brugerbetaling til sikring af velfærd Af tidl. chefkonsulent mia amalie holstein

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "brugerbetaling til sikring af velfærd Af tidl. chefkonsulent mia amalie holstein"

Transkript

1 brugerbetaling til sikring af velfærd Af tidl. chefkonsulent mia amalie holstein

2 BRUGERBETALING TIL SIKRING AF VELFÆRD Brugerbetaling er fra et velfærdsteoretisk perspektiv et attraktivt redskab. Det skyldes bl.a., at brugerbetaling reducerer forvridningen i efterspørgslen. For ved at indføre en pris på den pågældende offentlige ydelse, så etableres en kobling mellem den samfundsmæssige omkostning og den pris, forbrugeren står overfor. Dette får borgeren til at tænke sig om en ekstra gang, inden han forbruger ydelsen, hvilket samlet set vil reducere forbruget af ydelsen og frigøre ressourcer, som vil kunne bruges til at øge kvaliteten i de offentlige tilbud. Således vil brugerbetaling modvirker det potentielle ressourcetab forbundet med overforbrug af den offentlige ydelse. Det er dog centralt, at brugerbetaling ikke anvendes til at kanaliserer flere midler fra borgerne til den offentlige sektor. For brugerbetalingen skal ikke blive en ny indtægtskilde for den offentlige sektor. Provenuet fra brugerbetalingen bør krone for krone gives tilbage til borgerne i form af indkomstskattelettelser. Såfremt provenuet fra brugerbetaling bruges til at reducerer indkomstskatten, vil der være en yderligere strukturgevinst. For da vil brugerbetalingen også reducerer forvridningen på økonomien, herunder af arbejdsudbuddet. Årsagen er, at lavere indkomstskat øger arbejdsudbuddet, idet det bliver mere attraktivt at arbejde. Det er overordnet vores anbefaling, at man øger brugen af brugerbetaling. Nedenfor gennemgås et konkret eksempel på brugerbetaling: Brugerbetaling i sundhedssektoren. brugerbetaling i sundhedsvæsenet Presset på sundhedsvæsenet Vi danskere ønsker hele tiden flere og bedre sundhedsydelser. Alene i perioden steg de offentlige sundhedsudgifter med knap 30 pct. (faste priser) svarende til, at danske skatteydere i 2011 betalte 140 mia. kr. til sundhedsområdet. 1 Den store efterspørgsel efter sundhedsydelser er ikke overraskende. Der kommer flere og flere ældre, der opfindes hele tiden nye (men også dyre!) behandlingsmetoder, og vi har generelt en forventning om, at kvaliteten i de offentlige tilbud stiger, jf. boks 1. Problemet er, at den store vækst i sundhedsudgifterne sætter de offentlige finanser under pres. For sundhedsudgifterne er i en længere årrække 2 vokset hurtigere end velstanden (BNP). I perioden (indtil finanskrisen) var den årlige mervækst i sundhedsudgifterne i forhold til BNP-væksten 1,7 pct. point. Det vil sige, at skattegrundlaget ikke er fulgt med det omfattende merforbrug på sundhedsområdet. Det giver alt andet lige et sundhedsøkonomisk finansieringsproblem. Finansministeriet har vurderet, at hvis udgifterne til sundhed antages at blive ved med at overstige BNP med en mervækst på 1,7 pct.-point, vil vi stå med et ekstra finansieringsbehov på 69 mia. kr. i SIDE 1

3 SIDE 2

4 En mulig løsning, som vil bidrage til at dæmpe den store efterspørgsel efter sundhedsydelser, er en mere strategisk anvendelse af brugerbetaling. Dette gør flere af vores nordiske nabolande allerede i dag (fx Sverige, Norge og Finland). Brugerbetaling i vores nabolande Danmark adskiller sig generelt fra flere andre nordiske lande (fx Sverige, Norge og Finland) ved, at brugerbetalingen af historiske årsager er koncentreret på meget få ydelser 4 (primært tandlæger, fysioterapi, kiropraktorer, psykologer og egenbetalinger på medicin), jf. figur 1. Anm.: Patienternes udgifter i ovenstående figur er minimumsudgifter. Det er kun den andel af egenbetalingen, som er fastlagt i de respektive overenskomster og som betales af patienter i sikringsgruppe 1. For patienter i sikringsgruppe 2 kan behandleren opkræve et tillæg, som patienten selv betaler. Derudover går patienterne uden lægehenvisning til for eksempel fysioterapi eller psykolog, eller modtager behandling hos tandlæge eller speciallæge, som ikke er tilskudsberettiget fra det offentlige. I disse tilfælde er patientbetalingen et anliggende direkte mellem behandleren og patienten. De offentlige udgifter i figuren summer ikke til de 140 mia. kr. nævnt i notatets første afsnit. Det skyldes, at de 140 mia. dækker bredere, dvs. bl.a. også indeholder sundhedsrelateret forbrug på plejehjem. Kilde: Data tilsendt fra Danske Regioner, Statens Serum Institut: Lægemiddelstatistik Danmark , juli 2013, Danmarks Statistik: REGR31 og SYGU. Andre nordiske lande spreder generelt brugerbetalingen over langt flere typer af behandlinger, fordi de ønsker at anvende brugerbetalingen til at dæmpe den store og voksende efterspørgsel efter sundhedsydelser. Og fordi de via brugerbetaling også ønsker at indføre en ansvarsbevidsthed, så borgerne tænker sig om en ekstra gang, inden de bestiller tid til konsultation. Det kan fx også være hos den praktiserende læge, speciallægen og på sygehusbehandling. I Sverige, Norge og Finland koster et lægebesøg i gennemsnit knap 130 kr., et speciallægebesøg ca. 250 kr. og sygehusbesøg ca. 160 kr., jf. tabel 1. SIDE 3

5 Anm.: Kilde: *) I Norge eksisterer et betalingsloft, således at man højst kan betale 1965 kr. i brugerbetaling og børn under 16 er fritaget for brugerbetaling **) Taksterne i Sverige er udregnet som et simpelt gennemsnit mellem landstingene. Unge under 18 år er fritaget for betaling. I enkelte landstng er aldersgrænsen 20 år. Desuden reduceres taksten efter længere tids indlæggelse, der er dog forskel på, hvornår reduceringen sker. Endvidere er der i nogle landsting lavere takster for ældre og folk med lave indkomster. ***) Alternativt kan man betale en årsafgift på 205 kr. ****) Efter loft for betaling på kr. reduceres betalingen til 113 kr. pr. dag. *****) Norge er udeladt i denne beregning. samt Danmarks Statistik. I Sverige, Norge og Finland har de ligeledes brugerbetaling på vagtlægen. I Sverige varierer brugerbetalingen fra landsting til landsting, og kontakt til lægevagten koster mellem 87 og 303 kr. Gennemsnitligt ligger brugerbetalingen på 204 kr. i dagstimerne og 210 kr. i aftentimerne. I Norge koster det hhv. 137 kr. i dagtimerne og 231 kr. i aftentimerne. Og i Finland ligger taksten på 103 kr. i dagstimerne og 205 kr. i aftentimerne, jf. tabel 2. Kilde: Anm.: *I Sverige varierer taksten for konsultationer på tværs af landsting (fra 87 DKK til 303 DKK). Halland er det eneste af 21 landsting, som har differentieret pris for hhv. dag og aften. I 2 ud af 21 landsting (Skåne og Västra Götaland) afhænger prisen for en konsultation af, om patienten vælger eget sundhedscenter (vårdcentral) eller et andet sundhedscenter. I ovenstående tabel er et gennemsnit af priserne i de to landsting benyttet. I Sverige er taksterne for hjemmebesøg sammensagt af konsultationstaksten og et tillæg, der igen varierer på tværs af landsting. ** I Finland kan der maksimalt opkræves gebyr for lægevagten 3 gange pr. år pr. borger i tidsintervallet I både Sverige, Norge og Finland er der loft over brugerbetalingen og helt unge er fritaget for brugerbetaling. I Sverige varierer aldersgrænsen for fritagelse fra landsting til landsting. Provenu- og adfærdseffekter af øget brugerbetaling Hvis man i Danmark indførte brugerbetaling på henvendelser til lægen, vil det have to effekter: En provenueffekt og en adfærdseffekt (der også forbedrer budgettet). SIDE 4

6 Provenueffekten fremkommer ved, at der kommer flere penge i statskassen som følge af, at danskerne vil skulle betale for at kontakte lægen. En mulighed er at give dette provenu tilbage til borgerne i form af indkomstskattelettelser, så brugerbetalingen ikke bliver en ny indtægtskilde for den offentlige sektor. Adfærdseffekten fremkommer som følge af den ændring i adfærden, der opstår, når man skal betale for at kontakte lægen. Hvis det koster et beløb at kontakte lægen, vil det trække i retningen af, at man benytter lægen mindre, hvilket vil frigive ressourcer, der kan anvendes andetsteds eller øge adgangen for dem med størst behov. En mulighed er, at den offentlige sektor beholder den budgeteffekt, der opnås ved færre besøg hos lægen og fx bruger gevinsten til at forbedre kvaliteten på behandlingerne. Patienternes prisfølsomhed Økonomer benytter ofte de såkaldte priselasticiteter til at udtrykke den relative mængdeændring i forbruget af fx sundhedsydelser i forhold til (og som følge af) en relativ prisændring. Der findes flere studier, der giver et bud på priselasticiteten. Generelt er tendensen klar. Forbrug og udgifter falder med øget brugerbetaling. 5 CEPOS har derfor foretaget en omfattende gennemgang af 81 videnskabelige undersøgelser på området og på den baggrund identificeret 10 studier af særlig relevans, jf. appendiks 1. På baggrund af de videnskabelige studier er det muligt at beregne nogle gennemsnitlige priselasticiteter. De gennemsnitlige priselasticiteter, som er beregnet på baggrund af de videnskabelige studier, fremgår af tabel 3. Af tabellen fremgår det således, at den gennemsnitlige elasticitet er -0,34 for hjemmebesøg, -0,20 for ambulant behandling, -0,09 for konsultation i almen praksis, -0,07 for speciallægekonsultation og -0,07 for hospitalsbesøg. Dvs. at hvis brugerbetalingen for konsultation i almen praksis fx stiger med 10 pct., så falder den individuelle efterspørgsel med 0,9 pct. Anm.: Kilde: Vejet gennemsnit af elasticiteter i de inkluderede studier. Elasticiteterne er vejet efter invers varians og køn. Maciejewski et al. (2012) angiver semipriselasticiteten for speciallægekonsultation, hvilket ikke er medtaget i gennemsnittet. Buepriselasticiteter er inkluderede. Det bør dog nævnes, at elasticiteten kan være større ved implementering af brugerbetaling, end ved en stigning i eksisterende brugerbetaling, hvorfor beregninger med buepriselasticiteter bør gøres med omhu. Ved ambulant behandling er estimatet for ambulant behandling, alle i Manning et al. (1987) benyttet. Kan et al. (2010), Fabbri et al. (2009), Kan et al. (2006), Cockx et al. (2003), Van Vliet (2001), Van de Voorde et al. (2001), Cherkin et al. (1989), Wedig (1988) og Manning et al. (1987) samt egne beregninger. SIDE 5

7 Nogle af studierne indeholder også beregninger af de såkaldte buepriselasticiteter, som er af særlig interesse i en dansk kontekst. Det skyldes, at det via buepriselasticiteten er muligt at se på, hvordan efterspørgslen vil blive påvirket ved indførelse af en brugerbetaling, som i udgangspunktet er 0. Således er buepriselasticiteten et mindre groft mål end priselasticiteten, idet efterspørgslens prisfølsomhed udtrykkes over forskellige prisintervaller. Buepriselasticiteten er derved et udtryk for den gennemsnitlige relative mængdeændring i forhold til en relativ ændring i betalingsandel indenfor et givent betalingsandelsinterval. Det kunne fx være en forøgelse af brugerbetalingen fra 0 til 25 pct. Fire af de udvalgte studier undersøger effekten af en introduktion af brugerbetaling for konsultation i almen praksis (Manning et al. (1987), Cherkin et al. (1989), Kan et al. (2006) og Kan et al. (2010)). 6 Et vægtet gennemsnit 7 af buepriselasticiteterne fra disse studier giver et estimat på -0,16. Dvs. indførte man fx brugerbetaling på besøg hos praktiserende læge på knap 130 kr. 8 ville det medføre et fald på 27 pct., jf. CEPOS(2013) 9. Selvom ovenstående prisfølsomhed naturligvis er behæftet med en betydelig usikkerhed, når den overføres til en dansk kontekst 10, så virker en elasticitet på 27 pct. ikke fuldstændig usandsynlig. DØRS (2000), Christiansen et al. (1999) 11 og Rudbeck et al. (1995) 12 har alle beskæftiget sig med introduktion af brugerbetaling på sundhedsydelser i Danmark. De tre rapporter undersøger konsekvensen af forskellige forbrugsrektioner, heriblandt et fald i efterspørgslen på henholdsvis 10 pct. og 25 pct. I Danmark findes også erfaringer med forbrugsreaktioner ved brugerbetaling. Under den 3 måneder lange lægekonflikt i 1984 opkrævede de praktiserende læger betaling for besøg svarende til 40 pct. af omkostningen pr. besøg. Ifølge De Økonomiske Råd førte dette til en reduktion i antallet af lægebesøg på ca. 20 pct. 13 På sundhedsområdet har debatten om brugerbetaling i høj grad været præget af resultaterne fra det amerikanske RAND-eksperimentet, der har særstatus som et af de mest omfattende brugerbetalingseksperimenter nogensinde. Dette studie fremhæves i boks 2 og fremgår også af appendiks 1. Kilde: Per Andersen og Terkel Christiansen (1990): Brugerbetaling i sundhedssektoren teori, viden, holdninger SIDE 6

8 Norsk model for brugerbetaling I Norge betaler borgerne et gebyr for at besøge den alment praktiserende læge. I kostede et lægebesøg 127 danske kr., børn under 16 år var fritaget fra betaling og der var et betalingsloft på danske kr. 15 Loftet er indført så borgere med stort behov for lægebesøg, fx kronikere, ikke rammes uforholdsvist hårdt. Nedenfor beregnes konsekvenserne af brugerbetaling, såfremt man i Danmark indførte den norske model for brugerbetaling på alment praktiserende læge. Til beregning af konsekvenserne benyttes Danmarks Statistiks sygesikringsregister koblet med befolkningsregisteret for året Det data, der ligger til grund for denne analyse, dækker således hele den danske befolkning og er derved mere dækkende end datagrundlaget for de tidligere undersøgelser 16, som bruger Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse, der er baseret på et udsnit af den danske befolkning. Brugerbetaling på lægebesøg vil som nævnt have to effekter, der begge forbedrer budgettet: En provenueffekt og en adfærdseffekt. Af tabel 5 fremgår konsekvenserne af at indføre en norsk brugerbetalingsordning i Danmark. Beregningerne indeholder to forskellige forbrugsreduktioner. Et fald i forbruget på 10 og 27 pct. Endvidere indeholder beregningerne to typer gennemslag for adfærden. Fuld gennemslag og delvist gennemslag. Ved fuldt gennemslag antages det, at alle borgere, som bruger lægen, reducerer deres forbrug som følge af brugerbetalingen. Ved delvist gennemslag antages det, at det kun er dem med et forbrug lavere end loftet, som reducerer deres forbrug som følge af brugerbetaling. Det rette niveau ligger formentligt et sted midt imellem, idet gennemslaget afhænger af, om borgeren allerede i starten af året er vidende om, hvorvidt hans lægeforbrug vil overstige betalingsloftet. Formentligt vil der være en bias mod delvis adfærd, idet det må antages, at flertallet af dem, der går over loftet, på forhånd ved, at de overstiger loftet. Det kan eksempelvis være kronikere, som allerede i starten af året ved, at de har behov for et højt ydelsesniveau. Endeligt bør det bemærkes, at hvis der indføres brugerbetaling på lægebesøg, så må man forvente, at der vil opstå en mulighed for at forsikre sig mod brugerbetalingen, idet den enkelte forsikringstager vil ønske at udjævne udgiften ved brugerbetaling. Dette vil i et vist omfang reducere den gavnlige adfærdsvirkning, idet omkostningen ved behandling atter afkobles forbruget. En del af adfærdseffekten vil dog bestå, hvis der er selvrisiko og/eller, hvis præmien forhøjes efter aktivering af forsikringen. De sparede samfundsmæssige omkostninger er i nedenstående tabel opgjort som i Rudbeck et al. (1995) 17. Af tabellen fremgår det, at hvis der indføres brugerbetaling på 127 kr. pr. konsultation hos almen læge, hvis børn under 16 år friholdes for brugerbetaling, og hvis man indfører et loft for brugerbetalingen på kr., så vil budgetforbedringen under det mest konservative scenarie med delvis adfærd og 10 pct. forbrugsreduktion ligge på 2,3 mia. kr. Dette fordeler sig på en forbrugsbesparelse på knap 0,3 mia. kr., svarende til 1,4 mio. færre kontakter årligt, og et provenu på knap 2,1 mia. kr. SIDE 7

9 Den tilsvarende budgetforbedring ved delvis adfærd og 27 pct. forbrugsreduktion ligger derimod på 2,5 mia. kr. Hvoraf knap 0,8 mia. kr. er forbrugsbesparelse, og godt 1,7 mia. kr. er provenu af brugerbetalingen. Det bemærkes, at forbrugsnedgangen på 27 pct. er udledt på baggrund af en gennemgang af den relevante litteratur på området. Anm.: Kilde: I beregningerne er der taget udgangspunkt i den norske model, hvor der er antaget en brugerbetaling på 127 kr. og et loft for brugerbetaling på kr. Derudover er børn under 16 år fritaget for betaling. Kontakter hos almen læge er ekskl. telefon- og konsultationer. Egenbetalingsandelen er opgjort som egenbetalingen som andel af ydelseshonoraret. Dvs. at basishonoraret ikke er medtaget i egenbetalingsandelen. Det indgår heller ikke i statens udgifter, men udgør dog 1,9 mia. kr. i 2010 (PLO (2013)). Resultaterne stemmer godt overens med resultaterne fra DØRS (2000) givet deres beregningsmetode. befolknings- og sygesikringsregistret fra Danmarks Statistik, PLO (2013): Aktivitet og økonomi i almen praksis i dagtid og vagttid 2000 til 2012 samt egne beregninger. Det anbefales, at provenugevinsten gives tilbage til borgerne i form af en lettelse i bundskatten, så brugerbetalingen ikke bliver en ny indtægtskilde for den offentlige sektor. Bundskatten vil ca. kunne reduceres med 0,2 pct. point. Det vil medvirke til at øge arbejdsudbuddet, da marginalskatten på arbejde reduceres. Adfærdseffekten kan man derimod lade den offentlige sektor beholde og fx bruge gevinsten til at forbedre kvaliteten på behandlingerne. Det er naturligvis vigtigt, at administrationen af brugerbetalingen bliver så enkel og billig som muligt, så provenuet ikke modsvares af tilsvarende administrationsomkostninger. Man må dog generelt forvente, at administrationsomkostningerne forbundet med brugerbetaling er begrænsede. 18 Brugerbetaling og ulighed I relation til brugerbetaling på kontakter til lægen anføres det ofte, at det vil give anledning til negative fordelingsmæssige konsekvenser. Det skyldes, at alle vil skulle betale det samme beløb for at gå til lægen, men dem med lavest indkomst vil blive ramt hårdest, da de er mest syge. Herudover vil brugerbetalingen fylde mere af den samlede indkomst hos personer med lav indkomst end hos personer med høj indkomst. SIDE 8

10 Ser vi alene på antallet af konsultationer i 2012 (dvs. hvor - og telefonkontakter ikke er medtaget), havde gennemsnitsdanskeren knap 4 konsultationer hos den praktiserende læge årligt. Og én gang hvert femte år tager gennemsnitsdanskeren forbi vagtlægen, ørelægen, øjenlægen og skadestuen. Og mens pensionisten 6,1 gange årligt lægger vejen forbi den alment praktiserende læge, så er det kun 2,6 gange årligt, at toplederen, den arbejdsløse og den uddannelsessøgende gør det samme, jf. tabel 5. Anm.: Det er ikke umiddelbart muligt at fordele skadestuebesøg på socioøkonomisk status. Kilde: Sundheds- og Forebyggelsesudvalget , SUU alm.del endeligt svar på spørgsmål 504. På baggrund af disse gennemsnitlige årlige konsultationer pr. borger i 2012 er det muligt at beregne en årlig gennemsnitlig udgift pr. borger ved indførelse af brugerbetaling. Sundhedsministeriet har lavet denne beregning. I beregningen antages en brugerbetaling på 150 kr., jf. tabel 6. Adfærdseffekter er ikke medtaget i beregningen. Af tabellen fremgår det, at hvis man indfører en brugerbetaling på lægebesøg på 150 kr. 19, vil gennemsnitsdanskeren samlet skulle betale 654 kr. årligt for lægebesøg. En brugerbetaling på lægebesøg vil naturligvis påvirke befolkningsgrupper forskelligt. Arbejdsløse og uddannelsessøgende vil skulle betale hhv. 422 og 431 kr. årligt for et besøg hos den alment praktiserende læge, vagtlægen, øre- eller øjenlægen, mens pensionisten vil skulle betale kr. SIDE 9

11 Anm.: Det er lagt til grund, at lægebesøg forstås som besøg ved lægen og ikke som udgående lægebesøg. Det er ikke umiddelbart muligt at fordele skadestuebesøg på socioøkonomisk status. Den gennemsnitlige udgift er beregnet på baggrund af de gennemsnitlige antal konsultationer/skadestuebesøg pr. borger. Kilde: Sundheds- og Forebyggelsesudvalget , SUU alm.del endeligt svar på spørgsmål 504. I forlængelse af spørgsmålet om ulighed bør det fremhæves, at Danmark generelt er blandt de lande i verden med mindst ulighed. Ifølge OECDs opgørelse har vi den næstlaveste ulighed. 20 Dog kan politikerne, hvis de ønsker det, imødekomme denne problemstilling ved at friholde børn og personer med de laveste indkomster fra brugerbetaling. Dette kunne fx ske ved en fripladsordning, som man kender det på daginstitutionsområdet. Man skal dog være opmærksom på, at dette kan bidrage til at svække incitamentet til at deltage på arbejdsmarkedet. Endvidere kunne politikerne, hvis de ønsker det, indføre et loft for, hvor meget der kan blive opkrævet, så fx kronikere ikke på årsbasis får en kæmpe udgift i forbindelse med deres sygdom. Brugerbetaling og sundhed Desuden fremføres det ofte som modargument mod brugerbetaling, at brugerbetaling kan få negative konsekvenser for danskernes sundhedstilstand. Argumentet er, at den asymmetriske information mellem læge og patient bevirker, at patienten mangler viden om egen sundhedstilstand og risikerer at fravælge nødvendige konsultationer, hvorved alvorlige sygdomme ikke opdages i tide. SIDE 10

12 Som det dog anføres af Pedersen (1995) påviser de foreliggende undersøgelser af dette spørgsmål hverken udsættelseseffekter eller negative virkninger på sundhedsstatus af indførelse af brugerbetaling i begrænset omfang. 21 Fx viste RAND-eksperimentet 22, at brugerbetaling generelt reducerede antallet af besøg, men ikke påvirkede intensiteten (dvs. omfanget) af den behandling, der blev givet under besøgene. Dette får også AKF til at konkludere, at brugerbetalingen i RAND-eksperimentet ikke for den gennemsnitlige deltager påvirkede helbredet målt ved en lang række indikatorer og at effekten af brugerbetaling på sundhedstilstanden derfor er begrænset. 23 En lignende undersøgelse fra Oregon 24 tyder også på, at brugerbetaling ikke har en signifikant indvirkning på sundhedstilstanden. Derimod finder undersøgelsen, at gratis lægehjælp alene øger forbruget af lægeydelser. I det perspektiv er det også relevant at nævne, at Bjerregaard (1994) 25 finder, at befolkningens sundhedstilstand i langt højere grad afgøres af sociale, økonomiske og miljømæssige forhold fremfor brugen af sundhedsydelser. På samme måde foreligger der heller ikke dokumentation fra Norge, Sverige og Finland om, at brugerbetaling er et reelt problem for sundhedstilstanden. Faktisk er levetiden i disse lande længere end i Danmark, og den har generelt været stigende de sidste 50 år. 26 Endelig bør det nævnes, at en beskeden brugerbetaling ikke er den eneste omkostning ved at gå til lægen. Af de såkaldte offeromkostninger kan også nævnes den tid, der bruges hos lægen. Det kan både være ventetiden op til, før og under selve behandlingen. Men det kan også være omkostningen forbundet med, at den praktiserende læge for mange borgere kun har åbent i arbejdstiden. Indføres brugerbetaling vil adfærdsændringen frigive ressourcer, som kan anvendes til at reducerer sådanne barrierer ved fx at lette adgangen til lægen via øget åbningstid eller ved at indføre et fast track. Alternativt kan disse ressourcer anvendes til målrettede oplysningskampagner til den del af befolkningen, som ikke besøger lægen nok. Dette vil kunne medvirke til at øge sundhedstilstanden for dem, som går for lidt til lægen grundet sociale, økonomiske og miljømæssige forhold. Politikforslag Det anbefales, at man i Danmark ligesom i flere andre nordiske lande indfører brugerbetaling på lægebesøg. Brugerbetaling anbefales ikke af hensyn til provenuet. Det skal borgerne krone for krone have tilbage i skat. Brugerbetaling indføres af hensyn til adfærdseffekten. Dvs. for at dæmpe den store og voksende efterspørgsel efter sundhedsydelser og for at indføre en ansvarsbevidsthed, så borgerne tænker sig om en ekstra gang, inden de bestiller tid til konsultation. Samlet set vil brugerbetaling reducere forbruget af lægebesøg, fx vil ca. 27 pct. af tiden hos den praktiserende læge frigøres. Disse ressourcer kan bruges til at øge kvaliteten i de offentlige tilbud. SIDE 11

13 Helt konkret anbefales følgende takster: Anm.: Kilde: Tallene er rundet op til nærmeste 10 er. CEPOS Appendiks 1: Adfærdseffekten: Patienternes prisfølsomhed CEPOS har foretaget en omfattende gennemgang af 81 videnskabelige undersøgelser for at afdække, hvilken betydning brugerbetaling har for borgernes efterspørgsel på sundhedsydelser. På denne baggrund har CEPOS identificeret 10 studier af særlig relevans. Disse studier gennemgås nedenfor. Vores søgestrategi i forbindelse med at finde relevante studier har været som følger. Vi har søgt på Econlit 27 efter peerreviewed artikler i anerkendte tidsskrifter siden offentliggørelsen af RANDstudiet i Som søgeord har vi brugt: private payment* elasticity, out-of-pocket elasticity, cost sharing elasticity, copayment elasticity, co-payment elasticity, user fee elasticity, user charge elasticity og user pays elasticity. Vi har begrænset søgningen til højindkomst OECD lande, som defineret af verdensbanken 28. Nedenfor gennemgås de videnskabelige studier i detaljer. SIDE 12

14 SIDE 13

15 SIDE 14

16 SIDE 15

17 SIDE 16

18 Rand-studiet På sundhedsområdet har debatten om brugerbetaling i høj grad været præget af resultaterne fra det amerikanske RAND-eksperimentet, der har særstatus som et af de mest omfattende brugerbetalingseksperimenter nogensinde. Ifølge dette studie er priselasticiteten for ambulante ydelser 29, som i udgangspunktet koster $340, relativt konstant på godt -0,15, hvilket betyder, at når brugerbetalingen for en given ydelse stiger med 1 pct., så falder den individuelle efterspørgsel med 0,15 pct. 30 RAND-eksperimentet indeholder også beregninger af buepriselasticiteterne. Ifølge RANDeksperimentet er buepriselasticiteten for ambulante ydelser i egenbetalingsintervallet 0-25 pct. lig -0,15 og i egenbetalingsintervallet pct. lig -0,17. Dvs. når brugerbetalingen for en given ydelse stiger med 1 pct. i intervallet 0-25 pct., så falder den individuelle efterspørgsel med 0,15 pct. 31 Øvrige studier Udover RAND studiet har flere andre studier også beskæftiget sig med effekten af brugerbetaling på forskellige former for lægehjælp. I et nyere studie undersøger Maciejewski et al. (2012) priselasticiteten for speciallægekonsultationer blandt krigsveteraner i USA med forhøjet blodtryk. På baggrund af en stigning i brugerbetalingen på speciallægekonsultation fra $15 til $50 finder Maciejewski et al. en stigning i semipriselasticiteten 32-0,25 til -0,31. Kan et al. (2006) benytter en stigning i forsikringssatsen i Japan i 1997 som udgangspunkt for et naturligt eksperiment, hvor de beregner buepriselasticiteten for konsultation i almen praksis 33 for japanere med sundhedsforsikringer. Kan et al. finder frem til en buepriselasticitet i intervallet -0,06 til -0,05. De finder dog, at denne effekt aftager, og at der på længere sigt ikke er nogen signifikant effekt. I Kan et al. (2010) opdateres studiet. Her finder Kan et al. en buepriselasticitet for konsultation i almen praksis på -0,05, men de finder en positiv buepriselasticitet på 0,03, når effekten på længere sigt evalueres. Kan et al. argumenterer for, at den positive effekt på længere sigt eksempelvis kan skyldes, at prisstigningerne ikke har været store nok. I et italiensk studie af Fabbri et al. (2009) evalueres priselasticiteten blandt italienere baseret på geografiske prisforskelle. Fabbri et al. finder, at der ikke er nogen substitutionseffekter mellem konsultation med henholdsvis offentlige og private speciallæger, hvorfor brugerbetaling kan fungere som en præventiv foranstaltning for overforbrug. Fabbri et al. finder priselasticiteter for konsultation i almen praksis på -0,03 (insignifikant), for offentlige speciallægekonsultation på -0,31 og for privat speciallægekonsultation på 0,12 (insignifikant). På baggrund af betydelige ændringer i niveauet af brugerbetaling for lægebesøg i Belgien 1. januar 1994 har to belgiske studier, Cockx et al. (2003) samt Van de Voorde et al. (2001), undersøgt priselasticiteter for brugerbetaling af sundhedsydelser. Begge studier finder, at der er en negativ sammenhæng mellem brugerbetaling og lægehjælp, dvs. hvis prisen stiger, så falder efterspørgslen. Desuden finder begge studier, at efterspørgslen efter hjemmebesøg falder mere end efterspørgslen efter konsultationer i almen praksis og speciallægekonsultation ved brugerbetaling. Van de Voorde et al. estimerer priselasticiteter for den samlede befolkning. Studiet finder, at priselasticiteten for hjemmebesøg og konsultation i almen praksis henholdsvis ligger i intervallet -0,28 til -0,39 og -0,12 til -0,16. SIDE 17

19 For speciallægekonsultation ligger priselasticiteten på -0,10, jf. tabel 3. Cockx et al. tager i undersøgelsen højde for, at ændringen i brugerbetalingen på de tre typer af lægebesøg ikke var proportional, hvilket kan have påvirket patienternes valg af lægekontakt. Cockx et al. finder priselasticiteter for mænd og kvinder separat. For hjemmebesøg er priselasticiteterne henholdsvis -0,18 og -0,08, for konsultation i almen praksis henholdsvis -0,06 og -0,01 og for speciallægekonsultation henholdsvis -0,14 (insignifikant) og -0,02. Et hollandsk studie, Van Vliet (2001), benytter forskelle i selvrisiko blandt den privatforsikrede befolkning i Holland til at beregne priselasticiteten for henholdsvis konsultation i almen praksis, speciallægekonsultation og hospitalsbesøg for hollændere, som er indskrevet i en privat sundhedsforsikring. Van Vliet estimerer priselasticiteten for konsultation i almen praksis og for speciallægekonsultation til -0,04 (dog insignifikant for speciallægekonsultation) og for hospitalsbesøg til -0,00 (insignifikant). Cherkin et al. (1989) undersøger priselasticiteten blandt medlemmer af en Health Maintenance Organisation som følge af en prisstigning fra $0 til $5 pr. besøg for konsultation i henholdsvis almen praksis og hos speciallæge. Cherkin et al. finder priselasticiteter på -0,29 og -0,01 (insignifikant). Studiet viser, at brugerbetaling har en signifikant større effekt på patienter, som, året inden brugerbetalingen blev introduceret, havde et højt forbrug af lægeydelser (mere end 10 konsultationer i almen praksis). Cherkin et al. finder derudover, at effekten af brugerbetaling skete med det samme, og at effekten ikke forsvandt i undersøgelsesperioden (12 måneder). I et studie baseret på en stikprøve blandt amerikanske borgere over 16 år, undersøger Wedig (1988) priselasticiteter baseret på prisforskelle mellem læger. Wedig undersøger både priselasticiteter med hensyn til, hvorvidt en borger benytter sig af konsultation eller ej, samt priselasticiteten betinget på, at borgeren har været til mindst en konsultation. Wedig finder, at priselasticiteten er højere for førstegangsbesøg end for borgere, hvor mindst en konsultation har fundet sted. De estimerede priselasticiteter er henholdsvis -0,32 og -0,16. Derudover finder Wedig, at borgere med dårligere helbred er mindre prisfølsomme mht. førstegangsbesøg end borgere med godt helbred. SIDE 18

20 Nedenfor følger en oversigt over de videnskabelige studier der indgår i tabel A.I. Cherkin, Daniel C. et al (1989): The effect of office visit copayments on utilization in a health maintenance organization, Medical Care, 27, Cockx, Bart et al (2003): The demand for physician services: Evidence from a natural experiment, Journal of Health Economics, 22, Fabbri, Daniele et al (2009): Rationing the public provision of healthcare in the presence of private supplements: Evidence from the Italian NHS, Journal of Health Economics, 28, Kan, Mari et al (2006): The demand for medical care in Japan: initial findings from a Japanese natural experiment, Applied Economics Letters, 13, Kan, Mari et al (2010): Effects of cost sharing on the demand for physician services in Japan: Evidence from a natural experiment, Japan and the World Economy, 22, 1-12 Maciejewski, Matthew et al (2012): How price responsive is demand for specialty care?, Health Economics, 21, Manning, Willard G. et al (1987): Health Insurance and the Demand for Medical Care: Evidence from a Randomized Experiment, The American Economic Review, 77, Van de Voorde, Carine et al (2001): Effects of cost sharing on physician utilization under favourable conditions for supplier-induced demand, Health Economics, 10, Van Vliet, René C. J. A. (2001): Effects of price and deductibles on medical care demand, estimated from survey data, Applied Economics, 33, Werdig, Gerard J. (1988): Health status and the demand for health: Results on price elasticities, Journal of Health Economics, 7, NOTER 1 Oplyst af Sundhedsministeriet. 2 Dette er med undtagelse af de sidste par år. Dog må man forvente, at sundhedsudgifterne almindeligvis vil stige mere end BNP. I baggrundspapiret Den fremtidige udvikling i sundhedsudgifterne behov for samfundsmæssige og etiske valg skriver professor og formanden for De Økonomiske Råd Hans Jørgen Whitta-Jacobsen (2013): Også i Danmark må man forvente, at sundhedsudgifterne fremover vil stige mere end produktionen. Der kan være delperioder, hvor sundhedsudgifterne vokser mindre end BNP som følge af økonomiske problemer, som det var tilfældet i 1980 erne, eller hvor de vokser særlig hurtigt som følge af høj prioritering af sundhedsbehandling, som det var tilfældet i 2000 erne. Over det lange stræk må man imidlertid forvente, at sundhedsudgifterne vil stige mere end BNP. Spørgsmålet er, hvor meget mere og dermed, hvordan udgiftspresset vil udvikle sig. 3 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 181 (alm. del) af 20. februar Endvidere er denne brugerbetaling meget ulige fordelt. På den ene side udgør brugerbetalingsandelen på kiropraktisk behandling 83 pct. svarende til, at det offentlige i 2012 betalte ca. 110 mio. kr., mens ca. 540 mio. kr. kom fra private lommer. På tandlægehjælp betalte det offentlige i ,5 mia. kr., mens 2,4 mia. var privatfinansieret. Til medicin betalte det offentlige i ,5 mia. kr., mens godt 5,3 mia. kr. var privatfinansieret. På den anden side er der for sikringsgruppe 1 patienter ingen egenbetaling for besøg hos lægen, speciallægen og hospitalet. 5 Per Andersen og Terkel Christiansen (1990): Brugerbetaling i sundhedssektoren teori, viden, holdninger og AKF(2012): Adfærdsmæssige effekter af brugerbetaling. 6 Manning et al. estimerer buepriselasticiteten for ambulant behandling, som også inkluderer konsultation i almen praksis. Kilde: DØRS (2000). 7 Vægtet efter den inverse varians. 8 I denne beregning er en brugerbetaling på 127 kr. anvendt svarende til brugerbetalingen i Norge i Årsagen er, at tallet på 27 pct. skal anvendes i beregningen i næste afsnit. 9 CEPOS(2013): Norsk model for brugerbetaling på lægebesøg. 10 Det er fx vigtigt at holde for øje, at RAND-eksperimentet er udført i en kontekst, som på mange punkter adskiller sig fra det universelle sundhedsvæsen, man finder i Danmark, samt at det blev udført for mere end tre årtier siden. SIDE 19

Norsk model for brugerbetaling på lægebesøg

Norsk model for brugerbetaling på lægebesøg Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 27. september 2013 I Danmark er brugerbetalingen af historiske årsager koncentreret på meget få ydelser. Eksempelvis har vi brugerbetaling

Læs mere

BRUGERBETALING PÅ LÆGEVAGTEN

BRUGERBETALING PÅ LÆGEVAGTEN Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 11. marts 2013 Ifølge en ny undersøgelse fra Århus Universitet burde omkring 20 pct. af de patienter, som i dag tager kontakt til lægevagten,

Læs mere

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 0 89 29. november 2012 Efterspørgslen efter sundhedsydelser er stor. Det skyldes bl.a. den aldrende befolkning, et højere velstandsniveau og et

Læs mere

Hvordan påvirker private sundhedsforsikringer forbruget af sundhedsydelser? x Evidens fra Danmark

Hvordan påvirker private sundhedsforsikringer forbruget af sundhedsydelser? x Evidens fra Danmark Hvordan påvirker private sundhedsforsikringer forbruget af sundhedsydelser? x Evidens fra Danmark Astrid Kiil, Cand.econ, Ph.d. aski@kora.dk Helseøkonomikonferansen 2013 14. maj, Solstrand Kort om KORA

Læs mere

Den fremtidige udvikling i sundhedsudgifterne - behov for samfundsmæssige og etiske valg

Den fremtidige udvikling i sundhedsudgifterne - behov for samfundsmæssige og etiske valg Den fremtidige udvikling i sundhedsudgifterne - behov for samfundsmæssige og etiske valg Af Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, Formand for De Økonomiske Råd og professor ved Økonomisk Institut på Københavns

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Bedre sundhed for de samme penge

Bedre sundhed for de samme penge Bedre sundhed for de samme penge Oplæg om bedre brugerbetaling på sundhedsydelser INTRO Danskerne bruger mange penge på sundhed. Hver gang der går 100 kroner til sundhed i Danmark, betaler danskerne selv

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Der skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser

Der skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser Der skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND. SCIENT. POL. OG SUNDHEDSPOLITISK CHEF ANETTE DAMGAARD, CAND. JUR RESUME Danskernes udeblivelser

Læs mere

SUNDHEDSFORSIKRINGER GIVER EN SVAG FORBEDRING AF DE OFFENTLIGE FINANSER

SUNDHEDSFORSIKRINGER GIVER EN SVAG FORBEDRING AF DE OFFENTLIGE FINANSER Af specialkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27285089 4. november 2010 SUNDHEDSFORSIKRINGER GIVER EN SVAG FORBEDRING AF DE OFFENTLIGE FINANSER Dette notat belyser effekten af sundhedsforsikringer

Læs mere

2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET

2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 15. oktober 2012 2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET To ud af tre danskerne

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 24. august 2015 ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER En stigning i økonomisk frihed på 10 pct.point vil medføre en

Læs mere

Sundhedsforsikringer 31. januar 2013

Sundhedsforsikringer 31. januar 2013 Sundhedsforsikringer 31. januar 2013 Hvem har sundhedsforsikringer? Der findes flere rapporter, som har undersøgt karakteristika ved personer med sundhedsforsikringer i. De overordnede resultater er som

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

Kommunal økonomi, regional økonomi eller samfundsøkonomi?

Kommunal økonomi, regional økonomi eller samfundsøkonomi? Kommunal økonomi, regional økonomi eller samfundsøkonomi? Christian Kronborg Lektor i sundhedsøkonomi Institut for Sundhedstjenesteforskning Sundhedsøkonomi Agenda Finansiering af det danske sundhedsvæsen

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om kommunal medfinansiering 1. Indledning og sammenfatning Hvidovre Kommune har i regi af ERFA-gruppe om kommunal medfinansiering på sundhedsområdet udarbejdet

Læs mere

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 9. december 2013 Notatet gennemgår konsekvenserne af et ydelsesloft på et niveau svarende til en disponibel

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

Udbredelse af telemedicin incitamenter på tværs? Et debatoplæg fra Det Digitale Råd, juni 2015

Udbredelse af telemedicin incitamenter på tværs? Et debatoplæg fra Det Digitale Råd, juni 2015 Udbredelse af telemedicin incitamenter på tværs Et debatoplæg fra Det Digitale Råd, juni 2015 FORORD I Det Digitale Råd undrer vi os over, at telemedicin endnu ikke er bredt ud i sundhedssektoren herhjemme.

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat

Læs mere

Hvor meget provenu koster en forlængelse af afgiftsfritagelsen for elbiler til og med 2016?

Hvor meget provenu koster en forlængelse af afgiftsfritagelsen for elbiler til og med 2016? Hvor meget provenu koster en forlængelse af afgiftsfritagelsen for elbiler til og med Copenhagen Economics er af Tesla Motors blevet bedt om at robusthedstjekke regeringens provenuestimater ved at forlænge

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Ny publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Delanalyse 2. En registerundersøgelse Sammenfatning Kim Rose Olsen Torben Højmark Sørensen Peter Vedsted Dorte

Læs mere

SOCIALE FORHOLD, SUNDHED OG RETSVÆSEN

SOCIALE FORHOLD, SUNDHED OG RETSVÆSEN STATISTISKE EFTERRETNINGER SOCIALE FORHOLD, SUNDHED OG RETSVÆSEN 2010:6 9. juli 2010 Lægebesøg mv. 2009 Resumé: I 2009 modtog 5,2 mio. personer ydelser fra den praktiserende læger, tandlæger mv. Det svarer

Læs mere

Sundhedsforsikringer ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I NR.: 10/2008, 11/2008, 12/2008

Sundhedsforsikringer ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I NR.: 10/2008, 11/2008, 12/2008 Sundhedsforsikringer Undersøgelsen er foretaget blandt 2.264 personer og danner baggrund for denne række af artikler: - Kun 18 % ser det ikke som et problem, at nogle kan springe over andre i køen til

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Et sundhedsvæsen i verdensklasse

Et sundhedsvæsen i verdensklasse 09-1020 - liba - 25.03.10 Kontakt: lisbeth baastrup - liba@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Et sundhedsvæsen i verdensklasse Det danske sundhedsvæsen står overfor store udfordringer. Behov og muligheder for behandling

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Teknisk note nr. 3 Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde?

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde? Indledende afstemninger: Hvem er vi i salen? A. Hvad er dit køn 1. Kvinde 2. Mand 3. Kan / vil ikke svare B. Hvad er din alder 1. 6. Kan / vil ikke svare Tema 1:

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

Privathospitalerne har mistet hver femte offentlige patient

Privathospitalerne har mistet hver femte offentlige patient Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 31. oktober 2013 Fra 2010 til 2012 har danske privathospitaler mistet hver femte offentligt finansierede patient. Faldet afspejler sandsynligvis,

Læs mere

Analyse 3. oktober 2012

Analyse 3. oktober 2012 3. oktober 2012. Økonomiske konsekvenser af at lempe kravet til at genoptjene dagpenge Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 2013 afkortet fra 4 til 2 år. Samtidig blev kravet til hvor meget beskæftigelse,

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt Lavere skat på arbejde Skattekommissionens forslag til skattereform Februar 2009 Kommissorium Markant reduktion af skatten på arbejde, herunder sidst

Læs mere

SOCIALE FORHOLD, SUND- HED OG RETSVÆSEN

SOCIALE FORHOLD, SUND- HED OG RETSVÆSEN STATISTISKE EFTERRETNINGER SOCIALE FORHOLD, SUND- HED OG RETSVÆSEN 2009:12 24. juli 2009 Lægebesøg mv. 2008 Se på www.dst.dk/se100 Resumé: I 2008 modtog 5,1 mio. personer ydelser fra den praktiserende

Læs mere

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde 23.04.2008 Mere velfærd kræver mere arbejde 1 Politikerne er generelt enige om tre ting Mere velfærd Skattetrykket skal ikke stige Sammenhæng mellem indtægter og udgifter (finanspolitisk holdbarhed) Udfordringen

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

Udviklingen i priser for vand og spildevand. Forsyningssekretariatet september 2010

Udviklingen i priser for vand og spildevand. Forsyningssekretariatet september 2010 Udviklingen i priser for vand og spildevand Forsyningssekretariatet september 2010 Udviklingen i priser for vand og spildevand 1.1 RESUME Alle husholdninger, virksomheder og institutioner bruger vand og

Læs mere

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Hvis man ønsker at lette topskatten, kan det enten ske ved at hæve grænsen for, hvornår der skal betales topskat eller ved at sænke topskattesatsen.

Læs mere

Udenforskabets pris. Samfundsøkonomisk beregning af potentialet ved forebyggende indsatser. København, september 2014.

Udenforskabets pris. Samfundsøkonomisk beregning af potentialet ved forebyggende indsatser. København, september 2014. Udenforskabets pris Samfundsøkonomisk beregning af potentialet ved forebyggende indsatser København, september 2014 I samarbejde med: Skandia modellen Udenforskabets pris 72,3 milliarder kroner. Det er

Læs mere

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Målt med OECD s fattigdomsdefinition er antallet af fattige i Danmark steget til 242.000 personer, når man udelader familier, hvor mindst én af forsørgerne

Læs mere

REGERINGEN VIL ØGE VENTETIDEN PÅ BEHANDLINGER

REGERINGEN VIL ØGE VENTETIDEN PÅ BEHANDLINGER Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 Regeringen har netop vedtaget en ny lov, som omhandler differentieret behandlingsgaranti og ret til hurtig udredning i sygehusvæsenet. Denne

Læs mere

Økonomiske konsekvenser af forhøjet tobaksafgift

Økonomiske konsekvenser af forhøjet tobaksafgift Økonomiske konsekvenser af forhøjet tobaksafgift Notat udarbejdet for Hjerteforeningen Jesper Nørregaard Dansk Sundhedsinstitut November 2011 Dansk Sundhedsinstitut Dansk Sundhedsinstitut er en selvejende

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

VisitDenmark 2010 Gengivelse af rapporten eller dele heraf er tilladt med kildeangivelse.

VisitDenmark 2010 Gengivelse af rapporten eller dele heraf er tilladt med kildeangivelse. Forecast for dansk turisme 2010-13. April 2010 Udgivet af: VisitDenmark April 2010 Adresse: Islands Brygge 43, 3. 2300 København S Tlf. +45 3288 9900 Kan gratis downloades på www.visitdenmark.com/analyser.

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Skattelettelser i bunden kan ikke finansieres af et kontanthjælpsloft

Skattelettelser i bunden kan ikke finansieres af et kontanthjælpsloft Kontanthjælpsloft Skattelettelser i bunden kan ikke finansieres af et kontanthjælpsloft Der er en økonomisk gevinst ved at arbejde i Danmark. Venstre vil dog indføre et såkaldt moderne kontanthjælpsloft

Læs mere

Introduktion til sundhedsøkonomi

Introduktion til sundhedsøkonomi Introduktion til sundhedsøkonomi Lars Ehlers Center for Folkesundhed Definition af økonomi: Studiet af hvordan mennesker og samfund vælger med eller uden brug af pengefastsættelse at anvende knappe ressourcer,

Læs mere

DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV

DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV 2010 November 2010 Det danske sundhedsvæsen i internationalt perspektiv Sundhedsstyrelsen, 2010 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Sygeplejerskers bijob

Sygeplejerskers bijob Louise Kryspin Sørensen og Morten Bue Rath Oktober 2009 Sygeplejerskers bijob 13 % af sygeplejersker har et bijob. Det viser de nyeste tal fra 2007. Denne andel har været svagt faldende de seneste år.

Læs mere

Resultater fra medlemsundersøgelsen om investeringer i Offentligt og Privat Partnerskab

Resultater fra medlemsundersøgelsen om investeringer i Offentligt og Privat Partnerskab 24. SEPTEMBER 213 Resultater fra medlemsundersøgelsen om investeringer i Offentligt og Privat Partnerskab AF CHRISTINE E. NIELSEN Om notatet Forsikring & Pension har gennemført en medlemsundersøgelse blandt

Læs mere

Den største krise i nyere tid

Den største krise i nyere tid Danmark står midt i en økonomisk krise, der er så voldsom, at man skal tilbage til 3 ernes krise for at finde noget tilsvarende. Samtidig bliver den nuværende krise både længere og dybere end under en

Læs mere

Demografiske udfordringer for pensionssystemet

Demografiske udfordringer for pensionssystemet Demografiske udfordringer for pensionssystemet Nordisk Forsikringskonference 17. September 2014 Peter Foxman Forsikring & Pension Det positive først vi bliver ældre! Middellevetid for 0-årige mænd 80 78

Læs mere

Spørgsmå l & Svår om EVA

Spørgsmå l & Svår om EVA Spørgsmå l & Svår om EVA Hvad betyder det, at Region Hovedstaden hjemtager lægevagten? Lægevagten i hovedstadsregionen har hidtil været drevet af privatpraktiserende læger. Når Region Hovedstaden fra 1.

Læs mere

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr.

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr. Nye love vedtaget Den 21. december 2011 vedtog Folketinget en række love, der har betydning for din pension. Lovene medfører bl.a. reduktion af fradragsloftet for indbetaling til ratepension, fjernelse

Læs mere

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark The Voice of Foreign Companies Sundhedspolitisk agenda Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark November 24, 2008 Baggrund Sundhedsambitionen Vi er overbevist om, at Danmark har midlerne

Læs mere

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt Europaudvalget - Økofin Offentligt Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. - Økofin - Spørgsmål af. januar. 7. februar J.nr. 5-9 Spørgsmål:

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4 5.3 Løn og indkomst Lønomkostningerne for arbejdere indenfor DA-området steg med 3,1 pct. på årsbasis fra 1. kvartal 2005 til 1. kvartal 2006. Det er en lavere lønstigningstakt sammenlignet med starten

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent F Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. maj 2015 Medfører

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Nordisk Forsikringstidskrift 2/2013. Konkurrencen på skadesforsikringsområdet. Sammenfatning

Nordisk Forsikringstidskrift 2/2013. Konkurrencen på skadesforsikringsområdet. Sammenfatning Konkurrencen på skadesforsikringsområdet Sammenfatning I denne artikel beskrives konkurrenceforholdene på det danske skadesforsikringsmarked, og der sammenlignes på de områder, hvor talgrundlaget er til

Læs mere

Særligt ufaglærte mister dagpengene

Særligt ufaglærte mister dagpengene Særligt ufaglærte mister dagpengene Hver fjerde der mistede dagpengeretten i 2013 var 3F er. 3F ere er dermed mere end dobbelt så udsatte som andre stillingsgrupper. Krisen har kostet mange jobs, og særligt

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune

Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 249635 Brevid. 1893334 Ref. FLHA Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune 23. april 2014 Baggrund Roskilde Kommunes udgifter til Kommunal MedFinansiering

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Tandlægeydelser under Den Offentlige Sygesikring 2000-2002 2003:18 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:

Læs mere

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier i:\jan-feb-2001\skat-d-02-01.doc Af Martin Hornstrup 5. februar 2001 RESUMÈ DE KONSERVATIVES SKATTEOPLÆG De konservative ønsker at fjerne mellemskatten og reducere ejendomsværdiskatten. Finansieringen

Læs mere

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen n o t a t Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen 8. december 29 Kort resumé Henover året har der været megen fokus på faldet i bankernes udlån til virksomhederne.

Læs mere

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny

Læs mere

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet 29. danskere uden socialt sikkerhedsnet Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet Knap 4. beskæftigede er i dag ikke medlem af en a-kasse. Hvis de mister deres arbejde, er det

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere