Født for tidligt. Til praktiserende læger og sundhedsplejersker.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Født for tidligt. Til praktiserende læger og sundhedsplejersker. www.praematur.dk"

Transkript

1 Født for tidligt Til praktiserende læger og sundhedsplejersker Dansk præmatur Forening

2 Denne pjece er forfattet og udgivet af: Dansk Præmatur Forening 2. udgave. 1. oplag 2007 Oplag: eksemplarer Layout: John Møller Tryk: Prinfo, Holbæk Dansk præmatur Forening 2

3 Vi har noget på hjerte... I Danmark fødes omkring 7,5 % af en årgang for tidligt, dvs. ca børn. Flere og flere af de ekstremt for tidligt fødte overlever, og dermed stiger antallet af for tidligt fødte børn med brug for særlig støtte under opvæksten, både hvad angår neurologisk, psykisk, følelsesmæssig og fysisk udvikling. Denne pjece er udarbejdet af forældre i Dansk Præmatur Forening til de praktiserende læger og sundhedsplejersker, der har med præmature børn og deres forældre at gøre. Formålet med pjecen er dels at give læger og sundhedsplejersker en forståelse for, hvad præmaturforældre typisk kan have behov for, dels at skabe en større opmærksomhed på de problemer, som forældre ofte oplever med et præmaturt barn. Fysiske men efter en for tidlig fødsel er naturligvis ikke svære at få øje på, men vi vil i denne pjece gerne gøre opmærksom på de ofte usynlige senfølger, som præmature børn i større eller mindre grad kan have. Vi mener, at en større opmærksomhed på disse senfølger vil kunne forebygge en eventuel fejludvikling hos det enkelte barn. Denne pjece er tænkt som en kort introduktion. For yderligere information henviser vi til litteraturlisten på side

4 En anderledes start på livet et anderledes liv En for tidlig fødsel betyder i sagens natur umodne organer og et uudviklet nervesystem. Nogle vanskeligheder, som fx hjerneforstyrrelser, vejrtrækningsproblemer, mavetarm-problemer, infektioner m.m., kan umiddelbart afhjælpes, mens andre kan følge barnet i årene fremover. Langt de fleste for tidligt fødte børn har nogle fælles træk. Børnene kan have svært ved at begå sig. De kan være hypersensitive og have behov for ekstra støtte, evt. i form af særlige pasningsordninger og træningstilbud. Et for tidligt født barn kræver ikke kun særlig opmærksomhed i spædbarnsalderen, men ofte i hele førskolealderen og op igennem skoletiden. Et for tidligt født barn vil i de fleste tilfælde ikke være alderssvarende mht. fysisk og psykisk udvikling. Der kan være konstateret senfølger i løbet af barnets første leveår, men ofte viser de sig først senere. For tidligt fødte børn har ofte problemer med nye omgivelser, nye indtryk, nye mennesker osv. Børnene kan blive utrygge og reagerer måske uhensigtsmæssigt i en given situation. Det kan vise sig ved gråd, voldsom reaktion eller indesluttethed. Disse børn har et stort behov for tryghed og voksenkontakt. Sociale vanskeligheder forekommer hyppigt og typisk i form af, at børnene ikke kan overskue eller har svært ved at indgå i leg og aktiviteter med andre børn, og at de er meget tilbageholdende over for både børn og voksne, de ikke kender godt. 4

5 For tidligt fødte børn kan reagere kraftigt, hvis dagsprogrammet afviger fra det normale. Børnene har brug for at vide, hvad der skal foregå, og gerne i god tid, ligesom de har brug for faste rutiner, forudsigelighed og genkendelighed. Det er typisk, at disse børn har svært ved at bearbejde information og at skille væsentligt fra uvæsentligt. De kan nemt stresses og dermed lide overlast. Det er meget almindeligt, at børnene ikke reagerer i løbet af dagen, men først når de kommer hjem i trygge rammer. Her kan børnene blive aggressive eller indesluttede, de kan have svært ved at falde til ro, eller de kan græde. Reaktionen kan også komme om natten. Senfølger kan være: sen motorisk udvikling problemer med at integrere sanseindtryk hyperaktivitet eller passivitet sproglige forstyrrelser MBD/DAMP/ADHD/ADD adfærdsvanskeligheder samspilsproblemer og sociale vanskeligheder skrøbelig og ustabil psyke følelsesmæssige problemer (traumer) separationsangst grundlæggende angst og utryghed koncentrationsbesvær svækket hukommelse, både kort- og langtidshukommelse indlæringsproblemer spastiske lammelser syns- og hørehandicap problemer med mave-tarm-systemet, herunder spiseforstyrrelser kronisk lungebetændelse og mellemørebetændelse astma og astmatisk bronkitis svækket immunforsvar lav vækst søvnproblemer: ustabilt søvnmønster, mareridt, angst, uro 5

6 Vanskelighederne har sine årsager Årsagerne til et for tidligt født barns vanskeligheder skal bl.a. søges i den barske start på livet med adskillelse fra forældrene, smertefuld behandling samt akutmiljø på sygehuset. Dette giver i mange tilfælde psykiske og følelsesmæssige senfølger. Derudover er der en forhøjet risiko for hjernedysfunktioner og fejludvikling af sanser og motorik, når det umodne nervesystem færdigudvikles uden for livmoderen. De ved fødslen umodne indre organer kan give spise- og fordøjelsesproblemer samt luftvejssygdomme af mere eller mindre kronisk karakter. Selve fødslen samt behandlingen og lejringen uden for livmoderen kan forårsage forskubbede kranieknogler, spændte og stressfyldte muskler, klemte kranienerver, uudviklede sener og led samt umodent og beskadiget bindevæv. Endelig har de for tidligt fødte børn et svækket immunforsvar, hvilket for mange betyder, at de nemt får en virus og ofte også problemer med astmatisk bronkitis samt mellemøre- og lungebetændelse, særligt i de første totre leveår. 6

7 Den særlige start giver særlige behov Børn med senfølger af for tidlig fødsel har behov for støtte. Denne støtte er naturligvis afhængig af senfølgernes art og omfang, men her beskrives de overordnede behov, der er hyppigt forekommende: Kost/spisning I spædbarnsalderen er præmature børn meget ofte plaget af en umoden mave-tarm-funktion, der yderligere belastes af klemte kranienerver, som forhindrer spinalvæskens flow og dermed organernes udvikling til en sund tilstand. Når barnet har voldsomme smerter, skriger og spænder kroppen bagud som en flitsbue, er der som regel tale om blokeringer i knogler og led. I disse tilfælde er der gode erfaringer med kiropraktik, osteopati og kraniosakral terapi (de to sidstnævnte behandlingsformer er endnu ikke statsanerkendte i Danmark, men er det i de fleste andre vestlige lande). Har barnet mavesmerter, vil det bøje sig sammen forover. Især i spædbarnsalderen er det vigtigt at korrigere barnets alder, når det skal overgå til anden kost. Mave-tarm-systemet udvikles hurtigere uden for livmoderen, så kostmæssigt bør et præmaturt barns fødselstidspunkt korrigeres til at være midt i mellem det faktiske fødselstidspunkt og terminen. Hos præmature børn er sutte-synke-funktionen ofte sent udviklet, der kan være forsnævringer i spiserøret, mundmotorikken kan være sent udviklet, der kan forekomme manglende sultfornemmelse på grund af langvarig sondemadning, traumatiske oplevelser kan være tilknyttet mund og svælg og dermed påvirke oplevelsen af at få mad i munden negativt, og endelig kan barnets sensitivitet og koncentrationsvanskeligheder give spiseproblemer. Ved disse vanskeligheder kan det være nødvendigt at give flydende eller findelt kost i længere tid end sædvanligt. Mange små måltider i dagens løb kan være løsningen for de småtspisende, og fysioterapeutisk træning af bl.a. mundmotorik og sanseintegration kan være en god hjælp. Endelig kan psykologisk eller psykoterapeutisk bearbejd- 7

8 ning af barnets traumer have en positiv effekt på appetit og andre forhold i forbindelse med spisning. Hos præmature børn med manglende appetit er det ofte set, at de efter at have fået fjernet mandler får en normal appetit og deraf forøget vækst. Som bekendt gives der jerntilskud til præmature spædbørn. Ofte er jerndråberne medvirkende årsag til obstipation, så det bør vurderes nøje, om jerntilskud er nødvendigt i det enkelte tilfælde. Dosis kan nedsættes, eller dråberne kan gives enkeltvis hen over døgnet i stedet for på én gang. Nyere forskning har vist, at der er en sammenhæng mellem fedtsyreomsætningen i hjernecellernes membraner og funktionen af receptorer og ionkanaler. Fedtsyreindhold og -omsætning i især præmature børns hjerner er meget ofte utilstrækkelig, og det påvirker børnenes evner inden for koncentration, hukommelse og indlæring. Ved tilstande som bl.a. dysleksi, dyspraksi, ADHD, DAMP og autisme har dr. M. Portwood (Portwood) påvist, at der ofte forekommer mindskede mængder af essentielle fedtsyrer, forskydninger og forstyrrelser i fedtsyreomsætningen og dermed en dårligere membranfunktion. Denne forskning støttes af dr. A. Richardsons og dr. M. Portwoods Durhamstudie (Richardson), hvor man så, at de børn, som fik et kosttilskud i form af en EPA-rig olie, allerede efter en måned udviste forandringer i koncentration, hukommelse og skrivefærdigheder. Denne specielt udviklede olie (kaldet kirunalolie, i Danmark solgt i helsekostbutikker og hos større materialister under navnet Eye Q), adskiller sig fra andre fiskeolier ved at indeholde 4 dele EPA, 1 del DHA og en tilsætning af GLA i form af kæmpenatlysolie. Også produkterne Udo s Choice og Nutridan Strong indeholder essentielle fedtsyrer i nøje afpassede mængder og er ligeledes dokumenteret effektive. Flere kliniske studier er undervejs, og der er begrundet håb om, at hjernens fedtsyreomsætning og myelinbalance kan påvirkes positivt med et naturprodukt uden bivirkninger (Knudsen, 2005). Det svækkede immunforsvar, den lave vækst og den medicinske belastning af kroppen gør det ekstra vigtigt for de præmature børn at få sund og nærende kost. I tiden på neonatalafdelingen har forældrene oplevet be- 8

9 tydningen af barnets vækst som noget centralt og meget vigtigt, hvilket kan betyde, at de har ekstra meget fokus på, at barnet spiser godt. Det bringer en psykologisk faktor ind i billedet. Vækst Der kan gå lang tid, før et meget for tidligt født barn er inde i en normal vækstkurve. I spædbarnsperioden vurderes barnets vækst ud fra den særlige vækstkurve for præmature børn, og alderen korrigeres således, at terminen betragtes som fødselstidspunktet. Den lave vækst kan følge de præmature børn i mange år. Spiseproblemer og usædvanligt mange infektioner kan hæmme væksten, lige som det nu er påvist, at der er en sammenhæng mellem stressbelastning og vækst. Også dysmature børn kan have vækstproblemer. Vækstretarderede børn, der ved fødslen var små og symmetriske, vil som regel ikke indhente den lave vækst, hvorimod asymmetriske børn altså børn, der ved fødslen var lange og tynde vil have gode chancer for at indhente den lave fødselsvægt. Man bør være opmærksom på, at lav vækst i skolealderen kan blive et socialt problem for barnet, og det kan være en ekstra grund til at udsætte barnets skolestart et år. 9

10 Søvn Søvnproblemer er udtalte og meget hyppigt forekommende hos præmature børn. De typiske vanskeligheder er angst og utryghed ved søvn, indsovningsproblemer, ustabilt søvnmønster, urolig søvn, afvigende søvnbehov samt mareridt. Årsagerne kan være grundliggende angst, traumer, overstimulering med deraf følgende reorganisering af et umodent og belastet nervesystem, anspændthed på grund af stressophobning i musklerne samt fordøjelsesbesvær. Det betyder, at et præmaturt barns søvnproblemer oftest kræver tværfaglig indsigt og indsats. Der kan fx være tale om fysioterapeutisk træning, osteopatisk eller kiropraktisk behandling, et passende stimuleringsniveau sikret ved bl.a. specialpædagogiske tiltag, god forældrevejledning i kost og ernæring, og som noget meget vigtigt: en erkendelse og accept af, at det præmature barn har en historie, der medfører særlige behov. Vaccination Reglerne for vaccination af præmature børn er ved denne pjeces udgivelse, at disse børn følger Sundhedsstyrelsens regler gældende for fuldbårne børn. Der kan være særlige forhold, som kan betyde afvigelser i vaccinationsprogrammet, og i sådanne tilfælde vil sygehusets pædiatere informere om dette. Tillige kan det svækkede immunforsvar og de hyppigt forekomne infektioner hos præmature børn have en indgribende effekt på vaccinationsforløbet. 10

11 Sanser og motorik Den forsinkede og forstyrrede sansemotoriske udvikling hos langt de fleste præmature børn kræver træning og stimulering. Sundhedsplejersken har en vigtig opgave i at vejlede i stimulering af denne udvikling, dog med opmærksomhed på risikoen for overstimulering. Også her må man korrigere barnets alder ved at betragte terminsdatoen som den reelle fødselsdato. En anden vigtig opgave for både sundhedsplejerske og læge er henvisning til fysio- eller ergoterapeut. Jo tidligere barnet tilbydes træning og stimulering af sanser og motorik, jo færre vanskeligheder vil det få under opvæksten. Men børn, unge og voksne i alle aldre kan have gavn af dette. Der er blandt Dansk Præmatur Forenings medlemmer erfaring for, at osteopatisk og kraniosakral-terapeutisk bearbejdning af bl.a. nervesystem/hjerne, muskler, led og 11

12 væv hurtigt og effektivt kan komme de præmature børns sansemotoriske vanskeligheder og organfunktionsproblemer til livs. Sansemotoriske problemer er årsag til en lang række funktionsnedsættelser: sen motorisk udvikling, hyperaktivitet, indesluttethed, perceptuelle problemer, koncentrationsbesvær, indlæringsvanskeligheder, sociale problemer m.m. Sansernes og motorikkens udvikling ligger til grund for al indlæring - bl.a. derfor er det så vigtigt at sørge for stimulering på dette område. Psyke og følelsesliv De uundgåelige traumatiske oplevelser, som meget og ekstremt for tidligt fødte børn udsættes for i form af adskillelse fra moren (og faren), smertefuld behandling og langvarig stressbelastning kan ikke undgå at give ar på sjælen. I mange tilfælde er børnene også belastet af en stressfyldt fosterperiode med uro og manglende næring, ligesom en akut og alt for tidlig fødsel med efterfølgende klinisk behandling er en traumatisk oplevelse. De psykiske og følelsesmæssige problemer er ikke umiddelbart synlige, hvorfor de nemt negligeres eller tillægges mindre betydning. Men erfaringerne med for tidligt fødte skolebørn, unge og voksne, der har oplevet større og større følelsesmæssige og psykiske vanskeligheder igennem årene, taler sit tydelige sprog (Indredavik, Lubetzky, Lunsing). Skift i det daglige liv, som fx fra børnehave til skole, kan 12

13 være meget vanskelige at tackle for et præmaturt barn. I den forbindelse bør man være opmærksom på sekundær encoprese. Traumerne opløses ikke af sig selv. Børn, der har gennemlevet en langvarig medicinsk behandling og adskillelse fra forældrene, er oftest dybt traumatiserede. De har brug for psykologisk eller psykoterapeutisk behandling for at komme disse traumer til livs. Samspil På grund af tidlige traumatiske oplevelser og vanskeligheder i forældre-barn-kommunikationen kan der allerede i den tidlige spædbarnsperiode opstå samspilsproblemer. Der kan være mange årsager til fortsatte samspilsproblemer, bl.a. vanskeligheder med tolkning af de svage signaler hos præmature børn, forældrenes usikkerhed på børnenes atypiske reaktioner samt den manglende information fra sygehuset til forældrene om børnenes særlige tilstand og behov. Ved samspilsproblemer har Marte Meo-metoden vist sig at være særdeles effektiv. Spædbarnsmassage kan styrke båndene mellem forældre og barn, men man skal være opmærksom på, at det præmature barn de første måneder efter fødslen vil blive overstimuleret af massage. 13

14 For tidligt fødte børn kan også have samspilsproblemer med andre voksne og med børn. Årsagerne er typisk grundlæggende angst samt perceptuelle og neurologiske vanskeligheder, så for at hjælpe børnene til et godt socialt liv er der brug for en bearbejdning af det sansemotoriske system samt psykologisk eller psykoterapeutisk behandling. Naturligvis spiller også forældrenes kompetencer en væsentlig rolle i denne sammenhæng. Forebyggelse og opfølgning Langt de fleste præmature børn har brug for særlige hensyn og særlig støtte i hverdagen. Der er forskningsmæssig evidens for, at de præmature børn, der klarer sig bedst, er dem, der har sensitive forældre (Agerholm, Petersen). Nyere forskning viser også, at præmature børns vanskeligheder eskalerer med alderen (Indredavik, Agerholm, Ulvund, Lunsing). Der har i Danmark ikke været fokus på disse forhold, hvorfor mange præmaturforældre ikke er blevet hjulpet i systemet. Det har betydet, at forældrene har søgt andre muligheder som fx zoneterapi, kraniosakral terapi, osteopati, holdingterapi, spædbarnsterapi, psykoterapi/legeterapi m.m. Der har været overraskende gode resultater med disse behandlingsformer. Se evt. under Behandlingsmuligheder samt Familieberetninger. Ved tidlig og tværfaglig indsats kan følger og senfølger af for tidlig fødsel forebygges. Det er dog vigtigt med fortsat opfølgning, da vanskelighederne ofte viser sig senere, som beskrevet ovenfor. 14

15 Når kontakten til børneambulatoriet er sluppet, er den praktiserende læge og sundhedsplejersken de instanser, som tager over. Det er derfor vigtigt, at lægen ved de forebyggende helbredsundersøgelser er opmærksom på barnets udvikling både fysisk, psykisk og socialt med henblik på tidlig opsporing af mulige særlige behov, jf. kap. 5.1 i Forebyggende sundhedsordninger for børn og unge. Sundhedsplejersken er, som den fagperson, der kommer i hjemmet, også en central person for både barn og forældre. Hun vil typisk være den, som forældrene i første omgang spørger til råds. Det er derfor af største vigtighed, at hun er i stand til at vurdere barnet ud fra dets præmaturitet, ikke kun med hensyn til fysisk udvikling, men i høj grad også med hensyn til den psykiske udvikling, som kræver ekstra opmærksomhed, når der er tale om et præmaturt barn. En tidlig tværfaglig indsats vil ofte resultere i en bedre udvikling for det præmature barn. Som forældre kunne vi derfor ønske os, at indsatsen omkring det præmature barn nyder særlig opmærksomhed. Det handler både om, at barnet overlever og udvikler sig uden fysiske handicap/men, og i høj grad også om, at barnet trives psykisk og socialt. Derfor er det vigtigt, at barnet med en længerevarende opfølgning får den rette hjælp og de rette betingelser for at udvikle selvtillid og selvværd. 15

16 Forældre / familie Ved samtale med forældrene til et præmaturt barn er det vigtigt at være opmærksom på hele familiens trivsel. Forældrene har i forbindelse med barnets fødsel været ude for voldsomme oplevelser, som kan være svære at få bearbejdet, og forældrene kan derfor længe efter reagere på deres ophold på neonatalafdelingen. Oplevelserne sætter naturligvis deres præg på forældrene, og det er derfor vigtigt at spørge ind til disse. Der kan være behov for at henvise til psykolog eller psykoterapeut for at komme de psykiske traumer til livs. Er der flere børn i familien, vil de i mange tilfælde have lidt under morens lange indlæggelsesforløb og forældrenes belastede situation, og de har derfor også brug for ekstra opmærksomhed mht. bearbejdning og trivsel. Ved samtaler/undersøgelser i løbet af barnets opvækst er det fortsat nødvendigt med stor opmærksomhed på hele familiens trivsel. Familien kan stadig have behov for ekstra lydhørhed og støtte, idet mulige senfølger kan vise sig siden hen. 16

17 Nogle forældre vil hen ad vejen præsentere sundhedsplejerske og læge for spørgsmål, der ikke umiddelbart hører hjemme under deres fagområder. I foreningen præsenteres vi fx ofte for spørgsmål som: Hvorfor dunker barnet hovedet mod sengegærdet? eller Hvorfor har barnet så svært ved at falde til ro, når vi kommer hjem?. Dette vil kunne besvares af en fysio- eller ergoterapeut, som via sin faglige indsigt kan fortælle, at der bl.a. kan være tale om overstimulering af et umodent og belastet nervesystem. Rigtig mange spørgsmål handler sidst, men ikke mindst om barnets sociale liv, hvor forældrene oplever, at barnet er påvirket af angst, utryghed, manglende selvtillid, lavt selvværd samt nedsat sansemotorisk og perceptuel funktionsevne. Disse spørgsmål kræver selvsagt også, at der sættes tværfagligt ind, hvis barnet skal kunne hjælpes optimalt. 17

18 Litteraturliste Agerholm, Hanne. Efterundersøgelse af børn i 9-10 års-alderen født i Nordjyllands Amt 1988/89. Danske Fysioterapeuter, Nyt om forskning, nr. 2/1999, side Evensen, K.A.I. et al. Psychiatric symptoms and disorders in adolescents with low birth weight. Arch Dis Child Fetal Neonatal Ed 2004;89:F445-F450. Evensen, K.A.I. et al. Motor skills in adolescents with low birth weight. Arch Dis Child Fetal Neonatal Ed 2004;89:F445-F450. Fleischer, Anne Vibeke. Børn med erhvervede hjerneskader i skole og fritid. Hjerneforeningen Hovedcirklen Freltofte, Susanne og Petersen, Viggo. Hjerner på begynderstadiet: Neuropædagogik. Borgen Hansen BM, Hoff B, Greisen G, Mortensen EL; Danish ETFOL Study Group. Early nasal continuous positive airway pressure in a cohort of the smallest infants in Denmark: neuro-developmental outcome at five years of age. Acta Paediatr Feb;93(2): Hansen, Erik. Sygdomme i nervesystemet hos børn. FADLs Forlag Indredavik M.S. et al Psychiatric symptoms and disorders in adolescents with low birth weight. Arch Dis Child Fetal Neonatal Ed 2004;89:F445 F450. Indredavik M.S. et al Motor skills in adolescents with low birth weight. Arch Dis Child Fetal Neonatal Ed 2004;89:F451 F455. Kadesjö, Björn. Børn med koncentrationsvanskeligheder. Psykologisk Forlag Kirkebæk, Birgit et al. Skrøbelig kontakt For tidligt fødte og deres samspil med omgivelserne. Dansk Psykologisk Forlag Knudsen, Ann E. Pæne piger og dumme drenge. Hvorfor er der ingen børn der opfører sig som de har hjerner til? Schønbergs Forlag

19 Knudsen, Ann E. Hjerneudvikling og modning hos præmature børn. Livsbladet nr. 4/2004. Lubetzky, Dr. Ofra et al. Kids Born too Early May be more Fearful as Teens. Death Studies 2002;26: Lunsing, R.J. et al. Minor Neurological Dysfunction from Birth to 12 Years. Increase during Late School-Age. Developmental Medical Child Neurology 1992; 34: Nathanielsz, Peter W. Livet før fødslen og en tid til at fødes. Rosinante Munksgaard Petersen, M.B. et al. Status at Four Years of Age in 280 Children Weighing 2,300 g or Less at Birth. Danish Medical Bulletin 1990; 37(6): Portwood, M. Developmental Dyspraxia the significance of diet. Special Magazine 2000 Richardson, A.J. Fatty Acids in Dyslexia, Dyspraxia, ADHD and the Autistic Spectrum. Nutrition Practitioner, 2001; 3(3): Rosenberg, Trine. Hjælp dit barn. Forlaget Trine Rosenberg Roth, S.C. et al. Relation between Neurodevelopmental Statur of Very Preterm Infants at One and Eight Years. Developmental Medical Child Neurology 1994; 36: Stjernqvist, Karin. Född för tidigt. Natur och Kultur 1999 Tóroddsdóttir, Tóra. Klodsmajorer og englebørn. Borgens Forlag Trillingsgaard, Dalby, og Østergaard Børn der er anderledes. Hjernens betydning for barnets udvikling. Dansk Psykologisk Forlag Ulvund, Stein Erik et al. Lettvektere. Universitetsforlaget, Oslo 1992 Ulvund, Stein Erik et al. Psykologisk status ved 8-9 års alder hos barn med fødselsvekt under gram. Tidsskr Nor Lægeforen 2001; 121: Zlotnik, Gideon. Børn og stress. Ugeskrift for Læger , 163/8; Zubrick et al Hidden Handicap in School-Age Children who Received Neonatal Intensive Care. Developmental Medical Child Neurology 1988; 30:

20 Kontakt Ønsker du yderligere oplysninger, eller har du spørgsmål til foreningen, så er du velkommen til at kontakte os. Ring på tlf mandag, onsdag og fredag kl , tirsdag og torsdag kl , eller send en mail til Vær med: Bliv aktiv i foreningen Hvis du har lyst til at være aktiv i Dansk Præmatur Forening, hører vi meget gerne fra dig. Kontakt venligst foreningens formand på og hør nærmere om arbejdet. Vi kan altid bruge flere frivillige og hilser din deltagelse velkommen. Dansk præmatur Forening

Hverdagen med præmature børn

Hverdagen med præmature børn Hverdagen med præmature børn Af Jonna Jepsen Mange familier med for tidligt fødte børn oplever, at børnenes adfærd er væsentligt anderledes end andre børns. Det er naturligvis ekstra tydeligt i familier

Læs mere

Født for tidligt. Til forældre ved udskrivelse fra hospitalet. www.praematur.dk

Født for tidligt. Til forældre ved udskrivelse fra hospitalet. www.praematur.dk Født for tidligt Til forældre ved udskrivelse fra hospitalet Dansk præmatur Forening www.praematur.dk Denne pjece er forfattet og udgivet af: Dansk Præmatur Forening 1. oplag 2007 Oplag: 5.000 eksemplarer

Læs mere

Født for tidligt? Til dagplejere og institutioner For tidligt fødte børn i alderen 0-6 år

Født for tidligt? Til dagplejere og institutioner For tidligt fødte børn i alderen 0-6 år Født for tidligt? Til dagplejere og institutioner For tidligt fødte børn i alderen 0-6 år Indhold Forord....................................... s. 3 Født for tidligt................................ s.

Læs mere

Hjerneudvikling og modning hos præmature børn af hjerneforsker Ann-E. Knudsen copyright

Hjerneudvikling og modning hos præmature børn af hjerneforsker Ann-E. Knudsen copyright Hjerneudvikling og modning hos præmature børn af hjerneforsker Ann-E. Knudsen copyright I forlængelse af den seneste OECD rapport om børns kompetencer diskuteres folkeskolens, pædagogers og læreres rummelighed

Læs mere

Symptomer manglende fysisk funktionalitet hos et barn.

Symptomer manglende fysisk funktionalitet hos et barn. Osteopati ved indlæringsvanskeligheder. Om indlæringsvanskeligheder. Indlæringsvanskeligheder kan hindre et barn i at udvikles optimalt. På trods af at alle børn er selvstændige individer med hver sine

Læs mere

Født for tidligt. barnet i skole og SFO. www.praematur.dk

Født for tidligt. barnet i skole og SFO. www.praematur.dk Født for tidligt barnet i skole og SFO Dansk præmatur Forening www.praematur.dk Denne pjece er forfattet og udgivet af: Dansk Præmatur Forening 1. udgave. 1. oplag. November 2006 Oplag: 5.000 eksemplarer

Læs mere

om præmature og andre sarte børn

om præmature og andre sarte børn efterår 2010 foredragskatalog om præmature og andre sarte børn foredragsholdere anne-marie aaen (psykolog & forfatter) anne olin (klinisk diætisk) hannah harboe (børnefysioterapeut) patricia egge (talehørepædagog)

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Kan ADHD afhjælpes uden medicin?

Kan ADHD afhjælpes uden medicin? Kan ADHD afhjælpes uden medicin? Af Jonna Jepsen, forfatter, foredragsholder og specialkonsulent i Rafael Centeret Som det har været hyppigt omtalt i pressen, henvises voldsomt mange børn og unge til psykologisk

Læs mere

Præmature børns pasningsmuligheder i Gentofte Kommune

Præmature børns pasningsmuligheder i Gentofte Kommune Præmature børns pasningsmuligheder i Gentofte Kommune Udarbejdet af: Sundhedsplejerske Birgitte Martiny Sundhedsplejerske Kirsten Hilligsøe Thomsager Høre/tale konsulent Sanne Thoudahl Lundqvist Høre/tale

Læs mere

Født for tidligt? Vi tilbyder støtte, rådgivning og medlemsaktiviteter

Født for tidligt? Vi tilbyder støtte, rådgivning og medlemsaktiviteter Født for tidligt? Vi tilbyder støtte, rådgivning og medlemsaktiviteter For tidligt fødte børn I Danmark fødes ca. 7,5 % af en børneårgang for tidligt. Det svarer til omkring 4.500 børn om året eller ca.

Læs mere

Hvordan kan vi hjælpe præmature børn og unge i skolen?

Hvordan kan vi hjælpe præmature børn og unge i skolen? Hvordan kan vi hjælpe præmature børn og unge i skolen? Af Anne Marie Klysner Møller og Jonna Jepsen, Rafael Centeret. Denne artikel har til hensigt at bidrage til, at man med rolig iagttagelse kan være

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Væske i mellemøret. - om mellemøreproblemer hos børn. Råd og vejledning til forældre og ansatte i Skive Kommune omkring børn med mellemøreproblemer

Væske i mellemøret. - om mellemøreproblemer hos børn. Råd og vejledning til forældre og ansatte i Skive Kommune omkring børn med mellemøreproblemer Væske i mellemøret - om mellemøreproblemer hos børn Råd og vejledning til forældre og ansatte i Skive Kommune omkring børn med mellemøreproblemer Børne og Familieforvaltningen www.skive.dk Indledning Denne

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning 40084 Udviklet af: Eva Buus Jette Nicolajsen Århus social- og Sundhedsskole Århus

Læs mere

DAGPLEJEN FOR TIDLIGT FØDT

DAGPLEJEN FOR TIDLIGT FØDT DAGPLEJEN FOR TIDLIGT FØDT Forord Dette hæfte er skrevet af dagplejere og en dagplejepædagog i forbindelse med dvd en Mere end bare pasning. Hvert enkelt barn har, når det begynder i dagplejen, sin egen

Læs mere

Styrk de særligt sensitive børn

Styrk de særligt sensitive børn Styrk de særligt sensitive børn Særligt sensitive børn er på godt og ondt mere påvirkede af det omgivende miljø. De er blandt de mest fagligt og socialt stærke børn, når de trives i et miljø. Men føler

Læs mere

Forældre til børn og unge med handicap - vi hjælper jer på vej

Forældre til børn og unge med handicap - vi hjælper jer på vej Forældre til børn og unge med handicap - vi hjælper jer på vej Kære forældre Det kan tage tid at få overblik over det nye liv, der melder sig, når man bliver forældre til et barn med handicap. I vil som

Læs mere

Familieambulatoriets tilbud til gravide med stof- og alkoholmisbrug Forebyggelse af medfødte skader, fejludvikling og omsorgssvigt

Familieambulatoriets tilbud til gravide med stof- og alkoholmisbrug Forebyggelse af medfødte skader, fejludvikling og omsorgssvigt Familieambulatoriets tilbud til gravide med stof- og alkoholmisbrug Forebyggelse af medfødte skader, fejludvikling og omsorgssvigt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 67 Offentligt

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE Biologisk forskel i nervesystemet. Har et mere følsomt nervesystem. Stimuli, indtryk

Læs mere

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773 Artikel: 10773 Børnepsykiatri Terapi med spædbørn? Af Gitte Retbøll Biografi Forfatter er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri og arbejder i speciallægepraksis i Aarhus C, bl.a. med spædbarnsterapi

Læs mere

MINDFULNESS. for særligt sensitive. mennesker

MINDFULNESS. for særligt sensitive. mennesker MINDFULNESS for særligt sensitive mennesker m ø b e r g s f o r l a g Mindfulness for særligt sensitive mennesker af Susanne Møberg www.moeberg.dk Møbergs Forlag, 2010 1. udgave 1. oplag ISBN 978-87-988993-5-8

Læs mere

Generel viden om søvn 12 18 år

Generel viden om søvn 12 18 år Generel viden om søvn 12 18 år www.sundhedstjenesten-egedal.dk God søvn gør dig glad og kvik. Viden om søvn er første skridt på vejen til god søvn. Der findes megen forskning vedrørende søvn og dens store

Læs mere

For tidligt fødte i Skole og SFO

For tidligt fødte i Skole og SFO For tidligt fødte i Skole og SFO Indhold Fakta og de særlige forudsætninger... 3 De særlige kendetegn... 5 Hvad er senfølger... 5 Forældre til for tidligt fødte børn... 8 Forberedelse til skolestart...

Læs mere

Forældre til børn med handicap

Forældre til børn med handicap Forældre til børn med handicap - vi hjælper jer på vej. Indhold Familierådgivningen, Handicapgruppen...3 Sundhedsplejerskerne...4 Tale/hørepædagogerne, PPR...5 Ergo/Fysioterapeuterne, PPR...6 Psykologerne,

Læs mere

Siden duellen mellem manden med leen og ærkeenglen Michael

Siden duellen mellem manden med leen og ærkeenglen Michael Siden duellen mellem manden med leen og ærkeenglen Michael En voksen for tidligt født, Louise, omtaler et terapiforløb, når hun bl.a. skriver sådan i et tidligere nummer af Livsbladet : - Jeg oplevede

Læs mere

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Velkommen til verden - til forældre med for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære forældre Hjertelig tillykke med jeres lille for tidligt fødte barn.

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12 Status: Gældende Principafgørelse om: anbragt uden for hjemmet - egenbetaling - fritagelse

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og indtryk opleves

Læs mere

Børn i flygtningefamilier

Børn i flygtningefamilier 6.6.2013 Side 1 Børn i flygtningefamilier Arbejdet med flygtningefamilier I praksis Side 2 Problemstillinger > Ofte fokus på den praktiske hjælp, mindre fokus på den psykosociale hjælp. > Lidt eller ingen

Læs mere

Kapitel 6. Børns sygelighed

Kapitel 6. Børns sygelighed Kapitel 6 Børns sygelighed 6. Børns sygelighed Sundhed er defineret af WHO som en tilstand af fysisk, psykisk og socialt velbefindende og ikke alene fravær af sygdom og svækkelse. Men selv om sundhed er

Læs mere

BILAG 9a. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale

BILAG 9a. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale BILAG 9a Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale BILAG 9a VEJLEDNING I BRUG AF DUBU 120 STATUSUDTALELSE TIL SUNDHEDSPERSONALE I din kommune anvender sagsbehandlerne ICS Integrated

Læs mere

Store Praksisdag 2014

Store Praksisdag 2014 Store Praksisdag 2014 Anne Heurlin Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, Klinik 2 Roskilde Bernadette Buhl-Nielsen Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, klinik for psykoterapi, Roskilde Kontroverser Er det vigtigt

Læs mere

Født for tidligt. - Udfordringer i Skole & SFO

Født for tidligt. - Udfordringer i Skole & SFO Født for tidligt - Udfordringer i Skole & SFO Denne pjece er forfattet og udgivet af: Dansk Præmatur Forening Dansk Præmatur Forening har til formål At støtte og rådgive forældre til for tidligt fødte

Læs mere

Handicapfaggruppens Handicapkonference 2010. Workshop om Børnesamtalen - børn med udviklingsforstyrrelser. torsdag d.11.marts 2010

Handicapfaggruppens Handicapkonference 2010. Workshop om Børnesamtalen - børn med udviklingsforstyrrelser. torsdag d.11.marts 2010 Handicapfaggruppens Handicapkonference 2010 Workshop om Børnesamtalen - børn med torsdag d.11.marts 2010 Inge Louv Socialrådgiver handicapkonsulent www.ingelouv.dk Kort gennemgang af grundlæggende forstyrrelser

Læs mere

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik Trivselspolitik Indledning Randers Social- og Sundhedsskole arbejder målrettet mod at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Udgangspunktet herfor er skolens værdier om rummelighed,

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

Ydelseskatalog for ergo- og fysioterapi til børn. 2013 4. juni 2013

Ydelseskatalog for ergo- og fysioterapi til børn. 2013 4. juni 2013 Ydelseskatalog for ergo- og fysioterapi til børn 2013 4. juni 2013 Ydelseskatalog: Formål og opgaver: Børneteamet i Center Sundhed har en forebyggende og sundhedsfremmende opmærksomhed på børn med særlige

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Information til ansatte om. Natarbejde. Arbejdsmiljø

Information til ansatte om. Natarbejde. Arbejdsmiljø Information til ansatte om Natarbejde Pas godt på dig selv! Afdelingen for Sikkerhed og Arbejdsmiljø Natarbejde og helbredskontrol Lovgivning Helbredskontrol ved natarbejde er et tilbud med grundlag i

Læs mere

FAMILIEAMBULATORIET EN INTERVENTIONSMODEL FOR GRAVIDE OG SMÅBØRNSFAMILIER MED BRUG AF RUSMIDLER

FAMILIEAMBULATORIET EN INTERVENTIONSMODEL FOR GRAVIDE OG SMÅBØRNSFAMILIER MED BRUG AF RUSMIDLER FAMILIEAMBULATORIET EN INTERVENTIONSMODEL FOR GRAVIDE OG SMÅBØRNSFAMILIER MED BRUG AF RUSMIDLER og gravide med hiv-infektion FAMILIEAMBULATORIER PÅ LANDSPLAN Et familieambulatorium i hver region Ved obstetrisk

Læs mere

Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i skole og fritid

Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i skole og fritid Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i skole og fritid Jette Thulin jette.thulin@gmail.com De fleste børn som vokser op i hjem med traumer, vokser op med Uforudsigelighed kognitivt moralsk

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen

Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen Et ud af 400 danske børn fødes med cerebral parese, og omkring 10.000 danskere har cerebral parese i varierende grad. 10-15 procent

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

Har barnet boet hos andre under opvæksten? (hos familie eller på institution)

Har barnet boet hos andre under opvæksten? (hos familie eller på institution) SPØRGESKEMA Udfyld venligst alle spørgsmål nedenfor Lilita Thomsen Børne- og Ungdomspsykiater Tlf: (+45) 31 90 56 56 E-mail: lilitathomsen@gmail.com Telefontid på hverdage mellem kl. 16.00 og 18.00 Barnets

Læs mere

Indhold på vores KRANIO SAKRAL TERAPI uddannelse:

Indhold på vores KRANIO SAKRAL TERAPI uddannelse: Indhold på vores KRANIO SAKRAL TERAPI uddannelse: Kranio Sakral Terapi 1 Indblik i Kranio Sakral Terapiens historie og den bagvedliggende filosofi. Den nødvendige teoretiske anatomi og fysiologi for forståelsen

Læs mere

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

Lærebog i Kranio-Sakral Terapi

Lærebog i Kranio-Sakral Terapi Lærebog i Kranio-Sakral Terapi Stanley Rosenberg W W W. S T A N L E Y R O S E N B E R G. C O M Stanley Rosenberg, forfatter til denne tekst, har copyright til denne tekst og er hermed fuldt beskyttet af

Læs mere

ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI

ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI Ergoterapi og fysioterapi, august 2012 Psykiatrisk Center Hvidovre Brøndbyøstervej 160 2605 Brøndby Psykiatrisk Center Hvidovre Psykiatrisk Center Hvidovre 2 Indledning På Psykiatrisk

Læs mere

Uledsagede flygtninge og trauma. Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune

Uledsagede flygtninge og trauma. Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune Uledsagede flygtninge og trauma Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune Hvad er særligt kendetegnende for uledsagede flygtningebørn? En sårbar gruppe Rejser uden deres forældrer

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

Der findes børn i skolerne, der er særligt sensitive.

Der findes børn i skolerne, der er særligt sensitive. april 2013 Der findes børn i skolerne, der er særligt sensitive. Du kender dem i skolen... Det er de elever, som vi i fortvivlelsens øjeblik kalder sårbare, nærtagende, sarte, langsomme, arrogante eller

Læs mere

Ekstremt tidligt fødte børn og børn med ekstremt lav fødselsvægt

Ekstremt tidligt fødte børn og børn med ekstremt lav fødselsvægt 1/12 Ekstremt tidligt fødte børn og børn med ekstremt lav fødselsvægt af læge Bo Mølholm Hansen Følgende beskrivelse er baseret på resultater fra et dansk landsdækkende studie af børn født i 1994-95 med

Læs mere

Ledelse af stressramte medarbejdere

Ledelse af stressramte medarbejdere Ledelse af stressramte medarbejdere Ved Anne Marie Byrjalsen Cand. Pæd. Pæd. Program Præsentation Hvad er stress? Hvilke signaler skal du være opmærksom på hos medarbejderne? Dialog Den ledelsesmæssige

Læs mere

Forældreinformation. Regionshospitalet Randers/Grenaa Børneafdelingen Neonatalafsnittet

Forældreinformation. Regionshospitalet Randers/Grenaa Børneafdelingen Neonatalafsnittet Forældreinformation - om hvad du kan gøre for dit lille barn, når det er født for tidligt. Regionshospitalet Randers/Grenaa Børneafdelingen Neonatalafsnittet Den vigtigste person i dit barns liv er dig

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T à Lær at håndtere stres s 4 e f f e k t i v e ø v e l s e r 4 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a

Læs mere

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen.

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen. Sorg og krise En traumatisk (akut) sorg er altid forbundet med en form for tab. Når en nærstående dør, udsættes man for en akut sorg og krise. Dette er en psykisk reaktion på en udefra kommende begivenhed

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09.

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09. Forstå hjernen Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning Konference Hotel Scandic Odense 23.09.2013 Generator foredrag, kurser og konferencer www.foredragogkonferencer.dk

Læs mere

Gigt i kæben Gigtramte Børns Forældreforening Tlf. 96 77 12 00 www.gbf.dk gbf@gbf.dk

Gigt i kæben Gigtramte Børns Forældreforening Tlf. 96 77 12 00 www.gbf.dk gbf@gbf.dk Gigt i kæben Gigt hos børn rammer ofte kæben Kæbeledspåvirkning hos børn med gigt Røntgenundersøgelser af børn med børnegigt har vist, at ca. 60 % får forandringer i kæbeleddet. fra leddet (foran øret)

Læs mere

DANSK AKADEMI for KROPSTERAPI

DANSK AKADEMI for KROPSTERAPI DANSK AKADEMI for KROPSTERAPI BEHANDLERE Kropsakademiet_12 s brochure_4+4f_sept14.indd 1 08-09-2014 12:20:12 Om STEDET Dansk Akademi for Kropsterapi er et alternativt sundhedshus, hvor vi har et tværfagligt

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

ADHD. og bedsteforældre

ADHD. og bedsteforældre ADHD og bedsteforældre Indledning 06 Hvad er ADHD? 08 Hvordan kommer ADHD til udtryk? 10 12 Andre psykiske lidelser eller risici 14 Styrker 15 Kønsforskelle Behandlingsmuligheder 16 Reaktioner og tanker

Læs mere

Flygtninge og traumer

Flygtninge og traumer Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Flygtninge og traumer Flygtningefamilier og børn, Fyraftensmøde, Bornholm, 20. marts 2012 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for Udsatte Flygtninge,

Læs mere

Krisepsykologi i forbindelse med uheld

Krisepsykologi i forbindelse med uheld I SAMARBEJDE MED BANEDANMARK 4. juli 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret klinisk psykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Chefpsykolog i Dansk Krisekorps A/S

Læs mere

Forandring, stress og trivsel

Forandring, stress og trivsel Side 1 af 11 Forandring, stress og trivsel Forebyggelse og håndtering af stress Dato 12-03-2014 Side 2 af 11 Forandring, stress og trivsel forebyggelse og håndtering af stress Denne vejledning fortæller

Læs mere

Center for ADHD. Forældretræning. Konsulentydelser. Kurser. Udvikling. Viden. Forskning. Rådgivning. Terapi

Center for ADHD. Forældretræning. Konsulentydelser. Kurser. Udvikling. Viden. Forskning. Rådgivning. Terapi ADHD og hvad så? Center for ADHD Forældretræning Konsulentydelser Kurser Udvikling Viden Forskning Rådgivning Terapi Hvad er Center for ADHD? Børn med ADHD eller lignende symptomer skal have hjælp så tidligt

Læs mere

LIVET SOM VOKSEN S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N. Marianne Lau Psykoterapeutisk Center Stolpegård

LIVET SOM VOKSEN S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N. Marianne Lau Psykoterapeutisk Center Stolpegård LIVET SOM VOKSEN S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N Marianne Lau Psykoterapeutisk Center Stolpegård HVEM ER JEG? Speciallæge i psykiatri Forskningsansvarlig overlæge Ansat i Region

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

Rygning, graviditet og fødsel

Rygning, graviditet og fødsel Rygning, graviditet og fødsel 1 Rygning, graviditet og fødsel Sundhedsstyrelsen, 2009 2. udgave, 1. oplag, 2009 Manuskript: Projektleder Ulla Skovgaard Danielsen, Sundhedsstyrelsen Sparring: Jordemoder

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Sansepåvirkning, der kan stresse

Sansepåvirkning, der kan stresse Sansepåvirkning, der kan stresse Autismeforeningen, Region Østjylland Onsdag d. 18. september 2013 Kirsten Bundgaard og Inge Moody Frier Opfattelse af verden Når hjernen skal skabe en relevant virkelighedsopfattelse,

Læs mere

Må jeg få din opmærksomhed?

Må jeg få din opmærksomhed? Gravene 1, 1. sal, 8800 Viborg Tlf. 8660 1171 www.psykologcentret.dk Må jeg få din opmærksomhed? Opmærksomhed kan i vores moderne tidsalder betragtes som en knap ressource 3 4 Et utal af mennesker, situationer,

Læs mere

Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Bøgevangskolens Undervisningsmiljøvurdering:

Bøgevangskolens Undervisningsmiljøvurdering: Bøgevangskolens Undervisningsmiljøvurdering: Udarbejdet foråret 2013 Ifølge lov om elevers undervisningsmiljø skal uddannelsesstedets ledelse sørge for, at der udarbejdes en skriftlig vurdering af det

Læs mere

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD STYRK DIT BARNS SELVVÆRD HØREFORENINGEN, CASTBERGGÅRD KL. 10.30-12.00 V. PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT OVERBLIK OVER FORMIDDAGEN Hvor kommer sårbarheden fra? Hvem får lavt selvværd? Hvordan får vi det løftet

Læs mere

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER STRESS Stress er blevet et stort problem for os og for vores trivsel i hverdagen. Stressforeningen i Danmark melder, at der hver dag er 35.000 danskere, der er sygemeldt pga. stress, og at ca. 430.000

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

Folketinget. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15. november 2014. Professor, overlæge, dr.med.

Folketinget. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15. november 2014. Professor, overlæge, dr.med. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 134 Offentligt Folketinget Per Per Hove Hove Thomsen Sundheds-og forebyggelsesudvalget, november 2014 Børne-og Ungdomspsykiatri anno 2014 Følgende

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 9 Indledning 10 DEL I Får du nok søvn? 12 DEL II Nok og god søvn... hver nat 20 1. Bedre helbred kan give bedre søvn 21 2. Tab dig, hvis du er svært overvægtig 22 3. Regelmæssig

Læs mere

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Århus Kommune For yderligere information: Socialforvaltningen Sekretariatet Jægergården Værkmestergade 00 Århus C E-post: socialforvaltningen@aarhus.dk

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress (Dette er et OPLÆG/en SKABELON, som KAN bruges til inspiration. Når I har tilføjet, rettet og slettet er det jeres Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress) Institution/afdeling:

Læs mere

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Budskaberne: - Du skal videre med livet nu! - Jo værre du har det des mere vigtigt

Læs mere

Kognitive vanskeligheder og cerebral parese. Spastikerforeningen

Kognitive vanskeligheder og cerebral parese. Spastikerforeningen Kognitive vanskeligheder og cerebral parese Spastikerforeningen I denne pjece ønsker Spastikerforeningen at beskrive nogle af de forskellige kognitive vanskeligheder, som spastikere kan have. Det er i

Læs mere

værd at vide om ulykker

værd at vide om ulykker PTU arbejder for at skabe ligeværdige vilkår og øget livskvalitet for de over 100.000 danskere, som har alvorlige skader efter en ulykke eller sygdom. Meld dig ind i foreningen på www.ptu.dk/stoet eller

Læs mere

værd at vide om ulykker

værd at vide om ulykker værd at vide om ulykker 2 værd at vide om ulykker Hvad er en ulykke? Over 80.000 danskere har store daglige gener som følge af en alvorlig ulykke. Ulykkerne sker hovedsageligt i hjemmet og i forbindelse

Læs mere

NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER

NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER Foredrag, SFO Marienlyst: 22.09.2010 Hvem er jeg? www.johnhalse.dk, e-mail:halse@post4.tele.dk John Aasted Halse, Cand.pæd.

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere