DESIGN. for klasse. og andre begyndere. Laila Beltofte Sørensen & Nikolaj Hygebjerg

Transkript

1 DESIGN for klasse og andre begyndere Laila Beltofte Sørensen & Nikolaj Hygebjerg S1

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse S4 S5 S6 S7 S8 S11 S13 S14 S16 S19 S21 Forord Vores erfaring med faget Bogens opbygning Hvorfor? Industriel Grafisk Tekstil Arkitektur og indretning Skoler Faget Et forløb S34 S34 S37 S43 S45 S47 S49 S51 S55 S59 S61 S63 S66 S68 S68 S72 S74 S78 S80 S82 S83 Industrielt /produkt : Re Lampe Vægur Armbåndsur Oplukker Tandbørste Æggebakke Emballage (McDonalds/ Æggebakke) Madkasse Cykellygte Møbler Transportmiddel Grafisk : Logo Grafisk tryk til trøje Plakatkonkurrence Cd-covers Reklamekampagne Bogforside DSB pose S2

3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse S84 S86 S86 S89 S91 S93 S94 S96 S96 S99 S101 S102 S105 S107 S110 S110 S115 S116 S117 S118 S120 S123 S124 S125 S126 S127 S129 S129 S132 S134 S135 S136 S138 S139 Frimærker Tekstil : Kostumer Tegne mode/kollektioner Den flotteste festkjole Sengetøj Sko Arkitektur: Et personligt minihus Indretning Fremtidens skole Et drømmehus Konstruktionsopgave Modelbygning af eksisterende arkitektur Tegning: Skitsering Perspektiv Croquis tegning Computer Billedbehandling Brainstorm At surfe på nettet Modelarbejde Plancheteknik Udstillingsteknik Lyskasse Materialer Hvad man kan besøge Skoler Museer Virksomheder/Butikker Bygningsværker/Udstillinger Bøger Blade Epilog S3

4 Design Design for for klasse klasse Forord Design for klasse og andre begyndere er en undervisningsbog, der henvender sig til dig som lærer i folkeskolen, ungdomsskolen og på efterskolerne, som kunne tænke sig at undervise i faget, uden at have speciel erfaring indenfor faget. Andre begyndere med interesse i faget kan også lære noget af denne bog. Bogen er skrevet af to ere, som har undervist i folkeskolen i valgfaget Design. Vi er uddannet på Design Seminariet i Højer, hvor man både får en voksenpædagogisk grunduddannelse samt en uddannelse som industriel er, tekstil er eller grafisk er. Med udgangspunkt i disse fag har vi lavet en grundbog, hvor du som lærer kan få inspiration til opgaver, samt viden om, hvad hver enkelt opgave kræver af materialer, lokaler, tid osv. Du kan læse om forskellige discipliner, lave et foredrag om for begyndere (udfra cd-rommen som medfølger) samt evt. give undervisning i simpel tegneteknik og plancheopsætning. S4

5 Design Design for for klasse klasse Vores erfaring med faget At e noget kræver stor entusiasme, indlevelsesevne og dermed selvstændighed fra elevernes side. Derfor er det en fordel at arbejde med faget som et valgfag, så eleverne selv ønsker faget. Desuden er vores erfaring, at elever før 8. klasse oftest ikke er selvstændige nok til, at de kan tænke individuelt i en proces. Derfor er bogen rettet mod 8-10 klassetrin. Måden vi underviser på er meget fri, så eleverne får forståelse for et ansvar for egen læring. Vi forsøger ofte at provokere eleverne til at tage stilling, samt tale elevernes eget sprog. Undervisningsformen fremmer entusiasmen stærkt. I afsnittet et forløb kan man læse om vores erfaringer med nogle af projekterne. Der er desuden både elevernes og vores evalueringer af projekterne. S5

