Paaseqatigiissa. Strategi- og handlingsplan, der har til formål at få den del. af befolkningen, der ikke taler grønlandsk til at kunne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Paaseqatigiissa. Strategi- og handlingsplan, der har til formål at få den del. af befolkningen, der ikke taler grønlandsk til at kunne"

Transkript

1 Paaseqatigiissa Strategi- og handlingsplan, der har til formål at få den del af befolkningen, der ikke taler grønlandsk til at kunne begå sig i hverdagen på grønlandsk. 1 Januar 2014

2 Strategi- og handlingsplan, der skal have til formål at få den del af befolkningen, der ikke behersker grønlandsk, til at kunne begå sig på grønlandsk i hverdagen. Baggrund På EM13/punkt 80 blev Naalakkersuisut pålagt følgende: Naalakkersuisut pålægges at udarbejde og fremlægge en strategi- og handlingsplan til FM2014. Strategi- og handlingsplanen skal have til formål at få den del af befolkningen, der ikke behersker grønlandsk, til at kunne begå sig på grønlandsk i hverdagen. Ved fremlæggelse af forslaget blev der udtrykt ønske om, at strategi- og handlingsplanen skal indeholde: 1) at samtlige elever der afgår fra folkeskolen skal kunne tale grønlandsk. 2) Der bør lægges en handlingsplan for voksne, der ønsker at lære at tale grønlandsk. 3) Vigtigt at sætte som mål, at samtlige indbyggere i Grønland også kan forstå grønlandsk... Der skal lægges specifikt årstal for målets opnåelse. Til dette formål blev der i december 2013 udarbejdet et kommissorium og nedsat en arbejdsgruppe. Arbejdsgruppens opgaver er ifølge kommissoriet som følger: Fra kommissorium: 1. Arbejdsgruppen skal om muligt indhente tilgængeligt statistisk materiale over a. ikke-grønlandsktalende elever i 10.klasse samt lovgivning for faget grønlandsk. Også gerne søge svar på, hvad der gøres for de nytilkomne ikke-grønlandsktalende børn i folkeskolen? b. ikke-grønlandsktalende medborgere. Om muligt: Hvor mange og på hvilke niveauer? c. tilkaldt arbejdskrafts gennemsnitlige antal måneder i landet. Evt. fordelt på kommuner. 2. Arbejdsgruppen skal forsøge at definere at kunne begå sig på grønlandsk i hverdagen. 3. Arbejdsgruppen skal forsøge at definere den del af befolkningen, der ikke behersker grønlandsk (dansktalende og ikke-dansktalende). 4. Arbejdsgruppen skal fremkomme med konkrete forslag til et idékatalog over mulige tiltag. 5. Arbejdsgruppen skal for hvert tiltag vurdere omkostning, fordele og ulemper. 6. Arbejdsgruppen skal udarbejde en strategi-og handlingsplan for hhv. det mest effektive og det billigste koncept. Arbejdsgruppen har holdt 6 møder og anbefaler som følger: 2

3 Hovedanbefaling: Der bør til realisering af den strategi, der anbefales i det følgende, oprettes et Integrationsråd / Sprogråd / Vidensbank, som skal virke som et 1-dørssystem for henvendelser og forespørgsler vedr. sprogindlæring samt koordinere de forskellige tiltag i samarbejde med Selvstyret. Herefter følger anbefalinger ifølge kommissoriets arbejdsopgaver: Ad 1) Arbejdsgruppen skal om muligt indhente tilgængeligt statistisk materiale. Der findes ikke opdateret statistisk materiale vedrørende den sproglige demografi, hvorfor gruppen har måttet benytte ældre materiale som udgangspunkt* 1. Gruppen anbefaler, at der udarbejdes en udredning om sprogdemografi samt faktuelle oplysninger til grundlag for saglig debat og langsigtet sprogplanlægning og prioritering af indsatsområderne. - ikke-grønlandsktalende elever i 10.klasse samt lovgivning for faget grønlandsk. Også gerne søge svar på, hvad der gøres for de nytilkomne ikke-grønlandsk-talende børn i folkeskolen. Af tilgængeligt materiale fremgår, at ca % af befolkningen ikke kan begå sig i hverdagen på grønlandsk (noget usikkert tal). I skolen var der (2012) ca %, der ved udgangen af 10. kl. opnåede under karakteren E i faget grønlandsk, men da den gruppe også kan dække over dyslektikere og andre sprogligt handicappede grønlandsksprogede elever, kan tallet være noget usikkert. Gruppen har ikke haft mulighed for at kunne udarbejde en dybere undersøgelse af elevgruppen. - Folkeskoleelever afslutter alle faget grønlandsk på modersmålsniveau. Dog er der mulighed for at søge dispensation, såfremt eleven ikke har haft mulighed for at modtage undervisning. Folkeskoleloven siger i 16: Supplerende undervisning gives til elever, der stk. 3): er flyttet til landet og ikke har forkundskaber i grønlandsk. Gruppen har forsøgt at indhente oplysninger vedrørende, hvordan 16, stk. 3 forvaltes i praksis på skolerne. Svaret afventes stadig. - ikke-grønlandsktalende medborgere. Om muligt: Hvor mange og på hvilke niveauer? Ifølge Naatsorsueqqissaartarfik (Statistik) er her ca. 978 ikke-danske statsborgere (2013). Spredning i nationaliteter er ikke fuldt opklaret, men den største gruppe står islændinge for (180). Hvor mange af de danske statsborgere i Grønland, der ikke taler grønlandsk, har vi kun ældre og selvrapporterede tal for fra forskellige undersøgelser, fx Slica (2006) og sprogintegrationsarbejdet (2007). På Greenland in figures

4 kan ses, at 88,9 % af befolkningen er født i Grønland, og 11,1 % er født uden for Grønland. Arbejdsgruppen har ikke haft adgang til at udarbejde en grundigere undersøgelse med folketælling, men anbefaler, at det indgår i den fremtidige udredning omkring sproglig demografi. Det er vigtigt at understrege, at disse tal fra Statistik over Født i Grønland og Født i Danmark ikke nødvendigvis behøver at have betydning for sprogethed og kan overlappe. - tilkaldt arbejdskrafts gennemsnitlige antal måneder i landet. Evt. fordelt på kommuner. Tal for tilkaldt arbejdskraft har det været svært at tilvejebringe. Hverken ASG, GA eller Statistik har tal for det. Der synes at være et nogenlunde konstant antal medborgere født uden for Grønland, idet immigration og emigration for denne gruppe er nogenlunde konstant - på ca. 25 % udskiftning/år. Dette tal dækker over, at nogle bliver længe, andre i ganske kort tid. Vi fandt, at ca personer født uden for Grønland indvandrede i 2012, heraf 100 børn i alderen 0-6 år, og 48 børn i alderen 7-15 år. Ad 2) Arbejdsgruppen skal forsøge at definere at kunne begå sig på grønlandsk i hverdagen. Gruppen har tilnærmet sig begrebet ud fra tre niveauer: a) En privat/sociale hverdagssituation. b) En arbejdssituation. c) En kompleks arbejdssituation med fuld kompetence. Arbejdsgruppen har gennemgået forskellige definitioner af niveauer af sproglige kompetencer fra 3 forskellige kilder med erfaring inden for sprogkompetencer i officielt regi fra hhv. EU og USA og har vurderet dem som brugbare til dette formål: - CEFR (Common European Framework of Reference, EU), som er Europarådets officielle retningslinjer til at beskrive sprogfærdigheder. - ILR (Intergovernmental Languages Roundtable, USA), som er en samarbejdsorganisation for forskellige amerikanske regeringsagenturer, som beskæftiger sig med sprogindlæring på føderalt plan. - ACTFL (American Council of the teaching of Foreign Languages), som er en medlemsbaseret organisation med over medlemmer inde for feltet sprogundervisning. (http://www.actfl.org/) Arbejdsgruppen har vurderet, at det grønlandske sprog med hensyn til sværhedsgrad hører til i gruppe 3-sprog sammen med f.eks. bengali, tjekkisk, finsk, ungarsk, hebræisk, tyrkisk, tamilsk, russisk (ifølge LTI, Language Testing International, som er licenseret af ACTFL til testning af sprogfærdigheder). 4

5 Ad a) En privat/social hverdagssituation. For at begå sig på grønlandsk vurderer arbejdsgruppen Basissprog (A2/1+/Intermediate low-mid-high) som værende tilstrækkeligt grundlag. Hertil har ACTFL s testgren estimeret 16 ugers (480 timers) undervisning afhængigt af indlærerens lørnerens - indlæringspotentiale. Basissprog = A2/1+/Intermediate mid: A2, Basissprogbruger fra CEFR (Common European Framework of Reference, EU): Kan forstå sætninger og hyppigt anvendte udtryk, der omhandler forhold af umiddelbar betydning (f.eks. meget basale informationer om personlige og kendte emner, indkøb, lokal geografi, beskæftigelse). Kan kommunikere i ukomplicerede og rutineprægede situationer, der kræver en enkel og direkte udveksling af information om velkendte og rutineprægede forhold. Kan med enkle udtryk beskrive sider af sin baggrund, sit nærmiljø samt udtrykke sine umiddelbare behov. Level 1 Elementary proficiency fra ILR (Intergovernmental Language Roundtable, USA): Kan klare sig på rejser og opføre sig høfligt. Kan spørge og svare inden for enkle emner med en begrænset kompetence. Kan forstå simple spørgsmål og tale, hvor det er muligt at få hjælp fx ved langsom tale eller gentagelse for at hjælpe med forståelsen. Har kun et ordforråd til at klare helt basalt nødvendige behov. Laver kun korte sætninger og en del grammatiske fejl i skrift. Klarer kun de mest basale emneområder som fx, i indkøbssituationer, aftaler om tid, beordre måltider, forstå vejvisning. Intermediate mid fra ACTFL (American Council on the Teaching of Foreign Languages): Kan deltage i samtaler om familiære emner med hele sætninger. Kan stille og besvare spørgsmål i korte, sociale interaktioner. Kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt om egne forhold og eget liv. Kan præsentere sig selv i sammensatte hele sætninger. Kan forstå hovedidéen i præsentationer relateret til hverdagsliv, personlige interesser og studieobjekter, både mundtligt og skriftligt. Ad b) En arbejdssituation: Skal grønlandsk benyttes i arbejdsmæssig sammenhæng, fordres snarere et Advanced niveau. Hertil er iflg. ACTFL s testgren estimeret mindst 24 ugers (720 timers) undervisning, såfremt man som lørner har et højt sprogindlæringspotentiale og et vist akademisk niveau. Selvstændig sprogbruger/advanced niveau = B2/Advanced mid: B2, selvstændig sprogbruger fra CEFR (Common European Framework of Reference, EU): Kan forstå hovedpunkterne i en kompleks tekst om både konkrete og abstrakte emner, herunder faglige diskussioner inden for et for lørneren kendt fagområde. Kan 5

6 indgå i samtaler med et så flydende og spontant sprog, at samtaler med modersmålstalende ikke bliver anstrengende for nogen af parterne. Kan udtrykke sig klart og detaljeret om en bred vifte af emner samt forklare et synspunkt om et aktuelt emne ved at gøre rede for fordele og ulemper ved forskellige valgmuligheder. Level 3, Professional working proficiency fra ILR (Intergovernmental Language Roundtable, USA): Kan tale sproget med tilstrækkelig strukturel nøjagtighed og ordforråd til at deltage effektivt i de fleste samtaler om praktiske, sociale og faglige emner. Kan diskutere særlige interesser og særlige kompetenceområder med rimelig lethed. Kan forstå tale med almindelig hastighed. Har et generelt ordforråd der er bredt nok til, at han sjældent må famle efter et ord. Har en accent, som nok lyder fremmed, men har en god kontrol af grammatik, og hvor fejl næsten aldrig forstyrrer forståelsen og sjældent forstyrrer den indfødte taler. Advanced mid : fra ACTFL (American Council on the Teaching of Foreign Languages). Kan udtrykke sig fuldt ud, ikke kun om kendte emner, men også på nogle konkrete sociale, akademiske og faglige emner. Kan tale i detaljer og på en organiseret måde om begivenheder og oplevelser i forskellige tidsrammer. Kan trygt håndtere rutinemæssige situationer med en uventet komplikation. Kan deltage med synspunkter i drøftelser om komplekse spørgsmål. Kan udtrykke sig skriftligt akademisk i forskellige tidsrammer. Kan forstå hovedidéen og de vigtigste detaljer inden for forskellige personlige og generelle interessefelter samt nogle af mere professionel art. Kan følge længere historier og beskrivelser og informationer også uden forudgående kendskab til emnet. Ad c) en kompleks arbejdssituation (med fuld kompetence): Til en kompleks arbejdssituation fx en psykologkonsultation, et juridisk responsum og lign. Fordres et højt, professionelt sprogligt niveau. Dertil estimeres (iflg. LTI) mindst 44 ugers (1320 timer) undervisning. Kompetent sprogbruger: Superior/ C2/ 4-5. Kan forstå enhver modersmålstalende samtalepartner, selv vedrørende abstrakte og komplekse emner af specialiseret art og kan uden besvær og på en passende måde føre en passende samtale uden at være besværet af nogen form for sproglige begrænsninger. Kan forstå lange og komplekse tekster, herunder forstå fine stilforskelle med implicit såvel som explicit betydning. Kan udtrykke sig spontant, meget flydende og præcist, selv i mere komplekse situationer. Kan skrive en klar og velstruktureret tekst, hvor alle detaljer udtrykkes. Kan skrive om komplekse emner i en rapport eller en opgave. (CEFR) 6

