Herregårde i det lollandske landskab

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Herregårde i det lollandske landskab"

Transkript

1 AR TI KE L Herregårde i det lollandske landskab M Au ÅN gu ED st E 20 N 13 S Mellem storhed og nedgang Af: Jesper Munk Andersen, museumsinspektør - herregårde Fig. 1 Med den statelige hovedbygning, ud- og ombygget i , den store avlsgård, møllebygningerne og kornmagasinet ud til fjorden udgør Orebygård endnu et af Lollands bedst bevarede herregårdslandskaber. Det lollandske landskab byder på talrige spor, der vidner om historiens gang og de skiftende tiders sociale, kulturelle og økonomiske forhold. Bag mange af disse spor står øens herregårde, der siden middelalderen har været et markant indslag i landskabet. I samråd med Realdania, Lolland Kommune og fem herregårde igangsatte Museum Lolland-Falster i efteråret 2011 en større undersøgelse af det lollandske herregårdslandskab. Gennem udstillinger på Reventlow-Museet Pederstrup og Knuthenlund samt gennem en brochure og standere ved de deltagende herregårde fortæller projektet om herregårdslandskabet på Lolland og bidrager dermed til at synliggøre og formidle et af lollands største særkender - nemlig herregårdene. 20. juni 2012 blev udstillings- og formidlingsprojektet HERREGÅRD & LANDSKAB LOLLAND åbnet af daværende kulturminister Uffe Elbæk. Administrationscentre Siden middelalderen har herregårdene ligget tæt på Lolland - endnu tættere end i dag, hvor cirka 45 gårde har overlevet de store samfundsomvæltninger, som igennem tiden skiftevis har budt herregårdene storhed og nedgang. Det mest synlige spor efter middelalderens herregårde findes i dag i de store gårdes navne og ikke mindst i deres beliggenhed tæt ved landsbyerne. Langt hovedparten af Lollands herregårde har nemlig deres afsæt i en landsby. Oprindeligt var herregårdene ofte blot en af byens gårde, som voksede sig større på de andres bekostning for til sidst at sluge hele landsbyen. Berritsgård og Pederstrup har begge deres afsæt i middelalderlige landsbyer, som med tiden

2 forsvandt, mens der endnu ved Vintersborg - oprindeligt benævnt Utterslevgård - er mulighed for at fornemme det tætte samspil med landsbyen Utterslev, i hvis udkant herregården endnu ligger. Fig. 2 Samspillet mellem landsby og herregård kan også tydeligt fornemmes på luftfotografiet fra Havløkke landsby. På marken bag byen ses tagene på Havløkkegårds avlsbygninger, hvis brune jorder er afgrænset ind mod landsbyen med rester af et levende poppelhegn. Middelalderens herregårde baserede deres magt og rigdom på ejerskabet til de omkringliggende bøndergårdes jorder. Herregårdene var i mindre grad selv aktive landbrug, men derimod opsamlingssted for et større antal bøndergårdes afgifter - landgilde som årligt måtte betales til godsejeren. En af godsejerens gårde tjente formentlig som opsamlingssted for opkrævningerne og bolig for ham eller hende, når vedkommende i kortere eller længere perioder tog ophold i området. Med tiden voksede sådanne gårde sig større og blev i løbet af og 1500-tallet til de herregårde, som endnu ligger side om side i det lollandske landskab. Et aktivt landbrug Op igennem og 1600-tallet fortsatte godsejerne med at basere deres rigdom på afgifter fra bøndergårdene. Samtidig voksede deres magtbeføjelser i forhold til lokalsamfundet. Godt hjulpet på vej af rigsrådets positionering overfor de danske valgkonger kom herregårdene - parallelt med en begyndende etablering af en centraladministration igennem 1500-tallet - til at fungere som magthavernes forlængede arm i lokalområdet. Mange herregårde begyndte sideløbende at sætte sig i scene i deres lokalområde. Særlig tydeligt aflæses iscenesættelsen i området omkring Krenkerup, hvor bl.a. Radsted Kirke fik sit markante spir i 1621, efter at ejerskabet til kirken et århundrede tidligere var blevet overdraget til herregården. Som symbol på godsejernes voksende indflydelse fik herregårdene ikke blot overdraget kirker, men ejerne - der i stigende grad positionerede sig gennem våbenskjolde, gyldne kæder og adelige privilegier - fik samtidig også nye rettigheder og beføjelser som fx skattefrihed og monopol på størsteparten af rigets jorder. Fig. 3 Det markante tårn på Radsted Kirke fortæller sammen med gravkapellet ved kirkens nordside om kirkens tætte forbindelse til Krenkerup. Herregårdene begyndte igennem 1500-tallet at udvikle sig til selvstændige, aktive landbrug i takt med, at prisen på landbrugsprodukter steg, og fordelene ved stordrift blev åbenlyse. Mange herregårde blev flyttet ud af landsbyerne til en ensom beliggenhed centralt i forhold til deres jorder og på afstand af bøndergodset og landsbyen. Søllestedgård, der i løbet af 1500-tallet flyttede til den nuværende beliggenhed nord for landsbyen Søllested, er et godt eksempel på denne udvikling. De vidtstrakte herregårdsmarker, som endnu for en stor del er bevaret, kom til, og sammen med opførelsen af nye avlsgårde og statelige hovedbygninger - hvoraf renæssancehuset på Berritsgård er blandt landets smukkest bevarede - begyndte en glidende overgang til en ny type herregårdslandskab, som kulminerede i 1800-tallets iscenesættelse. En ny virkelighed Indførelsen af enevælden i 1660, hvor alle adelige godsejeres særrettigheder og privilegier på en gang blev nulstillet, fik trods store politiske og kulturelle ændringer i samfundet alligevel kun en forbigående indflydelse på de store gårdes administrative funktion og magt. 11 år efter enevældens etablering fik herregårdene i 1671 nemlig deres særrettigheder igen. Nu ikke alene som privilegier knyttet til ejeren, men som betaling for nye opgaver, som gårdene

3 samtidig blev pålagt af kongemagten. Herregårdene skulle derefter stå for skatteinddrivelsen i lokalområderne og betale skatterne for de bønder, der ikke selv kunne. Til gengæld for dette gav kongen skattefrihed for de jorder, der blev drevet direkte under herregården, og med indførelsen af stavnsbåndet i 1733 pålagde kongen derudover herregårdene at stå for soldaterudskrivningen. Herregårdene fortsatte således deres historiske funktion som magthaverens forlængede arm, om dog i en ny samfundsorden og efter nye idealer, og modtog for arbejdet både privilegier og sikring af billig arbejdskraft. stadig kan opleves ved Halsted Kloster, hvor resterne af barokhaven og den tilstødende dyrehave er bevaret. Fig. 5 Porten indtil dyrehaven ved Halsted er øverst forsynet med monogram, mens lågerne er malet i familien Vinds gule farve. Reformer og romantik Fig. 4 Allésystemet rundt om Kjærstrup blev plantet i 1760 erne samtidig med, at den nuværende hovedbygning blev opført på resterne af et senmiddelalderligt stenhus. I landskabet bidrog tidens nye stil, barokken, til en ny type landskabelig iscenesættelse af herregårdene. Sammen med ændringer i produktionsapparatet førte den nye iscenesættelse nogle af de i dag mest markante træk omkring herregårdene med sig. Snorlige hovveje, som bønderne måtte gå af, når de skulle yde gratis arbejdskraft - hoveri - på herregården, blev udlagt, smukkest repræsenteret ved den nyoprettede Knuthenlund fra 1728, og lange sigtelinjer og storslåede alléer blev anlagt som ved Kjærstrup, hvor taktfast plantede træer med himmelstræbende kroner endnu flankerer ankomstvejen. Vejnettet forankrede ikke blot gårdene i landskabet men signalerede også tydeligt til omverdenen, hvem der var områdets magthaver. Samtidig kulminerede kongemagtens overdragelse af landsbykirkerne til herregårdene, der her kunne sætte sig i scene, som det bl.a. skete i Fuglse Kirke, hvor stiftamtmand H. Lützow til Søholt satte et storslået epitafium for sig selv. Også i haver og tidens nyeste modefænomen, dyrehaver, foldede 1700-tallets magtdemonstration sig ud, som det Landboreformerne i de sidste årtier af 1700tallet blev begyndelsen til enden for herregårdenes rolle som lokalt magt- og administrationscentrum. Udskiftningen og udflytningen af landsbyernes bøndergårde og overgangen til selveje medførte, at herregårdene definitivt mistede ejerskabet til og kontrollen over lokalområdet. Tilbage var alene deres egne jorder, som med voksende intensitet blev genstand for godsejernes opmærksomhed. Som det var tilfældet særlig i Jylland, blev en række vestlollandske herregårde udsat for en anden af tidens fremherskende tendenser inden for landboreformerne - nemlig godsslagtning, hvor dele af eller alle herregårdenes marker blev splittet op i flere mindre landbrug og bortsolgt. Frederiksdal måtte i 1790 erne gennemleve en markant reducering af sine jorder, efter at godsspekulanter havde haft fingre i dem. Bøndergodset blev solgt fra, mens en del af de tilbageværende herregårdsmarker blev udparcelleret til den nyoprettede Stensgård. Det sene 1700-tal medførte også andre ændringer på herregårdene. Bortsalget af bøndergodset og intensiveringen af de tilbageværende herregårdsjorder medførte sammen med den generelle samfundsudvikling, at godsejerne i stigende grad bosatte sig på deres herregårde. Nye krav blev samtidig stillet til bl.a. boligen og haveanlægget, hvor tidens romantiske natursværmeri kastede en række romantiske anlæg af sig, bl.a. på Søholt. Ligeledes begyndte flere og flere godsejerfamilier at anlægge

4 gravpladser i naturen - gerne på egne jorder - som det bl.a. skete i Theophiliskoven, hvor familien Reventlow i 1813 etablerede en begravelsesplads. Ikke kun naturen blev genstand for opmærksomhed, også fortidslevn som gravhøje og århundredgamle træer blev værdsat og bibeholdt i herregårdsmarkerne som vidnesbyrd om fortidens bedrifter og gårdenes historiske position. korn- og smøreksport, som landbruget oplevede, mens grundlovens indførelse og tabet af særrettigheder gav det politiske og kulturelle incitament til de massive investeringer. Fig. 8 Den monumentale Maglemerport ind til Knuthenborg fra 1860 erne bidrog sammen med funktionærhuse til på lang afstand at signalere herregårdens velstand. Fig. 6 Skelsnæs pavillonen ved Maribosøerne vidner endnu om det romantiske haveanlæg, som i begyndelsen af 1800-tallet blev anlagt ved Søholt. Til trods for at herregårdene én gang for alle fik nulstillet deres særrettigheder ved indførelsen af demokratiet i 1849, oplevede de store gårde samtidig en hidtil uset fremgang økonomisk, socialt og med de godsejerdominerede højreregeringer i anden halvdel af 1800-tallet også politisk, der medvirkede til en storslået livsførelse. Mens der i landbruget investeredes massivt i bl.a. dræningsrør, blev avlsgårdens bygninger ajourført i overensstemmelse med de seneste landbrugstekniske standarder og hovedbygningerne udbygget og moderniseret i tidens historicistiske stil, så de kunne danne ramme om en herskabelig tilværelse med bl.a. store herregårdsjagter. Bl.a. Gammelgård blev forsynet med en ny hovedbygning, der med tårn og dekorativt mur- Fig. 7 Oprindeligt var der en smuk udsigt til Vesterborg Sø fra Reventlow-familiens gravplads i Theophiliskoven, der understregede tidens romantiserende begejstring for naturen. Herregårdslandets Indian Summer I takt med afløsningen af hoveriet i første halvdel af 1800-tallet blev det nødvendigt at rejse arbejderhuse ved herregårdene, hvor den nye arbejdskraft kunne bo - gerne i umiddelbar nærhed af avlsgården eller langs herregårdsmarkernes grænser. Sammen med opførelse af nye stald- og ladebygninger og rejsning af moderne hovedbygninger indledtes et rent byggeboom på de lollandske herregårde fra midten af 1800-tallet. Økonomien blev hentet gennem salg af bøndergodset og fra den voksende Fig. 9 Hovedbygningen på Gammelgård blev opført efter en brand i 1884 i tidens yndede historicistiske stil med tårn, udkragninger og røde mure.

5 værk spillede på fortidens stilarter, men samtidig var forsynet med de mest moderne bekvemmeligheder. Byggeaktiviteterne satte sig også igennem i landskabet, hvor herskabeliggørelsen bl.a. kom til at omfatte boliger for herregårdens centrale medarbejdere. På Krenkerup rejstes den prægtige skovridergård i 1882, mens Knuthenborg med hidtil uset konsekvens forsynede deres funktionærer med nye huse fra godsinspektørens bolig bag den lange mur til skovløbernes hjem fx i Skifterne. Med bygningerne ofte opført i ensartet udtryk og med tydelige referencer til herregården i stil, farve og dekorationer blev scenen sat fra besiddelsens yderste grænser til godsejerens hovedsæde. Fig. 11 De orange huse i Halsted fik først deres nuværende farve i 1940 erne. Frem til omkring århundredeskiftet stod de endnu kalket over stok og sten, der var den traditionelle murbehandling på Sydhavsøerne. Fig. 10 Med sine renæssancegavle og sit skifertag kan det ved første øjekast være svært at skelne skovridergården fra 1882 under Krenkerup fra samtidens mindre herregårdsbyggerier. Udviklingen kulminerede ved indgangen til det 20. århundrede. Mens nye politiske vinde blæste ind over landet med systemskiftet i 1901, og den voksende spænding mellem landene i Europa begyndte at slå gnister forud for første verdenskrig, kastede godsejerne sig over den sidste større iscenesættelse af deres besiddelser. Mens Lungholm fik tilføjet nyt tårn i 1906, rejstes på Knuthenborg i 1917 nye funktionærhuse til chauffør og køkkenkarl. Var optimismen endnu i behold, måtte herregårdsejerne imidlertid sande, at verden have ændret sig, da krigen i 1918 var overstået. Året efter blev lensafløsningsloven vedtaget i Rigsdagen, og den skulle blive symbol på de svære tider, der ventede for herregårdene til trods for, at loven kun kom til at påvirke en mindre del af de store gårde. The Indian Summer var kølnet, og selv om en række herregårde vedblev at bygge ud og sætte sig i scene i de næste årtier som fx på Halsted Kloster, hvor den karakteristiske orange farve på husene i Halsted kom til omkring 1940, så måtte godsejerne erkende, at nye tider var oprundet, og en ny virkelighed stod for døren. Fig. 12 Den fine lille chaufførbolig ved Skibevejen overfor muren til Knuthenborg blev opført omkring 1917 efter tegninger af Ejnar Ørnsholt. Ved siden af ligger endnu et hus fra samme tid, hvori køkkenkarlen med tiden kom til at bo. I dag lever det lollandske herregårdslandskab en udsat tilværelse. Der er ikke længere økonomi på de store gårde til at holde landskabet ved lige, og med den generelle affolkning af Sydhavsøerne kan det være svært at få brugt bygninger - såvel avlsgården som funktionærhusene - der i stigende grad er præget af forfald. Alligevel tyder det ikke på, at det lollandske herregårdslandskab er et uddøende fænomen. Som historiens op- og nedgangstider har vist, så har herregårdslandskabet forstået at udvikle, afspejle og tilpasse sig de forskellige tiders samfundsstruktur og normer. Flere af øens herregårde har i de seneste år kastet sig ud i nye eventyr med en satsning på specialprodukter eller turisme. Dermed er kimen forhåbentlig lagt til nye opgangstider på herregårdene, der vil lægge nye lag til herregårdslandskabets historie.

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD Historie Holbæk Slots Ladegård er en tidligere avlsgård tilhørende Holbæk Slot. Ladegårdens historie rækker

Læs mere

Loge 26 - Kong Hroar Terminen 2015-2016

Loge 26 - Kong Hroar Terminen 2015-2016 Loge 26 - Kong Hroar Terminen 2015-2016 Velkommen til en ny termin og velkommen til Kulturudvalget arrangementer. Kulturudvalget har ny sammensætning i denne termin efter installationen i foråret. Det

Læs mere

Lolland-Falsters Historiske Samfund

Lolland-Falsters Historiske Samfund Lolland-Falsters Historiske Samfund Program 2014 Årsmødet i Lolland Falsters Historiske Samfund afholdes tirsdag den 29. april 2014 kl. 19.00 på Sukkertoppen, Saxkjøbing Sukkerfabrik Aftenen indledes med

Læs mere

Slesvigske godser. Carsten Porskrog Rasmussen

Slesvigske godser. Carsten Porskrog Rasmussen Slesvigske godser Carsten Porskrog Rasmussen Indledningsforelæsning ved forsvaret af disputatsen Rentegods og hovedgårdsdrift. Godsstrukturer og godsdrift i hertugdømmet Slesvig 1524-1770 den 26. september

Læs mere

EMU Kultur og læring

EMU Kultur og læring EMU Kultur og læring Forsvar, slotte og herregårde Mennesket har altid forsøgt at beskytte sig mod ydre fare. Gruppens sikkerhed har været højt prioriteret. Ansvaret har traditionelt været lagt i hænderne

Læs mere

Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum

Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum Adelen på Give-egnen Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum I de kommende år vil jeg beskæftige mig med et forskningsprojekt om adelen

Læs mere

Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.

Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke. kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hovedbygningens facade ud mod det store gårdrum. Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.

Læs mere

Vesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet.

Vesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet. Vesterbølle Tema Bosætning landet Emne(-r) Landsby, græsningshaver Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Landsbyen Vesterbølle er beliggende ved Lilleås nordre smalle ådal kort øst for sammenløbet fra nordøst

Læs mere

oplev FReDeRIKSBoRG SloTShave BaRoKhaveN og landskabshaven

oplev FReDeRIKSBoRG SloTShave BaRoKhaveN og landskabshaven oplev FREDERIKSBORG SLOTShave BAROKHAVEN OG LANDSKABSHAVEN N ØDAM BADSTUEDAM SLOTSSØ 0 100 200 METER frederiksborg slot terrasserne i barokhaven monogrammerne kaskaden Optisk bedrag egestykket bygningerne

Læs mere

Transformation af Gl. Estrup vandmølle

Transformation af Gl. Estrup vandmølle Transformation af Gl. Estrup vandmølle OPGAVEFORMULERING Afgang forår 2014 Katrine Mølgaard Olsen 2012653 Arkitektskolen Aarhus Vejleder: Lars Nicolai Bock Herregårde De danske herregårde har været vigtige

Læs mere

Hessel Skovbakker. Sted/Topografi Lovns sogn. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Herregård, enkeltgårdslandskab. Kulturmiljø nr. 126

Hessel Skovbakker. Sted/Topografi Lovns sogn. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Herregård, enkeltgårdslandskab. Kulturmiljø nr. 126 Hessel Skovbakker Kulturmiljø nr. 126 Tema Bosætning landet Emne(-r) Herregård, enkeltgårdslandskab Sted/Topografi Lovns sogn Kulturmiljøet Hessel-Skovbakker ligger på halvøen Lovns, der strækker sig ud

Læs mere

Luftfoto af Ølsted fra 1954. Markeringerne og tallene referere til bygningerne som er beskrevet i teksten.

Luftfoto af Ølsted fra 1954. Markeringerne og tallene referere til bygningerne som er beskrevet i teksten. Ølsteds tilblivelse Navnets oprindelse er uvis, men der kan være sket en sproglig nedslidning fra Oldsted eller Oldensted. Det sidste navn virker meget sandsynligt, jfr. betegnelserne Skovbjergvej og Skovhaver,

Læs mere

Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice

Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice Historie Færdighedsmål: Kildearbejde: Eleven kan med afsæt i enkle problemstillinger anvende kildekritiske begreber

Læs mere

Hvidkilde. Indgangsparti til hovedbygningen på Hvidkilde.

Hvidkilde. Indgangsparti til hovedbygningen på Hvidkilde. Hvidkilde kulturmiljø beskrivelse og fotos 2011 Indgangsparti til hovedbygningen på Hvidkilde. Hvidkilde er opkaldt efter kilden, der udsprang tæt ved hovedbygningen (tv). Hovedbygningen er oprindeligt

Læs mere

Om arvefæste og landboreformer

Om arvefæste og landboreformer 25. marts 2013 Om arvefæste og landboreformer - lidt landbohistorie i Solrøds 5 landsbyer Af Bent Hartvig Petersen Aktualiseret af en aflevering til Solrød Kommunes Lokalarkiv af en større samling dokumenter

Læs mere

S t o r e K r o Ombygning og nybygning

S t o r e K r o Ombygning og nybygning Dato: 2011-06-10 1 Store Kro Kroens historie Kong Frederik d. 4 opførte Store Kro i 1719-1722 som overnatingssted for slottets gæster. Kroen blev indviet ca. et halvt år efter Fredensborg Slot og hofbygmester

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: MIDTBYEN, HOLBÆK Historie Da Sortebrødrene kom til Holbæk i slutningen af 1200-tallet, blev de henvist til at opføre deres kloster (Sct. Lucius)

Læs mere

Lindholm. Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau.

Lindholm. Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau. Lindholm Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. af Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau. Lindholm er på 309 ha. Selsø-Lindholm Godser: Lindholm

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

4) Nordisk union Dronning Margrethe d. 1 og Kalmarunionen.

4) Nordisk union Dronning Margrethe d. 1 og Kalmarunionen. Fortællingen om Danmarks historie Vi følger den eventyrlige Danmarkshistorie fra de ældste tider til nutiden i 20 fortællinger hver med sit tema. De væsentligste emner i Danmarks lange historie forbindes

Læs mere

Nielstrup. Infrastruktur. 1. Beliggenhed

Nielstrup. Infrastruktur. 1. Beliggenhed Nielstrup 1. Beliggenhed Nielstrup ligger cirka midt i kommunen i nær tilknytning til både Olstrup, Ulse og Gisselfeld Kloster. Nielstrup er bygget op omkring Nielstrupvej og Nielstrupstræde. Vejen ligger

Læs mere

oplev SOrgenfri VED mølleåen

oplev SOrgenfri VED mølleåen oplev SOrgenfri slotshave LANDSKABSHAVEN VED mølleåen Skovbrynet FUGLEVAD STATION N MØLLEÅEN Kongevejen SORGENFRI SLOT Lyngby Hovedgade LYNGBY SØ sorgenfri SLOT Den gamle køkkenhave MØLLEÅEN DRONNINGEKILDEN

Læs mere

Kulturrejsen - et formidlingsprojekt for dagplejebørn

Kulturrejsen - et formidlingsprojekt for dagplejebørn AR TI KE L M Ma ÅN j 2 ED 01 E 3 NS Kulturrejsen - et formidlingsprojekt for dagplejebørn Af: Anne Elmer, Kultur- og naturformidler Vi vil gerne have, at du formidler kulturhistorie til dagplejebørnene.