6 Design Design for for klasse klasse Bogens opbygning Bogen er opdelt i en indledning og en samling af projekter. Først kan man læse hvorfor er relevant som undervisning. Herefter følger en beskrivelse af hver af de 4 -grene vi har valgt at fokusere på. Så beskrives skolerne hvor man kan uddannes til er. Tilsidst i indledningen følger en beskrivelse af hvordan vi mener at faget kan køres samt en beskrivelse af et typisk forløb. Herunder har vi evalueret 5 projekter vi har kørt, så man kan få en fornemmelse af hvad en kritik er m.m. Derefter følger delen med projektforslag. Her kan man læse om baggrunden for projektet, hvilke problemstillinger, der er, hvem målgruppen er, hvad man skal være opmærksom på osv. Denne viden er tiltænkt læreren, som kan videregive den mundtligt til eleverne. Herudover er der oplysninger om materialekrav, lokalekrav, tidsfaktor, arbejdsform samt evt. oplysninger om hvad eleverne lærer ved de forskellige projekter. Der er også forslag til bøger, film, steder man kan besøge m.m., som inspiration til opgaven. Sidst i bogen er der oplysninger om tegneundervisning, brainstorm, skitsering, computer billedbehandling, materialesøgning på nettet samt adresser, leksikon og andet. S6

7 Design Design for for klasse klasse Hvorfor? I dag er et begreb som alle kender. Der findes mængder af forretninger, man kan købe et tøj i Kvickly, man kan e sin egen bankkonto - alting er et. Flere og flere unge uddanner sig indenfor den kreative genre, som ere, arkitekter og kunstnere. Dermed er det naturligt, at interessen, også blandt klasses elever, er stor. Der er ofte stor forskel på, hvordan ere i de forskellige genrer arbejder. Derfor vil vi indsnævre faget til at omhandle 4 grene indenfor -Industrielt, -grafisk, -tekstil og -arkitektur/indretning. Men ligemeget hvilken genre der er tale om, er det at være er ikke et 8-16 job, men et livsprojekt. En er tænker på også om natten samt når han går en tur på gaden. At være er er ikke et job specielt for mænd eller kvinder. Biler og store byggerier es også af kvinder, ligesom at de største tøjere ofte er mænd. I denne bog har vi valgt at omtale eren som han. Vi har sammensat forslag til en række projekter indenfor de forskellige genrer, så eleverne får en varieret undervisning, samt mulighed for at tage stilling til, hvor deres interesse er størst. Vi vil starte med at forklare, hvem hver af de fire grundere er, hvad de arbejder med, og hvordan de typisk arbejder. S7

8 Design Design for for klasse klasse Industriel : Biler, møbler, tandbørster, maskiner og legetøj. Næsten alting er et i en eller anden forstand. Din foodprocessor i køkkenet er der en er, som har tegnet og lavet modeller af, for at finde ud af, hvad den skal kunne, hvordan knapperne skal sidde og hvordan den skal se ud. Det samme gælder din kuglepen, din computer og lampen i soveværelset. Mange mennesker tror, at en ting er et, når den ser anderledes ud, eller måske når en ting ligner noget helt andet end den er. Dette er absolut ikke rigtigt. En industriel er arbejder først på et produkt ved at analysere, hvad tingen skal bruges til, i hvilke situationer den skal bruges, hvor ofte, samt af hvem den skal bruges. Udfra disse analyser laver han skitser i form af tegninger og modeller, hvor problemstillingerne er løst. Han vælger hvilke materialer, som er mest brugbare og økonomiske. Altså om produktet skal laves i plast, træ eller f.eks. metal. En meget brugt metode indenfor verdenen er form følger funktion hvilket vil sige at den form, du ser på en ting, afhænger direkte af, hvad tingens funktion er. Designeren laver et produkt som løser problemstillingerne og behovet, og først herefter kommer udseendet. Men dette kommer ofte næsten automatisk, for det skal jo passe til funktionen. Et godt eksempel på dette kan være en moderne bore/skruemaskine fra f.eks. Black&Decker. Produktet har en optimal form i forhold til håndstillingen, batteriet er placeret så vægtfordelingen, ligger stabilt og knapperne er placeret logisk, så de kan nåes med den arbejdende hånd. Der er non-slip gummi på håndtaget, så maskinen ikke glider i hånden. Derudover er maskinen orange og har nogle flottere former end tidligere, men det er bare erens sidste finish på produktet. S8

