Brugercentreret design metodekatalog

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Brugercentreret design metodekatalog"

Transkript

1 Brugercentreret design metodekatalog

2 Introduktion til Metodekataloget Velkommen til Syddansk Sundhedsinnovations metodekatalog for vidensområdet brugercentreret design. I dette katalog vil du blive introduceret til de metoder, der oftest anvendes i Syddansk Sundhedsinnovation (SDSI). Metoderne er fordelt over SDSI s femtrins fasemodel og tilbyder dermed en række strategiske værktøjer, der kan anvendes til at forstå og inddrage brugerne med rettidig omhu. Metodekataloget tager udgangspunkt i Erhvervs- og Byggestyrelsens håndbog: 30 innovationsmetoder, men er tilpasset SDSI s arbejdsprocesser og brugercentrede design paradigme. Derfor er nogle metoder redigeret væk, imens andre er kommet til. HVAD ER BRUGERCENTRERET DESIGN? Inden for innovation taler man ofte om brugerdreven innovation. I SDSI arbejder vi dog med begrebet brugercentreret design. Dette skyldes, at det rent faktuelt er meget sjældent at innovationsprocesser i sundhedsregi er drevet af brugerne. Oftest er innovationsideen iværksat som en top-down beslutning og i relation hertil er SDSI s arbejdsopgave at forstå og inddrage brugerne bedst muligt, så de bliver set, forstået, anerkendt og involveret som co-designere. Dette af den simple grund, at brugerne har det bedste kendskab til deres egen hverdag. Og fordi det skaber ejerskab. På denne måde arbejder man med brugernes erkendte behov. Brugerne er dog, på godt og ondt, mennesker og mennesker har det med at adaptere til deres hverdag. Dette betyder, at der er vigtige ting og forandringspotentialer, som brugerne har set sig blind på eller ikke tillægger værdi og dermed overser eller negligerer. Her er der tale om, at brugerne har en række ikkeerkendte behov. Dvs. behov som man ikke har kendskab til eller ikke har erkendt man har. SDSI s arbejde centrerer sig altid om brugerne og har både deres erkendte og ikke-erkendte behov i fokus i en inddragende proces, hvor man sammen kommer frem til det bedste resultat. Derfor kalder vi denne tilgang brugercentreret design. Centrale spørgsmål i brugercentreret design er derfor: - Hvordan kan vi forstå brugeren - hvad føler, tænker, motiverer og hvilken adfærd har brugeren? - Hvilke valg træffer brugeren - på baggrund af hvad, hvem, i hvilken kontekst agerer brugeren? - Hvad vil det sige, at produkter - både materielle (fysiske produkter) og immaterielle (services og arbejdsgange) bliver brugbare eller værdifulde for brugerne? Når man arbejder med brugercentreret design i SDSI udfører man undersøgelser, der giver en dybdegående forståelse af brugerne, varetager brugernes perspektiv i relation til produktudvikling (materiel eller immateriel) og søger efter de emotioner, der ligger bag menneskets individuelle, sociale og kulturelle adfærd. Ligeledes samarbejder man og inddrager brugerne i idé-, udvikling-, test- og implementeringsprocesser på strategisk udvalgte tidspunkter. Brugercentreret design er en struktureret udviklingsmetodologi drevet af: - Klart specificerede og opgaverelaterede forretningsmål - Anerkendelse af brugernes erkendte og ikke-erkendte behov og begrænsninger - Funktionalitet, effektivitet, form og æstetiske betragtninger Brugercentreret design i SDSI-regi kan kort defineres som studier og inddragelse af brugerne i innovative processer. En lidt længere definition lyder: Projektrelaterede studier af brugernes emotionelle, kognitive, sociale, kulturelle, organisatoriske, teknologiske og fysiske behov og begrænsninger i forhold til den materielle og immaterielle omverden. Samt aktiv inddragelse af brugerne og deres undersøgte behov i co-creation processer.

3 SDSI s Vidensniveauer I SDSI arbejdes der med tre vidensniveauer: Basis, kompetent og specialist. I dette katalog er denne opdeling tydeliggjort ved, at der ved hver metode er tre cirkler. Én udfyldt cirkel betyder, at den aktuelle metode er vurderet til vidensniveauet basis. To udfyldte cirkler svarer til vidensniveauet kompetent og tre udfyldte cirkler svarer til vidensniveauet specialist. Imens alle SDSI-medarbejdere skal have kendskab til brugercentreret design på basisniveau, skal et større antal medarbejdere befinde sig på kompetentniveau og kun ganske få på specialistniveau. Vidensniveauet for hver enkelt metode findes i venstre hjørne nederst på siden på hver metodeforside. Basis Kompetent Specialist Læsevejledning Dette metodekatalog er fordelt over SDSI s femtrins fasemodel, hvor der til hver fase hører et antal metoder. Metoderne, som de her præsenteres, er opbygget over samme skelet. Det betyder, at man ved hver metode vil blive præsenteret for et overordnet metodeikon, tre formål med metoden, en vurderet tidsmængde, et fordelagtigt antal deltagere, metodekombinationer, vidensniveau, forberedelser inden brug af metode, selve udførelsen og de næste skridt efter endt anvendelse af metode. Ligeledes vil der være information om variation over metode, fokus på kritiske faktorer samt hvilken brugertype metoden henvender sig til. Sidst vil der for hver metode være en guidende illustration. Hver fase indledes yderligere af et faseikon, et overblik over fasens metoder, målet for fasen, spørgsmål som metoderne skal hjælpe til at svare på samt en række vigtige punkter, der skal være på plads inden der fortsættes til næste fase. Fasens indhold og fremgangsmåder forklares ligeledes konkret. TID - Udfyldningen af ur-ikonet baserer sig udelukkende på en vurdering af, hvor tidskrævende en metode er. Dette skal her ikke ses i timer eller i relation til den samlede tidsmængde i projektet, men derimod i tisforbruget i forhold de resterende metoder i nærværende metodekatalog. Deltagere - Udfyldningen af deltager-ikonet baserer sig på samme måde på en vurdering af et fordelagtigt antal deltagere. Der er således ikke tale om, at hvis der fx er udfyldt to deltagere, at det reelt svarer til to deltagere. Tværtimod skal det forstås som, at metoden i dette eksempel kun kræver et lavt antal deltagere i forhold til de andre metoder.

4 FASER VISION & PLAN REKRUTTERING FORANKRING TRENDANALYSE KICK-OFF WORKSHOP SEGMENTERING SWOT-ANALYSE MIND MAPPING INNOVATIONSSPØRGSMÅL RESEARCHGUIDE RESEARCH & ANALYSE DESK RESEARCH EKSPERTINTERVIEWS OBSERVATION BODYSTORMING INTERVIEW FOKUSGRUPPE CULTURAL PROBES FOTODAGBØGER KVANTITATIV RESEARCH BRUGER-/PATIENTREJSE KORTLÆGNING AF FLOW DATA DOWNLOAD MØNSTERANALYSE ANALYSE MED SOFTWARE SERVICE BLUEPRINT FRAM PERSONAS MULIGHEDSRUM IDE & KONCEPTER FACILITERING BRAINSTORM OG IDEPRIORITERING UD AF BOKSEN RAPID PROTOTYPING STORYBOARD SCENARIEUDVIKLING MOCK-UP DOT VOTING PRIOTERINGSMATRIX PITCH KVALIFICERING & TEST PRODUKTPROTOTYPE SERVICEPILOT SPOTTEST co-creation WORKSHOP Brugertest BRUGERPANEL LIVING LAB Scenarietest GENNEMBRUDSMETODEN IMPLEMENTERING & EVALUERING KICK-OUT Workshops

