Brandsikring af trætrapper. ved brug af sprinkling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Brandsikring af trætrapper. ved brug af sprinkling"

Transkript

1 b y f o r n y e l s e Brandsikring af trætrapper ved brug af sprinkling

2 Brandsikring af trætrapper ved brug af sprinkling Projektdeltagere Projektet er gennemført i et samarbejde mellem: NOVA5 arkitekter as Dominia AS DBI Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Byfornyelse København Yderligere information NOVA5 arkitekter as Anders Dragheim, tel , Rapporten Rapporten er udgivet af: Socialministeriet, Boligfagligt Center Rapporten er udarbejdet af: NOVA5 arkitekter as ved arkitekt maa Anders Dragheim i samarbejde med Dominia AS ved Kurt Henriksen Byfornyelse København ved Lone Zeeberg og DBI ved Henrik Bygbjerg Redaktion/layout: Tegnestuen Jens V. Nielsen Foto og illustrationer: DBI, DOMINIA, NOVA5 Tryk: Vilhelm Jensen & Partnere ISBN: Socialministeriet, 2007 Rapporten kan rekvireres gratis hos: Socialministeriet Lovekspeditionen Holmens Kanal København K Telefon Telefontid man-fre og

3 brandsikring af trætrapper ved brug af sprinkling Socialministeriet NOVA5 arkitekter as

4 indhold Introduktion Sprinklerløsning giver nye muligheder Muliggør bedre bygningsfornyelse Bevarer kulturarv Sådan fungerer et sprinkleranlæg Byggeteknik Installationsforhold Brandforsøg 1:1 Tycho Brahes Allé, København Hvilke bygninger er egnede Potentialet i Danmark Brand og myndighedskrav Sikkerhedsbetragtninger Bygningsreglementet Lokale myndighedskrav Økonomi Anlægs- og driftsudgifter Sammenligninger Typiske spørgsmål Litteratur Baggrund og parter

5 sprinkling det er billigt og det virker! Ved mange bygningsrenoveringer ønsker man at nedlægge bagtrappen for at få plads til moderne køkkener og badeværelser. Men når bagtrappen forsvinder, øges kravene til brandsikring af hovedtrappen, da denne så vil være eneste flugtvej i tilfælde af brand. Det har indtil nu betydet, at den gamle hovedtrappe i træ skulle rives ned og erstattes af en trappe i stål eller beton. Det er en temmelig omkostningstung aktivitet, som har sat en stopper for mange renoveringsprojekter. Brandsikring af trætrapper ved brug af sprinkling er en løsning på dette problem. Sprinklersystemet går i al sin enkelthed ud på, at der på hver etage placeres en sprinkler, som aktiveres når temperaturen på trappen overstiger ca. 63 grader. Sprinkleren placeres typisk mellem entrédørene, og er et næsten usynligt indgreb i trappen. I 2006 gennemførte DBI, NOVA5, DOMINIA samt Byfornyelse København et fuldskalaforsøg med sprinkling ved brand i en ejendom på Amager. Forsøget var vellykket og trapperumssprinkling har siden maj 2006 været anvendt som en lovlig brandsikring, ved nedlæggelse af bitrapper, i bygninger hvor gulv i øverste etage er højst 22 m over terræn. Fordele ved sprinkling Brandsikring med brug af sprinkling har to store fordele: Billigere renovering. Sammenligninger viser, at det i en ejendom på fem etager med tre opgange er ca 2.4 mio. kr billigere at renovere hovedtrappen og installere sprinkleranlæg end det er at udskifte hovedtrappen med en ny brandsikker trappe af stål eller beton. Bevaring af arkitekturværdier. Et diskret udformet sprinkleranlæg giver mulighed for at bevare en smuk gammel hovedtrappe uden at gå på kompromis med brandsikkerheden. Målet med denne rapport Målet med denne rapport er at give boligselskaber, andelsboligforeninger, ejerlejlighedsforeninger, kommuner og projekterende et grundlag for at vurdere de fornyelsesmuligheder, der ligger i, at hovedtrappen kan bevares, selv om bagtrappen eventuelt nedlægges. Rapporten redegør for de økonomiske, brugsmæssige, sikkerhedsmæssige og arkitektoniske overvejelser, der skal foretages i forbindelse med brandsikring ved brug af sprinkling. Socialministeriet Juni 2007 Det vurderes, at der i Danmark er mere end opgange, hvor brandsikring af trætrapper med sprinkling vil være relevant.

6 sprinklerløsning giver nye muligheder Byfornyelse kan kræve nye adgangsforhold Alene i København findes der stadig ca boliger uden tidssvarende badefaciliteter. Etableringen af nyt badeværelse er derfor stadig et påtrængende renoveringsbehov. En af mulighederne for at etablere bad i de små lejligheder er at inddrage bagtrappen, så man undgår at beslaglægge boligareal. Dette har imidlertid konsekvenser for sikkerheden overfor brand. Brandsikkerheden i ældre boligejendomme er sædvanligvis tilgodeset ved adgang til to trapper udført i træ. I mange år har det været almindeligt at nedlægge bagtrappen og udføre en ny hovedtrappe af stål eller beton for at kunne udnytte bagtrappens areal til for eksempel etablering af bad eller elevator. Men udskiftning af hovedtrappen er ikke alene en meget dyr løsning, det er også en løsning, der griber kraftigt ind i bygningens arkitektur. Trappen er en kulturarv I ældre etageejendomme står hovedtrappen sammen med gadefacaden som en stilmæssig helhed, der både præger beboernes oplevelse af deres boligmiljø og præsenterer dette miljø over for besøgende. Boligejendommene er opført på tidspunkter, hvor hovedtrappen indgik som en del af bygningens offentlige arkitektur. Derfor er den ofte udsmykket med fint forarbejdede detaljer dørpartier, reposer, vægflader, belægning, belysning, gelændere og andre udstyrsdetaljer. Hovedtrappen er behagelig at gå på, og den står ofte i klar kontrast til bagtrappen, der alene har funktion som adgangsvej. Det har derfor stor arkitektonisk og historisk betydning at bevare disse smukke trapperum intakt. Sprinklerløsninger bevarer trappen Fra maj 2006 har det været muligt at bevare en hovedtrappe i træ som eneste flugtvej ved at etablere et sprinklingsanlæg i trapperummet. Løsningen beskrives mere detaljeret på de følgende sider. Brandsikring med brug af sprinkling er en løsning, der er set flere steder i verden. Specielt i USA er det udbredt at beskytte beboelsesbygninger ved hjælp af automatiske sprinkleranlæg. Sprinkleranlæggets primære formål er at fungere som et life safety anlæg altså et begrænset anlæg, der sikrer at de personer, der opholder sig i boligen, kan komme ud. Denne type anlæg betegnes boligsprinkleranlæg. I Danmark anvendes sprinkling af beboelse stort set kun i forbindelse med ældreboliger og plejeboliger. Det er meget vanskeligt at udføre sprinkling på en æstetisk acceptabel måde i eksisterende bygninger, især hvor etagehøjden eller økonomien forhindrer udførelsen af nedhængt loft. Vort projekt har bl. a. til formål at vise, at det er muligt at udføre sprinkling så enkelt, at det er æstetisk acceptabelt at udføre trapperumssprinkling. 4

7 Før to trapper Tychobrahes Allé før efter bagtrappe nedlagt, nyt bad og køkken, sprinkling på hovedtrappe Tycho Brahes Allé, København bagtrappe Før to trapper efter bagtrappe nedlagt, nyt bad og køkken, ny elevator, sprinkling på hovedtrappe Valdemarsgade, København 5

8 sådan fungerer et sprinkleranlæg Hvad er et sprinkleranlæg? Et sprinkleranlæg til trapperum består grundlæggende af en sprinklercentral og et antal sprinklere på trapperne. Indretningen kan varieres følgende beskrivelse er afprøvet i forsøgsejendommen på Tycho Brahes Allé i København. Sprinklercentraler Anlægget er opbygget med 1 sprinklercentral pr. bygning. Der er således 2 centraler på ejendommen: 1 som forsyner 6 opgange, og 1 som forsyner 3 opgange. Sprinklercentralen forsynes med almindeligt vandværkstryk, de nærmere regler for vandforsyningen fremgår af kapitel 1150 i forskrift 251, udgivet af DBI. I hver sprinklercentral er placeret et prøvekar, som anvendes ved de ugentlige afprøvninger. Principsnit med sprinklercentral i kælder og strenge til sprinklere på 5 etager. Sprinklercentral i kælder med betjeningspanel og sikkerhedsalarm. Anlægget er forsynet med en alarm til brandvæsnet, som aktiveres ved trykfald i anlægget (flowswitch). For at sprinkleranlægget ikke påvirkes af trykændringer i det øvrige vandanlæg hvilket kan give fejlalarmer er anlægget forsynet med en trykniveaupumpe. Hvis anlægget omfatter flere opgange, er det i Københavns Kommune et krav, at der placeres en flowswitch for hver opgang, så brandvæsnet kan se, i hvilken opgang en sprinkler er udløst. 6

9 Sprinklere i trapperum I trapperummet er monteret 1 sprinkler af typen sidewall synligt over entredørene på hver etage og 1 sprinkler af typen concealed skjult i undersiden af mellemreposen lige over indgangsdøren. sprinkler En sidewall sprinkler er monteret på en væg og dækker herfra hele trapperummets areal. En concealed sprinkler er skjult i loft og springer ned ved aktivering. Det kan ikke umiddelbart ses, at der er tale om en sprinkler. Den er derfor ikke så udsat for hærværk ved placering i lavtloftede områder. Sprinklerstigrørene er placeret inde i boligerne ud fra et ønske om ikke af skæmme trapperummene. Stigrørene vil ofte kunne placeres i installationsskakte i forbindelse med den øvrige modernisering i boligerne. Sidewall sprinkleren i trapperummet fylder kun 15 x 15 millimeter. Afskærende sprinklere I forsøgsprojektet er der i boligernes entreer placeret såkaldt afskærende sprinklere. De afskærende sprinkleres formål er at hindre gennembrænding af entredøren ved brand inde i boligen. Det betyder, at entredørene i forsøgsprojektet kun er brandsikret til tætsluttende trædøre, og ikke til sædvanlig dør klasse EI 2 30 (BD-dør 30-M). Reglerne for brug af afskærende sprinklere varierer fra kommune til kommune. Løsningen godkendes f.eks ikke i Københavns Kommune, hvor døre mellem lejligheder og trapperum skal udføres mindst svarende til dør klasse EI 2 30 (BD-dør 30-M. Den enkelte bygherre må derfor afklare kravene hos den lokale bygningsmyndighed. Montering af såkaldt concealed sprinkler i loft. Øverste foto viser sprinkler skjult under dæksel, nederste den udløste sprinkler.

