om undervisning i børnehaveklassen
|
|
- Egil Lange
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sprogvurdering i børnehaveklassen AF DORTHE BLESES OG ANDERS HØJEN, CENTER FOR BØRNESPROG, SYDDANSK UNIVERSITET I august 2009 blev der indført obligatorisk sprogvurdering i børnehaveklassen. Med udgangspunkt i anbefalinger fra en amerikansk komite peger denne artikel på en række faktorer, som er afgørende for en evidensbaseret sprogvurderingspraksis. For at sprogvurderingen kan understøtte differentieret undervisning i børnehaveklassen og udvikling af læsefærdigheder lægges op til en relativt omfattende sprogvurdering. Denne bør omfatte en række (tale)sproglige færdigheder, der forudsiger både afkodningsfærdigheder og læseforståelse målt med et materiale, der sikrer en ensartet og valid vurdering af alle børn. Hvorfor sprogvurdering i børnehaveklassen? Alle børn skal kunne udnytte deres potentiale og få den bedst mulige uddannelse. Derfor er der berettiget fokus på folkeskolens evne til at sikre børns læring. Den faglige kompetence, der har fået størst opmærksomhed, er læsning, fordi forskning har vist, at gode læsefærdigheder er afgørende for at klare sig i uddannelsessystemet. Det skyldes at læsning fra klasse er det primære redskab til at tilegne sig viden i skolen. Forskning viser samtidig, at barnets sproglige færdigheder er en væsentlig prædiktor for, hvor hurtigt og hvor godt barnet lærer at læse (se fx Schoon, Parsons, Rush, & Law, 2010). De sproglige kompetencer ved skolestart påvirker dermed udbyttet af grundskolen og på længere sigt mulighederne for en god uddannelse (Shonkoff & Phillips, 2000). Også en dansk undersøgelse viser væsentlige sammenhænge mellem sproglige forudsætninger i børnehaveklassen og den tidlige læseudvikling (Juul, 2007). Bl.a. viden om disse sammenhænge har resulteret i indførelsen af obligatorisk sprogvurdering i børnehaveklassen fra august Sprogindsatser som denne består af to trin. Trin 1 er baseret på en stikprøve eller screening af barnets aktuelle kompetencer inden for udvalgte dele af sproget. Hvor omfattende stikprøven beskriver barnets sprogkompetencer, afhænger af den anvendte test. I trin 2 anvendes beskrivelsen af barnets sproglige kompetencer i en handlingsplan for det enkelte barn med henblik på at understøtte og styrke barnets sprogtilegnelse. De to trin stiller derfor forskellige metodiske krav, som desværre ofte blandes sammen i den danske debat. Det er fx ikke meningsfuldt at tale om, at sprogvurderingen skal måle, hvad barnet kan (et såkaldt ressourcesyn), frem for hvad barnet ikke kan (se fx Lehmkuhl, Jørgensen, & Holmen, 2009). Uanset hvad man kalder det af plusord, skal vurderingen give et så præcist som muligt øjebliksbillede af barnets færdigheder målt på en række udvalgte områder. Derimod er det afgørende, at tage udgangspunkt i det barnet allerede kan i forbindelse med den opfølgende indsats, hvor det handler om at understøtte de områder af sproget, hvor barnet tilsyneladende har brug for at udvikle sig. Hvad skal medtænkes i implementering af sprogvurdering? Meget af den internationale evidensbaserede viden om vurdering (på engelsk assessment) af børns udvikling er samlet i en nyligt udgivet rapport, udarbejdet af en komite (Committee on Developmental Outcomes and Assessments for Young Children), som blev nedsat af den amerikanske kongres (National Research Council, 2008). Komiteen der havde en af verdens førende forskere på området, Catherine E. Snow, som formand, skulle undersøge tilegnelsen af en række færdigheder hos børn (herunder sproglig udvikling og tidligt skriftsprog) og udpege egnede metoder til at måle udviklingen med. Ifølge komiteen har vurdering af børn basalt set ét mål, nemlig at understøtte optimal udvikling hos alle børn. For at opnå dette overordnede mål anbefaler komiteen to overordnede retningslinjer: 1) formålet med vurderingen skal ligge til grund for beslutninger om tilrettelæggelsen; og 2) vurderingen bør være led i en systematisk og sammenhængende indsats der både omfatter helbredsmæssige, uddannelsesmæssige og familiemæssige aspekter af barnets liv. Det fremhæves yderligere som afgørende, at vurderingen er evidensbaseret og veldokumenteret både med hensyn til, hvad der måles på, hvordan det måles, og på hvilken måde målingen efterfølgende anvendes. Med udgangspunkt i disse retningslinjer giver denne artikel et bud på, hvad der er vigtigt for en evidensbaseret sprogvurderingspraksis i børnehaveklassen. Hvad er formålet? Formålet med en sprogvurdering bør være klarlagt og offentlig, og den bør afspejles i efterfølgende beslutningsprocesser. Dette opfyldes med Bekendtgørelse om undervisning i børnehaveklassen fra april 2009 i 3. I starten af børnehaveklassen foretages som led i undervisningen en sproglig vurdering af børnene, således at undervisningen fra starten kan tage udgangsspunkt i det enkelte barns sproglige kompetencer og forudsætninger og princippet om undervisningsdifferentiering. Det fremgår yderligere at sprogvurderingen skal foregå i begyndelsen af børnehaveklassen og indgå i elevplanen. Hverken bekendtgørelsen eller ministeriets hjemmeside med supplerende information indeholder dog det, som den amerikanske komite kalder for en eksplicit vurderingsstrategi, idet der ikke stilles krav om brug af et bestemt materiale, bestemte metoder eller et bestemt indhold af hverken sprogvurderingen eller den opfølgende indsats. Der er heller intet krav om en fælles kommunal procedure, ligesom Nr. 8, september
2 det er op til den enkelte kommune eller skole at beslutte, hvem der skal foretage sprogvurderingen. Formålet med sprogvurderingen er bredt formuleret og består i at sikre, at undervisningen kan tage udgangspunkt i det enkelte barns sproglige kompetencer med henblik på at differentiere undervisningen. Det betyder for det første, at sprogvurderingsmaterialet skal være sensitivt over hele spektret, således at der differentieres både blandt sprogligt svage og sprogligt stærke børn. Bekendtgørelsen lægger altså ikke op til alene at identificere sprogligt svage børn og kategorisere resten i en stor udifferentieret gruppe af børn uden sproglige vanskeligheder. Hvad skal måles? Bekendtgørelsen siger, at undervisningen i børnehaveklassen skal omfatte seks temaer. Et af disse er Sprog og udtryksformer, der omfatter undervisning i både tale- og skriftsproglige kompetencer. Undertemaet Det talte sprog inkluderer en vægtning af sproglige færdigheder, der understøtter dels samtale og dialog (som fx regler for turtagning og opmærksomhed på sprogets funktioner), dels fortælling og oplæsning (fx lytte til og selv producere sammenhængende fortællinger) samt at udvikle og nuancere ordforrådet. Undertemaet Det skrevne sprog vægter (tilløb til) tidlig skrivning og læsning (som fx lydlig opmærksomhed, kendskab til bogstaver samt lette skrive- og læseøvelser). Af børnehaveklassens trinmål fremgår det altså, at en bred vifte af både tale- og skriftsproglige færdigheder skal prioriteres højt i undervisningen. Hvis sprogvurderingsmaterialet skal kunne tage højde for disse færdigheder, skal det være relativt omfattende. At netop disse færdigheder skal indgå i børnehaveklassens trinmål bekræftes af forskningen. At læse kræver dels afkodningsfærdigheder (at kunne identificere skrevne ord) og dels læseforståelse (at forstå det man læser). Empirisk forskning har vist en stærk sammenhæng mellem sproglige færdigheder og senere læsefærdigheder, men det er ikke de samme sproglige færdigheder, der forudsiger afkodning og læseforståelse Flere lydlige og skriftligsproglige dimensioner har vist sig at være gode til at forudsige barnets afkodningsfærdigheder: opmærksomhed på lydlige størrelser som enkeltlyde, stavelser, rytmer m.m.; præcision i lydlige informationer om ord, hastighed og effektivitet i bearbejdning og aktivering af lydlig information; samt kendskab til bogstav-lyd-korrespondancer (se fx oversigter i National Research Council, 2008; NICHD, 2005). Faktorer som disse forudsiger også afkodningsfærdigheder for danske børn (Elbro & Scarborough, 2004; Juul & Elbro, 2005). Når det gælder læseforståelse og ikke afkodning, er det primært barnets talesproglige færdigheder, der har betydning. Det gælder bl.a. tilegnelsen af sprogets centrale byggeklodser så som ordforråd og syntaktisk og semantisk viden. Men det gælder ikke kun byggeklodserne; det er naturligvis også vigtigt, hvordan barnet er i stand til at rekruttere disse formelle virkemidler til at anvende sproget i forskellige kommunikative sammenhænge som fx at kunne forstå og producere historier, at kunne opsummere information, fokusere på detaljer og forklare, hvad man mener og at kunne tilpasse sprogbrugen til forskellige kommunikative genrer (National Research Council, 2008; NICHD, 2005). Mens det i det første år af læseudviklingen især er afkodningsfærdigheder der forklarer variationen mellem børn, er det senere læseforståelsen, (der hænger sammen med talesproglige kompetencer) der forklarer variationen. Minoritetsgrupper (fx børn med anden etnisk herkomst end dansk eller børn fra familier med lav socioøkonomisk baggrund) er ofte for-sinkede mht. læseindlæringen, men det har vist sig, at forsinkelsen mest optræder i forbindelse med læseforståelsen (Nakamoto, Lindsey, & Manis, 2007). Vi kan altså konkludere, at sprogvurderingen bør kunne afdække kompetencer som de ovenfor beskrevne, der forudsiger afkodnings- og læseforståelsesfærdigheder. Hvordan skal børns sproglige kompetencer måles? Ifølge den amerikanske komite er det afgørende, at udvikling måles med evidensbaserede vurderingsmaterialer. Dvs., at de psykometriske egenskaber (omsættelse af psykologiske, fx sproglige, egenskaber til målbare enheder) skal kunne dokumenteres, og materialets anvendelse til forskellige grupper af børn (fx børn med forskellig alder, social status, etnisk herkomst) skal være veldokumenteret. 2 Nr. 8, september 2010
3 Overordnet skal et materiale på en ensartet, valid og pålidelig måde kunne vurdere sproglige kompetencer hos forskellige grupper af børn. De metoder, der anvendes og den måde, resultatet opgøres på skal sikre, at børn med samme kompetencer vurderes ens uafhængigt af, hvem der gennemfører sprogvurderingen. Dette kræver jf. komiteens anbefalinger, at der defineres eksplicitte regler for, hvordan data indsamles og anvendes, herunder eksplicitte værdier for hvordan delresultater tælles sammen, så det gøres ens på tværs af børn. Vurdering af ordforråd kan tjene som eksempel her. En opgørelse i kategorier som nogle få ord, eller en del ord giver metodiske problemer i fortolkningen, fordi betegnelser som få eller en del er relative. Børns sproglige kompetencer kan vurderes på en valid måde på basis af et materiale, der er standardiseret via et normeringsstudie, der viser, hvad børn kan på bestemte alderstrin. Et normeret materiale er ikke et udtryk for, at børn skal leve op til bestemte forudgivne sproglige normer (dvs. at nogle sproglige udtryksformer skulle være mere rigtige end andre, ligesom det heller ikke er et middel til at ensrette børn hen mod en idealiseret etsproget sprognorm) men er alene et nødvendigt middel til at kunne sammenligne det enkelte barn med andre børn på samme alder på et dokumenteret grundlag, ikke mindst pga. de store individuelle forskelle. Er et materiale ikke normeret således at det fx kan dokumentere hvilke sproglige kompetencer børn i børnehaveklassen typisk har, så bliver vurderingen først normativ og i værste fald skæv, fordi den afhænger af testudførerens subjektive vurdering af de sproglige normer. Det er afgørende, at materialets indhold (det der måles på) afspejler den faktiske udvikling hos børnegruppen på det relevante alderstrin inden for de relevante områder). De sproglige størrelser (items) m.m. bør derfor være udvalgt på basis af empirisk forskning, der dokumenterer tilegnelsen af de relevante sproglige områder. Med udgangspunkt i sådanne empiriske data er det muligt at udvælge sproglige items, der er sensitive for udviklingen inden for hele eller på forhånd udvalgte dele af spektret af børns sproglige kompetencer. Hvis man fx ikke udvælger ord til en ordforrådstest på basis af empirisk viden, kan man risikere, at testen består af ord, som stort set alle børn i denne alder kan, eller stort set ingen kan. I begge tilfælde vil testen ikke kunne skelne mellem sprogligt stærke og sprogligt svage børn. Et eksempel på dette er Undervisningsministeriets screeningsmateriale til tosprogede Vis hvad du kan, som hverken er baseret på empirisk forskning eller afprøvet empirisk, og hvor fx ordforrådsdelen til skolestartere i overvejende grad består af ord som næsten alle treårige børn kan (se diskussion i Højen, Bohn, Bleses, & Lum, under udarbejdelse). Ved anvendelsen af et sådant materiale vil der derfor være stor risiko for at underidentificere børn med generelle sproglige vanskeligheder, hvorved disse børn ikke får den sproglige opfølgning, de har brug for. Et modsat eksempel er materialet Læseevaluering, der er udviklet på basis af langtidsstudier, der involverer flere hundrede børn (Petersen & Borstrøm, 2004). Hvad med tosprogede børn? Det diskuteres i den danske debat, om tosprogede børns danskkompetencer må vurderes med samme materiale som det, der bruges til etsprogede eller skal vurderes med et særligt materiale. Svaret afhænger af formålet. Det er nødvendigt på forhånd at klarlægge, om vurderingen 1) kun skal vurdere dansksproglig udvikling, 2) skal identificere børn med generelle sproglige vanskeligheder uafhængigt af deres status som tosprogede eller 3) skal vurdere den samlede tosprogede udvikling, dvs. på begge/ alle sprog. Det er selvfølgelig ønskeligt med et materiale, som kan det hele. En optimal vurdering af begge sprog hos tosprogede er imidlertid ikke mulig, med mindre der afsættes betydelige ressourcer og tid til udvikling af test og ikke mindst tid og ressourcer til forudgående forskning og normering for de mange typer tosprogethed. Når dette er klaret, vil der endvidere skulle sættes betydelige ressourcer af til afvikling af vurderingerne. Hvis man kun laver en danskvurdering normeret efter etsprogede, er der risiko for at undervurdere tosprogedes reelle sproglige kompetencer, med mindre man er opmærksom på denne risiko i udviklingen af testen og i tolkning af resultaterne. Materialet skal kunne klargøre, om en lav score skyldes generelle sproglige vanskeligheder, eller om den er en naturlig og uproblematisk konsekvens af barnets øjeblikkelige tosproglige udvikling (de Villiers & de Villiers, 2010). Dette kan dels gøres ved at inkludere deltests, hvor tosprogede normalt ikke scorer lavere end etsprogede og dels ved at supplere danskvurderingen hos lavtscorende tosprogede med en undersøgelse af ordforråd på modersmålet. Det er almindeligt, at tosprogede, især i tidlige stadier af den tosprogede udvikling, har et mindre i vores tilfælde dansk ordforråd end etsprogede. Men et lille dansk ordforråd skulle gerne modsvares af et stort ordforråd på førstesproget; ellers kan det være tegn på sproglige vanskeligheder, som ikke er relateret til tosprogethed. Det er således muligt med aktuel tilgængelig viden at lave et materiale, der er konstrueret til at 1) vurdere tosprogedes dansksproglige udvikling og 2) tage højde for et barns status som tosproget og skelne mellem lave danskscorer, der skyldes tosprogethed og lave danskscorer, der skyldes generelle sproglige vanskeligheder. Der findes dog ingen materialer på det danske marked i dag, der opfylder målet i punkt 2) eller ovennævnte punkt 3). Til trods for en udbredt opfattelse af det modsatte er Undervisningsministeriets Vis hvad du kan ikke udviklet til at give en grundig udredning af barnets Nr. 8, september
4 samlede sprogkompetencer men til at give et billede af centrale træk i det tosprogede barns sprogfærdighed på dansk (jf. introduktionen til materialet). Materialet er imidlertid heller ikke udviklet til at afdække generelle sproglige vanskeligheder (jf. introduktionen), for materialet kan ikke skelne mellem lave scorer, der skyldes sådanne vanskeligheder, og scorer der er naturligt lave som følge af barnets øjeblikkelige stadium i den tosprogede udvikling. Der er brug for et nyt sprogvurderingsmateriale Anbefalinger fra internationalt anerkendte forskere peger på en række forhold, der bør medtænkes i implementering af sprogvurdering i børnehaveklassen. Hvis sprogvurderingsmaterialet skal understøtte differentieret undervisning i børnehaveklassen, er det nødvendigt med en forholdsvis omfattende sprogvurdering. Denne bør måle på en række sproglige færdigheder, der både peger frem mod afkodningsfærdigheder og læseforståelse med udgangspunkt i et materiale, der sikrer en ensartet og valid vurdering af alle børn. Der findes allerede i dag flere valide materialer til vurdering af især afkodningsmæssige færdigheder i børnehaveklassealderen (fx Juul, 2009; Petersen, 2009), mens der ikke er valide materialer, der i tilstrækkeligt omfang kan vurdere talesproglige kompetencer. Derudover er eksisterende test først og fremmest kollektive test, hvor det kun er muligt at vurdere receptive talesproglige kompetencer. Endvidere peger den amerikansk komité på, at der bør indgå en form for vurdering af tosprogede børns førstesprog, som er noget mere detaljeret end i Vis hvad du kan (hvor vurderingen består af nogle få upræcise ja/nej spørgsmål til forældrene, fx Eksperimenterer barnet med ord på modersmålet/modersmålene?). Også overvejelser over, hvordan sprogvurderingen i børnehaveklassen hænger sammen med andre indsatser, er væsentlige jf. komiteens anbefaling som en sammenhængende indsats. Afsluttende kan vi konkludere, at der ikke i øjeblikket findes ét samlet materiale, der lever op til komiteens anbefalinger. I forbindelse med projektet Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud udvikler Center for Børnesprog ved Syddansk Universitet imidlertid i 2010 et nyt forskningsbaseret, empirisk afprøvet og normeret materiale til sprogvurdering af børn i treårsalderen, inden skolestart og i børnehaveklassen, der bygger på komiteens anbefalinger. Målsætningen er at udvikle et materiale, der understøtter en ensartet, valid og pålidelig vurdering af det enkelte barn ved hjælp af empirisk fastsatte regler for, hvordan sprogvurderingen gennemføres, og hvordan resultatet fortolkes og anvendes i praksis. Sprogvurderingsmaterialet (der stilles gratis til rådighed for kommunerne) kan med udgangspunkt i en vurdering af det enkelte barns sproglige kompetencer og de dertil knyttede anbefalinger hjælpe dagtilbuddet med at tilrettelægge den pædagogiske indsats og understøtte folkeskolens undervisning frem mod de første trinmål. For at kunne identificere forskellige typer af læseproblemer vurderer materialet både receptive og produktive talesproglige kompetencer, der forudsiger afkodningsfærdigheder og læseforståelse. Da også ressourcer er en afgørende faktor, vil det være vigtigt at forske yderligere i sammenhænge mellem tale- og skriftsproglig færdigheder mhp. at gøre sprogvurderingen så kort og så præcis som muligt. Kompetencerne vurderes via udvalgte sproglige test og observation (struktureret via rapporter) af barnets sproglige adfærd i forskellige kommunikative situationer. Alle børn får en dansksproglig vurdering med samme materiale, men for tosprogede, der scorer lavt, foretages en opfølgende vurdering for at skelne mellem tosprogede, der blot er på vej i deres dansktilegnelse, og tosprogede som har deciderede sproglige vanskeligheder. Dette gøres bl.a. med detail-analyser af deltest i sprogvurderingen udvalgt med særlig henblik på tosprogede og med en mere omfattende inddragelse af modersmålet end i eksisterende materialer. Sprogvurderingsmaterialet gør det muligt at undersøge børns sprogudvikling over tid, så resultatet fra tidligere sprogvurderinger kan bruges til at kvalificere de efterfølgende. Sidst, men ikke mindst, vil det fælles materialebrug, der måler børns kompetencer fra 3 år til børnehaveklassen, være med til at understøtte udviklingen af en mere sammenhængende indsats mellem dagtilbud og skole som EVA s nylige rapport har understreget behovet for (EVA, 2008). Litteratur de Villiers, P. A., & de Villiers, J. G. (2010). Assessment of language acquisition. Wiley Interdisciplinary Reviews: Cognitive Science, 1(2), Elbro, C., & Scarborough, H. S. (2004). Early Identification. Handbook of Children s Literacy, 339. EVA. (2008). Ord med på vejen - Vurderinger af børns sprog i tiden omkring skolestart: Danmarks Evalueringsinstitut. Højen, A., Bohn, O. S., Bleses, D., & Lum, J. (under udarbejdelse). En metodisk kritik af undervisningsministeriets materiale til 4 Nr. 8, september 2010
5 Dorthe Bleses og Anders Højen: Sprogvurdering i børnehaveklassen sprogscreening af tosprogede Juul, H. (2007). Sproglige færdigheder og læseudvikling. En undersøgelse af danske børn fra starten af børnehaveklassen til 2. klasse. København: Undervisningsministeriet. Juul, H. (2009). Bogstavprøver ved skolestart. Skolestart, 39(4), 4-6. Juul, H., & Elbro, C. (2005). Sproglige færdigheder ved starten af børnehaveklassen: Undervisningsministeriet. Lehmkuhl, A., Jørgensen, J. N., & Holmen, A. (2009). Sprogevaluering af børn med dansk som andetsprog - en diskussion af relevans og holdninger. Dansk Pædagogisk Tidsskrift 4, Nakamoto, J., Lindsey, K. A., & Manis, F. R. (2007). A longitudinal analysis of English language learners word decoding and reading comprehension. Reading and Writing, 20(7), National Research Council. (2008). Early Childhood Assessment: Why, What and How? Committee on Development Outcomes and Assessments for Young Children. Washington, DC: The National Academies Press. NICHD. (2005). Pathways to Reading: The Role of Oral Language in the Transition to Reading. Developmental Psychology, 41(2), Petersen, D. K. (2009). Læseevaluering ved skolestart - viden om ord, bogstav og lyd. Skolestart, 39(4), Petersen, D. K., & Borstrøm, I. (2004). Læseevaluering på Begyndertrinnet: Vejledning, Individuel afdækning. København: Alinea. Schoon, I., Parsons, S., Rush, R., & Law, J. (2010). Childhood Language Skills and Adult Literacy: A 29-Year Follow-up Study. Pediatrics, 125(3), e459. Shonkoff, J. P., & Phillips, D. (2000). From Neurons to Neighborhoods: The Science of Early Childhood Development: National Academy Press. Nr. 8, september
Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET
Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET Forord Børn i 0-6 års alderen lærer hele tiden. De lærer, mens de leger selv og med andre børn, synger, lytter, tager tøj på og de lærer rigtig meget i
Læs mereBØRN OG UNGE Notat November 2009. Samlet resultat for sprogvurdering af 3-årige i 2009
BØRN OG UNGE Notat November 2009 Samlet resultat for sprogvurdering af 3-årige i 2009 I Furesø Kommune tilbydes alle forældre til 3-årige en sprogvurdering af deres barn. Tilbuddet om sprogvurdering gives
Læs mereAarhus Kommune. Dato 20. januar 2014
Dato 20. januar 2014 Aarhus Kommune Børn og Unge Nedenstående er en besvarelse af en 10-dages forespørgsel fra Socialistisk Folkeparti til Børn og Unge modtaget den 10. januar 2014. Spørgsmål: I hvilket
Læs mereVejledning til ledelsestilsyn
Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.
Læs mereMinilex om kvalitetsrapporten. - ordforklaringer, inspiration og gode råd.
Minilex om kvalitetsrapporten - ordforklaringer, inspiration og gode råd. Minilex.indd 1 19-04-2012 09:05:21 Introduktion " kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporten er et redskab, der skal styrke kommunernes
Læs mereGode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen
Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Udarbejdet af læsevejlederne september 2014. Kære forælder. Dit barn er på nuværende tidspunkt sikkert rigtig dygtig til at læse. De første skoleår er
Læs mereLæsepolitik. for Billund Kommune
Læsepolitik for Billund Kommune Aug. 2009 Billund Kommune informerer Forord Børn i Billund Kommune skal blive endnu bedre læsere! Læsepolitik for Billund Kommune er den overordnede ramme, som er blevet
Læs mereNy Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori
Ny Nordisk Skole Arbejdshæfte til forandringsteori Introduktion Ny Nordisk Skole handler om at styrke dagtilbud og skoler, så de har de bedste forudsætninger for at give børn og unge et fagligt løft. Dette
Læs mereDetaljeret gennemgang af. vægt på den praktiske gennemførelse
Detaljeret gennemgang af Sprogvurderingsmateriale til 3-årige med vægt på den praktiske gennemførelse V/Kasper Østerholdt Jensen Center for Børnesprog oesterholdt@sdu.dk http://www.sdu.dk/cfb Lejre Kommune
Læs mereSPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE
SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE kort fortalt 2 KÆRE FORÆLDRE Sprog er et vigtigt redskab til at kunne sætte ord på sine følelser og meninger. Børns sproglige udvikling i de første leveår
Læs mereHvad er Børn & Sprog? Børn & Sprogs Kurser Sprogvurdering af 3-årige
Hvad er Børn & Sprog? Børn & Sprogs Kurser Sprogvurdering af 3-årige Mikro Værkstedet udvikler pædagogiske it-produkter til den skandinaviske undervisningsverden medudvikler af materialet Sprogvurderingsmateriale
Læs mereAppendiks 2 Beregneren - progression i de nationale læsetest - Vejledning til brug af beregner af læseudvikling
Appendiks 2: Analyse af en elevs testforløb i 4. og 6. klasse I de nationale test baseres resultaterne på et ret begrænset antal opgaver (normalt 15-25 items pr. profilområde 1 ). Hensynet ved design af
Læs mereFokus i præsentation. Politisk fokus på danske børns læsning
Fokus i præsentation Baggrund Sprogtilegnelse og læsning Sprogvurderinger som kilde til ny viden om et- og tosprogede børns tilegnelse af dansk Kan Sprogvurderingsmateriale til 3-årige tillempes så det
Læs mereDIALOGISK LÆSNING, NYE MULIGHEDER Dorthe Bleses, Center for Børnesprog, SDU
DIALOGISK LÆSNING, NYE MULIGHEDER Dorthe Bleses, Center for Børnesprog, SDU Temadag dialogisk læsning, Aarhus, 20. marts 2014 BØGER FANGER BØRNS INTERESSE TIDLIGT Læsning som sprogindsats BØRN HAR MEGET
Læs mereSprogvurderingsmateriale til børn i 3 årsalderen, inden skolestart og i børnehaveklassen SPROGVURDERING FOREBYGGENDE INDSATS
Sprogvurderingsmateriale til børn i 3 årsalderen, inden skolestart og i børnehaveklassen STEAM Dorthe Bleses, Center for Børnesprog, Syddansk Universitet Dorthe Bleses Jarrad Lum Anders Højen Ivan Iashin
Læs mereSkabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag
Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag I foråret 2014 går 34 kommuner og 75 skoler i gang med en række udviklingsprojekter om længere og mere varierede
Læs mereHvad lærer børn når de fortæller?
Liv Gjems Hvad lærer børn når de fortæller? Børns læreprocesser gennem narrativ praksis Oversat af Ea Tryggvason Bay Indhold Dansk introduktion af Ole Løw 5 Forord 7 Kapitel 1 Indledning 9 Børns læring
Læs mereSkolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse
Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Denne rapport belyser, hvordan folkeskoler, og i særlig grad udskolingslærere, arbejder med at forberede deres elever til at påbegynde en ungdomsuddannelse.
Læs mereTalentudvikling Greve Kommune. Vinie Hansen Pædagogisk konsulent
Talentudvikling Greve Kommune Vinie Hansen Pædagogisk konsulent Oplæggets spørgsmål Hvordan kan en kommune leve op til folkeskolereformens mål om at alle børn skal blive så dygtige, som de kan? Hvordan
Læs mereSkoleudvalget i Fredensborg Kommune har besluttet at ca. 10-12% lønmidlerne skal fordeles på baggrund af sociale indikatorer
Notat om fordeling af midlerne mellem Fredensborgs skoler med udgangspunkt i elevernes sociale baggrund Venturelli Consulting Oktober 2006 1 Indholdsfortegnelse 1. Resume...3 2. Baggrund...3 3. Den grundlæggende
Læs mereLæseplan for faget dansk som andetsprog supplerende. 10. klasse
Læseplan for faget dansk som andetsprog supplerende 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Læsning 5 Lytning 6 Skrivning 7 Tale 8 It og medier 9 Innovation og entreprenørskab 10
Læs mereOrd med på vejen. Inspiration til arbejdet med vurderinger af børns sprog i tiden omkring skolestarten
Ord med på vejen Inspiration til arbejdet med vurderinger af børns sprog i tiden omkring skolestarten 1 Læs om Vurderingerne skal give resultater side 6 Sammenhæng i sprogarbejdet side 8 Potentialer og
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 206 Offentligt
Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 206 Offentligt 2 kommet med pejlemærker for, hvordan midlerne bør anvendes, så de har størst mulig effekt på elevernes læring
Læs mereTrivsel og fravær i folkeskolen
Trivsel og fravær i folkeskolen Sammenfatning De årlige trivselsmålinger i folkeskolen måler elevernes trivsel på fire forskellige områder: faglig trivsel, social trivsel, støtte og inspiration og ro og
Læs mereMål - og indholdsbeskrivelse for SFO
Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO 2 Baggrund Med ændring af folkeskoleloven af 26. maj 2008 er der nu krav om at skolefritidsordninger fremover skal udarbejde mål- og indholdsbeskrivelser. Ordningen
Læs mereGjellerupskolen. Udviklingsplanen - Målsætninger
Udviklingsplanen - Målsætninger 1 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning
Læs mereKommissorium for mastergruppe for styrkede pædagogiske læreplaner i dagtilbud
Kommissorium for mastergruppe for styrkede pædagogiske læreplaner i dagtilbud 1. Baggrund De første år i et barns liv har stor indflydelse for barnets videre livsforløb. I Danmark går stort set alle børn
Læs mereFolkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014. Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret?
Folkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014 Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret? Skolereform hvorfor? 17 % aflægger ikke afgangsprøve eller opnår karakteren 2 i dansk
Læs mereSkolepolitiske mål 2014-2018. - unikke skoler i et fælles skolevæsen
Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Hvorfor denne publikation? Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret
Læs mereDer er i de senere år kommet mere opmærksomhed på barnets sprogudvikling. Sprogudviklingen har indflydelse på barnets kommunikation med andre og
Der er i de senere år kommet mere opmærksomhed på barnets sprogudvikling. Sprogudviklingen har indflydelse på barnets kommunikation med andre og senere barnets læse-og skrivefærdigheder. Faktorer der
Læs mereDet Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud
Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud Kommuneforlaget A/S KL 1. udgave, 1. oplag 2010 Pjecen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion:
Læs mereInkluderende pædagogik intentioner og virkelighedens verden
Inkluderende pædagogik intentioner og virkelighedens verden 1 Inklusionsteori 2 Ifølge nyere inklusionsteori skal fokus rettes på, hvordan inklusion på skolerne kan udvikles, frem for hvordan inklusion
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 189 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Samråd i Børne- og Undervisningsudvalget sammen med social-
Læs mereKære Stine Damborg, Lone Langballe og Jens Rohde 02-11-15
Jens Rohde (V), Lone Langballe (DF) og Stine Damborg (K) Viborg Byråd stdp@viborg.dk Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000
Læs mereCenter for Dagtilbud og Skole. Kvalitetsrapport for Furesø Kommunes skolevæsen 2011-2012 Pixi udgave
Center for Dagtilbud og Skole Kvalitetsrapport for Furesø Kommunes skolevæsen 2011-2012 Pixi udgave INDLEDNING Furesø Kommunes kvalitetsrapport skal være med til at synliggøre skolevæsnets faglige resultater
Læs mereSelvevalueringsguide til kompetenceudvikling for udøvere af Den motiverende samtale
University College Lillebælt Forebyggelsescentret Langeland Kommune Projekt Forløbspartner i Langeland og Svendborg kommune Det mobile sundhedscenter Faaborg Midtfyn Kommune Selvevalueringsguide til kompetenceudvikling
Læs mereEKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE
EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE Briefing Vi er to specialestuderende fra Institut for Statskundskab, og først vil vi gerne sige tusind tak fordi du har taget dig tid til at deltage i interviewet! Indledningsvis
Læs mereInspiration til brug af mapop i din læringsmålstyrede undervisning
Inspiration til brug af mapop i din læringsmålstyrede undervisning Dette er en hjælp til dig der gerne vil bringe mapop ind i din læringsmålstyrede undervisning. Vi tager udgangspunkt i Læringsmålstyret
Læs mereSamarbejdet om kommunens generelle og forebyggende sprogindsatser 0-6 år
Samarbejdet om kommunens generelle og forebyggende sprogindsatser 0-6 år 1 11. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der gennemføres en sprogvurdering af børn i alderen omkring 3 år, der er optaget
Læs mereBørn & Sprog. og erfaringer
Børn & Sprog Udvikling, foreløbige forskningsresultater og erfaringer V/Dorthe Bleses Konference: Børn og Sprog status muligheder og perspektiver Syddansk Universitet 2. oktober 2008 1 Børn og Sprog fra
Læs mereOpgaveproduktion og kvalitetssikring af opgaver til de nationale test
Afdeling for Almen Uddannelse og Tilsyn Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR nr. 29634750 Opgaveproduktion og kvalitetssikring
Læs mereNår katastrofen rammer
Når katastrofen rammer Guy Calef/Red Barnet Undervisningsvejledning 0.-3. klasse Indhold 3 4 Til underviseren Hvad skal man være opmærksom på? 4 5 6 6 7 Information til forældre Målgruppe, tidsforbrug
Læs mereSprog og læsning 2016
Sprog og læsning 2016 I Ørsted Børneby er målet at leve op til den kommunale handleplan for læsning, som sigter mod, at 90 % børnene skal være sikre læsere. Den sproglige udvikling er en vigtig del af
Læs mereLederuddannelsen Den Bevidste Leder
Lederuddannelsen Den Bevidste Leder FORMÅL Formål med uddannelsen Ledelse handler om at få resultater gennem mennesker. Bevidste ledere er en forudsætning for at skabe attraktive arbejdspladser, og bevidst
Læs mereSæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012
Sæt ord pa sproget November 2012 Indhold Mål... 1 Baggrund... 1 Projektets mål... 1 Sammenhæng... 2 1 Beskrivelse af elevernes potentialer og barrierer... 2 2 Beskrivelse af basisviden og hverdagssprog...
Læs mereLov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)
Børne- og Kulturforvaltningen Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Kapitel 1 Formål, anvendelsesområde, ansvar, tilsyn m.v. Formål 1. Formålet med denne lov er at
Læs mereStrategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016
Strategi flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 2 Flere unge skal have en uddannelse Indledning Virksomhedernes krav til medarbejdernes kvalifikationer stiger og antallet af stillinger, som kan udføres
Læs mereUdsatte børn og unge Samfundets udgifter til anbragte børn
NOTAT Udsatte børn og unge Samfundets udgifter til anbragte børn Udarbejdet af LOS, januar 2010 Samfundets udgifter til gruppen af udsatte børn og unge har i stigende grad været i fokus gennem de seneste.
Læs mereVelkommen til Sprogpædagogik i hverdagen 2014. Sprogpædagogik i hverdagen 2014 - Torkil Østerbye
Velkommen til Sprogpædagogik i hverdagen 2014 Velkomst og det praktiske Programmet Pauser Workshops og lokaler www.via.dk/konferencer-> Afholdte konferencer Evaluering/Ris og ros Toiletter Det er jo det
Læs mereVed aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik
Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...
Læs mereNotat om evaluering af sprogstimuleringsindsatsen for tosprogede småbørn
NOTAT Dato: 30. maj 2007 Kontor: Kontoret for Beskæftigelse og Uddannelse J.nr.: 3589 Sagsbeh.: HTA Fil-navn: Sprogstimuleringsindsatsen Notat om evaluering af sprogstimuleringsindsatsen for tosprogede
Læs mereAnmeldt tilsyn Rapport
Anmeldt tilsyn Rapport Udfyldes af konsulenten Institution Vuggestuen Evigglad Adresse Finsensvej 83 Leder Anni Juul-Olsen Status (kommunal, selvejende, privat) Privat Normerede pladser 0-3 år 41 Normerede
Læs meregeografi Evaluering og test i Faglighed, test og evalueringskultur
Faglighed, test og evalueringskultur Joan Bentsen Søren Witzel Clausen Jens Peter Møller Birgitte Lund Nielsen Henrik Nørregaard Evaluering og test i geografi Indhold Forord 5 Test i geografi og skolens
Læs mereKONCERNPERSONALEPOLITIK MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 22. oktober 2008 Kontor: Sekretariatet J.nr.: 2003-0120-74 Sagsbeh.: tas KONCERNPERSONALEPOLITIK MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE 1. KONCERNPERSONALEPOLITIKKENS
Læs mereViborg Kommune. Område Øst DIALOGBASEREDE AFTALER RAPPORT DANNET 14-04-2016. Hjernen&Hjertet
Viborg Kommune Område Øst DIALOGBASEREDE AFTALER RAPPORT DANNET 14-04-2016 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 Bæredygtige institutionsenheder 3 2 Flygtninge 4 3 Fokus på børnene 5 4 overgange mellem
Læs mereKLASSE UNDERVISNINGSPLAN ENGELSK
2015-16 5. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN ENGELSK Lærer: Ivan Gaseb I engelsk i 5. klasse lægges vægt på kommunikative færdigheder, sprog og sprogbrug, sprogtilegnelse og de interkulturelle kompetencer. Elevernes
Læs mereDrømmer du om at arbejde med mennesker? om at arbejde i børnehave, vuggestue, dagpleje, klub eller på et beskyttet værksted
Drømmer du om at arbejde med mennesker? 6 ugers jobrettet AMUuddannelse for dig drømmer om at arbejde i børnehave, vuggestue, dagpleje, klub eller på et beskyttet værksted WWW.UCC.DK Uddannelse og opkvalificering
Læs mereOm besvarelse af skemaet
- 1 - Om besvarelse af skemaet Vi vil bede dig besvare det spørgeskema, som du nu sidder med. Vi forventer at det ca. vil tage 15 minutter at udfylde spørgeskemaet. Spørgeskemaet omhandler din vurdering
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Bilag 1 - Udkast til revideret skolepolitik, forår 2014 Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil (stadig) videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor
Læs mereLæsning og skrivning i 3. og 4. klasse
Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Center for Skoler og Dagtilbud FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. læse og forstå lette aldersvarende tekster, dvs. tekster, hvor
Læs mereSprogfagene i forhold til forordning
Sprogfagene i forhold til forordning Grønlandsk Dansk Engelsk Sprogfagene grønlandsk, dansk og engelsk Fokus på: Sprogfagenes didaktik/metodik Elevernes udbytte af undervisningen med udgangspunkt i de
Læs mereLederadfærdsanalyse II egen opfattelse af ledelsesstil
Lederadfærdsanalyse II egen opfattelse af ledelsesstil Instruktion Formålet med Lederadfærdsanalyse II Egen er at give dig oplysninger om, hvordan du opfatter din ledelsesstil. I det følgende vil du blive
Læs mereRammer til udvikling hjælp til forandring
Rammer til udvikling hjælp til forandring Ungdomskollektivet er et tilbud til unge, som i en periode af deres liv har brug for hjælp til at klare tilværelsen. I tæt samarbejde tilrettelægger vi individuelle
Læs mereFORVENTNINGSBASERET KLASSELEDELSE
FORVENTNINGSBASERET KLASSELEDELSE DCUM anbefaler forventningsbaseret klasseledelse, fordi det kan øge trivslen gennem ro og tryghed i undervisningen. Forventningsbaseret klasseledelse sikrer, at læreren
Læs mereSpørgsmål og svar om håndtering af udenlandsk udbytteskat marts 2016
Indhold AFTALENS FORMÅL... 2 Hvilken service omfatter aftalen?... 2 Hvad betyder skattereduktion, kildereduktion og tilbagesøgning?... 2 AFTALENS INDHOLD OG OPBYGNING... 3 Hvilke depoter er omfattet af
Læs mereDIGITALE SAMMENHÆNGE FOR BØRN OG UNGE
DIGITALE SAMMENHÆNGE FOR BØRN OG UNGE v. Kirsten Jørgensen, KL Den fælles kommunale digitaliseringsstrategi Frem mod 2020 vil kommunerne: arbejde for, at børns digitale dannelse og læring påbegyndes tidligt
Læs mereArbejdsmiljøgruppens problemløsning
Arbejdsmiljøgruppens problemløsning En systematisk fremgangsmåde for en arbejdsmiljøgruppe til løsning af arbejdsmiljøproblemer Indledning Fase 1. Problemformulering Fase 2. Konsekvenser af problemet Fase
Læs mereTilsynsnotat Dagplejen
Tilsynsnotat Dagplejen Faaborg-Midtfyn Kommune skal ifølge lovgivningen føre tilsyn i kommunens dagtilbud og dagpleje. Tilsynsforpligtelsen retter sig både mod det indholdsmæssige i tilbuddene og den måde,
Læs mereFormålet med undersøgelsen er at få input til at fastholde og videreudvikle kvaliteten i
Statusnotat til bestyrelsesmøde d. 6. april 2010 vedrørende Tilfredshed Studentertilfredshed på UCN Undersøgelse gennemført I det sene efterår 2009 blev 5.500 studerende (fordelt på 25 grunduddannelser)
Læs mereLæringsledelse i dagtilbud Personalets udspil efter T1
Læringsledelse i dagtilbud Personalets udspil efter T1 Ole Henrik Hansen, lektor Nationalt Center for Skoleforskning (dagtilbud og skole) Aarhus Universitet Når vi sammen med kommunerne og dagtilbuddene,
Læs mereKvalitetsrapporter. Folkeskolelovens bestemmelser om kvalitetsrapporter. Almindelige bemærkninger til lovforslag der vedrører den nye kvalitetsrapport
Kvalitetsrapporter Folkeskolelovens bestemmelser om kvalitetsrapporter 40 a. Kommunalbestyrelsen udarbejder en kvalitetsrapport hvert andet år. Kvalitetsrapporten skal beskrive skolevæsenets og de enkelte
Læs mereSammenhængende børnepolitik
Sammenhængende børnepolitik Udarbejdet af: Carsten Salling Dato: 30-05-2011 Sagsnummer.: 00.15.00-A00-6-10 Version nr.: 3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. GRUNDLÆGGENDE VÆRDIER 3 2. MÅLSÆTNINGER OG BETYDNING 5 2.1.
Læs mere4. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN ENGELSK
2015-16 Lærer: Ivan Gaseb Forord til faget i klassen I engelsk i 4. klasse lægges vægt på kommunikative færdigheder, sprog og sprogbrug, sprogtilegnelse og de interkulturelle kompetencer. Der vil dog stadigvæk
Læs mereRapport om kvalitetssikring af patientuddannelse Kommentarer fra Komiteen for Sundhedsoplysning
Rapport om kvalitetssikring af patientuddannelse Kommentarer fra Komiteen for Sundhedsoplysning Overordnede kommentarer: MTV ens konklusioner fremhæves ofte som konklusioner om alle former for patientuddannelse.
Læs mereNEXTWORK er for virksomheder primært i Nordjylland, der ønsker at dele viden og erfaringer, inspirere og udvikle hinanden og egen virksomhed.
Erfagruppe Koncept NEXTWORK er et billigt, lokalt netværk for dig som ønsker at udvikle dig selv fagligt og personligt og gøre dig i stand til at omsætte viden og erfaringer til handlinger i dit daglige
Læs mereVelkommen til 4. og sidste undervisningsdag
Velkommen til 4. og sidste undervisningsdag Tættere på elevers læring Et kompetenceudviklingsforløb for skoleledere i Nyborg/Kerteminde Tirsdag d. 19. maj 2015 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skolelederforeningentaettere-paa-elevernes-laering
Læs mereLedelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune
Ledelsesgrundlag Allerød Kommune Forvaltningen Byrådssekretariatet Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Baggrund Allerød Kommune gennemførte 1. januar 2011 en
Læs mereLokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C
Lokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C Den lokale bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C tager udgangspunkt i de bindende og vejledende tekster fra Undervisningsministeriet, skolens overordnede
Læs mereInklusion i Rebild Kommune de ansattes besvarelser
Inklusion i Rebild Kommune de ansattes besvarelser Nærværende rapport er en udarbejdelse af statistisk materiale, der er dannet på baggrund af spørgeskemaer vedr. inklusion, besvaret af ledere, lærere
Læs mereFEEDBACK INFORMED TREATMENT (FIT) HELLE HANSEN, SFI
FEEDBACK INFORMED TREATMENT (FIT) HELLE HANSEN, SFI HVAD ER FIT? FIT er et dialog- og evalueringsredskab udviklet af Scott Miller og Berry L. Duncan Består af 2 skema med hver 4 spørgsmål: ORS Outcome
Læs mereObligatorisk sprogvurdering i børnehaveklasse og andre lovændringer i skolestarten. Ved specialkonsulent Helle Beknes
Obligatorisk sprogvurdering i børnehaveklasse og andre lovændringer i skolestarten Ved specialkonsulent Helle Beknes Disposition 1. Lovændringer på skolestartområdet 2. Obligatorisk sprogvurdering 3. Videregivelse
Læs mereFremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom
Fremtidens tabere: Fattigdommen blandt unge er vokset markant over en årrække. Når studerende ikke medregnes, er nu 53.000 fattige unge i Danmark. Det svarer til, at 7,3 pct. af alle unge i Danmark lever
Læs mere2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres et nyt element i skoledagen i form af forskellige forløb
2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres et nyt element i skoledagen i form af forskellige forløb og læringsaktiviteter mv., der ligger ud over undervisningen
Læs meregladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune
gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune Kære forældre Byrådet i Gladsaxe er optaget af,
Læs mereEksempler på skabeloner til situationsbeskrivelser.
Eksempler på skabeloner til situationsbeskrivelser. I forhold til de forløb hvor deltagerne skal tage udgangspunkt i selvoplevede kommunikationssituationer, har vi afprøvet skabeloner hvori deltagerne
Læs mereAnvendelse af elevvurderinger i et inkluderende undervisningsmiljø
Anvendelse af elevvurderinger i et inkluderende undervisningsmiljø I første del af agenturets projekt om elevvurderinger i et inkluderende undervisningsmiljø blev begrebet inkluderende elevvurderinger
Læs merePPR ydelser. Familierådgivningen. Bestilling af ydelse
Pædagogisk Psykologisk Rådgivning PPR ydelser Familierådgivningen Bestilling af ydelse Bestilling af ydelse sker ved at udfylde henvisningsskemaet som kan hentes på Handleguide.dk under Professionelle/skemaer
Læs mereDen danske kvalitetsmodel Kommunikation i Handicap, psykiatri og udsatte
Den danske kvalitetsmodel Kommunikation i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske
Læs mereKvalitetssystemet på Herningsholm Erhvervsskole
Kvalitetssystemet på Herningsholm Erhvervsskole HERNINGSHOLM IT-CENTER [FIRMAADRESSE] Kvalitetssystemet på Herningsholm Erhvervsskole KVALITETSARBEJDET EN DEL AF SKOLENS HVERDAG Kvalitetsarbejdet er en
Læs mereDagplejepædagogen. En garant for pædagogisk kvalitet i dagplejen
Dagplejepædagogen En garant for pædagogisk kvalitet i dagplejen Forord Det er dagplejens opgave at tilbyde børnene tryghed, nærvær og et udviklende miljø. Den enkelte dagplejer skal derfor trives i sit
Læs mereForståelse af sig selv og andre
12 Forståelse af sig selv og andre Bamse Buller Skrevet med input fra pædagogerne Lone Kelly og Jane Andersen, Kildemosen, afd. Kilden i Kolding Kommune Forståelse af sig selv og andre Kort om metoden
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2010
Almenklasse beelser: 61 Svarprocent: 73 BRUGERUNDERSØGELSE 2010 Om rapporten Varde Kommune har i januar og februar 2010 gennemført en tilfredshedsundersøgelse blandt forældre med børn i skole. Denne rapport
Læs mereMål Handlinger Niveau Barnet udvikler et
Sprog forstået som: Ordforråd, udtale, kendskab til skriftsprog, rim og remser, eksistensen af tal og bogstaver og hvad de kan bruges til, IT/medier og kommunikation, m.m. Barnet udvikler et - Vi giver
Læs mereSE MIG! ...jeg er på vej. Skoledistrikt Øst. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Øst
SE MIG!...jeg er på vej Skoledistrikt Øst - En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Øst Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole de er
Læs mereFormål for faget engelsk. Delmål for 2. 4. klasse. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug
Formål for faget engelsk Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige
Læs mereDen fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap.
Ældre- og Handicapomra dets strategi for rehabilitering Formål I Skanderborg Kommune tager vi udgangspunkt i borgerens egne ressourcer, fordi vi mener, at alle har noget at bidrage med. Det betyder, at
Læs mereSprogvurderinger for 3-årige og styrkede sproglige læringsmiljøer - et led i Sprog & Sammenhæng. Afsluttende projektstatus og overdragelse til drift
BØRN OG UNGE August 2009 Sprogvurderinger for 3-årige og styrkede sproglige læringsmiljøer - et led i Sprog & Sammenhæng Afsluttende projektstatus og overdragelse til drift Med dagtilbudsloven ( 11) er
Læs mereForbuddet mod ansættelse omfatter dog ikke alle stillinger. Revisor er alene begrænset fra at:
Krav om cooling off-periode for alle (også SMV) revisorer inden ansættelse i tidligere reviderede virksomheder Det nye ændringsdirektiv om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber
Læs mereFrederiksberg Kommunes ansøgning om dispensation til kortere skoledag (jeres j.nr. 17.02.18 P25-1-15)
Frederiksberg Kommune Rådhuset, Smallegade 1 2000 Frederiksberg Departementet Afdeling for Uddannelse og Dagtilbud Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. nr.: 32 92 50 00 E-mail: uvm@uvm.dk www.uvm.dk
Læs mereBakkegård distrikt Værdibaseret program. At bygge er den ny. skole, bedste. lektie hele året. Elias, 0. a, 2002/2003 GENTOFTE KOMMUNE
Bakkegård distrikt Værdibaseret program At bygge er den ny bedste skole, lektie hele året. Elias, 0. a, 2002/2003 GENTOFTE KOMMUNE overblik Gentofte Kommunes Skoleudviklings- Formål og udbygningsprojekt
Læs mere