VÆKSTFORUM NORDJYLLAND

Transkript

1 1 al Vækstredegørelse 2010 VÆKSTFORUM NORDJYLLAND

2 al Vækstredegørelse 2010 al Udvikling Niels Bohrs vej Aalborg Ø tlf Om kilder og data i rapporten baseret på beregninger fra Pe 30. november 2010 Læs mere om på 2

3 Indledning Opdeling af egne i redegørelsen Den ale Vækstredegørelse er en vigtig brik i Vækstforums årlige overvågning og afrapportering omkring den økonomiske udvikling og de bagvedliggende vækstbetingelser i region. Denne redegørelse for 2010 fokuserer bredere end tidligere års opgørelser. Således gives en opsummering af hovedkonklusionerne fra en række analyser, som er udarbejdet i forbindelse med dette års redegørelse, samt analyser foretaget med henblik på den regionale udviklingsplan Dette års redegørelse består af 7 afsnit. 1. Bosætning og flytning (s.4) hvor tal for til- og fraflytning denne gang suppleres med data fra et survey omkring særligt de højtuddannedes bosætningspræferencer. 2. Befolkning og arbejdsstyrke (s.5), med fokus på de langsigtede udsigter. 3. Beskæftigelse og ledighed (s.5). Her præsenteres den aktuelle ledighed, og der gives en prognose for udviklingen i beskæftigelsen. Yderområderne er områder, som har særlig prioritet i fordelingen af midler fra EU's social- og regional-fonde frem til Yderområderne kan desuden opdeles i rene yderområder og over-gangsområder, som er gamle Mål 2- kommuner fra perioden , jf. nedenstående kort. Yderområder og overgangsområder i region 4. Tilgængelighed og pendling (s.6), hvor der gives et geografisk indblik i regionens arbejdsmarked. 5. Erhverv og produktivitet (s.6), - en analyseres af branchernes bidrag til produktivitetsudviklingen i de enkelte egne. 6. Nordjyderne og regionen (s.8). Nordjydernes syn på s udfordringer fra et netop gennemført survey. 7. Vækstkilder (s.8) - hvor der i tillæg til de regionale præstationer inden for de 4 traditionelle vækstkilder inddrages en ny globalisering. Desuden vil der på tværs af flere af ovenstående analyser blive draget tværgående konklusioner for vækstperspektiverne i regionens yderområder (s.9). I de fleste af analyserne er region opdelt i 4 nordjyske egne; Aalborg, Vendsyssel, Thy-Mors og Jammerbugt-Himmerland. På følgende kort er de områder, der indgår i analysen, illustreret: Af datahensyn baserer opgørelser i indeværende redegørelse sig kun på rene yderområder (mørkerøde kommuner). Rapporten er delt op i to dele: i første del præsenteres de væsentligste konklusioner på de 7 del-analyser, mens anden del består af et omfattende tabel- og figurmateriale. De konklusioner, der drages i rapportens første del, understøttes således af datamaterialet i rapportens anden del. 3

4 1. Bosætning og flytning Der er en væsentlig udfordring for regionen at holde på de unge, og specielt de unge med en længerevarende uddannelse. Netto forlader omkring 800 unge hvert år regionen. Og det drejer sig særligt om de veluddannede, som rejser, enten efter uddannelse eller fordi de ikke kan finde deres første job i og ikke oplever, at virksomhederne i landsdelen efterspørger deres kompetencer. 1.1 Årlig indenlandsk til- og fraflytning fra region, gnms til 2009 Grunden til, at regionen på trods af dette fortsat har en svag befolkningsvækst, er, at der er en årlig nettoindvandring fra udlandet på ca personer, heraf knap halvdelen i alderen 20 til 29 år. 1.2 Årlig ind- og udvandring fra region gnms til år 10 år 20 år 30 år 40 år 50 år 60 år 70 år år 10 år 20 år 30 år 40 år 50 år 60 år 70 år Ind Ud Netto Til Fra Netto Mange, specielt de unge, flytter i retning af primært Aarhus og København, mens der inden for regionen sker en ret markant flytning til Aalborg fra de øvrige egne, hvilket yder et betydeligt bidrag til faldende befolkning og arbejdsstyrke i yderområderne. Et survey blandt borgere og studerende i viser, at en meget stor del (ca. halvdelen) af de unge studerende/højtuddannede anser mulighederne for at få et attraktivt job som dårlige eller meget dårlige. Samme undersøgelse peger på, at nogle af de højtuddannede, som er flyttet fra, kan komme tilbage, hvis de kan få et godt job til dem selv og eventuel partner. Endelig viser analysen, at iværksætterinitiativer kan være en del af en indsats over for kandidaterne. I dag er 4% af de højtuddannede og de studerende selvstændige, mens 8% seriøst overvejer at blive det, og yderligere 47% godt kan se sig selv som selvstændige. Hvor der således er nogenlunde balance i forhold til hvor mange unge, der hhv. forlader og flytter til regionen, dækker tallene alligevel over en betydelig udfordring. Mens ca. 1/3 af udflytterne fra regionen påbegynder en kompetencegivende uddannelse kort efter, er det kun tilfældet for ca. hver 8. af indvandrerne til regionen. For de lange videregående uddannelser er forskellen dog lille. 1.3 Andel af indvandrere og udflyttere under uddannelse 2007 til % 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 12% 34% Kompetencegiv. udd. i alt 12% 29% Videreg. udd. i alt Indvandrere 4% Lang videreg. udd Udflyttere 5% 5% 1% Erhvervsfaglig. udd Knap halvdelen (46%) af indvandrerne kommer fra EU, mens det øvrige Europa udgør 18%. Kun 12% af indvandrerne kommer fra Asien. 4

5 2. Befolkning og arbejdsstyrke en vil ifølge Danmarks Statistiks fremskrivning fortsat opleve et stagnerende befolkningstal over de næste 15 år. Stagnationen dækker over en meget uens udvikling i de enkelte egne, Aalborg forventes at opleve en stigning i befolkningen på ca personer frem mod 2025, ligesom der vil være en vis fremgang i Jammerbugt-Himmerland. De nordligste og vestligste egne, Vendsyssel og Thy- Mors, vil derimod alt andet lige opleve en væsentlig tilbagegang i befolkningstallet på hhv. ca og personer. Samlet er der dog udsigt til en beskeden fremgang i regionen på ca indbyggere. Hvor der er udsigt til, at befolkningen (kun) stagnerer de kommende år, forudsiger fremskrivninger, at der er udsigt til, at arbejdsstyrken i regionen falder med omkring personer frem mod Kun i Aalborg er der udsigt til en lille stigning på omkring 900 personer. I Vendsyssel forventes således en tilbagegang på ca , i Jammerbugt- Himmerland ca og i Thy-Mors i omegnen af personer. 2.1 Udvikling i arbejdsstyrken i de nordjyske egne (1997=indeks 100) Beskæftigelse og ledighed Beskæftigelsen forventes ligeledes at falde på kort sigt i alle dele af regionen. Efter et par år forventes dog en svag stigning i Aalborg og Jammerbugt-Himmerland, men lidt overraskende også i Vendsyssel. En del af forklaringen er sandsynligvis, at tendensen med stigende pendling mod Aalborg (hvor mulighederne for beskæftigelse er bedre) forventes at fortsætte. 3.1 Udvikling i beskæftigelse i de nordjyske egne (1997= indeks 100) Aalborg Vendsyssel Jammerbugt-Himmerland Thy-Mors Yderområder I alle egne er der dog udsigt til et markant fald i antal beskæftigede frem mod Værst ser det dog ud i Thy-Mors, hvor faldet forudsiges at blive på omkring personer svarende til 14% i forhold til 2009-niveau Udvikling i ledighed inden for egnene det seneste år 6% August 2009 August % 4,6% 4,6% 4,4% 4,5% 4,5% 4,0% 4,1% 3,9% 4% 3,8% 3,5% 3,3% 3,2% 3% Aalborg Vendsyssel Jammerbugt-Himmerland Thy-Mors Yderområder En væsentlig del af forklaringen er den demografiske udvikling på arbejdsmarkedet, hvor mange store årgange forventes at gå på pension de kommende år, uden at der er udsigt til, at de bliver erstattet af tilsvarende tilgang fra de unge årgange. 2% 1% 0% Hele landet Aalborg Vendsyssel Jammerbugt- Himmerland Thy-Mors Sammenlignet med august 2009 er ledigheden i region for de forsikrede ledige i august 2010 faldet med 3,4%, mens den i hele landet er steget med 7,2%. ens positive udvikling kan især tilskrives et kraftigt fald i Jammerbugt-Himmerland, men også Aalborg og Vendsyssel har oplevet fald i ledigheden. Omvendt har Thy-Mors haft en lille stigning. Samlet set er ledigheden faldet og nærmer sig nu landsgennemsnittet. Ledigheden for regionens mænd faldt med 9,1%, mens der for kvinderne har været tale om en stigning på 6%. 5

6 Det er alle aldersgrupper af mænd, der har oplevet fald, mens det kun er blandt de årige kvinder, at der er blevet færre ledige. Absolut set er ledigheden blandt gruppen af unge mænd dog stadig betydeligt højere end for unge kvinder. 4. Tilgængelighed og pendling en har med sin beliggenhed en geografisk udfordring. Beliggenheden på spidsen af Jylland betyder, at nogle områder er afskåret fra at have adgang til arbejdsmarkedsoplande i alle retninger - f.eks. hvis de ligger nær havet - mens andre ligger langs de store transportkorridorer og derfor kan nå et større område inden for en given tidsramme. Den by i regionen, der har det højeste antal arbejdspladser indenfor en rejsetid på 1 time, er således Hobro. 4.1 Antal tilgængelige arbejdspladser inden for 1 times kørsel Det faktiske pendlingsmønster viser dog, at langt de fleste beskæftigede vælger en kortere rejsetid, og hvor Aalborg er det største og dominerende arbejdskraftopland i regionen, er billedet af arbejdskraftstrømme mere nuanceret, og der eksisterer således yderligere 8 relativt selvstændige arbejdskraftoplande i regionen, med Thisted, Frederikshavn og Hobro som de mest fremtrædende. 4.2 Pendlingscentre og -oplande i region Der er således heller ikke en entydig sammenhæng mellem de byer, der har adgang til det største antal beskæftigede, og de der træder i karakter som centre for indpendling. 5. Erhvervsforhold og produktivitet Sammenlignet med landet som helhed er der i en overvægt af beskæftigede inden for de primære erhverv, industri og byggeri samt turisme-erhverv, der typisk beskæftiger relativt få højtuddannede. I forhold til at kunne holde på de højtuddannede, der dimitterer fra uddannelser i regionen, er således i nogen grad udfordret på erhvervsstrukturen. En erhvervsstruktur med relativt mange traditionelle erhverv er endvidere problematisk på sigt, da det i vid udstrækning er inden for de private serviceerhverv, at der er sket en stigning i værditilvækst over den seneste 10-års periode. Disse erhvervs bidrag til stigningen 1998 til 2008 har således været på 70% af den samlede vækst - på trods af, at de kun udgør ca. 40% af bruttoværditilvæksten i Omvendt har de offentlige serviceerhverv, de primære erhverv, industrien og byggeriet kun en mindre andel i den stigning i værdiskabelsen, der har fundet sted. Alligevel har de nordjyske virksomheder oplevet den næsthøjeste stigning i produktivitet (bruttoværditilvækst pr. beskæftiget) blandt regionerne set over den seneste 10-års periode, og Jammerbugt- Himmerland er den egn, hvor væksten har været størst. Dette lidt paradoksale fænomen skyldes til dels, at man i region har formået at opretholde produktiviteten inden for de primære erhverv, mens den er faldet i de øvrige regioner. 5.1 Gennemsnitlig årlig stigning i produktivitet Jammerbugt- Himmerland Aalborg Thy-Mors Vendsyssel 0,0% 0,2% 0,4% 0,6% 0,8% 1,0% 1,2% 6

7 Produktivitetsforbedringer kan enten ses som et resultat af, at man inden for branchen har øget værdiskabelsen pr. medarbejder, eller at erhvervsstrukturen har ændret sig i retning af mere produktive brancher. 5.2 Bidrag til produktivitetsvækst (%) fra brancheglidninger Vendsyssel I betragtet som helhed er det forbedringer i brancheproduktiviteten, der har drevet udviklingen. Beregninger viser således, at der, i regionen generelt, er sket et lille skift i retning af mindre produktive erhverv. Opdelt på egne viser det sig imidlertid, at dette udelukkende skyldes ændringer i erhvervsstrukturen i Aalborg i retning af brancher med en lavere produktivitet, mens de øvrige egne har haft et lille positivt bidrag fra brancheglidninger. Jammerbugt- Himmerland Thy-Mors Aalborg -7% -6% -5% -4% -3% -2% -1% 0% 1% 2% At Aalborg og de øvrige egne alligevel har haft en pæn produktivitetsvækst skyldes derfor, at de eksisterende brancher har øget produktiviteten. Det er imidlertid langt fra de samme brancher, der har skabt væksten i de enkelte egne. Landbrug og fiskeri har en væsentlig andel i produktivitetsvæksten mellem 1998 og 2008 i alle egne uden for Aalborg og specielt i Vendsyssel. Fremgangen skyldes en overgang til større produktionsenheder og øget automatisering inden for erhvervet, som har sikret en mere effektiv udnyttelse af de eksisterende ressourcer. Stordrift og maskinel produktion har således også erstattet en stor del af arbejdskraften og som en konsekvens medført en stigning i værditilvæksten pr. beskæftiget. Det er ligeledes udenfor Aalborg, at industrien har været med til at drive fremgangen i produktiviteten. Helt særlig har fremstillingserhvervenes produktivitetsbidrag været i Thy- Mors, hvor der har været en væsentlig fremgang i beskæftigelsen parallelt med stigningen i produktivitet, og specielt inden for fremstilling af elektrisk udstyr. Flere produktionsvirksomheder i Thy-Mors har i perioden 1998 til 2008 oplevet en stigning i beskæftigelsen, som var baseret på stærk omsætningsstigning. Dette har skabt basis for høj kapacitetsudnyttelse og dermed vækst i produktivitet. Også i Vendsyssel og Jammerbugt-Himmerland har fremstillingserhvervene en vis del i den samlede produktivitetsfremgang mellem 1998 og 2008, men her er det (som det er tilfældet med de primære erhverv) sket parallelt med et fald i beskæftigelsen. Mange steder har automatisering og procesforbedringer bortrationaliseret beskæftigelsen i et forsøg på at minimere omkostningerne. Andre steder har outsourcing og offshoring været anvendt på ikke rentable dele af virksomheden for at bevare konkurrenceevnen. Begge tiltag medfører typisk en vækst i produktivitet, fordi det er de jobs og funktioner med en relativt høj værdiskabelse, der bliver tilbage i regionen. Hvor hverken de primære erhverv eller industrien har bidraget nævneværdigt til produktivitetsudviklingen i Aalborg, har IT-serviceerhvervene her en meget stor andel i væksten. IKT-sektoren har oplevet en overgang fra fremstilling til mere højproduktive serviceerhverv, og der er specielt blevet skabt mange jobs til højtuddannede. Desuden betyder den generelle fremgang på det internationale finansielle marked i referenceperioden 1998 til 2008, at branchen finansiering og forsikring i alle egne har ydet et betydeligt bidrag til produktivitetsstigningen. Det gælder i særlig grad i Vendsyssel og Thy- Mors, dog delvist i kraft af en lavere vækst i beskæftigelsen end i de øvrige egne. Bygge og anlæg er en branche, som alene i kraft af sin størrelse har stor betydning for produktivitetsudviklingen gennem de seneste 10 år. I alle egne har branchen ydet et negativt bidrag til produktivitetsudviklingen, men på Thy-Mors har den trukket udviklingen markant ned. Dette er en konsekvens af, at beskæftigelsen inden for bygge og anlæg på Thy-Mors er steget kraftigt i perioden samtidigt med et fald i produktiviteten opgjort pr. medarbejder. En af de bagvedliggende årsager kan være, at udviklingen i uddannelsesniveauet i bygge og anlæg i Thy-Mors ikke har fulgt med udviklingen i resten af regionen. 7

8 Endelig er det bemærkelsesværdigt, at hotelog restaurationsbranchen i Vendsyssel har trukket produktivitetsudviklingen i nedadgående retning. En del af forklaringen kan være en tilbagegang inden for feriehusudlejning, der har gjort sig gældende over en længere periode, og som har medført faldende omsætning. Nedgangen skyldes især en tilbagegang af tyske turister, som tidligere var klart dominerende kundegruppe inden for feriehusudlejning. 6. Nordjyderne og regionen I en af analyserne er et repræsentativt udsnit af nordjyderne blevet spurgt om, hvad de blandt 14 udfordringer ser som de største. Topplaceringerne i analysens survey er for det første udfordringen med at få kvalificeret arbejdskraft, specielt veluddannede unge, til at blive i regionen, og for det andet udfordringen med at sikre tilstrækkelige investeringer i forskning og udvikling i virksomhederne. Bundplaceringerne, altså det der mindst opfattes som en udfordring, er for det første spørgsmålet om, hvorvidt regionen er et kedeligt sted at bo og for det andet problemstillingen omkring regionen som et sted med utilstrækkelige uddannelsesmuligheder. 7. Vækstkilder Mulighederne for at skabe vækst og øget beskæftigelse i regionens virksomheder er afhængigt af de regionale rammebetingelser. har traditionelt haft fokus på fire vækstkilder, som ifølge OECD har betydning for regioners konkurrenceevne. Disse vækstkilder er: Menneskelige ressourcer Iværksætteri Innovation Adgang til ny teknologi Desuden kan international forankring og åbenhed over for omverdenen bidrage til at styrke produktiviteten og væksten på virksomhedsniveau, og derfor inddrages også en 5. vækstkilde - globalisering. 1. Menneskelige Ressourcer Niveauet for menneskelige ressourcer er blandet og afspejler i høj grad en meget erhvervsfaglig orientering af den nordjyske arbejdsstyrke. De erhvervsfaglige uddannelser trækker niveauet for menneskelige ressourcer op, og der er specielt mange topledere med erhvervsuddannelse. Den erhvervsrettede orientering afspejles ligeledes i, at der indgås flere praktikaftaler end i andre regioner, at der er få lønmodtagere inden for forskning og udvikling, og at det er det færreste antal lønmodtagere, der varetager opgaver, hvor der kræves særligt høje kvalifikationer. 2. Iværksætteri Siden sidste års opgørelse har region formået at hæve sin andel af iværksættere med brancheerfaring sammenlignet med de øvrige regioner. Samtidig er den region, hvor flest bliver uddannet i iværksætteri, og hvor rådgivningen i de regionale væksthuse vurderes som den bedste. Den omfattende uddannelse inden for iværksætteri og den kompetente rådgivning i de regionale væksthuse kan være en medvirkende årsag til, at etablerede virksomheder har en relativt god overlevelsesrate. Til gengæld halter kapitaludbuddet efter de andre regioner - noget etableringen af Nordjysk Lånefond skal medvirke til at forbedre. Det er især manglende venture kapital, der gør, at region ligger lavt, mens udbuddet af vækstkautioner og kom-i-gang lån er det højeste blandt regionerne. Den manglende kapital kan dog være en mulig forklaring på, at region har den laveste etableringsrate af regionerne og den laveste andel vækstiværksættere. 3. Innovation Rammebetingelser for innovation afspejles i uddannelsesniveauet i de private virksomheder, virksomhedernes samarbejde på tværs samt investeringer i forskning og udvikling. Sammenlignet med de øvrige regioner er der færre ansatte med videregående uddannelse i de private virksomheder i region. Her er det specielt de mellemlange uddannelser, der trækker ned. Mens der er blevet mindre samarbejde mellem virksomheder, der står over for sammenlignelige problemstillinger, arbejder flere virksomheder i region fortsat sammen om innovation med offentlige samarbejdspartnere, leverandører og kunder. Modsat ligger virksomhedernes innovative aktiviteter lavt, og virksomhederne i region har de færreste udgifter til forskning og udvikling. 8

9 4. Adgang til ny teknologi står over for en fremtidig IKT-udfordring. Virksomhedernes muligheder for at udnytte ny teknologi afhænger af medarbejdernes computerfærdigheder. Befolkningens computerfærdigheder i region ligger under niveauet i hele landet, og den nordjyske befolkning bruger generelt computere mindre end befolkningen i de andre regioner. Den elektroniske handel omfatter køb og salg af varer på internettet, og her ligger virksomhederne i region under virksomhederne i de andre regioner. I forhold til interne processer bruger færre virksomheder software til at styre virksomhedens ressourceforbrug (ERP) og software til at håndtere virksomhedernes kunderelationer (CRM) sammenlignet med landsgennemsnittet. 5. Globalisering en har svært ved at tiltrække og integrere udlændinge, og det har betydning for rammevilkårene for internationalisering. Således er der relativt få udenlandske indbyggere fra vestlige lande, samtidig med at beskæftigelsen for udenlandske statsborgere er den laveste blandt regionerne. Desuden lader det til, at den nordjyske befolkning er betydeligt mere skeptisk og tilbageholdende i deres holdning til globalisering. Forskningen på regionens universitet har til gengæld et internationalt fokus. Når det gælder præstationerne for globalisering, ligger både eksporten og specielt importen under det nationale gennemsnit, mens omvendt lader til at tiltrække relativt mange udenlandske virksomheder. Nordjyske virksomheder, der samarbejder omkring innovation, er mere orienteret mod nationale frem for internationale partnere. Selvom en vis andel af innovationerne fra de nordjyske virksomheder har karakter af verdensmarkedsnyheder, har disse dog kun en meget ringe økonomisk betydning for virksomhederne. Yderområderne i regionen I strukturfondsperioden 2007 til 2013 skal en række yderområder og såkaldte overgangsområder have særlig prioritet i den regionale erhvervspolitik. Yderområderne er defineret som kommuner med lav erhvervsindkomst og svag befolkningsudvikling (se kort i indledning). Overvågning af den socioøkonomiske udvikling i yderområderne er således vigtig for at kunne skabe balanceret vækst. I det følgende gives et kort overblik over udviklingen i befolkning, arbejdsstyrke, beskæftigelse, ledighed og produktivitet i yderområderne. Befolkningen i yderområderne er siden 1997 faldet med mere end indbyggere og forventes fortsat at gå markant tilbage frem mod år Således viser en fremskrivning af befolkningen et fald på over personer de næste 15 år. To meget væsentlige faktorer i denne udvikling er dels en hastigt aldrende befolkning og dels en høj netto-fraflytning. Da det primært er de yngre borgere, der fraflytter landdistrikterne, bidrager dette til den stigende gennemsnitsalder i yderområderne. Det er derfor ikke overraskende, at arbejdsstyrken i yderområderne har oplevet et endnu større fald end beskæftigelsen mellem 1997 og 2009, nemlig på næsten personer. Frem mod 2025 forventes arbejdsstyrken imidlertid at falde med yderligere godt personer eller næsten det dobbelte af det forventede fald i befolkningen som helhed. Dette giver anledning til bekymring, fordi der alt andet lige vil være færre personer til at opretholde livsgrundlaget i yderområderne. Beskæftigelsen er ligeledes faldet med ca personer. Umiddelbart er det bekymrende, at beskæftigelsen en faldet under en periode med økonomisk opsving, men tilbagegangen skal ses i sammenhæng med et langt større fald i arbejdsstyrken, og ledigheden i yderområderne er derfor faldet over de seneste 10 år. Der er dog ikke sket den store udvikling i ledigheden i yderområderne på det korte sigte. Ledighedsprocenten ligger således på nogenlunde samme niveau som på samme tidspunkt året før og adskiller sig ikke nævneværdigt fra regionsgennemsnittet. Der er dog udsigt til en meget markant tilbagegang i beskæftigelsen i yderområderne de næste 15 år. I 2025 forventes der således et fald i beskæftigelsen på over personer, svarende til et fald på ca. 9%. 9

10 Produktiviteten i erhvervslivet i yderområderne er imidlertid steget markant de seneste 10 år, men ligger fortsat på et relativt lavt niveau. En væsentlig del af årsagen til stigningen skal findes i den produktivitetsfremgang, der har fundet sted inden for landbruget og fiskeriet, hvor en overgang til større produktionsenheder og øget automatisering har sikret en mere effektiv udnyttelse af de eksisterende ressourcer. Dette er sket parallelt med, at beskæftigelsen inden for erhvervene er faldet, og har således skabt en stigende værditilvækst pr. beskæftiget. Gennemsnitlig årlig stigning i produktivitet Jammerbugt- Himmerland Yderområder Aalborg Thy-Mors Vendsyssel 0,0% 0,2% 0,4% 0,6% 0,8% 1,0% 1,2% 10

11 FIGUR- OG TABELSAMLING Indhold 1. BOSÆTNING OG FLYTNING BEFOLKNING OG ARBEJDSSTYRKE BESKÆFTIGELSE OG LEDIGHED TILGÆNGELIGHED OG PENDLING ERHVERV OG PRODUKTIVITET NORDJYDERNE OG NORDJYLLAND (SURVEY) VÆKSTKILDER 36 MENNESKELIGE RESSOURCER IVÆRKSÆTTERI. 40 INNOVATION ADGANG TIL NY TEKNOLOGI GLOBALISERING Om kilder og data: De figurer, tabeller og kort, der indgår i den følgende oversigt samling af figurer og tabeller, bygger på en række forskellige kilder: En analyse af befolkningens bosætningspræferencer særligt de højtuddannede - udført i samarbejde med Cowi (RUP 11). Analysens kerne er et survey med ca besvarelser, men den omfatter også en række mere dybdegående interviews. En analyse af tilgængelighed inden for regionen udført af Cowi og baseret på rejsetidskort. Analysen ser på, hvor i regionen der er høj/lav tilgængelighed af arbejdspladser inden for en rimelig rejsetid. En analyse af rammebetingelser og præstationer inden for de regionale vækstkilder, foretaget af analysefirmaet Copenhagen Economics. I analysen indgår desuden en beskrivelse af udviklingen siden sidste års opgørelse. Herudover har sekretariatet udført en række selvstændige analyser af udviklingen i befolkning, arbejdsstyrke, beskæftigelse, pendling, erhverv, og produktivitet, som bidrager til at skabe det brede overblik. De fleste opgørelser bygger på data hentet fra Danmarks Statistik. Historiske tal for befolkning, arbejdsstyrke og beskæftigelse er trukket fra den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS), tal for den regionale produktivitet stammer fra nationalregnskabsstatistikken. Endelig er opgørelserne af den månedlige ledighed baseret på det centrale register for arbejdsmarkedsstatistik (CRAM). Hvor der er tale om fremskrivninger af den historiske udvikling i befolkning, arbejdsstyrke og beskæftigelse - er data hentet fra LINE modellen. I LINE er bl.a. Danmarks Statistiks befolkningsprognose, Finansministeriets seneste konjunkturvurdering samt den socioøkonomiske virkemåde, beskrevet i ADAM-modellen, indarbejdet. Tal for egnsvis produktivitet er ligeledes beregnede, nemlig via det kommunale samfundsregnskab SAM-K. Sidst men ikke mindst er opgørelser af befolkningens præferencer og holdninger i forbindelse med bosætning baseret på survey-besvarelser fra ca personer. 11

12 12

13 Figur 1.1: Flytninger ind og ud af region i forhold til det øvrige land fordelt på alder, gennemsnit år 10 år 20 år 30 år 40 år 50 år 60 år 70 år 80 år 90 år 100 år Kilde: Danmarks Statistik Til Fra Netto Tabel 1.1: s flyttebalance i forhold til andre landsdele og byer, 2007 til 2009 Kilde: Danmarks Statistik Tabel 1.2: Nettoflytninger fordelt på egne - internt og ift. resten af landet, 2007 til 2009 Kilde: Danmarks Statistik 13

14 Figur 1.2 A og B: Studerendes og højtuddannedes holdning til jobmuligheder og iværksætteri i region, 2010 A. B. Kilde: Cowi RUP 11 Figur 1.3: Ind- og udvandringer fra/til region i forhold til udlandet fordelt på alder, gennemsnit år 10 år 20 år 30 år 40 år 50 år 60 år 70 år Kilde: Danmarks Statistik Ind Ud Netto 14

15 Figur 1.4: Andel udflyttere og indvandrere der inden for 2 år har påbegyndt en kompetencegivende uddannelse, 2007 til % 35% 34% 30% 29% 25% 20% 15% 12% 12% 10% 5% 0% Kompetencegiv. udd. i alt Videreg. udd. i alt 4% Lang videreg. udd 5% 5% 1% Erhvervsfaglig. udd Indvandrere Udflyttere Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Figur 1.5: Indvandrere til region fordelt på statsborgerskab, gennemsnit 2007 til 2009 Syd- og Mellemamerika 2% Asien 12% Oceanien 1% Færøerne 4% Grønland 9% Nordamerika 4% Afrika 4% Europa (ekskl. EU-lande) 18% EU-lande 46% Kilde: Danmarks Statistik 15

16 16

17 Figur 2.1: Udvikling i befolkning 1997 til 2009, og fremskrivning 2009 til 2017 (1997 = indeks 100) Aalborg Vendsyssel Jammerbugt-Himmerland Thy-Mors Yderområder Kilde: Danmarks Statistik Figur 2.2: Befolkningen fordelt på aldersgrupper og egne i procent, 2010 Aalborg 23% 29% 26% 22% Vendsyssel 24% 20% 29% 27% Jammerbugt-Himmerland 26% 20% 29% 25% Thy-Mors 25% 19% 29% 27% RN 24% 23% 28% 25% Hele landet 24% 25% 28% 23% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Kilde: Danmarks Statistik 0-19 år år år

18 Figur 2.3: Udvikling i arbejdsstyrke 1997 til 2009, og fremskrivning 2009 til 2025 (1997 = indeks 100) Aalborg Vendsyssel Jammerbugt-Himmerland Thy-Mors Yderområder Kilde: Danmarks Statistik Figur 2.4: Arbejdsstyrken fordelt på højst fuldførte uddannelse og kommune, 2009 Aalborg 35% 34% 23% 9% Jammerbugt-Himmerland 37% 40% 19% 4% Vendsyssel 36% 41% 19% 3% Thy-Mors 40% 41% 16% 3% 36% 38% 20% 5% Hele landet 35% 35% 22% 8% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Ufaglært Erhvervsfaglig KVU og MVU LVU Kilde: Danmarks Statistik 18

19 19

20 Figur 3.1: Udvikling i beskæftigelse 1997 til 2009, og fremskrivning 2009 til 2025 (1997 = indeks 100) Aalborg Vendsyssel Jammerbugt-Himmerland Thy-Mors Yderområder Kilde: Danmarks Statistik Figur 3.2: Fuldtidsledige i procent af samtlige forsikrede, fra september 2009 til september % 5% 4% 3% 3,8% 4,0% 4,4% 4,1% 4,6% 4,5% 4,6% 4,5% 3,9% 3,2% August 2009 August ,5% 3,3% 2% 1% 0% Hele landet Aalborg Vendsyssel Jammerbugt- Himmerland Thy-Mors Kilde: Danmarks Statistik 20

21 Figur 3.3: Fuldtidsledige i procent af samtlige forsikrede opdelt på køn, alder og egne, august 2009 til august % 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% Mænd år år år år år 60 år og derover Kvinder år år år år år 60 år og derover Aalborg Vendsyssel Jammerbugt-Himmerland Thy-Mors Kilde: Danmarks Statistik Figur 3.4: Fuldtidsledige i regionen i procent af samtlige forsikrede opdelt på køn og alder, august 2009 til august % 11% 10% aug-10 aug-09 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% Mænd år år år år år 60 år og derover Kvinder år år år år år 60 år og derover Kilde: Danmarks Statistik 21