ARKITEKTUR OG DESIGN Årets tema Arkitektur og Design indeholder elevoplæg og lærervejledninger til alle skolens trin.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ARKITEKTUR OG DESIGN Årets tema Arkitektur og Design indeholder elevoplæg og lærervejledninger til alle skolens trin."

Transkript

1 - Matematikkens Dag Matematikkens Dag Årets tema Arkitektur og Design indeholder elevoplæg og lærervejledninger til alle skolens trin. Oplæggene er i overensstemmelse med de nye forenklede Fælles Mål. Som tidligere udgaver af materialer til Matematikkens Dag er de enkelte oplæg forfattet af medlemmer af Danmarks Matematiklærerforening. Matematikkens Dag Til arbejdet på Matematikkens Dag og i mange timer før og efter er der en lang række spændende valg: Eleverne kan kreere deres eget forslag til bolig, de kan studere broer, tårne, skyskrabere og pyramider mv. Fælles for alle oplæg er, at de lægger op til aktiviteter, der får eleverne til at se, at matematikken er et absolut nødvendigt værktøj i arkitektur og i design. De oplever, at Danmarks Matematiklærerforenings slogan Matematik med glæde passer - også i dette materiale. Som tidligere år er der også i år oplæg til spændende events og konkurrencer. 1. oplag ISBN Danmarks Matematiklærerforening Forlaget MATEMATIK 1. udgave Danmarks Matematiklærerforening

2 Matematikkens Dag Forlagsredaktion Gert B. Nielsen, Finn Egede Rasmussen, Kirsten Helborg Drews og Lene Mølgaard Faglig redaktion Nina Petersen, Finn Egede Rasmussen, Kirsten Helborg Drews, Klaus Fink, Hanne Klæbel, Kirsten Tønnesen, Per Haspang, Lene Mølgaard og Gert B. Nielsen Tegninger, grafik og layout Marianne Kongsted Cordes Fotos Marianne Kongsted Cordes, Birgit Mortensen, Annette Lilholt, Maria Louise Munk Schmidt, Mette Bech Damsgaard, Finn Egede Rasmussen, Else Andersen, Ane Marie Ditlevsen, Lene Mølgaard, Lise Vikkelsøe, Peter Elkjær Pedersen, Helle Bilbo, Kirsten Haastrup, Kirsten Tønnesen, Per Haspang, Mona Andersen, Dennis Ho Christensen og Mette Egede Rasmussen Udarbejdelse af bogens temaer Birgit Mortensen, Ditte Dybdal Bendsen, Annette Lilholt, Klaus Asbæk, Maria Louise Munk Schmidt, Stinne Saustrup Lahti, Tina Holstener Precht, Finn Egede Rasmussen, Kirsten Drews, Else Andersen, Mette Eis-Hansen, Helga Hass Nielsen, Lone Gommesen, Karina Andersen, Ane Marie Ditlevsen, Lene Odefey, Marie Louise Pedersen,Tom Stub Christiansen, Niels Søbjerg, Dennis Ho Christensen, Hanne Klæbel, Lise Vikkelsøe, Peter Elkjær Pedersen, Helle Bilbo, Kirsten Haastrup, Per Haspang Tryk Holm Print Management ISBN Copyright Ejere af bogen har ret til frit at kopiere til elever på egen skole fra bogen. Yderligere eksemplarer bestilles på Nordby 8305 Samsø Telefon:

3 Matematikkens Dag Foto: OP Arkitekter, Kuglen. Et kunstprojekt i Dragør. Danmarks Matematiklærerforening

4 Indhold Arkitektur og design Information og konkurrencer Forord... 5 Hvorfor dette tema?... 6 Matematik i arkitektur og design Målestok Nyttige links Årsplanlægning Forenklede Fælles Mål Læringsmålstyret undervisning Arkitektur og geometri, Klip fold og byg Om arkitektur Det Danske Kulturinstitut i Kina Matematikkens Univers MatematiKan Konkurrenceeaktivitet, Læringsforløb Matematikkens store Dag, Organisering og afholdelse Matematikkens Dag - begyndertrin Matematikkens Dag - mellemtrin Matematikkens Dag - ældste trin Oversigt over aktivitetsoplæg Aktivitetsoplæg Broer Danske broer og brobygning Danske broer, Brug for en bro Brobygning med klodser, Byg en bjælkebro Lærervejledning til Brobygning med klodser Klodspapir Brobygnig på computer, Byg en bjælkebro Brobygning af papir, Byg en bjælkebro Lærervejledning til Brobygning på computer og af papir.45 Fantastiske bygninger Fantastiske bygninger og operahuse Lunas morgen, Historien om Luna og bamsen - Del Lunas familie, Lyt og tegn. Elevark til Lunas morgen Steder på turen, Historien om Luna og bamsen - Del Transportmidler, Trafik på turen. Elevark til Steder på turen.51 I København, Historien om Luna og bamsen - Del Operahuset, Størrelse. Elevark til I København Hjemturen, Historien om Luna og bamsen - Del Et fantastisk bygningsværk. Elevark til Hjemrejsen Fantastiske bygninger, Hvornår er noget fantastisk Find operahuse, Undersøg berømte operahuse i Verden Geometriske former, Bilag til Find Operahuse Design et operahus, Byg en model Lærervejledning til fantastiske bygninger og operahuse Bygninger i højden Høje bygninger og egne konstruktioner Huse og Broer, Kan det holde Lærervejledning til Huse og broer Høje bygninger, Find facts Brug Pythagoras, Hvor langt kan man se Lærervejledning til Høje bygninger og Brug Pythagoras.. 67 Odins Taarn, Europas næsthøjeste tårn Konstruer Odins Taarn, Tegn eller byg Lærervejledning til Odins Taarn Byg et højt tårn, Design jeres egen skyskraber Hvilket tårn bliver højest, Skema Tegn jeres egen skyskraber Lærervejledning til Tegn og byg en skyskraber Matematik i kirken Kirkens arkitektur Den lokale kirke, Matematik i kirken Tal og figurer i kirken, Tæl og regn Lærervejledning til Den lokale kirke og Tal og figurer På opdagelse i kirken, Matematikken i kirken Beskriv og tegn i kirken, Matematik ude og inde Udforsk i kirken, Matematikken i kirken Mål, tegn og analyser i kirken, Matematiske beskrivelser Lærervejledning til På opdagelse og Udforsk kirken Design og modeller Udvikling af nye bygninger og arealer Rummet vokser, Forstør en model Lærervejledning til Rummet vokser Tegn og byg et hus, Tegn skitser, tegn præcist og byg Lærervejledning til Tegn og byg et hus Arkitektkonkurrence, Ny fællesbygning Lærervejledning til Arkitektkonkurrence Flisebelægning, Flisemønstre Lærervejledning til Flisebelægning Diamantlampeskærm, Design jeres egen lampeskærm Skabeloner til Diamantlampeskærm Lærervejledning til Diamantlampeskærm Kraner Ligevægt og løft af tunge ting Stærk kran, Trækkraft Lærervejledning til Stærk kran Tårnkranen, Ligevægt Vægtstangsreglen, Ligevægt Vægtfordeling i gymnastiksalen, Trillebør og Bom Vægtfordeling for alle, Opsamlende skema Lærervejledning til Tårnkranen Pyramider Byg, fold og undersøg pyramider Byg pyramider, Byggesten af sukker Pyramidens grundflade, Byggesten af sukker Pyramidens sten, Byggesten af sukker Lærervejledning til Byg pyramider Konstruer en pyramide, Byg selv pyramider Konstruktionskort, Konstruer en pyramide Pyramiders rumfang, Beregningsmetoder Lærervejledning til Konstruer en pyramide Hvad ved vi om pyramider?, Viden om pyramider Undersøgelse af pyramider, Hypotese Lærervejledning, Hvad ved vi om pyramider? Kort og ruter Beregning ud fra kort Aflæsning af kort, Løbebanens længde Lærervejledning til Aflæsning af kort Ruteplanlægning, Målestoksforhold Lærervejledning til Ruteplanlægning E-bog og filer til bogen Hele bogen findes som PDF-fil. I temaernes lærervejledninger er der henvisninger til regneark. Ejere af bogen har ret til frit at kopiere fra bogen til egne elever på skolen. Tilladelse til download af kopimateriale til skolens egne elevers brug, vil blive sendt på mail til bestillers mail-adresse. 4

