Anvendelse af omkostningsbaserede bevillinger i kommuner og amter. Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Anvendelse af omkostningsbaserede bevillinger i kommuner og amter. Indenrigs- og Sundhedsministeriet"

Transkript

1 Anvendelse af omkostningsbaserede bevillinger i kommuner og amter Indenrigs- og Sundhedsministeriet Juni 2004

2 Anvendelse af omkostningsbaserede bevillinger i kommuner og amter Udgiver: Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade København K Tlf Fax: Mail: Tryk: ISBN ISBN Oplag: Rumfang trykt udgave elektronisk udgave stk. Publikationen er tilgængelig på Internettet på Redaktionen er afsluttet maj 2004 Pris: 50 kr. inkl. moms Publikationen kan bestilles hos: Danmarks.dk s netboghandel Telefon 1881

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Baggrund Omkostningsprincipper Kommissorium Arbejdsgruppens medlemmer Sammenfatning Fordele og ulemper ved at indføre omkostningsbaserede budgetter Styringen af kommunernes og amternes økonomi ved overgang til omkostningsbevillinger Model for omkostningsbaserede budgetter Konsekvenser for bevillings- og lånereglerne Incitamenter til at anlægge mere driftsøkonomiske lønsomhedsbetragtninger i budgetfasen Overvejelser om implementering af omkostningsbudgetter, herunder tidsplan Udviklingen i det kommunale budget- og regnskabssystem Indledning Budget- og regnskabssystemer for kommuner og amtskommuner før Budget- og regnskabssystemet fra Fornyelsesudvalgets overvejelser omkring budget- og regnskabssystemet Budget- og regnskabsudvalgets overvejelser om det fremtidige budget- og regnskabssystem De kommunale budgetters funktioner og interessenter Funktioner... 41

4 4.2. Interessenter Kommunale og amtskommunale interesser De centrale myndigheders interesser Virksomhedsinteresser Borgernes/Brugernes interesser Sammenfatning Beskrivelse af fordele og ulemper ved indførelse af omkostningsprincipper i budgetter Indledning Fordele og ulemper ved omkostningsbaserede budgetprincipper Effektivisering af opgavevaretagelsen Vurdering i forhold til den kommunale sektor Prioritering Vurdering i forhold til den kommunale sektor Udgiftsstyring Vurdering i forhold til den kommunale sektor Finanspolitik og offentlige finanser Vurdering i forhold til den kommunale sektor Kontrol og ansvarliggørelse Vurdering i forhold til den kommunale sektor Information Vurdering i forhold til den kommunale sektor Sammenfatning af fordele og ulemper ved overgang til omkostningsbaserede budgetprincipper Den overordnede styring af kommunernes og amtskommunernes økonomi Indledning Den overordnede udgifts- og finanspolitiske styring Styringen af den kommunale økonomi Definition af nettodrifts-, service og nettoanlægsudgifter Styring efter en overgang til omkostningsbudgetter Omkostningsbevillinger i staten... 76

5 7.1. Indledning og baggrund Formål og afgrænsning Bevillingsstyring og disponeringsregler Den fremtidige bevillingsstruktur Bevillingsprincipper Omkostningselementer i bevillingen Afskrivninger Hensættelser Salg af aktiver Finansierings- og likviditetsmodel Overgang til omkostningsbevillinger Fastsættelse af det initiale bevillingsniveau Budgetsystemet i Sverige Indledning Balancekrav Finansieringsbudget Låneadgang Sammenfatning Konsekvenser for kommunernes budgetlægning og bevillingsreglerne ved indførelse af omkostningsbevillinger Indledning Overordnede regler om kommunernes budgetlægning og bevillingsafgivelse Formkrav Oversigter og bemærkninger Kontoplanens opbygning og konteringsreglerne Bevillingsregler Bevillingsmyndigheden Bevillingstyper Driftsbevillinger...100

6 Anlægsbevillinger Sondring mellem drift og anlæg Omkostningsbaseret budgetmodel Indledning Resultatbudget Balance Pengestrømsopgørelse Kontoplan Konsekvenser ved overgang til omkostningsbevillinger Overordnede principper for kommunernes budget Oversigter og bemærkninger Hovedoversigt Bevillingsoversigt Investeringsoversigten Specifikationer til budgettet Regnskab Bevillingsreglerne Anlægsbevillinger Sondring mellem drift og anlæg Overvejelser om likviditetsbevillinger Konsekvenser for kommunernes låntagning Regler og baggrund Regulering af kommunernes anlæg og byggeri Sikre fremtidige kommunalbestyrelses dispositionsfrihed Konsekvenser for lånereglerne ved overgang til omkostningsbudgetter Incitamentsstrukturer i en omkostningsbaseret bevillingsmodel Indledning Kommunalbestyrelsen/økonomiudvalget Fagudvalgene/bevillingsmodtagerne

7 11.4. Kommunale institutioner Sammenfatning Overvejelser om anvendelse af omkostningsprincipper i den interne økonomistyring i kommunerne Indledning Interne afregninger Anvendelse af omkostningselementer i bevillingsstyringen Huslejemodel Statslig huslejeordning Ejendomsordning Administration af husleje-/ejendomsordning Taxameterstyring Definition og formål Taxameterstyring af statens uddannelsesinstitutioner Taxameterstyring på det kommunale område BUM-model Definition og formål Indhold og anvendelse Resultatcentermodeller Interne låneordninger Overvejelser om implementering af omkostningsbevillinger Status for implementering af omkostningsbaserede principper Forberedelse af overgang til omkostningsbaserede bevillinger Overvejelser om tidsplan for implementering af omkostningsbaserede bevillinger

8 1. Indledning 1.1. Baggrund Blandt andet som følge af et demografisk betinget pres på kommuner og amters serviceydelser vil kravene til den kommunale sektors effektivitet og evne til at prioritere blive skærpet yderligere i de kommende år. Det indebærer et behov for at vurdere, om det kommunale budget- og regnskabssystem skal ændres/justeres, så det i videre udstrækning kan understøtte denne opgave. I regeringens moderniseringsprogram for den offentlige sektor Med borgeren ved roret fra maj 2002 lægges en betydelig vægt på anvendelsen af omkostningsprincipper som grundlag for visionen om en mere åben, enkel og lydhør offentlig sektor, der giver kvalitet for pengene og er baseret på borgernes frie valg. Det fremgår af moderniseringsprogrammet, at regeringen har besluttet at indføre omkostningsprincipper i statslige og kommunale regnskaber for at vise, hvad det koster at producere serviceydelser og øge sammenligneligheden mellem offentlige og private leverandører. Samtidig vurderes om statslige og kommunale budgetter kan baseres på omkostningsprincipper for at skabe et bedre grundlag for effektivitet og prioritering. I Finansministeriets rapport fra marts 2003, Omkostninger og effektivitet i staten er problemstillingerne i forbindelse med en overgang til omkostningsbaserede budget- og regnskabsprincipper i staten undersøgt nærmere. I rapporten anbefales det, at der indføres omkostningsregnskaber fra 2005 og omkostbevillinger på finansloven fra På det kommunale område er der ikke for så vidt angår omkostningsbevillinger blevet foretaget en tilsvarende analyse. 8

9 1.2. Omkostningsprincipper Det nuværende budget- og regnskabssystem i kommunerne er bl.a. indrettet på med henblik på at kunne opgøre de samlede kommunale udgifter og disses påvirkning af samfundsøkonomien. Bogføringen af udgifterne sker enten i forbindelse med disponeringstidspunktet, transaktionstidspunktet (det tidspunkt et arbejde udføres eller en vare eller tjenesteydelse bliver leveret) eller betalingstidspunktet. I forbindelse med den regnskabsmæssige årsafslutning gælder det, at regnskabsføringen skal ske i regnskabsåret for det år, hvor transaktionen finder sted. I praksis er der ikke stor tidsmæssig forskel på disponerings- og transaktionstidspunktet på den ene side og betalingstidspunktet (omtales også som kasseprincippet) på den anden side. I et omkostningsbaseret budget- og regnskabssystem skal der derimod foretages en periodisering af omkostningerne svarende til forbrugstidspunktet uafhængigt af betalingstidspunktet. Det betyder eksempelvis, at udgifter til investeringer og anskaffelser udgår af bevillingerne, mens der til gengæld inden for bevillingen i en årrække - svarende til investeringernes levetid - skal være plads til afskrivninger af de foretagne investeringer. Omkostningsbevillinger indebærer dermed, at der bliver en væsentligt større forskydning mellem bevilling og likviditetsbehov, end det kendes det fra det nuværende system. Formålet med indførelsen af omkostningsbevillinger er primært, at det skal forbedre økonomistyringen i kommunerne og i de kommunale institutioner og give anledning til en mere effektiv opgavevaretagelse. Ledelserne skal have en større tilskyndelse og større frihedsgrader - til at tilpasse produktionsfaktorsammensætningen, f.eks. ved at investere i arbejdskraftbesparende IT-investeringer, være opmærksom på disponeringer der kan 9

10 indebære fremtidige udgifter (f.eks. optjening af feriepenge og tjenestemandspension, udstedelse af garantiforpligtelser) Kommissorium I henhold til kommuneaftalerne for 2004 med henholdsvis KL og Amtsrådsforeningen skal der nedsættes en arbejdsgruppe, der nærmere skal beskrive fordele og ulemper ved indførelse af omkostningsbaserede bevillinger i kommuner og amter. Kommissoriet for arbejdsgruppen er følgende: Omlægningen af det kommunale regnskabssystem til inden for rammerne af det nuværende udgiftsbaserede system - at være omfattet af omkostningsbaserede principper er aftalt i kommuneaftalerne vedrørende den kommunale økonomi for 2003 og I forbindelse med økonomiaftalerne for 2003 blev det besluttet, at der fra 2004 i regnskabet skal indføres omkostningsregistrering på udvalgte områder (ældre- og sygehusområdet), og at der pr. 1. januar 2004 skal etableres en samlet statusbalance med både finansielle aktiver og materielle aktiver. I økonomiaftalerne for 2004 har regeringen, Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen tilkendegivet, at der er enighed om at videreføre arbejdet med omkostningsregistrering, således at der på grundlag af de indhøstede erfaringer skal indføres omkostningsregistrering på hele det kommunale og amtskommunale område senest i Der er således aftalt en plan for indførelse af omkostningsbaserede principper i det kommunale regnskabssystem. Derimod er der ikke nogen aftale om indførelse af omkostningsbaserede bevillinger. I kommuneaftalerne for 2004 udtrykkes der dog enighed om, at en analyse af fordele og ulemper ved indførelse af omkostningsbaserede bevillinger skal beskrives nærmere: 10

11 Som følge af de særlige styringsmæssige hensyn, der gør sig gældende for kommuner og amter, er det ikke foreslået at indføre omkostningsbaserede bevillinger i kommuner og amter, men der er enighed om at fordele og ulemper ved disse beskrives nærmere. Resultatet heraf skal foreligge i foråret Arbejdsgruppens beskrivelse af fordele og ulemper ved omkostningsbaserede bevillinger kan tage udgangspunkt i Finansministeriets rapport Omkostninger og effektivitet i staten fra marts Det vurderes om de fordele og ulemper, der er ved indførelse af omkostningsbaserede bevillinger i staten, bl.a. økonomiske incitamenter til mere omkostningsbevidst adfærd og risiko for udgiftsopdrift i forbindelse med investeringsbeslutninger, kan overføres til den kommunale sektor, eller om andre forhold gør sig gældende. Arbejdsgruppen skal endvidere beskrive og vurdere, hvilke konsekvenser indførelse af omkostningsbaserede bevillinger har for mulighederne for fortsat ud fra overordnede samfundsmæssige hensyn at regulere omfanget af kommunernes anlæg og byggeri, f.eks. i forbindelse med de årlige økonomiaftaler. En evt. indførelse af omkostningsbaserede bevillinger må ikke indebære en risiko for, at de fremtidige kommunalbestyrelsers dispositionsfrihed begrænses væsentligt i forhold til i dag. I tilknytning hertil anmodes udvalget om at beskrive og vurdere konsekvenser i forhold til de kommunale låne- og deponeringsregler. Arbejdsgruppen skal ligeledes beskrive, hvilke konsekvenser evt. indførelse af omkostningsbevillinger har i forhold til bevillingsreglerne for anlægsanskaffelser og større driftsanskaffelser, og vurdere fordele og ulemper ved en ændring af bevillingsreglerne. Endelig skal forskellige modeller, der kan øge kommunernes incitament til at anlægge mere driftsøkonomiske lønsomheds- 11

12 betragtninger i budgetfasen, herunder bl.a. indførelse af et loft for kommunernes gældsætning eller indførelse af huslejemodel som det kendes fra den statslige sektor, overvejes. Arbejdsgruppen sammensættes af repræsentanter fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet, der varetager formandskabet, Finansministeriet, KL og Amtsrådsforeningen, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune. Arbejdsgruppen kan inddrage andre sagkyndige i arbejdet. Arbejdsgruppen skal afslutte sit arbejde i foråret Arbejdsgruppens medlemmer Arbejdsgruppen har haft følgende sammensætning: Kontorchef Jens Kristian Poulsen, Indenrigs- og Sundhedsministeriet (formand) Chefkonsulent Anders Andersen, Amtsrådsforeningen Fuldmægtig Marianne Skoven, Amtsrådsforeningen Analysechef Mikael Holm, Kommunernes Landsforening Fuldmægtig Morten Mandøe, Kommunernes Landsforening Fuldmægtig Esther Mørup, Københavns Kommune Fuldmægtig Jesper Hvid Hansen, Frederiksberg Kommune Chefkonsulent Jonas Fallov, Finansministeriet Fuldmægtig Jens Gordon Clausen, Finansministeriet Lektor, ph.d. Jens Blom-Hansen, Århus Universitet Fuldmægtig Søren Gregersen, Indenrigs- og Sundhedsministeriet I et eller flere af arbejdsgruppens møder har endvidere deltaget: Kontorchef Kristian Wendelboe, Finansministeriet Fuldmægtig Henrik Rosenberg Seiding, Finansministeriet Fuldmægtig Bettina Kristensen, Frederiksberg Kommune Sekretariatet er varetaget af Indenrigs- og Sundhedsministeriets 1. økonomiske kontor ved: 12

13 Chefkonsulent Henning Elkjær Nielsen Fuldmægtig Karsten Stentoft Fuldmægtig Jakob Sylvest Nielsen Arbejdsgruppen har afholdt 7 møder i perioden 26. november 2003 til 23. april Herudover har formanden for den svenske kommunaldirektørforening, Lars Niklasson, Lund Kommune, den 10. februar 2004 overfor arbejdsgruppen præsenteret det omkostningsbaserede budgetsystem i Sverige og redegjort for erfaringerne hermed. 13

14 2. Sammenfatning Arbejdsgruppens overvejelser og anbefalinger vedrører følgende hovedpunkter: Fordele og ulemper ved at indføre omkostningsbaserede budgetter Styringen af kommunernes og amternes økonomi ved overgang til omkostningsbevillinger Model for omkostningsbaserede budgetter Konsekvenser for bevillings- og lånereglerne Incitamenter til at anlægge mere driftsøkonomiske lønsomhedsbetragtninger i budgetfasen Overvejelser om implementering af omkostningsbudgetter, herunder tidsplan 2.1. Fordele og ulemper ved at indføre omkostningsbaserede budgetter Arbejdsgruppen har ifølge sit kommissorium bl.a. haft til opgave at vurdere fordele og ulemper ved at indføre omkostningsbaserede bevillinger i kommuner og amter. Arbejdsgruppen har taget udgangspunkt i overvejelserne om fordele og ulemper, som de er anført i Indenrigsministeriets betænkning nr fra januar 1999 om det fremtidige budget- og regnskabssystem samt Finansministeriets rapport fra marts 2003 om omkostninger og effektivitet. Arbejdsgruppen finder, at der bl.a. er følgende væsentlig fordel ved omkostningsbaserede budgetter: Større økonomiske incitamenter til en mere rationel og omkostningsbevidst ressourceanvendelse, herunder ved et bedre grundlag for investeringsbeslutninger, driftsøkonomiske afvejninger mellem anvendelsen af forskellige produktionsfaktorer. Fordelen begrænses dog i et vist 14

15 omfang af lånebegrænsningerne, således at der ikke kan foretages en fri prioritering af anlægs- og driftsmidler. Herudover kan der peges på følgende fordele, der dog også i en vis udstrækning kan opnås i kraft af den allerede besluttede indførelse af omkostningsregnskaber: Synliggørelsen og fokuseringen på omkostninger i både budget og regnskab vil sandsynligvis bidrage til anvendelsen af markedsorienterede styringsredskaber som f.eks. BUM-modellen. Bedre afdækning af de konkurrencemæssige forhold i forbindelse med opgørelse af omkostningerne på områder, hvor også private virksomheder potentielt kan varetage opgaverne. Oplysninger til brug for kalkulationsberegninger i forbindelse med udbud, udfordringsret og tilbud om opgaveudførelse for andre offentlige myndigheder kan udledes mere direkte af budgettet end i det udgiftsbaserede system. De primære ulemper, som arbejdsgruppen peger på, er: Som udgangspunkt risiko for udgiftsopdrift i forbindelse med investeringsbeslutninger, da anvendelse af omkostningsprincipper indebærer, at det kun er afskrivningerne og ikke hele anlægsudgiften, der kommer til at indgå i prioriteringsgrundlaget og budgettet. Arbejdsgruppen anser denne risiko for væsentlig. Arbejdsgruppen anbefaler derfor at det fortsat er kommunalbestyrelsen, der skal godkende større anlægsinvesteringer. Mindre objektivitet i bevillingsgrundlaget og -kontrollen sammenlignet med det udgiftsbaserede system. Risiko for styringsproblemer som følge af manglende klarhed og objektivitet, f.eks. er afskrivninger ikke objektive. 15

16 Finansieringsbehovet kan ikke aflæses direkte af budgettet, da nogle omkostninger ikke udløser udbetalinger, f.eks. afskrivninger, ligesom nogle udbetalinger ikke er forbundet med omkostninger, f.eks. anlægsinvesteringer. Forskellen mellem bevilling og likviditetsbehov kan afhjælpes ved, at der stilles krav om udarbejdelse af pengestrømsopgørelse og investeringsbudget Styringen af kommunernes og amternes økonomi ved overgang til omkostningsbevillinger En overgang til omkostningsbudgetter i kommuner og amter kan få væsentlig betydning for den nuværende udgifts- og finanspolitiske styring af den kommunale økonomi, herunder aftalemodellen med de kommunale organisationer. En overgang til omkostningsbudgetter kan gøres forenelig med det eksisterende aftalesystem og den nuværende udgifts- og finanspolitiske styring af den kommunale økonomi. Det skyldes, at en overgang til omkostningsbudgetter i kommuner og amter forudsættes gennemført med afsæt i den eksisterende kommunale kontoplan. Det må imidlertid forventes, at en videreførelse af det nuværende udgiftsbaserede styringssystem efter en overgang til omkostningsbudgetter vil kunne give anledning til en form for tostrenget system med aggregerede udgiftsniveauer og omkostningsbaserede budgetter, således at udgiftsudviklingen fortsat vil være bindende for de kommunale dispositioner. Særligt i forhold til ønsket om en mere rationel og omkostningsbevidst ressourceanvendelse vil det derfor være usikkert i hvilket omfang omkostningsreformens tilskyndelse til en mere effektiv ressourceudnyttelse realiseres. Udgangspunktet for arbejdsgruppens overvejelser har været, at der fortsat skal kunne opretholdes et præcist aftalesystem for overordnet styring af den kommunale økonomi efter en overgang til omkostningsbudgetter. Der er derfor behov for, før end 16

17 der kan træffes en beslutning om overgang til omkostningsbudgettering i kommuner og amter, at styrings- og aftaleproblematikken er analyseret nærmere, herunder hvordan en ny model for styringen af den kommunale økonomi kan indrettes. Arbejdsgruppen skal anbefale, at der opstilles og analyseres en eller flere konkrete modeller for et fremtidigt aftalesystem baseret på omkostningsbaserede principper. Modellerne bør inddrage såvel aftalesystemet og den eksterne styring, herunder også låneregler og andre former for likviditetsbegrænsninger, som den interne styring m.v. Arbejdsgruppen har i forbindelse med overvejelserne om styringsmodeller studeret den svenske kommunale budgetmodel, hvor den eneste styringsparameter er et krav om, at budgettet skal være i balance, dvs. at indtægterne skal overstige omkostningerne. Modellen er enkel, og giver kommunerne adgang til frit at prioritere anlægs- og driftsmidler, idet der er fri låneadgang til finansiering af anlægsinvesteringer. Modellen styringsmæssige aspekter indebærer bl.a. en betydelig risiko for overinvesteringer, som følge af at det kun er renter på optagne lån og afskrivninger, der indgår i balancekravet, og lever ikke op til de danske krav for styring af den kommunale økonomi Model for omkostningsbaserede budgetter Arbejdsgruppen vurderer, at indholdet og strukturen i den svenske model er anvendeligt ved udarbejdelsen af omkostningsbaserede budgetter. Modellen er inspireret af årsregnskabsloven og indeholder et resultatbudget, et balancebudget og et finansieringsbudget (pengestrømsopgørelse), som udtrykker likviditetsvirkningen af budgettet. Der er tale om nye oversigter, som ikke udarbejdes i dag i forbindelse med det udgiftsbaserede budgetsystem. Der er imidlertid tale om oversigter, der kendes fra private virksomheders regnskaber, hvilket kan medvirke til, at der gives mere relevant 17

18 information, og at de kommunale budgetter bliver mere forståelige. Arbejdsgruppen skønner, at det i lighed med i dag fortsat vil være nødvendigt og relevant, at der udarbejdes en række oversigter til budgettet, som f.eks. hovedoversigten, bevillingsoversigten, specifikationer til budgettet, dog opgjort efter omkostningsbaserede principper. Arbejdsgruppen påpeger, at en overgang til omkostningsbaserede bevillinger naturligt vil indebære, at kommunens eksterne regnskab overgår fra at være udgiftsbaseret til at være omkostningsbaseret, idet budget og regnskab af hensyn til bl.a. bevillingskontrollen bør udarbejdes efter samme principper. 2.4 Konsekvenser for bevillings- og lånereglerne Arbejdsgruppen vurderer, at kommunalbestyrelsen fortsat skal godkende investeringer/anlægsarbejder, da disse har betydelige planlægningsmæssige og langsigtede driftsøkonomiske konsekvenser. Endvidere vil en omkostnings-bevillingsmodel, hvor selve investeringsudgiften ikke bevilges, men i praksis fordeles over aktivets levetid, kunne give anledning til overinvesteringer foretaget af fagudvalgene og medføre et ikke styrbart træk på kommunens likviditet. Arbejdsgruppen finder ligeledes, at det bør overvejes at gøre betingelserne for afgivelse af anlægsrammebevillinger mere fleksible. Rammebevillinger kan efter de eksisterende regler gives til anlægsarbejder af beløbsmæssigt mindre omfang og som er nært beslægtede og som enten alle afsluttes inden for det pågældende budgetår eller udgør veldefinerede projekter. Alle tre betingelser skal være opfyldt for den enkelte rammebevilling. Et forslag om at alle anlægsarbejder af beløbsmæssigt mindre omfang - uden yderligere betingelser - kan afgives som en samlet rammebevilling vurderes at kunne sikre en smidigere bevillingsprocedure. 18

19 Med de gældende regler vil en række større driftsanskaffelser betragtes som anlægsinvesteringer i et omkostningsbaseret system, idet investeringerne kan have en levetid på flere år. Det forekommer ikke at være hensigtsmæssigt, at nogle driftsanskaffelser straksafskrives, mens andre skal aktiveres og afskrives over flere år. Arbejdsgruppen finder derfor, at det bør overvejes at udvide reglerne for anlægsbevillinger til at omfatte alle aktiver, der skal indregnes i kommunens balance, dvs. aktiver som overstiger den af kommunen fastsatte bagatelgrænse på mellem kr. og kr., og som har en levetid på mere end 1 år. Fordelen herved vil være, at reglerne for, hvornår en anskaffelse skal behandles som drift eller anlæg bliver klarere. Imidlertid vil det betyde en væsentlig stigning i antallet af anlægsbevillinger. Dette kan dog modvirkes ved, at der gives mulighed for at afgive mere fleksible rammeanlægsbevillinger til mindre anlægsinvesteringer, jf. ovenfor. Ulempen ved en udvidelse af reglerne for anlægsbevillinger er, at det betyder en ændret fordeling af de kommunale udgifter på henholdsvis drift og anlæg. Sammenligningen i forhold til tidligere år begrænses, og aftalegrundlaget mellem staten og kommunerne vil skulle justeres i dette lys. Ulempen vurderes dog at være et overgangsproblem af begrænset omfang, da det er muligt at udarbejde et skøn over, hvad konsekvenserne vil være af den ændrede definition. I relation til lånereglerne skal arbejdsgruppen fremhæve, at en ændret definition af anlæg indebærer, at flere udgifter bliver omfattet af den automatiske låneadgang, da det primært er investeringsudgifter, der er låneadgang til. Endvidere vil leje og leasing af større driftsanskaffelser, såfremt de overstiger den af kommunen fastsatte bagatelgrænse for aktivering og har en levetid på mere end 1 år, kræve deponering svarende til værdien af det lejede eller leasede. Dette er i modsætning til i dag, hvor driftsanskaffelser frit kan lejes eller leases. Ændringen må pri- 19

20 mært antages at medføre indgåelse af færre leje- og leasingaftaler og i mindre grad en øget låneadgang, da det fortrinsvis kun er på forsyningsområdet, at der kommer en afledt låneadgang. Endelig vil flere mindre leje- og leasingaftaler skulle forelægges kommunalbestyrelsen, da denne skal godkende leje- og leasingaftaler, der kan sidestilles med en kommunal anlægsopgave. Det ligger uden for arbejdsgruppens kommissorium at foreslå, om de anførte konsekvenser i relation til låne- og deponeringsreglerne skal indebære en justering af lånebekendtgørelsen Incitamenter til at anlægge mere driftsøkonomiske lønsomhedsbetragtninger i budgetfasen Arbejdsgruppen har endvidere overvejet spørgsmålet om de forskellige niveauer i den kommunale sektor ved anvendelse af omkostningsbudgetter får en større tilskyndelse til at tilpasse produktionsfaktorsammensætningen, f.eks. ved at gennemføre arbejdskraftbesparende investeringer, der er driftsøkonomisk lønsomme. Det vurderes på den ene side, at dette ikke fuldt ud er tilfældet for kommunalbestyrelsen, som følge af de likviditetsbegrænsninger kommunerne er underlagt. På den anden side vurderes det, at hvis der ingen likviditetsbegrænsninger var, vil der være en risiko for, at for mange investeringer vil blive gennemført. Den eksisterende likviditetsrestriktion medfører, at kommunerne må foretage en prioritering blandt forskellige anlægsinvesteringer og kun gennemføre de mest lønsomme. Arbejdsgruppen vurderer, at både fagudvalgene og de kommunale institutioner kan få et incitament til i højere grad at økonomisere med ressourcerne, såfremt indførelsen af omkostningsbudgetter suppleres med interne låneordninger, som det er foreslået i den statslige sektor, til gennemførelse af mindre anlægsarbejder og større anskaffelser. I samme retning trækker 20

21 den foreslåede lempelse af rammebevillinger til mindre anlægsarbejder. Arbejdsgruppen peger endvidere på, at en huslejeordning, som det kendes fra den statslige sektor, BUM- og resultatcentermodeller og andre markedsinspirerede modeller kan medvirke til at understøtte den omkostningsbaserede model og øge de kommunale institutioners muligheder for at anlægge en mere omkostningsbevidst adfærd Overvejelser om implementering af omkostningsbudgetter, herunder tidsplan Med ovenstående overvejelser og anbefalinger til udformningen af et omkostningsbaseret budgetsystem har arbejdsgruppen gjort en række overvejelser om implementeringen. Det er vigtigt, at implementeringen af et så betydeligt udviklingsprojekt er godt forberedt. Der skal bl.a. afsættes den fornødne tid til, at Indenrigs- og Sundhedsministeriets Budget- og regnskabsudvalg kan udarbejde de endelige retningslinjer for omkostningsbaserede budgetter, at de kommunale politikere, ledere og medarbejdere kan uddannes i anvendelsen af omkostningsbaserede bevillinger, at der i de enkelte kommuner kan gennemføres projekter, som har til formål at fastlægge, hvordan budgetprocessen og selve budgetudarbejdelsen skal foregå i lyset af de nye budgetprincipper, og at der kan foretages en ændret opsætning af kommunernes økonomisystemer. Arbejdsgruppen anbefaler, at tidsplanen for iværksættelse af omkostningsbaserede budgetter afstemmes i forhold til den planlagte strukturreform og den forventede indførelse af omkostningsbudgetter i staten fra

22 Arbejdsgruppen finder det hensigtsmæssigt, at en række kommuner frivilligt udarbejder et omkostningsbaseret budget for I pilotprojekterne skal bl.a. vurderes konsekvenserne for aftalesystemet, og hvilke gevinster der opnås ved anvendelse af omkostningsbevillinger. Arbejdsgruppen finder ligeledes, at der er behov for, at der foretages nærmere analyser af statens overordnede styring af den kommunale økonomi, indretning af aftalesystemet samt den interne styring m.v. efter en overgang til omkostningsbaserede budgetter i kommuner og amter. På baggrund af pilotkommunernes erfaringer og resultaterne af analyserne af styrings- og aftaleproblematikken vurderes, om der skal træffes beslutning om indførelse af omkostningsbevillinger i alle kommuner og amter. Implementeringen skønnes tidligst at kunne ske fra

Bilag. Finansministeriet. København, den 4. marts 2003.

Bilag. Finansministeriet. København, den 4. marts 2003. 1 Bilag Finansministeriet. København, den 4. marts 2003. 97 a. Finansministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at gennemføre en forsøgsordning for indførelse af omkostningsregnskaber i ca.

Læs mere

Budget- og regnskabssystem 7.0 - side 1. Dato: 1. januar 2004 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2004

Budget- og regnskabssystem 7.0 - side 1. Dato: 1. januar 2004 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2004 Budget- og regnskabssystem 7.0 - side 1 7.0 Bogføring Ifølge den kommunale styrelseslovs 43 skal bogføringen give en oversigt over, hvorledes kommunens midler er forvaltet, og om forvaltningen er i overensstemmelse

Læs mere

Find vej i kommunens økonomi. - 13 økonomiske styringsnøgletal til vurdering af den økonomiske sundhedstilstand i kommunen

Find vej i kommunens økonomi. - 13 økonomiske styringsnøgletal til vurdering af den økonomiske sundhedstilstand i kommunen Find vej i kommunens økonomi - 13 økonomiske styringsnøgletal til vurdering af den økonomiske sundhedstilstand i kommunen Forord Med kommunalreformen blev der skabt større kommuner med flere opgaveområder

Læs mere

Kasse- og regnskabsregulativ Revision af 3.02 Forretningsgangsbeskrivelse for drifts-, anlægs- og tillægsbevillinger samt rådighedsbeløb

Kasse- og regnskabsregulativ Revision af 3.02 Forretningsgangsbeskrivelse for drifts-, anlægs- og tillægsbevillinger samt rådighedsbeløb Driftsbevillinger Driftsbevillinger meddeles af Byrådet ved vedtagelse af årsbudgettet. Driftsbevillinger er etårige og bortfalder ved regnskabsårets udgang. Driftsbevillingerne fremgår af den til budgettet

Læs mere

Tommerup Kommune Årsregnskab for 2006

Tommerup Kommune Årsregnskab for 2006 Tommerup Kommune Årsregnskab for Indholdsfortegnelse Indledning...3 Årets resultat og den økonomiske status...4 Udgiftsbaseret regnskab...5 Omkostningsbaseret regnskab...7 Anvendt regnskabspraksis...10

Læs mere

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Godkendt i Byrådet den 24.06.2014 Indledning Af aftalen om den kommunale økonomi for 2014 fremgår, at KL og regeringen er enige om, at det fremover skal være obligatorisk

Læs mere

Dato: 19. december 2006 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2007

Dato: 19. december 2006 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2007 Budget- og regnskabssystem for regioner 7.0 - side 1 7.0 Bogføring Indledning Ifølge regionslovens 29, jf. den kommunale styrelseslovs 43, skal bogføringen give en oversigt over, hvorledes regionens midler

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

Om kommunernes fremtidige anvendelse af valutalån og finansielle instrumenter (derivater)

Om kommunernes fremtidige anvendelse af valutalån og finansielle instrumenter (derivater) PRIMO seminar den 24. november 2011, Odense Rådhus Om kommunernes fremtidige anvendelse af valutalån og finansielle instrumenter (derivater) Kontorchef Søren H. Thomsen Økonomi- og Indenrigsministeriet

Læs mere

9.4. Vejledning om formkrav i forbindelse med udarbejdelse af årsregnskab

9.4. Vejledning om formkrav i forbindelse med udarbejdelse af årsregnskab Budget- og regnskabssystem for kommuner 9.4 - side 1 Dato: April 2013 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2013 9.4. Vejledning om formkrav i forbindelse med udarbejdelse af årsregnskab Indledning Af kapitel 7.2

Læs mere

Balanceforskydninger

Balanceforskydninger - 165 - Balanceforskydninger 1. Grundlag og beskrivelse af ydelser Hovedkonto 8 indeholder årets forskydninger i beholdningerne af aktiver og passiver, og herunder hører forbrug af likvide aktiver og optagelse

Læs mere

Økonomiforvaltningen fastlægger retningslinier for aflæggelse af omkostningsbaseret regnskab, herunder bogføring, afskrivninger m.v.

Økonomiforvaltningen fastlægger retningslinier for aflæggelse af omkostningsbaseret regnskab, herunder bogføring, afskrivninger m.v. side 1 Regnskab i årets løb Slettet: Rammebilag - I henhold til Kasse- og regnskabsregulativets punkt 2.7 fastlægger Økonomiforvaltningen i et rammebilag de generelle principper for regnskab i årets løb.

Læs mere

DET FREMTIDIGE BUDGET OG REGNSKABSSYSTEM I KOMMUNER OG AMTS- KOMMUNER

DET FREMTIDIGE BUDGET OG REGNSKABSSYSTEM I KOMMUNER OG AMTS- KOMMUNER BETÆNKNING VEDRØRENDE DET FREMTIDIGE BUDGET OG REGNSKABSSYSTEM I KOMMUNER OG AMTS- KOMMUNER afgivet af det af indenrigsministeren den 26. maj 1970 nedsatte udvalg vedrørende det kommunale budget- og regnskabssystem

Læs mere

Orientering om 30. omgang rettelsessider vedr. Budget- og regnskabssystem for kommuner

Orientering om 30. omgang rettelsessider vedr. Budget- og regnskabssystem for kommuner Samtlige kommunalbestyrelser Orientering om 30. omgang rettelsessider vedr. Budget- og regnskabssystem for kommuner Sagsnr. 2013-11322 Doknr. 180108 Dato 12-12-2013 Hermed orienteres om ændringer af Budget-

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Notat. AffaldVarme Århus. Forskelle (og ligheder) mellem årsregnskabsloven og de kommunale regnskabsregler.

Notat. AffaldVarme Århus. Forskelle (og ligheder) mellem årsregnskabsloven og de kommunale regnskabsregler. Notat AffaldVarme Århus Teknik og Miljø Århus Kommune Forskelle (og ligheder) mellem årsregnskabsloven og de kommunale. AffaldVarme Århus aflægger regnskab efter de kommunale regler, hvilket ifølge Indenrigs-

Læs mere

INDLEVELSE SKABER UDVIKLING. Skive Kommune. Notat om gennemgang af Landsbyudviklingsprojekter. November 2014 WWW.BDO.DK INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

INDLEVELSE SKABER UDVIKLING. Skive Kommune. Notat om gennemgang af Landsbyudviklingsprojekter. November 2014 WWW.BDO.DK INDLEVELSE SKABER UDVIKLING INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Skive Kommune Notat om gennemgang af Landsbyudviklingsprojekter November 2014 WWW.BDO.DK INDLEVELSE SKABER UDVIKLING 1 INDLEDNING Skive Kommune har i forbindelse med en økonomisk

Læs mere

Kasse- og Regnskabsregulativ for Middelfart Kommune

Kasse- og Regnskabsregulativ for Middelfart Kommune Kasse- og Regnskabsregulativ for Middelfart Kommune Regulativet er udarbejdet i henhold til Styrelseslovens 42, stk. 7. Indholdsfortegnelse 1 GENERELLE FORVALTNINGSBESTEMMELSER... 3 1.1 Indledning... 3

Læs mere

Økonomiudvalget ODSHERRED KOMMUNE

Økonomiudvalget ODSHERRED KOMMUNE 1. Budgetoplæg 2012-2015 for Odsherred Kommune Sag 306-2010-42702 Dok. 306-2011-210278 Initialer: CLH Åbent Sagens opståen Byrådet skal senest den 15. oktober 2011 have vedtaget et budget for 2012 med

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Bilag til Kasse- og regnskabsregulativet - Finansiel politik for Region Midtjylland

Bilag. Region Midtjylland. Bilag til Kasse- og regnskabsregulativet - Finansiel politik for Region Midtjylland Region Midtjylland Bilag til Kasse- og regnskabsregulativet - Finansiel politik for Region Midtjylland Bilag til Regionsrådets møde den 12. december 2007 Punkt nr. 47-Eftersendelse Regionshuset Viborg

Læs mere

Dato: 19. juli 2006 Ikrafttrædelsesår: Budget 2007

Dato: 19. juli 2006 Ikrafttrædelsesår: Budget 2007 Budget- og regnskabssystem for regioner 6 indhold side 1 Dato: 19. juli 2006 Ikrafttrædelsesår: Budget 2007 6 BEVILLINGSREGLER Indhold Side 0 Indledning 6.0-1 1 Bevillingstyper 6.1-1 2 Bevillingsniveau

Læs mere

9.2 Vejledning om udarbejdelse af omkostningsbevillinger i regionerne

9.2 Vejledning om udarbejdelse af omkostningsbevillinger i regionerne Budget- og regnskabssystem for regioner 9.2 - side 1 9.2 Vejledning om udarbejdelse af omkostningsbevillinger i regionerne 1. Indledning Det regionale budgetsystem vil fra 2009 fuldt ud være baseret på

Læs mere

Rungsted Havn. Økonomistyringsmodel. PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, CVR-nr. 33 77 12 31

Rungsted Havn. Økonomistyringsmodel. PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, CVR-nr. 33 77 12 31 Rungsted Havn Økonomistyringsmodel PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, CVR-nr. 33 77 12 31 Indledning Økonomiudvalget i Hørsholm Kommune har på møde den 18. september 2014

Læs mere

Finansministerens redegørelse for beretning om revision af statsregnskabet

Finansministerens redegørelse for beretning om revision af statsregnskabet Statsrevisorernes Sekretariat Christiansborg 1240 København K Finansministeren Finansministerens redegørelse for beretning om revision af statsregnskabet for 2007 19/2007 03/02-2009 I det følgende redegøres

Læs mere

Overordnede økonomistyringsprincipper for Silkeborg Kommune

Overordnede økonomistyringsprincipper for Silkeborg Kommune Overordnede økonomistyringsprincipper for Silkeborg Kommune Økonomistaben August 2006 Revideret november 2009 Revideret november 2010 De overordnede økonomistyringsprincipper er udarbejdet i henhold til

Læs mere

Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v.

Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. Budget- og regnskabssystem for kommuner Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. I medfør af 37, stk. 2, 38, stk. 2, 40, stk. 4, 45, stk. 1, 45 a, stk. 1, 46 og 57, stk. 1

Læs mere

Balanceforskydninger

Balanceforskydninger - 201 - Balanceforskydninger 1. Grundlag og beskrivelse af ydelser Hovedkonto 8 indeholder årets forskydninger i beholdningerne af aktiver og passiver, og herunder hører forbrug af likvide aktiver og optagelse

Læs mere

7 BOGFØRING, REGNSKAB OG REVISION

7 BOGFØRING, REGNSKAB OG REVISION Budget- og regnskabssystem for kommuner Dato: Oktober 2013 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2013 7 BOGFØRING, REGNSKAB OG REVISION Indhold Side 7.0 Bogføring 7.0-1 7.1 Procedurekrav i forbindelse med regnskabsaflæggelsen

Læs mere

Kasse- og regnskabsregulativ

Kasse- og regnskabsregulativ Kasse- og regnskabsregulativ Godkendt af Byrådet den xx maj 2014, pkt. xxx Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1. Formål... 2 1.2. Godkendelse og ansvar... 2 1.3. Delegation... 2 2. Økonomistyring...

Læs mere

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06.

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06. GLADSAXE KOMMUNE Kommunaldirektøren Rådhus Allé, 2860 Søborg Tlf.: 39 57 50 02 Fax: 39 66 11 19 E-post: csfmib@gladsaxe.dk www.gladsaxe.dk Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede

Læs mere

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende:

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende: Foreløbig budgetbalance for budget 2011-2014. Byrådet fik på møde den 22. juni 2010 gennemgået status på budget 2011 samt økonomiaftalen for kommunerne i 2011, med de usikkerheder dette tidlige tidspunkt

Læs mere

Udarbejdet af: Dato: 25-01-2013 Sagsnummer.: 00.30.00-Ø00-1-12 Version nr.: 1

Udarbejdet af: Dato: 25-01-2013 Sagsnummer.: 00.30.00-Ø00-1-12 Version nr.: 1 Økonomisk politik For Faaborg-Midtfyn Kommune Udarbejdet af: Dato: 25-01-2013 Sagsnummer.: 00.30.00-Ø00-1-12 Version nr.: 1 Indledning Faaborg-Midtfyn Kommune har siden kommunalreformen arbejdet målrettet

Læs mere

5.4 Bilag til kapitel 5

5.4 Bilag til kapitel 5 Budget- og regnskabssystem for regioner 5.4 - side 1 Dato: 14. marts 2008 Ikrafttrædelsesår: 2007 5.4 Bilag til kapitel 5 5.4.1. Bilag 1 - Resultatopgørelse Sundhed Bloktilskud fra staten (1.90.90) Kommunale

Læs mere

Hovedkonto 8, balanceforskydninger - 318 -

Hovedkonto 8, balanceforskydninger - 318 - - 318-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 8 indeholder dels årets forskydninger i beholdningen af aktiver og passiver og dels hele finansieringssiden af regnskabet. Under

Læs mere

Balanceforskydninger. 80.84 Afdrag på lån 80.85 Optagelse af lån 80.86 Øvrige balanceforskydninger 80.88 Beholdningsbevægelse

Balanceforskydninger. 80.84 Afdrag på lån 80.85 Optagelse af lån 80.86 Øvrige balanceforskydninger 80.88 Beholdningsbevægelse Balanceforskydninger 80.84 Afdrag på lån 80.85 Optagelse af lån 80.86 Øvrige balanceforskydninger 80.88 Beholdningsbevægelse BEVILLINGSOMRÅDE 80.84 Bevillingsområde 80.84 Afdrag på lån Udvalg Økonomiudvalget

Læs mere

Budgetlægning 2009-2012

Budgetlægning 2009-2012 Budgetlægning 2009-2012 J.nr.: Sagsid.: 995084 Åben sag Fmd.Init.: (Doks nr. 1068782) Resume: Økonomiudvalget skal til Byrådet udarbejde forslag til kommunens årsbudget for det kommende regnskabsår, som

Læs mere

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013 Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 21-213 Baggrund I forbindelse med budgetlægningen for 214 har der været en række politiske drøftelser om udviklingen i den kommunale gæld samt

Læs mere

Ordbog i Økonomistyring

Ordbog i Økonomistyring Ordbog i Økonomistyring Her kan du læse om de mest anvendte begreber i økonomistyringen i Stevns kommune. Analyse Anlægsbevilling Anlægsbudget Basisbudget Beskatningsgrundlag Bevilling Befolkningsprognose

Læs mere

Hovedkonto 9. Balance

Hovedkonto 9. Balance Hovedkonto 9. Balance - 321-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Aarhus Kommunes balance er en oversigt over kommunens aktiver og passiver. Den aktuelle balance tager udgangspunkt

Læs mere

Vejledning om årsafslutningen for 2014

Vejledning om årsafslutningen for 2014 Vejledning om årsafslutningen for 2014 Oktober 2014 Indhold 1. Indledning 3 1.1 Departementernes ansvar 3 1.2 Institutionernes ansvar (Navision brugere) 3 1.3 Institutionernes ansvar (øvrige brugere) 4

Læs mere

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Udarbejdet af Team Budget, Ledelsesinformation & Analyse Vedtaget af Byrådet d. 24. juni 2014 Formål med den Økonomiske politik Den

Læs mere

Hovedkonto 8. Balanceforskydninger

Hovedkonto 8. Balanceforskydninger Hovedkonto 8. Balanceforskydninger - 306-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 8 indeholder dels årets forskydninger i beholdningen af aktiver og passiver og dels hele

Læs mere

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 5. februar 2002 Af Lise Nielsen REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 Resumé: BOLIGOMRÅDET OG BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOREN På finanslovforslaget for 2002 lægger regeringen op til væsentlige nedskæringer på

Læs mere

Investeringsbudget. Indhold. Definition - investering. Definition - Investeringsbudget. 1 Procesbeskrivelse til investeringsbudget

Investeringsbudget. Indhold. Definition - investering. Definition - Investeringsbudget. 1 Procesbeskrivelse til investeringsbudget 1 Procesbeskrivelse til investeringsbudget Investeringsbudget Hensigten med dette dokument er, at gøre opmærksom på kravene til de investeringer, der skal indarbejdes i Investeringsbudgettet for Aalborg

Læs mere

REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag til budget 2015-2018

REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag til budget 2015-2018 ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 24. september 2014 Økonomibilag nr. 8 2014 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsid: 00.30.10-P19-2-14 REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag

Læs mere

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Udarbejdet af Team Budget, Ledelsesinformation & Analyse Formål med den Økonomiske politik Den Økonomiske politik for Helsingør Kommune

Læs mere

Revisionsregulativ. for. Københavns Kommune

Revisionsregulativ. for. Københavns Kommune Revisionsregulativ for Københavns Kommune I medfør af 5, stk. 3, i Bekendtgørelse nr. 392 af 2. maj 2006 om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. fastsættes: Kapitel 1 Indledning 1. Revisor

Læs mere

Om bevillingsafregning 2013. November 2013 Version 1.1

Om bevillingsafregning 2013. November 2013 Version 1.1 Om bevillingsafregning 2013 November 2013 Version 1.1 Indhold 1 Indledning 3 2 Hvad er nyt 4 2.1 Bogføring i de lokale økonomisystemer 4 2.2 Statens Budgetsystem 4 2.3 Primo beholdninger på det udgiftsbaserede

Læs mere

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser Teknisk baggrundsnotat 2015-2 1. Indledning Udviklingen i de offentlige finanser både på finansloven,

Læs mere

Movias likviditet har de senere år været styret ud fra nedenstående retningslinjer:

Movias likviditet har de senere år været styret ud fra nedenstående retningslinjer: Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 12. september 2013 Mads Lund Larsen 07 Likviditetspolitik Indstilling: Administrationen indstiller, At målet for den gennemsnitlige likvidbeholdning

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger givet et overblik over grundlaget for regnskabet. Regnskab 6 GENERELLE BEMÆRKNINGER Formålet med de generelle bemærkninger er at give et samlet overblik over den økonomiske side af regnskabet. De generelle

Læs mere

Kompetencer og økonomistyring. et styringsdokument i Bornholms Regionskommune

Kompetencer og økonomistyring. et styringsdokument i Bornholms Regionskommune Kompetencer og økonomistyring et styringsdokument i Bornholms Regionskommune Indhold 1 Indledning... 3 1.1 Generelt... 3 1.2 Formål... 3 2 Styreform... 4 2.1 Mål- og rammestyring... 4 2.2 Central styring

Læs mere

BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag

BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag Økonomi Økonomi og Udbud Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 48 52 Indledning 10. september 2014 Afsættet for budgetlægningen

Læs mere

TIDSPLAN RETNINGSLINIER FOR AFLÆGGELSE AF REGNSKABET FOR ÅRET. Økonomifunktion Skovvej 20 8382 Hinnerup

TIDSPLAN RETNINGSLINIER FOR AFLÆGGELSE AF REGNSKABET FOR ÅRET. Økonomifunktion Skovvej 20 8382 Hinnerup Økonomifunktion Skovvej 20 8382 Hinnerup Tlf. 8964 1010 Fax. 8664 6399 favrskov@favrskov.dk www.favrskov.dk TIDSPLAN OG RETNINGSLINIER FOR AFLÆGGELSE AF REGNSKABET 09-09-2014 Sagsnr. 710-2014-34548 Cpr.-/CVR-nr.

Læs mere

REGLER FOR ØKONOMISK DECENTRALISERING HADERSLEV KOMMUNE. fra 2010

REGLER FOR ØKONOMISK DECENTRALISERING HADERSLEV KOMMUNE. fra 2010 Acadre 09/28381 Lb. nr. 209844 REGLER FOR ØKONOMISK DECENTRALISERING i HADERSLEV KOMMUNE fra 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Hvem er omfattet... 3 3. Èn økonomisk ramme pr. driftsenhed...

Læs mere

Sammenlægningsudvalget Nyborg, Ørbæk & Ullerslev Kommune. Årsberetning 2006

Sammenlægningsudvalget Nyborg, Ørbæk & Ullerslev Kommune. Årsberetning 2006 Sammenlægningsudvalget Nyborg, Ørbæk & Ullerslev Kommune Årsberetning 2006 Økonomiafdelingen, den 24. april 2007 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1. LEDELSENS FORORD... 3 2. REVISISIONSPÅTEGNING... 4 3. SAMMENLÆGNINGSUDVALGETS

Læs mere

Der fremsendes publikationen Generelle tilskud til regionerne for 2014.

Der fremsendes publikationen Generelle tilskud til regionerne for 2014. Samtlige regioner Sagsnr. 2013-07243 Doknr. 115097 Dato 28. juni 2013 Budgetlægningen for 2014 Til brug for regionernes budgetlægning for 2014 udmeldes hermed fordelingen af bloktilskuddet fra staten.

Læs mere

VEDTÆGTER 20. DECEMBER 2013

VEDTÆGTER 20. DECEMBER 2013 VEDTÆGTER 20. DECEMBER 2013 01 INDHOLD NAVN, HJEMSTED, FORMÅL 1 SIDE 02 FORMÅL OG VIRKSOMHED 2 SIDE 02 MEDLEMMER 3-5 SIDE 02 KAPITALFORHOLD 6-7 SIDE 03 LEDELSE 8 SIDE 03 BESTYRELSEN 9 SIDE 04 BESTYRELSESVALG

Læs mere

X Byråd. Køberet for Y.

X Byråd. Køberet for Y. X Byråd Køberet for Y. 16. december 2008 Statsforvaltningen besluttede i forbindelse med behandling af en anden sag, at foretage en nærmere undersøgelse af X Kommunes ydelse af en køberet over ejendommen

Læs mere

Økonomisk politik og Finansiel styring

Økonomisk politik og Finansiel styring Økonomisk politik og Finansiel styring 2011 2014 Godkendt af Byrådet den 24. januar 2011 Dok.nr: 727-2010-164834 1 1. Indledning. Det er vigtigt for Odder Kommunes Byråd at skabe gode rammer for borgerne,

Læs mere

Principper for budgetopfølgning Odder Rådhus, januar 2011

Principper for budgetopfølgning Odder Rådhus, januar 2011 Principper for budgetopfølgning Odder Rådhus, januar 2011 Dok.nr: 727-2011-5834 2 Indledning. I årets løb anvendes de afsatte midler i overensstemmelse med det vedtagne budget og dets forudsætninger. Midlerne

Læs mere

God regnskabspraksis

God regnskabspraksis God regnskabspraksis i DLBR kort fortalt Dagsværdi Mælke - kvoter Udskudt skat Gældsforpligtelser Anlægsnote 1 Indhold Aflægning af regnskab efter reglerne i klasse B............. 6 Måling til dagsværdi..................................

Læs mere

Forslag til budget 2014-2017

Forslag til budget 2014-2017 ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 15. august 2013 Økonomibilag nr. 7 2013 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsnr: 2013-1268 Dok.nr: 2013-140248 Forslag til budget 2014-2017 Baggrund

Læs mere

NOTAT. Investeringspolitik Dato: 1. maj 2014

NOTAT. Investeringspolitik Dato: 1. maj 2014 NOTAT Investeringspolitik Dato: 1. maj 2014 Billund kommunes overordnede økonomiske politik, har i en årrække i hovedsagen været koncentreret om, at sikre et ordinært overskud på den skattefinansierede

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 26. juli 2007 til Slagelse Kommune:

Statsforvaltningens brev af 26. juli 2007 til Slagelse Kommune: Statsforvaltningens brev af 26. juli 2007 til Slagelse Kommune: 26-07- 2007 TILSYNET Sagsresume og konklusion NN har anmodet om Statsforvaltningens udtalelse vedr. daværende Korsør kommunes godkendelse

Læs mere

Økonomisk Politik. Godkendt i Byrådet den [skriv dato]

Økonomisk Politik. Godkendt i Byrådet den [skriv dato] l Økonomisk Politik 1 Godkendt i Byrådet den [skriv dato] Forord Fredensborg Kommunes økonomi kan på mange måder sammenlignes med en almindelig husholdningsøkonomi. Vi skal have balance mellem indtægter

Læs mere

Roskilde Amt. Revisionsberetning, Efterreguleringsoversigt 2006

Roskilde Amt. Revisionsberetning, Efterreguleringsoversigt 2006 PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Toldbuen 1 4700 Næstved E-mail: naestved@pwc.dk Telefon 55 75 86 86 Telefax 55 75 87 87 Roskilde Amt Revisionsberetning, Efterreguleringsoversigt

Læs mere

v/ Statsaut. revisor Morten Ovesen

v/ Statsaut. revisor Morten Ovesen v/ Statsaut. revisor Morten Ovesen Tlf.: 96 23 54 00 Økonomi styres af den som tager beslutning med virkning for økonomien. - det er ikke ægtefællen! - det er ikke bogholderen! - det er ikke revisoren!

Læs mere

Årsrapport 2012 for Roskilde Stifts stiftsmidler

Årsrapport 2012 for Roskilde Stifts stiftsmidler Årsrapport 2012 for Roskilde Stifts stiftsmidler September 2013 47639-13 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 647 af 1. juni 2011 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden udarbejdes der

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om orientering om nedlæggelsen af Kontaktudvalget for Offentlig Revision og videreførelsen af samarbejdet om revisionen af den offentlige sektor December 2008 RIGSREVISORS FAKTUELLE

Læs mere

Budgetstrategi 2014 2017

Budgetstrategi 2014 2017 Budgetstrategi 2014 2017 Indledning Den økonomiske situation Kommunerne står i en vanskelig økonomisk situation. Finanskrisen har betydet stagnerende vækst, faldende skatteindtægter og stigende ledighed.

Læs mere

Regnskabserklæring til revisor for Gedser Fjernvarme A.m.b.a. Efter anmodning skal jeg afgive nedenstående erklæring i forbindelse med jeres:

Regnskabserklæring til revisor for Gedser Fjernvarme A.m.b.a. Efter anmodning skal jeg afgive nedenstående erklæring i forbindelse med jeres: Beierholm Slotsgade 11 4800 Nykøbing F. Regnskabserklæring til revisor for Gedser Fjernvarme A.m.b.a. Efter anmodning skal jeg afgive nedenstående erklæring i forbindelse med jeres: Revision af årsregnskabet

Læs mere

Forord. Den 25. august 2014. Borgmester Stén Knuth

Forord. Den 25. august 2014. Borgmester Stén Knuth Forord Slagelse Kommune udgør den største virksomhed i Slagelse Kommune, med et årligt budget på små 5 mia. kr. Byrådet har derfor gennem sine økonomiske prioriteringer mulighed for at udøve stor indflydelse

Læs mere

DEN DANSKE MARITIME FOND

DEN DANSKE MARITIME FOND DEN DANSKE MARITIME FOND Årsrapporten er fremlagt og godkendt af bestyrelsen den 29. marts 2010 (dirigent) CVR-nr. 28 89 38 25 Årsrapport 2009 AMALIEGADE 33 B * DK - 1256 KØBENHAVN K * TLF.: +45 77 40

Læs mere

Dansk Træforening. Revisionsprotokol af 5/5 2009 vedrørende årsrapporten for 2008

Dansk Træforening. Revisionsprotokol af 5/5 2009 vedrørende årsrapporten for 2008 Dansk Træforening Revisionsprotokol af 5/5 2009 vedrørende årsrapporten for 2008 Kvæsthusgade 3 DK-1251 København K Tlf. (+45) 39 16 36 36 Fax (+45) 39 16 36 37 E-mail:copenhagen@n-c.dk Aalborg København

Læs mere

7 BOGFØRING, REGNSKAB OG REVISION

7 BOGFØRING, REGNSKAB OG REVISION Budget- og regnskabssystem for kommuner Dato: Marts 2011 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2011 7 BOGFØRING, REGNSKAB OG REVISION Indhold Side 7.0 Bogføring 7.0-1 7.1 Procedurekrav i forbindelse med regnskabsaflæggelsen

Læs mere

Ændringen har ingen indvirkning på kommunens udgiftsbaserede regnskabsresultat.

Ændringen har ingen indvirkning på kommunens udgiftsbaserede regnskabsresultat. Generelt Jammerbugt Kommunes regnskab aflægges i henhold til gældende lovgivning og efter de retningslinjer, der er fastlagt af Indenrigs- og Sundhedsministeriet i Budget- og Regnskabssystem for kommuner.

Læs mere

Driftsoverenskomst mellem Region Hovedstaden og den selvejende institution Solgaven

Driftsoverenskomst mellem Region Hovedstaden og den selvejende institution Solgaven Driftsoverenskomst mellem Region Hovedstaden og den selvejende institution Solgaven Nærværende driftsoverenskomst vedrører driften af den selvejende institution Solgaven, Skovbakken 126, 3520 Farum. Solgaven

Læs mere

4. Håndtering af tjenestemandspensioner

4. Håndtering af tjenestemandspensioner 6 1-20-2-11 4. Håndtering af tjenestemandspensioner Resumé Administrationen fremlægger forslag til håndtering af tjenestemandspensionen for tjenestemænd ansat ved Midttrafik. Sagsfremstilling Ved dannelsen

Læs mere

Assens Kommune gælden og dens betydning

Assens Kommune gælden og dens betydning Assens Kommune gælden og dens betydning Assens Kommune Økonomi Juli 2013 1 Indledning Denne rapport omhandler Assens Kommunes gæld fra kommunesammenlægningen til i dag. Herudover indgår den nuværende afviklingsprofil

Læs mere

Finansiel årsrapport 2012

Finansiel årsrapport 2012 Finansiel årsrapport 2012 April 2013 Indholdsfortegnelse 1. Beretning...3 1.1 Præsentation af virksomheden...3 1.2 Årets økonomiske resultat...3 1.3 Finansielle nøgletal...5 1.4 Forventninger til kommende

Læs mere

N O TAT. Nøglebegreber i den kommunale økonomi

N O TAT. Nøglebegreber i den kommunale økonomi N O TAT Nøglebegreber i den kommunale økonomi Med jævne mellemrum omtales forskellige dele af den kommunale økonomi i medierne. Ofte bygger historierne på en form for økonomisk eller personalemæssig statistik.

Læs mere

BEVILLINGSREGLER 193

BEVILLINGSREGLER 193 BEVILLINGSREGLER 193 Bevillingsregler Bevillingsmyndighed Som det fremgår af Lov om kommunernes styrelse er Byrådet den eneste bevillingsmyndighed. Dette betyder bl.a., at udvalgene ikke må påbegynde foranstaltninger,

Læs mere

Kortlægning af regionernes budgettering og styring af regionale anlægsinvesteringer

Kortlægning af regionernes budgettering og styring af regionale anlægsinvesteringer Kapitel 1 Kortlægningens indhold Økonomi- og Indenrigsministeriet Finansministeriet Ministeriet for Sundhed- og Forebyggelse Danske Regioner Kortlægning af regionernes budgettering og styring af regionale

Læs mere

22. maj 2006. Instruks om regnskab og revision for tilskud til drift administreret af. Kunststyrelsen

22. maj 2006. Instruks om regnskab og revision for tilskud til drift administreret af. Kunststyrelsen 22. maj 2006 Instruks om regnskab og revision for tilskud til drift administreret af Kunststyrelsen I medfør af Lov nr. 230 af 2. april 2003 om Kunstrådet samt Teaterloven, jf. LBK nr. 1003 af 29. november

Læs mere

Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v.

Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. Budget- og regnskabssystem for kommuner Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. I medfør af 37, stk. 2, 38, stk. 2, 45, stk. 1, 45 a, stk. 1, 46 og 57, stk. 1 og 2, i lov

Læs mere

Finansudvalget 2012-13 Aktstk. 106 Offentligt. Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 21. maj 2013. Aktstykke nr. 106 Folketinget 2012-13

Finansudvalget 2012-13 Aktstk. 106 Offentligt. Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 21. maj 2013. Aktstykke nr. 106 Folketinget 2012-13 Finansudvalget 2012-13 Aktstk. 106 Offentligt Aktstykke nr. 106 Folketinget 2012-13 106 Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 21. maj 2013. a. Erhvervs- og Vækstministeriet anmoder om Finansudvalgets

Læs mere

Frederiksborg Amtskommune Ny afvisning af henvendelse vedr. tidligere amtsborgmester Lars Løkke Rasmussen.

Frederiksborg Amtskommune Ny afvisning af henvendelse vedr. tidligere amtsborgmester Lars Løkke Rasmussen. Frederiksborg Amtskommune Ny afvisning af henvendelse vedr. tidligere amtsborgmester Lars Løkke Rasmussen. Statsforvaltningens afvisning af henvendelse fra 8 tidligere medlemmer af Frederiksborg Amtsråd

Læs mere

Læs og forstå et kirkeregnskab - 2013

Læs og forstå et kirkeregnskab - 2013 Læs og forstå et kirkeregnskab - 2013 Generel introduktion Denne læsevejledning er skrevet som en hjælp til at læse og forstå et kirkeregnskab fra den danske folkekirke. Vejledningen hjælper med at introducere

Læs mere

Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v.

Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. Budget- og regnskabssystem for kommuner Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. I medfør af 37, stk. 2, 38, stk. 2, 45, stk. 1, 46 og 57, stk. 1 og 2, i lov om kommunernes

Læs mere

4.6. Afstemning af statuskonti mv.

4.6. Afstemning af statuskonti mv. 4.6. Afstemning af statuskonti mv. Retningslinjer for afstemning De enkelte centre skal iværksætte afstemningsprocedurer, der sikrer, at der løbende foretages afstemninger, kontroller og fejlrettelser

Læs mere

24. september 2014. ---------- Budgetoverslag ----------- Budgetforslag

24. september 2014. ---------- Budgetoverslag ----------- Budgetforslag Resultatbudget 2015-2018 - Inkl.ændringsforslag og tekniske ændringer Budgetområder mio. kr. Regnskab Forventet regnskab Budgetforslag 24. september 2014 Netto-mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 Det

Læs mere

Budget- og Regnskabssystem Afsnit 5 Dato: 12. november 2012. 5.0 Indledning 5.0-1. 5.1 Procedurekrav i forbindelse med budgetvedtagelsen 5.

Budget- og Regnskabssystem Afsnit 5 Dato: 12. november 2012. 5.0 Indledning 5.0-1. 5.1 Procedurekrav i forbindelse med budgetvedtagelsen 5. Budget- og Regnskabssystem Afsnit 5 Dato: 12. november 2012 5 FORM OG PROCEDUREKRAV TIL BUDGETTET Indhold Side 5.0 Indledning 5.0-1 5.1 Procedurekrav i forbindelse med budgetvedtagelsen 5.1-1 5.2 Formkrav

Læs mere

Eventuelle positive reguleringer vedrørende tidligere år (før 2007) anvendes primært til finansiering af afdrag på HUR-lånet

Eventuelle positive reguleringer vedrørende tidligere år (før 2007) anvendes primært til finansiering af afdrag på HUR-lånet Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 9. oktober 2008 HVT 08 Byrdefordeling vedrørende renter og afdrag på HUR-lånet Indstilling: Direktionen indstiller, at Renteudgifter på HUR-lånet finansieres

Læs mere

K e n d e l s e: Ved skrivelser af 1. og 6. september 2007 har B og C klaget over statsautoriseret revisor A.

K e n d e l s e: Ved skrivelser af 1. og 6. september 2007 har B og C klaget over statsautoriseret revisor A. Den 13. maj 2008 blev i sag nr. 53/2007-S B og C mod Statsautoriseret revisor A afsagt følgende K e n d e l s e: Ved skrivelser af 1. og 6. september 2007 har B og C klaget over statsautoriseret revisor

Læs mere