5 VISION & PLAN REKRUTTERING FORANKRING TRENDANALYSE KICK-OFF WORKSHOP SEGMENTERING SWOT-ANALYSE MIND MAPPING INNOVATIONSSPØRGSMÅL RESEARCHGUIDE MÅL BESVAR VIGTIGT - Er at udvikle en klar retning og overblik over, hvilke fremtidige mulighedsområder, man skal følge i projektet. Mulighederne kan være økonomiske, sociale eller teknologiske. - Hvilke udfordringer for vores organisation ønsker vi, at dette projekt skal løse? - Hvilke forandringer i og uden for vores brancheområde udgør muligheder og trusler for os? - Hvor mangler vi viden og idéer til at udvikle nye services og forretningsmuligheder? - Formulere succeskriterier og kritiske faktorer for projektet. - Nedsætte en projektgruppe til effektiv processtyring. - Nedsætte en styregruppe til vurdering af projektets fremdrift.

6 Introduktion til: VISION & PLAN Fasen Vision & Plan handler om at skabe grundlaget for, at et projekt får størst mulig chance for at blive en succes. For at et projekt skal blive en succes, handler det i høj grad om, at der udvikles en tydelig og fælles forståelse af projektets vision, mål, delmål, succeskriterier, aktiviteter, økonomi, og tidsplan. Dette er gængs viden for ethvert projekt, men når det handler om brugercentreret design er der endvidere et skærpet fokus på, at projektet retter sig mod menneskelige behov og samtidigt skaber en ramme om projektet, der gør det nemt og forståeligt for mennesker at deltage i det. I fasen Vision & Plan sørger man først for at afklare projektets samlede forhold med den aktuelle ledelse og gerne med repræsentanter fra medarbejdergruppen. Dernæst undersøger man relevante udfordringer for projektet igennem diverse analyser, sikrer ejerskab hos ledelsen, rekrutterer relevante medarbejdere, danner grundlaget for den researchaktivitet, der skal foregå i næste fase og, hvis relevant, starter projektet op med en kick-off workshop. Fasen afsluttes med en underskrevet plan, der tydeliggør projektets vision, mål, delmål, succeskriterier, aktiviteter, økonomi og tidsplan. Den menneskelige betoning bør tydeliggøres i vægtningen af aktiviteter, der undersøger og inddrager brugerne.

7 REKRUTTERING FORMÅL - Sikrer kvalificerede og motiverede hverdagsspecialister til det aktuelle projekt. Dvs. brugere der kender aktuelle problemer og udfordringer fra deres hverdag. - Sikrer ejerskab til processen ved at inddrage dem, der bliver berørt. - Sikre nytænkning i projektet, da både ledere, medarbejdere og dem der skal udføre projektet, må forholde sig åbent over for hinanden. KAN KOMBINERES MED Forankring Kick-off workshop TID DELTAGERE

8 REKRUTTERING VISION & PLAN Vurder hvad formålet er med inddragelse af aktører (Tilførsl af viden, skabe ejerskab til projek/løsning, skabe netværk mellem aktører, kritisk vurdering, give aktører mulighed for og følelse af at blive hørt i processen). Vurder hvilke aktører, der er relevante at inddrage i hvilke faser af projektet og på hvilken måde, det bedst giver mening, at de inddrages. Fokusering på de projektrelaterede behov, der skal afdækkes samt profilering af hvem eller hvad, der kan afdække disse behov. Vær tydelig omkring, hvem du rekrutterer og hvorfor. Indkald til møde med interessenter. Lav projektplan så alle ved hvad, der forventes af dem og hvornår. Udvælg deltagere i samarbejde med den aktuelle ledelse. Kontakt de udvalgte deltagere i forhold til forventningsafstemning og projektplan. - Variationer i rekruttering opstår i behovet for brugerinddragelse. Dette afgøres i samarbejde med ledelsen i fasen Vision & Plan, men bør være til forhandling projektet igennem. - Vægtning og udvælgelse i forhold til rekruttering kan tage forskellige former, men bør som udgangspunkt altid være balanceret ift. de forskellige brugergrupper. - Foruddefinerede og/eller personlige præferencer - Ledelsen kan udvælge deltagere, som er på deres hold, men ikke afspejler resten af patient-/ medarbejdergruppen. - Ved brug af patienter skal man være opmærksom på, at det oftest enten er de stærkeste og/ eller mest højtråbende patienter der deltagere og at disse kun afspejler en lille gruppe. - Ledelse, medarbejdere, patienter, pårørende, familie, venner, jokere (dvs. folk der kan sætte spørgsmålstegn ved det eksisterende) m.m. 1. Afklar projektrelaterede behov og hvilke profiler der ønskes. 2. Udvælg deltagere i samarbejde med ledelsen.

9 FORANKRING FORMÅL - Sikrer motivation for deltagelse og forståelse af udviklingsprojektet hos brugerne og ledelsen. - Sikrer blivende ressourcer i forhold til proces- og projektforløb. - Sikrer og fastholder optimal udnyttelse af tilført og ny viden i gruppen eller organisationen. KAN KOMBINERES MED Rekruttering TID DELTAGERE

10 FORANKRING VISION & PLAN Forankring starter ved processtart. Ledelsesopbakning bør sikres. Øvrige nøglepersoner for forankringen identificeres for at sikre bred involvering allerede i forberedelsesfasen. Inddrag og samarbejd med relevante kanalier i organisationen (forandringsagenter, kommunikationsafdeling, Lean og innovationskonsulenter mv.) Klar forventningsafstemning med projektejer. Opgavedeling så nøglepersoner i implementeringen af servicen eller produktet får ansvar og indsigt processen igennem. Nøglepersoner i forankringsprocessen identificeres og fastholdes. Skab direkte og praksisnær tilgang med tydelig definering af ansvar. Forankringen sker ved inddragelse af nøglepersoner (ledere og udvalgte medarbejdere) ved kick-off workshop og brugerinddragende workshops, men der er i lige så høj grad behov for løbende tilbagemelding i form af fast punkt ved fx fælles- og gruppemøder. Vær opmærksom på at få al relevant information ud i hele organisationen. Sørg for løbende opfølgning og tænk allerede i starten af projektet på, hvordan man kan måle resultaterne af projektet. Fx i form af en præ- og postevaluering. Tilretning af forankringsprocessen efter behov, dybere integration i organisationen, opfølgning på de relevante organisatoriske dimensioner og niveauer. - Fokus på organisationslæring og vidensdeling. - Forskellige grader af brugerinddragelse (fx brugerne som researchere, antallet af workshops, mængden og kvaliteten af kommunikation af projektets løbende resultater m.m.) kan overvejes. Dette aftales med ledelsen og bør ses i relation til projektets samlede økonomi. - Organisationsændringer. - Nøglepersoners status. - Ændrede paradigmer. Vigtige medarbejdere stopper eller skifter stilling. - Foretages af SDSI, som en løbende del af processen, men hvor mulighederne for forankring aftales i vision og planlægningsfasen. 1. Start med at sikre opbakning og involvering af ledelse og nøglepersoner. 2. Lav løbende opfølgning, evaluering og tilretning af forandringen.

