FUNDAMENTER. Stenfundamenter. Slyngværker
|
|
- Anna Bagge
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 FUNDAMENTER I daglig tale betegner fundamentet den del af et hus, der er overgangen mellem jord og husets vægge. Fundamentets primære opgave er at give et stabilt underlag, der kan sikre huset mod skadelige bevægelser. Fundamentet er også ofte en sikring mod fugt fra jorden. Ældre huses fundamenter kan typisk opdeles i 3 hovedgrupper: stenfundamenter, slyngværker og pælefundering Stenfundamenter Stenfundamenter består af syldsten (natursten), evt. stablet i flere lag. Syldstenene varierer meget i størrelse. Fra sten med største tværmål på ca. 1 m til sten på størrelse med en fodbold. Hulrummet mellem stenene er oftest omhyggeligt pakket med mindre sten, murbrokker, mørtel og stampet jord. Stenfundamentet i sin simpleste form f.eks. under et bindingsværkshus består kun af en enkelt række syldsten udlagt i en rende kun cm under jordoverfladen. I takt med husstørrelsen vokser også størrelsen af fundamentet, og det kan nå en betragtelig størrelse i både dybde og tykkelse. Hvor det ikke var muligt at skaffe natursten i større mængder, kunne man også vælge at mure fundamentet op i teglsten. Ved gode jordbundsforhold blev der typisk udlagt et enkelt lag forholdsvis flade natursten, og herpå blev resten af fundamentet opmuret i tegl med en eller flere aftrapninger. I nogle tilfælde blev der muret direkte på den afrettede jordbund eller eventuelt på et plankelag. Sætningsskadet byejendom. Fundamentsvigt har givet skæve vinduer. Foto: Anne Lindegaard Slyngværker Hvis jordbunden ikke var helt fast, eller hvis fundamentet skulle være meget bredt for at kunne bære husets vægt, udførte man ofte et slyngværk. På den afrettede bund i byggegruben udlagde man til opbygning af et slyngværk først kraftige strøer (8-12 tømmer) på tværs af gruben. Herpå anbragte man i fundamentets længderetning mindst lige så kraftige langstrøer, typisk 3 stk. til et ca. 1 1/2 m bredt fundament. Tvær- og langstrøerne var i nogle tilfælde dobbeltkæmmet, dvs. der var udhugget spor i begge strøer, så deres underside kom i samme plan. I andre tilfælde var kæmningerne mindre, men der blev så i stedet udgravet små render til tværstrøerne. Formålet var, at alt tømmeret kom til at hvile sikkert og stabilt på bunden af udgravningen. Oven på langstrøerne blev der anbragt et gulv af træplanker eller et enkelt lag syldsten som underlag for murværket. I overensstemmelse med god håndværksskik skulle alt træ ligge under det vandspejl, man havde mødt under grundens udgravning. På denne måde 1
2 INFORMATION OM BYGNINGSBEVARING blev træet sikret mod hurtig nedbrydning. Alle hulrum mellem strøerne skulle udfyldes med tætpakket jord og sten. I nogle tilfælde blev der anvendt ler til udfyldning, idet ler kan holde slyngværket fugtigt i situationer, hvor grundvandsspejlet i en periode ligger lavere end træets overside. Pælefundering Stenfundament, tværsnit. På visse steder kunne en bæredygtig jordbund ligge så dybt, at det enten var umuligt at udføre et stenfundament, eller at det ville betyde urimeligt store omkostninger til gravning og vandlænsning. Især vandlænsning var, før man tog dampmaskinen i brug, en meget mandskabskrævende og dermed bekostelig teknik der skulle normalt lænses i døgndrift. I stedet udførte man en pælefundering, og denne metode har været brugt langt tilbage i tiden dele af bebyggelsen på Christianshavn er et eksempel herpå. Slyngværk, tværsnit. Den største del af området mellem havnen og Christianshavns Kanal er en opfyldning på op til 2 m s vanddybde. Ved udbygningen af denne bydel i 16- og 1700-tallet var det derfor kun en del af bebyggelsen, der kunne Svigtende fundering under facaden mens gavlen ikke er sunket. Pæleværk, tværsnit. 2 opføres på fast bund. Man måtte i vid udstrækning anvende nedrammede pæle, såkaldte pæleværker, til at bære den nye bys købmandsgårde, pakhuse, kaserner og kirke. For at sikre et stabilt fundament på en opfyldning eller anden blød bund blev der nedrammet træpæle af fyr eller eg. Pælene blev rammet f.eks. i rækker på 3 på tværs af fundamentet og herefter forbundet indbyrdes med et svært stykke tømmer (ankeret), hvori pæletoppene blev tappet fast. Oven på disse tømmerankre blev der udlagt hamre i fundamentets længderetning. Hamrene krydsede ankrene over pælene og låste pæleværket sammen i længderetningen ved hjælp overkæmninger eller eventuelt med trænagler eller jernspiger (søm). Pæleværket var hermed færdigt, og efter udlægning af relativt store syldsten (med en diameter på mellem 0,6 og 1 m) på pæleværket blev opmuringen påbegyndt. Pæleværker skulle i lighed med slyngværker være under vand for at undgå hurtig nedbrydning, og hulrum i pæleværket blev omhyggeligt udfyldt, enten med tætpakket jord og sten eller (bedst) med ler som nævnt ved slyngværker. Pæleværk.
3 Husets historie Husets revner, sætninger og hældninger Dobbelt rambuk, her brugt til søs. Tileman van der Horst, ca Faresignaler Hver enkelt af de tre fundamenttyper vil under normale forhold være et sikkert fundament for huset i mange år. Hvad enten man er ejer eller lejer i et ældre hus, er der imidlertid nogle faresignaler, man bør være opmærksom på. Disse faresignaler er ikke kun affødt af husets alder, men kan skyldes nutidige ændringer i husets omgivelser, der kan medføre skader på fundamentet under et ældre hus. Det første tegn på mulige fundamentskader er oftest nye revnedannelser i væggene. Hvis vinduer eller døre begynder at gå stramt, kan det også tyde på sætninger. Skævheder i gulve og trapper kan også være tegn på funderingsskader, men det kan også skyldes svind, råd og svamp m.m. i husets øvrige trækonstruktioner. En forholdsvis nem måde at konstatere, om revner i murværket er aktive eller stabile, går ud på at klistre en halv håndfuld våd gips hen over revnen. Hvis revnen efter ca. et år ikke har bredt sig ud i den størknede gips, er revnen ganske harmløs. Skadet pæleværk, snit. Skadet pæleværk, opstalt. Besigtigelse Hvis man ikke selv kan afgøre, hvor alvorligt problemet er, men har en mistanke om fortsatte bevægelser i bygningen, kan det være nødvendigt at henvende sig til en bygningskyndig arkitekt, ingeniør eller geotekniker. En orienterende besigtigelse ved en sagkyndig vil typisk komme ind på de fleste af elementerne i en egentlig fundamentundersøgelse, men i en beskeden form. Besigtigelsen bør omfatte: En gennemgang af de observa tioner, der hidtil er gjort Denne gennemgang vil typisk tage 1-2 timer, og mange huse vil herefter heldigvis kunne frifindes for truende fundamentskader. Et afgørende spørgsmål, der altid skal afklares, er, om huset er funderet på træ. Hvis huset står på et pæleværk eller et slyngværk, kan svampeangreb nedbryde tømmeret på ganske få år, hvis træfundamentet ikke længere er beskyttet af vand, fordi grundvandsspejlet er sunket. Hvis det derimod med sikkerhed kan afgøres, at huset ikke er funderet på træ, vil skadeudviklingen for et gammelt hus normalt gå meget langsomt, i hvert fald så længe omgivelsernes påvirkninger ikke ændres. For at afklare, om der eventuelt findes træ i Her er diagnosen ret klar, hushjørnet synker, hvorved revnerne åbner sig ned mod hjørnet. I andre tilfælde kan det være sværere at se, hvor problemerne er, men udgangspunktet er revnernes retning hvor de åbner sig, og hvor de er lukkede. 3
4 fundamentet, kan det være nødvendigt at grave ned til undersiden af murværk/syldsten. For at vælge det mest hensigtsmæssige sted for en prøvegravning vil man normalt støtte sig til resultatet fra den første, orienterende besigtigelse. Det kan eventuelt være nødvendigt at udbygge denne med mere detaljerede oplysninger og observationer. Funderingsundersøgelser Den første prøvegravning eller de indledende undersøgelser vil i nogle tilfælde pege på, at der er behov for en mere præcis og detaljeret viden om fundamentets tilstand, inden skadens årsag kan fastlægges og udbedringsforslag udarbejdes. En egentlig undersøgelse af fundamentet kan indeholde: Revneundersøgelse: optegnelse af revnebillede på repræsentative vægge Sætningsnivellement: måling af relative sætninger ved nivellement (måling af højdeforskelle) af bygningsdele, der med rimelig sikkerhed har været vandrette ved husets opførelse, f.eks. sokler, gesimser, vinduesoverliggere, bjælkelag uden brædder Hældningsmålinger: måling af vægges hældninger ved hjælp af lodsnor, vaterpas eller theodolit for at kunne sætte tal på hældningerne forskellige steder i huset Statisk analyse: gennemregning af belastninger på de forskellige dele af husets fundament, eventuelt både i tidligere tid, nu og for fremtiden. Dette vil især være nødvendigt, hvis huset står over for en gennemgribende ændring af belastningsmønstret, f.eks. ved en ændret anvendelse Bygningshistorisk undersøgelse, herunder gennemgang af kommunens arkiv vedrørende ejendomme samt eventuelt landsarkivet Se informationsbladet Arkivundersøgelser. Flere prøvegravninger på steder, der er udvalgt ud fra resultaterne af de hidtil udførte undersøgelser og studier af husets historie, opmåling og evt. fotografering af fundamentet samt udtagning af jord- og evt. træprøver. Geotekniske boringer til fast bund Hvis prøvegravninger afslører et fundament med træ, der ikke er dækket med vand, kan der som nævnt være fare på færde også selv om træet er fuldstændig friskt og uden tegn på nedbrydning. Skader Den alvorligste fare for træfunderingen er mastesvamp (appelsinråd), som er en poresvamp i familie med hvid tømmersvamp og korkhatte. Den kan på få år helt nedbryde træ, der ikke er dækket af vand. Mastesvampen omdanner træets ved, der bliver trævlet og porøst. Det kommer til at ligne appelsinkød, og træet mister helt sin styrke. En hammer i et pæleværk, der oprindelig har været f.eks. 25 cm tykt, vil husets vægt sammenpresse ned til nogle få cm, hvis træet er ødelagt af mastesvamp. Dette vil naturligvis kunne medføre alvorlige sætninger, hvis ikke den omgivende jord kan overtage belastningen. Grundvandsændringer Grundvandspejling gennemføres for at afgøre, hvor alvorlig faren er for, at husets fundamenter kan lide skade. Dvs. der bør gennemføres en overvågning af grundvandets højde gennem en længere periode. Dette gøres traditionelt ved at pejle (måle) vandstanden i et tyndt rør, der anbringes i prøveudgravningen inden tilfyldning, Røret er på den nederste halve meter forsynet med mange tynde slidser. Omkring denne del af røret anbringes et filter af småsten og groft vasket grus, der skal hindre slidserne i at stoppe til. Ved pejlinger af vandstanden over en længere periode vil det blive konstateret, på hvilke tidspunkter af året og hvor lang tid ad gangen fundamentet ikke er dækket af vand. Herved vil man få en vurdering af, hvor stor risiko der er for svampeangreb. De hyppigste årsager til, at fundamentet mangler vand, er en kombination af dræning, enten tilsigtet ved oppumpning af grundvand, eller utilsigtet ved mindsket tilførsel af overfladevand. Dræning I forbindelse med uddybning af kældre i nabolaget eller for at sikre en kælder mod opstigende grundvand etableres ofte grundvandspumper. Det kan være en lille, elektrisk pumpe anbragt i en pumpebrønd med bunden ca. 1 meter under kældergulvet. Den er forsynet 4
