Nationalpark Mols Bjerge bestyrelsesreferat Møde 21 den 25. oktober 2011, Jagtslottet Godkendt

Transkript

1 Til stede: Erling Post Kirsten Thabasz Zaluski Vibeke Kahl Helge Poulsen Peter Brostrøm Dagmar Brendstrup Jakob Vedsted Mette Foged Jørgen Ivar Mikkelsen Marianne Aude Peter Gjelstrup Susanne Bødker Formand Friluftsrådet, Østjylland Foreningen af Private Lodsejere i og omkring Mols Bjerge Lodsejerforeningen Mols Bjerge Fredning Skov og Naturstyrelsen, Kronjylland VisitDenmark Museumsforeningen for Ebeltoft og Omegn Nationalpark Mols Bjerges Venner Djursland Landboforening Syddjurs Byråd Danmarks Naturfredningsforening, Syddjurs Sammenslutningen af grundejerforeninger i Syddjurs Kommune SAM Afbud fra: Eva Kullberg Jette Sørensen Anne Sophie Gamborg Dansk Botanisk Forening Dansk Geologisk Forening Dansk Skovforening Fra sekretariatet: Mika Leth Pedersen, Sekretariatsleder Bo Skaarup, Nete Thomsen, referent Punkt 1 Godkendelse af dagsordenen Punkt 2 Godkendelse af referat Punkt 8 og 12 udsættes til efter pausen. Dagmar har noget til eventuelt. Erling: Det var vigtigt at få rettelserne indarbejdet i planen, derfor blev referatet forsinket. Vibeke: Ved, at sekretariatet har været presset, men hun mener referatet er svært at læse og hun beder Bo og Mika gennemgå det og sende det ud til godkendelse igen. Ikke alle konklusioner er ført til referat og formuleringen er usammenhængende. Det ligner en kladde. Hun mener ikke det er værdigt, der er forkortelser og halvfærdige sætninger, det trænger i den grad til at blive set efter. Ønsker, at det står i referatet, at det blev optaget på bånd. Helge: Mener, at det er på tide igen at drøfte referatformen. Marianne: Enig, det var meningen, at når planen er færdig, skal det overgå til beslutningsreferat. Erling: Det er ikke besluttet, at vi går over til beslutningsreferat, men at vi skal drøfte det, når planen er vedtaget. Vibeke: Henviser til punkt 2, der er meningsløst og punkt 6, hvor formuleringen ikke er i orden. Kirsten: Tilslutter sig beslutningsreferat, når planen er godkendt. Dagmar: Tilslutter sig kritikken af referatet, det skal være læsbart. Konklusionerne er gode. Vibeke: Understreger, at uanset valg af form i fremtiden, skal den eksisterende vedtagne form udføres loyalt og læsbart. Jørgen Ivar: Kan følge Vibeke, det er ikke alt der er citeret, der er nødvendigt. Vibeke: Henviser til formuleringen i Kirstens bemærkning:..hendes Der udsendes nyt referat til godkendelse på næste møde. Referatform drøftes efter vedtagelse af Nationalparkplanen 1

2 afsnit er omskåret, og mener, at den fejl er en vittighed. Kirsten: Det var det jeg sagde, det er korrekt citeret. Marianne: Man skal ikke udstille nogen personer, hun foreslår et punkt til næste gang med drøftelse af referatform til brug efter nationalparkplanens vedtagelse. Punkt 3 Orientering fra sekretariat og bestyrelsesformand om aktiviteter siden sidst. Erling: Der har været møde om skovhjælperordningen, der er sat tilbage på grund af organisatorisk ændring i kommunen, så Trinbrættet, som var samarbejdspartneren, ikke havde ressourcer til at indgå i projektet. Dagmar: Spørger til, hvad skilte i AFF projektet dækker over. Mika: Vi er med i projektet vedrørende informationsskiltningen i Nationalparken. Det er der givet penge til. Der er lavet nogle nye informationstavler, som også kommer til at bære Nationalparkens logo, og derfor er vi med i det. Dagmar: Applikationen til android på Ebelfestivalen virkede ikke helt efter hensigten, men mulighederne er gode. Bo: Kresten Skovgård har fået bevilling til og lavet en fiskeguide til området. Han har været hos Nationalparken sammen med kommunens folk. Mika: Ved mødet orienterede vi om vores projekttanker om kystzonen. Dagmar: Ønsker et punkt på til næste bestyrelsesmøde om information om, hvordan det går i de andre nationalparker. Status på AFF arbejdsgruppen, der planlægger det faglige