IDAs Klimaplan 2050 FAGLIGT NOTAT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "IDAs Klimaplan 2050 FAGLIGT NOTAT"

Transkript

1 FAGLIGT NOTAT Klimagasser fra dansk affaldshåndtering

2 N O T A T 1. maj 2009 hw/- Vedr. emission af klimagasser fra dansk affaldshåndtering Af Henrik Wejdling DAKOFA 1 IDAs projektgruppe vedr. Future Climate - Engineering Solutions, der skal munde ud i en samlet klimaplan for Danmark med anbefalinger til, hvordan Danmark kan reducerer sit udslip af klimagasser, har stillet følgende tre spørgsmål til DAKOFA vedr. affald og klimagasser: 1. I hvor høj grad bidrager affald, både fra forbrænding og methan fra lossepladser, til Danmarks udledninger af klimagasser? 2. Hvordan kan man begrænse udledninger af klimagasser fra affald? 3. Hvis muligt hvad koster det at begrænse udledningen per tons CO 2 ækvivalenter. Indledning Indledningsvis skal det påpeges, at der fra det samlede affaldshåndteringssystem i Danmark også fremkommer mange andre såvel positive som negative klimaeffekter, og at det således ikke udelukkende er de to kilder (hhv. forbrænding og deponering), som fremgår af spørgsmålene, der er interessante. Det redegøres der indledningsvist ganske kort for. Endvidere skal det understreges, at selv de måske ellers relativt simple spørgsmål ikke er så lette at besvare, som det måske i første omgang kunne se ud. Det vil fremgå af såvel de enkelte besvarelser som indledningen. Affaldet er således havnet i lidt af en klima-klemme ift. Kyoto-mekanismerne, eftersom affaldshåndteringen - ud over at være en del af klimaproblemet også kunne blive en væsentlig del af løsningen herpå, dersom systemerne opbygges med henblik på en klimamæssig optimering. Således vil optimal affaldshåndtering i mange tilfælde kunne bidrage positivt til minimering af emissionen af klimagasser (fx. gennem genanvendelse af materialer, der fortrænger produktionen af jomfruelige materialer, der har et større carbon footprint end genanvendte materialer, eller gennem nyttiggørelse af den CO 2 -neutrale del af energiindholdet i affaldet, som vil kunne fortrænge fossile energikilder). Efter de gældende IPCC-principper bliver de gevinster, som affaldshåndteringen måtte give anledning til, imidlertid ikke direkte bogført som gevinster, affaldssektoren har bidraget med, men skal i stedet findes som gevinster i andre sektorer eller andre lande. 1 De faglige notater udarbejdes af forskellige eksperter i forbindelse med klimaprojektet og afspejler ikke nødvendigvis IDAs holdninger 1

3 Tvært imod bliver energiforbruget (og de dermed forbundne CO 2 -emissioner) til national indsamling, transport og oparbejdning af genanvendelige materialer bogført som negative, mens gevinsterne ofte falder i de lande, hvor de råstoffer og produkter, der fortrænges, ikke længere skal udvindes eller produceres. Resultatet er, at affaldssektoren i Danmark så godt som altid kommer ud med et negativt resultat, da meget få af de fortrængte nye produkter skulle have været produceret her, desuagtet at genanvendelse medfører klimagevinster på globalt plan. Denne klima-klemme er nøjere beskrevet i DAKOFAs baggrundsnotat til Waste & Climate - konferencen i december , ligesom også Denmark's Fourth National Communication on Climate Change (Miljøministeriet, december 2005) 3 har et afsnit herom s. 50 (højre spalte). De tre spørgsmål: ad. 1) I hvor høj grad bidrager affald, både fra forbrænding og methan fra lossepladser, til Danmarks udledninger af klimagasser? CO 2 -emission fra affaldsforbrænding Mens affaldsforbrænding i afgiftsmæssig forstand hidtil har været anset for CO 2 -neutral er der ingen tvivl om, at forbrændingen i praksis giver anledning til CO 2 -emisioner, både fordi organisk affald ved forbrænding afgiver den CO 2, som det har optaget (og som derfor kan regnes som CO 2 - neutralt) og især fordi en del af affaldet (specielt plastik-affaldet) er baseret på fossilt kulstof. Emissionsfaktoren har imidlertid været gjort til genstand for nogen diskussion. Således har Energistyrelsen i sine hidtidige beregninger (ifm. fastsættelse af emissionerne i basisåret) antaget, at emissionen udgjorde 17,6 kg CO 2 /indfyret GJ. I en rapport fra 2008 antager DTU 4 på basis af konkrete vurderinger af affaldets sammensætning, at emissionsfaktoren snarere er 34 kg CO 2 /indfyret GJ. I bemærkningerne til lovforslaget om ændring af forbrændingsafgiften 5 til en kombination af en udvidet energi- og CO 2 -afgift antager Skatteministeriet, at emissionen svarer til 28,34 kg CO 2 pr. produceret GJ eller (ved 85 % energieffektivitet, som er det aktuelle beregningsgrundlag) til i størrelsesordenen 24 kg CO 2 /indfyret GJ. DTU har netop sammen med en række aktører på forbrændingsområdet og støttet af PSO-midler iværksat en konkret analyse af den korrekte emissionsfaktor (som dog altid vil være direkte korreleret til affaldets sammensætning). Indtil en sådan analyse foreligger, kunne det foreslås at anvende Skatteministeriets data som må anses for de for tiden mest officielle (om end det fortaber sig lidt i tågerne, hvordan de er blevet til )

