NOTAT OM FREMDRIFTSREFORMEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NOTAT OM FREMDRIFTSREFORMEN"

Transkript

1 NOTAT OM FREMDRIFTSREFORMEN Dette notat giver et overblik over fremdriftsreformen, dens konsekvenser og giver nogle råd til, hvordan man kan arbejde med den. Notatet består af følgende dele: Den politiske baggrund for hurtigere igennem dagsordenen, s. 1 Su-reformen og fremdriftspakken (indhold og konsekvenser), s. 2 Studietidsmodellen, s. 8 Ledelsens forslag på KU, s. 10 Hvordan kan vi arbejde med reformen?, s. 11 Notet ledelsens værktøjer til at få os hurtigere igennem indeholder mere detaljeret beskrivelse af nogle af de vigtigste værktøjer vores ledelser kan bruge til at få os hurtigere igennem. DEN POLITISKE BAGGRUND FOR HURTIGERE IGENNEM DAGSORDENEN Hurtigere igennem-dagsordenen har længe været et politisk fokus fra både højre og venstre side i Folketinget. VK-regeringen varslede flere gange, at man ville reformere SUsystemet, med henblik på at få studerende hurtigere igennem, og S og SF gjorde det til et fokus allerede i valgudspillet, Fair Løsning, fra I regeringsgrundlaget er det ligeledes en politisk prioritet at få de unge hurtigere igennem og SU-reformen fra foråret 2013 var netop kendetegnet ved ikke kun at skære i SU en, men også at ændre væsentligt i universiteternes uddannelsesstruktur, for at få de studerende hurtigere igennem. Når der er så stort et fokus på universiteternes gennemførselstid skyldes det, at universiteterne i løbet af de senere år, er blevet til masseinstitutioner, hvor over 25 % af en ungdomsårgang optages. Det betyder, at universiteterne modtager væsentligt flere penge end tidligere, og dermed udgør en større udgift på statsbudgetterne. Universitetet bliver i højere grad sidestillet med andre poster på de offentlige budgetter, og der kommer dermed også til at gælde de samme krav om, at der skal effektiviseres og køres lidt længere på literen. At reducere gennemførselstiden ses som en vigtig måde at effektivisere på, både fordi at staten sparer udgifter til SU og uddannelse, men også fordi, at det øger arbejdsudbuddet. Kravet om effektivisering bliver dermed en vigtig opgave for universitetsledelserne, og noget, som både politikerne og uddannelsesministeriet i høj grad stiller som et krav overfor ledelserne. Universiteterne bliver ofte mødt af en noget for noget attitude, hvor politikerne anser reduktionen i gennemførselstid for at være noget af det, som universitetsledelserne skal levere, når de får flere penge og længere bevillingshorisonter samt relativt stor autonomi i styringen af universiteternes interne anliggender.

2 Universitetsledelserne har en stor interesse i at leve op til politikernes tillid ved at opfylde deres krav, da de forventer, at politikerne hermed bliver mere villige til at lytte til dem og ikke straffer dem økonomisk eller politisk. Det betyder, at ledelserne ofte gør politikernes målsætninger til deres egne målsætninger i strategier, udviklingskontrakter mm.. SU-REFORMEN OG FREMDRIFTSPAKKEN D. 18 april 2013 indgik regeringen (SF, Socialdemokraterne og det Radikale Venstre) sammen med Venstre, Konservative, Danske Folkeparti og Liberal Alliance en aftale om at reformere SU-systemet og rammerne for de videregående uddannelser (primært universitetsuddannelserne) med henblik på at få de studerende hurtigere igennem. Reformen blev endeligt vedtaget ved lov d. 28 juni De endelige bekendtgørelser, som skal udmønte mange af forslagene i praksis, er endnu ikke vedtaget, men forventes færdige i løbet af december Reformen bestod af en SU-del og en fremdriftsdel. De SU initiativer, som berører universitetsstuderende var: Ingen ekstraklip til studerende med mere end 2 sabbatår Fratagelse af SU til studerende, der bliver mere end 30 ECTS-point forsinkede Afdæmpet reguleringen af SU en Forhøjelse af fribeløbet Bonus til studerende, der bliver færdige under normeret tid Fremdriftsinitiativerne var Tvungen tilmelding til 60 ECTS-point pr. år eller 30 ECTS-point pr. halvår Afskaffelse af muligheden for at afmelde eksaminer Bedre rammer for merit ved studieophold og studieskift Mulighed for indførelse af studiestartsprøve og stramning af førsteårsprøven Flere sommerkurser og mere vinteroptag Krav til universiteterne om at nedbringe studietiden med 4,3 måneder inden 2020 (studietidsmodellen) Nedenfor gennemgås fremdriftsinitiativerne og deres konsekvenser mere detaljeret. Studietidsmodellen, muligheden for stramning af førsteårsprøven og studiestartsprøven gennemgås i notatet ledelsernes værktøjer til at få os hurtigere igennem. Tvungen tilmelding til 60 ECTS-point om året eller 30 pr. halvår I dag kan man som studerende selv styre, hvor mange point man vil tilmeldes pr. semester. Det gør SU-reformen op med, ved at indføre obligatorisk tilmelding til 60 ECTS-point om året eller 30 point pr. semester. Det er, sammen med afskaffelsen af muligheden for at framelde eksamen, det mest indgribende og groveste tiltag, som SUreformen indfører. I de nuværende udkast til bekendtgørelser er retningslinjerne for den obligatoriske tilmelding følgende:

3 Tilmelding skal ske inden påbegyndelsen af hvert studieår eller hvert halve studieår - det er universitets ansvar, at det sker, men de kan godt lade det være op til de studerende at tage initiativ til det i første omgang Tilmeldingen skal ske uanset om den studerende mangler at bestå fag fra tidligere år Udvælgelseskriterier til valgfag skal i udgangspunktet ske ud fra faglige kriterier f.eks. faglig relevans ift. resten af uddannelsen eller karakterkrav Universitetet kan tillade skift af valgfag i starten af et semester/en blok, hvis der er ledige pladser. Det er ikke muligt at skifte valgfag efter at man har dumpet en eksamen. Framelding af fag kan ske, hvis der forelægger udsædvanlige forhold De nærmere regler for tilmelding fastsættes i studieordningen Afskaffelse af mulighed for at framelde eksamen Hidtil har man som studerende kunnet afmelde eksamen i et fag indtil en af universitetet fastsat tidsfrist. Denne mulighed bliver nu afskaffet. Retningslinjerne i de nuværende udkast til bekendtgørelser er følgende: Studerende er automatisk tilmeldt prøver, når de er tilmeldt fag framelding kan i udgangspunktet ikke finde sted. Den studerende er automatisk tilmeldt 1. omprøve i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf Den studerende skal have mulighed for at deltage i næste ordinære prøve (et retskrav) dvs. prøven er frivillig og det 3. prøveforsøg kan derfor i princippet skubbes frem i ens uddannelse indtil det passer en at tage det. Progressionskrav: Hvis et fag er et forudsætningsfag for et andet fag tilmeldes den studerende automatisk 3. prøveforsøg, som skal ligge forud for den ordinære prøve i det senere overbygningsfag Der kan dispenseres fra reglerne, hvis der foreligger usædvanlige forhold Konsekvenser af obligatorisk tilmelding og afskaffelse af muligheden for at framelde eksamen Øget frafald: Studerende, der pga. sociale problemer, sygdom, stress eller fagligt pres, har brug for at tage lidt færre point i en periode, mister denne mulighed og skal altid søge dispensation, hvor udfaldet er usikkert. Og hvis man som studerende ikke består alle point i et semester, risikerer man at komme ind i en ond forsinkelsesspiral, fordi man altid vil blive tilmeldt 60 nye point og samtidig skal nå at indhente forsinkelsen. Denne forringede fleksibilitet og den store risiko for at ophobe point, kan i værste fald medføre, at nogle studerende bliver så pressede i deres uddannelser, at de må droppe ud. Dårligere studiemiljø: Muligheden for at engagerere sig i fredagsbaren, studenterpolitik eller andre sociale eller faglige foreninger risikerer at blive forringet, hvis ikke man kan udskyde et fag. Det kan på sigt føre til ringere studiemiljø, hvilket ellers er afgørende for at sikre studerendes tilknytning til uddannelsesstedet og mindske frafald

4 Massevis af ændringer af og studieordninger ud fra administrative og ikke faglige hensyn: De nye regler vil kræve, at samtlige studieordninger ændres for at tilpasse uddannelserne til, at studerende hele tiden kan tilmeldes nye point, selvom de ikke har bestået alle point tidligere på deres uddannelser. Dette kan blandt andet gå ud over kvaliteten og progressionen i uddannelserne. Mindre progression mellem fag: De strammere krav til prøver i forbindelse med progressionsfag, kan føre til, at man på nogle uddannelser vælger at droppe progression mellem fag af administrative grunde i stedet for faglige. Dette kan skade det faglige niveau, hvis det bliver sværere at stille krav til de faglige forudsætninger, som studerende skal have for at tage bestemte fag og dermed skade uddannelseskvaliteten! Mindre fleksibilitet i tilrettelæggelsen af uddannelse: Det hidtidige system på universiteterne har støttet op om den studerendes mulighed for selvstændigt at tilrettelægge sin uddannelse via valgfag, praktik, udlandsophold osv., fordi man har kunnet justere antallet af point i et semester, alt efter hvilken retning man har ønsket at gå i. Denne fleksibilitet bliver i høj grad fjernet, og hermed bliver den studerendes mulighed for selvstændigt at tilrettelægge sin uddannelse forringet Mere risikabelt at tage på udlandsophold eller praktikophold: Med den obligatoriske tilmelding bliver det langt mere risikabelt at tage på udlandsophold eller i praktikophold, fordi man som studerende risikerer, at man ikke får fuld point for den tid man bruger. Det kan betyde, at man efter et udlandsophold eller et praktikophold vil skulle indhente forsinkelser og hermed vil blive presset til at tage flere point end normeret på et semester eller et år. Den risiko kan fraholde mange studerende fra at tage på udlandsophold eller praktikophold. Store administrative omkostninger: De nye regler stiller store krav til universiteterne om at registrere de studerendes studieaktivitet på et langt mere detaljeret plan end man gør i dag. Dette kræver, at der udvikles nye systemer, og dette vil medføre en betydelig stigning i universiteternes udgifter. Presset på universiteterne er særlig stort, fordi tidsrammen for at implementere reglerne er meget presset. Samtidig vil de nye regler medføre en massiv stigning i antallet af merit- og dispensationssager, og hermed også medføre stigende omkostninger i sagsbehandling. Bedre merit ved studieophold Tidligere har studerende, der har fået forhåndsmerit for fag i udlandet, skulle ansøge om endelig merit hos studienævnet, når fagene er beståede. Det har medført forsinkelser for studerende i de tilfælde, hvor studienævnet ikke har givet endelig merit, selvom de har givet forhåndsmerit. Samtidig har det dog også givet studerende mulighed for ikke at få

5 merit for fag, som ikke har haft et tilstrækkeligt højt fagligt niveau. Denne mulighed forsvinder nu. Retningslinjerne i de foreløbige bekendtgørelser er: Der indføres automatisk merit for alle beståede forhåndsgodkendte elementer. Den studerende har i udgangspunktet selv ansvaret for at skaffe de nødvendige oplysninger for at få meriteret fagene Som en betingelse for at få forhåndsmerit for sine fag, skal den studerende inden sit ophold give tilladelse til, at universitetet kan indhente oplysningerne fra værtsuniversitetet, hvis den studerende ikke selv kan gøre det. Hvis der er et af de fag, som den studerende har fået forhåndsgodkendt, som ikke bliver udbudt af værtsuniversitetet, har den studerende selv initiativpligten til at finde et nyt fag som erstatning. Den studerende kan eventuelt få hjælp fra sit eget universitet til at finde et erstatningsfag. Hvis den studerende ikke tager initiativ til at finde et erstatningsfag, vil de manglende ECTS-point blive lagt oven i næste semester. Kun hvis det ikke er muligt at finde et fagligt relevant erstatningsfag, bliver der ikke lagt ekstra point oven i næste semester. De interne regler om f.eks. tidsfrister i forbindelse med forhåndstilmelding fastsættes i studieordningen Konsekvenser: Dårligere muligheder for at sikre faglighed i udlandsophold: Med den nye tvangsmerit-ordning, bliver det ikke længere muligt at fravælge at få merit for fag på studieophold, som ikke har levet op til ens forventninger og som ikke har givet en det faglige indhold, som man har ønsket. Risiko for, at man må vælge irrelevante erstatningsfag: Studerende, der oplever at de fag, som de har fået forhåndsgodkendt, alligevel ikke bliver udbudt af værtsuniversitetet, risikerer, at blive presset til at tage irrelevante erstatningsfag, hvis ikke den studerende vil have lagt ekstra point oven i næste semester. Bedre merit ved studieskift Det har hidtil været helt frivilligt, om studerende, der skifter studie, vil søge merit for de fag og uddannelsesdele, som man har taget på sin første uddannelse. Gennemføres fremdriftspakken, bliver dette ikke længere frivilligt. Retningslinjer fra de foreløbige bekendtgørelser er: Modsat tidligere, hvor det har været frivilligt, om man vil søge merit for tidligere uddannelseselementer, når man skifter uddannelse, får studerende nu oplysningspligt for tidligere beståede uddannelseselementer. Universitetet fastsætter disciplinære foranstaltninger, hvis pligten ikke opfyldes det kan f.eks. være en advarsel Universiteter skal hurtigst muligt træffe afgørelse om merit, når den studerende har søgt De interne regler fastsættes i studieordningen

