BØRN OG UNGE LÆRING FOR ALLE JANUAR 2016 KL INSPIRATION LÆRING FOR ALLE DET STARTER I DAGTILBUD

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BØRN OG UNGE LÆRING FOR ALLE JANUAR 2016 KL INSPIRATION LÆRING FOR ALLE DET STARTER I DAGTILBUD"

Transkript

1 BØRN OG UNGE LÆRING FOR ALLE JANUAR 2016 KL INSPIRATION LÆRING FOR ALLE DET STARTER I DAGTILBUD

2 2 Indledning INDLEDNING Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige, som de kan. Hvor alle børn i dagtilbud lærer gennem leg og aktiv deltagelse. Hvor vi mindsker udfordringerne med inklusion i folkeskolen. Og hvor flere unge kommer i ungdomsuddannelse og arbejde. Diskussionerne om, hvordan vi når disse mål, fylder med rette meget i dagens Danmark. Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børnenes liv. Vi ved, at investeringer tidligt i børns liv har en langt større effekt end indsatser senere i livet. Vi ved også, at børn, der går i dagtilbud af høj kvalitet, klarer sig bedre i skolen og som voksne. Og vi ved, at især børn i udsatte positioner har gavn af en kvalificeret indsats, mens de går i dagtilbud. Alligevel kan vi se, at forskellene mellem børn i Danmark opstår meget tidligt. Og at de ofte varer ved gennem hele livet. Danmark er det land i Norden, der er dårligst til at sikre, at børn og unge bryder den negative sociale arv. Det på trods af den store indsats, som allerede foregår i landets dagtilbud, skoler, fritids- og klubtilbud. Der er stramme økonomiske rammer for den kommunale velfærd i disse år. Ny viden, faldende børnetal og effektiviseringsbehov gør det nødvendigt hele tiden at forholde sig strategisk til, at pengene på børn- og ungeområdet prioriteres til de rette indsatser. Midlerne rækker ikke langt, hvis de bruges på at reparere og symptombehandle senere i livet frem for at sikre læring, støtte og forebyggelse i de tidlige år. Det har stor betydning for resten af børn- og ungeområdet, at indsatsen lykkes i de tidlige år i børnenes liv. Derfor er det vigtigt at rette en intensiv opmærksomhed på kvaliteten af de tilbud, vi giver til de mindste børn. Og især på, hvad børnene lærer, og hvordan de udvikler sig, mens de er i dagtilbud. Gode læringsmiljøer styrker chanceligheden. Derfor skal alle børn møde kvalificerede voksne og udviklende læringsmiljøer i dagtilbud. Det betyder blandt andet, at der skal arbejdes systematisk med at stimulere børns nysger-

3 Indledning 3 righed, styrke deres sprog, motorik og sociale kompetencer og give dem passende udfordringer. Samtidig skal læring i dagtilbud forstås som et bredt begreb, der hænger tæt sammen med omsorg og trivsel, og hvor ikke mindst legen spiller en væsentlig rolle. Forældreansvaret skal være tydeligt gennem hele barnets opvækst. Det er forældrene, der har den største betydning for børns udvikling i de tidlige år. Derfor skal samarbejdet med forældrene nytænkes og fokusere mere på, hvordan forældre og dagtilbud eller skole sammen kan styrke børns trivsel og læring. KL spurgte i materialet Invitation til fælles handling om børn og unge, hvad der kendetegner dagtilbud, der styrker og stimulerer alle børns trivsel og læring, samt hvordan der skabes værdifulde overgange og sammenhænge, hvor alle arbejder i samme retning. Det er nogle af de emner, TRE FORSLAG Drøft hvad læring betyder i dagtilbud og stil krav om, at alle børn trives og lærer så meget de kan, mens de er i dagtilbud. Lav en sammenhængende læringsstrategi med mål for børns trivsel og læring på 0-18 års-området og følg systematisk op. Hav høje forventninger til alle børn og byg på styrkerne hos børn, forældre og medarbejdere. KL har drøftet gennem flere aktiviteter med kommuner, forældre, organisationer og interessenter i I denne publikation opfordrer KL til, at lokalpolitikerne skærper arbejdet med et sammenhængende læringssyn på 0-18-årsområdet. Det kan blandt andet gøres ved at intensivere arbejdet med at sætte få, klare mål for resultaterne i børnenes første år, og sikre sig, at de kobles til det øvrige børneområde. VIDEN FRA INTERNATIONAL FORSKNING OM EFFEKTER AF TIDLIG INVESTERING I DAGTILBUD Afkastet på investeringer i et menneskes udvikling og læring i de tidlige år er mere indbringende end investeringer senere i børn og unges liv. Dagtilbud af høj kvalitet er mere omkostningseffektive end senere indsatser 1. De børn, der har gået i vuggestuer og børnehaver af høj kvalitet, klarer sig bedre i skolen og får bedre uddannelse og job. Færre kommer på overførselsindkomster eller ender i kriminalitet 2. Læring er en selvforstærkende proces, der resulterer i mere læring. Et barn med veludviklede sprogkundskaber før skolestart vil lære mere i skolen. Og et barn, der allerede før skolestart har nemt ved at koncentrere sig, vil lære mere i skolen 3. Variationen i børns læringsmæssige muligheder er proportional med, hvor meget deres forældre taler med dem. Et treårigt barn, som vokser op i en højtuddannet familie, har hørt over 30 millioner flere ord og har et over dobbelt så stort ordforråd som et barn, der er vokset op med forældre på overførselsindkomst. Børns læring i 9-10 års alderen kan henføres til hvor megen tale, de har hørt i 0-3 års alderen 4. Dagtilbud af høj kvalitet har en meget tydelig effekt og har en væsentlig betydning for, hvordan børn klarer sig senere i livet. Dagtilbuddenes kvalitet har stor indflydelse senere hen på børnenes evne til at læse og regne. Dagtilbud kan have stor betydning for social mobilitet, idet de har mulighed for at ændre børnenes læringskurve 5. 1 Heckman, J., J. (2006) 2 SFI Heckman, J., J. & Cunha, F., (2010) 4 Hart og Risley 5 SFI 2014

