Indhold: Indledning... 3 Egens fremme...4 Eksoter...6 Dødt ved... 7 Urørt skov Genindførsel af forsvundne nøglearter Europæisk Bison...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indhold: Indledning... 3 Egens fremme...4 Eksoter...6 Dødt ved... 7 Urørt skov... 10 Genindførsel af forsvundne nøglearter... 12 Europæisk Bison..."

Transkript

1 Høringsforslag til ny driftsplan for Klosterheden Statsskovdistrikt Miljøorganisationen Nepenthes d. 1. dec

2 Indhold: Indledning... 3 Egens fremme...4 Eksoter...6 Dødt ved... 7 Urørt skov Genindførsel af forsvundne nøglearter Europæisk Bison Elgen...15 Andre nøglearter...15 Konklusion...17 Bilag Bilag

3 Indledning Nepenthes hilser omstilling til bæredygtig skovdrift velkommen, og generelt er Nepenthes tilfreds med Skov og Naturstyrelsens oplæg til ny driftsplan for Klosterheden. Nepenthes mener dog at der på fire punkter bør ske væsentlige ændringer. 1) Der bør i langt højere grad satses på eg frem for bøg i området. 2) Der bør laves en handlingsplan for dødt ved. 3) der bør anlægges flere områder med fri dynamik og andelen af urørt skov bør forøges til minimum 20% 4) Der bør skabes et højere naturindhold og sikring af biodiversiteten gennem reintroduktion af nye nøglearter. 3

4 Egens fremme Nepenthes er enige med SNS om at andelen af lokalt hjemmehørende træarter, dvs. især løvtræarter, bør øges. Nepenthes mener dog, at dette i overvejende grad bør gøres med andre arter end Bøg, specielt Vinter-Eg, men også Ask, Rød-El, Skov-Elm, Spids-Løn, Småbladet Lind, Hassel, Birk, Gråpil, Bævreasp, Skov-Abild. Alle de nævnte arter har en lang historie i Danmark og kan forventes at fremme en stor artsdiversitet og en rigere jordbundsudvikling, modsat Bøg, som fremmer morbund og er kendt for at danne ret artsfattige bevoksninger. Videre er Skov-Fyr oplagt at fremme, da denne nåletræart har års indfødsret og er rig på ledsagearter, og netop i de nordligere egne af Jylland har haft sine bedste bastioner inden den totale borthugst i sen Middelalder. Bøg er, som nævnt i driftplanen (s.68) ikke naturligt hjemmehørende i området, og for at følge Strategi for bæredygtig skovdrift, 1994, skal der gøres en indsats for fremme af lokalt tilpassede træarter. Der bør derfor i langt højere grad satses på Eg som dominerende træart. I Statskovenes planteavlsstations interne vejledning fra 1998 siges der tillige at: Generelt tillægges stabilitet og kendskab til langsigtet udvikling stor værdi. For hjemmehørende arter foretrækkes som hovedregel frøkilder med danske oprindelse frem for udenlandske racer. For alle arter gælder, at frø høstet på bevoksninger i Danmark, alt andet lige, foretrækkes frem for importeret frø. 4

5 Og i Skov og Naturstyrelsens træartpolitik fra 1999 skal stabiliteten forbedres ved at sikre træarter og provenienser der indbringes er tilpasset lokaliteten. Nepenthes finder det ønskeligt, at der tilstræbes egemateriale af danske bevoksninger, der er af oprindelig proveniens. Det betyder, at Vinter-Eg må foretrækkes frem for Stilk-Eg, da der vist stort set ikke findes kårede bevoksninger af sidstnævnte, der er af oprindelig dansk provenies. Envidere er vintereg naturligt forekommende i området. At Eg er et velegnet og tilpasset træ viser eksemplet fra Møborg Skov, hvor egen naturligt har generobret en flade over for Ådalsskrænten, der tidligere har været bevokset med Bjergfyr. Ud over, at Eg er bedre tilpasset området, vil den også have en gunstig indvirkningen på skovens generelle naturrigdom. Egetræerne giver en mere lysåben skov, med flere levemuligheder for en rigere underskov, samt plads til mere lyskrævende planter. Desuden er det en af de træslægter, der hos os har flest ledsagearter tilknyttet, især af insekter, men også fx. svampe og barklaver. Derfor bør SUT 4 have mulighed for at brede sig, fordi: I selve bevoksningen vil den være mere lysåben og betingelserne for en artsrig, selvforyngende naturskov er til stede. I de tilfælde hvor renafdrift er nødvendigt foreslåes etablering af egebevoksninger. 5

6 Eksoter Eksoter fra andre kontinenter, såsom Sitka, Douglas, Grandis, Glansbladet Hæg og Contorta bør udfases, da de dels må forventes at være relativt fattige på ledsagearter og desuden kan have unaturlig konkurrencefordel af samme årsag (dvs. de kan være invasive og dermed i konflikt med Danmarks forpligtelser via Biodiversitetskonventionen. Rødgran, Alm. Ædelgran, Hvid-El og Ær er også eksoter i området, men da Danmark ligger inden for deres potentielle naturlige udbredelsesområde, er de i blandingsbevoksninger mindre problematiske end andre eksoter, og total udfasning er derfor af mindre betydning for naturmæssig optimering. 6

7 Dødt ved Dødt ved er, som Skov- og Naturstyrelsen skriver, med til at sikre en del af skovens diversitet. Det er derfor afgørende, at der forefindes dødt ved i passende mængder. Klosterheden er dog i skovmæssig henseende meget ung. Der vil derfor gå mange år endnu, inden der vil være opbygget en naturlig mængde af dødt ved i skoven. Den naturlige gennemsnitsmængde af dødt ved per ha i skove varierer fra 2 m 3 i Frankrig til 19 m 3 i Schweiz. I Sverige varierer mængden af dødt ved fra 6,1 til 12,8 m 3 per ha. Her bruges mængden af dødt 7

8 ved bla. til at bedømme forudsætningerne for en god biodiversitet. I nedenstående tabel, fra det svenske Naturvårdsverket ses der at der skal være over 8 døde træer med en dbh over 25 cm for at der opstår gode betingelser for biodiversiteten. Bedömning av tillstånd Klass Benämning Lågor (> 10 cm diam) Grova lågor (> 25 cm diam) Förutsättningar för biologisk mångfald antal / hektar 1 Stor förekomst > 150 > 15 Mycket goda 2 3 Tämligen stor förekomst Tämligen liten förekomst Goda Intermediära 4 Liten förekomst Mindre bra 5 Mycket liten förekomst < 15 < 2 Dåliga Også i UNA-indekset, udviklet af GEUS til vurderingen af naturtilstanden, vægtes dødt ved højt. 29 af de 100 positive indikatorer på god naturtilstand, vedrører dødt ved. Nepenthes foreslår derfor, at der i driftsplanen indarbejdes en handlingsplan til øgning af forekomsten af dødt ved. Mange af de truede dyr og planter på den danske rødliste er knyttet til dødt ved. Der kan derfor opnås en hurtig og billig sikring af biodiversiteten ved aktivt at øge mængden af 8

