[BYGNINGSKONSTRUKTØR 7. SEMESTER BACHELOR OPGAVE KLOAKMESTER UNDERVISNING ]

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "[BYGNINGSKONSTRUKTØR 7. SEMESTER BACHELOR OPGAVE KLOAKMESTER UNDERVISNING ]"

Transkript

1 SEJER DESIGN Vinderprojektet får du hos os! Udarbejdet af: Per Sejer Kristensen Jeppe Schous gade 5, 2. tv Holstebro [BYGNINGSKONSTRUKTØR 7. SEMESTER BACHELOR OPGAVE KLOAKMESTER UNDERVISNING ]

2 Forord For at dygtiggøre mig selv, valgte jeg, som alternativ til at skrive et speciale, at følge en til kloakmester uddannelsen, her på 7. semester af Bygningskonstruktør uddannelsen. Dette har resulteret i nærværende rapport, hvor alt mit lektie materiale er samlet sammen, og sat op i følgende orden: Spørgsmål med tilhørende svar Dimensionerings opgaver med tilhørende svarskema Projektopgaver med indtegnet løsning Rapporten vil kunne bruges som opslagsværk/kompendium både til kloakmester eksamen, samt senere hvis jeg får en stilling som teknisk ansvarlig. Da jeg valgte at følge en til kloakmester uddannelsen, var det med helblik på at få viden om alle aspekter af Dansk byggeri. Jeg har viden om projekteringen af byggeri over jorden, men synes jeg mangler noget grundlæggende viden om føringen af kloakledninger. Viden jeg mener, er væsentlig at have, da det ikke er uvæsentligt, hvordan ledningsføringen projekteres, både i forhold til optimal ledningsføring, samt i forhold til de strengere og strengere krav til isolationstykkelser i konstruktioner, hvor ledningsføringen ikke må skabe kuldebroer mm. Som led i min uddannelse var jeg, i efteråret 2010, i praktik hos Årstiderne Arkitekter. Her kunne jeg virkelig se vigtigheden i, at kunne holde overblik over projektet man arbejder, på hele vejen igennem. Det gælder både de konstruktionsmæssige dele, men så absolut også de tekniske installationer i jord og skakter. Har man overblikket og viden om disse ting, kan der spares mange penge, da det er væsentlig nemmere og billigere at opdage og rette projekteringsfejl, mens projektet stadig er på tegnebrættet. Alt dette leder mig frem til min problemstilling som er som følger: Hvad er den nødvendige viden for at kunne bestå kloakmestereksamen og efterfølgende kunne fungere som kloakmester i praksis? SEJER DESIGN Per S Kristensen 2

3 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Spørgsmål og svar... 4 Kap 1. Anvendelse af lovgrundlaget Opgaver til autorisationslov, med tilhørende bekendtgørelser Bekendtgørelse af lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v Bekendtgørelse af lov om forurenet jord Bekendtgørelse af byggelov Reglement for indretning af sikringsrum og murgennembrydninger AB BR DS Kap 2. Projektering Fundaments-forhold Kap. 3 Dimensionering af afløbsinstallationer Kap. 4. Lægningsbestemmelser DS Kap 5. Materialekendskab Kap. 6 Kvalitetsstyring i autoriseret virksomhed Kap 7. Sikkerhedsforhold Kap. 8 Afløbssystemer Kap 9. Miljømæssige forhold, Åbent land Landbrug Udskilleranlæg Pumpeanlæg Dimensioneringsopgaver Projektopgaver Konklusion Perspektivering SEJER DESIGN Per S Kristensen 3

4 Spørgsmål og svar Kap 1. Anvendelse af lovgrundlaget. 1) Hvad er et EU-direktiv? EU-direktiverne, som udstedes af EU-institutioner, er unddraget parlamentarisk kontrol. Et EU direktiv binder medlemsstaterne og skal, ifølge reglerne, implementeres i den danske lovgivning. 2) Hvad er forskellen på en lov og en lovbekendtgørelse? Undertiden viser det sig, at en lov, efter vedtagelsen, er utilstrækkelig, eller at loven medfører utilsigtede konsekvenser. Loven ændres herefter ved en ændringsbekendtgørelse. 3) Hvad er en bekendtgørelse? Bekendtgørelser er nærmere fastsatte regler på et gældende område, der uddyber de generelle forskrifter for den aktuelle lov. 4) Hvilken lovmæssig status har et reglement? Et reglement skal have hjemmel i en lov, og et reglement svarer således principielt til en bekendtgørelse mht. indhold, offentliggørelse mv. Reglementer anvendes oftest til omfattende tekniske forskrifter, som det ikke er hensigtsmæssigt at offentliggøre i Lovtidende 5) Hvad er en standard? En standard som Dansk Standard (DS) er et dokument, som giver oplysning om mål, udførelse og forhold vedrørende en teknisk løsning. 6) Hvad er en Norm? En norm er et særligt dokument, der i første række skal sikre en forsvarlig teknisk kvalitet af en konstruktion eller en installation. I en norm stilles der krav til produktets funktion, deraf udtrykket funktionsnorm. En norm kan samtidigt være en standard. 7) Hvad er et funktionskrav? Et krav er det samme som målet med f.eks. installationen. Vejen til målet kan derimod løses på forskellige måder. Bygningsreglementet stiller dermed kun krav til, hvordan en afløbsinstallation skal fungere, og hvad installationen skal kunne tåle at blive udsat for. Hvordan afløbsinstallationen bygges, og hvilke materialer der anvendes, er op til den udførende virksomhed. [KHB side 424] 8) Hvilken lovmæssig status har DS 432? Den er en vejledning, men ved afvigelser kræver det ekstra dokumentation. SEJER DESIGN Per S Kristensen 4

5 9) I hvilke situationer kan DS 432 danne grundlag for en domsafsigelse? Bygningsreglementet henviser i sin vejledningstekst til DS 432. Hvis en autoriseret virksomhed har udført arbejdet korrekt efter DS 432, og alligevel bliver inddraget i retssag vedrørende funktionssvigt, vil der være stor sandsynlighed for, at funktionssvigtet tilskrives andre omstændigheder end forkert udført arbejde fx forkert brug af anlægget. Har virksomheden derimod ikke udført arbejdet efter DS 432, vil virksomheden med stor sandsynlighed tabe sagen, uanset årsagen til funktionssvigtet. [KHB side 424] 10) Hvad betyder det, at en EU-standard er harmoniseret? Den er tiltrådt af alle medlemslande og skal derfor følges [KHB side 425] 11) Nævn mindst to måder til at dokumentere at funktionskravene er opfyldt Ved prøvning eller forsøg (gælder især materialer). Eftervisning ved prøvning vil normalt påhvile fabrikanterne fx i henhold til Prøvnings- og godkendelsesbetingelser, der er udsendt gennem ETA Danmark. Ved beregning. Det påhviler den projekterende eller den udførende ved dimensionering at påvise, at anlægget lever op til funktionskravene. Ved henvisning til almen erfaring. Det påhviler den projekterende eller den udførende at henvise til regulativer, forskrifter og vejledninger, som beskriver en almindelig kendt og efterprøvet praksis. Personlige erfaringer anerkendes generelt ikke, medmindre der er tale om offentliggørelse i seriøse tidsskrifter, litteratur etc. [KHB side 425] 12) Redegør for dansk rets almindelige regler om ansvar og forældelse. Fra planlægningen og til arbejdet er afsluttet, inkl. ansvarsperioden, er samtlige involverede parter, dvs. bygherre, rådgivere, udførende og leverandører ansvarlige for deres andel i projektet. [KHB side 428] Mangelsansvarets ophør 36. Ved byggearbejder og anlægsarbejder i tilslutning hertil skal bygherrens krav mod entreprenøren som følge af mangler fremsættes senest 5 år efter arbejdets aflevering. [AB 92] Hvis AB92 ikke er anvendt er der 10 år i flg. forældelsesloven. 13) Hvad er en servitut? En servitut er en ret til at råde over en fast ejendom i begrænset omfang, rådighedsservitut, eller til at kræve en given tilstand opretholdt, tilstandsservitut. 14) Hvad er en tinglysning? [KHB side 434] Ved tinglysning er en brugsret blevet godkendt af domstolen. SEJER DESIGN Per S Kristensen 5

6 15) Skal en aftale mellem to parter være tinglyst for at være gældende? Nej. Aftale om fast ejendom, herunder også servitutter, er bindende mellem parterne fra indgåelsestidspunktet. Tinglysning af aftalen er således, i forholdet mellem aftaleparterne, uden betydning. Imidlertid har den, som har en rettighed over fast ejendom en væsentlig interesse i at få denne rettighed tinglyst for derigennem at sikre sig mod den anden aftalepartners kreditorer samt mod, at der sker dobbeltdisponering til skade for én. [KHB side 435] 16) Hvem kan ophæve en tinglyst servitut? En tinglysning kan kun ophæves af den myndighed eller af den eller de personer, der er påtaleberettiget. Aflysningen foretages af det lokale dommerkontor. [KHB side 435] 17) Hvor kan man indhente oplysninger om tinglyste servitutter? Den enkelte bruger kan få adgang til oplysninger i tingbogen om egen ejendom via [KHB side 435] Opgaver til autorisationslov, med tilhørende bekendtgørelser. 1. Hvad er lovens titel? Bekendtgørelse af lov om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger 2. Hvornår trådte den i kraft? 26, 1. januar Hvad er forskellen på en lov og en lovbekendtgørelse? Undertiden viser det sig, at en lov, efter vedtagelsen, er utilstrækkelig, eller at loven medfører utilsigtede konsekvenser. Loven ændres herefter ved en ændringsbekendtgørelse. 4. Hvilken del af kloaksystemet finder loven anvendelse på? 2, 4) Afløbsinstallationer og dertil hørende kloakledninger fra og med tilslutningen til hovedkloak (gadekloak), herunder stikledninger, samt nedsivningsanlæg, samletanke m.m. 5. Gælder loven på en husbåd? 3. Loven finder ikke anvendelse på gas-, vand- og afløbsinstallationer om bord på skibe samt gasinstallationer til fremdrift eller opvarmning af køretøjer. 6. Hvilke dele af en afløbsinstallation må kun udføres af en autoriseret kloakmestervirksomhed? 5. Afløbsinstallationer og afløbsanlæg i jord til og med gennemføring i gulv, fundament eller ydermur mod jord må kun udføres af virksomheder, der har opnået autorisation som kloakmester. SEJER DESIGN Per S Kristensen 6

7 7. Hvem kan fastsætte undtagelsesbestemmelser fra ovennævnte? 6. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte bestemmelser om undtagelser fra autorisationskravet eller kravet om godkendelse som kompetent virksomhed i 4 og 5 for følgende arbejder: 8. Hvilke undtagelser findes der? 6, 3) Simple installationsarbejder, herunder udskiftning af armaturer og lignende, på vand- og afløbsområdet under nærmere angivne vilkår, hvor arbejdet ikke kan udgøre sundheds- og miljømæssige risici. BEK om undtagelse fra krav om autorisation. BEK om undtagelser fra krav om autorisation vedr. gas. 9. Hvad er en teknisk ansvarlig person? Ham som varetager virksomhedens autorisation. 7, stk. 2) har bestået en af Sikkerhedsstyrelsen godkendt prøve. er myndig M.V. 10. Kan den teknisk ansvarlige blive pålagt økonomisk ansvar? Nej, det er firmaet, da den har autorisationen og dermed bærer ansvaret. Dog kan han som virksomhedsejer eller eneejer af virksomheden. 11. Nævn 3 betingelser der skal være opfyldt for at en virksomhed kan få udstedt autorisation. 7 1) Virksomheden har tilknyttet en person, der er godkendt som teknisk ansvarlig person, jf. stk. 2. 2) Virksomheden har et godkendt kvalitetsstyringssystem eller er omfattet af en særlig tilsynsordning, jf. 9. 3) Virksomheden er ikke under konkursbehandling eller likvidation. 4) Virksomheden har fast forretningssted. 5) Der er indbetalt gebyr, jf. stk Hvor lang tid gælder en kloakmestereksamen? 7, stk.2 pkt. 2) Den teknisk ansvarlige person har haft relevant arbejde indenfor det fagområde, hvor der søges autorisation, i sammenlagt mindst 1 år inden for de sidste 5 år, såfremt der er forløbet 5 år eller mere fra den dag vedkommende bestod den godkendte prøve. 13. Hvilken opsigelsesvarsel har en ansat teknisk ansvarlig? 7 stk. 2 pkt. 5) Såfremt den teknisk ansvarlige person er ansat, er den pågældende ansat med et opsigelsesvarsel svarende til funktionærlovens opsigelsesvarsel eller som tjenestemand. SEJER DESIGN Per S Kristensen 7

8 14. Hvornår kan der være relevant for en person der har bestået kloakmestereksamen, at dokumentere arbejdserfaring? 7, stk.2 pkt. 2) Den teknisk ansvarlige person har haft relevant arbejde indenfor det fagområde, hvor der søges autorisation, i sammenlagt mindst 1 år inden for de sidste 5 år, såfremt der er forløbet 5 år eller mere fra den dag vedkommende bestod den godkendte prøve. 15. Hvilke beføjelser skal den teknisk ansvarlige have? 7 stk. 2 pkt. 6) 6) Den teknisk ansvarlige person har en placering i organisationen, der giverledelsesmæssige beføjelser og dispositionsret over virksomhedens autorisationskrævende arbejde. 16. Hvem kan straffes efter autorisationsloven 25. Med bøde straffes den, der 1) uden at være berettiget dertil udfører arbejde, som kræver autorisation eller godkendelse som kompetent virksomhed, jf. 4 og 5, 2) lader sådant arbejde udføre af en virksomhed eller personer, der ikke efter denne lov er berettiget dertil, eller Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. 17. Hvis en person får tilbagekaldt sin autorisation pga. brud på autorisationsloven, hvor længe skal der skal der så gå før den pågældende kan ansøge om autorisation igen? Sagen skal vurderes af domstolene. 12, Stk. 3. En afgørelse om tilbagekaldelse efter stk. 1, nr. 1-3, kan af den virksomhed, som afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning om indbringelse for domstolene skal fremsættes over for Sikkerhedsstyrelsen senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende virksomhed. Afgørelsen skal indeholde oplysning herom. Styrelsen anlægger sag mod den pågældende efter retsplejelovens regler om borgerlige sager. 13. Tilbagekaldelse af en autorisation eller godkendelse som kompetent virksomhed kan til enhver tid efter ansøgning ophæves af Sikkerhedsstyrelsen. 18. Skal ovennævnte person til ny kloakmestereksamen? NEJ, 13. Tilbagekaldelse af en autorisation eller godkendelse som kompetent virksomhed kan til enhver tid efter ansøgning ophæves af Sikkerhedsstyrelsen. 19. Hvem administrerer autorisationsordningen? 20. Sikkerhedsstyrelsen kan bemyndige andre offentlige myndigheder og private virksomheder til at udøve de beføjelser, der er nævnt i 9, stk. 1 og 2, og 19, stk. 2. SEJER DESIGN Per S Kristensen 8

9 20. Hvem fastsætter gebyr for udstedelse af autorisation, og hvor stort er det pt.? 24, Stk. 3. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter gebyrer for deltagelse i de i 7 omhandlede kompetencegivende prøver. Gebyrernes størrelse fastsættes således, at Sikkerhedsstyrelsens omkostninger ved administration af de kompetencegivende prøver dækkes ind kr. 21. Med hvilken begrundelse kan udstedende myndighed, nægte at udstede autorisation selvom ansøgeren opfylder alle ansøgningskriterier? 8. Uanset om en virksomhed opfylder betingelserne i 7, stk. 1, kan Sikkerhedsstyrelsen meddele afslag på autorisation eller godkendelse som kompetent virksomhed eller godkendelse som teknisk ansvarlig person i følgende tilfælde: 1) Under de omstændigheder, der er nævnt i straffelovens 78, stk. 2. 2) Såfremt virksomheden, virksomhedens indehaver eller administrerende direktør eller den teknisk ansvarlige i et andet medlemsland inden for Den Europæiske Union eller i et land, hvormed Fællesskabet har indgået aftale, er ikendt sanktioner for forhold, der kan sidestilles med de i straffelovens 78, stk. 2, nævnte. 3) Såfremt virksomhedens indehaver eller administrerende direktør eller den teknisk ansvarlige i stilling eller erhverv i øvrigt har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at virksomheden ikke vil blive drevet på forsvarlig måde. 22. Hvilke krav er der til kvalitetsstyring, for at opnå autorisation? 9, Stk. 2. En virksomhed, der ansøger om autorisation som gas-, vand- og sanitetsmester (vvsinstallatør), som vand- og sanitetsmester, om godkendelse som kompetent virksomhed på vand- og sanitetsområdet eller om autorisation som kloakmester skal, for så vidt angår den del af virksomheden, der vedrører vandog afløbsområdet, enten have et kvalitetsstyringssystem som beskrevet i stk. 1 eller tilslutte sig en særlig 23. Hvilke krav til kvalitetsstyring, stilles der til en virksomhed fra et andet EU-land, der udfører autorisationskrævende arbejde i Danmark 9, Stk. 4. Stk. 4. En virksomhed fra et andet medlemsland inden for Den Europæiske Union eller et land, hvormed Fællesskabet har indgået aftale, som udfører arbejder på vand- eller afløbsområdet i Danmark, skal fremlægge dokumentation for, at virksomheden enten har et kvalitetsstyringssystem, der vedrører disse arbejder, og som skal kunne godkendes efter regler fastsat i medfør af stk. 6, eller fremlæggedokumentation for, at virksomheden er tilsluttet en særlig tilsynsordning hos en af Sikkerhedsstyrelsen godkendt kontrolinstans for så vidt angår disse arbejder. 24. Hvad sker der med virksomhedens autorisation hvis den teknisk ansvarlige person dør? 11, Stk. 2. Godkendelse som teknisk ansvarlig person bortfalder, hvis den pågældende afgår ved døden, forlader sin stilling permanent eller er fraværende i mere end 6 på hinanden følgende uger eller i øvrigt bliver fysisk eller retligt ude af stand til at udøve virksomheden, eller hvis virksomhedsautorisationen eller godkendelsen som kompetent virksomhed for den virksomhed, som den pågældende er tilknyttet, bortfalder. SEJER DESIGN Per S Kristensen 9

10 25. Hvor længe kan en teknisk ansvarlig person holde barselsorlov? 11, stk. 2 6 uger. 26. Under hvilke omstændigheder og hvor længe må en autoriseret virksomhed udføre autorisationskrævende arbejde, uden at have tilknyttet en teknisk ansvarlig person? 11, Stk. 3. Sikkerhedsstyrelsen kan efter ansøgning give tilladelse til midlertidig videreførelse af virksomheden uden en teknisk ansvarlig person. Sådan tilladelse kan gives i en periode af indtil 3 måneder uden særligt tilsyn eller i op til 1 år under tilsyn af en anden autoriseret eller godkendt kompetent virksomhed. Den tilsynsførende virksomhed skal have samme forretningsområde som den virksomhed, der føres tilsyn med. Sikkerhedsstyrelsen kan forlænge perioden med indtil 6 måneder. Sikkerhedsstyrelsen kan fastsætte vilkår for tilladelsen. 27. Nævn 2 situationer hvor en person kan få tilbagekaldt godkendelse som teknisk ansvarlig person? 12. (tilbagekaldelse) 1) indehaveren af autorisationen eller godkendelsen har gjort sig skyldig i grov eller oftere gentagen forsømmelighed ved udførelse af installationsarbejde, 2) indehaveren af autorisationen eller godkendelsen har overtrådt vilkårene for autorisation eller godkendelse, eller såfremt den løbende efterprøvning af kvalitetsstyringssystemet viser grove mangler i egenkontrollen, eller den særlige tilsynsordning viser grove mangler i de udførte arbejder, eller, 28. Kan virksomheden forsat være autoriseret i ovennævnte situation? 11, Stk. 3. Sikkerhedsstyrelsen kan efter ansøgning give tilladelse til midlertidig videreførelse af virksomheden uden en teknisk ansvarlig person. Sådan tilladelse kan gives i en periode af indtil 3 måneder uden særligt tilsyn eller i op til 1 år under tilsyn af en anden autoriseret eller godkendt kompetent virksomhed. Den tilsynsførende virksomhed skal have samme forretningsområde som den virksomhed, der føres tilsyn med. Sikkerhedsstyrelsen kan forlænge perioden med indtil 6 måneder. Sikkerhedsstyrelsen kan fastsætte vilkår for tilladelsen. 29. Hvad kan en virksomhed gøre, hvis den er utilfreds med at sikkerhedsstyrelsen har tilbagekaldt virksomhedens autorisation? 12, Stk. 3. En afgørelse om tilbagekaldelse efter stk. 1, nr. 1-3, kan af den virksomhed, som afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning om indbringelse for domstolene skal fremsættes over for Sikkerhedsstyrelsen senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende virksomhed. Afgørelsen skal indeholde oplysning herom. Styrelsen anlægger sag mod den pågældende efter retsplejelovens regler om borgerlige sager. 30. Hvad betyder det at anmodning om sagsanlæg har opsættende virkning? opsættende virkning, i retsplejen den retsvirkning af appel, at retsafgørelsen ikke har virkning, før appelinstansen har truffet sin afgørelse. Hvilket betyder at de må arbejde videre indtil domsfældelse. SEJER DESIGN Per S Kristensen 10

11 31. Hvis en tilbagekaldelse stadfæstes ved en domstol, har virksomheden så andre muligheder for at få tilbagekaldelsen ophævet? Begrund dit svar Nej Når en dom er stadfæstet, så kan den under normale omstændigheder ikke ændres med mindre der kommer nye beviser / udsagn. 32. Hvad forstås ved ulovlig annoncering, iht. autorisationsloven? 14. En virksomhed, der ikke har autorisation som gas-, vand- og sanitetsmester (vvsinstallatør), vand- og sanitetsmester eller kloakmester, eller hvis autorisation er bortfaldet eller tilbagekaldt, jf , eller en virksomhed, der ikke er godkendt som kompetent virksomhed, eller hvis godkendelse som kompetent virksomhed er bortfaldet eller tilbagekaldt, jf , må ikke ved annoncering eller på anden måde foretage noget, der er egnet til at vække forestilling om, at en sådan autorisation eller godkendelse haves. 33. Beskriv kort hvad det tekniske sikkerhedsråd foretager sig i forbindelse med afløbsområdet? 21 - Det Tekniske Sikkerhedsråd, som nedsættes i henhold til Kapitel 2 i lov om elektriske stærkstrømsanlæg og elektrisk materiel, rådgiver økonomi- og erhvervsministeren om regler vedrørende sikkerhed ved gasmateriel, -anlæg og -installationer samt vedrørende autorisation og godkendelse af virksomheder, der arbejder inden for gas-, vand- og afløbsområdet. Rådet rådgiver endvidere Sikkerhedsstyrelsens direktør i forbindelse med styrelsens virksomhed, herunder på de ovennævnte områder. 34. Hvilke forpligtelser har kommunen i forbindelse med byggesagsbehandling på afløbsområdet? 23 stk. 2. (Autorisationsloven) 35. I hvilken bekendtgørelse finder man regler for ansøgning om autorisation? BEK nr af Bekendtgørelse om autorisation og drift af virksomhed som vvs-installatør, vand- og sanitetsmester, godkendt kompetent virksomhed eller kloakmester 1) 36. Hvad er en juridisk person? For at undgå, at det kun er fysiske personer som har retsevne evnen til at være en part i et retsforhold er udgangspunktet, at også sammenslutninger af personer kan opnå retsevne. I så fald tales om juridiske personer, der typisk fremstår som virksomheder og organisationer. Afgørende for om der er tale om en juridisk person er hvorvidt denne kan adskilles fra enkeltpersoner. En fysisk person kan eksempelvis ikke undgå personligt ansvar, blot han danner en forening uden indhold og alene varetager hans interesser. SEJER DESIGN Per S Kristensen 11

12 37. Hvilet arbejdsområde og installationstyper har en autoriseret kloakmestervirksomhed ret til at arbejde med? 3 stk. 2. 3) kloakmester til at udføre og reparere afløbsinstallationer og afløbsanlæg i jord. Stk. 2. Arbejdsområdet for den autoriserede kloakmestervirksomhed, jf. stk. 1, nr. 3, omfatter følgende: 1) Afløbsanlæg i jord fra og med tilslutning til hovedkloak til og med gennemføring i gulv, fundament eller ydermur mod jord. 2) Anlæg til rensning af spildevand. (Nedsivningsanlæg, sandfilteranlæg, minirenseanlæg, rodzoneanlæg samt pileanlæg) 3) Bygnings- og omfangsdræn. 4) Afløbsledninger fra landbrugsejendommes sanitære installationer, samt afløbsanlæg til ajlebeholder, gylletank, med tilhørende pumpebrønde med fastmonteret pumpe. 5) Tryk og vakuum afløbssystemer. 6) Ledninger for renset spildevand fra anlæg under 2) til vandløb, åben rende, markdræn, grøfter udløb i sø eller mose. Stk. 3. Afløbsrør fra gulvafløb med vandlås placeret i gulv mod jord til tilslutning af håndvask og køkkenvask i rum med gulv mod jord kan etableres af såvel vvs-installatører, jf. stk. 1, nr. 1, vand- og sanitetsmestre, jf. stk. 1, nr. 2, som kloakmestre, jf. stk. 1, nr Hvad er sikkerhedsstyrelsens hjemmesideadresse? Hvor tilsendes en digital ansøgning om autorisation? 5. Ansøgning om autorisation, godkendelse som kompetent virksomhed eller godkendelse som teknisk ansvarlig person indgives til Sikkerhedsstyrelsen på særlige skemaer, der rekvireres fra Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside ( indsendes digitalt via erhvervsportalen ( ) eller via Kvikskranken( ). 40. Hvad er et CVR-nr.? CVR-nummer (Centrale Virksomheds Register) Danske virksomheder har et CVR-nummer. CVR-nummeret er et 8-cifret nummer, der er unikt for den enkelte virksomhed. CVR-nummeret er virksomhedens identifikationsnummer. Det er således CVR-nummeret, der skal bruges, når en virksomhed ønsker at identificere sig overfor myndigheder og private f.eks. i forbindelse med udstedelse af fakturaer mv. SEJER DESIGN Per S Kristensen 12

13 41. For at få udstedt autorisation, skal ansøgervirksomheden have et godkendt kvalitetsstyringssystem eller være tilmeldt den særlige tilsynsordning. Hvilken dato regnes for tidspunktet for opfyldelse af dette krav? 5 Stk. 5. Datoen for kontrolinstansens bekræftelse, jf. stk. 3, nr. 2, betragtes som tidspunktet for virksomhedens opfyldelse af 7, stk. 1, nr. 2, i lov om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger. 42. Hvordan betegnes beskæftigelsens omfang, hvis en teknisk ansvarlig er ansat 28 timer ugentligt, i en virksomhed? 6 Bibeskæftigelse. 43. Hvor mange medarbejdere må der være beskæftiget med kloakarbejde i ovennævnte virksomhed? 6 Stk. 3. Såfremt den teknisk ansvarlige er bibeskæftiget i virksomheden, må der ikke være andre ansatte i virksomheden, og virksomheden kan ikke anvende arbejdskraft i henhold til 22, stk Den teknisk ansvarlige i ovennævnte virksomhed arbejder som tømrersvend i 10 timer om ugen, ud over beskæftigelsen som teknisk ansvarlig. Hvor længe må de beskæftige indlejet arbejdskraft i virksomheden? 22, stk 3. Virksomheden kan dog tage ansvar for personer, der ikke er ansat i virksomheden, såfremt der udarbejdes en aftale om udlejning med den virksomhed, hvor den pågældende normalt er tilknyttet. Det skal af aftalen fremgå, at den virksomhed, der benytter den lejede arbejdskraft, bærer ansvaret for det arbejde, den pågældende udfører, samt for hvilken periode den pågældende er udlejet. Den pågældende skal endvidere være omfattet af den autoriserede eller godkendte kompetente virksomheds kvalitetsstyringssystem. 45. Hvad vil det sige at være bi-beskæftiget teknisk ansvarlig? Hvilke begrænsninger er der ved denne autorisationsform? 6.Stk. 3. Såfremt den teknisk ansvarlige er bibeskæftiget i virksomheden, må der ikke være andre ansatte i virksomheden, og virksomheden kan ikke anvende arbejdskraft i henhold til 22, stk Må en teknisk ansvarlig være hovedbeskæftiget i en virksomhed, og samtidig arbejde 25 timer om ugen i sin egen autoriserede kloakmestervirksomhed? (Begrund svaret) Ja, han er selvstændig i egen virksomhed og er ikke underlagt Beskæftigelsesministeriets lov. BEK nr Hvem skal sørge for at nødvendigt værktøj og udstyr, er til rådighed for medarbejderne i en autoriseret kloakmestervirksomhed? 8. Virksomheden skal sørge for, at alt nødvendigt værktøj og måleudstyr i forhold til arbejdets art og omfang er til rådighed for medarbejderne. SEJER DESIGN Per S Kristensen 13

14 48. Hvad skal virksomheden derudover, sørge for er tilgængeligt for virksomhedens medarbejdere? 8 Stk. 2. Virksomheden skal sørge for, at relevant lovgivnings, og vejledningsmateriale fra myndigheder, herunder gældende forskrifter i Bygningsreglementet og i henhold til lov om miljøbeskyttelse samt de fornødne normer, vejledninger og anvisninger for arbejdets udførelse forefindes og er tilgængeligt for medarbejderne. 49. I hvilken form må ovennævnte forefindes? 8 Papir og elektronisk 50. Hvem er ansvarlig for at det autorisationskrævende arbejde udføres i henhold til ovennævnte? 21. Virksomhedens teknisk ansvarlige person skal sørge for, at arbejdet udføres i overensstemmelse med de gældende love og forskrifter og i overensstemmelse med virksomhedens kvalitetsstyringssystem. 51. Hvad skal den teknisk ansvarlige sikre hvis han lader medarbejdere udføre autorisationskrævende arbejde? 21 Stk. 2. Den teknisk ansvarlige, der lader arbejde udføre af ansatte medarbejdere, har ansvaret for at bemande opgaver og for, at medarbejderne er kvalificerede til at udføre arbejdet. Den teknisk ansvarlige skal give disse medarbejdere instruktion og føre tilsyn med, at arbejdet udføres i overensstemmelse med instruktionerne og de i stk. 1. nævnte regler samt virksomhedens kvalitetsstyringssystem. Stk. 3. I kloakmestervirksomheder er virksomhedens teknisk ansvarlige personansvarlig for, at der på den enkelte arbejdsplads, hvor der udføres afløbsarbejder, og hvor den teknisk ansvarlige person ikke deltager i selve den praktiske udførelse, er mindst én ansat medarbejder på hvert arbejdshold, der opfylder et af de krævede uddannelseskrav, angivet i bekendtgørelse om personlige faglige kvalifikationer for medarbejdere hos autoriserede og godkendte kompetente virksomheder. (rørlægger / kloakering trin 1 og 2 / Struktør eller brolægger) 52. Hvilke krav er der til den teknisk ansvarliges faglige viden? 21 Stk. 4. Den teknisk ansvarlige person skal gennem deltagelse i relevante kurser eller informationsmøder eller på anden måde holde sin faglige viden ajour, særligt hvad angår kendskabet til relevante tekniske bestemmelser. 53. Hvilke typer arbejde må en autorisret kloakmestervirksomhed, som udgangspunkt, tage ansvaret for? (skrive for) 22 Det arbejde der er udført af personer i virksomheden. SEJER DESIGN Per S Kristensen 14

15 54. Under hvilke betingelser må virksomheden tage ansvaret for arbejde udført af indlejede medarbejdere? 22 Stk. 3. Virksomheden kan dog tage ansvar for personer, der ikke er ansat i virksomheden, såfremt der udarbejdes en aftale om udlejning med den virksomhed, hvor den pågældende normalt er tilknyttet. Det skal af aftalen fremgå, at den virksomhed, der benytter den lejede arbejdskraft, bærer ansvaret for det arbejde, den pågældende udfører, samt for hvilken periode den pågældende er udlejet. Den pågældende skal endvidere være omfattet af den autoriserede eller godkendte kompetente virksomheds kvalitetsstyringssystem, 55. hvilke muligheder har en autoriseret kloakmestervirksomhed for at færdiggøre og færdigmelde en ufærdig installation, udført af en anden virksomhed? 22 Stk. 4. I tilfælde af at den virksomhed, der har udført et arbejde, nægter eller er ude af stand til at færdiggøre arbejdet, kan en anden autoriseret virksomhed færdiggøre arbejdet, jf. dog stk. 5. Den autoriserede virksomhed overtager ikke herved ansvaret for det udførte arbejde, men skal foretage en gennemgang af installationen med henblik på at sikre, at denne lever op til gældende love og forskrifter på området. Gennemgangen skal foretages efter Sikkerhedsstyrelsens retningslinjer herfor. 56. Hvem kan fastsætte bestemmelser og særlige anvisninger for de enkelte arbejder? 25. Virksomheden skal følge de af forsyningsvirksomheden, herunder gasselskabet, kommunen og ejeren af hovedkloakledningen fastsatte bestemmelser og særlige anvisninger for udførelse af de enkelte arbejder. 57. Hvordan forholder en autoriseret kloakmestervirksomhed sig hvis den bliver tilkaldt til en større utæthed i kloaksystemet, der forårsåger forurening af et vandløb? 26. Tilkaldes virksomheden i tilfælde, hvor uopholdelig hjælp er påkrævet, for eksempel i anledning af gasudstrømning, brand, vandudstrømning, eller tilstopning eller større utæthed på kloakområdet, eller lignende, eller indtræffer sådanne hændelser under udførelsen af et arbejde, skal virksomheden straks træffe de fornødne foranstaltninger til afværgelse af fare og til begrænsning af opstået skade. Kommunen, forsyningsvirksomheden, herunder gasleverandøren, ledningsejeren eller ejeren af hovedkloakledningen skal omgående underrettes om de indgreb, der er foretaget. 58. Hvordan forholder den teknisk ansvarlige sig, hvis han opdager fejl eller mangler på en afløbsinstallation, som han eller hans medarbejdere ikke har udført? 27. Opdager virksomheden, at en installation eller tilsluttet genstand eller en afløbsledning er behæftet med fejl og mangler, der ikke straks kan afhjælpes, og som kan medføre fare eller ulempe for mennesker eller skade på ejendom, herunder ledningsanlæg og deres drift m.v., eller som kan medføre skadelig forurening, skal der omgående gives kommunen, forsyningsvirksomheden, herunder gasleverandøren, ledningsejeren eller ejeren af hovedkloakledningen underretning herom. SEJER DESIGN Per S Kristensen 15

16 59. Hvad skal virksomheden foretage sig ved aflevering af enhver ny installation, eller genstand og apparat? 28. Virksomheden skal ved aflevering af enhver ny installation eller genstand og apparat gøre brugeren eller ejeren bekendt med betjeningen. Stk. 2. Ejeren eller brugeren skal desuden gøres opmærksom på sit ansvar for hele installationens fremtidige tilstand og vedligeholdelse, herunder at lade opståede fejl eller mangler udbedre snarest muligt, samt træffe foranstaltninger til imødegåelse af sikkerheds- og sundhedsmæssige risici. 60. Hvem er, ud over virksomheden selv, berettiget til at kontrollere kvaliteten af det udførte arbejde. 29. Kommunen, forsyningsvirksomheden, herunder gasleverandøren, ledningsejeren eller ejeren af hovedkloakledningen er berettiget til under og efter arbejdets udførelse at kontrollere, om arbejdet er udført i overensstemmelse med gældende bestemmelser og de vilkår, der er stillet for tilladelsen. 61. Hvad koster det at få en autorisation udstedt af sikkerhedsstyrelsen? 30. Samtidig med indgivelse af ansøgning om autorisation, godkendelse som kompetent virksomhed, eller godkendelse som teknisk ansvarlig person betales et gebyr på kr Hvordan forholder virksomheden, hvis den vil klage over en afgørelse, truffet af den kontrolinstans som virksomheden har tilmeldt sig? 33. Kontrolinstansens afgørelser om afslag på samt tilbagetrækning af godkendelser, 15, stk. 2 og 16, stk. 3, samt afgørelser om godkendelse efter den særlige tilsynsordning, jf. 20, stk. 2, kan af virksomheden påklages til Sikkerhedsstyrelsen senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Afgørelsen skal indeholde vejledning herom. 63. Nævn mindst 3 forhold, hvor den autoriserede kloakmestervirksomhed kan idømmes bøde. 34. Med bøde straffes den, der: 1) overtræder 6, stk. 3, 2) i strid med 7, stk. 1 eller stk. 2, undlader at implementere et godkendt kvalitetsstyringssystem eller at tilslutte sig en særlig tilsynsordning, 3) overtræder 22, stk. 1, stk. 2 eller stk. 5, 4) i strid med 22, stk. 4, undlader at foretage en gennemgang af installationen, 5) i strid med 23, nr. 1, undlader at efterleve virksomhedens kvalitetsstyringssystem, at lade systemet efterprøve af en godkendt kontrolinstans,eller at træffe de fornødne foranstaltninger på baggrund af rapporter fra kontrolinstansen, 6) i strid med 23, nr. 2, undlader at sørge for, at der bliver udført det krævede tilsyn fra en godkendt kontrolinstans eller at træffe de fornødne foranstaltninger på baggrund af rapporter fra kontrolinstansen, 7) undlader at opbevare kvalitetsdokumentation i overensstemmelse med 24, 8) tilsidesætter bestemmelserne i 25 eller 26, 1. punktum, 9) tilsidesætter underretningspligten i 26, 2. punktum, 27, stk. 1 eller stk. 2, eller SEJER DESIGN Per S Kristensen 16

17 10) overtræder 28, stk. 1 eller stk. 2. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. 64. Hvornår trådte Bek. nr i kraft? 35. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar Hvilke kloakarbejder er, ifølge bek.1046, undtaget kravet om autorisation? 3. Undtaget fra kravet om autorisation som kloakmester i medfør af 1, er følgende arbejder, der udføres af de i 1, nr. 3, nævnte kommunale eller private ejere eller driftsansvarlige for hovedafløbsledninger: 1) arbejder ved ledninger i gadeareal, herunder arbejder ved og etablering af stikledning frem til skel eller umiddelbart ved skel, og 2) arbejder ved afløbsinstallationer på privat grun 2) arbejder ved afløbsinstallationer på privat grund i helt ekstraordinære tilfælde, eksempelvis hvor ejeren har vægret sig ved at bringe ledninger og anlæg i forskriftsmæssig stand, og hvor der er eller antages at være en umiddelbar risiko for forurening eller skader på ledningsanlægget. 66. Hvilke personer må udføre ovennævnte arbejder? 3. Stk. 2. Arbejder, omfattet af stk. 1, må kun udføres af personer, der er i et egentligt ansættelsesforhold hos kommunen, ejeren eller den driftsansvarlige. 67. Hvilke faglige kvalifikationer skal ovennævnte personer være i besiddelse af? 3. Stk. 3. Det påhviler kommunen, ejeren eller den driftsansvarlige at sikre, at de personer, der udfører de i stk. 1 omhandlede arbejder, er fagligt kompetente til de konkrete opgaver. De skal have set en kloakrør før, men de er ikke underlagt nogen form for eksaminer. 68. Hvilken slags kloakarbejde må husejer udføre uden autorisation? 1. Undtaget fra kravet om autorisation som kloakmester er udførelse af nedsivningsanlæg med tilhørende ledninger til bortledning af regnvand fra tag på beboelsesbygninger med tilknyttede udhuse, carporte og garager eller på landbrugsejendommes driftsbygninger. ikke omfattes af undtagelsesbestemmelsen. 69. Hvilke betingelser er knyttet til ovennævnte? 1. Stk. 2. Undtagelsen er betinget af, at anlægget anbringes på ejendommens egen grund og i øvrigt udføres efter de gældende forskrifter i Bygningsreglementet og bestemmelser udstedt i medfør af lov om miljøbeskyttelse. Stk. 3. Undtagelsen giver ikke ret til uden autorisation som kloakmester at foretage afpropning eller øvrige indgreb i eksisterende afløbsinstallationer, ligesom udførelse af afløbsinstallationer i forbindelse med udførelse af regnvandsanlæg til brug af regnvand, til wc skyl og vaskemaskiner 70. Må ejeren af en landejendom nedsive tagvand fra driftbygningerne. Ja, kommunen skal blot give tilladelse til nedsivning. KHB side 271 Og BEK SEJER DESIGN Per S Kristensen 17

18 71. Ovennævnte ejer har solgt jorden og lejet bygningerne til et autoværksted, må han selv nedsive tagvandet? Nej. Det er kun nedsivning af tagvand fra boliger og landbrugets driftsbygninger der er undtaget krav om autorisation. KHB side Hvem må nedsive overfladevand fra befæstede arealer? En autoriseret kloakmester KHB side Mindst en ansat i hvert arbejdshold, i en autoriseret kloakmestervirksomhed skal være i besiddelse af formelle kompetencer. Nævn 4 muligheder for at opfylde dette krav. Mindst en ansat i hvert arbejdshold, i en autoriseret kloakmestervirksomhed skal være i besiddelse af formelle kompetencer. Nævn 4 muligheder for at opfylde dette krav. Kloakrørlægger Kloakering trin 1 og trin 2 Kloakmesterprøvens praktiske del Svendebrev som struktør Svendebrev som brolægger Andre personlige kursusbeviser, der er godkendt af sikkerhedsstyrelsen. BEK Efter hvilke regler afholdes sikkerhedsstyrelsens kompetencegivende kloakmesterprøve? Sikkerhedsstyrelsens bekendtgørelse om 2 Den praktiske administration af afholdelsen af den kompetencegivende kloakmestereksamen udføres af Byggeriets Uddannelser efter retningslinier fastsat af Sikkerhedsstyrelsen. 75. Hvem administrer den praktiske afholdelse af kloakmestereksamen? 2. Den praktiske administration af afholdelsen af den kompetencegivende kloakmestereksamen udføres af Byggeriets Uddannelser efter retningslinier fastsat af Sikkerhedsstyrelsen. 76. Hvem udpeger censorerne ved kloakmestereksamen 22. Censorer beskikkes af eksamensudvalget efter indstilling fra Byggeriets Uddannelser. 77. Hvilke kvalifikationer giver adgang til kloakmesterprøven? 5. Adgang til kloakmestereksamen gives af de godkendte uddannelsessteder til personer, der dokumenterer, at de inden for de sidste 3 kalenderår har gennemført AMU-systemets eller andre tilsvarende praktiske og teoretiske kloakuddannelser, som sikrer, at deltagerne kan virke som teknisk ansvarlig for en kloakmestervirksomhed efter de gældende regler. 78. Hvad skal de erhvervede kvalifikationer sikre? 5, som sikrer, at deltagerne kan virke som teknisk ansvarlig for en kloakmestervirksomhed efter de gældende regler. SEJER DESIGN Per S Kristensen 18

19 79. Hvad kan give anledning til fritagelse fra den praktiske kloakmestereksamen? 7 Stk. 4. Personer, der kan dokumentere at have bestået eksamen som anlægsstruktør inden for de sidste 3 kalenderår, kan fritages for den praktiske kloakmestereksamen. 80. Inden for hvilket tidsinterval skal både den praktiske og teoretiske eksamen være bestået? 10. Eksaminander kan indstille sig til henholdsvis den skriftlige og den praktiske eksamen hver for sig. For at bestå den samlede kompetencegivende kloakmestereksamen, skal den skriftlige og praktiske eksamen bestås inden for 3 på hinanden følgende kalenderår. 81. Hvilken en af de to eksamener skal være bestået først? Det er lige meget. 82. Hvor mange gange kan man dumpe til kloakmestereksamen, hvis man skal have chancen for at bestå? 10 Stk. 2. Er en eksamen ikke bestået, kan eksaminanden på ny indstille sig til at deltage i samme eksamen. Ingen kan dog få adgang til den kompetencegivende kloakmestereksamen mere end 3 gange uden eksamensudvalgets samtykke. 83. En eksaminand er dumpet 2 gange, bliver syg 10 min inde i den 3. prøve. Kan vedkommende komme til en ny eksamen? Begrund dit svar. 10 Stk. 2 Ingen kan dog få adgang til den kompetencegivende kloakmestereksamen mere end 3 gange uden eksamensudvalgets samtykke. Bekendtgørelse af lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v. 1. Hvem betaler udgifter til etablering, drift og vedligehold af de offentlige kloaker? 1 Stk. 4. Udgifter til udførelse, drift og vedligeholdelse af spildevandsforsyningsselskabers spildevandsanlæg og anlæg, der er etableret efter 7 a, dækkes af bidrag fra de berørte ejere af fast ejendom 2. Hvor stort er standardtilslutningsbidraget lige nu? 2 Stk. 2. Standardtilslutningsbidraget udgør kr. eksklusive moms for en boligenhed. 3. Hvor meget skal en erhvervsejendom på 2800 m2 betale i standardtilslutningsbidrag? kr. eksklusive moms. 2 Stk. 3. For erhvervsejendomme fastsættes standardtilslutningsbidraget til kr. eksklusive moms pr. påbegyndt 800 m2 grundareal. SEJER DESIGN Per S Kristensen 19

20 4. Hvordan er bidraget procentvis fordelt på regn og spildevand? Stk. 6. For boligejendomme og erhvervsejendomme, der ikke er tilsluttet for tag- og overfladevand, skal tilslutningsbidraget fastsættes til 60 procent af de i stk. 2-5 nævnte bidrag. Stk. 7. Hvis en ejendom, der ikke tidligere har været tilsluttet for tag- og overfladevand, tilsluttes for denne del af spildevandet, opkræves et supplerende tilslutningsbidrag svarende til 40 procent af det tilslutningsbidrag efter stk Hvor lavt kan bidraget sættes? 2 Stk. 8. Spildevandsforsyningsselskabet kan i særlige tilfælde fastsætte tilslutningsbidraget lavere end de i stk. 2-7 nævnte bidrag, dog aldrig lavere end de faktisk afholdte udgifter til detailledningsanlægget. 6. Hvilke typer afløbsvand betales der vandafledningsbidrag for? Regn og spildevand???? 7. Hvordan er reglerne for vandafledningsbidrag for vand fra regnvandsanlæg (tøjvask og wc-skyl)? 2b Stk. 3. Efter en konkret vurdering kan spildevandsforsyningsselskabet nedsætte eller fritage for betaling af vandafledningsbidrag for regnvand opsamlet i VA-godkendte anlæg, hvis det opsamles og anvendes i overensstemmelse med regler fastsat i medfør af lov om vandforsyning m.v. Reduktion og fritagelse for vandafledningsbidrag i denne situation kan ske, når miljømæssige hensyn taler herfor. 8. Hvor kan man finde oplysninger om en kommunes vandafledningsafgift, tilslutningsbidrag, tømningsordninger mv? 3 Stk. 2. De nærmere regler om betalingsordningen fastsættes i en vedtægt, der udarbejdes af spildevandsforsyningsselskabet og godkendes af kommunalbestyrelsen. Den godkendte vedtægt offentliggøres i lokale medier. 9. Hvad omhandler 7a? Påbud om forbedret spildevandsrensning. Hvilke forpligtelser har kommunen hvis en borger takker ja til ovennævnte? 7 a. I tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen giver ejere af helårsboliger påbud efter 30, stk. 1, i lov om miljøbeskyttelse om forbedret spildevandsrensning for en eksisterende udledning, skal påbuddet følges af et tilbud om et kontraktligt medlemskab af spildevandsforsyningsselskabet. Stk. 2. Medlemskab af spildevandsforsyningsselskabet efter stk. 1 indebærer, at spildevandsforsyningsselskabet skal forestå udførelse, drift og vedligeholdelse på ejerens vegne af en spildevandsløsning, der rensemæssigt opfylder påbuddet, mod at ejeren af ejendommen betaler standardtilslutningsbidrag og vandafledningsbidrag svarende til en ejendom, der er tilsluttet et spildevandsforsyningsselskab, jf SEJER DESIGN Per S Kristensen 20

21 10. Hvem skal betale strømforbruget for et tryksat nedsivningsanlæg ved indmeldelse i den offentlige kloakforsyning? 7a Stk. 4. Ejeren af ejendommen afholder udgifter til ledninger på egen grund frem til den valgte spildevandsløsning. Ejeren af ejendommen afholder endvidere udgifter til elektricitet og vandforsyningsvand til den valgte spildevandsløsning samt udgifter til etablering og drift af bundfældningstank, jf. dog stk. 5. Bekendtgørelse af lov om forurenet jord. 1) Hvem er, som udgangspunkt, ansvarlig for oprensning af forurenet jord? BEK af lov om miljøbeskyttelse 4, stk. 4 Forureneren. 2) Hvilke arealer er ikke omfattet af loven? 2, Stk. 3. Loven omfatter ikke jord påvirket af jordbrugsmæssig spredning af slam, gødning og pesticider m.v. 3) Hvem foretager kortlægning af forurenede arealer? 3.Regionsrådet foretager i samarbejde med kommunalbestyrelsen kortlægning, eventuelt gennem tekniske undersøgelser, af forurenede arealer 4) Hvad betyder vidensniveau 2 5. Et areal betegnes som kortlagt på vidensniveau 2, hvis der er tilvejebragt et dokumentationsgrundlag, der gør, at det med høj grad af sikkerhed kan lægges til grund, at der på arealet er en jordforurening af en sådan art og koncentration, at forureningen kan have skadelig virkning på mennesker og miljø 5) Hvad skal regionsrådet foretage sig ved fastlæggelse af et areal i vidensniveau 1 eller 2? 12.Regionsrådet skal give skriftlig underretning om den endelige kortlægning af et areal på vidensniveau 1 eller 2 til ejere af ejendomme inden for det kortlagte areal og til den pågældende kommune. 6) Hvad skal man sikre sig ved flytning af opgravet jord uden for den ejendom hvor den er opgravet? 50. Enhver, der flytter jord uden for den ejendom, hvor den er opgravet, og enhver, der anvender sådan jord, skal sikre sig, at jorden ikke giver anledning til skadelig virkning på grundvand, menneskers sundhed og miljøet i øvrigt. 7) Hvad skal man foretage sig ved flytning af forurenet jord? 50. Opgravning og flytning af forurenet jord og jord fra en kortlagt ejendom, en kortlagt del af en ejendom eller et areal, som anvendes til offentlig vej,skal af vedkommende anmeldes til kommunalbestyrelsen. SEJER DESIGN Per S Kristensen 21

