NOTAT OM FREMDRIFTSREFORMEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NOTAT OM FREMDRIFTSREFORMEN"

Transkript

1 NOTAT OM FREMDRIFTSREFORMEN Dette notat giver et overblik over fremdriftsreformen, dens konsekvenser og giver nogle råd til, hvordan man kan arbejde med den. Notatet består af følgende dele: Den politiske baggrund for hurtigere igennem dagsordenen, s. 1 Su-reformen og fremdriftspakken (indhold og konsekvenser), s. 2 Studietidsmodellen, s. 8 Ledelsens forslag på KU, s. 10 Hvordan kan vi arbejde med reformen?, s. 11 Notet ledelsens værktøjer til at få os hurtigere igennem indeholder mere detaljeret beskrivelse af nogle af de vigtigste værktøjer vores ledelser kan bruge til at få os hurtigere igennem. DEN POLITISKE BAGGRUND FOR HURTIGERE IGENNEM DAGSORDENEN Hurtigere igennem-dagsordenen har længe været et politisk fokus fra både højre og venstre side i Folketinget. VK-regeringen varslede flere gange, at man ville reformere SUsystemet, med henblik på at få studerende hurtigere igennem, og S og SF gjorde det til et fokus allerede i valgudspillet, Fair Løsning, fra I regeringsgrundlaget er det ligeledes en politisk prioritet at få de unge hurtigere igennem og SU-reformen fra foråret 2013 var netop kendetegnet ved ikke kun at skære i SU en, men også at ændre væsentligt i universiteternes uddannelsesstruktur, for at få de studerende hurtigere igennem. Når der er så stort et fokus på universiteternes gennemførselstid skyldes det, at universiteterne i løbet af de senere år, er blevet til masseinstitutioner, hvor over 25 % af en ungdomsårgang optages. Det betyder, at universiteterne modtager væsentligt flere penge end tidligere, og dermed udgør en større udgift på statsbudgetterne. Universitetet bliver i højere grad sidestillet med andre poster på de offentlige budgetter, og der kommer dermed også til at gælde de samme krav om, at der skal effektiviseres og køres lidt længere på literen. At reducere gennemførselstiden ses som en vigtig måde at effektivisere på, både fordi at staten sparer udgifter til SU og uddannelse, men også fordi, at det øger arbejdsudbuddet. Kravet om effektivisering bliver dermed en vigtig opgave for universitetsledelserne, og noget, som både politikerne og uddannelsesministeriet i høj grad stiller som et krav overfor ledelserne. Universiteterne bliver ofte mødt af en noget for noget attitude, hvor politikerne anser reduktionen i gennemførselstid for at være noget af det, som universitetsledelserne skal levere, når de får flere penge og længere bevillingshorisonter samt relativt stor autonomi i styringen af universiteternes interne anliggender.

2 Universitetsledelserne har en stor interesse i at leve op til politikernes tillid ved at opfylde deres krav, da de forventer, at politikerne hermed bliver mere villige til at lytte til dem og ikke straffer dem økonomisk eller politisk. Det betyder, at ledelserne ofte gør politikernes målsætninger til deres egne målsætninger i strategier, udviklingskontrakter mm.. SU-REFORMEN OG FREMDRIFTSPAKKEN D. 18 april 2013 indgik regeringen (SF, Socialdemokraterne og det Radikale Venstre) sammen med Venstre, Konservative, Danske Folkeparti og Liberal Alliance en aftale om at reformere SU-systemet og rammerne for de videregående uddannelser (primært universitetsuddannelserne) med henblik på at få de studerende hurtigere igennem. Reformen blev endeligt vedtaget ved lov d. 28 juni De endelige bekendtgørelser, som skal udmønte mange af forslagene i praksis, er endnu ikke vedtaget, men forventes færdige i løbet af december Reformen bestod af en SU-del og en fremdriftsdel. De SU initiativer, som berører universitetsstuderende var: Ingen ekstraklip til studerende med mere end 2 sabbatår Fratagelse af SU til studerende, der bliver mere end 30 ECTS-point forsinkede Afdæmpet reguleringen af SU en Forhøjelse af fribeløbet Bonus til studerende, der bliver færdige under normeret tid Fremdriftsinitiativerne var Tvungen tilmelding til 60 ECTS-point pr. år eller 30 ECTS-point pr. halvår Afskaffelse af muligheden for at afmelde eksaminer Bedre rammer for merit ved studieophold og studieskift Mulighed for indførelse af studiestartsprøve og stramning af førsteårsprøven Flere sommerkurser og mere vinteroptag Krav til universiteterne om at nedbringe studietiden med 4,3 måneder inden 2020 (studietidsmodellen) Nedenfor gennemgås fremdriftsinitiativerne og deres konsekvenser mere detaljeret. Studietidsmodellen, muligheden for stramning af førsteårsprøven og studiestartsprøven gennemgås i notatet ledelsernes værktøjer til at få os hurtigere igennem. Tvungen tilmelding til 60 ECTS-point om året eller 30 pr. halvår I dag kan man som studerende selv styre, hvor mange point man vil tilmeldes pr. semester. Det gør SU-reformen op med, ved at indføre obligatorisk tilmelding til 60 ECTS-point om året eller 30 point pr. semester. Det er, sammen med afskaffelsen af muligheden for at framelde eksamen, det mest indgribende og groveste tiltag, som SUreformen indfører. I de nuværende udkast til bekendtgørelser er retningslinjerne for den obligatoriske tilmelding følgende:

3 Tilmelding skal ske inden påbegyndelsen af hvert studieår eller hvert halve studieår - det er universitets ansvar, at det sker, men de kan godt lade det være op til de studerende at tage initiativ til det i første omgang Tilmeldingen skal ske uanset om den studerende mangler at bestå fag fra tidligere år Udvælgelseskriterier til valgfag skal i udgangspunktet ske ud fra faglige kriterier f.eks. faglig relevans ift. resten af uddannelsen eller karakterkrav Universitetet kan tillade skift af valgfag i starten af et semester/en blok, hvis der er ledige pladser. Det er ikke muligt at skifte valgfag efter at man har dumpet en eksamen. Framelding af fag kan ske, hvis der forelægger udsædvanlige forhold De nærmere regler for tilmelding fastsættes i studieordningen Afskaffelse af mulighed for at framelde eksamen Hidtil har man som studerende kunnet afmelde eksamen i et fag indtil en af universitetet fastsat tidsfrist. Denne mulighed bliver nu afskaffet. Retningslinjerne i de nuværende udkast til bekendtgørelser er følgende: Studerende er automatisk tilmeldt prøver, når de er tilmeldt fag framelding kan i udgangspunktet ikke finde sted. Den studerende er automatisk tilmeldt 1. omprøve i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf Den studerende skal have mulighed for at deltage i næste ordinære prøve (et retskrav) dvs. prøven er frivillig og det 3. prøveforsøg kan derfor i princippet skubbes frem i ens uddannelse indtil det passer en at tage det. Progressionskrav: Hvis et fag er et forudsætningsfag for et andet fag tilmeldes den studerende automatisk 3. prøveforsøg, som skal ligge forud for den ordinære prøve i det senere overbygningsfag Der kan dispenseres fra reglerne, hvis der foreligger usædvanlige forhold Konsekvenser af obligatorisk tilmelding og afskaffelse af muligheden for at framelde eksamen Øget frafald: Studerende, der pga. sociale problemer, sygdom, stress eller fagligt pres, har brug for at tage lidt færre point i en periode, mister denne mulighed og skal altid søge dispensation, hvor udfaldet er usikkert. Og hvis man som studerende ikke består alle point i et semester, risikerer man at komme ind i en ond forsinkelsesspiral, fordi man altid vil blive tilmeldt 60 nye point og samtidig skal nå at indhente forsinkelsen. Denne forringede fleksibilitet og den store risiko for at ophobe point, kan i værste fald medføre, at nogle studerende bliver så pressede i deres uddannelser, at de må droppe ud. Dårligere studiemiljø: Muligheden for at engagerere sig i fredagsbaren, studenterpolitik eller andre sociale eller faglige foreninger risikerer at blive forringet, hvis ikke man kan udskyde et fag. Det kan på sigt føre til ringere studiemiljø, hvilket ellers er afgørende for at sikre studerendes tilknytning til uddannelsesstedet og mindske frafald

