IDAs Klimaplan 2050 FAGLIGT NOTAT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "IDAs Klimaplan 2050 FAGLIGT NOTAT"

Transkript

1 FAGLIGT NOTAT Klimagasser fra dansk affaldshåndtering

2 N O T A T 1. maj 2009 hw/- Vedr. emission af klimagasser fra dansk affaldshåndtering Af Henrik Wejdling DAKOFA 1 IDAs projektgruppe vedr. Future Climate - Engineering Solutions, der skal munde ud i en samlet klimaplan for Danmark med anbefalinger til, hvordan Danmark kan reducerer sit udslip af klimagasser, har stillet følgende tre spørgsmål til DAKOFA vedr. affald og klimagasser: 1. I hvor høj grad bidrager affald, både fra forbrænding og methan fra lossepladser, til Danmarks udledninger af klimagasser? 2. Hvordan kan man begrænse udledninger af klimagasser fra affald? 3. Hvis muligt hvad koster det at begrænse udledningen per tons CO 2 ækvivalenter. Indledning Indledningsvis skal det påpeges, at der fra det samlede affaldshåndteringssystem i Danmark også fremkommer mange andre såvel positive som negative klimaeffekter, og at det således ikke udelukkende er de to kilder (hhv. forbrænding og deponering), som fremgår af spørgsmålene, der er interessante. Det redegøres der indledningsvist ganske kort for. Endvidere skal det understreges, at selv de måske ellers relativt simple spørgsmål ikke er så lette at besvare, som det måske i første omgang kunne se ud. Det vil fremgå af såvel de enkelte besvarelser som indledningen. Affaldet er således havnet i lidt af en klima-klemme ift. Kyoto-mekanismerne, eftersom affaldshåndteringen - ud over at være en del af klimaproblemet også kunne blive en væsentlig del af løsningen herpå, dersom systemerne opbygges med henblik på en klimamæssig optimering. Således vil optimal affaldshåndtering i mange tilfælde kunne bidrage positivt til minimering af emissionen af klimagasser (fx. gennem genanvendelse af materialer, der fortrænger produktionen af jomfruelige materialer, der har et større carbon footprint end genanvendte materialer, eller gennem nyttiggørelse af den CO 2 -neutrale del af energiindholdet i affaldet, som vil kunne fortrænge fossile energikilder). Efter de gældende IPCC-principper bliver de gevinster, som affaldshåndteringen måtte give anledning til, imidlertid ikke direkte bogført som gevinster, affaldssektoren har bidraget med, men skal i stedet findes som gevinster i andre sektorer eller andre lande. 1 De faglige notater udarbejdes af forskellige eksperter i forbindelse med klimaprojektet og afspejler ikke nødvendigvis IDAs holdninger 1

3 Tvært imod bliver energiforbruget (og de dermed forbundne CO 2 -emissioner) til national indsamling, transport og oparbejdning af genanvendelige materialer bogført som negative, mens gevinsterne ofte falder i de lande, hvor de råstoffer og produkter, der fortrænges, ikke længere skal udvindes eller produceres. Resultatet er, at affaldssektoren i Danmark så godt som altid kommer ud med et negativt resultat, da meget få af de fortrængte nye produkter skulle have været produceret her, desuagtet at genanvendelse medfører klimagevinster på globalt plan. Denne klima-klemme er nøjere beskrevet i DAKOFAs baggrundsnotat til Waste & Climate - konferencen i december , ligesom også Denmark's Fourth National Communication on Climate Change (Miljøministeriet, december 2005) 3 har et afsnit herom s. 50 (højre spalte). De tre spørgsmål: ad. 1) I hvor høj grad bidrager affald, både fra forbrænding og methan fra lossepladser, til Danmarks udledninger af klimagasser? CO 2 -emission fra affaldsforbrænding Mens affaldsforbrænding i afgiftsmæssig forstand hidtil har været anset for CO 2 -neutral er der ingen tvivl om, at forbrændingen i praksis giver anledning til CO 2 -emisioner, både fordi organisk affald ved forbrænding afgiver den CO 2, som det har optaget (og som derfor kan regnes som CO 2 - neutralt) og især fordi en del af affaldet (specielt plastik-affaldet) er baseret på fossilt kulstof. Emissionsfaktoren har imidlertid været gjort til genstand for nogen diskussion. Således har Energistyrelsen i sine hidtidige beregninger (ifm. fastsættelse af emissionerne i basisåret) antaget, at emissionen udgjorde 17,6 kg CO 2 /indfyret GJ. I en rapport fra 2008 antager DTU 4 på basis af konkrete vurderinger af affaldets sammensætning, at emissionsfaktoren snarere er 34 kg CO 2 /indfyret GJ. I bemærkningerne til lovforslaget om ændring af forbrændingsafgiften 5 til en kombination af en udvidet energi- og CO 2 -afgift antager Skatteministeriet, at emissionen svarer til 28,34 kg CO 2 pr. produceret GJ eller (ved 85 % energieffektivitet, som er det aktuelle beregningsgrundlag) til i størrelsesordenen 24 kg CO 2 /indfyret GJ. DTU har netop sammen med en række aktører på forbrændingsområdet og støttet af PSO-midler iværksat en konkret analyse af den korrekte emissionsfaktor (som dog altid vil være direkte korreleret til affaldets sammensætning). Indtil en sådan analyse foreligger, kunne det foreslås at anvende Skatteministeriets data som må anses for de for tiden mest officielle (om end det fortaber sig lidt i tågerne, hvordan de er blevet til )

