Indhold: Indledning... 3 Egens fremme...4 Eksoter...6 Dødt ved... 7 Urørt skov Genindførsel af forsvundne nøglearter Europæisk Bison...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indhold: Indledning... 3 Egens fremme...4 Eksoter...6 Dødt ved... 7 Urørt skov... 10 Genindførsel af forsvundne nøglearter... 12 Europæisk Bison..."

Transkript

1 Høringsforslag til ny driftsplan for Klosterheden Statsskovdistrikt Miljøorganisationen Nepenthes d. 1. dec

2 Indhold: Indledning... 3 Egens fremme...4 Eksoter...6 Dødt ved... 7 Urørt skov Genindførsel af forsvundne nøglearter Europæisk Bison Elgen...15 Andre nøglearter...15 Konklusion...17 Bilag Bilag

3 Indledning Nepenthes hilser omstilling til bæredygtig skovdrift velkommen, og generelt er Nepenthes tilfreds med Skov og Naturstyrelsens oplæg til ny driftsplan for Klosterheden. Nepenthes mener dog at der på fire punkter bør ske væsentlige ændringer. 1) Der bør i langt højere grad satses på eg frem for bøg i området. 2) Der bør laves en handlingsplan for dødt ved. 3) der bør anlægges flere områder med fri dynamik og andelen af urørt skov bør forøges til minimum 20% 4) Der bør skabes et højere naturindhold og sikring af biodiversiteten gennem reintroduktion af nye nøglearter. 3

4 Egens fremme Nepenthes er enige med SNS om at andelen af lokalt hjemmehørende træarter, dvs. især løvtræarter, bør øges. Nepenthes mener dog, at dette i overvejende grad bør gøres med andre arter end Bøg, specielt Vinter-Eg, men også Ask, Rød-El, Skov-Elm, Spids-Løn, Småbladet Lind, Hassel, Birk, Gråpil, Bævreasp, Skov-Abild. Alle de nævnte arter har en lang historie i Danmark og kan forventes at fremme en stor artsdiversitet og en rigere jordbundsudvikling, modsat Bøg, som fremmer morbund og er kendt for at danne ret artsfattige bevoksninger. Videre er Skov-Fyr oplagt at fremme, da denne nåletræart har års indfødsret og er rig på ledsagearter, og netop i de nordligere egne af Jylland har haft sine bedste bastioner inden den totale borthugst i sen Middelalder. Bøg er, som nævnt i driftplanen (s.68) ikke naturligt hjemmehørende i området, og for at følge Strategi for bæredygtig skovdrift, 1994, skal der gøres en indsats for fremme af lokalt tilpassede træarter. Der bør derfor i langt højere grad satses på Eg som dominerende træart. I Statskovenes planteavlsstations interne vejledning fra 1998 siges der tillige at: Generelt tillægges stabilitet og kendskab til langsigtet udvikling stor værdi. For hjemmehørende arter foretrækkes som hovedregel frøkilder med danske oprindelse frem for udenlandske racer. For alle arter gælder, at frø høstet på bevoksninger i Danmark, alt andet lige, foretrækkes frem for importeret frø. 4

5 Og i Skov og Naturstyrelsens træartpolitik fra 1999 skal stabiliteten forbedres ved at sikre træarter og provenienser der indbringes er tilpasset lokaliteten. Nepenthes finder det ønskeligt, at der tilstræbes egemateriale af danske bevoksninger, der er af oprindelig proveniens. Det betyder, at Vinter-Eg må foretrækkes frem for Stilk-Eg, da der vist stort set ikke findes kårede bevoksninger af sidstnævnte, der er af oprindelig dansk provenies. Envidere er vintereg naturligt forekommende i området. At Eg er et velegnet og tilpasset træ viser eksemplet fra Møborg Skov, hvor egen naturligt har generobret en flade over for Ådalsskrænten, der tidligere har været bevokset med Bjergfyr. Ud over, at Eg er bedre tilpasset området, vil den også have en gunstig indvirkningen på skovens generelle naturrigdom. Egetræerne giver en mere lysåben skov, med flere levemuligheder for en rigere underskov, samt plads til mere lyskrævende planter. Desuden er det en af de træslægter, der hos os har flest ledsagearter tilknyttet, især af insekter, men også fx. svampe og barklaver. Derfor bør SUT 4 have mulighed for at brede sig, fordi: I selve bevoksningen vil den være mere lysåben og betingelserne for en artsrig, selvforyngende naturskov er til stede. I de tilfælde hvor renafdrift er nødvendigt foreslåes etablering af egebevoksninger. 5

6 Eksoter Eksoter fra andre kontinenter, såsom Sitka, Douglas, Grandis, Glansbladet Hæg og Contorta bør udfases, da de dels må forventes at være relativt fattige på ledsagearter og desuden kan have unaturlig konkurrencefordel af samme årsag (dvs. de kan være invasive og dermed i konflikt med Danmarks forpligtelser via Biodiversitetskonventionen. Rødgran, Alm. Ædelgran, Hvid-El og Ær er også eksoter i området, men da Danmark ligger inden for deres potentielle naturlige udbredelsesområde, er de i blandingsbevoksninger mindre problematiske end andre eksoter, og total udfasning er derfor af mindre betydning for naturmæssig optimering. 6

7 Dødt ved Dødt ved er, som Skov- og Naturstyrelsen skriver, med til at sikre en del af skovens diversitet. Det er derfor afgørende, at der forefindes dødt ved i passende mængder. Klosterheden er dog i skovmæssig henseende meget ung. Der vil derfor gå mange år endnu, inden der vil være opbygget en naturlig mængde af dødt ved i skoven. Den naturlige gennemsnitsmængde af dødt ved per ha i skove varierer fra 2 m 3 i Frankrig til 19 m 3 i Schweiz. I Sverige varierer mængden af dødt ved fra 6,1 til 12,8 m 3 per ha. Her bruges mængden af dødt 7

8 ved bla. til at bedømme forudsætningerne for en god biodiversitet. I nedenstående tabel, fra det svenske Naturvårdsverket ses der at der skal være over 8 døde træer med en dbh over 25 cm for at der opstår gode betingelser for biodiversiteten. Bedömning av tillstånd Klass Benämning Lågor (> 10 cm diam) Grova lågor (> 25 cm diam) Förutsättningar för biologisk mångfald antal / hektar 1 Stor förekomst > 150 > 15 Mycket goda 2 3 Tämligen stor förekomst Tämligen liten förekomst Goda Intermediära 4 Liten förekomst Mindre bra 5 Mycket liten förekomst < 15 < 2 Dåliga Også i UNA-indekset, udviklet af GEUS til vurderingen af naturtilstanden, vægtes dødt ved højt. 29 af de 100 positive indikatorer på god naturtilstand, vedrører dødt ved. Nepenthes foreslår derfor, at der i driftsplanen indarbejdes en handlingsplan til øgning af forekomsten af dødt ved. Mange af de truede dyr og planter på den danske rødliste er knyttet til dødt ved. Der kan derfor opnås en hurtig og billig sikring af biodiversiteten ved aktivt at øge mængden af 8

