Målene er i høj grad sammenfaldende med de fem københavnske pejlemærker for folkeskolen, som Børne- og Ungdomsudvalget har besluttet:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Målene er i høj grad sammenfaldende med de fem københavnske pejlemærker for folkeskolen, som Børne- og Ungdomsudvalget har besluttet:"

Transkript

1 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Ledelsessekretariatet NOTAT Implementering af folkeskolereform i København Formål med folkeskolereformen I juni 2013 blev der indgået forlig om en ny folkeskolereform med en klar ambition om, at det faglige niveau i folkeskolen skal øges markant. Den overordnede målsætning med reformen er, at eleverne gennem mere og bedre undervisning skal kunne det samme i 8. klasse, som de i dag kan i 9. klasse. Forligsparterne har i den forbindelse opstillet tre klare mål, som udviklingen skal måles på: - Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. - Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. - Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Målene skal bidrage til at sætte en klar retning og et højt fælles ambitionsniveau for folkeskolens udvikling og sikre klare rammer for en løbende og systematisk evaluering. Målene er i høj grad sammenfaldende med de fem københavnske pejlemærker for folkeskolen, som Børne- og Ungdomsudvalget har besluttet: 1. Faglighed: Alle elever skal være dygtigere 2. Ungdomsuddannelse: Alle elever skal gennemføre en ungdomsuddannelse 3. Chancelighed: Betydningen af social og etnisk baggrund skal mindskes. Der skal ikke udskilles flere elever til segregerede tilbud 4. Trivsel: Alle elever skal have et godt skoleliv, hvor de trives 5. Tillid og attraktivitet: Tilliden til skolerne og respekten for professionel viden og praksis skal højnes, så forældrene i København vælger folkeskolen I forlængelse af de nationale mål med reformen og de politiske pejlemærker er succeskriteriet for reformen først og fremmest, at alle elever oplever en forskel. At eleverne bliver dygtigere, at de i højere grad får faglige, sociale og personlige kompetencer med sig fra grundskolen til at gennemføre en ungdomsuddannelse, og at de trives bedre end i dag, mens de er i skolen. Samtidig skal reformen i København implementeres, så den giver mulighed for at øge chanceligheden for de elever, der har de dårligste betingelser med sig. Med reformen vil pædagoger og andre faggrupper endvidere få en større rolle i skolen, jf. nedenfor. Det pædagogiske personale vil bl.a. Ledelsessekretariatet Rådhuset 1599 København V BP8M@buf.kk.dk

2 kunne bidrage til at skabe et godt og trygt læringsmiljø med ro til læring samt bidrage til et styrket fokus på det hele barn. Til at opnå disse mål er det besluttet, at følgende overordnede elementer indføres i to trin: Trin 1 (fra skoleåret 2014/2015): Timetallet hæves til en skoleuge på 28 timer fra klasse, 30 timer i klasse og 33 timer i klasse (hvis elever fravælger lektiehjælp) Ny tid til understøttende undervisning Mere idræt, motion og bevægelse (45 minutter i gns. om dagen) Lektiehjælp og faglig fordybelse i ydertimerne (obligatorisk for skolerne at tilbyde, men frivilligt for eleverne at deltage i) Andre faggrupper og pædagoger skal ind på skolen Regelforenklinger (fx lempelse af holddannelsesreglerne, enklere timestyringsmodel, præcisering af Fælles Mål mv. ) Mål om styrkede lærerkompetencer (i 2020 skal alle lærere have undervisningskompetence svarende til linjefag i de fag, de underviser i) Trin 2 (Efter næste folketingsvalg - forventeligt fra skoleåret 2016/2017): Timetallet hæves fuldt (til en skoleuge på 30 timer fra klasse, 33 timer i klasse og 35 timer i klasse) Lektiehjælp og faglig fordybelse placeres inden for skoletiden og bliver obligatorisk for eleverne at deltage i. Reformens økonomiske og strukturelle rammer Som en del af aftalen for kommunernes økonomi for 2014 er der mellem regeringen og KL opnået enighed om de økonomiske rammer for kommunernes implementering af folkeskolereformen. Finansieringen af reformen står på tre ben: Højere undervisningsandel Frigjorte ressourcer fra fritidstilbud pga. reduceret åbningstid Forhøjet bloktilskud fra staten Med denne finansiering, er der i København i udgangspunktet en overfinansiering på 9,8 mio. kr. i 2014, 15 mio. kr. i 2015, 14,8 i 2016 og 10 mio. kr. i Denne finansiering skal dog dække en række nødvendige behov fx strukturpulje til at sikre økonomisk bæredygtighed for fritidsinstitutioner i en overgangsfase mv. Ligesom der fremsættes en række budgetønsker, der skal sikre en succesfuld Side 2 af 13

3 implementering i København (jf. også bilag 2, hvor finansieringsudfordringen uddybes). Implementering af de ambitiøse nationale målsætninger forudsætter derfor såvel strukturelle, økonomiske, styringsmæssige som faglige prioriteringer. Reformen fastlægger nationale mål og rammer, men det er kommunerne, der skal implementere reformen med udgangspunkt i de lokale rammer og lokalpolitiske prioriteringer. KL har spillet en aktiv rolle i det reformforberedende arbejde, og det forventes, at en række implementeringsaktiviteter vil blive udbudt og/eller koordineret af KL. København har på den ene side en række særlige forhold, som kalder på lokale løsninger, men har på den anden side også en interesse i at have et tæt samarbejde med andre kommuner omkring udviklingen af den danske folkeskole. Med en længere skoledag, og med nye fagligheder integreret i skolen, vil fritidsinstitutionernes forhold ændre sig markant. Dels efterlader den længere skoledag en kortere tid i fritidsinstitutionerne, dels vil børnenes øvrige fritidsaktiviteter i sportsklubber og foreninger også lægge beslag på timerne efter skoletid. Det kan derfor ikke undgås at fritidsinstitutionernes vilkår ændrer sig betydeligt, og den økonomiske bæredygtighed vil være udfordret på især de små institutioner. De specifikke valg, som reformens strukturelle og økonomiske rammer betinger, medfører, at der allerede nu kommunalt skal træffes centrale politiske beslutninger for at sikre en vellykket implementering. Disse beslutninger præsenteres nedenfor. Implementering i to faser Folkeskolereformen er en ambitiøs og gennemgribende forandring af den danske folkeskole. Det er en forandring, der vil have betydning for såvel elevernes, forældrenes, lærernes og pædagogernes hverdag, samt potentielt fritidsinstitutionernes fremadrettede bæredygtighed, når der indføres en længere skoledag og deraf følgende kortere fritidsinstitutionsdag. Særligt to forhold vil være rammesættende for en succesfuld implementering af reformen i København: Den københavnske skole- og fritidsstruktur Vidensgrundlag/usikkerhed ift. at træffe strukturelle, økonomiske, styringsmæssige som faglige beslutninger For det første er der i København en mangfoldig og heterogen skoleog fritidshjemsstruktur, hvor bl.a.: 44 skoler har tilknyttet to eller flere fritidshjem 19 fritidshjem har flere skoletilknytninger Side 3 af 13

4 Der findes både KKFO er (21) og fritidshjem (153), heraf kommunale fritidshjem (78) og selvejende fritidshjem (65) Der er varierende geografisk afstand mellem skolerne og de tilhørerne fritidshjem (nogle fritidshjem er beliggende på skolen, og andre er beliggende op mod 2 km. fra skolen ) 59 fritidshjem er beliggende mere end 500 meter fra skolen 112 fritidshjem/kkfo er indgår i integrerede institutioner, heraf er 59 fritidshjemsenheder integreret med 0-5-årspladser Den heterogene skole- og fritidshjemsstruktur betyder, at der ikke findes én model, der passer på alle de københavnske skoler og institutioner i forhold til implementering af folkeskolereformen. Hertil kommer, at skolernes og institutioners fysiske faciliteter og muligheder ift. fx øget bevægelse og øget lærertilstedeværelse også er forskellige, hvilket nødvendiggør forskellige løsningsmodeller afhængig af de lokale anlægsforhold. For det andet, er der knyttet en række usikkerheder til implementering af reformen på kort sigt. Lovforslaget om reformen er ikke vedtaget, hvorfor dele af rammerne for implementering af reformen fortsat udestår. Brugsmønsteret ift. lektiehjælp og faglig fordybelse (som vil være frivilligt i en overgangsperiode), samt brugsmønsteret ift. fritidstilbuddet for især de lidt større børn på mellemtrinnet, når der indføres en længere skoledag, er ukendt. Hertil kommer, at der vil være behov for grundige analyser af bl.a. indholdet i fremtidens fritidstilbud i forlængelse af den reformerede skole, de fysiske faciliteter og muligheder på skolerne for lærerforberedelse og teamsamarbejde, samt endelig af faciliteter på skoler/institutioner samt KFF faciliteter til at understøtte øget bevægelse mv. i den længere skoledag. På baggrund af ovenstående er det forvaltningens anbefaling, at implementeringen af reformen i København bør følge en to-faset model. En tofaset model vil sikre, at der findes løsninger, der på kort sigt (i fase 1) sikrer, at implementering af reformen tager hensyn til de københavnske skolers og institutioners forskellighed samt den nuværende personalesituation, mens der opbygges et vidensgrundlag om ovenstående mhp. implementering i fase 2. Principper for implementering Med den nye folkeskolereform, er der fra nationalt hold fastsat en klar linje for timetalsniveauet med et gennemsnitligt ugentligt timetal for hvert klassetrin. Der er med aftalen således fastsat en entydig, høj national norm for det ugentlige gennemsnitlige timetal (i modsætning til i dag, hvor der både er et minimumstimetal og et vejledende timetal). Implementering af folkeskolereformen i København vil basere sig på det nationale niveau for hhv. fagopdelt undervisning og understøttende undervisning. Side 4 af 13

5 I forlængelse af ovenstående forslag om fasemodel anbefaler forvaltningen, at folkeskolereformen udmøntes i København ud fra følgende tre principper: 1. Reformen skal kunne fungere fra dag eet. Det indebærer, at reformen skal implementeres med udgangspunkt i de eksisterende strukturelle og fysiske rammer samt medarbejdere, herunder tilgodese det politiske ønske om at bevare de københavnske fritidshjem. 2. De lokale ledelser skal have et stort råderum til den lokale udmøntning, (jf. intentionen herom i reformen). Det indebærer at folkeskolen i højere grad tilpasses lokale børn, forældre og udfordringer. 3. Implementeringen af reformen skal understøtte et velfungerende arbejdsmiljø /rammer for skolens arbejde, samt at pædagoger og lærere gives de bedst mulige arbejdsbetingelser på arbejdspladsen fra dag eet. Politiske beslutninger i forbindelse med implementering af fase 1 Implementering af den nationale folkeskolereform nødvendiggør en række kommunalpolitiske beslutninger. Det drejer sig først og fremmest om nedenstående beslutninger: 1. Ansættelsesforhold for lærere 2. Ansættelsesforhold for pædagogisk personale 3. Lektiehjælp og faglig fordybelse 4. Morgenåbent ved skolerne 5. Midlertidig strukturpulje 6. Skolemad frokost og eftermiddagsmad 7. Kompetenceudvikling 8. Gratis anvendelse af læringsarenaer uden for skolen 9. Fysiske faciliteter på skolen (anlægsbehov) De enkelte beslutninger uddybes i det følgende. Ad 1. Ansættelsesforhold for lærere Folkeskolereformen forudsættes bl.a. finansieret af, at lærerne skal undervise mere, kombineret med at der reduceres i deres administrative opgaver. På nuværende tidspunkt underviser lærere i Københavns Kommune gennemsnitlig 664 timer om året. Som følge af den nye lov om arbejdstid for lærere skal lærerne i København undervise en større andel af deres årlige arbejdstid, svarende til 734 timer i gennemsnit, hvilket samlet medfører en årlig besparelse på 130,6 mio. kr. Den nye arbejdstidsaftale har derfor som konsekvens, at hver enkel lærer med afsæt i den samme arbejdstid skal undervise 1,8 timer mere om ugen. Side 5 af 13

6 Som en del af den nye lov om arbejdstid for lærere er det ligeledes besluttet, at lærernes arbejdstidsregler fremadrettet skal tage udgangspunkt i de regler, der gælder for de øvrige offentligt ansatte ikke-akademikere. Det indebærer, at arbejdet skal tilrettelægges normalt i dagtimerne på hverdage, at den daglige arbejdstid så vidt muligt skal være samlet, samt at skoleledelsen skal udarbejde en opgaveoversigt til lærerne for de overordnede arbejdsgaver, som lærerne skal løse i løbet af året. Det ligger ligeledes i reformen og i den nye lov om arbejdstid for lærere, at lærerne fremover i øget omfang vil opholde sig på skolerne, herunder forberede sig på skolerne. Dette stiller krav til de fysiske faciliteter på skolerne ift. fx forberedelse og teamsamarbejde ligesom personalet skal have stillet it-redskaber til rådighed (fx bærbar pc) mhp. at sikre gode arbejdsbetingelser og arbejdsmiljø, jf. nedenfor samt bilag 9. Ad 2. Ansættelsesforhold for pædagogisk personale Som led i folkeskolereformen vil pædagoger og øvrige faggrupper fremadrettet skulle spille en større rolle på skolerne end i dag, herunder fx varetage understøttende undervisning, lektiehjælp og faglig fordybelse mv. Udgangspunktet for implementering af reformen i København er, at der vil være stillinger til de nuværende ansatte, dog således at nogle medarbejdere må forvente vilkårsændringer, jf. de tre principper for implementering af reformen. Med reduktion i fritidsinstitutionernes åbningstid, vil en del af det pædagogiske personale på de københavnske fritidsinstitutioner fra august 2014 ikke kunne opretholde deres nuværende beskæftigelsesgrad alene på deres nuværende ansættelsessted. Det vil fx ikke være muligt at have en fuldtidsstilling på 37 timer ved alene at være ansat på et fritidshjem. Det betyder, at en væsentlig del af det pædagogiske personale fremadrettet også vil skulle forrette tjeneste i fx skolen, børnehaven eller øvrige klubtilbud. Det skal bemærkes, at det er forvaltningens vurdering, at der også efter implementering af folkeskolereformen vil være stillinger til det nuværende pædagogiske personale trods reduceret åbningstid i fritidsinstitutionerne. Det skyldes bl.a. et stigende børnetal i København samt at forvaltningen om nødvendigt kan indføre et ansættelsesstop. Det er umiddelbart vurderingen, at et evt. ansættelsesstop vil have en kortere varighed. Det er forvaltningens vurdering, at det i implementeringens fase 1 vil være hensigtsmæssigt at tage afsæt i Stærkt Samarbejde, som allerede i dag danner rammen for samarbejdet mellem fritidstilbud og skoler i København. Modellen er afprøvet, og nyder opbakning fra de faglige Side 6 af 13

7 organisationer. Modellen vil dog skulle tilpasses i forhold til pædagogernes nye rolle i skolen som følge af reformen og de krav, der stilles til fx den understøttende undervisning. For det pædagogiske personale, der fremadrettet vil skulle varetage opgaver på skolen samtidig med de er ansat i fritidsinstitutionen, vil det betyde, at de fastholder deres ansættelse i fritidsinstitutionen, men samtidig leverer timer på skolen. I de timer, det pædagogiske personale leverer på skolen, vil skoleledelsen have ledelsesret over de pågældende pædagoger. For det pædagogiske personale, der ikke fremadrettet vil skulle varetage opgaver på skolen, vil der skulle findes andre løsninger for at opretholde deres nuværende beskæftigelsesgrad. Det kan f.eks. betyde, at medarbejderne får ansættelse på flere forskellige institutioner i klyngen. Forvaltningen anbefaler endvidere, at der igangsættes en analyse af det pædagogiske personales ansættelsesforhold fremadrettet. På baggrund af analysen vil der i samarbejde med de faglige organisationer skulle udarbejdes en model for pædagogernes fremtidige ansættelsesforhold, der kan træde i kraft i fase 2. Ad 3. Lektiehjælp og faglig fordybelse Det følger af aftalen mellem forligsparterne og de Konservative om folkeskolereformen, at lektiehjælp og faglig fordybelse indføres fra skoleåret 2014/2015 som et tilbud, som skolerne skal tilbyde, men hvor deltagelse er frivillig. Først efter næste folketingsvalg bliver deltagelse i lektiehjælp og faglig fordybelse obligatorisk (forventeligt fra skoleåret 2016/2017). Dette fremgår også af det lovforslag, der nu er sendt i høring. Forvaltningen anbefaler, at lektiehjælp og faglig fordybelse i overgangsperioden (frem mod at lektiehjælp og faglig fordybelse gøres obligatorisk efter et folketingsvalg) afholdes på de tilknyttede fritidsinstitutioner for klasse og på skolen for klasse. Ansvaret for det samlede tilbud vil uanset den fysiske placering på fritidshjemmene for klasse ligge hos skolelederen, jf. udkastet til lovforslag. For klasse forudsættes det, at aktiviteterne på fritidsinstitutionerne kan tilrettelægges, så lektiehjælp og faglig fordybelse bliver et attraktivt tilbud. Ved at afholde lektiehjælp og faglig fordybelse på fritidsinstitutionen for klasse sikres det, at fritidsinstitutionen er åben for både børn, der vælger lektiehjælp og faglig fordybelse til, og for børn der vælger tilbuddet fra. Placeringen på fritidshjemmene kan potentielt få flere af de elever, der går på fritidshjem til at vælge tilbuddet om lektiehjælp og faglig fordybelse Side 7 af 13

8 til, da de under alle omstændigheder vil være på fritidshjemmene, hvor lektiehjælpen foregår. Samtidig mindskes reduktionen af fritidsinstitutionernes åbningstid og dermed behovet for midlertidig økonomisk understøttelse af fritidsinstitutionerne, da institutionerne tilføres ekstra timer til afholdelse af lektiehjælp og faglig fordybelse, (jf. strukturpuljen nedenfor). For enkelte af skolerne på specialområdet kan der dog være behov for at finde lokale løsninger, da deres børn er fordelt på mange forskellige fritidshjem. For klasse afholdes lektiehjælp og faglig fordybelse på skolerne med mulighed for, at skolen og fritidsinstitutionerne indenfor rammerne af Stærkt Samarbejde kan aftale brug af fritidsinstitutionernes faciliteter i det omfang, det kan være relevant. Der er pt. dialog med Undervisningsministeriet om rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, da teksten i lovforslaget på nogle punkter kan tolkes på flere måder. Såfremt der vælges en alternativ dobbeltdækningsmodel, hvor lektiehjælp og faglig fordybelse placeres på skolen, og hvor fritidshjemmene holder åbent i samme tidsrum for at tilbyde et alternativ til børn fra klasse, der fravælger lektiehjælp, vil det indebære et yderligere finansieringsbehov på 18,4 mio. kr. i forhold til modellen ovenfor. Hertil kommer et yderligere finansieringsbehov på 16,4 mio. kr., hvis der også skal tilbydes dobbeltdækning for klasse, dvs. at fritidsklub/juniorklub skal holde åbent i samme tidsrum, som der tilbydes lektiehjælp og faglig fordybelse på skolen. Ad 4. Morgenåbent ved skoler Der holdes i dag morgenåbent på alle fritidsinstitutioner med start mellem kl. 6-7 og indtil skolen starter. Morgenåbent suppleres med en morgenfølgeordning, hvor eleverne følges fra fritidsinstitutionen til skolen. Herefter er der et gab for personalet frem mod, at de første børn vender tilbage til fritidsinstitutionen kl. ca. 12 efter endt skoledag. I takt med, at skoledagens længde øges, vil dette gab blive længere for det pågældende personale i fritidsinstitutionen. I dag anvender ca. 10. pct. af de børn, der går i fritidsinstitutionen tilbuddet om morgenåbent en enkelt eller flere gange om ugen. Forvaltningen anbefaler, at tilbuddet om morgenåbent fremover samles og tilbydes ved skolerne frem for på hver enkelt fritidsinstitution. Det forudsættes at den nuværende kvalitet af tilbuddet om morgenåbent fastholdes ved samling af morgenåbent ved skolerne. Samling af morgenåbent ved skolerne medfører en samlet besparelse på 9,8 mio. kr. årligt ved fuld indfasning. I besparelsen er indregnet ressourcer til indførelse af morgenåbent ved skolerne med start kl i de 40 skoleuger. I de uger, hvor skolerne har lukket, ligger midlerne fortsat i fritidsinstitutionerne. Ved de skoler, der ikke Side 8 af 13

9 allerede har egnede faciliteter til morgenåbent på skolen eller på tilhørende KKFO eller fritidshjem, vil der være behov for anlægsinvesteringer. Forvaltningen anbefaler derfor, at der afsættes en anlægsramme på 3 mio. kr. jf. bilag 4. Besparelsen ved at samle morgenåbent ved skolerne vil finansiere en udvidet åbningstid for juniorklub, jf. nedenfor. Ad. 5. Udvidet åbningstid for juniorklub I takt med at skoledagens længde øges ved implementeringen af folkeskolereformen, vil timerne i klubtilbuddet (både fritidsklub og juniorklub) alt andet lige blive reduceret. Dette kan potentielt betyde, at flere børn fremadrettet vil fravælge klubtilbuddene, hvilket særligt vurderes problematisk for juniorklubbørn, herunder især de større børn, der kommer fra udsatte områder. Det anbefales derfor, at der afsættes en ramme på 9,8 mio. kr. årligt (svarende til besparelsen ved at samle morgenåbent ved skolerne) til en udvidet åbningstid på juniorklubområdet. En udvidet åbningstid vil understøtte, at der skabes et attraktivt tilbud, som kan fastholde de unge i juniorklubben frem mod overgangen til ungdomsklubben. Dermed vil tilbuddet kunne understøtte den kriminalpræventive indsats samt understøtte de unges uddannelsesperspektiv, jf. bilag 5. Ad 6. Midlertidig strukturpulje Som følge af den længere skoledag og deraf kortere fritidsinstitutionsdag vil der være fritidsinstitutioner, som på sigt vil få problemer med at være økonomisk-bæredygtige. Baseret på erfaringerne fra implementering af klyngestrukturen, hvor der var afsat en strukturpulje, er det forvaltningens vurdering, at der i fase 1, i forbindelse med en omstillingsproces, bør afsættes midler til at sikre fornuftige løsninger for institutionerne. Konkret anbefaler forvaltningen, at der afsættes en strukturpulje på 9,3 mio.kr i 2014 stigende til 22,3 mio. kr. i 2015 og endelig med et faldende behov i 2016 til 13 mio. kr., jf. også bilag 2. Det er i tillæg hertil forvaltningens anbefaling, at der igangsættes en grundig analyse af fremtiden for fritidstilbud både indholdsmæssigt og strukturelt, mhp. at sikre et fremtidigt attraktivt tilbud for både elever, forældre og personale, som er afstemt med det fremtidige behov for tilbuddet, jf. bilag 6. Ad. 7. Skolemad frokost og eftermiddagsmad Med folkeskolereformen indføres en længere og mere aktiv skoledag, hvilket øger behovet for en god madordning samt et fornuftigt eftermiddagsmåltid. Side 9 af 13

10 I dag har 42 ud af 65 københavnske skoler en madordning (heri indgår specialskoler). Skolemad efterspørges endvidere af de skoler og forældre, der ikke har et skolemadstilbud. Den længere og mere aktive skoledag flytter samtidig behovet for et let eftermiddagsmåltid fra fritidsinstitutionerne til skolerne. Som en del af madordningen gennemføres et målrettet tilskud til elever fra fattige familier, således at disse børn understøttes i at kunne tilvælge skolemad, jf. bilag 7a og 7b. Forvaltningen anbefaler, at der afsættes en økonomisk ramme på: 10,9 mio. kr. i 2014 og 15,2 mio. kr. årligt til finansiering af madordninger på de skoler, der i dag ikke har skolemad, samt tilskud til køb af skolemad for børn fra fattige familier. 3,3 mio. kr. i 2014 og 5,5 mio. kr. fra 2015 som tilskud til eftermiddagsmad til børn fra kl. grundet indførelsen af en længere skoledag. Ad 8. Kompetenceudvikling Den nye folkeskolereform medfører bl.a. øget lærertilstedeværelse, indslusning af nye faggrupper, indførelsen af nye faglige mål samt en styrket ledelsesret for skolelederne. Der er således tale om en gennemgribende forandring af skolen som organisation. En sådan forandring forudsætter support og kompetenceudvikling, hvis målene med forandringen skal indfries. Der er derfor afsat midler til kompetenceudvikling fra national side (DUT-midler). Der oprettes endvidere et nationalt læringskorps på ca. 40 læringsagenter, der skal tilbyde kommuner og folkeskoler rådgivning og vejledning. Det er forvaltningens vurdering, at et læringskorps er en central forudsætning for en succesfuld implementering. Det nationale læringskorps svarer til ca. 0,07 læringskonsulent per skole i København. Forvaltningen anbefaler derfor, at der som supplement til det nationale læringskorps i en treårig periode etableres et kommunalt korps af læringsagenter, der skal understøtte en succesfuld implementering af reformen i København. Den forandringsproces, som folkeskolen står over for i de kommende år både som følge af den nye lov om arbejdstid for lærere og af folkeskolereformen stiller store og nye krav til skoleledernes adfærd. For at understøtte, at skolelederne er klædt på til den nødvendige forandringsledelse, foreslår forvaltningen, at der afsættes midler til kompetenceudvikling af ledere. Kompetenceudviklingen af lederne vil omfatte deltagelse i KLs kompetenceudviklingstilbud og herudover anbefaler forvaltningen, at der iværksættes en række supplerende kompetenceudviklingsaktiviteter samt individuel rådgivning/coaching. Side 10 af 13

11 I tillæg hertil vil en række øvrige kompetenceudviklingsinitiativer være centrale for at sikre en succesfuld implementering af folkeskolereformen. Det gælder bl.a. kompetenceudvikling af lærere, og understøttelse af teamsamarbejde som ny arbejdsform. Forvaltningen anbefaler således, at der afsættes en samlet økonomisk ramme på 51 mio. kr. til kompetenceudvikling i perioden , jf. bilag 8. Ad. 9. Gratis anvendelse af læringsmiljøer uden for skolen En af de centrale faglige intentioner i folkeskolereformen er, at folkeskolen skal åbne sig mere over for det omgivende samfund, ligesom der skal skabes en større inddragelse af det lokale idræts-, kultur- og foreningsliv. København er i den favorable situation, at der findes en række unikke læringsmiljøer uden for skolen, der kan understøtte den faglige læring i folkeskolen på nye måder. Det gælder bl.a. museer og kultur- og naturinstitutioner mv. En række af disse tilbud koster dog et mindre beløb at deltage i. Såfremt de københavnske folkeskoler skal benytte disse læringstilbud i langt højere grad end i dag, er det forvaltningens vurdering, at en central finansiering vil være afgørende. Forvaltningen anbefaler derfor, at der afsættes en økonomisk ramme på ca. 4 mio. kr. årligt til at forvaltningen centralt kan indgå aftaler om benyttelse af tilbud, jf. bilag 9. Ad. 10. Københavns Madhus Københavns Madhus kan endvidere i skoleåret 2014/15 gennemføre et pilotforløb med maddannelses- og hjemkundskabsforløb for københavnske skoleklasser forud for den forventede etablering af Børnenes Madhus. Forvaltningen anbefaler derfor, at der afsættes i alt 1,1 mio. kr. i 2014/15 hertil, og at en varig driftsbevilling tages op i forbindelse med budget 2015, jf. bilag 10. Ad. 11. Fysiske faciliteter på skolerne (anlæg) Med folkeskolereformen og den nye lov om arbejdstid for lærere stilles der nye krav til skolernes fysiske rammer herunder bl.a. til lærertilstedeværelse, mere bevægelse, motion og idræt mv. I udmøntningen af folkeskolereformen anbefaler KL desuden, at kommunerne har fokus på, at folkeskolen fremover skal samarbejde med dagtilbud, ungdomsuddannelser, erhvervsliv samt fritids-, kulturog foreningsliv. For at give et godt grundlag for skolernes implementering af disse ambitioner er det forvaltningens vurdering, at der er behov for en grundig analyse af skolernes nuværende fysiske rammer et 360 graders eftersyn af skolernes fysik, fritidshjemmenes rammer og Side 11 af 13

12 anvendelige faciliteter i øvrigt i København (herunder Kultur- og Fritidsforvaltningens faciliteter). Forvaltningen har gennemført en indledende screening af skolernes faciliteter ift. lærertilstedeværelse og teamsamarbejde. Screeningen viser, at den samlede udgift til etablering af tidssvarende faciliteter til teamforberedelse på alle skoler vil overstige 100 mio. kr. Beløbet dækker over, at de fysiske rammer og muligheder for teamforberedelse på de enkelte skoler i dag er meget uens. På baggrund heraf anbefales det, at der afsættes forundersøgelsesmidler i et omfang på 2,0 mio. kr., med henblik på at identificere konkrete løsninger ift. lærertilstedeværelse og teamsamarbejde. Derudover anbefales det, at der afsættes 44 mio. kr., der skal dække investeringer i inventar og installationer, som vurderes at kunne forbedre mulighederne for lærerforberedelse og teamsamarbejde, som kan være klar 1. august Ca. 75 pct. af de københavnske skoler kan den 1. august 2014 inden for en økonomisk ramme på ca. 30 mio. kr. leve op til ønsket om lokaler til lærertilstedeværelse og teamsamarbejde. På sidste ca. 25 pct. af skolerne forventes der at kunne findes midlertidige eller delvise løsninger i en overgangsperiode. Til dækning af dette anbefales puljen løftet med 14 mio. kr. Etablering af varige løsninger for de sidste 25 pct. af skolerne vil blive kvalificeret nærmere via forundersøgelsesmidlerne, og på baggrund heraf forventes der fremsat yderligere anlægsønsker ifm. overførselssag for 2014 og budget 2015, mhp. at disse faciliteter kan stå klar i fase 2, jf. bilag 11. Forvaltningen anbefaler videre, at der lokalt på de enkelte skoler, forankret i de lokale TRIO organisationer, efter sommerferien 2013 påbegyndes en dialog om, hvad der skal til for at sikre de bedst mulige faciliteter per 1. august 2014, og hvad der skal til for at lærertilstedeværelse og teamforberedelse kommer til at fungere optimalt på alle skoler i fase 2. Derudover skal der i forvaltningen igangsættes en nærmere analyse af behovet for ændringer i den nuværende fritidshjems- og klubstruktur, således at det sikres, at strukturen er bæredygtig, når strukturpuljen er fuldt udfaset i Endvidere skal der ske en vurdering af, i hvilken grad skoler og fritidstilbud i højere grad kan gøre brug af hinandens faciliteter. Ligesom forvaltningen, i samarbejde med Kultur- og Fritidsforvaltningens, vil skabe et overblik over de idræts- og kulturfaciliteter, som skolerne kan gøre brug af. Side 12 af 13

13 Privatskoleelever Der er i dag knap 600 privatskoleelever, der benytter et af Københavns kommunens kommunale eller selvejende fritidshjem (centreret omkring primært 8 fritidshjem). København er ifølge dagtilbudsloven forpligtet til at stille tilbud til rådighed for alle kommunens børn uanset om de går på privatskole eller folkeskole. Skulle der steder lokalt opstå problemer i forhold til privatskoleelevernes mulighed for at benytte sig af fritidsinstitutioner i forbindelse med justering af åbningstiden, vil forvaltningen kigge på løsningsmuligheder. Evt. kan der ses på en løsning, hvor en række fritidshjem har en udvidet åbningstid, der målrettes privatskoleelever. Bilagsoversigt: Bilag 1: Regneark med samlede budgetønsker Bilag 2: Budgetnotat med samlet finansiering som følge af reformen Bilag 3: Budgetnotat om lektiehjælp og faglig fordybelse Bilag 4: Budgetnotat om morgenåbent på skolerne Bilag 5: Udvidet åbningstid for juniorklub Bilag 6: Budgetnotat om midlertidig strukturpulje Bilag 7a: Budgetnotat om skolemad Bilag 7b: Budgetnotat om eftermiddagsmad Bilag 8: Budgetnotat om kompetenceudvikling Bilag 9: Budgetnotat om gratis anvendelse af læringsmiljøer uden for skolen Bilag 10: Maddannelse og hjemkundskab i børnenes Madhus Bilag 11: Fysiske faciliteter på skolen (anlæg) Side 13 af 13

Folkeskolereform i København

Folkeskolereform i København Folkeskolereform i København Møde med skolebestyrelser d. 26. august 2013 Aftalen om et fagligt løft af folkeskolen Trin 1 (fra skoleåret 2014/2015): Lektiehjælp og faglig fordybelse i ydertimerne frivillig

Læs mere

FAKTA om Folkeskolereformen. Regeringens aftale med forligsparterne om en folkeskolereform.

FAKTA om Folkeskolereformen. Regeringens aftale med forligsparterne om en folkeskolereform. Object 1 FAKTA om Folkeskolereformen Status 1. november 2013 indsamlet af Ivar Tønnesen, formand for skolebestyrelsen Rødkilde Skole. Regeringens aftale med forligsparterne om en folkeskolereform. Den

Læs mere

Folkeskolereformen i København

Folkeskolereformen i København Folkeskolereformen i København Kort fortalt Oktober 2014 Formål med reformen At gøre folkeskolen endnu bedre At øge det faglige niveau (i dag forlader 15 og 17 pct. folkeskolen uden tilstrækkelige læse-

Læs mere

Folkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014. Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret?

Folkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014. Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret? Folkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014 Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret? Skolereform hvorfor? 17 % aflægger ikke afgangsprøve eller opnår karakteren 2 i dansk

Læs mere

Er det formelt muligt, at Københavns Kommune giver et særtilskud til skolen i en tidsbegrænset periode?

Er det formelt muligt, at Københavns Kommune giver et særtilskud til skolen i en tidsbegrænset periode? KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Ledelsessekretariatet 12-05-2015 Klaus Mygind (F) Sagsnr. 2015-0105772 Dokumentnr. 2015-0105772-1 Politikerspørgsmål om Det Kgl. Vajsenshus Kære Klaus

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Bilag 1 - Udkast til revideret skolepolitik, forår 2014 Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil (stadig) videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor

Læs mere

2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres et nyt element i skoledagen i form af forskellige forløb

2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres et nyt element i skoledagen i form af forskellige forløb 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres et nyt element i skoledagen i form af forskellige forløb og læringsaktiviteter mv., der ligger ud over undervisningen

Læs mere

Ansgarskolen skoleåret 2014/2015. -information til forældre

Ansgarskolen skoleåret 2014/2015. -information til forældre Ansgarskolen skoleåret 2014/2015 -information til forældre Forord Når Ansgarskolen onsdag d. 13. august slår dørene op, venter der alle en helt ny skole. Dels er Ansgarskolen en helt ny skole, som er opstået

Læs mere

BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET. for mødet den , kl. 13:00 i Rådhuset, stuen, værelse 43/44

BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET. for mødet den , kl. 13:00 i Rådhuset, stuen, værelse 43/44 BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET DAGSORDEN for mødet den 28.08.2013, kl. 13:00 i Rådhuset, stuen, værelse 43/44 8. Implementering af folkeskolereformen (2013-0184014) 1 BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET 8. Implementering

Læs mere

Kære Stine Damborg, Lone Langballe og Jens Rohde 02-11-15

Kære Stine Damborg, Lone Langballe og Jens Rohde 02-11-15 Jens Rohde (V), Lone Langballe (DF) og Stine Damborg (K) Viborg Byråd stdp@viborg.dk Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 206 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 206 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 206 Offentligt 2 kommet med pejlemærker for, hvordan midlerne bør anvendes, så de har størst mulig effekt på elevernes læring

Læs mere

Skolereform på Hjallerup skole

Skolereform på Hjallerup skole Skolereform på Hjallerup skole Velkommen til en skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Maj 2014 PÅ SKOLEREFORM HJALLERUP SKOLE 1 Hensigt Hensigten med den nye folkeskolereform er at

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 189 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Samråd i Børne- og Undervisningsudvalget sammen med social-

Læs mere

Fritidstilbud for unge under 18 år efter Dagtilbudsloven og Lov om social service.

Fritidstilbud for unge under 18 år efter Dagtilbudsloven og Lov om social service. Fritidstilbud for unge under 18 år efter Dagtilbudsloven og Lov om social service. I forbindelse med budgetvedtagelsen i oktober 2014, blev det besluttet, at reducere budgettet for fritidstilbud for 4.

Læs mere

Frederiksberg Kommunes ansøgning om dispensation til kortere skoledag (jeres j.nr. 17.02.18 P25-1-15)

Frederiksberg Kommunes ansøgning om dispensation til kortere skoledag (jeres j.nr. 17.02.18 P25-1-15) Frederiksberg Kommune Rådhuset, Smallegade 1 2000 Frederiksberg Departementet Afdeling for Uddannelse og Dagtilbud Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. nr.: 32 92 50 00 E-mail: uvm@uvm.dk www.uvm.dk

Læs mere

Skolepolitiske mål 2014-2018. - unikke skoler i et fælles skolevæsen

Skolepolitiske mål 2014-2018. - unikke skoler i et fælles skolevæsen Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Hvorfor denne publikation? Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret

Læs mere

BØRN OG UNGE Notat November 2009. Samlet resultat for sprogvurdering af 3-årige i 2009

BØRN OG UNGE Notat November 2009. Samlet resultat for sprogvurdering af 3-årige i 2009 BØRN OG UNGE Notat November 2009 Samlet resultat for sprogvurdering af 3-årige i 2009 I Furesø Kommune tilbydes alle forældre til 3-årige en sprogvurdering af deres barn. Tilbuddet om sprogvurdering gives

Læs mere

Prioriteringsskema budget 2017 BESKRIVELSE AF FORSLAG. På nuværende tidspunkt har Faxe Kommune følgende fritidstilbud til børn i skolealderen:

Prioriteringsskema budget 2017 BESKRIVELSE AF FORSLAG. På nuværende tidspunkt har Faxe Kommune følgende fritidstilbud til børn i skolealderen: Lb. Nr. UDD-OM-01 Lukning af SFO og Klubber Område: SFO II Funktion: 3.22.05 På nuværende tidspunkt har Faxe Kommune følgende fritidstilbud til børn i skolealderen: Klassetrin Alder Elever i egne SFO Type

Læs mere

Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse

Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Denne rapport belyser, hvordan folkeskoler, og i særlig grad udskolingslærere, arbejder med at forberede deres elever til at påbegynde en ungdomsuddannelse.

Læs mere

GOD KOMMUNIKATION I BUF: ALLE MEDARBEJDERE KOMMUNIKERER VI KOMMUNIKERER EFTER MODTAGERNES BEHOV VI KOMMUNIKERER ÅBENT OG TROVÆRDIGT

GOD KOMMUNIKATION I BUF: ALLE MEDARBEJDERE KOMMUNIKERER VI KOMMUNIKERER EFTER MODTAGERNES BEHOV VI KOMMUNIKERER ÅBENT OG TROVÆRDIGT KOMMUNIKATION I BUF ORES VISION Børne- og Ungdomsforvaltningen arbejder for, at alle københavnske børn og unge skal få de bedste muligheder for at vokse op og skabe sig en tilværelse på egen hånd. Vi skal

Læs mere

Fremtidens Fritidstilbud ved Lykkebo Skole

Fremtidens Fritidstilbud ved Lykkebo Skole Bilag 59 Fremtidens Fritidstilbud ved Lykkebo Skole Med udgangspunkt i de indkomne høringssvar vedrørende den fysiske struktur for Fremtidens Fritidstilbud fremlægger forvaltningen en ny løsningsmodel

Læs mere

Baggrund for forvaltningens anbefaling af fastholdelse af den oprindelige løsningsmodel

Baggrund for forvaltningens anbefaling af fastholdelse af den oprindelige løsningsmodel Bilag 11 Fremtidens Fritidstilbud ved Sønderbro Skole Med udgangspunkt i de indkomne høringssvar vedrørende den fysiske struktur for Fremtidens Fritidstilbud anbefaler forvaltningen, at den oprindelige

Læs mere

Vejledning til ledelsestilsyn

Vejledning til ledelsestilsyn Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune Ledelsesgrundlag Allerød Kommune Forvaltningen Byrådssekretariatet Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Baggrund Allerød Kommune gennemførte 1. januar 2011 en

Læs mere

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk

Læs mere

Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)

Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Børne- og Kulturforvaltningen Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Kapitel 1 Formål, anvendelsesområde, ansvar, tilsyn m.v. Formål 1. Formålet med denne lov er at

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag I foråret 2014 går 34 kommuner og 75 skoler i gang med en række udviklingsprojekter om længere og mere varierede

Læs mere

Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET

Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET Forord Børn i 0-6 års alderen lærer hele tiden. De lærer, mens de leger selv og med andre børn, synger, lytter, tager tøj på og de lærer rigtig meget i

Læs mere

Overordnede indsatsområder skal understøtte, at målene nås.

Overordnede indsatsområder skal understøtte, at målene nås. Baggesenskolen skoleåret 2014/2015 Kære forældre og elever på Baggesenskolen Sommerferien er ved at nærme sig. Det nye skoleår er ved at være planlagt og vi alle er så småt ved at være ferieklar! Men det

Læs mere

Forslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg

Forslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg Forslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg Principperne i denne erklæring angiver retningen for FOAs videre strukturelle og demokratiske udvikling.

Læs mere

Kvalitetsrapport For 2013/14 Båring Skole Båring Børneunivers

Kvalitetsrapport For 2013/14 Båring Skole Båring Børneunivers Kvalitetsrapport For 2013/14 Båring Skole Båring Børneunivers 1 Indholdsfortegnelse 1. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 1.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 3 2. Mål og resultatmål... 3

Læs mere

Krop & Kompetencer Den Åbne Skole

Krop & Kompetencer Den Åbne Skole Krop & Kompetencer Den Åbne Skole Krop & Kompetencer Den Åbne Skole Skolereformen sætter for alvor fokus på mere og bedre idræt, motion og bevægelse i skoledagen. Krop & Kompetencer er et kompetenceløft,

Læs mere

Gjellerupskolen. Udviklingsplanen - Målsætninger

Gjellerupskolen. Udviklingsplanen - Målsætninger Udviklingsplanen - Målsætninger 1 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning

Læs mere

Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 53 Offentligt

Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 53 Offentligt Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 53 Offentligt Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir Det talte ord gælder Anledning: Samråd i SOU om forsinkede

Læs mere

Kvalitetsrapporter. Folkeskolelovens bestemmelser om kvalitetsrapporter. Almindelige bemærkninger til lovforslag der vedrører den nye kvalitetsrapport

Kvalitetsrapporter. Folkeskolelovens bestemmelser om kvalitetsrapporter. Almindelige bemærkninger til lovforslag der vedrører den nye kvalitetsrapport Kvalitetsrapporter Folkeskolelovens bestemmelser om kvalitetsrapporter 40 a. Kommunalbestyrelsen udarbejder en kvalitetsrapport hvert andet år. Kvalitetsrapporten skal beskrive skolevæsenets og de enkelte

Læs mere

Helsingør Kommune 28.02.2011 Børne- og Ungeudvalget 11/3916. Notat vedr. drøftelse af ny organisering af skolerne/ LO-skolen lørdag den 2.

Helsingør Kommune 28.02.2011 Børne- og Ungeudvalget 11/3916. Notat vedr. drøftelse af ny organisering af skolerne/ LO-skolen lørdag den 2. Helsingør Kommune 28.02.2011 Børne- og Ungeudvalget 11/3916 Notat vedr. drøftelse af ny organisering af skolerne/ LO-skolen lørdag den 2. april 2011 Helsingør Kommune er i gang med en kvalificering af

Læs mere

Notat fra forvaltningen om retningslinjer for lukkedage

Notat fra forvaltningen om retningslinjer for lukkedage Notat fra forvaltningen om retningslinjer for lukkedage Retningslinjer for antal og placering af lukkedage Med udgangspunkt i Børne- og ungdomsudvalgets beslutning af 17.12.2008 ( http://www.kk.dk/edoc/b%c3%b8rne-

Læs mere

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO 2 Baggrund Med ændring af folkeskoleloven af 26. maj 2008 er der nu krav om at skolefritidsordninger fremover skal udarbejde mål- og indholdsbeskrivelser. Ordningen

Læs mere

Disse oplysninger er indsamlet nu, hvor KLK har analyseret lærernes arbejdstid på kommunens skoler i en særskilt rapport.

Disse oplysninger er indsamlet nu, hvor KLK har analyseret lærernes arbejdstid på kommunens skoler i en særskilt rapport. Økonomiforvaltningen Børne og Ungdomsforvaltningen NOTAT Til: BUU og ØU Opsummering af KLKrapport vedr. lærernes arbejdstid 08082006 Sagsnr. 305011 Dokumentnr. 1879900 Da KLKrapporten vedr. folkeskoleområdet

Læs mere

Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud

Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud Kommuneforlaget A/S KL 1. udgave, 1. oplag 2010 Pjecen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion:

Læs mere

Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014

Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Til alle kommunalbestyrelser Undervisningsministeriet Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Folkeskolereformen

Læs mere

Indhold. Indledning og baggrund

Indhold. Indledning og baggrund 1 of 10 Indhold Indledning og baggrund... 1 Læringsmålstyret undervisning... 2 Matematik... 2 Dansk... 2 Undervisningsfag (Linjefag)... 3 Kompetenceudvikling i Håndværk og Design... 3 Kompetenceudvikling

Læs mere

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Børn og Unge Januar 2014 Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Det er vigtigt, at der er en klar defineret lokalpolitisk ramme for implementering af den nye skolereform.

Læs mere

Baggrund for forvaltningens anbefaling af en fastholdt implementeringsplan

Baggrund for forvaltningens anbefaling af en fastholdt implementeringsplan Bilag 42 Fremtidens Fritidstilbud ved Nørrebro Park Skole Med udgangspunkt i de indkomne høringssvar vedrørende den fysiske struktur for Fremtidens Fritidstilbud, anbefaler forvaltningen, at den oprindelige

Læs mere

A f s lutningsnotat. Den digitale skole. Baggrund og formål. Projektets resultater NOTAT

A f s lutningsnotat. Den digitale skole. Baggrund og formål. Projektets resultater NOTAT A f s lutningsnotat Den digitale skole Baggrund og formål I 2011 udgjorde bøger og øvrige traditionelle medier langt størstedelen af skolernes budgetter til læremidler. Samtidig færdedes mange børn og

Læs mere

I - Implementering af ny Folkeskolelov i Høje-Taastrup Kommune, 1. behandling - ISU

I - Implementering af ny Folkeskolelov i Høje-Taastrup Kommune, 1. behandling - ISU I - Implementering af ny Folkeskolelov i Høje-Taastrup Kommune, 1. behandling - ISU Sagstype: Åben Type: Institutions- og Skolecentret I Sagsnr.: 13/21062 Baggrund 01-08-14 træder den nye Folkeskolelov

Læs mere

Talentstrategi 2016 2019

Talentstrategi 2016 2019 Kunst Kultur Sport Talentstrategi 2016 2019 KUNST KULTUR - SPORT Strategi for talentudvikling i Næstved Kommune 2016 2019 FORMÅL Strategiens formål er at styrke børn og unges muligheder for at udvikle

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik

Sammenhængende børnepolitik Sammenhængende børnepolitik Udarbejdet af: Carsten Salling Dato: 30-05-2011 Sagsnummer.: 00.15.00-A00-6-10 Version nr.: 3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. GRUNDLÆGGENDE VÆRDIER 3 2. MÅLSÆTNINGER OG BETYDNING 5 2.1.

Læs mere

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Børn og Unge 20. november 2013 Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Det er vigtigt, at der er en klar defineret lokalpolitisk ramme for implementering af den nye

Læs mere

Fritidscentrenes rolle i Folkeskolereformen.

Fritidscentrenes rolle i Folkeskolereformen. Punkt 6. Fritidscentrenes rolle i Folkeskolereformen. 2014-8668. Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget godkender, at skolerne og fritidscentrene indgår i et forpligtigende samarbejde omkring

Læs mere

Fredericia på forkant

Fredericia på forkant Fredericia Kommune Fredericia på forkant Strategi til fornyelse af den kommunale opgaveløsning Formål Byrådet i Fredericia Kommune vedtog i april 2015 en ny fælles vision. I samarbejde med borgere og civilsamfund

Læs mere

Fyraftensmøde Skads Skole. Folkeskolereformen 2014. Torsdag den 12.06.2014

Fyraftensmøde Skads Skole. Folkeskolereformen 2014. Torsdag den 12.06.2014 Fyraftensmøde Skads Skole Folkeskolereformen 2014. Torsdag den 12.06.2014 Kl. 17.00-18.00. 1 2 Nye nationale mål 1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2.Folkeskolen

Læs mere

Øget leveringssikkerhed i AMU

Øget leveringssikkerhed i AMU Øget leveringssikkerhed i AMU 28. januar 2013 MOM/NES Formål med dette notat IF ønskes at sætte gang i initiativer, som reducerer antallet af aflyste kurser, øger aktiviteten og dermed styrker leveringssikkerheden

Læs mere

Lokalaftale for lærere og børnehaveklasseledere i Odense Kommune for skoleåret 2016/17

Lokalaftale for lærere og børnehaveklasseledere i Odense Kommune for skoleåret 2016/17 Lokalaftale for lærere og børnehaveklasseledere i Odense Kommune for skoleåret 2016/17 Indledning Denne aftale er indgået med hjemmel i 2 i Arbejdstidsregler for undervisningsområdet i kommunerne og knytter

Læs mere

LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling. Fase 8 Vi følger op på tiltag hvordan går det med eleven? Forberedelse

LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling. Fase 8 Vi følger op på tiltag hvordan går det med eleven? Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag hvordan går det med eleven? Forberedelse Fase 7 Vi gennemfører tiltag, der skal støtte elevens trivsel og udvikling Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for? Fase

Læs mere

Københavns Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik

Københavns Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Københavns Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik - Perspektiver på tværs af sektorer Indhold Forord Vores børn og unge er et fælles ansvar... 2 Indledning... 3 Børn og unge i centrum... 4 Børn

Læs mere

principper for TILLID i Socialforvaltningen

principper for TILLID i Socialforvaltningen 5 principper for TILLID i Socialforvaltningen De fem principper for tillid i Socialforvaltningen I slutningen af 2012 skød vi gang i tillidsreformen i Socialforvaltningen. Det har affødt rigtig mange konstruktive

Læs mere

Skolepolitik for Aalborg Kommunale Skolevæsen

Skolepolitik for Aalborg Kommunale Skolevæsen Skolepolitik for Aalborg Kommunale Skolevæsen Indledning Skolepolitikken for Aalborg Kommune er det fælles politisk vedtagne grundlag for skolevæsenets samlede virksomhed. Værdigrundlaget er det fundamentale

Læs mere

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE kort fortalt 2 KÆRE FORÆLDRE Sprog er et vigtigt redskab til at kunne sætte ord på sine følelser og meninger. Børns sproglige udvikling i de første leveår

Læs mere

FORSTÅ ELSESPÅPIR OM LÆRERNES/BØRNEHÅVEKLÅSSELEDERNES ÅRBEJDSTID I FOLKESKOLEN I SKIVE KOMMUNE

FORSTÅ ELSESPÅPIR OM LÆRERNES/BØRNEHÅVEKLÅSSELEDERNES ÅRBEJDSTID I FOLKESKOLEN I SKIVE KOMMUNE FORSTÅ ELSESPÅPIR OM LÆRERNES/BØRNEHÅVEKLÅSSELEDERNES ÅRBEJDSTID I FOLKESKOLEN I SKIVE KOMMUNE Forståelsespapiret indeholder parternes fælles forståelse af reglerne for lærernes og børnehaveklasseledernes

Læs mere

Minilex om kvalitetsrapporten. - ordforklaringer, inspiration og gode råd.

Minilex om kvalitetsrapporten. - ordforklaringer, inspiration og gode råd. Minilex om kvalitetsrapporten - ordforklaringer, inspiration og gode råd. Minilex.indd 1 19-04-2012 09:05:21 Introduktion " kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporten er et redskab, der skal styrke kommunernes

Læs mere

SKOLE- OG BØRNEUDVALGET

SKOLE- OG BØRNEUDVALGET SKOLE- OG BØRNEUDVALGET OPGAVER OG ØKONOMI Skole- og Børneudvalget består af følgende delområder: daginstitutioner dagpleje folkeskoler inklusionscenter og specialundervisning skolefritidsordninger tilskud

Læs mere

Individuel lønforhandling

Individuel lønforhandling KOM I GANG MED Individuel lønforhandling Dialog om løn betaler sig Få mere ud af lønforhandlingerne end kroner og øre I får mere ud af lønkronerne, når den enkelte leder får ansvar for at prioritere og

Læs mere

Udgift til gennemførelse af den nye folkeskolereform

Udgift til gennemførelse af den nye folkeskolereform 14. september 2014 Dok.nr. 118104-14 Udgift til gennemførelse af den nye folkeskolereform Med den nye folkeskolereform er der fastsat et gennemsnitligt ugentligt minimumstimetal, som kommunerne skal tilbyde

Læs mere

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...

Læs mere

Til Uddannelsesforbundets tillidsrepræsentanter på EUD og AMU ANBEFALINGER OG KOMMENTARER TIL IMPLEMENTERINGEN AF PD I ERHVERVSPÆDAGOGIK

Til Uddannelsesforbundets tillidsrepræsentanter på EUD og AMU ANBEFALINGER OG KOMMENTARER TIL IMPLEMENTERINGEN AF PD I ERHVERVSPÆDAGOGIK Til Uddannelsesforbundets tillidsrepræsentanter på EUD og AMU ANBEFALINGER OG KOMMENTARER TIL IMPLEMENTERINGEN AF PD I ERHVERVSPÆDAGOGIK Fra d. 15. januar 2010 er ansættelseskravene til lærere på AMU og

Læs mere

GRØNLANDS SELVSTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2014

GRØNLANDS SELVSTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2014 AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2014 Bloktilskuddet til kommunerne i 2014 bliver på 1.147.388.000 kr. Det fremgår af bilag 1 hvordan aftalen ændrer bloktilskuddet i forhold til 2013.

Læs mere

SE MIG! ...jeg er på vej. Skoledistrikt Øst. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Øst

SE MIG! ...jeg er på vej. Skoledistrikt Øst. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Øst SE MIG!...jeg er på vej Skoledistrikt Øst - En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Øst Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole de er

Læs mere

MÅL FOR INFORMATIONSMØDET OM TOSPROGEDE ELEVER

MÅL FOR INFORMATIONSMØDET OM TOSPROGEDE ELEVER Velkommen! MÅL FOR INFORMATIONSMØDET OM TOSPROGEDE ELEVER at tydeliggøre, hvordan reformen skaber endnu bedre muligheder for at styrke tosprogede elevers faglighed PROGRAM 20.3.14 Kl. 11.00 11.10 Velkomst

Læs mere

JOBPROFIL. Skoleleder Østskolen Faxe Kommune

JOBPROFIL. Skoleleder Østskolen Faxe Kommune JOBPROFIL Skoleleder Østskolen Faxe Kommune 1. Indledning Faxe Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Østskolen. Stillingen ønskes besat per 1. August 2014. Dette notat er udarbejdet af Genitor ApS

Læs mere

BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune

BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune Til udvalgsdrøftelse d. 9. december 2015: Notat til Børn og Unge-udvalget på baggrund af byrådsdrøftelse d. 2. december 2015 af indstilling om ny børne- og ungepolitik for Aarhus Kommune Indstillingen

Læs mere

Opgaveløsning i Gladsaxe Kommunes folkeskoler i skoleårene 2014-2016

Opgaveløsning i Gladsaxe Kommunes folkeskoler i skoleårene 2014-2016 Opgaveløsning i Gladsaxe Kommunes folkeskoler i skoleårene 2014-2016 Maj 2014 1 Kolofon Foto Stengård Skole, april 2014 Kirsten Haase Layout GPV Produktion Gladsaxe 2 Indledning Gladsaxe Kommune, Skolelederforeningen

Læs mere

Materiale til behandling af brev fra 12 private børnepassere

Materiale til behandling af brev fra 12 private børnepassere Materiale til behandling af brev fra 12 private børnepassere Info om: Kommunal dagpleje - der er d.d. 57 kommunale dagplejere. Godkendes og ansættes af Tønder Kommune til pasning af 4 børn med mulighed

Læs mere

Merudgifter og mindreindtægter anføres uden fortegn. Mindreudgifter og merindtægter anføres med negativt fortegn. Alle beløb er vist i 1.000 kr.

Merudgifter og mindreindtægter anføres uden fortegn. Mindreudgifter og merindtægter anføres med negativt fortegn. Alle beløb er vist i 1.000 kr. for Ruderdal Kommune af lov- og cirkulæreprogrammet på Socialog Sundhedsudvalgets område. Ældreområdet, Borgerservice samt Psykiatri og Handicap har i samarbejde med Økonomi vurderet det lov- og cirkulæreprogram,

Læs mere

INPUT TIL TEMADRØFTELSE

INPUT TIL TEMADRØFTELSE INPUT TIL TEMADRØFTELSE En ny folkeskole I juni 2013 blev der indgået en politisk aftale, som lægger op til et fagligt løft af folkeskolen og til øget mål- og resultatstyring. Samtidig er der vedtaget

Læs mere

FÆLLES UDBUD AF ØKONOMI- OG LØNSYSTEM VISIONSPAPIR

FÆLLES UDBUD AF ØKONOMI- OG LØNSYSTEM VISIONSPAPIR FÆLLES UDBUD AF ØKONOMI- OG LØNSYSTEM VISIONSPAPIR ØKONOMI- OG LØNSYSTEM VISIONSPAPIR Revision Dato Udarbejdet af Kontrolleret af Godkendt af Beskrivelse 0.5 2016-03-04 ASHD, BDK Første udkast på baggrund

Læs mere

Løn- og Personalenyt. 2013 forlig om nye arbejdstidsregler for skolepædagoger. Indhold. Orienteringsbrev nr. 2013:47 / 7. november

Løn- og Personalenyt. 2013 forlig om nye arbejdstidsregler for skolepædagoger. Indhold. Orienteringsbrev nr. 2013:47 / 7. november Løn- og Personalenyt Orienteringsbrev nr. 2013:47 / 7. november Forlig om nye arbejdstidsregler for skolepædagoger KL og BUPL indgik den 5. november 2013 forlig om nye arbejdstidsregler for skolepædagoger.

Læs mere

Til samtlige kommuner Departementet

Til samtlige kommuner Departementet Til samtlige kommuner Departementet Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. nr.: 32 92 50 00 E-mail: uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr.: 20453044 Hyrdebrev vedr. undervisning på interne skoler på dagbehandlingstilbud

Læs mere

04.85 O.11 39/2011 Side 1. Aftale om deltidsansattes adgang til et højere timetal

04.85 O.11 39/2011 Side 1. Aftale om deltidsansattes adgang til et højere timetal Side 1 Aftale om deltidsansattes adgang til et højere timetal KL Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte Indholdsfortegnelse Side Side 2 Forord... 3 1. Anvendelsesområde... 4 2. Formål... 4 3. Pligt

Læs mere

23. Strategi for Ungekontakten

23. Strategi for Ungekontakten Udskrift af forhandlingsprotokollen for Mødet den side 1 af 5 23. Strategi for Ungekontakten 15.00.00-A00-6-15 Sagsfremstilling Ungekontakten Vejen til uddannelse! Byrådet besluttede i forbindelse med

Læs mere

gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune

gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune Kære forældre Byrådet i Gladsaxe er optaget af,

Læs mere

Orientering om lovforslag om uddannelsesydelse og 6 ugers selvvalgt uddannelse.

Orientering om lovforslag om uddannelsesydelse og 6 ugers selvvalgt uddannelse. Punkt 9. Orientering om lovforslag om uddannelsesydelse og 6 ugers selvvalgt uddannelse. 2013-22686. Familie og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Beskæftigelsesudvalget orientering At lovforslag

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen 2013/1 LSF 52 (Gældende) Udskriftsdato: 10. juli 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 017.77P.391 Fremsat den 31. oktober 2013 af undervisningsministeren (Christine

Læs mere

NOTAT: Økonomiske konsekvenser af skolereformen for budget 2014-2017

NOTAT: Økonomiske konsekvenser af skolereformen for budget 2014-2017 Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 239826 Brevid. 1721274 Ref. MESE Dir. tlf. 46 31 52 35 mettese@roskilde.dk NOTAT: Økonomiske konsekvenser af skolereformen for budget 2014-2017 14. august 2013 Med

Læs mere

Vejle, den 29. oktober 2014

Vejle, den 29. oktober 2014 Vejle, den 29. oktober 2014 Til Undervisningsministeriet Afdelingen for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Emne: "Høringssvar kombineret ungdomsuddannelse" Produktionsskoleforeningens

Læs mere

Lærings- og undervisningsgrundlag for Sjørslev Skole

Lærings- og undervisningsgrundlag for Sjørslev Skole Lærings- og undervisningsgrundlag for Sjørslev Skole Skolens vigtigste opgave er AT KVALIFICERE BØRNS LÆRING. Det betyder at skolen må forholde sig til, hvordan der tilrettelægges situationer, hvor der

Læs mere

Folkeskolereformen i København

Folkeskolereformen i København Folkeskolereformen i København Skolen ved Sundet Skolebestyrelsen 20. marts 2014 v/ Arkitekt Barbara Kirstine Holm Jørgensen & Programleder Sarah De Masi 1 Emner i præsentationen Reformens mål De politisk

Læs mere

Årsrapport 2009 for Børnehuset Spodsbjerg

Årsrapport 2009 for Børnehuset Spodsbjerg Årsrapport 2009 for Børnehuset Spodsbjerg Side 1 af 8 1. Sammendrag har været inde i en god udvikling. Der er sat fokus på pædagogisk udvikling, den enkelte medarbejders kompetencer og hvordan disse bliver

Læs mere

EASY-A og Elevplan efter Reformen

EASY-A og Elevplan efter Reformen EASY-A og Elevplan efter Reformen Elevplankonference 2014 Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 1 Hvad kan vi se i reformen? 1. Nye optagelseskrav 2. Mange veje gennem uddannelsen 3.

Læs mere

23. april 2009 Sags nr.: 152.64C.021

23. april 2009 Sags nr.: 152.64C.021 Afdelingen for erhvervsfaglige uddannelser Vester Voldgade 123 1552 København V. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Evaluering af initiativ 4.2.6 Målretning af

Læs mere

Høringssvar ved. mediestrategi for folkeskolerne 2013-2018

Høringssvar ved. mediestrategi for folkeskolerne 2013-2018 Høringssvar ved. mediestrategi for folkeskolerne 2013-2018 Vallerødskolens skolebestyrelse Høringssvar, mediestrategi Vallerødskolens bestyrelse har med interesse læst forslaget til en ny mediestrategi

Læs mere

Aalborg Festivals. Sundheds- og Kulturudvalget. Udskrift af beslutningsprotokollen. Mødet den 09.04.2014. Punkt 5. 2014-9076.

Aalborg Festivals. Sundheds- og Kulturudvalget. Udskrift af beslutningsprotokollen. Mødet den 09.04.2014. Punkt 5. 2014-9076. Punkt 5. Aalborg Festivals. 2014-9076. Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget godkender, at der arbejdes videre med at realisere Aalborg Festivals, at mål og handlingsplan

Læs mere

Inklusion kræver en demokratisk proces

Inklusion kræver en demokratisk proces INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK AARHUS UNIVERSITET : * Inklusion kræver en demokratisk proces Camilla Brørup Dyssegaard Postdoc, Autoriseret Psykolog Leder af Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Læs mere

Centrale begreber i Helhedsorienteret undervisning

Centrale begreber i Helhedsorienteret undervisning Centrale begreber i Helhedsorienteret undervisning Forløbet om helhedsorienteret undervisning tager sit teoretiske afsæt i et systemisk og anerkendende ressourcesyn, og det er denne tilgang, der ligger

Læs mere

Opgaveproduktion og kvalitetssikring af opgaver til de nationale test

Opgaveproduktion og kvalitetssikring af opgaver til de nationale test Afdeling for Almen Uddannelse og Tilsyn Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR nr. 29634750 Opgaveproduktion og kvalitetssikring

Læs mere

Tilsynsnotat Dagplejen

Tilsynsnotat Dagplejen Tilsynsnotat Dagplejen Faaborg-Midtfyn Kommune skal ifølge lovgivningen føre tilsyn i kommunens dagtilbud og dagpleje. Tilsynsforpligtelsen retter sig både mod det indholdsmæssige i tilbuddene og den måde,

Læs mere

Herningegnens Lærerforening E-MAIL 121@dlf.org WWW.DLF121.DK DLF KREDS 121 PONTOPPIDANSVEJ 4 7400 HERNING TLF. 97 12 31 33

Herningegnens Lærerforening E-MAIL 121@dlf.org WWW.DLF121.DK DLF KREDS 121 PONTOPPIDANSVEJ 4 7400 HERNING TLF. 97 12 31 33 Herningegnens Lærerforening E-MAIL 121@dlf.org WWW.DLF121.DK DLF KREDS 121 PONTOPPIDANSVEJ 4 7400 HERNING TLF. 97 12 31 33 ANALYSENOTAT Medlemsundersøgelse November 2015 Baggrund Herningegnens Lærerforening

Læs mere

Udbud af afklarings- og jobsøgningsforløb. visiteret til fleksjob. Bilag 1 - Kravspecifikation

Udbud af afklarings- og jobsøgningsforløb. visiteret til fleksjob. Bilag 1 - Kravspecifikation Udbud af afklarings- og jobsøgningsforløb for personer visiteret til fleksjob Bilag 1 - Kravspecifikation Vesthimmerlands Kommune - Jobcenter Vesthimmerland Indholdsfortegnelse 1. Målgruppe... 3 2. Specielt

Læs mere

Stoholm Skole. Kvalitetsrapport 2012 KV12 0. =

Stoholm Skole. Kvalitetsrapport 2012 KV12 0. = 0. = 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 531 7 8 9 4 5 6 1 2 3 100 Kvalitetsrapport 2012 Rammebetingelser Klassetrin 0-9 0-9 0-9 Spor i almentilbud 2 2 2 Specialtilbud på skolen Nej Nej Nej Antal

Læs mere