STATUS PÅ FREMTIDENS ERHVERVSSERVICE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STATUS PÅ FREMTIDENS ERHVERVSSERVICE"

Transkript

1 STATUS PÅ FREMTIDENS ERHVERVSSERVICE Vækstforum Sjælland og KKR Sjælland / EHSB / 26. oktober 2011

2 Indledning Med globaliseringsstrategien (2006) og strukturreformen (2007) skete der en omlægning af arbejdet med at styrke vækstbetingelserne for nye og mindre virksomheder. Væksthusene blev etableret og kommunerne overtog ansvaret for erhvervsservicefunktionen. Som led i udmøntningen af det nye ansvarsområde vedtog KKR Sjælland i august 2009 strategien FREMTIDENS ERHVERVSSERVICE for perioden Aftalens hovedpunkter fremgår af appendiks 1. Dette notat indeholder en statusredegørelse for arbejdet med at realisere FREMTIDENS ERHVERVSSERVICE. Der er på ingen måde tale om en udtømmende analyse af regionens evne til at fostre iværksættere og vækstvirksomheder. Det kræver en langt dybere afdækning. Statusredegørelsen trækker imidlertid de store linjer op og giver svar på følgende hovedspørgsmål: // Hvad er erhvervsservice? // Er erhvervsservice vigtigt? // Hvordan klarer Region Sjælland sig? // Virker FREMTIDENS ERHVERVSSERVICE efter hensigten? // Hvad kan kommunerne gøre bedre? 2

3 Hvad er erhvervsservice? Der findes flere detaljerede beskrivelser og analyser af erhvervsservice 1. Overordnet set kan man som illustreret i figuren skelne mellem fire hovedområder i den lokale erhvervsservice og erhvervspolitik. Kommunal erhvervsservice Specialiseret erhvervsservice Lokal erhvervsservice Erhvervsudvikling Service knyttet til kommunale kerneområder Infrastruktur, erhvervsjord, fysisk planlægning, jobcenter, velfærd o.a. Basal vejledning/henvisning til alle nye og mindre virksomheder Individuel vejledning, netværk, kurser, seminarer, mentorer o.a. Vejledning/henvisning til nye og mindre virksomheder med vækstambitioner Individuel vejledning om strategi, innovation, eksport, kapital o.a. Udviklingsforløb, projekter, samarbejder o.a. Uddannelse, højtuddannede, ledelse, bestyrelse, klynger, innovation, internationalisering, teknologi, kapital, ejerskifte o.a. Den kommunale erhvervsservice er den del af indsatsen, flest erhvervsvirksomheder er i kontakt med og som erhvervslivet derfor tillægger meget stor betydning. Opgaven løftes af den enkelte kommune undertiden i samspil med andre kommuner (fx infrastruktur, miljøgodkendelser, jobtræning). Udbuddet af lokal erhvervsservice besluttes i den enkelte kommune og udføres ofte sammen med det lokale erhvervsråd eller lignende. Nogle kommuner arbejder sammen om at levere lokal erhvervsservice. Den specialiserede erhvervsservice ydes af Væksthuset samt en række andre aktører (udviklingsorganisationer som CAT og Grønt Center, forskningsinstitutioner, godkendte teknologiske serviceinstitutter o.a.). Tilbud om erhvervsudvikling ydes af mange forskellige aktører både lokalt, regionalt og nationalt. Som illustreret i figuren er der ideelt set en sammenhæng mellem de fire niveauer, hvor kommunal erhvervsservice henviser til lokal erhvervsservice (fx virksomheden der ikke har styr på sin økonomistyring), lokal erhvervsservice henviser til specialiseret erhvervsservice (fx virksomheden der har brug for en internationaliseringsstrategi) og specialiseret erhvervsservice henviser til erhvervsudvikling (fx virksomheden der har brug for teknologiudvikling). Niveauerne i systemet kan forenklet og karikeret sammenlignes med uddannelsessystemet: // Den kommunale erhvervsservice lærer virksomhederne, at der er noget der hedder samfundet. Ligesom vuggestuer, børnehaver og folkeskoler lærer børnene, at der er noget der hedder det fælles. 1 Senest (2010) har IRIS Group for KL og Erhvervs- og Byggestyrelsen udarbejdet Fremtidens lokale erhvervspolitik og erhvervsservice. 3

4 // Den lokale erhvervsservice lærer virksomhederne, at der er basal praksis og værktøjer, man kan anvende i forretningsdrift og udvikling. Ligesom folkeskolen lærer børnene basale kundskaber og færdigheder. // Den specialiserede erhvervsservice går lidt dybere og klargør til specialisering. Ligesom gymnasierne og erhvervsskolerne gør unge studie- og erhvervsegnede. // Erhvervsudvikling tilbyder virksomhederne mulighed for dybere specialisering og udvikling. Ligesom de videregående uddannelser gør i uddannelsessystemet. I praksis er billedet imidlertid langt mere broget. Det er svært at kvalitetssikre niveauerne og skabe den optimale arbejdsdeling. Nogle erhvervsråd udbyder fx tilbud inden for erhvervsudvikling (ligesom nogle skoler bliver profilskoler med fokus på fx naturvidenskab). Væksthuse oplever, at virksomheder henvist fra lokal erhvervsservice mangler mange basale forudsætninger (ligesom gymnasierne og erhvervsskolerne klager over kvaliteten folkeskolens undervisning). Og væksthusene påtager sig i stigende omfang opgaver med erhvervsudvikling (ligesom nogle gymnasier går dybere ind i specialisering). Der sker således hele tiden forskydninger i arbejdsdelingen mellem niveauerne og behov for tilpasning og udvikling. Og der kan sagtens tænkes nye modeller for organisering. Men grundlæggende ér der et rationale for arbejdsdeling. Ligesom i uddannelsesverdenen, hvor det jo heller ikke er en umiddelbar løsning at samle alle tilbud fra vuggestue til universitet i én struktur. Dét sagt, er den generelle oplevelse af erhvervsfremmesystemet, at det er et kaotisk aktørbillede med mange spillere i indbyrdes konkurrence og med betydelige og uhensigtsmæssige overlap. Der ér behov for at dressere systemet yderligere. Men det sker ikke af sig selv. Det kræver bl.a., at dem der ejer og finansiere indsatsen, introducerer et stærkere ejerskab og en stærkere styring. Aktørerne skal hjælpes på vej. 4

5 Er erhvervsservice vigtigt? Erhvervsklimaet i kommunerne har afgørende betydning for, at virksomhederne fremover kan klare sig i den internationale konkurrence. Sådan begrunder DI sit engagement i kvaliteten af det lokale vækstvilkår. Ifølge DI afhænger det lokale erhvervsklima af de 10 parametre i figuren. Adgang til arbejdskraft, jobcenterets evne til at formidle arbejdskraft Kommunens brug af private leverandører og overholdelse af betalingsfrister Ledige erhvervsgrunde, planlægning der giver plads til erhvervsudvikling Kommunens evne til at formidle information, kvaliteten af dialogen med politikere og embedsmænd Sagsbehandling; miljø, sygedagpenge, byggeri Velfærd;, børnepasning og skoler Image, tiltrækning af borgere og virksomheder Vejnettet og den kollektive trafik Rammevilkår; erhvervsfrekvens, udlicitering, dækningsbidrag, erhvervsbyggeri Skatter, afgifter og gebyrer Som DI afgrænser det lokale erhvervsklima handler det primært om kommunal erhvervsservice. Den kommunale erhvervsservice producerer m.a.o. det lokale erhvervsklima. DI har ikke sat tal på betydningen af et godt erhvervsklima. En analyse fra REG LAB 2 har kortlagt, hvad der drev velstandsstigningen i 25 kommuner med mellemstore provinsbyer i perioden her iblandt Ringsted, Holbæk, Næstved, Køge, Slagelse og Roskilde. Analysen blev sammenfattet i Byernes 80/20 regel : // Omkring 20 pct. af velstandsfremgangen kan tilskrives tilflyttere. Omkring 80 pct. af velstandsfremgangen skyldes udviklingen i produktiviteten på de arbejdspladser, hvor byens borgere er beskæftiget. Det betyder, at byernes erhvervspolitik først og fremmest må rettes mod vilkårene for egne arbejdspladser og mindre mod tiltrækning af tilflyttere. Her ligger således et stærkt argument for en erhvervspolitik, der satser på udvikling af egne arbejdspladser og gode pendlingsmuligheder til omkringliggende byer. Med fokus på udvikling af væksterhverv, uddannelse og iværksætteri. Man kan satse på tiltrækning af tilflyttere og særligt tiltrækning af højtuddannede, folk i gode jobs med høj indkomst m.v. Men velstandsbidraget herfra er altså markant mindre end bidraget fra udvikling af eget/omkringliggende erhvervsliv. Analysen fra REG LAB dokumenterede endvidere, at høj iværksætterrate er positivt korreleret med et højt produktivitetsniveau. Jo højere iværksætterrate, desto højere produktivitet. 2 REG LAB, 2010: Vækstens anatomi. 5

