Brandsikring af trætrapper. ved brug af sprinkling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Brandsikring af trætrapper. ved brug af sprinkling"

Transkript

1 b y f o r n y e l s e Brandsikring af trætrapper ved brug af sprinkling

2 Brandsikring af trætrapper ved brug af sprinkling Projektdeltagere Projektet er gennemført i et samarbejde mellem: NOVA5 arkitekter as Dominia AS DBI Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Byfornyelse København Yderligere information NOVA5 arkitekter as Anders Dragheim, tel , Rapporten Rapporten er udgivet af: Socialministeriet, Boligfagligt Center Rapporten er udarbejdet af: NOVA5 arkitekter as ved arkitekt maa Anders Dragheim i samarbejde med Dominia AS ved Kurt Henriksen Byfornyelse København ved Lone Zeeberg og DBI ved Henrik Bygbjerg Redaktion/layout: Tegnestuen Jens V. Nielsen Foto og illustrationer: DBI, DOMINIA, NOVA5 Tryk: Vilhelm Jensen & Partnere ISBN: Socialministeriet, 2007 Rapporten kan rekvireres gratis hos: Socialministeriet Lovekspeditionen Holmens Kanal København K Telefon Telefontid man-fre og

3 brandsikring af trætrapper ved brug af sprinkling Socialministeriet NOVA5 arkitekter as

4 indhold Introduktion Sprinklerløsning giver nye muligheder Muliggør bedre bygningsfornyelse Bevarer kulturarv Sådan fungerer et sprinkleranlæg Byggeteknik Installationsforhold Brandforsøg 1:1 Tycho Brahes Allé, København Hvilke bygninger er egnede Potentialet i Danmark Brand og myndighedskrav Sikkerhedsbetragtninger Bygningsreglementet Lokale myndighedskrav Økonomi Anlægs- og driftsudgifter Sammenligninger Typiske spørgsmål Litteratur Baggrund og parter

5 sprinkling det er billigt og det virker! Ved mange bygningsrenoveringer ønsker man at nedlægge bagtrappen for at få plads til moderne køkkener og badeværelser. Men når bagtrappen forsvinder, øges kravene til brandsikring af hovedtrappen, da denne så vil være eneste flugtvej i tilfælde af brand. Det har indtil nu betydet, at den gamle hovedtrappe i træ skulle rives ned og erstattes af en trappe i stål eller beton. Det er en temmelig omkostningstung aktivitet, som har sat en stopper for mange renoveringsprojekter. Brandsikring af trætrapper ved brug af sprinkling er en løsning på dette problem. Sprinklersystemet går i al sin enkelthed ud på, at der på hver etage placeres en sprinkler, som aktiveres når temperaturen på trappen overstiger ca. 63 grader. Sprinkleren placeres typisk mellem entrédørene, og er et næsten usynligt indgreb i trappen. I 2006 gennemførte DBI, NOVA5, DOMINIA samt Byfornyelse København et fuldskalaforsøg med sprinkling ved brand i en ejendom på Amager. Forsøget var vellykket og trapperumssprinkling har siden maj 2006 været anvendt som en lovlig brandsikring, ved nedlæggelse af bitrapper, i bygninger hvor gulv i øverste etage er højst 22 m over terræn. Fordele ved sprinkling Brandsikring med brug af sprinkling har to store fordele: Billigere renovering. Sammenligninger viser, at det i en ejendom på fem etager med tre opgange er ca 2.4 mio. kr billigere at renovere hovedtrappen og installere sprinkleranlæg end det er at udskifte hovedtrappen med en ny brandsikker trappe af stål eller beton. Bevaring af arkitekturværdier. Et diskret udformet sprinkleranlæg giver mulighed for at bevare en smuk gammel hovedtrappe uden at gå på kompromis med brandsikkerheden. Målet med denne rapport Målet med denne rapport er at give boligselskaber, andelsboligforeninger, ejerlejlighedsforeninger, kommuner og projekterende et grundlag for at vurdere de fornyelsesmuligheder, der ligger i, at hovedtrappen kan bevares, selv om bagtrappen eventuelt nedlægges. Rapporten redegør for de økonomiske, brugsmæssige, sikkerhedsmæssige og arkitektoniske overvejelser, der skal foretages i forbindelse med brandsikring ved brug af sprinkling. Socialministeriet Juni 2007 Det vurderes, at der i Danmark er mere end opgange, hvor brandsikring af trætrapper med sprinkling vil være relevant.

6 sprinklerløsning giver nye muligheder Byfornyelse kan kræve nye adgangsforhold Alene i København findes der stadig ca boliger uden tidssvarende badefaciliteter. Etableringen af nyt badeværelse er derfor stadig et påtrængende renoveringsbehov. En af mulighederne for at etablere bad i de små lejligheder er at inddrage bagtrappen, så man undgår at beslaglægge boligareal. Dette har imidlertid konsekvenser for sikkerheden overfor brand. Brandsikkerheden i ældre boligejendomme er sædvanligvis tilgodeset ved adgang til to trapper udført i træ. I mange år har det været almindeligt at nedlægge bagtrappen og udføre en ny hovedtrappe af stål eller beton for at kunne udnytte bagtrappens areal til for eksempel etablering af bad eller elevator. Men udskiftning af hovedtrappen er ikke alene en meget dyr løsning, det er også en løsning, der griber kraftigt ind i bygningens arkitektur. Trappen er en kulturarv I ældre etageejendomme står hovedtrappen sammen med gadefacaden som en stilmæssig helhed, der både præger beboernes oplevelse af deres boligmiljø og præsenterer dette miljø over for besøgende. Boligejendommene er opført på tidspunkter, hvor hovedtrappen indgik som en del af bygningens offentlige arkitektur. Derfor er den ofte udsmykket med fint forarbejdede detaljer dørpartier, reposer, vægflader, belægning, belysning, gelændere og andre udstyrsdetaljer. Hovedtrappen er behagelig at gå på, og den står ofte i klar kontrast til bagtrappen, der alene har funktion som adgangsvej. Det har derfor stor arkitektonisk og historisk betydning at bevare disse smukke trapperum intakt. Sprinklerløsninger bevarer trappen Fra maj 2006 har det været muligt at bevare en hovedtrappe i træ som eneste flugtvej ved at etablere et sprinklingsanlæg i trapperummet. Løsningen beskrives mere detaljeret på de følgende sider. Brandsikring med brug af sprinkling er en løsning, der er set flere steder i verden. Specielt i USA er det udbredt at beskytte beboelsesbygninger ved hjælp af automatiske sprinkleranlæg. Sprinkleranlæggets primære formål er at fungere som et life safety anlæg altså et begrænset anlæg, der sikrer at de personer, der opholder sig i boligen, kan komme ud. Denne type anlæg betegnes boligsprinkleranlæg. I Danmark anvendes sprinkling af beboelse stort set kun i forbindelse med ældreboliger og plejeboliger. Det er meget vanskeligt at udføre sprinkling på en æstetisk acceptabel måde i eksisterende bygninger, især hvor etagehøjden eller økonomien forhindrer udførelsen af nedhængt loft. Vort projekt har bl. a. til formål at vise, at det er muligt at udføre sprinkling så enkelt, at det er æstetisk acceptabelt at udføre trapperumssprinkling. 4

7 Før to trapper Tychobrahes Allé før efter bagtrappe nedlagt, nyt bad og køkken, sprinkling på hovedtrappe Tycho Brahes Allé, København bagtrappe Før to trapper efter bagtrappe nedlagt, nyt bad og køkken, ny elevator, sprinkling på hovedtrappe Valdemarsgade, København 5

8 sådan fungerer et sprinkleranlæg Hvad er et sprinkleranlæg? Et sprinkleranlæg til trapperum består grundlæggende af en sprinklercentral og et antal sprinklere på trapperne. Indretningen kan varieres følgende beskrivelse er afprøvet i forsøgsejendommen på Tycho Brahes Allé i København. Sprinklercentraler Anlægget er opbygget med 1 sprinklercentral pr. bygning. Der er således 2 centraler på ejendommen: 1 som forsyner 6 opgange, og 1 som forsyner 3 opgange. Sprinklercentralen forsynes med almindeligt vandværkstryk, de nærmere regler for vandforsyningen fremgår af kapitel 1150 i forskrift 251, udgivet af DBI. I hver sprinklercentral er placeret et prøvekar, som anvendes ved de ugentlige afprøvninger. Principsnit med sprinklercentral i kælder og strenge til sprinklere på 5 etager. Sprinklercentral i kælder med betjeningspanel og sikkerhedsalarm. Anlægget er forsynet med en alarm til brandvæsnet, som aktiveres ved trykfald i anlægget (flowswitch). For at sprinkleranlægget ikke påvirkes af trykændringer i det øvrige vandanlæg hvilket kan give fejlalarmer er anlægget forsynet med en trykniveaupumpe. Hvis anlægget omfatter flere opgange, er det i Københavns Kommune et krav, at der placeres en flowswitch for hver opgang, så brandvæsnet kan se, i hvilken opgang en sprinkler er udløst. 6