5 med automatisk styring i form af en flyder, der starter pumpen, hvis vandstanden i pumpebrønden kommer over et fastlagt niveau. En sådan grundvandspumpe kan fjerne vand i et meget stort område, hvis den f.eks. har forbindelse til et gruslag, der virker som dræn. En utilsigtet dræning af omgivelserne kan f.eks. være opstået på grund af en utæt spildevandsledning. Denne skade, der desværre er ret almindelig i ældre ledningssystemer, kan give problemer i et stort område. For at beskytte spildevandsledninger bedst muligt lægges disse normalt i grus. Gruset virker som et dræn og kan føre vandet over lange strækninger til et hul i ledningen eller i en kloakbrønd. Manglende regnvand Mindsket tilførsel af regnvand til jorden er et alvorligt problem i mange byer, hvor de fleste arealer er gjort vandtætte, først med brosten, siden med fliser, og i nyere tid med asfalt. På denne måde er tilførslen af regnvand til jorden blevet stærkt formindsket, hvilket betyder en tilsvarende dalende grundvandsstand. uden træ Selv om fundamenter med træ har langt flere og alvorligere skader end øvrige fundamenter, kan der også forekomme skader i bygninger, hvor fundamentet ikke indeholder træ. Den hyppigste årsag er, at fundamentet ikke har været ført tilstrækkeligt langt ned og derfor helt eller delvis står på jord uden tilstrækkelig bæreevne. Den manglende bæreevne vil specielt i husets første leveår betyde sætninger. Efter nogle år vil bevægelserne blive stadig mindre. De årlige bevægelser for et 200 år gammelt hus vil typisk være så begrænsede, at gennemførelse af en Typisk sætningsforløb for fundering på blød bund (f.eks. byfyld) med uændret fundamentlast og grundvandsstand i perioden. Understøbning, plan af sektionering. forstærkning af fundamentet vil kunne medføre lige så store eller større skader som de næste mange års fortsatte bevægelser, hvis de eksisterende fundamenter bevares. En sådan begrænset skadeudvikling i et ældre hus kan kun forblive stabil, hvis påvirkningerne fra omgivelserne ikke forøges. Det gælder f.eks. om at undgå: Øgede belastninger. Ændringer af grundvandsspejl og opvarmning af jorden. Vibrationer fra trafik og industri. Kravet til uændrede belastninger er nødvendigt, fordi en ombygning, der medfører et større tryk på et fundament, vil svare til, at fundamentets sætningshistorie skal begynde forfra. Såfremt man er opmærksom på dette krav, er der dog mange ombygninger, der med den fornødne omtanke kan gennemføres, uden at det giver problemer. Grundvandsspejlet kan også være nødvendigt for et fundament uden træ. F.eks. kan fyldjord indeholde så store mængder organisk materiale i form af muld og trærester, at sænkning af grundvandsspejlet vil medføre nedbrydning, der svarer til nedbrydning af f.eks. et pæleværk eller slyngværk. Nogle fede lerarter er ligeledes meget følsomme over for vandindholdet, og der er flere steder konstateret skader på fundamenter, fordi en utæt kloakledning, opvarmning eller et træs rodnet har fjernet vand fra leret. Vibrationer fra trafik, industri, m.m. kan i nogle situationer være så alvorlige, at de forplanter sig til fundamentet i bygningen og giver revner i huset. Man bør være opmærksom på dette forhold ved en øget trafikbelastning og store anlægsarbejder. 5
6 Denne sidste løsning er den mest omfattende. Et nænsomt indgreb skal normalt følges op af en vis overvågning, f.eks. jævnlige pejlinger af grundvandsspejlet. Man må også være opmærksom på eventuelle sætninger, evt. ved at gennemføre nivellementer med 2-5 års mellemrum eller overvåge udvalgte revner. Dybgående indgreb over for huset kan være nye fundamenter i form af: Midlertidig sikring af synkende hus på Christianshavn i København, der typisk vil være funderet med træpæle på den tidligere sumpede grund oven på strandsand. Hvis pælene tørlægges på grund af en grundvandssænkning, rådner pælene, der ellers har haft det godt i flere hundrede år, meget hurtigt, og huset begynder at synke. Her begynder gavlene også at skride ud, bl.a. fordi nabohuset er væk, så der må midlertidigt sættes en afstivning af træ op. Huset er i dag istandsat og fortsat beboet. Valg af udbedringsmetode Hvis man skal kunne vælge en udbedringsmetode, der er så mild som muligt set ud fra husets interesser, skal forholdene være godt belyst. Milde indgreb har ikke kun værdi ud fra et kulturhistorisk og bevaringsmæssigt synspunkt de vil normalt også være de billigste. At tilføre jorden regnvand, f.eks. ved at erstatte asfalt- eller betonbelægning med jord eller grus. At udføre et infiltrationsanlæg (omvendt drænsystem), der kan føre vand ned til fundamentet Understøbning Nedpressede pæle Nedrammede pæle Løsningerne er dyre og besværlige for alle fundamenttyper, og i mange tilfælde kan man med baggrund i en fundamentundersøgelse og overvågning klare sig med mindre omfattende og dermed også billigere indgreb. En fuldstændig sikring af en del af huset vil ofte være værre end ingen sikring, hvis den øvrige del fortsat sætter sig. Milde indgreb til forbedring af fundamentet kan f.eks. være at sikre, at der altid er vand over husets pæleværk. Noget tilsvarende gør sig gældende, hvis huset er funderet på fyld med stort indhold af organisk materiale. Sikring af et højt grundvandsspejl kan spænde fra: At stoppe en grundvandspumpe i nabolaget At tætne en dybtliggende, utæt kloakledning, der virker som dræn Nedpresset pæl. Nedpresning af pæle, princip. 6
7 Plan, nedrammede pæle. Understøbning Understøbning eller -muring udføres ved, at man i sektioner à ca. 1 m udgraver til fast bund og herefter støber eller murer et nyt fundament under det gamle. Sektionerne gives numrene 1, 4, 2, 5, 3 jf. tegningen, og den første dag udgraves alle 1 erne til fast bund. Herefter støbes eller mures til få cm under det gamle fundament. Støbningen får lov til at stå f.eks. et døgn. Andendagen graves og støbes alle 2 erne, og 1 erne understoppes. Understopning er en omhyggelig udfyldning af hulrummet mellem gammelt og nyt fundament med jordfugtig cementmørtel blandet af skarpkantet grus. Selve stopningen foretages f.eks. med enden af et kosteskaft, der bankes ind i mørtelen med en hammer og så fremdeles. Nedpressede pæle Hvis huset er funderet på et pæleværk, der er under forrådnelse, kan det ofte være billigere at nedpresse nye pæle af beton eller stål frem for at udføre en understøbning til stor dybde. Inden nedpresning af pæle frigraver man først fundamentet over en kort strækning. Eventuelle syldsten må normalt fjernes, og