9 Design Design for for klasse klasse Industriel Men det er ofte denne sidste bearbejdning, der gør, at den skiller sig ud fra andre produkter. En typisk arbejdsproces for en industriel er er ofte, at et firma kontakter ham med en opgave. Det kan være at lave et nyt produkt, eller at ree et eksisterende produkt. Hvis opgaven er et re, vil eren analysere det eksisterende produkt og måden, hvorpå firmaet producerer det. Herefter vil eren se på, om produktet skal have nye funktioner eller om de eksisterende skal forbedres. Hvis vi tager eksemplet med boremaskinen, kan ændringerne f.eks. være at batteriet kan gøres mindre og lettere med ny teknisk viden indenfor området. Det kan også være, at maskinen skal kunne mere end at bore/skrue. Måske man kan indsætte en sav eller pudsemaskine i samme maskineri. Måske kan teknikken gøres bedre, og til sidst kan det være, at produktets former skal være mere moderne. På denne måde kan eren lave et bedre produkt, men det kan også være at produktet bliver billigere i produktion, fordi eren har ændret produktet fra f.eks. at være lavet i metal, til at blive støbt i plast. Metal koster meget fordi produktionsmetoden ofte er delvist håndarbejde lavet af en fabriksarbejder. Ved stort styktal er plast billigere, da maskiner kan lave et stort antal på kort tid. Hvis eren istedet skal lave et helt nyt produkt for et firma, vil han gå igang med en omfattende analyse af målgruppe, problemstillinger og behov. Herefter vil han skitsere og lave modeller. Disse præsenteres for firmaet, som så vil vælge hvad der skal arbejdes videre med. Efter flere måneder er er og firma nået frem til det endelige produkt og teknikere, ingeniører m.fl. kan gøre produktet klar S9

10 Design Design for for klasse klasse Industriel til produktion.det produceres i stort antal og er klar til at blive sendt på markedet. (Her kommer den grafiske er ind.) Industrielle ere arbejder med håndskitser, computertegninger (3D tegninger, animationer osv) og modeller, som oftest laves i pap, træ, metal eller modelskum. S10

11 Design Design for for klasse klasse Grafisk En grafisk er skal ofte overføre en information fra en part til en anden. Det kan være et firma, som ønsker at sælge et nyt produkt, det kan være DSB, som ønsker at reklamere for specielt billige ture med tog, eller måske en forfatter, som skal have sat en bog op på en flot og fængende måde. Man kan groft sige, at hvor industrielle ere arbejder med 3-dimensionelle ting, så arbejder grafikeren med 2-dimensionelle ting. Altså plakater, hjemmesider, brevpair, brochurer, frimærker, skilte, tv-reklamer, alm. reklamer, bøger, logo er, tapeter m.m. Nogle grafikere arbejder med håndtegninger og manuelt opsatte plakater m.m. Men de fleste grafikere udarbejder i dag størstedelen af deres grafik på computer. Computeren har revolutioneret dette fag. Tidligere måtte grafikeren opsætte materialet i hånden, hvorefter en typograf gjorde det klar til trykning. I dag kan grafikeren sidde ved sin computer og lave hele plakaten eller reklamen, hvorefter han brænder en cd-rom, som sendes direkte til trykkeriet, og dagen efter er produktet trykt. En grafikers arbejdsproces er, at han modtager en opgaver fra et firma. Så analyserer han opgavens art; hvem målgruppen er, hvad de skal oplyses om, om budskabet skal udbasuneres stort eller om det godt må være diskret, om der skal bruges humor i en reklame, eller om opgaven består af en neutral teknisk præsentation af et produkt, hvor målgruppen er fagfolk, som skal oplyses? Der er mange overvejelser, som alle afhænger af opgavens art. Lad os som eksempel tage boremaskinen. Black&Decker er et stort firma, som gerne vil have mange til at opdage, at de har fået et nyt produkt på markedet. Målgruppen er alle voksne mænd. Derfor S11

