Fredensborg Kommune. Virkemiddelkatalog Bløde trafikanter og kommunale stier. REV. 30. juni juli 2007 JT/mm/mkk

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fredensborg Kommune. Virkemiddelkatalog Bløde trafikanter og kommunale stier. REV. 30. juni 2009 3. juli 2007 JT/mm/mkk"

Transkript

1 Virkemiddelkatalog Bløde trafikanter og kommunale stier REV. 30. juni juli 2007 JT/mm/mkk

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Plan for bløde trafikanter Virkemidler Restriktive tiltag Indkørsels-/adgangsforbud Fysiske tiltag Bomme Stibump Hævede flader/belægningsskift Forsætninger/sidehelle/midterhelle Forvarslinger Belysning og beplantning Snerydning Oversigtsforhold Belægningsstandard Cykelfelter med cyklistsymbol Signaltekniske ændringer Tilbagetrukket stoplinje Udformning af cykelstier i kryds Gåbus Holdningsbearbejdende tiltag Kampagner Undervisning Forældrenetværk Synligt politi/kontrol Trafikpolitik på alle skoler Sammenfatning og muligheder Side 2

3 1 Indledning Fredensborg Kommune har et veludbygget separat stisystem, men der er ofte problemer med gener fra knallertkørsel med alt for høj hastighed. Blandt andet omkring Niverødgårdskolen og Nivå Center, er der ønsker om at iværksætte tiltag 1. Problemet med høj hastighed er, ud over utryghed og støjgener, at de trafikale konsekvenser ved uheld og sammenstød rummer høj risiko for død eller hård kvæstelse. Når f.eks. en knallert med 70 km/t støder ind i en fodgænger, svarer det til frit fald fra 3. sal direkte ned på fortov. I perioden har politiet registreret et dødsfald, otte alvorlige personskader og fire lettere personskader for knallertkørere i Fredensborg Kommune. Dette notat sætter fokus på problematikken med knallertgener og uheldsbilledet i Danmark, hvor knallerter er involveret. Notatet beskriver mål og virkemidler til imødegåelse af gener og uheld. En del kommuner, herunder kommuner med separat stisystem oplever betydelige gener fra knallerttrafikken. I det separate stisystem er knallerttrafikken integreret med fodgængere og cyklister, og knallerterne, der ofte er tunede til at kunne køre 70 km/t og opefter, er farlige i forhold til andre bløde trafikanter. Knallerttrafikken støjer, giver utryghed og skaber alvorlige uheld. Uheldene opstår f.eks. når der køres med for høj hastighed og føreren evt. er spirituspåvirket. Uheldenes alvorsgrad forværres af manglende overholdelse af færdselsloven, der påbyder hjelm. 1.1 Plan for bløde trafikanter Som en del af Trafiksikkerhedsplan 2009 og kommunens planlagte arbejde med en ny stiplan, er der, og vil der blive, foreslået flere ændringer af det nuværende stisystem. Fredensborg Kommune ønsker at sikre et sammenhængende, veludformet hovedstinet med høj trafiksikkerhed, tryghed og tilgængelighed. I dette idékatalog beskrives: Tiltag som kommunen kan iværksætte mod gener fra knallerttrafik på stier samt generelle tiltag som forbedrer forholdene for bløde trafikanter. Der tages udgangspunkt i vejregler samt erfaringer og forslag som er anvendt i blandt andet Ishøj, Aalborg og Nordsjælland. Tiltagene omfatter blandt andet holdningsbearbejdning, kampagner, forældrenetværk, undervisning og politikontrol på skoler. 1 Skolevejsundersøgelse, Fredensborg Kommune, Trafiksikkerhedsplan 2009 Side 3

4 2 Virkemidler Stitrafikanter er særligt følsomme overfor de fysiske sti- og trafikforhold; herunder omveje, stigninger/fald, belysning osv. Gode forhold for de bløde trafikanter er ofte afgørende i forhold til at benytte stierne i stedet for vejene og anvende gang/cykling som transportform. Fredensborg Kommune ønsker at undersøge forskellige former for virkemidler og vil gøre en særlig indsats for at gøre forholdene for de bløde trafikanter bedre. Efterfølgende er der lavet et udkast til virkemiddelkatalog. Dette tager udgangspunkt i både restriktioner, fysiske foranstaltninger og holdningsbearbejdende tiltag. Virkemidlerne kan ofte kombineres og give en større effekt. Ved hvert virkemiddel er beskrevet: Effekt Fordele & ulemper Vejledende anlægsoverslag Restriktive tiltag Indkørsels-/adgangsforbud (f.eks. knallerttrafik) Fysiske tiltag Bomme Stibump Hævede flader/belægningsskift Forsætninger/sidehelle/midterhelle Forvarslinger Belysning og beplantning Snerydning Oversigtsforhold Belægningsstandard og vigepligtsafmærkning Gåbus Holdningsbearbejdende tiltag Kampagner Undervisning Forældrenetværk Synligt politi/kontrol Side 4

5 2.1 Restriktive tiltag Indkørsels-/adgangsforbud Forbud mod f.eks. knallertkørsel kan være godt, ved problemer med støj og utryghed 2 på stierne og i lokale nærmiljøer. Knallertforbud kan etableres på såvel stier som veje, for at øge de øvrige bløde trafikanters tryghed, eller reduktion af støj i f.eks. boligområder. Forbudene kan iværksættes vha. skiltning, men vil ofte skulle kombineres med politikontrol og/eller fysiske chikaner, der vanskeliggør gennemkørsel. Problemet vil i den henseende være, at andre trafikanter generes utilsigtet. Enkel og billig foranstaltning, der kan tages i anvendelse de fleste steder. Det kræver ikke egentlig anlægsarbejde. Manglende overholdelse. Forbudet skal derfor ofte kombineres med information og øget politikontrol med løbende opfølgning, hvis forbudet ikke overholdes. Såfremt forbudet iværksættes sammen med chikaner, kan dette medføre gener for øvrige trafikantgrupper. Anlægsoverslag: Ca kr. pr. skilt. 2 En konklusion i projekt Odense Cykelby viser at der gerne må etableres forbud mod knallerter på stierne, da de skaber utryghed. Side 5

6 2.2 Fysiske tiltag Bomme Eksempel på stibomme. Bomme er en effektiv hastigheds- og opmærksomhedsskærpende foranstaltning, men skal anvendes med omtanke, idet bomme medfører betydelig gene for cyklister, cyklister med anhænger, fodgængere, kørestolsbrugere m.fl. der kan være tilbøjelig til at søge alternative ruter (f.eks. vejen). Bomme kan af trygheds- eller trafiksikkerhedsmæssige årsager være hensigtsmæssig eller nødvendig at anvende. Krydsninger kan markeres med svingbomme, men også porte, hastighedsdæmpende foranstaltninger, steler, beplantning el. lign. Der skal sikres mod uhindret passage udenom foranstaltningerne, ligesom bomme skal være tilstrækkeligt belyst og kunne passeres med barnevogne og af kørestolsbrugere. Afstanden mellem bommene bør således minimum være 1,2 m. Bomme bør ikke anvendes ved foden af nedkørsler. Afstand mellem bomme Ved fri passagemulighed (cyklende) Stibredde Alm. cykel Cykel m/anhænger el. lad 3,0* 150 cm 180 cm *) For stibredder mindre end 3,0 m bør man overveje muligheden for lokalt at udvide stibredden. [Vejreglerne, Byernes trafikarealer, Hæfte 7] Effektiv hastighedsdæmpning og øget trafiksikkerhed. Kan anvendes i vej-stikrydsning, sti-stikrydsning samt stitilslutning (sti munder ud i vej). Bomme opleves som chikane ift cyklister og kan vanskeliggøre passage for andre f.eks. personer med barnevogn. Bomme kan desuden medføre risiko for alvorlig personskade ved påkørsel. I forbindelse med snerydning kan bomme besværliggøre arbejdet. Ca kr. excl. belysning. Side 6

7 2.2.2 Stibump Eksempel på knallert-/stibump som hastighedsdæmper og varsling af krydsning. Bump kan anvendes som hastighedsdæmpende foranstaltning på stier ved såvel krydsninger som på strækninger, hvor der ønskes fartdæmpning. Bumpene anlægges som modificerede cirkelbump, og deres placering skal være velmotiveret og logisk for stitrafikanterne; f.eks. med placering ved skoler, trafikerede stiers krydsning. Dobbeltbump (2 bump i umiddelbar forlængelse og med højde på ca. 12 cm) kan reducere knallerternes gennemsnitshastighed fra 40 til 26 km/t. Der skal sikres tilstrækkelig belysning og afmærkning, ligesom f.eks. rumlestriber kan benyttes som varsling. Rumlestriber er dog ikke cyklistvenlige, da de kræver megen opmærksomhed fra cyklisterne. Hvor stien i bredden/tværprofilet ikke er klart afgrænset, skal der sikres mod færdsel udenom foranstaltningen. Dette kan ske med beplantning, steler, hegn m.v Bump er en effektiv fartdæmper, uden at trafikanterne tvinges til at stoppe (eller reducere hastigheden kraftigt) som ved bomme. Bump kan benyttes nær krydsninger og på strækninger. Knallerters affjedring betyder at etablering af kun et enkelt bump er næsten uden effekt. Hvis bump-foranstaltningen ikke er afgrænset i bredden ift omgivelserne, vil færdslen foregå udenom, hvormed effekten ophører/reduceres kr. Side 7

8 2.2.3 Hævede flader/belægningsskift Belægningsskift til varsling af krydsning. Hævet flade kan anvendes ved sti-sti-krydsning 3, eller hvor der ønskes en særlig visuel markering, men anvendes normalt ikke i signalregulerede krydsninger. Den hævede flade er hastighedsbegrænsende og tydeliggør krydsningen. Den anlægges typisk i en stærkt afvigende belægning/farve og med ramper af cm højde mod sti/kørebane, og med en hældning på ca Placering skal være velmotiveret og logisk for stitrafikanterne, og med klarevigepligtsforhold. Dette kan til dels opfyldes ved en højdeforskel på 2,5-3 cm mellem fortov og hævet flade. Belysning og afmærkning skal sikres i tilstrækkeligt omfang, og rumlestriber, steler og beplantning kan benyttes til varsling. En effektiv fartdæmper, uden at trafikanterne tvinges til at stoppe, eller reducere hastigheden kraftigt, som ved bomme. Hævede flader er til nogen gene for f.eks. kørestrolsbrugere og gangbesværede. Hvis cykelstien ikke er klart afgrænset i bredden/tværprofilet, skal der sikres mod færdsel udenom den hævede flade. Dette kan ske med beplantning, steler, hegn m.v. Ramperne skal afsættes og anlægges med stor nøjagtighed kr. 3 Samt ved vej-stikrydsning og vej-vej-krydsning, hvor hastighedsgrænsen på vejen er 50 km/t eller mindre Side 8

9 2.2.4 Forsætninger/sidehelle/midterhelle Forsætning ved vejadgang til parkeringsplads. Forsætning af cykel- og gangstier kan benyttes som varsling af stikryds eller til tydeliggørelse af vigepligtsforhold samt som fartdæmpende foranstaltning. Forsætningen udformes således at en cykel kan passere ved langsom kørsel benyttes med barnevogn og kørestol. En forsætning kan anvendes på strækninger og i kryds ved stikryds som sti-vejkryds. Forsætningen kan skabes med bomme, beplantning, sideheller m.m. Forsætninger nedsætter hastigheden og helle modvirker overhalinger. Ved at kombinere forsætninger og heller med beplantning kan der opnås et flot visuelt miljø, idet oplevelsen af byrum styrkes. Endvidere kan trygheden forbedres, idet forsætninger kan benyttes til varsling af krydsende fodgængere For at sikre tilfredsstillende hastighedsdæmpning vil det i nogle tilfælde betyde, at f.eks. cykler med anhænger må stå af og trække cyklen gennem forsætningen. Forsætninger bør ikke benyttes ved stærkt længdefald kr. pr løbende meter, afhængigt af eksisterende forhold. Belysning er ikke omfattet i prisniveauet. Side 9

10 2.2.5 Forvarslinger En forvarsling kan bestå af skilte, beplantning, belysning, steler eller rumlefelter. Forvarslingen benyttes ofte til at sikre, at efterfølgende fartdæmpende foranstaltninger ikke overses. Rumlestriber og anden afmærkning kan have en visuel og til dels akustisk effekt; samt sikkerhedsfremmende effekt for cyklister i kryds. Rumlestriber er ret opmærksomhedskrævende for cyklister. Rumlestriber kræver vedligehold. Skilt/rumlestriber: Ca kr. Side 10

11 2.2.6 Belysning og beplantning Belysning og beplantning kan give tryghed og sikkerhed, lede trafikken og rumdele gadearealet. På såvel stier, stitunneler og pladser, kan tilstrækkelig belysning og bevidst brug af beplantning medvirke til at øge trygheden og trafiksikkerheden for de bløde trafikanter. Generelt kan tæt, lav beplantning etableres som lave mure i by- og gaderummet. Beplantningen kan gives karakter af enkeltstående højere træer. Samtidig skal der sikres god belysning. Dette især på øde steder, i tunneler, ved trapper osv. Beplantning og belysning kan forbedre såvel trafiksikkerhed, som tryghed og det visuelle miljø. Belysning kan være bekostelig ved etablering på lange strækninger eller områder, der ikke teknisk er klargjort til dette. Både beplantning og belysning giver varige driftsomkostninger til vedligeholdelse. Afhænger af omfanget. Side 11

12 2.2.7 Snerydning Snerydning opprioriteret på stinet. Vintervejr selv med ganske lidt sne og rim på veje- medfører betydelige gener for gang- og cykeltrafikken. Hurtig og effektiv snerydning af stier kan medvirke til øget brug af cykel og gang til f.eks. skoler trods vinterføre. Cykeltrafikken fremmes og effektiv snerydning giver borgerne en klar tilkendegivelse af kommunens prioritering af cykeltrafikkens fremme, tryghed og sikkerhed. Hurtig snerydning gør det muligt at benytte cykel og gang til skole-, offentlige transportmidler m.v. hvilket medvirker til en styrkelse af den bløde trafik og i et større perspektiv folkesundheden. Det er en afvejning mellem rydning og dermed fremkommelighed, trafiksikkerhed m.v. på vejnettet (trafikveje/lokalveje) kontra stier. 0 kr. da det bygger på prioritering, med mindre det besluttes egentlig at øge snerydningsindsatsen. Side 12

13 Fredensborg Kommune Oversigtsforhold Beskæring af beplantning og sikring af gode oversigtsforhold. Tilfredsstillende oversigtsforhold skabes ved at gøre det let at erkende/opdage krydset skabe god oversigt til øvrige trafikanter og sekundært ved at sikre passende lav hastighed, skabe tilstrækkelig belysning og sikre enkel og overskuelig trafikstruktur. Gaderummet ved vej-stikrydsning skal visuelt adskille sig fra strækningsforløbene. Beplantning, belægningsskifte, forsætninger eller anden foranstaltning samt skilte m.v. kan medvirke til tydeliggørelse af krydsning. Oversigtsarealer herunder oversigtslængder for primær- og sekundærstien med højre- og ubetinget vigepligt, skal tilses. Inden for oversigtsarealet må beplantning m.v. ikke overstige en højde af 0,5 m. Til gengæld kan lavere buskplantning styrke ledningen og tydeliggøre stikrydset. Oversigtsforholdene i stikrydsninger bør gennemgås med jævne mellemrum for at sikre tilfredsstillende beskæring af beplantning. Udskiftning af beplantning til lavere vækster og langsomt voksende arter kan overvejes, hvor det er vanskeligt at opnå tilfredsstillende oversigtsforhold. Såfremt oversigtsforhold osv. ikke kan skabes med tilfredsstillende resultat, bør der etableres hastighedsdæmpende foranstaltninger, med henblik på at sikre tryghed og trafiksikkerhed ved færdsel på stisystemet. Beskæring af beplantning kan medvirke til genoprettelse af tilfredsstillende oversigtsforhold. Mure og tunnelvægge samt støttemure m.v. er typisk vanskelige ift sikring af oversigtsforhold, da det af økonomiske og fysiske årsager er mere eller mindre umuligt at ændre forholdene kr. Side 13

14 2.2.9 Belægningsstandard Kommunen kan inddrage borgerne aktivt i registrering af belægningsbrud, huller m.v. Dette skal være et supplement til den rutinemæssige gennemgang af vej- og stianlæg. Borgerne kan melde belægningsfejl via SMS eller over nettet. Der anvendes typisk asfalt på cykelstier. SF-sten eller betonfliser på fodgængerarealer og i kryds kan give opmærksomhed og genkendelighed. Belægningstype og vedligehold har stor betydning for cyklister og fodgængeres ønske om at benytte stisystem samt i forhold til trafiksikkerhed, tryghed, komfort, hastighed, bymiljø og tilgængelighed. Belægningstype, farve m.m. kan indgå i det visuelle, arkitektoniske udtryk i samspil med omgivelser/bygninger. Belægningens egenskaber og renholdelse ift vejrforhold (f.eks. vådt føre) er af stor betydning. Tydelig og letforståelig afmærkning af blandt andet vigepligtsforhold kan desuden have afgørende betydning for trafiksikkerheden. Asfalt giver gode køreegenskaber ift cykeltrafik og er relativ billig i anlæg og vedligeholdelse. Kommunen kan fra borgerne modtage nyttig viden om huller, fjernede eller ødelagte/overmalede skilte, beskadiget eller generende beplantning osv. Der kan køres hurtigt på asfaltbelægninger, ligesom belægningen udtrykker, at der er tale om et trafikareal mere end et byrum med andre aktiviteter kr. pr. kvm. Side 14

15 Cykelfelter med cyklistsymbol Ulykker i signalregulerede kryds, hvor cyklister er indblandet, kan reduceres ved at etablere blå cykelfelter, som forbinder cykelstierne på hver side af krydset. Ideen med cykelfelter er at øge bilisternes opmærksomhed overfor cyklisterne. Desuden skal cykelfelterne adskille trafikarterne fra hinanden inde i krydset. Undersøgelser viser, at antallet af ulykker, hvor bilister og cyklister er indblandet, falder efter etablering af farvede cykelfelter. Desuden er de resterende ulykker mindre alvorlige. Cykelfelter giver ikke anledning til flere eneulykker på grund af udskridning i vådt føre. Undersøgelser tyder på at blå cykelfelter er mest effektive, når de kun anvendes for en enkelt tilfart i et kryds. Større sikkerhed for cyklister i kryds Overdrevent brug kan nedsætte effekten kr. pr. kryds Side 15

16 Signaltekniske ændringer I store signalregulerede kryds kan cyklisters sikkerhed øges ved at indføre en ekstra signalperiode. Prisen er, at omløbstiden forlænges hvorved fremkommeligheden mindskes. Signalteknisk justering kan være i form af justeringer i signalprogrammer, supplering med venstre- eller højresvingspil, cyklistsignaler etc. Større sikkerhed for cyklister i kryds Ved at etablere separate faser vil omløbstiden samlet set blive forlænget. Afhænger af krydsstørrelse og omfang af ændringer Side 16

17 Tilbagetrukket stoplinje I signalregulerede kryds, hvor cykelstierne er ført frem til fodgængerfeltet, kan bilisternes stoplinie flyttes 5 m tilbage i forhold til cyklisternes stoplinie. Ideen er at øge cyklisternes synlighed overfor specielt højresvingende køretøjer, når begge parter starter ved grønt signal. Tilbagetrukket stoplinie reducerer antallet af ulykker, hvor en højresvingende bilist påkører en ligeudkørende cyklist. Tilbagetrækning af stoplinien formodes også at være en fordel for krydsende fodgængere, fordi fodgængere og bilister får bedre oversigt og tid til at vurdere hinandens hensigter ved signalskift. Større sikkerhed for cyklister i kryds. Ved tilbagetrukket stoplinje for biltrafikken kan krydset blive større og mindre overskueligt for bilisten. I visse tilfælde kan det også påvirke opmagasineringskapaciteten i tilfartsporet. under kr. Side 17

18 Udformning af cykelstier i kryds Hvis cykelstierne er ført helt frem til fodgængerfeltet, er det hensigtsmæssigt at få cyklister og bilister til at køre tættere på hinanden de sidste m før krydset. Fordelen herved er, at opmærksomheden mellem parterne øges og ulykker dermed undgås. En sideeffekt er, at cyklisternes tryghed øges på grund af det bedre samspil mellem bilister og cyklister. Cykelstierne kan ændres gennem afstribningen på cykelstien alene eller ved at ændre kørebanens afstribning og ved at sænke cykelstien i samme niveau som kørebanen. For begge variationer af virkemidlet gælder, at bilisterne tilpasser farten til cyklisterne og at færre bilister tilsidesætter vigepligten. Større sikkerhed for cyklister i kryds. En afkortet cykelsti kan opleves som mindre trygt end hvis den er ført helt frem til krydset. Omkostningerne afhænger af, hvordan de eksisterende forhold er. Etablering af cykelbane i tætte byområder koster erfaringsmæssigt omkring kr. pr. løbende meter. Side 18

19 Gåbus Gåbusser Sjovt for børnene Gavner børnenes sundhed Gavner miljøet Et enkelt virkemiddel Kræver lidt organisatorisk snilde Begynd med et møde for alle interessenter: Start småt med én rute, hvor behovet er størst. Gør det så enkelt som muligt. Tænk over informationsstrategi. Gåbussen er en ordning, hvor ansvarlige personer samler børn op langs en på forhånd aftalt rute med på forhånd aftalte "stoppesteder" og følger dem i skole til fods. Det kan fx modvirke forældres utryghed ved at lade de mindste skoleelever færdes alene stil skole på cykel eller til fods, som følge af knallerttrafik. Det er en enkel, sund, pædagogisk og miljøvenlig måde at få de mindste børn fra hjemmet og til skolen på - og evt. fra skolen til hjemmet. Gåbus kan etableres i et område indenfor en rimelig afstand fra skolen, og er et godt alternativ hvor forældrene ikke tør lade børnene gå eller cykle alene. Ordningen tilpasses de lokale behov og forhold. Den lokale geografi, skoledistrikter og befolkningssammensætning har betydning; nogle steder vil det være nok at etablere gåbusserne om morgenen - i hvert fald for de største af de små. Børnenes sundhed og selvhjulpenhed og indlæringsevne styrkes, samtidig med at det nære miljø belastes mindre med støj og luftforurening Der opnås øget trafiksikkerhed, tryghed og oplæring i færdselsregler og trafikkaos foran skolerne omkring mødetid/kl. 8 mindskes Gåbussen er en billig og sund foranstaltning. Kræver ildsjæle, noget organisation samt vedholdenhed og PR for billig udgave af informationsmateriale m.m. Kampagne, kasketter/trøjer, evt. stoppestedsskilte til husdøre og anden reklame er ikke indeholdt. Side 19

20 2.3 Holdningsbearbejdende tiltag Kampagner Kampagner gennemføres for at gøre borgerne eller trafikanterne opmærksomme på særligt farlige situationer eller forhold i trafikken. Kampagner kan også benyttes for at vejlede i hvordan farlige situationer kan undgås. Kampagnerne kan henvende sig til alle kommunens borgere eller være rettet mod en særlig målgruppe. Kampagnerne kan skabe holdningsændringer og ændringer i trafikantadfærden. Borgerne kan oplyses om farlige forhold og situationer i trafikken, som de ikke i forvejen kendte til. Kampagner medfører ikke fysiske forhindringer for biltrafikken, men appellerer til trafikanternes fornuft. Nogle kampagner har haft stor effekt, mens andre kampagner har haft meget lille effekt. Gode kampagner kan reducere antallet af uheld med op til 20 %, og de er dermed et vigtigt led i forbedringen af trafiksikkerheden 4. Kampagner skal jævnligt følges op for at budskabet kan fastholdes. Sker det ikke, mindskes graden af holdningsændringerne. Endvidere kommer der hele tiden nye trafikanter, som ikke kender til de tidligere kampagner, hvorfor kampagnernes budskaber skal gentages. I forhold til fysiske foranstaltninger er det vanskeligt at måle effekten af kampagnerne, hvorfor det er vanskeligt at vurdere, om kampagnerne har haft den ønskede effekt. Dermed er det vanskeligt at vurdere, om kampagnerne medvirker til at opfylde de formulerede målsætninger. Afhænger af omfanget af kampagne. 4 Eksempelvis medvirker Politikkens behandling og omtale af hvert trafikuheld og årsager som fart, distraktion og alkohol til at skabe en holdningsændring. Side 20

21 2.3.2 Undervisning Gennem undervisning kan trafikanternes adfærd ændres. Undervisningen kan foregå i folkeskolen, på tekniske skoler og andre uddannelsesinstitutioner samt ift ældre mennesker på dagcentre m.v. Undervisning kan målrettes ift problem, aldersklasse og geografiske områder. Endvidere kan der opnås respons fra målgruppen, hvorved spørgsmål kan afklares med det samme. Som ved kampagner er effekten lidt vanskelig at måle. Ligeledes skal budskabet gentages ofte, da der hele tiden kommer nye trafikanter. Undervisningen kan være ressourcekrævende, både mht. tid og økonomi. Afhængigt af omfanget af undervisningen. Side 21

22 2.3.3 Forældrenetværk Vejdirektoratet, Vejcenter Syddanmark: Birger Villadsen tlf Rådet for Større Færdselssikkerhed Anna Sjöberg tlf En undersøgelse blandt unge i det nu nedlagte Vestsjællands Amt har vist at 85 % af de unge ønskede at forældrene satte flere grænser, når det gjaldt alkohol. Forældrenetværk kan også anvendes til at drøfte de unges forhold til knallertkørsel, brug af hjelm og overholdelse af færdselsregler i det hele taget. Det nytter når forældre har en holdning til hvordan, hvornår med hvem de unge transporterer sig, når de for eksempel skal hjem fra en fest. Alle kan deltage i ForældreNetværk og oprette et lokalt netværk. Indtil august 2005 var det kun på Fyn og i Sønderjylland, der blev dannet netværk med støtte fra amterne og Rådet for Større Færdselssikkerhed. Men fremover skal erfaringerne fra pilotprojektet bruges til at danne netværk i hele Danmark. SFO-leder på Blistrup skole projektleder for forældrenetæværksprojektet SSP-udvalget har nedskrevet tanker, idéer og formål med arrangementet. Susanne Brøns tlf Eksempel: Forældrenetværk i Blistrup SSP-udvalget ved Blistrup skole i Græsted-Gilleleje Kommune har arbejdet for at få dannet et forældrenetværk for forældre til de ældste børn i den lokale folkeskole. En afholdt caféaften for forældrene havde over 70 deltagere. Der var indlæg om både alkohol, trafiksikkerhed og teenageres psykologiske udvikling. Samme aften meldte 12 forældre sig til at være med i et forældrenetværk. Arrangementet fik god omtale i den regionale og lokale avis. Netværksgrupper kan målrettes ift problem, aldersklasse og geografiske områder. Endvidere kan der opnås respons fra målgruppen, hvorved spørgsmål kan afklares med det samme. Som ved kampagner er effekten umiddelbart vanskelig at måle. Ligeledes skal netværket vedligeholdes. Undervisningen kan være ressourcekrævende for ildsjælene. Afhængigt af omfanget af undervisningen. Side 22

23 Færdselspolitiet kontrollerede knallerter 28. juni havde ikke styrthjelm på, og nogle kørte spirituskørsel, da der sidste uge var knallertkontrol Synligt politi/kontrol Sidste uge holdt færdselsbetjente flere steder i landet ekstra godt øje med de knallerter, de mødte på deres vej i patruljevogne og på motorcykler. Da blev der nemlig sat fokus på de små tohjulede og deres førere knallerter blev i løbet af fire dage kontrolleret, og der blev skrevet i alt 650 rapporter, som indeholdt 844 lovovertrædelser. Blandt andet kørte 11 spirituskørsel på knallert, 23 havde ikke taget kørekort til det, man kalder "lille knallert"; det vil sige en knallert, som ikke må køre over 30 kilometer i timen.11 havde ikke noget kørekort til deres 45- knallert. 198 blev noteret for konstruktive ændringer (ulovlig knallert). Til kontrol af overholdelse af færdselsregler samt køretøjers standard kan politiet udføre kontrol på stisystemet, ved skoler etc. Borgere giver ofte udtryk for at dette har en tryghedsskabende effekt, ligesom har en præventiv virkning. Undersøgelser fra Odense Cykelby viser, at mere politi på stierne skaber en oplevelse af bedre sikkerhed. Politiet kan gennemføre kontrol af hastighed, spirituskørsel, brug af hjelm, kørelys samt overholdelse af andre færdselsregler. Kommunen kan indstille til, at der gennemføres kontrol på konkrete steder, men kan ikke stille krav til politiet. Eksempelvis har Ishøj Kommune samarbejdet med politiet om øget politikontrol og presseomtale kombineret med andre indsatser til imødegåelse af knallertgenerne. Der opnås en præventiv virkning, idet trafikanterne søger at undgå at overtræde færdselsloven. Dermed øges trafiksikkerhed (der kan reddes liv) og trygheden bedres. Politiet kan i dag anvende rullefelt til dokumentation og afgørelse af om hvorvidt en knallert er ulovlig. Tidligere skulle knallerten adskilles. Som ved andre holdningsbearbejdende indsatser skal kontrollen gentages med jævne mellemrum, således at effekten af arbejdet kan opretholdes. Kommunen kan opfordre politiet til at foretage kontrol på konkrete lokaliteter, men kommunen har meget begrænset indflydelse på, om og hvornår politiet gennemfører kontrollen. Razziaer og knallertkontrol på stisystemet kan være vanskeligt, da det fungerer bedst til fods, på knallert, scooter eller lille motorcykel. Afhængigt af omfanget. Udgiften afholdes ikke af kommunen. Side 23

24 2.3.5 Trafikpolitik på alle skoler En trafikpolitik er et dokument, som beskriver nogle retningslinjer for hvordan skolens ansatte, elever og elevernes forældre bør færdes på og omkring skolen. Der kan være mange indgange til arbejdet med en trafikpolitik. Måske er der parkeringsproblemer om morgenen, måske er elever utrygge ved skolevejen, måske synes forældrene, at der undervises for lidt i færdsel. Uanset hvilket udgangspunkt der vælges, er det en god idé at tænke det brede perspektiv med det samme. Selve trafikpolitikken kan være et større eller mindre dokument. Eller bare ti gode regler, der bliver fulgt. Det vil være meget forskelligt, hvad der står i en trafikpolitik. Det afhænger af de problemer, skolen har. Og af de ressourcer skolen sætter af til arbejdet. Men det behøver nu ikke være besværligt at lave en politik. Det er et levende dokument, som hele tiden kan uddybes og ændres. På er der råd og vejledning for hvordan arbejdet kan gribes an. En trafikpolitik kan samle trådene og pege på løsninger uden at komplicere tingene. Den kan være et arbejdsdokument, som skal sikre børnene og andre trafikanter omkring skolen. Kræver at skolen afsætter ressourcer til selv at udarbejde politikken. Udgifterne afholdes som udgangspunkt af den enkelte skole. Kommunens teknikere eller eksterne rådgivere kan inddrages i processen som rådgivere. Side 24

25 3 Sammenfatning og muligheder I de foregående afsnit er forskellige tiltag blevet beskrevet, som Fredensborg Kommune kan anvende for at forbedre trafiksikkerheden og trygheden samtidig med at generne fra fx knallerttrafik kan mindskes. Via Trafik kan tilbyde at lave en samlet etapeopbygget prioriteret handlingsplan og/eller en kampagneplan. Grundlaget for en sådan handlingsplan kan være: Interviewundersøgelse og borgermøde om problematikken med henblik på at opnå fokus og prioritering Registrering af problematiske steder og lokaliteter i stisystemet, opdelt på trafikale temaer som oversigt, vigepligt osv. Politikerne kan herunder udvælge hvilke foranstaltninger Fredensborg Kommune ønsker at tage i brug, og hvilke virkemidler man ikke ønsker. F.eks. herunder bomme. Via Trafik har gode erfaringer med borgerinddragelse, opnåelse af lokal forankring og fokus på knallertproblematikken, og kan dermed tilbyde at bidrage til såvel proces som handlingsplanens formulering. Side 25

Stevns Kommune. Trafiksikkerhedsplan 2012-2024

Stevns Kommune. Trafiksikkerhedsplan 2012-2024 Stevns Kommune Trafiksikkerhedsplan 2012-2024 Forord Trafiksikkerhedsplan 2012-2024 for Stevns Kommunes sætter særligt fokus på trafiksikkerheden, og giver borgerne mulighed for at få indflydelse på og

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2011

Trafiksikkerhedsplan 2011 Trafiksikkerhedsplan 2011 Juni 2011 Trafiksikkerhedsplan 2011 Egedal Kommune Rådhustorvet 2 3660 Stenløse Tlf.: 72 59 60 00 E-mail: kommune@egekom.dk Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 8. juli

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2010

Trafiksikkerhedsplan 2010 Trafiksikkerhedsplan 2010 Maj 2011 Kommune - Trafiksikkerhedsplan 2010 Trafiksikkerhedsplan 2010 Kommune Drift og Forsyning Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 9. maj 2011 2 Kommune - Trafiksikkerhedsplan

Læs mere

Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej

Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej Viborg Kommune Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej Trafiksikkerhedsrevision trin 2 Status: Endelig revisionsrapport Kommenteret af Grontmij Kommenteret af Viborg Kommune Beslutning og underskrevet

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Vordingborg Kommune 2013-2016. side 1

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Vordingborg Kommune 2013-2016. side 1 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Vordingborg Kommune 2013-2016 side 1 Vordingborg Kommune - Trafi ksikkerhedsplan Trafi ksikkerhedsplan 2013-2016 Vordingborg Kommune Vej- og Trafi ksekretariatet Mønsvej 130 4760 Vordingborg

Læs mere

http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07

http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07 http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07 Nu begynder den del af spørgeskemaet, som omhandler dine holdninger til og erfaringer med trafik. Det er vigtigt, at du husker

Læs mere

Driveteam s lille teoribog

Driveteam s lille teoribog Driveteam s lille teoribog Generelle hastigheder: 50 km/t Indenfor tættere bebygget område 80 km/t Udenfor tættere bebygget område 80 km/t Motortrafikvej 130 km/t Motorvej Bilens maksimum mål: (alle mål

Læs mere

Indhold. Trafiksikkerhedsprojekter til prioritering 2015. Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2. Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5

Indhold. Trafiksikkerhedsprojekter til prioritering 2015. Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2. Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5 Indhold Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2 Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5 Side 5 - beskrivelse af projekter i prioritet 1 og 2 1 Projekter prioritet 1 og 2 kategori Lokalitet

Læs mere

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej - et trafikpuljeprojekt Af Claus Rosenkilde, sektionsleder Vej & Park, Københavns Kommune Før ombygning Efter ombygning Frederikssundsvej er Københavns Kommunes længste

Læs mere

Brådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google

Brådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google Brådalvej Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse Trafiksikkerhedsrevision Trin 1 google Udarbejdet af: Gunvor Winther Dato: 19.02.2014 Version: 01 Projekt nr.: 6011-006 MOE A/S Åboulevarden 22 DK-8000 Aarhus

Læs mere

Cykel og gå mere til skole

Cykel og gå mere til skole Pjece til forældre om sikker skoletrafik Cykel og gå mere til skole Grundlæg dine børns gode trafikvaner nu Kan du skifte nogle bilture ud med cykel eller gang? Bruger I cykelhjelm? Diskuter trafik på

Læs mere

Trafikpolitik Tofthøjskolen

Trafikpolitik Tofthøjskolen Trafikpolitik Tofthøjskolen Indholdsfortegnelse Tofthøjskolen Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 10 Rollemodel.. 11 Samarbejde

Læs mere

A11 A16 A17 A18. Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt

A11 A16 A17 A18. Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt A11 Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt Hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt. Tavlen opstilles hvor vejens forløb har betydning for nedsættelse af hastigheden.

Læs mere

Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport

Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport Indledning I foråret 2008 igangsatte Ikast-Brande Kommune udarbejdelsen af en samlet trafikplan indeholdende delplaner for trafiksikkerhed,

Læs mere

handlingsplan. Foruden de to planer er der gennemført en omfattende kortlægning og analyse, som er beskrevet i en baggrundsrapport.

handlingsplan. Foruden de to planer er der gennemført en omfattende kortlægning og analyse, som er beskrevet i en baggrundsrapport. HØRSHOLM KOMMUNE Trafiksikkerhedsplan 2008 Forord Usserød Kongevej Hørsholm Kommune har gennem mange år arbejdet bevidst med trafiksikkerhed og tryghed. Det har resulteret i, at der sker relativt få uheld

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2010

Trafiksikkerhedsplan 2010 Kommune Natur, Teknik og Miljø Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 23. marts 2010 Indhold Forord 7 Planens indhold 8 Mål og indsatsområder 10 Trafikulykker 12 Tryghed 14 Skoleveje 16 Samarbejde

Læs mere

Manglende cykelstier på Kirkevej og Bygade. Biler parkeret langs Bygade og der er kun ét fortov langs Bygade.

Manglende cykelstier på Kirkevej og Bygade. Biler parkeret langs Bygade og der er kun ét fortov langs Bygade. Tørring Elevtal: ca. 450. Klassetrin: 0. til 10. Lavet registreringer 12 steder ved den gennemførte besigtigelse. Se mere i Trafiksikkerhedsplan 2013 17 Manglende cykelstier på Kirkevej og Bygade. Biler

Læs mere

BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP

BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP NOTAT AF 14. SEPTEMBER 2011 ANBEFALINGER TIL FORBEDRING AF TRAFIKFORHOLD I FIRKANTEN BELDRINGEVEJ, BOGENSEVEJ, STÆREHUSVEJ OG SØHUSVEJ

Læs mere

Udformning af færdselsarealer

Udformning af færdselsarealer FOTO: Lars Bahl Udformning af færdselsarealer For cyklister er udformning af færdselsarealerne et spørgsmål om fremkommelighed, tryghed og sikkerhed. For at kunne vælge den rigtige udformning er det vigtigt

Læs mere

Registrering og klassificering af stier

Registrering og klassificering af stier Registrering og klassificering af stier Kolofon Titel: Udgiver: Registrering og klassificering af stier Vejdirektoratet og KTC (SAMKOM) Udgivet: November 2011 Redaktion: Design: Anette Jensen, SAMKOM sekretariatet

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 Typer og placeringer af chikaner 2 Forslag til ændringer 3 Plan og økonomi for udskiftning

Indholdsfortegnelse. 1 Typer og placeringer af chikaner 2 Forslag til ændringer 3 Plan og økonomi for udskiftning Grundejerforeningen Nørvang Vurdering af Stillevejsforanstaltninger COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Typer og placeringer

Læs mere

SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN

SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN 5 bud på hvad landets kommuner kan gøre ALLE HAR RET TIL AT FÆRDES SIKKERT OG TRYGT I TRAFIKKEN Det gælder ikke mindst for vores handicappede og ældre.

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden?

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Projektleder Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet, e-mail: lag@vd.dk i samarbejde med Dorte Kristensen

Læs mere

Projektgruppemøde Frederikssundsruten 28.05.2014

Projektgruppemøde Frederikssundsruten 28.05.2014 29-05-2014 Projektgruppemøde Frederikssundsruten 28.05.2014 Til stede Anna Driscoll, Ballerup Kommune Linda Madsen, Herlev Kommune Nawsad Marouf, Frederikssund Kommune Line Groot, Sekretariatet Peter Jantzen,

Læs mere

Detailudformning af cykelstier i kryds En undersøgelse baseret på skadestuedata

Detailudformning af cykelstier i kryds En undersøgelse baseret på skadestuedata Detailudformning af cykelstier i kryds En undersøgelse baseret på skadestuedata Speciale på civilingeniøruddannelsen Vej- og trafikteknik på Aalborg Universitet Cykel- og knallerttrafik Højest Næstmest

Læs mere

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen VIA TRAFIK København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen UDKAST Oktober 2004 2 Indhold Indledning 2 Biltrafik 4 Parkering 5 Let trafik 6 Beplantning 7 Trafiksaneringsplan

Læs mere

NOTAT. Gennemførelse af bedre skoleveje i forhold til ny skolestruktur. Endnu ikke gennemførte tiltag fra 2013 INDHOLD. Dansborgskolen 5+6 side 2-3

NOTAT. Gennemførelse af bedre skoleveje i forhold til ny skolestruktur. Endnu ikke gennemførte tiltag fra 2013 INDHOLD. Dansborgskolen 5+6 side 2-3 NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Gennemførelse af bedre skoleveje i forhold til ny skolestruktur Endnu ikke gennemførte tiltag fra 2013 By- og Teknikforvaltningen Vej- og Parkafdelingen Sagsbehandler: Per Jensen

Læs mere

Klar til skolestart. Træn trafik med dit barn

Klar til skolestart. Træn trafik med dit barn Træn trafik med dit barn Side 1 Dit barn i trafikken Dit barn skal snart starte i skole, og det betyder en ny fase i livet også i trafikken. I skal måske til at køre en anden og længere vej, end I gør

Læs mere

Kommunernes erstatningsansvar for skader ved færden i det offentlige rum

Kommunernes erstatningsansvar for skader ved færden i det offentlige rum Værd at vide om Kommunernes erstatningsansvar for skader ved færden i det offentlige rum KOMMUNE 2 Et overblik over ansvarsreglerne Her får du et overblik over ansvarsreglerne for kommunerne ved borgernes

Læs mere

Skal gå bagved parkerede biler ved aflevering og hentning. Risiko for, at en bakkende bilist overser fodgænger (ikke mindst skolebørn).

Skal gå bagved parkerede biler ved aflevering og hentning. Risiko for, at en bakkende bilist overser fodgænger (ikke mindst skolebørn). Korning Lavet registreringer 7 steder ved den gennemførte besigtigelse. Se mere i Trafiksikkerhedsplan 2013 17 Elevtal: ca. 55. Klassetrin: 0. til 4. Skal gå bagved parkerede biler ved aflevering og hentning.

Læs mere

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Af civilingeniør Søren Underlien Jensen Trafitec, suj@trafitec.dk Trafikanters oplevelser i trafikken er en vigtig parameter. I faglige kredse benævnes denne

Læs mere

NOTAT. Forslag til disponering af anlægspulje for 2015.

NOTAT. Forslag til disponering af anlægspulje for 2015. NOTAT Forslag til disponering af anlægspulje for 2015. Forslag til disponering af anlægspulje for 2015. Teknisk Udvalgs anlægspulje er i 2015 på kr. 3.529.000. har nu udarbejdet et revideret forslag til

Læs mere

Lejre Kommune Trafiksikkerhedsplan. Projektkatalog 27. januar 2010 Rev 19. juli 2010

Lejre Kommune Trafiksikkerhedsplan. Projektkatalog 27. januar 2010 Rev 19. juli 2010 Trafiksikkerhedsplan Projektkatalog 27. januar 2010 Rev 19. juli 2010 1 Indholdsfortegnelse: 0. Indledning...3 0.1 Forventet uheldsreduktion og førsteårsforrentning...3 0.2 Samfundsøkonomi...4 0.3 Evaluering

Læs mere

Fredensborg Kommune. Trafiksikkerhedsplan 2009. Rev. 15. december 2009 24. april 2009 MKK/jvl/mm

Fredensborg Kommune. Trafiksikkerhedsplan 2009. Rev. 15. december 2009 24. april 2009 MKK/jvl/mm Rev. 15. december 2009 24. april 2009 MKK/jvl/mm Fredensborg Kommune er udarbejdet af: Fredensborg Kommune, Miljø og Teknik i samarbejde med Via Trafik. Indholdsfortegnelse 1 Indledning 7 1.1 Læsevejledning

Læs mere

Trafiksikkerhedspolitik i Falck

Trafiksikkerhedspolitik i Falck Trafiksikkerhedspolitik i Falck Indholdsfortegnelse Indledning 1.0 Hvem er omfattet af Falcks trafiksikkerhedspolitik 1.1 - Falcks mål med trafiksikkerhedspolitik 1.2 - Direkte mål for trafiksikkerhedspolitikken

Læs mere

Fodgængeres og cyklisters oplevede serviceniveau

Fodgængeres og cyklisters oplevede serviceniveau Køretøjer pr. time Fodgængeres og cyklisters oplevede serviceniveau Bruger- og implementeringsvejledning Gangareal ved krydsning = fodgængerfelt Antal køretøjer her Gangareal før kryds = ej fortov Farvet

Læs mere

Middelfart Kommune. Torsdagsruten - Cykelstiinspektion 2014

Middelfart Kommune. Torsdagsruten - Cykelstiinspektion 2014 Middelfart Kommune Torsdagsruten - Cykelstiinspektion 2014 Indholdsfortegnelse Baggrund 4 Formål med cykelinspektionen 5 Metodebeskrivelse 6 Definitioner 7 Afgrænsning 8 Registreringer 9 Generelle anbefalinger

Læs mere

Ballerup Kommune Måløv Station Supercykelsti gennem området ved Måløv Station

Ballerup Kommune Måløv Station Supercykelsti gennem området ved Måløv Station Måløv Station Supercykelsti gennem området ved Måløv Station NOTAT REV. NR. 02 24. september 2014 mkk/mg/mm Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 4 2 Konklusion... 4 3 Vurdering af valgt

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2012-2014

Trafiksikkerhedsplan 2012-2014 Trafiksikkerhedsplan 2012-2014 Sønderborg Kommune Trafiksikkerhedsplan Udarbejdet af Sønderborg Kommune 2 Indholdsfortegnelse 1 Forord 2 Indledning 3 Trafiksikkerhed i dagligdagen 4 Vision 5 Målsætning

Læs mere

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ishøjruten Nuværende forhold Ishøjruten forbinder Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre og Københavns kommuner, se figur 1 Fra Ishøj vil det være muligt

Læs mere

STRUER KOMMUNE DECEMBER

STRUER KOMMUNE DECEMBER TRAFIKSIKKERHEDSPLAN STRUER KOMMUNE DECEMBER 2007 Dette hæfte redegør for status på trafiksikkerhedsarbejdet i Struer Kommune. Formålet med en trafiksikkerhedsplan er at skabe en samlet ramme for det fremtidige

Læs mere

Skolevejsundersøgelsen 2014

Skolevejsundersøgelsen 2014 Skolevejsundersøgelsen 2014 Roskilde Byråd besluttede i forbindelse med vedtagelsen af budget 2014-2017, at På flere skoler er der forhold omkring ankomstforhold og parkering, som giver udfordringer i

Læs mere

FÅ STYR PÅ TRAFIKKEN

FÅ STYR PÅ TRAFIKKEN FÅ STYR PÅ TRAFIKKEN Trafikpolitik i daginstitutionen 2 HAR I TRAFIKKAOS OMKRING INSTITUTIONEN OM MORGENEN OG HVAD GØR I VED DET? TALER I MED FORÆLDRENE OM BØRNENES TRAFIKSIKKERHED? HVAD ER INSTITUTIONENS

Læs mere

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune NOTAT Projekt Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Kunde Ringsted Syd Notat nr. Dato 24-10-2013 Til Ringsted Kommune Dato 24-10-2013 Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T

Læs mere

Ørestadsruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ørestadsruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ørestadsruten Nuværende forhold Ørestadsruten forbinder Tårnby og Københavns kommuner, se figur 1 I Københavns Kommune støder ruten til Voldruten

Læs mere

SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN

SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN Oversigt over forløbet Materialet er designet til at vare en dobbeltlektion: Intro (5-10 minutter) Rammesæt og beskriv forløbet. Brug mikrositet sikkertrafik.dk/skillevej,

Læs mere

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Gammel Holte ruten Nuværende forhold Gammel Holte ruten forbinder Rudersdal, Lyngby-Taarbæk, Gentofte og Københavns kommuner, se figur 1 Fra Gammel

Læs mere

Kom sikkert og trygt rundt i trafikken

Kom sikkert og trygt rundt i trafikken 1 Kom sikkert og trygt rundt i trafikken Tab ikke lysten til at gå. sikkert i trafikken Tab for Alt ikke Lysten til at gaae, jeg gaaer mig hver Dag det daglige Velbefindende til og gaaer fra enhver Sygdom;

Læs mere

Den lokale huskeseddel Indsendt pr. 1. marts 2012

Den lokale huskeseddel Indsendt pr. 1. marts 2012 Stierne i Sejs-Svejbæk optimeres I forbindelse med navngivningen af stier i lokalområderne ønsker Sejs-Svejbæks borgere, at der bliver skiltet med de nye navne. De større stier er vigtigst, men i princippet

Læs mere

Trafikpolitik. Askov-Malt Skole

Trafikpolitik. Askov-Malt Skole Trafikpolitik Askov-Malt Skole EMNE Hvad er en trafikpolitik Målet for trafikpolitikken Hvordan søger vi målet? Undervisning Færdselskontaktlærer HANDLING En trafikpolitik beskriver, hvad skolen gør for

Læs mere

TRYGHED OG SIKKERHED I TRAFIKKEN. Indhold

TRYGHED OG SIKKERHED I TRAFIKKEN. Indhold Forældres oplevelse af tryghed og sikkerhed i trafikken Marts 2014 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Metode... 4 3. Konklusioner... 6 4. Transport til skole... 9 5. Trafiksikkerhed på skolevejen... 13 6. Tryghed...

Læs mere

Trafikhandlingsplan 2007-2011

Trafikhandlingsplan 2007-2011 Trafikhandlingsplan 2007-2011 Rudersdal Kommune Trafikhandlingsplan 2007-2011 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen d. 31.10.2007 FORORD Med Trafikhandlingsplan for 2007-2011 har Rudersdal Kommune vedtaget

Læs mere

Københavns Kommune. 1 Indledning. S-N-LGS-6001 TSR 1 TSA Strandvænget - lokalgade. 1.1 Revisionsprocessen. 17. februar 2014 SB/UVH

Københavns Kommune. 1 Indledning. S-N-LGS-6001 TSR 1 TSA Strandvænget - lokalgade. 1.1 Revisionsprocessen. 17. februar 2014 SB/UVH S-N-LGS-6001 TSR 1 TSA Strandvænget - lokalgade 17. februar 2014 SB/UVH 1 Indledning Københavns Kommune har anmodet Via Trafik om at foretage en trafiksikkerhedsrevision (TSR) af et alternativ profil for

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Handlingsplan for trafiksikkerhedsprojekter... 3 Trafiksikkerhedsplan... 4

Indholdsfortegnelse. Handlingsplan for trafiksikkerhedsprojekter... 3 Trafiksikkerhedsplan... 4 Handlingsplan for trafik sikkerhedsprojekter 2014 Favrskovv Kommune Trafik og Veje 2014 Indholdsfortegnelse Handlingsplan for trafiksikkerhedsprojekter... 3 Trafiksikkerhedsplan... 4 Tiltag i trafiksikkerhedsplanen...