træpæle, der er i vejen, trækkes op. Herefter anbringer man et pælestykke på f.eks. 1 m i udgravningen og presser det ned med en hydraulisk donkraft. Modholdet udgøres af husets vægt. Når det første pælestykke er kommet ned, anbringes et nyt pælestykke, der nedpresses, osv. osv. Når pælespidsen har nået fast bund, kiles to jernprofiler fast imellem det gamle fundament og pæletoppen, og efter ilægning af armering omstøbes pæletop og jernprofiler med beton. Pæle nedpresses med en kraft, der er ca. 1,5 gange så stor som den fremtidige belastning. Nedrammede pæle Hvis der skal udføres nye pæle for et enetages hus, eller der skal funderes for en ny væg, kan pressede pæle normalt ikke benyttes på grund af manglende modvægt. I stedet nedrammer man små pæle af beton eller stål, og herimellem udføres bjælker til at bære væggene. Til denne brug har man konstrueret rambukke, der ikke er større, end at de kan komme ind i en kælder ad en almindelig kældertrappe. LITTERATUR OG LINKS Litteratur Byhuset, byggeskik i købstaden. Curt von Jessen, Niels-Holger Larsen, Mette Pihler & Ulrik Schirnig. Gyldendal 1980 Landhuset. Byggeskik og egnspræg. Curt von Jessen, Niels-Holger Larsen, Mette Pihler og Ulrich Schirnig, Gyldendal, 3.udg SBI anvisning 127: Fundering af enfamiliehuse og mindre bygninger, Statens Byggeforskningsinstitut SBI rapport 142, Københavns etageboligbyggeri , Statens Byggeforskningsinstitut Huse med sjæl. Søren Vadstrup. Gyldendal 2004 Links Information om Bygningsbevaring: Arkivundersøgelser KOLOFON Titel Oplæg og tegninger Tekstoplæg: Jens Brendstrup, akademiingeniør og Jørgen Larsen, civilingeniør. Tegninger: Jens Chr. Varming, arkitekt m.a.a. og forfatterne. Foto: Hvor intet andet er nævnt, Søren Vadstrup, arkitekt m.a.a. Center for Bygningsbevaring Copyright, redaktion og udgiver Kulturstyrelsen, Kulturministeriet Opdateret Maj 2012 / Søren Vadstrup, arkitekt m.a.a. Center for Bygningsbevaring. Yderligere oplysninger Kulturstyrelsen H.C. Andersens Boulevard København V Telefon
Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 566 Offentligt
Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 566 Offentligt Udkast MINISTEREN Folketingets Trafikudvalg Christiansborg 1240 København K Dato 25. marts 2009 Dok.id J. nr. 004-U18-920 Frederiksholms Kanal
Læs mereUDVENDIG EFTERISOLERING AF KÆLDERVÆGGE
30/09/2019 UDVENDIG EFTERISOLERING AF KÆLDERVÆGGE Gamle kældervægge er ofte uisolerede og kan som følge deraf være kolde og fugtige. Ved at efterisolere kældervæggen udvendigt mindskes varmetabet fra kælderen,
Læs mereFundering af mindre bygninger
SBi-anvisning 231 Fundering af mindre bygninger 1. udgave 2011 F* d F F neg F neg ~ 0 R s R s OSBL R b 10 20 30 W ( R c;k = R dyn;k = R dyn;m / Fundering af mindre bygninger Erik Steen Pedersen (red.)
Læs mereNår du skal fjerne en væg
Når du skal fjerne en væg Der skal både undersøgelser og ofte beregninger til, før du må fjerne en væg Før du fjerner en væg er det altid en god idé at rådføre dig med en bygningskyndig. Mange af væggene
Læs mereGræs. Grus. Sand. Flisefødder. Klæb
Græs Havefliserne kan lægges direkte på græs. Det er både en nem, hurtig og alsidig lægningsmetode. Ved at placere 20 mm flisen direkte på græsset sikrer du fleksibilitet og mobilitet. Denne metode er
Læs mereBRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE
GLOSTRUP KOMMUNE BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE Teknik- og Miljøforvaltningen Rådhusparken 4 2600 Glostrup Tlf.:4323 6170, Fax: 4343 2119 E-mail: teknik.miljo@glostrup.dk. April 2007 En faskine er en god
Læs mereAnvisning for Perstrup Tanken
Perstrup Beton Industri A/S Anvisning for Perstrup Tanken Udgravning og tilfyldning Husk geoteknisk undersøgelse er påkrævet Bilag 1. Vurdering af jordbundsforhold 2. Skitse udgravning 3. Tolerancer 4.
Læs mereAnvisning for Perstrup Greenline-tank
Perstrup Beton Industri A/S Anvisning for Perstrup Greenline-tank Udgravning og tilfyldning Husk geoteknisk undersøgelse er påkrævet Bilag 1. Vurdering af jordbundsforhold 2. Skitse udgravning 3. Tolerancer
Læs mereVejledning i at lave en faskine.
Vejledning i at lave en faskine. Betingelser for at lave en faskine. Grundejeren skal have tilladelse fra kommunen for at kunne nedsive tagvand. Kommunen giver normalt tilladelsen, når: Der kun afledes
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november
Læs mereAlbertslund Kommune og HOFOR. Tilstandsvurdering af Kanalens boldværk ANLÆGSGENNEMGANG
Albertslund Kommune og HOFOR Tilstandsvurdering af Kanalens boldværk ANLÆGSGENNEMGANG Albertslund Kommune og HOFOR Tilstandsvurdering af Kanalens bolværk ANLÆGSGENNEMGANG Rekvirent Albertslund Kommune
Læs mereVandgennemtrængelige belægninger
Vandgennemtrængelige belægninger Hvad er vandgennemtrængelige belægninger? En vandgennemtrængelig eller permeabel belægning er en belægning, der ved hjælp af større knaster på belægningen tvinger større
Læs mereFaskiner. Figur 1. Opbygning af en faskine med plastkassette.
Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker reduceres. Tagvand
Læs mereMonteringsvejledning
Monteringsvejledning Indholdsfortegnelse Nødvendigt værktøj Fundament Kontrol af pakkens indhold Kantramme og strøer Vægge Dør og vinduer Gavltrekant Tag Forankring af tag Gulv Overfladebehandling Vedligeholdelse
Læs mereHerlev Kommune. Tilbudsliste FAGENTREPRISE MURERARBEJDE - KONSTRUKTIONER HERUNDER JORD, AFLØB I JORD OG BETON
Tilbudsliste Herlev Kommune Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 38 39 Direkte telefon 44 52 6411 Dato 17.10.2014 Til Murerentreprenøren Journal nr. Fra Center for Ejendomme KILDEGÅRDSKOLEN ØST - NY INDSKOLING,
Læs mereSKØNSERKLÆRING J.nr
SKØNSERKLÆRING J.nr. 17159 Besigtigelsesdato: 13. februar 2018 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.K.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som den bygningssagkyndige
Læs mereVejledning Sådan laver du en faskine
Natur og Miljø Vejledning Sådan laver du en faskine November 2011 1 Hvorfor er det en god ide at nedsive regnvand? Regnvand, som siver ned gennem jorden, bliver til grundvand, og vi henter vort drikkevand
Læs mereRetningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune
Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Side 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges
Læs mereOverdækningen er bygget, så den passer til huset, fordi vi har brugt samme materiale og malet med samme farve.