indhold i udstillingerne i Karlsladen og Øvre Strandkær. Mika: Der var inviteret fire firmaer til at give tilbud på indretning, opbygning og indhold de to udstillingsrum. Et er nu valgt, og har afholdt møder med arbejdsgruppen for at tilpasse tilbud med arbejdsgruppens ønsker. Det er interessant, og han mener det vigtigt at være opmærksom på, hvad der foregår andre steder, så bestyrelsen har bedre beslutningsgrundlag til projektet om velkomstcenter. AFF projektet er visionært og flot. Måske kommer der også noget ind, som har været fremme her i bestyrelsen. Dagmar: Det er glædeligt, at det bliver gode centre, også de centre, som ikke er vores. Peter B: Vedrørende skiltning under AFF projektet. Der foreligger et færdigt skiltedesign. Han foreslår, at han tager det med til næste møde nationalparklogo kommer også på. Det er et godt skiltedesign. Det kunne danne grundlag for andre skiltninger i området. Helge: Spørger til, hvad Naturstyrelsen har af skilte til private. Han vil også gerne have det på mødet næste gang også. Peter B: Det er ikke Naturstyrelsen, der har designet dem. Kirsten: Spørger til, hvad der diskuteres på nationalparkernes fællesmøder. Erling: Sidste gang omhandlede mødet spørgsmålet om en national overbygning på nationalparkerne, og om den kan undgås. Der blev Fremover også orientering om, hvordan det går i de andre nationalparker Peter B. orienterer på næste møde om skiltning under AFF projektet. Næse møde: Evaluering af sommerformidling fremlægges for bestyrelsen. 2

3 også fremlagt et forslag om muligt partnerskab med tvproduktionsselskab. Erling: Omkring formidlingspartnerskabet arbejdes der med en samarbejdsaftale. Det var os, der koordinerede formidlingen i Ebelfestivalen. Samarbejdsaftalen har ingen bindende betydning, men der kæmpes for, at det skal være et partnerskab i Syddjurs kommune. Det er på grund af Nationalparken, at formidlingspartnerskabet er der, og Nationalparken ønsker samarbejde med alle professionelle formidlere i området. Bestyrelsen ønsker at blive orienteret om formidlingen i sommerperioden. Marianne: Spørger, om der kan laves et alternativt til listen fx et nyhedsbrev, som giver mere mening end en liste. 4 nyhedsbreve årligt med sammenhæng og kontinuitet. Mika: Der er et nyhedsbrev, som man kan abonnere på via vores hjemmeside. Vibeke: Mener, at der stadig er brug for at kunne spørge ind til punkterne. Erling: Vi har et nyhedsbrev, som man kan abonnere på. Senere kan vi diskutere, om der skal lavet et andet og internt nyhedsbrev. Det nyhedsbrev, der er, er ikke dækkende i forhold til det daglige arbejde. Erling: Konklusion: Der laves ikke noget om i nyhedsbrevet nu. Punkt 4 Skødshoved. Punktet starter med fremvisning af en video med skibet Skødhoved. Bestyrelsen har fået en anmodning fra Skødshoved. Erling foreslår, at der holdes et møde med bestyrelsen for Skødshoved om, hvordan man kan indtænke skibet i formidlingen af kystkulturen. Vi kan gå ind og hjælpe, men der skal være en langsigtet plan. Kirsten: Er stemt for, at vi støtter. Det er et sejlende kystkulturcenter, og det er vigtigt, at man ikke venter for længe. De kan ikke vente, hvilket også gælder flere af de andre forslag, vi har modtaget. Erling: Vi kan ikke foretage os en langsigtet forpligtelse. Vi skal have en langsigtet plan fra Skødshoved. Vibeke: Det må ikke kun blive dækning af underskud, der skal være langsigtet plan og beskrivelse af projektet. Hun spørger, om Skødshoved er i konkurrence med andre. Erling: Det er de ikke. Jakob: Det er også vigtigt at finde ud af, hvordan det skal organiseres, hvis vi går ind i det. Det kan ikke løbe rundt, og det har det ikke kunnet de sidste 20 år, og der er skudt mange penge i det. Der var i begyndelsen en bestyrelse med mange interessenter, kommunen trak sig for ca. 10 år siden. Man har hele tiden manglet skippere til at sejle på frivillig basis. For 10 år siden blev bestyrelsen nedlagt. Skødhoveds venner foreslog, at de tog over, og de har siden forpagtet skibet for 0 kr. Der skal være en sikring af organiseringen, og at turisterne også kan sejle med. Marianne: Mener, at det er et sympatisk projekt, og at det ligger i Før der kan træffes afgørelse, skal sekretariatet bede om møde med bestyrelsen for Skødshoved om fremskaffelse af relevante oplysninger om projektet. Kirsten deltager også i mødet. 3