7 Ad 3) Arbejdsgruppen skal forsøge at definere den del af befolkningen, der ikke behersker grønlandsk (dansktalende og ikke-dansktalende) Gruppen har defineret følgende målgrupper i prioriteret rækkefølge: 1) Grønlændere med grønlandsk som andetsprog. 2) Børn i førskolealderen. 3) A. Skoleelever, herboende med dansk som modersmål. B. Skoleelever, nytilkomne. 4) Viderekomne lørnere. 5) Nytilkomne voksne. 6) Ikke-dansksprogede ikke-grønlandsksprogede nytilkomne voksne. 7) Grønlandsksprogede, som har været udenlands og/eller har gennemgået en længere uddannelse på dansk, trænger ofte til et genopfriskningskursus også fagrettet. Denne gruppe er medtaget under yderligere tiltag nedenfor. NB: Her har arbejdsgruppen ikke behandlet dyslektikere og andre sprogligt handicappede, idet disse ikke findes umiddelbart at tilhøre gruppen som ikke behersker grønlandsk i hverdagen. Ad 4) Arbejdsgruppen skal fremkomme med konkrete forslag til et idékatalog over mulige tiltag. Arbejdsgruppen anbefaler følgende tiltag særligt rettet mod de enkelte specifikt definerede målgrupper, som oplistet ovenfor under Ad 3): 1. Grønlandsk som 2. Sprog Der bør udarbejdes en udredning om gruppens ønsker og behov. Derefter udarbejdes handlingsplan for denne gruppe. Man skal have opmærksomhed på den næste generation, som risikerer ikke at få det grønlandske sprog med sig. Se målgruppe 2 og Førskolebørn I pædagoguddannelsen bør der være fokus på andet- og fremmedsprogspædagogik samt sprogligstimulering for at opnå en forståelse for sproglig mangfoldighed og redskaber til at stimulere børnene i deres sproglige udvikling. Udvikling af Best-practice. Efteruddannelse for daginstitutionspersonalet. Nyankomne børn bør modtages med en sproglig introduktion. 3. Skoleelever a) Skoleelever, herboende med dansk som modersmål Det står i lovens 16, stk. 3, at der bør gives supplerende undervisning til Flyttet til landet og ikke har forkundskaber i grønlandsk. Fastboende grønlandske børn med dansk som modersmål har ifølge denne paragraf ingen ret til supplerende undervisning, uagtet at 7

8 de kan føle sig helt lost i undervisningen. Arbejdsgruppen påpeger, at det er overordentligt vigtigt at inkludere denne gruppe, således at vi ikke producerer nye generationer af ikkegrønlandsk talende grønlændere og skaber uhensigtsmæssig sproglig social arv. b) Skoleelever, nytilkomne Udvikling af læreplaner og UV-materialer for mod-tager-grønlandsk. Læreruddannelsen bør indeholde større fokus på andet-og fremmedsprogsdidaktik. Det er vigtigt at have fokus på de to-sprogede børn for at fremme den fortsatte udvikling af begge sprog samt motivere til sproglig tolerance og respekt. Det er vigtigt at nytilkomne ikke-grønlandsktalende børn modtages med et startkursus i grønlandsk sprog. 4. Viderekomne lørnere i grønlandsk som fremmedsprog Udvikling af kurser og UV-materialer på højere niveau end Begynder og Lidt-øvede. Dette er en anden gruppe end gruppe 1, idet der er forskel på kultur og sprogbaggrund i de to grupper. Gruppen har behov for nyere og mere moderne materialer. Selvstændig læring med mentorstøtte. Øvning i afkodning af mere kompliceret tale og skrift. Tilskud til mentorordning. 5. Nytilkomne dansksprogede Obligatoriske introkurser i sprog, kultur og samfund, 40 timer, betalt af det offentlige. Om muligt afholdt den første uge i Grønland, eller senest inden for de første 3 måneder. Kurset er obligatorisk for alle, der skifter folkeregisteradresse hertil. Derefter bør der være tilbud om yderligere grønlandskundervisning for interesserede på frivillig basis, som hidtil. 6. Ikke-dansksprogede ikke-grønlandsksprogede Bør tilbydes samme introkursus som forrige gruppe. Der bør udarbejdes materialer engelskgrønlandsk. Der er pt. ikke ressourcer til at udarbejde materialer til alle repræsenterede modersmål blandt tilflyttere. Forslag til tiltag, der rammer flere målgrupper: Arbejdsgruppen anbefaler ud over de ovennævnte tiltag rettet mod de enkelte identificerede målgrupper følgende overordnede eller tværgående tiltag der skal sikre sammenhæng i udmøntningen af den samlede strategi og handlingsplan. 1. Større fokus på andetsprogsdidaktik på Ilisimatusarfik. Viden om andetsprogsdidaktik skal opbygges og formidles, fx ved oprettelse af en stilling som forsker og underviser i andet- og fremmedsprogsdidaktik med særligt henblik på grønlandsk. 8

9 2. Målrettet efteruddannelsestilbud om andetsprogsdidaktik for folkeskolelærerne. Folkeskolelærerne har ifølge folkeskoleloven forpligtelser i forhold til området og bør tilføres metoder og værktøjer til at opfylde dem. 3. Udarbejdelse af centrale læreplaner/mål og modulbeskrivelser for grønlandsk som andetsprog i folkeskolen samt for kurser i grønlandsk for voksne. Standardiserede målbeskrivelser er en forudsætning for at kunne evaluere effekten af kurserne. 4. Sommerskole (fx sommerkurser på højskole) for frivillige lørnere. Hermed kan man benytte allerede eksisterende faciliteter til behovsbaseret kurser. 5. Tekstning af alle KNR-udsendelser, idet der herved opnås og støttes såvel aktiv som passiv sprogindlæring, større forståelse for samfundet og kulturen og hermed en større følelse af aktivt medborgerskab blandt den ikke-grønlandsksprogede del af befolkningen og flere seere. 6. Dagens ord/historie/digt på grønlandsk, engelsk og dansk, Sprogminut, grønlandsk minigrammatik, Sprog pop-ups mm. fx i KNR, sociale medier, virksomheders intranet, på Oqaatsinik Pikkorissarfiks hjemmeside, det offentlige rum osv. 7. Arbejdsgruppen anbefaler, at journalistuddannelsen også bør omfatte undervisning i grønlandsk sprogbrug samt sprogmentorering. Dansksprogede journalister bør få et intensivt udtalekursus ud over introkurset. 8. Frit tilgængelige læringsmaterialer, så folk der har lyst kan beskæftige sig grundigt med sproget eller blot lege lidt med sproget. Det skal samles og findes en oversigt på ét sted. 9. Der bør være fokus på grønlandsksprogede, som har været udenlands eller på dansksprogede uddannelser. For denne gruppe bør der være mulighed for et genopfriskningskursus også fagrettet. 10. Udvikling af oplysningskampagner i forhold til sproglig holdningsbearbejdelse i befolkningen som helhed for at fremme sproglig tolerance og respekt, gerne i form af humoristiske indslag. 9

10 Ad 5) Arbejdsgruppen skal for hvert tiltag vurdere omkostning, fordele og ulemper. Hovedanbefaling: Integrations/ videnscenter for grønlandsk som fremmed- og andetsprog. Økonomisk overslag: Halvanden fuldtidsstilling + faciliteter Udredning af gruppe 1: Spørgeskema og kvalitative interviews, ca. 3 mdr. løn til akademiker: ca. 1 mio. kr./år ca kr. Børn i førskolealderen I pædagoguddannelsen bør der være fokus på andet- og fremmedsprogspædagogik samt sproglig stimulering for at opnå en forståelse for sproglig mangfoldighed og redskaber til at stimulere børnene i deres sproglige udvikling. Efteruddannelse for daginstitutionspersonalet. Nytilkomne børn bør modtages med en sproglig introduktion. Skoleelever: Til et introforløb i grønlandsk sprog for nytilkomne ikke-grønlandsksprogede elever, ca. 40 timer: Udvikling af materialer: en lærerløn i 3 måneder: ca kr. Gennemførsel af introforløb for ca. 35 forløb x kr. ca kr. Til et forløb i sprog i folkeskolen for ikke-grønlandsk-talende elever skal der udvikles læreplan og undervisningsmaterialer til de 3 trin: yngstetrin, mellemtrin, ældstetrin. Læreplan: En lærerløn i 2 måneder: Materialer: En lærerløn i 1 år: ca kr. ca kr. Den nærmere fordeling af udgifterne til disse tiltag vil indgå i forhandling mellem kommuner og Selvstyret. Grønlandsk for øvede fremmedsprogsindlærere Materialer: En lærerløn i 1 år: Kursustilbud: Brugerbetalte kursustilbud. E-learning og fysiske kurser. Nytilflyttede (dansk- og engelsksprogede) Materialer: En lærerløn i 1 år: (engangsudgift) ca kr. Ca. 0 kr. ca kr. Kursustilbud: Ca kursister x kr./uge: (inkl. lønkompensation og undervisning) ca. 10 mio. kr. 10

