Bachelorprojekt Januar 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bachelorprojekt Januar 2012"

Transkript

1 Bachelorprojekt Januar Ergoterapeutisk udviklingsarbejde og forskning. Når jeg spiller fodbold, så tænker jeg slet ikke på, at jeg er herinde - en kvalitativ undersøgelse af, hvad der har betydning for, at retspsykiatriske patienter vælger at deltage i fysiske sundhedsfremmende aktiviteter Jasmin Rosenberg Mathilde Wiin Larsen Janni Yoo Hye Poulsen Camilla Langelund Christensen

2 Metodevejleder: Marianne Høllund, Adjunkt, ergoterapeut, MSI Uddannelsessted: VIA University Collage, Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Anslag: eks. grafiske fremstillinger Dato for aflevering: d Udarbejdet af: Jasmin Rosenberg Mathilde Wiin Larsen Janni Yoo Hye Poulsen Camilla Langelund Christensen Dette skriftlige produkt er udarbejdet af studerende ved VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen som led i et uddannelsesforløb. Opgaven eller rapporten foreligger ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for forfatternes egne synspunkter. Denne opgave eller dette projekt eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse, jævnfør cirkulære af 16. juli 1973 og bekendtgørelse af lov om ophavsret af 11. marts 1997.

3 Resumé Titel: Når jeg spiller fodbold, så tænker jeg slet ikke på, at jeg er herinde en kvalitativ undersøgelse af, hvad der har betydning for, at retspsykiatriske patienter vælger at deltage i fysiske sundhedsfremmende aktiviteter. Problembaggrund: Undersøgelser viser, at patienter med skizofreni har et dårligere helbred end resten af befolkningen, og at de er i risikozonen for at udvikle en lang række livsstilssygdomme. Undersøgelser viser yderligere, at denne målgruppe har en langt mere usund livsstil end resten af befolkningen. Der er derfor et stort behov for øget indsats på dette område. Derudover viser undersøgelser, at fysisk aktivitet har en positiv effekt på patienter med skizofreni. Formål: At indhente viden om, hvad der har betydning for, at retspsykiatriske patienter vælger at deltage i fysisk aktivitet. Formålet er at overføre vores resultater til andre sundhedsfremmende aktiviteter, så ergoterapeuter kan bruge denne viden til at planlægge andre sundhedsfremmende aktiviteter, som motiverer patienterne til at deltage. Problemstilling: Hvad har betydning for, at retspsykiatriske patienter med skizofreni vælger at deltage i fysisk sundhedsfremmende aktiviteter? Design, materiale og Metode: Undersøgelsen var baseret på fire kvalitative semistrukturerede forskningsinterviews med retspsykiatriske patienter der havde været indlagt i minimum seks måneder, var diagnosticeret med skizofreni og deltog i fysisk aktivitet. Projektet tog afsæt i en fænomenologisk tilgang. Databearbejdningen blev udarbejdet med udgangspunkt i Malteruds systematiske tekstkondensering. Resultater: Vores hovedresultater viste at, patienternes deltagelse i fysisk aktivitet var afhængig af følgende: At de kunne lide aktiviteterne og følte sig gode til dem, at de fik et fysisk og/eller mentalt udbytte, at de fysisk var i stand til at udføre aktiviteten, at de havde et mål med at udføre aktiviteten, om aktiviteten foregår på eller udenfor afdelingen og om patienterne har udgang. Konklusion: Belysningen af vores problemstilling om, hvad der har betydning for at retspsykiatriske patienter vælger at deltage i fysisk aktivitet, viste følgende: For det første, at det, at have en oplevelse af at deltage i fysisk aktivitet, kunne hjælpe med at opnå et mål.

4 For det andet havde det betydning at de kunne lide det de deltog i og følte sig gode til det. For det tredje var personalets krav om deltagelse i fysisk aktivitet i høj grad medvirkende til deltagelsen. For det fjerde havde det betydning at de fik et fysisk og/eller et mentalt udbytte af det de lavede. Afslutningsvis var det af betydning om aktiviteten foregik uden for afdelingen. Søgeord: Retspsykiatriske patienter, fysisk aktivitet, sundhedsfremme. Antal ord: 398

5 Abstract Title: When I play football I don t think about being here - a qualitative study about what is important for forensic psychiatric patients choice to participate in physical health promotion activities. Background: Studies show that patients with schizophrenia have worse health and an unhealthier lifestyle than the rest of the population, and that they are at risk of developing a wide range of lifestyle diseases. Therefore, there is a great need for increased efforts in this area. Additionally, studies show that physical activities have a positive effect on patients with schizophrenia. Purpose: We want to obtain knowledge about what is important for the forensic psychiatric patients' choice, to participate in physical activities. The aim is to transfer our results to other health promotion activities, as occupational therapists can use this knowledge to plan other health promoting activities, which motivates the patients to participate. Problem: What is important for the forensic psychiatric patients, with schizophrenia, choice to participate in physical health promotion activities? Method: The study is based on four qualitative semi-structured research interviews, with forensic psychiatric patients who had been hospitalized for at least six months, was diagnosed with schizophrenia and participated in physical activity. The project was based on a phenomenological approach. Data processing was made with inspiration from Malterud s systematic text condensation. Results: Our main results showed that, patients' participation in physical activities is dependent upon the following: That they like the activity and feel good at it, that they get physical and/or mental benefits from participating, that they are physically able to perform the activity, that they have a goal with the activity, if the activity takes place in or outside the department, and whether patients are given release on temporary license. Conclusion: The perspective of our problem, of what is relevant to forensic psychiatric patients choice to participate in physical activity revealed first, that to have an experience

6 of participating in physical activity could help achieve a goal. Second, it was important that they liked what they participated in and felt they were good at it. Third, the demand from the staff for participation in physical activity contributed to participation. Fourth, they had a physical and/or a mental advantage of what they were doing. Finally, it was important that the activity took place outside the department. Mesh terms: Forensic patients, physical activity, health promotion Words: 389

7 Læsevejledning Dette projekt er udformet efter gældende regler for udarbejdelse af skriftlige opgaver på Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Litteratur- og kildehenvisninger er udarbejdet efter Vancouver. Undervejs i projektet henvises til bilag, som kan findes bagerst i opgaven. Termen patient vil blive anvendt, når der henvises til patienter med skizofreni, som er indlagt på et psykiatrisk hospital. Termen personer vil blive anvendt, når der henvises til personer med skizofreni, som modtager ydelser fra lokal- eller socialpsykiatrien. Vi anvender termen mennesker når det både kan være patienter og personer med skizofreni og når der refereres til referencerammen Model of Human Occupation (MOHO). Vores fire informanter vil blive omtalt som: A, B, C og D. I resultatafsnittet er de udvalgte citater taget direkte ud af transskriptionerne uden grammatiske og sproglige rettelser. I teoriafsnittet skrives navnet på teorien første gang i sin fulde længde efterfulgt af en parentes med dens forkortelse. Efterfølgende vil forkortelsen blive anvendt. Vi anvender kursiv til at markere termer fra teorierne i vores teoriafsnit, første gang det bliver nævnt i et afsnit. Alle gruppens medlemmer er medansvarlige for hele projektet. Fordelingen af forfatterafsnit kan findes i bilag 1. God læselyst! Mathilde Wiin Larsen Janni Yoo Hye Poulsen Camilla Langelund Christensen Jasmin Rosenberg

8 Indhold 1 Problembaggrund Indledning Fysiske aktiviteters effekt på sundhed Faktorer der har indflydelse på deltagelse i fysisk aktivitet Retspsykiatriske patienter Formål Problemstilling Problemstilling Definition af nøgleord Teori Model of Human Occupation (MOHO) Aktivitetsdeltagelse Vilje Omgivelserne Udøvelseskapacitet Flow Antonovsky Meningsfuldhed Design, materiale og metode Design Design og videnskabsteoretisk grundlag Materiale Kontakt til og udvælgelse af informanter Forskningsetiske overvejelser Metode Dataindsamling Databearbejdning Litteratursøgning Resultater Drømme og mål Lyst... 16

9 5.3 Påvirkning fra medpatienter Påvirkning fra personale Fysisk og mental påvirkning Rammer og regler Udenfor afdelingen Diskussion Diskussion af resultater Hovedresultater Mål Lyst Personalets krav Fysisk og mental påvirkning Aktiviteter udenfor afdelingen Diskussion af udvalgte artikler Diskussion af Metode Design Materiale Metode Validitet Perspektivering Referenceliste Bilagsfortegnelse Bilag 1: Forfatteransvar Bilag 2: Informationsbrev Bilag 3: Tilladelse fra Datatilsynet Bilag 4: Samtykkeerklæring Bilag 5: Interviewguide Bilag 6: Transskriptionsregler Bilag 7: Matrix over meningsbærende enheder Bilag 8: Bloksøgning Bilag 9: Søgematrix Bilag 10: Matrix over forskningsartikler... 64

10 1 Problembaggrund I det følgende afsnit vil vi redegøre for vores problemfelt og argumentere for dets ergoterapeutiske og samfundsmæssige relevans. Hertil redegøres for den eksisterende forskningsbaserede viden på området. Afslutningsvis redegøres for projektets målgruppe og formål. 1.1 Indledning Der er for tiden fokus på at forbedre det psykiatriske område, hvilket både kommer til udtryk i Psykiatriplanen og regeringsgrundlaget, Et Danmark der står sammen (1). Regeringen vil bl.a. nedsætte et udvalg, som skal komme med anbefalinger til, hvordan behandlingen af patienter med psykiske lidelser tilrettelægges og udføres bedst muligt (1). I psykiatriplanen efterspørges forbedringer af sundhedsfremme og forebyggelse. Det anbefales, at der igangsættes pilotprojekter, der skal fremme sundhed gennem motivation og aktivitetstilbud. I første omgang vil indsatsen være rettet mod mennesker med skizofreni (2). Således efterspørges undersøgelser af, hvordan området kan forbedres. Undersøgelser viser, at der er problemer med dårligt fysisk helbred hos patienter med skizofreni. De har i sammenligning med den resterende befolkning en betydelig overdødelighed. Årsagen til overdødelighed er bl.a. type 2-diabetis og hjertekarsygdomme (3,4). En af undersøgelserne konkluderer, at forebyggelse af type 2-diabetes er af største betydning hos indlagte patienter med skizofreni, hvis man skal nedsætte dødeligheden (3). En årsag til hjertekarsygdomme kan være usund livsstil. En tysk undersøgelse udarbejdet af Roick et al. viser, at personer med skizofreni gennemsnitligt har en mere usund livsstil end den resterende befolkning ift. spisevaner, fysisk aktivitetsniveau og rygning, faktorer som alle øger risikoen for livsstilssygdomme. Dermed er der behov for at fremme sundheden for denne gruppe (5). I forbindelse med øget fokus på sundhedsfremme i psykiatrien, er vi blevet kontaktet af ergoterapeuter fra praksis. De efterspørger undersøgelser af, hvordan ergoterapeuter kan arbejde med sundhedsfremmende aktiviteter for patienter med skizofreni. De oplever at nedsat fysisk sundhed, især er et problem på de retspsykiatriske afdelinger, på trods af at afdelingerne tilbyder flere fysiske aktiviteter, som gåture, svømning, styrketræning og fodbold. Dette projekt, vil på baggrund af ovenstående, have et ergoterapeutisk fokus på 1