4 Emissionerne fra affaldsforbrænding er ikke særskilt opgjort i DKs indrapportering af emissioner, idet det bemærkes i indrapporteringen, at emissionerne i henhold til IPCC-principperne er indregnet i emissionerne fra energifremstilling (eftersom al affaldsforbrænding i DK indgår i energiforsyningen). Emissionerne må således beregnes særskilt, og eftersom der årligt afbrændes ton affald i DK (nyeste tal, ISAG ) med et antaget energiindhold på i størrelsesordenen 10,8 GJ/t, og emissionen antages at være 24 kg CO 2 /indfyret GJ vil emission pr. ton forbrændt affald ligge på i størrelsesordenen 10,8 x 24 ~ 260 kg CO 2 /ton eller i alt ~ ton CO 2 /år Hertil kommer et begrænset bidrag fra medforbrænding af affald på cementovne, men eftersom med-forbrænding af dansk affald er afgiftsbelagt, må det antages, at det i hovedsagen er udenlandsk affald, der med-forbrændes, og hvorvidt det ønskes medregnet i IDA s beregninger, er uklart. Emissionerne vil utvivlsomt være velkendte for cementindustrien, eftersom denne industri er kvotebelagt, og derfor er forpligtet til at karakterisere deres brændsler (og altså også affaldsbrændsel) m.h.t. fossilt kulstof. Endelig kan det ikke afvises, at der forekommer et mindre methan-udslip fra affaldssiloerne på affaldsforbrændingsanlæggene (under affaldets oplagring inden forbrænding), men eftersom sådanne anlæg almindeligvis henter deres indfyringsluft netop fra siloerne (primært for at nedbringe lugtgenerne) må det antages, at størstedelen heraf nedbrydes i selve forbrændingsprocessen. Methan-emissioner fra lossepladser I udgangspunktet er methan-emissionen fra danske lossepladser nedbragt betragteligt ifm. gennemførelsen af stoppet for deponering af forbrændingsegnet affald fra Miljøstyrelsen skønner således, at størstedelen af methan-emissionen fra danske lossepladser i dag stammer fra affald, der er deponeret før Imidlertid sker der periodevis oplagring af forbrændingsegnet affald, som muligvis kan give anledning til methan-emissioner, men for tiden genereres der grundet finanskrisen mindre affald til forbrænding end den aktuelle kapacitet giver mulighed for at afbrænde, hvorfor der nu sker store indhug i det oplagrede affald. De samlede methan-emissioner fra danske lossepladser frem til 2003 og estimatet på den fremtidige udvikling er opgjort i tabel 5.14 p. 186 i Denmark's Fourth National Communication on Climate Change (Miljøministeriet, december 2005) 7 til ton CH4 i 2003 hvoraf ton blev genvundet på gasanlæg, efterladende en netto-emission på ton methan/år (svarende til godt 1,1 mio ton CO 2 -ekv. ved en omregningsfaktor på 21). I 2010 skønnes emissionen at blive ton CH 4 og indvindingen på ton med en nettoudledning på ton

5 På deponeringsanlæg med stor gas-dannelse etableredes frem mod stoppet for deponering af forbrændingsegnet affald således en del opsamlingsanlæg for lossepladsgas som enten afbrændes i fakkel, eller anvendes som brændstof i gasgeneratorer, som fremstiller strøm. Udnyttelsen på gasgeneratorer toppede omkring år 2000 med ton indvundet, men i takt med at gasproduktionen aftager, bliver de mindre og mindre rentable at drive, og der etableres ikke længere nye anlæg i DK. I stedet udvikles på bl.a. DTU alternative metoder til nedbrydning af den rest-gas, som måtte være i ældre depoter efter det såkaldte biocover-princip, hvor afdækningerne gøres gastætte, men med kontrollerede vinduer, der opfyldes med et metertykt kompostlag, hvori methan-nedbrydende bakterier opformeres og nedbryder methanen til CO 2. Opsummerende må det bedste bud på et estimat af CO 2 -emissionerne fra affaldsforbrænding og deponering i Danmark i dag ligge på i størrelsesordenen 2 mio. ton CO 2 -kvivalenter, nemlig hhv ton CO 2 -ekvivalenter fra forbrænding og 1,1 mio. ton C0 2 -ekvivalenter fra deponering. Dansk landbrug en anden aktør i den ikke-kvotebelagte sektor har til sammenligning en emission på ~9,9 mio. ton CO 2 -ekvivalenter/år. Det skal påpeges, at udledningen af de ton CO 2 fra affaldsforbrænding med energiudnyttelse giver anledning til en langt større mindsket udledning fra kraftværkssektoren i det omfang forbrændingsenergien fortrænger energiproduktion på hovedsagelig fossile brændsler som kul og naturgas. Men der er som anført også andre klimaeffekter (positive som negative) forbundet med det samlede, danske affaldssystem ud over bidragene fra forbrænding og deponering. ad. 2) Hvordan kan man begrænse udledninger af klimagasser fra affald? Begrænsning af udledningen fra affaldsforbrænding Emissionen fra affaldsforbrænding kan nedbringes relativt (dvs. mere energi pr. emitteret mængde CO 2 ) gennem øgning af energieffektiviteten på forbrændingsanlæggene, eller ved at overføre (en del af) affaldet til kraftværksovne med højere elvirkningsgrad. Energiregnskabet er imidlertid meget kompliceret og korreleret meget snævert til det energisystem, hvortil varmen fra forbrændingen leveres. DTU arbejder minutiøst med dette, og har eftervist hvorledes indplaceringen af forbrændingsanlægget i et konkret fjernvarmeopland har stor betydning for de eventuelle CO 2 -gevinster ved at flytte affald til fx. kraftværker. Optimering af energieffektiviteten på dedikerede affaldsforbrændingsanlæg er mulig gennem en række tiltag. RenoNord i Aalborg og forbrændingsanlægget i Århus har begge gennemført en række sådanne foranstaltninger og præsenteret dem på bl.a. DAKOFA-konferencen

6 Kort fortalt handler det om at hæve dampparametrene (højere tryk og temperatur = højere elvirkningsgrad = højere samlet energieffektivitet) og at genvinde mere varme fra røggas og returvand. RenoNord har således bl.a. drevet af nogle meget lave fjernvarmepriser siden 1991 kørt med nogle dristige dampdata (425 grader celcius, 50 bar mod traditionelt 400 grader/40 bar), og det udlæg har man også valgt ved den seneste udbygning i 2005, hvor også luftforvarmning ved røggaskøling og køling af fjernvarmereturvand (ud over tromledamp) og forvarmning af kondensat/fødevand både ved røggaskøling og udtagsdamp har bragt den samlede energivirkningsgrad op på 98 %, heraf elvirkningsgraden alene på 27 %. Århus Nord kan tilsvarende opvise en samlet energivirkningsgrad på 91,5 % gennem optimering af processerne, herunder ikke mindst opvarmning af såvel primær- som sekundærluft med røggaskøling. Der er således samlet set muligheder for at øge energieffektiviteten yderligere på de danske affaldsforbrændingsanlæg, men utvivlsomt med en øvre grænse som dog ikke er nået endnu - for, hvor langt man kan nå med selve elvirkningsgraden (for høje dampparametre øger korrosionsfaren). Det skal her påpeges, jf. ovenstående, at selve emissionen af CO 2 fra affaldsforbrændingen ikke mindskes ved en højere energieffektivitet, men at fortrængningen af forsilt brændsel i kraftvarmesektoren øges gennem en højere energiproduktion fra affaldsforbrænding med en netto faldende CO 2 -udledning til følge. Den ændring af forbrændingsafgiften til en varmeafgift, som p.t. forhandles i Folketinget, vil imidlertid virke kontra-produktiv ift. øget energieffektivitet, da anlæggene vil skulle betale afgift efter hvor meget varme, de genererer! Emissionen fra affaldsforbrændingen vil tillige kunne nedbringes absolut ved udsortering og genanvendelse af de fossilt baserede affaldsfraktioner som eksempelvis plastik. Det forudsætter dog en livscyklusvurdering af de enkelte affalds- (dvs. materiale-) strømme at kunne estimere præcis hvor meget CO 2, der vil kunne spares specielt når sammenholdes med øgede emissioner fra kraftvarmesektoren på grund af mindre produceret energi i affaldssektoren ved udsortering og genanvendelse af dele af brændslet tillagt udledningen fra separat indsamling og transport m.v. Hertil kommer tillige, at den øgede udsortering modsvares af et mindsket behov for ny produktion af plastik, hvilket normalt ikke vil blive opført i det danske CO 2 -regnskab, da denne plastik importeres og den mindre udledning på grund af mindsket produktion derfor indregnes i produktionslandets CO 2 -regnskab. Udsortering af fossilt affald og overflytning til forbrænding i kraftvarmesektoren vil fra 2013 have en yderligere effekt, idet affaldsforbrændingens udledning omfattes af den nationale, danske reduktion af udledninger af drivhusgasser, mens energisidens udledninger omfattes af et samlet EUfastlagt udledningsloft. I begge tilfælde er der lagt loft over offsetting-mulighederne ved anvendelse af de fleksible mekanismer JI og CDM. 5

7 En flytning af udsorteret plastik fra affaldsforbrændingen vil således medvirke til at opfylde de nationale reduktionskrav i den ikke-kvoteomfattede sektor, og således give anledning til fx. et mindsket behov for besparelser i udledningen fra transporten, landbruget eller bygninger uden for fjernvarmen eller i et mindsket behov for kvotekøb. Modsat vil forbrænding af udsorteret plastikaffald give anledning til enten en dansk besparelse på fossile brændsler i krafvarmesektoren, og således give mulighed for at andre kvoteomfattede virksomheder udleder mere CO 2, eller til at EU samlet set lettere kan sænke deres politisk besluttede udledningsloft i forbindelse med klimaforhandlingerne i Københvan til COP 15, eller endelig til at behovet for de klimaproblematiske CDM-kvoter kan reduceres. Udsortering af organisk affald med henblik på bioforgasning og efterfølgende genanvendelse af det forgassede materiale på landbrugsjord ville også tælle positivt, eftersom energieffektiviteten er højere ved bioforgasning af vådt organisk affald, og eftersom restmængden af biogent kulstof i et vist omfang (antageligvis %, jfr. Stoumann et al, 2008) bindes i jorden ud over 100 år (og derfor reelt kan tælles med efter IPCC-principperne), og eftersom det forgassede materiale erstatter kunstgødning (og dermed energiforbrug) i et vist omfang. Der skal som for plastens og andre genanvendelige materialers vedkommende selvsagt foretages en modregning af de øgede emissioner, der er forbundet med separat indsamling og transport og eventuel forbehandling. DTU har tidligere fundet en marginalt bedre score på drivhuseffekt ved bioforgasning frem for forbrænding, og institutionen søger løbende at forbedre datagrundlaget for at forbedre vurderingerne. Begrænsningen af udledningen fra deponeringsanlæg Eftersom det største bidrag fra deponeringsanlæg formodes at hidrøre fra allerede deponeret affald vil de væsentligste reduktioner kunne opnås gennem opsamling og nyttiggørelse af den gas, der dannes på disse. Som beskrevet ovenfor er der imidlertid næppe længere hverken økonomi eller miljømæssig idé i at etablere yderligere opsamlingsanlæg (gasdannelsen er simpelthen for lav), og andre metoder som eksempelvis bio-cover vil sandsynligvis være en bedre løsning. Hertil kommer, at der utvivlsomt fortsat deponeres energiholdigt affald iblandet deponeringsegnet affald, og at dette affald dels giver anledning til fortsatte methan-emissioner, dels ville have kunnet fortrænge yderligere fossile brændsler, hvis de havde været udsorteret og forbrændt på anlæg med energiudnyttelse i stedet. Netto-emissionerne fra affald vil således kunne nedbringes yderligere ved bedre kildesortering af det deponeringsegnede affald, med øget forbrænding til følge og dermed også øget udledning af CO 2 fra affaldsforbrænding, men med større reduceret udledning fra kraftvarmesektoren (og reduktion fra deponeringsanlæggene, selvfølgelig). Det er dog vanskeligt at estimere den eksakte gevinst. En gruppe, der etableredes i forlængelse af DAKOFAs AffaldsCamp08 9 arbejder imidlertid videre ad dette spor. 9 6

8 ad. 3) Hvis muligt hvad koster det at begrænse udledningen per tons CO 2 ækvivalenter Det har ikke på det foreliggende grundlag været muligt at beregne omkostningerne pr. ton Hvad angår Biocover vil Peter Kjeldsen, DTU være den rette at spørge. Hvad angår optimering af energieffektiviteten vil de to anlæg, der synes at være kommet længst (Aalborg og Århus) være de rette at spørge, men prisestimaterne bliver jo temmelig grumsede af, at netto-omkostningerne (herunder ikke mindst de statslige afgifter) vil afhænge af udviklingen i el- og varmepriserne. HVIS de stiger, vil det bedre kunne betale sig at øge effektiviteten, som så giver CO 2 -besparelsen i kraftvarmesektoren som sidegevinst. Hvad angår omkostninger ved øget genanvendelse findes der nogle samfundsøkonomiske analyser på hhv. bioaffald og plast, som imidlertid har været kritiseret for at anvende sidetunge, højt estimerede indsamlingsomkostninger, ligesom datagrundlaget i øvrigt må betragtes som relativt usikkert. Igen vil omkostningerne pr. ton reduceret CO 2 blive sløret af markedspriserne på genanvendelige materialer. Henrik Wejdling, DAKOFA Referencer: DAKOFA (2007): Forbedret energieffektivitet i affaldsforbrændingen. Kompendium for konference (http://www.dakofa.dk/index.php?option=com_conferenceprogram&conf_id=60&itemid=67 ) DAKOFA (2008): Waste & Climate Change. Background document for the ISWA & DAKOFA conference on Waste & Climate Change 3-4 December 2009 in Copenhagen (http://www.wasteandclimate.org/documentdownloadservlet?id=1&language=en) DAKOFA (2008): Fakta-ark om affaldet, CO 2 og Kyoto (http://www.dakofa.dk/downloads/billeder/co2,%20affald%20og%20kyoto.pdf) DAKOFA (2009): Portal vedr. Affald & klima (http://www.dakofa.dk/index.php?option=com_content&task=view&id=815&itemid=116) Miljøministeriet (2005): Denmark's Fourth National Communication on Climate Change (http://www2.mst.dk/udgiv/publications/2005/ /pdf/ pdf) Møller, J., Fruergaard, T., Riber, C., Astrup, ton & Christensen, T.H. (2008): Miljøvurdering af affaldsforbrænding og alternativer. DTU (for affald danmark) (http://www.affalddanmark.dk/docs/udgivelser/miljovurdering.pdf) Stoumann Jensen, L; Magid, J & Kirkeby, J.T. (2008): Slam som brændsel eller gødning? Præsentation ved DAKOFA-seminar

9 (http://www.dakofa.dk/downloads/konferencer/080515,%20seminar%20om%20slam,%20affald% 20og%20CO2/1100,%20Lars%20Stoumann%20Jensen,%20KU%20Life.pdf) 8

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt 19. juni 2008 hjo/03.02.0006 NOTAT Til: Ledergruppen Fra: sekretariatet Miljøvurdering af energiudnyttelse af Med de stigende smængder i Danmark er der behov for

Læs mere

MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI

MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI Frem mod 2020 er der markante samfundsøkonomiske gevinster ved at udnytte disponibel kapacitet i de danske affaldsenergianlæg. Øget import af affald

Læs mere

RØGGAS-EFTERMIDDAG FLOW OG AFGIFTER. Kim Brinck Rambøll, WtE

RØGGAS-EFTERMIDDAG FLOW OG AFGIFTER. Kim Brinck Rambøll, WtE RØGGAS-EFTERMIDDAG FLOW OG AFGIFTER Kim Brinck Rambøll, WtE RØGGASFLOW OG AFGIFTER Flere afgifter m.v. betales i dag på baggrund af anlæggenes emitterede forurening: Svovl (SO 2 ) NO X CO 2 (afgift/kvote)

Læs mere

Nye afgifter på affald

Nye afgifter på affald Nye afgifter på affald Afgiftsændringer vedtaget i maj 2009 v/jens Holger Helbo Hansen, Skatteministeriet Dakofa 15. juni 2009 Tre forlig og en aftale Omlægning af afgifter på brændbart affald L 126 Forårspakke

Læs mere

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG BESTYRELSESSEMINAR KOLLEKOLLE, VÆRLØSE ONSDAG DEN 19. MAJ 2010 Emne 1: Vestforbrænding og ressourceforvaltning Vestforbrænding forstår ressourceforvaltning som en dokumenteret

Læs mere

AFGIFTER VED FORBRÆNDING TILBAGERULNING AF FSA V. TORE HULGAARD DAKOFA NETVÆRK, AFGIFTER, TILBAGERULNING AF FSA 2015.06.03

AFGIFTER VED FORBRÆNDING TILBAGERULNING AF FSA V. TORE HULGAARD DAKOFA NETVÆRK, AFGIFTER, TILBAGERULNING AF FSA 2015.06.03 AFGIFTER VED FORBRÆNDING TILBAGERULNING AF FSA V. TORE HULGAARD 2015.06.03 INDHOLD Afgifter ved forbrænding (energi og CO2) Forsyningssikkerhedsafgift (FSA) og tilbagerulning VE-affald AFGIFTER ENERGI

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Konference Fossil frie Thy d. 29. november 2012 Inge Werther, DAKOFA Dagens program Affald som ressource Organisk dagrenovation i Danmark Fremtidens energisystem

Læs mere

VARMEPLAN. Hovedstaden. Fuld tryk på visionerne i nye scenarier

VARMEPLAN. Hovedstaden. Fuld tryk på visionerne i nye scenarier Nyhedsbrev nr. 5 - maj 2009 Fuld tryk på visionerne i nye scenarier Januar måneds midtvejsseminar har sat sit præg på arbejdet i projekt Varmeplan, og nye scenarier for fremtidens forsyning har set dagens

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2. -udledningen. Januar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2. -udledningen. Januar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2 -udledningen Januar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Danmarks reduktion af CO2-udledningen (beretning

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Samfundsøkonomisk værdi af affaldsimport

Samfundsøkonomisk værdi af affaldsimport Samfundsøkonomisk værdi af affaldsimport 15-11-2014 2 Samfundsøkonomisk værdi af affaldsimport, - 15-11-2014 Udarbejdet for Dansk Affaldsforening af: Ea Energianalyse Frederiksholms Kanal 4, 3. th. 1220

Læs mere

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0)

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Udviklet i et samarbejde med DI og Erhvervsstyrelsen STANDARD REGNSKAB (SCOPE 1 + 2) 2 UDVIDET REGNSKAB (SCOPE 1 + 2 + 3) 2 SCOPE 1, 2 OG 3 3 AFLEDTE VÆRDIER

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

Korrektion af misvisende og fejlbehæftet information fremsendt af Amagerforbrænding om Solum Gruppen.

Korrektion af misvisende og fejlbehæftet information fremsendt af Amagerforbrænding om Solum Gruppen. Korrektion af misvisende og fejlbehæftet information fremsendt af Amagerforbrænding om Solum Gruppen. Dette notat indeholder en gennemgang af udvalgte misvisende og fejlbehæftede informationer fra Amagerforbrænding

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Det overordnede mål med udspillet er at minimere miljøbelastningen fra affald samtidig med at udbuddet af vigtige ressourcer øges.

Det overordnede mål med udspillet er at minimere miljøbelastningen fra affald samtidig med at udbuddet af vigtige ressourcer øges. De nye købmænd Aktørerne i affaldssektoren er fremtidens nye ressourcekøbmænd. Blandt varerne på hylderne er fosfor, kulstof og sjældne metaller, som findes i affaldet. Den fagre nye ressourceforretning

Læs mere

Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Kampen om biomasse og affald til forbrænding til forbrænding Kommunernes Landsforening Politisk Forum den 14. april Forsyningsdirektør Astrid Birnbaum Københavns Energi 1 Hvad laver Københavns Energi? Vand Afløb Bygas Fjernvarme Fjernkøling Vind

Læs mere

Basisfremskrivning og scenarieanalyser

Basisfremskrivning og scenarieanalyser Vordingborg Kommune Basisfremskrivning og scenarieanalyser Oktober 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Vordingborg Kommune Basisfremskrivning

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det tyske område. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen

Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det tyske område. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det tyske område Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Indhold 1.Indledning 2. Formål 3. Livscyklusvurdering (LCA) 4. Affaldssystemet 5. Kombineret

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

Ressource- og Livscyklusperspektivet - nye rammebetingelser - nyt netværk. v/kirsten Henriksen

Ressource- og Livscyklusperspektivet - nye rammebetingelser - nyt netværk. v/kirsten Henriksen Ressource- og Livscyklusperspektivet - nye rammebetingelser - nyt netværk v/kirsten Henriksen Møde i DAKOFAs netværksgruppe vedr. Livscyklus- og ressourceforvaltning den 11. april 2011 Disposition Et hurtigt

Læs mere

Udkast til DAKOFAs handlingsplan for 2012/2013, som godkendt på DAKOFAs bestyrelsesseminar 30. maj 2012

Udkast til DAKOFAs handlingsplan for 2012/2013, som godkendt på DAKOFAs bestyrelsesseminar 30. maj 2012 DAKOFAs generalforsamling 2012 Dagsordenens pkt. 4 Udkast til DAKOFAs handlingsplan for 2012/2013, som godkendt på DAKOFAs bestyrelsesseminar 30. maj 2012 Handlingsplanen udgør 1.skridt i realiseringen

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

mindre co 2 større livskvalitet

mindre co 2 større livskvalitet dig og din brændeovn mindre co 2 større livskvalitet Foreningen af leverandører af pejse og brændeovne i Danmark Investering i en brændeovn og korrekt fyring med træ er det mest effektive, du og din familie

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 6 2003. Affaldsstatistik 2002

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 6 2003. Affaldsstatistik 2002 Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 6 2003 Affaldsstatistik 2002 Indhold FORORD 5 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 9 1 AFFALDSPRODUKTION OG BEHANDLING 11 1.1 AFFALDSPRODUKTIONEN I 2002 OG UDVIKLINGEN 2001-2002

Læs mere

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26.

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. maj 2010 Introduktion til esbensen Esbensen Rådgivende Ingeniører

Læs mere

Ressourceplanen og Reno Djurs

Ressourceplanen og Reno Djurs Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 2. december 2013 Ressourceplanen og Reno Djurs Indledning Med dette notat ønsker administrationen at knytte kommentarer til udvalgte dele af ressourcestrategien.

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 Vordingborg Kommune CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 CO 2 - kortlægning Juli 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk

Læs mere

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret Grønne regnskaber 2001/2002 1 Esbjerg afdelingen Miljøledelse på afdeling Esbjerg Der er i løbet af regnskabsåret ansat en miljømedarbejder der skal være»tovholder«i indførelse af miljøledelse på afdeling

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

Håndtering af shredderaffald - nu og i fremtiden

Håndtering af shredderaffald - nu og i fremtiden Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 30. april 2014 Håndtering af shredderaffald - nu og i fremtiden Indledning Formålet med dette notat er at give en kort status over håndteringen af shredderaffald,

Læs mere

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark Workshop 25-3- 2014 En kort beskrivelse af landbruget nu og 30 år

Læs mere

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt Notat 17. november 2011 GRØN OLIEFYRING Forbud mod oliefyring vil forhindre grøn oliefyring Regeringen har foreslået, at oliefyr

Læs mere

Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, takker hermed for det fremsendte materiale vedr. ovennævnte bekendtgørelse.

Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, takker hermed for det fremsendte materiale vedr. ovennævnte bekendtgørelse. Miljøstyrelsen Dok.nr: 48758 v1 Ref.: PB/PB E-mail: pb@frinet.dk 17. januar 2011 HØRINGSSVAR JOURNALNUMMER MST 7759-00121 Miljøstyrelsen har med brev af 16. december 2010 anmodet om høringsparternes kommentarer

Læs mere

Hoval Biolyt Træpillestokeren med en ydeevne på 3-26 KW Varme uden at gå på kompromis!

Hoval Biolyt Træpillestokeren med en ydeevne på 3-26 KW Varme uden at gå på kompromis! Hoval Biolyt Træpillestokeren med en ydeevne på 3-26 KW Varme uden at gå på kompromis! I denne tid taler alle om svindende energi ressourcer, og hvordan fossile brændstoffer skaber problemer ikke dig!

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage Oversættelse til dansk af Executive Summary fra Life Cycle Assessment of Biogas from Maize silage and from Manure Dato: 10. august 2007 Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Læs mere

Svendborg Kraftvarme A/S. Virksomhedsplan for 2012-2013

Svendborg Kraftvarme A/S. Virksomhedsplan for 2012-2013 Svendborg Kraftvarme A/S Virksomhedsplan for 202-203 Forord Nærværende dokument er den første virksomhedsplan for Svendborg Kraftvarme A/S. Virksomhedsplanen er udarbejdet det af selskabets direktion og

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER REGIONALFONDEN 2014-2020 ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER Indhold Indledning... 1 Grønne

Læs mere

Klimabelastning og import af Soya

Klimabelastning og import af Soya Klimabelastning og import af Soya 22. Februar 2012 NOTAT Efter aftale med fødevareministeriet er udarbejdet et kort notat omkring klimaproblematikken ved den store import af soya til foderbrug i dansk

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA Forslag til ændring af energi/klimapolitik. Forslaget består af følgende dele, der kan stemmes om særskilt hvis ønsket: 1. Opsplitning af området så energi/klimapolitik får sit eget afsnit. I dag er miljø-politik

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Tillæg til Grønt Regnskab 2012

Tillæg til Grønt Regnskab 2012 Tillæg til Grønt Regnskab 212 Varme Kommunes korrigerede varmeforbrug er samlet set steget med 1,9 % over de sidste to år. Dette er naturligvis et skuffende resultat, der vil blive arbejdet på at forbedre

Læs mere

Det danske biogassamfund anno 2015

Det danske biogassamfund anno 2015 Dansk Gasforenings Årsmøde Nyborg Strand 20. november 2009 Det danske biogassamfund anno 2015 Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings-- og vidensinstitutioner

Læs mere

Notat om CO 2 -bidraget (klimabelastningen) ved at forbrugerne køber danske eller spanske tomater og agurker

Notat om CO 2 -bidraget (klimabelastningen) ved at forbrugerne køber danske eller spanske tomater og agurker 13. januar 2009 Karl Vogt-Nielsen, CASA Notat om CO 2 -bidraget (klimabelastningen) ved at forbrugerne køber danske eller spanske tomater og agurker Problemstilling Skal man som forbruger vælge danske

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Omstillingen af energien i kommunerne. Afdelingsleder John Tang

Omstillingen af energien i kommunerne. Afdelingsleder John Tang Omstillingen af energien i kommunerne Afdelingsleder John Tang Det er varme der efterspørges Fjernvarme kan anvende alle former for varme og brændsler samt levere fleksibilitet Elektricitet (Kraftvarme,

Læs mere

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med

Læs mere

Andre danske drivhusgasudledninger

Andre danske drivhusgasudledninger Baggrundsnotat VedvarendeEnergi s Energivision Andre danske drivhusgasudledninger 25/02 2015, Jacob Sørensen 1.Indledning Mens de største danske udledninger kommer fra fossilt energiforbrug (76 % i 2012),

Læs mere

Affaldsstatistik 2004

Affaldsstatistik 2004 Affaldsstatistik 2004 Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 7 2005 Indhold INDHOLD 3 FORORD 5 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 9 1 AFFALDSPRODUKTION OG BEHANDLING 10 1.1 AFFALDSPRODUKTIONEN I 2004 OG UDVIKLINGEN

Læs mere

STRATEGI 2024. Der findes ikke affald - kun ressourcer

STRATEGI 2024. Der findes ikke affald - kun ressourcer STRATEGI 2024 Der findes ikke affald - kun ressourcer Juni 2014 Baggrund I perioden frem til 2024 vil der fortsat ske ændringer i samfundets udvikling, herunder i hvordan affalds- og energiopgaver defineres

Læs mere

Godkendelse af Maabjerg Energy Center BioHeat & Power A/S køb af Måbjergværket A/S fra DONG Energy Thermal Power A/S. 1.

Godkendelse af Maabjerg Energy Center BioHeat & Power A/S køb af Måbjergværket A/S fra DONG Energy Thermal Power A/S. 1. Dato: 24. juni 2015 Sag: BET-15/05842 Godkendelse af Maabjerg Energy Center BioHeat & Power A/S køb af Måbjergværket A/S fra DONG Energy Thermal Power A/S Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den

Læs mere

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 1 2003. Affaldsstatistik 2001

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 1 2003. Affaldsstatistik 2001 Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 1 2003 Affaldsstatistik 2001 Indhold 1 INDLEDNING 5 2 AFFALDSPRODUKTION OG BEHANDLING 9 2.1 AFFALDSPRODUKTIONEN I 2001 OG UDVIKLINGEN 2000 2001 9 2.2 BEHANDLINGEN AF

Læs mere

Nedenfor foretaget derfor beregninger for en yderligere stramning af energiforbrug i statslige bygninger på 5 procent.

Nedenfor foretaget derfor beregninger for en yderligere stramning af energiforbrug i statslige bygninger på 5 procent. N O T AT 25. januar 2013_rev juni 2013 J.nr. Ref. mra, hdu Klimaplan Krav om energibesparelser i statslige bygninger 1. Beskrivelse af virkemidlet I den energipolitiske aftale fra 2008 blev det vedtaget,

Læs mere

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2013 (data fra 2012) Forbrænding

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2013 (data fra 2012) Forbrænding BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2013 (data fra 2012) Forbrænding Rapporten er udarbejdet af Dansk Affaldsforening, DI og Dansk Energi. Redskabet til indsamling af data er stillet til rådighed af

Læs mere

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt Regnskab Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse Spulefelter side 3 Basisoplysninger side Ledelsens redegørelse side Miljøoplysninger side Noter

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen.

Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen. Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen. Sagsnummer: 14/45939 Sagsansvarlig: DMA Beslutningstema: Der ønskes bemyndigelse til udsendelse af projektforslag for

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Miljøeffekter af energiproduktion

Miljøeffekter af energiproduktion Miljøeffekter af energiproduktion god ide at bruge de kemiske reaktionsligninger under Forbrænding og forsuring. Forud for laboratoriearbejdet er det en stor fordel hvis eleverne allerede ved hvordan el

Læs mere

Varmepumper til industri og fjernvarme

Varmepumper til industri og fjernvarme compheat Varmepumper til industri og fjernvarme Grøn strøm giver lavere varmepriser Generel information compheat compheat dækker over en stor platform med varmepumper til mange forskellige formål og Advansor

Læs mere

Alle fortjener fjernvarme...

Alle fortjener fjernvarme... Alle fortjener fjernvarme... 1 Forbrugerne sparer og sparer... I Østerby betyder det 1.018 tons CO 2 mindre om året for 276 husstande Side 2 skift fra naturgas til fjernvarme I Rudersdal spares der tillige

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

KLAGE FRA Næstved Varmeværk A.m.b.A. OVER Næstved Kommunes afgørelse af 4. december 2013 projektforslag om røggaskondensering for I/S AffaldPlus

KLAGE FRA Næstved Varmeværk A.m.b.A. OVER Næstved Kommunes afgørelse af 4. december 2013 projektforslag om røggaskondensering for I/S AffaldPlus (Varmeforsyning) Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk KLAGE FRA Næstved Varmeværk A.m.b.A. OVER

Læs mere

Store forskelle i varmepriserne hvorfor?

Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Der er store prisforskelle på fjernvarme rundt om i landet. Energitilsynet analyserer her, hvordan brændselsvalg, beliggenhed i forhold kunderne, størrelse og ejerskab

Læs mere

DONG NATURGAS A/S Kærup. Grønt regnskab for 2010

DONG NATURGAS A/S Kærup. Grønt regnskab for 2010 DONG NATURGAS A/S Kærup Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 25 08 2011. Side 1 / 7 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger,

Læs mere

Tilskud til energioptimering

Tilskud til energioptimering Tilskud til energioptimering Præsentation Peter Jonsson, Maskinmester, 48 år. Kommer fra SE Big Blue, som er SE s energirådgivningsselskab Baggrund er over 20 års erfaring med ledelse af tekniske afdelinger

Læs mere

Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse

Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse 1. Beretning... 2 1.1. Året der gik... 2 1.2. Klimastrategi og fremadrettet fokus... 4 2. Analyser og rapportering...

Læs mere

Affaldsplan 2009-2020

Affaldsplan 2009-2020 Affaldsplan 2009-2020 og 1. Forord... 2 1.1. Administrative forhold... 2 2. Grundlag for affaldsplan... 7 2.1. Regeringens overordnede affaldspolitik... 7 2.2. Prioriteringen på affaldsområdet... 8 3.

Læs mere

Affaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab 2013. Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk

Affaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab 2013. Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk Affaldsforbrændingsanlæg Grønt regnskab 2013 Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk Nordforbrænding miljøberetning 2013 1 1. Miljøpolitik Nordforbrænding er en fælleskommunal virksomhed.

Læs mere

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 December 2014 Udarbejdet af: Rune Schmidt Ærø Energi- og Miljøkontor

Læs mere

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Side 1 1. Kinas voksende energiforbrug Kina har siden slutningen af 1970 erne haft økonomiske vækstrater på 8-10 pct. om året og er i dag et øvre

Læs mere

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.

Læs mere