VÆKSTFORUM NORDJYLLAND

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VÆKSTFORUM NORDJYLLAND"

Transkript

1 1 al Vækstredegørelse 2010 VÆKSTFORUM NORDJYLLAND

2 al Vækstredegørelse 2010 al Udvikling Niels Bohrs vej Aalborg Ø tlf Om kilder og data i rapporten baseret på beregninger fra Pe 30. november 2010 Læs mere om på 2

3 Indledning Opdeling af egne i redegørelsen Den ale Vækstredegørelse er en vigtig brik i Vækstforums årlige overvågning og afrapportering omkring den økonomiske udvikling og de bagvedliggende vækstbetingelser i region. Denne redegørelse for 2010 fokuserer bredere end tidligere års opgørelser. Således gives en opsummering af hovedkonklusionerne fra en række analyser, som er udarbejdet i forbindelse med dette års redegørelse, samt analyser foretaget med henblik på den regionale udviklingsplan Dette års redegørelse består af 7 afsnit. 1. Bosætning og flytning (s.4) hvor tal for til- og fraflytning denne gang suppleres med data fra et survey omkring særligt de højtuddannedes bosætningspræferencer. 2. Befolkning og arbejdsstyrke (s.5), med fokus på de langsigtede udsigter. 3. Beskæftigelse og ledighed (s.5). Her præsenteres den aktuelle ledighed, og der gives en prognose for udviklingen i beskæftigelsen. Yderområderne er områder, som har særlig prioritet i fordelingen af midler fra EU's social- og regional-fonde frem til Yderområderne kan desuden opdeles i rene yderområder og over-gangsområder, som er gamle Mål 2- kommuner fra perioden , jf. nedenstående kort. Yderområder og overgangsområder i region 4. Tilgængelighed og pendling (s.6), hvor der gives et geografisk indblik i regionens arbejdsmarked. 5. Erhverv og produktivitet (s.6), - en analyseres af branchernes bidrag til produktivitetsudviklingen i de enkelte egne. 6. Nordjyderne og regionen (s.8). Nordjydernes syn på s udfordringer fra et netop gennemført survey. 7. Vækstkilder (s.8) - hvor der i tillæg til de regionale præstationer inden for de 4 traditionelle vækstkilder inddrages en ny globalisering. Desuden vil der på tværs af flere af ovenstående analyser blive draget tværgående konklusioner for vækstperspektiverne i regionens yderområder (s.9). I de fleste af analyserne er region opdelt i 4 nordjyske egne; Aalborg, Vendsyssel, Thy-Mors og Jammerbugt-Himmerland. På følgende kort er de områder, der indgår i analysen, illustreret: Af datahensyn baserer opgørelser i indeværende redegørelse sig kun på rene yderområder (mørkerøde kommuner). Rapporten er delt op i to dele: i første del præsenteres de væsentligste konklusioner på de 7 del-analyser, mens anden del består af et omfattende tabel- og figurmateriale. De konklusioner, der drages i rapportens første del, understøttes således af datamaterialet i rapportens anden del. 3

4 1. Bosætning og flytning Der er en væsentlig udfordring for regionen at holde på de unge, og specielt de unge med en længerevarende uddannelse. Netto forlader omkring 800 unge hvert år regionen. Og det drejer sig særligt om de veluddannede, som rejser, enten efter uddannelse eller fordi de ikke kan finde deres første job i og ikke oplever, at virksomhederne i landsdelen efterspørger deres kompetencer. 1.1 Årlig indenlandsk til- og fraflytning fra region, gnms til 2009 Grunden til, at regionen på trods af dette fortsat har en svag befolkningsvækst, er, at der er en årlig nettoindvandring fra udlandet på ca personer, heraf knap halvdelen i alderen 20 til 29 år. 1.2 Årlig ind- og udvandring fra region gnms til år 10 år 20 år 30 år 40 år 50 år 60 år 70 år år 10 år 20 år 30 år 40 år 50 år 60 år 70 år Ind Ud Netto Til Fra Netto Mange, specielt de unge, flytter i retning af primært Aarhus og København, mens der inden for regionen sker en ret markant flytning til Aalborg fra de øvrige egne, hvilket yder et betydeligt bidrag til faldende befolkning og arbejdsstyrke i yderområderne. Et survey blandt borgere og studerende i viser, at en meget stor del (ca. halvdelen) af de unge studerende/højtuddannede anser mulighederne for at få et attraktivt job som dårlige eller meget dårlige. Samme undersøgelse peger på, at nogle af de højtuddannede, som er flyttet fra, kan komme tilbage, hvis de kan få et godt job til dem selv og eventuel partner. Endelig viser analysen, at iværksætterinitiativer kan være en del af en indsats over for kandidaterne. I dag er 4% af de højtuddannede og de studerende selvstændige, mens 8% seriøst overvejer at blive det, og yderligere 47% godt kan se sig selv som selvstændige. Hvor der således er nogenlunde balance i forhold til hvor mange unge, der hhv. forlader og flytter til regionen, dækker tallene alligevel over en betydelig udfordring. Mens ca. 1/3 af udflytterne fra regionen påbegynder en kompetencegivende uddannelse kort efter, er det kun tilfældet for ca. hver 8. af indvandrerne til regionen. For de lange videregående uddannelser er forskellen dog lille. 1.3 Andel af indvandrere og udflyttere under uddannelse 2007 til % 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 12% 34% Kompetencegiv. udd. i alt 12% 29% Videreg. udd. i alt Indvandrere 4% Lang videreg. udd Udflyttere 5% 5% 1% Erhvervsfaglig. udd Knap halvdelen (46%) af indvandrerne kommer fra EU, mens det øvrige Europa udgør 18%. Kun 12% af indvandrerne kommer fra Asien. 4

