To-be-processer for nyt økonomisystem i Københavns Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "To-be-processer for nyt økonomisystem i Københavns Kommune"

Transkript

1 To-be-processer for nyt økonomisystem i Københavns Kommune Indholdsfortegnelse To-be-processer for Budget 2 - Delproces: Budgettering 5 - Delproces: Rapportering 11 To-be-processer for Regnskab 17 - Delproces: Sikre KK Governance 19 - Delproces: Debitor 21 - Delproces: Kreditor 24 - Delproces: Kontrol og styring 30 To-be-processer for Indkøb 34 - Delproces: Udbud 37 - Delproces: Leverandørstyring 38 - Delproces: Tilbud 41 - Delproces: Indkøb 43 - Delproces: Performance og controlling 45 To-be-processer for Projekt- og Porteføljestyring 46 - Delproces: Projektstyring 49 Hovedproces: Governance 56 1

2 Indledning Hvert år vedtager Københavns Borgerrepræsentation et budget for det kommende år samt overslagsår. I 2014 er budgettet på ca. 40 mia. kr. Budgettet sætter den økonomiske ramme for kommunens aktiviteter og det serviceniveau, som borgerne tilbydes. Der sker en løbende prioritering af hvilke ydelser og indsatsområder, som skal prioriteres, samtidigt med, at kommunen skal leve op til de krav og regler for kommunal service i det pågældende år. I forhold til kommunens budget er der grundlæggende behov for at kunne budgetudmelde og følge op på de midler, som Borgerrepræsentationen bevilger, således at midlerne forvaltes så effektivt som muligt i henhold til de formål, de er givet til. I forbindelse med ERP-programmet for Københavns Kommune er der kortlagt en række interne styringsbehov og eksterne rapporteringskrav, der tilsammen har ført til definitionen af en ny økonomistyringsmodel for Københavns Kommune på konceptniveau. I forhold til budgettet er styringsmodellen baseret på et koncept for henholdsvis budgettering og opfølgning benævnt badekarsmodellen. Badekarsmodellen vedrører hovedprocessen Budget, der underopdeles i to delprocesser: Budgettering og Opfølgning". De to delprocesser indeholder hver tre aktiviteter, jf. nedenfor. Badekarsmodellen er illustreret ved figur 1. Figur 1. Badekarsmodellen Budgetbadekaret Hensigten med badekarsmodellen er, at der med udgangspunkt i et fælles sprog sættes rammerne for, hvordan der, gennem alle niveauer af styringskæden, skabes en systemunderstøttet 2

3 sammenhæng imellem de enkelte aktiviteter under Budget. For budgetbadekaret er disse givet ved: 1) Budgetrammeudmelding (Figur 1: Nedad) 2) Planlægning (Figur 1: Henad) 3) Budgetkonsolidering (Figur 1: Opad) Badekaret og systemunderstøttelsen skal medvirke til, at de enkelte styringsniveauers procestrin kan foregå som iterative processer med henblik på at skabe et dybt organisatorisk forankret budget, hvor alle styringsniveauer er enige om at sikre sammenhæng mellem de aktivitets- og resultatbaserede budgetforudsætninger. Budgetteringen strækker sig fra processen omkring vedtagelsen af de politiske beslutninger til detailbudgetteringen i budgetbærende enheder og konsolidering heraf til et samlet nedbrudt budget for kommunen. I den forbindelse er budgetrammeudmelding den proces, hvor en organisatorisk budgetenhed ønsker at nedbryde en ovenfra tildelt budgetramme til en række underliggende organisatoriske budgetenheder. Budgetudmeldingsprocessen er som koncept illustreret i nedenstående figur 2. Figur 2. Illustration af sammenhængende budgettering Styringsniveau 1 A Styringsniveau 2 B B B n Styringsniveau 3 C C C Figuren illustrerer, hvordan budgettet nedbrydes og udmeldes i en sammenhængende styringskæde, hvor de enkelte styringsniveauer bindes sammen af badekar. Anvendelse af en ensartet systemunderstøttelse og et fælles sprog i styringskæden lægger fundamentet for, at der både på - og mellem - de enkelte styringsniveauer sker en iterativ koordinering i forbindelse med budgetrammeudmeldingen. Denne sammenhæng og koordinering er forsøgt illustreret i figuren, hvor A, B og C udtrykker det iterative element i forbindelse med budgetrammeudmeldingen inden for et styringsniveau, mens tallene 1, 2 og 3 illustrerer, at den iterative proces sker på og mellem styringsniveauer. Af figuren fremgår, at der er tre styringsniveauer. Der kan/vil i praksis være flere. Når budgettet er udmeldt, følger Planlægning på det budgetansvarlige niveau. Det er en proces, hvor det udmeldte budget oversættes til planlægning af den budgetansvarlige enheds anvendelse af budgettet til at gennemføre de aftalte aktiviteter. Planlægningen på det budgetansvarlige niveau er i høj grad knyttet til lønbudgettet, der ofte udgør langt den største del af en enheds budget. Budgetkonsolidering er den tredje proces, hvor budgettet efter at være meldt ud og planlagt på budgetansvarligt niveau konsolideres, for derved at kunne indgå som et opdateret og fuldt dækkende element i opfølgningsprocessen. 3

4 Opfølgningsbadekaret Opfølgningsbadekaret sætter rammerne for, at der skabes en systemunderstøttet sammenhæng mellem de enkelte aktiviteter i opfølgningen på budget og forbrug. For opfølgningsbadekaret er disse givet ved: 1) Opfølgning (Figur 1: Henad) 2) Konsolideret opfølgning (Figur 1: Opad) 3) Korrigerende tiltag (Figur 1: Nedad) Opfølgningsbadekaret skaber en sammenhængende opfølgning, der underbygger en tillidsbaseret ledelsesform og dialog, og muliggør relevante korrigerende handlinger. Sammenhængen skal således sikre et ensartet informationsgrundlag i hele opfølgningsprocessen, på tværs af alle styringsniveauer i styringskæden. Opfølgningen starter jf. figur 1 på det budgetansvarlige niveau (den gule stjerne) som led i den daglige økonomistyring. Opfølgningen (henad i opfølgningsbadekaret), overgår til Konsolideret opfølgning (opad), som blandt andet resulterer i en prognose for forventet regnskab. Med baggrund i den konsoliderede opfølgning kan der træffes beslutning om Korrigerende tiltag (nedad i opfølgningsbadekaret), og alternativt kan det besluttes, at der skal ske en tilretning af budgettet (nedad i budgetbadekaret). Opfølgning omfatter den proces, hvor en budgetansvarlig enhed følger op på de forudsætninger, der ligger til grund for budgettet og på udviklingen i det realiserede forbrug. I den forbindelse afgiver forklaringer, hvis der er afvigelser i forhold til budgettet, og de budgetansvarlige enheder afgiver forventninger til årets forbrug og resultater. På baggrund af Opfølgningen følger den Konsoliderede opfølgning, hvor de organisatoriske enheders individuelle opfølgning opsummeres. Konsolideringen omfatter også de forklaringer, enhederne har afgivet i forhold til eventuelle budgetafvigelser, og forventninger til regnskabsresultat for året. På baggrund af den Konsoliderede opfølgning kan det være nødvendigt at træffe beslutning om Korrigerende tiltag inden for den eksisterende budgetramme. Beslutningen kan ske på den budgetansvarliges eget initiativ, eller på baggrund af dialog med en enhed på overordnet niveau. I begge tilfælde kræves, at beslutningen kan understøttes af en tilstrækkelig ledelsesinformation, og at budgetansvar og ledelsesansvar er entydigt bestemt. Opfølgningen kan også føre til, at der tilføres tildeling af nyt budget, og så foregår det i budgetbadekaret. Procesoverblik Hovedprocessen Budget er i delprocesbeskrivelserne opdelt i henholdsvis Budgettering og Opfølgning, som fremgår af fig. 3. Figur 3: Delprocesser og aktiviteter for Budget Budgettering Opfølgning Budgetrammeudmelding Opfølgning Planlægning Konsolideret opfølgning Konsolidering af budget Korrigerende tiltag 4

5 Kort beskrivelse Nedenstående beskrivelse supplerer notatet "Ny økonomistyringsmodel i Københavns Kommune" i forhold til at forklare de behov, der er forbundet med budgetrammeudmeldingen. Budgetrammeudmelding omfatter den aktivitet, hvor en organisatorisk budgetenhed ønsker at nedbryde en ovenfra tildelt budgetramme til en række underliggende organisatoriske budgetenheder. Budgetrammeudmeldingen er som aktivitet illustreret med rød markering i figuren nedenfor. De øvrige aktiviteter i forbindelse med budgettet er "Planlægning" og "Budgetkonsolidering". være simple fremskrivninger af tidligere budgetter eller forbrug. Budgetrammeudmeldingen skal kunne ske på alle dimensioner defineret i styringsnotatet. Budgetrammeudmeldingen skal kunne ske brutto på kroner og mængder, hvor Københavns Kommune ønsker det. Budgetrammeudmeldingen skal indeholde udarbejdelse af budget for budgetåret samt budgetoverslag for de efterfølgende år. Der skal i forbindelse med vedtagelse af budgettet for budgetåret ske en revurdering af budgetterne for budgetoverslagsårene. Budgetrammerne for overslagsårene skal for alle styringslag som minimum udarbejdes i henhold til reglerne for budgetbadekaret i styringsdokumentet afsnit , som muliggør en tværgående systemunderstøttet budgetrammenedbrydning. I forbindelse med udarbejdelse af budgetterne for budgetoverslagsårene arbejdes der med kendte marginale ændringer i budgetårene, herunder bevillingsudløb, P/L-fremskrivning, nye bevillinger og formål, interne omprioriteringer og effektiviseringer. Herudover indgår ændringer i udefrakommende faktorer, f.eks. demografi, samfundsøkonomi og varslede lovændringer." Målsætninger Budgetrammeudmelding baseres på en: Ensartet forståelse af, hvad en budgetrammeudmelding er, på tværs af kommunens forvaltninger og budgetenheder (organisatorisk tværsnit) samt typer af bevillinger (tværsnit af budgettyper). Adskillelse af budgetrammeudmelding ('ned') som aktivitet fra hhv. planlægning ('hen') og budgetkonsolidering ('op'). Budgetrammerne skal på flere styringsniveauer systemunderstøttes med forskellige nøgler, der fordeler rammerne i budgetudmeldingen ('ned'). Fordelingsnøglerne er bygget op af logikker og kan evt. benytte mængder og priser, men kan også Processen for 'budgetrammeudmelding' skal sikre, at: Det samlede budget for Københavns Kommune kan genfindes som summen af budgettet for de enkelte budgetenheder Budgetter ikke er fordelt 'flere gange' (ikke overlappende) Typen af budget er synlig, og processen for godkendelser og videre budgetrammeudmelding er afledt heraf Det er klart for brugeren, hvornår budgetrammeudmeldingen stopper og overgår til egentlig planlægning Budgetforudsætninger fremgår tydeligt i hele styringskæden. 5

6 Forretningsregler/lovgivning Der henvises til beskrivelsen af eksterne krav og styringsbehov i styringsdokumentet. Rapporter/dokumenter Det skal være muligt at udarbejde ledelsesinformation, som bl.a. angiver budgettets fordeling på: Organisatoriske enheder. Ressourcer. Aktiviteter og ydelser. Bevillingstyper. Interessenter/aktører/brugere De væsentligste interessenter/aktører/brugere er: budgetansvarlige. Nuværende systemer KØR (Oracle) Navision i Teknik- og Miljøforvaltningen BudSys i Økonomiforvaltningen Sofus i Socialforvaltningen Access-databaser i Børne- og Ungdomsforvaltningen. 6

7 Kort beskrivelse Nedenstående beskrivelse supplerer notatet "Ny økonomistyringsmodel i Københavns Kommune" i forhold til at forklare de behov, der er forbundet med planlægningen. Planlægning omfatter den aktivitet, hvor en budgetansvarlig oversætter det udmeldte budget til planlægning af en række aktiviteter. Der budgetteres og disponeres på de artskonti, hvor indtægter og udgifter forventes afholdt. Der kan arbejdes med forskellige versioner af budgettet, bl.a. med henblik på budgetsimulering. Planlægning er som aktivitet illustreret med rød markering i figuren nedenfor. De øvrige aktiviteter i forbindelse med budgettet er "Budgetrammeudmelding" og "Budgetkonsolidering". Når budgettet er lagt ('hen'), og der er foretaget en budgetkonsolidering ('op'), vil der på et tidspunkt blive fulgt op på budgettet ('hen') i opfølgningsbadekaret. Hvis den konsoliderede opfølgning ('op') viser en eventuel budgetafvigelse, kan det enten føre til ændring af budget i budgetbadekaret ('ned') eller til en korrigerende handling ('ned') i opfølgningsbadekaret. Udfordringen på decentralt niveau handler først og fremmest om lønstyring, da langt størstedelen af de budgetansvarlige enheders udgifter er løn. Al registrering vedrørende lønnede medarbejdere foregår i Københavns Kommunes lønsystemet og lønsystem beregner en disponering pr. medarbejder, pr. måned af lønudgifter i henhold til gældende løn og ansættelsesvilkår. Denne disponering indgår som grundlag for budgetplanlægning og i opfølgningen. Planlægningen skal kunne ske på alle dimensioner og i forhold til de krav til struktur og detaljeringsgrad, der er defineret i styringsnotatet. Det skal være muligt at foretage simuleringer af budgettet. Planlægningen skal kunne ske brutto på kroner og mængder, hvor Københavns Kommune ønsker det. Planlægning baseres på en: Ensartet forståelse af, hvad planlægning er på tværs af kommunens forvaltninger og budgetenheder (organisatorisk tværsnit) samt typer af bevillinger (tværsnit af budgettyper). Adskillelse af planlægning ('hen') som delproces fra budgetudmelding ('ned') og budgetkonsolidering ('op'). Planlægning indebærer, at budgettet løbende sammenholdes med realiserede udgifter og aktiviteter. Der skal under arbejdet med planlægningen kunne beregnes enhedsomkostninger og eventuelt enhedspriser for relevante aktiviteter og ydelser. Der skal være mulighed for, at det budgetansvarlige niveau kan foretage planlægning i overslagsårene. Dette er frivilligt, men for at understøtte en tværgående budgetkonsolidering skal forretningsreglerne, som er gældende for indeværende budgetår, følges i planlægningen for overslagsårene. Herved sikres en konsolideringssammenhæng mellem alle styringsniveauer. Målsætninger Processen for 'planlægning' skal sikre, at: Det samlede budget for Københavns Kommune kan genfindes som summen af budgettet for de enkelte budgetenheder, 7

8 ressourcetyper og aktiviteter (fuldstændighed) Budgetter ikke er fordelt 'flere gange' (ikke overlappende) Typen af budget er synlig, og processen for godkendelser og videre planlægning er afledt heraf Det er klart for brugeren, hvornår planlægningen stopper og overgår til budgetkonsolidering Koblingen mellem fagsystemernes mængdedata og planlægningen er etableret. Det skal være muligt at udarbejde controlling- og governancerapporter/dokumenter, som bl.a. angiver budgettets fordeling på: Organisatoriske enheder. Ressourcer. Aktiviteter og ydelser. Bevillingstyper. Interessenter/aktører/brugere De væsentligste interessenter/aktører/brugere er: budgetansvarlige. Forretningsregler/lovgivning Der henvises til beskrivelsen af eksterne krav og styringsbehov i styringsdokumentet. Nuværende systemer KØR (Oracle) Navision Sofus BudSys BUF's Access-database Calibra Rapporter/dokumenter 8

