Paaseqatigiissa. Strategi- og handlingsplan, der har til formål at få den del. af befolkningen, der ikke taler grønlandsk til at kunne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Paaseqatigiissa. Strategi- og handlingsplan, der har til formål at få den del. af befolkningen, der ikke taler grønlandsk til at kunne"

Transkript

1 Paaseqatigiissa Strategi- og handlingsplan, der har til formål at få den del af befolkningen, der ikke taler grønlandsk til at kunne begå sig i hverdagen på grønlandsk. 1 Januar 2014

2 Strategi- og handlingsplan, der skal have til formål at få den del af befolkningen, der ikke behersker grønlandsk, til at kunne begå sig på grønlandsk i hverdagen. Baggrund På EM13/punkt 80 blev Naalakkersuisut pålagt følgende: Naalakkersuisut pålægges at udarbejde og fremlægge en strategi- og handlingsplan til FM2014. Strategi- og handlingsplanen skal have til formål at få den del af befolkningen, der ikke behersker grønlandsk, til at kunne begå sig på grønlandsk i hverdagen. Ved fremlæggelse af forslaget blev der udtrykt ønske om, at strategi- og handlingsplanen skal indeholde: 1) at samtlige elever der afgår fra folkeskolen skal kunne tale grønlandsk. 2) Der bør lægges en handlingsplan for voksne, der ønsker at lære at tale grønlandsk. 3) Vigtigt at sætte som mål, at samtlige indbyggere i Grønland også kan forstå grønlandsk... Der skal lægges specifikt årstal for målets opnåelse. Til dette formål blev der i december 2013 udarbejdet et kommissorium og nedsat en arbejdsgruppe. Arbejdsgruppens opgaver er ifølge kommissoriet som følger: Fra kommissorium: 1. Arbejdsgruppen skal om muligt indhente tilgængeligt statistisk materiale over a. ikke-grønlandsktalende elever i 10.klasse samt lovgivning for faget grønlandsk. Også gerne søge svar på, hvad der gøres for de nytilkomne ikke-grønlandsktalende børn i folkeskolen? b. ikke-grønlandsktalende medborgere. Om muligt: Hvor mange og på hvilke niveauer? c. tilkaldt arbejdskrafts gennemsnitlige antal måneder i landet. Evt. fordelt på kommuner. 2. Arbejdsgruppen skal forsøge at definere at kunne begå sig på grønlandsk i hverdagen. 3. Arbejdsgruppen skal forsøge at definere den del af befolkningen, der ikke behersker grønlandsk (dansktalende og ikke-dansktalende). 4. Arbejdsgruppen skal fremkomme med konkrete forslag til et idékatalog over mulige tiltag. 5. Arbejdsgruppen skal for hvert tiltag vurdere omkostning, fordele og ulemper. 6. Arbejdsgruppen skal udarbejde en strategi-og handlingsplan for hhv. det mest effektive og det billigste koncept. Arbejdsgruppen har holdt 6 møder og anbefaler som følger: 2

3 Hovedanbefaling: Der bør til realisering af den strategi, der anbefales i det følgende, oprettes et Integrationsråd / Sprogråd / Vidensbank, som skal virke som et 1-dørssystem for henvendelser og forespørgsler vedr. sprogindlæring samt koordinere de forskellige tiltag i samarbejde med Selvstyret. Herefter følger anbefalinger ifølge kommissoriets arbejdsopgaver: Ad 1) Arbejdsgruppen skal om muligt indhente tilgængeligt statistisk materiale. Der findes ikke opdateret statistisk materiale vedrørende den sproglige demografi, hvorfor gruppen har måttet benytte ældre materiale som udgangspunkt* 1. Gruppen anbefaler, at der udarbejdes en udredning om sprogdemografi samt faktuelle oplysninger til grundlag for saglig debat og langsigtet sprogplanlægning og prioritering af indsatsområderne. - ikke-grønlandsktalende elever i 10.klasse samt lovgivning for faget grønlandsk. Også gerne søge svar på, hvad der gøres for de nytilkomne ikke-grønlandsk-talende børn i folkeskolen. Af tilgængeligt materiale fremgår, at ca % af befolkningen ikke kan begå sig i hverdagen på grønlandsk (noget usikkert tal). I skolen var der (2012) ca %, der ved udgangen af 10. kl. opnåede under karakteren E i faget grønlandsk, men da den gruppe også kan dække over dyslektikere og andre sprogligt handicappede grønlandsksprogede elever, kan tallet være noget usikkert. Gruppen har ikke haft mulighed for at kunne udarbejde en dybere undersøgelse af elevgruppen. - Folkeskoleelever afslutter alle faget grønlandsk på modersmålsniveau. Dog er der mulighed for at søge dispensation, såfremt eleven ikke har haft mulighed for at modtage undervisning. Folkeskoleloven siger i 16: Supplerende undervisning gives til elever, der stk. 3): er flyttet til landet og ikke har forkundskaber i grønlandsk. Gruppen har forsøgt at indhente oplysninger vedrørende, hvordan 16, stk. 3 forvaltes i praksis på skolerne. Svaret afventes stadig. - ikke-grønlandsktalende medborgere. Om muligt: Hvor mange og på hvilke niveauer? Ifølge Naatsorsueqqissaartarfik (Statistik) er her ca. 978 ikke-danske statsborgere (2013). Spredning i nationaliteter er ikke fuldt opklaret, men den største gruppe står islændinge for (180). Hvor mange af de danske statsborgere i Grønland, der ikke taler grønlandsk, har vi kun ældre og selvrapporterede tal for fra forskellige undersøgelser, fx Slica (2006) og sprogintegrationsarbejdet (2007). På Greenland in figures

4 kan ses, at 88,9 % af befolkningen er født i Grønland, og 11,1 % er født uden for Grønland. Arbejdsgruppen har ikke haft adgang til at udarbejde en grundigere undersøgelse med folketælling, men anbefaler, at det indgår i den fremtidige udredning omkring sproglig demografi. Det er vigtigt at understrege, at disse tal fra Statistik over Født i Grønland og Født i Danmark ikke nødvendigvis behøver at have betydning for sprogethed og kan overlappe. - tilkaldt arbejdskrafts gennemsnitlige antal måneder i landet. Evt. fordelt på kommuner. Tal for tilkaldt arbejdskraft har det været svært at tilvejebringe. Hverken ASG, GA eller Statistik har tal for det. Der synes at være et nogenlunde konstant antal medborgere født uden for Grønland, idet immigration og emigration for denne gruppe er nogenlunde konstant - på ca. 25 % udskiftning/år. Dette tal dækker over, at nogle bliver længe, andre i ganske kort tid. Vi fandt, at ca personer født uden for Grønland indvandrede i 2012, heraf 100 børn i alderen 0-6 år, og 48 børn i alderen 7-15 år. Ad 2) Arbejdsgruppen skal forsøge at definere at kunne begå sig på grønlandsk i hverdagen. Gruppen har tilnærmet sig begrebet ud fra tre niveauer: a) En privat/sociale hverdagssituation. b) En arbejdssituation. c) En kompleks arbejdssituation med fuld kompetence. Arbejdsgruppen har gennemgået forskellige definitioner af niveauer af sproglige kompetencer fra 3 forskellige kilder med erfaring inden for sprogkompetencer i officielt regi fra hhv. EU og USA og har vurderet dem som brugbare til dette formål: - CEFR (Common European Framework of Reference, EU), som er Europarådets officielle retningslinjer til at beskrive sprogfærdigheder. - ILR (Intergovernmental Languages Roundtable, USA), som er en samarbejdsorganisation for forskellige amerikanske regeringsagenturer, som beskæftiger sig med sprogindlæring på føderalt plan. - ACTFL (American Council of the teaching of Foreign Languages), som er en medlemsbaseret organisation med over medlemmer inde for feltet sprogundervisning. (http://www.actfl.org/) Arbejdsgruppen har vurderet, at det grønlandske sprog med hensyn til sværhedsgrad hører til i gruppe 3-sprog sammen med f.eks. bengali, tjekkisk, finsk, ungarsk, hebræisk, tyrkisk, tamilsk, russisk (ifølge LTI, Language Testing International, som er licenseret af ACTFL til testning af sprogfærdigheder). 4