10 Brandvæsnet står klar under hele forsøget Bålet gøres klar Ilden fænger Ilden udvikler sig 8

11 brandforsøg 1:1 tycho brahes allé, København Forsøgets gennemførelse For at undersøge, hvordan sprinklerteknikken fungerer i praksis, gennemførte DBI Dansk Brandog sikringsteknisk Institut i 2006 et realistisk brandforsøg i en af AAB s beboelssejendomme på Tycho Brahes Allé i København. Forsøget fandt sted i en ældre 5-etages ejendom, som var under renovering. Der er gennemført fire forskellige forsøg to standardforsøg med træbål og to forsøg med barnevogne med et indhold af aviser, som blev overhældt med brændbar væske og antændt. Brandene blev startet i bunden af en opgang, lige inden for hoveddøren. Et hold fra brandvæsnet stod standby under forsøget og sørgede for, at de antændte bål blev efterslukket. Bålet brænder Sprinklingen går i gang Ilden er slukket 9

12 hvilke bygninger er egnede til sprinklerløsninger Relevante bygningstyper Løsninger med brandsikring af trætrapper ved brug af sprinkling er ikke lige relevant i alle ejendomme. Løsningen er først og fremmest relevant i bygninger: som har et behov for mere omfattende fornyelse typisk ejendomme opført før 1930, uden tidssvarende badeværelse eller køkken som overvejende består af mindre lejligheder, hvor løsningsmulighederne er begrænsede, og det derfor kan være relevant at inddrage bagtrappen i forbindelse med nyt badeværelse eller køkken som er på mere end 2 etager og derfor har et særligt behov for sikre flugtveje i tilfælde af brand. Potentiale i bygningsmassen Der kan ved hjælp af oplysninger fra Danmarks Statistik foretages et skøn over, hvor mange ejendomme, der er relevante for sprinklingsløsninger. Som diagrammerne nedenfor viser, er potentialet ganske betydeligt. Alene ejendomme op til 4 etager har et samlet potentiale på opgange. Disse ejendomme ligger typisk i provinsen, altså uden for København og Frederiksberg. Når ejendomme med over 4 etager inddrages, mere end fordobles antallet af opgange til et samlet potentiale på opgange på landsplan. Illustrationen overfor viser de bygningstyper, hvor sprinklingsløsninger vil være særlig relevante. Ejendomme med: små lejligheder (2 eller 3 værelser) uden bad mere end 2 etager opført før 1930 Antal opgange Opgange i hele landet Opgange 4 fo r de lt på k o m m5 une r 6 etage I hele antal landet opgange er der 8996 opgange med små lejligheder 2 el. 3 værelser uden bad Ejendommenes fordeling på kommuner København Frederiksberg Odense Esbjerg Århus Aalborg Resten af landet kommune etager 10

13 Boligtyper særlig relevante for sprinklerløsninger. Efter kortlægning i Små torumsboliger, Socialministeriet

14 brand og myndighedskrav ved sprinklerløsninger Krav til brandsikkerhed Trapperne er de væsentligste flugtveje fra etagerne i en bygning. Flugtvejene skal selvfølgelig sikre, at personer i bygningen kan komme sikkert ud, men flugtvejene skal også sikre, at slukningsmandskabet har gode muligheder for at trænge ind i bygningen og foretage såvel redningsindsats som slukningsindsats (herunder efterslukning, når primærbranden er slukket). For at hindre brand på en etage i at brede sig til trapperummet stilles der krav om, at adskillelserne mellem trapperummet og den øvrige del af bygningen skal udføres som brandsektionsadskillelser. En brandsektionsadskillelse skal have en brandmodstandsevne på 60 minutter, som er det højeste brandmodstandsevnekrav, der stilles relateret til bygningsdeles adskillende funktion. Desuden er de brandtekniske krav til overfladerne i trapperum de højeste, der stilles, således at en hurtig brandudvikling i trapperummet på grund af overfladerne hindres. Det accepteres dog, at mindre partier, nemlig dørene, har en mindre brandmodstandsevne end 60 minutter, og det accepteres tillige, at dørene ikke opfylder kravet om overflade mindst som beklædning klasse K 1 10 B-s1,d0 [klasse 1 beklædning]. For en bygning op til 4 etager (og med gulv i øverste etage højst 9,6 m over terræn) gælder for brandsektionsadskillelserne og for trapperne, at kravet om, at brandsektionen skal bestå af materiale klasse A2-s1,d0 [ubrændbart materiale] kan modificeres til materiale klasse D-s2,d2 [klasse B materiale]. Dette såfremt brandsektionsadskillelserne og trapperne udføres med brandbeskyttelsessystem (for trapperne alternativt med sprinkling og med trappeundersiderne beklædt med beklædning klasse klasse K 1 10 B-s1,d0 [klasse 1 beklædning]. Begrænsningen på 4 etager for den ovenfor beskrevne mulige modifikation er valgt ud fra den betragtning, at redningsberedskabets håndstiger skal kunne nå redningsåbningerne i bygningens øverste etage, når gulv i øverste etager er beliggende højst 9,6 m over terræn. Dette svarer til, at underkanten af disse redningsåbninger højst må være 10,8 m over terræn. Alle redningsberedskaber har sådanne håndstiger, men ikke nødvendigvis andet stigemateriel. Hvis der skal kunne anvendes andet stigemateriel end disse håndstiger, så skal der i terrænniveau etableres brandredningsareal til brug ved stigerejsning. Med de i Bygningsreglement 1995 stillede krav til trapper og trapperum sikres det, at mængden af brændbart materiale i et trapperum (eller mængden af brændbart materiale, der vil kunne deltage i et brandforløb i et trapperum) er lille. Hvis f.eks. en dør til en etage, hvori der er brand, står åben eller brænder igennem, vil varme og røg brede sig til trapperummet, men da der ikke er meget brændbart materiale i trapperummet, vil brandens udvikling og intensitet ikke blive forøget som følge af materialerne i trapperummet. Hvis meget varme og røg breder sig til trapperummet, kan det ikke anvendes som flugtvej. Trapperummet kan muligvis, men ikke sikkert, anvendes som indtrængningsvej for slukningsmandskabet. Trapperummet forudsættes dog at kunne anvendes i forbindelse med en efterslukning mv., og trappen skal følgelig, efter at branden er slukket, kunne anvendes. Det er derfor påkrævet, at trappen har en vis brandmodstandsevne, og bl.a. som følge af, at det mindste brandmodstandsevnekrav i det danske klassifikationssystem er 30 minutter, er dette krav valgt. Det valgte krav hænger muligvis sammen med byggeskikken på det tidspunkt, hvor kravene blev opstillet. Kravet om 30 minutters brandmodstandsevne for trapperumsdørene og trapperne hænger måske også sammen med følgende høkerberegninger : 12