9 dødt ved at fremskynde enkeltræers svækkelse og evt. død. Ved uskadeliggørelse af farlige træer anbefales det at efterlade så meget stab, som muligt. Uskadeliggørelse af "farlige" træer med en høj stab er biologisk set bedst. Der skal skæres så lidt som muligt i de efterladte træer. EU s Life Natureprojekt Bosco Fontana anbefaler etablering af såkaldt habitattræer, for at skabe bedre mikrohabitater for hulrugende fugle og insekter. Nepenthes anbefaler derfor at der ved fældning af hugstmodne træer, efterlades et antal af træerne, der samtidigt såres, så den naturlige henfald forøges. 9

10 Urørt skov I lighed med de foranstaltninger, der bliver foretaget i skovbrynene mod Fåre Mølleå, hvor der ønskes skabt en glidende overgang og mosaik af naturtyper, ønsker Nepenthes at denne fremgangsmåde bliver anvendt i langt højere grad ved andre skovbryn og især omkring Flynder-Åsystemet. Derefter skal områderne have mulighed for at kunne udvikle sig frit. For at sikre målsætningerne i Naturskovsstrategien fra 1994 vedrørende urørt skov, foreslår Nepenthes at minimum 20 pct. af Klosterheden på sigt udlægges til urørt skov. De to foreslåede områder, er dels meget små, dels vidt forskellige i træartssammensætning og er dels meget isoleret. Det synes oplagt at udlægge en del af afd. 473 i den nordlige del af Klosterheden Plantage, som urørt, men også områder i afd. 78 og 103 i Kronhede Plantage er velegnet, om end disse egebevoksninger er af nyere dato end afd De væsentlige krav til udvælgelse af egnede områder er, efter Nepenthes mening, høj løvtræsandel samt tæt placering i forhold til planlagte græsningsskove og åbne arealer. Herved opnås højest mulig naturgevinst. Ud over de to områder, foreslået af SNS, mener Nepenthes at etablerering af de ekstra områder, vil kunne styrke de dyr og planter, der knytter sig til urørt skov. Samtidigt skal områderne placeres, så der er mulighed for at etablere bedre spredningsmuligheder for truede dyr og planter, mellem områderne. 10

11 Nepenthes mener, at nyerhvervede skovrejsningsområder i tråd med Strategien for Biologisk Mangfoldighed bør udlægges til naturlig succession, og de ekstra områder af urørt skov kunne evt., ifølge Naturskovsstrategien, udlægges i skovrejsningsområder med fri succession. 11

12 Genindførsel af forsvundne nøglearter En af statsskovenes fornemste opgaver er at tilgodese den almindelige skovtursgæst, der søger stilhed og naturoplevelser. SNS har allerede gjort et stort og modigt arbejde ved at genindføre bæveren i området. De naturgevinster, der har været og som kommer, er med til at gøre Klosterheden til et af Danmarks bedre naturområder. Men Nepenthes mener, at området, for at gøre det til et rigtig naturområde, fortsat mangler nogle vigtige elementer. Bæveren optræder nu som nøgleart i området, og har ved sin aktivitet skabt bedre og nye levemuligheder for mange dyr og planter. Det er dog primært dyr og planter knyttet til vandsystemet, der har nydt godt af bæveren (ud over mennesket selvfølgelig). I den terrestriske del af området kan der dog ligeledes opnås bedre levemuligheder for dyr og planter. Ligesom i Flynder Å kan der også her indsættes nøglearter. Nepenthes vil anbefale Klosterheden Statsskovdistrikt, at man udarbejder en forvaltningsplan med det mål at samle alle de vigtige græssende nøglearter, der kan påvirke udviklingen af dynamisk natur i området. Nepenthes ser meget gerne Europæisk Bison og Elg indført i Klosterheden med henblik på i løbet af en kortere årrække at slippe dem løs uden hegn. Bison og elg vil dermed blive de to næste dyr, der 12

13 decideret reintroduceres som fritlevende i Danmark efter bæveren. Europæisk Bison Europæisk Bison udviser ikke samme trang som f.eks. vildsvinet til at migrere om vinteren. Desuden lever den i meget mindre flokke og er nemmere at regulere. Bison vil fungere som nøgleart på mange måder. Den vil ved sin græsning være med til at fremme mulighederne for lave og langsomvoksende karplanter, der trues af hurtigvoksende og skyggende græsser. Ved sin græsning fremmer bisonen græsarealer for især kronvildt og gæs. Gennem sin fouragering og vandring er den med til at sprede frø, dels i pelsen og dels gennem fordøjelsessystemet. 13

14 Nye undersøgelser fra Tyskland viser desuden, at nogle flagermusarter og visse gødningsbiller er afhængige af, at der er gødning fra store græsser tilstede hele året, og særligt vigtigt i februar og november(helårsgrsæning). Desuden er det vigtigt, at de forskellige former for gødning er tilstede, da nogle af gødningsbillerne ynder at skifte mellem dem. Hertil kommer den store rekreative værdi, som besøgende vil opleve ved at kunne observere Europas største landlevende pattedyr. Klosterheden bliver af Nepenthes og Taurus Naturentwicklung e.v. vurderet for egnet til en mindre bestand af bisoner. Som plan for en reintroduktion kan der med nogle få modifikationer anvendes projektskitsen fra Wiederansiedlung von Wisenten in einem geeigneten Gebiet des Rothaargebirges (Sauerland, NRW). Dette projekt, der bliver udført af Taurus Naturentwicklung e.v. og det Wittgenstein- Berleburg sche Rentkammer, i en af Tysklands tættest befolkede landsdele, vil etablere en fritlevende bestand på omkring 25 dyr, i et 5000 hektar stort område. Nepenthes har, gennem et stærkt og veludviklet netværk, stor erfaring i reintroduktion og udsætning af store græssere, og kan derfor stå til rådighed for genindførsel af bison i Danmark, i alle dens faser, herunder fremskaffelse af egnede dyr, transport, indretning af tilvænningsindhegning, overvågning m.m. Et eksempel for en evt. gennemførelse af reintroduktion af Bison henvises til bilag 1. Et eksempel på finansieringsplan er givet i bilag 2. 14