4 Massevis af ændringer af og studieordninger ud fra administrative og ikke faglige hensyn: De nye regler vil kræve, at samtlige studieordninger ændres for at tilpasse uddannelserne til, at studerende hele tiden kan tilmeldes nye point, selvom de ikke har bestået alle point tidligere på deres uddannelser. Dette kan blandt andet gå ud over kvaliteten og progressionen i uddannelserne. Mindre progression mellem fag: De strammere krav til prøver i forbindelse med progressionsfag, kan føre til, at man på nogle uddannelser vælger at droppe progression mellem fag af administrative grunde i stedet for faglige. Dette kan skade det faglige niveau, hvis det bliver sværere at stille krav til de faglige forudsætninger, som studerende skal have for at tage bestemte fag og dermed skade uddannelseskvaliteten! Mindre fleksibilitet i tilrettelæggelsen af uddannelse: Det hidtidige system på universiteterne har støttet op om den studerendes mulighed for selvstændigt at tilrettelægge sin uddannelse via valgfag, praktik, udlandsophold osv., fordi man har kunnet justere antallet af point i et semester, alt efter hvilken retning man har ønsket at gå i. Denne fleksibilitet bliver i høj grad fjernet, og hermed bliver den studerendes mulighed for selvstændigt at tilrettelægge sin uddannelse forringet Mere risikabelt at tage på udlandsophold eller praktikophold: Med den obligatoriske tilmelding bliver det langt mere risikabelt at tage på udlandsophold eller i praktikophold, fordi man som studerende risikerer, at man ikke får fuld point for den tid man bruger. Det kan betyde, at man efter et udlandsophold eller et praktikophold vil skulle indhente forsinkelser og hermed vil blive presset til at tage flere point end normeret på et semester eller et år. Den risiko kan fraholde mange studerende fra at tage på udlandsophold eller praktikophold. Store administrative omkostninger: De nye regler stiller store krav til universiteterne om at registrere de studerendes studieaktivitet på et langt mere detaljeret plan end man gør i dag. Dette kræver, at der udvikles nye systemer, og dette vil medføre en betydelig stigning i universiteternes udgifter. Presset på universiteterne er særlig stort, fordi tidsrammen for at implementere reglerne er meget presset. Samtidig vil de nye regler medføre en massiv stigning i antallet af merit- og dispensationssager, og hermed også medføre stigende omkostninger i sagsbehandling. Bedre merit ved studieophold Tidligere har studerende, der har fået forhåndsmerit for fag i udlandet, skulle ansøge om endelig merit hos studienævnet, når fagene er beståede. Det har medført forsinkelser for studerende i de tilfælde, hvor studienævnet ikke har givet endelig merit, selvom de har givet forhåndsmerit. Samtidig har det dog også givet studerende mulighed for ikke at få

5 merit for fag, som ikke har haft et tilstrækkeligt højt fagligt niveau. Denne mulighed forsvinder nu. Retningslinjerne i de foreløbige bekendtgørelser er: Der indføres automatisk merit for alle beståede forhåndsgodkendte elementer. Den studerende har i udgangspunktet selv ansvaret for at skaffe de nødvendige oplysninger for at få meriteret fagene Som en betingelse for at få forhåndsmerit for sine fag, skal den studerende inden sit ophold give tilladelse til, at universitetet kan indhente oplysningerne fra værtsuniversitetet, hvis den studerende ikke selv kan gøre det. Hvis der er et af de fag, som den studerende har fået forhåndsgodkendt, som ikke bliver udbudt af værtsuniversitetet, har den studerende selv initiativpligten til at finde et nyt fag som erstatning. Den studerende kan eventuelt få hjælp fra sit eget universitet til at finde et erstatningsfag. Hvis den studerende ikke tager initiativ til at finde et erstatningsfag, vil de manglende ECTS-point blive lagt oven i næste semester. Kun hvis det ikke er muligt at finde et fagligt relevant erstatningsfag, bliver der ikke lagt ekstra point oven i næste semester. De interne regler om f.eks. tidsfrister i forbindelse med forhåndstilmelding fastsættes i studieordningen Konsekvenser: Dårligere muligheder for at sikre faglighed i udlandsophold: Med den nye tvangsmerit-ordning, bliver det ikke længere muligt at fravælge at få merit for fag på studieophold, som ikke har levet op til ens forventninger og som ikke har givet en det faglige indhold, som man har ønsket. Risiko for, at man må vælge irrelevante erstatningsfag: Studerende, der oplever at de fag, som de har fået forhåndsgodkendt, alligevel ikke bliver udbudt af værtsuniversitetet, risikerer, at blive presset til at tage irrelevante erstatningsfag, hvis ikke den studerende vil have lagt ekstra point oven i næste semester. Bedre merit ved studieskift Det har hidtil været helt frivilligt, om studerende, der skifter studie, vil søge merit for de fag og uddannelsesdele, som man har taget på sin første uddannelse. Gennemføres fremdriftspakken, bliver dette ikke længere frivilligt. Retningslinjer fra de foreløbige bekendtgørelser er: Modsat tidligere, hvor det har været frivilligt, om man vil søge merit for tidligere uddannelseselementer, når man skifter uddannelse, får studerende nu oplysningspligt for tidligere beståede uddannelseselementer. Universitetet fastsætter disciplinære foranstaltninger, hvis pligten ikke opfyldes det kan f.eks. være en advarsel Universiteter skal hurtigst muligt træffe afgørelse om merit, når den studerende har søgt De interne regler fastsættes i studieordningen