5 2. Befolkning og arbejdsstyrke en vil ifølge Danmarks Statistiks fremskrivning fortsat opleve et stagnerende befolkningstal over de næste 15 år. Stagnationen dækker over en meget uens udvikling i de enkelte egne, Aalborg forventes at opleve en stigning i befolkningen på ca personer frem mod 2025, ligesom der vil være en vis fremgang i Jammerbugt-Himmerland. De nordligste og vestligste egne, Vendsyssel og Thy- Mors, vil derimod alt andet lige opleve en væsentlig tilbagegang i befolkningstallet på hhv. ca og personer. Samlet er der dog udsigt til en beskeden fremgang i regionen på ca indbyggere. Hvor der er udsigt til, at befolkningen (kun) stagnerer de kommende år, forudsiger fremskrivninger, at der er udsigt til, at arbejdsstyrken i regionen falder med omkring personer frem mod Kun i Aalborg er der udsigt til en lille stigning på omkring 900 personer. I Vendsyssel forventes således en tilbagegang på ca , i Jammerbugt- Himmerland ca og i Thy-Mors i omegnen af personer. 2.1 Udvikling i arbejdsstyrken i de nordjyske egne (1997=indeks 100) Beskæftigelse og ledighed Beskæftigelsen forventes ligeledes at falde på kort sigt i alle dele af regionen. Efter et par år forventes dog en svag stigning i Aalborg og Jammerbugt-Himmerland, men lidt overraskende også i Vendsyssel. En del af forklaringen er sandsynligvis, at tendensen med stigende pendling mod Aalborg (hvor mulighederne for beskæftigelse er bedre) forventes at fortsætte. 3.1 Udvikling i beskæftigelse i de nordjyske egne (1997= indeks 100) Aalborg Vendsyssel Jammerbugt-Himmerland Thy-Mors Yderområder I alle egne er der dog udsigt til et markant fald i antal beskæftigede frem mod Værst ser det dog ud i Thy-Mors, hvor faldet forudsiges at blive på omkring personer svarende til 14% i forhold til 2009-niveau Udvikling i ledighed inden for egnene det seneste år 6% August 2009 August % 4,6% 4,6% 4,4% 4,5% 4,5% 4,0% 4,1% 3,9% 4% 3,8% 3,5% 3,3% 3,2% 3% Aalborg Vendsyssel Jammerbugt-Himmerland Thy-Mors Yderområder En væsentlig del af forklaringen er den demografiske udvikling på arbejdsmarkedet, hvor mange store årgange forventes at gå på pension de kommende år, uden at der er udsigt til, at de bliver erstattet af tilsvarende tilgang fra de unge årgange. 2% 1% 0% Hele landet Aalborg Vendsyssel Jammerbugt- Himmerland Thy-Mors Sammenlignet med august 2009 er ledigheden i region for de forsikrede ledige i august 2010 faldet med 3,4%, mens den i hele landet er steget med 7,2%. ens positive udvikling kan især tilskrives et kraftigt fald i Jammerbugt-Himmerland, men også Aalborg og Vendsyssel har oplevet fald i ledigheden. Omvendt har Thy-Mors haft en lille stigning. Samlet set er ledigheden faldet og nærmer sig nu landsgennemsnittet. Ledigheden for regionens mænd faldt med 9,1%, mens der for kvinderne har været tale om en stigning på 6%. 5

6 Det er alle aldersgrupper af mænd, der har oplevet fald, mens det kun er blandt de årige kvinder, at der er blevet færre ledige. Absolut set er ledigheden blandt gruppen af unge mænd dog stadig betydeligt højere end for unge kvinder. 4. Tilgængelighed og pendling en har med sin beliggenhed en geografisk udfordring. Beliggenheden på spidsen af Jylland betyder, at nogle områder er afskåret fra at have adgang til arbejdsmarkedsoplande i alle retninger - f.eks. hvis de ligger nær havet - mens andre ligger langs de store transportkorridorer og derfor kan nå et større område inden for en given tidsramme. Den by i regionen, der har det højeste antal arbejdspladser indenfor en rejsetid på 1 time, er således Hobro. 4.1 Antal tilgængelige arbejdspladser inden for 1 times kørsel Det faktiske pendlingsmønster viser dog, at langt de fleste beskæftigede vælger en kortere rejsetid, og hvor Aalborg er det største og dominerende arbejdskraftopland i regionen, er billedet af arbejdskraftstrømme mere nuanceret, og der eksisterer således yderligere 8 relativt selvstændige arbejdskraftoplande i regionen, med Thisted, Frederikshavn og Hobro som de mest fremtrædende. 4.2 Pendlingscentre og -oplande i region Der er således heller ikke en entydig sammenhæng mellem de byer, der har adgang til det største antal beskæftigede, og de der træder i karakter som centre for indpendling. 5. Erhvervsforhold og produktivitet Sammenlignet med landet som helhed er der i en overvægt af beskæftigede inden for de primære erhverv, industri og byggeri samt turisme-erhverv, der typisk beskæftiger relativt få højtuddannede. I forhold til at kunne holde på de højtuddannede, der dimitterer fra uddannelser i regionen, er således i nogen grad udfordret på erhvervsstrukturen. En erhvervsstruktur med relativt mange traditionelle erhverv er endvidere problematisk på sigt, da det i vid udstrækning er inden for de private serviceerhverv, at der er sket en stigning i værditilvækst over den seneste 10-års periode. Disse erhvervs bidrag til stigningen 1998 til 2008 har således været på 70% af den samlede vækst - på trods af, at de kun udgør ca. 40% af bruttoværditilvæksten i Omvendt har de offentlige serviceerhverv, de primære erhverv, industrien og byggeriet kun en mindre andel i den stigning i værdiskabelsen, der har fundet sted. Alligevel har de nordjyske virksomheder oplevet den næsthøjeste stigning i produktivitet (bruttoværditilvækst pr. beskæftiget) blandt regionerne set over den seneste 10-års periode, og Jammerbugt- Himmerland er den egn, hvor væksten har været størst. Dette lidt paradoksale fænomen skyldes til dels, at man i region har formået at opretholde produktiviteten inden for de primære erhverv, mens den er faldet i de øvrige regioner. 5.1 Gennemsnitlig årlig stigning i produktivitet Jammerbugt- Himmerland Aalborg Thy-Mors Vendsyssel 0,0% 0,2% 0,4% 0,6% 0,8% 1,0% 1,2% 6