15 Elgen Hvad angår elgen, så er det Nepenthes opfattelse, at Klosterheden er et egnet habitat, og med den forøgelse af biologisk mangfoldighed og forskelligartet skovstruktur driftsplanen lægger op til, vil området kun blive endnu mere egnet som habitat for elg. Nepenthes oplever ikke elgen som en problematisk nøgleart i forhold til reintroduktion, og det er Nepenthes opfattelse, at en reintroduktion af elg burde kunne foregå smertefrit i Klosterheden med en tidshorisont på 5-8 år. Andre nøglearter Da Klosterheden derudover allerede er i en spændende naturudvikling i de områder, der er under bæverens indflydelse, anbefaler Nepenthes også, at Skov- og Naturstyrelsen styrker denne naturudvikling ved at udsætte vildsvin, vildhest og vildkvæg over en periode på 5 år fra Nepenthes er klar over, at især vildsvin bliver betragtet som en problematisk art af bl.a. landbrugsinteresser, men det er Nepenthes overbevisning, at der på Klosterheden kan skabes en indhegning på f.eks hektar i den centrale del af Klosterheden, som vil kunne skabe basis for en mindre bestand af vildsvin. Der vil også i denne indhegning kunne udsættes vildkvæg og vildhest, som i et samspil med bæverne i Flynder Å systemet vil kunne skabe en helt unik lysåben græsningsskov. Så længe bestandene af de 15

16 indhegnede dyrearter ikke bliver for store, skulle der principielt ikke være noget i vejen for, at publikum kunne færdes i indhegningen på afmærkede stier. Nepenthes anbefaler at både vildsvin, vildkvæg og vildhest hegnes ind i med et maskehegn gravet 40 cm ned i jorden med tre til fem eltråde på indersiden. Der laves rørunderføringer til mår, ræv og grævling. Hegnets højde bør være 120 cm, hvilket skulle gøre det muligt for elg, kronvildt og råvildt at passere uden de store problemer. Selvom hegn af nogle interessegrupper kan opfattes som problematiske, er det Nepenthes overbevisning, at ulempen ved disse hegn modsvares af den forøgelse af naturværdierne og den biologiske mangfoldighed, som dyrenes tilstedeværelse vil medføre. Bestandene af de nævnte tre dyrearter bør ikke fodres, men ved afskydning eller indfangning holdes på et passende niveau, så der ikke sker et økologisk kollaps i indhegningen. 16

17 Konklusion Ovenstående forslag vil betyde, at Klosterheden skal øge sin andel af SUT 7 fra 203 hektar til hektar (s.92). Nepenthes forslår derudover, at det om muligt tilstræbes, at SUT 6 området på 140 hektar også kommer til at ligge i indhegningen. Der er intet problem i, at have en urørt skov med græsning, hvilket dog er en kombination SUTskemaet ikke tager højde for. Hvis Skov- og Naturstyrelsen følger ovenstående anbefalinger, er det ganske givet, at Klosterheden vil blive en turistmagnet i området af hidtil usete dimensioner. Det vil skabe både omsætning og arbejdspladser. Disse kan både blive lokaliseret på selve distriktet, men også i afledte lokale serviceerhverv som f.eks. hotel- og restaurations branchen. Distriktet har allerede med bæveren oplevet en forøget interesse, og det viser med alt tydelighed, at speciel natur og specielle naturoplevelser kan tiltrække mennesker, som måske ellers aldrig havde sat deres ben i Klosterhedens område. 17

18 Ud over de fire mærkesager har Nepenthes enkelte bemærkninger til specifikke skovområder: Sønderholmene og Plet Enge, samt Bøvling Klit(Skov 112 og skov 116): Pleje med vildkvæg og heste vil her have en meget gunstig indflydelse på trækfugle idet de kan facilitere området for gæs, som det bla. Kan ses på Oostvaardersplassen i Holland. Møborg Skov(Skov 202): Egekrat er ikke klimaks, men er en fastfrysning på et succesionsstadie. For at bevare den høje diversitet, er det nødvendigt med en fortsat browsing fra vildt/kvæg. Det anbefales derfor at hele området bliver græsset, for at opnå en friere dynamik. Resenborg Plantage(Skov 211): Fremme selvforyngelse med eg i områder med ædelgran. Etablering /plantning af eg i rødgranbevoksning. Bekæmpelse af bjørneklo bør foregå med græsning/slåning. Græsning i skoven vil være med til fortsat at beskytte mange af de sjældne planter der findes i skoven. Plethøj(Skov 215): Genoptagelse af græsning, med evt. inddragelse af skov. 18

19 Skalstrup Skov(Skov 302): I takt med nyerhvervelser bør der indføres skovgræsning, så flydende skovbryn opnås. Der bør satses udelukkende på SUT 4 frem for SUT 5. Åbjerg Skov(Skov 303): Fortsat græsning på enge og evt. på hede via korridor evt. indragelse af nordlige del af skov og opgivet eng med pil og pors. 19

20 Bilag 1 Europæisk Bison i Klosterheden Til opstart af en fritlevende population af Europæisk Bison i Klosterheden, skal der anvendes mindst 5-6 dyr. (fire til fem hunner og en tyr). For at opstarten af den fritlevende bisonflok skal blive en succes, er det nødvendigt at benytte sig af softrelease. Dyrene, der kan komme fra vidt forskellige opdrætssteder, skal kunne opbygge en sund flokstruktur, og kendskab til deres nye habitat, derfor skal de i starten gå i et hegnet område (tilvænningsindhegning). Det er også vigtigt at der bliver født kalve i tiden de går i indhegning. De er med til at knytte flokken til området og styrke flokstrukturen. Indhegningen skal placeres centralt i flokkens kommende habitat, og skal senere fungere som foderplads eller indfangningssted. Ved etablering af foderplads, hvor dyrene kan blive fodret i vinterhalvåret, styrkes dyrenes tilhørsforhold til området. Samtidigt med udsætningen af flokken skal der iværksættes en grundig overvågning ved at udvalgte dyr, via telemetri bliver fulgt og analyseret vha. GIS. Overvågningen skal primært bruges til at overvåge dyrenes bevægelse, så konflikter med andre interesser undgås, ved rettidig indgriben. 20

21 Eksempel på Tidsforløb Forår/ sommer 2005: undersøgelse af habitat og fastsættelse af placering af indhegning Sommer/efterår 2005: etablering af indhegning og udsætning af de første visenter i indhegningen Forår 2006/2007: visenterne slippes fri : udgivelser af status for overvågning. Sammensætning af grundlæggergruppen To modeller: 1. model: 7-10 dyr af begge køn og med forskellig aldersfordeling 1/3 flere hunner end hanner Ældre ko som førerdyr er nødvendigt 2. model: 4-5 hunner + 1 tyr Når de første kalve bliver kønsmodne, udskiftes tyren. Ældre ko som førerdyr er nødvendigt Tilvænningsindhegning Størrelsen bør være ha per ti dyr. Indhegning skal bestå af 2 meter højt vildthegn, med indvendig strømførende kreaturhegn 21

22 I tilvænningsindhegningen bør der være en m 2 stort forhegn, der letter indfangning af dyr. Anbefalet skov-åbent-forhold 1:5 til 1:10. Jo mere åbent areal visenterne kan benytte, jo mindre vinterfoder kræves der, og jo mindre omkostninger vil der være i forbindelse med driften. Vinterfoder bør fortrinsvis bestå af hø fra lokale enge. Hvis dyrene fodres om vinteren kan der opstå barkskader på omkringstående træer. Dette kan minskes ved fodring af fældet aske- og birkekviste. Nødvendige bestanddele i indhegningen er foderplads, vandpost, saltblokke og krassetræer (sandkuler og mudderhuller anbefales også). Kunstig skjul/læ er ikke nødvendigt. Regulering Ungtyre i flokken, som bliver kønsmodne, risikerer at blive udstødt af flokken, da den dominerende tyr ikke tolererer andre. Disse ungtyre kan være problematiske, idet deres vandring vil være i periferien af flokkens home-range. For at undgå konflikt med naboer/ trafik, bør disse strejfende ungtyre fjernes, enten ved indfangning til andre avlsprojekter eller ved bortskydning. 22

23 Bilag 2 Finanseringsplan Estimerede udgifter det første år engangsinvesteringer priser i Euro tilvænningsindhegning (vildthegn+elhegn+indfangninsanlæg) ,- Telemetri-Teknik (4 GPS-Halsbånd med GSM-Modul, Temperatur-, Aktivitets- und Mortalitetssensor, en GSM-Basisstation, en Linkmanager, to Pejlemodtager) ,- Bærbar pc med software til databehandling og -analyse 5.000,- Narkosegevær + tilbehør 2.500,- personaleudgifter Biologstilling (20 timer per uge) (projektforvaltning og videnskablig overvågning) ,- Arbejdsstilling(20 timer per uge) ,- (vedligeholdese af hegn, pleje af dyr inklusiv fodring) ,- Abskaffelse af dyr 10 dyr af forskellig aldersstruktur (ungdyr ca ,-, gamle dyr ca ,- ) ,- ekstraudgifter dyretransport 4.000,- Transfer af GPS-Halsbånddata (over GSM per SMS) 300,- Vedligeholdelse af hegn (Material) 1.000,- foder 1.000,- rejseudgifter 5.000,- Dokumentation (rapporter, fotomateriale) 5.000,- Veterinærmedicinsk behandling (inklusiv bedøvelse og undersøgelse for parasitter) 4.000,- ialt: ,- De angivne omkostninger er estimeret til tyske forhold, og der kan derfor forekomme ændringer i forhold til danske forhold, herunder især til aflønning m.m.. 23

1) Naturbeskyttelse.dk v/peter Størup, Århus

1) Naturbeskyttelse.dk v/peter Størup, Århus NOTAT Arealdrift, friluftsliv og partnerskaber J.nr. NST-219-00050 Ref. mokro Den 21. august 2015 Naturstyrelsens stormfaldsplaner efter stormene i 2013: Høringsnotat Naturstyrelsen har med en fælles politik

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Naturindhold og biodiversitet i skove

Naturindhold og biodiversitet i skove Det Grønne Råd i Aalborg Kommune Temamøde om skov 26.06.2014 Skov i Aalborg Kommune drift benyttelse, beskyttelse Naturindhold og biodiversitet i skove Peter Friis Møller Skov- og Naturrådgivning Naturen

Læs mere

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00 Reintro af bæver i Danmark Udsætning af bævere i Danmark Bæverne på Klosterheden 1999 blev 18 bævere sat ud på Klosterheden i Vestjylland Bestanden tæller i dag ca. 185 dyr I Nordsjælland er der i alt

Læs mere

Visioner og Virkemidler for vild natur i. Oksbøl Krondyrreservat

Visioner og Virkemidler for vild natur i. Oksbøl Krondyrreservat Visioner og Virkemidler for vild natur i Oksbøl Krondyrreservat Kronhjort i brunst brøler. Foto: Kenneth Buk, Verdens Skove Dansk Natur Gruppen december 2011 med bidrag af Kenneth Buk, Jan Kunstman, Jørgen

Læs mere

Øst. Grøn driftsplan. Som skovejer kan du få stor nytte af en grøn driftsplan, der omfatter både skovens produktionsværdier

Øst. Grøn driftsplan. Som skovejer kan du få stor nytte af en grøn driftsplan, der omfatter både skovens produktionsværdier Øst August 2007 Indhold Tilskud til grøn driftsplan og skovdrift Grøn driftsplan Tilskud til foryngelse Tilskud til særlig drift Skovdyrkernes grønne driftsplaner i praksis Tilskud til grøn driftsplan

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen HEVRING Skydeterræn natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Hevring Skydeterræn, Natura 2000-resumé af

Læs mere

OVERVÅGNING OG EVALUERING

OVERVÅGNING OG EVALUERING OVERVÅGNING OG EVALUERING Skovdrift året rundt i Silkeborg Kommune er en kort oversigt og status over arbejdet i de kommunale skove. Sammen med folderen Information til skovgæster udgør materialet et offentligt

Læs mere

Rammer for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning Friluftsliv og oplevelser

Rammer for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning Friluftsliv og oplevelser Dette papir fastlægger rammerne for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning. Papiret udgør rammerne for Friluftsrådets arbejde i Vildtforvaltningsrådet og med andre vildtforvaltningsmæssige spørgsmål.

Læs mere

Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning

Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 2 Problemformulering:... 2 Løsningsforslag overordnet:... 3 Områdedefinitioner

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter

Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter Afdeling 1. September 2006 Søren W. Pedersen Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter Udarbejdet af Anders Busse Nielsen og J. Bo Larsen Omlægningen

Læs mere

Skov og biodiversitet

Skov og biodiversitet Skovbrugsserien nr. 30 2001 Skov og biodiversitet - bidrag til handlingsplan for biologisk mangfoldighed og det nationale skovprogram 2001 J. Bo Larsen, Jens Emborg, Flemming Rune og Palle Madsen Miljøministeriet

Læs mere

God praksis for skovarealer med flagermus

God praksis for skovarealer med flagermus God praksis for skovarealer med flagermus 1 God praksis for skovarealer med flagermus 2 God praksis for skovarealer med flagermus INDHOLD KAPITEL 1 INTRODUKTION 4 Indledning 4 Formålet med vejledningen

Læs mere

SKOVPOLITIK FOR FREDERIKSHAVN KOMMUNE

SKOVPOLITIK FOR FREDERIKSHAVN KOMMUNE SKOVPOLITIK FOR FREDERIKSHAVN KOMMUNE Foto: Henning Larsen Hvorfor en skovpolitik? Frederikshavn Kommune ejer 825 hektar skov fordelt på 16 områder (se bagside). Skovene har stor økonomisk såvel som rekreativ

Læs mere

Plejeplan for Ellingebjerg i. Odsherred Kommune. Benjamin Dyre. Odsherred Kommune. Juli 2015 J.nr. 306-2013-11855

Plejeplan for Ellingebjerg i. Odsherred Kommune. Benjamin Dyre. Odsherred Kommune. Juli 2015 J.nr. 306-2013-11855 2015 Plejeplan for Ellingebjerg i Odsherred Kommune Benjamin Dyre Odsherred Kommune Juli 2015 J.nr. 306-2013-11855 Indhold Indledning... 3 Formål... 4 Beskrivelse af Ellingebjerg... 4 Juridiske forhold...

Læs mere

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald Et grønt regnskab giver et godt overblik over bedriftens ressourceforbrug i form af gødning, pesticider, energi og vand. Disse fire emner skal som minimum inddrages.

Læs mere

Bæredygtig skovdrift. Vejledning om tilskud til at beskytte skovnaturtyper og -arter i Natura 2000- områder. 2015 Version 2

Bæredygtig skovdrift. Vejledning om tilskud til at beskytte skovnaturtyper og -arter i Natura 2000- områder. 2015 Version 2 Bæredygtig skovdrift Vejledning om tilskud til at beskytte skovnaturtyper og -arter i Natura 2000- områder 2015 Version 2 Titel: Bæredygtig skovdrift. Vejledning om tilskud til at beskytte skovnaturtyper

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Brancheindsats mod Neonectria

Brancheindsats mod Neonectria Brancheindsats mod Neonectria Skovplanteringens årsmøde 2014 Gunnar Friis Proschowsky Overblik Indledning: En brancheindsats, hvorfor står jeg her? Hvad er Neonectria? Lidt Historik Vi ved kun lidt smitteveje,

Læs mere

Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen,

Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen, Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Behov for naturpleje Pleje naturarealer 7000 6000

Læs mere

Dansk skovnatur. Vildsomme skovlandskaber i fremtidens Danmark - perspektiver og muligheder NEPENTHES. Udarbejdet for WWF Verdensnaturfonden

Dansk skovnatur. Vildsomme skovlandskaber i fremtidens Danmark - perspektiver og muligheder NEPENTHES. Udarbejdet for WWF Verdensnaturfonden Dansk skovnatur Vildsomme skovlandskaber i fremtidens Danmark - perspektiver og muligheder Udarbejdet for WWF Verdensnaturfonden Karsten Thomsen Miljøorganisationen Nepenthes NEPENTHES Dansk skovnatur

Læs mere

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Rekvirent: Gentofte Kommune Dato: 4. December 2008 Feltarbejde: Thomas Vikstrøm Tekst: Thomas Vikstrøm og Martin Hesselsøe GIS: Jakob Hassingboe Indhold: 1.

Læs mere

Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk

Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk Tak for den modtagne Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk. Bestyrelsen for Vedbæk grundejer og beboerforenings høringssvar fremgår

Læs mere

MPU-høring 6. maj 2015. biodiversitet for pengene? MPU-HØRING 6. MAJ 2015 PENGENE? MORTEN DD HANSEN CHEF-KRATLUSKER NATURHISTORISK MUSEUM AARHUS

MPU-høring 6. maj 2015. biodiversitet for pengene? MPU-HØRING 6. MAJ 2015 PENGENE? MORTEN DD HANSEN CHEF-KRATLUSKER NATURHISTORISK MUSEUM AARHUS Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Udvalget for Landdistrikter og Øer, Miljøudvalget 2014-15 FLF Alm.del Bilag 227, ULØ Alm.del Bilag 144, MIU Alm.del Bilag 283 Offentligt MPU-høring 6. maj 2015

Læs mere

Rydning af opvækst, NST Vestjylland #2

Rydning af opvækst, NST Vestjylland #2 Rydning af opvækst, NST Vestjylland #2 8. maj 2015 Spørgsmål og svar: 1. Spørgsmål: Vil det være tilladt at neddele alt materiale til biobrændsel? Svar: Nej materialet skal fjernes fra arealerne og udkøres

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 27. september 2013 J.nr.: NMK-510-00494 Ref.: MACNI AFGØRELSE i sag om registrering af ny afgrænsning af overdrev - Lemvig

Læs mere

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent!

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! - eller er 9 millioner kroner for meget for at beholde 5 udpegningsarter? Kronikøren mener, at Naturstyrelsen snarest bør sætte arbejdet

Læs mere

Perspektiver for Naturskov i Danmark

Perspektiver for Naturskov i Danmark Perspektiver for Naturskov i Danmark En komparativ analyse af tre forskellige naturskovstyper med henblik på natursyn og den videnskabelige baggrund herfor Hovedtema, forår 2000 1. modul, Geografi, Institut

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2012 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Agenda 1. Vildkendskab 2. Pattedyr a. Gnavere og støttetandede b. Hovdyr c. Rovdyr d. Hovdyr 3. Fugle a. Andefugle Pattedyr De større danske pattedyr

Læs mere

Storvildt i dansk natur?