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

1 Slægtsforskeren og fæstebønderne

1 Slægtsforskeren og fæstebønderne 1 Slægtsforskeren og fæstebønderne 2014 Ulrich Alster Klug www.dannebrog.biz/godser - ulrich@dannebrog.biz 1.1 Ordet fæstebonde - at fæste betyder at knytte til eller underlægge, forpligte. Så en fæstebonde

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 37 1 Sammenfatning At arrangere de naturgivne

Læs mere

- 1 - Frederiksdal. Mellem herskabelig iscenesættelse & godsslagtning. Herregårdslandet Lolland

- 1 - Frederiksdal. Mellem herskabelig iscenesættelse & godsslagtning. Herregårdslandet Lolland - 1 - Frederiksdal Mellem herskabelig iscenesættelse & godsslagtning - 2 - Formidlings- og landskabsprojektet Rapporten er udarbejdet af Museum Lolland-Falster i samråd med ejerne af de deltagende herregårde.

Læs mere

HAR VI OVERHOVEDET BRUG FOR STATISTIK?

HAR VI OVERHOVEDET BRUG FOR STATISTIK? TI KE L M Ja ÅN nu ED ar r 2 EN 01 S 4 AR HAR VI OVERHOVEDET BRUG FOR STATISTIK? - Statistik er som en bikini: den viser noget interessant og skjuler noget væsentligt. Af: Anne-Lotte Sjørup Mathiesen,

Læs mere

Kirker i Horsens og omegn

Kirker i Horsens og omegn Kirker i Horsens og omegn Vor Frelsers Kirke Vor Frelsers Kirke fra ca. 1225 er byens ældste. Den var oprindeligt et kongeligt ejet kapel, kaldet Skt. Jacobs kapel. Dette kapel blev besøgt af mange rejsende,

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Historie

Faglige delmål og slutmål i faget Historie Faglige delmål og slutmål i faget Historie Fagets generelle formål og indhold. Dette afsnit beskriver hvorfor og hvordan vi arbejder med historiefaget på Højbo. Formålet med undervisningen i historie er

Læs mere

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke.

Læs mere

Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås.

Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås. Moseby Kulturmiljø nr. 38 Tema Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås. Bosætning, byer Emne Byudvikling, tørve-

Læs mere

Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots

Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots Fem søndage i træk inviterer Museum Nordsjælland alle interesserede til at opleve nogle af de mest spændende

Læs mere

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Kulturarv og kulturmiljø Landskab og byrum Friluftsliv og rekreation Københavns Befæstning skal bevares og udvikles som en sammenhængende attraktion

Læs mere

Høringssvar vedr. forslag til plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald

Høringssvar vedr. forslag til plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K. Att. Tove Kjeldsen Nykøbing F. den 28.11.2014 J.nr.: MLF01254 AJN, KQ Høringssvar vedr. forslag til plan for etablering af slutdepot

Læs mere

Lærervejledning. Mit Østfyn. Danehoffets by - Nyborg. Historien om middelalderens Christiansborg

Lærervejledning. Mit Østfyn. Danehoffets by - Nyborg. Historien om middelalderens Christiansborg Lærervejledning Mit Østfyn Danehoffets by - Nyborg Historien om middelalderens Christiansborg Mit Østfyn Et samarbejde mellem museer, skoler og kommuner på Østfyn om formidling af egnens kulturarv. Målet

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 15 1 Sammenfatning området

Læs mere

KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT

KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT Kommune-nummer: 701 Kommune-navn: Ebeltoft Lokalitet: Dejret Emne: Landsby Registreringsdato: April 2004 Registrant: Sven Allan Jensen as Dejret Dejret ligger højt i et frugtbart

Læs mere

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Valby Landsby 1.8

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Valby Landsby 1.8 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD Valby Landsby 1.8 1.8 VALBY LANDSBY Stedet Kulturmiljøet omfatter resterne af den gamle landsby Valby omkring Valby Langgade. Det afgrænses

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 27 1 Sammenfatning er

Læs mere

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Bedre Byggeskik Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Arkitekter MAA Per Godtfredsen og Jan Arnt Historisk Forening for Espergærde er gået ind i et samarbejde med By & Land Helsingør

Læs mere

Borgmestergården. Håndværk og købmandsliv i renæssancen. Tilbud til skoler

Borgmestergården. Håndværk og købmandsliv i renæssancen. Tilbud til skoler Borgmestergården Håndværk og købmandsliv i renæssancen Tilbud til skoler Borgmestergården Borgmestergården i Nyborg byder på en fortælling om købmandsliv i renæssancen, om de danske købstæder, om søfart

Læs mere

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker Fræer Kirke. Velkommen til landsbyerne FRÆER Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker To kilo af det pureste guld! Det var fundet, der kom til syne på Fræer Mark en dag tilbage i 1869. Det bestod af fem

Læs mere

- 1 - Knuthenlund. Fra grevelig forpagtergård til selvstændig virksomhed. Herregårdslandet Lolland

- 1 - Knuthenlund. Fra grevelig forpagtergård til selvstændig virksomhed. Herregårdslandet Lolland - 1 - Knuthenlund Fra grevelig forpagtergård til selvstændig virksomhed - 2 - Formidlings- og landskabsprojektet Rapporten er udarbejdet af Museum Lolland-Falster i samråd med ejerne af de deltagende herregårde.

Læs mere

Kulturarvsstyrelsen Att: vicedirektør Anne Mette Rahbæk H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Sønderborg, 20.11.08/pd/ia Jr. 1.

Kulturarvsstyrelsen Att: vicedirektør Anne Mette Rahbæk H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Sønderborg, 20.11.08/pd/ia Jr. 1. Kulturarvsstyrelsen Att: vicedirektør Anne Mette Rahbæk H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Sønderborg, 20.11.08/pd/ia Jr. 1.3 Til tentativlisten for Verdenskulturarven, kategorien: kulturarv,

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks.

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. følgende: At vi alle har en forståelse og indsigt i, hvordan vores forfædre

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY STENHUS KOSTSKOLE

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY STENHUS KOSTSKOLE KULTURMILJØER I HOLBÆK BY STENHUS KOSTSKOLE BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: STENHUS KOSTSKOLE, HOLBÆK Historie I 1906 grundlægger Heinrich Edvard Hass Stenhus Kostskole, som har navn efter Holbæk Ladegårds

Læs mere

Kirkegårdsdiget ved Veggerby Kirke, hvorfra der er en vid udsigt over det bakkede landskab ved Binderup Å. Velkommen til landsbyerne VEGGERBY

Kirkegårdsdiget ved Veggerby Kirke, hvorfra der er en vid udsigt over det bakkede landskab ved Binderup Å. Velkommen til landsbyerne VEGGERBY Kirkegårdsdiget ved Veggerby Kirke, hvorfra der er en vid udsigt over det bakkede landskab ved Binderup Å. Velkommen til landsbyerne VEGGERBY Med den ensomt beliggende kirke Himmerland er så rig på prægtige

Læs mere

Drøftelse af lokalplan for Vellerup Sommerby

Drøftelse af lokalplan for Vellerup Sommerby Drøftelse af lokalplan for Vellerup Sommerby NOTAT Bilag 1: Baggrundsviden om udvikling i sommerhusområder Bilag 1 har til formål, at redegøre for den udvikling, som finder sted i sommerhusområder. Redegørelsen

Læs mere

KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN

KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN HISTORIE ARKITEKTUR NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Historie På Bornholms højeste sted - Rytterknægten, 162 m - inde i den sydvestlige del af statsskoven Almindingen står Kongemindet.

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 26 1 Sammenfatning Landsbyen

Læs mere

Lolland Rundt. 32 år. Rute beskrivelse. 32 år med... 160 km 300 km 360 km på 3 dage Desuden Eventyrrute for voksne og børn

Lolland Rundt. 32 år. Rute beskrivelse. 32 år med... 160 km 300 km 360 km på 3 dage Desuden Eventyrrute for voksne og børn Lolland Rundt 32 år med... 160 km 300 km 360 km på 3 dage Desuden Eventyrrute for voksne og børn Rute beskrivelse 32 år 2014 1 Velkommen til Lolland Rundt 2014 Folkecykelløbet Lolland Rundt byder dig velkommen

Læs mere

Aalborg-turen. Tirsdag den 6. september afholdtes sæsonens 2. udflugt. Denne gang et kulturarrangement med besøg i Aalborg og på Lindholm Høje.

Aalborg-turen. Tirsdag den 6. september afholdtes sæsonens 2. udflugt. Denne gang et kulturarrangement med besøg i Aalborg og på Lindholm Høje. Aalborg-turen Tirsdag den 6. september afholdtes sæsonens 2. udflugt. Denne gang et kulturarrangement med besøg i Aalborg og på Lindholm Høje. Første mål var Aalborghus Slot, der er opført 1539-1555 af

Læs mere

Landskaber i Midtjylland

Landskaber i Midtjylland DET REGIONALE FAGLIGE KULTURMILJØRÅD Landskaber i Midtjylland Et smukt digeforløb i det midtjyske landskab. Det moderne elhegn løber langs toppen af det gamle udskiftningsskel af jord og græstørv. Nu som

Læs mere

Undervisningsmateriale Danmark under forvandling 3. -10. klasse

Undervisningsmateriale Danmark under forvandling 3. -10. klasse Undervisningsmateriale Danmark under forvandling 3. -10. klasse Introduktion Danmark under forvandling er et fotoprojekt hvor 14 fotografer er blevet bedt om at give deres bud på hvordan de ser det danske

Læs mere

Undervisningsplan for faget Historie Ørestad Friskole januar 2007

Undervisningsplan for faget Historie Ørestad Friskole januar 2007 Undervisningsplan for faget Historie Der undervises i historie på 3. - 9. klassetrin. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: I historie skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert

Læs mere

PRESSEMEDDELELSE. Spændende foredragsrække om landarbejdere

PRESSEMEDDELELSE. Spændende foredragsrække om landarbejdere 1/1 PRESSEMEDDELELSE Spændende foredragsrække om landarbejdere Gammel Estrup Herregårdsmuseet stiller i efteråret skarpt på fortidens landarbejdere på de danske herregårde gennem tre spændende foredrag.

Læs mere

Kokkedal Slot. Sted/Topografi Kokkedal Slot, Torslev sogn. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Herregård. Kulturmiljø nr. 58

Kokkedal Slot. Sted/Topografi Kokkedal Slot, Torslev sogn. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Herregård. Kulturmiljø nr. 58 Kokkedal Slot Kulturmiljø nr. 58 Tema Bosætning landet Emne(-r) Herregård Sted/Topografi Kokkedal Slot, Torslev sogn Kulturmiljøet omfatter Herregården Kokkedal med voldsted, park, omkringliggende skove,

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

SURF PROJEKTIDE. NORD og ØSTFYNSKE REGION. Rundt om Odense Fjord

SURF PROJEKTIDE. NORD og ØSTFYNSKE REGION. Rundt om Odense Fjord SURF PROJEKTIDE. NORD og ØSTFYNSKE REGION Rundt om Odense Fjord Fyn er en del af den Syddanske Region med ca. 1,2 millioner indbyggere, hvoraf 400.000 bor på Fyn. Dette projekt er planlagt i den nordlige

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Den blå kløversti 5,5 km Kort beskrivelse af den blå kløversti Fra Brøndbyøster Torv, går man ad Brøndbyøster Boulevard forbi politiskolen, ned til Park Alle

Læs mere

Ryegård. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974.

Ryegård. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegård Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegaard ligger i smukke omgivelser vest for Rye landsby og gårdens jorde strækker sig mod vest til og

Læs mere

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne.

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Vikingetiden 1. Fælles gennemgang: Start med at spørge eleverne hvad de ved om vikingetiden. De har helt sikkert hørt en del om den før. Du kan evt.

Læs mere

8 Vemmetofte herregårdslandskab med skov og kyst

8 Vemmetofte herregårdslandskab med skov og kyst LANDSKABSKARAKTERANALYSE FAXE KOMMUNE 141 8 Vemmetofte herregårdslandskab med skov og kyst Nøglekarakter Bølget herregårdslandskab med store skovpartier, alléer og vidtstrakte, bygningsløse marker og skovklædt

Læs mere

"Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv).

Centrum i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 "Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). 1 Række af Bedre Byggeskik på Badstuen

Læs mere

SAVE-vurdering af Holtegaard

SAVE-vurdering af Holtegaard SAVE-vurdering af Holtegaard Stuehuset Den arkitektoniske værdi En nyklassicistisk bygning opført formentlig i 1905 (bygningen er opført på fundamenterne af et ældre stuehus) i en periode, hvor stilarten

Læs mere

Birkelse. Sted/Topografi Åby sogn. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Herregårdslandskab. Kulturmiljø nr. 39

Birkelse. Sted/Topografi Åby sogn. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Herregårdslandskab. Kulturmiljø nr. 39 Birkelse Kulturmiljø nr. 39 Tema Bosætning landet Emne(-r) Herregårdslandskab Sted/Topografi Åby sogn Herregården Birkelse umiddelbart syd for Åbybro er beliggende i det flade lavtliggende land-skab, der

Læs mere

Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb

Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb Fælles foredragsrække i Hillerød og omegns kirker, efterår 2015 Fortsættelsen af Salmemaraton projektet HVER GENERATION har brug for at kunne kaste sit eget

Læs mere

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG HØRHAVEGÅRDEN HAR BÅDE FUNGERET SOM BOLIG FOR SKOVFOGEDEN OG SOM AVLSGÅRD, HVORFOR DER KAN FINDES FÆLLES TRÆK MED BÅDE SKOFVOGEDBOLIGEN OG BONDEHUSET. I FØLGENDE AFSNIT UNDERSØGES

Læs mere

De nordiske herregårdes kulturmiljø i fortid, nutid og fremtid

De nordiske herregårdes kulturmiljø i fortid, nutid og fremtid De nordiske herregårdes kulturmiljø i fortid, nutid og fremtid Torsdag d. 17. september 2009 10.00-10.45: Omvisning på Gammel Estrup v/museumsdirektør Britta Andersen (DK) 10.45-11.00: Registrering 11.00-11.05:

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 02: Asminderød

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 02: Asminderød Kortlægning af kulturmiljøer 2014 02: Asminderød Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk

Læs mere

Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012

Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012 Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov 4. juni 2012 1 Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov PlanEnergi har som konsulent

Læs mere

Herregården før, nu og i fremtiden

Herregården før, nu og i fremtiden Kulturudvalget KUU alm. del - Bilag 4 Offentlig Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab og Nationalmuseet Indbyder til FÆLLESSEMINAR Herregården før, nu og i fremtiden Indlæg ved: Museumschef Per

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer.

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer. Systemskiftet 1901 Det danske demokratiske system er udviklet, siden det blev etableret i 1849. Systemskiftet i 1901 hører til de afgørende ændringer. I første omgang blev denne praksis ikke grundlovsfæstet.

Læs mere

CLAUSHOLM. Haven fortæller en historie om vandets mange udtryksformer... HERREGÅRDSHAVER. Havens historie. Realisering

CLAUSHOLM. Haven fortæller en historie om vandets mange udtryksformer... HERREGÅRDSHAVER. Havens historie. Realisering HERREGÅRDSHAVER CLAUSHOLM Haven fortæller en historie om vandets mange udtryksformer... Havens historie Clausholm Slot er med staldgård og park et af de første og mest karakteristiske barokanlæg i Danmark.

Læs mere

Mariehjemmenes historie

Mariehjemmenes historie 42 Mariehjemmenes historie Redigerede uddrag fra www.mariehjem.dk Mariehjemmene er historien om en stærk og socialt indigneret kvinde, der med den kapital, som hendes pensionsopsparing tillod, ønskede

Læs mere

Havedrømme og afstemning af forventninger

Havedrømme og afstemning af forventninger og afstemning af forventninger Haveidealer barokhaven, landmandshaven og den engelske landskabshave De historiske idealer ses ofte i byens offentlige parker. Til gengæld er mange af vores boligområder

Læs mere

Udgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens

Udgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens Udgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens Horsens museum har nu gravet i Ole Worms Gade i Horsens i snart et år, og udgravningen fortsætter et stykke ind i det nye

Læs mere

Maler. Dybbøl Mølle stadig. De fleste mennesker, der har DANMARK DEJLIGST

Maler. Dybbøl Mølle stadig. De fleste mennesker, der har DANMARK DEJLIGST DANMARK DEJLIGST Maler I dag er det vindmøllerne, der har vind i sejlene. Men Camping-Fritids Jan Hovard har søgt tilbage i den danske møllehistorie, og den er ikke mindre interessant. Dybbøl Mølle stadig

Læs mere

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk.

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk. Politikordbog Adlen: Det var de folk, der mente, at de var specielle i forhold til særdeles bønderne. Det var dem, som havde næstmest magt i landet før Grundloven. Andelsforeninger: Når man er medlem af

Læs mere

Herrekloster Et kloster der ligger på landet. Ejer meget jord. Munkene driver landbrug, er selvforsynende.

Herrekloster Et kloster der ligger på landet. Ejer meget jord. Munkene driver landbrug, er selvforsynende. Herrekloster Et kloster der ligger på landet. Ejer meget jord. Munkene driver landbrug, er selvforsynende. Tiggerkloster Et kloster der ligger i byen. Munkene lever i fattigdom og får gaver og almisser

Læs mere

Samfundsfag på Århus Friskole

Samfundsfag på Århus Friskole Samfundsfag på Århus Friskole Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R FREDERIKSBERG ALLÉ 104 FREDERIKSBERG KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: Besigtiget af: Journalnummer: 16.12.2013 Sidse Martens Gudmand-Høyer 2013-7.82.07/147-0001 Kommune: Adresse:

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori 2 Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 23 1 Sammenfatning nr.

Læs mere

NNF s Forbunds Seniorer:

NNF s Forbunds Seniorer: NNF s Forbunds Seniorer: Gode venner! Til orientering for deltagerne i den forestående tur til Rügen, bringes hermed lidt praktisk information. For god ordens skyld skal indledningsvis nævnes, at turen

Læs mere

Sverigesgade 5, 3. - 6. sal Dok 5000 Odense Havn. Inspirerende kontorlejemål i flere etager

Sverigesgade 5, 3. - 6. sal Dok 5000 Odense Havn. Inspirerende kontorlejemål i flere etager - til leje... Kontordomicil 794 m 2 Sverigesgade 5, 3. - 6. sal Dok 5000 Odense Havn Inspirerende kontorlejemål i flere etager Særdeles præsentabel ejendom med unik beliggenhed på Odense Havn Kontorlejemål

Læs mere

ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted

ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted Den ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted - en lille del af en bebyggelse fra omkring Kristi fødsel, samt et hus fra 1000-1100-årene. Af Claus Feveile Den antikvariske Samling Bygherrerapport Indledning

Læs mere

Nyhedsbrev Nr.20/ MAJ 2013. 1913-2013

Nyhedsbrev Nr.20/ MAJ 2013. 1913-2013 Nyhedsbrev Nr.20/ MAJ 2013. 1913-2013 hundrede ÅRs ostetradition Knuthenlund Gods, Knuthenlundvej 7B, 4952 Stokkemarke, Tlf 54 71 13 80 www.knuthenlund.dk / info@knuthenlund.dk Besøg vores gårdmejeri,

Læs mere

Historie undervisningsplan 5.-6. klassetrin Årsplan 2015 & 2016

Historie undervisningsplan 5.-6. klassetrin Årsplan 2015 & 2016 Fagansvarlig: Ingrid Feldbæk Wredstrøm De ugentlige historietimer vil bestå af: Historie undervisningsplan oplæsning Skriftlig arbejde/opgavebesvarelser Undersøgende arbejde- arbejde med kilder Udflugter

Læs mere

De små godshuse til gårdens folk og særlige funktioner Småbebyggelser langs skove og kyster samt ved Havnemark og Forskov

De små godshuse til gårdens folk og særlige funktioner Småbebyggelser langs skove og kyster samt ved Havnemark og Forskov Titel Lerchenborg området Tema Sted Tid Beskrivelse Hovedgården blev oprettet under navnet Østergård i 1704 ved nedlæggelse af landsbyen Østrups 8 gårde og blev senere udvidet med anden jord. Gården indgik

Læs mere

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 Fortællingen om dig Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 5 Din personlige identitet Frederik 3. på ligsengen Frederik 3. var den første

Læs mere

F R E D N I N G S F O R S L A G

F R E D N I N G S F O R S L A G F R E D N I N G S F O R S L A G KØBENHAVNS KOMMUNE Ny Carlsberg Vej set fra Vesterfælledvej. 2 Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Kommune: Københavns Kommune Adresse: Ny

Læs mere

Beskrivelse af kulturmijø

Beskrivelse af kulturmijø Beskrivelse af kulturmijø 339-4 Landsbyen Hjembæk Beskrivelse Byen har kun 6-7 gårde liggende i byen (26 gårde i 1682), men mange gode eksempler på gadehuse langs gaden i en karakteristisk bebyggelse omkring

Læs mere

Rådhuspladsens historie

Rådhuspladsens historie Rådhuspladsens historie I middelalderen løb bymuren med Vesterport omtrent der, hvor vi finder Vester Voldgade i dag. Det er bymurens placering i forhold til byen, der er afgørende for, den plads der senere

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 13 1 Sammenfatning Fårevejle

Læs mere

Ud og se 2012. Mærk historiens vingesus omkring Kalø Gods. Turens overblik:

Ud og se 2012. Mærk historiens vingesus omkring Kalø Gods. Turens overblik: Ud og se 2012 Turens overblik: 9.20 - Kalø Gods og slot 10.00 Agri Baunehøj (Morgenkaffe) 11.30 Tinghulen gå-tur (Frokost) 13.30 Stenhuset dysse i Strands 14.00 Tre høje (Kaffe) Turen går først gennem

Læs mere