12 Design Design for for klasse klasse Grafisk vælger man en tv-reklame, som sendes lige omkring tv-avisen på TV2. Black&Decker ønsker at videregive nøgleordene enkelt, billigt og effektivt altså er det dette, filmen skal omhandle. Desuden oplyses det at produktet kan købes i byggecentre. Anden del af kampagnen målrettes derfor til byggecentrerne. Her laver man en stand med billeder af produktet og måske en video, som viser reklamen. Der laves også plakater, som fortæller, at det nye Black&Decker produkt kan købes her. Desuden laver grafikeren en letforståelig farverig brochure som folk kan tage med hjem. Sammenlagt udstråler reklamekampagnen de tre ønskede nøgleord, så folk, der har været i byggecenteret ikke er i tvivl om at Black&Deckers nye boremaskine kan købes der, samt at den er god, billig og enkel i brug. Grafikerens opgave i denne kampagne er at opsætte tv-reklamen, lave plakater, stand og brochure samt evt. emballage til produktet. Grafikeren skitserer, tegner og får taget billeder af produktet i funktion hos en fotograf. Teksten til brochuren m.m. skrives af en tekstforfatter eller af grafikeren selv. Når alt er opsat, sender grafikeren materialet til trykkeriet, som trykker tingene. En grafikers arbejde tager oftest fra få dage til et par uger, før produktet er klar til tryk. S12

13 Design Design for for klasse klasse Tekstil Tekstil forståes ofte som tøj, men det er også en tekstiler, der er nye tekstiler. Både materialet, strukturen (vævningen), mønstre og farver. Disse nye tekstiler er grundlag for den nye tøjmode, og for møbelerens polstermøbler. Men også tæpper, gardiner, sko, håndklæder, duge og sengelinned er et af tekstileren. En tøjer arbejder oftest som modeskaber for store tøjfirmaer. Indenfor tøjmoden er der få førende tøjere, som hvert år præsenterer en ny kollektion på store modeshows i Paris, Milano, New York og London. Udfra disse kollektioner inspireres andre tøjere til at e tøj til helt bestemte målgrupper, men med tidens farver, materialer osv. En tøjers arbejde er derfor ofte at rejse rundt for at blive inspireret af andre landes tøj, boligindretningens nye farver og former samt at opsøge nye stoffer og mønstre. Når eren er blevet inspireret, tegner han gerne serier af tøj, med både bluser, bukser, jakker, kjoler m.m. i forskellige farvekombinationer. Dette syes så af en syerske, hvorefter tøjfirmaet vurderer, hvilke modeller, der skal på markedet. Herefter sælger tøjfirmaet tøjet til butikkerne og en grafisk er laver tøjreklamerne. En tøjer arbejder ofte på næste kollektion et halvt til et helt år, før vi ser tøjet i butikkerne. S13

14 Design Design for for klasse klasse Arkitektur og indretning Arkitekter og indretningsarkitekters arbejde ligger meget tæt op af ernes, og derfor er disse også medtaget i denne bog. En arkitekt er bygninger. Alt fra familiehuse, kirker, skoler, indkøbscentre til fabrikker og garager. En indretningsarkitekt er derimod, som ordet siger, indretningen. Hvilke møbler skal bruges til kontorer og skoler, hvilke farver skal børnehaven have og hvilket gulv er flottest i kirken eller mest holdbart på fabrikken. En indretningsarkitekt arbejder ligesom en tøjer meget med modens farver og materialer. En indretningsarkitekt bliver oftest kontaktet, når noget skal moderniseres eller ommøbleres. Som det ses i tv s programmer hvor indretningsarkitekter laver folks huse og lejligheder om. Arkitektens arbejdsproces vil oftest være, at et firma, en familie eller måske en kommune kontakter ham angående et projekt. F.eks. en ny skole. Der bliver sat nogle specifikke krav, som f.eks., hvor mange elever, der skal være plads til og hvor mange klasser. Desuden hvilke fællesfaciliter, der ønskes osv. Arkitekten vil så analysere kravene og konkludere, hvor mange kvadratmeter, der er brug for, hvor mange lokaler og f.eks., hvor mange toiletter. Herudover undersøger han de specielle lovkrav, der er til en skole, som antal nødudgange, ventilation osv. Udfra alle disse krav skitserer arkitekten på den nye bygning, han tager hensyn til området omkring skolen, -skal skolen passe med de omliggende huse eller naturen? Han beregner også lysets indfald gennem vinduerne. F.eks. er det praktisk, at klasselokalerne ikke har sydvendte vinduer, så man undgår varmen fra solen. Når skitserne er S14

15 Design Design for for klasse klasse Arkitektur og indretning færdige, kontakter han kommunen, som vurderer prisen og mulighederne i bygningen. Herefter tegnes den endelige måltegning og der laves en model af skolen, typisk i forholdet 1:100. Senere kontaktes en ingeniør for at beregne bygningens konstruktionsholdbarhed, samt indretningsarkitekten for at udarbejde det indvendige interiør. Skyskrabere i New York S15

16 Design Design for for klasse klasse Skoler Hvis man ønsker at uddanne sig til er, er der forskellige skoler både her i landet og i udlandet. Uddannelserne er vidt forskellige. Nogle varer 2 år andre 3-5 år. Nogle er SU-berettiget mens andre er betalingsskoler. Designuddannelserne er et godt sted at starte, og det er nemt at få lov til at komme på besøg. De fleste skoler har desuden udstillinger af afgangsprojekter i juni hvert år. Hvis man ikke ønsker en direkte uddannelse, men bare ønsker at snuse til faget, er der flere højskoler og gymnasier, der udbyder som fag. (Adresser bag i bogen) Arkitektskolerne: 5 årig SU berettiget uddannelse, hvor man kan blive alt fra bygningsarkitekt til er og landskabsarkitekt. Her kan man ikke blive grafiker eller tekstil er. 2 års intro år hvorefter man arbejde fagrelevant i 3 år. Designskolen i Kolding og Danmarks Designskole: 3 el. 5 årig. SU berettiget uddannelse med både industriel, grafisk, mode, tekstil og multimedie. De to skoler er oprindeligt kunsthåndværkerskoler, og lægger dermed også meget vægt på håndværket. 1 års introår, hvorefter man arbejder fagrelevant. Design Seminariet i Højer: 3 årig SU berettiget uddanelse med industriel, grafisk og tekstil/mode. Uddanelsen er kortere end de andre, men arbejder til S16

17 Design Design for for klasse klasse Skoler gengæld alle 3 år fagspecifikt. Ingeniør indenfor arkitektur og på Aalborg Universitet 5 årig ingeniøruddannelse. Humanistiske studier på Syddansk universitet Bifag i teoretisk tilgang til. Gra sk Højskole En 2-3 årig uddannelse til grafisk er. Diverse tekniske skoler: Multimedieuddannelsen findes på mange af landets tekniske skoler, og er en 2 årig uddannelse med fokus på arbejde med flere medier. Teko center Herning: 2+ evt. 1 1/2 år. Tekstil og mode Håndarbejdsseminarier: 3 årige uddannelser med tekstil. Har også pædagogik og andre almene fag, som giver kompetence til at undervise voksne. Odense Fagskole & Håndarbejdsseminarium Animation, couture, idé &, tekstil. S17

18 Design Design for for klasse klasse Skoler Seminariet for håndværk og Grafisk linie, billedlinie, keramisk linie, smykkelinie. Skals fagseminarium Fotografi og tekstil - uddanner direkte til undervisere. Tekstilhåndværkerskolen Beklædning og (2 årig). Højskoler: Den skandinaviske højskole Højskole med speciale i industriel og grafisk. Krabbesholm højskole: Linjefag i kunst, arkitektur, og multimedie. S18