9 dødt ved at fremskynde enkeltræers svækkelse og evt. død. Ved uskadeliggørelse af farlige træer anbefales det at efterlade så meget stab, som muligt. Uskadeliggørelse af "farlige" træer med en høj stab er biologisk set bedst. Der skal skæres så lidt som muligt i de efterladte træer. EU s Life Natureprojekt Bosco Fontana anbefaler etablering af såkaldt habitattræer, for at skabe bedre mikrohabitater for hulrugende fugle og insekter. Nepenthes anbefaler derfor at der ved fældning af hugstmodne træer, efterlades et antal af træerne, der samtidigt såres, så den naturlige henfald forøges. 9

10 Urørt skov I lighed med de foranstaltninger, der bliver foretaget i skovbrynene mod Fåre Mølleå, hvor der ønskes skabt en glidende overgang og mosaik af naturtyper, ønsker Nepenthes at denne fremgangsmåde bliver anvendt i langt højere grad ved andre skovbryn og især omkring Flynder-Åsystemet. Derefter skal områderne have mulighed for at kunne udvikle sig frit. For at sikre målsætningerne i Naturskovsstrategien fra 1994 vedrørende urørt skov, foreslår Nepenthes at minimum 20 pct. af Klosterheden på sigt udlægges til urørt skov. De to foreslåede områder, er dels meget små, dels vidt forskellige i træartssammensætning og er dels meget isoleret. Det synes oplagt at udlægge en del af afd. 473 i den nordlige del af Klosterheden Plantage, som urørt, men også områder i afd. 78 og 103 i Kronhede Plantage er velegnet, om end disse egebevoksninger er af nyere dato end afd De væsentlige krav til udvælgelse af egnede områder er, efter Nepenthes mening, høj løvtræsandel samt tæt placering i forhold til planlagte græsningsskove og åbne arealer. Herved opnås højest mulig naturgevinst. Ud over de to områder, foreslået af SNS, mener Nepenthes at etablerering af de ekstra områder, vil kunne styrke de dyr og planter, der knytter sig til urørt skov. Samtidigt skal områderne placeres, så der er mulighed for at etablere bedre spredningsmuligheder for truede dyr og planter, mellem områderne. 10

11 Nepenthes mener, at nyerhvervede skovrejsningsområder i tråd med Strategien for Biologisk Mangfoldighed bør udlægges til naturlig succession, og de ekstra områder af urørt skov kunne evt., ifølge Naturskovsstrategien, udlægges i skovrejsningsområder med fri succession. 11

12 Genindførsel af forsvundne nøglearter En af statsskovenes fornemste opgaver er at tilgodese den almindelige skovtursgæst, der søger stilhed og naturoplevelser. SNS har allerede gjort et stort og modigt arbejde ved at genindføre bæveren i området. De naturgevinster, der har været og som kommer, er med til at gøre Klosterheden til et af Danmarks bedre naturområder. Men Nepenthes mener, at området, for at gøre det til et rigtig naturområde, fortsat mangler nogle vigtige elementer. Bæveren optræder nu som nøgleart i området, og har ved sin aktivitet skabt bedre og nye levemuligheder for mange dyr og planter. Det er dog primært dyr og planter knyttet til vandsystemet, der har nydt godt af bæveren (ud over mennesket selvfølgelig). I den terrestriske del af området kan der dog ligeledes opnås bedre levemuligheder for dyr og planter. Ligesom i Flynder Å kan der også her indsættes nøglearter. Nepenthes vil anbefale Klosterheden Statsskovdistrikt, at man udarbejder en forvaltningsplan med det mål at samle alle de vigtige græssende nøglearter, der kan påvirke udviklingen af dynamisk natur i området. Nepenthes ser meget gerne Europæisk Bison og Elg indført i Klosterheden med henblik på i løbet af en kortere årrække at slippe dem løs uden hegn. Bison og elg vil dermed blive de to næste dyr, der 12

13 decideret reintroduceres som fritlevende i Danmark efter bæveren. Europæisk Bison Europæisk Bison udviser ikke samme trang som f.eks. vildsvinet til at migrere om vinteren. Desuden lever den i meget mindre flokke og er nemmere at regulere. Bison vil fungere som nøgleart på mange måder. Den vil ved sin græsning være med til at fremme mulighederne for lave og langsomvoksende karplanter, der trues af hurtigvoksende og skyggende græsser. Ved sin græsning fremmer bisonen græsarealer for især kronvildt og gæs. Gennem sin fouragering og vandring er den med til at sprede frø, dels i pelsen og dels gennem fordøjelsessystemet. 13

14 Nye undersøgelser fra Tyskland viser desuden, at nogle flagermusarter og visse gødningsbiller er afhængige af, at der er gødning fra store græsser tilstede hele året, og særligt vigtigt i februar og november(helårsgrsæning). Desuden er det vigtigt, at de forskellige former for gødning er tilstede, da nogle af gødningsbillerne ynder at skifte mellem dem. Hertil kommer den store rekreative værdi, som besøgende vil opleve ved at kunne observere Europas største landlevende pattedyr. Klosterheden bliver af Nepenthes og Taurus Naturentwicklung e.v. vurderet for egnet til en mindre bestand af bisoner. Som plan for en reintroduktion kan der med nogle få modifikationer anvendes projektskitsen fra Wiederansiedlung von Wisenten in einem geeigneten Gebiet des Rothaargebirges (Sauerland, NRW). Dette projekt, der bliver udført af Taurus Naturentwicklung e.v. og det Wittgenstein- Berleburg sche Rentkammer, i en af Tysklands tættest befolkede landsdele, vil etablere en fritlevende bestand på omkring 25 dyr, i et 5000 hektar stort område. Nepenthes har, gennem et stærkt og veludviklet netværk, stor erfaring i reintroduktion og udsætning af store græssere, og kan derfor stå til rådighed for genindførsel af bison i Danmark, i alle dens faser, herunder fremskaffelse af egnede dyr, transport, indretning af tilvænningsindhegning, overvågning m.m. Et eksempel for en evt. gennemførelse af reintroduktion af Bison henvises til bilag 1. Et eksempel på finansieringsplan er givet i bilag 2. 14

15 Elgen Hvad angår elgen, så er det Nepenthes opfattelse, at Klosterheden er et egnet habitat, og med den forøgelse af biologisk mangfoldighed og forskelligartet skovstruktur driftsplanen lægger op til, vil området kun blive endnu mere egnet som habitat for elg. Nepenthes oplever ikke elgen som en problematisk nøgleart i forhold til reintroduktion, og det er Nepenthes opfattelse, at en reintroduktion af elg burde kunne foregå smertefrit i Klosterheden med en tidshorisont på 5-8 år. Andre nøglearter Da Klosterheden derudover allerede er i en spændende naturudvikling i de områder, der er under bæverens indflydelse, anbefaler Nepenthes også, at Skov- og Naturstyrelsen styrker denne naturudvikling ved at udsætte vildsvin, vildhest og vildkvæg over en periode på 5 år fra Nepenthes er klar over, at især vildsvin bliver betragtet som en problematisk art af bl.a. landbrugsinteresser, men det er Nepenthes overbevisning, at der på Klosterheden kan skabes en indhegning på f.eks hektar i den centrale del af Klosterheden, som vil kunne skabe basis for en mindre bestand af vildsvin. Der vil også i denne indhegning kunne udsættes vildkvæg og vildhest, som i et samspil med bæverne i Flynder Å systemet vil kunne skabe en helt unik lysåben græsningsskov. Så længe bestandene af de 15

