brugerbetaling til sikring af velfærd Af tidl. chefkonsulent mia amalie holstein
|
|
- Ludvig Jakobsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 brugerbetaling til sikring af velfærd Af tidl. chefkonsulent mia amalie holstein
2 BRUGERBETALING TIL SIKRING AF VELFÆRD Brugerbetaling er fra et velfærdsteoretisk perspektiv et attraktivt redskab. Det skyldes bl.a., at brugerbetaling reducerer forvridningen i efterspørgslen. For ved at indføre en pris på den pågældende offentlige ydelse, så etableres en kobling mellem den samfundsmæssige omkostning og den pris, forbrugeren står overfor. Dette får borgeren til at tænke sig om en ekstra gang, inden han forbruger ydelsen, hvilket samlet set vil reducere forbruget af ydelsen og frigøre ressourcer, som vil kunne bruges til at øge kvaliteten i de offentlige tilbud. Således vil brugerbetaling modvirker det potentielle ressourcetab forbundet med overforbrug af den offentlige ydelse. Det er dog centralt, at brugerbetaling ikke anvendes til at kanaliserer flere midler fra borgerne til den offentlige sektor. For brugerbetalingen skal ikke blive en ny indtægtskilde for den offentlige sektor. Provenuet fra brugerbetalingen bør krone for krone gives tilbage til borgerne i form af indkomstskattelettelser. Såfremt provenuet fra brugerbetaling bruges til at reducerer indkomstskatten, vil der være en yderligere strukturgevinst. For da vil brugerbetalingen også reducerer forvridningen på økonomien, herunder af arbejdsudbuddet. Årsagen er, at lavere indkomstskat øger arbejdsudbuddet, idet det bliver mere attraktivt at arbejde. Det er overordnet vores anbefaling, at man øger brugen af brugerbetaling. Nedenfor gennemgås et konkret eksempel på brugerbetaling: Brugerbetaling i sundhedssektoren. brugerbetaling i sundhedsvæsenet Presset på sundhedsvæsenet Vi danskere ønsker hele tiden flere og bedre sundhedsydelser. Alene i perioden steg de offentlige sundhedsudgifter med knap 30 pct. (faste priser) svarende til, at danske skatteydere i 2011 betalte 140 mia. kr. til sundhedsområdet. 1 Den store efterspørgsel efter sundhedsydelser er ikke overraskende. Der kommer flere og flere ældre, der opfindes hele tiden nye (men også dyre!) behandlingsmetoder, og vi har generelt en forventning om, at kvaliteten i de offentlige tilbud stiger, jf. boks 1. Problemet er, at den store vækst i sundhedsudgifterne sætter de offentlige finanser under pres. For sundhedsudgifterne er i en længere årrække 2 vokset hurtigere end velstanden (BNP). I perioden (indtil finanskrisen) var den årlige mervækst i sundhedsudgifterne i forhold til BNP-væksten 1,7 pct. point. Det vil sige, at skattegrundlaget ikke er fulgt med det omfattende merforbrug på sundhedsområdet. Det giver alt andet lige et sundhedsøkonomisk finansieringsproblem. Finansministeriet har vurderet, at hvis udgifterne til sundhed antages at blive ved med at overstige BNP med en mervækst på 1,7 pct.-point, vil vi stå med et ekstra finansieringsbehov på 69 mia. kr. i SIDE 1
3 SIDE 2
4 En mulig løsning, som vil bidrage til at dæmpe den store efterspørgsel efter sundhedsydelser, er en mere strategisk anvendelse af brugerbetaling. Dette gør flere af vores nordiske nabolande allerede i dag (fx Sverige, Norge og Finland). Brugerbetaling i vores nabolande Danmark adskiller sig generelt fra flere andre nordiske lande (fx Sverige, Norge og Finland) ved, at brugerbetalingen af historiske årsager er koncentreret på meget få ydelser 4 (primært tandlæger, fysioterapi, kiropraktorer, psykologer og egenbetalinger på medicin), jf. figur 1. Anm.: Patienternes udgifter i ovenstående figur er minimumsudgifter. Det er kun den andel af egenbetalingen, som er fastlagt i de respektive overenskomster og som betales af patienter i sikringsgruppe 1. For patienter i sikringsgruppe 2 kan behandleren opkræve et tillæg, som patienten selv betaler. Derudover går patienterne uden lægehenvisning til for eksempel fysioterapi eller psykolog, eller modtager behandling hos tandlæge eller speciallæge, som ikke er tilskudsberettiget fra det offentlige. I disse tilfælde er patientbetalingen et anliggende direkte mellem behandleren og patienten. De offentlige udgifter i figuren summer ikke til de 140 mia. kr. nævnt i notatets første afsnit. Det skyldes, at de 140 mia. dækker bredere, dvs. bl.a. også indeholder sundhedsrelateret forbrug på plejehjem. Kilde: Data tilsendt fra Danske Regioner, Statens Serum Institut: Lægemiddelstatistik Danmark , juli 2013, Danmarks Statistik: REGR31 og SYGU. Andre nordiske lande spreder generelt brugerbetalingen over langt flere typer af behandlinger, fordi de ønsker at anvende brugerbetalingen til at dæmpe den store og voksende efterspørgsel efter sundhedsydelser. Og fordi de via brugerbetaling også ønsker at indføre en ansvarsbevidsthed, så borgerne tænker sig om en ekstra gang, inden de bestiller tid til konsultation. Det kan fx også være hos den praktiserende læge, speciallægen og på sygehusbehandling. I Sverige, Norge og Finland koster et lægebesøg i gennemsnit knap 130 kr., et speciallægebesøg ca. 250 kr. og sygehusbesøg ca. 160 kr., jf. tabel 1. SIDE 3
5 Anm.: Kilde: *) I Norge eksisterer et betalingsloft, således at man højst kan betale 1965 kr. i brugerbetaling og børn under 16 er fritaget for brugerbetaling **) Taksterne i Sverige er udregnet som et simpelt gennemsnit mellem landstingene. Unge under 18 år er fritaget for betaling. I enkelte landstng er aldersgrænsen 20 år. Desuden reduceres taksten efter længere tids indlæggelse, der er dog forskel på, hvornår reduceringen sker. Endvidere er der i nogle landsting lavere takster for ældre og folk med lave indkomster. ***) Alternativt kan man betale en årsafgift på 205 kr. ****) Efter loft for betaling på kr. reduceres betalingen til 113 kr. pr. dag. *****) Norge er udeladt i denne beregning samt Danmarks Statistik. I Sverige, Norge og Finland har de ligeledes brugerbetaling på vagtlægen. I Sverige varierer brugerbetalingen fra landsting til landsting, og kontakt til lægevagten koster mellem 87 og 303 kr. Gennemsnitligt ligger brugerbetalingen på 204 kr. i dagstimerne og 210 kr. i aftentimerne. I Norge koster det hhv. 137 kr. i dagtimerne og 231 kr. i aftentimerne. Og i Finland ligger taksten på 103 kr. i dagstimerne og 205 kr. i aftentimerne, jf. tabel 2. Kilde: Anm.: *I Sverige varierer taksten for konsultationer på tværs af landsting (fra 87 DKK til 303 DKK). Halland er det eneste af 21 landsting, som har differentieret pris for hhv. dag og aften. I 2 ud af 21 landsting (Skåne og Västra Götaland) afhænger prisen for en konsultation af, om patienten vælger eget sundhedscenter (vårdcentral) eller et andet sundhedscenter. I ovenstående tabel er et gennemsnit af priserne i de to landsting benyttet. I Sverige er taksterne for hjemmebesøg sammensagt af konsultationstaksten og et tillæg, der igen varierer på tværs af landsting. ** I Finland kan der maksimalt opkræves gebyr for lægevagten 3 gange pr. år pr. borger i tidsintervallet I både Sverige, Norge og Finland er der loft over brugerbetalingen og helt unge er fritaget for brugerbetaling. I Sverige varierer aldersgrænsen for fritagelse fra landsting til landsting. Provenu- og adfærdseffekter af øget brugerbetaling Hvis man i Danmark indførte brugerbetaling på henvendelser til lægen, vil det have to effekter: En provenueffekt og en adfærdseffekt (der også forbedrer budgettet). SIDE 4