19 Design Design for for klasse klasse Faget Denne bog er præget af en projektorienteret, meget praktisk tilgang til, med små oplæg som optakt til hvert projekt. På denne måde giver man eleverne en hurtig indføring i, hvad der er vigtigt at vide, når man arbejder med en bestemt gren indenfor, hvad de skal lægge vægt på og hvordan de skal arbejde med projektet. For elever i 8-10 klasse har vi vurderet, at det er vigtigt med den praktiske del af et, altså at lave modeller der virker, plakater i rigtig størrelse osv. Et udelukkende teoretisk plan vil hurtigt miste elevernes interesse. Hvert projekt afsluttes med fremlæggelse af en model og/eller en planche med tegninger af produktet. Til denne fremlæggelse giver læreren og de andre elever deres vurdering af produktet. F.eks. om det kan sælges. Hvis man på skolen, ikke er vant til fremlæggelser for klassen, kan det resultere i at eleverne ikke bryder sig om det, men de er en vigtig del, for at hvert projekt afsluttes helt. Det er også denne måde man arbejder på, på skolerne og i erhverslivet. Vi foreslår, at man enten laver et stort fællesbord, som alle sidder omkring, hvorefter eleverne skiftes til at præsentere deres produkt på midten eller også, at man skiftes til at komme op til tavlen. Det sidste er det bedste, men eleverne vil ofte være mest rolige ved den første metode. Det må være op til læreren at vurdere, hvor selvstændige eleverne er. Det er jo ikke en eksamen, men hvis eleven i et helt år er blevet vant til at stille sig op og fremlægge overfor de andre, kan det kun gavne i forhold til senere eksamener. Opgaverne løses enten individuelt eller i grupper. Der står ved hver projektbeskrivelse i bogen, om vi anbefaler det ene frem for det andet, eller om eleverne selv kan vælge. Det er meget individuelt, om man S19

20 Design Design for for klasse klasse Faget bedst kan lide at arbejde selv eller i grupper, da der skal tages mange beslutninger i en proces. For at give eleverne de bedste muligheder for en god og inspirerende proces, er det vigtigt med et godt lokale, f.eks. billedkunstlokalet. Herudover skal der være mange materialer som kan udnyttes frit, så ingen gode idéer falder til jorden fordi modelmaterialet ikke var til rådighed. Tilgang til sløjd og håndarbejdslokale samt computerfaciliteter vil også være nødvendige ved nogle projekter. Mange af projekterne tager udgangspunkt i elevernes egen hverdag. Dette fremmer forståelsen og entusiasmen betragteligt. Fremlæggelse ved et gruppebord S20

21 Design Design for for klasse klasse Et forløb Herunder følger en forklaring på hvordan et forløb med 1 opgave kan fungere. Afsnittet skal forståes generelt, men vi bruger et specifikt projekt som udgangspunkt for eksemplet. Bagefter følger evalueringer af 5 projekter, som vi har gennemført med et elevhold. Undervisningsforløbet starter med en forklaring af, hvad er for noget. Der gives et par eksempler på ting, eleverne kan forholde sig til. F.eks. en discman, en cykel, et frimærke, en mælkekarton, et billede af operahuset i Sydney og en smart jakke. Kommentér også gerne de ting, der er i lokalet og lad eleverne komme med eksempler. Derefter kan man komme kort ind på, hvad de forskellige ere laver og hvordan de arbejder. Herefter startes 1. projekt op. Hvis dette f.eks. er æggebakker, så forklares, hvad der er godt og skidt ved de eksisterende samt hvad de er lavet af (dette står i projektbeskrivelsen under hvert projekt). Forklar præcis hvad der forventes af eleverne. - I æggebakkeprojektet: At de laver en æggebakke til f.eks. 4 æg, som skal kunne tåle et fald fra 1 m. højde. At de tænker på hvordan bakken fungerer, åbne/lukkefunktion, holdbarhed, hvordan den ser ud med reklamer og farver og hvordan gruppen forholder sig til målgruppen. ( Tal sammen på klassen om, hvem målgruppen er, - her husmødre/-fædre, men har de mange eller få penge, er de økologer eller ligeglade?). Oplys eleverne om hvilke materialer der stilles til rådighed til opgaven, og hvordan deres tid skal disponeres. Ved æggebakkeprojektet: 1.gang: Introduktion, idéer, skitsering. 2.gang: Bestemme endelig bakke, model. 3.gang: Færdiggøre model og fremlægning. S21