11 Trendanalyse FORMÅL - Giver medarbejdere nye ideer til, hvordan andre industrier eller arbejdspladser har håndteret forandringer. - Spotter vigtige trends, som en organisation, hospital eller kommune mv. bør tilpasse sig i forbindelse med udvikling af nye løsninger. - Fungerer som værktøj, der beskriver relevante overordnede tendenser og kræfter, som forandrer markeder, teknologi, økonomi og brugerbehov. KAN KOMBINERES MED Kick-off workshop Swot-analyse Ekspertinterviews TID DELTAGERE

12 Trendanalyse VISION & PLAN Udviklingen af en trendanalyse påbegyndes med udpegning af, hvilke områder og spørgsmål/hypoteser man ønsker besvaret. Eks.: Hvad er de vigtigste tendenser inden for temaet børn og sundhed? Områderne struktureres og grupperes på en overskuelig måde, fx ved hjælp en af PESTmodel (se nedenstående model). Der udvælges en række informationskilder og en tidsramme for, hvor lang tid man vil bruge, fx udvælges 2-3 aviser og Danmarks Statistik som centrale kilder. De indsamlede data grupperes og beskrives med billeder og fakta i fx Powerpoint, så de på en letforståelig måde kan kommunikeres videre til andre. Fx kan der være udvalgt fem trends, som beskriver centrale tendenser om børn og sundhed f.eks. 1) Kost og spisevaner, 2) Idræt og sport, 3) Venner og familieforhold, 4) Medier, 5) Skole og uddannelse. Efter gruppering og beskrivelse af de centrale trends bør den virksomhed eller institution, som har foretaget analysen beskrive, hvad trenden betyder for aktuelle udviklingsområde(r) og brugerene. Fx om der er behov for udvikling af nye digitale løsninger. En række nøglespørgsmål formuleres, som man ønsker nærmere undersøgelser af gennem observation eller interviews med brugere eller eksperter. - Metoden kan udvides til også at inddage miljømæssige og lovgivningsmæssige faktorer. Modellen betegnes PESTEL (+ Environmental, Legislative) - Det er afgørende at afklare, hvilke spørgsmål man ønsker trendanalysen skal svare på, før man går i gang med informationssøgning, da mange ender med at søge i alle retninger og aldrig bliver færdige. - Det kræver erfaring med at finde relevant materiale og kommunikere det på en simpel måde, så det er overskueligt for personer uden for projektgruppen. - Det er vigtigt at afsætte tilstrækkelig tid til informationssøgning. - Trendanalyser bør foretages af interne projektdeltagere med brancheerfaring. - Eksperter eller superbrugere kan med fordel inddrages i processen. POLITISKE FAKTORER - Hvilke politisk forhold er styrende for området? ØKONOMISKE FAKTORER - Hvordan er målgruppens økonomiske situation? centrale OMRÅDER I EN pest-analyse TEKNOLOGISKE FAKTORER - Hvordan er den teknologiske udvikling på området? Udbydere af substituerende produketer

13 KICK-OFF WORKSHOP FORMÅL - Udstikker rammer og mål for et udviklingsprojekt på tværs af medarbejderfunktioner og afdelinger. - Fremtvinger et overblik over forventninger og ansvarsfordeling i forhold til projektets opstart og gennemførelse. - Skaber motivation og ejerskab til projektet blandt de involverede parter. TID DELTAGERE KAN KOMBINERES MED SWOT-analyse Trendanalyse Brainstorm og ideprioritering Mind mapping

14 VISION & PLAN Materiale og dagsorden til workshoppen forberedes. Fx kan det undersøges hvor meget viden der i forvejen findes på området og om andre organisationer eller arbejdspladser har gjort noget tilsvarende. Forskellige interessenter med relation til projektet indkaldes i god tid til workshoppen. Det kan være interessenter på forskellige niveauer i organisationen og fra eksterne samarbejdspartnere. Evt. materiale udsendes i forbindelse med mødeindkaldelsen. Beregn mellem 2-6 timer til selve afholdelsen af workshoppen med forskellige interessenter. Inkluder gerne punkter på dagsordnen der sikrer: Motivation til at gå i gang (benyt gerne emotionelle virkemidler til at sætte fokus på værdien af projektet for slutbrugerne). Ejerskab over projektet (lad gerne deltagerne bidrage aktivt). Overblik over projektets faser og succeskriterier. Visionær tænkning (Læg gerne op til at aktørerne tænker ud af boksen) Formål med projektet og workshoppens mål præsenteres for deltagerne. En mødeleder faciliterer processen og sikrer, at deltagerne i gruppen får input til at identificere de problemer og udfordringer, som projektet skal løse. Det kan fx gøres ved at dele deltagerne op i grupper, hvorefter der tages fælles diskussioner. De konkrete temaer, idéer og spørgsmål som opsamles på workshoppen skrives ned på post-its. white boards eller computer via projektor, så det er synligt for alle deltagere. Inden workshoppens afslutning bør deltagerne være enige om, hvordan man går videre og hvem der er ansvarlig for hvilke dele. KICK-OFF WORKSHOP Der udsendes et opsamlingsreferat for workshoppen, som afklarer tidsplan og ansvarsområder. Dokumentet bruges som styrende input for den videre projektplanlægning. - En Kick-off workshop kan holdes som videomøde, men det vanskeliggør det fælles ejerskab, som er yderst vigtigt når et projekt startes op. - Indkaldelse af en ekstern person med erfaring inden for området kan give ideer til spørgsmål og kritiske faktorer, som projektet skal fokusere på. - Det er vigtigt at bruge tid på at foretage en forudgående afdækning og forberedelse af interessenters målsætninger og udfordringer, fx ved at sende dem en liste med spørgsmål, de skal forberede sig på. - Detaljediskussioner er unødvendige i denne fase af projektet. - Det kan være en fordel at invitere virksomhedens ledelse for at udstikke retningslinier og succeskriterier. - Kick-off workshops bør foretages af projektdeltagerne og kræver ikke nødvendigvis involvering af brugere, om end det kan være behjælpeligt allerede tidligt i processen at involvere dem. Dette skal vurderes ud fra den aktuelle gruppe, tid, økonomi og formål. 1. Forbered materiale og dagsorden til workshoppen. 2. Formål og mål for processen præsenteres in plenum. Hvorefter udfordringer og problemer identificeres.

15 SEGMENTERING FORMÅL - Give sikkerhed for at kvalitative indsigter er repræsentative for en større målgruppe. - Mindsker risiko for at videreudvikle konceptidéer til brugersegmenter, der ikke er et marked for. - Estimerer nye brugergrupper og anvendelsesmulighederog muliggør dermed beregning af optimeringspotentiale og fremtidige brugere af et nyt produkt. KAN KOMBINERES MED Mønsteranalyse TID DELTAGERE