6 Konsekvens: For studerende, der skifter fra en uddannelse til en beslægtet uddannelse, kan de nye regler medføre, at fag fra den gamle uddannelse, der ligner fag på den nye uddannelse, bliver meriterede, så den studerende ikke har mulighed for at få fagene på den nye uddannelse, selvom den studerende ønsker det. Risiko for, at studieskiftere får dårligere mulighed for valgfag og sidefag: Det fremgår af lovbemærkningerne til ændringerne i universitetsloven i forbindelse med SU-reformen, at det forventes, at universiteterne i videst mulige omfang forsøger at tilpasse tidligere beståede uddannelseselementer ind i uddannelsernes rammer for valgfag, når studerende skifter studie. Det betyder, at studerende, der skifter studie, risikerer at få optaget deres valgfrie blokke af fag fra tidligere uddannelser, uden at de ønsker det. Dette kan blive et særligt problem for studerende, der ønsker at bruge deres valgfrie blokke til at tage gymnasiefag, hvis universiteterne (studienævnene) ikke tager hensyn til dette, når de meritbedømmer. Afskaffelse af suppleringskurser Universiteterne har hidtil kunnet udbyde suppleringskurser henvendt til bachelorstuderende og professionsbachelorstuderende, der ønsker at søge ind på en anden kandidatuddannelse end en i mere eller mindre direkte forlængelse af deres bacheloruddannelse og som ikke opfylder adgangskravene. Denne mulighed bliver nu stærkt begrænset. Retningslinjerne i de foreløbige udkast til bekendtgørelser er følgende: Suppleringskurser kan kun gennemføres for studerende, der er optagede på en kandidat, og kan maksimalt fylde 15 ECTS Kurserne må udbydes inden studiestart eller sideløbende med første semester De point, der tages som supplering, tæller ikke med i opgørelsen af studiefremdrift Prøverne skal bestås senest 6 måneder efter studiestart Den studerende har 3 forsøg, medmindre universitetet fastsætter, at man har 1 eller 2 forsøg. Universiteterne finansierer supplerende kurser af deres øvrige midler Konsekvenser Færre på kandidatuddannelser eller lavere fagligt niveau: En helt oplagt konsekvens af afskaffelsen af suppleringskurser er, at det enten medfører, at der er færre studerende fra ikke-direkte beslægtede bacheloruddannelser og fra professionsbacheloruddannelser, som kan komme ind, eller at de faglige krav på kandidatuddannelserne sættes ned. Af SU-reformens aftaletekst fremgår det, at partierne bag reformen lægger vægt på, at adgangen til kandidatuddannelser ikke begrænses, og at ministeriet skal følge op på udviklingen. Man kan derfor umiddelbart forvente, at der vil være et pres for at sænke adgangskravene. Vil tage penge fra øvrige uddannelser: Da universiteterne ikke længere kan modtage taxametertilskud til at dække udgifterne til suppleringskurser, bliver de

7 nødt til at bruge de øvrige midler, som bruges til uddannelse og forskning på suppleringsaktivitet. Smidigere overgange mellem bachelor og kandidat (fjernelse af bachelorhegnet) Som en del af SU-reformen bliver det nu lettere for bachelorstuderende at tage fag på en kandidatuddannelse. Det er i udgangspunktet op til studienævnene at give tilladelse eller at fastsætte retningslinjer for, hvornår det kan lade sig gøre. De fag, som en bachelorstuderende tager på kandidaten, tæller ikke med i opgørelsen af studiefremdrift, dvs. de 60 point. Det vil sige, at det kun er en reel mulighed at tage point på kandidaten, hvis man er et sted i sin bachelor, hvor den studerende ikke har mulighed for at tage fuld point. Det er samtidig et krav, at man som studerende fortsætter på den kandidatuddannelse, som man er begyndt at tage fag på mens man er bachelorstuderende. Bedre mulighed for vinteroptag Som en del af reformen får universiteterne bedre mulighed for at optage studerende ved vinteroptag. Det er i denne sammenhæng oplagt at være opmærksom på, om de uddannelser, som optager om vinteren, har tilstrækkelig økonomisk, personalemæssig og studentersocial kapacitet til at have to optag om året. Øget brug af sommerkurser Partierne bag SU-reformen ønsker at universiteternes udbud af sommerkurser forøges væsentligt. Der er ikke nogle direkte tiltag på området, men et politisk pres for, at universiteterne bevæger sig i denne retning. Sommerkurser kan øge fleksibiliteten for studerende og gøre det lettere at indhente forsinkelser, men der er samtidig en række risici ved et øget fokus på sommerkurser. En risiko kan være, at studerende presses til at tage irrelevante sommerkurser for at indhente forsinkelser, eller for at komme foran i studiet. Samtidig kan der være en risiko for, at der går uforholdsvis mange af universiteternes ressourcer til sommerkurserne, både i form af penge og VIP-tid (videnskabeligt personale) på bekostning af resten af året. Særligt når det gælder VIP-tid er sommerkurser omkostningsfulde, da de ofte enten ligger oven i VIP ernes ferie eller i den tid, som de bruger til at forske i. SU-bonus for at gennemføre på under normeret tid Som en del af reformen bliver der indført en bonus til studerende, der gennemfører deres uddannelse på under normeret tid. Bonussen består i et beløb på halv SU-sats, for hver måned den studerende færdiggør gør sin uddannelse under normeret tid. På mange uddannelser er det i dag stort set umuligt at blive færdig før normeret tid, men den nye bonus kan lægger et pres for, at det i højere grad kan lade sig gøre. Der kan i denne forbindelse være en risiko for, at universiteterne begynder at presse studienævnene til at tilrettelægge uddannelserne sådan, at det bliver lettere at komme igennem sin uddannelse under normeret tid, uanset om det sker på bekostning af fagligheden.

8 STUDIETIDSMODELLEN Som beskrevet tidligere er universitetsledelserne udsat for et betydeligt politisk pres for at få studerende hurtigere igennem. Dette pres viser sig også i den måde, politikerne tildeler midler til universiteterne. De to vigtigste mekanismer, som man hidtil har brugt til at fordele uddannelsesmidler til universiteterne, giver i høj grad universiteterne et incitament til at få de studerende hurtigere igennem et incitament der kun bliver stærkere, efterhånden som universiteterne får færre og færre penge pr. studerende. De to mekanismer e: STÅ-taxametret, der udløser penge, hver gang studerende består eksaminer og tager point. Kort sagt: Jo flere studerende, der hurtigst muligt består deres eksaminer, jo flere penge får universiteterne. Færdiggørelsesbonussen, der udløser penge til universitetet, når bachelorstuderende afslutter deres uddannelser indenfor normeret tid + 1 år, og når kandidatstuderende færdiggør på normeret tid. Der afsættes hvert år en fast pulje til bonussen, som så fordeles til universiteterne, alt efter hvor mange studerende de kan få til at afslutte deres uddannelse hurtigt. Med SU-reformen og fremdriftspakken indføres et endnu stærkere incitament til at reducere studietiden, nemlig den såkaldte studietidsmodel. Modellen betyder, at hvert universitet skal reducere deres studerendes gennemførselstid med et fast måltal hvert år frem mod 2020, sådan at universiteterne samlet set reducerer gennemførselstiden med 4,3 måneder. Fordelt ud på universiteterne ser det ud som følgende: Tabel 3: Indfasning af studietidsreduktionsmål (måneder) I alt KU 1,3 1,2 1,3 1,3 1,2 1,3 7,6 AU 0,8 0,7 0,8 0,8 0,7 0,8 4,6 SDU 0,5 0,5 0,6 0,5 0,5 0,5 3,1 RUC 1,2 1,2 1,2 1,1 1,2 1,2 7,1 AAU 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 CBS 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7 4,2 DTU 0,6 0,5 0,6 0,2 0,3 0,2 2,4 ITU 0,5 0,5 0,6 0,5 0,5 0,5 3,1 * DTU er det eneste universitet, hvor studietidsforsinkelsen er større på bacheloruddannelsen end på kandidatuddannelsen. Det afspejler sig i en relativt set hurtigere indfasning de første tre år sammenlignet med de øvrige universiteter. Andelen af færdiggørelsespuljen, der er afhængig af overstående studietidsreduktioner, opbygges de når målet, ligeledes får de gradvist, udbetalt som en det økonomisk ses i tabel 1. bonus. Universiteternes Bonussen andele består af i de at Hvis universiteterne studietidsafhængige får de midler penge, baseres som på de den hvert andel, år som mister, universitetet ved at taxametrene opnår efter de beskæres med 2 %. almindelige I sidste kriterier mange for år færdiggørelsesbonussen. er disse penge ført væk fra universiteterne, men med De opgivne tal i tabel 3 viser den årlige forøgelse af universiteternes studetidskrav. Hvis institutionerne overopfylder i forhold til reduktionsmålet et givent år, vil reduktionsmålet være tilsvarende lavere det følgende år. Reduktionsmålet i 2015 er i forhold til den gennemsnitlige studietid i 2011, mens reduktionsmålet i de resterende år er i forhold til studietiden året før. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering

9 De universitetsspecifikke reduktionsmål er fastsat, således at hvert universitet skal reducere deres gennemsnitlige overskridelse af den normerede studietid (barselskorrigeret) - som er større end 6 måneder - med 60 pct. i 2020, jf. tabel 2.! studietidsmodellen får universiteterne mulighed for at få dem tilbage hvis de altså får deres studerende hurtigere igennem. Nogle gange fremlægges det som om, at universiteterne får skåret i deres tilskud, hvis de ikke reducerer studietiden med de påkrævede mål, og dette bliver i nogle sammenhænge brugt som en undskyldning, for at indføre grove studietidsreducerende tiltag, som f.eks. stramme studieaktivitetskrav. Til dette er der 2 ting at sige: 1. Der bliver ikke skåret i universiteternes tilskud, hvis de ikke opfylder kravene. De penge, som universiteterne kan få, er penge, som de allerede har mistet én gang igennem grønthøsterbesparelserne, der hvert år skærer 2 % af taxametrene og der er derfor i højere grad tale om en bonusordning, end om end strafordning. Langt de fleste af de penge, som universiteterne nu kan vinde, er penge, som universiteterne ikke tidligere har vidst, at de kunne få (de var f.eks. ikke på finansloven i 2013) og universiteterne har derfor hidtil budgetteret uden disse penge. Derfor er det ikke rigtigt, når universiteter eksempelvis truer med at måtte lukke institutter, hvis ikke de studerende kommer hurtigere igennem. 2. Bonusordningen er ikke et enten eller: Det er ikke sådan, at universiteterne ikke får nogen bonus, hvis ikke de opnår den fulde målsætning. Hvis de kun opnår halvdelen af den krævede reduktion i studietiden, modtager de halvdelen af bonussen. Hvis man antager, at de oprindelige initiativer i SU-reformen i sig selv vil betyde kortere studietid, vil alle universiteterne altså automatisk modtage penge, uden at behøve at indføre endnu skrappere tiltag. Det er heller ikke rigtigt, når nogle ledelser påstår, at universiteterne hæfter kollektivt. Hvert universitet får udbetalt sin bonus, hvis det opnår sit mål, uafhængigt af, hvordan de andre klarer det. Kun hvis universiteterne samlet set forlænger de studerendes studietid i forhold til i dag, kan man forestille sig, at alle universiteter bliver straffet men det er der absolut ingen, der regner med.! Tabel 1: Færdiggørelsespuljen, heraf den studietidsafhængige del (mio. dkr.) Mio. kr Studietidsafhængig del af priser færdiggørelsespuljen priser Resterende del af færdiggørelsespuljen Færdiggørelsespuljen, i alt priser Studietidsafhængig del af færdiggørelsespuljen Fastsættelse af studietidsmål for det enkelte universitet På grund af variationer i universiteternes gennemsnitlige studietid fastsættes et reduktionsmål for hvert universitet ud fra universitets studietidsniveau i Styrelsen for Unive Internationaliserin

10 HVORDAN KAN VI ARBEJDE MED REFORMEN? Der er i øjeblikket stor fornyet opmærksomhed på de konsekvenser, som reformen faktisk får for de studerende og uddannelserne på universiteterne, både fra de studerendes side og fra universitetsledelserne. Det har skabt et momentum for at påvirke de politiske beslutninger og DSF vil i den kommende tid arbejde hårdt for, at få hele eller dele af fremdriftsreformen trukket tilbage, eller som minimum udsat. Som bl.a. Studenterrådet ved KU har vist, er der dog stadig en lang række ting, man kan gøre lokalt. Her er nogle råd til, hvad man kan gøre på hhv. ledelsesplan og i arbejdet med studienævnene, som blev udarbejdet på DSF s kursus om SU-reformen og hurtigere igennem-dagsordenen d. 20. oktober. Ledelsesniveau Kræv at blive hørt! Kontakt ledelserne selv og involver jer i processen det sker ikke altid af sig selv. Inddrag alle studentergrupper og alle organer, hvor der sidder studerende koordinér arbejdet på tværs Husk at der er en bred palet af argumenter man kan bruge både frafald, studiemiljø og faglighed Kortlæg beslutningskompetencer ift. implementering af tiltagene og i forhold til mulige ekstra tiltag Kræv at kompetencerne ikke tages fra studienævnene, hverken i forhold til implementeringen af reformen eller i forhold til den daglige drift Kræv forberedelsestid i implementeringsarbejdet med rimelige deadlines, rimelig information forud for møder, tydelighed i hvad der besluttes på hvilke tidspunkter osv. Samarbejdet mellem studenterorganisation og studienævn Sørg for at repræsentanterne i studienævnene er opkvalificerede men husk at målrette kommunikationen til de mennesker der sidder der og deres behov Sørg for at videndele begge veje Vær ærlig omkring arbejdets omfang, understøt det og hjælp til, så repræsentanterne ikke sidder med det alene Tydeliggør outputtet af samarbejdet mellem studienævn og studenterorganisation (f.eks. opkvalificering og forbedrede resultater) Husk at lave opkvalificering der henvender sig til både nye og erfarne repræsentanter. Skab et fortroligt studenterrum i samarbejdet tydeliggør, at vi som studerende har et særligt interessefællesskab og at det er naturligt at arbejde sammen. Husk det sociale man skal have lyst til at komme igen til møderne (husk dog at det ikke må blive indspist eller for meget) Husk at møder godt kan være korte (f.eks. 1 timer) og husk at man også kan kommunikere via mail og telefon

11 Vær opsøgende og kontakt selv studienævnsrepræsentanterne det sker ikke altid automatisk den anden vej Tydeliggør at magten ligger mellem møderne Man kan f.eks. udarbejde en håndbog til nye indvalget med et overblik over deres rettigheder, opgaver osv. For spørgsmål, råd eller vejledning omkring reformen, kontakt Rasmus Markussen på tlf , eller - og husk også at bruge hinandens viden og erfaringer i MO erne.

Har du spørgsmål til reformen kan du enten kontakte en studievejleder eller sende en mail til fremdriftsreformen@sdu.dk.

Har du spørgsmål til reformen kan du enten kontakte en studievejleder eller sende en mail til fremdriftsreformen@sdu.dk. Studiefremdriftsreformen på SDU I begyndelsen af 2013 præsenterede regeringen den nye SU-reform: Bedre igennem uddannelserne Reform af SU-systemet. Reformen blev senere på foråret 2013 vedtaget af folketinget,

Læs mere

HØRINGSSVAR TIL EN RÆKKE BEKENDTGØRELSER OPFØLGNING PÅ ÆNDRINGER I UNIVERSITETSLOVEN (STU- DIEFREMDRIFT)

HØRINGSSVAR TIL EN RÆKKE BEKENDTGØRELSER OPFØLGNING PÅ ÆNDRINGER I UNIVERSITETSLOVEN (STU- DIEFREMDRIFT) Styrelsen for Videregående Uddannelser Att. Gertie Lund Bredgade 43 1260 København K sagsnr. 13/027901-01 12. november 2013 HØRINGSSVAR TIL EN RÆKKE BEKENDTGØRELSER OPFØLGNING PÅ ÆNDRINGER I UNIVERSITETSLOVEN

Læs mere

Uddannelsesreformen 2013

Uddannelsesreformen 2013 Uddannelsesreformen 2013 Torsdag den 18. april blev SU-reformen færdigforhandlet. Resultatet blev en reform, der på mange punkter ligner regeringens oprindelige reformudspil. På enkelte områder er der

Læs mere

Udformning af studietidsmodellen

Udformning af studietidsmodellen Notat Udformning af studietidsmodellen 27. august 2013 I forbindelse med den politiske aftale om reform af SU-systemet og rammerne for studiegennemførelse blev det aftalt, at sektoren skal levere et finansieringsbidrag

Læs mere

ANGÅENDE ØGEDE KRAV TIL STUDERENDE OM FREMDRIFT PÅ STU- DIERNE

ANGÅENDE ØGEDE KRAV TIL STUDERENDE OM FREMDRIFT PÅ STU- DIERNE Styrelsen for Universitet og Internationalisering Att. Pernille Olesen Mønnike og Elizabeth Lüchau Bredgade 43 1260 København K j.nr. 13/008408v Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af universitetsloven,

Læs mere

Forslag. til. I universitetsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 261 af 18. marts 2015, foretages følgende ændringer:

Forslag. til. I universitetsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 261 af 18. marts 2015, foretages følgende ændringer: Forslag til Lov om ændring af universitetsloven, lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, lov om maritime uddannelser

Læs mere

Frihed og ansvar for studiefremdrift

Frihed og ansvar for studiefremdrift Frihed og ansvar for studiefremdrift - Regeringens udspil til justering af fremdriftsreformen Reform af SU-systemet og rammerne for studiegennemførsel fra april 2013, herunder særligt initiativerne i reformen

Læs mere

HURTIGERE IGENNEM UDEN FAGLIG ELLER SOCIAL SLAGSIDE

HURTIGERE IGENNEM UDEN FAGLIG ELLER SOCIAL SLAGSIDE Enhedslistens folketingsgruppe Folketinget DK-1240 København K Enhedslistens pressetjeneste tlf.: 33 37 50 80 Enhedslistens udspil til SU-forhandingerne HURTIGERE IGENNEM UDEN FAGLIG ELLER SOCIAL SLAGSIDE

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2015-16. Fremsat den 24. februar 2016 af uddannelses- og forskningsministeren (Esben Lunde Larsen) til

Forslag. Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2015-16. Fremsat den 24. februar 2016 af uddannelses- og forskningsministeren (Esben Lunde Larsen) til Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2015-16 Fremsat den 24. februar 2016 af uddannelses- og forskningsministeren (Esben Lunde Larsen) Forslag til Lov om ændring af universitetsloven, lov om erhvervsakademiuddannelser

Læs mere

Fælles regler på Københavns Universitet vedr. tilmelding til undervisning og prøver samt krav til studieaktivitet

Fælles regler på Københavns Universitet vedr. tilmelding til undervisning og prøver samt krav til studieaktivitet K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Fælles regler på Københavns Universitet vedr. tilmelding til undervisning og prøver samt krav til studieaktivitet Disse regler er fastsat med hjemmel i bekendtgørelse

Læs mere

Notat AARHUS UNIVERSITET. Modtager(e): Fakulteterne. Vedr. scenarium for studiefremdrift på AU

Notat AARHUS UNIVERSITET. Modtager(e): Fakulteterne. Vedr. scenarium for studiefremdrift på AU Modtager(e): Fakulteterne Notat Vedr. scenarium for studiefremdrift på AU Med lovforslag om justering af studiefremdriftsreformen får AU mere fleksible rammer til at nå målet om studietidsreduktion. Den

Læs mere

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort,

Læs mere

15. maj 2013. Ændring i reglerne om støttetid

15. maj 2013. Ændring i reglerne om støttetid Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte Att.: Marianne Gjevert Petersen Bredgade 43 1260 København K 15. maj 2013 Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af SU-loven, lov om befordringsrabat

Læs mere

RESUME AF KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER I DSF'S KVALITETSUDSPIL

RESUME AF KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER I DSF'S KVALITETSUDSPIL RESUME AF KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER I DSF'S KVALITETSUDSPIL KAPITEL 1 FULDTIDSSTUDIER Danske studerende modtager i gennemsnit 12-13 timers undervisning om ugen. 30 40 % af de studerende på humanistiske

Læs mere

Nej til SU-nedskæringer

Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Regeringen har meldt ud, at der skal spares 2 mia. kr. på SU en og at studerende skal hurtigere igennem deres uddannelser. Det betyder, at den kommende SU-reform

Læs mere

Vi præsenterer herunder vores forslag, fordelt på hvad der bør gøres før studiestart, i forbindelse med studiestart og under selve studiet

Vi præsenterer herunder vores forslag, fordelt på hvad der bør gøres før studiestart, i forbindelse med studiestart og under selve studiet God gennemførsel Danske Studerendes Fællesråds bud på tiltag, der kan bidrage til hurtigere og bedre gennemførsel og et mere fleksibelt og sammenhængende uddannelsessystem. Danske Studerendes Fællesråd

Læs mere

Til Danske Universiteter. Høring over udkast til en række bekendtgørelser opfølgning på ændring af universitetsloven (studiefremdrift)

Til Danske Universiteter. Høring over udkast til en række bekendtgørelser opfølgning på ændring af universitetsloven (studiefremdrift) K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Til Danske Universiteter Høring over udkast til en række bekendtgørelser opfølgning på ændring af universitetsloven (studiefremdrift) 1.NOVEMBER 2013 Styrelsen

Læs mere

KANDIDAT ORIENTERING. Studievejleder Mette W. Frederiksen AARHUS UNIVERSITET

KANDIDAT ORIENTERING. Studievejleder Mette W. Frederiksen AARHUS UNIVERSITET KANDIDAT ORIENTERING Studievejleder Mette W. Frederiksen 1 PROGRAM 17.15-18.00-3. års studerende Bachelorprojekt Kandidatopbygning Kandidatprogram Speciale Kandidatoptag SU Dimensionering Fremdriftsreform

Læs mere

Med bekendtgørelserne udmøntes de nærmere regler som opfølgning på ændring af universitetsloven, jf. 1 i lov nr. 898 af 4. juli 2013.

Med bekendtgørelserne udmøntes de nærmere regler som opfølgning på ændring af universitetsloven, jf. 1 i lov nr. 898 af 4. juli 2013. Til rektorer ved universiteterne Bekendtgørelser for den del af SU-reformen, der vedrører rammerne for studiegennemførelse på universitetsområdet Vedlagt fremsendes Bekendtgørelse nr. 1520 af 16. december

Læs mere

STUDIEFREMDRIFTSREFORM

STUDIEFREMDRIFTSREFORM STUDIEFREMDRIFTSREFORM GÆLDER FOR ALLE FRA SEPTEMBER 2015 - OG DERMED VED UNDERVISNINGSTILMELDINGEN I MAJ 2015 HVORFOR FREMDRIFTSREFORM? I sommeren 2013 indgik Folketinget en aftale om reform af SU-systemet

Læs mere

BACHELOR ORIENTERING. Studievejleder Mette W. Frederiksen AARHUS UNIVERSITET

BACHELOR ORIENTERING. Studievejleder Mette W. Frederiksen AARHUS UNIVERSITET BACHELOR ORIENTERING Studievejleder Mette W. Frederiksen 1 PROGRAM 16.15-17.00-2. års studerende Kemi Tilvalg og sidefag Medicinalkemi Studieretninger Bachelorkontrakt Bachelorprojekt Fremdriftsreform

Læs mere

Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen) Version / dato: 9. oktober 2013 Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen) I medfør af 1, stk. 1, i lov nr. 319 af 16. maj 1990 om adgangsregulering

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område I medfør af 10, stk. 1-3, 13, stk. 6, og 15, stk. 2,

Læs mere

BLIV SÅ FÆRDIG! DET POLITISKE PRES FOR KORTERE STUDIETIDER

BLIV SÅ FÆRDIG! DET POLITISKE PRES FOR KORTERE STUDIETIDER BLIV SÅ FÆRDIG! DET POLITISKE PRES FOR KORTERE STUDIETIDER OG DETS PÆDAGOGISKE KONSEKVENSER Symposium om universitetspolitik og universitetspædagogik g DUNK 2011 Palle Rasmussen Aalborg Universitet UNIVERSITETSPOLITIK

Læs mere

Studentersamfundets holdning til SU Reformen anno 2013

Studentersamfundets holdning til SU Reformen anno 2013 Studentersamfundets holdning til SU Reformen anno 2013 Præambel Regeringen vedtog den 18. april 2013 SU-reformen kaldet Bedre gennem uddannelserne. I dette dokument vil vi forholde os til reformen i sin

Læs mere

ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2015 - KONSEKVENSER PÅ UNIVERSITETSOMRÅDET

ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2015 - KONSEKVENSER PÅ UNIVERSITETSOMRÅDET ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2015 - KONSEKVENSER PÅ UNIVERSITETSOMRÅDET Regeringen fremlagde tirsdag d. 26. august 2014, sit forslag til finanslov for 2015. Ligesom sidste år indeholder finansloven

Læs mere

Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen) J.nr.: 11-111205 Dok.nr.: 2101728 Udkast til Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen) I medfør af 1 i lov nr. 319 af 16. maj 1990 om adgangsregulering

Læs mere

Reform af SU-systemet og rammerne for studiegennemførelse

Reform af SU-systemet og rammerne for studiegennemførelse Den 18. april 2013 AFTALETEKST Reform af SU-systemet og rammerne for studiegennemførelse A. Et SU-system der fremmer tidligere færdiggørelse Regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk

Læs mere

UDKAST til Bekendtgørelse om uddannelse af skuespillere ved Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole

UDKAST til Bekendtgørelse om uddannelse af skuespillere ved Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole UDKAST til Bekendtgørelse om uddannelse af skuespillere ved Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole I medfør af 10, stk. 1 og 5, og 15, stk. 2, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner,

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Bacheloruddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret den 19/9

Læs mere

Høringssvar over ændring af bekendtgørelser som følge af ændringslov om studiefremdrift for de studerende på de videregående uddannelser.

Høringssvar over ændring af bekendtgørelser som følge af ændringslov om studiefremdrift for de studerende på de videregående uddannelser. Styrelsen for videregående uddannelse, Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, jura@vus.dk. 11. november 2013 Høringssvar over ændring af bekendtgørelser som følge af ændringslov

Læs mere

Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Att.: Minister Morten Østergaard Bredgade 43 1260 København K. 6.

Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Att.: Minister Morten Østergaard Bredgade 43 1260 København K. 6. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Att.: Minister Morten Østergaard Bredgade 43 1260 København K 6. juni 2013 Pr. e-mail: ui@ui.dk C.c.: Udvalget for Forskning, Innovation

Læs mere

Nyt fra Uddannelsesministeriet

Nyt fra Uddannelsesministeriet Nyt fra Uddannelsesministeriet Årsmøde 2013 for studie- og erhvervsvejledere ved de videregående uddannelser Kontorchef Jette Søgren Nielsen, Uddannelsespolitisk Center Ny styrelse - Styrelsen for Videregåede

Læs mere

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Styrelsen

Læs mere

Rammer for bachelor- og kandidatuddannelser på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet September 2015 (rev.

Rammer for bachelor- og kandidatuddannelser på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet September 2015 (rev. Rammer for bachelor- og kandidatuddannelser på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet September 2015 (rev. 2016) Dette rammedokument gælder for bachelor- og kandidatstudieordningerne

Læs mere

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Kandidatuddannelsen i musik Cand. Musicae. Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret

Læs mere

Bilag 2 BScE studieordning 2004

Bilag 2 BScE studieordning 2004 2004/2005 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Bilag 2 BScE studieordning 2004 Studieordningen for BScE studiet er DTU's overordnede beskrivelse af, hvordan bachelordelen af civilingeniøruddannelsen er sammensat.

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET 21. november 2002 Det Humanistiske Fakultet

AARHUS UNIVERSITET 21. november 2002 Det Humanistiske Fakultet AARHUS UNIVERSITET 21. november 2002 - Notat - Reformen af humanioras uddannelsesstruktur set i lyset af Tid for forandring for Danmarks universiteter - uddybende pjece til politisk aftale om ny universitetslov

Læs mere

ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2014 - KONSEKVENSER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET

ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2014 - KONSEKVENSER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2014 - KONSEKVENSER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET Regeringen fremlagde d. 27. august 2013 sit forslag til finansloven for 2014. Det er på mange måder en finanslov, der særligt

Læs mere

NOTAT VIDEN OM STUDIEFREMDRIFTSREFORMENS NEGATIVE KONSEKVENSER

NOTAT VIDEN OM STUDIEFREMDRIFTSREFORMENS NEGATIVE KONSEKVENSER NOTAT VIDEN OM STUDIEFREMDRIFTSREFORMENS NEGATIVE KONSEKVENSER VIDEN OM STUDIEFREMDRIFTS- REFORMENS NEGATIVE KONSEKVENSER Dette notat har til formål at klargøre, hvilke konsekvenser studiefremdriftsreformen

Læs mere

DSF OG STUDERENDE MED BØRN I SU-SYSTEMET

DSF OG STUDERENDE MED BØRN I SU-SYSTEMET DSF OG STUDERENDE MED BØRN I SU-SYSTEMET Vedtaget af DSF s levevilkårsudvalg d. 1. december 2013 Dette notat beskriver nogle af de problemer og barrierer studerende med børn møder i SUsystemet samt DSF

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2012-13 L 226 Bilag 1 Offentligt

Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2012-13 L 226 Bilag 1 Offentligt Udvalget for Forskning, 2012-13 L 226 Bilag 1 Offentligt Notat Modtager(e): Udvalget for Forskning, Kopi: Kommenteret høringsnotat om forslag til lov om ændring af universitetsloven, lov om erhvervsakademiuddannelser

Læs mere

Fælles regler på Københavns Universitet vedr. tilmelding til undervisning og prøver samt krav til studieaktivitet

Fælles regler på Københavns Universitet vedr. tilmelding til undervisning og prøver samt krav til studieaktivitet K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Fælles regler på Københavns Universitet vedr. tilmelding til undervisning og prøver samt krav til studieaktivitet Disse regler er fastsat med hjemmel i bekendtgørelse

Læs mere

Bekendtgørelser om justering af fremdriftsreformen m.m.

Bekendtgørelser om justering af fremdriftsreformen m.m. Til rektorer ved universiteterne Bekendtgørelser om justering af fremdriftsreformen m.m../. Vedlagt er følgende bekendtgørelser: 1. Bekendtgørelse nr. 1061 af 30. juni 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Forsikringsmatematik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Forsikringsmatematik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Forsikringsmatematik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser,

Læs mere

Studieordning (bind I) Generelle bestemmelser for Klassisk solist

Studieordning (bind I) Generelle bestemmelser for Klassisk solist Studieordning (bind I) Generelle bestemmelser for Klassisk solist Uddannelsesretning: SANGER, INSTRUMENTALIST OG KIRKEMUSIKER VERSION 2 280515 Side 1 af 7 Indholdsfortegnelse Indledning 1. Uddannelsens

Læs mere

Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald

Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 19. november 2005 Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald Notatet gennemgår i summarisk form de studerendes studieadfærd på universitetsuddannelserne

Læs mere

BILAG vedrørende adgangsgivende uddannelser til cand.merc.aud.

BILAG vedrørende adgangsgivende uddannelser til cand.merc.aud. BILAG vedrørende adgangsgivende uddannelser til cand.merc.aud. Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i Revision 1 af 9 Dette dokument er et bilag, tilknyttet studieordningen for kandidatuddannelsen

Læs mere

Studiefremdriftsreformen

Studiefremdriftsreformen Studiefremdriftsreformen Studieservice Dat o mån SU og Fremdriftsreformen Fremdriftsreformen har ikke nogen indflydelse på din SU Du kan stadig modtage din SU som hidtil, så længe du opfylder kravene om

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner

Lovtidende A. Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner Lovtidende A Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner I medfør af 1, stk. 1 og 4, i lov om adgangsregulering ved videregående uddannelser,

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelse i statskundskab

Studieordning for Bacheloruddannelse i statskundskab Studieordning for Bacheloruddannelse i statskundskab 1 af 25 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, bekendtgørelse nr. 1520 af

Læs mere

Rammestudieordning for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Rammestudieordning for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Rammestudieordning for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 1 Indledning... 3 2 Varighed og omfang... 3 2.1 Beståelseskrav... 3 2.2 Studieaktivitetskrav... 4 3 Uddannelsernes struktur... 4 3.1 Bacheloruddannelser...

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. september 2000 Revideret per 1. februar 2014 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014.

Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014. Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014. Indholdsfortegnelse 1. Rammer for tillægget til studieordningen... 3 1.1. Overgangsordninger... 3 2. Prøver og eksamen på

Læs mere

STADS-DANS ANSØGNINGSVEJLEDNING, Deltidsuddannelser

STADS-DANS ANSØGNINGSVEJLEDNING, Deltidsuddannelser STADS-DANS ANSØGNINGSVEJLEDNING, Deltidsuddannelser Login til STADS-DANS: https://dans.stads.dk/selfuserregistration/faces/welcomepage.jspx Vær opmærksom på at vælge den danske version af login siden!

Læs mere

Undervisnings- og eksamensregler ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet gældende for studieåret 2015-16 (September 2015)

Undervisnings- og eksamensregler ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet gældende for studieåret 2015-16 (September 2015) Undervisnings- og eksamensregler ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet gældende for studieåret 2015-16 (September 2015) De overordnede rammer for disse regler er fastlagt i nedenstående love, bekendtgørelser

Læs mere

Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS,

Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS, D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS, 2015-ordningen Institut for Nordiske

Læs mere

faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I matematik science.au.dk

faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I matematik science.au.dk faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I matematik science.au.dk 2 BACHELORUDDANNELSEN I MATEMATIK matematik I denne folder kan du læse mere om bacheloruddannelsen i matematik. Her er en beskrivelse

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser,

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi, Uddannelsesudvalget UVT alm. del - Bilag 118,UDU alm. del - Bilag 263 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi, Uddannelsesudvalget UVT alm. del - Bilag 118,UDU alm. del - Bilag 263 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi, Uddannelsesudvalget UVT alm. del - Bilag 118,UDU alm. del - Bilag 263 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi

Læs mere

NOTAT. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse

NOTAT. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse NOTAT SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse i udlandet 3. oktober 2008 1. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen

Læs mere

Danskfagligt projektorienteret

Danskfagligt projektorienteret Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelser ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler (bachelor- og kandidatuddannelserne)

Bekendtgørelse om uddannelser ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler (bachelor- og kandidatuddannelserne) Bekendtgørelse om uddannelser ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler (bachelor- og kandidatuddannelserne) I medfør af 12, stk. 1 og 2, og 21, stk. 2, i lov nr. 1362 af 16. december 2014

Læs mere

CEPOS SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT. notat:

CEPOS SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT. notat: notat: SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT 13-05-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen SU-reform:

Læs mere

Arabisk til samfundsfaglige studier,

Arabisk til samfundsfaglige studier, Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Arabisk til samfundsfaglige studier, 2015-ordningen Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 1 af 9 sider Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 2 af 9 sider Denne

Læs mere

Studerende og erhvervsarbejde

Studerende og erhvervsarbejde 1 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 2 3 EN SU TIL AT LEVE AF SU en er grundlaget for den lige adgang til uddannelse for alle, uanset opvækst og

Læs mere

BILAG vedrørende adgangsgivende uddannelser til cand.merc.aud.

BILAG vedrørende adgangsgivende uddannelser til cand.merc.aud. BILAG vedrørende adgangsgivende uddannelser til cand.merc.aud. Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i Revision 1 af 8 Dette dokument er et bilag, tilknyttet studieordningen for kandidatuddannelsen

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Redegørelse for ikke optagne ansøgere

Læs mere

Fællesbestemmelser for uddannelserne ved Arkitektskolen Aarhus

Fællesbestemmelser for uddannelserne ved Arkitektskolen Aarhus Fællesbestemmelser for uddannelserne ved Arkitektskolen Aarhus Gældende fra 1. september 2014 Arkitektskolen Aarhus. Juni 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Formål... 2 Adgang og indskrivning...

Læs mere

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015 Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2014-ordningen Rettet 2015 Institut for Nordiske Sprog og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Bekendtgørelse om talentinitiativer på de videregående uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (talentbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om talentinitiativer på de videregående uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (talentbekendtgørelsen) BEK nr 597 af 08/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 30. december 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

Redegørelse om større sammenhæng i det videregående uddannelsessystem

Redegørelse om større sammenhæng i det videregående uddannelsessystem Redegørelse om større sammenhæng i det videregående Oplæg ved Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte Større sammenhæng i det videregående Regeringen fremlagde i april 2012 en redegørelse

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med

Læs mere

Faglig vejledning pa Det Humanistiske Fakultet

Faglig vejledning pa Det Humanistiske Fakultet Faglig vejledning pa Det Humanistiske Fakultet Dato: 8. juli 2014 Ref.: logr J.nr.: Fakultetet skal i henhold til universitetets kvalitetspolitik, delpolitik for studieadministration og studievejledning

Læs mere

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 29. december 2011. Bekendtgørelse om universiteternes internationale uddannelsesforløb. 15. december 2011. Nr. 1389.

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 29. december 2011. Bekendtgørelse om universiteternes internationale uddannelsesforløb. 15. december 2011. Nr. 1389. Lovtidende A 2011 Udgivet den 29. december 2011 15. december 2011. Nr. 1389. Bekendtgørelse om universiteternes internationale uddannelsesforløb I medfør af 3, stk. 1, 3 a, stk. 7, og 34 i lov om universiteter

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science)

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Vedtaget af Datalogisk Studienævn 2004-09-21 De overordnede bestemmelser, der danner ramme for denne studieordning, er fastlagt

Læs mere

I medfør af 3, stk. 1, 3 a, stk. 7, og 34 i lov om universiteter (universitetsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 960 af 14. august 2014, fastsættes:

I medfør af 3, stk. 1, 3 a, stk. 7, og 34 i lov om universiteter (universitetsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 960 af 14. august 2014, fastsættes: I medfør af 3, stk. 1, 3 a, stk. 7, og 34 i lov om universiteter (universitetsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 960 af 14. august 2014, fastsættes: Kapitel 1 Område 1. Formålet med denne bekendtgørelse

Læs mere

Notat: Internationale studerende i Danmark

Notat: Internationale studerende i Danmark Notat: Internationale studerende i Danmark! Længe har der fra forskellige sider været et stigende fokus på internationale studerende i Danmark. Fra politisk hold har der været fokus på, at internationale

Læs mere

6. Fastlæggelse af mødedatoer mv. for 2006 (beslutningspunkt) Bilag 6: Plan for direktionens arbejde, bestyrelsesmøder mv., 2006

6. Fastlæggelse af mødedatoer mv. for 2006 (beslutningspunkt) Bilag 6: Plan for direktionens arbejde, bestyrelsesmøder mv., 2006 S:\dirsek\Bestyrelsesmoder\2005\050401\OFI\OFI-kommenteret dagsorden050401v9.doc Direktionen Direkte tlf.: 7218 5301 E-mail: naub@itu.dk Journalnr.: - 17. marts 2005 Dagsorden for møde i IT-Universitetets

Læs mere

faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I MATEMATIK-ØKONOMI science.au.dk

faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I MATEMATIK-ØKONOMI science.au.dk faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I MATEMATIK-ØKONOMI science.au.dk 2 BACHELORUDDANNELSEN I MATEMATIK-ØKONOMI MATEMATIK-ØKONOMI I denne folder kan du læse mere om bacheloruddannelsen i matematikøkonomi.

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i samfundsfag (Cand.soc.)

Studieordning for kandidatuddannelsen i samfundsfag (Cand.soc.) Studieordning for kandidatuddannelsen i samfundsfag (Cand.soc.) Odense Sept. 2015, Version 1 1 af 22 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Uddannelses- og Forskningsministeriet, ændringsbekendtgørelse

Læs mere

Politisk aftale om de videregående uddannelser

Politisk aftale om de videregående uddannelser 2.11.2006 Notat 12339 ersc/jopa Politisk aftale om de videregående uddannelser Den politiske aftale om de videregående uddannelser betyder at der over en 3 årig periode afsættes over 1/2 mia. kr. til centrale

Læs mere

Samling af SDU s regler om studiefremdrift

Samling af SDU s regler om studiefremdrift Samling af SDU s regler om studiefremdrift Indhold Regler for tilmelding til fag og prøver... 2 Kapitel 1 Generelle forhold... 2 Kapitel 2 Krav til tilmelding... 2 Kapitel 3 Afmelding af fag og prøver...

Læs mere

STADS-DANS ANSØGNINGSVEJLEDNING

STADS-DANS ANSØGNINGSVEJLEDNING STADS-DANS ANSØGNINGSVEJLEDNING Login til STADS-DANS: www.stadsdans.aau.dk Et godt tip Tryk på F11 for at få STADS-DANS til at fylde hele skærmen. FANEBLADENE Den side, du starter på, når du er logget

Læs mere

FREM- DRIFTS- REFORMENS PROBLEMER

FREM- DRIFTS- REFORMENS PROBLEMER FREM- DRIFTS- REFORMENS PROBLEMER Fremdriftsreformens problemer Fremdriftsreformen har allerede nu vist sig at have enorme konsekvenser for studerende, universiteter og samfund, og problemerne bliver kun

Læs mere

Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen) 5. februar 2015 Styrelsen for Videregående Uddannelser, j. 14/023209 Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen) I medfør af 1, stk. 1 og 4, i

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om erhvervsrettet grunduddannelse og

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om erhvervsrettet grunduddannelse og Lovforslag nr. L 23 Folketinget 2011-12 Fremsat den 16. november 2011 af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) Forslag til Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser

Læs mere

Betænkning. Betænkning afgivet af Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser den 18. juni 2013. over

Betænkning. Betænkning afgivet af Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser den 18. juni 2013. over 2012/1 BTL 225 og 226 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser den 18. juni 2013

Læs mere

Referat af møde i. Studienævn for Jura den 28. august 2008

Referat af møde i. Studienævn for Jura den 28. august 2008 Referat af møde i STUDIENÆVN FOR JURA 2. september 2008 Studienævn for Jura den 28. august 2008 Tilstede: Nina Dietz Legind, Hans Viggo Godsk Pedersen, Lone Hansen, Per Nilsén, Kent Raun Moritzen, Regitze

Læs mere

HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE?

HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? NOTAT 54 02.09.2016 HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? I debatten om hvorvidt et studiejob vil føre til forsinkelser på universitetsstudiet lyder et argument, at

Læs mere

Reduceret frafald giver flere velfærdsmedarbejdere

Reduceret frafald giver flere velfærdsmedarbejdere 09-0917 - lagr 16.10.2009 Kontakt: Lars Granhøj - lagr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Reduceret frafald giver flere velfærdsmedarbejdere Et for stort frafald er en medvirkende årsag til manglen på kvalificeret

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der danner

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne. Februar 2013

Notat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne. Februar 2013 Notat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne Februar 2013 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Samfundsvidenskab

Studieordning for kandidatuddannelsen i Samfundsvidenskab ILISIMATUSARFIK GRØNLANDS UNIVERSITET ILIMMARFIK-INSTITUTTET Studieordning for kandidatuddannelsen i Samfundsvidenskab 1. Varighed og titel 2. Adgangskrav 3. Formål 4. Struktur, uddannelsens fag og prøver

Læs mere

Tillæg 1. SUPPLERINGSUDDANNELSE I SOCIOLOGI

Tillæg 1. SUPPLERINGSUDDANNELSE I SOCIOLOGI Tillæg 1. SUPPLERINGSUDDANNELSE I SOCIOLOGI Sociologisk Institut udbyder en suppleringsuddannelse af 1 års varighed (60 ects) for studerende, som ikke læser sociologi. Ønskes et forløb på 1½ år (90 ects),

Læs mere

NY FUNKTIONALITET I STADS

NY FUNKTIONALITET I STADS NY FUNKTIONALITET I STADS CHEFKONSULENT FR FUNKTIONALITET I STADS ORLA HOPP STADS FUNKTIONALITET Kontrol af tilmeldingomfang pr. semester/studieår Bedre understøttelse af tilmelding Selvbetjeningsfunktionalitet

Læs mere

Bekendtgørelse om masteruddannelser ved universiteterne (masterbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om masteruddannelser ved universiteterne (masterbekendtgørelsen) BEK nr 1187 af 07/12/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 24. december 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Universitets-

Læs mere