22 Design Design for for klasse klasse Et forløb Hjælp eleverne undervejs i projektet til at overholde deres tidsplan. Projektforløbet kan suppleres med foredrag, tegneundervisning, modelundervisning eller virksomhedsbesøg, men så må forløbet forlænges. Eleverne opdeles evt. i grupper, vær opmærksom på at grupperne skal kunne fungere, da en kreativ proces kun lader sig gøre ved godt gruppearbejde. - Lad evt. eleverne vælge selv. Under idéfasen skal eleverne lave en brainstorm (forklar evt. kort definitionen på brainstorm (se s. 118)). Kom med tossede idéer og provokerende udsagn til grupperne, hvis nogle har svært ved at komme igang. F.eks: Kan en æggebakke lukkes med magnetlås eller snørebånd, kan man stødabsorbere med popcorn eller skumfiduser? Kan man lave æggebakker med vinger, så de vil flyve inden, de når jorden ved et fald? Husk altid at kommentere spørgende, aldrig bestemmende. Det giver gruppen en mulighed for dialog, før de konkluderer. Når grupperne har lavet en brainstorm, skal de skitsere (se evt. afsnittet om skitsering s.110) Det er ofte svært for denne aldersgruppe at acceptere at en skitse ikke skal være en pæn tegning, men en hurtig forklaring til de andre i gruppen. Midt i timen kan der evt. holdes en kort introduktion til det at skitsere. Som slutning på 1. gang opfordres eleverne til at de hjemme undersøger andre emballager, for at blive inspireret. 2.gang begynder med en oplysning til eleverne om, hvad de skal nå denne gang, nemlig at bestemme sig for hvordan deres æggebakke skal se ud - endeligt, samt at påbegynde en model af bakken. S22

23 Design Design for for klasse klasse Et forløb Sørg for at grupperne starter på deres modeller allerede i første time. Læg alle materialer og værktøj frem, så modelarbejdet er let at gå til. Hjælp herefter med værktøj og materialer, men lad eleverne tænke kreativt og forsøgende, før de får LIDT hjælp af læreren. Lad gerne værktøj, modeller og materialer flyve om ørene på eleverne, det giver et dejligt inspirerende rod, som altid kan klares ved timens slutning. 2. gang slutter med en hurtig opsummering af, om nogle grupper evt. mangler materialer og hvem der skaffer dem. Lad eleverne tænke anderledes, f.eks. er foliebakker og indersiden af en kaffepose udmærket som metal til modeller istedet for dyrt metalpap. 3. gang gøres der opmærksom på deadline, som er midt i timen. Eleverne må gerne stresses lidt, da det fremmer samarbejdet og arbejdseffektiviteten på kort sigt. Eleverne skal være færdige med model og grafik til fremlægningen. Det er meget vigtigt at starte fremlægningen på det præcist aftalte tidspunkt, også selv om nogle ikke skulle være færdige. Det er nemlig sådan med at der altid er noget der kunne gøres bare lidt bedre! Ryd først op i lokalet efter fremlægningen, da der ellers bliver for stor en afbrydelse i processen. Alle projekter afsluttes med en fremlægning, hvor eleverne præsenterer hver deres projekt med en model, og i nogle tilfælde, en planche med tegninger af deres produkt. Gruppen fortæller om deres idé, hvad den kan specielt, hvorfor den er bedre end det der findes, hvorfor folk skulle vælge at købe netop deres produkt, hvilke materialer produktet S23

24 Design Design for for klasse klasse Et forløb skal laves af osv. Når gruppen ikke har mere at sige, kan de andre elever og læreren spørge til produktet samt give deres vurdering af det. En sådan vurdering gives altid velbegrundet, og gruppen har mulighed for at argumentere i forhold til det, de har tænkt. Denne dialog skal ikke være en kamp mellem klasse og gruppe, men snarere en fælles diskussion f.eks. om produktets udformning er god i forhold til målgruppens behov. Når gruppen har fremlagt, afprøves produktet. I dette tilfælde tabes æggebakken fra 1 meters højde og man ser, om indholdet stadig er intakt. Når alle grupper har fremlagt, evalueres der ved en snak om det gode og dårlige ved projektet. F.eks. materialerne, resultaterne, idéen, fremlæggelsen osv. Læreren giver også sin vurdering i form af ris og ros til entusiasme, samarbejde osv. For at opstarte et nyt forløb er det ofte godt at give en lille appetitvækker gangen før, i form af en hjemmeopgave. Hvis næste projekt er cd-cover, er hjemmeopgaven at finde sin yndlingsmusik samt finde ud af, hvorfor man godt kan lide netop denne musik. Eleverne skal medbringe cd en næste gang. Eleverne skal ikke vide, hvad de skal bruge musikken til, før de medbringer musikken, hvor opgaven stilles. Det fremmer nysgerrigheden og lysten til at møde op. Efter hvert projekt er det en god idé at evaluere forløbet. Enten som en diskussion på klassen eller skriftligt. Man kan derefter, som lærer forsøge at rette op på mangler og svagheder i næste forløb. S24

25 Design Design for for klasse klasse Et forløb Her følger eksempler på fremlægninger og evalueringer: Æggebakkeprojekt Dannebrogsæske: Gruppen havde valgt at lave en plastkasse med skumgummi i. For at holde produktionsomkostningerne nede var der pant på. Grafikken, i form af dannebrog, skulle symbolisere noget dansk, og dermed vise noget sundt og godt. Æggene holdt iøvrigt til faldet. Klassens kommentar til gruppen var at de synes det var underligt at putte dannebrog i køleskabet, men at idéen med den røde indpakning var god, da den var nem at finde i køledisken. Vores kommentar var, at idéen med pantsystemet var godt og miljørigtigt. Det at fremhæve, at det var et dansk produkt gav kvalitetsværdi, men at skumgummi var meget uhygiejnisk. Gruppen fik ros for S25

26 Design Design for for klasse klasse Et forløb det lille ordspil i sloganet. ÆGte... Metalæske: Gruppen havde valgt en metalæske med æggeholdere indvendig, lavet af pap og vat. Metalfarven skulle vise noget rent og eksklusivt. Blomsterne noget sundt og friskt. Æggene holdt til faldet. Klassen syntes ikke, man skulle have en gavepakke i køleskabet og de fandt det forkert, at der var blomster på emballage til mad. Vi forklarede, at en metalæske ville blive uforholdsmæssig dyr at producere. Herudover fik gruppen dog ros for en flot model. Elevernes kommentarer til æggebakkeforløbet: Vi lærte, at en hverdagsting ikke nødvendigvis er god, bare fordi man er vant til den Desuden lærte de noget om æskekonstruktioner og de fandt det interessant at man kan manipulere med folks tro på produk- S26

27 Design Design for for klasse klasse Et forløb tets kvalitet bare ved hjælp af æskens grafik. Nogle elever syntes, at kravet om faldet gav dem begrænsninger i forhold til udseendet. Men godt er lige netop, når form og funktion følges ad, så kravet var bare en ekstra udfordring. Vi fik vækket elevernes opmærksomhed - denne gang overfor æggebakker og deres problematikker. Det var et område, de aldrig havde overvejet før. Denne undren over og lysten til at forbedre små ting i hverdagen er netop essensen af det at være er. Plakatprojekt Projektet blev lavet som en konkurrence i samarbejde med ungdomsskolen (HHU). Eleverne skulle lave en plakat til ungdomsskolen. 1. præmie Plakaterne der vandt, havde et enkelt, letforståeligt budskab og var S27

28 Design Design for for klasse klasse Et forløb fulgt flot til dørs med god skrifttype og flere farvekombinationer. 2. præmie Plakaten skulle reklamere for ungdomsskolens tur til Paris. Den vandt fordi den havde flotte tegninger og en sjov vinkel at vise Paris attraktioner fra. Desuden flot præcisionsarbejde. Eleverne var meget entusiastiske pga. konkurrenceparameteret. De lærte desuden at bruge en lyskasse, om brugen af skrifttyper samt om at placere delelementer på en plakatflade i forhold til hinanden. De oplevede, at simple plakater ofte fortæller et budskab bedre end komplekse. S28