4 Emissionerne fra affaldsforbrænding er ikke særskilt opgjort i DKs indrapportering af emissioner, idet det bemærkes i indrapporteringen, at emissionerne i henhold til IPCC-principperne er indregnet i emissionerne fra energifremstilling (eftersom al affaldsforbrænding i DK indgår i energiforsyningen). Emissionerne må således beregnes særskilt, og eftersom der årligt afbrændes ton affald i DK (nyeste tal, ISAG ) med et antaget energiindhold på i størrelsesordenen 10,8 GJ/t, og emissionen antages at være 24 kg CO 2 /indfyret GJ vil emission pr. ton forbrændt affald ligge på i størrelsesordenen 10,8 x 24 ~ 260 kg CO 2 /ton eller i alt ~ ton CO 2 /år Hertil kommer et begrænset bidrag fra medforbrænding af affald på cementovne, men eftersom med-forbrænding af dansk affald er afgiftsbelagt, må det antages, at det i hovedsagen er udenlandsk affald, der med-forbrændes, og hvorvidt det ønskes medregnet i IDA s beregninger, er uklart. Emissionerne vil utvivlsomt være velkendte for cementindustrien, eftersom denne industri er kvotebelagt, og derfor er forpligtet til at karakterisere deres brændsler (og altså også affaldsbrændsel) m.h.t. fossilt kulstof. Endelig kan det ikke afvises, at der forekommer et mindre methan-udslip fra affaldssiloerne på affaldsforbrændingsanlæggene (under affaldets oplagring inden forbrænding), men eftersom sådanne anlæg almindeligvis henter deres indfyringsluft netop fra siloerne (primært for at nedbringe lugtgenerne) må det antages, at størstedelen heraf nedbrydes i selve forbrændingsprocessen. Methan-emissioner fra lossepladser I udgangspunktet er methan-emissionen fra danske lossepladser nedbragt betragteligt ifm. gennemførelsen af stoppet for deponering af forbrændingsegnet affald fra Miljøstyrelsen skønner således, at størstedelen af methan-emissionen fra danske lossepladser i dag stammer fra affald, der er deponeret før Imidlertid sker der periodevis oplagring af forbrændingsegnet affald, som muligvis kan give anledning til methan-emissioner, men for tiden genereres der grundet finanskrisen mindre affald til forbrænding end den aktuelle kapacitet giver mulighed for at afbrænde, hvorfor der nu sker store indhug i det oplagrede affald. De samlede methan-emissioner fra danske lossepladser frem til 2003 og estimatet på den fremtidige udvikling er opgjort i tabel 5.14 p. 186 i Denmark's Fourth National Communication on Climate Change (Miljøministeriet, december 2005) 7 til ton CH4 i 2003 hvoraf ton blev genvundet på gasanlæg, efterladende en netto-emission på ton methan/år (svarende til godt 1,1 mio ton CO 2 -ekv. ved en omregningsfaktor på 21). I 2010 skønnes emissionen at blive ton CH 4 og indvindingen på ton med en nettoudledning på ton

5 På deponeringsanlæg med stor gas-dannelse etableredes frem mod stoppet for deponering af forbrændingsegnet affald således en del opsamlingsanlæg for lossepladsgas som enten afbrændes i fakkel, eller anvendes som brændstof i gasgeneratorer, som fremstiller strøm. Udnyttelsen på gasgeneratorer toppede omkring år 2000 med ton indvundet, men i takt med at gasproduktionen aftager, bliver de mindre og mindre rentable at drive, og der etableres ikke længere nye anlæg i DK. I stedet udvikles på bl.a. DTU alternative metoder til nedbrydning af den rest-gas, som måtte være i ældre depoter efter det såkaldte biocover-princip, hvor afdækningerne gøres gastætte, men med kontrollerede vinduer, der opfyldes med et metertykt kompostlag, hvori methan-nedbrydende bakterier opformeres og nedbryder methanen til CO 2. Opsummerende må det bedste bud på et estimat af CO 2 -emissionerne fra affaldsforbrænding og deponering i Danmark i dag ligge på i størrelsesordenen 2 mio. ton CO 2 -kvivalenter, nemlig hhv ton CO 2 -ekvivalenter fra forbrænding og 1,1 mio. ton C0 2 -ekvivalenter fra deponering. Dansk landbrug en anden aktør i den ikke-kvotebelagte sektor har til sammenligning en emission på ~9,9 mio. ton CO 2 -ekvivalenter/år. Det skal påpeges, at udledningen af de ton CO 2 fra affaldsforbrænding med energiudnyttelse giver anledning til en langt større mindsket udledning fra kraftværkssektoren i det omfang forbrændingsenergien fortrænger energiproduktion på hovedsagelig fossile brændsler som kul og naturgas. Men der er som anført også andre klimaeffekter (positive som negative) forbundet med det samlede, danske affaldssystem ud over bidragene fra forbrænding og deponering. ad. 2) Hvordan kan man begrænse udledninger af klimagasser fra affald? Begrænsning af udledningen fra affaldsforbrænding Emissionen fra affaldsforbrænding kan nedbringes relativt (dvs. mere energi pr. emitteret mængde CO 2 ) gennem øgning af energieffektiviteten på forbrændingsanlæggene, eller ved at overføre (en del af) affaldet til kraftværksovne med højere elvirkningsgrad. Energiregnskabet er imidlertid meget kompliceret og korreleret meget snævert til det energisystem, hvortil varmen fra forbrændingen leveres. DTU arbejder minutiøst med dette, og har eftervist hvorledes indplaceringen af forbrændingsanlægget i et konkret fjernvarmeopland har stor betydning for de eventuelle CO 2 -gevinster ved at flytte affald til fx. kraftværker. Optimering af energieffektiviteten på dedikerede affaldsforbrændingsanlæg er mulig gennem en række tiltag. RenoNord i Aalborg og forbrændingsanlægget i Århus har begge gennemført en række sådanne foranstaltninger og præsenteret dem på bl.a. DAKOFA-konferencen