16 indhegnede dyrearter ikke bliver for store, skulle der principielt ikke være noget i vejen for, at publikum kunne færdes i indhegningen på afmærkede stier. Nepenthes anbefaler at både vildsvin, vildkvæg og vildhest hegnes ind i med et maskehegn gravet 40 cm ned i jorden med tre til fem eltråde på indersiden. Der laves rørunderføringer til mår, ræv og grævling. Hegnets højde bør være 120 cm, hvilket skulle gøre det muligt for elg, kronvildt og råvildt at passere uden de store problemer. Selvom hegn af nogle interessegrupper kan opfattes som problematiske, er det Nepenthes overbevisning, at ulempen ved disse hegn modsvares af den forøgelse af naturværdierne og den biologiske mangfoldighed, som dyrenes tilstedeværelse vil medføre. Bestandene af de nævnte tre dyrearter bør ikke fodres, men ved afskydning eller indfangning holdes på et passende niveau, så der ikke sker et økologisk kollaps i indhegningen. 16

17 Konklusion Ovenstående forslag vil betyde, at Klosterheden skal øge sin andel af SUT 7 fra 203 hektar til hektar (s.92). Nepenthes forslår derudover, at det om muligt tilstræbes, at SUT 6 området på 140 hektar også kommer til at ligge i indhegningen. Der er intet problem i, at have en urørt skov med græsning, hvilket dog er en kombination SUTskemaet ikke tager højde for. Hvis Skov- og Naturstyrelsen følger ovenstående anbefalinger, er det ganske givet, at Klosterheden vil blive en turistmagnet i området af hidtil usete dimensioner. Det vil skabe både omsætning og arbejdspladser. Disse kan både blive lokaliseret på selve distriktet, men også i afledte lokale serviceerhverv som f.eks. hotel- og restaurations branchen. Distriktet har allerede med bæveren oplevet en forøget interesse, og det viser med alt tydelighed, at speciel natur og specielle naturoplevelser kan tiltrække mennesker, som måske ellers aldrig havde sat deres ben i Klosterhedens område. 17

18 Ud over de fire mærkesager har Nepenthes enkelte bemærkninger til specifikke skovområder: Sønderholmene og Plet Enge, samt Bøvling Klit(Skov 112 og skov 116): Pleje med vildkvæg og heste vil her have en meget gunstig indflydelse på trækfugle idet de kan facilitere området for gæs, som det bla. Kan ses på Oostvaardersplassen i Holland. Møborg Skov(Skov 202): Egekrat er ikke klimaks, men er en fastfrysning på et succesionsstadie. For at bevare den høje diversitet, er det nødvendigt med en fortsat browsing fra vildt/kvæg. Det anbefales derfor at hele området bliver græsset, for at opnå en friere dynamik. Resenborg Plantage(Skov 211): Fremme selvforyngelse med eg i områder med ædelgran. Etablering /plantning af eg i rødgranbevoksning. Bekæmpelse af bjørneklo bør foregå med græsning/slåning. Græsning i skoven vil være med til fortsat at beskytte mange af de sjældne planter der findes i skoven. Plethøj(Skov 215): Genoptagelse af græsning, med evt. inddragelse af skov. 18

19 Skalstrup Skov(Skov 302): I takt med nyerhvervelser bør der indføres skovgræsning, så flydende skovbryn opnås. Der bør satses udelukkende på SUT 4 frem for SUT 5. Åbjerg Skov(Skov 303): Fortsat græsning på enge og evt. på hede via korridor evt. indragelse af nordlige del af skov og opgivet eng med pil og pors. 19

20 Bilag 1 Europæisk Bison i Klosterheden Til opstart af en fritlevende population af Europæisk Bison i Klosterheden, skal der anvendes mindst 5-6 dyr. (fire til fem hunner og en tyr). For at opstarten af den fritlevende bisonflok skal blive en succes, er det nødvendigt at benytte sig af softrelease. Dyrene, der kan komme fra vidt forskellige opdrætssteder, skal kunne opbygge en sund flokstruktur, og kendskab til deres nye habitat, derfor skal de i starten gå i et hegnet område (tilvænningsindhegning). Det er også vigtigt at der bliver født kalve i tiden de går i indhegning. De er med til at knytte flokken til området og styrke flokstrukturen. Indhegningen skal placeres centralt i flokkens kommende habitat, og skal senere fungere som foderplads eller indfangningssted. Ved etablering af foderplads, hvor dyrene kan blive fodret i vinterhalvåret, styrkes dyrenes tilhørsforhold til området. Samtidigt med udsætningen af flokken skal der iværksættes en grundig overvågning ved at udvalgte dyr, via telemetri bliver fulgt og analyseret vha. GIS. Overvågningen skal primært bruges til at overvåge dyrenes bevægelse, så konflikter med andre interesser undgås, ved rettidig indgriben. 20

21 Eksempel på Tidsforløb Forår/ sommer 2005: undersøgelse af habitat og fastsættelse af placering af indhegning Sommer/efterår 2005: etablering af indhegning og udsætning af de første visenter i indhegningen Forår 2006/2007: visenterne slippes fri : udgivelser af status for overvågning. Sammensætning af grundlæggergruppen To modeller: 1. model: 7-10 dyr af begge køn og med forskellig aldersfordeling 1/3 flere hunner end hanner Ældre ko som førerdyr er nødvendigt 2. model: 4-5 hunner + 1 tyr Når de første kalve bliver kønsmodne, udskiftes tyren. Ældre ko som førerdyr er nødvendigt Tilvænningsindhegning Størrelsen bør være ha per ti dyr. Indhegning skal bestå af 2 meter højt vildthegn, med indvendig strømførende kreaturhegn 21

22 I tilvænningsindhegningen bør der være en m 2 stort forhegn, der letter indfangning af dyr. Anbefalet skov-åbent-forhold 1:5 til 1:10. Jo mere åbent areal visenterne kan benytte, jo mindre vinterfoder kræves der, og jo mindre omkostninger vil der være i forbindelse med driften. Vinterfoder bør fortrinsvis bestå af hø fra lokale enge. Hvis dyrene fodres om vinteren kan der opstå barkskader på omkringstående træer. Dette kan minskes ved fodring af fældet aske- og birkekviste. Nødvendige bestanddele i indhegningen er foderplads, vandpost, saltblokke og krassetræer (sandkuler og mudderhuller anbefales også). Kunstig skjul/læ er ikke nødvendigt. Regulering Ungtyre i flokken, som bliver kønsmodne, risikerer at blive udstødt af flokken, da den dominerende tyr ikke tolererer andre. Disse ungtyre kan være problematiske, idet deres vandring vil være i periferien af flokkens home-range. For at undgå konflikt med naboer/ trafik, bør disse strejfende ungtyre fjernes, enten ved indfangning til andre avlsprojekter eller ved bortskydning. 22

23 Bilag 2 Finanseringsplan Estimerede udgifter det første år engangsinvesteringer priser i Euro tilvænningsindhegning (vildthegn+elhegn+indfangninsanlæg) ,- Telemetri-Teknik (4 GPS-Halsbånd med GSM-Modul, Temperatur-, Aktivitets- und Mortalitetssensor, en GSM-Basisstation, en Linkmanager, to Pejlemodtager) ,- Bærbar pc med software til databehandling og -analyse 5.000,- Narkosegevær + tilbehør 2.500,- personaleudgifter Biologstilling (20 timer per uge) (projektforvaltning og videnskablig overvågning) ,- Arbejdsstilling(20 timer per uge) ,- (vedligeholdese af hegn, pleje af dyr inklusiv fodring) ,- Abskaffelse af dyr 10 dyr af forskellig aldersstruktur (ungdyr ca ,-, gamle dyr ca ,- ) ,- ekstraudgifter dyretransport 4.000,- Transfer af GPS-Halsbånddata (over GSM per SMS) 300,- Vedligeholdelse af hegn (Material) 1.000,- foder 1.000,- rejseudgifter 5.000,- Dokumentation (rapporter, fotomateriale) 5.000,- Veterinærmedicinsk behandling (inklusiv bedøvelse og undersøgelse for parasitter) 4.000,- ialt: ,- De angivne omkostninger er estimeret til tyske forhold, og der kan derfor forekomme ændringer i forhold til danske forhold, herunder især til aflønning m.m.. 23

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Dette er stormfaldsplanen for Stråsøkomplekset i Vestjylland. Stråsøkomplekset er et stort sammenhængende naturområde på ca. 5.200 ha. Udover Stråsø Plantage består området

Læs mere

Naturvisioner for Bøtø Plantage

Naturvisioner for Bøtø Plantage Naturvisioner for Bøtø Plantage 1 Indledning... 3 Almindelig beskrivelse... 3 Status og skovkort... 3 Offentlige reguleringer... 4 Natura 2000... 4 Naturbeskyttelseslovens 3... 4 Nøglebiotoper... 4 Bevaring

Læs mere

Løvtræ dækker 63% af det skovbevoksede areal på distriktet, mens 37% er nåletræ. Træartsfordeling, SNS-Kronjylland (bevokset areal 2895 ha)

Løvtræ dækker 63% af det skovbevoksede areal på distriktet, mens 37% er nåletræ. Træartsfordeling, SNS-Kronjylland (bevokset areal 2895 ha) 1.4 Skovene Det skovbevoksede areal på Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland distrikt omfatter 2895 ha. De mest betydende skove er Viborg Plantage, Hald Ege og de øvrige skove omkring Hald Sø, Vindum Skov,

Læs mere

Lisbjerg Skov Status 2005

Lisbjerg Skov Status 2005 Bilag 2 Eksempel på status og skovudviklingsplan for Lisbjerg Skov og Havreballe Skov Lisbjerg Skov Status 2005 Bevoksede er (ha) (%) Ubevoksede er (ha) (%) Bøg 45,43 29,16 Krat, hegn 1,19 0,76 Eg 52,01

Læs mere

1) Naturbeskyttelse.dk v/peter Størup, Århus

1) Naturbeskyttelse.dk v/peter Størup, Århus NOTAT Arealdrift, friluftsliv og partnerskaber J.nr. NST-219-00050 Ref. mokro Den 21. august 2015 Naturstyrelsens stormfaldsplaner efter stormene i 2013: Høringsnotat Naturstyrelsen har med en fælles politik

Læs mere

Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram

Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram Lidt skovhistorie Den tamme skov Status for beskyttelse Fremtiden Jacob Heilmann-Clausen Natur- og Miljøkonferencen

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72)

Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hjardemål Klitplantage ligger ved Jammerbugten, øst for Hanstholm. Plantagen ligger syd og vest for Hjardemål Klit og har sin største udstrækning

Læs mere

Skovvision for Mariagerfjord Kommune. - skovene som rekreative naturområder

Skovvision for Mariagerfjord Kommune. - skovene som rekreative naturområder Skovvision for Mariagerfjord Kommune - skovene som rekreative naturområder Mariagerfjord Kommune betragter de kommunale skove som en værdifuld ressource, der gennem en langsigtet drift og administration

Læs mere

TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE

TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. INDLEDNING... 3 2.1 Formål... 3 2.2 De overordnede mål... 3 2.3 Afgrænsning... 4 3. TRÆETS FYSIOLOGI... 4 3.1 Introduktion til træets fysiologi...

Læs mere

27.2. 2001 - Forslag til tilplantning efter stormfald

27.2. 2001 - Forslag til tilplantning efter stormfald 27.2. 2001 - Forslag til tilplantning efter stormfald 1. OVERORDNEDE KOMMENTARER 2 1.0 Eksotisk nåletræ 2 1.1. Forkulturer 3 1.2. Naturlig opvækst 4 1.3. Invasive eksotiske arter 5 1.4. Efterladelse af

Læs mere

Naturindhold og biodiversitet i skove

Naturindhold og biodiversitet i skove Det Grønne Råd i Aalborg Kommune Temamøde om skov 26.06.2014 Skov i Aalborg Kommune drift benyttelse, beskyttelse Naturindhold og biodiversitet i skove Peter Friis Møller Skov- og Naturrådgivning Naturen

Læs mere

Verdens Skoves kommentarer til Naturkvalitetsplan 2013-2030

Verdens Skoves kommentarer til Naturkvalitetsplan 2013-2030 Tirsdag 3. september 2013 Verdens Skoves kommentarer til Naturkvalitetsplan 2013-2030 Tak for muligheden for at kommentere på Forslag til naturkvalitetsplan 2013-2030. Da Verdens Skoves primære fokusområde

Læs mere

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Frøslev Plantage Plan efter stormfald 2013

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Frøslev Plantage Plan efter stormfald 2013 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Frøslev Plantage er på ca.1042 ha og er beliggende få kilometer fra den dansk-tyske grænse. Mod øst afgrænses plantagen af motorvej E45. Området kaldet Frøslev Sand blev indtil

Læs mere

Certificering af Aalborg Kommunes skove.

Certificering af Aalborg Kommunes skove. Punkt 12. Certificering af Aalborg Kommunes skove. 2012-1258. Teknik- og Miljøforvaltningen fremsender til Teknik- og Miljøudvalgets orientering sag om certificering af de kommunalt ejede skove i Aalborg

Læs mere

Udarbejdelse af en naturkvalitetsplan

Udarbejdelse af en naturkvalitetsplan VISION 3: SÆT NATUREN FRI Artsrigdom, vild natur og natur i byen Naturen i Hjørring Kommune rummer stor biologisk mangfoldighed og kan bryste sig af naturområder i international klasse. Samtidig er den

Læs mere

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00 Reintro af bæver i Danmark Udsætning af bævere i Danmark Bæverne på Klosterheden 1999 blev 18 bævere sat ud på Klosterheden i Vestjylland Bestanden tæller i dag ca. 185 dyr I Nordsjælland er der i alt

Læs mere

Natura 2000 Basisanalyse

Natura 2000 Basisanalyse J.nr. SNS 303-00028 Den 20. marts 2007 Natura 2000 Basisanalyse Udarbejdet af Landsdelscenter Midtjylland for skovbevoksede fredskovsarealer i: Habitatområde nr. H228 Stenholt Skov og Stenholt Mose INDHOLD

Læs mere

Naturnær skovdrift i statsskovene

Naturnær skovdrift i statsskovene Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår 2005 Titel: Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår Udgivet af: Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Fotos: Lars Gejl/Scanpix,

Læs mere

Certificering af statsskovene

Certificering af statsskovene Certificering af Hidtidige forløb Ult. 04: Ministeren beslutter, at skal certificeres KR og FU udvalgt som forsøgsdistrikter. Aftale indgås s med NEPCon om både b FSC- og PEFC-certificering Maj 06: Evaluering

Læs mere

1 Hvordan så skoven ud før stormfaldet. 2 Hvordan vil ejer tilplante sin skov. 3 Gentilplantningen:

1 Hvordan så skoven ud før stormfaldet. 2 Hvordan vil ejer tilplante sin skov. 3 Gentilplantningen: 1 Hvordan så skoven ud før stormfaldet En skov på 100 ha bestod inden stormfaldet af 30 løvtræbevoksninger og 70 nåletræbevoksninger. I skoven er der sket fladefald på 65 ha. Heraf var 45 ha nåletræ og

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med

Læs mere

Indhold. Generelle bemærkninger...2. Til forslagets enkelte bestemmelser...7

Indhold. Generelle bemærkninger...2. Til forslagets enkelte bestemmelser...7 Indhold Generelle bemærkninger...2 Til forslagets enkelte bestemmelser...7 Ad 1:...7 Ad 8:...7 Ad 9:...8 Tilføjelse til loven:...8 Tilføjelse til loven:...9 Ad 11...9 Ad 14:...9 Ad 15:...9 Ad 16:...10

Læs mere

NATURSYN. Vi arbejder for RASKnatur

NATURSYN. Vi arbejder for RASKnatur NATURSYN Vi arbejder for RASKnatur RASKnatur 2 INDLEDNING Danmarks Jægerforbund er en interesseorganisation for jægere. Vi arbejder for vores vision MEST MULIG JAGT OG NATUR, hvor jagten er en del af naturforvaltningen,

Læs mere

UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling

UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling 01-10- 2012 Frederikshavn Kommune/Natur Sagsbehandler: sili Administrative

Læs mere

Afbud: Søren Hundahl, Thomas Hansen, Hans Hansen, Niels Kr. Jensen

Afbud: Søren Hundahl, Thomas Hansen, Hans Hansen, Niels Kr. Jensen Klosterhedens Statsskovdistrikt Referat fra brugerrådsmøde den 14.december 2004 Den 14. december 2004 J.nr. SN J.nr. SN 2001-2172 Ref. HAH Deltagere i mødet Navn Bent Bech-Larsen BBL Bjarne From BF Stig

Læs mere

Emne: Observationer ifm. Skovning i Naturstyrelsen Sønderjyllands skove på Als.

Emne: Observationer ifm. Skovning i Naturstyrelsen Sønderjyllands skove på Als. DN Sønderborg Afdeling Formand: Andreas Andersen, Midtkobbel 73, 6440v Augustenborg Telefon: 74884242, 61341931, e-mail: a-andersen@mail.dk Naturstyrelsen Sønderjylland Feldstedvej 14 6300 Gråsten Dato:

Læs mere

Danmarks Naturfredningsforenings høringssvar til forslag til nationalparkplan 2010-2016

Danmarks Naturfredningsforenings høringssvar til forslag til nationalparkplan 2010-2016 Dato: 2. Marts 2010 Sagsbehandler: Nick Leyssac, nl@dn.dk, 3119 3250 Danmarks Naturfredningsforenings høringssvar til forslag til nationalparkplan 2010-2016 Indledning Med dette forslag ser vi for første

Læs mere

Søhøjlandet. Driftsplan Målsætninger og Borgerinddragelse

Søhøjlandet. Driftsplan Målsætninger og Borgerinddragelse Søhøjlandet Driftsplan 2018-2032 Målsætninger og Borgerinddragelse Formål med driftsplaner Omsætte Naturstyrelsens overordnede politikker og retningslinjer til arealdrift. Styringsredskab Afvejning af

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 180 Stege Nor. Habitatområde H179. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober 2007

Læs mere

1.5 Biologiske forhold

1.5 Biologiske forhold 1.5 Biologiske forhold Sikring og forbedring af de naturmæssige værdier er et væsentligt aktivitetsformål for Thy Statsskovdistrikt. Det gælder for såvel skovarealer som åbne naturarealer. Et helt særligt

Læs mere

Notat. Referat fra møde den 28.10 2014 i skovrejsningsrådet for Solhøj Fælled

Notat. Referat fra møde den 28.10 2014 i skovrejsningsrådet for Solhøj Fælled Notat Referat fra møde den 28.10 2014 i skovrejsningsrådet for Solhøj Fælled Østsjælland J.nr. NST-203-00035 Mødedeltagere: Vibeke Heskjær, Høje-Taastrup Kommune Kristel H.J. Hansen, Høje-Taastrup Kommune

Læs mere

4. Skovenes biodiversitet

4. Skovenes biodiversitet 4. Skovenes biodiversitet 96 - Biodiversitet 4. Indledning Gennem 199 erne har et nyt syn på vore skove vundet frem. Siden Brundtland-kommissionens rapport fra 1987 der fokuserede på bæredygtig udvikling,

Læs mere

Forslag til Natura 2000-plan nr 55 2009-2015. Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede

Forslag til Natura 2000-plan nr 55 2009-2015. Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede Forslag til Natura 2000-plan nr 55 2009-2015 Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede Natura 2000-planlægning Side 5 i Natura 2000 planen: EU s Natura 2000-direktiver (Fuglebeskyttelses- og Habitatdirektiverne)

Læs mere

Debatoplæg RASKnatur

Debatoplæg RASKnatur RASKnatur Danmarks Jægerforbunds natursyn 2016 1 Indledning Danmarks Jægerforbund er en interesseorganisation for jægere, og vi arbejder for vores vision MEST MULIG JAGT OG NATUR, hvor jagten er en del

Læs mere

Dagsorden 1. Velkomst 2. Status på processen 3. Om handleplanerne 4. Betaling - tilskudsordninger 5. Runde med erfaringer fra processen 6.

Dagsorden 1. Velkomst 2. Status på processen 3. Om handleplanerne 4. Betaling - tilskudsordninger 5. Runde med erfaringer fra processen 6. Natura 2000 ERFA-gruppemøde 14. juni 2012 Dagsorden 1. Velkomst 2. Status på processen 3. Om handleplanerne 4. Betaling - tilskudsordninger 5. Runde med erfaringer fra processen 6. Eventuelt Natura 2000

Læs mere

Status for udvikling af den danske bæverbestand

Status for udvikling af den danske bæverbestand Status for udvikling af den danske bæverbestand Påvirkninger af vandløb -fordele og ulemper Status for forvaltning af bæveren i Danmark ENVINA Fiskefagmøde 2016 Henning Aaser Hvornår og hvorfor? Hvor mange

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 172, Lekkende Dyrehave Habitatområde H151 Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit.

