Født for tidligt. Til praktiserende læger og sundhedsplejersker.
|
|
- Astrid Kvist
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Født for tidligt Til praktiserende læger og sundhedsplejersker Dansk præmatur Forening
2 Denne pjece er forfattet og udgivet af: Dansk Præmatur Forening 2. udgave. 1. oplag 2007 Oplag: eksemplarer Layout: John Møller Tryk: Prinfo, Holbæk Dansk præmatur Forening 2
3 Vi har noget på hjerte... I Danmark fødes omkring 7,5 % af en årgang for tidligt, dvs. ca børn. Flere og flere af de ekstremt for tidligt fødte overlever, og dermed stiger antallet af for tidligt fødte børn med brug for særlig støtte under opvæksten, både hvad angår neurologisk, psykisk, følelsesmæssig og fysisk udvikling. Denne pjece er udarbejdet af forældre i Dansk Præmatur Forening til de praktiserende læger og sundhedsplejersker, der har med præmature børn og deres forældre at gøre. Formålet med pjecen er dels at give læger og sundhedsplejersker en forståelse for, hvad præmaturforældre typisk kan have behov for, dels at skabe en større opmærksomhed på de problemer, som forældre ofte oplever med et præmaturt barn. Fysiske men efter en for tidlig fødsel er naturligvis ikke svære at få øje på, men vi vil i denne pjece gerne gøre opmærksom på de ofte usynlige senfølger, som præmature børn i større eller mindre grad kan have. Vi mener, at en større opmærksomhed på disse senfølger vil kunne forebygge en eventuel fejludvikling hos det enkelte barn. Denne pjece er tænkt som en kort introduktion. For yderligere information henviser vi til litteraturlisten på side
4 En anderledes start på livet et anderledes liv En for tidlig fødsel betyder i sagens natur umodne organer og et uudviklet nervesystem. Nogle vanskeligheder, som fx hjerneforstyrrelser, vejrtrækningsproblemer, mavetarm-problemer, infektioner m.m., kan umiddelbart afhjælpes, mens andre kan følge barnet i årene fremover. Langt de fleste for tidligt fødte børn har nogle fælles træk. Børnene kan have svært ved at begå sig. De kan være hypersensitive og have behov for ekstra støtte, evt. i form af særlige pasningsordninger og træningstilbud. Et for tidligt født barn kræver ikke kun særlig opmærksomhed i spædbarnsalderen, men ofte i hele førskolealderen og op igennem skoletiden. Et for tidligt født barn vil i de fleste tilfælde ikke være alderssvarende mht. fysisk og psykisk udvikling. Der kan være konstateret senfølger i løbet af barnets første leveår, men ofte viser de sig først senere. For tidligt fødte børn har ofte problemer med nye omgivelser, nye indtryk, nye mennesker osv. Børnene kan blive utrygge og reagerer måske uhensigtsmæssigt i en given situation. Det kan vise sig ved gråd, voldsom reaktion eller indesluttethed. Disse børn har et stort behov for tryghed og voksenkontakt. Sociale vanskeligheder forekommer hyppigt og typisk i form af, at børnene ikke kan overskue eller har svært ved at indgå i leg og aktiviteter med andre børn, og at de er meget tilbageholdende over for både børn og voksne, de ikke kender godt. 4
5 For tidligt fødte børn kan reagere kraftigt, hvis dagsprogrammet afviger fra det normale. Børnene har brug for at vide, hvad der skal foregå, og gerne i god tid, ligesom de har brug for faste rutiner, forudsigelighed og genkendelighed. Det er typisk, at disse børn har svært ved at bearbejde information og at skille væsentligt fra uvæsentligt. De kan nemt stresses og dermed lide overlast. Det er meget almindeligt, at børnene ikke reagerer i løbet af dagen, men først når de kommer hjem i trygge rammer. Her kan børnene blive aggressive eller indesluttede, de kan have svært ved at falde til ro, eller de kan græde. Reaktionen kan også komme om natten. Senfølger kan være: sen motorisk udvikling problemer med at integrere sanseindtryk hyperaktivitet eller passivitet sproglige forstyrrelser MBD/DAMP/ADHD/ADD adfærdsvanskeligheder samspilsproblemer og sociale vanskeligheder skrøbelig og ustabil psyke følelsesmæssige problemer (traumer) separationsangst grundlæggende angst og utryghed koncentrationsbesvær svækket hukommelse, både kort- og langtidshukommelse indlæringsproblemer spastiske lammelser syns- og hørehandicap problemer med mave-tarm-systemet, herunder spiseforstyrrelser kronisk lungebetændelse og mellemørebetændelse astma og astmatisk bronkitis svækket immunforsvar lav vækst søvnproblemer: ustabilt søvnmønster, mareridt, angst, uro 5
6 Vanskelighederne har sine årsager Årsagerne til et for tidligt født barns vanskeligheder skal bl.a. søges i den barske start på livet med adskillelse fra forældrene, smertefuld behandling samt akutmiljø på sygehuset. Dette giver i mange tilfælde psykiske og følelsesmæssige senfølger. Derudover er der en forhøjet risiko for hjernedysfunktioner og fejludvikling af sanser og motorik, når det umodne nervesystem færdigudvikles uden for livmoderen. De ved fødslen umodne indre organer kan give spise- og fordøjelsesproblemer samt luftvejssygdomme af mere eller mindre kronisk karakter. Selve fødslen samt behandlingen og lejringen uden for livmoderen kan forårsage forskubbede kranieknogler, spændte og stressfyldte muskler, klemte kranienerver, uudviklede sener og led samt umodent og beskadiget bindevæv. Endelig har de for tidligt fødte børn et svækket immunforsvar, hvilket for mange betyder, at de nemt får en virus og ofte også problemer med astmatisk bronkitis samt mellemøre- og lungebetændelse, særligt i de første totre leveår. 6
7 Den særlige start giver særlige behov Børn med senfølger af for tidlig fødsel har behov for støtte. Denne støtte er naturligvis afhængig af senfølgernes art og omfang, men her beskrives de overordnede behov, der er hyppigt forekommende: Kost/spisning I spædbarnsalderen er præmature børn meget ofte plaget af en umoden mave-tarm-funktion, der yderligere belastes af klemte kranienerver, som forhindrer spinalvæskens flow og dermed organernes udvikling til en sund tilstand. Når barnet har voldsomme smerter, skriger og spænder kroppen bagud som en flitsbue, er der som regel tale om blokeringer i knogler og led. I disse tilfælde er der gode erfaringer med kiropraktik, osteopati og kraniosakral terapi (de to sidstnævnte behandlingsformer er endnu ikke statsanerkendte i Danmark, men er det i de fleste andre vestlige lande). Har barnet mavesmerter, vil det bøje sig sammen forover. Især i spædbarnsalderen er det vigtigt at korrigere barnets alder, når det skal overgå til anden kost. Mave-tarm-systemet udvikles hurtigere uden for livmoderen, så kostmæssigt bør et præmaturt barns fødselstidspunkt korrigeres til at være midt i mellem det faktiske fødselstidspunkt og terminen. Hos præmature børn er sutte-synke-funktionen ofte sent udviklet, der kan være forsnævringer i spiserøret, mundmotorikken kan være sent udviklet, der kan forekomme manglende sultfornemmelse på grund af langvarig sondemadning, traumatiske oplevelser kan være tilknyttet mund og svælg og dermed påvirke oplevelsen af at få mad i munden negativt, og endelig kan barnets sensitivitet og koncentrationsvanskeligheder give spiseproblemer. Ved disse vanskeligheder kan det være nødvendigt at give flydende eller findelt kost i længere tid end sædvanligt. Mange små måltider i dagens løb kan være løsningen for de småtspisende, og fysioterapeutisk træning af bl.a. mundmotorik og sanseintegration kan være en god hjælp. Endelig kan psykologisk eller psykoterapeutisk bearbejd- 7
8 ning af barnets traumer have en positiv effekt på appetit og andre forhold i forbindelse med spisning. Hos præmature børn med manglende appetit er det ofte set, at de efter at have fået fjernet mandler får en normal appetit og deraf forøget vækst. Som bekendt gives der jerntilskud til præmature spædbørn. Ofte er jerndråberne medvirkende årsag til obstipation, så det bør vurderes nøje, om jerntilskud er nødvendigt i det enkelte tilfælde. Dosis kan nedsættes, eller dråberne kan gives enkeltvis hen over døgnet i stedet for på én gang. Nyere forskning har vist, at der er en sammenhæng mellem fedtsyreomsætningen i hjernecellernes membraner og funktionen af receptorer og ionkanaler. Fedtsyreindhold og -omsætning i især præmature børns hjerner er meget ofte utilstrækkelig, og det påvirker børnenes evner inden for koncentration, hukommelse og indlæring. Ved tilstande som bl.a. dysleksi, dyspraksi, ADHD, DAMP og autisme har dr. M. Portwood (Portwood) påvist, at der ofte forekommer mindskede mængder af essentielle fedtsyrer, forskydninger og forstyrrelser i fedtsyreomsætningen og dermed en dårligere membranfunktion. Denne forskning støttes af dr. A. Richardsons og dr. M. Portwoods Durhamstudie (Richardson), hvor man så, at de børn, som fik et kosttilskud i form af en EPA-rig olie, allerede efter en måned udviste forandringer i koncentration, hukommelse og skrivefærdigheder. Denne specielt udviklede olie (kaldet kirunalolie, i Danmark solgt i helsekostbutikker og hos større materialister under navnet Eye Q), adskiller sig fra andre fiskeolier ved at indeholde 4 dele EPA, 1 del DHA og en tilsætning af GLA i form af kæmpenatlysolie. Også produkterne Udo s Choice og Nutridan Strong indeholder essentielle fedtsyrer i nøje afpassede mængder og er ligeledes dokumenteret effektive. Flere kliniske studier er undervejs, og der er begrundet håb om, at hjernens fedtsyreomsætning og myelinbalance kan påvirkes positivt med et naturprodukt uden bivirkninger (Knudsen, 2005). Det svækkede immunforsvar, den lave vækst og den medicinske belastning af kroppen gør det ekstra vigtigt for de præmature børn at få sund og nærende kost. I tiden på neonatalafdelingen har forældrene oplevet be- 8
9 tydningen af barnets vækst som noget centralt og meget vigtigt, hvilket kan betyde, at de har ekstra meget fokus på, at barnet spiser godt. Det bringer en psykologisk faktor ind i billedet. Vækst Der kan gå lang tid, før et meget for tidligt født barn er inde i en normal vækstkurve. I spædbarnsperioden vurderes barnets vækst ud fra den særlige vækstkurve for præmature børn, og alderen korrigeres således, at terminen betragtes som fødselstidspunktet. Den lave vækst kan følge de præmature børn i mange år. Spiseproblemer og usædvanligt mange infektioner kan hæmme væksten, lige som det nu er påvist, at der er en sammenhæng mellem stressbelastning og vækst. Også dysmature børn kan have vækstproblemer. Vækstretarderede børn, der ved fødslen var små og symmetriske, vil som regel ikke indhente den lave vækst, hvorimod asymmetriske børn altså børn, der ved fødslen var lange og tynde vil have gode chancer for at indhente den lave fødselsvægt. Man bør være opmærksom på, at lav vækst i skolealderen kan blive et socialt problem for barnet, og det kan være en ekstra grund til at udsætte barnets skolestart et år. 9
10 Søvn Søvnproblemer er udtalte og meget hyppigt forekommende hos præmature børn. De typiske vanskeligheder er angst og utryghed ved søvn, indsovningsproblemer, ustabilt søvnmønster, urolig søvn, afvigende søvnbehov samt mareridt. Årsagerne kan være grundliggende angst, traumer, overstimulering med deraf følgende reorganisering af et umodent og belastet nervesystem, anspændthed på grund af stressophobning i musklerne samt fordøjelsesbesvær. Det betyder, at et præmaturt barns søvnproblemer oftest kræver tværfaglig indsigt og indsats. Der kan fx være tale om fysioterapeutisk træning, osteopatisk eller kiropraktisk behandling, et passende stimuleringsniveau sikret ved bl.a. specialpædagogiske tiltag, god forældrevejledning i kost og ernæring, og som noget meget vigtigt: en erkendelse og accept af, at det præmature barn har en historie, der medfører særlige behov. Vaccination Reglerne for vaccination af præmature børn er ved denne pjeces udgivelse, at disse børn følger Sundhedsstyrelsens regler gældende for fuldbårne børn. Der kan være særlige forhold, som kan betyde afvigelser i vaccinationsprogrammet, og i sådanne tilfælde vil sygehusets pædiatere informere om dette. Tillige kan det svækkede immunforsvar og de hyppigt forekomne infektioner hos præmature børn have en indgribende effekt på vaccinationsforløbet. 10
11 Sanser og motorik Den forsinkede og forstyrrede sansemotoriske udvikling hos langt de fleste præmature børn kræver træning og stimulering. Sundhedsplejersken har en vigtig opgave i at vejlede i stimulering af denne udvikling, dog med opmærksomhed på risikoen for overstimulering. Også her må man korrigere barnets alder ved at betragte terminsdatoen som den reelle fødselsdato. En anden vigtig opgave for både sundhedsplejerske og læge er henvisning til fysio- eller ergoterapeut. Jo tidligere barnet tilbydes træning og stimulering af sanser og motorik, jo færre vanskeligheder vil det få under opvæksten. Men børn, unge og voksne i alle aldre kan have gavn af dette. Der er blandt Dansk Præmatur Forenings medlemmer erfaring for, at osteopatisk og kraniosakral-terapeutisk bearbejdning af bl.a. nervesystem/hjerne, muskler, led og 11
12 væv hurtigt og effektivt kan komme de præmature børns sansemotoriske vanskeligheder og organfunktionsproblemer til livs. Sansemotoriske problemer er årsag til en lang række funktionsnedsættelser: sen motorisk udvikling, hyperaktivitet, indesluttethed, perceptuelle problemer, koncentrationsbesvær, indlæringsvanskeligheder, sociale problemer m.m. Sansernes og motorikkens udvikling ligger til grund for al indlæring - bl.a. derfor er det så vigtigt at sørge for stimulering på dette område. Psyke og følelsesliv De uundgåelige traumatiske oplevelser, som meget og ekstremt for tidligt fødte børn udsættes for i form af adskillelse fra moren (og faren), smertefuld behandling og langvarig stressbelastning kan ikke undgå at give ar på sjælen. I mange tilfælde er børnene også belastet af en stressfyldt fosterperiode med uro og manglende næring, ligesom en akut og alt for tidlig fødsel med efterfølgende klinisk behandling er en traumatisk oplevelse. De psykiske og følelsesmæssige problemer er ikke umiddelbart synlige, hvorfor de nemt negligeres eller tillægges mindre betydning. Men erfaringerne med for tidligt fødte skolebørn, unge og voksne, der har oplevet større og større følelsesmæssige og psykiske vanskeligheder igennem årene, taler sit tydelige sprog (Indredavik, Lubetzky, Lunsing). Skift i det daglige liv, som fx fra børnehave til skole, kan 12
13 være meget vanskelige at tackle for et præmaturt barn. I den forbindelse bør man være opmærksom på sekundær encoprese. Traumerne opløses ikke af sig selv. Børn, der har gennemlevet en langvarig medicinsk behandling og adskillelse fra forældrene, er oftest dybt traumatiserede. De har brug for psykologisk eller psykoterapeutisk behandling for at komme disse traumer til livs. Samspil På grund af tidlige traumatiske oplevelser og vanskeligheder i forældre-barn-kommunikationen kan der allerede i den tidlige spædbarnsperiode opstå samspilsproblemer. Der kan være mange årsager til fortsatte samspilsproblemer, bl.a. vanskeligheder med tolkning af de svage signaler hos præmature børn, forældrenes usikkerhed på børnenes atypiske reaktioner samt den manglende information fra sygehuset til forældrene om børnenes særlige tilstand og behov. Ved samspilsproblemer har Marte Meo-metoden vist sig at være særdeles effektiv. Spædbarnsmassage kan styrke båndene mellem forældre og barn, men man skal være opmærksom på, at det præmature barn de første måneder efter fødslen vil blive overstimuleret af massage. 13
14 For tidligt fødte børn kan også have samspilsproblemer med andre voksne og med børn. Årsagerne er typisk grundlæggende angst samt perceptuelle og neurologiske vanskeligheder, så for at hjælpe børnene til et godt socialt liv er der brug for en bearbejdning af det sansemotoriske system samt psykologisk eller psykoterapeutisk behandling. Naturligvis spiller også forældrenes kompetencer en væsentlig rolle i denne sammenhæng. Forebyggelse og opfølgning Langt de fleste præmature børn har brug for særlige hensyn og særlig støtte i hverdagen. Der er forskningsmæssig evidens for, at de præmature børn, der klarer sig bedst, er dem, der har sensitive forældre (Agerholm, Petersen). Nyere forskning viser også, at præmature børns vanskeligheder eskalerer med alderen (Indredavik, Agerholm, Ulvund, Lunsing). Der har i Danmark ikke været fokus på disse forhold, hvorfor mange præmaturforældre ikke er blevet hjulpet i systemet. Det har betydet, at forældrene har søgt andre muligheder som fx zoneterapi, kraniosakral terapi, osteopati, holdingterapi, spædbarnsterapi, psykoterapi/legeterapi m.m. Der har været overraskende gode resultater med disse behandlingsformer. Se evt. under Behandlingsmuligheder samt Familieberetninger. Ved tidlig og tværfaglig indsats kan følger og senfølger af for tidlig fødsel forebygges. Det er dog vigtigt med fortsat opfølgning, da vanskelighederne ofte viser sig senere, som beskrevet ovenfor. 14
15 Når kontakten til børneambulatoriet er sluppet, er den praktiserende læge og sundhedsplejersken de instanser, som tager over. Det er derfor vigtigt, at lægen ved de forebyggende helbredsundersøgelser er opmærksom på barnets udvikling både fysisk, psykisk og socialt med henblik på tidlig opsporing af mulige særlige behov, jf. kap. 5.1 i Forebyggende sundhedsordninger for børn og unge. Sundhedsplejersken er, som den fagperson, der kommer i hjemmet, også en central person for både barn og forældre. Hun vil typisk være den, som forældrene i første omgang spørger til råds. Det er derfor af største vigtighed, at hun er i stand til at vurdere barnet ud fra dets præmaturitet, ikke kun med hensyn til fysisk udvikling, men i høj grad også med hensyn til den psykiske udvikling, som kræver ekstra opmærksomhed, når der er tale om et præmaturt barn. En tidlig tværfaglig indsats vil ofte resultere i en bedre udvikling for det præmature barn. Som forældre kunne vi derfor ønske os, at indsatsen omkring det præmature barn nyder særlig opmærksomhed. Det handler både om, at barnet overlever og udvikler sig uden fysiske handicap/men, og i høj grad også om, at barnet trives psykisk og socialt. Derfor er det vigtigt, at barnet med en længerevarende opfølgning får den rette hjælp og de rette betingelser for at udvikle selvtillid og selvværd. 15
16 Forældre / familie Ved samtale med forældrene til et præmaturt barn er det vigtigt at være opmærksom på hele familiens trivsel. Forældrene har i forbindelse med barnets fødsel været ude for voldsomme oplevelser, som kan være svære at få bearbejdet, og forældrene kan derfor længe efter reagere på deres ophold på neonatalafdelingen. Oplevelserne sætter naturligvis deres præg på forældrene, og det er derfor vigtigt at spørge ind til disse. Der kan være behov for at henvise til psykolog eller psykoterapeut for at komme de psykiske traumer til livs. Er der flere børn i familien, vil de i mange tilfælde have lidt under morens lange indlæggelsesforløb og forældrenes belastede situation, og de har derfor også brug for ekstra opmærksomhed mht. bearbejdning og trivsel. Ved samtaler/undersøgelser i løbet af barnets opvækst er det fortsat nødvendigt med stor opmærksomhed på hele familiens trivsel. Familien kan stadig have behov for ekstra lydhørhed og støtte, idet mulige senfølger kan vise sig siden hen. 16
17 Nogle forældre vil hen ad vejen præsentere sundhedsplejerske og læge for spørgsmål, der ikke umiddelbart hører hjemme under deres fagområder. I foreningen præsenteres vi fx ofte for spørgsmål som: Hvorfor dunker barnet hovedet mod sengegærdet? eller Hvorfor har barnet så svært ved at falde til ro, når vi kommer hjem?. Dette vil kunne besvares af en fysio- eller ergoterapeut, som via sin faglige indsigt kan fortælle, at der bl.a. kan være tale om overstimulering af et umodent og belastet nervesystem. Rigtig mange spørgsmål handler sidst, men ikke mindst om barnets sociale liv, hvor forældrene oplever, at barnet er påvirket af angst, utryghed, manglende selvtillid, lavt selvværd samt nedsat sansemotorisk og perceptuel funktionsevne. Disse spørgsmål kræver selvsagt også, at der sættes tværfagligt ind, hvis barnet skal kunne hjælpes optimalt. 17
18 Litteraturliste Agerholm, Hanne. Efterundersøgelse af børn i 9-10 års-alderen født i Nordjyllands Amt 1988/89. Danske Fysioterapeuter, Nyt om forskning, nr. 2/1999, side Evensen, K.A.I. et al. Psychiatric symptoms and disorders in adolescents with low birth weight. Arch Dis Child Fetal Neonatal Ed 2004;89:F445-F450. Evensen, K.A.I. et al. Motor skills in adolescents with low birth weight. Arch Dis Child Fetal Neonatal Ed 2004;89:F445-F450. Fleischer, Anne Vibeke. Børn med erhvervede hjerneskader i skole og fritid. Hjerneforeningen Hovedcirklen Freltofte, Susanne og Petersen, Viggo. Hjerner på begynderstadiet: Neuropædagogik. Borgen Hansen BM, Hoff B, Greisen G, Mortensen EL; Danish ETFOL Study Group. Early nasal continuous positive airway pressure in a cohort of the smallest infants in Denmark: neuro-developmental outcome at five years of age. Acta Paediatr Feb;93(2): Hansen, Erik. Sygdomme i nervesystemet hos børn. FADLs Forlag Indredavik M.S. et al Psychiatric symptoms and disorders in adolescents with low birth weight. Arch Dis Child Fetal Neonatal Ed 2004;89:F445 F450. Indredavik M.S. et al Motor skills in adolescents with low birth weight. Arch Dis Child Fetal Neonatal Ed 2004;89:F451 F455. Kadesjö, Björn. Børn med koncentrationsvanskeligheder. Psykologisk Forlag Kirkebæk, Birgit et al. Skrøbelig kontakt For tidligt fødte og deres samspil med omgivelserne. Dansk Psykologisk Forlag Knudsen, Ann E. Pæne piger og dumme drenge. Hvorfor er der ingen børn der opfører sig som de har hjerner til? Schønbergs Forlag
19 Knudsen, Ann E. Hjerneudvikling og modning hos præmature børn. Livsbladet nr. 4/2004. Lubetzky, Dr. Ofra et al. Kids Born too Early May be more Fearful as Teens. Death Studies 2002;26: Lunsing, R.J. et al. Minor Neurological Dysfunction from Birth to 12 Years. Increase during Late School-Age. Developmental Medical Child Neurology 1992; 34: Nathanielsz, Peter W. Livet før fødslen og en tid til at fødes. Rosinante Munksgaard Petersen, M.B. et al. Status at Four Years of Age in 280 Children Weighing 2,300 g or Less at Birth. Danish Medical Bulletin 1990; 37(6): Portwood, M. Developmental Dyspraxia the significance of diet. Special Magazine 2000 Richardson, A.J. Fatty Acids in Dyslexia, Dyspraxia, ADHD and the Autistic Spectrum. Nutrition Practitioner, 2001; 3(3): Rosenberg, Trine. Hjælp dit barn. Forlaget Trine Rosenberg Roth, S.C. et al. Relation between Neurodevelopmental Statur of Very Preterm Infants at One and Eight Years. Developmental Medical Child Neurology 1994; 36: Stjernqvist, Karin. Född för tidigt. Natur och Kultur 1999 Tóroddsdóttir, Tóra. Klodsmajorer og englebørn. Borgens Forlag Trillingsgaard, Dalby, og Østergaard Børn der er anderledes. Hjernens betydning for barnets udvikling. Dansk Psykologisk Forlag Ulvund, Stein Erik et al. Lettvektere. Universitetsforlaget, Oslo 1992 Ulvund, Stein Erik et al. Psykologisk status ved 8-9 års alder hos barn med fødselsvekt under gram. Tidsskr Nor Lægeforen 2001; 121: Zlotnik, Gideon. Børn og stress. Ugeskrift for Læger , 163/8; Zubrick et al Hidden Handicap in School-Age Children who Received Neonatal Intensive Care. Developmental Medical Child Neurology 1988; 30:
20 Kontakt Ønsker du yderligere oplysninger, eller har du spørgsmål til foreningen, så er du velkommen til at kontakte os. Ring på tlf mandag, onsdag og fredag kl , tirsdag og torsdag kl , eller send en mail til Vær med: Bliv aktiv i foreningen Hvis du har lyst til at være aktiv i Dansk Præmatur Forening, hører vi meget gerne fra dig. Kontakt venligst foreningens formand på formand@praematur.dk og hør nærmere om arbejdet. Vi kan altid bruge flere frivillige og hilser din deltagelse velkommen. Dansk præmatur Forening
Født for tidligt? Til praktiserende læger og sundhedsplejersker
Født for tidligt? Til praktiserende læger og sundhedsplejersker Vi har noget på hjerte I Danmark fødes godt 7% af en årgang for tidligt, dvs. ca. 4500 børn. Flere og flere af de ekstremt for tidligt fødte
Læs mereTil institutioner og dagplejere
Født for tidligt? Til institutioner og dagplejere Født for tidligt I Danmark fødes ca. 7,3% af en årgang for tidligt, dvs. ca. 4500 børn. Flere og flere af de ekstremt for tidligt fødte overlever, og dermed
Læs mereHverdagen med præmature børn
Hverdagen med præmature børn Af Jonna Jepsen Mange familier med for tidligt fødte børn oplever, at børnenes adfærd er væsentligt anderledes end andre børns. Det er naturligvis ekstra tydeligt i familier
Læs mereFødt for tidligt. Til forældre ved udskrivelse fra hospitalet. www.praematur.dk
Født for tidligt Til forældre ved udskrivelse fra hospitalet Dansk præmatur Forening www.praematur.dk Denne pjece er forfattet og udgivet af: Dansk Præmatur Forening 1. oplag 2007 Oplag: 5.000 eksemplarer
Læs mereFødt for tidligt. Relevant sociallovgivning. www.praematur.dk
Født for tidligt Relevant sociallovgivning Dansk præmatur Forening www.praematur.dk vant sociallovgivning.indd 1 24-05-2007 18:57:55 Denne pjece er forfattet og udgivet af: Dansk Præmatur Forening 3. udgave.
Læs mereFødt for tidligt? Til dagplejere og institutioner For tidligt fødte børn i alderen 0-6 år
Født for tidligt? Til dagplejere og institutioner For tidligt fødte børn i alderen 0-6 år Indhold Forord....................................... s. 3 Født for tidligt................................ s.
Læs mereHjerneudvikling og modning hos præmature børn af hjerneforsker Ann-E. Knudsen copyright
Hjerneudvikling og modning hos præmature børn af hjerneforsker Ann-E. Knudsen copyright I forlængelse af den seneste OECD rapport om børns kompetencer diskuteres folkeskolens, pædagogers og læreres rummelighed
Læs mereVedr. Sennels Børnehave
Vedr Sennels Børnehave Plads til forskelle Jeg er mor til to tvillingepiger på 5 år, som går i Sennels børnehave Da jeg i december 2008 gik i fødsel var det ikke en glædelig begivenhed, da det var 13 uger
Læs mereFødt for tidligt? Pjece til pårørende og venner
Født for tidligt? Pjece til pårørende og venner Indhold Forord....................................... s. 3 Forældrenes reaktion......................... s. 4 Hvordan skal man forberede sig?..............
Læs mereHvilke problemer kan opstå, hvis det trykkede hoved ikke løsnes helt op? En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn
En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn Det er en almindelig opfattelse at spædbørn og børn ikke bør have nogen strukturel stress eller spænding i sin krop, fordi de er så unge. Virkeligheden
Læs mereADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen
ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en
Læs mereFødt for tidligt. barnet i skole og SFO. www.praematur.dk
Født for tidligt barnet i skole og SFO Dansk præmatur Forening www.praematur.dk Denne pjece er forfattet og udgivet af: Dansk Præmatur Forening 1. udgave. 1. oplag. November 2006 Oplag: 5.000 eksemplarer
Læs mereSymptomer manglende fysisk funktionalitet hos et barn.
Osteopati ved indlæringsvanskeligheder. Om indlæringsvanskeligheder. Indlæringsvanskeligheder kan hindre et barn i at udvikles optimalt. På trods af at alle børn er selvstændige individer med hver sine
Læs mereFødt for tidligt? Til sygehuspersonale
Født for tidligt? Til sygehuspersonale 1 Hvem er vi? Dansk Præmatur Forenings formål er at støtte og rådgive forældre til for tidligt fødte børn, voksne der er født for tidligt, pårørende til begge grupper
Læs merePRÆSENTATION AF ARBEJDSGRUPPENS FUND VEDR. PRÆMATURE. Børn og Unge 23.10.15
PRÆSENTATION AF ARBEJDSGRUPPENS FUND VEDR. PRÆMATURE Børn og Unge 23.10.15 INFO OM PROJEKTGRUPPE Siden 10. april 2015 er der arbejdet målrettet med, at: Indhente viden om præmature og small for date Indhente
Læs mereALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind
ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er
Læs mereAlt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind
Alt om træthed www.almirall.com Solutions with you in mind Hvad er det? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er
Læs mereom præmature og andre sarte børn
efterår 2010 foredragskatalog om præmature og andre sarte børn foredragsholdere anne-marie aaen (psykolog & forfatter) anne olin (klinisk diætisk) hannah harboe (børnefysioterapeut) patricia egge (talehørepædagog)
Læs mereFødt for tidligt? Vi tilbyder støtte, rådgivning og medlemsaktiviteter
Født for tidligt? Vi tilbyder støtte, rådgivning og medlemsaktiviteter For tidligt fødte børn I Danmark fødes ca. 7,5 % af en børneårgang for tidligt. Det svarer til omkring 4.500 børn om året eller ca.
Læs mereHvis belastningerne overstiger ressourcerne Kigger på: Selve bealstningen Reaktionen på belastningen Samspillet mellem belastningen og reaktionen
Hvis belastningerne overstiger ressourcerne Kigger på: Selve bealstningen Reaktionen på belastningen Samspillet mellem belastningen og reaktionen Stress er: en tilstand af spænding, som opstår, når hændelser
Læs mereRe-etablering af spisefunktionen hos sondeafhængige børn. Gå glad til mad teamet HC Andersen Børnehospital Odense - Danmark
Re-etablering af spisefunktionen hos sondeafhængige børn Gå glad til mad teamet HC Andersen Børnehospital Odense - Danmark Gå glad til mad Re-etablere den normale spise funktion Udslukke ubehagelige oplevelser
Læs mereHvordan forebygger og afhjælper vi senfølger hos præmature børn?
Hvordan forebygger og afhjælper vi senfølger hos præmature børn? Af Jonna Jepsen, forfatter til en række bøger om for tidligt fødte børn samt stifter af Dansk Præmatur Forening, Preem Team og Rafael Centeret
Læs mereRedskaber til trivselsevaluering, som du finder i dette materiale
Trivselsevaluering Du foretager din trivselsevaluering med udgangspunkt i trivselsdimensionerne for børn i sundhedsplejen og trivselsdimensionerne for forældre til børn i sundhedsplejen (se oversigter).
Læs mereViborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats
Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af barnet og familiens trivsel 1 TIDLIG OPSPORING OG INDSATS I SUNDHEDSPLEJEN FORMÅL Formålet med at anvende trivselsskemaet
Læs mereFlygtningebørns traumer hvordan støtter vi trivsel?
Flygtningebørns traumer hvordan støtter vi trivsel? Edith Montgomery Gode børneliv for flygtninge i Danmark, den 18. maj 2017 Børn og unge med flygtningebaggrund Belastes af: Egne traumatiske oplevelser
Læs mereEspe Maria Kahler, Integrationsnet, DFH Side 1. Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel?
22.1.15 Side 1 Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel? Side 2 Traumer ligger i nervesystemet. > Ikke i begivenheden > Man kan pege på omstændigheder ved begivenheder, som med større
Læs mereKan ADHD afhjælpes uden medicin?
Kan ADHD afhjælpes uden medicin? Af Jonna Jepsen, forfatter, foredragsholder og specialkonsulent i Rafael Centeret Som det har været hyppigt omtalt i pressen, henvises voldsomt mange børn og unge til psykologisk
Læs mereInformation om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge
Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin
Læs mereTraumatisere børn - sårene kan heles
Traumatisere børn - sårene kan heles Edith Montgomery Psykolog og seniorforsker Psykiatridage København, 11. november 2016 Børn og unge med flygtningebaggrund Belastes af: Egne traumatiske oplevelser
Læs mereFor tidligt fødte børn kost og spisning
For tidligt fødte børn kost og spisning Af Jonna Jepsen, forfatter og underviser, stifter af Dansk Præmatur Forening Jeg har valgt at skrive denne artikel i punktform med det formål at gøre spiseproblemers
Læs mereIndlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper
Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper HVIS DU VIL VIDE MERE OM INDLÆGGELSE AF DRÆN OG/ELLER FJERNELSE AF POLYPPER Hvordan virker øret? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det
Læs mereHøj kvalitet og pædagogik næsten som at være hjemme
Høj kvalitet og pædagogik næsten som at være hjemme Fredensborg Kommunes dagpleje I et miljø med høj faglighed og dagplejepædagogik kan Fredensborg dagpleje tilbyde: Hjemlige rammer Hensyn til det enkelte
Læs mereBørn bør hverken over- eller understimuleres. Der skal være balance mellem krop og psyke.
Sanse-stimulering i passende mængde Børn bør hverken over- eller understimuleres. Der skal være balance mellem krop og psyke. Nogle børn har det sværere end andre. De er klodsede, usikre og tør ikke være
Læs mereVIDEN OM ADHD EN PJECE TIL FORÆLDRE
VIDEN OM ADHD EN PJECE TIL FORÆLDRE URO I KROPPEN Et barn med ADHD kan virke rastløst og have svært ved at koncentrere sig om en aktivitet i længere tid. Barnet kan miste opmærksomheden og sidde stille
Læs mereForsinket sprogudvikling ved skolestart: Kan sundhedsplejersken afdække risikoen i første leveår?
Forsinket sprogudvikling ved skolestart: Kan sundhedsplejersken afdække risikoen i første leveår? Databasen Børns Sundhed, temadag 11. januar 2018 Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed National
Læs mereKognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet.
Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet. Børneneuropsykolog Pia Stendevad 1 Alle er forskellige Sorter i det, I hører
Læs mere1. En generel sundhedsfremmende og forebyggende konsultativ indsats for børn og unge op til 18 år.
S. 1 Kvalitetsstandard for Ergoterapi og Fysioterapi med Speciale i børn Område Lovgrundlag Målgruppe Kommunal Sundhedstjeneste. Ergoterapi og Fysioterapi til børn Sundhedsloven Forebyggende sundhedsydelser
Læs mereVæske i mellemøret. - om mellemøreproblemer hos børn. Råd og vejledning til forældre og ansatte i Skive Kommune omkring børn med mellemøreproblemer
Væske i mellemøret - om mellemøreproblemer hos børn Råd og vejledning til forældre og ansatte i Skive Kommune omkring børn med mellemøreproblemer Børne og Familieforvaltningen www.skive.dk Indledning Denne
Læs mereTil forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg
Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At
Læs mereForældre til børn og unge med handicap - vi hjælper jer på vej
Forældre til børn og unge med handicap - vi hjælper jer på vej Kære forældre Det kan tage tid at få overblik over det nye liv, der melder sig, når man bliver forældre til et barn med handicap. I vil som
Læs mereEpilepsi, angst og depression
Epilepsi, angst og depression Præsenteret af overlæge Jens Lund Ahrenkiel Dansk Epilepsiforening 8. juni 2018 BELASTNINGSBRØKEN Belastninger Ressourcer =1 UBALANCE MELLEM RESSOURCER OG KRAV SKABER PSYKISKE
Læs mereTrivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen
Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen Formålet med trivselsskemaet er, at det skal være en hjælp til systematisk at italesætte det anede, som der så kan sættes flere og flere ord på efterhånden,
Læs merebarn Filmen Et anderledes barn handler om to familier og deres liv med et familiemedlem med en børnepsykiatrisk sygdom.
Et anderledes barn Filmen Et anderledes barn handler om to familier og deres liv med et familiemedlem med en børnepsykiatrisk sygdom. I den ene familie følger vi Tobias, en 10-årig dreng, som har fået
Læs mereAf Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT
Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge
Læs mereADHD er en neuropsykiatrisk lidelse, der giver børn, unge og voksne problemer med opmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet.
Spil Løs! Af Natasha, Lukas, Shafee & Mads. Del 1. Vores målgruppe er 0-3 klasse med og uden diagnoser. Brainstorm: - Praksis/teoretisk brætspil. - Kortspil med skole-relaterede spørgsmål. - Idræts brætspil.
Læs mereFaglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson
Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.
Læs mereProjektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel.
Projektplan Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Baggrund for indsatsen: Sundhedsstyrelsen udgav i 2013 Forebyggelsespakken
Læs mereForum for Mænds Sundhed ISBN: Projekt Far for Livet er støttet økonomisk af Nordea-fonden
1 FORÆLDRE SAMMEN En brugsbog til jer, der forbereder jer på at blive fædre og mødre. Den stiller jer nogle af de mange spørgsmål, som det kan være vigtigt at tænke over og snakke om på vej til at få barn
Læs mereSundhed og trivsel hos 0-7 årige børn
Pernille Due Professor, dr.med. Forskningsleder for Børn og Unges Sundhed og trivsel KL s sundhedsspot om de 0-7 årige børn Odense 9. december 2014 Sundhed og trivsel hos 0-7 årige børn Sundhed hos børn
Læs mereBarnets trivsel og udvikling 3 5 år I trivsel
Barnets trivsel og udvikling 3 5 år I trivsel Barnets udvikling og trivsel: Barnet udvikler sig på en positiv og alderssvarende måde fysisk, psykisk og socialt med de almindelige udsving i trivslen, der
Læs mereAngst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center
Angst og Autisme Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst i barndommen Er den mest udbredte lidelse i barndommen Lidt mere udbredt blandt piger end drenge 2 4% af børn mellem 5 16 år
Læs mere- ved udskrivelsen. landsforeningen præmatures vilkår. præmatures. Vilkår...født for tidligt
til forældre - ved udskrivelsen præmatures Vilkår...født for tidligt landsforeningen præmatures vilkår forord Landsforeningen Præmatures Vilkår er en non profit organisation, hvis primære formål er, at
Læs mereStress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress
Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom Den kort varige stress Normal og gavnlig. Skærper vores sanser. Handle hurtigt. Bagefter kan kroppen igen slappe af. Sætte gang i vores autonome
Læs mere0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn
0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte 0-2 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en
Læs mereBogen om barnets signaler
Bogen om barnets signaler Præsenteret af Landsforeningen Præmatures Vilkår præmatures vilkår...født for tidligt Landsforeningen Præmatures Vilkår er stiftet af forældre og fagpersoner i 2009 med følgende
Læs mereKemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.
Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling
Læs mereFlygtninge, familier og traumer
Trine Brinkmann, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Flygtninge, familier og traumer Traumatiserede flygtningefamilier hvordan møder lærere, pædagoger og vejledere disse familier? - Fyraftensmøde,
Læs mereHvem er vi? Anne og Charlotte fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Kliniks ADHD-tema i Næstved. Et tværfagligt team bestående af ca.
Hvem er vi? Anne og Charlotte fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Kliniks ADHD-tema i Næstved Et tværfagligt team bestående af ca. 40 medarbejdere Program Hvad er ADHD? Gennemgang af to cases Hvordan kan
Læs mereStyrk de særligt sensitive børn
Styrk de særligt sensitive børn Særligt sensitive børn er på godt og ondt mere påvirkede af det omgivende miljø. De er blandt de mest fagligt og socialt stærke børn, når de trives i et miljø. Men føler
Læs merePlejebørns sansemotoriske udvikling, set i relation til udvikling, indlæring og at indgå i sociale fællesskaber!
Kursusaften for plejeforældre d. 16. november 2016 for plejefamilier ansat i Lollands kommune, om: Plejebørns sansemotoriske udvikling, set i relation til udvikling, indlæring og at indgå i sociale fællesskaber!
Læs mereViborg Kommune Tidlig opsporing og indsats
Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Revideret marts 2013 1 Tidlig opsporing og indsats i sundhedsplejen Formål Formålet
Læs mereIndholdsfortegnelse Formålet med pjecen s. 3 Betydningen af at gå i vuggestue/dagpleje s. 3 Pladsanvisningen s. 4 Hvad I kan gøre for jeres barn
Indholdsfortegnelse Formålet med pjecen s. 3 Betydningen af at gå i vuggestue/dagpleje s. 3 Pladsanvisningen s. 4 Hvad I kan gøre for jeres barn s. 4 - Amning og mad s. 5 - Hjælp til at passe jeres barn
Læs mereBørn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen. Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov
Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov Skolen som fristed eller hjælper Børn, der er kriseramt, kan have forskellige reaktion:
Læs mereNår du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid
Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet
Læs mereNår det gør ondt indeni
Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt
Læs mereADHD og piger. Lena Svendsen og Josefine Heidner
ADHD og piger Lena Svendsen og Josefine Heidner Hvad betyder ADHD ADHD er en international diagnosebetegnelse A står for Attention / opmærksomhed D står for Deficit / underskud H står for Hyperactive /
Læs mereEr det ADHD? - og hvad så?
Er det ADHD? - og hvad så? Hvem er vi? Distriktssygeplejerske Anne Haahr Petersen Distriktssygeplejerske Charlotte K. Eliassen Tilknyttet ADHD-klinikken i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Klinik i Næstved,
Læs mereEt synligt handicap, en brækket arm eller ben er noget alle kan forholde sig til - men noget vi ikke lige kan se, kan vi ikke forholde os til.
Et synligt handicap, en brækket arm eller ben er noget alle kan forholde sig til - men noget vi ikke lige kan se, kan vi ikke forholde os til. Autisme eller HSP-adfærd kan ikke ses, og derfor kan omverdenen
Læs mere6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL
ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereFamilieambulatoriets tilbud til gravide med stof- og alkoholmisbrug Forebyggelse af medfødte skader, fejludvikling og omsorgssvigt
Familieambulatoriets tilbud til gravide med stof- og alkoholmisbrug Forebyggelse af medfødte skader, fejludvikling og omsorgssvigt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 67 Offentligt
Læs mereADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN
ADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN HVAD ER ADHD? En klinisk diagnose. (amerikansk ) En betegnelse for en tilstand som har været kendt til alle tider i alle kulturer og som kendetegner
Læs mereBørn i flygtningefamilier
6.6.2013 Side 1 Børn i flygtningefamilier Arbejdet med flygtningefamilier I praksis Side 2 Problemstillinger > Ofte fokus på den praktiske hjælp, mindre fokus på den psykosociale hjælp. > Lidt eller ingen
Læs mereInspirationsmateriale til undervisning
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning 40084 Udviklet af: Eva Buus Jette Nicolajsen Århus social- og Sundhedsskole Århus
Læs mereKvalitetsstandard. Kommunal Sundhedstjeneste. Ergoterapi og Fysioterapi til børn. Mødedato: Tidspunkt: Mødenr.: Sted: Deltagere: Fraværende: Afbud:
Kvalitetsstandard Kommunal Sundhedstjeneste. Ergoterapi og Fysioterapi til børn Mødedato: Tidspunkt: Mødenr.: Sted: Deltagere: Fraværende: Afbud: Kvalitetsstandard Område Ydelsens lovgrundlag Målgruppe
Læs mereEn konkret børneundersøgelse - lægen udfylder
En konkret børneundersøgelse - lægen udfylder Hvis du har spørgsmål til skemaet eller undersøgelsen, er du meget velkommen til at kontakte Susan Ishøy Michelsen, Statens Institut for Folkesundhed, på e-mail:
Læs mereCenter for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?
Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og
Læs merePræmature børns pasningsmuligheder i Gentofte Kommune
Præmature børns pasningsmuligheder i Gentofte Kommune Udarbejdet af: Sundhedsplejerske Birgitte Martiny Sundhedsplejerske Kirsten Hilligsøe Thomsager Høre/tale konsulent Sanne Thoudahl Lundqvist Høre/tale
Læs mereGenerel viden om søvn 12 18 år
Generel viden om søvn 12 18 år www.sundhedstjenesten-egedal.dk God søvn gør dig glad og kvik. Viden om søvn er første skridt på vejen til god søvn. Der findes megen forskning vedrørende søvn og dens store
Læs mereVIDEN FRA UDDANNELSESFORLØBET BØRN PÅ TVÆRS AF GRÆNSER
VIDEN FRA UDDANNELSESFORLØBET BØRN PÅ TVÆRS AF GRÆNSER Arrangeret af Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark Finansieret af Social- og Integrationsministeriet I 2009 bevilgede
Læs mereHyperaktivitet Smerter. Motorisk & psykisk uro. Sanseforstyrrelser. Depression. Angst. Spasticitet
Hyperaktivitet Smerter Motorisk & psykisk uro Søvnforstyrrelser Depression Sanseforstyrrelser Stress Angst KoncentrationsBESVÆR Spasticitet Forskning dokumenterer effekten Protac Kugledynen forbedrer ADHD-børns
Læs mereForældre til børn med handicap
Forældre til børn med handicap - vi hjælper jer på vej. Indhold Familierådgivningen, Handicapgruppen...3 Sundhedsplejerskerne...4 Tale/hørepædagogerne, PPR...5 Ergo/Fysioterapeuterne, PPR...6 Psykologerne,
Læs mere13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn
13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereGør dit barn klar til en god opstart i vuggestue og dagpleje.
Gør dit barn klar til en god opstart i vuggestue og dagpleje. Denne folder vejleder dig i, hvad du kan øve med dit barn, så I får de bedste betingelser for en god opstart, når du skal aflever dit barn
Læs mereADHD/ADD - Medicin og kost. Børne- og ungdomspsykiatrisk Center, Region Midt
ADHD/ADD - Medicin og kost Børne- og ungdomspsykiatrisk Center, Region Midt Dagens program 9-10.15 10.15-10.30 10.30-11.45 11.45-12.30 12.30-14 14-14.15 14.15-15.30 Modul 1:Hvad er ADHD Pause Modul 2:
Læs mereÅbent hus tilbud børn 0 år til skolestart
Åbent hus tilbud børn 0 år til skolestart Præsentation: Birte Filstrup, Ergoterapeut birfi@naestved.dk Ann Ulriksen, Fysioterapeut akul@naestved.dk Børnefamilie Enheden, Ergo & FysTeamet, Næstved kommune
Læs mereDAGPLEJEN FOR TIDLIGT FØDT
DAGPLEJEN FOR TIDLIGT FØDT Forord Dette hæfte er skrevet af dagplejere og en dagplejepædagog i forbindelse med dvd en Mere end bare pasning. Hvert enkelt barn har, når det begynder i dagplejen, sin egen
Læs merePsykologisk kriseintervention
Psykologisk kriseintervention i daginstitution og skole Psykologenheden Indhold Forord... 4 1. Struktur, omsorg og information...5 Struktur... 5 Omsorg... 5 Information... 6 2. Børns typiske krisereaktioner...7
Læs merePsykologisk kriseintervention
Psykologisk kriseintervention i daginstitution og skole Psykologenheden Lay out: Vejen Kommune Tekst: Psykologenheden Fotos: Colourbox.dk Ordrenr.: 639-16 Tryk: Vejen Kommune Udgivet: Januar 2016 Indhold
Læs mereDet adopterede barn. i dagtilbud i Silkeborg Kommune
Det adopterede barn i dagtilbud i Silkeborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse Det adopterede barns historie 5 Det adopterede barn i dagtilbud 6 Den første tid i dagtilbud. 11 Opmærksomheder, tegn og handlemuligheder
Læs mereForældre til børn og unge med handicap vi hjælper jer på vej
Specialrådgivning familie rådgivning Esbjerg Kommunes Logo Børn & Kultur November 2011 1 Kære forældre Det kan tage tid at få overblik over det nye liv, der melder sig, når man bliver forældre til et barn
Læs mereHandleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave
Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave At være i sorg og at være i krise kan være forårsaget af mange ting: - Alvorlig fysisk og psykisk sygdom - Dødsfald - Skilsmisse - Omsorgssvigt -
Læs mereØrsted Børneby ønsker at være en arbejdsplads, hvor alle børn og medarbejdere trives, og hvor alle former for stress og tilløb til stress bekæmpes.
Stresspolitik 2016 Ørsted Børneby ønsker at være en arbejdsplads, hvor alle børn og medarbejdere trives, og hvor alle former for stress og tilløb til stress bekæmpes. Definitioner omkring stress: Positivt
Læs merePatientinformation. Behandling af børn. der er gået for tidligt i pubertet. Børneambulatoriet 643
Patientinformation Behandling af børn der er gået for tidligt i pubertet Børneambulatoriet 643 Tidlig pubertet kan behandles Puberteten kan stoppes ved, at barnet hver 3. - 4. uge får en indsprøjtning,
Læs mereInformation til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest
Information til patienten Velkommen til verden - til forældre med for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære forældre Hjertelig tillykke med jeres lille for tidligt fødte barn.
Læs merebørn med ADHD f o r e n i n g e n
børn med ADHD f o r e n i n g e n Udgiver ADHD-foreningen Rugårdsvej 101 5000 Odense C. Tlf.: 70 21 50 55 Fax: 63 13 42 60 E-mail: info@adhd.dk Hjemmeside: www.adhd.dk Wilbur en dreng med ADHD Wilbur går
Læs mereEnestående viden om børns sundhed
PRESSEMEDDELELSE Enestående viden om børns sundhed Region Hovedstaden udgiver Danmarks første børnesundhedsprofil med udgangspunkt i den kliniske database Børns Sundhed om graviditet, spædbørn og indskolingsbørn
Læs mereFysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir
Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Resume Fysioterapeuter har en lang tradition for at beskæftige sig
Læs mereMAN SKAL IKKE FINDE SIG I SMERTER - KST VIRKER UANSET ALDER
MAN SKAL IKKE FINDE SIG I SMERTER - KST VIRKER UANSET ALDER KST til de små, KST til de lidt større KST til de ældre, og KST til de ældste KST til dem, der unødigt har lidt ondt, hvor det IKKE er nødvendigt
Læs mereNår mad ikke er min livret. CESA mandag d. 16. november 2015.
Når mad ikke er min livret. CESA mandag d. 16. november 2015. Hvem er jeg? 10 år på Hillerød Hospitals Børneafdeling. Forfatter til bogen: Børn som spiser for lidt. Privat firma med foredrag og vejledning.
Læs mereNår du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn
ner er Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn Når en forælder bliver alvorligt syg, bliver hele familien påvirket. Dette gælder også børnene, som i perioder kan have brug
Læs mere