Udvalgenes arbejde med strategi for borgerinddragelsen på de enkelte udvalgsområder

Transkript

1 Skabelon til inspiration for Udvalgenes arbejde med strategi for borgerinddragelsen på de enkelte udvalgsområder Opdateret/justeret efter Demokratiudvalgets møde den 8. maj 2008 (sag nr. 27) Side 1

2 Oplæg til arbejdet med strategi for borgerinddragelse Baggrund for udarbejdelse af strategi Viborg Byråd har udarbejdet et forslag til en politik for demokrati og borgerinddragelse. Politikken angiver en række målsætninger og indsatsområder, der skal medvirke til at skabe et velfungerende lokaldemokrati, der er kendetegnet ved engagement og deltagelse. Hvis politikken skal have en værdi, er det væsentlig, at den følges op af konkrete angivelser på, hvordan inddragelsen skal ske i praksis. Derfor er et af initiativerne i forslaget til politik for demokrati og borgerinddragelse i Viborg Kommune, at der, med udgangspunkt i politikken, udarbejdes en strategi og handlingsplan for de enkelte udvalgs arbejde med demokrati og borgerinddragelse. Strategien som redskab Borgerinddragelsesstrategien skal synliggøre og begrunde valget af formen for borgerinddragelse, så den bliver et aktivt redskab i det daglige arbejde. For at sikre, at borgerinddragelsesstrategien bliver et dynamisk redskab, som løbende kan tilpasses til ændrede forhold fx i foreningsstrukturen, krav om nye inddragelsesformer eller ny lovgivning, vil de enkelte udvalg skulle foretage en årlig opfølgning på - og justering af - strategien. Strategien vil også fungere som en oversigt til borgere, brugere, råd, foreninger og organisationer og andre over, hvordan man kan forvente at blive inddraget i de kommunale beslutningsprocesser. Det stiller krav om en vis ensartethed i opbygningen af de enkelte strategier. Derfor er der udarbejdet en skabelon til inspiration for udarbejdelse af borgerinddragelsesstrategierne. Skabelonen er indsat på de følgende sider. Det anbefales, at udvalgene drøfter mulighederne for at indføre træffetid for udvalgene/udvalgsformændene. Indhold i strategi Strategien skal indeholde principper for såvel den lovbestemte som den ikke lovbestemte inddragelse. Det vil sige: - Brugerdemokrati: borgernes deltagelse som bruger fx i brugerbestyrelser, brugerråd/-organisationer - Borgerdemokrati: både den brede deltagelse som borger fx omkring kommuneplaner, sektorpolitikker, budgetter og den mere specifikke deltagelse hvor borgeren påvirkes af en beslutning som enkeltperson, foreningsmedlem eller som erhvervsvirksomhed Strategien skal forholde sig til udfordringerne og de særlige indsatsområder, der er udpeget i forslaget til politik for demokrati og borgerinddragelse i Viborg Kommune. D.v.s.: - Nye inddragelsesformer og processer - Engagement og fælles kultur - Kommunikation og information. Herudover skal strategien forholde sig til eventuelle særlige problemstillinger på det enkelte udvalgs område. Hovedvægten i strategien bør ligge i beskrivelse af de initiativer og projekter, det enkelte udvalg vil iværksætte for at leve op til målsætningerne i politikken for demokrati og borgerinddragelse. Koordinering af arbejdet Demokratiudvalget har til opgave at indsamle og viderebringe udvalgenes strategier og handlingsplaner for demokrati og borgerinddragelse på udvalgsområderne til Byrådet. Tidsplan Udvalgenes strategier skal udarbejdes inden udgangen af 1. kvartal Side 3

3 Skabelon til borgerinddragelsesstrategi for xxx-udvalg Indledning Der indledes med en kort introduktion til udvalgsområdet. Afsnittet har til formål at give læseren et indtryk af, hvilke områder strategien omfatter. Eksempel: Børne- og Ungdomsforvaltningens tilbud til børn og unge omfatter specialtilbud, skoler, dagtilbud, ungdomsskoler, klubber og tandplejen. Borgerinddragelsen er primært kendetegnet ved inddragelse af brugerne af de disse institutionstilbud. En række fora for brugerinddragelse er lovbestemte fx skolebestyrelser, forældrebestyrelser i dagtilbud, ungdomsskolebestyrelser. Derudover er der nedsat andre ikkelovbestemte fora, der både sikrer inddragelse af brugere og interesse- og erhvervsfaglige organisationer. Status og udfordringer Det beskrives hvordan og hvem, der inddrages på området i dag (der tages udgangspunkt i den status, der er udarbejdet for udvalgsområdet). Herudover beskrives de særlige udfordringer, udvalget står over for vedr. inddragelse. Der tages udgangspunkt i borgerinddragelsespolitikken samt de særlige udfordringer og problemstillinger, der måtte være på det enkelte udvalgsområde (fx ny lovgivning, engagement i bestyrelsesarbejde m.v.) Eksempel: Børne- og Ungdomsudvalget har vedtaget en række overordnede målsætninger for forældreinddragelsen i Viborg Kommunes Børneog Ungdomspolitik. Her udpeges det forpligtende forældresamarbejde som et tværgående tema, og på de enkelte politikområder er der vedtaget målsætninger for forældresamarbejdet. Lovbestemte fora: Skolebestyrelser (forældre og elever) Forældrebestyrelser i daginstitutioner o.s.v.. De lovbestemte fora inddrages på nogle områder mere end loven foreskriver. Brugerbestyrelser inddrages fx i høringer omkring de overordnede budgetter, politikker, etablering af nye tilbud m.v. Derudover kan vi En netop vedtaget dagtilbudslov sætter nye krav til inddragelse af forældre. Det betyder, at vi Ikke-lovbestemte fora: Der afholdes årlige dialogmøder med brugerorganisationer samt interesse- og erhvervsfaglige organisationer. På området er det muligt at. Side 4

4 Skabelon til borgerinddragelsesstrategi for xxx-udvalg Mål og indsatsområder Med udgangspunkt i borgerinddragelsespolitikken og særlige udfordringer på udvalgsområdet redegøres for hvordan udvalget konkret vil arbejde med demokrati og borgerinddragelse på udvalgsområdet. Handlingsplan Der udarbejdes en udførlig handlingsplan for gennemførelse af de initiativer og projekter, der iværksættes i forbindelse med udvalgets demokrati- og borgerinddragelsesaktiviteter Eksempel på handlingsplan: Bilag - Oversigt Udvalgene opfordres til at udarbejde en samlet oversigt over, på hvilke områder - og i hvilke forbindelser - borgerne/brugerne m.v. kan forvente at blive inddraget. Eksempel: Mål/indsatsområde Aktivitet Tidsplan Vi vil sætte særlig fokus på inddragelse af vores bestyrelser og andre tiltag, der kan være med til at skabe større engagement Vi vil skabe muligheder for, at forældrene kan tage aktiv del i klubbens hverdag Særlig fokus på inddragelse m.v. af bestyrelser Dialogmøde med bestyrelsesformænd om ønsker og behov for yderligere inddragelse Beslutning om yderligere inddragelse af bestyrelser Dannelse af netværk for bestyrelsesmedlemmer Februar 2009 Maj 2009 Juli 2009 Opfølgning og evaluering Strategien skal som udgangspunkt revideres og evalueres en gang årligt. Det bør fremgå af strategien på hvilket tidspunkt, den årlige revision foretages. Side 5

5 Til inspiration er der nedenfor beskrevet en række metoder og værktøjer, der kan taget i anvendelse i forbindelse med demokrati og borgerinddragelsesarbejdet. Borgerhøring Typisk præsenteres en eller flere politiske løsninger, som følges op af spørgsmål fra borgere. Dialogen bliver til gennem meningsudvekslinger, spørgsmål og svar i tilknytning til det fremlagte emne. Borgerhøring kan også gennemføres med det formål, at borgerhøringen skal være brobygger mellem politikere og borgere. Mere konkret er formålet, at borgerne gennem dialog med hinanden og uden indblanding fra eksperter eller politikere skal formulere deres bud på, hvordan en politisk problemstilling kan håndteres og give dette bud videre til politikerne. Borgertopmøde Formålet med et borgertopmøde er at få et klart billede af borgernes holdninger til konkrete prioriteringer og handlingsforslag. Borgerne bliver bedt om at tage stilling til konkrete valgmuligheder, men samtidig er der plads til debat og generering af idéer, og politikerne kan således få gode råd og blive inspireret af borgernes løsningsforslag. Formålet med et borgertopmøde er altså at give vejledning og inspiration til de politiske beslutninger. Borgerjury Metoden giver politikere og interessenter en mulighed for at få indblik i et panel af borgeres borgerjuryens holdninger til et emne. Politikerne får til daglig borgernes meninger serveret gennem medier, meningsmålinger og interessegruppers tilkendegivelser. Borgerjuryen er en chance for politikerne til at få et indblik i borgernes holdninger til og overvejelser omkring et givet emne. Holdninger, der i modsætning til meningsmålinger fremstår på et informeret grundlag. Borgerjuryen gennemgår et forløb, hvor den informeres grundigt om et emne, får mulighed for at udspørge førende eksperter på området og svarer på nogle spørgsmål, der er stillet på forhånd. Der skal ikke nødvendigvis opnås konsensus i en borgerjury om svarene, og der kan afslutningsvis stemmes om forskellige svarmuligheder. Cafemøde/-seminar Cafeseminaret er et uformelt forum, hvor deltagerne i dialog med hinanden kan afprøve synspunkter, udveksle erfaringer og udvikle idéer og visioner. Der veksles mellem arbejde i små grupper, videndeling på tværs af bordene og samlet forum. Cafeens formål er at skabe en fælles forståelse og et fælles udgangspunkt for at behandle en problemstilling, og kan med fordel være startskuddet til en længere proces. Caféseminaret har ikke til formål at skabe mere konkrete resultater som fx handlingsplaner eller løsningsforslag. Interviewmøde Interviewmøde som metode bygger på en kombination af gruppeinterviews og spørgeskema. Gruppeinterviewene skaber liv i debatten og sikrer, at deltagerne får mulighed for at inddrage aspekter, som ikke kan rummes i spørgeskemaet. Til gengæld sikrer spørgeskemaet, at alle deltagerne høres, og at der skabes sammenlignelige data på de væsentlige områder. Formålet er at få indblik i den variation af forestillinger, ønsker, bekymringer og holdninger, som er blandt deltagerne, og give en pejling på deltagernes overordnede holdninger og de argumenter, der ligger bag. Konsensuskonference Konsensuskonferencen er en metode, der inddrager borgere og giver dem hovedrollen i vurderingen af en problemstilling eller et problemfelt. Borgerne er lægfolk i forhold til det specifikke emne for konferencen. De har altså ikke en særlig Side 6

6 forhåndsviden eller forudsætninger på området. Borgerne bidrager med deres synspunkter i form af deres visioner, bekymringer, værdier, helhedssyn og hverdagserfaringer. Fremtidsværksted Formålet med fremtidsværkstedsmetoden er, på baggrund af deltagernes erfaringer, at komme med konkrete handlings- og løsningsforslag, som deltagerne selv kan igangsætte. Formålet vil oftest være at komme med løsningsforslag på lokale udfordringer eller planlægning af lokal handlen i forhold til en udvikling. Et fremtidsværksted fungerer bedst med 15 til 25 deltagere og arrangeres lokalt med lokale deltagere. Scenarieværksted Scenarieværkstedet er en videreudvikling af fremtidsværkstedet og baseres på et oplæg om mulige fremtidige udviklinger på området. Scenarierne er formuleret på forhånd. Deltagernes kritik af scenarierne danner sammen med egne erfaringer grundlag for visioner og handleplaner. Deltagerne er lokale aktører, som har forskellige roller i samfundet Mere om ovennævnte metoder De nævnte metoder er nærmere beskrevet på Teknologirådets hjemmeside: Flere eksempler på inddragelse Dansk Folkeoplysnings Samråd har på deres hjemmeside beskrevet følgende eksempler på inddragelsesformer: Borgerråd Et centralt udpeget eller valgt råd, der repræsenterer en særlig gruppe mennesker i forhold til den kommunale politik. Borgerråd kan være effektive med input eller som kommunikationskanal til interessegrupper. Brugerbestyrelser Lokale brugervalgte repræsentanter der har ansvaret for, at en offentlig institution drives i overensstemmelse med brugernes ønsker. Brugerbestyrelser kan være effektiv som kommunikationskanal til interessentgrupper. Borgerpanel Et demografisk repræsentativt panel af borgere i kommunen, der forud for en beslutning i Byrådet giver deres vurdering af sagen. Borgerpaneler kan være et effektivt redskab til at justere indhold og/eller kommunikation af aktiviteter i forhold til forskellige målgruppers bekymringer og ønsker. Netværk Bygges op om fælles interesser på tværs af offentlige og private interessenter. Netværkene skal styrke vidensniveauet hos deltagerne, skabe produktive alliancer og være med til at forankre medejerskab. Vejledende afstemninger Afholdelse af borgerafstemninger om et tværpolitisk emne i kommunen. Kan sikre stor lokal opbakning og legitimitet bag en vigtig kommunal beslutning. Dialogmøder Deltagerne inddeles i mindre grupper og diskuterer et tema. Diskussionen ledes af en neutral mødeleder, og resultatet af diskussionen udmøntes i konkrete spørgsmål til ansvarlige politikere og/eller eksperter. Dialogmøderne er effektive i de indledende faser og i faserne umiddelbart efter beslutningen om aktiviteten. Installationer Kunstnere, idémagere eller andre med interesse for et politisk område udvikler et rum (og en begivenhed), hvori deltagerne kan søge viden og inspiration til selv at deltage i udformningen af politiske idéer. Det kunne fx være et rollespil om fremtidens ældrepleje eller udstilling af kunstneriske bud på lokalsamfundets identitet o.s.v. Workshops Deltagerne inddeles i mindre grupper, der arbejder med udvikling af løsninger til konkrete og veldefinerede opgaver. Side 7