9 Sprinklere i trapperum I trapperummet er monteret 1 sprinkler af typen sidewall synligt over entredørene på hver etage og 1 sprinkler af typen concealed skjult i undersiden af mellemreposen lige over indgangsdøren. sprinkler En sidewall sprinkler er monteret på en væg og dækker herfra hele trapperummets areal. En concealed sprinkler er skjult i loft og springer ned ved aktivering. Det kan ikke umiddelbart ses, at der er tale om en sprinkler. Den er derfor ikke så udsat for hærværk ved placering i lavtloftede områder. Sprinklerstigrørene er placeret inde i boligerne ud fra et ønske om ikke af skæmme trapperummene. Stigrørene vil ofte kunne placeres i installationsskakte i forbindelse med den øvrige modernisering i boligerne. Sidewall sprinkleren i trapperummet fylder kun 15 x 15 millimeter. Afskærende sprinklere I forsøgsprojektet er der i boligernes entreer placeret såkaldt afskærende sprinklere. De afskærende sprinkleres formål er at hindre gennembrænding af entredøren ved brand inde i boligen. Det betyder, at entredørene i forsøgsprojektet kun er brandsikret til tætsluttende trædøre, og ikke til sædvanlig dør klasse EI 2 30 (BD-dør 30-M). Reglerne for brug af afskærende sprinklere varierer fra kommune til kommune. Løsningen godkendes f.eks ikke i Københavns Kommune, hvor døre mellem lejligheder og trapperum skal udføres mindst svarende til dør klasse EI 2 30 (BD-dør 30-M. Den enkelte bygherre må derfor afklare kravene hos den lokale bygningsmyndighed. Montering af såkaldt concealed sprinkler i loft. Øverste foto viser sprinkler skjult under dæksel, nederste den udløste sprinkler.

10 Brandvæsnet står klar under hele forsøget Bålet gøres klar Ilden fænger Ilden udvikler sig 8

11 brandforsøg 1:1 tycho brahes allé, København Forsøgets gennemførelse For at undersøge, hvordan sprinklerteknikken fungerer i praksis, gennemførte DBI Dansk Brandog sikringsteknisk Institut i 2006 et realistisk brandforsøg i en af AAB s beboelssejendomme på Tycho Brahes Allé i København. Forsøget fandt sted i en ældre 5-etages ejendom, som var under renovering. Der er gennemført fire forskellige forsøg to standardforsøg med træbål og to forsøg med barnevogne med et indhold af aviser, som blev overhældt med brændbar væske og antændt. Brandene blev startet i bunden af en opgang, lige inden for hoveddøren. Et hold fra brandvæsnet stod standby under forsøget og sørgede for, at de antændte bål blev efterslukket. Bålet brænder Sprinklingen går i gang Ilden er slukket 9

12 hvilke bygninger er egnede til sprinklerløsninger Relevante bygningstyper Løsninger med brandsikring af trætrapper ved brug af sprinkling er ikke lige relevant i alle ejendomme. Løsningen er først og fremmest relevant i bygninger: som har et behov for mere omfattende fornyelse typisk ejendomme opført før 1930, uden tidssvarende badeværelse eller køkken som overvejende består af mindre lejligheder, hvor løsningsmulighederne er begrænsede, og det derfor kan være relevant at inddrage bagtrappen i forbindelse med nyt badeværelse eller køkken som er på mere end 2 etager og derfor har et særligt behov for sikre flugtveje i tilfælde af brand. Potentiale i bygningsmassen Der kan ved hjælp af oplysninger fra Danmarks Statistik foretages et skøn over, hvor mange ejendomme, der er relevante for sprinklingsløsninger. Som diagrammerne nedenfor viser, er potentialet ganske betydeligt. Alene ejendomme op til 4 etager har et samlet potentiale på opgange. Disse ejendomme ligger typisk i provinsen, altså uden for København og Frederiksberg. Når ejendomme med over 4 etager inddrages, mere end fordobles antallet af opgange til et samlet potentiale på opgange på landsplan. Illustrationen overfor viser de bygningstyper, hvor sprinklingsløsninger vil være særlig relevante. Ejendomme med: små lejligheder (2 eller 3 værelser) uden bad mere end 2 etager opført før 1930 Antal opgange Opgange i hele landet Opgange 4 fo r de lt på k o m m5 une r 6 etage I hele antal landet opgange er der 8996 opgange med små lejligheder 2 el. 3 værelser uden bad Ejendommenes fordeling på kommuner København Frederiksberg Odense Esbjerg Århus Aalborg Resten af landet kommune etager 10

13 Boligtyper særlig relevante for sprinklerløsninger. Efter kortlægning i Små torumsboliger, Socialministeriet

14 brand og myndighedskrav ved sprinklerløsninger Krav til brandsikkerhed Trapperne er de væsentligste flugtveje fra etagerne i en bygning. Flugtvejene skal selvfølgelig sikre, at personer i bygningen kan komme sikkert ud, men flugtvejene skal også sikre, at slukningsmandskabet har gode muligheder for at trænge ind i bygningen og foretage såvel redningsindsats som slukningsindsats (herunder efterslukning, når primærbranden er slukket). For at hindre brand på en etage i at brede sig til trapperummet stilles der krav om, at adskillelserne mellem trapperummet og den øvrige del af bygningen skal udføres som brandsektionsadskillelser. En brandsektionsadskillelse skal have en brandmodstandsevne på 60 minutter, som er det højeste brandmodstandsevnekrav, der stilles relateret til bygningsdeles adskillende funktion. Desuden er de brandtekniske krav til overfladerne i trapperum de højeste, der stilles, således at en hurtig brandudvikling i trapperummet på grund af overfladerne hindres. Det accepteres dog, at mindre partier, nemlig dørene, har en mindre brandmodstandsevne end 60 minutter, og det accepteres tillige, at dørene ikke opfylder kravet om overflade mindst som beklædning klasse K 1 10 B-s1,d0 [klasse 1 beklædning]. For en bygning op til 4 etager (og med gulv i øverste etage højst 9,6 m over terræn) gælder for brandsektionsadskillelserne og for trapperne, at kravet om, at brandsektionen skal bestå af materiale klasse A2-s1,d0 [ubrændbart materiale] kan modificeres til materiale klasse D-s2,d2 [klasse B materiale]. Dette såfremt brandsektionsadskillelserne og trapperne udføres med brandbeskyttelsessystem (for trapperne alternativt med sprinkling og med trappeundersiderne beklædt med beklædning klasse klasse K 1 10 B-s1,d0 [klasse 1 beklædning]. Begrænsningen på 4 etager for den ovenfor beskrevne mulige modifikation er valgt ud fra den betragtning, at redningsberedskabets håndstiger skal kunne nå redningsåbningerne i bygningens øverste etage, når gulv i øverste etager er beliggende højst 9,6 m over terræn. Dette svarer til, at underkanten af disse redningsåbninger højst må være 10,8 m over terræn. Alle redningsberedskaber har sådanne håndstiger, men ikke nødvendigvis andet stigemateriel. Hvis der skal kunne anvendes andet stigemateriel end disse håndstiger, så skal der i terrænniveau etableres brandredningsareal til brug ved stigerejsning. Med de i Bygningsreglement 1995 stillede krav til trapper og trapperum sikres det, at mængden af brændbart materiale i et trapperum (eller mængden af brændbart materiale, der vil kunne deltage i et brandforløb i et trapperum) er lille. Hvis f.eks. en dør til en etage, hvori der er brand, står åben eller brænder igennem, vil varme og røg brede sig til trapperummet, men da der ikke er meget brændbart materiale i trapperummet, vil brandens udvikling og intensitet ikke blive forøget som følge af materialerne i trapperummet. Hvis meget varme og røg breder sig til trapperummet, kan det ikke anvendes som flugtvej. Trapperummet kan muligvis, men ikke sikkert, anvendes som indtrængningsvej for slukningsmandskabet. Trapperummet forudsættes dog at kunne anvendes i forbindelse med en efterslukning mv., og trappen skal følgelig, efter at branden er slukket, kunne anvendes. Det er derfor påkrævet, at trappen har en vis brandmodstandsevne, og bl.a. som følge af, at det mindste brandmodstandsevnekrav i det danske klassifikationssystem er 30 minutter, er dette krav valgt. Det valgte krav hænger muligvis sammen med byggeskikken på det tidspunkt, hvor kravene blev opstillet. Kravet om 30 minutters brandmodstandsevne for trapperumsdørene og trapperne hænger måske også sammen med følgende høkerberegninger : 12

15 Det generelle krav til bygningsdelenes brandmodstandsevne er 60 minutter. Da der ikke er noget brændbart af betydning i et trapperum, vil brandpåvirkning af trappen i princippet først ske, når en dør brænder igennem. Døren brænder igennem efter 30 minutter, og trappen har derefter 30 minutters brandmodstandsevne, altså en samlet brandmodstandsevne overfor en brand på én etage på = 60 minutter. Samme betragtning kan gøres gældende for så vidt angår brandmodstandsevnekravet på 30 minutter for trapperumsdørene. For at en brand kan brede sig fra én etage til en anden, skal den passere to døre, hver med en brandmodstandsevne på 30 minutter, altså i alt 60 minutter. Der skal være mulighed for manuelt at røgudlufte trapperummet via sidelysvinduer eller røglem. Dette krav stilles primært af hensyn til slukningsindsatsen. Hvis der af en eller anden grund er sket en røgfyldning af trapperummet, så kan røgen (røggasserne og røgpartiklerne) udluftes herfra, således at slukningsmandskabet bedre kan orientere sig og komme sikkert frem til det område, hvor der er brand. Disse betragtninger gælder også relateret til mulighederne for at foretage redning af personer via trappen og i forbindelse med efterslukning. Det bemærkes supplerende hertil, at røgfyldning af trapperummet tillige indebærer en risiko for røgspredning til etagerne hvis der foretages røgudluftning af trapperummet, så formindskes denne risiko. Slukningsmandskabet skal have mulighed for at fremføre brandslanger via trapperummet, hvilket kan udføres ved at hejse slanger op via oplukkelige sidelysvinduer eller gennem en lysning i trappen. Lysningen skal have en bredde på mindst 0,2 m. Alternativt hertil kan anvendes stigrør. Kravet om højst 50 m mellem to trapper, som hører til samme flugtvej, skal blandt andet sikre, at slukningsmandskabet kan trænge ind i en bygning relativt tæt på det sted, hvor branden er opstået. Afsluttende bemærkninger Kravene til trapper og trapperum er opstillet primært for at sikre, at en brand ikke opstår og udvikler sig i trapperummet, at en 30 minutters brand på én etage ikke kan hindre trappens funktion som flugtvej, at trappen kan anvendes som flugtvej og indtrængningsvej, også efter at primærbranden er slukket. Bygningsreglementet I Bygningsreglement 1995 med tilhørende Eksempelsamling om brandsikring af byggeri (begge udgivet af Erhvervs- og Byggestyrelsen), som er tolket i DBI Håndbogen Brandsikring af byggeri, stilles der følgende brandtekniske krav til en trappe/et trapperum, der er flugtvej, i en bygning med tre etager eller flere (bygning, hvor gulv i øverste etage er mere end 5,1 m over terræn): 1. Trappen skal placeres i et trapperum, der udgør sin egen brandsektion, hvilket betyder, at trapperummet skal være adskilt fra de tilstødende brandsektioner med brandsektionsadskillelser. Brandsektionsadskillelserne skal udføres mindst som bygningsdel klasse REI 60 A2-s1,d0 eller bygningsdel klasse EI 60 A2- s1,d0 [BS-bygningsdel 60]. I bygninger med op til fire etager, hvor gulv i øverste etage ikke er mere end 9,6 m over terræn, kan brandsektionsadskillelserne udføres mindst som bygningsdel klasse REI 60 D-s2,d2 eller bygningsdel klasse EI 60 D-s2,d2 [BD-bygningsdel 60 af materiale, som mindst er klasse B materialer], såfremt brandsektionsadskillelserne udføres med beklædning klasse K 2 60 A2-s1,d0 [60 minutters brandbeskyttelsessystem]. 2. Overfladerne på væggene, på loftet og på undersiden af trappen (trappeløbene og repos- 13

16 erne) skal udføres mindst som beklædning klasse K 1 10 B-s1,d0 [klasse 1 beklædning]. Gulvbelægningen på trappen skal være gulvbelægning klasse D fl -s1 [klasse G gulvbelægning]. 3. Trappen skal udføres mindst som bygningsdel klasse R 30 A2-s1,d0 [bærende, ikke-adskillende BS-bygningsdel 30]. Dette krav gælder såvel for vanger og trin som for reposer. I en tre- eller fire-etages bygning, hvor gulv i øverste etage ikke er mere end 9,6 m over terræn, kan trappen udføres som bygningsdel klasse R 30 D-s2,d2 [BD-bygningsdel 30 af materialer, som mindst er klasse B materiale], hvis trappen på undersiden og langs siderne indklædes med beklædning klasse K 2 30 A2-s1,d0 [30 minutters brandbeskyttelsessystem] eller som bygningsdel klasse R 30 D-s2,d2 [BD-bygningsdel 30 af materialer, som mindst er klasse B materiale] beklædt på undersiden med beklædning klasse K 1 10 B-s1,d0 [klasse 1 beklædning], hvis trapperummet udføres med et automatisk sprinkleranlæg. 4. Døre mellem trapperum og rum, der ikke er flugtvej, skal udføres mindst som dør klasse EI 2 30-C [BD-dør 30], dog mindst som dør klasse EI 2 30 [BD-dør 30-M] mellem trapperum og boligenhed i etageboligbyggeri og mindst som dør klasse E 30-C [F-dør 30] mellem trapperum og gang, der er flugtvej. I sidstnævnte tilfælde skal døren ofte være forsynet med et automatisk branddørlukningsanlæg (ABDL-anlæg). 5. Trapperummet skal have udgang direkte til terræn i det fri, eventuelt via et vindfang. 6. Trapperummet må ikke anvendes til andet end trafik, dvs. at der ikke må være oplag af nogen art i trapperummet. 7. Afstanden mellem to trapper, som hører til samme flugtvej, må højst være 50 m. 8. Et trapperum med sidelysvinduer skal for hver etage være forsynet med et let tilgængeligt og oplukkeligt vindue. Et trapperum uden sidelysvinduer skal foroven være forsynet med røglem til det fri. Røglemmen skal have et aerodynamisk frit åbningsareal på mindst 0,4 m 2. Røglemmens åbningsmekanisme skal til enhver tid let kunne betjenes fra trapperummets indgangsetage ved et greb anbragt på et iøjnefaldende sted og afmærket med tydelig påskrift Røglem. For et trapperum uden sidelysvinduer gælder tillige, at trappen skal udføres med en lysningsbredde på mindst 0,2 m, eller der skal på hver etage være tilslutning til stigrør til brandslukning. Lokale myndighedskrav Flere kommuner i landet giver rutinemæssigt dispensation fra Bygningsreglementet, når det ønskes at nedrive køkkentrapperne og bevare en hovedtrappe i træ som eneste flugtvej i forbindelse med udførelse af tidssvarende køkkener og badeværelser. Nogle af de kommuner, som har udarbejdet lokale retningslinier, er: København Retningslinier for trapperumssprinkling i Københavns Kommune, Københavns Kommune, maj Frederiksberg Notat fra Frederiksberg Brandvæsen, Der er givet ca dispensationer de seneste 10 år. Det er primært i ejendomme med 5-6 etager. En af begrundelserne for at dispensere er at brandvæsnet kan rykke ud på 5 minutter. Århus Retningslinier for nedlæggning af bagtrapper, Århus Kommune, Bygningsinspektoratet, Det skønnes at omfanget af dispensationer er på over 100 om året. 75% af disse er over meter grænsen. Brandvæsnets materiel kan klare bygninger op til 6 etager. 14

17 Randers Brandmæssige retningslinier for nedlæggelse af bagtrapper i beboeelsesejendomme, Randers Kommune, I Randers gives ca dispensationer om året. Alle gives til bygninger på 4 etager og derunder. Aalborg Notat af om trappeløb og reposer udført i træ i ældre etageejendomme. Teknik- og Miljøforvaltningen. Notat af om trapperum i ældre ejendomme. Teknik- og Miljøforvaltningen. Der gives mellem dispensationer om året. Max højde er m. Bagtrappen nedrives i 75% af alle byfornyelsessager. Odense Visdomsbog. Dispensationsregler for nedlæggelse af bagtrapper i beboelsesbygninger ved etablering af badeværelse i lejlighederne. Byplan- og Miljøafdelingen. Revideret Odense Kommune giver ca. 10 dispensationer om året. Alle ejendomme er på max. 4 etager. Standardvejledning En række kommuner har en standardvejledning med betingelser, som skal opfyldes for at tillade nedlæggelse af trapper. Fælles for vejledningerne er i store træk følgende krav: Bygninger med gulv i øverste etage højst 9,6 m over terræn (svarer til at underkant redningsåbninger højst er 10,8 m over terræn): Ingen gas- eller el-installationer i skabe i trapperummet. Adskillelse mod kælder skal mindst være bygningsdel klasse REI 60 A2-s1,d0 eller bygningsdel klasse EI 60 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 60], evt. bygningsdel klasse REI 90 eller bygningsdel klasse EI 90[BD-bygningsdel 90] med evt. døre som dør klasse EI 2 60 A2-s1,d0 [BS-dør 60]. Der skal etableres røgudluftning øverst i trappeskakten / oplukkelige sidelysvinduer. Supplerende krav for bygninger med gulv i øverste etage mere end 9,6 m over terræn (svarer til, at underkant redningsåbninger er mere end 10,8 m over terræn): Boliger i tagetagen skal have 1 m 2 redningsaltan eller kvist egnet til redning. Adgang til kælder må kun ske gennem luftsluse. Alternative muligheder Som alternativ til brandsikring ved sprinkling kan man forsyne trappen med en brandbeskyttende beklædning. Problemet er, at hvis man ønsker at bevare de fine håndværksmæssige detaljer, er denne løsning vanskelig og bekostelig at gennemføre. Ved en inddækning mister man en del af formålet med at bevare trætrapperne. Yderligere vil der være problemer med at opretholde en lysning på mindst 0,2 m (til fremføring af brandslanger). Hovedtrappen skal minimum være bygningsdel klasse R 30 D-s2,d2 [BD-bygningsdel 30 af materialer, som mindst er klasse B materiale] med beklædning klasse K1 10 B-s1,d0 [klasse 1 beklædning]. Omgivende vægge skal minimum være bygningsdel klasse REI 60 A2-s1,d0 eller bygningsdel klasse EI 60 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 60] Entredøre skal være dør klasse EI 2 30 [BD-dør 30-M]. 15

18 økonomi ved sprinklerløsninger Anlægsudgifter Anlægsudgifterne ved en sprinklerløsning består af udgiften til sprinklercentraler samt udgifterne til anlægget i de enkelte opgange. Anlægsudgiften afhænger af de konkrete forhold på stedet, så som mulighederne for placering af sprinklercentral og for placering af sprinklerrør. På baggrund af forsøgsprojektet vurderes det, at en gennemsnitlig anlægsudgift for en typisk beboelsesejendom vil have følgende størrelsesorden (i beløbene indgår håndværkerudgifter, samt 15% teknikeromkostninger og 25% moms). Udgift til 1 stk. sprinklercentral kr Udgift til sprinkleranlæg i 1 opgang med 5 etager kr Samlet udgift til sprinkleranlæg i ejendom med 3 opgange, ca. kr Driftsudgifter Driftsudgifterne består af udgifter til afprøvning og eftersyn. Der skal regnes med følgende omfang til servicering af et sprinkleranlæg: Anlægget skal afprøves hver uge (afprøvning i sprinklercentral kan foretages af driftspersonale) Anlæggets flowswitches skal afprøves hver tredie måned (kan foretages af driftspersonale). Anlægget skal serviceres 1 gang om året (skal udføres af autoriseret sprinklerinstallatør). Den årlige driftsudgift til trapperumssprinkling af en ejendom bestående af 3 opgange vil således udgøre kr Sammenligning med ny hovedtrappe Udgiften til etablering af et sprinkleranlæg kan skønsmæssigt sammenholdes med en traditionel renoveringsløsning, hvor hovedtrappen udskiftes til en ubrændbar trappe, typisk af stål. Ståltrapper kan udføres med mange forskellige udformninger, og dermed prisklasser, men for en typisk gennemsnitlig udformning vurderes anlægsudgiften at have følgende størrelsesorden (i beløbene indgår håndværkerudgifter samt 15% teknikeromkostninger og 25% moms): Renovering 1 opgang i 5 etager, ca. kr Samlet udgift renovering ejendom med 3 opgange, ca. kr. 2.7 mio Dette skal altså sammenholdes med en tilsvarende udgift for en løsning med sprinkling på ca kr plus driftsudgifterne. På baggrund af forsøgsprojektet vurderes det, at en gennemsnitlig driftsudgift til afprøvning og service for en typisk beboelsesejendom vil have følgende størrelsesorden (i beløbene indgår håndværkerudgifter samt 25% moms). Årlig drift af 1 stk. sprinklercentral, kr Årlig drift af sprinkleranlæg i 1 opgang med 5 etager kr

19 Udførelse af såkaldt concealed sprinkler placeret i loft. Den færdige trappe med sprinkleren monteret over lampen mellem entrédørene. Sprinkleren er så lille, at den knap er synlig. 17

20 typiske spørgsmål om brandsikring ved brug af sprinkling Indretning og funktion Fungerer sprinkling på alle typer af hovedtrapper? Ja, der er ikke særlige forudsætninger til indretning eller installationer i ejendommen. Hvor meget fylder sprinklercentralen, og er der særlige krav til dens placering? En sprinklercentral fylder ca. 2 meter op ad en væg og skal placeres i særskilt rum med adgang for brandvæsen. Hvordan placeres stigrørene i boligerne, og hvad fylder de? Stigrørene er to-tommers rør. De placeres enten skjult i installationsskakt sammen med anden rørføring eller placeres som synlig rørføring i hjørne af entré. Hvilke vandskader kan man forvente efter udløsning af dyser? Skaderne efter sprinkling vil være begrænsede i forhold til skaderne efter traditionel brandslukning (som kan være ødelæggende for en bygning). Sprinklerne udløser ca. 60 liter/minut, hvor almindelig slukning udføres med ca. 300 liter/minut. Hvad sker der ved utilsigtet udløsning af sprinklere, f.eks hærværk? Sprinklerne sidder udenfor normal nåhøjde og er udformet, så de ikke tilskynder til hærværk. Udløsning af sprinklere vil medføre vandskade på trappen. Økonomi Hvad koster sprinklerløsningen i forhold til at etablere en ny ikke-brændbar hovedtrappe? Anlægsudgiften til et sprinkleranlæg er kun ca % af udgiften til en ny hovedtrappe i stål eller beton. Anlægget har derudover en årlig driftsudgift, som dog kan betales i år, før det modsvarer investeringen i en ny ikke-brændbar hovedtrappe. Se nærmere om økonomi på side 16. Myndighedskrav og administrative forhold Hvordan afklares krav vedrørende trapper og brand i kommuner uden lokale retningslinier? Inden projektering af en sprinklerløsning bør man altid rette henvendelse til relevant bygningsmyndighed i kommunen for afklaring af krav og eventuelle forbehold. Kan sprinklerløsning give problemer med byggetilladelse? Nej, sprinklerløsningen er kendt, og vil kunne behandles indenfor almindelig byggesagsbehandling. Skal ejendommens brandforsikring inddrages og eventuelt ændres? Det er en god idé at henvende sig til ejendommens forsikringselskab i forbindelse med installation af sprinkleranlæg. Løsningen kan i nogle tilfælde føre til reduktion i forsikringspræmien. Er sprinkleranlæg et forbedringsarbejde, som kan lægges på huslejen? Arbejder på trappen er ikke i sig selv et forbedringsarbejde. Men sprinkleranlægget udføres som en forudsætning for anden forbedring i bygningen (bad, køkken) og vil derfor indgå som en del af den samlede forbedringsudgift med huslejestigning til følge. 18

BRANDSIKRING AF TRÆTRAPPER I BYFORNYELSEN

BRANDSIKRING AF TRÆTRAPPER I BYFORNYELSEN BRANDSIKRING AF TRÆTRAPPER I BYFORNYELSEN Udredningsrapport og forsøg - marts 2002 NOVA 5 arkitekter a/s. DOMINIA A/S. Byfornyelse Danmark. Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut I N D H O L D s. 3 1.0

Læs mere

RØNDE BORGER- OG KULTURHUS

RØNDE BORGER- OG KULTURHUS RØNDE BORGER- OG KULTURHUS Dok. nr. 3176-005 Dato: 07.05.2014 RØNDE BORGER- OG KULTURHUS Side 1 af 6 Indholdsfortegnelse side 1.1 Beskrivelse af projektet... 2 1.2 Anvendelseskategorier... 2 1.3 Flugtvejs-

Læs mere

Brandtætning af el-installationer

Brandtætning af el-installationer Brandtætning af el-installationer Udarbejdet af: Se Esben Pretzmann og Ole Thestrup lukke huller Se mere på www.brandsikker.dk 1 Selv en stor brand kan komme igennem et lille hul Branden udvikler sig i

Læs mere

10 krav til kvalitet

10 krav til kvalitet Støttet byfornyelse Denne vejledning skal ses som en hjælp til alle der står overfor en renovering af en ældre byejendom. Heri beskrives, hvilke tekniske krav Århus Kommune stiller i forbindelse med renovering,

Læs mere

Bygningsreglementets funktionskrav

Bygningsreglementets funktionskrav Bygningsreglementets funktionskrav Brandtekniske begreber Baggrunden for bygningsreglementets funktionsskrav Brandtekniske begreber Ofte støder I på underlige koder i de forskellige brandtekniske vejledninger,

Læs mere

En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08

En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08 Bilag 5 En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08 Vedrørende 5.1 Generelt I bilaget er angivet en række mulige opbygninger af enfamiliehuse,

Læs mere

1. udgave, 1. oplag Juni 2011 Udgivet af DBI. < 2, 5 m. 1200,0 m². 10,0 m. Brandsikring af småhuse

1. udgave, 1. oplag Juni 2011 Udgivet af DBI. < 2, 5 m. 1200,0 m². 10,0 m. Brandsikring af småhuse 1. udgave, 1. oplag Juni 2011 Udgivet af DBI < 2, 5 m 1200,0 m² 10,0 m Brandsikring af småhuse Signaturforklaring REI 60 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 60] REI 60 [BD-bygningsdel 60] REI 30 [BD-bygningsdel 30]

Læs mere

Erhvervs- og Byggestyrelsen

Erhvervs- og Byggestyrelsen Erhvervs- og Byggestyrelsen Vejledning om brandsikring af fritliggende enfamiliehuse, helt eller delvist sammenbyggede enfamiliehuse, sommerhuse og campinghytter samt dertil hørende småbygninger 22. december

Læs mere

Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Uddannelsestilbud på DBI

Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Uddannelsestilbud på DBI Uddannelsestilbud på DBI DFPB Side1 Brandteknisk diplomuddannelse CFPA The European Confederation of Fire Protection Associations Kursus 2004 (5 x 3 dage) Modul 1. Modul 2. Modul 3. Modul 4. Modul 5. Passiv

Læs mere

Vejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker

Vejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker Vejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker Beredskabsstyrelsen 17. september 2007 BRS sagsnr.: 2007/000863 BRS sagsnr.: 2007/000863 Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING... 2 2. VILKÅR

Læs mere

Tillæg 4 til Bygningsreglement 1995

Tillæg 4 til Bygningsreglement 1995 1 Tillæg 4 til Bygningsreglement 1995 Erhvervs- og Boligstyrelsen Tillæg 4 til Bygningsreglement 1995 3 I Bygningsreglementet, der trådte i kraft den 1. april 1995, med tillæg 1, der trådte i kraft den

Læs mere

Brandteknisk analyse ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Brandteknisk analyse ETAGEBOLIGER BORGERGADE Indhold BESKRIVELSE AF BYGGERIET... 2 ANVENDELSESKATEGORIER I BYGGERIET... 2 BRANDTEKNISK KLASSIFIKATION AF KONSTRUKTIONER... 3 BS-KONSTRUKTIONER... 3 BS-60 OG BS-120... 3 BD-KONSTRUKTIONER... 3 BD-30

Læs mere

Flugtveje og sikkerhedsbelysning (nødbelysning) på faste arbejdssteder

Flugtveje og sikkerhedsbelysning (nødbelysning) på faste arbejdssteder Flugtveje og sikkerhedsbelysning (nødbelysning) på faste arbejdssteder At-vejledning A.1.10 December 2003 Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.2 af januar 1989 1. Afgrænsning Denne vejledning oplyser om kravene

Læs mere

Vejledning om brandsikring af højhusbyggeri

Vejledning om brandsikring af højhusbyggeri 2013 Vejledning om brandsikring af højhusbyggeri Denne vejledning er udarbejdet i samarbejde mellem Aalborg, Odense, Aarhus og Københavns brand- og byggemyndigheder og omfatter principper og inspiration

Læs mere

Sag: IO99999. Inspektionssted: Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12 2650 Hvidovre Per Hansen. Kontaktperson:

Sag: IO99999. Inspektionssted: Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12 2650 Hvidovre Per Hansen. Kontaktperson: Sag: Inspektionssted: Kontaktperson: IO99999 Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12 2650 Hvidovre Per Hansen Inspektør: Deltog ved besøget: Telefon: Besøg aflagt den: Rapportdato: Jesper

Læs mere

Nye håndbøger fra DBI

Nye håndbøger fra DBI Nye håndbøger fra DBI Torsdag d. 3. november 2011 Brian V. Jensen bvj@dbi-net.dk Tlf. 61201663 Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Dias 1 / 2011 / Passiv Brandsikring Ny håndbog om småhuse Behov,

Læs mere

Vejledning Stigrør og trykforøgeranlæg

Vejledning Stigrør og trykforøgeranlæg 2013 Vejledning Stigrør og trykforøgeranlæg Denne Vejledning er udarbejdet i samarbejde mellem Aalborg, Odense, Aarhus og Københavns beredskaber. Anders Brosbøl Beredskabscenter Aalborg 31-05-2013 18.

Læs mere

BMC-lagrene er testede iht. EN13501-2 til REI 120 og er udført af materialer klasse A2-s1,d0.

BMC-lagrene er testede iht. EN13501-2 til REI 120 og er udført af materialer klasse A2-s1,d0. Denios ApS Dannevirkevej 6 7000 Fredericia Henrik Ohm 2012-02-22 Sag: RE12042 Init.: MSJ/CSH E-mail: msj@dbi-net.dk Dir.tlf.: 61201361 Vedr.: Anvendelse af brandsikre lagre Efter henvendelse fra Henrik

Læs mere

Teknik / Brandisolering. 4.2 Brandisolering 4.2. Gyproc Håndbog 9

Teknik / Brandisolering. 4.2 Brandisolering 4.2. Gyproc Håndbog 9 Teknik / Brandisolering 4.2 Brandisolering 4.2 Gyproc Håndbog 9 419 Teknik / Brandisolering / indhold 4.2 Brandisolering Indhold 4.2.0 Indledning... 421 4.2.1 Lovgivning... 424 4.2.2 Brandens opståen...

Læs mere

At-VEJLEDNING. Flugtveje og sikkerhedsbelysning (nødbelysning) på faste arbejdssteder. A.1.10 December 2003

At-VEJLEDNING. Flugtveje og sikkerhedsbelysning (nødbelysning) på faste arbejdssteder. A.1.10 December 2003 At-VEJLEDNING A.1.10 December 2003 Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.2 af januar 1989 Flugtveje og sikkerhedsbelysning (nødbelysning) på faste arbejdssteder 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder

Læs mere

Beboermøde Ryesgade 25

Beboermøde Ryesgade 25 Beboermøde Ryesgade 25 Beboermødet afholdes på tirsdag den 27. november kl. 19-21 i baghuset Ryesgade 30 (indgang gennem porten i passagen) Oplæg på mødet: 1. Kommunens ønsker til byfornyelsen og til projektet

Læs mere

Gode & brandsikre tage

Gode & brandsikre tage Gode & brandsikre tage Vers. 27102014 Introduktion Hvor mennesker bor vil der altid opstå brande det kan næsten ikke undgås. Brande er tragiske for dem der rammes. Heldigvis spreder branden sig ofte ikke

Læs mere

DBI s erfaringer med Teknisk bytte

DBI s erfaringer med Teknisk bytte v/ Ib Bertelsen master i brandsikkerhed, M.IDA Dias 1 / 2010-10-14 / DBI Hvad er tekniske bytter? - Eksisterer i realiteten ikke! - Der tages i stedet udgangspunkt i 1) funktionsbaserede brandkrav, 2)

Læs mere

Facadeelement A/S Bøgekildevej 10 8361 Hasselager, Aarhus. Brandstrategi for produktionshal og administrationsbygning.

Facadeelement A/S Bøgekildevej 10 8361 Hasselager, Aarhus. Brandstrategi for produktionshal og administrationsbygning. Facadeelement A/S 8361 Hasselager, Aarhus for produktionshal og administrationsbygning. Indhold 1. Formål... 4 2. Beskrivelse af projekt... 4 3. Hovedprincipper for brandsikring af udstillingslokaler...

Læs mere

Minielevatorer. Vejledning om rammebetingelser

Minielevatorer. Vejledning om rammebetingelser Minielevatorer Vejledning om rammebetingelser Udarbejdet for Grundejernes Investeringsfond af: sbs, arkitekt MAA Graves Simonsen Rönby studio ApS, arkitekt MAA Leif Rønby Pedersen NIRAS, ingeniør Poul

Læs mere

Brandteknisk risikovurdering af boliger til plejekrævende personer

Brandteknisk risikovurdering af boliger til plejekrævende personer FORORD Denne rapport er tilegnet en gruppe af medborgere der på grund af alderssvækkelse, handicaps, medicinering m.v. er uden mulighed for ved egen hjælp at bringe sig i sikkerhed når de bliver udsat

Læs mere

XFlow. Vandtågesystem. Til landapplikationer. Fire Fighting

XFlow. Vandtågesystem. Til landapplikationer. Fire Fighting XFlow Vandtågesystem Til landapplikationer Fire Fighting XFlow Vandtågesystem Spar tid, plads og penge... og red liv, hvis uheldet er ude der er masser af fordele ved et XFlow Vandtågesystem XFlow er et

Læs mere

VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold

VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold I overensstemmelse med: Bygningsreglement 1995 Tekniske forskrifter Indholdsfortegnelse Generelt Brandkam og brandkamserstatning.

Læs mere

Tekniske forskrifter. for. fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler¹

Tekniske forskrifter. for. fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler¹ Tekniske forskrifter for fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler¹ Beredskabsstyrelsen 11. november 2005 ¹ Forskriften er som udkast notificeret i overensstemmelse med Rådets direktiv 98/34/EF (informationsproceduredirektivet)

Læs mere

Genoptagelse af sag - behandling af dispensationsansøgning om nedrivning af præstebolig i Sjørslev.

Genoptagelse af sag - behandling af dispensationsansøgning om nedrivning af præstebolig i Sjørslev. Genoptagelse af sag - behandling af dispensationsansøgning om nedrivning af præstebolig i Sjørslev. Sagsnr: 12/138808 Sagsansvarlig: dr30225 Sagsbehandler: mv Sagens formål Genbehandling af ansøgning om

Læs mere

Byggeretningslinjerne er udarbejdet i henhold til lejeaftalen med Århus Kommune

Byggeretningslinjerne er udarbejdet i henhold til lejeaftalen med Århus Kommune Byggeretningslinjerne er udarbejdet i henhold til lejeaftalen med Århus Kommune Ved alle byggeansøgninger betales et GEBYR KR. 250,00 ÅRHUSKREDSENS KONTOR ER ÅBEN HVER TIRSDAG MELLEM KL. 17.00 19.30 RETNINGSLINIER

Læs mere

Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri

Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri Indledning: Afdeling Byg oplever ofte i kontakten med sommerhusejere, der i en eller anden anledning har et ærinde hos bygningsmyndigheden, at der findes vidt

Læs mere

Eksempler på konkrete projekter - etablering af minielevator 2007

Eksempler på konkrete projekter - etablering af minielevator 2007 23 Eksempler på konkrete projekter - etablering af minielevator 2007 Indhold Udvendig med adgang via altan eller hovedtrappe... 3 Roskildevej 29-31, Frederiksberg... 3 Nørregade 24, København K... 4 Kvæsthusgade

Læs mere

Tillægsklasserne for røg og brændende dråber er:

Tillægsklasserne for røg og brændende dråber er: Efter det europæiske klassifikationssystem kan byggevarers og bygningsdeles (eksklusive gulvbelægningers og tagdækningers) reaktion på brand inddeles i følgende primærklasser: A1 byggevarer, som ikke medvirker

Læs mere

Vejledning 31. Brandtætninger. Brandtætning af gennembrydninger for installationer. Brandteknisk

Vejledning 31. Brandtætninger. Brandtætning af gennembrydninger for installationer. Brandteknisk 2. udgave April 2005 Udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Institut Brandtætninger Brandteknisk Vejledning 31 Brandtætning af gennembrydninger for installationer Indholdsfortegnelse Indledning.......................................

Læs mere

Alm. Brand. Forebyg og begræns brandskader

Alm. Brand. Forebyg og begræns brandskader Alm. Brand Forebyg og begræns brandskader Forebyg brandskader i din virksomhed Brandsikkerhed Indfør et fyraftenseftersyn for at sikre, at branddøre er lukket og sikringssystemer virker. Hold flugtveje

Læs mere

TITELBLAD DATO/UNDERSKRIFT: 04/04-2014 STUDIENUMMER: 179716 OPLAG: 1 TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE

TITELBLAD DATO/UNDERSKRIFT: 04/04-2014 STUDIENUMMER: 179716 OPLAG: 1 TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE TITELBLAD RAPPORT TITEL: Brandteknisk dokumentation VEJLEDER: Torben Clausen FORFATTER: Dan Knudsgaard DATO/UNDERSKRIFT: 04/04-2014 STUDIENUMMER: OPLAG: 1 SIDETAL (à 2400 anslag):

Læs mere

Udnyttelse af tagetagen på Birkeparken i Åbyhøj

Udnyttelse af tagetagen på Birkeparken i Åbyhøj Udnyttelse af tagetagen på Birkeparken i Åbyhøj Rapport projekt uge 40-41 Mette Vriborg Nielsen Mette Vriborg Nielsen, TD uddannelsen, Århus Tekniske Skole, 2009 Side 1 INDHOLD Opgavedefinition... 3 Udnyttelse

Læs mere

Følg kravene til brandsikkerhed ved varmt arbejde

Følg kravene til brandsikkerhed ved varmt arbejde Følg kravene til brandsikkerhed ved varmt arbejde Alle virksomheder, der får udført varmt arbejde, skal leve op til en række sikkerhedskrav. Kravene er enkle og forhindrer mange meningsløse ildebrande,

Læs mere

RENOVERING AF ALMENE BOLIGER 2013 BILAG 1

RENOVERING AF ALMENE BOLIGER 2013 BILAG 1 RENOVERING AF ALMENE BOLIGER 2013 BILAG 1 Indhold PLACERING OG PROJEKTINDHOLD S. 2 AAB: FØLFODVEJ (AFD. 111) S. 3-4 3B: STUBMØLLEVEJ (AFD. 6066) S. 5-6 VIBO: HJØRNEVÆNGET (AFD. 111) S. 7-8 RØGERITOFTEN

Læs mere

Briiso facadesystem. Udviklet i samarbejde med Egernsund Tegl

Briiso facadesystem. Udviklet i samarbejde med Egernsund Tegl Visualisering: Kærsgaard & Andersen A/S Briiso facadesystem Bæredygtigt og rationelt facadesystem i tegl til energirenovering og nybyggeri. Udviklet i samarbejde med Egernsund Tegl Briiso ApS Stejlhøj

Læs mere

Gode & brandsikre tage

Gode & brandsikre tage Vejledning om brandsikring ved renovering af tage DBI Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12, 2650 Hvidovre Tlf.: 36 34 90 00 Fax: 36 34 90 01 E-mail: dbi@dbi-net.dk www.dbi-net.dk Udgivet

Læs mere

kvarteret under f orandring

kvarteret under f orandring 1235 boliger Bygget fra 1955-1966 Lisa Christiansen Glostrup Boligselskab Dagens punkter: Introduktion til Stadionkvarteret De 6 etaper De 3 boligtyper Tidsplan Udvendige arbejder Indvendige arbejder 6

Læs mere

Ejerforeningen Louisegaarden Ekstraordinær generalforsamling tirsdag den 23. november, 2010

Ejerforeningen Louisegaarden Ekstraordinær generalforsamling tirsdag den 23. november, 2010 Ejerforeningen Louisegaarden Ekstraordinær generalforsamling tirsdag den 23. november, 2010 23. november 2010 Ejerforeningen Louisegaarden, Ekstraordinær generalforsamling Side 1 Loftprojekt Alternativ

Læs mere

Eksempelsamling om brandsikring af byggeri

Eksempelsamling om brandsikring af byggeri beskriver formålet med at gennemføre forskellige brandsikkerhedsforanstaltninger, og hvordan dette formål kan opnås i praksis. Eksempelsamlingen dækker først og fremmest det mere traditionelle byggeri.

Læs mere

1796 BRYGGER ARNTHS GAARD 2010 RÅDHUSSTRÆDE 4 / KØBENHAVN

1796 BRYGGER ARNTHS GAARD 2010 RÅDHUSSTRÆDE 4 / KØBENHAVN 1796 BRYGGER ARNTHS GAARD 2010 RÅDHUSSTRÆDE 4 / KØBENHAVN RÅDHUSSTRÆDE 4 Forhuset blev opt for brygger Jens Arnth Møller i 1796 med kælder og tre etager. En senere ejer, Mads Laier, fik i 1937 ændret etagehøjden

Læs mere

Gastekniske Dage 2011. Michael Strøm Kierulff a/s METALBESTOS

Gastekniske Dage 2011. Michael Strøm Kierulff a/s METALBESTOS Michael Strøm Kierulff a/s METALBESTOS CE mærkning og brandsikring i henhold til Byggevaredirektivet og Bygningsreglementet BR10 Emnet er opdelt således: 1. CE mærkning iht. Byggevaredirektivet (CPD) 2.

Læs mere

BANG BEENFELDT A/S. Bygningsrenovering. Rådgivende ingeniørfirma

BANG BEENFELDT A/S. Bygningsrenovering. Rådgivende ingeniørfirma BANG BEENFELDT A/S Rådgivende ingeniørfirma Bygningsrenovering En af Bang og Beenfeldt A/S spidskompetencer er renoveringssager. Vi løser typisk opgaver for andels- og ejerforeninger - alt fra de helt

Læs mere

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013 af FIOMA den 28.06.2013 Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund jernstøberi og maskinfabrik. Besigtigelsen er foretaget ved en visuel gennemgang og der er foretaget

Læs mere

Program. 09:30 Velkomst, kaffe og introduktion til dagens prøvninger. 10:00 Den første brandprøvning gennemføres (herefter skal ovnen køle af)

Program. 09:30 Velkomst, kaffe og introduktion til dagens prøvninger. 10:00 Den første brandprøvning gennemføres (herefter skal ovnen køle af) Afholdelse af åben brandprøvning Onsdag d. 11. december 2013 hos DBI InnoBYG og udviklingsprojektet Brand og Byggematerialer Kontakt: DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, Brian V. Jensen, bvj@dbi-net.dk,

Læs mere

Bygherre AB J.M. Thorvald v/ Leif Olsen J.M.Thieles vej 2A, 3. tv 1961 Frederiksberg C

Bygherre AB J.M. Thorvald v/ Leif Olsen J.M.Thieles vej 2A, 3. tv 1961 Frederiksberg C AB J.M. Thorvald Side 1 af 8 Bygherre AB J.M. Thorvald v/ Leif Olsen J.M.Thieles vej 2A, 3. tv 1961 Frederiksberg C Administrator Advokatfirmaet Jørgen Jacobsen & Anders Boelskifte Solbjergvej 3 2000 Frederiksberg

Læs mere

ARBEJDERNES ANDELS-BOLIGFORENING Side 1. AFDELING 43 R Å D E R E T S R E G L E M E N T

ARBEJDERNES ANDELS-BOLIGFORENING Side 1. AFDELING 43 R Å D E R E T S R E G L E M E N T ARBEJDERNES ANDELS-BOLIGFORENING Side 1. Altandør samt fransk altandør Det er ikke tilladt at male, bore eller på anden måde beskadige altandørens aluminium Antenne, Parabol Placering kun efter afdelingens

Læs mere

Ikke-bærende vægge. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/010 8. udgave Januar 2014. Telefon 45 76 20 20. Telefax 45 76 33 20

Ikke-bærende vægge. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/010 8. udgave Januar 2014. Telefon 45 76 20 20. Telefax 45 76 33 20 MK 6.00/010 8. udgave Januar 2014 Ikke-bærende vægge MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund Telefon 45 76 20 20 Telefax 45 76 33 20 Forudsætninger...

Læs mere

Der installeres sprinkleranlæg i flugtvejstrapperum i hovedbygningen.

Der installeres sprinkleranlæg i flugtvejstrapperum i hovedbygningen. Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse Til ejendommens ejer c/o Arkitekt Christian Fabricius Østersøgade 22 1357 København K 19. december 2014 edoc: 2014-0022101 BYGGETILLADELSE Vi har modtaget

Læs mere

Energistyrelsen er blevet informeret om, at der kan være problemer med overholdelse af reglerne for røg- og varmeudsugningsventilatorer.

Energistyrelsen er blevet informeret om, at der kan være problemer med overholdelse af reglerne for røg- og varmeudsugningsventilatorer. 25. januar 2013 Side 1 Energistyrelsen informerer om brandventilation Energistyrelsen er blevet informeret om, at der kan være problemer med overholdelse af reglerne for røg- og varmeudsugningsventilatorer.

Læs mere

Undertage. Sikring mod brandspredning. Rettelsesblad til DBI vejledning 36. Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut. Udgivet af

Undertage. Sikring mod brandspredning. Rettelsesblad til DBI vejledning 36. Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut. Udgivet af Rettelsesblad til DBI vejledning 36 Undertage Sikring mod brandspredning Udgivet af Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12, 2650 Hvidovre Tlf.: 36 34 90 00, Fax: 36 34 90 01 E-mail: dbi@dbi-net.dk

Læs mere

Brandsikkerhed v/steen Vagner Olsen. www.brandogbyg.dk - Steen Olsen 3031 4008

Brandsikkerhed v/steen Vagner Olsen. www.brandogbyg.dk - Steen Olsen 3031 4008 Brandsikkerhed v/steen Vagner Olsen Program: -1) Baggrund -2) Produkter / ydelser -3) Brandstrategi / fravigelserne fra lovgivningen -4) forhåndsdialog -5) risikoafdækning -6) fordeling af ansvar Linket

Læs mere

1. udgave Juni 2007 Udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Institut. Undertage. Sikring mod brandspredning. DBI vejledning 36

1. udgave Juni 2007 Udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Institut. Undertage. Sikring mod brandspredning. DBI vejledning 36 1. udgave Juni 2007 Udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Institut Undertage Sikring mod brandspredning DBI vejledning 36 Indholdsfortegnelse 1 Indledning...4 1.1 Anvendelsesdiagram og eksempler...6

Læs mere

Aalborg den 8. januar 2009.

Aalborg den 8. januar 2009. Beredskabsstyrelsen Center For Forebyggelse Fuldmægtig Bo Andersson Datavej 16 3460 Birkerød Aalborg den 8. januar 2009. Høringssvar til udkast til Bekendtgørelse om driftsmæssige forskrifter for hoteller

Læs mere

Kan virksomheden overleve en omfattende brand?

Kan virksomheden overleve en omfattende brand? Kan virksomheden overleve en omfattende brand? Brandtabsberegner Medlemsmøde Passiv Brandsikring 7. marts 2011 Ivan Langmach Jacobsen Om Brandtabsberegner Hvorfor har vi lavet programmet? Når der i dag

Læs mere

Niverødgård. 19 ældrevenlige boliger

Niverødgård. 19 ældrevenlige boliger Niverødgård 19 ældrevenlige boliger 1 Mariehøj Mariehøj Byvejen Nivåvej Niverød Kongevej Rantzausvej Birkedommer Allé 2 Niverødgården Beliggenhed Niverødgård ligger i Niverød i Fredensborg Kommune, tæt

Læs mere

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE sanalyser Bygningsdele Indhold YDER FUNDAMENTER... 8 SKITSER... 8 UDSEENDE... 8 FUNKTION... 8 STYRKE / STIVHED... 8 BRAND... 8 ISOLERING... 8 LYD... 8 FUGT... 8 ØVRIGE KRAV... 9 INDER FUNDAMENTER... 10

Læs mere

FOREBYGGELSE AF BRAND I BOLIGER. Chef for forebyggende Jens Bang Beredskabsinspektør Steffen A. Haagensen

FOREBYGGELSE AF BRAND I BOLIGER. Chef for forebyggende Jens Bang Beredskabsinspektør Steffen A. Haagensen FOREBYGGELSE AF BRAND I BOLIGER Chef for forebyggende Jens Bang Beredskabsinspektør Steffen A. Haagensen 1 2 Mange typer boliger Forskellige typer boliger parcelhuse Tæt/lav rækkehusbebyggelse etageboligbyggeri

Læs mere

Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 711. Købmagergade 44-46. Rørbæk og Møller Arkitekter ApS Jægersborg Allé 1A 2920 Charlottenlund

Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 711. Købmagergade 44-46. Rørbæk og Møller Arkitekter ApS Jægersborg Allé 1A 2920 Charlottenlund Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 711 Købmagergade 44-46 Rørbæk og Møller Arkitekter ApS Jægersborg Allé 1A 2920 Charlottenlund Tlf: 39 40 10 11 Fax: 39 40 46 11 Bygnings navn: Købmagergade 44-46 Dato: 01.02.2013

Læs mere

Tagdækninger. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/002 8. udgave Januar 2014. Telefon 45 76 20 20. Telefax 45 76 33 20

Tagdækninger. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/002 8. udgave Januar 2014. Telefon 45 76 20 20. Telefax 45 76 33 20 MK 6.00/002 8. udgave Januar 2014 Tagdækninger MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund Telefon 45 76 20 20 Telefax 45 76 33 20 Forudsætninger... 3

Læs mere

Husbåde. Vejledning om byggesagsbehandling

Husbåde. Vejledning om byggesagsbehandling Husbåde Vejledning om byggesagsbehandling af flydende boliger Maj 2004 Indledning I Forslag til lov om ændring af lov om ændring af byggeloven, planloven og lov om statens byggevirksomhed foretages en

Læs mere

Funktionsbaserede brandkrav

Funktionsbaserede brandkrav Funktionsbaserede brandkrav - Indflydelsen på gasbranchen Projektrapport Juni 2004 Funktionsbaserede brandkrav - Indflydelsen på gasbranchen Thomas W. Sødring Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2004

Læs mere

Råderet inde i boligen

Råderet inde i boligen Råderet inde i boligen Reglerne er beskrevet i Bekendtgørelse om drift af almene boliger m.v. af 23. juni 2005 - Nr. 627 i 82 til og med 95. Alle forbedringer er tilladt Ifølge bekendtgørelsen er alle

Læs mere

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by: SIDE 1 AF 47 Adresse: Koppen 1 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2990 Nivå BBR-nr.: 210-012079-001 Energikonsulent: Michael Damsted Andersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

Vejledning til kommunerne om byggesagsbehandling af tilgængelighedsbestemmelser

Vejledning til kommunerne om byggesagsbehandling af tilgængelighedsbestemmelser Vejledning til kommunerne om byggesagsbehandling af tilgængelighedsbestemmelser December 2004 Indholdsfortegnelse: I. Byggesagsbehandling af tilgængelighedskrav 1. Materiale til ansøgning om byggetilladelse

Læs mere

Bygningsreglement for småhuse, om: Pejse- og brændeovne

Bygningsreglement for småhuse, om: Pejse- og brændeovne Bygningsreglement for småhuse, om: Pejse- og brændeovne Denne pjece fortæller om de bestemmelser i småhusreglementet*, der skal overholdes, når der opsættes en pejs eller en brændeovn. Ifølge småhusreglementet

Læs mere

Energirigtig boligventilation

Energirigtig boligventilation Energirigtig boligventilation Om energirigtig boligventilation Hvorfor boligventilation Tekniske løsninger Fire ventilationsløsninger Økonomi Kontakter Til et murstensbyggeri fra 1950 erne i Gladsaxe er

Læs mere

Modernisering af Wilkenbo

Modernisering af Wilkenbo Modernisering af Wilkenbo Dalgas Boulevard, Finsensvej, Lauritz Sørensens Vej, Wilkensvej Beboermøde, Lauritz Sørensens Vej 10 & 12 Dagsorden Dagsorden for opgangsmøderne: Velkomst v/ Maj Britt Søballe

Læs mere

Ledelse- og Kommunikation Brandteknisk dokumentation

Ledelse- og Kommunikation Brandteknisk dokumentation Ledelse- og Kommunikation Brandteknisk dokumentation Lars Bækgaard 4. semester valgdel Bygningskonstruktøruddannelsen Vejleder: Henning Baunsgaard Hansen Via University College Århus Dato: 04-11--2013

Læs mere

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 Eksempel Energirenovering etageboliger KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 UDGIVET DECEMBER 2014 UDGIVET DECEMBER 2014 Renovering skal tiltrække nye beboere Ghettoblokken Korskærparken under Boligkontoret

Læs mere

Energirigtig boligventilation

Energirigtig boligventilation Energirigtig boligventilation Om energirigtig boligventilation Hvorfor boligventilation Tekniske løsninger Fire ventilationsløsninger Økonomi Kontakter løsninger til energirigtig boligventilation, der

Læs mere

E/F Gammel Ladegaard

E/F Gammel Ladegaard E/F Gammel Ladegaard Åboulevarden 7 13, 1635 København V Julius Thomsens Gade 16 22, 1632 København V Herman Triers Plads 2 6, 1631 København V Kleinsgade 2, 1633 København V Tilstandsrapport Tag Marts

Læs mere

Råderet inde i boligen

Råderet inde i boligen 3606-0 Engvadgård Råderet inde i boligen Reglerne er beskrevet i Bekendtgørelse om drift af almene boliger m.v. af 15. juni 2006 - Nr. 627 i 82 til og med 95. Alle forbedringer er tilladt Ifølge bekendtgørelsen

Læs mere

Brandisolering af ventilationskanaler

Brandisolering af ventilationskanaler Revideret Oktober 2010 Brandisolering af Montagevejledning iht. DS 428, 3. udgave 2009 Det er lettere at isolere med ISOVER Indhold Side Brandklassifikationssystem 3 ULTIMATE Protect - Effektiv brandisolering

Læs mere

BETINGELSER FOR HADERSLEV BRAND OG REDNINGS MODTAGELSE AF ALARMER

BETINGELSER FOR HADERSLEV BRAND OG REDNINGS MODTAGELSE AF ALARMER BETINGELSER FOR HADERSLEV BRAND OG REDNINGS MODTAGELSE AF ALARMER 1. Anlægget 1.1 Et brandsikringsanlæg er et brandalarm-, gasalarm-, sprinkleranlæg eller slukningsanlæg, der er udført, kontrolleret og

Læs mere

RÅDERETSREGLER. Afdeling 412 - Bekkasinvej. Inkl. information om installationsret/parabol

RÅDERETSREGLER. Afdeling 412 - Bekkasinvej. Inkl. information om installationsret/parabol RÅDERETSREGLER Inkl. information om installationsret/parabol Afdeling 412 - Bekkasinvej Side 2 af 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Individuel råderet... 3 Skillevægge... 4 Godtgørelse ved fraflytning...

Læs mere

SORGENFRIVANG II PROJEKTTEMAMØDE NR. 3

SORGENFRIVANG II PROJEKTTEMAMØDE NR. 3 SORGENFRIVANG II PROJEKTTEMAMØDE NR. 3 Projekttemamøde vedrørende facader, vinduer, altaner og tag Lyngby Almennyttige Boligselskab. 2013-02-26 TEMAAVIS for bæredygtig renovering af Sorgenfrivang II HELHEDSPLANEN

Læs mere

Afdelingsbestyrelsesmøde i Ryhaven onsdag den 1. juni kl. 19 i Fælleshuset

Afdelingsbestyrelsesmøde i Ryhaven onsdag den 1. juni kl. 19 i Fælleshuset ONM, den 24-5-11 Afdelingsbestyrelsesmøde i Ryhaven onsdag den 1. juni kl. 19 i Fælleshuset 1. Møde med beboere 2. Godkendelse af referat 3. Godkendelse af dagsorden 4. Informationer fra Varmemester/Inspektør

Læs mere

Garager og carporte m.v. Bygningsreglement for småhuse 1998

Garager og carporte m.v. Bygningsreglement for småhuse 1998 Garager og carporte m.v. Bygningsreglement for småhuse 1998 Forord Bygningsreglement for småhuse (småhusreglementet), der trådte i kraft den 15. september 1998, indeholder i afsnit 11 bestemmelser for,

Læs mere

renovering - med respekt for de oprindelige værdier Bryggergården, Kastrupværk

renovering - med respekt for de oprindelige værdier Bryggergården, Kastrupværk renovering - med respekt for de oprindelige værdier Bryggergården, Kastrupværk Triarc A/S Arkitekter Triarc A/S Arkitekter blev etableret i 1991. Tegnestuen drives og ejes ligeligt af 3 partnere: - Gorm

Læs mere

Boligforbedring for ældre - vision om et bofænesskab~~

Boligforbedring for ældre - vision om et bofænesskab~~ Boligforbedring for ældre - vision om et bofænesskab~~ En model i 1:1 på Byggeri for Milliarder 87 Mange boliger renoveres i disse år. De.fleste på den traditionelle måde. Men hvorfor iklæ gå '!)le vt[je

Læs mere

Tilslutningsdeklaration for modtagelse af automatiske alarmer

Tilslutningsdeklaration for modtagelse af automatiske alarmer Tilslutningsdeklaration for modtagelse af automatiske alarmer Dato: 22. august 2014 Ringsted Kommune Brandvæsen Anlægsejer: Rønnedevej 11 4100 Ringsted CVR-nr.: Installationsadresse: Tel.: +45 57 62 65

Læs mere

Sten Ejsing A Rådgivende Ingeniørfirma A/S Skolegade 7 B, 3.tv. 8000 Århus C

Sten Ejsing A Rådgivende Ingeniørfirma A/S Skolegade 7 B, 3.tv. 8000 Århus C Sten Ejsing A Rådgivende Ingeniørfirma A/S Skolegade 7 B, 3.tv. 8000 Århus C Ejerforeningen Mejlgade 67-69 VChristian Ratenburg Mejlgade 67 *""- 8000 Århus G Århus den 19.10.99 21219/SHa/ltr Vedr.: Tilstandsvurdering

Læs mere

Eksempelsamling. om brandsikring af byggeri

Eksempelsamling. om brandsikring af byggeri Eksempelsamling om brandsikring af byggeri April 2006 Eksempelsamling om brandsikring af byggeri Publikationen kan bestilles hos: Byggecentrum Lautrupvang 1 B 2750 Ballerup Tlf. 70 12 06 00 bog@byggecentrum.dk

Læs mere

Boligorganisationen Tårnbyhuse

Boligorganisationen Tårnbyhuse Boligorganisationen Tårnbyhuse Boligorganisationen Tårnbyhuse 1 Bagrund Heldigvis synes de fleste beboere, at Saltværkshuse er et dejligt sted at bo. Det skal det også være i fremtiden. Derfor er der siden

Læs mere

Energirigtig og Brugerdreven. Bygningsfornyelse

Energirigtig og Brugerdreven. Bygningsfornyelse EBB projektet er en øvelse i paradigme skiftet Projektets idé er at vende billedet, så energispare tiltag Energirigtig og Brugerdreven vedligeholdelsesbehov ønsker om bedre boligkvalitet Bygningsfornyelse

Læs mere

Forslag om nye vinduer og altandøre i lejlighederne Forslag om nye vinduer og døre til det fri

Forslag om nye vinduer og altandøre i lejlighederne Forslag om nye vinduer og døre til det fri Forslag om nye vinduer og altandøre i lejlighederne Forslag om nye vinduer og døre til det fri fsb afd. 1-19 Klokkergården Forslag om nye vinduer og altandøre i lejlighederne Møde Ordinært afdelingsmøde

Læs mere

Inspektionsrapport. Brandalarmanlæg. Plejehjemmet Kløvervangen Kløvervangen 31 8541 Skødstrup. Sag: IB03530

Inspektionsrapport. Brandalarmanlæg. Plejehjemmet Kløvervangen Kløvervangen 31 8541 Skødstrup. Sag: IB03530 INSP Reg. nr. 9019 Inspektionsrapport Brandalarmanlæg Plejehjemmet Kløvervangen Kløvervangen 31 8541 Skødstrup Inspektion udført: 2013-12-12 Rapport udstedt: 2013-12-19 Inspektør: Benny Henningsen Inspektionsafdelingen

Læs mere

Vilkår for Beredskabscenter Aalborgs modtagelse af alarmer fra brandsikringsanlæg

Vilkår for Beredskabscenter Aalborgs modtagelse af alarmer fra brandsikringsanlæg #BREVFLE Vilkår for Beredskabscenter Aalborgs modtagelse af alarmer fra brandsikringsanlæg 1. Anlægget 1.1 Et brandsikringsanlæg er et brandalarms-, gasalarms, sprinkler- eller slukningsanlæg, der er udført,

Læs mere

Vejledning om frosthøjlagre HISTORISK

Vejledning om frosthøjlagre HISTORISK HISTORISK Brandforebyggelse Tillæg til vejledning nr. 13 HISTORISK Vejledning om frosthøjlagre Brandforebyggelse, tillæg til vejledning nr. 13 Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Center for forebyggelse Datavej

Læs mere

Energimærke. Adresse: Banevænget 5 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Banevænget 5 Postnr./by: SIDE 1 AF 42 Adresse: Banevænget 5 Postnr./by: 5450 Otterup BBR-nr.: 480-003659-001 Energikonsulent: Svend Mosekjær Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Eksempelsamling om brandsikring af byggeri

Eksempelsamling om brandsikring af byggeri Erhvervs- og Byggestyrelsen Høring af Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 4. november 2010 1 Eksempelsamling om brandsikring af byggeri Indholdsfortegnelse Forord EKSEMPELSAMLING OM BRANDSIKRING

Læs mere

Råderet - og andre muligheder for forbedringer af boligen

Råderet - og andre muligheder for forbedringer af boligen 1 Råderet - og andre muligheder for forbedringer af boligen 2 Boligdrømme 3 4 5 Råderet handler om: Større frihed Større fleksibilitet Flere individuelle hensyn Styrket engagement og bokvalitet Et kvalitetsmæssigt

Læs mere

Tilstandsrapport. Willemoesgade 32-36 DOMINIA AS RÅDGIVENDE INGENIØRER STUDIESTRÆDE 38 1455 KØBENHAVN K TLF. 33 434 500 FAX 33 434 501

Tilstandsrapport. Willemoesgade 32-36 DOMINIA AS RÅDGIVENDE INGENIØRER STUDIESTRÆDE 38 1455 KØBENHAVN K TLF. 33 434 500 FAX 33 434 501 Tilstandsrapport Willemoesgade 32-36 DOMINIA AS RÅDGIVENDE INGENIØRER STUDIESTRÆDE 38 1455 KØBENHAVN K TLF. 33 434 500 FAX 33 434 501 Tilstandsrapporten omhandler bebyggelsen Willemoesgade 32-36, matr.

Læs mere