Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen"

Transkript

1 Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom en sygdom i hjernen - som giver en række karakteristiske symptomer: hallucinationer, vrangforestillinger, forstyrret tænkning og tab af færdigheder med hensyn til initiativ, hukommelse, koncentration, social funktion og følelsesliv. Forskellige typer skizofreni Her på ungmedskizofreni.dk taler vi om sygdommen skizofreni, men du skal vide, at der er glidende overgange til andre diagnoser, som har fællestræk med skizofreni. Det drejer sig om diagnoser som skizotypisk sindslidelse (en mildere form for skizofreni) og skizoaffektiv psykose (hvor symptomer på skizofreni optræder sammen med symptomer på mani eller depression). Skizofreni kan også inddeles i forskellige typer, afhængig af hvilke symptomer, der er mest fremtrædende (f.eks. paranoid skizofreni, hebefren skizofreni og simpel skizofreni). Hvor hyppig er skizofreni? Omkring danskere har skizofreni. Knap halvdelen er i kontakt med det psykiatriske behandlingssystem og godt bliver indlagt på en psykiatrisk afdeling i løbet af et år. Livstidsrisikoen for at få skizofreni er én procent. Hvem får skizofreni? Årsagerne til skizofreni er ikke fuldt klarlagt. Arvelige forhold har betydning, så man har større risiko for at få sygdommen, hvis nære slægtninge har skizofreni. Sociale belastninger og misbrug kan også øge risikoen. Flere mænd end kvinder får sygdommen, og hovedparten bliver syge i 20års alderen. Kan man blive rask? Hver femte (omkring 20 procent) bliver rask og får ikke symptomer på skizofreni igen. Hovedparten ca. 60 procent - kommer sig mere eller mindre ved hjælp af medicin, samtaler, social støtte og træning. Den sidste femtedel har vedvarende svære symptomer og behov for daglig støtte og hjælp i beskyttede rammer. Risikoen for selvmord er øget blandt mennesker med skizofreni. Symptomerne på skizofreni og diagnosen Hvad kræves for at stille diagnosen? Diagnosen skizofreni kan ikke stilles ved én bestemt undersøgelse der kræves grundige samtaler om symptomerne mellem den syge, familien og en psykiatrisk speciallæge. Symptomerne skal have varet mindst en måned og de må ikke skyldes depression eller fysisk sygdom (f.eks betændelse eller kræft i hjernen). Undersøgelser (blodprøver, hjernescanning, psykologisk undersøgelse m.v.) kan være nødvendige for at udelukke andre sygdomme.

2 Hvad er symptomerne på skizofreni? Mange forskellige symptomer indgår i sygdommen, og over tid har man forsøgt at inddele det brogede billede på forskellig vis. Her på siden taler vi om Psykotiske symptomer Når man er psykotisk eller sindssyg, er man ikke i stand til at afgøre, hvad der er fantasi og hvad der er virkelighed. De psykotiske symptomer er Hallucinationer er helt livagtige sanseoplevelser (f.eks. at høre en stemme, se et menneske, mærke en berøring), som ikke har en ydre årsag. Vrangforestillinger er forkerte eller utrolige forestillinger, som man holder fast i, selv om der er klare beviser på at de er forkerte, og alle andre tænker noget andet. De handler tit om at blive overvåget eller forfulgt, men den syge kan også mene at hun er helt speciel: f.eks. et idol, en helt eller åndelig vejleder. Ved Tankeforstyrrelser oplever man, at nogen eller noget forandrer eller forstyrrer ens tanker på en usædvanlig eller unaturlig måde. For eksempel at ens tanker kan høres i radioen, bliver fjernet eller påført, eller at andre kan aflytte eller læse éns tanker. Psykotiske symptomer kan også forekomme ved forgiftninger og andre psykiske sygdomme end skizofreni. De kaldes også sindssygelige symptomer eller positive symptomer. Ikke fordi de er positive på den gode måde, men fordi de kommer til (+) i modsætning til de negative (-) symptomer ved skizofreni, som betegner færdigheder man mister. Negative symptomer De negative symptomer er udtryk for nedsat funktion af følelser, vilje og sprog. De forekommer ved skizofreni, men kan også være led i f.eks. en depression. Forringet kontaktevne er tab af den almindelige evne til at være sammen med an dre mennesker, skabe kontakt og følge de sociale spilleregler. Nedsat initiativ og energi som gør, at den syge er meget træt og har svært ved at komme i gang med selv almindelige gøremål, f.eks. at komme i bad eller spise. Manglende interesse for det, man tidligere har været optaget af, f.eks. skole eller fritidsinteresser. Man taler om Affektaffladning, når de almindelige følelsesudsving mindskes eller forsvinder. Ved Sprogfattigdom bliver den syge gradvis mere tavs, har svært ved at finde or dene og udtrykke sig i almindelige sætninger.

3 Isolationstendens bevirker, at den syge trækker sig fra familie og vennekreds, og helst opholder sig alene. Kognitive forstyrrelser Disse forstyrrelser rammer erkendelse, koncentration, hukommelse og tænkning. Koncentrationsevnen er nedsat, og den almindelige evne til at skelne mellem væsentligt og uvæsentligt er forstyrret. Den syge husker dårligt, overvældes af alt for mange tanker (tankemylder) eller er ude af stand til at følge almindelige tankespor, ordbrug og sætningsopbygning. Kropslige forstyrrelser Disse omfatter sære bevægelser, stivnede kropsstillinger og voldsom fysisk uro. Symptomerne kaldes også Kataton adfærd. Symptomer der kun ses ved skizofreni Nogle symptomer ses kun ved skizofreni er ét af dem til stede i mere end en måned, kan man stille diagnosen. Tankepåvirkningsoplevelser indebærer, at éns tanker kan læses, stjæles, udsendes eller kontrolleres af andre mennesker eller magter. Ved Tredjepersons hørehallucinationer forstås, at man kan høre uvirkelige stemmer, der diskuterer og taler om én i 3. person ( han er grim, hun er dum ). Når man har Styringsoplevelser, er man overbevist om, at ens vilje er væk, og at man bliver styret af en anden magt eller kraft. Det kaldes Legemlige påvirkningsoplevelser når kropslige hallucinationer (f.eks. af dyr under huden eller giftsmag) er koblet med vrangforestillinger. Et eksem pel kan være, at den syge er overbevist om, at han er ved at blive ædt op indefra af monstre, eller at sygeplejersken kommer gift i maden. Vrangagtige sansningsoplevelser betegner en almindelig sanseoplevelse, der udløser en vrangforestilling, som er åbenbaringsagtig, mystisk eller truende. Vrangforestillingen har ofte personen selv i centrum. Eksempel: fordi der lå tre sten ved min cykel, er jeg udvalgt som leder af en hemmelig mission. Bizarre vrangforestillinger - vrangforestillinger om forhold, som umuligt kan forekomme, og som ikke deles af andre, hverken kulturelt, socialt eller religiøst. Et eksempel kunne være, at den syge er overbevist om, at han har fået indoper eret Hitlers hjerne i sit hovede.

4 Diagnosen F 20 Skizofreni på lægesprog I den internationale diagnoseklassifikation ICD-10 er kræves for at stille diagnosen Skizofreni (F20): A B C 1. Et eller flere førsterangssymptomer eller 2. Vedvarende»bizarre«vrangforestillinger eller 3. To eller flere af følgende: a. vedvarende hallucinationer eller hallucinationer med vrangforestill inger uden affektivt indhold b. sproglige tankeforstyrrelser c. kataton adfærd d. negative symptomer Symptomerne skal have varet en måned eller mere Primær affektiv sindslidelse og organisk ætiologi skal udelukkes Førsterangssymptomer omfatter: tankepåvirkningsoplevelser, tredjepersons hørelseshallucinationer, styringsoplevelser, legemlige påvirkningsoplevelser og vrangagtige sansningsoplevelser Ved»bizar«forstås fuldstændig umuligt samt kulturelt uacceptabelt

ET BEDRE LIV AT LEVE MED SKIZOFRENI

ET BEDRE LIV AT LEVE MED SKIZOFRENI ET BEDRE LIV AT LEVE MED SKIZOFRENI 1 Forord: - At leve med skizofreni Formålet med dette hæfte er at informere patienter med skizofreni og deres pårørende om sygdommen og dens behandling. Der er flere

Læs mere

DEPRESSION og BIPOLAR LIDELSE. Symptomer, behandling og hvad man selv kan gøre, også som pårørende. DepressionsForeningen

DEPRESSION og BIPOLAR LIDELSE. Symptomer, behandling og hvad man selv kan gøre, også som pårørende. DepressionsForeningen DEPRESSION og BIPOLAR LIDELSE Symptomer, behandling og hvad man selv kan gøre, også som pårørende DepressionsForeningen INDLEDNING 3 Indhold Om depression og bipolar lidelse....3 Depression Sådan opleves

Læs mere

du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom

du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom Du er ikke alene Hjerteforeningen. 2009 Tekst: Helle Spindler, cand. psych., ph.d, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Grafisk

Læs mere

11 HVORDAN MESTRER VI TAB?

11 HVORDAN MESTRER VI TAB? 76 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 11 HVORDAN MESTRER VI TAB? Mestring handler om, hvordan vi håndterer de problemer og udfordringer, vi møder. I dette kapitel oversætter vi nogle gange mestring

Læs mere

Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom

Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom Novartis Healthcare A/S, Lyngbyvej 172, DK-2100 København Ø Tlf. +45 39 16 84 00, Fax +45 39 16 84 01, E-mail skriv.til@novartis.com EXE-12/2009-42 EXE.1876

Læs mere

Når vi rammes af en voldsom hændelse

Når vi rammes af en voldsom hændelse Når vi rammes af en voldsom hændelse Håndbogen er udarbejdet som hjælp til dig, din famile og kollegaer. Når vi rammes af en voldsom hændelse En traumatisk hændelse er enhver begivenhed, der kan anses

Læs mere

Værd at vide om Alzheimers demens

Værd at vide om Alzheimers demens Værd at vide om Alzheimers demens Novartis Healthcare A/S, Lyngbyvej 172, DK-2100 København Ø Tlf. +45 39 16 84 00, Fax +45 39 16 84 01, E-mail skriv.til@novartis.com EXE-12/2009-41 EXE.1874 Indhold Demens

Læs mere

Jo mere udsat jo mere syg. Om socialt udsatte danskeres sundhed og sygdom

Jo mere udsat jo mere syg. Om socialt udsatte danskeres sundhed og sygdom Jo mere udsat jo mere syg Om socialt udsatte danskeres sundhed og sygdom Udgivet af Rådet for Socialt Udsatte 14 Udgivet af Rådet for Socialt Udsatte 14 Kolofon Oplag: 2. Grafisk produktion og layout:

Læs mere

REFERENCEPROGRAM. for skizofreni

REFERENCEPROGRAM. for skizofreni REFERENCEPROGRAM for skizofreni 2004 Sekretariatet for Referenceprogrammer - SfR REFERENCEPROGRAM for skizofreni Udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af SfR Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering

Læs mere

DU ER IKKE ALENE. Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom

DU ER IKKE ALENE. Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom DU ER IKKE ALENE Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom Indhold DEL 1 Reaktioner 4 Nye tanker og følelser 4 Om oplevelser, tanker og følelser ved hjertekarsygdom At huske alt det praktiske

Læs mere

NÅR DÆMONERNE RØRER PÅ SIG

NÅR DÆMONERNE RØRER PÅ SIG 4 December 2014 nr. 4 21. årgang Elektrochok SOCIALMINISTER MANU SAREEN: 1.700 danskere får hvert år ECT ved svær psykisk sygdom. Men hvordan virker behandlingen, som mange fortsat er skræmte over. Tilskud

Læs mere

ADD - Den stille ADHD

ADD - Den stille ADHD ADD - Den stille ADHD Hvad er ADD? ADD er en betegnelse for en bestemt type ADHD. ADHD er en neuropsykiatrisk lidelse, som giver forstyrrelser i forskellige hjernemæssige funktioner, der blandt andet har

Læs mere

Jeg har bare lyst til at sove, til smerten er væk

Jeg har bare lyst til at sove, til smerten er væk 1 Jeg har bare lyst til at sove, til smerten er væk 21-årig mand, mor død af blodprop for tre uger siden Denne pjece er skrevet til dig, der er teenager eller i 20 erne, og som har mistet din far eller

Læs mere

Prokrastineringsformlen i praksis. Afviklet arbejde. Udnyttet tid

Prokrastineringsformlen i praksis. Afviklet arbejde. Udnyttet tid Figur fra Dansen på deadline side 52 slut Afviklet arbejde halvdelen Udnyttet tid om prokrastineringsformlen bliver det forhåbentlig lettere for dig at undersøge, hvad det er, der skaber problemer, når

Læs mere

Angsten for at miste kontrol og blive sindssyg Fejltolkninger af kroppens normale reaktioner på fare autonome symptomer Indbildt og reel fare

Angsten for at miste kontrol og blive sindssyg Fejltolkninger af kroppens normale reaktioner på fare autonome symptomer Indbildt og reel fare Angsten for at miste kontrol og blive sindssyg En kortfattet beskrivelse af angstens psykologi, fysiologi og behandling af overlæge i psykiatri Sebastian Swane Fejltolkninger af kroppens normale reaktioner

Læs mere

Lykken er at føle sig god nok, præcis som man er.

Lykken er at føle sig god nok, præcis som man er. Hvad er selvværd? Selvværd er tilfredshed med at være den, man er, og med det, man gør. Det er definitionen i Nudansk Ordbog, en definition, jeg synes er god. Helt grundlæggende handler det om din mening

Læs mere

ADFÆRDSPROBLEMER HOS HUNDE

ADFÆRDSPROBLEMER HOS HUNDE ADFÆRDSPROBLEMER HOS HUNDE I denne pjece kan du læse om symptomerne på nogle af de mest almindelige adfærdsproblemer, som hunde kan lide af og om, hvad du kan gøre for at forsøge at afhjælpe dem. Foto:

Læs mere

Alzheimers sygdom. Information til patient og pårørende Af overlæge ph.d. Peter Johannsen

Alzheimers sygdom. Information til patient og pårørende Af overlæge ph.d. Peter Johannsen Alzheimers sygdom Information til patient og pårørende Af overlæge ph.d. Peter Johannsen 1 2 Indholdsfortegnelse Hvad er demens og Alzheimers sygdom...4. At stille diagnosen...4. At få en diagnose...5

Læs mere

Interview om spiseforstyrrelser med Susanne Lunn

Interview om spiseforstyrrelser med Susanne Lunn NORMALITET OG SELVDESTRUKTIVITET Interview: Liv Johns Interview om spiseforstyrrelser med Susanne Lunn Det er både skræmmende, provokerende og fascinerende at møde personer, der insisterer og kæmper for

Læs mere

Svære sindslidelser har massive sociale konsekvenser

Svære sindslidelser har massive sociale konsekvenser Nyt fra December 2012 Svære r har massive sociale konsekvenser Mange svære psykiske lidelser slår igennem tidligt i livet, og lidelserne har i sig selv meget stor betydning for, hvordan det siden går.

Læs mere

Mennesker med alvorlige psykiske problemer kan komme sig Hvordan kan det gå til?

Mennesker med alvorlige psykiske problemer kan komme sig Hvordan kan det gå til? Mennesker med alvorlige psykiske problemer kan komme sig Hvordan kan det gå til? Af Alain Topor Mennesker kommer sig Psykiatrien har længe formidlet en vis håbløshed når det gælder muligheden for at komme

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

Kom godt ud af det. - om håndtering af problemskabende adfærd

Kom godt ud af det. - om håndtering af problemskabende adfærd Kom godt ud af det - om håndtering af problemskabende adfærd Af aut. psykolog Bo Hejlskov Jørgensen, PsykologCompagniet, pædagogisk vejleder Hanne Veje, StøtteCompagniet og autismekonsulent Hanne Stolt,

Læs mere

DET ER LETTERE AT SLIPPE DE NEGATIVE TANKER, NÅR MAN BRUGER KROPPEN

DET ER LETTERE AT SLIPPE DE NEGATIVE TANKER, NÅR MAN BRUGER KROPPEN DET ER LETTERE AT SLIPPE DE NEGATIVE TANKER, NÅR MAN BRUGER KROPPEN Fire anbefalinger fra Danske Fysioterapeuter om brugen af fysioterapi og superviseret fysisk aktivitet i psykiatrien. DET GØR EN FORSKEL

Læs mere

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Budskaberne: - Du skal videre med livet nu! - Jo værre du har det des mere vigtigt

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Borderline et liv med færre torne

Borderline et liv med færre torne Borderline et liv med færre torne Til mennesker med en borderline personlighedsstruktur og deres pårørende Landsforeningen SIND arbejder for sundhedsfremme gennem trivsel, forebyggelse, helbredelse og

Læs mere

Unge på kanten af livet. Spørgsmål og svar om selvmord. Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov

Unge på kanten af livet. Spørgsmål og svar om selvmord. Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov Unge på kanten af livet Spørgsmål og svar om selvmord Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov 1 Indhold Brugervejledning 3 Hvad er problemet? Fup eller fakta 5 Metode 9 Piger/Drenge

Læs mere