Anvendelse af omkostningsbaserede bevillinger i kommuner og amter. Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Anvendelse af omkostningsbaserede bevillinger i kommuner og amter. Indenrigs- og Sundhedsministeriet"

Transkript

1 Anvendelse af omkostningsbaserede bevillinger i kommuner og amter Indenrigs- og Sundhedsministeriet Juni 2004

2 Anvendelse af omkostningsbaserede bevillinger i kommuner og amter Udgiver: Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade København K Tlf Fax: Mail: Tryk: ISBN ISBN Oplag: Rumfang trykt udgave elektronisk udgave stk. Publikationen er tilgængelig på Internettet på Redaktionen er afsluttet maj 2004 Pris: 50 kr. inkl. moms Publikationen kan bestilles hos: Danmarks.dk s netboghandel Telefon 1881

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Baggrund Omkostningsprincipper Kommissorium Arbejdsgruppens medlemmer Sammenfatning Fordele og ulemper ved at indføre omkostningsbaserede budgetter Styringen af kommunernes og amternes økonomi ved overgang til omkostningsbevillinger Model for omkostningsbaserede budgetter Konsekvenser for bevillings- og lånereglerne Incitamenter til at anlægge mere driftsøkonomiske lønsomhedsbetragtninger i budgetfasen Overvejelser om implementering af omkostningsbudgetter, herunder tidsplan Udviklingen i det kommunale budget- og regnskabssystem Indledning Budget- og regnskabssystemer for kommuner og amtskommuner før Budget- og regnskabssystemet fra Fornyelsesudvalgets overvejelser omkring budget- og regnskabssystemet Budget- og regnskabsudvalgets overvejelser om det fremtidige budget- og regnskabssystem De kommunale budgetters funktioner og interessenter Funktioner... 41

4 4.2. Interessenter Kommunale og amtskommunale interesser De centrale myndigheders interesser Virksomhedsinteresser Borgernes/Brugernes interesser Sammenfatning Beskrivelse af fordele og ulemper ved indførelse af omkostningsprincipper i budgetter Indledning Fordele og ulemper ved omkostningsbaserede budgetprincipper Effektivisering af opgavevaretagelsen Vurdering i forhold til den kommunale sektor Prioritering Vurdering i forhold til den kommunale sektor Udgiftsstyring Vurdering i forhold til den kommunale sektor Finanspolitik og offentlige finanser Vurdering i forhold til den kommunale sektor Kontrol og ansvarliggørelse Vurdering i forhold til den kommunale sektor Information Vurdering i forhold til den kommunale sektor Sammenfatning af fordele og ulemper ved overgang til omkostningsbaserede budgetprincipper Den overordnede styring af kommunernes og amtskommunernes økonomi Indledning Den overordnede udgifts- og finanspolitiske styring Styringen af den kommunale økonomi Definition af nettodrifts-, service og nettoanlægsudgifter Styring efter en overgang til omkostningsbudgetter Omkostningsbevillinger i staten... 76

5 7.1. Indledning og baggrund Formål og afgrænsning Bevillingsstyring og disponeringsregler Den fremtidige bevillingsstruktur Bevillingsprincipper Omkostningselementer i bevillingen Afskrivninger Hensættelser Salg af aktiver Finansierings- og likviditetsmodel Overgang til omkostningsbevillinger Fastsættelse af det initiale bevillingsniveau Budgetsystemet i Sverige Indledning Balancekrav Finansieringsbudget Låneadgang Sammenfatning Konsekvenser for kommunernes budgetlægning og bevillingsreglerne ved indførelse af omkostningsbevillinger Indledning Overordnede regler om kommunernes budgetlægning og bevillingsafgivelse Formkrav Oversigter og bemærkninger Kontoplanens opbygning og konteringsreglerne Bevillingsregler Bevillingsmyndigheden Bevillingstyper Driftsbevillinger...100

6 Anlægsbevillinger Sondring mellem drift og anlæg Omkostningsbaseret budgetmodel Indledning Resultatbudget Balance Pengestrømsopgørelse Kontoplan Konsekvenser ved overgang til omkostningsbevillinger Overordnede principper for kommunernes budget Oversigter og bemærkninger Hovedoversigt Bevillingsoversigt Investeringsoversigten Specifikationer til budgettet Regnskab Bevillingsreglerne Anlægsbevillinger Sondring mellem drift og anlæg Overvejelser om likviditetsbevillinger Konsekvenser for kommunernes låntagning Regler og baggrund Regulering af kommunernes anlæg og byggeri Sikre fremtidige kommunalbestyrelses dispositionsfrihed Konsekvenser for lånereglerne ved overgang til omkostningsbudgetter Incitamentsstrukturer i en omkostningsbaseret bevillingsmodel Indledning Kommunalbestyrelsen/økonomiudvalget Fagudvalgene/bevillingsmodtagerne

7 11.4. Kommunale institutioner Sammenfatning Overvejelser om anvendelse af omkostningsprincipper i den interne økonomistyring i kommunerne Indledning Interne afregninger Anvendelse af omkostningselementer i bevillingsstyringen Huslejemodel Statslig huslejeordning Ejendomsordning Administration af husleje-/ejendomsordning Taxameterstyring Definition og formål Taxameterstyring af statens uddannelsesinstitutioner Taxameterstyring på det kommunale område BUM-model Definition og formål Indhold og anvendelse Resultatcentermodeller Interne låneordninger Overvejelser om implementering af omkostningsbevillinger Status for implementering af omkostningsbaserede principper Forberedelse af overgang til omkostningsbaserede bevillinger Overvejelser om tidsplan for implementering af omkostningsbaserede bevillinger

8 1. Indledning 1.1. Baggrund Blandt andet som følge af et demografisk betinget pres på kommuner og amters serviceydelser vil kravene til den kommunale sektors effektivitet og evne til at prioritere blive skærpet yderligere i de kommende år. Det indebærer et behov for at vurdere, om det kommunale budget- og regnskabssystem skal ændres/justeres, så det i videre udstrækning kan understøtte denne opgave. I regeringens moderniseringsprogram for den offentlige sektor Med borgeren ved roret fra maj 2002 lægges en betydelig vægt på anvendelsen af omkostningsprincipper som grundlag for visionen om en mere åben, enkel og lydhør offentlig sektor, der giver kvalitet for pengene og er baseret på borgernes frie valg. Det fremgår af moderniseringsprogrammet, at regeringen har besluttet at indføre omkostningsprincipper i statslige og kommunale regnskaber for at vise, hvad det koster at producere serviceydelser og øge sammenligneligheden mellem offentlige og private leverandører. Samtidig vurderes om statslige og kommunale budgetter kan baseres på omkostningsprincipper for at skabe et bedre grundlag for effektivitet og prioritering. I Finansministeriets rapport fra marts 2003, Omkostninger og effektivitet i staten er problemstillingerne i forbindelse med en overgang til omkostningsbaserede budget- og regnskabsprincipper i staten undersøgt nærmere. I rapporten anbefales det, at der indføres omkostningsregnskaber fra 2005 og omkostbevillinger på finansloven fra På det kommunale område er der ikke for så vidt angår omkostningsbevillinger blevet foretaget en tilsvarende analyse. 8

9 1.2. Omkostningsprincipper Det nuværende budget- og regnskabssystem i kommunerne er bl.a. indrettet på med henblik på at kunne opgøre de samlede kommunale udgifter og disses påvirkning af samfundsøkonomien. Bogføringen af udgifterne sker enten i forbindelse med disponeringstidspunktet, transaktionstidspunktet (det tidspunkt et arbejde udføres eller en vare eller tjenesteydelse bliver leveret) eller betalingstidspunktet. I forbindelse med den regnskabsmæssige årsafslutning gælder det, at regnskabsføringen skal ske i regnskabsåret for det år, hvor transaktionen finder sted. I praksis er der ikke stor tidsmæssig forskel på disponerings- og transaktionstidspunktet på den ene side og betalingstidspunktet (omtales også som kasseprincippet) på den anden side. I et omkostningsbaseret budget- og regnskabssystem skal der derimod foretages en periodisering af omkostningerne svarende til forbrugstidspunktet uafhængigt af betalingstidspunktet. Det betyder eksempelvis, at udgifter til investeringer og anskaffelser udgår af bevillingerne, mens der til gengæld inden for bevillingen i en årrække - svarende til investeringernes levetid - skal være plads til afskrivninger af de foretagne investeringer. Omkostningsbevillinger indebærer dermed, at der bliver en væsentligt større forskydning mellem bevilling og likviditetsbehov, end det kendes det fra det nuværende system. Formålet med indførelsen af omkostningsbevillinger er primært, at det skal forbedre økonomistyringen i kommunerne og i de kommunale institutioner og give anledning til en mere effektiv opgavevaretagelse. Ledelserne skal have en større tilskyndelse og større frihedsgrader - til at tilpasse produktionsfaktorsammensætningen, f.eks. ved at investere i arbejdskraftbesparende IT-investeringer, være opmærksom på disponeringer der kan 9