6 Analysen testede også betydningen af en høj andel af vækstvirksomheder, vækstiværksættere og globale iværksættere i forhold til produktivitetsniveauet. Her var sammenhængen bemærkelsesværdigt nok ikke positivt korreleret med produktivitetsniveauet. Analysen er således et stærkt argument for den del af indsatsen, der retter sig bredt mod underskoven af iværksættere og understøtter iværksætterkultur, etableringsrate og overlevelsesrate. Der er med andre ord et højt potentielt produktivitetsbidrag fra de indsatser, der primært er forankret i den lokale erhvervsservice. En analyse fra Væksthus Sjælland 3 viser endvidere, at nye virksomheder skaber mange arbejdspladser i Region Sjælland og at iværksætternes andel af den samlede beskæftigelse er større i Region Sjælland (9%), end på landsplan (8%). Også målt på den direkte beskæftigelse er en stærk iværksætterkultur således et samfundsøkonomisk aktiv. 3 Væksthus Sjælland, VækstTendens

7 Hvordan klarer Region Sjælland sig? I diskussioner om erhvervsservice og erhvervspolitik i Region Sjælland hører man ofte det argument, at erhvervsservicen og erhvervspolitikken fungerer dårligt, fordi regionens præstationer målt på beskæftigelse, produktivitet og vækst er under landsgennemsnittet. Historien afslører som bekendt aldrig sine alternativer: Vi kan ikke sige, hvordan det var gået med beskæftigelsen, produktiviteten og væksten, hvis der ikke var gjort en indsats omkring erhvervsservice og erhvervspolitik. I dette afsnit vil vi præsentere nogle nøgletal, som sætter regionens præstationer i relief. DI har i 2010 og 2011 målt kvaliteten af det lokale erhvervsklima. Selvom analysen metodisk er angribelig kommer man ikke uden om, at den har stor politisk og imagemæssig betydning. Ifølge analysen klarer kommunerne i Region Sjælland sig ikke så godt. Vi har 3 kommuner i den bedste tredjedel og 9 kommuner i den dårligste tredjedel. Tabellen herunder viser nøgletal om iværksætteri fra Erhvervs- og Byggestyrelsens regionale statistikbank. Data er indekseret, så niveauet i Region Sjælland måles op mod landsgennemsnittet (indeks 100). For kapitaludbud og antal jobs skabt i vækstvirksomheder vises dog Region Sjællands procentandel af det samlede udbud i Danmark (data foreligger ikke umiddelbart på kommuneniveau). 7

8 Nøgletal for iværksætteri m.v., indeks; Danmark=100 Område Indikator Iværksætterkultur Iværksætternes uddannelse Kapitaludbud Etablering af og vækst i nye virksomheder Rådgivning Andel som foretrækker en karriere som iværksætter Andel med vækstambitioner Andel med grundskole Andel med erhvervsfaglig uddannelse Andel med kort videregående uddannelse Andel med mellemlang videregående uddannelse Andel med lang videregående uddannelse Andel med brancheerfaring Vækstkautioner 7% 10% 17% 14% 11% - Kom-i-gang lån 6% 3% 2% 5% 4% - Venturekapital - - 4% 2% 11% - Etableringsrate Andel eksportiværksættere Overlevelsesrate efter 3 år Andel vækstiværksættere Andel højvækstvirksomheder Andel store højvækstvirksomheder Andel jobs skabt i vækstvirksomheder Antal væksthusvejledninger pr indbyggere Tilfredshed med væksthusvejledninger Andel henvist til private rådgivere* Samarbejdspartneres tilfredshed* * Regional konkurrenceevneredegørelse % 8% 9% Helt overordnet viser data, at Region Sjælland underpræsterer på evnen til at føde nye vækstvirksomheder, mens etableringsrater og overlevelsesrater ligger på gennemsnittet. Data viser også den sandsynligvis vigtigste forklaring på efterslæbet: I Region Sjælland har en mindre del af iværksætterne en mellemlang og især lang videregående uddannelse end i resten af landet. 8

9 Tidligere har en erhvervsanalyse for Region Sjælland 4 dokumenteret, at en høj andel af højtuddannede i kommunerne i Region Sjælland er positivt korreleret med en høj værdiskabelse. Jo højere andel af højtuddannede, jo højere værdiskabelse. Andre analyser har vist, at formel erhvervskompetencegivende uddannelse øger iværksætternes muligheder for at overleve med deres virksomhed. 5 En analyse fra Region Syddanmark 6 har kortlagt uddannelsesprofilen for hhv. alle beskæftigede, iværksættere og vækstiværksættere. Region Sjælland udmærker sig ved en markant lav andel af ansatte med mellemlang eller lang videregående uddannelse i almindelighed og i vækstiværksættere i særdeleshed. Uddannelsesprofil, Region Sjælland/hele landet, pct., 2009 Uden kompetencegivende uddannelse Erhvervsfaglig, KVU MVU, LVU Alle beskæftigede 43/40 49/45 9/15 Iværksættere 43/40 48/45 9/15 Vækstiværksættere 48/41 48/44 5/15 Effekterne af erhvervsservice og erhvervspolitik i Region Sjælland bør således i høj grad ses i sammenhæng med uddannelsesudfordringen, der udgør en særskilt udfordring med betydning for både iværksætteri, innovation og internationalisering. Samlet set tegner data et noget urovækkende billede af erhvervsklima og erhvervsservice i Region Sjælland: // Den kommunale erhvervsservice (målt på kvaliteten af det lokale erhvervsklima) er af DI udråbt til at ligge i den tunge ende af Danmarksbilledet. // Den lokale erhvervsservice (målt på iværksættermotivation og etablerings- og overlevelsesrate) ligger kun nogenlunde på gennemsnittet. // Vækstvilkårene for vækstiværksættere herunder den specialiserede erhvervsservice og adgangen til højtuddannede (målt på andelen af eksportiværksættere, vækstiværksættere m.v.) ligger betydeligt under landsgennemsnittet. For Region Sjælland ligger der en stor opgave i at styrke rammebetingelserne for nye og mindre virksomheder med vækstambitioner. Det er en og bliver lang sej kamp, men det er også en kamp, som regionen åbenlyst ikke har råd til ikke at kæmpe. Men der ligger også nogle andre centrale kampe for regionen. 4 Copenhagen Economics og Eskild Hansen Strategibureau, 2009: En ny strategivej for Region Sjælland. 5 Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2005: Vækst og dynamik i nye virksomheder. 6 Region Syddanmark, 2010: Vækstiværksættere. 9

10 Først og fremmest er det vigtigt at fastholde og videreudvikle de bredere iværksætterkompetencer, som regionen åbenbart besidder. Kampen for vækstiværksættere m.v. bør ikke stå i vejen for en fortsættelse og intensivering af kampen for den bredere underskov af iværksættere. Som nævnt leverer de et særskilt vigtigt bidrag til beskæftigelse og produktivitet i Region Sjælland. Endvidere er der tegn på, at regionens kommuner har et hjemmearbejde at gøre omkring forbedring og udvikling af det lokale erhvervsklima. 10

11 Virker Fremtidens erhvervsservice efter hensigten? En række kommuner i Region Sjælland har igennem de senere år taget offensive initiativer inden for erhvervsservice og erhvervspolitik. Mange steder bliver der således arbejdet aktivt på at styrke indsatsen. En gennemgående intention bag strukturændringer m.v. har været at frigøre ressourcer fra drift til udvikling. Det er også et overordnet indtryk, at den nye erhvervsservice-struktur efter reformen i 2007 nu har sat sig. Det lokale arbejde er videreført og Væksthuset er blevet indarbejdet. Gennem løbende samspil, fælles projekter, udbredelse af fælles værktøjer (blandt andet Væksthjulet og CRM-systemet) og fillialisering af Væksthuset via Vækstfabrikkerne er der skabt tættere kontakt og øget samspil mellem lokal og specialiseret erhvervsservice. Politikområdet har fået voksende opmærksomhed i de senere år og der tales mere om behovet for professionalisering og udvikling af indsatsen. Mange steder bidrager aktuel erhvervsmæssig stagnation og tilbagegang også til den politiske fokus på området. Men det er også vurderingen, at der er stadig er et stykke endnu, før vækstpolitik lokalt bliver lige så indarbejdet og prioriteret som velfærdspolitik. Men hvordan forholder udviklingen sig til målene og initiativerne i FREMTIDENS ER- HVERVSSERVICE? Er udviklingen på rette vej? Lad os først se på, hvordan det går med at opfylde de overordnede mål: // Sikrer virksomhederne den nødvendige vejledning / Målt på antal væksthusvejledninger pr indbyggere distribueres specialiseret erhvervsservice nogenlunde lige så bredt i Region Sjælland, som i resten af landet. Også den lokale erhvervsservice har en bred berøring med regionens virksomheder. Mange af virksomhedernes forespørgsler til erhvervsservicesystemet (anslået ca. 80%) vedrører helt konkrete problemstillinger og håndteres umiddelbart af systemet. De øvrige henvendelser vedrører mere strategiske, udviklingsorienterede spørgsmål og kræver typisk en mere længerevarende proces. Der er relativt mange små og mellemstore virksomheder i Region Sjælland og det kræver typisk en vis grundlæggende motivering, udvikling og forberedelse, før de er parat til specialiseret erhvervsservice og erhvervsudvikling. Her vurderes der at være et uudnyttet potentiale. // Udgør et sammenhængende, kundeorienteret, serviceminded og fleksibelt system for brugerne / Ifølge erhvervsorganisationerne er der stadig et stykke vej til realiseringen af den målsætning. Generelt opleves erhvervsfremme- og innovationssystemet af de fleste virksomheder som uoverskueligt. Derfor arbejder man også med princippet om no wrong door, hvorefter systemets aktører skal henvise på kryds og tværs uden at dette forstyrrer kundeoplevelsen. For mange nye og små virksomheder er den lokale erhvervsservice den mest oplagte indgang til systemet. Og den lokale 11

12 erhvervsservice bruges ofte som en slags bisidder i kontakten med resten af systemet. For de virksomheder, der kommer i nærkontakt med Væksthuset, kan bisidderfunktionen også løftes her. En aktiv og opfølgende bisidder -funktion kan være med til at få tingene til at lykkes. Især for de brugere, der ikke har større system-erfaring. Den lokale, personbårne virksomhedskontakt vil også fremover være en vigtig indgang til tilbuddene. // Betragtes som ét sammenhængende netværk af erhvervsserviceparterne / I relationen mellem Væksthuset og private rådgivere har der angiveligt været en positiv udvikling. I relationen mellem Væksthuset og lokale erhvervsserviceaktører, er der signaler om større tilnærmelse via fælles erhvervsudviklingsprojekter, men også tegn på mindre samspil målt på antallet af henvisninger fra lokal erhvervsservice til Væksthuset. Blandt aktørerne i den lokale erhvervsservice er der ikke tegn på markant øget tværgående samspil. Billedet er således, at aktørerne i den lokale og specialiserede erhvervsservice lever side om side, men ikke knytter sig tættere sammen på kernefunktioner. Undtagelsen er her til dels de nationalt udviklede systemer som Væksthjulet og CRM-systemet, der har vundet en vis udbredelse. // Medvirker til overgennemsnitlige overlevelses- og vækstrater / Billedet er her, at Region Sjælland fra fastholdt sin position relativt til resten af landet målt på overlevelsesrater (lidt over landsgennemsnittet), men tabte terræn på etableringsrate (faldet fra landsgennemsnittet til lidt under landsgennemsnittet) og vækstrater (faldende tendens fra et niveau under landsgennemsnit). Med hensyn til gennemførelsen af initiativerne i FREMTIDENS ERHVERVSSERVICE kan følgende fremhæves: // Kundeforståelse / På tværs indsatsområderne i FREMTIDENS ERHVERVSSERVICE er det fundamentalt, at aktørerne i erhvervsservice brænder for og evner at være en serviceorganisation, der skaber merværdi i erhvervslivet. Private servicevirksomheder har to livliner til løbende at måle deres værdi i kundernes øjne salg og kundetilfredshed. Erhvervsservice har intet salg, så kundetilfredshed er her endnu vigtigere. Dansk Erhvervsfremme (DEF) tilbyder medlemmerne (lokal erhvervsservice) at gennemføre behovs- og tilfredshedsanalyse og en række aktører gennemfører kundetilfredshedsanalyser. Erhvervs- og Byggestyrelsen har også udviklet et nyt værktøj til dybere kundetilfredshedsmåling, som fremover forventes udbredt også blandt lokale erhvervsserviceudbydere. En anden måde at sikre kundeforståelse er naturligvis at arbejde med kvaliteten af de erhvervskonsulenter, der servicerer virksomhederne. Her nævnes 3-4 erhvervskonsulenter som et mindste niveau af kritisk masse i en erhvervsserviceenhed. 7 Kommunerne kan og bør efterspørge dokumentation for kundetilfredshed på alle niveauer i systemet. I form af kundeundersøgelser, cases, referencer, anbefalinger m.v. Det kan og skal systemet levere. // Kundehåndtering / Det er ikke lykkedes at øge mængden af henvisninger fra lokal til specialiseret erhvervsservice. Andelen af vejledte virksomheder i Væksthuset, der er henvist fra lokal erhvervsservice, har på intet tidspunkt været over 20%. I 2010 var andelen kun ca. 5% - samme niveau som i Hovedstaden og i Syddanmark. På tværs af kommunerne er der meget stor variation i antallet af virksomheder, som henvises fra lokal erhvervsservice. En ordning, hvor Væksthuset betalte lokale erhvervsserviceaktø- 7 IRIS Group for KL og Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2010: Fremtidens lokale erhvervspolitik og erhvervsservice. 12

13 rer for henvisninger er ophørt. Det har medført færre men bedre henvisninger til Væksthuset. Det nævnes fra lokal erhvervsservice, at CRM systemet ikke bruges til at ajourføre vejledningsoplysninger. Det betyder, at lokal erhvervsservice ikke kan se i systemet, hvad der i en sag er sket fra Væksthusets side og omvendt. Det nævnes også, at Væksthuset ikke giver specifik feed back til lokal erhvervsservice på de virksomheder, der er henvist til vejledning. I den forstand har Væksthuset ikke sat strøm på lokal erhvervsservice som fødekanal. Endelig nævnes det fra lokal erhvervsservice, at der er værktøjer (blandt andet dele af væksthjulet), som lokal erhvervsservice ikke har adgang til. Der er åbenbart behov for en tættere dialog mellem aktørerne om kundebetjeningen. Fra lokal erhvervsservice foreslås det blandt andet, at Væksthuset etablerer en account manager for lokal erhvervsservice en person med særskilt ansvar for at udvikle samspillet med lokal erhvervsservice om kundehåndtering. Kommunerne bør efterspørge information om kundehåndtering i samspillet mellem lokal og specialiseret erhvervsservice. Der bør arbejdes på at skabe et betydeligt løft i den lokale erhvervsservices rolle som kompetent fødekanal for Væksthuset. // Leverandør-relationer / Formelle samarbejdsaftaler mellem erhvervsservice og leverandører i form af private rådgivere hhv. viden-institutioner er der ikke samlet arbejdet videre med og fulgt op overfor. Det er fortsat et område, som den enkelte erhvervsserviceaktør bestyrer og forvalter ofte mere eller mindre uformelt. Væksthuset har udviklet sine leverandør-relationer og oplever voksende interesse fra private leverandørers side. Kommunerne bør efterspørge information om hvilke rådgivere og med hvilken hyppighed der henvises til forskellige private og offentlige rådgivningstilbud. Det er information, som erhvervsservice naturligt skal registrere som led i kundebetjeningen. // Fælles projekter / Der er skabt gode erfaringer i både lokal og specialiseret erhvervsservice med gennemførelse af fælles projekter og indsatser blandt andet omkring generationsskifte. Men også godt samspil omkring Vækstfabrikker, hvor erfaringen er, at de fungerer bedst med ophæng i lokal erhvervsservice. For Væksthuset er projektsamarbejder en prioriteret måde at få løst opgaver uden at skulle udvide egen organisation. Væksthuset ønsker ikke at være mere end medarbejdere. For lokal erhvervsservice er projekter en måde at skabe udvikling, løfte egen indsats og realisere lidt ekstra økonomi. Men for nogle aktører i lokal erhvervsservice er manglende ressourcer en klar bremse på udvikling af og deltagelse i projekter. Kommunerne bør efterspørge og bakke op om relevante fælles projekter, der bringer aktørerne tættere sammen. // Fælles kommunikation / Er ikke iværksat i større stil. Dog er aktiviteter omkring iværksætterugen, Vækstfabrikker og fælles projekter eksempler på, at man træder op sammen, og derigennem skaber synlighed og interesse. Der kan ligge et potentiale i at profilere sig stærkere sammen i forskellige foreningssammenhænge herunder især i erhvervs- og brancheforeninger. Generel marketing i større skala (annoncering m.v.) er næppe hensigtsmæssig. Dels fordi det ikke er sådan, man bedst promoverer professionel service (referencer og anbefalinger er langt bedre). Dels fordi systemet ikke er en integreret helhed. Dels fordi overdreven promovering kan opfattes som unødig/politisk systempromovering. 13

14 Kommunerne bør efterspørge information om markedsandel (fx hvor stor en andel af målgrupperne, udbyderne af erhvervsservice betjener), kendskab m.v. Kommunikation og formidling er vigtig, men man kan ikke markedsføre sig til succes. Den bedste markedsføring er de konkrete resultater, man skaber. // Produkt- og kvalitetsudvikling af lokal erhvervsservice / Der er ikke skabt et stærk regionalt udviklingsrum for lokal erhvervsservice med henblik på udvikling og udbredelse af fælles værktøjer, koncepter, praksis m.v. (i stil med fx Business Link i UK). Uformelt sker der dog en betydelig videndeling mellem aktørerne i den lokale erhvervsservice. Nogle steder (fx Nordvestsjælland) tages der tilløb til udvikling af fælles kursustilbud m.v. Her ligger klart et potentiale for styrket regional (og national) samordning. Fx bør der etableres ét samlet kursuskatalog med tilbud til virksomhederne (så man billedligt talt kan tage det kursus, man ikke nåede i Vordingborg i Kalundborg i stedet). Endvidere bør der etableres et sæt af god praksis i lokal erhvervsservice, så der kommer en rød tråd i indsatsen på tværs af kommunerne. Kommunerne bør efterspørge fælles systemer, værktøjer m.v. også i den lokale erhvervsservice. // Kompetenceudvikling / Kompetencefabrikken er her det væsentligste initiativ i FREMTIDENS ERHVERVSSERVICE. Det anerkendes som et godt og væsentligt initiativ. Som led i initiativet ydes uddannelse og træning både i specifikke værktøjsemner (Væksthjulet, CRM, konsulentrollen) og i mere generelle emner (projektledelse m.v.). Kompetencefabrikken er målrettet hele erhvervsfremmesystemet (også kommunale embedsmænd, medarbejdere fra videninstitutioner, udviklingsorganisationer m.v.). Erhvervsservice er således kun en mindre del af målgruppe/mission. Det virker som om, der er behov for at skabe et tydeligere markeret erhvervsservice rum i Kompetencefabrikken. Bl.a. med fokus på udbredelse af god praksis i lokal erhvervsservice jf. ovenfor. Fra både Region Sjælland, resten af Danmark og internationalt. Måske kunne der også i dette regi afsættes ressourcer til udvikling af nye forretningselementer fx det fælles kursuskatalog jf. ovenfor. Kommunerne bør presse på for at få reserveret en større andel af Kompetencefabrikkens ressourcer til dedikeret produkt-, kvalitets- og kompetenceudvikling af lokal erhvervsservice. // Projektudvikling og implementering / Udvikling af nye strategiske udviklingsprojekter sker i Region Sjælland nu i en topdown model med Vækstforum som bestiller. I dag er mange kommuner og lokale erhvervsserviceaktører reelt ikke en del af politikudviklingen. Det kan indebære en vis risiko for, at oparbejdet viden og erfaring ikke bliver aktiveret. Men omvendt er det generelt også en klar præmis i forbindelse med udvikling af nye strategiske udviklingsprojekter, at aktører kan forme, formulere og formidle deres viden og ønsker professionelt. Ellers er det svært at blive hørt. Her ligger helt klart et dilemma, når man professionaliserer politik- og projektudvikling. Man taber let nuancerne og spillet bliver domineret af få stærke aktører. Omvendt er de toneangivende aktører som fx Væksthuset også afhængige af det lokale erhvervspolitiske system og den lokale erhvervsservice, når initiativer skal implementeres. Fx når der skal findes, motiveres og klargøres 200 virksomheder til det kommende initiativ Global Vækst. Her kan det være svært af få medspil fra lokale aktører, hvis disse ikke har været involveret i projektudviklingen. I den fremtidige politikudvikling bør kommunerne balancere hensynet til fokusering og professionalisering med hensynet til bred involvering og forankring. 14

15 // Styringsdata og målsætninger / Det fælles CRM-system gør det muligt systematisk at fange data om vejledningsproduktion, henvisninger m.v. Men der publiceres endnu ikke data herfra. Væksthuset har publiceret en samling af registerdata på kommuneniveau 8, som er blevet godt modtaget blandt kommunerne. Herudover er der ikke taget skridt til udvikling af nye/bedre målsætninger, effektanalyser m.v. Ud fra devisen ét tal siger mere end tusind ord kan et bedre datagrundlag og tværkommunal benchmarking i sig selv skabe grundlag for bedre prioritering og styring. Kommunerne bør efterspørge en årligt tilbagevendende publikation fra analyseafdelingen i Væksthuset med tal på iværksætteri og erhvervsservice på kommuneniveau. Data kan omfatte registerdata (etableringsrater, overlevelsesrater, andel af privat beskæftigede i nye virksomheder, uddannelsesprofil for iværksættere, vækstvirksomheder m.v.), modelberegninger af den samfundsøkonomiske betydning af iværksætteri m.v., data om produktion af vejledninger, henvisninger, tilfredshed m.v. (genereret via CRM-system), data om vækst i vejledte virksomheder (genereret via regnskabsstatistik) samt data om investeringerne i erhvervsservice (kommunale investeringer, værdien af sponsorerede ydelser m.v.). Gængse måltal som kan bruges lokalt Mål for sluteffekt (det man i sidste ende vil påvirke) Mål for iværksætterproces (det der driver sluteffekt) Mål for indsats Overlevelsesrate Andel privat beskæftigelse i nye virksomheder Jobskabelse i nye virksomheder Andel højvækstvirksomheder Jobskabelse i vækstvirksomheder Iværksætterkultur Andel eksportiværksættere Uddannelsesprofil Brancheerfaringsprofil Uddannelse i iværksætteri Antal rådgivne virksomheder pr indbyggere Antal henvisninger til private rådgivere og offentlige viden- og udviklingsinstitutioner m.v. Tilfredshed med rådgivning Investering i rådgivning pr indbyggere Gennemsnitlig omkostning pr. rådgivning Kilde: EHSB // Kommunal erhvervsservice / Udvikling af de kommunale erhvervsrettede serviceydelser er sat (stærkere) på dagsordenen i en række kommuner. Køge har fx etableret en erhvervsservicefunktion i den kommunale forvaltning. Det er oplagt, at den kommunale erhvervsservice kan lære af erfaringer, kontakter og metoder i den lokale erhvervsservice. Den kommunale erhvervsservice indgår ikke i FREMTIDENS ERHVERVS- SERVICE, fordi det er et særskilt og krævende indsatsområde. Kommunerne bør dele viden om udvikling af kommunal erhvervsservice. 8 Væksthus Sjælland: VækstTendens

16 Fremadrettet prioritering I arbejdet med realisering af Fremtidens erhvervsservice er der behov for en prioritering af udviklingsindsatsen. Det er ikke hensigtsmæssigt at sætte lige stærkt ind på alle fronter samtidigt. Følgende hovedprioritering foreslås: Kommunal erhvervsservice 9 Lokal erhvervsservice Specialiseret erhvervsservice Erhvervsudvikling Kan gøres nu Den enkelte kommune analyserer egen opgavevaretagelse. Kommunerne deler viden om selvanalyse og iværksatte initiativer (både regionalt og nationalt via KL) Kommunerne i Region Sjælland etablerer et forpligtende, tværgående samarbejde om strømlining og udvikling af lokal erhvervsservice med henblik på etablering af benchmarking, fælles kundetilfredshedsmåling, fælles rapportering af indsatser og produktion, fælles koncepter og systemer, fælles kompetenceudvikling m.v. Projektet finansieres helt eller delvist under Kompetencefabrikken. Væksthuset forpligtes til stærkere end hidtil til løbende opfølgning og feedback på leads fremsendt fra lokal erhvervsservice. Målet er at øge antallet af henvisninger fra lokal erhvervsservice til Væksthuset via motiverende og anerkendende dialog, konstruktiv opfølgning m.v. Væksthuset forpligter sig samtidig til at anvende lokal erhvervsservice i arbejdet med at søge og kvalificere potentielle deltagere til erhvervsudviklingssatsninger som fx Global Vækst. Medvirken til søgning og rekruttering af højtuddannede integreres i højere grad end hidtil som et led i Væksthusets arbejde med vækstiværksættere. 10 Afgørende vigtigt med en proaktiv kommunal deltagelse i store satsninger som fx Global Vækst. Ikke som tilskuer. Men som partner. Fx udpege 1-2 lokale aktører som prioriterede partnere i Global Vækst. Og dermed sikre, at de store programmer ikke flyver over det lokale niveau. Kan gøres senere Eventuelt et fælles projekt om kundetilfredshed, servicestandarder, administrative fællesskaber på prioriterede områder m.v. Med afsæt i den harmoniserede lokale erhvervsservice specificeres klarere leverancekrav m.v. til Væksthuset og andre specialiserede erhvervsserviceaktører. Endvidere kan en fælles afknobning/outsourcing af den lokale erhvervsservice overvejes. Når lokal erhvervsservice er strømlinet bliver der behov for en justering af målgruppen for Væksthuset, så en større del af de lunkne leads håndteres lokalt og så Væksthuset kan koncentrere dybere ressourcer og opmærksomhed om vækstvirksomhederne. Formidling af værktøjer, erfaringer, praksis m.v. fra større programsatsninger bliver en ny hovedopgave for lokal erhvervsfremme, når systemet begynder at flyve for alvor. Fx udbredelse af erfaringerne fra de 200 virksomheder i Global Vækst til de 200 virksomheder, der ikke nåede med, men som kunne have stor glæde af erfaringer, viden, netværk m.v. 9 Ikke en del af FREMTIDENS ERHVERVSSERVICE 10 Kan bl.a. bygge på erfaringer fra Udvikling Odense, hvor det er lykkedes at formidle et stort antal praktikanter/studenteropgaver fra videregående uddannelser til små virksomheder. 16

17 Hvad kan kommunerne gøre bedre? Her og nu er der en række punkter, som den enkelte kommune kan overveje for at forbedre erhvervsservice i Region Sjælland: NØGLETAL: Følger I løbende udviklingen i nøgletal som etableringsog overlevelsesrate, beskæftigelsesandel i nye virksomheder m.v.? KOMMUNAL ERHVERVSSERVICE: Tager I fuldt ansvar for kommunens erhvervsrettede kerneydelser? OMKOSTNINGER/ PRODUKTION: Følger I op på ressource-forbrug, stykomkostninger m.v.? Deler I tal med andre kommuner? HENVISNING: Henviser I virksomheder, der kontakter kommunen, til vejledning i lokal erhvervsservice? Hvad kan kommunerne gøre? TILFREDSHED: Måler I løbende og systematisk kundetilfredshed i lokal erhvervsservice? Sammenligner I Jer med andre? HØJTUDDANNEDE: Efterspørger I praktikanter/ bistand fra studerende til egen opgaveløsning? Formidler I tilsvarende tilbud til mindre virksomheder i området? LOKALE RÅDGIVERE OG RESSOURCEPERSONER: Det kræver også et aktivt/ kvalificeret korps af lokale rådgivere/ ressourcepersoner, at yde professionel lokal erhvervsservice. Har I en god rådgiverliste? Hvor meget bidrager de med? Er de tilfredse? KRITISK MASSE: Det kræver 3-4 kvalificerede konsulenter i et team at levere professionel lokal erhvervsservice. Er I der? 17

18 Appendiks 1. Aftalen om Fremtidens Erhvervsservice ( ) 1. Vision Sikre virksomhederne den nødvendige vejledning Udgør et sammenhængende, kundeorienteret, serviceminded og fleksibelt system for brugerne Betragtes som ét sammenhængende netværk af erhvervsservice-parterne Medvirker til overgennemsnitlige overlevelses- og vækstrater 2. Strategi Indsatsområder A. Klarere rollefordeling og øget samspil mellem erhvervsservice-parterne (efter princippet No Wrong Door systemet som helhed åbner sig uanset indgang) B. Større synliggørelse af det sammenhængende erhvervsservicesystem C. Kompetenceudvikling af erhvervsservicesystemet D. Igangsætning af nye strategiske udviklingsprojekter E. Formulering og udmøntning af fælles, retningsgivende målsætninger for systemets udvikling og effekt Indsatser A.1 Udmøntning af rollefordeling A.1.1 Standardkontrakt mellem kommune og lokal erhvervsservice A.1.2 Aftaler mellem lokal erhvervsservice og Væksthus A.1.3 Aftaler mellem erhvervsservice og private rådgivere og videninstitutioner A.1.4 Oplæg til øget samspil fra videninstitutionernes repræsentanter B.1 Intern markedsføring B.1.1 Fælles kommunikations- og marketingplan B.2 Virksomhedsrettet markedsføring B.2.1 Fælles kommunikations- og marketingplan B.3 Koordineret virksomhedskontakt B.3.1 Fælles CRM-system C.1 Kompetencefabrik C.1.1 Udvikling og igangsætning D.1 Tiltrækning af puljemidler D.2 Projektudvikling/projektportefølje D.2.1 Strategisk oplæg til relevante projektindsatser E.1 Formulering/ajourføring af målsætninger E.1.1 Forslag til overordnede målsætninger 3. Administrativ referencegruppe Den administrative referencegruppe skal: Sikre kontinuerlig fremdrift i samarbejdsaftalens implementering Sikre implementering af de et-årige handlingsplaner Sikre koordinering med respektive bagland 18

19 Appendiks 2. KKR Sjællands arbejde med erhvervsservice Arbejdet med udvikling af fremtidens erhvervsservice i KKR Sjælland er sket i følgende hovedtrin: // 2006 / Regeringen lancerer globaliseringsstrategien, hvor Væksthusene spiller en central rolle. // 1. januar 2007 / Kommunerne overtager ansvaret for erhvervsservicefunktionen i henhold til Erhvervsfremmeloven. Den specialiserede erhvervsservice forankres fortsat i staten (Erhvervs- og Byggestyrelsen). // 12. april 2007 / Væksthus Sjælland præsenterer bestyrelse, direktør, resultatkontrakt, øvrigt etableringsgrundlag samt udkast til samarbejdsgrundlag for kommunerne. // 12. november 2008 / KKR Sjælland drøfter rapporten Kompetent og sammenhængende erhvervsservice. // 21. april 2009 / KKR Sjælland anmoder K17 om at udarbejde en langsigtet strategi med tilhørende handlingsplan for fremtidens erhvervsservice i Region Sjælland. // 4. Maj 2009 / Evaluering af Væksthusene og dertil knyttede initiativer (Pluss Leadership for Erhvervs- og Byggestyrelsen) // 18. august 2009 / KKR Sjælland tiltræder forslag til strateg- og handlingsplan for fremtidens erhvervsservice i Region Sjælland. // 2009 / KKR Sjælland beslutter, at Væksthus Sjælland ikke må udføre lokal erhvervsservice. // 1. januar 2011 / Kommunerne overtager også ansvaret for den specialiserede erhvervsservice (jf. økonomiaftalen mellem KL og regeringen for 2010). // foråret 2011 / KKR Sjælland annullerer tidligere beslutning om at erhvervsservice/erhvervsfremme skal organiseres omkring fem subregionale enheder. // maj 2010 / Aftale mellem KKR Sjælland og Vækstforum Sjælland. // november 2011 / Aftale mellem KKR Sjælland og Væksthus Sjælland. 19

20 Siden etableringen af den nye erhvervsservice i 2007 er der taget en række fælles initiativer til udvikling af erhvervsservice og til integration af erhvervsservice og erhvervsfremme: // Vækstfabrikker, december 2009 / Med afsæt i den første Vækstfabrik i Vordingborg (etableret i tilknytning til Væksthuset) etableres 9 Vækstfabrikker i Region Sjælland. 13,5 mio. kr. fra Vækstforum Sjælland (EU-midler) finansierer halvdelen af initiativet, mens Vækstfabrik-kommunerne finansierer resten. Vækstfabrikkerne etableres med hvert sit fokus og tematiske indhold (grøn teknologi, kunst og kultur m.v.). Alle virksomheder i Vækstfabrikkerne tilbydes kontorfaciliteter, sparring, kompetenceudvikling, netværk, mentorordning og arrangementer. Priserne starter ved kr. (flyverplads) og kr. (skrivebord i åbent rum) pr. måned. Samlet vil Vækstfabrikkerne huse mere end 200 virksomheder. Der er i dag Vækstfabrikker i Greve (i Udviklingspark Øresund), Holbæk (hos Holbæk Regionens Erhvervsråd), Næstved (hos Næstved Udviklingshus), Roskilde (på Musicon), Slagelse (hos Center for Innovation og Erhvervsudvikling), Stege (Stege Gamle Rådhus) og Vordingborg (hos Væksthus Sjælland). // Kompetencefabrikken, november 2010 / Kompetencefabrikken giver aktørerne i erhvervsfremmesystemet mulighed for at styrke deres kompetencer via målrettede kurser til aktører med virksomhedskontakt. Endvidere skaber Kompetencefabrikken en platform for analyser og monitorering af udviklingen af erhvervsservice i regionen. Derudover understøtter Kompetencefabrikken netværk og samspil mellem aktørerne. Kompetencefabrikken er finansieret af Vækstforum Sjælland og Den europæiske Socialfond (samlet 7 mio. kr.). 20

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013 Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune Onsdag den 2. oktober 2013 Program 17.00-17.15 Vision for vækst og erhverv i Lejre her er strategien hvor skal vi hen v. borgmester Mette Touborg

Læs mere

Notat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi

Notat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi Notat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi 22.9.215 Baggrund Iværksætter- og vækstpolitikken står i disse år over for en række store, spændende udfordringer. I Danmark starter hvert år mellem 17.

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

12. november Regional aftale for Væksthus Hovedstadsregionen 2016

12. november Regional aftale for Væksthus Hovedstadsregionen 2016 12. november 2015 Regional aftale for Væksthus Hovedstadsregionen 2016 Denne regionale aftale mellem Væksthus Hovedstadsregionen og KKR Hovedstaden er enslydende med den aftale, der indgås mellem KKR Sjælland

Læs mere

Vækstfabrikkerne. Projektets baggrund, indhold og status

Vækstfabrikkerne. Projektets baggrund, indhold og status Vækstfabrikkerne Projektets baggrund, indhold og status Agenda 1 Formål og baggrund Målsætninger, erhvervspolitisk rationale og finansiering Værdiskabelse for iværksættere og andre aktører Indhold Faglige

Læs mere

PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011

PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 1 PROCESNOTAT Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet har indgået aftale med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne overtager hele

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE MELLEM VORDINGBORG KOMMUNE OG VORDINGBORG ERHVERV A/S 2016-2018

SAMARBEJDSAFTALE MELLEM VORDINGBORG KOMMUNE OG VORDINGBORG ERHVERV A/S 2016-2018 SAMARBEJDSAFTALE MELLEM VORDINGBORG KOMMUNE OG VORDINGBORG ERHVERV A/S 2016-2018 Aftalens parter Vordingborg Kommune Vordingborg Erhverv A/S Valdemarsgade 43 Marienbergvej 132, st. 4760 Vordingborg 4760

Læs mere

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 1 of 8 Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 2016-2019 - Sammen skaber vi vækst og velfærd 1. udkast, marts 2016 2 of 8 Forord Byrådet har gennem de senere år arbejdet på at styrke indsatsen over for erhvervslivet

Læs mere

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 1 of 8 Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 2016-2019 - Sammen skaber vi vækst og velfærd 2 of 8 Forord Byrådet har gennem de senere år arbejdet på at styrke indsatsen over for erhvervslivet i Syddjurs

Læs mere

Fakta og viden om den kommunale erhvervsfremmeindsats i Danmark. Oplæg på KLs Erhvervskonference 2014

Fakta og viden om den kommunale erhvervsfremmeindsats i Danmark. Oplæg på KLs Erhvervskonference 2014 Fakta og viden om den kommunale erhvervsfremmeindsats i Danmark Oplæg på KLs Erhvervskonference 2014 Erhvervsfremme er en del af de lokale vækstvilkår Erhvervsfremme Erhvervsrettede myndighedsopgaver Infrastruktur

Læs mere

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 NOTAT KKR MIDTJYLLAND Den 16. september 2015 KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 KKR Midtjylland har den 10. september 2015 drøftet første udkast til Vækstplan 2016-2020 Handlingsplan

Læs mere

Samlede godkendte initiativer fordelt på strategiens 5 temaer

Samlede godkendte initiativer fordelt på strategiens 5 temaer Marts 2010 Vækstforum Sjælland har igangsat rigtig mange aktiviteter siden starten af 2007. I alt er det blevet til 137 forskellige projekter, som strækker sig over alt fra bredere resultatkontrakter videre

Læs mere

Kommunernes lokale erhvervsfremme, erhvervsservice samt styring heraf. V/ Susanne Nørlund Munk, KL Herning d. 31. marts 2009

Kommunernes lokale erhvervsfremme, erhvervsservice samt styring heraf. V/ Susanne Nørlund Munk, KL Herning d. 31. marts 2009 Kommunernes lokale erhvervsfremme, erhvervsservice samt styring heraf V/ Susanne Nørlund Munk, KL Herning d. 31. marts 2009 Agenda Del I: Kommunerne og erhvervspolitikken Del II: Styring af den lokale

Læs mere

RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015

RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015 RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015 mellem Favrskov Kommune Skovvej 20 8382 Hinnerup og Favrskov Erhvervsråd Bogøvej 15 8382 Hinnerup 1 Indledning Det samlede erhvervsservicetilbud

Læs mere

BRN. Strategi

BRN. Strategi BRN Strategi 2017-2018 Indholdsfortegnelse Introduktion til BRN...4 Status efter første strategiperiode.....7 Vision, mission og mål........8 Vores indsatsområder......9 Vores samarbejdsmodel.....10 Sådan

Læs mere

Sønderborg Kommunes Erhvervsservice. Erhverv, Beskæftigelse og Sundhed

Sønderborg Kommunes Erhvervsservice. Erhverv, Beskæftigelse og Sundhed s Erhverv, Beskæftigelse og Sundhed Indholdsfortegnelse 1. Sammenhængende erhvervsservice i... 3 2. Turisme en del af erhvervsservice... 5 3. Forvaltningen Erhverv, Beskæftigelse og Sundhed... 6 4. s...

Læs mere

UDKAST. Resultatkontrakt. mellem. Tønder Kommune og Tønder Erhvervsråd

UDKAST. Resultatkontrakt. mellem. Tønder Kommune og Tønder Erhvervsråd UDKAST Resultatkontrakt mellem Tønder Kommune og Tønder Erhvervsråd 2013 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 2 Parterne 3 3 Vilkår 4 4 Indsatsområder 4 5 Mål 5 6 Økonomi 8 7 Kontrakt 8 7.1 Ny kontrakt

Læs mere

Erhvervsservice i Region Midtjylland - mod fælles kvalitetsstandarder!

Erhvervsservice i Region Midtjylland - mod fælles kvalitetsstandarder! Erhvervsservice i Region Midtjylland - mod fælles kvalitetsstandarder! Disposition 1. Hvorfor sætte kvalitetsstandarder? Udviklingstendenser og udfordringer i den midtjyske. 2. Fælles målsætninger for

Læs mere

Referat Udvalget for Erhverv & Turisme mandag den 11. januar 2016. Kl. 16:30 i Mødelokale 2, Allerslev

Referat Udvalget for Erhverv & Turisme mandag den 11. januar 2016. Kl. 16:30 i Mødelokale 2, Allerslev Referat mandag den 11. januar 2016 Kl. 16:30 i Mødelokale 2, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. ET - Godkendelse af dagsorden...1 2. ET - Orienteringssager Januar...2 3. ET - Drøftelse vedr. Turistinformation

Læs mere

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VÆKST VIBORG! er navnet på VIBORGegnens Erhvervsråds strategi for 2014-2018. Men det er ikke kun et navn. Det er en klar opfordring til erhvervslivet om at hoppe med på vognen

Læs mere

Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17

Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17 Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17 Erhvervsudviklingschef, Jette Rau www.ballerup.dk 3 nye fyrtårne 1. Klyngesamarbejde 2. Investeringsstrategi 3. Vækstiværksættere Målgruppen er i

Læs mere

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 1 UDDYBET PROCESNOTAT Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet har indgået aftale med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne overtager

Læs mere

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 6. juni 2014 Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 Baggrund/Indledning Indsatsen i Væksthusene giver et positivt samfundsøkonomisk afkast, viser en ekstern evaluering

Læs mere

Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode.

Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode. Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode. Bornholm, 19. juni 2014 v/ Bent Mikkelsen, Region Midtjylland www.vaekstforum.rm.dk En globalt konkurrencedygtig region - Erhvervsudviklingsstrategi

Læs mere

Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune

Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune Indledning En ny strategi for iværksætterindsatsen skal sikre en styrket og sammenhængende indsats, der skaber flere nye iværksættere, vækstvirksomheder

Læs mere

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af:

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af: SPI Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme SPI er medfinancieret af: af: Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com Sammen styrker vi regionen Projekt SPI, Samarbejde om Proaktiv

Læs mere

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Fordeling af globaliseringsreserven til innovation og iværksætteri mv.

Læs mere

Til Økonomiudvalget. Sagsnr Notat vedr. indkomne høringssvar på Erhvervs og vækstpolitikken. Dokumentnr.

Til Økonomiudvalget. Sagsnr Notat vedr. indkomne høringssvar på Erhvervs og vækstpolitikken. Dokumentnr. KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Til Økonomiudvalget Notat vedr. indkomne høringssvar på Erhvervs og vækstpolitikken Om høringen Udkastet til Københavns Kommunes erhvervs-

Læs mere

Vækstforums iværksætterpolitik 9. oktober 2008 v/ Lars Hansson

Vækstforums iværksætterpolitik 9. oktober 2008 v/ Lars Hansson s iværksætterpolitik 9. oktober 2008 v/ Lars Hansson Erhvervsudviklingsstrategi 2007-2009 Iværksætteri Styrke den regionale iværksætterkultur Sikre stærke iværksætterkompetencer Styrke et attraktivt kapitaludbud

Læs mere

LOKALE SAMARBEJDSAFTALER OM ERHVERVSSERVICE MELLEM. erhvervsilkeborg, Silkeborg Kommune OG VÆKSTHUS MIDTJYLLAND

LOKALE SAMARBEJDSAFTALER OM ERHVERVSSERVICE MELLEM. erhvervsilkeborg, Silkeborg Kommune OG VÆKSTHUS MIDTJYLLAND LOKALE SAMARBEJDSAFTALER OM ERHVERVSSERVICE MELLEM erhvervsilkeborg, Silkeborg Kommune OG VÆKSTHUS MIDTJYLLAND Indholdsfortegnelse: a) Generel del: 1. Indledning 2. Samarbejdsaftalens parter 3. Aftaleperiode

Læs mere

KKR HOVEDSTADEN VED BORGMESTER STEEN CHRISTIANSEN OG BORGMESTER JOHN ENGELHARDT, KKR HOVEDSTADENS FORMANDSKAB

KKR HOVEDSTADEN VED BORGMESTER STEEN CHRISTIANSEN OG BORGMESTER JOHN ENGELHARDT, KKR HOVEDSTADENS FORMANDSKAB KKR HOVEDSTADEN VED BORGMESTER STEEN CHRISTIANSEN OG BORGMESTER JOHN ENGELHARDT, KKR HOVEDSTADENS FORMANDSKAB KKR Nordjylland 11 kommuner De 5 KKR er KKR Midtjylland 19 kommuner KKR Hovedstaden 29 kommuner

Læs mere

TEMADRØFTELSE OM ERHVERV BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET 18. MAJ 2015

TEMADRØFTELSE OM ERHVERV BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET 18. MAJ 2015 TEMADRØFTELSE OM ERHVERV BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET 18. MAJ 2015 PROGRAM 1. Indsatser i erhvervs- og vækstpolitikken 2. Erhvervshusets organisering og opgaver 3. Drøftelse af forslag til indsatser

Læs mere

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande NOTAT Bilag 14 Udkast 30. maj 2011 Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande Økonomi- og Erhvervsministeriet, Region Midtjyllands, Regions Syddanmarks,

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Erhvervsservice & erhvervsfremme

Erhvervsservice & erhvervsfremme Dette notat er en afrapportering af Business Faxes erhvervsservice- og erhvervsfremmeaktiviteter i perioden 01.01.14-30.06.14. Business Faxe udbyder basale erhvervsserviceydelser til iværksættere og virksomheder

Læs mere

Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020

Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020 Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen d. 19.12.2013 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Erhvervspolitikkens opbygning... 4 Kommunale rammevilkår Den fælles platform...

Læs mere

Vækst for fremtiden Regionale styrkepositioner - en ny regional indsats. LO-workshop om regionale vækststrategier 8. Juni 2012

Vækst for fremtiden Regionale styrkepositioner - en ny regional indsats. LO-workshop om regionale vækststrategier 8. Juni 2012 Vækst for fremtiden Regionale styrkepositioner - en ny regional indsats LO-workshop om regionale vækststrategier 8. Juni 2012 Temaer 1. Om styrkepositioner 2. Om smart vækst en fremgangsmåde for at skabe

Læs mere

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Indhold side 4 Forord side 6 Fremtidens udfordringer side 8 Udviklingsområder side 10 Etablerede virksomheder side 12 Turisme side 14 Iværksættere og iværksætterkultur

Læs mere

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSKOMMUNEN HVIDOVRE I Hvidovre har vi mange virksomheder og arbejdspladser, både private og offentlige. Vi har et af Nordeuropas største erhvervsområder, Avedøre Holme,

Læs mere

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan Den dobbelte ambition Direktionens strategiplan 2013-2015 Godkendt af Byrådet den 20. marts 2013 Direktionens strategiplan 2013-2015 Direktionens strategiplan tager udgangspunktet i Byrådets Vision, Udviklingsstrategi

Læs mere

Temamøde om erhvervsudvikling

Temamøde om erhvervsudvikling Temamøde om erhvervsudvikling Indledning For at kridte banen op til arbejdet med den nye erhvervs- og vækststrategi inviterede Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 07/11/2016 Byrådet til en temadrøftelse

Læs mere

SKIVEKOMMUNE Budget 2014. 7. Udvalget for Turisme, Erhverv, Klima og Energi.

SKIVEKOMMUNE Budget 2014. 7. Udvalget for Turisme, Erhverv, Klima og Energi. 7. Udvalget for Turisme, Erhverv, Klima og Energi. 71 72 7. Udvalget for Turisme, Erhverv, Klima og Energi Budget 2014 på politikområder, Drift: Politikområder U/ Budget 2014 Erhverv og Turisme U 6.642.300

Læs mere

I aftalerne har regeringen og de regionale vækstfora sat en række fælles mål og oplistet områder, som parterne er enige om at gøre en særlig indsats

I aftalerne har regeringen og de regionale vækstfora sat en række fælles mål og oplistet områder, som parterne er enige om at gøre en særlig indsats 20. april 2010 Bilag 9c Status på arbejdet med regionale partnerskabsaftaler om vækst og erhvervsudvikling 2007-09. 1. Baggrund Regeringen og de regionale vækstfora indgik i juni 2007 regionale partnerskabsaftaler

Læs mere

Kontrakt om udførelse af erhvervsservice og erhvervsudviklingsaktiviteter i henhold til Lov om erhvervsfremme 12 og 13

Kontrakt om udførelse af erhvervsservice og erhvervsudviklingsaktiviteter i henhold til Lov om erhvervsfremme 12 og 13 Kontrakt om udførelse af erhvervsservice og erhvervsudviklingsaktiviteter i henhold til Lov om erhvervsfremme 12 og 13 Mellem Faxe Kommune Frederiksgade 9 4690 Haslev EAN-nr. Center for Udvikling: 5798007698386

Læs mere

Kontrakt om udførelse af erhvervsservice og erhvervsudviklingsaktiviteter i henhold til Lov om erhvervsfremme 12 og 13

Kontrakt om udførelse af erhvervsservice og erhvervsudviklingsaktiviteter i henhold til Lov om erhvervsfremme 12 og 13 Kontrakt om udførelse af erhvervsservice og erhvervsudviklingsaktiviteter i henhold til Lov om erhvervsfremme 12 og 13 Mellem Faxe Kommune Frederiksgade 9 4690 Haslev EAN-nr. Center for Udvikling: 5798007698386

Læs mere

Etablering af Business Region North Denmark.

Etablering af Business Region North Denmark. Punkt 9. Etablering af Business Region North Denmark. 2014-33698. Magistraten indstiller, at byrådet godkender, at Aalborg Kommune tilslutter sig det nye forstærkede samarbejde mellem de nordjyske kommuner

Læs mere

Væksthus Nordjylland. Væksthus Nordjylland Tlf. 70 21 08 08 www.vhnordjylland.dk

Væksthus Nordjylland. Væksthus Nordjylland Tlf. 70 21 08 08 www.vhnordjylland.dk Væksthus Nordjylland Business Region North Denmark Regionalt Vækstforum Væksthus Nordjylland EU-kontor Kommunal erhvervsservice Væksthus Nordjylland Væksthus Nordjylland holder til i NOVI Science Park,

Læs mere

Resultatkontrakt. mellem. Tønder Kommune og Tønder Erhvervsråd. (udarbejdet december 2013)

Resultatkontrakt. mellem. Tønder Kommune og Tønder Erhvervsråd. (udarbejdet december 2013) Resultatkontrakt mellem Tønder Kommune og Tønder Erhvervsråd 2014 (udarbejdet december 2013) 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 2 Parterne 3 3 Vilkår 4 4 Indsatsområder 4 5 Mål 5 6 Økonomi 7 7 Kontrakt

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE MELLEM VORDINGBORG KOMMUNE OG VORDINGBORG ERHVERV A/S 2014-2015

SAMARBEJDSAFTALE MELLEM VORDINGBORG KOMMUNE OG VORDINGBORG ERHVERV A/S 2014-2015 SAMARBEJDSAFTALE MELLEM VORDINGBORG KOMMUNE OG VORDINGBORG ERHVERV A/S 2014-2015 Aftalens parter Vordingborg Kommune Vordingborg Erhverv A/S Valdemarsgade 43 Marienbergvej 132, st. 4760 Vordingborg 4760

Læs mere

Det nordjyske erhvervsfremmesystem styrker og udfordringer. Oplæg på ErhvervsCamp 2015

Det nordjyske erhvervsfremmesystem styrker og udfordringer. Oplæg på ErhvervsCamp 2015 Det nordjyske erhvervsfremmesystem styrker og udfordringer Oplæg på ErhvervsCamp 2015 Hvordan afdækker man kvaliteten af et regionalt erhvervsfremmesystem?? Fem centrale spørgsmål: 1. Effekt: Hvad får

Læs mere

Bilag til aftale mellem KKR Midtjylland og Væksthus Midtjylland 2014 LOKAL SAMARBEJDSAFTALE OM ERHVERVSSERVICE MELLEM

Bilag til aftale mellem KKR Midtjylland og Væksthus Midtjylland 2014 LOKAL SAMARBEJDSAFTALE OM ERHVERVSSERVICE MELLEM LOKAL SAMARBEJDSAFTALE OM ERHVERVSSERVICE MELLEM VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD, VIBORG KOMMUNE OG VÆKSTHUS MIDTJYLLAND Indholdsfortegnelse: a) Generel del: 1. Indledning 2. Samarbejdsaftalens parter 3. Aftaleperiode

Læs mere

N OTAT. Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering

N OTAT. Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering N OTAT Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering I dette notat er sammenfattet hovedpunkterne i de politiske fokuspunkter for

Læs mere

Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune

Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune Side 1/5 Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune Indledning: Vores nuværende afdelingschef gennem mere end 5 år skal fremover står i spidsen for ejendomsområdet

Læs mere

Erhvervs- og turismestrategi

Erhvervs- og turismestrategi Januar 2016 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Erhvervs- og turismestrategi Introduktion Beskæftigelses-og erhvervsudvalget har i 2015 indsamlet input til en ny erhvervs- og turismestrategi. Erhvervs-

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete

Læs mere

Etnisk Erhvervsfremme 2010 2013

Etnisk Erhvervsfremme 2010 2013 Etnisk Erhvervsfremme 2010 2013 Indhold Baggrund s. 1 Formål - 2 Målgruppe - 3 Indhold - 3 Organisation - 4 Budget - 7 Finansiering - 7 Baggrund I regeringsgrundlaget fra 2007 - Mulighedernes samfund -

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Oplæg ved Jens Chr. Sørensen Møde i Vækstforum for Region Hovedstaden 8. september 2006 Oversigt over oplæg Hvad skal erhvervsudviklingsstrategien?

Læs mere

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan Den dobbelte ambition Direktionens strategiplan 2016-2018 Godkendt af Byrådet den 27. januar 2016 Direktionens strategiplan 2016-2018 Direktionens strategiplan tager udgangspunktet i Byrådets Vision, Udviklingsstrategien,

Læs mere

Opgaver og mål for Business Center Bornholm, 2015

Opgaver og mål for Business Center Bornholm, 2015 Opgaver og mål for Business Center Bornholm, 2015 Med Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi 2015-2020 Vilje til vækst er erhvervslivet sat i centrum for indsatsen. For at tydeliggøre, at det ikke blot

Læs mere

Udkast til aftale mellem Horsens Kommune og Business Horsens 21.maj 2014

Udkast til aftale mellem Horsens Kommune og Business Horsens 21.maj 2014 Udkast til aftale mellem Horsens Kommune og Business Horsens 21.maj 2014 1. Lovgrundlag Lov nr. 602 af 24. juni 2005 om erhvervsfremme. Formålet med loven er at styrke udviklingen i dansk erhvervsliv gennem

Læs mere

Mål og fokusområder i erhvervsserviceindsatsen i Region Midtjylland

Mål og fokusområder i erhvervsserviceindsatsen i Region Midtjylland Juni 2010 Mål og fokusområder i erhvervsserviceindsatsen i Region Midtjylland 1. Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet og Kommunernes Landsforening har indgået en aftale om, at kommunerne overtager

Læs mere

ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE

ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE ERHVERVSPOLITIK Marts 2017 Udarbejdet af Opgaveudvalget Erhvervspolitik for Gentofte Kommune Godkendt af Kommunalbestyrelsen i 2017 Layout: Rosendahls a/s Downloades på:

Læs mere

KKR KKR HOVEDSTADEN SJÆLLAND

KKR KKR HOVEDSTADEN SJÆLLAND FOKUSERET VÆKSTDAGSORDEN Resultater fra fase 1: Kortlægning Fokuseret Vækstdagsorden FÆLLESMÆNGDEN Opsummering af fælles styrker og synergimuligheder 2 Fokuseret Vækstdagsorden Fælles styrker og udfordringer

Læs mere

Skive Kommunes Erhvervspolitik 2013-2016

Skive Kommunes Erhvervspolitik 2013-2016 ENERGI ERHVERV UDVIKLING INNOVATION VÆKST Skive Kommunes Erhvervspolitik 2013-2016 på vej mod mere vækst og udvikling Skive - det er RENT LIV 2013-2016 Skive - det er RENT LIV Indhold Vi vil skabe mere

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

Erhvervspolitik 2015-2019

Erhvervspolitik 2015-2019 Erhvervspolitik 2015-2019 Forord Allerød Kommunes erhvervspolitik skal sikre overensstemmelse med Allerød Byråds overordnede mål i kommuneplanen om afbalanceret udvikling. Det betyder, at der skal være

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Baggrund. Erhvervsudvalget

Baggrund. Erhvervsudvalget Baggrund - Køge - en gammel industriby - Tradition for samarbejde mellem byråd, arbejdsgivere og lønmodtagere - Køge Erhvervsudviklingsråd (KEUR) - Fusion med Skovbo Kommune - En del af Region Sjælland

Læs mere

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 4. oktober 2006. Århus Kommune

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 4. oktober 2006. Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 4. oktober 2006 Århus Kommune Erhvervsafdelingen Borgmesterens Afdeling 1. Resume Som en del af kommunalreformen overgår ansvaret

Læs mere

Uddannelsesråd Lolland-Falster

Uddannelsesråd Lolland-Falster STRATEGI Uddannelsesråd Lolland-Falster UDDANNELSESRÅD LOLLAND-FALSTER 2016 INDLEDNING Uddannelse og uddannelsesinstitutioner har afgørende betydning for landsdelen; De understøtter erhvervslivets adgang

Læs mere

Ringsted Kommunes erhvervspolitik

Ringsted Kommunes erhvervspolitik Ringsted Kommunes erhvervspolitik Vi vil noget sammen også på erhvervsområdet! Ringsted Kommune blev i 2010 kåret til årets erhvervskommune i Danmark af Dagbladet Børsen. Samme år blev vi af Dansk Industri

Læs mere

Oplæg til strategi for erhvervsudvikling

Oplæg til strategi for erhvervsudvikling Oplæg til strategi for erhvervsudvikling Minimumsmål: Jobskabelse (antal arbejdstimer) Produktivitetsudvikling (værdiskabelse pr. arbejdstime) Skal også bidrage til EU 2020 mål: Intelligent, bæredygtig

Læs mere

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet » Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le indledning Lokalt Erhvervsklima 2012 et værktøj til dialog mellem kommuner og virksomheder Virksomhedernes

Læs mere

Vækstlaget i Syddanmark

Vækstlaget i Syddanmark Tænk Stort 22. sep. 08 Vækstlaget i Syddanmark Undersøgelse af mindre og mellemstore virksomheders rammevilkår og vejen til innovation Organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver- og erhvervsorganisation,

Læs mere

Lokal erhvervsservice Gratis hjælp til iværksættere og virksomheder til at realisere vækstpotentialet hver kommune sin model

Lokal erhvervsservice Gratis hjælp til iværksættere og virksomheder til at realisere vækstpotentialet hver kommune sin model Lokal erhvervsservice Gratis hjælp til iværksættere og virksomheder til at realisere vækstpotentialet hver kommune sin model Favrskov Kommune er kåret som Østjyllands bedste erhvervskommune i 2010, 2011,

Læs mere

Autentisk og kompetent

Autentisk og kompetent ODSHERRED KOMMUNE VISIT ODSHERRED ODSHERRED ERHVERVSRÅD ODSHERREDS NYE ERHVERVSPOLITIK: Autentisk og kompetent Odsherred som et autentisk og attraktivt oplevelsessted Odsherred som et kompetent og fleksibelt

Læs mere

Målrettet erhvervsindsats

Målrettet erhvervsindsats Målrettet erhvervsindsats Et af initiativerne i regeringens strategi om vækst og udvikling i hele Danmark vedrører en målrettet erhvervsindsats i områder, der er præget af tilbagegang, men har et erhvervsgrundlag

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

KKR. En fokuseret vækstdagsorden for hovedstad s- regionen

KKR. En fokuseret vækstdagsorden for hovedstad s- regionen KKR HOVEDSTADEN En fokuseret vækstdagsorden for hovedstad s- regionen Hovedstadsregionen er Danmarks internationale metropol. Regionen tiltrækker hovedparten af de internationale investeringer i Danmark,

Læs mere

Bæredygtig erhvervsudvikling

Bæredygtig erhvervsudvikling Erhverv i den nye kommune Kalundborg Kommunes erhvervsliv kendetegnes i dag af proces- og produktionsindustri koncentreret omkring Kalundborg by. Virksomheder som Statoil A/S, DONG Energy, NKT Flexibles

Læs mere

VISIONSPOLITIK ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESPOLITIK

VISIONSPOLITIK ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESPOLITIK VISIONSPOLITIK ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESPOLITIK 1 1. Indledning Denne visionspolitik er den overordnede ramme for arbejdet med erhverv og beskæftigelse i Varde Kommunes organisation, for kommunens samarbejde

Læs mere

Erhvervsservicedøgnet den 7. april Den kommunale indsats Herning Kommune. Udviklingschef Mette Højborg

Erhvervsservicedøgnet den 7. april Den kommunale indsats Herning Kommune. Udviklingschef Mette Højborg Erhvervsservicedøgnet den 7. april Den kommunale indsats Herning Kommune Udviklingschef Mette Højborg Erhvervspolitikken Et velfungerende og konkurrencedygtigt erhvervsliv er en forudsætning for vores

Læs mere

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Att. Danmarks Vækstråd Telefon 38 66 50 00 Direkte 38665566 Fax 38 66 58 50 Web www.regionh.dk Ref.: 15002338 Dato: 22. april 2015 Redegørelse

Læs mere

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER KØBENHAVNS KOMMUNE SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER - ET ERHVERVSVENLIGT KØBENHAVN FORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNES ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FORORD Københavns Erhvervsråd består af repræsentanter fra

Læs mere

Erhvervsanalyse. Favrskov Kommune Erhvervskonference

Erhvervsanalyse. Favrskov Kommune Erhvervskonference Erhvervsanalyse Favrskov Kommune Erhvervskonference 17. juni 2015 Formål Analysen har til formål at: Supplere og nuancere de landsdækkende og tidligere lokale analyser Afdække de lokale rammer og vilkår

Læs mere

Fremtidige indsatser målrettet industrien. Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen

Fremtidige indsatser målrettet industrien. Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Fremtidige indsatser målrettet industrien Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Regeringens vækstpakke 2014 Danmark helt ud af krisen Eksempler på initiativer: Vækstprogram for små og mellemstore

Læs mere

14. Innovations- og fundraisingvejledning til mindre virksomheder

14. Innovations- og fundraisingvejledning til mindre virksomheder 14. Innovations- og fundraisingvejledning til mindre virksomheder Åbent Vækstforum Sjælland Brevid: 2562639 Resume CAPNOVA ansøger om tilskud til projektet Innovations- og fundraisingvejledning til mindre

Læs mere

ERHVERVS POLITIK 2015-2017

ERHVERVS POLITIK 2015-2017 ERHVERVS POLITIK 2015-2017 Høringsudkast Vores udgangspunkt Vores udgangspunkt for vækst er godt. Vi har i dag ca. 40.000 arbejdspladser, og vores indbyggerantal vokser årligt med 400-500 personer. Vores

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

VÆKSTHUS SYDDANMARK. Gør udfordringer til muligheder. Peter Rosendahl

VÆKSTHUS SYDDANMARK. Gør udfordringer til muligheder. Peter Rosendahl VÆKSTHUS SYDDANMARK Gør udfordringer til muligheder Peter Rosendahl OPGAVE OG MÅLGRUPPE Målgruppen er virksomheder med høje vækstambitioner 20% Mindst 5 ansatte og ambition 20% årlig vækst 3 år i træk

Læs mere

Syddjurs Kommune vi gør det sammen

Syddjurs Kommune vi gør det sammen Syddjurs Kommune vi gør det sammen Vision for Syddjurs Kommune, vedtaget i byrådet den 26. november 2014 Vision og indsatsområder Vision og indsatsområder/temaer til Planstrategi Nedenstående vision blev

Læs mere

1. Formål. Erhvervs- og beskæftigelsesstrategi for Mariagerfjord Kommune

1. Formål. Erhvervs- og beskæftigelsesstrategi for Mariagerfjord Kommune Center for Plan, HR og Udvikling Postadresse: Nordre Kajgade 1 9500 Hobro Tlf. 97 11 30 00 raadhus@mariagerfjord.dk www.mariagerfjord.dk Journalnummer: 24.10.00-P22-1-15 Ref.: Michael Christiansen Direkte

Læs mere

Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform

Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid Udkast til temaer og formål samt arbejdsform Overordnede temaer til drøftelse i partnerskabet Nye teknologier og forretningsmodeller Fremtidens kompetencer

Læs mere

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling. December 2014

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling. December 2014 Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling December 2014 Hvad er Business Region North Denmark? Nyt samarbejde i Nordjylland om vækst og udvikling Etableres af de 11 nordjyske kommuner

Læs mere

Odder Kommunes vision

Odder Kommunes vision Odder Kommunes vision 2014-2018 Dokumentnummer: 727-2014-95229 side 1 Odder Kommune skaber rammerne for det gode liv gennem fællesskab, nærhed og åbenhed I Odder Kommune har borgerne mulighederne for et

Læs mere

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling

Læs mere