4 4 01 / Høj kvalitet i dagtilbud 01 / HØJ KVALITET I DAGTILBUD Der er en stigende erkendelse af, at dagtilbud af høj kvalitet har stor betydning for børnene. Samtidig peger fx OECD på, at der ikke er et klart fælles billede af, hvad høj kvalitet i dagtilbud er. Det rejser et stærkt behov for viden om sammenhængen mellem indholdet i dagtilbuddene, kvaliteten af den pædagogiske praksis og udbyttet for børnene. Forhold som fx normeringer, uddannet personale, en stabil medarbejdergruppe og fysiske rammer har betydning for kvaliteten. Men nok så vigtig er kvaliteten i, hvordan det pædagogiske personale arbejder med børnene i hverdagen. Forskning peger på, at kvaliteten i relationen mellem børn og voksne er helt afgørende for, om der er høj kvalitet i dagtilbud. Det er den enkeltfaktor, der betyder mest for barnets intellektuelle udvikling. I relationen er det blandt andet vigtigt, at de voksne stiller åbne spørgsmål, kommenterer, forklarer og støtter børnene i at tænke og bruge sproget. Blandt andet ved at relatere til børnenes interesser og erfaringer. Samtidig skal der være balance mellem børnenes leg og de pædagogisk tilrettelagte aktiviteter i små og større grupper. Høj kvalitet i dagtilbud bygger på kvalificeret ledelse og en kultur, hvor der er høje forventninger og omsorg for alle børn. Hvor der arbejdes med et godt pædagogisk indhold, som støttes af en hensigtsmæssig struktur og organisering. Og hvor der er fokus på tid til kerneopgaven, fx ved at dokumentationskrav løbende tilpasses og målrettes på alle niveauer. Dokumentation skal bidrage med viden om kerneopgaven og effekten samt anvendes til at forbedre praksis med børnene. Dokumentation skal udvikle sig fra aktivitetsdokumentation til læringsdokumentation. Dvs. dokumentation, der i højere grad handler om, hvad børnene lærer, end hvilke aktiviteter de laver. Børn i dagtilbud af høj kvalitet oplever, at de hører til og bliver set og anerkendt som dem, de er. Der bliver lyttet til deres ideer og holdninger og lagt vægt på, at de medvirker i fællesskabet. Høj kvalitet i dagtilbud gør børn nysgerrige, robuste og klar til forandringer. Der er betydelig vægt på dannelsen og på, at børn opbygger gode vaner. Børnene udvikler deres evne til at koncentrere sig og være vedholdende. Og til at regulere deres egne følelser og behov samtidig med, at de trives, leger og får lyst til at lære.

5 02 / Læring i dagtilbud 5 02 / LÆRING I DAGTILBUD Landets dagtilbud har arbejdet med børns læring og pædagogiske læreplaner i over 10 år. Men ikke al praksis er lige god. Og alle dagtilbud skal med. Den nye viden på området forpligter. Ellers risikerer vi at svigte børnene. Derfor er det vigtigt med et fælles billede af, hvad læring i dagtilbud er. Har vi ikke det, er der stor risiko for misforståelser i debatten og for, at indsatsen ikke fører til de resultater, vi ønsker for børnene. Læring for de mindste Det er afgørende at fastslå, at læring i dagtilbud skal forstås bredt. Læring i dagtilbud hænger tæt sammen med dannelse, trivsel, udvikling og omsorg. At styrke børns tidlige læring betyder ikke, at børnene ikke skal lege og opleve omsorg, tryghed og stabile relationer. Tværtimod. Men det betyder, at ledelse og pædagogisk personale skal arbejde systematisk med at stimulere børnenes nysgerrighed, styrke deres sprog og motorik og give dem passende udfordringer. Læring skal ske i den pædagogiske hverdag, der er i dagtilbuddene. Fx gennem legende læring, hvor aktiviteter udformes på en legende måde, og hvor fantasi, REFLEKSIONSSPØRGSMÅL KL anbefaler, at kommunalpolitikerne drøfter og tager stilling til følgende: Hvilken strategi skal besluttes i forhold til dagtilbuddene, så alle børn trives og lærer så meget, som de kan? Hvilke få, klare mål skal stilles til børnenes læring og trivsel i dagtilbuddene? Hvilke krav skal stilles til, at der sker en systematisk opfølgning på, at læringsmiljøerne i dagtilbuddene fremmer alle børns fremskridt? kreativitet, sociale relationer og kommunikation indgår som væsentlige elementer. Læring foregår hele tiden, alle steder og på mange måder både i hjemmet, i naturen, i dagtilbuddet og sammen med kammerater. Børn lærer gennem den omsorg, de møder fra de voksne og gennem de relationer, de har til de andre børn i børnefællesskabet. Børn lærer, når de deltager og engagerer sig i legen. Børn lærer i de voksenstyrede aktiviteter. Og børn lærer i hverdagssituationerne, som fx når de tager tøj på i garderoben, når snakken går mellem børn og voksne ved spisningen, og når børnene hjælper med at dække bord og fx tæller, hvor mange glas og tallerkener, der skal bruges. Læringsmiljøer i dagtilbud Flere ting har betydning for at skabe et godt miljø for læring i dagtilbud. Ledelsen skal have fokus på en tilrettelæggelse, der fremmer og følger op på børns læring og trivsel, og på at udvikle forældresamarbejdet, så det også handler om, hvordan forældre kan støtte børns sprog og læring derhjemme. Det pædagogiske personale skal fokusere bevidst på læring, have klare mål for de tilrettelagte aktiviteter og inddrage børnene og det, som børnene er optaget af. Personalet skal bevidst tage stilling til, hvilke erfaringer, aktiviteter og oplevelser, der er væsentlige for, at børnene lærer og udvikler sig. Samtidig skal det pædagogiske personale være opmærksomme på de læringsmuligheder, der opstår i legen og i de almindelige hverdagsrutiner i dagtilbuddet og på, at den fysiske indretning bidrager til, at børn lærer. Personalet skal aktivt understøtte, at det enkelte barn får mulighed for at bidrage og deltage i fællesskaber, ligesom personalet skal have øje for og finde tegn på trivsel og læring hos børnene. De tegn skal bruges til at justere læringsmiljøerne. Det forudsætter, at personalet har viden om, hvordan børn lærer, og hvad de skal lære. Og at de bruger den viden aktivt til at skabe gode læringsmiljøer for børnene. Børn lærer ikke altid det, der er planlagt eller målsat, men ofte gennem det, der er meningsfuldt for dem. Der er to vigtige dimensioner i læring. Den ene er rettet mod indholdet hvad skal jeg lære og den anden mod følelsen af at være lærende. At lære noget og lære at være nogen. Endelig er det centralt, at det pædagogiske personale kan gribe nuet og spontant lytte til børnenes ønsker, følge deres nysgerrighed og interesser og bygge videre på deres egne initiativer. Samtidig skal personalet kunne relatere det til den langsigtede plan for børnenes udvikling og læring. Det kræver kompetencer og høj faglighed.