5 Forord Arkitektur og Design Med denne bog og de tilhørende materialer, events og konkurrencer ønsker Danmarks Matematiklærerforening at medvirke til at sætte fokus på Arkitektur og Design og matematikken i Arkitektur og Design. Matematikkens Dag I Arkitektur og Design giver Danmarks Matematiklærerforenings kredse ideer og eksempler på arbejdet med temaet i dagens skole. Den leksikalske betydning af ordet har aner fra såvel græsk som latin, og kan tolkes som fx: bygningsmester, chef, leder eller blot bygger eller tømrer. Men arkitektur er også kunsten og videnskaben om at varetage formgivning af bygninger, rum eller fysiske strukturer. Skabelse af arkitektur, hvad enten det er byggeri eller andet, finder sted under hensyntagen til mange ting, såvel omkostninger for bygherren, som det funktionelle og æstetiske for brugerne. I arkitekturen arbejdes med mange elementer, herunder bl.a. rumlighed, volumen, stoflighed, lys og skygge for at opnå det rette æstetiske udtryk. Denne vægtning adskiller arkitektur og design fra den eksakte videnskab eller ingeniørarbejde, der næsten udelukkende arbejder med fysisk-funktionelle aspekter indenfor konstruktion og planlægning. Indenfor arkitektur, stilles arkitekten over for meget forskelligartede udfordringer, som spænder lige fra større og meget komplekse opgavetyper som opførelse af et stadion eller et hospital, til enklere opgaver som fx enfamiliehuse. Ud over dette kan arkitektur til tider betragtes som ren kunst eller ligefrem kulturelle og politiske symboler. Arkitektens rolle er under alle omstændigheder central for vellykket design og velfungerende spændende miljøer, hvor mennesker færdes og bor. Men det går ikke uden viden om matematik. I Arkitektur og Design tages udgangspunkt i fx kendte bygningsværker, hvor vi ser på, hvordan arkitekt og bygherrer får tingene til at gå op i en højere enhed blandt andet i samspillet mellem Æstetik og Matematik. Vi tror, at lærere og elever vil finde masser af relevant stof til arbejdet med matematikken på skolen set i dette perspektiv. Der er også undervisningsforløb, der i høj grad lægger op til, at matematiklæreren arbejder sammen med klassens lærere i andre fag i tværfaglige forløb. I vil sikkert også finde, at der er finurlige nye oplysninger, som I enten ikke har hørt om eller har glemt. Der er virkelig belæg for, at Danmarks Matematiklærerforenings slogan, Matematik med glæde, omsættes til virkelighed i arbejdet med Arkitektur og Design. Forenklede Fælles Mål Foruden det arkitektoniske og designmæssige perspektiv, sætter vi fokus på, hvordan det nye grundlag for matematikundervisningen er fra august Vi giver et bud på en ny fremtid med afsæt i forenklede Fælles Mål, som forhåbentlig viser sig at være et endnu bedre grundlag for matematikundervisningen i grundskolen. I Arkitektur og Design har vi valgt, at forenklede Fælles Mål er grundlaget for de enkelte kredses temaer, og har gjort vort bedste for at hjælpe jer i gang med den tænkning. Vi har forsøgt at ramme i plet i hvert tema, men husk: Dette er kun vores forslag. Der er fyldige lærervejledninger med masser af ideer til planlægningen af arbejdet og til differentiering af undervisningen. Bogen indeholder ikke som tidligere en CD med PDF filer, men alle temaer og kopisider kan man få elektronisk adgang til, når bogen købes. Der vil blive sendt en mail med adgang til download af materialet. Tre udfordringer I Arkitektur og Design lægges der op til, at eleverne på alle trin i skolen indgår i en debat om den gode matematikundervisning, så de på den måde kan danne sig holdninger til matematik og matematikken som redskab i arbejdet med Design og Arkitektur i forhold til dagligdagen i et moderne samfund. Derfor er der i år valgt tre ens events. På alle klassetrin skal klasserne udforme deres bedste bud på eget logo til klassen, men med forskellige kriterier for udformningen afhængig af klassetrin. Ved en fælles fernisering på skolen på Matematikkens Dag 2015 vælger skolen på begyndertrin, mellemtrin og ældste trin det bedste design af et klasselogo. Disse tre logoer indgår i årets konkurrence om de tre bedste design af et klasselogo. Til brug for arbejdet med bogen kan alle skoler i 4. kvartal 2015, der er tilmeldt Matematikkens Dag eller har købt Arkitektur og Design, arbejde gratis med Matematikkens Univers og CAS-programmet MatematiKan. Tilmelding til ovenstående eller startkonferencen 11. september 2015 sker på God fornøjelse Redaktionen 5

6 Hvorfor dette tema Arkitektur, design og matematik Vellykket arkitektur og design kan åbne vore øjne for at sanse skønheden omkring os - og matematikken kan hjælpe med at beskrive og eventuelt beregne, hvad der kendetegner noget holdbart, funktionelt eller måske endda smukt. Den eneste visdom i verden har visdommens voktere gjemt bak formler og støv og løgne å sanse med nakne øyne er noe de lærde har glemt! Andre Bjerkean Innovation og entreprenørskab i matematiktimerne I dette materiale til Matematikkens Dag ses det tydeligt, at matematik er et af de fag i folkeskolen, der giver muligheder for at udvikle elevernes kompetencer inden for innovation og entreprenørskab. Heri indgår der fire dimensioner: De fire dimensioner handling kreativitet omverdensforståelse personlig indstilling Disse dimensioner vil naturligt kunne finde deres pladser i mange af de skitserede aktivitetsforløb i bogen. Undervisningsministeriet Mange af oplæggene omkring arkitektur og design giver mulighed for, at eleverne får positive oplevelser ved at arbejde sammen med andre for at få noget til at ske, og de øver sig i at arbejde kreativt gennem det at få idéer, skabe muligheder og løse problemer. 6

7 Arkitektur Architectura betyder bygningskunst på latin Arkitektur er sammenhængen mellem konstruktion, funktion og form Konstruktion og funktion, så som beskyttelse mod klimaet og rum for bestemte aktiviteter, er materielt baseret. Formgivningen er derimod mere abstrakt og rummer kunstneriske, æstetiske og symbolske elementer. Elementerne I arkitekturen arbejdes med mange elementer, herunder bl.a. rumlighed, volumen, stoflighed, lys og skygge for at opnå den rette formgivning. Denne vægtning adskiller arkitektur fra mere eksakte videnskaber fx i bygningsingeniørarbejde, der næsten udelukkende arbejder med fysiske og funktionelle aspekter inden for konstruktion og planlægning. Udfordringer Inden for arkitektur, stilles arkitekten overfor meget forskellige udfordringer, lige fra større, meget komplekse projekter som opførelse af et stadion eller et hospital, til enklere projekter som fx enfamiliehuse. Fælles for alle projekter er, at det for arkitekten handler om at skabe rum, hvad enten det er rum i en bygning, en have, en by eller i et landskab. Arkitektur kan også betragtes som ren kunst. Arkitektens rolle er under alle omstændigheder central for vellykket design og velfungerende, spændende miljøer, hvor mennesker færdes og bor. Arkitektur i matematik Det er oplagt at arbejde med arkitektur i matematikundervisningen. Matematik har siden antikken spillet en vigtig rolle i arkitekturen, og mange af de store historiske bygningsværker består ofte af helt enkle geometriske former og konstruktioner. Bygningens krop Arkitekturens mange fagudtryk Eleverne vil i deres arbejde have mulighed for at arbejde undersøgende med forskellige konstruktioner, hvor forskellige matematiske emner inddrages naturligt. Arkitekter har deres særlige fagudtryk, som hjælper dem til at tale om og beskrive de bygningsdele, som de arbejder med. Bygningens rum Karré Matrikel Plan/Etage Kvist/Karnap Altan/Balkon Niche Eksteriør Fløj Interiør Ornamentik/Gesims Fundament /sokkel Ornamentik/Frise Arkade Kuppel Arkade Et fag Søjler Søjler Tag Gavl Stuk fx saddel - eller valmtag fx Kamtakket - eller Trappegavl Facade/Gavl Vinduer Loft-hvælv 7

8 Design Håndværk og design Nyt fag i skolen Uden for skolens verden bruges begrebet design i de traditionelle håndværk, der arbejder med metal, træ, stof og garn, men også i bolig- og butiksindretning og i vor tid i design af fx websider. Design indgår i skolens nye fag, håndværk og design. Målet er at skærpe både sanserne og evnen til at vurdere forskellige produkters funktionelle, æstetiske og kommunikative værdi. Det er således vigtigt både at kunne få ideerne og udføre dem i praksis. I faget skal eleverne arbejde selvstændigt for at realisere egne ideudviklede produkter, og de skal undervejs afprøve og eksperimentere med idéen ud fra modeller i enten skaleret eller fuld størrelse. Design er nogle steder beskrevet som, at tage noget og gøre det bedre! - Altså bedre forstået som smukkere at se på og bedre forstået som mere funktionelt i brug. Der skal således tages hensyn til både æstetiske og funktioneller egenskaber ved det, man designer. I design arbejdes med flere former for modeller Skitse En hurtig tegning. Mock-up En hurtig model. Prototype En model i fuld skala hvorpå designet kan afprøves og vurderes. Flader, former, figurer og finurligheder En særlig udfordring inden for design er udviklingen af et formsprog, der kan bruges til at tale om det, vi iagttager. Arkitekter og designere har ofte forskellige begreber, når de skal beskrive deres projekter. Når man skal forsøge at bestemme de overordnede begreber i forhold til et design, kan man fx undersøge Er der samme type overflade eller materialevalg over det hele? Billige eller kostbare, ru eller glatte, ensfarvede eller brogede, naturmaterialer eller industrielt fremstillet kunstprodukter osv. Er der former, som stritter eller buer udad - eller går indad i forhold til resten af overfladen? Ser det blødt, hårdt, slapt, spidst, kantet eller rundt ud? Er det dekoreret eller pyntet på en måde, der fortæller eller understreger noget? Bruges der materialer eller overfladebehandlinger, der kan understrege skjulte fortællinger? Ser det naturligt eller kunstigt ud, gammeldags eller moderne, fornemt, kostbart, holdbart eller? Fanger det folks opmærksomhed - eller virker det anonymt? Ligner det noget, det ikke er, og lader det os tro, at det kan mere, end det reelt kan? Begreber knyttet til design Funktionaliet Akustik Materialet Lys og skygge Fungerer det til formålet? Lydene med eller fra genstanden tyngde, overflade, holdbarhed Belysninger fra eller på genstanden Formens stil Formens rytme Farver Signal Lukket eller åben form, hulhed, monumental eller intim form Linjeforløb, gentagelser, symmetrier med videre Kolde, varme, dæmpede, stærke, farvematch Formens fortælling, magt, højtidelighed, demokrati, anonym, miljøbevidst, nostalgisk, synsbedrag Dekorative elementers rolle i forbindelse med stilen eller genstandens fortælling 8

