Klimasikring af Hedensted Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Klimasikring af Hedensted Kommune"

Transkript

1 Hedensted Kommune Klimasikring af Hedensted Kommune Indsats overfor effekterne af klimaforandringerne Februar 2008 UNDER ENDELIG FÆRDIGGØRELSE

2 Hedensted Kommune Klimasikring af Hedensted Kommune Indsats overfor effekterne af klimaforandringerne Februar 2008 Dokument nr. P Revision nr. 001 Udgivelsesdato februar 2008 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt JHH GGN JHH

3 Klimasikring af Hedensted Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 2 Resume og anbefaling Anbefalet strategi for klimasikring Ændringer i klimaet Konsekvenser for Hedensted Kommune Tiltag Plan for tiltag 6 3 Den forventelige udvikling i det danske klima frem til år Terminologi Forventelig udvikling i klimaet IPCC s forventning Forventninger til udvikling i klimaet 10 4 Konsekvenser af klimaforandringerne Risiko for oversvømmelser Opfyldelse af Vandrammedirektivet Øvrige konsekvenser 20 5 Den igangværende udvikling i klimaet omkring Juelsminde-området Udvikling i havvandsstanden Udvikling i nedbørsmønstret Ændringer i kystlinien 24 6 Eksempler på konsekvenser for kyststrækningen mod Kattegat Eksisterende kystbeskyttelse Eksempler på konsekvenser 27

4 Klimasikring af Hedensted Kommune 2 7 Lovgivning Regeringens strategi for tilpasning af klimaændringer i Danmark (Udkast) Katalog over mulige konsekvenser af fremtidige klimaændringer og overvejelser om klimatilpasning Opsummering 38 8 Anbefalet strategi for sikring af Hedensted Kommune mod effekterne af klimaforandringerne Strategien Strategien i forhold til nye bydele og byområder Strategien i forhold til eksisterende byggeri og infrastruktur Strategien i forhold til Vandrammedirektivet 45

5 Klimasikring af Hedensted Kommune 3 1 Indledning Denne strategi for indsats overfor effekterne af klimaforandringerne, er udarbejdet af Hedensted Kommune i samarbejde med COWI i 2007/2008. Strategien fokuserer på den indsats, der bør gøres for at imødegå effekterne af stigende havvandsstand og ændret nedbøroversvømmelser, særligt med hensyn påvirkningen af by- og landområder og med hensyn til mulighederne for at opnå målsætningerne for vandmiljøet der fastsættes i forbindelse med implementeringen af Vandrammedirektivet. Andre følgevirkninger af den ændrede havvandsstand og det ændrede nedbørsmønster berøres tillige, men hovedvægten er lagt på problematikken omkring oversvømmelse af by- og landområder og på påvirkningen af mulighederne for at opnå de fastsatte målsætninger for vandmiljøet. I rapporten er beskrevet dels de generelle problematikker omkring klimaforandringerne og dels er disse konkretiseret ved eksempler fra Juelsminde-området og Hjarnø/Snaptun-området. Oplægget belyser dels den indsats der konkret kan gøres i form af fysiske tiltag til sikring af bygninger og infrastruktur og dels hvorledes effekterne af klimaforandringerne på længere sigt kan reduceres, ved at den kommunale langsigtede planlægning indrettes herpå.

6 Klimasikring af Hedensted Kommune 4 2 Resume og anbefaling Klimaforandringerne i form af øget havvandsstand og ændret nedbørsmønster, kommer til at få stor betydning for byer, infrastruktur og vandmiljøet. Hedensted Kommune har besluttet at sikre byer, infrastruktur og miljøet mod effekterne af klimaforandringerne og at indarbejde dette i den kommunale planlægning. 2.1 Anbefalet strategi for klimasikring Der er anbefalet en strategi for sikring af Hedensted Kommune mod effekterne af klimaforandringerne. Målsætning for strategien Strategien har som målsætning, at sikre at indsatsen med sikring af byggeri og infrastruktur mod effekterne af klimaforandringerne, målrettes mod sikring af eksisterende byggerier og infrastruktur og at den koordineres med de tiltag der skal gennemføres som følge af Vandrammedirektivet. Forudsætninger for strategien Strategien forudsætter, at der etableres det nødvendige plangrundlag i kommuneplanen og at der vedtages en række principper for kommunens fremtidige administration i forbindelse med nybyggerier og omforandringer i det bestående byggeri. Tre hovedelementer i strategien Strategien orienterer sig mod at sikre tre forhold: At alle nye bydele og byområder samt ny infrastruktur etableres og indrettes på en måde, der omkostningsfrit tager højde for effekterne af klimaforandringerne svarende til et scenarie, der ligger over IPCC s scenarie A1 At alle eksisterende byggerier og infrastruktur i de bestående byområder sikres svarende til, at risikoen for oversvømmelse reduceres til statistisk set en gang hvert 100. år og i en grad, der svarer IPCC s stående vurdering af gældende scenarie (aktuelt A2), dog således, at det vil blive overvejet at sikre til svarende til scenarie A1, hvis det økonomisk kan begrundes

7 Klimasikring af Hedensted Kommune 5 At ethvert indgreb der gennemføres til sikring mod effekterne af klimaforandringerne koordineres med de indgreb der skal gennemføres som følge af Vandrammedirektivet for i videst muligt omfang at opnå synergi i indgrebene. Investeringshorisonten er 100 år forstået således, at foranstaltninger ikke blot etableres med en levetid på minimum 100 år men også designes til stadig at kunne opfylde deres formål om 100 år, med den forventelige udvikling i klimaet. Dette gælder både for tiltag der iværksættes som følge af klimaforandringer og for tiltag der iværksættes som led i implementeringen af Vandrammedirektivet. 2.2 Ændringer i klimaet De forventelige ændringer i klimaet frem til år 2100 er fra mange sider søgt beregnet og usikkerheden på beregningerne er stor - ikke mindst fordi der eksisterer flere forskellige forventninger til udviklingen i atmosfærens indhold af drivhusgasser. På det nyligt afholdte klimatopmøde på Bali blev bl.a. vedtaget, at anbefalingerne/vurderingerne fra FN s panel for klimaændringer, IPCC, fremover bør følges ved estimering af de forventelige klimaforandringer. IPCC opererer med 4 scenarier for udviklingen i atmosfærens indhold af drivhusgasser benævnt B2, B1, A2 og A1. Scenarierne udtrykker en forventning om udviklingen i indholdet af drivhusgasser i atmosfæren hvor B2 er den mest optimistiske forventning og A1 den mest pessimistiske. Med baggrund i IPCC s stående forventning udviklingen i indholdet af drivhusgasser (for tiden A2), beregnes effekterne af klimaforandringer i form af ændret nedbør, stigende havvandsstand osv. Scenarie A2 er det scenarie der på nuværende tidspunkt lægges til grund for estimering af klimaforandringerne. Med udgangspunkt i scenarie A2 kan beregnes, at frem til år 2100 vil havvandsstanden stige 0,40-0,60 meter, den ekstreme højvandsstand der vil optræde med en hyppighed på en gang hvert 100 år vil komme op på 2,4 meter samt at intensiteten af ekstreme nedbørshændelser vil stige med op til 60 %. På nuværende tidspunkt er atmosfærens indhold af drivhusgasser det højeste i år med en stærkt stigende tendens. Hvis denne tendens holder frem til 2030, er det IPCC s vurdering, at klimaforandringerne kan komme ud af kontrol på grund af at en række selvforstærkende processer accelereres. I så fald vil IPCC formentlig ændre grundlaget for estimering af klimaforandringerne fra scenarie A2 til scenarie A1. Hvis klimaet udvikler sig efter scenarie A1 i stedet for efter scenarie A2, kan det ikke udelukkes, at de nuværende forventninger til klimaet i år 2100 (baseret på scenarie A2) vil indtræde så tidligt som fra 2030.

8 Klimasikring af Hedensted Kommune 6 I denne rapport tages udgangspunkt i scenarie A2, IPCC s nuværende grundlag, ved estimering af effekter og beskrivelse af tiltag. I betragtning af at udviklingen synes at gå i retning af, at grundlaget indenfor en overskuelig fremtid måske hæves fra A2 til A1, er alle estimater og tiltag suppleret med en illustration der viser situationen hvis A1 lægges til grund. Hermed illustreres nogenlunde spændet indenfor hvilket effekterne af klimaforandringerne og dermed tiltagene skal findes. 2.3 Konsekvenser for Hedensted Kommune Hvis klimaet udvikler sig som prognoserne viser, vil store dele af Juelsminde By og landarealer nord herfor risikere oversvømmelse, alle byer vil opleve tilbagevendende oversvømmelser som følge af ekstreme nedbørshændelser og vandløb vil gå over bredderne. Omkostningerne forbundet med sikring af Hedensted Kommune er ikke opgjort i denne undersøgelse, men andre undersøgelser viser, at der vil være tale om ganske betydelige beløb. Erfaringer viser også, at jo tidligere man går i gang med planlægningen af de kommende årtiers indsats, jo større er mulighederne for at indarbejde tiltagene i den langsigtede kommunale planlægning og dermed på langt sigt udnytte midlerne bedst muligt. 2.4 Tiltag Tiltagene til imødegåelse af effekterne af klimaforandringerne omfatter primært udbygning af kloaksystemerne, diger langs kysterne, udpegning af områder der fremover skal fungere som magasiner for regnvand, udpumpningsanlæg for vandløb og regnvand, dræning, opgivelse af landområder som fremtidige boligog erhvervsområder og evt. opgivelse af eksisterende bebyggede områder. 2.5 Plan for tiltag Der er ikke fra centralt hold lovgivet på området. I regeringens strategi for imødegåelse af klimaforandringer fra efteråret 2007, er der lagt op til at forandringerne imødegås ved "ad hoc" tiltag, dvs. tiltag, der iværksættes på privat foranledning. Det betyder at det er op til kommuner, virksomheder og private selv at tage initiativ og selv vurdere det nødvendige omfang af tiltag. Det understreger behovet for en kommunal fokusering på klimatilpasning. Hedensted Kommunes har i nogen tid arbejdet med klimatilpasning gennem Strategien for Kommuneplanen, og en videre udmøntning er planlagt til at ske gennem kommuneplan projektet Den Klimatilpassede Kommuneplan, og gennem en egentlig strategi for klimatilpasning Regeringens klimastrategi understreger behovet for disse tiltag. Handlingsplanen indebærer i hovedtræk, at der først skabes et detaljeret overblik over omkostningerne ved at sikre kommunens byer, infrastruktur og miljø.

9 Klimasikring af Hedensted Kommune 7 Derefter lægges der op til en politisk diskussion af en overordnet prioritering af indsatsen ud fra den formodning, at det vil være økonomisk urealistisk at sikre hele kommunen et sikkerhedsniveau, svarende til en risiko for at skadesvoldende oversvømmelser overalt kun vil indtræde hvert 100. år. Med baggrund i den overordnede prioritering, lægges der op til at der udarbejdes en mere detaljeret prioritering/handlingsplan indenfor de rammer, som den overordnede prioritering afstikker.

10 Klimasikring af Hedensted Kommune 8 3 Den forventelige udvikling i det danske klima frem til år Terminologi I denne rapport er anvendt en del fagudtryk som forklares nedenfor Ændret nedbør Med ændret nedbør menes, at enten årsnedbøren eller sommer/vinter-nedbøren, målt som samlet nedbørsmængde, er enten stigende eller faldende Ændret ekstrem nedbør Med ændret ekstrem nedbør menes, at karakteren af enkeltstående regnhændelser har ændret sig. Karakteren af en regnhændelse beskrives typisk ved varigheden, mængden eller intensiteten - dvs. hvor mange liter vand der falder pr. ha pr. sekund. Aktuelt for klimasikring af Hedensted Kommune, er det udsigten til stigende intensitet af regnhændelserne der skal tages højde for i den kommende planlægning. For alle regnhændelser gælder, at jo højere intensiteten af en regnhændelse er, jo sjældnere er den. Når der i denne undersøgelse anvendes begrebet ekstrem regn, menes typisk regnhændelser der optræder med en hyppighed på en gang hvert 5. år eller sjældnere eller evt. op ti len gang hvert 100. år Stigende havvandsstand Med stigende havvandsstand menes, at "daglig vandspejl" stiger. I dag er daglig vandspejl lidt over kote 0, men i fremtiden forventes dette at stige cm Stigende ekstrem højvandsstand Med stigende ekstrem højvandsstand menes, at daglig vandspejl overskrides - f.eks. ved naturligt forekommende højvande under samtidig påvirkning af pålandsvind, ekstraordinært ophobede vandmængder som følge af forudgående vestenvind osv. Disse ekstreme situationer kan bringe vandspejlet op på 1-2 meter over daglig vande - igen afhængig af sandsynligheden. Når der i denne undersøgelse anvendes begrebet ekstrem højvande, menes typisk situationer,

11 Klimasikring af Hedensted Kommune 9 der optræder med en hyppighed på en gang hvert 5. år eller sjældnere eller evt. op til en gang hvert 100. år. 3.2 Forventelig udvikling i klimaet I det følgende fokuseres på udviklingen i det danske klima primært med hensyn til ændringer i havvandsstanden og ændringer i nedbørsmønstret. De forventelige klimaforhold i fremtiden beregnes ved brug af computermodeller. Beregningerne sker på grundlag af en række forskellige forudsætninger, herunder den forventelige udvikling i atmosfærens indhold af drivhusgasser. Grundlaget for beregningerne diskuteres til stadighed. Diskussionerne har både faglige og politiske vinkler, dels fordi udviklingen i f.eks. atmosfærens fremtidige indhold af drivhusgasser er usikker at prognosticere og dels fordi hele indsatsen mod klimaforandringerne på globalt plan er til politisk diskussion. Det internationale klimapanel (IPCC) er en videnskabelig organisation under FN og har i årevis udgjort en af kilderne til det faglige grundlag for beregningerne. IPCC s grundlag har ofte været kritiseret for at være for pessimistisk, men gennem de seneste par år har IPCC vundet større og større anerkendelse og på det nyligt afholdte klimatopmøde på Bali, blev IPCC skrevet ind i slutdokumentet som den kilde, der fremover skal levere grundlaget for prognoserne for udviklingen i klimaet. I det følgende redegøres for den forventelige udvikling i klimaet baseret på IPCC s forudsætningsgrundlag. 3.3 IPCC s forventning Det internationale klimapanel under FN opererer med 4 scenarier for udviklingen i de parametre, der har betydning for udviklingen i klimaet. En væsentlig parameter er atmosfærens indhold af drivhusgasser. De 4 scenarier benævnes A1, A2, B1 og B2 med A1 som det absolut værst tænkelige scenarium for udviklingen. Det er med baggrund i disse scenarier, at der beregnes konkrete forventninger til udviklingen i havvandsstand, temperatur, nedbør, vind osv. På nedenstående figur er vist IPCC s fremskrivninger af atmosfærens indhold af drivhusgasser ved scenarierne A1, A2, B1 og B2. På nuværende tidspunkt er klimapanelets holdning den, at den fremtidige udvikling i klimaet, skal beregnes med udgangspunkt i scenarie A2, altså det næstmest alvorlige. Den seneste tid har udledningen af CO2 imidlertid ligget over det niveau, der betinger selv scenarie A1. Hvis den udvikling fortsætter, er det forventeligt, at

12 Klimasikring af Hedensted Kommune 10 IPCC ændrer holdning til at scenarie A1 fremover skal udgøre grundlaget for beregning af fremtidens klima. Nedenstående kurve viser udviklingen i atmosfærens indhold af drivhusgasser. Som det fremgår af figuren, er der sket en drastisk stigning i indholdet af drivhusgasserne. Figur 1 Udviklingen i atmosfærens indhold af drivhusgasser siden Bemærk at udledningen tangerer eller ligger over kriteriet for scenarie A1. (Kilde: IPCC) Hvis tendensen i udviklingen af indholdet af drivhusgasser i atmosfæren fortsætter frem til 2030, er det panelets vurdering, at udviklingen i de betydende parametre for udviklingen i klimaet, vil komme ind i en selvforstærkende proces og at udviklingen kan komme ud af kontrol. Man vil opleve en udvikling i parametrene, der overskrider forudsætningerne for selv scenarie A1. Et eksempel på en sådan selvforstærkende proces er, at hvis temperaturstigningerne betinger en hurtigere afsmeltning af landfast is og optøning af permafrostområder, vil der hurtigere frigives den methan, der er bundet i is og permafrostområderne. Methan er også en drivhusgas, blot med den egenskab, at den er 20 gange mere skadelig end CO2. Hurtigere frigivelse af methan end forudsat i scenarie A2 og A1 vil accelerere processerne i en grad, man endnu ikke har overblik over. Afgørende for denne udvikling er, om tendensen i ovenstående kurver er udtryk for en varig situation eller om der er tale om et tidsmæssigt lokalt fænomen. På nuværende tidspunkt er det for tidligt at vurdere dette, og IPCC fastholder derfor indtil videre scenarie A Forventninger til udvikling i klimaet Nedenfor er beskrevet forventningerne til udviklingen i klimaet i Danmark baseret på IPCC s scenarie A2.

13 Klimasikring af Hedensted Kommune Ændringer i havvandsstand Ændringerne i havvandsstanden viser sig på to måder: Stigende havvandsstand Stigende ekstrem højvandsstand Havvandsstanden er i denne undersøgelse defineret som den der vil optræde under normale omstændigheder. Havvandsstanden er stigende, men der er ikke tale om nogen ekstrem situation, blot en ændring af normalsituationen. Ekstrem højvandsstand optræder over normal vandstand med en vis hyppighed. Med udviklingen i den stigende normalvandstand følger også en stigning i den ekstreme højvandsstand. Stigningen i denne, er relativt højere end stigningen i normalvandsstanden. Ekstremvandstande kan opstå i kombinationer af f.eks. normalt forekommende højvande under indvirken af pålandsvind. Den stigende havvandsstand og den stigende ekstreme højvandsstand er to forskellige begreber, der hver især bør imødegås. På figuren nedenfor er angivet de maksimale vandspejle som vil optræde i området området omkring Kolding. Maximal vandstand i havnen (cm) Gentagelsesperiode (år) Figur 2 Forventede maksimale vandstande i området ud for Kolding samt usikkerheden på estimatet (+/- en gange spredningen) Gentagelsesperioden udtrykker antal år der statistisk set går mellem hver hændelse. Blå pil udtrykker situationen hvert 10. år. Den ekstreme højvandsstand i år 2100 er vist som den fuldt optrukne røde linie. Tilsvarende viser den sorte linie situationen i dag.. Som det ses optræder en vandstand på 180 cm i dag med en hyppighed svarende til en gang hvert 100. år. Vandstanden der i år 2100 vil optræde med samme sandsynlighed vil da være steget til ca. 2,4 meter.

14 Klimasikring af Hedensted Kommune 12 Mere interessant er det måske, at den vandstand der i dag optræder med en sandsynlig svarende til en gang hvert 100.år i år 2100 vil optræde hvert andet år (rød pil). Scenarie A2 Normalvandstanden vil stige til kote ca. 0,4 0,6 frem til år Omkring år 2100 vil vandstande på 2,4 meter optræde med en sandsynlighed svarende til en gang hvert 100. år. Scenarie A1 Den stiplede røde linie over den fuldt optrukne røde linie udtrykker usikkerheden ved beregningerne, men kan også udtrykke forholdene i år 2100, hvis udviklingen i udledningen af drivhusgasser fortsætter som i dag - altså at scenarie A2 erstattes af scenarie A1 eller evt. et scenarie der er endnu mere pessimistisk. Hvis det sker, vil den vandstand der forventes at indtræde hvert 100. år i år 2100, forventes at kunne indtræde allerede fra år 2030 afhængig af udviklingen. Endvidere vil den ekstreme højvandsstand der indtræder hvert år i år 2100 kunne komme op på ca. 3 meter. En anden måde at beskrive denne situation på er, at den ekstreme højvandsstand som forventes hvert 100. år i år 2100 ved scenarie A2, vil optræde hvert 10. år ved scenarie A1. I forbindelse med fremskrivninger af ekstreme vandstande er der følgende forhold der vurderes at være vigtige (tallet i parentes angiver den forventede ændring samt variationsintervallet): Generel hævning af landjorden (+ 10 cm på 100 år) 1 Generel hævning af havvandspejlet (+ 36 cm på 100 år, cm) 2 Større vindpåvirkning (+ 15 cm på 100 år, 5-30 cm) 3 Specielt betydningen af vindpåvirkningen er vanskelig at skønne. Indregning af den stigende havvandsstand og den stigende ekstrem højvandsstand i den kommunale planlægning sker eksempelvis i København langs havnefronten. Indtil for ca. 20 år siden var kritisk kote sat til 1,60 - dvs. den kote ved hvilken man accepterede skadesvoldende vandstande langs havnen. I dag er denne kote for væsentlige nybyggerier hævet til kote 2,40. Således er det nye skuespilhus indrettet til at vandstande op til kote 2,40 ikke vil være skadesvoldene. 1 Kystdirektoratet (2002): Højvandsstatistikker Det angivne interval dækker principielt hele usikkerheden på havvandsstandsstigningen. Den er dog i det følgende sat til at være lig med 1 gange spredningen, hvilket betyder, at usikkerheden i nærværende analyse er sat til at være højere end klimamodellerne angiver. 3 Kystdirektoratet (2007): Notat om konsekvenser af klimaændringer på de danske kyster. Notat til Trafikudvalget, Spørgsmål 139

15 Klimasikring af Hedensted Kommune 13 Indregning af klimaforandringerne i den kommunale planlægning er dog ikke kun et spørgsmål om fastsættelse af højere kritiske koter. Der kan blive tale om at visse landarealer ikke kan udlægges som fremtidige bolig- og erhvervsområder og at infrastruktur og bygninger måske skal etableres med en kortere forventet levetid eller med andre funktioner. F.eks. kan veje indrettes til at kunne fungere som transportkorridorer for vand og P-kældre som mulige lokaliteter for magasinering af regnvand Udviklingen i nedbørsmønstret Ændringerne i nedbørsmønstret vil primært vise sig ved følgende forhold: Mere vinternedbør Mindre sommernedbør Kraftigere regnhændelser om sommeren Større volumen nedbør i regnhændelser målt såvel som timemaksimum som døgnmaksimum Højere årsnedbør Højere årsnedbør, stigningen i vinternedbøren overstiger nedgangen i sommernedbøren Scenarie A2 I nedenstående tabel og figur er mere detaljeret vist forventningerne til udviklingen af det danske klima baseret på IPCC s scenarie A2 frem til år Hvis udviklingen i indholdet af drivhusgasser i atmosfæren fortsætter som den seneste tendens viser, vil nedenstående værdier for ændringer i klimaet forventes at kunne indtræde allerede fra år 2030 afhængig af udviklingen. Parameter Årsnedbøren Sommernedbøren Ekstrem sommernedbør Vinternedbør Sne Ændring % % % % % Tabel 1 Forventet udvikling i det danske nedbørsmønster frem til 2100 baseret på scenarie A2 (Kilde: ATV 2004) Nedenfor er vist et eksempel på hvorledes intensiteten af en regnhændelse af en times varighed kan udvikle sig frem til Eksemplet er udarbejdet i forbindelse med tilblivelsen af ingeniørforeningens skrift nr. 27, som udgør kommunernes nuværende dimensioneringsgrundlag for kloaksystemer.

16 Klimasikring af Hedensted Kommune 14 Intensitet, 1 times hændelse 20 Intensitet ( m/s) Gentagelsesperiode - år Om 100 år I dag 100 Figur 3 Forventede maksimale intensiteter for en regnhændelse af en times varighed beregnet på grundlag af IPCC s scenarie A2 Gentagelsesperioden udtrykker antal år der statistisk set går mellem hver hændelse. Blå pil udtrykker situationen hvert 10. år. Den nederste linie udtrykker situationen i dag og viser, at en regnhændelse med en varighed på 1 time og som statistisk set optræder en gang hvert 10. år (blå pil), vil have en intensitet på ca. 6µm/s svarende til 60 l/s/ha. Vandmængden der samlet falder på den time udgør ca. 22 mm svarende til 220 m 3 /ha. I år 2100 vil en regnhændelse der statistisk set optræder med den samme hyppighed (altså hvert 10. år) være blevet ca. 25 % kraftigere. Tilsvarende vil regnhændelser, der statistisk set optræder hvert 100. år være blevet ca. 50 % kraftigere. I den anden ende af kurverne ses, at regnhændelser der statistisk set optræder hvert 2. år (rød pil) bliver ca % kraftigere. Indtil i dag er kloakker typisk dimensioneret, så overbelastning i form af oversvømmelse af kældre, ikke indtræder hyppigere end højest hvert andet år (rød pil på figur). Med udgangspunkt i ingeniørforeningens skrift 27, skal kloakker fremover dimensioneres, så oversvømmelser kun sker hvert 10. år (blå pil), dvs. til regnhændelser der er ca. 25 % kraftigere end i dag med den aktuelle ekstremstatistik, og ca. 50% kraftigere. hvis det sker efter en ekstremstatistik baseret på scenarie A2. Hvis dimensioneringen for fremtiden sker på grundlag af den nuværende statistik for nedbør (nederste linie) og ændringerne i klimaet kommer til at ske som den øverste linie indikerer, vil man opleve, at hyppigheden for kælderover-

17 Klimasikring af Hedensted Kommune 15 svømmelser i et korrekt dimensioneret kloaksystem, på sigt vil stige fra en gang hvert fra 10. år til en gang hvert 5. år. Afhængig af udviklingen i atmosfærens indhold af drivhusgasser, kan denne situation evt. allerede indtræde fra Et eksempel på indregning af effekterne af det ændrede nedbørsmønster ses ved den igangværende planlægning af den kommende Metro cityring i København, hvor stationerne sikres mod vandstande i gaderne, der svarer til en hyppighed på en gang hvert år. Scenarie A1 De fremtidige nedbørsforhold baseret på scenarie A1, kan komme til at svare til at situationen som den forventes i år 2100 baseret på scenarie A2, allerede bliver en realitet i Intensiteten af en nedbørshændelse der optræder hvert 100. år i den situation, kan dermed komme op i omegnen af det dobbelte af den nuværende intensitet.

18 Klimasikring af Hedensted Kommune 16 4 Konsekvenser af klimaforandringerne I dette afsnit belyses konsekvenserne af den ændrede havvandsstand og det ændrede nedbørsmønster kvalitativt. Hovedvægten er lagt på forholdene omkring konsekvensen af oversvømmelser for by- og landområder og for implementeringen af vandrammedirektivet. Andre følgevirkninger, der kan få betydning for den kommunale langsigtede planlægning, belyses tillige men kun overordnet. 4.1 Risiko for oversvømmelser Både det ændrede nedbørsmønster og den stigende havvandsstand, herunder særligt den stigende ekstreme højvandstand, indebærer risiko for oversvømmelser Stigende havvandsstand Scenarie A2 Havvandsstanden vil stige med op til ca. 0,6 meter. Denne stigning får følgende konsekvenser: Vandløb med udledning til havet, vil ikke kunne udlede vandet uden permanent opstuvning svarende til stigningen i havvandsstanden. Opstuvningen i vandløbene kan medføre permanente oversvømmelser af lavt beliggende arealer hvis der ikke etableres diger langs bredderne. Konstruktioner, f.eks. in situ støbte pumpestationer, beliggende i eller tæt ved disse arealer, vil risikere opadgående sætninger hvis de udsættes for vandtryk nedefra. Under alle omstændigheder opstår et mere fugtigt terræn. Kloakker, der udleder eller aflaster til havet eller vandløb, vil fremover ikke kunne dette, uden at vandet enten opstuver i kloakkerne eller udpumpes. For fællessystemer vil konsekvensen typisk vise sig ved øget risiko for vand i kældre og for separatsystemer vil konsekvensen typisk vise sig ved øget risiko for oversvømmelse af terræn.

19 Klimasikring af Hedensted Kommune 17 For begge systemer vil der blive behov for pumpestationer til udpumpning af de udledte eller aflastede vandmængder. Scenarie A1 Med udgangspunkt i scenarie A1 vil havvandsstanden stige yderligere måske i omegnen 0,2-0,3 meter og vil naturligt oversvømme større arealer, men vil i princippet ikke ændre på ovenstående konsekvenser. Højere havvandsstand i omegnen 0,2-0,3 meter vil dog blive imødegået, hvis der bygges diger til sikring af ekstrem højvandsstand, da disse vandstande selv ved scenarie A2, er betydeligt højere end svarende til stigningen på 0,2-0,3 meter i normalvandstande. Ved digebyggeri vil det ikke være den kommende normalvandstand (uanset om scenarie A2 eller scenarie A1 lægges til grund) der bliver bestemmende for digekronen men derimod sikringen mod ekstrem højvandsstand Stigende ekstrem højvandsstand Scenarie A2 Ved en hyppighed på en gang hvert 100. år, kan den ekstreme højvandsstand komme op på 2,4 meter. Selv ved hyppighed på en gang hvert 10. år, kan vandstanden komme op på ca. 1,8 meter. Konsekvenserne af disse ekstreme højvandsstande vil være: Bygninger, veje og anden infrastruktur beliggende under kote ca. 2,0 vil opleve oversvømmelse af terræn. Oversvømmelse af terræn vil kunne ødelægge veje og bygninger samt elektriske og maskinelle installationer som pumpestationer, transformerstationer og lignende. Konsekvenserne beskrevet ovenfor for vandløb og kloakker vil i princippet være de samme ved ekstrem højvandsstand, blot værre. Scenarie A1 De tilsvarende vandstande estimeret under scenarie A1 vil kunne komme op på ca. 3,0 meter hvert 100 år og 2,4 meter hvert 10. år. Konsekvenserne af disse højvandsstande i forhold til dem der vil optræde under scenarie A2,vil være: Markant større arealer der udsættes for skadesvoldene oversvømmelser. I kapitel 5 er illustreret forholdene ved forskellige havvandsstande for forskellige lokaliteter omkring Juelsminde og Snaptun/Hjarnø. Det ses eksempelvis at op mod hele Juelsminde berøres ved vandstande omkring kote 3,0 mod kun ca. halvdelen ved vandstand omkring kote 2,4.

20 Klimasikring af Hedensted Kommune 18 Konsekvenserne beskrevet ovenfor for vandløb og kloakker vil i princippet være de samme ved ekstrem højvandsstand, blot værre Hyppigere ekstremregn om sommeren - lang varighed Scenarie A2 Regnhændelser med relativ lang varighed fra ca. 1 time til i princippet vilkårlig varighed, vil i fremtiden ligeledes optræde med forøget intensitet. Konsekvenserne af langvarige ekstreme regnhændelser vil være: Oversvømmelse af landområder hvor vandløb ikke er i stand til at aflede vandmængderne i den takt de genereres. Oversvømmelserne indtræder typisk når jorden bliver vandmættet som følge af den langvarige nedbør og regnvandet begynder at afstrømme på terræn i stedet for at sive ned i jorden. Byer beliggende langs vandløb eller i topografiske lavpunkter, vil opleve oversvømmelser af denne kategori. Kloaksystemer (fælles som separat) vil som regel ikke blive overbelastet ved denne type regnhændelser. Dog vil bassiner på overløb og bassiner i regnvandssystemer hyppigere blive overbelastet og dermed stiger forureningsudledningen til recipienterne. Scenarie A1 Nedbørens intensitet vil stige yderligere under scenarie A1. I modsætning til vandstandsproblematikken hvor stigende ekstrem havvandsstand direkte vil berøre større landområder vil øget langvarig nedbørsintensitet nok berøre større områder og flere ejendomme, men effekten vil vise sig langs vandløb der afvander store ubebyggede landområder. Den øgede vinternedbør vil øge jordens vandmættethed og dermed nedsættes muligheden for at regnvandet kan nedsive i jorden. Det betyder, at store landområder der afvander til vandløb, begynder at opføre sig som delvist befæstede. Afstrømningen under regn vil derfor stige markant og i kraft af de store arealer, vil der genereres så store vandmængder, at vandløbene overbelastes og går over sine bredder. Konsekvensen vil være, at ejendomme langs vandløb bliver berørt, men almindeligvis kun i relativt lave niveauer i forhold til vandløbets niveau, fordi vandløb i Danmark almindeligvis har meget store magasineringsmuligheder langs bredderne og dermed bliver vandstandsstigningerne ikke så voldsomme. For øget langvarig nedbør der falder i kloakerede byer, vil konsekvensen ikke være så mærkbar, fordi kloakker normalt er dimensioneret til at kunne aflede forholdsvis kraftige regn.

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835 NOTAT TITEL Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene i Lerbækken. DATO 27. marts 2015 TIL Frederikshavn Kommune KOPI Golfparken A/S FRA Henrik Brødsgaard, COWI PROJEKTNR A059835

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Indholdsfortegnelse Opbygning af kortlægningen... 2 Udfordringer og usikkerheder ved kortlægningen... 2 Grundlæggende begreber... 3 Hændelser... 3 Højdemodellen...

Læs mere

Kloaksystemets opbygning og funktion

Kloaksystemets opbygning og funktion Kloaksystemets opbygning og funktion Kommunens afløbssystem, eller i daglig tale kloaksystemet, kan være opbygget på to helt forskellige måder: enten som fællessystem eller som separatsystem. I Spildevandsplanen

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning 7.0 Bæredygtighed 7.1 Bæredygtigt byggeri 7.2 Grønne områder 7.3 Overfladevand og lavbundsarealer 7.4 Grundvand 7.5 Vedvarende energianlæg 7.6 Klimatilpasning

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne nedbør og stormflod Køge Bugt Planlægningen

Læs mere

BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND

BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND Assens Kommune Januar 2013 BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND Indholdsfortegnelse 1 Oversvømmelseskortlægning... 2 1.1 Kendte oversvømmelser... 2 1.2 Nedbør... 2 1.3 Hav... 3 1.4

Læs mere

Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark

Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark Indhold Indhold... 1 Baggrund... 1 DEL 1: DIMENSIONERING AF LAR-ANLÆG VED HJÆLP AF REGNEARK... 2 LAR afløbsteknik eller bydesign...

Læs mere

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark om regeringens strategi for klimatilpasning Oktober 2008 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Energistyrelsen

Læs mere

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Hvorfor skal Ishøj Kommune kystsikres? Klimaforandringer vil sandsynligvis medføre stigende havvandstand og flere kraftige storme.

Læs mere

Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej"

Projekt Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej Notat Den 13. marts 2008 Sagsnr. 30910 Notat udarbejdet af: lml Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej" Siden august 2006 har en meget lavtliggende del af Ejersmindevej været udsat for

Læs mere

Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19.

Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19. Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19. november 2009 23-11-2009 Dias nr. 1 Hvem er jeg? Mads Uggerby - uddannelse

Læs mere

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012 Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Introduktion til Klimastrategi 2012-2015. Forebyggelse og tilpasning

Introduktion til Klimastrategi 2012-2015. Forebyggelse og tilpasning Introduktion til Klimastrategi 2012-2015 Forebyggelse og tilpasning Aalborg Kommune tager medansvar for de globale klimaudfordringer. Det sker bl.a. ved at satse på flere vedvarende energikilder i energiforsyningen

Læs mere

7.1 Klimatilpasning i Odense Kommune Scenarie - A1B. Scenarie - A2. Skitse fra Bellinge Fælled. Det forventes,

7.1 Klimatilpasning i Odense Kommune Scenarie - A1B. Scenarie - A2. Skitse fra Bellinge Fælled. Det forventes, 7. Klimatilpasning Odense skal være en grøn storby i en menneskelig skala. Vi arbejder for en bæredygtig udvikling af for vores by. En udvikling, der tager afsæt i vores forudsætninger, der bygger på lokale

Læs mere

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark - om Videncenter for Klimatilpasning Maj 2011 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: DMI / Videncenter for

Læs mere

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE 1 INDHOLD RESUME Resume... 2 Baggrund...3 Lokal afledning af regnvand (LAR)...4 Baunebakken...5 I forbindelse

Læs mere

Vejledning i regnvandshåndtering. Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede

Vejledning i regnvandshåndtering. Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede Vejledning i regnvandshåndtering Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede Praktiske informationer vedr. etablering af faskiner Der skal søges om tilladelse hos Lejre Kommune

Læs mere

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. juni 2015 Forslag til - til offentlig høring Forslag til rent drikkevand til en kommune i vækst beskriver, hvor drikkevandet indvindes,

Læs mere

REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED?

REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED? REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED? EVA TEMAMØDE 21. MAJ 2015, NYBORG: DET URBANE VANDKREDSLØB SØREN THORNDAHL, AALBORG UNIVERSITET Indhold Dimensionering af regnvandsledninger Niveau 1 jf. SVK Skrift 27

Læs mere

VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN

VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN DECEMBER 2012 FAXE KOMMUNE VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN TEKNISK RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX

Læs mere

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør Kan vi forsikre os mod skaderne Brian Wahl Olsen Skadedirektør 1 Kan vi forsikre os mod skaderne? 2 Prisen for et skybrud Skybruddet august 2010 Å er og søer løb over deres bredder Vejanlæg oversvømmet

Læs mere

TAG ANSVAR! Regeringens plan for klimatilpasning. Specialkonsulent Povl Frich Videncenter for Klimatilpasning

TAG ANSVAR! Regeringens plan for klimatilpasning. Specialkonsulent Povl Frich Videncenter for Klimatilpasning Regeringens plan for klimatilpasning Specialkonsulent Povl Frich Videncenter for Klimatilpasning TAG ANSVAR! Privatfoto 1976 Opvarmningen fortsætter iflg. IPCC Kilde: DMI/IPCC SYR Figur SPM.5 Hvilket fører

Læs mere

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH En mulighed for at vurdere ændringer i mængden af grundvand er ved hjælp af regelmæssige pejlinger af grundvandsstanden. Variation i nedbør og fordampning hen

Læs mere

Klimainvesteringer i kommunerne. fordi vi ikke har råd til andet

Klimainvesteringer i kommunerne. fordi vi ikke har råd til andet fordi vi ikke har råd til andet fordi vi ikke har råd til andet Kommuneforlaget A/S KL 1. udgave, 1. oplag 2009 Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen Design: Kontrapunkt Foto: Stock.xchng Sats: Kommuneforlaget

Læs mere

STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK

STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK Af Projektleder Benny Rud Hansen, GRONTMIJ A/S Chefkonsulent Hans Chr. Jensen, Roskilde Kommune By, Kultur og Miljø Vand og klimatilpasning Handleplan 2013-16 Copyright

Læs mere

LAR og klimasikring af bygninger

LAR og klimasikring af bygninger LAR og klimasikring af bygninger Temaaften om klimaforandringer og fremtidssikring. Boligforeningen VIBO 27.03.2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk HVAD SKAL VI IGENNEM? Lidt om klima og kloak Vandets veje

Læs mere

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning!

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvadområdet Projektområdet udgøre et topopland, der oprindeligt har afvandet mod nord gennem Bagsværd Rende til Lyngby Sø. Overordnede visioner og mål for projektet

Læs mere

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud Overordnet vandhåndtering Vandet kommer fra Tag Vej Pladser Dræn Terræn Mulige recipienter Fælleskloak Separatkloak Lokal nedsivning Fordampning Lokal

Læs mere

Nedsivning af tagvand fra parcelhuse

Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Sorø Kommune Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Vejledning til grundejere Maj 2009 Udgivelsesdato 13.maj 2009 Hvorfor nedsive tagvand? Der er af mange gode grunde til at nedsive tagvand lokalt, hvor

Læs mere

2012 Hotel Storebælt i Nyborg.

2012 Hotel Storebælt i Nyborg. Oplæg til højvandssikring af Udarbejdet i juni 2013 2012 Hotel Storebælt i Nyborg. Siolit A/S Fuglebakken 43 DK 5610 Assens Telefon: +45 64711115 Henrik J. Eriksen og Christian Jensen E-mail: Siolit@siolit.com

Læs mere

Tema: Kloakering. Steffen Lervad Thomsen Jane Stampe Jens Riise Dalgaard

Tema: Kloakering. Steffen Lervad Thomsen Jane Stampe Jens Riise Dalgaard Tema: Kloakering Steffen Lervad Thomsen Jane Stampe Jens Riise Dalgaard Klimatilpasning vi reagerer proaktivt ved blandt andet at lære af historien. Disposition 1. Vores 100 års regn. 5 steder ramt forskellige

Læs mere

Notat vedr. optimering af afstrømningskapacitet fra Stampedam

Notat vedr. optimering af afstrømningskapacitet fra Stampedam Stampedam Notat vedr. optimering af afstrømningskapacitet fra Stampedam UDFØRT AF ENVICLEAN/NHJ 29-05-2012 Skodshøj 16, Guldbæk 9530 Støvring, Tel. +45 9686 7600 Email: nhj@enviclean.dk 1 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning Jammerbugt Kommune Frilægning af Blokhus Bæk, beregning af dimensioner Rekvirent Rådgiver Jammerbugt Kommune Natur og Miljø Lundbakvej 5 9490 Pandrup Orbicon A/S Gasværksvej 4 9000 Aalborg Projektnummer

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 5. Indhold. Kloakfornyelse. Vedtaget 27. maj 2014

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 5. Indhold. Kloakfornyelse. Vedtaget 27. maj 2014 Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 5 Kloakfornyelse Indhold 1 Kloakfornyelse... 2 1.1 Plan... 2 1.2 Kloakfornyelse... 2 1.3 Pumpestationer... 3 2 Oplæg til kloakfornyelsesplanlægning...

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

Eksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser

Eksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser Eksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser Case Bygholm-Hansted å Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen, GEUS Dette projekt medfinansieres

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion Klimaindsats Status primo 2014 Indholdsfortegnelse 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion 2. Strategier & Planer...3 2.1. 2.2. 2.3. 2.4. 2.5. Strategi for klimatilpasning Handleplan

Læs mere

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson Kommunale klimatilpasningsplaner Louise Grøndahl og Lone Jansson Klimatilpasningsplan hvad er kravet Kommunerne udarbejder frem mod udgangen af 2013 klimatilpasningsplaner, der indeholder en 1) kortlægning

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

DEBATOPLÆG. Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN

DEBATOPLÆG. Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN DEBATOPLÆG UDVIKLINGSFORVALTNINGEN Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Debatoplæg - foroffentlighedsfase

Læs mere

Klimaforandringer - vand i byerne

Klimaforandringer - vand i byerne Klimaforandringer - vand i byerne v/ specialistadvokat Anne Sophie K. Vilsbøll & Den offentlige uddannelsesdag 2014 advokatfuldmægtig Sofie Dehlholm Holst 2 Dagens program Introduktion Et globalt fænomen

Læs mere

Retningslinjer for udførelse af faskiner

Retningslinjer for udførelse af faskiner Fredensborg Kommune Vand og Natur Egevangen 3B 2980 Kokkedal Tlf. 7256 5908 vandognatur@fredensborg.dk September 2012 Retningslinjer for udførelse af faskiner Tekstudkast og fotos: Teknologisk Institut

Læs mere

Regnhændelsen d. 15. august 2006

Regnhændelsen d. 15. august 2006 Regnhændelsen d. 15. august 2006 Den 15. august 2006 var voldsom regn i en lang periode årsag til at Aalborg Kommunes kloaksystem blev sat under pres flere steder. Det var glædeligt at se, at kloaksystemet

Læs mere

Afrapportering Ekstrem Regn 14-08-2010

Afrapportering Ekstrem Regn 14-08-2010 Afrapportering Ekstrem Regn 14-08-2010 ENVICLEAN Jan-2011 (rev. 2.0) Skodshøj 16, Guldbæk 9530 Støvring, Tel. +45 9686 7600 Email: nhj@enviclean.dk 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND... 3 2 INDLEDNING...

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Information Løsninger til sikring af dige ved Dalbybugten.

Information Løsninger til sikring af dige ved Dalbybugten. 2015 Information Løsninger til sikring af dige ved Dalbybugten. Dige udvalget. Rev.2 Indledning: Dige udvalget er i samarbejde med bestyrelsen for grundejerforeningen blevet enige om, at udsende denne

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Side 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges

Læs mere

Teknisk Forvaltning Klostermarken 12

Teknisk Forvaltning Klostermarken 12 Kunde Rådgiver Viborg Kommune Orbicon A/S Teknisk Forvaltning Klostermarken 12 Sct. Mogens Gade 3 8800 Viborg 8800 Viborg Tlf. 87 28 11 00 Tlf. 87 25 25 25 Email mail@orbicon.dk Email tekniskforvaltning@viborg.dk

Læs mere

Tilsvarende er udgifter til grundvandssænkning blevet voldsomt meget dyrere, faktisk dobbelt så dyrt som forventet ved udbuddet.

Tilsvarende er udgifter til grundvandssænkning blevet voldsomt meget dyrere, faktisk dobbelt så dyrt som forventet ved udbuddet. Beretning for Vrist Pumpelag 2013-2014. Velkommen til generalforsamling. Det er rart, at der igen i år er stor tilslutning til generalforsamlingen. I 2013 kom det fysiske arbejde med etablering af pumpelaget

Læs mere

RISIKOKORTLÆGNING AF SAMSØ KOMMUNE

RISIKOKORTLÆGNING AF SAMSØ KOMMUNE JANUAR 2013 SAMSØ KOMMUNE RISIKOKORTLÆGNING AF SAMSØ KOMMUNE TEKNISK RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JANUAR 2013

Læs mere

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning Rikke Hedegaard Christensen, Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Email: zi1e@tmf.kk.dk TEKNIK OG MILJØFORVALTNINGEN

Læs mere

Permeable belægninger til naturlig dræning

Permeable belægninger til naturlig dræning Permeable belægninger til naturlig dræning Thomas Pilegaard Madsen Teknologisk Institut Betoncentret 11. maj 2011 Lokal håndtering af regnvand Lokal afledning af regnvand hvor det falder forkortes LAR

Læs mere

Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen

Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen Handleplan 1 Møde den 23. april 2012 Chefrådgiver Mogens Terkelsen Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen - Resumé Roskilde Kommunes handleplan, september 2011 2 TRIN 1 Gennemføre

Læs mere

Figur 1. Opbygning af en plastkassette faskine ved et parcelhus

Figur 1. Opbygning af en plastkassette faskine ved et parcelhus Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker og ikke mindst vandløb

Læs mere

Lejre Kommune modtog ansøgningen den 20. november 2013 og supplerende kortbilag den 22. november 2013.

Lejre Kommune modtog ansøgningen den 20. november 2013 og supplerende kortbilag den 22. november 2013. Lejre Forsyning Højbyvej 19 4320 Lejre Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Søren Bagge Center for Byg & Miljø D 4646 4941 E soba@lejre.dk Tilladelse til udledning

Læs mere

Forslag til projekt for klimatilpasning af AAB afdeling 20, Brønshøj.

Forslag til projekt for klimatilpasning af AAB afdeling 20, Brønshøj. Forslag til projekt for klimatilpasning af AAB afdeling 20, Brønshøj. Sted: AAB afd. 20 Tjørnevangen 16 2700 Brønshøj Gaihede a/s Trekronergade 126 H, 2. 2500 Valby tlf: 70 22 11 41 cvr: 21 53 47 49 info@gaihede.dk

Læs mere

Hydraulisk vurdering af Vildersbæk systemet i forbindelse med planlagt bolig- og golfområde nord for Frederikshavn

Hydraulisk vurdering af Vildersbæk systemet i forbindelse med planlagt bolig- og golfområde nord for Frederikshavn HYDRAULISK NOTAT Dato: 20. marts 2015 Udarbejdet af: Aske Kristensen Kvalitetssikring: Kim Skals/LAKN Modtager: Frederikshavn Forsyning (LAKN) Side: 1 af 10 Hydraulisk vurdering af Vildersbæk systemet

Læs mere

Problemer med vandet -Kan grønne tiltag være løsninger? Klimatilpasning - hvilke tilpasninger er der behov for, og hvordan kan de realiseres?

Problemer med vandet -Kan grønne tiltag være løsninger? Klimatilpasning - hvilke tilpasninger er der behov for, og hvordan kan de realiseres? Problemer med vandet -Kan grønne tiltag være løsninger? Klimatilpasning - hvilke tilpasninger er der behov for, og hvordan kan de realiseres? Risikostyringskonference: Det skæve Danmark Danske Risikorådgivere

Læs mere

En kogebog for analyser af klimaændringers effekter på oversvømmelser i byer

En kogebog for analyser af klimaændringers effekter på oversvømmelser i byer En kogebog for analyser af klimaændringers effekter på oversvømmelser i byer FORSKNINGS- OG UDREDNINGSPROJEKT NR. 19 Vandhuset Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg Tlf.nr.: 7021 0055 Fax: 7021 0056 danva@danva.dk

Læs mere

KLIMATILPASNINGSPLAN 2012 KLIMABYEN FOR FREMTIDEN

KLIMATILPASNINGSPLAN 2012 KLIMABYEN FOR FREMTIDEN KLIMATILPASNINGSPLAN 2012 KLIMABYEN FOR FREMTIDEN Frederiksberg Kommune Klimatilpasningsplan 2012 Godkendt af Kommunalbestyrelsen 9. september 2013 Rådgiver: Rambøll Danmark A/S Frederiksberg Kommune Bygge-,

Læs mere

LAR hvad er det og hvad kan det?

LAR hvad er det og hvad kan det? LAR hvad er det og hvad kan det? 19. Maj 2015 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk LAR Synonym på bæredygtig regnvandshåndtering Fremtidens klima hvorfor blev LAR interessant Status for LAR-anlæg i DK Hvad er

Læs mere

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK!

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VIL DU VIDE MERE? Miljøministeriet Læs om mulighederne for et gratis klimatilpasningstjek af din bolig. www.klimatilpas.nu

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

NOTAT. Regn og oversvømmelser i Hvidovre

NOTAT. Regn og oversvømmelser i Hvidovre Regn og oversvømmelser i Hvidovre Lørdag den 2. juli 2011 blev store dele af hovedstadsområdet ramt af et voldsomt skybrud, der også gav oversvømmelser af veje og ejendomme flere steder i Hvidovre Kommune.

Læs mere

En kogebog for analyser af klimaændringers effekter på afløbssystemer med fokus på oversvømmelser

En kogebog for analyser af klimaændringers effekter på afløbssystemer med fokus på oversvømmelser En kogebog for analyser af klimaændringers effekter på afløbssystemer med fokus på oversvømmelser F& U rapport nr. 5 ISBN: 87-90455-74-6 DANVA Rapport Marts 2007 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING...1 1.1

Læs mere

Beskyt din ejendom mod stormflod

Beskyt din ejendom mod stormflod Beskyt din ejendom mod stormflod Idékatalog Stormrådet 2 Indledning Formålet med dette idékatalog er at give en oversigt over, hvordan man kan beskytte sin ejendom mod oversvømmelse i forbindelse med høj

Læs mere

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE GLOSTRUP KOMMUNE BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE Teknik- og Miljøforvaltningen Rådhusparken 4 2600 Glostrup Tlf.:4323 6170, Fax: 4343 2119 E-mail: teknik.miljo@glostrup.dk. April 2007 En faskine er en god

Læs mere

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema Plan nr.: Risikostyringsplan 2015 Tekst: Risikostyringsplanen er udarbejdet på bagrund af EU's Oversvømmelsesdirektiv. Planen indeholder dels en kortlægning af oversvømmelsesomfang, hyppighed og risiko

Læs mere

Kvalitativ analyse af udvalgte kommuners klimatilpasningsstrategier

Kvalitativ analyse af udvalgte kommuners klimatilpasningsstrategier Baggrundsrapport til: Klimatilpasning i de danske kommuner et overblik Kvalitativ analyse af udvalgte kommuners klimatilpasningsstrategier ARBEJDSRAPPORT Dorthe Hedensted Lund SKOV & LANDSKAB 120 / 2010

Læs mere

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer NOTAT Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. Ref. Den 28. september 2012 Regnvandsforum - et samarbejde på tværs af kommunegrænser

Læs mere

Mere natur. Danmarks Naturfredningsforenings. i et ændret. klima

Mere natur. Danmarks Naturfredningsforenings. i et ændret. klima s KLIMATILPASNINGS- POLITIK Mere natur i et ændret klima 1 INDHOLD Forord... 4 1. Fakta om klimaforandringerne i Danmark... 6 s KLIMATILPASNINGS- POLITIK November 2009 Masnedøgade 20 2100 København Ø Tlf.:

Læs mere

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund 23. april 2015 Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund Bilag 3: Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2018 1. Indledning Viborg Kommune ønsker med Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan

Læs mere

Regneark til bestemmelse af Regnkurver, CDS regn og bassinvoluminer

Regneark til bestemmelse af Regnkurver, CDS regn og bassinvoluminer Regneark til bestemmelse af Regnkurver, CDS regn og bassinvoluminer Teknisk dokumentation og brugervejledning 100.0 Regionalt estimat 68% konfidensgrænser Intensitet [µm/s] 10.0 1.0 T = 100 T = 10 T =

Læs mere

Uponor IQ: Forsink regnvandet allerede ved kilden. Vælg et IQ forsinkelsesmagasin og få en sikker og effektiv løsning til store mængder regnvand

Uponor IQ: Forsink regnvandet allerede ved kilden. Vælg et IQ forsinkelsesmagasin og få en sikker og effektiv løsning til store mængder regnvand Uponor IQ: Forsink regnvandet allerede ved kilden Vælg et IQ forsinkelsesmagasin og få en sikker og effektiv løsning til store mængder regnvand Uponor IQ forsinkelsesmagasin Ved at anvende Uponor IQ rør

Læs mere

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet I vandplanerne er målet at 35 % af det dannede grundvand kan gå til vandindvinding. Det svarer til at lidt under 1.000 m 3 /ha/år af den årlige nedbør kan

Læs mere

høringsudkast februar 2011 Københavns Klimatilpasningsplan

høringsudkast februar 2011 Københavns Klimatilpasningsplan høringsudkast februar 2011 Københavns Klimatilpasningsplan 2 Indholdsfortegnelse INDLEDNING 3 Klimaudfordringer for København 3 Strategi 9 PRIMÆRE UDFORDRINGER SOM FØLGE AF KLIMAFORANDRINGERNE 13 Flere

Læs mere

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Overordnet indsigelse Rikke Kyhn Landbrugsrådgivning Syd Formål med mødet Forventningsafstemning mellem dig, din forening, Videnscentret og L&F. Hvem gør hvad?

Læs mere

Ændringer af havniveauet i Danmark de næste 100 200 år

Ændringer af havniveauet i Danmark de næste 100 200 år Ændringer af havniveauet i Danmark de næste 100 200 år Resumé Havniveauet ved alle danske kyster undtagen i Nordjylland er stigende, og stigningerne forventes at blive kraftigere i de næste 100 200 år

Læs mere

Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef

Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef Der var engang i 1872 Storm surge flood of 13 November 1872 in Denmark In Rødby and

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Klimatilpasning i Mogens Bjørn Nielsen, Afdelingschef, geolog Natur og Miljø Det hører I mere om: Hvad satte os i gang med klimatilpasning? høje vandstande i Aarhus Å og Aarhus Bugt i 2006 og 2007: Vi

Læs mere

PLAN, BYG OG MILJØ. Tillæg nr. 3. til Kalundborg Kommuneplan 2013-2024. Klimatilpasning for øget nedbør i Kalundborg By

PLAN, BYG OG MILJØ. Tillæg nr. 3. til Kalundborg Kommuneplan 2013-2024. Klimatilpasning for øget nedbør i Kalundborg By PLAN, BYG OG MILJØ Tillæg nr. 3 til Kalundborg Kommuneplan 2013-2024 Klimatilpasning for øget nedbør i Kalundborg By Udarbejdet af Plan, Byg og Miljø 2014. Forsidebilledet viser Nørre Allé i Kalundborg

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 007

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 007 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 007 Tillæg til Kommuneplan 2013-2025 for Kommune Klimatilpasningsplan Offentligt fremlagt i perioden den 4. juni 2014 til og med den 18. august 2014. Foto: under stormen

Læs mere

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen ATV-møde den 29. januar 2013 1 Krav til bæredygtighed Krav om begrænset påvirkning af vandindvindingen på omgivelser:

Læs mere

Aalborg Byråd Miljø- og Energiudvalget. Udskrift af beslutningsprotokollen. Mødet den 05.11.2014. Punkt 8. 2013-7942.

Aalborg Byråd Miljø- og Energiudvalget. Udskrift af beslutningsprotokollen. Mødet den 05.11.2014. Punkt 8. 2013-7942. Punkt 8. Godkendelse: Spildevandsplanlægning - ændring af spildevandsplanen vedrørende separatkloakering af Midtby-ejendomme i området ved Danmarksgade, Løkkegade, Kjellerupsgade og Karolinelund mv. inden

Læs mere

Afledning skal ske til en faskine, hvortil der ikke ledes andre former for spildevand.

Afledning skal ske til en faskine, hvortil der ikke ledes andre former for spildevand. Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker og ikke mindst vandløb

Læs mere

ERFA-møder om LAR og ekstremregn

ERFA-møder om LAR og ekstremregn ERFA-møder om LAR og ekstremregn 1 1 Agenda Velkommen til dagens ERFA møde v/ BL s Jens B. Hansen, kredskonsulent Lokal afledning af regnvand Kom godt i gang v/ udviklingschef, Pia Lyngdrup Nedergaard

Læs mere

Handleplan for klimatilpasning

Handleplan for klimatilpasning Handleplan for klimatilpasning g g g g g g varmere somre mere vind større skydække KLIMA varmere, vådere og vildere vejr mere regn ændret vandføring i vandløbene ændret grundvandsstand mildere og fugtigere

Læs mere

Klimatilpasningsplan. For Ishøj Forsyning. Januar 2011. Udgivelsesdato : 31. marts 2011 Projekt : 30.6666.69

Klimatilpasningsplan. For Ishøj Forsyning. Januar 2011. Udgivelsesdato : 31. marts 2011 Projekt : 30.6666.69 Klimatilpasningsplan For Ishøj Forsyning Januar 2011 Udgivelsesdato : 31. marts 2011 Projekt : 30.6666.69 Udarbejdet : Uffe Gangelhof og Alvaro Fonseca Kontrolleret : Mikas Schmidt Christiansen Side 1

Læs mere