10 indebære fremtidige udgifter (f.eks. optjening af feriepenge og tjenestemandspension, udstedelse af garantiforpligtelser) Kommissorium I henhold til kommuneaftalerne for 2004 med henholdsvis KL og Amtsrådsforeningen skal der nedsættes en arbejdsgruppe, der nærmere skal beskrive fordele og ulemper ved indførelse af omkostningsbaserede bevillinger i kommuner og amter. Kommissoriet for arbejdsgruppen er følgende: Omlægningen af det kommunale regnskabssystem til inden for rammerne af det nuværende udgiftsbaserede system - at være omfattet af omkostningsbaserede principper er aftalt i kommuneaftalerne vedrørende den kommunale økonomi for 2003 og I forbindelse med økonomiaftalerne for 2003 blev det besluttet, at der fra 2004 i regnskabet skal indføres omkostningsregistrering på udvalgte områder (ældre- og sygehusområdet), og at der pr. 1. januar 2004 skal etableres en samlet statusbalance med både finansielle aktiver og materielle aktiver. I økonomiaftalerne for 2004 har regeringen, Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen tilkendegivet, at der er enighed om at videreføre arbejdet med omkostningsregistrering, således at der på grundlag af de indhøstede erfaringer skal indføres omkostningsregistrering på hele det kommunale og amtskommunale område senest i Der er således aftalt en plan for indførelse af omkostningsbaserede principper i det kommunale regnskabssystem. Derimod er der ikke nogen aftale om indførelse af omkostningsbaserede bevillinger. I kommuneaftalerne for 2004 udtrykkes der dog enighed om, at en analyse af fordele og ulemper ved indførelse af omkostningsbaserede bevillinger skal beskrives nærmere: 10

11 Som følge af de særlige styringsmæssige hensyn, der gør sig gældende for kommuner og amter, er det ikke foreslået at indføre omkostningsbaserede bevillinger i kommuner og amter, men der er enighed om at fordele og ulemper ved disse beskrives nærmere. Resultatet heraf skal foreligge i foråret Arbejdsgruppens beskrivelse af fordele og ulemper ved omkostningsbaserede bevillinger kan tage udgangspunkt i Finansministeriets rapport Omkostninger og effektivitet i staten fra marts Det vurderes om de fordele og ulemper, der er ved indførelse af omkostningsbaserede bevillinger i staten, bl.a. økonomiske incitamenter til mere omkostningsbevidst adfærd og risiko for udgiftsopdrift i forbindelse med investeringsbeslutninger, kan overføres til den kommunale sektor, eller om andre forhold gør sig gældende. Arbejdsgruppen skal endvidere beskrive og vurdere, hvilke konsekvenser indførelse af omkostningsbaserede bevillinger har for mulighederne for fortsat ud fra overordnede samfundsmæssige hensyn at regulere omfanget af kommunernes anlæg og byggeri, f.eks. i forbindelse med de årlige økonomiaftaler. En evt. indførelse af omkostningsbaserede bevillinger må ikke indebære en risiko for, at de fremtidige kommunalbestyrelsers dispositionsfrihed begrænses væsentligt i forhold til i dag. I tilknytning hertil anmodes udvalget om at beskrive og vurdere konsekvenser i forhold til de kommunale låne- og deponeringsregler. Arbejdsgruppen skal ligeledes beskrive, hvilke konsekvenser evt. indførelse af omkostningsbevillinger har i forhold til bevillingsreglerne for anlægsanskaffelser og større driftsanskaffelser, og vurdere fordele og ulemper ved en ændring af bevillingsreglerne. Endelig skal forskellige modeller, der kan øge kommunernes incitament til at anlægge mere driftsøkonomiske lønsomheds- 11

12 betragtninger i budgetfasen, herunder bl.a. indførelse af et loft for kommunernes gældsætning eller indførelse af huslejemodel som det kendes fra den statslige sektor, overvejes. Arbejdsgruppen sammensættes af repræsentanter fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet, der varetager formandskabet, Finansministeriet, KL og Amtsrådsforeningen, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune. Arbejdsgruppen kan inddrage andre sagkyndige i arbejdet. Arbejdsgruppen skal afslutte sit arbejde i foråret Arbejdsgruppens medlemmer Arbejdsgruppen har haft følgende sammensætning: Kontorchef Jens Kristian Poulsen, Indenrigs- og Sundhedsministeriet (formand) Chefkonsulent Anders Andersen, Amtsrådsforeningen Fuldmægtig Marianne Skoven, Amtsrådsforeningen Analysechef Mikael Holm, Kommunernes Landsforening Fuldmægtig Morten Mandøe, Kommunernes Landsforening Fuldmægtig Esther Mørup, Københavns Kommune Fuldmægtig Jesper Hvid Hansen, Frederiksberg Kommune Chefkonsulent Jonas Fallov, Finansministeriet Fuldmægtig Jens Gordon Clausen, Finansministeriet Lektor, ph.d. Jens Blom-Hansen, Århus Universitet Fuldmægtig Søren Gregersen, Indenrigs- og Sundhedsministeriet I et eller flere af arbejdsgruppens møder har endvidere deltaget: Kontorchef Kristian Wendelboe, Finansministeriet Fuldmægtig Henrik Rosenberg Seiding, Finansministeriet Fuldmægtig Bettina Kristensen, Frederiksberg Kommune Sekretariatet er varetaget af Indenrigs- og Sundhedsministeriets 1. økonomiske kontor ved: 12

13 Chefkonsulent Henning Elkjær Nielsen Fuldmægtig Karsten Stentoft Fuldmægtig Jakob Sylvest Nielsen Arbejdsgruppen har afholdt 7 møder i perioden 26. november 2003 til 23. april Herudover har formanden for den svenske kommunaldirektørforening, Lars Niklasson, Lund Kommune, den 10. februar 2004 overfor arbejdsgruppen præsenteret det omkostningsbaserede budgetsystem i Sverige og redegjort for erfaringerne hermed. 13

14 2. Sammenfatning Arbejdsgruppens overvejelser og anbefalinger vedrører følgende hovedpunkter: Fordele og ulemper ved at indføre omkostningsbaserede budgetter Styringen af kommunernes og amternes økonomi ved overgang til omkostningsbevillinger Model for omkostningsbaserede budgetter Konsekvenser for bevillings- og lånereglerne Incitamenter til at anlægge mere driftsøkonomiske lønsomhedsbetragtninger i budgetfasen Overvejelser om implementering af omkostningsbudgetter, herunder tidsplan 2.1. Fordele og ulemper ved at indføre omkostningsbaserede budgetter Arbejdsgruppen har ifølge sit kommissorium bl.a. haft til opgave at vurdere fordele og ulemper ved at indføre omkostningsbaserede bevillinger i kommuner og amter. Arbejdsgruppen har taget udgangspunkt i overvejelserne om fordele og ulemper, som de er anført i Indenrigsministeriets betænkning nr fra januar 1999 om det fremtidige budget- og regnskabssystem samt Finansministeriets rapport fra marts 2003 om omkostninger og effektivitet. Arbejdsgruppen finder, at der bl.a. er følgende væsentlig fordel ved omkostningsbaserede budgetter: Større økonomiske incitamenter til en mere rationel og omkostningsbevidst ressourceanvendelse, herunder ved et bedre grundlag for investeringsbeslutninger, driftsøkonomiske afvejninger mellem anvendelsen af forskellige produktionsfaktorer. Fordelen begrænses dog i et vist 14

15 omfang af lånebegrænsningerne, således at der ikke kan foretages en fri prioritering af anlægs- og driftsmidler. Herudover kan der peges på følgende fordele, der dog også i en vis udstrækning kan opnås i kraft af den allerede besluttede indførelse af omkostningsregnskaber: Synliggørelsen og fokuseringen på omkostninger i både budget og regnskab vil sandsynligvis bidrage til anvendelsen af markedsorienterede styringsredskaber som f.eks. BUM-modellen. Bedre afdækning af de konkurrencemæssige forhold i forbindelse med opgørelse af omkostningerne på områder, hvor også private virksomheder potentielt kan varetage opgaverne. Oplysninger til brug for kalkulationsberegninger i forbindelse med udbud, udfordringsret og tilbud om opgaveudførelse for andre offentlige myndigheder kan udledes mere direkte af budgettet end i det udgiftsbaserede system. De primære ulemper, som arbejdsgruppen peger på, er: Som udgangspunkt risiko for udgiftsopdrift i forbindelse med investeringsbeslutninger, da anvendelse af omkostningsprincipper indebærer, at det kun er afskrivningerne og ikke hele anlægsudgiften, der kommer til at indgå i prioriteringsgrundlaget og budgettet. Arbejdsgruppen anser denne risiko for væsentlig. Arbejdsgruppen anbefaler derfor at det fortsat er kommunalbestyrelsen, der skal godkende større anlægsinvesteringer. Mindre objektivitet i bevillingsgrundlaget og -kontrollen sammenlignet med det udgiftsbaserede system. Risiko for styringsproblemer som følge af manglende klarhed og objektivitet, f.eks. er afskrivninger ikke objektive. 15

16 Finansieringsbehovet kan ikke aflæses direkte af budgettet, da nogle omkostninger ikke udløser udbetalinger, f.eks. afskrivninger, ligesom nogle udbetalinger ikke er forbundet med omkostninger, f.eks. anlægsinvesteringer. Forskellen mellem bevilling og likviditetsbehov kan afhjælpes ved, at der stilles krav om udarbejdelse af pengestrømsopgørelse og investeringsbudget Styringen af kommunernes og amternes økonomi ved overgang til omkostningsbevillinger En overgang til omkostningsbudgetter i kommuner og amter kan få væsentlig betydning for den nuværende udgifts- og finanspolitiske styring af den kommunale økonomi, herunder aftalemodellen med de kommunale organisationer. En overgang til omkostningsbudgetter kan gøres forenelig med det eksisterende aftalesystem og den nuværende udgifts- og finanspolitiske styring af den kommunale økonomi. Det skyldes, at en overgang til omkostningsbudgetter i kommuner og amter forudsættes gennemført med afsæt i den eksisterende kommunale kontoplan. Det må imidlertid forventes, at en videreførelse af det nuværende udgiftsbaserede styringssystem efter en overgang til omkostningsbudgetter vil kunne give anledning til en form for tostrenget system med aggregerede udgiftsniveauer og omkostningsbaserede budgetter, således at udgiftsudviklingen fortsat vil være bindende for de kommunale dispositioner. Særligt i forhold til ønsket om en mere rationel og omkostningsbevidst ressourceanvendelse vil det derfor være usikkert i hvilket omfang omkostningsreformens tilskyndelse til en mere effektiv ressourceudnyttelse realiseres. Udgangspunktet for arbejdsgruppens overvejelser har været, at der fortsat skal kunne opretholdes et præcist aftalesystem for overordnet styring af den kommunale økonomi efter en overgang til omkostningsbudgetter. Der er derfor behov for, før end 16

17 der kan træffes en beslutning om overgang til omkostningsbudgettering i kommuner og amter, at styrings- og aftaleproblematikken er analyseret nærmere, herunder hvordan en ny model for styringen af den kommunale økonomi kan indrettes. Arbejdsgruppen skal anbefale, at der opstilles og analyseres en eller flere konkrete modeller for et fremtidigt aftalesystem baseret på omkostningsbaserede principper. Modellerne bør inddrage såvel aftalesystemet og den eksterne styring, herunder også låneregler og andre former for likviditetsbegrænsninger, som den interne styring m.v. Arbejdsgruppen har i forbindelse med overvejelserne om styringsmodeller studeret den svenske kommunale budgetmodel, hvor den eneste styringsparameter er et krav om, at budgettet skal være i balance, dvs. at indtægterne skal overstige omkostningerne. Modellen er enkel, og giver kommunerne adgang til frit at prioritere anlægs- og driftsmidler, idet der er fri låneadgang til finansiering af anlægsinvesteringer. Modellen styringsmæssige aspekter indebærer bl.a. en betydelig risiko for overinvesteringer, som følge af at det kun er renter på optagne lån og afskrivninger, der indgår i balancekravet, og lever ikke op til de danske krav for styring af den kommunale økonomi Model for omkostningsbaserede budgetter Arbejdsgruppen vurderer, at indholdet og strukturen i den svenske model er anvendeligt ved udarbejdelsen af omkostningsbaserede budgetter. Modellen er inspireret af årsregnskabsloven og indeholder et resultatbudget, et balancebudget og et finansieringsbudget (pengestrømsopgørelse), som udtrykker likviditetsvirkningen af budgettet. Der er tale om nye oversigter, som ikke udarbejdes i dag i forbindelse med det udgiftsbaserede budgetsystem. Der er imidlertid tale om oversigter, der kendes fra private virksomheders regnskaber, hvilket kan medvirke til, at der gives mere relevant 17

18 information, og at de kommunale budgetter bliver mere forståelige. Arbejdsgruppen skønner, at det i lighed med i dag fortsat vil være nødvendigt og relevant, at der udarbejdes en række oversigter til budgettet, som f.eks. hovedoversigten, bevillingsoversigten, specifikationer til budgettet, dog opgjort efter omkostningsbaserede principper. Arbejdsgruppen påpeger, at en overgang til omkostningsbaserede bevillinger naturligt vil indebære, at kommunens eksterne regnskab overgår fra at være udgiftsbaseret til at være omkostningsbaseret, idet budget og regnskab af hensyn til bl.a. bevillingskontrollen bør udarbejdes efter samme principper. 2.4 Konsekvenser for bevillings- og lånereglerne Arbejdsgruppen vurderer, at kommunalbestyrelsen fortsat skal godkende investeringer/anlægsarbejder, da disse har betydelige planlægningsmæssige og langsigtede driftsøkonomiske konsekvenser. Endvidere vil en omkostnings-bevillingsmodel, hvor selve investeringsudgiften ikke bevilges, men i praksis fordeles over aktivets levetid, kunne give anledning til overinvesteringer foretaget af fagudvalgene og medføre et ikke styrbart træk på kommunens likviditet. Arbejdsgruppen finder ligeledes, at det bør overvejes at gøre betingelserne for afgivelse af anlægsrammebevillinger mere fleksible. Rammebevillinger kan efter de eksisterende regler gives til anlægsarbejder af beløbsmæssigt mindre omfang og som er nært beslægtede og som enten alle afsluttes inden for det pågældende budgetår eller udgør veldefinerede projekter. Alle tre betingelser skal være opfyldt for den enkelte rammebevilling. Et forslag om at alle anlægsarbejder af beløbsmæssigt mindre omfang - uden yderligere betingelser - kan afgives som en samlet rammebevilling vurderes at kunne sikre en smidigere bevillingsprocedure. 18

19 Med de gældende regler vil en række større driftsanskaffelser betragtes som anlægsinvesteringer i et omkostningsbaseret system, idet investeringerne kan have en levetid på flere år. Det forekommer ikke at være hensigtsmæssigt, at nogle driftsanskaffelser straksafskrives, mens andre skal aktiveres og afskrives over flere år. Arbejdsgruppen finder derfor, at det bør overvejes at udvide reglerne for anlægsbevillinger til at omfatte alle aktiver, der skal indregnes i kommunens balance, dvs. aktiver som overstiger den af kommunen fastsatte bagatelgrænse på mellem kr. og kr., og som har en levetid på mere end 1 år. Fordelen herved vil være, at reglerne for, hvornår en anskaffelse skal behandles som drift eller anlæg bliver klarere. Imidlertid vil det betyde en væsentlig stigning i antallet af anlægsbevillinger. Dette kan dog modvirkes ved, at der gives mulighed for at afgive mere fleksible rammeanlægsbevillinger til mindre anlægsinvesteringer, jf. ovenfor. Ulempen ved en udvidelse af reglerne for anlægsbevillinger er, at det betyder en ændret fordeling af de kommunale udgifter på henholdsvis drift og anlæg. Sammenligningen i forhold til tidligere år begrænses, og aftalegrundlaget mellem staten og kommunerne vil skulle justeres i dette lys. Ulempen vurderes dog at være et overgangsproblem af begrænset omfang, da det er muligt at udarbejde et skøn over, hvad konsekvenserne vil være af den ændrede definition. I relation til lånereglerne skal arbejdsgruppen fremhæve, at en ændret definition af anlæg indebærer, at flere udgifter bliver omfattet af den automatiske låneadgang, da det primært er investeringsudgifter, der er låneadgang til. Endvidere vil leje og leasing af større driftsanskaffelser, såfremt de overstiger den af kommunen fastsatte bagatelgrænse for aktivering og har en levetid på mere end 1 år, kræve deponering svarende til værdien af det lejede eller leasede. Dette er i modsætning til i dag, hvor driftsanskaffelser frit kan lejes eller leases. Ændringen må pri- 19