6 6 03 / Et børn- og ungeområde der hænger sammen 03 / ET BØRN- OG UNGEOMRÅDE DER HÆNGER SAMMEN For at effekten af kvalitet i dagtilbud for alvor slår igennem i børn og unges liv, er det vigtigt at have et børn- og ungeområde, der hænger sammen. Et sammenhængende børn- og ungeområde er karakteriseret ved, at der på alle niveauer er fælles målsætninger, der understøtter, at alle arbejder i samme retning og med fælles tilgang. Det fordrer, at medarbejdere har et fælles sprog og en fælles faglig forståelse af opgaven. Et sammenhængende børn- og ungeområde skabes, når alle fra hver sin position og med hver sin faglighed tager medansvar for opgaven og samarbejdet. Det gælder politikere og forvaltning, dagtilbuds- og skoleledelser, lærere og pædagoger, sundhedsplejersker og socialrådgivere, forældre og lokalsamfund. Og det skabes, når alle overgange i børn og unges uddannelsesliv fra dagtilbud til ungdomsuddannelse er tilrettelagt, så de styrker det enkelte barns trivsel og læring. En stor del af de indsatser, der har betydning for børn og unges uddannelsesliv, starter lang tid inden, børnene begynder i folkeskolen. Det gælder en succesfuld inklusion af alle børn. Det gælder udvikling af digitale verdensborgere. Og det gælder et givtigt forældresamarbejde om sunde og robuste børn, der trives og bevarer lysten til at lære. Det begynder i dagtilbuddene og mange gange allerede ved fødslen og i samarbejdet med sundhedsplejersken. Det stiller fortsatte krav til politikerne om at tænke i sammenhænge. Om at forlange at mål, indsatser, data osv. ses i et sammenhængende perspektiv fra 0-18 år. Og om at anvende den øgede viden om effekten af tidlige indsatser som en vej til at løse de udfordringer, der bliver tydelige senere i børnelivet. Det kræver, at alle aktører om børnene handler sammen. Et samlet syn på børn- og ungeområdet skal afspejle sig i de politiske mål. Og det skal afspejle sig i forvaltning, ledere og medarbejderes samarbejde på tværs af tilbud. Alle de fagprofessionelle skal arbejde ud fra samme vision og mål lige fra sundhedsplejersken over pædagoger og lærere til socialrådgivere, psykologer osv. REFLEKSIONSSPØRGSMÅL KL anbefaler, at kommunalpolitikerne drøfter og tager stilling til følgende: Hvilken sammenhængende læringsstrategi skal besluttes for børn og unges læring og trivsel på 0-18 års området? Hvilke mål skal besluttes for at styrke sammenhæng mellem dagtilbud og folkeskole, og med hvilken systematik skal der følges op på mål og resultater? Hvilke krav skal stilles til, at alle fagprofessionelle omkring børn og unge handler med afsæt i fælles mål og fælles ansvar samt inddrager forældrenes styrker i alle indsatser?

7 04 / Tre perspektiver på kvalitet på børn- og ungeområdet 7 04 / TRE PERSPEKTIVER PÅ KVALITET PÅ BØRN- OG UNGEOMRÅDET Et sammenhængende børn- og ungeområde kræver en fælles forståelse af kvalitet i kerneopgaven. Derfor udfoldes nedenfor tre udvalgte perspektiver på kvalitet tre perspektiver, som er væsentlige og tværgående, og som går igen uanset barnets alder. Kvalitet i faglig ledelse Faglig ledelse på børn- og ungeområdet handler om ledelse tæt på kerneopgaven. Dvs. ledelse af de pædagogiske og didaktiske processer, som fremmer børn og unges læring og trivsel. På dagtilbudsområdet skal ledelsen have fokus på, hvordan tilrettelæggelsen af de pædagogiske aktiviteter, børnenes leg og de mange hverdagssituationer kan fremme alle børns læring og trivsel. I skolerne er omdrejningspunktet for ledelsesopgaven det enkelte barns faglige og trivselsmæssige udvikling og implementering af folkeskolereformens elementer. Det sker blandt andet ved at skabe en fælles forståelse af kerneopgaven mellem lærere, pædagoger og andre aktører, afklare de forskellige professioners bidrag, opbygge en ligeværdig samarbejdskultur og sikre mulighed for samarbejde i hverdagen. Faglig ledelse handler om at hente faglig viden ind fra omverden, tilpasse og sætte den i spil og skabe en ambitiøs kultur, hvor medarbejdere trives og præsterer. Faglig ledelse handler om at sætte tydelige mål, prioritere og være tydelig på kerneopgaven. Faglig ledelse handler om konstruktiv og kritisk dialog med medarbejdere om læringsmiljøerne, og det handler om at sikre, at de politiske mål er tydelige og anerkendte af medarbejderne. Det er igennem god faglig ledelse, at der sker en kobling og oversættelse mellem det politiske led og praksisleddet en oversættelse, der skal gå begge veje. Faglig ledelse handler også om tæt opfølgning på mål og resultater. Opfølgningen skal være systematisk og transparent, sådan at alle kender til, hvilke data der indgår i opfølgningen, og hvordan og hvornår opfølgningen skal ske. Kvalitet i målrettet forældresamarbejde Alle forældre vil deres børn det bedste. Forskning viser, at et godt hjemmelæringsmiljø øger børnenes sandsynlighed for at klare sig godt i skolen uanset forældrenes baggrund. Forældre kan fx bidrage til, at deres børn lærer mere ved at læse med børnene og snakke med dem om det, de læser. Forældre er med deres adfærd med til at fremme eller svække deres børns interesse og motivation for at ville lære mere. De fagprofessionelle i dagtilbud, skole og fritidstilbud har derfor en vigtig opgave i at tydeliggøre for forældrene, hvor stor betydning de har for deres børns udvikling og for at understøtte alle forældre i at skabe et godt hjemmelæringsmiljø for deres børn. Der er i det hele taget behov for at nytænke samarbejdet med forældre om børns læring og trivsel. Det handler fx om at tilrettelægge dialogen på forældremøder, så alle føler sig anerkendt og bidrager. Og om hvordan samtalen om det enkelte barns læring, progression og trivsel kan tage afsæt i dokumentation på skoleområdet i digitale elevplaner. Forældre er lige så forskellige som børn. Derfor skal der være tale om et differentieret forældresamarbejde. Kvalitet i den digitale udvikling Den digitale udvikling sætter en ny dagsorden i både dagtilbud og folkeskole. Anvendelsen af digitale redskaber giver nye muligheder i læringsprocessen og ændrer både lærer- og pædagogrollen. De skaber grobund for ændrede arbejdsgange og nye muligheder i den pædagogiske praksis. Digitale redskaber skal bruges til at fremme, at alle børn og unge trives og lærer. De kan bidrage til nye fællesskaber og nye muligheder for børnene også for de børn, der har brug for støtte eller har særlige udfordringer. Digitale redskaber kan danne grundlag for, at børn og voksne sammen eksperimenterer og opdager nye verdener. På dagtilbudsområdet skal de fagprofessionelle bruge de digitale muligheder, når de tager stilling til aktiviteter, der fx skal fremme børns motivation og egenproduktion. På skoleområdet er digitalisering et væsentligt element i at nå folkeskolereformens mål. Brug af digitalisering i både administration, kommunikation og pædagogisk praksis kan betyde, at ressourcerne på børn- og ungeområdet bruges bedre. Fx ved, at der i højere grad udarbejdes digitale læringsforløb, som deles og bruges af andre. Samtidig stiller den digitale udvikling nye krav til kompetenceudvikling, hvis omstillingen fra analog til digital læring skal lykkes.