Læs mere

Trafikrapport & Opråb Lille Sverige

Trafikrapport & Opråb Lille Sverige Trafikrapport & Opråb Lille Sverige Dokumentation af lokale trafikforhold i Lille Sverige / Ny Hammersholt på Gl. Frederiksborgvej for strækningen Slettebjerget/Lille Sveriges Vej/Brødeskovvej - samt forslag

Læs mere

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk Evaluering af pilotprojekt Variable tavler for cyklister ved højresvingende lastbiler Forfattere: Michael Bloksgaard, Ingeniør, Århus Kommune mib@aarhusdk Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør,

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2015-2018 Vesthimmerlands Kommune

Trafiksikkerhedsplan 2015-2018 Vesthimmerlands Kommune Trafiksikkerhedsplan 2015-2018 Vesthimmerlands Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD... 4 2. VISIONER OG MÅL... 6 3. ANALYSER OG UNDERSØGELSER... 8 3.1 Uheldsanalyse... 8 3.2 Hastighedskort...12 4. FOKUS

Læs mere

Cykling på Frederiksberg. v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009

Cykling på Frederiksberg. v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009 Cykling på Frederiksberg v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009 Frederiksberg - fakta 93.000 indbyggere 8. største kommune Danmarks tættest

Læs mere

Læseplan for emnet færdselslære

Læseplan for emnet færdselslære Læseplan for emnet færdselslære Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Trafikal adfærd 4 Ulykkeshåndtering 5 2. trinforløb for 4.- 6. klassetrin 6 Trafikal adfærd 6

Læs mere

Adfærd og kapacitet på cykelstier

Adfærd og kapacitet på cykelstier Adfærd og kapacitet på cykelstier Et cykelpuljeprojekt Thomas Skallebæk Buch Poul Greibe Baggrund og formål Cykeltrafikken er voksende (flere specialcykler) Øget trængsel Eksisterende viden (ind- og udland)

Læs mere

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører.

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. Mit Hjem Din Fart? 2011 Kampagnebudskab: Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. - 9 ud af 10 beboere langs landevejene er generede af

Læs mere

Virkemiddelkatalog 2014-2020

Virkemiddelkatalog 2014-2020 2014-2020 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 5 1.1 sprincipper 5 1.2 Generelle anbefalede mål for vejelementer 7 1.3 Skala til bestemmelse af vurderet trafiksikkerhed mv 10 2 VIRKEMIDLER I BYZONE 12

Læs mere

Trafiksikkerhedspolitik i Falck 2014-2015

Trafiksikkerhedspolitik i Falck 2014-2015 Trafiksikkerhedspolitik i Falck 2014-2015 Indholdsfortegnelse. Indledning. 1.0 Hvem er omfattet af Falcks trafiksikkerhedspolitik. 1.1 - Falcks mål med trafiksikkerhedspolitik. 1.2 - Direkte mål for trafiksikkerhedspolitikken

Læs mere

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej.

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 19. april 2013 12/06000-25 Søren Peter Kongsted spk@vd.dk 7244 3113 EKSPROPRIATION TIL ETABLERING AF CYKELSTI I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens

Læs mere

Roskilde Kommune. Evaluering af 2-1 vej på Bygaden i Jyllinge. Jyllinge

Roskilde Kommune. Evaluering af 2-1 vej på Bygaden i Jyllinge. Jyllinge Roskilde Kommune Evaluering af 2-1 vej på Bygaden i Jyllinge Jyllinge November 2007 Version 2 Dato 2007-11-09 Udarbejdet af HHW,BJW Kontrolleret af JRO Godkendt af HHW Rambøll Nyvig Bredevej 2 DK-2830

Læs mere

XHusk tilmelding til: på cykelstier i København. Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik. Indeks. Nr. 13 Årgang 6 februar 2007

XHusk tilmelding til: på cykelstier i København. Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik. Indeks. Nr. 13 Årgang 6 februar 2007 Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik Nr. 13 Årgang 6 februar 2007 Udgivet af Dansk Cyklist Forbund og Cykelnetværket Indeks Sikkerhed og tryghed på cykelstier i København Fremme af cyklismen i europæiske byer

Læs mere

NOTAT. Signaloptimering i Lautrupområdet. 1. Baggrund. 2. Trafikale forhold, før-situation

NOTAT. Signaloptimering i Lautrupområdet. 1. Baggrund. 2. Trafikale forhold, før-situation NOTAT Projekt Signalstrategi i Ballerup Kommune Kunde Ballerup Kommune Dato 2015-03-20 Til Morten Mortensen Fra Nicolai Ryding Hoegh Kopi til Signaloptimering i Lautrupområdet Dette notat beskriver kortfattet

Læs mere

Forslag til Trafiksikkerhedsplan2013. Forside er under udarbejdelse

Forslag til Trafiksikkerhedsplan2013. Forside er under udarbejdelse Forslag til Trafiksikkerhedsplan2013 2020 Forside er under udarbejdelse Aabenraa Kommune Trafiksikkerhedsplan November 2013 Trafiksikkerhedsplanen er udarbejdet af trafiksikkerhedsudvalget. Vi vil gerne

Læs mere

Bump & busser - to verdener mødes på vejen. Positivliste for trafiksaneringer August 2005

Bump & busser - to verdener mødes på vejen. Positivliste for trafiksaneringer August 2005 Bump & busser - to verdener mødes på vejen Positivliste for trafiksaneringer August 2005 Busser og bump svært forenelige størrelser på det danske vejnet Til januar 2007 overtager kommunerne det økonomiske

Læs mere

Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008

Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008 Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008 Tidligere projektleder i Odense Cykelby 50 medarbejdere i Odense og Glostrup Afdelinger: Trafik Parkering Byinventar

Læs mere

TRAFIKUHELD I KØBENHAVN 2001

TRAFIKUHELD I KØBENHAVN 2001 TRAFIKUHELD I KØBENHAVN KØBENHAVNS KOMMUNE BYGGE- OG TEKNIKFORVALTNINGEN VEJ OG PARK DECEMBER 22 INDHOLD 1 FORORD... 3 2 SAMMENFATNING... 4 3 UHELD og TILSKADEKOMNE... 6 4 TRAFIKANTER... 7 ALDER, KØN OG

Læs mere

Østervangs trafikpolitik

Østervangs trafikpolitik Østervangs trafikpolitik Vores ambition er at give de bedste forudsætninger for, at børn, deres forældre og pædagoger kan færdes sikkert omkring institutionen i og uden for åbningstiden. Også på længere

Læs mere

Rebild Kommune Stiplan

Rebild Kommune Stiplan STIPLAN Rebild Kommune Stiplan Temaplan til Rebild Kommunes trafikhandlingsplan Udarbejdet af Rebild Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro as Kontaktoplysninger: Peter Foged Rebild Kommune Hobrovej

Læs mere

FEJLKATALOG (Eksempler på, hvorledes fejl kan bedømmes ved praktiske prøver)

FEJLKATALOG (Eksempler på, hvorledes fejl kan bedømmes ved praktiske prøver) Side 1 af 11 FEJLKATALOG (Eksempler på, hvorledes kan bedømmes ved praktiske prøver) Formålet med køreprøven er, at den prøvesagkyndige skal bedømme, om ansøgeren har erhvervet de kundskaber og den adfærd,

Læs mere

Trafikpolitik for Bordings Friskole Vedtaget af samarbejdsudvalget maj 2010 Revideret september 2011

Trafikpolitik for Bordings Friskole Vedtaget af samarbejdsudvalget maj 2010 Revideret september 2011 Trafikpolitik for Bordings Friskole Vedtaget af samarbejdsudvalget maj 2010 Revideret september 2011 Formål Bordings Friskoles trafikpolitik er udarbejdet med henblik på at sikre elevernes skolevej og

Læs mere

Dispositionen for workshoppen var som følger: - Børn - Trafikmiljøet - Familien - Skolen - Politikerne. Pga. tidspres udgik punktet Skolen.

Dispositionen for workshoppen var som følger: - Børn - Trafikmiljøet - Familien - Skolen - Politikerne. Pga. tidspres udgik punktet Skolen. Referat af diskussion under workshoppen Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner? i forbindelse med trafikdage på Aalborg Universitet d. 25-26 august 2004. Mødeleder: Troels Andersen, Odense Kommune

Læs mere

idé og udvælgelse KORT 1 KORT 2

idé og udvælgelse KORT 1 KORT 2 IDÉ OG UDVÆLGELSE idé og udvælgelse I skal nu arbejde videre med jeres problemstiling. Det første I skal gøre for at finde en løsning på jeres problem er at få en masse idéer. Det gør I bedst ved at lave

Læs mere

KONCEPTFORSLAG. Januar 2014. Version 07 Udgivelsesdato 3. januar 2014 Projektsekretariatet i samarbejde med COWI, Grontmij og Rambøll

KONCEPTFORSLAG. Januar 2014. Version 07 Udgivelsesdato 3. januar 2014 Projektsekretariatet i samarbejde med COWI, Grontmij og Rambøll KONCEPTFORSLAG Januar 2014 Version 07 Udgivelsesdato 3. januar 2014 Udarbejdet Projektsekretariatet i samarbejde med COWI, Grontmij og Rambøll KONCEPTFORSLAG - REVISION NOVEMBER 2012 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

INSPIRATION TIL SPØRGEUNDERSØGELSER OG TÆLLINGER. Vejledning

INSPIRATION TIL SPØRGEUNDERSØGELSER OG TÆLLINGER. Vejledning INSPIRATION TIL SPØRGEUNDERSØGELSER OG TÆLLINGER Vejledning Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Forslag til spørgsmål... 4 2.1 Spørgsmål med høj prioritet... 5 2.2 Supplerende spørgsmål... 6 2.3 Spørgsmål

Læs mere

Udtalelse vedr. henvendelse omkring opsætning af digitale reklamepyloner ved indfaldsvejene

Udtalelse vedr. henvendelse omkring opsætning af digitale reklamepyloner ved indfaldsvejene Norddjurs Kommune Att. Gerda Enevoldsen Torvet 3 8500 Grenaa Sendt pr. e-mail til: ge@norddjurs.dk. Dato 12. februar 2015 Sagsbehandler Jesper Møller Mail jesm@vd.dk Telefon +45 7244 2044 Dokument 15/01839-7

Læs mere

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Hvorfor går det så godt? Vi har en plan og et mål! Trafikanten har skiftet holdning Trafikanten har ændret adfærd Bilteknikken

Læs mere

Løsninger for cykel. Søren Underlien Jensen. Juni 2013. Trafitec Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk

Løsninger for cykel. Søren Underlien Jensen. Juni 2013. Trafitec Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Løsninger for cykel Regler og praksis vedrørende cykelfaciliteter i Danmark, Storbritannien, Tyskland og Nederland og sikkerhed ved cykelfaciliteter på strækninger og i kryds Søren Underlien Jensen Juni

Læs mere

Erfaringer om processer og resultater

Erfaringer om processer og resultater Erfaringer om processer og resultater Stiplan for Holbæk k Kommune Fjordstien,, anlæg Vedligeholdelse Morten Holme Holbæk Kommune Planafdelingen Holbæk Kommune lokalområder Holbæk by + 17 lokalområder

Læs mere

Høringsnotat. Følgende organisationer m.v. kan tilslutte sig forslaget eller har ikke haft bemærkninger til forslaget:

Høringsnotat. Følgende organisationer m.v. kan tilslutte sig forslaget eller har ikke haft bemærkninger til forslaget: Transportudvalget 2011-12 L 39 Bilag 1 Offentligt Gammel Mønt 4 1117 København K Telefon 7226 7000 Fax 7226 7070 info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Høringsnotat Vedrørende forslag til lov om

Læs mere

Allerødruten. Projektgruppemøde 4. februar 2014

Allerødruten. Projektgruppemøde 4. februar 2014 Allerødruten Projektgruppemøde 4. februar 2014 Deltagere: Thor Bjørnboe, Københavns Kommune Helle Riis, Rudersdal Kommune Stinne Bjerg, Allerød Kommune Thomas Gjerulff, Gentofte Kommune Ulrik Djupdræt,

Læs mere

Cykelregnskab 2010 Godkendt af Teknisk Udvalg den 30. november 2011

Cykelregnskab 2010 Godkendt af Teknisk Udvalg den 30. november 2011 Cykelregnskab Godkendt af Teknisk Udvalg den 0. november 2011 INDHOLD 1. Forord... 2. Cykelregnskab...4. Et sammenhængende stinet...5 4. Trafiksikkerhed....6 Ulykker med cyklister....6 Cyklisternes følelse

Læs mere

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ishøjruten Nuværende forhold Ishøjruten forbinder Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre og Københavns kommuner, se figur 1 Fra Ishøj vil det være muligt

Læs mere

Det mål er således allerede opnået. Det signifikante resultat er skabt af det landsækkende og det lokale trafiksikkerhedsarbejde i fællesskab.

Det mål er således allerede opnået. Det signifikante resultat er skabt af det landsækkende og det lokale trafiksikkerhedsarbejde i fællesskab. ! "!#$ %&' ( Vi ønsker, at København skal udvikle sig til en unik europæisk metropol. Vi ønsker, at bylivet blomstrer, vi ønsker, at stadig flere cykler dagligt, og vi ønsker tilgængelighed for alle. Disse

Læs mere

Cykeltrafikken og motorvejsudvidelsen

Cykeltrafikken og motorvejsudvidelsen Notat om Cykeltrafikken og motorvejsudvidelsen Greve Syd Køge Udarbejdet for Vejdirektoratet af Jens Erik Larsen Dansk Cykel Safari August 2009 Indhold Indledning og oversigtsskema 3 Cykeltrafikken i Greve

Læs mere

Ringsted Kommune Trafiksikkerhedsplan Teknisk rapport

Ringsted Kommune Trafiksikkerhedsplan Teknisk rapport Trafiksikkerhedsplan Teknisk rapport 7. marts 2010 SC/tvo Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 1.1 Indhold... 4 2 Vej- og stinettet... 5 2.1 Vejnettet... 5 2.1.1 Trafikmængder... 5 2.1.2 Hastigheder...

Læs mere

Bredde af cykelstier: Analyse af adfærd og kapacitet

Bredde af cykelstier: Analyse af adfærd og kapacitet Bredde af cykelstier: Analyse af adfærd og kapacitet Sammenfatningsrapport Thomas Skallebæk Buch Poul Greibe 4. februar 2015 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1 Introduktion...

Læs mere

Kildemarkskolens Trafikpolitik

Kildemarkskolens Trafikpolitik 1 Kildemarkskolens Trafikpolitik Ambitionen med trafikpolitikken er at give de bedste forudsætninger for at elever, forældre og lærere kan færdes sikkert omkring skolen i og uden for skoletiden. Arbejdet

Læs mere

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere

FORDELE OG ULEMPER VED ÅBNING AF AMTSTUE ALLÉ

FORDELE OG ULEMPER VED ÅBNING AF AMTSTUE ALLÉ Til Ringsted Kommune Dokumenttype Notat Dato oktober 2009 FORDELE OG ULEMPER VED ÅBNING AF AMTSTUE ALLÉ FORDELE OG ULEMPER VED ÅBNING AF AMTSTUE ALLÉ Revision 0 Dato 2009-10-05 Udarbejdet af HDJ Kontrolleret

Læs mere

XHusk tilmelding til: Vejforum 2007. Ny håndbog om cykelparkering. Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik. Indeks. Nr. 15 Årgang 6 august 2007

XHusk tilmelding til: Vejforum 2007. Ny håndbog om cykelparkering. Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik. Indeks. Nr. 15 Årgang 6 august 2007 Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik Nr. 15 Årgang 6 august 2007 Udgivet af Dansk Cyklist Forbund og Cykelnetværket Indeks Ny håndbog om cykelparkering Århus kåret som Årets Cykelby Nyt cykelregnskab for Københavns

Læs mere

Velkommen. Dybdeanalyse af. Landevejsulykker. Lars Klit Reiff Vejforum 2011

Velkommen. Dybdeanalyse af. Landevejsulykker. Lars Klit Reiff Vejforum 2011 Velkommen Dybdeanalyse af Landevejsulykker Lars Klit Reiff Vejforum 2011 Oversigt Datagrundlaget - kort Gennemgående ulykkestyper Særlige træk Vejen Hastighed Alkohol HVU s anbefalinger Oversigt Datagrundlaget

Læs mere

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested.

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested. Grøn bølge for cyklister i København Nicolai Ryding Hoegh Trafikingeniør Københavns Kommune - Center for Trafik nicols@tmf.kk.dk I Københavns Kommune er der et stort politisk fokus på dels at få flere

Læs mere

Udeladte signaler i Viborg

Udeladte signaler i Viborg Udeladte signaler i Viborg Trafikanters holdninger Søren Underlien Jensen Oktober 2008 Indhold Sammenfatning og konklusion... 3 1. Indledning... 5 2. Metode og gennemførelse... 7 2.1 Udformning af spørgekort

Læs mere

KLAR TIL KNALLERT Elevhæfte

KLAR TIL KNALLERT Elevhæfte KLAR TIL KNALLERT Elevhæfte A B C D E F Risiko og konsekvens Side 4 Knallertens udstyr Side 12 Køreteknik Side 15 Placering, orientering og tegngivning Side 18 Kryds og rundkørsler Side 21 Andre trafikanter

Læs mere