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om

Læs mere

PESTICIDHANDLINGSPLAN AFVIKLING AF BRUG AF PESTICIDER PÅ KOMMUNALT EJEDE AREALER I FAXE KOMMUNE

PESTICIDHANDLINGSPLAN AFVIKLING AF BRUG AF PESTICIDER PÅ KOMMUNALT EJEDE AREALER I FAXE KOMMUNE PESTICIDHANDLINGSPLAN AFVIKLING AF BRUG AF PESTICIDER PÅ KOMMUNALT EJEDE AREALER I FAXE KOMMUNE VEDTAGET AF FAXE BYRÅD 30. MAJ 2013 Side 1 Indledning De tidligere kommuner, der nu udgør Faxe Kommune, har

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen N 188 Dueodde Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om miljøvurderinger af planer og programmer have sin egen miljørapport. Rapporten

Læs mere

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik Danmark er et dejligt land en radikal naturpolitik 2 Det Radikale Venstre, august 2004 Danmark er et dejligt land. Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed

Læs mere

Naturstyrelsen Sønderjylland Felstedvej 14, 6300 Gråsten

Naturstyrelsen Sønderjylland Felstedvej 14, 6300 Gråsten Danmarks Naturfredningsforening Sønderborg Formand: Andreas Andersen, Midtkobbel 73, 6440 Augustenborg Telefon: 74 472234, 29404452, e-mail: a-andersen@mail.dk Augustenborg den 30 januar 2014. Naturstyrelsen

Læs mere

Natura plejeplan

Natura plejeplan Natura 2000- plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000-område nr. 125 Vestlige del af Avernakø Titel: Natura 2000-plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000- område nr. 125 Vestlige

Læs mere

Natura plejeplan

Natura plejeplan Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. N200 Navnsø med hede Titel: Natura 2000-plejeplan for lysåbne naturtyper

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen HEVRING Skydeterræn natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Hevring Skydeterræn, Natura 2000-resumé af

Læs mere

Natura 2000 handleplaner

Natura 2000 handleplaner Natura 2000 handleplaner 2016-2021 159 Bagholt Mose Udpegningsgrundlag: Kransnålalge sø Brunvandet sø Hængesæk Skovbevokset tørvemose Elle- og askeskov Mygblomst Målsætning: At det lysåbne areal udvides

Læs mere

"Draget" - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde.

Draget - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde. Naturgenopretning på Knudshoved Odde. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen. Knudshoved Odde er et unikt naturområde i Sydsjælland, et overdrevslandskab med mange små bakker adskilt af flade arealer, hvor man

Læs mere

NOTAT. Svana Sjælland J.nr. SVANA Ref. mamor/niple Januar 2017

NOTAT. Svana Sjælland J.nr. SVANA Ref. mamor/niple Januar 2017 NOTAT Svana Sjælland J.nr. SVANA-5660-00001 Ref. mamor/niple Januar 2017 Sammenfattende redegørelse Natura 2000-område N142, Saltholm og omliggende hav Denne sammenfattende redegørelse er udarbejdet i

Læs mere

Forslag til Natura 2000 handleplan

Forslag til Natura 2000 handleplan Forslag til Natura 2000 handleplan 2016-2021 Oreby skov Natura 2000-område nr. 181 Habitatområde nr. H180 Titel: Forslag til Natura 2000 handleplan for Oreby skov Udgiver: Vordingborg Kommune År: 2016

Læs mere

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Politik Dansk Akvakultur arbejder proaktivt for at sikre et bæredygtigt Dansk opdræt af ål. Det kræver tiltag på en række centrale områder,

Læs mere

Nybæk Plantage (skov nr. 73)

Nybæk Plantage (skov nr. 73) Nybæk Plantage (skov nr. 73) Beskrivelse Generelt Skoven, som ligger syd øst for Løkken, består hovedsagelig af sitkagran plantet i firkantede lodder. Jordbunden er meget blød og derfor meget præget af

Læs mere

TEKNIK OG MILJØ. Kort over de 4 forsøgsområder. Natur og Grønne områder Enghavevej Herning Tlf.: Lokal

TEKNIK OG MILJØ. Kort over de 4 forsøgsområder. Natur og Grønne områder Enghavevej Herning Tlf.: Lokal TEKNIK OG MILJØ Glansbladet Hæg På Teknik og Miljøudvalgets møde den 3. september 2012 (punkt 171. Bekæmpelse af den invasive art glansbladet hæg med Roundup), blev det besluttet at iværksætte en forsøgsordning

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 167, Skovene ved Vemmetofte. Habitatområde H 144. Fuglebeskyttelsesområde F 92. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse

Læs mere

Status, målsætninger og virkemidler for biodiversiteten i de danske skove

Status, målsætninger og virkemidler for biodiversiteten i de danske skove Status, målsætninger og virkemidler for biodiversiteten i de danske skove Biodiversitetssymposiet 2011 Aarhus Universitet JACOB HEILMANN-CLAUSEN & HANS HENRIK BRUUN CENTER FOR MAKRØKOLOGI, EVOLUTION &

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Natura 2000-handleplan 2016-2021 Krenkerup Haveskov Natura 2000-område nr. 176 Habitatområde H 155 IG ENDEL AST K UD Titel: Udgiver: Natura 2000-handleplan. Krenkerup Haveskov nr. 176. Habitatområde H155

Læs mere

NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING

NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING FREMTIDENS NORDFORBRÆNDING NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING I HØRSHOLM KOMMUNE Del 1 Kommuneplantillæg med miljøvurdering Del 2 Ikke teknisk resume Del 3 VVM-redegørelse Vurdering af levesteder og mulige

Læs mere

Den biologiske mangfoldighed i skove. - status for indsats og initiativer. Skov- og Naturstyrelsen Januar 2001

Den biologiske mangfoldighed i skove. - status for indsats og initiativer. Skov- og Naturstyrelsen Januar 2001 1 Den biologiske mangfoldighed i skove - status for indsats og initiativer Skov- og Naturstyrelsen Januar 2001 2 Forord Denne rapport er udarbejdet som et led i arbejdet med at sammenstille, analysere

Læs mere

Samlerapport - natur. Pilotprojekt Nationalpark Kongernes Nordsjælland

Samlerapport - natur. Pilotprojekt Nationalpark Kongernes Nordsjælland Samlerapport - natur Pilotprojekt Nationalpark Kongernes Nordsjælland Samlerapport natur Pilotprojekt Nationalpark Kongernes Nordsjælland Karin Jensen, Frederiksborg Amt, Landskabsafdelingen. 2005. Forsidefotos

Læs mere

Natura plejeplan

Natura plejeplan Natura 2000- plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000-område nr. 155 Udby Vig Titel: Natura 2000-plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000- område nr. 155 Udby Vig Foto: Peter Leth

Læs mere

Natura 2000- plejeplan

Natura 2000- plejeplan Natura 2000- plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000-område nr. 135 Tisvilde Hegn og Melby Overdrev Titel: Natura 2000-plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000- område nr. 135 Tisvilde

Læs mere

Hedepleje i Vestjylland med vandrende hyrde og afbrænding i mosaik.

Hedepleje i Vestjylland med vandrende hyrde og afbrænding i mosaik. Hedepleje i Vestjylland med vandrende hyrde og afbrænding i mosaik. Annette Rosengaard Holmenlund* Berit Kiilerich** Mons Kvamme*** *Agronom, Sheep and Goat Consultant. **Fårehyrde, Lystbækgaard. ***Botaniker,

Læs mere

Kulturintensitet og kulturmodeller: Erfaringer fra naturnær skovdrift og øget biomasseproduktion

Kulturintensitet og kulturmodeller: Erfaringer fra naturnær skovdrift og øget biomasseproduktion Sponsorer: ENERWOODS Kulturintensitet og kulturmodeller: Erfaringer fra naturnær skovdrift og øget biomasseproduktion NordGen Forest Thematic Day - Kulturkvalitet og øget træproduktion Sabro 23. august

Læs mere

Naturpleje i Terkelsbøl Mose

Naturpleje i Terkelsbøl Mose Naturpleje i Terkelsbøl Mose I dette efterår/vinter gennemføres et større naturplejeprojekt i Terkelsbøl Mose nord for Tinglev. Da denne mose sammen med Tinglev Mose udgør et NATURA 2000-område, har myndighederne

Læs mere

FREMTIDIG VEDLIGEHOLDELSE AF FERIEBYENS GRØNNE OMRÅDER BEBOERMØDE 27. SEPTEMBER 2014

FREMTIDIG VEDLIGEHOLDELSE AF FERIEBYENS GRØNNE OMRÅDER BEBOERMØDE 27. SEPTEMBER 2014 FREMTIDIG VEDLIGEHOLDELSE AF FERIEBYENS GRØNNE OMRÅDER BEBOERMØDE 27. SEPTEMBER 2014 INDSTILLING GRØNT UDVALG INDGÅELSE AF AFTALE MED EKSTERN KONSULENT IFM. UDARBEJDELSE AF PLEJEPLAN SAMT TILSYN VED UDFØRELSE

Læs mere

Naturnær skovdrift på Naturstyrelsen arealer

Naturnær skovdrift på Naturstyrelsen arealer på Naturstyrelsen arealer Bæredygtig drift i en grøn omstilling med fokus på skovens træproduktion og driftsøkonomi. v/ Vicedirektør Peter Ilsøe Workshop om nyt nationale skovprogram 3. marts 2014 Overblik

Læs mere

Notat. Referat fra møde den 20.9 2011 i skovrejsningsrådet for Greve Skov

Notat. Referat fra møde den 20.9 2011 i skovrejsningsrådet for Greve Skov Notat Referat fra møde den 20.9 2011 i skovrejsningsrådet for Greve Skov Østsjælland J.nr. NST-203-00004 Deltagere: BA Bjarke Abel, Greve Kommune HJ Heidi Evy Jørgensen, Greve Kommune PB Per Breddam, Danmarks

Læs mere

Overvågning af bæver i Danmark 2011

Overvågning af bæver i Danmark 2011 Overvågning af bæver i Danmark 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 3. juli 2012 Jørn Pagh Berthelsen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktion:

Læs mere

Nitratudvaskning fra skove

Nitratudvaskning fra skove Nitratudvaskning fra skove Per Gundersen Sektion for Skov, Natur og Biomasse Inst. for Geovidenskab og Naturforvaltning Variation i nitrat-koncentration Hvad påvirker nitrat under skov Detaljerede målinger

Læs mere

Dato: 16. februar qweqwe

Dato: 16. februar qweqwe Dato: 16. februar 2017 qweqwe Skov har mange funktioner. Den er vigtigt som en rekreativ ressource. Den giver gode levevilkår for det vilde plante og dyreliv. Den er med til at begrænse drivhusgas og CO2,

Læs mere

Visioner og Virkemidler for vild natur i. Oksbøl Krondyrreservat

Visioner og Virkemidler for vild natur i. Oksbøl Krondyrreservat Visioner og Virkemidler for vild natur i Oksbøl Krondyrreservat Kronhjort i brunst brøler. Foto: Kenneth Buk, Verdens Skove Dansk Natur Gruppen december 2011 med bidrag af Kenneth Buk, Jan Kunstman, Jørgen

Læs mere

Overgangszone 8-1. Overgangszone 7-1. Overgangszone 4-3. Overgangszone 3-3

Overgangszone 8-1. Overgangszone 7-1. Overgangszone 4-3. Overgangszone 3-3 Overgangszone 8-1 Overgangszone 7-1 Overgangszone 4-3 Overgangszone 3-3 Vurdering, prioritering og beslutning af fremtidig drift af overgangszonearealer: Område 3-3. Stenbjerg driftsplanperiode Den store

Læs mere

Miljørapport for Rosborg Sø (N37)

Miljørapport for Rosborg Sø (N37) Miljørapport for Rosborg Sø (N37) Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om miljøvurderinger af planer og programmer have sin egen miljørapport. Rapporten skal indeholde oplysninger,

Læs mere

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald Et grønt regnskab giver et godt overblik over bedriftens ressourceforbrug i form af gødning, pesticider, energi og vand. Disse fire emner skal som minimum inddrages.

Læs mere

Varedeklaration for De danske skove og deres sundhedstilstand

Varedeklaration for De danske skove og deres sundhedstilstand Danmarks Statistik 14. januar 2015 Varedeklaration for De danske skove og deres sundhedstilstand 0 Administrative oplysninger om statistikproduktet 0.1 Navn De danske skove og deres sundhedstilstand 0.2

Læs mere

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Udarbejdet på baggrund af vurderingsrapporten; Dambakken, 3 og 6. aug. 2009 ved Marianne Lyhne.

Læs mere

Klostermarken - areal nr. 408

Klostermarken - areal nr. 408 Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 1 Klostermarken - areal nr. 408 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Naturstyrelsen overtog administrationen af arealet i 2002 efter Forsvarsministeriet.

Læs mere

Bilag om indsatser der er gennemført i Natura 2000, 1. planperiode og forslag til nye indsatser efter 2. planperiode

Bilag om indsatser der er gennemført i Natura 2000, 1. planperiode og forslag til nye indsatser efter 2. planperiode Sagsnr. 01.05.18-P17-1-16 Dato 1-9-2016 Sagsbehandler Sofia Mulla Kølmel Bilag om indsatser der er gennemført i Natura 2000, 1. planperiode 2010-15 og forslag til nye indsatser efter 2. planperiode 2016-21.

Læs mere

Strategier for drift og udvikling af natur i Vejle Kommune

Strategier for drift og udvikling af natur i Vejle Kommune Oplæg på kursus for fåreavlere den 30. oktober 2015 i Ribe. Strategier for drift og udvikling af natur i Vejle Kommune Af Bo Levesen, Vejle Kommune Overordnet strategi for naturpleje og naturudvikling

Læs mere

Notat. Teknisk Udvalg. Punkt 3 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 27. februar Natur og Miljø. Den 23. februar 2012.