6 Provenueffekten fremkommer ved, at der kommer flere penge i statskassen som følge af, at danskerne vil skulle betale for at kontakte lægen. En mulighed er at give dette provenu tilbage til borgerne i form af indkomstskattelettelser, så brugerbetalingen ikke bliver en ny indtægtskilde for den offentlige sektor. Adfærdseffekten fremkommer som følge af den ændring i adfærden, der opstår, når man skal betale for at kontakte lægen. Hvis det koster et beløb at kontakte lægen, vil det trække i retningen af, at man benytter lægen mindre, hvilket vil frigive ressourcer, der kan anvendes andetsteds eller øge adgangen for dem med størst behov. En mulighed er, at den offentlige sektor beholder den budgeteffekt, der opnås ved færre besøg hos lægen og fx bruger gevinsten til at forbedre kvaliteten på behandlingerne. Patienternes prisfølsomhed Økonomer benytter ofte de såkaldte priselasticiteter til at udtrykke den relative mængdeændring i forbruget af fx sundhedsydelser i forhold til (og som følge af) en relativ prisændring. Der findes flere studier, der giver et bud på priselasticiteten. Generelt er tendensen klar. Forbrug og udgifter falder med øget brugerbetaling. 5 CEPOS har derfor foretaget en omfattende gennemgang af 81 videnskabelige undersøgelser på området og på den baggrund identificeret 10 studier af særlig relevans, jf. appendiks 1. På baggrund af de videnskabelige studier er det muligt at beregne nogle gennemsnitlige priselasticiteter. De gennemsnitlige priselasticiteter, som er beregnet på baggrund af de videnskabelige studier, fremgår af tabel 3. Af tabellen fremgår det således, at den gennemsnitlige elasticitet er -0,34 for hjemmebesøg, -0,20 for ambulant behandling, -0,09 for konsultation i almen praksis, -0,07 for speciallægekonsultation og -0,07 for hospitalsbesøg. Dvs. at hvis brugerbetalingen for konsultation i almen praksis fx stiger med 10 pct., så falder den individuelle efterspørgsel med 0,9 pct. Anm.: Kilde: Vejet gennemsnit af elasticiteter i de inkluderede studier. Elasticiteterne er vejet efter invers varians og køn. Maciejewski et al. (2012) angiver semipriselasticiteten for speciallægekonsultation, hvilket ikke er medtaget i gennemsnittet. Buepriselasticiteter er inkluderede. Det bør dog nævnes, at elasticiteten kan være større ved implementering af brugerbetaling, end ved en stigning i eksisterende brugerbetaling, hvorfor beregninger med buepriselasticiteter bør gøres med omhu. Ved ambulant behandling er estimatet for ambulant behandling, alle i Manning et al. (1987) benyttet. Kan et al. (2010), Fabbri et al. (2009), Kan et al. (2006), Cockx et al. (2003), Van Vliet (2001), Van de Voorde et al. (2001), Cherkin et al. (1989), Wedig (1988) og Manning et al. (1987) samt egne beregninger. SIDE 5
7 Nogle af studierne indeholder også beregninger af de såkaldte buepriselasticiteter, som er af særlig interesse i en dansk kontekst. Det skyldes, at det via buepriselasticiteten er muligt at se på, hvordan efterspørgslen vil blive påvirket ved indførelse af en brugerbetaling, som i udgangspunktet er 0. Således er buepriselasticiteten et mindre groft mål end priselasticiteten, idet efterspørgslens prisfølsomhed udtrykkes over forskellige prisintervaller. Buepriselasticiteten er derved et udtryk for den gennemsnitlige relative mængdeændring i forhold til en relativ ændring i betalingsandel indenfor et givent betalingsandelsinterval. Det kunne fx være en forøgelse af brugerbetalingen fra 0 til 25 pct. Fire af de udvalgte studier undersøger effekten af en introduktion af brugerbetaling for konsultation i almen praksis (Manning et al. (1987), Cherkin et al. (1989), Kan et al. (2006) og Kan et al. (2010)). 6 Et vægtet gennemsnit 7 af buepriselasticiteterne fra disse studier giver et estimat på -0,16. Dvs. indførte man fx brugerbetaling på besøg hos praktiserende læge på knap 130 kr. 8 ville det medføre et fald på 27 pct., jf. CEPOS(2013) 9. Selvom ovenstående prisfølsomhed naturligvis er behæftet med en betydelig usikkerhed, når den overføres til en dansk kontekst 10, så virker en elasticitet på 27 pct. ikke fuldstændig usandsynlig. DØRS (2000), Christiansen et al. (1999) 11 og Rudbeck et al. (1995) 12 har alle beskæftiget sig med introduktion af brugerbetaling på sundhedsydelser i Danmark. De tre rapporter undersøger konsekvensen af forskellige forbrugsrektioner, heriblandt et fald i efterspørgslen på henholdsvis 10 pct. og 25 pct. I Danmark findes også erfaringer med forbrugsreaktioner ved brugerbetaling. Under den 3 måneder lange lægekonflikt i 1984 opkrævede de praktiserende læger betaling for besøg svarende til 40 pct. af omkostningen pr. besøg. Ifølge De Økonomiske Råd førte dette til en reduktion i antallet af lægebesøg på ca. 20 pct. 13 På sundhedsområdet har debatten om brugerbetaling i høj grad været præget af resultaterne fra det amerikanske RAND-eksperimentet, der har særstatus som et af de mest omfattende brugerbetalingseksperimenter nogensinde. Dette studie fremhæves i boks 2 og fremgår også af appendiks 1. Kilde: Per Andersen og Terkel Christiansen (1990): Brugerbetaling i sundhedssektoren teori, viden, holdninger SIDE 6
8 Norsk model for brugerbetaling I Norge betaler borgerne et gebyr for at besøge den alment praktiserende læge. I kostede et lægebesøg 127 danske kr., børn under 16 år var fritaget fra betaling og der var et betalingsloft på danske kr. 15 Loftet er indført så borgere med stort behov for lægebesøg, fx kronikere, ikke rammes uforholdsvist hårdt. Nedenfor beregnes konsekvenserne af brugerbetaling, såfremt man i Danmark indførte den norske model for brugerbetaling på alment praktiserende læge. Til beregning af konsekvenserne benyttes Danmarks Statistiks sygesikringsregister koblet med befolkningsregisteret for året Det data, der ligger til grund for denne analyse, dækker således hele den danske befolkning og er derved mere dækkende end datagrundlaget for de tidligere undersøgelser 16, som bruger Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse, der er baseret på et udsnit af den danske befolkning. Brugerbetaling på lægebesøg vil som nævnt have to effekter, der begge forbedrer budgettet: En provenueffekt og en adfærdseffekt. Af tabel 5 fremgår konsekvenserne af at indføre en norsk brugerbetalingsordning i Danmark. Beregningerne indeholder to forskellige forbrugsreduktioner. Et fald i forbruget på 10 og 27 pct. Endvidere indeholder beregningerne to typer gennemslag for adfærden. Fuld gennemslag og delvist gennemslag. Ved fuldt gennemslag antages det, at alle borgere, som bruger lægen, reducerer deres forbrug som følge af brugerbetalingen. Ved delvist gennemslag antages det, at det kun er dem med et forbrug lavere end loftet, som reducerer deres forbrug som følge af brugerbetaling. Det rette niveau ligger formentligt et sted midt imellem, idet gennemslaget afhænger af, om borgeren allerede i starten af året er vidende om, hvorvidt hans lægeforbrug vil overstige betalingsloftet. Formentligt vil der være en bias mod delvis adfærd, idet det må antages, at flertallet af dem, der går over loftet, på forhånd ved, at de overstiger loftet. Det kan eksempelvis være kronikere, som allerede i starten af året ved, at de har behov for et højt ydelsesniveau. Endeligt bør det bemærkes, at hvis der indføres brugerbetaling på lægebesøg, så må man forvente, at der vil opstå en mulighed for at forsikre sig mod brugerbetalingen, idet den enkelte forsikringstager vil ønske at udjævne udgiften ved brugerbetaling. Dette vil i et vist omfang reducere den gavnlige adfærdsvirkning, idet omkostningen ved behandling atter afkobles forbruget. En del af adfærdseffekten vil dog bestå, hvis der er selvrisiko og/eller, hvis præmien forhøjes efter aktivering af forsikringen. De sparede samfundsmæssige omkostninger er i nedenstående tabel opgjort som i Rudbeck et al. (1995) 17. Af tabellen fremgår det, at hvis der indføres brugerbetaling på 127 kr. pr. konsultation hos almen læge, hvis børn under 16 år friholdes for brugerbetaling, og hvis man indfører et loft for brugerbetalingen på kr., så vil budgetforbedringen under det mest konservative scenarie med delvis adfærd og 10 pct. forbrugsreduktion ligge på 2,3 mia. kr. Dette fordeler sig på en forbrugsbesparelse på knap 0,3 mia. kr., svarende til 1,4 mio. færre kontakter årligt, og et provenu på knap 2,1 mia. kr. SIDE 7
9 Den tilsvarende budgetforbedring ved delvis adfærd og 27 pct. forbrugsreduktion ligger derimod på 2,5 mia. kr. Hvoraf knap 0,8 mia. kr. er forbrugsbesparelse, og godt 1,7 mia. kr. er provenu af brugerbetalingen. Det bemærkes, at forbrugsnedgangen på 27 pct. er udledt på baggrund af en gennemgang af den relevante litteratur på området. Anm.: Kilde: I beregningerne er der taget udgangspunkt i den norske model, hvor der er antaget en brugerbetaling på 127 kr. og et loft for brugerbetaling på kr. Derudover er børn under 16 år fritaget for betaling. Kontakter hos almen læge er ekskl. telefon- og konsultationer. Egenbetalingsandelen er opgjort som egenbetalingen som andel af ydelseshonoraret. Dvs. at basishonoraret ikke er medtaget i egenbetalingsandelen. Det indgår heller ikke i statens udgifter, men udgør dog 1,9 mia. kr. i 2010 (PLO (2013)). Resultaterne stemmer godt overens med resultaterne fra DØRS (2000) givet deres beregningsmetode. befolknings- og sygesikringsregistret fra Danmarks Statistik, PLO (2013): Aktivitet og økonomi i almen praksis i dagtid og vagttid 2000 til 2012 samt egne beregninger. Det anbefales, at provenugevinsten gives tilbage til borgerne i form af en lettelse i bundskatten, så brugerbetalingen ikke bliver en ny indtægtskilde for den offentlige sektor. Bundskatten vil ca. kunne reduceres med 0,2 pct. point. Det vil medvirke til at øge arbejdsudbuddet, da marginalskatten på arbejde reduceres. Adfærdseffekten kan man derimod lade den offentlige sektor beholde og fx bruge gevinsten til at forbedre kvaliteten på behandlingerne. Det er naturligvis vigtigt, at administrationen af brugerbetalingen bliver så enkel og billig som muligt, så provenuet ikke modsvares af tilsvarende administrationsomkostninger. Man må dog generelt forvente, at administrationsomkostningerne forbundet med brugerbetaling er begrænsede. 18 Brugerbetaling og ulighed I relation til brugerbetaling på kontakter til lægen anføres det ofte, at det vil give anledning til negative fordelingsmæssige konsekvenser. Det skyldes, at alle vil skulle betale det samme beløb for at gå til lægen, men dem med lavest indkomst vil blive ramt hårdest, da de er mest syge. Herudover vil brugerbetalingen fylde mere af den samlede indkomst hos personer med lav indkomst end hos personer med høj indkomst. SIDE 8
10 Ser vi alene på antallet af konsultationer i 2012 (dvs. hvor - og telefonkontakter ikke er medtaget), havde gennemsnitsdanskeren knap 4 konsultationer hos den praktiserende læge årligt. Og én gang hvert femte år tager gennemsnitsdanskeren forbi vagtlægen, ørelægen, øjenlægen og skadestuen. Og mens pensionisten 6,1 gange årligt lægger vejen forbi den alment praktiserende læge, så er det kun 2,6 gange årligt, at toplederen, den arbejdsløse og den uddannelsessøgende gør det samme, jf. tabel 5. Anm.: Det er ikke umiddelbart muligt at fordele skadestuebesøg på socioøkonomisk status. Kilde: Sundheds- og Forebyggelsesudvalget , SUU alm.del endeligt svar på spørgsmål 504. På baggrund af disse gennemsnitlige årlige konsultationer pr. borger i 2012 er det muligt at beregne en årlig gennemsnitlig udgift pr. borger ved indførelse af brugerbetaling. Sundhedsministeriet har lavet denne beregning. I beregningen antages en brugerbetaling på 150 kr., jf. tabel 6. Adfærdseffekter er ikke medtaget i beregningen. Af tabellen fremgår det, at hvis man indfører en brugerbetaling på lægebesøg på 150 kr. 19, vil gennemsnitsdanskeren samlet skulle betale 654 kr. årligt for lægebesøg. En brugerbetaling på lægebesøg vil naturligvis påvirke befolkningsgrupper forskelligt. Arbejdsløse og uddannelsessøgende vil skulle betale hhv. 422 og 431 kr. årligt for et besøg hos den alment praktiserende læge, vagtlægen, øre- eller øjenlægen, mens pensionisten vil skulle betale kr. SIDE 9
11 Anm.: Det er lagt til grund, at lægebesøg forstås som besøg ved lægen og ikke som udgående lægebesøg. Det er ikke umiddelbart muligt at fordele skadestuebesøg på socioøkonomisk status. Den gennemsnitlige udgift er beregnet på baggrund af de gennemsnitlige antal konsultationer/skadestuebesøg pr. borger. Kilde: Sundheds- og Forebyggelsesudvalget , SUU alm.del endeligt svar på spørgsmål 504. I forlængelse af spørgsmålet om ulighed bør det fremhæves, at Danmark generelt er blandt de lande i verden med mindst ulighed. Ifølge OECDs opgørelse har vi den næstlaveste ulighed. 20 Dog kan politikerne, hvis de ønsker det, imødekomme denne problemstilling ved at friholde børn og personer med de laveste indkomster fra brugerbetaling. Dette kunne fx ske ved en fripladsordning, som man kender det på daginstitutionsområdet. Man skal dog være opmærksom på, at dette kan bidrage til at svække incitamentet til at deltage på arbejdsmarkedet. Endvidere kunne politikerne, hvis de ønsker det, indføre et loft for, hvor meget der kan blive opkrævet, så fx kronikere ikke på årsbasis får en kæmpe udgift i forbindelse med deres sygdom. Brugerbetaling og sundhed Desuden fremføres det ofte som modargument mod brugerbetaling, at brugerbetaling kan få negative konsekvenser for danskernes sundhedstilstand. Argumentet er, at den asymmetriske information mellem læge og patient bevirker, at patienten mangler viden om egen sundhedstilstand og risikerer at fravælge nødvendige konsultationer, hvorved alvorlige sygdomme ikke opdages i tide. SIDE 10
12 Som det dog anføres af Pedersen (1995) påviser de foreliggende undersøgelser af dette spørgsmål hverken udsættelseseffekter eller negative virkninger på sundhedsstatus af indførelse af brugerbetaling i begrænset omfang. 21 Fx viste RAND-eksperimentet 22, at brugerbetaling generelt reducerede antallet af besøg, men ikke påvirkede intensiteten (dvs. omfanget) af den behandling, der blev givet under besøgene. Dette får også AKF til at konkludere, at brugerbetalingen i RAND-eksperimentet ikke for den gennemsnitlige deltager påvirkede helbredet målt ved en lang række indikatorer og at effekten af brugerbetaling på sundhedstilstanden derfor er begrænset. 23 En lignende undersøgelse fra Oregon 24 tyder også på, at brugerbetaling ikke har en signifikant indvirkning på sundhedstilstanden. Derimod finder undersøgelsen, at gratis lægehjælp alene øger forbruget af lægeydelser. I det perspektiv er det også relevant at nævne, at Bjerregaard (1994) 25 finder, at befolkningens sundhedstilstand i langt højere grad afgøres af sociale, økonomiske og miljømæssige forhold fremfor brugen af sundhedsydelser. På samme måde foreligger der heller ikke dokumentation fra Norge, Sverige og Finland om, at brugerbetaling er et reelt problem for sundhedstilstanden. Faktisk er levetiden i disse lande længere end i Danmark, og den har generelt været stigende de sidste 50 år. 26 Endelig bør det nævnes, at en beskeden brugerbetaling ikke er den eneste omkostning ved at gå til lægen. Af de såkaldte offeromkostninger kan også nævnes den tid, der bruges hos lægen. Det kan både være ventetiden op til, før og under selve behandlingen. Men det kan også være omkostningen forbundet med, at den praktiserende læge for mange borgere kun har åbent i arbejdstiden. Indføres brugerbetaling vil adfærdsændringen frigive ressourcer, som kan anvendes til at reducerer sådanne barrierer ved fx at lette adgangen til lægen via øget åbningstid eller ved at indføre et fast track. Alternativt kan disse ressourcer anvendes til målrettede oplysningskampagner til den del af befolkningen, som ikke besøger lægen nok. Dette vil kunne medvirke til at øge sundhedstilstanden for dem, som går for lidt til lægen grundet sociale, økonomiske og miljømæssige forhold. Politikforslag Det anbefales, at man i Danmark ligesom i flere andre nordiske lande indfører brugerbetaling på lægebesøg. Brugerbetaling anbefales ikke af hensyn til provenuet. Det skal borgerne krone for krone have tilbage i skat. Brugerbetaling indføres af hensyn til adfærdseffekten. Dvs. for at dæmpe den store og voksende efterspørgsel efter sundhedsydelser og for at indføre en ansvarsbevidsthed, så borgerne tænker sig om en ekstra gang, inden de bestiller tid til konsultation. Samlet set vil brugerbetaling reducere forbruget af lægebesøg, fx vil ca. 27 pct. af tiden hos den praktiserende læge frigøres. Disse ressourcer kan bruges til at øge kvaliteten i de offentlige tilbud. SIDE 11
13 Helt konkret anbefales følgende takster: Anm.: Kilde: Tallene er rundet op til nærmeste 10 er. CEPOS Appendiks 1: Adfærdseffekten: Patienternes prisfølsomhed CEPOS har foretaget en omfattende gennemgang af 81 videnskabelige undersøgelser for at afdække, hvilken betydning brugerbetaling har for borgernes efterspørgsel på sundhedsydelser. På denne baggrund har CEPOS identificeret 10 studier af særlig relevans. Disse studier gennemgås nedenfor. Vores søgestrategi i forbindelse med at finde relevante studier har været som følger. Vi har søgt på Econlit 27 efter peerreviewed artikler i anerkendte tidsskrifter siden offentliggørelsen af RANDstudiet i Som søgeord har vi brugt: private payment* elasticity, out-of-pocket elasticity, cost sharing elasticity, copayment elasticity, co-payment elasticity, user fee elasticity, user charge elasticity og user pays elasticity. Vi har begrænset søgningen til højindkomst OECD lande, som defineret af verdensbanken 28. Nedenfor gennemgås de videnskabelige studier i detaljer. SIDE 12
14 SIDE 13
15 SIDE 14
16 SIDE 15
17 SIDE 16
18 Rand-studiet På sundhedsområdet har debatten om brugerbetaling i høj grad været præget af resultaterne fra det amerikanske RAND-eksperimentet, der har særstatus som et af de mest omfattende brugerbetalingseksperimenter nogensinde. Ifølge dette studie er priselasticiteten for ambulante ydelser 29, som i udgangspunktet koster $340, relativt konstant på godt -0,15, hvilket betyder, at når brugerbetalingen for en given ydelse stiger med 1 pct., så falder den individuelle efterspørgsel med 0,15 pct. 30 RAND-eksperimentet indeholder også beregninger af buepriselasticiteterne. Ifølge RANDeksperimentet er buepriselasticiteten for ambulante ydelser i egenbetalingsintervallet 0-25 pct. lig -0,15 og i egenbetalingsintervallet pct. lig -0,17. Dvs. når brugerbetalingen for en given ydelse stiger med 1 pct. i intervallet 0-25 pct., så falder den individuelle efterspørgsel med 0,15 pct. 31 Øvrige studier Udover RAND studiet har flere andre studier også beskæftiget sig med effekten af brugerbetaling på forskellige former for lægehjælp. I et nyere studie undersøger Maciejewski et al. (2012) priselasticiteten for speciallægekonsultationer blandt krigsveteraner i USA med forhøjet blodtryk. På baggrund af en stigning i brugerbetalingen på speciallægekonsultation fra $15 til $50 finder Maciejewski et al. en stigning i semipriselasticiteten 32-0,25 til -0,31. Kan et al. (2006) benytter en stigning i forsikringssatsen i Japan i 1997 som udgangspunkt for et naturligt eksperiment, hvor de beregner buepriselasticiteten for konsultation i almen praksis 33 for japanere med sundhedsforsikringer. Kan et al. finder frem til en buepriselasticitet i intervallet -0,06 til -0,05. De finder dog, at denne effekt aftager, og at der på længere sigt ikke er nogen signifikant effekt. I Kan et al. (2010) opdateres studiet. Her finder Kan et al. en buepriselasticitet for konsultation i almen praksis på -0,05, men de finder en positiv buepriselasticitet på 0,03, når effekten på længere sigt evalueres. Kan et al. argumenterer for, at den positive effekt på længere sigt eksempelvis kan skyldes, at prisstigningerne ikke har været store nok. I et italiensk studie af Fabbri et al. (2009) evalueres priselasticiteten blandt italienere baseret på geografiske prisforskelle. Fabbri et al. finder, at der ikke er nogen substitutionseffekter mellem konsultation med henholdsvis offentlige og private speciallæger, hvorfor brugerbetaling kan fungere som en præventiv foranstaltning for overforbrug. Fabbri et al. finder priselasticiteter for konsultation i almen praksis på -0,03 (insignifikant), for offentlige speciallægekonsultation på -0,31 og for privat speciallægekonsultation på 0,12 (insignifikant). På baggrund af betydelige ændringer i niveauet af brugerbetaling for lægebesøg i Belgien 1. januar 1994 har to belgiske studier, Cockx et al. (2003) samt Van de Voorde et al. (2001), undersøgt priselasticiteter for brugerbetaling af sundhedsydelser. Begge studier finder, at der er en negativ sammenhæng mellem brugerbetaling og lægehjælp, dvs. hvis prisen stiger, så falder efterspørgslen. Desuden finder begge studier, at efterspørgslen efter hjemmebesøg falder mere end efterspørgslen efter konsultationer i almen praksis og speciallægekonsultation ved brugerbetaling. Van de Voorde et al. estimerer priselasticiteter for den samlede befolkning. Studiet finder, at priselasticiteten for hjemmebesøg og konsultation i almen praksis henholdsvis ligger i intervallet -0,28 til -0,39 og -0,12 til -0,16. SIDE 17
19 For speciallægekonsultation ligger priselasticiteten på -0,10, jf. tabel 3. Cockx et al. tager i undersøgelsen højde for, at ændringen i brugerbetalingen på de tre typer af lægebesøg ikke var proportional, hvilket kan have påvirket patienternes valg af lægekontakt. Cockx et al. finder priselasticiteter for mænd og kvinder separat. For hjemmebesøg er priselasticiteterne henholdsvis -0,18 og -0,08, for konsultation i almen praksis henholdsvis -0,06 og -0,01 og for speciallægekonsultation henholdsvis -0,14 (insignifikant) og -0,02. Et hollandsk studie, Van Vliet (2001), benytter forskelle i selvrisiko blandt den privatforsikrede befolkning i Holland til at beregne priselasticiteten for henholdsvis konsultation i almen praksis, speciallægekonsultation og hospitalsbesøg for hollændere, som er indskrevet i en privat sundhedsforsikring. Van Vliet estimerer priselasticiteten for konsultation i almen praksis og for speciallægekonsultation til -0,04 (dog insignifikant for speciallægekonsultation) og for hospitalsbesøg til -0,00 (insignifikant). Cherkin et al. (1989) undersøger priselasticiteten blandt medlemmer af en Health Maintenance Organisation som følge af en prisstigning fra $0 til $5 pr. besøg for konsultation i henholdsvis almen praksis og hos speciallæge. Cherkin et al. finder priselasticiteter på -0,29 og -0,01 (insignifikant). Studiet viser, at brugerbetaling har en signifikant større effekt på patienter, som, året inden brugerbetalingen blev introduceret, havde et højt forbrug af lægeydelser (mere end 10 konsultationer i almen praksis). Cherkin et al. finder derudover, at effekten af brugerbetaling skete med det samme, og at effekten ikke forsvandt i undersøgelsesperioden (12 måneder). I et studie baseret på en stikprøve blandt amerikanske borgere over 16 år, undersøger Wedig (1988) priselasticiteter baseret på prisforskelle mellem læger. Wedig undersøger både priselasticiteter med hensyn til, hvorvidt en borger benytter sig af konsultation eller ej, samt priselasticiteten betinget på, at borgeren har været til mindst en konsultation. Wedig finder, at priselasticiteten er højere for førstegangsbesøg end for borgere, hvor mindst en konsultation har fundet sted. De estimerede priselasticiteter er henholdsvis -0,32 og -0,16. Derudover finder Wedig, at borgere med dårligere helbred er mindre prisfølsomme mht. førstegangsbesøg end borgere med godt helbred. SIDE 18
20 Nedenfor følger en oversigt over de videnskabelige studier der indgår i tabel A.I. Cherkin, Daniel C. et al (1989): The effect of office visit copayments on utilization in a health maintenance organization, Medical Care, 27, Cockx, Bart et al (2003): The demand for physician services: Evidence from a natural experiment, Journal of Health Economics, 22, Fabbri, Daniele et al (2009): Rationing the public provision of healthcare in the presence of private supplements: Evidence from the Italian NHS, Journal of Health Economics, 28, Kan, Mari et al (2006): The demand for medical care in Japan: initial findings from a Japanese natural experiment, Applied Economics Letters, 13, Kan, Mari et al (2010): Effects of cost sharing on the demand for physician services in Japan: Evidence from a natural experiment, Japan and the World Economy, 22, 1-12 Maciejewski, Matthew et al (2012): How price responsive is demand for specialty care?, Health Economics, 21, Manning, Willard G. et al (1987): Health Insurance and the Demand for Medical Care: Evidence from a Randomized Experiment, The American Economic Review, 77, Van de Voorde, Carine et al (2001): Effects of cost sharing on physician utilization under favourable conditions for supplier-induced demand, Health Economics, 10, Van Vliet, René C. J. A. (2001): Effects of price and deductibles on medical care demand, estimated from survey data, Applied Economics, 33, Werdig, Gerard J. (1988): Health status and the demand for health: Results on price elasticities, Journal of Health Economics, 7, NOTER 1 Oplyst af Sundhedsministeriet. 2 Dette er med undtagelse af de sidste par år. Dog må man forvente, at sundhedsudgifterne almindeligvis vil stige mere end BNP. I baggrundspapiret Den fremtidige udvikling i sundhedsudgifterne behov for samfundsmæssige og etiske valg skriver professor og formanden for De Økonomiske Råd Hans Jørgen Whitta-Jacobsen (2013): Også i Danmark må man forvente, at sundhedsudgifterne fremover vil stige mere end produktionen. Der kan være delperioder, hvor sundhedsudgifterne vokser mindre end BNP som følge af økonomiske problemer, som det var tilfældet i 1980 erne, eller hvor de vokser særlig hurtigt som følge af høj prioritering af sundhedsbehandling, som det var tilfældet i 2000 erne. Over det lange stræk må man imidlertid forvente, at sundhedsudgifterne vil stige mere end BNP. Spørgsmålet er, hvor meget mere og dermed, hvordan udgiftspresset vil udvikle sig. 3 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 181 (alm. del) af 20. februar Endvidere er denne brugerbetaling meget ulige fordelt. På den ene side udgør brugerbetalingsandelen på kiropraktisk behandling 83 pct. svarende til, at det offentlige i 2012 betalte ca. 110 mio. kr., mens ca. 540 mio. kr. kom fra private lommer. På tandlægehjælp betalte det offentlige i ,5 mia. kr., mens 2,4 mia. var privatfinansieret. Til medicin betalte det offentlige i ,5 mia. kr., mens godt 5,3 mia. kr. var privatfinansieret. På den anden side er der for sikringsgruppe 1 patienter ingen egenbetaling for besøg hos lægen, speciallægen og hospitalet. 5 Per Andersen og Terkel Christiansen (1990): Brugerbetaling i sundhedssektoren teori, viden, holdninger og AKF(2012): Adfærdsmæssige effekter af brugerbetaling. 6 Manning et al. estimerer buepriselasticiteten for ambulant behandling, som også inkluderer konsultation i almen praksis. Kilde: DØRS (2000). 7 Vægtet efter den inverse varians. 8 I denne beregning er en brugerbetaling på 127 kr. anvendt svarende til brugerbetalingen i Norge i Årsagen er, at tallet på 27 pct. skal anvendes i beregningen i næste afsnit. 9 CEPOS(2013): Norsk model for brugerbetaling på lægebesøg. 10 Det er fx vigtigt at holde for øje, at RAND-eksperimentet er udført i en kontekst, som på mange punkter adskiller sig fra det universelle sundhedsvæsen, man finder i Danmark, samt at det blev udført for mere end tre årtier siden. SIDE 19
Brugerbetaling fordelt på forskellige befolkningstyper
Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein (telefon: 27 28 50 89) Danmark adskiller sig generelt fra Sverige, Norge og Finland ved, at brugerbetalingen af historiske årsager er koncentreret på meget få ydelser
Læs mereNorsk model for brugerbetaling på lægebesøg
Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 27. september 2013 I Danmark er brugerbetalingen af historiske årsager koncentreret på meget få ydelser. Eksempelvis har vi brugerbetaling
Læs mereFigur 1. Brugerbetaling for almen læge i Danmark, Norge og Sverige
Det danske sundhedsvæsen er under pres. For der bliver flere og flere ældre, der opfindes hele tiden bedre, men også dyrere, teknologi, og danskerne har en forventning om, at behandlingen i morgen er bedre
Læs mereBRUGERBETALING PÅ LÆGEVAGTEN
Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 11. marts 2013 Ifølge en ny undersøgelse fra Århus Universitet burde omkring 20 pct. af de patienter, som i dag tager kontakt til lægevagten,
Læs mere" $ Brugerbetaling$og$efterspørgselsreaktioner$
e" " " Af"chefkonsulent"Mia$Amalie$Holstein" " " " Direkte"telefon"27$28$50$89$ " " " 26."november"2013" " $ Brugerbetaling$og$efterspørgselsreaktioner$ På det seneste har medierne og det politiske landskab
Læs mereBrugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet
Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 0 89 29. november 2012 Efterspørgslen efter sundhedsydelser er stor. Det skyldes bl.a. den aldrende befolkning, et højere velstandsniveau og et
Læs mereNordisk gennemsnit for brugerbetaling til læge: ca. 120 kr.
Af specialkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 8. september 2011 Nordisk gennemsnit for brugerbetaling til læge: ca. 120 kr. I dette notat belyses niveauet for brugerbetaling på sundhedsydelser
Læs mereBrugerbetaling er en del af løsningen
Brugerbetaling er en del af løsningen Eva Draborg, lektor, Ph.d. COHERE Center for Sundhedsøkonomisk Forskning Institut for Sundhedstjenesteforskning Syddansk Universitet Brugerbetaling Ikke om men hvor,
Læs mereHermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 203 af 23. januar 2018 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Skatteudvalget 2017-18 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 203 Offentligt 28. juni 2018 J.nr. 2018-755 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 203 af 23. januar 2018
Læs mereMarginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat
Læs mereHvordan påvirker private sundhedsforsikringer forbruget af sundhedsydelser? x Evidens fra Danmark
Hvordan påvirker private sundhedsforsikringer forbruget af sundhedsydelser? x Evidens fra Danmark Astrid Kiil, Cand.econ, Ph.d. aski@kora.dk Helseøkonomikonferansen 2013 14. maj, Solstrand Kort om KORA
Læs mereBrugerbetaling og ulighed
Sundhedsøkonomi Brugerbetaling og ulighed Af Christian Kronborg, Line Bjørnskov Pedersen, Eva Draborg og Troels Kristensen Biografi Christian Kronborg er lektor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet.
Læs mereDET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970
1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG
Læs mere200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER
200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at
Læs mereDET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970
970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE
Læs merePLO Analyse Det koster kun ca kr. om året at have fri adgang til praktiserende læge
PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION PLO Analyse Det koster kun ca. 1.400 kr. om året at have fri adgang til praktiserende læge Hovedbudskaber I gennemsnit koster det samfundet 1.405 kr. pr. borger at have
Læs mereFinansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren
Læs mereBortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag
Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 13. oktober 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 600 (Alm. del) af 20. september
Læs merePatienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1
Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 1 Kort om: Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1 Hovedkonklusioner Opgjort på grundlag af de foreløbige udtræksalgoritmer
Læs mereAnalyse 26. marts 2014
26. marts 2014 Indvandrere fra østeuropæiske EUlande går mindst til læge Af Kristian Thor Jakobsen Som følge af EU udvidelsen har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen af personer fra de
Læs mereAnalyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch
Analyse 19. november 2015 Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Regeringens målsætning er, at flere skal i arbejde og at færre skal være på offentlig forsørgelse.
Læs mereGEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et
Læs mereMarginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten
Læs mereNedenfor er angivet to scenarier for velfærdsservice og konsekvenserne for den finanspolitiske holdbarhed 1 :
Notat // /07/07 VÆKST I VELFÆRDSSERVICE SOM I PERIODEN 2002-06 INDEBÆRER SKATTESTIGNING PÅ 115 MIA. KR. DREAM-gruppen har for CEPOS regnet på forskellige scenarier for væksten i den offentlige velfærdsservice
Læs mereAf cheføkonom Mads Lundby Hansen ( ) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen
Notat: LO-forslag om højere dagpenge reducerer beskæftigelsen med 7.000 personer og koster 2½ 03-10-2018 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (2123 7952) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé
Læs mereAfdækning af almen praktiserende lægers patientkontakter i forskellige aldersgrupper
A NALYSE Afdækning af almen praktiserende lægers patientkontakter i forskellige aldersgrupper Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse hvor stor en del af de almen praktiserende
Læs mereØkonomi og styring i praksissektoren
Kapitel 10 102 Økonomi og styring i praksissektoren Praksissektoren omfatter alment praktiserende læger, speciallæger (blandt andet øjenlæger og ørelæger), tandlæger, fysioterapeuter, kiropraktorer, psykologer
Læs mere40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige
Notat: DANMARK HAR DOBBELT SÅ HØJ SU SOM SVERIGE, FINLAND OG NORGE 01-06-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Den danske SU er den højeste
Læs mereDen fremtidige udvikling i sundhedsudgifterne - behov for samfundsmæssige og etiske valg
Den fremtidige udvikling i sundhedsudgifterne - behov for samfundsmæssige og etiske valg Af Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, Formand for De Økonomiske Råd og professor ved Økonomisk Institut på Københavns
Læs mereDer skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser
Der skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND. SCIENT. POL. OG SUNDHEDSPOLITISK CHEF ANETTE DAMGAARD, CAND. JUR RESUME Danskernes udeblivelser
Læs mereMænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 2001
Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 001 VK-regeringen har i flere omgange gennemført skattelettelser. Det betyder, at der i 010 blev givet skattelettelser for over 50 mia. kr. Skattelettelserne
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del) af 20. november 2012 stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA)
Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 57 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 24. december 2013 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del)
Læs merePLO faktaark 2017 Region Hovedstaden
PLO faktaark 2017 Region Hovedstaden Indholdsfortegnelse 1. Karakteristika for praktiserende læger... 1 1.1 Antal... 1 1.2 Køn... 2 1.3 Alder... 3 1.4 Praksisform... 5 2. Lægemangel... 6 2.1 Patienter
Læs mereBrugerbetaling øger produktiviteten
Brugerbetaling øger produktiviteten AF CHEFKONSULENT TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. RESUME Dansk økonomi har i to årtier befundet sig i en produktivitets- og vækstkrise, og hvis Danmark fortsat
Læs mereBedre sundhed for de samme penge
Bedre sundhed for de samme penge Oplæg om bedre brugerbetaling på sundhedsydelser INTRO Danskerne bruger mange penge på sundhed. Hver gang der går 100 kroner til sundhed i Danmark, betaler danskerne selv
Læs mereStor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel
Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske
Læs mereVÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for
Læs mereAnalyse. Udviklingen i gevinsten ved at arbejde. 14. september Isabelle Mairey
Analyse 14. september 2016 Udviklingen i gevinsten ved at arbejde Isabelle Mairey Dette notat belyser udviklingen i den sammensatte marginalskat i bund og top i perioden 1994-2014. Gevinsten ved at arbejde
Læs mereTil Folketingets Lovsekretariat. Hermed sendes svar på spørgsmål S 835 indleveret af Klaus Hækkerup (S). Kristian Jensen.
J.nr. 2005-318-0433 Dato: Til Folketingets Lovsekretariat Hermed sendes svar på spørgsmål S 835 indleveret af Klaus Hækkerup (S). Kristian Jensen /Thomas Larsen Spørgsmål:»Vil ministeren oplyse, hvilke
Læs mereCEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 2025 ifølge Finansministeriet 07-03-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Frem til 2025 er der ifølge
Læs mereOperationer udgør en væsentlig del af sygehusenes aktivitet. Antallet af opererede er et samlet mål for udviklingen i denne aktivitet. 1.
Maj 21 Aktivitet i det somatiske sygehusvæsen Behandlingen af en patient på sygehus vil altid involvere ambulante besøg og/eller udskrivninger efter indlæggelse. Udviklingen i antal udskrivninger henholdsvis
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 580 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 580 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 9. oktober 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 580 (Alm. del) af 18. september
Læs merePLO faktaark 2017 Region Midtjylland
PLO faktaark 2017 Region Midtjylland Indholdsfortegnelse 1. Karakteristika for praktiserende læger... 1 1.1 Antal... 1 1.2 Køn... 2 1.3 Alder... 3 1.4 Praksisform... 5 2. Lægemangel... 6 2.1 Patienter
Læs mereDet offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er
Oplæg til tema 1: Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er ikke penge til alt, hvad vi gerne vil have i sundhedsvæsenet. Men
Læs mereSundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand
Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer
Læs merePLO faktaark 2017 Region Syddanmark
PLO faktaark 2017 Region Syddanmark Indholdsfortegnelse 1. Karakteristika for praktiserende læger... 1 1.1 Antal... 1 1.2 Køn... 2 1.3 Alder... 3 1.4 Praksisform... 5 2. Lægemangel... 6 2.1 Patienter pr.
Læs mereCEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: jobfradrag og pensionsbonus har lav jobeffekt og løser ikke pensionsudfordringen 29-09-2016 Af Mads Lundby Hansen (21 23 79 52), Jørgen Sloth Bjerre Hansen og Carl-Christian Heiberg Dette notat
Læs merePLO faktaark 2017 Region Sjælland
PLO faktaark 2017 Region Sjælland Indholdsfortegnelse 1. Karakteristika for praktiserende læger... 1 1.1 Antal... 1 1.2 Køn... 2 1.3 Alder... 3 1.4 Praksisform... 5 2. Lægemangel... 6 2.1 Patienter pr.
Læs merePLO faktaark 2017 Region Nordjylland
PLO faktaark 2017 Region Nordjylland Indholdsfortegnelse 1. Karakteristika for praktiserende læger... 1 1.1 Antal... 1 1.2 Køn... 2 1.3 Alder... 3 1.4 Praksisform... 5 2. Lægemangel... 6 2.1 Patienter
Læs mereNyt studie: Lavere arveafgift kan sænke arbejdsudbuddet
Nyt studie: Lavere arveafgift kan sænke arbejdsudbuddet Et nyt studie fra Norges svar på Danmarks Statistik, Statistisk Sentralbyrå, viser, at arvinger i Norge, der modtager en arv, der er større end gennemsnitsarven,
Læs mereUdvikling i aktivitetsafhængige udgifter i almen praksis
Sundheds- og Ældreministeriet September 1 ANALYSE Udvikling i aktivitetsafhængige udgifter i almen praksis Indledning og sammenfatning Honorarsystemet i almen praksis består af et fast honorar pr. tilmeldt
Læs merePrivathospitalernes markedsandel på det somatiske område som andel af al offentligt finansieret aktivitet
Privathospitalerne har gennem de seneste 20 år været en del af tilbuddet til de offentlige patienter. Branchen har været med til at sikre kortere ventelister, konkurrencedygtige priser og har sat de offentlige
Læs mereØKONOMISK NYHEDSBREV. Juni 2015
ØKONOMISK NYHEDSBREV Juni 2015 Velkommen til Økonomisk Nyhedsbrev I dette nyhedsbrev kan du læse om: De mange positive tegn i dansk økonomi, der sammen tyder på økonomisk fremgang, højere beskæftigelse
Læs mereDANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001
DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere
Læs mereOrientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København
Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93
Læs merePLO Analyse Stort fald i andelen af gruppe 2-patienter
PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 14. november 2017 PLO Analyse Stort fald i andelen af gruppe 2-patienter Hovedbudskaber Der er ca. 16.000 gruppe 2-sikrede patienter i Danmark. Det er 75. pct. færre
Læs merelavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.
Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD
Læs mereEt målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde
Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte
Læs mereNotat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD
Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses
Læs mereFradragsjunglen er vokset og vokset Af cheføkonom Mads Lundby Hansen ( ) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen
Notat: 23-10-2018 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Denne analyse viser, at fradragene og kompleksiteten i skattesystemet er steget markant siden
Læs mereAfrapportering af aftalen for systematik i medicingennemgang
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Praksisafdelingen Journal nr.: 11/33648 Dato: 8. februar 2012 Udarbejdet af: Merete Willemoes Nielsen E mail: Merete.Willemoes.Nielsen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631408
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0111050 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 195 af 28. januar 2016
Læs mereFakta og undersøgelser
STYRK VELFÆRD OG FÆLLESSKAB FOR FREMTIDEN Fakta og undersøgelser Velfærdskonferencen 21. september 2011 Færre ansatte i kommuner og regioner det sidste år Fra juni 2010 til juni 2011 er antallet af ordinært
Læs mereAnalyse 17. juni 2013
17. juni 2013 Fremtidig lægemangel kan blive et københavnsk anliggende Af Kristian Thor Jakobsen Et centralt diskussionsemne mellem regionerne og de praktiserende læger er placeringen af de enkelte lægepraksis.
Læs mereArbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden
Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og
Læs mereDet økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde
Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde Mange borgere i Danmark er på overførselsindkomst, og det offentlige bruger store summer på disse grupper. Men selv de mest udsatte ledige indeholder
Læs mereYDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 9. december 2013 Notatet gennemgår konsekvenserne af et ydelsesloft på et niveau svarende til en disponibel
Læs mereHermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 557 af 30. august 2017 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 610 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 557 Offentligt 3. oktober 2017 J.nr. 2017-5448 Til Folketinget
Læs mereHermed sendes svar på spørgsmål nr. 503 af 7. august 2018 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Skatteudvalget 201718 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 503 Offentligt 4. september 2018 J.nr. 20185105 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 503 af 7. august 2018 (alm.
Læs mereØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER
Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 24. august 2015 ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER En stigning i økonomisk frihed på 10 pct.point vil medføre en
Læs mereNøgletal for Sundhedssektoren Juni 2006
Indenrigs- og Sundhedsministeriet Kontor: Sundhedsdokumentation Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 26 Lavere ventetid til behandling Ventetiden er fra juli 22 til juli faldet med 2 procent fra 27 til 21
Læs mereForskningsleder Karsten Vrangbæk. Private helseforsikringer i Danmark
Private helseforsikringer i Danmark Udvikling i markedet for private sundhedsforsikringer i Danmark Markedet for privat sundhedsforsikring har eksisteret i flere årtier. Primært rettet mod brugerbetaling
Læs mereKan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet
Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011
Læs mereOffentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed
Historisk lav andel anvendes på det offentlige forbrug eksklusiv sundhed Offentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed Ifølge regeringen udgør det offentlige forbrug en høj andel
Læs mereSundhedsvæsenet i en brydningstid. Regeringens udspil til en sundhedsreform. v. Jakob Kjellberg, professor
Sundhedsvæsenet i en brydningstid Regeringens udspil til en sundhedsreform v. Jakob Kjellberg, professor DSR Silkeborg 2 maj. 2019 Aldrene befolkning, lav økonomisk vækst. Alle kommer til at mangle!!!
Læs mereAnalyse 10. juni 2015
Analyse 1. juni 21 Hvad har valgkampen handlet om indtil videre? Af Nicolai Kaarsen I november 214 tilkendegav danskerne, at emner som arbejdsløshed, indvandring og beskyttelse af miljøet var blandt de
Læs mereIngen grund til at bruge flere penge på offentligt forbrug
ANALYSE Ingen grund til at bruge flere penge på offentligt forbrug Resumé Der er i øjeblikket en diskussion om, hvor meget væksten i det offentlige forbrug skal være fremover. Et af pejlemærkerne er, at
Læs mereHermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 127 af 22. november 2018 (alm. del). Karsten Lauritzen / Kristina Astrup Blomquist
Skatteudvalget 2018-19 SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 127 Offentligt 4. marts 2019 J.nr. 2018-8050. Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 127 af 22. november
Læs mereSUNDHEDSFORSIKRINGER GIVER EN SVAG FORBEDRING AF DE OFFENTLIGE FINANSER
Af specialkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27285089 4. november 2010 SUNDHEDSFORSIKRINGER GIVER EN SVAG FORBEDRING AF DE OFFENTLIGE FINANSER Dette notat belyser effekten af sundhedsforsikringer
Læs mereCEPOS SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT. notat:
notat: SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT 13-05-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen SU-reform:
Læs mereStørre dødelighed blandt efterlønsmodtagere
Større dødelighed blandt efterlønsmodtagere Der er forholdsvis stor forskel på levetiden for efterlønnere sammenlignet med personer, der fortsætter i beskæftigelse. Mænd, der går på efterløn som 6-årig,
Læs mereKULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED
48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,
Læs mereBetalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien
December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning
Læs mere1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER
i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man
Læs mereAnalyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen
Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste
Læs mere52 mia. kr. i skattelettelser er primært gået til de rigeste
mia. kr. i skattelettelser er primært gået til de rigeste Regeringen vil give historisk store skattelettelser. De sidste år er der allerede delt mia. ud i indkomstskattelettelser. Skattelettelser der primært
Læs mereNøgletal for sundhed November 2006
Nøgletal for sundhed November 26 1. Lavere ventetid til behandling Ventetiden er fra juli 22 til juli 26 faldet med 22 procent fra 27 til knap 21 uger for 18 behandlinger, som ellers historisk har haft
Læs mereAnalyse 6. februar 2012
6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er
Læs mereAnalyse af henvisningsmønstret i almen praksis
Ny publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Delanalyse 2. En registerundersøgelse Sammenfatning Kim Rose Olsen Torben Højmark Sørensen Peter Vedsted Dorte
Læs mereI forbindelse med at modellen blev udarbejdet blev det aftalt, at modellen inden for en kortere årrække skulle revurderes.
Evaluering af demografimodellen på ældreområdet Baggrund Byrådet godkendte den 4. juni 2013 den nuværende demografimodel på ældreområdet. Modellen er blevet anvendt i forbindelse med de tre seneste års
Læs mereFordelingseffekter af S-SF skatteudspil
Fordelingseffekter af S-SF skatteudspil I analysen korrigeres Finansministeriets fordelingsberegninger af S-SF s skatteudspil Fair Forandring på de områder, hvor der er væsentlige forskelle mellem AE s
Læs mereIndledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014
Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende
Læs mereSundhedsforsikringer i Danmark
Sundhedsforsikringer i Danmark Den Norske Forsikringsforening 12. september 2018 Underdirektør Karina Ransby helt kort Brancheforening for danske Forsikrings- og pensionsskaber Vi har 110 medlemmer: 44
Læs mereRegeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste
Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser, som følge af de skattepakker regeringen har gennemført i perioden fra
Læs mereKontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen
Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen Kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen vil kraftigt øge antallet af fattige i Danmark og vil næsten fordoble antallet af fattige børn. Det skyldes,
Læs mereSundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen
2 Sundhed Danskernes middellevetid er steget Middellevetiden anvendes ofte som mål for en befolknings sundhedstilstand. I Danmark har middellevetiden gennem en periode været stagnerende, men siden midten
Læs mereBetydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere
DET ØKONOMISKE RÅD S E K R E T A R I A T E T d. 20. maj 2005 SG Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere Baggrundsnotat vedr. Dansk Økonomi, forår 2005, kapitel
Læs mereINTERNATIONAL LØNSTATISTIK 4. KVARTAL 2015
3. MARTS 216 INTERNATIONAL LØNSTATISTIK 4. KVARTAL 21 FOR FØRSTE GANG I FEM ÅR STIGER LØNNEN MERE I DANMARK END I UDLANDET INDEN FOR FREMSTILLING I udlandet steg lønnen 1,9 pct. inden for fremstilling
Læs mereSUNDHEDSVÆSEN UNDER PRES
DANSKE PATIENTER SUNDHEDSVÆSEN UNDER PRES Flere ældre og nye behandlinger kræver flere ressourcer Sundhedsvæsenets indretning og fremtid debatteres intenst. Et afgørende spørgsmål er, om sundhedsvæsenet
Læs mere