16 SEGMENTERING VISION & PLAN Der afklares hvilke spørgsmål og hypoteser en spørgeskemaundersøgelse skal hjælpe med at give svar på. De potentielle brugergrupper defineres ud fra den kvalitative research. Det kan fx være ud fra kriterier om hvem, der er potentielle brugere af produktet, servicen, behandlingen og arkitekturen. Det er særligt vigtigt at afklare, hvordan man etablerer kontakt til de brugere, som skal besvare undersøgelsen fx kan de uddeles til personale eller patienter på et hospital. Der opstilles en række segmenteringsvariable (fx demografi, adfærd og livsstil), som vil gøre det muligt efterfølgende at estimere størrelsen på forskellige brugergrupper. Baseret på indsigterne i den kvalitative research samt segmenteringsvariable formuleres en række spørgsmål, som skrives ind i et spørgeskema. Det færdige spørgeskema testes evt. før det sendes ud til målgruppen. Datamaterialet fra spørgeskemaundersøgelsen indsamles fx via en web-løsning og behandles efterfølgende direkte i analyseprogrammer, som fx SPSS. Hermed kan man finde statistiske mønstre i hvilke brugergrupper, der svarer på samme måde. Bemærk at der findes en række gratis programmer på nettet, hvor spørgeskemaer kan designes og analyseres. Indsigter fra de forskellige bruger-og kundesegmenter kan efterfølgende vurderes og danne grundlag for videreudvikling af konceptidéer og fravalg af andre. Segmenteringen gør det efterfølgende muligt at vurdere udbredelsespotentialet for de bestemte brugergrupper. - Telefonundersøgelser kan sikre en højere svarprocent end udsending af spørgeskemaer og giver hurtigere svar. Metoden er dog mere ressourcekrævende. - Det er vigtigt at afklare målgruppens forudsætninger for forståelse før udformning af undersøgelsen. Fx kan meget teksttunge spørgeskemaer være vanskelige at gennemføre for visse brugerttyper. - Man bør være åben for at få professionelt input til rekruttering af informanter samt udformning af undersøgelsen, så man sikrer at kvaliteten er i orden. - Det er vigtigt at indgå i et samarbejde med personale, hvis undersøgelsen er rettet mode patienter. - Bør udføres af de ansvarlige projektkdeltagere og eventuelt eksterne konsulenter med erfaring inden for emnet. 1. Undersøg brugerne kvalitativt. 2. Lav kvantitativt spørgeskema. 3. Analyser og formidl data.

17 SWOT-ANALYSE FORMÅL - Angiver kritiske faktorer, som et projekt bør være særligt opmærksom på i udvikling og drift. - Giver overblik over en organisations muligheder og udfordringer både internt og eksternt i forhold til udviklingsprojektet. - Fungerer som konkret hjælpeværktøj til analyse og strategi i forbindelse med fx produktudvikling, serviceudvikling eller organisationsforbedringer. KAN KOMBINERES MED Kick-off workshop Trendanalyse TID DELTAGERE

18 SWOT-ANALYSE VISION & PLAN Udviklingen tager udgangspunkt i organisationens strategiske mål, fx inden for et nyt udviklingsområde. Udviklingen af en SWOT-analyse kræver indsamling af relevant viden inden for de fire kategorier (se nedenstående model). Dette kan fx gøres ved at undersøge konkurrentsituationen eller sammenligne med andre organisationer. Et simpelt overblik kan skabes på en 2-timers workshop, hvor en erfaren mødeleder hjælper med at drive processen frem og få udfyldt SWOT-diagrammet. Der foretages først en identificering af afgørende faktorer inden for de fire kategorier samt en vurdering af de forskellige faktorers betydning. Dette kan fx gøres gennem en gruppebrainstorm, hvor eksterne projektmedlemmer og medarbejdere deltager. Næste trin er at kortlægge de identificerede faktorer i et SWOT-diagram, så der skabes et samlet overblik over de fire kategorier. Det er vigtigt, at analysen fokuserer på at maksimere indflydelsen fra organisationens styrker og muligheder og minimere indflydelsen fra organisationens svagheder og trusler. Overblikket i SWOT-modellen giver mulighed for at udpege handlingsmuligheder til nærmere undersøgelse eller analyse, fx i forhold til nye udviklingspotentialer. - Inden for marketing er det almindeligt at udbygge SWOT-analysen med profiler af de forskellige konkurrenter i markedet, fx deres position, ressourcer og indtjeningsgrad. - Det er vigtigt at inddrage ledelsens strategiske input, så man sikrer at projektet forholder sig til de vigtigste udfordringer. - Organisationens trusler og svagheder bør tages seriøst, da konsekvenserne af uforudsete hændelser eller manglende kompetencer kan være katastrofale, fx hvis der ikke eksisterer kapital eller ressourcer til implementering. - SWOT-analysen angiver ikke råd til prioritering blandt de identificerede muligheder. - SWOT-analysen bør foretages af projektdeltagere, som kender organisationens strategiske udfordringer. - Metoden kræver ikke involvering af brugergrupper. Positiv negativ intern Styker - Innovation - Brugerindsigt Svagheder - Økonomistyring - Svagt netværk ekstern Muligheder - Fokus på patient velvære - Ny teknologi Trusler - Lovgivning om patientdata

19 MIND MAPPING FORMÅL - Skaber overblik ved deling af viden - Sikrer at strukturer og sammenhænge inden for et bestemt felt bliver kortlagt. - Skaber afsæt for kreativ idégenerering og identificering af sammenhænge, der ellers ville være svære at få øje på. - Giver mulighed for at opsummere viden og strukturerer store mængder information. KAN KOMBINERES MED Innovationsspørgsmål Brainstorm og ideprioritering Ud af boksen TID DELTAGERE

20 MIND MAPPING VISION & PLAN Projektleder afgør hvilke interessenter, der med fordel kan indgå. Saml de relevante deltagere. Skriv et overordnet emne i midten af papiret og tegn en cirkel omkring. Gruppen tegner linjer ud fra cirklen og skriver underkategorier af emnet. I midten kan også stå en udfordring, som der genereres løsningsidéer ud fra. Eller der kan stå et mulighedsrum, som der skrives innovationsspørgsmål ud fra. Tegn linjer ud fra underkategorierne med yderligere kategorier, så der til sidst opstår forgreninger i alle retninger. Tænk også i at se sammenhænge mellem forgreningerne. Det er nu proceslederens ansvar, at det færdiggjorte mind map anvendes dér i den videre proces, hvor det giver mening. Det kan f.eks. være som inspiration til research, i ideudvikling eller kan tages frem ved kick-out workshoppen for at vise, hvilke behov og ideer man startede ud med. Dette kan så sammenlignes med, hvor man er nået til efter gennemført projekt. Det er vigtigt at deltagerne kan se formålet med brugen af mind map og at deres arbejde hermed inddrages i projektet. Nye mind maps kan med fordel forfattes hele projektet igennem og anvendes som en form for struktureret brainstorm. - Kan bruges i et utal af sammenhænge, hvor der er behov for at en eller flere personer skal skabe et overblik over og evt. udvikle tanker, idéer og anden viden. - Brug enkelte ord eller korte sætninger - Skriv tydeligt - Brug forskellige farver til at adskille emner og gerne grafik i form af tegninger, billeder, symboler mv. til at lette overblikket og skabe associationer - Deltagerne skal helst stå op og alle skal deltage på lige fod. - SDSI faciliterer processen, men alle niveauer af brugere kan og bør afhængig af projektkontekst, deltage. Data- Sikkerhed Firewall Patientsikkerhed Datahåndtering Hygiejne

21 Innovationsspørgsmål FORMÅL - Sikrer at vision og strategi nytænkes og er meningsgivende for brugerne i form af et kort, klart og kækt spørgsmål. - Skaber energi og motivation til at handle og skabe nye løsninger. - Stiller spørgsmål til selvfølgeligheder og problemstillinger, der tages for givet. KAN KOMBINERES MED Kick-off workshop Kick-out workshop Bør dog være gennemgående i hele projektet TID DELTAGERE

22 Innovationsspørgsmål VISION & PLAN Der indkaldes til en visionsworkshop for ledelsen og evt. relevante medarbejdere. Organisationens og projektets visioner og strategi gennemlæses af facilitator inden workshop. Det kan være svært at arbejde med innovationsspørgsmål og facilitatoren forbereder derfor forskellige bud på projektets innovationsspørgsmål. Ved workshop genopfriskes eller besluttes projektets vision og strategi. Projektrelaterede udfordringer drøftes og omsættes ved gruppearbejde til første forsøg på innovationsspørgsmål. Svaret må ikke være kendt på forhånd. Grupperne præsenterer deres forslag for hinanden, imens de sammen forsøger at komme dybere ned i materien omkring de reelle problemstillinger. Som en del af processen understreges det, at for at kunne finde løsninger på de udfordringer man står med, er det nødvendigt at undersøge, hvad den reelle udfordring er. Derfor skal gruppen hele tiden udfordres og motiveres til at prøve igen. Vær opmærksom på, at formulering af innovationsspørgsmålet er en strategisk øvelse, idet spørgsmålene både sætter retning og ambitionsniveauet for det videre arbejde. Effekten af innovationsspørgsmålet er ofte, at man får vendt udfordringen på hovedet og får øje for, at løsningen måske ligger et helt andet sted end der, hvor man troede den lå. Innovationsspørgsmålet nedskrives og der sikres enighed om, at der er fælles opbakning omkring det. Innovationsspørgsmålet anvendes som guide igennem hele projektet, men revurderes løbende. - Metoden bør benyttes i starten af et projekt, men kan med stor fordel anvendes i fasen Ide & Koncepter, hvor man her skal udvikle nye relaterede innovationsspørgsmål. - Kan også anvendes i starten af et projekt til at præcisere visioner for projektet samt overordnede mål. - Manglende fokus på kvaliteten og innovationshøjden i innovationsspørgsmålet. - Manglende fokus på, at svaret allerede er skrevet ind i innovationsspørgsmålet, hvilket indsnævrer deltagernes syn ogideudvikling. - Der kan være behov for at innovationsspørgsmålet revideres flere gange, da fokus og behov kan ændre sig undervejs fx grundet ny viden opnået ved research. - Processen faciliteres af facilitator, der har god erfaring med at arbejde med innovationsspørgsmål. - Deltagerne er først og fremmest ledelsen, men medarbejdere, patienter, pårørende, familie, venner, jokere (dvs. folk der kan sætte spørgsmålstegn ved det eksisterende) m.m. kan med fordel inddrages. Hvordan bliver de ældre borgere mere selvhjulpne? Hvordan ser fremtidens ældre borgeres liv ud? 1. Et normalt problemorientret spørgsmål 2. Innovationsspørgsmålet vender problemet på hovedet og fokuserer på positive udfordringer.

METODEKATALOG. - I vidensspecialet brugercentreret design

METODEKATALOG. - I vidensspecialet brugercentreret design METODEKATALOG I vidensspecialet brugercentreret design INTRODUKTION TIL METODEKATALOGET Velkommen til Syddansk Sundhedsinnovations metodekatalog for vidensområdet brugercentreret design. I dette katalog

Læs mere

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A HVAD SKAL VI IGENNEM DAG 1 DAG 2 DAG 3 DAG 4 DAG 5 DAG 6 1. AFKLARE OG DEFINERE EN UDFORDRING 2. FORVENTNINGSAFSTEMME SUCCES OG MÅL 3. FORSTÅ

Læs mere

Vil du være med til at omsætte brugerinddragelse til innovation i din kliniske hverdag?

Vil du være med til at omsætte brugerinddragelse til innovation i din kliniske hverdag? Vil du være med til at omsætte brugerinddragelse til innovation i din kliniske hverdag? Uddannelse i brugerinddragelse og innovation udbydes nu af Syddansk Sundhedsinnovation i samarbejde med Koncern HR

Læs mere

30 INNOVATIONSMETODER

30 INNOVATIONSMETODER 0. 30 INNOVATIONSMETODER - en håndbog Denne samlede håndbog over 30 innovationsmetoder henvender sig både til virksomheder og institutioner, som vil skabe resultater gennem innovation med fokus på brugernes

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN BRUGERINDDRAGELSE OG INNOVATION

INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN BRUGERINDDRAGELSE OG INNOVATION 2 INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN BRUGERINDDRAGELSE OG INNOVATION 1 / 2 HVAD SKAL VI IGENNEM? Dag 1 Dag 2 Dag 3 Dag 4 Dag 5 Dag 6 d. 26.02 Fokus Identificere en kerneudfordring d. 19.03 Research Forstå udfordringen

Læs mere

RESEARCH Forstå udfordringen og lære brugerne at kende

RESEARCH Forstå udfordringen og lære brugerne at kende 2 RESEARCH Forstå udfordringen og lære brugerne at kende INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN BRUGERINDDRAGELSE OG INNOVATION 1 / 2 HVAD SKAL VI IGENNEM? Dag 1 Dag 2 Dag 3 Dag 4 Dag 5 Dag 6 netværk d. 25.02 Fokus

Læs mere

IVA København 24.November 2010

IVA København 24.November 2010 IVA København 24.November 2010 Hovedbiblioteket Aarhus Jannik Mulvad Overvejelser for brugerinddragelse Konkrete eksempler på metoder til brugerinddragelse og brugerdreven innovation Materialer og værktøjer

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

Brugerdreven Innovation

Brugerdreven Innovation Brugerdreven Innovation Johanne Mose Entwistle Antropolog Alexandra Instituttet BrugerDreven Innovation - BDI Tæt involvering af brugerne i alle faser af produkt/serviceudviklingen Forståelse af kundernes/brugernes

Læs mere

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd 2015 SIDE 2 Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Pjecen er udarbejdet af Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde Carl Jacobsens Vej

Læs mere

BRUGERINDDRAGELSE I PSYKIATRISK SYGEHUS I VEJLE, OPP DEN 24. maj 2012

BRUGERINDDRAGELSE I PSYKIATRISK SYGEHUS I VEJLE, OPP DEN 24. maj 2012 BRUGERINDDRAGELSE I PSYKIATRISK SYGEHUS I VEJLE, OPP DEN 24. maj 2012 MILEPÆLE OG RESSOURCER, præsenteret på sidste møde 2012 2013 Mar Apr Maj Jun Aug Sep Okt Nov Dec Handleplan godkendt Brugergrupper

Læs mere

Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation

Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation Program Kl. 13:00-13:40 Kl. 13:40-14:55 Kl. 14:55-15:40 Kl. 15:40-16:00 Hvordan og hvornår anvender vi video til indsamling af data inkl. observation-,

Læs mere

KONCEPTUDVIKLING. Find flere metoder til innovation: www.innovation.blogs.ku.dk (findes på DA og ENG)

KONCEPTUDVIKLING. Find flere metoder til innovation: www.innovation.blogs.ku.dk (findes på DA og ENG) KONCEPTUDVIKLING 1. Kategorisering af ideer (clustering)... 2 2. Idéudvælgelse vha dotvoting... 2 3. Vægtet konceptudvælgelse... 4 4. Brugerrejse... 5 5. Innovation Matrix... 6 Find flere metoder til innovation:

Læs mere

2. Værktøj 4.1: Interessentanalyse, i Power i projekter og porteføljer, af Mette Lindegaard og John Ryding Olsson, 2007, medfølgende CD-rom.

2. Værktøj 4.1: Interessentanalyse, i Power i projekter og porteføljer, af Mette Lindegaard og John Ryding Olsson, 2007, medfølgende CD-rom. 2. Værktøj 4.1: Interessentanalyse, i Power i projekter og porteføljer, af Mette Lindegaard og John Ryding Olsson, 2007, medfølgende CD-rom. Værktøj 4.1 Formål Interessentanalyse Interessentanalysens formål

Læs mere

EVALUERING AF SPEJDERHYTTER

EVALUERING AF SPEJDERHYTTER EVALUERING AF SPEJDERHYTTER Opstartsmøde, mandag d. 5. juli 2010 DAGSORDEN Præsentation af deltagere Baggrund for evalueringen, v. Jakob Færch, LOA Evalueringens formål Overblik over evalueringsaktiviteter

Læs mere

Varighed 1/2-1 time afhængig af den specifikke opgave ekskl. forberedelse og afrapportering.

Varighed 1/2-1 time afhængig af den specifikke opgave ekskl. forberedelse og afrapportering. Shadowing Designerne observerer real life situationer gennem et stykke tid for at få indsigt i brugeroplevelsen på biblioteket ( Discover ). Herunder forstå, hvordan brugerne reagerer i en given kontekst.

Læs mere

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen 1. Innovativ patientinddragelse på to brystkirurgiske afdelinger Projektet Innovativ patientinddragelse skal være med til gøre

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

God ledelse i Haderslev Kommune

God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune handler om at sikre en attraktiv arbejdsplads. En arbejdsplads, som nu og i fremtiden, giver den enkelte

Læs mere

Kortlægning. Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet. 23. december Sagsnummer:

Kortlægning. Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet. 23. december Sagsnummer: Kortlægning Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet Baggrund 23. december 2014 Sagsnummer: 14-231-0385 På basis af den bedste, mest aktuelle viden rådgiver Det

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

TEMA. Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet.

TEMA. Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet. TEMA Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet. Det er vigtigt, at temaet: Er bredt, så eleverne kan følge egne interesser

Læs mere

Vil du være med til at omsætte brugerinddragelse til innovation i din kliniske hverdag?

Vil du være med til at omsætte brugerinddragelse til innovation i din kliniske hverdag? Vil du være med til at omsætte brugerinddragelse til innovation i din kliniske hverdag? Kurset er et samarbejdsprojekt mellem Syddansk Sundhedsinnovation, sygehusene i Region Syddanmark og Koncern HR Personaleudvikling.

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dias 1 Formålet med i dag Klæde jer på til at varetage opgaven som ressourcepersoner i forbindelse med kvalitetsovervågning

Læs mere

Parathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation

Parathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Parathedsmåling Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Parathedsmålingen er et redskab, der

Læs mere

- NOTER, IDEER OG GODE RÅD- Participatorisk Video PV

- NOTER, IDEER OG GODE RÅD- Participatorisk Video PV Lær først og fremmest brugergruppen og projektet godt at kende. Indkald dernæst (eller være medvirkende til indkaldelse) dernæst til de første møder. Her er nogle ideer og råd til at få sat gang i processen.

Læs mere

Inspirationskatalog. Introduktion

Inspirationskatalog. Introduktion Inspirationskatalog Introduktion Inspirations kataloget er udarbejdet på baggrund af de statsfinansierede praksisnære innovationsprojekter. Rammen for de praksisnære innovationsprojekter er sat op omkring,

Læs mere

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst - Modul 3: Eksternt fokus Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst... 1 Eksternt fokus... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 5 Indbydelse... 6 Program... 7 Opsamling

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN

INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 5 1 / 1 INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN BRUGERINDDRAGELSE OG INNOVATION 1 / 2 Dagens program Kl. 9.30 Teori om prototyping Workshop: Byg/tegn/formgiv jeres koncepter og løsningsforslag Teori om kvalificering

Læs mere

App-strategi for Randers Kommune December 2012. Bilag 2: Procesvejledning for app-udvikling i Randers Kommune

App-strategi for Randers Kommune December 2012. Bilag 2: Procesvejledning for app-udvikling i Randers Kommune Bilag 2: Procesvejledning for app-udvikling i Randers Kommune Procesvejledningen har til formål, at skabe overblik over app-udviklingsprocessen, og skal sikre kvalitet og genkendelighed blandt apps ene

Læs mere

30 INNOVATIONSMETODER

30 INNOVATIONSMETODER 30 INNOVATIONSMETODER - en introduktion Erhvervs- og Byggestyrelsen 2010 INDHOLD Del 1: Beskrivelse af anvendelseseksempler inden for fem udvalgte temaer/brancheområder. Eksemplerne er stiliserede, men

Læs mere

Velfærdsledelsesværktøj 5

Velfærdsledelsesværktøj 5 Velfærdsledelsesværktøj 5 Brug hånd, mund og fod og få kvalitet og effektivitet Ledere og medarbejdere på de borgernære områder oplever i stigende grad, at der er stort fokus på effektivitet. Mange oplever,

Læs mere

Brugerinddragelse i patientforløb muligheder og udfordringer. 28 nov 2011 METROPOL

Brugerinddragelse i patientforløb muligheder og udfordringer. 28 nov 2011 METROPOL Brugerinddragelse i patientforløb muligheder og udfordringer Præsentationen i dag Relationens betydning for sundhedsfaglig kvalitet Præsentation af Feedbackmøder i relation patientforløb Formål og mål

Læs mere

Brugerinddragelse i produktudviklingen

Brugerinddragelse i produktudviklingen Brugerinddragelse i produktudviklingen OPEN HERE KONFERENCE OM BRUGERVENLIG EMBALLAGE 08.03.2012 ARKITEKTSKOLEN AARHUS Hvorfor bruge indsigt At skabe idéer er at være kreativ, at omsætte idéer til resultater

Læs mere

Kom godt i gang med brugerinddragelse på hopitaler

Kom godt i gang med brugerinddragelse på hopitaler Kom godt i gang med brugerinddragelse på hopitaler - En vejledning til hospitalsafdelinger der vil arbejde med brugerinddragelse Brugerinddragelse gør en forskel Brugerinddragelse er et aktuelt og voksende

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere

BRUGERVENLIG EMBALLAGE Processen trin for trin

BRUGERVENLIG EMBALLAGE Processen trin for trin BRUGERVENLIG EMBALLAGE Processen trin for trin Hvis du som producent eller emballagedesigner vil udvikle en mere brugervenlig emballage, kan processen med fordel opdeles i otte faser. Her kan du læse om

Læs mere

Digital Kommuneplan. Kravsspecifikation gennem brugerinvolvering

Digital Kommuneplan. Kravsspecifikation gennem brugerinvolvering Digital Kommuneplan Kravsspecifikation gennem brugerinvolvering Indhold Introduktion Afklaring af behov: Hvad skal digitale kommuneplaner kunne? Udarbejdelse og test af løsning: Hvordan skal digitale kommuneplaner

Læs mere

INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER

INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER Idéudvikling i forhold til jeres kerneopgave og igangsætning af idéerne er ikke noget, der kører af sig selv. Der er behov for,

Læs mere

Før I starter, skal det være klart, hvem der gør hvad og hvornår.

