Klimasikring af Hedensted Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Klimasikring af Hedensted Kommune"

Transkript

1 Hedensted Kommune Klimasikring af Hedensted Kommune Indsats overfor effekterne af klimaforandringerne Februar 2008 UNDER ENDELIG FÆRDIGGØRELSE

2 Hedensted Kommune Klimasikring af Hedensted Kommune Indsats overfor effekterne af klimaforandringerne Februar 2008 Dokument nr. P Revision nr. 001 Udgivelsesdato februar 2008 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt JHH GGN JHH

3 Klimasikring af Hedensted Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 2 Resume og anbefaling Anbefalet strategi for klimasikring Ændringer i klimaet Konsekvenser for Hedensted Kommune Tiltag Plan for tiltag 6 3 Den forventelige udvikling i det danske klima frem til år Terminologi Forventelig udvikling i klimaet IPCC s forventning Forventninger til udvikling i klimaet 10 4 Konsekvenser af klimaforandringerne Risiko for oversvømmelser Opfyldelse af Vandrammedirektivet Øvrige konsekvenser 20 5 Den igangværende udvikling i klimaet omkring Juelsminde-området Udvikling i havvandsstanden Udvikling i nedbørsmønstret Ændringer i kystlinien 24 6 Eksempler på konsekvenser for kyststrækningen mod Kattegat Eksisterende kystbeskyttelse Eksempler på konsekvenser 27

4 Klimasikring af Hedensted Kommune 2 7 Lovgivning Regeringens strategi for tilpasning af klimaændringer i Danmark (Udkast) Katalog over mulige konsekvenser af fremtidige klimaændringer og overvejelser om klimatilpasning Opsummering 38 8 Anbefalet strategi for sikring af Hedensted Kommune mod effekterne af klimaforandringerne Strategien Strategien i forhold til nye bydele og byområder Strategien i forhold til eksisterende byggeri og infrastruktur Strategien i forhold til Vandrammedirektivet 45

5 Klimasikring af Hedensted Kommune 3 1 Indledning Denne strategi for indsats overfor effekterne af klimaforandringerne, er udarbejdet af Hedensted Kommune i samarbejde med COWI i 2007/2008. Strategien fokuserer på den indsats, der bør gøres for at imødegå effekterne af stigende havvandsstand og ændret nedbøroversvømmelser, særligt med hensyn påvirkningen af by- og landområder og med hensyn til mulighederne for at opnå målsætningerne for vandmiljøet der fastsættes i forbindelse med implementeringen af Vandrammedirektivet. Andre følgevirkninger af den ændrede havvandsstand og det ændrede nedbørsmønster berøres tillige, men hovedvægten er lagt på problematikken omkring oversvømmelse af by- og landområder og på påvirkningen af mulighederne for at opnå de fastsatte målsætninger for vandmiljøet. I rapporten er beskrevet dels de generelle problematikker omkring klimaforandringerne og dels er disse konkretiseret ved eksempler fra Juelsminde-området og Hjarnø/Snaptun-området. Oplægget belyser dels den indsats der konkret kan gøres i form af fysiske tiltag til sikring af bygninger og infrastruktur og dels hvorledes effekterne af klimaforandringerne på længere sigt kan reduceres, ved at den kommunale langsigtede planlægning indrettes herpå.

6 Klimasikring af Hedensted Kommune 4 2 Resume og anbefaling Klimaforandringerne i form af øget havvandsstand og ændret nedbørsmønster, kommer til at få stor betydning for byer, infrastruktur og vandmiljøet. Hedensted Kommune har besluttet at sikre byer, infrastruktur og miljøet mod effekterne af klimaforandringerne og at indarbejde dette i den kommunale planlægning. 2.1 Anbefalet strategi for klimasikring Der er anbefalet en strategi for sikring af Hedensted Kommune mod effekterne af klimaforandringerne. Målsætning for strategien Strategien har som målsætning, at sikre at indsatsen med sikring af byggeri og infrastruktur mod effekterne af klimaforandringerne, målrettes mod sikring af eksisterende byggerier og infrastruktur og at den koordineres med de tiltag der skal gennemføres som følge af Vandrammedirektivet. Forudsætninger for strategien Strategien forudsætter, at der etableres det nødvendige plangrundlag i kommuneplanen og at der vedtages en række principper for kommunens fremtidige administration i forbindelse med nybyggerier og omforandringer i det bestående byggeri. Tre hovedelementer i strategien Strategien orienterer sig mod at sikre tre forhold: At alle nye bydele og byområder samt ny infrastruktur etableres og indrettes på en måde, der omkostningsfrit tager højde for effekterne af klimaforandringerne svarende til et scenarie, der ligger over IPCC s scenarie A1 At alle eksisterende byggerier og infrastruktur i de bestående byområder sikres svarende til, at risikoen for oversvømmelse reduceres til statistisk set en gang hvert 100. år og i en grad, der svarer IPCC s stående vurdering af gældende scenarie (aktuelt A2), dog således, at det vil blive overvejet at sikre til svarende til scenarie A1, hvis det økonomisk kan begrundes

7 Klimasikring af Hedensted Kommune 5 At ethvert indgreb der gennemføres til sikring mod effekterne af klimaforandringerne koordineres med de indgreb der skal gennemføres som følge af Vandrammedirektivet for i videst muligt omfang at opnå synergi i indgrebene. Investeringshorisonten er 100 år forstået således, at foranstaltninger ikke blot etableres med en levetid på minimum 100 år men også designes til stadig at kunne opfylde deres formål om 100 år, med den forventelige udvikling i klimaet. Dette gælder både for tiltag der iværksættes som følge af klimaforandringer og for tiltag der iværksættes som led i implementeringen af Vandrammedirektivet. 2.2 Ændringer i klimaet De forventelige ændringer i klimaet frem til år 2100 er fra mange sider søgt beregnet og usikkerheden på beregningerne er stor - ikke mindst fordi der eksisterer flere forskellige forventninger til udviklingen i atmosfærens indhold af drivhusgasser. På det nyligt afholdte klimatopmøde på Bali blev bl.a. vedtaget, at anbefalingerne/vurderingerne fra FN s panel for klimaændringer, IPCC, fremover bør følges ved estimering af de forventelige klimaforandringer. IPCC opererer med 4 scenarier for udviklingen i atmosfærens indhold af drivhusgasser benævnt B2, B1, A2 og A1. Scenarierne udtrykker en forventning om udviklingen i indholdet af drivhusgasser i atmosfæren hvor B2 er den mest optimistiske forventning og A1 den mest pessimistiske. Med baggrund i IPCC s stående forventning udviklingen i indholdet af drivhusgasser (for tiden A2), beregnes effekterne af klimaforandringer i form af ændret nedbør, stigende havvandsstand osv. Scenarie A2 er det scenarie der på nuværende tidspunkt lægges til grund for estimering af klimaforandringerne. Med udgangspunkt i scenarie A2 kan beregnes, at frem til år 2100 vil havvandsstanden stige 0,40-0,60 meter, den ekstreme højvandsstand der vil optræde med en hyppighed på en gang hvert 100 år vil komme op på 2,4 meter samt at intensiteten af ekstreme nedbørshændelser vil stige med op til 60 %. På nuværende tidspunkt er atmosfærens indhold af drivhusgasser det højeste i år med en stærkt stigende tendens. Hvis denne tendens holder frem til 2030, er det IPCC s vurdering, at klimaforandringerne kan komme ud af kontrol på grund af at en række selvforstærkende processer accelereres. I så fald vil IPCC formentlig ændre grundlaget for estimering af klimaforandringerne fra scenarie A2 til scenarie A1. Hvis klimaet udvikler sig efter scenarie A1 i stedet for efter scenarie A2, kan det ikke udelukkes, at de nuværende forventninger til klimaet i år 2100 (baseret på scenarie A2) vil indtræde så tidligt som fra 2030.