11 Materialer specielt for engelsksprogede lørnere: En lærerløn i 6 mdr. ca kr. Forslag til tiltag, der rammer flere målgrupper. 1) Oprettelse af en stilling på Ilisimatusarfik Akademikerstilling årlig udgift ca kr. 2. Fokus på andet- og fremmedsprogsdidaktik på Ilinniarfissuaq samt efteruddannelseskurser for lærere på skolerne. Denne udgift ligger allerede i Ilinniarfissuaqs regi. Ca. 0 kr. 3. Udarbejdelse af læreplaner/mål- og modulbeskrivelser. Et halvt årsværk. ca kr. 4. Sommerskole. Brugerbetalt. Udgift for det offentlige vil være individuel forhandling. Ca.? kr. 5. Tekstning af KNR-udsendelser. Det tekniske udstyr forefindes. En fuldtidsmedarbejder ca kr. 6. Spotudsendelser, 5 minutters indslag 500 kr. x 30 x 2 ca kr. 7. Indarbejdelse af grønlandsk sprogundervisning og mentorering af journalistelever. Undervisning i 1 måned: ca k 8. Frikøb af materialer. Det er svært at vurdere økonomien af dette. E-learning materiale fra Oqaatsinik Pikkorissarfik kan nok frikøbes ret let, men det må blive en ny instans som skal undersøge omkostningsniveauet for ophavsrettigheder. 9. Genopfriskningskurser, 3-dages velkommen-hjem-kursus med sprog, fagrettet sprog og kultur for hjemvendte nyuddannede kr. /prs. 10. Holdningsbearbejdelse, kampagner mm kr. Ad 6) Arbejdsgruppen skal udarbejde en strategi-og handlingsplan for hhv. det mest effektive og det billigste koncept. Arbejdsgruppen har valgt at udarbejde anbefalede tiltag for prioriterede målgrupper med tilhørende økonomiske overslag. Det skal påpeges overordnet set, at vi vurderer at den mest effektive investering er udvikling af lettilgængelige undervisningsmaterialer, som alle interesserede kan tilgå nemt og billigt. 11

12 Vi estimerer, at udgiften til kurser med henblik på opnåelse af de tidligere nævnte sprogniveauer vil andrage ca.: Basissprog: Mindst 16 ugers (480 timers) undervisning. 16 uger à /uge/pers kr. /elev Arbejdssprog: Mindst 24 ugers (720 timers) undervisning. 24 uger à /uge/pers kr./elev Komplekst arbejdssprog: Mindst 44 ugers (1320 timers) undervisning kr. /elev NB: Herudover skal beregnes lønkompensation og tabt arbejdsfortjeneste. Afsluttende bemærkninger Det er arbejdsgruppens håb at herværende forslag til Strategi og Handlingsplan kan danne grundlag for et konstruktivt fremtidigt arbejde med sproglig integration. Det har været et udfordrende og spændende arbejde, der dog har afsløret et stort behov for udredning af den sproglige demografi. Arbejdsgruppen anbefaler derfor at en sådan udredning iværksættes snarest. Gruppen gør desuden opmærksom på, at det er vigtigt at man i samfundet giver redskaber til alle grupper i samfundet, der har behov for sproglæring både den ikke-grønlandsksprogede gruppe, som vi her har beskæftiget os med og den store gruppe af grønlandsksprogede der har behov for at lære andre sprog. Arbejdsgruppens sammensætning: Arbejdsgruppen har været sammensat af repræsentanter fra: Departement for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling: Pia Lynge, Karl Davidsen, Gitte Hertling. Oqaatsinik Pikkorissarfik: Anne Goul Froberg. Oqaasiliortut/Grønlands Sprognævn: Carl Christian Olsen, Puju. Selvstyrets Tolkekontor: Ole Birch. Ansvarshavende kontaktperson og styregruppeformand: Afdelingschef Karl Kristian Olsen, IIKNN. Repræsentanten fra IIKNN har forestået sekretærfunktionen og været tovholder for udarbejdelsen af arbejdsgruppens anbefalinger. Arbejdsgruppens møder: 1. møde: den 12/ møde: den 20/ møde: den 3/ møde: den 9/

13 5. møde mellem arbejdsgruppen og interessenter fra arbejdsmarkedet den 10/ møde /1 skriveproces. Baggrundsmaterialer: - Sprogredegørelsen: men ordet fra Kulturredegørelsen 2004, afsnittet om Sprog, side Tidligere redegørelser. - Sprogloven. - SLICA, Livsvilkårundersøgelse i Arktis. Bilag: Kommissorium Rolle- og ansvarsfordeling Med venlig hilsen Arbejdsgruppen Den 20. januar

14 Allakkiaq Notat Kommissorium for en arbejdsgruppe, der skal udarbejde en strategi- og handlingsplan Baggrund Medlem af Inatsisartut, Mimi Karlsen, Inuit Ataqatigiit (IA) har til EM 2013 indsendt et beslutningsforslag, som blev optaget som pkt. 80 på Inatsisartuts dagsorden. Punktet blev 1. behandlet den 3/ og efter udvalgsbehandling og betænkningsudarbejdelse 2. behandlet den 7/ Forslaget blev vedtaget med en ændring. Det oprindelige beslutningsforslag var følgende: Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut pålægges at udarbejde en handlings- og strategiplan, der skal fremsættes senest til Inatsisartut s forårssamling 2014, der har til formål at få flest af indbyggerne i Grønland til at kunne tale grønlandsk. Forslaget blev efter udvalgsbehandling vedtaget med følgende ordlyd: Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut pålægges at udarbejde og fremlægge en strategiog handlingsplan til FM2014. Strategi- og handlingsplanen skal have til formål at få den del af befolkningen, der ikke behersker grønlandsk, til at kunne begå sig på grønlandsk i hverdagen. IA ønskede ved sin fremlæggelse af forslaget, at strategi- og handlingsplanen skal indeholde: 1) at samtlige elever der afgår fra folkeskolen skal kunne tale grønlandsk. 2) Der bør lægges en handlingsplan for voksne, der ønsker at lære at tale grønlandsk. 3) Vigtigt at sætte som mål, at samtlige indbyggere i Grønland også kan forstå grønlandsk... Der skal lægges specifikt årstal for målets opnåelse. Formål/Opgaver Arbejdsgruppen skal om muligt indhente tilgængeligt statistisk materiale over - ikke-grønlandsktalende elever i 10.klasse samt lovgivning for faget grønlandsk. Også gerne søge svar på, hvad der gøres for de nytilkomne ikke-grønlandsktalende børn i folkeskolen? - ikke-grønlandsktalende medborgere. Om muligt: Hvor mange og på hvilke niveauer? - tilkaldt arbejdskrafts gennemsnitlige antal måneder i landet. Evt. fordelt på kommuner. Arbejdsgruppen skal forsøge at definere at kunne begå sig på grønlandsk i hverdagen. Arbejdsgruppen skal forsøge at definere den del af befolkningen, der ikke behersker grønlandsk (dansktalende og ikke-dansktalende) Arbejdsgruppen skal fremkomme med konkrete forslag til et idékatalog over mulige tiltag. Arbejdsgruppen skal for hvert tiltag vurdere omkostning, fordele og ulemper. Arbejdsgruppen skal udarbejde en strategi-og handlingsplan for hhv. det mest effektive og det billigste koncept. 14