9 Matematik Matematiske fagord og begreber Ligesom arkitekter og designere har deres fagudtryk, har matematikere også deres særlige fagord og begreber, som kan hjælpe med at beskrive arkitekternes og designernes arbejde. Beskrivelse af arkitektur og design matematisk ret vinkel rektangel kvadrat kasse kube (terning) trapez parallelogram rombe dragefirkant konkav firkant ligebenet ligesidet spidsvinklet retvinklet stumpvinklet trekant trekant trekant trekant trekant cirkel halvcirkel cirkelbue elipse drejning på v o ret parallelle koncentriske vinkelrette linje linjer linjer linjer parabel hyperbel sinuskurve symmetrisk spejlet gentaget parallelforskudt drejet i forhold til forstørret formindsket rund buet krum konkav konveks cylinder kegle kugle keglestub cirkel tetraeder n-kantet pyramide trekant De matematiske og geometriske udtryk, der kan beskrive noget, når eleverne ser på arkitektur og design, kan de måske genopfriske blandt de udvalgte begreber fra skemaet på denne side. Sorter dem fra, der ikke passer til klassetrinet. Find eventuelt selv flere ord. prisme pentaeder polyeder firkant femkant (pentagon) sekskant polygon midten median vinkelhalvering midtnormal højde konstruktion proportionel horisontal/vertikal det gyldne snit symmetri målestok målestoksforhold ligedannet kongruent Nogle af disse fagord og begreber fra matematik kan bruges til at beskrive et design eller bygningsværk. Begreberne kan også bruges som tekst til fotos i klassens matematikordbog - eller de kan sættes ind på fotografier eller tegninger af det, som de enkelte elever har kigget på. Materialevalg Materialevalget er med til at fortælle noget om både arkitekturen og designet, og man kan vælge at arbejde på, at eleverne også kommer til at kende de materialer, der er brugt i deres omgivelser. De materialer, der er valgt kan være billige eller kostbare, ru eller glatte, ensfarvede eller brogede, naturmaterialer eller industrielt fremstillet kunstprodukter. Valget af materialer og overfladebehandlinger kan ofte understrege nogle skjulte fortællinger : Her er satset på dyre materialer og gedigent håndværk. Her er kun brugt det, som kan findes eller produceres i lokalområdet. Her går vi ind for genbrug af materialer. 9

10 Matematik i arkitektur og design Modellering Matematikkens anvendelse i arkitektur og design drejer sig først og fremmest om matematisk modellering. Eleverne skal lære at udvælge og indsamle data om tal og former, som de skal matematisere for dermed at blive klogere på noget uden for matematikkens verden. Eleverne skal lære at vurdere, i hvilket omfang deres matematiske model er i stand til at fortælle om og eventuelt løse det omverdens emne eller problem, som de selv eller andre har modelleret på. Den metode, eleverne kan bruge for at undersøge deres omverden, kan have flere udtryk: indsamling og bearbejdning af udvalgte data geometriske tegninger måling og beregninger skitser konkrete modeller Arkitektens bygning af modeller og matematisk modellering har det tilfælles, at der er tale om forsimplinger, hvor mange detaljer må udelades, og hvor der derfor også bliver noget man ikke kan finde ud af ved at bruge modellen. Matematiske modeller også de rumlige geometriske modeller er ikke virkeligheden, men kun en del af virkeligheden. Modellerne - hvad enten der er tale om små papmodeller eller matematiske grafer - er først og fremmest gode til at visualisere noget, som vi ikke umiddelbart kan opleve her og nu. I forenklede Fælles Mål er målparrene for modelleringskompetencen vist i skemaet herunder. Modelleringskompetencen Klassetrin Færdighedsmål Vidensmål Begyndertrin klasse Mellemtrin klasse Sluttrin klasse Fase 1 Eleven kan undersøge enkle hverdagssituationer ved brug af matematik. Fase 2 Eleven kan tolke matematiske resultater i forhold til enkle hverdagssituationer Fase 1 Eleven kan gennemføre enkle modelleringsprocesser. Fase 2 Eleven kan anvende enkle matematiske modeller. Fase 1 Eleven kan afgrænse problemstillinger fra omverdenen i forbindelse med opstilling af en matematisk model. Fase 2 Eleven kan gennemføre modelleringsprocesser, herunder med inddragelse af digital simulering. Fase 3 Eleven kan vurdere matematiske modeller. Fase 1 Eleven har viden om sammenhænge mellem matematik og enkle hverdagssituationer. Fase 2 Eleven har viden om sammenhænge mellem matematiske resultater og enkle hverdagssituationer. Fase 1 Eleven har viden om enkle modelleringsprocesser. Fase 2 Eleven har viden om enkle matematiske modeller. Fase 1 Eleven har viden om strukturering og afgrænsning af problemstillinger fra omverdenen. Fase 2 Eleven har viden om elementer i modelleringsprocesser og digitale værktøjer, der kan understøtte simulering. Fase 3 Eleven har viden om kriterier til vurdering af matematiske modeller. 10

11 Modelleringskompetencen opbygges Modellering med tal En matematisk model, som kan beskrive en bygning eller en lampeskærm, kan starte med at tælle og måle: tælle antallet af vinduer, etager eller mønsterdele måle og sætte tal på højder, tykkelser eller længder. Eleverne kan dels undersøge, om de kan finde hensigtsmæssige metoder til at lette tælleog målearbejdet, dels gå på opdagelse i begreberne antal og måltal. Hermed har eleverne udarbejdet en lille talmodel for bygningen eller lampeskærmen, og de har brugt talmodellen i forsøget på at blive lidt klogere på fx arkitektens og designerens ideer og tanker om den bygning eller lampeskærm, vedkommende har skabt. Geometrisk modellering En matematisk beskrivelse kan tage udgangspunkt i observationer via en skitse med mål eller i en mere detaljeret tegning. Undervejs i tegneprocessen er der mulighed for at støtte eleverne i at åbne øjnene for detaljer og sammenhænge samt eventuelt også noget omkring nogle størrelser eller placeringer. Er stedet eller vejret ikke egnet til at sidde, gå eller kravle rundt for at måle og tegne, så kan eleverne fotografere eller filme og notere eller indtale deres observationer undervejs. Ordforråd Læreren kan hjælpe eleverne med at kunne beskrive og tale om arkitektur og design ved at hjælpe dem til at udvide deres ordforråd indenfor både matematik, arkitektur og design. Mundtlige beskrivelser med fokus på matematikkens udtryk kan bruges til at lade andre gætte, hvad det er, som bliver beskrevet. Forbudte udtryk kunne være hank, vindue, håndtag, gulv og andet, som kan gøre det for nemt at gætte. Fotos og tegninger Kan eleverne ikke komme i direkte kontakt med stedet eller genstandene, må de bruge andres fotos eller tegninger. Ud fra plantegninger, matrikelkort, luftfoto eller blot et almindeligt frontalfoto kan eleverne gengive det i et tegneprogram eller lægge fotoet ind i et dynamisk geometriprogram og undersøge geometriske figurer. Efterfølgende kan eleverne formulere, hvilke dele det var svært at gengive med tegneprogrammet, og hvilke dele der helt måtte udelades. Modelleringskompetencen kan komme i spil i forbindelse med hvad eller hvordan, man kan beregne eller fortælle om virkeligheden ud fra modellen/ tegningen på skærmen. Eleverne kan også få lejlighed til at overveje simplificeringer og gengivelse af især former, flytninger og gentagelser ved at bruge klodser eller brikker til deres gengivelse. Hvis det udvalgte sted eller genstand ikke kan opleves ude i virkeligheden, kan eleverne f.eks. tegne (eller afsætte) det i 1:1 på papir, i skolegården eller på sportspladsen. Måske kan eleverne bruge en projektor med et foto af fx et indgangsparti til at tegne det op på vægpapir i naturlig størrelse. Størrelsesforhold Geometriske modeller kan give en god anledning til undersøgelser omkring størrelses forhold mellem forskellige ting, og fokusset på design og arkitektur kan motivere til en samtale om de signaler, der gives ved at noget er stort eller småt i forhold til andet. Fx dørenes størrelse i forhold til hvilket rum de lukker op til, trappernes højde i forhold til dybden, vinduernes andel af ydervæggenes areal osv. 11

12 Målestok Måleforhold i geometriske modeller En gengivelse i fuld størrelse, en prototype, er ikke altid en brugbar idé for designere, arkitekter og ingeniører. I stedet arbejder de ofte med geometriske modeller af det, de gerne vil have bygget. Forskellige modeller Modellerne kan være konkrete rumlige modeller, man kan røre ved, plantegninger eller modeller bygget og oplevet via et it-program. Ved gengivelser indgår begreber som målestok, målestoksforhold eller skala. Helt konkret er målestok en pind - en meterstok, en landmålerstok, en tændstik eller måske blot en genstand, som alle formodes at kende. Målestokken gengives sammen med tegningen eller modellen, så man visuelt kan vurdere størrelsen på det, man har tegnet, fotograferet eller bygget. Skolerygsækken - stor som en port! Målestoksforhold Målestokken er altså med på en rumlig model eller en tegning, så man kan vide, hvor stor eller lille modellen er i forhold til virkeligheden. Ofte tegner man blot målestokken som en fed streg og bruger den til at vise hvor lang 1 meter - eller måske 1000 km - er på tegningen. Nogle gange supplerer man billedet af målestokken med en matematisk beskrivelse af, hvor stor eller lille en brøkdel tegningen udgør af virkelighedens genstand. En tegning i forholdet 1 til 25 eller 1:25 er altså 1 25 af den virkelige verden. Tegningen er derfor formindsket 25 gange i forhold til den rigtige ting, og billedet af målestokken er også 1 25 af størrelsen af virkelighedens længdemål. Man kan også forklare det ved, at billedet af målestokken skal lægges 25 gange efter hinanden for at blive lige så lang som virkelighedens mål. Denne matematiske beskrivelse kaldes målestoksforhold. Anvendelse Målestoksforholdet kan bruges, når man skal fremstille en model af virkeligheden i et bestemt målestoksforhold. Man kan også anvende målestoksforholdet til at måle på en tegning for at finde virkelighedens mål. 12