8 Klimasikring af Hedensted Kommune 6 I denne rapport tages udgangspunkt i scenarie A2, IPCC s nuværende grundlag, ved estimering af effekter og beskrivelse af tiltag. I betragtning af at udviklingen synes at gå i retning af, at grundlaget indenfor en overskuelig fremtid måske hæves fra A2 til A1, er alle estimater og tiltag suppleret med en illustration der viser situationen hvis A1 lægges til grund. Hermed illustreres nogenlunde spændet indenfor hvilket effekterne af klimaforandringerne og dermed tiltagene skal findes. 2.3 Konsekvenser for Hedensted Kommune Hvis klimaet udvikler sig som prognoserne viser, vil store dele af Juelsminde By og landarealer nord herfor risikere oversvømmelse, alle byer vil opleve tilbagevendende oversvømmelser som følge af ekstreme nedbørshændelser og vandløb vil gå over bredderne. Omkostningerne forbundet med sikring af Hedensted Kommune er ikke opgjort i denne undersøgelse, men andre undersøgelser viser, at der vil være tale om ganske betydelige beløb. Erfaringer viser også, at jo tidligere man går i gang med planlægningen af de kommende årtiers indsats, jo større er mulighederne for at indarbejde tiltagene i den langsigtede kommunale planlægning og dermed på langt sigt udnytte midlerne bedst muligt. 2.4 Tiltag Tiltagene til imødegåelse af effekterne af klimaforandringerne omfatter primært udbygning af kloaksystemerne, diger langs kysterne, udpegning af områder der fremover skal fungere som magasiner for regnvand, udpumpningsanlæg for vandløb og regnvand, dræning, opgivelse af landområder som fremtidige boligog erhvervsområder og evt. opgivelse af eksisterende bebyggede områder. 2.5 Plan for tiltag Der er ikke fra centralt hold lovgivet på området. I regeringens strategi for imødegåelse af klimaforandringer fra efteråret 2007, er der lagt op til at forandringerne imødegås ved "ad hoc" tiltag, dvs. tiltag, der iværksættes på privat foranledning. Det betyder at det er op til kommuner, virksomheder og private selv at tage initiativ og selv vurdere det nødvendige omfang af tiltag. Det understreger behovet for en kommunal fokusering på klimatilpasning. Hedensted Kommunes har i nogen tid arbejdet med klimatilpasning gennem Strategien for Kommuneplanen, og en videre udmøntning er planlagt til at ske gennem kommuneplan projektet Den Klimatilpassede Kommuneplan, og gennem en egentlig strategi for klimatilpasning Regeringens klimastrategi understreger behovet for disse tiltag. Handlingsplanen indebærer i hovedtræk, at der først skabes et detaljeret overblik over omkostningerne ved at sikre kommunens byer, infrastruktur og miljø.

9 Klimasikring af Hedensted Kommune 7 Derefter lægges der op til en politisk diskussion af en overordnet prioritering af indsatsen ud fra den formodning, at det vil være økonomisk urealistisk at sikre hele kommunen et sikkerhedsniveau, svarende til en risiko for at skadesvoldende oversvømmelser overalt kun vil indtræde hvert 100. år. Med baggrund i den overordnede prioritering, lægges der op til at der udarbejdes en mere detaljeret prioritering/handlingsplan indenfor de rammer, som den overordnede prioritering afstikker.

10 Klimasikring af Hedensted Kommune 8 3 Den forventelige udvikling i det danske klima frem til år Terminologi I denne rapport er anvendt en del fagudtryk som forklares nedenfor Ændret nedbør Med ændret nedbør menes, at enten årsnedbøren eller sommer/vinter-nedbøren, målt som samlet nedbørsmængde, er enten stigende eller faldende Ændret ekstrem nedbør Med ændret ekstrem nedbør menes, at karakteren af enkeltstående regnhændelser har ændret sig. Karakteren af en regnhændelse beskrives typisk ved varigheden, mængden eller intensiteten - dvs. hvor mange liter vand der falder pr. ha pr. sekund. Aktuelt for klimasikring af Hedensted Kommune, er det udsigten til stigende intensitet af regnhændelserne der skal tages højde for i den kommende planlægning. For alle regnhændelser gælder, at jo højere intensiteten af en regnhændelse er, jo sjældnere er den. Når der i denne undersøgelse anvendes begrebet ekstrem regn, menes typisk regnhændelser der optræder med en hyppighed på en gang hvert 5. år eller sjældnere eller evt. op ti len gang hvert 100. år Stigende havvandsstand Med stigende havvandsstand menes, at "daglig vandspejl" stiger. I dag er daglig vandspejl lidt over kote 0, men i fremtiden forventes dette at stige cm Stigende ekstrem højvandsstand Med stigende ekstrem højvandsstand menes, at daglig vandspejl overskrides - f.eks. ved naturligt forekommende højvande under samtidig påvirkning af pålandsvind, ekstraordinært ophobede vandmængder som følge af forudgående vestenvind osv. Disse ekstreme situationer kan bringe vandspejlet op på 1-2 meter over daglig vande - igen afhængig af sandsynligheden. Når der i denne undersøgelse anvendes begrebet ekstrem højvande, menes typisk situationer,

11 Klimasikring af Hedensted Kommune 9 der optræder med en hyppighed på en gang hvert 5. år eller sjældnere eller evt. op til en gang hvert 100. år. 3.2 Forventelig udvikling i klimaet I det følgende fokuseres på udviklingen i det danske klima primært med hensyn til ændringer i havvandsstanden og ændringer i nedbørsmønstret. De forventelige klimaforhold i fremtiden beregnes ved brug af computermodeller. Beregningerne sker på grundlag af en række forskellige forudsætninger, herunder den forventelige udvikling i atmosfærens indhold af drivhusgasser. Grundlaget for beregningerne diskuteres til stadighed. Diskussionerne har både faglige og politiske vinkler, dels fordi udviklingen i f.eks. atmosfærens fremtidige indhold af drivhusgasser er usikker at prognosticere og dels fordi hele indsatsen mod klimaforandringerne på globalt plan er til politisk diskussion. Det internationale klimapanel (IPCC) er en videnskabelig organisation under FN og har i årevis udgjort en af kilderne til det faglige grundlag for beregningerne. IPCC s grundlag har ofte været kritiseret for at være for pessimistisk, men gennem de seneste par år har IPCC vundet større og større anerkendelse og på det nyligt afholdte klimatopmøde på Bali, blev IPCC skrevet ind i slutdokumentet som den kilde, der fremover skal levere grundlaget for prognoserne for udviklingen i klimaet. I det følgende redegøres for den forventelige udvikling i klimaet baseret på IPCC s forudsætningsgrundlag. 3.3 IPCC s forventning Det internationale klimapanel under FN opererer med 4 scenarier for udviklingen i de parametre, der har betydning for udviklingen i klimaet. En væsentlig parameter er atmosfærens indhold af drivhusgasser. De 4 scenarier benævnes A1, A2, B1 og B2 med A1 som det absolut værst tænkelige scenarium for udviklingen. Det er med baggrund i disse scenarier, at der beregnes konkrete forventninger til udviklingen i havvandsstand, temperatur, nedbør, vind osv. På nedenstående figur er vist IPCC s fremskrivninger af atmosfærens indhold af drivhusgasser ved scenarierne A1, A2, B1 og B2. På nuværende tidspunkt er klimapanelets holdning den, at den fremtidige udvikling i klimaet, skal beregnes med udgangspunkt i scenarie A2, altså det næstmest alvorlige. Den seneste tid har udledningen af CO2 imidlertid ligget over det niveau, der betinger selv scenarie A1. Hvis den udvikling fortsætter, er det forventeligt, at

12 Klimasikring af Hedensted Kommune 10 IPCC ændrer holdning til at scenarie A1 fremover skal udgøre grundlaget for beregning af fremtidens klima. Nedenstående kurve viser udviklingen i atmosfærens indhold af drivhusgasser. Som det fremgår af figuren, er der sket en drastisk stigning i indholdet af drivhusgasserne. Figur 1 Udviklingen i atmosfærens indhold af drivhusgasser siden Bemærk at udledningen tangerer eller ligger over kriteriet for scenarie A1. (Kilde: IPCC) Hvis tendensen i udviklingen af indholdet af drivhusgasser i atmosfæren fortsætter frem til 2030, er det panelets vurdering, at udviklingen i de betydende parametre for udviklingen i klimaet, vil komme ind i en selvforstærkende proces og at udviklingen kan komme ud af kontrol. Man vil opleve en udvikling i parametrene, der overskrider forudsætningerne for selv scenarie A1. Et eksempel på en sådan selvforstærkende proces er, at hvis temperaturstigningerne betinger en hurtigere afsmeltning af landfast is og optøning af permafrostområder, vil der hurtigere frigives den methan, der er bundet i is og permafrostområderne. Methan er også en drivhusgas, blot med den egenskab, at den er 20 gange mere skadelig end CO2. Hurtigere frigivelse af methan end forudsat i scenarie A2 og A1 vil accelerere processerne i en grad, man endnu ikke har overblik over. Afgørende for denne udvikling er, om tendensen i ovenstående kurver er udtryk for en varig situation eller om der er tale om et tidsmæssigt lokalt fænomen. På nuværende tidspunkt er det for tidligt at vurdere dette, og IPCC fastholder derfor indtil videre scenarie A Forventninger til udvikling i klimaet Nedenfor er beskrevet forventningerne til udviklingen i klimaet i Danmark baseret på IPCC s scenarie A2.

13 Klimasikring af Hedensted Kommune Ændringer i havvandsstand Ændringerne i havvandsstanden viser sig på to måder: Stigende havvandsstand Stigende ekstrem højvandsstand Havvandsstanden er i denne undersøgelse defineret som den der vil optræde under normale omstændigheder. Havvandsstanden er stigende, men der er ikke tale om nogen ekstrem situation, blot en ændring af normalsituationen. Ekstrem højvandsstand optræder over normal vandstand med en vis hyppighed. Med udviklingen i den stigende normalvandstand følger også en stigning i den ekstreme højvandsstand. Stigningen i denne, er relativt højere end stigningen i normalvandsstanden. Ekstremvandstande kan opstå i kombinationer af f.eks. normalt forekommende højvande under indvirken af pålandsvind. Den stigende havvandsstand og den stigende ekstreme højvandsstand er to forskellige begreber, der hver især bør imødegås. På figuren nedenfor er angivet de maksimale vandspejle som vil optræde i området området omkring Kolding. Maximal vandstand i havnen (cm) Gentagelsesperiode (år) Figur 2 Forventede maksimale vandstande i området ud for Kolding samt usikkerheden på estimatet (+/- en gange spredningen) Gentagelsesperioden udtrykker antal år der statistisk set går mellem hver hændelse. Blå pil udtrykker situationen hvert 10. år. Den ekstreme højvandsstand i år 2100 er vist som den fuldt optrukne røde linie. Tilsvarende viser den sorte linie situationen i dag.. Som det ses optræder en vandstand på 180 cm i dag med en hyppighed svarende til en gang hvert 100. år. Vandstanden der i år 2100 vil optræde med samme sandsynlighed vil da være steget til ca. 2,4 meter.

14 Klimasikring af Hedensted Kommune 12 Mere interessant er det måske, at den vandstand der i dag optræder med en sandsynlig svarende til en gang hvert 100.år i år 2100 vil optræde hvert andet år (rød pil). Scenarie A2 Normalvandstanden vil stige til kote ca. 0,4 0,6 frem til år Omkring år 2100 vil vandstande på 2,4 meter optræde med en sandsynlighed svarende til en gang hvert 100. år. Scenarie A1 Den stiplede røde linie over den fuldt optrukne røde linie udtrykker usikkerheden ved beregningerne, men kan også udtrykke forholdene i år 2100, hvis udviklingen i udledningen af drivhusgasser fortsætter som i dag - altså at scenarie A2 erstattes af scenarie A1 eller evt. et scenarie der er endnu mere pessimistisk. Hvis det sker, vil den vandstand der forventes at indtræde hvert 100. år i år 2100, forventes at kunne indtræde allerede fra år 2030 afhængig af udviklingen. Endvidere vil den ekstreme højvandsstand der indtræder hvert år i år 2100 kunne komme op på ca. 3 meter. En anden måde at beskrive denne situation på er, at den ekstreme højvandsstand som forventes hvert 100. år i år 2100 ved scenarie A2, vil optræde hvert 10. år ved scenarie A1. I forbindelse med fremskrivninger af ekstreme vandstande er der følgende forhold der vurderes at være vigtige (tallet i parentes angiver den forventede ændring samt variationsintervallet): Generel hævning af landjorden (+ 10 cm på 100 år) 1 Generel hævning af havvandspejlet (+ 36 cm på 100 år, cm) 2 Større vindpåvirkning (+ 15 cm på 100 år, 5-30 cm) 3 Specielt betydningen af vindpåvirkningen er vanskelig at skønne. Indregning af den stigende havvandsstand og den stigende ekstrem højvandsstand i den kommunale planlægning sker eksempelvis i København langs havnefronten. Indtil for ca. 20 år siden var kritisk kote sat til 1,60 - dvs. den kote ved hvilken man accepterede skadesvoldende vandstande langs havnen. I dag er denne kote for væsentlige nybyggerier hævet til kote 2,40. Således er det nye skuespilhus indrettet til at vandstande op til kote 2,40 ikke vil være skadesvoldene. 1 Kystdirektoratet (2002): Højvandsstatistikker Det angivne interval dækker principielt hele usikkerheden på havvandsstandsstigningen. Den er dog i det følgende sat til at være lig med 1 gange spredningen, hvilket betyder, at usikkerheden i nærværende analyse er sat til at være højere end klimamodellerne angiver. 3 Kystdirektoratet (2007): Notat om konsekvenser af klimaændringer på de danske kyster. Notat til Trafikudvalget, Spørgsmål 139

15 Klimasikring af Hedensted Kommune 13 Indregning af klimaforandringerne i den kommunale planlægning er dog ikke kun et spørgsmål om fastsættelse af højere kritiske koter. Der kan blive tale om at visse landarealer ikke kan udlægges som fremtidige bolig- og erhvervsområder og at infrastruktur og bygninger måske skal etableres med en kortere forventet levetid eller med andre funktioner. F.eks. kan veje indrettes til at kunne fungere som transportkorridorer for vand og P-kældre som mulige lokaliteter for magasinering af regnvand Udviklingen i nedbørsmønstret Ændringerne i nedbørsmønstret vil primært vise sig ved følgende forhold: Mere vinternedbør Mindre sommernedbør Kraftigere regnhændelser om sommeren Større volumen nedbør i regnhændelser målt såvel som timemaksimum som døgnmaksimum Højere årsnedbør Højere årsnedbør, stigningen i vinternedbøren overstiger nedgangen i sommernedbøren Scenarie A2 I nedenstående tabel og figur er mere detaljeret vist forventningerne til udviklingen af det danske klima baseret på IPCC s scenarie A2 frem til år Hvis udviklingen i indholdet af drivhusgasser i atmosfæren fortsætter som den seneste tendens viser, vil nedenstående værdier for ændringer i klimaet forventes at kunne indtræde allerede fra år 2030 afhængig af udviklingen. Parameter Årsnedbøren Sommernedbøren Ekstrem sommernedbør Vinternedbør Sne Ændring % % % % % Tabel 1 Forventet udvikling i det danske nedbørsmønster frem til 2100 baseret på scenarie A2 (Kilde: ATV 2004) Nedenfor er vist et eksempel på hvorledes intensiteten af en regnhændelse af en times varighed kan udvikle sig frem til Eksemplet er udarbejdet i forbindelse med tilblivelsen af ingeniørforeningens skrift nr. 27, som udgør kommunernes nuværende dimensioneringsgrundlag for kloaksystemer.

16 Klimasikring af Hedensted Kommune 14 Intensitet, 1 times hændelse 20 Intensitet ( m/s) Gentagelsesperiode - år Om 100 år I dag 100 Figur 3 Forventede maksimale intensiteter for en regnhændelse af en times varighed beregnet på grundlag af IPCC s scenarie A2 Gentagelsesperioden udtrykker antal år der statistisk set går mellem hver hændelse. Blå pil udtrykker situationen hvert 10. år. Den nederste linie udtrykker situationen i dag og viser, at en regnhændelse med en varighed på 1 time og som statistisk set optræder en gang hvert 10. år (blå pil), vil have en intensitet på ca. 6µm/s svarende til 60 l/s/ha. Vandmængden der samlet falder på den time udgør ca. 22 mm svarende til 220 m 3 /ha. I år 2100 vil en regnhændelse der statistisk set optræder med den samme hyppighed (altså hvert 10. år) være blevet ca. 25 % kraftigere. Tilsvarende vil regnhændelser, der statistisk set optræder hvert 100. år være blevet ca. 50 % kraftigere. I den anden ende af kurverne ses, at regnhændelser der statistisk set optræder hvert 2. år (rød pil) bliver ca % kraftigere. Indtil i dag er kloakker typisk dimensioneret, så overbelastning i form af oversvømmelse af kældre, ikke indtræder hyppigere end højest hvert andet år (rød pil på figur). Med udgangspunkt i ingeniørforeningens skrift 27, skal kloakker fremover dimensioneres, så oversvømmelser kun sker hvert 10. år (blå pil), dvs. til regnhændelser der er ca. 25 % kraftigere end i dag med den aktuelle ekstremstatistik, og ca. 50% kraftigere. hvis det sker efter en ekstremstatistik baseret på scenarie A2. Hvis dimensioneringen for fremtiden sker på grundlag af den nuværende statistik for nedbør (nederste linie) og ændringerne i klimaet kommer til at ske som den øverste linie indikerer, vil man opleve, at hyppigheden for kælderover-

17 Klimasikring af Hedensted Kommune 15 svømmelser i et korrekt dimensioneret kloaksystem, på sigt vil stige fra en gang hvert fra 10. år til en gang hvert 5. år. Afhængig af udviklingen i atmosfærens indhold af drivhusgasser, kan denne situation evt. allerede indtræde fra Et eksempel på indregning af effekterne af det ændrede nedbørsmønster ses ved den igangværende planlægning af den kommende Metro cityring i København, hvor stationerne sikres mod vandstande i gaderne, der svarer til en hyppighed på en gang hvert år. Scenarie A1 De fremtidige nedbørsforhold baseret på scenarie A1, kan komme til at svare til at situationen som den forventes i år 2100 baseret på scenarie A2, allerede bliver en realitet i Intensiteten af en nedbørshændelse der optræder hvert 100. år i den situation, kan dermed komme op i omegnen af det dobbelte af den nuværende intensitet.

18 Klimasikring af Hedensted Kommune 16 4 Konsekvenser af klimaforandringerne I dette afsnit belyses konsekvenserne af den ændrede havvandsstand og det ændrede nedbørsmønster kvalitativt. Hovedvægten er lagt på forholdene omkring konsekvensen af oversvømmelser for by- og landområder og for implementeringen af vandrammedirektivet. Andre følgevirkninger, der kan få betydning for den kommunale langsigtede planlægning, belyses tillige men kun overordnet. 4.1 Risiko for oversvømmelser Både det ændrede nedbørsmønster og den stigende havvandsstand, herunder særligt den stigende ekstreme højvandstand, indebærer risiko for oversvømmelser Stigende havvandsstand Scenarie A2 Havvandsstanden vil stige med op til ca. 0,6 meter. Denne stigning får følgende konsekvenser: Vandløb med udledning til havet, vil ikke kunne udlede vandet uden permanent opstuvning svarende til stigningen i havvandsstanden. Opstuvningen i vandløbene kan medføre permanente oversvømmelser af lavt beliggende arealer hvis der ikke etableres diger langs bredderne. Konstruktioner, f.eks. in situ støbte pumpestationer, beliggende i eller tæt ved disse arealer, vil risikere opadgående sætninger hvis de udsættes for vandtryk nedefra. Under alle omstændigheder opstår et mere fugtigt terræn. Kloakker, der udleder eller aflaster til havet eller vandløb, vil fremover ikke kunne dette, uden at vandet enten opstuver i kloakkerne eller udpumpes. For fællessystemer vil konsekvensen typisk vise sig ved øget risiko for vand i kældre og for separatsystemer vil konsekvensen typisk vise sig ved øget risiko for oversvømmelse af terræn.

19 Klimasikring af Hedensted Kommune 17 For begge systemer vil der blive behov for pumpestationer til udpumpning af de udledte eller aflastede vandmængder. Scenarie A1 Med udgangspunkt i scenarie A1 vil havvandsstanden stige yderligere måske i omegnen 0,2-0,3 meter og vil naturligt oversvømme større arealer, men vil i princippet ikke ændre på ovenstående konsekvenser. Højere havvandsstand i omegnen 0,2-0,3 meter vil dog blive imødegået, hvis der bygges diger til sikring af ekstrem højvandsstand, da disse vandstande selv ved scenarie A2, er betydeligt højere end svarende til stigningen på 0,2-0,3 meter i normalvandstande. Ved digebyggeri vil det ikke være den kommende normalvandstand (uanset om scenarie A2 eller scenarie A1 lægges til grund) der bliver bestemmende for digekronen men derimod sikringen mod ekstrem højvandsstand Stigende ekstrem højvandsstand Scenarie A2 Ved en hyppighed på en gang hvert 100. år, kan den ekstreme højvandsstand komme op på 2,4 meter. Selv ved hyppighed på en gang hvert 10. år, kan vandstanden komme op på ca. 1,8 meter. Konsekvenserne af disse ekstreme højvandsstande vil være: Bygninger, veje og anden infrastruktur beliggende under kote ca. 2,0 vil opleve oversvømmelse af terræn. Oversvømmelse af terræn vil kunne ødelægge veje og bygninger samt elektriske og maskinelle installationer som pumpestationer, transformerstationer og lignende. Konsekvenserne beskrevet ovenfor for vandløb og kloakker vil i princippet være de samme ved ekstrem højvandsstand, blot værre. Scenarie A1 De tilsvarende vandstande estimeret under scenarie A1 vil kunne komme op på ca. 3,0 meter hvert 100 år og 2,4 meter hvert 10. år. Konsekvenserne af disse højvandsstande i forhold til dem der vil optræde under scenarie A2,vil være: Markant større arealer der udsættes for skadesvoldene oversvømmelser. I kapitel 5 er illustreret forholdene ved forskellige havvandsstande for forskellige lokaliteter omkring Juelsminde og Snaptun/Hjarnø. Det ses eksempelvis at op mod hele Juelsminde berøres ved vandstande omkring kote 3,0 mod kun ca. halvdelen ved vandstand omkring kote 2,4.

20 Klimasikring af Hedensted Kommune 18 Konsekvenserne beskrevet ovenfor for vandløb og kloakker vil i princippet være de samme ved ekstrem højvandsstand, blot værre Hyppigere ekstremregn om sommeren - lang varighed Scenarie A2 Regnhændelser med relativ lang varighed fra ca. 1 time til i princippet vilkårlig varighed, vil i fremtiden ligeledes optræde med forøget intensitet. Konsekvenserne af langvarige ekstreme regnhændelser vil være: Oversvømmelse af landområder hvor vandløb ikke er i stand til at aflede vandmængderne i den takt de genereres. Oversvømmelserne indtræder typisk når jorden bliver vandmættet som følge af den langvarige nedbør og regnvandet begynder at afstrømme på terræn i stedet for at sive ned i jorden. Byer beliggende langs vandløb eller i topografiske lavpunkter, vil opleve oversvømmelser af denne kategori. Kloaksystemer (fælles som separat) vil som regel ikke blive overbelastet ved denne type regnhændelser. Dog vil bassiner på overløb og bassiner i regnvandssystemer hyppigere blive overbelastet og dermed stiger forureningsudledningen til recipienterne. Scenarie A1 Nedbørens intensitet vil stige yderligere under scenarie A1. I modsætning til vandstandsproblematikken hvor stigende ekstrem havvandsstand direkte vil berøre større landområder vil øget langvarig nedbørsintensitet nok berøre større områder og flere ejendomme, men effekten vil vise sig langs vandløb der afvander store ubebyggede landområder. Den øgede vinternedbør vil øge jordens vandmættethed og dermed nedsættes muligheden for at regnvandet kan nedsive i jorden. Det betyder, at store landområder der afvander til vandløb, begynder at opføre sig som delvist befæstede. Afstrømningen under regn vil derfor stige markant og i kraft af de store arealer, vil der genereres så store vandmængder, at vandløbene overbelastes og går over sine bredder. Konsekvensen vil være, at ejendomme langs vandløb bliver berørt, men almindeligvis kun i relativt lave niveauer i forhold til vandløbets niveau, fordi vandløb i Danmark almindeligvis har meget store magasineringsmuligheder langs bredderne og dermed bliver vandstandsstigningerne ikke så voldsomme. For øget langvarig nedbør der falder i kloakerede byer, vil konsekvensen ikke være så mærkbar, fordi kloakker normalt er dimensioneret til at kunne aflede forholdsvis kraftige regn.

Klimaet ændrer sig. Fra vision til plan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan

Klimaet ændrer sig. Fra vision til plan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige

Læs mere

Klimatilpasning i byggeriet

Klimatilpasning i byggeriet Klimatilpasning i byggeriet Ingeniørforeningen 2012 2 Klimatilpasning i byggeriet Resume Klimaændringer vil påvirke bygninger og byggeri i form af øget nedbør og hyppigere ekstremnedbør, højere grundvandsspejl,

Læs mere

Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser

Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser Civilingeniør, Hydrauliker Birgit Krogh Paludan, Greve Kommune Civilingeniør, Hydrauliker Lina Nybo Jensen, PH-Consult Baggrund Greve Kommune har

Læs mere

Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår?

Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår? Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår? Klima mig her og klima mig der - definitioner Hvad er forskellen på forebyggelse og tilpasning: Forebyggelse har til formål at tøjle klimaændringerne

Læs mere

Tilpasning af Cityringen til fremtidens klima

Tilpasning af Cityringen til fremtidens klima Tilpasning af Cityringen til fremtidens klima Troels Jacob Lund ATV møde om store bygge og anlægsprojekter 1 20. JANUAR 2012 CITYRINGEN - KLIMASIKRING AF KONSTRUKTIONER Formål med vurdering af fremtidens

Læs mere

Skrift 27, Funktionspraksis af afløbssystemer

Skrift 27, Funktionspraksis af afløbssystemer Nordfyns Kommune Spildevandsplan Skrift 27 Funktionspraksis for afløbssystemer under regn Rådgiver Orbicon A/S Munkehatten 9 5220 Odense SØ Telefon 6315 5313 Telefax 6615 4899 Email bda@orbicon.dk REV.

Læs mere

Analysen er inddelt i 100x100 m celler, som gør det muligt at regne på risikoen i den enkelte celle og efterfølgende udtrykke dette i farveskalaer.

Analysen er inddelt i 100x100 m celler, som gør det muligt at regne på risikoen i den enkelte celle og efterfølgende udtrykke dette i farveskalaer. Risikokortlægning Dette notat er et uddrag af tekniske notater 1 fra COWI i forbindelse med levering af data til Vordingborg Kommunes arbejde med klimatilpasning. Risikovurderingen er bygget op omkring

Læs mere

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune.

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune. Tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025 Lemvig kommunalbestyrelse har den 17. september 2014 vedtaget tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025. Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold

Læs mere

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835 NOTAT TITEL Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene i Lerbækken. DATO 27. marts 2015 TIL Frederikshavn Kommune KOPI Golfparken A/S FRA Henrik Brødsgaard, COWI PROJEKTNR A059835

Læs mere

Klimaforandringer Ekstremnedbør. Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon

Klimaforandringer Ekstremnedbør. Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon Klimaforandringer Ekstremnedbør Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon Oversvømmelser pga. nedbør Klimaændringer eller statistiske udsving? 2 3 Her er løsningen 4 Klimaforandringer Drivhusgasser : tænk globalt

Læs mere

Bilag 4: Favrskov Kommune Skrift 27 - Funktionspraksis for afløbssystemer under regn

Bilag 4: Favrskov Kommune Skrift 27 - Funktionspraksis for afløbssystemer under regn Bilag 4: Favrskov Kommune Skrift 27 - Funktionspraksis for afløbssystemer 1/1 Rekvirent Favrskov Kommune Teknik og Miljø Torvegade 7 8450 Hammel Lone Bejder Telefon 89 64 53 06 E-mail lb@favrskov.dk Rådgiver

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Til Klima-, energi- og bygningsudvalget og Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 30.

Læs mere

DRÆNPLAN FOR GOLFPARKEN, FREDERIKSHAVN INDHOLD. 1 Eksisterende forhold. 1 Eksisterende forhold 1 1.1 Status for vandløb 2

DRÆNPLAN FOR GOLFPARKEN, FREDERIKSHAVN INDHOLD. 1 Eksisterende forhold. 1 Eksisterende forhold 1 1.1 Status for vandløb 2 DRÆNPLAN FOR GOLFPARKEN, FREDERIKSHAVN ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Eksisterende forhold 1 1.1 Status for vandløb 2 2 Fremtidige

Læs mere

Klimaets betydning for de kommunale veje

Klimaets betydning for de kommunale veje Klimaets betydning for de kommunale veje Hvordan afhjælpes klimaforandringernes effekt på infrastrukturen? Af Birgit W. Nørgaard, adm. direktør, Grontmij Carl Bro Odense 25. marts 2009 Scenarier: Vandstandsstigning

Læs mere

SKRIFT 27 - FUNKTIONSPRAKSIS FOR AFLØBSSYSTEMER UNDER REGN

SKRIFT 27 - FUNKTIONSPRAKSIS FOR AFLØBSSYSTEMER UNDER REGN Svendborg Kommune Spildevandsplan SKRIFT 27 - FUNKTIONSPRAKSIS FOR AFLØBSSYSTEMER UNDER REGN Rekvirent Rådgiver Svendborg Kommune att. Birgitte Varming Miljø og Teknik Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge

Læs mere

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Yann Arthus-Bertrand / Altitude Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Dagens program Bag om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet

Læs mere

Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning. - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne

Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning. - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne 1. Intro Først en række afstemninger for at lære udstyret at kende. Dernæst en runde ved bordene, hvor I lærer

Læs mere

NOTAT. Projekt : Vejlby Klit og Vrist spildevandskloakering. Kundenavn : Lemvig Vand og Spildevand A/S. Emne : Forudsætningsnotat dræning

NOTAT. Projekt : Vejlby Klit og Vrist spildevandskloakering. Kundenavn : Lemvig Vand og Spildevand A/S. Emne : Forudsætningsnotat dræning NOTAT Projekt : Vejlby Klit og Vrist spildevandskloakering Kundenavn : Lemvig Vand og Spildevand A/S Emne : Forudsætningsnotat dræning Til : Lemvig Vand og Spildevand A/S Fra : Flemming Berg Projektleder

Læs mere

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan Regional Udviklingsplan grundvandskort for Billund et værktøj til aktiv klimatilpasning Billund Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort:

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

Miljøscreeningen er udsendt i høring sammen med forslag til kommuneplanstillæg nr 7.

Miljøscreeningen er udsendt i høring sammen med forslag til kommuneplanstillæg nr 7. Tillæg nr. 7 til Odsherred Kommunes kommuneplan 2013-2025 Indhold 1. Redegørelse 2. Overordnede mål 3. Retningslinjer 4. Kort Bilag 1. Screening for miljøvurdering Tilhørende dokumenter: Klimatilpasningsplan

Læs mere

Bilag 9 Dimensionering af kloakanlæg

Bilag 9 Dimensionering af kloakanlæg Bilag 9 Dimensionering af kloakanlæg Dimensionering af regn- og spildevandsledninger og bassiner 1. Indledning Dette notat indeholder forudsætninger for dimensionering af regn- og spildevandsledninger

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Bilag 3: Favrskov Kommune Valg af regn i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune, Valg af regn i Favrskov Kommune Oktober 2008 1/26

Bilag 3: Favrskov Kommune Valg af regn i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune, Valg af regn i Favrskov Kommune Oktober 2008 1/26 Bilag 3: Favrskov Kommune Valg af regn i Favrskov Kommune 1/26 Rekvirent Favrskov Kommune Teknik og Miljø Torvegade 7 845 Hammel Lone Bejder Telefon 89 64 53 6 E-mail lb@favrskov.dk Rådgiver Orbicon A/S

Læs mere

Sådan administrerer vi: Transportkorridoren Vi vil sikre, at der kun under særlige omstændigheder tillades

Sådan administrerer vi: Transportkorridoren Vi vil sikre, at der kun under særlige omstændigheder tillades Mål Tekniske anlæg skal medvirke til at udvikle vores moderne samfund med en hurtig, sikker og stabil forsyning af grundlæggende velfærdsgoder som f.eks. drikkevand, energi, transport og kommunikation.

Læs mere

Klima og DN Klimakommune

Klima og DN Klimakommune Klima og DN Klimakommune Kerteminde 5. februar 2009 Jens la Cour Kampagneleder klimakommuner Klima og klimakommuner 1. Udviklingsscenarier forårsaget af klimaforandringer i Danmark 2. Klimakommuner handling

Læs mere

At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning.

At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning. Niveau 1 Overordnet målsætning for spildevandsplanen. At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning. At håndtere og behandle spildevand og regnvand i kommunen på en stabil,

Læs mere

FORSLAG. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret)

FORSLAG. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) FORSLAG Tillæg 3 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) Fremlagt i offentlig høring fra 20. december 2013-28. februar

Læs mere

Fremtidens natur med klimaændringer

Fremtidens natur med klimaændringer Fremtidens natur med klimaændringer CLIWAT-møde den 17. september 2009 Fremtidige udfordringer i de enkelte sektorer Allan Andersen, Danmarks Naturfredningsforening Fremtidens natur med klimaændringer

Læs mere

Kloaksystemets opbygning og funktion

Kloaksystemets opbygning og funktion Kloaksystemets opbygning og funktion Kommunens afløbssystem, eller i daglig tale kloaksystemet, kan være opbygget på to helt forskellige måder: enten som fællessystem eller som separatsystem. I Spildevandsplanen

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns

Læs mere

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Indholdsfortegnelse Opbygning af kortlægningen... 2 Udfordringer og usikkerheder ved kortlægningen... 2 Grundlæggende begreber... 3 Hændelser... 3 Højdemodellen...

Læs mere

Manual til risikokortlægning UDVIKLINGSFORVALTNINGEN

Manual til risikokortlægning UDVIKLINGSFORVALTNINGEN Manual til risikokortlægning UDVIKLINGSFORVALTNINGEN 2 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 4 1.1 Nedbør, havvand og vandløb 4 1.2 Oversvømmelseskort 4 1.3 Værdikort 4 1.4 Risikokort 4 2. Opbygning af kortlægningen

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus. Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.dk Klimatilpasning Kortlægning, planer og handlinger Hvad satte os i

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 1. Indhold. Funktionspraksis og serviceniveau. Vedtaget 27. maj 2014

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 1. Indhold. Funktionspraksis og serviceniveau. Vedtaget 27. maj 2014 Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 1 Funktionspraksis og serviceniveau Indhold 1 Indledning... 2 2 Funktionspraksis og designkriterier... 2 3 Serviceniveau... 2 4 Sikkerhedstillæg...

Læs mere

WILLIS Konference. Klimaændringer, skybrud og oversvømmelser. Sektionsleder Jeppe Sikker Jensen Spildevand og klimatilpasning, COWI WILLIS KONFERENCE

WILLIS Konference. Klimaændringer, skybrud og oversvømmelser. Sektionsleder Jeppe Sikker Jensen Spildevand og klimatilpasning, COWI WILLIS KONFERENCE WILLIS Konference Klimaændringer, skybrud og oversvømmelser. Sektionsleder Jeppe Sikker Jensen Spildevand og klimatilpasning, COWI 1 Disposition Udfordringer Kortlægningstyper Case: Screening af ejendomsportefølje

Læs mere

Klimaforandringer og klimatilpasning i kommunerne. Dagsorden. Orbicon. KTC-møde Ringkøbing 6. marts 2009 Flemming Hermann

Klimaforandringer og klimatilpasning i kommunerne. Dagsorden. Orbicon. KTC-møde Ringkøbing 6. marts 2009 Flemming Hermann Klimaforandringer og klimatilpasning i kommunerne KTC-møde Ringkøbing 6. marts 2009 Flemming Hermann Dagsorden Præsentation Klimaforandringer Orbispot risikokort Hvorledes kan udfordringen omkring håndtering

Læs mere

Strategi behold regnvandet på egen grund! Plan og Projekt chef Kirsten Toft

Strategi behold regnvandet på egen grund! Plan og Projekt chef Kirsten Toft Strategi behold regnvandet på egen grund! Plan og Projekt chef Kirsten Toft Regnvandshåndtering Opstat i 1990érne med at etabler store bassiner i midt byen. - før ordet Klima forandringer og kliamfaktorer

Læs mere

Kerteminde Forsyning har bedt Rambøll om at undersøge hvilken regnmåler forsyningen skal bruge fremadrettet til dimensionering af deres kloaksystem.

Kerteminde Forsyning har bedt Rambøll om at undersøge hvilken regnmåler forsyningen skal bruge fremadrettet til dimensionering af deres kloaksystem. NOTAT Projekt Valg af regnmåler og sikkerhedsfaktorer til beregninger på afløbssystemer Kunde Kerteminde Forsyning Notat nr. 1 Dato 04-06-2012 Til Fra Kopi til Kerteminde Forsyning Agnethe N. Pedersen,

Læs mere

Arbejdsark til By under vand

Arbejdsark til By under vand Arbejdsark til By under vand I Danmark regner det meget. Men de seneste år er der sket noget med typen af regnvejret i Danmark. Måske har du set i TV Avisen, hvor de snakker om, at det har regnet så meget,

Læs mere

Naturstyrelsen Vandsektor, byer og klimatilpasning, Haraldsgade 53 2100 København

Naturstyrelsen Vandsektor, byer og klimatilpasning, Haraldsgade 53 2100 København Naturstyrelsen Vandsektor, byer og klimatilpasning, Haraldsgade 53 2100 København Natur & Park Bytoften 2 6800 Varde Tlf. 7994 6800 Varde Kommunes høringssvar i forbindelse med Statens Forslag til udpegning

Læs mere

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold

Læs mere

Vedtaget. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret)

Vedtaget. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) Vedtaget Tillæg 3 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) Vedtaget af Silkeborg Byråd den 26. maj 2014 Silkeborg Kommune

Læs mere

Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet

Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet Indhold Din indflydelse 3 Vind med vandet 4 Konsekvenser i Horsens Kommune 5 Udførte klimatilpasningsprojekter 6 Hvad planlægger kommunen at

Læs mere

Dimensionering af regn- og spildevandsledninger samt regnvandsbassiner

Dimensionering af regn- og spildevandsledninger samt regnvandsbassiner Bilag 1 Dimensionering af regn- og spildevandsledninger samt regnvandsbassiner i Furesø Kommune 1. Indledning Dette notat indeholder forudsætninger for dimensionering af regn- og spildevandsledninger samt

Læs mere

Forslag til tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2013-2025 blev vedtaget i Byrådet den 24. juni 2014.

Forslag til tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2013-2025 blev vedtaget i Byrådet den 24. juni 2014. Forslag til tillæg nr 7 til Odsherred Kommunes kommuneplan 2013-2025 Indhold 1. Redegørelse 2. Overordnede mål 3. Retningslinjer 4. Kort Bilag 1. Screening for miljøvurdering Tilhørende dokumenter: Klimatilpasningsplan

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 139 Offentligt. Notat om konsekvenser af klimaændringer på de danske. 1. Baggrund

Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 139 Offentligt. Notat om konsekvenser af klimaændringer på de danske. 1. Baggrund Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 139 Offentligt Dato: 11. april 2007 Notat om konsekvenser af klimaændringer på de danske kyster Dette notat forholder sig til klimaændringers konsekvenser

Læs mere

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Hvorfor skal Ishøj Kommune kystsikres? Klimaforandringer vil sandsynligvis medføre stigende havvandstand og flere kraftige storme.

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning 7.0 Bæredygtighed 7.1 Bæredygtigt byggeri 7.2 Grønne områder 7.3 Overfladevand og lavbundsarealer 7.4 Grundvand 7.5 Vedvarende energianlæg 7.6 Klimatilpasning

Læs mere

Klimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen

Klimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen Klimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen Stjernholm dagen 19. august 2009 Johnny Gybel jgy@orbicon.dk 4630 0340 Emner Klimaforandringer Oversvømmelser OrbiSpot risikokort Arbejdsproces Eksempel Spørgsmål

Læs mere

-Vand i byer risikovurderinger

-Vand i byer risikovurderinger Oversvømmelse Hvorfra? Klimatilpasning -Vand i byer risikovurderinger v. 1 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 2 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 3 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 4 Vand og oversvømmelse Hvorfra?

Læs mere

Allerød Kommune - Forslag til serviceniveau mod oversvømmelser

Allerød Kommune - Forslag til serviceniveau mod oversvømmelser Allerød Kommune - Forslag til serviceniveau mod oversvømmelser Bilag 1: Andre kommers serviceniveau Revision 1 8. september 2009 Indhold Hvidovre Kommune 2 Greve Kommune 2 Herlev kommune 3 Gribskov kommune

Læs mere

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne nedbør og stormflod Køge Bugt Planlægningen

Læs mere

Klimaforandringer. Dansk og europæisk perspektiv. fremtidens vigtige ressource. med fokus på vand. Danmarks Miljøundersøgelser

Klimaforandringer. Dansk og europæisk perspektiv. fremtidens vigtige ressource. med fokus på vand. Danmarks Miljøundersøgelser Europaudvalget (2. samling) EUU alm. del - Bilag 117 Offentligt Klimaforandringer Dansk og europæisk perspektiv med fokus på vand fremtidens vigtige ressource Forskningschef Kurt Nielsen Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND

BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND Assens Kommune Januar 2013 BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND Indholdsfortegnelse 1 Oversvømmelseskortlægning... 2 1.1 Kendte oversvømmelser... 2 1.2 Nedbør... 2 1.3 Hav... 3 1.4

Læs mere

Beregningsforudsætninger spildevand Der regnes med belastninger, som angivet i Tabel,2 og 3 afhængig af områdernes planlagte Anvendelse

Beregningsforudsætninger spildevand Der regnes med belastninger, som angivet i Tabel,2 og 3 afhængig af områdernes planlagte Anvendelse Beregningsforudsætninger Her beskrives hvilke beregningsforudsætninger NK-Spildevand A/S anvender ved dimensionering af nye kloakanlæg eller renovering af eksisterende anlæg. NK-Spildevand A/S vil løbende

Læs mere

Strategi for håndtering af regnvand

Strategi for håndtering af regnvand 2015 Strategi for håndtering af regnvand Teknik og Miljøcente 01 01 2015 Indhold Hvorfor en strategi vedrørende regnvand s.2 Byrådets vision s.3 Vandets kredsløb s.4 LAR, Lokal Afledning af Regnvand s.

Læs mere

Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk

Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Hvorfor overhovedet klimatilpasning Klimaændringerne er en realitet Temperatur Vandstand Nedbør Store værdier at beskytte

Læs mere

Klimatilpasningsplan Temakort teknisk beskrivelse

Klimatilpasningsplan Temakort teknisk beskrivelse Klimatilpasningsplan Temakort teknisk beskrivelse Lemvig Kommune Klimatilpasningsplan Temakort Teknisk beskrivelse Rekvirent Rådgiver Lemvig Kommune Rådhusgade 2 7620 Lemvig Orbicon A/S Klostermarken 12

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej.

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej. Silkeborg Kommune Resendalvej - Skitseprojekt Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Klimatilpasning og detaljerede højdedata

Klimatilpasning og detaljerede højdedata Klimatilpasning og detaljerede højdedata 1 Klimatilpasning og detaljerede højdedata Dette notat er en kort beskrivelse af fakta, råd og vejledning om detaljerede højdedatas betydning for indsatsen mod

Læs mere

COWI A/S Aarhus. Vand og miljø. Klimaproblemstillinger i miljøvurderinger. Forundersøgelser. Miljøvurdering og VVM. Miljø og anlæg

COWI A/S Aarhus. Vand og miljø. Klimaproblemstillinger i miljøvurderinger. Forundersøgelser. Miljøvurdering og VVM. Miljø og anlæg Klimaproblemstillinger i miljøvurderinger COWI A/S Aarhus Vand og miljø Forundersøgelser Miljøvurdering og VVM Miljø og anlæg Bent Sømod Cand. Scient. i Biologi Sektionsleder Natur og Miljø Direkte 87

Læs mere

7.6 LAVBUNDSOMRÅDER potentielle vådområder

7.6 LAVBUNDSOMRÅDER potentielle vådområder 7.6 LAVBUNDSOMRÅDER potentielle vådområder Redegørelse BOKS: Hvad er et lavbundsområde? Lavbundsområder er typisk tidligere enge og moser, afvandede søer og tørlagte kyststrækninger og fjordarme, som nu

Læs mere

Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016

Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016 Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016 November 2012 Indhold Indledning... 3 Strategi... 5 Fokusområder... 6 Processen... 8 Planlægningshierarki... 9 Vidensdeling... 10 Afslutning...

Læs mere

Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19.

Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19. Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19. november 2009 23-11-2009 Dias nr. 1 Hvem er jeg? Mads Uggerby - uddannelse

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012 Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.

Læs mere

Højvandsdige ved Lungshave og Enø. Oplæg til højvandssikring

Højvandsdige ved Lungshave og Enø. Oplæg til højvandssikring Højvandsdige ved Lungshave og Enø Oplæg til højvandssikring April 2014 1 INDLEDNING Lodsejere på den højvandstruede Lungshave og vestlige del af Enø ønsker at sikre deres ejendomme mod oversvømmelser fra

Læs mere

Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel

Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Prioritering af indsatsen Prioritering i skybrudsplanen 1. Høj Risiko 2. Enkle løsninger 3. Andre anlægsaktiviteter

Læs mere

Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej"

Projekt Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej Notat Den 13. marts 2008 Sagsnr. 30910 Notat udarbejdet af: lml Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej" Siden august 2006 har en meget lavtliggende del af Ejersmindevej været udsat for

Læs mere

Klima tilpasning på Fanø

Klima tilpasning på Fanø Klima tilpasning på Fanø Diger, stormfloder, havstigninger Agenda21-gruppens digegruppe : Svend Lauridsen, Sønderho, talsmand Oluf Holm, Sønderho Niels Christian Nielsen, Nordby Michael Møller, Nordby

Læs mere

Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S

Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S Hvilken samfundsmæssig rolle har vi som forsyningsselskab? Vi skal sikre: Hygiejnisk og sundhedsmæssig sikker bortledning af

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Hvorfor en klimastrategi? 1.1 Regnbilleder fra Roskilde 1.2 Vi har alle et ansvar. 2. Hvordan forebygges klimaforandringer?

Indholdsfortegnelse. 1. Hvorfor en klimastrategi? 1.1 Regnbilleder fra Roskilde 1.2 Vi har alle et ansvar. 2. Hvordan forebygges klimaforandringer? Indholdsfortegnelse 1. Hvorfor en klimastrategi? 1.1 Regnbilleder fra Roskilde 1.2 Vi har alle et ansvar 2. Hvordan forebygges klimaforandringer? 2.1 Hvad gør vi? 3. Hvordan tilpasser vi os klimaforandringer?

Læs mere

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes spildevandsplan Afledning af regnvand

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes spildevandsplan Afledning af regnvand Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes spildevandsplan 2006-2015 2016 Afledning af regnvand 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Afledning af regnvand... 4 3. Lovgivning... 8 4. Ikrafttræden... 9 2 1. Indledning

Læs mere

Datagrundlag Screeningen er udarbejdet med baggrund i eksisterende drænplaner for haveforeningen, samt en 0,4 m grid højdemodel for området.

Datagrundlag Screeningen er udarbejdet med baggrund i eksisterende drænplaner for haveforeningen, samt en 0,4 m grid højdemodel for området. NOTAT Projekt Regnvandshåndtering og dræning i H.F. Møllevang Projektnummer 3691600127 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Kvalitetssikring H.F. Møllevang Dræn HF Møllevan JSAN PVMA PVMA Revisionsnr. 1.0

Læs mere

Bilag 8. Resume af indkomne bemærkninger og Byrådets vurdering

Bilag 8. Resume af indkomne bemærkninger og Byrådets vurdering Bilag 8 Resume af indkomne bemærkninger og Resume af indkomne bemærkninger til forslag til kommuneplantillæg 05 til Kommuneplan 2013, klimatilpasningsplan samt udkast til af disse I forbindelse med den

Læs mere

Håndtering af regnvand i Nye

Håndtering af regnvand i Nye Resume: Håndtering af regnvand i Nye Grønne tage og bassiner Jasper H. Jensen (jhje08@student.aau.dk) & Carina H. B. Winther (cwinth08@student.aau.dk) I projektet fokuseres der på, hvordan lokal afledning

Læs mere

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE 1 INDHOLD RESUME Resume... 2 Baggrund...3 Lokal afledning af regnvand (LAR)...4 Baunebakken...5 I forbindelse

Læs mere

HOFORs forslag til skabelon for Klimatilpasningens implementering i kommuneplanen

HOFORs forslag til skabelon for Klimatilpasningens implementering i kommuneplanen HOFORs forslag til skabelon for Klimatilpasningens implementering i kommuneplanen 1 Redegørelse... 2 1.1 Baggrund og forudsætninger... 2 1.1.1 Fremtidens klima... 2 1.1.2 Status på klimatilpasning frem

Læs mere

Regn under fremtidens klima. Afrapportering for projekt støttet af VTU- Fonden

Regn under fremtidens klima. Afrapportering for projekt støttet af VTU- Fonden Regn under fremtidens klima Afrapportering for projekt støttet af VTU- Fonden 3-11- 2014 1 Projekt 7492.2011: Regn under fremtidens klima Hovedansøger: Professor Karsten Arnbjerg- Nielsen Ansvarlig: Professor

Læs mere

Information Løsninger til sikring af dige ved Dalbybugten.

Information Løsninger til sikring af dige ved Dalbybugten. 2015 Information Løsninger til sikring af dige ved Dalbybugten. Dige udvalget. Rev.2 Indledning: Dige udvalget er i samarbejde med bestyrelsen for grundejerforeningen blevet enige om, at udsende denne

Læs mere

IDA 7. februar 2017 Oversvømmelse af København, den Blå/Grønne by

IDA 7. februar 2017 Oversvømmelse af København, den Blå/Grønne by Regnudvalget IDA 7. februar 2017 Oversvømmelse af København, den Blå/Grønne by Fortidens, nutidens og fremtidens nedbør. Dimensionering af afstrømningssystemer i et klima der varierer Indhold Højintens

Læs mere

Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm

Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm På mødet deltager følgende: Erik Mollerup, formand Daniel E. Hansen

Læs mere

NEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET

NEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET NEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET Johanne Urup, jnu@ramboll.dk PROBLEMSTILLINGER Nedsivning af regnvand kan skabe problemer med for højt grundvandsspejl Grundvandsressourcen kan blive påvirket

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan. Afledning af regnvand

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan. Afledning af regnvand Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan 2016 Afledning af regnvand 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Afledning af regnvand... 4 3. Lovgivning... 8 4. Ikrafttræden... 9 2 1. Indledning På grund

Læs mere

WORKSHOP PRÆSENTATION 31. JULI 2014 HØJVANDSSIKRING AF OMRÅDET VED NÆSBY STRAND

WORKSHOP PRÆSENTATION 31. JULI 2014 HØJVANDSSIKRING AF OMRÅDET VED NÆSBY STRAND WORKSHOP PRÆSENTATION 31. JULI 2014 HØJVANDSSIKRING AF OMRÅDET VED NÆSBY STRAND Status Udarbejdelse af skitseprojekt Formøde, Borgermøde og Projektmøde Planlægning og gennemførelse af geoteknisk boring

Læs mere

Ansøgning om nedsivning af vejvand

Ansøgning om nedsivning af vejvand Rebild Kommune Ansøgning om nedsivning af Rekvirent Anders Rye-Andersen Hobrovej 160 9530 Støvring Rådgiver Orbicon A/S Gasværksvej 4 9000 Aalborg Udgivet 28-04-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Placering og

Læs mere

Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025

Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion Udgivet af: Vordingborg Kommune 2013. Vordingborg

Læs mere

Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan

Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan 1 Indholdsfortegnelse Klimatilpasningsplan... 3 Indledning... 3 Oversvømmelseskortlægninger... 3 Sandsynlighedskortlægning, værdikortlægning og risikokortlægning...9

Læs mere

Klimaets betydning for veje, jernbaner og bygninger. Klimaforandringernes effekt på infrastrukturen?

Klimaets betydning for veje, jernbaner og bygninger. Klimaforandringernes effekt på infrastrukturen? Klimaets betydning for veje, jernbaner og bygninger Klimaforandringernes effekt på infrastrukturen? v. Morten Riemer, Chef konsulent, Grontmij Carl Bro Horsens 17. september 2009 Prognoser for klimaforandringer

Læs mere

Transportministeriet Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K

Transportministeriet Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Transportudvalget 2014-15 L 141 Bilag 3 Offentligt Transportministeriet Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Høringssvar til høring over udkast til forslag til lov om anlæg af en fast forbindelse

Læs mere

Vejen og vandet Vejinfrastrukturens sårbarhed ift. klimaforandringer Hvordan værner man sig bedst muligt?

Vejen og vandet Vejinfrastrukturens sårbarhed ift. klimaforandringer Hvordan værner man sig bedst muligt? Vejen og vandet Vejinfrastrukturens sårbarhed ift. klimaforandringer Hvordan værner man sig bedst muligt? 1 Indhold Udfordringen Hvad er det lige med det vand, og hvorfor er det så stort et problem? Hvordan

Læs mere