4 Nationalparkens regi. Der er meget panik over skrivelsen. Hvis de har underskud, kan vi så dække det? Vi er tæt på, at planen er færdig, og vi skal lave projekt 1 med procedurer. Det skal være i orden først, så det ikke er dem, der kommer først, der får pengene. Mika: Spørger, om Museum Østjylland kan være en vigtig part. Peter G: Bliver usikker på, hvem der ejer skibet, og hvem forhandlingspartnerne er. Kirsten: Det er ældre herrer, de trænger til støtte, der er en god pointe i samarbejde med museet, hvis vi beslutter at støtter det, så der bliver basis for at få yngre formidlere også. Vibeke: De spørgsmål, vi stiller her, skal jo afklares. Der må være en drøftelse og planlægning. Erling: Vi skal også passe på ikke at forpasse muligheden, hvis vi ønsker en sådan formidlingsform. Projektet har en gæld på , og de penge har de ikke. Han synes vi skal lade dem komme og måske hjælpe dem med en forretningsplan, og eventuelt lade dem fremlægge det på mødet i december. Jakob: Det er vigtigt at se på, hvordan det kan bruges i Nationalpark sammenhæng. Det skal afklares, hvem der ejer skibet, han mener at AFF og skibsbevaringsfonden er reelle ejere. Spejderskibet Klitta, der tidligere hørte hjemme på Mols, er overført til Århus. Vibeke: Vi kan ikke bare støtte dem og fylde deres hul. Kirsten: Er enig i Vibekes synspunkt, men projektet omkring rådgivning kan bruges her. Vi kan afprøve det på denne sag. Jørgen Ivar: Synes, det er et sympatisk projekt, men giver vi kr. til dem, har vi sagt ja til alt i fremtiden. Beslutning: Sekretariatet beder om møde med bestyrelsen for Skødshoved om det. Hvis nogle i bestyrelsen ønsker at deltage i mødet, bedes de melde sig. Der vil så blive et oplæg til december mødet. Kirsten: Melder sig til gruppen. Vibeke: Vi skal have et beslutningsgrundlag fra Skødshoved. Det skal være ansøgerne, der selv laver beslutningsgrundlaget. Mika: Foreslår en sagsfremstilling, som sekretariatet laver for bestyrelsen. Peter B: Det her er en ansøgning om at holde dem oven vande. Bo: De kunne have brug for hjælp til markedsføring kan vi linke mellem hjemmesider? Jakob: Det er vigtigt at få en fremstilling af de juridiske aspekter og en aktindsigt i økonomien som beslutningsgrundlag. Vibeke: Det er lidt underligt, at man tager et projekt og laver film om det, inden det er drøftet i Nationalparkens bestyrelse det er på kanten. Erling: Uanset om de har sendt en ansøgning eller ej, så er Skødshoved en del af aktiviteterne i Nationalparkens område. Jakob: Vi kan jo støtte det ved at bruge det. Bo: Vedrørende filmklip: Der er på samme måde lavet videoklip fra Ørnbjerg mølle, Fugleværensfonden. Klippet med Skødshoved er ikke afhængig af ansøgningen. 4

5 Punkt 5 Friluftsrådets konkurrence Punkt 6 Orientering om Vejdirektoratets bevarelse vedrørende skiltning på statsveje. Erling spørger til, om nogle er blevet konfronteret med nogle projekter? Vi har fået forslag om projekt om vejsten i stedet for skiltning. Projekt er fra Poul Erik Bærentzen, Jens Reddersen og Kim Egefjord i samarbejde med kommunen. Kirsten: Foreslår, at vi sender opfordring til Handikaprådet og foreslår dem at lave et projekt om friluftsliv for handicappede. Det skal være for alle former for handicap. Hun ønsker at vide, om vi risikerer at spænde ben for noget ved at sende en opfordring. Erling: Når vi får henvendelse er vi klar med rådgivning. Mette: Naturcenter Syddjurs overvejer noget til projekt. Jørgen Ivar: Det er ikke mange projekter, der er