5 Ad a) En privat/social hverdagssituation. For at begå sig på grønlandsk vurderer arbejdsgruppen Basissprog (A2/1+/Intermediate low-mid-high) som værende tilstrækkeligt grundlag. Hertil har ACTFL s testgren estimeret 16 ugers (480 timers) undervisning afhængigt af indlærerens lørnerens - indlæringspotentiale. Basissprog = A2/1+/Intermediate mid: A2, Basissprogbruger fra CEFR (Common European Framework of Reference, EU): Kan forstå sætninger og hyppigt anvendte udtryk, der omhandler forhold af umiddelbar betydning (f.eks. meget basale informationer om personlige og kendte emner, indkøb, lokal geografi, beskæftigelse). Kan kommunikere i ukomplicerede og rutineprægede situationer, der kræver en enkel og direkte udveksling af information om velkendte og rutineprægede forhold. Kan med enkle udtryk beskrive sider af sin baggrund, sit nærmiljø samt udtrykke sine umiddelbare behov. Level 1 Elementary proficiency fra ILR (Intergovernmental Language Roundtable, USA): Kan klare sig på rejser og opføre sig høfligt. Kan spørge og svare inden for enkle emner med en begrænset kompetence. Kan forstå simple spørgsmål og tale, hvor det er muligt at få hjælp fx ved langsom tale eller gentagelse for at hjælpe med forståelsen. Har kun et ordforråd til at klare helt basalt nødvendige behov. Laver kun korte sætninger og en del grammatiske fejl i skrift. Klarer kun de mest basale emneområder som fx, i indkøbssituationer, aftaler om tid, beordre måltider, forstå vejvisning. Intermediate mid fra ACTFL (American Council on the Teaching of Foreign Languages): Kan deltage i samtaler om familiære emner med hele sætninger. Kan stille og besvare spørgsmål i korte, sociale interaktioner. Kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt om egne forhold og eget liv. Kan præsentere sig selv i sammensatte hele sætninger. Kan forstå hovedidéen i præsentationer relateret til hverdagsliv, personlige interesser og studieobjekter, både mundtligt og skriftligt. Ad b) En arbejdssituation: Skal grønlandsk benyttes i arbejdsmæssig sammenhæng, fordres snarere et Advanced niveau. Hertil er iflg. ACTFL s testgren estimeret mindst 24 ugers (720 timers) undervisning, såfremt man som lørner har et højt sprogindlæringspotentiale og et vist akademisk niveau. Selvstændig sprogbruger/advanced niveau = B2/Advanced mid: B2, selvstændig sprogbruger fra CEFR (Common European Framework of Reference, EU): Kan forstå hovedpunkterne i en kompleks tekst om både konkrete og abstrakte emner, herunder faglige diskussioner inden for et for lørneren kendt fagområde. Kan 5

6 indgå i samtaler med et så flydende og spontant sprog, at samtaler med modersmålstalende ikke bliver anstrengende for nogen af parterne. Kan udtrykke sig klart og detaljeret om en bred vifte af emner samt forklare et synspunkt om et aktuelt emne ved at gøre rede for fordele og ulemper ved forskellige valgmuligheder. Level 3, Professional working proficiency fra ILR (Intergovernmental Language Roundtable, USA): Kan tale sproget med tilstrækkelig strukturel nøjagtighed og ordforråd til at deltage effektivt i de fleste samtaler om praktiske, sociale og faglige emner. Kan diskutere særlige interesser og særlige kompetenceområder med rimelig lethed. Kan forstå tale med almindelig hastighed. Har et generelt ordforråd der er bredt nok til, at han sjældent må famle efter et ord. Har en accent, som nok lyder fremmed, men har en god kontrol af grammatik, og hvor fejl næsten aldrig forstyrrer forståelsen og sjældent forstyrrer den indfødte taler. Advanced mid : fra ACTFL (American Council on the Teaching of Foreign Languages). Kan udtrykke sig fuldt ud, ikke kun om kendte emner, men også på nogle konkrete sociale, akademiske og faglige emner. Kan tale i detaljer og på en organiseret måde om begivenheder og oplevelser i forskellige tidsrammer. Kan trygt håndtere rutinemæssige situationer med en uventet komplikation. Kan deltage med synspunkter i drøftelser om komplekse spørgsmål. Kan udtrykke sig skriftligt akademisk i forskellige tidsrammer. Kan forstå hovedidéen og de vigtigste detaljer inden for forskellige personlige og generelle interessefelter samt nogle af mere professionel art. Kan følge længere historier og beskrivelser og informationer også uden forudgående kendskab til emnet. Ad c) en kompleks arbejdssituation (med fuld kompetence): Til en kompleks arbejdssituation fx en psykologkonsultation, et juridisk responsum og lign. Fordres et højt, professionelt sprogligt niveau. Dertil estimeres (iflg. LTI) mindst 44 ugers (1320 timer) undervisning. Kompetent sprogbruger: Superior/ C2/ 4-5. Kan forstå enhver modersmålstalende samtalepartner, selv vedrørende abstrakte og komplekse emner af specialiseret art og kan uden besvær og på en passende måde føre en passende samtale uden at være besværet af nogen form for sproglige begrænsninger. Kan forstå lange og komplekse tekster, herunder forstå fine stilforskelle med implicit såvel som explicit betydning. Kan udtrykke sig spontant, meget flydende og præcist, selv i mere komplekse situationer. Kan skrive en klar og velstruktureret tekst, hvor alle detaljer udtrykkes. Kan skrive om komplekse emner i en rapport eller en opgave. (CEFR) 6

7 Ad 3) Arbejdsgruppen skal forsøge at definere den del af befolkningen, der ikke behersker grønlandsk (dansktalende og ikke-dansktalende) Gruppen har defineret følgende målgrupper i prioriteret rækkefølge: 1) Grønlændere med grønlandsk som andetsprog. 2) Børn i førskolealderen. 3) A. Skoleelever, herboende med dansk som modersmål. B. Skoleelever, nytilkomne. 4) Viderekomne lørnere. 5) Nytilkomne voksne. 6) Ikke-dansksprogede ikke-grønlandsksprogede nytilkomne voksne. 7) Grønlandsksprogede, som har været udenlands og/eller har gennemgået en længere uddannelse på dansk, trænger ofte til et genopfriskningskursus også fagrettet. Denne gruppe er medtaget under yderligere tiltag nedenfor. NB: Her har arbejdsgruppen ikke behandlet dyslektikere og andre sprogligt handicappede, idet disse ikke findes umiddelbart at tilhøre gruppen som ikke behersker grønlandsk i hverdagen. Ad 4) Arbejdsgruppen skal fremkomme med konkrete forslag til et idékatalog over mulige tiltag. Arbejdsgruppen anbefaler følgende tiltag særligt rettet mod de enkelte specifikt definerede målgrupper, som oplistet ovenfor under Ad 3): 1. Grønlandsk som 2. Sprog Der bør udarbejdes en udredning om gruppens ønsker og behov. Derefter udarbejdes handlingsplan for denne gruppe. Man skal have opmærksomhed på den næste generation, som risikerer ikke at få det grønlandske sprog med sig. Se målgruppe 2 og Førskolebørn I pædagoguddannelsen bør der være fokus på andet- og fremmedsprogspædagogik samt sprogligstimulering for at opnå en forståelse for sproglig mangfoldighed og redskaber til at stimulere børnene i deres sproglige udvikling. Udvikling af Best-practice. Efteruddannelse for daginstitutionspersonalet. Nyankomne børn bør modtages med en sproglig introduktion. 3. Skoleelever a) Skoleelever, herboende med dansk som modersmål Det står i lovens 16, stk. 3, at der bør gives supplerende undervisning til Flyttet til landet og ikke har forkundskaber i grønlandsk. Fastboende grønlandske børn med dansk som modersmål har ifølge denne paragraf ingen ret til supplerende undervisning, uagtet at 7

