Herregårde i det lollandske landskab

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Herregårde i det lollandske landskab"

Transkript

1 AR TI KE L Herregårde i det lollandske landskab M Au ÅN gu ED st E 20 N 13 S Mellem storhed og nedgang Af: Jesper Munk Andersen, museumsinspektør - herregårde Fig. 1 Med den statelige hovedbygning, ud- og ombygget i , den store avlsgård, møllebygningerne og kornmagasinet ud til fjorden udgør Orebygård endnu et af Lollands bedst bevarede herregårdslandskaber. Det lollandske landskab byder på talrige spor, der vidner om historiens gang og de skiftende tiders sociale, kulturelle og økonomiske forhold. Bag mange af disse spor står øens herregårde, der siden middelalderen har været et markant indslag i landskabet. I samråd med Realdania, Lolland Kommune og fem herregårde igangsatte Museum Lolland-Falster i efteråret 2011 en større undersøgelse af det lollandske herregårdslandskab. Gennem udstillinger på Reventlow-Museet Pederstrup og Knuthenlund samt gennem en brochure og standere ved de deltagende herregårde fortæller projektet om herregårdslandskabet på Lolland og bidrager dermed til at synliggøre og formidle et af lollands største særkender - nemlig herregårdene. 20. juni 2012 blev udstillings- og formidlingsprojektet HERREGÅRD & LANDSKAB LOLLAND åbnet af daværende kulturminister Uffe Elbæk. Administrationscentre Siden middelalderen har herregårdene ligget tæt på Lolland - endnu tættere end i dag, hvor cirka 45 gårde har overlevet de store samfundsomvæltninger, som igennem tiden skiftevis har budt herregårdene storhed og nedgang. Det mest synlige spor efter middelalderens herregårde findes i dag i de store gårdes navne og ikke mindst i deres beliggenhed tæt ved landsbyerne. Langt hovedparten af Lollands herregårde har nemlig deres afsæt i en landsby. Oprindeligt var herregårdene ofte blot en af byens gårde, som voksede sig større på de andres bekostning for til sidst at sluge hele landsbyen. Berritsgård og Pederstrup har begge deres afsæt i middelalderlige landsbyer, som med tiden

2 forsvandt, mens der endnu ved Vintersborg - oprindeligt benævnt Utterslevgård - er mulighed for at fornemme det tætte samspil med landsbyen Utterslev, i hvis udkant herregården endnu ligger. Fig. 2 Samspillet mellem landsby og herregård kan også tydeligt fornemmes på luftfotografiet fra Havløkke landsby. På marken bag byen ses tagene på Havløkkegårds avlsbygninger, hvis brune jorder er afgrænset ind mod landsbyen med rester af et levende poppelhegn. Middelalderens herregårde baserede deres magt og rigdom på ejerskabet til de omkringliggende bøndergårdes jorder. Herregårdene var i mindre grad selv aktive landbrug, men derimod opsamlingssted for et større antal bøndergårdes afgifter - landgilde som årligt måtte betales til godsejeren. En af godsejerens gårde tjente formentlig som opsamlingssted for opkrævningerne og bolig for ham eller hende, når vedkommende i kortere eller længere perioder tog ophold i området. Med tiden voksede sådanne gårde sig større og blev i løbet af og 1500-tallet til de herregårde, som endnu ligger side om side i det lollandske landskab. Et aktivt landbrug Op igennem og 1600-tallet fortsatte godsejerne med at basere deres rigdom på afgifter fra bøndergårdene. Samtidig voksede deres magtbeføjelser i forhold til lokalsamfundet. Godt hjulpet på vej af rigsrådets positionering overfor de danske valgkonger kom herregårdene - parallelt med en begyndende etablering af en centraladministration igennem 1500-tallet - til at fungere som magthavernes forlængede arm i lokalområdet. Mange herregårde begyndte sideløbende at sætte sig i scene i deres lokalområde. Særlig tydeligt aflæses iscenesættelsen i området omkring Krenkerup, hvor bl.a. Radsted Kirke fik sit markante spir i 1621, efter at ejerskabet til kirken et århundrede tidligere var blevet overdraget til herregården. Som symbol på godsejernes voksende indflydelse fik herregårdene ikke blot overdraget kirker, men ejerne - der i stigende grad positionerede sig gennem våbenskjolde, gyldne kæder og adelige privilegier - fik samtidig også nye rettigheder og beføjelser som fx skattefrihed og monopol på størsteparten af rigets jorder. Fig. 3 Det markante tårn på Radsted Kirke fortæller sammen med gravkapellet ved kirkens nordside om kirkens tætte forbindelse til Krenkerup. Herregårdene begyndte igennem 1500-tallet at udvikle sig til selvstændige, aktive landbrug i takt med, at prisen på landbrugsprodukter steg, og fordelene ved stordrift blev åbenlyse. Mange herregårde blev flyttet ud af landsbyerne til en ensom beliggenhed centralt i forhold til deres jorder og på afstand af bøndergodset og landsbyen. Søllestedgård, der i løbet af 1500-tallet flyttede til den nuværende beliggenhed nord for landsbyen Søllested, er et godt eksempel på denne udvikling. De vidtstrakte herregårdsmarker, som endnu for en stor del er bevaret, kom til, og sammen med opførelsen af nye avlsgårde og statelige hovedbygninger - hvoraf renæssancehuset på Berritsgård er blandt landets smukkest bevarede - begyndte en glidende overgang til en ny type herregårdslandskab, som kulminerede i 1800-tallets iscenesættelse. En ny virkelighed Indførelsen af enevælden i 1660, hvor alle adelige godsejeres særrettigheder og privilegier på en gang blev nulstillet, fik trods store politiske og kulturelle ændringer i samfundet alligevel kun en forbigående indflydelse på de store gårdes administrative funktion og magt. 11 år efter enevældens etablering fik herregårdene i 1671 nemlig deres særrettigheder igen. Nu ikke alene som privilegier knyttet til ejeren, men som betaling for nye opgaver, som gårdene

3 samtidig blev pålagt af kongemagten. Herregårdene skulle derefter stå for skatteinddrivelsen i lokalområderne og betale skatterne for de bønder, der ikke selv kunne. Til gengæld for dette gav kongen skattefrihed for de jorder, der blev drevet direkte under herregården, og med indførelsen af stavnsbåndet i 1733 pålagde kongen derudover herregårdene at stå for soldaterudskrivningen. Herregårdene fortsatte således deres historiske funktion som magthaverens forlængede arm, om dog i en ny samfundsorden og efter nye idealer, og modtog for arbejdet både privilegier og sikring af billig arbejdskraft. stadig kan opleves ved Halsted Kloster, hvor resterne af barokhaven og den tilstødende dyrehave er bevaret. Fig. 5 Porten indtil dyrehaven ved Halsted er øverst forsynet med monogram, mens lågerne er malet i familien Vinds gule farve. Reformer og romantik Fig. 4 Allésystemet rundt om Kjærstrup blev plantet i 1760 erne samtidig med, at den nuværende hovedbygning blev opført på resterne af et senmiddelalderligt stenhus. I landskabet bidrog tidens nye stil, barokken, til en ny type landskabelig iscenesættelse af herregårdene. Sammen med ændringer i produktionsapparatet førte den nye iscenesættelse nogle af de i dag mest markante træk omkring herregårdene med sig. Snorlige hovveje, som bønderne måtte gå af, når de skulle yde gratis arbejdskraft - hoveri - på herregården, blev udlagt, smukkest repræsenteret ved den nyoprettede Knuthenlund fra 1728, og lange sigtelinjer og storslåede alléer blev anlagt som ved Kjærstrup, hvor taktfast plantede træer med himmelstræbende kroner endnu flankerer ankomstvejen. Vejnettet forankrede ikke blot gårdene i landskabet men signalerede også tydeligt til omverdenen, hvem der var områdets magthaver. Samtidig kulminerede kongemagtens overdragelse af landsbykirkerne til herregårdene, der her kunne sætte sig i scene, som det bl.a. skete i Fuglse Kirke, hvor stiftamtmand H. Lützow til Søholt satte et storslået epitafium for sig selv. Også i haver og tidens nyeste modefænomen, dyrehaver, foldede 1700-tallets magtdemonstration sig ud, som det Landboreformerne i de sidste årtier af 1700tallet blev begyndelsen til enden for herregårdenes rolle som lokalt magt- og administrationscentrum. Udskiftningen og udflytningen af landsbyernes bøndergårde og overgangen til selveje medførte, at herregårdene definitivt mistede ejerskabet til og kontrollen over lokalområdet. Tilbage var alene deres egne jorder, som med voksende intensitet blev genstand for godsejernes opmærksomhed. Som det var tilfældet særlig i Jylland, blev en række vestlollandske herregårde udsat for en anden af tidens fremherskende tendenser inden for landboreformerne - nemlig godsslagtning, hvor dele af eller alle herregårdenes marker blev splittet op i flere mindre landbrug og bortsolgt. Frederiksdal måtte i 1790 erne gennemleve en markant reducering af sine jorder, efter at godsspekulanter havde haft fingre i dem. Bøndergodset blev solgt fra, mens en del af de tilbageværende herregårdsmarker blev udparcelleret til den nyoprettede Stensgård. Det sene 1700-tal medførte også andre ændringer på herregårdene. Bortsalget af bøndergodset og intensiveringen af de tilbageværende herregårdsjorder medførte sammen med den generelle samfundsudvikling, at godsejerne i stigende grad bosatte sig på deres herregårde. Nye krav blev samtidig stillet til bl.a. boligen og haveanlægget, hvor tidens romantiske natursværmeri kastede en række romantiske anlæg af sig, bl.a. på Søholt. Ligeledes begyndte flere og flere godsejerfamilier at anlægge

4 gravpladser i naturen - gerne på egne jorder - som det bl.a. skete i Theophiliskoven, hvor familien Reventlow i 1813 etablerede en begravelsesplads. Ikke kun naturen blev genstand for opmærksomhed, også fortidslevn som gravhøje og århundredgamle træer blev værdsat og bibeholdt i herregårdsmarkerne som vidnesbyrd om fortidens bedrifter og gårdenes historiske position. korn- og smøreksport, som landbruget oplevede, mens grundlovens indførelse og tabet af særrettigheder gav det politiske og kulturelle incitament til de massive investeringer. Fig. 8 Den monumentale Maglemerport ind til Knuthenborg fra 1860 erne bidrog sammen med funktionærhuse til på lang afstand at signalere herregårdens velstand. Fig. 6 Skelsnæs pavillonen ved Maribosøerne vidner endnu om det romantiske haveanlæg, som i begyndelsen af 1800-tallet blev anlagt ved Søholt. Til trods for at herregårdene én gang for alle fik nulstillet deres særrettigheder ved indførelsen af demokratiet i 1849, oplevede de store gårde samtidig en hidtil uset fremgang økonomisk, socialt og med de godsejerdominerede højreregeringer i anden halvdel af 1800-tallet også politisk, der medvirkede til en storslået livsførelse. Mens der i landbruget investeredes massivt i bl.a. dræningsrør, blev avlsgårdens bygninger ajourført i overensstemmelse med de seneste landbrugstekniske standarder og hovedbygningerne udbygget og moderniseret i tidens historicistiske stil, så de kunne danne ramme om en herskabelig tilværelse med bl.a. store herregårdsjagter. Bl.a. Gammelgård blev forsynet med en ny hovedbygning, der med tårn og dekorativt mur- Fig. 7 Oprindeligt var der en smuk udsigt til Vesterborg Sø fra Reventlow-familiens gravplads i Theophiliskoven, der understregede tidens romantiserende begejstring for naturen. Herregårdslandets Indian Summer I takt med afløsningen af hoveriet i første halvdel af 1800-tallet blev det nødvendigt at rejse arbejderhuse ved herregårdene, hvor den nye arbejdskraft kunne bo - gerne i umiddelbar nærhed af avlsgården eller langs herregårdsmarkernes grænser. Sammen med opførelse af nye stald- og ladebygninger og rejsning af moderne hovedbygninger indledtes et rent byggeboom på de lollandske herregårde fra midten af 1800-tallet. Økonomien blev hentet gennem salg af bøndergodset og fra den voksende Fig. 9 Hovedbygningen på Gammelgård blev opført efter en brand i 1884 i tidens yndede historicistiske stil med tårn, udkragninger og røde mure.

5 værk spillede på fortidens stilarter, men samtidig var forsynet med de mest moderne bekvemmeligheder. Byggeaktiviteterne satte sig også igennem i landskabet, hvor herskabeliggørelsen bl.a. kom til at omfatte boliger for herregårdens centrale medarbejdere. På Krenkerup rejstes den prægtige skovridergård i 1882, mens Knuthenborg med hidtil uset konsekvens forsynede deres funktionærer med nye huse fra godsinspektørens bolig bag den lange mur til skovløbernes hjem fx i Skifterne. Med bygningerne ofte opført i ensartet udtryk og med tydelige referencer til herregården i stil, farve og dekorationer blev scenen sat fra besiddelsens yderste grænser til godsejerens hovedsæde. Fig. 11 De orange huse i Halsted fik først deres nuværende farve i 1940 erne. Frem til omkring århundredeskiftet stod de endnu kalket over stok og sten, der var den traditionelle murbehandling på Sydhavsøerne. Fig. 10 Med sine renæssancegavle og sit skifertag kan det ved første øjekast være svært at skelne skovridergården fra 1882 under Krenkerup fra samtidens mindre herregårdsbyggerier. Udviklingen kulminerede ved indgangen til det 20. århundrede. Mens nye politiske vinde blæste ind over landet med systemskiftet i 1901, og den voksende spænding mellem landene i Europa begyndte at slå gnister forud for første verdenskrig, kastede godsejerne sig over den sidste større iscenesættelse af deres besiddelser. Mens Lungholm fik tilføjet nyt tårn i 1906, rejstes på Knuthenborg i 1917 nye funktionærhuse til chauffør og køkkenkarl. Var optimismen endnu i behold, måtte herregårdsejerne imidlertid sande, at verden have ændret sig, da krigen i 1918 var overstået. Året efter blev lensafløsningsloven vedtaget i Rigsdagen, og den skulle blive symbol på de svære tider, der ventede for herregårdene til trods for, at loven kun kom til at påvirke en mindre del af de store gårde. The Indian Summer var kølnet, og selv om en række herregårde vedblev at bygge ud og sætte sig i scene i de næste årtier som fx på Halsted Kloster, hvor den karakteristiske orange farve på husene i Halsted kom til omkring 1940, så måtte godsejerne erkende, at nye tider var oprundet, og en ny virkelighed stod for døren. Fig. 12 Den fine lille chaufførbolig ved Skibevejen overfor muren til Knuthenborg blev opført omkring 1917 efter tegninger af Ejnar Ørnsholt. Ved siden af ligger endnu et hus fra samme tid, hvori køkkenkarlen med tiden kom til at bo. I dag lever det lollandske herregårdslandskab en udsat tilværelse. Der er ikke længere økonomi på de store gårde til at holde landskabet ved lige, og med den generelle affolkning af Sydhavsøerne kan det være svært at få brugt bygninger - såvel avlsgården som funktionærhusene - der i stigende grad er præget af forfald. Alligevel tyder det ikke på, at det lollandske herregårdslandskab er et uddøende fænomen. Som historiens op- og nedgangstider har vist, så har herregårdslandskabet forstået at udvikle, afspejle og tilpasse sig de forskellige tiders samfundsstruktur og normer. Flere af øens herregårde har i de seneste år kastet sig ud i nye eventyr med en satsning på specialprodukter eller turisme. Dermed er kimen forhåbentlig lagt til nye opgangstider på herregårdene, der vil lægge nye lag til herregårdslandskabets historie.

Lolland-Falsters Historiske Samfund

Lolland-Falsters Historiske Samfund Lolland-Falsters Historiske Samfund Program 2014 Årsmødet i Lolland Falsters Historiske Samfund afholdes tirsdag den 29. april 2014 kl. 19.00 på Sukkertoppen, Saxkjøbing Sukkerfabrik Aftenen indledes med

Læs mere

Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum

Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum Adelen på Give-egnen Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum I de kommende år vil jeg beskæftige mig med et forskningsprojekt om adelen

Læs mere

Om arvefæste og landboreformer

Om arvefæste og landboreformer 25. marts 2013 Om arvefæste og landboreformer - lidt landbohistorie i Solrøds 5 landsbyer Af Bent Hartvig Petersen Aktualiseret af en aflevering til Solrød Kommunes Lokalarkiv af en større samling dokumenter

Læs mere

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Valby Landsby 1.8

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Valby Landsby 1.8 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD Valby Landsby 1.8 1.8 VALBY LANDSBY Stedet Kulturmiljøet omfatter resterne af den gamle landsby Valby omkring Valby Langgade. Det afgrænses

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 27 1 Sammenfatning er

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Bedre Byggeskik Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Arkitekter MAA Per Godtfredsen og Jan Arnt Historisk Forening for Espergærde er gået ind i et samarbejde med By & Land Helsingør

Læs mere

De nordiske herregårdes kulturmiljø i fortid, nutid og fremtid

De nordiske herregårdes kulturmiljø i fortid, nutid og fremtid De nordiske herregårdes kulturmiljø i fortid, nutid og fremtid Torsdag d. 17. september 2009 10.00-10.45: Omvisning på Gammel Estrup v/museumsdirektør Britta Andersen (DK) 10.45-11.00: Registrering 11.00-11.05:

Læs mere

Herrekloster Et kloster der ligger på landet. Ejer meget jord. Munkene driver landbrug, er selvforsynende.

Herrekloster Et kloster der ligger på landet. Ejer meget jord. Munkene driver landbrug, er selvforsynende. Herrekloster Et kloster der ligger på landet. Ejer meget jord. Munkene driver landbrug, er selvforsynende. Tiggerkloster Et kloster der ligger i byen. Munkene lever i fattigdom og får gaver og almisser

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

Ryegård. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974.

Ryegård. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegård Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegaard ligger i smukke omgivelser vest for Rye landsby og gårdens jorde strækker sig mod vest til og

Læs mere

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Kulturarv og kulturmiljø Landskab og byrum Friluftsliv og rekreation Københavns Befæstning skal bevares og udvikles som en sammenhængende attraktion

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

HAR VI OVERHOVEDET BRUG FOR STATISTIK?

HAR VI OVERHOVEDET BRUG FOR STATISTIK? TI KE L M Ja ÅN nu ED ar r 2 EN 01 S 4 AR HAR VI OVERHOVEDET BRUG FOR STATISTIK? - Statistik er som en bikini: den viser noget interessant og skjuler noget væsentligt. Af: Anne-Lotte Sjørup Mathiesen,

Læs mere

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 Fortællingen om dig Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 5 Din personlige identitet Frederik 3. på ligsengen Frederik 3. var den første

Læs mere

1560. 1606. 1660-1730 erne. 1682. 1700. 1720. 1765. 1759. 1798-1804. 1800-tallet. 1849. 1970-1990 erne. 1993-1996. 2002. 2004. 2005. 2006. 2013.

1560. 1606. 1660-1730 erne. 1682. 1700. 1720. 1765. 1759. 1798-1804. 1800-tallet. 1849. 1970-1990 erne. 1993-1996. 2002. 2004. 2005. 2006. 2013. Tidslinje 1560. Frederiksborg Slot påbegyndes. Slotshaven anlægges som urtehave og lysthave 1606. Christian d. 4. får bygget Rosenborg Slot og anlagt Kongens Have i renæssancestil 1660-1730 erne. Kongens

Læs mere

Undervisningsmateriale Danmark under forvandling 3. -10. klasse

Undervisningsmateriale Danmark under forvandling 3. -10. klasse Undervisningsmateriale Danmark under forvandling 3. -10. klasse Introduktion Danmark under forvandling er et fotoprojekt hvor 14 fotografer er blevet bedt om at give deres bud på hvordan de ser det danske

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv

At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv Et undervisningsforløb af Sophie Holm Strøm Arkitektur TITEL PÅ FORLØB Indhold/tekster/materiale At have en have (intro til billedkunst)

Læs mere

"Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv).

Centrum i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 "Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). 1 Række af Bedre Byggeskik på Badstuen

Læs mere

Blå linjes studietur til Tjekkiet 2013

Blå linjes studietur til Tjekkiet 2013 Blå linjes studietur til Tjekkiet 2013 Vi er nu i gang med at forberede os til forårets studietur til Tjekkiet. Turen starter fra Nysted Efterskole fredag d. 20/4 2013 med afgang fra skolen kl. 7:45, vi

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Invitation til Nordisk slots- og herregårdssymposium

Invitation til Nordisk slots- og herregårdssymposium 6. marts 2009 BA/pr Invitation til Nordisk slots- og herregårdssymposium Dansk Center for Herregårdsforskning har nu den store glæde at invitere til årets nordiske herregårdssymposium den 17.-19. september

Læs mere

Stedet Tæller Yderområdernes potentialer

Stedet Tæller Yderområdernes potentialer Stedet Tæller Yderområdernes potentialer Projektleder Karen Skou, Realdania Filantropiske strategiområder Byen Byggeriet Bygningsarven Særlige indsatsområder Yderområdernes potentialer Hvad er yderområdernes

Læs mere

Velkommen til vores egn.

Velkommen til vores egn. Velkommen til vores egn. 1 Kære nye tilflyttere. Med denne folder vil vi gerne fortælle jer om de aktiviteter, der foregår i det område i er flyttet til. Her vil vi også fortælle jer om de muligheder der

Læs mere

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker Fræer Kirke. Velkommen til landsbyerne FRÆER Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker To kilo af det pureste guld! Det var fundet, der kom til syne på Fræer Mark en dag tilbage i 1869. Det bestod af fem

Læs mere

5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab

5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab UDKAST TIL LANDSKABSANALYSE AF FAXE KOMMUNE 1 5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab BESKRIVELSE Nøglekarakter Bølget morænelandskab med overvejende herregårdspræg, enkelte landsbyer og større infrastruktur

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 56 1 Sammenfatning Ørstedsparken mellem

Læs mere

Dansk landbrug før og nu - fra selveje til godsdannelse

Dansk landbrug før og nu - fra selveje til godsdannelse Dansk landbrug før og nu - fra selveje til godsdannelse Professor, dr.jur. Jens Evald Juridisk Institut (Retslære) Aarhus Universitet. je@jura.au.dk. Underviser i: 1. Retshistorie og alm. retslære. 2.

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Mariehjemmenes historie

Mariehjemmenes historie 42 Mariehjemmenes historie Redigerede uddrag fra www.mariehjem.dk Mariehjemmene er historien om en stærk og socialt indigneret kvinde, der med den kapital, som hendes pensionsopsparing tillod, ønskede

Læs mere

Om herregårde med bredde og dybde

Om herregårde med bredde og dybde Om herregårde med bredde og dybde Bygningsarv og matkultur Breidablikk-seminarene, 27. september 2013 v/ Peter Tom-Petersen, Land og Udvikling, København Hvem og hvad er Land og Udvikling? Peter Tom-Petersen,

Læs mere

Altanens historie - En uvidenskabelig redegørelse

Altanens historie - En uvidenskabelig redegørelse 7 Altanens historie - En uvidenskabelig redegørelse Kogende tjære og skønjomfruer Det er ikke muligt at sætte årstal på altanens eller balkonens oprindelse. I de store befæstede bysamfund i Mellemøstens

Læs mere

SAFARI LODGE KNUTHENBORG VÆRELSE MED INDSIGT

SAFARI LODGE KNUTHENBORG VÆRELSE MED INDSIGT SAFARI LODGE KNUTHENBORG VÆRELSE MED INDSIGT // BILAG TIL LOLLAND KOMMUNES ANSØGNING OM FORSØGSORDNING FOR KYST- OG NATURTURISME - PROJEKTGRUPPE: LOLLAND KOMMUNE / KNUTHENBORG SAFARI PARK / ETN ARKITEKTER

Læs mere

1. Alléen & fredningen - som kulturhistorisk ikon - som landskabs element - som rumdannende element - som naturoplevelse

1. Alléen & fredningen - som kulturhistorisk ikon - som landskabs element - som rumdannende element - som naturoplevelse B o r g e r m ø d e d. 1 3. 0 6. 2 0 0 7 D a g s o r d e n A l l é e n & f r e d n i n g e n A l l é e n & f r e d n i n g e n A l l é e n & f r e d n i n g e n A l l é e n & f r e d n i n g e n A l l

Læs mere

Nyborg Jernstøberi. Af Rikke Kristensen

Nyborg Jernstøberi. Af Rikke Kristensen Nyborg Jernstøberi Af Rikke Kristensen Lidt om jernstøbningens historie I Europa er jernstøbning kendt fra midten af 1400-tallet, hvor man støder på støbejernsplader anvendt som foring i ildstederne. Senere

Læs mere

Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum. 75 moderne og lyse lejeboliger www.munkeporten.dk

Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum. 75 moderne og lyse lejeboliger www.munkeporten.dk Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum 75 moderne og lyse lejeboliger www.munkeporten.dk Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum MunkePorten er et kombineret finanscenter,

Læs mere

S t o r e K r o Ombygning og nybygning

S t o r e K r o Ombygning og nybygning Dato: 2011-06-10 1 Store Kro Kroens historie Kong Frederik d. 4 opførte Store Kro i 1719-1722 som overnatingssted for slottets gæster. Kroen blev indviet ca. et halvt år efter Fredensborg Slot og hofbygmester

Læs mere

Wonca Africa Regional Conference ACCRA / 6.-9.maj 2015

Wonca Africa Regional Conference ACCRA / 6.-9.maj 2015 Wonca Africa Regional Conference ACCRA / 6.-9.maj 2015 - med The Scandinavian Delegation of Family Physicians Teknisk arrangør: Rejsebureauet Jesper Hannibal ApS * Fredensgade 36B * 8000 Åarhus C Kontakt:

Læs mere

Guide: Undgå at miste penge på bankkrak

Guide: Undgå at miste penge på bankkrak Guide: Undgå at miste penge på bankkrak Spar Lolland var en af de sidste. Bølgen af bankkrak og fusioner er slut, spår fremtidsforsker. Men skulle heldet være ude, så får du her en guide til, hvordan du

Læs mere

Ugebrev. Nr. 27, skoleåret 2013-14. 22. marts 2014

Ugebrev. Nr. 27, skoleåret 2013-14. 22. marts 2014 Ugebrev Nr. 27, skoleåret 2013-14. 22. marts 2014 Gæve Svende og Golde Krager er titlen på Middelalderforløbet i uge 12. Her repræsenterede eleverne hver sin historiske adelsslægt og forsøgte at få slægten

Læs mere

I slutningen af det, vi kalder Vikingetiden, og i den tidlige middelalder begyndte man at bygge på en ny måde og med andre formål, kirker,

I slutningen af det, vi kalder Vikingetiden, og i den tidlige middelalder begyndte man at bygge på en ny måde og med andre formål, kirker, Efterskrift Historien, du lige har læst, er ikke det pure opspind. Den benytter sig af virkelige hændelser, som er dokumenteret af historikere og arkæologer, og der er kilder på. Du kan se en lang række

Læs mere

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag Appetizer: Simon Spies blev engang spurgt om han foretrak at være fattig eller rig, og han svarede: Ja, livet kommer jo ikke an på penge, og jeg har prøvet begge dele, men jeg vil til enhver tid foretrække

Læs mere

Et bidrag til Udvikling Fyns og Østfyns Museers ide-konkurrence om formidling af historien om Nyborg som kongeby i middelalderen.

Et bidrag til Udvikling Fyns og Østfyns Museers ide-konkurrence om formidling af historien om Nyborg som kongeby i middelalderen. Margrethetårnet Et bidrag til Udvikling Fyns og Østfyns Museers ide-konkurrence om formidling af historien om Nyborg som kongeby i middelalderen. Mit forslag handler om, hvordan vi får fysiske rammer til

Læs mere

Find vej i Blovstrød

Find vej i Blovstrød Find vej i Blovstrød Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Danmark er en forenklet udgave af orienteringsløb, og man kan sagtens gå turen i stedet for at løbe. De fleste Find vej i -ruter er i skove og

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag Svinkløv Kulturmiljø nr. 62 Tema Badehotel, helligkilde Sted/topografi Svinkløv-plateauet, der er beliggende ud mod Skagerrak. Kulturmiljøet omfatter arealerne omkring Svinkløv Badehotel inkl. området

Læs mere

Lærervejledning Den digitale skoletjeneste Glud Museum

Lærervejledning Den digitale skoletjeneste Glud Museum Lærervejledning Den digitale skoletjeneste Glud Museum Målgruppe: 6.klasse Fag: Historie (primært) Dansk (sekundært) Undervisningsmateriale: Film og audiofiler til download Materialet omhandler: 1930 Livet

Læs mere

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde Fredningsforslaget omfatter: Forhus og sidehus Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Udarbejdet af Søren

Læs mere

SPECIALREJSER. Det danske landbrugs Rejsebureau. Rejsebrev juni 2009 Rejser for folk med rødder i den danske muld!

SPECIALREJSER. Det danske landbrugs Rejsebureau. Rejsebrev juni 2009 Rejser for folk med rødder i den danske muld! SPECIALREJSER Det danske landbrugs Rejsebureau Rejsebrev juni 2009 Rejser for folk med rødder i den danske muld! Mange og usædvanlige rejser! 2009-2010 Solen skinner nattergalen er kommet til Djursland,

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

Den selvejende landsby - Tirsdag d. 25. februar 2014, Astrup

Den selvejende landsby - Tirsdag d. 25. februar 2014, Astrup Den selvejende landsby - Filskov Tirsdag d. 25. februar 2014, Astrup 1 På forkant i udkanten Filskov Friplejehjem 2 Filskov Byen med det gode sammenhold Indhold Filskov som lokalsamfund. Den intakte landsby

Læs mere

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at...

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at... Historiefaget.dk: Udvandringen til USA Udvandringen til USA Der har altid været mennesker, som rejser fra hjemlandet, enten på ferie, pga. arbejde nogle få år eller måske for hele livet! Fra 1861 til 1930

Læs mere

Sæbygårds børneportrætter

Sæbygårds børneportrætter Sæbygårds børneportrætter Af Charlotte Grøndahl Artikel fra Sæbybogen 2005. Sæby Museum 1 Sæbygårds børneportrætter Af Charlotte Grøndahl Herregårdsmuseet Sæbygård rummer blandt andet en meget fornem malerisamling.

Læs mere

højere end den østlige ende. De mindre sten på den østlige side står også i mindre afstande fra hinanden.

højere end den østlige ende. De mindre sten på den østlige side står også i mindre afstande fra hinanden. Stenene ved Carnac, Sjælens promenade - en helt klart ikke-astronomisk tolkning. Artiklen er snarere et eksempel på en tradition, som migranter fra det nære Østen bragte med sig til Europa og til det nordafrikanske

Læs mere

K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER

K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER COPENHAGEN PROPERTY 6 2 O N. 885/203 C O P E N H A G E N K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER // KØBENHAVN V COPENHAGEN PROPERTY OPKØBT : NOVEMBER 202 AREAL : 2663 KVM RENOVERET

Læs mere

Landet i forandring. Af arkitekt og skribent Merete Ahnfeldt-Mollerup

Landet i forandring. Af arkitekt og skribent Merete Ahnfeldt-Mollerup Landet i forandring Af arkitekt og skribent Merete Ahnfeldt-Mollerup Merete Ahnfeldt-Mollerup er arkitekt MAA og Ph.D., og skriver for forskellige danske og internationale tidsskrifter. Forfatteren giver

Læs mere

Enfamilieshus på Fanø. -Transformation af Vestervejen 62

Enfamilieshus på Fanø. -Transformation af Vestervejen 62 Enfamilieshus på Fanø -Transformation af Vestervejen 62 Ann Petersen 8. Semester AAA 2013 Indledning Denne opgave omhandler transformationen af Vestervejen 62. For at bring liv til huset, men også til

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Harzen med kosteskaft og munkekutte 10. juni - 17. juni. Programmet er tilrettelagt, så også hørehæmmede kan deltage. Løgumkloster Refugium

Harzen med kosteskaft og munkekutte 10. juni - 17. juni. Programmet er tilrettelagt, så også hørehæmmede kan deltage. Løgumkloster Refugium Harzen med kosteskaft og munkekutte 10. juni - 17. juni Programmet er tilrettelagt, så også hørehæmmede kan deltage Løgumkloster Refugium Busrejse til Harzen 10. 17. juni 2011 med forberedende dage på

Læs mere

oplev GRÅSTeN SloTSHAve BlomSTeRHAveN i landskabet

oplev GRÅSTeN SloTSHAve BlomSTeRHAveN i landskabet oplev GRÅSTEN SLOTSHAVE Blomsterhaven i landskabet N STORE DAM GARTNERIET ÅKANDEDAMMEN FELSTEDVEJ SLOTSSØEN BILLEDDAMMEN GRÅSTEN SLOT Slotsbakken SLOTSBAKKEN 0 50 100 METER Gråsten Slot Gråsten Slotskirke

Læs mere

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe Danmarks ældste by Ved at se på de ting, som arkæologer har fundet, ved man at Ribe er Danmarks ældste by. Den markedsplads som byen er bygget op om, er fra omkring år 710. Frem til slutningen af 700-tallet

Læs mere

Ulriksholm. med et kongeligt vingesus

Ulriksholm. med et kongeligt vingesus Ulriksholm med et kongeligt vingesus TEKST: METTE BACHER FOTO: JOE MORTENSEN Udsigten fås ikke bedre end på godset Ulriksholm, der ligger syd for Munkebo på Fyn. Man kører langs med Kerteminde Fjord, og

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

Billedserie om Paris - Seinen med fotos af bl.a.: Notre Dame Katedralen - Nye kirkeklokker til katedralen - demonstration i kirken - Frihedsgudinden

Billedserie om Paris - Seinen med fotos af bl.a.: Notre Dame Katedralen - Nye kirkeklokker til katedralen - demonstration i kirken - Frihedsgudinden Billedserie om Paris - Seinen med fotos af bl.a.: Notre Dame Katedralen - Nye kirkeklokker til katedralen - demonstration i kirken - Frihedsgudinden på Svaneøen - Maleri med Paris-motiv v. J. F. Willumsen

Læs mere

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er:

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Læreplaner I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Alsidig personlig kompetence: Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende

Læs mere

Den sidste rejse. Helle Lykke Nielsen

Den sidste rejse. Helle Lykke Nielsen ANALYSIS May 2013 Den sidste rejse Helle Lykke Nielsen Stadig flere muslimer vælger at lade sig begrave i Danmark. Der findes i dag to muslimske gravpladser i Danmark, en i Odense og en i Brøndby syd for

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET, HOLBÆK Historie Fra 1887 kunne der gives billige lån til opførelse af arbejderboliger,

Læs mere

Butik 350 m 2. OLAV de LINDE. - til leje... Totalrenoveret butik i den gamle chokoladefabrik. Elvirasminde, Klosterport 4 8000 Århus C

Butik 350 m 2. OLAV de LINDE. - til leje... Totalrenoveret butik i den gamle chokoladefabrik. Elvirasminde, Klosterport 4 8000 Århus C - til leje... Butik 350 m 2 Elvirasminde, Klosterport 4 8000 Århus C Totalrenoveret butik i den gamle chokoladefabrik Central beliggenhed i den ældre del af Århus midtby Ejendommen totalrenoveres med nye

Læs mere

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Mål: Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 2. december 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

Landinspektørkontoret Baatrup & Thomsen A/S

Landinspektørkontoret Baatrup & Thomsen A/S From:Kristian Baatrup To:Stella Hansen;Morten Jepsen Subject:Anmodning om nyt plangrundlag Kære Stella og Morten På vegne af ejeren af Hotel Marienlyst fremsendes hermed anmodning om politisk stillingtagen

Læs mere

Nyhedsbrev September 2010

Nyhedsbrev September 2010 Bevaringsforeningen for Præstø og omegn Nyhedsbrev September 2010 e glemte perler. Vi kender efterhånden mere til Paris og London end vi kender til de mange enestående bygninger, der ligger i vores eget

Læs mere

Månedens. Galleri Lars Falk

Månedens. Galleri Lars Falk Tekst: Erik S. Christensen, Layout: Poul Erik Dybdal Pedersen Galleri Lars Falk Lars Falks galleri hører til en af byens nye gamle butikker. Konceptet bygger dog på det fællestræk hos os mennesker, at

Læs mere

Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207.

Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207. Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207. Fra pakhus til palæ På den vestlige side af halvøen Jensnæs ligger det tidligere pakhus og vidner om ophævelsen af købstædernes monopol på handel. Det var kongerne,

Læs mere

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN 35-årige Amara Kamara er fra Liberia. Med sig i bagagen har han flugt fra 2 borgerkrige; en opvækst uden en

Læs mere

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HAVNEBY. Sundby Sejlforening 2.6

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HAVNEBY. Sundby Sejlforening 2.6 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HAVNEBY Sundby Sejlforening 2.6 2.6 SUNDBY SEJLFORENING Stedet Kulturmiljøet omfatter Sundby Havn med regnvandsudløb, havnebassin og landarealer brugt

Læs mere

HØNG GYMNASIUM 1913-2015

HØNG GYMNASIUM 1913-2015 HØNG GYMNASIUM 1913-2015 Historien bag Høng Gymnasium Høng Gymnasium og HF-kursus har sine rødder i den danske folkehøjskole, og det bestræbes i hverdagen at dette kan mærkes i skolens liv og holdning.

Læs mere

Sjov i Skov NATURCENTER HERSTEDHØJE SKOV OG NATURSTYRELSEN

Sjov i Skov NATURCENTER HERSTEDHØJE SKOV OG NATURSTYRELSEN Sjov i Skov NATURCENTER HERSTEDHØJE SKOV OG NATURSTYRELSEN Folder udarbejdet af 04G, Ballerup Seminariet i samarbejde med Naturcenter Herstedhøje, Tegninger: Bettina B. Reimer INDLEDNING VELKOMMEN TIL

Læs mere

NNF s Forbunds Seniorer:

NNF s Forbunds Seniorer: NNF s Forbunds Seniorer: Gode venner! Til orientering for deltagerne i den forestående tur til Rügen, bringes hermed lidt praktisk information. For god ordens skyld skal indledningsvis nævnes, at turen

Læs mere

Sverigesgade 5, 3. - 6. sal Dok 5000 Odense Havn. Inspirerende kontorlejemål i flere etager

Sverigesgade 5, 3. - 6. sal Dok 5000 Odense Havn. Inspirerende kontorlejemål i flere etager - til leje... Kontordomicil 794 m 2 Sverigesgade 5, 3. - 6. sal Dok 5000 Odense Havn Inspirerende kontorlejemål i flere etager Særdeles præsentabel ejendom med unik beliggenhed på Odense Havn Kontorlejemål

Læs mere

Vejkantsdanmarks fremtid fire scenarier for modellandsbyen Skrumpelev Dansk Byplanlaboratorium. Ellen Højgaard Netværksmøde AlmenNet

Vejkantsdanmarks fremtid fire scenarier for modellandsbyen Skrumpelev Dansk Byplanlaboratorium. Ellen Højgaard Netværksmøde AlmenNet Vejkantsdanmarks fremtid fire scenarier for modellandsbyen Skrumpelev Dansk Byplanlaboratorium Dagsorden 1. Problemet 2. Hvad er en vejkantsby? 3. Projektets metode 4. Om modellandsbyen Skrumpelev 5. De

Læs mere

Kan selskaber være vejen til selveje? Finansiering af selvejet 5. marts 2012 v/ Morten Haahr Jensen Specialkonsulent, cand.jur.

Kan selskaber være vejen til selveje? Finansiering af selvejet 5. marts 2012 v/ Morten Haahr Jensen Specialkonsulent, cand.jur. Kan selskaber være vejen til selveje? Finansiering af selvejet 5. marts 2012 v/ Morten Haahr Jensen Specialkonsulent, cand.jur. Selveje Ejeren af en landbrugsejendom er en enkeltperson, der driver ejendommen

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt. Æ Kassehus Glyngøre

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt. Æ Kassehus Glyngøre Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt Æ Kassehus Glyngøre Projekt beskrivelse Projekt titel: Projekt deltagere: Æ Kassehus Glyngøre Borger & Erhvervs forening Projekt

Læs mere

Eleven kan på bagrund af et kronologisk overblik forklare, hvorledes samfund har udviklet sig under forskellige forudsætninger

Eleven kan på bagrund af et kronologisk overblik forklare, hvorledes samfund har udviklet sig under forskellige forudsætninger Kompetencemål Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Kronologi og sammenhæng Eleven kan relatere ændringer i hverdag og livsvilkår over tid til eget liv Eleven kan

Læs mere

Sverigesgade 5, 3. sal Dok 5000 Odense Havn. Velegenet til fx. domicil på fuld etage

Sverigesgade 5, 3. sal Dok 5000 Odense Havn. Velegenet til fx. domicil på fuld etage - til leje... Kontordomicil 799 m 2 Sverigesgade 5, 3. sal Dok 5000 Odense Havn Velegenet til fx. domicil på fuld etage Særdeles præsentabel ejendom med unik beliggenhed på Odense Havn Gennemrenoveret

Læs mere

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her

Læs mere

Kulturkonference 2013

Kulturkonference 2013 Til kulturelle samråd, kulturudvalg, kulturforvaltninger samt andre interesserede Kulturelle Samråd i Danmark og Kulturelt Samråd Thisted inviterer til Kulturkonference 2013 Fredag den 20. søndag den 22.

Læs mere

God ledelse i selvejende kulturinstitutioner. - den korte version. Udvalget for god ledelse af selvejende kulturinstitutioner

God ledelse i selvejende kulturinstitutioner. - den korte version. Udvalget for god ledelse af selvejende kulturinstitutioner JANUAR 2011 WWW.KUM.DK God ledelse i selvejende kulturinstitutioner - den korte version 2 3 Forord Kulturministeriet nedsatte i februar 2010 et udvalg, der skulle udarbejde anbefalinger for god ledelse

Læs mere

GuideTours. Guidede ture, byvandringer og rundvisninger i Kongernes Nordsjælland

GuideTours. Guidede ture, byvandringer og rundvisninger i Kongernes Nordsjælland GuideTours Guidede ture, byvandringer og rundvisninger i Kongernes Nordsjælland GuideTours i Kongernes Nordsjælland Det er ikke uden grund, at vi kalder Nordsjælland for Kongernes Nordsjælland. Her i det

Læs mere

- Døden en del af hverdagen

- Døden en del af hverdagen HVOR DER ER LIV ER DER DØD - Døden en del af hverdagen Alternativ 2 - Det store, moderne gravplassarealet Problemstilling: Hva gir den store gravplassen identitet, styrke og kvalitet Heterotopier er steder,

Læs mere

UDVIKLING AF. Prioritering af værdier. Kulturstyrelsens Restaureringsseminar. Peder Elgaard

UDVIKLING AF. Prioritering af værdier. Kulturstyrelsens Restaureringsseminar. Peder Elgaard UDVIKLING AF BOTANISK HAVE Prioritering af værdier Kulturstyrelsens Restaureringsseminar Januar 2012 Peder Elgaard 2 3 4 Mulighedskort fra idékonkurrencen (udskrevet april 2009) med anbefaling af at Sølvtorvskomplekset

Læs mere

Årsplan for 4.b i historie 2013/2014

Årsplan for 4.b i historie 2013/2014 Årsplan for 4.b i historie 2013/2014 Formålet for faget: Formålet med undervisningen i historie er at styrke elevernes historiebevidsthed og identitet og øge deres lyst til og motivation for aktiv deltagelse

Læs mere

Moskva - Sergejev Posad - Ekaterinburg - Irkutsk - Listvijanka - Bajkalsøen -Ulan Bator Beijing

Moskva - Sergejev Posad - Ekaterinburg - Irkutsk - Listvijanka - Bajkalsøen -Ulan Bator Beijing Trans Mongolske Rute 2010 Moskva - Sergejev Posad - Ekaterinburg - Irkutsk - Listvijanka - Bajkalsøen -Ulan Bator Beijing 18 dage / 17 nætter Gruppe tur/ min 10 personer Denne rute er en anden type transsibiriske

Læs mere

Historien om Strandingsmuseet

Historien om Strandingsmuseet Historien om Af Gert Normann, talsmand for s Venner bygger primært på fundene fra de to britiske orlogsskibe, HMS St. George og HMS Defence, som forliste ved Thorsminde juleaften 1811, hvorved næsten 1400

Læs mere