STATUS PÅ FREMTIDENS ERHVERVSSERVICE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STATUS PÅ FREMTIDENS ERHVERVSSERVICE"

Transkript

1 STATUS PÅ FREMTIDENS ERHVERVSSERVICE Vækstforum Sjælland og KKR Sjælland / EHSB / 26. oktober 2011

2 Indledning Med globaliseringsstrategien (2006) og strukturreformen (2007) skete der en omlægning af arbejdet med at styrke vækstbetingelserne for nye og mindre virksomheder. Væksthusene blev etableret og kommunerne overtog ansvaret for erhvervsservicefunktionen. Som led i udmøntningen af det nye ansvarsområde vedtog KKR Sjælland i august 2009 strategien FREMTIDENS ERHVERVSSERVICE for perioden Aftalens hovedpunkter fremgår af appendiks 1. Dette notat indeholder en statusredegørelse for arbejdet med at realisere FREMTIDENS ERHVERVSSERVICE. Der er på ingen måde tale om en udtømmende analyse af regionens evne til at fostre iværksættere og vækstvirksomheder. Det kræver en langt dybere afdækning. Statusredegørelsen trækker imidlertid de store linjer op og giver svar på følgende hovedspørgsmål: // Hvad er erhvervsservice? // Er erhvervsservice vigtigt? // Hvordan klarer Region Sjælland sig? // Virker FREMTIDENS ERHVERVSSERVICE efter hensigten? // Hvad kan kommunerne gøre bedre? 2

3 Hvad er erhvervsservice? Der findes flere detaljerede beskrivelser og analyser af erhvervsservice 1. Overordnet set kan man som illustreret i figuren skelne mellem fire hovedområder i den lokale erhvervsservice og erhvervspolitik. Kommunal erhvervsservice Specialiseret erhvervsservice Lokal erhvervsservice Erhvervsudvikling Service knyttet til kommunale kerneområder Infrastruktur, erhvervsjord, fysisk planlægning, jobcenter, velfærd o.a. Basal vejledning/henvisning til alle nye og mindre virksomheder Individuel vejledning, netværk, kurser, seminarer, mentorer o.a. Vejledning/henvisning til nye og mindre virksomheder med vækstambitioner Individuel vejledning om strategi, innovation, eksport, kapital o.a. Udviklingsforløb, projekter, samarbejder o.a. Uddannelse, højtuddannede, ledelse, bestyrelse, klynger, innovation, internationalisering, teknologi, kapital, ejerskifte o.a. Den kommunale erhvervsservice er den del af indsatsen, flest erhvervsvirksomheder er i kontakt med og som erhvervslivet derfor tillægger meget stor betydning. Opgaven løftes af den enkelte kommune undertiden i samspil med andre kommuner (fx infrastruktur, miljøgodkendelser, jobtræning). Udbuddet af lokal erhvervsservice besluttes i den enkelte kommune og udføres ofte sammen med det lokale erhvervsråd eller lignende. Nogle kommuner arbejder sammen om at levere lokal erhvervsservice. Den specialiserede erhvervsservice ydes af Væksthuset samt en række andre aktører (udviklingsorganisationer som CAT og Grønt Center, forskningsinstitutioner, godkendte teknologiske serviceinstitutter o.a.). Tilbud om erhvervsudvikling ydes af mange forskellige aktører både lokalt, regionalt og nationalt. Som illustreret i figuren er der ideelt set en sammenhæng mellem de fire niveauer, hvor kommunal erhvervsservice henviser til lokal erhvervsservice (fx virksomheden der ikke har styr på sin økonomistyring), lokal erhvervsservice henviser til specialiseret erhvervsservice (fx virksomheden der har brug for en internationaliseringsstrategi) og specialiseret erhvervsservice henviser til erhvervsudvikling (fx virksomheden der har brug for teknologiudvikling). Niveauerne i systemet kan forenklet og karikeret sammenlignes med uddannelsessystemet: // Den kommunale erhvervsservice lærer virksomhederne, at der er noget der hedder samfundet. Ligesom vuggestuer, børnehaver og folkeskoler lærer børnene, at der er noget der hedder det fælles. 1 Senest (2010) har IRIS Group for KL og Erhvervs- og Byggestyrelsen udarbejdet Fremtidens lokale erhvervspolitik og erhvervsservice. 3

4 // Den lokale erhvervsservice lærer virksomhederne, at der er basal praksis og værktøjer, man kan anvende i forretningsdrift og udvikling. Ligesom folkeskolen lærer børnene basale kundskaber og færdigheder. // Den specialiserede erhvervsservice går lidt dybere og klargør til specialisering. Ligesom gymnasierne og erhvervsskolerne gør unge studie- og erhvervsegnede. // Erhvervsudvikling tilbyder virksomhederne mulighed for dybere specialisering og udvikling. Ligesom de videregående uddannelser gør i uddannelsessystemet. I praksis er billedet imidlertid langt mere broget. Det er svært at kvalitetssikre niveauerne og skabe den optimale arbejdsdeling. Nogle erhvervsråd udbyder fx tilbud inden for erhvervsudvikling (ligesom nogle skoler bliver profilskoler med fokus på fx naturvidenskab). Væksthuse oplever, at virksomheder henvist fra lokal erhvervsservice mangler mange basale forudsætninger (ligesom gymnasierne og erhvervsskolerne klager over kvaliteten folkeskolens undervisning). Og væksthusene påtager sig i stigende omfang opgaver med erhvervsudvikling (ligesom nogle gymnasier går dybere ind i specialisering). Der sker således hele tiden forskydninger i arbejdsdelingen mellem niveauerne og behov for tilpasning og udvikling. Og der kan sagtens tænkes nye modeller for organisering. Men grundlæggende ér der et rationale for arbejdsdeling. Ligesom i uddannelsesverdenen, hvor det jo heller ikke er en umiddelbar løsning at samle alle tilbud fra vuggestue til universitet i én struktur. Dét sagt, er den generelle oplevelse af erhvervsfremmesystemet, at det er et kaotisk aktørbillede med mange spillere i indbyrdes konkurrence og med betydelige og uhensigtsmæssige overlap. Der ér behov for at dressere systemet yderligere. Men det sker ikke af sig selv. Det kræver bl.a., at dem der ejer og finansiere indsatsen, introducerer et stærkere ejerskab og en stærkere styring. Aktørerne skal hjælpes på vej. 4

5 Er erhvervsservice vigtigt? Erhvervsklimaet i kommunerne har afgørende betydning for, at virksomhederne fremover kan klare sig i den internationale konkurrence. Sådan begrunder DI sit engagement i kvaliteten af det lokale vækstvilkår. Ifølge DI afhænger det lokale erhvervsklima af de 10 parametre i figuren. Adgang til arbejdskraft, jobcenterets evne til at formidle arbejdskraft Kommunens brug af private leverandører og overholdelse af betalingsfrister Ledige erhvervsgrunde, planlægning der giver plads til erhvervsudvikling Kommunens evne til at formidle information, kvaliteten af dialogen med politikere og embedsmænd Sagsbehandling; miljø, sygedagpenge, byggeri Velfærd;, børnepasning og skoler Image, tiltrækning af borgere og virksomheder Vejnettet og den kollektive trafik Rammevilkår; erhvervsfrekvens, udlicitering, dækningsbidrag, erhvervsbyggeri Skatter, afgifter og gebyrer Som DI afgrænser det lokale erhvervsklima handler det primært om kommunal erhvervsservice. Den kommunale erhvervsservice producerer m.a.o. det lokale erhvervsklima. DI har ikke sat tal på betydningen af et godt erhvervsklima. En analyse fra REG LAB 2 har kortlagt, hvad der drev velstandsstigningen i 25 kommuner med mellemstore provinsbyer i perioden her iblandt Ringsted, Holbæk, Næstved, Køge, Slagelse og Roskilde. Analysen blev sammenfattet i Byernes 80/20 regel : // Omkring 20 pct. af velstandsfremgangen kan tilskrives tilflyttere. Omkring 80 pct. af velstandsfremgangen skyldes udviklingen i produktiviteten på de arbejdspladser, hvor byens borgere er beskæftiget. Det betyder, at byernes erhvervspolitik først og fremmest må rettes mod vilkårene for egne arbejdspladser og mindre mod tiltrækning af tilflyttere. Her ligger således et stærkt argument for en erhvervspolitik, der satser på udvikling af egne arbejdspladser og gode pendlingsmuligheder til omkringliggende byer. Med fokus på udvikling af væksterhverv, uddannelse og iværksætteri. Man kan satse på tiltrækning af tilflyttere og særligt tiltrækning af højtuddannede, folk i gode jobs med høj indkomst m.v. Men velstandsbidraget herfra er altså markant mindre end bidraget fra udvikling af eget/omkringliggende erhvervsliv. Analysen fra REG LAB dokumenterede endvidere, at høj iværksætterrate er positivt korreleret med et højt produktivitetsniveau. Jo højere iværksætterrate, desto højere produktivitet. 2 REG LAB, 2010: Vækstens anatomi. 5

6 Analysen testede også betydningen af en høj andel af vækstvirksomheder, vækstiværksættere og globale iværksættere i forhold til produktivitetsniveauet. Her var sammenhængen bemærkelsesværdigt nok ikke positivt korreleret med produktivitetsniveauet. Analysen er således et stærkt argument for den del af indsatsen, der retter sig bredt mod underskoven af iværksættere og understøtter iværksætterkultur, etableringsrate og overlevelsesrate. Der er med andre ord et højt potentielt produktivitetsbidrag fra de indsatser, der primært er forankret i den lokale erhvervsservice. En analyse fra Væksthus Sjælland 3 viser endvidere, at nye virksomheder skaber mange arbejdspladser i Region Sjælland og at iværksætternes andel af den samlede beskæftigelse er større i Region Sjælland (9%), end på landsplan (8%). Også målt på den direkte beskæftigelse er en stærk iværksætterkultur således et samfundsøkonomisk aktiv. 3 Væksthus Sjælland, VækstTendens

7 Hvordan klarer Region Sjælland sig? I diskussioner om erhvervsservice og erhvervspolitik i Region Sjælland hører man ofte det argument, at erhvervsservicen og erhvervspolitikken fungerer dårligt, fordi regionens præstationer målt på beskæftigelse, produktivitet og vækst er under landsgennemsnittet. Historien afslører som bekendt aldrig sine alternativer: Vi kan ikke sige, hvordan det var gået med beskæftigelsen, produktiviteten og væksten, hvis der ikke var gjort en indsats omkring erhvervsservice og erhvervspolitik. I dette afsnit vil vi præsentere nogle nøgletal, som sætter regionens præstationer i relief. DI har i 2010 og 2011 målt kvaliteten af det lokale erhvervsklima. Selvom analysen metodisk er angribelig kommer man ikke uden om, at den har stor politisk og imagemæssig betydning. Ifølge analysen klarer kommunerne i Region Sjælland sig ikke så godt. Vi har 3 kommuner i den bedste tredjedel og 9 kommuner i den dårligste tredjedel. Tabellen herunder viser nøgletal om iværksætteri fra Erhvervs- og Byggestyrelsens regionale statistikbank. Data er indekseret, så niveauet i Region Sjælland måles op mod landsgennemsnittet (indeks 100). For kapitaludbud og antal jobs skabt i vækstvirksomheder vises dog Region Sjællands procentandel af det samlede udbud i Danmark (data foreligger ikke umiddelbart på kommuneniveau). 7

8 Nøgletal for iværksætteri m.v., indeks; Danmark=100 Område Indikator Iværksætterkultur Iværksætternes uddannelse Kapitaludbud Etablering af og vækst i nye virksomheder Rådgivning Andel som foretrækker en karriere som iværksætter Andel med vækstambitioner Andel med grundskole Andel med erhvervsfaglig uddannelse Andel med kort videregående uddannelse Andel med mellemlang videregående uddannelse Andel med lang videregående uddannelse Andel med brancheerfaring Vækstkautioner 7% 10% 17% 14% 11% - Kom-i-gang lån 6% 3% 2% 5% 4% - Venturekapital - - 4% 2% 11% - Etableringsrate Andel eksportiværksættere Overlevelsesrate efter 3 år Andel vækstiværksættere Andel højvækstvirksomheder Andel store højvækstvirksomheder Andel jobs skabt i vækstvirksomheder Antal væksthusvejledninger pr indbyggere Tilfredshed med væksthusvejledninger Andel henvist til private rådgivere* Samarbejdspartneres tilfredshed* * Regional konkurrenceevneredegørelse % 8% 9% Helt overordnet viser data, at Region Sjælland underpræsterer på evnen til at føde nye vækstvirksomheder, mens etableringsrater og overlevelsesrater ligger på gennemsnittet. Data viser også den sandsynligvis vigtigste forklaring på efterslæbet: I Region Sjælland har en mindre del af iværksætterne en mellemlang og især lang videregående uddannelse end i resten af landet. 8

9 Tidligere har en erhvervsanalyse for Region Sjælland 4 dokumenteret, at en høj andel af højtuddannede i kommunerne i Region Sjælland er positivt korreleret med en høj værdiskabelse. Jo højere andel af højtuddannede, jo højere værdiskabelse. Andre analyser har vist, at formel erhvervskompetencegivende uddannelse øger iværksætternes muligheder for at overleve med deres virksomhed. 5 En analyse fra Region Syddanmark 6 har kortlagt uddannelsesprofilen for hhv. alle beskæftigede, iværksættere og vækstiværksættere. Region Sjælland udmærker sig ved en markant lav andel af ansatte med mellemlang eller lang videregående uddannelse i almindelighed og i vækstiværksættere i særdeleshed. Uddannelsesprofil, Region Sjælland/hele landet, pct., 2009 Uden kompetencegivende uddannelse Erhvervsfaglig, KVU MVU, LVU Alle beskæftigede 43/40 49/45 9/15 Iværksættere 43/40 48/45 9/15 Vækstiværksættere 48/41 48/44 5/15 Effekterne af erhvervsservice og erhvervspolitik i Region Sjælland bør således i høj grad ses i sammenhæng med uddannelsesudfordringen, der udgør en særskilt udfordring med betydning for både iværksætteri, innovation og internationalisering. Samlet set tegner data et noget urovækkende billede af erhvervsklima og erhvervsservice i Region Sjælland: // Den kommunale erhvervsservice (målt på kvaliteten af det lokale erhvervsklima) er af DI udråbt til at ligge i den tunge ende af Danmarksbilledet. // Den lokale erhvervsservice (målt på iværksættermotivation og etablerings- og overlevelsesrate) ligger kun nogenlunde på gennemsnittet. // Vækstvilkårene for vækstiværksættere herunder den specialiserede erhvervsservice og adgangen til højtuddannede (målt på andelen af eksportiværksættere, vækstiværksættere m.v.) ligger betydeligt under landsgennemsnittet. For Region Sjælland ligger der en stor opgave i at styrke rammebetingelserne for nye og mindre virksomheder med vækstambitioner. Det er en og bliver lang sej kamp, men det er også en kamp, som regionen åbenlyst ikke har råd til ikke at kæmpe. Men der ligger også nogle andre centrale kampe for regionen. 4 Copenhagen Economics og Eskild Hansen Strategibureau, 2009: En ny strategivej for Region Sjælland. 5 Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2005: Vækst og dynamik i nye virksomheder. 6 Region Syddanmark, 2010: Vækstiværksættere. 9

10 Først og fremmest er det vigtigt at fastholde og videreudvikle de bredere iværksætterkompetencer, som regionen åbenbart besidder. Kampen for vækstiværksættere m.v. bør ikke stå i vejen for en fortsættelse og intensivering af kampen for den bredere underskov af iværksættere. Som nævnt leverer de et særskilt vigtigt bidrag til beskæftigelse og produktivitet i Region Sjælland. Endvidere er der tegn på, at regionens kommuner har et hjemmearbejde at gøre omkring forbedring og udvikling af det lokale erhvervsklima. 10

11 Virker Fremtidens erhvervsservice efter hensigten? En række kommuner i Region Sjælland har igennem de senere år taget offensive initiativer inden for erhvervsservice og erhvervspolitik. Mange steder bliver der således arbejdet aktivt på at styrke indsatsen. En gennemgående intention bag strukturændringer m.v. har været at frigøre ressourcer fra drift til udvikling. Det er også et overordnet indtryk, at den nye erhvervsservice-struktur efter reformen i 2007 nu har sat sig. Det lokale arbejde er videreført og Væksthuset er blevet indarbejdet. Gennem løbende samspil, fælles projekter, udbredelse af fælles værktøjer (blandt andet Væksthjulet og CRM-systemet) og fillialisering af Væksthuset via Vækstfabrikkerne er der skabt tættere kontakt og øget samspil mellem lokal og specialiseret erhvervsservice. Politikområdet har fået voksende opmærksomhed i de senere år og der tales mere om behovet for professionalisering og udvikling af indsatsen. Mange steder bidrager aktuel erhvervsmæssig stagnation og tilbagegang også til den politiske fokus på området. Men det er også vurderingen, at der er stadig er et stykke endnu, før vækstpolitik lokalt bliver lige så indarbejdet og prioriteret som velfærdspolitik. Men hvordan forholder udviklingen sig til målene og initiativerne i FREMTIDENS ER- HVERVSSERVICE? Er udviklingen på rette vej? Lad os først se på, hvordan det går med at opfylde de overordnede mål: // Sikrer virksomhederne den nødvendige vejledning / Målt på antal væksthusvejledninger pr indbyggere distribueres specialiseret erhvervsservice nogenlunde lige så bredt i Region Sjælland, som i resten af landet. Også den lokale erhvervsservice har en bred berøring med regionens virksomheder. Mange af virksomhedernes forespørgsler til erhvervsservicesystemet (anslået ca. 80%) vedrører helt konkrete problemstillinger og håndteres umiddelbart af systemet. De øvrige henvendelser vedrører mere strategiske, udviklingsorienterede spørgsmål og kræver typisk en mere længerevarende proces. Der er relativt mange små og mellemstore virksomheder i Region Sjælland og det kræver typisk en vis grundlæggende motivering, udvikling og forberedelse, før de er parat til specialiseret erhvervsservice og erhvervsudvikling. Her vurderes der at være et uudnyttet potentiale. // Udgør et sammenhængende, kundeorienteret, serviceminded og fleksibelt system for brugerne / Ifølge erhvervsorganisationerne er der stadig et stykke vej til realiseringen af den målsætning. Generelt opleves erhvervsfremme- og innovationssystemet af de fleste virksomheder som uoverskueligt. Derfor arbejder man også med princippet om no wrong door, hvorefter systemets aktører skal henvise på kryds og tværs uden at dette forstyrrer kundeoplevelsen. For mange nye og små virksomheder er den lokale erhvervsservice den mest oplagte indgang til systemet. Og den lokale 11

12 erhvervsservice bruges ofte som en slags bisidder i kontakten med resten af systemet. For de virksomheder, der kommer i nærkontakt med Væksthuset, kan bisidderfunktionen også løftes her. En aktiv og opfølgende bisidder -funktion kan være med til at få tingene til at lykkes. Især for de brugere, der ikke har større system-erfaring. Den lokale, personbårne virksomhedskontakt vil også fremover være en vigtig indgang til tilbuddene. // Betragtes som ét sammenhængende netværk af erhvervsserviceparterne / I relationen mellem Væksthuset og private rådgivere har der angiveligt været en positiv udvikling. I relationen mellem Væksthuset og lokale erhvervsserviceaktører, er der signaler om større tilnærmelse via fælles erhvervsudviklingsprojekter, men også tegn på mindre samspil målt på antallet af henvisninger fra lokal erhvervsservice til Væksthuset. Blandt aktørerne i den lokale erhvervsservice er der ikke tegn på markant øget tværgående samspil. Billedet er således, at aktørerne i den lokale og specialiserede erhvervsservice lever side om side, men ikke knytter sig tættere sammen på kernefunktioner. Undtagelsen er her til dels de nationalt udviklede systemer som Væksthjulet og CRM-systemet, der har vundet en vis udbredelse. // Medvirker til overgennemsnitlige overlevelses- og vækstrater / Billedet er her, at Region Sjælland fra fastholdt sin position relativt til resten af landet målt på overlevelsesrater (lidt over landsgennemsnittet), men tabte terræn på etableringsrate (faldet fra landsgennemsnittet til lidt under landsgennemsnittet) og vækstrater (faldende tendens fra et niveau under landsgennemsnit). Med hensyn til gennemførelsen af initiativerne i FREMTIDENS ERHVERVSSERVICE kan følgende fremhæves: // Kundeforståelse / På tværs indsatsområderne i FREMTIDENS ERHVERVSSERVICE er det fundamentalt, at aktørerne i erhvervsservice brænder for og evner at være en serviceorganisation, der skaber merværdi i erhvervslivet. Private servicevirksomheder har to livliner til løbende at måle deres værdi i kundernes øjne salg og kundetilfredshed. Erhvervsservice har intet salg, så kundetilfredshed er her endnu vigtigere. Dansk Erhvervsfremme (DEF) tilbyder medlemmerne (lokal erhvervsservice) at gennemføre behovs- og tilfredshedsanalyse og en række aktører gennemfører kundetilfredshedsanalyser. Erhvervs- og Byggestyrelsen har også udviklet et nyt værktøj til dybere kundetilfredshedsmåling, som fremover forventes udbredt også blandt lokale erhvervsserviceudbydere. En anden måde at sikre kundeforståelse er naturligvis at arbejde med kvaliteten af de erhvervskonsulenter, der servicerer virksomhederne. Her nævnes 3-4 erhvervskonsulenter som et mindste niveau af kritisk masse i en erhvervsserviceenhed. 7 Kommunerne kan og bør efterspørge dokumentation for kundetilfredshed på alle niveauer i systemet. I form af kundeundersøgelser, cases, referencer, anbefalinger m.v. Det kan og skal systemet levere. // Kundehåndtering / Det er ikke lykkedes at øge mængden af henvisninger fra lokal til specialiseret erhvervsservice. Andelen af vejledte virksomheder i Væksthuset, der er henvist fra lokal erhvervsservice, har på intet tidspunkt været over 20%. I 2010 var andelen kun ca. 5% - samme niveau som i Hovedstaden og i Syddanmark. På tværs af kommunerne er der meget stor variation i antallet af virksomheder, som henvises fra lokal erhvervsservice. En ordning, hvor Væksthuset betalte lokale erhvervsserviceaktø- 7 IRIS Group for KL og Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2010: Fremtidens lokale erhvervspolitik og erhvervsservice. 12

13 rer for henvisninger er ophørt. Det har medført færre men bedre henvisninger til Væksthuset. Det nævnes fra lokal erhvervsservice, at CRM systemet ikke bruges til at ajourføre vejledningsoplysninger. Det betyder, at lokal erhvervsservice ikke kan se i systemet, hvad der i en sag er sket fra Væksthusets side og omvendt. Det nævnes også, at Væksthuset ikke giver specifik feed back til lokal erhvervsservice på de virksomheder, der er henvist til vejledning. I den forstand har Væksthuset ikke sat strøm på lokal erhvervsservice som fødekanal. Endelig nævnes det fra lokal erhvervsservice, at der er værktøjer (blandt andet dele af væksthjulet), som lokal erhvervsservice ikke har adgang til. Der er åbenbart behov for en tættere dialog mellem aktørerne om kundebetjeningen. Fra lokal erhvervsservice foreslås det blandt andet, at Væksthuset etablerer en account manager for lokal erhvervsservice en person med særskilt ansvar for at udvikle samspillet med lokal erhvervsservice om kundehåndtering. Kommunerne bør efterspørge information om kundehåndtering i samspillet mellem lokal og specialiseret erhvervsservice. Der bør arbejdes på at skabe et betydeligt løft i den lokale erhvervsservices rolle som kompetent fødekanal for Væksthuset. // Leverandør-relationer / Formelle samarbejdsaftaler mellem erhvervsservice og leverandører i form af private rådgivere hhv. viden-institutioner er der ikke samlet arbejdet videre med og fulgt op overfor. Det er fortsat et område, som den enkelte erhvervsserviceaktør bestyrer og forvalter ofte mere eller mindre uformelt. Væksthuset har udviklet sine leverandør-relationer og oplever voksende interesse fra private leverandørers side. Kommunerne bør efterspørge information om hvilke rådgivere og med hvilken hyppighed der henvises til forskellige private og offentlige rådgivningstilbud. Det er information, som erhvervsservice naturligt skal registrere som led i kundebetjeningen. // Fælles projekter / Der er skabt gode erfaringer i både lokal og specialiseret erhvervsservice med gennemførelse af fælles projekter og indsatser blandt andet omkring generationsskifte. Men også godt samspil omkring Vækstfabrikker, hvor erfaringen er, at de fungerer bedst med ophæng i lokal erhvervsservice. For Væksthuset er projektsamarbejder en prioriteret måde at få løst opgaver uden at skulle udvide egen organisation. Væksthuset ønsker ikke at være mere end medarbejdere. For lokal erhvervsservice er projekter en måde at skabe udvikling, løfte egen indsats og realisere lidt ekstra økonomi. Men for nogle aktører i lokal erhvervsservice er manglende ressourcer en klar bremse på udvikling af og deltagelse i projekter. Kommunerne bør efterspørge og bakke op om relevante fælles projekter, der bringer aktørerne tættere sammen. // Fælles kommunikation / Er ikke iværksat i større stil. Dog er aktiviteter omkring iværksætterugen, Vækstfabrikker og fælles projekter eksempler på, at man træder op sammen, og derigennem skaber synlighed og interesse. Der kan ligge et potentiale i at profilere sig stærkere sammen i forskellige foreningssammenhænge herunder især i erhvervs- og brancheforeninger. Generel marketing i større skala (annoncering m.v.) er næppe hensigtsmæssig. Dels fordi det ikke er sådan, man bedst promoverer professionel service (referencer og anbefalinger er langt bedre). Dels fordi systemet ikke er en integreret helhed. Dels fordi overdreven promovering kan opfattes som unødig/politisk systempromovering. 13

14 Kommunerne bør efterspørge information om markedsandel (fx hvor stor en andel af målgrupperne, udbyderne af erhvervsservice betjener), kendskab m.v. Kommunikation og formidling er vigtig, men man kan ikke markedsføre sig til succes. Den bedste markedsføring er de konkrete resultater, man skaber. // Produkt- og kvalitetsudvikling af lokal erhvervsservice / Der er ikke skabt et stærk regionalt udviklingsrum for lokal erhvervsservice med henblik på udvikling og udbredelse af fælles værktøjer, koncepter, praksis m.v. (i stil med fx Business Link i UK). Uformelt sker der dog en betydelig videndeling mellem aktørerne i den lokale erhvervsservice. Nogle steder (fx Nordvestsjælland) tages der tilløb til udvikling af fælles kursustilbud m.v. Her ligger klart et potentiale for styrket regional (og national) samordning. Fx bør der etableres ét samlet kursuskatalog med tilbud til virksomhederne (så man billedligt talt kan tage det kursus, man ikke nåede i Vordingborg i Kalundborg i stedet). Endvidere bør der etableres et sæt af god praksis i lokal erhvervsservice, så der kommer en rød tråd i indsatsen på tværs af kommunerne. Kommunerne bør efterspørge fælles systemer, værktøjer m.v. også i den lokale erhvervsservice. // Kompetenceudvikling / Kompetencefabrikken er her det væsentligste initiativ i FREMTIDENS ERHVERVSSERVICE. Det anerkendes som et godt og væsentligt initiativ. Som led i initiativet ydes uddannelse og træning både i specifikke værktøjsemner (Væksthjulet, CRM, konsulentrollen) og i mere generelle emner (projektledelse m.v.). Kompetencefabrikken er målrettet hele erhvervsfremmesystemet (også kommunale embedsmænd, medarbejdere fra videninstitutioner, udviklingsorganisationer m.v.). Erhvervsservice er således kun en mindre del af målgruppe/mission. Det virker som om, der er behov for at skabe et tydeligere markeret erhvervsservice rum i Kompetencefabrikken. Bl.a. med fokus på udbredelse af god praksis i lokal erhvervsservice jf. ovenfor. Fra både Region Sjælland, resten af Danmark og internationalt. Måske kunne der også i dette regi afsættes ressourcer til udvikling af nye forretningselementer fx det fælles kursuskatalog jf. ovenfor. Kommunerne bør presse på for at få reserveret en større andel af Kompetencefabrikkens ressourcer til dedikeret produkt-, kvalitets- og kompetenceudvikling af lokal erhvervsservice. // Projektudvikling og implementering / Udvikling af nye strategiske udviklingsprojekter sker i Region Sjælland nu i en topdown model med Vækstforum som bestiller. I dag er mange kommuner og lokale erhvervsserviceaktører reelt ikke en del af politikudviklingen. Det kan indebære en vis risiko for, at oparbejdet viden og erfaring ikke bliver aktiveret. Men omvendt er det generelt også en klar præmis i forbindelse med udvikling af nye strategiske udviklingsprojekter, at aktører kan forme, formulere og formidle deres viden og ønsker professionelt. Ellers er det svært at blive hørt. Her ligger helt klart et dilemma, når man professionaliserer politik- og projektudvikling. Man taber let nuancerne og spillet bliver domineret af få stærke aktører. Omvendt er de toneangivende aktører som fx Væksthuset også afhængige af det lokale erhvervspolitiske system og den lokale erhvervsservice, når initiativer skal implementeres. Fx når der skal findes, motiveres og klargøres 200 virksomheder til det kommende initiativ Global Vækst. Her kan det være svært af få medspil fra lokale aktører, hvis disse ikke har været involveret i projektudviklingen. I den fremtidige politikudvikling bør kommunerne balancere hensynet til fokusering og professionalisering med hensynet til bred involvering og forankring. 14

15 // Styringsdata og målsætninger / Det fælles CRM-system gør det muligt systematisk at fange data om vejledningsproduktion, henvisninger m.v. Men der publiceres endnu ikke data herfra. Væksthuset har publiceret en samling af registerdata på kommuneniveau 8, som er blevet godt modtaget blandt kommunerne. Herudover er der ikke taget skridt til udvikling af nye/bedre målsætninger, effektanalyser m.v. Ud fra devisen ét tal siger mere end tusind ord kan et bedre datagrundlag og tværkommunal benchmarking i sig selv skabe grundlag for bedre prioritering og styring. Kommunerne bør efterspørge en årligt tilbagevendende publikation fra analyseafdelingen i Væksthuset med tal på iværksætteri og erhvervsservice på kommuneniveau. Data kan omfatte registerdata (etableringsrater, overlevelsesrater, andel af privat beskæftigede i nye virksomheder, uddannelsesprofil for iværksættere, vækstvirksomheder m.v.), modelberegninger af den samfundsøkonomiske betydning af iværksætteri m.v., data om produktion af vejledninger, henvisninger, tilfredshed m.v. (genereret via CRM-system), data om vækst i vejledte virksomheder (genereret via regnskabsstatistik) samt data om investeringerne i erhvervsservice (kommunale investeringer, værdien af sponsorerede ydelser m.v.). Gængse måltal som kan bruges lokalt Mål for sluteffekt (det man i sidste ende vil påvirke) Mål for iværksætterproces (det der driver sluteffekt) Mål for indsats Overlevelsesrate Andel privat beskæftigelse i nye virksomheder Jobskabelse i nye virksomheder Andel højvækstvirksomheder Jobskabelse i vækstvirksomheder Iværksætterkultur Andel eksportiværksættere Uddannelsesprofil Brancheerfaringsprofil Uddannelse i iværksætteri Antal rådgivne virksomheder pr indbyggere Antal henvisninger til private rådgivere og offentlige viden- og udviklingsinstitutioner m.v. Tilfredshed med rådgivning Investering i rådgivning pr indbyggere Gennemsnitlig omkostning pr. rådgivning Kilde: EHSB // Kommunal erhvervsservice / Udvikling af de kommunale erhvervsrettede serviceydelser er sat (stærkere) på dagsordenen i en række kommuner. Køge har fx etableret en erhvervsservicefunktion i den kommunale forvaltning. Det er oplagt, at den kommunale erhvervsservice kan lære af erfaringer, kontakter og metoder i den lokale erhvervsservice. Den kommunale erhvervsservice indgår ikke i FREMTIDENS ERHVERVS- SERVICE, fordi det er et særskilt og krævende indsatsområde. Kommunerne bør dele viden om udvikling af kommunal erhvervsservice. 8 Væksthus Sjælland: VækstTendens

16 Fremadrettet prioritering I arbejdet med realisering af Fremtidens erhvervsservice er der behov for en prioritering af udviklingsindsatsen. Det er ikke hensigtsmæssigt at sætte lige stærkt ind på alle fronter samtidigt. Følgende hovedprioritering foreslås: Kommunal erhvervsservice 9 Lokal erhvervsservice Specialiseret erhvervsservice Erhvervsudvikling Kan gøres nu Den enkelte kommune analyserer egen opgavevaretagelse. Kommunerne deler viden om selvanalyse og iværksatte initiativer (både regionalt og nationalt via KL) Kommunerne i Region Sjælland etablerer et forpligtende, tværgående samarbejde om strømlining og udvikling af lokal erhvervsservice med henblik på etablering af benchmarking, fælles kundetilfredshedsmåling, fælles rapportering af indsatser og produktion, fælles koncepter og systemer, fælles kompetenceudvikling m.v. Projektet finansieres helt eller delvist under Kompetencefabrikken. Væksthuset forpligtes til stærkere end hidtil til løbende opfølgning og feedback på leads fremsendt fra lokal erhvervsservice. Målet er at øge antallet af henvisninger fra lokal erhvervsservice til Væksthuset via motiverende og anerkendende dialog, konstruktiv opfølgning m.v. Væksthuset forpligter sig samtidig til at anvende lokal erhvervsservice i arbejdet med at søge og kvalificere potentielle deltagere til erhvervsudviklingssatsninger som fx Global Vækst. Medvirken til søgning og rekruttering af højtuddannede integreres i højere grad end hidtil som et led i Væksthusets arbejde med vækstiværksættere. 10 Afgørende vigtigt med en proaktiv kommunal deltagelse i store satsninger som fx Global Vækst. Ikke som tilskuer. Men som partner. Fx udpege 1-2 lokale aktører som prioriterede partnere i Global Vækst. Og dermed sikre, at de store programmer ikke flyver over det lokale niveau. Kan gøres senere Eventuelt et fælles projekt om kundetilfredshed, servicestandarder, administrative fællesskaber på prioriterede områder m.v. Med afsæt i den harmoniserede lokale erhvervsservice specificeres klarere leverancekrav m.v. til Væksthuset og andre specialiserede erhvervsserviceaktører. Endvidere kan en fælles afknobning/outsourcing af den lokale erhvervsservice overvejes. Når lokal erhvervsservice er strømlinet bliver der behov for en justering af målgruppen for Væksthuset, så en større del af de lunkne leads håndteres lokalt og så Væksthuset kan koncentrere dybere ressourcer og opmærksomhed om vækstvirksomhederne. Formidling af værktøjer, erfaringer, praksis m.v. fra større programsatsninger bliver en ny hovedopgave for lokal erhvervsfremme, når systemet begynder at flyve for alvor. Fx udbredelse af erfaringerne fra de 200 virksomheder i Global Vækst til de 200 virksomheder, der ikke nåede med, men som kunne have stor glæde af erfaringer, viden, netværk m.v. 9 Ikke en del af FREMTIDENS ERHVERVSSERVICE 10 Kan bl.a. bygge på erfaringer fra Udvikling Odense, hvor det er lykkedes at formidle et stort antal praktikanter/studenteropgaver fra videregående uddannelser til små virksomheder. 16

17 Hvad kan kommunerne gøre bedre? Her og nu er der en række punkter, som den enkelte kommune kan overveje for at forbedre erhvervsservice i Region Sjælland: NØGLETAL: Følger I løbende udviklingen i nøgletal som etableringsog overlevelsesrate, beskæftigelsesandel i nye virksomheder m.v.? KOMMUNAL ERHVERVSSERVICE: Tager I fuldt ansvar for kommunens erhvervsrettede kerneydelser? OMKOSTNINGER/ PRODUKTION: Følger I op på ressource-forbrug, stykomkostninger m.v.? Deler I tal med andre kommuner? HENVISNING: Henviser I virksomheder, der kontakter kommunen, til vejledning i lokal erhvervsservice? Hvad kan kommunerne gøre? TILFREDSHED: Måler I løbende og systematisk kundetilfredshed i lokal erhvervsservice? Sammenligner I Jer med andre? HØJTUDDANNEDE: Efterspørger I praktikanter/ bistand fra studerende til egen opgaveløsning? Formidler I tilsvarende tilbud til mindre virksomheder i området? LOKALE RÅDGIVERE OG RESSOURCEPERSONER: Det kræver også et aktivt/ kvalificeret korps af lokale rådgivere/ ressourcepersoner, at yde professionel lokal erhvervsservice. Har I en god rådgiverliste? Hvor meget bidrager de med? Er de tilfredse? KRITISK MASSE: Det kræver 3-4 kvalificerede konsulenter i et team at levere professionel lokal erhvervsservice. Er I der? 17

18 Appendiks 1. Aftalen om Fremtidens Erhvervsservice ( ) 1. Vision Sikre virksomhederne den nødvendige vejledning Udgør et sammenhængende, kundeorienteret, serviceminded og fleksibelt system for brugerne Betragtes som ét sammenhængende netværk af erhvervsservice-parterne Medvirker til overgennemsnitlige overlevelses- og vækstrater 2. Strategi Indsatsområder A. Klarere rollefordeling og øget samspil mellem erhvervsservice-parterne (efter princippet No Wrong Door systemet som helhed åbner sig uanset indgang) B. Større synliggørelse af det sammenhængende erhvervsservicesystem C. Kompetenceudvikling af erhvervsservicesystemet D. Igangsætning af nye strategiske udviklingsprojekter E. Formulering og udmøntning af fælles, retningsgivende målsætninger for systemets udvikling og effekt Indsatser A.1 Udmøntning af rollefordeling A.1.1 Standardkontrakt mellem kommune og lokal erhvervsservice A.1.2 Aftaler mellem lokal erhvervsservice og Væksthus A.1.3 Aftaler mellem erhvervsservice og private rådgivere og videninstitutioner A.1.4 Oplæg til øget samspil fra videninstitutionernes repræsentanter B.1 Intern markedsføring B.1.1 Fælles kommunikations- og marketingplan B.2 Virksomhedsrettet markedsføring B.2.1 Fælles kommunikations- og marketingplan B.3 Koordineret virksomhedskontakt B.3.1 Fælles CRM-system C.1 Kompetencefabrik C.1.1 Udvikling og igangsætning D.1 Tiltrækning af puljemidler D.2 Projektudvikling/projektportefølje D.2.1 Strategisk oplæg til relevante projektindsatser E.1 Formulering/ajourføring af målsætninger E.1.1 Forslag til overordnede målsætninger 3. Administrativ referencegruppe Den administrative referencegruppe skal: Sikre kontinuerlig fremdrift i samarbejdsaftalens implementering Sikre implementering af de et-årige handlingsplaner Sikre koordinering med respektive bagland 18

19 Appendiks 2. KKR Sjællands arbejde med erhvervsservice Arbejdet med udvikling af fremtidens erhvervsservice i KKR Sjælland er sket i følgende hovedtrin: // 2006 / Regeringen lancerer globaliseringsstrategien, hvor Væksthusene spiller en central rolle. // 1. januar 2007 / Kommunerne overtager ansvaret for erhvervsservicefunktionen i henhold til Erhvervsfremmeloven. Den specialiserede erhvervsservice forankres fortsat i staten (Erhvervs- og Byggestyrelsen). // 12. april 2007 / Væksthus Sjælland præsenterer bestyrelse, direktør, resultatkontrakt, øvrigt etableringsgrundlag samt udkast til samarbejdsgrundlag for kommunerne. // 12. november 2008 / KKR Sjælland drøfter rapporten Kompetent og sammenhængende erhvervsservice. // 21. april 2009 / KKR Sjælland anmoder K17 om at udarbejde en langsigtet strategi med tilhørende handlingsplan for fremtidens erhvervsservice i Region Sjælland. // 4. Maj 2009 / Evaluering af Væksthusene og dertil knyttede initiativer (Pluss Leadership for Erhvervs- og Byggestyrelsen) // 18. august 2009 / KKR Sjælland tiltræder forslag til strateg- og handlingsplan for fremtidens erhvervsservice i Region Sjælland. // 2009 / KKR Sjælland beslutter, at Væksthus Sjælland ikke må udføre lokal erhvervsservice. // 1. januar 2011 / Kommunerne overtager også ansvaret for den specialiserede erhvervsservice (jf. økonomiaftalen mellem KL og regeringen for 2010). // foråret 2011 / KKR Sjælland annullerer tidligere beslutning om at erhvervsservice/erhvervsfremme skal organiseres omkring fem subregionale enheder. // maj 2010 / Aftale mellem KKR Sjælland og Vækstforum Sjælland. // november 2011 / Aftale mellem KKR Sjælland og Væksthus Sjælland. 19

20 Siden etableringen af den nye erhvervsservice i 2007 er der taget en række fælles initiativer til udvikling af erhvervsservice og til integration af erhvervsservice og erhvervsfremme: // Vækstfabrikker, december 2009 / Med afsæt i den første Vækstfabrik i Vordingborg (etableret i tilknytning til Væksthuset) etableres 9 Vækstfabrikker i Region Sjælland. 13,5 mio. kr. fra Vækstforum Sjælland (EU-midler) finansierer halvdelen af initiativet, mens Vækstfabrik-kommunerne finansierer resten. Vækstfabrikkerne etableres med hvert sit fokus og tematiske indhold (grøn teknologi, kunst og kultur m.v.). Alle virksomheder i Vækstfabrikkerne tilbydes kontorfaciliteter, sparring, kompetenceudvikling, netværk, mentorordning og arrangementer. Priserne starter ved kr. (flyverplads) og kr. (skrivebord i åbent rum) pr. måned. Samlet vil Vækstfabrikkerne huse mere end 200 virksomheder. Der er i dag Vækstfabrikker i Greve (i Udviklingspark Øresund), Holbæk (hos Holbæk Regionens Erhvervsråd), Næstved (hos Næstved Udviklingshus), Roskilde (på Musicon), Slagelse (hos Center for Innovation og Erhvervsudvikling), Stege (Stege Gamle Rådhus) og Vordingborg (hos Væksthus Sjælland). // Kompetencefabrikken, november 2010 / Kompetencefabrikken giver aktørerne i erhvervsfremmesystemet mulighed for at styrke deres kompetencer via målrettede kurser til aktører med virksomhedskontakt. Endvidere skaber Kompetencefabrikken en platform for analyser og monitorering af udviklingen af erhvervsservice i regionen. Derudover understøtter Kompetencefabrikken netværk og samspil mellem aktørerne. Kompetencefabrikken er finansieret af Vækstforum Sjælland og Den europæiske Socialfond (samlet 7 mio. kr.). 20

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013 Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune Onsdag den 2. oktober 2013 Program 17.00-17.15 Vision for vækst og erhverv i Lejre her er strategien hvor skal vi hen v. borgmester Mette Touborg

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Vækstfabrikkerne. Projektets baggrund, indhold og status

Vækstfabrikkerne. Projektets baggrund, indhold og status Vækstfabrikkerne Projektets baggrund, indhold og status Agenda 1 Formål og baggrund Målsætninger, erhvervspolitisk rationale og finansiering Værdiskabelse for iværksættere og andre aktører Indhold Faglige

Læs mere

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 1 UDDYBET PROCESNOTAT Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet har indgået aftale med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne overtager

Læs mere

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 6. juni 2014 Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 Baggrund/Indledning Indsatsen i Væksthusene giver et positivt samfundsøkonomisk afkast, viser en ekstern evaluering

Læs mere

Bilag til aftale mellem KKR Midtjylland og Væksthus Midtjylland 2014 LOKAL SAMARBEJDSAFTALE OM ERHVERVSSERVICE MELLEM

Bilag til aftale mellem KKR Midtjylland og Væksthus Midtjylland 2014 LOKAL SAMARBEJDSAFTALE OM ERHVERVSSERVICE MELLEM LOKAL SAMARBEJDSAFTALE OM ERHVERVSSERVICE MELLEM VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD, VIBORG KOMMUNE OG VÆKSTHUS MIDTJYLLAND Indholdsfortegnelse: a) Generel del: 1. Indledning 2. Samarbejdsaftalens parter 3. Aftaleperiode

Læs mere

Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune

Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune Indledning En ny strategi for iværksætterindsatsen skal sikre en styrket og sammenhængende indsats, der skaber flere nye iværksættere, vækstvirksomheder

Læs mere

Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode.

Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode. Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode. Bornholm, 19. juni 2014 v/ Bent Mikkelsen, Region Midtjylland www.vaekstforum.rm.dk En globalt konkurrencedygtig region - Erhvervsudviklingsstrategi

Læs mere

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af:

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af: SPI Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme SPI er medfinancieret af: af: Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com Sammen styrker vi regionen Projekt SPI, Samarbejde om Proaktiv

Læs mere

Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020

Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020 Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen d. 19.12.2013 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Erhvervspolitikkens opbygning... 4 Kommunale rammevilkår Den fælles platform...

Læs mere

Erhvervsservice i Region Midtjylland - mod fælles kvalitetsstandarder!

Erhvervsservice i Region Midtjylland - mod fælles kvalitetsstandarder! Erhvervsservice i Region Midtjylland - mod fælles kvalitetsstandarder! Disposition 1. Hvorfor sætte kvalitetsstandarder? Udviklingstendenser og udfordringer i den midtjyske. 2. Fælles målsætninger for

Læs mere

Mål og fokusområder i erhvervsserviceindsatsen i Region Midtjylland

Mål og fokusområder i erhvervsserviceindsatsen i Region Midtjylland Juni 2010 Mål og fokusområder i erhvervsserviceindsatsen i Region Midtjylland 1. Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet og Kommunernes Landsforening har indgået en aftale om, at kommunerne overtager

Læs mere

LOKALE SAMARBEJDSAFTALER OM ERHVERVSSERVICE MELLEM. erhvervsilkeborg, Silkeborg Kommune OG VÆKSTHUS MIDTJYLLAND

LOKALE SAMARBEJDSAFTALER OM ERHVERVSSERVICE MELLEM. erhvervsilkeborg, Silkeborg Kommune OG VÆKSTHUS MIDTJYLLAND LOKALE SAMARBEJDSAFTALER OM ERHVERVSSERVICE MELLEM erhvervsilkeborg, Silkeborg Kommune OG VÆKSTHUS MIDTJYLLAND Indholdsfortegnelse: a) Generel del: 1. Indledning 2. Samarbejdsaftalens parter 3. Aftaleperiode

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

Skive Kommunes Erhvervspolitik 2013-2016

Skive Kommunes Erhvervspolitik 2013-2016 ENERGI ERHVERV UDVIKLING INNOVATION VÆKST Skive Kommunes Erhvervspolitik 2013-2016 på vej mod mere vækst og udvikling Skive - det er RENT LIV 2013-2016 Skive - det er RENT LIV Indhold Vi vil skabe mere

Læs mere

Samarbejdsaftale 2014 Aftale om udførelse af Vejen Kommunes indsats vedrørende erhvervsfremme og turisme. Vejen Kommune Rådhuspassagen 3 6600 Vejen

Samarbejdsaftale 2014 Aftale om udførelse af Vejen Kommunes indsats vedrørende erhvervsfremme og turisme. Vejen Kommune Rådhuspassagen 3 6600 Vejen Samarbejdsaftale 2014 Aftale om udførelse af Vejen Kommunes indsats vedrørende erhvervsfremme og turisme Vejen Kommune Rådhuspassagen 3 6600 Vejen og UdviklingVejen Sdr. Tingvej 10 6630 Rødding indgår

Læs mere

TEMADRØFTELSE OM ERHVERV BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET 18. MAJ 2015

TEMADRØFTELSE OM ERHVERV BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET 18. MAJ 2015 TEMADRØFTELSE OM ERHVERV BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET 18. MAJ 2015 PROGRAM 1. Indsatser i erhvervs- og vækstpolitikken 2. Erhvervshusets organisering og opgaver 3. Drøftelse af forslag til indsatser

Læs mere

N OTAT. Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering

N OTAT. Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering N OTAT Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering I dette notat er sammenfattet hovedpunkterne i de politiske fokuspunkter for

Læs mere

Erhvervsservice & erhvervsfremme

Erhvervsservice & erhvervsfremme Dette notat er en afrapportering af Business Faxes erhvervsservice- og erhvervsfremmeaktiviteter i perioden 01.01.14-30.06.14. Business Faxe udbyder basale erhvervsserviceydelser til iværksættere og virksomheder

Læs mere

Erhvervsanalyse. Favrskov Kommune Erhvervskonference

Erhvervsanalyse. Favrskov Kommune Erhvervskonference Erhvervsanalyse Favrskov Kommune Erhvervskonference 17. juni 2015 Formål Analysen har til formål at: Supplere og nuancere de landsdækkende og tidligere lokale analyser Afdække de lokale rammer og vilkår

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2014

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2014 BILAG 3 13. juni 2013 Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2014 Baggrund/Indledning Væksthusene er, som en del af aftalen fra 2009 mellem KL og regeringen om kommunernes overtagelse

Læs mere

Direktørens beretning 2014

Direktørens beretning 2014 Jeg vil gerne starte med at sige, at jeg har glædet mig rigtig meget til denne dag. Glædet mig til igen at deltage i en generalforsamling, hvor mere end 200 lokale erhvervsfolk viser interesse og opbakning

Læs mere

Kontrakt om udførelse af erhvervsservice i henhold til lov om erhvervsfremme 12 og 13 perioden 2014-2017

Kontrakt om udførelse af erhvervsservice i henhold til lov om erhvervsfremme 12 og 13 perioden 2014-2017 Kontrakt om udførelse af erhvervsservice i henhold til lov om erhvervsfremme 12 og 13 perioden 2014-2017 Mellem FAXE KOMMUNE Frederiksgade 9 4690 Haslev EAN-nr. Center for Udvikling: 5798007698386 Telefon:

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

Resultatkontrakt version II. mellem. Tønder Kommune & Tønder Erhvervsråd

Resultatkontrakt version II. mellem. Tønder Kommune & Tønder Erhvervsråd Resultatkontrakt version II mellem Tønder Kommune & Tønder Erhvervsråd 2015 (oplæg udarbejdet november 2014 af Henrik Frandsen, Henning Nielsen og Mikkel Johansen) 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3

Læs mere

Overvågningsnotat 2011

Overvågningsnotat 2011 Overvågningsnotat 211 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK I henhold til Lov om erhvervsfremme har de regionale vækstfora til opgave at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår. Med dette overvågningsnotat

Læs mere

ERHVERVSPOLITIK. for Vejen Kommune

ERHVERVSPOLITIK. for Vejen Kommune ERHVERVSPOLITIK for Vejen Kommune 2011-2015 Vejen Kommune Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: post@vejenkom.dk www.vejenkom.dk Fotos: Vejen Kommune Udarbejdelse: Udvikling & Erhverv, Vejen Kommune Layout

Læs mere

Fremtidens lokale erhvervspolitik

Fremtidens lokale erhvervspolitik Fremtidens lokale erhvervspolitik og erhvervsservice mod visionære kommunale erhvervsstrategier og sammenhængende erhvervsservice [F Udarbejdet af IRIS Group for Kommunernes Landsforening og Erhvervs-

Læs mere

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftalens parter Aftalen er indgået mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet (AAU). Aftaleperiode Aftalen gælder for juni 2012

Læs mere

Resultatkontrakt BASAL LOKAL ERHVERVSSERVICE 01.01 2015 31.12 2018

Resultatkontrakt BASAL LOKAL ERHVERVSSERVICE 01.01 2015 31.12 2018 Resultatkontrakt BASAL LOKAL ERHVERVSSERVICE 01.01 2015 31.12 2018 1 BESKRIVELSE AF OPGAVEN Opgaven omfatter følgende aktivitetstyper: 1. Vejledning og problemafklaring af iværksættere og virksomheder

Læs mere

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef Greve Kommune Job- og personprofil for erhvervschef Maj 2010 1 Baggrund Erhvervslivet og arbejdsmarkedet i Greve Kommune er i udpræget grad en del af regionale og nationale strukturer og kan vanskeligt

Læs mere

Fremtidens lokale erhvervspolitik

Fremtidens lokale erhvervspolitik Fremtidens lokale erhvervspolitik og erhvervsservice mod visionære kommunale erhvervsstrategier og sammenhængende erhvervsservice [F Udarbejdet af IRIS Group for Kommunernes Landsforening og Erhvervs-

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

Lokal erhvervsservice Gratis hjælp til iværksættere og virksomheder til at realisere vækstpotentialet hver kommune sin model

Lokal erhvervsservice Gratis hjælp til iværksættere og virksomheder til at realisere vækstpotentialet hver kommune sin model Lokal erhvervsservice Gratis hjælp til iværksættere og virksomheder til at realisere vækstpotentialet hver kommune sin model Favrskov Kommune er kåret som Østjyllands bedste erhvervskommune i 2010, 2011,

Læs mere

Funktionelle erhvervsregioner

Funktionelle erhvervsregioner Funktionelle erhvervsregioner Når kommuner arbejder på tværs af grænser: International frem for sognebaseret vækstkultur KL s Erhvervstemadag 13. september 2013 v/ Gregers André Pilgaard og Jan Beyer Schmidt-Sørensen,

Læs mere

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune Tal og trends 2011 Indhold Indledning....................................................... 3 Befolkning....................................................... 5 Befolkningsudvikling 2006-2010......................................

Læs mere

Samarbejdsaftale 2013

Samarbejdsaftale 2013 Samarbejdsaftale 2013 - om udførelse af erhvervsservice og erhvervsudviklingsaktiviteter i henhold til Lov om erhvervsfremme 12 og 13 Mellem Faxe Kommune Frederiksgade 9 4690 Haslev EAN-nr. Center for

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

ÅRSRAPPORT NETVÆRKSGRUPPE VOKSENHANDICAP

ÅRSRAPPORT NETVÆRKSGRUPPE VOKSENHANDICAP ÅRSRAPPORT NETVÆRKSGRUPPE VOKSENHANDICAP Januar 2014 Indholdsfortegnelse Resumé... 2 Kommissorium... 3 Vidensdeling... 3 Faglig udvikling... 3 Netværksgruppens medlemmer... 4 Netværksgruppens arbejde i

Læs mere

Erhvervsstrategi 2015-2018

Erhvervsstrategi 2015-2018 Erhvervsstrategi 2015-2018 Erhvervsstrategi 2015-2018 Fredensborg Kommune er en klassisk pendlerkommune, hvor folk bosætter sig for på en gang at nyde naturen og samtidig have kort afstand til arbejdspladsen

Læs mere

STRATEGI 2012-2020. { Sundheds- og velfærdsinnovation / Bæredygtig energi / Oplevelseserhverv } Strategi 2012-2020

STRATEGI 2012-2020. { Sundheds- og velfærdsinnovation / Bæredygtig energi / Oplevelseserhverv } Strategi 2012-2020 STRATEGI 2012-2020 { Sundheds- og velfærdsinnovation / Bæredygtig energi / Oplevelseserhverv } Strategi 2012-2020 { strategi } Forord Syddansk Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi 2012-2020 viderefører

Læs mere

Nyt erhvervspolitisk fokus Fra kontrakter til Vækstaftaler

Nyt erhvervspolitisk fokus Fra kontrakter til Vækstaftaler Nyt erhvervspolitisk fokus Fra kontrakter til Vækstaftaler Vækstforum Sjælland vil styrke og fokusere den vækstpolitiske indsats, der er fastlagt i erhvervsudviklingsstrategien, så den i endnu højere grad

Læs mere

VÆKSTHUS SYDDANMARK. Gør udfordringer til muligheder. Peter Rosendahl

VÆKSTHUS SYDDANMARK. Gør udfordringer til muligheder. Peter Rosendahl VÆKSTHUS SYDDANMARK Gør udfordringer til muligheder Peter Rosendahl OPGAVE OG MÅLGRUPPE Målgruppen er virksomheder med høje vækstambitioner 20% Mindst 5 ansatte og ambition 20% årlig vækst 3 år i træk

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

Væksthus Nordjylland v/ John Windbirk

Væksthus Nordjylland v/ John Windbirk Væksthus Nordjylland v/ John Windbirk Væksthusene i Danmark - Fakta I alt 5 Væksthuse i Danmark ét i hver region. Væksthus Nordjylland Væksthus Midtjylland Væksthus Syddanmark Væksthus Sjælland Væksthus

Læs mere

BILAG TIL. UDBUD AF EKSTERN EVALUERING VEDR. KOMPETENCEFORSYNINGmidt

BILAG TIL. UDBUD AF EKSTERN EVALUERING VEDR. KOMPETENCEFORSYNINGmidt BILAG TIL UDBUD AF EKSTERN EVALUERING VEDR. KOMPETENCEFORSYNINGmidt NOVEMBER 2014 Indhold INDLEDNING... 3 PROJEKTBESKRIVELSE AF KOMPETENCEFORSYNINGmidt... 3 Udfordringer... 3 Baggrund... 4 Grundlag...

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA)

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA) Vækst- og eksportambitioner i Agenda Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning Dansk eksport Eksportparathed og forberedelse Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public

Læs mere

Ansøgning Etableringen af International House North Denmark

Ansøgning Etableringen af International House North Denmark Ansøgning Etableringen af International House North Denmark Formål Projektets formål er at tiltrække og fastholde internationalt kvalificeret arbejdskraft i Nordjylland. I det perspektiv er formålet med

Læs mere

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation Fokusområder i 2014 Udvalget er med konstitueringsaftalen for perioden 2014-2017 et nyt udvalg, og indsatsen i en større del af 2014 bærer præg af, at udvalget tilegner sig det nødvendige vidensfundament

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Velkommen til nytårskur 2014

Velkommen til nytårskur 2014 Velkommen til nytårskur 2014 Mads Birk Kristoffersen Formand for Sorø Kommunes Erhvervsudviklingsråd Aftenens program Erhvervsudvikling i Sorø kommune Buffet og dialog om de omdelte emner Nytårshilsen

Læs mere

Erhvervsfremme i Silkeborg

Erhvervsfremme i Silkeborg Erhvervsfremme i Silkeborg 1. Sådan arbejder vi med erhvervsfremme 2. Opbygning af erhverv Silkeborg Hvem er jeg? Gregers Pilgaard, Cand.scient.pol. Udviklingschef i Silkeborg Kommune, Strategi & Udvikling

Læs mere

Resume. Udarbejdelse. Adrian Maksymiuk. Center for Erhverv og Udvikling 8/1-2015 00.22.04-P05-5-15

Resume. Udarbejdelse. Adrian Maksymiuk. Center for Erhverv og Udvikling 8/1-2015 00.22.04-P05-5-15 11B 0BNabokommunernes erhvervsstrategier Resume Dette dokument er udarbejdet med henblik på, at danne et overblik over nærliggende kommuners erhvervsstrategier. Dette vil dokument udforske dybere og danne

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2015 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2015 87 23 VI udvikler I denne vækst- og beskæftigelsesredegørelse sammenfattes oplysninger om de

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

FRA KONCEPT TIL SALG I DANSK DETAIL HANDEL. 9. april 2014

FRA KONCEPT TIL SALG I DANSK DETAIL HANDEL. 9. april 2014 FRA KONCEPT TIL SALG I DANSK DETAIL HANDEL 9. april 2014 PROGRAM Udvikling i arbejdspladser og produktivitet i Region Nordjylland Formål med Nordjysk FødevareErhverv Formål Skabe grundlag for større sammenhængskraft

Læs mere

Region Hovedstaden Vækstforum. 23. oktober 2007

Region Hovedstaden Vækstforum. 23. oktober 2007 Region Hovedstaden Vækstforum 23. oktober 2007 Hvem er vi? 5 væksthuse et i hver region Etableret som erhvervsdrivende fonde og ejet af kommunerne Har professionel bestyrelse (2 medlemmer udpeget af Vækstforum)

Læs mere

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen Bilag til pkt. 5 Forslag fra bestyrelsen Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015 Baggrund Mangel på højtuddannede hæmmer vækst og beskæftigelse på såvel kort som langt sigt og kan medføre

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Udkast og forslag til indhold, fokusområder og tidsplan. for. ErhvervsStrategi 2009 for Greve Kommune. Greve har værdierne"

Udkast og forslag til indhold, fokusområder og tidsplan. for. ErhvervsStrategi 2009 for Greve Kommune. Greve har værdierne Greve Kommune Udkast og forslag til indhold, fokusområder og tidsplan for ErhvervsStrategi 2009 for Greve Kommune Greve har værdierne" Indholdsfortegnelse Baggrund... 3 Erhvervsstrategiens opbygning...

Læs mere

Direktørens beretning 2015

Direktørens beretning 2015 Traditionelt set, så bruges en beretning oftest til at kigge tilbage på det forgangne år, og fremhæve de resultater der er opnået, men som formanden nævnte i sin beretning, så har udviklingen af en ny

Læs mere

work-live-stay southern denmark

work-live-stay southern denmark work-live-stay southern denmark Nærværende notat kan anvendes af den enkelte kommune til fremlæggelse i politiske udvalg i forbindelse med drøftelse af foreningen og dens aktiviteter herunder især Bosætningskoordinator-initiativet.

Læs mere

Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice

Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Baggrund... 2 2. Servicering og samarbejde med virksomheder... 3 2.1 Jobcenter Rebilds hensigtserklæring

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Oplæg til strategi for erhvervsudvikling

Oplæg til strategi for erhvervsudvikling Oplæg til strategi for erhvervsudvikling Minimumsmål: Jobskabelse (antal arbejdstimer) Produktivitetsudvikling (værdiskabelse pr. arbejdstime) Skal også bidrage til EU 2020 mål: Intelligent, bæredygtig

Læs mere

Mindre, men mere effektiv offentlig sektor Erhvervsfremme

Mindre, men mere effektiv offentlig sektor Erhvervsfremme Notat Mindre, men mere effektiv offentlig sektor Erhvervsfremme Indledning Dette notat sætter fokus på optimering af det danske erhvervsfremmesystem. Erhvervsfremmesystemet har til formål at understøtte

Læs mere

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst.

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst. Side 1 Udgivelsesdato : September 2014 Udarbejdet : Muhamed Jamil Eid René Fåborg Kristensen Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING OG FORMÅL 3 2 RESULTATER

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE 2015 MELLEM BUSINESS FREDERICIA OG FREDERICIA KOMMUNE

SAMARBEJDSAFTALE 2015 MELLEM BUSINESS FREDERICIA OG FREDERICIA KOMMUNE SAMARBEJDSAFTALE 2015 MELLEM BUSINESS FREDERICIA OG FREDERICIA KOMMUNE Januar 2015 1. Aftalens parter Aftalens parter er Fredericia Kommune og Business Fredericia. 2. Formål Formålet med samarbejdsaftalen

Læs mere

UDKAST. Samarbejdsaftale mellem Tønder Kommune og Tønder Erhvervsråd 2013-2016 (2014-2017)

UDKAST. Samarbejdsaftale mellem Tønder Kommune og Tønder Erhvervsråd 2013-2016 (2014-2017) UDKAST Samarbejdsaftale mellem Tønder Kommune og Tønder Erhvervsråd 2013-2016 (2014-2017) 1 Mellem Tønder Kommune Kongevej 57 6270 Tønder og Tønder Erhvervsråd Vestergade 9 6270 Tønder indgås nærværende

Læs mere

Markedsføringsgruppen

Markedsføringsgruppen Udvalgets sammensætning: Repræsentanter for kommunerne: Lone Jager Neldeberg - Ikast-Brande Kommune Mette Højborg - Herning Kommune Kristian Brøns Nielsen - Viborg Kommune Bo Kristensen - Syddjurs Kommune

Læs mere

Viden, vækst og vilje Iværksætteri

Viden, vækst og vilje Iværksætteri Viden, vækst og vilje Iværksætteri ErhvervslederForum Handlingsplan i Aalborg Samarbejdet 2011-2014 ERHVERVSLIVETS VÆKSTLAG Med udgangspunkt i erhvervsstrategien Viden, vækst og vilje er der udarbejdet

Læs mere

Erhvervsprofil for Kalundborg Kommune

Erhvervsprofil for Kalundborg Kommune ERHVERVSPROFIL KALUNDBORG Særkørsel Februar 2010 Erhvervsprofil for Kalundborg Kommune Formålet med denne Erhvervsprofil er at give et overblik over erhvervsvilkårene i Kalundborg Kommune til brug for

Læs mere

Udviklings- og driftsmål

Udviklings- og driftsmål Udviklingsmål koblet til Byrådets Vision Indsatsområde/ Arbejdspladser Der skal skabes flere arbejdspladser. Bosætning Der skal tiltrækkes flere bosættere i Slagelse Kommune. Flere arbejdspladser i h.t.

Læs mere

Projekt Forskel gør en forskel

Projekt Forskel gør en forskel Projekt Forskel gør en forskel Resumé Projekt Forskel gør en forskel sigter mod at optimere processen mht. at få flere højtuddannede nydanskere i arbejde i små og mellemstore virksomheder (SMV). Det gøres

Læs mere

Dagsordenens punkt 2.

Dagsordenens punkt 2. ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET Møde i KKR Nordjylland den Dagsordenens punkt 2. 314 / 11. juni 2012 Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om væksthusene i 2013 Som aftalt mellem KL og Erhvervs-

Læs mere

Erhvervshandlingsplan for Syddjurs Kommune 2015-16 Erhvervsudvikling gennem dialog og samarbejde

Erhvervshandlingsplan for Syddjurs Kommune 2015-16 Erhvervsudvikling gennem dialog og samarbejde 1 of 12 Erhvervshandlingsplan for Syddjurs Kommune 2015-16 Erhvervsudvikling gennem dialog og samarbejde 2 of 12 Syddjurs Kommunes politik på erhvervsområdet Et dynamisk erhvervsliv og et godt lokalt erhvervsklima

Læs mere

Sammen om det gode erhvervsliv

Sammen om det gode erhvervsliv Helsingør Kommune vil gerne tale med dig om din virksomhed Sammen om det gode erhvervsliv Vi vil sikre gode vilkår for erhvervslivet En central del af vores vision er, at erhvervslivet har gode vilkår

Læs mere

Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs

Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs 1 of 5 Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs Virksomhedsstrategien tager udgangspunkt i 4 temaer. De 4 temaer udspringer af beskæftigelsesreformen, hvor samarbejdet med virksomhederne

Læs mere

Opfølgning på IRIS Groups kortlægning af erhvervsfremmesystemet:

Opfølgning på IRIS Groups kortlægning af erhvervsfremmesystemet: N OTAT KKR HOVEDSTADEN Bilag 1: Greater CoPENHAGEN Opfølgning på IRIS Groups kortlægning af erhvervsfremmesystemet: Sekretariatet for Greater CoPENHAGEN er i øjeblikket i gang med at følge op på kortlægningen

Læs mere

Erhvervsråd. Vækst Netværk Udvikling. Stevns Erhvervsråd

Erhvervsråd. Vækst Netværk Udvikling. Stevns Erhvervsråd Stevns Erhvervsstrategi 2014-2017 1 ERHVERVSSTRATEGI STEVNS ERHVERVSRÅD 2014-2017 Stevns s erhvervsredegørelse udarbejdet i 2013 peger på en række udfordringer, der skal løftes, og række muligheder, der

Læs mere

VækstTendens. 2012-2013 Erhvervsstrukturer og -udvikling i de sjællandske kommuner

VækstTendens. 2012-2013 Erhvervsstrukturer og -udvikling i de sjællandske kommuner VækstTendens 2012-2013 Erhvervsstrukturer og -udvikling i de sjællandske kommuner 2 FORORD Det store jobtab i er bremset. Virksomhederne i regionen har skåret ind til benet, optimeret driften, og kan nu

Læs mere

KKR Midtjylland 10. juni 2011. Status 1. januar 31. maj 2011. Strategi 2011-13

KKR Midtjylland 10. juni 2011. Status 1. januar 31. maj 2011. Strategi 2011-13 KKR Midtjylland 10. juni 2011 Status 1. januar 31. maj 2011 Strategi 2011-13 Geografisk fordeling af vækstkortlægninger (specialiseret erhvervsservice) 1. januar 31. maj 2011 Geografisk fordeling af vækstkortlægninger

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Vækstfabrikkerne Version 2.0

Vækstfabrikkerne Version 2.0 Vækstfabrikkerne Version 2.0 Dette dokument har til formål kort at opsummere status på Vækstfabrik-projektet samt den overordnede strategi og økonomi bag det kommende Vækstfabrikkerne 2.0 projekt. Udover

Læs mere

VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM

VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM INPUT TIL BORNHOLMS VÆKSTFORUMS ERHVERVSBIDRAG TIL EN NY VÆKST- OG UDVIKLINGSSTRATEGI FOR BORNHOLM V/KONTORCHEF SIGMUND LUBANSKI, ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET ERHVERVS-

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Program for. Produktionsvirksomheder i Midtjylland - investering i fremtidens industri

Program for. Produktionsvirksomheder i Midtjylland - investering i fremtidens industri Program for Produktionsvirksomheder i Midtjylland - investering i fremtidens industri 20. August 2014 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Baggrund/rationale... 3 2. Formål og Mål... 6 3. Det

Læs mere

b. Bemyndiger Udvikling Fyns bestyrelse til at igangsætte implementeringen af Udvikling Fyn fra 1/7 2011

b. Bemyndiger Udvikling Fyns bestyrelse til at igangsætte implementeringen af Udvikling Fyn fra 1/7 2011 Arbejdsgrundlag for Udvikling Fyn SAGSRESUMÉ Hermed fremsendes arbejdsgrundlag for Udvikling Fyn til de 10 fynske kommunalbestyrelser. Arbejdsgrundlaget præsenterer en enstrenget organisering af erhvervs-

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Vækstforløbet for Vækstfabrikkerne

Vækstforløbet for Vækstfabrikkerne Vækstforløbet for Vækstfabrikkerne Proces- og konceptmap 1-2 uger 1-2 uger 1 ½ -3 år Vækstforløbet Indflytning Udflytning Om Vækstforløbet Det er obligatorisk at indgå i et Vækstforløb, men forløbet tilpasses

Læs mere

Erhvervsprofil for Næstved Kommune

Erhvervsprofil for Næstved Kommune ERHVERVSPROFIL NÆSTVED Særkørsel Februar 2010 Erhvervsprofil for Næstved Kommune Formålet med denne Erhvervsprofil er at give et overblik over erhvervsvilkårene i Næstved Kommune til brug for det erhvervsstrategiske

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

KURSER VINTER 2010/2011. Vi investerer i din fremtid DEN EUROPÆISKE UNION. Den Europæiske Socialfond

KURSER VINTER 2010/2011. Vi investerer i din fremtid DEN EUROPÆISKE UNION. Den Europæiske Socialfond KURSER VINTER 2010/2011 STYRKET ERHVERVSFREMME I REGION SJÆLLAND Kompetencefabrikken er sat i verden for at styrke det brede erhvervsfremmesystem i Region Sjælland. Det vil sige kommunerne, regionen, den

Læs mere

Bygge og anlæg Detailhandel Erhvervsservice Fødevarer. Vækststrategi 2014-2020 For Nordfyns Kommune

Bygge og anlæg Detailhandel Erhvervsservice Fødevarer. Vækststrategi 2014-2020 For Nordfyns Kommune Bygge og anlæg Detailhandel Erhvervsservice Fødevarer Vækststrategi 2014-2020 For Nordfyns Kommune 13-06-2013 Indhold 1. Fokusering af Nordfyns vækststrategi... 3 2. Situationsanalyse... 5 3. Gode erhvervsmæssige

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

KKR Syddanmark-møde 8. september 2014. Væksthus Syddanmark 1

KKR Syddanmark-møde 8. september 2014. Væksthus Syddanmark 1 KKR Syddanmark-møde 8. september 2014 Væksthus Syddanmark 1 Væksthus Syddanmark KKR aftale 2015 Agenda: 1. Kort status på Væksthus 2.0 2. Kort status på nuværende KKR kontrakt 2014 3. Indsatser ny KKR

Læs mere