Muligheder og konsekvenser af klimasikring af København mod oversvømmelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Muligheder og konsekvenser af klimasikring af København mod oversvømmelser"

Transkript

1 Københavns Kommune, Teknik og Miljøforvaltningen Muligheder og konsekvenser af klimasikring af København mod oversvømmelser Rapport Oktober 2010

2 COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby Telefon Telefax wwwcowidk Københavns Kommune, Teknik og Miljøforvaltningen Muligheder og konsekvenser af klimasikring af København mod oversvømmelser Rapport Oktober 2010 Dokumentnr P A-1-03 Version 7 Udgivelsesdato 24 Oktober 2010 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt ABH, CKI, JIJ, MOV, MEDG HDU ABH

3 1 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 3 2 Resume 4 21 Oversvømmelse fra havet 4 22 Oversvømmelse fra ekstrem regn Risiko fra regn og hav - hvad er værst? 18 3 Oversvømmelse fra havet Undersøge højvandssituationer Udbredelse af oversvømmelser fra havet Konsekvenser af oversvømmelser fra havet Sikring mod højvande Soft spots hvor vandet først bryder igennem 41 4 Oversvømmelse fra ekstrem regn Undersøge ekstrem regn Udbredelse af oversvømmelser fra regn Konsekvenser af oversvømmelser fra ekstrem regn Sikring mod oversvømmelser fra ekstrem regn Soft spots hvor regnen først giver problemer 50 5 Økonomiske vurderinger Metodebeskrivelse Afværgeforanstaltninger Skadesomkostninger Samfundsøkonomisk analyse 58 6 Følsomhedsanalyse Havvandsstigning Ekstremregn 64

4 2 7 Bilag Grundlag for de opstillede højvande Sikring mod højvande Højvandssikring ved Nordhavn Statistisk metode til fordeling af skadesomkostninger over tid Økonomi ved afværgeforanstaltninger Skadesomkostninger Samfundsøkonomisk metode 100

5 3 1 Baggrund I foråret 2010 blev det i Københavns Kommune besluttet at undersøge nedennævnte forhold, som en del af det baggrundsmateriale der skal danne grundlag for kommunens videre arbejde med en overordnet klima strategi og en mere detaljeret klimatilpasningsplan: 1 Hvor meget af Københavns Kommune vil blive oversvømmet ved ekstreme højvande i fremtiden, hvis terrænforholdene ikke ændres, 2 Hvordan kan havnen lukkes af i nord og syd for ekstrem højvande og skal der ske terrænregulering eller dæmningsbyggeri langs øvrige kyster for at sikre at vandet ikke løber bag om lukningerne, samt 3 Hvad vil det koste at sikre sig til et givet højvandsniveau og hvor meget er det i forhold til de skader der ville opstå hvis man ikke sikrede sig 4 Hvor meget af Københavns Kommune vil blive oversvømmet ved ekstreme regnsituationer i fremtiden, 5 Hvordan kan skadesomfanget ved ekstrem regn begrænses, samt 6 Hvad vil det koste at begrænse omfanget af skader ved ekstrem regn og hvor meget er det i forhold til de skader man derved undgår Efterfølgende er det valgt yderligere at udarbejde egentlige risikokort for hele kommunen hvor der for områder på 100x100m, bliver set på risikoen målt som kroner ud fra en sammenvægtning af sandsynligheden for der sker en skader og omkostninger ved skaderne og generne Endvidere er det valgt at finde det mest optimale tidspunkt for klimasikring af København med diger ud fra en ren økonomisk samlet risikoberegning og kost-benefit analyse set over en 100 års tidshorisont

6 4 2 Resume Undersøgelsen af oversvømmelseskonsekvenser er opdelt i oversvømmelser fra højvande og oversvømmelser overfladisk afstrømmende regnvand fra ekstreme regnhændelser, hvor kloaksystemets kapacitet overskrides 21 Oversvømmelse fra havet Der er undersøgt omfang og konsekvenser ved forskellige højvande ved København, både for de nuværende forhold og ved de klima og vandstandsforhold der forventes de kommende 100 år Middelvandstanden forventes at stige 1 meter fra 1990 til 2100 Højvande vil blive lidt mere ekstreme ved de sjældne hændelser, feks vil et 100 års højvande nok blive 10 cm højere end i dag ud over den generelle havvandsstigning Undersøgte højvandssituationer Tages hensyn til den generelle vandstandsstigning, landhævningen, tidsforskydningen mv findes de i Tabel 21 angivne koter, som vil repræsentere maksimalvandstanden under højvande med forskellig hyppighed i dag og i fremtiden I Tabel 22 er angivet resultaterne fra de dynamiske strømningsmodelleringer af udvalgte højvandssituationer, hvoraf flere også er konsekvensvurderet mht økonomi Tabel 21 Højvande angivet i DVR90 koter, hvor der er taget hensyn til landhævningen over tid Vandstanden er således givet som højden i forhold til nuværende terrænpunkter Vandstand i DVR90 År 2010 År 2060 År års højvande (DVR90) 139 cm 180 cm 233 cm 50 års højvande (DVR90) 151 cm 194 cm 247 cm 100 års højvande (DVR90) 160 cm 205 cm 263 cm Omfang af oversvømmelser Resultaterne af beregningerne vises som videoer af udviklingen af hele oversvømmelsesforløbet og på kort Kortene viser for hvert højvande, den maksimale udbredelse af oversvømmelsen under højvandet samt de maksimale vanddybder i de oversvømmede områder

7 5 Figur 21 Udsnit af kort der viser maksimal udbredelse og dybde af en oversvømmelse forårsaget af et højvande på 2,26 m (DVR90) svarende til et 11 års højvande i 2110 Beregningerne viser at følgende omfang af oversvømmelser Tabel 22 Oversvømmet areal ved forskellige højvandssituationer Arealet er det samlede område der bliver vådt og er således ikke udtryk for skadesomfanget Skadesomfanget er meget afhængigt af dybden/højden af oversvømmelsen Højvande DVR90 Hyppig- hed År Oversvømmet Totalt ha Kbh Sjælland ha Christians- havn ha Amager 137 cm 16 år cm 45 år cm 85 år cm 20 år cm 50 år cm 73 år cm 11 år cm 33 år cm 70 år cm 100 år cm 300 år cm* 300 år* 2110* *) med dige/dæmning på 255 cm I Figur 22 er omfanget af oversvømmelser ved de forskellige højvande vist som grafer så det er muligt at aflæse omfanget ved et vilkårligt højvande ha

8 6 Oversvømmet areal ved højvande Vådt areal i ha Højvande i cm (DVR90 ift nuværende terræn) Total Kbh, Sjælland Christianshavn Amager Figur 22 Oversvømmet areal ved forskellige højvande angivet i DVR90 koter i forhold til det nuværende terræn (2010) De områder der oversvømmes med meget lidt vand giver ingen eller begrænset skade ligesom oversvømmelse af grønne områder mv ikke medfører reel skade For at illustrere dette er i Figur 23 vist omfanget af bygninger der berøres af oversvømmelser større end 15 cm ved forskellige højvande Det ses at Christianshavn forholdsvis tidligt bliver næsten fuldt ramt af skadesvoldende oversvømmelse på min 15 cm, mens der for Sjælland er en fortsat stigning i omfang af bygninger der rammes med stigende højvande m 2 grundareal Bygninger med mere end 15 cm vand Total Kbh, Sjælland Christianshavn Amager Højvande i cm (DVR90 ifht nuværende terræn) Figur 23 Bygningsgrundareal der oversvømmes med mere end 15 cm vand ved forskellige højvande angivet i DVR90 koter i forhold til det nuværende terræn (2010)

9 7 Stigningen i omfang af grundareal vil dog ikke blive ved at stige med den takt der umiddelbart kunne forventes ud fra hældningen på kurven i Figur 23 Terrænet begynder at stige kraftigere ved højere koter, hvilket betyder at højvandet ikke vil brede sig så langt ind i landet Dette er illustreret i Figur 24 der viser omfanget af bygningsgrundareal ved stigende kote 700 Bygningsgrundareal under kote/højvande Bygningsgrundareal [ha] Bygninggrundsareal ud fra DTM Bygningsgrundareal, højvande Kote [m] Figur 24 Bygningsgrundareal der rammes af skadesvoldende højvande sammenholdt med den del af bygningsmasse der ud fra højdemodellen (DTM) ligger lavere end højvandskoten/koten Afværgeforanstaltninger For at undgå skader fra oversvømmelser kan der etableres forskellige former for beskyttelse Havnen kan lukkes i nord og syd med dæmninger samt sluseåbninger som normalt vil stå åbne og kun lukkes ved særligt store højvande Endvidere bliver det nødvendigt at forhøje terræn ved Nordhavn og etablere diger/dæmninger eller forhøjede kajanlæg langs store dele af kysten En stor del kan dog udføres som mindre forhøjninger af terræn i de kystnære områder og langs Amager Strandpark kan højvandssikringen de fleste steder skjules i rekreative strandanlæg Tilsvarende vil dæmningerne på tværs at havneindløbene kunne udformes til rekreative formål Afværgeforanstaltningerne vil sikre at der ikke sker skade ved højvande under den valgte sikringshøjde på 255 cm svarende til et 70 års højvande i 2110 For at illustrere effekten ved hændelser, der er værre end sikringshøjden på 255 cm, er oversvømmelsernes omfang ved et højvande på 285 cm undersøgt, dels uden beskyttelse og dels med foranstaltninger, der beskytter op til et højvande på 255 cm Af Tabel 23 ses at udbredelsen af 285 cm oversvømmelsen bliver 19 %

10 8 mindre, hvis der er bygget dige til 255 cm, selvom højvandet løber ind over diget Reduktionen i skadevoldende oversvømmelse (over 15 cm dybde) vil blive endnu større Tabel 23 Omfang af oversvømmelse ved et højvande på 285 cm (DVR90) med og uden et beskyttende dige op til kote 255 cm (DVR90) Højvande DVR90 Beskyttelse Oversvømmet Totalt ha ha ha ha 285 cm Uden dige cm Med dige Kbh Sjælland Christians- havn Amager 285 cm Reduktion Uden->med 19 % 23 % 1 % 19 % Samfundsøkonomi Der er opstillet en samlet vurdering af den økonomiske belastning samfundet vil blive udsat for, hvis der ikke gøres yderligere for at sikre København mod den stigende havvandsstand eller højvande, som det forventes at udvikle sig de kommende 100 år De samfundsøkonomiske omkostninger ved udvalgte oversvømmelsessituationer er gjort op på basis af de aktiviteter, anlæg, infrastruktur mv der rammes af hændelsen og i hvilket omfang Konsekvenserne er afhængig af maksimaldybden af oversvømmelsen ved den pågældende ejendom eller anlæg Se Tabel 24 Tabel 24 Samfundsøkonomisk skadesomfang af udvalgte højvandssituationer Højvande (DVR90) Hyppighed År Omkostning i alt (mio kr) 137 cm 16 år * 158 cm 85 år cm 73 år cm 11 år cm 70 år cm 300 år *) enkelte meget lavtliggende huse vil dog blive oversvømmet, bla Kanonbådsskurene på Holmen Omkostningerne til sikring af København op til et højvande i kote 255 cm (DVR90) vil overslagsmæssigt koste 2,3 milliarder kr i anlægsomkostninger, hvoraf den største del går til de mekaniske bevægelige sluseanordninger For at vurdere den samlede økonomi over de kommende 100 år er der foretaget en detaljeret statistisk bearbejdning af sandsynlighederne for forskellige hændelser gennem perioden og gennemført en nutidsværdivægtet opsummering af sandsynligheder, skadesomkostninger og omkostninger til sikring mod skaderne Skader for 9-18 miakr Etableres der ikke nogen form for sikringsanlæg, vil skadesomkostningerne samlet set over den kommende 100 års periode beløbe sig til 9-18 mia kr målt

11 9 som nettonutidsværdi af skaderne de højvande der statistisk forventes at optræde de kommende 100 år Sikring mod skader: 4 miakr Tilsvarende vil en sikring i løbet af de første 5 år samt senere reinvesteringer og drift og vedligeholdelse i samme 100 års periode udgøre ca 4 mia kr målt som nutidsværdi I Tabel 25 ses nettogevinsten, hvis der ikke er sat nogen begrænsning på hyppigheden af oversvømmelser fra højvande ved den forudsatte havvandsstigning Tabel 25 Nettonutidsværdi for skadesomkostninger og mulige tiltag i mio kr Beregnet ud fra ren statistisk hyppighed af skader, hvor skader i den sidste del af perioden vil forekomme op til flere gange om året Gevinst ved tiltag Tiltagsomkostninger 3997 Nettogevinst Gevinst på 5-14 mia kr ved at bygge dige Det vil være økonomisk hensigtsmæssigt at etablere afværgeforanstaltninger frem for at lade stå til i Tabel 26 ses nettogevindsten, forudsat at der højst kan optræde skade hvert andet år, idet det må forventes at de enkelte ejendomme eller områder vil vælge at foretage mindre lokale tilpasninger til at forhindre skaderne, hvis skadesvoldende situationer begynder at optræde meget hyppigt over en lang periode Der er ikke indregnet omkostninger til disse små "private" sikringer for at begrænse oversvømmelseshyppigheden Tabel 26 Nettonutidsværdi for skadesomkostninger og mulige tiltag i mio kr Beregnet ud fra statistisk hyppighed af skader, hvor det antages at en skade højst kan optræde én gang hvert andet år, fordi folk har valgt at sikre sig lokalt mod hyppigere hændelser Gevinst ved tiltag Tiltagsomkostninger 3997 Nettogevinst 6429 Prioritering Kritiske områder Der bør først sættes ind de steder hvor det enten er meget let - og billigt - at etablere afværgeforanstaltningerne eller hvor der er særligt kritisk lave områder, hvor meget vand vil kunne passere og oversvømme baglandet Af disse særligt kritiske områder kan nævnes at Stadsgraven er med til at fordele oversvømmelsen fra havnen mod Amager En forhøjning af landstrækningerne mellem de egentlige voldanlæg ved Stadsgraven vil dog kun have begrænset betydning, idet vandet også strømmer ind over Amager fra Øresundssiden Generelt søger højvandet meget jævnt ind over land Der er ikke særlige slugter eller lignende, hvor man let kan stoppe vandet og beskytte et stort bagland De lave områder ved feks de fredede kanonbådsskure vil dog oversvømmes meget tidligt og disse lave områder bør beskyttes først, Figur 25 Ulempen er dog, at vandet kommer over en bred front, så eneste løsning er en

12 10 dæmning eller forhøjning langs hele kysten/bolværket, hvis ikke havnen bliver lukket af i nord og syd Figur 25 Kanonbådsskurene på Holmen er fredede og er en af de bebyggelser der ligger lavest i forhold til vandet og som derfor rammes først af højvande Her er der størst risiko Risikoen for oversvømmelse fra havet set over en 100 års periode, under forudsætning af den forventede udvikling i havvandsstand og stormflod, er vist for områder på 100x100m på et kort, se Figur 26 Risiko er opgjort som den samlede sandsynlighed for oversvømmelse ganget med omkostningerne forbundet med de sandsynlige skader Er der for området en stor sandsynlighed og store omkostninger fås en høj risiko (rød farve), mens områder hvor der også er stor sandsynlighed, men hvor oversvømmelsen ikke medfører skader (feks i parker) fås en lav risiko (ingen eller gul farve) Risikokortene er også udført for årene 2010, 2060 samt 2110, så man kan se udviklingen i risikobilledet over tiden Der er lavet tilsvarende kort for regnvand og brugt samme signaturer, så risikobillederne for hav og regn kan sammenlignes Figur 26 Samlet risiko fra havet set over en 100 års periode fra Risiko er sandsynligheden for oversvømmelse ganget med omkostningen ved oversvømmelsen Rød er stor risiko; gul er lav risiko og blank er ingen eller helt ubetydelig risiko

13 11 Hvornår skal der bygges dæmning? Ved at omregne investeringsforløbet til nutidsværdi og tilsvarende omregne risikoforløbet (omkostninger) for de forskellige år for færdiggørelse af dæmningsanlægget kan opstilles en graf for gevinsten i nutidskroner afhængigt af årstallet for start af investering/færdiggørelsen af dæmningen Årstallene på tidsaksen referer til start af investeringerne Det ses at år 2035 er det ud fra et rent økonomisk synspunkt er mest optimale år at starte investeringen i, så dæmningen står færdig i 2040 Der vil dog også være en stor nettogevinst på ca 6 mia kr i nutidskroner set over en 100 års periode hvis dæmningen etableres forholdsvist hurtigt Nettogevinst Nettogevinst Figur 27 Samlet nutidsværdi over 100 år af nettogevinsten angivet i mio kr, afhængigt af hvornår arbejdet med inddæmning af København påbegyndes Optimalt at investere omkring år Oversvømmelse fra ekstrem regn Der er undersøgt omfang og konsekvenser af forskellige ekstreme regn som de forventes at tage sig ud i dag og frem til år 2110 Eksterm regn Ved ekstreme regn forstås regn, der er kraftigere end det, kloaksystemet er dimensioneret til at kunne håndtere I denne undersøgelse indgår således ikke beregning af konsekvenserne af de almindelige regn, som kloaksystemet skal kunne klare, hvilket for København Kommunes vedkommende vil sige regn der forekommer hyppigere end én gang hvert 10 år i fælleskloakerede områder Disse almindelige regn bør ikke give anledning til skader på installationer der ligger over terrænniveau Lavtliggende kældre vil således kunne blive oversvømmet hyppigere end hvert 10 år Da regnen med tiden bliver kraftigere skal afløbssystemet og/eller belastningen heraf, klimatilpasses til den fremtidige situation for at serviceniveauet overfor borgerne kan fastholdes Dette forhold er belyst i en særskilt redegørelse fra Københavns Energi

14 12 Udgangspunktet for opstillingen af repræsentative ekstreme regn er Spildevandskomiteens skrifter, hvor der angives metoder til fastlæggelse af lokale regnserier og klimafremskrivning af disse Der er anvendt en årsnedbør på 700 mm og en CDS-regn på 8 timer Undersøgte regn Der er undersøgt omfanget af oversvømmelse fra regnvand på overfladen ved de i Tabel 27 angivne regnsituationer, hvor kloaksystemet forudsættes at have en udformning som i dag I skemaet er angivet faktorer for forøgelsen af regnintensiteten i forhold til i dag Tabel 27 Undersøgte ekstrem regn angivet som klimafaktor på intensiteten i forhold til intensiteten i timers CDS-regn År 2010 År 2060 År års regn 1 1,1 1,3 100 års regn 1 1,15 1,4 Omfang af oversvømmelse under regn Resultaterne af beregningerne vises som videoer af udviklingen af hele oversvømmelsesforløbet og på kort Kortene viser for hver regnhændelse, den maksimale udbredelse af oversvømmelsen under hændelsesforløbet samt de maksimale vanddybder, der optræder i de oversvømmede områder

15 13 Figur 28 Kortudsnit for omfang af oversvømmelse ved en 8 timers ekstrem regn svarende til en 100 års regn i 2110 Beregningerne viser det i Tabel 28 angivne samlede omfang af oversvømmede arealer Oversvømmelserne er primært knyttet til områder langs vejene og særlige lavninger i terrænet, hvor vandet kan samle sig Ved oversvømmet område forstås områder hvor regnvandet (evt opblandet med spildevand) vil have en dybde på mere end 3 cm Der regnes dog først med at opstå skader på bygninger når vandet står i en dybde på 15 cm ved bygningen

16 14 Tabel 28 Oversvømmet areal ved forskellige ekstreme regn Arealet er det samlede område der bliver vådt (3cm vand) og er således ikke udtryk for skadesomfanget Skadesomfanget er meget afhængigt af dybden/højden af oversvømmelsen Hyppighed År Oversvømmet Totalt ha Kbh Sjælland ha Christianshavn ha Amager 20 år år år år ha Afværgeforanstaltninger For at undgå skader fra oversvømmelser fra afstrømmende regnvand på overfladen når kloakkernes kapacitet er opbrugt, kan der etableres forskellige former for beskyttelse og afværgeforanstaltninger, ligesom vandet kan ledes mod arealer, hvor det vil gøre mindre skade Det er ikke umiddelbart realistisk muligt med Københavns tætte bystruktur og topografi at lave et overordnet afvandingssystem, som kan føre vandet hele vejen til havet og helt undgå oversvømmelser ved ekstrem regn Beregningerne viser at de fleste oversvømmelser er koncentreret om veje og lavtliggende grønne område, mens oversvømmelser af hele bolig- og erhvervsområder er forholdsvis begrænset Det er forudsat at oversvømmelser i grønne områder og i lave viadukter og hulveje, er acceptable og hensigtsmæssige Som eksempel på dette kan fremhæves Lyngbyvej umiddelbart nord for Hans Knudsens Plads, hvor en del af regnvandet samlede sig ved den kraftige regn d august 2010 For de mest udsatte byområder er der set på lokale muligheder for at lede vandet til parker, moser og lignende eller evt til dybe viadukter og lignende Flere steder, hvor der er større fordybninger i terrænet, er der ingen mulighed for at få ekstreme regnmængder væk fra lavningen, uden at der skal graves meget dybe og lange kanaler Denne type omfattende og meget dyre løsninger er ikke medtaget i forslagene til afværgeforanstaltninger Det er undersøgt, hvor stor effekt man vil få ved at sikre indgange til kældre, så vandet først løber ind fra overfladen, når det står i en dybde af 25 cm ved almindelige boliger og 50 cm ved erhvervsejendomme Endvidere er det undersøgt, hvor stor en effekt der opnås ved at installere højvandslukker ved alle kældre, der endnu ikke har højvandslukker Højvandslukkere er relateret til opstuvninger fra kloaksystemet og er i princippet ikke omfattet af denne undersøgelse, der har fokus på indtrængen af vand fra de sjældnere oversvømmelser på overfladen

17 15 Som eksempler på afværgeforanstaltninger kan nævnes: - Ved Stranden og Ny Kongensgade fyldes forholdsvist hurtigt op med regnvand i ekstreme situationer, selvom begge gader ligger lige ud til kanaler En åbning mod kanalerne ligger lige for - Frederikssundsvej forsynes med en kanal i midterrabatten i området omkring Degnemose Allé og lave kantsten så overskydende vand ledes til Brønshøjparken Samfundsøkonomi Der er opstillet en samlet vurdering af den økonomiske belastning samfundet vil blive udsat for, hvis der ikke gøres yderligere for at sikre København mod ekstrem regn som det forventes at udvikle sig de kommende 100 år De samfundsøkonomiske omkostninger ved nogle af disse oversvømmelsessituationer for ekstrem regn er gjort op på basis af de aktiviteter, anlæg, infrastruktur mv der rammes af den enkelte hændelse Tabel 29 Samfundsøkonomiske omkostninger ved udvalgte ekstreme regnhændelser Hyppighed År Omkostning (mio kr) 20 år år år år Skaderne og omkostningerne er dels relateret til vand der trænger ind i kældre fra kloakken under de hyppige regn (hyppigere end en gang hvert 10 år) og dels til vand der under ekstreme nedbørsforhold giver anledning til skadesvoldende oversvømmelser på overfladen Omfanget af kældre (uden højvandslukker) der rammes af oversvømmelse forårsaget af opstuvning fra kloak er skønnet til det omfang der er angivet i Tabel 210 Er det reelle omfang af stuvninger i kældre større end det skønnede vil fordelen ved at opgradere kloakken blive mindre end beregnet i det følgende Ved "Uændret kloak" menes at afløbssystemet fortsat kun opfylder serviceniveauet som det var defineret i 2010 (stuvning til terræn hvert 10 år ved nuværende regn) Ved "Opgraderet kloak" menes at systemet skal opfylde samme serviceniveau med fremtidens regn

18 16 Tabel 210 Omfang af kældre der oversvømmes på grund af stuvning fra kloak ved forskellige regnintensitet Bold viser den dimensionsgivende regn i 2010 og 2110 intensitet år Uændret kloak Opgraderet kloak 41 10i % 0% 47 20i % 15% 53 10i % 25% i2010 og 20i % 40% i % 50% Begrænsning af omfanget af skader ved de ekstreme nedbørshændelser kan bla ske ved højvandslukkere (stuvning fra kloak), kældermure og andre overfladeforanstaltninger til omdirigering af vandet Omkostningerne forbundet med de foreslåede foranstaltninger vil overslagsmæssigt have en nettonutidsværdi på ca 2 milliarder kr Ud over investeringen i klimatilpasning og reduktion af oversvømmelserne ved de ekstreme regn, skal der investeres i opgradering og klimatilpasning af kloaksystemet og regnvandshåndteringen for de mere almindelige regn, hvis kommunens tilsigtede serviceniveau for kloakken skal opfyldes også i år 2110 Klimatilpasningen af kloakken skønnes at indebære omkostninger med en nettonutidsværdi på ca 10 mia kr I analysen ses på 5 scenarier, som er beskrevet nedenfor I basissituationen antages ingen investeringer i opgradering af kloak, overfladeforanstaltninger eller andet 1 Fastholdt serviceniveau for kloak - Der laves tiltag på kloaksystemet så det nuværende tilsigtede serviceniveau kan opretholdes frem til 2110 >> skadesomkostninger sammenlignes med basis situationen i dag 2 Fastholdt serviceniveau for kloak plus højvandslukker - Der laves tiltag på kloaksystemet så det nuværende tilsigtede serviceniveau kan opretholdes frem til 2110 og - der installeres højvandslukkere i alle kældre >> skadesomkostninger sammenlignes med basis situationen i dag 3 Fastholdt serviceniveau for kloak plus højvandslukker plus overfladetilpasning - Der laves tiltag på kloaksystemet så det nuværende tilsigtede serviceniveau kan opretholdes frem til 2110 og - der installeres højvandslukkere i alle kældre og - der laves overfladetilpasninger (omdirigering af vand, mure v kældre mv) >> skadesomkostninger sammenlignes med basis situationen i dag

19 17 4 Kun højvandslukker plus overfladetilpasning - Der laves IKKE tiltag på kloaksystemet så det nuværende tilsigtede serviceniveau kan opretholdes frem til 2110 og - der installeres højvandslukkere i alle kældre og - der laves overfladetilpasninger (omdirigering af vand, mure v kældre mv) >> skadesomkostninger sammenlignes med basis situationen i dag 5 Kun højvandslukker plus overfladetilpasning efter kloakken er opgraderet - Der laves tiltag på kloaksystemet så det nuværende tilsigtede serviceniveau kan opretholdes frem til der installeres højvandslukkere i alle kældre og - der laves overfladetilpasninger (omdirigering af vand, mure v kældre mv) >> Indsats og skadesomkostninger sammenlignes med en situation, hvor scenarie 1 er gennemført (ekstra gevinst ved højvandslukker og overfladetilpasning alene efter kloakken er opgraderet af andre hensyn) I Tabel 211 ses resultaterne af den samfundsøkonomiske analyse Tabel 211 Nettonutidsværdi for skadesomkostningerne og mulige tiltag i mio kr for de 5 scenarier Scenarie 1 kloak Scenarie 2 kloak højvlukke Scenarie 3 kloak højvlukke overflader Scenarie 4 højvlukke overflader Scenarie 5 (kloak) højvlukke overflader skadesomkostninger i basis skadesomkostninger efter tiltag Gevinst Tiltag Nettogevinst Det ses at der umiddelbart ikke er en gevinst ved at opgradere kloaksystemet i takt med klimaændringerne, Scenarie 1 Dette skyldes delvis, at der her alene er medtaget de omkostninger, der relaterer sig til de direkte afledte effekter som materielle skader, tabt produktionstid og lignende, mens der ikke er medtaget eventuelle sygdomsmæssige følger af at der har været opblandet regn og spildevand i kældre eller på overfladen Opgraderingen af afløbssystemet kan således have andre begrundelser end de direkte økonomiske hensyn Største nettogevinst opnås ved at lade serviceniveauet for kloakken falde i takt med klimaændringerne og investere i tilpasninger som reducerer omfanget af oversvømmelser ved de mere ekstreme og sjældne regn, Scenarie 4 Dette vil dog ske på bekostning af hygiejniske forhold, med mindre der findes metoder til at give "det tykke spildevand" forløbsret i kloakken, mens "ren regn" holdes på overfladerne til der igen er plads i kloakken For at vurdere effekten af tiltagene for at begrænse oversvømmelserne på overfladen alene, er det i Scenarie 5 forudsat at kloakken er opgraderet, svarende til Scenarie 3 Det ses at der opnås en nettogevinst på ca 0,7 mia kr ved de foreslåede foranstaltninger til begrænsning af skader fra oversvømmelser på over-

20 18 fladen Disse foranstaltninger er ikke tilstrækkelige til at undgå oversvømmelser, men begrænser deres omfang og skadesvirkning Prioritering En gennemgang af regnvandsoversvømmelserne viser at de værste oversvømmelser mht konsekvenser sker meget spredt og må løses lokalt, hvis der overhovedet er mulighed for afvanding Af særligt ramte områder kan nævnes Den nordlige del af Amager, Frederikssundsvej/Åboulevrden og Istedgade Ses på mulighederne for tilpasningsforanstaltninger ser det ud som om der opnås størst effekt af indgrebene hvor der er umiddelbar mulighed for at ændre afstrømningen så den ledes mod åbne vande, moser eller grønne områder, evt til dybe viadukter uden væsentlige tekniske installationer og hvor der er gode muligheder for alternative veje Her er der størst risiko Risikoen for oversvømmelse fra regn set over en 100 års periode, under forudsætning af den forventede udvikling i nedbørens mængde og intensitet, er vist for områder på 100x100m på et kort, se Figur 29 Risiko er opgjort som den samlede sandsynlighed for oversvømmelse ganget med omkostningerne forbundet med de sandsynlige skader Er der for området en stor sandsynlighed og store omkostninger fås en høj risiko (rød farve), mens områder hvor der også er stor sandsynlighed, men hvor oversvømmelsen ikke medfører skader (feks i parker) fås en lav risiko (ingen eller gul farve) Risikokortene er også udført for årene 2010, 2060 samt 2110, så man kan se udviklingen i risikobilledet over tiden Der er lavet tilsvarende kort for havvand og brugt samme signaturer, så risikobillederne for hav og regn kan sammenlignes Figur 29 Samlet risiko fra regn set over en 100 års periode fra Risiko er sandsynligheden for oversvømmelse ganget med omkostningen ved oversvømmelsen Rød er stor risiko; gul er lav risiko og blank er ingen eller helt ubetydelig risiko 23 Risiko fra regn og hav - hvad er værst? Som støtte for en prioritering af klimatilpasningsindsatsen er der lavet rene økonomiske risikovurderinger af oversvømmelser fra regn og havet, både set samlet over 100 år og som udviklingen i risikoen over årene Tilsvarende er vist

21 19 hvordan risikoen vil udvikle sig hvis der foretages nogle af de foreslåede indgreb overfor regn og havvandsstigning Den samlede risiko i nutidsværdi er angivet som totaltallene for nettogevinst i afsnittene om havvand og regnvand I de følgende figurer er den samlede økonomiske risiko angivet for de enkelte år eller samlet for 10 års perioder Den økonomiske risiko er angivet i 2010 kr uden tilbagediskontering til nutidsværdi Det kan derfor se mærkeligt ud at risikoen for oversvømmelse fra havvand i år 2110 er ca 15 miakr pr år, når man kan se at den samlede nutidsværdi af risikoen over 100 år også er af den størrelsesorden Det skyldes alene at omkostninger om 100 år bliver meget meget små når der tilbagediskonteres til nutidsværdi Prisniveauet 2010 er fastholdt for at kunne se udviklingen i risikobilledet Risiko i miokr pr 10 år Regnvand Havvand Figur 210 Opsummeret økonomisk risiko i 10-års-perioder, hvor det ses at risikoen fra regn er størst i dag, mens havvand med tiden bliver en større risiko hvis der ikke gribes ind

VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN

VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN DECEMBER 2012 FAXE KOMMUNE VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN TEKNISK RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX

Læs mere

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Indholdsfortegnelse Opbygning af kortlægningen... 2 Udfordringer og usikkerheder ved kortlægningen... 2 Grundlæggende begreber... 3 Hændelser... 3 Højdemodellen...

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835 NOTAT TITEL Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene i Lerbækken. DATO 27. marts 2015 TIL Frederikshavn Kommune KOPI Golfparken A/S FRA Henrik Brødsgaard, COWI PROJEKTNR A059835

Læs mere

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Hvorfor skal Ishøj Kommune kystsikres? Klimaforandringer vil sandsynligvis medføre stigende havvandstand og flere kraftige storme.

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning 7.0 Bæredygtighed 7.1 Bæredygtigt byggeri 7.2 Grønne områder 7.3 Overfladevand og lavbundsarealer 7.4 Grundvand 7.5 Vedvarende energianlæg 7.6 Klimatilpasning

Læs mere

AUGUST 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE, TEKNIK- OG MILJØFORVALTNINGEN FREDERIKSBERG KOMMUNE, BYGGE-, PLAN- OG MILJØAFDELINGEN SKYBRUDSPLAN OG STRATEGI

AUGUST 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE, TEKNIK- OG MILJØFORVALTNINGEN FREDERIKSBERG KOMMUNE, BYGGE-, PLAN- OG MILJØAFDELINGEN SKYBRUDSPLAN OG STRATEGI AUGUST 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE, TEKNIK- OG MILJØFORVALTNINGEN FREDERIKSBERG KOMMUNE, BYGGE-, PLAN- OG MILJØAFDELINGEN SKYBRUDSPLAN OG STRATEGI ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark

Læs mere

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne nedbør og stormflod Køge Bugt Planlægningen

Læs mere

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012 Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.

Læs mere

Klimatilpasning i Københavns Kommune

Klimatilpasning i Københavns Kommune Klimatilpasning i Københavns Kommune 1 KL - Teknik og Miljø - 3.11.2011 Centerchef Jon Pape Klimatilpasning i København Planen endeligt vedtaget af Borgerrepræsentationen d. 25 august 2011 Identificerer

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

RISIKOKORTLÆGNING AF SAMSØ KOMMUNE

RISIKOKORTLÆGNING AF SAMSØ KOMMUNE JANUAR 2013 SAMSØ KOMMUNE RISIKOKORTLÆGNING AF SAMSØ KOMMUNE TEKNISK RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JANUAR 2013

Læs mere

Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej"

Projekt Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej Notat Den 13. marts 2008 Sagsnr. 30910 Notat udarbejdet af: lml Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej" Siden august 2006 har en meget lavtliggende del af Ejersmindevej været udsat for

Læs mere

STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK

STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK Af Projektleder Benny Rud Hansen, GRONTMIJ A/S Chefkonsulent Hans Chr. Jensen, Roskilde Kommune By, Kultur og Miljø Vand og klimatilpasning Handleplan 2013-16 Copyright

Læs mere

Översämningerna i Köpenhamn, vad gör man när det som ikke får hända händer?

Översämningerna i Köpenhamn, vad gör man när det som ikke får hända händer? Norrlandsmöte 2012 d. 1. februar 2012 Översämningerna i Köpenhamn, vad gör man när det som ikke får hända händer? Carsten Cronqvist Københavns Energi A/S 1 Full scale test af et afløbssystem!! xx-xx-2010

Læs mere

høringsudkast februar 2011 Københavns Klimatilpasningsplan

høringsudkast februar 2011 Københavns Klimatilpasningsplan høringsudkast februar 2011 Københavns Klimatilpasningsplan 2 Indholdsfortegnelse INDLEDNING 3 Klimaudfordringer for København 3 Strategi 9 PRIMÆRE UDFORDRINGER SOM FØLGE AF KLIMAFORANDRINGERNE 13 Flere

Læs mere

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør Kan vi forsikre os mod skaderne Brian Wahl Olsen Skadedirektør 1 Kan vi forsikre os mod skaderne? 2 Prisen for et skybrud Skybruddet august 2010 Å er og søer løb over deres bredder Vejanlæg oversvømmet

Læs mere

REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED?

REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED? REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED? EVA TEMAMØDE 21. MAJ 2015, NYBORG: DET URBANE VANDKREDSLØB SØREN THORNDAHL, AALBORG UNIVERSITET Indhold Dimensionering af regnvandsledninger Niveau 1 jf. SVK Skrift 27

Læs mere

2012 Hotel Storebælt i Nyborg.

2012 Hotel Storebælt i Nyborg. Oplæg til højvandssikring af Udarbejdet i juni 2013 2012 Hotel Storebælt i Nyborg. Siolit A/S Fuglebakken 43 DK 5610 Assens Telefon: +45 64711115 Henrik J. Eriksen og Christian Jensen E-mail: Siolit@siolit.com

Læs mere

Korsør højvandssikring - Betalingsprincipper Møde i digegrupper 03.04.2014. v/ Kim Boye - kbo@niras.dk

Korsør højvandssikring - Betalingsprincipper Møde i digegrupper 03.04.2014. v/ Kim Boye - kbo@niras.dk Korsør højvandssikring - Betalingsprincipper Møde i digegrupper 03.04.2014 v/ Kim Boye - kbo@niras.dk Hvem er NIRAS og jeg? Multi-diciplinær rådgivende virksomhed 1.400 ansatte Årlig omsætning: 1.000 mio.kr

Læs mere

LAR og klimasikring af bygninger

LAR og klimasikring af bygninger LAR og klimasikring af bygninger Temaaften om klimaforandringer og fremtidssikring. Boligforeningen VIBO 27.03.2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk HVAD SKAL VI IGENNEM? Lidt om klima og kloak Vandets veje

Læs mere

Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest

Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest Oversigt over skybrudsprojekter beliggende i Vanløse (fra 3 af de 7 vandoplande): Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest KV12 Slotsherrensvej Vest På strækningen fra Husumvej/Ålekistevej til

Læs mere

Information Løsninger til sikring af dige ved Dalbybugten.

Information Løsninger til sikring af dige ved Dalbybugten. 2015 Information Løsninger til sikring af dige ved Dalbybugten. Dige udvalget. Rev.2 Indledning: Dige udvalget er i samarbejde med bestyrelsen for grundejerforeningen blevet enige om, at udsende denne

Læs mere

Notat vedr. optimering af afstrømningskapacitet fra Stampedam

Notat vedr. optimering af afstrømningskapacitet fra Stampedam Stampedam Notat vedr. optimering af afstrømningskapacitet fra Stampedam UDFØRT AF ENVICLEAN/NHJ 29-05-2012 Skodshøj 16, Guldbæk 9530 Støvring, Tel. +45 9686 7600 Email: nhj@enviclean.dk 1 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND

BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND Assens Kommune Januar 2013 BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND Indholdsfortegnelse 1 Oversvømmelseskortlægning... 2 1.1 Kendte oversvømmelser... 2 1.2 Nedbør... 2 1.3 Hav... 3 1.4

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

Ekstremvejr i Danmark. En befolkningsundersøgelse

Ekstremvejr i Danmark. En befolkningsundersøgelse Ekstremvejr i Danmark En befolkningsundersøgelse Juli 2015 Ekstremvejr i Danmark Indledning Klimaforandringerne har allerede medført ændringer i nedbørsmønsteret. Mange analyser tyder på, at denne udvikling

Læs mere

Kloaksystemets opbygning og funktion

Kloaksystemets opbygning og funktion Kloaksystemets opbygning og funktion Kommunens afløbssystem, eller i daglig tale kloaksystemet, kan være opbygget på to helt forskellige måder: enten som fællessystem eller som separatsystem. I Spildevandsplanen

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde

Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde Bilag 2 (Teknisk notat: 13. dec. 2011) Refereres som: Knudsen, S.B., og Ingvardsen, S.M., 2011. Thyborøn kanal etablering og opretholdelse

Læs mere

Sikring mod oversvømmelse

Sikring mod oversvømmelse Sikring mod oversvømmelse 1 Nye definitioner i DS 432 i afsnit 4.6 Tilbageløbsstop: En anordning, der ved hjælp af en flyder lukker automatisk, således at der ikke kan strømme vand ind i afløbsinstallationen

Læs mere

Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark

Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark Indhold Indhold... 1 Baggrund... 1 DEL 1: DIMENSIONERING AF LAR-ANLÆG VED HJÆLP AF REGNEARK... 2 LAR afløbsteknik eller bydesign...

Læs mere

Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19.

Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19. Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19. november 2009 23-11-2009 Dias nr. 1 Hvem er jeg? Mads Uggerby - uddannelse

Læs mere

Baggrund og forudsætninger. Klimaudfordringen, Generelt. Tidshorisont og scenarie 21 MARTS 2013 REGION MIDTJYLLAND, KLIMAWORKSHOP 3

Baggrund og forudsætninger. Klimaudfordringen, Generelt. Tidshorisont og scenarie 21 MARTS 2013 REGION MIDTJYLLAND, KLIMAWORKSHOP 3 Region Midtjylland Klimatilpasningsplaner Workshop 3 Region Midtjylland Ideer til: forudsætninger og handlingsplan Arne Bernt Hasling abh@cowi.dk 1 Baggrund og forudsætninger Klimaudfordringen, Generelt

Læs mere

Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen

Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen Handleplan 1 Møde den 23. april 2012 Chefrådgiver Mogens Terkelsen Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen - Resumé Roskilde Kommunes handleplan, september 2011 2 TRIN 1 Gennemføre

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 007

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 007 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 007 Tillæg til Kommuneplan 2013-2025 for Kommune Klimatilpasningsplan Offentligt fremlagt i perioden den 4. juni 2014 til og med den 18. august 2014. Foto: under stormen

Læs mere

7.1 Klimatilpasning i Odense Kommune Scenarie - A1B. Scenarie - A2. Skitse fra Bellinge Fælled. Det forventes,

7.1 Klimatilpasning i Odense Kommune Scenarie - A1B. Scenarie - A2. Skitse fra Bellinge Fælled. Det forventes, 7. Klimatilpasning Odense skal være en grøn storby i en menneskelig skala. Vi arbejder for en bæredygtig udvikling af for vores by. En udvikling, der tager afsæt i vores forudsætninger, der bygger på lokale

Læs mere

4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse

4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse 4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse 4.20.1 Formål Sølodsgrøften er nu rørlagt gennem Bårse, men rørledningen er gammel og tilstanden formentlig dårlig. Det er derfor overvejet at lægge en ny

Læs mere

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning!

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvadområdet Projektområdet udgøre et topopland, der oprindeligt har afvandet mod nord gennem Bagsværd Rende til Lyngby Sø. Overordnede visioner og mål for projektet

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Guldborgbroen. Guldborgsund Kommune. aafhjælpning af træk i kabler i klappille. 1 Introduktion

Indholdsfortegnelse. Guldborgbroen. Guldborgsund Kommune. aafhjælpning af træk i kabler i klappille. 1 Introduktion Guldborgsund Kommune Guldborgbroen aafhjælpning af træk i kabler i klappille COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Introduktion

Læs mere

NOTAT OM FASTLÆGGELSE AF SERVICENIVEAU FOR EKSTREMREGN (SKYBRUD) I RINGSTED KOMMUNE

NOTAT OM FASTLÆGGELSE AF SERVICENIVEAU FOR EKSTREMREGN (SKYBRUD) I RINGSTED KOMMUNE Ringsted Kommune NOTAT OM FASTLÆGGELSE AF SERVICENIVEAU FOR EKSTREMREGN (SKYBRUD) I RINGSTED KOMMUNE 07-10-2013 Projekt nr. 213833 Dokument nr. 128125588 Version 4 Udarbejdet af BMN Kontrolleret af CKD

Læs mere

Hvordan beskytter jeg min kælder mod kloakvand?

Hvordan beskytter jeg min kælder mod kloakvand? Hvordan beskytter jeg min kælder mod kloakvand? Hvis der regelmæssigt forekommer stuvning også betegnet opstemning - i det kommunale afløbssystem, kan den enkelte borger beskytte sin kælder mod indtrængende

Læs mere

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning Jammerbugt Kommune Frilægning af Blokhus Bæk, beregning af dimensioner Rekvirent Rådgiver Jammerbugt Kommune Natur og Miljø Lundbakvej 5 9490 Pandrup Orbicon A/S Gasværksvej 4 9000 Aalborg Projektnummer

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

Københavns kommunes. Skybrudsplan 2012

Københavns kommunes. Skybrudsplan 2012 Københavns kommunes Skybrudsplan 2012 02 Skybrudsplan 2012 forord Vores klima er under forandring. Voldsomme regnskyl vil fremover forekomme hyppigere, og de vil blive mere intense. Københavnerne skal

Læs mere

Klimatilpasningsplan. Dragør Kommune. Juni 2014. Dragør Kommune

Klimatilpasningsplan. Dragør Kommune. Juni 2014. Dragør Kommune Dragør Kommune Juni 2014 Klimatilpasningsplan Dragør Kommune 1 Klimatilpasningsplanens sammenhæng med kommuneplanen Klimatilpasningsplanen er en del af Kommuneplanrevision 2013, udformet som en selvstændig

Læs mere

Klimasikring af Hedensted Kommune

Klimasikring af Hedensted Kommune Hedensted Kommune Klimasikring af Hedensted Kommune Indsats overfor effekterne af klimaforandringerne Februar 2008 UNDER ENDELIG FÆRDIGGØRELSE Hedensted Kommune Klimasikring af Hedensted Kommune Indsats

Læs mere

Vand i kælderen kan undgås

Vand i kælderen kan undgås Vand i kælderen kan undgås Hvad kan du som grundejer gøre. Hvis der forekommer stuvning i det offentlige afløbssystem, kan den enkelte grundejer beskytte sin kælder mod indtrængende kloakvand på 3 måder:

Læs mere

Retningslinier for etablering af højvandslukker i Esbjerg Kommune Bilag 8

Retningslinier for etablering af højvandslukker i Esbjerg Kommune Bilag 8 Retningslinier for etablering af højvandslukker i Esbjerg Kommune Bilag 8 Side 1 af 8 Generelle bestemmelser Hvis der regelmæssigt forekommer stuvning i det kommunale afløbssystem, kan den enkelte borger

Læs mere

Skybrudssikring af Sankt Annæ Plads

Skybrudssikring af Sankt Annæ Plads Skybrudssikring af Sankt Annæ Plads 2015-2016 Her planlægger vi at adskille regnvand og spildevand i fremtiden og koble regnvandet til skybrudsledningerne under Sankt Annæ Plads. Efter planen skal der

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning Rikke Hedegaard Christensen, Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Email: zi1e@tmf.kk.dk TEKNIK OG MILJØFORVALTNINGEN

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

Teknisk Forvaltning Klostermarken 12

Teknisk Forvaltning Klostermarken 12 Kunde Rådgiver Viborg Kommune Orbicon A/S Teknisk Forvaltning Klostermarken 12 Sct. Mogens Gade 3 8800 Viborg 8800 Viborg Tlf. 87 28 11 00 Tlf. 87 25 25 25 Email mail@orbicon.dk Email tekniskforvaltning@viborg.dk

Læs mere

Bilag 2. Beregningsforudsætninger

Bilag 2. Beregningsforudsætninger Side 1 af 5 Bilag 2. Beregningsforudsætninger I dette bilag er anført en række vejledende værdier til brug ved belastningsberegning i oplandsskemaer for status og plan. For en mere detaljeret vejledning

Læs mere

ETABLERING AF HØJVANDS- LUKKER. Retningslinier for Københavns Kommune

ETABLERING AF HØJVANDS- LUKKER. Retningslinier for Københavns Kommune ETABLERING AF HØJVANDS- LUKKER Retningslinier for Københavns Kommune GENERELLE BESTEMMELSER Hvis der regelmæssigt forekommer stuvning i det kommunale afløbssystem, kan den enkelte borger beskytte sin kælder

Læs mere

Hvad må man som nabo til Metroen? Bestemmelser og begrænsninger for naboejendomme til den underjordiske del af Københavns Metro

Hvad må man som nabo til Metroen? Bestemmelser og begrænsninger for naboejendomme til den underjordiske del af Københavns Metro Hvad må man som nabo til Metroen? Bestemmelser og begrænsninger for naboejendomme til den underjordiske del af Københavns Metro Indhold 3 For Metroens sikkerhed 4 Om servitutten 5 Belastninger 7 Udgravninger

Læs mere

Et eksempel på den gode klimaansøgning

Et eksempel på den gode klimaansøgning Et eksempel på den gode klimaansøgning En god og gennemarbejdet klimaansøgning vil gøre processen bedre og kortere for både spildevandsselskabet og Forsyningssekretariatet. I det følgende gives et eksempel

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Vurdering af løsningsforslag for ny adgangsvej til Eco Park, Rønnede. Faxe Kommune. 1 Baggrund. 2 Forslagene til vejføring

Indholdsfortegnelse. Vurdering af løsningsforslag for ny adgangsvej til Eco Park, Rønnede. Faxe Kommune. 1 Baggrund. 2 Forslagene til vejføring Faxe Kommune Vurdering af løsningsforslag for ny adgangsvej til Eco Park, Rønnede COWI A/S Jens Chr S 8000 Aarhu Telefon 87 Telefax 87 wwwcowid Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 1 2 Forslagene til vejføring

Læs mere

Godsbanearealet i Aalborg AGENDA. som skelet. Industriens Hus 6/12-2013. Jan Scheel NIRAS A/S. NIRAS Development Assistance Activities

Godsbanearealet i Aalborg AGENDA. som skelet. Industriens Hus 6/12-2013. Jan Scheel NIRAS A/S. NIRAS Development Assistance Activities Godsbanearealet i Aalborg AGENDA Aalborgs nye Presentation bydel of sikrer participants mod ekstremregn Presentation og bruger of NIRAS landskabet NIRAS Development Assistance Activities som skelet NIRAS

Læs mere

Problemer med vandet -Kan grønne tiltag være løsninger? Klimatilpasning - hvilke tilpasninger er der behov for, og hvordan kan de realiseres?

Problemer med vandet -Kan grønne tiltag være løsninger? Klimatilpasning - hvilke tilpasninger er der behov for, og hvordan kan de realiseres? Problemer med vandet -Kan grønne tiltag være løsninger? Klimatilpasning - hvilke tilpasninger er der behov for, og hvordan kan de realiseres? Risikostyringskonference: Det skæve Danmark Danske Risikorådgivere

Læs mere

Beskyt din ejendom mod stormflod

Beskyt din ejendom mod stormflod Beskyt din ejendom mod stormflod Idékatalog Stormrådet 2 Indledning Formålet med dette idékatalog er at give en oversigt over, hvordan man kan beskytte sin ejendom mod oversvømmelse i forbindelse med høj

Læs mere

LAR hvad er det og hvad kan det?

LAR hvad er det og hvad kan det? LAR hvad er det og hvad kan det? 19. Maj 2015 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk LAR Synonym på bæredygtig regnvandshåndtering Fremtidens klima hvorfor blev LAR interessant Status for LAR-anlæg i DK Hvad er

Læs mere

Handleplan for klimatilpasning

Handleplan for klimatilpasning Handleplan for klimatilpasning g g g g g g varmere somre mere vind større skydække KLIMA varmere, vådere og vildere vejr mere regn ændret vandføring i vandløbene ændret grundvandsstand mildere og fugtigere

Læs mere

Kystplan Nivå Havn og Sletten Havn

Kystplan Nivå Havn og Sletten Havn Kystprojekt mellem Nivå Havn og Sletten Havn Fredensborg Kommune Kystplan Nivå Havn og Sletten Havn Rapport 7. august 2013 PROJEKT Kystprojekt mellem Nivå Havn og Sletten Havn Projekt nr. 213629 Dokument

Læs mere

NOTAT. Regn og oversvømmelser i Hvidovre

NOTAT. Regn og oversvømmelser i Hvidovre Regn og oversvømmelser i Hvidovre Lørdag den 2. juli 2011 blev store dele af hovedstadsområdet ramt af et voldsomt skybrud, der også gav oversvømmelser af veje og ejendomme flere steder i Hvidovre Kommune.

Læs mere

Regnhændelsen d. 15. august 2006

Regnhændelsen d. 15. august 2006 Regnhændelsen d. 15. august 2006 Den 15. august 2006 var voldsom regn i en lang periode årsag til at Aalborg Kommunes kloaksystem blev sat under pres flere steder. Det var glædeligt at se, at kloaksystemet

Læs mere

Bilag 1. Indholdsfortegnelse. Vurdering af hydrauliske forhold for. Lokalplan 307. Gentofte Kommune. 1 Introduktion

Bilag 1. Indholdsfortegnelse. Vurdering af hydrauliske forhold for. Lokalplan 307. Gentofte Kommune. 1 Introduktion Bilag 1 Gentofte Kommune Vurdering af hydrauliske forhold for Lokalplan 307 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse 1 Introduktion

Læs mere

undgå vand i kælderen

undgå vand i kælderen undgå vand i kælderen www.ke.dk kære kunde Vand i kælderen er hvert år et problem for en del københavnere. Der er derfor god grund til at være opmærksom på at forebygge og være på vagt, hvis dit hus har

Læs mere

Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef

Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef Der var engang i 1872 Storm surge flood of 13 November 1872 in Denmark In Rødby and

Læs mere

Forslag til Klimatilpasningsplan for Halsnæs Kommune

Forslag til Klimatilpasningsplan for Halsnæs Kommune Kommuneplantillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013-2025 Forslag til Klimatilpasningsplan for Kommune Forord 1. Visioner og mål for klimatilpasning a. Generelle mål for klimaændringer b. Mål for ekstreme hændelser

Læs mere

8. Tagdækning og membranisolering

8. Tagdækning og membranisolering 8. 8.5 Tagafvanding I Bygningsreglementet (BR10) kap. 4.6 7. stk. 4 står der om tagvand: Tage skal udføres, så regn og smeltevand fra sne på forsvarlig måde kan løbe af. Tagvand skal via tagrender og/eller

Læs mere

Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse

Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse Civilingeniør Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet, Vej- og trafikområdet, hne@vd.dk Civilingeniør Carsten Bredahl Nielsen, Vejdirektoratet,

Læs mere

Klimatilpasningsplan 2014-2017

Klimatilpasningsplan 2014-2017 Lemvig Kommune Klimatilpasningsplan 2014-2017 Klimatilpasningsplanen henvender sig til boligejere, virksomheder og institutioner i Lemvig Kommune, som vil opleve en øget risiko for oversvømmelse af sin

Læs mere

Fredericia Kommunes Klimatilpasningsplan 2014

Fredericia Kommunes Klimatilpasningsplan 2014 Fredericia Kommunes Klimatilpasningsplan 2014 Første generation Udgivelsesdato : 21. maj 2014 Vores reference : 21.3412.18 Udarbejdet : MVB, MIA, AKH og UFG Kontrolleret : FKL FA Kommune : US, MJ Side

Læs mere

Københavns kommunes. Skybrudsplan 2012

Københavns kommunes. Skybrudsplan 2012 Københavns kommunes Skybrudsplan 2012 02 Skybrudsplan 2012 forord Vores klima er under forandring. Voldsomme regnskyl vil fremover forekomme hyppigere, og de vil blive mere intense. Københavnerne skal

Læs mere

Klimaforandringer - vand i byerne

Klimaforandringer - vand i byerne Klimaforandringer - vand i byerne v/ specialistadvokat Anne Sophie K. Vilsbøll & Den offentlige uddannelsesdag 2014 advokatfuldmægtig Sofie Dehlholm Holst 2 Dagens program Introduktion Et globalt fænomen

Læs mere

Nedsivning af tagvand fra parcelhuse

Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Sorø Kommune Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Vejledning til grundejere Maj 2009 Udgivelsesdato 13.maj 2009 Hvorfor nedsive tagvand? Der er af mange gode grunde til at nedsive tagvand lokalt, hvor

Læs mere

Administrationsgrundlag for Lokal Afledning af Regnvand (LAR) i Svendborg i fælleskloakerede områder

Administrationsgrundlag for Lokal Afledning af Regnvand (LAR) i Svendborg i fælleskloakerede områder Administrationsgrundlag for Lokal Afledning af Regnvand (LAR) i Svendborg i fælleskloakerede områder 25. februar 2015 Sagsnr. P00059 Udarbejdet af: LIL Baggrund og formål Vand og Affald har i samarbejde

Læs mere

Guide: Sådan laver I en lokal klimatilpasningsprofil

Guide: Sådan laver I en lokal klimatilpasningsprofil Guide: Sådan laver I en lokal klimatilpasningsprofil I denne guide finder I gode råd til, hvordan I kan gribe arbejdet med den lokale klimatilpasningsprofil an, og hvad I bør overveje i projektets faser:

Læs mere

Forebyg vandskader. ved regnvejr, skybrud og tøbrud

Forebyg vandskader. ved regnvejr, skybrud og tøbrud Forebyg vandskader ved regnvejr, skybrud og tøbrud Gode råd til dig, der har haft vandskade Hvis du har kælder og tidligere har haft vandskade, hvor vandet er kommet ind gennem afløb mv., kan du sikre

Læs mere

PLAN, BYG OG MILJØ. Tillæg nr. 3. til Kalundborg Kommuneplan 2013-2024. Klimatilpasning for øget nedbør i Kalundborg By

PLAN, BYG OG MILJØ. Tillæg nr. 3. til Kalundborg Kommuneplan 2013-2024. Klimatilpasning for øget nedbør i Kalundborg By PLAN, BYG OG MILJØ Tillæg nr. 3 til Kalundborg Kommuneplan 2013-2024 Klimatilpasning for øget nedbør i Kalundborg By Udarbejdet af Plan, Byg og Miljø 2014. Forsidebilledet viser Nørre Allé i Kalundborg

Læs mere

Klimatilpasningsplan

Klimatilpasningsplan Klimatilpasningsplan For Ishøj Forsyning Oktober 2013 Udgivelsesdato : 28. oktober 2013 Projekt : 30.6666.89 Udarbejdet : Alvaro Fonseca og Uffe Gangelhof Kontrolleret : Mikas Schmidt Christiansen Ishøj

Læs mere

PILOTPROJEKT FOR SANDFODRING I GRIBSKOV KOMMUNE

PILOTPROJEKT FOR SANDFODRING I GRIBSKOV KOMMUNE AUGUST 2013 KYSTBESKYTTELSE GRIBSKOV PILOTPROJEKT FOR SANDFODRING I GRIBSKOV KOMMUNE TILBUD ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk

Læs mere

Eksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser

Eksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser Eksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser Case Bygholm-Hansted å Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen, GEUS Dette projekt medfinansieres

Læs mere

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark om regeringens strategi for klimatilpasning Oktober 2008 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Energistyrelsen

Læs mere

LIQUID LANDSCAPES. v/ Kamilla Aggerlund & Helle Rye Westphall - Landskabsarkitekter MDL

LIQUID LANDSCAPES. v/ Kamilla Aggerlund & Helle Rye Westphall - Landskabsarkitekter MDL v/ Kamilla Aggerlund & Helle Rye Westphall - Landskabsarkitekter MDL v/ Kamilla Aggerlund & Helle Rye Westphall - Landskabsarkitekter MDL Blå og grønne visionære klimabyer Innovativ klimatilpasning Blå

Læs mere

Lovens rammer - klimatilpasning og skybrud

Lovens rammer - klimatilpasning og skybrud Lovens rammer - klimatilpasning og skybrud Oplæg november 20 Lykke Leonardsen Disposition Hvad er det for en udfordring vi står overfor Hvilke løsninger arbejder vi med Muligheder og barrierer i lovgivningen

Læs mere

Tønder Kommune KORTLÆGNING AF RISIKO FOR OVERSVØMMELSE

Tønder Kommune KORTLÆGNING AF RISIKO FOR OVERSVØMMELSE Tønder Kommune KORTLÆGNING AF RISIKO FOR OVERSVØMMELSE NOTAT Tønder Kommune KORTLÆGNING AF RISIKO FOR OVERSVØMMELSE NOTAT Rekvirent Rådgiver Tønder Kommune Att: Loa Dahl Teknik og Miljø Rådhusstræde 2

Læs mere

V a n d i k æ l d e r e n

V a n d i k æ l d e r e n V a n d i k æ l d e r e n Ansvar Afhjælpning Andre gode råd Hvorfor denne pjece? Du er måske en af de mange tusinde grundejere i Aalborg Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Forsyning

Lyngby-Taarbæk Forsyning Side: 1 Lyngby-Taarbæk Forsyning Strategiplan for afløbssystemet 2012 xx. xxxxx 2012 Side: 1 Side: 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1 Målsætning... 3 1.1 Overordnet målsætning... 3 1.2 Klimatilpasning

Læs mere

KL APRIL 2009 RAPPORT KOMMUNERNES INVESTERINGSBEHOV I FORBINDELSE MED KLIMATILPAS- NING OG VEJE

KL APRIL 2009 RAPPORT KOMMUNERNES INVESTERINGSBEHOV I FORBINDELSE MED KLIMATILPAS- NING OG VEJE KL APRIL 2009 RAPPORT KOMMUNERNES INVESTERINGSBEHOV I FORBINDELSE MED KLIMATILPAS- NING OG VEJE RAPPORT KOMMUNERNES INVESTERINGSBEHOV I FORBINDELSE MED KLIMATILPASNING OG VEJE Date 30-04-2009 Ramboll Nørregade

Læs mere

Borgerlisten i Hørsholm. Mindretalsudtalelse til forslaget til. Helhedsplan 2009 2020. Hovedstruktur

Borgerlisten i Hørsholm. Mindretalsudtalelse til forslaget til. Helhedsplan 2009 2020. Hovedstruktur Borgerlisten i Hørsholm Mindretalsudtalelse til forslaget til Helhedsplan 2009 2020 Hovedstruktur juni 2009 Derfor denne mindretalsudtalelse Hørsholm & verden omkring os Kommuneplanen, som vi her i Hørsholm

Læs mere

Skabelon til klimatilpasningsplan. Et led i realisering af den regionale udviklingsplan for Region Midtjylland

Skabelon til klimatilpasningsplan. Et led i realisering af den regionale udviklingsplan for Region Midtjylland Skabelon til klimatilpasningsplan Et led i realisering af den regionale udviklingsplan for Region Midtjylland Netværket bag skabelonen har været uundværlig for resultatet. Bidragyderne kommer fra følgende

Læs mere

Retningslinjer for udførelse af faskiner

Retningslinjer for udførelse af faskiner Fredensborg Kommune Vand og Natur Egevangen 3B 2980 Kokkedal Tlf. 7256 5908 vandognatur@fredensborg.dk September 2012 Retningslinjer for udførelse af faskiner Tekstudkast og fotos: Teknologisk Institut

Læs mere

Hydrologisk Højdemodel og kortservices. Klimatilpasning og anvendelse af den hydrologiske højdemodel, metoder og analyser

Hydrologisk Højdemodel og kortservices. Klimatilpasning og anvendelse af den hydrologiske højdemodel, metoder og analyser Hydrologisk Højdemodel og kortservices Klimatilpasning og anvendelse af den hydrologiske højdemodel, metoder og analyser Agenda Hydrologiske højdemodel &Tilpasningslaget Hvilke analysemetoder bruger man

Læs mere

København under vann. Torben Weiss Garne, Forsikring & Pension. Finansnæringens dag. 27. marts 2012

København under vann. Torben Weiss Garne, Forsikring & Pension. Finansnæringens dag. 27. marts 2012 København under vann Torben Weiss Garne, Forsikring & Pension Finansnæringens dag 27. marts 2012 I can see clearly now, the rain is gone, I can see all obstacles in my way. Johnny Nash Side 2 Hvad vil

Læs mere

Vand i kælderen. nye veje for vandet

Vand i kælderen. nye veje for vandet Vand i kælderen 1 nye veje for vandet HVORFOR DENNE PJECE? INDHOLD 2 3 Du er måske en af de mange grundejere i Herning Kommune, som SPILDEVAND har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere kan

Læs mere

Dagsorden. Informationmøde vedr. separatkloakering i Amtoft, Etape 1 del af Gl. Feggesundvej. 1. Velkomst. 2. Hvem er vi. 3.

Dagsorden. Informationmøde vedr. separatkloakering i Amtoft, Etape 1 del af Gl. Feggesundvej. 1. Velkomst. 2. Hvem er vi. 3. Dagsorden Informationmøde vedr. separatkloakering i Amtoft, Etape 1 del af Gl. Feggesundvej 1. Velkomst 2. Hvem er vi 3. Projektgennemgang 4. Spørgsmål generelt m.m. 5. Afslutning Hvem er vi Thisted Vand:

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 5. Indhold. Kloakfornyelse. Vedtaget 27. maj 2014

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 5. Indhold. Kloakfornyelse. Vedtaget 27. maj 2014 Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 5 Kloakfornyelse Indhold 1 Kloakfornyelse... 2 1.1 Plan... 2 1.2 Kloakfornyelse... 2 1.3 Pumpestationer... 3 2 Oplæg til kloakfornyelsesplanlægning...

Læs mere