11 planlægning og gennemførelse af aktiviteter i forbindelse med forbedring af den sundhedsfremmende indsats ift. retspsykiatriske patienter med skizofreni. 1.2 Fysiske aktiviteters effekt på sundhed En norsk undersøgelse viser, at deltagelse i højintensiv aerob træning nedsætter risikoen for dødelighed pga. kardiovaskulære lidelser, overvægt, forhøjet blodtryk, forhøjet kolesteroltal og nedsat blodsukker kontrol, blandt patienter med skizofreni. Således vil fysisk aktivitet med høj intensitet kunne bruges som en sundhedsfremmende aktivitet for patienter med skizofreni. Den sundhedsfremmende effekt opstår ved at iltoptagelsen forbedres (6). Derudover anbefaler Sundhedsstyrelsen fysisk aktivitet af moderat intensitet, da det er velbegrundet, at det har en positiv effekt på forskellige sundhedsvariabler. Ligeledes anbefaler de styrkeprægede aktiviteter, fordi der er evidens for positiv effekt på knogledensitet, og på forebyggelse af type 2-diabetes og hjertekarsygdomme (7). Således viser undersøgelser, at fysiske aktiviteter af moderat til høj intensitet har en sundhedsfremmende effekt på mennesker med skizofreni. Dermed er det relevant, at patienterne har mulighed for at udføre fysiske aktiviteter. 1.3 Faktorer der har indflydelse på deltagelse i fysisk aktivitet For at muliggøre fysisk aktivitet i praksis har vi brug for at vide, hvad der henholdsvis fremmer og hæmmer deltagelse i fysisk aktivitet. En kvalitativ britisk undersøgelse, udarbejdet af Hosam, undersøger hvilke faktorer der påvirker livsstilsvalg hos personer med skizofreni. Resultaterne viser, at følgende har en negativ påvirkning på at dyrke motion og spise sundt: Manglende motivation, psykotiske symptomer, manglende viden og erfaring med fysiske aktiviteters helbredspotentiale, samt bivirkninger af medicin f.eks. overvægt (8). En anden kvalitativ britisk undersøgelse udarbejdet af Johnstone et al., viser yderligere fire barrierer ved deltagelse i fysisk aktivitet for personer med skizofreni. Ifølge undersøgelsens forfatter bør disse tages i betragtning ved planlægning af fysiske aktivitetsinterventioner. Disse barrierer er angstsymptomer, begrænsede erfaringer med fysisk aktivitet, sygdommens negative konsekvenser på selvværd samt manglende opbakning fra netværk. Derudover viser undersøgelsen, at fysiske aktivitetsprogrammerer, der er tilgængelige og strukturerede med varierende aktiviteter, fremmer patienternes 2

12 deltagelse i fysiske aktiviteter. Ligeledes bliver der lagt vægt på vigtigheden af et støttende netværk. Dette netværk består af tværfaglige professionelle og andre patienter, da patienter med skizofreni ofte har et begrænset socialt netværk (9). 1.4 Retspsykiatriske patienter I vores litteratursøgning har vi ikke kunne finde undersøgelser, der belyser retspsykiatriske patienters perspektiv på, hvad der har betydning for, at de vælger at deltage i fysiske aktiviteter. Overstående undersøgelser omhandler personer med skizofreni. Da vi som ergoterapeutstuderende mener at aktivitet, menneske og omgivelser påvirker hinanden indbyrdes, kan vi ikke med sikkerhed overføre disse undersøgelsers resultater til retspykiatriske patienter med skizofreni, fordi deres udfoldelsesrammer og selvbestemmelsesret er væsentlig anderledes, da deres fysiske omgivelser begrænser deres bevægelsesfrihed (10). En stor del af de retspsykiatriske patienter har en diagnose indenfor skizofreni, og flere har en usund livsstil og et aktivitetsmønster som er præget af inaktivitet. Det kan være udfordrende at arbejde med retspsykistriske patienter, da de ofte har en lav eller manglende motivation for behandling. Da ergoterapeuter har fokus på udvikling af aktivitet og deltagelse, kan de støtte retspsykiatriske patienter til at udvikle nye handlekompetencer og nye vaner, der bryder med den usunde livsstil og inaktivitet (11). 1.5 Formål I vores bachelorprojekt vil vi indhente viden om, hvad der har betydning for, at retspsykiatriske patienter vælger at deltage i fysisk aktivitet. Vi vil tage udgangspunkt i de fysiske aktiviteter, som vores informanter deltager i, og undersøge hvad der har betydning for at de deltager. Formålet er, at overføre vores resultater til andre sundhedsfremmende aktiviteter så ergoterapeuter, der arbejder med målgruppen, kan bruge denne viden til at planlægge andre sundhedsfremmende aktiviteter, der motiverer patienterne til at deltage. 2 Problemstilling I det følgende afsnit vil vi præsentere vores problemstilling. Dernæst følger en definition af nøgleord. 3

13 2.1 Problemstilling Hvad har betydning for, at retspsykiatriske patienter med skizofreni vælger at deltage i fysiske sundhedsfremmende aktiviteter? 2.2 Definition af nøgleord Retspsykiatriske patienter: Patienter med skizofreni, der har en anbringelses- eller behandlingsdom og har været indlagt i minimum seks mdr. (12). Skizofreni: Vi gør brug af WHO s diagnosesystem ICD-10 s definition på skizofreni F20, herunder undertyper af skizofreni F20.0, F20.1, F20.2, F20.3, F20.4, F20.5, F20.6 (13). At vælge: Patienternes selvstændige valg af fysiske aktiviteter. Fysiske sundhedsfremmende aktiviteter: Styrke- og aerobtræning af moderat til høj intensitet (7)(6). 3 Teori I det følgende afsnit vil vi redegøre for de teorier som vi vil inddrage i diskussionen af vores resultater. Teorierne er hentet fra ergoterapi, psykologi og sociologi. 3.1 Model of Human Occupation (MOHO) Vi har i dette projekt valgt at anvende begreber fra den ergoterapeutiske model Model of Human Occupation (MOHO) som inspiration til udarbejdelse af interviewguide samt til at diskutere vores resultater ud fra. Vi har valgt at tage udgangspunkt i begrebet aktivitetsdeltagelse, da vi i vores undersøgelse har fokus på, hvad der har betydning for at retspsykiatriske patienter vælger at deltage i fysisk sundhedsfremmende aktiviteter. Dermed mener vi at begrebet er relevant for vores problemstilling. MOHO er en begrebsmæssig praksismodel udviklet af Gary Kielhofner. Den bruger begreber fra dynamisk systemteori (14). Modellen afspejler et ergoterapeutisk syn på patientens behov. Den ser på funktionsnedsættelse med en forståelse for klientens motivation og livsstil i sammenhæng med omgivelserne. Teoriens grundlæggende principper er at støtte ergoterapeutisk praksis, som er aktivitetsfokuseret, holistisk og evidensbaseret. MOHO er en evidensbaseret referenceramme, som kan indgå i sammenhæng med andre ergoterapeutiske modeller og tværfaglige referencerammer (15). 4

14 3.1.1Aktivitetsdeltagelse Aktivitetsdeltagelse er defineret som et engagement i arbejde, leg eller dagligdags aktiviteter. Deltagelse i aktivitet er afhængig af personen selv og den kontekst vedkommende befinder sig i. Dette indebære fire komponenter, hvor af vi har valgt at anvende følgende: Vilje, udøvelseskapacitet og omgivelser. Disse kan både fremme og hæmme aktivitetsdeltagelse (10) Vilje Viljen påvirker menneskers handlinger og hvilke aktiviteter de vælger at deltage i. Viljen omfatter den dynamiske interaktion mellem menneskets følelse af handleevne, interesser og værdier. Disse viljemæssige følelser og tanker påvirkes af biologiske faktorer som temperament og arousal-niveau og kan påvirkes af funktionsnedsættelser (16). Følelse af handleevne Følelse af handleevne består af to dimensioner. Den første dimension er en følelse af personlig kompetence, hvor en vurdering af egne sociale, fysiske og intellektuelle egenskaber har indflydelse på de handlinger man foretager sig. Den anden dimension er oplevelsen af egen virkekraft. Her er det følelsen af selvkontrol og effektivitet i handlingerne, der står centralt. Følelse af handleevne har en indvirkning på ens motivation for at deltage i aktiviteter, da graden af følelsen af personlig kapacitet og effektivitet påvirker lysten til at udøve aktiviteter (16). Interesser Interesser er det man finder glæde, tilfredsstillelse og nydelse ved at foretage sig, og det forbindes med positive følelsesoplevelser. Interesser er med til at fremme entusiasme i aktiviteter og kan tilføre energi og mening til livet (16). Værdier Værdier er personlige overbevisninger om, hvad der er betydningsfuldt og vigtigt at foretage sig. Værdier præges af kultur og livssyn og skaber en forpligtelse til at handle og leve op til disse værdier (16) Omgivelserne Omgivelserne omhandler de fysiske, sociale, de kulturelle, de økonomiske og politiske forhold i de sammenhænge man indgår i. Disse forhold påvirker motivationen for 5

15 deltagelse i aktivitet (17). Hvordan omgivelserne påvirker det enkelte menneske, afhænger af den støtte, de muligheder, krav og begrænsninger som de sociale og fysiske omgivelser stiller. Ligesom det afhænger af pågældendes vilje, vanedannelse og udøvelseskapacitet. Derfor kan de samme omgivelser påvirke menneskers adfærd forskelligt (17). De fysiske omgivelser handler om de rum aktiviteten udføres i og de objekter der indgår i aktivitetsudførelsen. De sociale omgivelser handler om, hvordan støtte og forventninger fra andre kan påvirke ens aktivitetsudøvelse (17) Udøvelseskapacitet Udøvelseskapacitet består af to dimensioner, som tilsammen påvirker et individs evne til at udføre aktiviteter. Den ene dimension er de ydre objektive fysiske og mentale komponenter f.eks. det muskuloskeletale system, nervesystemet, kognition og perception. Den anden dimension er en indre subjektiv tilgang til udøvelseskapacitet, hvor et individs egen oplevelser og erfaringer med den objektive kapacitet påvirker udøvelsen af aktivitet (18). 3.2 Flow Flow er den tilstand folk opnår, når de er så optagede af en aktivitet, at alt andet synes ligegyldigt. (19). Flowteorien er udviklet af psykologen Mihaly Csikszentmihalyi. Når en aktivitet skaber flow vil man automatisk få lyst til at gentage denne. Modsat vil man ikke blive ved med at engagere sig i en aktivitet, hvis den ikke skaber flow eller ikke kommer i nærheden af dette (20). På den måde er flow relevant for vores projekt, da det har betydning for om folk har lyst til fortsat at deltage i en aktivitet. Der er otte karakteristiske dimensioner, som oftest er til stede, når man oplever flow. Hvis alle otte er til stede, er der stor chance for at opleve flow. Vi vil i det følgende beskrive de tre dimensioner, vi vil anvende i vores projekt (20). Det er vigtigt at der er klare mål i en aktivitet. Målet er med til at fokusere og rette energi og opmærksomhed mod aktiviteten. Her nævnes bl.a. sport som eksempel på en aktivitet, hvor der ofte er klare mål (20). En anden vigtig dimension er balance mellem udfordring og kapacitet. Det vil sige, at man er udfordret så meget, at man kun kan gennemføre aktiviteten, når man fokusere al sin opmærksomhed på denne (20). 6

16 Den tredje dimension er fuld og fastholdt opmærksomhed på den aktivitet, man er i gang med, hvilket vil sige, at man ikke bemærker andet end aktiviteten, og at man slipper alle sine bekymringer (20). 3.3 Antonovsky Sociologen, Aron Antonovsky har udviklet teorien oplevelsen af sammenhæng (OAS). Teorien flytter fokus fra det patogenetiske syn til det salutogenetiske. Således har OAS en tæt forbindelse til menneskets helbredstilstand og sundhed. Dermed er teorien relevant for vores problemstilling (21). Han beskriver sammenhængen mellem at mestre livets udfordringer og opleve følelse af sammenhæng. OAS er den enkeltes oplevelse af livet som begribeligt, håndterlig og meningsfuldt på trods af modgang, sygdom, handicap og traumatiske oplevelser. Det er vigtigt at have en følelse af sammenhæng i sit liv, for at kunne klare modstand og udfordringer. Jo stærkere ens oplevelse af sammenhæng er, jo bedre vil man kunne tackle udfordringer og helbredspåvirkninger og jo sundere vil man være (21)(22). OAS består af tre komponenter. I det følgende vil vi beskrive det komponent, som vi anvender i vores projekt Meningsfuldhed Personer med en stærk OAS oplever at deres liv indeholder områder, som betyder meget for dem, som de er engagerede i og som giver mening for dem. Begrebet meningsfuldhed indeholder en motivationskomponent. Det vil sige at personer engagerer sig i aktiviteter som de er motiverede for fordi de giver mening for dem. Disse aktiviteter forbindes ofte med udfordringer, som er værd at engagere sig i (21). 4 Design, materiale og metode I de følgende afsnit præsenterer og argumenterer vi for vores valg af design, videnskabsteoretisk grundlag, materiale, metode og litteratursøgningsproces. 4.1 Design Design og videnskabsteoretisk grundlag Med udgangspunkt i vores problemstilling valgte vi en kvalitativ forskningsmetode, da vi ønskede at finde frem til, hvad der havde betydning for, at retspsykiatriske patienter med 7

17 skizofreni vælger at deltage i fysiske sundhedsfremmende aktiviteter. Det kvalitative felt er præget af en humanvidenskabelig tankegang, hvor det er den menneskelige forståelse og dennes handlemønstre, der er centrale. Det kvalitative design er dermed oplagt til at undersøge betydning, da det handler om den enkeltes livsverden. Da vi ønskede at få indsigt i den enkelte informants oplevelser, valgte vi en fænomenologisk tilgang, som tager afsæt i den menneskelige livsverden. Da vi ønskede at undersøge et område, hvor der var begrænset viden, valgte vi en beskrivende forskningstype af det eksplorative undersøgende design. Projektet tog derfor afsæt i en fænomenologisk tilgang, hvor vi ønskede indblik i den enkeltes oplevelse (23). 4.2 Materiale Kontakt til og udvælgelse af informanter I samarbejde med praksis, en retspsykiatrisk afdeling i Danmark, blev der udvalgt informanter ud fra vores inklusionskriterier, som var udarbejdet på baggrund af vores problemstilling. Her var tale om hensigtsbestemt udvælgelse, som skulle sikre, at vi fik informanter, der havde indsigt til at svare på det vi ville undersøge (24). Den endelige udvælgelse af informanterne blev foretaget af vores kontaktpersoner på afdelingerne. Kontaktpersonerne havde kendskab til hver enkelt patient. Et kendskab, som var nødvendigt for at vurdere, om de mulige informanter levede op til vores in- og eksklusionskriterier (tabel 1). Det var også kontaktpersonerne der formidlede kontakten til informanterne og arrangerede tid og sted for afvikling af interviewene. På den måde fulgte vi de videnskabsetiske kriterier for den indledende kontakt til potentielle informanter (23). Før dataindsamlingen kontaktede vi afdelingernes ledelser og fik derigennem tilladelse til at udføre vores undersøgelse (bilag 2). Derudover var det vores hensigt, at gør brug af systematisk udvælgelse i form af maksimal variation, ved at inddrage patienter fra forskellige afdelinger, for på den måde at opnå indsigt i både almindelige mønstre og variation (24). Dette viste sig ikke at være muligt, da der kun var patienter fra én afdeling, som opfyldte in- og eksklusionskriterierne og samtidig indvilgede i at deltage i vores interviews. Således endte vi ud med fire informanter fra samme afdeling. 8

18 Tabel 1: In - og eksklusionskriterier for udvælgelse af informanter Inklusionskriterier Eksklusionskriterier Patienter på retspsykiatrisk afdeling. Ikke være psykotisk under interviewet. Deltage i fysisk aktivitet af en sundhedsfremmende karakter. Diagnosticeret med skizofreni. Mentalt i stand til, at deltage i et individuelt interview af ca. 15 minutters varighed. Have været indlagt i minimum seks mdr Forskningsetiske overvejelser I forbindelse med vores udvælgelse af informanter gjorde vi os nogle etiske overvejelser. Da vores undersøgelse foregik på en retspsykiatrisk afdeling måtte vi som interviewere ikke være alene med informanterne, og da informanterne blev udvalgt af personalet, ville informanternes identitet være kendt af personalet. Dette gjorde det svært at anonymisere informanterne overfor personalet. Derudover var der risiko for, at personalet ville kunne genkende, hvilke informanter der havde sagt hvad, ud fra de anvendte citater. For at undgå at deltagelse i undersøgelsen ville få negative konsekvenser for informanterne, undlod vi at inddrage enkelte udtalelser, som kunne være ufordelagtig for personale patientforholdet. Da vi havde andre udtalelser, som sagde noget tilsvarende, mente vi ikke at dette forringede vores metode (25). Forud for projektets dataindsamling blev der, i overensstemmelse med persondataloven, indhentet tilladelse fra Datatilsynet til indhentning og behandling af personoplysninger (bilag 3) (26). Data blev anonymiseret i transskriptionerne, behandlet fortroligt og krypteret i Dropbox på aflåste computere. Interviewene blev slettet efter transskription samt slettet fra Dropbox ved projektets afslutning. Informanterne blev, i overensstemmelse med principperne fra Helsinki-deklarationen, informeret mundtligt og skriftligt om vores tavshedspligt, samt om projektets formål og hvad interviewene skulle bruges til. Endvidere blev informanterne informeret om deres ret 9

19 til at trække samtykke tilbage og afstå fra projektet. På denne måde sikrede vi informanternes integritet. Der blev indhentet skriftligt informeret samtykke fra alle informanter (bilag 4) (27). 4.3 Metode Dataindsamling Interview Vi valgte at anvende det semistrukturerede interview. Metoden er præget af en fænomenologisk tilgang, hvor man søger at indhente beskrivelser af personens livsverden (25). Udfra samme overvejelser, som vi beskrev under afsnittet om design og videnskabsteoretisk grundlag, mente vi at dette var egnet til at undersøge vores problemstilling. Vores intention var at udføre semistrukturerede gruppeinterviews, men omstændigheder gjorde, at det ikke kunne lade sig gøre. Vi blev derfor nødt til at ændre vores forskningsmetode undervejs. Vi valgte derfor semistrukturerede individuelle interviews som forskningsmetode. Ved det individuelle interview er der en høj grad af interaktion mellem intervieweren og informanten. Dermed er det vigtigt, at der er en god kontakt mellem interviewer og informant. Informanten skal føle sig tryg ved situationen, for at fortælle åbent om sig selv. Vi var derfor bevidste om vigtigheden af at vise respekt, forståelse og interesse for informanten (25). Observation Før vi udformede vores interviewguide besøgte vi informanterne i felten og observerede dem i deres fodboldtræning. Dette tjente flere formål. For det første gav det os mulighed for, at møde informanterne og dermed opbygge en relation til dem. Vi forestillede os, at denne relation kunne fremme deres lyst til at deltage i de senere interviews og i interviewene svare åbent og ærligt på vores spørgsmål. Grunden til, at det var fodboldtræningen vi valgte at observere, var at alle vores informanter var til stede i forbindelse med denne aktivitet, hvormed vi havde mulighed for at møde dem alle. For det andet skal man for at kunne lave et godt interview være velinformeret, for at kunne stille relevante spørgsmål og forstå det informanterne taler om (25). Ved observation mente vi, at vi fik indsigt i miljøet, rammerne og udførelsen af aktiviteten, og dermed fik 10

20 den nødvendige viden til at kunne stille relevante spørgsmål. På den måde var der ikke tale om data, som skulle bruges til at besvare på vores problemstilling, og vi inddrager derfor ikke disse i vores resultat- og analyseafsnit. Interviewguide For at strukturere vores interviewguide valgte vi, hvilke områder vi ville afdække ud fra MOHO. Under selve interviewet var vi åbne for, at udforske de områder som informanterne ville bringe på banen (28). Vi ville fornemme, hvor meget informanten ønskede at fortælle om de enkelte områder og lade dette være styrende for, hvor vores fokus ville ligge i interviewet. Interviewguiden bestod af temaer og spørgsmål som intervieweren forsøgte at afdække. Samtidig var interviewet åbent idet rækkefølgen af spørgsmål blev ændret undervejs, og nye spørgsmål blev tilføjet afhængigt af informantens svar (bilag 5) (25). Pilotinterview Vi havde planlagt et pilotinterview, men da vores informant blev syg og der ikke var andre der ønskede at deltage, var det ikke muligt. Vi var bevidste om, at et pilotinterview ville have højnet kvaliteten, da vi herudfra havde haft mulighed for at rette interviewguiden til. Da det ikke var muligt at lave et pilotinterview, besluttede vi os for at afprøve interviewguiden på hinanden. Dette gjorde vi ved, at den ene af os interviewede de andre, som havde til opgave at vurdere, hvordan de forstod spørgsmålene. Ud fra dette rettede vi interviewguiden til (24). Afvikling af interviewet Inden afviklingen af vores forskningsinterviews gjorde vi os en række overvejelser. I den forbindelse besluttede vi bl.a., at have samme interviewer under de fire interviews. Dette gjorde vi, for at sikre os så ens spørgemåde som muligt, og dermed opnå svar, som ikke var præget at den måde spørgsmålene blev stillet. Dette viste sig ikke at være muligt, da vi blev nødt til at afvikle de to første interviews samtidig. Vi besluttede derfor at cointervieweren og intervieweren, som havde forbedret sig til det planlagte gruppeinterview, hver skulle afvikle et af interviewene. De to efterfølgende interviews blev afviklet som planlagt og blev derfor med samme interviewer. Inden selve interviewet lavede vi en briefing, hvor vi informerede om tidsramme, tilstedeværende personer, formål med interviewet og at vi ville optage dette (25). Afslutningsvis for interviewet lavede vi en 11

21 debriefing, hvor der blev spurgt til, om informanten havde spørgsmål eller noget han ville tilføje (25) Databearbejdning Transskription Første trin i den analytiske proces var at omsætte lydfilerne fra vores fire interviews til skrift (25). Vi startede med at blive enige om transskriptionsreglerne for at sikre os ensartet data, og dermed transskriptionernes repeterbarhed (bilag 6) (29). Vi ønskede en detaljeret tekst, som var tro mod vores lydfiler, hvilket passede til vores fænomenologiske analysemetode. Derfor valgte vi, at konstruere ordrette beskrivelser. Da vi samtidig gerne ville ende ud med en forståelig tekst og undgå forvirrende elementer, undlod vi udbrud som øhh og hmm. På den måde forsøgte vi at skabe valide transskriptioner (29). Efterfølgende transskriberede vi en lydfil hver. Undervejs markerede vi uklare udsagn, hvor vi var i tvivl om forståelsen. Herefter byttede vi lydfiler. Formålet med dette var, at afklare disse tvivlstilfælde og herudfra rette transskriptionerne til. Dette gjorde vi for at fremme repeterbarheden af transskriptionerne (29). Valg af analysemetode Vi valgte at bruge Malteruds systematiske tekstkondensering. Det er en fænomenologisk datastyret tilgang, som bl.a. egner sig til at udvikle nye beskrivelser af i forvejen kendte begreber. Vi mente dette var relevant, da vi ønskede at udvikle viden om den enkeltes livsverden. I denne analyse forholder man sig åbent til informanternes udsagn, i stedet for at kode disse efter kendte begreber fra ens referenceramme. På den måde forsøgte vi at lægge vores forforståelse fra os (29). I det følgende vil vi beskrive, vores fremgangsmåde trin for trin. Analyseprocessen Trin 1: Helhedsindtryk - fra vildnis til temaer: Vi startede med at læse transskriptionerne igennem hver for sig, mens vi dannede os et indtryk af helheden. Derudfra udarbejdede vi temaer, som vi mente havde betydning for at kunne besvare problemstillingen. Vi fremlagde disse temaer for hinanden, og kom i fællesskab frem til følgende temaer: 1) Individuelle aktiviteter. 2) Udenfor afdelingen. 12

22 3) Fysiske gevinster. 4) Lyst. 5) Mentalt velvære. 6) Drømme/mål. 7) Påvirkning fra medpatienter. 8) Påvirkning fra personale. (29) Trin 2: Meningsbærende enheder - fra temaer til koder: For at finde frem til de meningsbærende enheder læste vi transskriptionerne igennem sammen. Vi gav de meningsbærende enheder koder ud fra de oprindelige temaer, ved at markere dem med den farve vi, havde valgt som symbol for den enkelte kode. Undervejs fandt vi ud af, at temaerne fysisk gevinst og mentalt velvære overlappede hinanden, og at der var nogle meningsbærende enheder, som ikke passede ind under nogen af temaerne. Derfor udarbejdede vi følgende koder: 1) Individuelle aktiviteter. 2) Udenfor afdelingen. 3) Fysisk/mental påvirkning. 4) Lyst. 5) Drømme/mål. 6) Påvirkning fra medpatienter. 7) Påvirkning fra personale. 8) Rammer/regler. (29) Trin 3: Kondensering - fra koder til mening: Dernæst samlede vi alle de meningsbærende enheder under de respektive koder, ved at klippe dem ind i et nyt dokument. Da det viste sig, at der kun var to meningsbærende enheder under koden individuelle aktiviteter, valgte vi at sætte disse ind under påvirkning fra medpatienter. For hver kode udarbejdede vi subgrupper, ved at vi hver især læste de meningsbærende enheder for en kode igennem, og skrev forslag til subgrupper ned. Vi præsenterede disse for hinanden og kom i fællesskab frem til de endelige subgrupper. Således endte vi med nedenstående koder og subgrupper. Subgrupperne er præcenteret i parenteserne. 1) Udenfor afdelingen (accept fra samfundet, komme ud blandt andre). 13

23 2) Fysisk/mental påvirkning (At få tankerne væk, energi, ro, helbred). 3) Lyst (Eget initiativ, erfaringer, sjov, ikke kede sig). 4) Drømme/mål (Fremtiden efter retspsykiatrisk afdeling, vægttab). 5) Påvirkning fra medpatienter (Støtte/samarbejde, anerkendelse, udfordre hinanden, personlige holdninger, individuelle aktiviteter). 6) Påvirkning fra personale (Personlige kompetencer, anerkendelse, hjælp, krav). 7) Rammer/regler (Muligheder, udgang). Vi kondenserede indholdet i hver subgruppe ved at sammenfatte essensen af hver af disse i små konklusioner. Her var vi meget opmærksomme på, også at inkludere essensen af de meningsbærende enheder, som skilte sig ud. På den måde forsøgte vi at få alle nuancer med. Frem for at lave artefakter i form af kunstige citater, valgte vi at lave sammenfatninger, hvor vi skrev hvor mange informanter, der gav udtryk for de enkelte holdninger. Dette gjorde vi, fordi det var den måde vi vurderede, at vi ville opnå den bedste genfortælling og sammenfatning af det, som kom til udtryk i subgrupperne (29). Trin 4: Sammenfatning - fra kondensering til beskrivelser og begreber: I de foregående trin dekontekstualiserede vi teksten. I dette trin rekontekstualiserede vi den, ved at sætte delene sammen igen. Normalt ville man i dette trin have lavet konklusioner for hver subgruppe. Da vi i forrige trin lavede lignende konklusioner, valgte vi at arbejde videre med disse i vores udarbejdelse af de endelige konklusioner for koderne. Dernæst fandt vi de citater, som underbyggede konklusionerne bedst. Vi valgte at give indholdsbeskrivelser overskrifter efter koderne, da vi mente disse sammenfattede, hvad indholdsbeskrivelserne omhandlede. For at validere vores resultater, lavede vi en matrix over de meningsbærende enheder (bilag 7). Vi lavede en tværgående og dernæst en langsgående analyse af denne, for at se om vores resultater stemte overens med transskriptionerne, hvilket de viste sig at gøre. Vi mener, at årsagen til dette kan være, at vi under hele analysen var opmærksomme på, at få alle nuancer med under de forskellige koder (29). Ved at undersøge vores problemstilling ud fra flere forskellige synsvinkler øgede vi kvaliteten. I dette projekt gjorde vi derfor brug af observatørtriangulering. Dette har vi gjort ved alle at deltage i udarbejdelse af interviewguide, ved at være to tilstede under alle fire interviews og ved at vi alle fire var med i analyseprocessen (29,30). 14

24 Forforståelse For at arbejde fænomenologisk, forsøgte vi i dataindsamling og databearbejdning, at lægge vores forforståelse fra os. Forforståelsen indebærer ens erfaringer, hypoteser, faglige perspektiv og teoretiske referenceramme. Samtidig er det vigtigt at være bevidst om sin forforståelse, for at kunne være kritisk overfor sine forskningsmetoder, hvilket vi vil vende tilbage til i diskussionsafsnittet. En god hovedregel er, at jo flere overraskelser det empiriske datamateriale bringer, jo bedre har man været til at lægge sin forforståelse fra sig og dermed opnå ny viden (29). 4.4 Litteratursøgning Vi gjorde brug af systematisk søgning, hvor vi søgte på følgende databaser: Cinahl, OTseeker, Psycinfo og AMED. Her er der tale om sundhedsfaglige søgemaskiner med forskellig fokus (31). Søgedatabasen CINAHL Plus publicerer overvejende peer-review forskningsartikler. Dermed var vi sikre på kvaliteten af den forskningsviden, som vi anvendte herfra (31). Til den systematiske søgning gjorde vi brug af bloksøgning, hvor der blev udarbejdet fælles søgeord som skulle dække vores problemstilling (bilag 8) (32). Ud over den systematiske søgning brugte vi også kaskadesøgning, ved at gøre brug af litteraturhenvisninger fra litteratur, der havde relevante referencer (33). Litteraturen blev vurderet ift. dens relevans for vores problemstilling. Vi har udarbejdet en søgematrix over vores søgehistorie, som illustrerer vores søgninger, hvor vi fik hits og samtidig gjorde brug af forskning fra disse hits (bilag 9) (33). For at få overblik over og sammenligne den udvalgte forskningslitteratur udarbejde vi en matrix over de anvendte forskningsartikler (bilag 10). 5 Resultater I det følgende vil vi præsentere vores resultater fra det empiriske datamateriale. Resultaterne er inddelt efter de temaer, som var gennemgående i analysen. 5.1 Drømme og mål To af informanterne (B,C) har nogle drømme og mål, som har betydning for at de deltager i fysiske aktiviteter. De giver udtryk for, at det er mål, som er vigtige for dem at nå. Den ene af de to informanter har ambitioner og drømme om at komme videre i systemet (B). Han fortæller, at han har en stærk indre styrke og en god disciplin, og at det kræver 15

25 hårdt arbejde at komme videre fra den retspsykiatriske afdeling. Dette er også en af årsagerne til, at han vælger at deltage i forskellige aktiviteter som f.eks. løb og fodbold. B: ( ) man skal arbejde hårdt for at komme videre herfra, og det er derfor man skal deltage i forskellige aktiviteter. (L ) For samme informant har det ligeledes betydning, at han har stor interesse i sport (B). Han føler sig endvidere meget talentfuld inden for flere sportsgrene. Han har derfor en drøm om at videreudvikle sine talenter og komme videre med sin fodboldkarriere. B: At jeg prøver at gøre mit bedste, for at vise at jeg har talent og at jeg kan en hel masse af sport som jeg går op i, og jeg vil gerne opfylde min drøm. (L ) For den anden af de to informanter er hovedformålet noget andet. Han deltager primært i fysiske aktiviteter for at gå ned i vægt, komme i god form og få en sund krop (C). Informanten har derfor et klart mål om at tabe mange kilo. Han beskriver en meget målrettet plan for, hvor mange kilo han ønsker at tabe. C: ( ) men i mit hoved handler det bare om at komme ned i vægt, så jeg bliver sundere, med min krop ( ) (L ) 5.2 Lyst Flere af informanterne tager ofte selv initiativ til at deltage i fysiske aktiviteter, som ikke er arrangeret af afdelingens personale (A,C,D). En informant fortæller f.eks., at de på afdelingen ofte selv tager initiativ til at spille fodbold ude i haven om eftermiddagen (A). En anden informant lægger vægt på, at han frivilligt vælger at deltage i fysiske aktiviteter, fordi han har lyst og er motiveret for at gribe de muligheder, der er for at være fysisk aktiv (C). C: ( ) det er et tilbud jeg har. (I: Ja) og så siger jeg ja fordi jeg har lyst. Hvis ikke jeg havde lyst så havde jeg ikke taget fitness på en lørdag vel. (L ) En enkelt informant skiller sig ud, da han fortæller, at han meget sjældent selv tager initiativ til at deltage i fysiske aktiviteter. Den samme informant giver udtryk for at have interesse for dykning, hvilket der er begrænsede muligheder for at udføre. Denne 16

26 manglende interesse for andre fysiske aktiviteter end dykning, kan muligvis være en forklaring på, hvorfor han meget sjældent selv tager initiativ til at deltage i fysisk aktivitet (D). I: Har du nogen gange selv taget initiativ til og træne eller er det D: Ja nogen gange, men det er meget sjældent. (L ) Der er enighed hos de fire informanter om, at deres personlige interesse for en aktivitet har betydning for, at de har lyst til at deltage i fysiske aktiviteter (A,B,C,D). Flere af informanterne kommer ind på, at nogle af de aktiviteter de interesserer sig for, er nogle som de føler sig gode til og/eller har dyrket tidligere i deres liv og dermed har positive erfaringer med (A,B,D). En enkelt informant giver endvidere udtryk for, at de fysiske aktiviteter holder ham i gang og i godt humør og holder ham fra stoffer (B). A: Jeg har gået til kickboksning i lang tid. I: Ja, er det nogen som du kunne tænke dig f.eks. at dyrke nu også? A: Ja det kunne jeg godt tænke mig, det kan jeg godt lide. (L ) B: Og jeg har talenter, og jeg står rigtig godt for det, og jeg er rigtig god til at spille fodbold. (L ) Flere informanter fortæller, at det har en betydning, at de kan lide at udføre de fysiske aktiviteter, og på den måde få en fed og sjov oplevelse ved at deltage (C,D). Den ene af de to informanter giver udtryk for, at være blevet rigtig glad for at dyrke fysisk aktivitet. Han nævner derfor at han med stor sandsynlighed vil blive ved med at dyrke disse aktiviteter, også når han har nået sit mål inden for vægttab (C). C: ( ) og så kan jeg også lide det jeg laver, selvfølgelig gør jeg det ellers havde jeg ikke gidet at gøre det. (L ) På en retspsykiatrisk afdeling er der nogle begrænsede muligheder, hvilket betyder noget for en af informanterne (B). Det har en betydning i den forstand, at han lægger vægt på at deltage i fysiske aktiviteter, fordi han godt kan lide at der sker noget og dermed undgå kedsomhed. 17

27 B: Hvis vi skal bare sidde her og ikke lave en skid ( ) Så keder man sig så meget, at det er bedre at man ( ) kommer i gang med at lave aktiviteter (L ) 5.3 Påvirkning fra medpatienter Alle fire informanter giver udtryk for, at deres medpatienter har en positiv betydning for deres deltagelse i fysisk aktivitet (A,B,C,D). På trods af denne klare enighed er der en væsentlig forskel på, hvordan de oplever denne positive påvirkning. Nogle lægger vægt på støtte fra deres medpatienter (C,D), mens en anden lægger vægt på samarbejdet, f.eks. i fodboldspillet (A). D: Men det er lidt mere motiverende, når man har hinanden at svømmer sammen med. (L ) En fjerde informant oplever den positive påvirkning fra sine medpatienter, i form af den anerkendelse han får ved at være en dygtig fodboldspiller og ved at have talent (B). B: Og jeg spiller så godt at de andre de siger til mig, X (informantens navn) hvis du var ikke X (alder, i 30 erne) år gammel--- du har virkelig, virkelig, virkelig taget dig sammen, dengang du var lille ( ) så havde du spillet i udenlandske klubber. (L ) To af informanterne oplever udfordringer fra sine medpatienter som motiverende for deres deltagelse i fysiske aktiviteter og for deres involvering i disse (A,B). Den ene informant synes, at det bliver sjovere at deltage i enkeltmandsaktiviteter som f.eks. løb og spinning (A). Hvorimod en anden informant har brug for medspillere, som er bedre end informanten selv, så han på den måde bliver udfordret til selv at udvikle sit talent endnu mere (B). A: Men alt sådan noget løb og spinning der kan jeg godt lide når det er hold, fordi så kan man udfordre hinanden. I: Så motiverer I hinanden på en eller anden måde, så det bliver sjovere (A: Ja) (L ) B: Ja, f.eks. hvis jeg skal spille med nogen, der er dårligere end mig, så bliver jeg aldrig god til at være talent. (L ) 18

28 Den en af disse informanter, kan udover aktiviteter sammen med andre, også godt lide at udføre fysiske aktiviteter alene (A). Årsagen til det er, at når han træner på egen hånd, er han fri for at tage stilling til andre end sig selv. Det bliver derfor nemmer for ham at gøre som han selv vil, f.eks. kan han sidde i sine egne tanker og træne. A: ( ) Altså jeg kan også godt lide at gøre det selv nogle gange (Co: Ja) når man træner selv det synes jeg, så kan man gøre som man vil, så kan man sidde i sine egne tanker og træne ( ) (L ) En enkelt af informanterne har en markant personlig holdning til flere af sine medpatienter, hvilket er med til at påvirke hans deltagelse i fysiske aktiviteter (A). Faktisk i en sådan grad at informanten helt fravælger en fysisk aktivitet, da han, af rent personlige årsager, ikke bryder sig om, de patienter der i forvejen deltager i aktiviteten. A: Så kan jeg også godt lide at svømme. I: Men det har I mulighed for her, har I ikke det? (P) er der ikke nogen der er med--- A: Jo, men jeg kommer ikke med til svømning. I: Nej, hvordan kan det være? A: De patienter der kommer til svømning har jeg ikke lyst til at være med. (L ) 5.4 Påvirkning fra personale Alle fire informanter oplever en påvirkning fra personalet, som har betydning for deres deltagelse i fysiske aktiviteter (A,B,C,D). En af informanterne fremhæver nogle personlige egenskaber hos personalet, som har en positiv påvirkning på hans deltagelse i fysiske aktiviteter (A). Den samme informant giver udtryk for, at det bedste er en kombination af personale med forskellige egenskaber, hvor nogle er stille og rolige, og andre kan sætte sig i patienternes sted, f.eks. fordi de selv har været en ballademager. Disse har erfaring med, hvilken omgangstone der skal anvendes. Ligesom de har en bedre fornemmelse for patienternes behov. A: ( ) han er jo en speciel personale, han er ikke lige som de andre. Co: Hvordan er han anderledes? A: han er jo ikke født i et klaverhjem eller var mors lille søde dreng, det var 19

29 han jo ik, han har også været en lille bandit, så han ved også godt, hvordan det er. I: Så han ved lidt mere, hvad det er I har brug for. A: Ja og hvordan man skal snakke til os og sådan noget, det synes jeg er fedt nok, også med X (personale) han er bare mere høflig (personale) han er meget mere stille og rolig ik Co: Hvad fungerer så bedst? A: Når de er sammen. Co: Når de er sammen? (A: Ja). (L ) To af informanterne oplever en positiv effekt af anerkendelse fra personalet (B,C). De oplever begge to denne anerkendelse som et skulderklap fra personalets side. Den ene oplever dette i form af bekræftelse af sit talent på fodboldbanen (B). Den anden informant er meget fysisk aktiv og bliver anerkendt af personalet, da de synes det er flot, at han formår at være fysisk aktiv på eget initiativ (C). B: ( ) X (en fra personalet) siger til mig, du spiller rigtig godt fodbold, super godt, og du har talenter og du spiller rigtig godt sammen med andre ( ). (L ) C: men de syntes også at det er flot at jeg gør det af mig selv. (L ) For samme to informanter er det vigtigt, at afdelingen tilbyder dem den hjælp, som de har brug for (B,C). De oplever begge personalet som en positiv hjælp. Den ene giver udtryk for, at der er alt den hjælp, som man har brug for, og så er det op til en selv, om man ønsker at tage i mod den. Han fortæller endvidere, at han bl.a. får hjælp af personalet til af at nå sine personlige målsætninger (C). Den anden informant får hjælp fra personalet på en lidt anden måde. Han har brug for hjælp ift. at få de udfordringer, som er passende for ham (B). C: Og også personalet, alt den hjælp man har behov for, både fysisk og psykisk. (L ) 20

30 B: Og jeg er glad for at have ham som kontaktperson, fordi han hjælper mig rigtig meget med, at give mig de udfordringer, som jeg har brug for ( ) (L ) En af informanterne afviger gennemgående i vores datamateriale (D). De andre tre informanter nævner alle noget der fremmer deres motivation for at deltage i fysiske aktiviteter. Denne informant har ikke på samme måde noget der motivere ham i samme grad. Han deltager i fysiske aktiviteter for at imødekommer personalets krav. Ligeledes regner han ikke med, at han ville have valgt at deltage i fysiske aktiviteter af egen fri vilje. D: Det er fordi jeg skal. I: ( ) hvem bestemmer det? D: Det gør mit team. (L ) I: ( ) det er ikke noget du ville gøre af fri vilje, hvis det var? (D: Nej det tror jeg ikke) ( ) (L ) 5.5 Fysisk og mental påvirkning Alle fire informanter taler i det følgende om, hvordan deltagelsen i de fysiske aktiviteter påvirker dem fysik og mentalt (A,B,C,D). De fysiske aktiviteter hjælper f.eks. en af informanterne til at få nogle positive oplevelser. Han er langt væk fra sin familie, og han har derfor nogle gange brug for at få tankerne væk fra sin dom og det faktum, at han er indlagt (A). Han fortæller, at hvis han har haft en dårlig dag, så oplever han at fodbolden medvirker til, at han efterfølgende er mere afslappet og glemmer det, der tidligere ødelagde dagen. A: Det hjælper mig, ja, især fodbold, der tænker jeg slet ikke på, hvorfor jeg er herinde. (L. 1033) En anden af informanterne taler om, hvilket positivt udbytte han får ud af de fysiske aktiviteter (B). Her fortæller, at fysisk aktivitet giver ham afløb for al den energi han har. B: Det giver mig så meget (P) Det giver mig på en måde, hvor jeg føler at--- Jeg har så meget energi at jeg vil gerne--- (L ) 21

31 To af informanterne oplever, at de har fået mere energi efter, at de er startet med at dyrke fysik aktivitet (C,D). En af de to informanter oplever at være mindre træt i løbet af dagen, end før han begyndte på de fysiske aktiviteter. Han oplever i dag en mere naturlig træthed, fordi han har været i gang hele dagen med f.eks. træning og arbejde (C). Den anden informant oplever også mindre træthed umiddelbart efter han har været til svømning (D). Han kan mærke, at kroppen er godt brugt, men føler sig alligevel mere frisk end inden han tog af sted. C: Jeg ved ikke med humøret men altså førhen var jeg træt allerede ved fem, seks om aftenen, men det var måske bare sådan træt fordi man har spist for meget. Men sådan er det jo ikke i dag, der er jeg måske lidt træt fordi jeg har været i gang hele dagen med træning og arbejde og sådan noget. Co: Så det giver dig noget mere energi også, på en eller anden måde? C: Mere naturlig træt. (L ) To af informanterne oplever at få ro efter fysiske aktiviteter (B,D). En af disse nævner, at specielt styrketræning gør ham mere rolig og afslappet. Årsagen til dette er, at træningen tager nogle af de aggressioner som han har. Derudover får han en oplevelse af ro i sjælen, fordi træning er medvirkende til, at han kommer nærmere det at opfylde sin drøm (B). Den anden informant har svært ved at udtrykke sig, men giver alligevel udtryk for, at svømningen er behageligt og at han får det rart i kroppen (D). B:( ) Og specielt når jeg træner bodybuilding. Det tager nogle aggressioner inde i mig der siger til mig: X (informantens navn) bare gå fuldstændig amok og skæld personalet ud. (L ) I: Det er svømning? (D: Ja) Kan du sige hvorfor? D: Det ved jeg ikke, det er bare behageligt. (I: Ja) På en eller anden måde. I: Sådan fysisk rart? (D: Uhm) Ja. (L ) To af informanterne kommer ind på, at deres udseende har betydning for, at de vælger at deltage i fysisk aktivitet (A,C). For den ene er det i form af forebyggelse. Han udtrykker det ved at sige, at han ikke vil ligne en flødebolle (A). Den anden er ked af sit spejlbillede. Han er derfor indstillet på at gøre en indsats for at komme ned i vægt (C). 22

32 C: ( ) Når man ser sit spejlbillede i vinduet, men ser den mave der, det er dybt deprimerende. (Co: Ja) Det er det virkelig,( ) (L ) Samme informanter bliver motiveret til at deltage i fysiske aktiviteter, når han kan se på vægten, at han har tabt sig (C). Han fortæller f.eks. at han for nylig har været til fitness, hvor han løftede en håndvægt svarende til det antal kilo han har tabt sig. Han beskriver det som en positiv oplevelse, at mærke hvor mange ekstra kg han egentlig slæbte på. Derudover kunne han for nylig passe et par bukser, som tidligere var for små til ham. Dette er også en stor motivationsfaktor for informanten. C: Altså både når man træner og spiser sundt, så er det vel bare rart at man kan se på vægten at man taber sig (I: Ja) så det jo bare fedt. (L ) For en anden informant har det ingen betydning, om han taber sig (D). Han fortæller, at hvis det skulle ske, så sker det, men det er ikke noget han stiler mod. Trods dette siger han alligevel, at han bare gerne vil holde ved den vægt han har. D: ( ) jeg prøver bare at holde vægten ved lige. (I: Ja) (L. 4072) For to af informanterne er det vigtigt, at være i god fysisk form og det har betydning for at de deltager i fysiske aktiviteter (A,B). Den ene af disse fortæller, at han kan mærke det på sin krop, når han har holdt en pause fra de fysiske aktiviteter f.eks. pga. mistet udgang (A). For den anden informant er det vigtigt, at have store muskler, en god kondition og være fysisk og psykisk stærk (B). B: fordi det hjælper på det, når man føler at man er virkelig i rigtig god form og har en god kondition, det betyder rigtigt meget. (L ) En af informanterne har et dårligt helbred pga. forskellige skader (C). Hans dårlige helbred har den betydning, at han er nødsaget til at vælge nogle af de fysiske aktiviteter fra, som ellers interesserer ham meget. Det er noget der påvirker ham meget, da det kan være hårdt for ham at se medpatienterne spille fodbold i haven, eller se dem forlade afdelingen for at tage til kampe. C: ( ) Min ryg den blev skadet, jeg har fået en revne i en knogle (Co: Okay). Og så der lige en diskusprolaps, ( ) jeg kan hverken spille fodbold 23

33 eller bordtennis og det er de to ting som interesserer mig mest. ( ) (L ) Den samme informant deltager også i fysisk aktivitet for at forebygge livsstilssygdomme, og for ikke at forværre den slitage han har fået pga. overvægt (C). Han er bevidst om, at overvægten har været medvirkende til hans dårlige helbred. Disse erfaringer har medvirket til, at han nu er dedikeret til at gøre en indsats for at tabe sig. C: ( ) jeg var faktisk så overvægtig at jeg var altså rimelig tæt på at få diabetes 2 ( ) jeg fik også at vide at der var slitage pga. overvægt, så det hele hænger sammen, altså længere er den ikke (Co: Nej) Det er nok derfor jeg kun tænker på at tabe mig. (L ) 5.6 Rammer og regler Alle informanterne giver udtryk for, at de formelle rammer har betydning for deres muligheder for at deltage i fysiske aktiviteter (A,B,C,D). To af informanterne fortæller, at hvis man har lyst til at deltage i fysiske aktiviteter, er der mange muligheder på stedet (C,D). D: Her er masser af muligheder (I: Okay) det er der, hvis man gider. (L. 4114) Selv om der, blandt informanterne, generelt er tilfredshed med mulighederne for fysiske aktiviteter, kunne to af informanterne godt tænke sig mulighed for at dyrke nogle andre specifikke aktiviteter (B,D). Den ene udtrykker sig tøvende om dette ønske, mens den anden virker mere sikker på, at han godt kunne tænke sig muligheden for at udføre en anden aktivitet (B,D). I: Så boksning ville du gerne dyrke noget mere hvis du kunne? B: Ja, hvis jeg fik muligheden for det ( ) (L ) Derudover fortæller en af informanterne, at størstedelen af de fysiske aktiviteter foregår udenfor afdelingen (A). Derfor har udgang betydning for, hvilke fysiske aktiviteter de kan deltage i. Informanten fortæller, at de ikke kan benytte det motionsrum, som hører til hospitalet, når de ikke har udgang, da dette ligger cirka meter fra afdelingen, men stadig udenfor afdelingen. 24

34 A: Det har det ja, det har betydning også for den der mister sin udgang. ( ) De kan ikke være med nej, til ingenting faktisk ( ) Det er 80 procent af aktiviteterne de foregår udenfor afdelingen. (L ) 5.7 Udenfor afdelingen Tre af informanterne oplever det som positivt, at nogle af de fysiske aktiviteter foregår udenfor afdelingen (A,B,C). For to af informanterne har det også betydning, at aktiviteten foregår sammen med almindelige mennesker (A,C). En af informanterne fortæller, at det giver ham mulighed for, at ændre folks fordomme om retspsykiatriske patienter (A). Endvidere giver det ham mulighed for, at bevise overfor sig selv og andre, at han godt kan finde ud af at være ude, og at han er som alle andre. A: ( ) men så fandt de ud af til sidst at vi faktisk var helt normale os (Co: Ja) det var rart at få at vide til sidst. (L ) A: ( ) så det er rart at komme ud og så, møde folk fra samfundet af og se at man faktisk er lige som andre der er ude i samfundet og at man også kan opføre sig pænt ligesom andre. (L ) Den sidste informant skiller sig ud, da det ikke er vigtigt for ham, at de fysiske aktiviteter foregår uden for afdelingen (D). Derfor ville det sandsynligvis ikke højne hans aktivitetsniveau, hvis der var flere aktiviteter, som foregik uden for afdelingen. I: Nu er det jo en aktivitet, der foregår udenfor afdelingen, svømning. Har det nogen betydning for dit valg? (D: Nej) Nej. Så det havde været fint nok også, hvis der var en svømmehal her oppe på stedet. (D: Ja ja) Jah. (L ) 6 Diskussion 6.1 Diskussion af resultater I det følgende vil vi kort præsentere vores hovedresultater og dernæst diskutere disse ift. vores teoretiske referenceramme, andre teorier og artikler. Efterfølgende vil vi diskutere, hvorledes allerede publicerede undersøgelser kan holdes op mod vores resultater. Herved forsøger vi at anskue vores resultater fra forskellige vinkler. 25

35 6.1.1 Hovedresultater Vores undersøgelse viser, at det har betydning for patienternes deltagelse, at de oplever at aktiviteten kan hjælpe dem med at opnå et mål, som er vigtigt for dem. Derudover viser det sig, at det har betydning for patienterne, at de kan lide det de laver og føler sig gode til det, hvilket er det vi kalder lyst. Et andet forhold er, at oplevelsen af at personalet stiller krav om, at patienterne skal deltage i fysiske aktiviteter, kan være det som afgør om de deltager. Derudover får patienterne et fysisk og/eller et mentalt udbytte af det de laver. Dette kan være alt fra vægttab til at få ro i sjælen. Ligeledes kan fysiske funktionsnedsættelser begrænse deres deltagelse i fysiske aktiviteter. Størstedelen af de fysiske aktiviteter foregår uden for afdelingen, hvilket kan være både fremmende og hæmmende for deres deltagelse. Patienterne har derfor kun mulighed for at deltage i disse aktiviteter hvis de har udgang. På den anden side oplever patienterne det som motiverende, at aktiviteterne foregår udenfor afdelingen, fordi de får mulighed for at møde mennesker udenfor afdelingen (tabel 2). Tabel 2: Oversigt over resultater og hovedresultater. Resultater Drømme og mål Lyst Påvirkning fra medpatienter påvirkning fra personale fysisk og mental påvirkning Rammer og regler Udenfor afdelingen Hovedresultater Mål Lyst Krav fra personale fysisk og mentalt udbytte Aktiviteter udenfor afdelingen Mål Et af vores hovedresultater viser, at det at patienterne har et vigtigt mål med de fysiske aktiviteter, har betydning for at de vælger at deltage. Ifølge flowteorien øges 26

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Modul 14. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt

Modul 14. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt Modul 14 Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt September 2011 Indholdsfortegnelse Modul 14: Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt.... 2 Rammer for bachelorprojektet... 3 Indholdsmæssige

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

Alt det jeg gør, bærer jo præg af ergoterapi

Alt det jeg gør, bærer jo præg af ergoterapi Alt det jeg gør, bærer jo præg af ergoterapi En kvalitativ undersøgelse af det ergoterapeutiske bidrag i rehabiliteringen af unge med en spiseforstyrrelse Via University College Ergoterapeutuddannelsen

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

hotunge med en sindslidelse og uddannelse

hotunge med en sindslidelse og uddannelse hotunge med en sindslidelse og uddannelse et kvalitativt studie med fokus på unges udfordringer i forbindelse med at gennemføre en uddannelse Udarbejdet af: Maria Lagoni Thyssen Louise Marie Gregersen

Læs mere

Vi kan kun når vi. samler vores kompetencer

Vi kan kun når vi. samler vores kompetencer Vi kan kun når vi Etkvalitativtstudieafdetsundhedsfaglige personaleserfaringermedhverdagsreha5 samler vores kompetencer bilitering UCSJ ErgoterapeutuddannelseniNæstved 0550152015 Vikankunnårvisamlervoreskompetencer"

Læs mere

ERGOTERAPEUTISK UDVIKLINGSARBEJDE OG FORSKNING, BACHELORPROJEKT. Udarbejdet af. Sara Schilling Anne Spindler Calundan.

ERGOTERAPEUTISK UDVIKLINGSARBEJDE OG FORSKNING, BACHELORPROJEKT. Udarbejdet af. Sara Schilling Anne Spindler Calundan. ERGOTERAPEUTISK UDVIKLINGSARBEJDE OG FORSKNING, BACHELORPROJEKT - En kvalitativ undersøgelse af, hvordan stigmatisering påvirker aktivitetsudøvelsen hos patienter med skizofreni og hvordan ergoterapeuten

Læs mere

Af ergoterapeutstuderende Anja Christoffersen, Maria E. Hansen, Ann Christina Holm og Ditte Jakobsen.

Af ergoterapeutstuderende Anja Christoffersen, Maria E. Hansen, Ann Christina Holm og Ditte Jakobsen. Ergoterapeuter kan hjælpe overvægtige børn Når børn skal tabe sig skal forældrene inddrages. En gruppe ergoterapeutstuderende har via deres bachelorprojekt fundet ud af, at ergoterapeuter kan gøre en indsats

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

Selvstigmatisering blandt mennesker med alvorlige sindslidelser

Selvstigmatisering blandt mennesker med alvorlige sindslidelser Doris Overby Christensen Louise Aaholm Hansen Malene Laue Poulin Mette Møller Nielsen Januar 2010 Selvstigmatisering blandt mennesker med alvorlige sindslidelser en undersøgelse af hvordan selvstigmatisering

Læs mere

Bilag 13: Interviewguide til semistrukturerede interview. Briefing. Hvem er vi? Præsentation af interviewerne og projektets formål

Bilag 13: Interviewguide til semistrukturerede interview. Briefing. Hvem er vi? Præsentation af interviewerne og projektets formål Bilag 13: Interviewguide til semistrukturerede interview Briefing Præsentation af interviewerne og projektets formål Hvem er vi? Gruppen består af: Kristina, Britt og Virdina. Vi læser Klinisk Videnskab

Læs mere

Bachelorprojekt, juni 2007 JCVU Ergoterapeutuddannelsen 4. DESIGN, MATERIALE OG METODE 15

Bachelorprojekt, juni 2007 JCVU Ergoterapeutuddannelsen 4. DESIGN, MATERIALE OG METODE 15 Indhold Bachelorprojekt, juni 2007 JCVU Ergoterapeutuddannelsen Indholdsfortegnelse 1. PROBLEMBAGGRUND 4 1.1 EPIDEMIOLOGI 4 1.2 SYMPTOMER OG FORLØB 4 1.3 AKTIVITETSPÅVIRKNING 4 1.4 ERGOTERAPEUTISK BEHANDLING

Læs mere

Shared Care i psykiatrien. Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier

Shared Care i psykiatrien. Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier Shared Care i psykiatrien Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier Succeskriterier for Shared Care projektet Bedre behandling for brugere af psykiatrien med en kronisk sygdom Sammenhængende

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke Det gælder livet Krop og sundhed Afspændingspædagog Ane Moltke Indholdet i oplægget Udbytte og barrierer for fysisk aktivitet Hvordan griber vi det an? Lad os starte med at prøve det Og mærke hvordan det

Læs mere

Jeg er blevet mere bevidst om hvad jeg laver som ergoterapeut - Det giver mig en stolthed over det jeg gør

Jeg er blevet mere bevidst om hvad jeg laver som ergoterapeut - Det giver mig en stolthed over det jeg gør Ergoterapeutisk udviklingsarbejde og forskning, Bachelorprojekt Jeg er blevet mere bevidst om hvad jeg laver som ergoterapeut - Det giver mig en stolthed over det jeg gør En kvalitativ undersøgelse af

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

Lektor ved ergoterapeutuddannelsen UCL Kirsten Sørensen

Lektor ved ergoterapeutuddannelsen UCL Kirsten Sørensen Lektor ved ergoterapeutuddannelsen UCL Kirsten Sørensen Når de daglige aktiviteter ikke kan udføres på den måde og med det indhold den sindslidende ønsker, kan brugeren få udbytte af ergoterapeutisk intervention

Læs mere

Signe Frederiksen Svane og Trine Thyrrestrup. Bachelorprojekt januar 2010 Ergoterapeutuddannelsen, Næstved, UCSJ

Signe Frederiksen Svane og Trine Thyrrestrup. Bachelorprojekt januar 2010 Ergoterapeutuddannelsen, Næstved, UCSJ Bachelorprojekt januar 2010 Ergoterapeutuddannelsen, Næstved, UCSJ Signe Frederiksen Svane og Trine Thyrrestrup Lifestyle Redesign i dansk ergoterapi - En kvalitativ undersøgelse af hvordan danske ergoterapeuter

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

Krop og Sind Kroppen som subjekt. Fysisk aktivitet som led i psykosocial rehabilitering og behandling for mennesker med psykisk sårbarhed

Krop og Sind Kroppen som subjekt. Fysisk aktivitet som led i psykosocial rehabilitering og behandling for mennesker med psykisk sårbarhed Krop og Sind Kroppen som subjekt Fredag d. 18. sept. 2015 Oslo Universitetssykehus Fysisk aktivitet som led i psykosocial rehabilitering og behandling for mennesker med psykisk sårbarhed 1 Min baggrund

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

Livet efter endt afhængighed

Livet efter endt afhængighed Vil du bytte hva du har i dag, for en bajer? Livet efter endt afhængighed Et kvalitativt studie omhandlende mænd og kvinders oplevelse af deltagelse i hverdagen efter en endt alkoholafhængighed. Antal

Læs mere

Lifestyle Redesign i dansk ergoterapi

Lifestyle Redesign i dansk ergoterapi Lifestyle Redesign i dansk ergoterapi - En kvalitativ undersøgelse af hvordan danske ergoterapeuter vurderer anvendeligheden og behovet for Lifestyle Redesign til danske ældre Dette projekt er udarbejdet

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Menneskets aktivitetsidentitet i overgangen fra arbejdsliv til pensionsliv

Menneskets aktivitetsidentitet i overgangen fra arbejdsliv til pensionsliv Menneskets aktivitetsidentitet i overgangen fra arbejdsliv til pensionsliv Bachelorprojekt i ergoterapi Udarbejdet af studerende Britt Friis Ryde, Louise Elisabeth Olsen, Morten Øllegaard University College

Læs mere

Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen

Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen Motion og skizofreni PsykInfo 24. August 2011 Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen Ane Moltke,psykomotoriskterapeut OPUS Nørrebro Kroppens ambivalens Man får det bedre

Læs mere

VOLDSRAMTE KVINDERS BETYDNINGSFULDE AKTIVITETER PÅ ET KRISECENTER!

VOLDSRAMTE KVINDERS BETYDNINGSFULDE AKTIVITETER PÅ ET KRISECENTER! BACHELOR I ERGOTERAPI VOLDSRAMTE KVINDERS BETYDNINGSFULDE AKTIVITETER PÅ ET KRISECENTER UDARBEJDET AF ANNE BENEDIKTE TUXEN, ELLEN DUE AARIS GOTTFRIEDSEN & HANNE HØJLUND HANSEN Voldsramte+kvinders+betydningsfulde+aktiviteter+

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Revideret senest den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt 24.maj 2012 Katrine Løppenthin, sygeplejerske, cand.scient.san., ph.d. studerende Hvordan

Læs mere

Hjælp til håndtering af stress og depression. 1. September 2015 Sund by netværksdag i natur og udelivsgruppen

Hjælp til håndtering af stress og depression. 1. September 2015 Sund by netværksdag i natur og udelivsgruppen Hjælp til håndtering af stress og depression 1. September 2015 Sund by netværksdag i natur og udelivsgruppen Kort om oplægget Hvad er Hjælp til håndtering af stress og depression? Hjælp IKKE behandling

Læs mere

Titel: Aktivitetsidentitet og parkinsonramte kvinder - en kvalitativ undersøgelse af aktivitetsidentiteten, hos parkinsonramte kvinder.

Titel: Aktivitetsidentitet og parkinsonramte kvinder - en kvalitativ undersøgelse af aktivitetsidentiteten, hos parkinsonramte kvinder. Titel: Aktivitetsidentitet og parkinsonramte kvinder - en kvalitativ undersøgelse af aktivitetsidentiteten, hos parkinsonramte kvinder. Bachelorprojektet er udarbejdet af: Katrine Pedersen Metodevejleder:

Læs mere

Stress og kvinder. Hvorfor er det så svært at sige nej? En kvalitativ undersøgelse

Stress og kvinder. Hvorfor er det så svært at sige nej? En kvalitativ undersøgelse Hvorfor er det så svært at sige nej? En kvalitativ undersøgelse Udarbejdet af: Charlotte Gomez og Cecilie Lykke Facius University College Nordjylland Ergoterapeutuddannelsen Modul 14 Bachelor opgave Tegn

Læs mere

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle Motion på Recept Bundlinjen Vi taber rigtig mange menneskelige ressourcer på grund af dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

1Unge sportudøveres prioritering og planlægning

1Unge sportudøveres prioritering og planlægning 1Unge sportudøveres prioritering og planlægning UNGE SPORTUDØVERES PRIORITERING OG PLANLÆGNING Oldengaard.dk har foretaget en spørgeskemaundersøgelse over nettet for at afdække unge sportudøveres prioriteringer

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Idræt i Socialpsykiatrien

Idræt i Socialpsykiatrien Idræt i Socialpsykiatrien Projekt Bevægelse, Krop & Sind 4 partnere: Ringsted, Slagelse og Sorø Kommune og Regionsjælland Bevægelse, Krop & Sind 1. Forankring af forståelse for idrættens muligheder som

Læs mere

Har du en strategi for dit liv?

Har du en strategi for dit liv? Har du en strategi for dit liv? Det vigtigste i livet For nogle år siden arbejdede jeg med en topleder, der på det tidspunkt var tæt på de 60 år. Lars havde haft succes. Han havde skabt vækst i den virksomhed,

Læs mere

Studieaktiviteter for modul 2. Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet: Aktivitetsudøvelse og aktivitetsanalyse

Studieaktiviteter for modul 2. Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet: Aktivitetsudøvelse og aktivitetsanalyse Studieaktiviteter for modul 2 Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet: Aktivitetsudøvelse og aktivitetsanalyse August 2013 Indholdsfortegnelse Studieaktiviteter for modul 2... 1 Studieaktiviteter for modul

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11.

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11. Resultatrapport evaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Foråret 2014 Ref.: TRHJ Dato: 04.11.14 1 1. Indledning Hvert modul skal evalueres minimum 1 gang årligt. I foråret 2014 er der foretaget

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

PhysioCam. Fysioterapeuternes erfaringer med en ny App til træningsprogrammer - et kvalitativt og eksplorativt studie

PhysioCam. Fysioterapeuternes erfaringer med en ny App til træningsprogrammer - et kvalitativt og eksplorativt studie PhysioCam Fysioterapeuternes erfaringer med en ny App til træningsprogrammer - et kvalitativt og eksplorativt studie af Randi Wraa Clausen, Jan Holthusen, Mette Jørgensen og Katrine Grønfeldt Kryh Intern

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

HVAD ER MENINGSFULD AKTIVITET BLANDT ÆLDRE PÅ PLEHJEM? METTE ANDRESEN Ergoterapeut & PhD

HVAD ER MENINGSFULD AKTIVITET BLANDT ÆLDRE PÅ PLEHJEM? METTE ANDRESEN Ergoterapeut & PhD HVAD ER MENINGSFULD AKTIVITET BLANDT ÆLDRE PÅ PLEHJEM? METTE ANDRESEN Ergoterapeut & PhD MIT AFSÆT? Data fra forsknings og udviklingsprojekter gennem 10 år med ca. 400 ældre DISPOSITION Hvad er meningsfuld

Læs mere

Talenternes forældre

Talenternes forældre ernes forældre DJGA Hjarbæk 2008 Martin Thomsen Langagergaard Cand.scient. idræt og psykologi Driver Learn2improve Specialiseret i psykologiske tilgange til præstation i sportens verden, erhvervslivet

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Kommunikation. 19. januar 2010. Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony. www.sanneanthony.dk. www.sanneanthony.

Kommunikation. 19. januar 2010. Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony. www.sanneanthony.dk. www.sanneanthony. Kommunikation Århus Universitetshospital Skejby 19. januar 2010 v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony CV for Susanne Anthony E.F.T. Terapeut 2006 Hypnose Terapeut 2004 NLP-psykoterapeut 1999 Reg.Lægemiddelkonsulent

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Evaluering af projekt Mor i bevægelse. Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet

Evaluering af projekt Mor i bevægelse. Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet Evaluering af projekt Mor i bevægelse Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet 1 Evaluering Interventionsgruppe (n=65) Matchet kontrolgruppe (n=89)

Læs mere

Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år

Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år Fysioterapeutuddannelsen, Odense PPYCS, foråret 2014 Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år Correlation between 100 meter freestyle swim times

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

Så spiser vi. Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen. Af Hanne Svendsen

Så spiser vi. Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen. Af Hanne Svendsen Så spiser vi Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen Af Hanne Svendsen Kunsten er ikke at tabe sig Kunsten er at tabe det rigtige! Der er ALTID et alternativ, så du spiser

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Modul 1 Modul 3 Modul 6 Modul 9 1 uge 2 uger, Som oftest ses i sammenhæng med den kliniske undervisning i modul 6. 8 ½ uge

Modul 1 Modul 3 Modul 6 Modul 9 1 uge 2 uger, Som oftest ses i sammenhæng med den kliniske undervisning i modul 6. 8 ½ uge Kafferisteriet Socialpsykiatrisk dagcenter Center for Psykiatri Skivevej 7 7500 Holstebro Klinisk underviser er Christina Dupont Lunow, telefon 96114734/36, mail: christina.dupont.lunow@holstebro.dk Vi

Læs mere

VELKOMMEN TIL AFSNIT Q-172 det lukkede delafsnit

VELKOMMEN TIL AFSNIT Q-172 det lukkede delafsnit juni 2014 Psykiatrisk Center Glostrup Afdeling Q Den retspsykiatriske funktion Til patienter og pårørende: VELKOMMEN TIL AFSNIT Q-172 det lukkede delafsnit nyttige oplysninger om vores regler og husorden

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Seksualitet en naturlig del af mennesket. - tre tidligt rygmarvsskadede mænds oplevelser af seksualitet

Seksualitet en naturlig del af mennesket. - tre tidligt rygmarvsskadede mænds oplevelser af seksualitet Seksualitet en naturlig del af mennesket - tre tidligt rygmarvsskadede mænds oplevelser af seksualitet Bachelorprojekt VIA University College Ergoterapeutuddannelsen Århus, juni 2009 Seksualitet en naturlig

Læs mere

Velkommen til Psykinfo

Velkommen til Psykinfo Projekt Bevægelse, Krop & Sind Velkommen til Psykinfo Projekt Bevægelse, krop og sind Sorø, Ringsted, Slagelse og Region Sjælland Jim Toft, Idrætsforsker Den socialpsykiatriske dagligdag Jim Toft, Ph.d.

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

Lektions- og pensumbeskrivelse

Lektions- og pensumbeskrivelse Lektions- og pensumbeskrivelse Mentaltræning og personligt udviklingsforløb for hørehæmmede Understøtter og udvikler hørehæmmedes menneskelige og personlige potentiale Indhold: 1. Overordnede udbytte af

Læs mere

Hvordan. Hverdagslivet. opleves af mennesker der har. Stress. Ditte Emtkjær Henriette Liengård Mette Lindhardtsen Cecilie Marx

Hvordan. Hverdagslivet. opleves af mennesker der har. Stress. Ditte Emtkjær Henriette Liengård Mette Lindhardtsen Cecilie Marx Hvordan Hverdagslivet opleves af mennesker der har Stress Ditte Emtkjær Henriette Liengård Mette Lindhardtsen Cecilie Marx Hvordan hverdagslivet opleves af mennesker der har stress Bachelorprojekt JCVU,

Læs mere

10 Undersøgelsesdesign

10 Undersøgelsesdesign 10 Undersøgelsesdesign I dette kapitel præsenteres undersøgelsens design og metodiske tilgang i mere uddybet form. Undersøgelsen er designet og gennemført i fire faser, vist i figuren nedenfor: Indholdet

Læs mere

SUND OG VELLYKKET ALDRING. Seminar for kommende pensionister. Fredensborg Kommune 2013 Annette Johannesen www.able.dk

SUND OG VELLYKKET ALDRING. Seminar for kommende pensionister. Fredensborg Kommune 2013 Annette Johannesen www.able.dk SUND OG VELLYKKET ALDRING Seminar for kommende pensionister Fredensborg Kommune 2013 Annette Johannesen www.able.dk Aktiv og beskæftiget Kontakt med andre Internettet og teknologi Følg med i livet omkring

Læs mere

Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn.

Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn. Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn. Forflytning og speciallejring 1,0 uge Niveau: Rutineret Hygiejnestandarden 1,0 uge Niveau: Avanceret Brancherelateret

Læs mere

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Evalueringsgenstanden: Beskrivelse af M/K: Unge Hjems Efterskoles bestyrelse besluttede på det sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 05 at evalueringsgenstanden

Læs mere

Fysioterapeuter stiller diagnosen Men hvilke kompetencer forudsættes der?

Fysioterapeuter stiller diagnosen Men hvilke kompetencer forudsættes der? Fysioterapeuter stiller diagnosen Men hvilke kompetencer forudsættes der? Et kvalitativt casestudie om fysioterapeuter i diagnostiske funktioner på ortopædkirurgiske afdelinger Fysioterapeuter stiller

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå?

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sund kurs Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sæt en sund kurs Sundhed er ikke kun den enkeltes ansvar. Arbejdspladsen spiller en væsentlig rolle ved at fastlægge regler, rammer og muligheder og ved

Læs mere

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning Evaluering af projekt ensomhed Indledning Der blev taget beslutning om, at der skulle ansættes fire ergoterapeuter på de fire udvalgte ældrecentre. Grunden til at der blev ansat ergoterapeuter, er at man

Læs mere

En digital lydtegneserie til unge ordblinde

En digital lydtegneserie til unge ordblinde En digital lydtegneserie til unge ordblinde I det følgende ses resultatet af fire studerendes projektarbejde på efterårssemesteret 2011, 5. semester på Interaktive Digitale Medier på Aalborg Universitet.

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget?

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? VUM superbrugerseminar 2015 - Pia Laursen Pollard, Aalborg Kommune - Dorte From, Socialstyrelsen

Læs mere

Borger uden EN KVALITATIV UNDERSØGELSE AF HJEMLØSES HVERDAGSERFARINGER BACHELORPROJEKT I ERGOTERAPI

Borger uden EN KVALITATIV UNDERSØGELSE AF HJEMLØSES HVERDAGSERFARINGER BACHELORPROJEKT I ERGOTERAPI BACHELORPROJEKT I ERGOTERAPI Borger uden bolig EN KVALITATIV UNDERSØGELSE AF HJEMLØSES HVERDAGSERFARINGER UDARBEJDET AF JETTE KAAE ROSENDAHL OG RACHEL MØLLER STUDIENUMMER ET29101 og et32118 STUDERENDE

Læs mere

Misbrug som betydningsfuld aktivitet

Misbrug som betydningsfuld aktivitet Ergoterapeutisk udviklingsarbejde og forskning, bachelorprojekt Misbrug som betydningsfuld aktivitet - Et kvalitativt studie om ergoterapeutens overvejelser i interventionen af dobbeltdiagnosepatienter

Læs mere

Det man vil, det er jo faktisk at klare sig selv

Det man vil, det er jo faktisk at klare sig selv Det man vil, det er jo faktisk at klare sig selv - En kvalitativ undersøgelse af borgernes oplevelser og erfaringer med hverdagsrehabilitering i Hørsholm kommune Udarbejdet af bachelorgruppe 12: Ajla Bajramovic

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

CARSTEN HVID LARSEN. Tre perspektiver på talentudvikling i elitesport

CARSTEN HVID LARSEN. Tre perspektiver på talentudvikling i elitesport CARSTEN HVID LARSEN Tre perspektiver på talentudvikling i elitesport PROGRAM 1. Sektion Tre perspektiver på talentudvikling 2. sektion 3 oplæg fra trænere i Ålborg 3. sektion. Vidensdeling og erfaringsudveksling

Læs mere