De unge i kontanthjælpsreformen. Oplæg på temadag om unge den 13. november 2013 v/ Rikke Hassett, Arbejdsmarkedsstyrelsen

Transkript

1 De unge i kontanthjælpsreformen Oplæg på temadag om unge den 13. november 2013 v/ Rikke Hassett, Arbejdsmarkedsstyrelsen

2 Disposition Baggrund for reformen Intentionerne med reformen Indholdet i reformen 2

3 Overordnet om kontanthjælpsreformen Politiske forhandlinger i foråret 2013 Politisk aftale mellem regeringen samt V, K, DF og LA den 18. april 2013 Vedtaget i FT den 28. juni 2013 Træder i kraft den 1. januar 2014 Indeholder: en ungedel vedr. unge under 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse en voksendel vedr. personer over 30 år og unge under 30 år med en uddannelse 3

4 Udfordringer Mediebilledet: Dovne Robert Fattig Carina Unge falder fra uddannelserne, jobcentrene kaster dem over åen 4

5 Udfordring 1: Flere unge på kontanthjælp Fuldtidspersoner på kontanthjælp år

6 Udfordring 2: Flere unge er i kontanthjælpssystemet i lang tid årige på kontanthjælp mere end 1 år

7 Udfordring 3: Unge på kontanthjælp har ofte ingen uddannelse udover grundskolen Uddannelsesbaggrund for unge 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 75% 30% 20% 37% 10% 0% Alle unge under 30 år Unge på kontanthjælp 7

8 Udfordring 4: Ringere fremtidsudsigter for unge kontanthjælpsmodtagere Andel i job og uddannelse 5 år efter 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Kontanthjælp som årig Ikke kontanthjælp årig 8

9 Udfordring 5: Kontanthjælpsydelsen er højere end SU Kontanthjælp år Kontanthjælp <25 år SU kr. pr. måned 9

10 For mange unge kan uddannelse være vejen ud af problemer Personer med en uddannelse har: Stærkere tilknytning til arbejdsmarkedet Mindre sandsynlighed for ledighed Kortere ledighedsperioder 10

11 Reformens intention for unge Unge, der kan, skal. Unge, der ikke kan, skal have den rette hjælp og støtte Unge skal ikke være i kontanthjælpssystemet. De skal i uddannelse. Unge skal ikke kun påbegynde en uddannelse de skal gennemføre. 11

12 Hvordan når vi intentionerne? For alle unge under 30 uden en erhvervskompetencegivende uddannelse => Det skal handle om uddannelse! De skal ikke være i jobcenteret de skal opholde sig i et uddannelsesmiljø De skal have en grundigere visitation De skal have tidlig indsats og tæt opfølgning Systemerne skal have fokus på skrøbelige overgange Ydelsen skal give incitament til at overgå fra offentlig forsørgelse til uddannelse 12

13 Uddannelsescentre De unge skal ikke ind i jobcentret. De skal være i et uddannelsesmiljø. Ungeindsatsen kan derfor flyttes ud af jobcentret og i stedet placeres på en uddannelsesinstitution, hvor ungeindsatsen kan samles på tværs af forvaltningerne i kommunen. Der er afsat en pulje på 35 mio. kr. i 2014 og 5 mio. kr. i 2015 til at støtte formålet. 13

14 Uddannelsespålæg Alle skal have et uddannelsespålæg. Dvs. alle skal have et mål om uddannelse. Der er 3 trin: Trin 1: Find realistiske uddannelser Trin 2: Søg om optagelse Trin 3: Start og fuldfør Pålæg igangsættes ved første opfølgning 14

15 Grundig visitation og tidlig indsats 1. henvendelse 1. Samtale senest efter 1 uge Endelig visitation efter 3 måneder A. Uddannelsesfokus Uddannelsesparate B. Læse-, Skrive- og regnetest. FVU/OBU-undervisning ved behov C. Indsats Aktivitetsparate Løbende opfølgning Åbenlyst uddannelsesparat I særlige tilfælde aktivitetsparat 15

16 Åbenlyst uddannelsesparate Dem, der kan selv, skal selv. Kommunerne skal anvende færre ressourcer på de stærkeste og flere på de unge med behov. Åbenlyst uddannelsesparate er unge, som ikke har barrierer for at påbegynde en uddannelse, som de kan gennemføre på ordinære vilkår. Åbenlyst uddannelsesparate skal arbejde (fx nytteindsats) for deres ydelse. 16

17 Uddannelsesparate unge De unge, der har behov for støtte, afklaring eller opkvalificering for at kunne komme godt i gang med og gennemføre en uddannelse, skal have den nødvendige indsats. Uddannelsesparate er unge, der vurderes - med den rette støtte og aktive indsats - at kunne påbegynde en uddannelse inden for ca. et år, og gennemføre denne uddannelse på ordinære vilkår. Uddannelsesparate unge skal have en indsats rettet mod uddannelse. 17

18 Aktivitetsparate unge (I) Indsats på tværs for at understøtte, at unge med komplekse problemer får den nødvendige støtte og hjælp for på sigt at kunne få uddannelse og opnå tilknytning til arbejdsmarkedet. Aktivitetsparate er unge, der vurderes at have problemer af faglig, social og/eller helbredsmæssig karakter og dermed har behov for ekstra støtte og hjælp i længere tid end ca. et år, inden de kan påbegynde en uddannelse, som de kan gennemføre på almindelige vilkår. 18

19 Aktivitetsparate unge (II) Udsatte unge skal ikke kastes rundt mellem offentlige forvaltninger Aktivitetsparate unge får ret til koordinerende sagsbehandler Indsats rettet mod uddannelse og mentor, hvis ikke de kan deltage i andre tilbud 19

20 Fokus på skrøbelige overgange (I) Styrket samarbejde mellem jobcentre og uddannelsesinstitutioner for at sikre den skrøbelige overgang, så den unge ikke kun påbegynder, men også gennemfører. Fx Uddannelsescentre og brobygning til uddannelse 20

21 Fokus på skrøbelige overgange (II) Underretning af skoler, når en ung er optaget på en uddannelse Inklusiv information om fx ordblindhed, mentorstøtte og aktiviteter, der har fundet sted med henblik på uddannelsesstart Informationsudvekslingen ITunderstøttes på sigt. Arbejdet er igangsat på tværs af ministerierne. 21

22 Uddannelseshjælp Ydelsen skal understøtte uddannelsesfokus i dag er det mere lukrativt at være på kontanthjælp end i uddannelse Kontanthjælpen afskaffes derfor for unge uden uddannelse og erstattes af uddannelseshjælp De uddannelsesparate unge, der kan reagere på økonomiske incitamenter får uddannelseshjælp på SU-niveau De aktivitetsparate får aktivitetstillæg i aktive perioder samme ydelse som i dag 22

23 Ved vi det, findes det her AMS.dk/kontanthjaelpsreform 23