Økonomi- og Erhvervsministeriets enhed for erhvervsøkonomisk. og analyse. Annemarie Munk Riis. Brugerdreven innovation i medicobranchen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Økonomi- og Erhvervsministeriets enhed for erhvervsøkonomisk. og analyse. Annemarie Munk Riis. Brugerdreven innovation i medicobranchen"

Transkript

1 Økonomi- og Erhvervsministeriets enhed for erhvervsøkonomisk forskning og analyse Annemarie Munk Riis Brugerdreven innovation i medicobranchen #10 August

2 FORAs mission FORA skaber et faktabaseret grundlag for udvikling af erhvervspolitikken. FORA gør det muligt for beslutningstagere at træffe faktabaserede beslutninger der møder aktuelle og kommende udfordringer for erhvervslivet ved at være et bindeled mellem viden og politik. FORA s analyser skal være cutting edge og udføres i samarbejde med førende videninstitutioner, erhvervsliv, og internationale organisationer. Gennem dialog med disse aktører sikrer vi, at FORA s analyser ligger i krydsfeltet mellem den nyeste viden og erhvervslivets skiftende udfordringer. ISBN FORA, 2005 FORA Dahlerups Pakhus Langelinie Allé København Ø > T > F > M > W

3 Annemarie Munk Riis Brugerdreven innovation i medicobranchen

4 Analyserne havde ikke været mulig, hvis ikke en lang række virksomheder, organisationer og institutioner beredvilligt havde deltaget i diskussionerne af innovationsudfordringer og ved besvarelse af spørgeskemaer. En særlig tak skal rettes til: Anders Knutsen, Danmarks Erhvervsråd Anders Smith, Anders Smith design Arne S. Madsen, Novo Nordisk Bjørn Christ, GN Resound Carsten Lønfeldt, Coloplast Ditte Nørgaard-Andersen, Medicoindustrien Erik Micheelsen, Coloplast Henrik Wiboltt, GN Resound Jens Hvalkof, Unomedical Jens Ulrik Poulsen, Novo Nordisk John Thesmer, Coloplast Jørn Rex, Novo Nordisk Kim Steengaard, Novo Nordisk Leif Lytken, Dansk Rehab Gruppe Liselotte Højgaard, Rigshospitalet Mikkel B. Rasmussen, ReD Associates Peter Kurstein, Radiometer Stine Hedegaard Jørgensen, Hedegaard Research Søren Svendsen, Widex Det har også været en vigtig forudsætning for analyserne at en række internationale virksomheder, organisationer og institutioner har vist stor åbenhed og villighed til at bruge tid og ressourcer på at diskutere og besvare spørgsmål. En særlig tak skal rettes til: Barry W. Wilson, Medtronic Inc Bill Evans, Bridge Design David Kelly, IDEO Jeroen Raijmakers, Philips Design, Medical Systems Joost Gode, Smart Design Kirsten Dryden, Health Hero Network Mike Bell, Life Scan Robert Hall, Point Forward Sandy Miller, Stanford Biodesign Program Teresa Robinson, Stanford Biodesign Program 4

5 5

6 Sammenfatning Medicobranchen er et af dansk erhvervslivs flagskibe og yder et stort bidrag til den danske økonomi. Med globaliseringen øges konkurrencepresset på medicovirksomhederne, som hele tiden må søge nye måder til at differentiere sig fra deres konkurrenter. Innovation er derfor blevet et stadig vigtigere element i medicobranchens succes. Innovation kan tage mange former. I videnøkonomien går tendensen i retning af, at konkurrencen i stigende grad handler om at kunne tilbyde kunderne ekstra værdi i form af nye typer af produkter og koncepter. Vi taler om brugerdreven innovation. Den brugerdrevne innovation tager sit udgangspunkt i ny viden om brugerne, deres forbrugsmønstre og markedets udvikling. Desuden trækker brugerdreven innovation på viden om nye tendenser i samfundet og på forståelsen af teknologier, og hvordan de kan anvendes på nye måder. Det er i høj grad virksomhedernes evne til at igangsætte og styre den proces, der kan lede til forståelse af kunderne, forståelse af teknologien og forståelsen af markedet, der er konkurrenceparameteren. Det kræver, at virksomhedens ledelse ser processen som et strategisk udfordring og involverer sig i den. At virksomheden har en meget bevidst og systematisk tilgang til at styre processen, og at medarbejderne har de rette kompetencer til at kunne indgå i denne proces. Medicobranchen er historisk kendt for at fokusere på brugernes behov. Branchen oplever i disse år stigende muligheder og udfordringer i forbindelse med at forstå brugerne. Det skyldes en række tendenser, blandt andet er de kritiske forbrugere ved at indtage sundhedssektoren og dermed medicomarkedet på line med, hvad man har set på fx fødevareområdet. Det betyder, at medicoproducenterne må nuancere billedet af deres kunder. I visse tilfælde skal der helt nye produkter og koncepter til for at gøre brugerne tilfredse. 6

7 Hvor det før oftest var læger og specialister, der var aftagere af medicinsk udstyr, er det nu i stigende grad patienter og pårørende, der bruger udstyret. De har andre krav til kørestole, hospitalsstuer, blodtryksmålere, etc., og de stiller krav om hidtil ukendte produkter. Samtidigt stiller samfundet i stigende grad krav om brugervenlighed og sikkerhed af medicinsk udstyr. Det er med til at presse virksomhederne til at forstå alle aspekter af deres kunder og deres behov. Endvidere er de vidtgående reformer når det gælder levering af sundhedsydelser fx i form af telemedicin med til at kræve virksomhedernes indsigt i, hvor markedet er på vej hen, og hvad det betyder for brugernes behov. Det stigende fokus på brugerdreven innovation betyder dog ikke, at virksomhederne ikke længere konkurrerer på den mere forskningsdrevne eller prisdrevne innovation. Der er ikke tale om et enten eller. Konkurrencen foregår i dag i vidt omfang på såvel pris og teknologi som på kundeoplevelser, og virksomhederne må derfor i et vist omfang mestre flere innovationsformer. Den øgede fokus på at kunne tilbyde brugerne noget ekstra betyder, at flere nye produkter og serviceydelser må tage deres udgangspunkt i kundens behov. Brugen af ny teknologi vil så være styret af at skulle dække disse behov. Meget tyder på, at de danske medicovirksomheder har et godt udgangspunkt for at kunne klare sig i den stigende konkurrence på brugerdreven innovation. Den danske medicoindustri er en solid klynge i dansk erhvervsliv og kan på mange måder klare sig i konkurrencen med udenlandske medicoklynger. Det ser ud til, at en del af de afgørende rammebetingelser er på plads, og at branchen dermed har et rigtig godt udgangspunkt. Spørgsmålet er, hvordan medicoindustrien er rustet til at klare sig i takt med det stigende pres på at kunne omsætte viden om brugerne og markedsforholdende i nye produkter og koncepter. Er branchen klædt på til at kunne afdække brugernes behov på systematisk vis og dermed til måske at blive en endnu stærkere spiller? Eller er der risiko for at branchen taber terræn på 7

8 verdensmarkedet? Med dette afsæt har indeværende analyse tre formål: 1. At kortlægge udbredelsen og karakteren af den brugerdrevne innovation i den danske medicobranche samt afdække kvaliteten af de danske medicovirksomheders betingelser for brugerdreven innovation. 2. At give good practice eksempler på brugerdreven innovation i verdens førende medicoklynger herunder deres brug af videninstitutioner, kompetencer etc. 3. At vurdere om og hvordan de danske rammebetingelser for innovation i medicobranchen kan lade sig inspirere af rammebetingelserne i de førende kompetenceklynger. Analysen bygger på tre elementer: 1. Spørgeskemaundersøgelse om innovation i medicobranchen i Danmark udsendt til 174 medicovirksomheder. 2. Personlige interviews med udvalgte medicovirksomheder i Danmark om deres innovationsproces. 3. Personlige interviews med medicovirksomheder og videninstitutioner i udenlandske medicoklynger. 8

9 Spørgeskemaundersøgelsens hovedresultater Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen blandt de danske medicovirksomheder giver os et godt billede af: udbredelsen af den brugerdrevne innovation i medicobranchen. rammebetingelserne for innovation i medicobranchen. Når det gælder udbredelsen af brugerdreven innovation, peger undersøgelsen på, at den danske medicoindustri har et stærkt ønske om at konkurrere på det brugerdrevne, og at en stor del af virksomhederne angiver, at de arbejder med at afdække brugerbehov. Samtidig tyder det dog på, at kun relativt få danske medicovirksomheder har en systematisk tilgang til at arbejde med viden om kundernes behov. Blandt andet synes mere dybtgående metoder til at afdække brugerbehov så som etnografiske undersøgelser endnu ikke at have gjort det store indtog i de danske medicovirksomheder. Når det gælder rammebetingelserne for, at medicovirksomhederne kan konkurrere på brugerdreven innovation, ser undersøgelsen på adgang til viden, adgang til kompetencer og adgang til netværk. Cirka halvdelen af medicovirksomhederne samarbejder bredt med andre (fx leverandører, universiteter, konsulentvirksomheder etc.) om innovation. Der ser dog ud til at være forskelle i, hvem virksomheden samarbejder med, alt efter om det gælder viden om ny teknologi (den forskningsdrevne innovation) eller viden om brugerforhold (den brugerdrevne innovation). Virksomhedernes synes fx at være mere tilbageholdende med at bruge traditionelle videnkilder som universiteter og non-profit videninstitutioner i for- 9

10 bindelse med brugerdreven innovation, end i forbindelse med udvikling af viden om ny teknologi. Det kan skyldes, at virksomhederne endnu ikke har skabt en tradition for samarbejde med universiteter og videninstitutioner omkring brugerdreven innovation. Det kan også indikere, at danske universiteter og non-profit videninstitutioner har mindre fokus på viden om kundebehov etc., end på viden om ny teknologi. Altså at de er bedre rustet til at understøtte den mere forskningsdrevne innovation. Endvidere peger spørgeskemaundersøgelsen på, at virksomhederne ikke i tilstrækkeligt omfang kan rekruttere nyuddannede med de rette kompetencer i forhold til at afdække brugerbehov, tænke i nye koncepter etc. Det gælder især brede kompetencer inden for samspil med kunder og leverandører, evnen til at arbejde tværdisciplinært etc. Det ser ud til, at det er nemmere at rekruttere nyudannede med fx teknologiske kompetencer, men også her er der plads til forbedringer i udbuddet. Fornyelse kommer ofte gennem nye medarbejdere men for så vidt angår brugerdreven innovation, tyder det altså på, at det kan være svært at skabe denne fornyelse ved hjælp af nyuddannede medarbejdere fra danske uddannelsesinstitutioner. God praksis i udenlandske medicoklynger Rapporten giver god praksis -eksempler på, hvordan brugerdrevne medicovirksomheder som fx Phillips, Health Hero Network og LifeScan har udviklet nye produkter og koncepter, der dækker hidtil ukendte brugerbehov. Det er produkter eller koncepter, som er fremkommet ved at tænke på tværs af teknologier, produktgrupper og fagligheder, og som bygger på et solidt kendskab til udviklingen i markedet. 10

11 Et fællestræk i flere af casene er, at afdækningen af brugernes behov er foregået på en professionel og systematiseret vis. Det kommer blandt andet til udtryk ved, at virksomhederne anser kompetencer inden for fx brugerforståelse, analyse af markedsudvikling og design som lige så afgørende som fx teknologiske kompetencer. Nogle virksomheder ansætter deres egne højt specialiserede medarbejdere til at løfte disse opgaver og placerer dem ofte centralt i virksomheden. Andre vælger at samarbejde med specialiserede innovationskonsulenter om afdækning af de ukendte brugerbehov og udvikling og design af nye produkter. Rapporten ser også på de udenlandske good practice virksomheders forudsætninger for at konkurrere på det brugerdrevne. Rapporten viser bl.a. at den stærke kultur for samarbejde på tværs af fagligheder og på tværs and brancher i Bay Area området omkring San Francisco bugten har været fremmende for innovationen i medicovirksomhederne i området. I Bay-area findes et veludbygget netværk, hvor alle kender alle i medicobranchen. Universiteter som fx Stanford er afgørende som netværksarkitekter og sørger bl.a. for, at de studerende bliver del af netværket, og at der bygges bro mellem virksomheder og forskere. Universitetet orienterer løbende venturekapitalister om nye ideer og sikrer, at aktørerne jævnligt mødes i formelle og uformelle sammenhænge for at sikre en høj grad af erfaringsudveksling etc. Anbefalinger til en dansk indsats Rapporten peger på tre overordnede områder, hvor man med fordel kan sætte ind for at forbedre de danske medicovirksomheders muligheder for at konkurrere på brugerdreven innovation. Det gælder: 11

12 1. Øget forskning og videncenteropbygning Parallelt med en fortsat forskningsindsats inden for ny teknologi er der brug for en øget satsning på forskning i discipliner knyttet til brugerdreven innovation. Det kunne ske via en generel opprioritering af den forretningsmæssige tænkning inden for humaniora og samfundsvidenskab fx gennem et øget fokus på discipliner som sociokulturelle tendenser, innovationsteori og forbrugerpsykologi. Konkret kunne der forskes i menneskers adfærd på markederne for sundhedsydelser og medicinsk udstyr, i nye koncepter for afdækning af ukendte behov hos patienter eller læger eller i nye former for levering af sundhedsydelser i hjemmet. Meget af forskningen kunne med fordel være tværfaglig med deltagelse af discipliner inden for sociologi, psykologi, antropologi og etnografi. På den måde vil man sandsynligvis kunne opnå banebrydende viden. Desuden kunne forskningsprojekterne udføres i et samarbejde mellem medicovirksomhederne og forskningsinstitutioner, hvad enten det er universiteter eller non-profit videninstitutioner. Et eller flere danske universiteter kunne på linie med Stanfords Biodesign initiativ oprette et videncenter for brugerdreven innovation inden for medicoindustrien på tværs af sundhedsvidenskabelige, samfundsvidenskabelige, naturvidenskabelige og humanistiske fakulteter og med deltagelse af medicoindustriens virksomheder. Der kunne også være tale om at oprette helt nye videninstiutioner specielt gearet til at opbygge og dele viden relateret til brugerdreven innovation. 12

13 2. Øget fokus på kompetencer relateret til brugerdreven innovation Rapporten peger på et behov for nye uddannelser med specielt fokus på opbygning af kompetencer, der kan bruges i virksomhedernes brugerdrevne innovationsproces. Endvidere kan der på eksisterende uddannelser rettet mod job i medicobranchen opbygges kompetencer til afdækning af kundebehov, aflæsning af markedstrends m.m. Konkret foreslår rapporten, at der på fx sygepleje-, psykologi-, ingeniør- eller medicinuddannelsen åbnes mulighed for at deltage i moduler med fokus på den brugerdrevne innovationsproces i samspillet mellem hospitaler og medicovirksomheder. Derigennem kan der uddannes personer med kompetencer til at indgå i medicovirksomheders udviklingsafdelinger. Eller til ansættelse på større hospitaler med henblik på at fremme samarbejdsprocessen fra brugerens side. Viden om den brugerdrevne proces kunne indarbejdes i uddannelserne via praktikophold i medicovirksomheder, der konkurrerer på brugerdreven innovation. Særligt de humanistiske og samfundsmæssige studieretninger synes at have et stort potentiale for at kunne bidrage ikke kun med forskning, men også med uddannelser og kurser, der retter sig mod den brugerdrevne innovationsproces i mediovirksomhederne såvel som i andre brancher. Endelig kunne et videncenter inden for brugerdreven innovation i medicoindustrien designe efteruddannelseskurser med fokus på opbygning af kompetencer inden for den brugerdrevne innovationsproces, afdækning af brugerbehov hos læger og patienter, udvikling af prototyper af medicinske instrumenter, samarbejde med innovationskonsulenter m.m. 13

14 3. Øget fokus på netværksopbygning Udfordringen består i at skabe mere aktive og veludviklede netværk, hvor medicovirksomhederne og andre aktører føler, at de går glip af noget, hvis de ikke deltager i aktivt. Det skal være et naturligt sted at mødes og dele viden om projekter og indgangsvinkler for dermed at kunne etablere relationer til potentielle samarbejdspartnere og på længere sigt skabe nye medicoprodukter eller koncepter. Opgaven med at skabe dette netværk er lige så afgørende som selve videnopbygningen, men på mange måder er den sværere at gribe an. I regi af Medicoindustrien arbejdes der på at etablere et landkort over aktørerne inden for udvikling af medicinsk udstyr for at gøre det nemmere at scanne markedet for samarbejdspartnere og projekter. Det er vigtigt, at netværket ikke kun er et landkort men at det udvikler sig til et dynamisk forum, som medicobranchen ikke kan leve uden. I forhold til brugerdreven innovation synes det største behov at gå i retning af, at de eksisterende netværk i højere grad involverer forskere, studerende, leverandører og andre aktører, der ligger uden for den mere traditionelle medicoverden. Det gælder designere, forskere inden for antropologi og innovationsrådgivere med interesse for medicoverdenen. Desuden peger rapporten på, at der ligger en opgave i at skabe netværk inden for brugerdreven innovation, der også involverer topchefer. Netop fordi denne innovationsform kræver strategiske beslutninger i form af nye kompetencer i virksomhederne, nye organisationsstrukturer og samarbejde med nye aktører, kunne mange medicovirksomheder have gavn af en øget ledelsesbevågenhed i forhold til brugerdreven innovation. 14

15 Rapportens disposition Kapitel 1 introducerer de tre former for innovation: prisdreven innovation, forskningsdreven innovation og brugerdreven innovation med fokus på den brugerdrevne innovation. Kapitel 2 giver en karakteristik af medicobranchen og en introduktion til de komplekse forhold, der knytter sig til udvikling, produktion, salg og markedsføring af medicoprodukter. Kapitel 3 giver et indblik i markederne for medicinsk udstyr, og i hvordan den danske medicobranche placerer sig internationalt. Kapitel 4 ser på drivkræfterne for innovation i medicobranchen. Kapitlet peger på tre tendenser, der gør, at konkurrencen på brugerdreven innovation bliver mere afgørende i medicobranchen. Kapitel 5 belyser på baggrund af en omfattende spørgeskemaundersøgelse, hvad der karakteriserer innovation i den danske medicobranche, herunder udbredelsen af den brugerdrevne innovation samt rammebetingelserne for at virksomhederne kan konkurrere på det brugerdrevne. Desuden gives mere uddybende eksempler på brugerdreven innovation i fire danske medicovirksomheder: Novo Nordisk, Coloplast, GN ReSound og Liftup. Kapitel 6 ser på, hvordan virksomheder i udenlandske medicoklyngers satser på brugerdreven innovation og på rammebetingelserne herfor. Kapitel 7 giver et bud på udfordringerne for den danske medicobranche samt på mulige indsatsområder. 15

16 Indholdsfortegnelse Kapitel Udækkede brugerbehov som drivkraft for innovation 18 Innovation skaber velfærd 18 Tre forskellige former for innovation 19 Brugerdreven innovation: hvorfor, hvad og hvordan? 22 Kapitel Medicomarkedets karakteristika 30 Medicinske kapitalgoder og forbrugsgoder 30 Kompleksiteten i medicomarkedet 31 Kapitel Markederne for medicinsk udstyr 34 Verdensmarkedet 34 Den danske medicobranche 36 Den danske medicobranche i et internationalt perspektiv 37 Internationale kompetenceklynger i medicobranchen 40 Kapitel Drivkræfter for innovation i branchen 46 Generelle drivkræfter for innovation i branchen 46 Tendenser der øger fokus på brugerdreven innovation i medicobranchen 47 Kapitel 5 Brugerdreven innovation i den danske medicobranche 54 Udbredelsen af brugerdreven innovation i de danske medicovirksomheder 54 Rammebetingelser for innovation i den danske medicobranche 60 Foreløbige konklusioner om innovation i den danske medicobranche 71 Eksempler på brugerdreven innovation i den danske medicobranche 75 Kapitel 6 Udenlandske medicoklynger og brugerdreven innovation 86 Eksempler på brugerdreven innovation i udenlandske medicovirksomheder 87 Netværksdannelse og tværfaglige uddannelser i Bay Area 95 Smart Medical Home på Rochester University 101 Konklusion 103 Kapitel 7 Konklusion: udfordringer for medicobranchen og mulige indsatsområder 106 Udfordringer 106 Anbefalinger

17 Appendiks A Litterarturhenvisning 114 OM FORA

18 Kapitel 1 Udækkede brugerbehov som drivkraft for innovation Med udgangspunkt i hypotesen om, at innovation er en væsentlig forudsætning for velfærd i et samfund, giver dette kapitel en introduktion til tre former for innovation: prisdreven-, forskningsdreven- og brugerdreven innovation. Det belyses, hvordan forudsætningerne for at kunne konkurrere inden for hver af de tre former for innovation varierer. Der ses endvidere nærmere på, hvordan konkurrence på brugerdreven innovation indebærer, at virksomhederne skal kunne afkode udækkede brugerbehov, forstå markedsmuligheder og forstå ny teknologi. 1.1 Innovation skaber velfærd Innovation er efterhånden bredt anerkendt som en af de vigtigste drivkræfter for stigende velfærd i de udviklede lande. 1 Innovation omhandler den kommercielle udnyttelse af nye opfindelser, hvilket skal forstås bredt som udvikling og markedsføring af nye produkter eller tjenesteydelser, nye produktionsmetoder, nye organisationsformer, nye forretningskoncepter osv. Tidligere kunne virksomheder klare sig ved at have adgang til store mængder naturressourcer, kapital og arbejdskraft. Globaliseringen og de stigende krav fra kunderne har ændret markedernes dynamik. Virksomheder, der vil være med i førerfeltet, skal i dag konkurrere på innovation. De må hele tiden tænke nyt, udvikle nye produkter og gå på tværs af eksisterende forretningsområder, for at kunne tilbyde kunderne mere værdi end konkurrenterne. Innovation er blevet et mantra for øget velfærd og konkurrenceevne i den udviklede verden. Et stigende antal analyser beskæftiger sig med at identificere, hvad der gør virksomheder i visse regioner i verden mere innovative end andre. Innovation er en kompleks proces, men meget tyder på, at lande og regioner, der klarer sig godt på følgende fire områder, også huser de mest in- 1) OECD (2001): The New Economy - Beyond the Hype. 18

19 novative virksomheder: høj kvalitet og god udnyttelse af menneskelige ressourcer (fordi medarbejdere, der kan tænke nyt, kreativt og på tværs skaber nye ideer og forstår at omsætte ideerne i nye produkter og koncepter). en høj grad af videnopbygning i videninstitutioner som fx universiteter, non-profit videninstitutioner og i private virksomheder kombineret med en god evne til at sprede denne viden til og mellem virksomheder (fordi innovation handler om at finde ny viden og sætte den sammen på nye, interessante måder). udnyttelse af den nyeste informationsteknologi (fordi informationsteknologi giver mulighed for nye måder at gøre tingene på hvad enten det gælder fx nye organisationsformer, nye produktionsmetoder, eller nytænkning af kunderelationer etc.). en høj iværksætteraktivitet (fordi nye, dynamiske virksomheder skaber nye ideer og dermed innovation). Flere benchmarkanalyser dokumenterer, at forskelle i de fire faktorer på tværs af lande og regioner kan forklare forskelle i vækstmønstre. 2 FORA har fx udført omfattende benchmarkanalyser af OECD-landenes præstationer inden for udvikling og udnyttelse af menneskelige ressourcer, videnopbygning og videnspredning, anvendelse af informationsteknologi og graden af iværksætteri Tre forskellige former for innovation Innovation kan antage mange forskellige former. Forskere og konsulenter har løbende foretaget forskellige kategoriseringer af innovation. Én meget anvendt kategorisering er at skelne mellem radikale og inkrementelle innovationer. Radikale innovationer er innovationer, der ændrer hele måden vores hverdag udspiller sig på, som fx opfindelsen af bilen, mobiltelefonen, vaskemaskinen eller penicillinet. Det er dog de færreste innovationer, der falder i denne kategori. Langt de fleste innovationer handler om at gøre ting lidt anderledes, det vil sige en løbende forbedring af allerede kendte produkter. Lanceringen af nye modeller eller versioner af et kendt produkt er eksempler på inkrementelle innovationer. 2) Copenhagen Economics og Inside Consulting (2004): Regionernes konkurrenceevne. 3) Se: Et benchmarkstudie af menneskelige ressourcer - hvad kan Danmark lære? (FORA, 2004); Digitalisering af erhvervslivet: et benchmarkstudie af IKT - hvad kan Danmark lære? (FORA, 2004); Et benchmarkstudie af iværksætteraktivitet - hvad kan Danmark lære? (FORA, 2003); Et benchmarkstudie af innovation og innovationspolitik - hvad kan Danmark lære? (FORA 2003). Rapporterne kan downloades på 19

20 En anden måde at skelne mellem innovationer er at se på, hvad der driver innovationerne frem. Den systematik er nyttig, når lande eller regioner ønsker at skabe de bedste rammebetingelser for virksomhedernes innovation. Det er forskellige betingelser, der skal være til stede, alt efter om en virksomhed primært ønsker at konkurrere på innovationer baseret på forskningsmæssige resultater, på innovationer, der gør at virksomhederne kan afsætte deres varer billigere, eller på innovationer i form af produkter og koncepter, der drives frem af virksomhedernes særlige indsigt i nye tendenser i markedet og forbrugernes behov. De forskellige tilgange stiller forskellige krav til den offentlige forskningsindsats, uddannelsestyper, videninstitutionernes tilbud til virksomhederne, regulering af markederne, arbejdsmarkedsforhold etc. Innovation kan derfor helt overordnet opdeles i tre former: prisdreven-, forskningsdreven- og brugerdreven innovation. 4 Prisdreven innovation Prisdreven innovation fokuserer på at udvikle produkter og tjenesteydelser, der er billigere end konkurrenternes. Den type innovation bidrager til at nedbringe prisen ved fx at reducere produktions- og leveringsomkostningerne. Det kan ske ved at effektivisere produktionsgange, flytte produktion til lavtlønslande, anvende billigere materialer etc. Prisdrevne innovationer kan på traditionel vis fremkomme ved at nedbringe omkostninger, eller på mere utraditionelle måder i form af nye leveringssystemer som fx Dell, der udelukkende sælger produkter over internettet. Forskningsdreven innovation Forskningsdreven innovation handler om at opbygge og udnytte ny forskningsmæssig viden og omsætte forskningsresultater til konkrete, afsættelige produkter og ydelser. Forskningsdreven innovation har ny teknologi i højsædet og udspringer af virksomheders forskningsafdelinger, universiteter og forskningsinstitutioner, som ofte bruger mange år på at udvikle nye teknologier eller produkter. Et nyt lægemiddel, ny sensorteknologi og nye plastmaterialer er eksempler på forskningsdreven innovation. 5 Brugerdreven innovation Som den forskningsdrevne innovation tager brugerdreven innovation udgangspunkt i ny viden. Her er der tale om viden om brugerne og deres behov, viden om nye tendenser i samfundet og forståelse af, hvordan kendte teknologier kan anvendes på nye måder. Det er med andre ord viden om markedsbehov og forbrugsmønstre, der er drivkræfterne bag brugerdreven innovation. 4) Jørgen Rosted (2003): Tre former for innovation. 5) Forskningsdreven innovation kaldes i andre sammenhænge teknologi-paradigmet, idet der har været en tendens til at sætte lighedstegn mellem innovation og teknologisk udvikling, jf. Sundbo (1996) Innovationsteori - tre innovationsparadigmer. 20

21 Virksomhederne bruger denne viden til at tilføre varer og serviceydelser ekstra værdi. Innovationerne kan ske forskellige steder i værdikæden: i forretningsmodellen, i produktionsprocessen, i produktet eller i salgsprocessen. 6 Eksempler på brugerdreven innovation er bl.a. høreapparatproducenten Microsound, der tilfører forbrugerne ekstra værdi ved at sælge deres høreapparater hos Synoptik og dermed gør det lettere og mindre stigmatiserende for kunderne at anskaffe et høreapparat. 7 Coloplast opbygger alternative samarbejdsrelationer ved at samarbejde med tekstildesignere om design af trusser til stomipatienter og udvikler dermed et helt nyt produkt. Philips benytter sig af brugerdreven innovation, når virksomheden opbygger og kombinerer ny viden om markedet og kunderne på forskellige områder som sundhedsydelser, elektronik og forbrugsvarer, og bruger denne viden til at udvikle produkter inden for Personal Health Care. Brugerdreven innovation kaldes også det strategiske paradigme, da det handler om at have en indgående forståelse af markedet og at anvende denne forståelse strategisk 8. Mange virksomheder konkurrerer på mere en én af de tre innovationsformer, jf. Boks 1. Konkurrence på prisdreven innovation er et element i en stor del af alle virksomheders strategi. Men stadigt flere virksomheder oplever, at konkurrence alene på pris er vanskelig på grund af en stigende konkurrence fra lavtlønslande. For at klare sig i den globale konkurrence søger virksomhederne derfor andre strategier, men skal naturligvis være bevidste om priserne på deres produkter. En analyse fra Inside Consulting og Oxford Research fra viser, på baggrund af tal fra EU s innovationsundersøgelse, at 70 pct. af alle danske virksomheder ikke er innovative eller alene konkurrerer på prisdreven innovation. Boks 1 Danske virksomheders konkurrence på innovation Analysen viser også, at kun 1 af 20 virksomheder benytter sig af forskningsdreven innovation, og at de fleste af disse virksomheder samtidig konkurrerer på brugerdreven og prisdreven innovation. Cirka en tredjedel af de danske virksomheder konkurrerer udover på prisen også på en særlig viden om kunderne og deres behov - altså på brugerdreven innovation. Det er de færreste virksomheder, der alene konkurrerer på de forskningsmæssige resultater. En vis viden om markedet og brugernes behov og ønsker er 6) Innovationshuset Doblin Group opdeler brugerdreven innovation i 7 innovationsformer se 7) Inside Consulting og Oxford Research (2004): Brugerdreven innovation i dansk erhvervsliv. 8) Sundbo (1996): Innovationsteori - tre innovationsparadigmer. 9) Se note 7. 21

22 nødvendig for at kunne afsætte sine produkter. Kun meget få virksomheder har råd til og kan overleve på at udvikle teknologier og produkter, der er på forkant rent forskningsmæssigt, hvis de ikke på forhånd har afdækket et behov i markedet. De fleste forsknings- og udviklingsprojekter er da også i høj grad rettet mod at tilfredsstille eksisterende behov hos kunderne, hvad enten kunderne er andre virksomheder eller forbrugere. Det skal derfor understreges, at når der i denne rapport refereres til virksomheder, der konkurrerer på forskningsdreven innovation, betyder det ikke, at virksomhederne ikke har viden om kundernes behov. Det er bare ikke viden om kunderne, der er virksomhedernes primære konkurrenceparameter eller drivkraft. Før beskrivelsen af den danske medicobranche og virksomhedernes tilgang til innovation, belyses det, hvorfor der med vidensamfundet kommer mere fokus på brugerdreven innovation, hvad brugerdreven innovation er karakteriseret ved og hvilke grundlæggende redskaber, der typisk anvendes af virksomheder, der konkurrerer på brugerdreven innovation. 1.3 Brugerdreven innovation: hvorfor, hvad og hvordan? Med overgangen til vidensamfundet har flere og flere virksomheder i den vestlige verden måttet sande, at konkurrence på pris sjældent er vejen frem i den globale konkurrence. Kinesiske fabrikker kan producere lige så gode plastikslanger som de danske fabrikker til en brøkdel af prisen. Samtidig er vidensamfundets forbrugere langt mere krævende end forbrugerne i industrisamfundet. De kræver produkter, der passer til lige netop dem, og som tilbyder dem den højest mulige værdi. Evnen til at se markedsmulighederne i udækkede behov hos brugerne, og evnen til at udvikle produkter, der kan dække disse behov, er mere end nogensinde en vigtig konkurrenceparameter. Brugerdrevne innovationer kan skabes som følge af et velkendt udækket behov hos brugerne. Det kan fx dreje sig om at øge batterilevetiden på en mobiltelefon eller et mindre og usynligt høreapparat. Alternativt kan en virksomheds nye innovationer udspringe af, at virksomheden har afdækket et ikke tidligere observeret udækket behov hos brugerne. For eksempel ved, at virksomheden finder ud af, at der er en patientgruppe, der har brug for et specielt medicinsk instrument. Et udækket behov, der er svært at dække, er fx behovet for at skabe et høreapparat, der ikke associerer brugeren med sygdom, men med en aktiv livsstil. 22

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

Virksomhederne i Region Nordjylland. En surveyundersøgelse. Torsten Andersen, Sune Thøgersen og Jens Bjerg Carlsen

Virksomhederne i Region Nordjylland. En surveyundersøgelse. Torsten Andersen, Sune Thøgersen og Jens Bjerg Carlsen Økonomi- og Erhvervsministeriets enhed for erhvervsøkonomisk forskning og analyse Torsten Andersen, Sune Thøgersen og Jens Bjerg Carlsen Virksomhederne i Region Nordjylland En surveyundersøgelse Juni 2006

Læs mere

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang DI s innovationsundersøgelse 211 Stilstand er tilbagegang DI, Innovation November 211 1 DI s innovationsundersøgelse 211 Undersøgelsen bygger på fire temaer, og viser dele af virksomhedernes arbejde med

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

Godkendelse af medicinsk udstyr

Godkendelse af medicinsk udstyr Godkendelse af medicinsk udstyr 2 Hvad er medicinsk udstyr? Medicoprodukter eller medicinsk udstyr er populært sagt alt det udstyr, der omgiver os hos lægen, på hospitalet eller som hjælpemidler i hjemmeplejen.

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Det nordjyske erhvervsfremmesystem styrker og udfordringer. Oplæg på ErhvervsCamp 2015

Det nordjyske erhvervsfremmesystem styrker og udfordringer. Oplæg på ErhvervsCamp 2015 Det nordjyske erhvervsfremmesystem styrker og udfordringer Oplæg på ErhvervsCamp 2015 Hvordan afdækker man kvaliteten af et regionalt erhvervsfremmesystem?? Fem centrale spørgsmål: 1. Effekt: Hvad får

Læs mere

DANMARKS ERHVERVSRÅDS HANDLINGSPLAN FOR BRUGERDREVEN INNOVATION

DANMARKS ERHVERVSRÅDS HANDLINGSPLAN FOR BRUGERDREVEN INNOVATION DANMARKS ERHVERVSRÅDS HANDLINGSPLAN FOR BRUGERDREVEN INNOVATION Indhold Forord 3 Indledning 4 Brugerdreven innovation 5 Brugerbehov 6 Udfordringer for arbejdet med brugerdreven innovation 8 Et løft til

Læs mere

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Projekt Danmarks Maritime Klynge og Transportens Innovationsnetværk inviterede den 25. september 2013

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

Udvikling af metoder til Brugerdreven Innovation for små- og mellemstore virksomheder inden for Livsstil, UBIL. Projektoversigt med tidsplan

Udvikling af metoder til Brugerdreven Innovation for små- og mellemstore virksomheder inden for Livsstil, UBIL. Projektoversigt med tidsplan 1 Bilag: Uddybende projektbeskrivelse med tidsplan Udvikling af metoder til Brugerdreven Innovation for små- og mellemstore virksomheder inden for Livsstil, UBIL Projektoversigt med tidsplan 6 måneder

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

Deltagerne vil efter endt forløb, med rette, kunne kalde sig eksperter i behovsdreven innovation til sundhedsområdet. Side 2 af 10

Deltagerne vil efter endt forløb, med rette, kunne kalde sig eksperter i behovsdreven innovation til sundhedsområdet. Side 2 af 10 BioMedical Design er en interdisciplinær og toneangivende efteruddannelse. Formålet med efteruddannelsen er, at uddanne mennesker der kan tænke og agere kreativt og løsningsorienteret samt identificere

Læs mere

Virksomheder høster de lavthængende digitale frugter

Virksomheder høster de lavthængende digitale frugter Indsigt går i dybden med et aktuelt tema. Denne gang om digitalisering. Du kan abonnere særskilt på Indsigt som nyhedsbrev på di.dk/indsigt Af Christian Hannibal, chhn@di.dk Fagleder Anja Skadkær Møller,

Læs mere

Til vurderingen af en tjenestes indvirkning på markedet vil det være relevant at tage udgangspunkt i de følgende fem forhold:

Til vurderingen af en tjenestes indvirkning på markedet vil det være relevant at tage udgangspunkt i de følgende fem forhold: Værditest: Generelle retningslinier for vurdering af nye tjenesters indvirkning på markedet Denne vejledning indeholder retningslinier for den vurdering af en planlagt ny tjenestes indvirkning på markedet,

Læs mere

Praktiske erfaringer fra projektet

Praktiske erfaringer fra projektet Praktiske erfaringer fra projektet En præsentation af 3 identi icerede behov for selvhjælpskoncepter vedr. business case, IPR og idea management Møde d. 26. oktober 2011 1 Om projektet Baggrunden for projektet

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

Brugerdreven innovation. Resultater og anbefalinger. Jørgen Rosted. Økonomi- Erhvervsministeriets Erhvervsministeriets enhed for erhvervsøkonomisk

Brugerdreven innovation. Resultater og anbefalinger. Jørgen Rosted. Økonomi- Erhvervsministeriets Erhvervsministeriets enhed for erhvervsøkonomisk Økonomi- og Økonomi- Erhvervsministeriets og Erhvervsministeriets enhed for erhvervsøkonomisk enhed for erhvervsøkonomisk forskning og analyse forskning og analyse Jørgen Rosted Brugerdreven innovation

Læs mere

INNOVATION LAB -BRUGERSTUDIERTHEA BOJE WINDFELDT / HEAD OF IDEATION & USER STUDIES / INNOVATION LAB

INNOVATION LAB -BRUGERSTUDIERTHEA BOJE WINDFELDT / HEAD OF IDEATION & USER STUDIES / INNOVATION LAB PRESENTATION INNOVATION LAB -BRUGERSTUDIERTHEA BOJE WINDFELDT / HEAD OF IDEATION & USER STUDIES / INNOVATION LAB AGENDA Om Innovation Lab Brugerdreven Innovation Unge ordblinde Ideation og Konceptualisering

Læs mere

Viden, vækst og vilje Iværksætteri

Viden, vækst og vilje Iværksætteri Viden, vækst og vilje Iværksætteri ErhvervslederForum Handlingsplan i Aalborg Samarbejdet 2011-2014 ERHVERVSLIVETS VÆKSTLAG Med udgangspunkt i erhvervsstrategien Viden, vækst og vilje er der udarbejdet

Læs mere

Langsigtet strategisk samarbejde med Universiteterne Behov og Muligheder

Langsigtet strategisk samarbejde med Universiteterne Behov og Muligheder -- Langsigtet strategisk samarbejde med Universiteterne Behov og Muligheder Indvielse af Nationalt Ingrediens Center 17. September 2014. Esben Laulund SVP CED Innovation, Chr. Hansen A/S Formand for Styregruppen

Læs mere

SmartCare. CareWare 2012. Bedre arbejdsliv i velfærdssektoren. Nu.

SmartCare. CareWare 2012. Bedre arbejdsliv i velfærdssektoren. Nu. SmartCare CareWare 2012 Bedre arbejdsliv i velfærdssektoren. Nu. Udstilling 18. april 2012 International konference, udstilling, workshop og netværk 19. april 2012 CareWare 2012, SmartCare Sundheds-, velfærds-

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

9. KONKLUSION... 119

9. KONKLUSION... 119 9. KONKLUSION... 119 9.1 REFLEKSIONER OVER PROJEKTETS FUNDAMENT... 119 9.2 WWW-SØGEVÆRKTØJER... 119 9.3 EGNE ERFARINGER MED MARKEDSFØRING PÅ WWW... 120 9.4 UNDERSØGELSE AF VIRKSOMHEDERNES INTERNATIONALISERING

Læs mere

Brug for flere digitale investeringer

Brug for flere digitale investeringer Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.

Læs mere

Effektmålinger giver ofte misvisende resultater

Effektmålinger giver ofte misvisende resultater Effektmålinger giver ofte misvisende resultater - Om selektionsbias i effektmåling inden for erhvervs- og innovations-politikken Af Jens Nyholm og Jens Bjerg, partnere IRIS Group Der er i de senere år

Læs mere

Patientens rejse i sundhedssektoren -

Patientens rejse i sundhedssektoren - Patientens rejse i sundhedssektoren - projekt PaRIS eller 1 Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation www.ouh.dk/paris Indlæg ved: Projektleder, lean sort bælte, MCC, SD, RN, Mette Mollerup

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

STRATEGIPLAN

STRATEGIPLAN STRATEGIPLAN 2014 2018 DI ITEKs strategiplan 2014 2018 3 Ny retning for DI ITEK Vision og mission DI ITEK er et branchefællesskab, der repræsenterer virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation.

Læs mere

STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING

STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING SEMINAR OG WORKSHOPFORLØB Evnen til at udnytte nye markedsmuligheder og digitale forretningsområder har afgørende betydning for en virksomheds potentiale og konkurrenceevne.

Læs mere

socialøkonomiske virksomheder

socialøkonomiske virksomheder 10 STRATEGI socialøkonomiske virksomheder // SOCIAL ANSVARLIGHED SKAL GØRE EN FORSKEL København har vedtaget en strategi for socialøkonomiske virksomheder. København vil med strategien sætte fokus på dén

Læs mere

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-VÆKSTHUSET PÅ 5te < SIDE 02 > SIDE 03 IT-væksthuset er et nyt innovativt vækstmiljø på toppen af IT-Universitetet i Ørestaden i København. DET ER STEDET:

Læs mere

Vækstbarometer. Internationale medarbejdere. Region Hovedstaden

Vækstbarometer. Internationale medarbejdere. Region Hovedstaden Vækstbarometer Region Hovedstaden Internationale medarbejdere Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden

Læs mere

Bestyrelsespartnerskabet

Bestyrelsespartnerskabet Bestyrelsespartnerskabet Med Bestyrelsespartnerskabet vil Erhvervs- og Byggestyrelsen kvalificere og udvikle bestyrelserne i nye og mindre danske virksomheder. De mest kompetente og relevante bestyrelsesmedlemmer

Læs mere

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital Introduktion til MAST Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital 1 Indhold Hvorfor evaluere effekt af telemedicin og velfærdsteknologi? Baggrund for MAST MAST: formål og de tre trin Første trin:

Læs mere

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens September 2012 DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens arbejde Vigtigt initiativ Erhvervslivets produktivitetspanel Løbende indspil fra erhvervslivet DI mener, at nedsættelsen af Produktivitetskommissionen

Læs mere

STRATEGIPLAN 2015 2020

STRATEGIPLAN 2015 2020 STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra

Læs mere

MEA s vækstspor 27. februar og 12. marts. MEA konsulentuddannelse Modul 5 og 7 Ny Teknologi og nye innovationsformer

MEA s vækstspor 27. februar og 12. marts. MEA konsulentuddannelse Modul 5 og 7 Ny Teknologi og nye innovationsformer MEA s vækstspor 27. februar og 12. marts MEA konsulentuddannelse Modul 5 og 7 Ny Teknologi og nye innovationsformer Teknologisk Institut Erhvervsudvikling Center for Ide & Vækst Peter Lyngdrup Nedergaard

Læs mere

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for

Læs mere

Danske lærebøger på universiteterne

Danske lærebøger på universiteterne Danske lærebøger på universiteterne Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) og Forlæggerforeningen har gennemført en undersøgelse blandt studielederne på landets otte universiteter om danske lærebøger

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

PROJEKT LYSLYD. Spørgeskema. Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater

PROJEKT LYSLYD. Spørgeskema. Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater PROJEKT LYSLYD Spørgeskema Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater Der gennemføres en kortlægning af omfanget af virksomheder, arbejdspladser, omsætning samt forskning

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI)

Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI) 19. august 2008 Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI) Kriterier Vi har i dag kun begrænset viden om, hvilke ideer til innovative offentlig-private samarbejdsprojekter,

Læs mere

Det fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi.

Det fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi. Notat Uddybende beskrivelse af miljøteknologi (globaliseringsaftalen) 9. oktober 2007 Det fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi. Aftalen indeholder

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

Viden om innovation. Konference om effekter af privat forskning og innovation i Danmark

Viden om innovation. Konference om effekter af privat forskning og innovation i Danmark Viden om innovation Konference om effekter af privat forskning og innovation i Danmark Tirsdag d. 22. september kl. 8.15 13.30 Moltkes Palæ Dronningens Tværgade 2 1302 Kbh. K. Program < 08.15 Netværksmorgenmad

Læs mere

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING INTERNATIONALISERINGSNETVÆRKETS KONFERENCE DEN 29. APRIL 2015 KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING V. REKTOR LAUST JOEN JAKOBSEN 1 INTRO Formålet med kortlægningen er at understøtte realiseringen af 2020-målene

Læs mere

Notat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi

Notat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi Notat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi 22.9.215 Baggrund Iværksætter- og vækstpolitikken står i disse år over for en række store, spændende udfordringer. I Danmark starter hvert år mellem 17.

Læs mere

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Store potentialer i krydsfeltet mellem kunst og teknologi D.O.U.G. the drawing robot - Synkroniseret med menneskelig bevægelse Helsingør Kommunes Byråd

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål:

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål: Koncern POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012 Opgang Direkte Mail Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

Telemedicin europæisk industris økonomiske muligheder

Telemedicin europæisk industris økonomiske muligheder Telemedicin europæisk industris økonomiske Af Chefkonsulent Christian Graversen, DI ITEK For Offentlige og private virksomheder der vil gøre en forskel! Hvor Innovatorium, Herning, den 28. november 2011

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Ønske: Ny fagligt stærk, dedikeret og effektiv lægemiddelmyndighed

Ønske: Ny fagligt stærk, dedikeret og effektiv lægemiddelmyndighed NOTAT 15. april 2015 Ønske: Ny fagligt stærk, dedikeret og effektiv lægemiddelmyndighed Både patienterne og lægemiddelindustrien har brug for en selvstændig, fagligt stærk og effektiv lægemiddelmyndighed

Læs mere

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen D Indsigt Nummer 2 26. januar 2005 Virksomhederne ser positivt på globaliseringen A F K O N S U L E N T S U N E K. J E N S E N, s k j @ d i. d k 4 7 11 Høje forventninger til den politiske vilje I en DI-rundspørge

Læs mere

Salgslederuddannelse. Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau. 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid

Salgslederuddannelse. Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau. 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid Salgslederuddannelse Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau IE Business School er ranket blandt top 5 over Europas bedste Business Schools af Financial

Læs mere

Sammenfatning. Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området

Sammenfatning. Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området Sammenfatning Vitus Bering Innovation Park Chr. M. Østergaards Vej 4 DK-8700 Horsens Tlf. +45 70 26 37 48 www.energihorsens.dk

Læs mere

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder Organisation for erhvervslivet oktober 29 Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder AF KONSULENT TOM VILE JENSEN, TJN@DI.DK OG KONSULENT KIRSTEN ALKJÆRSIG, kna@di.dk Virksomhedernes vej ud af

Læs mere

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Oplæg ved Jens Chr. Sørensen Møde i Vækstforum for Region Hovedstaden 8. september 2006 Oversigt over oplæg Hvad skal erhvervsudviklingsstrategien?

Læs mere

Trafikkonference 2011

Trafikkonference 2011 Trafikkonference 2011 Jacob Rolf Jensen Innovationsnetværket Service Platform Alexandra Instituttet A/S jacob.r.jensen@alexandra.dk 1 Brugerdrevet innovation hvad er det? Hvorfor involvere brugerne i innovation?

Læs mere

Danske virksomheder har ikke nok fokus på disruption især inden for fremstilling

Danske virksomheder har ikke nok fokus på disruption især inden for fremstilling DI ANALYSE Oktober 215 Danske virksomheder har ikke nok fokus på disruption især inden for fremstilling Den rivende teknologiske udvikling, vi oplever i dag, åbner dørene for nye markeder og forretningsmodeller,

Læs mere

EU, Danmark og det globale kapløb om viden

EU, Danmark og det globale kapløb om viden Organisation for erhvervslivet 14. april 29 EU, og det globale kapløb om viden AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK og KONSULENT TORSTEN ASBJØRN ANDERSEN, TNA@DI.DK Et konkurrencedygtigt kræver et

Læs mere

En ny analyse fra REG LAB tegner en række opsigtsvækkende perspektiver for det danske fremstillingserhverv.

En ny analyse fra REG LAB tegner en række opsigtsvækkende perspektiver for det danske fremstillingserhverv. Pressemeddelelse Ny analyse: Fremtidens industri i Danmark En ny analyse fra REG LAB tegner en række opsigtsvækkende perspektiver for det danske fremstillingserhverv. Udflytningen af dansk produktion vil

Læs mere

Virksomhedsdag 2006, 30. maj 2006 Ved CEO, K. E. Birk

Virksomhedsdag 2006, 30. maj 2006 Ved CEO, K. E. Birk Virksomhedsdag 2006, 30. maj 2006 Ved CEO, K. E. Birk Agenda Kort om Ambu Nye produkter Ny produktstrategi Opfølgning på produktionsstrategi Konkurrence- og markedsforhold (2) Mission Ambu markedsfører

Læs mere

Visioner og mål 2020 Rigshospitalets fremtid. Region Hovedstaden. Visioner og mål 2020 Rigshospitalet Danmarks internationale hospital

Visioner og mål 2020 Rigshospitalets fremtid. Region Hovedstaden. Visioner og mål 2020 Rigshospitalet Danmarks internationale hospital Rigshospitalets fremtid Region Hovedstaden Rigshospitalet Danmarks internationale hospital 2 2010 Rigshospitalets fremtid 3 Rigshospitalet Danmarks internationale hospital 2011 2012 2013 2014 2015 2016

Læs mere

Nyt lys på telemedicin og telesundhed i Danmark

Nyt lys på telemedicin og telesundhed i Danmark Nyt lys på og telesundhed i Danmark Whitepaper december 2015 OM NETPLAN CARE Netplan Care er en del af Netplan, som siden 1994 har ydet uafhængig rådgivning til offentlige og private kunder inden for kommunikationsnetværk

Læs mere

Strategi for medicinsk udstyr i Lægemiddelstyrelsen

Strategi for medicinsk udstyr i Lægemiddelstyrelsen låst DECEMBER 2016 Strategi for medicinsk udstyr i Lægemiddelstyrelsen 2017 2021 Lægemiddelstyrelsen, 2016 Du kan frit referere teksten i publikationen, hvis du tydeligt gør opmærksom på, at teksten kommer

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

P a t e n t e r V a r e m æ r k e r K o m m e r c i e l r å d g i v n i n g

P a t e n t e r V a r e m æ r k e r K o m m e r c i e l r å d g i v n i n g P a t e n t e r V a r e m æ r k e r K o m m e r c i e l r å d g i v n i n g Chas. Hude blev grundlagt i 1896 af Charles von der Hude, altid kaldet Chas. Vi styrker din værdi I det globale vidensamfund

Læs mere

Rammer for innovationsledelse

Rammer for innovationsledelse Rammer for innovationsledelse Dansk Selskab for ledelse i Sundhedsvæsenet Kurt Espersen, vicedirektør, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital 1 Betingelser for det danske sundhedsvæsen Forventninger Øget

Læs mere

MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016

MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016 MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016 FORORD Dansk Byggeri har udarbejdet en ny strategi. Efter en lang periode med krise og tilpasninger ser vi nu fremad og fokuserer på udvikling. Derfor

Læs mere

Videnrådgivernes internationale aktiviteter

Videnrådgivernes internationale aktiviteter DI VIDENRÅDGIVERNE - ANALYSE September 2014 Videnrådgivernes internationale aktiviteter DI Videnrådgiverne har i medlemsundersøgelsen fra maj/juni 2014 spurgt medlemmerne om deres internationale aktiviteter.

Læs mere

TEKNOLOGISK FREMSYN Bio- og Sundhed. Jens Peter Vittrup Specialkonsulent Videnskabsministeriet

TEKNOLOGISK FREMSYN Bio- og Sundhed. Jens Peter Vittrup Specialkonsulent Videnskabsministeriet TEKNOLOGISK FREMSYN Bio- og Sundhed Jens Peter Vittrup Specialkonsulent Videnskabsministeriet VTU S TEKNOLOGISKE FREMSYN! Pilotprojekt med FFL-bevilling til 2004! Formål! At afprøve forskellige former

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0803 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0803 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0803 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 15.12.2004 KOM(2004) 803 endelig BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Energi. Beskæftigelse inden for vind i Nordjylland. 46% flere job i vindmøllebranchen

Energi. Beskæftigelse inden for vind i Nordjylland. 46% flere job i vindmøllebranchen Beskæftigelse inden for vind i Nordjylland 46% flere job i vindmøllebranchen Virksomheder med relation til vindmølleindustrien har været i en markant positiv udvikling i Nordjylland de seneste år. I perioden

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 6. 8. 2011 juni 2012 Institution Københavns tekniske Gymnasium, Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse. Potsdam Berlin Madrid Kolding

Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse. Potsdam Berlin Madrid Kolding Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse Potsdam Berlin Madrid Kolding En lederuddannelse med format Lederuddannelsen har tre moduler Med den nyeste viden om ledelse,

Læs mere

Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse. Potsdam Berlin Madrid Kolding

Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse. Potsdam Berlin Madrid Kolding Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse Potsdam Berlin Madrid Kolding En lederuddannelse med format Med den nyeste viden om ledelse, innovation og forretningsudvikling

Læs mere

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant Forundersøgelse - bedre sundhed og mere omsorg og pleje for færre ressourcer Udvikling af innovative sundheds- og velfærdsløsninger i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 6. 8. 2010 juni 2011 Institution Københavns tekniske Gymnasium, Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Store og små virksomheders innovation

Store og små virksomheders innovation Store og små virksomheders innovation Hellere lille og vågenv gen? Oplæg g til Teknologirådets workshop om Innovationsprocessens tandhjul 6. juni 2008 v/ Torben Vad, Partner i DAMVAD København Århus Temaerne

Læs mere

Overordnede formål med innovationsnetværk:

Overordnede formål med innovationsnetværk: De danske innovationsnetværk og partnerskaber hjælper virksomheder med at gøre en unik idé til et konkurrencedygtigt produkt eller serviceydelse. Overordnede formål med innovationsnetværk: 1. At styrke

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

STÆRKT VÆKSTPOTENTIALE I SUNDHEDSFREMMENDE FØDEVARER

STÆRKT VÆKSTPOTENTIALE I SUNDHEDSFREMMENDE FØDEVARER Organisation for erhvervslivet Marts 2010 STÆRKT VÆKSTPOTENTIALE I SUNDHEDSFREMMENDE FØDEVARER AF KONSULENT PETER BERNT JENSEN, PEBJ@DI.DK Salget af sundhedsfremmende fødevarer er stærkt stigende i vores

Læs mere

5 friske fra. Et katalog til miljøministeren med forslag til fremme af bæredygtige indkøb

5 friske fra. Et katalog til miljøministeren med forslag til fremme af bæredygtige indkøb 5 friske fra Et katalog til miljøministeren med forslag til fremme af bæredygtige indkøb 5 friske fra Forum For Bæredygtige Indkøb Forum for Bæredygtige Indkøb præsenterer her fem forslag til, hvordan

Læs mere

Medicin og Teknologi. Bacheloruddannelse (3 år)

Medicin og Teknologi. Bacheloruddannelse (3 år) Medicin og Teknologi Bacheloruddannelse (3 år) Medicin og Teknologi Forestil dig en læge, der forsker i hjertekarsygdomme, men som mangler ingeniørens viden om de fysiske love der bestemmer, hvordan blodet

Læs mere

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser Januar 2013 Digitalt salg skaber flere arbejdspladser AF KONSULENT JES LERCHE RATZER, JELR@DI.DK Mindre og mellemstore virksomheder, der anvender digitale salgskanaler skaber flere job. Alligevel udnytter

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

DeIC strategi 2014-2018

DeIC strategi 2014-2018 DeIC strategi 2014-2018 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation blev etableret i 2012 med henblik på at sikre den bedst mulige nationale ressourceudnyttelse på e-infrastrukturområdet. DeICs mandat er

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere