CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
|
|
- Henrik Mortensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Non-invasiv temperaturmåling hos voksne (19+ år) indlagte patienter CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER Dato Godkendt dato: 10/ Revisions dato: 10/ Ophørs dato: 10/
2 Non-invasiv temperaturmåling hos voksne (19+ år) indlagte patienter Søgeord Hoved søgeord: Respiration og cirkulation Andre søgeord: temperaturmåling, kropskernetemperatur Arbejdsgruppe Klinisk sygeplejespecialist cand scient san, ph.d. studerende Henriette Vind Thaysen, Klinisk sygeplejespecialist, MPH, ph.d. Annette de Thurah Kontaktperson: Annette de Thurah, Tlf Godkendelse Godkendt af Rådet for Center for Kliniske Retningslinjer, efter intern og ekstern bedømmelse. Den kliniske retningslinje er kvalitetsvurderet i henhold til retningslinjer fastlagt af centrets Videnskabelige Råd og vedtaget af Rådet for Center for Kliniske Retningslinjer. ( Dato Godkendt dato: 10.december 2010 Revisions dato: 10.maj 2013 Ophørs dato: 10.december 2013 Side 1
3 Bedømt af Den kliniske retningslinje lever op til kvalitetsniveauet for kliniske retningslinjer, som er beskrevet af Center for Kliniske Retningslinjer. Bedømmelsen er foretaget både internt og eksternt og ved en offentlig høring. Bedømmelsesprocessen er beskrevet på: Side 2
4 Målgruppe Denne kliniske retningslinje er primært rettet mod ansatte i sygehusverdenen, særligt læger og sygeplejersker, men også andre faggrupper inden for hospitalsverdenen, der foretager temperaturmåling på voksne sygehuspatienter. Resumé Her følger et kort resumé af baggrund, formål, anbefalinger og indikatorer. Resumé er ligeledes vedlagt som Bilag 1. Resumé Baggrund Invasiv temperaturmåling, der præcist kan afspejle kropskernetemperaturen, er kun mulig hos intensive patienter og almindeligvis måles temperaturen derfor ved hjælp af noninvasive målemetoder med øre-, oral-, rektal- eller aksiltermometre. Alle disse metoder hævder at afspejle kropskernetemperaturen, og der er således behov for at vurdere den tilgængelige litteratur på området med henblik på udarbejdelse anbefalinger med anvisninger for god klinisk praksis vedrørende non-invasive temperatur-målemetoder. Patientgruppe: Voksne indlagte patienter (19+ år). Resumé Formål At anbefale hvilket non-invasivt temperaturmålingsredskab der bør anvendes i daglig klinisk praksis hos voksne indlagte hospitalspatienter med henblik på mest akkurat og præcist at måle kropskernetemperaturen. Resumé Anbefalinger Rektal temperaturmåling er den non-invasive temperaturmålemetode, der mest akkurat og præcist afspejler kropskernetemperaturen. Hvor rektaltemperaturmåling ikke er mulig, anbefales oral temperaturmåling (1-7). C (III) På grund af for stor spredning af resultatet ved gentagne målinger kan brugen af øre- og aksil termometre ikke anbefales (4;5;8-19). C (III) Side 3
5 Resumé Indikatorer Indikatorer og standarder (%) Indikator: Hos voksne indlagte patienter hvor kropstemperaturen måles non-invasivt skal denne være målt med enten elektronisk rektal eller oralt termometer. Standard: Hos 95 % af de voksne indlagte patienter, hvor kropstemperaturen måles noninvasivt, skal denne være målt med enten elektronisk rektal eller oralttermometer. Monitorering foretages ved hjælp af: Spørgeskema vedrørende temperaturmålemetode på danske hospitalsafdelinger (20) Baggrund Ændringer i kropstemperaturen er en vigtig indikator for sundhed og sygdom, og temperaturmåling er en basal observation i daglig klinisk praksis (1;2). Kroppens kernetemperatur reguleres i hypothalamus, der registrerer ændringer i blodets temperatur (2). På denne måde reguleres temperaturen i de vitale organer til mellem C (1). Feber defineres som en kropskernetemperatur > 38 C eller som to konsekutive temperaturstigninger målt til 38.3 C (2;3). Normaltemperaturen varierer imidlertid hos raske personer, og forskellige feberdefinitioner anses derfor som værende acceptable (4). Kropskernetemperaturen måles mest præcist invasivt i arterie pulmonalis (AP). Endvidere har invasive målinger i såvel oesophagus som i blæren vist god korrelation med temperaturmåling i AP (1;3). Imidlertid er invasiv temperaturmåling kun mulig hos intensive patienter, og almindeligvis måles temperaturen derfor ved hjælp af non-invasive målemetoder med øre-, oral- rektaleller aksiltermometre. Alle disse metoder hævder at afspejle kropskernetemperaturen, og der er således behov for, at vurdere den tilgængelige litteratur på området med henblik på udarbejdelse af anbefalinger med anvisninger for god klinisk praksis vedrørende noninvasive temperaturmålemetoder. Patientgruppe Voksne indlagte patienter (19+ år). Definition af begreber Rektaltemperatur (R) Den normale temperatur i rectum ligger mellem 34,4- er ofte få tiendedele grader over kropskernetemperaturen (3). Ligeledes er det velkendt, at temperaturen i rectum har en forsinket respons i forhold til kernetemperaturen (op til 20 Side 4
6 min.) (1). I forbindelse med shock, hvor de perifere kar trækker sig sammen, kan der være et forsinket respons i forhold til den reelle kropskernetemperatur (1). I litteraturen har R været mistænkt for at forårsage spredning af patogene tarmbakterier, som f.eks Clostridium Difficile (CD) (3). Et systematisk review vedr. forekomsten af CD viser imidlertid, at høj alder (+65), ophold på intensiv afdeling, samt langvarig brug af antibiotika er de alvorligste risikofaktorer for spredning af denne bakterie (5). Undersøgelsen fremhæver således ikke i sig selv R som en risikofaktor, men det er oplagt, at anvendelsen af R kræver overholdelse af relevante hygiejniske forskrifter for at undgå kontaminering. R anses for at afspejle kroppens kernetemperatur og opfattes af mange som værende guld standarden blandt non-invasive temperaturmålingsmetoder. Oraltemperatur (O) afspejler temperaturen i hypotalamus, fordi temperaturen i den sublinguale lomme reflekterer temperaturen i arteria carotis externa, der forsyner det temperaturegulerende center, hypothalamus, med blod (1). O ligger gennemsnitlig 0,5 C lavere end kropskernetemperaturen (1). O anses i almindelighed for at være en sikker og bekvem temperaturmålemetode, i de tilfælde hvor patienten er i stand til at samarbejde (3;6), idet præcisionen af målingen er afhængig af forhold vedrørende termometrets placering, samt føde- og væskeindtag. Øretemperatur (Ø) måler temperaturen fra den infrarøde stråling, der afgives fra ørets trommehinde (1;3). Den basale ide med at måle temperaturen i øret er, at temperaturen i trommehinden og det temperaturregulerende center, hypothalamus, begge forsynes med blod fra såvel arteria carotis interna og externa (1;3;6). Imidlertid er Ø en omdiskuteret temperaturmålingsmetode, blandt andet fordi man mistænker, at termometret måler temperaturen i selve øregangen og ikke strålingsvarmen fra trommehinden (1;3). Aksiltemperatur (Ax) måler temperaturen i huden (1). Stedet er let tilgængeligt, men anses for at være det mest upræcise sted for måling af non-invasiv temperatur. I Danmark anvendes Ax således kun på få børneafdelinger (7;8) Patientperspektiv Den ideelle temperaturmålingsmetode skal helst kunne afspejle kropskernetemperaturen på en måde, der er både sikker og bekvem for patienterne. Særligt i den amerikanske litteratur fremhæves R målingen ofte som værende ubehagelig for patienterne(3). Udsagnene er imidlertid udokumenterede, idet ingen studier reelt har belyst patienternes oplevelse af at få målt temperaturen rektalt. Da målgruppen for denne kliniske retningslinje er voksne syghusindlagte patienter, er fokus naturligt rettet mod målingens nøjagtighed. Side 5
7 Formål At anbefale hvilket non-invasivt temperaturmålingsredskab der bør anvendes i daglig klinisk praksis hos voksne indlagte hospitalspatienter med henblik på mest akkurat og præcist at måle kropskernetemperaturen. Metode Fokuseret spørgsmål Hvilket non-invasivt temperaturmålingsredskab afspejler akkurat (med en høj grad af pålidelighed) og præcist (med en lille spredning af resultatet) voksne (19+ år) hospitalsindlagte patienters kropskernetemperatur. Litteratursøgning Den primære litteratursøgning omfatter perioden 1. januar maj Søgningen er gentaget i januar 2006 for perioden 1. juni december 2005 og atter gentaget i forbindelse seneste opdatering i juni 2010 for perioden 1.januar 2006 til 1. maj Der er søgt litteratur i følgende databaser: PubMed (Medline), EMBASE, CINAHL, The Cochrane Library, Bibliotek. Dk (Artikelbasen) dansk, NORART norsk, SveMed+ - nordisk medicin, Web of Science, Guideline.gov/index.asp. Ved opdateringen 2010 har der ligeledes været søgt efter evidensbaserede kliniske retningslinjer i Trip database. I litteratursøgningen har følgende søgeord været anvendt: Body temperature, kombineret med thermometers og methods. I The Cochrane Library, PubMed og Cinahl har disse været anvendt som MESH-ord. Der er søgt på artikler på engelsk, tysk, norsk, svensk og dansk. Følgende Limits har været anvendt: Human og all adult+19 years. Udvælgelse af litteratur In- og eksklusionskriterier Som materiale til denne undersøgelse er anvendt publicerede undersøgelser omhandlende målemetoder til bestemmelse af kropstemperatur hos voksne indlagte patienter. Non-invasiv R måling (såvel elektronisk som kviksølv) samt invasive målinger (AP, oesophagus- og blære målinger) er anvendt som referencestandard. Artikler som beskriver ikke relevante målemetoder for klinikken, diskussions artikler, samt artikler der ikke anvender en reference standard er ekskluderet. Kun studier der som Side 6
8 minimum anvender Limits of Agreement, som beskrevet af Bland and Altman(9;10), inkluderes. Således er studier, der alene anvender korrelationsanalyser ekskluderet. Litteraturen er uafhængigt vurderet af AdT og HVT og udvælgelsen af artikler er sket på baggrund af det fokuserede spørgsmål og de opstillede in- og eksklusionskriterier. Artiklerne blev læst, kvalitetsvurderet og sammenfattet ved hjælp af Tjekliste for Diagnostiske tests udarbejdet af Sekretariatet for Referencestandard, Sundhedsstyrelsen (11). Ved tvivl/uenighed i forhold til tolkningerne er denne diskuteret, artiklen atter gennemgået, og enighed er opnået. I forbindelse med den første litteratursøgning ( ) blev der i alt fundet 310 artikler. Af disse blev 93 artikler fundet relevante. Efter gennemlæsning inkluderedes 15 artikler i den endelige litteraturgennemgang (12-26). Ved anden opdatering ( ) fandtes 440 abstrakts, hvoraf 18 blev fundet relevante og i alt 2 artikler inkluderedes i den endelige undersøgelse (27;28). Ved tredje og sidste opdatering ( ) fandtes 436 artikler, hvoraf 26 fandtes relevante og i alt 4 studier indgik i undersøgelsen (29-32). Litteratur gennemgang Øretermometre Blandt de 21 studier konkluderer kun to uforbeholdent at Ø er anvendeligt i daglig praksis (20;33) (III). Det ene af studierne baserer dog anbefalingen på et meget sparsomt patientmateriale (19 patienter) (20) (III). I fire studier indgik beregning af sensitivitet og specificitet og prædiktive værdier i analysen af Ø s pålidelighed (12;14;15;32) (III). I disse studier blev rektal måling anvendt som referencestandard. Undersøgelserne antyder, at pålideligheden af Ø s svækkes ved temperatur over 38 C (12;14) (III). Resultaterne fremgår af Tabel 1. Side 7
9 Som det fremgår, fandtes Ø kun at kunne identificere mellem % af de patienter, der havde feber målt rektalt. Specificiteten i studierne var gennemgående høj, hvilket betyder at kun en lille andel af de patienter, der fik identificeret feber ved øremåling, ikke havde feber, når temperaturen blev målt rektalt. I to af studierne kunne beregnes henholdsvis positive og negative prædiktive værdier til mellem %. Det vil sige, at i det ene studie kunne man stole 100 % på, at Ø kunne prædiktere feber målt rektal og i det andet studie, var sandsynligheden omkring 50 %. Tolv studier konkluderede, at Ø ikke burde anvendes, hvis et præcist mål var ønsket, på grund af for stor variation i målingen (16-19;21;24;25;29-32) (III). Oral termometre I flere sammenligninger af temperaturmålemetoder indgik orale målemetoder, der fandtes mere præcis end måling med Ø, når AP var referencestandard (24;25;31) (III). Rektal målinger indgik ikke i nogen af disse studier. I et blindet studie, hvor rektal kviksølvstermometer anvendtes som referencestandard, fandt Jensen et al, at den rektale elektroniske måling var mere præcis end både oral, axil og øremålinger (23) (IIb). Axil termometre Fem undersøgelser inddrog Ax i sammenligningerne (13;23;27;28;31) (III) (22) (IIb). Alle undersøgelser fandt en stor spredning på resultatet ved gentagne målinger og kunne ikke anbefale Ax. Konklusion Alle de inkluderede studier var tværsnitsstudier. Studierne var karakteriseret ved at være små (n=15-200) og ved at inkludere relativt få personer med feber. Mangelfuld blinding af operatører og mangelfuld beskrivelse af hvordan målingerne var gennemført (herunder angivelse af tid mellem målingerne) bidrog til en vis grad af usikkerhed på resultaterne. Alligevel peger resultaterne i den samme retning, hvilket betyder, at hvad angår såvel Side 8
10 præcisionen som reproducerbarheden af målingerne, er der ikke nogen non- invasiv temperatur målemetode, der overgår R. Anbefalingen af brug af O i flere undersøgelser skal ses i lyset af, at sammenligninger med R ikke indgår i disse studier. Således konkluderes, at kropskernetemperaturen mest præcist måles non-invasivt med R, efterfulgt af O. Ø og Ax bør ikke anvendes. Valg af temperaturmålingsredskab må derfor baseres på en konkret klinisk afvejning af fordele og ulemper ved anvendelse af hhv. R eller O termometre. Anbefalinger Rektal temperaturmåling er den non-invasive temperaturmålemetode, der mest akkurat og præcist afspejler kropskernetemperaturen. Hvor rektaltemperaturmåling ikke er mulig, anbefales oral temperaturmåling(22-25;28;31;32). C (III) På grund af for stor spredning af resultatet ved gentagne målinger kan brugen af øre- og aksil termometre ikke anbefales (12;15-20;26;27;29-32) C (III) Monitorering Indikator: Hos voksne indlagte patienter, hvor kropskernetemperaturen måles noninvasivt, skal denne være målt med enten et elektronisk rektal eller oralt termometer. Standard: Hos 95% af de voksne indlagte patienter, hvor kropskernetemperaturen måles non-invasivt skal denne være målt med enten elektronisk rektal eller oraltermometer. Monitorering foretages ved hjælp af: Spørgeskema vedrørende temperaturmålemetode på danske hospitalsafdelinger (8) Redaktionel uafhængighed Den kliniske retningslinje er udviklet uden ekstern støtte og den bidragydende organisations synspunkter eller interesser, har ikke haft indflydelse på de endelige anbefalinger. Side 9
11 Interessekonflikt Ingen af gruppens medlemmer har interessekonflikter i forhold til den udarbejdede klinisk retningslinje. Arbejdsgruppen, der udarbejdede 1. udgave af retningslinjen i 2003, bestod desuden af: Forskningssygeplejerske Doris Christensen, Neurologisk Afdeling F, Klinisk Sygeplejespecialist Birtha Hansen, Medicinsk Afdeling M, Klinisk sygeplejespecialist, Leanne Langhorn, Neurokirurgisk Afdeling GS, Århus Universiteshospital, Århus Sygehus, samt Klinisk sygeplejespecialist, Pia Winstrup Nielsen, Afdeling B, Århus Universitetshospital, Skejby Sygehus Den oprindelige udgave fra 2003 blev eksternt bedømt af: Johannes Gaub, Cheflæge, Vejle Sygehus, Bjarne S Thomsen, ledende overlæge, Afdeling U, Århus Universitetshospital, samt overlæge dr. med Anders Tøttrup, Afdeling P, Århus Universitetshospital. Side 10
12 Referencer (1) Mackowiak P. Fever: Basic mechanisms and management. Phiadelpia: Lippincott Publishers; (2) Hooper VD, Andrews JO. Accuracy of noninvasive core temperature measurement in acutely ill adults: the state of the science. Biol Res Nurs 2006 Jul;8(1): (3) O'Grady NP, Barie PS, Bartlett JG, Bleck T, Carroll K, Kalil AC, et al. Guidelines for evaluation of new fever in critically ill adult patients: 2008 update from the American College of Critical Care Medicine and the Infectious Diseases Society of America. Crit Care Med 2008 Apr;36(4): (4) Sund-Levander M, Forsberg C, Wahren LK. Normal oral, rectal, tympanic and axillary body temperature in adult men and women: a systematic literature review. Scand J Caring Sci 2002 Jun;16(2): (5) Barbut F, Petit JC. Epidemiology of Clostridium difficile-associated infections. Clin Microbiol Infect 2001 Aug;7(8): (6) Sund-Levander M, Grodzinsky E. Time for a change to assess and evaluate body temperature in clinical practice. Int J Nurs Pract 2009 Aug;15(4): (7) Smith R, Woldike PM, Linneberg A. [Methods of first-choice for clinical temperature measurement in Danish hospital wards]. Ugeskr Laeger 2008 May 26;170(22): (8) Woldike PM, Smith R, Linneberg A. [Temperature measurement]. Ugeskr Laeger 2008 Mar 10;170(11): (9) Bland JM, Altman GG. Measuring agreement in method comparison studies. Statistical Methods in Medical Research 1999 Jun;8(2): (10) Bland JM, Altman DG. Statistical-Methods for Assessing Agreement Between 2 Methods of Clinical Measurement. Lancet 1986 Feb 8;1(8476): (11) Sekretariatet for Referenceprogrammer: Vejledning i udarbejdelse af referenceprogrammer SfR (12) Stavem K, Saxholm H, Smith-Erichsen N. Accuracy of infrared ear thermometry in adult patients. Intensive Care Med 1997 Jan;23(1): Side 11
13 (13) Erickson RS, Meyer LT. Accuracy of infrared ear thermometry and other temperature methods in adults. Am J Crit Care 1994 Jan;3(1): (14) Smitz S, Giagoultsis T, Dewe W, Albert A. Comparison of rectal and infrared ear temperatures in older hospital inpatients. Journal of the American Geriatrics Society 2000 Jan;48(1):63-6. (15) Valle P, Kildahl-Andersen O, Steinvoll K. Infrarød tympanisk termometri sammenliknet med bruk av kvikksølvtermometer. Tidsskrift Nordisk Lægeforening 2000;120(1):15-7. (16) Gimbel HM, Philipsen JP. [Measurement of the ear temperature at a department of surgery]. Ugeskr Laeger 1996 Jan 8;158(2): (17) Weiss ME, Sitzer V, Clarke M, Richards M, Sanches A. A Comparison of Temperature Measurements Using Three Ear Thermometers. Applied Nursing Research 1998 Nov;11(4): (18) Nierman DM. Core Temperature-Measurement in the Intensive-Care Unit. Critical Care Medicine 1991 Jun;19(6): (19) Christensen H, Boysen G. Acceptable agreement between tympanic and rectal temperature in acute stroke patients. Int J Clin Pract 2002 Mar;56(2):82-4. (20) White N, Baird S, Anderson DL. A Comparison of Tympanic Thermometer Readings to Pulmonary Artery Catheter Core Temperature Recordings. Applied Nursing Research 1994 Nov;7(4): (21) Rotello LC, Crawford L, Terndrup TE. Comparison of infrared ear thermometer derived and equilibrated rectal temperatures in estimating pulmonary artery temperatures. Crit Care Med 1996 Sep;24(9): (22) Jensen BN, Jeppesen LJ, Mortensen BB, Kjaergaard B, Andreasen H, Glavind K. The superiority of rectal thermometry to oral thermometry with regard to accuracy. J Adv Nurs 1994 Oct;20(4): (23) Jensen NB, Jensen FS, Madsen SN, Løssl K. Accuracy of Digital Tympanic, Orla, Axillary, and Rectal Thermometers Compared With Standard Rectal Mercury Thermometers. European Journal of Surgery 2000;166: (24) Giuliano KK, Giuliano AJ, Scott SS, MacLachlan E, Pysznik E, Elliot S, et al. Temperature measurement in critically ill adults: a comparison of tympanic and oral methods. Am J Crit Care 2000 Jul;9(4): Side 12
14 (25) Giuliano KK, Scott SS, Elliot S, Giuliano AJ. Temperature measurement in critically ill orally intubated adults: a comparison of pulmonary artery core, tympanic, and oral methods. Crit Care Med 1999 Oct;27(10): (26) Erickson RS, Kirklin SK. Comparison of Ear-Based, Bladder, Oral, and Axillary Methods for Core Temperature-Measurement. Critical Care Medicine 1993 Oct;21(10): (27) Smith LS. Temperature measurement in critical care adults: a comparison of thermometry and measurement routes. Biol Res Nurs 2004 Oct;6(2): (28) Lefrant JY, Muller L, de La Coussaye JE, Benbabaali M, Lebris C, Zeitoun N, et al. Temperature measurement in intensive care patients: comparison of urinary bladder, oesophageal, rectal, axillary, and inguinal methods versus pulmonary artery core method. Intensive Care Med 2003 Mar;29(3): (29) Farnell S, Maxwell L, Tan S, Rhodes A, Philips B. Temperature measurement: comparison of non-invasive methods used in adult critical care. J Clin Nurs 2005 May;14(5): (30) Moran JL, Peter JV, Solomon PJ, Grealy B, Smith T, Ashforth W, et al. Tympanic temperature measurements: are they reliable in the critically ill? A clinical study of measures of agreement. Crit Care Med 2007 Jan;35(1): (31) Lawson L, Bridges EJ, Ballou I, Eraker R, Greco S, Shively J, et al. Accuracy and precision of noninvasive temperature measurement in adult intensive care patients. Am J Crit Care 2007 Sep;16(5): (32) Duberg T, Lundholm C, Holmberg H. [Ear thermometer not an adequate alternative to rectal thermometer. A comparative study shows big temperature discrepancies of ear temperature measurements ]. Lakartidningen 2007 May 9;104(19): (33) Klein D, Mitchell C, Corn A, Monroe M. A comparison of pulmonary artery, rectal, and tympanic membrane temperature measurement in the ICU. Heart and Lung 1993;22(3): Side 13
15 Bilag Bilag 1: Bilag 2: Bilag 3: Resume Litteratur oversigt Monitoreringsredskab Side 14
16 BILAG 1 RESUME Non-invasiv temperaturmåling hos voksne (19+ år) indlagte patienter Arbejdsgruppe Klinisk sygeplejespecialist cand scient san, ph.d. studerende Henriette Vind Thaysen, Klinisk sygeplejespecialist, MPH, ph.d. Annette de Thurah Godkendt af Godkendt af Center for Kliniske retningslinjer, den Dato for revision: Ophørs dato: Baggrund Invasiv temperaturmåling, der præcist kan afspejle kropskernetemperaturen, er kun mulig hos intensive patienter og almindeligvis måles temperaturen derfor ved hjælp af noninvasive målemetoder med øre-, oral-, rektal- eller aksiltermometre. Alle disse metoder hævder at afspejle kropskernetemperaturen, og der er således behov for at vurdere den tilgængelige litteratur på området med henblik på udarbejdelse anbefalinger med anvisninger for god klinisk praksis vedrørende non-invasive temperatur- målemetoder. Patientgruppe: Voksne indlagte patienter (19+ år). Formål At anbefale hvilket non-invasivt temperaturmålingsredskab der bør anvendes i daglig klinisk praksis hos voksne indlagte hospitalspatienter med henblik på mest akkurat og præcist at måle kropskernetemperaturen. Anbefalinger Rektal temperaturmåling er den non-invasive temperaturmålemetode, der mest akkurat og præcist afspejler kropskernetemperaturen. Hvor rektaltemperaturmåling ikke er mulig, anbefales oral temperaturmåling (1-7). C (III) På grund af for stor spredning af resultatet ved gentagne målinger kan Side 15
17 brugen af øre- og aksil termometre ikke anbefales (4;5;8-19). C (III) Monitorering Indikatorer og standarder (%) Indikator: Hos voksne indlagte patienter hvor kropstemperaturen måles non-invasivt skal denne være målt med enten elektronisk rektal eller oralt termometer. Standard: Hos 95 % af de voksne indlagte patienter, hvor kropstemperaturen måles noninvasivt, skal denne være målt med enten elektronisk rektal eller oralttermometer. Monitorering foretages ved hjælp af: Spørgeskema vedrørende temperaturmålemetode på danske hospitalsafdelinger (20) Referencer Referenceliste for anbefalingerne (1) Jensen BN, Jeppesen LJ, Mortensen BB, Kjaergaard B, Andreasen H, Glavind K. The superiority of rectal thermometry to oral thermometry with regard to accuracy. J Adv Nurs 1994 Oct;20(4): (2) Jensen NB, Jensen FS, Madsen SN, Løssl K. Accuracy of Digital Tympanic, Orla, Axillary, and Rectal Thermometers Compared With Standard Rectal Mercury Thermometers. European Journal of Surgery 2000;166: (3) Lefrant JY, Muller L, de La Coussaye JE, Benbabaali M, Lebris C, Zeitoun N, et al. Temperature measurement in intensive care patients: comparison of urinary bladder, oesophageal, rectal, axillary, and inguinal methods versus pulmonary artery core method. Intensive Care Med 2003 Mar;29(3): (4) Lawson L, Bridges EJ, Ballou I, Eraker R, Greco S, Shively J, et al. Accuracy and precision of noninvasive temperature measurement in adult intensive care patients. Am J Crit Care 2007 Sep;16(5): (5) Duberg T, Lundholm C, Holmberg H. [Ear thermometer not an adequate alternative to rectal thermometer. A comparative study shows big temperature discrepancies of ear temperature measurements ]. Lakartidningen 2007 May 9;104(19): (6) Giuliano KK, Giuliano AJ, Scott SS, MacLachlan E, Pysznik E, Elliot S, et al. Temperature measurement in critically ill adults: a comparison of tympanic and oral methods. Am J Crit Care 2000 Jul;9(4): (7) Giuliano KK, Scott SS, Elliot S, Giuliano AJ. Temperature measurement in critically ill orally intubated adults: a comparison of pulmonary artery core, tympanic, and Side 16
18 oral methods. Crit Care Med 1999 Oct;27(10): (8) Stavem K, Saxholm H, Smith-Erichsen N. Accuracy of infrared ear thermometry in adult patients. Intensive Care Med 1997 Jan;23(1): (9) Valle P, Kildahl-Andersen O, Steinvoll K. Infrarød tympanisk termometri sammenliknet med bruk av kvikksølvtermometer. Tidsskrift Nordisk Lægeforening 2000;120(1):15-7. (10) Gimbel HM, Philipsen JP. [Measurement of the ear temperature at a department of surgery]. Ugeskr Laeger 1996 Jan 8;158(2): (11) Smith LS. Temperature measurement in critical care adults: a comparison of thermometry and measurement routes. Biol Res Nurs 2004 Oct;6(2): (12) Farnell S, Maxwell L, Tan S, Rhodes A, Philips B. Temperature measurement: comparison of non-invasive methods used in adult critical care. J Clin Nurs 2005 May;14(5): (13) Moran JL, Peter JV, Solomon PJ, Grealy B, Smith T, Ashforth W, et al. Tympanic temperature measurements: are they reliable in the critically ill? A clinical study of measures of agreement. Crit Care Med 2007 Jan;35(1): (14) Erickson RS, Meyer LT. Accuracy of infrared ear thermometry and other temperature methods in adults. Am J Crit Care 1994 Jan;3(1): (15) Weiss ME, Sitzer V, Clarke M, Richards M, Sanches A. A Comparison of Temperature Measurements Using Three Ear Thermometers. Applied Nursing Research 1998 Nov;11(4): (16) Nierman DM. Core Temperature-Measurement in the Intensive-Care Unit. Critical Care Medicine 1991 Jun;19(6): (17) Christensen H, Boysen G. Acceptable agreement between tympanic and rectal temperature in acute stroke patients. Int J Clin Pract 2002 Mar;56(2):82-4. (18) White N, Baird S, Anderson DL. A Comparison of Tympanic Thermometer Readings to Pulmonary Artery Catheter Core Temperature Recordings. Applied Nursing Research 1994 Nov;7(4): (19) Erickson RS, Kirklin SK. Comparison of Ear-Based, Bladder, Oral, and Axillary Methods for Core Temperature-Measurement. Critical Care Medicine 1993 Oct;21(10): Side 17
19 (20) Woldike PM, Smith R, Linneberg A. [Temperature measurement]. Ugeskr Laeger 2008 Mar 10;170(11): Side 18
20 BILAG 2 Side 19
21 Side 20
22 Side 21
23 Side 22
24 BILAG 3 Side 23
25 Side 24
Titel. Søgeord. Arbejdsgruppe
Titel Søgeord Non-invasiv temperaturmåling hos voksne (19+ år) indlagte patienter Hoved søgeord: Respiration og cirkulation Andre søgeord: temperaturmåling, kropskernetemperatur Arbejdsgruppe Klinisk sygeplejespecialist
Læs mereHer følger et kort resumé af baggrund, formål, anbefalinger og indikatorer. Resumé er ligeledes vedlagt som Bilag 1.
Titel Søgeord Non-invasiv temperaturmåling hos voksne (19+ år) indlagte patienter Hoved søgeord: Respiration og cirkulation Andre søgeord: temperaturmåling, kropskernetemperatur Arbejdsgruppe Klinisk sygeplejespecialist
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Non-invasiv temperaturmåling hos voksne indlagte patienter CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER Dato: Godkendt dato: Revisions dato: Udløbsdato: Den kliniske retningslinje kan, mod angivelse af kilde, frit
Læs mereUdarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer
Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Den 19. november 2009 Henriette Vind Thaysen Klinisk sygeplejespecialist cand scient. san., ph.d.-studerende Definition Evidensbaseret medicin Samvittighedsfuld,
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Non-invasiv temperaturmåling hos voksne indlagte patienter CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER Dato: Godkendt dato: 01.06.2016 Revisions dato: 01.06.2020 Udløbsdato: 01.06.2021 Den kliniske retningslinje
Læs mereHar kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie
Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Trine A. Horsbøl, cand. cur. Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd. Center for Kliniske Retningslinjer Baggrund
Læs mereSKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER
SKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER Skabelonen er udarbejdet af: Center for Kliniske retningslinjer april 2009 Anbefalet af centrets Videnskabelige Råd, den: 5. maj 2009
Læs mereNår r den kliniske retningslinje er sendt ind til centret hvad så? s. Århus Universitetshospital Århus Sygehus Pia Dreyer
Når r den kliniske retningslinje er sendt ind til centret hvad så? s Århus Universitetshospital Århus Sygehus 22. september 2010 Program Fra viden til handling Motivation Tidsperspektivet Fra indsendelse
Læs mereVelkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne.
Velkommen til Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Betydning af kliniske retningslinjer for kvaliteten af sundhedsydelser et litteraturstudie Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd Trine Allerslev
Læs mereFindes der en præcis og praktisk anvendelig metode til måling af patienters temperatur til brug i almen praksis?
Findes der en præcis og praktisk anvendelig metode til måling af patienters temperatur til brug i almen praksis? Opgave i Forskningstræning - Almen Medicin - Hold 18 Udarbejdet November 2012 til Marts
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 5: Resume Titel: Struktureret anfaldsobservation af epileptiske og non-epileptiske anfald. Arbejdsgruppe Pia Lentz Henriksen, Udviklingssygeplejerske, Center for Neurorehabilitering Kurhus, Trine
Læs mereErgo 15 Den 11. november 2015
Parallelsession: National klinisk retningslinje på børneområdet og evidensbaseret praksis Ergo 15 Den 11. november 2015 Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san. Rehabiliteringsafdelingen, Odense
Læs mereFørste udkast spørgeskema Faglig vurdering af Map of Medicine July 2008
Første udkast spørgeskema Faglig vurdering af Map of Medicine July 2008 1 Faglig vurdering af en række udvalgte forløb i Map of Medicine (MoM) Der skal udfyldes et skema pr. forløb/pathway (I MoM anvendes
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 4: Resume Titel: Injektion af insulin til voksne med diabetes Arbejdsgruppe Heidi Nissen, MKS, klinisk sygeplejespecialist, Endokrinologisk afdeling M, Diabetesklinikken, Odense Universitetshospital
Læs mereAt læse videnskabelige artikler viden og øvelse. Mette Kildevæld Simonsen Sygeplejerske, MPH, Ph.D- studerende
At læse videnskabelige artikler viden og øvelse Mette Kildevæld Simonsen Sygeplejerske, MPH, Ph.D- studerende SIG-gruppen d. 21.04 2010 1 Program 1. Hvordan er artikler opbygget 2. Hvordan læser man dem
Læs mereMan fandt, at KOL sygdommen i Danmark medfører store samfundsudgifter til medicin, sygedagpenge, hjemmehjælp osv. De seneste analyser tyder på, at
DEL III A Metode Introduktion Denne kliniske retningslinje for fysioterapi til patenter med KOL blev udarbejdet i perioden september 2006 til januar 2007 efter en model, som i 2004 blev vedtaget i den
Læs mereÅrsrapport 2013: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING
Årsrapport 2013: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2014 Årsrapport 2013: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København
Læs mere5S systemet. Nyttige links. PULL the Evidence strategier. Summaries. Elektronisk lærebøger
5S systemet Nyttige links PULL the Evidence strategier Summaries Elektronisk lærebøger Clinical Evidence evidensbaseret lærebog om terapeutiske interventioner kræver abonnement, men gratis adgang via Statsbiblioteket
Læs mereKonkrete ideer til fysioterapi til børn med cerebral parese. Hanne Christensen & Helle Mätzke Rasmussen Dansk Selskab for Pædiatrisk Fysioterapi
Konkrete ideer til fysioterapi til børn med cerebral parese Hanne Christensen & Helle Mätzke Rasmussen Dansk Selskab for Pædiatrisk Fysioterapi Workshop Baggrund: Evidensbaseret praksis Præsentation af
Læs mereHøring: Klinisk Retningslinje for Trachealsugning af den voksne intuberede patient
Dansk Selskab for Fysioterapi 11. juni 2014 Høring: Klinisk Retningslinje for Trachealsugning af den voksne intuberede patient Til: Center for Kliniske Retningslinjer Dansk Selskab for Fysioterapi ønsker
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 5: Tjeklister SfR Checkliste 5: Undersøgelser af diagnostiske tests Forfatter, titel: Rhondali W, Hui D, Kim SH, Kilgore K, Kang JH, Nguyen L, Bruera E. Association between patient-reported symptoms
Læs mereLCT-300. Øretermometer. Infrarød. Brugervejledning
LCT-300 Øretermometer Infrarød Brugervejledning Infrarød øretermometer Om kropstemperatur Kropstemperaturen hos mennesker bliver styret af hypothalamus, som ligger i den forreste del af mellemhjernen.
Læs mereInteraktionsdatabasen
516 HJEMMESIDER Interaktionsdatabasen Lise Aagaard & Charlotte Gredal Et redskab til information om evidensbaserede lægemiddelinteraktioner: www.interaktionsdatabasen.dk Polyfarmaci er tiltagende, og behovet
Læs mereKonsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut
N O T A T Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut Direkte adgang til fysioterapi uden en henvisning fra patientens praktiserende læge kræver en ændring i både overenskomsten med Danske Fysioterapeuter
Læs mereBrian Kristensen Fagchef, overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne
NATIONALE INFEKTIONSHYGIEJNISKE RETNINGSLINJER OM HÅNDTERING AF TEKSTILER TIL FLERGANGSBRUG I SUNDHEDSSEKTOREN Brian Kristensen Fagchef, overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne AGENDA Infektionshygiejne
Læs mereHvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?
Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Birgit Villadsen, ledende oversygeplejerske, MPH Marianne Spile, klinisk oversygeplejerske, MKS Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital
Læs mereEffektive interventioner med fokus på forbedring af mænds sundhed. Af Anna Bachmann Boje & Christina Stentoft Hoxer
+ Effektive interventioner med fokus på forbedring af mænds sundhed Af Anna Bachmann Boje & Christina Stentoft Hoxer + Formål Med udgangspunkt i artiklen What works with men? A systematic review of health
Læs mereTil Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg samt Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 18. juni 2014
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg samt Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 18. juni 2014 Videreførelse af Hjerneskadeteam 1. Resume Etablering og udviklingen af Hjerneskadeteamet
Læs mereDødelighed i ét tal giver det mening?
Dødelighed i ét tal giver det mening? Jacob Anhøj Diagnostisk Center, Rigshospitalet 2014 Hospitalsstandardiseret mortalitetsrate, HSMR Definition HSMR = antal d/odsfald forventet antal d/odsfald 100 Antal
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
BILAG 9 Bilag 9 Konsensusprocessen Med henblik på at opnå konsensus om retningslinjens anbefalinger fra nationale eksperter på området, blev der udvalgt en ekspertgruppe bestående af læger indenfor den
Læs mere7. Undersøgelse af belægning på medicinske afdelinger i maj 2013 Åbent
7. Undersøgelse af belægning på medicinske afdelinger i maj 2013 Åbent Udvalget for fremtidens sygehuse 2068433 Brevid: Resume På mødet den 5. marts 2013 drøftede Udvalget for fremtidens sygehuse belægning
Læs mereProjekttitel: Calcaneus forlængelses osteotomi ved plano valgus deformitet. Deltagerinformation
Deltagerinformation Syntetisk knogletransplantat ved opretningsoperation for bagfodsplatfod Den 11-01-2011 VEK journal nr. 23442 Side 1 af 5 Til patient og forældre I er henvist til Børnesektoren, Ortopædkirurgisk
Læs mereårsrapport 2010: eksperimentel behandling
årsrapport 2010: eksperimentel behandling 2011 Årsrapport 2010: Eksperimentel behandling Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Eksperimentel behandling; Kræftbehandling;
Læs mereVelkommen til Rygcentret - Medicinsk Rygambulatorium
Rygcenter Syddanmark, Sygehus Lillebælt og Syddansk Universitet Velkommen til Rygcentret - Medicinsk Rygambulatorium Rygcenter Syddanmark www.sygehuslillebaelt.dk Rygcenter Syddanmark Rygcenter Syddanmark
Læs mere3. ALKOHOL. Hvor mange har et risikabelt alkoholforbrug?
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 3. ALKOHOL Ifølge Sundhedsstyrelsen er der en lav risiko for at blive syg på grund af alkohol ved et længerevarende forbrug på højst syv genstande om ugen for
Læs merePalliativ indsats og hjerteinsufficiens
Palliativ indsats og hjerteinsufficiens Birgith Hasselkvist Udviklingssygeplejerske, MKS Regionshospitalet Randers Landskursus for hospice og palliationssygeplejersker, Vejle 2012 Pakkeforløb hjerteklap-
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for psoriasis
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for psoriasis Baggrund og formål I Danmark lever 2-3 % af den danske befolkning - dvs. cirka 150.000 danskere - med den kroniske
Læs mereHvad ved vi i dag om palliation og demens? Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014
Hvad ved vi i dag om palliation og demens? Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014 PAVI, Videncenter for Rehabilitering og Palliation - et nationalt center under SIF/SDU, Målet er at styrke den
Læs mereBilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014 Bilag 1 til indstilling om brugerundersøgelser 2014. Sundheds-
Læs mereDrKOL. Dansk register for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom
DrKOL Dansk register for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Pilotrapport: KOL-patienter i almen praksis 2011 1. januar 2011 31. december 2011 Version 3, kommenteret April 2012 2 Indtil 31. december 2011: Det
Læs mereRådgivning om eksperimentel behandling for mennesker med livstruende sygdom
Rådgivning om eksperimentel behandling for mennesker med livstruende sygdom ÅRSRAPPORT 2015 2016 Rådgivning om eksperimentel behandling for mennesker med livstruende sygdom Årsrapport 2015 Sundhedsstyrelsen,
Læs mereFølgeforskning til Greve Kommunes inklusionsprojekt
Følgeforskning til Greve Kommunes inklusionsprojekt Teori og Metodecentret Juni 2012 Greve Kommune har sat sig som mål, at det almene læringsmiljø skal kunne inkludere flere børn og unge, som tidligere
Læs mereLITTERATURSØGNING. ref. Lund H(1999)
LITTERATURSØGNING Årligt publiceres ca 2 mill. medicinsk videnskabelige artikler i ca 20.000 forskellige tidsskrifter. Der findes i dag mere end 800 databaser, som giver mulighed for at søge på denne store
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD)
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) Baggrund og formål Obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) er en tilstand, der kan give betydelig funktionsnedsættelse
Læs mereSydvestjysk Sygehus Handleplan til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner
Sydvestjysk Sygehus Handleplan til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner SVS Handleplan til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner Bidrage til det at nå det regionale mål om nedbringelse
Læs mereForskning på afdøde er reguleret af såvel komitéloven som af sundhedsloven 2.
DET ETISKE RÅD NOTAT om bestemmelser i sundhedsloven og komitéloven 1 der har betydning for godkendelse af biomedicinske forskningsprojekter, der vedrører forskning på afdøde. Sundhedsloven og komitéloven:
Læs mereArtikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving
Artikelsøgning - Workshop Berit Elisabeth Alving Program: 1. Søgeteknikker og søgestrategier 2. Søgninger i sundhedsfaglige databaser: PubMed Embase/ Cinahl Pubmed Embase Cinahl Tidsskrifter om alle sundhedsfaglige
Læs mereEKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER. Sundhedskommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015
EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER Sundhedskommunomuddannelsen på akademiniveau Gældende fra august 2015 Kommunomuddannelsen www.cok.dk 11-06-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen på de obligatoriske
Læs mereAfholdt d. 22. maj 2015
NATIONALE INFEKTIONSHYGIEJNISKE RETNINGSLINJER - erfaringer fra processen Brian Kristensen Fagchef, overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne NIR: EN STOR INDSATS FRA MANGE PARTER Retningslinje Antal
Læs mereÅrsrapport 2015. Kontinensklinikken
Årsrapport 2015 Årsrapport 2015 Indholdsfortegnelse 1 Forord... 4 2... 5 2.1 Formål... 5 2.2 Målgruppe... 5 2.3 s arbejde... 6 3 Resultater... 7 4 Egne erfaringer... 10 2 Årsrapport 2015 Det starter måske
Læs mereBilag til NKR analinkontinens: Søgeprotokol og flow- chart systematiske reviews
Søgeprotokol for Nationale Kliniske Retningslinjer Systematiske reviews Projekttitel/aspekt NKR for analinkontinens hos voksne. Guidelines Kontakt projektgruppe Ulla Due / Kristoffer Lande Andersen,SST
Læs mereNotat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder
Notat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder mv. Bestyrelsen besluttede i sit møde den 26. juni 2007, pkt. 94/07, at nedsætte en revisionsgruppe til
Læs mereUdarbejdelse af en klinisk retningslinje
Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Årsmøde i DMCG-PAL 2013 6. marts 2013 Hvad er en klinisk retningslinje Et dokument,
Læs mereEn spørgeskemaundersøgelse af voksne indlagte patienters perspektiv på rektal temperaturmåling
ORIGINALARTIKEL Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 4 2014 29 En spørgeskemaundersøgelse af voksne indlagte patienters perspektiv på rektal temperaturmåling A regional survey of hospitalized, adult patients
Læs mereIntroduktion til søgeprotokol og litteratursøgning
Introduktion til søgeprotokol og litteratursøgning Hanne Agerskov, Klinisk sygeplejeforsker, Ph.d. Nyremedicinsk forskningsenhed Odense Universitetshospital Introduktion til litteratursøgning og søgeprotokol
Læs mereMålet med reformen er således, at flere kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere kommer i beskæftigelse eller uddannelse.
N O T A T Kontanthjælpsreformen Status maj 2016 8. juni 2016 Mål Kontanthjælpsreformen bygger på følgende centrale intentioner: Færre personer på kontanthjælp og uddannelseshjælp. Kontanthjælp må ikke
Læs mereREGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015
REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015 Kommentarsamling for ambulante patienter på Medicinsk Ambulatorium Herning Hospitalsenheden Vest Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser
Læs mereIndstilling. Århus Kommune Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse
Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Social- og Beskæftigelsesforvaltningen Den 3. maj 2007 Orientering vedr. Ankestyrelsens undersøgelse: Førtidspension efter arbejdsevnemetoden. Århus Kommune
Læs mereOPFØLGNINGSRAPPORT Thisted. marts 2012
OPFØLGNINGSRAPPORT Thisted marts 2012 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne rapport følges
Læs merePartikler fra tobaksrøg. Et litteraturstudie
1 Indledning 5 6 Partikler fra tobaksrøg. Et litteraturstudie 1 Indledning 1 Hvorfor denne rapport? Der har været flere diskussioner og indlæg i medierne og de videnskabelige kredse om, hvor skadeligt
Læs mereKommunaleog regionale synspunkter på barrierer og muligheder med koordinerende indsatsplaner
Koordinerende indsatsplaner for personer med psykisk lidelse og samtidigt stofmisbrug/ alkoholafhængighed REGIONAL TEMADAG 16. SEPTEMBER 2014 Kommunaleog regionale synspunkter på barrierer og muligheder
Læs mereNational klinisk retningslinje Træning af håndfunktion. CPOP dag 2015. Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san.
National klinisk retningslinje Træning af håndfunktion CPOP dag 2015 Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san. National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi
Læs mereReagér på bivirkninger
Reagér på bivirkninger - Og hjælp med at gøre medicin mere sikker for alle Vejledning til PowerPoint-præsentation om bivirkninger 2 Indhold 1. Indledning 2. Introduktion til slides 3. Opfølgning på undervisning
Læs mereTeam Succes Vestre Engvej 10, 1. Sal, Vejle 7100 E-mail: info@team-succe.dk Tlf. Nr.: 75 73 22 99
Team Succes Vestre Engvej, 1. Sal, Vejle E-mail: info@team-succe.dk Tlf. Nr.: 5 3 99 Udarbejdet af foreningen Team Succes daglige ledelse Statusrapport for årgang /11 Denne statusrapport er udarbejdet
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af lumbal nerverodspåvirkning
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af lumbal nerverodspåvirkning Baggrund og formål Det skønnes, at 1-10 % af danske patienter med
Læs mereHøringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser
NOTAT Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing,
Læs mereBedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)
Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering
Læs mereStøtte fra kommune i.h.t. 18 i lov om social service. Driftsoverenskomst eller -aftale med kommune/region
Ansøgning Projektets/aktivitetens titel Kommune Vælg venligst fra listen. Ansøger type Navn og e-mail adresse på tilskudsansvarlig Organisationens navn og CVR-nummer Her anføres den ansøgende organisations
Læs mereOpsummering af de studerendes evalueringer af praktikophold Uddannelsen i medicin, Syddansk Universitet
Opsummering af de studerendes evalueringer af praktikophold Uddannelsen i medicin, Syddansk Universitet Neurologisk afdeling, Odense Universitetshospital, Odense 1. Sep 2012-31. Aug 2013 Indholdsfortegnelse
Læs mereKlinisk retningslinje for smertebehandling med stærke opioider til voksne cancerpatienter i palliativt forløb
Godkendt dato: 01.11.2015 Revisionsdato: 01.11.2019 Udløbsdato: 31.10.2020 Klinisk retningslinje for smertebehandling med stærke opioider til voksne cancerpatienter i palliativt forløb Nan Sonne, overlæge,
Læs mereMMSE skalaen Demensforskning med relevans for hverdagen Lundbecks satellitsymposium 11.9.2009
MMSE skalaen Demensforskning med relevans for hverdagen Lundbecks satellitsymposium 11.9.2009 Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge ph.d. Demensklinikken og Psykiatrisk afdeling P Odense Universitetshospital
Læs mereTværgående rapport. Hospitalsenheden Vest - indlagte - 2006 - på afsnitsniveau
Tværgående rapport - indlagte - 2006 - på afsnitsniveau Tværgående rapport - indlagte - 2006 - på afsnitsniveau Læsevejledning Oversigten viser resultatet af patienttilfredshedsundersøgelsen på sengeafdelinger
Læs mereTillæg til Studieordning for Folkesundhedsvidenskab
Tillæg til Studieordning for Folkesundhedsvidenskab Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet 2015 Tillæg til studieordningen for kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab - 2013 Modulerne
Læs mereMONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft er indtil videre
Læs mereFundamentals of Care og kliniske retningslinjer hvordan hænger det sammen?
Fundamentals of Care og kliniske retningslinjer hvordan hænger det sammen? Preben Ulrich Pedersen Professor, phd Center for Kliniske Retningslinjer Klinisk Institut, Aalborg Universitet www.cfkr.dk CENTRE
Læs mereUdarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning
Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Første del: det fokuserede spørgsmål DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital
Læs mereFor at få punktopstillet teksten (flere niveauer findes) brug Forøg listeniveau. For at få venstrestillet
Hvorfor lære hospitalspersonale neurologiske afdelinger samtalestøtte? Hvordan bruges Samtalestøttemetoden (SCA) i hospitalsfasen? Implementering af SCA-metoden Neurologisk Klinik, Rigshospitalet-Glostrup
Læs mereErfaringer med udvikling af en klinisk retningslinje. Evidensbaseret praksis konference Professionshøjskolen Metropol Susanne Zielke,
Erfaringer med udvikling af en klinisk retningslinje konference Professionshøjskolen Metropol Susanne Zielke, Vision for evidensbaseret praksis på BBH Empiriske og teoretiske kundskaber Patientens præferencer
Læs mereHåndbog i litteratursøgning og kritisk læsning
Håndbog i litteratursøgning og kritisk læsning Redskaber til evidensbaseret praksis Hans Lund, Carsten Juhl, Jane Andreasen & Ann Møller Munksgaard Kapitel i. Introduktion til evidensbaseret praksis og
Læs mereDen nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016
Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, Resultaterne af den nationale trivselsmåling i foråret foreligger nu. Eleverne fra.-9. klasses trivsel præsenteres i fem indikatorer: faglig trivsel, social
Læs mereAnsøgning. Projektets/aktivitetens titel Kommune. Ansøger type. Navn og adresse på tilskudsansvarlig. Organisationens navn og CVR-nummer
Ansøgning Projektets/aktivitetens titel Kommune Vælg venligst fra listen. Ansøger type Navn og e-mail adresse på tilskudsansvarlig Organisationens navn og CVR-nummer Her anføres den ansøgende organisations
Læs mereBorgerrådgiverens hovedopgave er først og fremmest dialog med borgerne i konkrete sager en mediatorrolle, hvor det handler om at:
BORGER RÅDGIVEREN Det kan du bruge borgerrådgiveren til Er du utilfreds med behandlingen af din sag i Hvidovre Kommune eller med kommunens behandling af dig, kan du henvende dig til borgerrådgiveren. Borgerrådgiverens
Læs mereEsbjerg Døgnrehabilitering. Rehabilitering og genoptræning af ældre nytter det?
Esbjerg Døgnrehabilitering Rehabilitering og genoptræning af ældre nytter det? Baggrund for etablering af projekt Esbjerg Døgnrehabilitering Tænker nyt i forhold til de midlertidige boliger Intensiv træningsforløb
Læs mereHow to write a great research paper? Gunnar Gislason overlæge, professor Hjertemedicinsk afdeling Gentofte Hospital
How to write a great research paper? Gunnar Gislason overlæge, professor Hjertemedicinsk afdeling Gentofte Hospital 1 "Write with precision, clarity and economy. Every sentence should convey the exact
Læs mereØretemperatur kontra rektaltemperatur - korrekt temperaturmåling hos børn
Øretemperatur kontra rektaltemperatur - korrekt temperaturmåling hos børn Forskningstræningsopgave Almen medicin, hold 14 Helle Nygaard Pilgaard og Maria Kjærgaard Brolev Vejleder: Helle Terkildsen Maindal
Læs mereFra evidens til anbefalinger
Fra evidens til anbefalinger National klinisk retningslinje for hjerterehabilitering - Fase II rehabilitering af patienter med iskæmisk hjertesygdom, hjertesvigt og efter hjerteklapoperation. 1. Systematisk
Læs mereSocialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014
Brugertilfredshedsundersøgelse Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Delrapport: Bostøtte UDGIVER Center for Socialfaglig Udvikling Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Værkmestergade 15 8000 Aarhus C
Læs mereSåledes inddeles gruppeundersøgelser i:
Gruppeundersøgelser Indledning En gruppeundersøgelse kan iværksættes med udgangspunkt i en patient, undersøgt på Arbejdsmedicinsk klinik, hvor man erfarer, at der er et generelt arbejdsmiljøproblem på
Læs merePubMed. Bliv opdateret VIA University College. Udgiver National Library of Medicine (NLM) & National Institute of Health
Bliv opdateret VIA University College Dato: 22. maj 2015 Ref.: Karin Hedegaard, VIA Bibliotekerne PubMed Udgiver National Library of Medicine (NLM) & National Institute of Health Indhold 24 mio referencer
Læs mereVejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri
Vejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri Titel Titel på guidelines skal være kortfattet, men alligevel tydeligt angive det emne der behandles, f.eks.: Medikamentel behandling af skizofreni
Læs mereResultater af test og evaluering af Remories i Psykiatriens hverdagstestere. Testperiode: 28. april 20. juni 2016
Resultater af test og evaluering af Remories i Psykiatriens hverdagstestere Testperiode: 28. april 20. juni 2016 Juli 2016 1. Baggrund 2. Formål 3. Testforløbets opbygning 4. Testresultater 5. Ideer til
Læs mereNiels Høigaard Rasmussen - CURRICULUM VITAE
Niels Høigaard Rasmussen - CURRICULUM VITAE Uddannelse og ansættelser Uddannelse Januar 1990 November 2001 Medicinsk embedseksamen, Københavns Universitet. Specialist i anæstesiologi. Aktuel ansættelse
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE. Intern teoretisk prøve Modul 5. Tværprofessionel virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE Intern teoretisk prøve Modul 5 Tværprofessionel virksomhed Titel: Intern teoretisk prøve. Fag: Sygepleje, Folkesundhed, Jura, Organisation og ledelse, Sociologi/sundhedsantropologi,
Læs mereStil krav til din udvikling. - og få mere ud af samtalen med din leder. Anbefalinger og inspiration til faglige repræsentanter
Stil krav til din udvikling - og få mere ud af samtalen med din leder Anbefalinger og inspiration til faglige repræsentanter Sæt udviklingssamtalen og udviklingsplanen på dagsordenen Når medarbejderen
Læs merePultz K, Salout M. Pharmakon, Maj 2005. Apotek, plejehjem og hjemmeplejen
Titel og reference 20.2 Medicingennemgang på plejehjem og i hjemme plejen. Afprøvet på 5 plejehjem. Pultz K, Salout M. Pharmakon, Maj 2005. Placering i sundhedssektoren Kategori Formål Apotek, plejehjem
Læs mereHåndtering af multisygdom i almen praksis
30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København
Læs mereCOWI-rapport: Vurdering af metoden til udpegning af nedslidningstruede brancher mv.
NOTAT COWI-rapport: Vurdering af metoden til udpegning af nedslidningstruede brancher mv. 7. september 2007 AFCs/ALE COWI har udarbejdet ovenstående rapport til FTF. FTF har ønsket en udredning med det
Læs mereRIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER. Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH
RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH Definitioner keeedeligt Hvorfor skal vi tale om definitionerne af akut nyresvigt?
Læs mereSøgeprotokol for Nationale Kliniske Retningslinjer
Søgeprotokol for Nationale Kliniske Retningslinjer Projekttitel/aspekt NKR for behandling af moderat og svær bulimi PICOs søgning på sekundær- og primærlitteratur. Kontakt Fagkonsulent Tine Pedersen, fagkonsulent
Læs mereStudieplan Forskningsmetodologi 2. semester Kære Studerende
Studieplan Forskningsmetodologi 2. semester Kære Studerende Forskningsmetodologi er et væsentligt fag i sygepleje, idet I skal kunne begrunde jeres observationer og handlinger ud fra viden. Der er fokus
Læs mere