Notat. Teknisk Udvalg. Punkt 3 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 27. februar Natur og Miljø. Den 23. februar 2012. Notat Emne: Til: Kopi til: Skovenes økonomi Teknisk Udvalg Claus Nickelsen Punkt 3 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 27. februar 2012 Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Den 23. februar 2012

Læs mere

Certificering og Naturhensyn

Certificering og Naturhensyn Certificering og Naturhensyn Karina Seeberg Kitnæs Certificeringsleder Orbicon A/S I samarbejde med DNV Certification og Soil Association Woodmark Workshop om skovenes biodiversitet Eigtved Pakhus, d.

Læs mere

Carsten Rahbek Professor and Centerleader

Carsten Rahbek Professor and Centerleader Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Udvalget for Landdistrikter og Øer, Miljøudvalget 2014-15 FLF Alm.del Bilag 227, ULØ Alm.del Bilag 144, MIU Alm.del Bilag 283 Offentligt MIU HØRING OM BIODIVERSITET

Læs mere

Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter

Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter Afdeling 1. September 2006 Søren W. Pedersen Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter Udarbejdet af Anders Busse Nielsen og J. Bo Larsen Omlægningen

Læs mere

Teknik og Miljø. Tude Ådal Efterfølgende naturpleje

Teknik og Miljø. Tude Ådal Efterfølgende naturpleje Teknik og Miljø Tude Ådal Efterfølgende naturpleje Naturkvalitetsplan 2010-2014 Formål Formålet med denne folder er at besvare de oftest stillede spørgsmål, som vi i Slagelse Kommune er blevet mødt med

Læs mere

Natura plejeplan

Natura plejeplan Natura 2000- plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000-område nr. 40 Karup Å, Kongenshus og Hessellund Heder Titel: Natura 2000-plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000- område nr.

Læs mere

Øst. Grøn driftsplan. Som skovejer kan du få stor nytte af en grøn driftsplan, der omfatter både skovens produktionsværdier

Øst. Grøn driftsplan. Som skovejer kan du få stor nytte af en grøn driftsplan, der omfatter både skovens produktionsværdier Øst August 2007 Indhold Tilskud til grøn driftsplan og skovdrift Grøn driftsplan Tilskud til foryngelse Tilskud til særlig drift Skovdyrkernes grønne driftsplaner i praksis Tilskud til grøn driftsplan

Læs mere

Forest Stewardship Council

Forest Stewardship Council Fortolkning af den danske FSC-skovstandard Der er, og vil altid være, tilfælde, hvor der kræves en fortolkning af og klarhed om kravene under selv den bedste standard. Hos FSC Danmark er der udpeget en

Læs mere

Naturnære systemer. Renafdriftssystemet. Skærmforyngelse. Plukhugstsystemet. Plukhugstsystemet

Naturnære systemer. Renafdriftssystemet. Skærmforyngelse. Plukhugstsystemet. Plukhugstsystemet Naturnær skovdrift: Hvor er økonomien og hvad med vores børnebørn?. J. Bo Larsen S&L - konferensen 2009 Skovdyrkningssystemer Naturnære systemer Ensaldrende systemer Uensaldrende systemer Renafdriftssystemet

Læs mere

Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning

Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 2 Problemformulering:... 2 Løsningsforslag overordnet:... 3 Områdedefinitioner

Læs mere

Naturgenopretning ved Bøjden Nor

Naturgenopretning ved Bøjden Nor LIFE09 NAT/DK/000371 - Connect Habitats - Bøjden Nor Naturgenopretning ved Bøjden Nor - en kystlagune med overdrev Lægmandsrapport En naturperle Bøjden Nor er et helt særligt værdifuldt naturområde, der

Læs mere

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark "Kongernes Nordsjælland"

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark Kongernes Nordsjælland Dato: 3. januar 2017 qweqwe Nationalpark "Kongernes Nordsjælland" OBS! Zoom ind for at se naturbeskyttede områder og vandløb, eller se kortet i stort format. Der har været arbejdet med at etablere en nationalpark

Læs mere

1.0 Indledning. 1.1 Areal

1.0 Indledning. 1.1 Areal 1. Skovressourcer 18 - Skovressourcer 1.0 Indledning Hvis Danmark var ubeboet af mennesker ville landet være dækket af skov. Menneskenes skovrydninger gennem årtusinder samt husdyrenes græsning i skovene

Læs mere

Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C.

Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C. Side 1/5 Referat fra 1. møde i det rådgivende udvalg for Den Danske Naturfond Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl. 13.00 16.00 Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C. Til

Læs mere

STRATEGI FOR BIODIVERSITET

STRATEGI FOR BIODIVERSITET STRATEGI FOR BIODIVERSITET Vejen Kommune Teknik & Miljø Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: teknik@vejen.dk Telefon: 7996 5000 Udgivet: November 2014 INDHOLD 1. Formål 3 2. Baggrund 3 3. Indhold 4 4. Forankring

Læs mere

Rammer for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning Friluftsliv og oplevelser

Rammer for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning Friluftsliv og oplevelser Dette papir fastlægger rammerne for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning. Papiret udgør rammerne for Friluftsrådets arbejde i Vildtforvaltningsrådet og med andre vildtforvaltningsmæssige spørgsmål.

Læs mere

Naturpleje. Teamleder Jaap Boes Sundhed, velfærd & fødevaresikkerhed VFL Kvæg

Naturpleje. Teamleder Jaap Boes Sundhed, velfærd & fødevaresikkerhed VFL Kvæg Naturpleje Teamleder Jaap Boes Sundhed, velfærd & fødevaresikkerhed VFL Kvæg Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og

Læs mere

Danmarks Naturfredningsforenings høringssvar til Nationalpark Mols Bjerge, Nationalparkplan 2011-2017.

Danmarks Naturfredningsforenings høringssvar til Nationalpark Mols Bjerge, Nationalparkplan 2011-2017. Dato: 6. december 2011 Sagsbehandler: Therese Nissen, tgdn@dn.dk, 31 19 32 31 Danmarks Naturfredningsforenings høringssvar til Nationalpark Mols Bjerge, Nationalparkplan 2011-2017. Indledning Overordnet

Læs mere

Ansøgning om bevilling til naturskolen på Lille Vildmosecentret, 2016 Danmarks største højmose, naturgenopretning og elge

Ansøgning om bevilling til naturskolen på Lille Vildmosecentret, 2016 Danmarks største højmose, naturgenopretning og elge Ansøgning om bevilling til naturskolen på Lille Vildmosecentret, 2016 Danmarks største højmose, naturgenopretning og elge Indholdsfortegnelse: Indledning... 2 Formål... 2 Ansøgt beløb... 3 Lille Vildmosecentret...

Læs mere

Biologisk mångfald på fältet af Cammi Aalund Karlslund

Biologisk mångfald på fältet af Cammi Aalund Karlslund Biologisk mångfald på fältet af Cammi Aalund Karlslund Indlæg på Temadagen: Rent vatten och biologisk mångfald på gården 25. januari 2011 Nässjö, Sverige Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond

Læs mere

Natura 2000plejeplan. for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode

Natura 2000plejeplan. for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode Natura 2000plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. N63 Sdr. Feldborg Plantage Titel: Natura 2000-plejeplan for Naturstyrelsens

Læs mere