13 Opmåling og sammenligning Forskellige målestoksforhold Landkort Et lille målestoksforhold fx 1: eller til fx landkort, hvor der er relativt få detaljer. Plantegninger Forstørrelser bruges Store målestoksforhold fx 10:1 eller 10 1 bruges til forstørrelser af små ting, så man kan se dem tydeligere. De første erfaringer Inden eleverne bliver i stand til at arbejde med disse mere præcise og matematiske beskrivelser af forhold mellem størrelse, kan de arbejde med begrebet mere uformelt og intuitivt Et større målestoksforhold fx 1:100 eller bruges fx til plantegninger af et hus med mange flere detaljer. Hvilke stykker legetøj passer fx sammen i størrelsen i forhold til den model, de har bygget? Hvor stor vil en meterstok være i jeres model? Hvor stor vil en centimeter være i forhold til tegningen af dette flueben? Vurderingsmetoder Eleverne kan yderligere styrke deres begreb for forstørrelser og formindskelser ved følgende øvelser. Sammenligne legetøj med virkeligheden Vurdere eller måle, hvor stor en brøkdel en Barbiedukke eller en legetøjsbil er i forhold til læreren eller hendes bil. Tegne forstørrelser Gengive insekter fra biologisamlingen ved hjælp af stereoluppens forstørrelser - og efterfølgende beskrive, hvad skalaen på tegningen er. Sammenlign afstande Sammenligne afstanden mellem to større byer i nærheden ud fra forskellige typer kort eller luftfoto. Sammenlign udefinerbare størrelser med kendte ting i nabolaget Når vi slet ikke kan have en idé om størrelsen af fx en dinosaurus-art eller en bygning i et fjernt land, kan det være relevant at holde fokus på størrelsen i forhold til noget velkendt, en målestok eleverne kender. Ikke alle elever har konkrete erfaringer med Rundetårn, giraffer eller elefanter, men man kan så bruge bygninger i lokalområdet, eller lade eleverne gengive dele af genstanden i naturlig størrelse. 13

14 Nyttige links Brug internettet På internettet findes mange interessante sider om arkitektur og design. Det gælder både de historiske og de nutidige. Søg på arkitekters og designeres navne og søgemaskinerne kommer frem med mange og ofte interessante oplysninger. Vi har valgt kun at skrive enkelte links. Oplysende og instruktive sider Om forbandter Side om, hvordan tårnkraner sættes op Programmer Gennemgang af tegneprogrammer Spil Simcity Mindcraft Apps Cube construct - En App til 3D-konstruktioner med kuber Samarbejdspartnere DAC - Dansk Arkitekturcenter Arkitektforeningen Dansk designcenter Danske arkitekter Arkitekter og designere Bjarke Ingels Group Henning Larsens tegnestue Et århusiansk firma Arne Jacobsen PH, Poul Henningsen https://da.wikipedia.org/wiki/poul_henningsen GeoFit - puslespil med færdige brikker Eksempler på arkitektoniske steder og steder med arkitektur og design I Odense Filosoffen I Ishøj Arken I Århus Aros I København Glyptoteket Statens Museum for Kunst Bøger På tur med matematikken 2005, Billedkunstens Geometri Finn Egede Rasmussen, 2007, 14

15 Årsplanlægning Arkitektur og Design som emne i din årsplan Læringsmålene er overalt i dette materiale beskrevet ud fra forenklede Fælles Mål i matematik, men det er også muligt at inddrage læringsmål udenfor matematikken. Fagene billedkunst og håndværk og design har faglige emner og mål, der helt tydeligt giver mulighed for et tværfagligt samarbejde. Skulptur og arkitektur samt enkle designprocesser knyttet til egen produktfremstilling er oplagte eksempler. Innovation og entreprenørskab er nævnt andetsteds, men også færdselslære og kristendomskundskab kan indgå i et fælles undervisningsforløb i ugen op til Matematikkens Dag - eller på andre gode dage i løbet af året. Arkitektur og Design - som ramme om læring skriver om en mængde forskellige vinkler på begrebet arkitektur - og ud af deres fem F er involverer mindst tre matematik: Form Hvilke former er der tale om, og virker de harmoniske i forhold til hinanden og til stedet? Fokusord De fem udtryk går igen, når man taler om det smallere begreb design. Det kan være nogle af disse ord, man inddrager som fokuspunkt for oplevelserne før og efter det matematiske arbejde. Funktion Passer det til det, som det skal? Er proportionerne i orden? Fantasi Er det nyt og spændende? Er der en spændende fortælling eller rød tråd? Forståelse Har man forstået at bruge gode materialer, der passer til? Forbindelse Passer det til stedet og den tid, det blev lavet i? 15

16 Forenklede Fælles Mål Læringsmålstyret undervisning Den 1. august 2015 trådte forenklede Fælles Mål i kraft og skal fremover være styrende for lærernes planlægning, gennemførelse og evaluering af deres undervisning. Det kan være en stor udfordring ved siden af alle de andre ændringer i skolens dagligdag, folkeskolereformen kræver. Kom godt i gang Danmarks Matematiklærerforening og vil meget gerne hjælpe matematiklærerne til at komme godt i gang med læringsmålstyret undervisning ud fra forenklede Fælles Mål. Derfor vil alle lærersiderne i materialet til dette års bog til Matematikkens Dag henvise til forenklede Fælles Mål og give eksempler på læringsmål for de enkelte forløb. Her kan du læse om planlægning af læringsmålstyrede undervisningsforløb med udgangspunkt i Undervisningsministeriets vejledninger. Hvordan skal der arbejdes med kompetencemålene? Udgangspunktet for planlægning af et undervisningsforløb er altid Fælles Mål. Øverst i målhierarkiet er der 4 såkaldte kompetenceområder med i alt 12 kompetencemål. Kompetenceområde Efter 3. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Matematiske kompetencer Eleven kan handle hensigtsmæssigt i situationer med matematik. Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan handle med dømmekraft i komplekse situationer med matematik. Tal og algebra Eleven kan udvikle metoder til beregninger med naturlige tal. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger. Eleven kan anvende reelle tal og algebraiske udtryk i matematiske undersøgelser. Geometri og måling Eleven kan anvende geometriske begreber og måle. Eleven kan anvende geometriske metoder og beregne enkle mål. Eleven kan forklare geometriske sammenhænge og beregne mål. Statistik og sandsynlighed Eleven kan udføre enkle statistiske undersøgelser og udtrykke intuitive chancestørrelser. Eleven kan udføre egne statistiske undersøgelser og bestemme statistiske sandsynligheder. Eleven kan vurdere statistiske undersøgelser og anvende sandsynlighed. Kompetencemål for matematik fra målmatrix på 16

17 Opnåelse af kompetencer Målpar For at eleverne kan opnå disse kompetencer, er der udarbejdet 122 målpar, der er knyttet til de enkelte kompetencemål. Hvert målpar består af et færdighedsmål og et vidensmål. Disse to må ikke skilles ad, da fokus skal være på, hvad eleverne kan bruge deres viden til. Faser Hvert område er opdelt i faser, der skal beskrive en faglig progression. Men faserne er ikke knyttet til et bestemt klassetrin. Læreren beslutter selv, i hvilken rækkefølge faserne skal komme og hvor lang tid, der skal bruges på hver fase i forhold til eleverne. Alle elever skal arbejde med alle målene i løbet af et skoleforløb. Målene er skrevet på et niveau over middel, så det forventes ikke, at alle elever opnår fuld målopfyldelse af alle mål. De 122 målpar er grupperet i områder under hvert af de 4 kompetenceområder, fx geometri klassetrin. Færdigheds- og vidensmål for geometri og måling på mellemtrinet Eleven kan anvende geometriske metoder og beregne enkle mål. Geometriske egenskaber og sammenhænge Geometrisk tegning Færdighedsmål - Fase 1 Eleven kan kategorisere polygoner efter sidelængder og vinkler. Færdighedsmål - Fase 2 Eleven kan undersøge geometriske egenskaber ved plane figurer Vidensmål - Fase 1 Eleven har viden om vinkeltyper og sider i enkle polygoner. Vidensmål - Fase 2 Eleven har viden om vinkelmål, linjers indbyrdes beliggenhed og metoder til undersøgelse af figurer, herunder med dynamisk geometriprogram. Færdighedsmål - Fase 1 Eleven kan gengive træk fra omverdenen ved tegning samt tegne ud fra givne betingelser. Færdighedsmål - Fase 2 Eleven kan anvende skitser og præcise tegninger. Vidensmål - Fase 1 Eleven har viden om geometriske tegneformer, der kan gengive træk fra omverdenen, herunder tegneformer i digitale værktøjer. Vidensmål - Fase 2 Eleven har viden om skitser og præcise tegninger. Færdighedsmål - Fase 3 Eleven kan undersøge geometriske egenskaber ved rumlige figurer. Vidensmål - Fase 3 Eleven har viden om polyedre og cylindere. Færdighedsmål - Fase 3 Eleven kan tegne rumlige figurer med forskellige metoder. Vidensmål - Fase 3 Eleven har viden om geometriske tegneformer til gengivelse af rumlighed. Placeringer og flytninger Måling Færdighedsmål - Fase 1 Eleven kan beskrive placeringer i koordinatsystemets første kvadrant. Færdighedsmål - Fase 2 Eleven kan beskrive placeringer i hele koordinatsystemet. Færdighedsmål - Fase 3 Eleven kan fremstille mønstre med spejlinger, parallelforskydninger og drejninger. Vidensmål - Fase 1 Eleven har viden om koordinatsystemets første kvadrant. Vidensmål - Fase 2 Eleven har viden om hele koordinatsystemet. Vidensmål - Fase 3 Eleven har viden om metoder til at fremstille mønstre med spejlinger, parallelforskydninger og drejninger, herunder med digitale værktøjer. Færdighedsmål - Fase 1 Eleven kan anslå og bestemme omkreds og areal. Færdighedsmål - Fase 2 Eleven kan anslå og bestemme rumfang. Færdighedsmål - Fase 3 Eleven kan bestemme omkreds og areal af cirkler. Vidensmål - Fase 1 Eleven har viden om forskellige metoder til at anslå og bestemme omkreds og areal, herunder metoder med digitale værktøjer. Vidensmål - Fase 2 Eleven har viden om metoder til at anslå og bestemme rumfang. Vidensmål - Fase 3 Eleven har viden om metoder til at bestemme omkreds og areal af cirkler. 17