Storvildt i dansk natur? Storvildt i dansk natur? Om samspillet mellem store planteædere og vegetationen i nordvesteuropæisk natur. Konference om den nordvesteuropæiske naturs indhold og udseende under indflydelse af store planteædere

Læs mere

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein og Limousine x Holstein krydsnings og - i et græsbaseret produktionssystem Arne Munk 1, Mogens Vestergaard 2 og Troels Kristensen 2 1 Videncentret for

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Teknik og Miljø Naturprojekt på Glænø 2009-2010 Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Indholdsfortegnelse Oversigtskort s. 3 Baggrund for Glænø-Naturplejeprojektet s. 4

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

KAPITEL 16: FORVALTNING AF ARTER OG GENER

KAPITEL 16: FORVALTNING AF ARTER OG GENER - 226 - KAPITEL 16: FORVALTNING AF ARTER OG GENER 16.1 Anbefalinger om forvaltning og udsætning af plante- og dyrearter i Danmark og bevaring af genressourcer hos vilde plante- og dyrearter. For arter

Læs mere

Katalog over skovudviklingstyper i Danmark

Katalog over skovudviklingstyper i Danmark 1 S K O V U D V I K L I N G S T Y P E K A T A L O G Katalog over skovudviklingstyper i Danmark af Skov- og Naturstyrelsen og J. Bo Larsen 2005 Katalog over skovudviklingstyper i Danmark Udgivet af Miljøministeriet,

Læs mere

I/S Søndergård skal også sikre sig, at man har alle nødvendige tilladelser eller godkendelser til dit projekt, herunder byggetilladelse.

I/S Søndergård skal også sikre sig, at man har alle nødvendige tilladelser eller godkendelser til dit projekt, herunder byggetilladelse. Teknik og Miljø Virksomhedsmiljø Prinsens Alle 5 8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 I/S Søndergård Stanghedevej 13 8800 Viborg clp@viborg.dk viborg.dk Dato: 14-10-2014 Afgørelse om opførelse af ny malkestald

Læs mere

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter.

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter. RANA-CONSULT v/peer Ravn Jacobsen Finlandsvej 6 4200 Slagelse 08-04-2014 Sags id.: 14/3714 Sagsbehandler: Dorthe Brix Folsted Aaboer Landzonetilladelse til etablering af vandhul Afgørelse Fredericia Kommune

Læs mere

Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift

Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift Annette Pihl Pedersen LRØ Kort over Natura 2000 områder Forslag til Natura 2000-plan nr 56 Horsens Fjord, havet øst for og Endelave 2009-2015

Læs mere

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.

Læs mere

Politik for Buske & Træer i Aabenraa Kommune

Politik for Buske & Træer i Aabenraa Kommune Politik for Buske & Træer i Aabenraa Kommune Afgrænsning Politikken er målrettet de kommunaltejet arealer som ligger indenfor Teknik- og Miljøudvalgets området samt byggemodnet arealer som endnu ikke er

Læs mere

Natur- og herlighedsværdier i Skovrejsningen Udarbejdet af dr.agro Christian Nørgård Nielsen www.skovbykon.dk

Natur- og herlighedsværdier i Skovrejsningen Udarbejdet af dr.agro Christian Nørgård Nielsen www.skovbykon.dk Udarbejdet af dr.agro Christian Nørgård Nielsen www.skovbykon.dk Langå Søgård Ejer: Flemming Højfeldt www.langaasoegaard.dk Offentlighed: privat skov Formål: at udvikle en ejendom med så store naturog

Læs mere

Øst. De nye kommuner. Tilladelser, tilsyn og dispensationer

Øst. De nye kommuner. Tilladelser, tilsyn og dispensationer Øst Nr. 5 Februar 2007 De nye kommuner Skovrejsningsordningen 2007 Natura 2000 Grønne driftsplaner - også et godt udgangspunkt for eventuel certificering af skovdriften Stormskadeforsikring Biotopplaner

Læs mere

Udkast til Plejeplan for Christianias grønne områder 2013-2022

Udkast til Plejeplan for Christianias grønne områder 2013-2022 Udkast til Plejeplan for Christianias grønne områder 2013-2022 Christianias Gartnergruppe November 2012 Udkast til Plejeplan for Christianias grønne områder 2013-2022... 1 Forord... 3 Indledning... 3 Mål

Læs mere

Naturnær skovdrift. Evaluering af aktuel status og erfaringer med omstilling til naturnær skovdrift i statsskovene

Naturnær skovdrift. Evaluering af aktuel status og erfaringer med omstilling til naturnær skovdrift i statsskovene institut for geovidenskab og naturforvaltning københavns universitet Naturnær skovdrift Evaluering af aktuel status og erfaringer med omstilling til naturnær skovdrift i statsskovene Palle Madsen Gro Kampp

Læs mere

3 Skovpolitik for Brønderslev kommunes skove

3 Skovpolitik for Brønderslev kommunes skove 3 Skovpolitik for Brønderslev kommunes skove Kommunens overordnede målsætninger for de 15 skove kommer til udtryk i en Skovpolitik, denne er et vigtigt styringsredskab til at tilrettelægge hvad der skal

Læs mere

Bondequiz Spørgsmål og svar på bondequiz fra og med runde 2

Bondequiz Spørgsmål og svar på bondequiz fra og med runde 2 Bondequiz Spørgsmål og svar på bondequiz fra og med runde 2 Runde 2 1. Hvilket af de nedennævnte problemer vil normalt være det mindste for landsbykvinder i mange u-lande? A) Der er for langt til indkøbsmuligheder.

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Friluftsliv og naturforståelse

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Friluftsliv og naturforståelse Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Friluftsliv og naturforståelse November 2014 Fælles mål Vision Hensigten med valgfaget Friluftsliv og naturforståelse er, at eleverne gennem undervisning

Læs mere

Overdrevsprojektet genskabelse af overdrev i Danmark Et LIFE Nature projekt 2004-2008. Indledning

Overdrevsprojektet genskabelse af overdrev i Danmark Et LIFE Nature projekt 2004-2008. Indledning Indledning Overdrev er en af de mest artsrige naturtyper i Danmark. Man kan indenfor én kvadratmeter finde helt op til 50 forskellige plantearter, og en stor del af de danske insekter er knyttet til denne

Læs mere

Indsigelser til Lokalplan 27-011

Indsigelser til Lokalplan 27-011 Indsigelser til Lokalplan 27-011 Indsiger Indhold i indsigelse Forvaltnings kommentar Helle Søndergaard Torngårdsvej 30 9440 Aabybro To indsigelser Cirkus Ønsker at der udlægges areal til cirkus og markedsplads

Læs mere

Naturnær skovdrift idekatalog til konvertering. af Skov- og Naturstyrelsen og J. Bo Larsen

Naturnær skovdrift idekatalog til konvertering. af Skov- og Naturstyrelsen og J. Bo Larsen Naturnær skovdrift idekatalog til konvertering af Skov- og Naturstyrelsen og J. Bo Larsen 5 1 K O N V E R T E R I N G S K A T A L O G Indledning og læsevejledning Dette katalog er en del af handlingsplanen

Læs mere

Lærervejledning. Introduktion side 1. Undervisningsmaterialet side 2. Faktakortene side 2. Vedligeholdelse side 3. Kontaktadresser side 4

Lærervejledning. Introduktion side 1. Undervisningsmaterialet side 2. Faktakortene side 2. Vedligeholdelse side 3. Kontaktadresser side 4 Lærervejledning - samt svar på spørgsmålene i hæftet De dyrebare dyr Introduktion side 1 Undervisningsmaterialet side 2 Faktakortene side 2 Vedligeholdelse side 3 Kontaktadresser side 4 Svar på spørgsmål

Læs mere

Energipil. Din fremtid?