20 mært antages at medføre indgåelse af færre leje- og leasingaftaler og i mindre grad en øget låneadgang, da det fortrinsvis kun er på forsyningsområdet, at der kommer en afledt låneadgang. Endelig vil flere mindre leje- og leasingaftaler skulle forelægges kommunalbestyrelsen, da denne skal godkende leje- og leasingaftaler, der kan sidestilles med en kommunal anlægsopgave. Det ligger uden for arbejdsgruppens kommissorium at foreslå, om de anførte konsekvenser i relation til låne- og deponeringsreglerne skal indebære en justering af lånebekendtgørelsen Incitamenter til at anlægge mere driftsøkonomiske lønsomhedsbetragtninger i budgetfasen Arbejdsgruppen har endvidere overvejet spørgsmålet om de forskellige niveauer i den kommunale sektor ved anvendelse af omkostningsbudgetter får en større tilskyndelse til at tilpasse produktionsfaktorsammensætningen, f.eks. ved at gennemføre arbejdskraftbesparende investeringer, der er driftsøkonomisk lønsomme. Det vurderes på den ene side, at dette ikke fuldt ud er tilfældet for kommunalbestyrelsen, som følge af de likviditetsbegrænsninger kommunerne er underlagt. På den anden side vurderes det, at hvis der ingen likviditetsbegrænsninger var, vil der være en risiko for, at for mange investeringer vil blive gennemført. Den eksisterende likviditetsrestriktion medfører, at kommunerne må foretage en prioritering blandt forskellige anlægsinvesteringer og kun gennemføre de mest lønsomme. Arbejdsgruppen vurderer, at både fagudvalgene og de kommunale institutioner kan få et incitament til i højere grad at økonomisere med ressourcerne, såfremt indførelsen af omkostningsbudgetter suppleres med interne låneordninger, som det er foreslået i den statslige sektor, til gennemførelse af mindre anlægsarbejder og større anskaffelser. I samme retning trækker 20

21 den foreslåede lempelse af rammebevillinger til mindre anlægsarbejder. Arbejdsgruppen peger endvidere på, at en huslejeordning, som det kendes fra den statslige sektor, BUM- og resultatcentermodeller og andre markedsinspirerede modeller kan medvirke til at understøtte den omkostningsbaserede model og øge de kommunale institutioners muligheder for at anlægge en mere omkostningsbevidst adfærd Overvejelser om implementering af omkostningsbudgetter, herunder tidsplan Med ovenstående overvejelser og anbefalinger til udformningen af et omkostningsbaseret budgetsystem har arbejdsgruppen gjort en række overvejelser om implementeringen. Det er vigtigt, at implementeringen af et så betydeligt udviklingsprojekt er godt forberedt. Der skal bl.a. afsættes den fornødne tid til, at Indenrigs- og Sundhedsministeriets Budget- og regnskabsudvalg kan udarbejde de endelige retningslinjer for omkostningsbaserede budgetter, at de kommunale politikere, ledere og medarbejdere kan uddannes i anvendelsen af omkostningsbaserede bevillinger, at der i de enkelte kommuner kan gennemføres projekter, som har til formål at fastlægge, hvordan budgetprocessen og selve budgetudarbejdelsen skal foregå i lyset af de nye budgetprincipper, og at der kan foretages en ændret opsætning af kommunernes økonomisystemer. Arbejdsgruppen anbefaler, at tidsplanen for iværksættelse af omkostningsbaserede budgetter afstemmes i forhold til den planlagte strukturreform og den forventede indførelse af omkostningsbudgetter i staten fra

22 Arbejdsgruppen finder det hensigtsmæssigt, at en række kommuner frivilligt udarbejder et omkostningsbaseret budget for I pilotprojekterne skal bl.a. vurderes konsekvenserne for aftalesystemet, og hvilke gevinster der opnås ved anvendelse af omkostningsbevillinger. Arbejdsgruppen finder ligeledes, at der er behov for, at der foretages nærmere analyser af statens overordnede styring af den kommunale økonomi, indretning af aftalesystemet samt den interne styring m.v. efter en overgang til omkostningsbaserede budgetter i kommuner og amter. På baggrund af pilotkommunernes erfaringer og resultaterne af analyserne af styrings- og aftaleproblematikken vurderes, om der skal træffes beslutning om indførelse af omkostningsbevillinger i alle kommuner og amter. Implementeringen skønnes tidligst at kunne ske fra

Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 30. april 2007 Kontor: Kommunaløkonomisk kt. J.nr.: 2006-2413-666 Sagsbeh.: NMJ Fil-navn: omkbev/r10

Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 30. april 2007 Kontor: Kommunaløkonomisk kt. J.nr.: 2006-2413-666 Sagsbeh.: NMJ Fil-navn: omkbev/r10 Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 30. april 2007 Kontor: Kommunaløkonomisk kt. J.nr.: 2006-2413-666 Sagsbeh.: NMJ Fil-navn: omkbev/r10 Rapport fra arbejdsgruppen om styringsmæssige konsekvenser for

Læs mere

Bilag. Finansministeriet. København, den 4. marts 2003.

Bilag. Finansministeriet. København, den 4. marts 2003. 1 Bilag Finansministeriet. København, den 4. marts 2003. 97 a. Finansministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at gennemføre en forsøgsordning for indførelse af omkostningsregnskaber i ca.

Læs mere

Kapitel 8. Indførelse af omkostningsbevillinger

Kapitel 8. Indførelse af omkostningsbevillinger Kapitel 8. Indførelse af omkostningsbevillinger i regionerne I forbindelse med oprettelsen af regionerne i 2007 blev der udviklet et særligt regionalt budget- og regnskabssystem. Det regionale budget-

Læs mere

Find vej i kommunens økonomi. - 13 økonomiske styringsnøgletal til vurdering af den økonomiske sundhedstilstand i kommunen

Find vej i kommunens økonomi. - 13 økonomiske styringsnøgletal til vurdering af den økonomiske sundhedstilstand i kommunen Find vej i kommunens økonomi - 13 økonomiske styringsnøgletal til vurdering af den økonomiske sundhedstilstand i kommunen Forord Med kommunalreformen blev der skabt større kommuner med flere opgaveområder

Læs mere

Regulativ for bevillingssystem for Gladsaxe kommune

Regulativ for bevillingssystem for Gladsaxe kommune Regulativ for bevillingssystem for Gladsaxe kommune Bevillingsbegrebet 1. En bevilling er en tilladelse fra Byrådet til Økonomiudvalget, et af de stående udvalg eller et af de i henhold til styrelseslovens

Læs mere

Inspirationsnotat nr. 2c til arbejdet i MED-Hovedudvalg 30. marts 2007. Hvad er et budget?

Inspirationsnotat nr. 2c til arbejdet i MED-Hovedudvalg 30. marts 2007. Hvad er et budget? Inspirationsnotat nr. 2c til arbejdet i MED-Hovedudvalg 30. marts 2007 Hvad er et budget? Hvad er et budget? Et budget er en oversigt over alle de forventede indtægter (hovedsagelig skatteindtægter) og

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

Hvad er et budget i regionerne?

Hvad er et budget i regionerne? Inspirationsnotat nr. 2cc til arbejdet i MED-Hovedudvalg 3. juli 2007 Hvad er et budget i regionerne? Hvad er et budget - kort fortalt? Et budget er en oversigt over alle de forventede indtægter og udgifter.

Læs mere

om omkostningsbaserede budget- og regnskabsprincipper i staten

om omkostningsbaserede budget- og regnskabsprincipper i staten Finansudvalget Aktstk. 105-7 Bilag 5 Offentligt FINANSUDVALGETS SEKRETARIAT Tlf.: 33 37 55 62 33 37 55 64 7. august 2006 Notat om omkostningsbaserede budget- og regnskabsprincipper i staten Sammenfatning:

Læs mere

Kasse- og regnskabsregulativ Revision af 3.02 Forretningsgangsbeskrivelse for drifts-, anlægs- og tillægsbevillinger samt rådighedsbeløb

Kasse- og regnskabsregulativ Revision af 3.02 Forretningsgangsbeskrivelse for drifts-, anlægs- og tillægsbevillinger samt rådighedsbeløb Driftsbevillinger Driftsbevillinger meddeles af Byrådet ved vedtagelse af årsbudgettet. Driftsbevillinger er etårige og bortfalder ved regnskabsårets udgang. Driftsbevillingerne fremgår af den til budgettet

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Budget- og regnskabssystem 7.0 - side 1. Dato: 1. januar 2004 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2004

Budget- og regnskabssystem 7.0 - side 1. Dato: 1. januar 2004 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2004 Budget- og regnskabssystem 7.0 - side 1 7.0 Bogføring Ifølge den kommunale styrelseslovs 43 skal bogføringen give en oversigt over, hvorledes kommunens midler er forvaltet, og om forvaltningen er i overensstemmelse

Læs mere

Indstilling. Indstilling vedrørende Århus Kommunes åbningsbalance for Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling

Indstilling. Indstilling vedrørende Århus Kommunes åbningsbalance for Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 26. november 2007 Århus Kommune Økonomisk Afdeling Borgmesterens Afdeling Indstilling vedrørende Århus Kommunes åbningsbalance for

Læs mere

Om kommunernes fremtidige anvendelse af valutalån og finansielle instrumenter (derivater)

Om kommunernes fremtidige anvendelse af valutalån og finansielle instrumenter (derivater) PRIMO seminar den 24. november 2011, Odense Rådhus Om kommunernes fremtidige anvendelse af valutalån og finansielle instrumenter (derivater) Kontorchef Søren H. Thomsen Økonomi- og Indenrigsministeriet

Læs mere

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Godkendt i Byrådet den 24.06.2014 Indledning Af aftalen om den kommunale økonomi for 2014 fremgår, at KL og regeringen er enige om, at det fremover skal være obligatorisk

Læs mere

Dato: 19. december 2006 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2007

Dato: 19. december 2006 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2007 Budget- og regnskabssystem for regioner 7.0 - side 1 7.0 Bogføring Indledning Ifølge regionslovens 29, jf. den kommunale styrelseslovs 43, skal bogføringen give en oversigt over, hvorledes regionens midler

Læs mere

Bilag 5 til kasse- og regnskabsregulativ. 5 Regler for budgetlægning

Bilag 5 til kasse- og regnskabsregulativ. 5 Regler for budgetlægning 5 egler for budgetlægning Bilagets indhold: 5.1 Kort om budgettet 5.2 Formelle krav til budgettet 5.3 Budgettets indhold 5.4 Procedurekrav 5.5 Tidsplan 5.6 Center for Økonomi og Personale s rolle i budgetprocessen

Læs mere

Finansministerens redegørelse for beretning om revision af statsregnskabet

Finansministerens redegørelse for beretning om revision af statsregnskabet Statsrevisorernes Sekretariat Christiansborg 1240 København K Finansministeren Finansministerens redegørelse for beretning om revision af statsregnskabet for 2007 19/2007 03/02-2009 I det følgende redegøres

Læs mere

Bilag 2-1 Hovedoversigt

Bilag 2-1 Hovedoversigt Bilag 2-1 Hovedoversigt Hovedoversigten til regnskabet har til formål at give et summarisk overblik over regnskabet såvel aktivitetsmæssigt som finansielt. Den vil også oplysningsmæssigt kunne give et

Læs mere

ODDER KOMMUNE BUDGET 2009. Bevillingsbinding, generelle regler, selvforvaltningsvilkår og lønsumsstyring

ODDER KOMMUNE BUDGET 2009. Bevillingsbinding, generelle regler, selvforvaltningsvilkår og lønsumsstyring Fastlæggelse af Odder Kommunes bevillingsbinding for budgetåret 2009. I henhold til den kommunale styrelseslov, fastsætter Indenrigsministeriet nærmere regler om specifikation af de poster på årsbudgettet

Læs mere

9.4. Vejledning om formkrav i forbindelse med udarbejdelse af årsregnskab

9.4. Vejledning om formkrav i forbindelse med udarbejdelse af årsregnskab Budget- og regnskabssystem for kommuner 9.4 - side 1 Dato: April 2013 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2013 9.4. Vejledning om formkrav i forbindelse med udarbejdelse af årsregnskab Indledning Af kapitel 7.2

Læs mere

Tommerup Kommune Årsregnskab for 2006

Tommerup Kommune Årsregnskab for 2006 Tommerup Kommune Årsregnskab for Indholdsfortegnelse Indledning...3 Årets resultat og den økonomiske status...4 Udgiftsbaseret regnskab...5 Omkostningsbaseret regnskab...7 Anvendt regnskabspraksis...10

Læs mere

Balanceforskydninger

Balanceforskydninger - 165 - Balanceforskydninger 1. Grundlag og beskrivelse af ydelser Hovedkonto 8 indeholder årets forskydninger i beholdningerne af aktiver og passiver, og herunder hører forbrug af likvide aktiver og optagelse

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Bilag til Kasse- og regnskabsregulativet - Finansiel politik for Region Midtjylland

Bilag. Region Midtjylland. Bilag til Kasse- og regnskabsregulativet - Finansiel politik for Region Midtjylland Region Midtjylland Bilag til Kasse- og regnskabsregulativet - Finansiel politik for Region Midtjylland Bilag til Regionsrådets møde den 12. december 2007 Punkt nr. 47-Eftersendelse Regionshuset Viborg

Læs mere

Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v.

Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. Budget- og regnskabssystem for kommuner Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. I medfør af 37, stk. 2, 38, stk. 2, 40, stk. 4, 45, stk. 1, 45 a, stk. 1, 46 og 57, stk. 1

Læs mere

Økonomiforvaltningen fastlægger retningslinier for aflæggelse af omkostningsbaseret regnskab, herunder bogføring, afskrivninger m.v.

Økonomiforvaltningen fastlægger retningslinier for aflæggelse af omkostningsbaseret regnskab, herunder bogføring, afskrivninger m.v. side 1 Regnskab i årets løb Slettet: Rammebilag - I henhold til Kasse- og regnskabsregulativets punkt 2.7 fastlægger Økonomiforvaltningen i et rammebilag de generelle principper for regnskab i årets løb.

Læs mere

5.2 Formkrav til budgettet

5.2 Formkrav til budgettet Budget- og regnskabssystem for kommuner 5.2 - side 1 Dato: Oktober 2008 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2008 5.2 Formkrav til budgettet Der er fastsat en række bestemmelser om, hvordan de kommunale budgetter

Læs mere

Orienteringsskrivelse om ændringer i Budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner

Orienteringsskrivelse om ændringer i Budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner Samtlige kommuner og amtskommuner m.fl. Dato: 19. december 2003 Kontor: 1.ø.kt. J.nr.: 2002-2544-25 Sagsbeh.: jsn Fil-navn: Orienteringsskrivelse om ændringer i Budget- og regnskabssystem for kommuner

Læs mere

Bevillingsprincipper

Bevillingsprincipper Bevillingsprincipper BEVILLINGSPRINCIPPER. I lov om kommunernes styrelse paragraf 21, stk. 1 og 2, er anført følgende: "Udvalgene bestyrer de anliggender, der er underlagt dem, inden for rammerne af det

Læs mere

Notat. AffaldVarme Århus. Forskelle (og ligheder) mellem årsregnskabsloven og de kommunale regnskabsregler.

Notat. AffaldVarme Århus. Forskelle (og ligheder) mellem årsregnskabsloven og de kommunale regnskabsregler. Notat AffaldVarme Århus Teknik og Miljø Århus Kommune Forskelle (og ligheder) mellem årsregnskabsloven og de kommunale. AffaldVarme Århus aflægger regnskab efter de kommunale regler, hvilket ifølge Indenrigs-

Læs mere

Bilag. Bilag 2: Redegørelse for etablering af åbningsbalancen (Primokorrektioner) Den 26. november 2007. Århus Kommune

Bilag. Bilag 2: Redegørelse for etablering af åbningsbalancen (Primokorrektioner) Den 26. november 2007. Århus Kommune Bilag Den 26. november 2007 Bilag 2: Redegørelse for etablering af åbningsbalancen (Primokorrektioner) Århus Kommune Økonomisk Afdeling Borgmesterens Afdeling I forbindelse med aflæggelsen af åbningsbalancen

Læs mere

Efterreguleringsoversigt for Sønderjyllands Amt 18. maj 2007

Efterreguleringsoversigt for Sønderjyllands Amt 18. maj 2007 Efterreguleringsoversigt for Sønderjyllands Amt 18. maj 2007 Efterregulering af aftale om fordelingen af Sønderjyllands Amts aktiver og passiver, rettigheder og pligter som følge af opgaveflytninger 1.

Læs mere

Økonomisk politik og budgetproces 2016-2019 Stevns Kommune

Økonomisk politik og budgetproces 2016-2019 Stevns Kommune Økonomi,HR&IT Økonomisk politik og budgetproces 2016-2019 Stevns Kommune Baggrund Økonomi har gennemført evaluering af Budgetproces 2015 med fagudvalgene og Økonomiudvalget, hvor hovedessensen er, at til

Læs mere

Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015

Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015 Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015 Formål Faxe Kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede retningslinjer for både de kommende års budgetlægning, det løbende økonomiske

Læs mere

GENERELLE OPLYSNINGER...

GENERELLE OPLYSNINGER... Bilag 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse GENERELLE OPLYSNINGER... 2 KOMMUNEOPLYSNINGER... 2 REGNSKABSOPLYSNINGER... 3 TAL DEL... 4 REGNSKABSOPGØRELSE... 4 REGNSKABSOVERSIGT... 6 Halvårsregnskab

Læs mere

Rungsted Havn. Økonomistyringsmodel. PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, CVR-nr. 33 77 12 31

Rungsted Havn. Økonomistyringsmodel. PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, CVR-nr. 33 77 12 31 Rungsted Havn Økonomistyringsmodel PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, CVR-nr. 33 77 12 31 Indledning Økonomiudvalget i Hørsholm Kommune har på møde den 18. september 2014

Læs mere

7.7 Bilag til kapitel 7

7.7 Bilag til kapitel 7 Budget- og regnskabssystem for regioner 7.7 - side 1 Dato: Februar 2015 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2014 7.7 Bilag til kapitel 7 7.7.1 Bilag 1 Resultatopgørelse Budget- og regnskabssystem for regioner

Læs mere

Kasse- og regnskabsregulativ for Brand & Redning Sønderjylland

Kasse- og regnskabsregulativ for Brand & Redning Sønderjylland Kasse- og regnskabsregulativ for Brand & Redning Sønderjylland Version af 1. februar 2016 Indhold Formål... 3 Det økonomiske ledelsestilsyn... 4 Budgetprocedurer... 4 Budgetkontrol... 4 Budgetansvar...

Læs mere

Høringssvar til lovforslag vedrørende budgetlov (forslag til budgetlov,

Høringssvar til lovforslag vedrørende budgetlov (forslag til budgetlov, Til Finansministeriet og Økonomi- og Indenrigsministeriet Høringssvar til lovforslag vedrørende budgetlov (forslag til budgetlov, forslag til lov om ændring af lov om regionernes finansiering og forslag

Læs mere

Orientering om 30. omgang rettelsessider vedr. Budget- og regnskabssystem for kommuner

Orientering om 30. omgang rettelsessider vedr. Budget- og regnskabssystem for kommuner Samtlige kommunalbestyrelser Orientering om 30. omgang rettelsessider vedr. Budget- og regnskabssystem for kommuner Sagsnr. 2013-11322 Doknr. 180108 Dato 12-12-2013 Hermed orienteres om ændringer af Budget-

Læs mere

Bilag - Principper for økonomisk styring

Bilag - Principper for økonomisk styring Bilag - Principper for økonomisk styring Anvendt regnskabspraksis Udkast til økonomiudvalgsmøde den 18. januar 2011 Allerød Kommune Januar 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Regnskabsopgørelse

Læs mere

Oplæg til styringsprincipper/spilleregler ved overgang til omkostningsbevillinger på sundhedsområdet

Oplæg til styringsprincipper/spilleregler ved overgang til omkostningsbevillinger på sundhedsområdet Område: Økonomi Udarbejdet af: Christian Lehmann Afdeling: Økonomisk Sekretariat E-mail: Christian.Lehmann@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 07/21300 Telefon: 76631656 Dato: 16. april 2008 Oplæg til styringsprincipper/spilleregler

Læs mere

GENERELLE OPLYSNINGER...

GENERELLE OPLYSNINGER... BILAG 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse GENERELLE OPLYSNINGER... 2 KOMMUNEOPLYSNINGER... 2 REGNSKABSOPLYSNINGER... 3 TAL DEL... 5 REGNSKABSOPGØRELSE... 5 REGNSKABSOVERSIGT... 6 Halvårsregnskab

Læs mere

9.2 Vejledning om udarbejdelse af omkostningsbevillinger i regionerne

9.2 Vejledning om udarbejdelse af omkostningsbevillinger i regionerne Budget- og regnskabssystem for regioner 9.2 - side 1 9.2 Vejledning om udarbejdelse af omkostningsbevillinger i regionerne 1. Indledning Det regionale budgetsystem vil fra 2009 fuldt ud være baseret på

Læs mere

8.1. Generelle regler for registrering af aktiver

8.1. Generelle regler for registrering af aktiver Budget- og regnskabssystem for regioner 8.1 - side 1 Dato: 19. oktober 2007 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2007 8.1. Generelle regler for registrering af aktiver I aftalerne om kommunernes og amtskommunernes

Læs mere

Den økonomiske politik definerer de overordnede økonomiske styringsmål og styringsprincipper i Aarhus Kommune.

Den økonomiske politik definerer de overordnede økonomiske styringsmål og styringsprincipper i Aarhus Kommune. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 11. juni 2014 Den økonomiske politik definerer de overordnede økonomiske styringsmål og styringsprincipper i Aarhus. 1. Resume

Læs mere

Økonomiudvalget ODSHERRED KOMMUNE

Økonomiudvalget ODSHERRED KOMMUNE 1. Budgetoplæg 2012-2015 for Odsherred Kommune Sag 306-2010-42702 Dok. 306-2011-210278 Initialer: CLH Åbent Sagens opståen Byrådet skal senest den 15. oktober 2011 have vedtaget et budget for 2012 med

Læs mere

LMC Holding, Aabenraa ApS

LMC Holding, Aabenraa ApS LMC Holding, Aabenraa ApS CVR-nr. 31 07 62 77 Årsrapport for 2014 Godkendt på selskabets ordinære generalforsamling, den 27. maj 2015 Som dirigent:... Lars Martens Clausen Indholdsfortegnelse Ledelsespåtegning

Læs mere

Kommuners lånoptagelse og garantistillelse ved kontrakter om fast ejendom. Ved Cecilie Rust og Torben Schøn

Kommuners lånoptagelse og garantistillelse ved kontrakter om fast ejendom. Ved Cecilie Rust og Torben Schøn Kommuners lånoptagelse og garantistillelse ved kontrakter om fast ejendom Ved Cecilie Rust og Torben Schøn 2 Dagsorden Velkomst Introduktion Regulering af kommunernes låntagning Lånebekendtgørelsen Låneadgang

Læs mere

Kasse- og regnskabsregulativ

Kasse- og regnskabsregulativ Kasse- og regnskabsregulativ Godkendt af Byrådet den xx maj 2014, pkt. xxx Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1. Formål... 2 1.2. Godkendelse og ansvar... 2 1.3. Delegation... 2 2. Økonomistyring...

Læs mere

Sagsnr.: 2016/ Dato: 1. november Regler for overførsel af mer- og mindreforbrug til efterfølgende regnskabsår

Sagsnr.: 2016/ Dato: 1. november Regler for overførsel af mer- og mindreforbrug til efterfølgende regnskabsår Notat Sagsnr.: 2016/0002042 Dato: 1. november 2016 Titel: Regler for overførsel af mer- og mindreforbrug til efterfølgende regnskabsår 1. Indledning I bestræbelserne på at sikre god økonomistyring og en

Læs mere

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06.

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06. GLADSAXE KOMMUNE Kommunaldirektøren Rådhus Allé, 2860 Søborg Tlf.: 39 57 50 02 Fax: 39 66 11 19 E-post: csfmib@gladsaxe.dk www.gladsaxe.dk Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede

Læs mere

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013 Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 21-213 Baggrund I forbindelse med budgetlægningen for 214 har der været en række politiske drøftelser om udviklingen i den kommunale gæld samt

Læs mere

Dok. 32805/15 Årsrapport 2014 for Viborg Stifts stiftsmidler

Dok. 32805/15 Årsrapport 2014 for Viborg Stifts stiftsmidler Dok. 32805/15 Årsrapport 2014 for Viborg Stifts stiftsmidler Februar 2015 dok. nr. 32805/15 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 813 af 24. juni 2013 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden

Læs mere

5.4 Bilag til kapitel 5

5.4 Bilag til kapitel 5 Budget- og regnskabssystem for regioner 5.4 - side 1 Dato: 14. marts 2008 Ikrafttrædelsesår: 2007 5.4 Bilag til kapitel 5 5.4.1. Bilag 1 - Resultatopgørelse Sundhed Bloktilskud fra staten (1.90.90) Kommunale

Læs mere

Hovedkonto 8, balanceforskydninger - 318 -

Hovedkonto 8, balanceforskydninger - 318 - - 318-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 8 indeholder dels årets forskydninger i beholdningen af aktiver og passiver og dels hele finansieringssiden af regnskabet. Under

Læs mere

DET FREMTIDIGE BUDGET OG REGNSKABSSYSTEM I KOMMUNER OG AMTS- KOMMUNER

DET FREMTIDIGE BUDGET OG REGNSKABSSYSTEM I KOMMUNER OG AMTS- KOMMUNER BETÆNKNING VEDRØRENDE DET FREMTIDIGE BUDGET OG REGNSKABSSYSTEM I KOMMUNER OG AMTS- KOMMUNER afgivet af det af indenrigsministeren den 26. maj 1970 nedsatte udvalg vedrørende det kommunale budget- og regnskabssystem

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 GENERELLE OPLYSNINGER...

INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 GENERELLE OPLYSNINGER... Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 GENERELLE OPLYSNINGER... 2 KOMMUNEOPLYSNINGER... 2 REGNSKABSOPLYSNINGER... 3 REGNSKABSBEMÆRKNINGER... 5 1 - TILSKUD OG UDLIGNING SAMT SKATTER,

Læs mere

Administrativ drejebog. Budget 2010-13

Administrativ drejebog. Budget 2010-13 Administrativ drejebog Budget 2010-13 BUDGET 2010-13 PRINCIPPER OG KRITERIER 1) Vilkår og bærende principper 2) Kriterier for administrativt budgetoplæg GRUNDLAG FOR BUDGETLÆGNINGEN 3) Økonomisk politik

Læs mere

Årsrapport 2014 for Haderslev Stift stiftsmidlerne

Årsrapport 2014 for Haderslev Stift stiftsmidlerne Årsrapport 2014 for Haderslev Stift stiftsmidlerne Marts 2015 dok. nr. 24503-15 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 813 af 24. juni 2013 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden udarbejdes

Læs mere

Balanceforskydninger. 80.84 Afdrag på lån 80.85 Optagelse af lån 80.86 Øvrige balanceforskydninger 80.88 Beholdningsbevægelse

Balanceforskydninger. 80.84 Afdrag på lån 80.85 Optagelse af lån 80.86 Øvrige balanceforskydninger 80.88 Beholdningsbevægelse Balanceforskydninger 80.84 Afdrag på lån 80.85 Optagelse af lån 80.86 Øvrige balanceforskydninger 80.88 Beholdningsbevægelse BEVILLINGSOMRÅDE 80.84 Bevillingsområde 80.84 Afdrag på lån Udvalg Økonomiudvalget

Læs mere

Balanceforskydninger

Balanceforskydninger - 201 - Balanceforskydninger 1. Grundlag og beskrivelse af ydelser Hovedkonto 8 indeholder årets forskydninger i beholdningerne af aktiver og passiver, og herunder hører forbrug af likvide aktiver og optagelse

Læs mere

Årsrapport 2014 for Roskilde Stift Stiftsmidler

Årsrapport 2014 for Roskilde Stift Stiftsmidler Årsrapport 2014 for Roskilde Stift Stiftsmidler marts 2015 Dok.nr. 32473/15 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 813 af 24. juni 2013 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden udarbejdes

Læs mere

Byggeprogram og anlægsbevilling. (vejledning)

Byggeprogram og anlægsbevilling. (vejledning) Byggeprogram og anlægsbevilling (vejledning) Senest ajourført den 4. november 2008 BYGGEPROGRAM OG ANLÆGSBEVILLING 1. KOMPETENCE- OG OPGAVEFORDELING I HENHOLD TIL BYGGEREGULATIVET Byggeprogram Byggeregulativets

Læs mere

Årsrapport 2014 for Aalborg Stifts stiftsmidler

Årsrapport 2014 for Aalborg Stifts stiftsmidler Årsrapport for Aalborg Stifts stiftsmidler Februar 2015 dok. nr. 31716/15 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 813 af 24. juni 2013 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden udarbejdes

Læs mere

REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag til budget 2015-2018

REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag til budget 2015-2018 ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 24. september 2014 Økonomibilag nr. 8 2014 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsid: 00.30.10-P19-2-14 REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag

Læs mere

Der er i budgetforslaget forudsat en uændret udskrivningsprocent på 25,5 samt en uændret grundskyldspromille på 28,89.

Der er i budgetforslaget forudsat en uændret udskrivningsprocent på 25,5 samt en uændret grundskyldspromille på 28,89. ØKONOMI OG PERSONALE Økonomibilag nr. 6 2014 Dato: 15. august 2014 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Forslag til budget 2015-2018 Baggrund Økonomiudvalget vedtog den 20. maj

Læs mere

Kasse- og Regnskabsregulativ for Middelfart Kommune

Kasse- og Regnskabsregulativ for Middelfart Kommune Kasse- og Regnskabsregulativ for Middelfart Kommune Regulativet er udarbejdet i henhold til Styrelseslovens 42, stk. 7. Indholdsfortegnelse 1 GENERELLE FORVALTNINGSBESTEMMELSER... 3 1.1 Indledning... 3

Læs mere

Investeringsbudget. Indhold. Definition - investering. Definition - Investeringsbudget. 1 Procesbeskrivelse til investeringsbudget

Investeringsbudget. Indhold. Definition - investering. Definition - Investeringsbudget. 1 Procesbeskrivelse til investeringsbudget 1 Procesbeskrivelse til investeringsbudget Investeringsbudget Hensigten med dette dokument er, at gøre opmærksom på kravene til de investeringer, der skal indarbejdes i Investeringsbudgettet for Aalborg

Læs mere

Dato: 19. juli 2006 Ikrafttrædelsesår: Budget 2007

Dato: 19. juli 2006 Ikrafttrædelsesår: Budget 2007 Budget- og regnskabssystem for regioner 6 indhold side 1 Dato: 19. juli 2006 Ikrafttrædelsesår: Budget 2007 6 BEVILLINGSREGLER Indhold Side 0 Indledning 6.0-1 1 Bevillingstyper 6.1-1 2 Bevillingsniveau

Læs mere

Movias likviditet har de senere år været styret ud fra nedenstående retningslinjer:

Movias likviditet har de senere år været styret ud fra nedenstående retningslinjer: Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 12. september 2013 Mads Lund Larsen 07 Likviditetspolitik Indstilling: Administrationen indstiller, At målet for den gennemsnitlige likvidbeholdning

Læs mere

Bestemmelserne skal endvidere medvirke til sikring af korrekt administration indenfor samme område.

Bestemmelserne skal endvidere medvirke til sikring af korrekt administration indenfor samme område. Bilag 10 1. Generelle bestemmelser 1.1 Indledning Side 1 Københavns Kommunes Borgerrepræsentation fastsætter herved under henvisning til styrelseslovens 42 stk. 7, følgende regler for den virksomhed, som

Læs mere

Kommuner og regioners budget skal være i balance dvs. at indtægter og udgifter skal være lige store.

Kommuner og regioners budget skal være i balance dvs. at indtægter og udgifter skal være lige store. Ordforklaringer til de kommunale og regionale budgetter A Anlæg Udgifter (og indtægter) opdeles i enten anlægsudgifter eller driftsudgifter. Anlæg er typisk en større engangsudgift af begrænset varighed

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om orientering om nedlæggelsen af Kontaktudvalget for Offentlig Revision og videreførelsen af samarbejdet om revisionen af den offentlige sektor December 2008 RIGSREVISORS FAKTUELLE

Læs mere

Hovedkonto 9. Balance

Hovedkonto 9. Balance Hovedkonto 9. Balance - 321-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Aarhus Kommunes balance er en oversigt over kommunens aktiver og passiver. Den aktuelle balance tager udgangspunkt

Læs mere

Overordnede økonomistyringsprincipper for Silkeborg Kommune

Overordnede økonomistyringsprincipper for Silkeborg Kommune Overordnede økonomistyringsprincipper for Silkeborg Kommune Økonomistaben August 2006 Revideret november 2009 Revideret november 2010 De overordnede økonomistyringsprincipper er udarbejdet i henhold til

Læs mere

Maj Notat til Statsrevisorerne om beretning om selvejende uddannelsesinstitutioner

Maj Notat til Statsrevisorerne om beretning om selvejende uddannelsesinstitutioner Statsrevisorerne 2002-03 Beretning nr. 11 Rigsrevisors fortsatte notat af 6. maj 2011 Offentligt Notat til Statsrevisorerne om beretning om selvejende uddannelsesinstitutioner Maj 2011 RIGSREVISORS FORTSATTE

Læs mere

Hovedkonto 8. Balanceforskydninger

Hovedkonto 8. Balanceforskydninger Hovedkonto 8. Balanceforskydninger - 306-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 8 indeholder dels årets forskydninger i beholdningen af aktiver og passiver og dels hele

Læs mere

Notat: De kommunale budgetter stramme driftsbudgetter, store anlægsinvesteringer og stigende nettogæld

Notat: De kommunale budgetter stramme driftsbudgetter, store anlægsinvesteringer og stigende nettogæld Notat: De kommunale budgetter 2012 stramme driftsbudgetter, store anlægsinvesteringer og stigende nettogæld Februar 2012 KREVIs nøgletal for kommunernes økonomiske styring er netop blevet opdateret på

Læs mere

KENDELSE. afsagt af Konkurrenceankenævnet den 26/ i sag nr Andelsselskabet Vejgaard Vandværk. mod. Forsyningssekretariatet

KENDELSE. afsagt af Konkurrenceankenævnet den 26/ i sag nr Andelsselskabet Vejgaard Vandværk. mod. Forsyningssekretariatet KENDELSE afsagt af Konkurrenceankenævnet den 26/6 2013 i sag nr. 2010-0023320 Andelsselskabet Vejgaard Vandværk mod Forsyningssekretariatet Resume af afgørelsen Andelsselskabet Vejgaard Vandværk har ved

Læs mere

PRINCIPPER FOR OVERFØRSELSADGANG FINANSMINISTERIET SOCIAL- OG INDENRIGSMINISTERIET KL

PRINCIPPER FOR OVERFØRSELSADGANG FINANSMINISTERIET SOCIAL- OG INDENRIGSMINISTERIET KL PRINCIPPER FOR OVERFØRSELSADGANG FINANSMINISTERIET SOCIAL- OG INDENRIGSMINISTERIET KL DECEMBER 2015 HVAD ER PRINCIPPER FOR OVERFØRSELSADGANG, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL? Den økonomiske krise og de deraf

Læs mere

Årsrapport 2016 for Viborg Stifts stiftsmidler

Årsrapport 2016 for Viborg Stifts stiftsmidler Årsrapport 2016 for Viborg Stifts stiftsmidler Marts 2017 Dok. nr. 31826/17 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 813 af 24. juni 2013 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden udarbejdes

Læs mere

Østermarie Vandværk Spurvevej 2 3751 Østermarie. CVR-nr.: 14 32 16 16

Østermarie Vandværk Spurvevej 2 3751 Østermarie. CVR-nr.: 14 32 16 16 Spurvevej 2 3751 Østermarie CVR-nr.: 14 32 16 16 Revisionsprotokollat for regnskabsåret 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Konklusion på revisionen af årsregnskabet for 2014... 3 3. Revisionen

Læs mere

Kasse- og regnskabsregulativ for Vejen Kommune

Kasse- og regnskabsregulativ for Vejen Kommune Kasse- og regnskabsregulativ for Vejen Kommune Indholdsfortegnelse 1. Generelt... 3 1.1 Indledning... 3 1.2 Formål... 3 1.3 Forholdet til kommunens generelle styringsprincipper... 3 1.4 Ansvar for regulativet...

Læs mere

7 BOGFØRING, REGNSKAB OG REVISION

7 BOGFØRING, REGNSKAB OG REVISION Budget- og regnskabssystem for kommuner Dato: Oktober 2013 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2013 7 BOGFØRING, REGNSKAB OG REVISION Indhold Side 7.0 Bogføring 7.0-1 7.1 Procedurekrav i forbindelse med regnskabsaflæggelsen

Læs mere

Forbehold - eksempler

Forbehold - eksempler Forbehold - eksempler Væsentlige fejl og mangler (uenighed med ledelsen) Uenighed med ledelsen fortsat drift Ledelsen har aflagt regnskabet under forudsætning om fortsat drift. Som omtalt i årsregnskabets

Læs mere

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende:

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende: Foreløbig budgetbalance for budget 2011-2014. Byrådet fik på møde den 22. juni 2010 gennemgået status på budget 2011 samt økonomiaftalen for kommunerne i 2011, med de usikkerheder dette tidlige tidspunkt

Læs mere

INDLEVELSE SKABER UDVIKLING. Skive Kommune. Notat om gennemgang af Landsbyudviklingsprojekter. November 2014 WWW.BDO.DK INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

INDLEVELSE SKABER UDVIKLING. Skive Kommune. Notat om gennemgang af Landsbyudviklingsprojekter. November 2014 WWW.BDO.DK INDLEVELSE SKABER UDVIKLING INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Skive Kommune Notat om gennemgang af Landsbyudviklingsprojekter November 2014 WWW.BDO.DK INDLEVELSE SKABER UDVIKLING 1 INDLEDNING Skive Kommune har i forbindelse med en økonomisk

Læs mere

Budgetstrategi 2014 2017

Budgetstrategi 2014 2017 Budgetstrategi 2014 2017 Indledning Den økonomiske situation Kommunerne står i en vanskelig økonomisk situation. Finanskrisen har betydet stagnerende vækst, faldende skatteindtægter og stigende ledighed.

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger givet et overblik over grundlaget for regnskabet. Regnskab 6 GENERELLE BEMÆRKNINGER Formålet med de generelle bemærkninger er at give et samlet overblik over den økonomiske side af regnskabet. De generelle

Læs mere

Årsrapport 2015 for Viborg Stifts stiftsmidler

Årsrapport 2015 for Viborg Stifts stiftsmidler Årsrapport 2015 for Viborg Stifts stiftsmidler Marts 2016 dok. nr. 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 813 af 24. juni 2013 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden udarbejdes der en

Læs mere

5. februar Målopfyldelse. Økonomisk politik

5. februar Målopfyldelse. Økonomisk politik 5. februar Målopfyldelse Økonomisk politik Indledning Den økonomiske politik indeholder en række overordnede økonomiske målsætninger for den kommunale budgetlægning. Dette notat indeholder en status på

Læs mere

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Udarbejdet af Team Budget, Ledelsesinformation & Analyse Vedtaget af Byrådet d. 24. juni 2014 Formål med den Økonomiske politik Den

Læs mere

Årsrapport 2012 for Roskilde Stifts stiftsmidler

Årsrapport 2012 for Roskilde Stifts stiftsmidler Årsrapport 2012 for Roskilde Stifts stiftsmidler September 2013 47639-13 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 647 af 1. juni 2011 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden udarbejdes der

Læs mere

Aktstykke nr. 44 Folketinget Afgjort den 13. december Økonomi- og Indenrigsministeriet. København, den 4. december 2012.

Aktstykke nr. 44 Folketinget Afgjort den 13. december Økonomi- og Indenrigsministeriet. København, den 4. december 2012. Aktstykke nr. 44 Folketinget 2012-13 Afgjort den 13. december 2012 44 Økonomi- og Indenrigsministeriet. København, den 4. december 2012. a. Økonomi- og Indenrigsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets

Læs mere

Der fremsendes publikationen Generelle tilskud til regionerne for 2014.

Der fremsendes publikationen Generelle tilskud til regionerne for 2014. Samtlige regioner Sagsnr. 2013-07243 Doknr. 115097 Dato 28. juni 2013 Budgetlægningen for 2014 Til brug for regionernes budgetlægning for 2014 udmeldes hermed fordelingen af bloktilskuddet fra staten.

Læs mere

Likviditeten. pr. 31. maj Opgørelse og prognose. Region Midtjylland

Likviditeten. pr. 31. maj Opgørelse og prognose. Region Midtjylland Likviditeten pr. 31. maj 2010 Opgørelse og prognose Region Midtjylland Indholdsfortegnelse 1. LIKVIDITETSOPGØRELSE... 3 Månedlig likviditetsopgørelse...3 Kassekreditreglen...3 2. SKØN FOR GENNEMSNITSLIKVIDITETEN...

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger Indledning Budget 2009 er vedtaget på Kommunalbestyrelsens møde den 8. oktober 2008. Budgettet baserer sig på en budgetaftale, som omfatter alle kommunalbestyrelsens partier på nær Socialistisk Folkeparti.

Læs mere