Før I starter, skal det være klart, hvem der gør hvad og hvornår. FASE 1: FOKUS Når innovationsforløbet er forankret, er I klar til at gå i gang. Det første vigtige skridt er at beslutte, hvad I konkret vil arbejde med i innovationsforløbet. I fokuseringen undersøger

Læs mere

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Indledning Intet godt resultat på en dansk arbejdsplads

Læs mere

Materiale til kursus i brugercentreret design

Materiale til kursus i brugercentreret design Materiale til kursus i brugercentreret design Sønderborg 2014 Indledning Hvorfor brugercentreret design? Fordi det giver god mening! Og fordi det medvirker til at kvalificere koncepter, undervisningsaktiviteter,

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Januar 2009 Hillerød Hospital Kommunikationsenheden Kommunikationspolitik Kommunikationsenheden Hillerød Hospital Kommunikationspolitik for Hillerød Hospital Indhold 1. Formål...

Læs mere

INNOVATION LAB -BRUGERSTUDIERTHEA BOJE WINDFELDT / HEAD OF IDEATION & USER STUDIES / INNOVATION LAB

INNOVATION LAB -BRUGERSTUDIERTHEA BOJE WINDFELDT / HEAD OF IDEATION & USER STUDIES / INNOVATION LAB PRESENTATION INNOVATION LAB -BRUGERSTUDIERTHEA BOJE WINDFELDT / HEAD OF IDEATION & USER STUDIES / INNOVATION LAB AGENDA Om Innovation Lab Brugerdreven Innovation Unge ordblinde Ideation og Konceptualisering

Læs mere

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale.

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale. FASE 3: TEMA I tematiseringen skal I skabe overblik over det materiale, I har indsamlet på opdagelserne. I står til slut med en række temaer, der giver jer indsigt i jeres innovationsspørgsmål. Det skal

Læs mere

AFRAPPORTERING AF FASE 3 og 4, PROJEKT FLEKSIBELT ELFORBRUG

AFRAPPORTERING AF FASE 3 og 4, PROJEKT FLEKSIBELT ELFORBRUG AFRAPPORTERING AF FASE 3 og 4, PROJEKT FLEKSIBELT ELFORBRUG Januar 2011 Anders Mønsted, Teknologisk Institut Projektet er støttet af Energi & Klima Center for Køle- og Varmepumpeteknik Indholdsfortegnelse

Læs mere

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant Forundersøgelse - bedre sundhed og mere omsorg og pleje for færre ressourcer Udvikling af innovative sundheds- og velfærdsløsninger i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Workshop: Antropologiske undersøgelser. Anne-Marie Thoft, Innovationskonsulent Thit Fredens, Innovationskonsulent

Workshop: Antropologiske undersøgelser. Anne-Marie Thoft, Innovationskonsulent Thit Fredens, Innovationskonsulent Workshop: Antropologiske undersøgelser Anne-Marie Thoft, Innovationskonsulent Thit Fredens, Innovationskonsulent Kort introduktion Program for workshop Ditte Campbell fortæller om hendes arbejde med antropologiske

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

FORMÅL OG KRAV AFKLAR: PRIORITER FORMÅLENE MED DIN EVALUERING

FORMÅL OG KRAV AFKLAR: PRIORITER FORMÅLENE MED DIN EVALUERING AFKLAR: FORMÅL OG KRAV PRIORITER FORMÅLENE MED DIN EVALUERING Forventningsafstem med samarbejdspartnere og ledelse om, hvad der er formålet med din evaluering. Skriv 1 ved det primære formål, 2 ved det

Læs mere

Trafikkonference 2011

Trafikkonference 2011 Trafikkonference 2011 Jacob Rolf Jensen Innovationsnetværket Service Platform Alexandra Instituttet A/S jacob.r.jensen@alexandra.dk 1 Brugerdrevet innovation hvad er det? Hvorfor involvere brugerne i innovation?

Læs mere

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne

Læs mere

Samarbejde med patienten og pårørende. Hvordan høres patienten i operationsforløbet?

Samarbejde med patienten og pårørende. Hvordan høres patienten i operationsforløbet? Samarbejde med patienten og pårørende. Hvordan høres patienten i operationsforløbet? Udviklingskonsulent Mette Mollerup MBI, MCC, Lean, DN, RN Kvalitet, Forskning, Innovation og Uddannelse Odense Universitetshospital

Læs mere

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 1 KICK-OFF

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 1 KICK-OFF VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 1 KICK-OFF HVAD SKAL VI IGENNEM DAG 1 DAG 2 DAG 3 DAG 4 DAG 5 DAG 6 1. AFKLARE OG DEFINERE EN UDFORDRING 2. FORVENTNINGSAFSTEMMME SUCESS OG MÅL 3. FORSTÅ

Læs mere

INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN

INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 5 1 / 1 INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN BRUGERINDDRAGELSE OG INNOVATION 1 / 2 Dagens program Kl. 9.30 Teori om prototyping, kvalificering og test af koncepter Workshop: Design et testforløb Workshop: Planlæg

Læs mere

Guide til tryghedsvandringer

Guide til tryghedsvandringer Forfatter: Tine Sønderby. Guide til tryghedsvandringer S. 1 / 14 Lokale aktører Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup ISBN: 978-87-92966-10-0 April 2013 S. 2 / 14 Kopiering er tilladt

Læs mere

Branding af attraktive kommunale arbejdspladser. - erfaringer og anbefalinger fra det fælleskommunale kvalitetsprojekt om employer branding

Branding af attraktive kommunale arbejdspladser. - erfaringer og anbefalinger fra det fælleskommunale kvalitetsprojekt om employer branding Branding af attraktive kommunale arbejdspladser - erfaringer og anbefalinger fra det fælleskommunale kvalitetsprojekt om employer branding Velkommen Branding er et udtryk, der er hentet fra markedsføringsområdet.

Læs mere

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING INDUSTRIKULTURENS GRØNSEL±SE KULTURARV I BYFORNYELSEN BYFORNYELSE MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV

Læs mere

Design af den gode mødeproces. Projektledermøde april 2014

Design af den gode mødeproces. Projektledermøde april 2014 ? Design af den gode mødeproces Projektledermøde april 2014 Oplæg om god mødeledelse og procesværktøjer v/ Anette Kristensen - Promentum A/S ank@promentum.dk 2684 6444 Dårlige processer Resulterer i dårlige

Læs mere

User Experience metoder i fødevarebranchen

User Experience metoder i fødevarebranchen User Experience metoder i fødevarebranchen Rådgivning i produktudvikling, innovation og brugerinvolvering til primært fødevarebranchen Helle Heiselberg, Cand.ling.merc. og projektleder for forbrugerplatformen

Læs mere

Click to edit Master title style

Click to edit Master title style Danske Handicaporganisationers Kursus i brugerinddragelse og brugerindflydelse på hjælpemiddelområdet 28. oktober 2010 Hvorfor brugerinddragelse er vigtigt - og hvad får man ud af den? Jeppe Spure Nielsen

Læs mere

HVAD KAN ANTROPOLOGER?

HVAD KAN ANTROPOLOGER? københavns universitet institut for antropologi HVAD KAN ANTROPOLOGER? GÅ UD OG GØR DIN NYSGERRIGHED TIL DIT ERHVERV - GOD ARBEJDSLYST DERUDE! Citat: Finn Kjær Jensen, adm. direktør hos Gemeinschaft A/S.

Læs mere

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN

Læs mere

METODE HVORFOR OM KORTENE: INNOBA

METODE HVORFOR OM KORTENE: INNOBA METODE HVORFOR KORT HVORFOR OM KORTENE: Dette er en lille samling af udvalgte metoder til brugerorienterede innovationsprocesser. Hvert kort indeholder en metode med angivelse af, hvor i innovationsprocessen,

Læs mere

- Modul 5: Værdibaseret vækstledelse

- Modul 5: Værdibaseret vækstledelse Workshop til Vækst - Modul 5: Værdibaseret vækstledelse Indholdsfortegnelse Workshop til Vækst... 1 Værdibaseret vækstledelse... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 4 Indbydelse... 5 Program...