22 8) Hvad skal en ejer eller bruger af et areal sikre sig hvis anvendelsen af arealet ændres til bolig, børneinstitution, offentlig legeplads, kolonihave eller sommerhus? 72 b. Før en ejer eller bruger af et areal ændrer anvendelsen af arealet til bolig, børneinstitution, offentlig legeplads, kolonihave eller sommerhus, skal ejeren eller brugeren sikre, enten at det øverste 50 centimeters jordlag af den ubebyggede del af arealet ikke er forurenet, eller at der er etableret en varig fast belægning. 9) Hvilke undtagelser er der ved ovennævnte krav? 72 b. Stk. 4. Stk. 4. Byggeog anlægsarbejder, som ejeren eller brugeren af en eller tofamilieshuse udfører på ejendommen, er ikke omfattet af kravet i stk. 2, medmindre der er tale om opførelse af ny bolig. 10) Hvad skal man foretage sig, hvis man støder på forurenet jord i et ikke kortlagt areal? 71. Såfremt der under byggeeller jordarbejde på et areal, der ikke er kortlagt, konstateres en forurening af jorden, skal arbejdet standses. Tilsvarende gælder på et kortlagt areal, såfremt den konstaterede forurening ikke er beskrevet i kortlægningen. Forpligtelsen påhviler ejendommens ejer og den, der udfører eller lader udføre det pågældende arbejde. 11) Hvem påhviler den ovennævnte forpligtigelse? 71. Forpligtelsen påhviler ejendommens ejer og den, der udfører eller lader udføre det pågældende arbejde. 12) Hvornår og til hvem, skal anmeldelse af flytning af forurenet jord foretages? [Jordflytningsbekendtgørelsen 4] Anmeldelse, der skal ske 4 uger før jordflytningen, foretages til den kommune, hvori jorden opgraves. 13) Hvad skal den forurenede jord, hvis genanvendelse ikke er muligt eller miljømæssig forsvarligt? Såfremt genanvendelse eller rensning ikke er mulig eller ikke er hensigtsmæssig for miljøet, skal jorden deponeres på et miljøgodkendt anlæg 14) Der er risiko for at støde på forurenet jord ved opgravning af eksisterende kloakledninger, hvad skyldes dette? pga. udsivning fra utætheder i kloakledningerne, anvendelse af forurenet fyldjord omkring kloakledningerne eller spredning af forurenende stoffer fra kortlagte arealer langs ledningstracéen. 15) Hvordan/hvor skal forurenet jord genindbygges? For at undgå at forureningen spredes, skal genindbygningen så vidt muligt ske i samme dybde og på samme sted, som jorden er opgravet. SEJER DESIGN Per S Kristensen 22

23 16) Hvilke stoffer bør forurenet jord, opgravet ved eksisterende kloakledninger, analyseres for? Ved fastlæggelse af mulige forureningsstoffer i den opgravede jord, bør der indhentes oplysninger om, hvilke stoffer der kan være i kloakvandet det pågældende sted. Hvis sådanne oplysninger ikke kan fremskaffes, bør jorden analyseres for indhold af oliekomponenter, tjærestoffer og tungmetaller. Ved øvrige ledningsarbejder analyseres evt. overskudsjord. 17) Hvilke forureningsniveauer opdeles forurenet jord i? Kategori 1 2 [Bilag 3 jordflytningsbekendtgørelsen] Bekendtgørelse af byggelov. 1) Hvilke byggerier er omfattet af loven? Kap Loven finder anvendelse ved: a. opførelse af ny bebyggelse og tilbygning til bebyggelse, b. ombygning af og andre forandringer i bebyggelse, som er væsentlige i forhold til bestemmelser i loven eller de i medfør af loven udfærdigede bestemmelser, c. ændringer i benyttelse af bebyggelse, som er væsentlige i forhold til bestemmelser i loven eller de i medfør af loven udfærdigede bestemmelser, d. nedrivning af bebyggelse. 2) Hvornår må en bebyggelse tages i brug? Kap En bebyggelse må først tages i brug, når der er: a. adgang til vej, som er i overensstemmelse med vejlovgivningen, b. afledning for spildevand, regnvand, overfladevand og grundvand, som er i overensstemmelse med miljøbeskyttelseslovgivningen, SEJER DESIGN Per S Kristensen 23

24 3) Hvem skal sørge for at der bliver lavet bygningsreglement? Kap Økonomi- og erhvervsministeren udfærdiger et bygningsreglement med regler om de i 613 omhandlede forhold samt om forhold, som loven i øvrigt indeholder hjemmel til. 4) Hvad står der i 6 om kloaker? Kap (b). udførelse af tekniske installationer, herunder bestemmelser, der sikrer mulighed for senere installation af sanitære og tekniske anlæg, 5) Hvad er en bebyggelsesprocent? ny Kap Stk. 3. Stk. 3. Ved bebyggelsesprocenten forstås etagearealets procentvise andel af grundstykkets areal. Nærmere regler om beregningen af etagearealet og grundstykkets areal fastsættes i bygningsreglementet. 6) Hvor tæt må en bebyggelse placeres på skel? Kap Bebyggelse må ikke opføres nærmere skel mod anden grund eller sti end 2,5 m, i sommerhusområder dog 5 m. Dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse, gruppehuse o.lign. kan dog sammenbygges i naboskel. 7) Hvad skal man sikre sig ved fundering, udgravning eller terrænregulering? Kap Ved fundering, udgravning, ændring af terrænhøjde eller anden terrænændring på en grund skal, uanset om arbejdet i øvrigt er omfattet af loven, træffes enhver foranstaltning, der er nødvendig for at sikre omliggende grunde, bygninger og ledningsanlæg af enhver art. 8) I hvilke situationer kan kommunalbestyrelsen forbyde midlertidig grundvandssænkning? 12 A. Når jordbundsforholdene eller andre forhold i et område er af en sådan beskaffenhed, at de indebærer en risiko for skade på omliggende bygninger, kan kommunalbestyrelsen beslutte, at der skal kunne stilles særlige krav til bygningernes funderingsmetode i det pågældende område, herunder at bygninger ikke må udføres med kældre, og at der ikke må foretages midlertidige eller permanente sænkninger af grundvandstanden i forbindelse med et byggearbejde. 9) I hvilke situationer kan kommunalbestyrelsen påbyde ændring af en foretagen terrænregulering? 13. I bebyggede områder kan kommunalbestyrelsen påbyde ændring af en foretagen regulering af en grunds naturlige terræn ved afgravning, påfyldning eller på anden måde, såfremt terrænreguleringen efter kommunalbestyrelsens skøn er til ulempe for de omliggende grunde. Dette gælder, uanset om lovens bestemmelser i øvrigt kommer til anvendelse ved det pågældende arbejde. 10) Hvad står der i byggeloven om vedligeholdelse af byggeri? 14. Bebyggelse, ejendommes ubebyggede arealer og derpå værende indretninger skal holdes i forsvarlig stand, således at de ikke frembyder fare for ejendommens beboere eller andre eller på anden måde er behæftet med væsentlige mangler. Endvidere skal ejendommen holdes i en under hensyn til beliggenheden sømmelig stand. SEJER DESIGN Per S Kristensen 24

25 11) Hvad skal ejeren af en bygning foretage sig hvis han får et påbud i henhold til byggelovens 17? 17. Det påhviler den til enhver tid værende ejer af en ejendom at berigtige forhold, som er i strid med denne lov eller de i medfør af loven udfærdigede forskrifter. Består forholdet i en ulovlig brug af ejendommen, påhviler pligten tillige brugeren. 12) Hvad kan kommunalbestyrelsen gøre, hvis ejeren nægter at rette sig efter ovennævnte påbud? Stk. 2. Efterkommer ejeren eller brugeren ikke et af kommunalbestyrelsen meddelt påbud om at berigtige et ulovligt forhold, kan det ved dom pålægges ham inden en fastsat tidsfrist under tvang af fortløbende bøder at berigtige forholdet. Stk. 3. Når et ved dom meddelt påbud om at berigtige et ulovligt forhold ikke efterkommes rettidigt og inddrivelse af tvangsbøder ikke kan antages at føre til, at påbuddet efterkommes, kan kommunalbestyrelsen foretage det nødvendige til forholdets berigtigelse på ejerens eller brugerens bekostning. 13) Med hvilken begrundelse kan kommunalbestyrelsen, uden retskendelse, forlange adgang til privat ejendom? 18. Såfremt der som følge af mangler ved ejendommen opstår fare for ejendommens beboere eller andre, jf. 14, kan kommunalbestyrelsen kræve, at bebyggelsen og omkringliggende arealer og bebyggelser i nødvendigt omfang afspærres og rømmes. Det samme gælder, såfremt funderingsarbejder m.v., jf. 12, frembyder sådan fare. Hvis et påbud om afspærring og rømning ikke straks efterkommes, kan det gennemføres af kommunalbestyrelsen på ejerens bekostning. 14) Hvem skal betale for tinglysning af betingelser eller dispensationer, som angår benyttelsen af en ejendom? Det er brugeren/ejerens bekostning 27 15) Hvilken straf kan man pådrage sig ved at undlade at vedligeholde sin ejendom? 30. Med bøde straffes den, der undlader at foretage vedligeholdelsesarbejder, som er nødvendige for at undgå, at der opstår fare for en bebyggelses beboere eller andre, 16) Hvad står der i loven om salg og fremstilling af byggematerialer og deres anvendelse? 30. Stk. 4. Med bøde straffes endvidere den, der til anvendelse i byggeri fremstiller eller sælger byggematerialer, som i henhold til gældende byggeforskrifter ikke lovligt kan benyttes i det Pågældende byggeri. Reglement for indretning af sikringsrum og murgennembrydninger. 1) Hvordan skal afløbet i et sikringsrum udføres? Ved afløb til kloak med fare for opstuvning eller til pumpebrønd, eller hvis sikringsrummets gulv ligger under grundvandsstanden, skal afløbet kunne afspærres manuelt, og der skal i så tilfælde desuden være etableret en pumpesump samt vingepumpe. SEJER DESIGN Per S Kristensen 25

26 2) I hvilke tilfælde skal der være vingepumpe? I de tilfælde hvor elforsyning til pumpebrønd kan blive afbrudt. 3) Hvor stor skal pumpesumpen være? En pumpesump skal rumme ca. 0,1 m 3. 4) Hvortil skal afløbet fra vingepumpen føres? Afløbet fra vingepumpen føres gennem en afspærringsventil og videre gennem ydervæg direkte til det fri, dvs. uden direkte forbindelse til kloak. 5) Hvilke krav er der til en afløbsledning der føres igennem et sikringsrum? Afløbsledninger/faldstammer kan føres gennem et sikringsrum, såfremt deres tæthed kontrolleres ved trykprøve på stedet. Desuden skal de have styrke til at modstå kraftige rystelser 4 gange ledningens vægt. AB 92. 1) Hvad er AB 92? AB 92 er et frivilligt regelsæt mellem bygherre og entreprenør, der dækker over almindelige betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed og angiver retningsliner for aftalegrundlaget, sikkerhedsstillelse og forsikring, entreprisens udførelse, bygherrens betalilngsforpligtelse, tidsfrist og forlængelse, arbejdets levering etc. 2) Hvem er bundet af AB 92? Dækker aftaleforhold mellem to parter, typisk bygherre og entreprenører eller TE / ENT 3) Hvor længe skal en entreprenør vedstå et tilbud, afgivet med AB 92 som aftalegrundlag? 3 Stk. 5. Vedståelsesfristen for licitationstilbud er 20 arbejdsdage fra licitations-dagen. Vedståelsesfristen for andre skriftlige tilbud er 20 arbejdsdage fra tilbuddets datering. 4) Entreprenøren skal stille sikkerhed før arbejdets udførelse. 6 Stk.2. Indtil aflevering har fundet sted, skal den stillede sikkerhed svare til 15 pct. af entreprisesummen. 5) Hvornår frigives sikkerheden endeligt? 6 Stk.5. Sikkerheden ophører 5 år efter afleveringstidspunktet, jf. dog 36, stk. 3, nr. l, medmindre bygherren forinden skriftligt har fremsat krav om afhjælpning af mangler, l så fald ophører sikkerheden, når manglerne er afhjulpet. 6) Hvem er ansvarlig, hvis der begås hærværk på det udførte arbejde inden aflevering? 12. Forringes, ødelægges eller bortkommer arbejdet eller dele af dette inden afleveringen, skal entreprenøren for egen regning sørge for kontraktmæssig ydelse, medmindre forholdet kan henføres til bygherren. Hvis bygherren leverer materialer til entreprenørens arbejde, gælder det samme vedrørende disse i tiden fra entreprenørens modtagelse heraf og indtil arbejdets aflevering. Medfører ret til tidsfristforlængelse 24 SEJER DESIGN Per S Kristensen 26

27 7) Hvem dækker en evt. brandskade på det udførte arbejde før aflevering? 8. Bygherren tegner og betaler sædvanlig brand- og stormskadeforsikring fra arbejdets påbegyndelse, indtil mangler, der er påvist ved afleveringen, er afhjulpet. På entreprenørens anmodning skal denne og eventuelle underentreprenører medtages som sikrede på forsikringspolicen. Forsikringen skal omfatte samtlige entreprenørers arbejde på den bygning eller det anlæg, entrepriseaftalen vedrører. Ved om- eller tilbygning skal forsikringen dække skade på arbejdet samt på den bygning eller det anlæg, der er genstand for om- eller tilbygning. 8) Hvem skal rekvirere og betale for evt. myndighedstilladelser/syn, i forbindelse med arbejdets udførelse? 13. Stk. 2. Entreprenøren sørger for anmeldelser, ansøger om tilladelser, rekvirerer syn og fremskaffer attester, der vedrører selve arbejdets udførelse, og afholder udgiften herved. 9) Hvordan skal entreprenøren forholde sig ved fund af fortidsminder? 16. Entreprenøren skal drage omsorg for, at jordfaste fortidsminder ikke beskadiges, ændres eller flyttes. Stk. 2. Entreprenøren skal straks anmelde fund af fortidsminder til rigsantikvaren og bygherren, og arbejdet skal standses i det omfang, det berører fortidsmindet. Stk. 3. Entreprenøren skal sørge for, at genstande, der findes under arbejdet, afleveres til bygherren. Stk. 4. Stk. 1-3 gælder også ved fund af vrag og faste fortidsminder på havbunden. 10) Når en entreprenør også har materiale-leverancen, bestiller han ofte materialerne til levering på byggepladsen. Hvem tilhører materialerne når de er leveret på byggepladsen? Stk. 3. Materialer og andre leverancer, som er bestemt til indføjelse i arbejdet, skal leveres af entreprenøren uden ejendomsforbehold. Når de pågældende genstande er leveret på byggepladsen, tilhører de bygherren. 11) I hvilke tilfælde har entreprenøren ret til at standse arbejdet? 23. Hvis bygherren ikke har betalt forfaldne beløb ved betalingsfristens udløb, kan entreprenøren efter skriftligt varsel på 5 arbejdsdage standse arbejdet. Stk. 2. Entreprenøren kan endvidere straks standse arbejdet ved bygherrens konkurs eller betalingsstandsning, eller hvis der åbnes forhandlinger om tvangsakkord, eller bygherrens økonomiske forhold i øvrigt viser sig at være sådanne, at denne må antages at være ude afstand til at opfylde entrepriseaftalen. Det er dog en betingelse, at bygherren ikke har stillet eller på entreprenørens opfordring ikke straks stiller - betryggende sikkerhed for opfyldelsen af den resterende del af aftalen. SEJER DESIGN Per S Kristensen 27

28 12) Nævn mindst 2 forhold der giver entreprenøren ret til tidsfrist forlængelse 24. Entreprenøren har ret til forlængelse af tidsfrister ved forsinkelse af arbejdet, der er en følge af ændringer i arbejdets art og omfang, som kræves af bygherren, jf. 14, bygherrens forhold eller anden entreprenørs forsinkelse, forhold, der opstår uden entreprenørens skyld, og over hvilke entreprenøren ikke er herre, f.eks. krig, usædvanlige naturbegivenheder, brand, strejker, lock-out eller hærværk, nedbør, lav temperatur, stærk vind eller andet vejrlig, som forhindrer eller forsinker arbejdet, når sådant vejrlig forekommer i væsentligt større omfang, end det er sædvanligt for den pågældende årstid og egn, eller offentlige påbud eller forbud, som ikke skyldes entreprenørens egne forhold. 13) Hvornår anses arbejdet for at være afleveret? 28. Stk. 2. Arbejdet anses for afleveret til bygherren, når afleveringsforretning har fundet sted, medmindre der ved denne er påvist væsentlige mangler. Er dette tilfældet, afholdes ny afleveringsforretning, når entreprenøren har givet bygherren skriftlig meddelelse om, at manglerne er afhjulpet, jf. stk ) Hvad sker der hvis bygherren ikke indkalder til afleveringsforretning? 28. Stk. 3. Indkalder bygherren ikke som anført i stk. 1 til afleveringsforretning, anses arbejdet for afleveret 10 arbejdsdage efter det angivne tidspunkt for færdiggørelse. Tilsvarende gælder for ny afleveringsforretning som nævnt i stk. 2, 2. punktum. 15) Hvornår foreligger der en mangel? 30. Er arbejdet ikke udført i overensstemmelse med aftalen, fagmæssigt korrekt eller i overensstemmelse med bygherrens eventuelle anvisninger efter 15, foreligger der en mangel. Det samme gælder, hvis entreprenøren ikke har leveret anden aftalt ydelse i forbindelse med arbejdet. 16) Hvad sker hvis entreprenøren ikke vil udbedre en mangel? 31. Entreprenøren har pligt og ret til at afhjælpe mangler, der påvises ved afleveringen. Stk. 4. Afhjælper entreprenøren herefter ikke straks de påviste mangler, har bygherren ret til at lade dem udbedre for entreprenørens regning eller kræve afslag i entreprisesummen, jf ) Hvor lang tid er entreprenøren ansvarlig for det udførte arbejde? 38. Bygherren indkalder entreprenøren til en afsluttende gennemgang af arbejdet, som skal finde sted senest 30 arbejdsdage før udløbet af en periode på 5 år efter afleveringen, jf. dog 36, stk. 3, nr ) Må AB 92 anvendes mellem en alm. parcelhusejer og en entreprenør? Ja, jf. 1 stk. 2 er parcelhusejeren Køberen og entreprenøren Sælgeren. BR10. 1) Hvordan kan man kende forskel på krav og vejledning i BR10? BR10 er opdelt i 2 kolonner, venstre side er krav, højre side er vejl. SEJER DESIGN Per S Kristensen 28

29 2) Hvilke bygningskategorier gælder reglementet for? (1.1, stk. 1) Hovedanvendelsesområdet for reglementet er etageboligbyggeri og alle former for erhvervs- og institutionsbyggeri, herunder de bygningskategorier, der er nævnt i byggelovens 11, huse med én bolig til helårsbeboelse, enten som fritliggende enfamiliehuse eller som helt eller delvis sammenbyggede enfamiliehuse (dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse, gruppehuse og lignende), sommerhuse i sommerhusområder, kolonihavehuse, campinghytter samt garager, udhuse og andet såkaldt sekundært byggeri. 3) Nævn mindst 2 kategorier som reglementet ikke gælder for. For kolonihavehuse, der i øvrigt er tilladt, og hvis størrelse og placering er fastlagt i en lokalplan, byplanvedtægt eller tinglyst deklaration godkendt af en offentlig myndighed, gælder alene bestemmelserne om aftræksystemer og vand- og afløbsinstallationer i kap. 8. Stk. 3 Jordbrugserhvervets avls- og driftsbygninger er undtaget fra bestemmelserne i kap. 2, 3, 4, 5, 7 og 8 bortset fra bestemmelserne om: Højde- og afstandskrav i kap. 2.3 og 2.4 Byggeret i kap Arbejdssteders indretning i kap , stk. 3 Udførelse og dimensionering af bygningskonstruktioner i kap. 4.1 og 4.2 Brandforhold i kap. 5.1, flugtveje i kap. 5.2, konstruktive forhold i kap. 5.3 (gælder alene for dyrestalde), brandtekniske installationer i kap. 5.4 (gælder alene for dyrestalde), brand- og røgspredning i kap. 5.5, samt 5.6 redningsberedskabets indsatsmulighed. 28. juni Vand- og afløbsinstallationer i kap. 8.4 og aftræksystemer i kap ) Hvad skal en ansøgning om byggetilladelse indeholde? Stk. 3 Ansøgningen skal normalt indeholde: 1) Nødvendige oplysninger til identifikation af ejendommen, bygningen eller enheden. 2) Oplysning om den påtænkte benyttelse af bebyggelsen og ved ombygning og ændret anvendelse, oplysning om hidtidig benyttelse. 3) Oplysninger til registrering af sagen i Bygnings og Boligregistret (BBR). 4) Såfremt projektet er i strid med bestemmelser i byggeloven, bygningsreglementet, servitutter og andre byggeforskrifter oplysning herom med en begrundet ansøgning om de nødvendige dispensationer eller tilladelser mv. 5) Hvad skal man foretage sig når et bygge arbejde er afsluttet? 1.8 stk. 1. Når et byggearbejde er afsluttet, skal der ske færdigmelding til kommunalbestyrelsen, 6) Hvornår må et byggearbejde der kræver byggetilladelse, tages i brug? 1.8 stk. 2. Byggearbejder, der kræver byggetilladelse, må tages i brug efter kommunalbestyrelsens tilladelse. SEJER DESIGN Per S Kristensen 29

30 7) Nævn mindst 3 byggerier som ovennævnte svar ikke gælder for. Garager, carporte, Sommerhuse 8) Hvad betyder det at et byggeri kun kræver anmeldelse? Det betyder at byggeriet ikke kræver byggetilladelse, eks. Garager, carporte, udhuse, drivhuse osv. Det skal dog stadig anmeldes. 9) Hvornår må et byggearbejde der ikke kræver byggetilladelse tages i brug? Når byggeriet står færdigt. Skal dog stadig færdigmeldes. 10) Skal der byggetilladelse eller anmeldelse til en ombygning af et badeværelse i et parcelhus? Nej. 1.6, stk. 1. Følgende byggearbejder kan ske uden byggetilladelse og anmeldelse: 1) Ombygninger og andre forandringer i bebyggelser som nævnt i kap , stk. 1, kap , stk. 1, nr. 1 og kap. 1.5, stk. 5. Ombygningen eller forandringen må ikke medføre en udvidelse af etagearealet eller en væsentlig anvendelsesændring. 11) Skal der byggetilladelse eller anmeldelse til en ombygning af et badeværelse i et etagebyggeri? Ja. 1.5, stk. 1, 3) Enkeltstående ombygninger og andre forandringer i bebyggelser, der alene vedrører en enkelt boligenhed på højst 150 m² i etageejendomme med mere end en bolig eller en enkelt erhvervsenhed på højst 150 m². Den enkeltstående ombygning eller forandring må ikke medføre en udvidelse af etagearealet. 12) Hvordan er reglerne for færdigmelding af byggerier der kun kræver anmeldelse? 1.5, Stk. 12 Byggearbejder omfattet af dette kapitel skal ikke færdigmeldes til kommunalbestyrelsen. 13) Hvilket materiale skal der vedlægges en anmeldelse af et byggeri? 1.5, stk. 6, For bebyggelse, der ikke er omfattet af stk. 5, gælder, at anmeldelsen skal indeholde en tydelig beskrivelse af det arbejde, der skal udføres, og vedlægges tegning med målestoksangivelse og beskrivelse, der viser bygningens beliggenhed på grunden, dens højde, længde og bredde, dens afstand til skel og andre bebyggelser på grunden samt valg af materialer til ydervægge og tagdækning. 14) Hvad skal man foretage sig, hvis der er dispensationskrævende arbejde i et byggeri der kun kræver anmeldelse? Stk. 10 Hvis byggearbejdet kræver dispensation fra reglementets bestemmelser, skal der søges herom i anmeldelsen, og arbejdet må uanset 2 ugers fristen ikke påbegyndes, før dispensation er givet. SEJER DESIGN Per S Kristensen 30

31 15) Hvilke byggerier kan udføres uden hverken anmeldelse eller tilladelse? 1.6, Stk. 1 Følgende byggearbejder kan ske uden byggetilladelse og anmeldelse: 1) Ombygninger og andre forandringer i bebyggelser som nævnt i kap , stk. 1, kap , stk. 1, nr. 1 og kap. 1.5, stk. 5. Ombygningen eller forandringen må ikke medføre en udvidelse af etagearealet eller en væsentlig anvendelsesændring. 2) Byggearbejder ved småbygninger på højst 10 m², omfattet af kap ) Byggearbejder ved åbne svømmebassiner, havepejse og terrasser i tilknytning til enfamiliehuse og sommerhuse. 4) Byggearbejder ved campinghytter og kolonihavehuse. 5) Tørringsanlæg for korn, frø og andre afgrøder. 6) F-gastanke på indtil kg (2.400 l beholderrumfang), der hører til stationære F-gasanlæg og Fgastankstationer. 7) Satellitantenner med en diameter på højst 1,0 m og CE-mærkede tagantenner. 8) Konstruktioner og anlæg, som indeholder brugerbetjente funktioner, såsom IT-standere, betalingsog selvbetjeningsautomater og lignende publikumsrettede servicefunktioner. 9) Ombygninger og andre forandringer i bestående bebyggelse, som har betydning for energiforbruget i bygningen, og som er omfattet af byggelovens 2, stk. 1, litra e 16) Hvornår kan en dispensation anses for at være gældende? 1.13 Efter 2 uger. Stk. 10 Hvis byggearbejdet kræver dispensation fra reglementets bestemmelser, skal der søges herom i anmeldelsen, og arbejdet må uanset 2 ugers fristen ikke påbegyndes, før dispensation er givet. 17) Hvilke krav er der til fugtisolering? 4.6. BESTEMMELSE Stk. 1 Bygninger skal udføres så vand og fugt ikke medfører skader eller brugsmæssige gener, herunder forringet holdbarhed og utilfredsstillende sundhedsmæssige forhold. 18) Hvilke krav er der til tag og overfladevand i den forbindelse? 4.6. Stk. 3 Der skal træffes foranstaltninger til bortledning af overfladevand omkring bygninger, herunder tagvand som ledes til terræn. 19) Hvilke krav er der til dræning i den forbindelse? 4.6. stk. 3. Hvis der benyttes dræning skal denne udføres i overensstemmelse med DS 436 Norm for dræning af bygværker m.v. 20) Skal der være gulvafløb i et wc-rum? Nej, wc-rum anses ikke for vådrum SEJER DESIGN Per S Kristensen 31

32 21) Hvilke krav er der til rørgennemføringer i vådrum? 4.6 Stk. 5 Tilslutninger, rørgennemføringer og lignende, skal være vandtætte i den vandbelastede del af rummet. 22) Efter hvilken anvisning bør vådrum udføres? By- og Byg Anvisning ) Hvilke vejledninger om radonsikring, henvises der til? Der henvises til Byggeteknisk Erfaringsformidling, BYG-ERFA blad SfB (99) , Radon forebyggelse og afhjælpning, og Erhvervs- og Byggestyrelsens pjece om radon og enfamilieshuse. 24) Hvordan skal afløbsinstallationer udformes? 8.4 Stk. 1. Vand- og afløbsinstallationer skal udformes, så de frembyder tilfredsstillende tryghed i brand-, sikkerheds-, funktions- og sundhedsmæssig henseende. 25) Hvilke overordnede krav stilles der til afløbsmaterialers holdbarhed? 8.4 Stk. 2. Vand- og afløbsinstallationer skal udføres af materialer og komponenter, der er tilstrækkelig holdbare over for de påvirkninger, som de udsættes for. 26) Hvilke slags påvirkninger tænkes der på i den forbindelse? 8.4 Stk. 3 Vand- og afløbsinstallationer skal være så tætte, at utilsigtet ind- eller udsivning undgås. 27) Hvilke krav er der til afløbsinstallationers placering i forhold til bygningsdele? 8.4 Stk. 4. Vand- og afløbsinstallationers placering i forhold til bygningsdele, fx fundamenter eller fastgørelse til bygningsdele, skal være sådan, at der ikke kan ske skader på installations- eller bygningsdele. 28) Hvilke krav er der til mærkning af afløbsmaterialer? 8.4 Stk. 7. Fabriksfremstillede produkter, der indgår i eller tilsluttes vand- eller afløbsinstallationer, skal for så vidt angår de mekaniske/fysiske karakteristika enten: 1) være forsynet med CE-mærke, der viser, at produkterne stemmer overens med en harmoniseret standard eller er omfattet af en europæisk teknisk godkendelse med de for Danmark relevante krav, eller 2) have gennemgået en produktionskontrol og afprøvning, benævnt attesteringssystem 3 som svarer til ordning for attestering ii) variant 2 i bilag III I Boligministeriets bekendtgørelse om ikrafttræden af EF-direktiv om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om byggevarer med de ændringer, som følger af EF-direktiv om ændring af bl.a. EF-direktiv om byggevarer. 29) Hvilke krav er der til rensemuligheder? 8.4 Stk. 10. Vand- og afløbsinstallationer skal udformes, så de kan renses i fornødent omfang. Renseadgange og komponenter, der kræver vedligehold, skal være let tilgængelige. SEJER DESIGN Per S Kristensen 32

33 30) Hvilke krav er der til vedligeholdelse af en afløbsinstallation? 8.4Stk. 11. Vand- og afløbsinstallationer skal vedligeholdes i fornødent omfang, så de holdes i en teknisk og hygiejnisk forsvarlig stand. 31) Hvad skal en drift og vedligeholdelsesvejledning indeholde? Vejledningen skal indeholde et sæt hovedtegninger med oplysning om placering af alle komponenter, der kræver vedligeholdelse og kontrol. Vedligeholdelsen og kontrollen skal beskrives BR afløbsinstallationer generelt 32) Hvornår skal en sådan foreligge? Den skal foreligge ved ibrugtagning BR afløbsinstallationer generelt 33) Hvor skal der være en afløbsmulighed? 34) Hvor skal der være afløb for regnvand? 35) Hvilke 3 former for gener må ikke optræde hvis en afløbsinstallation er dimensioneret og udført korrekt? 1. Oversvømmelser 2. Lugtgener 3. Aflejringer, der kan forringe kapaciteten. 36) Hvad kan give anledning til de 3 former for gener? Forkert dimensionering og forkert udførelse BR afløbsinstallationer generelt stk. 4 37) Hvor tæt på skel må man placere en afløbsledning? BR afløbsinstallationer generelt stk. 5 SEJER DESIGN Per S Kristensen 33

34 38) Hvilke stoffer må tilføres hovedafløbssystemet? Stoffer, der ikke kan skade eller forringe funktionen af afløbssystemer, renseanlæg eller recipienter BR materialer, komponenter of udførelse 39) Hvad skal der ske med stoffer der kan skade hovedafløbssystemet? Kommunalbestyrelsen kan i henhold til miljøbeskyttelsesloven stille krav til det afløbsvand, der tilføres hovedafløbsledninger. Stoffer, der kan skade eller forringe funktionen af afløbssystemer, renseanlæg eller recipienter, tilbageholdes i udskillere eller neutraliseres. BR materialer, komponenter of udførelse 40) Hvilke krav er der til dæksler og afdækninger? BR materialer, komponenter of udførelse 41) Hvordan skal afløbsinstallationen udformes, hvis der er risiko for opstuvning? BR materialer, komponenter of udførelse 42) Hvilke krav er der til udførelsen med hensyn til fællessystem/separatsystem? Hvis det er fællessystem skal der være mulighed for at separere det senere BR matrialer, komponenter of udførelse 43) Hvilke beføjelser har kommunen i forbindelse med udluftning/ventilation af en afløbsinstallation? BR matrialer, komponenter of udførelse SEJER DESIGN Per S Kristensen 34

35 DS ) Hvordan klassificeres dæksler i DS 432? Normaltæt dæksel Dæksel, der er tæt for nedfald af sten, pinde og lignende. Normaltætte dæksler er fx betondæksler anbragt i rørmuffe eller direkte på brøndring, og jerndæksler med gennemgående nøglehuller anbragt i vinkelformet karm uden særlige foranstaltninger for tæthed. Lugttæt dæksel Dæksel, der er tæt for udsivning af lugt fra afløbsinstallationer. Lugttætte dæksler er fx ikkegennembrudte dæksler i vinkel- eller U-formet karm, evt. med særlig tætning fx med gummiringe. Tryktæt dæksel Dæksel, der er tæt mod udstrømning af vand fra afløbsinstallationen fx under opstemning. Tryktætte dæksler er fx lugttætte dæksler, der er fastboltet til brøndkonstruktionen. 2) Hvor anvendes tryktætte dæksler? F.eks. under opstemning. Og ved udskillere 3) Hvad er en flydende karm. Hvor brønde mv. er udført af materialer, der ikke kan modstå lodret trafikbelastning overført via dæksel eller rist, vejbelægning og/eller jord 4) Hvor meget jorddækning bør der være over en tørledning? Sikring mod skader Ledninger i havearealer og lignende lægges så dybt, at der ikke er risiko for, at ledningerne beskadiges under normalt havearbejde. I villahaver bør jorddækning over top af tørre ledninger være mindst 0,3 m. 5) Hvorledes skal vandlåse vælges og placeres? 4.8 Vandlåse Vandlåse vælges og placeres således at vandlukket efter nogen tids udtørring ikke brydes af de over- og undertryk, der under normal drift forekommer i afløbsinstallationen at de under hensyntagen til brugen og udformningen af den installationsgenstand, de er anbragt ved, har det krævede vandlukke efter normal brug af installationsgenstanden at de er selvrensende i et tilstrækkeligt omfang at de kan renses og er let tilgængelige for rensning at de er sikret mod frysning 6) Hvad bør vanlukkehøjden være i vandlåse i hhv. bygninger og i jord? Vandlukkets højde i vandlåse i bygning bør normalt være mindst 50 mm og uden for bygning 70 mm SEJER DESIGN Per S Kristensen 35

36 7) Hvordan sikres en vandlås mod frysning? Af hensyn til frostfare bør vandlåse i jord uden for bygning anbringes således, at dybden fra terræn til vandspejl er mindst 0,75 m. I dybtliggende kældernedgange bør dybden fra gulv i kældernedgang til vandspejl være mindst 0,25 m. Afløb fra fryserum og lignende bør føres til en vandlås, der er anbragt frostsikkert. Vandlåse i bygning bør ikke anbringes ud for ventilationsåbninger og oplukkelige vinduer. 8) Hvilken bortledningskapacitet skal et gulvafløb have? 4.9 Gulvafløb skal have en bortledningskapacitet, der svarer til den forudsatte spildevandsstrøm, der tilføres gulvafløbet. 9) Hvilke krav er der til udførelsen af riste/karmkonstruktionen på et gulvafløb? Gulvafløbsskåle og riste/karmkonstruktioner skal være udført og monteret således, at vandudtrængning i gulvkonstruktionen ikke kan forekomme. 10) Hvilken enkeltkraft bør et gulvafløb og rist kunne tåle at blive udsat for? Gulvafløbsskåle og riste i boliger og lignende bør være stabile over for en enkeltkraft på 1,5 kn. I industrilokaler og lignende kan belastningerne på riste fastlægges efter tabel ) Hvad svarer ovennævnte kraft til i kg? 150kg 12) Hvilke sanitetsgenstande kan tilsluttes et gulvafløb ved sidetilslutning? 4.9 Afløb fra sanitetsgenstande med ikke-ildelugtende spildevand, fx fra håndvaske, badekar og brusere, kan dog gennem tilslutningsledningen føres til en fælles vandlås, fx et gulvafløb anbragt i samme rum eller i et rum med nær brugsmæssig tilknytning hertil. 13) Hvad skal man tilstræbe ved ovennævnte? For at undgå lugtgener bør rør i gulve ikke placeres tæt ved varmeslanger Sanitetsgenstande og deres tilslutning til afløbsinstallationen skal være udført således, at der er tilstrækkelig sikkerhed mod skadelige oversvømmelser 14) Hvilken risiko er der forbundet ved at installere et wc med 4 l skyllevandsmængde? Wc er med en mindre skyllevandsmængde end 6 liter For wc er med mindre skyllevandsmængde end 6 liter gælder særlige krav til afløbsinstallationen, blandt andet til mindste fald, ledningslængder og bøjninger mv. Sådanne wc er godkendes til brug i et bestemt system med særlige krav til installationen. Der findes følgende tilføjelser og afvigelser fra normens generelle regler for installation af wc er med en skyllevandsmængde på 4 liter pr. skyl: 15) Hvor lang må ledningen fra ovennævnte wc, være til ledning der fører afløb fra en anden installationsgenstand? Ledninger må ikke være over 3m lange SEJER DESIGN Per S Kristensen 36

37 16) Hvor lang må en ledning, der føre afløb fra en bolig med wc- skyl på 4 l, være før der tilkobles vand fra en anden bolig? Disse ledninger må højest være 25m 17) Hvilke begrænsninger er der på ovennævnte ledning, hvad angår retningsændringer og brønde? Der må højest være 2 retningsændringer, og på hver 45 og der må maks være et grenrør, og rense- og inspektionsbrønd med sidetilslutninger 18) Hvilke begrænsninger er der, når køkkenvaske tilsluttes afløbsinstallationen? Køkken- og bryggersvaske Lugtgener skal undgås /16/. Derfor må køkken- og bryggersvaske ikke tilsluttes gulvafløb, nedløbsbrønde og lignende. Køkken- og bryggersvaske med afspærreligt udløb skal være forsynet med overløb eventuelt til nabovask med uafspærreligt udløb. Vandlåsen skal mindst have en indvendig diameter på 40 mm og være let at rense. Pungvandlåse monteres, så de er lette at afmontere for rensning. 19) Hvor skal gulvafløbet være placeret, i forhold til en håndvask der skal tilsluttes sideindløbet? Håndvaske Vandlåsen skal mindst have en indvendig diameter på 25 mm. Afløb fra håndvask kan føres til gulvafløb i samme rum eller i rum med nær brugsmæssig tilknytning hertil, fx et forrum. 20) Hvordan skal afløbet fra en bruseniche være udført? Brusearrangementer Afløb fra brusere føres til afløbsinstallationen gennem selvstændig vandlås eller føres til gulvafløb eller til gulvafløbsskål, der tilsluttes i samme rum. Gulvafløb kan være fælles for flere brusere, se i øvrigt ) Hvordan bør ledninger i ikke bæredygtig jord udføres under bygning? Ledninger i ikke-bæredygtig jord under bygning kan ophænges i korrosionsbestandige bæringer med kvalitet som rustfrit syrefast stål fastgjort i bygningskonstruktionen fx i terrændæk eller kældergulv. Bæringerne bør dimensioneres under hensyn til jordtryk i alle retninger, og at ledningerne er helt vandfyldte 22) Hvordan kan afløbsinstallationer i jord uden for bygning, sikres mod frysning? Frostsikring Ledningers bundløb og vandspejl i vandlåse placeres i frostfri dybde mindst 0,75 m under terræn. Sikring mod frost kan også foretages med isolering og/eller med varmekabler 23) Hvordan bør stikledningen være placeret i forhold til hovedkloaken? Den bør være vinkelret på hovedledningen 24) Hvordan bør ledninger og brønde være indmålt? Afløbsinstallationen i jord indmåles i forhold til faste terrængenstande eller bygværker ) Hvilke krav er der til placering vandspejlet i en vandlås, ved tilslutning til liggende ledninger? Vandlåse på liggende sideledninger skal være placeret således, at vandspejlet er mindst 100 mm over toppen af den liggende ledning, den er tilsluttet. SEJER DESIGN Per S Kristensen 37

38 26) Hvilke begrænsninger er der ved tilslutning af stående ledninger til liggende ledninger? Hvis faldhøjden fra vandlås i øverste tilsluttede wc er højst 9,5 m, og der højst er tilsluttet 3 wc er, kan der anvendes et formstykke med en tilslutningsvinkel på højst 45 (toptilslutning). Er faldhøjden eller belastningen større, indskydes der et liggende, lige rørstykke med en længde på mindst 0,3 m mellem den stående og den liggende ledning (sidetilslutning). Særlige formstykker kan anvendes på de betingelser, der er angivet i fabrikantens anvisninger 27) Hvordan bør en dimensionsændring udføres? 5.4 Dimensionsændringer Dimensionsændringer foretages således at udluftning foregår, uden at trykvariationer bliver utilladeligt store at der ikke er risiko for tilstopning. Ledningsdimensionen må ikke aftage i strømmens retning, medmindre der er foretaget en hydraulisk beregning, der viser, at det er tilladeligt. Dimensionsskifte til mindre dimension i strømmens retning udføres således, at risikoen for tilstopning er lille, og bør foregå i brønd. Dimensionsskifte foretages med fabriksfremstillede formstykker (reduktioner) eller i brønde. Koncentriske reduktioner anvendes kun på stående ledninger. Excentriske reduktioner på liggende ledninger anbringes for at sikre udluftning således, at overside af rør flugter. I rense- og inspektionsbrønde kan dimensionsskifte foretages således, at bundløbene flugter. Dimensionsskifte ved overgang fra stående til liggende ledning foretages på den stående ledning. Dimensionsskifte på stående ledninger med større lodret udstrækning end 8 etager bør ikke forekomme. Dimensionsændringer på stående ledninger foretages i nærheden af udluftede sideledninger 28) Hvilke begrænsninger er der ved overgang mellem stående og liggende ledning, udført med kort bøjning? Retningsændringer udføres med så lille strømningsmodstand som muligt og skal foretages med fabriksfremstillede formstykker. Hvor der er risiko for støjgener, udføres overgang med bøjninger med retningsændringer, der højst er 45 med lige rørstykker imellem 29) Hvilke begrænsninger er der ved overgang mellem liggende og stående ledning, udført med kort bøjning? Overgang fra stående til liggende ledning Overgang kan foretages med en kort bøjning, såfremt der ikke udføres tilslutninger på den stående ledning lavere end 2 m over bøjningen og på den liggende ledning tættere end 1 m fra bøjningen faldhøjden fra den øverste tilsluttede vandlås til bøjningen ikke overstiger 10 m. der højst er tilsluttet 3 wc er til den stående ledning. SEJER DESIGN Per S Kristensen 38

39 30) Hvilke alternativer findes der hvis ovennævnte begrænsninger ikke kan overholdes? I andre tilfælde udføres overgang med 2 stk. 45 bøjninger, evt. med en bøjning med stor bøjningsradius. I bygninger med mere end 8 etager over bøjningen indskydes der et lige rørstykke på mindst 0,3 m mellem bøjningerne 31) Hvordan bør retningsændringer på liggende ledninger udføres? ledninger, der kun er tilsluttet én installationsgenstand, kan der anvendes formstykker med en retningsændring, der højst er 88. På ledninger, hvor der er tilsluttet mere end én installationsgenstand, anvendes bøjninger, som højst er 45. Er retningsændringen 90, indskydes der et lige rørstykke på mindst 0,3 m mellem bøjningerne Retningsændringer på mere end 90 foretages i nedgangsbrønde. Særlige formstykker kan anvendes på de betingelser, der er angivet i fabrikantens anvisninger 32) Hvad skal man sikre sig ved placering af udluftningsledningers udmunding? For udluftningsledningers udmunding kan lugthensynet regnes tilgodeset, hvis de anbringes efter nedenstående regler: På tage med mindre hældning end 30 med vandret plan anbringes udmundingen mindst 0,3 m over det højeste punkt af oplukkelige vinduer eller døre fra beboelsesrum, køkkener, bade-, wc-, trappe- og forrum samt over udmundingen af kanaler for naturlig ventilation, for så vidt sådanne punkter er beliggende nærmere end 1 m målt i vandret plan. På tage med større hældning end 30 med vandret plan anbringes udmundingen mindst 0,8 m over de ovenfor nævnte punkter, for så vidt de er beliggende nærmere end 3 m målt i vandret plan. I opholdsarealer, fx på flade tage, anbringes udmundingen mindst 2 m over opholdsarealet. Dette gælder også det tilgrænsende område i indtil 3 m afstand målt i vandret plan fra arealets grænser. Ved luftindtag til anlæg for mekanisk ventilation anbringes udmundingen i mindst 5 m afstand målt i vandret plan og føres så langt som muligt ud fra den flade, som den er anbragt på. Udluftninger udføres således, at deres funktion ikke hindres som følge af tilisning mv. Udluftningers udmunding placeres mindst 50 mm over tagfladen for at undgå indstrømning af regnvand. 33) Hvilke overordnede krav er der til placering af renseadgange? Renseadgange skal placeres let tilgængelige og således, at rensearbejdet kan foregå let med tilstrækkeligt små ulemper og uden sundhedsfare /10/. Rensning skal så vidt muligt kunne foretages inden for vedkommende grundgrænse eller lejemål5.8 34) Hvor bør der placeres renseadgange? Renseadgange i spildevandsinstallationer skal placeres på følgende steder: På ledning i eller under gulv på jord med en afstand på højst 20 m. Ved overgang mellem stående og liggende samleledning i bygning. Efter sammenlagt retningsændring på mindst 90 uanset afstanden til næste renseadgang. I jord uden for bygningen, så afstanden mellem renseadgangene højst er 40 m. Længere afstand kan accepteres, hvis det kan påvises, at normalt anvendte renseværktøjer kan anvendes. Afstanden mellem den sidste renseadgang i bygning og den første i jord bør dog højst være 20 m. I bygning ved overgang fra ledning i bygning til ledning i jord. SEJER DESIGN Per S Kristensen 39

40 35) Hvornår, i arbejdsprocessen, skal der udføres kontrol på en afløbsinstallation? 6.1 Generelt En afløbsinstallation kontrolleres og prøves i et sådant omfang og på en sådan måde, at der er tilstrækkelig sikkerhed for, at normens krav er overholdt. Omfang af kontrol og prøvning skal fremgå af projektet. Kontrol og prøvning udføres på et sådant tidspunkt, at afhjælpning af fejl og mangler ikke medfører væsentlige ulemper. Kontrol udføres såvel af projekt som af udførelse og af den færdige installation. Med henvisning til udførelse af kontrol og prøvning henvises i øvrigt til DS 430, Dansk Ingeniørforenings norm for lægning af fleksible ledninger af plast i jord, DS 437, Norm for lægning af stive ledninger af beton mv. i jord, og DS 475, Norm for etablering af ledningsanlæg i jord. 36) Hvilke krav er der til ledningsfaldet? 6.2 Kontrol af ledningsfald mv. Afløbsledningers fald kontrolleres. Det faktiske ledningsfald må ikke være mindre end minimumsfaldet for selvrensning. 37) Hvordan foretages en tæthedsprøve? 6.3 Tæthedsprøvning Tæthedsprøvning af afløbsinstallationer i jord foretages efter DS 455, Dansk Ingeniørforenings norm for tæthed af afløbssystemer i jord. Afløbsinstallationer henføres til normal tæthedsklasse. Ledninger i sikringsrum, trykledninger og ledninger i vakuumsystemer dog til skærpet tæthedsklasse. Tæthedsprøvning af installation i bygning kan foretages ved hjælp af pebermynteolie, røg eller lignende 38) Hvilke normer henvises der til, for udførelse af afløbsinstallationer? Med henvisning til udførelse af kontrol og prøvning henvises i øvrigt til DS 430, Dansk Ingeniørforenings norm for lægning af fleksible ledninger af plast i jord, DS 437, Norm for lægning af stive ledninger af beton mv. i jord, og DS 436 norm for dræning af bygværker, og DS475, Norm for etablering af ledningsanlæg i jord ) Hvad skal en drift og vedligeholdelsesvejledning sikre? at der opnås en tilfredsstillende bortledning af afløbsvandet at ressourceforbruget bliver passende lille at risikoen for skader og ulemper bliver passende lille ds 432 s.67 pkt. 40) Hvordan skal ovennævnte vejledning udformes? - Vejledningerne udføres i overensstemmelse med brugernes samt drifts- og vedligeholdelsespersonalets kvalifikationer og muligheder. - Vejledningerne bør udføres således, at de er tilstrækkelige uden supplerende instruktion. Vejledningerne omfatter ajourførte tegninger. - Vejledningerne udføres efter DS ds 432 s.67 pkt. 7 41) Hvem skal ovennævnte vejledning afleveres til? Bygherren SEJER DESIGN Per S Kristensen 40

41 42) Hvem afleveres vejledningen til hvis man bygger for et typehusfirma, hvor huset man bygger ikke er solgt. Bygherren er i dette tilfælde typehusfirmaet 43) Hvordan dokumenteres det at drift og vedligeholdelsesvejledningen er afleveret? En underskrift, evt. i forbindelse med afleveringsforretningen. 44) Hvor længe skal dokumentationen opbevares? 5 år Kap 2. Projektering 1) Hvorfor skal der udarbejdes en afløbsplan med beskrivelse? Der skal udarbejdes et projekt med tegninger og beskrivelse, som kan danne grundlag for kommunens vurdering af, om Bygningsreglementets funktionskrav er opfyldt. [KHB side 24] 2) Hvad skal en afløbsplan som minimum indeholde? Som minimum skal der altid foreligge en tegning, en såkaldt afløbs-plan, der viser hele installationen. Ud over linjeføringen skal afløbs-planen omfatte oplysning om materialer og dimensioner, placering af installationsgenstande, placering af brønde, tilslutning til hovedafløbsledningen og ledningsdybder med fald. Projektmaterialet, alternativt afløbsplanen, skal endvidere omfatte en nærmere beskrivelse af afløbsinstallationen. [KHB side 25] 3) Hvad er vigtigt at sikre sig ved arbejder der ikke har i licitation? Projektmaterialet skal være så gennemarbejdet at der ikke opstår tvist omkring arbejdets omfang. Entreprisegrænser m.v. Myndighedsgodkendelse. Underhåndsbud KAP 4 stk [lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren] 4) Hvornår er projektmaterialet senest færdigt? Før licitation og udbud 5) Hvem skal modtage de rettede tegninger? Myndigheder, entreprenøren, (Bygherre) 6) Hvorfor er det vigtigt med grundige forundersøgelser inden projekteringen starter? Det kan blive dyrt at ændre på projektet i byggeperioden og endnu dyrere, når arbejdet er afsluttet. Det kan altid betale sig at være omhyggelig med forundersøgelserne! [KHB side 29] SEJER DESIGN Per S Kristensen 41

42 7) Hvilke oplysninger er det vigtigt at indhente fra bygherren inden projekteringen starter? Situationsplan, relevante tegninger, andre installationer, Specielle krav, Plan for befæstigelse m.v. [KHB side 27] 8) Hvilke oplysninger er det vigtigt at indhente fra kommunen inden projekteringen starter? Tegninger vedr. eksisterende forhold. Fæles / separatsystem?. Diverse koter, Byggelinger m.v. [KHB side 28] 9) Giv eksempler på hvad servitutter kan indeholde? (byggelinjer, vejudlæg, indskrænkninger af rådighed, tinglyste aftaler, om naboer, stikledninger eller kommunale hovedafløbsledninger eller andre ledninger over grunden osv. [KHB] 10) Hvad vil det sige at en servitut er tinglyst? De tinglyste servitutter, som findes i den lokale retskreds, fremgår af ejendommens tingbogsoplysninger. Det er den myndighed, som har lyst servitutten, der skal spørges om muligheden for at få ophævet servitutten eller for at få dispensation. Det er en juridisk godkendelse / formalitet. 11) Hvilke typer ledninger og brønde vil myndighederne normalt tillade placeret i fortov ved byejendomme, der er beliggende op til skel? Regnvandsledninger og tagnedløb. [KHB s.30] 12) Hvilke specielle spørgsmål vil være relevant stille kommunen i forbindelse med dimensioneringen af afløbsinstallationer? Nogle kommuner har fastsat egne krav til afløbsinstallationer. Blandt andet særlige krav til spildevandsstrømme, minimumsfald, udluftninger, valg af regnintensitet, magasinering af regnvand inde på grunden, udskillere osv. Opstemningskote, Fælles / separatsystem, Må der anvendes faskiner, 13) I hvilke tilfælde må et excentrisk reduktionsstykke vende således at bundløbet flugter? I forbindelse med indbygning i en spule- eller nedgangsbrønd kan reduktionsstykket dog vendes, som det er vist i figur I dette tilfælde tilføres der luft fra brønden. [KHB s.37/38] 14) På hvilken del, ved overgang mellem stående og liggende ledning, bør dimensionsskifte foretages? På den stående ledning. [KHB s.38] 15) Hvilke afløbsledninger må placeres højere end 0,75 m under terræn? Tørledninger. Dræn ved opvarmede bygninger. Isolerede eller opvarmede ledninger, Vandlåse eller nedløbsbrønde i kældernedgange, ledninger i nedsivningsanlæg (60 cam), SEJER DESIGN Per S Kristensen 42

43 16) Hvad skal tilsigtes for at vælge en hensigtsmæssig ledningsføring? Generelt set skal ledningsføringen i en afløbsinstallation anlægges så kort og direkte som muligt. Der skal være færrest mulige bøjninger fra tilløbsstedet til hovedkloakken, let tilgængelige renseadgange og nødvendig udluftning. [KHB side ] 17) Hvorfor kan det være en dårlig løsning at føre ledningen hurtigst muligt ud af huset? "Ledningen ud af huset hurtigst muligt" er ikke den billigste løsning, fordi der skal graves mere, og der skal udføres flere udsparinger i fundamentet. Endvidere vil ledningshydraulikken blive væsentligt forringet på grund af den store omvej, spildevandet skal gennemløbe til hovedkloakken, hvorved risikoen for forstoppelse i ledningen vokser betydeligt. Det kan blive nødvendigt at sætte ekstra brønde [KHB side 43] 18) Hvor mange graders retningsændring må der foretages med et formstykke, på en koblingsledning? Hvis der kun skal tilsluttes én installationsgenstand, kan der anvendes et formstykke med en retningsændring på højst 88. [KHB s.44] 19) Hvornår kan det være hensigtsmæssigt at placere en ledning i en vinkel pa 45 grader gennem fundamentet? Ledningsføringen gennem et fundament bør ikke begrænses til en vinkelret gennemføring, fordi man ønsker at gøre hulafsætningen så enkel som muligt. Specielt hvis en mindre vinkel giver bedre afløbstekniske forhold, jf. figur [KHB s.43] 20) Hvordan bør en 90 graders retningsændring foretages? med to 45 -bøjninger, der er forbundet med et lige rørstykke på mindst 0,3 m KHB s ) Hvilke spørgsmål er det vigtigt at få svar på hos kommunen i forbindelse med tilslutning til hovedkloak? Muligheder og krav for tilslutning på hovedafløbsledningen undersøges hos kommunen. Der kan være tale om: Eksisterende afløb, så der ikke må etableres nye stikledninger. Ført stik ind til skel med eller uden skelbrønd. Afproppede grenrør på hovedafløbsledningen. Tilslutning ved nærmeste brønd på hovedafløbsledningen. Påboring eller indsætning af grenrør på hovedafløbsledningen. Sætning af ny brønd på hovedafløbsledningen. [KHB s.31] 22) I hvilken forbindelse anvendes udtrykkene fællesforhold og tåleforhold, og hvad er forskellen? Fælles stik til to ejendomme, såkaldt "fællesforhold". Føring af stik over privat areal, såkaldt "tåleforhold". SEJER DESIGN Per S Kristensen 43

44 23) Hvor mange stikledninger må der normalt udføres pr. grund? Der må som hovedregel kun etableres én stikledning, dvs. én opgravning, til den enkelte grund. På grunde med mindst 50 m bygningsfacade mod vej kan der etableres flere stikledninger. For at undgå for lange og for dybe udgravninger kan det i disse tilfælde være en fordel at etablere flere stikledninger. [KHB s. 32] 24) Hvilken afstand anbefales normalt mellem ledninger i samme udgravning? Normalt anbefales der en fri afstand mellem parallelle vandrette ledninger på 0,5 m og en afstand mellem krydsende ledninger på mindst 0,1 m, svarende til udjævningslaget for afløbsledninger. [KHB side ] 25) Hvorfor bør stikledninger lægges vinkelret på kørebanen? Stikledninger skal normalt lægges vinkelret på kørebanen og lægges mireret under kørebane og fortov. Det giver den korteste ledningslængde, og eventuelle sætninger og efterreparationer vil blive minimeret, jf. figur [KHB s.33] 26) Hvad bør mindste-afstanden være mellem to krydsende afløbsledninger? 0,1 meter 27) Hvad er den normale lægningsdybde for vandledninger? 1,25 meter [Side 34] 1,4 m ved stillestående vand (sprinkler) 28) Hvilke begrænsninger er der på toptilslutninger på liggende ledninger? Hvis faldhøjden fra vandlås i øverste tilsluttede wc er højst 9,5 m, og der højst er tilsluttet 3 wc er, kan der anvendes et formstykke med en tilslutningsvinkel på højst 45 (toptilslutning). Er faldhøjden eller belastningen større, indskydes der et liggende, lige rørstykke med en længde på mindst 0,3 m mellem den stående og den liggende ledning (sidetilslutning). [DS 432 pkt ] 29) Hvor bør der placeres renseadgange på ledninger i bygning? Gulvafløb med aftagelig vandlås. Gulvafløb med indvendig renseåbning. En aftagelig wc-skål. Hvis maks. afstande ikke kan overholdes. [KHB side 46 / 47] 30) Nævn 5 fornuftige renseadgange? Nedgangsbrønde og rensebrønde, udendørs. Nedgangsbrønde og rensebrønde, indendørs. Inspektionskamre i bygning (med åbne bundrender eller et rensestykke påmonteret ledningen). Højtsiddende, påborede eller indhuggede ledninger (på mindst mm) nedløbsbrønde. Gulvafløb med aftagelig vandlås. SEJER DESIGN Per S Kristensen 44

45 31) Hvorledes bør en fundaments-nedføringen udføres hvis en afløbsledning passerer under underkanten af fundament, og der undlades en statisk beregning af fundamentet? Efter reglerne i DS ) Hvad kan der ske ved at overskride grænsefladerne for fundaments-forstærkning ved midlertidige udgravninger? Så kan huset sætte sig 33) Hvad skal der foretages når en nedløbsbrønd placeres lige op af fundament? Udgravning for almindelige nedløbsbrønde kræver fundamentsforstærkning, hvis de placeres tæt ved fundament. DS 415 angiver, hvor langt fra fundamentet brønden skal placeres, så bunden er fri af "hældningsfladen", jf. figur Placeringen af nedløbsbrønde er specielt vigtig ved hushjørner. Det enkleste er at føre ledningen frem til brønden som en tør ledning. 34) Hvornår på året står grundvandet højest? Feb APR. Side ) Hvad er et sekundært grundvandspejl? Efter en vinter og perioder med megen nedbør vil grundvandsspejlet stå ekstra højt.i områder med lerlag, eller andre jordtyper med en lille permeabilitet tæt ved jordoverfladen, kan der være tale om såkaldte sekundære vandspejl. [KHB side 55] 36) Hvilken form for dræning er normalt tilstrækkeligt i jordklasse 2? Alm. Omfangsdræn [KHB side 55] 37) Hvilken form for dræning anvendes normalt i klasse 3? Net- eller stendræn under hele bygningen. SEJER DESIGN Per S Kristensen 45

46 38) Hvad er et indskudsdræn, og hvor anvendes det? Indskudsdræn, der er en dyr løsning, består af et 150 mm tykt lag vaskede singels, der er placeret mellem to lag beton. anvendes på grund af for store vandmængder eller for stort vandtryk, jordklasse 4. 39) Hvad bør filterelementet bestå af i lerjord? Perlesten 2-8 mm / ærtesten 5-16 mm. [KHB side 57] 40) Hvad bør filter-elementet bestå af i sandet jord? Velgraderet sand, d 10 > 0,3mm 41) Hvilke regnvandsarealer kan, ifølge DS 436, tillades ledt til drænsystemet? Lyskasser (0,6-1 m²), overdækkede kældernedgange. 42) Hvordan bør en direkte dræntilslutning udføres, i forhold til opstuvnings-koten? Min. 30 cm over opstuvningskoten. 43) Hvad skal dræn passere inden tilslutning til afløbsinstallationen? Sandfangsbrønd 44) Hvilke krav stilles der til placering af rensemuligheder på dræninstallationer? Bortledningselementet skal forsynes med passende rensemuligheder. [DS 436] Nedgangsbrønde eller rense- og inspektionsbrønde med en dimension på mindst 300 mm bør etableres på knækpunkter, dog med en indbyrdes afstand på højst 60 m. [DS 436] 45) Hvad betragtes som frostfri dybde for dræn langs opvarmede bygninger? 0,6 m 46) Hvor dybt bør drænet placeres under gulvkoten? Min. 0,3 m. 47) Hvad er minimumsfald for drænledninger? ) Hvad er et stikdræn, og hvilken funktion kan det have? Et stikdræn fører vand fra indv. Side (kapilarbrydende lag) i bygning til omfangsdrænet. 49) Hvad er forskellen på et stendræn og et indskudsdræn? Indskudsdræn er opbygget med to lag beton. Indskudsdræn kan pumpes uden at have passeret SF. SEJER DESIGN Per S Kristensen 46

47 50) Hvilke typer dræn bør altid pumpes? Indskudsdræn og stendræn. 51) Hvad er forskellem på direkte og indirekte tilslutning af et drænsysten, til den øvrige del af afløbsinstallationen? Direkte tilslutning: Via gravitation, brønd med sandfang med regnvandstilslutning Indirekte tilslutning: Via SF + pumpebrønd. 52) Hvilke krav stilles der i DS 432, til lukkeanordninger i et højvandslukke? Højvandslukker skal have mindst to af hinanden uafhængige lukkeanordninger, hvoraf den ene skal kunne lukkes manuelt og kunne fastholdes i lukket stilling. [4.6] 53) Hvilke krav er der til vandlukkets højde i vandlåse, i henholdsvis bygning og i jord? 50mm i bygning 70mm i jord. [KHB side 80] 54) Hvilken funktion har en vakuumventil? Sørger for at udlufte afløbssystemet uden at være OT. 55) Hvilke projekteringsmæssige ulemper skal der tages højde for ved projektering med visse typer rottespærrer? Der kan forekomme højdetab på cm. 56) Hvad er årsagen til at der i nogle tilfælde er projekteret med opstroppede ledninger under gulv? I de tilfælde, hvor der er risiko for sætning af jord ved eller under en bygning, bør afløbsledningerne altid opstroppes eller fikseres på anden måde. [KHB side 83] 57) Hvad skal ovenstående opstropninger kunne modstå? Ved opstropning bør ledningerne, ifølge DS 432, dimensioneres for jordtryk i alle retninger. Figur 2.86 viser eksempler på opstropning af ledninger, der følger normens anvisninger. 58) Hvad skal man foretage sig ved kloakledninger der ikke mere er i brug? Ledninger, som ikke længere benyttes, skal altid afproppes og helst fyldes op. Det optimale er at fjerne alle gamle dele, inklusive brønde. [KHB side 88] SEJER DESIGN Per S Kristensen 47

48 59) Hvordan udføres afløb fra en lysgang? Nogle større bygninger har lysgange, der strækker sig over flere kældervinduer. Lysgange kan afløbsmæssigt sidestilles med kældernedgange, jf. figur ) Hvad er betingelsen for at føre afløbet fra en lyskasse til spildevandsledningen i et separatsystem Hvis afløbet føres til en nedløbsbrønd, hvor der også tilledes spildevand, udføres afløbet normalt med en afløbsskål, der er udstyret med vandlås. [KHB side 72] [DS 432, 2.4.3] MYN kan tilllade at der til et seperatsystem føres mindre regnvandsstrømme til SPV system f.eks. kældernedgange. 61) Hvordan bør en evt. afledning af vand fra lyskasse til dræn udføres? Som vist i figur 2.74 (?59) 62) Hvordan bør afløbet fra en helt eller delvist overdækket kældernedgang udføres? Kældernedgange og nedkørsler til en enkelt garage udføres normalt med et gulv, hvor niveauet ligger ca. 50 mm under kældergulvet, og fundamentvanger, der er ført ned til frostfri dybde på 0,6 m. I forbindelse med garager kan der også anlægges en rende med rist som vist i figur Afløbet udføres normalt med et gulvafløb eller en nedløbsbrønd, jf. figur [KHB side 70-72] 63) Hvordan bør afløbet fra en helt lukket kældernedgang udføres? Direkte afløb fra kældernedgange, nedkørsler o.l. kan kun udelades, hvis arealet er helt overdækket, og kælderhalsen er lukket. Hvert projekt skal altid vurderes med hensyn til risiko for udtørring, tilstopning, frost samt eventuelle problemer med dybde og fundament. [KHB side 70] SOM FRA GA i KÆLDER SEJER DESIGN Per S Kristensen 48

49 Fundaments-forhold. 64) Skal der ekstrafunderes her? Hvis ja, hvor meget? Ja, 35,3 cm Hvor meget skal udgravningen flyttes hvis dette skal undgås? 53 cm. (3,88-3,35) 65) Skal der ekstrafunderes her? Hvis ja, hvor meget? Hvor meget skal udgravningen flyttes hvis dette skal undgås? 2,86 2,134 = 0,726 meter 5,29-4,2 = 1,09meter SEJER DESIGN Per S Kristensen 49

50 66) Hvad er mindste afstand fra centrum af ledning til fundament? 4,3 + 0,4 = 4,7 meter. 67) Hvad er mindste afstand fra centrum af ledning til fundament? 4,68 + 0,3 = 4,98 meter. SEJER DESIGN Per S Kristensen 50

51 68) Skal der ekstrafunderes her? Hvis ja, hvor meget? Hvor meget skal udgravningen flyttes hvis dette skal undgås? Ja, 1,334 1,4 = 6,6 cm. 10 cm. 69) Til hvilken kote kan der graves til herunder? 1,2 1,6 = -0,40 70) Hvad er mindste afstand fra centrum af ledning til fundament? 5,28 + 0,45 = 5,73 meter. SEJER DESIGN Per S Kristensen 51

52 71) Skal der ekstrafunderes her? Hvis ja, hvor meget? Hvor meget skal udgravningen flyttes hvis dette skal undgås? 1,634 1,7 = 6,6 cm. 10 cm. 72) Skal der ekstrafunderes her? Hvis ja, så udregn hvor stor udstrækningen af forstærkningen skal være. Højde forskel 1,56 m afstand 3,34 m Afstand 1.25 m (4,34 2 2,25 2 ) = 3,711 meter til hver side / 7,422 meter. (Bedre / lettere at tegne det i ACAD) SEJER DESIGN Per S Kristensen 52

53 73) Skal der ekstrafunderes her? Hvis ja, så udregn hvor stor udstrækningen af forstærkningen skal være. Både for ledning og brønd. Udstrækning forstærkning Brønd = 4,16 meter til hver side Dybde for forstærkning brønd = 1,25 meter. (10,35-0,9 8,2) Dybde forstærkning ledning = 0,77 meter Udstrækning forstærkning ledning = 2 trapper af 0,6 meter.på hver side Laveste kote på = 8,33 (10,35 2,02) SEJER DESIGN Per S Kristensen 53

54 Kap. 3 Dimensionering af afløbsinstallationer. 1. Hvilke typer dimensionsgivende afløbsstrømme findes der? qs,d = den dimensionsgivende spildevandsstrøm qr,d = den dimensionsgivende regnvandsstrøm qd,d = den dimensionsgivende drænvandsstrøm. [DS 432, 3.1] 2. Hvad består den dimensionsgivende spildevandsstrøm af? Den dimensionsgivende spildevandsstrøm beregnes ud fra de forudsatte spildevandsstrømme qs,f fra de enkelte tilsluttede installationsgenstande under hensyntagen til sandsynligheden for, at de forudsatte spildevandsstrømme optræder samtidig. [DS 432, 3.2] 3. Hvad er et samtidighedsdiagram? Et diagram der taget hensyn til, at sandsynligheden for samtidig benyttelse af flere installationsgenstande er større i hoteller, sygehuse, skoler, kaserner, biografer, forsamlingsrum, omklædningsrum i fabrikker og lignende end i boliger, kontorbygninger, kollegier, plejehjem og lignende. [DS 432, ] 4. Hvordan fastlægges den forudsatte spildevandsstrøm? Ved sammenlægning af tal i tabel og (DS 432) 5. Hvad sættes den forudsatte spildevandsstrøm fra en pumpe til? Sættes til pumpens ydelse, dog minimum 0,4 l/s. DS 432 tabel Hvad er summen af qsf for 2 stk bidet, 4 stk. udslagsvaske, en urinal med 8 stande og en vaskerende på 2 m.? 5,6 l/s 7. Hvad er summen af qsf for 2 stk GA 100 med tilsluttede håndvaske, 2 skt dobbelte køkkenvaske og 4 stk drikkekummer? 6 l/s (regnes for erhverv) 8. Nævn 4 funktioner et GA kan have? a. tilslutningssted for én eller flere installationsgenstande. b. afløb fra gulvfladen fx under spuling. c. afløb fra sikkerheds- og overløbsledninger. d. afløb fra beholdere under tømning og udslamning mv. e. afløb fra brandslukningsanlæg, hvor afløb er krævet. SEJER DESIGN Per S Kristensen 54

55 9. Hvordan kan qsf fastsættes i boligers baderum? Alle installationer sammenlægges. 10. I hvilke situationer kan værdien 1,5 l/s, anvendes for GA 100 i erhvervsbyggerier? værdien anvendes, hvor de tilførte spildevandsstrømme ikke kan fastlægges med sikkerhed. 11. Hvordan fastsættes qsf for en koblingsledning? Der er kun én installationsgenstand på en koblingsledning, derfor aflæses installationen direkte i tabel Hvad kan qs,d fastsættes til for en ledning der fører afløb fra en bolig? 1,8 [Tabel ] 13. Hvad må tabel i DS 432, anvendes til? Til at finde de dimensionsgivende spildevandsstrømme fra Én bolig DS 432 tabel Er en børnehave med 80 børn og 8 toiletter bolig-lignende ( kurve A eller B)? I diagrammet er der taget hensyn til, at sandsynligheden for samtidig benyttelse af flere installationsgenstande er større i hoteller, sygehuse, skoler, kaserner, biografer, forsamlingsrum, omklædningsrum i fabrikker og lignende end i boliger, kontorbygninger, kollegier, plejehjem og lignende. Kurve A Ds 432 tabel Hvad gør man hvis qsf overstiger 4000 l? Den dimensionsgivende spildevandsstrøm kan fastsættes efter aftale med myndigheden. DS 432 punkt Efter hvilken formel beregnes qrd? SE DS 432 SIDE 36 punkt 3,3 17. Hvor længe varer et dimensionerende regnskyl? Der kan normalt regnes med regnskyl med en intensitet svarende til en varighed på 10 minutter. DS 432 punkt Hvad står størrelsen n for? n er den årlige sandsynlighed for, at der forekommer regnskyl med en intensitet, der er større end den dimensionsgivende. DS 432 tabel SEJER DESIGN Per S Kristensen 55

56 19. Hvad svarer I, n= 1/2 til? 1 gang hver 2. år 0,014 l/s pr m² eller 140 l/s pr hektar DS 432 tabel I hvilke situationer anvendes I, n = 1/10. Hvor der er risiko for svært oprettelige skader på bygninger, inventar og lignende DS 432 tabel Hvem kan fastsætte andre regnintensiteter end angivet i DS 432? Myndigheden kan foreskrive andre regnintensiteter baseret på lokale statistikker. DS 432 tabel Hvad er en klimafaktor? En klimafaktor er den forventede forøgelse af regnvandet de næste 2 til 100 år. DS 432 Tabel Hvilke klimafaktorer findes der, hvad står de for? Regnens gentagelses periode 1 / 2 som svarer til 1,2 1 / 10 som svarer til 1,3 1 / 100 som svarer til 1,4 DS 432 punkt Hvad er en afløbskoefficient? Den faktor man skal gange med alt efter hvilken overflade vandet opsamles fra Afløbskoefficienten kan fastsættes efter følgende retningslinjer: 1,0 for tagflader og tætte terrænbelægninger, fx af asfalt, beton eller belægninger med tætte fuger 0,8 for belægninger med grus- eller græsfuger 0,6 for grusbelægninger 0,1 for havearealer og arealer uden belægning. DS 432 punkt Hvad udtrykker den gennemsnitlige afløbskoefficient? Andelen af vand der løber til afløbsinstallationen 26. Hvad kan man gøre hvis man ikke kan overholde den, af myndigheden, fastsatte gennemsnitlige afløbskoefficient? Kan afløbskoefficienten ikke holdes under den af myndigheden fastsatte, etableres forsinkelsesbassin eller lignende efter nærmere aftale med myndigheden. DS 432 punkt SEJER DESIGN Per S Kristensen 56

57 27. Hvordan beregnes det regnmodtagne areal? Det regnmodtagende areal (A) beregnes som summen af de indgående vandrette arealer den vandrette projektion af de skrå flader, og 1/3 af de lodrette flader, der rammes af den største slagregnsmængde, hvilket som regel er de flader, der vender mod den fremherskende vindretning. DS 432 punkt Hvordan beregnes den dimenssionsgivende afløbsstrøm i separatsystemer? Den dimensionsgivende afløbsstrøm i separatsystemer beregnes som: qd = qs,d i spildevandsledninger qd = qr,d + qd,d i regnvandsledninger DS 432 punkt 3,6 29. Hvordan beregnes den dimenssionsgivende afløbsstrøm i fællessystemer? Den dimensionsgivende afløbsstrøm i fællessystemer beregnes som: qd = qs,d + qr,d + qd,d DS 432 Punkt 3,5 30. Hvordan dimensioneres afløb fra et byggeri der tages i brug etapevis? En afløbsinstallation, der planlægges udbygget og taget i brug etapevis, dimensioneres således, at installationen har tilstrækkelig kapacitet og er selvrensende under alle etaper i byggeriet. DS 432 punkt 3,7 31. Hvad er den tilladelige tryksvingning i en afløbsinstallation? For at undgå udsugning af vandlåse bør tryksvingningerne i afløbsinstallationen umiddelbart ved vandlåsens afgang ikke være større end ± 400 Pa. Tryksvingningerne begrænses ved, at ledningerne ved den dimensionsgivende afløbsstrøm dimensioneres som delvis fyldte, og at ledningerne er sikret lufttilførsel. DS 432 punkt Hvad svarer ovennævnte til, i meter-vandsøjle? 4 cm 33. Ved hvilket fald kan en spildevandsledning normalt anses for at være selvrensende? Spildevandsledninger, der er tilsluttet almindelige installationsgenstande, jf. tabel 3.2.1, og som har et fald på mindst 20, kan normalt anses for at være selvrensende. DS 432 punkt SEJER DESIGN Per S Kristensen 57

58 34. Ved hvilket fald kan en regnvandsledning normalt anses for at være selvrensende? Regnvandsledninger, der er beskyttet mod urenheder fx ved hjælp af sandfang, og som har et fald på mindst 10, kan normalt anses for at være selvrensende. DS 432 punkt Hvad er mindst tilladelig dimension på ledninger i jord? Ledninger i jord, der fører afløb fra wc er og lignende, udføres i dimensioner større end 95 mm som indvendig diameter. Øvrige ledninger i jord udføres mindst i dimensionen 75 mm som indvendig diameter. DS 432 punkt Hvad er ovennævnte hvis der er koblet wc på? 95 mm / 110 mm 37. Hvilken fyldning kan en stående udluftet spildevandsledning dimensioneres for? Stående udluftede spildevandsledninger dimensioneres for et fyldningsforhold på maks. 0,2. DS 432 punkt Hvilken fyldning kan en liggende udluftet spildevandsledning som udgangspunkt sættes til? 0,5 DS 432 punkt Under hvilke forudsætninger kan ovennævnte fastsættes højere, og hvor højt? Liggende spildevandsledninger i jord med en dimension, der er mindst 150 mm, kan efter første brønd i jord uden for bygning dimensioneres med en relativ vanddybde på 0,7. (DS 432 punkt 3.8.1) 40. Hvordan fastsættes dimensionen på en ikke udluftet spildevandsledning? Jf. tabel i DS Hvilke begrænsninger er der på ikke udluftede spildevandsledninger i jord? De kan ikke have en spildevandsstrøm på mere end 12,6 l/s DS 432 tabel Hvordan fastsættes faldet på ikke udluftede spildevandsledninger i jord? Ledningsfald bør være mindst som angivet for udluftede spildevandsledninger Se skema for udluftede ledninger. DS 432 punkt , figur b SEJER DESIGN Per S Kristensen 58

59 43. Hvordan dimensioneres en udluftningsledning? Udluftningsledninger udføres og dimensioneres således, at tryksvingningerne i ledninger, der er dimensioneret som udluftede ledninger, ikke overstiger ± 400 Pa. (DS 432 punkt og tabel 3,9) 44. Hvad er et udluftningspunkt? Punkt, hvor en ikke-udluftet ledning tilsluttes en udluftet ledning DS 432 side Hvordan udluftes en afløbsinstallation? Lufttilførslen sker i udluftningspunkter, der er sikret lufttilførsel fx gennem en korrekt dimensioneret udluftningsledning, med udmunding i det fri eller gennem en vakuumventil eller fra en brønd således, at lufttilførsel er sikret. Brønden kan være en rense- og inspektionsbrønd. DS 432 punkt I hvilken retning skal luften strømme for at en ledning kan anses for udluftet? Foregår lufttilstrømningen i vandets strømningsretning, dimensioneres ledningen som en udluftet ledning DS 432 punkt Hvor mange wc er må der tilsluttes en ikke udluftet ledning? 12,6/1,8 = 7 stk toiletter 12,6 er max for ikke udluftet ledning DS 432 punkt tabel Hvilke begrænsninger er der på faldhøjder for en ikke udluftet ledning? Faldhøjden, regnet fra vandspejl i øverst beliggende vandlås på en ikke-udluftet spildevandsledning til tilslutning i et udluftningspunkt, må ikke overstige 6 m. Er der toilet tilsluttet må højden ikke overstige 4 meter. DS 432 punkt Hvad kan fyldningen for en stående regnvandsledning sættes til? Stående regnvandsledninger dimensioneres normalt for et fyldningsforhold på 0,33. DS 432 punkt Hvad kan fyldningen for en liggende regnvandsledning sættes til? Liggende regnvandsledninger kan dimensioneres fuldtløbende. DS 432 punkt Hvilken fyldning kan en stående udluftet fællesledning dimensioneres for? Stående udluftede fællesledninger dimensioneres for et fyldningsforhold på maks. 0,2. DS 432 punkt SEJER DESIGN Per S Kristensen 59

60 52. Hvad kan fyldningen for en liggende udluftet fællesledning sættes til, som udgangspunkt? Liggende udluftede fællesledninger dimensioneres for en relativ vanddybde på maks. 0,7. DS 432 punkt Hvad er forudsætningen for at ovennævnte, kan sætte højere og hvor højt kan den sættes? Liggende fællesledninger kan dimensioneres som fuldtløbende efter første brønd i jord uden for bygning. DS 432 punkt Hvilket fyldningsforhold kan spildevandsdelen i en ikke udluftet fællesledning sættes til, som udgangspunkt? Der er ikke noget der hedder fyldningsforhold på en ikke udluftet ledning 55. Hvad er forudsætningen for at ovennævnte, kan sætte højere og hvor højt kan den sættes? Der er ikke noget der hedder fyldningsforhold på en ikke udluftet ledning 56. Hvad kan fyldningen for en udluftet 110 mm fællesledning efter 1. Brønd i jord uden for bygning, sættes til? Fyldningsforhold 1 DS 432 punkt Hvad kan spildevandsdelen i ovennævnte sættes til? 0,5 58. Hvordan fastlægges faldet for en udluftet fællesledning? Den dimensioneres ud fra spildevandsmængden og regnvandsmængden og vælges ud fra den af de 2 der giver det største minimumsfald. 59. Hvordan fastsættes rørstørrelsen for en ikke udluftet fællesledning? Jf. tabel i DS Hvordan fastlægges faldet for en ikke udluftet fællesledning? Jf. skema i DS 432 Ledningsfaldet vælges mindst som angivet for udluftede fællesledninger 61. Hvordan fastlægges faldet for afløbsledninger fra wc er med skyllevandsmængde under 6 l/s? Jf. tilføjelser i punkt i DS Hvordan forstås største q metoden? Når en pumpet vandstrøm føres til en spildevandsledning, hvor der forekommer en afløbsstrøm, der ikke er pumpet, kan der dimensioneres efter den største af disse to afløbsstrømme KHB side 120 SEJER DESIGN Per S Kristensen 60

61 63. Hvilken vandstrøm skal medregnes hvis man pumper 8 l spildevand ind på en separatledning hvor der i forvejen løber 10 l/s? 10 l/s jf. største q 64. Hvilken vandstrøm skal medregnes hvis man pumper 8 l regnvand ind på en separatledning hvor der i forvejen løber 10 l/s? 18 l/s 65. Hvilken vandstrøm skal medregnes hvis man pumper 8 l spildevand ind på en fællesledning hvor der i forvejen løber 10 l spildevand og 6 l regnvand i sek? l/s = 16 l/s er større end l/s = 14 l/s Altså vælges 16 l/s 66. Hvilken vandstrøm skal medregnes hvis man pumper 6 l drænvand ind på en fællesledning hvor der i forvejen løber 10 regnvand og 6 l spildevand i sek.? 16 l/s 6 liter spildevand + 10 liter regnvand Qsd + qrd er den største 67. Hvilken vandstrøm skal medregnes hvis man pumper 8 l regnvand ind på en fællesledning hvor der i forvejen løber 10 l spildevand og 10 l regnvand i sek? 28 l/s Her regnes allesammen sammen 68. Hvordan fastsættes afløbsstrømmen i en drænledning? Tilstrømmende vandmængder kan vurderes på grundlag af målinger eller skøn. For bygværker vil disse vandstrømme sædvanligvis være små, og som skøn kan anvendes de i tabel V anførte værdier DS 436 punkt Hvilket dokument giver anvisninger i ovennævnte? DS Hvilken lovmæssig status har ovennævnte dokument? Jf bygningsreglementet punkt 4.6 stk. 3 har DS 436 status af lov 71. Hvilken lovmæssig status har DS 432? Jf. bygningsreglementet punkt har DS 432 IKKE status af lov, men af vejledning SEJER DESIGN Per S Kristensen 61

62 Kap. 4. Lægningsbestemmelser DS 475 1) Hvad vil det sige, at DS 475 er en ikke ledningsspecifik norm? At den gælder for alle rør i jord, hvad enten det er stive eller fleksible. Ved fleksible rør bruges DS 430 og ved stive rør bruges DS ) Hvornår trådte denne norm i kraft? 15. juli 1994 (DS 475 kap. 01 s. 7) 3) I hvilke tilfælde kan der afviges fra normens krav? Der kan afviges fra normens krav hvis det dokumenteres, at afvigelsen er forsvarlig. 4) Hvilket område er normen gældende for? Normen gælder for etablering af ledningsanlæg i jord under hensyntagen til omgivelserne. 5) Hvad er definitionen på bundbredde? Bredden af en ledningsgrav målt i niveau med underkant af udjævningslag, dog underkant af ledning, hvis der ikke er udjævningslag. 6) Hvad er definitionen på gravdybde? Den vertikale afstand fra terræn (overside af evt. befæstelse) til underbund (evt. grundforstærkning). Se figur 1.3 b. 7) Hvad er kohæsionsjord? Jord, hvis egenskaber præges af sammenhæng mellem partiklerne (ler? silt mv.). SEJER DESIGN Per S Kristensen 62

63 8) Benævn de tre projektklasser? - lempet projektklasse; - normal projektklasse; - skærpet projektklasse. 9) Hvad er afgørende for valg af projektklasse? Fastlæggelse af projektklassen skal ske ud fra, hvor vanskeligt projektet er. Ved fastlæggelsen vurderes: - ledningsspecifikke forhold for den nye ledning, såsom ledningens art, størrelse og betydning, jf. den pågældende ledningsnorm; 10) Benævn de tre sikkerhedsklasser? Lav sikkerhedsklasse Normal Sikkerhedsklasse Høj Sikkerhedsklasse 11) Ud fra hvilke kriterier fastlægges valg af sikkerhedsklasse? Sikkerhedsklassen fastlægges ud fra en vurdering af konsekvenserne af et eventuelt svigt både under anlæg og drift. [2.2] 12) Må et projekt i høj sikkerhedsklasse gennemføres i lempet projektklasse? Nej [Tabel 2.2.4] 13) Nævn 4 forhold som forundersøgelser skal klarlægge? - jordbunds- og grundvandsforholdene i henhold til Norm for 415); - Risiko for forurening af jorden; - eksisterende og planlagte veje, øvrige befæstede arealer samt trafikale forhold; - eksisterende og planlagte ledninger; - stabilitet af eksisterende ledninger; - bygninger, broer, master, træer, hegn, vandløb, fortidsminder mv.; - risiko for vagabonderende strømme i metalliske ledninger; - risiko for induktiv og kapacitiv overkobling mellem metalliske ledninger. [2.3.1] SEJER DESIGN Per S Kristensen 63

64 14) I hvilke områder koncentreres geotekniske undersøgelser for det meste? - forventede fyld- og blødbundsaflejringer, - forventet højt grundvandsspejl; - bygværker, særlige underforinger og krydsninger samt belastningskoncentrationer, - nærliggende bygninger og konstruktioner, hvor der kan være stabilitetsproblemer ved udgravning; - forurening eller særlig miljøfølsornhed. [2.3.2] 15) Hvilke krav stilles der til gravens bundbredde? Gravens bundbredde skal være tilstrækkelig stor til, at arbejdet i forbindelse med lægning af ledningen samt det efterfølgende tilfyldnings- og komprimeringsarbejde kan udføres forsvarligt 16) Hvor stor skal afstanden mellem en afløbsledning af PVC og en naturgas-stikledning være ved parallelføring og ved krydsning? 0,3 (krydsning) 1,0 (Parallel) Tjek nærmere ved DGP (Dansk Gas Prøveudtagning) 17) Hvor stor skal den intakte vandrette banket mellem udgravning og eksisterende belægning være? 50mm fri [ds475 pkt. 2,5,2] 18) Hvilken bundbredde anbefales ved gravning i afstivet grav for et 160 mm PVC-rør? 2 valg jf. skema. [Tabel 2.5 a] 19) Hvad ville du foreslå som bundbredde til et 160 mm kloakrør? 460 mm.= 0,5m skovl ved entreprenørmaskine 20) Hvem skal foretage reparation, såfremt eksisterende ledninger beskadiges ved opgravning? I tilfælde af beskadigelse skal ledningsejeren kontaktes, og skadestedet markeres. Reparationer skal foretages af ledningsejeren eller efter aftale med denne. [2.7.1] SEJER DESIGN Per S Kristensen 64

65 21) Hvad er kvalitetskravet til retablering efter et ledningsarbejde? Kvalitetskravet er derfor, at det retablerede areal skal have de samme funktionsegenskaber som det oprindelige areal med hensyn til bæreevne, deformationsegenskaber og dramevne. [5.1] 22) Hvad er det vigtigt at påse inden tilfyldning af en ledningsgrav? Forud for fyldningen påses det, at: - eventuelle påbud fra andre ledningsejere er opfyldt; - midlertidigt afbrudte eller omlagte ledninger er genanbragt på korrekt plads (inkl. advarselslad og afdækning); - rorledninger, der ikke mere er i drift, er afproppet eller fjernet; - samlinger på ledningsanlæg er kontrolleret; - ledningens placering er registreret; -- kontrolarbejder ved ledningen er udført; - fyldning kan ske, uden at ledningen udsættes for utilladelige påvirkninger. [5.1] 23) Hvor mange kontrolniveauer er der, og hvad benævnes de? lempet kontrol normal kontrol skærpet kontrol [7.2] 24) Beskriv forskellen på kontrolniveauerne? Kontrolniveauet er i normal sikkerhedsklasse det samme som projektklassen. Høj sikkerhedsklasse kan betinge et højere kontrolniveau, og lav sikkerhedsklasse kan medføre et lavere kontrolniveau. [7.2] 25) Hvad er definitionen for lægningsdybden for en kloakledning? Den lodrette afstand fra terræn (overside af evt. befæstelse) til ledning. Afhængigt af sædvane for de forskellige slags ledninger angives dybder til overside af ledning (fx vandledning), til bundlob i ledning (fx afløbsledning) eller til underside af ledning (fx fjernvarmeledning). Se figur 1.3 b. 26) Hvor søger man oplysninger om ledningers placering i offentlige arealer? + ledningsejere [dias] 27) Hvad er normalt det nødvendige anlæg ved gravedybder over 5 m? 1:1 (45 ) 28) Hvad er normalt det nødvendige anlæg ved gravedybder over 1,70 m? 2:1 DS 430 og DS 437 SEJER DESIGN Per S Kristensen 65

66 29) Gælder disse normer for bygningsdræn? Ja. 30) Hvilken af de to normer hører RFS-rør under? DS 430 KHB side ) Hvor omtales 3 lægningsklasser? DS437 pkt ) Hvad forstår man ved et udjævningslag? Det er de 10 cm sand der rørene lægges på i bunden af ledningsgraven [DS 430, 1.4. side 17] 33) Hvad forstår man ved et støttelag? Gruslag, som danner understøtning for udvendigt cirkulære rør. [DS 437, side 15] 34) Forklar begreberne: Lineunderstøtning. Rørene skal lægges sådan, at der opnås en ensartet understøtning langs nederste frembringer i hele rørets længde. [DS 437, ] 35) Normal understøtning. Rørene skal lægges sådan, at der opnås en ensartet understøtning langs omkredsens nederste sjettedel (60 ) og i hele rørets længde. [DS 437, ] 36) Forbedret understøtning. Rørene skal lægges sådan, at der opnås en ensartet understøtning langs omkredsens nederste fjerdedel (90 ) og i hele rørets længde. [DS 437, ] 37) Hvad er den minimale jorddækning ved trafiklast? Jorddækningen må ikke uden særlige foranstaltninger være mindre end 0,60 m> når der forekommer trafiklast. [DS ] 38) Er det muligt at lægge rør med mindre jorddækning end ovennævnte? Ja Der kan dog efter en nærmere beregning afviges herfra ved anvendelse af armerede rør eller rør forstærket på anden måde. [DS ] SEJER DESIGN Per S Kristensen 66

67 39) Hvor højt bør omkringfyldningslaget højst være ved første komprimering? 0,1 meter over ledningstop KHB side ) Hvad skal komprimeringsværdien mindst være ved normal lægningsklasse, ifølge DS437? Kravet til stivhed kan anses for opfyldt, når omkringfyldningen er komprimeret til mindst 91 pet standard proctor for sand- og grusfyld og 93 pet standard proctor for lerfyld, dog mindst til samme standard proctor værdi som tilfyldningen. Pet = % (procent) [DS 437, side 28] 41) Ifølge DS 430? udjævningslag og omkringfyldning udføres af friktionsmateriale, dvs sand- eller grusfyld med højst 15 pet gennemfald på 0,075 mm sigte. Omkringfyldningen komprimeres til mindst 93 pet Standard Proctor [DS ] 42) Hvad er maksimal jorddækning for fleksible ledninger uden statisk beregning? 6 meter [DS430,8.1] 43) Hvad er minimal jorddækning for fleksible ledninger ved trafiklast, uden statisk beregning? 1 meter [DS430,8.1] 44) Hvad er den tilladelige deformationsprocent for PVC-ledninger, efter udførelse? 8 % [DS430,8.1] 45) Hvad er ovennævnte for PE? 9% [DS430,8.1] 46) Hvilke belastninger danner normalt grundlag for statisk dimenssionering af en afløbsledning? Jordtryk, trafiklast, egenlast, fyldning. 47) Hvad er forskellen på friktionsjord og kohæsionsjord? Friktionsjord er sandet, kohæsionsjord er lerjord SEJER DESIGN Per S Kristensen 67

68 48) Hvad er den maksimale stenstørrelse i omkringfyldningslaget i ubefæstede arealer for hhv. stive og fleksible ledninger? 49) Hvad er et transportat? Hvilken type af materiale der skal flyttes i ledningen. 50) Hvad kan forårsage materialevandring i forbindelse med lægning af rør, og hvordan forhindres dette? Under særlig vanskelige forhold, fx hvor der under rørlægningen pumpes direkte fra udgravningen, kan udjævningslaget i stedet udføres i mindst 0,10 m tykkelse af singels eller nøddesten. Det er dog en betingelse, at der træffes foranstaltninger, som med sikkerhed forhindrer senere materialetransport fra omgivelserne ind i udjævningslaget. [DS 437, 5.2.4] 51) Hvor meget må en lednings faktiske placering afvige i sideretningen, i forhold til det der er angivet i projektet? Ledningens placering i sideretningen må intetsteds afvige mere end 0,20 m fra placeringen ifølge projektet. [DS 437, 5.3] 52) Hvor meget må en lednings faktiske placering afvige i højden, i forhold til det der er angivet i projektet? Ledningens placering i dybden må intetsteds afvige mere end 0,03 m fra placeringen ifølge projektet. [DS 437, 5.3] 53) Hvad er betingelsen for at ovennævnte afvigelse i højden, kan tillades? Minimumspromillen skal altid overholdes. 54) Hvad er den tilladelige afvigelse i det udførte ledningsfald, i forhold til det projekterede? Ledningens fald /v - målt på en strækning af mindst 10 m - skal ligge inden for følgende grænser, hvor Ip er faldet i promille ifølge projektet: for I p < 5: Ip - 1 Iv < I p + 1 for I p > 5: 0,8 I p < I v < 1,2 I p ±20 % SEJER DESIGN Per S Kristensen 68

69 55) Hvad er en grundforstærkning, og i hvilke tilfælde udføres den? Forstærkning af underbunden med henblik på at undgå bæreevne-, sætnings- eller stabilitetsproblemer. [DS 437,side 13] 56) Hvilket dokument angiver mindre jorddækning end angivet i DS 430, for plast-ledninger uden statisk dimensionering, i trafikerede arealer? Danva-Vejl. Nr. 54, 2. udgave. 57) Hvilke betingelser er knyttet til ovennævnte jorddækning? De anvendte rør skal opfylde kravene i en af følgende standarder med tilhørende DS SBC (de aktuelle standarder kan dokumenteres af rørproducenterne for de aktuelle rør) SEJER DESIGN Per S Kristensen 69

70 Kap 5. Materialekendskab. 1) Hvilke materialegodkendelser findes der? CE-mærkning. og Nordic Poly Mark KHB 174 2) Hvad er bygningsreglementets funktionskrav til afløbsmaterialer? 8 Stk. 7 Fabriksfremstillede produkter, der indgår i eller tilsluttes med de for Danmark relevante krav, eller vand- eller afløbsinstallationer, skal for så vidt angår de mekaniske/fysiske karakteristika enten: 1) være forsynet med CE-mærke, der viser, at produkterne stemmer overens med en harmoniseret standard eller er omfattet af en europæisk teknisk godkendelse 2) have gennemgået en produktionskontrol og afprøvning, benævnt attesteringssystem 3 som svarer til ordning for attestering ii) variant 2 i bilag III i Boligministeriets bekendtgørelse om ikrafttræden af EF-direktiv om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om byggevarer med de ændringer, som følger af EF-direktiv om ændring af bl.a. EF-direktiv om byggevarer. 3) Hvordan skal plastrør være mærkede? PVC-rørsystemer mærkes med en anvendelseskode, der angiver, hvad røret er godkendt til: U for område, der ligger uden for afstanden 1 m fra den bygning, som det jordlagte rørsystem er tilsluttet. D, eller UD, for området til og med 1 m fra den bygning, hvor rør og formstykker er nedlagt i jord og er tilsluttet bygningens afløb. Iskrystalsymbol for rørsystemer, der er beregnet til anvendelse i områder, hvor installationer normalt udføres ved temperaturer under-10 C. Afløbssystemerne kan tredjepartscertificeres af ETA Danmark og forsynes med CE-mærke eller alternativt af Insta Cert og forsynes med Nordic Poly Mark på rør og formstykker. Følgende skal fremgå af mærkningen: Standardens nr. EN Anvendelseskode enten U eller UD. Producentnavn eller mærke. Nominel størrelse. Minimumgodstykkelse eller SDR. Evt. vinkel for bøjninger og grenrør. Materiale, dvs. PVC-U eller PVC-C. Nominel ringstivhed. Fremstillingstidspunkt angives med år og måned. KHB 182 SEJER DESIGN Per S Kristensen 70

71 4) Hvad er risikoen ved at anvende materialer der kun er CE-mærkede? CE-mærket er ikke noget kvalitetsmærke, men skal alene dokumentere, at produktet lever op til bestemmelserne i en harmoniseret Europæisk Standard, EN, eller ETA. Kravene udgør kun en lille del af de krav, der normalt stilles til produkter, som indgår i afløbssystemer i Danmark. CE-reglerne er formuleret ud fra krav om, at de ikke må være på et niveau, hvor de udelukker produkter, som det er lovligt at anvende i et EU-land. I bestemmelserne for CE-mærkning specificeres de metoder, der skal bruges i forbindelse med prøvning eller beregning af de forskellige egenskaber. Der må ikke stilles minimumskrav til disse egenskaber. Fabrikanten skal selv deklarere egenskaberne på sine produkter, og det er endvidere tilladt at deklarere "ikke prøvet". KHB 181 5) Hvad betyder forkortelsen upvc? Uplastificeret polyvinylklorid 6) Hvordan er PVC materialets modstandsdygtighed overfor: Stærk syre: 20 grader bestandig / 60 grader begrænset Stærk base: 20 grader bestandig / 60 grader begrænset Acetone: ubestandig Benzin: bestandig 7) Hvad er varmeudvidelseskoefficienten for PVC? 0,08 8) Hvor meget udvider en 20 m lang PVC-ledning sig ved en temperatur ændring på 30? 0,08*20m*30= 48mm 9) Hvilken klassebetegnelse har PVC-rør? Glatte PVC-rør fremstilles i to styrkeklasser: SN4 og SN8, KHB 188 SEJER DESIGN Per S Kristensen 71

72 10)Hvad fortæller disse klassebetegnelser? hvor SN er udtryk for rørets ringstivhed. Et SN4 rør har en ringstivhed på 4 kn/m2 KHB )Hvad er den indvendige diameter for en ø160 mm i de 2 klasser? 150,6 mm Wavin brochure SN8 152,8 mm Wavin brochure SN4 12)Hvilke rørtyper findes PVC i. Glat PP, ultra UPVC, ULTRA-2 PP, OPTIRIP PP 13)Hvilke temperaturgrænser findes der for PVC i hhv. anlægs og driftsfasen? Eksempelvis bliver PVC kuldeskørt omkring 5 C. Det har betydning for håndtering af PVC-rør, som hverken bør bearbejdes eller lægges ved en temperatur under -5 C. KHB )Hvilken slags gummiring sidder der normalt i et PVC-rør? SBR/NBR 15)Nævn mindst 3 PVC-rørfabrikater der lige nu er godkendt ihht. bygningsreglementet? Wavin, Uponor, Scan Plast 16)Hvilke 6 betingelser skal alle være til stede, for at fleksible ledninger kan lægges uden beregninger for deformation? Ifølge DS 430 kan man undlade beregninger af ledningens deformation, hvis: Jorddækningen højst er 6 m. Jorddækningen mindst er 1 m, hvor der forekommer trafik over ledningen. Udjævningslaget og omkringfyldningen består af sand- eller grusfyld med højst 15 % gennemfald på 0,075 mm sigten. Omkringfyldningen skal komprimeres til mindst 93 % standard proctor. Rørene er glatte og cirkulære. Der bruges klasse SN 4 rør eller rør med større godstykkelse. Deformationen umiddelbart efter færdigt arbejde ikke overskrider de i figur 4.47 angivne grænser. Hvis ikke alle de nævnte betingelser er opfyldt, skal en særlig vurdering foretages. KHB 155/DS 430 Rørmateriale Tilladt deformation, % PVC 8 PEH 9 PEM 9 PEL 10 PP 9 ABS 8 Figur 4.47 SEJER DESIGN Per S Kristensen 72

73 17)Hvorfor sælges plastrør med udvendig diameter som? For at det passer med mufferne jf: T H 18)Hvad betyder forkortelsen PEH? Polyethylen med høj massefylde 19)Hvilken densitet har PEH? 20) Hvordan er PEH materialets modstandsdygtighed overfor: Stærk syre: 20- bestandig 60- begrænset Stærk base: bestandig Acetone: bestandig Benzin: 20-bestandig 60- begrænset SEJER DESIGN Per S Kristensen 73

74 21)Hvad er varmeudvidelseskoefficienten for PEH? 22)Hvor meget udvider en 25 m lang PEH-ledning sig ved en temperatur ændring på 35? 0,15*25*35= 131mm 23)Hvordan forhindres det at ledningen trækker sig ud af muffen i en brønd ved ovennævnte? for PEH-rør, kan der blive tale om at indbygge ekspansionsstykker i afløbsledningen for at forhindre skader KHB 175 SEJER DESIGN Per S Kristensen 74

75 24) Hvad er den indvendige diameter for en 160 mm PEH ledning i de respektive styrkeklasser? 25)Hvilke temperaturgrænser findes der for PEH i hhv. anlægs og driftsfasen? Ca. 7 Slagstyrken for en lang række plastmaterialer er proportional med temperaturen. Termoplast er formbar ved opvarmning, og alle plastmaterialer har en nedre temperaturgrænse, hvor slagfastheden forringes væsentligt eller forsvinder, jf. figur 5.1. SEJER DESIGN Per S Kristensen 75

76 26)Hvad hedder de 2 mest anvendte samlingsmetoder for PEH? Stuksvejsning og Elektrosvejsning. 27) Hvilke andre samlingsmetoder findes der, godkendt til PEH systemer i jord? Spejlsvejsning. Forskruning. 28) Hvor bred er den ideelle dobbeltvulst ved spejlsvejsning af 110 mm PEH? 5mm 29) Hvor stort er det tilladte maksimale fremspring for 110 mm PEH-rør? 3% af dy maks 10mm. 30) Nævn 3 forskellige PEH-afløbssystemer (fabriksbetegnelse), som for tiden er godkendte ihht. bygningsreglementet. Geberit SEJER DESIGN Per S Kristensen 76

77 31) Hvad er PP en forkortelse for? 32) Hvordan er PP-materialets modstandsdygtighed overfor: Stærk syre: 20 bestandig / 60 - begrænset Stærk base: bestandig Acetone: bestandig Benzin: 20 bestandig / 60 ubestandig DIAS: SYRENEUTRALISATOR 33)Hvad er varmeudvidelseskoefficienten for PP? SEJER DESIGN Per S Kristensen 77

78 34) Hvor meget udvider en 23 m lang PP-ledning sig ved en temperatur ændring på 30? 0,11*23m*30= 76MM 35) Hvilke samlingsmetoder findes der for PP rør? Ligesom PVC rør med gummiring, eller PP kan ligesom PEH også svejses 36) Hvilken type gummiring sidder der normalt i et glat PP-rør? Dobbelt læbet gummi ring 37) Hvilken fordel er der ved profilerede letvægtsrør? Med dobbeltvæggede og profilerede rør kan man opnå den ønskede ringstivhed med ribber, enten i en dobbeltvægget udformning eller som ribber.materialeforbruget er væsentligt mindre i forhold til glatte rør med samme indvendige dimension og styrke KHB ) Hvilke materialer findes ovennævnte i? PP-rør fremstilles, i lighed med PVC-rør, både som glatte rør og som profilerede letvægtsrør KHB ) Hvilken indvendig diameter har et 160 mm PP rør i de respektive styrkeklasser? 144,4mm. I begge klasser UPONOR KATALOG SN4 40) Efter hvilken norm fremstilles lerrør? Rørene fremstilles og kontrolleres efter DS/EN ) Hvordan er lerrørs modstandsdygtighed overfor: Stærk syre: 20 begrænset / 60 - ubestandig Stærk base: 20 begrænset / 60 - ubestandig Acetone: bestandig Benzin: bestandig DIAS: SYRENEUTRALISATOR 42) Hvilke samlinger anvendes ved samling af lerrør? Glaserede lerrør fremstilles som mufferør og normalt med fastsiddende gummiring. Nogle rør fremstilles med gummiring på både spidsende og muffe (samlingssystem C), og nogle rør har kun gummiring i muffen (samlingssystem F). DIAS SEJER DESIGN Per S Kristensen 78

79 43) Hvor surt/basisk afløbsvand kan glaserede lerrør tåle? 44) Hvor lerrør med fordel kan anvendes? På grund af den gode modstandsdygtighed over for kemikalier og gode holdbarhed over for meget varmt vand anvendes der en del glaserede lerrør til afløb i slagterier og mejerier. KHB ) Hvad er den hyppigste årsag til renovering af hovedkloakker af ler? Brud på rør SEJER DESIGN Per S Kristensen 79

80 46) Hvordan afkortes et lerrør? Glaserede lerrør kan afkortes med kæderørsklipper, speciel udformet skærering eller vinkelsliber DIAS 47) Nævn to muffeløse afløbssystemer i støbejern, der er VA-godkendte til anvendelse i jord. MA-rør. SML-rør. MA-støbejernsrør til anvendelse i jord er sorte udvendig tidligere på grund af asfaltering i dag er de grundmalet med sort, indvendig er de behandlet med epoxytjære. SML-støbejernsrør til anvendelse i jord er udvendigt behandlet med rødbrun grundmaling og indvendigt med epoxytjære. DIAS 48) Hvad hedder de tilhørende koblinger til ovennævnte systemer? Støbejernsrør fremstilles som muffeløse rør, der samles med koblinger af syrefast rustfrit stål i jord. Koblingerne til MA-rør hedder Jet-koblinger og til SML-rør hedder de CE. DIAS 49) Hvordan er de to systemer korrosionsbeskyttet indvendig? Indvendigt med epoxytjære. 50) Hvor kan støbejernsrør med fordel anvendes? Støbejern anvendes mest til formstykker som f.eks. fodbøjninger og vandlåse samt som faldrør i bygninger DIAS 51) Hvordan er støbejernsrørs modstandsdygtighed overfor: Stærk syre: 20 begrænset / 60 - ubestandig Stærk base: 20 begrænset / 60 - ubestandig Acetone: bestandig Benzin: bestandig DIAS: SYRENEUTRALISATOR 52) Hvilke andre støbejernsprodukter anvendes i forbindelse med afløb? Dæksler, og riste 53) Hvordan afkortes et støbejernsrør? Rørene afkortes med vinkelsliber eller stålrørsskærer, hvorimod fittings ikke må afkortes DIAS 54) Hvor varmt vand tåler støbejersrør, vedvarende? Temperaturgrænserne for stål og støbejern er meget forskellige fra vands. Fx overgår jern til flydende form ved ca C. Inden den flydende form bliver jern blødt, styrken aftager væsentligt, og det kan bearbejdes KHB ) Er støbejersrør stive eller fleksible, ihht. lægningsnormerne? Stive DIAS SEJER DESIGN Per S Kristensen 80

81 56) Er rustfaste stålrør stive eller fleksible, ihht. lægningsnormerne? Fleksible DIAS 57)Hvordan afkortes RFS rør? RFS-rør skal afkortes med specialrørskærer, der sammen med afkortningen laver en ombukning af spidsenden, der modsvarer en reifning ved plastrør, da de ellers trækker tætningsringen med ind i rørene DIAS 58) Kan RFS rør ruste? Begrund dit svar Ja hvis de bliver kommer i kontakt med matrialer af sort jern DIAS 59) Hvilke temperaturbegrænsninger angiver producenten for RFS rør? Temperaturbestandighed Afløbsprodukter i rustfrit stål er, på grund af den lave varmeudvidelseskoefficient, absolut formbestandig ved alle forekommende temperaturer i afløbsinstallationer. Skal afløbsprodukter i rustfrit stål ikke lagres eller installeres ved bestemte temperaturer. Hverken varme eller kulde påvirker det rustfrie stål. Ved installationer uden mulighed for ekspansion, henledes opmærksomheden på længdeudvidelsen, se tabel s. 16. BLÜCHER EuroPipe leveres som standard med læbepakninger af EPDM gummi, kan dog leveres med pakninger af NBR og FPM gummi. EPDM (Etenpropen): Arbejdstemperatur fra 40 til +100 C (All round pakning) NBR (Nitrile): Arbejdstemperatur fra 30 til +80 C (God mod olier) FPM (Viton): Arbejdstemperatur fra 25 til +200 C (God mod syrer) 60) Hvad er betingelsen for at anvende RFS rør i jord? De skal have en bestemt mærkning DIAS 61) Hvordan er RFS rør mærkede, hvis de er godkendte til jord? Det syrefaste rustfrie rørsystem, der er godkendt til jord, er forsynet med et grønt felt og har påskriften AISI 316L. Desuden er rustfaste rør ikke magnetiske DIAS 62) Hvordan er rustfaste stål-ga mærkede? Det syrefaste rustfrie rørsystem, der er godkendt til jord, er forsynet med et rødt felt og har påskriften AISI 304L DIAS 63) Hvordan skal fabriksfremstillede betonrør være mærkede? Krav til fremstilling, prøvning og mærkning af betonrør og fittings er angivet i DS/EN Desuden er de normalt godkendt af BVK og certificeret af DBC DIAS CE mærket og mærket med producentens logo 64) Hvor varmt vand kan betonrør tåle? 50 KHB 178 SEJER DESIGN Per S Kristensen 81

82 65) Hvor varmt bør afløbsvand maksimalt være ved afledning til hovedkloak? KHB 87 66) Hvilke betonrørsfabrikater findes der i dag, fremstillet i Danmark? IBF, og TCT 67) Hvor mange meter vandsøjle skal en betonrørssamling kunne modstå 1m Vs KHB ) Hvorfor anvender man ikke betonrør i hus-installationer længere? Prisen DIAS 69) Hvor har betonrør sit hovedanvendelsesområde i dag? Betonrør anvendes i meget stort omfang til hovedkloaksystemer, især hvad angår dimensioner over mm DIAS 70)Hvilke materialer findes der dæksler i? SEJER DESIGN Per S Kristensen 82

83 71) Hvilke godkendelsekrav er der til dæksler? DS/EN 124 angiver krav til konstruktion, prøvning og mærkning af dæksler. Der stilles følgende krav: Dæksler skal have styrke til at modstå de påvirkninger, de udsættes for. Dæksler skal placeres og monteres således, at de belastninger, der påføres, ikke skader afløbsinstallationen. Dæksler udføres og monteres således, at anvendte vejmaterialer ikke trænger ind i brønden. Dæksler skal være udformet, placeret, fastholdt og kunne retableres på en sådan måde, at der er tilstrækkelig sikkerhed mod ulykker. Dæksler skal være tætte efter den aktuelle anvendelse og placering. Dækslers tæthed klassificeres som: Normaltæt, dvs. tæt for nedfald af sten, pinde og lignende. Lugttæt, dvs. tæt for udsivning af lugt fra afløbsinstallationen. Tryktæt, dvs. tæt mod udstrømning af vand fra afløbsinstallationen, fx under opstemning. KHB ) Hvilke funktionskrav stiller BR til dæksler? Dæksler og afdækninger skal: 1) Være udformet, placeret og fastholdt på en sådan måde, at der er tilstrækkelig sikkerhed mod ulykker, 2) Have en styrke, så de kan modstå de påvirkninger, som de udsættes for, og 3) Være monteret, så de belastninger der påføres, ikke skader afløbsinstallationerne. ( , stk. 2) Dæksler skal kunne håndteres forsvarligt efter Arbejdstilsynets regler herom kilde: BR matrialer, komponenter og udførelse 73) Hvilke tæthedsklasser angiver DS 432 til dæksler? SEJER DESIGN Per S Kristensen 83

84 74) Hvad er forskellen på en flydende og en fast brøndkarm? Der skelnes mellem to former for karme: Fast karm, dvs. en karm, der hviler eller står direkte på den underliggende brønd eller, ved plastopføringsrør, på en omsluttende betonkegle. Flydende karm, dvs. en karm, der udelukkende ligger eller flyder på det omkringliggende materiale, som normalt er asfalt. KHB ) Hvilke materialer og dimensioner fremstilles nedløbsbrønde i? Brønde fremstilles af beton eller plast og i enkelte tilfælde af ler. af beton fremstilles i dimensionerne Ø200, Ø300 og Ø400. af glaseret ler fremstilles i dimensioner på Ø300 og opefter. af PVC fremstilles i dimensionerne Ø200, Ø315, Ø400 og Ø425. Sandfanget i Ø200 tagnedløbsbrønde er på Ø315, Ø400 og Ø425 er på 35 1 og KHB ) Hvilke materialer og dimensioner fremstilles rense/inspektionsbrønde i? Ø315-, Ø400- og Ø425-brønde kaldes spulebrønde eller inspektionsbrønde. Tv-inspektion med satellitkameraer samt den øvrige udvikling af inspektions- og vedligeholdelsesudstyr kræver mere plads, men ikke nødvendigvis adgang for personer. Dette forhold har medført, at spulebrønde er blevet suppleret med brønde på 600 mm. Af styrkemæssige årsager kan Ø315- og Ø425-brønde kun anvendes til en dybde på 4 m. Plastbrønde på og mm er beregnet til nedstigning, og på samme måde som ved systembrønde i beton er de udført med præfabrikerede bundrender. Nogle brønde er forsynet med fleksible muffer, der kan vinkeldreje ledningen ved brøndtilslutningen KHB 198 Brønde fremstilles af beton eller plast og i enkelte tilfælde af ler. KHB ) Hvordan afsluttes en 315 mm plast-spulebrønd i terræn ved trafiklast? Figur 5.30a viser en afslutning, hvor trafiklasten overføres til jorden gennem en lille betonkegle og uden om plastbrønden. Betonkeglen kan derefter afsluttes med et dæksel af beton eller støbejern. KHB 200 SEJER DESIGN Per S Kristensen 84

85 78) Hvordan sikrer man tæthed mellem opføringsrør og betonkegle? EN GUMMIRING SEJER DESIGN Per S Kristensen 85

86 Kap. 6 Kvalitetsstyring i autoriseret virksomhed 1) En virksomhed, der søger om godkendelse som autoriseret k.loakmester, skal jf. autorisationsloven have et godkendt kvalitetsstyringssystem eller tilslutte sig en særlig tilsynsordning ved en af Sikkerhedsstyrelsen godkendt kontrolinstans, hvad er formålet med dette? Kontrolinstansen evaluerer den modtagne dokumentation for kvalitetsstyringssystemet og foretager efterprøvning på virksomheden for at vurdere kvalitetsstyringssystemets faktiske efterlevelse, jf. dog stk. 2 og 16 a, stk. 1. BEK nr 1674 af 14/12/2006 2) En ansøgning om autorisation som autoriseret kloakmestervirksomhed skal vedlægges en bekræftelse fra en af Sikkerhedsstyrelsen godkendt kontrolinstans på? 1) at virksomheden har ansøgt om godkendelse af kvalitetsstyringssystemet, og at systemet efter en foreløbig gennemgang er fundet fyldestgørende, jf. 13, eller 2) at virksomheden er tilmeldt den særlige tilsynsordning, jf. 18, stk. 2. BEK nr 1674 af 14/12/2006 3) Hvad er kvalitetsstyring? Et kvalitetsstyringssystem er virksomhedens overordnede retningslinjer for kvalitets om opdeles i følgende: Kvalitetshåndbog Kvalitetsprocedure for kloakmesteren Standardblanketter for kvalitetsdokumentation 4) Hvad består et kvalitetsstyrings-system af? Et kvalitetsstyringssystem kan bestå af en kvalitetshåndbog, der indeholder en virksomhedsbeskrivelse, en kvalitetsprocedure samt diverse tilhørende blanketter og skemaer. godkendt af Sikkerhedsstyrelsen KLOAKVIDEN.DK 5) Hvad skal kvalitetshåndbogen beskrive? Giv nogle eksempler! Kvalitetshåndbogen er opbygget omkring en række dokumenter, der beskriver virksomhedens data, forretningsgrundlag og organisation, herunder hvem der er ansvarlig for hvad, og hvilke kompetencer de enkelte medarbejdere er i besiddelse af. Derudover beskriver Kvalitetshåndbogen virksomhedens målsætning og politik for kvalitet. Kvalitetshåndbogen indeholder desuden beskrivelse af virksomhedens kvalitetssikringssystem. Der skal endvidere være en beskrivelse af ansvarsplacering og forpligtelser SEJER DESIGN Per S Kristensen 86

87 6) Hvad skal virksomheden sørge for er til rådighed eller tilgængelig for virksomhedens medarbejdere? Stk. 3. Virksomheden skal sørge for, at et eksemplar af virksomhedens kvalitetsstyringssystem forefindes og er tilgængeligt for medarbejderne. Stk. 4. Lovgivnings- og vejledningsmateriale, jf. stk. 2, og virksomhedens kvalitetsstyringssystem, jf. stk. 3, kan forefindes i elektronisk form. BEK nr 1674 af 14/12/2006 7) Hvorfor er det vigtigt at kloakmesteren og hans medarbejdere har en høj moral? For at undgå fejl 8) Hvad skal et kvalitetsstyringssystem være rettet mod, og hvad skal det indeholde? virksomhedens ejerforhold, selskabsform, antal ansatte m.v. virksomhedens kvalitetspolitik og mål beskrivelse af kvalitetsstyringssystemets opbygning, herunder den teknisk ansvarliges ansvar og beføjelser register over medarbejderkvalifikationer register over ajourført lovsamling register over prøve- og måleudstyr procedure for løbende efterprøvning af kvalitetsstyringssystemets funktion procedure for kvalitetsstyring af arbejdet, rettet mod den teknisk ansvarlige procedure for hvordan det sikres og dokumenters at gældende lovgivning overholdes instrukser der beskriver arbejdets udførelse, rettet mod montørerne, udformet med henvisning til gældende myndighedsbestemmelser, f.eks. DS 432 kvalitetsdokumentation indeholdende tegninger, tilladelser, dispensationer, følgesedler, checklister m. v. dokumentstyring, der sikre identifikation af gældende dokumenter (sagsnummer). 9) Hvornår skal virksomheden senest have efterprøvet kvalitetsstyringssystemet i virksomheden 1. gang? 17. For virksomheder, der har tilmeldt sig den særlige tilsynsordning, skal kvaliteten af installationer, virksomheden har udført, inspiceres af en godkendt kontrolinstans, jf. 12, stk. 2, inden 1 år efter udstedelsen af autorisationen eller godkendelsen. BEK nr 1674 af 14/12/2006 eget system efter 2 år 10) Inden der er gået et år fra udstedelse af autorisation skal virksomheder, der har tilmeldt sig den særlige tilsynsordning, inspiceres af en godkendt kontrolinstans, hvad skal kontrolleres? 19. BEK nr 1674 af 14/12/2006 Udvælgelse af installationstyper til kontrol foretages af kontrolinstansen på basis af virksomhedens oplysninger om udførelse af arbejder. Før inspektion på forbrugerinstallationer indhentes forbrugeraccept af inspektionen. SEJER DESIGN Per S Kristensen 87

88 11) Såfremt en virksomhed, der er tilmeldt den særlige tilsynsordning i en periode ikke udfører autorisationskrævende arbejde, hvad skal den da gøre? BEK nr 1674 af 14/12/ a. Virksomheder, der er tilsluttet den særlige tilsynsordning, og som i en periode ikke udfører autorisationskrævende arbejde, skal give meddelelse til kontrolinstansen, når virksomheden igen udfører autorisationskrævende arbejde. 12) Skal en virksomhed, som er tilsluttet den særlige tilsynsordning, dokumentere kvaliteten af udført arbejde? BEK nr 1674 af 14/12/ b. Virksomheder, der er tilsluttet den særlige tilsynsordning, skal dokumentere kvaliteten af det udførte arbejde i form af: 1) installations- og servicerapporter og blanketter, tegninger eller lignende, og 2) rapporter om reklamationer fra forbrugere, fabrikanter, kommuner og ledningsejere. 13)Hvilke konsekvenser kan det have, hvis den løbende efterprøvning af kvalitetsstyringssystemet viser grove mangler i egenkontrollen? BEK nr 1674 af 14/12/ b 16 Stk. 3. Hvis kontrolinstansen ved den løbende efterprøvning konstaterer, at kravene til kvalitetsstyring ikke overholdes, kan kontrolinstansen tilbagetrække godkendelse af kvalitetsstyringssystemet SEJER DESIGN Per S Kristensen 88

89 14)Nævn navnene på 4 af Sikkerhedsstyrelsen godkendte kontrolinstanser for kloakmestervirksomheder Q-Kontrol El- og vvs-branchens kvalitetskontrol Aps Magnoliavej 12B, st. th Odense SV Tlf Lekon Certificering Den danske kontrolinstans - DANKVA Svogerslev Hovedgade Roskilde Tlf Landsdækkende, med afdelinger i Vojens, Ålborg og Roskilde. TÜV Nord Danmark Diplomvej Bygning Lyngby Tlf Byggeriets Kvalitetskontrol A/S Ådalen 13A, st. tv 6600 Vejen Tlf El, vvs, gas og kloak El, vvs, gas og kloak El og kloak 15)Hvor længe efter arbejdets afslutning skal virksomheden opbevare og arkivere kvalitetsdokumentationen? BEK nr 1674 af 14/12/2006 Stk. 2. Virksomheden skal opbevare kvalitetsdokumentationen, jf. stk. 1, i mindst 5 år. Dokumentationen kan opbevares i elektronisk form. SEJER DESIGN Per S Kristensen 89

90 16)Hvad skal kontrolleres ved en modtagekontrol? 17)Hvad skal kontrolleres ved en slutkontrol? 18)Hvilke myndigheder skal have adgang til virksomhedens kvalitetsdokumentation? BEK nr 1674 af 14/12/ Kvalitetsdokumentationen, jf. 9, stk. 3 og dokumentationen, jf. 20 b, skal arkiveres og opbevares tilgængeligt for Sikkerhedsstyrelsen, den kontrolinstans, virksomheden har valgt at samarbejde med samt kommuner, forsyningsvirksomheder, herunder gasleverandører, ledningsejere, og ejere af hovedkloakledninger. 19) Er virksomheden forpligtet til at ændre forretningsgange på baggrund af kontrolinstansens rapporteringer? JA BEK nr 1674 af 14/12/ Med bøde straffes den, der: 6) i strid med 23, nr. 2, undlader at sørge for, at der bliver udført det krævede tilsyn fra en godkendt kontrolinstans eller at træffe de fornødne foranstaltninger på baggrund af rapporter fra kontrolinstansen, SEJER DESIGN Per S Kristensen 90

91 20)Hvor ofte skal kvalitetsstyringssystemet efterprøves af den valgte kontrolinstans? BEK nr 1674 af 14/12/ Med intervaller, der ikke overstiger 2 år, foretager kontrolinstansen efterprøvning på virksomheden af kvalitetsstyringssystemets faktiske efterlevelse, jf. dog 16 a, stk. 21) Kvalitetssikringsreformens 6 hovedpunkter skal sikre et fælles mål, hvilket? Målet er at undgå store skader og de mange svigt i byggeriet DIAS 22) Kloakmesteren skal lave intern evaluering, sålkalt intern audits min en gang om året, hvorfor er det vigtigt at overholde dette? Ejer og teknisk ansvarlig er forpligtet til mindst en gang om året at evaluere virksomhedens kvalitetsstyringssystem for at sikre, at kvalitetsstyringssystemet anvendes som beskrevet, og at det holdes ajour. DIAS 23) Hvorfor tror du at mange værgrer sig mod at notere noget om reklamationer? For ikke at vise udadtil at der kan opstå fejl og mangler 24)Hvorfor kan det være en fordel at registrere forekomne fejl/reklamationer? For at se om der fx er mange gengangere af samme fejl og derefter tage hånd om dem. DIAS 25) Hvilke dokumenter skal arkiveres i kvalitessikringsjournalen? Systemet skal dokumenteres i form af en manual eller en samling af dokumenter, der på systematisk og overskuelig måde redegør for forholdsregler, procedurer og instruktioner. KLOAK VIDEN.DK 26) I et afløbsprojekt, hvor bygherren har fået en nedsivningstilladelse, skal kloakmesteren have en kopi af tilladelsen? Ja Hvorfor det? Alle tegninger, tilladelser, kvalitetsdokumentation og øvrige dokumenter journaliseres og opbevares i sagsmappen. Dokumenterne skal opbevares i 5 år. KHB ) Sæt jer grundigt ind i arbejdsmapperne,og kommenter dem! Jeg syntes det er en god, og overskuelig måde at organisere K.S på 28) Med udgangspunkt i en godkendt kontrolinstans kvalitetssikringssystem, skal i hver især udarbejde et kvalitetssikringssystem til en kloakmestervirksomhed. Kvalitetssikringssystemet skal udfyldes med alle relevante data og oplysninger, så det kan anvendes i en kloakmestervirksomhed til kvalitetssikringsarbejdet. SEJER DESIGN Per S Kristensen 91

92 KS håndbog rev. 01 April 2011 Håndbog for Kvalitetsstyringssystem Fækalier kompagniet aps Vald. Poulsensvej Holstbro Mindre autoriseret kloakmestervirksomhed, hvor ejerene er teknisk ansvarlige og forestår alle kloakarbejder SEJER DESIGN Per S Kristensen 92

93 Indholdsfortegnelse: Afsnit Side 1. Virksomhedens data 2 2. Dokumentstyring 4 3. Kvalitetsstyringen 5 4. KS systemets implementering Virksomhedens data 1.1. Data Virksomhedens navn Fækalier kompagniet aps Adresse Vald. Poulsensvej 4 Postnummer/by 7500 Holstbro CVR DK Autorisationsnummer VG Ejer/direktør Fælalier kompaniet aps Kristian lund Hansen Teknisk ansvarlig Kasper Møller Justsen Kvalitetsansvarlig Kim Nielsen Medarbejdere 6 (inkl. teknisk ansvarlig/ejer) Virksomhedsform anpartsselskab Telefon Mobiltelefon Fax mail@chokoladebussen.dk Hjemmeside Gyldighedsområdet for KS godkendelsen Fækalier kompagniet er et entreprenørfirma som udfører salg, projektering, installation og service indenfor jord, beton, belægning og kloakering. Arbejderne kan udføres i såvel hoved- som underentreprise for private og offentlige bygherrer, og efter tilbud eller regning. SEJER DESIGN Per S Kristensen 93

94 Vi har autorisation som kloakmester, og er underlagt Byggeriets Kvalitetskontrol, for sikring af lovpligtig ekstern 3. parts audit, og godkendelse af kvalitetsstyringen indenfor følgende arbejdsområder: Afløbsinstallationer Stikledninger Dræning af bygværker Afløbsanlæg i det åbne land Arbejderne kan udføres som nyanlæg/vedligeholdelse/ændringer/udvidelser/fejlfinding/reparationer. Fækalier kompagniet beskæftiger seks kloakmestre, som samtidig er virksomhedens teknisk ansvarlige og virksomhedens øverste ledelse. Placeringen i organisationen sikrer de ledelsesmæssige beføjelser og dispositionsretten over virksomhedens autorisationskrævende arbejde. Direktøren har det overordnede ansvar for, at KS systemet etableres, indføres og anvendes, og den kvalitetsansvarlige sikrer, at KS systemet vedligeholdes Organisation Fækalier kompagniet beskæftiger i alt 6 medarbejdere: Kristian Lund Hansen er direktør, kvalitetsansvarlig Kim Nielsen teknisk ansvarlig kloakmester Kasper Møller Justesen 3 struktør/kloakrørlægger 1.4. Kvalitetspolitik Vi vil overholde lovkrav, i forbindelse med udførelse af afløbsinstallationer, og vi forpligter os til løbende forbedring af KS systemets effektivitet. Vi vil opfylde kundekrav, der fremgår af gældende regler for drift af autoriseret kloakmester-virksomhed, og vil fremstå som en solid og ansvarsbevidst virksomhed, der er kendt for udførelse af fagligt korrekt kvalitetsarbejde til aftalt tid og pris. Vi stiller de arbejdsforhold til rådighed, der er nødvendige for, at kunne udføre afløbsinstallationer i overensstemmelse med gældende krav. Hver medarbejder tilbydes en arbejdsplads med de nødvendige faciliteter og med relevant udstyr. Vi vil kontrollere, om leverandører opfylder krav af betydning for sikkerheden i installationerne. De ansatte skal være bekendt med KS systemet, og oplæring heri indgår som en del af den træning, som afholdes i forbindelse med nyansættelser. SEJER DESIGN Per S Kristensen 94

95 1.5. Kvalitetsmål Vores overordnede kvalitetsmål er, at afløbsinstallationer udføres, så de overholder kravene i de til enhver tid gældende regler, for udførelse af afløbsinstallationer. Vi har desuden følgende kvalitetsmål: Alle skriftlige kundehenvendelser skal besvares hurtigst muligt, og senest 10 arbejdsdage efter henvendelsen er modtaget i virksomheden Leverandørers opfyldelse af stillede krav vurderes løbende, og måles mindst én gang årligt Kompetencer i forhold til de opgaver vi udfører vurderes løbende, og måles mindst én gang årligt Alle klager skal behandles hurtigst muligt, og senest 10 arbejdsdage efter at henvendelsen er modtaget i virksomheden, skal kunden have skriftlig tilbagemelding på den indgivne klage. Hvis der ved behandlingen af klagen, er behov for gennemførelse af en ny besigtigelse af en installation, skal kunden modtage forslag om besigtigelse senest 20 dage efter modtagelse af klagen Målinger i relation til kvalitetsmålene foretages løbende og vurderes i forbindelse med den interne audit, og resultatet indgår i ledelsens evaluering. 2. Dokumentstyring 2.1. Kvalitetsstyringssystemet Den kvalitetsansvarlige er ansvarlig for løbende at gennemgå og vedligeholde kvalitetsstyringssystemet, og sørge for, at den gældende dokumentation er godkendt af direktøren, og er tilgængelig for alle medarbejdere. Dokumenter forsynes med revisionsnummer og gyldighedsdato, oplistes derefter i KS håndbogens register. Kvalitetsstyringssystemet placeres i ringbind, mrk. gyldigt KS system. Alle udgåede dokumenter arkiveres i et ringbind mærket udgåede KS dokumenter i mindst 5 år. Kvalitetsdokumentationen for udførte arbejder skal opbevares sikkert, let genfindeligt og læsbart i mindst 5 år, og skal være tilgængeligt for Sikkerhedsstyrelsen, Byggeriets Kvalitetskontrol og Kommunen/Forsyningsselskabet. Hvis kvalitetsdokumentationen opbevares elektronisk, skal det fastlægges hvorledes backup sikres, ved at der med passende mellemrum tages backup på en ekstern harddisk Eksterne dokumenter SEJER DESIGN Per S Kristensen 95

96 Eksterne dokumenter omfatter virksomhedens regelgrundlag, tegninger, tilladelser, beskrivelser, breve, fax, mail m.v. Kundehenvendelser skal besvares hurtigst muligt, og skriftlige henvendelser senest 10 dage efter, at henvendelsen er modtaget i virksomheden. Alle indkomne henvendelser identificeres med en dato for modtagelsen, behandles og arkiveres. Telefonisk henvendelse dokumenteres kun i forbindelse med klager. Alle dokumenter der sendes, skal indeholde oplysninger om dato, versionsnummer, forfatter og hvilken kunde eller aktivitet dokumentet omhandler. Virksomheden råder over en relevant samling af myndighedsforskrifter, normer, standarder, vejledninger og håndbøger m.v. Samlingen er oplistet på registrering KR02. Papirversioner af regelgrundlaget opbevares hos den teknisk ansvarlige, og stilles til rådighed for medarbejderne i nødvendigt omfang. Den teknisk ansvarlige sikrer viden om ændringer i regelgrundlaget, ved mindst én gang årligt at gennemse Dokumenter Som en del af kvalitetsstyringssystemet skal gældende love og regler overholdes. Der henvises derfor til blanket KR02, hvor relevante love og regler er oplistet. Kvalitetsstyringssystemet omfatter udover selve kvalitetshåndbogen også registreringer og dokumenter samt instrukser i nødvendigt omfang Register Kun de herunder oplistede dokumenter er gældende. Kvalitetshåndbogen og registreringer Dokument Rev. nr. Gyldig fra Kvalitetshåndbog KS håndbog Kompetencer/kvalifikationer KR01 Regelgrundlaget KR02 Prøve- og måleudstyr KR03 Intern audit KR04 Ledelsens evaluering KR05 Godkendte leverandører KR06 SEJER DESIGN Per S Kristensen 96

97 Kvalitetsdokumentation Arbejdsmappe for afløbsanlæg Arbejdsmappe for nedsivningsanlæg Arbejdsmappe for minirenseanlæg Arbejdsmappe for sandfilteranlæg Afvigelsesrapport Aftaleseddel Tjekliste til brug inden afgivelse af tilbud Myndighedskontakt (anmeldelses) Myndighedskontakt (færdigmelding) Aftaleseddel Anmeldelse af jordflytning Afleveringsprotokol Ansøgning om autorisation Andet Ansøgning om godkendelse som teknisk ansvarlig Ansøgning om dispensation i 3 måneder Ansøgning om forlængelse af dispensation Erklæring om inspektion og udbedring af afløbsinstallation Kontrolinstansens indberetning til Sikkerhedsstyrelsen Ansættelse som teknisk ansvarlig i autoriserede kloakmestervirksomheder Lejeaftale (arbejdskraft til autoriseret arbejde) Standardforbehold Procedurer/instruktioner KK01(arbejdsmappe) KK02 (arbejdsmappe) KK03 (arbejdsmappe) KK04 (arbejdsmappe) KK05 KK06 KK07 KK08 KK09 KK10 KK11 KK12 KK13 KK14 KK15 KK16 KK17 KK18 KK19 KK20 KK21 3. Kvalitetsstyringen Direktøren har ansvaret for at følgende procedurer indarbejdes, anvendes og efterleves Udstyr Der skal fastlægges, tilvejebringes og opretholdes det nødvendige prøve- og måleudstyr og specialværktøj, for at afløbsinstallationer kan udføres afløbsteknisk korrekt. Udstyret er oplistet på blanket KR03, og skal kontrolleres i henhold til myndighedskrav, og kalibreres efter leverandørens anviste kalibreringsrutiner. SEJER DESIGN Per S Kristensen 97

98 Kalibreret/efterset udstyr og specialværktøj skal mærkes på en måde der ikke fører til tvivl om, at udstyret må anvendes. Fx en mærkat eller en farve der gælder indenfor en bestemt periode. Udstyret skal altid kontrolleres for funktion, og for at det er kalibreret/efterset inden brug. Ansvaret herfor påhviler den medarbejder der anvender det. Defekt udstyr eller specialværktøj skal mærkes med en mærkeseddel med påskriften defekt, og sendes til reparatør eller bortskaffes. Hvis der ved kvalitetskontrollen opdages, at der ved installationer er anvendt defekt udstyr, skal det vurderes, om det giver anledning til så væsentlige fejl, at arbejdet skal gøres om Uddannelse og træning Medarbejdernes kvalifikationer og kompetencer er oplistet på blanket KR01, med angivelse af status på uddannelse og efteruddannelse, samt planlagte fremtidige behov for uddannelse og træning. Registreringen ajourføres løbende og gennemgås mindst én gang årligt. Vurdering af behovet for uddannelse og efteruddannelse skal ske i forhold til virksomhedens opgavetyper, og krav der er stillet. Der skal udarbejdes skriftlige planer for efteruddannelse af de enkelte medarbejdere. Den teknisk ansvarlige har pligt til at holde sin faglige viden ajour, især hvad angår kendskabet til de gældende normer og standarder på autorisationsområdet. Der skal foreligge dokumentation for opfyldelsen af kravene til uddannelse og træning, i form af gyldige uddannelsesbeviser og certifikater m.v Intern audit Intern audit er en generel vurdering af KS systemets effektivitet og efterlevelse, og herunder eventuelle forslag til forbedringer eller ændringer. Den kvalitetsansvarlige er ansvarlig for planlægning og gennemførelsen hvert år inden udgangen af november. Alle dokumenter fra gennemgangen arkiveres hos den kvalitetsansvarlige. Intern audit dokumenteres ved, som minimum at gennemgå de udvalgte områder, som fremgår af blanket KR04. Stikprøvekontrol kan undlades på arbejder, hvor KS dokumentationen er udført af den kvalitetsansvarlige. Hvis der ved gennemgangen konstateres uoverensstemmelser, udføres afvigelsesbehandling. Resultatet af gennemgangen indgår i ledelsens evaluering ledelsens evaluering SEJER DESIGN Per S Kristensen 98

99 Ledelsens evaluering gennemføres mindst én gang årligt som en opfølgning på intern audit af KS systemet. Evalueringen skal sikre, at virksomhedens KS system er tilpasset virksomheden, samt at systemet til enhver tid er egnet til, at opnå den krævede sikkerhed i afløbsinstallationerne. Evalueringen omfatter følgende: 1. Vurdering af om kvalitetspolitikken efterleves og fortsat er egnet 2. Vurdering af om kvalitetsmålene er passende 3. Resultatet af intern audit og status fra tidligere interne audits 4. Status for afvigelser, henvendelser og klager 5. Vurdering af ressourcebehov og leverandører 6. Vurdering af behovet for ændringer og forbedringer af KS systemet 7. Status på opfølgning af krav fra Byggeriets Kvalitetskontrol Den kvalitetsansvarlige sikrer at eventuelle ændringer til KS systemet indarbejdes, og at referat (blanket KR05) udsendes til relevante medarbejdere Ekstern audit Direktøren sikrer at KS systemet første gang bliver efterprøvet og godkendt af Byggeriets Kvalitetskontrol, senest 12 måneder efter at autorisationen er opnået, og derefter med intervaller der ikke overstiger 24 måneder. Den teknisk ansvarlige er til rådighed ved audit, og sikrer opfølgning på eventuelle konstaterede afvigelser, ved at iværksætte nødvendige forebyggende og korrigerende handlinger Aftaleindgåelse Inden der afgives et tilbud eller en aftale indgås, udføres de nødvendige forundersøgelser. For at være sikker på, at forundersøgelserne er tilstrækkelige, anvendes blanket KK11 som tjekliste, hvor det er relevant. Aftaler skal som hovedregel være skriftlige, og dokumenteres ved anvendelse af aftaleseddel, forbrugeraftale, entreprisekontrakt eller tilsvarende. Mundtlige aftaler kan dog benyttes, hvor risikoen for manglende skriftlig dokumentation af aftalen vurderes som ubetydelig. Når det er relevant oprettes der en arbejdsmappe (KK01) på arbejdsopgaven, og hvis aftalen er mundtlig, noteres oplysninger om tidsplan og øvrige aftalevilkår heri. Ved små opgaver er den enkelte medarbejder bemyndiget til, at indgå aftaler om ekstraarbejder. Medarbejderen sikrer sig ved kontakt til den teknisk ansvarlige, at arbejdet kan udføres efter gældende bestemmelser. Er der tvivl, skal den teknisk ansvarlige altid inddrages inden udførelsen. Hvis der er behov for ekstraarbejder, kontaktes bygherren for at indgå aftale herom. SEJER DESIGN Per S Kristensen 99

100 Et arbejde må ikke sættes i gang før aftalens vilkår er accepteret af kunden Projekt-, proces- og aftalegennemgang Tegninger, beskrivelser, tilladelser, ledningsoplysninger og andre relevante dokumenter indhentes i nødvendigt og krævet omfang. Den teknisk ansvarlige skal gennemgå tegninger og beskrivelser for, at opdage og rette eventuelle betydende afløbstekniske fejl i projektet. Endvidere skal tilladelser og andre relevante dokumenter gennemgås, for at undersøge eventuelle krav, til udførelsen af afløbsinstallationerne. Den teknisk ansvarlige påfører signatur og dato på dokumenterne, som dokumentation for at gennemgangen er foretaget. Projekt-, proces- og aftalegennemgangen dokumenteres ved anvendelse af blanket KK02. Hvis der i forbindelse med gennemgangen konstateres afvigelser, iværksættes afvigelsesbehandling. Det planlægges hvorledes opgaven kvalitetssikres, og hvilken dokumentation der skal anvendes, fx om arbejdsmappens proces- og slutkontrol (KK03) er tilstrækkelig, eller om der skal anvendes andre skemaer /tjeklister m.v. Projektgennemgangsmøde med bygherren eller dennes repræsentant afholdes i fornødent omfang. På mødet fremlægges plan for kvalitetssikring af arbejdsopgaven. Ved ændringer i projekter skal den teknisk ansvarlige inddrages, for at vurdere, om ændringen kan udføres forsvarligt. Projektændringer eller ekstraarbejder dokumenteres i en aftaleseddel, eller ved angivelse i byggemødereferater Indkøb (produkter og ydelser) Produkter indkøbes ved godkendte leverandører (KK06). Produkter skal overholde bygningsreglementets bestemmelser, og være CE mærkede i det omfang, produkterne er omfattet af en standard, hvor krav om CE mærkning er gjort gældende. Dokumentation i form af overensstemmelseserklæringer på CE mærkede produkter, skal være tilgængelig. En liste over produkter indenfor afløbsområdet som skal være CE mærkede, kan ses på Indkøb foretages af den teknisk ansvarlige, eller af bemyndigede medarbejdere. Ved modtagelse til lager kontrolleres produkterne og følgesedler, og det sikres at nødvendige installationsvejledninger, godkendelser/erklæringer og anvisninger m.v. medfølger. SEJER DESIGN Per S Kristensen 100

101 Modtagekontrollen dokumenteres ved at påføre dato og signatur på følgesedler, hvor dette er relevant. Håndtering og opbevaring af produkter skal foregå i henhold til leverandørens anvisninger, herunder at produkterne er behørigt beskyttet mod sollys, stød, temperatur, fugtighed eller andre forhold, der kan opstå under modtagelse eller opbevaring. Ved direkte indkøb eller ved bygherreleverancer til projekter/opgaver udføres modtagekontrollen som ovenfor beskrevet, og endvidere forsynes følgesedlen med projekt-/opgavenummer i relevant omfang. Indlejet arbejdskraft skal efterleve vores KS system, og skal underskrive en lejeaftale som dokumentation for efterlevelsen og for lejeperioden. Underentreprenører til autoriseret arbejde skal være særskilt autoriserede. SEJER DESIGN Per S Kristensen 101

102 3.9. Bemanding af opgaver Ved bemanding skal den teknisk ansvarlige sikre, at opgaver bemandes med kompetente og kvalificerede medarbejdere, herunder at der på opgaver hvor den teknisk ansvarlige ikke deltager i selve den praktiske udførelse, er mindst én ansat medarbejder på hvert arbejdshold, der opfylder uddannelseskravene. Ved bemanding af opgaver skal behovet for instruktion og tilsyn vurderes jf. følgende skema. Beskrivelse af medarbejderens baggrund for udførelse af opgaven Uden den fornødne baggrund i form af uddannelse, træning og erfaring. Må ikke arbejde selvstændigt på opgaven. Effektiv instruktion og tilsyn nødvendigt. Kode 0 Delvist erhvervet baggrund i form af uddannelse, træning og erfaring. Må arbejde på opgaven efter instruktion. Tilsyn nødvendigt. 1 Delvist erhvervet den fornødne baggrund i form af uddannelse, træning og erfaring. Må arbejde på opgaven efter instruktion. Ingen tilsyn. 2 Med fornøden baggrund i form af uddannelse, træning og erfaring. Instruktion gennemføres efter behov. Ingen tilsyn. 3 Med fornøden baggrund i form af uddannelse, træning og erfaring. Kan arbejde selvstændigt uden instruktion og tilsyn. 4 Instruktioner og anvisninger udleveres til medarbejderne i relevant omfang. Bemandingen dokumenteres ved anvendelse af blanket KK Udførelse og kontrol Den teknisk ansvarlige foretager instruktion og fører tilsyn på opgaverne, i overensstemmelse med resultatet af vurderingen som beskrevet i afsnit 3.9. Den teknisk ansvarlige har ansvar for, at arbejderne udføres efter alle gældende regler, og i overensstemmelse med kravene til det pågældende projekt. Eventuelle korrigerende handlinger skal udføres således, at installationen på udførelsestidspunktet opfylder alle gældende krav. Medarbejderne orienteres efter behov om følgende forhold: Tidsplan for entreprisen, herunder delentrepriser SEJER DESIGN Per S Kristensen 102

103 Maskiner, udstyr og tekniske hjælpemidler Arbejdsmiljø, herunder brugsanvisninger, velfærdsforanstaltninger, sikkerhed og personlige værnemidler m.v. Kvalitetssikring af arbejdsopgaven Produkter der installeres skal være fejlfri og korrekt mærkede, og inden installation kontrolleres materialerne for afvigelser i forhold til de stillede krav. Afvigende produkter skal mærkes, og opbevares så utilsigtet brug hindres. I tvivlstilfælde afgør den teknisk ansvarlige, om afvigende produkter kan anvendes. Bygherreleverancer er omfattet af ovenfor nævnte krav. Inden arbejdet afleveres/overleveres, udføres slutkontrollen af den teknisk ansvarlige, eller af kompetente bemyndigede medarbejdere. Slutkontrollen dokumenteres i overensstemmelse med kontrolpunkterne i arbejdsmappen (KK03) eller i andre relevante tjeklister. Hvis slutkontrollen alene udføres af den teknisk ansvarlige, kan slutkontrollen også dokumenteres ved, at den teknisk ansvarlige foretager notat på tegningen som udført om, at kontrolaktiviteterne er udført i overensstemmelse med kontrolpunkterne i blanket KK03. Hvis der er krav om, at materiale- og tidsforbrug skal dokumenteres, kan KK04 anvendes Aflevering Arbejdet afleveres til bygherren som aftalt, herunder: Kvalitetsdokumentation i aftalt omfang Drift og vedligeholdelsesplan på nyanlæg og komponenter Tegninger (som udført) Faktura Færdigmelding sendes til relevant myndighed Afvigelser Der er tale om en afvigelse, hvis vores kvalitetspolitik eller de beskrevne procedurer i denne håndbog ikke efterleves. Afvigelser kan også være fejl i et projekt eller i en installation, fravigelse fra gældende regler, eller ved at afvigende produkter er installeret, og derudover fejl i kvalitetsdokumentationen, samt konklusioner i rapporter fra Byggeriets Kvalitetskontrol. Afvigelser skal rapporteres til den kvalitetsansvarlige, som i samarbejde med den ansvarlige for problemets løsning, skal undersøge, og vurdere afvigelsen. Systematikken indebærer følgende: SEJER DESIGN Per S Kristensen 103

104 At afvigelser bliver korrigeret Det vurderes, om den korrigerende handling har været tilstrækkelig Desuden vurderes handlinger, der kan iværksættes, for at forebygge afvigelser eller fejl Den ansvarlige person skal sikre, at korrigerende og forebyggende handlinger iværksættes, og handlingerne dokumenteres ved udfyldelse af relevante rubrikker i afvigelsesrapporten (blanket KK05). For opnåelse af kvalitetsforbedringer, behandles afvigelsesrapporter ved ledelsens evaluering Leverandører Leverandører skal godkendes af direktøren, inden de kan anvendes. Alle godkendte leverandører er oplistet på blanket KR06. Det skal sikres, at leverandører opfylder følgende krav, inden de godkendes som leverandør: Indlejet arbejdskraft skal underskrive en lejeaftale, hvoraf det fremgår, at de er underlagt nærværende kvalitetsstyringssystem Produktleverandørers ansvarsperiode for mangler på produkter der indgår i afløbsinstallationer, skal vurderes i forhold til den ansvarsperiode, vi skal yde på installationer, inden en godkendelse som leverandør Kravene til leverandører skal løbende kontrolleres, og godkendte leverandører revurderes ved ledelsens evaluering. Kun leverandører der er oplistet på blanket KR06 må anvendes. 4. KS systemets implementering Kvalitetsstyringssystem for Fækalier kompagniet aps 4.1. KS systemets underskrivelse og anvendelsestidspunkt KS systemet skal underskrives af indehaveren, og det skal meddeles Byggeriets Kvalitetskontrol fra hvilket tidspunkt KS systemet tages i anvendelse. Indsendt til Byggeriets Kvalitetskontrol A/S, Dato: Tidspunkt for KS systemets anvendelse, Dato: Underskrift indehaver: SEJER DESIGN Per S Kristensen 104

105 Kap 7. Sikkerhedsforhold. 1) Nævn de forhold der har indvirkning på behovet for afstivning. Gravens dybde Jordbundsforhold (Jordart, tidligere udgravning tæt ved mv.) Grundvand (erosion, vandtryk) Vejrlig (regnskyld, skiftende frost og tø) Belastning ved gravens sider (trafik, deponerede materialer og materiel, fri skrænt over top af afstivning) Vejbefæstigelsens følsomhed for bevægelser Fundering af nærliggende anlæg og bygværker, jf. afsnit 2,8 Rystelser (jordkomprimering, trafik ramning, sprægning) Den tid, der går mellem gravning og fyldning. DS 475 punkt 3.3 2) Hvis der ikke graves med anlæg, i hvilken dybde skal der da normalt etableres afstivning? Det er vigtigt at etablere afstivning, opspænding og efterfyldning i takt med gravens etablering til imødegåelse af deformationer. Over 1,7 meter DS 475 figur V 2.5 b 3) I hvilke sikkerhedsklasser kan man bruge traditionel afstivning? Hvis forholdene er gunstige, kan man i lav og normal sikkerhedsklasse bruge de traditionelle afstivninger. DS 475 punkt 3.3 (Nederst på side 33) SEJER DESIGN Per S Kristensen 105

106 4) Hvad er klemmer? 5) Hvad er kravet til træet, der anvendes i afstivninger? De angivne dimensioner har kun tilstrækkelig styrke forudsat, at der bruges sundt, stærkt træ, og at afstivningen er spændt fast imod lodrette jordvægge. DS 475 punkt 33 (Øverst på side 35) SEJER DESIGN Per S Kristensen 106

107 6) Beskriv hvorledes en afstivning med stræk opbygges? 7) Ved hvilken dybde bruges dobbeltstræk? Fra cirka 3,5 m dybde bruges dobbeltstræk. DS 475 punkt 3.3 (Nederst på side 33) 8) Hvilke alternativer er der til afstivning med stræk? Gravekasser kan erstatte afstivning med stræk, og de er som regel stærkere DS 475 Punkt 3.3 (midt på side 35) 9) Hvilke krav er der til etableringen af afstivningen inden den endelige opspænding? Ved tæt plankeafstivning fyldes og komprimeres grus mellem plankerne og jorden inden den endelige opspænding af bommene. DS 475 Punkt 3.3 (øverst på side 35) 10) En udgravning er 4,5 m dyb og har en bundbredde på 0,8 m. anlæg er 0,5. Hvilken overbredde skal denne udgravning have? 4,5 m gange 0,5 i anlæg = 2,25 meter til hver side 0,8 m + 2,25 m +2,25 m = 5,3 meter i overbredde SEJER DESIGN Per S Kristensen 107

108 11) I hvilke tilfælde er det en fordel at bruge jernspunsvægge? I jord med begrænset eller ingen kohæsion. DS 475 Punkt 3.3 (øverst på side 35) 12) Hvorledes kan en ledningsgrav tørholdes i etableringsfasen? - Vandafledning langs gravens kanter - afvanding og dræning i graven - egentlige grundvandssænkninger 13) Hvad er min. diameteren for en brønd, hvis den er beregnet til nedstigning og omfattet af "Bekendtgørelse for kloakarbejde"? Stk. 2. Brønde, hvor nedstigning finder sted af hensyn til eftersyn og vedligeholdelse, skal have et tværmål på mindst 125 cm og afsluttes med skæv kegle ved terræn. Bekendtgørelse nr. 473 kapitel 2 stk. 2 14) Hvilke ledninger og brønde er undtaget kravet i "Bekendtgørelse om kloakarbejde"? Undtaget er ledning med tilhørende brønde fra eenfamiliehuse eller rækkehuse til kloak. Bekendtgørelse nr. 473 kapitel 1 stk. 1 15) Hvilke sikkerhedsforanstaltninger skal foretages for og under nedstigning i brønde? Bekendtgørelse nr. 473 kapitel 5 Det er hele kapitlet der er gældende her. Specielt 19 16) Hvor mange vagtmænd skal der være på terræn når personer opholder sig i en brønd? 2 vagtmænd, som til stadighed har kontakt med de arbejdende personer. Bekendtgørelse nr. 473 kapitel 5 19 stk. 4 17) Ved arbejde med slamsugervogne kan man under visse forudsætninger nøjes med en vagtmand, hvilke? 1. nedstigning i brønd eller andre trange rum skal være nødvendig for at kunne fuldføre arbejdsopgaven; formålet kan f.eks. bestå i fjernelse af sten, rørstumper, træstykker o. lign., som ikke kan suges op eller på anden måde fjernes fra terræn, 2. nødvendigheden af nedstigning må ikke kunne forudses under arbejdsgivers planlægning af arbejdet, 3. nedstigning må kun foretages af 1 person, og opholdet i brønden eller det trange rum må ikke vare over 5 min., 4. den i 26 nævnte line skal være forbundet med et hejseværk, jfr. 19, stk. 6, 5. vagtmanden skal uafbrudt iagttage personen under terræn, også når hejseværket betjenes, 6. personen skal kunne hejses lodret op til terræn. Bekendtgørelse nr. 473 kapitel 5 19a 18) Hvilken godkendelse skal hejseværket have? Hejseværk skal være typegodkendt af direktoratet for arbejdstilsynet. Bekendtgørelse nr. 473 kapitel 5 19 stk. 6 SEJER DESIGN Per S Kristensen 108

109 19) Nævn eksempler på giftige - og eksplosive luftarter? Bygas, Metangas og Svovlbrinte KHB side ) Ved nedstigning er der regler om trin. Hvad er max. afstand fra terræn til øverste trin? Afstanden fra terræn til første trin må højst være 40 cm. Bekendtgørelse nr. 473 kapitel 2 7 stk. 2 21) Hvad er max. afstand fra bund (banket) til nederste trin? Afstanden fra nederste trin til banket må højst være 50 cm. Bekendtgørelse nr. 473 kapitel 2 7 stk. 2 22) Hvilke regler gælder for vaccination? Ansatte, hvis beskæftigelse primært eller for størstedelens vedkommende består i arbejde med håndtering, behandling eller analyse af spildevand (kloakvand), kloakslam og lignende, skal være vaccineret i overensstemmelse med arbejdstilsynets krav herom. Bekendtgørelse nr. 473 kapitel ) Hvilken diameter skal en ledning have, hvis man skal opholde i den? 9 Der må ikke arbejdes i ledninger med en diameter på under 120 cm. Stk. 2. 9, stk. 1, kan fraviges i katastrofetilfælde, hvor dette er tvingende nødvendigt. Bekendtgørelse nr. 473 kapitel ) Weils syge er en farlig sygdom. Hvad er smittekilden? Der kan forekomme sygdomsfremkaldende bakterier i de aerosoler der findes i forbindelse med kloakslam og spildevand. En særlig bakterie kan forårsage infektionssygdommen Weils sygdom. KHB side ) Hvad er BAR-BA? Branchearbejdsmiljørådet for Bygge & Anlæg 26) Hvornår skal virksomheden oprette en arbejdsmiljøorganisation på byggepladser og andre midlertidige og skiftende arbejdssteder? Når der er 10 ansatte Bekendgørelse af lov om arbejdsmiljø kapitel 2 6-6a- 6b SEJER DESIGN Per S Kristensen 109

110 27) Hvornår skal virksomheden oprette et arbejdsmiljøudvalg? 6 b. I virksomheder med 35 eller flere ansatte skal samarbejdet organiseres således, at der oprettes en arbejdsmiljøorganisation med følgende to niveauer: 1. En eller flere grupper varetager de daglige opgaver vedrørende sikkerhed og sundhed. En gruppe består af 1 udpeget arbejdsleder og 1 valgt arbejdsmiljørepræsentant. 2. Et eller flere udvalg varetager de overordnede opgaver vedrørende sikkerhed og sundhed. Er der i virksomheden oprettet en eller to grupper efter nr. 1, består udvalget af gruppens eller gruppernes medlemmer. Er der oprettet mere end to grupper, vælger (Bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø) 28) Nævn mindst 3 faktablade/brancehe-vejledninger med relevans for kloakarbejdere, udgivet af BAR- BA - BAR Gravearbejde ledninger - BAR Helkropsvibrationer - BAR Pas på ryggen 29) Hvordan kan man holde sig ajour med nyheder inden for sikkerhed? Først og fremmest AT.dk eller byggesikkerhed.dk 30) Hvem har ansvaret for, at arbejdsmiljøloven overholdes? Arbejdsgiveren Bekendgørelse af lov om arbejdsmiljø kapitel ) Hvad er de ansatte forpligtet til i forbindelse med sikkerhedsarbejdet på en byggeplads? 27. De ansatte skal deltage i samarbejdet om sikkerhed og sundhed, jf. kapitel De ansatte skal medvirke til, at arbejdsforholdene sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige inden for deres arbejdsområde, herunder at de foranstaltninger, der træffes for at fremme sikkerhed og sundhed, virker efter deres hensigt. Bekendgørelse af lov om arbejdsmiljø kapitel 4 27 og 28 32) Hvad finder man på AT vejledninger og arbejdstilsynets hjemmeside 33) Nævn mindst 2 At- vejledninger med relevans for kloakarbejdere? Gravearbejde Vaccination 34) Nævn 3 situationer som kan giveanledning til arbejdsulykker i forbindelse med kloakarbejde? - Ingen vagtmænd ved arbejde nede i kloak - Manglende værnemidler - At udgravningsanlæg ikke er overholdt SEJER DESIGN Per S Kristensen 110

111 35) Hvad betyder APV? Arbejdspladsvurdering 36) Hvem skal lave en APV? Virksomheden AT-Vejledning D1.1 Kapitel 1 37) Nævn APV en 4 faser? - Identifikation og kortlægning - Beskrivelse og vurdering - Inddragelse af sygefravær - Prioritering og handlingsplan - Opfølgning på handlingsplanen AT-Vejledning D1.1 38) Hvor ofte skal man udføre APV? Virksomheden skal revidere sin APV, når der sker ændringer i arbejdet eller i den måde, arbejdet udføres på. Men kun hvis det har betydning for arbejdsmiljøet. Dog senest hver tredje år. AT-Vejledning D1.1 kapitel 5 SEJER DESIGN Per S Kristensen 111

112 Kap. 8 Afløbssystemer 1) Hvornår blev de første danske afløbssystemer etableret? De første danske afløbssystemer blev etableret i midten af 1800-tallet. Regnvandet skulle ledes væk fra gaderne sammen med den latrin, der blev tømt ud på gaderne, hvis den ikke blev fjernet af de såkaldte natmænd. KHB 10 2) Hvornår kom de første vandskyllende toiletter? I slutningen af 1800-tallet blev de første vandklosetter installeret KHB 10 3) Hvornår blev de første renseanlæg bygget? Udledning af urenset spildevand forurenede imidlertid de berørte vandløb eller søer, hvilket var den væsentligste årsag til, at man i 1950' erne begyndte at bygge renseanlæg og i større omfang systemer med separate ledninger KHB 12 4) Hvor stor andel udgør separatsystem af de samlede afløbssystemer i Danmark? I dag er omkring halvdelen af afløbssystemerne fællessystemer, figur 1.2, og halvdelen er separatsystemer, figur ) Hvorfor var de afløbssystemer, der blev bygget i 1960' erne og 1970' erne ikke altid af lige god kvalitet? Det er desværre også en kendsgerning, at mange af de afløbssystemer, der blev bygget med nyere materialer i 1960'erne og 1970'erne, ikke altid var af tilstrækkelig høj kvalitet. Det gik for stærkt, og der var langt fra den samme fokus på kvalitetssikring, som der er i dag.khb 13 6) Hvilke typer rør blev primært anvendt frem til 1970'erne? Frem til begyndelsen af 1970'erne blev der næsten udelukkende anvendt støbejernsrør, glaserede lerrør og betonrør som afløbsledninger. KHB 13 SEJER DESIGN Per S Kristensen 112

113 7) Hvordan samlede man disse rør? Frem til 1960'erne blev rørene overvejende samlet ved hjælp af tjæret pakgarn (hamp) og fint opslemmet ler, cementmørtel eller asfalt. Støbning med asfalt blev overvejende benyttet efter 1940'erne. Fra 1950'erne anvendes tillige forskellige former for asfaltkit og tætnings-bånd. Fra 1960'erne anvendes de første former for tætningsringe af plast og gummi. Omkring 1970 starter udviklingen af gummiringssamlinger til afløbsledninger. KHB 14 8) Hvornår kom de første normer for beton rør? først i 1940'erne kom der normer for rørene. KHB 13 9) Hvornår begyndte man at anvende plastrør? Anvendelsen af plastrør begynder for alvor i 1970'erne og fra starten kun med runde gummiringssamlinger, O-ringe. I dag benyttes læberinge. KHB 13 10)Hvordan samlede man plastrørene i starten? Anvendelsen af plastrør begynder for alvor i 1970'erne og fra starten kun med runde gummiringssamlinger, O-ringe. I dag benyttes læberinge. Gummiringssamlinger til både beton- og plastrør blev frem til midten af 1980'erne udført med løse gummiringe. Gummiringen skærpede kravene til ensartede rørdimensioner, men nogle af de første typer gummiringe var så vanskelige at håndtere, at de ikke altid blev anvendt i større udstrækning. En del af de første gummiringstyper havde samtidig en begrænset tæthed. Glaserede lerrør blev fremstillet med fastsiddende gummiringe allerede i 1970'erne. KHB 14 11)Hvornår begyndte plastrør at dominere i de mindre rørdimensioner? I slutningen af 1980'erne begyndte plast at dominere de mindre rørdimensioner (0 100 mm og mm), og i dag anvendes der stort set ikke betonrør til afløbsinstallationer KHB 14 12) Hvad består et afløbssystem, fra den enkelte ejendom og frem til recipienten, af? Et afløbssystem fra de enkelte ejendomme og frem til recipienten består af flere dele: Afløbsinstallationen, evt. med dræn. Hovedkloakken. Forskellige bygværker på hovedkloakken. Renseanlægget. KHB 15 13)Hvor mange gange større kan regnvandsmængden være, i forhold til spildevandsmængden, et fællessystem? Dimensionen af en hovedafløbsledning i et fællessystem bestemmes af regnvandsmængden, som ofte er 100 gange større end spildevandsmængden KHB 15 SEJER DESIGN Per S Kristensen 113

114 14)Hvorfor er det nødvendigt med overløbsbygværker i fællessystemer? Dimensionen bestemmes således, at hovedafløbsledningen kan klare de fleste regnskyl, men ikke alle. Dimensioneringen baseres på oplysninger om regnskyl over en lang årrække i Danmark. Det medfører, at der visse steder i et fællessystem skal etableres mulighed for overløb fra ledningerne i de såkaldte overløbsbygværker KHB 15 15) Er det regn eller spildevandsledningen der normalt ligger øverst i et separatsystem, og hvorfor? Hovedafløbsledninger i separatsystemer bygges i Danmark med de to ledninger forskudt for hinanden i rørgraven, således at spildevandsledningen normalt placeres nederst og regnvandsledningen øverst, jf. figur 1.7.KHB 16 16) Hvortil skal drænvand normalt føres i et separatsystem? Drænvand skal normalt føres til regnvandsledningen. Specielt i forbindelse med separatsystemer medfører dette krav ofte, at drænvand og regnvand må pumpes ved ejendomme med kældre. KHB 17 17) Hvilke renseforanstaltninger ledes regnvand ofte gennem, inden udledning til recipient? Sandfang 18) Hvad er definitionen på en stikledning? Betegnelse for ledningen fra hovdsafløbsledningen til bygning KHB 17 19) Hvad er definitionen på en afløbsinstallation? Det er et hvert sted der afleverer spilde-,og rengvand SEJER DESIGN Per S Kristensen 114

115 20) Hvortil føres den afskærende ledning? Mange oprindelige, direkte udløb til recipienten er ofte samlet i en såkaldt afskærende ledning frem til renseanlægget KHB 17 21) Beskriv hvorledes et overløbsbygværk fungerer. I overløbsbygværket, sker der en deling af spildevandet. En del af spildevandet løber ud over en overløbskant til et bassin eller direkte til en recipient. Den anden del af spildevandet, der løber videre i afløbsledningen, ledes oftest direkte til renseanlægget (afskærende ledning). Når vandet passerer overløbskanten, ledes det sædvanligvis til en skummekant og igennem en rist,der fjerner de største urenheder. KHB 18 22) Hvilke alternativer er der til traditionelt hovedkloaksystem? Rensning, opbevaring og transport af spildevand kan foretages vha. andre systemer end et traditionelt hovedafløbssystem frem til et renseanlæg. De andre systemer anvendes i forbindelse med enligt beliggende ejendomme, landbrug, mindre landsbysamfund og fritidshuse, der ikke er ført offentlig kloak frem til. Sådanne steder kan spildevandet enten nedsives via et pileanlæg med nedsivning/nedsivningsanlæg eller udledes til et vandløb fra et minirenseanlæg, et biologisk sandfilteranlæg eller på andre måder. Disse kloakerings-principper beskrives senere i bogen. Her skal kort omtales: Nedsivning. Samletanke. Tryksystem. Vakuumsystem. KHB side 20 23) Hvad forstås ved opstuvning, og hvilke årsager er der til dette? Ved store vandtilførsler, fx efter store regnskyl, hæves vandspejlet i afløbsledningerne ekstraordinært, hvilket kan medføre, at spildevandet i hovedafløbsledningen ledes ind i de private afløbsinstallationer. Man taler her om opstuvning eller tilbagestuvning. Denne situation forværres, hvis hovedledningen har for lille kapacitet, eller hvis der er aflejringer, trærødder eller andet materiale, der fylder i hovedafløbsledningen KHB 78 24) Findes der VA-godkendte renoveringssystemer til anvendelse på privat grund? Nej men CE godkendte SEJER DESIGN Per S Kristensen 115

116 25) Hvilke undersøgelser bør gennemføres inden ledningssystemet renoveres? Inden renovering kan sættes i gang, skal det eksisterende anlæg undersøges, så man får det bedst mulige grundlag for at vælge renoveringsmetode. Som udgangspunkt skal det bedst mulige tegningsmateriale fremskaffes og verificeres. Herefter skal der gennemføres en række forundersøgelser såsom: Tv-inspektion. Ledningslokalisering. Måling af ledningsfald. Måling af ledningsdeformationer. Måling af vandføring. Lækagesporing. Tæthedsprøvning. Trafikbelastning, jf. kapitel 2 Projektering af afløbsinstallationer. Spildevandets sammensætning, jf. kapitel 6 Rensning af regn-og spildevand. Khb ) Hvilken type forundersøgelse giver de bedste oplysninger om ledningernes tilstand? Tv-inspektion er den metode, der kan give flest oplysninger om ledningens tilstand. Det er muligt at konstatere revner, brud, deformationer, forskudte samlinger, indhængende gummiringe, rødder KHB ) Hvordan kan en faldmåling udføres? Afløbsledningers fald kan måles med en hydrostatisk faldmåler. Det gøres ved hjælp af en væskefyldt slange, som føres ind i ledningen. For enden af slangen er der monteret en tryktransmitter, som bliver udsat for et stigende væsketryk, jo dybere den kommer ned. Transmitteren sender så et signal til en computer, der viser, hvilken dybde den befinder sig i forhold til et defineret nulpunkt KHB ) Hvordan udføres en røgprøvning og hvad kan den evt. indikere? Ved røgprøve-metoden kastes en røgbombe ind i afløbsledningen, hvorefter der sendes trykluft ind i ledningen. Hvis der er rottegange, som fører ud under gulve eller til terræn, kan man lugte eller se røgen. Alternativt kan der anvendes mynteolie eller andre stærkt lugtende stoffer. Metoden finder bedst anvendelse i forbindelse med rotteudbrud fra ældre kloakker og anvendes primært inden for den enkelte matrikel KHB ) Hvordan virker en sondelokalisering? Udstyret består af en radiosonde og en modtager. Sonden føres ind i ledningen ved hjælp af en rørsplit eller monteret på et tv-kamera. Sondens signaler følges med en bærbar modtager over terræn, der registrerer sondens retning og dybde. KHB side 349 SEJER DESIGN Per S Kristensen 116

117 30) Hvordan udføres en tæthedsprøvning? Tæthedsprøvning foretages med vand eller luft i henhold til DS 455. I begge tilfælde sættes prøvestrækningen først under et tryk på 10 kpa svarende til 1 mvs. Herefter øges prøvetrykket efter retningslinjerne i DS 455. Prøvetrykket må dog af sikkerhedsmæssige grunde aldrig overstige 30 kpa for luft og 50 kpa for vand. Det vil være forbundet med risici at anvende tæthedsprøvning for at konstatere, om et ældre afløbssystem er tæt. Hvis afløbssystemet er tæt, vil prøvetrykket højst sandsynligt perforere samlingerne og dermed påføre systemet utætheder. KHB ) Nævn 5 forskellige metoder til ledningsrenovering uden opgravning? Strømpeforing. Overgangsløsning med hatprofil. Rørsprængning. Foring med sammensvejsede rør. Stram foring. Foring med korte rør. Punktreparation. Foring med præfabrikerede glasfiberpaneler. Renovering af brønd. Renovering med rottebrønd. Ny ledning uden opgravning 32) Hvad gør man ved stiktilslutningerne ved en strømpeforing Ledningsstrækningen inspiceres med tv både før og efter relining (renovering). Stikledninger registreres og genåbnes med en tv-styret fræsemaskine (cutter). KHB ) Hvad er en punktreparation? Punktreparation anvendes på mindre strækninger fra 0,5 til 5,0 m. Punktreparation udføres i forbindelse med enkelte brud på ledningen, indragende gummiring, afpropning af sløjfet stikledning eller indtrængning af rødder. Punktreparationerne udføres med korte strømper eller sammenfoldelige gummi- og stålmanchetter KHB 357 SEJER DESIGN Per S Kristensen 117

118 34) Hvordan tørholdes den ledningsstrækning man vil renovere uden opgravning? Renoveringsarbejdet kan kun udføres korrekt, hvis den pågældende afløbsledning er grundig rengjort. Afløbsledningen skal spules, inden arbejdet sættes i gang, og der må ikke tilledes spildevand til ledningen, før renoveringsarbejdet er afsluttet. I brønden opstrøms afproppes den del af spildevandsledningen, der skal renoveres. Ved hjælp af en pumpe, der er sænket i brønden, pumpes spildevandet over terræn til den første brønd efter den strækning, der skal renoveres. Med overpumpning af spildevandet kan renoveringsarbejdet gennemføres uden nævneværdige gener for brugerne. KHB ) Hvordan kan der etableres nye ledninger uden opgravning? Skydning med jordfortrængningsraket, styrede boringer, mini-tunnelering eller gennempresning af ledninger anvendes ikke i forbindelse med renovering. Metoderne anvendes derimod til etablering af nye afløbsledninger. KHB ) Hvad er en re-lined ledning? Relining vil sige, at man instalere et nyt rør i det eksisterende rør DIAS 37) Hvad skal man især passe på ved anvendelse af jordfortrængningsraket? Man skal være opmærksom på at man sigter rigtig fordi den ikke er styrbar. Lige kan raketten ændre retning hvis den f.eks.rammer store sten Ved skydning med jordfortrængningsraket presses en ikke styrbar raket ved hjælp af trykluft gennem jorden. Metoden er ikke så nøjagtig. Der skal både etableres en start- og en modtagegrav. Khb 360, og dias 38) Hvilke typer rottespærrer findes der til liggende ledninger? a. Rottespærreindsats b. Rottebrønd 39) Hvilke fordele og ulemper er der ved de forskellige typer rottespærrer? Nogle typer er udformet som brønde med et indbygget højdetab på cm. Ved nyanlæg er det som regel muligt at projektere med disse rottespærrer, hvorimod det ikke altid er muligt at installere rottebrønde med indbygget højdetab i forbindelse med renovering I disse tilfælde kan man anvende andre typeraf rottespærrer, der kan installeres i eksisterende spulebrønde. KHB 360 SEJER DESIGN Per S Kristensen 118

119 Kap 9. Miljømæssige forhold, Åbent land. 1) Hvor fremgår det hvordan en kommune vi håndtere spildevandet? BEK nr af 11/12/2007 Gældende (Spildevandsbekendtgørelsen) 2) Hvad er definitionen på husspildevand? Husspildevand er spildevand fra husholdninger dvs. spildevand fra bad, køkken og toilet samt tilsvarende udledninger fra virksomheder 4 bek1448 3) Hvad er definitionen pa 1 PE i spildevandsbekendtgørelsen? Ved 1 personækvivalent (PE) forstås iht. spildevandsbekendtgørelsen: 21,9 kg organisk stof/år målt som det biokemiske iltforbrug (BI5), 4,4 kg total kvælstof/år eller 1,0 kg fosfor/år. 4 stk5 4) Hvor går grænsen mellem om det er kommune eller miljøcenter der giver tilladelse til spildevandsanlæg i det åbne land? 29. Tilladelse til nedsivningsanlæg med en anlægskapacitet på 30 PE eller derunder, hvor spildevandet ikke indeholder andre stoffer, end hvad der sædvanligvis forekommer i husspildevand eller har en væsentlig anden sammensætning end husspildevand 5) Hvilke forurenende stoffer kan der være i regnvand? Sand, slam, olie, tungmetaller, næringssalte mv. 6) Hvilke renseprincipper anvendes på regnvandssystemer? Sandfang og olieudskiller 7) Hvorfor skal gylle udspredes på landbrugsjord i stedet for at udlede det til vandmiljøet? 23. Næringsstofferne i husdyrgødning, ensilagesaft og spildevand må kun tilføres til afgrøder, jf. dog stk. 2. Afgrøderne skal indeholde en kvælstofnorm eller en retningsgivende norm for fosfor og kalium ifølge lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække og de i medfør heraf udstedte bekendtgørelser. BEK nr af SEJER DESIGN Per S Kristensen 119

120 8) Nævn de tre hovedrenseprincipper i et renseanlæg og hvilke stoffer de renser fra vandet? Mekanisk: toiletpapir, bind klude, vatpinde, kondomer, afføring, madrester osv. Derudover alle organiske stumper. Biologisk: Via bakterier og mikroorganismer fjernes/omdannes organisk stof. Kemisk: Via jernklorid og aluminiumklorid fjernes Fosfor 9) Hvad er et aktivt slamanlæg, og hvordan fungerer det? I et aktivslam anlæg nedbryder og omdanner bakterier organisk stof i spildevandet Det aktive slam består af bakterier og encellede mikroorganismer, som nedbryder spildevandets organiske forbindelser under forbrug af ilt. Det aktive slam skilles fra det rensede spildevand og føres tilbage i anlægget til genanvendelse i rensemetoden. 10) Hvad er nitrifikation? Omdannelse af ammoniak til plantenæringsstoffet nitrat. Ved hjælp af bakterier, nitritbakterier og nitratbakterier, kan ammoniak omdannes til nitrat Processen foregår i to trin, og kræver god ilttilførsel: 1: Nitrit-bakterier ilter ammoniak (NH3) til nitrit (NO2). 2: Nitrat-bakterier ilter nitrit (NO2) til nitrat (NO3). 11) Hvad er de-nitrifikation? Denitrifikation Bakteriel omdannelse af nitrat, (NO3), til frit kvælstof (N2), Denitrifikation forgår under iltfattige forhold. Bakterierne er i stand til at tage ilten fra, nitrat, hvorved kvælstof frigøres 12) Hvordan kan kloakering i det åbne land forklares? kloak i det åbne land dækker over afløbssystemer, der etableres i områder uden offentlig kloakering, og hvor spildevandet derfor afledes på anden måde KHB side ) Hvilket indhold skal en spildevandsplan have, der har direkte betydning for kloakering i det åbne land? Spildevandsplanen indeholder blandt andet en detaljeret oversigt over de ejendomme, der ligger i områder, hvor der er krav om forbedret spildevandsrensning. 14) Hvad hedder de planer som fastlægger vandkvaliteten på recipienter i Danmark? Folketingets vandmiljøplaner Vandmiljøplan ) Hvem udarbejder dem? Folketinget 16) Hvem skal sikre at der bliver iværksat tiltag, som sigter mod at målsætningen i planerne opnås? Miljøcentrene (Vandplaner) SEJER DESIGN Per S Kristensen 120

121 17) Hvad kaldes det EU-direktiv som ligger til grund for ovennævnte planer? EU Vandrammedirektivet (2000) 18) Hvor mange vandplaner er der? 23 detaljerede vandplaner ( Miljøcentrenes Vandplaner 19) Hvad koster det at indmelde sig i det offentlige kloakfællesskab? 2 lbk 633 Stk. 2. Standardtilslutningsbidraget udgør kr. eksklusive moms for en boligenhed. 20) Hvilke forudsætninger skal være opfyldt for at træde ud af det offentlige kloakfællesskab? Det er i overensstemmelse med kommunes spildevandsplan Der er enighed mellem kommunen og grundejeren. Kloakforsyningens økonomi forringes ikke væsentligt. Kloakforsyningen kan fortsat fungere forsvarligt. KHB side ) Hvilke forudsætninger skal være opfyldt, for at en kommune kan udstede påbud om forbedret rensning? Forudsætningen for at give påbud efter miljøbeskyttelseslovens 30, er at en ejendoms eksisterende spildevandsanlæg ikke fungerer miljømæssigt forsvarligt. Efter Miljøstyrelsens opfattelse skal følgende forudsætninger være opfyldt for at meddele påbud om forbedret rensning: ejendommens afløbsforhold, og udledningen skal være fastlagt ejendommen skal bidrage til forurening af det vandområde, hvortil der er udledning vandområdet skal dokumenteret være forurenet af spildevand i et omfang, der gør, at den vedtagne målsætning for vandområdet ikke opfyldes. Det er ikke afgørende, om den enkelte ejendoms bidrag til forurening er stort eller lille, idet ingen ejendom har krav på at forurene i et eller andet omfang - og ifølge domstolspraksis er det forhold, at en ejendoms afløb faktisk forurener det vandområde, der modtager ejendommens spildevand, tilstrækkeligt grundlag for kommunen til at kræve forbedret rensning. Et påbud fra kommunen om forbedret rensning - herunder ved etablering af nedsivningsanlæg - kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. SEJER DESIGN Per S Kristensen 121

122 22) Hvilke forundersøgelser skal grundejeren lade foretage inden projekteringen af et nedsivningsanlæg starter? Afstandskrav terrænforhold Afledningsforhold Grundvandsstand Jordbundsforhold Lov nr. 17 afsnit 3 23) Alle nyanlæg af spildevandsanlæg i det åbne land kræver en myndighedstilladelse. Hvad skal en ansøgning om dette indeholde? I Miljøstyrelsens vejledninger og retningslinier er der ansøgningsskemaer om myndighedsgodkendelse til den anlægstype, det aktuelt drejer sig om. Ansøgningsskemaer kan endvidere rekvireres hos kommunen. Ansøgningen skal være vedlagt en afløbsplan, der viser tilløbssystemets udstrækning og udformning samt den nøjagtige placering og udformning af anlægget. Det skal fremgå af ansøgningen, hvordan regnvand afledes. En tegning over udformningen af anlægget skal være vedlagt ansøgningen. Kravet kan normalt opfyldes af en afløbs-plan, der viser husets placering på grunden og installationer med koter samt påskrifter med hensyn til materialevalg, fald og dimensioner. KHB side ) Hvis dele af det eksisterende spildevandsanlæg skal anvendes fremover, hvilke undersøgelser skal der så foretages af dette, inden det besluttes om det kan anvendes fremover? Følgende skal registreres: Alle indvendige installationsgenstande, regnvandstilløb og dræn der er tilsluttet afløbssystemet. Alle ledninger og brønde herunder om ledninger er tætte, ledningers fald og frostfri dybde samt koter på brønde og hvorvidt brøndene kan benyttes. Om en evt. eksisterende bundfældningstank kan benyttes herunder antallet af kamre, det samlede volumen af tanken, volumen af de enkelte kamre, hvorvidt tanken er tæt og udluftet, og hvis det er muligt type og fabrikat. KHGB side ) Hvilken renseklasse opfylder et: Pilerenseanlæg? Klasse SOP Nedsivningsanlæg? Klasse SOP Beplantet filteranlæg? Klasse SO og O Minirenseanlæg? Klasse SOP, SO, OP og O Rodzoneanlæg? Klasse O KHB side 223 SEJER DESIGN Per S Kristensen 122

123 26) Hvad vil det sige at et minirenseanlæg skal være typegodkendt? Inden et minirenseanlæg lovligt kan Markedsføres og sælges i Danmark skal de være typegodkendt af ETA Danmark. Kravene for opnåelse af en dansk typegodkendelse er omfattende og forbundet med omfattende test og dokumentation. Der er endvidere krav om at minirenseanlæg skal være CE- mærket inden de sælges kilde Dias minirenseanlæg s6 27) Hvilken form for serviceeftersyn skal der være for minirenseanlæg? Anlægsleverandøren skal sikre, at der etableres en aftale om serviceordning med grundejeren. Serviceordningen indeholder et årligt eftersyn med kontrol af vandkvalitet, funktionskontrol af komponenter og alarm, samt slamtømning. Servicefirmaet skal i forbindelse med besøget udarbejde en servicerapport lov 25 s27 28) Hvor stor bør en bundfældningstank for en familie være før et: Pilerenseanlæg? 2m³ Nedsivningsanlæg? 2m³ Beplantet filteranlæg? 2m³ Minirenseanlæg? 2,3m³ helst 3,0m³ Rodzoneanlæg? 2m³ 29) Hvordan virker et biologisk sandfilteranlæg? Et biologisk sandfilter anlæg virker principielt på samme måde som et nedsivningsanlæg. Sandfilter anvendes på lokaliteter, hvor der ikke kan etableres et nedsivningsanlæg på grund af afstandskrav, eller fordi jorden er uegnet til nedsivning. KHB side ) I hvilke tilfælde skal der være tæt membran under et sandfilteranlæg? I alle tilfælde med mindre der er tale stiv lerjord, og alle afstandskrav kan overholdes. KHB side ) Hvor stort skal et sandfilter til 5 PE være? 12,5 m i længde og 2 meter i bredden. 2 stk. fordelerstrenge og 1 stk. opsamlingsdræn. KHB side 246 SEJER DESIGN Per S Kristensen 123

124 32) Hvilke krav er der til filtersandet i et sandfilter? Filtersandet skal testes med 2 sigteanalyser, der dokumenterer, at sandet er egnet til filtersand. Filtersandets kornstørrelser karakteriseres ved at d10 ligger mellem 0,5 og 1,2, og d60 mellem 2 og 4 mm. Højst 0,5 % må være mindre end 0,125 mm. Der må ikke findes ler eller silt i sandet. Det understreges, at filtersand ikke er en standardvare. KHB side ) Hvilke krav er der til udløbet fra et sandfilteranlæg? Udløb fra anlægget skal ske gennem en mindst ø400 rense- og inspektionsbrønd. Afløbsledningen skal være tæt og ført ind i drænlaget med tilslutning til drænrørene. Det kan dog ofte blive nødvendigt at pumpe udløbet, inden det kan ledes til en recipient. KHB side ) Hvad består et rodzone-anlæg af? Tilløbssystem Bundfældningstank Rodzone med ind og ud løbsfaskine Reguleringsbrønd KHB side ) Hvordan hindres udefrakommende overfladevand i at trænge ind i rodzone-anlægget? Omkring anlægget bygges en ca. 20 cm høj jordvold, der skal forhindre vand i at trænge ind i rodzoneanlægget. KHB side ) Hvordan reguleres vandstanden i et rodzone-anlæg? Udløbet fra rodzoneanlægget føres til en mindst ø400 reguleringsbrønd, der placeres så tæt på rodzoneanlæggets afløb som muligt. Reguleringsbrønden regulerer vandstanden i rodzoneanlægget fra bundniveau og til 0,05 meter over filtersandets top, fx ved hjælp af et lodretstående rør eller en slange i bunden. KHB side ) Hvordan kan jordbunden undersøges for egnethed til nedsivning? Jordbundsanalyse eller nedsivningstest KHB side ) Hvordan og hvornår skal man udføre grundvandspejling? Højeste grundvandsstand pejles i forårsmånederne februar til april. Ved pejling skal pejlerøret eller opgravningen føres 1,5 meter under den planlagte bund af nedsivningsanlægget. Herefter skal grundvandet strømme til pejlerøret i mindst 3 dage, inden grundvandsstanden pejles. KHB side 227 SEJER DESIGN Per S Kristensen 124

125 39) Hvad er mindstekravet for nedsivningsareal for helårsboliger? Den samlede fordelerrørslængde for helårsboliger skal mindst være 30 meter. KHB side ) Hvor meget skal pumpesumpen i et tryknedsivningsanlæg kunne rumme? 5 gange den vandmængde, der kan rummes i trykfordeler rørene. KHB side ) Beskriv hvordan en sivegrøft opbygges inkl. dimensioner. 42) Hvad kan der gøres, hvor afstanden til grundvand, fra bunden af nedsivningsanlægget ikke kan overholdes? SEJER DESIGN Per S Kristensen 125

126 43) Hvilke krav er der til udtagning af jordbundsprøver? 3.5 Jordbundsforhold Den nødvendige størrelse af siveanlægget er afhængig af jordbundsforholdene. Der udtages 2 jordprøver (mindst 5 kg hver) til sigteanalyse/ hydrometeranalyse. Prøverne udtages ved den forventede bund af siveanlægget og med en afstand på ca. 10 m. Hvis det umiddelbart vurderes, at der er tale om lerjord, kan der ikke etableres nedsivningsanlæg efter denne vejledning. Hvis der er meddelt et påbud om nedsivningsanlæg, gemmes prøverne, og det meddeles kommunen, at der ikke kan etableres nedsivningsanlæg. Hvis prøverne synes meget forskellige, udtages en ekstra prøve i jordbunden midt imellem lokalisering af de 2 første prøvetagningspunkter. 44) Hvordan kan et tilstoppet nedsivningsanlæg regenereres? Et nedsivningsanlæg som er stoppet til på grund af overbelastning, kan regenereres ved at hindre spildevandstilledning i en periode på 2-3 uger. I løbet af denne periode kan bakteriekulturen i siveområdet nedbryde tidligere overbelastning og dermed genskabe en god nedsivningsevne. Bundfældningstanken kan bruges som samletank i denne periode. 45) I hvilke tilfælde vælges en spildevandsløsning med samletank? Samletanke må kun tilsluttes afløb, der ikke kan bortledes på anden måde. KHB side ) Hvilke krav stilles der til selve toilettet og til tilløbsledningen fra toilettet, og frem til samletanken? Et wc bør maximalt have en skyllemængde på 3 liter. Længden fra Wc til samletank må ikke overstige 20 meter. Afløbsledningen bør ikke have mere end 2 stk. 45 graders bøjninger. KHB side ) Hvilke krav stilles der til nedsivning af klorholdigt spildevand? Klorholdigt spildevand skal nedsives i et separat nedsivningsanlæg, der skal udformes som sivedræn efter retningslinierne i DS 440. Der skal benyttes mindst 10 m sivedræn, og afstanden til nedsivningsanlæg for husspildevand bør være mindst 10 m. Bundfældningstanken skal udformes som etkammertank og være på mindst 1 m3. Afstandskrav, der er angivet i Spildevandsbekendtgørelsen vedrørende afstande til vandløb, vandindvindingsanlæg, søer og havet, samt afstandskrav for højeste grundvandsspejl skal overholdes. Udledning af klorholdigt spildevand skal betjenes manuelt. Tømning må ikke foregå automatisk ved overløb eller lignende. Inden udledning i sivedrænene skal spildevandet passere 1 m3 bundfældningstank/udligningstank, der tømmes for slam efter behov. Nedsivningsanlægget skal dimensioneres, så det har kapacitet til tømning af spabade samt evt. overskudsvand og vand fra returskyl af filtre i mindre svømmebassiner. 48) Hvor stort et areal kan under normale forudsætninger ledes til en stenfaskine på 4 m3 120 m² PowerPoint om faskiner SEJER DESIGN Per S Kristensen 126

127 49) Hvilke afstandskrav er der i forbindelse med nedsivning af regnvand? Faskiner skal anbringes min. 25 m fra drikkevandsbrønde. Afstand til søer, vandløb og hav skal være min. 25 m. Afstand til beboelsehuse og huse med kælder skal være min. 5 m. Afstand til huse uden beboelse og huse uden kælder skal være min. 2 m. Afstand til skel skal være min. 2 m. 50) Hvilke afstandskrav er der i forbindelse med nedsivning af husspildevand? 51) Hvad er arealkravet til et pilerensningsanlæg afhængig af? 4.1 Generelt Pileanlæg dimensioneres ikke ud fra det antal personækvivalenter, der er tilsluttet anlægget. Pileanlæg dimensioneres ud fra husstandens vandforbrug (målt eller beregnet) og ud fra den aktuelle nedbør, der falder på anlægget. Husstandens vandforbrug har stor betydning for pileanlæggets dimensionering. Det er derfor vigtigt at vurdere, om det er muligt at indføre vandbesparende foranstaltninger i husholdningen i forbindelse med etablering af pileanlæg. SEJER DESIGN Per S Kristensen 127

128 52) Hvordan fungerer et pilerensningsanlæg? I vækstsæsonen optager pilen det tilledte spildevand med næringsstoffer og tungmetaller. Pilen fordamper vandet fra spildevandet og den nedbør, der falder i anlægget. I vinter perioden skal pilerenseanlægget kunne opmagasinere spildevand og nedbør frem til vækstsæsonens start i marts måned. Et afløbsanlæg med beplantet filteranlæg består af o Tilløbssystemet o Bundfældningstanken o Pumpebrønd o Pileanlæg o Tømmebrønd 53) Hvordan sikres der en god fordeling af spildevandet i pilerenseanlægget? Spildevandet fordeles i anlægget gennem et system af fordelerrør anbragt på filterets overflade. Fordelerrørene lægges uden fald og skal ligge med 0,5 meters afstand og må højst have en længde af 8 m per streng. 54) Hvad er vandafledningsafgiften for et pilerenseanlæg? Standard afgift på kr. 0,5 * 170 m³ om året. SEJER DESIGN Per S Kristensen 128

129 55) Hvad er den primære forskel på beplantet filteranlæg og et biologisk sandfilteranlæg? Beplantet filteranlæg: Biologisk sandfilteranlæg: Ved et beplantet filteranlæg renses spildevandet ved at vandet løber lodret gennem et sandlag, hvori der er plantet tagrør. Spildevandets nedbrydelige dele omsættes af de mikroorganismer, der sidder på planterødderne og på sandkornene. Ved et biologisk sandfilteranlæg siver det mekanisk rensede spildevand gennem et sandlag, inden spildevandet udledes. SEJER DESIGN Per S Kristensen 129

130 Landbrug. 56) I hvilken bekendtgørelse findes der regler for landbruget afløbsforhold? Bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v. BEK nr 1695 af 19/12/2006 (Gældende) 57) Hvem er tilladelsesmyndighed for spildevandsanlæg for vaskepladser ved landbrug? Kommunalbestyrelsen 58) Hvordan bør spildevand fra malkestald bortskaffes? Gødningsholdigt spildevand er fx vand fra vask af malkestald og foderrekvisitter samt egentlig rengøring af stalde. Dette spildevand betragtes som gødning, og spildevandet skal altid ledes til opbevaring sammen med den øvrige husdyrgødning. KHB ) Hvad er landbrugets byggeblade? Landbrugets Byggeblade er en serie informationsblade med anvisninger på landbrugsbyggeri. Byggebladene giver i form af tekst, tegninger og illustrationer anvisning på standardkonstruktionsløsninger og driftsvejledninger. www landbruginfo.dk 60) Hvad betyder BAT? BAT betyder Best Available Techniques (Bedst Tilgængelige Teknik) og er en fællesbetegnelse for teknik, som kan begrænse forurening fra stalde eller lager. Teknik, der har opnået betegnelsen BAT, er også vurderet med hensyn til miljø, økonomi (nybyggeri) og dyrevelfærd. 61) Hvilke 2 former for spildevand regnes der med fra en animalsk produktion? Ved animalsk produktion skelnes der mellem to former for spildevand gødningsholdigt spildevand og ikke gødningsholdigt spildevand 62) Nævn 2 eksempler på de to former for spildevand? Gødningsholdigt spildevand er fx vand fra vask af malkestald og foderrekvisitter samt egentlig rengøring af stalde. Dette spildevand betragtes som gødning, og spildevandet skal altid ledes til opbevaring sammen med den øvrige husdyrgødning. Ikke gødningsholdigt spildevand er vaskevand fra malkeanlæg og køletank, vand fra vask af klude til aftørring af yver samt almindeligt sanitært spildevand fra personalefaciliteterne (wc, bad, vask af staldtøj mv.). SEJER DESIGN Per S Kristensen 130

131 63) Hvortil skal de 2 former for spildevand ledes? For det ikke gødningsholdige spildevand gælder de almindelige regler for bortledning af husspildevand. Afløb fra et evt. toilet i driftbygninger må af hygiejniske årsager ikke ledes tilopbevaring sammen med husdyrgødning. Gødningsholdige skal ledes til opbevaring sammen med den øvrige husdyrgødning. 64) Hvilken type spildevand må ikke ledes til gylletanken? Sanitære spildevand KHB side 268 Spildevand fra avls- og driftsbygninger 65) Hvor i landbruget kan der være krav om tagrender? Der skal opsættes tagrender på bygninger, der ligger ved møddingpladser og ensilagesiloer, så tagvand og overfladevand afledes i henhold til spildevandsbekendtgørelsen. Kommunen skal dog give tilladelse, hvis der etableres afløb til faskiner, dræn eller vandløb. KHB side ) Hvorledes skal tag og overfladevand afledes? overfladevand afledes i henhold til spildevandsbekendtgørelsen. 67) Hvis en vaskeplads anvendes rengøring af marksprøjter, hvorledes skal afløbet fra vaskepladsen så udføres? På den baggrund har Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret for Byggeri og Teknik udarbejdet et byggeblad på vaskepladser. Afløb fra vaskepladser til rengøring af landbrugsredskaber behandles i almindelighed efter de samme regler, som gælder for processpildevand, og der kan således gives tilladelse til nedsivning. Tilladelse til nedsivning vil være betinget af, at der etableres et olie/benzinudskilleranlæg, jf. kapitel 7, Kloakering i det åbne land. Den generelle anbefaling er dog at aflede vandet fra vaskepladsen til opbevaring i en gylletank eller selvstændig tank med efterfølgende udsprøjtning på marken KHB side ) Hvad er alternativet til at bruge vaskepladsen til rengøring af marksprøjter? Biobed side 269 KHB SEJER DESIGN Per S Kristensen 131

132 69) Hvor tæt på stalde og gødningsanlæg må der drænes? I mange tilfælde skal der etableres et omfangsdræn ved stalde og anlæg, hvor der opbevares husdyrgødning. Imidlertid skal stalde og gødningsanlæg placeres 15 m fra dræn, hvilket betyder, at omfangsdræn defineres som spildevandsledninger. Kommunen skal derfor tillade udledning. Afløb fra omfangsdræn indrettes med en gennemløbsbrønd, hvor det er muligt at kontrollere drænvandet, inden det afledes. KHB side ) Hvis man dræner i en afstand mindre end ovennævnte fra stalde mv. Hvad bør afløbsvandet fra drænet da defineres som? SPILDEVAND 71) Hvilke afløb ved landbrugsbyggeri skal udføres af autoriseret kloakmester Afløb for møddingvand og ensilagesaft. Afløb og rørledninger fra og med afløbets overkant på møddingplads til og med rørledningens tilslutning til lager/forbeholder. Ajleafløb, gulvafløb, samlebrønd og rørledninger fra og med gulvafløbets overkant i grebning og fra rensegang til og med rørledningens afslutning i ajlebeholder eller forbeholder. Afløb for flydende husdyrgødning. Gulvafløb og rørledninger, herunder vakuumudslusningsanlæg. Fra og med gulvafløbets eller rørledningens overkant i gyllekanaler til og med rørledningens tilslutning til gyllebeholder eller forbeholder 72) Hvilke krav er der til godkendelse af materialer der anvendes til afløb i landbruget? Bygningsreglementet gælder for alle afløbsinstallationer, herunder landbrugets afløbsforhold. Anvisningerne i DS 432 er en anerkendt måde at opfylde Bygningsreglementets funktionskrav på. De anvendte afløbsmaterialer skal, jf. kapitel 5 "Krav til afløbsmaterialer", være godkendte i henhold til Bygningsreglementet. Ligeledes skal alle haner og spjæld være godkendte. KHB side 266 Godkendte materialer??? 73) Hvad er en bagskylning? Fra forbeholderens gyllepumpe lægges der en trykledning i jorden frem til den bagerste ende af gyllekanalen. Der pumpes omrørt eller vandfortyndet gylle gennem trykledningen frem til gyllekanalen. Dermed kan gyllen flyde til forbeholderen af sig selv. Bagskylleledningen er tilsluttet forbeholderen med en slangestuds eller en tovejshane. Tilslutningen kræver kun én gyllepumpe, der både kan anvendes til bagskylning og til overpumpning til lagertank. Hvis der er tale om flere gyllekanaler, monteres der et skydespjæld ved hver kanal. Således kan der skylles flere kanaler med den samme trykledning KHB side 272 SEJER DESIGN Per S Kristensen 132

133 74) Hvor anvendes der trykrør i landbruget? Der anvendes kun trykledninger få steder inden for landbruget, oftest til pumpning af flydende husdyrgødning til lagertank. Forbeholder og lagertank kan placeres umiddelbart ved siden af hinanden. I det tilfælde vil der ikke være tale om et jordfast anlæg, men om et overpumpningsrør, der er leveret sammen med pumpen. Khb side ) Hvad er et ringkanalanlæg? Inden for de seneste par år er gylleanlæg, specielt i kvægstalde, blevet indrettet som en ringkanal, hvor alle gyllekanaler er forbundet med en fælles kanal, Fra et vilkårligt sted føres den fælles kanal til en udvendig omrørerbrønd, hvor der er monteret en propelomrører. En daglig urstyret omrøring af gyllen under stalden sikrer en homogen og letflydende gylle, som kan pumpes, jf. figur 8.6. Omrørerbrønden monteres med vandlås, så den svovlbrinte, der eventuelt frigives under omrøringen, ikke kommer med ind i stalden. For at holde mennesker og dyr på forsvarlig afstand fra evt. svovlbrinteudslip skal omrørerbrønden afdækkes, fx med spalter, og indhegnes med et hegn, der mindst er 1,5 m højt og med en maskestørrelse på højst 40 mm. KHB side ) Hvad er fordelen ved ovennævnte? At alle gasser svovlbrinte ledes ud af stalden sådan at den ikke gør skade på mennesker eller dyr. 77) Hvorfor skal der være vandlås mellem omrørerbrønd og stald, ved ovennævnte staldsystem? Omrørerbrønden monteres med vandlås, så den svovlbrinte, der eventuelt frigives under omrøringen, ikke kommer med ind i stalden. For at holde mennesker og dyr på forsvarlig afstand 78) I hvilke typer stalde anvendes der normalt lave gyllekanaler? Gyllekanaler med en dybde på 400 til 600 mm anvendes fortrinsvis i svinestalde og i en vis udstrækning i kvægstalde. KHB 275 SEJER DESIGN Per S Kristensen 133

134 79) Hvad er vacuum-udslusning? I stalde med vakuumudslusning inddeles gyllekanalerne i kummer, der er monteret med 1 eller 2 rørstudse i bunden. Rørstudsene er forbundet med en rørledning, der løber under stalden frem til en forbeholder eller en pumpebrønd. Hver studs lukkes med en prop. Kummerne tømmes, når proppen trækkes, og gyllen løber ud af kanalen til en forbeholder, hvor der dannes et undertryk (vakuum) i rørledningen bag gyllen. Undertrykket bevirker, at gyllen suges ud af kummen på tilsvarende måde, som en ikke udluftet spildevandsledning kan suge en vandlås tom. Foran gyllen dannes der imidlertid et overtryk i rørledningen. Hvis dette overtryk ikke aflastes ved hjælp af en overtryksventil, gylleventil, kan overtrykket løfte propperne i nabokummerne med arbejds- og sikkerhedsmæssige gener til følge. Når en prop løftes, og gyllen strømmer ud i ledningen, kan der dannes overtryk på begge sider af T-stykket. Det vil derfor være hensigtsmæssigt at placere en gylleventil i begge ender af gyllestrengen. Vakuumsystemet kræver en tyndtflydende gylle, og systemet kan derfor ikke anvendes i kvægstalde og stalde, hvor der anvendes strøelse i større mængder. Dimensionering af gyllekummer i forhold til rørstørrelse og antal propper pr. kumme er i høj grad baseret på den enkelte bedrift og rørproducentens erfaringer med de forskellige gylletyper. KHB side ) Hvor dyb må en gyllekanal være? 1,2m At anvisning nr stk ) Hvordan virker mekanisk udrensning af gyllekanaler? I kvægstalde anvendes der mekanisk udrensning under spaltegulvet i forbindelse med lave gyllekanaler. De mest anvendte typer er linespilsanlæg med slæbeskovl eller skubbestangsanlæg med almindelige klapskrabere. Gødningen trækkes via en tværkanal til en forbeholder, hvorfra gyllen pumpes videre til lagertanken. Tværkanalen kan enten indrettes med mekanisk udrensning som det øvrige anlæg eller med bagskylning. På det seneste er man også begyndt at etablere tværkanalen som en ringkanal. KHB side ) Hvilke farlige gasser udvikles i gylle? Svovlbrinte KHB side ) Hvilke andre steder udvikles ovennævnte gasser? Ved omrøring og pumpning af Gylle KHB side 279 SEJER DESIGN Per S Kristensen 134

135 84) Hvorledes skal tilløbet til en gyllebeholder udformes? Gyllekanaler, udmugningskanaler og pumpesteder skal indrettes, så det effektivt er hindret, at gasser, der frigøres fra gyllen ved omrøring og pumpning, trænger ind i stalden eller andre bygninger Der skal være en vandlås på alle rør, kanaler og fælles rørledninger, der føres fra stald til pumpested. Vandlåsen skal fungere uafhængigt af gylleniveau i pumpebrønd og i stald At- anvisning nr ) Hvordan udføres afløbet fra en møddingsplads? 20. Møddinger og ensilagepladser skal udføres således, at der er afløb fra laveste punkt og at tilstopning undgås. Afløbet dimensioneres og udføres ifølge DS 432 Norm for afløbsinstallationer Bek. Nr ) I hvilke tilfælde skal der byggetilladelse til afløbsarbejde ved landbrugets driftsbygninger?? 87) Hvornår er et landbrug erhvervsmæssigt? Når der er over 3 dyrenheder 88) Hvor findes der regler om ikke erhvervsmæssigt dyrehold? Bekendtgørelse om miljøregulering af visse aktiviteter BEK nr af 14/12/ ) Hvilken type udluftning skal der være på et vakuumsystem? Overtryksventil Når en prop løftes, og gyllen strømmer ud i ledningen, kan der dannes overtryk på begge sider af T-stykket. Det vil derfor være hensigtsmæssigt at placere en gylleventil i begge ender af gyllestrengen. SEJER DESIGN Per S Kristensen 135

136 90) Hvilke typer afløbsarbejder, må en landmand udføre uden autorisation? Følgende anlæg er ikke omfattet af kravet om autorisation: Grebninger og rensegange. Drænede gulve og spaltegulve. Gyllekanaler. Gødningskanaler med mekanisk udrensning. Møddingpladser. Ensilageopbevaring. Ajlebeholdere. Gyllebeholdere. Beholdere til opsamling af møddingvand eller ensilagesaft. Forbeholdere (montage af pumpe er dog omfattet af autorisationskravet). Omrørerbrønde til ringkanalanlæg Endvidere gælder følgende særlige bestemmelser: Forbeholdere og omrørerbrønde til gylle, der er støbt på pladsen eller monteret som elementbyggeri, betragtes som beholdere, hvortil der ikke kræves autorisation. Udførelse af nedsivningsanlæg med tilhørende ledninger til bortledning af regnvand fra landbrugets avls- og driftbygninger samt beboelsesbygninger kræver ikke autorisation. PPT fra del 1 Kloakering i Landbruget Og KHB side ) Hvem skal færdigmelde en faskine der lovligt er udført at en landmand? Ham selv 92) Hvad er betingelsen for at ovennævnte kan udføres lovligt en landmand? Anlægget er udført på egen grund og i øvrigt udføres i henhold til bygningslovgivningens bestemmelser og en nedsivningstilladelse fra kommunen. SEJER DESIGN Per S Kristensen 136

137 Udskilleranlæg 93) Hvad består et udskilleranlæg af? Et udskilleranlæg består af et slamfang og/eller et sandfang, en olie- eller fedtudskiller og prøvebrønd KHB ) Hvad er en olieemulsion? oliemulsion er olie opblandet med andet materiale khb ) Hvad er en coalecensudskiller? Olieudskillere med coalescens-element er en teknisk landvinding. På mindre plads kan der udskilles meget små oliepartikler i modsætning til en traditionel udskiller, som vil kræve en meget længere udskilningstid. Olieudskilleren er i princippet konstrueret som en gravitationsudskiller, der er suppleret med et plastmateriale, som tiltrækker små oliepartikler. De små oliepartikler "smelter" sammen til større dråber, som derefter kan stige til overfladen. Coalescens-elementet kan være af måttetypen eller opbygget af lameller og/eller kuber. Forskellen mellem de to typer er af driftsmæssig karakter. Khb ) Hvilke faktorer har indflydelse på NS ved en O/B udskiller? Den dimensionsgivende spildevandsstrøm og regnvandsstrøm. Spildevandets maksimale temperatur. Densiteten af fedt og olie. Påvirkning af rengørings- og skyllemidler. Opvaskemaskiner. Højtryksrensere. Udledningskrav. Hvis der i særlige tilfælde er behov for et større udskilningsvolumen, fx hvis der kan forventes et større indhold af fedt end normalt, er følgende løsninger mulige: Større NS, end der er beregnet. Tilslutning af spildevandet til et magasin uden for fedtudskilleren. Kortere tømningsintervaller. SEJER DESIGN Per S Kristensen 137

138 97) Hvad står der i BR om krav til udskillere? Stk. 1 Afløbsinstallationer og hovedafløbssystem må ikke tilføres stoffer, der kan skade eller forringe funktionen af hovedafløbssystem, renseanlæg eller recipient. ( , stk. 1) Kommunalbestyrelsen kan i henhold til miljøbeskyttelsesloven stille krav til det afløbsvand, der tilføres hovedafløbsledninger. Stoffer, der kan skade eller forringe funktionen af afløbssystemer, renseanlæg eller recipienter, tilbageholdes i udskillere eller neutraliseres. Stk. 2 Dæksler og afdækninger skal: 1) Være udformet, placeret og fastholdt på en sådan måde, at der er tilstrækkelig sikkerhed mod ulykker, 2) Have en styrke, så de kan modstå de påvirkninger, som de udsættes for, og 3) Være monteret, så de belastninger der påføres, ikke skader afløbsinstallationerne. ( , stk. 2) Dæksler skal kunne håndteres forsvarligt efter Arbejdstilsynets regler herom. Stk. 3Ved risiko for opstemning i hovedafløbssystemet skal afløbsinstallationer udformes, så opstemningen ikke kan medføre skadelig oversvømmelse i bygningen. Stk. 4 Afløbsinstallationer skal udformes, så der ikke sker overstrømning til vandforsyningsanlæg og vandinstallationer, eller til et andet afløbssystem eller en anden installationsgenstand. Stk. 5 Hvis hovedafløbsledningerne er udført som separatsystem, skal afløbsinstallationer udføres som separatsystem. Stk. 6 98) Hvorfor må der ikke være rist på sandfang i et udskilleranlæg? Der må ikke tilføres spildevand til slamfanget fra oven, som det sker i en nedløbsbrønd med rist. En stor del af olieresterne i et slamfang er bundet til det bundfældede materiale. KHB ) Hvor stort skal overfladearealet være i et sandfang i forhold tilns/fd? Et sand- og slamfang med overfladeareal på ca. 0,4 m2 NS/fd giver en passende bundfældningsgrad. KHB 306 SEJER DESIGN Per S Kristensen 138

139 100) Hvilken type dæksel skal en olieudskiller afdækkes med? Olie- og benzinudskilleren skal være forsynet med tætte og ikke fastholdte dæksler. Dækslerne skal være dimensioneret efter belastningsforholdene på det pågældende sted og efter den maksimale belastning, udskilleren beregningsmæssigt kan modstå. Dækseldiameteren skal svare til, hvad og hvordan der skal serviceres, fx specielle indsatse skal kunne tages op og serviceres m.m., og der skal være lette og tilstrækkelige adgangsforhold for manuel servicering.khb ) I hvilke tilfælde skal en olie/benzinudskillere skal udluftes? Udluftning af udskillere er muligvis ikke er nødvendigt når alle tilløb er tilkoblet installationsgenstande uden for bygningen. VA-godkendte olie- og benzinudskillere skal muligvis ikke udluftes KHB ) Hvordan kan olieudskillere sikres mod hævervirkning? hævertbrydning kan opnås gennem en tilpas luftadgang, dvs. ca. 20 mm frihøjde ved ledningens tilslutning til kontrolbrønden. Praksis viser imidlertid, at denne løsning ikke altid er tilstrækkelig. Aflejringer i afløbsrørene er ofte årsag til, at en frihøjde på 20 mm ikke kan overholdes, og at der kan opstå et vakuum i systemet. Et vakuum kan medføre, at udskillere med automatisk flydelukke lukker utilsigtet. Hvis der er risiko for aflejringer i afløbsledningen, bør der etableres god ventilation mellem kontrolbrønd og olie- og benzinudskiller. Hvilket de fleste leverandører i øvrigt anbefaler KHB ) Hvordan skal prøveudtagningsbrønde være udformet? Prøveudtagningsbrønd til mindre vandstrømme med fri stråle Prøveudtagningsbrønd til større vandstrømme med fri stråle SEJER DESIGN Per S Kristensen 139

140 104) Hvordan virker et automatisk flydelukke? Et automatisk flydelukke består af en flydekugle med pakflade og pakning, der kan lukke mod et sæde, der er monteret på udløbsrøret. Flydelukket er monteret i et hus, der styrer flydekuglen. Flydekuglen er kalibreret til kun at kunne flyde på vand. Olie og benzin danner et lag på vandet, der efterhånden vokser i tykkelse samtidig med, at vandet fortrænges. KHB ) Hvordan virker et skimmeranlæg? Et båndskimmeranlæg er konstrueret med et olieabsorberende bånd, der er nedhængt i olielaget Det olieabsorberende bånd trækker olien op af udskilleren, olien skrabes af båndet og opsamles i en beholder, jf. figur 9.11.KHB ) I hvilke tilfælde er der lovkrav om 1000 l opsamlingskapacitet på et udskilleranlæg? På benzintanke, større tankanlæg o.l., hvor der ved uheld kan blive tilført større olie- og benzinmængder, kan myndighederne forlange, at opsamlingskapaciteten fastsættes efter forholdene. Udskilleren kan enten have et stort opsamlingsvolumen, fx liter svarende til 1 m3, eller man kan anvende mindre udskiller med magasinbrønd. KHB ) Hvor bør der anvendes fedtudskillere? Erhvervsmæssige køkkener, fx kroer, hoteller, kantiner, restauranter. Cateringfirmaer. Grillbarer, fastfoodsalgssteder, pizzeriaer. Forretninger med tilberedning af varm mad. Slagterier. Sæbefabrikker og oliemøller. Fiskeindustri. Mejerier. Øvrige levnedsmiddelvirksomheder. Bagerier og konditorier. Pladser og overflader, hvor der kan forventes spild af fedt og olie. Steder, hvor der forekommer fedt i afløbsvandet. KHB ) Hvordan fastlægges overfladeareal på SF før en FU? Et sand- og slamfang med overfladeareal på ca. 0,4 m2 NS/fd giver en passende bundfældningsgrad. KHB 306 SEJER DESIGN Per S Kristensen 140

141 109) Hvordan bør FU placeres i forhold til installationen? Fedtudskillere bør anbringes så tæt som muligt ved afløbsstederne, dog er installation uden for bygningen at foretrække. Afløbsanlæg med fedtudskillere skal i modsætning til olie- og benzinudskillere være forsynet med vandlås på tilløbsstederne af hensyn til lugtgener KHB ) Hvilke parametre ligger til grund for dimensionering en FU til et erhvervskøkken? Spildevandets temperatur. Aftræk og frisklufttilførsel. Tætsluttende døre til øvrige lokaler. Adgangsforhold til det fri. Rensemuligheder, herunder tapsteder for varmt og koldt vand. Tilpas afstand til opholdsarealer, vinduer til opholdsrum, indsugning til ventilationsanlæg. Frostsikring af fedtudskillerens indhold. Dæksler skal være lugttætte. Serviceringsmåde og udstyr. 111) Hvilken temperatur bør vandet have ved indløb i FU? Fedtudskillere fungerer optimalt, når spildevandets indløbstemperatur er på ca. 35 C. KHB ) Hvilken type dæksel skal en fedtudskiller være udstyret med? Fedtudskilleren skal være forsynet med tætte og fastholdte dæksler KHB ) Hvilke krav er der til udluftning af fedtudskilleranlæg? Fedtudskillere samt tilløbs- og afløbsledningerne skal ventileres, så der ikke opstår lugtgener. Ventilationen skal udformes, så både ledningssystemet og udskilleren kan udluftes effektivt.længden af ventilationsledningen, regnet fra udskilleren, bør højst være m. Der bør højst være 3 4 retningsændringer på ledningen, inklusive retningsændringer på den stående ventilationsledning. Overgangen mellem den stående og den liggende ledning bør udføres med to 45 bøjninger, der er forbundet med et lige mellemstykke på mindst 300 mm eller med en bøjning med stor radius. Ventilationsledningen bør anbringes således, at ledningen får en højere indvendig temperatur end udskilleren. Hvis ventilationsledningen er længere, eller hvis den har flere retningsændringer, bør der etableres separat ventilation af fedtudskilleren. Større fedtudskillere bør ligeledes udluftes separat. Den indvendige diameter på ventilationsledningen til tilløbssystemer bør være mindst 96 mm. Ventilationsledningen skal munde ud i det fri, og ledningen må ikke give anledning til lugtgener for omgivelserne. Vakuumventiler må ikke anvendes, fordi ventilerne kun tillader lufttilgang til afløbssystemet. KHB 298 SEJER DESIGN Per S Kristensen 141

142 114) Hvad skal der i korte træk, stå i en drift og vedligeholdelses- vejledning? Inspektion af et udskilleranlæg må kun foretages efter tømning. Myndighedernes sikkerhedsregler skal overholdes, specielt skal man sikre, at der ikke er restgasser til stede. Servicering og vedligeholdelse bør kun foretages af faguddannet personale. Der henvises i øvrigt til håndbogens kapitel 13, Drift og vedligeholdelse af afløbsanlæg. KHB ) Hvordan virker en syreneutralisator? Sure og basiske væsker skal udledes til en neutralisator, som neutraliserer syre med base og base med syre. Neutralisationen skal sikre, at der ikke udledes syrer og baser i store mængder til det offentlige afløbssystem.khb ) Hvad er afgørende for ovennævntes effektivitet? Neutralisatoren skal renses og tilføres nyt kalk med jævne mellemrum 117) Hvordan kan man kontrollere PH-værdien i afløbsvandet? ph-værdien kontroleres i prøve udtagnings brønd 118) Hvad bør PH-værdien være ved afledning til HK? Surt spildevand, med en ph-værdi mindre end 6,5,OG 9 må ikke udledes til hovedkloakledningen. Der kan samtidigt stilles andre krav i en virksomheds afløbstilladelse KHB ) Hvilke krav er der til anbringelse af vandlåse før udskillere? Afløbsanlæg med fedtudskillere skal i modsætning til olie- og benzinudskillere være forsynet med vandlås på tilløbsstederne af hensyn til lugtgener. KHB ) Hvad er densiteten på benzin? kg pr m³ 121) Hvad er en påfyldningsplads? Pladser der anvendes til påfyldning af væsker der ikke må komme ud i afløbssystemet 122) Hvordan bortskaffes indholdet fra et udskilleranlæg, efter tømning? Slamfang skal tømmes regelmæssigt, og tømmes samtidig med at udskilleren tømmes. Dækslerne skal løftes af, og tømningen kan fx ske med en slamsuger. Slammet skal suges bort, når slamfange er halvt fuldt. KHB ) Hvorfor må dækslet på en O-B/U ikke være fastholdt? I tilfælde af eksplotion skal dækslet kunne løfte sig således der ikke kommer et overtryk gennem ledningssystemet 124) Hvem afgør om der skal FU på en grilbar? kommunen SEJER DESIGN Per S Kristensen 142

143 125) Hvilken skade kan fedt gøre i en afløbsinstallation? der risiko for, at fedtet størkner i ledningen og ledningen kan ikke føre den tiltænkte mægde spilde vand 126) Hvad gør man ved stor afstand mellem installation og FU? Hvis tilløbsledningen er for lang, er der risiko for, at fedtet størkner i ledningen. I givet fald kan problemet løses ved hjælp af et varmebændel i ledningen. Pumpeanlæg. 127) Hvilken type pumpe anvendes normalt til afløb? Spildevandspumpe med skæresystem 128) Hvad bør efterses ved service på en pumpe? Regelmæssig kontrol og vedligeholdelse af pumpeanlæg kan forhindre, at der opstår fejl og driftsstop, og samtidig forlænges anlæggets levetid væsentligt. Afhængig af driftsforhold og driftstimer bør pumpen serviceres og afprøves med jævne mellemrum, herunder start- og stopautomatik. Pumpen bør samtidigt rengøres og kontrolleres for tæringer og slitage, specielt ved pumpehjulet. Olien skal kontrolleres og undersøges for vand, fordi eventuelt vand i olien kan medføre, at specielt nederste akseltætning bliver utæt. Er der det mindste tegn på slitage og tæringer eller vand i olien, skal pumpen repareres. I forbindelse med KHB ) Hvilke parametre ligger til grund for dimensionering af et pumpeanlæg? Pumpetype, spildevand eller regnvand. Pumpekapacitet, l/s eller m3/h. Pumpebrønd, diameter og pumpesump. Den geometriske løftehøjde, Hgeo, jf. figur Trykledning, diameter, d, og længde, 1. Enkeltmodstande 130) Hvilken vandhastighed bør tilstræbes i trykledningen? En hastighed omkring 1 m/s vil normalt være at foretrække KHB ) Hvad er grunden til ovennævnte svar? der opnås tilstrækkelig høj hastighed i trykledningen til, at ledningen bliver selvrensende, dvs. 0,8 1 m/s. Hastigheden må dog højst være 3 m/s af hensyn til risikoen for, at vandtrykket kan skyde spildevandet gennem trykledningens vægge ved retningsændring eller skyde samlinger fra hinanden KHB 331 SEJER DESIGN Per S Kristensen 143

144 132) Hvad sættes qsd for et en - familieshus, til? 1,8 133) Hvad er en pumpesump? Pumpesumpen fungerer som udligningsbeholder mellem det varierende tilløb og pumpekapaciteten. Pumpesumpens størrelse skal fastsættes, så pumperne får en passende startfrekvens, og så der ved minimumstilløb ikke bliver for lang KHB ) Hvordan fastsættes størrelsen af ovennævnte? Pumpesump bør afpasses efter pumpekapacitet og de aktuelle tilløb, så en kontinuerlig drift sikres KHB 338 Pumpens ydelse i 2 til 3 minutter 135) Hvordan er reglerne for udluftning af spildevandspumpebrønde? Brønden skal udluftes under dækslet for at hindre lugtgener, kondensdannelse og undertryk ved pumpning. Desuden skal afløbsinstallationen udluftes til det fri som ekstra sikring mod indtrængning af svovlbrinte i bygning, i tilfælde af at pumpebrøndens udluftning tilstoppes. KHB ) Nævn to måder, til sikring mod tilbageløb i en pumpebrønd. Kontraventil, eller pumpesløjfe KHB ) Hvilken type vil du foretrække? En kontraventil er den bedste og sikreste tilbageløbssikring. Som udgangspunkt bør man altid montere en kontraventil, ikke mindst hvor der er tvivl om trykledningens placering og risiko for opstuvning ved udpumpningsstedet. KHB ) Hvilke problemer kan der opstå, hvis man pumper nedad? Der kan komme luft i ledningen som kan være vanskelig at få ud, og der kan forekomme undertryk i ledningen som følge af, at der pumpes "nedad".khb343 SEJER DESIGN Per S Kristensen 144

145 139) Beskriv hvordan du forberede installationen af en pumpebrønd umiddelbart før den bliver leveret på pladsen. Mindre eller mellemstore pumpestationer til spildevand kan udstyres med dykkede pumper i en præfabrikeret pumpebrønd i beton eller plast. Den præfabrikerede pumpebrønd leveres som en komplet enhed, der er monteret med rør, ventiler og pumpe. Fordelen er, at pumpestationerne stort set er klar til at blive sat i drift, når de er installeret. Præfabrikerede pumpestationer er specielt velegnede til pumpning fra en enkelt husstand som drænpumper og i forbindelse med kloakering i det åbne land eller i mindre bysamfund, jf. figur Figurtekst : Figur Præfabrikeret pumpestation med pumpesløjfe og kontraventil khb ) Find prisen på 3 grinder-pumpebrønde til installation i en -familie huse. Pris ved 1 stk.:25.144,00 wavin Spildevandspumpe m/knivskær DKK ,75 Grinder spildevandspumpe GRI 200/2/50. Uden niveauafbryder men inkl. 10 meter kabel. Sort spildevand 141) Hvortil kan spildevand pumpes? Oppumpning kan foretages til nedgangsbrønd, rense- og inspektionsbrønd og afløbsledninger med udluftning til det fri. KHB 338 SEJER DESIGN Per S Kristensen 145

146 142) Hvad bruges et tryktabsnomogram til? SBI-nomogram 11 Tryktab for plastrør Vand 10 C Anvendelse: Rørledninger for spildevand, hvor der ikke forventes afsætning. Temperaturområde: Nomogrammet gælder for vand ved 10 C. Ved 0 C er fejlen på tryktabet maksimalt +10 % og ved 55 C maksimalt -25 %. KHB ) Hvad er fortæller en H-Q kurve? HQ-kurven er et udtryk på pumpens evne til at løfte vandet ved forskellige vandstrømme. Jo større vandmængde, jo mindre løfteevne. [KLH s. 336] 144) Hvad er enkeltmodstande? Bøjninger og ventiler. [KLH s. 333] 145) Hvad omsættes ovennævnte normalt til? Tryktabet omregnes til løftehøjde. [KLH s. 333] 146) Hvordan sikrer man sig mod oversvømmelse som I tilfælde af pumpestop skal trykledningen sikres mod returløb af større mængder oppumpet spildevand og opstuvning af spildevand ved udpumpningsstedet. En kontraventil er den bedste og sikreste tilbageløbssikring. Som udgangspunkt bør man altid montere en kontraventil, ikke mindst hvor der er tvivl om trykledningens placering og risiko for opstuvning ved udpumpningsstedet. I enkelte tilfælde kan kontraventilen erstattes af en pumpesløjfe. Pumpesløjfen sikrer kun returløb fra trykledningen, såfremt trykledningen er lagt med udløb under niveau af pumpesløjfen. Sløjfen sikrer ikke mod returløb ved opstuvning på udpumpningsstedet, fordi pumpesystemet efter pumpestop vil virke som hævert og suge vandet tilbage til pumpebrønden. [KLH s. 332] SEJER DESIGN Per S Kristensen 146

147 Dimensioneringsopgaver SEJER DESIGN Per S Kristensen 147

148 Navn: Per Sejer Kristensen Materiale: Plast Fællessystem: Boliger (kurve B): x Skemanr: 1 af 1 Opgavenr: 1 Separatsystem: x Erhverv (kurve A): klima F Str.nr Ikke udluftet, Dokumentation spildevand alene Dok. Regnvand 1,3 Dimensionering Tilløb Sum Dimensions- givende Minimum Minimum dim. (Indvendig) Tilløb Sum Minimum Efter klima - faktor sæt x q S,f l/s q S,f l/s q S,d l/s l/s l/s l/s 1 0,00 q R,d q R,d q R,d Dræn, pumpe m.m. Fyldning 0,5-0,7-1,0-x Samlet dimensionerende mængde Valgt Valgt rørstørrelse Vandføring l/s q l/s q F l/s 2 x 4,2 4,2 (1,8) 11,2 96 0,00 ~ 4, ,4 qsf; ,00 4 0,00 5 0,00 6 0,00 7 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Bemærkning SEJER DESIGN Per S Kristensen 148

149 SEJER DESIGN Per S Kristensen 149 Bygningskonstruktør 7. Semester bachelor opgave Kloakmester

150 Navn: Per Sejer Kristensen Materiale: Plast Fællessystem: Boliger (kurve B): x Skemanr: Opgavenr: 2 Separatsystem: x Erhverv (kurve A): klima F Str.nr Ikke udluftet, sæt x Dokumentation spildevand alene Dok. Regnvand Dimensionering Samlet Dimensi Minimum Minimum Tilløb Sum ons- Tilløb Sum Minimum Efter Dræn, Fyldning Valgt rørstørrels dimensio- Vandklima - pumpe 0,5-0,7- Valgt dim. nerende føring givende faktor m.m. 1,0-x e mængde q q S,f l/s q S,f l/s S,d q R,d q R,d q R,d l/s q l/s q F l/s l/s l/s l/s l/s 1 4,8 4,8 1,8 11,2 96 0,5 1, ,3 2 2,7 7,5 1,8 11,2 96 0,5 1, ,3 3 3,6 3,6 1,8 11,2 96 0,5 1, ,3 4 11,1 1,8 11,2 96 0,5 1, ,3 Bemærkning SEJER DESIGN Per S Kristensen 150

151 SEJER DESIGN Per S Kristensen 151 Bygningskonstruktør 7. Semester bachelor opgave Kloakmester

152 Navn: Per Sejer Kristensen Materiale: Plast Fællessystem: x Boliger (kurve B): x Skemanr: 1 Opgavenr: 3x Separatsystem: Erhverv (kurve A): klima F Str.nr Ikke udluftet, Dokumentation spildevand alene Dok. Regnvand Dimensionering Tilløb Sum Dimensi onsgivende q S,d Minimum Minimum dim. Tilløb Sum Minimum q R,d q R,d Efter klima - faktor Dræn, pumpe m.m. Fyldning 0,5-0,7-1,0-x Samlet dimensio- Valgt nerende mængde Valgt rørstørrels e sæt x q S,f l/s q S,f l/s l/s q l/s q F l/s l/s l/s l/s l/s 1 5,7 5,7 0,9 15,3 75 0,5 0, q R,d Vandføring Bemærkning 2 x 4,2 4,2 (1,8) 11,2 96 ~ 4, ,4 qsf; ,9 1,8 11,2 96 0,5 1, ,4 4 x 5,4 5,4 (0,9) 15,3 96 ~~ 5, ,4 qsf; ,3 1, ,5 1, ,3 6 x 3,6 3,6 (0,6) 18,5 80 ~~ 3, ,4 qsf; ,9 2,1 10,2 96 0,5 2, ,3 SEJER DESIGN Per S Kristensen 152

153 Navn: Per Sejer Kristensen Materiale: Plast Fællessystem: Boliger (kurve B): x Skemanr: 1 Opgavenr: 3y Separatsystem: x Erhverv (kurve A): klima F Str.nr Ikke udluftet, Dokumentation spildevand alene Dok. Regnvand Dimensionering Tilløb Sum Dimensi onsgivende q S,d Minimum Minimum dim. Tilløb Sum Minimum q R,d q R,d Efter klima - faktor Dræn, pumpe m.m. Fyldning 0,5-0,7-1,0-x Samlet dimensio- Valgt nerende mængde Valgt rørstørrels e Vandføring Bemærkning sæt x q S,f l/s q S,f l/s l/s q l/s q F l/s l/s l/s l/s l/s 1 x 5,7 5,7 (0,9) 15,3 115 ~~ 5, ,6 qsf; ,2 4,2 1,8 11,2 96 0,5 1, ,4 3 9,9 1,8 11,2 96 0,5 1, ,7 160 pga. streng 1 4 x 5,4 5,4 (0,9) 15,3 96 ~~ 5, ,4 qsf; ,3 1, ,5 1, ,3 160 pga. streng 1 6 x 3,6 (0,6) 18,8 80 ~~ 3, ,4 qsf; ,9 2,2 10,1 96 0,5 2, ,3 160 pga. streng 1 q R,d SEJER DESIGN Per S Kristensen 153

154 Navn: Per Sejer Kristensen Materiale: Plast Fællessystem: Boliger (kurve B): x Skemanr: 1 Opgavenr: 3z Separatsystem: x Erhverv (kurve A): klima F Str.nr Ikke udluftet, Tilløb Sum Dimensi onsgivende q S,d Minimum Minimum dim. Tilløb Sum Minimum q R,d q R,d Efter klima - faktor Dræn, pumpe m.m. Fyldning 0,5-0,7-1,0-x Samlet dimensio- Valgt nerende mængde Valgt rørstørrels e Vandføring Bemærkning sæt x q S,f l/s q S,f l/s l/s q l/s q F l/s l/s l/s l/s l/s 1 x 5,7 5,7 (0,9) 15,3 115 ~~ 5, ,6 qsf; x 4,2 4,2 (1,8) 11,2 96 ~~ 4, ,4 qsf; x 9,9 (1,8) 11,2 145 ~~ 9, ,6 qsf; x 5,4 5,4 (0,9) 15,3 96 ~~ 5, ,4 qsf; x 15,3 6 7 Dokumentation spildevand alene Dok. Regnvand Dimensionering q R,d SEJER DESIGN Per S Kristensen 154

155 SEJER DESIGN Per S Kristensen 155 Bygningskonstruktør 7. Semester bachelor opgave Kloakmester

156 Navn: Per Sejer Kristensen Materiale: Plast Fællessystem: Boliger (kurve B): x Skemanr: 1 af 1 Opgavenr: 4 Separatsystem: x Erhverv (kurve A): klima F Str.nr Ikke udluftet, Dokumentation spildevand alene Dok. Regnvand Dimensionering Tilløb Sum Dimensi onsgivende q S,d Minimum Minimum dim. Tilløb Sum Minimum q R,d q R,d Efter klima - faktor Dræn, pumpe m.m. Fyldning 0,5-0,7-1,0-x Samlet dimensionerende mængde Valgt Valgt rørstørrels e Vandføring Bemærkning sæt x q S,f l/s q S,f l/s l/s q l/s q F l/s l/s l/s l/s l/s 1 x 4,2 4,2 (1,8) 11,2 96 ~~ 4, ,4 qsf tabel x 3 3 (1,8) 11,2 96 ~~ ,4 qsf tabel x 7,2 (1,8) 11,2 115 ~~ 7, ,6 qsf tabel ,4 5,4 1,8 11,2 96 0,5 1, ,4 5 12,6 1,8 11,2 96 0,5 1, ,5 160 Pga. stræk 3. 6 x 3,6 3,6 (1,8) 11,2 96 ~~ 3, ,4 qsf tabel x 0,9 0,9 (0,9) 15,5 75 ~~ 0, ,4 qsf tabel x 4,5 (1,8) 11,2 96 ~~ 4, ,4 qsf tabel ,1 2,1 10,5 96 0,5 2, ,2 160 Pga. stræk x 10,2 10,2 (1,8) 11,2 145 ~~ 10, ,6 qsf tabel ,3 2,6 9,5 96 0,5 2, ,8 160 Pga. stræk ,5 4,5 1,8 11,2 96 0,5 1, , ,8 2,7 9, ,5 2, ,8 160 Pga. stræk 3. q R,d SEJER DESIGN Per S Kristensen 156

157 SEJER DESIGN Per S Kristensen 157 Bygningskonstruktør 7. Semester bachelor opgave Kloakmester

158 Navn: Per Sejer Kristensen Materiale: Plast Fællessystem: Boliger (kurve B): x Skemanr: 1 af 1 Opgavenr: 5 Separatsystem: x Erhverv (kurve A): klima F Str.nr Ikke udluftet, Dokumentation spildevand alene Dok. Regnvand Dimensionering Tilløb Sum Dimensi onsgivende q S,d Minimum Minimum dim. Tilløb Sum Minimum q R,d q R,d Efter klima - faktor Dræn, pumpe m.m. Fyldning 0,5-0,7-1,0-x Samlet dimensio- Valgt nerende mængde Valgt rørstørrels e Vandføring Bemærkning sæt x q S,f l/s q S,f l/s l/s q l/s q F l/s l/s l/s l/s l/s 1 1,2 1,2 10 1,6 1 1, ,3 Klimafaktor 1,3 2 0,9 0,9 10 1,2 1 1, ,3 3 2,1 10 2,8 1 2, ,3 4 5,6 5,6 10 7,3 1 7, ,3 5 7,7 9,9 9,9 1 9, ,4 6 1,4 1,4 20 1,9 1 1, ,3 Tørledning 7 8,4 9,8 8,8 12,8 1 12, ,3 8 17,5 6,8 22,8 1 22, ,3 9 x 0,9 0,9 (0,9) 15,4 44 ~ 1, ,8 qsf; ,8 2,8 1,8 11,2 96 0,5 1, ,4 11 3,7 1,8 11,2 96 0,5 1, ,4 12 x 0,6 0,6 (0,6) 18,8 34 ~~ 0, ,2 13 4,3 1,8 11,2 96 0,5 1, ,4 14 4,9 1,8 11,2 96 0,5 1, ,4 q R,d SEJER DESIGN Per S Kristensen 158

159 SEJER DESIGN Per S Kristensen 159 Bygningskonstruktør 7. Semester bachelor opgave Kloakmester

160 Navn: Per Sejer Kristensen Materiale: Plast Fællessystem: Boliger (kurve B): x Skemanr: 1 af 1 Opgavenr: 6 Separatsystem: x Erhverv (kurve A): klima F Str.nr Ikke udluftet, Dokumentation spildevand alene Dok. Regnvand 1,4 Dimensionering Tilløb Sum Dimensi onsgivende q S,d Minimum Minimum dim. Tilløb Sum Minimum q R,d q R,d Efter klima - faktor Dræn, pumpe m.m. Fyldning 0,5-0,7-1,0-x Samlet dimensio- Valgt nerende mængde Valgt rørstørrels e Vandføring Bemærkning sæt x q S,f l/s q S,f l/s l/s q l/s q F l/s l/s l/s l/s l/s ,5 39,2 1 39, Klimafaktor 1,4 2 19,6 19,6 6,2 27,4 1 27, ,6 4,4 66,6 1 66, ,9 0,9 10 1,3 1 1, ,3 5 48,5 4,3 67,9 1 67, ,9 0,9 10 1,3 1 1, , ,5 39,2 1 39, ,4 3,4 108, , ,9 0,9 10 1,3 1 1, , , , , , ,3 3,1 130, , q R,d SEJER DESIGN Per S Kristensen 160

161 SEJER DESIGN Per S Kristensen 161 Bygningskonstruktør 7. Semester bachelor opgave Kloakmester

162 Navn: Per Sejer Kristensen Materiale: Plast Fællessystem: x Boliger (kurve B): x Skemanr: 1 af 1 Opgavenr: 7 Separatsystem: Erhverv (kurve A): klima F Str.nr Ikke udluftet, Dokumentation spildevand alene Dok. Regnvand 1,3 Dimensionering Tilløb Sum Dimensions- givende Minimum Minimum dim. (Indvendig) Tilløb Sum Minimum q R,d q R,d Efter klima - faktor Dræn, pumpe m.m. Fyldning 0,5-0,7-1,0-x Samlet dimensionerende mængde Valgt Valgt rørstørrelse sæt x q S,f l/s q S,f l/s q S,d l/s l/s q l/s q F l/s l/s l/s l/s 1 13,2 13,2 1,9 11, ,5 1, ,3 2 23,1 23,1 2,4 10, ,5 2, ,1 3 x 1,7 1,7 10 2,21 1 2, ,3 4 x 2,8 2,8 10 3,64 1 3, ,3 5 36,3 2, ,5 10 5,85 1(0,7) 8, x 5,6 5,6 10 7,28 1 7, ,3 7 36,3 2, ,1 8,5 13,13 1(0,7) 16, q R,d Vandføring Bemærkning SEJER DESIGN Per S Kristensen 162

163 SEJER DESIGN Per S Kristensen 163 Bygningskonstruktør 7. Semester bachelor opgave Kloakmester

164 Navn: Per Sejer Kristensen Materiale: Plast Fællessystem: x Boliger (kurve B): x Skemanr: 1 af 1 Opgavenr: 8 Separatsystem: Erhverv (kurve A): klima F Str.nr Ikke udluftet, Dokumentation spildevand alene Dok. Regnvand 1,3 Dimensionering Tilløb Sum Dimensions- givende Minimum Minimum dim. (Indvendig) Tilløb Sum Minimum q R,d q R,d Efter klima - faktor Dræn, pumpe m.m. Fyldning 0,5-0,7-1,0-x Samlet dimensionerende mængde Valgt Valgt rørstørrelse sæt x q S,f l/s q S,f l/s q S,d l/s l/s q l/s q F l/s l/s l/s l/s ,4 9,8 96 0,00 0,5 2, ,3 2 x 3,6 3,6 (0,6) 18,8 80 0,00 ~ 3, ,4 qsf; ,6 2,4 9,8 96 0,00 0,5 2, ,3 4 x 6 6 (1,8) 11, ,00 ~~ ,6 qsf; q R,d Vandføring Bemærkning 5 31,6 2,7 9,4 98 0,00 0,5 2, ,5 160 pga. stræk ,98 0, ,27 1 1, ,3 7 0,98 0, ,27 1 1, ,3 8 31,6 2,7 9,4 98 1, ,55 1(0,7) 5, pga. stræk 4+5 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 SEJER DESIGN Per S Kristensen 164

165 SEJER DESIGN Per S Kristensen 165 Bygningskonstruktør 7. Semester bachelor opgave Kloakmester

166 Navn: Per Sejer Kristensen Materiale: Ler Fællessystem: x Boliger (kurve B): x Skemanr: 1 af 1 Opgavenr: 9 Separatsystem: Erhverv (kurve A): klima F Str.nr Ikke udluftet, Dokumentation spildevand alene Dok. Regnvand 1,3 Dimensionering Tilløb Sum Dimensions- givende Minimum Minimum dim. (Indvendig) Tilløb Sum Minimum q R,d q R,d Efter klima - faktor Dræn, pumpe m.m. Fyldning 0,5-0,7-1,0-x Samlet dimensionerende mængde Valgt Valgt rørstørrelse sæt x q S,f l/s q S,f l/s q S,d l/s l/s q l/s q F l/s l/s l/s l/s 1 2,8 2,8 10 3,64 1 3, , ,6 18,5 75 2,8 10 3,64 0,7(0,5) 4, ,8(3,2) ,15 10,5 96 2,8 10 3,64 0,7(0,5) 5, ,8(3,2) 4 4,5 22,5 2, ,8 10 3,64 0,7(0,5) 5, (9,5) q R,d Vandføring Bemærkning 5 x 6 6 (1,8) 11, ,00 ~~ ,6 gsf tabel ,5 2,6 9, ,8 10 3,64 0,7(0,5 6, (9,5) 7 0,9 29,4 2,7 9, ,8 5,6 10 7,28 1(0,7) 9, (18) pga. eksist. Ledning ,4 3,3 8, ,6 10 7,28 0,7(0,5) 10, pga. eksist. Ledning 9 44,4 3,3 8, ,6 11,2 8,4 14,56 0,7(0,5) 17, pga. eksist. Ledning 0,00 0,00 Kan ikke lade sig gøre, da hovedledning 0,00 ikke kan løbe med den mængde vi tilfører. 0,00 Evt. løsning kan være at nedsive regnvand. 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 SEJER DESIGN Per S Kristensen 166

167 SEJER DESIGN Per S Kristensen 167 Bygningskonstruktør 7. Semester bachelor opgave Kloakmester

168 Navn: Per Sejer Kristensen Materiale: Plast Fællessystem: x Boliger (kurve B): x Skemanr: 1 af 1 Opgavenr: 10 Separatsystem: Erhverv (kurve A): klima F Str.nr Ikke udluftet, Dokumentation spildevand alene Dok. Regnvand 1,3 Dimensionering Tilløb Sum Dimensions- givende Minimum Minimum dim. (Indvendig) Tilløb Sum Minimum q R,d q R,d Efter klima - faktor Dræn, pumpe m.m. Fyldning 0,5-0,7-1,0-x Samlet dimensionerende mængde Valgt Valgt rørstørrelse sæt x q S,f l/s q S,f l/s q S,d l/s l/s q l/s q F l/s l/s l/s l/s 1 1,12 1, ,46 1 1, ,3 2 x 4,2 4,2 (1,8) 11,2 96 0,00 ~ 4, ,4 qsf; x 4,2 (1,8) 11,2 96 1, ,46 ~ 5, ,6 qsf; ,2 16,2 2,0 10,8 96 0,00 0,5 2, ,2 q R,d Vandføring Bemærkning 5 20,4 2,2 10,5 96 1, ,46 0,7(0,5) 3, (9) Pga. stræk 3 6 x 1,8 1,8 (0,6) 18,5 75 0,00 ~~ 1, ,4 qsf; ,17 0, ,22 1 0, TL 8 1,12 1, ,46 1 1, TL 9 1,12 2, ,13 1 3, ,2 Pga. stræk ,2 16,2 2,0 10,8 96 2, ,13 0,7(0,5) 5, ,6(3,3) 11 3,64 3, ,73 1 4, ,3 12 x 3,6 3,6-0,6 18,5 75 3, ,73 ~~ 8, ,6 qsf; ,8 2,2 10,5 96 6, ,87 0,7(0,5) 10, (12) ,2 8, ,12 8,29 9,2 10,78 1(0,7) 13, (15) 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 SEJER DESIGN Per S Kristensen 168

169 SEJER DESIGN Per S Kristensen 169 Bygningskonstruktør 7. Semester bachelor opgave Kloakmester

170 Navn: Per Sejer Kristensen Materiale: Støbejern Fællessystem: x Boliger (kurve B): x Skemanr: 1 af 1 Opgavenr: 11 Separatsystem: Erhverv (kurve A): klima F Str.nr Ikke udluftet, Dokumentation spildevand alene Dok. Regnvand 1,3 Dimensionering Tilløb Sum Dimensions- givende Minimum Minimum dim. (Indvendig) Tilløb Sum Minimum q R,d q R,d Efter klima - faktor Dræn, pumpe m.m. Fyldning 0,5-0,7-1,0-x Samlet dimensionerende mængde Valgt Valgt rørstørrelse sæt x q S,f l/s q S,f l/s q S,d l/s l/s q l/s q F l/s l/s l/s l/s 1 8,1 8,1 1,8 11,2 88 0,00 0,5 1, ,6 2 x 5,4 5,4 (1,8) 11,2 96 0,00 ~ 5, ,4 qsf; ,5 1,9 10,8 96 0,00 0,5 1, ,6 4 2,7 16,2 2, ,00 0,5 1, ,6 5 13,8 30 2,6 9, ,00 0,5 2, ,5 6 2,8 2,8 10 3,64 1 3, , ,6 9, ,12 3, ,10 1(0,7) 7, ,3(12) ,6 9, ,68 5,6 10 7,28 1(0,7) 9, ,3(12) 9 x 8,4 8,4 (1,8) 11, ,00 ~~ 8, ,6 qsf; x 0,9 9,3 (1,8) 11, ,00 ~~ 9, ,6 qsf; x 9,3 (1,8) 11, ,4 1,4 10 1,82 ~~ 11, ,6 qsf; , ,10 1(0,7) 12, ,3(12) q R,d 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Vandføring Bemærkning

171 Dimensionsopgave 13 Område Areal A φ Axφ Husk! Område Areal A φ Axφ Tag Ved områder, der Tag Fliser 90 0,8 72 nedsives, sættes Fliser 90 0,8 72 Carport φ = 0 Carport Grund Grund I alt I alt Gennemsnitlig afløbskoefficient φ= 425,5 / , ,18 Nej den må maks være på 16 m² 35 ha x 150 l/s/ha x 600 sek x 0,35 = liter 1102,5 m³ 1176liter = A x 0,017 x 600sek x 1 A = 115,2 m² Afløbs strøm l/s A qf/(0,8*140) 15 8,5 0,076 ha 758,93 m² ,098 ha 982,14 m² ,125 ha 1250,00 m² ,161 ha 1607,14 m²

172 Dimensions opgave Forklar følgende størrelser og hvilke enheder de angives i. l/s/ha liter i sekund pr. hektar i Dimensionsgivende regnintensiteten Opgives normalt i l/s/ha eller l/s/m² A Arealet Angives enten i ha eller m² φ Afløbskoefficienten En faktor (1,0 / 0,8 / 0,6 / 0,1 / 0,0) areal 91 ha / m² Regnvandsmængde 91x140x360sekx0, liter 91x170x240sekx0, liter liter 2489,76 m³ Område Areal A φ Axφ Husk! Tag Skur Fælleshus Skateboard Grund I alt Totale φ for hele grunden 0,22 Regnmodtagene areal 1782,00 m² DIM regnvandsstrøm qr,d=φxaxi 26,73 l/s Ved områder, der nedsives, sættes φ = 0 Volumenkrav: 150x0,014x liter ==> 5040 l 5,04m³ Længde: 5,04/(0,5x1= 10,08 meter SEJER DESIGN Per S Kristensen 172

173 Dimensions opgave 14 fortsat Område Areal A φ Axφ Husk! Blok Garage Fælleshus P-arealer ,6 604,8 Køreareal ,8 880 Legeplads Sti ,1 599,24 Ved områder, der nedsives, sættes φ = 0 I alt ,04 1) Reducerede areal 7895,04 m² 2) Totale φ for hele grunden 0,34 3) DIM regnvandsstrøm qr,d=φxaxi 110,53 l/s n = ½ => 0,014 4) min fald og dimension på stikledning Klimafaktor 1,3 efter klimafaktor 110,53x1,3 143,69 l/s min. Fald 14 [jf skema b DS 432] Rør dim. 315 mm [jf skema b DS 432] SEJER DESIGN Per S Kristensen 173

174 SEJER DESIGN Per S Kristensen 174

175 Navn: Per Sejer Kristensen Materiale: PVC Fællessystem: x Boliger (kurve B): Skemanr: 1 af 1 Opgavenr: 15 Separatsystem: Erhverv (kurve A): x klima F Str.nr Ikke udluftet, Dokumentation spildevand alene Dok. Regnvand 1,2 Dimensionering Tilløb Sum Dimensions- givende Minimum Minimum dim. (Indvendig) Tilløb Sum Minimum q R,d q R,d Efter klima - faktor Dræn, pumpe m.m. Fyldning 0,5-0,7-1,0-x Samlet dimensionerende mængde Valgt Valgt rørstørrelse sæt x q S,f l/s q S,f l/s q S,d l/s l/s q l/s q F l/s l/s l/s l/s 1 2,8 2,8 10 3,36 1 3, ,5 q R,d Vandføring Bemærkning 2 x 9 9 (1,8) 11, ,00 x ,6 jf. qsf; x 9 (1,8) 11, ,8 2,8 10 3,36 x 12, ,6 jf. qsf; ,5 8, ,00 0,5 3, , ,9 7, ,8 2,8 10 3,36 0,7(0,5) 7, ,5(9,5) ,9 7, ,8 5,6 10 6,72 0,7(0,5) 10, ,5(9,5) ,9 7, ,6 10 6,72 1(0,7) 10, (15) 7a 36 3,9 7, ,24 7,84 9,7 9,41 1(0,7) 13, (15) ,9 7, ,36 11,2 8,1 13,44 1(0,7) 17, (15) 9 3,6 39,6 4 7, ,2 8,1 13,44 0,7(0,5) 17, (15,5) 10 39,6 79,2 5,5 6, ,2 8,1 13,44 1(0,7) 18, (26) 11 79,2 5,5 6, ,04 16, ,49 1(0,7) 24, (26) 12 79,2 5,5 6, ,24 18,48 6,5 22,18 1(0,7) 27, (26) 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 SEJER DESIGN Per S Kristensen 175

176 SEJER DESIGN Per S Kristensen 176

177 Navn: Per Sejer Kristensen Materiale: RFS, Dkmain Fællessystem: x Boliger (kurve B): Skemanr: 1 af 1 Opgavenr: 16 Separatsystem: Erhverv (kurve A): x klima F Str.nr Ikke udluftet, Dokumentation spildevand alene Dok. Regnvand 1,4 Dimensionering Tilløb Sum Dimensions- givende Minimum Minimum dim. (Indvendig) Tilløb Sum Minimum q R,d q R,d Efter klima - faktor Dræn, pumpe m.m. Fyldning 0,5-0,7-1,0-x Samlet dimensionerende mængde Valgt Valgt rørstørrelse Vandføring Bemærkning sæt x q S,f l/s q S,f l/s q S,d l/s l/s q l/s q F l/s l/s l/s l/s 0 x 9 9 (1,8) 11, ,00 x ,6 jf. qsf; ,4 35,4 3, ,00 0,5 3, ,7 fald pga. str ,6 45 4,4 7, ,00 0,5 4, ,7 fald pga. str ,2 70,2 5,4 6, ,00 0,5 5, ,7 fald pga. str ,4 26,4 3,4 8, ,00 0,5 3, ,8 fald pga. str ,4 34,8 3, ,00 0,5 3, ,8 fald pga. str ,6 68,4 5,2 6, ,00 0,5 5, ,4 fald pga. str , ,00 0, ,5 8 x 3,3 3,3 (1,8) 11,2 96 0,00 x 3, ,4 jf. qsf; ,8 2,8 20 3,92 1 3, a 2,8 5,6 10 7,84 1 7, ,7 fald pga. str x 1,5 1,5 (1,5) 12,1 75 0,00 x 1, ,9 jf. qsf; x 1,5 (1,5) 12,1 75 5,6 10 7,84 x 9, ,6 jf. qsf; ,4 7,2 5, ,6 10 7,84 1(0,7) 15, ,5(17) 13 29,4 172,8 7,9 5, ,6 11,2 8,2 15,68 1(0,7) 23, (29) 14 8,4 181,2 8 5, ,2 8,2 15,68 0,7(0,5) 23, (17) ,7 8, ,00 0,5 3, ,2 9 5, ,2 8,2 15,68 0,7(0,5) 24, (17) 17 0,00 18 q R,d SEJER DESIGN Per S Kristensen 177

178 SEJER DESIGN Per S Kristensen 178

179 Navn: Per Sejer Kristensen Materiale: RFS, Dkmain Fællessystem: x Boliger (kurve B): Skemanr: 1 af 1 Opgavenr: 17 Separatsystem: Erhverv (kurve A): x klima F Str.nr Ikke udluftet, Dokumentation spildevand alene Dok. Regnvand 1,3 Dimensionering Tilløb Sum Dimensions- givende Minimum Minimum dim. (Indvendig) Tilløb Sum Minimum q R,d q R,d Efter klima - faktor Dræn, pumpe m.m. Fyldning 0,5-0,7-1,0-x Samlet dimensionerende mængde Valgt Valgt rørstørrelse sæt x q S,f l/s q S,f l/s q S,d l/s l/s q l/s q F l/s l/s l/s l/s ,8 11,2 96 0,00 0,5 1, , ,8 11,2 96 0,00 0,5 1, , ,8 11,2 96 0,00 0,5 1, , ,1 10,5 96 0,00 0,5 2, , ,10 1 9, ,9 6 4,48 4, ,82 1 5, q R,d Vandføring Bemærkning 7 11, , , ,9 fald pga. str ,1 10, , ,92 0,7(0,5) 17, ,1(9,5) ,8 11,2 96 0,00 0,5 1, , ,5 9, , ,92 0,7(0,5) 17, (18) 11 x 4,2 4,2 (1,8) 11,2 96 0,42 0, ,55 x 4, ,4 jf. qsf; ,2 2,6 9, ,9 8 15,47 8 1(0,7) 23, (27,5) største q metode 13 1,68 1, ,18 1 2, ,2 2,6 9, ,58 7,5 17,65 8 1(0,7) 25, (27,5) fald pga. str. SPV , ,00 0,5 3, ,6 16 x 4,5 4,5 (1,5) 12, ,00 0,5 4, ,4 jf. qsf; ,5 4,1 7, ,00 0,5 4, ,6 fald pga. str ,6 7, ,00 0,5 4, , ,5 5,9 6, ,00 0,5 5, ,6 fald pga. str x 4,5 4,5 (1,5) 12,2 100 x 4, ,4 jf. qsf; SEJER DESIGN Per S Kristensen 179

180 SEJER DESIGN Per S Kristensen 180

181 Navn: Per Sejer Kristensen Materiale: PVC Fællessystem: x Boliger (kurve B): x Skemanr: 1 af 1 Opgavenr: 18 Separatsystem: Erhverv (kurve A): klima F Str.nr Ikke udluftet, Dokumentation spildevand alene Dok. Regnvand 1,2 Dimensionering Tilløb Sum Dimensions- givende Minimum Minimum dim. (Indvendig) Tilløb Sum Minimum q R,d q R,d Efter klima - faktor Dræn, pumpe m.m. Fyldning 0,5-0,7-1,0-x Samlet dimensionerende mængde Valgt Valgt rørstørrelse sæt x q S,f l/s q S,f l/s q S,d l/s l/s q l/s q F l/s l/s l/s l/s 1 28,8 28,8 2,6 9,5 98 0,00 0,5 2, ,8 57,6 3,5 8, ,00 0,5 3, ,2 3 19,8 19,8 2,2 10,2 92 0,00 0,5 2, ,2 q R,d Vandføring Bemærkning 4 1,8 21,6 2,2 10,2 92 0,00 0,5 2, ,2 fald pga str ,2 4 7, ,00 0, ,5 6 8,26 8,26 9,4 9,91 1 9, ,1 2,1 20 2,52 1 2, ,1 4,2 10 5,04 1 5, ,5 9 x 4,8 4,8 (1,8) 11,2 96 0,00 x 4, ,4 jf. qsf; ,8 (1,8) 11,2 96 4,2 10 5,04 0,7(0,5) 9, (9,5) ,2 7, ,46 7,7 14,95 1(0,7) 19, (13,5) 12 x 10,8 10,8 (1,8) 11, ,00 x 10, ,6 jf. qsf; ,8 4,3 7, ,46 7,7 14,95 0,7(0,5) 19, ,5(7,6) 14 12,6 12,6 1,8 11,2 96 0,00 0,5 1, , ,44 13,44 7,5 16, , ,4 4,6 7, ,9 5,5 31,08 1(0,7) 35, (44) 17 0, , ,00 20 SEJER DESIGN Per S Kristensen 181

182 SEJER DESIGN Per S Kristensen 182

183 Navn: Per Sejer Kristensen Materiale: PP Fællessystem: Boliger (kurve B): Skemanr: 1 af 1 Opgavenr: 19 Separatsystem: x Erhverv (kurve A): x klima F Str.nr Ikke udluftet, Dokumentation spildevand alene Dok. Regnvand 1,4 Dimensionering Tilløb Sum Dimensions- givende Minimum Minimum dim. (Indvendig) Tilløb Sum Minimum q R,d q R,d Efter klima - faktor Dræn, pumpe m.m. Fyldning 0,5-0,7-1,0-x Samlet dimensionerende mængde Valgt Valgt rørstørrelse sæt x q S,f l/s q S,f l/s q S,d l/s l/s q l/s q F l/s l/s l/s l/s 1 8,4 8,4 9,3 11, , ,4 16,8 6,8 23, , ,66 26,46 5,5 37, , ,4 8,4 9,3 11, , q R,d Vandføring Bemærkning 5 34,86 4,8 48, , fald pga. str. 3 Faskine 10,78 10,78 8,2 15, , ,2 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 SEJER DESIGN Per S Kristensen 183

184 SEJER DESIGN Per S Kristensen 184

185 SEJER DESIGN Per S Kristensen 185

186 Navn: Per Sejer Kristensen Materiale: PP Fællessystem: Boliger (kurve B): x Skemanr: 1 af 3 Opgavenr: 20 Separatsystem: x Erhverv (kurve A): klima F Str.nr Ikke udluftet, Dokumentation spildevand alene Dok. Regnvand 1,3 Dimensionering Tilløb Sum Dimensions- givende Minimum Minimum dim. (Indvendig) Tilløb Sum Minimum q R,d q R,d Efter klima - faktor Dræn, pumpe m.m. Fyldning 0,5-0,7-1,0-x Samlet dimensionerende mængde Valgt Valgt rørstørrelse sæt x q S,f l/s q S,f l/s q S,d l/s l/s q l/s q F l/s l/s l/s l/s 0 1,49 1, ,94 1 1, ,84 2, ,03 1 3, ,84 3, ,12 1 4, ,84 4, ,21 1 4, ,84 0, ,09 1 1, ,84 0, ,09 1 1, A 1, ,18 1 2, , ,40 1 7, ,4 1,4 10 1,82 1 1, a 7,09 9,9 9,22 1 9, ,4 1,4 10 1,82 1 1, ,4 1,4 10 1,82 1 1, ,89 8,5 12, , ,12 11,01 8,2 14, , ,12 12,13 7,9 15, , ,4 1,4 20 1,82 1 1, ,4 2,8 10 3,64 1 3, ,86 1, ,42 1 2, ,56 2, ,15 1 3, ,84 3, ,24 1 4, q R,d Vandføring Bemærkning SEJER DESIGN Per S Kristensen 186

187 Navn: Per Sejer Kristensen Materiale: PP Fællessystem: Boliger (kurve B): X Skemanr: 2 af 3 Opgavenr: 20 Separatsystem: x Erhverv (kurve A): klima F Str.nr Ikke udluftet, Dokumentation spildevand alene Dok. Regnvand 1,3 Dimensionering Tilløb Sum Dimensions- givende Minimum Minimum dim. (Indvendig) Tilløb Sum Minimum q R,d q R,d Efter klima - faktor Dræn, pumpe m.m. Fyldning 0,5-0,7-1,0-x Samlet dimensionerende mængde Valgt Valgt rørstørrelse sæt x q S,f l/s q S,f l/s q S,d l/s l/s q l/s q F l/s l/s l/s l/s 19 4, ,06 1 6, ,28 0, ,36 1 0, ,28 0, ,73 1 0, ,12 1, ,46 1 1, ,12 7,46 9,8 9,70 1 9, ,12 23,51 5,8 30, , ,68 1, ,18 1 2, ,68 3, ,37 1 4, ,12 4, ,82 1 5, ,12 5,6 10 7,28 1 7, ,56 0, ,73 1 0, ,56 1, ,46 1 1, ,12 31,35 5,1 40, , q R,d 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Vandføring Bemærkning SEJER DESIGN Per S Kristensen 187

188 Navn: Per Sejer Kristensen Materiale: PP Fællessystem: Boliger (kurve B): X Skemanr: 3 af 3 Opgavenr: 20 Separatsystem: x Erhverv (kurve A): klima F Str.nr Ikke udluftet, Dokumentation spildevand alene Dok. Regnvand 1,3 Dimensionering Tilløb Sum Dimensions- givende Minimum Minimum dim. (Indvendig) Tilløb Sum Minimum q R,d q R,d Efter klima - faktor Dræn, pumpe m.m. Fyldning 0,5-0,7-1,0-x Samlet dimensionerende mængde Valgt Valgt rørstørrelse sæt x q S,f l/s q S,f l/s q S,d l/s l/s q l/s q F l/s l/s l/s l/s A 15,3 15,3 2,7 9, ,00 0,5 2, q R,d Vandføring Bemærkning B x 2,1 2,1 (1,5) 12,4 80 0,00 x 2, ,4 jf. qsf B1 17,4 2,8 9, ,00 0,5 2, C x 3 3 (1,8) 11,2 96 0,00 x ,4 jf. qsf C1 20,4 3,1 8, ,00 0,7 3, ,3 D x 2,4 2,4 (1,2) 13,6 80 0,00 x 2, ,4 jf. qsf E x 1,8 1,8 (1,8) 11,2 96 0,00 x 1, ,4 jf. qsf F x 3 3 (1,5) 12,4 80 0,00 x ,4 jf. qsf G x 3,6 3,6 (1,8) 11,2 96 0,00 x 3, ,4 jf. qsf G1 7,5 1,8 11,2 96 0,00 0,5 1, ,3 H x 1,2 1,2 (1,2) 13,6 80 0,00 x 1, ,4 jf. qsf H1 3,9 1,5 12,4 80 0,00 0,5 1, ,4 I x 2,7 2,7 (1,5) 12,4 80 0,00 x 2, ,4 jf. qsf J 35,1 3,7 8, ,00 0,7 3, ,3 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 SEJER DESIGN Per S Kristensen 188

189 SEJER DESIGN Per S Kristensen 189

190 Navn: Per Sejer Kristensen Materiale: PVC Fællessystem: Boliger (kurve B): x Skemanr: 1 af 1 Opgavenr: 21 Separatsystem: x Erhverv (kurve A): klima F Str.nr Ikke udluftet, Dokumentation spildevand alene Dok. Regnvand 1,3 Dimensionering Tilløb Sum Dimensions- givende Minimum Minimum dim. (Indvendig) Tilløb Sum Minimum q R,d q R,d Efter klima - faktor Dræn, pumpe m.m. Fyldning 0,5-0,7-1,0-x Samlet dimensionerende mængde Valgt Valgt rørstørrelse sæt x q S,f l/s q S,f l/s q S,d l/s l/s q l/s q F l/s l/s l/s l/s 1 0,84 0, ,09 1 1, ,12 1, ,46 1 1, q R,d Vandføring Bemærkning 3 1, , , største q metoden 4 0,84 0, ,09 1 1, ,84 1, ,18 1 2, , , , største q metoden 7 x 0,9 0,9 (0,9) 15,8 80 0,00 0,5 0, ,4 jf. qsf ,6 12,6 1, ,00 0,5 1, ,1 9 12,6 1, ,00 2 0, ,1 største q metoden 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 SEJER DESIGN Per S Kristensen 190

191 Dimensioneringsopgave 22 På en 2,8 ha stor udstykning skal der bygges og anlægges følgende: 1. 8 grupper a 6 klyngehuse. Hver gruppe klyngehuse har et sammenlagt grundareal på 9 x 86 m stk. fælleshuse på 8 x 16 m garagebygninger på 12 x 16 m, der ledes til faskine m2 flisebelagt parkeringsareal til 0, m2 grusbelagt stiareal til φ 0, % af det resterende kan sættes til φ 0,05 Løsning opg. 22 Hvad bliver det reducerede areal? Svar 7662,6 m³ Hvad bliver den totale afløbskoefficient? Svar 0,2737 φ Hvad bliver den dimensionsgivende regnvandsstrøm? qr,d = φ * A * I l/s = 1 * 7662,6 m² * 0,014 Svar 1,3 * 107,28 l/s = 139,46 l/s Angiv minimumsfald og dimension på stikledning i PP Svar min. fald 3,4 og min dim. Rør type Ultra Rip 450/396 PP. Jf. Uponor håndbog, n = ½ Der anvendes klimafaktor n = 1/10 SEJER DESIGN Per S Kristensen 191

192 1. Hvor mange sekunder varer det før der faldet 15 liter vand i en kælderskakt på 1,5 x 6,5 m når det regner med 140 l/s/ha? Svar: 1,5 m * 6,5 m = 9,75 m² * 0,014 l/s = 0,14 l/s 15 / 0,14 = 107 sekunder. 2. Gulvet i ovennævnte kælderskakt, 1,5 x 1,5 m, er sænket 5 cm under kældergulvet. Under en opstuvning lukker højvandslukket. Hvor længe kan det regne før vandet løber ind i kælderen Svar: 1,5 m * 1,5 m * 0,05 m = 0,113 m³ = 113 liter 113 liter / 0,14 l/s = 807 sekunder = 13,5 minutter 3. Et rørformet regnvandsmagasin skal kunne rumme vand fra en 2200 m2 asfalteret parkeringsplads. Magasinet skal kunne rumme vand fra et 10 min regnskyl ved en intensitet på 150 l/s/ha. Hvor lang skal magasinet være når det har en diameter på 1,5 m. Der skal regnes med klimafaktor n=1/10 SEJER DESIGN Per S Kristensen 192

193 Svar: 2200 m² * 0,015 * 1,3 = 42,9 l/s * 600 sekunder = liter = 25,74 m³ Magasinets længde = 14,57 m 4. Hvor lang skal ovennævnte magasin være hvis dimameteren er 2,0 m og der regnes med en klimafaktor n=1/100? Svar: 2200 m² * 0,015 * 1,4 = 46,2 l/s * 600 sekunder = liter = 27,72 m³ Magasinets længde = 8,82 m 5. Regnmængden fra opgave 4 skal afledes til en stenfaskine i stedet for. Hvor lang SEJER DESIGN Per S Kristensen 193

194 skal den være ved en bredde på 0,5 m og en hulrumsprocent 30? Svar: SEJER DESIGN Per S Kristensen 194

195 Dimensioneringsopgave 23. Kommunen har skærpet kravene til totale afløbskoefficienter i alle nyudstykninger. En emballagevirksomhed ønsker at opføre en ny fabrik på en 2,2 ha stor grund. Den totale afløbskoefficient er i byggetilladelsen fastsat til 0,15. Bygherren har bedt dig om at aflede alt vandet på lovlig vis, således at der afledes maksimalt til hovedkloaken, og det overskydende til nedsivning.. Virksomheden ønsker opført følgende bygninger og belægninger: 1. En produktionshal på 40 x 140 m. 2. Personalefaciliteter på 15 x 25 m. 3. Kontorfaciliteter på 15 x 35 m 4. Asfalteret parkeringsareal på 8 x 32 m 5. Brostensbelagt rekreativt cirkulært område med en radius på 12 m. = 452,39 m² 6. Cykelskur på 4 x 12 m. 7. Resterende areal er græsbelagt og kan regnes til en φ på 0,05. Angiv hvilke bygninger/belægninger der føres til HK, og hvor mange l/s der afledes dertil. Angiv hvilke bygninger/belægninger der afledes til faskine, og hvor mange l/s der afledes dertil. Hvor stor skal stikledningen min. være hvis den lægges med min. fald? Der regnes med en intensitet på 150 l/s/ha, og en klimafaktor på n =1/10. Løsning opg. 23: Produktionshallen ledes til faskinen, der vil umiddelbart blive tilledt for stor afløbsstrøm til faskinen, men vi har valgt ikke at splitte produktionshallen op. Angiv hvilke bygninger/belægninger der føres til HK, og hvor mange l/s der afledes dertil. Produktionshal føres til faskine. Total l/s = 109,2 l/s Angiv hvilke bygninger/belægninger der afledes til faskine, og hvor mange l/s der afledes dertil. Øvrige bygninger og belægninger ledes til hovedkloak. Total l/s = 44,91 l/s Hvor stor skal stikledningen min. være hvis den lægges med min. fald? Svar min. fald 2 og min dim. Rør type Ultra Rip 450/396 PP. Jf. Uponor håndbog, Jf. DS 432, 315 mm rør ved 8,5 SEJER DESIGN Per S Kristensen 195

196 1. Hvor mange liter vand falder som regnvand på en almindelig fodboldbane på 50 x 100 m ved en regnintensitet på 150 l/s/ha. Svar: 50 * 100 = 5000 m² * 0,015 = 75 l/s 2. Hvor mange mm vand vil der stå på banen efter 20 min. regn, hvis der ses bort fra nedsivning? Svar: 20min. * 60sek. = 1200sek. * 75l/s = liter = 90 m³ / 5000 m² = 0,018 m = 18 mm 3. Et åbent regnvandsbassin med en overflade på 4 x 8 og en dybde på 1,5 m, skal tømmes af en pumpe der pumper 8 l/s. I mens pumpen kører begynder det at regne. Det regner i 7 min. med en intensitet på 170 l/s. i mens det regner, bliver der tilført 2 l/s i bassinets tilløbsledning. Hvor lang tid tager at pumpe bassinet tomt Svar: Bassin: 4 m * 8 m * 1,5 m = 48 m³ = liter Regn: 0,017 l/s * 32 m² * 420 sek. = 228,48 liter Tilløbsledning: 2 l/s * 420 sek. = 840 liter I alt = ,48 liter / 8 = 6.133,56 / 60 sek. = 102,23 = 1,7 time = 1 time og 36 minutter 4. Ved et 1600 m2 stort asfalteret parkeringsareal skal der etableres et regnvandsmagasin, til forsinkelse af afløbsstrømmen. Kommunen tillader kun 7 l/s afledt til hk. Hvor stort skal magasinet være? Svar: 1600 m² * 0,015 * 1,3 = 31,2 l/s 7 l/s / 31,2 l/s = 0,22 l/s SEJER DESIGN Per S Kristensen 196

197 8 l * m² = = 12,8 m³ SEJER DESIGN Per S Kristensen 197

198 SEJER DESIGN Per S Kristensen 198

199 Navn: Per Sejer Kristensen Materiale: PP Fællessystem: Boliger (kurve B): Skemanr: 1 af 1 Opgavenr: 24 Separatsystem: x Erhverv (kurve A): x klima F Str.nr Ikke udluftet, Dokumentation spildevand alene Dok. Regnvand 1,3 Dimensionering Tilløb Sum Dimensions- givende Minimum Minimum dim. (Indvendig) Tilløb Sum Minimum q R,d q R,d Efter klima - faktor Dræn, pumpe m.m. Fyldning 0,5-0,7-1,0-x Samlet dimensionerende mængde Valgt Valgt rørstørrelse sæt x q S,f l/s q S,f l/s q S,d l/s l/s q l/s q F l/s l/s l/s l/s 1 20,4 20,4 3 8, ,00 0,7 3, , ,3 8, ,00 0,5 3, , ,6 8, ,00 0,5 3, ,3 4 68,4 5,2 6, ,00 0,7 5, ,9 5 9,8 9, , , ,5 6 1,4 11,2 8,2 14, , ,4 Alternativ 1,4 11,2 8,2 14, , ,2 q R,d 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Vandføring Bemærkning SEJER DESIGN Per S Kristensen 199

200 SEJER DESIGN Per S Kristensen 200

201 Navn: Per Sejer Kristensen Materiale: PVC Fællessystem: x Boliger (kurve B): Skemanr: 1 af 1 Opgavenr: 25 Separatsystem: Erhverv (kurve A): x klima F Str.nr Ikke udluftet, Dokumentation spildevand alene Dok. Regnvand 1,3 Dimensionering Tilløb Sum Dimensions- givende Minimum Minimum dim. (Indvendig) Tilløb Sum Minimum q R,d q R,d Efter klima - faktor Dræn, pumpe m.m. Fyldning 0,5-0,7-1,0-x Samlet dimensionerende mængde Valgt Valgt rørstørrelse sæt x q S,f l/s q S,f l/s q S,d l/s l/s q l/s q F l/s l/s l/s l/s 1 3,6 3,6 10 4,68 1 4, ,9 6,5 10 8,45 1 8, ,8 16,8 2,8 9, ,5 10 8,45 0,7(0,5) 11, (8,5) 4 16,8 2,8 9, ,2 7,7 9,8 10,01 0,7(0,5) 12, (8,5) 5 16,8 33,6 3,7 8, ,7 9,8 10,01 0,7(0,5) 13, (8,5) 6 33,6 3,7 8, ,9 10,6 8,4 13,78 0,7(0,5) 17, (16) 7 16,8 50,4 4,5 7, ,6 8,4 13,78 1(0,7) 18, (26) 8 50,4 4,5 7, ,2 11,8 7,9 15,34 1(0,7) 19, (26) 9 50,4 4,5 7, ,9 14,7 7,2 19,11 1(0,7) 23, (26) 10 16,8 67,2 5, ,7 7,2 19,11 0,7(0,5) 24, (15) 11 3,6 3,6 10 4,68 1 4, ,2 5, ,3 6,5 23,79 1(0,7) 28, (22) q R,d 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Vandføring Bemærkning SEJER DESIGN Per S Kristensen 201

202 Navn: Per Sejer Kristensen Materiale: PVC Fællessystem: x Boliger (kurve B): Skemanr: 1 af 1 Opgavenr: 25 Separatsystem: Erhverv (kurve A): x klima F Str.nr Ikke udluftet, Dokumentation spildevand alene Dok. Regnvand 1,3 Dimensionering Tilløb Sum Dimensions- givende Minimum Minimum dim. (Indvendig) Tilløb Sum Minimum q R,d q R,d Efter klima - faktor Dræn, pumpe m.m. Fyldning 0,5-0,7-1,0-x Samlet dimensio- Valgt nerende mængde Valgt rørstørrelse Vandføring Bemærkning sæt x q S,f l/s q S,f l/s q S,d l/s l/s q l/s q F l/s l/s l/s l/s H 3,6 3,6 10 4, , største q metoden I 2,9 6,5 10 8, , største q metoden J 16,8 16,8 2,8 9, ,5 10 8,45 3 0,7(0,5) 11, (8,5) største q metoden K 6,8 23,6 3,2 8, ,5 10 8,45 3 0,7(0,5) 11, (8,5) største q metoden L 23,6 3,2 8, ,2 7,7 9,8 10,01 3 0,7(0,5) 13, (8,5) største q metoden M 16,8 40,4 4,1 7, ,7 9,8 10,01 3 0,7(0,5) 14, (8,5) største q metoden N 40,4 4,1 7, ,9 10,6 8,4 13,78 3 0,7(0,5) 17, (16) største q metoden O 16,8 57,2 4,8 7, ,6 8,4 13,78 3 1(0,7) 18, (26) største q metoden P 57,2 4,8 7, ,2 11,8 7,9 15,34 3 1(0,7) 20, (26) største q metoden Q 57,2 4,8 7, ,9 14,7 7,3 19,11 3 1(0,7) 23, (26) største q metoden R 16,8 74 5,4 6, ,7 7,3 19,11 3 0,7(0,5) 24, (15) største q metoden S 3,6 3,6 10 4,68 1 4, T 74 5,4 6, ,3 6,6 23,79 3 1(0,7) 29, (22) største q metoden q R,d 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 SEJER DESIGN Per S Kristensen 202

203 Projektopgaver Listen herunder virker som links direkte til de respektive løste opgaver. Projekt opgave 1 Projekt opgave 2 Projekt opgave 3 Projekt opgave 4 Projekt opgave 5 Projekt opgave 6 Projekt opgave 7 Projekt opgave 8 Projekt opgave 9 Projekt opgave 10 Projekt opgave 11 Projekt opgave 12 Projekt opgave 13 Projekt opgave 14 Projektopgave 1 Parcellist Victor A. Mortensen ønsker som selvbygger at opføre et enfamiliehus på Mågevej, som vist på afløbsplan 1:100. Victor A. Mortensen har selv tegnet huset, men da han blandt meget andet ikke har forstand på projektering af kloakker har han henvendt sig til dig, for at du kan projektere et afløbsanlæg, der dels kan være et myndighedsprojekt, dels kan danne grundlag for arbejdets udførelse. På grund af blød bund er huset pælefunderet og fundamenter er udført som armerede bjælker med selvbærende dæk. Der må ikke bores eller udspares i fundamentsbjælker, hvorfor afløbsledninger skal føres under disse. FUK er overalt 90 cm under fremtidig terræn. Kommunen har ført spildevandsstik frem til grunden, der slutter i en Ø 425 mm plastbrønd med BK 0,80. Fra et tidligere kolonihavehus, som Victor A. Mortensens svigermoder har haft, har der været en afledning af regnvand til en grøft i den viste Ø 160 bt. med BK 0,70. Hertil må regnvand tilsluttes. Alternativt har kommunen givet tilsagn om, at de vil tillade, at der nedsives overfladevand i faskiner på grunden og har i den forbindelse oplyst, at jordbunden er leret morænegrus og GVS ligger i kote 0,30. Der skal ikke udføres nogen egentlig dimensionering, idet der blot forlanges at ledninger udføres i plast, med et fald for spildevandsledninger på 20. Regnvandsledninger skal lægges med et fald på min10 dog 20 for tørre regnvandsledninger. SEJER DESIGN Per S Kristensen 203

204 Dimensioner, koter og påskrifter i øvrigt skal angives i et sådan omfang, at myndigheden kan vurdere projektet i forhold til udstedelse af byggetilladelse, og arbejdet kan udføres herefter uden yderligere oplysninger. Afløbsplanen skal forsynes med nødvendige påskrifter, herunder koter, materialer, fald og skønnede dimensioner i tilstrækkelig omfang, så anlægget kan udføres uden yderligere oplysninger. Projektopgave 2 Andelsboligforeningen Strandvænget, ønsker at opføre 3 andelsboliger, som angivet på tegning 1:100, der er såvel plantegning som situationsplan. Der skal udarbejdes et teknisk og økonomisk forsvarligt projekt, som er i overensstemmelse med Bygningsreglementets krav, samt DS 432 Norm for afløbsinstallationers anvisninger. Afløbssystemet er separatsystem, og spildevand og regnvand skal tilsluttes i de viste 425 mm plast spulebrønde, der er ført ind på grunden. Projektet skal omfatte afledning fra de viste tagnedløb (TN) på såvel boliger som cykelskur og redskabsrum. Desuden skal de viste overfladebrønde (NB) i det befæstede arealafvandes. Spildevandsinstallationer i de 3 boliger er angivet på plantegningen, faldstammer (F) der alle er belastet med en forudsat spildevandsstrøm på 2,1 l/s, er ikke udluftede, der må dog udføres udluftning på 1 faldstamme. Faldstamme mærket OT fører ingen afløb. Afløbsinstallationen skal udføres, så hver bolig kan renses for sig fra udvendig brønd. Dimensioner, koter og påskrifter i øvrigt skal angives i et sådan omfang, at myndigheden kan vurdere projektet i forhold til udstedelse af byggetilladelse, og arbejdet kan udføres herefter uden yderligere oplysninger. Den dimensionsgivende spildevandsstrøm og den dimensionsgivende regnvandsstrøm, der tilledes de to skelbrønde ønskes oplyst. Projektopgave 3 Kommunen ønsker at opføre en integreret daginstitution Bambi på Rådyrvej som angivet på afløbs- /situationsplan Området er separatkloakeret med stikledningerne ført ind på grunden og afsluttet med Ø 425 mm spulebrønde som skelbrønde. Spildevand skal tilsluttes Ø 425 mm med BK 6,43 og regnvand skal tilslutte til Ø 425 med BK 5,63. Der forekommer ingen opstuvning over toppen af hovedkloak. SEJER DESIGN Per S Kristensen 204

205 Der skal udføres en afløbsplan, der er teknisk og økonomisk forsvarlig. De på planen viste spildevandsinstallationer skal alle afvandes, inkl. de på planen angivne installationsgenstande mærket P og DF, der står for hhv. Puslebord, hvilket er afløb fra et puslebord, og en Drikke Fontæne (drikkekumme), hvor vandlåsen er indbygget i drikke fontænen. Såfremt det skønnes hensigtsmæssig, må der projekteres 2 stk. udluftninger over tag, der i givet tilfælde skal mærkes ot. Gulvkoten i hele bygningen er Ud over de på planen angivne tagnedløb og nedløbsbrønde NB, skal der på de flisebelagte arealer anbringes yderligere 2 nedløbsbrønde mod vest samt 2 mod nord. Tørre regnvandsledninger må ikke være over 10 m lange, og må ikke forekomme hvor der er trafiklast. Der skal ikke udføres nogen egentlig dimensionering, idet der blot forlanges at ledninger udføres i plast, med et fald for spildevandsledninger på 20. Regnvandsledninger skal lægges med et fald på min10 dog 20 for tørre regnvandsledninger. Afløbsplanen skal forsynes med nødvendige påskrifter, herunder koter, materialer, fald og skønnede dimensioner i tilstrækkelig omfang, så anlægget kan udføres uden yderligere oplysninger Projektopgave 4 Ostegrosser Volmer P Olsen har ved arkitekt- og ingeniørfirmaet Madsen, Madsen og Tomsen fået projekteret sin beskedne sommervilla ved Nordsjællands kyst med ugeneret udsigt. Da Madsen, Madsen og Tomsen ikke besidder tilstrækkelig viden til projektering af afløbsanlæg, skal du projektere et teknisk forsvarligt anlæg for ostegrosseren. På grund af den kystnære beliggenhed samt et relativt stor lag opfyld er ostegrosserens sommervilla pælefunderet og fundamenter er udført som armerede bjælker og med selvbærende dæk. Der må ikke bores eller udspares i fundamentsbjælker, hvorfor afløbsledninger skal føres under disse. FUK er overalt 90 cm under fremtidig terræn. Spildevandsinstallationer under bygningen skal udføres i PE med svejste samlinger, og have et minimumsfald på 20. Spildevand skal tilsluttes i den viste skelbrønd mærket S1 med BK 2,05. Der skal udføres omfangsdræn omkring hele huset til opsamling af nedsivende overfladevand, og på grund af opfyldets varierende bæreevne skal drænet lægges med 10 fald, jordbundsforhold er en blanding af klasse 1 og klasse 2. SEJER DESIGN Per S Kristensen 205

206 Der skal udføres afløb for regnvand fra de viste tagnedløb og nedløbsbrønde på forpladsen. Ostegrosseren, der er i Rotary med borgmesteren, har fået en udledningstilladelse for regnvand og drænvand som skal tilsluttes i den eksisterende brønd R1 med bundkote 0,80, intet regn- eller drænvand må udledes uden at have passeret et sandfang. Der skal ikke udføres nogen egentlig dimensionering, idet der blot forlanges at ledninger udføres i plast, med et fald for spildevandsledninger på 20. Regnvandsledninger skal lægges med et fald på min10 dog 20 for tørre regnvandsledninger. Projektopgave 5 IT virksomheden Scan Power er i en rivende udvikling, hvilket har nødvendiggjort en udvidelse af faciliteterne med en tilbygning med delvis kælder, som vist på afløbsplan 1:100. Stuetagen indrettes til produktion mens kælder skal anvendes til arkiv samt toiletter for personale i denne del af bygningen. Afløbssystemet er udført som fællessystem så spildevand og regnvand skal tilsluttes i den viste 1 m brønd med BK Til spildevandssystemet skal tilsluttes de viste afløbsinstallationer fra kælder. Til regnvandssystemet skal føres afløb fra tagnedløb og nedløbsbrønde på befæstede arealer. Der er jordbunds og grundvandsforhold som klasse 3 med et GVS omkring kote 16.00, hvorfor kælderen skal drænes. Der skal ikke udføres nogen egentlig dimensionering, idet der blot forlanges at ledninger udføres i plast, med et fald for spildevandsledninger på 20. Regnvandsledninger skal lægges med et fald på min10 dog 20 for tørre regnvandsledninger. Afløbsplanen skal forsynes med nødvendige påskrifter, herunder koter, materialer, fald og skønnede dimensioner i tilstrækkelig omfang, så anlægget kan udføres uden yderligere oplysninger. Projektopgave 6 Frimenighedspræst A.C. Thomsen har arvet et motel og grillbar projekt fra en af menighedens gode støtter enkefrue Paula Trofast. Projektet, der ikke nåede at blive færdig før Paula Trofasts alt for tidlige bortgang, skal nu realiseres. A.C. Thomsen har henvendt sig til dig, for at du skal projektere et myndighedsprojekt for motel og grillbar, som vist på afløbsplan 1:100, så Paula Trofasts vilje kan opfyldes. Afløbsanlægget skal projekteres som separatsystem og tilsluttes til stikleninger der er ført ind på grunden, ved tilslutningspunkterne skal der etableres 425 mm spulebrønde. SEJER DESIGN Per S Kristensen 206

207 Til spildevandssystemet skal føres afløb fra 16 motelværelser, teknik og rengøringsrum. Afløb i motelbygningen er ikke udluftede, så du skal anbringe de nødvendige udluftninger over tag for at få et hensigtsmæssigt afløbsanlæg, disse mærkes ot. For spildevandsinstallationer i grillbaren skal det bemærkes, at afløbsinstallationerne i køkken skal passere en fedtudskiller før tilslutning til afløbssystemet, samt at afløbsinstallationen skal udluftes hensigtsmæssig over tag. For de øvige installationer i grilbar gælder, at disse også skal udluftes over tag før de tilsluttes installationen, hvortil også føres afløb fra personaletoilet ved flaskedepot. Til regnvandssytemet skal føres afløb fra tagnedløb og nedløbsbrønde på befæstede arealer. Der skal ikke udføres nogen egentlig dimensionering, idet der blot forlanges at ledninger udføres i plast, med et fald for spildevandsledninger på 20. Regnvandsledninger skal lægges med et fald på min10 dog 20 for tørre regnvandsledninger. Afløbsplanen skal forsynes med nødvendige påskrifter, herunder koter, materialer, fald og skønnede dimensioner i tilstrækkelig omfang, så anlægget kan vurderes af myndigheden uden yderligere oplysninger Projektopgave 7 Andelsboligforeningen Håbet ønsker at opføre 12 dobbelthuse med 4 lejlighedstyper A-B-C-D, som angivet på afløbsplan/situationsplan 1:200 samt afløbsplaner for hver af de fire lejlighedstyper 1:100. Stikledningerne for bebyggelsen er under byggemodningen ført frem i adgangsvejen og afsluttet med 425 mm brønde, kloakeringen er udført som separatsystem. Tilslutning af spildevand skal ske i brønd G15225 S med bundkote 25,40 og tilslutning af regnvand skal ske i brønd G15225 R med bundkote 25,78. Der er ingen vandrejsning over ledningstop. Der skal udføres et teknisk og økonomisk forsvarligt forslag til afløbsprojekt. Forslaget skal omfatte afløb fra samtlige installationer, inkl. tagvand fra cykelskure. Der skal ud fra et rimeligt skøn projekteres en afvanding af de asfalterede P-arealer samt fællesarealer med belægningssten, der skal anvendes 315 mm SF. Tørre regnvandsledninger til afvanding af befæstede arealer accepteres ikke. Overfladevand fra terrasser og stier til boliger kan regnes afvandet til ubefæstede sidearealer. Der skal ikke udføres nogen egentlig dimensionering, idet der blot forlanges at ledninger udføres i plast, med et fald for spildevandsledninger på 20, eller 15 hvor ledningerne er fælles for flere boliger. Regnvandsledninger skal lægges med et fald på min10 dog 20 for tørre regnvandsledninger. For regnvands- og spildevandsledningerne der ligger nedstrøms skelbrønde ønskes opgivet qr,d og qs,d. Desuden skal angives dimension og fald for de to ledninger ud fra foranstående. SEJER DESIGN Per S Kristensen 207

208 Dimensioner, koter, materialer og fald for ledninger og brønde skal angives i et sådan omfang, at arbejdet kan udføres uden yderligere oplysninger. Installationer i bygning, samt tilhørende regnvandsinstallationer, indtegnes på detailtegningerne. Udvendige installationer, fra og med skelbrønde, indtegnes på oversigtstegningen. Projektopgave 8 Haldrup Idrætscenter ønsker at udvide centrets faciliteter med en værelsesfløj i tre etager, for at forbedre mulighederne for at tiltrække topatleter i træningslejr. Som vist på afløbsplan 1:100 skal tilbygningen udføre ved hjørnet af den eksisterende bygning, så den eksisterende 1 m betonbrønd på regnvandsledningen skal fjernes, da den ligger, hvor der skal være nyt fundament. I forbindelse med sløjfningen af eksisterende 1 m brønd skal der foretages de nødvendige omlægninger af regnvandsledningen, og det eksisterende tagnedløb der hidtil har været tilsluttet uden sandfang, skal passere et sandfang før tilslutning. Værelserne er indrettet med eget bad og toilet, og da arkitekt Halfdan Gunnarson, som sidder i idrætscentrets bestyrelse, ikke kunne beslutte sig til, hvor wc og håndvask skulle placeres på toiletterne, skal du selv placere dem på værelserne i stueplanen. Faldstammerne F fører afløb fra de to overliggende etager, og er hver belastet med en forudsat spildevandsstrøm på 3,6 l/s, alle er udluftede over tag. Spildevand skal tilsluttes eksisterende afproppet 160 PVC, vist på afløbsplanen. Regnvand skal afledes sammen med eksisterende regnvand i eksisterende 200 PVC. Der skal ikke udføres nogen egentlig dimensionering, idet der blot forlanges at ledninger udføres i plast, med et fald for spildevandsledninger på 20. Regnvandsledninger skal lægges med et fald på min 10 dog 20 for tørre regnvandsledninger. Afløbsplanen skal forsynes med nødvendige påskrifter, herunder koter, materialer, fald og skønnede dimensioner i tilstrækkelig omfang, så anlægget kan udføres uden yderligere oplysninger. Projektopgave 9 Menighedsrådet opførte i tjenesteboliger samt kirkekontor og konfirmandstue i en fællesbygning. De 2 tjenesteboliger er nøjagtig ens, men under den ene er der etableret kælder med depotrum til hver lejlighed og fælles fyrrum og vaskekælder. Nu har menighedsrådet besluttet at opføre en ny tilbygning med mandskabsfaciliteter til kirkegårdspersonalet. Bygningens kælderplan og fundamentsplan er sammentegnet og angivet på vedstående situationsplan i målforhold 1:100. SEJER DESIGN Per S Kristensen 208

209 Samtidig med tilbygningen skal det gamle kloaksystem udskiftes. Det blev i sin tid udført som fælleskloakering, men skal nu ombygges efter princippet for separering, idet kommunen har etableret nye hoved- og stikledninger. Alle ledninger skal udskiftes. Udvendige ledninger er beton og ledninger under bygningen er begfiberrør. En Tv-inspektion har vist, at begge rørtyper er nedslidte og utætte. Du skal udarbejde et i teknisk og økonomisk henseende forsvarligt forslag til et afløbs-projekt for bebyggelsen. Forslaget skal omfatte afløb fra alle de viste installationer såsom tagnedløb, lyskasser, overdækket kældernedgang, overfladeafløb fra asfalterede arealer, gulvafløb, wc'er, håndvaske, køkkenvaske og faldstammer. Koten i de 3 kælderrum er 6,75 m. Koten øvrige rum er 9,25 m. Terrænet er generelt vandret i kote 9,10 m. (Dog er der etableret fornødent fald mod overfladebrøndene). Bund lyskasser er 1 m under terræn. Trappeskaktens bund ligger i kote 6,70 m. De 2 lejligheder, kælderrum og personalefaciliteterne skal kunne renses hver for sig. Der ønskes udført indvendigt omfangsdræn. Kælderfundamentet er ført 40 cm under gulvkoten i kælderrummene. Opstemningskoten er af kommunen oplyst til 6,50 m excl. sikkerhedstillæg på 0,30 m. Overfladebrønde skal have sandfang og vandlås. Tørledninger udføres i max. 10 m's længde. De offentlige stik til regn- og spildevand er ført frem til skel ved bagkant fortov. Der skal ikke udføres nogen egentlig dimensionering, men bygherren ønsker, at anvendte ledninger skal være 110 mm eller 160 mm efter et rimeligt skøn. Ledninger under bygningen skal i videst muligt omfang lægges parallelt med fundamenter og med fald på mindst 20%o og ledninger i øvrigt med mindst 15%o. Alle ledninger skal ligge mireret og retlinet. Der må ændres fald i bøjninger og brønde. Hvis der er dele af anlægget, der ikke påregnes udført af autoriseret kloakmester, skal dette anføres i forslaget. Dimensioner og koter på ledninger og brønde m.v. skal angives i et sådant omfang, at arbejdet kan udføres uden yderligere oplysninger. Projektopgave 10 For boligforeningen Leonardo har arkitekt Holger P. Mortensen udarbejdet et projekt som vist på medfølgende plantegning og situationsplan 1:100, for opførelse af 7 rækkehuse samt en døgnbutik. Der ønskes udarbejdet et teknisk og økonomisk forsvarlig projekt, der er i overensstemmelse med Bygningsreglementets funktionelle krav og DS 432 s anvisninger. Forslaget skal omfatte afløb fra de viste 15 tagnedløb, 9 lyskasser, 2 kældernedgange, hvoraf den ene er delvist overdækket, 8 overfladeafløb fra asfalterede parkeringsarealer, 7 gulvafløb 100 i kælder, 1 wc i kælder, samt 8 faldstammer. Faldstammerne F1, F2, F3 og F4 er udluftede mens de øvrige ikke er udluftede. SEJER DESIGN Per S Kristensen 209

210 De ikke udluftede faldstammer har følgende belastning: F5: 1 kv, F6: 1 wc og 1 ga 100, F7: 1 ga100og F8: 1 wc og 1 ga 100. Terrænet er omkring hele bygningen er beliggende i kote 30.35, bund i lyskasser i kote og fundamentsunderkant i kote27.82 undtagen omkring fyrrum hvor gulvkoten er27.65, her er fundamentsunderkant nede i kote27,25 Efter prøveboringer på grunden er det konstateret at jordbunds- og grundvandsforhold er klasse 2, Der skal derfor kun udføres omfangsdræn om kælderen. Afvandingen skal ske til den viste Ø 60 bt hovedkloak i vej. Der er tale om fællessystem uden opstemning over top af hovedkloak. Ledninger og brønde skal udføres i plast, og der skal ikke udføres nogen egentlig dimensionering, ledninger skal blot udføres som 110 mm eller 160 mm efter et rimeligt skøn, og ledningsfaldet skal min. være 15 for spildevandsledninger, og 10 for regnvandsledninger der er beskyttet mod urenheder. Dimensioner, koter, fald mv. skal angives på ledninger og brønde i et sådan omfang, at arbejdet kan udføres uden yderligere oplysninger. Projektopgave 11 Til nærværende projekt hører 2 tegningsbilag benævnt Oversigtsplan 1:200 og Afløbsplan 1:100. På vedlagte tegninger er vist oversigts- og afløbsplan af en projekteret værkstedsbygning, der skal anvendes som lastbilværksted. (Oversigtsplanens ubenævnte arealer er græsklædte og uden afløb). På vaskepladsen uden for bygningen skal renses motordele med højtryksrenser under anvendelse af miljøvenlige rensemidler, og de øvrige befæstede arealer med belægningssten, skal anvendes til parkering af biler mv. Bygningen er projekteret med direkte fundering og fundamenter kan regnes ført 0,90 m under fremtidig terræn. Fundamenter ved smøregrav kan regnes ført 0,40 m under gravens indvendige BK. Afløb i smøregrav skal føres til en opsamlingstank for spildolie, som skal nedgraves et hensigtsmæssigt sted i jorden uden for bygningen. De 2 rensevaske i værkstedet skal anvendes til rensning af mindre motordele, samt afrensning af voks fra reservedele mv., også her anvendes miljøvenlige rensemidler. Eventuelle nødvendige forstærkninger af fundamenter, skal indtegnes på grundplanen med udstrækning og bundkote. SEJER DESIGN Per S Kristensen 210

211 Der ønskes udarbejdet en teknisk og økonomisk forsvarlig afløbsplan, der viser udformningen af afløbsinstallationen, så BR 08 s krav, DS 432 s anvisninger og tilladelsens betingelser er overholdt. Udskillerens ydelse skal fastsættes ud fra projektmaterialets oplysninger. Ved projektering skal spildevandsinstallationer indtegnes på afløbsplan 1:100 samt tilslutningen på oversigtsplan 1:200. Regnvandsinstallationer skal indtegnes på oversigtsplan 1:200. Byggetilladelsens betingelser: Spildevands- og regnvandsinstallationer skal tilslutte de på oversigtsplanen viste ø 425 brønde. Spildevandsstik: 110 PP 15., regnvandsstik: 160 PP 10. Projektopgave 12 På projekt nr. 12, er der vist kælderplan af en eksisterende bygning, samt en projekteret tilbygning uden kælder. Tilbygningen er vist med skråskravering på tegningen. Den eksisterende kælder er hidtil blevet anvendt som depot, men skal fremover anvendes til omklædningsrum m.v. Hele stueetagen renoveres i forbindelse med ombygningen, og fremtidige installationer fra stueetagen føres til faldstammer mærket med F Udl. for udluftede faldstammer og F for ikke udluftede faldstammer. Til hver fremtidig faldstamme skal der føres en forudsat spildevandsstrøm på 3,2 l/s. Eksisterende installationer i stueetagen der genbruges er ført til faldstammer mærket F Eks. Hver faldstamme er tilført en forudsat spildevandsstrøm på 1,8 l/s. Bygningen udføres uden tagudhæng. Bygningen skal efter renovering og tilbygning anvendes til sundhedscenter. Eksisterende spilde- og regnvandsinstallationer kan genbruges i det omfang det skønnes formålstjenligt, og i overensstemmelse med byggetilladelsens betingelser. Der etableres ny overdækket kældernedgang i forbindelse med renoveringen. Den eksisterende nedløbsbrønd, mærket VB modtager overfladevand fra et areal på 110 m2. Til den på tegningen projekterede 425 mm rense- og inspektionsbrønd skal der tilsluttes afløb fra en asfalteret parkeringsplads på 500 m2, som etableres når byggeriet er udført. Bygningen er direkte funderet. Fundamenter ved tilbygningen kan påregnes ført 0,90 m under terræn. Fundamenter under kælderen er udført til 0,40 m under gulvkoten. Der projekteres med sædvanlig aftrapning af fundamentet mellem de to bygningsdele. Hvis nuværende og fremtidige afløbsinstallationer SEJER DESIGN Per S Kristensen 211

212 kræver fundering udover det oplyste, skal den ekstra funderings udstrækning og dybde angives på tegningen. Jordbunds- og grundvandsforhold kan klassificeres til klasse 2 i henhold til DS 436, norm for dræning af bygværker m.v., og drænvandsmængden er skønnet til 0,03 l/s pr m2 væg. Højden på den vægflade der skal drænes kan i gennemsnit sættes til 1,50 m. Der ønskes udarbejdet en afløbsplan, der er teknisk og økonomisk forsvarlig. Afløbsplanen skal forsynes med nødvendige påskrifter, herunder koter, materialevalg og skønnede dimensioner i tilstrækkeligt omfang. Byggetilladelsens betingelser: Alle spildevandsinstallationer skal tilsluttes den eksisterende Ø 45 cm betonledning, som fremover alene anvendes som spildevandsledning. Alle eksisterende og fremtidige regnvandsinstallationer skal tilsluttes den på tegningen projekterede 1000 mm betonbrønd, mærket S.B. Den projekterede stiklednings dimension, fald og tilslutnings- kote skal oplyses på tegningen. Såfremt det skønnes formålstjenligt, tillades det at projektere med en udluftningsledning over tag i tilbygningen, den skal i så fald mærkes med påskriften UDL. Det tillades at aflede overfladearealer på op til 10 m2 til drænbrønde med sandfang. Eventuelle pumpebrønde for spildevand skal udføres i mindst 1250 mm betonbrønde med mindst 0,75 m dyb pumpesump. Der skal etableres omfangsdræn om kælderen i fornødent omfang, med tilslutning til regnvandssystemet. Der kan ikke påregnes udstedt dispensation udover betingelserne i denne tilladelse. Projektering skal være i overensstemmelse med bygningsreglementet, og anerkendte DS normer på afløbsområdet Afløbsplanen skal forsynes med nødvendige påskrifter, herunder koter, materialevalg og dimensioner i et omfang, så projektet kan vurderes for overholdelse af gældende regler og normer, og denne byggetilladelses vilkår. Supplerende spørgsmål 1. Hvilken form for mærkning skal kloakmesteren sikre at eventuelle pumper er i besiddelse af? SEJER DESIGN Per S Kristensen 212

213 2. Kommunen oplyser at regnintensiteten kan sættes til 120 l/s/ha. Hvilken dimensionsgivende regnvandsstrøm skal stikledningen for regnvand mindst kunne bortlede? 3. Hvilket minimumsfald skal regnvandsstikledningen etableres med, såfremt der projekteres med en 160 mm plastledning? 4. Kan regnvandsstikledningen udføres med mindre fald, hvis dimensionen i stedet fastsættes til 200 mm plast, oplys promillefald hvis svaret er bekræftende? 5. Nævn 5 elementer der bør indgå i en drift- og vedligeholdelsesplan for en pumpebrønd for spildevand? Projektopgave 13 Fjennebjerg Kommune har udbudt nedenstående byggeprojekt. Kommunen onsker at opføre en gymnastikhal med tilhørende faciliteter. Under gymnastikhallen i kælderetagen forudsættes det, at der etableres toilet- og badeforhold samt rengøringsfaciliteter og depot- og lagerrum. Gymnastikhallen bygges i tilknytning til eksisterende skolebygning. I området, hvor gymnastikhallen ønskes opført, er beliggende en 300 mm betonledning for regnvand. Ledningen er beliggende som vist på vedlagte "Kloak- og fundamentsplan samt kælderplan". Ledningen omlægges med uændret dimension, mens rørmaterialet er valgfrit. Påfør det faktiske fald på ledningen efter omlægning til ny placering. Regnvandsledningen omlægges, således at dens funktion opretholdes, idet den bortleder regnvand fra en del af skolen. Ledningens placering skal opfylde funderingsnormens krav. Kommunens byggeafdeling har oplyst, at spildevandsinstallationer, der etableres i forbindelse med opførelse af gymnastikhallen, kan tilsluttes den eksisterende spildevandsledning. Tagvandsinstallationer kan tilsluttes eksisterende regnvandsanlæg uden yderligere beregning. Vedlagte "Kloak- og fundamentsplan samt kælderplan" i mål 1:100 indeholder de nødvendige oplysninger - herunder signaturer - som skal danne grundlag for udarbejdelse af dit projekt. Der er separatsystem på grunden. Det er en forudsætning, at eksisterende løvtræer ikke berøres under arbejdets udførelse. Projektér ud fra de givne oplysninger et myndighedsprojekt. Spildevandet skal tilsluttes den viste BR - S6. Tagvand, omfangsdræn samt overfladevand tilsluttes hensigtsmæssigt efter eget valg. Der udføres dræn og stikdræn i nødvendigt omfang. Tagvand fra eksisterende bygninger tilsluttes tilsluttes den nye afløbsinstallation. SEJER DESIGN Per S Kristensen 213

214 Projektopgave 14 På projektopgave 14, er vist et område med spredt bebyggelse i det åbne land. Området ligger tæt på havet og gennemløbes af en højt klassificeret å, Vibe å, som har tilløb til og afløb fra en højt klassificeret sø, Svanesøen. Området er ikke kloakeret. Ejendommene har igennem mange år afledt spildevand til henholdsvis åen, søen eller havet via bestående drænledninger. Der er som eneste renseforanstaltning, etableret bundfældningstank på hver enkelt ejendom. Kommunen har efter gennemførelse af den i lovgivningen fastsatte procedure påbudt Lodsejerne i området at udføre nødvendige foranstaltninger for at opnå forbedret spildevandsrensning. Kommunen har endvidere bestemt, at den forbedrede rensning skal ske ved nedsivning på alle de ejendomme, hvor det kan ske i overensstemmelse med alle gældende regler. Ejendomme, som er beliggende inden for gældende respektafstande, kan således ikke etablere nedsivningsanlæg, men skal opfylde kravet om forbedret rensning på anden måde. Der foreligger følgende oplysninger om området på tegningen. Strandvejen er anlagt på en højderyg. Nordøst for denne er der jævnt terrænfald mod Yderfjorden. På resten af området er der jævnt terrænfald fra begge sider mod ådalen langs med Vibe å og Svanesøen. Indenfor et fredet bælte på 300 m langs Yderfjorden målt fra kystlinien må der ikke foretages ændringer i terrænet, og man kan derfor ikke forvente at få godkendt anlæg eller andre foranstaltninger, som rager op over jordoverfladen. Det forudsættes, at grundvandsspejlet i området med nedsivning er beliggende 2,00 m under terræn. Jorden er velegnet til nedsivning, (type A). I de områder, hvor der ikke kan nedsives, kan der ved overholdelse af div. miljømæssige vilkår, herunder rensekravet SOP, forventes tilladelse til udledning til vandløb, sø eller hav. Indtegn dit forslag dit forslag til renseforanstaltninger på hver enkelt ejendom. Projektet skal være forsynet med oplysninger om antal PE, anlægstype, tankstørrelse, siveareal, mv. Således at myndighederne kan vurdere om projektet opfylder de stillede krav. Indtegn dit forslag dit forslag til renseforanstaltninger på hver enkelt ejendom. Projektet skal være forsynet med oplysninger om antal PE, anlægstype, tankstørrelse, siveareal, mv. Således at myndighederne kan vurdere om projektet opfylder de stillede krav. SEJER DESIGN Per S Kristensen 214

215 Konklusion Hvad er den nødvendige viden for at kunne bestå kloakmestereksamen og efterfølgende kunne fungere som kloakmester i praksis? Det er alt udleveret smateriale, herunder forskellige DS normer, AT-Vejledninger, kloakmester håndbogen mm. Alt dette er det nødvendigt at sætte sig ind i for at opnå tilstrækkelig viden som kloakmester. Det er essensen af dette der er beskrevet og besvaret i nærværende rapport. Har jeg så opnået den viden der skal til for kunne bestå kloakmester eksamen? Jeg har fået indsigt i kloakmester arbejdet som har vist sig at være væsentlig mere omfattende end først antaget. Dog ikke mere omfattende end jeg mener jeg sagtens vil kunne bestå kloakmester eksamen. SEJER DESIGN Per S Kristensen 215

216 Perspektivering Efter at have fulgt kloakmester en, og fået den fornødne viden herom, har jeg valgt ikke at gå op til kloakmester eksamen af flere grunde: Eksamens prøven er kun gældende i 5 år, hvorefter den skal fornyes hvis man ikke har arbejdet med området inden for de sidste 5 år. Hvis jeg tager eksamen så vil jeg være sikker på at have noget at bruge det til, så hvis jeg kommer til et firma der har behov for en kloakmester så har jeg muligheden for at gå til eksamen. Da jeg har modtaget en, og er blevet indstillet til eksamen, har jeg 3 år til at gå til eksamen. Denne rapport vil være en hjælp til mig hvis jeg sku beslutte mig at gå til eksamen om 1, 2 eller 3 år. Så har jeg muligheden for at læse op til eksamen bl.a. via denne rapport. Der er også det økonomiske aspekt af det. Jeg er stadigvæk på SU og har af denne grund ikke de ca kr. det kræver at gå til kloakmester eksamen, for måske at have større chance for job bagefter. Selvom jeg har valgt ikke at gå til eksamen, så besidder jeg stadig den fornødne viden, hvilket jeg også modtager papir på. Så jeg vil kunne bruge min viden i flere forskellige situationer, f.eks. hvis jeg får arbejde på en tegnestue, så vil jeg i analysefasen kunne tage stilling til om diverse konstruktioner vil kunne lade sig gøre i forhold til etablering af kloak. Det vil jo dog stadig skulle underskrives og kontrolleres af en aut. Kloakmester. Alternativt hvis jeg får job i et firma hvor der er en teknisk ansvarlig kloakmester, så vil jeg kunne have en stilling hvor jeg rent faktisk laver kloakmester arbejde, men hvor han vil skulle godkende mit arbejde inden det sendes ud af huset. Selvom jeg har valg ikke at gå til eksamen, så mener jeg absolut ikke det har været spildt, da jeg har nået det mål jeg havde før jeg startede. Målet var at få et større indblik i Dansk byggeri, og det har jeg til fulde fået for kloakdelen. Holstebro d Per Sejer Kristensen SEJER DESIGN Per S Kristensen 216

217

218

219 Projekt Tegning : : : DAGINSTITUTION 3 1:100 KLOAKMESTERUDDANNELSEN

220

221

222

223

224

225

226

Kloakmesteruddannelsen Bacheloropgave 7. sem. BK.

Kloakmesteruddannelsen Bacheloropgave 7. sem. BK. 2011 Kloakmesteruddannelsen Bacheloropgave 7. sem. BK. Forfatter Kenneth Bjørnkjær Vejleder Thomas Holland 06-05-2011 Forord Denne rapport er udført som en obligatorisk del af bygningskonstruktøruddannelsen

Læs mere

Kap 01 Anvendelse af lovgrundlaget

Kap 01 Anvendelse af lovgrundlaget Lovgrundlaget. 1) Hvad er et EU-direktiv? 2) Hvad er forskellen på en lov og en lovbekendtgørelse? 3) Hvad er en bekendtgørelse? 4) Hvilken lovmæssig status har et reglement? 5) Hvad er en standard? Side

Læs mere

Bekendtgørelse om autorisation og drift af virksomhed på el-, vvs- og kloakinstallationsområdet 1)

Bekendtgørelse om autorisation og drift af virksomhed på el-, vvs- og kloakinstallationsområdet 1) BEK nr 627 af 02/06/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 22. december 2017 Ministerium: Erhvervsministeriet Journalnummer: Erhvervsmin., Sikkerhedsstyrelsen, j.nr. 715-10-00018 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Bekendtgørelse om autorisation og drift af virksomhed på el-, vvs- og kloakinstallationsområdet

Bekendtgørelse om autorisation og drift af virksomhed på el-, vvs- og kloakinstallationsområdet BEK nr 232 af 21/03/2018 (Historisk) Udskriftsdato: 21. december 2018 Ministerium: Erhvervsministeriet Journalnummer: Erhvervsmin., Sikkerhedsstyrelsen, j.nr. 715-10-00030 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Kloakmester uddannelsen Del 2

Kloakmester uddannelsen Del 2 2011 Kloakmester uddannelsen Del 2 Kristian Lund Hansen Specialerapport 7. semester BK 08 05 2011 Forord Denne rapport er udarbejdet for at give brugeren et overblik over lovgivning, dimensionering samt

Læs mere

Spildevand i det åbne land Problemstillinger i den daglige sagsbehandling

Spildevand i det åbne land Problemstillinger i den daglige sagsbehandling Spildevand i det åbne land Problemstillinger i den daglige sagsbehandling Nyborg Strand 22. - 23. maj 2012 Bente Uhre 3. En virksomhed kan blive autoriseret af Sikkerhedsstyrelsen som: 3) kloakmester til

Læs mere

Emnehæfte. Kvalitetssikring af afløbsinstallationer. Kloakrørlæggeruddannelsen

Emnehæfte. Kvalitetssikring af afløbsinstallationer. Kloakrørlæggeruddannelsen Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri (BAI) Emnehæfte Kvalitetssikring af afløbsinstallationer Kloakrørlæggeruddannelsen Undervisningsministeriet. 12. september 2006. Materialet er udviklet

Læs mere

EBST vejledning for DS/EN 1717 Orientering. Leon Buhl Teknologisk Institut Industri & Klima

EBST vejledning for DS/EN 1717 Orientering. Leon Buhl Teknologisk Institut Industri & Klima EBST vejledning for DS/EN 1717 Orientering Leon Buhl Teknologisk Institut Industri & Klima Hvad forventes vejledningen at komme til at indeholde? Indledning Hvad er tilbagestrømning Eksempler på tilbagestrømning

Læs mere

Autorisation, kloaktegninger og dispensationsmuligheder

Autorisation, kloaktegninger og dispensationsmuligheder Autorisation, kloaktegninger og dispensationsmuligheder Kloakmesterdag i Aalborg 12. januar 2018 Lene Christensen Jeg vil gennemgå nedenstående: Aalborg Kommunes forventninger til autorisation i forbindelse

Læs mere

Udkast til. Kapitel 1. Kvalitetsledelsessystemet

Udkast til. Kapitel 1. Kvalitetsledelsessystemet Udkast til Bekendtgørelse om kvalitetsledelsessystemer for autoriserede virksomheder på el-, vvs- og kloakinstallationsområdet og for virksomheder med virksomhedsgodkendelse på gasområdet I medfør af 20,

Læs mere

BYGGETILLADELSE Bygningsreglement 2010 (BR10) kap. 1.3.3.

BYGGETILLADELSE Bygningsreglement 2010 (BR10) kap. 1.3.3. Ansøgerens navn og adresse Arløse Landsbylaug v/georg Andersen Hindholmvej 10 4262 Sandved Afsender: Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Byggemyndighed Rådmandshaven 20 4700 Næstved 5588 6110 Dato:

Læs mere

Bekendtgørelse om Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens byggesagsbehandling af Cityringen og dens afgreninger

Bekendtgørelse om Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens byggesagsbehandling af Cityringen og dens afgreninger BEK nr 1092 af 30/08/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2019 Ministerium: Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Journalnummer: Transport-, Bygnings- og Boligmin., Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen,

Læs mere

Bekendtgørelse om udøvelse af erhverv inden for gas-, vand- og afløbsområdet på baggrund af udenlandske erhvervsmæssige kvalifikationer 1)

Bekendtgørelse om udøvelse af erhverv inden for gas-, vand- og afløbsområdet på baggrund af udenlandske erhvervsmæssige kvalifikationer 1) BEK nr 1201 af 17/10/2007 (Historisk) Udskriftsdato: 11. januar 2017 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Økonomi- og Erhvervsmin., Sikkerhedsstyrelsen, j.nr. 644-21-00004 Senere ændringer

Læs mere

Lovtidende A 2011 Udgivet den 14. januar 2011

Lovtidende A 2011 Udgivet den 14. januar 2011 Lovtidende A 2011 Udgivet den 14. januar 2011 11. januar 2011. Nr. 22. Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om pantebrevsselskaber VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:

Læs mere

BEK nr 1363 af 29/11/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 21. februar Senere ændringer til forskriften Ingen

BEK nr 1363 af 29/11/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 21. februar Senere ændringer til forskriften Ingen BEK nr 1363 af 29/11/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 21. februar 2019 Ministerium: Erhvervsministeriet Journalnummer: Erhvervsmin., Sikkerhedsstyrelsen, j.nr. 715-10-00032 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Regulativ for kontrol og tømning af hustanke i Hjørring Kommune

Regulativ for kontrol og tømning af hustanke i Hjørring Kommune Regulativ for kontrol og tømning af hustanke i Hjørring Kommune Med virkning fra 15. august 2018 Indhold 1 Formål 2 Lovgrundlag 3 Gyldighedsområde 4 Benyttelsespligt 5 Adgangsforhold og indretning 6 Tømning

Læs mere

REGULATIV FOR TØMNINGSORDNING FOR BUNDFÆLDNINGSTANKE I RANDERS KOMMUNE

REGULATIV FOR TØMNINGSORDNING FOR BUNDFÆLDNINGSTANKE I RANDERS KOMMUNE REGULATIV FOR TØMNINGSORDNING FOR BUNDFÆLDNINGSTANKE I RANDERS KOMMUNE Med virkning fra 1. januar 2012 Forord Lovgrundlag og omfang Randers Kommune har i medfør af Miljøbeskyttelsesloven med tilhørende

Læs mere

BYGGELOVEN ANVENDELSESOMRÅDE OG ANSVARSBESTEMMELSER

BYGGELOVEN ANVENDELSESOMRÅDE OG ANSVARSBESTEMMELSER BYGGELOVEN ANVENDELSESOMRÅDE OG ANSVARSBESTEMMELSER BAGGRUND FOR INDSLAG Hvorfor skal vi på en brandcertificeringsuddannelse lære om det her, og kan vi bruge det til noget? Krav i certificeringsbekendtgørelsen

Læs mere

Autorisationsloven (afsnit 5 i lovmappe)

Autorisationsloven (afsnit 5 i lovmappe) Kvalitetssikring Autorisationsloven (afsnit 5 i lovmappe) Lov nr. 401 af 28. april 2014 med senere ændringer Definerer områderne for autorisationskrævende arbejde Loven indeholder Krav for opnåelse af

Læs mere

Forslag til: Landstingsforordning nr. xxx af yy 2008 om gas-, vand- og afløbsanlæg. Kapitel 1 Formål og anvendelsesområde

Forslag til: Landstingsforordning nr. xxx af yy 2008 om gas-, vand- og afløbsanlæg. Kapitel 1 Formål og anvendelsesområde Den 22. februar 2008 EM 2008/xx Forslag til: Landstingsforordning nr. xxx af yy 2008 om gas-, vand- og afløbsanlæg I medfør 1, 4 og 13, stk. 2-4, i lov for Grønland nr. 943 af 23. december 1986 om el,

Læs mere

BEK nr 545 af 30/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 30. december 2016

BEK nr 545 af 30/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 30. december 2016 BEK nr 545 af 30/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 30. december 2016 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Sikkerhedsstyrelsen, j.nr. 715-10-00005 Senere ændringer

Læs mere

BEK nr 629 af 02/06/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 30. juli Senere ændringer til forskriften Ingen

BEK nr 629 af 02/06/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 30. juli Senere ændringer til forskriften Ingen BEK nr 629 af 02/06/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 30. juli 2017 Ministerium: Erhvervsministeriet Journalnummer: Erhvervsmin., Sikkerhedsstyrelsen, j.nr. 715-10-00022 Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Program. Sikkerhedsstyrelsen, Det Tekniske Sikkerhedsråd og Autorisationsudvalget Administration af autorisationsordningen for vvsinstallatører

Program. Sikkerhedsstyrelsen, Det Tekniske Sikkerhedsråd og Autorisationsudvalget Administration af autorisationsordningen for vvsinstallatører SIKKERHEDSSTYRELSEN Program Sikkerhedsstyrelsen, Det Tekniske Sikkerhedsråd og Autorisationsudvalget Administration af autorisationsordningen for vvsinstallatører Overtrædelsessager Aktuelt på autorisationsområdet

Læs mere

Vejledninger - kun kloak Ansøgningsmateriale og færdigmelding/erklæring

Vejledninger - kun kloak Ansøgningsmateriale og færdigmelding/erklæring Vejledninger - kun kloak Ansøgningsmateriale og færdigmelding/erklæring BR10: 1.3, 1.5 stk. 1 nr. 1-5 og 8, stk. 5 Uden nybyggeri eller tilbygning Fremgangsmåde V/specielle afløbssystemer og byggedele.

Læs mere

tømningsregulativ for samletanke

tømningsregulativ for samletanke tømningsregulativ for samletanke - med virkning fra 1. april 2011 1 Indhold 1. LOVGRUNDLAG, FORMÅL OG OMFANG 3 2. ODSHERRED FORSYNINGS ORGANISERING 3 3. DEFINITION OG ANVENDELSE 3 4. KRAV TIL SAMLETANKE

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler

Bekendtgørelse af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler LBK nr 363 af 09/04/2013 Udskriftsdato: 4. juli 2019 Ministerium: Erhvervsministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Sikkerhedsstyrelsen, j.nr. 415-01-00001 Senere ændringer til forskriften LOV

Læs mere

Adskillelse af regn- og spildevand PÅ PRIVAT GRUND BAGGRUND, EKSEMPLER OG GODE RÅD

Adskillelse af regn- og spildevand PÅ PRIVAT GRUND BAGGRUND, EKSEMPLER OG GODE RÅD Adskillelse af regn- og spildevand PÅ PRIVAT GRUND BAGGRUND, EKSEMPLER OG GODE RÅD DEN GAMLE FÆLLESKLOAKLEDNING I VEJEN SKIFTES UD 2/3 EKSEMPLER PÅ SEPARATKLOAKERING Hvorfor skal regnvand og spildevand

Læs mere

Regulativ for tømning af bundfældningstanke for husspildevand i Lemvig Kommune

Regulativ for tømning af bundfældningstanke for husspildevand i Lemvig Kommune Regulativ for tømning af bundfældningstanke for husspildevand i Lemvig Kommune Lemvig Kommune har indført en fælles, obligatorisk tømningsordning for bundfældningstanke, idet afløbsinstallationernes renseeffektivitet

Læs mere

Kloakering KS af afløbsinstallationer

Kloakering KS af afløbsinstallationer Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri (BAI) Kloakering KS af afløbsinstallationer Uddannelsen indgår i rørlæggeruddannelsen Forord Dette hæfte er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for

Læs mere

Indhold. Horsens Vand A/S Alrøvej Horsens tlf.:

Indhold. Horsens Vand A/S Alrøvej Horsens tlf.: Indhold 1. Lovgrundlag... 2 2. Regulativets område... 2 3 Tilslutningspligt... 2 4 Tankens placering og vedligeholdelse... 2 5 Tilmelding og afmelding... 3 6 Tømning af bundfældningstank... 3 7 Betaling...

Læs mere

Tønder Kommune REGULATIV FOR JORD

Tønder Kommune REGULATIV FOR JORD Tønder Kommune REGULATIV FOR JORD 1. Formål Formålet med regulativet er at fastsætte regler for håndtering af jord, som er affald, fra alle borgere, grundejer og virksomheder i Tønder Kommune. Regulativet

Læs mere

Med regulativet fastsættes pligter og rettigheder for berørte grundejere, samt for Middelfart Spildevand.

Med regulativet fastsættes pligter og rettigheder for berørte grundejere, samt for Middelfart Spildevand. Bilag 3 TØMNINGSREGULATIV FOR BUNDFÆLDNINSTANKE Indhold 1 Formål 2 Lovgrundlag 3 Gyldighedsområde 4 Benyttelsespligt 5 Adgangsforhold og indretning 6 Tømning 7 Grundejers ansvar 8 Dispensation/fritagelse/af-

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler

Bekendtgørelse af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler LBK nr 2 af 03/01/2019 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2019 Ministerium: Erhvervsministeriet Journalnummer: Erhvervsmin., Sikkerhedsstyrelsen, j.nr. 770-02-00616 Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Separatkloakering. på privat grund eksempelsamling

Separatkloakering. på privat grund eksempelsamling Separatkloakering på privat grund eksempelsamling den gamle fælleskloak i vejen skiftes ud 2/3 eksempler på separatkloakering Derfor separatkloakerer vi tre gode grunde Separatkloakering betyder, at vi

Læs mere

Separatkloakering PÅ PRIVAT GRUND EKSEMPELSAMLING

Separatkloakering PÅ PRIVAT GRUND EKSEMPELSAMLING Separatkloakering PÅ PRIVAT GRUND EKSEMPELSAMLING DEN GAMLE FÆLLESKLOAKLEDNING I VEJEN SKIFTES UD 2/3 EKSEMPLER PÅ SEPARATKLOAKERING Derfor separatkloakerer vi TRE GODE GRUNDE Separatkloakering betyder,

Læs mere

Kapitel 1. Anvendelsesområde

Kapitel 1. Anvendelsesområde Bekendtgørelse om udøvelse af erhverv som fagligt ansvarlig inden for gas-, vandog afløbsområdet på baggrund af udenlandske erhvervsmæssige kvalifikationer 1 I medfør af 15, nr. 3, og 36, stk. 2, i lov

Læs mere

Regulativ for jordhåndtering i Solrød Kommune

Regulativ for jordhåndtering i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE TEKNISK OG MILJØ Regulativ for jordhåndtering i Solrød Kommune Januar 2012 Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 2 Gyldighed og anvendelsesområde... 3 3 Lovgrundlag og definitioner... 3 4 Områdeklassificering...

Læs mere

Bliver du truet med at miste din autorisation?

Bliver du truet med at miste din autorisation? Bliver du truet med at miste din autorisation? I Social- og sundhedssektoren får vi rigtig mange henvendelser, der handler om, at ledere truer med at fratage social- og sundhedsassistenternes autorisation,

Læs mere

Egedal Kommune REGULATIV FOR TØMNINGSORDNING FOR BUNDFÆLDNINGSTANKE I EGEDAL KOMMUNE

Egedal Kommune REGULATIV FOR TØMNINGSORDNING FOR BUNDFÆLDNINGSTANKE I EGEDAL KOMMUNE Egedal Kommune REGULATIV FOR TØMNINGSORDNING FOR BUNDFÆLDNINGSTANKE I EGEDAL KOMMUNE 1 Formål Formålet med regulativet er, at sikre en lovlig og miljørigtig håndtering af husspildevand og slam fra bundfældningstanke

Læs mere

, -' ' *. # 0 % 0.&2,

, -' ' *. # 0 % 0.&2, Regulativ for jord Roskilde Kommune Gældende fra 1. januar 2012 ! "!##$ %!$&'& (!&& ) *&+&, -' ' *. # /# 01$,...5 0 % 0.&2, 1 Regulativet har til formål at: - Inddrage og undtage områder fra områdeklassificeringen

Læs mere

UDKAST den 15. maj 2012. Regulativ for tømningsordning for hustanke i Frederikshavn Kommune

UDKAST den 15. maj 2012. Regulativ for tømningsordning for hustanke i Frederikshavn Kommune UDKAST den 15. maj 2012 Regulativ for tømningsordning for hustanke i Frederikshavn Kommune 16. maj 2012 Indholdsfortegnelse Side 1. Formål og gyldighedsområde... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Grundejerens pligter

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder

Bekendtgørelse af lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder LBK nr 1216 af 27/10/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 27. marts 2019 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2015-1924-0329 Senere ændringer til forskriften LOV nr 1721 af 27/12/2018

Læs mere

Regulativ for tømning af private tanke til husspildevand i Esbjerg Kommune

Regulativ for tømning af private tanke til husspildevand i Esbjerg Kommune Regulativ for tømning af private tanke til husspildevand i Esbjerg Kommune 2013 Side 1 Indholdsfortegnelse Lovgrundlag... 3 Formål... 3 1. Almindelige bestemmelser... 3 1.1 Regulativets gyldighedsområde...

Læs mere

HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan Bilag 7 Det åbne land

HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan Bilag 7 Det åbne land HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 7 Det åbne land Vedtaget 15 maj 2012 2 3 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1 SPILDEVANDSHÅNDTERING I DET ÅBNE LAND 4 1.1 Udpegning af vandområder 4 1.2 Ejendomme 4 1.3

Læs mere

1. Indledning. Boligudvalget (2. samling) BOU alm. del - Bilag 31 Offentligt

1. Indledning. Boligudvalget (2. samling) BOU alm. del - Bilag 31 Offentligt Boligudvalget (2. samling) BOU alm. del - Bilag 31 Offentligt Udkast 1110.07 til Vejledning til ejere af private udlejningsejendomme vedrørende fugt og skimmelsvamp Forord 1 1. Indledning 1 2. Lovgrundlag

Læs mere

Regulativ for tømningsordning for hustanke i Brønderslev Kommune 11. december Regulativ for Tømningsordning for hustanke i Brønderslev Kommune

Regulativ for tømningsordning for hustanke i Brønderslev Kommune 11. december Regulativ for Tømningsordning for hustanke i Brønderslev Kommune Regulativ for Tømningsordning for hustanke i Brønderslev Kommune Med virkning fra 1. januar 2009 Indholdsfortegnelse Side 1. Formål og gyldighedsområde 3 2. Lovgrundlag 3 3. Grundejerens pligt og ansvar

Læs mere

Regulativ. for tømning af bundfældningstanke

Regulativ. for tømning af bundfældningstanke Regulativ for tømning af bundfældningstanke I henhold til Miljøbeskyttelsesloven, med tilhørende bekendtgørelse nr. 1448 af 11. december 2007 om spildevandstilladelser m.v. efter Miljøbeskyttelseslovens

Læs mere

tømningsregulativ for bundfældningstanke - med virkning fra 1. april 2011 1

tømningsregulativ for bundfældningstanke - med virkning fra 1. april 2011 1 tømningsregulativ for bundfældningstanke - med virkning fra 1. april 2011 1 Indhold 1. LOVGRUNDLAG, FORMÅL OG OMFANG 3 2. ODSHERRED FORSYNINGS ORGANISERING 3 3. DEFINITION OG ANVENDELSE 3 4. FUNKTIONSKRAV

Læs mere

Regulativ for tømning af bundfældningstanke i Nyborg Kommune

Regulativ for tømning af bundfældningstanke i Nyborg Kommune Regulativ for tømning af bundfældningstanke i Nyborg Kommune Januar 2014 Indhold 1. Formål... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Gyldighedsområde... 3 4. Definitioner... 3 5. Tilslutningspligt... 3 6. Tømning af

Læs mere

Halsnæs Kommune har overdraget drift og administration af tømningsordningen til Halsnæs Kommunale Forsyning A/S.

Halsnæs Kommune har overdraget drift og administration af tømningsordningen til Halsnæs Kommunale Forsyning A/S. Halsnæs Kommune Regulativ for tømningsordning for bundfældningstanke 1 Formål Tømningsordningen indføres primært af miljømæssige hensyn, for at sikre, at bundfældningstanke i Halsnæs Kommune bliver kontrolleret

Læs mere

Regulativ for Tømningsordning for bundfældningstanke i Kalundborg Kommune

Regulativ for Tømningsordning for bundfældningstanke i Kalundborg Kommune Dato Ansvarlig Sags ID. 19. juni 2012 Tins / sulu Regulativ for Tømningsordning for bundfældningstanke i Kalundborg Kommune 1 Formål. Kalundborg Kommune har indført obligatorisk tømningsordning for bundfældningstanke

Læs mere

1) Daghaverne beliggende på matrikel nr. 554 a Randers Markjorder, Gørrilds Alle 21, 8920 Randers NV. Hvor der skal fjernes skure.

1) Daghaverne beliggende på matrikel nr. 554 a Randers Markjorder, Gørrilds Alle 21, 8920 Randers NV. Hvor der skal fjernes skure. Randers Kommune Laksetorvet 1 8900 Randers C Att. Lars Ole Markvardsen Miljø og Teknik Natur og Miljø Laksetorvet 1 8900 Randers C Telefon +45 8915 1515 Direkte 1687 jonna.ploug@randers.dk www.randers.dk

Læs mere

Inatsisartutlov nr. 16 af 17. november 2010 om byggemodning, offentlige kloakledninger og offentlige veje. Kapitel 1. Formål og anvendelsesområde

Inatsisartutlov nr. 16 af 17. november 2010 om byggemodning, offentlige kloakledninger og offentlige veje. Kapitel 1. Formål og anvendelsesområde Inatsisartutlov nr. 16 af 17. november 2010 om byggemodning, offentlige kloakledninger og offentlige veje Kapitel 1. Formål og anvendelsesområde 1. Denne Inatsisartutlov gælder ved byggemodning af ubebyggede

Læs mere

Regulativ for Jord. 1 af 9

Regulativ for Jord. 1 af 9 1 af 9 INDHOLDSFORTEGNELSE Formål... 3 Lovgrundlag... 3 Definitioner... 4 Undtagelse/ind-dragelse af områder af områdeklassificeringen... 4 Analysefrie områder inden for det områdeklassificerede område...

Læs mere

Nyheder. v/ Ulrik Hindsberger, Teknologisk Institut, Rørcentret. Konference A2, Rørcenterdagene 2017

Nyheder. v/ Ulrik Hindsberger, Teknologisk Institut, Rørcentret. Konference A2, Rørcenterdagene 2017 Nyheder v/ Ulrik Hindsberger, Teknologisk Institut, Rørcentret Konference A2, Rørcenterdagene 2017 Indhold DS 432 rettelsesblad og revision Kloakmesterens arbejdsområde bl.a. i forhold til LAR-anlæg Skybrudssikring

Læs mere

Bekendtgørelse for Færøerne om EU- og EØS-statsborgeres adgang til udøvelse af virksomhed som autoriseret sundhedsperson

Bekendtgørelse for Færøerne om EU- og EØS-statsborgeres adgang til udøvelse af virksomhed som autoriseret sundhedsperson BEK nr 599 af 10/06/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 17. marts 2017 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 0909636 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Hvorslev Byggefirma A/S Energivej Ulstrup / G

Hvorslev Byggefirma A/S Energivej Ulstrup / G Hvorslev Byggefirma A/S Energivej 10 8860 Ulstrup Udvikling, Miljø og Teknik Miljø Natur og Landbrug Laksetorvet 8900 Randers C Telefon +45 8915 1515 Direkte 1687 jonna.ploug@randers.dk www.randers.dk

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om vagtvirksomhed

Bekendtgørelse af lov om vagtvirksomhed Bekendtgørelse af lov om vagtvirksomhed Herved bekendtgøres lov nr. 266 af 22. maj 1986 om vagtvirksomhed med de ændringer, der følger af 2 i lov nr. 936 af 27. december 1991, 2 i lov nr. 386 af 20. maj

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om autorisation af virksomheder på el-, vvs- og kloakinstallationsområdet

Bekendtgørelse af lov om autorisation af virksomheder på el-, vvs- og kloakinstallationsområdet LBK nr 30 af 11/01/2019 (Gældende) Udskriftsdato: 2. april 2019 Ministerium: Erhvervsministeriet Journalnummer: Erhvervsmin., Sikkerhedsstyrelsen, j.nr. 770-02-00616 Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Udkast til. Bekendtgørelse om godkendelse af fagligt ansvarlige på el-, vvs- og kloakinstallationsområdet og på gasområdet mv.

Udkast til. Bekendtgørelse om godkendelse af fagligt ansvarlige på el-, vvs- og kloakinstallationsområdet og på gasområdet mv. Udkast til Bekendtgørelse om godkendelse af fagligt ansvarlige på el-, vvs- og kloakinstallationsområdet og på gasområdet mv. I medfør af 11, stk. 3, 15, nr. 2, og 18, stk. 2, i lov om autorisation af

Læs mere

Hvordan kommer de enkelte relevante lovbestemmelser til at se ud, når L 86 indskrives

Hvordan kommer de enkelte relevante lovbestemmelser til at se ud, når L 86 indskrives Hvordan kommer de enkelte relevante lovbestemmelser til at se ud, når L 86 indskrives lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. 1. Loven har til formål at sikre hensynet til princippet

Læs mere

FREDERICIA KOMMUNE Gothersgade Fredericia Orientering om afgørelse

FREDERICIA KOMMUNE Gothersgade Fredericia Orientering om afgørelse Statsforvaltningen, Østergade 41, 6950 Ringkøbing FREDERICIA KOMMUNE Gothersgade 20 7000 Fredericia 2016-48708 Dato: 26-10-2017 Orientering om afgørelse Vi har skrevet til vedrørende ejendommen matr.nr.,

Læs mere

Regulativ for tømning af samletanke i Hørsholm Kommune

Regulativ for tømning af samletanke i Hørsholm Kommune Regulativ for tømning af samletanke i Hørsholm Kommune 2 Indhold 1 Grundlag for regulativet 2 Definitioner 3 Tilmelding 4 Afmelding 5 Dispensation 6 Grundejerens forpligtelser og ansvar 6.1 MEDDELELSESPLIGT

Læs mere

Regulativ for tømning af bundfældningstanke i Morsø Kommune

Regulativ for tømning af bundfældningstanke i Morsø Kommune Regulativ for tømning af bundfældningstanke i Morsø Kommune Regulativet er udarbejdet af: Morsø Forsyning A/S og Morsø Kommune Godkendt af Morsø Kommunes Kommunalbestyrelse: 26. september 2017 Indhold

Læs mere

Tilladelse til at foretage midlertidige forurenende aktiviteter på Nørrevangsskolen, beliggende på Glentevej 15, 8930 Randers NV.

Tilladelse til at foretage midlertidige forurenende aktiviteter på Nørrevangsskolen, beliggende på Glentevej 15, 8930 Randers NV. Randers Kommune Miljø og Teknik Laksetorvet 8900 Randers Udvikling, Miljø og Teknik Miljø Natur og Landbrug Laksetorvet 8900 Randers C Telefon +45 8915 1515 Direkte 1687 jonna.ploug@randers.dk www.randers.dk

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Resume.

Indholdsfortegnelse. Resume. Dette er et aktivt dokument. TRYK F5 for at starte. Klik herefter på resume eller punkterne i indholdsfortegnelsen. Nogle af punkterne linker til pdffiler, luk disse pdf-filer for at komme tilbage til

Læs mere

Vi ændrer kloakeringen i Vester Alle, H C Andersens Vej, Blichersvej, Grundtvigsvej, Holbergsvej, Sdr. Alle og Borgergade i Vrå i 2018

Vi ændrer kloakeringen i Vester Alle, H C Andersens Vej, Blichersvej, Grundtvigsvej, Holbergsvej, Sdr. Alle og Borgergade i Vrå i 2018 Dato: 2. januar 2018 «Ejer» «Adresse»«By» «Post_nr» «Att» Sagsnr: 634198 Vi ændrer kloakeringen i Vester Alle, H C Andersens Vej, Blichersvej, Grundtvigsvej, Holbergsvej, Sdr. Alle og Borgergade i Vrå

Læs mere

Indhold 1. Formål... 2 2. Gyldigheds- og anvendelsesområde... 2 3. Lovgrundlag og definitioner... 2 4. Definitioner... 3 5. Områdeklassificering...

Indhold 1. Formål... 2 2. Gyldigheds- og anvendelsesområde... 2 3. Lovgrundlag og definitioner... 2 4. Definitioner... 3 5. Områdeklassificering... Regulativ for jord Holbæk Kommune Gældende fra 28.6 2012 Indhold 1. Formål... 2 2. Gyldigheds- og anvendelsesområde... 2 3. Lovgrundlag og definitioner... 2 4. Definitioner... 3 5. Områdeklassificering...

Læs mere

Lov om midlertidig regulering af boligforholdene 11-12-2013

Lov om midlertidig regulering af boligforholdene 11-12-2013 Titel Lov om midlertidig regulering af boligforholdene Status Gældende Ikrafttrådt 01-01-1980 Type Lov Nummer 238 Publiceret 08-06-1979 Udgiver By- og Boligministeriet Udskrevet af Bjørn Søeborg Dato 11-12-2013

Læs mere

Regulativ TØMNINGSORDNING. for. for bundfældningstanke til husspildevand i Thisted Kommune

Regulativ TØMNINGSORDNING. for. for bundfældningstanke til husspildevand i Thisted Kommune Regulativ for TØMNINGSORDNING for bundfældningstanke til husspildevand i Thisted Kommune Gældende fra 1. januar 2012 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Lovgrundlag... s. 2 Formål... s. 2 Regulativet... s. 3 Almindelige

Læs mere

VEJLEDNING TIL EJERE AF PRIVATE UDLEJNINGSEJENDOMME VEDRØRENDE FUGT OG SKIMMELSVAMP

VEJLEDNING TIL EJERE AF PRIVATE UDLEJNINGSEJENDOMME VEDRØRENDE FUGT OG SKIMMELSVAMP VEJLEDNING TIL EJERE AF PRIVATE UDLEJNINGSEJENDOMME VEDRØRENDE FUGT OG SKIMMELSVAMP August 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 1. Tegn på skimmelsvamp... 4 2. Lovgrundlag... 5 2.1. Lejeloven... 5

Læs mere

Vi ændrer kloakeringen i Skolegade, Sjællandsgade, Fynsgade, Finlandsgade og Danmarksgade i Sindal i 2018

Vi ændrer kloakeringen i Skolegade, Sjællandsgade, Fynsgade, Finlandsgade og Danmarksgade i Sindal i 2018 «Ejer» «Adresse»«By» «Post_nr» «Att» Dato: 2. januar 2018 Sagsnr: 634197 Vi ændrer kloakeringen i Skolegade, Sjællandsgade, Fynsgade, Finlandsgade og Danmarksgade i Sindal i 2018 Klimaet ændrer sig og

Læs mere

Sammenskrivning af. Lov om kolonihaver

Sammenskrivning af. Lov om kolonihaver Sammenskrivning af Lov om kolonihaver Dette er en sammenskrivning af Lovbekendtgørelse nr. 790 af 21. juni 2007 med følgende ændringslove indarbejdet i teksten: Lov nr. 1571 af 20. december 2006 Lov nr.

Læs mere

Forslag UDKAST. Erhvervsudvalget ERU alm. del - Bilag 443 Offentligt. til

Forslag UDKAST. Erhvervsudvalget ERU alm. del - Bilag 443 Offentligt. til Erhvervsudvalget ERU alm. del - Bilag 443 Offentligt UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger og lov om autorisation af

Læs mere

Tømningsordning for hustanke

Tømningsordning for hustanke Regulativ for Tømningsordning for hustanke Teknik- og Miljøforvaltningen April 2011 Indholdsfortegnelse 1 Formål m.v.... 3 2 Lovgrundlag... 3 3 Definitioner... 3 4 Tilslutningspligt... 4 5 Tekniske bestemmelser...

Læs mere

Regulativ for tømning af bundfældnings- og samletanke i Ballerup Kommune

Regulativ for tømning af bundfældnings- og samletanke i Ballerup Kommune Regulativ for tømning af bundfældnings- og samletanke i Ballerup Kommune Forsyning Ballerup december 2009 Regulativ for tømning af bundfældningsog samletanke i Ballerup Kommune 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11

Læs mere

Tårnby Kommune. Regulativ for Tømningsordning for samletanke

Tårnby Kommune. Regulativ for Tømningsordning for samletanke Tårnby Kommune Regulativ for Tømningsordning for samletanke 1 Indhold: side 1 Formål 3 2 Gyldighedsområde 3 3 Grundejerens forpligtelser 3 4 Tømning 5 5 Tilmelding og afmelding 5 6 Økonomi 6 7 Henvendelser,

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om godkendelse og syn af køretøjer

Bekendtgørelse af lov om godkendelse og syn af køretøjer LBK nr 959 af 24/09/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 22. december 2017 Ministerium: Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Journalnummer: Transportmin., j.nr. 2010-273 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

REGULATIV FOR JORD SOM ER AFFALD

REGULATIV FOR JORD SOM ER AFFALD REGULATIV FOR JORD SOM ER AFFALD 1 Formål Formålet med dette regulativ er at fastsætte regler for håndtering af jord, som er affald, fra alle borgere, grundejere og virksomheder i Egedal Kommune med henblik

Læs mere

Regulativ for tømning af bundfældningstanke i Favrskov Kommune (tømningsordning)

Regulativ for tømning af bundfældningstanke i Favrskov Kommune (tømningsordning) 1 Regulativ for tømning af bundfældningstanke i Favrskov Kommune (tømningsordning) 1 Formål Formålet med regulativet er at fastlægge regler for tømning af bundfældningstanke i Favrskov Kommune, så tankene

Læs mere

Varde Kommune REGULATIV FOR JORD

Varde Kommune REGULATIV FOR JORD REGULATIV FOR JORD Gældende fra d. 1. juni 2012 1 Formål m.v... 3 1.1 Affaldshåndtering... 3 1.2 Jordflytning og områdeklassificering... 3 2 Lovgrundlag... 3 3 Definitioner... 3 4 Registrering af udenlandske

Læs mere

REGULATIV FOR TØMNINGSORDNING FOR BUNDFÆLDNINGSTANKE I FURESØ KOMMUNE

REGULATIV FOR TØMNINGSORDNING FOR BUNDFÆLDNINGSTANKE I FURESØ KOMMUNE REGULATIV FOR TØMNINGSORDNING FOR BUNDFÆLDNINGSTANKE I FURESØ KOMMUNE 2013 1 Formål Formålet med regulativet er at sikre en lovlig og miljørigtig håndtering af husspildevand og -slam fra bundfældningsstanke

Læs mere

REGULATIV FOR TØMNINGSORDNING FOR SAMLETANKE I FURESØ KOMMUNE

REGULATIV FOR TØMNINGSORDNING FOR SAMLETANKE I FURESØ KOMMUNE REGULATIV FOR TØMNINGSORDNING FOR SAMLETANKE I FURESØ KOMMUNE 2013 1 Formål Formålet med regulativet er at sikre en lovlig og miljørigtig håndtering af husspildevand og -slam fra samlestanke ved alle ejendomme

Læs mere

Regulativ for den fælles obligatoriske tømningsordning af bundfældningstanke i Kolding Kommune

Regulativ for den fælles obligatoriske tømningsordning af bundfældningstanke i Kolding Kommune Regulativ for den fælles obligatoriske tømningsordning af bundfældningstanke i Kolding Kommune Gældende pr. januar 2015 Kolding Spildevand as, Kolding Åpark 1, st. tv, 6000 Kolding, tlf. 76363636 E-mail:

Læs mere

Jordregulativ for Brønderslev Kommune

Jordregulativ for Brønderslev Kommune Jordregulativ for Brønderslev Kommune Gældende fra den 16. oktober 2018 Ny Rådhusplads 1 9700 Brønderslev Telefon 99 45 45 45 raadhus@99454545.dk www.bronderslev.dk 0 Indholdsfortegnelse Baggrund... 2

Læs mere

Udkast til bekendtgørelse om Affaldsregistret og om godkendelse som. indsamlingsvirksomhed 1)

Udkast til bekendtgørelse om Affaldsregistret og om godkendelse som. indsamlingsvirksomhed 1) Udkast til bekendtgørelse om Affaldsregistret og om godkendelse som indsamlingsvirksomhed 1) I medfør af 7 b, 44, stk. 1, 4 og 5, 45 d, 73, 79 b, stk. 1, 80, stk. 1 og 2, 88, 89 b, 92 og 110, stk. 3, i

Læs mere

HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan Bilag 8 Administrative forhold

HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan Bilag 8 Administrative forhold HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 8 Administrative forhold Vedtaget 15. maj 2012 2 3 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1 BETALINGSVEDTÆGT... 4 1.1 Generelt... 4 1.2 Betalingsvedtægtens indhold... 4 2

Læs mere

BETALINGSVEDTÆGT. Assens Kommune

BETALINGSVEDTÆGT. Assens Kommune 1 BETALINGSVEDTÆGT For Kloakforsyningen i Assens Kommune 2 Indholdsfortegnelse Kap. 1. Vedtægtens område 3 Kap. 2. Kloakforsyningens budget og regnskab 5 Kap. 3. Kloakforsyningens indtægter 5 Side Kap.

Læs mere

Regulativ TØMNINGSORDNING

Regulativ TØMNINGSORDNING Egedal Kommune Regulativ for TØMNINGSORDNING for bundfældningstanke til husspildevand i Egedal Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 DEFINITION OG ANVENDELSE... 3 2 NYE TANKE... 3 3 EKSISTERENDE TANKE...

Læs mere

Regulativ for jord Roskilde Kommune Udkast

Regulativ for jord Roskilde Kommune Udkast Regulativ for jord Roskilde Kommune Udkast Indhold 1. Formål... 2 2. Gyldigheds- og anvendelsesområde... 2 3. Lovgrundlag og definitioner... 2 4. Områdeklassificering... 2 5. Analysefrie delområder...

Læs mere

Myndighedsopgaver på beredskabsområdet, som skal varetages af Kommunerne

Myndighedsopgaver på beredskabsområdet, som skal varetages af Kommunerne BILAG 2 Myndighedsopgaver på beredskabsområdet, som skal varetages af Kommunerne Lov og Myndighedsopgave Beskrivelse Beredskabsloven 23a Gebyr ved blinde alarmer Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at der

Læs mere

Bemærkninger vedr. ulovlig overnatning i Albertslund Kommune, jfr. budgetaftalen for 2018

Bemærkninger vedr. ulovlig overnatning i Albertslund Kommune, jfr. budgetaftalen for 2018 Notat Bemærkninger vedr. ulovlig overnatning i Albertslund Kommune, jfr. budgetaftalen for 2018 Budgetaftalen 2018 har følgende tekst: Skærpet krav til overnatning på byggepladser og overnatning i bygninger

Læs mere

Regulativ for jord. Ishøj Kommune

Regulativ for jord. Ishøj Kommune Regulativ for jord Ishøj Kommune 1 Indholdsfortegnelse Generel del... 3 1 Formål... 3 2 Lovgrundlag... 3 3 Gebyrer... 3 4 Klage m.v.... 3 5 Overtrædelse og straf... 4 AFFALDSORDNING FOR JORD... 4 6 Ordning

Læs mere

Tilladelse til at foretage midlertidige forurenende aktiviteter med asfaltering af Århusvej, 8900 Randers.

Tilladelse til at foretage midlertidige forurenende aktiviteter med asfaltering af Århusvej, 8900 Randers. Randers Kommune Miljø og Teknik Laksetorvet 8900 Randers C Att. Henrik Kaldahl Udvikling, Miljø og Teknik Miljø Natur og Landbrug Laksetorvet 8900 Randers C Telefon +45 8915 1515 Direkte 1685 jrh@randers.dk

Læs mere

Kapitel 1. Anvendelsesområde

Kapitel 1. Anvendelsesområde UDKAST TIL Bekendtgørelse om udøvelse af erhverv som fagligt ansvarlig inden for gas-, vand- og afløbsområdet på baggrund af udenlandske erhvervsmæssige kvalifikationer I medfør af 15, nr. 4, 18, stk.

Læs mere

Takstblad for Mariagerfjord Vand a s fra og med den 1. januar 2016 SPILDEVANDSFORSYNING

Takstblad for Mariagerfjord Vand a s fra og med den 1. januar 2016 SPILDEVANDSFORSYNING Takstbladet er udarbejdet med baggrund i Mariagerfjord Vand a s betalingsvedtægt for spildevand, godkendt af Mariagerfjord Byråd den XX. XX. 2015. Betalingsvedtægten kan ses og downloades på Mariagerfjord

Læs mere

Automatisk kompetenceoverdraget myndighedsopgaver på beredskabsområdet

Automatisk kompetenceoverdraget myndighedsopgaver på beredskabsområdet BILAG 5 Automatisk kompetenceoverdraget myndighedsopgaver på beredskabsområdet Med henvisning til 1) 4.2 i vedtægten for Trekantområdets Brandvæsen og 2) lov nr. 634 af 8 juni 2016 om ændring af beredskabsloven,

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om fremme af besparelser i energiforbruget

Bekendtgørelse af lov om fremme af besparelser i energiforbruget LBK nr 1065 af 12/11/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 15. maj 2019 Ministerium: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Journalnummer: Klima-, Energi- og Bygningsmin., Energistyrelsen, j.nr. 2807/1491-0019

Læs mere

Regulativ for tømning af bundfældnignstanke 2017 Lemvig Vand og Spildevand A/S

Regulativ for tømning af bundfældnignstanke 2017 Lemvig Vand og Spildevand A/S Regulativ for tømning af bundfældnignstanke 2017 Lemvig Vand og Spildevand A/S Regulativ for tømning af bundfældningstanke for husspildevand i Lemvig Kommune Lemvig Kommune har indført en fælles, obligatorisk

Læs mere

Spildevandskloakering i dit område

Spildevandskloakering i dit område Spildevandskloakering i dit område Side 2 Hvorfor lægger vi nye kloakker? I følge Kalundborg Kommunes Spildevandsplan 2010-2015 skal dit område spildevandskloakeres. Det nye kloaksystem vil blive etableret

Læs mere