9 Kort beskrivelse Nedenstående beskrivelse supplerer notatet "Ny økonomistyringsmodel i Københavns Kommune" i forhold til at forklare de behov, der er forbundet med budgetkonsolideringen. Budgetkonsolidering omfatter den aktivitet, hvor budgettet efter at være meldt ud ('budgetrammeudmelding') og fordelt ud på aktiviteter ('planlægning') konsolideres for derved at kunne indgå som et opdateret og fuldt dækkende element i rapporteringsprocessen. En systemunderstøttet konsolidering skal sikre en løbende dialog mellem de enkelte styringsniveauer, herunder i forhold til afstemning af såvel budgetrammeudmelding som planlægning. Processen skal endvidere understøtte, at den del af planlægningen, der ikke er direkte henførbar på ydelser, kan fordeles på ydelser og aktiviteter., jf. afsnit i notat om Ny økonomistyringsmodel for Københavns Kommune. Der er behov for, at det kan ske på baggrund af en tværgående systemunderstøttelse via fordelingsnøgler Udarbejdelsen af fordelingsnøgler til budgetfordeling kan eksempelvis tage udgangspunkt i erfaringer fra tidligere perioder/år. Budgetkonsolidering er som aktivitet illustreret med rød markering i figuren nedenfor. De øvrige aktiviteter i forbindelse med budgettet er "Budgetrammeudmelding" og "Planlægning". Budgetkonsolidering baseres på en: Ensartet forståelse af, hvad budgetkonsolidering er, på tværs af kommunens forvaltninger og budgetenheder (organisatorisk tværsnit) samt typer af bevillinger (tværsnit af budgettyper). Adskillelse af budgetkonsolideringen ('op') som delproces fra budgetudmelding ('ned') og planlægning ('hen'). Budgetkonsolideringen skal kunne ske på alle dimensioner defineret i styringsnotatet. Budgetkonsolideringen skal kunne ske på kroner og mængder. Der skal under arbejdet med budgetkonsolideringen kunne beregnes enhedspriser for relevante aktiviteter og ydelser. Målsætninger Processen for 'budgetkonsolidering' skal sikre, at: Det samlede budget for Københavns Kommune kan genfindes som summen af budgettet for de enkelte budgetenheder, ressourcetyper og aktiviteter (fuldstændighed) Budgetter ikke er fordelt 'flere gange' (ikke overlappende) 9

10 Typen af budget er synlig, og processen for godkendelser og videre budgetkonsolidering er afledt heraf Koblingen mellem fagsystemernes mængdedata og planlægningen er etableret. Forretningsregler/lovgivning Der henvises til beskrivelsen af eksterne krav og styringsbehov i styringsdokumentet. Rapporter/dokumenter Det skal være muligt at udarbejde ledelsesinformation, som bl.a. angiver budgettets fordeling på: Organisatoriske enheder. Ressourcer. Aktiviteter og ydelser. Bevillingstyper. Interessenter/aktører/brugere De væsentligste interessenter/aktører/brugere er: budgetansvarlige. 10

11 Kort beskrivelse Nedenstående beskrivelse supplerer notatet "Ny økonomistyringsmodel i Københavns Kommune" i forhold til at forklare de behov, der er forbundet med opfølgningen. Opfølgning omfatter den aktivitet, hvor en budgetansvarlig enhed følger op på de forudsætninger, der ligger til grund for budgettet. Det vil bl.a. sige, at den budgetansvarlige enhed afgiver forventninger til årets forbrug og resultater og afgiver forklaringer, hvis der er afvigelser i forhold til budgetteret. Opfølgning er som aktivitet illustreret med rød markering i figuren nedenfor. De øvrige aktiviteter i forbindelse med rapportering er "Korrigerende tiltag" og "Konsolideret opfølgning". Opfølgning baseres på en: Ensartet opfølgning på tværs af kommunens forvaltninger og budgetenheder (organisatorisk tværsnit) samt typer af bevillinger (tværsnit af budgettyper). Adskillelse af opfølgning ('hen') fra hhv. konsolideret opfølgning ('op') og korrigerende tiltag ('ned'). Al økonomistyring starter med opfølgning. Når budgettet i budgetbadekaret er lagt ('hen'), og der er foretaget en budgetkonsolidering ('op'), vil der på et tidspunkt blive fulgt op på budgettet ('hen') i opfølgningsbadekaret. Hvis den konsoliderede opfølgning ('op') viser en eventuel budgetafvigelse, kan det enten føre til ændring af budget i budgetbadekaret ('ned') eller til en korrigerende handling ('ned') i opfølgningsbadekaret. Opfølgning skal understøtte en risikostyring i hele styringskæden omfattende identifikation, styring og opfølgning på forretningskritiske forhold. Der kan lokalt arbejdes med forskellige versioner af budget- og forbrugsdata, bl.a. i forbindelse med udarbejdelse af forventet regnskab. I forbindelse med opfølgningen i forhold til styringsniveauer på overliggende styringsniveauer er der imidlertid behov for en stringent versionsstyring. Opfølgning skal kunne ske på alle dimensioner defineret i styringsnotatet. Opfølgning skal kunne ske brutto på kroner og mængder, hvor Københavns Kommune ønsker det. Der skal under arbejdet med opfølgning kunne beregnes enhedsomkostninger og eventuelt enhedspriser for relevante aktiviteter og ydelser. Målsætninger Processen for 'opfølgning' skal sikre, at: Ledelsesinformation opfattes som et relevant og genkendeligt input til ledelsesmæssige beslutninger (beslutningssituationer) Det er klart for beslutningstagerne, hvad der følges op på og hvorfor. Forretningsregler/lovgivning Der henvises til beskrivelsen af eksterne krav og styringsbehov i styringsdokumentet. Rapporter/dokumenter Det skal være muligt at udarbejde ledelsesinformation, som bl.a. angiver udgifter og omkostningers fordeling på: 11

12 Organisatoriske enheder Ressourcer Aktiviteter og ydelser Bevillingstyper Nuværende systemer KØR (Oracle) Navision BudSys Interessenter/aktører/brugere De væsentligste interessenter/aktører/brugere er: budgetansvarlige. 12

13 Kort beskrivelse Nedenstående beskrivelse supplerer notatet "Ny økonomistyringsmodel i Københavns Kommune" i forhold til at forklare de behov, der er forbundet med konsolideret opfølgning. Konsolideret opfølgning omfatter den aktivitet, hvor de organisatoriske enheders individuelle opfølgning opsummeres. Konsolideringen omfatter også de forklaringer, enhederne har afgivet i forhold til eventuelle budgetafvigelser. Konsolideret opfølgning er som aktivitet illustreret med rød markering i figuren nedenfor. De øvrige aktiviteter i forbindelse med rapportering er "Korrigerende tiltag" og "Opfølgning". I forbindelse med den konsoliderede opfølgning sker der også en konsolidering af enhedernes forventede regnskaber. Det er nødvendigt med en dialog mellem styringsniveauerne for at klarlægge, om de samlede forventninger kan rummes inden for kommunens overordnede målsætning for økonomien. Konsolideret opfølgning baseres på: En kendt og ensartet proces for den konsoliderede opfølgning på tværs af kommunens forvaltninger og budgetenheder (organisatorisk tværsnit) samt typer af bevillinger (tværsnit af budgettyper). Adskillelse af konsolideret opfølgning ('op') fra hhv. korrigerende tiltag ('ned') og opfølgning ('hen'). Konsolideret opfølgning skal kunne ske på alle dimensioner defineret i styringsnotatet. Konsolideret opfølgning skal kunne ske brutto på kroner og mængder. Konsolideret opfølgning skal muliggøre beregning af enhedsomkostninger og eventuelt enhedspriser for relevante aktiviteter og ydelser. Konsolideret opfølgning skal understøtte en risikostyring omfattende identifikation, styring og opfølgning på forretningskritiske forhold. Med udgangspunkt i ledelsesinformationen skal det i den løbende overvågning og opfølgning pr. automatik være muligt at identificere særligt risikobehæftede budgetområder ud fra angivne kriterier. Dette kan eksempelvis omfatte budgetafvigelser på mængder for ydelser/aktiviteter, målopfyldelse og/eller mer- /underforbrug på udgifter. Som led i den løbende risikostyring skal der endvidere manuelt være mulighed for at "åbne" og "lukke" af for områder, der pr. automatik er identificeret risikostyring til. I opfølgningen skal der for de identificerede risikobehæftede budgetområder være procesmæssig mulighed for at eskalere til direktionsniveau uden om den gængse opfølgningsproces. Målsætninger Processen for 'konsolideret opfølgning' skal sikre, at: Der ikke bruges unødigt lang tid på mekanikken i at konsolidere enhedernes individuelle opfølgning Datagrundlaget for at træffe relevante ledelsesmæssige beslutninger er til stede i rette tid og form Det er klart for beslutningstagerne, hvad der kan følges op på og hvornår. 13

14 Forretningsregler/lovgivning Der henvises til beskrivelsen af eksterne krav og styringsbehov i styringsdokumentet. Rapporter/dokumenter Det skal være muligt at udarbejde ledelsesinformation, som bl.a. angiver udgifter og omkostningers fordeling på: Organisatoriske enheder. Ressourcer. Aktiviteter og ydelser. Bevillingstyper. Interessenter/aktører/brugere De væsentligste interessenter/aktører/brugere er: budgetansvarlige. Nuværende systemer KØR (Oracle) Navision 14

15 Kort beskrivelse Nedenstående beskrivelse supplerer notatet "Ny økonomistyringsmodel i Københavns Kommune" i forhold til at forklare de behov, der er forbundet med korrigerende tiltag. Korrigerende tiltag omfatter den aktivitet, hvor en organisatorisk enhed enten på eget initiativ eller på baggrund af dialog med en enhed på overordnet niveau træffer en ledelsesmæssig beslutning om at gøre noget anderledes på baggrund af en styringsmæssig information. Dette forudsætter, at budgetansvar, budgetansvarlig og ledelsesansvar er entydigt bestemt, jf. styringsdokumentet. Ovenstående indebærer ikke, at ledelsesmæssige beslutninger som sådan forudsættes systemunderstøttet, f.eks. i det tilfælde, at det besluttes at foretage afskedigelser i forbindelse med effektiviseringskrav. Korrigerende tiltag er som aktivitet illustreret med rød markering i figuren nedenfor. De øvrige aktiviteter i forbindelse med rapportering er "Opfølgning" og "Konsolideret opfølgning". enhed, der ikke håndteres ved tilførsel af yderligere budget, men i stedet ved en korrigerende handling. Korrigerende tiltag baseres på: Ensartet forståelse af, hvordan styringsmæssige informationer kan føre til ledelsesmæssige beslutninger på tværs af kommunens forvaltninger og budgetenheder (organisatorisk tværsnit) samt typer af bevillinger (tværsnit af budgettyper). Adskillelse af korrigerende tiltag ('ned') som delproces fra hhv. opfølgning ('hen') og konsolideret opfølgning ('op'). Målsætninger Processen for 'korrigerende tiltag' skal sikre, at: Ledelsesinformation opfattes som et relevant og genkendeligt input til ledelsesmæssige beslutninger (beslutningssituationer) Det er klart for beslutningstagerne, hvad der er korrigerende tiltag inden for budgettet, og hvad der er nye tiltag med yderligere budgettilførsel. Forretningsregler/lovgivning Der henvises til beskrivelsen af eksterne krav og styringsbehov i styringsdokumentet. Rapporter/dokumenter I forhold til badekarsmodellen forekommer korrigerende tiltag, når opfølgningen i opfølgningsbadekaret ('hen') og den efterfølgende konsoliderede opfølgning ('op') har vist en eventuel budgetafvigelse for en organisatorisk Det skal være muligt at udarbejde ledelsesinformation, som bl.a. angiver udgifter og omkostningers fordeling på: Organisatoriske enheder. Ressourcer. Aktiviteter og ydelser. Bevillingstyper. Interessenter/aktører/brugere De væsentligste interessenter/aktører/brugere er: budgetansvarlige. 15

16 Nuværende systemer KØR (Oracle) Navision 16

17 Indledning Københavns Kommune er underlagt mellemformstyre med delt administrativ ledelse, hvorunder en række stående udvalg har ansvaret for den daglige ledelse af forvaltningsområderne. Under denne styreform aflægges der regnskab for hver forvaltning, samt kommunens uafhængige enheder. Yderligere aflægges et samlet regnskab, der godkendes af Borgerrepræsentationen og revideres af kommunens revision. Kommunen aflægger regnskabet i overensstemmelse med Økonomi- og Indenrigsministeriets budget- og regnskabssystem for kommuner, der erstatter Årsregnskabsloven. Det betyder i praksis, at kommunens primære regnskabsmæssige fokus er på aflæggelse af et fuldt udgiftsbaseret regnskab. Regnskabets primære funktion er dermed, at sammenholde det faktiske årsresultat med budgettet, der er udarbejdet efter udgiftsbaserede principper. Kommunen er udover det fuldt udgiftsbaserede regnskab, også underlagt et delvist omkostningsbaseret driftsregnskab. Under dette princip aflægger kommunen årsregnskab indeholdende en udvidet balance, ligesom registrering og afskrivning af aktiver i et anlægskartotek er obligatorisk. Debitor Delprocessen debitor beskriver de behov kommunen har i forbindelse med opkrævning fra borgere, virksomheder og anden offentlig myndighed. Systemet skal således kunne opfylde en række behov i forbindelse med kommunens fakturering af debitorer for tilgodehavender, udligning af debitorkrav og eventuelle kreditnotater. I samme forbindelse vil der være en række procesbehov, som skal understøttes i forbindelse med opfølgning og rykning, når debitorkrav ikke rettidigt indfries, ligesom der kan være behov for direkte at afskrive debitorkrav i forbindelse med forventede eller realiserede tab. Som et tillæg til de ordinære faktureringsbehov beskrives desuden særlige behov for understøttelse af abonnementslignende debitorforhold. Dette kan eksempelvis være ældre borgeres løbende betaling for madordninger. Ligeledes vil der være behov for understøttelse af processer vedrørende vedligeholdelse af kommunens vare- og ydelseskatalog for såvel varer og ydelser, der sælges eller leveres til borgere og virksomheder, såvel som internt mellem kommunens enheder. Formålet er et stærkt datagrundlag, der kan bidrage til at danne overblik over hvilke varer og ydelser Københavns Kommune leverer, hvornår og til hvem. Processerne for vedligeholdelse af kommunens vare- og ydelseskatalog afhænger af kommunens organisering og afklares frem mod implementeringen. Kreditor Delprocessen kreditor beskriver kommunens procesbehov vedrørende fakturahåndtering i forbindelse med varer og ydelser leveret til Københavns Kommune. Delprocessen ligger i overvejende grad i forlængelse af hovedprocessen Indkøb. Processen tilrettelægges således, at der handles via rekvisitioner og indkøbsordrer og bogføring sker ved match af registreret varemodtagelse i systemet og modtaget faktura. Der opstår dog behov for et systemunderstøttet fakturabehandlingsflow, hvor der ikke varemodtages i systemet, herunder visse tjenesteydelser, når 17

18 den elektroniske faktura fejler, fakturaen undtagelsesvist modtages manuelt, eller der handles via betalingskort, udlæg eller lignende. Der vil være behov for understøttelse af en proces for afregning af intern handel mellem kommunens enheder. Målsætningen er her, at indkøberen ikke oplever en egentlig procesforskel mellem intern og ekstern handel, selvom der reelt set vil være tale om en omkonteringsproces mellem kommunens enheder, der styres via en faktureringslignende proces. Det betyder eksempelvis, at der ved intern handel, ligesom ved ekstern handel, vil blive anvendt advisering af fakturamodtager om afventende faktura til behandling. Yderligere beskrives procesbehovene vedrørende understøttelse af udbetalinger til borgere, virksomheder, foreninger, anden offentlig virksomhed og lignende på baggrund af betalingsanmodninger fra kommunens fagsystemer. Der vil udover den almene proces for fakturabehandling yderligere være behov for systemunderstøttelse af processer for intern opfølgning og tilbageholdelse af fakturaer, hvor der eksempelvis er uoverensstemmelse mellem bilag og indkøbsordren. Kontrol og styring Herunder beskrives de af kommunens procesbehov, der ikke direkte vedrører debitor- og kreditorprocesserne, men dog kan have en tæt kobling til disse. Dette omfatter eksempelvis finansposteringer, der bl.a. omfatter debitorindbetalinger, der af den ene eller anden grund ikke automatisk kan matches mod et debitorkrav. Desuden beskrives procesbehovene for aktivering og vedligeholdelse af anlægsaktiver, hvor der i videst muligt omfang søges automatisering. Det samme gør sig gældende for afstemning af kommunens balancekonti og kommunens likviditetsstyring, hvor der også søges så stor automatisering og systemintegration som muligt. Der vil være behov for at understøtte processer for automatisk kontering af moms samt afløftning af kommunemoms. Endelig beskrives de overordnede behov i forbindelse med den periodestyring, hvorefter kommunens bogføringsperioder åbnes og lukkes for bogføring frem mod perioderegnskabet. Procesoverblik Hovedprocessen Regnskab er i delprocesbeskrivelserne opdelt i henholdsvis Sikre KK Governance, Debitor, Kreditor samt Kontrol og styring, som fremgår af fig. 1. Fig. 1: Delprocesser og aktiviteter for Regnskab Sikre KK Governance Debitor Kreditor Kontrol og styring Sikre KK Governance Fremsende faktura/ kreditnota via ordregrundlag Opret og vedligehold leverandør/kreditor Løbende kontroller og afstemninger Centralt håndtere og administrere debitorer Elektronisk faktura og kreditnota Afslutte periode og aflægge perioderegnskab Kort (betalings- og kreditkort) og udlæg Styre likviditet samt sikre momsafregning og - sandsynliggørelse Intern opfølgning og tilbageholdte fakturaer 18

19 Kort beskrivelse Governance omfatter oprettelse og vedligeholdelse af tværgående retningslinjer for alle de hændelser, som påvirker den regnskabsmæssige registrering. Governance tager bl.a. udgangspunkt i "Målbilledet for regnskabsvæsenet i Københavns Kommune". Målsætninger Målsætningen er at sikre en sammenhængende, effektiv og tværgående systemunderstøttelse, som bl.a. muliggør anvendelse af ERP-systemets indbyggede systemlogik og en hurtigere regnskabsafslutning. Dette skal ske ved at samle governance for hele Københavns Kommune med henblik på: Simpel kontoplan At sikre en opbygning og en central vedligeholdelse samt forvaltning af en simpel kontoplan på tværs af forvaltningerne. Dette kræver bl.a. en drastisk reduktion af artskontoplanen og antallet af bankkonti. Enkel bogføring At der opbygges en styringsmodel, som bidrager til en simpel bogføring ved bl.a. at håndtere fordeling af "fakturaomkostninger" uden for Finans. At sikre, at bogføringen sker gennem ERPsystemets moduler og ikke direkte i Finans. At intern handel baseres på intern fakturering via modulerne og ikke på omkonteringer i Finans. At omkonteringer kun må foretages på en sådan måde, at de fortsat sikrer mulighed for anvendelse af den indbyggede ERPsystemlogik. At sikre mulighed for systemmæssig understøttelse af masseposteringer og kassekladder i Finans, som samtidig er i overensstemmelse med anvendelse af den indbyggede systemlogik. At sikre en opbygning og central vedligeholdelse af en konteringshjælpefunktion for at undgå fejlposteringer. At sikre en opbygning og central vedligeholdelse af en rollestyring i forhold til bogføringsadgang m.v. Konsistente stamdata og snitflader At sikre en opbygning og central vedligeholdelse af proces for håndtering af stamdata for debitor-, kreditor- og anlægsstamdata, jf. de øvrige delprocesser. At sikre en opbygning og central vedligeholdelse samt forvaltning af systemog datasnitflader til ERP-systemet. At sikre ensartede løsningsmuligheder for håndtering af selvejende institutioner. At al fakturering foregår i ERP-systemet og på en ensartet måde. "Automatisk" håndtering af moms og afgifter At sikre en "automatisk" momsafregning og - sandsynliggørelse ved at opbygge og centralt forvalte momsopsætningen. At sikre en "automatisk" håndtering af afgifter ved at opbygge og centralt forvalte håndteringen i kontoplanen. Standardiserede politikker At etablere ensartede tværgående politikker for kontroller og afstemninger, herunder eksempelvis sikre en opbygning og central vedligeholdelse af ensartet praksis for rykning og afskrivning af debitorkrav. Forretningsregler/lovgivning Københavns Kommunes Kasse- og Regnskabsregulativ ØIM's Budget- og regnskabssystem for Kommuner Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. Lov om kommunernes styrelse 19

20 Lov om offentlige betalinger Fælles forretningsgange i Københavns Kommune Rapporter/dokumenter Det skal være muligt at udarbejde controlling- og governancerapporter/dokumenter, som bl.a. angiver roller og brugerrettigheder i forhold til organisationen. Interessenter/aktører/brugere De væsentligste interessenter/aktører/brugere er: Ekstern/intern revision Økonomiforvaltningen Fagforvaltningernes centrale økonomifunktion Decentrale administrative medarbejdere Decentrale sagsbehandlere. Nuværende systemer De væsentligste nuværende systemer er: KØR Navision ADI-ark (Excel) KMD-debitor Fagsystemer Remedy. 20

21 Kort beskrivelse Fremsendelse af faktura/kreditnota via ordregrundlag omfatter processen, hvor faktura eller kreditnota dannes på baggrund af ordregrundlag fra ERP-systemet eller decentrale fagsystemer. Oprettelse af faktura/kreditnota sker med udgangspunkt i unik debitor fra ERP-systemets debitorkartotek. I forbindelse med dannelse af faktura/kreditnota sker der en automatisk kontering i ERP-systemet. Målsætninger Målsætningen er at samle fakturering og oprettelse af kreditnota for hele Københavns Kommune i et integreret automatiseret systemflow mellem ERP-systemet og decentrale fagsystemer med henblik på: At opnå et samlet kendskab til, hvilke ydelser Københavns Kommune leverer til hvem, hvornår og til hvilken pris At opnå et samlet overblik over de samlede tilgodehavender At kunne medvirke til at sikre anvendelsen af ERP-systemets indbyggede likviditetsstyringslogik og mulighed for automatiseret momsafregning og momssandsynliggørelse At kunne sikre automatiseret abonnementsfakturering At debitoren er unik og kun oprettet én gang i det integrerede systemflow At kunne fremsende faktura/kreditnota elektronisk på en standardiseret måde, f.eks. via PBS, E-boks eller OIOUBL-filer At sikre, at debitoren kan valideres og/eller delvist afledes af offentlige registre som CVR-nr, P.-nr. eller CPR-nr. Forretningsregler/lovgivning Københavns Kommunes Kasse- og Regnskabsregulativ ØIM's Budget- og regnskabssystem for Kommuner Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. Lov om kommunernes styrelse Lov om offentlige betalinger Fælles forretningsgange for Københavns Kommune Debitor Rapporter/dokumenter Der vil være behov for at udarbejde controllingog governancerapporter/dokumenter, som bl.a. angiver debitorstatistik på: Aldersfordeling på udeståender. Ydelser. Unikke debitorer eller grupper af debitorer. Interessenter/aktører/brugere De væsentligste interessenter/aktører/brugere er: Debitorer i form af personer, virksomheder eller offentlige myndigheder. Central debitorgruppe (KØR). Center for Opkrævning og Kontrol i KBS. Decentrale sagsbehandlere fra syv fagforvaltninger, der bl.a. anvender decentrale fagsystemer til fakturering/oprettelse af kreditnota og håndtering af debitorer. Nuværende systemer De væsentligste nuværende systemer er: KØR (Oracle). Navision. KMD-debitor. Brandsoft. Decentrale fagsystemer, som anvendes til fakturering, oprettelse af ordregrundlag og debitorer. 21

22 Kort beskrivelse Central håndtering og administration af debitorer omfatter nedenstående delaktiviteter: Udligning af debitorer på baggrund af indbetaling på bankkonti. Opfølgning og rykning ved manglende betaling. Afskrivning af debitorkrav. Målsætninger Målsætningen er at sikre en effektiv og sammenhængende central håndtering og administration af debitorer. Dette skal ske med henblik på: At sikre en opbygning og central vedligeholdelse af ensartet praksis for rykning og afskrivning af debitorkrav, jf. den overordnede regnskabsproces "Sikre KK governance" At sikre et overblik over Københavns Kommunes samlede tilgodehavender At sikre, at udligningen af debitorer så vidt muligt automatiseres i forbindelse med indbetaling på kommunens bankkonti At der er mulighed for automatisk udligning i en kreditorpost At udsendelse af 1. og 2. rykker, herunder tilskrivning af renter og gebyrer, er automatiseret med mulighed for manuel ændring i forbindelse med indgåelse af afdragsordning, ændring af betalingsfrister, suspension af rentetilskrivning og rykning At automatiseringen skal kunne tage højde for, at der er mange forskellige typer af forretningsregler At der er mulighed for elektronisk notatdokumentation på det enkelte udestående At processen for forfaldne debitorer har udgangspunkt i, at alle debitorer med forfaldsdatoer m.v. er registreret i ERPsystemet, jf. regnskabsprocessen "Fremsende faktura/kreditnota via ordregrundlag" At udeståender kan fremsendes digitalt til inddrivelse hos SKAT og modtages digitalt. Forretningsregler/lovgivning Kommune Vejledning til værdiansættelse af tilgodehavender nedskrivning af tilgodehavender (del 7 til KK's Kasse- og Regnskabsregulativ) ØIM's Budget- og Regnskabssystem for Kommuner Lov om offentlige betalinger Lov om inddrivelse af gæld til det offentlige Fælles Forretningsgang for Københavns Kommune Debitor Bogføringsloven inkl. Bogføringsbekendtgørelsen Rapporter/dokumenter Det skal være muligt at udarbejde controlling- og governancerapporter/dokumenter, som bl.a. angiver debitorstatistik på: Udeståender, som er sendt til inddrivelse hos SKAT. Advisering ved manglende betaling. Oversigt over udeståender, som der er rykket for. Interessenter/aktører/brugere Central debitorgruppe (KØR) Center for Opkrævning og Kontrol i KBS Decentrale administrative medarbejdere Decentrale sagsbehandlere SKAT Nuværende systemer KØR KMD-debitor (udfases) KMD Opus 22

23 Decentrale fagsystemer, som anvendes til fakturering, oprettelse af ordregrundlag og debitorer 23

24 Kort beskrivelse Der vil typisk opstå et behov for at oprette nye leverandører efter indgåelse af nye indkøbsaftaler, eller når centrale servicecentre køber ind på vegne af brugeren hos en ny leverandør. Leverandøren kan også oprettes, når fakturaen modtages. Leverandøroprettelsen sker i to trin, hvor første del består af oplysninger, som leverandøren selv udfylder via en leverandørportal eller alternativt en skabelon. Anden del består af oplysninger, der udfyldes internt i kommunen. Som en del af oprettelsen udføres validering af stamdata mod CPR- og CVR-registre samt indtastning af betalingsoplysninger. Ændringer til stamdata følger samme proces. Målsætninger Det er målsætningen at opnå entydig identifikation af leverandøren (kreditoren), således at denne kun findes én gang i systemet. Dette gælder for både danske og udenlandske leverandører. Yderligere er det målsætningen: At få leverandører til at oprette egne data (ikke betalingsoplysninger) og herved øge effektiviteten. At oprettelsen af nye leverandører sker før købet til forskel fra i dag. Oprettelse skal ske inden for en aftalt tid, så brugeren ikke bliver unødigt opholdt i processen. At Indkøb skal godkende nye leverandører, så kommunen kan styre nyoprettelser, før købet er gennemført. Herigennem sikres brugen af nuværende leverandøraftaler. Forretningsregler/lovgivning Der skal altid angives CPR-/CVR-nummer, så der kan ske validering af kreditor, herunder at det kan konstateres, om kreditor er oprettet som leverandør i systemet. Kreditorer skal tildeles et fortløbende kreditornummer. Udenlandske kreditorer skal kunne oprettes med VAT-nr. Rapporter/dokumenter På baggrund af oprettede stamdata skal det være muligt at udtrække alle data fra systemet med henblik på controlling. Der skal således kunne dannes rapporter med: Kreditoroversigter. Kreditorstamdata. Interessenter/aktører/ brugere Leverandører kan være medarbejdere, borgere, virksomheder og andre offentlige myndigheder, ligesom der kan være tale om udenlandske leverandører. Øvrige interessenter er kreditormedarbejder og godkender. Det forventes, at der vil være tunge brugere. Nuværende systemer Følgende systemer forventes erstattet af nyt system: KØR (Oracle), selvbetjeningsløsninger, Navision. 24

25 Kort beskrivelse Elektroniske fakturaer, herunder kreditnotaer, modtages, hvis faktura opfylder formelle krav. Fakturaen matches mod indkøbsordren og varemodtagelsen. Såfremt der er match inden for en parameteropsat tolerancegrænse, bogføres fakturaen automatisk og sættes til betaling. Fakturaen betales herefter i henhold til forfaldsdato på baggrund af en betalingsadvisering til banken. Leverandøren modtager information om betaling inkl. reference. Kan fakturaen ikke matches, bliver den dispatchet til godkendelse, og modtager bliver adviseret. Godkender 1 varemodtager og konterer, hvis det ikke allerede er foretaget. Hvis godkender 1 har bemyndigelse, godkendes fakturaen. Alternativt routes fakturaen til godkender 2. Efter endt godkendelse bogføres fakturaen automatisk, og den sættes klar til betaling. For tjenesteydelser vil dette være standardflowet, da varemodtagelsen typisk vil udestå ved fakturamodtagelsen. Kreditnotaer følger samme proces og modregnes i betaling, såfremt det er muligt. Yderligere gælder, at krav om udbetaling, ud over modtagelse af elektroniske fakturaer, også kan foranlediges af en besked fra kommunens fagsystemer. Anmodningen om udbetaling bogføres automatisk, og udbetaling sættes klar til betaling. Udbetaling skal indgå i forbrugsstatistik. Endelig omfatter processen også afregning for intern handel, jf. processen for køb via katalog. Det gælder særligt for intern handel, at bogføringen af indtægter og udgifter til enhver tid skal ske på samme periode og art. Målsætninger Det er målsætningen, at 95 % af relevante fakturaer matcher ved modtagelsen ud fra rekvisitionsnummeret og dermed ikke kræver yderligere behandling. Yderligere er det en målsætning: At modtagne fakturaer betales rettidigt. At fakturaen returneres til afsender, hvis fakturaen ikke opfylder formelle krav, inkl. referencenummer (rekvisitionsnummer), og at fakturaen skal modtages som e-faktura (fremgå af samhandelsbetingelser). At sikre korrekt automatiseret dispatching og efterfølgende godkendelse. Dette er basis for at overholde betalingsfrister til leverandørerne og dermed minimere renter og gebyrer samt opfølgning på opkald og opfølgningslister. At bemyndigelser og stillingshierarki er entydige og opdateret, så fakturabehandlingen er effektiv. At besked fra fagsystem om udbetaling bogføres automatisk, således at udbetalingen sker på anmodning fra systemet. Forretningsregler/lovgivning Fakturaer skal modtages elektronisk og overholde standarder for OIOUBL eller andre og nyere formater. Der er dog enkelte undtagelser herfra, der eksempelvis omfatter udenlandske leverandører, som det ikke lovgivningsmæssigt kan kræves, opfylder dette krav. Således skal der være mulighed for behandling af manuelle fakturaer. Det skal kunne markeres, at betalingen skal beskattes som B-indkomst, som skal valideres op mod CPR-register og konteringen på art. Yderligere gælder, at gældende betalingsregler i Københavns Kommune skal overholdes, ligesom rente- og gebyrberegning skal ske ud fra gældende lovgivning. Der skal kunne udbetales til NemKonto og en eller flere bank-/girokonti. Kreditnota udlignes i oprindelig faktura eller ud fra CVR-nr. eller CPRnr. Rapporter/dokumenter Der vil være behov for følgende rapporter: Forfaldslister. Leverandørhistorik. 25

26 Rykkerlister på ej godkendte bilag. Mail med information om bilag til godkendelse. Rapport over rettidigt betalte og for sent betalte fakturaer. Interessenter/aktører/brugere Leverandører kan være medarbejdere, borgere, virksomheder og andre offentlige myndigheder, ligesom der kan være tale om udenlandske leverandører. Øvrige interessenter er kreditormedarbejder og godkender. Brugerne omfatter tunge brugere og ca lette brugere til godkendelse. 26

27 Kort beskrivelse Processen omfatter anvendelse af Københavns Kommunes betalings- og kreditkort, hvor brugeren anvender kortet inden for gældende retningslinjer. Brugeren kan desuden foretage et kontantudlæg. I forlængelse af udlæg i form af betalings- og kreditkort eller kontantudlæg skal brugeren oprette en sag i systemet, og det indskannede bilag vedhæftes. Bilaget konteres herefter ud fra systemforslag og sendes til godkendelse. Bilaget bogføres automatisk efter godkendelse. Er udgiftsbilaget betalt med: Betalingskort, autoudlignes dette med betalingsoplysninger fra banken, som ligeledes er bogført i systemet. Kreditkort, autoudlignes med fakturaen fra kreditkortfirmaet, når fakturaen bogføres. Kontantudlæg, afregnes dette med udlægsgiver. Udlægsgiver oprettes som kreditor. Målsætninger Det er målsætningen: At sikre en korrekt anvendelse af kort set i forhold til gældende indkøbsaftaler og politikker i Københavns Kommune. At sikre korrekt dokumentation og hurtig godkendelse af betalinger. At sikre en effektiv håndtering af køb med et minimum af administration. At bemyndigelser og stillingshierarki er entydige og opdateret, så bilagsbehandlingen er effektiv. At bank og kreditkortselskaber kan oplyse forbrugsstatistik til analyseformål. Det forventes, at dette vil indgå i kommunens bankaftale. Forretningsregler/lovgivning Alle udstedte kort skal være godkendt af den budgetansvarlige. Medarbejdere administrerer kortet i henhold til gældende politikker. Rapporter/dokumenter Der vil være behov for følgende rapporter: Overblik over kortholdere. Kortholderhistorik. Opfølgningsinformation pr. kortholder. Afstemningsrapport. Interessenter/aktører/brugere Medarbejdere, budgetansvarlige, kreditormedarbejdere, godkender og bankgruppen i KS. Antal lette brugere ca og tunge brugere Nuværende systemer Følgende systemer forventes erstattet af nyt system: KØR (Oracle), Navision og Selvbetjeningsløsningen (forsystem til KØR). 27

28 Kort beskrivelse Processen omfatter den interne opfølgning på fakturaer til betaling, der går på fejl, herunder intern opfølgning på manglende godkendelse. Formålet er, at regler og målsætninger skal sikre rettidig betaling af kommunens leverandører. Der er behov for, at systemet kan håndtere følgende typer af fejl, der har stoppet processen: Fejl ved indlæsning: Fejlen rettes hvis muligt. Alternativt returneres fakturaen til leverandøren. Forkert godkender: Rekvirenten kontaktes, og ny godkender påføres. Faktura er afvist på grund af fejl og sættes på hold: Leverandøren kontaktes, og en kreditnota modtages. Alternativt frigives faktura til ny godkendelse. Fejl i betaling: Leverandøren kontaktes med henblik på tilvejebringelse af nye betalingsoplysninger. Faktura ikke behandlet: Bilaget videresendes automatisk efter et parameteropsat antal arbejdsdage til næste godkender i hierarkiet. Det skal desuden være muligt at foretage delvis betaling af en faktura. Målsætninger Det er målsætningen: At sikre en rettidig betaling af modtagne fakturaer. At fakturaer afvises, hvis de ikke opfylder formelle krav, inkl. referencenummer (rekvisitionsnummer), og at fakturaer skal modtages som e-faktura (fremgå af samhandelsbetingelser). At sikre korrekt automatiseret dispatching og efterfølgende godkendelse. Dette er basis for at overholde betalingsfrister til leverandørerne og dermed minimere renter og gebyrer samt opfølgning på opkald og opfølgningslister. At bemyndigelser og stillingshierarki er entydige og opdateret, så fakturabehandlingen er effektiv. Herudover skal der ske en effektivisering af kreditnotaflowet. Forretningsregler/lovgivning Fakturaer skal modtages elektronisk og overholde standarder for OIOUBL eller andre og nyere formater. Der er dog enkelte undtagelser herfra, der eksempelvis omfatter udenlandske leverandører, som det ikke lovgivningsmæssigt kan kræves, opfylder dette krav. Således skal der være mulighed for behandling af manuelle fakturaer. Det skal kunne markeres, at betalingen skal beskattes som B-indkomst, som skal valideres op mod CPR-register og konteringen på art. Overholdelse af gældende betalingsregler i Københavns Kommune. Rente- og gebyrberegning skal ske ud fra gældende lovgivning. Der skal kunne udbetales til NemKonto og en eller flere bank-/girokonti. Kreditnota udlignes i oprindelig faktura eller ud fra CVR-nr. eller CPRnr. Rapporter/dokumenter Der vil være behov for følgende rapporter: Forfaldslister. Leverandørhistorik. Rykkerlister på ej godkendte bilag. Rapport over for sent betalte fakturaer. Interessenter/aktører/brugere Leverandører kan være borgere, virksomheder og andre offentlige myndigheder, ligesom der kan være tale om udenlandske leverandører. Øvrige interessenter er kreditormedarbejder og godkender. Tunge brugere og lette brugere til godkendelse ca

29 Nuværende systemer Følgende systemer forventes erstattet af nyt system: KØR (Oracle), Navision, Gateway (forsystem til KØR), KMD Aktiv, Apoteker- og Optikerafregningssystemet og Rateanvisning. 29

30 Kort beskrivelse Processen omfatter aktiviteterne løbende kontroller og afstemninger, hvis hovedformål er at sikre valide og retvisende data samt opdage og mindske risici for tilsigtede og utilsigtede fejl. Målsætninger Målsætningen er at sikre et retvisende regnskab for Københavns Kommune med udgangspunkt i effektive systemunderstøttede procestrin og at reducere antallet af manuelle afstemninger. Dette skal ske ved: At sikre en opbygning og en central vedligeholdelse samt forvaltning af en simpel kontoplan på tværs af forvaltningerne. Dette kræver bl.a. en drastisk reduktion af artskontoplanen, herunder antallet af bankkonti. Gennem den overordnede regnskabsproces "Sikre KK governance" at etablere ensartede tværgående politikker for kontroller og afstemninger. At der er mulighed for automatisk advisering af afstemningsbehov på baggrund af givne kriterier. At der er mulighed for elektronisk notatdokumentation på den enkelte manuelt behandlede konto. At der er mulighed for automatisk afstemning af eksempelvis bank og bankkonti i Finans. Der skal også være afsluttende automatisk visning af eventuelle "åbne poster" og "ikkeafstemte poster". At der i et automatiseret integreret systemflow mellem ERP-systemet og decentrale fagsystemer er mulighed for automatiske/semiautomatiske afstemninger af eksempelvis udeståender. Forretningsregler/lovgivning ØIM's Budget- og regnskabssystem for kommuner Københavns Kommunes Kasse- og Regnskabsregulativ Rapporter/dokumenter Det skal være muligt at udarbejde kontrol- og afstemningsrapporter/-dokumenter, som bl.a. angiver: Sammenstilling af relevante data fra ERPsystemet med relevante data fra øvrige moduler. Eksempelvis i forbindelse med lønafstemningen. Advisering ved behov for afstemning. Oversigt over udeståender, som der er rykket for. Interessenter/aktører/brugere Økonomiforvaltningen Central afstemningsenhed Decentrale sagsbehandlere Decentrale budgetansvarlige Decentrale regnskabsansvarlige Nuværende systemer KØR Navision Excel (afstemningsark) 30

31 Kort beskrivelse Periodeafslutning omfatter nedenstående delaktiviteter, som samlet skal medvirke til at sikre Københavns Kommune en effektiv regnskabsafslutning for hver periode på baggrund af valide data: Afsluttende kontroller og afstemninger. Aktivering og vedligeholdelse af anlægsaktiver. Regnskabsaflæggelse. Målsætninger Målsætningen er gennem en effektiv periodestyring at kunne tilvejebringe et validt regnskabsgrundlag til den interne ledelsesrapportering og -styring og at kunne afrapportere til Økonomi- og Indenrigsministeriet og Danmarks Statistik. Det er i den forbindelse en eksplicit målsætning at kunne reducere afslutningen af årsregnskabet betragteligt. Det betyder: At den overordnede regnskabsproces "Sikre KK governance" er implementeret i Københavns Kommune. At målsætningerne i regnskabsprocessen "Løbende kontroller og afstemninger" er implementeret. At der hver måned er mulighed for at håndtere flere åbne og lukkede perioder, herunder eksplicit rollestyring heraf. At ERP-systemet skal kunne understøtte aflæggelse af et udgiftsbaseret og omkostningsbaseret regnskab på KK-niveau. At kommunens aktiver i forbindelse med anskaffelsen registreres i ERP-systemets anlægsmodul, og at der i den forbindelse løbende sker en afstemning af ERP-systemets anlægsmodul. Herunder at der er mulighed for central automatisk aktivering af aktiverne i forhold til tidspunkt for påbegyndt anvendelse med henblik på at udarbejde det omkostningsbaserede regnskab. At der er mulighed for indsamling af "tekst"- regnskabsforklaringer. Forretningsregler/lovgivning ØIM's Budget- og regnskabssystem for kommuner Københavns Kommunes Kasse- og Regnskabsregulativ Rapporter/dokumenter Der vil være behov for følgende rapporter: Mulighed for forskellige sammenstillinger af regnskabs- og budgetdata med udgangspunkt i kontoplanens dimensioner. At sammenstillingsrapporterne er tilgængelige for alle budgetansvarlige, og at der er mulighed for indsamling af "tekst"- regnskabsforklaringer. Data for de enkelte aktiver på stamkortniveau. Kontrol på transaktionsniveau af køb, som i forhold til aktiveringsregler er et aktiv, men som ikke er registreret i ERP-systemets anlægskartotek. Interessenter/aktører/brugere Ekstern/intern revision Økonomiforvaltningen Fagforvaltningernes centrale økonomifunktion Decentrale budgetansvarlige Nuværende systemer KØR Navision Rubin Diverse fagsystemer Excel (afstemningsark) 31

32 Excel (indberetning af nye aktiver) Excel (indberetning af ændringer til eksisterende aktiver) 32

33 Kort beskrivelse Processen omfatter nedenstående delaktiviteter: Likviditetsstyring. Afregning og sandsynliggørelse af moms. Afregning af afgifter. Målsætninger Københavns Kommunes Kasse- og Regnskabsregulativ Momsloven Bogføringsloven SKAT's regler og vejledninger på moms- og afgiftsområdet i øvrigt (EU-moms, moms i tredjelande, punktafgifter m.m.) Målsætningen er bl.a. at kunne anvende ERPsystemets indbyggede systemlogik til likviditetsstyring med henblik på at kunne styre, om der er tilstrækkelig med likviditet til at betale regningerne, og at kommunen overholder kassekreditreglen. Endvidere er målsætningen, at afregning af afgifter samt momsafregning og - sandsynliggørelse kan ske automatisk/semiautomatisk. Det betyder: At den overordnede regnskabsproces "Sikre KK governance" er implementeret At ERP-systemet indeholder de fornødne data til opgørelse af den gennemsnitlige likviditet for de seneste 365 dage At ERP-systemet indeholder de fornødne data til at kunne lave en ugentlig likviditetsprognose At ERP-systemet og systemopsætningen i forbindelse med bogføringen skal kunne sikre en korrekt momsbogføring på momskonti At systemopsætningen skal medvirke til at kunne sikre en korrekt registrering af afgifter. Rapporter/dokumenter Der vil være behov for at udarbejde rapporter, som bl.a. angiver: Forfaldstidspunkter for kommunens samlede debitorer. Forfaldstidspunkter for kommunens samlede kreditorfakturaer. Oversigt over kommunens samlede disponerede indkøb. Periodeoversigt over momsposteringer fordelt på typer. Periodeoversigt over afgifter. Interessenter/aktører/brugere Centrale medarbejdere i Københavns Kommune, som forestår varetagelse af likviditetsstyring og handel med værdipapirer (ca. fem personer) Nuværende systemer Forretningsregler/lovgivning ØIM's Budget- og regnskabssystem for Kommuner KØR Rubin Excel 33

34 Indledning Københavns Kommune køber varer og tjenesteydelser for ca. 10,6 mia. kr. om året, hvoraf ca. 8 mia. kr. er driftsudgifter og ca. 2,6 mia. kr. er anlægsudgifter. Kommunens top-100 indkøbskategorier udgjorde i 2012 ca. 8,9 mia. kr., svarende til 84 % af det samlede indkøb i kommunen. Hvoraf ca. 60 % var køb af tjenesteydelser. Top-10 indkøbskategorierne, som udgjorde ca. 5,6 mia.kr. er illustreret i nedenstående figur. Figur 1: Indkøbsvolumen i 2012 fordelt på de 10 største indkøbskategorier i Københavns kommune Indkøbsvolumen i i mio. kr. ekskl. moms Mellemkommunal betaling Andet Uddannelse og kursus Tjenesteydelse Personkørsel Tjenesteydelse Affaldsbehandling Tjenesteydelse Håndværkerydelser Tjenesteydelse Rådgivning Tjenesteydelse Bo- og opholdsteder Tjenesteydelse Computerserviceydelser Vare Vikarservice Tjenesteydelse Kilde: Indkøbsanalyse baseret på SAS-værktøj og indkøbsdata fra 2012 Figuren giver et indtryk af kommunens indkøbsmønster. I 2013 er der ca. 2,3 mia. kr. af kommunens indkøb, der ikke er aftaledækket, hvoraf 1,5 mia. kr. er sat i udbud. Indkøbsproceduren i dag Kommunen har i dag ikke en ensartet organisering af indkøbsområdet. Det betyder, at der er meget lidt formaliseret og meget forskelligartet organisering af indkøbene i kommunen. Det er kun indkøb af standardvarer, som er digitalt understøttet. 34

35 Borgerrepræsentationen har vedtaget en fælles indkøbspolitik for hele kommunen. I forbindelse med implementering af den nye indkøbsløsning forventes det, at der vil blive udarbejdet en plan for den fremtidige indkøbsorganisering. To-be processerne To-be processerne på indkøbsområdet falder ind under de primære delprocesser udbud, leverandørstyring, tilbud, indkøb, samt performance og controlling. Hovedambition Med implementeringen af den nye indkøbsløsning ønsker kommunen, at standardisere og digitalisere alle indkøbsprocesserne. Hovedambitionen i ovennævnte to-be processer er, at alle kommunens indkøb (bortset fra køb via fagsystemer) skal ske med rekvisition på baggrund af katalog, og at alle indkøb skal autokonteres. Det er målet, at alle indkøb uden for aftale skal håndteres via katalog, således at alle kommunens indkøb med tiden dækkes af indkøbsaftaler. Ligeledes skal internhandel i kommunen foregå via katalog i den nye indkøbsløsning. Når indkøbet sker ved rekvisition på baggrund af katalog sikres det: Effektiv datafangst på indkøbsområdet i kommunen og valide data til brug for indkøbsanalyse. Bogføring i dispositionsregnskabet ved godkendelse af rekvisition. Overholdelse af fælles indkøbsaftaler. Dokumenteret overholdelse af regnskabsprincipper og indkøbspolitikker. Reduceret procesomkostningerne ved standardisering og digitalisering af indkøb. Bedre leverandørportfolio og kontraktstyring. Brugergrupper Der forventes følgende brugergrupper (med estimeret antal), som skal anvende løsningen. Rekvirenter (28.000) Indkøbere (2500) Indkøbsadministrator (10) Udbudsjurister/aftaleansvarlige: (150) Katalogadministrator og indkøbskontroller: (20) Aftaler og kataloger Der forventes, at ca. 250 rammeaftaler og ca andre indkøbsaftaler med op til varelinje pr katalog skal håndteres i løsningen. Løsningen skal understøtte håndtering af 3 typer af aftaler: centrale, decentrale og lokale aftaler. Alle indkøbere skal kunne se og rekvirere alle varer og ydelser på centrale aftaler. Eksempel: Alle indkøbere i kommunen skal kunne se og anvende centralt indgåede aftaler på f.eks. kontorartikler. Bestemte grupper af indkøbere i forvaltningerne skal kun kunne se og rekvirere varer og ydelser på decentrale aftaler, som er knyttet til deres enhed i forvaltningen. Eksempel: forvaltningsspecifikke aftaler (f.eks. på børnebleer i Børne- og Ungdomsforvaltningen) bør kunne begrænses til bestemte indkøbere i forvaltningen. De enkelte institutioner skal kunne oprette lokale aftaler, som kun skal ses og anvendes af institutionen selv. Eksempel: lokale aftaler (f.eks. på vinduespolering på en skole) skal kun anvendes af den pågældende skole. 35

36 Den enkelte indkøber forventes at kunne købe ind fra flere aftaler, f.eks. en decentral fra alle fællesaftaler og lokale aftaler relevant for den decentrale indkøbers område. Brugervenlighed i den nye indkøbsløsning For at alle indkøb skal ske via rekvisition og katalog, er det kritisk afgørende, at den nye indkøbsløsning er brugervenlig. Løsningen skal understøtte mange forskellige typer af indkøb af både varer og tjenesteydelser. Det skal være nemt for mange forskellige typer brugere at anvende løsningen. De skal opleve, at det er nemt at finde frem til varerne/ydelserne og foretage bestilling. Der skal på en enkel og intuitiv måde kunne søges på tværs af mange forskellige varegrupper og varer på 3 platforme: PC, tablet og smartphone, og der forventes gode svartider. Procesoverblik Hovedprocessen Indkøb er i delprocesbeskrivelserne opdelt i henholdsvis Udbud, Leverandørstyring, Tilbud, Indkøb og Performance & controlling, som fremgår af fig. 2. Udbud er markeret med gult, hvilket indikerer at udbud skal indgå som en option i forbindelse med udbuddet, da udbud ikke er en del af scope. Figur 2: Delprocesser og aktiviteter for Indkøb Udbud Leverandørtstyring Tilbud Indkøb Performance & controlling Udbudsplan og status Opret og vedligeholde aftale E-auktion og forespørgsel Indkøb via katalog Leverandørens performance, controlling og analyse Indlæse og vedligeholde katalog Leverandørportal 36

37 Kort beskrivelse Alle aftaler og tilhørende stamdata er registreret i systemet. Én gang årligt skabes et overblik over kommende udbud og fordeling pr. forvaltning. Udbudsplanen godkendes af styregruppe, og opgaver fordeles mellem udbudsjurister i kommunen. Udbudsprojektet oprettes med faseplan (gates), og skabeloner er tilgængelige i forhold til faser. Udbudsplanen vedligeholdes løbende. Det er på ethvert tidspunkt muligt at få en status over igangværende udbud, og hvor de er i faseplanen. Når udbuddet er afsluttet, oprettes aftalen og fremgår derefter som afsluttede opgaver se To- Be-processen 'opret og vedligehold aftale'. Målsætninger Alle aftaler, som relaterer sig til køb af varer og ydelser, uanset om de er gældende for hele kommunen eller er forvaltningsspecifikke, bliver oprettet og vedligeholdt i systemet. Udbudsprojektet oprettes med faseplan (gates), og opdaterede skabeloner og eksempler er tilgængelige i forhold til faserne. Kommunen opnår en fælles proces inden for samme type af ydelser (uafhængig af forvaltning og personer). Det er muligt på et givet tidspunkt at se status på aftaler, som udløber; udbud, som er i gang fordelt på faser; og endelig aftaler, som er gældende inden for en periode og et område. Ved registrering af alle aftaler vil det være muligt at udarbejde en samlet udbudsplan for kommunen og derved sikre en transparens og et overblik, som bidrager til, at udbudsressourcer ikke gennemfører overlappende udbud. Det er muligt at se den samlede arbejdsopgave og vurdere ressourceforbrug samt prioritere opgaver. Forretningsregler/lovgivning Det skal følge de, på det tidspunkt, gældende retningslinjer på området. Rapporter/dokumenter Det skal være muligt at lave rapporter på baggrund af: Igangværende udbud. Aftaler, som udløber inden for en given periode. Indgåede og aktive indkøbsaftaler. Interessenter/aktører/brugere Følgende har interesse i processen: Udbudsjurister/kontraktansvarlige. Aftaleadministratorer. Indkøbscontrollere. Ca. 150 brugere (udbudsjurister/aftaleansvarlige) vil have behov for rettigheder til at kunne oprette aftaler i systemet. Der forventes at være ca. 250 rammeaftaler og ca andre indkøbsaftaler i systemet. Nuværende system Følgende system forventes erstattet af et nyt system: Kommunens udbudsplan. 37

38 Kort beskrivelse Efter aftalen er indgået med leverandøren, skal aftalen og tilhørende stamdata registreres i systemet. Når dette er udført, gøres aftalen tilgængelig for alle eller de områder, som skal have adgang. Indeholder aftalen køb via katalog, skal kataloget også være oprettet, før rekvirenten kan bruge aftalen. Dette sker i To-Be-processen 'indlæse og vedligeholde katalog'. Ved oprettelse af aftalen registreres evt. afvigelser fra Københavns Kommunes standardbetingelser. Målsætninger Aftaler bliver oprettet og vedligeholdt i systemet, så det er muligt at relatere køb til konkrete aftaler, herunder at gennemføre analyser og controlling af priser og generel leverandørperformance på den konkrete aftale. Gælder alle typer aftaler, som relaterer sig til køb af varer og ydelser, uanset om de er gældende for hele kommunen eller er forvaltningsspecifikke. Ved registrering af alle aftaler vil det være muligt at udarbejde en samlet udbudsplan for kommunen og derved sikre en transparens og et overblik, som bidrager til, at udbudsressourcer ikke gennemfører overlappende udbud. Ved anvendelse af 'køb via katalog' er alle relevante aftaledata registreret, og rekvirenten skal ikke foretage yderligere opslag, herunder i journaliseringssystem eller på portaler. Forretningsregler/lovgivning Det skal følge de på det tidspunkt gældende retningslinjer på området. Rapporter/dokumenter Det skal være muligt at udarbejde rapporter på baggrund af: Igangværende udbud. Indgåede og aktive indkøbsaftaler. Prislister, vare- og leverandørstamdata. Kontrakter med bilag. Brugervejledninger og informationsmateriale. Indkøbsstatistikker fra kontraktstyringsmodulet og indkøbsmodulet. Interessenter/aktører/brugere Følgende har interesse i processen: Udbudsjurister/kontraktansvarlige. Aftaleadministratorer. Indkøbscontrollere. Ca. 150 brugere (udbudsjurister/aftaleansvarlige) vil have behov for rettigheder til at kunne oprette aftaler i systemet. Der forventes at være ca. 250 rammeaftaler og ca andre indkøbsaftaler i systemet 38

39 Kort beskrivelse Oprettelse af katalogdata starter efter indgåelse af ny aftale med leverandør. Vedligeholdelse af katalogdata sker, når leverandøren foretager opdatering af data, f.eks. pris, billeder og beskrivelser efter aftale. Leverandøren eller tredjepart på vegne af leverandøren samt intern udbyder af services i Københavns Kommune forbereder katalogdata ud fra krav defineret af kommunen. Data godkendes før indlæsning i systemet. Målsætninger Leverandøren er, jf. kontrakten, forpligtet til at levere katalogdata i rette format, kategorisering (UNSPSC-koder) og kvalitet, hvilket afprøves som en del af udbudsprocessen. Katalogdata afleveres på leverandørportal, og screening af kvalitet udføres, inden Københavns Kommune overtager ansvaret. Godkendelse af nye katalogdata skal understøttes elektronisk og minimere internt arbejde. Stamdata skal være opdateret, så brugerne oplever, at katalogerne altid er opdaterede med de nyeste stamdata, f.eks. at pris oplyst i kataloget stemmer med fakturaen. Forretningsregler/lovgivning Brugeren har kun adgang til at se de indkøbsaftaler, som vedkommendes indkøbsrolle giver adgang til at se. Københavns Kommune har i øjeblikket specifikke krav til varestamdata, dvs. hvilke felter der er obligatoriske for leverandører, f.eks. billede, søgeord og varebeskrivelse. Hvis der skal oprettes et katalog, vil der som udgangspunkt være et krav om, at der har været afholdt et udbud i henhold til udbudsreglerne. Rapporter/dokumenter Det skal være muligt at danne rapporter på baggrund af de kataloger, som er i systemet, herunder rapporter over statistik over prisopdateringer m.m. Interessenter/aktører/brugere Følgende har interesse i processen: Udbudsjurister/kontraktansvarlige. Katalogadministratorer. Indkøbscontrollere. Leverandører. Indkøbere. Der er behov for katalogadministratorer placeret centralt i forvaltningen. De skal have rettigheder til at kunne oprette aftaler og kataloger i systemet. Der forventes at være kataloger for ca. 250 rammeaftaler og ca andre indkøbsaftaler i systemet. Enkelte kataloger vil have et omfang på over varelinjer. Nuværende systemer Følgende systemer forventes erstattet af et nyt system: Oracle E-procurement/Netbutikken. Comcare CC Management. 39

40 Kort beskrivelse Leverandøren oprettes på portalen ved afgivelse af tilbud med kodeord. Leverandøren står selv for registrering af basisinformationer til brug ved dialog i tilbudsprocessen. For leverandører, som opnår en aftale/kontrakt, opretter de en del af leverandørstamdata. Stamdata bliver valideret i forhold til gældende kontroller. Københavns Kommune står for oprettelse af betalingsoplysninger som i dag. For at forenkle dialogen med leverandørerne er der behov for at opdatere visse oplysninger i systemet, f.eks. oplysninger om kontaktpersoner. Dialog i form af leverandørinformation, kommende udbud m.v. distribueres via leverandørportalen. Målsætninger Leverandøroplysningerne er altid opdaterede i systemet med et minimum af interne ressourcer. Der skal være effektiv dialog med leverandører frem for udsendelse af , udsendelse og modtagelse af ordre, advis og bekræftelser eller dele spørgsmål og svar ved udbud, hvor det er relevant. Der skal også være mulighed for at optimere samarbejdet med leverandører, så udbud og bestillingsprocessen bliver så effektiv som muligt. Leverandør har mulighed for at aflevere/opdatere katalogdata på leverandørportal, hvor screening af kvalitet udføres, og evt. ændring i vare/ydelse, pris godkendes. Godkendelse af nye katalogdata skal understøttes elektronisk og minimere internt arbejde. Forretningsregler/lovgivning Københavns Kommunes it-sikkerhedsregulativ skal overholdes. Leverandørportalen skal kun give leverandørerne adgang til at rette udvalgte aftaler og udvalgte oplysninger. Systemet skal dermed ikke give alle leverandører en overordnet adgang til at rette alle deres oplysninger. Leverandørerne må godt se deres egne oplysninger. Automatisk opdatering af priser skal generelt ske via katalogadministrationen i systemet. Rapporter/dokumenter Det skal være muligt at udarbejde rapporter på baggrund af: Oversigt over dato og klokkeslæt på, hvornår leverandørerne har rettet i oplysningerne i systemet. Oversigt over, hvilke oplysninger der er rettet i systemet. Interessenter/aktører/brugere Følgende har interesse i processen: Udbudsjurister/kontraktansvarlige. Katalogadministratorer. Leverandører. Nuværende systemer For nærværende bruges følgende systemer til processen: Oracle E-procurement/Netbutikken. 40

41 Kort beskrivelse For udvalgte varer og tjenesteydelser vælges det via udbudsstrategien at anvende e-auktioner til gennemførelse af miniudbud. Auktionen forberedes ved en specifikation af ydelsen, og kontraktvilkårene og betingelserne for auktionen opsættes. Forud for auktionen skal leverandører identificeres og have adgang til auktionen. Auktionen opsættes og løber i en afgrænset periode. Efter auktionen er afsluttet, indgås endelig kontrakt baseret på vurderingskriterier. Til sidst kommunikeres det til deltagerne, at auktionen er afsluttet, og hvem der har vundet auktionen. Som alternativ til at foretage en e-auktion kan kommunen i stedet indhente konkurrerende tilbud (tilbudsindhentning) og foretage scoring af indkomne tilbud. Målsætninger E-auktioner gælder for både varer og tjenesteydelser. Anvendelse af e-auktioner skal medvirke til bedre priser end ved traditionelt udbud. Anvendelse af e-auktioner kan accelerere processen, ved at Københavns Kommune indgår i en dialog med flere leverandører samtidigt og derved skaber en konkurrencesituation og på få timer kan indhente bindende sammenlignelige tilbud. E-auktioner skal være let at gennemføre, og det skal være muligt for kommunen selv at igangsætte auktioner i systemet. Til sidst indhentes der konkurrerende tilbud med minimal arbejdsindsats, og dokumentation for udbud sker direkte i systemet. Forretningsregler/lovgivning E-auktionen gennemføres altid i henhold til EU's udbudsregler. Det vil bl.a. sige, at leverandører skal ligebehandles, og der skal kunne forelægges dokumentation for, at ligebehandling og gennemsigtighed har fundet sted. Leverandørerne er forhåndsgodkendte til deltagelse i auktionen på baggrund af bl.a. kvalitet og indhold, og vinderen af e-auktionen er således altid den leverandør, der byder den samlede laveste pris. E-auktion forventes også at kunne bruges til andre udbud/tilbudsindhentninger, f.eks. tilbudsindhentning efter tilbudsloven. E-auktion og tilbudsindhentning opfattes som et miniudbud til konkret tilbudsindhentning og skal kun anvendes af udbudsjurister/kontraktansvarlige i kommunen. Rapporter/dokumenter Det skal være muligt at lave rapporter på baggrund af: Dokumentation af auktionsforløbet. Dokumentation vedrørende opsætning af leverandører med henblik på at kunne dokumentere, at disse er korrekt opsat, og at de har kunnet deltage i e-auktionen. Interessenter/aktører/brugere Der vil være følgende aktører og brugere i processen: Udbudsjurister/kontraktansvarlige. Leverandører. Det forventes, at der vil være behov for 150 brugere i form af udbudsjurister og kontraktansvarlige. Disse brugere kan samtidig også have rollen som katalogadministratorer. 41

42 Nuværende systemer Følgende systemer forventes erstattet af et nyt system: Mercell. 42

43 Kort beskrivelse Køb via katalog er processen, hvor brugeren vælger en vare eller tjenesteydelse i et katalog og opretter en indkøbskurv. Herefter dannes en rekvisition, som konteres og godkendes. Elektronisk afsendelse af ordren og modtagelse af ordrebekræftelse. Varemodtagelse af leverancen ved modtagelse. Er varen ikke i kataloget, kan der gennemføres en forespørgsel se 'e-auktion og forespørgsel' som efterfølgende dokumenteres i en rekvisition. Målsætninger Det skal være nemt og enkelt, svarende til de løsninger, brugerne kender fra internettet med søgning, enkelte klik, og ordren er oprettet. Køb via katalog skal være den accelerator, som styrker brugernes motivation for styret indkøb, så indkøb i Københavns Kommune sker på indgåede aftaler. Køb via katalog anvendes til varer, tjenesteydelser og intern handel (bestilling af ydelse). Der skal ske funktionsadskillelse mellem rekvirent, varemodtager og 1. godkender. Brugerne kan tilgå løsning via tablets for at sikre størst mulig anvendelse. Fakturaer afvises, hvis de ikke opfylder formelle krav, inkl. referencenummer (rekvisitionsnummer), og at fakturaer skal modtages som e-faktura (fremgå af samhandelsbetingelser). Kan rekvirenten ikke finde en given vare eller tjenesteydelse i kataloget, søges hjælp i centrale servicecentre, som oprettes til formålet. Grundlag for forbrugsanalyser og opfølgning på compliance sker gennem datafangst på rekvisitionen. For fødevarer vil kommunen anvende katalog hos leverandør inden for et forhandlet sortiment grundet hyppige prisændringer. Data til statistik indsamles. Forretningsregler/lovgivning Der er i kommunen aftaler, som kun er tilgængelige for udvalgte grupper af brugere. Området er desuden underlagt regelsæt, der omfatter: Bekendtgørelse om betaling til det offentlige krav om OIOUBL-format. Kommunens kasse- og regnskabsregulativ, der gælder for alle køb. Herudover findes der fælles obligatoriske forretningsgange. Rapporter/dokumenter Det skal være muligt at lave rapporter, der omfatter: Controlling. Compliance. Interessenter/aktører/brugere Der vil være følgende aktører og brugere i processen: Udbudsjurist/kontraktansvarlige. Katalogadministratorer. Indkøbscontrollere. Godkendende ledere. Centrale og decentrale rekvirenter. Superbrugere. Varemodtagere. Det forventes med den nuværende organisering af indkøb i kommunen, at der vil være behov for ca brugere i form af centrale og decentrale brugere, som kan rekvirere varer og tjenesteydelser via katalog eller en skabelon i systemet. Brugerne skal desuden kunne varemodtage i systemet. Der vil yderligere være behov for ca superbrugere. 43

44 Nuværende systemer Følgende systemer forventes erstattet af et nyt system: Netbutikken/Oracle E-procurement. Oracle. Illustration af aktiviteternes sammenhæng omkring indkøb. 44

45 Kort beskrivelse Der rapporteres på kontrakter, så kommunen kan følge og afrapportere på anvendelsen af de indgåede kontrakter. Herefter måles der både på kommunens egen og på leverandørens adfærd, f.eks. om aftalen bruges i det forventede omfang på tværs af forvaltninger, og om kommunen opnår de volumenrabatter, som ligger til grund for aftalen. Der laves udtræk til forbrugsanalyser (spend), som er samme type rapportering som ovenfor. Forbrugsanalyser er grundlaget for udbudsplanlægning. Der foretages controlling i form af afvigelsesanalyser og dialog med forvaltning og leverandør. Målsætninger Alle kommunens kontrakter og aftaler registreres i systemet med tilknyttet stamdata. Der dannes overblik over relevant forbrug med fordeling på varekategorier og områder med mulighed for drill-down. Der findes standardiserede rapporter til controlling af compliance og forbrugsanalyser til understøttelse af nøgletal. Der findes standardiserede rapporter til leverandøropfølgning på kontrakter. Forretningsregler/lovgivning Forretningsregler og lovgivning afhænger af de enkelte kontrakter. Sædvanligvis vil forretningsregler og lovgivning vedrøre: Priser og prisreguleringsklausuler. Regler for gebyrer. Regler for fragt. Andre kontraktlige vilkår, f.eks. leverandørens overholdelse af leverance og leveringstid. Aftalens løbetid eller start- og slutdato. Rapporter/dokumenter Det skal være muligt at udarbejde rapporter på baggrund af: Kontrakter. Prisstatistikker (herunder afvigelser mellem aftalepriser og fakturerede priser). Øvrige statistikker, herunder køb hos leverandøren, på og uden for aftale, gebyrer, leveringer, rettidige betalinger, korrekte fakturaoplysninger m.v. Interessenter/aktører/brugere Følgende har interesse i processen: Indkøbscontrollere. Centrale/decentrale indkøbere. Udbudsjurister/kontraktansvarlige. Katalogadministratorer. Godkendende ledere. Leverandører. Nuværende systemer Følgende systemer forventes erstattet af et nyt system: Oracle E-procurement/Netbutikken. Comcare CC Management. SAS Indkøbsanalyse. Øvrige kontraktstyringsværktøjer, der anvendes i kommunen. Automatiske priskontroller kan i dag foretages i SAS Indkøbsanalyse ved indlæsning af en prissnitflade indeholdende aftalepriserne. SAS Indkøbsanalyse har dog visse begrænsninger i forhold til datavaliditet. SAS Indkøbsanalyse, eller tilsvarende system, er nødvendigt for at kunne analysere indkøb, som ikke er specificeret på bestillingstidspunktet. 45

46 Indledning De opgaver og aktiviteter der håndteres som projekter i Københavns Kommune i dag, udføres i stort omfang af Københavns Ejendomme (KEjd) og Teknik- og Miljøforvaltningen (TMF). Aktiviteterne i KEjd dækker typisk over byggearbejder og vedligeholdelsesarbejder. Eksempler på dette er henholdsvis opførelsen af en ny skole eller udskiftningen af vinduer i en eksisterende bygning. Aktiviteterne i TMF dækker typisk over anlægsarbejder som eksempelvis at anlægge cykelstier, broer mm. Omfangsmæssigt drejer det sig om ca. 500 projekter i KEjd med individuelle budgetter op til ca. 350 mio. kr. og ca. 900 projekt i TMF med enkelte individuelle budgetter på helt op til 2,3 mia. kr. Foruden bygge- og anlægsprojekterne beskrevet ovenfor, er der et større antal IT projekter samt organisations- og faglige udviklingsprojekter, der pt. ikke er systemunderstøttet. Derudover er der et meget stort antal mindre aktiviteter, der i dag ikke håndteres som projekter, men med styringsmæssige behov for projektliggørelse. Der er således behov for, at en ny systemløsning, udover at kunne rumme de politisk vedtagne projekter også kan favne opgaver og aktiviteter, der administrativt projektliggøres. Formål Overordnet er der tale om fem typer af projekter - anlægsprojekter, byggeprojekter, IT projekter, organisationsudviklings- og faglige udviklingsprojekter samt mindre aktiviteter der projektliggøres - alle med forskellige systemmæssige krav og behov for registreringer, styring og afrapportering. Ambitionen er, at systemløsningen skal understøtte både økonomistyring (projektøkonomi) og projektstyring, hvor kravet og behovet til registreringer, som udgangspunkt defineres ud fra hvilken projekttype, der arbejdes med. Grundlæggende er der behov for, at systemløsningen definerer en standardprojektopsætning for hver projekttype og der vil samtidig være behov for at kunne revidere standardprojektopsætningen. Det vil blandt andet sige, at der påtænkes at benytte en bruttokontoplan for hver projekttype. Dette tjener det formål at sikre sammenligneligheden og styrbarheden på tværs af projekter i kommunen. Der er behov for, at systemløsningen giver mulighed for at samle op på porteføljeniveau inden for de overordnede typer af projekter og på projekter med fælles karakteristika ved hjælp af fleksible dimensioner og parameteropsætning i systemløsningen som eksemplificeret i figuren nedenfor. 46

47 Figur 1. Overblik på porteføljeniveau De projekter, der jf. figuren, indgår i kommunens projektportefølje er kendetegnet ved stor diversitet. Projekter skal kunne tildeles værdier på alle dimensioner i kontoplanen, og porteføljeoverblikket skal kunne skabes på baggrund heraf. Fælles for alle projekter er, at de gennemløber 4 overordnede faser: Oprettelse, planlægning, udførelse og afslutning. Og at der er behov for styring af tid og økonomi, opfølgning og afrapportering af tid, ressourcer, kvalitet, fremdrift, risici og økonomi i disse faser. Det der grundlæggende adskiller projekterne i de fem typer af projekter er deres volumen, kompleksitet og politiske bevågenhed og de har derfor vidt forskellige behov i relation til detaljegraden og hyppigheden af opfølgning, styring og afrapportering undervejs i projektforløbet. Overordnet kan de fem projekttyper - anlægsprojekter, byggeprojekter, IT projekter, organisationsudviklings- og faglige udviklingsprojekter og mindre aktiviteter som udgangspunkt inddeles i to grupper, hvor de tre første typer er komplekse og de to sidstnævnte er simple projekter. Det der karakteriserer forskellen i styringsbehovet der ønskes håndteret i en ny systemløsning eksemplificeret nedenfor. Karakteristika ved komplekse projekter Det der er kendetegnende for komplekse projekter, er at de er af strategisk karakter, med lang tidshorisont. Bl.a. pga. den politiske proces, går der ofte lang tid fra behovet for et projekt opstår til det igangsættes og udførelsen kan strækker sig over flere regnskabsår. De komplekse projekter er omkostnings- og ressourcetunge og forbundet med risiko. De er hovedsagligt finansieret af kommunale anlægsmidler, men kan også være finansieret af driftsmidler eller delvist af eksterne tilskudsgivere. Ovenstående medfører, at der er høje krav til planlægning, styring, opfølgning og rapportering af såvel tid, ressourcetræk, økonomi som risiko på projekt og porteføljeniveau. Eksempler på komplekse projekter: Bygning af en skole, Brobygning, Store IT projekter, eks. ny systemløsning. 47

48 Projekterne udføres ofte af eksterne ressourcer, evt. også med ekstern rådgivning til styring af processen, men også med et internt ressourcetræk af større eller mindre karakter. Karakteristika ved simple projekter Simple projekter er karakteriseret ved kortere tidshorisont. Projektet sættes således i gang, når behovet opstår og udførelsen strækker sig fra få uger til i sjældne tilfælde et år. Omkostnings- og ressourcetræk og risici er af mindre skala, og de er finansieret af kommunale drifts- eller anlægsmidler. Ovenstående medfører, at der primært er behov for opfølgning på økonomi (budget og forbrug), ressourcetræk og i nogle tilfælde maskin- og vareforbrug. Eksempler på simple projekter: Mindre forsikringssager Påbudssager, hvor kommunen pålægger private (grundejere) udgifter Organisationsudviklingsprojekter Kulturarrangementer Udrulning af mindre softwareløsninger Der er behov for, at en ny systemløsning kan understøtte differentieret styring på tværs af projekttyperne og porteføljer. Det samlede styringsbehov beskrives efter nedenstående procesmodel. Procesoverblik Hovedprocessen Projekt- og Porteføljestyring har en delprocesbeskrivelse der betegnes Projektstyring, som fremgår af fig. 2. Figur 2: Delproces og aktiviteter for Projekt- og Porteføljestyring 48

Bilag om bogføring. Indhold. 1. Indledning

Bilag om bogføring. Indhold. 1. Indledning Indhold 1. Indledning... 1 1.1 Generelt... 2 1.2 Definitioner... 2 1.2.1 Regnskabsmateriale... 2 1.2.2 Bilag... 2 1.2.3 Godkendelse... 2 2. Periodisering og transaktionsprincippet... 2 3. Konteringsprincip...

Læs mere

Kasse- og Regnskabsregulativ for Middelfart Kommune

Kasse- og Regnskabsregulativ for Middelfart Kommune Kasse- og Regnskabsregulativ for Middelfart Kommune Regulativet er udarbejdet i henhold til Styrelseslovens 42, stk. 7. Indholdsfortegnelse 1 GENERELLE FORVALTNINGSBESTEMMELSER... 3 1.1 Indledning... 3

Læs mere

Økonomisporet Version Sammendrag af indstillingen vedrørende AU s fremtidige standardiserede processer inkl.

Økonomisporet Version Sammendrag af indstillingen vedrørende AU s fremtidige standardiserede processer inkl. Sammendrag af indstillingen vedrørende AU s fremtidige standardiserede processer inkl. opgavesplit Beslutningsprocessen Beslutningsprocessen med hensyn til fastlæggelse af de nye standardiserede processer

Læs mere

Regnskabscirkulære for Københavns Kommune DEL I. Retningslinjer

Regnskabscirkulære for Københavns Kommune DEL I. Retningslinjer Københavns Kommune forvaltningen Regnskabscirkulære for Københavns Kommune DEL I Retningslinjer Indholdsfortegnelse 1 Indledning og formål... 3 2 Generelle regler for bogføring... 5 3 Balancekonti... 5

Læs mere

Effektivisering af økonomistyringssøjlen på KU status 2009 og mål 2010 indenfor syv væsentlige områder.

Effektivisering af økonomistyringssøjlen på KU status 2009 og mål 2010 indenfor syv væsentlige områder. K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Dirkoor 11. jan. 2010 LT 13. jan. 2010 Høring hos PWC 5. februar 2010 Effektivisering af økonomistyringssøjlen på KU status 2009 og mål 2010 indenfor syv væsentlige

Læs mere

ORGANISERING AF ØKONOMIFUNKTION PÅ AARHUS UNIVERSITET

ORGANISERING AF ØKONOMIFUNKTION PÅ AARHUS UNIVERSITET ORGANISERING AF ØKONOMIFUNKTION PÅ AARHUS UNIVERSITET HVAD VIL VI OPNÅ MED EN NY ØKONOMIMODEL OG HVILKE TILTAG ER NØDVENDIGE? 1. Entydig sammenhæng mellem AU s målsætning, strategi og daglige drift: 2.

Læs mere

Kasse- og regnskabsregulativ for Brand & Redning Sønderjylland

Kasse- og regnskabsregulativ for Brand & Redning Sønderjylland Kasse- og regnskabsregulativ for Brand & Redning Sønderjylland Version af 1. februar 2016 Indhold Formål... 3 Det økonomiske ledelsestilsyn... 4 Budgetprocedurer... 4 Budgetkontrol... 4 Budgetansvar...

Læs mere

Regnskabscirkulære for Københavns Kommune. Del II Tidsplaner

Regnskabscirkulære for Københavns Kommune. Del II Tidsplaner KØBENHAVN KOMMUNE forvaltningen Center for Regnskabscirkulære for Københavns Kommune Del II Tidsplaner Indhold 1. Registreringsfasen... 2 1.1 KØR-perioder 2014/2015... 3 2. Rapporteringsfasen... 4 2.1

Læs mere

Kasse- og regnskabsregulativ

Kasse- og regnskabsregulativ Kasse- og regnskabsregulativ Godkendt af Byrådet den xx maj 2014, pkt. xxx Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1. Formål... 2 1.2. Godkendelse og ansvar... 2 1.3. Delegation... 2 2. Økonomistyring...

Læs mere

Regnskabscirkulære for Københavns Kommune. Del II Tidsplaner

Regnskabscirkulære for Københavns Kommune. Del II Tidsplaner KØBENHAVN KOMMUNE forvaltningen Center for Regnskabscirkulære for Københavns Kommune Del II Tidsplaner Indhold 1. Registreringsfasen... 2 1.1 KØR-perioder 2013/2014... 3 2. Rapporteringsfasen... 4 2.1

Læs mere

Af Camilla Mørk Rösler 1. marts 2014 Versionsnummer 1.04. Service Level Agreement (SLA) Kreditor

Af Camilla Mørk Rösler 1. marts 2014 Versionsnummer 1.04. Service Level Agreement (SLA) Kreditor Af Camilla Mørk Rösler 1. marts 2014 Versionsnummer 1.04 Service Level Agreement (SLA) Kreditor INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning... 2 1.1 Formål... 2 1.2 Ansvarlig... 2 1.3 Relevans for medarbejdere...

Læs mere

Bilag 3 - Oversigt over Koncernservice afregning med forvaltningerne i 1. halvår 2012 og forventet afregning 2012.

Bilag 3 - Oversigt over Koncernservice afregning med forvaltningerne i 1. halvår 2012 og forventet afregning 2012. KØBENHAVNS KOMMUNE Koncernservice Ledelsessekretariat NOTAT Bilag 3 - Oversigt over Koncernservice afregning med forvaltningerne i 1. og forventet. Forvaltning Bevilling/aktivitet Ydelse BIF Aktivitet

Læs mere

Modtagelse af elektroniske regninger håndteres i systemet KMD Webbetaling.

Modtagelse af elektroniske regninger håndteres i systemet KMD Webbetaling. Bilag 10 Generelle regler for bogføring af regnskabsbilag Elektronisk fakturering: 1. Anvendelsesområde Modtagelse af elektroniske regninger håndteres i systemet KMD Webbetaling. En regning defineres som

Læs mere

Regnskabsinstruks for regnskabsafslutning for Norddjurs Kommune

Regnskabsinstruks for regnskabsafslutning for Norddjurs Kommune Regnskabsinstruks for regnskabsafslutning 2014 for Norddjurs Kommune ALLE BRUGERE KAN BOGFØRE I GAMMELT REGNSKABSÅR (2014) TIL OG MED DEN 15. JANUAR 2015. EFTER DENNE DATO ER DER LUKKET FOR BOGFØRING I

Læs mere

FÆLLES FORRETNINGSGANG KONTANTKASSER

FÆLLES FORRETNINGSGANG KONTANTKASSER FÆLLES FORRETNINGSGANG KONTANTKASSER KONCERNSERVICE Gældende fra: 1. februar 2015 Senest godkendt: 27. juni 2014 i Økonomikredsen Senest opdateret: 23. januar 2015 Af: Koncernservice Henvisning: Københavns

Læs mere

Bilag 8. Principper for implementering af ændringer af kontoplan vedr. opgørelse af udgifterne til administration

Bilag 8. Principper for implementering af ændringer af kontoplan vedr. opgørelse af udgifterne til administration Bilag 8 Emne: Til: Kopi: til: Ændring af kontoplan 1. fællesmøde mellem Økonomiudvalget og Magistraten Byrådets medlemmer Den 3. september 2012 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Principper for implementering

Læs mere

Indstilling om det videre arbejde med grundlaget for en fælles økonomistyringsmodel for Aarhus Universitet

Indstilling om det videre arbejde med grundlaget for en fælles økonomistyringsmodel for Aarhus Universitet for Indstilling om det videre arbejde med grundlaget for en fælles økonomistyringsmodel for 30. april 2009 for Der er i løbet af 2008 og 2009 udført en række aktiviteter i med henblik på at opnå en økonomistyring

Læs mere

Overordnede økonomistyringsprincipper for Silkeborg Kommune

Overordnede økonomistyringsprincipper for Silkeborg Kommune Overordnede økonomistyringsprincipper for Silkeborg Kommune Økonomistaben August 2006 Revideret november 2009 Revideret november 2010 De overordnede økonomistyringsprincipper er udarbejdet i henhold til

Læs mere

Konteringsvejledning AAU

Konteringsvejledning AAU 1. Kontostreng Konteringsvejledning AAU AAU s kontostreng består af 30 cifre fordelt på 7 segmenter. Segmenterne er karakteriseret ved, at disse indeholder oplysninger, som fungerer uafhængigt af hinanden.

Læs mere

Quick Guide Vejen til rettidige betalinger December 2010

Quick Guide Vejen til rettidige betalinger December 2010 Quick Guide Vejen til rettidige betalinger December 2010 Indhold 1 Baggrund og formål 3 2 Ordreafsendelse og -modtagelse 5 2.1 Krav til den ordreafgivende myndighed - indhold af ordren 5 2.2 Myndighedens

Læs mere

Rungsted Havn. Økonomistyringsmodel. PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, CVR-nr. 33 77 12 31

Rungsted Havn. Økonomistyringsmodel. PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, CVR-nr. 33 77 12 31 Rungsted Havn Økonomistyringsmodel PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, CVR-nr. 33 77 12 31 Indledning Økonomiudvalget i Hørsholm Kommune har på møde den 18. september 2014

Læs mere

RS Standard. Effektivt og struktureret bogføringssamarbejde

RS Standard. Effektivt og struktureret bogføringssamarbejde RS Standard Effektivt og struktureret bogføringssamarbejde 1 RS Standard Spar penge - gør brug af vores erfaringer med hvad der virker! Benyt dig af vores standardiserede bogføringspakke RS Standard. RS

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Bilag til Kasse og regnskabsregulativet - Retningslinier for intern kontrol. til Regionsrådets møde den 12.

Bilag. Region Midtjylland. Bilag til Kasse og regnskabsregulativet - Retningslinier for intern kontrol. til Regionsrådets møde den 12. Region Midtjylland Bilag til Kasse og regnskabsregulativet - Retningslinier for intern kontrol Bilag til Regionsrådets møde den 12. december 2007 Punkt nr. 48 Regionshuset Viborg Regionsøkonomi Regnskabskontoret

Læs mere

Af Camilla Mørk Rösler 1. marts 2014 Versionsnummer 1.03. Service Level Agreement (SLA) Debitor

Af Camilla Mørk Rösler 1. marts 2014 Versionsnummer 1.03. Service Level Agreement (SLA) Debitor Af Camilla Mørk Rösler 1. marts 2014 Versionsnummer 1.03 Service Level Agreement (SLA) Debitor INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning... 3 1.1 Formål... 3 1.2 Ansvarlig... 3 1.3 Relevans for medarbejdere...

Læs mere

Regnskab i årets løb Regnskabsinstruks for måneds-, halvårs- og årsafslutning.

Regnskab i årets løb Regnskabsinstruks for måneds-, halvårs- og årsafslutning. Københavns Kommune Økonomiforvaltningen Regnskab i årets løb Regnskabsinstruks for måneds-, halvårs- og årsafslutning. Indholdsfortegnelse 1 Indledning og formål... 3 2 Periodisering... 3 3 Handlinger

Læs mere

Regnskabsafslutning for finansår 2008

Regnskabsafslutning for finansår 2008 Til brugere af Navision Stat Regnskabsafslutning for finansår 2008 18. november 2008 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Årsafslutning, tidsterminer og administrative... 3 2.1. Periode 12... 3 2.2.

Læs mere

Formål med IndFak. Staten skal have ét system til håndtering af indkøb og fakturaer Procesbesparelser ved at automatisere arbejdsgange og kontroller

Formål med IndFak. Staten skal have ét system til håndtering af indkøb og fakturaer Procesbesparelser ved at automatisere arbejdsgange og kontroller Inspirationsdag Uni-C 4/6-2012 Formål med IndFak Staten skal have ét system til håndtering af indkøb og fakturaer Procesbesparelser ved at automatisere arbejdsgange og kontroller Ind: Mål om at der i stor

Læs mere

Bilag 2. Ydelsesoversigt inkl. Koncernservice forslag til om bevillingen fremadrettet skal bevillingsstyres.

Bilag 2. Ydelsesoversigt inkl. Koncernservice forslag til om bevillingen fremadrettet skal bevillingsstyres. KØBENHAVNS KOMMUNE Koncernservice Ledelsessekretariat NOTAT Bilag 2. Ydelsesoversigt inkl. Koncernservice forslag til om bevillingen fremadrettet skal bevillingsstyres. Adm. plan Nr. Ydelse /sstyring Afstemning

Læs mere

Hvorfor er kreditor og betaling ikke låst?

Hvorfor er kreditor og betaling ikke låst? Hvorfor er kreditor og betaling ikke låst? 15.04.16 TIE/CPS/ØSY Hvorfor er der ikke låst for editering af kreditorer og udbetalinger? Af og til bliver vi mødt med spørgsmålet om, hvorfor det er muligt

Læs mere

ABCD. Køb og salg. Københavns Kommune. Juni n005 JEAN HKH doc. Telefon Telefax

ABCD. Køb og salg. Københavns Kommune. Juni n005 JEAN HKH doc. Telefon Telefax KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Borups Allé 177 Postboks 250 2000 Frederiksberg Telefon 38 18 30 00 Telefax 72 29 30 30 www.kpmg.dk Køb og salg Juni 2009 Juni 2009 KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab

Læs mere

Når du som fakturamanager er logget på IndFak, kan du oprette en manuel faktura ved at klikke på menupunktet Ny faktura, på den blå bjælke.

Når du som fakturamanager er logget på IndFak, kan du oprette en manuel faktura ved at klikke på menupunktet Ny faktura, på den blå bjælke. Best Practice 6. juli 2011 ØKO/JMH J.nr. 2007-6211-111 Side 1 af 6 Oprettelse af udenlandske fakturaer i IndFak I IndFak kan en fakturamanager oprette manuelle fakturaer. Funktionaliteten bør kun anvendes

Læs mere

Procedurebeskrivelse

Procedurebeskrivelse Procedurebeskrivelse Forretningsgang for ledelsestilsyn Oprettelse og anvendelse Version nr.: 1.0 dato: 1. april 2016 Versionsnr.: Udarbejdet af: Dato for godkendelse: Godkendt af: Ansvarlig for opdatering:

Læs mere

TIDSPLAN RETNINGSLINIER FOR AFLÆGGELSE AF REGNSKABET FOR ÅRET. Økonomifunktion Skovvej 20 8382 Hinnerup

TIDSPLAN RETNINGSLINIER FOR AFLÆGGELSE AF REGNSKABET FOR ÅRET. Økonomifunktion Skovvej 20 8382 Hinnerup Økonomifunktion Skovvej 20 8382 Hinnerup Tlf. 8964 1010 Fax. 8664 6399 favrskov@favrskov.dk www.favrskov.dk TIDSPLAN OG RETNINGSLINIER FOR AFLÆGGELSE AF REGNSKABET 09-09-2014 Sagsnr. 710-2014-34548 Cpr.-/CVR-nr.

Læs mere

Det var et simpelt bogføringsprogram dengang, uden ret mange andre muligheder end bogføring og en resultatopgørelse.

Det var et simpelt bogføringsprogram dengang, uden ret mange andre muligheder end bogføring og en resultatopgørelse. Brugervejledning Bergstedt-IT Finans Indledning Programmet er udviklet siden 2003, hvor de første versioner blev skabt. Det var et simpelt bogføringsprogram dengang, uden ret mange andre muligheder end

Læs mere

Økonomistyring i staten

Økonomistyring i staten Økonomistyring i staten Del 1 Målbillede Version 1.0 Januar 2014 Indhold 1 Indledning 3 1.1 Formål med vejledningen 3 1.2 Opdatering 3 1.3 Behovet for god økonomistyring i staten 3 1.4 Økonomistyring i

Læs mere

Vejledning om indholdet af finansiel revision og forvaltningsrevision hos støttemodtager

Vejledning om indholdet af finansiel revision og forvaltningsrevision hos støttemodtager Svineafgiftsfonden 5. januar 2015 Vejledning om indholdet af finansiel revision og forvaltningsrevision hos støttemodtager Når der modtages støtte fra Svineafgiftsfonden vil de særlige krav, der gælder

Læs mere

Hvilke opgaver understøtter Navision Stat 5.1? Hvornår vil Navision Stat 5.1 blive implementeret?

Hvilke opgaver understøtter Navision Stat 5.1? Hvornår vil Navision Stat 5.1 blive implementeret? Navision Stat 5.1 Hvilke opgaver understøtter Navision Stat 5.1? Regnskabsregistrering, budgettering, likviditetsstyring, kreditoradministration, debitoradministration, afstemninger og omkonteringer. Hvornår

Læs mere

Regnskabsinstruks. for. provstiudvalgskasser

Regnskabsinstruks. for. provstiudvalgskasser Regnskabsinstruks for provstiudvalgskasser 1 2 1. Indledning Regnskabsinstruksen er baseret på det regel- og vejledningsgrundlag for de lokale kirkelige kasser, der findes på Folkekirkens Digitale Arbejdsplads

Læs mere

REGNSKAB. Grundlæggende AMU PÅ KURSUSCENTRET - KØGE HANDELSSKOLE

REGNSKAB. Grundlæggende AMU PÅ KURSUSCENTRET - KØGE HANDELSSKOLE AMU Grundlæggende REGNSKAB PÅ KURSUSCENTRET - KØGE HANDELSSKOLE Vi udbyder bl.a. korte kurser indenfor følgende: -Regneark, anvendelse, design og automatisering -Placering af resultat- og balancekonti

Læs mere

Bemærk! Det er ministerområdernes ansvar at registreringen foretages korrekt, herunder at det sker på de korrekte konti..

Bemærk! Det er ministerområdernes ansvar at registreringen foretages korrekt, herunder at det sker på de korrekte konti.. FAQ INDKØB 15. april 2009 KUN/MAI/CDN Regelsættet: 1. Hvornår skal der angives en indkøbskategori? Indkøbskategorien skal benyttes på alle driftsrelaterede udgifter. Det vil oftest være udgifter, som bogføres

Læs mere

Fredericia Kommune. Lønsumsstyring i Daginstitutioner Decentral økonomistyring

Fredericia Kommune. Lønsumsstyring i Daginstitutioner Decentral økonomistyring Fredericia Kommune Lønsumsstyring i Daginstitutioner Decentral økonomistyring 2014 Indledning Daginstitutionsområdet skal pr. 1. januar 2014 overgå til lønsumsstyring. Dermed overgår området fra at styre

Læs mere

Administrationens kommentarer til revisionens afsluttende beretning for regnskab 2010

Administrationens kommentarer til revisionens afsluttende beretning for regnskab 2010 Dato: 12. september 2011 Brevid: 1477655 Administrationens kommentarer til revisionens afsluttende beretning for regnskab 2010 Indledning Regionen har modtaget den afsluttende revisionsberetning for 2010

Læs mere

FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Kasse- og regnskabsregulativ Bilag vedr.: Budgetansvar og økonomisk ledelsestilsyn Forslag Senest ajourført 6. december 2006 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING...3 2. BUDGETANSVAR...3

Læs mere

Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015

Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015 Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015 Formål Faxe Kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede retningslinjer for både de kommende års budgetlægning, det løbende økonomiske

Læs mere

Microsoft Dynamics AX Scanfak. Fall

Microsoft Dynamics AX Scanfak. Fall 1 Microsoft Dynamics AX Scanfak Fall 16 - faktura management & workflow Med faktura management & workflow systemet Scanfak fra GITS kan du afhjælpe de tunge administrative rutiner ved håndtering af kreditor

Læs mere

Regnskabscirkulære for Københavns Kommune. Del I - Retningslinjer

Regnskabscirkulære for Københavns Kommune. Del I - Retningslinjer KØBENHAVN KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi Regnskabscirkulære for Københavns Kommune Del I - Retningslinjer Indhold 1. Indledning og formål... 2 1.1 Væsentlige ændringer i forhold til regnskabscirkulære

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

De følgende sider indeholder skærm dumps fra Navision Stat og beskrivelser af, hver enkelt handling.

De følgende sider indeholder skærm dumps fra Navision Stat og beskrivelser af, hver enkelt handling. 15. november 2006 Vejledning til Navision Stat - fuldt digital fakturahåndtering fra modtagelse til betaling Oversigterne på de efterfølgende sider beskriver trin for trin, hvordan man bogfører og betaler

Læs mere

1. Administrative konsulentydelser og strategisk rådgivning

1. Administrative konsulentydelser og strategisk rådgivning Bilag 12 - Anvendelse af administrative konsulentydelser Dette notat er en opgørelse over Teknik- og Miljøforvaltningens anvendelse af konsulentydelser i første halvår af 2013. Med budgetaftalen for 2011

Læs mere

Analyse af økonomistyringsniveauet i Københavns Kommune - supplement

Analyse af økonomistyringsniveauet i Københavns Kommune - supplement Analyse af økonomistyringsniveauet i Københavns Kommune - supplement Indledning Deloitte Revisionsaktieselskab har som led i forberedelsen af den kommende revision for 2009 gennemført en interviewbaseret

Læs mere

Forbedringer i NS 5.3 08.03.2012

Forbedringer i NS 5.3 08.03.2012 Introduktion og formål med dette dokument Moderniseringsstyrelsen har pr. 10. januar 2012 frigivet obligatorisk servicepack, Navision Stat 5.3 med tilhørende systeminfo og vejledninger. Dette skriv er

Læs mere

B R A N D S O F T. Vejledning til brug af ny kontoplan med art og formål.

B R A N D S O F T. Vejledning til brug af ny kontoplan med art og formål. Vejledning til brug af ny kontoplan med art og formål. Denne vejledning er beregnet til brug for de personer, som skal i gang med det nye regnskabssystem, der introduceres af Kirkeministeriet pr 1. januar

Læs mere

CONTINIA PAYMENT MANAGEMENT BANKKONTO AFSTEMNING FACTSHEET

CONTINIA PAYMENT MANAGEMENT BANKKONTO AFSTEMNING FACTSHEET FACTSHEET Er du i en situation, hvor der er et stigende antal bankposteringer? Og er anvendelsen af tid på at udligne disse i Microsoft Dynamics NAV ved at fylde en del af arbejdsdagen? Microsoft Dynamics

Læs mere

Økonomiforvaltningen fastlægger retningslinier for aflæggelse af omkostningsbaseret regnskab, herunder bogføring, afskrivninger m.v.

Økonomiforvaltningen fastlægger retningslinier for aflæggelse af omkostningsbaseret regnskab, herunder bogføring, afskrivninger m.v. side 1 Regnskab i årets løb Slettet: Rammebilag - I henhold til Kasse- og regnskabsregulativets punkt 2.7 fastlægger Økonomiforvaltningen i et rammebilag de generelle principper for regnskab i årets løb.

Læs mere

CONTINIA COLLECTION MANAGEMENT FACTSHEET TIL MICROSOFT DYNAMICS NAV

CONTINIA COLLECTION MANAGEMENT FACTSHEET TIL MICROSOFT DYNAMICS NAV FACTSHEET TIL MICROSOFT DYNAMICS NAV Med Continia Collection Management samler du markedets førende opkrævningsstandarder i én enkelt løsning. Du kan herved udføre elektronisk fakturering med enten Betalingsservice,

Læs mere

Investeringsbudget. Indhold. Definition - investering. Definition - Investeringsbudget. 1 Procesbeskrivelse til investeringsbudget

Investeringsbudget. Indhold. Definition - investering. Definition - Investeringsbudget. 1 Procesbeskrivelse til investeringsbudget 1 Procesbeskrivelse til investeringsbudget Investeringsbudget Hensigten med dette dokument er, at gøre opmærksom på kravene til de investeringer, der skal indarbejdes i Investeringsbudgettet for Aalborg

Læs mere

Forretningsgang 6: Registrering af udviklingsprojekter

Forretningsgang 6: Registrering af udviklingsprojekter Forretningsgang 6: Registrering af udviklingsprojekter 1. Indledning Aktivering af udviklingsprojekter i balancen stiller store krav til styring og pålidelig økonomisk regnskabsopfølgning, fordi disse

Læs mere

Bilag 2B Eksisterende data

Bilag 2B Eksisterende data Bilag 2B Eksisterende data Version 0.8 23-02-2015 Indhold 1 VEJLEDNING TIL TILBUDSGIVER... 2 2 INDLEDNING... 3 3 OVERBLIK OVER DOKUMENTATION FRA... 4 3.1 BEGREBSMODEL ( OPUS DEBITOR)... 4 3.2 INFORMATIONSMODEL

Læs mere

Bekendtgørelse om budget og regnskabsvæsen m.v. for fællesfonden

Bekendtgørelse om budget og regnskabsvæsen m.v. for fællesfonden Bekendtgørelse om budget og regnskabsvæsen m.v. for fællesfonden I medfør af 10, 11, stk. 1, nr. 5-6, 12, 15, stk. 1, 17, stk. 2, i lov om folkekirkens økonomi, jf. lovbekendtgørelse nr. 560 af 17. juni

Læs mere

Betalingslistens betalinger kan udlæses til en fil, der kan anvendes til import i webbanker.

