Fredensborg Kommune. Virkemiddelkatalog Bløde trafikanter og kommunale stier. REV. 30. juni juli 2007 JT/mm/mkk

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fredensborg Kommune. Virkemiddelkatalog Bløde trafikanter og kommunale stier. REV. 30. juni 2009 3. juli 2007 JT/mm/mkk"

Transkript

1 Virkemiddelkatalog Bløde trafikanter og kommunale stier REV. 30. juni juli 2007 JT/mm/mkk

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Plan for bløde trafikanter Virkemidler Restriktive tiltag Indkørsels-/adgangsforbud Fysiske tiltag Bomme Stibump Hævede flader/belægningsskift Forsætninger/sidehelle/midterhelle Forvarslinger Belysning og beplantning Snerydning Oversigtsforhold Belægningsstandard Cykelfelter med cyklistsymbol Signaltekniske ændringer Tilbagetrukket stoplinje Udformning af cykelstier i kryds Gåbus Holdningsbearbejdende tiltag Kampagner Undervisning Forældrenetværk Synligt politi/kontrol Trafikpolitik på alle skoler Sammenfatning og muligheder Side 2

3 1 Indledning Fredensborg Kommune har et veludbygget separat stisystem, men der er ofte problemer med gener fra knallertkørsel med alt for høj hastighed. Blandt andet omkring Niverødgårdskolen og Nivå Center, er der ønsker om at iværksætte tiltag 1. Problemet med høj hastighed er, ud over utryghed og støjgener, at de trafikale konsekvenser ved uheld og sammenstød rummer høj risiko for død eller hård kvæstelse. Når f.eks. en knallert med 70 km/t støder ind i en fodgænger, svarer det til frit fald fra 3. sal direkte ned på fortov. I perioden har politiet registreret et dødsfald, otte alvorlige personskader og fire lettere personskader for knallertkørere i Fredensborg Kommune. Dette notat sætter fokus på problematikken med knallertgener og uheldsbilledet i Danmark, hvor knallerter er involveret. Notatet beskriver mål og virkemidler til imødegåelse af gener og uheld. En del kommuner, herunder kommuner med separat stisystem oplever betydelige gener fra knallerttrafikken. I det separate stisystem er knallerttrafikken integreret med fodgængere og cyklister, og knallerterne, der ofte er tunede til at kunne køre 70 km/t og opefter, er farlige i forhold til andre bløde trafikanter. Knallerttrafikken støjer, giver utryghed og skaber alvorlige uheld. Uheldene opstår f.eks. når der køres med for høj hastighed og føreren evt. er spirituspåvirket. Uheldenes alvorsgrad forværres af manglende overholdelse af færdselsloven, der påbyder hjelm. 1.1 Plan for bløde trafikanter Som en del af Trafiksikkerhedsplan 2009 og kommunens planlagte arbejde med en ny stiplan, er der, og vil der blive, foreslået flere ændringer af det nuværende stisystem. Fredensborg Kommune ønsker at sikre et sammenhængende, veludformet hovedstinet med høj trafiksikkerhed, tryghed og tilgængelighed. I dette idékatalog beskrives: Tiltag som kommunen kan iværksætte mod gener fra knallerttrafik på stier samt generelle tiltag som forbedrer forholdene for bløde trafikanter. Der tages udgangspunkt i vejregler samt erfaringer og forslag som er anvendt i blandt andet Ishøj, Aalborg og Nordsjælland. Tiltagene omfatter blandt andet holdningsbearbejdning, kampagner, forældrenetværk, undervisning og politikontrol på skoler. 1 Skolevejsundersøgelse, Fredensborg Kommune, Trafiksikkerhedsplan 2009 Side 3

4 2 Virkemidler Stitrafikanter er særligt følsomme overfor de fysiske sti- og trafikforhold; herunder omveje, stigninger/fald, belysning osv. Gode forhold for de bløde trafikanter er ofte afgørende i forhold til at benytte stierne i stedet for vejene og anvende gang/cykling som transportform. Fredensborg Kommune ønsker at undersøge forskellige former for virkemidler og vil gøre en særlig indsats for at gøre forholdene for de bløde trafikanter bedre. Efterfølgende er der lavet et udkast til virkemiddelkatalog. Dette tager udgangspunkt i både restriktioner, fysiske foranstaltninger og holdningsbearbejdende tiltag. Virkemidlerne kan ofte kombineres og give en større effekt. Ved hvert virkemiddel er beskrevet: Effekt Fordele & ulemper Vejledende anlægsoverslag Restriktive tiltag Indkørsels-/adgangsforbud (f.eks. knallerttrafik) Fysiske tiltag Bomme Stibump Hævede flader/belægningsskift Forsætninger/sidehelle/midterhelle Forvarslinger Belysning og beplantning Snerydning Oversigtsforhold Belægningsstandard og vigepligtsafmærkning Gåbus Holdningsbearbejdende tiltag Kampagner Undervisning Forældrenetværk Synligt politi/kontrol Side 4

5 2.1 Restriktive tiltag Indkørsels-/adgangsforbud Forbud mod f.eks. knallertkørsel kan være godt, ved problemer med støj og utryghed 2 på stierne og i lokale nærmiljøer. Knallertforbud kan etableres på såvel stier som veje, for at øge de øvrige bløde trafikanters tryghed, eller reduktion af støj i f.eks. boligområder. Forbudene kan iværksættes vha. skiltning, men vil ofte skulle kombineres med politikontrol og/eller fysiske chikaner, der vanskeliggør gennemkørsel. Problemet vil i den henseende være, at andre trafikanter generes utilsigtet. Enkel og billig foranstaltning, der kan tages i anvendelse de fleste steder. Det kræver ikke egentlig anlægsarbejde. Manglende overholdelse. Forbudet skal derfor ofte kombineres med information og øget politikontrol med løbende opfølgning, hvis forbudet ikke overholdes. Såfremt forbudet iværksættes sammen med chikaner, kan dette medføre gener for øvrige trafikantgrupper. Anlægsoverslag: Ca kr. pr. skilt. 2 En konklusion i projekt Odense Cykelby viser at der gerne må etableres forbud mod knallerter på stierne, da de skaber utryghed. Side 5

6 2.2 Fysiske tiltag Bomme Eksempel på stibomme. Bomme er en effektiv hastigheds- og opmærksomhedsskærpende foranstaltning, men skal anvendes med omtanke, idet bomme medfører betydelig gene for cyklister, cyklister med anhænger, fodgængere, kørestolsbrugere m.fl. der kan være tilbøjelig til at søge alternative ruter (f.eks. vejen). Bomme kan af trygheds- eller trafiksikkerhedsmæssige årsager være hensigtsmæssig eller nødvendig at anvende. Krydsninger kan markeres med svingbomme, men også porte, hastighedsdæmpende foranstaltninger, steler, beplantning el. lign. Der skal sikres mod uhindret passage udenom foranstaltningerne, ligesom bomme skal være tilstrækkeligt belyst og kunne passeres med barnevogne og af kørestolsbrugere. Afstanden mellem bommene bør således minimum være 1,2 m. Bomme bør ikke anvendes ved foden af nedkørsler. Afstand mellem bomme Ved fri passagemulighed (cyklende) Stibredde Alm. cykel Cykel m/anhænger el. lad 3,0* 150 cm 180 cm *) For stibredder mindre end 3,0 m bør man overveje muligheden for lokalt at udvide stibredden. [Vejreglerne, Byernes trafikarealer, Hæfte 7] Effektiv hastighedsdæmpning og øget trafiksikkerhed. Kan anvendes i vej-stikrydsning, sti-stikrydsning samt stitilslutning (sti munder ud i vej). Bomme opleves som chikane ift cyklister og kan vanskeliggøre passage for andre f.eks. personer med barnevogn. Bomme kan desuden medføre risiko for alvorlig personskade ved påkørsel. I forbindelse med snerydning kan bomme besværliggøre arbejdet. Ca kr. excl. belysning. Side 6

7 2.2.2 Stibump Eksempel på knallert-/stibump som hastighedsdæmper og varsling af krydsning. Bump kan anvendes som hastighedsdæmpende foranstaltning på stier ved såvel krydsninger som på strækninger, hvor der ønskes fartdæmpning. Bumpene anlægges som modificerede cirkelbump, og deres placering skal være velmotiveret og logisk for stitrafikanterne; f.eks. med placering ved skoler, trafikerede stiers krydsning. Dobbeltbump (2 bump i umiddelbar forlængelse og med højde på ca. 12 cm) kan reducere knallerternes gennemsnitshastighed fra 40 til 26 km/t. Der skal sikres tilstrækkelig belysning og afmærkning, ligesom f.eks. rumlestriber kan benyttes som varsling. Rumlestriber er dog ikke cyklistvenlige, da de kræver megen opmærksomhed fra cyklisterne. Hvor stien i bredden/tværprofilet ikke er klart afgrænset, skal der sikres mod færdsel udenom foranstaltningen. Dette kan ske med beplantning, steler, hegn m.v Bump er en effektiv fartdæmper, uden at trafikanterne tvinges til at stoppe (eller reducere hastigheden kraftigt) som ved bomme. Bump kan benyttes nær krydsninger og på strækninger. Knallerters affjedring betyder at etablering af kun et enkelt bump er næsten uden effekt. Hvis bump-foranstaltningen ikke er afgrænset i bredden ift omgivelserne, vil færdslen foregå udenom, hvormed effekten ophører/reduceres kr. Side 7

8 2.2.3 Hævede flader/belægningsskift Belægningsskift til varsling af krydsning. Hævet flade kan anvendes ved sti-sti-krydsning 3, eller hvor der ønskes en særlig visuel markering, men anvendes normalt ikke i signalregulerede krydsninger. Den hævede flade er hastighedsbegrænsende og tydeliggør krydsningen. Den anlægges typisk i en stærkt afvigende belægning/farve og med ramper af cm højde mod sti/kørebane, og med en hældning på ca Placering skal være velmotiveret og logisk for stitrafikanterne, og med klarevigepligtsforhold. Dette kan til dels opfyldes ved en højdeforskel på 2,5-3 cm mellem fortov og hævet flade. Belysning og afmærkning skal sikres i tilstrækkeligt omfang, og rumlestriber, steler og beplantning kan benyttes til varsling. En effektiv fartdæmper, uden at trafikanterne tvinges til at stoppe, eller reducere hastigheden kraftigt, som ved bomme. Hævede flader er til nogen gene for f.eks. kørestrolsbrugere og gangbesværede. Hvis cykelstien ikke er klart afgrænset i bredden/tværprofilet, skal der sikres mod færdsel udenom den hævede flade. Dette kan ske med beplantning, steler, hegn m.v. Ramperne skal afsættes og anlægges med stor nøjagtighed kr. 3 Samt ved vej-stikrydsning og vej-vej-krydsning, hvor hastighedsgrænsen på vejen er 50 km/t eller mindre Side 8

9 2.2.4 Forsætninger/sidehelle/midterhelle Forsætning ved vejadgang til parkeringsplads. Forsætning af cykel- og gangstier kan benyttes som varsling af stikryds eller til tydeliggørelse af vigepligtsforhold samt som fartdæmpende foranstaltning. Forsætningen udformes således at en cykel kan passere ved langsom kørsel benyttes med barnevogn og kørestol. En forsætning kan anvendes på strækninger og i kryds ved stikryds som sti-vejkryds. Forsætningen kan skabes med bomme, beplantning, sideheller m.m. Forsætninger nedsætter hastigheden og helle modvirker overhalinger. Ved at kombinere forsætninger og heller med beplantning kan der opnås et flot visuelt miljø, idet oplevelsen af byrum styrkes. Endvidere kan trygheden forbedres, idet forsætninger kan benyttes til varsling af krydsende fodgængere For at sikre tilfredsstillende hastighedsdæmpning vil det i nogle tilfælde betyde, at f.eks. cykler med anhænger må stå af og trække cyklen gennem forsætningen. Forsætninger bør ikke benyttes ved stærkt længdefald kr. pr løbende meter, afhængigt af eksisterende forhold. Belysning er ikke omfattet i prisniveauet. Side 9

10 2.2.5 Forvarslinger En forvarsling kan bestå af skilte, beplantning, belysning, steler eller rumlefelter. Forvarslingen benyttes ofte til at sikre, at efterfølgende fartdæmpende foranstaltninger ikke overses. Rumlestriber og anden afmærkning kan have en visuel og til dels akustisk effekt; samt sikkerhedsfremmende effekt for cyklister i kryds. Rumlestriber er ret opmærksomhedskrævende for cyklister. Rumlestriber kræver vedligehold. Skilt/rumlestriber: Ca kr. Side 10

11 2.2.6 Belysning og beplantning Belysning og beplantning kan give tryghed og sikkerhed, lede trafikken og rumdele gadearealet. På såvel stier, stitunneler og pladser, kan tilstrækkelig belysning og bevidst brug af beplantning medvirke til at øge trygheden og trafiksikkerheden for de bløde trafikanter. Generelt kan tæt, lav beplantning etableres som lave mure i by- og gaderummet. Beplantningen kan gives karakter af enkeltstående højere træer. Samtidig skal der sikres god belysning. Dette især på øde steder, i tunneler, ved trapper osv. Beplantning og belysning kan forbedre såvel trafiksikkerhed, som tryghed og det visuelle miljø. Belysning kan være bekostelig ved etablering på lange strækninger eller områder, der ikke teknisk er klargjort til dette. Både beplantning og belysning giver varige driftsomkostninger til vedligeholdelse. Afhænger af omfanget. Side 11

12 2.2.7 Snerydning Snerydning opprioriteret på stinet. Vintervejr selv med ganske lidt sne og rim på veje- medfører betydelige gener for gang- og cykeltrafikken. Hurtig og effektiv snerydning af stier kan medvirke til øget brug af cykel og gang til f.eks. skoler trods vinterføre. Cykeltrafikken fremmes og effektiv snerydning giver borgerne en klar tilkendegivelse af kommunens prioritering af cykeltrafikkens fremme, tryghed og sikkerhed. Hurtig snerydning gør det muligt at benytte cykel og gang til skole-, offentlige transportmidler m.v. hvilket medvirker til en styrkelse af den bløde trafik og i et større perspektiv folkesundheden. Det er en afvejning mellem rydning og dermed fremkommelighed, trafiksikkerhed m.v. på vejnettet (trafikveje/lokalveje) kontra stier. 0 kr. da det bygger på prioritering, med mindre det besluttes egentlig at øge snerydningsindsatsen. Side 12

13 Fredensborg Kommune Oversigtsforhold Beskæring af beplantning og sikring af gode oversigtsforhold. Tilfredsstillende oversigtsforhold skabes ved at gøre det let at erkende/opdage krydset skabe god oversigt til øvrige trafikanter og sekundært ved at sikre passende lav hastighed, skabe tilstrækkelig belysning og sikre enkel og overskuelig trafikstruktur. Gaderummet ved vej-stikrydsning skal visuelt adskille sig fra strækningsforløbene. Beplantning, belægningsskifte, forsætninger eller anden foranstaltning samt skilte m.v. kan medvirke til tydeliggørelse af krydsning. Oversigtsarealer herunder oversigtslængder for primær- og sekundærstien med højre- og ubetinget vigepligt, skal tilses. Inden for oversigtsarealet må beplantning m.v. ikke overstige en højde af 0,5 m. Til gengæld kan lavere buskplantning styrke ledningen og tydeliggøre stikrydset. Oversigtsforholdene i stikrydsninger bør gennemgås med jævne mellemrum for at sikre tilfredsstillende beskæring af beplantning. Udskiftning af beplantning til lavere vækster og langsomt voksende arter kan overvejes, hvor det er vanskeligt at opnå tilfredsstillende oversigtsforhold. Såfremt oversigtsforhold osv. ikke kan skabes med tilfredsstillende resultat, bør der etableres hastighedsdæmpende foranstaltninger, med henblik på at sikre tryghed og trafiksikkerhed ved færdsel på stisystemet. Beskæring af beplantning kan medvirke til genoprettelse af tilfredsstillende oversigtsforhold. Mure og tunnelvægge samt støttemure m.v. er typisk vanskelige ift sikring af oversigtsforhold, da det af økonomiske og fysiske årsager er mere eller mindre umuligt at ændre forholdene kr. Side 13

14 2.2.9 Belægningsstandard Kommunen kan inddrage borgerne aktivt i registrering af belægningsbrud, huller m.v. Dette skal være et supplement til den rutinemæssige gennemgang af vej- og stianlæg. Borgerne kan melde belægningsfejl via SMS eller over nettet. Der anvendes typisk asfalt på cykelstier. SF-sten eller betonfliser på fodgængerarealer og i kryds kan give opmærksomhed og genkendelighed. Belægningstype og vedligehold har stor betydning for cyklister og fodgængeres ønske om at benytte stisystem samt i forhold til trafiksikkerhed, tryghed, komfort, hastighed, bymiljø og tilgængelighed. Belægningstype, farve m.m. kan indgå i det visuelle, arkitektoniske udtryk i samspil med omgivelser/bygninger. Belægningens egenskaber og renholdelse ift vejrforhold (f.eks. vådt føre) er af stor betydning. Tydelig og letforståelig afmærkning af blandt andet vigepligtsforhold kan desuden have afgørende betydning for trafiksikkerheden. Asfalt giver gode køreegenskaber ift cykeltrafik og er relativ billig i anlæg og vedligeholdelse. Kommunen kan fra borgerne modtage nyttig viden om huller, fjernede eller ødelagte/overmalede skilte, beskadiget eller generende beplantning osv. Der kan køres hurtigt på asfaltbelægninger, ligesom belægningen udtrykker, at der er tale om et trafikareal mere end et byrum med andre aktiviteter kr. pr. kvm. Side 14

15 Cykelfelter med cyklistsymbol Ulykker i signalregulerede kryds, hvor cyklister er indblandet, kan reduceres ved at etablere blå cykelfelter, som forbinder cykelstierne på hver side af krydset. Ideen med cykelfelter er at øge bilisternes opmærksomhed overfor cyklisterne. Desuden skal cykelfelterne adskille trafikarterne fra hinanden inde i krydset. Undersøgelser viser, at antallet af ulykker, hvor bilister og cyklister er indblandet, falder efter etablering af farvede cykelfelter. Desuden er de resterende ulykker mindre alvorlige. Cykelfelter giver ikke anledning til flere eneulykker på grund af udskridning i vådt føre. Undersøgelser tyder på at blå cykelfelter er mest effektive, når de kun anvendes for en enkelt tilfart i et kryds. Større sikkerhed for cyklister i kryds Overdrevent brug kan nedsætte effekten kr. pr. kryds Side 15

16 Signaltekniske ændringer I store signalregulerede kryds kan cyklisters sikkerhed øges ved at indføre en ekstra signalperiode. Prisen er, at omløbstiden forlænges hvorved fremkommeligheden mindskes. Signalteknisk justering kan være i form af justeringer i signalprogrammer, supplering med venstre- eller højresvingspil, cyklistsignaler etc. Større sikkerhed for cyklister i kryds Ved at etablere separate faser vil omløbstiden samlet set blive forlænget. Afhænger af krydsstørrelse og omfang af ændringer Side 16

17 Tilbagetrukket stoplinje I signalregulerede kryds, hvor cykelstierne er ført frem til fodgængerfeltet, kan bilisternes stoplinie flyttes 5 m tilbage i forhold til cyklisternes stoplinie. Ideen er at øge cyklisternes synlighed overfor specielt højresvingende køretøjer, når begge parter starter ved grønt signal. Tilbagetrukket stoplinie reducerer antallet af ulykker, hvor en højresvingende bilist påkører en ligeudkørende cyklist. Tilbagetrækning af stoplinien formodes også at være en fordel for krydsende fodgængere, fordi fodgængere og bilister får bedre oversigt og tid til at vurdere hinandens hensigter ved signalskift. Større sikkerhed for cyklister i kryds. Ved tilbagetrukket stoplinje for biltrafikken kan krydset blive større og mindre overskueligt for bilisten. I visse tilfælde kan det også påvirke opmagasineringskapaciteten i tilfartsporet. under kr. Side 17

18 Udformning af cykelstier i kryds Hvis cykelstierne er ført helt frem til fodgængerfeltet, er det hensigtsmæssigt at få cyklister og bilister til at køre tættere på hinanden de sidste m før krydset. Fordelen herved er, at opmærksomheden mellem parterne øges og ulykker dermed undgås. En sideeffekt er, at cyklisternes tryghed øges på grund af det bedre samspil mellem bilister og cyklister. Cykelstierne kan ændres gennem afstribningen på cykelstien alene eller ved at ændre kørebanens afstribning og ved at sænke cykelstien i samme niveau som kørebanen. For begge variationer af virkemidlet gælder, at bilisterne tilpasser farten til cyklisterne og at færre bilister tilsidesætter vigepligten. Større sikkerhed for cyklister i kryds. En afkortet cykelsti kan opleves som mindre trygt end hvis den er ført helt frem til krydset. Omkostningerne afhænger af, hvordan de eksisterende forhold er. Etablering af cykelbane i tætte byområder koster erfaringsmæssigt omkring kr. pr. løbende meter. Side 18

19 Gåbus Gåbusser Sjovt for børnene Gavner børnenes sundhed Gavner miljøet Et enkelt virkemiddel Kræver lidt organisatorisk snilde Begynd med et møde for alle interessenter: Start småt med én rute, hvor behovet er størst. Gør det så enkelt som muligt. Tænk over informationsstrategi. Gåbussen er en ordning, hvor ansvarlige personer samler børn op langs en på forhånd aftalt rute med på forhånd aftalte "stoppesteder" og følger dem i skole til fods. Det kan fx modvirke forældres utryghed ved at lade de mindste skoleelever færdes alene stil skole på cykel eller til fods, som følge af knallerttrafik. Det er en enkel, sund, pædagogisk og miljøvenlig måde at få de mindste børn fra hjemmet og til skolen på - og evt. fra skolen til hjemmet. Gåbus kan etableres i et område indenfor en rimelig afstand fra skolen, og er et godt alternativ hvor forældrene ikke tør lade børnene gå eller cykle alene. Ordningen tilpasses de lokale behov og forhold. Den lokale geografi, skoledistrikter og befolkningssammensætning har betydning; nogle steder vil det være nok at etablere gåbusserne om morgenen - i hvert fald for de største af de små. Børnenes sundhed og selvhjulpenhed og indlæringsevne styrkes, samtidig med at det nære miljø belastes mindre med støj og luftforurening Der opnås øget trafiksikkerhed, tryghed og oplæring i færdselsregler og trafikkaos foran skolerne omkring mødetid/kl. 8 mindskes Gåbussen er en billig og sund foranstaltning. Kræver ildsjæle, noget organisation samt vedholdenhed og PR for billig udgave af informationsmateriale m.m. Kampagne, kasketter/trøjer, evt. stoppestedsskilte til husdøre og anden reklame er ikke indeholdt. Side 19

20 2.3 Holdningsbearbejdende tiltag Kampagner Kampagner gennemføres for at gøre borgerne eller trafikanterne opmærksomme på særligt farlige situationer eller forhold i trafikken. Kampagner kan også benyttes for at vejlede i hvordan farlige situationer kan undgås. Kampagnerne kan henvende sig til alle kommunens borgere eller være rettet mod en særlig målgruppe. Kampagnerne kan skabe holdningsændringer og ændringer i trafikantadfærden. Borgerne kan oplyses om farlige forhold og situationer i trafikken, som de ikke i forvejen kendte til. Kampagner medfører ikke fysiske forhindringer for biltrafikken, men appellerer til trafikanternes fornuft. Nogle kampagner har haft stor effekt, mens andre kampagner har haft meget lille effekt. Gode kampagner kan reducere antallet af uheld med op til 20 %, og de er dermed et vigtigt led i forbedringen af trafiksikkerheden 4. Kampagner skal jævnligt følges op for at budskabet kan fastholdes. Sker det ikke, mindskes graden af holdningsændringerne. Endvidere kommer der hele tiden nye trafikanter, som ikke kender til de tidligere kampagner, hvorfor kampagnernes budskaber skal gentages. I forhold til fysiske foranstaltninger er det vanskeligt at måle effekten af kampagnerne, hvorfor det er vanskeligt at vurdere, om kampagnerne har haft den ønskede effekt. Dermed er det vanskeligt at vurdere, om kampagnerne medvirker til at opfylde de formulerede målsætninger. Afhænger af omfanget af kampagne. 4 Eksempelvis medvirker Politikkens behandling og omtale af hvert trafikuheld og årsager som fart, distraktion og alkohol til at skabe en holdningsændring. Side 20

21 2.3.2 Undervisning Gennem undervisning kan trafikanternes adfærd ændres. Undervisningen kan foregå i folkeskolen, på tekniske skoler og andre uddannelsesinstitutioner samt ift ældre mennesker på dagcentre m.v. Undervisning kan målrettes ift problem, aldersklasse og geografiske områder. Endvidere kan der opnås respons fra målgruppen, hvorved spørgsmål kan afklares med det samme. Som ved kampagner er effekten lidt vanskelig at måle. Ligeledes skal budskabet gentages ofte, da der hele tiden kommer nye trafikanter. Undervisningen kan være ressourcekrævende, både mht. tid og økonomi. Afhængigt af omfanget af undervisningen. Side 21

22 2.3.3 Forældrenetværk Vejdirektoratet, Vejcenter Syddanmark: Birger Villadsen tlf Rådet for Større Færdselssikkerhed Anna Sjöberg tlf En undersøgelse blandt unge i det nu nedlagte Vestsjællands Amt har vist at 85 % af de unge ønskede at forældrene satte flere grænser, når det gjaldt alkohol. Forældrenetværk kan også anvendes til at drøfte de unges forhold til knallertkørsel, brug af hjelm og overholdelse af færdselsregler i det hele taget. Det nytter når forældre har en holdning til hvordan, hvornår med hvem de unge transporterer sig, når de for eksempel skal hjem fra en fest. Alle kan deltage i ForældreNetværk og oprette et lokalt netværk. Indtil august 2005 var det kun på Fyn og i Sønderjylland, der blev dannet netværk med støtte fra amterne og Rådet for Større Færdselssikkerhed. Men fremover skal erfaringerne fra pilotprojektet bruges til at danne netværk i hele Danmark. SFO-leder på Blistrup skole projektleder for forældrenetæværksprojektet SSP-udvalget har nedskrevet tanker, idéer og formål med arrangementet. Susanne Brøns tlf Eksempel: Forældrenetværk i Blistrup SSP-udvalget ved Blistrup skole i Græsted-Gilleleje Kommune har arbejdet for at få dannet et forældrenetværk for forældre til de ældste børn i den lokale folkeskole. En afholdt caféaften for forældrene havde over 70 deltagere. Der var indlæg om både alkohol, trafiksikkerhed og teenageres psykologiske udvikling. Samme aften meldte 12 forældre sig til at være med i et forældrenetværk. Arrangementet fik god omtale i den regionale og lokale avis. Netværksgrupper kan målrettes ift problem, aldersklasse og geografiske områder. Endvidere kan der opnås respons fra målgruppen, hvorved spørgsmål kan afklares med det samme. Som ved kampagner er effekten umiddelbart vanskelig at måle. Ligeledes skal netværket vedligeholdes. Undervisningen kan være ressourcekrævende for ildsjælene. Afhængigt af omfanget af undervisningen. Side 22

23 Færdselspolitiet kontrollerede knallerter 28. juni havde ikke styrthjelm på, og nogle kørte spirituskørsel, da der sidste uge var knallertkontrol Synligt politi/kontrol Sidste uge holdt færdselsbetjente flere steder i landet ekstra godt øje med de knallerter, de mødte på deres vej i patruljevogne og på motorcykler. Da blev der nemlig sat fokus på de små tohjulede og deres førere knallerter blev i løbet af fire dage kontrolleret, og der blev skrevet i alt 650 rapporter, som indeholdt 844 lovovertrædelser. Blandt andet kørte 11 spirituskørsel på knallert, 23 havde ikke taget kørekort til det, man kalder "lille knallert"; det vil sige en knallert, som ikke må køre over 30 kilometer i timen.11 havde ikke noget kørekort til deres 45- knallert. 198 blev noteret for konstruktive ændringer (ulovlig knallert). Til kontrol af overholdelse af færdselsregler samt køretøjers standard kan politiet udføre kontrol på stisystemet, ved skoler etc. Borgere giver ofte udtryk for at dette har en tryghedsskabende effekt, ligesom har en præventiv virkning. Undersøgelser fra Odense Cykelby viser, at mere politi på stierne skaber en oplevelse af bedre sikkerhed. Politiet kan gennemføre kontrol af hastighed, spirituskørsel, brug af hjelm, kørelys samt overholdelse af andre færdselsregler. Kommunen kan indstille til, at der gennemføres kontrol på konkrete steder, men kan ikke stille krav til politiet. Eksempelvis har Ishøj Kommune samarbejdet med politiet om øget politikontrol og presseomtale kombineret med andre indsatser til imødegåelse af knallertgenerne. Der opnås en præventiv virkning, idet trafikanterne søger at undgå at overtræde færdselsloven. Dermed øges trafiksikkerhed (der kan reddes liv) og trygheden bedres. Politiet kan i dag anvende rullefelt til dokumentation og afgørelse af om hvorvidt en knallert er ulovlig. Tidligere skulle knallerten adskilles. Som ved andre holdningsbearbejdende indsatser skal kontrollen gentages med jævne mellemrum, således at effekten af arbejdet kan opretholdes. Kommunen kan opfordre politiet til at foretage kontrol på konkrete lokaliteter, men kommunen har meget begrænset indflydelse på, om og hvornår politiet gennemfører kontrollen. Razziaer og knallertkontrol på stisystemet kan være vanskeligt, da det fungerer bedst til fods, på knallert, scooter eller lille motorcykel. Afhængigt af omfanget. Udgiften afholdes ikke af kommunen. Side 23

24 2.3.5 Trafikpolitik på alle skoler En trafikpolitik er et dokument, som beskriver nogle retningslinjer for hvordan skolens ansatte, elever og elevernes forældre bør færdes på og omkring skolen. Der kan være mange indgange til arbejdet med en trafikpolitik. Måske er der parkeringsproblemer om morgenen, måske er elever utrygge ved skolevejen, måske synes forældrene, at der undervises for lidt i færdsel. Uanset hvilket udgangspunkt der vælges, er det en god idé at tænke det brede perspektiv med det samme. Selve trafikpolitikken kan være et større eller mindre dokument. Eller bare ti gode regler, der bliver fulgt. Det vil være meget forskelligt, hvad der står i en trafikpolitik. Det afhænger af de problemer, skolen har. Og af de ressourcer skolen sætter af til arbejdet. Men det behøver nu ikke være besværligt at lave en politik. Det er et levende dokument, som hele tiden kan uddybes og ændres. På er der råd og vejledning for hvordan arbejdet kan gribes an. En trafikpolitik kan samle trådene og pege på løsninger uden at komplicere tingene. Den kan være et arbejdsdokument, som skal sikre børnene og andre trafikanter omkring skolen. Kræver at skolen afsætter ressourcer til selv at udarbejde politikken. Udgifterne afholdes som udgangspunkt af den enkelte skole. Kommunens teknikere eller eksterne rådgivere kan inddrages i processen som rådgivere. Side 24

25 3 Sammenfatning og muligheder I de foregående afsnit er forskellige tiltag blevet beskrevet, som Fredensborg Kommune kan anvende for at forbedre trafiksikkerheden og trygheden samtidig med at generne fra fx knallerttrafik kan mindskes. Via Trafik kan tilbyde at lave en samlet etapeopbygget prioriteret handlingsplan og/eller en kampagneplan. Grundlaget for en sådan handlingsplan kan være: Interviewundersøgelse og borgermøde om problematikken med henblik på at opnå fokus og prioritering Registrering af problematiske steder og lokaliteter i stisystemet, opdelt på trafikale temaer som oversigt, vigepligt osv. Politikerne kan herunder udvælge hvilke foranstaltninger Fredensborg Kommune ønsker at tage i brug, og hvilke virkemidler man ikke ønsker. F.eks. herunder bomme. Via Trafik har gode erfaringer med borgerinddragelse, opnåelse af lokal forankring og fokus på knallertproblematikken, og kan dermed tilbyde at bidrage til såvel proces som handlingsplanens formulering. Side 25

Hastighedsdæmpende foranstaltninger i boligområder Dato: 09.11.2010

Hastighedsdæmpende foranstaltninger i boligområder Dato: 09.11.2010 Notat Til: Vedrørende: Bilag: MPU Trafiksanerende foranstaltninger A Hastighedsdæmpende foranstaltninger i boligområder Side 1/9 Kontaktperson Indledning...2 Skiltning...2 Fysiske foranstaltninger...3

Læs mere

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3 Kvalitets- og Designmanual Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Indhold Formål... 3 Generelt... 4 1. Byporte... 6 1.1 Visuel Byport specieldesignet i metal... 6 1.2 Visuel Byport

Læs mere

Principskitse. 1 Storegade

Principskitse. 1 Storegade 1 Storegade Strækning Som en del af byomdannelsen i Bredebro ønskes det at give Storegade et nyt profil mellem Søndergade og det nye torv. Det er et ønske at få bedre styr på parkering, skabe bedre forhold

Læs mere

UDKAST. Hørsholm Kommune. 1 Indledning. 2 Eksisterende forhold. Bolbrovej Løsningsforslag til nedbringelse af hastigheden. NOTAT 5.

UDKAST. Hørsholm Kommune. 1 Indledning. 2 Eksisterende forhold. Bolbrovej Løsningsforslag til nedbringelse af hastigheden. NOTAT 5. UDKAST Hørsholm Kommune Bolbrovej Løsningsforslag til nedbringelse af hastigheden NOTAT 5. juli 2006 JVL/mm 1 Indledning Hørsholm Kommune har etableret en 40 km/t hastighedszone i området omkring Bolbrovej.

Læs mere

Stiplan 2010. - offentlige cykel- og gangstier til transport

Stiplan 2010. - offentlige cykel- og gangstier til transport Stiplan 2010 - offentlige cykel- og gangstier til transport Maj 2011 Stiplan 2010 Ringsted Kommune Drift og Forsyning Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 9. maj 2011 2 Indhold Forord 5 Planens

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2011

Trafiksikkerhedsplan 2011 Trafiksikkerhedsplan 2011 Juni 2011 Trafiksikkerhedsplan 2011 Egedal Kommune Rådhustorvet 2 3660 Stenløse Tlf.: 72 59 60 00 E-mail: kommune@egekom.dk Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 8. juli

Læs mere

Stevns Kommune. Trafiksikkerhedsplan 2012-2024

Stevns Kommune. Trafiksikkerhedsplan 2012-2024 Stevns Kommune Trafiksikkerhedsplan 2012-2024 Forord Trafiksikkerhedsplan 2012-2024 for Stevns Kommunes sætter særligt fokus på trafiksikkerheden, og giver borgerne mulighed for at få indflydelse på og

Læs mere

Skoleveje Kirstinebjergskolen

Skoleveje Kirstinebjergskolen Notat Skoleveje Kirstinebjergskolen Med den nye skolestruktur i Fredericia Kommune etableres Kirstinebjergskolen med undervisning på 4 skoler: Bøgeskov Skole 0. 6. kl. fra eget tidligere distrikt. Egumvejens

Læs mere

Allerød Kommune Blovstrød Skole Skolevejsanalyse 2015

Allerød Kommune Blovstrød Skole Skolevejsanalyse 2015 Blovstrød Skole Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes

Læs mere

Notat. Syddjurs Kommune Trafiksikkerhed på Hovedgaden i Rønde. : Lars Bonde, Syddjurs Kommune. : Thomas Rud Dalby, Grontmij A/S. Vedlagt : Kopi til :

Notat. Syddjurs Kommune Trafiksikkerhed på Hovedgaden i Rønde. : Lars Bonde, Syddjurs Kommune. : Thomas Rud Dalby, Grontmij A/S. Vedlagt : Kopi til : Notat Syddjurs Kommune Trafiksikkerhed på Hovedgaden i Rønde Sofiendalsvej 94 9200 Aalborg SV Danmark T +45 9879 9800 F +45 9879 9857 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 17. maj 2011 Projekt: 21.2776.53 Til

Læs mere

Løsningsforslag 1 Strandgade - Forsætninger med indsnævring til 1 kørespor samt nedlægning af parkeringsplads for enden af Strandgade.

Løsningsforslag 1 Strandgade - Forsætninger med indsnævring til 1 kørespor samt nedlægning af parkeringsplads for enden af Strandgade. Løsningsforslag 1 Strandgade - Forsætninger med indsnævring til 1 kørespor samt nedlægning af parkeringsplads for enden af Strandgade. En forsætning med indsnævring fremkommer ved 2 på hinanden følgende

Læs mere

TILTAG I SIGNALREGULEREDE KRYDS. undgå højresvingsulykker

TILTAG I SIGNALREGULEREDE KRYDS. undgå højresvingsulykker TILTAG I SIGNALREGULEREDE KRYDS undgå højresvingsulykker Undgå højresvingsulykker Tiltag til forebyggelse af ulykker mellem højresvingende lastbiler/biler og ligeudkørende cyklister i signalregulerende

Læs mere

Trafikpolitik Tofthøjskolen

Trafikpolitik Tofthøjskolen Trafikpolitik Tofthøjskolen Indholdsfortegnelse Tofthøjskolen Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 10 Rollemodel.. 11 Samarbejde

Læs mere

Trafiksikkerhedsudvalget

Trafiksikkerhedsudvalget Frederikshavn Kommune Aktivitetsplan 2015 Sagsnr.15/344_dok.nr. 56784-15_Sbh_rlbr Målsætning Frederikshavn Kommune har valgt at følge Færdselssikkerhedskommissionens målsætning i handlingsplanen 2013-2020,

Læs mere

Stiplan 2010 UDKAST. Maj offentlige cykel- og gangstier til transport

Stiplan 2010 UDKAST. Maj offentlige cykel- og gangstier til transport Stiplan 2010 - offentlige cykel- og gangstier til transport Maj 2010 UDKAST Stiplan 2010 - Høringsudgave Ringsted Kommune Drift og Forsyning Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 7. maj 2010 2 Indhold

Læs mere

NOTAT. Godkendte projekter ved anlægspuljen for 2015.

NOTAT. Godkendte projekter ved anlægspuljen for 2015. NOTAT Godkendte projekter ved anlægspuljen for 2015. Godkendte projekter ved anlægspuljen for 2015. Teknisk Udvalgs anlægspulje er i 2015 på kr. 3.529.000. Indtil nu er der disponeret kr. 3.265.000 af

Læs mere

Håndbog om supercykelstier

Håndbog om supercykelstier Håndbog om supercykelstier Henrik Grell, COWIs projektleder 1 Introduktion 2 Introduktion Baggrund og formål Supercykelstier har medvind lige nu => Vigtigt at smede mens jernet er varmt Men hvad er supercykelstier?

Læs mere

Hvordan kan vi skabe høj standard ("best practise") for cykeltrafik i verdens bedste cykelbyer? Gode, jævne flade at cykle på At politikerne

Hvordan kan vi skabe høj standard (best practise) for cykeltrafik i verdens bedste cykelbyer? Gode, jævne flade at cykle på At politikerne Hvordan kan vi skabe høj standard ("best practise") for cykeltrafik i verdens bedste cykelbyer? Gode, jævne flade at cykle på At politikerne prioriterer cykeltrafik Sælge de gode ting ved cykling: sundhed,

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2010

Trafiksikkerhedsplan 2010 Trafiksikkerhedsplan 2010 Maj 2011 Kommune - Trafiksikkerhedsplan 2010 Trafiksikkerhedsplan 2010 Kommune Drift og Forsyning Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 9. maj 2011 2 Kommune - Trafiksikkerhedsplan

Læs mere

Copyright 2011 Grontmij A/S. Trafiksikkerhedsplan

Copyright 2011 Grontmij A/S. Trafiksikkerhedsplan Trafiksikkerhedsplan 2013-2020 Dagsorden 2 10:00-10:45 1: Velkomst 2: Præsentation af mødeplan 3: Præsentation af tidsplan 4: Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan 2013-2020 5: Gennemgang

Læs mere

Nærværende notat beskriver hvilke kriterier der indgår i prioriteringsmodellen samt hvorledes den samlede prioritering er udført.

Nærværende notat beskriver hvilke kriterier der indgår i prioriteringsmodellen samt hvorledes den samlede prioritering er udført. Faxe Kommune Trafikplan ApS Enghavevej 12 8660 Skanderborg Prioritering af cykelstiprojekter Prioriteringsmodel Tlf.: 25 30 06 63 info@trafikplan.dk www.trafikplan.dk CVR: 37539163 Dato 11. januar 2016

Læs mere

Allerød Kommune. Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD

Allerød Kommune. Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes

Læs mere

http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07

http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07 http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07 Nu begynder den del af spørgeskemaet, som omhandler dine holdninger til og erfaringer med trafik. Det er vigtigt, at du husker

Læs mere

Trafiksikkerhedsudvalget

Trafiksikkerhedsudvalget Frederikshavn kommune Aktivitetsplan 2014 Sagsnr.14/146_dok.nr.72421-14_Sbh_rlbr Målsætning Frederikshavn Kommune har valgt at følge Færdselssikkerhedskommissionens målsætning i handlingsplanen 2013-2020,

Læs mere

Trafikplan for Rønne 2011-2021. Bilag B: Virkemiddelkatalog

Trafikplan for Rønne 2011-2021. Bilag B: Virkemiddelkatalog Trafikplan for Rønne 2011-2021 Bilag B: Virkemiddelkatalog 01 FORORD Denne vejledning indeholder det virkemiddelkatalog, som Bornholms Regionskommune har besluttet at udarbejde i tillæg til Trafikplan

Læs mere

Notat. Skoleveje i Erritsø. Med den nye skolestruktur i Fredericia Kommune etableres Erritsø Fællesskole med undervisning på 3 skoler:

Notat. Skoleveje i Erritsø. Med den nye skolestruktur i Fredericia Kommune etableres Erritsø Fællesskole med undervisning på 3 skoler: Notat Skoleveje i Erritsø Med den nye skolestruktur i Fredericia Kommune etableres Erritsø Fællesskole med undervisning på 3 skoler: Lyng Skole 0. 6. kl. fra eget tidligere distrikt. Erritsø Centralskole

Læs mere

UDKAST. Københavns Kommune. Søruten, etape 2 Projektforslag 02 Teknisk beskrivelse. NOTAT 31.maj 2011 CM/JVL

UDKAST. Københavns Kommune. Søruten, etape 2 Projektforslag 02 Teknisk beskrivelse. NOTAT 31.maj 2011 CM/JVL UDKAST Københavns Kommune Søruten, etape 2 Projektforslag 02 Teknisk beskrivelse NOTAT 31.maj 2011 CM/JVL Indholdsfortegnelse 0 Indledning... 3 1 Projektforslag for 9 lokaliteter... 3 1.1 Rampe i stedet

Læs mere

Checkliste 12. cykelstier og fodgængerarealer. Projekt. Dato. Revisor. Nr. Beskrivelse Ok Kommentarer. Stier generelt:

Checkliste 12. cykelstier og fodgængerarealer. Projekt. Dato. Revisor. Nr. Beskrivelse Ok Kommentarer. Stier generelt: Revisor Dato Stier generelt: 1. Er der foretaget en ordentlig planlægning for de lette trafikanter? foreligger tællinger af eksisterende cykel- og fodgængertrafik? er der redegjort for betydende turmål?

Læs mere

Dragør Kommune. 1 Indledning. Ombygning af krydset Bachersmindevej/Krudttårnsvej/Møllevej. NOTAT 24. maj 2017 SB

Dragør Kommune. 1 Indledning. Ombygning af krydset Bachersmindevej/Krudttårnsvej/Møllevej. NOTAT 24. maj 2017 SB 1 Indledning NOTAT 24. maj 2017 SB Dragør Kommune har bedt Via Trafik om at undersøge, hvordan krydset Bachersmindevej/Krudttårnsvej/Møllevej mest hensigtsmæssigt kan ombygges, herunder udarbejde anlægsoverslag

Læs mere

Tiltagene fokuserer især på at skabe sikre og trygge forhold for de mange lette trafikanter til skolerne i området.

Tiltagene fokuserer især på at skabe sikre og trygge forhold for de mange lette trafikanter til skolerne i området. NOTAT Projekt Ombygning af krydset Søvej Rolighedsvej i Ringe Kunde Faaborg Midtfyn Kommune Notat nr. 2 Dato 29. juni 2012 Fra Erik Gersdorff Stilling 1. Baggrund Faaborg Midtfyn Kommune har i en trafiksikkerhedsrevision,

Læs mere

Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej

Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej Viborg Kommune Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej Trafiksikkerhedsrevision trin 2 Status: Endelig revisionsrapport Kommenteret af Grontmij Kommenteret af Viborg Kommune Beslutning og underskrevet

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Vordingborg Kommune 2013-2016. side 1

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Vordingborg Kommune 2013-2016. side 1 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Vordingborg Kommune 2013-2016 side 1 Vordingborg Kommune - Trafi ksikkerhedsplan Trafi ksikkerhedsplan 2013-2016 Vordingborg Kommune Vej- og Trafi ksekretariatet Mønsvej 130 4760 Vordingborg

Læs mere

Driveteam s lille teoribog

Driveteam s lille teoribog Driveteam s lille teoribog Generelle hastigheder: 50 km/t Indenfor tættere bebygget område 80 km/t Udenfor tættere bebygget område 80 km/t Motortrafikvej 130 km/t Motorvej Bilens maksimum mål: (alle mål

Læs mere

Cykelvenlig infrastruktur. Nye muligheder for afmærkning og brug af vejregler på cykelområdet

Cykelvenlig infrastruktur. Nye muligheder for afmærkning og brug af vejregler på cykelområdet Cykelvenlig infrastruktur Nye muligheder for afmærkning og brug af vejregler på cykelområdet Cykelvenlig infrastruktur Vejdirektoratet Dato: Maj 2017 Oplag: 200 Tryk: Vejdirektoratet Copyright: Vejdirektoratet,

Læs mere

Allerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD

Allerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes

Læs mere

Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17

Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17 30 Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17 Gennemsnit af borgernes prioritering på hjemmesiden. Tema Point Uheld

Læs mere

Skolerunde 2013 - Trekronerskole. kolen. Der har været afholdt møde med Trekronerskolen den 18. november 2013. TSP

Skolerunde 2013 - Trekronerskole. kolen. Der har været afholdt møde med Trekronerskolen den 18. november 2013. TSP Veje og Grønne områder Trekronerskolen 1 Skolerunde 2013 - Trekronerskole kolen Der har været afholdt møde med Trekronerskolen den 18. november 2013. VGO: Veje og Grønne områder CP: Cyklistplan 2012 TSP:

Læs mere

Skolevejsanalyse 2013 Bording Skole

Skolevejsanalyse 2013 Bording Skole Skolevejsanalyse 2013 Bording Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Kvalitetssikring for cyklister. Odense Kommunes retningslinjer for vejprojekter

Kvalitetssikring for cyklister. Odense Kommunes retningslinjer for vejprojekter Kvalitetssikring for cyklister Odense Kommunes retningslinjer for vejprojekter Odense Kommune 2015 1 Baggrund I 2014 vedtog Odense Byråd en ny ambitiøs cykelhandlingsplan. Frem til 2018 skal cykelturene

Læs mere

Sammenlægning af skoler på Amager - Trafikale forhold

Sammenlægning af skoler på Amager - Trafikale forhold Sammenlægning af skoler på Amager - Trafikale forhold November 2010 Bo Mikkelsen Center for Trafik, Trafiksikkerhed, sikre Skoleveje Oversigt Generelle trafikale konsekvenser Sikre Skoleveje Programmet

Læs mere

Supercykelstiers passage af indkørsler og sideveje

Supercykelstiers passage af indkørsler og sideveje Supercykelstiers passage af indkørsler og sideveje Supercykelstiers passage af indkørsler og sideveje Indledning Supercykelstierne er et højklasset netværk af cykelruter, der især er målrettet pendlercyklister.

Læs mere

Skolevejsanalyse 2013 Uhre Friskole

Skolevejsanalyse 2013 Uhre Friskole Skolevejsanalyse 2013 Uhre Friskole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

KNALLERT - SIKKERT AF STED

KNALLERT - SIKKERT AF STED KNALLERT - SIKKERT AF STED Velkommen til den evaluerende knallertprøve A Du har ti minutter til at besvare alle spørgsmålene. Du skal lave en ring om det rigtige svar. Efter prøven er slut, skal du aflevere

Læs mere

Brådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google

Brådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google Brådalvej Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse Trafiksikkerhedsrevision Trin 1 google Udarbejdet af: Gunvor Winther Dato: 19.02.2014 Version: 01 Projekt nr.: 6011-006 MOE A/S Åboulevarden 22 DK-8000 Aarhus

Læs mere

Skolen på La Cours Vej Løsningsforslag til forbedringer af trafiksikkerhed og skolezone

Skolen på La Cours Vej Løsningsforslag til forbedringer af trafiksikkerhed og skolezone Skolen på Løsningsforslag til forbedringer af trafiksikkerhed og skolezone Indledning Løsningsforslagene på de følgende sider tager afsæt i de problematikker, som er blevet udpeget i forbindelse med skolevejsanalysen

Læs mere

Trafikdage 2015. Erfaringer med tiltag på supercykelstier og cykelpendlerruter. Mogens Møller mm@viatrafik.dk

Trafikdage 2015. Erfaringer med tiltag på supercykelstier og cykelpendlerruter. Mogens Møller mm@viatrafik.dk Trafikdage 2015 Erfaringer med tiltag på supercykelstier og cykelpendlerruter Mogens Møller mm@viatrafik.dk Program: Metode Overblik Opbygning Erfaringer Resume: Eksempler med erfaringer fra projekter

Læs mere

Indhold. Trafiksikkerhedsprojekter til prioritering 2015. Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2. Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5

Indhold. Trafiksikkerhedsprojekter til prioritering 2015. Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2. Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5 Indhold Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2 Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5 Side 5 - beskrivelse af projekter i prioritet 1 og 2 1 Projekter prioritet 1 og 2 kategori Lokalitet

Læs mere

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011. Cykelregnskab 2009

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011. Cykelregnskab 2009 Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 11 Cykelregnskab 9 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Transportvaner....5 4. Cykeltællinger....8 5. Trafiksikkerhed...9 6. Brug af cykelhjelm... 7. Vedligeholdelse

Læs mere

AABENRAA KOMMUNE HASTIGHEDSPLAN FOR ÅBENT LAND

AABENRAA KOMMUNE HASTIGHEDSPLAN FOR ÅBENT LAND Til Aabenraa Kommune Dokumenttype Hastighedsplan Dato Februar 2015 AABENRAA KOMMUNE HASTIGHEDSPLAN FOR ÅBENT LAND AABENRAA KOMMUNE HASTIGHEDSPLAN FOR ÅBENT LAND Revision 02 Dato 2015-02-25 Udarbejdet af

Læs mere

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts UDKAST Køge Kommune Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse NOTAT 22. februar 2013 IF/sts Indholdsfortegnelse 1 Skolevejsundersøgelse... 2 1.1 Besvarelse af spørgeskemaet... 3 1.2 Transport... 5 1.2.1

Læs mere

Knallerter på stier i eget tracé?

Knallerter på stier i eget tracé? Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen 2. august 2007/LYA Knallerter på stier i eget tracé? Baggrunden for dette notat er en række henvendelser om knallertkørsel på Gjernstien igennem Resenbro. Regler

Læs mere

Trafik- og adfærdsanalyse

Trafik- og adfærdsanalyse Trafik- og adfærdsanalyse Kongelundsvej / Oliefabriksvej Supplerende undersøgelse og forslag om trafiksanering af en del af Kongelundsvej Udarbejdet af: Lene Hansen Kontrolleret af: Morten Fabrin, Trine

Læs mere

Gener ved et separat stisystem i Ishøj Kommune & trafikplan med høj grad af borgerinddragelse

Gener ved et separat stisystem i Ishøj Kommune & trafikplan med høj grad af borgerinddragelse Forfatter E-mail Webside Emne Trafikplanlægger Janne Tinghuus, Via Trafik jt@viatrafik.dk www.viatrafik.dk Trafikplan med borgerinddragelse/separat stisystem Artikel Gener ved et separat stisystem i Ishøj

Læs mere

Manglende cykelstier på Kirkevej og Bygade. Biler parkeret langs Bygade og der er kun ét fortov langs Bygade.

Manglende cykelstier på Kirkevej og Bygade. Biler parkeret langs Bygade og der er kun ét fortov langs Bygade. Tørring Elevtal: ca. 450. Klassetrin: 0. til 10. Lavet registreringer 12 steder ved den gennemførte besigtigelse. Se mere i Trafiksikkerhedsplan 2013 17 Manglende cykelstier på Kirkevej og Bygade. Biler

Læs mere

1 of :15

1 of :15 http://www.sparpaafarten.dk/spr3/s1.php?p=99999 1 of 1 02-11-2006 15:15 Kære deltager i Spar på farten For nogle måneder siden udfyldte du et spørgeskema omhandlende dine holdninger til og erfaringer med

Læs mere

Ballerup Kommune. Beskrivelse af vejbump

Ballerup Kommune. Beskrivelse af vejbump Ballerup Kommune Beskrivelse af vejbump Center for Miljø og Teknik - Vejteamet 2015 Indhold Vejbump... 3 Godkendte vejbump... 3 Permanente bump... 4 Cirkelformede bump... 4 Kombibump... 5 Kuppelformede

Læs mere

Trafiksikkerhed. og borgerinddragelse i Tølløse Kommune

Trafiksikkerhed. og borgerinddragelse i Tølløse Kommune Trafiksikkerhed og borgerinddragelse i Tølløse Kommune Af Ole Johansen, Tølløse Kommune olj@tollose.dk Morten Klintø Hansen, Cowi A/S mkh@cowi.dk Tølløse Kommune har tilsluttet sig Færdselssikkerhedskommissionens

Læs mere

Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade

Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade TILLÆG TIL Hastighedsplan 2006-2012 Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade Tillæg til Hastighedsplan 2006-2012 for Klausdalsbrovej, Herlev Ringvej og Herlev Hovedgade er udarbejdet i 2007-08

Læs mere

City køreskolens lille teoribog

City køreskolens lille teoribog City køreskolens lille teoribog Generelle hastigheder: 50 km/t Indenfor tættere bebygget område 80 km/t Udenfor tættere bebygget område 80 km/t Motortrafikvej 130 km/t Motorvej Bilens maksimum mål: (alle

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Godkendt på Teknisk Udvalgs møde den 5. maj 2010 INDHOLD 1 Forord...3 2 Kortlægning af nuværende forhold...4 3 Utryghed blandt borgere i kommunen....5 4 Skolevejsundersøgelse...

Læs mere

Cykel og gå mere til skole

Cykel og gå mere til skole Pjece til forældre om sikker skoletrafik Cykel og gå mere til skole Grundlæg dine børns gode trafikvaner nu Kan du skifte nogle bilture ud med cykel eller gang? Bruger I cykelhjelm? Diskuter trafik på

Læs mere

Trafikpolitik Frejlev Skole

Trafikpolitik Frejlev Skole Trafikpolitik Frejlev Skole Indholdsfortegnelse Frejlev Skole Forord Side 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 12 Rollemodel.. 14 Samarbejde

Læs mere

Bilag 1: Uddybning af trafiksikkerhedsprojekterne 2017

Bilag 1: Uddybning af trafiksikkerhedsprojekterne 2017 Veje og Grønne Områder Sagsnr. 270793 Brevid. 2452081 Ref. BIRD Dir. tlf. 4631 3733 Birthedj@roskilde.dk Bilag 1: Uddybning af trafiksikkerhedsprojekterne 2017 15. december 2016 Med baggrund i Trafiksikkerhedsplan

Læs mere

Hørsholm Kommune. Nye boliger på Louis Petersens Vej Overordnet trafikal vurdering. Notat Udgave 1 (udkast)

Hørsholm Kommune. Nye boliger på Louis Petersens Vej Overordnet trafikal vurdering. Notat Udgave 1 (udkast) Notat Udgave 1 (udkast) 05.11.2017 Hørsholm Kommune Nye boliger på Louis Petersens Vej Overordnet trafikal vurdering Valentin Trafikplanlægning ApS Telefon: 51 95 55 51 E-mail: info@valentintrafik.dk www.valentintrafik.dk

Læs mere

Skolevejsanalyse 2013 Hyldgårdsskolen

Skolevejsanalyse 2013 Hyldgårdsskolen Skolevejsanalyse 2013 Hyldgårdsskolen Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S

Læs mere

Allerød Kommune Skovvangsskolen Skolevejsanalyse 2015

Allerød Kommune Skovvangsskolen Skolevejsanalyse 2015 Skovvangsskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes

Læs mere

Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Kommune 1 Frederiksberg Kommune I Frederiksberg Kommune forløber Albertslundruten fra Grøndalsparken via Finsensvej til Howitzvej hvor stien fortsætter gennem Frederiksberg Bymidte ad Den grønne sti. Ved krydsningen

Læs mere

FEJLKATALOG Praktisk prøve

FEJLKATALOG Praktisk prøve 2. udgave FEJLKATALOG Praktisk prøve Kategori AM (lille) Bedømmelse af fejl Formålet med den praktiske prøve er, at den censor skal bedømme, om den enkelte elev har tilegnet sig de kundskaber og den adfærd,

Læs mere

HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune

HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune Vinderup Sevel Thorsminde Holstebro Mejrup Vemb Nr. Felding Tvis Staby Ulfborg HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune Holstebro Kommune Hastighedsplan Godkendt d. 18. august 2009 Udarbejdet af Holstebro Kommune

Læs mere

Glostrup Kommune. Trafiksaneringsplan for Nordvang

Glostrup Kommune. Trafiksaneringsplan for Nordvang Glostrup Kommune Trafiksaneringsplan for Nordvang Januar 2015 Glostrup Kommune Trafiksaneringsplan for Nordvang Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: Januar 2015 2 Indhold 1 INDLEDNING... 4 2 NUVÆRENDE

Læs mere

På ingen af disse veje er der cykelsti eller -bane.

På ingen af disse veje er der cykelsti eller -bane. Teknisk notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6898 www.grontmij-carlbro.dk CVR-nr. 48233511 Allerød - faglig sparring Trafikanalyse i Horsemosen 8. juni 2010 Projekt: 21.8344.01

Læs mere

Liste over højest prioriterede ønsker Bilag 1 i Trafikhandlingsplanen

Liste over højest prioriterede ønsker Bilag 1 i Trafikhandlingsplanen BILAG 2 J. nr.: 153-2015-7595 Dato: 07-04-2016 Liste over højest prioriterede ønsker Bilag 1 i Trafikhandlingsplanen I vedlagte liste er de højest prioriterede forslag oplistet og beskrevet. Projekterne

Læs mere

Indhold Side 1 Indledning 3

Indhold Side 1 Indledning 3 Indhold Side 1 Indledning 3 2 Vejstruktur 4 2.1 Overordnet trafikvej 5 2.2 Trafikvej 5 2.3 Overordnet lokalvej 5 2.4 Lokalvej 6 3 Målsætninger 7 3.1 Trafiksikkerhed 7 3.2 Uheldsudvikling 7 3.3 Tryghed

Læs mere

Ved parkeringspladsen på Lunavej er der for få pladser og derudover er der manglende respekt for skiltning.

Ved parkeringspladsen på Lunavej er der for få pladser og derudover er der manglende respekt for skiltning. Lavet registreringer 4 steder ved den gennemførte besigtigelse. Se mere i Trafiksikkerhedsplan 2013 17 Elevtal: ca. 650. Klassetrin: 0. til 9 + centerbørn. Aflevering af skoleelever med bus og taxa er

Læs mere

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen VIA TRAFIK København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen UDKAST Oktober 2004 2 Indhold Indledning 2 Biltrafik 4 Parkering 5 Let trafik 6 Beplantning 7 Trafiksaneringsplan

Læs mere

Tryghed og sikkerhed i trafikken

Tryghed og sikkerhed i trafikken Tryghed og sikkerhed i trafikken 2016 Tryghed og sikkerhed i trafikken 2016 Dato: Maj 2016 Oplag: 200 Tryk: Vejdirektoratet ISBN (NET): 978-87-93436-09-1 ISBN: 978-87-93436-08-4 Copyright: Vejdirektoratet,

Læs mere

Desuden var der enkelte separate stier, bl.a. en længere strækning på en nedlagt jernbane omkring Hadsund.

Desuden var der enkelte separate stier, bl.a. en længere strækning på en nedlagt jernbane omkring Hadsund. Paper til Vejforum 2010 Stiplan for åbent land, Mariagerfjord Kommune Stiplanlægning i åbent land hvordan får man mest for pengene? Forfattere: Aleks Danmark, Mariagerfjord Kommune, aldan@mariagerfjord.dk

Læs mere

Vejene. nemt og sikkert Vores mission er, at det skal være nemt og sikkert for trafikanter og gods at komme frem.

Vejene. nemt og sikkert Vores mission er, at det skal være nemt og sikkert for trafikanter og gods at komme frem. Vejene Trafiksikkerhed nemt og sikkert Vores mission er, at det skal være nemt og sikkert for trafikanter og gods at komme frem. sikkerhed Vejdirektoratet arbejder målrettet med at øge trafiksikkerheden

Læs mere

Hornbæk Skole og SFO er

Hornbæk Skole og SFO er Trafikpolitik for Hornbæk Skole og SFO er Det er smart at være sikker 1 Mål for trafikpolitikken Det er trafikpolitikkens mål er at skabe sikre og trygge rammer for skolevejene i Hornbæk ved: At så mange

Læs mere

Vurdering af vej- og trafikforhold i forbindelse med ny lokalplan for omdannelse af Varbergparken i Haderslev

Vurdering af vej- og trafikforhold i forbindelse med ny lokalplan for omdannelse af Varbergparken i Haderslev Haderslev Kommune Acadreafdeling Rådhuscentret 7 6500 Vojens Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 21. december 200910 Sagsident: 08/27575 Sagsbehandler: Majken Kobbelgaard

Læs mere

handlingsplan. Foruden de to planer er der gennemført en omfattende kortlægning og analyse, som er beskrevet i en baggrundsrapport.

handlingsplan. Foruden de to planer er der gennemført en omfattende kortlægning og analyse, som er beskrevet i en baggrundsrapport. HØRSHOLM KOMMUNE Trafiksikkerhedsplan 2008 Forord Usserød Kongevej Hørsholm Kommune har gennem mange år arbejdet bevidst med trafiksikkerhed og tryghed. Det har resulteret i, at der sker relativt få uheld

Læs mere

Skolevejsanalyse 2013 Ikast Nordre Skole

Skolevejsanalyse 2013 Ikast Nordre Skole Skolevejsanalyse 2013 Ikast Nordre Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S

Læs mere

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011 Cykelpolitik 2011-2020 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Vision for 2020...5 4. Målsætninger....6 5. Indsatsområder.....................................

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Hastighedsplan for Svendborg Kommune. Svendborg Kommune. Strategi for hele kommunen og realisering i Svendborg By.

Indholdsfortegnelse. Hastighedsplan for Svendborg Kommune. Svendborg Kommune. Strategi for hele kommunen og realisering i Svendborg By. Svendborg Kommune Hastighedsplan for Svendborg Kommune Strategi for hele kommunen og realisering i Svendborg By COWI A/S Havneparken 1 7100 Vejle Telefon 76 42 64 00 Telefax 76 42 64 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Notat. Omlægning af Næsvej. Model 2/Forslag A:

Notat. Omlægning af Næsvej. Model 2/Forslag A: Notat Til: Kopi til: Fra: Vej og Trafik Omlægning af Næsvej. Model 2/Forslag A: Der etableres en separat kørevej for bådtransporter, samt ny Næsvej med dobbeltrettet cykelsti og fortov/havnepromenade med

Læs mere

SIGNAL PÅ ROSENØRNS ALLÉ VED FORUM?

SIGNAL PÅ ROSENØRNS ALLÉ VED FORUM? DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 22. november 2012 Adriaan Schelling ahs@vd.dk 7244 3462 SIGNAL PÅ ROSENØRNS ALLÉ VED FORUM? EN UDTALELSE FRA VEJDIREKTORATET, SIKKERHEDSAFDELINGEN Niels Juels Gade

Læs mere

FORSØG MED HØJRE- SVING FOR RØDT FOR CYKLISTER

FORSØG MED HØJRE- SVING FOR RØDT FOR CYKLISTER FORSØG MED HØJRE- SVING FOR RØDT FOR CYKLISTER HØJRESVING FOR RØDT - HVORFOR? Transportministeriet arbejder med at formulere en ny national cykelstrategi. Visionen er, at hele Danmark skal op på cyklen.

Læs mere

Sankt Jørgens Vej, Svendborg

Sankt Jørgens Vej, Svendborg Sankt Jørgens Vej, Svendborg Prioritering af trafiksikkerhedsprojekter Granskning af løsningsmuligheder Udarbejdet af: Gunvor Winther Dato: 11.07.2014 Version: 02 Projekt nr.: 7108-001 MOE A/S Åboulevarden

Læs mere

gravearbejder i en cykelby

gravearbejder i en cykelby gravearbejder i en cykelby syv gode afspærringsløsninger www.kk.dk/vejpladspark 2 syv gode afspærringsløsninger / gravearbejder i byen AFSPÆRRING I EN CYKELBY København har nogle af verdens mest cykeltrafikerede

Læs mere

1. Indledning. Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet

1. Indledning. Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet 1. Indledning Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet udgangspunkt i forholdene for cyklister og knallertkørere, mens fodgængerne

Læs mere

Brøndby Kommune. Skolevejsanalyse 2011 Brøndby Strand Skole. Brøndby Kommune

Brøndby Kommune. Skolevejsanalyse 2011 Brøndby Strand Skole. Brøndby Kommune Brøndby Kommune Skolevejsanalyse 2011 Brøndby Strand Skole Brøndby Kommune Brøndby Kommune Skolevejsanalyse for 3 skoler i Brøndby Kommune Brøndby Strand Skole Udarbejdet af Brøndby Kommune i samarbejde

Læs mere

1. Indledning. Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet

1. Indledning. Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet 1. Indledning Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet udgangspunkt i forholdene for cyklister og knallertkørere, mens fodgængerne

Læs mere

A11 A16 A17 A18. Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt

A11 A16 A17 A18. Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt A11 Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt Hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt. Tavlen opstilles hvor vejens forløb har betydning for nedsættelse af hastigheden.

Læs mere

Høje Tåstrup Kommune

Høje Tåstrup Kommune Høje Tåstrup Kommune Tåstrup Bymidte: Køgevej, Vesterparken, Østerparken Trafiksikkerhedsrevision efter udførelse af Køgevej fase 1 Diverse revisionstrin 10-06-04 Sag 0472821 J.nr. D00002-1-LLJ.doc Udarb.

Læs mere

UDKAST. Vordingborg Kommune. Busomlægning Chr. Richardtsvej Notat. NOTAT 22. september 2013 TFK/TVO

UDKAST. Vordingborg Kommune. Busomlægning Chr. Richardtsvej Notat. NOTAT 22. september 2013 TFK/TVO UDKAST Vordingborg Kommune Busomlægning Chr. Richardtsvej Notat NOTAT 22. september 2013 TFK/TVO Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1 Buslinjer... 4 2.2 Trafikafvikling

Læs mere

Trafikpolitik Gl. Lindholm Skole

Trafikpolitik Gl. Lindholm Skole Trafikpolitik Gl. Lindholm Skole Indholdsfortegnelse Gl. Lindholm Skole Forord Side 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 11 Rollemodel..

Læs mere

Forord. Nogle projekter kan kommunen udføre i forbindelse med den løbende drift, mens andre kræver en anlægsbevilling.

Forord. Nogle projekter kan kommunen udføre i forbindelse med den løbende drift, mens andre kræver en anlægsbevilling. HØRSHOLM KOMMUNE Cykelhandlingsplan 2008 Forord Folk, der cykler, er generelt sundere og lever længere end folk, der ikke cykler. Undersøgelser har vist, at dødeligheden blandt folk, der cykler til og

Læs mere

Sikker Skolevej til Favrdal-afdelingen - Forældreinformation

Sikker Skolevej til Favrdal-afdelingen - Forældreinformation Sikker Skolevej til Favrdal-afdelingen - Forældreinformation 4 Sikker Skolevej til Favrdal-afdelingen Til skolens forældre Haderslev Kommune har forbedret skolevejen til Favrdal-afdelingen. Særligt ruterne

Læs mere

Sikre Skoleveje - Trafikanalyse, Amagersammenlægning 18-10-2010. Sagsnr. 2010-147261

Sikre Skoleveje - Trafikanalyse, Amagersammenlægning 18-10-2010. Sagsnr. 2010-147261 Sikre Skoleveje - Trafikanalyse, Amagersammenlægning Notatet redegør for trafikale forhold ved den planlagte sammenlægning af 4 skoler på Amager. Analysen er udarbejdet ift. de tre opstillede modeller:

Læs mere

Tavle E53, vejledende hastighed 40 km/t (blå) og tavle E68, hastighedszone (rød)

Tavle E53, vejledende hastighed 40 km/t (blå) og tavle E68, hastighedszone (rød) Grundejerforeningen Lille Eskemosegaard v. Christina Dahl Christiansen Herman Bangs Vej 32 3460 Birkerød Rambøll Nyvig Bredevej 2 DK-2830 Virum Danmark T: +45 4574 3600 D: +45 4574 3643 F: +45 4576 7640

Læs mere