8 KL 1. udgave, 1. oplag 2016 Produktion: Kommuneforlaget A/S Design: e-types Tryk: Printconnect Aps Foto: Rie Neuchs KL Weidekampsgade København S Tlf Produktionsnr

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,

Læs mere

dagtilbud med mening Et legende og udviklingsorienteret

dagtilbud med mening Et legende og udviklingsorienteret Dagtilbud med mening Et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens målsætninger > Alle børn trives og udvikler sig > Leg og læring går nye veje > Dagtilbuddet mestrer engagement, mod og handlekraft

Læs mere

Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET

Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET Forord Børn i 0-6 års alderen lærer hele tiden. De lærer, mens de leger selv og med andre børn, synger, lytter, tager tøj på og de lærer rigtig meget i

Læs mere

Alle for én mod mobning i dagtilbud

Alle for én mod mobning i dagtilbud Alle for én mod mobning i dagtilbud 1 Alle for én mod mobning i dagtilbud Alle børn skal have en god start på livet og en barndom uden mobning. Minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane

Læs mere

Tale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg, KL s Børnetopmøde

Tale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg, KL s Børnetopmøde Tale af Jane Findahl Ref. Sae/jbs Side 1/11 Anledning Børnetopmøde 2012 Dato 2. februar 2012 Sted Aalborg Kl. 10.08 10.20 Titel Taletid 8-9 minutter Tale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg,

Læs mere

BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune

BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune Til udvalgsdrøftelse d. 9. december 2015: Notat til Børn og Unge-udvalget på baggrund af byrådsdrøftelse d. 2. december 2015 af indstilling om ny børne- og ungepolitik for Aarhus Kommune Indstillingen

Læs mere

Skolepolitiske mål 2014-2018. - unikke skoler i et fælles skolevæsen

Skolepolitiske mål 2014-2018. - unikke skoler i et fælles skolevæsen Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Hvorfor denne publikation? Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret

Læs mere

Handleplan fra Dagtilbud Højvangen oktober 2015

Handleplan fra Dagtilbud Højvangen oktober 2015 Handleplan fra Dagtilbud Højvangen oktober 2015 Læringsgrundlag Forskning (jvf. bl.a. Ole Henrik Hansen) viser at en struktureret tilgang til at arbejde med læring har en gavnlig effekt. 3 forhold der

Læs mere

Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune

Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune 176 Hjemmebesøg Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune Overgange Hjemmebesøg BAGGRUND Kort om metoden Hjemmebesøg er

Læs mere

Tønder Kommunale Dagpleje. Handleplan ved bekymring for børns udvikling og trivsel

Tønder Kommunale Dagpleje. Handleplan ved bekymring for børns udvikling og trivsel Tønder Kommunale Dagpleje Handleplan ved bekymring for børns udvikling og trivsel Udsatte børn Udsatte børn er børn, der af en eller anden årsag er forhindret i at deltage aktivt og ligeværdigt i sociale

Læs mere

Børneinstitution Hunderup

Børneinstitution Hunderup Børneinstitution Hunderup Munke Mose Børnehus 1 Første udkast til Pædagogisk Grundlag for børnehuset Munke Mose juni 2013 Denne folder er udarbejdet i juni måned 2013 og beskriver forskellige forhold,

Læs mere

Det pædagogiske grundlag i Billund Kommune

Det pædagogiske grundlag i Billund Kommune Det pædagogiske grundlag i Billund Kommune Indledning: Mennesket er værdifuldt og unikt. Det er i stand til at indgå i sociale relationer og har potentiale for udvikling. Det er det menneskesyn, som det

Læs mere

Viborg Kommune. Område Øst DIALOGBASEREDE AFTALER RAPPORT DANNET 14-04-2016. Hjernen&Hjertet

Viborg Kommune. Område Øst DIALOGBASEREDE AFTALER RAPPORT DANNET 14-04-2016. Hjernen&Hjertet Viborg Kommune Område Øst DIALOGBASEREDE AFTALER RAPPORT DANNET 14-04-2016 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 Bæredygtige institutionsenheder 3 2 Flygtninge 4 3 Fokus på børnene 5 4 overgange mellem

Læs mere

Om besvarelse af skemaet

Om besvarelse af skemaet - 1 - Om besvarelse af skemaet Vi vil bede dig besvare det spørgeskema, som du nu sidder med. Vi forventer at det ca. vil tage 15 minutter at udfylde spørgeskemaet. Spørgeskemaet omhandler din vurdering

Læs mere

Temapakker fra PPR August 2013

Temapakker fra PPR August 2013 Temapakker fra PPR August 2013 Temapakker fra PPR Fra august 2013 udbyder PPR Brønderslev som noget nyt 5 Temapakker til alle dagtilbud og skoler. Temapakke 1: Læse- og skrivelyst i børnehaven Temapakke

Læs mere

gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune

gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune Kære forældre Byrådet i Gladsaxe er optaget af,

Læs mere

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...

Læs mere

GOD KOMMUNIKATION I BUF: ALLE MEDARBEJDERE KOMMUNIKERER VI KOMMUNIKERER EFTER MODTAGERNES BEHOV VI KOMMUNIKERER ÅBENT OG TROVÆRDIGT

GOD KOMMUNIKATION I BUF: ALLE MEDARBEJDERE KOMMUNIKERER VI KOMMUNIKERER EFTER MODTAGERNES BEHOV VI KOMMUNIKERER ÅBENT OG TROVÆRDIGT KOMMUNIKATION I BUF ORES VISION Børne- og Ungdomsforvaltningen arbejder for, at alle københavnske børn og unge skal få de bedste muligheder for at vokse op og skabe sig en tilværelse på egen hånd. Vi skal

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori

Ny Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori Ny Nordisk Skole Arbejdshæfte til forandringsteori Introduktion Ny Nordisk Skole handler om at styrke dagtilbud og skoler, så de har de bedste forudsætninger for at give børn og unge et fagligt løft. Dette

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag I foråret 2014 går 34 kommuner og 75 skoler i gang med en række udviklingsprojekter om længere og mere varierede

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik

Sammenhængende børnepolitik Sammenhængende børnepolitik Udarbejdet af: Carsten Salling Dato: 30-05-2011 Sagsnummer.: 00.15.00-A00-6-10 Version nr.: 3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. GRUNDLÆGGENDE VÆRDIER 3 2. MÅLSÆTNINGER OG BETYDNING 5 2.1.