Betalingslistens betalinger kan udlæses til en fil, der kan anvendes til import i webbanker. Betalingsliste Betalingslisten anvendes til at beregne og vise en oversigt over beløb der er forfaldne til betaling til og med den valgte betalingsdag. Listen indeholder både kreditorer og debitorer med

Læs mere

Bilag 1. Tværgående. OPGAVEN UDFØRELSE FORVENTNINGER TIL FONDEN Udarbejdelse af forretningsgangsbeskrivelser

Bilag 1. Tværgående. OPGAVEN UDFØRELSE FORVENTNINGER TIL FONDEN Udarbejdelse af forretningsgangsbeskrivelser Bilag 1 Tværgående OPGAVEN UDFØRELSE FORVENTNINGER TIL FONDEN Udarbejdelse af forretningsgangsbeskrivelser indenfor ges efter CØP udarbejder forretningsgangene Revisionen indra- Evt. honorarer til revision

Læs mere

BENCHMARK ANALYSE. The Continia Way to Pay!

BENCHMARK ANALYSE. The Continia Way to Pay! BENCHMARK ANALYSE The Continia Way to Pay! Baseret på løsninger i mere end 3.500 aktive Microsoft Dynamics NAV licenser fra Continia Software ligger mere end 20 års erfaring og arbejde i at finjustere

Læs mere

REGNSKABSPROCEDURE OMKRING ÅRSSKIFTET 2015/2016

REGNSKABSPROCEDURE OMKRING ÅRSSKIFTET 2015/2016 Til samtlige centre, Afdelinger og institutioner REGNSKABSPROCEDURE OMKRING ÅRSSKIFTET 2015/2016 20-11-2015 Året 2015 nærmer sig sin afslutning, og dermed også tidspunktet, hvor fokus skal rettes mod afslutningen

Læs mere

Fokuseret tilsyn og styring. September 2014

Fokuseret tilsyn og styring. September 2014 Fokuseret tilsyn og styring September 2014 Koncernstyring Rammer for tilsyn og styring Krav om tilsyn og styring Dimensioner i tilsyn og styring Performance Fremadrettet sikring og udvikling af institutionernes

Læs mere

Rettigheder og Roller i IndFak

Rettigheder og Roller i IndFak Rettigheder og Roller i IndFak September 2015 ØSY Generelt om rettigheder i IndFak En brugers rettigheder i IndFak kan inddeles i to typer af rettigheder 1. Adgangsrettigheder fx retten til at tilgå en

Læs mere

Effektiv opkrævning. Til Microsoft Dynamics NAV. www.continia.dk

Effektiv opkrævning. Til Microsoft Dynamics NAV. www.continia.dk Effektiv opkrævning Udfør fakturering og opkrævning på 40 forskellige måder i det meste af Nordeuropa; blandt andet OIO fakturering, eksternt printservice, PBS Betalings- Service, PBS LeverandørServce,

Læs mere

07-06-2012. Til Økonomiudvalget. Sagsnr. 2012-73032. Foranalyse om nyt økonomisystem. Dokumentnr. 2012-442302

07-06-2012. Til Økonomiudvalget. Sagsnr. 2012-73032. Foranalyse om nyt økonomisystem. Dokumentnr. 2012-442302 Koncernservice Koncernadministration NOTAT Til Økonomiudvalget Foranalyse om nyt økonomisystem I det følgende gives en status på foranalysen vedrørende nyt økonomisystem. Foranalysen er gennemført i foråret

Læs mere

Indkøbs workshop. Implementering af indkøbsdelen i IndFak2

Indkøbs workshop. Implementering af indkøbsdelen i IndFak2 Indkøbs workshop Implementering af indkøbsdelen i IndFak2 Novemberr 2015 MÅLGRUPPE Medarbejdere i jeres Institution som har kendskab til indkøbsaftaler, indkøbsprocesser og kontering, som i praksis skal

Læs mere

Kasse- og regnskabsregulativ for Vejen Kommune

Kasse- og regnskabsregulativ for Vejen Kommune Kasse- og regnskabsregulativ for Vejen Kommune Indholdsfortegnelse 1. Generelt... 3 1.1 Indledning... 3 1.2 Formål... 3 1.3 Forholdet til kommunens generelle styringsprincipper... 3 1.4 Ansvar for regulativet...

Læs mere

KØBENHAVN KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi. Regnskab i årets løb. Regnskabsinstruks for måneds-, kvartals-, halvårs- og årsafslutning.

KØBENHAVN KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi. Regnskab i årets løb. Regnskabsinstruks for måneds-, kvartals-, halvårs- og årsafslutning. KØBENHAVN KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi Regnskab i årets løb Regnskabsinstruks for måneds-, kvartals-, halvårs- og årsafslutning. Indhold 1 Indledning og formål... 3 2 Periodisering...

Læs mere

Budgetnotat vedrørende flerårig effektiviseringsstrategi for Københavns Kommune. 03-09-2010. Sagsnr. 2010-55058

Budgetnotat vedrørende flerårig effektiviseringsstrategi for Københavns Kommune. 03-09-2010. Sagsnr. 2010-55058 Økonomiforvaltningen Center for økonomi & HR NOTAT Budgetnotat vedrørende flerårig effektiviseringsstrategi for Københavns Kommune. Baggrund Københavns Kommune vil i de kommende år stå overfor en række

Læs mere

Regler for regnskab i BRK. - Kasse- og Regnskabsregulativ

Regler for regnskab i BRK. - Kasse- og Regnskabsregulativ Regler for regnskab i BRK - Kasse- og Regnskabsregulativ Indhold 1 INDLEDNING... 3 1.1 Generelt... 3 1.2 Formål... 3 1.3 Bilag til regulativet... 3 1.4 Forretningsgangsbeskrivelser... 3 1.5 Revision...

Læs mere

Instruks Momshåndtering

Instruks Momshåndtering Instruks Momshåndtering Instruks momshåndtering (pkt 4-3-3 ajourført) -05-01-15 Side 1 af 10 1. FORMÅL 3 1.1. Baggrund 3 1.2. Formål 3 2. ANSVARLIG 3 3. TERMINER 4 4. FREMGANGSMÅDE 4 4.1. Definitioner

Læs mere

Avanceret budget. Budgetposterne registreres kun i Finans og kun på finanskontiene i kontoplanen. Budgettet vises på fanen Periodesaldi.

Avanceret budget. Budgetposterne registreres kun i Finans og kun på finanskontiene i kontoplanen. Budgettet vises på fanen Periodesaldi. Avanceret budget Avanceret budget udvider mulighederne for budget på dimensioner, likviditetsbudget og meget mere. Avanceret budget giver mulighed for ægte budgetposteringer, der indtastes og bogføres

Læs mere

Anvendelse og funktion af Ændring af momssats i RejsUd og Rejsekonto i RejsUd Navision

Anvendelse og funktion af Ændring af momssats i RejsUd og Rejsekonto i RejsUd Navision Anvendelse og funktion af Ændring af momssats i RejsUd og Rejsekonto i RejsUd Navision Februar 2011 1 Hvad er en rejsekonto? En rejsekonto er et virtuelt Danske Bank kreditkort, som anvendes ved opkrævning

Læs mere

BILAG 1 KRAVSPECIFIKATION ØKONOMI OG LØN

BILAG 1 KRAVSPECIFIKATION ØKONOMI OG LØN BILAG 1 KRAVSPECIFIKATION ØKONOMI OG LØN VEJLEDNING Kravspecifikationen af de udbudte løn- og økonomisystemer udgøres af: Bilag 1 kravspecifikation A (fælles) Bilag 1 kravspecifikation B (løn) Bilag 1

Læs mere

Der skal være integration mellem debitorsystemet og økonomi-systemet, således at rettelser/bogføring i økonomisystemet slår igennem i debitorsystem.

Der skal være integration mellem debitorsystemet og økonomi-systemet, således at rettelser/bogføring i økonomisystemet slår igennem i debitorsystem. Udbud af Debitorsystem 2013 Kravspecifikation vedr. Debitorsystem Nr. Emne Beskrivelse af kravspecifikation / ønske funktionalitet 1. Generelle krav og ønsker 101 Integration til økonomisystem Der skal

Læs mere

Sags- og ressourcestyring i Navision Stat

Sags- og ressourcestyring i Navision Stat Sags- og ressourcestyring i Navision Stat Opgaver Aarhus Universitet august/september 2012 Budgetkontoret Aarhus Universitet Katrinebjergvej 89 F 8200 Aarhus N Tlf.: 87150000 E-mail: budget@au.dk www.au.dk/budget

Læs mere

Vestegnens Brandvæsen I/S. Revisionsprotokollat om udkast for årsregnskab 2013

Vestegnens Brandvæsen I/S. Revisionsprotokollat om udkast for årsregnskab 2013 Vestegnens Brandvæsen I/S Revisionsprotokollat om udkast for årsregnskab 2013 PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, CVR-nr. 33 77 12 31 Strandvejen 44, 2900 Hellerup T: 3945

Læs mere

Hvor moden er kommunernes økonomistyring? Ulrik Bro Müller

Hvor moden er kommunernes økonomistyring? Ulrik Bro Müller Hvor moden er kommunernes økonomistyring? Ulrik Bro Müller Agenda Økonomifunktionen skal understøtte den strategiske økonomistyring som grundlag for effektive kommuner Vi mener, at økonomifunktionen skal

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Skatteministeriets økonomistyring. September 2014

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Skatteministeriets økonomistyring. September 2014 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Skatteministeriets økonomistyring September 2014 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større

Læs mere

Hjælp til SpeedADMIN. Betaling 1 / 22

Hjælp til SpeedADMIN. Betaling 1 / 22 Hjælp til SpeedADMIN Betaling 1 / 22 Indhold Indhold... 2 Betalingsdelen... 3 Hvordan?... 4 Genererer man en betalingsfil... 4 Sender jeg FI-kort... 6 Redigerer jeg en påligning.... 7 Laver jeg en manuel

Læs mere

konvertering 28. januar 2015 - Nuuk

konvertering 28. januar 2015 - Nuuk konvertering 28. januar 2015 - Nuuk Konvertering finans Kontoplan/Dimensioner Konverteringstabel i forhold til ny kontoplan -- konverteringstabel skal som udgangspunkt sikre, at der kan laves sammenligninger/rapporter

Læs mere

Forretningsgang omkring interne kontroller og ledelsestilsyn i forbindelse med hjemtagelse af statsrefusion.

Forretningsgang omkring interne kontroller og ledelsestilsyn i forbindelse med hjemtagelse af statsrefusion. Forretningsgang omkring interne kontroller og ledelsestilsyn i forbindelse med hjemtagelse af statsrefusion. Økonomistaben SBSYS j.nr. 00.01.00-Ø36-1-11 Udarbejdet af Per Sørensen 20. december 2010 Indledning

Læs mere

Bilag 2 Betalingsformidling herunder kassevirksomhed

Bilag 2 Betalingsformidling herunder kassevirksomhed Bilag 2 Betalingsformidling herunder kassevirksomhed Indholdsfortegnelse [Indledning] [Kassevirksomhed] [Direkte registreringer af ind- og udbetalinger i kommunens regnskab] [Indbetalinger] [Udbetalinger]

Læs mere

Bogføringsgrupper. Indholdsfortegnelse: August 2006 version 1.0

Bogføringsgrupper. Indholdsfortegnelse: August 2006 version 1.0 Bogføringsgrupper Indholdsfortegnelse: Begrebet bogføringsgrupper... 2 Virksomhedsbogføringsgrupper... 4 Produktbogføringsgrupper... 5 Debitorbogføringsgrupper... 6 Kreditorbogføringsgrupper... 8 Bankbogføringsgrupper...

Læs mere

STYRINGSMODEL PÆDAGOGISK FOREBYGGENDE INDSATS

STYRINGSMODEL PÆDAGOGISK FOREBYGGENDE INDSATS STYRINGSMODEL PÆDAGOGISK FOREBYGGENDE INDSATS STYRINGSMODEL PÅ FOREBYGGELSESOMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE MYNDIGHED (FAMILIERÅDGIVNING OG UNGEENHED) OG LEVERANDØR PFI (PÆDAGOGISK FOREBYGGENDE INDSATS)

Læs mere

Principper for økonomistyring. Holstebro kommune. Gældende fra 1. august 2012

Principper for økonomistyring. Holstebro kommune. Gældende fra 1. august 2012 Principper for økonomistyring i Holstebro kommune Gældende fra 1. august 2012 Indholdsfortegnelse Side Indledning... 3 Ajourføring... 3 Styreformer... 3 Plansystemet... 3 Decentralisering... 4 Budget...

Læs mere

Hvor tjenes pengene? Farum Park, den 4. november 2014

Hvor tjenes pengene? Farum Park, den 4. november 2014 Hvor tjenes pengene? Farum Park, den 4. november 2014 Hvem er vi? Lars Hanberg Janne Falden Andersen E Deloitte EV KBH Outsourcing +45 27 12 90 07 lhanberg@deloitte.dk Deloitte BPS IT-Solutions +45 30

Læs mere

Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse. Handicap- og psykiatrichefen

Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse. Handicap- og psykiatrichefen Jobbeskrivelse Leder af driftsområdet Psykiatri Misbrug Udsatte Organisatorisk indplacering: Forvaltning: Reference til: Ledelse i forhold til: Handicap og Psykiatri Social, Sundhed og Beskæftigelse Handicap-

Læs mere

1 KY-kontering 26.11.2013

1 KY-kontering 26.11.2013 1 KY-kontering... 2 1.1 Bevilling... 3 1.1.1 Attributter... 3 1.2 Økonomisk effektueringsplan... 3 1.2.1 Attributter... 4 1.3 Bevilget ydelse... 5 1.3.1 Attributter... 5 1.4 Bevillingsmodtager... 5 1.5

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04

RIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04 RIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om den økonomiske styring på Aarhus Universitet og Københavns Universitet (beretning

Læs mere

Uddrag: Aftale om regionernes økonomi for 2014

Uddrag: Aftale om regionernes økonomi for 2014 Regeringen Danske Regioner Uddrag: Aftale om regionernes økonomi for 2014 Nyt kapitel 4. juni 2014 God økonomistyring på sygehusene og opfølgning Som opfølgning på aftalen om regionernes økonomi for 2013

Læs mere

Læs og forstå et kirkeregnskab - 2013

Læs og forstå et kirkeregnskab - 2013 Læs og forstå et kirkeregnskab - 2013 Generel introduktion Denne læsevejledning er skrevet som en hjælp til at læse og forstå et kirkeregnskab fra den danske folkekirke. Vejledningen hjælper med at introducere

Læs mere

Mamut Stellar Banking

Mamut Stellar Banking Mamut Stellar Banking Mamut Stellar Banking understøtter betalinger på en overskuelig måde, og det er muligt at fratrække evt kreditnotaer fra en Saldobetaling før den gennemføres. Dermed får man automatisk

Læs mere

BILAG XX. Retningslinier for bogføring i kommunens økonomisystem eller beslægtede systemer

BILAG XX. Retningslinier for bogføring i kommunens økonomisystem eller beslægtede systemer BILAG XX 08-11-2010 Retningslinier for bogføring i kommunens økonomisystem eller beslægtede systemer Bilaget er en del af Dragør Kommunes nye Økonomiregulativ (Principper for økonomistyring) som er ved

Læs mere

Vejledning i brugen af økonomiportalen for menighedsråd 2009. www.skema.brandsoft.dk Indhold

Vejledning i brugen af økonomiportalen for menighedsråd 2009. www.skema.brandsoft.dk Indhold Vejledning i brugen af økonomiportalen for menighedsråd 2009. www.skema.brandsoft.dk Indhold Køreplan for indberetning af regnskab og budget til provstiet.... 2 Hvordan indberettes regnskab 2008 og budget

Læs mere

FACTSHEET CONTINIA PAYMENT MANAGEMENT

FACTSHEET CONTINIA PAYMENT MANAGEMENT FACTSHEET Mange virksomheder håndterer stadig bogholderi og betalinger i to forskellige programmer, hvilket medfører at betalingsoplysninger ofte indtastes 2-3 gange inden de er bogført, betalt og afstemt.

Læs mere

Finansministerens redegørelse for beretning om revision af statsregnskabet

Finansministerens redegørelse for beretning om revision af statsregnskabet Statsrevisorernes Sekretariat Christiansborg 1240 København K Finansministeren Finansministerens redegørelse for beretning om revision af statsregnskabet for 2007 19/2007 03/02-2009 I det følgende redegøres

Læs mere

Bilag 2 - Retningslinjer for skabeloner

Bilag 2 - Retningslinjer for skabeloner KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi BILAG 2 Bilag 2 - Retningslinjer for skabeloner Indhold Nye skabeloner... 2 Skabelon 1 Det samlede resultat... 2 Skabelon 2 Regnskabsprognose...

Læs mere