Muligheder og konsekvenser af klimasikring af København mod oversvømmelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Muligheder og konsekvenser af klimasikring af København mod oversvømmelser"

Transkript

1 Københavns Kommune, Teknik og Miljøforvaltningen Muligheder og konsekvenser af klimasikring af København mod oversvømmelser Rapport Oktober 2010

2 COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby Telefon Telefax wwwcowidk Københavns Kommune, Teknik og Miljøforvaltningen Muligheder og konsekvenser af klimasikring af København mod oversvømmelser Rapport Oktober 2010 Dokumentnr P A-1-03 Version 7 Udgivelsesdato 24 Oktober 2010 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt ABH, CKI, JIJ, MOV, MEDG HDU ABH

3 1 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 3 2 Resume 4 21 Oversvømmelse fra havet 4 22 Oversvømmelse fra ekstrem regn Risiko fra regn og hav - hvad er værst? 18 3 Oversvømmelse fra havet Undersøge højvandssituationer Udbredelse af oversvømmelser fra havet Konsekvenser af oversvømmelser fra havet Sikring mod højvande Soft spots hvor vandet først bryder igennem 41 4 Oversvømmelse fra ekstrem regn Undersøge ekstrem regn Udbredelse af oversvømmelser fra regn Konsekvenser af oversvømmelser fra ekstrem regn Sikring mod oversvømmelser fra ekstrem regn Soft spots hvor regnen først giver problemer 50 5 Økonomiske vurderinger Metodebeskrivelse Afværgeforanstaltninger Skadesomkostninger Samfundsøkonomisk analyse 58 6 Følsomhedsanalyse Havvandsstigning Ekstremregn 64

4 2 7 Bilag Grundlag for de opstillede højvande Sikring mod højvande Højvandssikring ved Nordhavn Statistisk metode til fordeling af skadesomkostninger over tid Økonomi ved afværgeforanstaltninger Skadesomkostninger Samfundsøkonomisk metode 100

5 3 1 Baggrund I foråret 2010 blev det i Københavns Kommune besluttet at undersøge nedennævnte forhold, som en del af det baggrundsmateriale der skal danne grundlag for kommunens videre arbejde med en overordnet klima strategi og en mere detaljeret klimatilpasningsplan: 1 Hvor meget af Københavns Kommune vil blive oversvømmet ved ekstreme højvande i fremtiden, hvis terrænforholdene ikke ændres, 2 Hvordan kan havnen lukkes af i nord og syd for ekstrem højvande og skal der ske terrænregulering eller dæmningsbyggeri langs øvrige kyster for at sikre at vandet ikke løber bag om lukningerne, samt 3 Hvad vil det koste at sikre sig til et givet højvandsniveau og hvor meget er det i forhold til de skader der ville opstå hvis man ikke sikrede sig 4 Hvor meget af Københavns Kommune vil blive oversvømmet ved ekstreme regnsituationer i fremtiden, 5 Hvordan kan skadesomfanget ved ekstrem regn begrænses, samt 6 Hvad vil det koste at begrænse omfanget af skader ved ekstrem regn og hvor meget er det i forhold til de skader man derved undgår Efterfølgende er det valgt yderligere at udarbejde egentlige risikokort for hele kommunen hvor der for områder på 100x100m, bliver set på risikoen målt som kroner ud fra en sammenvægtning af sandsynligheden for der sker en skader og omkostninger ved skaderne og generne Endvidere er det valgt at finde det mest optimale tidspunkt for klimasikring af København med diger ud fra en ren økonomisk samlet risikoberegning og kost-benefit analyse set over en 100 års tidshorisont

6 4 2 Resume Undersøgelsen af oversvømmelseskonsekvenser er opdelt i oversvømmelser fra højvande og oversvømmelser overfladisk afstrømmende regnvand fra ekstreme regnhændelser, hvor kloaksystemets kapacitet overskrides 21 Oversvømmelse fra havet Der er undersøgt omfang og konsekvenser ved forskellige højvande ved København, både for de nuværende forhold og ved de klima og vandstandsforhold der forventes de kommende 100 år Middelvandstanden forventes at stige 1 meter fra 1990 til 2100 Højvande vil blive lidt mere ekstreme ved de sjældne hændelser, feks vil et 100 års højvande nok blive 10 cm højere end i dag ud over den generelle havvandsstigning Undersøgte højvandssituationer Tages hensyn til den generelle vandstandsstigning, landhævningen, tidsforskydningen mv findes de i Tabel 21 angivne koter, som vil repræsentere maksimalvandstanden under højvande med forskellig hyppighed i dag og i fremtiden I Tabel 22 er angivet resultaterne fra de dynamiske strømningsmodelleringer af udvalgte højvandssituationer, hvoraf flere også er konsekvensvurderet mht økonomi Tabel 21 Højvande angivet i DVR90 koter, hvor der er taget hensyn til landhævningen over tid Vandstanden er således givet som højden i forhold til nuværende terrænpunkter Vandstand i DVR90 År 2010 År 2060 År års højvande (DVR90) 139 cm 180 cm 233 cm 50 års højvande (DVR90) 151 cm 194 cm 247 cm 100 års højvande (DVR90) 160 cm 205 cm 263 cm Omfang af oversvømmelser Resultaterne af beregningerne vises som videoer af udviklingen af hele oversvømmelsesforløbet og på kort Kortene viser for hvert højvande, den maksimale udbredelse af oversvømmelsen under højvandet samt de maksimale vanddybder i de oversvømmede områder

7 5 Figur 21 Udsnit af kort der viser maksimal udbredelse og dybde af en oversvømmelse forårsaget af et højvande på 2,26 m (DVR90) svarende til et 11 års højvande i 2110 Beregningerne viser at følgende omfang af oversvømmelser Tabel 22 Oversvømmet areal ved forskellige højvandssituationer Arealet er det samlede område der bliver vådt og er således ikke udtryk for skadesomfanget Skadesomfanget er meget afhængigt af dybden/højden af oversvømmelsen Højvande DVR90 Hyppig- hed År Oversvømmet Totalt ha Kbh Sjælland ha Christians- havn ha Amager 137 cm 16 år cm 45 år cm 85 år cm 20 år cm 50 år cm 73 år cm 11 år cm 33 år cm 70 år cm 100 år cm 300 år cm* 300 år* 2110* *) med dige/dæmning på 255 cm I Figur 22 er omfanget af oversvømmelser ved de forskellige højvande vist som grafer så det er muligt at aflæse omfanget ved et vilkårligt højvande ha

8 6 Oversvømmet areal ved højvande Vådt areal i ha Højvande i cm (DVR90 ift nuværende terræn) Total Kbh, Sjælland Christianshavn Amager Figur 22 Oversvømmet areal ved forskellige højvande angivet i DVR90 koter i forhold til det nuværende terræn (2010) De områder der oversvømmes med meget lidt vand giver ingen eller begrænset skade ligesom oversvømmelse af grønne områder mv ikke medfører reel skade For at illustrere dette er i Figur 23 vist omfanget af bygninger der berøres af oversvømmelser større end 15 cm ved forskellige højvande Det ses at Christianshavn forholdsvis tidligt bliver næsten fuldt ramt af skadesvoldende oversvømmelse på min 15 cm, mens der for Sjælland er en fortsat stigning i omfang af bygninger der rammes med stigende højvande m 2 grundareal Bygninger med mere end 15 cm vand Total Kbh, Sjælland Christianshavn Amager Højvande i cm (DVR90 ifht nuværende terræn) Figur 23 Bygningsgrundareal der oversvømmes med mere end 15 cm vand ved forskellige højvande angivet i DVR90 koter i forhold til det nuværende terræn (2010)

9 7 Stigningen i omfang af grundareal vil dog ikke blive ved at stige med den takt der umiddelbart kunne forventes ud fra hældningen på kurven i Figur 23 Terrænet begynder at stige kraftigere ved højere koter, hvilket betyder at højvandet ikke vil brede sig så langt ind i landet Dette er illustreret i Figur 24 der viser omfanget af bygningsgrundareal ved stigende kote 700 Bygningsgrundareal under kote/højvande Bygningsgrundareal [ha] Bygninggrundsareal ud fra DTM Bygningsgrundareal, højvande Kote [m] Figur 24 Bygningsgrundareal der rammes af skadesvoldende højvande sammenholdt med den del af bygningsmasse der ud fra højdemodellen (DTM) ligger lavere end højvandskoten/koten Afværgeforanstaltninger For at undgå skader fra oversvømmelser kan der etableres forskellige former for beskyttelse Havnen kan lukkes i nord og syd med dæmninger samt sluseåbninger som normalt vil stå åbne og kun lukkes ved særligt store højvande Endvidere bliver det nødvendigt at forhøje terræn ved Nordhavn og etablere diger/dæmninger eller forhøjede kajanlæg langs store dele af kysten En stor del kan dog udføres som mindre forhøjninger af terræn i de kystnære områder og langs Amager Strandpark kan højvandssikringen de fleste steder skjules i rekreative strandanlæg Tilsvarende vil dæmningerne på tværs at havneindløbene kunne udformes til rekreative formål Afværgeforanstaltningerne vil sikre at der ikke sker skade ved højvande under den valgte sikringshøjde på 255 cm svarende til et 70 års højvande i 2110 For at illustrere effekten ved hændelser, der er værre end sikringshøjden på 255 cm, er oversvømmelsernes omfang ved et højvande på 285 cm undersøgt, dels uden beskyttelse og dels med foranstaltninger, der beskytter op til et højvande på 255 cm Af Tabel 23 ses at udbredelsen af 285 cm oversvømmelsen bliver 19 %

10 8 mindre, hvis der er bygget dige til 255 cm, selvom højvandet løber ind over diget Reduktionen i skadevoldende oversvømmelse (over 15 cm dybde) vil blive endnu større Tabel 23 Omfang af oversvømmelse ved et højvande på 285 cm (DVR90) med og uden et beskyttende dige op til kote 255 cm (DVR90) Højvande DVR90 Beskyttelse Oversvømmet Totalt ha ha ha ha 285 cm Uden dige cm Med dige Kbh Sjælland Christians- havn Amager 285 cm Reduktion Uden->med 19 % 23 % 1 % 19 % Samfundsøkonomi Der er opstillet en samlet vurdering af den økonomiske belastning samfundet vil blive udsat for, hvis der ikke gøres yderligere for at sikre København mod den stigende havvandsstand eller højvande, som det forventes at udvikle sig de kommende 100 år De samfundsøkonomiske omkostninger ved udvalgte oversvømmelsessituationer er gjort op på basis af de aktiviteter, anlæg, infrastruktur mv der rammes af hændelsen og i hvilket omfang Konsekvenserne er afhængig af maksimaldybden af oversvømmelsen ved den pågældende ejendom eller anlæg Se Tabel 24 Tabel 24 Samfundsøkonomisk skadesomfang af udvalgte højvandssituationer Højvande (DVR90) Hyppighed År Omkostning i alt (mio kr) 137 cm 16 år * 158 cm 85 år cm 73 år cm 11 år cm 70 år cm 300 år *) enkelte meget lavtliggende huse vil dog blive oversvømmet, bla Kanonbådsskurene på Holmen Omkostningerne til sikring af København op til et højvande i kote 255 cm (DVR90) vil overslagsmæssigt koste 2,3 milliarder kr i anlægsomkostninger, hvoraf den største del går til de mekaniske bevægelige sluseanordninger For at vurdere den samlede økonomi over de kommende 100 år er der foretaget en detaljeret statistisk bearbejdning af sandsynlighederne for forskellige hændelser gennem perioden og gennemført en nutidsværdivægtet opsummering af sandsynligheder, skadesomkostninger og omkostninger til sikring mod skaderne Skader for 9-18 miakr Etableres der ikke nogen form for sikringsanlæg, vil skadesomkostningerne samlet set over den kommende 100 års periode beløbe sig til 9-18 mia kr målt

11 9 som nettonutidsværdi af skaderne de højvande der statistisk forventes at optræde de kommende 100 år Sikring mod skader: 4 miakr Tilsvarende vil en sikring i løbet af de første 5 år samt senere reinvesteringer og drift og vedligeholdelse i samme 100 års periode udgøre ca 4 mia kr målt som nutidsværdi I Tabel 25 ses nettogevinsten, hvis der ikke er sat nogen begrænsning på hyppigheden af oversvømmelser fra højvande ved den forudsatte havvandsstigning Tabel 25 Nettonutidsværdi for skadesomkostninger og mulige tiltag i mio kr Beregnet ud fra ren statistisk hyppighed af skader, hvor skader i den sidste del af perioden vil forekomme op til flere gange om året Gevinst ved tiltag Tiltagsomkostninger 3997 Nettogevinst Gevinst på 5-14 mia kr ved at bygge dige Det vil være økonomisk hensigtsmæssigt at etablere afværgeforanstaltninger frem for at lade stå til i Tabel 26 ses nettogevindsten, forudsat at der højst kan optræde skade hvert andet år, idet det må forventes at de enkelte ejendomme eller områder vil vælge at foretage mindre lokale tilpasninger til at forhindre skaderne, hvis skadesvoldende situationer begynder at optræde meget hyppigt over en lang periode Der er ikke indregnet omkostninger til disse små "private" sikringer for at begrænse oversvømmelseshyppigheden Tabel 26 Nettonutidsværdi for skadesomkostninger og mulige tiltag i mio kr Beregnet ud fra statistisk hyppighed af skader, hvor det antages at en skade højst kan optræde én gang hvert andet år, fordi folk har valgt at sikre sig lokalt mod hyppigere hændelser Gevinst ved tiltag Tiltagsomkostninger 3997 Nettogevinst 6429 Prioritering Kritiske områder Der bør først sættes ind de steder hvor det enten er meget let - og billigt - at etablere afværgeforanstaltningerne eller hvor der er særligt kritisk lave områder, hvor meget vand vil kunne passere og oversvømme baglandet Af disse særligt kritiske områder kan nævnes at Stadsgraven er med til at fordele oversvømmelsen fra havnen mod Amager En forhøjning af landstrækningerne mellem de egentlige voldanlæg ved Stadsgraven vil dog kun have begrænset betydning, idet vandet også strømmer ind over Amager fra Øresundssiden Generelt søger højvandet meget jævnt ind over land Der er ikke særlige slugter eller lignende, hvor man let kan stoppe vandet og beskytte et stort bagland De lave områder ved feks de fredede kanonbådsskure vil dog oversvømmes meget tidligt og disse lave områder bør beskyttes først, Figur 25 Ulempen er dog, at vandet kommer over en bred front, så eneste løsning er en

12 10 dæmning eller forhøjning langs hele kysten/bolværket, hvis ikke havnen bliver lukket af i nord og syd Figur 25 Kanonbådsskurene på Holmen er fredede og er en af de bebyggelser der ligger lavest i forhold til vandet og som derfor rammes først af højvande Her er der størst risiko Risikoen for oversvømmelse fra havet set over en 100 års periode, under forudsætning af den forventede udvikling i havvandsstand og stormflod, er vist for områder på 100x100m på et kort, se Figur 26 Risiko er opgjort som den samlede sandsynlighed for oversvømmelse ganget med omkostningerne forbundet med de sandsynlige skader Er der for området en stor sandsynlighed og store omkostninger fås en høj risiko (rød farve), mens områder hvor der også er stor sandsynlighed, men hvor oversvømmelsen ikke medfører skader (feks i parker) fås en lav risiko (ingen eller gul farve) Risikokortene er også udført for årene 2010, 2060 samt 2110, så man kan se udviklingen i risikobilledet over tiden Der er lavet tilsvarende kort for regnvand og brugt samme signaturer, så risikobillederne for hav og regn kan sammenlignes Figur 26 Samlet risiko fra havet set over en 100 års periode fra Risiko er sandsynligheden for oversvømmelse ganget med omkostningen ved oversvømmelsen Rød er stor risiko; gul er lav risiko og blank er ingen eller helt ubetydelig risiko

13 11 Hvornår skal der bygges dæmning? Ved at omregne investeringsforløbet til nutidsværdi og tilsvarende omregne risikoforløbet (omkostninger) for de forskellige år for færdiggørelse af dæmningsanlægget kan opstilles en graf for gevinsten i nutidskroner afhængigt af årstallet for start af investering/færdiggørelsen af dæmningen Årstallene på tidsaksen referer til start af investeringerne Det ses at år 2035 er det ud fra et rent økonomisk synspunkt er mest optimale år at starte investeringen i, så dæmningen står færdig i 2040 Der vil dog også være en stor nettogevinst på ca 6 mia kr i nutidskroner set over en 100 års periode hvis dæmningen etableres forholdsvist hurtigt Nettogevinst Nettogevinst Figur 27 Samlet nutidsværdi over 100 år af nettogevinsten angivet i mio kr, afhængigt af hvornår arbejdet med inddæmning af København påbegyndes Optimalt at investere omkring år Oversvømmelse fra ekstrem regn Der er undersøgt omfang og konsekvenser af forskellige ekstreme regn som de forventes at tage sig ud i dag og frem til år 2110 Eksterm regn Ved ekstreme regn forstås regn, der er kraftigere end det, kloaksystemet er dimensioneret til at kunne håndtere I denne undersøgelse indgår således ikke beregning af konsekvenserne af de almindelige regn, som kloaksystemet skal kunne klare, hvilket for København Kommunes vedkommende vil sige regn der forekommer hyppigere end én gang hvert 10 år i fælleskloakerede områder Disse almindelige regn bør ikke give anledning til skader på installationer der ligger over terrænniveau Lavtliggende kældre vil således kunne blive oversvømmet hyppigere end hvert 10 år Da regnen med tiden bliver kraftigere skal afløbssystemet og/eller belastningen heraf, klimatilpasses til den fremtidige situation for at serviceniveauet overfor borgerne kan fastholdes Dette forhold er belyst i en særskilt redegørelse fra Københavns Energi

14 12 Udgangspunktet for opstillingen af repræsentative ekstreme regn er Spildevandskomiteens skrifter, hvor der angives metoder til fastlæggelse af lokale regnserier og klimafremskrivning af disse Der er anvendt en årsnedbør på 700 mm og en CDS-regn på 8 timer Undersøgte regn Der er undersøgt omfanget af oversvømmelse fra regnvand på overfladen ved de i Tabel 27 angivne regnsituationer, hvor kloaksystemet forudsættes at have en udformning som i dag I skemaet er angivet faktorer for forøgelsen af regnintensiteten i forhold til i dag Tabel 27 Undersøgte ekstrem regn angivet som klimafaktor på intensiteten i forhold til intensiteten i timers CDS-regn År 2010 År 2060 År års regn 1 1,1 1,3 100 års regn 1 1,15 1,4 Omfang af oversvømmelse under regn Resultaterne af beregningerne vises som videoer af udviklingen af hele oversvømmelsesforløbet og på kort Kortene viser for hver regnhændelse, den maksimale udbredelse af oversvømmelsen under hændelsesforløbet samt de maksimale vanddybder, der optræder i de oversvømmede områder

15 13 Figur 28 Kortudsnit for omfang af oversvømmelse ved en 8 timers ekstrem regn svarende til en 100 års regn i 2110 Beregningerne viser det i Tabel 28 angivne samlede omfang af oversvømmede arealer Oversvømmelserne er primært knyttet til områder langs vejene og særlige lavninger i terrænet, hvor vandet kan samle sig Ved oversvømmet område forstås områder hvor regnvandet (evt opblandet med spildevand) vil have en dybde på mere end 3 cm Der regnes dog først med at opstå skader på bygninger når vandet står i en dybde på 15 cm ved bygningen

16 14 Tabel 28 Oversvømmet areal ved forskellige ekstreme regn Arealet er det samlede område der bliver vådt (3cm vand) og er således ikke udtryk for skadesomfanget Skadesomfanget er meget afhængigt af dybden/højden af oversvømmelsen Hyppighed År Oversvømmet Totalt ha Kbh Sjælland ha Christianshavn ha Amager 20 år år år år ha Afværgeforanstaltninger For at undgå skader fra oversvømmelser fra afstrømmende regnvand på overfladen når kloakkernes kapacitet er opbrugt, kan der etableres forskellige former for beskyttelse og afværgeforanstaltninger, ligesom vandet kan ledes mod arealer, hvor det vil gøre mindre skade Det er ikke umiddelbart realistisk muligt med Københavns tætte bystruktur og topografi at lave et overordnet afvandingssystem, som kan føre vandet hele vejen til havet og helt undgå oversvømmelser ved ekstrem regn Beregningerne viser at de fleste oversvømmelser er koncentreret om veje og lavtliggende grønne område, mens oversvømmelser af hele bolig- og erhvervsområder er forholdsvis begrænset Det er forudsat at oversvømmelser i grønne områder og i lave viadukter og hulveje, er acceptable og hensigtsmæssige Som eksempel på dette kan fremhæves Lyngbyvej umiddelbart nord for Hans Knudsens Plads, hvor en del af regnvandet samlede sig ved den kraftige regn d august 2010 For de mest udsatte byområder er der set på lokale muligheder for at lede vandet til parker, moser og lignende eller evt til dybe viadukter og lignende Flere steder, hvor der er større fordybninger i terrænet, er der ingen mulighed for at få ekstreme regnmængder væk fra lavningen, uden at der skal graves meget dybe og lange kanaler Denne type omfattende og meget dyre løsninger er ikke medtaget i forslagene til afværgeforanstaltninger Det er undersøgt, hvor stor effekt man vil få ved at sikre indgange til kældre, så vandet først løber ind fra overfladen, når det står i en dybde af 25 cm ved almindelige boliger og 50 cm ved erhvervsejendomme Endvidere er det undersøgt, hvor stor en effekt der opnås ved at installere højvandslukker ved alle kældre, der endnu ikke har højvandslukker Højvandslukkere er relateret til opstuvninger fra kloaksystemet og er i princippet ikke omfattet af denne undersøgelse, der har fokus på indtrængen af vand fra de sjældnere oversvømmelser på overfladen

17 15 Som eksempler på afværgeforanstaltninger kan nævnes: - Ved Stranden og Ny Kongensgade fyldes forholdsvist hurtigt op med regnvand i ekstreme situationer, selvom begge gader ligger lige ud til kanaler En åbning mod kanalerne ligger lige for - Frederikssundsvej forsynes med en kanal i midterrabatten i området omkring Degnemose Allé og lave kantsten så overskydende vand ledes til Brønshøjparken Samfundsøkonomi Der er opstillet en samlet vurdering af den økonomiske belastning samfundet vil blive udsat for, hvis der ikke gøres yderligere for at sikre København mod ekstrem regn som det forventes at udvikle sig de kommende 100 år De samfundsøkonomiske omkostninger ved nogle af disse oversvømmelsessituationer for ekstrem regn er gjort op på basis af de aktiviteter, anlæg, infrastruktur mv der rammes af den enkelte hændelse Tabel 29 Samfundsøkonomiske omkostninger ved udvalgte ekstreme regnhændelser Hyppighed År Omkostning (mio kr) 20 år år år år Skaderne og omkostningerne er dels relateret til vand der trænger ind i kældre fra kloakken under de hyppige regn (hyppigere end en gang hvert 10 år) og dels til vand der under ekstreme nedbørsforhold giver anledning til skadesvoldende oversvømmelser på overfladen Omfanget af kældre (uden højvandslukker) der rammes af oversvømmelse forårsaget af opstuvning fra kloak er skønnet til det omfang der er angivet i Tabel 210 Er det reelle omfang af stuvninger i kældre større end det skønnede vil fordelen ved at opgradere kloakken blive mindre end beregnet i det følgende Ved "Uændret kloak" menes at afløbssystemet fortsat kun opfylder serviceniveauet som det var defineret i 2010 (stuvning til terræn hvert 10 år ved nuværende regn) Ved "Opgraderet kloak" menes at systemet skal opfylde samme serviceniveau med fremtidens regn

18 16 Tabel 210 Omfang af kældre der oversvømmes på grund af stuvning fra kloak ved forskellige regnintensitet Bold viser den dimensionsgivende regn i 2010 og 2110 intensitet år Uændret kloak Opgraderet kloak 41 10i % 0% 47 20i % 15% 53 10i % 25% i2010 og 20i % 40% i % 50% Begrænsning af omfanget af skader ved de ekstreme nedbørshændelser kan bla ske ved højvandslukkere (stuvning fra kloak), kældermure og andre overfladeforanstaltninger til omdirigering af vandet Omkostningerne forbundet med de foreslåede foranstaltninger vil overslagsmæssigt have en nettonutidsværdi på ca 2 milliarder kr Ud over investeringen i klimatilpasning og reduktion af oversvømmelserne ved de ekstreme regn, skal der investeres i opgradering og klimatilpasning af kloaksystemet og regnvandshåndteringen for de mere almindelige regn, hvis kommunens tilsigtede serviceniveau for kloakken skal opfyldes også i år 2110 Klimatilpasningen af kloakken skønnes at indebære omkostninger med en nettonutidsværdi på ca 10 mia kr I analysen ses på 5 scenarier, som er beskrevet nedenfor I basissituationen antages ingen investeringer i opgradering af kloak, overfladeforanstaltninger eller andet 1 Fastholdt serviceniveau for kloak - Der laves tiltag på kloaksystemet så det nuværende tilsigtede serviceniveau kan opretholdes frem til 2110 >> skadesomkostninger sammenlignes med basis situationen i dag 2 Fastholdt serviceniveau for kloak plus højvandslukker - Der laves tiltag på kloaksystemet så det nuværende tilsigtede serviceniveau kan opretholdes frem til 2110 og - der installeres højvandslukkere i alle kældre >> skadesomkostninger sammenlignes med basis situationen i dag 3 Fastholdt serviceniveau for kloak plus højvandslukker plus overfladetilpasning - Der laves tiltag på kloaksystemet så det nuværende tilsigtede serviceniveau kan opretholdes frem til 2110 og - der installeres højvandslukkere i alle kældre og - der laves overfladetilpasninger (omdirigering af vand, mure v kældre mv) >> skadesomkostninger sammenlignes med basis situationen i dag

19 17 4 Kun højvandslukker plus overfladetilpasning - Der laves IKKE tiltag på kloaksystemet så det nuværende tilsigtede serviceniveau kan opretholdes frem til 2110 og - der installeres højvandslukkere i alle kældre og - der laves overfladetilpasninger (omdirigering af vand, mure v kældre mv) >> skadesomkostninger sammenlignes med basis situationen i dag 5 Kun højvandslukker plus overfladetilpasning efter kloakken er opgraderet - Der laves tiltag på kloaksystemet så det nuværende tilsigtede serviceniveau kan opretholdes frem til der installeres højvandslukkere i alle kældre og - der laves overfladetilpasninger (omdirigering af vand, mure v kældre mv) >> Indsats og skadesomkostninger sammenlignes med en situation, hvor scenarie 1 er gennemført (ekstra gevinst ved højvandslukker og overfladetilpasning alene efter kloakken er opgraderet af andre hensyn) I Tabel 211 ses resultaterne af den samfundsøkonomiske analyse Tabel 211 Nettonutidsværdi for skadesomkostningerne og mulige tiltag i mio kr for de 5 scenarier Scenarie 1 kloak Scenarie 2 kloak højvlukke Scenarie 3 kloak højvlukke overflader Scenarie 4 højvlukke overflader Scenarie 5 (kloak) højvlukke overflader skadesomkostninger i basis skadesomkostninger efter tiltag Gevinst Tiltag Nettogevinst Det ses at der umiddelbart ikke er en gevinst ved at opgradere kloaksystemet i takt med klimaændringerne, Scenarie 1 Dette skyldes delvis, at der her alene er medtaget de omkostninger, der relaterer sig til de direkte afledte effekter som materielle skader, tabt produktionstid og lignende, mens der ikke er medtaget eventuelle sygdomsmæssige følger af at der har været opblandet regn og spildevand i kældre eller på overfladen Opgraderingen af afløbssystemet kan således have andre begrundelser end de direkte økonomiske hensyn Største nettogevinst opnås ved at lade serviceniveauet for kloakken falde i takt med klimaændringerne og investere i tilpasninger som reducerer omfanget af oversvømmelser ved de mere ekstreme og sjældne regn, Scenarie 4 Dette vil dog ske på bekostning af hygiejniske forhold, med mindre der findes metoder til at give "det tykke spildevand" forløbsret i kloakken, mens "ren regn" holdes på overfladerne til der igen er plads i kloakken For at vurdere effekten af tiltagene for at begrænse oversvømmelserne på overfladen alene, er det i Scenarie 5 forudsat at kloakken er opgraderet, svarende til Scenarie 3 Det ses at der opnås en nettogevinst på ca 0,7 mia kr ved de foreslåede foranstaltninger til begrænsning af skader fra oversvømmelser på over-

20 18 fladen Disse foranstaltninger er ikke tilstrækkelige til at undgå oversvømmelser, men begrænser deres omfang og skadesvirkning Prioritering En gennemgang af regnvandsoversvømmelserne viser at de værste oversvømmelser mht konsekvenser sker meget spredt og må løses lokalt, hvis der overhovedet er mulighed for afvanding Af særligt ramte områder kan nævnes Den nordlige del af Amager, Frederikssundsvej/Åboulevrden og Istedgade Ses på mulighederne for tilpasningsforanstaltninger ser det ud som om der opnås størst effekt af indgrebene hvor der er umiddelbar mulighed for at ændre afstrømningen så den ledes mod åbne vande, moser eller grønne områder, evt til dybe viadukter uden væsentlige tekniske installationer og hvor der er gode muligheder for alternative veje Her er der størst risiko Risikoen for oversvømmelse fra regn set over en 100 års periode, under forudsætning af den forventede udvikling i nedbørens mængde og intensitet, er vist for områder på 100x100m på et kort, se Figur 29 Risiko er opgjort som den samlede sandsynlighed for oversvømmelse ganget med omkostningerne forbundet med de sandsynlige skader Er der for området en stor sandsynlighed og store omkostninger fås en høj risiko (rød farve), mens områder hvor der også er stor sandsynlighed, men hvor oversvømmelsen ikke medfører skader (feks i parker) fås en lav risiko (ingen eller gul farve) Risikokortene er også udført for årene 2010, 2060 samt 2110, så man kan se udviklingen i risikobilledet over tiden Der er lavet tilsvarende kort for havvand og brugt samme signaturer, så risikobillederne for hav og regn kan sammenlignes Figur 29 Samlet risiko fra regn set over en 100 års periode fra Risiko er sandsynligheden for oversvømmelse ganget med omkostningen ved oversvømmelsen Rød er stor risiko; gul er lav risiko og blank er ingen eller helt ubetydelig risiko 23 Risiko fra regn og hav - hvad er værst? Som støtte for en prioritering af klimatilpasningsindsatsen er der lavet rene økonomiske risikovurderinger af oversvømmelser fra regn og havet, både set samlet over 100 år og som udviklingen i risikoen over årene Tilsvarende er vist

21 19 hvordan risikoen vil udvikle sig hvis der foretages nogle af de foreslåede indgreb overfor regn og havvandsstigning Den samlede risiko i nutidsværdi er angivet som totaltallene for nettogevinst i afsnittene om havvand og regnvand I de følgende figurer er den samlede økonomiske risiko angivet for de enkelte år eller samlet for 10 års perioder Den økonomiske risiko er angivet i 2010 kr uden tilbagediskontering til nutidsværdi Det kan derfor se mærkeligt ud at risikoen for oversvømmelse fra havvand i år 2110 er ca 15 miakr pr år, når man kan se at den samlede nutidsværdi af risikoen over 100 år også er af den størrelsesorden Det skyldes alene at omkostninger om 100 år bliver meget meget små når der tilbagediskonteres til nutidsværdi Prisniveauet 2010 er fastholdt for at kunne se udviklingen i risikobilledet Risiko i miokr pr 10 år Regnvand Havvand Figur 210 Opsummeret økonomisk risiko i 10-års-perioder, hvor det ses at risikoen fra regn er størst i dag, mens havvand med tiden bliver en større risiko hvis der ikke gribes ind

Analysen er inddelt i 100x100 m celler, som gør det muligt at regne på risikoen i den enkelte celle og efterfølgende udtrykke dette i farveskalaer.

Analysen er inddelt i 100x100 m celler, som gør det muligt at regne på risikoen i den enkelte celle og efterfølgende udtrykke dette i farveskalaer. Risikokortlægning Dette notat er et uddrag af tekniske notater 1 fra COWI i forbindelse med levering af data til Vordingborg Kommunes arbejde med klimatilpasning. Risikovurderingen er bygget op omkring

Læs mere

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune.

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune. Tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025 Lemvig kommunalbestyrelse har den 17. september 2014 vedtaget tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025. Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold

Læs mere

-Vand i byer risikovurderinger

-Vand i byer risikovurderinger Oversvømmelse Hvorfra? Klimatilpasning -Vand i byer risikovurderinger v. 1 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 2 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 3 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 4 Vand og oversvømmelse Hvorfra?

Læs mere

WILLIS Konference. Klimaændringer, skybrud og oversvømmelser. Sektionsleder Jeppe Sikker Jensen Spildevand og klimatilpasning, COWI WILLIS KONFERENCE

WILLIS Konference. Klimaændringer, skybrud og oversvømmelser. Sektionsleder Jeppe Sikker Jensen Spildevand og klimatilpasning, COWI WILLIS KONFERENCE WILLIS Konference Klimaændringer, skybrud og oversvømmelser. Sektionsleder Jeppe Sikker Jensen Spildevand og klimatilpasning, COWI 1 Disposition Udfordringer Kortlægningstyper Case: Screening af ejendomsportefølje

Læs mere

DRÆNPLAN FOR GOLFPARKEN, FREDERIKSHAVN INDHOLD. 1 Eksisterende forhold. 1 Eksisterende forhold 1 1.1 Status for vandløb 2

DRÆNPLAN FOR GOLFPARKEN, FREDERIKSHAVN INDHOLD. 1 Eksisterende forhold. 1 Eksisterende forhold 1 1.1 Status for vandløb 2 DRÆNPLAN FOR GOLFPARKEN, FREDERIKSHAVN ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Eksisterende forhold 1 1.1 Status for vandløb 2 2 Fremtidige

Læs mere

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835 NOTAT TITEL Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene i Lerbækken. DATO 27. marts 2015 TIL Frederikshavn Kommune KOPI Golfparken A/S FRA Henrik Brødsgaard, COWI PROJEKTNR A059835

Læs mere

VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN

VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN DECEMBER 2012 FAXE KOMMUNE VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN TEKNISK RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX

Læs mere

KYSTBESKYTTELSE AF STRANDHUS NR 4 FAXE LADEPLADS INDHOLD. 1 Indledning 2

KYSTBESKYTTELSE AF STRANDHUS NR 4 FAXE LADEPLADS INDHOLD. 1 Indledning 2 ROSENDAL OG MARGRETHELUND GODSER A/S KYSTBESKYTTELSE AF STRANDHUS NR 4 ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk KYSTTEKNISK NOTAT TIL KDI INDHOLD

Læs mere

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Indholdsfortegnelse Opbygning af kortlægningen... 2 Udfordringer og usikkerheder ved kortlægningen... 2 Grundlæggende begreber... 3 Hændelser... 3 Højdemodellen...

Læs mere

Manual til risikokortlægning UDVIKLINGSFORVALTNINGEN

Manual til risikokortlægning UDVIKLINGSFORVALTNINGEN Manual til risikokortlægning UDVIKLINGSFORVALTNINGEN 2 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 4 1.1 Nedbør, havvand og vandløb 4 1.2 Oversvømmelseskort 4 1.3 Værdikort 4 1.4 Risikokort 4 2. Opbygning af kortlægningen

Læs mere

Højvandsdige ved Lungshave og Enø. Oplæg til højvandssikring

Højvandsdige ved Lungshave og Enø. Oplæg til højvandssikring Højvandsdige ved Lungshave og Enø Oplæg til højvandssikring April 2014 1 INDLEDNING Lodsejere på den højvandstruede Lungshave og vestlige del af Enø ønsker at sikre deres ejendomme mod oversvømmelser fra

Læs mere

Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser

Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser Civilingeniør, Hydrauliker Birgit Krogh Paludan, Greve Kommune Civilingeniør, Hydrauliker Lina Nybo Jensen, PH-Consult Baggrund Greve Kommune har

Læs mere

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Hvorfor skal Ishøj Kommune kystsikres? Klimaforandringer vil sandsynligvis medføre stigende havvandstand og flere kraftige storme.

Læs mere

Klimatilpasning. Skybrudskort. fra Region Midtjylland. Arne Bernt Hasling. abh@cowi.dk. Region Midtjylland

Klimatilpasning. Skybrudskort. fra Region Midtjylland. Arne Bernt Hasling. abh@cowi.dk. Region Midtjylland Region Midtjylland Klimatilpasning Skybrudskort fra Region Midtjylland Arne Bernt Hasling abh@cowi.dk 1 Procesforløb og resultat Kortgrundlag Oversvømmelsessimuleringer Begrænsninger Eksempler på anvendelse

Læs mere

RISIKOKORTLÆGNING I AALBORG KOMMUNE

RISIKOKORTLÆGNING I AALBORG KOMMUNE OKTOBER 2013 AALBORG KOMMUNE RISIKOKORTLÆGNING I AALBORG KOMMUNE TEKNISK RAPPORT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk OKTOBER 2013 AALBORG KOMMUNE

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Tilpasning af Cityringen til fremtidens klima

Tilpasning af Cityringen til fremtidens klima Tilpasning af Cityringen til fremtidens klima Troels Jacob Lund ATV møde om store bygge og anlægsprojekter 1 20. JANUAR 2012 CITYRINGEN - KLIMASIKRING AF KONSTRUKTIONER Formål med vurdering af fremtidens

Læs mere

DIGE VED USSERØD Å. Fredensborg Kommune. 9. maj 2011. Udarbejdet af JBG Kontrolleret af ERI Godkendt af. D: 48105790 M: 24200103 E: jbg@niras.

DIGE VED USSERØD Å. Fredensborg Kommune. 9. maj 2011. Udarbejdet af JBG Kontrolleret af ERI Godkendt af. D: 48105790 M: 24200103 E: jbg@niras. Fredensborg Kommune 9. maj 2011 Udarbejdet af JBG Kontrolleret af ERI Godkendt af DIGE VED USSERØD Å NIRAS A/S Sortemosevej 2 3450 Allerød CVR-nr. 37295728 Tilsluttet F.R.I T: 4810 4200 F: 4810 4300 E:

Læs mere

RISIKOSTYRINGSPLAN FOR KØGE BUGT KALVEBODERNE

RISIKOSTYRINGSPLAN FOR KØGE BUGT KALVEBODERNE AUGUST 2014 KØBENHAVNS KOMMUNE RISIKOSTYRINGSPLAN FOR KØGE BUGT KALVEBODERNE RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk AUGUST 2014

Læs mere

Klimatilpasning i Københavns Kommune

Klimatilpasning i Københavns Kommune Klimatilpasning i Københavns Kommune 1 KL - Teknik og Miljø - 3.11.2011 Centerchef Jon Pape Klimatilpasning i København Planen endeligt vedtaget af Borgerrepræsentationen d. 25 august 2011 Identificerer

Læs mere

Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet

Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet Indhold Din indflydelse 3 Vind med vandet 4 Konsekvenser i Horsens Kommune 5 Udførte klimatilpasningsprojekter 6 Hvad planlægger kommunen at

Læs mere

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale

Læs mere

Klimatilpasningsplan - et tillæg til kommuneplanen. Materiale udarbejdet til borgermøde d. 23. maj, 2013. Forslag til indsatsområder.

Klimatilpasningsplan - et tillæg til kommuneplanen. Materiale udarbejdet til borgermøde d. 23. maj, 2013. Forslag til indsatsområder. Materiale udarbejdet til borgermøde d. 23. maj, 2013 Klimatilpasningsplan - et tillæg til kommuneplanen Sandsynlighedskort Risikoområder Forslag til indsatsområder Nr. 1. Stampmøllebæk Nr. 21. Assedrup

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Fra vision til plan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan

Klimaet ændrer sig. Fra vision til plan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning 7.0 Bæredygtighed 7.1 Bæredygtigt byggeri 7.2 Grønne områder 7.3 Overfladevand og lavbundsarealer 7.4 Grundvand 7.5 Vedvarende energianlæg 7.6 Klimatilpasning

Læs mere

WORKSHOP PRÆSENTATION 31. JULI 2014 HØJVANDSSIKRING AF OMRÅDET VED NÆSBY STRAND

WORKSHOP PRÆSENTATION 31. JULI 2014 HØJVANDSSIKRING AF OMRÅDET VED NÆSBY STRAND WORKSHOP PRÆSENTATION 31. JULI 2014 HØJVANDSSIKRING AF OMRÅDET VED NÆSBY STRAND Status Udarbejdelse af skitseprojekt Formøde, Borgermøde og Projektmøde Planlægning og gennemførelse af geoteknisk boring

Læs mere

Veje fra Seden til Seden Strandby vil også oversvømmes allerede ved en vandstand på ca. + 1,50 m.

Veje fra Seden til Seden Strandby vil også oversvømmes allerede ved en vandstand på ca. + 1,50 m. NOTAT Projekt Risikostyringsplan for Odense Fjord Kunde Odense Kommune Notat nr. 05 Dato 2014-11-07 Til Fra Kopi til Carsten E. Jespersen Henrik Mørup-Petersen STVH 1. Vurdering af stormflodsrisiko for

Læs mere

SKRIFT 27 - FUNKTIONSPRAKSIS FOR AFLØBSSYSTEMER UNDER REGN

SKRIFT 27 - FUNKTIONSPRAKSIS FOR AFLØBSSYSTEMER UNDER REGN Svendborg Kommune Spildevandsplan SKRIFT 27 - FUNKTIONSPRAKSIS FOR AFLØBSSYSTEMER UNDER REGN Rekvirent Rådgiver Svendborg Kommune att. Birgitte Varming Miljø og Teknik Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus. Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.dk Klimatilpasning Kortlægning, planer og handlinger Hvad satte os i

Læs mere

Allerød Kommune - Forslag til serviceniveau mod oversvømmelser

Allerød Kommune - Forslag til serviceniveau mod oversvømmelser Allerød Kommune - Forslag til serviceniveau mod oversvømmelser Bilag 1: Andre kommers serviceniveau Revision 1 8. september 2009 Indhold Hvidovre Kommune 2 Greve Kommune 2 Herlev kommune 3 Gribskov kommune

Læs mere

Klimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen

Klimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen Klimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen Stjernholm dagen 19. august 2009 Johnny Gybel jgy@orbicon.dk 4630 0340 Emner Klimaforandringer Oversvømmelser OrbiSpot risikokort Arbejdsproces Eksempel Spørgsmål

Læs mere

Klimatilpasningsplan Temakort teknisk beskrivelse

Klimatilpasningsplan Temakort teknisk beskrivelse Klimatilpasningsplan Temakort teknisk beskrivelse Lemvig Kommune Klimatilpasningsplan Temakort Teknisk beskrivelse Rekvirent Rådgiver Lemvig Kommune Rådhusgade 2 7620 Lemvig Orbicon A/S Klostermarken 12

Læs mere

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne nedbør og stormflod Køge Bugt Planlægningen

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

* * ! " 14-11-2013. Sagsnr. 2013-0166127. Bilag 1 Rådgivernotat. Dokumentnr. 2013-0166127-12. Sagsbehandler Jens Trædmark Jensen

* * !  14-11-2013. Sagsnr. 2013-0166127. Bilag 1 Rådgivernotat. Dokumentnr. 2013-0166127-12. Sagsbehandler Jens Trædmark Jensen Bilag 1 Rådgivernotat 14-11-2013 Sagsnr. 2013-0166127 Dokumentnr. 2013-0166127-12 Sagsbehandler Jens Trædmark Jensen * *! "!! # Københavns Kommunes cykelstrategi Cykelbyen på vej har til formål at skabe

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej.

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej. Silkeborg Kommune Resendalvej - Skitseprojekt Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse

Læs mere

RISIKOVURDERING OG COST-BENEFIT ANALYSE CASE: HARRESTRUP Å - KAPACITETSPLAN. Helena Åström

RISIKOVURDERING OG COST-BENEFIT ANALYSE CASE: HARRESTRUP Å - KAPACITETSPLAN. Helena Åström RISIKOVURDERING OG COST-BENEFIT ANALYSE CASE: HARRESTRUP Å - KAPACITETSPLAN Helena Åström hlaa@orbicon.dk HARRESTRUP Å Kagså Harrestrup Mose Vestvoldens Voldgrav Skovlunde naturpark Damhusengen og Damhussøen

Læs mere

Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan

Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan 1 Indholdsfortegnelse Klimatilpasningsplan... 3 Indledning... 3 Oversvømmelseskortlægninger... 3 Sandsynlighedskortlægning, værdikortlægning og risikokortlægning...9

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK

STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK Af Projektleder Benny Rud Hansen, GRONTMIJ A/S Chefkonsulent Hans Chr. Jensen, Roskilde Kommune By, Kultur og Miljø Vand og klimatilpasning Handleplan 2013-16 Copyright

Læs mere

Der er fredninger inden for projektområdet. Der tages højde for, at det alternative projekt ikke kommer i konflikt med fredningerne.

Der er fredninger inden for projektområdet. Der tages højde for, at det alternative projekt ikke kommer i konflikt med fredningerne. 1. BILAG 1 PROJEKTBESKRIVELSE ALTERNATIV LØSNING 1.1. Baggrund for projektet Klimatilpasningsprojekt skal indgå i Ringsted Kommunes byfornyelsesprojekt Det Samlende Torv. Torvefornyelsen er en oplagt mulighed

Læs mere

Introduktion til metoder /teknologier til klimatilpasning af danske kyster Miljøteknisk Konference 2. oktober 2013 Jan Dietrich, NIRAS.

Introduktion til metoder /teknologier til klimatilpasning af danske kyster Miljøteknisk Konference 2. oktober 2013 Jan Dietrich, NIRAS. Introduktion til metoder /teknologier til klimatilpasning af danske kyster Miljøteknisk Konference 2. oktober 2013 Jan Dietrich, NIRAS. 03/10/2013 PRÆSENTATION AF HØJVANDSSIKRING I KORSØR 1 Enestående

Læs mere

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012 Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.

Læs mere

RISIKOSTYRINGSPLAN FOR OVERSVØMMELSE AF KYSTZONEN

RISIKOSTYRINGSPLAN FOR OVERSVØMMELSE AF KYSTZONEN HØRINGSSVAR VEDRØRENDE RISIKOSTYRINGSPLAN FOR OVERSVØMMELSE AF KYSTZONEN 1 SOLRØD STRAND GRUNDEJERFORENING 17. JUNI 2015 INDLEDNING Solrød Strand Grundejerforening har med interesse læst Forslag til Solrød

Læs mere

Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej"

Projekt Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej Notat Den 13. marts 2008 Sagsnr. 30910 Notat udarbejdet af: lml Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej" Siden august 2006 har en meget lavtliggende del af Ejersmindevej været udsat for

Læs mere

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan. Afledning af regnvand

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan. Afledning af regnvand Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan 2016 Afledning af regnvand 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Afledning af regnvand... 4 3. Lovgivning... 8 4. Ikrafttræden... 9 2 1. Indledning På grund

Læs mere

Information Løsninger til sikring af dige ved Dalbybugten.

Information Løsninger til sikring af dige ved Dalbybugten. 2015 Information Løsninger til sikring af dige ved Dalbybugten. Dige udvalget. Rev.2 Indledning: Dige udvalget er i samarbejde med bestyrelsen for grundejerforeningen blevet enige om, at udsende denne

Læs mere

Forslag til serviceniveau mod oversvømmelser

Forslag til serviceniveau mod oversvømmelser Allerød Kommune Klimatilpasning til mere regn NOTAT Til Allerød Kommune Fra Orbicon Sag 363090005 Dato 10. september 2009 Projektleder HLA Kvalitetssikring TSB, HETA, GIH, CRP Revisionsnr. 2 Godkendt af

Læs mere

Bilag 4: Favrskov Kommune Skrift 27 - Funktionspraksis for afløbssystemer under regn

Bilag 4: Favrskov Kommune Skrift 27 - Funktionspraksis for afløbssystemer under regn Bilag 4: Favrskov Kommune Skrift 27 - Funktionspraksis for afløbssystemer 1/1 Rekvirent Favrskov Kommune Teknik og Miljø Torvegade 7 8450 Hammel Lone Bejder Telefon 89 64 53 06 E-mail lb@favrskov.dk Rådgiver

Læs mere

Klimatilpasning i byggeriet

Klimatilpasning i byggeriet Klimatilpasning i byggeriet Ingeniørforeningen 2012 2 Klimatilpasning i byggeriet Resume Klimaændringer vil påvirke bygninger og byggeri i form af øget nedbør og hyppigere ekstremnedbør, højere grundvandsspejl,

Læs mere

COWI A/S Aarhus. Vand og miljø. Klimaproblemstillinger i miljøvurderinger. Forundersøgelser. Miljøvurdering og VVM. Miljø og anlæg

COWI A/S Aarhus. Vand og miljø. Klimaproblemstillinger i miljøvurderinger. Forundersøgelser. Miljøvurdering og VVM. Miljø og anlæg Klimaproblemstillinger i miljøvurderinger COWI A/S Aarhus Vand og miljø Forundersøgelser Miljøvurdering og VVM Miljø og anlæg Bent Sømod Cand. Scient. i Biologi Sektionsleder Natur og Miljø Direkte 87

Læs mere

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns

Læs mere

Översämningerna i Köpenhamn, vad gör man när det som ikke får hända händer?

Översämningerna i Köpenhamn, vad gör man när det som ikke får hända händer? Norrlandsmöte 2012 d. 1. februar 2012 Översämningerna i Köpenhamn, vad gör man när det som ikke får hända händer? Carsten Cronqvist Københavns Energi A/S 1 Full scale test af et afløbssystem!! xx-xx-2010

Læs mere

AUGUST 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE, TEKNIK- OG MILJØFORVALTNINGEN FREDERIKSBERG KOMMUNE, BYGGE-, PLAN- OG MILJØAFDELINGEN SKYBRUDSPLAN OG STRATEGI

AUGUST 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE, TEKNIK- OG MILJØFORVALTNINGEN FREDERIKSBERG KOMMUNE, BYGGE-, PLAN- OG MILJØAFDELINGEN SKYBRUDSPLAN OG STRATEGI AUGUST 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE, TEKNIK- OG MILJØFORVALTNINGEN FREDERIKSBERG KOMMUNE, BYGGE-, PLAN- OG MILJØAFDELINGEN SKYBRUDSPLAN OG STRATEGI ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark

Læs mere

København den 2. juli 2011

København den 2. juli 2011 København den 2. juli 2011 Lykke Leonardsen Områdechef Teknik- og Miljøforvaltningen Sonia Sørensen Sektionsleder Københavns Energi Skybrud Hvad gør vi nu? 2011-10-06 Ekstrem skybrud lørdag aften 2. juli

Læs mere

Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen NYT AFLØB FRA KASTRUP FORT SØ Eksisterende afvanding fra Kastrup Fort Sø

Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen NYT AFLØB FRA KASTRUP FORT SØ Eksisterende afvanding fra Kastrup Fort Sø Memo Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen NYT AFLØB FRA KASTRUP FORT SØ Eksisterende afvanding fra Kastrup Fort Sø 24. februar 2016 Projekt nr. 222931 Version 1 Dokument nr. 1218198083 Version

Læs mere

Oversigt over udvalgte fællesprojekter mellem Frederiksberg og Københavns kommuner, hvor der kan være knaster

Oversigt over udvalgte fællesprojekter mellem Frederiksberg og Københavns kommuner, hvor der kan være knaster Sankt Jørgens Sø (Vandopland: Ladegårdså, Frederiksberg Øst & Vesterbro) Oversigt over udvalgte fælles mellem Frederiksberg og Københavns kommuner, hvor der kan være knaster I masterplan 1 i skybrudskonkretiseringerne

Læs mere

Metode til skadesrisikovurdering af klimatilpasning og skybrudssikring

Metode til skadesrisikovurdering af klimatilpasning og skybrudssikring Metode til skadesrisikovurdering af klimatilpasning og skybrudssikring -Eksempel Birkedalens opland 165ha, Greve Strand Streget- åben regnvandsledning Udgangspunkt Birkedalens opland -vand på terræn for

Læs mere

Johansson & Kalstrup A/S rådgivende ingeniører FRI

Johansson & Kalstrup A/S rådgivende ingeniører FRI Johansson & Kalstrup A/S rådgivende ingeniører FRI Esbjerg Kommune Teknik & Miljø Vandløb Sag nr.: Dato: 7.06.0 E-mail: cha@j-k-as.dk Bjarne Christensen Vindmøller i Måde Ansøgning om godkendelse efter

Læs mere

Miljøscreeningen er udsendt i høring sammen med forslag til kommuneplanstillæg nr 7.

Miljøscreeningen er udsendt i høring sammen med forslag til kommuneplanstillæg nr 7. Tillæg nr. 7 til Odsherred Kommunes kommuneplan 2013-2025 Indhold 1. Redegørelse 2. Overordnede mål 3. Retningslinjer 4. Kort Bilag 1. Screening for miljøvurdering Tilhørende dokumenter: Klimatilpasningsplan

Læs mere

Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017

Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Center for Miljø og Teknik August 2015 Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Ballerups Kommunalbestyrelse godkendte i 2014 en Klimatilpasningsplan. Klimatilpasningsplanen

Læs mere

Skrift 27, Funktionspraksis af afløbssystemer

Skrift 27, Funktionspraksis af afløbssystemer Nordfyns Kommune Spildevandsplan Skrift 27 Funktionspraksis for afløbssystemer under regn Rådgiver Orbicon A/S Munkehatten 9 5220 Odense SØ Telefon 6315 5313 Telefax 6615 4899 Email bda@orbicon.dk REV.

Læs mere

Bilag 9 Dimensionering af kloakanlæg

Bilag 9 Dimensionering af kloakanlæg Bilag 9 Dimensionering af kloakanlæg Dimensionering af regn- og spildevandsledninger og bassiner 1. Indledning Dette notat indeholder forudsætninger for dimensionering af regn- og spildevandsledninger

Læs mere

Teknisk bilag vedrørende byggepladsen ved Marmorkirken - redegørelse for behovet for og konsekvenserne af døgnarbejde

Teknisk bilag vedrørende byggepladsen ved Marmorkirken - redegørelse for behovet for og konsekvenserne af døgnarbejde 20/09/13 Teknisk bilag vedrørende byggepladsen ved Marmorkirken - redegørelse for behovet for og konsekvenserne af døgnarbejde Indledning I forbindelse med klagesagen over døgnarbejdet på Marmorkirken

Læs mere

Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde

Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde Bilag 2 (Teknisk notat: 13. dec. 2011) Refereres som: Knudsen, S.B., og Ingvardsen, S.M., 2011. Thyborøn kanal etablering og opretholdelse

Læs mere

V/Simon Grünfeld

V/Simon Grünfeld Afvanding af sommerhusområde ved Hov Vig 14.06 2014 V/Simon Grünfeld Afvandingsprojekt -Baggrund I mange år har der været store problemer med vand på terræn ved Hov Vig sommerhusområdet. Årsag er nedbør,

Læs mere

Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet. Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på?

Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet. Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på? Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på? Vand i Byer 21. januar 2015 Fra plan til handling eller? Vigtigt at have en plan Men lige så vigtigt,

Læs mere

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør Kan vi forsikre os mod skaderne Brian Wahl Olsen Skadedirektør 1 Kan vi forsikre os mod skaderne? 2 Prisen for et skybrud Skybruddet august 2010 Å er og søer løb over deres bredder Vejanlæg oversvømmet

Læs mere

KLIMATILPASNING FRA PLAN OG IDE TIL HANDLING OG VÆKST AALBORG D. 30. NOVEMBER 2015 GEVINSTEN VED AT KLIMATILPASSE DET ER FOR DYRT AT LADE STÅ TIL!

KLIMATILPASNING FRA PLAN OG IDE TIL HANDLING OG VÆKST AALBORG D. 30. NOVEMBER 2015 GEVINSTEN VED AT KLIMATILPASSE DET ER FOR DYRT AT LADE STÅ TIL! KLIMATILPASNING FRA PLAN OG IDE TIL HANDLING OG VÆKST AALBORG D. 30. NOVEMBER 2015 GEVINSTEN VED AT KLIMATILPASSE DET ER FOR DYRT AT LADE STÅ TIL! AF UFFE GANGELHOF, SWECO DANMARK 1 2015-12-01 Agenda Klimatilpasning

Læs mere

Klimaforandringer Ekstremnedbør. Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon

Klimaforandringer Ekstremnedbør. Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon Klimaforandringer Ekstremnedbør Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon Oversvømmelser pga. nedbør Klimaændringer eller statistiske udsving? 2 3 Her er løsningen 4 Klimaforandringer Drivhusgasser : tænk globalt

Læs mere

Notat vedr. optimering af afstrømningskapacitet fra Stampedam

Notat vedr. optimering af afstrømningskapacitet fra Stampedam Stampedam Notat vedr. optimering af afstrømningskapacitet fra Stampedam UDFØRT AF ENVICLEAN/NHJ 29-05-2012 Skodshøj 16, Guldbæk 9530 Støvring, Tel. +45 9686 7600 Email: nhj@enviclean.dk 1 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest

Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest Oversigt over skybrudsprojekter beliggende i Vanløse (fra 3 af de 7 vandoplande): Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest KV12 Slotsherrensvej Vest På strækningen fra Husumvej/Ålekistevej til

Læs mere

Brand & Redning Køge Kommune vil i tilfælde af oversvømmelse kunne få assistance og materiel fra Energiforsyningen og entreprenørvirksomheden ETK..

Brand & Redning Køge Kommune vil i tilfælde af oversvømmelse kunne få assistance og materiel fra Energiforsyningen og entreprenørvirksomheden ETK.. I Køge Kommune varetages beredskabet af Brand & Redning, som udover at assistere ved ekstreme klimahændelser også varetager brandslukning og redningsopgaver, som navnet antyder. Dette notat har til formål

Læs mere

Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 Kbh. Ø. nst@nst.dk cc.: dagpe@nst.dk. j.nr. NST-400-00062

Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 Kbh. Ø. nst@nst.dk cc.: dagpe@nst.dk. j.nr. NST-400-00062 Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 Kbh. Ø Dok.nr: 50588 v1 Ref.: PB/PB E-mail: pb@frinet.dk 19. juli 2012 nst@nst.dk cc.: dagpe@nst.dk j.nr. NST-400-00062 Høringssvar fra FRI vedr.: forslag til lov om

Læs mere

BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND

BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND Assens Kommune Januar 2013 BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND Indholdsfortegnelse 1 Oversvømmelseskortlægning... 2 1.1 Kendte oversvømmelser... 2 1.2 Nedbør... 2 1.3 Hav... 3 1.4

Læs mere

Håndtering af oversvømmelser opdateret klimakogebog Dansk Vandkonference 2010

Håndtering af oversvømmelser opdateret klimakogebog Dansk Vandkonference 2010 Håndtering af oversvømmelser opdateret klimakogebog Dansk Vandkonference 2010 Annette Brink-Kjær, Vandcenter Syd Jens Jørgen Linde, PH-Consult Nanna Høegh Nielsen, PH-Consult Lina Nybo Jensen, Lina Nybo

Læs mere

RISIKOKORTLÆGNING AF SAMSØ KOMMUNE

RISIKOKORTLÆGNING AF SAMSØ KOMMUNE JANUAR 2013 SAMSØ KOMMUNE RISIKOKORTLÆGNING AF SAMSØ KOMMUNE TEKNISK RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JANUAR 2013

Læs mere

LAR og klimasikring af bygninger

LAR og klimasikring af bygninger LAR og klimasikring af bygninger Temaaften om klimaforandringer og fremtidssikring. Boligforeningen VIBO 27.03.2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk HVAD SKAL VI IGENNEM? Lidt om klima og kloak Vandets veje

Læs mere

Klimatilpasningsplaner. Workshop Region Midtjylland. Ideer til: forudsætninger og rammer. Arne Bernt Hasling. Region Midtjylland

Klimatilpasningsplaner. Workshop Region Midtjylland. Ideer til: forudsætninger og rammer. Arne Bernt Hasling. Region Midtjylland Region Midtjylland Klimatilpasningsplaner Workshop Region Midtjylland Ideer til: forudsætninger og rammer Arne Bernt Hasling abh@cowi.dk 1 Krav til planen 2 Procesforløb 3 Klimaudfordringen, temperatur

Læs mere

Notat. VIBORG KOMMUNE Oversvømmelsesrisiko for broer og vejanlæg omkring Hjarbæk Fjord 1 INDLEDNING OG BAGGRUND

Notat. VIBORG KOMMUNE Oversvømmelsesrisiko for broer og vejanlæg omkring Hjarbæk Fjord 1 INDLEDNING OG BAGGRUND Notat VIBORG KOMMUNE Oversvømmelsesrisiko for broer og vejanlæg omkring Hjarbæk Fjord 22. august 2016 Projekt nr. 225759 Version 2 Dokument nr. 1220760754 Udarbejdet af LLF/BJP/ERI Kontrolleret af CMR

Læs mere

Strategi for separatkloakering af eksisterende fælleskloakerede kloaksystemer regn og spildevand i hver sin ledning.

Strategi for separatkloakering af eksisterende fælleskloakerede kloaksystemer regn og spildevand i hver sin ledning. Strategi for separatkloakering af eksisterende fælleskloakerede kloaksystemer regn og spildevand i hver sin ledning. Regn og husspildevand løber i hver sin ledning i de kloaksystemer, som anlægges i dag,

Læs mere

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes spildevandsplan Afledning af regnvand

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes spildevandsplan Afledning af regnvand Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes spildevandsplan 2006-2015 2016 Afledning af regnvand 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Afledning af regnvand... 4 3. Lovgivning... 8 4. Ikrafttræden... 9 2 1. Indledning

Læs mere

Klimatilpasning. En befolkningsundersøgelse

Klimatilpasning. En befolkningsundersøgelse Klimatilpasning En befolkningsundersøgelse Januar 2015 Klimatilpasning Indledning Klimaforandringerne har allerede medført ændringer i nedbørsmønsteret. Alle analyser tyder på, at denne udvikling fortsætter

Læs mere

STRUER KOMMUNE AUGUST 2007 VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN TILKNYTTET LOKALPLAN NR. 283 FOR ET BOLIGOMRÅDE SYD FOR DRØWTEN

STRUER KOMMUNE AUGUST 2007 VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN TILKNYTTET LOKALPLAN NR. 283 FOR ET BOLIGOMRÅDE SYD FOR DRØWTEN STRUER KOMMUNE AUGUST 2007 VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN TILKNYTTET LOKALPLAN NR. 283 FOR ET BOLIGOMRÅDE SYD FOR DRØWTEN INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING 5 2 LOKALPLANENS BESTEMMELSER

Læs mere

Skybrudsikring af bygninger

Skybrudsikring af bygninger Skybrudsikring af bygninger Agenda: 1. Introduktion hvorfor individuel sikring af bygninger? 2. Indledende overvejelser: 1. Hvad skal jeg selv sørge for? 2. Sikringsniveau 3. Prioritering ud fra værdier

Læs mere

Helhedsorienteret kystplanlægning

Helhedsorienteret kystplanlægning Helhedsorienteret kystplanlægning Højvandsbeskyttelse af Korsør og Halskov bydel 18/03/2014 PRÆSENTATION AF HØJVANDSSIKRING I KORSØR 1 Planlægning og gennemførelse af Klimatilpasset kyst- og højvandbeskyttelse

Læs mere

Et eksempel på den gode klimaansøgning

Et eksempel på den gode klimaansøgning Et eksempel på den gode klimaansøgning En god og gennemarbejdet klimaansøgning vil gøre processen bedre og kortere for både spildevandsselskabet og Forsyningssekretariatet. I det følgende gives et eksempel

Læs mere

Præsentation af Henrik Mørup-Petersen

Præsentation af Henrik Mørup-Petersen 1 Præsentation af Henrik Mørup-Petersen Erfaring: 49 år hos Rambøll i Odense, Virum og Tunesien, de første 35 år med Store byggerier og anlægsopgaver i Danmark og udlandet. Havnebygning, design af Storebæltsbroens

Læs mere

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan Regional Udviklingsplan grundvandskort for Billund et værktøj til aktiv klimatilpasning Billund Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort:

Læs mere

»Risiko og oversvømmelse hvornår er det økonomisk forsvarligt at beskytte?

»Risiko og oversvømmelse hvornår er det økonomisk forsvarligt at beskytte? »Risiko og oversvømmelse hvornår er det økonomisk forsvarligt at beskytte? ATV-vintermøde 2015 10-11 marts 2015 Ulla Ladekarl, ALECTIA Aabenraa, Køge og Solrød kommuner »Udfordring: » Hvornår kan det betale

Læs mere

Korsør højvandssikring - Betalingsprincipper Møde i digegrupper 03.04.2014. v/ Kim Boye - kbo@niras.dk

Korsør højvandssikring - Betalingsprincipper Møde i digegrupper 03.04.2014. v/ Kim Boye - kbo@niras.dk Korsør højvandssikring - Betalingsprincipper Møde i digegrupper 03.04.2014 v/ Kim Boye - kbo@niras.dk Hvem er NIRAS og jeg? Multi-diciplinær rådgivende virksomhed 1.400 ansatte Årlig omsætning: 1.000 mio.kr

Læs mere

Dimensionering af regn- og spildevandsledninger samt regnvandsbassiner

Dimensionering af regn- og spildevandsledninger samt regnvandsbassiner Bilag 1 Dimensionering af regn- og spildevandsledninger samt regnvandsbassiner i Furesø Kommune 1. Indledning Dette notat indeholder forudsætninger for dimensionering af regn- og spildevandsledninger samt

Læs mere

Kerteminde Forsyning har bedt Rambøll om at undersøge hvilken regnmåler forsyningen skal bruge fremadrettet til dimensionering af deres kloaksystem.

Kerteminde Forsyning har bedt Rambøll om at undersøge hvilken regnmåler forsyningen skal bruge fremadrettet til dimensionering af deres kloaksystem. NOTAT Projekt Valg af regnmåler og sikkerhedsfaktorer til beregninger på afløbssystemer Kunde Kerteminde Forsyning Notat nr. 1 Dato 04-06-2012 Til Fra Kopi til Kerteminde Forsyning Agnethe N. Pedersen,

Læs mere

Strategi behold regnvandet på egen grund! Plan og Projekt chef Kirsten Toft

Strategi behold regnvandet på egen grund! Plan og Projekt chef Kirsten Toft Strategi behold regnvandet på egen grund! Plan og Projekt chef Kirsten Toft Regnvandshåndtering Opstat i 1990érne med at etabler store bassiner i midt byen. - før ordet Klima forandringer og kliamfaktorer

Læs mere

Kloaksystemets opbygning og funktion

Kloaksystemets opbygning og funktion Kloaksystemets opbygning og funktion Kommunens afløbssystem, eller i daglig tale kloaksystemet, kan være opbygget på to helt forskellige måder: enten som fællessystem eller som separatsystem. I Spildevandsplanen

Læs mere

Indstillingsnotat. Notatark. Overskrift Forespørgsel om lokalplanlægning ved Fasanvej i Juelsminde

Indstillingsnotat. Notatark. Overskrift Forespørgsel om lokalplanlægning ved Fasanvej i Juelsminde Notatark Sagsnr. 01.02.05-P19-4-16 Sagsbehandler Christina Duedal Nielsen 17.3.2016 Indstillingsnotat Overskrift Forespørgsel om lokalplanlægning ved Fasanvej i Juelsminde Beslutningstema Udvalget for

Læs mere

Sønderborg Kommune att. Naturafdelingen v/ Hans Erik Jensen Rådhustorvet 10 6400 Sønderborg ANSØGNING OM REGULERING AF VANDLØB

Sønderborg Kommune att. Naturafdelingen v/ Hans Erik Jensen Rådhustorvet 10 6400 Sønderborg ANSØGNING OM REGULERING AF VANDLØB Sønderborg Kommune att. Naturafdelingen v/ Hans Erik Jensen Rådhustorvet 10 6400 Sønderborg ANSØGNING OM REGULERING AF VANDLØB På vegne af Lysabild-Skovby Landvindingslag søges der hermed om tilladelse

Læs mere

Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19.

Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19. Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19. november 2009 23-11-2009 Dias nr. 1 Hvem er jeg? Mads Uggerby - uddannelse

Læs mere

høringsudkast februar 2011 Københavns Klimatilpasningsplan

høringsudkast februar 2011 Københavns Klimatilpasningsplan høringsudkast februar 2011 Københavns Klimatilpasningsplan 2 Indholdsfortegnelse INDLEDNING 3 Klimaudfordringer for København 3 Strategi 9 PRIMÆRE UDFORDRINGER SOM FØLGE AF KLIMAFORANDRINGERNE 13 Flere

Læs mere

Tilpasning til mere vand, integreret vandforvaltning og en sluse i udløbet af Aarhus Å

Tilpasning til mere vand, integreret vandforvaltning og en sluse i udløbet af Aarhus Å Tilpasning til mere vand, integreret vandforvaltning og en sluse i udløbet af Aarhus Å Mogens Bjørn Nielsen, Teknik og Miljø, Aarhus Kommune Claus Møller Pedersen, Aarhus Vand A/S Masser af vand og mere

Læs mere