LET SVÆRHEDSGRD: Opgaven er ikke svær. Du skal bare bruge vaterpas og tommestok flittigt. TIDSFORRUG: Selve arbejdet kan udføres på to enkelte arbejdsdage med flere dages mellemrum (tørretid for stolpebetonen).
Læs mereSKØNSERKLÆRING. Skønsmandens erklæring
1 SKØNSERKLÆRING J.nr. 9135 Oversigt over klagepunkter: Klagers påstand: 1. Nedbøjning og fald på gulv i stue samt nedbøjning af gulvet i gangen. 2. Stueloftet buer ved skillevæg mod gangen. 3. Vinduesparti
Læs mereSÅDAN BYGGER DU TERRASSEN
SÅDAN BYGGER DU TERRASSEN Underlaget skal være i orden Du skal være meget omhyggelig med opbygningen af de strøer, som terrassen skal hvile på. Brug tid på at gennemtænke og måle, tag med jævne mellemrum
Læs mere1 Geotekniske forhold
1 Geotekniske forhold Den geotekniske del i denne projektrapport omhandler udformning af byggegrube og grundvandssænkningsanlæg samt fundering af bygværket. Formålet med afsnittet er at bestemme en fornuftig
Læs mereVejledning i hvordan du laver en faskine
Vejledning i hvordan du laver en faskine LYNGBY TAARBÆK KOMMUNE 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges
Læs mereRetningslinier for udførelse af faskiner i Esbjerg Kommune Bilag 9
Retningslinier for udførelse af faskiner i Esbjerg Kommune Bilag 9 Side 1 af 11 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold.
Læs mereGennemgangen blev fortaget d. 20.08.2015 af bygningsrådgiver Anders Bæhr Nielsen i selskab med Per Krogh
VURDERING AF TILSTAND OG BEVARINGSVÆRDI Jespervej 274, 3480 Fredensborg Rekvirent: Ole Worm Christensen Jespervej 274 3480 Fredensborg Gennemgangen blev fortaget d. 20.08.2015 af bygningsrådgiver Anders
Læs mereBYGNINGSSYN AF FACADER xxxx
BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx Rekvirent: xxxx. Bygningssynet bliv fortaget d. 15.8.2013 af bygningsrådgiver Anders Bæhr Nielsen, tlf. 30501992, mail ABNI@bygningsbevaring.dk Det blev oplyst at ejendommen
Læs merePARKERINGSKÆLDER UNDER TORVET SILKEBORG
FEBRUAR 2012 SILKEBORG KOMMUNE PARKERINGSKÆLDER UNDER TORVET SILKEBORG GEOTEKNISK RISIKOVURDERING I FORBINDELSE MED MILJØVURDERINGER ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C Danmark TLF +45
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse ved Højer Kirke, Tønder Herred, Tønder Amt, d september 2009.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Højer Kirke, Tønder Herred, Tønder Amt, d. 17.-18. september 2009. J. 1065/2009 Stednr. 21.02.04 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 24. februar 2010.
Læs mereRC Mammutblok. rc-beton.dk
RC Mammutblok rc-beton.dk RC MAMMUTBLOK RC Mammutblok er næste generations præisolerede fundamentsblok, hvor der er tænkt på arbejdsmiljø, energi optimering og arbejdstid. Blokkene kan anvendes til stort
Læs mereGEOTEKNISK UNDERSØGELSE
GEOTEKNISK UNDERSØGELSE Jernbanevej 10, Hvalsø Dato: 26. november 2013 DMR-sagsnr.: 2013-0818 Version: 1 Geoteknik - Din rådgiver gør en forskel Ry 86 95 06 55 Slagelse 58 52 24 11 Jerslev J 70 22 06 55
Læs mereGeoteknisk Forundersøgelse
Entreprise Geoteknisk Forundersøgelse Denne del dækker over de geotekniske forhold ved Kennedy Arkaden. Herunder behandlingen af den geotekniske rapport og den foreliggende geotekniske rapport. I afsnittet
Læs mereTil 50mm hytter. Har du grunden, så har vi huset...
Montagevejledning Til 50mm hytter Bjælkehytter Bjælkehuse Træhuse Sommerhuse Fritidshuse Kolonihavehuse Jagthytter Anneks Campinghytter Redskabsrum Lysthuse Har du grunden, så har vi huset... Montagevejledning
Læs mereVilsund Reparation af Bropille 1
Image size: 7,94 cm x 25,4 cm PILLE 1 Vilsund - rep. af bropille 1: Vilsund Reparation af Bropille 1 Image size: 7,94 cm x 25,4 cm PILLE 1 EKSISTERENDE FORHOLD: HISTORIK 1936/ 1938: Broen opføres 1979:
Læs mereFAGETS TERMINOLOGI OG BYGNINGSUDTRYK tømmerværk og snedkerværk. Birgitte Tanderup Eybye. arkitekt maa, stud. ph.d.. Arkitektonisk Kulturarv
FAGETS TERMINOLOGI OG BYGNINGSUDTRYK tømmerværk og snedkerværk Birgitte Tanderup Eybye. arkitekt maa, stud. ph.d.. Arkitektonisk Kulturarv FORELÆSNINGENS STRUKTUR TØMMERVÆRK Begrebsdefinition og grundlæggende
Læs mereSKØNSERKLÆRING J.nr. 13114
SKØNSERKLÆRING J.nr. 13114 Besigtigelsesdato: Den 12.12.2013 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.L.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som indklagede / B.S.) Ansvarsforsikringsselskab:
Læs mereRapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer.
Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. J.nr. Faxe sogn, Fakse hrd., Præstø amt., Stednr. SBnr.
Læs mereSKØNSERKLÆRING J.nr
SKØNSERKLÆRING J.nr. 17108 Besigtigelsesdato: 27/10-2017, kl. 9,15 Ejendommen: Klager: Beskikket bygningskyndig: Ansvarsforsikringsselskab: Tilstede ved skønsmødet: Bilag: Datering, navn og underskrift:
Læs mereMontagevejledning for OP-DECK
Montagevejledning for OP-DECK Forberedelse før montering af OP-DECK sandwich paneler Generelt skal de nødvendige sikkerhedsmæssige foranstaltninger tages inden montagestart. (kantbeskyttelse, net osv.)
