Praksisbaseret viden og videnbaseret praksis: Forsøgs-og udviklingskonference på VEU-området Odense d november 2010.

Transkript

1 Praksisbaseret viden og videnbaseret praksis: Forsøgs-og udviklingskonference på VEU-området Odense d november 2010 Motivation Steen Høyrup, Lea Lund Larsen og Sia Sørensen Danmarks Pædagogiske Universitetsskole & NCK

2 Workshopp sesson motivation: oversigt (1) Motivation. Introduktion til begrebet. SH. (2) Det samarbejdende klasserum Cooperativ learning. Oplæg, øvelser&forskningsredegørelse (3) Case om medarbejderuddannelse til ny Lean-organisering af arbejdspladsen. Oplæg og summegrupper. SH Afslutning

3 (1) Motivation: Oversigt Motivation: for uddannelse og i læring Hvorfor er motivation vigtig? Motivation for uddannelse Motivation i læring - Motivationsbegrebet - Forskellige konkrete motiver

4 Hvorfor er Motivation vigtig for læring? Motivation driver selve læreprocessen: uden motivation ingen læring Motivation er afgørende for at udvikle sensitivitet : opmærksomhed mod, orientering mod og kontakt med omgivelser Motivation for læring styrker hukommelsen

5 Individer med høj motivation er forholdsmæssigt mere tilbøjelig til at bruge det lærte i forskellige relevante sammenhænge, der tilbyder sig. Dette indebærer dels en konsolidering af det lærte, dels en stadig øvelse gennem hvilken læreprocessen udvikles yderligere. Hertil kommer at det lærte forbindes til nye og andre situationer (transfer-problemet)

6 Motivation skaber involvement, engagement og fordybelse: koncentration, fokusering, opmærksomhed, aktivitet, åbenhed og interesse.

7 Hvad er motivation? Drivkræfterne bag vore handlinger. Her: Drivkræfterne bag læreprocesser. Motivationsbegrebet søger at forklare hvorfor mennesker tænker, handler og lærer, - som de gør. Motivation som en iboende personegenskab Motivation som en relation: mellem ønsker, engagement, nysgerrighed, og omverdens krav/-tilbud.

8 I uddannelse og læring: Motivation er ikke bare noget der er der, noget statisk. Motivation er noget der skabes og udvikles, f.eks. gennem de uddannelsestilbud der gives, og de udfordringer de studerende møder i undervisningen.

9 Triggers of learning Disharmoni, spænding, u-balance, forstyrrelser, udfordringer - disjuncture, frustration, habits do not work, afkræftende feedback på handlinger Gennem læring overskrides svælget og har harmoni genoprettes. Vel-docerede fremmedheder

10 Motivation To grundbehov: - to belong - to excell

11 motivationer Inclusion, høre til Behov for sikkerhed Behov for mening, meningsfuldhed Interesse, nysgerrighed, mestring Aktivitet og handling Angst og forsvar

12 Kognitive behov: behov for udvidet forståelse og beherskelse af verden behov for stabilitet, for ikke at få sit verdensbillede forstyrret Opgaveløsning: skaber særlig motivation. Accept af opgave

13 Case: Fabriksarbejdere på kursus i Lean Lærer: motivation kommer først der, hvor man begynder at arbejde med det selv

14 Karakteristika ved kurset Særligt tilrettelagt VEUundervisningsforløb for 11 kortuddannede operatører Alle operatører skal gennemgå kurset Kursus indhold: Lean-principper for organisering af arbejdet Virksomheden omlægger sin arbejdsorganisation efter lean-principper

15 Individuel læring og organisatorisk udvikling Omlægning til Lean kræver store mentale spring (undervisningsmateriale) Medarbejderuddannelsen er et middel til at støtte en ønsket udvikling af virksomheden Kurset strækker sig over 3 dage af i alt 18 timers varighed.

16 Motivation Frivillighed? Instrumentel motivation: det der læres skal kunne bruges i arbejdet intrinsic motivation : interesse Den motivation medarbejderne møder med udfordres og udvikles løbende

17 Indhold i uddannelsen Konkrete og ikke-diskuterbare facts og principper i Lean Fagtermer. Ikoners betydning Principper og værktøjer Procedurer og standarder Lean: filosofi og historie Generel teori om udvikling og forandring af mennesker og arbejdspladser

18 3 figurer Unfreezing- changing- refreezing Udfordrende, støttende og koblende læringsformer Læringsarenaer: tæt på og langt fra praksis (både og)

19 Arbejdsformer Se på film, (kaffebrygning) løse opgave Rollespil- leg-fiksion: vi er en bolchefabrik Teorigennemgang: diskussion med eksempler og erfaringer fra eget arbejde (hvordan indfører og fastholder vi 6S. Hvad udløser en event? (sammenhæng teori-praksis)

20 Producere erfaringer, der fungerer som materialer, diskussionsgrundlag 10 skarpe spørgsmål til ekspert (overføre og anvende) Se realistisk film om lean-arrangement på arbejdsplads

21 Observationer Undervisningen foregår på arbejdspladsen Læreren skaber en hyggelig atmosfære med musik, kaffe mv. Læreren lægger megen vægt på at være anerkendende over for deltagerne Læreren viser respekt for deltagernes sårbarhed og grænser Læreren viser omsorgsfuldhed

22 Observationer Læreren viser engagement der smitter af på deltagerne I undervisningen indgår bl.a. i starten - elementer af leg: legen udfoldes i en øvelse, hvor man leger at man er et team på en fabrik der producerer fødevarer. Man laver en værdistrøms analyse I legen/øvelsen indgår elementer af LEAN, som der senere sættes begreber på. Det ses som fremmende for læring at bevæge sig på grænsen af virkelighed og fiktion Læreren kommer med en række eksempler der alle illustrerer LEAN principper der IKKE er fra den arbejdssammenhæng (fabrikken), hvori principperne skal anvendes: kaffebrygning, vandrør med vandskade, asiatisk T-shirt fabrik hvor man ikke forstår et ord af sproget, mv.

23 Observationer Der lægges vægt på iagttagelse: iagttagelse af noget der foregår på viste film Der lægges vægt på handling: deltagerne skal gøre noget: f.eks. folde en T-shirt i to greb Der lægges vægt på diskussion og refleksion Læreren fører løbende en post-it tavle: vedligeholder et klart overblik, hvor det emne/tema man skal til at arbejde med/lige har arbejdet med, bliver indsat i den større helhed, der udgør hele 3- dags kursets forløb At tingene er meningsfulde betyder bl.a. dels at de indplaceres i en større sammenhæng, arbejdet, og dels at de afmystificeres: de fremmede ord og begreber er ikke så komplicerede endda

24 Observationer Jeg giver dem en teaser Læreren udfordrer deltagerne: stiller spørgsmål, udfordrere deres viden og erfaringer. Der kan være erfaringer der ikke holder, der kan være fordomme, osv. Deltagerne arbejder med opgaver, de får stillet og løser Læreren tager udgangspunkt i deltagernes erfaringer og inddrager deres perspektiv på problemer og situationer Læreren arbejder i et mønster af processer og arbejdsformer, hun kalder en sløjfe, hvor hun bevæger sig igennem en række felter, der indeholder teori og praksis, og forankring i en ny praksis Læringsformer der er meget benyttede er: øvelser, gruppearbejder, opgaveløsning, overraskelsesmomenter, leg, fremlæggelser der bl.a. viser hvad deltagerne har lært i relation til hverdagen.

25 Teoretisk fortolkning Læreprocessen består individuelle kognitive processer, hvor en konkret situationsforankret viden som deltagerne kommer med, skal frigøres fra at være situationsbundet, skal dekontekstualiseres og herefter skal den rekontekstualiseres, idet den skal knyttes til en fremtidig og ændret arbejdssituation. Arbejdsformer og motivation skal i fællesskab bidrage hertil.

26 Teoretisk fortolkning Læreprocessen består af sociale processer: Deltagerne kommer med hvert sit billede af den sociale virkelighed de lever i. Der skal skabes en fælles virkelighed man kan tænke og agere i, og der skal skabes billeder af en fælles fremtidig virkelighed, i hvilken det lærte skal realiseres. Arbejdsformer og motivation skal i fællesskab bidrage hertil.

27 Et mønster hvorigennem transformationen af vidensformer finder sted støttet af forskellige læringsformer er: En teaser: skaber overraskelse, forundring, motivation, interesse, spørgsmål: hvorfor nu det? Gennem en øvelse skabes et forenklet univers, men et fælles univers, man kan agere i. Universet er frigjort fra deltagerens hverdag. Her kan arbejdes med abstrakte størrelser som ikoner, deres betydning, principper mv., og samtidig kan man trække på erfaringer. Læreren bevæger sig i to felter: praktikken og teorien. Der kan være begge rækkefølger: praktik-teori, og teori-praktik. I det praktiske indgår at man prøver at bruge det i en øvelsessituation i noget praktisk. Afslutningsvis beskæftiger man sig altid med, hvordan det man har arbejdet med kan føres ud i virkeligheden, hvordan kan det bruges? Her re-kontekstualiseres viden i forhold til en ændret fremtids situation