Vækst. pakke for et. grønt. videnssamfund

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vækst. pakke for et. grønt. videnssamfund"

Transkript

1 Vækst pakke for et grønt videnssamfund Radikale Venstres folketingsgruppe, februar 2009

2 /PØ En vækstpakke for et grønt videnssamfund - en ny retning for Danmark Danmark har brug for en vækstpakke. Radikale Venstre ønsker at vende den triste krisestemning til håb og en tro på forandring. Vi ønsker en ny retning for Danmark. Vi foreslår en vækstpakke, som skaber flere jobs, medfører strukturforbedringer i økonomien og gør Danmark til et grønt videnssamfund. Vi ønsker i første omgang at anvende 18 mia. kr. (1 pct. af BNP) til investeringer i mere viden og en forstærket klimaindsats. Vi er klar til at anvende yderligere 18 mia. kr. (1 pct. af BNP), under forudsætning af at der gennemføres reformer, som fjerner de fremtidige underskud på statens finanser. Radikale Venstre vil ikke gældsætte Danmarks fremtidige generationer. Vores vækstpakke rummer massive investeringer i klimaindsats, forskning og viden. Det skal knække den stærkt stigende ledighedskurve og det skal pege fremad og skabe en stærkere økonomi, som er til gavn for alle. Vi ønsker et grønt videnssamfund, som er CO2-neutralt og som anvender grøn og ny teknologi og viden til at skabe velfærd. I vores pakke skal ny teknologi og klimaindsats integreres og tænkes sammen i investeringerne. Ny teknologi på offentlige og private arbejdspladser skaber efterspørgsel efter arbejdskraft over de næste par år, når investeringerne gennemføres. På længere sigt reducerer ny teknologi behovet for arbejdskraft, men skaber samtidig vækst fordi produktiviteten øges. Ny teknologi reducerer energiforbruget og baserer sig på løsninger, der er venlige over for klimaet. Det gælder el-biler, intelligente el-målere og intelligente transportsystemer, der reducerer trafikkens miljøbelastning og trængsel. Ny teknologi skal skabe en mere attraktiv kollektiv trafik. En vækstpakke skal besluttes nu. De fleste mennesker berøres af krisen. Virksomheder gennemfører store afskedigelsesrunder og folk mister tilliden til, at økonomien udvikler sig i en gunstig retning. Alene siden januar er ledigheden steget med personer og ingen økonomer kan spå om, hvornår og med hvor meget ledigheden topper. Forbrugertilliden styrtdykker, og det får folk til at holde igen med at bruge penge. Det forstærker krisen yderligere. EU-kommissionen har fremlagt en vækstplan med mål for stimuleringen af økonomien i Europa. Lande som Sverige, Tyskland og Frankrig har fulgt op med vækstpakker, som tilsammen sætter skub i europæisk økonomi. Selvom der sættes gang i økonomien på Danmarks vigtige eksportmarkeder, vil det ikke afhjælpe krisen i Danmark ret meget. Disse økonomier vil nemlig - trods hjælpepakker - opleve dyb recession i Det vil ramme 1 / 11

3 virksomheder i eksportsektoren herhjemme hårdt. Derfor må vi hjælpe os selv i Danmark med vækstinitiativer. 2,0 Figur 1. Dyb recession i Danmark og på eksportmarkederne 1,5 1,0 0,5 Årlig vækst, i procent 0,0-0,5-1,0-1,5-2,0-2,5-3,0 USA Euroområdet Storbritannien Danmark Kilde: IMF Outlook update, januar DI-prognose. Nationalregnskabstal. Som figur 1 viser, forventes recessionen at være dybest i Den negative udvikling i ledigheden kan dog sagtens fortsætte ind i 2010 og Vækstpakken skal således være midlertidig og investeringerne gennemføres gradvis over de 3 år, tilpasset de aktuelle behov, som viser sig. Vores mål Flere investeringer skaber nye jobs, når der skal hyres håndværkere, ingeniører og andre fagpersoner for at gennemføre renoveringer af skoler, opførelse af forskningsfaciliteter eller udrulning af fibernetforbindelser. Danmark skal styrkes som vidensnation. Mange er af den opfattelse, at Danmark er overlegen i konkurrencen på viden med andre nationer. Men som figur 2 viser, er Danmark begyndt at halte langt efter andre vestlige og asiatiske økonomier på uddannelsesområdet, hvor flere i den yngre generation har en videregående uddannelse end i Danmark. Den udfordring kan en vækstpakke ikke løse alene. Radikale Venstre vil være med til at se på, hvordan efterslæbet på uddannelsesområdet i Danmark indhentes og om de økonomisk virkemidler er de rigtige. Målrettede investeringer kan øge efterspørgslen efter højtuddannet arbejdskraft og dermed skubbe Danmark fremad. 2 / 11

4 Figur 2. Danmark taber i uddannelse kapløbet Korea Frankrig Holland Tyskland Storbritannien Finland Danmark Japan Sverige USA Canada Alder Alder Procent af aldersgruppen, der har en høj uddannelse Kilde: OECD, Education at a glance(2006) En anden udbredt opfattelse er, at Danmark er på vej til at blive en ren klimanation. Men også her sakker Danmark bagud. Figur 3 viser udviklingen i udledningen af CO2. Danmark er langt fra den europæiske målsætning om en reduktion på 20 pct. fra 2005 til Tværtimod er udledningen steget hvert år siden Figur 3. CO2-udledningen stiger i Danmark CO2 (1000 ton) / 11

5 Vores midler Vi fremlægger en stribe konkrete forslag med følgende overskrifter og investeringer: Mia. kr og Bedre skoler og børnehaver 3,0 2. Grønne klimainvesteringer 4,0 3. Investeringer i moderne teknologi 4,0 4. Styrket forskning gennem flere investeringer 6,0 5. Styrket vækst og innovation 1,0 6. Reserve til eventuel yderligere investeringer 18,0 I alt 18,0 18,0 I pct. af BNP 1,0 1,0 Økonomisk ansvarlighed For Radikale Venstre er det vigtigt, at en vækstpakke er timet rigtigt. Et finanspolitisk indgreb må hverken ske for tidligt eller for sent, hvis det skal virke. Pakken skal være målrettet. Økonomien kan kun sættes i gang dér, hvor der er ledig kapacitet. Ledigheden er stigende i konjunkturfølsomme brancher som f.eks. byggeriet, mens der fortsat vil være mangel på skolelærere og sygeplejersker, fordi efterspørgslen efter velfærdsydelser ikke falder i kriseperioder. Figur 4 viser, at mens arbejdsløsheden hos skolelærere stort set er nul, er den stigende i byggebranchen. 12 Figur 4. Stor forskel på ledighed i brancher 10 8 Procent ledighed i byggefagene ledighed blandt lærere Kilde: FTF ledighedsstatistik, BAT- kartellet ledighedsstatistik Endelig skal pakken være midlertidig. De ekstra investeringer må ikke varigt lægge beslag på arbejdskraften, som pga. ændringer i demografien vil være sparsom om få år. Det fremgår af figur 5. Den faldende arbejdsstyrke vil medføre en skærpet mangel på arbejdskraft, når konjunkturerne vender igen. 4 / 11

6 Figur 5. Arbejdstyrken i Danmark vil falde Tusinde personer Tusinde personer Kilde: DREAM, befolkningsfremkrivning 2006 Størrelsen og virkningen af vores vækstpakke Den økonomiske politik er i 2009 lempet med 1 pct. af BNP. Men ledigheden stiger trods denne lempelse. Radikale Venstre anslår, at en vækstpakke bør bidrage med en stimulans på yderligere 1 pct. af BNP i 2009 og Vi vil gennemføre yderligere vækstinitiativer i samme størrelsesorden i 2011, hvis det viser sig nødvendigt som følge af udviklingen i vækst og ledighed. Ingen kan sige med sikkerhed hvor dybt krisen stikker og hvor længe den varer ved. Der er tale om store beløb og finansieringen bør ske inden for rammerne af det økonomiske råderum frem mod Vækstpakken forudsætter således, at der tages hånd om det langsigtede problem i dansk økonomi, nemlig at økonomien ikke er holdbar og at der vil være et årligt underskud på statens finanser på 14 mia. kr. hvis ikke der reformeres. Frihedsgraderne for politikerne er i dag stærkt begrænsede fordi dette økonomiske holdbarhedsproblem ikke er løst. Det sætter simpelthen grænser for, hvad man i dag kan gennemføre af initiativer, der kræver penge og arbejdskraft. Radikale Venstre ønsker derfor kun gennemført anden del af vækstpakken i 2011, såfremt det gennem reformer af arbejdsmarkedet og vækstinitiativer med strukturforbedringer lykkes at skabe dette stærkere råderum i økonomien. Vi har allerede fremlagt forslag inden for efterløn, skat og dagpenge. Radikale Venstre skønner, at den radikale vækstpakke skaber ca nye jobs. Pakken bør ikke gennemføres på én gang. Men indholdet i en vækstpakke skal besluttes nu, så initiativerne kan gennemføres i takt med, at den økonomiske udvikling kræver finanspolitisk 5 / 11

7 handling. Den radikale vækstpakke kan implementeres gradvist, så de offentlige investeringer hele tiden doseres med blik for de økonomiske prognoser. Arbejdsløsheden vokser stærkt i byggesektoren. Det vil derfor allerede nu være ansvarligt at lade kommunerne disponere forberedte investeringsprojekter for 3 mia. kroner, som ikke er gennemført pga. anlægsstoppet. 1. Bedre skoler og børnehaver For at sætte gang i byggeriet, foreslår Radikale Venstre at øge de kommunale investeringer med en pulje på 3 mia. kr. Det betyder markante investeringer i folkeskoler og børnehaver. Det offentlige skal gå foran og investere klimavenligt. Bygningerne skal leve op til bygningsreglementets krav for lavenergiklasse 1 og skolens svømmehal skal være CO2- neutral. Hermed opnås et bredt erfaringsgrundlag med klimavenligt byggeri, der vil åbne store eksportmuligheder. Velfungerende børnehaver og vuggestuer øger mobiliteten på arbejdsmarkedet. I Københavns Kommune har regeringens anlægsloft medført, at afstanden mellem hjem og vuggestue kan overstige 4 km 1. Mobiliteten begrænses yderligere af, at anlægsloftet forhindrer kommunerne i at anlægge nye cykelstier. Det gør det svært for mange forældre at nå arbejdet i ordentlig tid. Nye cykelstier vil samtidig gøre transporten grønnere. Velfungerende folkeskoler er en investering i fremtiden. Det er her de basale færdigheder opnås, og det er her man stimulerer lysten til at ville vide og lære noget. Nogen har gjort det til et spørgsmål om rene toiletter. For Radikale Venstre handler det om at investere i den gode skole. Regeringen indførte i sin tid anlægsloftet over kommunernes økonomi med et argument om, at kommunale investeringer ville overophede økonomien. Med en høj arbejdsløshed i håndværksfagene er denne fare nu væk. Projekterne ligger klar i skufferne hos landets kommuner og kan derfor sættes i gang med kort frist. Derfor er dette den mest velegnede metode til at sætte gang i byggeriet med kort aftræk, dér hvor kommunerne vurderer, at behovet er størst. Det seneste knopskud i statsbureaukratiet med individuel behandling af ansøgninger om toiletrenoveringer skal afskaffes og erstattes af kommunernes ret til selv over en årrække - at planlægge de nødvendige investeringer. Ekstra kommunale investeringer på 3 mia. kr. vil skaffe ca ekstra i arbejde primært inden for bygge- og anlægssektoren. 2. Grønne klimainvesteringer Radikale Venstre vil vende klimakrisen til Danmarks fordel. Danmark skal være på forkant og investere målrettet i udvikling af fremtidens klimavenlige samfund. Vi ønsker 4 milliarder kroner afsat til gennemførelse af følgende initiativer: Energirenovering af de offentlige bygninger. Både kommuner og stat skal i en periode have økonomisk gulerod til at iværksætte renoveringsinvesteringer, hvis de vælger at renovere til en højere standard end den nu påbudte. Der skal udarbejdes en plan for, 1 Kilde: kk.dk. 6 / 11

8 hvordan kommunerne kan kombinere renovering af diverse kommunale bygninger med lavenergistandarder. Det skal være enklere og billigere for private at energirenovere sin bolig og installere solfangeranlæg, intelligent styring og anvendelse af varmepumpe. Alle boligejere, der skal gennemføre en større renovering af deres bolig, skal kunne få gratis og uvildig rådgivning om energirenovering. Rådgivningen vil være med til at stille krav til håndværkere og entreprenører. Fremrykning af investeringerne i vedvarende energi frem mod Frem mod 2020 vil der under alle omstændigheder skulle foretages omfattende nyinvesteringer i vedvarende energi for at nå de politiske målsætninger. Ved at fremrykke disse investeringer, fx i kraft af nye havvindmølleparker, øges den økonomiske aktivitet på kort sigt. Initiativerne vil skabe nye arbejdspladser, når bygninger skal renoveres og når der skal opføres nye vindmøller. 3. Investeringer i moderne teknologi Akkurat som industrisamfundet havde brug for veje og jernbaner for at sikre vækst og velstand, har det moderne videnssamfund brug for moderne teknologi for at kunne fungere. Amerikanske analyser viser, at netop investeringer i højteknologi og udrulning af højhastighedsinternet har den højeste beskæftigelsesvirkning af alle former for offentlige investeringer 2. Der skal graves og lægges kabler ned, der skal etableres computer- og serverfaciliteter, og der skal findes it-løsninger. Alt sammen skaber det nye arbejdspladser. Samtidig vil investeringer i moderne infrastruktur styrke vækstmiljøer og give nye teknologivirksomheder gode muligheder for at udvikle sig. OECD anslår, at ny teknologi står for 50 pct. af produktivitetsvæksten i de vestlige økonomier med stor udbredelse af IT-teknologi. Derfor har USA i sin nyligt vedtagne vækstpakke investeringer i digitalisering af patientjournaler, intelligent elforbrug samt udbredelse af højhastighedsforbindelser til internettet. Radikale Venstre foreslår, at der herhjemme afsættes op til 4 mia. kr. til ekstra investeringer i højteknologi primært indenfor sundhed, trafik samt energi og miljø. Investeringerne skaber arbejdspladser fordi der skal udvikles nye produkter, foretages installeringer og etableres en stærkere moderne infrastruktur, som f.eks. fibernet og bredbånd. IT Health teknologi i sundhedsvæsenet Danskerne bliver heldigvis ældre og ældre. Men jo ældre man bliver, jo flere sygdomme får man også. Konsekvensen er, at presset på sundhedssektoren øges over de kommende år, medmindre der bliver indført nye kloge sundhedsløsninger. Allerede nu er næsten en ud af fem speciallægestillinger på de danske sygehuse ubesat, og om 10 år vil der mangle 2 ITIF, USA, januar / 11

9 yderligere speciallæger. Lægemanglen truer danskernes liv og helbred. Derfor er det på høje tid, at danskerne får sundhed på bredbånd. I dag bruger lægerne alt for mange ressourcer på de løbende rutinetjek af kronisk syge patienter. Med den rigtige teknologi kan de kronisk syge undgå at skulle forbi lægen, og i stedet tjekke deres blodtryk, blodsukker eller ekg hjemmefra. Resultaterne sendes via en bredbåndsforbindelse til lægen, der kun skal reagere, hvis testresultaterne er kritiske. Det er med andre ord en teknologi, der både frigør værdifuld lægetid og gør livet for de kronisk syge patienter lettere. Som et led i en fremtidssikret vækstpakke bør denne teknologi derfor udbygges. Presset på sundhedssektoren kan også lettes, hvis vi udbygger mulighederne for at sende testresultater og røntgenbilleder elektronisk til eksperter rundt om i verden. Det er en teknologi, der redder liv. Dels giver det patienterne mulighed for at blive diagnosticeret hurtigere og sikrere, fordi testresultaterne kan sendes til de dygtigste internationale specialister. Dels kan teknologien bruges til at frigøre værdifulde lægetimer i Danmark. Trafik Der er et stort uudnyttet potentiale i at integrere ny teknologi i transporten. Med Intelligente Transport Systemer (ITS) udnyttes det nyeste teknologisk udstyr til at øge trafiksikkerheden og mindske trafikkens miljøbelastning og trængsel. Fx kan tele- og GPS-teknologi muliggøre automatisk nødopkald ved ulykker eller elektronisk opkrævning af kørselsafgifter. I den kollektive trafik kan ITS fx sikre dynamisk information til passagerer. Radikale Venstre vil fremrykke investeringerne i ITS fra den transportpolitiske aftale fra Energi og miljø Et intelligent elforbrug er en del af fremtidens energiinfrastruktur. Radikale Venstre vil indføre intelligente elmålere i alle husstande, så det bliver muligt at bruge vindmøllestrøm, når vinden blæser mest og strømmen er billigst. Intelligente elmålere baner vejen for et nyt integreret energisystem, hvor fx elbiler oplades om natten, hvor der er et overskud af strøm. Et intelligent energisystem indebærer desuden integration af fx vind, vand og sol. Danmark skal være verdens førende leverandør af miljøteknologi. Vi skal udnytte den synergieffekt, der kan være i samspillet mellem energi-, miljø-, forsknings- og erhvervsområderne. Derfor skal der investeres i et Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram, der mindsker afstanden mellem forskning og marked for nye miljøteknologiske produkter. Danmark er fx langt fremme i udviklingen af enzymer i vaskepulver, der gør det muligt at vaske ved lavere temperaturer, hvilket medfører betydelige el-besparelser. 4. Mere forskning med flere investeringer Et moderne videnssamfund kræver en stærk forskningsindsats. Radikale Venstre har med sin deltagelse i reformerne i Velfærdsaftalen i 2006 været med til at skaffe flere penge til dansk forskning. Vi har gennem aftaler om globaliseringspuljen været med til at sikre en lang række forskningsformål ekstra penge. 8 / 11

10 Trods et stort løft i forskningen er der stadig forskningsprojekter, der ikke kan gennemføres, fordi der mangler penge til den såkaldte forskningsinfrastruktur. Forskningsinfrastruktur omfatter: Forsøgsanlæg og testfaciliteter Biblioteker og arkiver Computer- og beregningsfaciliteter Databaser og registre Instrumentcentre Marine- og polarforskningsfaciliteter Samlinger inkl. museer Specielle laboratoriefaciliteter Foruden behovet for nye forskningsinfrastrukturer, er der et alarmerende behov for at modernisere og renovere universiteternes laboratorier. Radikale Venstre foreslår, at der afsættes en pulje på 4 mia. kr. til renovering og modernisering af laboratorier samt en pulje på 2 mia. kr., der over de næste par år finansierer konkrete forskningsinfrastrukturprojekter. Det kunne være inden for vindenergiforskningen, hvor udviklingen har skabt behov for højteknologiske løsninger, hvad angår designværktøjer, komponenter, afprøvning, styring mm. For eksempel kunne en vindtunnel give svar på fundamentale spørgsmål i forbindelse med turbulente vindstrømninger. For Radikale Venstre er armslængdeprincippet afgørende i tildelingen af midlerne. Fageksperter skal stå for kvalitetsvurderinger f.eks. det internationale ekspertudvalg under Koordinationsudvalget for Forskning. Når laboratorier bliver moderniseret og infrastrukturprojekter bygges, skaber det efterspørgsel efter arbejdskraft. 5. Styrket innovation og iværksætteri Radikale Venstre finder det vigtigt, at vækstlaget i dansk erhvervsliv ikke går tabt under finanskrisen, og Danmark dermed havner i en innovationsklemme. Radikale Venstre foreslår etableringen af Danmarks Finansielle Udviklingsselskab. Selskabet har til opgave at sikre kapital til sunde danske virksomheder med behov. Det er endnu uvist om de 75 mia.kr. til ekstra kapital i banksektoren, virker efter hensigten. For dansk erhvervsliv er det afgørende, at der kommer gang i udlånene. I slutningen af 2008 rapporterede Dansk Industri, at selv veldrevne virksomheder har svært ved at få lån til sunde projekter. Små virksomheder og iværksættere, der udvikler nye ideer og som anvender forskningsresultater til innovation, har i høj grad bidraget til væksten i Danmark. Derfor ønsker vi, at innovationsmiljøerne styrkes og tilføres flere penge. Målet er ikke at holde alle 9 / 11

11 nystartede virksomheder kunstigt i live men at sikre, at der under krisen er risikovillig kapital til innovative iværksættere med sunde projekter. Mange små virksomheder og iværksættere, som nu er i en opstartsfase, risikerer at lide en krank skæbne, fordi krisen på kapitalmarkedet får venturefonde og banker til at være mere tilbageholdende med lån og investeringer. Der er alvorlig risiko for, at de selskaber, som kan være morgendagens vækstvirksomheder, aldrig bliver etableret, fordi der mangler risikovillig kapital. Sådan lyder meldingen fra innovationsmiljøer rundt om i landet, som har til opgave at støtte nye vækstvirksomheder og formidle kapital fra private investorer til de nye bæredygtige ideer. Der er meldinger om, at selv Kom-I-Gang-lån, der er garanteret fra Vækstfonden, ikke ydes fra bankerne. Radikale Venstre vil anvende 1 mia. kr. til formålet, herunder: Innovationsmiljøernes årlige bevilling skal øges. Innovationsmiljøerne skal have mulighed for at investere et større beløb pr. investering. EU har i lyset af finanskrisen hævet loftet for, hvor meget staten kan investere i de enkelte projekter. Danmark bør udnytte de nye regler, da der særligt i den tidlige opstartsfase er behov for ekstra midler. Ekstra støtte til proof of concept, der hjælper forskningsmiljøerne med at videreudvikle og dokumentere deres opfindelser, så de kan omsættes til innovative og kommercielle produkter. Sikre større kaution fra Vækstfonden, så bankerne får incitamenter til at bevilge flere lån til iværksættere. Finansiering af nye venturefonde, så der skabes vækstkapital til forskningsbaseret iværksætteri. Et effektivt beskæftigelsessystem Vækstpakken skal støttes af et effektivt beskæftigelsessystem. Radikale Venstre ønsker at hindre, at fyresedler medfører lange og opslidende ledighedsperioder. Vi ønsker en hurtig indsats, og at der tilbydes omskoling inden for de fag, hvor der kommer til at mangle personale fremover. Det betyder f.eks., at flere skal omskoles til at arbejde i social- og sundhedssektoren, og at ledige håndværkere skal uddannes i at opføre energieffektivt byggeri. Radikale Venstre ønsker et beskæftigelsessystem, som sætter alle kræfter ind på at få ledige tilbage i arbejde. Vi mener at det er en fatal fejltagelse at gennemføre en kæmpe jobcenterreform samtidig med, at ledigheden er i voldsom vækst. Al erfaring viser at sådanne omstillingsprocesser vil fjerne fokus fra kerneopgaverne, som er en effektiv indsats over de ledige. Derfor bør reformen udskydes. Den radikale vækstpakke og bankpakkerne Radikale Venstre er med i aftalen i oktober 2008 om finansiel stabilitet og vi er med i aftalen i januar 2009 om en kreditpakke. Aftalerne kaldes ofte Bankpakke 1 og 2 fordi de er rettet mod pengeinstitutterne i Danmark. 10 / 11

12 Bankpakke 1 sikrer, at udenlandske långivere risikofrit kan låne penge til pengeinstitutterne i Danmark, og at privatkunder og erhvervskunder er sikret fuldt ud for deres indeståender. Bankpakke 2 skal gennem en stor kapitaltilførsel til bankerne hindre en kreditklemme hvor borgere og virksomheder ikke kan opnå lån. Radikale Venstre er med i aftalerne fordi vi ønsker at hindre, at et kollaps i den finansielle sektor forværrer krisens omfang. Men pakkerne er ikke nok for at imødegå krisen. Pakkerne modvirker et sammenbrud i pengesystemet men skaber ikke i sig selv mere vækst i samfundet. Den radikale vækstpakke stimulerer økonomien ved gennem flere investeringer at skabe øget efterspørgsel efter arbejdskraft. Det er et sådant finanspolitiske instrument at man skaber nye jobs, øger indkomsterne og sætter gang i forbruget igen. Der er ingen grund til at tøve. Danmark har brug for en vækstpakke. 11 / 11

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Danmark som udviklingsland

Danmark som udviklingsland (NB! De talte ord gælder klausuleret til kl. 14.00) Danmark som udviklingsland DI s formand Jesper Møllers tale ved DI's Erhvervspolitiske Topmøde 2010 Velkommen til DI's Erhvervspolitiske Topmøde 2010!

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen BRIEF Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Mens USA for nylig kunne fejre, at have indhentet de job, der

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri?

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Lars Nørby Johansen, formand for Danmarks Vækstråd Lægemiddelproduktion - en dansk styrkeposition

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

Økonomisk Perspektiv -ved en korsvej. Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009

Økonomisk Perspektiv -ved en korsvej. Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009 Økonomisk Perspektiv -ved en korsvej Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009 1 Global økonomisk krise men nu lysner det Langvarig krise med rod i boligmarkedet Krisen har spredt sig fra Wall

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Særlig eksportforsikring understøtter danske job

Særlig eksportforsikring understøtter danske job Organisation for erhvervslivet April 2010 Særlig eksportforsikring understøtter danske job AF KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK Genforsikringsordningen, der blev vedtaget i kølvandet på Kreditpakken, kan

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige Krise i Europa: 10 millioner Krisen i Europa gør ondt. Ledigheden i EU-7 er nu oppe på 10,3 pct. svarende til,7 mio. personer. Det er det højeste niveau i 1 år. Samtidig viser nye tal fra Eurostat, som

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015 11.00.000 langtidsledige EU-borgere i 01 Langtidsledigheden i EU er den højeste, der er målt siden midten/slutningen af 1990 erne. En ny prognose, som AE har udarbejdet i fællesskab med OFCE fra Frankrig

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Erhvervs- og Vækstministeriet Slotsholmsgade 10-12 DK - 1216 København K NAH@evm.dk København, den 29. september 2014 Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Hermed følger

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Et stærkere fællesskab. Finanslovforslaget 2015

Et stærkere fællesskab. Finanslovforslaget 2015 Et stærkere fællesskab Finanslovforslaget 2015 August 2014 Et stærkere fællesskab Finanslovforslaget 2015 August 2014 Et stærkere fællesskab Finanslovforslaget 2015 August 2014 I tabeller kan afrunding

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter

ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter ANALYSE Effekter af Vækstfondens aktiviteter HVILKEN EFFEKT HAR VÆKSTFONDENS AKTIVITETER? Hvor mange arbejdspladser er Vækstfonden med til at skabe i Danmark hvert år via sine investeringer? Det har vi

Læs mere

Vækst 2015 Pressemøde Søndag 10. maj 2015

Vækst 2015 Pressemøde Søndag 10. maj 2015 Vækst 2015 Pressemøde Søndag 10. maj 2015 Maj 2015 Jobbonus for langtidsledige kontanthjælpsmodtagere Forslagets indhold Langtidsledige kontanthjælpsmodtagere får mulighed for jobbonus på op til 9.000

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften Presseresumeer 1. Delaftale om Vækstplan DK 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften 3. BoligJobordningen genindføres og udvides i 2013 og 2014 4. Forhøjelse af totalskadegrænsen for

Læs mere

Den økonomiske krise den perfekte storm

Den økonomiske krise den perfekte storm Den økonomiske krise den perfekte storm Agenda Den økonomiske krise lige nu USA Europa Asien Danmark Politiske initiativer skattereform som Instrument til at øge arbejdsudbuddet Det amerikanske og det

Læs mere

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Jobs og vækst i DK? IKT og digitalisering - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Regeringens IKT vækstteam - hvad var opgaven og blev målsætningen? To hovedspor i opgaven på at skabe jobs og vækst ved:

Læs mere

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Den 25. juni 2014 Sag.nr. Dok.nr. ks/ka De statslige bevillinger Den samlede bevilling på finansloven for 2014 til

Læs mere

Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K 28.09.2012 DK/PERL

Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K 28.09.2012 DK/PERL Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K Kære Peter Birch Sørensen, Jeg vil gerne takke for muligheden for at komme med input til arbejdet i Produktivitetskommissionen. FOA anerkender

Læs mere

Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner

Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner torsdag den 10. januar 2013 Kommunaløkonomisk Forum 2013 10. & 11. januar 2013 I Aalborg Kongres & Kultur Center Indlæg på Kommunaløkonomisk Forum Per Callesen,

Læs mere

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Fordi ØMUen har en række indbyggede svagheder 1. Konvergens-kriterierne sikrer ikke konvergens 2. Stabilitetspagten

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

Den største krise i nyere tid

Den største krise i nyere tid Danmark står midt i en økonomisk krise, der er så voldsom, at man skal tilbage til 3 ernes krise for at finde noget tilsvarende. Samtidig bliver den nuværende krise både længere og dybere end under en

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

Budgetlovens nye vagthund

Budgetlovens nye vagthund Budgetlovens nye vagthund Oplæg i Finanspolitisk Netværk 3. juni 2015 Direktør John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda 1. De finanspolitiske rammer Lidt om baggrund, herunder den

Læs mere

Nyhedsbrev September 2010

Nyhedsbrev September 2010 Grundvilkårene for dansk økonomi er ændret. Vi er udfordrede. Vi står i en ny tid. Det kan lyde som en frase. Men det er det ikke. Danmark har mistet konkurrenceevne, eksport og arbejdspladser. Konkurrencen

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark 7. oktober 8 Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark Om spørgeskemaundersøgelsen Undersøgelsen består af 19 spørgsmål om udenlandske virksomheders syn på Danmark som investeringsland.

Læs mere

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse delaftale om Vækstplan DK Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative

Læs mere

Gallup om vækst og kontanthjælp

Gallup om vækst og kontanthjælp sreformen Feltperiode: Den 26-27. februar 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.162 personer Stikprøven

Læs mere

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Der er meget store usikkerheder forbundet med international økonomi i øjeblikket og meget taler for, at væksten i udlandet bliver lavere end først

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden Forslag til Lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ansvarlig lånekapital til små og mellemstore virksomheder mv.) 1 I lov om Vækstfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002, som ændret senest

Læs mere

Kan vi se fremtidens arbejdsmarked - når alle taler om krise? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Kan vi se fremtidens arbejdsmarked - når alle taler om krise? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Kan vi se fremtidens arbejdsmarked - når alle taler om krise? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,66% p.a.) Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000

Læs mere

A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik

A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik Temaer til workshoppen: Fra udfordring til social inovation Vælg efter interesse! A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik A - Ekstremt vejr

Læs mere

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Efter flere år, hvor fokus udelukkende har været på besparelser i Europa, har dagsordenen i flere europæiske lande ændret sig, og det ser nu ud til,

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE

UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE Indlæg på DA s LBR/RBR-konference tirsdag den 13. marts 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut Københavns Universitet Baggrunden:

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation af hovedkonklusioner i Produktivitetskommissionens analyserapport nr. 5 på pressemøde den 8. januar 2014 En velfungerende infrastruktur

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Hurtigere bredbånd gør landsdelen mere attraktiv for virksomheder og borgere

Hurtigere bredbånd gør landsdelen mere attraktiv for virksomheder og borgere Hurtigere bredbånd gør landsdelen mere attraktiv for virksomheder og borgere Tilgængeligheden af hurtigt bredbånd i Nordjylland ligger under gennemsnittet set i forhold til det meste af resten landet.

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport om Infrastruktur. Viden og anbefalinger på infrastrukturområdet

Produktivitetskommissionens rapport om Infrastruktur. Viden og anbefalinger på infrastrukturområdet Produktivitetskommissionens rapport om Infrastruktur Viden og anbefalinger på infrastrukturområdet Produktivitetskommissionens anbefalinger vedrørende transportinfrastruktur tager udgangspunkt i følgende

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 31. maj 2011 Konjunkturvurdering og anbefalinger for det korte sigt, Finanspolitisk holdbarhed og anbefalinger

Læs mere

Fremme af varmepumper i Danmark

Fremme af varmepumper i Danmark Fremme af varmepumper i Danmark Energipolitisk fokus og skrotningsordningen Mikkel Sørensen Energipolitisk fokus I juni 2005 fremlagde regeringen Energistrategi 2025. I en baggrundsrapport blev varmepumper

Læs mere

Finansiering af opstartsvirksomheder. Bjarne Henning Jensen, Vækstfonden 19. august 2009

Finansiering af opstartsvirksomheder. Bjarne Henning Jensen, Vækstfonden 19. august 2009 Finansiering af opstartsvirksomheder Bjarne Henning Jensen, Vækstfonden 19. august 2009 Overblik Vækstfonden skaber flere nye vækstvirksomheder i Danmark. Vi opsøger og investerer i perspektivrige virksomheder,

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Bilag om markedet for risikovillig kapital 1

Bilag om markedet for risikovillig kapital 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Dato: 12. januar 26 Bilag om markedet for risikovillig kapital

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks Den 19. juni 2013 HJN Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks 1. Vi uddanner for lidt og forkert Vi har et vedvarende paradoks på IKT-arbejdsmarkedet. Der har aldrig været flere IKT-uddannede,

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering. Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012

Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering. Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012 Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012 Er det sandt hvad de siger? Når nu det danske De forlanger en renteniveau er så lavt masse papirer og hvorfor

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

bæredygtig g erhvervspolitik

bæredygtig g erhvervspolitik Workshop om bæredygtig g erhvervspolitik Hvorfor en bæredygtig erhvervspolitik? I fremtiden skal vi leve af, at udvikle sammenhængende, overførbare løsninger på de globale udfordringer Klima og miljø er

Læs mere

CONCITO: Tænk vækstpakke og energibesparelser i bygninger

CONCITO: Tænk vækstpakke og energibesparelser i bygninger 4. marts 2009 CONCITO: Tænk vækstpakke og energibesparelser i bygninger sammen Det danske samfund står over for store udfordringer med at mindske udledningen af CO2. Både på kort sigt frem til 2020, hvor

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

SAMMEN OM DANMARK TO VEJE FOR DANMARK. Vi søger mandat til at danne og lede en ny regering.

SAMMEN OM DANMARK TO VEJE FOR DANMARK. Vi søger mandat til at danne og lede en ny regering. SAMMEN OM DANMARK Socialdemokraterne og SF går samlet til folketingsvalg den 15. september. Vores partier er forskellige. Vores historier og vores mærkesager er ikke identiske. Men vi har valgt at stå

Læs mere