6 Konsekvens: For studerende, der skifter fra en uddannelse til en beslægtet uddannelse, kan de nye regler medføre, at fag fra den gamle uddannelse, der ligner fag på den nye uddannelse, bliver meriterede, så den studerende ikke har mulighed for at få fagene på den nye uddannelse, selvom den studerende ønsker det. Risiko for, at studieskiftere får dårligere mulighed for valgfag og sidefag: Det fremgår af lovbemærkningerne til ændringerne i universitetsloven i forbindelse med SU-reformen, at det forventes, at universiteterne i videst mulige omfang forsøger at tilpasse tidligere beståede uddannelseselementer ind i uddannelsernes rammer for valgfag, når studerende skifter studie. Det betyder, at studerende, der skifter studie, risikerer at få optaget deres valgfrie blokke af fag fra tidligere uddannelser, uden at de ønsker det. Dette kan blive et særligt problem for studerende, der ønsker at bruge deres valgfrie blokke til at tage gymnasiefag, hvis universiteterne (studienævnene) ikke tager hensyn til dette, når de meritbedømmer. Afskaffelse af suppleringskurser Universiteterne har hidtil kunnet udbyde suppleringskurser henvendt til bachelorstuderende og professionsbachelorstuderende, der ønsker at søge ind på en anden kandidatuddannelse end en i mere eller mindre direkte forlængelse af deres bacheloruddannelse og som ikke opfylder adgangskravene. Denne mulighed bliver nu stærkt begrænset. Retningslinjerne i de foreløbige udkast til bekendtgørelser er følgende: Suppleringskurser kan kun gennemføres for studerende, der er optagede på en kandidat, og kan maksimalt fylde 15 ECTS Kurserne må udbydes inden studiestart eller sideløbende med første semester De point, der tages som supplering, tæller ikke med i opgørelsen af studiefremdrift Prøverne skal bestås senest 6 måneder efter studiestart Den studerende har 3 forsøg, medmindre universitetet fastsætter, at man har 1 eller 2 forsøg. Universiteterne finansierer supplerende kurser af deres øvrige midler Konsekvenser Færre på kandidatuddannelser eller lavere fagligt niveau: En helt oplagt konsekvens af afskaffelsen af suppleringskurser er, at det enten medfører, at der er færre studerende fra ikke-direkte beslægtede bacheloruddannelser og fra professionsbacheloruddannelser, som kan komme ind, eller at de faglige krav på kandidatuddannelserne sættes ned. Af SU-reformens aftaletekst fremgår det, at partierne bag reformen lægger vægt på, at adgangen til kandidatuddannelser ikke begrænses, og at ministeriet skal følge op på udviklingen. Man kan derfor umiddelbart forvente, at der vil være et pres for at sænke adgangskravene. Vil tage penge fra øvrige uddannelser: Da universiteterne ikke længere kan modtage taxametertilskud til at dække udgifterne til suppleringskurser, bliver de

7 nødt til at bruge de øvrige midler, som bruges til uddannelse og forskning på suppleringsaktivitet. Smidigere overgange mellem bachelor og kandidat (fjernelse af bachelorhegnet) Som en del af SU-reformen bliver det nu lettere for bachelorstuderende at tage fag på en kandidatuddannelse. Det er i udgangspunktet op til studienævnene at give tilladelse eller at fastsætte retningslinjer for, hvornår det kan lade sig gøre. De fag, som en bachelorstuderende tager på kandidaten, tæller ikke med i opgørelsen af studiefremdrift, dvs. de 60 point. Det vil sige, at det kun er en reel mulighed at tage point på kandidaten, hvis man er et sted i sin bachelor, hvor den studerende ikke har mulighed for at tage fuld point. Det er samtidig et krav, at man som studerende fortsætter på den kandidatuddannelse, som man er begyndt at tage fag på mens man er bachelorstuderende. Bedre mulighed for vinteroptag Som en del af reformen får universiteterne bedre mulighed for at optage studerende ved vinteroptag. Det er i denne sammenhæng oplagt at være opmærksom på, om de uddannelser, som optager om vinteren, har tilstrækkelig økonomisk, personalemæssig og studentersocial kapacitet til at have to optag om året. Øget brug af sommerkurser Partierne bag SU-reformen ønsker at universiteternes udbud af sommerkurser forøges væsentligt. Der er ikke nogle direkte tiltag på området, men et politisk pres for, at universiteterne bevæger sig i denne retning. Sommerkurser kan øge fleksibiliteten for studerende og gøre det lettere at indhente forsinkelser, men der er samtidig en række risici ved et øget fokus på sommerkurser. En risiko kan være, at studerende presses til at tage irrelevante sommerkurser for at indhente forsinkelser, eller for at komme foran i studiet. Samtidig kan der være en risiko for, at der går uforholdsvis mange af universiteternes ressourcer til sommerkurserne, både i form af penge og VIP-tid (videnskabeligt personale) på bekostning af resten af året. Særligt når det gælder VIP-tid er sommerkurser omkostningsfulde, da de ofte enten ligger oven i VIP ernes ferie eller i den tid, som de bruger til at forske i. SU-bonus for at gennemføre på under normeret tid Som en del af reformen bliver der indført en bonus til studerende, der gennemfører deres uddannelse på under normeret tid. Bonussen består i et beløb på halv SU-sats, for hver måned den studerende færdiggør gør sin uddannelse under normeret tid. På mange uddannelser er det i dag stort set umuligt at blive færdig før normeret tid, men den nye bonus kan lægger et pres for, at det i højere grad kan lade sig gøre. Der kan i denne forbindelse være en risiko for, at universiteterne begynder at presse studienævnene til at tilrettelægge uddannelserne sådan, at det bliver lettere at komme igennem sin uddannelse under normeret tid, uanset om det sker på bekostning af fagligheden.

8 STUDIETIDSMODELLEN Som beskrevet tidligere er universitetsledelserne udsat for et betydeligt politisk pres for at få studerende hurtigere igennem. Dette pres viser sig også i den måde, politikerne tildeler midler til universiteterne. De to vigtigste mekanismer, som man hidtil har brugt til at fordele uddannelsesmidler til universiteterne, giver i høj grad universiteterne et incitament til at få de studerende hurtigere igennem et incitament der kun bliver stærkere, efterhånden som universiteterne får færre og færre penge pr. studerende. De to mekanismer e: STÅ-taxametret, der udløser penge, hver gang studerende består eksaminer og tager point. Kort sagt: Jo flere studerende, der hurtigst muligt består deres eksaminer, jo flere penge får universiteterne. Færdiggørelsesbonussen, der udløser penge til universitetet, når bachelorstuderende afslutter deres uddannelser indenfor normeret tid + 1 år, og når kandidatstuderende færdiggør på normeret tid. Der afsættes hvert år en fast pulje til bonussen, som så fordeles til universiteterne, alt efter hvor mange studerende de kan få til at afslutte deres uddannelse hurtigt. Med SU-reformen og fremdriftspakken indføres et endnu stærkere incitament til at reducere studietiden, nemlig den såkaldte studietidsmodel. Modellen betyder, at hvert universitet skal reducere deres studerendes gennemførselstid med et fast måltal hvert år frem mod 2020, sådan at universiteterne samlet set reducerer gennemførselstiden med 4,3 måneder. Fordelt ud på universiteterne ser det ud som følgende: Tabel 3: Indfasning af studietidsreduktionsmål (måneder) I alt KU 1,3 1,2 1,3 1,3 1,2 1,3 7,6 AU 0,8 0,7 0,8 0,8 0,7 0,8 4,6 SDU 0,5 0,5 0,6 0,5 0,5 0,5 3,1 RUC 1,2 1,2 1,2 1,1 1,2 1,2 7,1 AAU 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 CBS 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7 4,2 DTU 0,6 0,5 0,6 0,2 0,3 0,2 2,4 ITU 0,5 0,5 0,6 0,5 0,5 0,5 3,1 * DTU er det eneste universitet, hvor studietidsforsinkelsen er større på bacheloruddannelsen end på kandidatuddannelsen. Det afspejler sig i en relativt set hurtigere indfasning de første tre år sammenlignet med de øvrige universiteter. Andelen af færdiggørelsespuljen, der er afhængig af overstående studietidsreduktioner, opbygges de når målet, ligeledes får de gradvist, udbetalt som en det økonomisk ses i tabel 1. bonus. Universiteternes Bonussen andele består af i de at Hvis universiteterne studietidsafhængige får de midler penge, baseres som på de den hvert andel, år som mister, universitetet ved at taxametrene opnår efter de beskæres med 2 %. almindelige I sidste kriterier mange for år færdiggørelsesbonussen. er disse penge ført væk fra universiteterne, men med De opgivne tal i tabel 3 viser den årlige forøgelse af universiteternes studetidskrav. Hvis institutionerne overopfylder i forhold til reduktionsmålet et givent år, vil reduktionsmålet være tilsvarende lavere det følgende år. Reduktionsmålet i 2015 er i forhold til den gennemsnitlige studietid i 2011, mens reduktionsmålet i de resterende år er i forhold til studietiden året før. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering

9 De universitetsspecifikke reduktionsmål er fastsat, således at hvert universitet skal reducere deres gennemsnitlige overskridelse af den normerede studietid (barselskorrigeret) - som er større end 6 måneder - med 60 pct. i 2020, jf. tabel 2.! studietidsmodellen får universiteterne mulighed for at få dem tilbage hvis de altså får deres studerende hurtigere igennem. Nogle gange fremlægges det som om, at universiteterne får skåret i deres tilskud, hvis de ikke reducerer studietiden med de påkrævede mål, og dette bliver i nogle sammenhænge brugt som en undskyldning, for at indføre grove studietidsreducerende tiltag, som f.eks. stramme studieaktivitetskrav. Til dette er der 2 ting at sige: 1. Der bliver ikke skåret i universiteternes tilskud, hvis de ikke opfylder kravene. De penge, som universiteterne kan få, er penge, som de allerede har mistet én gang igennem grønthøsterbesparelserne, der hvert år skærer 2 % af taxametrene og der er derfor i højere grad tale om en bonusordning, end om end strafordning. Langt de fleste af de penge, som universiteterne nu kan vinde, er penge, som universiteterne ikke tidligere har vidst, at de kunne få (de var f.eks. ikke på finansloven i 2013) og universiteterne har derfor hidtil budgetteret uden disse penge. Derfor er det ikke rigtigt, når universiteter eksempelvis truer med at måtte lukke institutter, hvis ikke de studerende kommer hurtigere igennem. 2. Bonusordningen er ikke et enten eller: Det er ikke sådan, at universiteterne ikke får nogen bonus, hvis ikke de opnår den fulde målsætning. Hvis de kun opnår halvdelen af den krævede reduktion i studietiden, modtager de halvdelen af bonussen. Hvis man antager, at de oprindelige initiativer i SU-reformen i sig selv vil betyde kortere studietid, vil alle universiteterne altså automatisk modtage penge, uden at behøve at indføre endnu skrappere tiltag. Det er heller ikke rigtigt, når nogle ledelser påstår, at universiteterne hæfter kollektivt. Hvert universitet får udbetalt sin bonus, hvis det opnår sit mål, uafhængigt af, hvordan de andre klarer det. Kun hvis universiteterne samlet set forlænger de studerendes studietid i forhold til i dag, kan man forestille sig, at alle universiteter bliver straffet men det er der absolut ingen, der regner med.! Tabel 1: Færdiggørelsespuljen, heraf den studietidsafhængige del (mio. dkr.) Mio. kr Studietidsafhængig del af priser færdiggørelsespuljen priser Resterende del af færdiggørelsespuljen Færdiggørelsespuljen, i alt priser Studietidsafhængig del af færdiggørelsespuljen Fastsættelse af studietidsmål for det enkelte universitet På grund af variationer i universiteternes gennemsnitlige studietid fastsættes et reduktionsmål for hvert universitet ud fra universitets studietidsniveau i Styrelsen for Unive Internationaliserin

10 HVORDAN KAN VI ARBEJDE MED REFORMEN? Der er i øjeblikket stor fornyet opmærksomhed på de konsekvenser, som reformen faktisk får for de studerende og uddannelserne på universiteterne, både fra de studerendes side og fra universitetsledelserne. Det har skabt et momentum for at påvirke de politiske beslutninger og DSF vil i den kommende tid arbejde hårdt for, at få hele eller dele af fremdriftsreformen trukket tilbage, eller som minimum udsat. Som bl.a. Studenterrådet ved KU har vist, er der dog stadig en lang række ting, man kan gøre lokalt. Her er nogle råd til, hvad man kan gøre på hhv. ledelsesplan og i arbejdet med studienævnene, som blev udarbejdet på DSF s kursus om SU-reformen og hurtigere igennem-dagsordenen d. 20. oktober. Ledelsesniveau Kræv at blive hørt! Kontakt ledelserne selv og involver jer i processen det sker ikke altid af sig selv. Inddrag alle studentergrupper og alle organer, hvor der sidder studerende koordinér arbejdet på tværs Husk at der er en bred palet af argumenter man kan bruge både frafald, studiemiljø og faglighed Kortlæg beslutningskompetencer ift. implementering af tiltagene og i forhold til mulige ekstra tiltag Kræv at kompetencerne ikke tages fra studienævnene, hverken i forhold til implementeringen af reformen eller i forhold til den daglige drift Kræv forberedelsestid i implementeringsarbejdet med rimelige deadlines, rimelig information forud for møder, tydelighed i hvad der besluttes på hvilke tidspunkter osv. Samarbejdet mellem studenterorganisation og studienævn Sørg for at repræsentanterne i studienævnene er opkvalificerede men husk at målrette kommunikationen til de mennesker der sidder der og deres behov Sørg for at videndele begge veje Vær ærlig omkring arbejdets omfang, understøt det og hjælp til, så repræsentanterne ikke sidder med det alene Tydeliggør outputtet af samarbejdet mellem studienævn og studenterorganisation (f.eks. opkvalificering og forbedrede resultater) Husk at lave opkvalificering der henvender sig til både nye og erfarne repræsentanter. Skab et fortroligt studenterrum i samarbejdet tydeliggør, at vi som studerende har et særligt interessefællesskab og at det er naturligt at arbejde sammen. Husk det sociale man skal have lyst til at komme igen til møderne (husk dog at det ikke må blive indspist eller for meget) Husk at møder godt kan være korte (f.eks. 1 timer) og husk at man også kan kommunikere via mail og telefon

11 Vær opsøgende og kontakt selv studienævnsrepræsentanterne det sker ikke altid automatisk den anden vej Tydeliggør at magten ligger mellem møderne Man kan f.eks. udarbejde en håndbog til nye indvalget med et overblik over deres rettigheder, opgaver osv. For spørgsmål, råd eller vejledning omkring reformen, kontakt Rasmus Markussen på tlf , eller - og husk også at bruge hinandens viden og erfaringer i MO erne.

HØRINGSSVAR TIL EN RÆKKE BEKENDTGØRELSER OPFØLGNING PÅ ÆNDRINGER I UNIVERSITETSLOVEN (STU- DIEFREMDRIFT)

HØRINGSSVAR TIL EN RÆKKE BEKENDTGØRELSER OPFØLGNING PÅ ÆNDRINGER I UNIVERSITETSLOVEN (STU- DIEFREMDRIFT) Styrelsen for Videregående Uddannelser Att. Gertie Lund Bredgade 43 1260 København K sagsnr. 13/027901-01 12. november 2013 HØRINGSSVAR TIL EN RÆKKE BEKENDTGØRELSER OPFØLGNING PÅ ÆNDRINGER I UNIVERSITETSLOVEN

Læs mere

Har du spørgsmål til reformen kan du enten kontakte en studievejleder eller sende en mail til fremdriftsreformen@sdu.dk.

Har du spørgsmål til reformen kan du enten kontakte en studievejleder eller sende en mail til fremdriftsreformen@sdu.dk. Studiefremdriftsreformen på SDU I begyndelsen af 2013 præsenterede regeringen den nye SU-reform: Bedre igennem uddannelserne Reform af SU-systemet. Reformen blev senere på foråret 2013 vedtaget af folketinget,

Læs mere

Uddannelsesreformen 2013

Uddannelsesreformen 2013 Uddannelsesreformen 2013 Torsdag den 18. april blev SU-reformen færdigforhandlet. Resultatet blev en reform, der på mange punkter ligner regeringens oprindelige reformudspil. På enkelte områder er der

Læs mere

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort,

Læs mere

Nej til SU-nedskæringer

Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Regeringen har meldt ud, at der skal spares 2 mia. kr. på SU en og at studerende skal hurtigere igennem deres uddannelser. Det betyder, at den kommende SU-reform

Læs mere

Vi præsenterer herunder vores forslag, fordelt på hvad der bør gøres før studiestart, i forbindelse med studiestart og under selve studiet

Vi præsenterer herunder vores forslag, fordelt på hvad der bør gøres før studiestart, i forbindelse med studiestart og under selve studiet God gennemførsel Danske Studerendes Fællesråds bud på tiltag, der kan bidrage til hurtigere og bedre gennemførsel og et mere fleksibelt og sammenhængende uddannelsessystem. Danske Studerendes Fællesråd

Læs mere

Reform af SU-systemet og rammerne for studiegennemførelse

Reform af SU-systemet og rammerne for studiegennemførelse Den 18. april 2013 AFTALETEKST Reform af SU-systemet og rammerne for studiegennemførelse A. Et SU-system der fremmer tidligere færdiggørelse Regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk

Læs mere

ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2015 - KONSEKVENSER PÅ UNIVERSITETSOMRÅDET

ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2015 - KONSEKVENSER PÅ UNIVERSITETSOMRÅDET ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2015 - KONSEKVENSER PÅ UNIVERSITETSOMRÅDET Regeringen fremlagde tirsdag d. 26. august 2014, sit forslag til finanslov for 2015. Ligesom sidste år indeholder finansloven

Læs mere

BLIV SÅ FÆRDIG! DET POLITISKE PRES FOR KORTERE STUDIETIDER

BLIV SÅ FÆRDIG! DET POLITISKE PRES FOR KORTERE STUDIETIDER BLIV SÅ FÆRDIG! DET POLITISKE PRES FOR KORTERE STUDIETIDER OG DETS PÆDAGOGISKE KONSEKVENSER Symposium om universitetspolitik og universitetspædagogik g DUNK 2011 Palle Rasmussen Aalborg Universitet UNIVERSITETSPOLITIK

Læs mere

DSF OG STUDERENDE MED BØRN I SU-SYSTEMET

DSF OG STUDERENDE MED BØRN I SU-SYSTEMET DSF OG STUDERENDE MED BØRN I SU-SYSTEMET Vedtaget af DSF s levevilkårsudvalg d. 1. december 2013 Dette notat beskriver nogle af de problemer og barrierer studerende med børn møder i SUsystemet samt DSF

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

Fællesbestemmelser for uddannelserne ved Arkitektskolen Aarhus

Fællesbestemmelser for uddannelserne ved Arkitektskolen Aarhus Fællesbestemmelser for uddannelserne ved Arkitektskolen Aarhus Gældende fra 1. september 2014 Arkitektskolen Aarhus. Juni 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Formål... 2 Adgang og indskrivning...

Læs mere

Hurtigt gennem uddannelsessystemet

Hurtigt gennem uddannelsessystemet december 2010 Hurtigt gennem uddannelsessystemet Resume IDA har gennemført en analyse blandt de studerende medlemmer for at nuancere og perspektivere debatten om SU-reformer og incitamenter for hurtig

Læs mere

NOTAT. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse

NOTAT. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse NOTAT SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse i udlandet 3. oktober 2008 1. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science)

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Vedtaget af Datalogisk Studienævn 2004-09-21 De overordnede bestemmelser, der danner ramme for denne studieordning, er fastlagt

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser,

Læs mere

Danskfagligt projektorienteret

Danskfagligt projektorienteret Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014.

Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014. Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014. Indholdsfortegnelse 1. Rammer for tillægget til studieordningen... 3 1.1. Overgangsordninger... 3 2. Prøver og eksamen på

Læs mere

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse,

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, 2015-ordningen

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 1 af 9 sider Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 2 af 9 sider Denne

Læs mere

Notat: Internationale studerende i Danmark

Notat: Internationale studerende i Danmark Notat: Internationale studerende i Danmark! Længe har der fra forskellige sider været et stigende fokus på internationale studerende i Danmark. Fra politisk hold har der været fokus på, at internationale

Læs mere

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier I medfør af 8 a i lov nr. 122 af 27. februar 2001 om Forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., som ændret ved lov nr. 568 af 9. juni

Læs mere

Digital konceptudvikling PBA

Digital konceptudvikling PBA Erhvervsakademi Sjælland Studieordning Digital konceptudvikling PBA August 2015 Indhold Studieordningensfællesdel...4 Uddannelsensnavnogdimittendernestitel...4 Adgangtiluddannelsen...4 Fagligekriterierforudvælgelseafansøgere...4

Læs mere

STADS-DANS ANSØGNINGSVEJLEDNING

STADS-DANS ANSØGNINGSVEJLEDNING STADS-DANS ANSØGNINGSVEJLEDNING Login til STADS-DANS: www.stadsdans.aau.dk Et godt tip Tryk på F11 for at få STADS-DANS til at fylde hele skærmen. FANEBLADENE Den side, du starter på, når du er logget

Læs mere

Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet

Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet OKJ J.nr. Dok. Ore\kult\fleksmasterkult Den 27. februar 2006 2. udkast skal vi undlade at kalde det stud.ordning FLEKSIBEL MASTER FRA DET HUMANISTISKE

Læs mere

ERHVERVSAKADEMI AARHUS TALENTSTRATEGI SPROGPOLITIK. Talentstrategi. Erhvervsakademi Aarhus. Side 0 af 4

ERHVERVSAKADEMI AARHUS TALENTSTRATEGI SPROGPOLITIK. Talentstrategi. Erhvervsakademi Aarhus. Side 0 af 4 Talentstrategi Erhvervsakademi Aarhus Side 0 af 4 Baggrund og indledning Lovbekendtgørelse nr. 750 af 25. juni 2014 (Lov om ændring af universitetsloven og forskellige andre love Initiativer for særlig

Læs mere

Studerende og erhvervsarbejde

Studerende og erhvervsarbejde 1 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 2 3 EN SU TIL AT LEVE AF SU en er grundlaget for den lige adgang til uddannelse for alle, uanset opvækst og

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i It og sprog, 2013-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

FOR KANDIDATUDDANNELSEN,

FOR KANDIDATUDDANNELSEN, STUDIEORDNINGEN FOR KANDIDATUDDANNELSEN, CAND. SOC. I JURA Denne studieordning er fastsat med hjemmel i: 30 i bekendtgørelse nr. 1520 af 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne

Læs mere

faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I MATEMATIK-ØKONOMI science.au.dk

faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I MATEMATIK-ØKONOMI science.au.dk faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I MATEMATIK-ØKONOMI science.au.dk 2 BACHELORUDDANNELSEN I MATEMATIK-ØKONOMI MATEMATIK-ØKONOMI I denne folder kan du læse mere om bacheloruddannelsen i matematikøkonomi.

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO

Studieordning for kandidatuddannelsen i. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO Studieordning for kandidatuddannelsen i It, Kommunikation og Organisation cand.it. ITKO Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Syddansk Universitet i Odense Denne studieordning er udarbejdet på baggrund

Læs mere

Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen

Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen ERHVERVSAKADEMI DANIA Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen Fælles del 0 INDHOLD INDHOLD.... Uddannelsens struktur... 2 2. Uddannelsens kerneområder... 2 2. Kerneområdet Elektroniske systemer (fælles

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelse ved Den Danske Scenekunstskole

Bekendtgørelse om uddannelse ved Den Danske Scenekunstskole Bekendtgørelse om uddannelse ved Den Danske Scenekunstskole I medfør af 9, stk. 2, 12, stk. 1 og 2, 17 stk. 4, 21, stk. 2 og 22, stk.1 i lov nr. 1362 af 16. december 2014 om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Politrådsmøde 25.02.13. 1.) Valg af referent og ordstyrer Lea er vælges som referent Petra er vælges som ordstyrer

Politrådsmøde 25.02.13. 1.) Valg af referent og ordstyrer Lea er vælges som referent Petra er vælges som ordstyrer Politrådsmøde 25.02.13 1.) Valg af referent og ordstyrer Lea er vælges som referent Petra er vælges som ordstyrer 2.) Godkendelse af dagsorden og referat Begge godkendt uden indsigelser. 3.) Orientering

Læs mere

Rammer for national koordinering af valgmodul 13 pa de mellemlange viderega ende sundhedsuddannelser

Rammer for national koordinering af valgmodul 13 pa de mellemlange viderega ende sundhedsuddannelser Rammer for national koordinering af valgmodul 13 pa de mellemlange viderega ende Administration og udbud af valgfag modul 13 Administration og udbud af valgfag på ne modul 13 sker på den enkelte professionshøjskole

Læs mere

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Marketing, Branding og Kommunikation

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Marketing, Branding og Kommunikation Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Marketing, Branding og Kommunikation Odense 2009, 1 af 20 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings

Læs mere

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel

Læs mere

Vejledning til studerende om orlov på UCN

Vejledning til studerende om orlov på UCN Orientering til: Dokumentdato: 18. november 2014 Dokumentansvarlig: asn Senest revideret: 16. januar 2015 Senest revideret af: Sagsnr.: asn Vejledning til studerende om orlov på UCN Dette er en vejledning

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning

Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning København, december 2007 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Formål...

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i mekanik ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i mekanik ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i mekanik ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Bedre igennem uddannelserne. Reform af SU-systemet

Bedre igennem uddannelserne. Reform af SU-systemet Bedre igennem uddannelserne Reform af SU-systemet Februar 2013 Bedre igennem uddannelserne Reform af SU-systemet Februar 2013 Bedre igennem uddannelserne Reform af SU-systemet Nyt kapitel Indledning

Læs mere

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013. Bekendtgørelse om adgang til kunsthåndværkeruddannelser og

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013. Bekendtgørelse om adgang til kunsthåndværkeruddannelser og Lovtidende A 2013 Udgivet den 19. december 2013 16. december 2013. Nr. 1525. Bekendtgørelse om adgang til kunsthåndværkeruddannelser og bacheloruddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Dansekultur og procesledelse

Dansekultur og procesledelse D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Dansekultur og procesledelse 2014-ordningen Institut for Kunst- og

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i it og sundhed ved Københavns

Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i it og sundhed ved Københavns Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i it og sundhed ved Københavns Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Universitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten og en uddybende sagsbehandlingsrapport.

Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten og en uddybende sagsbehandlingsrapport. Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i katastrofehåndtering ved Københavns Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelse i Erhvervsøkonomi og Jura HA(jur.)

Studieordning for bacheloruddannelse i Erhvervsøkonomi og Jura HA(jur.) SYDDANSK UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Studieordning for bacheloruddannelse i Erhvervsøkonomi og Jura HA(jur.) Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab,

Læs mere

Høringssvar over harmonisering af regler vedrørende fællesuddannelser og udbud af uddannelser i udlandet.

Høringssvar over harmonisering af regler vedrørende fællesuddannelser og udbud af uddannelser i udlandet. Ref.: MC mc@uc-dk.dk +45 33 38 22 01 Uddannelses- og Forskningsministeriet Styrelsen for Videregående Uddannelser Bredgade 43 1260 København K Att. Trine Bolette Svensson 06. august 2014 Høringssvar over

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om undervisningen på universiteterne. August 2012

Beretning til Statsrevisorerne om undervisningen på universiteterne. August 2012 Beretning til Statsrevisorerne om undervisningen på universiteterne August 2012 BERETNING OM UNDERVISNINGEN PÅ UNIVERSITETERNE Indholdsfortegnelse I. Introduktion og konklusion... 1 II. Indledning... 6

Læs mere

Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling

Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling August 2011 Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling.

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Skabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Music/Arts Management The 2008 Curriculum Det Humanistiske

Læs mere

Rettelsesblad til studieordningen for finansøkonom, 2009 2012 Rettet den 9. november 2010

Rettelsesblad til studieordningen for finansøkonom, 2009 2012 Rettet den 9. november 2010 Rettelsesblad til studieordningen for finansøkonom, 2009 2012 Rettet den 9. november 2010 Rettelse til side 10: Erhvervskunderådgivning (2. interne) Ved udgangen af 3. semester afholdes en mundtlig prøve

Læs mere

11. Deltagelsespligt og modulrækkefølge Den studerende skal deltage i de fastlagte og målrettede teoretiske undervisnings- og vejledningsforløb rettet mod modulernes tema og centrale fagområder med henblik

Læs mere

Overskrift. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske dfgdffghfg universiteter, Efterårssemestret 2013

Overskrift. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske dfgdffghfg universiteter, Efterårssemestret 2013 Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske universiteter, Efterårssemestret 2013 Forskning og Analyse Kortlægning - efteråret 2013 Maj 2014 Executive Summary Følgende kortlægningsanalyse fra

Læs mere

Lovgivning som forskriften vedrører. Senere ændringer til forskriften. Oversigt (indholdsfortegnelse)

Lovgivning som forskriften vedrører. Senere ændringer til forskriften. Oversigt (indholdsfortegnelse) Bekendtgørelse om adgang ved Det Kgl. Danske Kunstakademis Arkitektskole og Arkitektskolen Aarhus BEK nr 159 af 21/02/2007 (Gældende) LOV Nr. 319 af 16/05/1990 LBK Nr. 889 af 21/09/2000 Lovgivning som

Læs mere

Dekanen har foreslået, at uddannelsesledere bliver sektionsledere. Pia Bramming informerer UFU, når der er nyt i sagen.

Dekanen har foreslået, at uddannelsesledere bliver sektionsledere. Pia Bramming informerer UFU, når der er nyt i sagen. Møde den: 13 november 2013 kl. 12-16. ekstra tid pga. undervisningsplaner Lok. B101a i Emdrup og lok. 2113-252 på Trøjborg Møde i Uddannelsesfagudvalget for Bacheloruddannelsen i Uddannelsesvidenskab REFERAT

Læs mere

Nye bekendtgørelser om adgang til bachelor-, og kandidatuddannelser

Nye bekendtgørelser om adgang til bachelor-, og kandidatuddannelser Studieadministrative medarbejdere på bachelor- og kandidatuddannelsesområdet Nye bekendtgørelser om adgang til bachelor-, og kandidatuddannelser Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser

Læs mere

Aarhus Universitet Au@au.dk. Afgørelse om foreløbig godkendelse

Aarhus Universitet Au@au.dk. Afgørelse om foreløbig godkendelse Aarhus Universitet Au@au.dk Afgørelse om foreløbig godkendelse Ministeren for uddannelse og forskning har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets ansøgning om godkendelse af et

Læs mere

Pitstop-undersøgelse 2014:

Pitstop-undersøgelse 2014: Pitstop-undersøgelse 2014: Statusbillede på pitstop-elever på de danske folkehøjskoler fra årgangene E11 til F14 Af Sofie Dragsted og Marie Ørbæk Christensen, FFD 1. Konklusioner Ud fra besvarelser på

Læs mere

Kapitel 1 generelle uddannelsesbestemmelser

Kapitel 1 generelle uddannelsesbestemmelser STUDIEORDNING for den erhvervsøkonomiske/erhvervsjuridiske kandidatuddannelse Cand.merc.(jur.) Copenhagen Business School, Handelshøjskolen 2011 I henhold til 24, stk. 1, 3-5 og 7, i bekendtgørelse nr.

Læs mere

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Denne vejledning er en hjælp til dig, som skal skrive en motiveret ansøgning i forbindelse med ansøgning om optagelse på IT-Universitetets kandidat- master

Læs mere

Optagelsen 2010 på Københavns Universitet. 1. Ansøgning om SU > Du skal søge i "minsu" 2. Information om SU, herunder krav til dig

Optagelsen 2010 på Københavns Universitet. 1. Ansøgning om SU > Du skal søge i minsu 2. Information om SU, herunder krav til dig K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T V E J L E D N I N G & O P T A G E L S E S U - K O N T O R E T Optagelsen 2010 på Københavns Universitet 1. Ansøgning om SU > Du skal søge i "minsu" 2. Information

Læs mere

Akkrediteringsrapport. Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design

Akkrediteringsrapport. Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design Akkrediteringsrapport Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design Uddannelsen omhandler it s betydning for læring. Den studerende vil opnå viden om didaktiske teorier og viden om, hvordan man opbygger

Læs mere

Akkrediteringsrapport TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET

Akkrediteringsrapport TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET Akkrediteringsrapport 2014 TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET Turnusakkreditering, 2013-2 Publikationen er udgivet

Læs mere

Studieordning for den teoretiske del af uddannelsen til Registreret Revisor

Studieordning for den teoretiske del af uddannelsen til Registreret Revisor Studieordning for den teoretiske del af uddannelsen til Registreret Revisor Fra feb. 1 af 17 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse

Læs mere

Dansk titel Master i projektledelse. Engelsk titel Master in Project Management

Dansk titel Master i projektledelse. Engelsk titel Master in Project Management Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i projektledelse ved Syddansk Universitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi og psykologi, HA(psyk.)

Studieordning for bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi og psykologi, HA(psyk.) Studieordning for bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi og psykologi, HA(psyk.) I henhold til 24, stk. 1-2, 4-5 og 7, i bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne

Læs mere

Evaluation only. Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile 5.2.0.0.

Evaluation only. Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile 5.2.0.0. 2004-2011 Aspose Pty Ltd. Bedre Copyright og mere attraktive erhvervsuddannelser Aftale mellem regeringen (S og RV), V, DF, SF, LA og K om en reform af erhvervsuddannelserne Aftale om reform af erhvervsuddannelserne

Læs mere

Hvad kræves der for at undervise på EUX?

Hvad kræves der for at undervise på EUX? 27. marts 2014 Hvad kræves der for at undervise på EUX? Først til efteråret kender vi det præcise indhold af den nye EUX og hvilke krav, der stilles til at undervise på den. Derfor er det vanskeligt for

Læs mere

HD optag. Vejledning til ansøgning på ansøgningsportalen

HD optag. Vejledning til ansøgning på ansøgningsportalen HD optag Vejledning til ansøgning på ansøgningsportalen 1 Login til ansøgningsportalen (STADS-DANS): http://www.cbs.dk/efteruddannelse/hduddannelse/hd-tilmelding Se desuden Vejledning til login på ansøgningsportalen

Læs mere

Ophold ved en udenlandsk institution kan indgå som en del af forskningsåret.

Ophold ved en udenlandsk institution kan indgå som en del af forskningsåret. Forskningsåret Medicinstuderende og tandlægestuderende ved Health på Aarhus Universitet kan søge om indskrivning på forskningsåret, et 1-årig prægraduat forløb i sundhedsvidenskabelig forskning, der afsluttes

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne (Gældende) Udskriftsdato: 17. marts 2015 Ministerium: Myndighed vises her Journalnummer: Undervisningsmin. Institutionsstyrelsen, j.nr. 092.923.031 Fremsat den 31. marts 2009 af Bertel Haarder Forslag

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi (HA) September 2013

Studieordning for bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi (HA) September 2013 Studieordning for Bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi (HA), 2.del Aalborg Universitet I medfør af lovbekendtgørelse nr. 652 af 24. juni 2012 om universiteter (Universitetsloven) med senere ændringer

Læs mere

Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet

Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet 17. december 2013 Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet Dette notat redegør for den økonometriske analyse af sammenhængen mellem undervisningstid og indkomst i afsnit 5.3 i Analyserapport

Læs mere

OECD s evaluering af det danske universitetssystem

OECD s evaluering af det danske universitetssystem OECD s evaluering af det danske universitetssystem Notatet giver en gennemgang af OECD-ekspertpanelets anbefalinger inden for de forskellige temaer. National strategi samt universiteternes formålsparagraf

Læs mere

Værd at vide om eksamen

Værd at vide om eksamen Værd at vide om eksamen Om eksamen... 2 Eksamensbekendtgørelsen... 2 Beskrivelse af prøver/formalia... 2 Adgang til prøver... 2 Sygeprøve/omprøve... 2 Førsteårsprøven - erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser...

Læs mere

FSV UDLANDSOPHOLD JOHANNE LYHNE VIKARIENDE INTERNATIONAL STUDENTERSTUDIEVEJLEDER PÅ HEALTH. Internationalt Center (IC)

FSV UDLANDSOPHOLD JOHANNE LYHNE VIKARIENDE INTERNATIONAL STUDENTERSTUDIEVEJLEDER PÅ HEALTH. Internationalt Center (IC) 25. SEPTEMBER 2013 FSV JOHANNE LYHNE VIKARIENDE INTERNATIONAL STUDENTERSTUDIEVEJLEDER PÅ HEALTH Internationalt Center (IC) UNI VERSITET PLANLÆGNING HVORNÅR? Begynd planlægningen 1 1 ½ år før Kursuskataloger!

Læs mere

Høringssvar til udkast til lovforslag om målretning af danskuddannelsestilbud m.v. Foreslåede ændringer. KL s hovedsynspunkter

Høringssvar til udkast til lovforslag om målretning af danskuddannelsestilbud m.v. Foreslåede ændringer. KL s hovedsynspunkter Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk hen@ams.dk asc@ams.dk Høringssvar til udkast til lovforslag om målretning af danskuddannelsestilbud m.v. KL har den 2. september 2013 modtaget udkast til forslag til

Læs mere

Overgang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer,

Overgang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer, Overgang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer, Nyborg Strand 04-11-2014 Jørgen Brock, jb@uvm.dk Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Frafald Frafald på gymnasiale

Læs mere

Gallup om SU. Gallup om SU. TNS Dato: 20. februar 2013 Projekt: 59146

Gallup om SU. Gallup om SU. TNS Dato: 20. februar 2013 Projekt: 59146 Feltperiode: Den 19.-20. februar 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.004 personer Stikprøven er vejet

Læs mere

Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 18. maj 2010. Betænkning. over

Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 18. maj 2010. Betænkning. over Til lovforslag nr. L 155 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 18. maj 2010 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven) ((Udlandsstipendium

Læs mere

Dansk titel Cand.scient. i biologi. Engelsk titel Master of Science in Biology. Adgangskrav Bacheloruddannelse i biologi

Dansk titel Cand.scient. i biologi. Engelsk titel Master of Science in Biology. Adgangskrav Bacheloruddannelse i biologi Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i biologi ved Aalborg Univesitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets

Læs mere

Efter høringsfristens udløb den 27. januar 2014 er der indkommet 46 høringssvar.

Efter høringsfristens udløb den 27. januar 2014 er der indkommet 46 høringssvar. Bilag 7 Modtager(e): Kopi: Kommenteret høringsnotat om forslag til lov om ændring af universitetsloven, lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, lov om videregående kunstneriske

Læs mere

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet 08-0334 - JEHØ/JEFR - 29.02.2008 Kontakt: Jens Frank - jefr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet Regeringen, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny alliance indgik

Læs mere

UDKAST. Bekendtgørelse om revisoreksamen for statsautoriserede revisorer. Bekendtgørelse nr.

UDKAST. Bekendtgørelse om revisoreksamen for statsautoriserede revisorer. Bekendtgørelse nr. UDKAST Bekendtgørelse nr. Bekendtgørelse om revisoreksamen for statsautoriserede revisorer I medfør af 3a, stk. 2 og 33, stk. 6, i revisorloven, lov nr. 468 af 17. juni 2008, som ændret ved 1, nr. 4 og

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

SDUs strategi for studie- og karrierevejledning 2014-2017

SDUs strategi for studie- og karrierevejledning 2014-2017 SDUs strategi for studie- og karrierevejledning 2014-2017 Strategi for vejledning tager udgangspunkt i: Relevante mål i Syddansk Universitets udviklingskontrakt 2012-14 bl.a. smidigere overgang til arbejdsmarkedet

Læs mere

Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet. 2009 retningslinjer

Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet. 2009 retningslinjer d e t t e o l o g i s k e f a k u lt e t kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet 2009 retningslinjer Foto: Bettina Hovgaard-Schulze Layout: Grafisk Kommuniation/Det

Læs mere

ANSØGNING OG OPTAGELSE

ANSØGNING OG OPTAGELSE 1 ANSØGNING OG OPTAGELSE Program www.optagelse.dk Kvote 1 og kvote 2 Adgangskvotienter Tidslinje Suppleringskurser Økonomi og bolig FAQ Åbent hus 2 www.optagelse.dk søg online med NemID søg uden NemID

Læs mere

Bilag 2. Bilag til Studieordning for kandidatuddannelse i revision, cand.merc.aud. Faglige profil Odense

Bilag 2. Bilag til Studieordning for kandidatuddannelse i revision, cand.merc.aud. Faglige profil Odense Bilag 2 Bilag til Studieordning for kandidatuddannelse i revision, cand.merc.aud. Faglige profil Odense Fra og med 1 af 6 Indholdsfortegnelse: 1. FAGLIG PROFIL: CAND.MERC.AUD. I ODENSE... 3 2. OVERSIGT

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Indhold Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige

Læs mere

Studienævnssekretær Alex K. Tonnesen

Studienævnssekretær Alex K. Tonnesen I N S T I T U T F O R T V Æ R K U L T U R E L L E O G R E G I O N A L E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T M Ø D E R E F E R A T G O D K E N D T 6. NOVEMBER 2013 Forum: Studienævnet

Læs mere

Generel information om optagelse ved de videregående uddannelser

Generel information om optagelse ved de videregående uddannelser Generel information om optagelse ved de videregående uddannelser 2013 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Forord... 2 Særligt om krav til ansøgernes kundskaber i dansk og i engelsk... 2 Regler

Læs mere

Studerende, der optages til kurset Academic English pr. 1. september 2006 eller senere, skal studere efter denne ordning.

Studerende, der optages til kurset Academic English pr. 1. september 2006 eller senere, skal studere efter denne ordning. 'HW+XPDQLVWLVNH)DNXOWHWV8GGDQQHOVHU 6WXGLHRUGQLQJIRUNXUVHW$FDGHPLF(QJOLVK 8GEXGWLVDPDUEHMGHPHG'HW,QWHUQDWLRQDOH.RQWRU %$QLYHDX RUGQLQJHQ 8QGHU8GGDQQHOVHVEHNHQGWJ UHOVHQDI )DFXOW\RI+XPDQLWLHV &XUULFXOXPIRUWKHHOHFWLYHVWXG\LQ$FDGHPLF(QJOLVK

Læs mere