Energipil. Din fremtid? 2010 / 1 Din fremtid? Aabenraa Rødekro Energipil Vi støtter vores kunder med energipil-projektet med Fjernvarmen: Aabenraa-Rødekro Fjernvarme tilbyder dig en sikker og stabil indtjening i mange år frem

Læs mere

Vil du hjælpe truede dyrearter? - Og få penge for det

Vil du hjælpe truede dyrearter? - Og få penge for det Vil du hjælpe truede dyrearter? - Og få penge for det Drømmeboliger til hasselmus, birkemus og flagermus En række danske dyrearter er beskyttet efter EU habitatdirektivet. Det betyder, at arternes yngle

Læs mere

4 Enhedens udvikling - planens konsekvenser...1. 4 Enhedens udvikling - planens konsekvenser

4 Enhedens udvikling - planens konsekvenser...1. 4 Enhedens udvikling - planens konsekvenser 4 Enhedens udvikling - planens konsekvenser...1 4.1 Arealfordeling...2 4.2 Hugst og forråd...2 4.3 Naturområdernes udvikling...3 4.4 Publikumsfaciliteter...4 4.5 Landskabet plan og konsekvens...fejl! Bogmærke

Læs mere

Salgsprospekt. Vejlegård Skov Ruevej, Vejle-Allested 5672 Broby / Fyn

Salgsprospekt. Vejlegård Skov Ruevej, Vejle-Allested 5672 Broby / Fyn Salgsprospekt For Vejlegård Skov Ruevej, Vejle-Allested 5672 Broby / Fyn Areal: 48,6 ha. Kontantpris: 5.900.000 kr. Præsentation Introduktion Vejlegård Skov er en dejlig skov-, jagt- og naturejendom på

Læs mere

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Uanset om man er ung eller gammel, dyrker idræt eller "bare" har brug for en gåtur, så hjælper både ophold i naturen og bevægelse på sundheden. Når skov og

Læs mere

Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa. Stiforløb 1. Indledning

Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa. Stiforløb 1. Indledning Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Codex Advokater P/S Damhaven 5 B 7100 Vejle 25. maj 2015 Journalnr.: 205828 Advokat: Mads Kobberø Sekretær: Lene Fjord Hocksdahl/MKO lfh@codexlaw.dk Direkte: +45

Læs mere

Vestmotorvejen. Jernbanen. Ringsted

Vestmotorvejen. Jernbanen. Ringsted Bringstrup skov - et godt sted at tage på opdagelse! Kender du den lille skov bag Bringstrup skole? Lidt syd for landsbyen Bringstrup hvor Bringstrup skole ligger, er der etableret en lille skov på 9,5

Læs mere

Økologiske forbindelser

Økologiske forbindelser Økologiske forbindelser Vejledning til udpegning af økologiske forbindelser i Trekantsområdet (Billund, Fredericia, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle Kommuner) 2013 En sammenhængende natur Udpegningen

Læs mere

Tilladelse til anlæg af sø

Tilladelse til anlæg af sø #BREVFLET# Click here to enter text. Tilladelse til anlæg af sø Steen Søndergaard Christensen Munkhauge 4 9240 Nibe Sendes pr. e-mail: munkhauge4@skylinemail.dk 10-10-2014 Tilladelse til anlæg af sø./.

Læs mere

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Del 1: Århus Kommune Hvad vil vi? 3 Hvorfor udvikling? 4 Hvordan gør vi? 4 Hvad kan vi?

Læs mere

Gode råd om vildtvenlig høst

Gode råd om vildtvenlig høst Gode råd om vildtvenlig høst Til gavn for både landmænd og dyr Maj 2013 Pas på naturens vilde dyr ved høst Harer, råvildt, agerhøns og andre vilde dyr lever livet farligt, når der skal høstes eller tages

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Guldborgbroen. Guldborgsund Kommune. aafhjælpning af træk i kabler i klappille. 1 Introduktion

Indholdsfortegnelse. Guldborgbroen. Guldborgsund Kommune. aafhjælpning af træk i kabler i klappille. 1 Introduktion Guldborgsund Kommune Guldborgbroen aafhjælpning af træk i kabler i klappille COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Introduktion

Læs mere

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med

Læs mere

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSRAD HVOR LØSES OPAVEN? PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Skovens fødekæder Svær 7.-10. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth Jørgensen

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til opsætning af sikkerhedsskærme, rydning og fræsning på en flugtskydeplads.

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til opsætning af sikkerhedsskærme, rydning og fræsning på en flugtskydeplads. Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til opsætning af sikkerhedsskærme, rydning og fræsning på en flugtskydeplads. I har søgt om tilladelse til vægge til afskærmning i forhold til flugtskydning samt

Læs mere

Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn

Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Erfaringer fra 2 EU-LIFE projekter: LIFE Klokkefrø: http://www.life-bombina.de/

Læs mere

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 6 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier, 24-25 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Af

Læs mere

Høringsnotat for Natura 2000-plan

Høringsnotat for Natura 2000-plan Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. N89 Vadehavet Delplan for Fuglebeskyttelsesområde

Læs mere

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13 Flagermus projekt I Sønderborg kommune DN-Sønderborg 2012/13 1 Baggrund for Flagermus-projektet - DN Sønderborg ønsker at sætte fokus på flagermus, da de er indikator-art for et intakt økosystem truede

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet. Det. Sydfynske Øhav FOTO. Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus. Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen

2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet. Det. Sydfynske Øhav FOTO. Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus. Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen 2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet Det FOTO Sydfynske Øhav Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen Dagsorden for 2. vandrådsmøde i DSØ 1. Velkomst og opsamling

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Kommissionens vurdering

Læs mere

Backcasting af tilskudsordninger til privat skov

Backcasting af tilskudsordninger til privat skov Backcasting af tilskudsordninger til privat skov Ida Weber Jørgensen Studienummer 45663 Vejleder: Ole Erik Hansen Gruppenummer 979 Indholdsfortegnelse Introduktion... 4 1.1 Indledning... 4 1.2 Problemfelt...

Læs mere

NaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug, Miljø og Biodiversitet Nyropsgade 30 1780 København V 7. januar 2015

NaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug, Miljø og Biodiversitet Nyropsgade 30 1780 København V 7. januar 2015 NaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug, Miljø og Biodiversitet Nyropsgade 30 1780 København V 7. januar 2015 Høringssvar til bekendtgørelse og vejledning om Økologisk Arealtilskud Økologisk Landsforening

Læs mere

Rumænien Brunbjørn 2015

Rumænien Brunbjørn 2015 Rumænien Brunbjørn 2015 I Rumænien har vi mulighed for at arrangere jagt på brunbjørn i flere forskellige revirer, hvor succesraten er meget høj. De forskellige revirer, som der jages på, er fra 10.000-24.000

Læs mere

Erfaringer med rådmåling i træer

Erfaringer med rådmåling i træer Erfaringer med rådmåling i træer En god hjælp når man vil bevare et træ trods synlige skader eller dokumentere fældningsbehov Af Iben M. Thomsen og Ole Sejr Jakobsen Siden Skov & Landskab første gang præsenterede

Læs mere

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og naturprojekt Ved Anna Tauby, NIRAS Medforfatter Rasmus Dyrholm, Frederikssund Forsyning AGENDA

Læs mere

nyhedsbrev Naturportalen nr. 2 - september 2014 1. Er der ulv I Favrskov Kommune?

nyhedsbrev Naturportalen nr. 2 - september 2014 1. Er der ulv I Favrskov Kommune? 1. Er der ulv I Favrskov Kommune? Efter 200 års fravær er ulven tilbage i Danmark. Den første bekræftede ulv blev fundet død i Thy Nationalpark i november 2012. Siden er der observeret ulve flere steder

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Vildtvenligt land- og skovbrug - et demonstrationsprojekt i Himmerland

Vildtvenligt land- og skovbrug - et demonstrationsprojekt i Himmerland Vildtvenligt land- og skovbrug - et demonstrationsprojekt i Himmerland Projektet er blevet til i 2006 i et samarbejde mellem Skov- og Naturstyrelsen, lokale landboforeninger og Danmarks jægerforbund. Projektet

Læs mere

Plejeplan for fredningen Helsingørs Grønne Vestkile

Plejeplan for fredningen Helsingørs Grønne Vestkile Plejeplan for fredningen Helsingørs Grønne Vestkile Helsingør kommune, april 2013 1 Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 Fredningens formål... 3 Baggrund og beskrivelse af fredningsområdet... 3 Fredningsområdets

Læs mere

Plantning af træer til sikring af rent drikkevand og CO2 reduktion i fremtidens Danmark

Plantning af træer til sikring af rent drikkevand og CO2 reduktion i fremtidens Danmark Plantning af træer til sikring af rent drikkevand og CO2 reduktion i fremtidens Danmark Hvem er vi og hvad vil vi? Growing Trees Network er en socialøkonomisk virksomhed, hvis almennyttige formål er plantning

Læs mere

Kæmpe-Bjørneklo. Guide til bekæmpelse. Center for Plan og Miljø

Kæmpe-Bjørneklo. Guide til bekæmpelse. Center for Plan og Miljø Kæmpe-Bjørneklo Guide til bekæmpelse Center for Plan og Miljø Indsatsen mod Kæmpe-Bjørneklo Fredensborg Kommune har vedtaget en indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo. Det betyder, at kommunens

Læs mere

Produktionsafgiftfonden - PAF

Produktionsafgiftfonden - PAF Produktionsafgiftfonden - PAF Alle arealer tilplantet med nob og ngr er pligtig at betale Der ydes tilskud til forskning, udvikling og markedsføring efter ansøgning Resultater formidles i årsberetning,

Læs mere

6.Hovedtræk af driftsplanens enkelte dele

6.Hovedtræk af driftsplanens enkelte dele 6.Hovedtræk af driftsplanens enkelte dele Hovedindholdet i dette kapitel gengives nedenfor, idet de mere tekniske beskrivelser er udeladt. 6.1.Benyttelsesplanen Benyttelsesplanen består af en foryngelsesplan

Læs mere

Du har søgt om tilladelse til etablering af tre vandhuller på ejendommen Rugårdsvej 793, 5462 Morud.

Du har søgt om tilladelse til etablering af tre vandhuller på ejendommen Rugårdsvej 793, 5462 Morud. TEKNIK OG MILJØ PC OFFSHORE ApS Bårdesøvej 104 Bårdesø 5450 Otterup Dato: 9. januar 2013 Sagsnr. 480-2012-104980 Dok.nr. 480-2013-33558 13822 Landzonetilladelse til etablering af tre vandhuller Du har

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve August 2007 1/23 B5 Indledning Den danske skov Ca. 12 % af Danmarks areal er dækket af skov. Det mest almindelige skovtræ er rødgran. Det skyldes, at de danske skove er produktionsskove,

Læs mere

VI VOKSER SAMMEN I FREDERIKSHAVN SPEJDERNES LEJR 2017 PÅ KNIVHOLT

VI VOKSER SAMMEN I FREDERIKSHAVN SPEJDERNES LEJR 2017 PÅ KNIVHOLT VI VOKSER SAMMEN I FREDERIKSHAVN SPEJDERNES LEJR 2017 PÅ KNIVHOLT KOM TIL FREDERIKSHAVN, HVOR VI KAN VOKSE SAMMEN I Frederikshavn Kommune ser vi Spejdernes Lejr 2017 som et samarbejdsprojekt, hvor parterne

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B3

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B3 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012 B3 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B3 afgangsprøver maj 2012 Sæt 3 Levende organismers udvikling og livsytringer

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret Oplysninger Kvælstof er en gas (luftart). Kvælstof kaldes også nitrogen. Kvælstof er i stand til at danne kemiske forbindelser med andre

Læs mere

Natur og miljø i højsædet

Natur og miljø i højsædet Natur og miljø i højsædet Spidssnudet frø lægger æg i lysåbne vandhuller. Brunflagermus sover og overvintrer i hule træer i skoven. Markfirben lever på lysåbne, sydvendte skråninger. Vi passer på naturen

Læs mere