Studieordning for SUPPLERINGSFAG I RETORIK OG FORMIDLING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Transkript

1 Studieordning for SUPPLERINGSFAG I RETORIK OG FORMIDLING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret december 2005

2 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen i Retorik og formidling ved Aarhus Universitet er en akademisk uddannelse i henhold til Bekendtgørelse om humanistiske uddannelser på universiteterne (Bekendtgørelse nr. 169 af 15. marts 1995). Uddannelsen hører under Det Humanistiske Fakultet, Institut for Æstetiske Fag, Studienævnet for Litteraturhistorie. 2. Uddannelsen introducerer til retorik og formidlings forskningsområder med henblik på at udbygge de studerendes faglige viden og øge deres teoretiske kvalifikationer inden for fagets grundlæggende metoder, med henblik på at opnå faglige forudsætninger for at arbejde med og formidle fagets stofområder. 3. Suppleringsuddannelsen i Retorik og formidling giver den studerende færdigheder i at udtrykke sig skriftligt og mundtligt inden for et bredt spektrum af genrer. Undervisningen i disse praktiske formidlingsforløb bygger på nyere teorier i samspil med et klassisk retorisk fundament. Uddannelsen giver desuden den studerende kompetencer i retorisk analyse og i at omsætte faglige indsigter i et mere bredt formidlingsdidaktisk og kommunikativt øjemed. Kapitel 2: Uddannelsesstruktur og optagelseskrav 4. Suppleringsuddannelsen i Retorik og formidling er normeret til 1 årsværk og er tilrettelagt som et afrundet forløb med henblik på at indgå i en to-faglig bacheloruddannelse eller kandidatuddannelse ved Det Humanistiske Fakultet, samt supplere uddannelser ved andre hovedområder ved Universitetet og andre videregående uddannnelsesinstitutioner. 5. Forudsætning for optagelse på suppleringsuddannelsen i Retorik og formidling er 2 års beståede grundfagsstudier inden for et andet fag/fagligt område. Kapitel 3: Almene eksamensbestemmelser 6. Uddannelsen består af et antal prøver. Hver prøve bestås for sig. Beståede prøver kan ikke tages om. 7. En studerende kan højst tre gange indstille sig til den samme prøve. Studienævnet for Litteraturhistorie kan ved dispensation tillade indstilling for fjerde gang, hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold. 8. Prøverne kan være enten interne eller eksterne. Interne prøver bedømmes af eksaminator(erne), eller eksaminator(erne) og én eller flere interne censorer. Eksterne prøver bedømmes af eksaminator(erne) og én eller flere ministerielt beskikkede censorer. 9. Ved prøverne anvendes enten karakterskala efter de herom gældende regler (13-skalaen) eller bedømmelsen bestået/ikke bestået. Undervisningsdeltagelse bedømmes med bestået/ikke bestået. 10. Ved prøver, der kan aflægges ved undervisningsdeltagelse, findes aktivitetskravet defineret under de enkelte prøver. 11. Der skelnes mellem bunden og fri prøve. Ved bunden prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er fastlagt af eksaminator(erne) og evt. censor(erne). Ved fri prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er aftalt mellem eksaminator(erne) og den studerende. 2

3 12. Følgende prøveformer er mulige: Individuel prøve, gruppeprøve, som normalt højst kan omfatte 5 deltagere, og hvor hver enkelt deltagers præstation skal kunne bedømmes individuelt. Ved gruppeprøver multipliceres prøvens omfang med deltagernes antal. 13. Bedømmelsen af en skriftlig prøve skal ved sommereksamen foreligge senest 1. juli, ved vintereksamen senest 1. februar. 14. Efter studienævnets individuelle vurdering kan prøver, der er bestået ved andre fag eller andre uddannelsesinstitutioner i Danmark eller i udlandet, godskrives som dele af uddannelsen. Ved godskrivning af eksaminer bestået i udlandet overføres disse med karakteren bestået, med mindre andet er aftalt mellem de involverede institutioner. 15. Årsværkspoint (60 point pr. år) markerer den enkelte prøves eller disciplins vægt i forhold til en fuldtidsstuderendes arbejdsindsats. 16. Aarhus Universitet udsteder bevis for gennemført uddannelse. Til studerende, der forlader uddannelsen uden at have gennemført den, udsteder Aarhus Universitet bevis for beståede dele af uddannelsen. 17. Normalsidetælling ved opgivelse af pensum: 2400 typeenheder (tegn + mellemrum). 18. Normalsidetælling ved skriftlige opgaver: 2400 typeenheder (tegn + mellemrum). Omfangsangivelsen angivet under de enkelte discipliner er med noter og uden forside, bibliografi og eventuelle bilag. 19. Studienævnet for Litteraturhistorie kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af studienævnet. Kapitel 4: Generelle eksamensfordringer 20. Det kræves, at eksaminanden skriver et klart, forståeligt og korrekt dansk, lever op til de krav om videnskabelig disciplin og redelighed og selvstændigt kan bearbejde og fremstille det stof, der prøves i, samt kan reflektere over egne og andres videnskabelige fremgangsmåder ud fra basale videnskabelige teoridannelser. Kapitel 5: Undervisningsformer 21. Ud over holdundervisning, forelæsninger, øvelser og vejledning vil der i undervisningen blive anvendt mundtlige og skriftlige oplæg af såvel undervisere som deltagere. Det må imidlertid påregnes, at den studerende kan være henvist til at gennemføre dele af sit studium på egen hånd, uden tilknyttet undervisning. Kapitel 6: Særlige studieforudsætninger 22. Det forventes, at den studerende i løbet af uddannelsen bliver i stand til at læse videnskabelig faglitteratur på engelsk og mindst et andet moderne fremmedsprog. 3

4 Kapitel 7: Samlet oversigt over uddannelsens prøver 23. prøvens navn censur vægtning bedømmelse normalstudieplan Mundtlig fremstilling intern skala 1. semester Skriftlig fremstilling intern skala 1. semester Retorisk analyse ekstern skala 2. semester Formidlingsdidaktik ekstern skala 2. semster 24. Prøverne kan aflægges i valgfri rækkefølge. Kapitel 8: Uddannelsens enkelte discipliner og prøver 25. Reglerne for de enkelte prøver er opstillet nedenfor, således at der skelnes mellem eksamensfordringerne (de indholdsmæssige krav ved prøven) og eksamensbestemmelser (retningslinier for prøvens afholdelse og bedømmelse). 26. Mundtlig fremstilling (Oral Exposition) Formålet med disciplinen er at give den studerende praktisk kompetence i mundtlig fremstilling baseret på en viden om situation, sprog, argumentation og målgruppe. Udover generelle færdigheder såsom korrekt sprogbrug, evne til at argumentere og forståelse for mundtlighedens betingelser, sigter undervisningen mod at give den studerende redskaber til at målrette forskellige typer mundtlig fremstilling mod specifikke situationer. Undervisningen introducerer nogle retoriske grundbegreber til analyse af klassiske og nyere mundtlige genrer, herunder politiske taler, forsvarstaler, foredrag, debatter og nyhedsinterview. Analysen lægges til grund for de studerendes øvelser med at tilrettelægge en mundtlig fremstilling, udvælge emne og disponere et indhold med hensyn til situationen, tilpasse sprog og argumentation i forhold til emne og målgruppe og fremføre det tilrettelagte således at disse valg realiseres bedst muligt i fremførelsessituationen. Undervisningen er en introduktion til almen retorik og den antikke fagtradition. Stk 2. Eksamensfordringer: Eksaminanden skal demonstrere sin færdighed i og forståelse af mundtlig fremstilling i praksis og teori. Eksaminandens tale bedømmes på hvorvidt talens argumenter og sprog formidler taleintentionen i forhold til den aktuelle talesituation og på hvorvidt denne intention realiseres i den mundtlige fremførelse. I den mundtlige eksamination skal den studerende demonstrere et kendskab til retorikkens fagtradition og kunne forholde sig til retoriske begreber analytisk og reflekterende. Stk. 3. Eksamensbestemmelser: Mundtlig fremstilling består af en mundtlig prøve, hvor den studerende fremfører en forberedt tale af minutters varighed hvis emne på forhånd er godkendt af vejleder, samt en mundtlig eksamination i et af studienævnet fastlagt pensum af omfang 600 sider. Prøveform: Individuel mundtlig prøve. Varighed: 30 minutter inkl. votering. Censur og bedømmelse: Intern bedømmelse, 13-skala. 27. Skriftlig fremstilling (Written Exposition) Formålet med disciplinen er at give den studerende praktisk kompetence i skriftlig fremstilling på grundlag af kendskab til tegnteori (forskellen og samspillet mellem tekst og billede), viden om det 4

5 danske sprogs bygning (fonetik, stavning, morfologi, syntaks og ordforråd), og det danske sprogs historie og variation, kendskab til den danske skriftsprogsnorm, og viden om stilistik og retorik. Vægten lægges på praktiske øvelser i den skriftlige fremstillings arbejdsformer: stofsamling (topik), disposition, sproglig udformning, lay out og opsætning. stk. 2. Eksamensfordringer Eksaminanden skal demonstrere sin færdighed i at udtrykke sig skriftligt i en veldefineret situation på grundlag af kendskab til den skriftlige fremstillings arbejdsfaser og viden om forholdet mellem sprogets udtryksformer og tekstens situation. Eksaminandens tekstproduktion bedømmes på de fire niveauer: sætningen, teksten, emnebehandlingen og kommunikationen. stk. 3. Eksamensbestemmelser Eksaminanden laver en populariserende og forkortet omskrivning af en længere tekst til en veldefineret målgruppe (fx en artikel i Samvirke, eller et undervisningshæfte til gymnasiet). Der opgives teoretiske tekster i et omfang af 600 sider. Prøveform: Individuel bunden 5-timers skriftlig prøve. Censur og bedømmelse: Intern bedømmelse, 13-skala. 28. Retorisk analyse (Rhetorical Analysis) Disciplinen har til formål at give den studerende færdigheder i retorisk analyse på baggrund af et kendskab til centrale retoriske begreber og teorier, herunder den retoriske situation, publikum, stilistik og argumentation. Den retoriske analyse bygger på nyere retoriske begreber og metodiske felter i samspil med begreber, der er udviklet på baggrund af det klassiske retoriske system. Retorikken bliver herved i stand til at give en tidssvarende analyse af samfundets aktuelle retoriske diskurs, f.eks. taler, argumenterende tekster, debat, interviews, visuel retorik og æstetiske tekster. I undervisningen indgår praktiske analyseøvelser med feedback fra underviser eller medstuderende. Der vil i løbet af semesteret være 2 skriftlige afleveringer af analyseøvelser (5 sider). stk. 2. Eksamensfordringer Den studerende skal kunne analysere en tale eller tekst med henblik på at gøre rede for de anvendte retoriske virkemidler, herunder den retoriske situation, publikum, stilistik og argumentation. Den studerende skal demonstrere en evne til at reflektere over de valgte teorier. stk. 3. Eksamensbestemmelser Prøven afvikles ved en 14-dages bunden hjemmeopgave, omfang ns., med portefølje af en udvalgt skriftlig øvelse fra semesterets undervisning, 3-5 ns. Prøveform: Individuel bunden skriftlig hjemmeopgave med portefølje. Varighed: 14 dage. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 13-skala. 29. Formidlingsdidaktik (Communication Didactics) I formidlingsdidaktik opøves den studerendes evne til at viderebringe den viden og kunnen som han eller hun har opnået i disciplinerne mundtlig fremstilling, skriftlig fremstilling og retorisk analyse, dels i formaliseret undervisning i skolen, dels ved kursusvirksomhed og dels som konsulent i en organisation. Der forudsættes kendskab til det danske sprogs bygning og brug og til retorik. Autentiske teksters kommunikative kvalitet analyseres og bedømmes på grundlag af argumentationsteori, genreteori, pragmatisk tekstteori og kommunikationsteori, og der arbejdes med formidling af 5

6 denne viden og med hvorledes man på fagdidaktisk grundlag retter og vejleder andre i at formulere sig skriftligt og mundtligt. stk. 2. Eksamensfordringer Den studerende skal kunne bedømme om en kortere autentisk tekst fungerer hensigtsmæssigt som kommunikation i den givne situation, og skal kunne vejlede tekstens afsender i forbedringer af teksten - på alle den skriftlige og mundtlige fremstillings niveauer: sætningen, teksten, emnebehandlingen og kommunikationen. stk. 3 Eksamensbstemmelser I prøven tages der udgangspunkt i en kortere dansk tekst eller tale som eksaminanden selv har fundet. Der udarbejdes en vejledning i hvordan tekstens forfatter kan omarbejde teksten så den kommunikerer bedre på baggrund af en kommunikationsanalyse af teksten. Denne vejledning til forfatteren kan enten være skriftlig (maksimalt 10 sider) eller mundtlig. En omskrivning af den oprindelige tekst kan indgå som bilag til eksamenspræstationen. Der opgives 600 sider teoretiske tekster. Studienævnet kan godkende praktik som en del af forløbet. De nærmere betingelser for godkendelsen vil komme an på en individuel vurdering. Prøveform: Skriftlig eller mundtlig prøve. Varighed: 15 minutter ved mundtlig prøve. Censur og bedømmelse:ekstern censur, 13-skala. Kapitel 10: Ikrafttræden og overgangsbestemmelser 30. Ordningen træder i kraft Oversigt over meritoverførsel fra seneste ordning under 95-bekendtgørelsen til denne ordning. De enkelte prøver meritoverføres som følger: Suppleringsudddannelsen i Sproglig kommunikation og formidling af 1999 Mundtlig fremstilling Skriftlig fremstilling Sprogbeskrivelse 1 Sprogbeskrivelse 2 Mundtlig fremstilling Skriftlig fremstilling Overføres efter individuel vurdering Overføres efter individuel vurdering Suppleringsuddannelsen i Retorik Mundtlig fremstilling Mundtlig formidling Anvendt retorik 1 Skriftlig fremstilling Skriftlig formidling Anvendt retorik 2 Retorisk analyse Retorisk analyse Retorisk analyse De øvrige prøver overføres efter individuel vurdering. 32. Indgår suppleringsfaget i en bacheloruddannelse uden godkendt propædeutik afholdes der sidste gang eksamen iht. denne studieordning ved sommereksamen Stk. 2. Indgår suppleringsfaget i en bacheloruddannelse med ½ års godkendt propædeutik afholdes der sidste gang eksamen iht. denne studieordning ved vintereksamen 2008/

7 Stk. 3. Indgår suppleringsfaget i en bacheloruddannelse med 1 års godkendt propædeutik afholdes der sidste gang eksamen iht. denne studieordning ved sommereksamen Stk. 4. Indgår suppleringsfaget i en kandidatuddannelse afholdes der sidste gang eksamen iht. denne studieordning ved sommereksamen Godkendt af Dekanen august Ikrafttræden 1. september Redaktionel ændring af 28 stk. 3 foretaget december