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Corporate Communication

Corporate Communication Corporate Communication Uddrag af artikel trykt i Corporate Communication. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks

Læs mere

Mål Forløbet blev iværksat som en videreudvikling af konsulentuddannelsen med flersidede mål:

Mål Forløbet blev iværksat som en videreudvikling af konsulentuddannelsen med flersidede mål: Notat Forvaltning: Personale og HR Dato: 4. december 2012 Dokumentnr.: Afsender: Vedrørende: Innovationskraft... et praksisforløb for konsulenter - evalueringsnotat Notat sendes/sendt til: Direktionen

Læs mere

Recognised for Excellence

Recognised for Excellence Recognised for Excellence Vejledning til workshop-bedømmelsen Gældende for pilot-forsøg 2007 Ansøgningsfrist 6. august 2007 Kortlæg jeres fremskridt R4E workshop bedømmelsesformat - Vejledning for ansøgere

Læs mere

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske standarder Indledning I denne manual introduceres det koncept, som er udviklet til kvalitetsovervågning

Læs mere

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres

Læs mere

Eva Sørensen Leder af CLIPS Roskilde Universitet

Eva Sørensen Leder af CLIPS Roskilde Universitet Eva Sørensen Leder af CLIPS Roskilde Universitet Ikke bare den private sektor men også den offentlige sektor skal være innovativ Innovationsindsatsen drives af tre forskellige innovationsfortællinger:

Læs mere

Bilag 1 - Projektbeskrivelse

Bilag 1 - Projektbeskrivelse Bilag 1 - Projektbeskrivelse Undervisningsevaluering og virkningsevaluering af MED-grunduddannelsen Parternes Uddannelsesfællesskab (PUF), som består af KL, Danske Regioner og Forhandlingsfællesskabet,

Læs mere

Nyt medlemssystem? Hør eksperterne! Groupcare Foreningernes hus

Nyt medlemssystem? Hør eksperterne! Groupcare Foreningernes hus Nyt medlemssystem? Hør eksperterne! Groupcare Foreningernes hus GROUPCARE FORENINGERNES HUS ER: It-partner for danske foreninger og medlemsorganisationer med vores produkter medlemssystemet Membercare

Læs mere

Læringsforløb for frivillige

Læringsforløb for frivillige Læringsforløb for frivillige Indholdsfortegnelse Om læringsforløbet.....s. 3 Om forløbet.......s. 3 Læringsfilosofi..s. 4 Certificering som baba..s. 4 Oversigt over forløbet....s. 5 Detaljeret oversigt

Læs mere

gladsaxe.dk HR-strategi

gladsaxe.dk HR-strategi gladsaxe.dk HR-strategi HR-strategi Indledning Gladsaxe Kommune ønsker at styrke den strategiske HR-indsats og har derfor formuleret en HR-strategi. Strategien skal understøtte udviklingen af organisationen,

Læs mere

Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV. De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen.

Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV. De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen. Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen. Udarbejdet af: Inge Nørby 2007 Systematisk arbejdsmiljøarbejde Indholdsfortegnelse

Læs mere

FORNYELSE I FÆLLESSKAB. -genvej til innovation på arbejdspladsen KULTUR- TERMOMETERET

FORNYELSE I FÆLLESSKAB. -genvej til innovation på arbejdspladsen KULTUR- TERMOMETERET FORNYELSE I FÆLLESSKAB -genvej til innovation på arbejdspladsen KULTUR- TERMOMETERET FORNYELSE I FÆLLESSKAB OVERBLIK OVER TRIN OG VÆRKTØJER TRIN FORMÅL VÆRKTØJER Kulturtermometer Finde frem til hvilken

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen

Læs mere

Kursus i brugerinddragelse Workshop B. Velkommen!

Kursus i brugerinddragelse Workshop B. Velkommen! Kursus i brugerinddragelse Workshop B Velkommen! Innovationsprocessen DAG 1 DAG 2 DA G 3 Divergent proces Konvergent proces Divergent proces Konvergent proces Divergent proces Konvergent proces En o p

Læs mere

Klubudviklingsprojekter

Klubudviklingsprojekter Klubudviklingsprojekter Alle klubber i Dansk Styrkeløft Forbund har mulighed for at lave et klubudviklingsprojekt med forbundets udviklingskonsulent. Formålet med aktiviteterne er at styrke klubben på

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Værktøj 1 Projektbeskrivelse

Værktøj 1 Projektbeskrivelse Værktøj 1 Projektbeskrivelse En projektbeskrivelse er oftest knyttet til bibliotekets mission og vision. Projektbeskrivelsen er et dynamisk dokument, som tjener flere formål, alt efter hvilken af projektets

Læs mere

Opfølgning på LUP hvordan? Roskilde og Køge sygehuse. Udviklingskonsulent Mette M. Ravnholt

Opfølgning på LUP hvordan? Roskilde og Køge sygehuse. Udviklingskonsulent Mette M. Ravnholt Opfølgning på LUP hvordan? Roskilde og Køge sygehuse Udviklingskonsulent Mette M. Ravnholt Hvordan arbejder vi med LUP-resultaterne på Roskilde og Køge sygehuse Sygehus- og afdelingsniveau Gennemgår resultaterne

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Ansøgning til Det Lokale Beskæftigelsesråd, Middelfart

Ansøgning til Det Lokale Beskæftigelsesråd, Middelfart Dato: 24.april 2012 Ansøgning til Det Lokale Beskæftigelsesråd, Middelfart Projekt Håndtering af sygefravær og fastholdelse af medarbejdere med fokus på de langtidsfriske Ansøgere: AOF Center Fyn i samarbejde

Læs mere

SCKK Introduktion til KVIK selvevaluering fra start til slut SCKK Temamøde, d. 7. november, kl. 13-16 på Århus Købmandsskole

SCKK Introduktion til KVIK selvevaluering fra start til slut SCKK Temamøde, d. 7. november, kl. 13-16 på Århus Købmandsskole Introduktion til KVIK selvevaluering fra start til slut SCKK Temamøde, d. 7. november, kl. 13-16 på Århus Købmandsskole Introduktion til KVIK Modellen Introduktion til KVIK selvevaluering fra start til

Læs mere

Projektevaluering. Caretech Innovation. Projekt Mobiladgang for læger og andet sundhedspersonale (C-47)

Projektevaluering. Caretech Innovation. Projekt Mobiladgang for læger og andet sundhedspersonale (C-47) 1 Projektevaluering Caretech Innovation Projekt Mobiladgang for læger og andet sundhedspersonale (C-47) Deltagere/partnere: Systematic A/S Regionshospitalet Randers og Grenå Caretech Innovation Dato: 8.

Læs mere

Giv feedback. Dette er et værktøj for dig, som vil. Dette værktøj indeholder. Herunder et arbejdspapir, der indeholder.

Giv feedback. Dette er et værktøj for dig, som vil. Dette værktøj indeholder. Herunder et arbejdspapir, der indeholder. Giv feedback Dette er et værktøj for dig, som vil skabe målrettet læring hos din medarbejder blive mere tydelig i din ledelseskommunikation gøre dit lederskab mere synligt og nærværende arbejde med feedback

Læs mere