på banen endnu. Vi vil gerne i gang med noget lidt hurtigt, så folk kan se, at der sker noget. Mette: Foreslår, at Skødshoved kan bruges i denne sammenhæng. Jørgen Ivar: Det skal være noget, som er godt for mange flere. Erling: Naturlegeplads og stenskilte er det, vi ved mest om, og kommer der andet, så er der rådgivning at hente. Mika: Det er dyrt at blive godkendt til at sejle med passagerer, så måske kan der laves noget med Skødshoved. Erling: Vi skal stadig have forretningsplan fra Skødshoved. Jørgen Ivar: Det er nu, vi skal finde ud af, hvor vi skal hen, ikke når vi skal tage stilling til enkelte projekter. Marianne: Dato for konkurrencen er udskudt til 1. december. Det er før vi har vedtaget Nationalpark planen, vi sidder lidt i en klemme. Hvem ved, hvor der ellers er lavet reklame for konkurrencen? Erling: Det er uddelt brochurer og annonceret fra Friluftsrådet, ligesom der var været pressemeddelelser. Der kan være ansøgere, som ikke sender projektet til os, men direkte til Friluftsrådet. Jørgen Ivar: Skal vi være mere aktive i forhold til de forslag, som er sendt til os? Er der noget af det, som kan bruges som ansøgning, også selvom det ikke falder ind under et af vore forslag? Kirsten. Vi ved ikke hvad der kommer før 1. dec. Erling: Bordet er åbent for jer til at skabe kontakter og opfordre til ansøgninger. Vibeke: Bestyrelsen og sekretariatet kan ikke deltage i konkurrence Erling: Vi kan inspirere, men ikke indsende ansøgning. Bo viser oversigt over skiltningsmuligheder og et nyt skiltedesign. Hovedindfaldsvejene er fra Århus, Fra Grenå (Tirstrup), Fra Ebeltoft og fra Helgenæs. Statsvejene er vej nr. 15 og skilte ved Rønde og Tirstrup og Færgehavnen. Kommunale veje er de andre. Dragsmur. Jakob: Der mangler skilt ved indfaldsvejen fra Rugaard Jørgen Ivar: Det er en godt antal skilte, men vi skal sikre, at de står ved grænsen. Bestyrelsen inspirer andre til at komme med projekter, og medvirker som rådgiver Sekretariatet henvender sig til kommunen og foreslår placeringer af skilte ved indfaldsvejene + Ballevej. 5

6 Vibeke spørger til skiltningen til/fra Helgenæs hvorfor skal den være der? Mika: Det er respekt for helboernes beslutning om, ikke at være med. Når man er i Nationalparken og kører til Helgenæs, skal man kunne se, at man kører ud af Nationalparken. Peter B: Synes skiltningen er lidt tynd, han ser gerne skilte ved små veje. Det er god reklame samtidig med synliggørelse af hvor, grænsen er. Dagmar: Skal vi have skilte ved Helgenæs, skal vi også have ved Knebel og andre steder, man kommer til gennem Nationalparken. Det skal være ens. Marianne: Er enig med Peter B. Hvordan er reglerne for det eller er det økonomi? Mika: Vejdirektoratet bestemmer for statsveje. Syddjurs kommune bestemmer suverænt for kommunale veje. JAKOB: Ballevej er en vigtig turistvej, der skal være et skilt. Peter G: Det er rart at vide, hvor man er han har set på skiltningen i Nationalpark Thy. De har mange. Kirsten: 3 4 skilte er nok, vi skal ikke have en skilteskov. Mette: Der kan være mere end 2 4 kommunale skilte. Hun henviser til Tyskland, der er gode til at gøre opmærksom på deres natur. Jørgen Ivar: Hvis vi skal have mange skilte skal det være for at reklamere, man får alligevel ikke et godt overblik over, hvor grænsen går ved hjælp af skilte. Vi kan ikke andet med den grænse vi har. Vibeke: Ønsker at kommunen kommer med et oplæg, som bestyrelsen tager stilling til og hun er ikke enig med Peter G omkring skiltningen i Thy. Bo: Vedrørende Tysklands skilte, I Danmark må der ikke være den type skilte på motorvejen. Peter G.: Hvis vi vil noget med borgerinddragelse, skal vi kunne vise, hvor grænsen er. Erling: Et oplæg fra os til kommunen med mange skilte er ikke godt, en mellemting vil være passende. Thy har 37 Mika: Staten tager sig af skilte på statsveje. Han spørger om vi må gå til kommunen med de her skitserede placeringer + Ballevej, så vi kan nå skiltningen inden foråret. Peter G: Spørger, om det er samme type skilte, både på stats og kommuneveje. Det bekræftes. Vibeke: Spørger om vi ikke bare kan lade kommunen bestemme? Helge: Vi skal ikke fortælle kommunen, hvor der skal være skilte, de har vejmyndigheden Kirsten: På samtlige kommuneveje? Hun henviser til princippet fra Thy, hvor der på den første P plads efter et skilt er et oversigtskort og foldere. Peter G: Oplysninger om Nationalparken på oversigtsskilte er godt. Helge: Kan man bede kommunen forholde sig til zoner og hastig 6

7 hedsgrænser, så man via hastighedsgrænser kan se, hvor man er? Jørgen Ivar: Troede ikke, der skulle være skilte, før nationalparkplanen var vedtaget. Er det rigtigt, at skiltene kan komme før? Det bekræftes. Erling: Konklusion: Vi tager et møde med kommunen med oplæg om de skitserede veje + Ballevejen. Punkt 7 Økonomioversigt Erling: I december bør vi øremærke ca. 1.5 mill kr. til forskellige projekter. Vibeke: Spørger til en specifikation af kursusudgifter. Ligeledes konsulentydelser i forbindelse med Nationalparkplanen. Mika: Kursusudgifter er Studietur, Europarc konference, m.v. Konsulentydelserne i forbindelse med nationalparkplanen er Epinion undersøgelsen, GIS arbejde fra kommunen og udarbejdelse af materiale til redegørelsesdelen fra bl.a. Naturhistorisk Museum. Vibeke: Ønsker opstilling med nøjagtig angivelse af, hvad konsulentydelserne dækker, hvem leverandøren er og hvad det har kostet. Vibeke: I forbindelse med de tal, som er disponeret, men ikke er med i opgørelsen spørger hun, om flere ugers henlæggelser er tegn på sløv behandling og bogføring, eller om det skyldes andre forhold. Dagmar: Til næste møde skal alt med og der ønskes en detailkontoplan hver 3 måned. Vibeke: Handler det om, at der ikke er sendt bilag til naturstyrelsen? Erling: Nej. Peter B: Forklarer, at lønsystemet skulle tilpasses til at kunne håndtere timelønnede med ansættelse over en kortere tid. Derfor blev det forsinket. Jørgen Ivar: Det er ikke i orden med den langsommelige aflønning af sommerformidlerne. Bo: Det har ikke været nemt med sommerformidlerne som løsarbejdere. Det er en ansættelsesform, som systemet ikke er gearet til. De har først fået pengene i oktober. Peter B. Mener at formuleringen ikke bogført er meget uheldig, han ønsker, at man bruger disponeret i stedet for, så bliver det mere læsbart. Kirsten: Spørger om sommerformidlerne vil de arbejde for os næste år? Bo: Ja Marianne: Hvad styrer i efter får I talmateriale en gang om måneden? Hun så gerne en kolonne med forventet forbrug i indeværende år. Udgifterne til kursusudgifter, konsulenter m.v. kan oplyses i noter. Jakob: Godt med noter, de ikke bogførte ting kan også vises som noter som disponeret. Peter B: Fint nok budget, forbrug og til rest. Det giver overblikket. Erling: Konklusion: Der er ønske om at gå længere ned i kontoplanen. Det gør vi til næste gang. Økonomioversigt skal fremover indeholde noter med forklaringer på særlige konti. 7

8 Punkt 9 Miljøministeriets besvarelse vedrørende befordringsgodtgørelse. Punkt 10 Europarc orientering fra konferencen og drøftelse om indmeldelse. Punkt 11 Orientering om Jægerforbundets kommunale fællesråd s seminar den 22. november om jægernes betydning for bl.a. naturforvaltningen. Punkt 13: Orientering om bestyrelsesmødet i december. Punkt 15: Eventuelt. Ministeriets afgørelse tages ad notam. Vibeke: Synes det er interessant, at ministeren har delegeret det til naturstyrelsen at svare. Det er ok, det er blot interessant. Erling spørger til, hvornår det skal gælde fra? Vibeke: Mener det skal diskuteres om og hvornår? Susanne: Vi kunne da godt differentiere beslutningerne. Erling: Konklusion: Det drøftes og besluttes på møde i januar. Erling: Der foreligger rapport fra Kirsten, han håber, at vi får en erfaringsudveksling ud af at der er en skandinavisk præsident. Vibeke: Der ønskes fra sekretariatet en sagsfremstilling med indstilling og argumentation for og mod medlemskab til næste bestyrelsesmøde. Erling: Konklusion: Der udarbejdes sagsfremstilling Erling spørger, hvem der ønsker at deltage? Peter G: Vi skal sikre os, at Erik Lykke deltager. Erling regner med at deltage. Erling: Bestyrelsesmødet i december er den med efterfølgende julemiddag sammen med rådet. På Park Hotel i Ebeltoft Dagmar: Dagmar: Ønsker, at når Erling udtaler sig til pressen, bør det ske med større adskillelse mellem hans forskellige poster. Når Erling udtaler sig som formand for bestyrelsen, skal det stå klart, at det er ham, der udtaler sig, altså "jeg", og ikke "vi" (bestyrelsen). Erling: Vil være opmærksom på det. Jakob: Ønsker forslag til møder i starten af 2012 fremsendt inden mødet i december. Erling: Her er vi lidt i et dilemma, for det afhænger af efterbehandling af planen. Kan det gøres hurtigt, eller kræver det mange møder. Det ved vi ikke. Jakob: Ønsker datoer for ordinære møder. Mika: Orienterede om, at når planen er vedtaget, kunne han tænke sig kvartalsvise bestyrelsesmøder. Derudover møder for undergrupperne i forhold til de projekter, som man ønsker at deltage i. Dagmar: Beder om oplæg om det. Jørgen Ivar: Det kræver en overførsel af beslutningskompetence til sekretariatet, hvis der kun er 4 møder om året. Susanne: Nogle projekter haster mere end andre. Vi har brug for at noget andet, fx et oplæg til hvordan vi håndterer og organiserer møderne. Jakob: Bilag nr. 1 haster mere end andre. Erling spørger om der skal der være et seminar. Befordringsgodtgørelse drøftes på januar mødet. Der udarbejdes sagsfremstilling til næste bestyrelsesmøde om medlemskab af Europarc Erling deltager Erik Lykke opfordres til at deltage Bestyrelsesmødet i december er den med efterfølgende julemiddag sammen med rådet. Erling er opmærksom på sine forskellige roller når han taler med pressen. Mødeplanlægning, struktur og indhold for 2012 sker evt. med udgangspunkt i et seminar i januar måned. Mødeplan med møde hver anden måned i

9 Erling: 4 årlige møder er for lidt, ønsker et oplæg med 6 gange om året. Mette: Vi skal gøre os klart, hvilken rolle rådet skal have. Marianne: Vi kan lægge datoer ind for hver 2. måned, og det kunne godt være med et seminar som start. Hun henviser til, hvordan der arbejdes i LAG bestyrelsen. Der er skemaer, der skal udfyldes, så man får et godt beslutningsgrundlag. Der er ansøgningsfrister til projekter 2 gange om året. I to bestyrelsesmøder køres samtlige ansøgninger. Hun synes 4 gange om året er nok. Susanne: Når planen er færdig, har vi brug for at beslutte, hvordan man bruger møderne. Mødeform kan være spild af tid, fx hvis man som med planen gennemgår den linje for linje. Vibeke: Spørger Marianne, om LAG modellen giver en fornemmelse af projektet og seriøsiteten i det. Marianne: Oplyser, at projektgrupper kan tage kontakt til ansøgeren for at få uddybet det. Mette: Det er hård kost at udfylde LAG skemaer. Marianne: Der er jo en rådgivningsfunktion. Peter G.: Enig med Mette, som mener det er besværligt. Erling: Konklusion: Der undersøges mulighed for seminar med ekstern underviser i januar med henblik på at få beslutning om mødestruktur og indhold. Punkt 8 Drøftelse af videoproduktion og Nationalpark TV. Bo: Viser de videoklip, som er produceret. Han ønsker, at hvert klip skal slutte med en angivelse af det sted, der lige er omtalt. Peter B: Kort som afslutning? Hvorfor ikke et kort som start, med links fra forskellige lokaliteter? Bo: Ønsker begge dele. Han ønsker at klippene allerede nu lægges på hjemmesiden. Dagmar: Det er gode klip. Der kan være nogle små justeringer. Hun sender kommentarer til Bo. Susanne: Det er et godt format med 3 min og ikke mere. Bo: Vi har skiftet kameramand undervejs. Derfor er de senere klip roligere end de første. Vibeke: Der mangler klip om erhvervslivet, fx kunstnere og landmænd og det lokale liv samt geologien. Hun opfordrer til at tænke alle 6 områder ind. Kirsten: Foreslår et klip om, hvordan man bygger tangdiger op. Bo: Orienterer om, at sekretariatet er indbudt til et samarbejde med TV Midt Vest sammen med Thy og Vadehavet. Meget varierer fra Thy til os. Bo har også holdt møde med Jette Quist fra Tv2øst om et samarbejde om visning af noget om os inkl. filmklippene. Spørgsmålet er, om man skal lave ½ timers udsendelser og få bragt det i hele landet? Eller man viser små klip. TV2 øst anden profil en Midt Vest. Han spørger om vi skal holde os til 3 min klip. Peter B: 1 mill kr. for tv er spild af penge, videospots årligt á 3 min varighed er meget bedre. Hvis der sker noget i Nationalparken, kommer TV alligevel. Vi fortsætter med klip som nu og holder døren på klem med hensyn til samarbejde på tværs af nationalparkerne Vi venter med at lægge klip på hjemmesiden indtil handelsspørgsmålet er afklaret. 9

10 Dagmar: Det er bedre at fodre med historier, de her klip er bedre til net tv end til en stor skærm. ½ time er for meget. Erling: Fortæller om, hvordan det foregår i Thy, hvor der er halve timers udsendelser hver uge, 1 ny + 3 gamle film hver uge. Dagmar: Vi må ikke glemme radio og aviser. Vibeke: Når TV2går over til anden sendeform. Hvad giver det så af konsekvenser. Bo. Den nye kanal bliver gratis, og Tv2 øst bliver betalingskanal. Jørgen Ivar: Der er forskel på, om de har redigeringsretten eller om vi har. Vi er nødt til at tænke baglandet ind. Jakob: Enig med Peter B: hvis man går ind i sådan en aftale, er det så Midt Vest, der laver det, og bliver det kun sendt der? Nej det skal være samarbejde mellem selskaberne, så de kan bytte udsendelser. Hvis vi samarbejder med TV øst er der størst chance for bytning. Bo ser helst, at vi fortsætter med klip som nu, og holder døren på klem med hensyn til samarbejde på tværs af nationalparkerne. Erling: Konklusion: Vi fortsætter med klip som nu og holder døren på klem med hensyn til samarbejde på tværs af nationalparkerne. Jørgen Ivar: Hvad gør vi ved klippene stiller vi dem til rådighed. Bo: Ja, uden at de redigerer i dem, til alle, først lægges de på hjemmesiden. Vibeke: Spørger I til om vi kan vise dem på hjemmesiden eller spørger i om formen? Peter B: Har det en værdi, som vi kan handle med? Fx at få dem vist før lokalvejrudsigten. Bo: Værdien for os er, at vi sætter logo og kort til sidst. Hvis der skal laves en handel som Peter B. skitserer, skal der trækkes godt i tovene. Vibeke: Hun har ikke set alle klippene, hun mente, at filmen hvor Peter B optræder mangler et modspil med noget færdsel i private skove. Bo: Det kan ligge ved siden af klippene. Vibeke: I lovede, at der var noget I kunne lave om adgang i privat skove. Peter B: Tror ikke på klip om adgangsreglerne. Vi kan lave et link til naturstyrelsen, der i forvejen har brugervenlige og overskuelige informationer. Vi kan linke til det allerede nu. Vibeke vil se matrixen først. Konklusion: Link til matrix sendes ud. Dagmar: I starten siges der offentlig skov. Andet sted kan der vies noget om privat, reglerne behøver ikke vises på hvert indslag. Kirsten: Synes at Peter B. s forslag om handel er ok. Man kunne også lave spots om adgangsreglerne. Peter B: Taler godt for handelsmodellen, som kunne virke fra foråret. Bo: Har bemærket kommentarerne Konklusion: Der arbejdes videre med at lægge klip på hjemmesiden. Punkt 12 Erling: Hvordan har oplevelsen været? Generel tilfredshed 10

11 Nationalparkplanen. Vurdering og drøftelse af høringsfasen og de offentlige aktiviteter. Susanne: De offentlige møder var en positiv oplevelse, der var ikke så mange mennesker, men der var gennemgående en god stemning Mette: Nogle hidser sig op over ikke at blive orienteret, og så kommer de alligevel ikke til møderne. Hun henviser til Morten DD s facebookgruppe. Kirsten: De offentlige møder var positive, men hun synes, debatten var lidt afkortet. Der måtte gerne have været lidt mere debat. Hun mangler en evaluering af sommerformidlingen. Hun ønsker oplysninger som: Hvem, hvor meget, særlige temaer, hvad koster det. Det samme for Ebelfestivalen. Erling: Der er lavet evaluering af sommerformidling og hints til næste år sendes på mail Kirsten: Det er godt, at planen er sendt til alle, det har givet gode reaktioner. Vibeke: Henviser til de roll ups, der er lavet til møderne og Ebelfestivalen. Der var afbilledet en bæver. Netop bæveren var der et flertal i bestyrelsen, der var enige om ikke skulle indgå i fremtidige projekter. Nogle blev meget ærgerlige over at se det. Jørgen Ivar: Er overrasket over, at vi ikke har flere i tale, og at de ikke har mere at sige. Det skal jo så også være en del af evalueringen vi var enige om at gøre borgerinddragelsen bedre. Er der så lidt indhold, at ingen gider hidse sig op, eller gider de ikke hidse sig op mere. Den afholder landboforeningen, Vibekes og Anne Sophies foreninger et møde, og der er også meget få deltagere tilmeldt. Peter B: Det undrer ham, at der ikke er kommet nogle til os efter den udstrakte hånd planen er. Han havde glædet sig til at høre det. Skal bestyrelsen selv til at skabe projekter for at få brugt pengene? Helge: Det er helt almindeligt. Man har givet ideer 1 gang, nu afventer man, alle forslag ligger som udspil fra borgerne. Han har hørt mange roser både om møder og plan og specielt om papirudgaven. Han har kun roser. Nogle mener den ikke er konkret nok, men det kan ikke være anderledes. Mette: Helge har ret. Hun mener også det skinner igennem i henvendelsen fra Skødshoved. Naturfolk synes ikke, det er ambitiøst nok, og men måske derfor at så kan det være lige meget. Vibeke: Måske har de ikke behovet, samlet repræsenterer bestyrelsen de fleste synspunkter, og vi udfylder måske således rammerne for de fleste. Trykning og udsendelsen var god. Hun spørger om vi har misset nogle lodsejere? Mika henviser til, at det er under 5, men at nogle beder om flere eksemplarer, og nogle beder om et nyt, fordi det blev ødelagt at regn i postkassen. Det er et godt tegn. Bo: Ebelfestival: Det var positivt at tale med mange mennesker. Der var fokus på proces og handling. Processen har varet længe, folk venter på handling. Der er en forventningsglæde. Dagmar: Kunne godt tænke sig en undersøgelse, der siger noget om, hvordan folk har modtaget planen. Måske har nogle været i tvivl om bilagene, men folk var meget engagerede på Ebelfestivalen. Helge: Folk har fået tilbuddet, det er os der har udspillet nu. med planen og møderne. Der sendes evaluering af sommerformidling pr mail. 11

12 Erling: Der var et godt samarbejde mellem formidlingspartnerskabet ved Ebelfestivalen, vi fik en unik eksponering for under kr. Marianne: Oplyser, at der ved borgermøde ikke normalt kommer mere end ca 30. Hvis det havde været et kontroversielt emne, så var de kommet. Erling spørger til andre erfaringer? Mika: Omtalte kritikken af den manglende handling på naturområdet, og nævnte i den forbindelse, vedrørende naturplaner, at vi heller ikke har hørt noget fra de personer, som venter på initiativer. Jørgen Ivar: Den største frustration er, at der ikke er håndtag at arbejde med. Mette: Hvis det var naturbeskyttelse, var det ikke en nationalpark. Jørgen Ivar: Vi skal foretages os noget, som andre synes er godt. Det er en god øvelse. Peter B: Vi skal bare sige: Vi holdt offentlige møder, hvorfor kom du ikke? hvis nogle kritiserer den manglende handling. Bo: Oplyser, at roll ups står på Rønde rådhus i 3 uger, derefter i Ebeltoft på rådhuset. Dagmar: Spørger til det møde, som Landboforeningen, Skovforeningen og Lodsejerforening holder. Bliver bestyrelsen orienteret om det næste gang? Vibeke: Mødet er primært en indkaldelse for at drøfte planen med vores medlemmer. Men er I interesseret kan vi godt give referat. Erling: Det er annonceret som et offentligt møde. 12