8 de kan føle sig helt lost i undervisningen. Arbejdsgruppen påpeger, at det er overordentligt vigtigt at inkludere denne gruppe, således at vi ikke producerer nye generationer af ikkegrønlandsk talende grønlændere og skaber uhensigtsmæssig sproglig social arv. b) Skoleelever, nytilkomne Udvikling af læreplaner og UV-materialer for mod-tager-grønlandsk. Læreruddannelsen bør indeholde større fokus på andet-og fremmedsprogsdidaktik. Det er vigtigt at have fokus på de to-sprogede børn for at fremme den fortsatte udvikling af begge sprog samt motivere til sproglig tolerance og respekt. Det er vigtigt at nytilkomne ikke-grønlandsktalende børn modtages med et startkursus i grønlandsk sprog. 4. Viderekomne lørnere i grønlandsk som fremmedsprog Udvikling af kurser og UV-materialer på højere niveau end Begynder og Lidt-øvede. Dette er en anden gruppe end gruppe 1, idet der er forskel på kultur og sprogbaggrund i de to grupper. Gruppen har behov for nyere og mere moderne materialer. Selvstændig læring med mentorstøtte. Øvning i afkodning af mere kompliceret tale og skrift. Tilskud til mentorordning. 5. Nytilkomne dansksprogede Obligatoriske introkurser i sprog, kultur og samfund, 40 timer, betalt af det offentlige. Om muligt afholdt den første uge i Grønland, eller senest inden for de første 3 måneder. Kurset er obligatorisk for alle, der skifter folkeregisteradresse hertil. Derefter bør der være tilbud om yderligere grønlandskundervisning for interesserede på frivillig basis, som hidtil. 6. Ikke-dansksprogede ikke-grønlandsksprogede Bør tilbydes samme introkursus som forrige gruppe. Der bør udarbejdes materialer engelskgrønlandsk. Der er pt. ikke ressourcer til at udarbejde materialer til alle repræsenterede modersmål blandt tilflyttere. Forslag til tiltag, der rammer flere målgrupper: Arbejdsgruppen anbefaler ud over de ovennævnte tiltag rettet mod de enkelte identificerede målgrupper følgende overordnede eller tværgående tiltag der skal sikre sammenhæng i udmøntningen af den samlede strategi og handlingsplan. 1. Større fokus på andetsprogsdidaktik på Ilisimatusarfik. Viden om andetsprogsdidaktik skal opbygges og formidles, fx ved oprettelse af en stilling som forsker og underviser i andet- og fremmedsprogsdidaktik med særligt henblik på grønlandsk. 8

9 2. Målrettet efteruddannelsestilbud om andetsprogsdidaktik for folkeskolelærerne. Folkeskolelærerne har ifølge folkeskoleloven forpligtelser i forhold til området og bør tilføres metoder og værktøjer til at opfylde dem. 3. Udarbejdelse af centrale læreplaner/mål og modulbeskrivelser for grønlandsk som andetsprog i folkeskolen samt for kurser i grønlandsk for voksne. Standardiserede målbeskrivelser er en forudsætning for at kunne evaluere effekten af kurserne. 4. Sommerskole (fx sommerkurser på højskole) for frivillige lørnere. Hermed kan man benytte allerede eksisterende faciliteter til behovsbaseret kurser. 5. Tekstning af alle KNR-udsendelser, idet der herved opnås og støttes såvel aktiv som passiv sprogindlæring, større forståelse for samfundet og kulturen og hermed en større følelse af aktivt medborgerskab blandt den ikke-grønlandsksprogede del af befolkningen og flere seere. 6. Dagens ord/historie/digt på grønlandsk, engelsk og dansk, Sprogminut, grønlandsk minigrammatik, Sprog pop-ups mm. fx i KNR, sociale medier, virksomheders intranet, på Oqaatsinik Pikkorissarfiks hjemmeside, det offentlige rum osv. 7. Arbejdsgruppen anbefaler, at journalistuddannelsen også bør omfatte undervisning i grønlandsk sprogbrug samt sprogmentorering. Dansksprogede journalister bør få et intensivt udtalekursus ud over introkurset. 8. Frit tilgængelige læringsmaterialer, så folk der har lyst kan beskæftige sig grundigt med sproget eller blot lege lidt med sproget. Det skal samles og findes en oversigt på ét sted. 9. Der bør være fokus på grønlandsksprogede, som har været udenlands eller på dansksprogede uddannelser. For denne gruppe bør der være mulighed for et genopfriskningskursus også fagrettet. 10. Udvikling af oplysningskampagner i forhold til sproglig holdningsbearbejdelse i befolkningen som helhed for at fremme sproglig tolerance og respekt, gerne i form af humoristiske indslag. 9

10 Ad 5) Arbejdsgruppen skal for hvert tiltag vurdere omkostning, fordele og ulemper. Hovedanbefaling: Integrations/ videnscenter for grønlandsk som fremmed- og andetsprog. Økonomisk overslag: Halvanden fuldtidsstilling + faciliteter Udredning af gruppe 1: Spørgeskema og kvalitative interviews, ca. 3 mdr. løn til akademiker: ca. 1 mio. kr./år ca kr. Børn i førskolealderen I pædagoguddannelsen bør der være fokus på andet- og fremmedsprogspædagogik samt sproglig stimulering for at opnå en forståelse for sproglig mangfoldighed og redskaber til at stimulere børnene i deres sproglige udvikling. Efteruddannelse for daginstitutionspersonalet. Nytilkomne børn bør modtages med en sproglig introduktion. Skoleelever: Til et introforløb i grønlandsk sprog for nytilkomne ikke-grønlandsksprogede elever, ca. 40 timer: Udvikling af materialer: en lærerløn i 3 måneder: ca kr. Gennemførsel af introforløb for ca. 35 forløb x kr. ca kr. Til et forløb i sprog i folkeskolen for ikke-grønlandsk-talende elever skal der udvikles læreplan og undervisningsmaterialer til de 3 trin: yngstetrin, mellemtrin, ældstetrin. Læreplan: En lærerløn i 2 måneder: Materialer: En lærerløn i 1 år: ca kr. ca kr. Den nærmere fordeling af udgifterne til disse tiltag vil indgå i forhandling mellem kommuner og Selvstyret. Grønlandsk for øvede fremmedsprogsindlærere Materialer: En lærerløn i 1 år: Kursustilbud: Brugerbetalte kursustilbud. E-learning og fysiske kurser. Nytilflyttede (dansk- og engelsksprogede) Materialer: En lærerløn i 1 år: (engangsudgift) ca kr. Ca. 0 kr. ca kr. Kursustilbud: Ca kursister x kr./uge: (inkl. lønkompensation og undervisning) ca. 10 mio. kr. 10

11 Materialer specielt for engelsksprogede lørnere: En lærerløn i 6 mdr. ca kr. Forslag til tiltag, der rammer flere målgrupper. 1) Oprettelse af en stilling på Ilisimatusarfik Akademikerstilling årlig udgift ca kr. 2. Fokus på andet- og fremmedsprogsdidaktik på Ilinniarfissuaq samt efteruddannelseskurser for lærere på skolerne. Denne udgift ligger allerede i Ilinniarfissuaqs regi. Ca. 0 kr. 3. Udarbejdelse af læreplaner/mål- og modulbeskrivelser. Et halvt årsværk. ca kr. 4. Sommerskole. Brugerbetalt. Udgift for det offentlige vil være individuel forhandling. Ca.? kr. 5. Tekstning af KNR-udsendelser. Det tekniske udstyr forefindes. En fuldtidsmedarbejder ca kr. 6. Spotudsendelser, 5 minutters indslag 500 kr. x 30 x 2 ca kr. 7. Indarbejdelse af grønlandsk sprogundervisning og mentorering af journalistelever. Undervisning i 1 måned: ca k 8. Frikøb af materialer. Det er svært at vurdere økonomien af dette. E-learning materiale fra Oqaatsinik Pikkorissarfik kan nok frikøbes ret let, men det må blive en ny instans som skal undersøge omkostningsniveauet for ophavsrettigheder. 9. Genopfriskningskurser, 3-dages velkommen-hjem-kursus med sprog, fagrettet sprog og kultur for hjemvendte nyuddannede kr. /prs. 10. Holdningsbearbejdelse, kampagner mm kr. Ad 6) Arbejdsgruppen skal udarbejde en strategi-og handlingsplan for hhv. det mest effektive og det billigste koncept. Arbejdsgruppen har valgt at udarbejde anbefalede tiltag for prioriterede målgrupper med tilhørende økonomiske overslag. Det skal påpeges overordnet set, at vi vurderer at den mest effektive investering er udvikling af lettilgængelige undervisningsmaterialer, som alle interesserede kan tilgå nemt og billigt. 11

12 Vi estimerer, at udgiften til kurser med henblik på opnåelse af de tidligere nævnte sprogniveauer vil andrage ca.: Basissprog: Mindst 16 ugers (480 timers) undervisning. 16 uger à /uge/pers kr. /elev Arbejdssprog: Mindst 24 ugers (720 timers) undervisning. 24 uger à /uge/pers kr./elev Komplekst arbejdssprog: Mindst 44 ugers (1320 timers) undervisning kr. /elev NB: Herudover skal beregnes lønkompensation og tabt arbejdsfortjeneste. Afsluttende bemærkninger Det er arbejdsgruppens håb at herværende forslag til Strategi og Handlingsplan kan danne grundlag for et konstruktivt fremtidigt arbejde med sproglig integration. Det har været et udfordrende og spændende arbejde, der dog har afsløret et stort behov for udredning af den sproglige demografi. Arbejdsgruppen anbefaler derfor at en sådan udredning iværksættes snarest. Gruppen gør desuden opmærksom på, at det er vigtigt at man i samfundet giver redskaber til alle grupper i samfundet, der har behov for sproglæring både den ikke-grønlandsksprogede gruppe, som vi her har beskæftiget os med og den store gruppe af grønlandsksprogede der har behov for at lære andre sprog. Arbejdsgruppens sammensætning: Arbejdsgruppen har været sammensat af repræsentanter fra: Departement for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling: Pia Lynge, Karl Davidsen, Gitte Hertling. Oqaatsinik Pikkorissarfik: Anne Goul Froberg. Oqaasiliortut/Grønlands Sprognævn: Carl Christian Olsen, Puju. Selvstyrets Tolkekontor: Ole Birch. Ansvarshavende kontaktperson og styregruppeformand: Afdelingschef Karl Kristian Olsen, IIKNN. Repræsentanten fra IIKNN har forestået sekretærfunktionen og været tovholder for udarbejdelsen af arbejdsgruppens anbefalinger. Arbejdsgruppens møder: 1. møde: den 12/ møde: den 20/ møde: den 3/ møde: den 9/

13 5. møde mellem arbejdsgruppen og interessenter fra arbejdsmarkedet den 10/ møde /1 skriveproces. Baggrundsmaterialer: - Sprogredegørelsen: men ordet fra Kulturredegørelsen 2004, afsnittet om Sprog, side Tidligere redegørelser. - Sprogloven. - SLICA, Livsvilkårundersøgelse i Arktis. Bilag: Kommissorium Rolle- og ansvarsfordeling Med venlig hilsen Arbejdsgruppen Den 20. januar

14 Allakkiaq Notat Kommissorium for en arbejdsgruppe, der skal udarbejde en strategi- og handlingsplan Baggrund Medlem af Inatsisartut, Mimi Karlsen, Inuit Ataqatigiit (IA) har til EM 2013 indsendt et beslutningsforslag, som blev optaget som pkt. 80 på Inatsisartuts dagsorden. Punktet blev 1. behandlet den 3/ og efter udvalgsbehandling og betænkningsudarbejdelse 2. behandlet den 7/ Forslaget blev vedtaget med en ændring. Det oprindelige beslutningsforslag var følgende: Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut pålægges at udarbejde en handlings- og strategiplan, der skal fremsættes senest til Inatsisartut s forårssamling 2014, der har til formål at få flest af indbyggerne i Grønland til at kunne tale grønlandsk. Forslaget blev efter udvalgsbehandling vedtaget med følgende ordlyd: Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut pålægges at udarbejde og fremlægge en strategiog handlingsplan til FM2014. Strategi- og handlingsplanen skal have til formål at få den del af befolkningen, der ikke behersker grønlandsk, til at kunne begå sig på grønlandsk i hverdagen. IA ønskede ved sin fremlæggelse af forslaget, at strategi- og handlingsplanen skal indeholde: 1) at samtlige elever der afgår fra folkeskolen skal kunne tale grønlandsk. 2) Der bør lægges en handlingsplan for voksne, der ønsker at lære at tale grønlandsk. 3) Vigtigt at sætte som mål, at samtlige indbyggere i Grønland også kan forstå grønlandsk... Der skal lægges specifikt årstal for målets opnåelse. Formål/Opgaver Arbejdsgruppen skal om muligt indhente tilgængeligt statistisk materiale over - ikke-grønlandsktalende elever i 10.klasse samt lovgivning for faget grønlandsk. Også gerne søge svar på, hvad der gøres for de nytilkomne ikke-grønlandsktalende børn i folkeskolen? - ikke-grønlandsktalende medborgere. Om muligt: Hvor mange og på hvilke niveauer? - tilkaldt arbejdskrafts gennemsnitlige antal måneder i landet. Evt. fordelt på kommuner. Arbejdsgruppen skal forsøge at definere at kunne begå sig på grønlandsk i hverdagen. Arbejdsgruppen skal forsøge at definere den del af befolkningen, der ikke behersker grønlandsk (dansktalende og ikke-dansktalende) Arbejdsgruppen skal fremkomme med konkrete forslag til et idékatalog over mulige tiltag. Arbejdsgruppen skal for hvert tiltag vurdere omkostning, fordele og ulemper. Arbejdsgruppen skal udarbejde en strategi-og handlingsplan for hhv. det mest effektive og det billigste koncept. 14

15 Arbejdsgruppens sammensætning Arbejdsgruppen sammensættes af repræsentanter fra: Departement for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling Oqaatsinik Pikkorissarfik Oqaasiliortut/Grønlands Sprognævn Selvstyrets Tolkekontor Kontaktpersoner: Gruppen kan trække på kontaktpersoner i og uden for Departementet. Ansvarshavende kontaktperson og styregruppeformand: Afdelingschef Karl Kristian Olsen. Repræsentanten fra IIKNN vil forestå sekretærfunktionen og være tovholder for udarbejdelsen af arbejdsgruppens anbefalinger. Baggrundsmaterialer: - Sprogredegørelsen: men ordet fra Kulturredegørelsen 2004, afsnittet om Sprog, side Tidligere redegørelser - Lovgivningen for Oqaatsinik Pikkorissarfik og for Oqaasiliortut/Grønlands Sprognævn. - Sprogloven, den seneste. Tidshorisont Arbejdsgruppen påbegynder sit arbejde den 2/ og skal have et forslag klar senest den 20/ Møder Gruppen kan mødes fysisk og virtuelt over Adobe. Arbejdsgruppen gennemfører et seminar med deltagelse af GA, NUSUKA, SIK og KANUKOKA. Under seminaret drøftes arbejdsgruppens udkast til strategi- og handleplan. Inussiarnersumik inuulluaqqusillunga Med venlig hilsen Mikael Kristensen Toqq/direkte

16 Ansvars- og rollefordeling: 16

Tiltag til at sikre, at hele befolkningen kan begå sig på grønlandsk i hverdagen

Tiltag til at sikre, at hele befolkningen kan begå sig på grønlandsk i hverdagen Redegørelse om strategi- og handlingsplan Paaseqatigiissa Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling, april 2014 Tiltag til at sikre, at hele befolkningen kan begå sig på grønlandsk i

Læs mere

Tiltag til at sikre, at hele befolkningen kan begå sig på grønlandsk i hverdagen

Tiltag til at sikre, at hele befolkningen kan begå sig på grønlandsk i hverdagen Redegørelse om strategi- og handlingsplan Paaseqatigiissa Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling, april 2014 Tiltag til at sikre, at hele befolkningen kan begå sig på grønlandsk i

Læs mere

11. november 2011 EM2011/131 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke

11. november 2011 EM2011/131 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke BETÆNKNING Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut pålægges, at udarbejde en national handlingsplan til at afhjælpe

Læs mere

11. oktober 2016 EM2016/43 & FM2016/43 EM2016/125 & FM2016/125 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.

11. oktober 2016 EM2016/43 & FM2016/43 EM2016/125 & FM2016/125 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. 11. oktober 2016 BETÆNKNING Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut pålægges at tage initiativ til opprioritering

Læs mere

10. november 2016 EM2016/33 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende

10. november 2016 EM2016/33 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende 10. november 2016 BETÆNKNING Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at pålægge Naalakkersuisut til, at folkeskolens uvmaterialers

Læs mere

BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende

BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende 27. maj 2014 FM 2014/176 BETÆNKNING Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Naalakkersuisut pålægges at præcisere og sikre, at børn og unge mellem 16

Læs mere

VEJLEDNING I UDFYLDNING AF EUROPASS-SPROGPASSET INDLEDNING

VEJLEDNING I UDFYLDNING AF EUROPASS-SPROGPASSET INDLEDNING VEJLEDNING I UDFYLDNING AF EUROPASS-SPROGPASSET INDLEDNING Europass-sprogpasset er et dokument, som indeholder oplysninger om dine sprogfærdigheder og din sprogkompetence. Det er udarbejdet af Europarådet

Læs mere

Indsæt eget foto her

Indsæt eget foto her Indsæt eget foto her Præsentation af og stillingen Fabrikschef hos NN A/S Dette materiale skal behandles fortroligt, og indholdet må under ingen omstændigheder videregives til 3. part 12. september 2012

Læs mere

29. april 2010 FM2010/27 EM2009/88 BETÆNKNING. afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende

29. april 2010 FM2010/27 EM2009/88 BETÆNKNING. afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende 29. april 2010 FM2010/27 EM2009/88 BETÆNKNING afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke vedrørende Forslag til Inatsisartut lov om sprogpolitik. Afgivet til lovforslagets 2. behandling

Læs mere

God læselyst! Med venlig hilsen. Janus C. Kleist & Lona Lynge

God læselyst! Med venlig hilsen. Janus C. Kleist & Lona Lynge Nyhedsbrev Piareersarfiit eftera r 2013 Så er året 2013 snart allerede ved at være slut, og der er sket en masse ting i de respektive Piareersarfiit i hele landet. Det vigtigste er, at der er nogle borgere

Læs mere

Besvarelse af 37 spørgsmål om danske tilkaldte samt vedrørende Mittarfeqarfiit

Besvarelse af 37 spørgsmål om danske tilkaldte samt vedrørende Mittarfeqarfiit Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoqarfik Finansdepartementet Siverth K. Heilmann, medlem af Inatsisartut, Atassut Her Besvarelse af 37 spørgsmål om danske tilkaldte samt vedrørende Mittarfeqarfiit økonomiske

Læs mere

24. maj 2015 FM 2015/38 BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende

24. maj 2015 FM 2015/38 BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende 24. maj 2015 BETÆNKNING Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Naalakkersuisut pålægges at kontakte kommunerne med henblik på at vurdere antallet af,

Læs mere

BETÆNKNING. Vedrørende

BETÆNKNING. Vedrørende 24. oktober 2016 BETÆNKNING Afgivet af Udvalget Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at pålægge Naalakkenmisut FM 2017 at fremlægge en strategi- og handlingsplan,

Læs mere

5. november 2015 EM2015/164 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende

5. november 2015 EM2015/164 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende 5. november 2015 BETÆNKNING Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke vedrørende Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx.xx 2015 om ændring af Inatsisartutlov om den gymnasiale uddannelse.

Læs mere

11. november 2016 FM2016/47 EM2016/47 BETÆNKNING. Afgivet af Lovudvalget. vedrørende

11. november 2016 FM2016/47 EM2016/47 BETÆNKNING. Afgivet af Lovudvalget. vedrørende BETÆNKNING Afgivet af Lovudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut pålægges at nedsætte en kommission, der skal evaluere indretningen af den samlede offentlige administration.

Læs mere

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen v. adjunkt Petra Daryai-Hansen REPT/FREPA Flersprogede og interkulturelle kompetencer: deskriptorer og undervisningsmateriale

Læs mere

BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende

BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende 20. maj 2014 BETÆNKNING Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget vedrørende Med henblik på at sikre kvinder og mænd har en ligelig adgang til krisecentre foreslås det, at pålægge Naalakkersuisut at gennemføre

Læs mere

BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende

BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende BETÆNKNING Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke vedrørende Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx xx 2016 om ændring af Inatsisartutlov om erhvervsuddannelser og kurser på

Læs mere

15. maj 2015 FM2015/61 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende

15. maj 2015 FM2015/61 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende BETÆNKNING Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Naalakkersuisut pålægges til at undersøge muligheder for at etablere en idrætshøjskole

Læs mere

Krav 5. Sundhedskoordinationsudvalget Kommunal/regionale politiske styregrupper

Krav 5. Sundhedskoordinationsudvalget Kommunal/regionale politiske styregrupper Krav 5. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede

Læs mere

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut INATSISARTUT Medlemmerne af Inatsisartut Dato: 23. marts 2015 J.nr.: 01.82-00064 Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut Formandskabet har fået udarbejdet et

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Censor- og eksaminatorhæfte. Mundtlig del. November-december Indhold: 1. Prøvens niveau og bedømmelsen. 2. Oversigt over prøven

Prøve i Dansk 2. Censor- og eksaminatorhæfte. Mundtlig del. November-december Indhold: 1. Prøvens niveau og bedømmelsen. 2. Oversigt over prøven Prøve i Dansk 2 November-december 2015 Mundtlig del Censor- og eksaminatorhæfte Indhold: 1. Prøvens niveau og bedømmelsen 2. Oversigt over prøven 3. Vejledende censor- og eksaminatorark 4. Prøveafholdelsen

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

Vedrørende 37 spørgsmål på børn og unge området.

Vedrørende 37 spørgsmål på børn og unge området. liaqutariinnermut Inatsisinillu Atortltsinermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Familie og Justitsvæsen NAALAKKERSUISUT GOVERNMENT OF GREENLAND Medlem af Inatsisartut Juliane Henningsen, Inuit Ataqatigiit

Læs mere

Lytte/forstå Du kan forstå essensen i enkel kommunikation med tydelig udtale om konkrete og velkendte emner inden for fx arbejde, fritid og skole.

Lytte/forstå Du kan forstå essensen i enkel kommunikation med tydelig udtale om konkrete og velkendte emner inden for fx arbejde, fritid og skole. Danskuddannelse 3 på VUF - modulbeskrivelse 1 Modul 1 Du lærer at beskrive, fortælle og kommunikere om hverdagssituationer i et meget enkelt sprog både skriftligt og mundtligt, og du kan til sidst forstå

Læs mere

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter Krav 6. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede

Læs mere

Sprogpolitik for RUC

Sprogpolitik for RUC ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Rektoratet Notat Sprogpolitik for RUC DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 11. januar 2006/HTJ 2006-00-015/0001 I Roskilde Universitetscenters strategiplan for 2005-2010 fastslås det

Læs mere

BETÆNKNING. vedrørende

BETÆNKNING. vedrørende BETÆNKNING Afgivet af Familie og Sundhedsudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at pålægge Naalakkersuisut til FM 2015 med udgangspunkt i behovet for uddannelse og opkvalificering af

Læs mere

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Kommunen er Orla Kastrup Kristensen og Gert

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Kommunen er Orla Kastrup Kristensen og Gert Krav 3. Hvordan parterne følger op på aftalen Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede

Læs mere

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 12 Engelsk C Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 9.1.1 Identitet og formål 9.1.1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede

Læs mere

22. maj 2015 FM 2015/20 BETÆNKNING. Afgivet af Familie og Sundhedsudvalget. vedrørende

22. maj 2015 FM 2015/20 BETÆNKNING. Afgivet af Familie og Sundhedsudvalget. vedrørende 22. maj 2015 BETÆNKNING Afgivet af Familie og Sundhedsudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut pålægges at arbejde for, at alderspensionister i tilfælde af nære pårørendes

Læs mere

Projektplan den interne del

Projektplan den interne del HERNING BIBLIOTEKERNE Brændgårdvej 2 7400 Herning Tlf. 96 28 88 00 Fax. 96 28 88 01 www.herningbib.dk CVR 29 18 99 19 EAN nr. 5798005500049 Dato: 22. juni 2012 Sagsbehandler: Saj Sagsnr.: [Sagsnummer]

Læs mere

21. november 2015 EM2015/62 EM 2015/111 EM 2015/138 BETÆNKNING. afgivet af. Lovudvalget. vedrørende

21. november 2015 EM2015/62 EM 2015/111 EM 2015/138 BETÆNKNING. afgivet af. Lovudvalget. vedrørende BETÆNKNING afgivet af Lovudvalget vedrørende EM 2015/62: Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut pålægges at nedsætte en grundlovsforberedende kommission & : Forslag til Inatsisartutbeslutning

Læs mere

Tak for de fremsendte spørgsmål som vedrører hjemtagelse af personer med vidtgående handicap fra Danmark.

Tak for de fremsendte spørgsmål som vedrører hjemtagelse af personer med vidtgående handicap fra Danmark. Ilaqutariinnermut, Kultureqarnermut, Ilageeqarnermut Naligiissitaanermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling Medlem af Inatsisartut Debora Kleist, Inuit

Læs mere

22. maj 2014 FM2014/30 BETÆNKNING. Afgivet af Anlægsudvalget. vedrørende

22. maj 2014 FM2014/30 BETÆNKNING. Afgivet af Anlægsudvalget. vedrørende 22. maj 2014 FM2014/30 BETÆNKNING Afgivet af Anlægsudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Naalakkersuisut pålægges, at arbejde for igangsættelse af projektering af kollegiebyggeri

Læs mere

Introduktion til læreplanen for mellemtrinnet

Introduktion til læreplanen for mellemtrinnet Introduktion til læreplanen for mellemtrinnet Læreplanerne for de enkelte trin indeholder det bindende trinformål og de ligeledes bindende fagformål for samtlige skolens fag og fagområder, samt de bindende

Læs mere

14. maj 2014 FM 2014/145. Ændringsforslag. til. Til 31

14. maj 2014 FM 2014/145. Ændringsforslag. til. Til 31 14. maj 2014 FM 2014/145 Ændringsforslag til Forslag til lnatsisartutlov om radio- og tv-virksomhed Fremsat af Naalakkersuisut til andenbehandlingen. Til 31 1. 31, stk. 1-3, affattes således: 31. KNR ledes

Læs mere

27. april 2015 FM2015/32 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende

27. april 2015 FM2015/32 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende BETÆNKNING Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut pålægges senest på FM2016 at fremsætte forslag til ændring

Læs mere

Besvarelse af 37-spørgsmål 2012-220 til Isak Hammond vedrørende opkvalificering af arbejdsstyrken til råstofsektoren

Besvarelse af 37-spørgsmål 2012-220 til Isak Hammond vedrørende opkvalificering af arbejdsstyrken til råstofsektoren Inuussutissarsiornermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked Til medlem af Inatsisartut Isak Hammond, Inuit Ataqatigiit 02. november 2012 Sagsnr. 2012-075085

Læs mere

Prøve i Dansk 3. Mundtlig del. Censor- og eksaminatorhæfte. Maj-juni 2009. Indhold: 1. Prøvens niveau og bedømmelsen. 2. Oversigt over prøven

Prøve i Dansk 3. Mundtlig del. Censor- og eksaminatorhæfte. Maj-juni 2009. Indhold: 1. Prøvens niveau og bedømmelsen. 2. Oversigt over prøven Prøve i Dansk 3 Maj-juni 2009 Mundtlig del Censor- og eksaminatorhæfte Indhold: 1. Prøvens niveau og bedømmelsen 2. Oversigt over prøven 3. Vejledende censor- og eksaminatorark 4. Prøveafholdelsen 5. Bedømmelsesskema

Læs mere

26. marts 2015 FM2015/92 BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget. Vedrørende

26. marts 2015 FM2015/92 BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget. Vedrørende 26. marts 2015 BETÆNKNING Afgivet af Erhvervsudvalget Vedrørende Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af yy 2015 om ændring af Inatsisartutlov nr. 5 af 8. juni 2014 om arbejdsformidling m.v. (Anvendelse

Læs mere

13. oktober 2008 EM 2008/ 39 FM 2008/92 BETÆNKNING. afgivet af Landstingets Erhvervsudvalg. vedrørende

13. oktober 2008 EM 2008/ 39 FM 2008/92 BETÆNKNING. afgivet af Landstingets Erhvervsudvalg. vedrørende 13. oktober 2008 EM 2008/ 39 FM 2008/92 BETÆNKNING afgivet af Landstingets Erhvervsudvalg vedrørende Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at ændre tilbagebetalingspligten af de

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Mundtlig del. Censor- og eksaminatorhæfte. Maj-juni Indhold: 1. Prøvens niveau og bedømmelsen. 2. Oversigt over prøven

Prøve i Dansk 1. Mundtlig del. Censor- og eksaminatorhæfte. Maj-juni Indhold: 1. Prøvens niveau og bedømmelsen. 2. Oversigt over prøven Prøve i Dansk 1 Maj-juni 2012 Mundtlig del Censor- og eksaminatorhæfte Indhold: 1. Prøvens niveau og bedømmelsen 2. Oversigt over prøven 3. Vejledende censor- og eksaminatorark 4. Prøveafholdelsen 5. Bedømmelsesskema

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Japansk - sprog og kultur November 2014 Fælles Mål Vision og målsætning Formålet med undervisningen i japansk er, at eleverne stifter bekendtskab

Læs mere

Svar på spørgsmål til brug for Udvalgsbetænkning vedr. FM 07 punkt 119, forslag om engelskundervisning

Svar på spørgsmål til brug for Udvalgsbetænkning vedr. FM 07 punkt 119, forslag om engelskundervisning NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Kulturimut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke

Læs mere

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

Kinesisk A valgfag, juni 2010

Kinesisk A valgfag, juni 2010 Bilag 23 Kinesisk A valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kinesisk er et færdigheds-, videns- og kulturfag. Dets genstandsområde er det kinesiske standardsprog (putonghua), som det tales

Læs mere

21. oktober 2007 EM 2007/37 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg. vedrørende. Forslag til landstingslov om Ilisimatusarfik

21. oktober 2007 EM 2007/37 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg. vedrørende. Forslag til landstingslov om Ilisimatusarfik 21. oktober 2007 BETÆNKNING Afgivet af Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg vedrørende Forslag til landstingslov om Ilisimatusarfik Afgivet til forslagets 2. behandling Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg

Læs mere

Bilag 1: Københavns Kommunes Værtsprogram (revideret projektbeskrivelse)

Bilag 1: Københavns Kommunes Værtsprogram (revideret projektbeskrivelse) KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- Og Integrationsforvaltningen Kontor for Integrationsservice NOTAT Til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Bilag 1: Københavns Kommunes Værtsprogram (revideret projektbeskrivelse)

Læs mere

4. maj 2012 FM2012/58 og FM 2012/91 BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende

4. maj 2012 FM2012/58 og FM 2012/91 BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende 4. maj 2012 BETÆNKNING Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget vedrørende FM2012/58 Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut senest til foråret 2013 fremlægger en landsdækkende strategi-

Læs mere

Naalakkersuisut takker for dine spørgsmål om ordblinde i Grønland og vi skal beklage, at svaret er kommet lidt sent.

Naalakkersuisut takker for dine spørgsmål om ordblinde i Grønland og vi skal beklage, at svaret er kommet lidt sent. Ilinniartitaanermut, Kultureqarnermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisunut Ilaasortaq Medlem af Naalakkersuisut for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke Medlem af Inatsisartut Suka

Læs mere

27. juni 2012 EM 2012/xx. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

27. juni 2012 EM 2012/xx. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger 27. juni 2012 EM 2012/xx Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Landstinget pålagde ved landstingsbeslutning på efterårssamlingen 2008 det daværende Landsstyre at undersøge muligheder

Læs mere

Kommissorium til kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg.

Kommissorium til kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg. Kommissorium til kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg. Baggrund og formål. I 2006 foretog Brobyggerselskabet De Udstødte en undersøgelse af indsatsen for socialt marginaliseret grønlændere

Læs mere

BETÆNKNING. Afgivet til beslutningsforslagets 2. behandling

BETÆNKNING. Afgivet til beslutningsforslagets 2. behandling 9. november 2012 BETÆNKNING Afgivet af udvalget for Kultur-, Uddannelse-, Forskning og Kirke vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut pålægges at udarbejde en redegørelse om

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Lemvig Kommune Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015. Ligestillingsredegørelserne

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år Svendborg Kommune Børn & Unge Skole og Dagtilbud Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 6223 4610 www.svendborg.dk Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år 4. september 2009 Dir. Tlf. xxxxxxxx

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Brønderslev Kommune Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015.

Læs mere

Lyngby-Taarbaek Kommune

Lyngby-Taarbaek Kommune Lyngby-Taarbaek Kommune Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015.

Læs mere

Udkast til faget Dansk, modul 1

Udkast til faget Dansk, modul 1 Udkast til faget Dansk, modul 1 Fag Dansk modul 1 Faget formål Formålet med undervisningen i Dansk er at udvikle de studerendes dansksproglige kompetencer ud fra deres forudsætninger, og sætte de studerende

Læs mere

Ekstraordinær indsats for ledige. Oktober 2011

Ekstraordinær indsats for ledige. Oktober 2011 Ekstraordinær indsats for ledige Oktober 2011 Baggrund for ekstraordinær indsats for ledige Ledigheden stiger i Grønland Hvorfor stiger ledigheden? Der er en række sandsynlige faktorer: - Generel nedgang

Læs mere

Spørgsmål til Landsstyret om hvilke grønlandske uddannelsers studieordninger er blevet evalueret siden oprettelsen heraf?

Spørgsmål til Landsstyret om hvilke grønlandske uddannelsers studieordninger er blevet evalueret siden oprettelsen heraf? NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Ilaqutariinnermut, Ilinniartitaanermut, Kultureqarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Familie, Uddannelse, Kultur og Kirke

Læs mere

SOS mod Racisme - Dokumentations- og Rådgivningscenteret om Racediskrimination VerdensKulturCentret, Nørre Alle 7, 2200 KøbenhavnN

SOS mod Racisme - Dokumentations- og Rådgivningscenteret om Racediskrimination VerdensKulturCentret, Nørre Alle 7, 2200 KøbenhavnN SOS mod Racisme - Dokumentations- og Rådgivningscenteret om Racediskrimination VerdensKulturCentret, Nørre Alle 7, 2200 KøbenhavnN Til Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Slotsholmsgade 10 1216

Læs mere

Sproget dansk og lærernes tilgang til danskundervisning i Grønland

Sproget dansk og lærernes tilgang til danskundervisning i Grønland Sproget dansk og lærernes tilgang til danskundervisning i Grønland Historisk dokumenteret oversigt over sprog og undervisningssprog Lov/forordning Sprogfag Undervisningssprog 1905 11Grønlandsk 5 b: Uddannede

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

Rigsombudsmanden i Grønland

Rigsombudsmanden i Grønland Udvalget vedrørende Grønlandske Forhold UGF alm. del - Bilag 114 Offentligt Rigsombudsmanden i Grønland Statsministeriet Prins Jørgens Gård 11 1218 København K Dato: 3. maj 2006 J.nr.: 415-0001 Indberetning

Læs mere

Specialtandlægeuddannelsen

Specialtandlægeuddannelsen Specialtandlægeuddannelsen Sundhedsstyrelsen Maj 2013 Indledning 3 Organisering af specialtandlægeuddannelsen 3 Opbygning af specialtandlægeuddannelsen 3 Introduktionsuddannelsen 3 Hoveduddannelsen 4 Uddannelsesprogram

Læs mere

16. maj 2015 FM2015/71 BETÆNKNING. Afgivet af Anlægsudvalget. vedrørende

16. maj 2015 FM2015/71 BETÆNKNING. Afgivet af Anlægsudvalget. vedrørende BETÆNKNING Afgivet af Anlægsudvalget vedrørende Forslag til: Inatsisartutslov nr. xx af xx.xx.2015 om SIKUKI Nuuk Harbour A/S og anlæg af havn ved Nuuk. Fremsat af formanden for Naalakkersuisut Afgivet

Læs mere

31.hl 5-5 k 1 afi Gr Ligestillingsredegørelse

31.hl 5-5 k 1 afi Gr Ligestillingsredegørelse Grafik 15-531.hl Ligestillingsredegørelse 2015 1 Indhold Kommunernes indberetning af ligestillingsredegørelser 2015 3 Indberetning af ligestillingsredegørelse 2015 3 Politikker på personaleområdet 4 Handlinger

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Hjørring Kommune Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015. Ligestillingsredegørelserne

Læs mere

BETÆNKNING. Afgivet af Anlægsudvalget. vedrørende

BETÆNKNING. Afgivet af Anlægsudvalget. vedrørende 21. oktober 2016 BETÆNKNING Afgivet af Anlægsudvalget vedrørende Forlag til Inatsisartutbeslutning OlU at Naalald{ersuisut bemyndiges at implementere fiskeindustritakster for levering af og vand for landbaserede

Læs mere

6. november 2015 EM 2015/27 og EM 2015/41 BETÆNKNING. Afgivet af Familie og Sundhedsudvalget. vedrørende

6. november 2015 EM 2015/27 og EM 2015/41 BETÆNKNING. Afgivet af Familie og Sundhedsudvalget. vedrørende 6. november 2015 BETÆNKNING Afgivet af Familie og Sundhedsudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at pålægge Naalakkersuisut senest til forårssamlingen 2017, at fremlægge forslag til

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om Dansk Institut for Internationale Studier

Betænkning. Forslag til lov om Dansk Institut for Internationale Studier 2011/1 BTL 155 (Gældende) Udskriftsdato: 31. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Udenrigsudvalget den 16. maj 2012 Betænkning over Forslag til lov om Dansk Institut

Læs mere

Tysk og fransk fra grundskole til universitet

Tysk og fransk fra grundskole til universitet hanne leth andersen og christina blach Tysk og fransk fra grundskole til universitet Sprogundervisning i et længdeperspektiv aarhus universitetsforlag Tysk og fransk fra grundskole til universitet Hanne

Læs mere

Referat Udvalget for Kultur & Fritid onsdag den 28. november 2012. Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev

Referat Udvalget for Kultur & Fritid onsdag den 28. november 2012. Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev Referat onsdag den 28. november 2012 Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. KF - Godkendelse af dagsorden...1 2. KF - Orientering...2 3. KF - Temadrøftelse...3 4. KF - Kunstudvalg i

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Halsnæs Kommune Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015. Ligestillingsredegørelserne

Læs mere

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning Fagformål for faget dansk som andetsprog Tosprogede elever skal i dansk som andetsprog udvikle sproglige kompetencer med udgangspunkt i deres samlede sproglige forudsætninger, sådan at eleverne kan forstå

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

28. januar 2015 FM 2015/92. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

28. januar 2015 FM 2015/92. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger 28. januar 2015 FM 2015/92 Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Grønland har på nuværende tidspunkt ikke en jobportal på internettet med et struktureret udbud af ledige jobs,

Læs mere

Projektbeskrivelse. Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-uddannelsesparate i folkeskolen

Projektbeskrivelse. Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-uddannelsesparate i folkeskolen Projektbeskrivelse Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-uddannelsesparate i folkeskolen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører en undersøgelse, der har til formål at følge implementeringen

Læs mere

Bliv god til dansk! Velkommen til Danskuddannelserne på VUF. Falstersvej 3-5 / Lindevangs Allé Frederiksberg

Bliv god til dansk! Velkommen til Danskuddannelserne på VUF. Falstersvej 3-5 / Lindevangs Allé Frederiksberg Bliv god til dansk! Velkommen til Danskuddannelserne på VUF Falstersvej 3-5 / Lindevangs Allé 8-12 2000 Frederiksberg Tilmelding: Send en e-mail til du-vejledning@vuf.nu med navn og telefonnummer Andre

Læs mere

Det store danske Sprogplanlægningsprojekt

Det store danske Sprogplanlægningsprojekt ANALYSE September 2008 Det store danske Sprogplanlægningsprojekt Helle Lykke Nielsen Vi er i disse år vidne til et af Danmarkshistoriens største sprogplanlægningsprojekter: Alle fremmede - indvandrere,

Læs mere

https://www.survey-xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.corerespondentprint?p...

https://www.survey-xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.corerespondentprint?p... Side 1 af 6 M68L-36RQ-8WT1 KOMMUNERNES INDBERETNING AF LIGESTILLINGSREDEGØRELSER 2015 Indberetning af ligestillingsredegørelse 2015 Alle kommuner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Implementering af ny. samarbejdsmodel: Tværfaglig koordination. i samarbejdet med. udsatte familier

Implementering af ny. samarbejdsmodel: Tværfaglig koordination. i samarbejdet med. udsatte familier Erfaringer fra Projekt Familier på vej i hele organisationen Implementering af ny samarbejdsmodel: Tværfaglig koordination i samarbejdet med udsatte familier Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000

Læs mere

Sammenfatning af synspunkterne på sprogkonferencen den 2. oktober 2008. Sproget er andet end kommunikation og det fokuserer rapporten også på.

Sammenfatning af synspunkterne på sprogkonferencen den 2. oktober 2008. Sproget er andet end kommunikation og det fokuserer rapporten også på. NOTAT 31. oktober 2008 Sammenfatning af synspunkterne på sprogkonferencen den 2. oktober 2008 AC v/ formand for DM Ingrid Stage Sproget er andet end kommunikation og det fokuserer rapporten også på. Der

Læs mere

27. oktober 2011 EM 2011/133 BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. Vedrørende

27. oktober 2011 EM 2011/133 BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. Vedrørende BETÆNKNING Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget Vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut skal fremsætte forslag, der skal tydeliggøre forholdene omkring tilsynet med anbragte

Læs mere

Imaks repræsentantskabsmøde april 2015 Naalakkersuisoq Nivi Olsens tale til IMAK s repræsentantskab

Imaks repræsentantskabsmøde april 2015 Naalakkersuisoq Nivi Olsens tale til IMAK s repræsentantskab Imaks repræsentantskabsmøde april 2015 Naalakkersuisoq Nivi Olsens tale til IMAK s repræsentantskab Kære formand, bestyrelse og repræsentantskab: Mange tak for indbydelsen På vegne af Naalakkersuisut vil

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. ENGELSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Solrød Kommune Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015. Ligestillingsredegørelserne

Læs mere

Indberetning af ligestillingsredegørelse 2015

Indberetning af ligestillingsredegørelse 2015 Indberetning af ligestillingsredegørelse 2015 Alle kommuner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015.

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Gladsaxe Kommune Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015. Ligestillingsredegørelserne

Læs mere

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 5. klassetrin Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin Læsning Eleven kan læse og forstå enkle Eleven kan læse og forstå fiktive og ikkefiktive Eleven

Læs mere

BETÆNKNING. Vedrørende

BETÆNKNING. Vedrørende 2. Juni 2014 FM2014/155 BETÆNKNING Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Naalakkersuisut pålægges, at fremkommemed forslag til

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Kompetencemål for Engelsk, klassetrin

Kompetencemål for Engelsk, klassetrin Kompetencemål for Engelsk, 4.-10. klassetrin Engelsk omhandler sproglige og interkulturelle kompetencer, læreprocesser samt fagdidaktisk og personlig udvikling i et dansk, flerkulturelt og internationalt

Læs mere

Oversigt over ryk-ud-kurser i Frivillignet forår 2014

Oversigt over ryk-ud-kurser i Frivillignet forår 2014 1 Oversigt over ryk-ud-kurser i Frivillignet forår 2014 Workshop om dilemmaer og konflikter i arbejdet som frivillig, s. 1 Interkulturel forståelse, s. 2 Sådan kan du støtte før-skole-børns sproglige udvikling,

Læs mere

Folke. Oplysnings politik

Folke. Oplysnings politik Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema

Læs mere

Vi arbejder med de områder indenfor udtale, rytme, intonation, ordforråd, grammatik og stavning, der er nødvendige for elevernes udtryksfærdighed.

Vi arbejder med de områder indenfor udtale, rytme, intonation, ordforråd, grammatik og stavning, der er nødvendige for elevernes udtryksfærdighed. Fag Formål Indhold Undervisningsmeto der Engelsk 3. 8. klasse Faget er skemalagt på alle nævnte klassetrin, men indgår også i fagdag. Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig

Læs mere