Læs mereJ. 674/2007 Stednr Rapport ved museumsinspektør Nils Engberg d. 6 august 2008.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse i forbindelse med restaurering af kirkegårdsportelen på Tårnby kirkegård, Sokkelund h., Københavns a. d. 15 maj 2008. J. 674/2007 Stednr. 02.03.11 Rapport ved museumsinspektør
Læs mereBygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013
af FIOMA den 28.06.2013 Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund jernstøberi og maskinfabrik. Besigtigelsen er foretaget ved en visuel gennemgang og der er foretaget
Læs mereLag 4: Gruslag og sandlag farvet rødbrunt
Kort beskrivelse af hvad der kan ses af jordlagene i de fire huller: Hul 1. Lag 1: Muldlag, med rødder Lag 2: Tyndt sandlag, lyst Lag 3: Muldlag med rødder, se også billede 1.2. Lag 4: Gruslag og sandlag
Læs mereGenerel montagevejledning for opsætning af balkon.
Generel montagevejledning for opsætning af balkon. Moduler, bolte og alle samledele tælles op før montage. Værktøj du skal bruge: Hammer Momentnøgler Skruetvinger Træbjælker (bruges som ben ) Beton- eller
Læs mereFundering af mindre bygninger JØRGEN LARSEN C. C. BALLISAGER
Fundering af mindre bygninger JØRGEN LARSEN C. C. BALLISAGER SBI-ANVISNING 181 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 1994 SBI-anvisninger er forskningsresultater bearbejdet til brug ved planlægning, projektering,
Læs mere4 Årsager til problemet med vandlidende arealer på bagsiden af dæmningen 3. Oversigtskort med boringsplaceringer. Håndboringer (fra Rambøll)
NATURSTYRELSEN UNDERSIVNING AF DIGER VED SIDINGE ENGE VÅDOMRÅDE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk VURDERING AF ÅRSAG OG MULIGHED FOR
Læs mereTÆTHEDSPRØVNING i nyanlagt kanalsystem Den landskabelige kanal i ØRESTADEN
TÆTHEDSPRØVNING i nyanlagt kanalsystem Den landskabelige kanal i ØRESTADEN Billedet viser Københavns universitet (KUA) og den østlige del af ØRESTADEN, hvor Den landskabelige kanal er under bygning. Kanalen
Læs mereFORORD INDHOLDSFORTEGNELSE
FORORD Denne folder henvender sig til ejere og brugere af enkeltanlæg til indvinding af vand fra boringer. Den indeholder en række retningslinier, der er lavet for at beskytte grundvandet og sikre boringerne
Læs mereConstruction Metodebeskrivelse
Construction Metodebeskrivelse Standsning af opstigende fugt med SikaMur -InjectoCream A5 folder Ny.indd 1 19-02-2008 11:16:58 Indhold 1. Forbehandling...3 2. Boring af huller...3 3. Murtype...4 4. Klargøring
Læs mereGL. SKIVEHUS PALÆBYGNING OG BIN- DINGSVÆRKSBYGNING GEOTEKNISK OG STA- TISK VURDERING
Til Skive Kommune, Att.: Justus Clemmensen Dokumenttype Notat Dato 2016-11-29 GL. SKIVEHUS PALÆBYGNING OG BIN- DINGSVÆRKSBYGNING GEOTEKNISK OG STA- TISK VURDERING PALÆBYGNING OG BINDINGSVÆRKSBYGNING GEOTEKNISK
Læs mereSkønsmandens erklæring
8017 Oversigt over klagepunkter: Klagers påstand: 1. Sætning i bagerste værelse er ikke bragt i orden. 2. Markant sætning af gulv i samme værelse, sætning i centrum af huset, skorsten, vægge, revner over
Læs mereMontagevejledning. Til 70mm huse. Har du grunden, så har vi huset...
Montagevejledning Til 70mm huse Bjælkehytter Bjælkehuse Træhuse Sommerhuse Fritidshuse Kolonihavehuse Jagthytter Anneks Campinghytter Redskabsrum Lysthuse Har du grunden, så har vi huset... Montagevejledning
Læs mereIndvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering. Drænende fyld. Dræn
Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2011 Udvendig efterisolering af kældervæg Opvarmede kældre hvor kælderydervæggen er isoleret med mindre end 100 mm, bør efterisoleres til nedenstående
Læs mereSKØNSERKLÆRING. Skønsmandens erklæring
SKØNSERKLÆRING J.nr. 9105 Skønsmandens erklæring Oversigt over klagepunkter: Ad. 1. På havesiden er belægningen og terrassen ført op over sokkelhøjden. Ad. 2. Bjælken, der er synlig i udhæng og synligt
Læs mereTrin-for-trin-instruktioner Byg hegnet selv
Trin-for-trin-instruktioner Byg hegnet selv Typer af hegn Trådhegn Et trådhegn er ret hurtigt at opføre og nok ét af de billigste at vedligeholde. Gabioner (stenkister) Metalkurve fyldte med sten eller
Læs mereNedsivning af tagvand fra parcelhuse
Sorø Kommune Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Vejledning til grundejere Maj 2009 Udgivelsesdato 13.maj 2009 Hvorfor nedsive tagvand? Der er af mange gode grunde til at nedsive tagvand lokalt, hvor
Læs mereSKØNSERKLÆRING J.nr. 13037
SKØNSERKLÆRING J.nr. 13037 Besigtigelsesdato: Ejendommen er besigtiget torsdag d. 8. august 2013 i tidsrummet mellem kl. 10.00 og 12.00. Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.K.)
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse ved Holme Kirke, Ning Herred, Aarhus Amt, 10. marts 2010.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Holme Kirke, Ning Herred, Aarhus Amt, 10. marts 2010. J. 1003/2009 Stednr. 15.04.03 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 11. april 2011. Figur 1. Udgravning
Læs mereSituationsplan. OBS Ryttervænget 32 er delt mellem nr. 30 og nr. 34. Ryttervænget 34 har herefter fået nummeret 32.
Situationsplan OBS Ryttervænget 32 er delt mellem nr. 30 og nr. 34. Ryttervænget 34 har herefter fået nummeret 32. Oversigtskort Jordbundsundersøgelser for Ryttervænget 45 Da jordbundsundersøgelsen blev
Læs mereIndhold. MOVE-MH-01-D-DA.doc 2
Indhold Leverancens indhold... 3 Typer af vægge/befæstigelse... 3 Montage... 4 Nødvendigt værktøj for montage... 4 Kontrol af hulmål... 4 Afstande mellem væg og karm... 4 Montage af karm... 5 Montage af
Læs mereFigur 1. Opbygning af en plastkassette faskine ved et parcelhus
Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker og ikke mindst vandløb
Læs mereBygningsgennemgang. IIIn. Ø.Hornum Børnehave. Sagsnr.: 0906 Dato: 01.07.2009 Udført af: PEM
Bygningsgennemgang Ø.Hornum Børnehave IIIn Sagsnr.: 0906 Dato: 01.07.2009 Udført af: PEM Bygningsgennemgang, Øster, Hornum Børnehave Indhold INDLEDNING... 3 EJENDOMMENS DATA... 3 DOKUMENTER... 3 KONKLUSION...