15 Det generelle krav til bygningsdelenes brandmodstandsevne er 60 minutter. Da der ikke er noget brændbart af betydning i et trapperum, vil brandpåvirkning af trappen i princippet først ske, når en dør brænder igennem. Døren brænder igennem efter 30 minutter, og trappen har derefter 30 minutters brandmodstandsevne, altså en samlet brandmodstandsevne overfor en brand på én etage på = 60 minutter. Samme betragtning kan gøres gældende for så vidt angår brandmodstandsevnekravet på 30 minutter for trapperumsdørene. For at en brand kan brede sig fra én etage til en anden, skal den passere to døre, hver med en brandmodstandsevne på 30 minutter, altså i alt 60 minutter. Der skal være mulighed for manuelt at røgudlufte trapperummet via sidelysvinduer eller røglem. Dette krav stilles primært af hensyn til slukningsindsatsen. Hvis der af en eller anden grund er sket en røgfyldning af trapperummet, så kan røgen (røggasserne og røgpartiklerne) udluftes herfra, således at slukningsmandskabet bedre kan orientere sig og komme sikkert frem til det område, hvor der er brand. Disse betragtninger gælder også relateret til mulighederne for at foretage redning af personer via trappen og i forbindelse med efterslukning. Det bemærkes supplerende hertil, at røgfyldning af trapperummet tillige indebærer en risiko for røgspredning til etagerne hvis der foretages røgudluftning af trapperummet, så formindskes denne risiko. Slukningsmandskabet skal have mulighed for at fremføre brandslanger via trapperummet, hvilket kan udføres ved at hejse slanger op via oplukkelige sidelysvinduer eller gennem en lysning i trappen. Lysningen skal have en bredde på mindst 0,2 m. Alternativt hertil kan anvendes stigrør. Kravet om højst 50 m mellem to trapper, som hører til samme flugtvej, skal blandt andet sikre, at slukningsmandskabet kan trænge ind i en bygning relativt tæt på det sted, hvor branden er opstået. Afsluttende bemærkninger Kravene til trapper og trapperum er opstillet primært for at sikre, at en brand ikke opstår og udvikler sig i trapperummet, at en 30 minutters brand på én etage ikke kan hindre trappens funktion som flugtvej, at trappen kan anvendes som flugtvej og indtrængningsvej, også efter at primærbranden er slukket. Bygningsreglementet I Bygningsreglement 1995 med tilhørende Eksempelsamling om brandsikring af byggeri (begge udgivet af Erhvervs- og Byggestyrelsen), som er tolket i DBI Håndbogen Brandsikring af byggeri, stilles der følgende brandtekniske krav til en trappe/et trapperum, der er flugtvej, i en bygning med tre etager eller flere (bygning, hvor gulv i øverste etage er mere end 5,1 m over terræn): 1. Trappen skal placeres i et trapperum, der udgør sin egen brandsektion, hvilket betyder, at trapperummet skal være adskilt fra de tilstødende brandsektioner med brandsektionsadskillelser. Brandsektionsadskillelserne skal udføres mindst som bygningsdel klasse REI 60 A2-s1,d0 eller bygningsdel klasse EI 60 A2- s1,d0 [BS-bygningsdel 60]. I bygninger med op til fire etager, hvor gulv i øverste etage ikke er mere end 9,6 m over terræn, kan brandsektionsadskillelserne udføres mindst som bygningsdel klasse REI 60 D-s2,d2 eller bygningsdel klasse EI 60 D-s2,d2 [BD-bygningsdel 60 af materiale, som mindst er klasse B materialer], såfremt brandsektionsadskillelserne udføres med beklædning klasse K 2 60 A2-s1,d0 [60 minutters brandbeskyttelsessystem]. 2. Overfladerne på væggene, på loftet og på undersiden af trappen (trappeløbene og repos- 13

16 erne) skal udføres mindst som beklædning klasse K 1 10 B-s1,d0 [klasse 1 beklædning]. Gulvbelægningen på trappen skal være gulvbelægning klasse D fl -s1 [klasse G gulvbelægning]. 3. Trappen skal udføres mindst som bygningsdel klasse R 30 A2-s1,d0 [bærende, ikke-adskillende BS-bygningsdel 30]. Dette krav gælder såvel for vanger og trin som for reposer. I en tre- eller fire-etages bygning, hvor gulv i øverste etage ikke er mere end 9,6 m over terræn, kan trappen udføres som bygningsdel klasse R 30 D-s2,d2 [BD-bygningsdel 30 af materialer, som mindst er klasse B materiale], hvis trappen på undersiden og langs siderne indklædes med beklædning klasse K 2 30 A2-s1,d0 [30 minutters brandbeskyttelsessystem] eller som bygningsdel klasse R 30 D-s2,d2 [BD-bygningsdel 30 af materialer, som mindst er klasse B materiale] beklædt på undersiden med beklædning klasse K 1 10 B-s1,d0 [klasse 1 beklædning], hvis trapperummet udføres med et automatisk sprinkleranlæg. 4. Døre mellem trapperum og rum, der ikke er flugtvej, skal udføres mindst som dør klasse EI 2 30-C [BD-dør 30], dog mindst som dør klasse EI 2 30 [BD-dør 30-M] mellem trapperum og boligenhed i etageboligbyggeri og mindst som dør klasse E 30-C [F-dør 30] mellem trapperum og gang, der er flugtvej. I sidstnævnte tilfælde skal døren ofte være forsynet med et automatisk branddørlukningsanlæg (ABDL-anlæg). 5. Trapperummet skal have udgang direkte til terræn i det fri, eventuelt via et vindfang. 6. Trapperummet må ikke anvendes til andet end trafik, dvs. at der ikke må være oplag af nogen art i trapperummet. 7. Afstanden mellem to trapper, som hører til samme flugtvej, må højst være 50 m. 8. Et trapperum med sidelysvinduer skal for hver etage være forsynet med et let tilgængeligt og oplukkeligt vindue. Et trapperum uden sidelysvinduer skal foroven være forsynet med røglem til det fri. Røglemmen skal have et aerodynamisk frit åbningsareal på mindst 0,4 m 2. Røglemmens åbningsmekanisme skal til enhver tid let kunne betjenes fra trapperummets indgangsetage ved et greb anbragt på et iøjnefaldende sted og afmærket med tydelig påskrift Røglem. For et trapperum uden sidelysvinduer gælder tillige, at trappen skal udføres med en lysningsbredde på mindst 0,2 m, eller der skal på hver etage være tilslutning til stigrør til brandslukning. Lokale myndighedskrav Flere kommuner i landet giver rutinemæssigt dispensation fra Bygningsreglementet, når det ønskes at nedrive køkkentrapperne og bevare en hovedtrappe i træ som eneste flugtvej i forbindelse med udførelse af tidssvarende køkkener og badeværelser. Nogle af de kommuner, som har udarbejdet lokale retningslinier, er: København Retningslinier for trapperumssprinkling i Københavns Kommune, Københavns Kommune, maj Frederiksberg Notat fra Frederiksberg Brandvæsen, Der er givet ca dispensationer de seneste 10 år. Det er primært i ejendomme med 5-6 etager. En af begrundelserne for at dispensere er at brandvæsnet kan rykke ud på 5 minutter. Århus Retningslinier for nedlæggning af bagtrapper, Århus Kommune, Bygningsinspektoratet, Det skønnes at omfanget af dispensationer er på over 100 om året. 75% af disse er over meter grænsen. Brandvæsnets materiel kan klare bygninger op til 6 etager. 14

17 Randers Brandmæssige retningslinier for nedlæggelse af bagtrapper i beboeelsesejendomme, Randers Kommune, I Randers gives ca dispensationer om året. Alle gives til bygninger på 4 etager og derunder. Aalborg Notat af om trappeløb og reposer udført i træ i ældre etageejendomme. Teknik- og Miljøforvaltningen. Notat af om trapperum i ældre ejendomme. Teknik- og Miljøforvaltningen. Der gives mellem dispensationer om året. Max højde er m. Bagtrappen nedrives i 75% af alle byfornyelsessager. Odense Visdomsbog. Dispensationsregler for nedlæggelse af bagtrapper i beboelsesbygninger ved etablering af badeværelse i lejlighederne. Byplan- og Miljøafdelingen. Revideret Odense Kommune giver ca. 10 dispensationer om året. Alle ejendomme er på max. 4 etager. Standardvejledning En række kommuner har en standardvejledning med betingelser, som skal opfyldes for at tillade nedlæggelse af trapper. Fælles for vejledningerne er i store træk følgende krav: Bygninger med gulv i øverste etage højst 9,6 m over terræn (svarer til at underkant redningsåbninger højst er 10,8 m over terræn): Ingen gas- eller el-installationer i skabe i trapperummet. Adskillelse mod kælder skal mindst være bygningsdel klasse REI 60 A2-s1,d0 eller bygningsdel klasse EI 60 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 60], evt. bygningsdel klasse REI 90 eller bygningsdel klasse EI 90[BD-bygningsdel 90] med evt. døre som dør klasse EI 2 60 A2-s1,d0 [BS-dør 60]. Der skal etableres røgudluftning øverst i trappeskakten / oplukkelige sidelysvinduer. Supplerende krav for bygninger med gulv i øverste etage mere end 9,6 m over terræn (svarer til, at underkant redningsåbninger er mere end 10,8 m over terræn): Boliger i tagetagen skal have 1 m 2 redningsaltan eller kvist egnet til redning. Adgang til kælder må kun ske gennem luftsluse. Alternative muligheder Som alternativ til brandsikring ved sprinkling kan man forsyne trappen med en brandbeskyttende beklædning. Problemet er, at hvis man ønsker at bevare de fine håndværksmæssige detaljer, er denne løsning vanskelig og bekostelig at gennemføre. Ved en inddækning mister man en del af formålet med at bevare trætrapperne. Yderligere vil der være problemer med at opretholde en lysning på mindst 0,2 m (til fremføring af brandslanger). Hovedtrappen skal minimum være bygningsdel klasse R 30 D-s2,d2 [BD-bygningsdel 30 af materialer, som mindst er klasse B materiale] med beklædning klasse K1 10 B-s1,d0 [klasse 1 beklædning]. Omgivende vægge skal minimum være bygningsdel klasse REI 60 A2-s1,d0 eller bygningsdel klasse EI 60 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 60] Entredøre skal være dør klasse EI 2 30 [BD-dør 30-M]. 15

18 økonomi ved sprinklerløsninger Anlægsudgifter Anlægsudgifterne ved en sprinklerløsning består af udgiften til sprinklercentraler samt udgifterne til anlægget i de enkelte opgange. Anlægsudgiften afhænger af de konkrete forhold på stedet, så som mulighederne for placering af sprinklercentral og for placering af sprinklerrør. På baggrund af forsøgsprojektet vurderes det, at en gennemsnitlig anlægsudgift for en typisk beboelsesejendom vil have følgende størrelsesorden (i beløbene indgår håndværkerudgifter, samt 15% teknikeromkostninger og 25% moms). Udgift til 1 stk. sprinklercentral kr Udgift til sprinkleranlæg i 1 opgang med 5 etager kr Samlet udgift til sprinkleranlæg i ejendom med 3 opgange, ca. kr Driftsudgifter Driftsudgifterne består af udgifter til afprøvning og eftersyn. Der skal regnes med følgende omfang til servicering af et sprinkleranlæg: Anlægget skal afprøves hver uge (afprøvning i sprinklercentral kan foretages af driftspersonale) Anlæggets flowswitches skal afprøves hver tredie måned (kan foretages af driftspersonale). Anlægget skal serviceres 1 gang om året (skal udføres af autoriseret sprinklerinstallatør). Den årlige driftsudgift til trapperumssprinkling af en ejendom bestående af 3 opgange vil således udgøre kr Sammenligning med ny hovedtrappe Udgiften til etablering af et sprinkleranlæg kan skønsmæssigt sammenholdes med en traditionel renoveringsløsning, hvor hovedtrappen udskiftes til en ubrændbar trappe, typisk af stål. Ståltrapper kan udføres med mange forskellige udformninger, og dermed prisklasser, men for en typisk gennemsnitlig udformning vurderes anlægsudgiften at have følgende størrelsesorden (i beløbene indgår håndværkerudgifter samt 15% teknikeromkostninger og 25% moms): Renovering 1 opgang i 5 etager, ca. kr Samlet udgift renovering ejendom med 3 opgange, ca. kr. 2.7 mio Dette skal altså sammenholdes med en tilsvarende udgift for en løsning med sprinkling på ca kr plus driftsudgifterne. På baggrund af forsøgsprojektet vurderes det, at en gennemsnitlig driftsudgift til afprøvning og service for en typisk beboelsesejendom vil have følgende størrelsesorden (i beløbene indgår håndværkerudgifter samt 25% moms). Årlig drift af 1 stk. sprinklercentral, kr Årlig drift af sprinkleranlæg i 1 opgang med 5 etager kr

19 Udførelse af såkaldt concealed sprinkler placeret i loft. Den færdige trappe med sprinkleren monteret over lampen mellem entrédørene. Sprinkleren er så lille, at den knap er synlig. 17

20 typiske spørgsmål om brandsikring ved brug af sprinkling Indretning og funktion Fungerer sprinkling på alle typer af hovedtrapper? Ja, der er ikke særlige forudsætninger til indretning eller installationer i ejendommen. Hvor meget fylder sprinklercentralen, og er der særlige krav til dens placering? En sprinklercentral fylder ca. 2 meter op ad en væg og skal placeres i særskilt rum med adgang for brandvæsen. Hvordan placeres stigrørene i boligerne, og hvad fylder de? Stigrørene er to-tommers rør. De placeres enten skjult i installationsskakt sammen med anden rørføring eller placeres som synlig rørføring i hjørne af entré. Hvilke vandskader kan man forvente efter udløsning af dyser? Skaderne efter sprinkling vil være begrænsede i forhold til skaderne efter traditionel brandslukning (som kan være ødelæggende for en bygning). Sprinklerne udløser ca. 60 liter/minut, hvor almindelig slukning udføres med ca. 300 liter/minut. Hvad sker der ved utilsigtet udløsning af sprinklere, f.eks hærværk? Sprinklerne sidder udenfor normal nåhøjde og er udformet, så de ikke tilskynder til hærværk. Udløsning af sprinklere vil medføre vandskade på trappen. Økonomi Hvad koster sprinklerløsningen i forhold til at etablere en ny ikke-brændbar hovedtrappe? Anlægsudgiften til et sprinkleranlæg er kun ca % af udgiften til en ny hovedtrappe i stål eller beton. Anlægget har derudover en årlig driftsudgift, som dog kan betales i år, før det modsvarer investeringen i en ny ikke-brændbar hovedtrappe. Se nærmere om økonomi på side 16. Myndighedskrav og administrative forhold Hvordan afklares krav vedrørende trapper og brand i kommuner uden lokale retningslinier? Inden projektering af en sprinklerløsning bør man altid rette henvendelse til relevant bygningsmyndighed i kommunen for afklaring af krav og eventuelle forbehold. Kan sprinklerløsning give problemer med byggetilladelse? Nej, sprinklerløsningen er kendt, og vil kunne behandles indenfor almindelig byggesagsbehandling. Skal ejendommens brandforsikring inddrages og eventuelt ændres? Det er en god idé at henvende sig til ejendommens forsikringselskab i forbindelse med installation af sprinkleranlæg. Løsningen kan i nogle tilfælde føre til reduktion i forsikringspræmien. Er sprinkleranlæg et forbedringsarbejde, som kan lægges på huslejen? Arbejder på trappen er ikke i sig selv et forbedringsarbejde. Men sprinkleranlægget udføres som en forudsætning for anden forbedring i bygningen (bad, køkken) og vil derfor indgå som en del af den samlede forbedringsudgift med huslejestigning til følge. 18

BRANDSIKRING AF TRÆTRAPPER I BYFORNYELSEN

BRANDSIKRING AF TRÆTRAPPER I BYFORNYELSEN BRANDSIKRING AF TRÆTRAPPER I BYFORNYELSEN Udredningsrapport og forsøg - marts 2002 NOVA 5 arkitekter a/s. DOMINIA A/S. Byfornyelse Danmark. Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut I N D H O L D s. 3 1.0

Læs mere

NÅR BAGTRAPPEN SKAL NEDLÆGGES

NÅR BAGTRAPPEN SKAL NEDLÆGGES NÅR BAGTRAPPEN SKAL NEDLÆGGES RETNINGSLINJER Byggeri, Teknik og Miljø Aarhus Kommune 2017 1 Bor I i en ejendom, hvor I ønsker at nedlægge bagtrappen for eksempel for at få plads til badeværelser er brandsikring

Læs mere

Fordelingsgangene 1.05 og 2.06 udføres med udgang direkte til terræn i det fri. Fordelingsgang 1.05 udføres med udgang via multirum benævnt 0.01.

Fordelingsgangene 1.05 og 2.06 udføres med udgang direkte til terræn i det fri. Fordelingsgang 1.05 udføres med udgang via multirum benævnt 0.01. William Tolstrup - Arkitekt Ap isegårdsvej 4, Lov 4700 Næstved William Tolstrup 2010-03-30 Jour.: D30912543-8 ag: E10044-2 Init.: L/WJ E-mail: lvr@dbi-net.dk Dir.tlf.: 20 21 89 01 Hald ø Lejren enovering

Læs mere

RØNDE BORGER- OG KULTURHUS

RØNDE BORGER- OG KULTURHUS RØNDE BORGER- OG KULTURHUS Dok. nr. 3176-005 Dato: 07.05.2014 RØNDE BORGER- OG KULTURHUS Side 1 af 6 Indholdsfortegnelse side 1.1 Beskrivelse af projektet... 2 1.2 Anvendelseskategorier... 2 1.3 Flugtvejs-

Læs mere

Brandsikring af byggeri. 3. udgave, 1. oplag April 2012 Udgivet af DBI. Anvendelseskategori 1. Anvendelseskategori 2. Anvendelseskategori 3

Brandsikring af byggeri. 3. udgave, 1. oplag April 2012 Udgivet af DBI. Anvendelseskategori 1. Anvendelseskategori 2. Anvendelseskategori 3 3. udgave, 1. oplag April 2012 Udgivet af DBI IND UST RIA/S SKO LE Anvendelseskategori 1 Anvendelseskategori 2 CEN TER Anvendelseskategori 3 Anvendelseskategori 4 HO T EL Anvendelseskategori 5 HOS PITA

Læs mere

Luftsluser. Åben luftsluse Varm luftsluse. Sikkerhedstrappe Luftsluse (Røgudluftning kontra Brandventilation)

Luftsluser. Åben luftsluse Varm luftsluse. Sikkerhedstrappe Luftsluse (Røgudluftning kontra Brandventilation) Luftsluser Åben luftsluse Varm luftsluse Sikkerhedstrappe Luftsluse (Røgudluftning kontra Brandventilation) What to do! Mulige løsninger iht. Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012 2. udgave 2016

Læs mere

AAB afd. 6 - Tycho Brahes Allé DISPOSITIONSFORSLAG TIL NYE KØKKENER OG BAD forsøg med sprinkling - august 2004

AAB afd. 6 - Tycho Brahes Allé DISPOSITIONSFORSLAG TIL NYE KØKKENER OG BAD forsøg med sprinkling - august 2004 AAB afd. 6 - DISPOSITIONSFORSLAG TIL NYE KØKKENER OG BAD forsøg med sprinkling - august 2004 Adresseliste Bygherre: AAB afd. 6 2300 København S AAB Havnegade 29 1058 København K tlf 33 76 01 00 Rådgivere:

Læs mere

Brandtætning af el-installationer

Brandtætning af el-installationer Brandtætning af el-installationer Udarbejdet af: Se Esben Pretzmann og Ole Thestrup lukke huller Se mere på www.brandsikker.dk 1 Selv en stor brand kan komme igennem et lille hul Branden udvikler sig i

Læs mere

Dette notat tager udgangspunkt i de byggepladsskure, der traditionelt anvendes i Danmark.

Dette notat tager udgangspunkt i de byggepladsskure, der traditionelt anvendes i Danmark. Projektnummer: E30884-001 - 04. september 2015 Notat Version: 1 Init.: AVE E-mail: ave@dbi-net.dk Dir.tlf.: 61220663 Antal sider: 5 Overnatning i transportable konstruktioner, opsat i forbindelse med udførelse

Læs mere

Nærværende notat indeholder redegørelse af en brandteknisk gennemgang for bygningen på Roskildevej 53-55, 2000 Frederiksberg.

Nærværende notat indeholder redegørelse af en brandteknisk gennemgang for bygningen på Roskildevej 53-55, 2000 Frederiksberg. 6 Notat Version: 1 Init.: MBT/MOJ E-mail: MBT@dbi-net.dk Dir.tlf.: 27 57 75 06 Antal sider: 7 Notat vedr.: Brandteknisk gennemgang af E/F Azaleaparken Efter henvendelse fra Keld Hansens ved E/F Azaleaparken,

Læs mere

Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri

Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri TILLÆG 1 TIL EKSEMPELSAMLINGEN OM BRANDSIKRING AF BYGGERI 1 Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri Til side 9, forord, sidste afsnit ændres meget høje bygninger, hvor der er mere end

Læs mere

Forsøgsrapport. NOVA 5 arkitekter a/s Sankt Annæ Passage opgang G 1262 København K 2003-09-30. Sag nr: PE10002. Ref: SBJ/MLB/sbj Bilag: 20

Forsøgsrapport. NOVA 5 arkitekter a/s Sankt Annæ Passage opgang G 1262 København K 2003-09-30. Sag nr: PE10002. Ref: SBJ/MLB/sbj Bilag: 20 Forsøgsrapport Sag nr: PE10002 Ref: SBJ/MLB/sbj Bilag: 20 NOVA 5 arkitekter a/s Sankt Annæ Passage opgang G 1262 København K Resultaterne gælder kun de beskrevne forsøg. Forsøgsrapporten må kun gengives

Læs mere

Brandtætning af Vvs-installationer

Brandtætning af Vvs-installationer Brandtætning af Vvs-installationer Udarbejdet af: Se Esben Pretzmann og Ole Thestrup lukke huller Se mere på www.brandsikker.dk 1 Selv en stor brand kan komme igennem et lille hul Branden udvikler sig

Læs mere

En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08

En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08 Bilag 5 En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08 Vedrørende 5.1 Generelt I bilaget er angivet en række mulige opbygninger af enfamiliehuse,

Læs mere

1. udgave, 1. oplag Juni 2011 Udgivet af DBI. < 2, 5 m. 1200,0 m². 10,0 m. Brandsikring af småhuse

1. udgave, 1. oplag Juni 2011 Udgivet af DBI. < 2, 5 m. 1200,0 m². 10,0 m. Brandsikring af småhuse 1. udgave, 1. oplag Juni 2011 Udgivet af DBI < 2, 5 m 1200,0 m² 10,0 m Brandsikring af småhuse Signaturforklaring REI 60 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 60] REI 60 [BD-bygningsdel 60] REI 30 [BD-bygningsdel 30]

Læs mere

Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Uddannelsestilbud på DBI

Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Uddannelsestilbud på DBI Uddannelsestilbud på DBI DFPB Side1 Brandteknisk diplomuddannelse CFPA The European Confederation of Fire Protection Associations Kursus 2004 (5 x 3 dage) Modul 1. Modul 2. Modul 3. Modul 4. Modul 5. Passiv

Læs mere

Indretning af faste arbejdsplader i transportable konstruktioner henføres til anvendelseskategori 1.

Indretning af faste arbejdsplader i transportable konstruktioner henføres til anvendelseskategori 1. Notat Version: 1 Init.: AVE E-mail: ave@dbi-net.dk Dir.tlf.: 61220663 Antal sider: 6 Indretning af faste arbejdspladser i transportable konstruktioner, opsat i forbindelse med udførelse af byggearbejde

Læs mere

Bygningsreglementets funktionskrav

Bygningsreglementets funktionskrav Bygningsreglementets funktionskrav Brandtekniske begreber Baggrunden for bygningsreglementets funktionsskrav Brandtekniske begreber Ofte støder I på underlige koder i de forskellige brandtekniske vejledninger,

Læs mere

Vejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker

Vejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker Vejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker Beredskabsstyrelsen 17. september 2007 BRS sagsnr.: 2007/000863 BRS sagsnr.: 2007/000863 Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING... 2 2. VILKÅR

Læs mere

Tillæg 4 til Bygningsreglement 1995

Tillæg 4 til Bygningsreglement 1995 1 Tillæg 4 til Bygningsreglement 1995 Erhvervs- og Boligstyrelsen Tillæg 4 til Bygningsreglement 1995 3 I Bygningsreglementet, der trådte i kraft den 1. april 1995, med tillæg 1, der trådte i kraft den

Læs mere

C. LA COURS SKOLE NY SKOLEBYGNING. Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse

C. LA COURS SKOLE NY SKOLEBYGNING. Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse C. LA COURS SKOLE NY SKOLEBYGNING Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse Revision : Revisionsdato : Dato : 19.06.2015 Sagsnr. : 15.03.072 Udarbejdet

Læs mere

BOGENSHOLM - SYDLÆNGEN PROVSTSKOVVEJ 2A, EBELTOFT. Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse

BOGENSHOLM - SYDLÆNGEN PROVSTSKOVVEJ 2A, EBELTOFT. Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse BOGENSHOLM - SYDLÆNGEN PROVSTSKOVVEJ 2A, EBELTOFT Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse Revision : Vestlige del ændres til Erhvervsformål Revisionsdato : 03.06.2016 Revision

Læs mere

Kaløvigparken Rodskovvej 8543 Hornslet

Kaløvigparken Rodskovvej 8543 Hornslet BRANDTEKNISK DOKUMENTATION Kaløvigparken Rodskovvej 8543 Hornslet Akademiingeniør Svend Poulsen A/S Industriparken 7, Valsgaard 9500 Hobro Tlf. 9851 0866 Rådgiver : Akademiingeniør Svend Poulsen A/S Side

Læs mere

Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold. September 2008

Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold. September 2008 VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold September 2008 I overensstemmelse med: Bygningsreglement 2008 Tekniske forskrifter Indholdsfortegnelse Indledning Generelt

Læs mere

REDEGØRELSE FOR BRANDFORHOLD

REDEGØRELSE FOR BRANDFORHOLD REDEGØRELSE FOR BRANDFORHOLD LANDVEJEN 84; 8543 HORNSLET SAG: 1451 Udført af: CONSULT-ING Rådgivende ingeniørfirma Bjørnkærvej 7 8471 Sabro den 31.07.2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning Side 1 2. Bygningens

Læs mere

10 krav til kvalitet

10 krav til kvalitet Støttet byfornyelse Denne vejledning skal ses som en hjælp til alle der står overfor en renovering af en ældre byejendom. Heri beskrives, hvilke tekniske krav Århus Kommune stiller i forbindelse med renovering,

Læs mere

Har du styr på brand...? rambøll arkitektur landskab og proces

Har du styr på brand...? rambøll arkitektur landskab og proces Har du styr på brand...? Hvem er jeg? Hans Bang Munkholt Bygningskonstruktør 2006 Fire Protection Manager CFPA Ansættelser: KPF Arkitekter, WITRAZ & Rambøll Arbejdsområder: Brandteknisk rådgiver Projektering

Læs mere

Uddrag af bygningsreglementet af 2010 (BR10) herunder Eksempelsamling om brandsikring af byggeri.

Uddrag af bygningsreglementet af 2010 (BR10) herunder Eksempelsamling om brandsikring af byggeri. Myndighedskrav: BR10 Trapper der skal godkendes af Teknisk forvaltning Uddrag af bygningsreglementet af 2010 (BR10) herunder Eksempelsamling om brandsikring af byggeri. Fri bredde: Fælles adgangsveje og

Læs mere

RANDERS KOMMUNE RUSMIDDELCENTER RANDERS BYGNING A. Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse

RANDERS KOMMUNE RUSMIDDELCENTER RANDERS BYGNING A. Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse RANDERS KOMMUNE RUSMIDDELCENTER RANDERS BYGNING A Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse Revision : Revisionsdato : Dato : 11.12.2015 Sagsnr. : 15.08.160 Udarbejdet af : Niels

Læs mere

Erhvervs- og Byggestyrelsen

Erhvervs- og Byggestyrelsen Erhvervs- og Byggestyrelsen Vejledning om brandsikring af fritliggende enfamiliehuse, helt eller delvist sammenbyggede enfamiliehuse, sommerhuse og campinghytter samt dertil hørende småbygninger 22. december

Læs mere

Sag: IO99999. Inspektionssted: Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12 2650 Hvidovre Per Hansen. Kontaktperson:

Sag: IO99999. Inspektionssted: Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12 2650 Hvidovre Per Hansen. Kontaktperson: Sag: Inspektionssted: Kontaktperson: IO99999 Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12 2650 Hvidovre Per Hansen Inspektør: Deltog ved besøget: Telefon: Besøg aflagt den: Rapportdato: Jesper

Læs mere

Udover de enkelte bemærkninger i høringssvaret vedr. kapitel 8 henvises i øvrigt til Anders Brosbøls og Gerner Nielsens høringssvar.

Udover de enkelte bemærkninger i høringssvaret vedr. kapitel 8 henvises i øvrigt til Anders Brosbøls og Gerner Nielsens høringssvar. Erhvers- og Byggestyrelsen Att. Charlotte Michelsen Direkte tlf.: 7472 8700 Mail: jc@toender.dk Sags id.: 3. december 2010 Høring over eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri. Foreningen af Kommunale

Læs mere

Myndigheds dokumentation Brand og statik forhold ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Myndigheds dokumentation Brand og statik forhold ETAGEBOLIGER BORGERGADE Myndigheds dokumentation Brand og statik forhold Indhold INDLEDNING... 2 BYGNINGSBESKRIVELSE... 2 BRANDSEKTIONER... 4 BRANDCELLEVÆGGE... 4 BYGNINGENS INDRETNING... 4 BYGNINGSDEL KLASSER... 4 BYGNINGENS

Læs mere

Vejledning om brandsikring af højhusbyggeri

Vejledning om brandsikring af højhusbyggeri 2013 Vejledning om brandsikring af højhusbyggeri Denne vejledning er udarbejdet i samarbejde mellem Aalborg, Odense, Aarhus og Københavns brand- og byggemyndigheder og omfatter principper og inspiration

Læs mere

VEJLEDNING. Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold. Januar 2006

VEJLEDNING. Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold. Januar 2006 VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold Januar 2006 I overensstemmelse med: Bygningsreglement 1995 Tekniske forskrifter Indholdsfortegnelse Indledning Generelt Brandkam

Læs mere

Flugtveje og sikkerhedsbelysning (nødbelysning) på faste arbejdssteder

Flugtveje og sikkerhedsbelysning (nødbelysning) på faste arbejdssteder Flugtveje og sikkerhedsbelysning (nødbelysning) på faste arbejdssteder At-vejledning A.1.10 December 2003 Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.2 af januar 1989 1. Afgrænsning Denne vejledning oplyser om kravene

Læs mere

Brandteknisk analyse ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Brandteknisk analyse ETAGEBOLIGER BORGERGADE Indhold BESKRIVELSE AF BYGGERIET... 2 ANVENDELSESKATEGORIER I BYGGERIET... 2 BRANDTEKNISK KLASSIFIKATION AF KONSTRUKTIONER... 3 BS-KONSTRUKTIONER... 3 BS-60 OG BS-120... 3 BD-KONSTRUKTIONER... 3 BD-30

Læs mere

Retningslinjer for udførelse af brandmandspanel

Retningslinjer for udførelse af brandmandspanel Retningslinjer for udførelse af brandmandspanel Januar 2010 Denne vejledning har til hensigt at beskrive opbygningen og funktionen af et brandmandspanel Lovgivning Med indførelsen af det funktionsbaserede

Læs mere

Vejledning. for udførelse af brandmandspaneler:

Vejledning. for udførelse af brandmandspaneler: Vejledning for udførelse af brandmandspaneler: Københavns Brandvæsen Forebyggelse og Indsats Bag Rådhuset 3 1550 København V Tlf.: 33 66 33 66 www.brand.kk.dk Juli 2013 Side 2 af 8 Denne vejledning har

Læs mere

InnoBYG Spireprojekt: Fortættet byggeri med lette materialer

InnoBYG Spireprojekt: Fortættet byggeri med lette materialer InnoBYG Spireprojekt: Fortættet byggeri med lette materialer Anvendelse af træ som bærende bygningsdele Udarbejdet af: DBI v. Anders Bach Vestergaard, Brian Vestergård Jensen Dato: November 2015 Projektforløb:

Læs mere

Vejledning Stigrør og trykforøgeranlæg

Vejledning Stigrør og trykforøgeranlæg 2013 Vejledning Stigrør og trykforøgeranlæg Denne Vejledning er udarbejdet i samarbejde mellem Aalborg, Odense, Aarhus og Københavns beredskaber. Anders Brosbøl Beredskabscenter Aalborg 31-05-2013 18.

Læs mere

Retningslinjer. Elevatormanual. Etablering af elevator i eksisterende etageejendomme

Retningslinjer. Elevatormanual. Etablering af elevator i eksisterende etageejendomme Retningslinjer Elevatormanual Etablering af elevator i eksisterende etageejendomme 1 Frederiksberg Kommune By- og Miljøområdet Bygge-, Plan- og Miljøafdelingen Rådhuset 2000 Frederiksberg Tlf. 3821 4120

Læs mere

ETABLERING AF ELEVATOR I PRIVAT UDLEJNINGSEJENDOM. Hvad må man? Hvordan gør man? Hvad koster det?

ETABLERING AF ELEVATOR I PRIVAT UDLEJNINGSEJENDOM. Hvad må man? Hvordan gør man? Hvad koster det? ETABLERING AF ELEVATOR I PRIVAT UDLEJNINGSEJENDOM Hvad må man? Hvordan gør man? Hvad koster det? Program for Gå hjem Møde Kl. 15.10 15.30, Alevator.dk v. Lasse Bendixen: Potentiale og behov for elevatorer

Læs mere

Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold. September 2012

Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold. September 2012 VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold September 2012 I overensstemmelse med: Bygningsreglement 2012 Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012 Tekniske forskrifter

Læs mere

Facadeløsning med polystyren og puds

Facadeløsning med polystyren og puds APRIL 2013 STYROLIT Facadeløsning med polystyren og puds BRANDTEKNISK RAPPORT ADRESSE COWI A/S Nørretorv 14 4100 Ringsted TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk APRIL 2013 STYROLIT Facadeløsning

Læs mere

Ved granskning af brand ift. KUBUS projektet vil der blive brugt Træ 66 og brandeksempelsamlingen.

Ved granskning af brand ift. KUBUS projektet vil der blive brugt Træ 66 og brandeksempelsamlingen. Granskning af brand Ved granskning af brand ift. KUBUS projektet vil der blive brugt Træ 66 og brandeksempelsamlingen. Træ 66 Generelt Kilde Hvad står der? Er det taget med i projektet? s. 4 Afstand til

Læs mere

Nye regler om højlagre. FKB-temadage 2013

Nye regler om højlagre. FKB-temadage 2013 Nye regler om højlagre FKB-temadage 2013 Arbejdsgruppen vedr. fremtidig regulering af højlagre 2009 Arbejdsgruppens anbefalinger 2010 Ændrede regler angående højlagre Oprettelse af en følgegruppe, som

Læs mere

Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri

Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri TILLÆG TIL EKSEMPELSAMLINGEN OM BRANDSIKRING AF BYGGERI 1 Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri På side 9, forord, sidste afsnit ændres meget høje bygninger, hvor der er mere end 22

Læs mere

Bygningsreglement 2008 De vigtigste ændringer

Bygningsreglement 2008 De vigtigste ændringer Bygningsreglement 2008 De vigtigste ændringer Brian Vestergård Jensen, DBI Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Dias 1 / BR 08 Historik Bygningsreglement 1995 Tillæg 1-15, heraf Tillæg 8 og 14 (nye

Læs mere

Figur 1, lagertyper (figur 5.3.2 i retningslinie for sprinkleranlæg)

Figur 1, lagertyper (figur 5.3.2 i retningslinie for sprinkleranlæg) Nærværende notat indeholder brandmæssige afsnit og en overordnet beskrivelse af disse, som indgå som bilag til lejerhåndbogen. Da beskrivelserne er overordnet skal lejer sikre, at den brandmæssige indretning

Læs mere

Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri

Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri Til overskriften er der tilføjet "VEJLEDNING OM BRANDSIKKERHED I HØJE BYGNINGER". Flere af afsnittene i tillæget indeholder vejledning, der kan

Læs mere

TRADITION MØDER DOKUMENTATION. Af teknik udvalget

TRADITION MØDER DOKUMENTATION. Af teknik udvalget 1 TRADITION MØDER DOKUMENTATION Af teknik udvalget PROBLEMSTILLING. Brandbeskyttelse af stålkonstruktion til R 60 ( BD 60) Tradition Dokumentation Anvendelse af 3 lag beklædning med samlet tykkelse på

Læs mere

Gode & brandsikre tage

Gode & brandsikre tage Gode & brandsikre tage Vers. 27102014 Introduktion Hvor mennesker bor vil der altid opstå brande det kan næsten ikke undgås. Brande er tragiske for dem der rammes. Heldigvis spreder branden sig ofte ikke

Læs mere

Odense Brandvæsen Forebyggende Afdeling

Odense Brandvæsen Forebyggende Afdeling Brandvæsenets adgangsforhold i Odense Kommune Odense Brandvæsen Forebyggende Afdeling Åsumvej 35 5240 Odense NV Telefon 6551 1800, Telefax 6591 8574 www.odense.dk/brand Juni 2013 FORMÅL Disse retningslinier

Læs mere

Funktionsbaserede brandkrav - hvordan forholder myndighederne sig hertil??

Funktionsbaserede brandkrav - hvordan forholder myndighederne sig hertil?? Funktionsbaserede brandkrav - hvordan forholder myndighederne sig hertil?? Dansk Forening for Passiv Brandsikring ROCKWOOL Jakob Andersen Afdelingsleder Århus Brandvæsen Funktionsbaserede brandkrav Nye

Læs mere

Rettelser til DBI retningslinje 027 Brandventilationsanlæg 1. udgave juni 2012

Rettelser til DBI retningslinje 027 Brandventilationsanlæg 1. udgave juni 2012 Rettelser til DBI retningslinje 027 Brandventilationsanlæg 1. udgave juni 2012 Følgende rettelser er vedtaget af det tekniske udvalg den 11. september 2013: Nyt punkt 3.3 side 21 efter sidste afsnit tilføjes:

Læs mere

Genoptagelse af sag - behandling af dispensationsansøgning om nedrivning af præstebolig i Sjørslev.

Genoptagelse af sag - behandling af dispensationsansøgning om nedrivning af præstebolig i Sjørslev. Genoptagelse af sag - behandling af dispensationsansøgning om nedrivning af præstebolig i Sjørslev. Sagsnr: 12/138808 Sagsansvarlig: dr30225 Sagsbehandler: mv Sagens formål Genbehandling af ansøgning om

Læs mere

Nye håndbøger fra DBI

Nye håndbøger fra DBI Nye håndbøger fra DBI Torsdag d. 3. november 2011 Brian V. Jensen bvj@dbi-net.dk Tlf. 61201663 Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Dias 1 / 2011 / Passiv Brandsikring Ny håndbog om småhuse Behov,

Læs mere

At-VEJLEDNING. Flugtveje og sikkerhedsbelysning (nødbelysning) på faste arbejdssteder. A.1.10 December 2003

At-VEJLEDNING. Flugtveje og sikkerhedsbelysning (nødbelysning) på faste arbejdssteder. A.1.10 December 2003 At-VEJLEDNING A.1.10 December 2003 Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.2 af januar 1989 Flugtveje og sikkerhedsbelysning (nødbelysning) på faste arbejdssteder 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder

Læs mere

BMC-lagrene er testede iht. EN13501-2 til REI 120 og er udført af materialer klasse A2-s1,d0.

BMC-lagrene er testede iht. EN13501-2 til REI 120 og er udført af materialer klasse A2-s1,d0. Denios ApS Dannevirkevej 6 7000 Fredericia Henrik Ohm 2012-02-22 Sag: RE12042 Init.: MSJ/CSH E-mail: msj@dbi-net.dk Dir.tlf.: 61201361 Vedr.: Anvendelse af brandsikre lagre Efter henvendelse fra Henrik

Læs mere

Forskrift om ændring af tekniske forskrifter for træbearbejdning og træoplag, plastforarbejdning og plastoplag, korn- og

Forskrift om ændring af tekniske forskrifter for træbearbejdning og træoplag, plastforarbejdning og plastoplag, korn- og Beredskabsstyrelsen den 1. juni 2007 Forskrift om ændring af tekniske forskrifter for træbearbejdning og træoplag, plastforarbejdning og plastoplag, korn- og foderstofvirksomheder, fremstilling og oplagring

Læs mere

VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold

VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold I overensstemmelse med: Bygningsreglement 1995 Tekniske forskrifter Indholdsfortegnelse Generelt Brandkam og brandkamserstatning.

Læs mere

Ud over at kunne glæde sig over at stråtage er smukke, er der i dag tre nye forhold, man kan glæde sig over i forbindelse med stråtage.

Ud over at kunne glæde sig over at stråtage er smukke, er der i dag tre nye forhold, man kan glæde sig over i forbindelse med stråtage. Til den ansvarlige for kommunens byggesagsbehandling 23. juni 2016 Orientering om nye muligheder for byggeri med stråtag Smukke stråtage af god kvalitet og med lang levetid Ud over at kunne glæde sig over

Læs mere

DBI s erfaringer med Teknisk bytte

DBI s erfaringer med Teknisk bytte v/ Ib Bertelsen master i brandsikkerhed, M.IDA Dias 1 / 2010-10-14 / DBI Hvad er tekniske bytter? - Eksisterer i realiteten ikke! - Der tages i stedet udgangspunkt i 1) funktionsbaserede brandkrav, 2)

Læs mere

Overnatning i skurvogne på byggepladser

Overnatning i skurvogne på byggepladser Overnatning i skurvogne på byggepladser Når der er behov for at indrette skure (skurby) til egentlig beboelse med overnatning, kommer spørgsmålet om brandsikkerhed på banen. Hvordan skal man gøre? Lovgivning

Læs mere

Teknik / Brandisolering. 4.2 Brandisolering 4.2. Gyproc Håndbog 9

Teknik / Brandisolering. 4.2 Brandisolering 4.2. Gyproc Håndbog 9 Teknik / Brandisolering 4.2 Brandisolering 4.2 Gyproc Håndbog 9 419 Teknik / Brandisolering / indhold 4.2 Brandisolering Indhold 4.2.0 Indledning... 421 4.2.1 Lovgivning... 424 4.2.2 Brandens opståen...

Læs mere

Brandkompendium for installatøruddannelsen

Brandkompendium for installatøruddannelsen Brandkompendium for installatøruddannelsen Resume: Brandkompendium for installatøruddannelsen er en tilegnelse af viden og færdighed i udarbejdelse af Brandteknisk Rapport for de studerendes byggeprojekter

Læs mere

Brandteknisk Vurdering

Brandteknisk Vurdering Dato : 2014-06-30 Version: : 2 Projektnummer : RE30071 Projektansvarlig : HOL/AND Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING 3 2 PRODUKTSPECIFIKATION 3 3 VURDERING 3 4 ANVENDELSESMULIGHEDER I DANMARK 3 5 ØVRIGE

Læs mere

Landbrugets Byggeblade

Landbrugets Byggeblade Landbrugets Byggeblade Love og vedtægter mv. Love og vedtægter vedr. byggeri Brandkrav til jordbrugserhvervets avls- og driftsbygninger Bygninger Teknik Miljø Arkivnr. 95.02-01 Udgivet 01.02.2008 Revideret

Læs mere

AAB - HORSENS VESTERPORT BRANDSTRATEGI

AAB - HORSENS VESTERPORT BRANDSTRATEGI Til Bygningsmyndighederne Dokumenttype Brandstrategirapport Dato december 2015 Bygherre Arbejdernes Andelsboligforening af 1938 Horsens Afdeling Vesterport AAB - HORSENS VESTERPORT BRANDSTRATEGI Revision

Læs mere

Rettelser til SBi-anvisning 216 Anvisning om Bygningsreglement 2008 1. udgave, 2008

Rettelser til SBi-anvisning 216 Anvisning om Bygningsreglement 2008 1. udgave, 2008 Indledning Side 11. Linie 3 og 4 1.2 stk. 3 Reglementstekst side 19 V (1.4, stk. 1 og 2) 2. pind Vejledningstekst side 21 1.4, stk 1, afsnit erklæringer og attestationer, 4. bullet Anvisningstekst side

Læs mere

Retningslinier. for. Møblering af flugtvejsgange i Ældreinstitutioner s soverumsafsnit. Marts 2005

Retningslinier. for. Møblering af flugtvejsgange i Ældreinstitutioner s soverumsafsnit. Marts 2005 ÅRHUS KOMMUNE. MAGISTRATENS 2. AFDELING Retningslinier for Møblering af flugtvejsgange i Ældreinstitutioner s soverumsafsnit Marts 2005 Århus Brandvæsen Kirstinesmindevej Kirstinesmindevej Kirstinesmindevej

Læs mere

Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri

Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri Indledning: Afdeling Byg oplever ofte i kontakten med sommerhusejere, der i en eller anden anledning har et ærinde hos bygningsmyndigheden, at der findes vidt

Læs mere

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by: SIDE 1 AF 47 Adresse: Koppen 1 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2990 Nivå BBR-nr.: 210-012079-001 Energikonsulent: Michael Damsted Andersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

Bliv Ildsjæl er et tilbud til dig fra Vejle Brandvæsen om hjælp til at kunne løfte det ansvar, du bærer i forhold til brandsikkerhed for dig selv,

Bliv Ildsjæl er et tilbud til dig fra Vejle Brandvæsen om hjælp til at kunne løfte det ansvar, du bærer i forhold til brandsikkerhed for dig selv, Bliv Ildsjæl er et tilbud til dig fra Vejle Brandvæsen om hjælp til at kunne løfte det ansvar, du bærer i forhold til brandsikkerhed for dig selv, dine kolleger og ikke mindst beboerne på plejehjemmet,

Læs mere

Beboerinformation Åbent hus & Informationsmøde om helhedsplan for Møl evangen 7. & 8. November 2015

Beboerinformation Åbent hus & Informationsmøde om helhedsplan for Møl evangen 7. & 8. November 2015 Beboerinformation Åbent hus & Informationsmøde om helhedsplan for Møllevangen 7. & 8. November 2015 Invitation Kære beboer i Møllevangen, Som tidligere oplyst, er du inviteret til Åbent hus og informationsmøde

Læs mere

AB Solbjerg. Forslag til udnyttelse af tagetage marts 2004. Rådgivende Ingeniører F.R.I. i samarbejde med Thomas Kullegaard AS Arkitekter

AB Solbjerg. Forslag til udnyttelse af tagetage marts 2004. Rådgivende Ingeniører F.R.I. i samarbejde med Thomas Kullegaard AS Arkitekter AB Solbjerg Forslag til udnyttelse af tagetage marts 2004 Rådgivende Ingeniører F.R.I. i samarbejde med Thomas Kullegaard AS Arkitekter Notat Forord Andelsboligforeningen Solbjerg står i nær fremtid overfor

Læs mere

VEJLEDNING OM BRANDREDNINGSAREALER, TILKØRSELSVEJE OG BRANDVEJE LYNGBY-TAARBÆK BRANDVÆSEN

VEJLEDNING OM BRANDREDNINGSAREALER, TILKØRSELSVEJE OG BRANDVEJE LYNGBY-TAARBÆK BRANDVÆSEN VEJLEDNING OM BRANDREDNINGSAREALER, TILKØRSELSVEJE OG BRANDVEJE LYNGBY-TAARBÆK BRANDVÆSEN Formål I forbindelse med brand er brandvæsnets indsats i bygningen afhængig af, at grundenarealet omkring, indrettes

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR BEBOELSE I KÆLDRE

RETNINGSLINJER FOR BEBOELSE I KÆLDRE RETNINGSLINJER FOR BEBOELSE I KÆLDRE Aarhus Kommune september 2016 1 LOKALER I KÆLDRE Der er interesse for at omdanne lokaler i kældre i eksisterende etageejendomme til beboelse. Men hvor det ofte er praktisk

Læs mere

Alabu Bolig, afd. 10 PRÆKVALIFIKATION. Brandstrategi. Renovering og ombygning af boliger Peter Freuchens Vej Dato:

Alabu Bolig, afd. 10 PRÆKVALIFIKATION. Brandstrategi. Renovering og ombygning af boliger Peter Freuchens Vej Dato: Alabu Bolig, afd. 10 Renovering og ombygning af boliger Peter Freuchens Vej 1 39. PRÆKVALIFIKATION Brandstrategi Dato: 18.11.2016 Dato rev: Arkitektfirmaet NORD as Kjellerupsgade 22 9000 Aalborg Tlf.:

Læs mere

Facadeelement A/S Bøgekildevej 10 8361 Hasselager, Aarhus. Brandstrategi for produktionshal og administrationsbygning.

Facadeelement A/S Bøgekildevej 10 8361 Hasselager, Aarhus. Brandstrategi for produktionshal og administrationsbygning. Facadeelement A/S 8361 Hasselager, Aarhus for produktionshal og administrationsbygning. Indhold 1. Formål... 4 2. Beskrivelse af projekt... 4 3. Hovedprincipper for brandsikring af udstillingslokaler...

Læs mere

Brand. Brandforhold. Klassifikation af byggematerialer

Brand. Brandforhold. Klassifikation af byggematerialer Brandforhold Jf. Bygningsreglementets bestemmelser skal bygninger opføres og indrettes, så der opnås tilfredsstillende tryghed mod brand og brandspredning til andre bygninger. I Bygningsreglementets vejledninger

Læs mere

7. semester speciale. Brandteknisk dokumentation Vedr. opførelse af fritidshjem, Børneby Ellekær.

7. semester speciale. Brandteknisk dokumentation Vedr. opførelse af fritidshjem, Børneby Ellekær. 7. semester speciale Brandteknisk dokumentation Vedr. opførelse af fritidshjem, Børneby Ellekær. Bygningskonstruktøruddannelsen VIA University College, Aarhus Forfatter: Lasse Lyng Pedersen Vejleder: Henning

Læs mere

Minielevatorer. Vejledning om rammebetingelser

Minielevatorer. Vejledning om rammebetingelser Minielevatorer Vejledning om rammebetingelser Udarbejdet for Grundejernes Investeringsfond af: sbs, arkitekt MAA Graves Simonsen Rönby studio ApS, arkitekt MAA Leif Rønby Pedersen NIRAS, ingeniør Poul

Læs mere

Råderetsregler 2006. Afd. 13. Præsteskoven 1-109.

Råderetsregler 2006. Afd. 13. Præsteskoven 1-109. Råderetsregler 2006 Afd. 13 Præsteskoven 1-109. Indledning Boligindretning optager mange danskere, og idéer og muligheder for at forandre boligerne synes uendelige. Råderetten giver lejerne, som har lyst

Læs mere

5. Bygningsreglement 2015 (Brandforhold af )

5. Bygningsreglement 2015 (Brandforhold af ) MØLLER & ROSENØRN Byggerådgivning Logistik Arkitektgruppe 5. Bygningsreglement 2015 (Brandforhold af 01.01.2016) 5.1 Generelt 5.2 Flugtveje og redningsforhold 5.3 Konstruktive forhold 5.4 Brandtekniske

Læs mere

Tillægsklasserne for røg og brændende dråber er:

Tillægsklasserne for røg og brændende dråber er: Efter det europæiske klassifikationssystem kan byggevarers og bygningsdeles (eksklusive gulvbelægningers og tagdækningers) reaktion på brand inddeles i følgende primærklasser: A1 byggevarer, som ikke medvirker

Læs mere

RANDERS LILLE SKOLE UDVIDELSE. Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse

RANDERS LILLE SKOLE UDVIDELSE. Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse RANDERS LILLE SKOLE UDVIDELSE Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse Revision : Revisionsdato : Dato : 20.10.2015 Sagsnr. : 15.05.111 Udarbejdet af : Niels Callø Carstensen

Læs mere

Retningslinier ved etablering af brandsikringsanlæg med alarmoverførsel

Retningslinier ved etablering af brandsikringsanlæg med alarmoverførsel Forebyggende afdeling Retningslinier ved etablering af brandsikringsanlæg med alarmoverførsel 2. udgave februar 2009 Retningslinier ved etablering af brandsikringsanlæg med alarmoverførsel til Rudersdal

Læs mere

1. udgave November 2009 Udgivet af DBI Dansk Brandog sikringsteknisk Institut. Glas og brand. Brandbeskyttende glas i bygningsdele.

1. udgave November 2009 Udgivet af DBI Dansk Brandog sikringsteknisk Institut. Glas og brand. Brandbeskyttende glas i bygningsdele. 1. udgave November 2009 Udgivet af DBI Dansk Brandog sikringsteknisk Institut Glas og brand Brandbeskyttende glas i bygningsdele DBI vejledning 37 DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut er et selvejende

Læs mere

Vejledning om. Rudersdal Hørsholm Brandvæsen. Flugtvejsplaner Etageplaner Pladsfordelingsplaner Inventaropstillingsplaner Belægningsplaner

Vejledning om. Rudersdal Hørsholm Brandvæsen. Flugtvejsplaner Etageplaner Pladsfordelingsplaner Inventaropstillingsplaner Belægningsplaner Rudersdal Hørsholm Brandvæsen Forebyggende afdeling Vejledning om Flugtvejsplaner Etageplaner Pladsfordelingsplaner Inventaropstillingsplaner Belægningsplaner 2. udgave sep. 2009 Rudersdal Hørsholm Brandvæsen

Læs mere

Brandteknisk risikovurdering af boliger til plejekrævende personer

Brandteknisk risikovurdering af boliger til plejekrævende personer FORORD Denne rapport er tilegnet en gruppe af medborgere der på grund af alderssvækkelse, handicaps, medicinering m.v. er uden mulighed for ved egen hjælp at bringe sig i sikkerhed når de bliver udsat

Læs mere

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om offentliggørelse af bygningsreglement 2015 (BR15)

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om offentliggørelse af bygningsreglement 2015 (BR15) Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om offentliggørelse af bygningsreglement 2015 (BR15) 1 I bekendtgørelse nr. 1601 af 14. december 2015 om offentliggørelse af bygningsreglement 2015 (BR15), som

Læs mere

Beboermøde Ryesgade 25

Beboermøde Ryesgade 25 Beboermøde Ryesgade 25 Beboermødet afholdes på tirsdag den 27. november kl. 19-21 i baghuset Ryesgade 30 (indgang gennem porten i passagen) Oplæg på mødet: 1. Kommunens ønsker til byfornyelsen og til projektet

Læs mere

MK 6.00/005 8. udgave Januar 2014. Materialer klasser. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. Side 1 af 8

MK 6.00/005 8. udgave Januar 2014. Materialer klasser. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. Side 1 af 8 Materialer klasser MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser Side 1 af 8 Indhold Forudsætninger 3 MK-godkendelsesordningen 4 Ansøgning om MK-godkendelse 4 Prøvning 6 Krav 6 Mærkning 7 Kontrol 7 Bemærkninger

Læs mere

Tekniske forskrifter. for. fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler¹

Tekniske forskrifter. for. fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler¹ Tekniske forskrifter for fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler¹ Beredskabsstyrelsen 11. november 2005 ¹ Forskriften er som udkast notificeret i overensstemmelse med Rådets direktiv 98/34/EF (informationsproceduredirektivet)

Læs mere

Briiso facadesystem. Udviklet i samarbejde med Egernsund Tegl

Briiso facadesystem. Udviklet i samarbejde med Egernsund Tegl Visualisering: Kærsgaard & Andersen A/S Briiso facadesystem Bæredygtigt og rationelt facadesystem i tegl til energirenovering og nybyggeri. Udviklet i samarbejde med Egernsund Tegl Briiso ApS Stejlhøj

Læs mere

Vejledning om. Flugtvejsplaner Etageplaner Pladsfordelingsplaner Inventaropstillingsplaner Belægningsplaner

Vejledning om. Flugtvejsplaner Etageplaner Pladsfordelingsplaner Inventaropstillingsplaner Belægningsplaner Vejledning om Flugtvejsplaner Etageplaner Pladsfordelingsplaner Inventaropstillingsplaner Belægningsplaner 1. udgave april 2010 Hvorfor skal der laves flugtvejsplaner? Flugtvejsplaner, etageplaner, pladsfordelingsplaner,

Læs mere

Byggeretningslinjerne er udarbejdet i henhold til lejeaftalen med Århus Kommune

Byggeretningslinjerne er udarbejdet i henhold til lejeaftalen med Århus Kommune Byggeretningslinjerne er udarbejdet i henhold til lejeaftalen med Århus Kommune Ved alle byggeansøgninger betales et GEBYR KR. 250,00 ÅRHUSKREDSENS KONTOR ER ÅBEN HVER TIRSDAG MELLEM KL. 17.00 19.30 RETNINGSLINIER

Læs mere

Vedtagne fortolkninger til DBI retningslinie 251/4001, Sprinkleranlæg

Vedtagne fortolkninger til DBI retningslinie 251/4001, Sprinkleranlæg 2009-09-15 Rev.: 2013-03-20 Dok.nr. N0006 Sag: FURA022 Init.: JAN/- E-mail: JAN@dbi-net.dk Dir.tlf. 20109037 Stående Teknisk udvalg for danske sprinklerretningslinier Vedtagne fortolkninger til DBI retningslinie

Læs mere