18 Planlægningsmodellen Matematiske kompetencer og stofområder De fleste fag har som matematik fire kompetenceområder, men der skal arbejdes meget forskelligt med dem i de forskellige fag. I faget matematik er der lagt op til, at elevernes læring på samme tid rettes mod færdigheds- og vidensmål, der er knyttet til kompetenceområdet Matematiske kompetencer og færdigheds- og vidensmål, der er knyttet til de tre kompetenceområder, som også kaldes de matematiske stofområder: Tal og algebra Geometri og måling samt Statistik og sandsynlighed Denne tanke er ikke ny. Den fandt for alvor indpas i dansk matematikundervisning som følge af undervisningsministeriets såkaldte KOMrapport, der udkom i 2002 og kan findes på Den danner baggrund for såvel Fælles Mål 2009 som forenklede Fælles Mål. Målene Færdigheds- og vidensmålene under Matematiske kompetencer beskriver især de processer og arbejdsmåder, eleverne skal kunne. De skal fx kunne indgå i modelleringsprocesser og i undersøgende arbejde, hvori blandt andet ræsonnementer og matematisk tankegang spiller en rolle. I disse mål indgår ikke et bestemt matematisk stof, selvom processerne og arbejdsmåderne skal vedrøre netop matematisk stof. Det er læringsmålene under stofområderne, som beskriver det matematiske stof, der skal arbejdes med. Undervisningsforløb med målkombination Det er matematiklærerens opgave at kombinere mål fra Matematiske kompetencer og mål fra Matematiske stofområder i sin planlægning. Rent praktisk kan planlægningen af et undervisningsforløb begynde med at læreren udvælger læringsmål fra de matematiske kompetencer og læringsmål fra de matematiske stofområder, som med fordel kan spille sammen. Man kan fx forestille sig et undervisningsforløb, der på samme tid sigter på elevernes udvikling af modelleringskompetence og færdigheder i og viden om geometrisk tegning. Planlægningsmodellen fra den bindende læseplan Forløbets titel Matematiske stofområder Tal og algebra Geometri og måling Statistik og sandsynlighed Matematiske kompetencer Problembehandling Modellering Ræsonnement og tankegang Repræsentation og symbolbehandling Lærerens råderum Modellen illustrerer sammentænkningen mellem de seks matematiske kompetencer og de tre stofområder. Området nederst til højre er lærerens råderum. Hvis planlægningen skriftliggøres, kan de udvalgte læringsmål indsættes her. Kommunikation Hjælpemidler 18

19 Forløb med målpar Set over et helt skoleår er det vigtigt, at undervisningsforløbene kombinerer forskellige matematiske kompetencer med forskellige stofområder, men det er ikke nødvendigvis sådan, at hver af de seks matematiske kompetencer inden for et år skal kombineres med hvert af de tre stofområder. Et overskueligt antal mål sættes i fokus Det er vigtigt, både for læreren og eleverne, at det er et overskueligt antal læringsmål, der sættes i fokus. Planlægningen af undervisningsforløb i matematik tager således ofte udgangspunkt i 1-3 færdigheds- og vidensmål fra de matematiske kompetencer og 1-3 færdigheds- og vidensmål fra stofområderne. Denne begrænsning af antallet af målpar fra Fælles Mål skal hjælpe lærer og elever til at kunne fokusere, selvom man let kan se, at rigtig mange mål kan komme i spil i et undervisningsforløb, især fra de matematiske kompetencer. På lærersiderne til alle undervisningsforløb i dette materiale vil der være henvisning til Fælles Mål for at vise, hvordan man kan arbejde med Fælles Mål i dette års tema, Arkitektur og Design. Planlægning Hvordan kommer man fra Fælles Mål til planlægning af et undervisningsforløb? For de fleste lærere starter planlægningen med udarbejdelse af en årsplan, hvor der er udvalgt læringsmål fra Fælles Mål for en række undervisningsforløb fx 12 forløb á 3 uger. En sådan årsplan vil give overblik og sikre, at man kommer til at arbejde med et passende antal målpar i løbet af året. I planlægningen af et konkret forløb af fx tre ugers varighed, må disse målpar fra Fælles Mål omsættes eller nedbrydes i mindre læringsmål, der kan fungere som en klasses trædesten frem mod de fælles læringsmål. Evaluering Forenklede Fælles Mål Læringsmål Tegn på læring Det er bl.a. matematiklærerens opgave, gerne i samarbejde med kolleger, at foretage denne nedbrydning, der ofte samtidig giver anledning til udveksling af fagdidaktiske synspunkter og til udvikling og udveksling af ideer til undervisningsaktiviteter. Når man har valgt målpar (færdigheds- og vidensmål) fra Matematiske kompetencer og målpar fra et eller flere af de tre Matematiske stofområder, skal der arbejdes med læringsmål for et undervisningsforløb. Dette kan og bør ske efter nedenstående relations model. Bearbejdet version af relationsmodellen fra Ministeriets vejledningsmateriale på Undervisnings aktiviteter 19

20 Relationsmodellen Læringsmål Læringsmålene skal være et skridt på vejen til at nå de Fælles Mål. De skal beskrive, hvad der er det nye, eleverne skal lære, og hvad eleverne skal kunne ved afslutningen af forløbet. Læringsmålene skal skrives som et færdighedsmål, altså: Eleverne kan + handlingsverbum. Fx Eleverne kan fremstille en præcis tegning ud fra en skitse. Det er af stor betydning, at læringsmålene gøres tydelige og forståelige for eleverne, og derfor skal de skrives i et enkelt sprog især til yngste trin. Tegn på læring Læreren skal formulere, hvordan både lærer og elever kan se tegn på i hvilken grad læringsmålene er opnået hos den enkelte elev, fx graden af målopfyldelse på tre niveauer. De opstillede tegn på stigende grader af målopfyldelse kan undervejs fungere som en slags ror i undervisningen. Er de enkelte elever og klassen samlet set på vej til at kunne det forventede i forbindelse med de undervisningsaktiviteter, der er planlagt - eller er der grund til at justere kursen? En justering af kursen kan fx ske i form af ændrede undervisningsaktiviteter, men det kan også tænkes, at der er grund til at justere selve læringsmålene undervejs. Samtidig kan de opstillede tegn på stigende grader af målopfyldelse fungere som en støtte til den løbende feedback, læreren giver eleverne undervejs i forløbet, idet tegnene beskriver, hvad der skal til, for at vise en større grad af målopfyldelse. Tegn på læring formuleres som handlinger, den enkelte elev udfører. Eleven + handlingsverbum. Fx Eleven tegner en målfast tegning ud fra en skitse med mål. Aktiviteter Læreren skal i sin planlægning vælge undervisningsaktiviteter og materialer, der fremmer elevernes læring hen mod læringsmålene, så der skabes passende læringsudfordringer for alle elever. I den forbindelse er det vigtigt, at de aktiviteter, læreren udvikler eller vælger, er begrundet i forløbets læringsmål. Det betyder ikke, at læreren nødvendigvis først skal vælge og nedbryde læringsmål og derefter udvikle eller vælge undervisningsaktiviteter. Især korte undervisningsforløb kan udvikles ud fra en aktivitet, som læreren kan se læringspotentiale i. I sådanne situationer er spørgsmålet, hvad aktiviteten kan give eleverne mulighed for at lære, og om disse muligheder harmonerer med Fælles Mål samt klassens faglige profil og status. Det afgørende er, at elevernes arbejde med aktiviteten bliver rettet mod læringsmål, så aktiviteten bliver et middel og ikke et mål i sig selv. Evaluering Læreren skal løbende evaluere, hvor eleverne er i forhold til læringsmålene, og hvordan de kan støttes og udfordres i at komme videre i retning af målene. Denne løbende evaluering skal læreren både bruge til at give eleverne feedback på deres arbejde mod målene og til at justere sin undervisning undervejs i forløbet. Det drejer sig altså om evaluering, der har til formål at sikre, at læreren kan forbedre elevernes læring. Den løbende evaluering kan og bør have mange forskellige former, men alle disse former må tage højde for, at elevernes læring kommer til udtryk gennem deres handlinger i de aktiviteter, der foregår i klassen fx i form af dialoger og arbejde med produkter. Det kan derfor være en fordel, hvis læreren allerede i planlægningsfasen gør sig overvejelser om, hvilke aktiviteter der vil give eleverne mulighed for at vise tegn på læring, og hvilke tegn der er udtryk for forskellige grader af målopfyldelse. 20

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Matematiske kompetencer handle hensigtsmæssigt i situationer med handle med overblik i sammensatte situationer med handle med dømmekraft

Læs mere

Nye Fælles Mål og årsplanen. Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent

Nye Fælles Mål og årsplanen. Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent Nye Fælles Mål og årsplanen Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent Interview Find en makker, som du ikke kender i forvejen Stil spørgsmål, så du kan fortælle os andre om vedkommende ift.:

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Foreløbig udgave af læringsmål til: Kapitel 1 Regn med store tal Fælles Mål Læringsmål Forslag til tegn på læring

Foreløbig udgave af læringsmål til: Kapitel 1 Regn med store tal Fælles Mål Læringsmål Forslag til tegn på læring Foreløbig udgave af læringsmål til: Kapitel 1 Regn med store tal Fælles Mål Læringsmål Forslag til tegn på læring udføre beregninger med de fire regningsarter inden for naturlige tal, herunder beregninger

Læs mere

Matematik. Trinmål 2. Nordvestskolen 2006 Forord. Trinmål 2 (4. 6. klasse)

Matematik. Trinmål 2. Nordvestskolen 2006 Forord. Trinmål 2 (4. 6. klasse) Matematik Trinmål 2 Nordvestskolen 2006 Forord Forord For at sikre kvaliteten og fagligheden i folkeskolen har Undervisningsministeriet udarbejdet faghæfter til samtlige fag i folkeskolen med bindende

Læs mere

3. klasse 6. klasse 9. klasse

3. klasse 6. klasse 9. klasse Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning

Læs mere

Evaluering af matematik undervisning

Evaluering af matematik undervisning Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om

Læs mere

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Matematik Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Matematiske færdigheder Grundlæggende færdigheder - plus, minus, gange, division (hele tal, decimaltal og brøker) Identificer

Læs mere

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 Mål for undervisningen i Matematik på NIF Følgende er baseret på de grønlandske læringsmål, tilføjelser fra de danske læringsmål står med rød skrift. Læringsmål Yngstetrin

Læs mere

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende

Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 33 løbende 33-34 løbende Løbende Problemregning ( faglig læsning) Mundtlig matematik (forberede oplæg til 6. klasse) - flere forskellige trinmål Ben, formelsamlingen,

Læs mere

MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN SIDE 1 MATEMATIK. Udstykning af skolehaven

MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN SIDE 1 MATEMATIK. Udstykning af skolehaven SIDE 1 MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN MATEMATIK Udstykning af skolehaven SIDE 2 MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN 3 MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN INTRODUKTION

Læs mere

Forenklede Fælles Mål. Matematik i marts 27. marts 2014

Forenklede Fælles Mål. Matematik i marts 27. marts 2014 Forenklede Fælles Mål Matematik i marts 27. marts 2014 Læringskonsulenter klar med bistand Side 2 Forenklede Fælles Mål hvad ligger der i de nye mål? Hvorfor nye Fælles Mål? Hvorfor? Målene bruges generelt

Læs mere

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin Læseplan for faget matematik 1. 9. klassetrin Matematikundervisningen bygger på elevernes mange forudsætninger, som de har med når de starter i skolen. Der bygges videre på elevernes forskellige faglige

Læs mere

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet bliver en blød screening,

Læs mere

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold Årsplan for undervisningen i matematik på 4. klassetrin 2006/2007 Retningslinjer for undervisningen i matematik: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget matematik, udgør folkeskolens formål

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. MATEMATIK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Årsplan for 7. klasse, matematik

Årsplan for 7. klasse, matematik Årsplan for 7. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over grundbogen, også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet

Læs mere

Årsplan for 5. klasse, matematik

Årsplan for 5. klasse, matematik Årsplan for 5. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet så det

Læs mere

Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik

Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 33 Årsprøven i matematik Årsprøve og rettevejledledning 34-35 36 og løbe nde Talmængder og regnemetoder Mundtlig matematik 37 Fordybelses uge 38-39 Procent - Gennemgå

Læs mere

Matematik. Matematiske kompetencer

Matematik. Matematiske kompetencer Matematiske kompetencer formulere sig skriftligt og mundtligt om matematiske påstande og spørgsmål og have blik for hvilke typer af svar, der kan forventes (tankegangskompetence) løse matematiske problemer

Læs mere

Dagens program. Velkommen og præsentation.

Dagens program. Velkommen og præsentation. Dagens program Velkommen og præsentation. Evt. udveksling af mailadresser. Forenklede Fælles Mål om geometri og dynamiske programmer. Screencast, hvordan og hvorfor? Opgave om polygoner i GeoGebra, løst

Læs mere

Eleverne skal lære at:

Eleverne skal lære at: PK: Årsplan 8.Ga. M, matematik Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32 uge 50 Tal og algebra Eleverne skal arbejde med at: kende de reelle tal og anvende dem i praktiske og teoretiske sammenhænge

Læs mere

Undervisningsplan: Matematik Skoleåret 2014/2015 Strib Skole: 5B Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: Side 1 af 5

Undervisningsplan: Matematik Skoleåret 2014/2015 Strib Skole: 5B Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: Side 1 af 5 Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: 33 Addition og subtraktion Anvendelse af regningsarter 34 Multiplikation og division Anvendelse af regningsarter 35 Multiplikation med decimaltal Anvendelse af

Læs mere

Inspirationsforløb i faget matematik i 7.- 9. klasse. Trekanter et inspirationsforløb om geometri i 8. klasse

Inspirationsforløb i faget matematik i 7.- 9. klasse. Trekanter et inspirationsforløb om geometri i 8. klasse Inspirationsforløb i faget matematik i 7.- 9. klasse Trekanter et inspirationsforløb om geometri i 8. klasse Indhold Indledning 2 Undervisningsforløbet 3 Mål for forløbet 3 Relationsmodellen 3 Planlægningsfasen

Læs mere

Årsplan for matematik i 3. klasse

Årsplan for matematik i 3. klasse www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for matematik i 3. klasse Mål Eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik

Læs mere

Årsplan for matematik 4. klasse 14/15

Årsplan for matematik 4. klasse 14/15 Årsplan for matematik 4. klasse 14/15 Status: 4.b er en klasse der består af ca. 20 elever. Der er en god fordeling mellem piger og drenge i klasser. Klassen har 5 matematiktimer om ugen. Vi fortsætter

Læs mere

Årsplan for matematik 2012-13

Årsplan for matematik 2012-13 Årsplan for matematik 2012-13 Uge Tema/emne Metode/mål 32 Matematiske arbejdsmåder(metode) 33 Intro 34 Tal + talforståelse 35 Brøker-procent 36 Potens+kvadrat-og kubikrod 37 Emneuge 38 Ligninger-uligheder

Læs mere

Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC

Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC Komrapporten Kompetencer og matematiklæring. Ideer og inspiration til udvikling af matematikundervisningen

Læs mere

Fagplan for faget matematik

Fagplan for faget matematik Fagplan for faget matematik Der undervises i matematik på alle klassetrin (0. - 7. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: I matematik skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i

Læs mere

Årsplan matematik 4.klasse - skoleår 11/12- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer

Årsplan matematik 4.klasse - skoleår 11/12- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer Basis: Klassen består af 22 elever og der er afsat 4 ugentlige timer. Grundbog: Vi vil arbejde ud fra Matematrix 4, arbejds- og grundbog, kopisider, Rema, ekstraopgaver og ugentlige afleveringsopgaver

Læs mere

Års- og aktivitetsplan i matematik hold 4 2014/2015

Års- og aktivitetsplan i matematik hold 4 2014/2015 Års- og aktivitetsplan i matematik hold 4 2014/2015 Der arbejdes hen mod slutmålene i matematik efter 10. klassetrin. www.uvm.dk => Fælles Mål 2009 => Faghæfter alfabetisk => Matematik => Slutmål for faget

Læs mere

geometri trin 2 brikkerne til regning & matematik preben bernitt

geometri trin 2 brikkerne til regning & matematik preben bernitt brikkerne til regning & matematik geometri trin 2 preben bernitt brikkerne til regning & matematik geometri, trin 2 ISBN: 978-87-92488-16-9 1. Udgave som E-bog 2003 by bernitt-matematik.dk Kopiering er

Læs mere

MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN SIDE 1 MATEMATIK. Såning i skolehaven

MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN SIDE 1 MATEMATIK. Såning i skolehaven SIDE 1 MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN MATEMATIK Såning i skolehaven SIDE 2 MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN SIDE 3 MATEMATIK Såning i skolehaven INTRODUKTION I dette forløb skal

Læs mere

Matematik - undervisningsplan

Matematik - undervisningsplan I 4. klasse starter man på andet forløb i matematik, der skal lede frem mod at eleverne kan opfylde fagets trinmål efter 6. klasse. Det er dermed det som undervisningen tilrettelægges ud fra og målsættes

Læs mere

Sproginddragelse i matematikundervisningen. Eksempel fra Lundergårdskolen i Hjørring Efterår 2013 v/ Frank Overlund og Thomas Hjermitslev

Sproginddragelse i matematikundervisningen. Eksempel fra Lundergårdskolen i Hjørring Efterår 2013 v/ Frank Overlund og Thomas Hjermitslev Sproginddragelse i matematikundervisningen Eksempel fra Lundergårdskolen i Hjørring Efterår 2013 v/ Frank Overlund og Thomas Hjermitslev Mål og fokusområder der skal indgå i planlægning og gennemførelse

Læs mere

Emne Tema Materiale r - - - - - aktiviteter

Emne Tema Materiale r - - - - - aktiviteter Fag: Matematik Hold: 24 Lærer: TON Undervisningsmål Læringsmål 9 klasse 32-34 Introforløb: række tests, som viser eleverne faglighed og læringsstil. Faglige aktiviteter Emne Tema Materiale r IT-inddragelse

Læs mere

Lærervejledning. Matematik i Hasle Bakker 4.-6. klasse

Lærervejledning. Matematik i Hasle Bakker 4.-6. klasse Lærervejledning Matematik i Hasle Bakker 4.-6. klasse Lærervejledning I Matematik for 4.-6. klasse sendes eleverne gruppevis ud i for at løse matematikopgaver med direkte afsæt i både natur og menneskeskabte

Læs mere

MATEMATIK. Formål for faget

MATEMATIK. Formål for faget Fælles Mål II MATEMATIK Formål for faget Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv

Læs mere

Kom godt i gang. Begyndertrin

Kom godt i gang. Begyndertrin Kom godt i gang Begyndertrin Kom godt i gang Begyndertrinnet Forfattere Kirsten Spahn og Karsten Enggaard Redaktion Gert B. Nielsen, Lars Høj, Jørgen Uhl og Karsten Enggaard Fagredaktion Carl Anker Damsgaard,

Læs mere

Matematik. Læseplan og formål:

Matematik. Læseplan og formål: Matematik Læseplan og formål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold.

Læs mere

Kapitel 1: Tal. Tegn på læring. Delforløb Fælles mål Læringsmål

Kapitel 1: Tal. Tegn på læring. Delforløb Fælles mål Læringsmål 5. klasse Årsplan Kapitel 1: Tal Eleven Talsystem Regnestrategier Fase 1: Eleven kan udføre beregninger med de fire regningsarter inden for naturlige tal, herunder beregninger vedrørende hverdagsøkonomi

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Emne Tema Materialer Regneregler og Algebra. Læringsmål Faglige aktiviteter

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Emne Tema Materialer Regneregler og Algebra. Læringsmål Faglige aktiviteter Fag: Matematik Hold: 26 Lærer: Harriet Tipsmark Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter 33-35 Målet for undervisningen er, at eleverne tilegner sig gode matematiske færdigheder og at

Læs mere

Årsplan for matematik på mellemtrinnet 2015-2016 (Lærere: Ebba Frøslev og Esben O. Lauritsen)

Årsplan for matematik på mellemtrinnet 2015-2016 (Lærere: Ebba Frøslev og Esben O. Lauritsen) Årsplan for matematik på mellemtrinnet 2015-2016 (Lærere: Ebba Frøslev og Esben O. Lauritsen) Bog: Vi bruger grundbogssystemet Format, som er et fleksibelt matematiksystem, der tager udgangspunkt i læringsstile.

Læs mere

Emne Tema Materialer

Emne Tema Materialer 32 36 Uge 35 Fag: Matematik Hold: 20 Lærer: Trine Koustrup Undervisningsmål 9. klasse Læringsmål Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer Målsætningen med undervisningen er at eleverne udvikler deres kunnen,opnår

Læs mere

Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen. Introduktion til forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning

Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen. Introduktion til forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen Introduktion til forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning Indhold 1 Fælles Mål 4 2 Et kig ind i den læringsmålstyrede undervisning 8 3 Undervisningens

Læs mere

Læseplan for matematik på Aalborg Friskole

Læseplan for matematik på Aalborg Friskole Læseplan for matematik på Aalborg Friskole LÆSEPLAN FOR MATEMATIK PÅ AALBORG FRISKOLE 1 1. FORLØB 1.-3. KLASSETRIN 2 ARBEJDET MED TAL OG ALGEBRA 2 ARBEJDET MED GEOMETRI 2 MATEMATIK I ANVENDELSE 3 KOMMUNIKATION

Læs mere

5. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK

5. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK Lærer: SS Forord til faget i klassen Vi vil i matematik arbejde differentieret i hovedemnerne geometri, statistik og sandsynlighed samt tal og algebra. Vi vil i 5. kl. dagligt arbejde med matematisk kommunikation

Læs mere

TW 2011/12. Fag: Matematik Klasse: 9. Mandag, Tirsdag, fredag. Formål for faget matematik:

TW 2011/12. Fag: Matematik Klasse: 9. Mandag, Tirsdag, fredag. Formål for faget matematik: TW 2011/12 Fag: Matematik Klasse: 9. Mandag, Tirsdag, fredag Formål for faget matematik: Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at

Læs mere

Emmas og Frederiks nye værelser - maling eller tapet?

Emmas og Frederiks nye værelser - maling eller tapet? Emmas og Frederiks nye værelser - maling eller tapet? Emmas og Frederiks familie skal flytte til et nyt hus. De har fået lov til at bestemme, hvordan væggene på deres værelser skal se ud. Emma og Frederik

Læs mere

Mundtlig matematik. - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces..

Mundtlig matematik. - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces.. Mundtlig matematik - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces.. Hjørring 7. sep. 2012 Line Engsig matematikvejleder på Skovshoved Skole og Mikael

Læs mere

Årsplan for matematik i 1.-2. kl.

Årsplan for matematik i 1.-2. kl. Årsplan for matematik i 1.-2. kl. Lærer Martin Jensen Mål for undervisningen Målet for undervisningen er, at eleverne tilegner sig matematiske kompetencer og arbejdsmetoder jævnfør Fælles Mål. Eleverne

Læs mere

Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet

Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet Følgende ideer er ment som praktiske og konkrete ting, man kan bruge i matematik-undervisningen i de yngste klasser. Nogle af aktiviteterne kan bruges til

Læs mere

Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk

Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk Øresunds Internationale Skole læseplan for matematik. Formål for faget matematik Formålet med

Læs mere

Arkitektur HEART Undervisningsforløb målrettet mellemtrinnet

Arkitektur HEART Undervisningsforløb målrettet mellemtrinnet Samarbejdsprojekt mellem Lundgårdskolen og HEART/ undervisning UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING WWW.HEARTMUS.DK Arkitektur HEART Undervisningsforløb

Læs mere

Mundtlighed i matematikundervisningen

Mundtlighed i matematikundervisningen Mundtlighed i matematikundervisningen 1 Mundtlighed Annette Lilholt Side 2 Udsagn! Det er nemt at give karakter i færdighedsregning. Mine elever får generelt højere standpunktskarakter i færdighedsregning

Læs mere

Kære matematiklærer. Når vi er færdige med dette forløb skal du (eleven):

Kære matematiklærer. Når vi er færdige med dette forløb skal du (eleven): Kære matematiklærer Formålet med denne materialekasse er, at eleverne med konkrete materialer og it får mulighed for at gøre sig erfaringer, der kan føre til, at de erkender de sammenhænge, der gør sig

Læs mere

Tavleundervisning og samarbejde 2 og 2. Eleverne arbejder selvstændigt med opgaver. Løbende opsamling ved tavlen.

Tavleundervisning og samarbejde 2 og 2. Eleverne arbejder selvstændigt med opgaver. Løbende opsamling ved tavlen. Fag: Matematik Hold: 21 Lærer: ASH 33-34 35-36 lære at læse og forstå en lønseddel samt vide hvordan deres skat bliver beregnet. Se i øvrigt fælles mål Arbejde med regnehieraki og regneregler. 36-38 Elevere

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere

Tal og algebra. I kapitlet arbejdes med følgende centrale matematiske begreber: algebra variable. Huskeliste: Tændstikker (til side 146) FRA FAGHÆFTET

Tal og algebra. I kapitlet arbejdes med følgende centrale matematiske begreber: algebra variable. Huskeliste: Tændstikker (til side 146) FRA FAGHÆFTET I kapitlet skal eleverne arbejde med fire forskellige vinkler på algebra de præsenteres på kapitlets første mundtlige opslag. De fire vinkler er algebra som et redskab til at løse matematiske problemer.

Læs mere

Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog. Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk

Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog. Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk Velkommen til workshoppen! Læringsmålet for i dag er at vi alle (fordi det er en workshop

Læs mere

matematik grundbog trin 1 preben bernitt grundbog trin 1 2004 by bernitt-matematik.dk 1

matematik grundbog trin 1 preben bernitt grundbog trin 1 2004 by bernitt-matematik.dk 1 33 matematik grundbog trin 1 preben bernitt grundbog trin 1 2004 by bernitt-matematik.dk 1 matematik grundbog trin 1 ISBN: 978-87-92488-28-2 1. udgave som E-bog 2006 by bernitt-matematik.dk Kopiering af

Læs mere

Eksperimenter med areal og rumfang. Aktivitet Emne Klassetrin Side

Eksperimenter med areal og rumfang. Aktivitet Emne Klassetrin Side VisiRegn ideer 5 Eksperimenter med areal og rumfang Inge B. Larsen ibl@dpu.dk INFA juli 2001 Indhold: Aktivitet Emne Klassetrin Side Vejledning til Areal og Rumfang 2 Red burhønsene. Vejledn. 3-7 Største

Læs mere

Fagplan for matematik på Bakkelandets Friskole

Fagplan for matematik på Bakkelandets Friskole Fagplan for matematik på Bakkelandets Friskole Formål for faget matematik: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører

Læs mere

areal og rumfang trin 2 brikkerne til regning & matematik preben bernitt

areal og rumfang trin 2 brikkerne til regning & matematik preben bernitt brikkerne til regning & matematik areal og rumfang trin 2 preben bernitt brikkerne til regning & matematik areal og rumfang, trin 2 ISBN: 978-87-92488-18-3 1. Udgave som E-bog 2003 by bernitt-matematik.dk

Læs mere

Naturen, byen og kunsten

Naturen, byen og kunsten Tekst: Katrine Minddal Redigering: Karsten Elmose Vad Layout og grafik: Inger Chamilla Schäffer, Grafikhuset Naturen, byen og kunsten Fag Formål Billedkunst og dansk Træning i billedanalyse. Kendskab til

Læs mere

Hovedemne 1: Talsystemet og at gange Læringsmål Nedbrudte læringsmål Forslag til tegn på læring

Hovedemne 1: Talsystemet og at gange Læringsmål Nedbrudte læringsmål Forslag til tegn på læring Hovedemne 1: Talsystemet og at gange kan anvende flercifrede naturlige tal til at beskrive antal og rækkefølge udvikle metoder til multiplikation og division med naturlige tal udføre beregninger med de

Læs mere

Formål for faget Matematik

Formål for faget Matematik Formål for faget Matematik Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold.

Læs mere

Lærervejledning Matematik 1-2-3 på Smartboard

Lærervejledning Matematik 1-2-3 på Smartboard Lærervejledning Matematik 1-2-3 på Smartboard Lærervejledning til Matematik 1-2-3 på Smartboard Materialet består af 33 færdige undervisningsforløb til brug i matematikundervisningen i overbygningen. Undervisningsforløbene

Læs mere

Kom godt i gang. Mellemtrin

Kom godt i gang. Mellemtrin Kom godt i gang Mellemtrin Kom godt i gang Mellemtrin Forfatter Karsten Enggaard Redaktion Gert B. Nielsen, Lars Høj, Jørgen Uhl og Karsten Enggaard Fagredaktion Carl Anker Damsgaard, Finn Egede Rasmussen,

Læs mere

Undervisningsplanlægning Videopræsentationer i matematik.

Undervisningsplanlægning Videopræsentationer i matematik. Undervisningsplanlægning Videopræsentationer i matematik. Overordnede betragtninger - Klassetrin og fag: 4. klasse matematik - Formål: Styrke eleverne i deres repræsentationskompetence. - Stikord til motiverende

Læs mere

Årsplan 7. klasse matematik 2012/2013 til lærerbrug

Årsplan 7. klasse matematik 2012/2013 til lærerbrug Årsplanen for 7. klasse udarbejdes i samarbejde mellem 7. klasses matematiklærere (Helle og Ditte). Overordnet er året inddelt i uger, hvor der til hver ugeforløb er et Tema. Organisering af matematikundervisningen:

Læs mere

Årsplan matematik 6.klasse - skoleår 13/14- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer

Årsplan matematik 6.klasse - skoleår 13/14- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer BASIS: Klassen består af 22 elever og der er afsat 5 ugentlige timer til faget. Grundbog: Vi vil arbejde ud fra Matematrix 6, arbejds- og grundbog, tilhørende kopisider + CD-rom, REMA og andre relevante

Læs mere

Matematik UVMs Trinmål synoptisk fremstillet

Matematik UVMs Trinmål synoptisk fremstillet Matematik UVMs Trinmål synoptisk fremstillet Matematiske kompetencer Trinmål efter 3. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin Trinmål efter 9. klassetrin indgå i dialog om spørgsmål og svar, som er karakteristiske

Læs mere

Kapitel 2 Tal og variable

Kapitel 2 Tal og variable Tal og variable Uden tal ingen matematik - matematik handler om tal og anvendelse af tal. Matematik beskæftiger sig ikke udelukkende med konkrete problemer fra andre fag, og de konkrete tal fra andre fagområder

Læs mere

geometri trin 1 brikkerne til regning & matematik preben bernitt

geometri trin 1 brikkerne til regning & matematik preben bernitt brikkerne til regning & matematik geometri trin 1 preben bernitt brikkerne til regning & matematik geometri, trin 1 ISBN: 978-87-92488-15-2 1. Udgave som E-bog 2003 by bernitt-matematik.dk Kopiering er

Læs mere

It i Fælles mål 2009- Matematik

It i Fælles mål 2009- Matematik It i Fælles mål 2009- Matematik Markeringer af hvor it er nævnt. Markeringen er ikke udtømmende og endelig. Flemming Holt, PITT Aalborg Kommune Fælles Mål 2009 - Matematik Faghæfte 12 Formål for faget

Læs mere

Computerundervisning

Computerundervisning Frederiksberg Seminarium Computerundervisning Koordinatsystemer og Funktioner Lærervejledning 12-02-2009 Udarbejdet af: Pernille Suhr Poulsen Christina Klitlyng Julie Nielsen Indhold Introduktion... 3

Læs mere

Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse. Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6.

Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse. Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6. Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6. klasse Indhold Indledning 3 Undervisningsforløbet 4 Mål for forløbet

Læs mere

Geometriske konstruktioner: Ovaler og det gyldne snit

Geometriske konstruktioner: Ovaler og det gyldne snit Matematik Geometriske konstruktioner: Ovaler og det gyldne snit Ole Witt-Hansen, Køge Gymnasium Ovaler og det gyldne snit har fundet anvendelse i arkitektur og udsmykning siden oldtiden. Men hvordan konstruerer

Læs mere

brikkerne til regning & matematik geometri F+E+D preben bernitt

brikkerne til regning & matematik geometri F+E+D preben bernitt brikkerne til regning & matematik geometri F+E+D preben bernitt brikkerne til regning & matematik geometri, F+E+D ISBN: 978-87-92488-16-9 1. Udgave som E-bog 2010 by bernitt-matematik.dk Kopiering er kun

Læs mere

Tip til 1. runde af Georg Mohr-Konkurrencen Geometri

Tip til 1. runde af Georg Mohr-Konkurrencen Geometri Tip til. runde af - Geometri, Kirsten Rosenkilde. Tip til. runde af Geometri Her er nogle centrale principper om og strategier for hvordan man løser geometriopgaver. et er ikke en særlig teoretisk indføring,

Læs mere

Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse

Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse Kære læsevejledere Så er alle børnebillederne væk, og I får som lovet de kedelige slides. I fik undervisningsforløbet udleveret, så her er næsten kun

Læs mere

Fag- og indholdsplan 9. kl.:

Fag- og indholdsplan 9. kl.: Fag- og indholdsplan 9. kl.: Indholdsområder: Tal og algebra: Tal - regneregler og formler Størrelser måling, beregning og sammenligning. Matematiske udtryk Algebra - teoretiske sammenhænge absolut og

Læs mere

Årsplan for matematik i 0.kl. Herborg Friskole 2013/2014

Årsplan for matematik i 0.kl. Herborg Friskole 2013/2014 Uge Emne Trinmål for faget Læringsmål for emnet 33 Opstart 34 - Relationer 35 36-38 39-40 41 42 43-48 Tallene 1-10 Geometriske figurer Aktiv Rundt i Danmark Tale om sprog Lægge mærke til naturfaglige fra

Læs mere

Den lille hjælper. Positionssystem...3. Positive tal...3. Negative tal...3. Hele tal...3. Potenstal...3. Kvadrattal...3

Den lille hjælper. Positionssystem...3. Positive tal...3. Negative tal...3. Hele tal...3. Potenstal...3. Kvadrattal...3 Den lille hjælper Positionssystem...3 Positive tal...3 Negative tal...3 Hele tal...3 Potenstal...3 Kvadrattal...3 Parentes...4 Parentesregler...4 Primtal...4 Addition (lægge sammen) også med decimaltal...4

Læs mere

ÅRSPLAN MATEMATIK 5.KLASSE

ÅRSPLAN MATEMATIK 5.KLASSE ÅRSPLAN MATEMATIK 5.KLASSE Matematiklærerens tænkebobler illustrerer, at matematikundervisning ikke udelukkende handler om opgaver, men om en (lige!) blanding af: Kompetencer Indhold Arbejdsmåder CENTRALE

Læs mere

FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK)

FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK) FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK) Ministeriets Informationsmøde, Hotel Nyborg Strand, 5. marts 2015 Rasmus Greve Henriksen (rgh-skole@aalborg.dk) Det ambitiøse program! 1. Afsæt - Projekt

Læs mere

Scenariet kan benyttes ud fra flere forskellige fokusområder. I udarbejdelsen af scenariet har forfatterne særligt haft følgende mål i tankerne:

Scenariet kan benyttes ud fra flere forskellige fokusområder. I udarbejdelsen af scenariet har forfatterne særligt haft følgende mål i tankerne: Lærervejledningen giver supplerende oplysninger og forslag til scenariet. En generel lærervejledning fortæller om de gennemgående træk ved alle scenarier samt om intentionerne i Matematikkens Univers.

Læs mere

Årsplan matematik 7.klasse 2014/2015

Årsplan matematik 7.klasse 2014/2015 Årsplan matematik 7.klasse 2014/2015 Emne Indhold Mål Tal og størrelser Arbejde med brøktal som repræsentationsform på omverdenssituationer. Fx i undersøgelser. Arbejde med forskellige typer af diagrammer.

Læs mere

Edderkopper prik-til-prik

Edderkopper prik-til-prik Edderkopper prik-til-prik MATEMATIK NATUR/TEKNIK LÆRERVEJLEDNING Forskellige slags edderkopper spinder forskellige slags spind. I dette forløb tegner eleverne fra prik til prik i tallenes rækkefølge. De

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performanc. Læringsmål Faglige aktiviteter. Emne Tema Materialer. ITinddragelse.

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performanc. Læringsmål Faglige aktiviteter. Emne Tema Materialer. ITinddragelse. Fag:matematik Hold:18 Lærer:ym Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer ITinddragelse Evaluering 33-37 Hovedvægten er elevernes forståelse for matematiske begreber.

Læs mere

Uge Emne Formål Faglige mål Evaluering

Uge Emne Formål Faglige mål Evaluering Uge Emne Formål Faglige mål Evaluering (Der evalueres løbende på følgende hovedpunkter) 33-36 Regneregler Vedligeholde og udbygge forståelse og færdigheder inden for de fire regningsarter Blive fortrolig

Læs mere

Matematik - niveau E Vejledende uddannelsestid i alt 4 uger

Matematik - niveau E Vejledende uddannelsestid i alt 4 uger Matematik - niveau E Vejledende uddannelsestid i alt 4 uger Formål med faget: Formålet med faget er, at eleverne bliver i stand til at identificere matematiske problemstillinger i både landbrugsfaglig

Læs mere

Introduktion til. og Ligedannethed i 3. klasse. Lærervejledning

Introduktion til. og Ligedannethed i 3. klasse. Lærervejledning Introduktion til og Ligedannethed i 3. klasse Lærervejledning Udarbejdet af: Cathrine Gretoft Cecilie Handberg Bettina Skou Frederiksberg Seminarium LEGO Digital Designer og Ligedannethed Som lærerstuderende

Læs mere

Årsplan. 1. klasse. Bageriet marked. Tal i hverdagen Plus på spil Byens former En tur i center Indianere De gamle

Årsplan. 1. klasse. Bageriet marked. Tal i hverdagen Plus på spil Byens former En tur i center Indianere De gamle Årsplan 1. klasse Tal i hverdagen Plus på spil Byens former En tur i center Indianere De gamle Bageriet Loppearabere marked ca. 4-5 uger ca. 4-5 uger ca. 4-5 uger ca. 4-5 uger ca. 4-5 uger ca. 4-5 uger

Læs mere

HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag

HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag DESIGN I DIALOG MED STEDET På denne workshop skal I arbejde med, hvordan man i dialog med et udvalgt sted og andre dogmer, kan inddrage arbejdet med forskellige designparametre

Læs mere

MATEMATIK, MUNDTLIG PRØVE TEMA: PYRAMIDER

MATEMATIK, MUNDTLIG PRØVE TEMA: PYRAMIDER MATEMATIK, MUNDTLIG PRØVE TEMA: PYRAMIDER I oldtiden regnede man med 7 underværker, hvilket var seværdigheder, som man fremhævede på grund af deres størrelse, skønhed og udseende. Kun et enkelt af disse

Læs mere

Mobiltelefoner og matematik

Mobiltelefoner og matematik Mobiltelefoner og matematik Forord og lærervejledning Mobiltelefonen er blevet et meget vigtigt kommunikationsredskab i de sidste år. Mange af skolens elever har i dag en mobiltelefon, som de ofte bruger.

Læs mere