Læs mereSKØNSERKLÆRING J.nr
SKØNSERKLÆRING J.nr. 17139 Besigtigelsesdato: Torsdag den 14. december 2017 kl. 13:00 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.K.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet
Læs mereUndertegnede har den 8. januar 2018 gennemgået ovennævnte ejendom, og jeg har følgende bemærkninger til gennemgangen:
Mette Drejer Nils Bendtsen Tjørnevej 49 4684 Holmegaard Fensmark den 15 januar 2018 Vedr: Gødsholmvej 1, Appenæs 4700 Næstved Dokumenter til min rådighed: BBR-Ejermeddelelse dateret 06.10.2017 Ejendomskort,
Læs mereKjærstrupvej 24, 2500 Valby - Terrasser Kontakt: Thomas Bjørn Jensen, tlf. 21716151, email bjorn75@sol.dk
Kjærstrupvej 24, 2500 Valby - Terrasser Terrasser Terrasse i baghave (ca. 15 kvm) Opbygge terasse i træ, hævet 10-20 cm over fliser Lukkes inde med terrassebrædder på siderne Skal udføres i hårdttræ, Ipé,
Læs mereSKØNSERKLÆRING J.nr
SKØNSERKLÆRING J.nr. 17001 Besigtigelse den: 6. september 2017 kl. 10.00 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som indklagede) Ansvarsforsikringsselskab:
Læs mereSKØNSERKLÆRING Journal nr. xx
SKØNSERKLÆRING Journal nr. Besigtigelsesdato: Ejendommen: Klager: Beskikket bygningssagkyndig: Ansvarsforsikringsselskab: Tilstede ved skønsmødet: Bilag (herunder relevante tilbud): 1. Datering, navn og
Læs mereSKØNSERKLÆRING. Besigtigelse den: 6. juli 2012 kl. 10.00. Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager)
SKØNSERKLÆRING Besigtigelse den: 6. juli 2012 kl. 10.00 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager) Klagers advokat: (I det følgende betegnet som klagers advokat) Beskikket bygningskyndig:
Læs mereTERRÆNNÆRT GRUNDVAND? PROBLEMSTILLINGER OG UDFORDRINGER TERRÆNNÆRT GRUNDVAND - PROBLEMSTILLINGER OG UDFORDRINGER
TERRÆNNÆRT GRUNDVAND? PROBLEMSTILLINGER OG UDFORDRINGER ÅRSAGER REDUCERET OPPUMPNING AF GRUNDVAND Reduceret grundvandsoppumpning, som følge af Faldende vandforbrug Flytning af kildepladser Lukning af boringer/kildepladser
Læs mereÆNDRING AF VESTLIG DÆKMOLE I LEMVIG HAVN INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Tilstandsvurdering af vestlig dækmole 2
LEMVIG KOMMUNE ÆNDRING AF VESTLIG DÆKMOLE I LEMVIG HAVN ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk OPDATERET REDEGØRESE FOR EFTERSYN, TILSTANDSVURDERING
Læs mereFIOMA Bygningsggennemgang af FIOMA den 15.10.20144. Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund
FIOMA Bygningsggennemgang af FIOMA den 15.10.20144 Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund rikssund jernstøberi j og maskinfabrik. Besigtigelsen er fooretaget
Læs mereKÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE
KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE Der er stor forskel på fugt- og temperaturforholdene i de dele af konstruktionerne, som ligger henholdsvis over og under terræn. Kældergulve vil i fugtteknisk henseende
Læs mereTilstandsrapport Faaborg Museum Side 1
TILSTANDSRAPPORT Faaborg Museum for Fynsk Malerkunst 1.udgave Maj 2014 Udført for: Fåborg Museum Grønnegade 75-5600 Faaborg Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE: INDLEDNING... 3 BESKRIVELSE
Læs mereOversigt over klagepunkter: 1. Revne i facade mellem oprindeligt hus og tilbygning
7259 Oversigt over klagepunkter: 1. Revne i facade mellem oprindeligt hus og tilbygning Klagers påstand: Der er en revne i en lodret fuge mellem det oprindelige hus og tilbygningen. Revnen burde være omtalt
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse af sakristiet i Hejls kirke d. 9. oktober 2008.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse af sakristiet i Hejls kirke d. 9. oktober 2008. J.nr. 650/2008 Hejls sogn, Nr. Tysting hrd., Vejle amt., Stednr. 17.07.02, SB nr. Rapport ved museumsinspektør Nils
Læs mereGrindsted. Kornelparken Udstykning af grunde Vurdering af ekstraomkostninger til fundering
Grindsted. Kornelparken 190-206 Udstykning af grunde Vurdering af ekstraomkostninger til fundering Geo projekt nr. 201635 Rapport 2, 2017-09-26 Sammenfatning Aalborg Kommune påtænker at sælge 9 grunde
Læs mere(Bolig 18) Plan, Stueetage 11.11.2014
Plan, Stueetage Tværsnit, Princip Facade mod nord Facade mod syd Facade mod øst Facade mod vest BESKRIVELSE Bygning 10 København d. 12. marts 2014 Vedrørende: Jægersborg Kaserne Generel beskrivelse af
Læs mereNOVEMBER 2017 AARHUS KOMMUNE GODSBANEN, AARHUS ORIENTERENDE GEOTEKNISK RAPPORT BYGGEGRUND 3 RAPPORT NR. 1
NOVEMBER 2017 AARHUS KOMMUNE GODSBANEN, AARHUS ORIENTERENDE GEOTEKNISK RAPPORT BYGGEGRUND 3 RAPPORT NR. 1 ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40
Læs mereEntreprise 6. Kælderkonstruktion
Entreprise Kælderkonstruktion Denne entreprise dækker over etableringen kælderen. I afsnittet er de indledende overvejelser for udformningen af kælderkonstruktionen beskrevet. Hermed er bundkoter for kælderkonstruktionen
Læs mereRetningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Kommune
Retningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Vejledningen Kommune er senest opdateret februar 2017 Retningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Kommune 1 Hvorfor nedsive
Læs mereRADONSIKRING I EKSISTERENDE BYGGERI
tætte løsninger: RADONSIKRING I EKSISTERENDE BYGGERI ARDEX SYSTEM- LØSNING: RADON- SIKRING Enkel installation Hurtig ibrugtagning minimal byggehøjde SOLIDE FORBINDELSER 7 6 ARDEX EP 000 PÅ EKSISTERENDE
Læs mere(Bolig 20) Plan, Stueetage 11.11.2014
Jægersborg Allé 150T Plan, Stueetage Jægersborg Allé 150T Tværsnit, Princip Jægersborg Allé 150T Facade mod nord Jægersborg Allé 150T Facade mod syd Jægersborg Allé 150 Facade mod øst Jægersborg Allé 150T
Læs mereFundamentstabilisering ved grundvandshævning i Vejle
Fundamentstabilisering ved grundvandshævning i Vejle Initiativet til dette forsøg om fundamentstabilisering ved grundvandshævning i Vejle blev taget af Vejle Kommune, AAB og Byfornyelse Danmarks regionskontor
Læs mereVIBORG KOMMUNE Teknik og Miljø Prinsens Alle Viborg
Udarbejdet 2003 af Viborg Amt rev. september 2015 af Viborg Kommune VIBORG KOMMUNE Teknik og Miljø Prinsens Alle 5 8800 Viborg Email: naturogvand@viborg.dk SLØJFNING AF BORINGER Sløjfning af boringer skal
Læs mere(Bolig 1) Plan, Stueetage 11.11.2014
Plan, Stueetage Mål 1:100 Plan, 1. Sal Mål 1:100 Tværsnit, Princip Mål 1:100 Facade mod nord Mål 1:200 Facade mod syd Mål 1:200 Facade mod øst Mål 1:100 Facade mod vest Mål 1:100 BESKRIVELSE BYGNING 1
Læs mereTillæg til tilstandsrapport
Tillæg til tilstandsrapport Adresse Dato Tilstandsrapport løbenr. Kommunenr./ Ejendomsnr. HE- konsulent Jacob Bulls Alle 120, 2860 Søborg 01-12- 2014 H- 14-02517- 0329 159-62988 Morten Aagesen Som sælger
Læs mereRetningslinier for udførelse af faskiner i Varde Kommune
Retningslinier for udførelse af faskiner i Varde Kommune Eller på mail til: teknikogmiljo@varde.dk 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede
Læs mereVejledning i ansøgning, udførelse og vedligeholdelse af regnvandsfaskiner
Vejledning i ansøgning, udførelse og vedligeholdelse af regnvandsfaskiner 2015 Hvad er en faskine? Faskiner er en alternativ måde at aflede regnvand på. En faskine er et hul i jorden, der fyldes med sten
Læs mereIndvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering. Drænende fyld. Dræn
Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udvendig efterisolering af kældervæg Opvarmede kældre hvor kælderydervæggen er isoleret med mindre end 100 mm, bør efterisoleres til nedenstående
Læs mereKældervægge i bloksten
Kældervægge i bloksten Fundament - kælder Stribefundamenter under kældervægge udføres som en fundamentsklods af beton støbt på stedet. Klodsen bør have mindst samme bredde som væggen og være symmetrisk
Læs mereVejledning i etablering af vadeog vandingssteder ved vandløb.
Vejledning i etablering af vadeog vandingssteder ved vandløb. Vejledning i etablering af vade - og vandingssteder ved vandløb. 1 Titel: Vejledning i etablering af vade- og vandingssteder ved vandløb. Forfatter:
Læs mereMontagevejledning for OP-DECK
Montagevejledning for OP-DECK Forberedelse før montering af OP-DECK sandwich paneler Generelt skal de nødvendige sikkerhedsmæssige foranstaltninger tages inden montagestart. (kantbeskyttelse, net osv.)
Læs mereAdresse: Internt sagsnummer:
Sælgeroplysningsskema vedrørende ejendommen beliggende: Adresse: Internt sagsnummer: Postnummer: By: Sælgers oplysninger om ejendommen Til sælger: Dine svar i spørgeskemaet giver den bygningssagkyndige
Læs mereErfaringer fra projektering og udførelse af stor byggegrube i Aalborg centrum.
Erfaringer fra projektering og udførelse af stor byggegrube i Aalborg centrum. Carsten S. Sørensen COWI, Danmark, css@cowi.dk Rene Mølgaard Jensen Aarsleff, Danmark, rmj@aarsleff.com Indledning I Aalborg,
Læs mereJeg påtænker mig som sagt at købe et bindingsværkshus fra 1862 med nyere eternittag, som trænger til gennemgribende renovering. "
Hej Claus Jeg påtænker mig som sagt at købe et bindingsværkshus fra 1862 med nyere eternittag, som trænger til gennemgribende renovering. Jeg beskriver her projektet, oppefra og ned (ca.): Huset er på
Læs mereSituationsplan. OBS Ryttervænget 32 er delt mellem nr. 30 og nr. 34. Ryttervænget 34 har herefter fået nummeret 32.
Situationsplan OBS Ryttervænget 32 er delt mellem nr. 30 og nr. 34. Ryttervænget 34 har herefter fået nummeret 32. Oversigtskort JORDBUNDSUNDERSØGELSE FOR PARCELHUS TOFTLUND, RYTTERVÆNGET 43 GEOTEKNISK
Læs mereSKØNSERKLÆRING Journal nr
SKØNSERKLÆRING Journal nr. 12077 Besigtigelsesdato: 10. september 2012 kl. 9.00 Ejendommen: Klager: Beskikket bygningskyndig: Ansvarsforsikringsselskab: Tilstede ved skønsmødet: Bilag Datering, navn og
Læs mereTjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse
Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse Tjeklisten indeholder en række beskrivelser af forhold, som den projekterende og rådgivende efter arbejdsmiljølovgivningen skal tage hensyn til i sit
Læs mereRetningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Kommune
Retningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Vejledningen Kommune er senest opdateret februar 2017 Retningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Kommune 1 Hvorfor nedsive
Læs mereTUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING. Input Betondæk Her angives tykkelsen på dækket samt den aktuelle karakteristiske trykstyrke.
pdc/jnk/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for Plastindustrien i Danmark udført dette projekt vedrørende bestemmelse af bæreevne for tunge
Læs mereKBM 3034 Trekroner Internt sagsnr. 654
KBM 3034 Trekroner Internt sagsnr. 654 Tilsynsrapport for anlægsarbejde Tilsyn med en prøvegravning af entreprenør MT Højgaard. Formålet med entreprenørens prøvegravning var at vurdere bygningen nordre
Læs mereAfledning skal ske til en faskine, hvortil der ikke ledes andre former for spildevand.
Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker og ikke mindst vandløb
Læs mere