6 Kort fortalt handler det om at hæve dampparametrene (højere tryk og temperatur = højere elvirkningsgrad = højere samlet energieffektivitet) og at genvinde mere varme fra røggas og returvand. RenoNord har således bl.a. drevet af nogle meget lave fjernvarmepriser siden 1991 kørt med nogle dristige dampdata (425 grader celcius, 50 bar mod traditionelt 400 grader/40 bar), og det udlæg har man også valgt ved den seneste udbygning i 2005, hvor også luftforvarmning ved røggaskøling og køling af fjernvarmereturvand (ud over tromledamp) og forvarmning af kondensat/fødevand både ved røggaskøling og udtagsdamp har bragt den samlede energivirkningsgrad op på 98 %, heraf elvirkningsgraden alene på 27 %. Århus Nord kan tilsvarende opvise en samlet energivirkningsgrad på 91,5 % gennem optimering af processerne, herunder ikke mindst opvarmning af såvel primær- som sekundærluft med røggaskøling. Der er således samlet set muligheder for at øge energieffektiviteten yderligere på de danske affaldsforbrændingsanlæg, men utvivlsomt med en øvre grænse som dog ikke er nået endnu - for, hvor langt man kan nå med selve elvirkningsgraden (for høje dampparametre øger korrosionsfaren). Det skal her påpeges, jf. ovenstående, at selve emissionen af CO 2 fra affaldsforbrændingen ikke mindskes ved en højere energieffektivitet, men at fortrængningen af forsilt brændsel i kraftvarmesektoren øges gennem en højere energiproduktion fra affaldsforbrænding med en netto faldende CO 2 -udledning til følge. Den ændring af forbrændingsafgiften til en varmeafgift, som p.t. forhandles i Folketinget, vil imidlertid virke kontra-produktiv ift. øget energieffektivitet, da anlæggene vil skulle betale afgift efter hvor meget varme, de genererer! Emissionen fra affaldsforbrændingen vil tillige kunne nedbringes absolut ved udsortering og genanvendelse af de fossilt baserede affaldsfraktioner som eksempelvis plastik. Det forudsætter dog en livscyklusvurdering af de enkelte affalds- (dvs. materiale-) strømme at kunne estimere præcis hvor meget CO 2, der vil kunne spares specielt når sammenholdes med øgede emissioner fra kraftvarmesektoren på grund af mindre produceret energi i affaldssektoren ved udsortering og genanvendelse af dele af brændslet tillagt udledningen fra separat indsamling og transport m.v. Hertil kommer tillige, at den øgede udsortering modsvares af et mindsket behov for ny produktion af plastik, hvilket normalt ikke vil blive opført i det danske CO 2 -regnskab, da denne plastik importeres og den mindre udledning på grund af mindsket produktion derfor indregnes i produktionslandets CO 2 -regnskab. Udsortering af fossilt affald og overflytning til forbrænding i kraftvarmesektoren vil fra 2013 have en yderligere effekt, idet affaldsforbrændingens udledning omfattes af den nationale, danske reduktion af udledninger af drivhusgasser, mens energisidens udledninger omfattes af et samlet EUfastlagt udledningsloft. I begge tilfælde er der lagt loft over offsetting-mulighederne ved anvendelse af de fleksible mekanismer JI og CDM. 5

7 En flytning af udsorteret plastik fra affaldsforbrændingen vil således medvirke til at opfylde de nationale reduktionskrav i den ikke-kvoteomfattede sektor, og således give anledning til fx. et mindsket behov for besparelser i udledningen fra transporten, landbruget eller bygninger uden for fjernvarmen eller i et mindsket behov for kvotekøb. Modsat vil forbrænding af udsorteret plastikaffald give anledning til enten en dansk besparelse på fossile brændsler i krafvarmesektoren, og således give mulighed for at andre kvoteomfattede virksomheder udleder mere CO 2, eller til at EU samlet set lettere kan sænke deres politisk besluttede udledningsloft i forbindelse med klimaforhandlingerne i Københvan til COP 15, eller endelig til at behovet for de klimaproblematiske CDM-kvoter kan reduceres. Udsortering af organisk affald med henblik på bioforgasning og efterfølgende genanvendelse af det forgassede materiale på landbrugsjord ville også tælle positivt, eftersom energieffektiviteten er højere ved bioforgasning af vådt organisk affald, og eftersom restmængden af biogent kulstof i et vist omfang (antageligvis %, jfr. Stoumann et al, 2008) bindes i jorden ud over 100 år (og derfor reelt kan tælles med efter IPCC-principperne), og eftersom det forgassede materiale erstatter kunstgødning (og dermed energiforbrug) i et vist omfang. Der skal som for plastens og andre genanvendelige materialers vedkommende selvsagt foretages en modregning af de øgede emissioner, der er forbundet med separat indsamling og transport og eventuel forbehandling. DTU har tidligere fundet en marginalt bedre score på drivhuseffekt ved bioforgasning frem for forbrænding, og institutionen søger løbende at forbedre datagrundlaget for at forbedre vurderingerne. Begrænsningen af udledningen fra deponeringsanlæg Eftersom det største bidrag fra deponeringsanlæg formodes at hidrøre fra allerede deponeret affald vil de væsentligste reduktioner kunne opnås gennem opsamling og nyttiggørelse af den gas, der dannes på disse. Som beskrevet ovenfor er der imidlertid næppe længere hverken økonomi eller miljømæssig idé i at etablere yderligere opsamlingsanlæg (gasdannelsen er simpelthen for lav), og andre metoder som eksempelvis bio-cover vil sandsynligvis være en bedre løsning. Hertil kommer, at der utvivlsomt fortsat deponeres energiholdigt affald iblandet deponeringsegnet affald, og at dette affald dels giver anledning til fortsatte methan-emissioner, dels ville have kunnet fortrænge yderligere fossile brændsler, hvis de havde været udsorteret og forbrændt på anlæg med energiudnyttelse i stedet. Netto-emissionerne fra affald vil således kunne nedbringes yderligere ved bedre kildesortering af det deponeringsegnede affald, med øget forbrænding til følge og dermed også øget udledning af CO 2 fra affaldsforbrænding, men med større reduceret udledning fra kraftvarmesektoren (og reduktion fra deponeringsanlæggene, selvfølgelig). Det er dog vanskeligt at estimere den eksakte gevinst. En gruppe, der etableredes i forlængelse af DAKOFAs AffaldsCamp08 9 arbejder imidlertid videre ad dette spor. 9 6

8 ad. 3) Hvis muligt hvad koster det at begrænse udledningen per tons CO 2 ækvivalenter Det har ikke på det foreliggende grundlag været muligt at beregne omkostningerne pr. ton Hvad angår Biocover vil Peter Kjeldsen, DTU være den rette at spørge. Hvad angår optimering af energieffektiviteten vil de to anlæg, der synes at være kommet længst (Aalborg og Århus) være de rette at spørge, men prisestimaterne bliver jo temmelig grumsede af, at netto-omkostningerne (herunder ikke mindst de statslige afgifter) vil afhænge af udviklingen i el- og varmepriserne. HVIS de stiger, vil det bedre kunne betale sig at øge effektiviteten, som så giver CO 2 -besparelsen i kraftvarmesektoren som sidegevinst. Hvad angår omkostninger ved øget genanvendelse findes der nogle samfundsøkonomiske analyser på hhv. bioaffald og plast, som imidlertid har været kritiseret for at anvende sidetunge, højt estimerede indsamlingsomkostninger, ligesom datagrundlaget i øvrigt må betragtes som relativt usikkert. Igen vil omkostningerne pr. ton reduceret CO 2 blive sløret af markedspriserne på genanvendelige materialer. Henrik Wejdling, DAKOFA Referencer: DAKOFA (2007): Forbedret energieffektivitet i affaldsforbrændingen. Kompendium for konference (http://www.dakofa.dk/index.php?option=com_conferenceprogram&conf_id=60&itemid=67 ) DAKOFA (2008): Waste & Climate Change. Background document for the ISWA & DAKOFA conference on Waste & Climate Change 3-4 December 2009 in Copenhagen (http://www.wasteandclimate.org/documentdownloadservlet?id=1&language=en) DAKOFA (2008): Fakta-ark om affaldet, CO 2 og Kyoto (http://www.dakofa.dk/downloads/billeder/co2,%20affald%20og%20kyoto.pdf) DAKOFA (2009): Portal vedr. Affald & klima (http://www.dakofa.dk/index.php?option=com_content&task=view&id=815&itemid=116) Miljøministeriet (2005): Denmark's Fourth National Communication on Climate Change (http://www2.mst.dk/udgiv/publications/2005/ /pdf/ pdf) Møller, J., Fruergaard, T., Riber, C., Astrup, ton & Christensen, T.H. (2008): Miljøvurdering af affaldsforbrænding og alternativer. DTU (for affald danmark) (http://www.affalddanmark.dk/docs/udgivelser/miljovurdering.pdf) Stoumann Jensen, L; Magid, J & Kirkeby, J.T. (2008): Slam som brændsel eller gødning? Præsentation ved DAKOFA-seminar

9 (http://www.dakofa.dk/downloads/konferencer/080515,%20seminar%20om%20slam,%20affald% 20og%20CO2/1100,%20Lars%20Stoumann%20Jensen,%20KU%20Life.pdf) 8

Embedsmandsrapporten og Klimaet. v/henrik Wejdling & Annette Mejia Braunstein, DAKOFA. Mødet 10.02.11 for DAKOFAs netværk vedr. Affald, Energi & Klim

Embedsmandsrapporten og Klimaet. v/henrik Wejdling & Annette Mejia Braunstein, DAKOFA. Mødet 10.02.11 for DAKOFAs netværk vedr. Affald, Energi & Klim Embedsmandsrapporten og Klimaet v/henrik Wejdling & Annette Mejia Braunstein, DAKOFA Mødet 10.02.11 for DAKOFAs netværk vedr. Affald, Energi & Klim Ny affaldsreform Fase 2: Markedsudsættelse af forbrændingsegnet

Læs mere

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-142-00012 Ref:Medal Den 11. juni 2013 Klimaplan Udsortering af plast fra affald 1. Beskrivelse af virkemidlet Dette virkemiddel består i at kommunerne fastsætter regler for

Læs mere

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED HOVEDFORUDSÆTNINGER Basis AffaldPlus Næstved drift som i dag ingen import Scenarie A - Import af 9.000 ton importeret affald pr. år Scenarie

Læs mere

Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING

Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING Hvad er Amagerforbrænding til for? Amagerforbrænding er en integreret del af det kommunale affaldssystem og har til opgave at opfylde og sikre ejernes

Læs mere

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives

Læs mere

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt 19. juni 2008 hjo/03.02.0006 NOTAT Til: Ledergruppen Fra: sekretariatet Miljøvurdering af energiudnyttelse af Med de stigende smængder i Danmark er der behov for

Læs mere

Vejledning til CO2-opgørelser i den danske affaldsbranche

Vejledning til CO2-opgørelser i den danske affaldsbranche Vejledning til CO2-opgørelser i den danske affaldsbranche Thomas Astrup Formål med vejledningen At opstille de nødvendige grunddata for CO2- opgørelser At fastlægge rammebetingelser, forudsætninger, osv.

Læs mere

MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI

MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI Frem mod 2020 er der markante samfundsøkonomiske gevinster ved at udnytte disponibel kapacitet i de danske affaldsenergianlæg. Øget import af affald

Læs mere

Intended for I/S Reno-Nord, Renovest I/S & I/S Fælles Forbrænding. Document type Delrapport 5. Date August 2012 FUSION KLIMAPÅVIRKNING VED FORBRÆNDING

Intended for I/S Reno-Nord, Renovest I/S & I/S Fælles Forbrænding. Document type Delrapport 5. Date August 2012 FUSION KLIMAPÅVIRKNING VED FORBRÆNDING Intended for I/S Reno-Nord, Renovest I/S & I/S Fælles Forbrænding Document type Delrapport 5 Date August 212 FUSION KLIMAPÅVIRKNING VED FORBRÆNDING FUSION KLIMAPÅVIRKNING VED FORBRÆNDING Revision 4 Date

Læs mere

Notat. Medforbrænding af affald. 1. Indledning. 2. Medforbrænding

Notat. Medforbrænding af affald. 1. Indledning. 2. Medforbrænding Notat Projekt Medforbrænding af affald Kunde RenoSam Notat nr. 1 Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen 31 DK-2830 Virum Danmark Fra Til Rambøll Allan Kjersgaard, RenoSam Telefon +45 4598 6000 Direkte 45 98

Læs mere

Definitionsgymnastik

Definitionsgymnastik Opsummering og perspektivering EPU s høring om organisk affald som ressource Henrik Wejdling, DAKOFA Definitionsgymnastik Biomasse ( Alt, hvad der kan brænde uden fossilt CO2-udslip ) Bionedbrydeligt affald

Læs mere

Fremtidens affaldssystem hvad er den rigtige løsning, og hvordan vurderes forskellige alternativer

Fremtidens affaldssystem hvad er den rigtige løsning, og hvordan vurderes forskellige alternativer FREMTIDENS AFFALDSSYSTEM 23. mar. 12 FREMTIDENS AFFALDSSYSTEM Fremtidens affaldssystem hvad er den rigtige løsning, og hvordan vurderes forskellige alternativer Lektor Thomas Astrup, DTU Fremtidens affaldssystem:

Læs mere

RØGGAS-EFTERMIDDAG FLOW OG AFGIFTER. Kim Brinck Rambøll, WtE

RØGGAS-EFTERMIDDAG FLOW OG AFGIFTER. Kim Brinck Rambøll, WtE RØGGAS-EFTERMIDDAG FLOW OG AFGIFTER Kim Brinck Rambøll, WtE RØGGASFLOW OG AFGIFTER Flere afgifter m.v. betales i dag på baggrund af anlæggenes emitterede forurening: Svovl (SO 2 ) NO X CO 2 (afgift/kvote)

Læs mere

Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model

Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model for ændret affaldsbehandling i Horsens I forbindelse med udarbejdelse af affaldsplan for Horsens Kommune

Læs mere

En samfundsøkonomisk vurdering (ved Cowi) som nu offentliggøres og som her præsenteres kort.

En samfundsøkonomisk vurdering (ved Cowi) som nu offentliggøres og som her præsenteres kort. Skatteudvalget, Miljø- og Planlægningsudvalget, Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget, Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget, Det Energipolitiske Udvalg 2008-09

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om indregning af CO 2 -udledning fra biomasse som supplement til det nationale CO 2 -regnskab

Forslag til folketingsbeslutning om indregning af CO 2 -udledning fra biomasse som supplement til det nationale CO 2 -regnskab Beslutningsforslag nr. B 56 Folketinget 2014-15 Fremsat den 23. januar 2015 af Per Clausen (EL), Henning Hyllested (EL), Christian Juhl (EL), Pernille Skipper (EL) og Finn Sørensen (EL) Forslag til folketingsbeslutning

Læs mere

CO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger

CO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger CO 2 -regnskab Svendborg Kommune 2010 9,05 Tons / Indbygger 1 CO 2 -regnskabet 2010 Svendborg Byråd vedtog i 2008 en klimapolitik, hvori kommunen har besluttet at opstille mål for reduktionen af CO 2 -emissionen

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Nye afgifter på affald

Nye afgifter på affald Nye afgifter på affald Afgiftsændringer vedtaget i maj 2009 v/jens Holger Helbo Hansen, Skatteministeriet Dakofa 15. juni 2009 Tre forlig og en aftale Omlægning af afgifter på brændbart affald L 126 Forårspakke

Læs mere

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK.

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK. Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling Notat Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 212 Dato: 15. juli 213 Fra: KR, CT Kopi til: TK Indledning Lynettefællesskabet har opstillet et mål for reduktionen

Læs mere

Det fremtidige affaldssystem - ressourcernes rundkørsel. Annette Mejia Braunstein, DAKOFA. Temadag, Brancheforeningen for Biogas, 8.

Det fremtidige affaldssystem - ressourcernes rundkørsel. Annette Mejia Braunstein, DAKOFA. Temadag, Brancheforeningen for Biogas, 8. Det fremtidige affaldssystem - ressourcernes rundkørsel Annette Mejia Braunstein, DAKOFA Temadag, Brancheforeningen for Biogas, 8. marts 2011 Disposition Markedsgørelsen i EU og i Danmark Affaldet i et

Læs mere

PART OF THE EKOKEM GROUP. Nordgroup a/s. Klimaregnskab. Klimaregnskab_2014_Final.docx

PART OF THE EKOKEM GROUP. Nordgroup a/s. Klimaregnskab. Klimaregnskab_2014_Final.docx PART OF THE EKOKEM GROUP Nordgroup a/s Klimaregnskab 2014 Indhold Indledning...3 Konklusion...3 Omfang...4 Metode...4 Carbon Footprint for forbrænding...8 Carbon Footprint for kemisk afgiftning...9 CO2-beregner...

Læs mere

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG BESTYRELSESSEMINAR KOLLEKOLLE, VÆRLØSE ONSDAG DEN 19. MAJ 2010 Emne 1: Vestforbrænding og ressourceforvaltning Vestforbrænding forstår ressourceforvaltning som en dokumenteret

Læs mere

Opfølgningg på Klimaplanen

Opfølgningg på Klimaplanen 2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er

Læs mere

CO 2 -opgørelse 2007/08/09

CO 2 -opgørelse 2007/08/09 CO 2 -opgørelse 2007/08/09 Genanvendelse af bygge- og anlægsaffald til vejmaterialer 1. november 2011 Indhold FORMÅL 4 FAKTA 4 RESULTAT 4 EJERS VURDERING AF OPGØRELSEN 5 BESKRIVELSE AF ANLÆG/TEKNOLOGI/PROCES

Læs mere

Affaldsforbrænding, Kyotoprotokollen

Affaldsforbrænding, Kyotoprotokollen Affaldsforbrænding, Kyotoprotokollen og EU s kvotesystem Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd 1 Affaldsforbrændingen Organisk affald regnes som CO2 neutralt Fossil andel medregnes i CO2 udslippet Affaldsforbrænding

Læs mere

AFGIFTER VED FORBRÆNDING TILBAGERULNING AF FSA V. TORE HULGAARD DAKOFA NETVÆRK, AFGIFTER, TILBAGERULNING AF FSA 2015.06.03

AFGIFTER VED FORBRÆNDING TILBAGERULNING AF FSA V. TORE HULGAARD DAKOFA NETVÆRK, AFGIFTER, TILBAGERULNING AF FSA 2015.06.03 AFGIFTER VED FORBRÆNDING TILBAGERULNING AF FSA V. TORE HULGAARD 2015.06.03 INDHOLD Afgifter ved forbrænding (energi og CO2) Forsyningssikkerhedsafgift (FSA) og tilbagerulning VE-affald AFGIFTER ENERGI

Læs mere

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S university of copenhagen University of Copenhagen Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S Published in: Jord

Læs mere

Økonomitallene kommenteres med fokus på forudsætninger for OD.

Økonomitallene kommenteres med fokus på forudsætninger for OD. NOTAT Projekt Organisk affald Kunde Nordforbrænding Dato 19-11-2015 Til Nordforbrænding, Peter Storm Fra Rambøll/Tore Hulgaard Kommentarer til handleplan for Rudersdal Dato 19-11-2015 1. Indledning Rudersdal

Læs mere

AFFALDETS OG ANVENDELSEN AF NYE TEKNOLOGIER. Forbrænding og nye teknologier Udfordringer til bioprocesser. Tore Hulgaard - Rambøll Denmark

AFFALDETS OG ANVENDELSEN AF NYE TEKNOLOGIER. Forbrænding og nye teknologier Udfordringer til bioprocesser. Tore Hulgaard - Rambøll Denmark AFFALDETS ENERGIRESSOURCE OG ANVENDELSEN AF NYE TEKNOLOGIER Tore Hulgaard - Rambøll Denmark Affaldsmængder Forbrænding og nye teknologier Udfordringer til bioprocesser AFFALD TIL FORBRÆNDING Orient. fra

Læs mere

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016 Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2

Læs mere

Køkkenkværne energi der går i vasken?

Køkkenkværne energi der går i vasken? Køkkenkværne energi der går i vasken? V/ Helle Strandbæk, Aalborg Forsyning, Kloak A/S repræsentant for Komité for Spildevand, DANVA 1 Hvorfor drøfte køkkenkværne? Stigende efterspørgsel flere henvendelser

Læs mere

CO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder

CO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder CO 2 -opgørelse, 2009 Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder 1. november 2011 Indhold FORMÅL 4 FAKTA 4 RESULTAT 4 EJERS VURDERING AF OPGØRELSEN 5 BESKRIVELSE AF ANLÆG/TEKNOLOGI/PROCES

Læs mere

Affaldvarme Århus. CO 2 -opgørelse 2007. Håndtering og kompostering af haveaffald fra genbrugsstationer

Affaldvarme Århus. CO 2 -opgørelse 2007. Håndtering og kompostering af haveaffald fra genbrugsstationer Affaldvarme Århus CO 2 -opgørelse 2007 Håndtering og kompostering af haveaffald fra genbrugsstationer 1. november 2011 Indhold FORMÅL 4 FAKTA 4 RESULTAT 4 EJERS VURDERING AF OPGØRELSEN 5 BESKRIVELSE AF

Læs mere

/ Ny model for affaldsforbrænding. Hvordan? v/ Thorkil Jørgensen

/ Ny model for affaldsforbrænding. Hvordan? v/ Thorkil Jørgensen / Ny model for affaldsforbrænding Hvordan? v/ Thorkil Jørgensen /Affald til energi hvorfor? - 3 tons affald erstatter 1 tons olie eller 1 tonne of waste 2 MWh heat 2/3 MWh electricity + Sammenligning,

Læs mere

Bilag I. Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2003. Statusredegørelse om organisk dagrenovation

Bilag I. Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2003. Statusredegørelse om organisk dagrenovation Bilag I Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2003 Statusredegørelse om organisk dagrenovation Resuméartikel Status over fordele og ulemper ved genanvendelse af organisk dagrenovation En ny statusredegørelse

Læs mere

Til Ayfer Baykal, MB 15. september Sagsnr Svar på spørgsmål om CO 2 fra transport af bioaffald. Dokumentnr.

Til Ayfer Baykal, MB 15. september Sagsnr Svar på spørgsmål om CO 2 fra transport af bioaffald. Dokumentnr. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Til Ayfer Baykal, MB 15. september 2017 Svar på spørgsmål om CO 2 fra transport af bioaffald Kære Ayfer Baykal Sagsnr. 2017-0307082 Dokumentnr.

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt N O T AT 14. september 2015 Center for Klima og Energiøkonomi Omkostninger forbundet med opfyldelse af 40 pct.

Læs mere

Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014

Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014 Kortlægning af udledningen af drivhusgasser i Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014 Regin Gaarsmand & Tyge Kjær Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet Den 17. april 2016,

Læs mere

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse Greve Kommune Grønt Regnskab 2011 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2011 Indhold Grønt Regnskab 2011 Indledning s. 3 El s. 5 Varme s. 6 Varme s. 7 s. 8 Klimakommuneopgørelse

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Fastlæggelse af energidata til brug i CO 2 -opgørelser

Fastlæggelse af energidata til brug i CO 2 -opgørelser Fastlæggelse af energidata til brug i CO 2 -opgørelser Thomas Astrup (DTU Miljø) Ole Dall (SDU) Henrik Wenzel (SDU) 1. oktober 2011 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Væsentlige forudsætninger...

Læs mere

Økonomisk analyse. Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget. Mere med mindre. Highlights:

Økonomisk analyse. Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget. Mere med mindre. Highlights: Økonomisk analyse 21. december 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget Highlights: FN s seneste opgørelse

Læs mere

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato september 2009 KLIMAPLAN GULD- BORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUS- GASSER 2008 - RESUMÉ KLIMAPLAN GULDBORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUSGASSER 2008 - RESUMÉ

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2012-13 L 52 Bilag 3 Offentligt J.nr. 11-0296400 Dato: 14. november 2012 Til Folketinget - Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende

Læs mere

Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens

Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens energiforbrug Indledning Transport, der står for ca. 1/3 af det endelige energiforbrug, består næsten udelukkende af fossile brændsler og ligger samtidig

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

JI og CDM kreditters andele af reduktionsindsatsen i EU's klima- og energipakke i 20 % reduktionsscenariet.

JI og CDM kreditters andele af reduktionsindsatsen i EU's klima- og energipakke i 20 % reduktionsscenariet. Europaudvalget 2008 2895 - transport, tele og energi Bilag 7 Offentligt 29. september 2008 JI og CDM kreditters andele af reduktionsindsatsen i EU's klima- og energipakke i 20 % reduktionsscenariet. Nærværende

Læs mere

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år

Læs mere

En model til fremskrivning af ISAG-data

En model til fremskrivning af ISAG-data En model til fremskrivning af ISAG-data FRIDA - 28 Risø DTU Frits Møller Andersen Miljøstyrelsen November 28 1 1 Fremskrivning af den økonomiske udvikling. Udgangspunktet for denne affaldsprognose er Finansministeriets

Læs mere

Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013

Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 N O T AT 13. august 2013 Ref. mis/abl Klima og energiøkonomi Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 Siden den seneste basisfremskrivning fra efteråret 2012, BF2012, er der

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Affaldsreformens fase 2 skal give mere miljø og teknologiudvikling i affaldssektoren

Affaldsreformens fase 2 skal give mere miljø og teknologiudvikling i affaldssektoren Miljøudvalget 2011-12 MIU alm. del Bilag 340 Offentligt 7. oktober 2010 hjo/j.nr. 02.01.0011-12 Affaldsreformens fase 2 skal give mere miljø og teknologiudvikling i affaldssektoren Der har længe været

Læs mere

Udnyttelse af ressourcerne i det organiske affald

Udnyttelse af ressourcerne i det organiske affald Udnyttelse af ressourcerne i det organiske affald v/suzanne Arup Veltzé, DAKOFA Konference Fossil frit Thy den 21. juni 2012 Disposition Ressourceeffektivt Europa Ressourceeffektivitet og organisk affald

Læs mere

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt

Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt (herunder køling, flytning fra stald til lager, separering og forbrænding) Sven G. Sommer Tekniske fakultet, Syddansk Universitet

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Konference Fossil frie Thy d. 29. november 2012 Inge Werther, DAKOFA Dagens program Affald som ressource Organisk dagrenovation i Danmark Fremtidens energisystem

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

REnescience et affaldsraffinaderi

REnescience et affaldsraffinaderi REnescience et affaldsraffinaderi Renewables, Science and Renaissance of the energy system v/georg Ørnskov Rønsch, REnescience REnescience et affaldsraffinaderi Målet med REnescienceprojektet er at opgradere

Læs mere

Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen

Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen By- og Landskabsstyrelsen Miljøcenter Roskilde Ny Østergade 7-11 4000 Roskilde 9. oktober 2008 Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

Kilder og affaldshåndtering ved fjorden Thomas Budde Christensen Lektor, Roskilde Universitet

Kilder og affaldshåndtering ved fjorden Thomas Budde Christensen Lektor, Roskilde Universitet Kilder og affaldshåndtering ved fjorden Thomas Budde Christensen Lektor, Roskilde Universitet Affaldsforbrænding Kort over affaldsforbrændingsanlæg 29 affaldsforbrændings-anlæg i Danmark. Kapaciteten varier

Læs mere

Energi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug

Energi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug Energi 2. juni 2016 Emission af drivhusgasser 2014 Opgørelser over emissionen af drivhusgasser anvendes bl.a. til at følge udviklingen i forhold til Grønlands internationale mål for reduktion af drivhusgasudledninger.

Læs mere

Opsummering af CO -kortlægning 2007 Teknik og Miljø Århus Kommune

Opsummering af CO -kortlægning 2007 Teknik og Miljø Århus Kommune Opsummering af CO 2 -kortlægning 2007 Teknik og Miljø Århus Kommune 2 Århus Kommune som samfund 3 Beregningsmetode Kortlægningen er gennemført efter principperne i den CO 2 -beregner, som er udviklet for

Læs mere

Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2015 Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

til forbrænding Hvis erhvervsaffaldet blev frit - hvordan skal forbrænding i Danmark så organiseres?

til forbrænding Hvis erhvervsaffaldet blev frit - hvordan skal forbrænding i Danmark så organiseres? DEBATOPLÆG Frit erhvervsaffald til forbrænding Hvis erhvervsaffaldet blev frit - hvordan skal forbrænding i Danmark så organiseres? Europas mest effektive affaldsbehandling RenoSam har dokumenteret, at

Læs mere

Skatteudvalget L Bilag 37 Offentligt

Skatteudvalget L Bilag 37 Offentligt Skatteudvalget L 207 - Bilag 37 Offentligt J.nr. 2009-231-0022 Dato: 26. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 207 - Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre

Læs mere

Europa-Huset 19.11.2015

Europa-Huset 19.11.2015 Opgør med myterne om Danmark som foregangsland EuropaHuset 19.11.2015 Støttet af Tankevækkende tendenser i energiforbruget Det samlede energiforbrug i EU28 har ligget nærmest konstant siden 1995 på trods

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg ved Andi Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg på Djursland Generelt om biogas Leverandører og aftagere Placering og visualisering Gasproduktion og biomasser CO2 reduktion Landbrugsmæssige

Læs mere

El, varme og affaldsforbrænding - Analyse af økonomi ved import af affald i et langsigtet perspektiv

El, varme og affaldsforbrænding - Analyse af økonomi ved import af affald i et langsigtet perspektiv El, varme og affaldsforbrænding - Analyse af økonomi ved import af affald i et langsigtet perspektiv Affaldsdage 2016 Hotel Vejlefjord, 11. november 2016 Jesper Werling Ea Energianalyse 1 Formål Vurdere

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

NYHEDSBREV AFFALDSDATASYSTEMET OG AFFALDSREGISTERET (December 2012)

NYHEDSBREV AFFALDSDATASYSTEMET OG AFFALDSREGISTERET (December 2012) NYHEDSBREV AFFALDSDATASYSTEMET OG AFFALDSREGISTERET (December 2012) Beskrivelse af ændringer i ADS Den 19. november opdaterede vi Affaldsdatasystemet. Opdateringen har rettet nogle fejl og har forbedret

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0)

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Udviklet i et samarbejde med DI og Erhvervsstyrelsen STANDARD REGNSKAB (SCOPE 1 + 2) 2 UDVIDET REGNSKAB (SCOPE 1 + 2 + 3) 2 SCOPE 1, 2 OG 3 3 AFLEDTE VÆRDIER

Læs mere

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland Jørgen Olesen Dagsorden Udfordringer for energiforsyningen Hvorfor udarbejde kommunale energiregnskaber? Hvilke data bygger regnskaberne på? Hvor nøjagtige

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014. Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

Skatteudvalget 2015-16 L 61 Bilag 1 Offentligt

Skatteudvalget 2015-16 L 61 Bilag 1 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 L 61 Bilag 1 Offentligt Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 DK 1402 København K Kerteminde d. 6. november 2015 Sendes på mail til juraogsamfundsoekonomi@skm.dk og nk@skm.dk

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt FAKTAARK OM ENERGIBESPARELSER NOTAT 22. oktober 2015 LOJ 1. Baggrund Net- og distributionsselskaber inden for fjernvarme, el,

Læs mere

Afgiftslempelse for gas til tung transport

Afgiftslempelse for gas til tung transport Notat J.nr. 12-073525 Miljø, Energi og Motor Afgiftslempelse for gas til tung transport 1. Beskrivelse af virkemidlet Tung transport drevet med komprimeret naturgas (CNG) er typisk dyrere i anskaffelse

Læs mere

Danmark uden affald. Genanvend mere forbrænd mindre

Danmark uden affald. Genanvend mere forbrænd mindre Danmark uden affald Genanvend mere forbrænd mindre Indsatsområder Mere genanvendelse af materialer fra husholdninger og servicesektor Mere genanvendelse af materialer fra elektronikaffald og shredderaffald

Læs mere

Kapitel 2 Definitioner

Kapitel 2 Definitioner 1 Bekendtgørelse om Affaldsdatasystemet I medfør af 7 b, 44, stk. 1 og 4-6, 45, stk. 2, 5 og 7, 45 a, 45 d, stk. 1 og 2, 46 a, stk. 1-3, 46 b, stk. 1 og 2, 47, stk. 2 og 3, 48, stk. 4, 8 og 9, 50 d, stk.

Læs mere

Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret

Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle + Torkild Birkmose Forbrænding en fordel eller en ulempe? Fordele og ulemper ved forbrænding Fordele: Nitratudvaskning CO 2 -neutral

Læs mere

Gennemgang af notat om effektivisering udarbejdet af Dansk Affaldsforening

Gennemgang af notat om effektivisering udarbejdet af Dansk Affaldsforening Gennemgang af notat om effektivisering udarbejdet af Dansk Affaldsforening 2. juli 2015 PwC har efter aftale med Dansk affaldsforening, g gennemgået notatet Effektivisering Hvordan sektoren realiserer

Læs mere

Om brændværdi i affald

Om brændværdi i affald Skatteudvalget L 126 - Svar på Spørgsmål 4 Offentligt Notat J..nr. 2008-231-0017 28. april 2009 Om brændværdi i affald affald danmark har i en henvendelse til Skatteudvalget den 17 marts 2009 blandt andet

Læs mere

Grønt Regnskab 2014. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2014. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 214 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Elforbrug... 4 Kommunale bygningers varmeforbrug... 5 Kommunale bygningers vandforbrug... 6 Transport... 7

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for

Læs mere

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS BIOFOS A/S Refshalevej 25 DK-1432 København K post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 6 19 2 CO 2 - og energiregnskab 214 for BIOFOS 215.5.29 Carsten Thirsing Miljø og plan Indholdsfortegnelse

Læs mere

Danmarks energirejse 1972-2013

Danmarks energirejse 1972-2013 Danmarks energirejse 1972-2013 1972 Oliekrisen ulmer Det er året, før oliekrisen bryder løs, og Danmark er fuldstændig afhængigt af olie til strøm, varme og transport. 92 % af det samlede energiforbrug

Læs mere

Samfundsøkonomisk værdi af affaldsimport

Samfundsøkonomisk værdi af affaldsimport Samfundsøkonomisk værdi af affaldsimport 15-11-2014 2 Samfundsøkonomisk værdi af affaldsimport, - 15-11-2014 Udarbejdet for Dansk Affaldsforening af: Ea Energianalyse Frederiksholms Kanal 4, 3. th. 1220

Læs mere

CO 2 -opgørelser i den danske affaldsbranche

CO 2 -opgørelser i den danske affaldsbranche CO 2 -opgørelser i den danske affaldsbranche Kom godt i gang! 1. oktober 2011 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Skabelon for CO 2 opgørelse... 3 Formål... 3 Fakta... 4 Resultat... 4 Ejers vurdering

Læs mere

Indledning CO2-vejledningen. CO 2 -opgørelser i den danske affaldsbranche Introduktion, koncept og basisdata

Indledning CO2-vejledningen. CO 2 -opgørelser i den danske affaldsbranche Introduktion, koncept og basisdata CO2-vejledningen CO 2 -opgørelser i den danske affaldsbranche Introduktion, koncept og basisdata Thomas H Christensen Dakofa Marts 2012 Indledning Formålet med denne vejledning i CO 2-opgørelser er at

Læs mere

CO 2. -regnskab For virksomheden Halsnæs Kommune. Natur og udvikling

CO 2. -regnskab For virksomheden Halsnæs Kommune. Natur og udvikling -regnskab 2008 For virksomheden Halsnæs Kommune Natur og udvikling -regnskab 2008 For virksomheden Halsnæs Kommune Den samlede CO2-udledning var i år 2008 12.892 tons CO2-udledningen fordeler sig således:

Læs mere