Læs mere

Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud

Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud Kommuneforlaget A/S KL 1. udgave, 1. oplag 2010 Pjecen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion:

Læs mere

Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)

Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Børne- og Kulturforvaltningen Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Kapitel 1 Formål, anvendelsesområde, ansvar, tilsyn m.v. Formål 1. Formålet med denne lov er at

Læs mere

Gjellerupskolen. Udviklingsplanen - Målsætninger

Gjellerupskolen. Udviklingsplanen - Målsætninger Udviklingsplanen - Målsætninger 1 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Bilag 1 - Udkast til revideret skolepolitik, forår 2014 Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil (stadig) videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor

Læs mere

Lærings- og undervisningsgrundlag for Sjørslev Skole

Lærings- og undervisningsgrundlag for Sjørslev Skole Lærings- og undervisningsgrundlag for Sjørslev Skole Skolens vigtigste opgave er AT KVALIFICERE BØRNS LÆRING. Det betyder at skolen må forholde sig til, hvordan der tilrettelægges situationer, hvor der

Læs mere

Forståelse af sig selv og andre

Forståelse af sig selv og andre 12 Forståelse af sig selv og andre Bamse Buller Skrevet med input fra pædagogerne Lone Kelly og Jane Andersen, Kildemosen, afd. Kilden i Kolding Kommune Forståelse af sig selv og andre Kort om metoden

Læs mere

Børnesyn og nyttig viden om pædagogik

Børnesyn og nyttig viden om pædagogik Børnesyn og nyttig viden om pædagogik I Daginstitution Langmark Udarbejdet 2014 Børnesyn i Langmark Alle børn i daginstitution Langmark skal opleve sig som en del af de fællesskaber, vi har. De skal anerkendes

Læs mere

Kommissorium for mastergruppe for styrkede pædagogiske læreplaner i dagtilbud

Kommissorium for mastergruppe for styrkede pædagogiske læreplaner i dagtilbud Kommissorium for mastergruppe for styrkede pædagogiske læreplaner i dagtilbud 1. Baggrund De første år i et barns liv har stor indflydelse for barnets videre livsforløb. I Danmark går stort set alle børn

Læs mere

Opholdssted NELTON ApS

Opholdssted NELTON ApS Opholdssted NELTON ApS Tel: 23 71 20 94 Afdeling Vestergårdsvej: Vi har eksisteret siden 2008 og har specialiseret os i arbejdet med unge med store udfordringer i livet. Vi har stor erfaring i at få de

Læs mere

Støtteindsatser i Randers Kommune. Tabelrapport

Støtteindsatser i Randers Kommune. Tabelrapport Støtteindsatser i Randers Kommune Tabelrapport 2014 Støtteindsatser i Randers Kommune Tabelrapport 2014 Støtteindsatser i Randers Kommune 2014 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Skole, forældre og børns læring

Skole, forældre og børns læring Skole, forældre og børns læring 25. april 2016 Agi Csonka Direktør SFI Formand for Rådet for børns læring 2 Jeg vil tale om: Hvad er det nu lige, forældresamarbejde er? Hvorfor skal vi samarbejde om børns

Læs mere

Anmeldt tilsyn Rapport

Anmeldt tilsyn Rapport Anmeldt tilsyn Rapport Udfyldes af konsulenten Institution Vuggestuen Evigglad Adresse Finsensvej 83 Leder Anni Juul-Olsen Status (kommunal, selvejende, privat) Privat Normerede pladser 0-3 år 41 Normerede

Læs mere

Folkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014. Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret?

Folkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014. Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret? Folkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014 Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret? Skolereform hvorfor? 17 % aflægger ikke afgangsprøve eller opnår karakteren 2 i dansk

Læs mere

Forældresamarbejde og kommunikationsstrategi

Forældresamarbejde og kommunikationsstrategi Forældresamarbejde og kommunikationsstrategi Skriv firmaslogan her Forældresamarbejde og kommunikationsstrategi i Daginstitution Stensballe Vi lægger vægt på et tæt samarbejde mellem institutionens personale

Læs mere

ledelsesgrundlag Københavns Kommunes Ungdomsskole Københavns Kommunes Ungdomsskole

ledelsesgrundlag Københavns Kommunes Ungdomsskole Københavns Kommunes Ungdomsskole ledelsesgrundlag 2 ledelsesgrundlag 2008 s ledelsesgrundlag Ungdomsskolens ledelsesgrundlag er et udtryk for de forventninger, du som medarbejder kan have til din leder. Det er udarbejdet i fællesskab

Læs mere

INKLUSIONS- FORTÆLLINGER

INKLUSIONS- FORTÆLLINGER INKLUSIONS- FORTÆLLINGER ET FOKUS PÅ MILJØ OG SAMSPILSPROCESSER Det enkelte barns læring og deltagelsesmuligheder Institutionsmiljø: Samarbejde om organisering af pædagogisk praksis Faglighed: Børnesyn

Læs mere

Drømmer du om at arbejde med mennesker? om at arbejde i børnehave, vuggestue, dagpleje, klub eller på et beskyttet værksted

Drømmer du om at arbejde med mennesker? om at arbejde i børnehave, vuggestue, dagpleje, klub eller på et beskyttet værksted Drømmer du om at arbejde med mennesker? 6 ugers jobrettet AMUuddannelse for dig drømmer om at arbejde i børnehave, vuggestue, dagpleje, klub eller på et beskyttet værksted WWW.UCC.DK Uddannelse og opkvalificering

Læs mere

Vejledning til ledelsestilsyn

Vejledning til ledelsestilsyn Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.

Læs mere

XXXXX. SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune

XXXXX. SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune XXXXX SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Læs mere

Opgaveløsning i Gladsaxe Kommunes folkeskoler i skoleårene 2014-2016

Opgaveløsning i Gladsaxe Kommunes folkeskoler i skoleårene 2014-2016 Opgaveløsning i Gladsaxe Kommunes folkeskoler i skoleårene 2014-2016 Maj 2014 1 Kolofon Foto Stengård Skole, april 2014 Kirsten Haase Layout GPV Produktion Gladsaxe 2 Indledning Gladsaxe Kommune, Skolelederforeningen

Læs mere

UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)

UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer) UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer) Et værdigt ældreliv i Albertslund Kommunerne skal i 2016 udarbejde en værdighedspolitik for perioden 2016 2019. værdighedspolitikken beskriver,

Læs mere

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO 2 Baggrund Med ændring af folkeskoleloven af 26. maj 2008 er der nu krav om at skolefritidsordninger fremover skal udarbejde mål- og indholdsbeskrivelser. Ordningen

Læs mere

VISION for læring i dagtilbud i Kolding Kommune. Alle børn i Kolding har et godt børneliv med optimale muligheder for leg, læring og udvikling.

VISION for læring i dagtilbud i Kolding Kommune. Alle børn i Kolding har et godt børneliv med optimale muligheder for leg, læring og udvikling. VISION for læring i dagtilbud i Kolding Kommune. Alle børn i Kolding har et godt børneliv med optimale muligheder for leg, læring og udvikling. Værdigrundlaget I dagtilbudene i Kolding Kommune er det værdifuldt

Læs mere

INKLU. I n k l u s i o n s t e a m K o r u p S k o l e VI BYGGER FÆLLESSKABER. Inklusion på Korup Skole

INKLU. I n k l u s i o n s t e a m K o r u p S k o l e VI BYGGER FÆLLESSKABER. Inklusion på Korup Skole INKLU I n k l u s i o n s t e a m K o r u p S k o l e fællesskab og mangfol digh ed VI BYGGER FÆLLESSKABER Inklusion på Korup Skole Citater fra elever på Korup Skole Inklusion betyder, at der skal være

Læs mere

SE MIG! ...jeg er på vej. Skoledistrikt Øst. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Øst

SE MIG! ...jeg er på vej. Skoledistrikt Øst. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Øst SE MIG!...jeg er på vej Skoledistrikt Øst - En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Øst Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole de er

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 189 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Samråd i Børne- og Undervisningsudvalget sammen med social-

Læs mere

Mobning i dit barns klasse: hvad du kan gøre. Tag mobning alvorligt og reagér, hvis der er mobning i dit barns klasse.

Mobning i dit barns klasse: hvad du kan gøre. Tag mobning alvorligt og reagér, hvis der er mobning i dit barns klasse. Mobning i dit barns klasse: hvad du kan gøre Tag mobning alvorligt og reagér, hvis der er mobning i dit barns klasse. Indhold 1 Mobning er et udbredt problem 2 Tegn på dit barn bliver mobbet 3 Vær opmærksom

Læs mere

UDKAST Målsætning for De bemandede legepladser i Københavns Kommune

UDKAST Målsætning for De bemandede legepladser i Københavns Kommune UDKAST Målsætning for De bemandede legepladser i Københavns Kommune Indholdsfortegnelse Indledning...2 Legepladsernes grundlag...2 Samarbejdet med brugerne...4 Trivsel i hverdagen...5 Integration...6 Samarbejde

Læs mere

Hvordan kan forældrene

Hvordan kan forældrene Dialogkort Hvordan kan forældrene Vise interesse for fagene og skolearbejdet? Være aktive i skole-hjem-samarbejdet? Tale elever, klasse, lærere og skolen op? Tage ansvar for hele klassen alle elever? Åbne

Læs mere

Kærnen. - Vuggestuen. TEMA: Personlige kompetencer

Kærnen. - Vuggestuen. TEMA: Personlige kompetencer Den pædagogiske læreplan. Kærnen TEMA: Personlige kompetencer Dagtilbuddets navn: Børnehuset - Vuggestuen Det er værdifuldt at Der er plads til barnets egne initiativer. Barnet har mulighed for at tilegne

Læs mere

Mølleholmskolens vision, målsætning og værdier

Mølleholmskolens vision, målsætning og værdier Mølleholmskolens vision, målsætning og værdier Skolens vision er høj trivsel samt en høj grad af læring for alle. Skolens målsætning er at gøre værdierne synlige i skolens fysiske rammer i den daglige

Læs mere

Indledning s.2 SFO Oasens værdigrundlag s.3 Mål- og indholdsbeskrivelse s.4

Indledning s.2 SFO Oasens værdigrundlag s.3 Mål- og indholdsbeskrivelse s.4 Esbjerg Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Oasen. Indhold: Indledning s.2 SFO Oasens værdigrundlag s.3 Mål- og indholdsbeskrivelse s.4 Det pædagogiske indhold s.4 Barnets personlighedsudvikling

Læs mere

Frivillighedspolitik. Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune. Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1.

Frivillighedspolitik. Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune. Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1. Frivillighedspolitik Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1. marts 2016 Skive det er RENT LIV Forord I efteråret 2015 har frivillige,

Læs mere

Gældende fra den 1.-3.-2013. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

Gældende fra den 1.-3.-2013. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Antimobbestrategi for Frederiks Skole Gældende fra den 1.-3.-2013 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Børnene på Frederiks Skole siger: Vi vil forebygge mobning på Frederiks Skole, og så vil

Læs mere

- fokus på skoleparathed og samarbejde med Felsted Centralskole

- fokus på skoleparathed og samarbejde med Felsted Centralskole MÅLSÆTNING 1 FORMÅL: Gennem den daglige kontakt med forældrene ønsker vi at skabe trygge rammer, hvor børnene udvikler sig til velfungerende og selvstændige mennesker. Det er vort mål, at børnene lærer

Læs mere

Der er i de senere år kommet mere opmærksomhed på barnets sprogudvikling. Sprogudviklingen har indflydelse på barnets kommunikation med andre og

Der er i de senere år kommet mere opmærksomhed på barnets sprogudvikling. Sprogudviklingen har indflydelse på barnets kommunikation med andre og Der er i de senere år kommet mere opmærksomhed på barnets sprogudvikling. Sprogudviklingen har indflydelse på barnets kommunikation med andre og senere barnets læse-og skrivefærdigheder. Faktorer der

Læs mere

ISHØJ KOMMUNES Børne- og Ungepolitik... Udmøntet i Ishøj Kommunes fælles skolevæsen

ISHØJ KOMMUNES Børne- og Ungepolitik... Udmøntet i Ishøj Kommunes fælles skolevæsen ISHØJ KOMMUNES Børne- og Ungepolitik.................................................... Udmøntet i Ishøj Kommunes fælles skolevæsen 1 Ishøj Kommunes børne- og ungepolitik er et overordnet styredokument,

Læs mere

Hjertelig velkommen. til Børneuniversets børnehaver: Vestervold, Sønderallé og Hedevang. Vestervold. Hedevang. Sønderallé

Hjertelig velkommen. til Børneuniversets børnehaver: Vestervold, Sønderallé og Hedevang. Vestervold. Hedevang. Sønderallé Hjertelig velkommen til Børneuniversets børnehaver: Vestervold, Sønderallé og Hedevang Vestervold Hedevang Sønderallé Kære forældre Denne pjece fortæller lidt om alt det, der er fælles for børnehaverne

Læs mere

Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen

Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Udarbejdet af læsevejlederne september 2014. Kære forælder. Dit barn er på nuværende tidspunkt sikkert rigtig dygtig til at læse. De første skoleår er

Læs mere

I N PUT TIL T E MADRØFTELSE

I N PUT TIL T E MADRØFTELSE I N PUT TIL T E MADRØFTELSE Socialområdet Investér før det sker Socialpolitikken lader sig ikke nemt afgrænse og i de senere år er der mange kommuner, som kobler det sociale arbejde meget tæt til de almene

Læs mere

Skolepolitik for Aalborg Kommunale Skolevæsen

Skolepolitik for Aalborg Kommunale Skolevæsen Skolepolitik for Aalborg Kommunale Skolevæsen Indledning Skolepolitikken for Aalborg Kommune er det fælles politisk vedtagne grundlag for skolevæsenets samlede virksomhed. Værdigrundlaget er det fundamentale

Læs mere

Forslag til pædagogiske læreplaner

Forslag til pædagogiske læreplaner Forslag til pædagogiske læreplaner Tema 1 Barnets alsidige udvikling Overordnede mål At tilbyde børnene mange forskellige muligheder for at deltage aktivt og få betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer.

Læs mere

Pædagogisk profil. Børnehuset Kronhjortløkken. Glade og trygge børn udvikler sig bedst

Pædagogisk profil. Børnehuset Kronhjortløkken. Glade og trygge børn udvikler sig bedst Pædagogisk profil Børnehuset Kronhjortløkken Glade og trygge børn udvikler sig bedst 2015 Børnesyn- Barneperspektivet Det grundlæggende børnesyn for den pædagogiske praksis tager udgangspunkt i, at barndommen

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune Ledelsesgrundlag Allerød Kommune Forvaltningen Byrådssekretariatet Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Baggrund Allerød Kommune gennemførte 1. januar 2011 en

Læs mere

Beskrevet med input fra pædagogmedhjælper Valérie Licht-Larsen og souschef Christina Stær Mygind, Humlebien, Gentofte Kommune BAGGRUND

Beskrevet med input fra pædagogmedhjælper Valérie Licht-Larsen og souschef Christina Stær Mygind, Humlebien, Gentofte Kommune BAGGRUND 72 Små og store venner Børn hjælper børn Beskrevet med input fra pædagogmedhjælper Valérie Licht-Larsen og souschef Christina Stær Mygind, Humlebien, Gentofte Kommune BAGGRUND Små og store venner Kort

Læs mere

FORÆLDRESAMARBEJDE DER VIRKER. Cand. Psych. Suzanne Krogh sk@life-lab.dk www.life-lab.dk

FORÆLDRESAMARBEJDE DER VIRKER. Cand. Psych. Suzanne Krogh sk@life-lab.dk www.life-lab.dk FORÆLDRESAMARBEJDE DER VIRKER Cand. Psych. Suzanne Krogh sk@life-lab.dk www.life-lab.dk Forskningsdesign Kvalitativ undersøgelse Best practice, institutioner udvalgt på positive kriterier 3 deltagende

Læs mere

Bakkegård distrikt Værdibaseret program. At bygge er den ny. skole, bedste. lektie hele året. Elias, 0. a, 2002/2003 GENTOFTE KOMMUNE

Bakkegård distrikt Værdibaseret program. At bygge er den ny. skole, bedste. lektie hele året. Elias, 0. a, 2002/2003 GENTOFTE KOMMUNE Bakkegård distrikt Værdibaseret program At bygge er den ny bedste skole, lektie hele året. Elias, 0. a, 2002/2003 GENTOFTE KOMMUNE overblik Gentofte Kommunes Skoleudviklings- Formål og udbygningsprojekt

Læs mere

Inspirationsmateriale til drøftelse af. rammerne for brug af alkohol i. kommunale institutioner med børn

Inspirationsmateriale til drøftelse af. rammerne for brug af alkohol i. kommunale institutioner med børn Inspirationsmateriale til drøftelse af rammerne for brug af alkohol i kommunale institutioner med børn Rammer for brugen af alkohol som led i en alkoholpolitik i kommunale institutioner med børn Indledning

Læs mere

Centrale begreber i Helhedsorienteret undervisning

Centrale begreber i Helhedsorienteret undervisning Centrale begreber i Helhedsorienteret undervisning Forløbet om helhedsorienteret undervisning tager sit teoretiske afsæt i et systemisk og anerkendende ressourcesyn, og det er denne tilgang, der ligger

Læs mere

Tydelige mål, evaluering og feedback Dagtilbud Højvangen. Den 26.09. 2015 kl. 9.00-14.30. Birgit Schøn

Tydelige mål, evaluering og feedback Dagtilbud Højvangen. Den 26.09. 2015 kl. 9.00-14.30. Birgit Schøn Tydelige mål, evaluering og feedback Dagtilbud Højvangen Den 26.09. 2015 kl. 9.00-14.30 Birgit Schøn Program Velkomst og intro til dagen - Tjek ind Evidens- og læringsparadigmet De gode læringsmål og kriterier

Læs mere

Lektiehjælp i SFO. inspiration til den pædagogiske praksis. Rikke Nielsen

Lektiehjælp i SFO. inspiration til den pædagogiske praksis. Rikke Nielsen sfo-pædagogik Lektiehjælp i SFO inspiration til den pædagogiske praksis Rikke Nielsen Rikke Nielsen Lektiehjælp i SFO inspiration til den pædagogiske praksis 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo Forlag

Læs mere

DIGITALE SAMMENHÆNGE FOR BØRN OG UNGE

DIGITALE SAMMENHÆNGE FOR BØRN OG UNGE DIGITALE SAMMENHÆNGE FOR BØRN OG UNGE v. Kirsten Jørgensen, KL Den fælles kommunale digitaliseringsstrategi Frem mod 2020 vil kommunerne: arbejde for, at børns digitale dannelse og læring påbegyndes tidligt

Læs mere

Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse

Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Denne rapport belyser, hvordan folkeskoler, og i særlig grad udskolingslærere, arbejder med at forberede deres elever til at påbegynde en ungdomsuddannelse.

Læs mere

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro

Læs mere

Talentudvikling Greve Kommune. Vinie Hansen Pædagogisk konsulent

Talentudvikling Greve Kommune. Vinie Hansen Pædagogisk konsulent Talentudvikling Greve Kommune Vinie Hansen Pædagogisk konsulent Oplæggets spørgsmål Hvordan kan en kommune leve op til folkeskolereformens mål om at alle børn skal blive så dygtige, som de kan? Hvordan

Læs mere

Læreplaner for Kernehuset

Læreplaner for Kernehuset Læreplaner for Kernehuset Beskrivelse af de seks temaer Barnets alsidige personlige udvikling - Skabe rammerne for at barnets individuelle personlighed udvikles. - Barnet får en forståelse af eget værd

Læs mere

Dagplejepædagogen. En garant for pædagogisk kvalitet i dagplejen

Dagplejepædagogen. En garant for pædagogisk kvalitet i dagplejen Dagplejepædagogen En garant for pædagogisk kvalitet i dagplejen Forord Det er dagplejens opgave at tilbyde børnene tryghed, nærvær og et udviklende miljø. Den enkelte dagplejer skal derfor trives i sit

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen børnehave

Barnets alsidige personlige udvikling Højen børnehave Barnets alsidige personlige udvikling Højen børnehave Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Københavns Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik

Københavns Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Københavns Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik - Perspektiver på tværs af sektorer Indhold Forord Vores børn og unge er et fælles ansvar... 2 Indledning... 3 Børn og unge i centrum... 4 Børn

Læs mere

Advarsel til kommunerne Pas på det administrative underskud

Advarsel til kommunerne Pas på det administrative underskud Advarsel til kommunerne Pas på det administrative underskud 1 Hvad er et administrativt underskud? 2 Hvorfor vokser underskuddet? 3 Hvem betaler prisen? 4 Hvad kan der gøres i kommunen? 1 Hvad er et administrativt

Læs mere

Mål Handlinger Niveau Barnet udvikler et

Mål Handlinger Niveau Barnet udvikler et Sprog forstået som: Ordforråd, udtale, kendskab til skriftsprog, rim og remser, eksistensen af tal og bogstaver og hvad de kan bruges til, IT/medier og kommunikation, m.m. Barnet udvikler et - Vi giver

Læs mere

Kommissorium ny sammenhængende børnepolitik

Kommissorium ny sammenhængende børnepolitik Norddjurs Kommune 19. januar 2012 Forslag Kommissorium ny sammenhængende børnepolitik Baggrund Den 1. januar 2006 trådte anbringelsesreformen på børne- og ungeområdet i kraft. Sigtet med reformen er at

Læs mere

Kvalitetsrapport For 2013/14 Båring Skole Båring Børneunivers

Kvalitetsrapport For 2013/14 Båring Skole Båring Børneunivers Kvalitetsrapport For 2013/14 Båring Skole Båring Børneunivers 1 Indholdsfortegnelse 1. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 1.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 3 2. Mål og resultatmål... 3

Læs mere

Årsrapport 2009 for Børnehuset Spodsbjerg

Årsrapport 2009 for Børnehuset Spodsbjerg Årsrapport 2009 for Børnehuset Spodsbjerg Side 1 af 8 1. Sammendrag har været inde i en god udvikling. Der er sat fokus på pædagogisk udvikling, den enkelte medarbejders kompetencer og hvordan disse bliver

Læs mere

Møde for kommende forældre på Gerbrandskolen. D. 21. juni 2016

Møde for kommende forældre på Gerbrandskolen. D. 21. juni 2016 Møde for kommende forældre på Gerbrandskolen D. 21. juni 2016 Snak før mødestart Sig goddag til din sidemand og spørg ham/hende om, hvordan hun mener, at hun som forældre bedst hjælpe sit barn til en god

Læs mere

FAMILIE OG EVIDENS CENTER DANMARK EVIDENS - INTELLIGENT STYRING AF BØRN OG UNGEOMRÅDET VIA VIDEN, DER VIRKER

FAMILIE OG EVIDENS CENTER DANMARK EVIDENS - INTELLIGENT STYRING AF BØRN OG UNGEOMRÅDET VIA VIDEN, DER VIRKER FAMILIE OG EVIDENS CENTER DANMARK EVIDENS - INTELLIGENT STYRING AF BØRN OG UNGEOMRÅDET VIA VIDEN, DER VIRKER EVIDENS - INTELLIGENT STYRING AF BØRN OG UNGEOMRÅDET VIA VIDEN, DER VIRKER Demings opfordring

Læs mere

Værdigrundlag Dalgasskolen & Blåhøj Skole Godkendt af skolebestyrelsen torsdag den 23.02.2012

Værdigrundlag Dalgasskolen & Blåhøj Skole Godkendt af skolebestyrelsen torsdag den 23.02.2012 Værdigrundlag Dalgasskolen & Blåhøj Skole Godkendt af skolebestyrelsen torsdag den 23.02.2012 Dalgasskolen og Blåhøj Skole er kommunale folkeskoler. På begge skoler forventer vi, at børn, personale og

Læs mere

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE kort fortalt 2 KÆRE FORÆLDRE Sprog er et vigtigt redskab til at kunne sætte ord på sine følelser og meninger. Børns sproglige udvikling i de første leveår

Læs mere

Rammer til udvikling hjælp til forandring

Rammer til udvikling hjælp til forandring Rammer til udvikling hjælp til forandring Ungdomskollektivet er et tilbud til unge, som i en periode af deres liv har brug for hjælp til at klare tilværelsen. I tæt samarbejde tilrettelægger vi individuelle

Læs mere

Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder

Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Århus Kommune For yderligere information: Socialforvaltningen Socialcentrene Jægergården Værkmestergade 0 Århus C E-post: social@aarhus.dk Folderen

Læs mere

Børne- og Ungepolitikken i Kerteminde Kommune 2012-2015

Børne- og Ungepolitikken i Kerteminde Kommune 2012-2015 Børne- og Ungepolitikken i Kerteminde Kommune 2012-2015 1 Indholdsfortegnelse Forord s. 3 Vision s. 5 1. Børnesyn sådan ses og mødes børn og unge s. 6 2. Børn- og ungepolitik s. 9 2.1 Forældre, netværk

Læs mere

Aarhus Kommune. Dato 20. januar 2014

Aarhus Kommune. Dato 20. januar 2014 Dato 20. januar 2014 Aarhus Kommune Børn og Unge Nedenstående er en besvarelse af en 10-dages forespørgsel fra Socialistisk Folkeparti til Børn og Unge modtaget den 10. januar 2014. Spørgsmål: I hvilket

Læs mere

Kvalitetsrapporteringen for Børn og Unge 2013. -status og perspektiver

Kvalitetsrapporteringen for Børn og Unge 2013. -status og perspektiver Kvalitetsrapporteringen for Børn og Unge 2013 -status og perspektiver 1. Rapportens fokus Rapportens fokus Samlet set går det rigtigt godt, når vi ser på alle børn og unge under ét! Men en række velkendte

Læs mere

BØRN OG UNGE Notat November 2009. Samlet resultat for sprogvurdering af 3-årige i 2009

BØRN OG UNGE Notat November 2009. Samlet resultat for sprogvurdering af 3-årige i 2009 BØRN OG UNGE Notat November 2009 Samlet resultat for sprogvurdering af 3-årige i 2009 I Furesø Kommune tilbydes alle forældre til 3-årige en sprogvurdering af deres barn. Tilbuddet om sprogvurdering gives

Læs mere

Job- og personprofil for to ledere til Tværgående Enhed for Læring, Horsens Kommune

Job- og personprofil for to ledere til Tværgående Enhed for Læring, Horsens Kommune Job- og personprofil for to ledere til Tværgående Enhed for Læring, Horsens Kommune Tværgående Enhed for Læring (TEfL) i Horsens Kommune TEfL er en pædagogisk stab der understøtter såvel den almenpædagogiske

Læs mere

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner Pædagogiske læreplaner Tema 1: Barnets personlige udvikling Tema 2: Sociale kompetencer Tema 3: Sprog Tema 4: Krop og bevægelse Tema 5: Natur og naturfænomener Tema 6: Kulturelle udtryksformer og værdier

Læs mere

EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE

EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE Briefing Vi er to specialestuderende fra Institut for Statskundskab, og først vil vi gerne sige tusind tak fordi du har taget dig tid til at deltage i interviewet! Indledningsvis

Læs mere

STRATEGI FOR INKLUSION

STRATEGI FOR INKLUSION STRATEGI FOR INKLUSION Inkluderende fællesskaber for alle børn og unge JANUAR 2014 1 FORORD Med inklusionsstrategien sætter vi forstærket fokus på, at alle børn og unge indgår i fællesskaber, hvor de er

Læs mere

hr-strategi 2012-15 1

hr-strategi 2012-15 1 hr-strategi 2012-15 1 indhold nøglen til gode forandringer... 3 den attraktive arbejdsplads... 3 hr-indsatsen - taktikken... 4 prioriterede hr-indsatser 2012-15... 5 Ledelse... 5 Omdømme... 5 Høj faglighed

Læs mere