7 Produktivitetsforbedringer kan enten ses som et resultat af, at man inden for branchen har øget værdiskabelsen pr. medarbejder, eller at erhvervsstrukturen har ændret sig i retning af mere produktive brancher. 5.2 Bidrag til produktivitetsvækst (%) fra brancheglidninger Vendsyssel I betragtet som helhed er det forbedringer i brancheproduktiviteten, der har drevet udviklingen. Beregninger viser således, at der, i regionen generelt, er sket et lille skift i retning af mindre produktive erhverv. Opdelt på egne viser det sig imidlertid, at dette udelukkende skyldes ændringer i erhvervsstrukturen i Aalborg i retning af brancher med en lavere produktivitet, mens de øvrige egne har haft et lille positivt bidrag fra brancheglidninger. Jammerbugt- Himmerland Thy-Mors Aalborg -7% -6% -5% -4% -3% -2% -1% 0% 1% 2% At Aalborg og de øvrige egne alligevel har haft en pæn produktivitetsvækst skyldes derfor, at de eksisterende brancher har øget produktiviteten. Det er imidlertid langt fra de samme brancher, der har skabt væksten i de enkelte egne. Landbrug og fiskeri har en væsentlig andel i produktivitetsvæksten mellem 1998 og 2008 i alle egne uden for Aalborg og specielt i Vendsyssel. Fremgangen skyldes en overgang til større produktionsenheder og øget automatisering inden for erhvervet, som har sikret en mere effektiv udnyttelse af de eksisterende ressourcer. Stordrift og maskinel produktion har således også erstattet en stor del af arbejdskraften og som en konsekvens medført en stigning i værditilvæksten pr. beskæftiget. Det er ligeledes udenfor Aalborg, at industrien har været med til at drive fremgangen i produktiviteten. Helt særlig har fremstillingserhvervenes produktivitetsbidrag været i Thy- Mors, hvor der har været en væsentlig fremgang i beskæftigelsen parallelt med stigningen i produktivitet, og specielt inden for fremstilling af elektrisk udstyr. Flere produktionsvirksomheder i Thy-Mors har i perioden 1998 til 2008 oplevet en stigning i beskæftigelsen, som var baseret på stærk omsætningsstigning. Dette har skabt basis for høj kapacitetsudnyttelse og dermed vækst i produktivitet. Også i Vendsyssel og Jammerbugt-Himmerland har fremstillingserhvervene en vis del i den samlede produktivitetsfremgang mellem 1998 og 2008, men her er det (som det er tilfældet med de primære erhverv) sket parallelt med et fald i beskæftigelsen. Mange steder har automatisering og procesforbedringer bortrationaliseret beskæftigelsen i et forsøg på at minimere omkostningerne. Andre steder har outsourcing og offshoring været anvendt på ikke rentable dele af virksomheden for at bevare konkurrenceevnen. Begge tiltag medfører typisk en vækst i produktivitet, fordi det er de jobs og funktioner med en relativt høj værdiskabelse, der bliver tilbage i regionen. Hvor hverken de primære erhverv eller industrien har bidraget nævneværdigt til produktivitetsudviklingen i Aalborg, har IT-serviceerhvervene her en meget stor andel i væksten. IKT-sektoren har oplevet en overgang fra fremstilling til mere højproduktive serviceerhverv, og der er specielt blevet skabt mange jobs til højtuddannede. Desuden betyder den generelle fremgang på det internationale finansielle marked i referenceperioden 1998 til 2008, at branchen finansiering og forsikring i alle egne har ydet et betydeligt bidrag til produktivitetsstigningen. Det gælder i særlig grad i Vendsyssel og Thy- Mors, dog delvist i kraft af en lavere vækst i beskæftigelsen end i de øvrige egne. Bygge og anlæg er en branche, som alene i kraft af sin størrelse har stor betydning for produktivitetsudviklingen gennem de seneste 10 år. I alle egne har branchen ydet et negativt bidrag til produktivitetsudviklingen, men på Thy-Mors har den trukket udviklingen markant ned. Dette er en konsekvens af, at beskæftigelsen inden for bygge og anlæg på Thy-Mors er steget kraftigt i perioden samtidigt med et fald i produktiviteten opgjort pr. medarbejder. En af de bagvedliggende årsager kan være, at udviklingen i uddannelsesniveauet i bygge og anlæg i Thy-Mors ikke har fulgt med udviklingen i resten af regionen. 7

8 Endelig er det bemærkelsesværdigt, at hotelog restaurationsbranchen i Vendsyssel har trukket produktivitetsudviklingen i nedadgående retning. En del af forklaringen kan være en tilbagegang inden for feriehusudlejning, der har gjort sig gældende over en længere periode, og som har medført faldende omsætning. Nedgangen skyldes især en tilbagegang af tyske turister, som tidligere var klart dominerende kundegruppe inden for feriehusudlejning. 6. Nordjyderne og regionen I en af analyserne er et repræsentativt udsnit af nordjyderne blevet spurgt om, hvad de blandt 14 udfordringer ser som de største. Topplaceringerne i analysens survey er for det første udfordringen med at få kvalificeret arbejdskraft, specielt veluddannede unge, til at blive i regionen, og for det andet udfordringen med at sikre tilstrækkelige investeringer i forskning og udvikling i virksomhederne. Bundplaceringerne, altså det der mindst opfattes som en udfordring, er for det første spørgsmålet om, hvorvidt regionen er et kedeligt sted at bo og for det andet problemstillingen omkring regionen som et sted med utilstrækkelige uddannelsesmuligheder. 7. Vækstkilder Mulighederne for at skabe vækst og øget beskæftigelse i regionens virksomheder er afhængigt af de regionale rammebetingelser. har traditionelt haft fokus på fire vækstkilder, som ifølge OECD har betydning for regioners konkurrenceevne. Disse vækstkilder er: Menneskelige ressourcer Iværksætteri Innovation Adgang til ny teknologi Desuden kan international forankring og åbenhed over for omverdenen bidrage til at styrke produktiviteten og væksten på virksomhedsniveau, og derfor inddrages også en 5. vækstkilde - globalisering. 1. Menneskelige Ressourcer Niveauet for menneskelige ressourcer er blandet og afspejler i høj grad en meget erhvervsfaglig orientering af den nordjyske arbejdsstyrke. De erhvervsfaglige uddannelser trækker niveauet for menneskelige ressourcer op, og der er specielt mange topledere med erhvervsuddannelse. Den erhvervsrettede orientering afspejles ligeledes i, at der indgås flere praktikaftaler end i andre regioner, at der er få lønmodtagere inden for forskning og udvikling, og at det er det færreste antal lønmodtagere, der varetager opgaver, hvor der kræves særligt høje kvalifikationer. 2. Iværksætteri Siden sidste års opgørelse har region formået at hæve sin andel af iværksættere med brancheerfaring sammenlignet med de øvrige regioner. Samtidig er den region, hvor flest bliver uddannet i iværksætteri, og hvor rådgivningen i de regionale væksthuse vurderes som den bedste. Den omfattende uddannelse inden for iværksætteri og den kompetente rådgivning i de regionale væksthuse kan være en medvirkende årsag til, at etablerede virksomheder har en relativt god overlevelsesrate. Til gengæld halter kapitaludbuddet efter de andre regioner - noget etableringen af Nordjysk Lånefond skal medvirke til at forbedre. Det er især manglende venture kapital, der gør, at region ligger lavt, mens udbuddet af vækstkautioner og kom-i-gang lån er det højeste blandt regionerne. Den manglende kapital kan dog være en mulig forklaring på, at region har den laveste etableringsrate af regionerne og den laveste andel vækstiværksættere. 3. Innovation Rammebetingelser for innovation afspejles i uddannelsesniveauet i de private virksomheder, virksomhedernes samarbejde på tværs samt investeringer i forskning og udvikling. Sammenlignet med de øvrige regioner er der færre ansatte med videregående uddannelse i de private virksomheder i region. Her er det specielt de mellemlange uddannelser, der trækker ned. Mens der er blevet mindre samarbejde mellem virksomheder, der står over for sammenlignelige problemstillinger, arbejder flere virksomheder i region fortsat sammen om innovation med offentlige samarbejdspartnere, leverandører og kunder. Modsat ligger virksomhedernes innovative aktiviteter lavt, og virksomhederne i region har de færreste udgifter til forskning og udvikling. 8

9 4. Adgang til ny teknologi står over for en fremtidig IKT-udfordring. Virksomhedernes muligheder for at udnytte ny teknologi afhænger af medarbejdernes computerfærdigheder. Befolkningens computerfærdigheder i region ligger under niveauet i hele landet, og den nordjyske befolkning bruger generelt computere mindre end befolkningen i de andre regioner. Den elektroniske handel omfatter køb og salg af varer på internettet, og her ligger virksomhederne i region under virksomhederne i de andre regioner. I forhold til interne processer bruger færre virksomheder software til at styre virksomhedens ressourceforbrug (ERP) og software til at håndtere virksomhedernes kunderelationer (CRM) sammenlignet med landsgennemsnittet. 5. Globalisering en har svært ved at tiltrække og integrere udlændinge, og det har betydning for rammevilkårene for internationalisering. Således er der relativt få udenlandske indbyggere fra vestlige lande, samtidig med at beskæftigelsen for udenlandske statsborgere er den laveste blandt regionerne. Desuden lader det til, at den nordjyske befolkning er betydeligt mere skeptisk og tilbageholdende i deres holdning til globalisering. Forskningen på regionens universitet har til gengæld et internationalt fokus. Når det gælder præstationerne for globalisering, ligger både eksporten og specielt importen under det nationale gennemsnit, mens omvendt lader til at tiltrække relativt mange udenlandske virksomheder. Nordjyske virksomheder, der samarbejder omkring innovation, er mere orienteret mod nationale frem for internationale partnere. Selvom en vis andel af innovationerne fra de nordjyske virksomheder har karakter af verdensmarkedsnyheder, har disse dog kun en meget ringe økonomisk betydning for virksomhederne. Yderområderne i regionen I strukturfondsperioden 2007 til 2013 skal en række yderområder og såkaldte overgangsområder have særlig prioritet i den regionale erhvervspolitik. Yderområderne er defineret som kommuner med lav erhvervsindkomst og svag befolkningsudvikling (se kort i indledning). Overvågning af den socioøkonomiske udvikling i yderområderne er således vigtig for at kunne skabe balanceret vækst. I det følgende gives et kort overblik over udviklingen i befolkning, arbejdsstyrke, beskæftigelse, ledighed og produktivitet i yderområderne. Befolkningen i yderområderne er siden 1997 faldet med mere end indbyggere og forventes fortsat at gå markant tilbage frem mod år Således viser en fremskrivning af befolkningen et fald på over personer de næste 15 år. To meget væsentlige faktorer i denne udvikling er dels en hastigt aldrende befolkning og dels en høj netto-fraflytning. Da det primært er de yngre borgere, der fraflytter landdistrikterne, bidrager dette til den stigende gennemsnitsalder i yderområderne. Det er derfor ikke overraskende, at arbejdsstyrken i yderområderne har oplevet et endnu større fald end beskæftigelsen mellem 1997 og 2009, nemlig på næsten personer. Frem mod 2025 forventes arbejdsstyrken imidlertid at falde med yderligere godt personer eller næsten det dobbelte af det forventede fald i befolkningen som helhed. Dette giver anledning til bekymring, fordi der alt andet lige vil være færre personer til at opretholde livsgrundlaget i yderområderne. Beskæftigelsen er ligeledes faldet med ca personer. Umiddelbart er det bekymrende, at beskæftigelsen en faldet under en periode med økonomisk opsving, men tilbagegangen skal ses i sammenhæng med et langt større fald i arbejdsstyrken, og ledigheden i yderområderne er derfor faldet over de seneste 10 år. Der er dog ikke sket den store udvikling i ledigheden i yderområderne på det korte sigte. Ledighedsprocenten ligger således på nogenlunde samme niveau som på samme tidspunkt året før og adskiller sig ikke nævneværdigt fra regionsgennemsnittet. Der er dog udsigt til en meget markant tilbagegang i beskæftigelsen i yderområderne de næste 15 år. I 2025 forventes der således et fald i beskæftigelsen på over personer, svarende til et fald på ca. 9%. 9