15 Arbejdsgruppens sammensætning Arbejdsgruppen sammensættes af repræsentanter fra: Departement for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling Oqaatsinik Pikkorissarfik Oqaasiliortut/Grønlands Sprognævn Selvstyrets Tolkekontor Kontaktpersoner: Gruppen kan trække på kontaktpersoner i og uden for Departementet. Ansvarshavende kontaktperson og styregruppeformand: Afdelingschef Karl Kristian Olsen. Repræsentanten fra IIKNN vil forestå sekretærfunktionen og være tovholder for udarbejdelsen af arbejdsgruppens anbefalinger. Baggrundsmaterialer: - Sprogredegørelsen: men ordet fra Kulturredegørelsen 2004, afsnittet om Sprog, side Tidligere redegørelser - Lovgivningen for Oqaatsinik Pikkorissarfik og for Oqaasiliortut/Grønlands Sprognævn. - Sprogloven, den seneste. Tidshorisont Arbejdsgruppen påbegynder sit arbejde den 2/ og skal have et forslag klar senest den 20/ Møder Gruppen kan mødes fysisk og virtuelt over Adobe. Arbejdsgruppen gennemfører et seminar med deltagelse af GA, NUSUKA, SIK og KANUKOKA. Under seminaret drøftes arbejdsgruppens udkast til strategi- og handleplan. Inussiarnersumik inuulluaqqusillunga Med venlig hilsen Mikael Kristensen Toqq/direkte

16 Ansvars- og rollefordeling: 16

Tiltag til at sikre, at hele befolkningen kan begå sig på grønlandsk i hverdagen

Tiltag til at sikre, at hele befolkningen kan begå sig på grønlandsk i hverdagen Redegørelse om strategi- og handlingsplan Paaseqatigiissa Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling, april 2014 Tiltag til at sikre, at hele befolkningen kan begå sig på grønlandsk i

Læs mere

BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende

BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende 27. maj 2014 FM 2014/176 BETÆNKNING Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Naalakkersuisut pålægges at præcisere og sikre, at børn og unge mellem 16

Læs mere

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut INATSISARTUT Medlemmerne af Inatsisartut Dato: 23. marts 2015 J.nr.: 01.82-00064 Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut Formandskabet har fået udarbejdet et

Læs mere

15. maj 2015 FM2015/61 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende

15. maj 2015 FM2015/61 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende BETÆNKNING Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Naalakkersuisut pålægges til at undersøge muligheder for at etablere en idrætshøjskole

Læs mere

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen v. adjunkt Petra Daryai-Hansen REPT/FREPA Flersprogede og interkulturelle kompetencer: deskriptorer og undervisningsmateriale

Læs mere

BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende

BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende 20. maj 2014 BETÆNKNING Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget vedrørende Med henblik på at sikre kvinder og mænd har en ligelig adgang til krisecentre foreslås det, at pålægge Naalakkersuisut at gennemføre

Læs mere

Sprogpolitik for RUC

Sprogpolitik for RUC ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Rektoratet Notat Sprogpolitik for RUC DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 11. januar 2006/HTJ 2006-00-015/0001 I Roskilde Universitetscenters strategiplan for 2005-2010 fastslås det

Læs mere

Lytte/forstå Du kan forstå essensen i enkel kommunikation med tydelig udtale om konkrete og velkendte emner inden for fx arbejde, fritid og skole.

Lytte/forstå Du kan forstå essensen i enkel kommunikation med tydelig udtale om konkrete og velkendte emner inden for fx arbejde, fritid og skole. Danskuddannelse 3 på VUF - modulbeskrivelse 1 Modul 1 Du lærer at beskrive, fortælle og kommunikere om hverdagssituationer i et meget enkelt sprog både skriftligt og mundtligt, og du kan til sidst forstå

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

BETÆNKNING. Vedrørende

BETÆNKNING. Vedrørende 2. Juni 2014 FM2014/155 BETÆNKNING Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Naalakkersuisut pålægges, at fremkommemed forslag til

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

18. oktober 2011 EM2011/45

18. oktober 2011 EM2011/45 R E T T E L S E S B L A D Erstatter den danske version af udvalgets betænkning dateret 17. oktober 2011 (Rettelsesbladet korrigerer forslagsstillers titel) BETÆNKNING Afgivet af Kultur-, Uddannelse-, Forskning

Læs mere

Midtvejsseminar for KANUKOKA-delegerede den 2.-3. juni 2015 Forelæggelse af tema

Midtvejsseminar for KANUKOKA-delegerede den 2.-3. juni 2015 Forelæggelse af tema Midtvejsseminar for KANUKOKA-delegerede den 2.-3. juni 2015 Forelæggelse af tema KANUKOKA s fremtidige struktur Forslag til ændret struktur I forbindelse med arbejdet omkring en ny struktur og strategi

Læs mere

Projektplan den interne del

Projektplan den interne del HERNING BIBLIOTEKERNE Brændgårdvej 2 7400 Herning Tlf. 96 28 88 00 Fax. 96 28 88 01 www.herningbib.dk CVR 29 18 99 19 EAN nr. 5798005500049 Dato: 22. juni 2012 Sagsbehandler: Saj Sagsnr.: [Sagsnummer]

Læs mere

Sproget dansk og lærernes tilgang til danskundervisning i Grønland

Sproget dansk og lærernes tilgang til danskundervisning i Grønland Sproget dansk og lærernes tilgang til danskundervisning i Grønland Historisk dokumenteret oversigt over sprog og undervisningssprog Lov/forordning Sprogfag Undervisningssprog 1905 11Grønlandsk 5 b: Uddannede

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Mundtlig del. Censor- og eksaminatorhæfte. Maj-juni 2009. Indhold: 1. Prøvens niveau og bedømmelsen. 2. Oversigt over prøven

Prøve i Dansk 2. Mundtlig del. Censor- og eksaminatorhæfte. Maj-juni 2009. Indhold: 1. Prøvens niveau og bedømmelsen. 2. Oversigt over prøven Prøve i Dansk 2 Maj-juni 2009 Mundtlig del Censor- og eksaminatorhæfte Indhold: 1. Prøvens niveau og bedømmelsen 2. Oversigt over prøven 3. Vejledende censor- og eksaminatorark 4. Prøveafholdelsen 5. Bedømmelsesskema

Læs mere

22. maj 2014 FM2014/30 BETÆNKNING. Afgivet af Anlægsudvalget. vedrørende

22. maj 2014 FM2014/30 BETÆNKNING. Afgivet af Anlægsudvalget. vedrørende 22. maj 2014 FM2014/30 BETÆNKNING Afgivet af Anlægsudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Naalakkersuisut pålægges, at arbejde for igangsættelse af projektering af kollegiebyggeri

Læs mere

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

Tysk og fransk fra grundskole til universitet

Tysk og fransk fra grundskole til universitet hanne leth andersen og christina blach Tysk og fransk fra grundskole til universitet Sprogundervisning i et længdeperspektiv aarhus universitetsforlag Tysk og fransk fra grundskole til universitet Hanne

Læs mere

27/8/2015 https://www.survey xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.corerespondentprint?printbackground=false&what=3&forceactivations=true

27/8/2015 https://www.survey xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.corerespondentprint?printbackground=false&what=3&forceactivations=true T1PF 1JPR FSK2 KOMMUNERNES INDBERETNING AF LIGESTILLINGSREDEGØRELSER 2015 Indberetning af ligestillingsredegørelse 2015 Alle kommuner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse

Læs mere

5. Den specialpædagogiske bistand

5. Den specialpædagogiske bistand 5. Den specialpædagogiske bistand 1. DEN SPECIALPÆDAGOGISKE BISTAND I denne boks fremgår Skoleafdelingens vurdering af den specialpædagogiske bistand på skolerne. Baggrund: Ifølge folkeskoleloven påhviler

Læs mere

Udkast til faget Dansk, modul 1

Udkast til faget Dansk, modul 1 Udkast til faget Dansk, modul 1 Fag Dansk modul 1 Faget formål Formålet med undervisningen i Dansk er at udvikle de studerendes dansksproglige kompetencer ud fra deres forudsætninger, og sætte de studerende

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Kopi: Samtlige partier og Landstingets Udvalg for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.

Kopi: Samtlige partier og Landstingets Udvalg for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Ilaqutariinnermut, Ilinniartitaanermut, Kultureqarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Familie, Uddannelse, Kultur og Kirke

Læs mere

Udvalget for Børn, Familie og Skole. Dagsorden

Udvalget for Børn, Familie og Skole. Dagsorden Forside Dagsorden Mandag den 10. marts 2014 kl. 12:00 MIA s mødelokale indgang ved siden af Nota-Bene Indkaldt til møde: Andreas Uldum, (D), formand Uju Petersen, (IA) Charlotte Pike (IA) Monica Dorph

Læs mere

27. oktober 2011 EM 2011/133 BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. Vedrørende

27. oktober 2011 EM 2011/133 BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. Vedrørende BETÆNKNING Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget Vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut skal fremsætte forslag, der skal tydeliggøre forholdene omkring tilsynet med anbragte

Læs mere

Internationalisering i den nye folkeskole Ankerhus Sorø fredag den 16. januar 2015

Internationalisering i den nye folkeskole Ankerhus Sorø fredag den 16. januar 2015 Internationalisering i den nye folkeskole Ankerhus Sorø fredag den 16. januar 2015 Dagsorden: Præsentation af de 5 valgfag Overvejelser ved udvikling af "Verden, sprog og globalisering" Forløb fra sprogdelen

Læs mere

Kvalitetsindikatorer for danskuddannelsen til voksne udlændinge. Afdækning af indikatorer og undersøgelse af eksisterende datas kvalitet

Kvalitetsindikatorer for danskuddannelsen til voksne udlændinge. Afdækning af indikatorer og undersøgelse af eksisterende datas kvalitet Hanne Søndergård Pedersen, Jacob Seier Petersen og Søren Teglgaard Jakobsen Kvalitetsindikatorer for danskuddannelsen til voksne udlændinge Afdækning af indikatorer og undersøgelse af eksisterende datas

Læs mere

Sådan består du Prøve i dansk 3

Sådan består du Prøve i dansk 3 Sådan består du Prøve i dansk 3 Denne vejledning skal hjælpe dig med at forberede dig til Prøve i dansk 3. (Danskprøve, højt niveau). Grundlaget for vejledningen er Skapagos erfaringer med elever, der

Læs mere

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI INTRO SYSTEMATISK OG MÅLRETTET INDSATS I SAMARBEJDE MED GRØNLAND MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders mission i Grønland er at fremme og beskytte menneskerettighederne.

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

NAALAKKERSUI5UT HER/MAANI. Besvarelse af 37 nr, 198. Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, la

NAALAKKERSUI5UT HER/MAANI. Besvarelse af 37 nr, 198. Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, la Medlem af Naalakkersuisut for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Udenrlgsanliggender NAALAKKERSUI5UT GOVERNMENT OF GREENLAND Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, la HER/MAANI Besvarelse af 37 nr, 198 1)

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Japansk - sprog og kultur November 2014 Fælles Mål Vision og målsætning Formålet med undervisningen i japansk er, at eleverne stifter bekendtskab

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

SAMMENHÆNGSKRAFT PÅ AUTISME OMRÅDET 0-18 ÅR VIBORG KOMMUNE

SAMMENHÆNGSKRAFT PÅ AUTISME OMRÅDET 0-18 ÅR VIBORG KOMMUNE SAMMENHÆNGSKRAFT PÅ AUTISME OMRÅDET 0-18 ÅR VIBORG KOMMUNE 2014 ANBEFALINGER VEDR. SAMMENHÆNGSKRAFT PÅ AUTISMEOMRÅDET 0-18 ÅR VIBORG KOMMUNE 2014 Som et resultat af en beslutning på chefmødet I BU den

Læs mere

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Handleplan for Det gode arbejdsliv Indledning: Denne handleplan for Det gode arbejdsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Af

Læs mere

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udredning 0 Kommunikation og sprog Sproget og dermed også hørelsen er et af de vigtigste kommunikationsredskaber mellem mennesker. Sproget

Læs mere

Som led i virksomhedsstyringen arbejder bestyrelsen og direktionen løbende med relevante

Som led i virksomhedsstyringen arbejder bestyrelsen og direktionen løbende med relevante 10. marts 2014 Standarder for god selskabsledelse Som led i virksomhedsstyringen arbejder bestyrelsen og direktionen løbende med relevante standarder for god selskabsledelse. Nedenfor redegøres for hvordan

Læs mere

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Målgruppe: Lærere i sprogstøttecentre og modtagerklasser, lærere med tosprogede børn i klasserne samt andre interesserede Tid: 23. april kl. 15-17.30 Sted: Medborgerhuset

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

9/8/2015 https://www.survey xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.corerespondentprint?printbackground=false&what=3&autoprint=true&showkey=f

9/8/2015 https://www.survey xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.corerespondentprint?printbackground=false&what=3&autoprint=true&showkey=f KOMMUNERNES INDBERETNING AF LIGESTILLINGSREDEGØRELSER 2015 Indberetning af ligestillingsredegørelse 2015 Alle kommuner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år.

Læs mere

Oplæg til Børn og Unge-udvalget

Oplæg til Børn og Unge-udvalget Oplæg til Børn og Unge-udvalget Emne Til Tiltag til styrkelse af elevernes niveau i dansk og matematik. Børn og Unge-udvalget Den 12. september 2014 Resumé På temadrøftelsen om uddannelse for alle i Børn

Læs mere

PRINCE2 PRACTITIONER EKSAMEN VEJLEDNING TIL EKSAMINANDER

PRINCE2 PRACTITIONER EKSAMEN VEJLEDNING TIL EKSAMINANDER PRINCE2 PRACTITIONER EKSAMEN VEJLEDNING TIL EKSAMINANDER 1 INTRODUKTION 1.1 Formålet med Practitioner-eksamen er at give eksaminanden mulighed for at demonstrere forståelse af PRINCE2. Samtidig skal eksaminanden

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R Justitsministeriet Udlændingeafdelingen Udlændingekontoret udlafd@jm.dk med kopi til asp@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8

Læs mere

Jens Jensen Østergade 1, 9999 Nordby Tlf. 11 11 11 11/22 22 22 22 Mail: jens_jensen@mail.dk

Jens Jensen Østergade 1, 9999 Nordby Tlf. 11 11 11 11/22 22 22 22 Mail: jens_jensen@mail.dk Personlige data Navn: Jens Jensen Adresse: Østergade 1, 9999 Nordby Telefon: 11 11 11 11 / 22 22 22 22 E-mail: jens_jensen@mail.com Hjemmeside: www.familienjensen.dk Fødselsdato: 3. juni 1970 Civilstand:

Læs mere

BETÆNKNING. vedrørende. følgende 2 beslutningsforslag:

BETÆNKNING. vedrørende. følgende 2 beslutningsforslag: BETÆNKNING Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget vedrørende følgende 2 beslutningsforslag: EM2013/S7 Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut pålægges at udarbejde en målrettet indsatsplan,

Læs mere

Punkt 65. 15. mødedag, fredag den 23. oktober 2009

Punkt 65. 15. mødedag, fredag den 23. oktober 2009 15. mødedag, fredag den 23. oktober 2009 Punkt 65 Forslag til beslutning om at Naalakkersuisut pålægges at arbejde for at etablere en misbrugsbehandleruddannelse i Grønland. (Atassut s medlemmer af Inatsisartut:

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Udbudsbekendtgørelse - Projekt Boot Camp

Udbudsbekendtgørelse - Projekt Boot Camp Udbudsbekendtgørelse - Projekt Boot Camp Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling søger såvel offentlige som private udbydere til afholdelse af Projekt Boot Camp i perioden 23. september

Læs mere

Uddannelsesparathedsvurdering på de gymnasiale uddannelser i Viborg Kommune

Uddannelsesparathedsvurdering på de gymnasiale uddannelser i Viborg Kommune Uddannelsesparathedsvurdering på de gymnasiale uddannelser i Viborg Kommune Uddannelsesparathed er en helhedsvurdering af den enkelte elevs uddannelsespotentiale. Vurderingen af parathed til uddannelse

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

At formidle en persons danskniveau i et sprog og en form, som giver mening for virksomheden

At formidle en persons danskniveau i et sprog og en form, som giver mening for virksomheden At formidle en persons danskniveau i et sprog og en form, som giver mening for virksomheden Hvordan når vi ind til kernen af, hvad det er, virksomhederne mener, når de taler om mere dansk eller dansk nok?

Læs mere

Departementet for Uddannelse og Forskning iin@nanoq.gl. Nuuk den 10. juli 2012 Journalnr 5-1-1 lbnr. 1238

Departementet for Uddannelse og Forskning iin@nanoq.gl. Nuuk den 10. juli 2012 Journalnr 5-1-1 lbnr. 1238 Departementet for Uddannelse og Forskning iin@nanoq.gl Nuuk den 10. juli 2012 Journalnr 5-1-1 lbnr. 1238 Høring af forslag til Inatsisartutlov om folkeskolen. IMAKs bestyrelse har følgende bemærkninger:

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Vestnordisk kvindekonference Kvinders position i Inatsisartut, det grønlandske parlament

Vestnordisk kvindekonference Kvinders position i Inatsisartut, det grønlandske parlament Vestnordisk kvindekonference Kvinders position i Inatsisartut, det grønlandske parlament MarieKathrine Poppel Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet mkp@ii.uni.gl Grønland i verden - kort Introduktion

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget Mødetidspunkt 10-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Gentofte Rådhus- Mødelokale D Indholdsfortegnelse Børne- og Skoleudvalget 10-08-2015 17:00 1

Læs mere

Bliv god til dansk! Velkommen til Danskuddannelserne på VUF

Bliv god til dansk! Velkommen til Danskuddannelserne på VUF Bliv god til dansk! Velkommen til rne på VUF Falstersvej 3-5 / Lindevangs Allé 10-12 2000 Frederiksberg Velkommen til rne på VUF Vi tilbyder Gratis danskundervisning for udlændinge på alle niveauer Undervisning

Læs mere

Program Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein

Program Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein Ludwig Wittgenstein 1 2 Program Hvorfor er sprog vigtigt? Personlige og sociale perspektiver Samfundsmæssige perspektiver Forskningsmæssige perspektiver Sprog - et tema i læreplanen Milepæle i barnets

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Arbejdet i KVIS programmet. Af Ole Hansen, Undervisningsministeriet

Arbejdet i KVIS programmet. Af Ole Hansen, Undervisningsministeriet Arbejdet i KVIS programmet. Af Ole Hansen, Undervisningsministeriet KVIS-programmet retter fokus på den omstilling, som skal blive en følge af den ændrede opgavefordeling mellem amter og kommuner, jf.

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Ikke alle elever vil kunne få deres første prioritet og det er ikke givet, at alle fag oprettes.

Ikke alle elever vil kunne få deres første prioritet og det er ikke givet, at alle fag oprettes. Valgfag på SIM Nu er det tid at vælge, hvilket valgfag du ønsker næste skoleår. Læs de næste par sider godt igennem og vælg så mindst 3 fag, som du skriver på tilmeldingen på sidste side i prioriteret

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

Oversigt over ryk-ud-kurser i Frivillignet forår 2014

Oversigt over ryk-ud-kurser i Frivillignet forår 2014 1 Oversigt over ryk-ud-kurser i Frivillignet forår 2014 Workshop om dilemmaer og konflikter i arbejdet som frivillig, s. 1 Interkulturel forståelse, s. 2 Sådan kan du støtte før-skole-børns sproglige udvikling,

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

Skema rapportering Finansrådets Ledelseskodeks 2014 Andelskassen Fælleskassen

Skema rapportering Finansrådets Ledelseskodeks 2014 Andelskassen Fælleskassen Skema rapportering Finansrådets Ledelseskodeks 2014 Andelskassen Fælleskassen Fælleskassens afrapportering af Finansrådets ledelseskodeks sker gennem anvendelse af Skemarapportering, udviklet af Lokale

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med et fremmedsprog som hovedfag og international marketing som bifag Indholdsfortegnelse: 1.

Læs mere

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL dækker følgende områder Projektets fødsel: gruppens dannelse og opgaveafgrænsningen Projektets indledningsfase: gruppen afprøver hinanden og ideer, opgaven

Læs mere

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015 Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Uddannelsesprofil for arbejdsstyrken i Grønland 2013 (seneste tal) Antal Procent af arbejdsstyrke

Læs mere

25. januar 2008 FM 2008/17 16.10.2007 EM 2007/62. Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger

25. januar 2008 FM 2008/17 16.10.2007 EM 2007/62. Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger 25. januar 2008 FM 2008/17 16.10.2007 EM 2007/62 1. Baggrunden for forordningsforslaget Bemærkninger til forordningsforslaget Almindelige bemærkninger Forslaget lægger vægt på at skabe mulighed for i videre

Læs mere

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier Opsamling og kobling Sprogpakken Understøttende sprogstrategier & Hvad er centralt for børns sprogtilegnelse (jf. dag 1) At den voksne: skaber et rigt og varieret e sprogligt g miljø får barnet til at

Læs mere

Det kræver en læreruddannelse:

Det kræver en læreruddannelse: Velkomsttale og præsentation af følgegruppen for den ny læreruddannelsens rapport deregulering og internationalisering, fredag d. 20. januar 2012 på Christiansborg, v/ Per B. Christensen, formand for følgegruppen

Læs mere

Faktaark om Danskuddannelse

Faktaark om Danskuddannelse Faktaark om Danskuddannelse 1. Baggrund og formål Den grundlæggende danskundervisning for nyankomne udlændinge sker efter lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Formålet med uddannelse i dansk

Læs mere

Sygehus Sønderjylland Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik 28.08.2008. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi

Sygehus Sønderjylland Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik 28.08.2008. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Sygehus Sønderjylland Arbejds- og

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Velkomst. Evalueringen af folkeskolen.

Velkomst. Evalueringen af folkeskolen. Formandens mundtlige beretning 2015 Velkomst Jeg håber vi får et par udbytterige dage til gavn for lærerne, til gavn for det grønlandske samfund og ikke mindst til gavn for vores elever og deres fremtid.

Læs mere

14. maj 2010 FM2010/141 BETÆNKNING. afgivet af. Lovudvalget. vedrørende

14. maj 2010 FM2010/141 BETÆNKNING. afgivet af. Lovudvalget. vedrørende BETÆNKNING afgivet af Lovudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut pålægges at fremsætte forslag til ændring af landstingsloven om valg til kommunalbestyrelser, bygdebestyrelser

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler

Læs mere

International dimension. Sct. Hans Skole

International dimension. Sct. Hans Skole International dimension Sct. Hans Skole Fælles for skolen International uge International dimension i fagene, i årsplaner, på dagsordener Internationalt udvalg Klasseprojekter BHKL i kontakt med Wales

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

BMV SÅDAN! Nyborg Kommunale Dagpleje har et ønske om i fællesskab, at prioritere rummelighed som værende en af vores fremtrædende værdier.

BMV SÅDAN! Nyborg Kommunale Dagpleje har et ønske om i fællesskab, at prioritere rummelighed som værende en af vores fremtrædende værdier. fdlægmksæølgjkælfdgkpsldfæ Børneafdelingen, Dagplejen læk BMV SÅDAN! Rådhuset Torvet 1 5800 Nyborg Tlf. 6333 7000 Fax. 6333 7001 nyborg@kommune.dk www.nyborg.dk Børnemiljøvurdering for Nyborg Kommunale

Læs mere

Kvinder og mænd skal have lige muligheder for ansættelse, uddannelse, udvikling, avancement og lige løn for lige arbejde.

Kvinder og mænd skal have lige muligheder for ansættelse, uddannelse, udvikling, avancement og lige løn for lige arbejde. Til Rikke Lauritzen (MB) Svar på forespørgsel vedr. køn, ligestilling, barsel osv. fra 2000 til i dag Kære Rikke Lauritzen 08-09-2008 Sagsnr. 2008-109245 Dokumentnr. 2008-481961 Tak for din henvendelse

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Dagsorden Folkeoplysningsudvalget torsdag den 22. januar 2015. Kl. 18:00 i Borgerstuen i Hvalsø Hallerne

Dagsorden Folkeoplysningsudvalget torsdag den 22. januar 2015. Kl. 18:00 i Borgerstuen i Hvalsø Hallerne Dagsorden torsdag den 22. januar 2015 Kl. 18:00 i Borgerstuen i Hvalsø Hallerne Indholdsfortegnelse 1. FOU - Godkendelse af dagsorden... 1 2. FOU - Fokusområde - Aktiviteter for flygtninge i Lejre Kommune...

Læs mere

Direktionen. Tirsdag 3. marts 2015. Regionshuset Niels Bohrs Vej 9220 Aalborg Ø

Direktionen. Tirsdag 3. marts 2015. Regionshuset Niels Bohrs Vej 9220 Aalborg Ø Direktionen Tirsdag 3. marts 2015 Regionshuset Niels Bohrs Vej 9220 Aalborg Ø 1 Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden 2. Sagsgang for projektforslag 3. Budget 2015 4. Projekter til beslutning i bestyrelsen

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger

Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 28 Offentligt Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger 12-11-2014 TBK Outreach Empowerment Diversity (OED) er et europæisk projekt med

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Ballerup i verden verden i Ballerup

Ballerup i verden verden i Ballerup Ballerup i verden verden i Ballerup International Politik Handlinger 2007 2009 Ballerup Kommune 1 1. BRANDING Formål At Ballerup Kommune overalt opfattes som en internationalt orienteret kommune, hvor

Læs mere

Kommissorium. EUD 10 og EUDFlex. Stamoplysninger. Baggrund. Version af projektaftalen Version 1:

Kommissorium. EUD 10 og EUDFlex. Stamoplysninger. Baggrund. Version af projektaftalen Version 1: Kommissorium EUD 10 og EUDFle Stamoplysninger Sagsnummer (SBSYS) 17.00.00 -A00-1-15 Version af projektaftalen Version 1: Tidsramme EUD10 og EUD Fle forventes at kunne starte op i skoleåret 2016/17. Projektbeskrivelsen

Læs mere

Sprogscreening. Procedure i skolerne i Hvidovre Kommune

Sprogscreening. Procedure i skolerne i Hvidovre Kommune Sprogscreening Procedure i skolerne i Hvidovre Kommune 1 Redaktion: Liselotte Larsen Logo: Jørgen Lund Grafisk Tilrettelæggelse: E. S. Bøtcher Skrift: Times New Roman Tryk: Pædagogisk Center 2009 2 Baggrund

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

IKV og AVU. NVR konference april 2014

IKV og AVU. NVR konference april 2014 IKV og AVU NVR konference april 2014 IKV og AVU Kort status på realkompetencevurderinger på AVU. Hvad kan vi gøre, for at AVU-kursister får øjnene op for realkompetencevurderinger og ser det som en attraktiv

Læs mere

Politiets pressepolitik (Rigspolitiet)

Politiets pressepolitik (Rigspolitiet) Politiets pressepolitik (Rigspolitiet) Denne pressepolitik fastlægger de overordnede mål og retningslinjer for politiets samspil med medierne og definerer de nærmere rammer for dette arbejde. Det strategiske

Læs mere

Arbejdet med udsatte grønlændere har alt for længe været for uambitiøst

Arbejdet med udsatte grønlændere har alt for længe været for uambitiøst STOF nr. 23, 2014 Arbejdet med udsatte grønlændere har alt for længe været for uambitiøst Manglende kontinuitet i prioriteringen af området samt politisk berøringsangst har gjort det svært at forebygge

Læs mere