10 Produktiviteten i erhvervslivet i yderområderne er imidlertid steget markant de seneste 10 år, men ligger fortsat på et relativt lavt niveau. En væsentlig del af årsagen til stigningen skal findes i den produktivitetsfremgang, der har fundet sted inden for landbruget og fiskeriet, hvor en overgang til større produktionsenheder og øget automatisering har sikret en mere effektiv udnyttelse af de eksisterende ressourcer. Dette er sket parallelt med, at beskæftigelsen inden for erhvervene er faldet, og har således skabt en stigende værditilvækst pr. beskæftiget. Gennemsnitlig årlig stigning i produktivitet Jammerbugt- Himmerland Yderområder Aalborg Thy-Mors Vendsyssel 0,0% 0,2% 0,4% 0,6% 0,8% 1,0% 1,2% 10

11 FIGUR- OG TABELSAMLING Indhold 1. BOSÆTNING OG FLYTNING BEFOLKNING OG ARBEJDSSTYRKE BESKÆFTIGELSE OG LEDIGHED TILGÆNGELIGHED OG PENDLING ERHVERV OG PRODUKTIVITET NORDJYDERNE OG NORDJYLLAND (SURVEY) VÆKSTKILDER 36 MENNESKELIGE RESSOURCER IVÆRKSÆTTERI. 40 INNOVATION ADGANG TIL NY TEKNOLOGI GLOBALISERING Om kilder og data: De figurer, tabeller og kort, der indgår i den følgende oversigt samling af figurer og tabeller, bygger på en række forskellige kilder: En analyse af befolkningens bosætningspræferencer særligt de højtuddannede - udført i samarbejde med Cowi (RUP 11). Analysens kerne er et survey med ca besvarelser, men den omfatter også en række mere dybdegående interviews. En analyse af tilgængelighed inden for regionen udført af Cowi og baseret på rejsetidskort. Analysen ser på, hvor i regionen der er høj/lav tilgængelighed af arbejdspladser inden for en rimelig rejsetid. En analyse af rammebetingelser og præstationer inden for de regionale vækstkilder, foretaget af analysefirmaet Copenhagen Economics. I analysen indgår desuden en beskrivelse af udviklingen siden sidste års opgørelse. Herudover har sekretariatet udført en række selvstændige analyser af udviklingen i befolkning, arbejdsstyrke, beskæftigelse, pendling, erhverv, og produktivitet, som bidrager til at skabe det brede overblik. De fleste opgørelser bygger på data hentet fra Danmarks Statistik. Historiske tal for befolkning, arbejdsstyrke og beskæftigelse er trukket fra den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS), tal for den regionale produktivitet stammer fra nationalregnskabsstatistikken. Endelig er opgørelserne af den månedlige ledighed baseret på det centrale register for arbejdsmarkedsstatistik (CRAM). Hvor der er tale om fremskrivninger af den historiske udvikling i befolkning, arbejdsstyrke og beskæftigelse - er data hentet fra LINE modellen. I LINE er bl.a. Danmarks Statistiks befolkningsprognose, Finansministeriets seneste konjunkturvurdering samt den socioøkonomiske virkemåde, beskrevet i ADAM-modellen, indarbejdet. Tal for egnsvis produktivitet er ligeledes beregnede, nemlig via det kommunale samfundsregnskab SAM-K. Sidst men ikke mindst er opgørelser af befolkningens præferencer og holdninger i forbindelse med bosætning baseret på survey-besvarelser fra ca personer. 11

12 12

13 Figur 1.1: Flytninger ind og ud af region i forhold til det øvrige land fordelt på alder, gennemsnit år 10 år 20 år 30 år 40 år 50 år 60 år 70 år 80 år 90 år 100 år Kilde: Danmarks Statistik Til Fra Netto Tabel 1.1: s flyttebalance i forhold til andre landsdele og byer, 2007 til 2009 Kilde: Danmarks Statistik Tabel 1.2: Nettoflytninger fordelt på egne - internt og ift. resten af landet, 2007 til 2009 Kilde: Danmarks Statistik 13

14 Figur 1.2 A og B: Studerendes og højtuddannedes holdning til jobmuligheder og iværksætteri i region, 2010 A. B. Kilde: Cowi RUP 11 Figur 1.3: Ind- og udvandringer fra/til region i forhold til udlandet fordelt på alder, gennemsnit år 10 år 20 år 30 år 40 år 50 år 60 år 70 år Kilde: Danmarks Statistik Ind Ud Netto 14

15 Figur 1.4: Andel udflyttere og indvandrere der inden for 2 år har påbegyndt en kompetencegivende uddannelse, 2007 til % 35% 34% 30% 29% 25% 20% 15% 12% 12% 10% 5% 0% Kompetencegiv. udd. i alt Videreg. udd. i alt 4% Lang videreg. udd 5% 5% 1% Erhvervsfaglig. udd Indvandrere Udflyttere Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Figur 1.5: Indvandrere til region fordelt på statsborgerskab, gennemsnit 2007 til 2009 Syd- og Mellemamerika 2% Asien 12% Oceanien 1% Færøerne 4% Grønland 9% Nordamerika 4% Afrika 4% Europa (ekskl. EU-lande) 18% EU-lande 46% Kilde: Danmarks Statistik 15

16 16

17 Figur 2.1: Udvikling i befolkning 1997 til 2009, og fremskrivning 2009 til 2017 (1997 = indeks 100) Aalborg Vendsyssel Jammerbugt-Himmerland Thy-Mors Yderområder Kilde: Danmarks Statistik Figur 2.2: Befolkningen fordelt på aldersgrupper og egne i procent, 2010 Aalborg 23% 29% 26% 22% Vendsyssel 24% 20% 29% 27% Jammerbugt-Himmerland 26% 20% 29% 25% Thy-Mors 25% 19% 29% 27% RN 24% 23% 28% 25% Hele landet 24% 25% 28% 23% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Kilde: Danmarks Statistik 0-19 år år år

18 Figur 2.3: Udvikling i arbejdsstyrke 1997 til 2009, og fremskrivning 2009 til 2025 (1997 = indeks 100) Aalborg Vendsyssel Jammerbugt-Himmerland Thy-Mors Yderområder Kilde: Danmarks Statistik Figur 2.4: Arbejdsstyrken fordelt på højst fuldførte uddannelse og kommune, 2009 Aalborg 35% 34% 23% 9% Jammerbugt-Himmerland 37% 40% 19% 4% Vendsyssel 36% 41% 19% 3% Thy-Mors 40% 41% 16% 3% 36% 38% 20% 5% Hele landet 35% 35% 22% 8% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Ufaglært Erhvervsfaglig KVU og MVU LVU Kilde: Danmarks Statistik 18

19 19

20 Figur 3.1: Udvikling i beskæftigelse 1997 til 2009, og fremskrivning 2009 til 2025 (1997 = indeks 100) Aalborg Vendsyssel Jammerbugt-Himmerland Thy-Mors Yderområder Kilde: Danmarks Statistik Figur 3.2: Fuldtidsledige i procent af samtlige forsikrede, fra september 2009 til september % 5% 4% 3% 3,8% 4,0% 4,4% 4,1% 4,6% 4,5% 4,6% 4,5% 3,9% 3,2% August 2009 August ,5% 3,3% 2% 1% 0% Hele landet Aalborg Vendsyssel Jammerbugt- Himmerland Thy-Mors Kilde: Danmarks Statistik 20

21 Figur 3.3: Fuldtidsledige i procent af samtlige forsikrede opdelt på køn, alder og egne, august 2009 til august % 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% Mænd år år år år år 60 år og derover Kvinder år år år år år 60 år og derover Aalborg Vendsyssel Jammerbugt-Himmerland Thy-Mors Kilde: Danmarks Statistik Figur 3.4: Fuldtidsledige i regionen i procent af samtlige forsikrede opdelt på køn og alder, august 2009 til august % 11% 10% aug-10 aug-09 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% Mænd år år år år år 60 år og derover Kvinder år år år år år 60 år og derover Kilde: Danmarks Statistik 21

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer Forord I oktober 2011 udsendte De nordjyske byggesten for udvikling og vækst. Det skete for at give et faktuelt billede af Region Nordjylland. Rapporten

Læs mere

Overvågningsnotat 2011

Overvågningsnotat 2011 Overvågningsnotat 211 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK I henhold til Lov om erhvervsfremme har de regionale vækstfora til opgave at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår. Med dette overvågningsnotat

Læs mere

MONITORERING UDVIKLING FYN 2011. Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn

MONITORERING UDVIKLING FYN 2011. Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn MONITORERING UDVIKLING FYN 2011 Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn Rapporten Udvikling Fyns strategiske fokus i de første leveår udgøres af fem væksttemaer. De fem væksttemaer, vi tror på, er

Læs mere

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM Data og arbejdsmarkedsprognoser Indhold Data og arbejdsmarkedsprognoser... 1 Om modellen - SAM/K-Line... 2 Befolkningsudvikling... 2 Holbæk Kommune... 3 Holbæk Kommune og resten af landet... 3 Befolkningsudvikling

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune Tal og trends 2011 Indhold Indledning....................................................... 3 Befolkning....................................................... 5 Befolkningsudvikling 2006-2010......................................

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2013 Marts 2014 Beskæftigelsesrådet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014 Erhvervsnyt fra estatistik Fremgang i antallet af fuldtidsstillinger København, Fyn og Østjylland trækker væksten For første gang i fem år skabes der nu flere fuldtidsstillinger i Danmark. Der er dog store

Læs mere

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz Ledighedsprocent Ledighedsudvikling (sæsonkorrigeret) i Region Sjælland

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2014 Juli 2014 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2015 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2015 87 23 VI udvikler I denne vækst- og beskæftigelsesredegørelse sammenfattes oplysninger om de

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre?

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Januar 0 Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Produktiviteten i Danmark er stagneret i midten af 990 erne. Når man ser nærmere på de enkelte brancher - og inden for brancherne - er der

Læs mere

Automatisering i industrien

Automatisering i industrien Marts 2014 Hovedresultater Fra 1993 til 2013 er antallet af beskæftigede i industrien faldet fra 484.000 til 287.000. I samme periode er værditilvæksten steget med 23 procent, så der samlet set er tale

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Opdateringen af SAM-K (2007-2009) bygger på:

Opdateringen af SAM-K (2007-2009) bygger på: Notat om fremskrivning af den regionale udvikling med LINE på grundlag af ADAM-fremskrivning af landets økonomi jf. Finansministeriets konjunkturvurdering fra januar 2011 (BASISversion_feb2011) I dette

Læs mere

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020 1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER Randers Kommune - Visionsproces 2020 Viden, vækst og virksomheder Her beskrives en række udfordringer på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet Færre beskæftigede i industrien,

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

oplandsrapport FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

oplandsrapport FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland oplandsrapport 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Thy-Mors I FremKom samarbejder en række aktører fra uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsesområdet om at afdække og diskutere fremtidens

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

REGIONAL UDVIKLING. Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser

REGIONAL UDVIKLING. Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser REGIONAL UDVIKLING Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser i Nordjylland Indhold Indledning.............................................................................. 3 Kampen om de unge......................................................................

Læs mere

Erhvervsdynamik og produktivitet

Erhvervsdynamik og produktivitet Den 9. januar 2013 Erhvervsdynamik og produktivitet Flere årsager bag sammenhængen Stor forskel på tværs af virksomhedsstørrelse Virksomhedsstørrelse varierer på tværs af brancher 1. Fra lille til stor

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

Fremskrivningsnotat, december 2012

Fremskrivningsnotat, december 2012 Fremskrivningsnotat, december 2012 Notat om fremskrivning af den regionale udvikling med LINE på grundlag af ADAM-fremskrivning af landets økonomi jf. Finansministeriets konjunkturvurdering fra november

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar

Læs mere

Erhvervsprofil for Næstved Kommune

Erhvervsprofil for Næstved Kommune ERHVERVSPROFIL NÆSTVED Særkørsel Februar 2010 Erhvervsprofil for Næstved Kommune Formålet med denne Erhvervsprofil er at give et overblik over erhvervsvilkårene i Næstved Kommune til brug for det erhvervsstrategiske

Læs mere

VækstTendens. VækstAnalyse. Erhvervsstrukturer og -udvikling i de sjællandske kommuner. Center for. En del af Væksthus Sjælland

VækstTendens. VækstAnalyse. Erhvervsstrukturer og -udvikling i de sjællandske kommuner. Center for. En del af Væksthus Sjælland VækstTendens 2014 Erhvervsstrukturer og -udvikling i de sjællandske kommuner Center for VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland 2 FORORD Det er nu 5 år siden, at krisen ramte Sjælland. Mange arbejdspladser

Læs mere

Find tallet der styrker dine analyser fremskrivninger v. SAM-K/Line. Daniel Vizel konsulent v. det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark

Find tallet der styrker dine analyser fremskrivninger v. SAM-K/Line. Daniel Vizel konsulent v. det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark Find tallet der styrker dine analyser fremskrivninger v. SAM-K/Line Daniel Vizel konsulent v. det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark Hvad er det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark Samarbejde

Læs mere

Fakta om Advokatbranchen

Fakta om Advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

fremtidens kompetencebehov

fremtidens kompetencebehov Regional Udviklingsplan fremtidens kompetencebehov Mellemlang og lang videregående uddannelse Forventet beskæftigelse Ubesatte stillinger Regionalt initiativ: uddannelse 02_11_2012 Behov for arbejdskraft

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

IT erhvervene i tal Maj 2014

IT erhvervene i tal Maj 2014 IT erhvervene i tal Maj 2014 IT-erhvervene i tal er en årlig publikation, der udarbejdes af BusinessAalborg for BrainsBusiness - ICT North Denmark på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Hensigten

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

Hvor foregår jobvæksten?

Hvor foregår jobvæksten? 2014 REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING *** ing det lange opsv ur dt ne e or st n de? nu ad og hv Hvor foregår jobvæksten? -- / tværregionale analyser af beskæftigelsen i Danmark fra 1996 til 2013 rapport nr.

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

FYNS TILSTAND. Udvikling Fyn

FYNS TILSTAND. Udvikling Fyn FYNS TILSTAND Udvikling Væksten og produktiviteten på er lav. Hvilke vækstkilder halter og hvad kræves for at få tilbage på vækstsporet? Det ser vi nærmere på i denne rapport. dfdfdf INDLEDNING s tilstand

Læs mere

Erhvervsprofil for Kalundborg Kommune

Erhvervsprofil for Kalundborg Kommune ERHVERVSPROFIL KALUNDBORG Særkørsel Februar 2010 Erhvervsprofil for Kalundborg Kommune Formålet med denne Erhvervsprofil er at give et overblik over erhvervsvilkårene i Kalundborg Kommune til brug for

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked

Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked Maj 2011 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked UDBUD AF OG EFTERSPØRGSEL PÅ UFAGLÆRT ARBEJDSKRAFT FREM TIL 2020 1 INDLEDNING I denne pjece præsenteres de

Læs mere

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Et rødglødende arbejdsmarked København den 10.07.2006 For yderligere information: Mikkel Høegh, Danske Bank 33 44 18 77 mheg@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING Oktober 2003 ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE 1 2 3 4 Sammenfatning... side 2 Faldende arbejdsstyrke... side 8 Forsinkelse før studiestart... side 19 Indvandreres uddannelse

Læs mere

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Resumé Dato 18.03.2013 Arbejdsstyrken for 16-64 årige i Aalborg Kommune var pr. 1. januar 2012 på 96.194 personer. I løbet af 2011 har det været

Læs mere

STRATEGI 2012-2020. { Sundheds- og velfærdsinnovation / Bæredygtig energi / Oplevelseserhverv } Strategi 2012-2020

STRATEGI 2012-2020. { Sundheds- og velfærdsinnovation / Bæredygtig energi / Oplevelseserhverv } Strategi 2012-2020 STRATEGI 2012-2020 { Sundheds- og velfærdsinnovation / Bæredygtig energi / Oplevelseserhverv } Strategi 2012-2020 { strategi } Forord Syddansk Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi 2012-2020 viderefører

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Erhvervs- og kompetenceanalyse Horsens og Hedensted

Erhvervs- og kompetenceanalyse Horsens og Hedensted November 2009 Erhvervs- og kompetenceanalyse Horsens og Hedensted Udarbejdet for Energi Horsens www.damvad.dk Indhold 1 SAMMENFATNING... 2 1.1 Hovedresultater fra analyserne... 2 2 INDLEDNING... 4 3 STATISTISK

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 18. oktober 2004 Af Thomas V. Pedersen Resumé: INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 Notatet foretager over en længere årrække analyser af udviklingen i sammensætningen af industrivirksomhedernes

Læs mere

En regional vision. Rune Stig Mortensen Strategi og Analyse, Region Syddanmark. Den nye planstrategi, Middelfart 13. april 2010

En regional vision. Rune Stig Mortensen Strategi og Analyse, Region Syddanmark. Den nye planstrategi, Middelfart 13. april 2010 En regional vision Rune Stig Mortensen Strategi og Analyse, Region Syddanmark Den nye planstrategi, Middelfart 13. april 2010 Vi skal til det område, som kaldes Syddanmark Sofie Lauridsen, vært ved MGP

Læs mere

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015 Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Uddannelsesprofil for arbejdsstyrken i Grønland 2013 (seneste tal) Antal Procent af arbejdsstyrke

Læs mere

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it Bilag til fremskrivninger Udarbejdet for Copenhagen Finance-IT Region (CFIR) af Teknologisk Institut Juni 2010 Fremskrivning af udbud

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Udviklingsstatistik for Silkeborg Kommune

Udviklingsstatistik for Silkeborg Kommune Udviklingsstatistik for Silkeborg Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Sammenfatning... 2 1. Folketal... 6 1.1 Indbyggertal...6 1.2 Aldersfordeling for Silkeborg Kommune...7 1.3 Aldersfordeling i sammenligningskommunerne...8

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Notat s valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Den 5. juni 1915 blev det danske riges Grundlov ændret således, at det nu var majoriteten af den voksne befolkning, der fik politisk medborgerskab.

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Udenlandsk

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

Regionaløkonomiske perspektiver - Arbejdsmarked og erhverv frem til 2024 (dokumentationsrapport) September 2012

Regionaløkonomiske perspektiver - Arbejdsmarked og erhverv frem til 2024 (dokumentationsrapport) September 2012 Regionaløkonomiske perspektiver - Arbejdsmarked og erhverv frem til 2024 (dokumentationsrapport) September 2012 Alleen 15 4180 Sorø Tlf.: 7015 5000 E-mail: regionsjaelland@ regionsjaelland.dk Kongens Vænge

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft 3 KAPITEL Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft På baggrund af de historiske tendenser og de nyeste uddannelsesmønstre er der stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft i 22. Fremskrivninger

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau DI ANALYSE oktober 14 Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau Forventninger om øget økonomisk aktivitet, fortsat bedring på boligmarkedet og store offentligt initierede anlægsprojekter betyder,

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder Kortlægning af den danske Offshorebranche Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer viden til handling analyse af forretningsområder Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere

Læs mere

Videnservice erhvervslivets vækstdriver

Videnservice erhvervslivets vækstdriver erhvervslivets vækstdriver RESUME er en branche, der er svær at definere. Den består af en række erhverv, der alle har det til fælles, at de ikke sælger en fysisk vare, men derimod immaterielle ydelser.

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland. v. regionsdirektør Palle Christiansen

Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland. v. regionsdirektør Palle Christiansen Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland v. regionsdirektør Palle Christiansen Hovedproblemet på sigt 2 Indeks: 2009=100 2009 2012 2015 2018 2021 2024 2027 2030 2033

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010 Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i efteråret 2010: Forgæves rekrutteringer

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Danmark i forandring

Danmark i forandring Danmark i forandring Kommunernes syn på udvikling i landdistrikterne KL s nye strategiprojekt om Danmark i forandring Vækstplan for turisme Lokale Aktionsgrupper Grøn nedrivning Danmark i hastig forandring

Læs mere

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 21 Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Af Økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Særlige danske branchestrukturer kan ikke forklare den svage

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg August 2015 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten

Læs mere

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Det går op, og det går ned meldingerne skifter, så hvad skal man tro på? Det afhænger af, hvad man skal bruge det til. Vil man

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

TAL NO.10 SYDDANMARK I. State of the region BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

TAL NO.10 SYDDANMARK I. State of the region BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK SYDDANMARK I TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK NO.10 State of the region Der er bedring at spore, når man ser på, hvordan det går i regionen. Det viser det overvågningsnotat, som Region Syddanmark

Læs mere

Uddannelse SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Uddannelse SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland SEKTORRAPPORT 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Uddannelse I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESOMRÅDET OM AT AFDÆKKE OG DISKUTERE FREMTIDENS

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Redegørelse om regional vækst og konkurrenceevne 2013

Redegørelse om regional vækst og konkurrenceevne 2013 Redegørelse om regional vækst og konkurrenceevne 213 Oktober 213 Redegørelse om regional vækst og konkurrenceevne 213 Erhvervsstyrelsen Oktober 213 Redegørelse om regional vækst og konkurrenceevne 213

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Turisme i Region Midtjylland I Region Midtjylland

Læs mere

FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4

FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4 FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4 Geografisk lønspredningsanalyse 2015 Kolofon Titel: FA FOKUS Forfatter: Mette Lange Layout: Grafisk designer Maja Pode Blarke Opsætning: Grafisk designer Maja

Læs mere

Uddannelse. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Uddannelse. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland sektorrapport 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Uddannelse I FremKom samarbejder en række aktører fra uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsesområdet om at afdække og diskutere fremtidens

Læs mere

Bilag 2. Innovation Monitor 2008 metode og datagrundlag

Bilag 2. Innovation Monitor 2008 metode og datagrundlag Bilag2. InnovationMonitor2008 metodeogdatagrundlag November2008 INDHOLD 1.KortomMetodeniInnovationMonitor,2008... 3 2.Benchmarkingmedudgangspunktidenregionalevækstmodel... 3 2.1.Datagrundlagfordenregionalevækstmodel...

Læs mere

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Eksporten er tilbage på niveauet fra før finanskrisen, men det umiddelbare opsving fra 2010 til starten af 2012 er endt i

Læs mere

Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland

Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland A n d r e s e n A n a l y s e Brit Andresen Andresen Analyse andresen.analyse@gmail.com Regionskontor & Infocenter region@region.dk

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere