XHusk tilmelding til: Transportforum i Linköping den 10. januar Herlev. Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik. Indeks. Nr. 12 Årgang 5 december 2006

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "XHusk tilmelding til: Transportforum i Linköping den 10. januar 2007. Herlev. Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik. Indeks. Nr. 12 Årgang 5 december 2006"

Transkript

1 Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik Nr. 12 Årgang 5 december 2006 Udgivet af Dansk Cyklist Forbund og Cykelnetværket Indeks Vigtig stikrydsning sikres i Herlev 5 millioner til højresvingskampagne side 3 Rekonstruktion af cykeluheld BYPAD - europæisk kvalitetssikring af den lokale cykelpolitik Flere penge til cykelfremme i norge cyklister i København får grøn bølge side 1 side 5 side 7 side 9 side 10 Af Morten Lasse Møller - Herlev Kommune Vigtig stikrydsning sikres i Herlev I forbindelse med udarbejdelsen af Herlev Kommunes Hastighedsplan blev der påpeget nogle problemer omkring stikrydsningen på Krebsdammen ved grusbanen. Stien er et led i kommunens eget stisystem med vigtig forbindelse til skoler og sportshaller og en del af det regionale stisystem med forbindelse videre mod nabokommunen Værløse. Ombygningen af stikrydsningen skulle således kombinere sikkerhed med en god fremkommelighed for cyklisterne. Før ombygningen var stikrydsningen markeret med steler, lav kantstenshøjde mellem sti og kørebane, punkteret dobbelt spærrelinie og oplukkelige dobbelte bomme med spærreflader ved begge stitilløb. Bommende var jævnligt ikke lukket efter hensigten og den tilladte hastighed på Krebsdammen var 60 km/t. Se førfotos. Cykling giver glade og koncentrerede børn Trafikpolitik på Frederiksborg Byskole side 11 side 12 XHusk tilmelding til: Transportforum i Linköping den 10. januar 2007 Se og læs mere på Stikrydsningen før ombygning Krebsedammen frem mod stikrydsningen Problemerne blev udpeget til at være bilernes hastighed igennem stikrydsningen, en ikke-fartdæmpet stikrydsning og henvendelser fra skoler om "at gøre noget". I hastighedsplanen kom forslaget til ændring af stikrydsningen ud med en prioritering som nr. 11 blandt tiltag på de større kommuneveje. CYKELVIDEN - Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik V/ Dansk Cyklist Forbund Rømersgade København K Hjemmeside: Redaktør: Pablo Celis - Celis Consult Redaktion afsluttet: 8. december 2006 At forslaget så allerede er udført i 2006 skyldes, at det nærliggende boligområde på Skinderskovvej og Tibbevangen skulle ændres til en 40 km/t hastighedszone i Hastighedsplanen lægger nemlig vægt på, at større tiltag på de større kommuneveje ikke overflytter trafik på de mindre boligveje. Derfor skal "naboprojekter" følges ad. Fortsættes på side 2 Forventet deadline for næste nummer: 15. februar 2007

2 Stikrydsningen efter ombygning, hvor bomme er erstattet af bump på stien og hvor den krydsende trafik er reguleret med en hævet flade. Vigtig stikrydsning sikres i Herlev - fortsat fra side 1 Oplægget i hastighedsplanen var anlæg af en hævet flade med rampe svarende til 50 km/t og en ændring af hastighedsgrænsen i stikrydsningen (og videre mod øst) til 50 km/t, mens de i forvejen tilladte 60 km/t kunne forblive vest for stikrydsningen. Teknisk Forvaltning og Via Trafik (som også var samarbejdspartner ved udarbejdelse af hastighedsplanen) kom med et mere detaljeret forslag til indretningen af den nye stikrydsning, som Teknisk Forvaltning har finpudset og udført i perioden okt.-dec. i samarbejde med kommunens egen driftsafdeling, NCC og DONG ENERGY. Ved stikrydsningen er der er anlagt et cirkelbump svarende til en ønsket hastighed på 50 km/t (efter opfordring fra HUR). Herudover har kørebanen fået en mindre indsnævring, så der stadig er fuld kapacitet og alligevel lidt "bevægelse" i kantstensflugten. På begge stitilløb er der etableret stejle ramper med hajtænder, indsnævringer med chaussésten og vigepligtstavler. Stikrydsningen er endvidere blevet markeret med ny belysning i form af 2 parklamper ligesom skiltningen er blevet suppleret med den ny hastighedsgrænse samt tavle med forvarsling af bump. Med ombygningen er stikrydsningen blevet fartdæmpet og bilernes hastighed igennem stikrydsningnen er alt andet lige faldet - en efter-tælling forventes udført inden jul. En erstatning af bommene med ramper suppleret med hajtænder og vigepligtstavle giver bedre fremkommelighed og kørselskomfort for cyklisterne og er helt klart en forbedring i forhold til den gamle stikrydsning. Men om cyklisterne vil respektere vigepligten og hvordan cyklisterne generelt vil opfatte den nye udformning vil erfaringerne med tiden vise. Yderligere oplysninger om projektet kan fås ved henvendelse til: På begge stitilløb er der etableret stejle ramper med hajtænder, indsnævringer med chaussésten og vigepligtstavler. Morten Lasse Møller Herlev Kommune, Teknisk Forvaltning Tlf: Mail: 2

3 5 millioner til højresvingskampagne A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formål skænker over 5 mio. kr. til en kampagne rettet til lastbilchauffører og cyklister i forbindelse med højresvingsulykker. Mens antallet af trafikdræbte er faldet på næsten alle andre områder, har antallet af ulykker med cyklister og højresvingende lastbiler ligget fast på cirka ti dræbte om året. Dette var baggrunden for at Havarikommissionen igangsatte en undersøgelse af 25 højresvingsulykker, der blev offentliggjort for en måned siden og som nu har afstedkommet privat finansiering til en konkret kampagne. I rapportens konklusioner var der bl.a. klare anbefalinger om målrettede kampagner til chauffører, vognmænd og cyklister, som en vigtig indsats for at få nedbragt antallet af højresvings ulykker. Overraskende resultater i havarikommissionens rapport Rapporten fra Haverikommissionen rummer flere overraskende konklusioner. Opfattelsen har f.eks. indtil nu været, at cyklisterne typisk bliver ramt af lastbilens bagende, men rapporten tegner et andet billede. Ud af de 16 cyklister, der blev kørt over, blev de 14 ramt af lastbilens førerhus og den iagttagelse betyder meget for, hvordan ulykkerne fremover kan forebygges. Rapporten lægger stor vægt på, hvor afgørende det er, at chaufførerne orienterer sig grundigt nok. I samtlige 25 ulykker, konkluderes det, at orienteringen har været utilstrækkelig. Og i 21 tilfælde var lastbilens spejle forkert indstillet. Også cyklisterne orienterer sig utilstrækkeligt og det giver sig også udslag i Havarikommissionens konkrete anbefalinger. Der peges på flere indsatser Èn af rapportens vigtigste anbefalinger omfatter kampagner, der oplyser chaufførerne om deres ansvar og cyklisterne om deres sårbarhed. Samtidig anbefaler rapporten, at det påbydes lastbiler at holde stille og orientere sig inden hvert højresving og at de store lastbilers adgang til byerne bør begrænses. Udover kampagne indsatsen fokuserer rapporten på statens og kommunernes mulighed for at forbedre de vejtekniske anlæg i krydsene. Information og kampagne skal give bedre forståelse Kampagnen skal give cyklisterne meget større forståelse for deres sårbarhed i forhold til højresvingende lastbiler og give enkle klare anvisninger på, hvordan de skal placere sig for at undgå ulykkerne. Fortsættes på side 4 3

4 Nye publikationer Cykelpolitikken i Groningen og andre europæiske byer 5 millioner til højresvingskampagne - fortsat fra side 3 Målrettede indsatser over for lastbilchauffører skal hjælpe chaufførerne til at indøve rutiner, som sikrer bedre udsyn og spejlindstilling samt orientering ved svingning. Rådet for Større Færdselssikkerhed, Færdselsstyrelsen og reklamebureauet DDB skal stå for kampagnen, hvor Dansk Transport og Logistik, 3F og Dansk Cyklist Forbund bliver vigtige medspillere. Kampagnen vil blive lanceret til foråret, når cyklisterne igen i stort antal kommer i sadlen. Rapporten "Continuos and integral: The cycling policies of Groningen and other European cycling cities" beskriver trafikog cykelpolitikken i 10 europæiske byer. Rapporten, som er udgivet af det hollandske cykelforbund Fietsberaad, omtaler politikker i byerne Groningen, Amsterdam, Enschede, Zwolle og Veenendal i Nederland, Odense og København i Danmark, Münster og Freiburg i Tyskland, og Ghent i Belgien. Rapporten indeholder udover evalueringen af cykelpolitikker en forklaringsmodel, som omfatter 11 faktorer med størst betydning for folks valg af transportmiddel. Rapporten kan ses og læses på: ner/groningen.pdf 4

5 Af Per Bo Hansen, DanCrash ApS Rekonstruktion af cykeluheld I forbindelse med trafikulykker vil der i mange tilfælde være behov for en rekonstruktion af, hvordan uheldet er opstået, og hvordan det har udviklet sig. Ved hjælp af bl.a. simuleringsprogrammet PC-Crash kan firmaet DanCrash eftervise hændelsesforløb i forbindelse med virkelige kollisioner, herunder beskrive forløbet i 3D-visualisering, og udregne og dokumentere de enkelte påvirkninger - et nyttigt værktøj når særlige uheld skal dybdeanalyseres. Den viste rekonstruktion af et høresvingsuheld mellem en cyklist og en lastbil er udarbejdet alene til denne artikel, idet DanCrash ikke offentliggør materiale, ejet af - eller tilvejebragt for - en anden part Cykelvidens formål er "at indsamle og formidle eksisterende og ny viden om sikker cykeltrafik især af trafikteknisk karakter - viden som er høstet gennem mange år i forskellige kommuner, amter og statslige instanser samt private virksomheder", sætter meget præcist fokus på det essentielle i færdselssikkerhed såvel som anden sikkerhed. Eksisterende viden og erfaring skal indsamles, ny viden indhentes, og det hele skal formidles på en måde, som dels fanger målgruppens opmærksomhed, dels taler til målgruppen med et genkendeligt udtryk og på en måde så budskabet opfattes - DanCrash er baseret på denne filosofi. DanCrash bidrager med den nyeste viden fra europæiske kolleger i EVUsamarbejdet og bygger videre på 100 års uheldsrekonstruktionsarbejde, som er foretaget af "den Motorsagkyndige" - Bilinspektøren - når noget var gået alvorligt galt, og beregnet og formidlet med den nyeste teknologianvendelse. Det er således lige så vigtigt at kende til "historien bag" som det er at formidle den af hensyn til forebyggelse. Der forskes således løbende i nye beregningsmetoder, så rekonstruktionen kan blive så akkurat som muligt. Dels til brug for strafferetslige og erstatningsretslige sagers afgørelse ved domstolene, dels som basis for det forebyggende arbejde. Et uheld kan defineres som; "en pludselig opstået hændelse, med uønskede konsekvenser for mindst den ene part". På fotoet ved siden af ses en motorcykel og en cykel, placeret som under kollisionen - en pludselig opstået hændelse med uønskede konsekvenser - kan man vist roligt sige. Sidste led i rekonstruktionen er således "efter", da alle tre sekvenser; "Før", "under" og "efter" et uheld skal kunne rekonstrueres. Kun det fuldstændigt afklarede forløb kan bidrage til forebyggelse af en lignende hændelse, og helst skal begge parter bibringes dette kendskab. Fortsættes på side 6 5

6 Kort nyt & landet rundt Blinde er utrygge i trafikken Hver tredje synshandicappede er utryg ved at færdes i trafikken. Især fodgængerfelter uden lys- og lydregulering er et problem. Men også lydløse cyklister rangerer højt på listen, viser en ny undersøgelse, der dokumenterer de blinde og svagtsynedes kvaler i trafikken. Rekonstruktion af cykeluheld - fortsat fra side 5 En undersøgelse, som Catinét A/S har lavet for Dansk Blindesamfund i september 2006 viser, at 34 procent føler sig enten utrygge eller meget utrygge. Frygt for uregulerede overgange Størstedelen af de adspurgte frygter specifikt at blive kørt ned af biler og cykler, men mange angiver, at de generelt er utrygge ved at færdes i trafikken. Hele 55 procent af de blinde og svagtsynede i undersøgelsen peger på, at især fodgængerfelter uden lys- og lydregulering er et problem. Her frygter mange, at bilerne ikke stopper, men over halvdelen har også en konkret frygt for at blive kørt ned af cykler. Næsten halvdelen af de adspurgte venter op til fem minutter på at krydse et ureguleret fodgængerfelt./ritzau/ Ovenfor ses et eksempel på "eftersituationen", hvor politiet bl.a. ved brug af bilinspektører sikrer sig de nødvendige data om køremåde, køretøjernes stand, personernes reaktionsmønstre, vejens beskaffenhed, herunder om tavler, lyssignaler og vejafmærkning var tydelige og virksomme. Alt sammen nødvendige oplysninger for at lave en rekonstruktion og derved kunne drage en lære. DanCrash erfarer, at A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal har skænket godt 5 mio. kr. til en kampagne rettet til lastbilchauffører og cyklister i forbindelse med højresving. Vi ønsker ikke mindst de danske cyklister, men også chauffører og vognmænd tillykke med pengene og initiativet, og håber på en afsmittende virkning hos andre fonde samt de offentlige myndigheder, der er ansvarlige for videns- og erfaringsindsamlingen qua uheldsudrednings-arbejdet. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til: Per Bo Hansen 6

7 Af Morten Rettig og Birgitte Bagge, certificerede BYPAD-auditorer, COGITA BYPAD - europæisk kvalitetssikring af den lokale cykelpolitik BYPAD eller BicYcle Policy AuDit er en europæisk standard for evaluering af byers og regioners cykelpolitik. BYPAD, BYPAD+ og BYPAD Platform er navnene på de tre EU-projekter, der siden 1999 har udviklet, tilpasset og implementeret evalueringsværktøjet. Der er i dag mere end 65 byer i 15 europæiske lande, der har fået deres cykelpolitik evalueret og efterfølgende er blevet certificerede BYPAD-byer. I Danmark har Odense, Hillerød, Viborg og Nakskov fået deres cykelpolitikker evalueret af BYPAD. BYPAD-processen består af 10 trin, og selve certificeringen gennemføres af særligt uddannede BYPAD-auditors. Der er i dag 34 certificerede auditors i 20 europæiske lande, og det seneste uddannelsesforløb blev gennemført i august måned i Østrig, hvor bl.a. to konsulenter fra COGITA deltog og blev certificerede som BYPADauditors. Et dynamisk procesværktøj BYPAD er et meget involverende procesværktøj, der er meget velegnet til at skabe medejerskab og forankring af cykelpolitikken såvel politisk og organisatorisk i kommunen som hos brugergrupperne (cyklisterne). Et medejerskab der kan medvirke til at kvalificere kommunens cykelpolitik, skabe positiv bevågenhed, legitimitet, ressourcer og smidiggøre den efterfølgende implementering af cykelpolitikken. BYPADs karakter af et dynamisk procesværktøj bevirker, at der ikke på forhånd er fastlagt et bestemt niveau for at blive certificeret som BYPAD-by. Certificeringen sker nemlig med udgangspunkt i det konkrete niveau, hvor man befinder sig. Dette er en klar styrke ved BYPAD, og der er således ikke tale om et værktøj for en eksklusiv kreds af cyeklbyer. BYPAD tilbyder således også byer, der først skal i gang med at skabe bedre forhold for cyklister klare incitamenter og værktøjer til at gå i gang med at udvikle en cykelpolitik. Med BYPAD får man nemlig et systematisk værktøj til analysere styrker og svagheder ved den lokale cykelpolitik, ligesom kommunen får klare anbefalinger til fremtidige forbedringer af den eksisterende cykelpolitik. Kommunen bliver således ved hjælp af BYPAD i stand til både at udvikle og evaluere den lokale cykelpolitik. BYPAD metoden BYPAD-metoden tager udgangspunkt i et spørgeskema, der består af 9 moduler. Spørgeskemaet findes i tre versioner, der retter sig mod hver sin særlige målgruppe: mindre byer, større byer og regioner. Der er dog ikke tale om et spørgeskema i traditionel forstand, men snarere et proces- og dialogværktøj, som BYPADauditoren anvender til at skabe et fælles overblik over status for den nuværende cykelpolitik og samtidig opstille mål og handlinger for den fremtidige cykelpolitik. Fortsættes på side 8 7

8 Kort nyt & landet rundt Ingeniører - byg flere cykelstier Hvis vi vil undgå trafikkaos i fremtiden, skal der investeres 200 milliarder kroner, har ingeniørforeningen IDA beregnet. Flere cykelstier er en vigtig del af løsningen. Der er udsigt til en enorm stigning i mængden af både privatbiler og lastbiler over de næste år, som vil skabe kaos. Derfor skal den kollektive trafik og cykelstinettet udbygges markant. De næste 30 år er der behov for at investere mere end 200 mia. kroner i blandt andet højhastighedstog, letbaner, sporvogne og udbygning af cykelstinettet. Konklusionerne fremgår af en analyse, som ingeniørernes forening IDA har gennemført blandt trafik- og planlægningsingeniører. Af de 580, som har svaret, arbejder tre fjerdedele til dagligt med trafik- og planlægningsspørgsmål. - Folk vil gerne benytte offentlige transportformer, hvis de fungerer ordentligt. Det forudsætter, at busser og tog kører til tiden og ikke holder stille på grund af tilsandede veje og signalfejl på bane, udtaler formanden for IDA, Lars Bytoft til Berlingske Tidende. Udbyg cykelstinettet Næsten halvdelen af ingeniørerne bruger selv dagligt cyklen som transportmiddel. 43 pct. mener, at der i høj grad er brug for en udbygning af cykelstinettet i byer og på landet. 35 pct. mener, at der i nogen grad er behov herfor, mens 19 pct. i mindre grad mener, at cykelstinettet bør udbygges. Kun 2 pct. mener ikke, at der skal ske en udbygning. Svarene står i skarp kontrast til de ubetydelige midler til cykelstier, der blev afsat i det netop indgåede trafikforlig. Undersøgelsen viser endvidere, at hele 73 procent af trafikingeniørerne ikke har tillid til, at regeringen og transportminister Flemming Hansen (K) er i stand til at løse trafiksektorens udfordringer. BYPAD - fortsat fra side 7 Spørgeskemaets 9 moduler falder indenfor 3 overordnede faser planlægning, implementering og evaluering af cykelpolitikken. Der er tale om gensidigt afhængige moduler og faser, der tilsammen kan medvirke til at sikre en bæredygtig og velbalanceret cykelpolitik. I planlægningsfasen opererer spørgeskemaet med spørgsmål indenfor kategorierne: Brugerbehov, ledelse og samarbejde, politiske dokumenter samt økonomi og personale. I implementeringsfasen opererer spørgeskemaet med kategorierne: Infrastruktur og sikkerhed, kommunikation og uddannelse, komplementære handlinger samt målgrupper og partnerskaber. Det sidste modul fokuserer på evaluering og monitorering af cykelpolitikkens effekter. Processen skridt for skridt I forbindelse med en BYPAD-evaluering nedsættes en evalueringsgruppe bestående af repræsentanter fra politikere, embedsmænd og cyklistinteressegrupper i kommunen/regionen. De tre grupper udfylder individuelt spørgeskemaet og sender det efterfølgende til auditoren. Med udgangspunkt i de udfyldte spørgeskemaer indplacerer auditoren kommunens cykelpolitik på et foreløbigt niveau i forhold til de 4 BYPAD niveauer. Evalueringsgruppen mødes herefter til en fælles dialog omkring niveauplaceringen og dermed en fælles dialog og forståelse af status for kommunens nuværende cykelpolitik/indsats. BYPAD-metoden viser sig erfaringsmæssigt at fremme konsensus og en fælles forståelse, der er afgørende for at videreudvikle cykelpolitikken. På baggrund af dette møde med evalueringsgruppen udarbejder BYPAD-auditoren efterfølgende en statusrapport samt fremsender forslag til en handlingsplan/kvalitetsplan for fremtidige mål og initiativer, herunder prioriteringer, ansvarlige, tidsperspektiv og budget. Denne plan drøftes på et afsluttende møde med evalueringsgruppen. Med BYPAD certificeringen og nedsættelsen af evalueringsgruppen opnår kommunen således et bredt forankret medejerskab for cykelpolitikken. Det forholdsvis omfangsrige spørgeskema medvirker ikke alene til at sikre, at evalueringsgruppen kommer ind på mange forskellige facetter og aspekter omkring cykelpolitikken/- indsatsen, hvilket giver et solidt grundlag for en fælles dialog omkring gældende status, men spørgeskemaets særlige opbygning giver også inspiration og konkrete handlingsanvisninger i forhold til, hvordan cykelpolitikken kan udvikles og forbedres i fremtiden. Hvorfor BYPAD? Med en BYPAD-audit opnår man en europæisk certificering som cykelby. Certificeringen baserer sig på europæisk best practise og er dermed et velafprøvet værktøj til at (videre)udvikle cykelpolitikker. Med en BYPAD-audit får kommunen således adgang til en fælles europæisk videns- og erfaringsudveksling, der kan medvirke til at kvalificere cykelpolitikken. Værktøjets dialog- og procesform sikrer, at de forskellige interessenter i forhold til kommunens cykelindsatser involveres aktivt og ansvarliggøres for kommunens cykelpolitik. Det brede medejerskab sikrer gode forudsætning for en succesfuld forankring af cykelpolitikken, og dermed at de opstillede mål og visioner også omsættes til konkrete handlinger. Herudover har BYPAD certificeringen også en høj signalværdi overfor borgere og den øvrige omverden og giver samtidig mulighed for aktiv benchmarking med de pt. mere end 65 andre BYPAD-byer i Europa. Kilde: Ingeniøren, og Berlingske Tidende, Indland s ( ) LR Yderligere oplysninger om BYPAD kan fås ved henvendelse til: Morten Rettig COGITA 8

9 Små glimt fra udlandet En by kun for cykler Man tror måske ikke, det kan lade sig gøre, men hollænderne har bevist det. En by kan godt indrettes så cykler har førsteret. Flere penge til cykelfremme i Norge Den norske stats gør meget for at fremme cyklingen - og ved en cykelkonference i Stavanger har samfærdelsministeren netop lovet endnu flere midler til området og øget driftsstøtte til det norske cyklistforbund. En stort anlagt cykelkonference har netop fundet sted i Stavanger den oktober. Den blev åbnet af den norske samfærdselsminister Liv Signe Navasete, der i sin tale understregede, at cykelveje i byerne er en del af svaret på de øgede kø- og miljøproblemer. Den hollandske by Gronningen er helt speciel. Den er næsten renset fra trafikstøj og bilos. Lige siden 1977 har cyklerne nemlig haft førsteret i byen. Byen er på størrelse med Odense, men selv om Odense efter danske normer er en cykelvenlig by, tåler den ikke sammeligning med Gronningen. Her får cyklerne forspring for bilerne i alle lyskryds, kommunen har flere steder etableret overvåget cykelparkering, og næsten alle veje har cykelvenlig belægning. Tilpasningen af byen har kostet millioner, men det havde været endnu dyrere at indrette byen til biler, og resultatet er slående. Halvdelen af indbyggerne cykler til arbejde hver dag - og forretningslivet blomstrer. Kilde: ( ) LR Flere investeringer på vej Hun beklagede samtidigt, at der i budgettet for 2007 kun er afsat 240 mio. kr. til gang- og cykelstier. Det er nemlig kun en tredjedel af det, der er forudsat i den nationale cykelstrategiplan, som er en del af regeringens transportplan. Derfor lovede ministeren, at der i 2008 og 2009 vil blive afsat midler til planlægningen af stærkt øgede investeringer de kommende år, så den norske regering kan leve op til deres ambitiøse cykelstrategiplan. Øget driftssøtte Under stort bifald kunne ministeren oplyse, at støtten til Syklisternes Landsforening ikke alene vil blive videreført, men vil blive øget med virkning fra Ministeren vil gerne have en stærk og krævende cyklistorganisation, der kan tage pulsen på cyklisterne, og som ved hvor cykelskoen trykker. Hun betonede, at cykelfremme er et væsentligt mål for den norske regering, og at regeringen værdsætter den kompetence, som kan hentes hos cyklisternes talerør. 9

10 Københavns Kommune cyklister i København får grøn bølge Biler og især busser har i mange år haft grøn bølge på de københavnske veje. Men nu er det cyklisternes tur til at kunne køre gennem byen uden at skulle stoppe for rødt. Den 25. oktober indviede Københavns Kommune byens første gadestrækning, hvor lyssignalerne er indstillet til at give grønt lys for cyklister. Vi har en ambition om at være verdens bedste cykelhovedstad, og jeg ser det derfor som et ganske naturligt skridt, at vi begynder at regulere trafikken, så det bliver endnu nemmere at være cyklist i København, sagde teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam ved indvielsen af bølgen. Fra ydre Nørrebro til søerne på 7½ min. Den grønne bølge betyder, at godt cyklister dagligt får en hurtigere og mere sikker vej, når de cykler på Nørrebrogade. Lyssignalerne er indstillet til, at hvis man kører den ca. 2,5 km lange strækning med 20 km/t, så tager det altså ikke mere end 7,5 min. at komme fra ydre Nørrebro og ind til søerne. 20 km/t svarer til et rask tråd, hvor børnene sagtens kan være med - samtidig kan det have en positiv effekt på trygheden på cykelstien, da det ikke kan betale sig at ræse. Det er ikke muligt at lave grøn bølge samtidig i begge retninger på Nørrebrogade, derfor er lyssignalerne indstillet, så der fra kl til er grøn bølge ind mod byen og fra kl til er der grøn bølge ud af byen. Fakta Grøn bølge for cyklister er et led i en større strategi for at forbedre cyklisternes rejsehastighed i København med 10% (i 2004 var gennemsnittet 15,3 km/t) Nørrebrogade er med sine godt cyklister i døgnet Danmarks mest cykelbefærdede strækning Der er sat et midlertidigt specialdesignet skilt op, som viser strækningen med grøn bølge - Københavns Kommune har ansøgt Vejdirektoratet om at få det op permanent. Der kommer flere grønne bølger i København, kommunen undersøger allerede nu, hvor den næste grønne bølge kan være Yderligere oplsyninger om projektet kan fås ved henvendelse til; Københavns Kommune Vej & Park Trafik- og Plankontoret Njalsgade København S Tlf.:

11 Kort nyt & landet rundt Pædagoger skal lære børn sikker færdsel Flere og flere børn bliver kørt til børnehave i forældrenes bil. Det gør dem til usikre trafikanter, så nu skal særlige trafikpædagoger lære børnene at færdes sikkert i trafikken. Dobbelt så mange børn sidder i dag bag i forældrenes bil på vej til børnehave, end der gjorde for ti år siden. Derfor er der også et stigende antal usikre trafikanter blandt børn. Det kan føre til, at de senere i livet kommer ud for flere ulykker i trafikken. Derfor vil Rådet for Større Færdselssikkerhed nu sætte ind med efteruddannelse af pædagogerne, så de kan give børnene den grundlæggende trafikopdragelse og træning. Både Rådet for Større Færdselssikkerhed og transportminister Flemming Hansen understreger dog, at det først og fremmest er forældrenes ansvar at børnene lærer at begå sig i trafikken. Kilde: Urban s. 8 ( ) LR Cykellygter til Odense-børn Odense var den kommune, hvor flest børn deltog i Alle Børn Cyklerkampagnen. Det belønner kommunen nu ved at uddele gratis lygter til deltagerne skolebørn i Odense Kommune cyklede med i Alle Børn Cykler, da kampagnen rullede over landet i september. Det er kommunen så glad for, at de nu belønner samtlige unger med hver et sæt batteriløse cykellygter. Lygterne skal fastmonteres på cyklerne og lyse uanset om der bliver kørt i lys eller mørke. Det forbedrer trafiksikkerheden markant. Kilde: Fyens Stiftstidende ( ) LR Dansk Cyklist Forbund Cykling giver glade og koncentrerede børn Det er sundt at cykle til skole, men det betyder også meget for humøret og koncentrationen. Det viser en undersøgelse, som Dansk Cyklist Forbund har gennemført blandt de lærere, der havde klasser med i motionskampagnen "Alle Børn Cykler" i september i år elever kørte med, da Dansk Cyklist Forbund i år for femte gang opfordrede alle landets skoleklasser til at cykle til skole i to uger. Og for at måle effekten af kampagnen blev der i år gennemført en spørgeskemaundersøgelse, hvor op mod hver fjerde deltagende lærer svarede på en lang række spørgsmål om kampagnen. Glade og koncentrerede børn 29 pct. af lærerne mener, at kampagnen har øget børnenes koncentration, og 38 pct. siger, at eleverne har været gladere i kampagneperioden. Nogle lærere nævner, at de har oplevet et stort sammenhold omkring det at cykle, og at nogle elever er vokset ved at få muligheden for at cykle. Nye cyklister fylder skolevejen En gennemsnitlig klasse deltager i Alle Børn Cykler med 20 elever af dem cykler de 12 i forvejen, mens otte begynder at cykle i forbindelse med kampagnen. Efter de to kampagneuger er der gennemsnitligt seks børn, som holder op med at cykle igen, men tilbage står et plus på to nye cyklister pr. klasse. Det betyder, at kampagnen årligt bidrager med cirka cyklende børn. Stor opbakning fra alle Kampagnen nyder meget stor opbakning fra lærerne. Hele 97 pct. mener, at kampagnen er god eller rigtig god, mens kun 1 pct. mener, at den er dårlig 94 procent ønsker den gentaget til næste år. Lærerne melder, at opbakningen fra ikke færre end 73 pct. af forældrene har været god, 23 pct. blandet og kun 4 pct. ringe. Mange forældre er oven i købet selv steget på cyklen for at følge børnene. God til de mindste Over halvdelen af lærerne lægger vægt på, at Alle Børn Cykler motiverer børn til at bevæge sig, mens hver tredje primært har fokus på den forbedring af trafiksikkerheden, der opnås. I de skriftlige tilbagemeldinger blev det fremhævet, at kampagnen har motiveret til brug af cykelhjelm, som gav ekstra point i konkurrencen. Kampagnen appellerer især til klasse, mens der er relativt færre deltagere fra de større klasser, hvor der også meldes om problemer med at få hjelmen på. Gang i Danmark 2007 Dansk Cyklist Forbund kan allerede nu afsløre, at Alle Børn Cykler bliver en del af Gang i Danmark 2007 et initiativ fra indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen og TrygFonden med det mål at fremme bevægelse og sundhed i de nye kommuner. 11

12 Hillerød Kommune Trafikpolitik på Frederiksborg Byskole I Hillerød har Frederiksborg Byskole, arbejdet med -og vedtaget- en trafikpolitik for skolen. Skolen ligger ud til en af de primære trafikveje i Hillerød By og er bygget på et tidspunkt, hvor biltrafikken var væsentlig mindre end i dag. Derfor kan man i dag konstatere, at der problemer med afsætning af skolebørn og med tryghed og sikkerhed for den lette trafik. Nu får skolepatruljen på Frederiksborg Byskole hjælp fra en trafikpolitik for skolen. Et Trafikudvalg nedsat på eget initiativ Forældrebestyrelsen på Frederiksborg Byskole nedsatte på eget initiativ i 2005 et trafikudvalg, som har arbejdet målrettet og engageret med en trafikpolitik for skolen i 2005 og I skolens handlingsplan for 2006 var målet for trafikken omkring skolen At give eleverne, deres forældre og ansatte mulighed for at færdes sikkert gående eller på cykel omkring skolen i og udenfor skoletiden og resultatkravet, var " Byskolens trafikpolitik som pjece". Trafikpolitikken blev vedtaget og udgivet som pjece i efteråret Trafikudvalgets arbejde Da trafikudvalget begyndte sit arbejde var ønskelisten til forbedringer på skolevejen lang. Nogle af ønskerne er stadig på tegnebrættet, mens der er aktuelle forbedringer på flere af de vigtigste punkter herunder; Udarbejdelse af en Trafikpolitik Et oversigtskort over skolens parkeringspladser, afsætningspladser og cykelparkering er en del af skolens trafikpolitik og skal hjælpe med til at trafikken omkring skolen afvikles på en mere hensigtsmæssig måde. Flere og bedre cykelparkeringspladser - sikret mod tyveri og hærværk Aftaler omkring korttidsparkering på skolen og de tilstødende parkeringsarealer - for at sprede parkeringen (og trængslen) over et større område. Lukning af stier samt brandveje for kørende trafik - ærindetrafik dog undtaget (ikke af- og påsætning af elever) Trafikudvalgets arbejde som inspiration for andre Trafikudvalgets arbejde har været en stor succes og har medvirket til en bedre trafikafvikling og moral omkring skolen. Og det kan kun anbefales at modellen for gennemførelse af forbedringer bruges på andre skoler i landet for at sikre forholdene omkring skolevejene på en effektiv og pris-billig måde. Yderligere information omkring projektet kan fås ved henvendelse til: Hillerød Kommune Eva Kristensen 12

13 Bliv sponsor Cykelviden er finansieret af Dansk Cyklist Forbund. Finansieringen dækker kun udgifterne til at vedligeholde hjemmeside og udsende nyhedsbrev i en tidsbegrænset periode. Derfor er Cykelviden afhængig af eksterne midler for at kunne fortsætte i forhåbentligt mange år frem. Ønsker din virksomhed at støtte Cykelviden, hører vi meget gerne fra jer. I så fald kontakt venligst direktør Jens Loft Rasmussen - Dansk Cyklist Forbund på eller på telefon

Cykel og gå mere til skole

Cykel og gå mere til skole Pjece til forældre om sikker skoletrafik Cykel og gå mere til skole Grundlæg dine børns gode trafikvaner nu Kan du skifte nogle bilture ud med cykel eller gang? Bruger I cykelhjelm? Diskuter trafik på

Læs mere

Cykling på Frederiksberg. v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009

Cykling på Frederiksberg. v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009 Cykling på Frederiksberg v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009 Frederiksberg - fakta 93.000 indbyggere 8. største kommune Danmarks tættest

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

Trafikpolitik Tofthøjskolen

Trafikpolitik Tofthøjskolen Trafikpolitik Tofthøjskolen Indholdsfortegnelse Tofthøjskolen Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 10 Rollemodel.. 11 Samarbejde

Læs mere

Østervangs trafikpolitik

Østervangs trafikpolitik Østervangs trafikpolitik Vores ambition er at give de bedste forudsætninger for, at børn, deres forældre og pædagoger kan færdes sikkert omkring institutionen i og uden for åbningstiden. Også på længere

Læs mere

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested.

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested. Grøn bølge for cyklister i København Nicolai Ryding Hoegh Trafikingeniør Københavns Kommune - Center for Trafik nicols@tmf.kk.dk I Københavns Kommune er der et stort politisk fokus på dels at få flere

Læs mere

Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008

Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008 Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008 Tidligere projektleder i Odense Cykelby 50 medarbejdere i Odense og Glostrup Afdelinger: Trafik Parkering Byinventar

Læs mere

Trafikpolitik. Askov-Malt Skole

Trafikpolitik. Askov-Malt Skole Trafikpolitik Askov-Malt Skole EMNE Hvad er en trafikpolitik Målet for trafikpolitikken Hvordan søger vi målet? Undervisning Færdselskontaktlærer HANDLING En trafikpolitik beskriver, hvad skolen gør for

Læs mere

Odense og Fredericia. 2 sykkelsuksesser i Danmark

Odense og Fredericia. 2 sykkelsuksesser i Danmark Odense og Fredericia 2 sykkelsuksesser i Danmark Andelen af cykelture i danske kommuner er 10 30 % Fredericia Cykelby 2010-2013 Cykelstier At skabe sammenhæng og sikkerhed i cykelstinettet. 7 km cykelsti

Læs mere

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej - et trafikpuljeprojekt Af Claus Rosenkilde, sektionsleder Vej & Park, Københavns Kommune Før ombygning Efter ombygning Frederikssundsvej er Københavns Kommunes længste

Læs mere

Indhold. Trafiksikkerhedsprojekter til prioritering 2015. Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2. Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5

Indhold. Trafiksikkerhedsprojekter til prioritering 2015. Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2. Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5 Indhold Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2 Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5 Side 5 - beskrivelse af projekter i prioritet 1 og 2 1 Projekter prioritet 1 og 2 kategori Lokalitet

Læs mere

København. Cyklernes By. - Cykelregnskabet 2008

København. Cyklernes By. - Cykelregnskabet 2008 København Cyklernes By - Cykelregnskabet 2008 2 København bliver ofte nævnt som en unik cykelby i internationale sammenhænge. Det skyldes, at det er lige så naturligt for københavnerne at tage cyklen,

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Vordingborg Kommune 2013-2016. side 1

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Vordingborg Kommune 2013-2016. side 1 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Vordingborg Kommune 2013-2016 side 1 Vordingborg Kommune - Trafi ksikkerhedsplan Trafi ksikkerhedsplan 2013-2016 Vordingborg Kommune Vej- og Trafi ksekretariatet Mønsvej 130 4760 Vordingborg

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2011

Trafiksikkerhedsplan 2011 Trafiksikkerhedsplan 2011 Juni 2011 Trafiksikkerhedsplan 2011 Egedal Kommune Rådhustorvet 2 3660 Stenløse Tlf.: 72 59 60 00 E-mail: kommune@egekom.dk Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 8. juli

Læs mere

XHusk tilmelding til: Vejforum 2007. Ny håndbog om cykelparkering. Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik. Indeks. Nr. 15 Årgang 6 august 2007

XHusk tilmelding til: Vejforum 2007. Ny håndbog om cykelparkering. Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik. Indeks. Nr. 15 Årgang 6 august 2007 Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik Nr. 15 Årgang 6 august 2007 Udgivet af Dansk Cyklist Forbund og Cykelnetværket Indeks Ny håndbog om cykelparkering Århus kåret som Årets Cykelby Nyt cykelregnskab for Københavns

Læs mere

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk Evaluering af pilotprojekt Variable tavler for cyklister ved højresvingende lastbiler Forfattere: Michael Bloksgaard, Ingeniør, Århus Kommune mib@aarhusdk Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør,

Læs mere

SKAL VI SAMARBEJDE? Få inspiration til et konkret samarbejde med Rådet for Sikker Trafik

SKAL VI SAMARBEJDE? Få inspiration til et konkret samarbejde med Rådet for Sikker Trafik SKAL VI SAMARBEJDE? Få inspiration til et konkret samarbejde med Rådet for Sikker Trafik SAMARBEJDE MED KOMMUNERNE I Rådet for Sikker Trafik har vi som mål at samarbejde med kommunerne om at forebygge

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Idékatalog for cykeltrafik 2011

Idékatalog for cykeltrafik 2011 Idékatalog for cykeltrafik 2011 Af mobilitetschef Marianne Weinreich, VEKSØ A/S (maw@vekso.com) & projektleder Malene Kofod Nielsen, COWI A/S (mkni@cowi.dk) De seneste 10 år er der gennemført adskillige

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Trafikpolitik for Bordings Friskole Vedtaget af samarbejdsudvalget maj 2010 Revideret september 2011

Trafikpolitik for Bordings Friskole Vedtaget af samarbejdsudvalget maj 2010 Revideret september 2011 Trafikpolitik for Bordings Friskole Vedtaget af samarbejdsudvalget maj 2010 Revideret september 2011 Formål Bordings Friskoles trafikpolitik er udarbejdet med henblik på at sikre elevernes skolevej og

Læs mere

Håndbog for Rådets repræsentanter i politiet

Håndbog for Rådets repræsentanter i politiet Håndbog for Rådets repræsentanter i politiet Indholdsfortegnelse Forord... Side 3 Hvilke opgaver kan der ligge i at være repræsentant?... Side 5 Hvad kan du gøre? Samarbejde... Side 6 Fastholde en tæt

Læs mere

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Region Hovedstaden Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Indhold 50 Forord 60 Regionale forskelle - Vi cykler i Region Hovedstaden 10 Sundhed på cykel 13 Cykling reducerer trængsel 14 Cyklen gør noget

Læs mere

Kom sikkert og trygt rundt i trafikken

Kom sikkert og trygt rundt i trafikken 1 Kom sikkert og trygt rundt i trafikken Tab ikke lysten til at gå. sikkert i trafikken Tab for Alt ikke Lysten til at gaae, jeg gaaer mig hver Dag det daglige Velbefindende til og gaaer fra enhver Sygdom;

Læs mere

handlingsplan for cyklisme

handlingsplan for cyklisme handlingsplan for cyklisme prioriterer cyklismen højt, og vil med denne handlingsplan vise at vi sætter handling bag cykelpolitikken. Cykling er for en integreret del af den moderne by, og cyklismen værdsættes

Læs mere

Referat. for. Det Grønne Råd. Tirsdag den 26.11.2013, kl. 17.00-19.30 i grønt IDÈcenter, Rådhus Allé 1.

Referat. for. Det Grønne Råd. Tirsdag den 26.11.2013, kl. 17.00-19.30 i grønt IDÈcenter, Rådhus Allé 1. GLADSAXE KOMMUNE By- og Miljøforvaltningen Referat for Det Grønne Råd Tirsdag den 26.11.2013, kl. 17.00-19.30 i grønt IDÈcenter, Rådhus Allé 1. Trafik- og Teknikudvalget var inviteret til temadrøftelse

Læs mere

Udvælg data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber. Analysér og præsentér data. Indsaml data. Offentliggør data.

Udvælg data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber. Analysér og præsentér data. Indsaml data. Offentliggør data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber Formålet med at udarbejde et CO 2 -regnskab for cykeltrafikken er at dokumentere den CO 2 - besparelse, som følger af indsatserne til fremme af cykeltrafik.

Læs mere

Dispositionen for workshoppen var som følger: - Børn - Trafikmiljøet - Familien - Skolen - Politikerne. Pga. tidspres udgik punktet Skolen.

Dispositionen for workshoppen var som følger: - Børn - Trafikmiljøet - Familien - Skolen - Politikerne. Pga. tidspres udgik punktet Skolen. Referat af diskussion under workshoppen Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner? i forbindelse med trafikdage på Aalborg Universitet d. 25-26 august 2004. Mødeleder: Troels Andersen, Odense Kommune

Læs mere

Klar til skolestart. Træn trafik med dit barn

Klar til skolestart. Træn trafik med dit barn Træn trafik med dit barn Side 1 Dit barn i trafikken Dit barn skal snart starte i skole, og det betyder en ny fase i livet også i trafikken. I skal måske til at køre en anden og længere vej, end I gør

Læs mere

Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner?

Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner? Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner? Helle Huse, Rambøll Nyvig A/S Thyra Uth Thomsen, Roskilde Universitets Center Troels Andersen, Odense Kommune Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner?

Læs mere

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

Projektgruppemøde Frederikssundsruten 28.05.2014

Projektgruppemøde Frederikssundsruten 28.05.2014 29-05-2014 Projektgruppemøde Frederikssundsruten 28.05.2014 Til stede Anna Driscoll, Ballerup Kommune Linda Madsen, Herlev Kommune Nawsad Marouf, Frederikssund Kommune Line Groot, Sekretariatet Peter Jantzen,

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2010

Trafiksikkerhedsplan 2010 Trafiksikkerhedsplan 2010 Maj 2011 Kommune - Trafiksikkerhedsplan 2010 Trafiksikkerhedsplan 2010 Kommune Drift og Forsyning Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 9. maj 2011 2 Kommune - Trafiksikkerhedsplan

Læs mere

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører.

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. Mit Hjem Din Fart? 2011 Kampagnebudskab: Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. - 9 ud af 10 beboere langs landevejene er generede af

Læs mere

Kildemarkskolens Trafikpolitik

Kildemarkskolens Trafikpolitik 1 Kildemarkskolens Trafikpolitik Ambitionen med trafikpolitikken er at give de bedste forudsætninger for at elever, forældre og lærere kan færdes sikkert omkring skolen i og uden for skoletiden. Arbejdet

Læs mere

Stevns Kommune. Trafiksikkerhedsplan 2012-2024

Stevns Kommune. Trafiksikkerhedsplan 2012-2024 Stevns Kommune Trafiksikkerhedsplan 2012-2024 Forord Trafiksikkerhedsplan 2012-2024 for Stevns Kommunes sætter særligt fokus på trafiksikkerheden, og giver borgerne mulighed for at få indflydelse på og

Læs mere

Cykelregnskab 2010 Godkendt af Teknisk Udvalg den 30. november 2011

Cykelregnskab 2010 Godkendt af Teknisk Udvalg den 30. november 2011 Cykelregnskab Godkendt af Teknisk Udvalg den 0. november 2011 INDHOLD 1. Forord... 2. Cykelregnskab...4. Et sammenhængende stinet...5 4. Trafiksikkerhed....6 Ulykker med cyklister....6 Cyklisternes følelse

Læs mere

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden?

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Projektleder Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet, e-mail: lag@vd.dk i samarbejde med Dorte Kristensen

Læs mere

FÅ STYR PÅ TRAFIKKEN

FÅ STYR PÅ TRAFIKKEN FÅ STYR PÅ TRAFIKKEN Trafikpolitik i daginstitutionen 2 HAR I TRAFIKKAOS OMKRING INSTITUTIONEN OM MORGENEN OG HVAD GØR I VED DET? TALER I MED FORÆLDRENE OM BØRNENES TRAFIKSIKKERHED? HVAD ER INSTITUTIONENS

Læs mere

A11 A16 A17 A18. Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt

A11 A16 A17 A18. Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt A11 Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt Hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt. Tavlen opstilles hvor vejens forløb har betydning for nedsættelse af hastigheden.

Læs mere

Driveteam s lille teoribog

Driveteam s lille teoribog Driveteam s lille teoribog Generelle hastigheder: 50 km/t Indenfor tættere bebygget område 80 km/t Udenfor tættere bebygget område 80 km/t Motortrafikvej 130 km/t Motorvej Bilens maksimum mål: (alle mål

Læs mere

Nulpunktsmåling til cykliststrategi

Nulpunktsmåling til cykliststrategi Rådet for Større Færdselssikkerhed Nulpunktsmåling til cykliststrategi Rapport Capacent Epinion 30. december 2008 Indholdsfortegnelse 1 Kort Capacent Epinion...3 2 Baggrund...4 2.1 Indledning...4 3 Frekvenser...5

Læs mere

KØBENHAVN CYKLERNES BY. Cykelregnskabet 2012

KØBENHAVN CYKLERNES BY. Cykelregnskabet 2012 KØBENHAVN CYKLERNES BY Cykelregnskabet 2012 2012 FORORD København vokser. Hvert år flytter flere mennesker til byen og flere vælger at blive boende. Det giver tryk på cykelstierne. I 2012 blev der hver

Læs mere

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Af civilingeniør Søren Underlien Jensen Trafitec, suj@trafitec.dk Trafikanters oplevelser i trafikken er en vigtig parameter. I faglige kredse benævnes denne

Læs mere

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen Hvis trængslen skal reduceres, så skal det være nemt og attraktivt for pendlerne at springe mellem de forskellige trafikformer og vælge alternativer til

Læs mere

Brådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google

Brådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google Brådalvej Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse Trafiksikkerhedsrevision Trin 1 google Udarbejdet af: Gunvor Winther Dato: 19.02.2014 Version: 01 Projekt nr.: 6011-006 MOE A/S Åboulevarden 22 DK-8000 Aarhus

Læs mere

XHusk tilmelding til: på cykelstier i København. Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik. Indeks. Nr. 13 Årgang 6 februar 2007

XHusk tilmelding til: på cykelstier i København. Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik. Indeks. Nr. 13 Årgang 6 februar 2007 Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik Nr. 13 Årgang 6 februar 2007 Udgivet af Dansk Cyklist Forbund og Cykelnetværket Indeks Sikkerhed og tryghed på cykelstier i København Fremme af cyklismen i europæiske byer

Læs mere

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Hvorfor går det så godt? Vi har en plan og et mål! Trafikanten har skiftet holdning Trafikanten har ændret adfærd Bilteknikken

Læs mere

NOTAT. Forslag til disponering af anlægspulje for 2015.

NOTAT. Forslag til disponering af anlægspulje for 2015. NOTAT Forslag til disponering af anlægspulje for 2015. Forslag til disponering af anlægspulje for 2015. Teknisk Udvalgs anlægspulje er i 2015 på kr. 3.529.000. har nu udarbejdet et revideret forslag til

Læs mere

Odense - Danmarks Nationale Cykelby

Odense - Danmarks Nationale Cykelby Henrik Lumholdt Afdelingsleder Park- og Vejafdelingen Odense Kommune Odense - Danmarks Nationale Cykelby Indledning Regeringen fremlagde i december 1993 en samlet trafikpolitisk redegørelse - Trafik 2005.

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport

Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport Indledning I foråret 2008 igangsatte Ikast-Brande Kommune udarbejdelsen af en samlet trafikplan indeholdende delplaner for trafiksikkerhed,

Læs mere

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune NOTAT Projekt Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Kunde Ringsted Syd Notat nr. Dato 24-10-2013 Til Ringsted Kommune Dato 24-10-2013 Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T

Læs mere

Husk cykelhjelm! Der kommer en lastbil! Se dig for! METER CYKELUDSTYRET SVERIGE. Pas på dig selv og husk cykellygten! DRENGENAVN Flot klaret!

Husk cykelhjelm! Der kommer en lastbil! Se dig for! METER CYKELUDSTYRET SVERIGE. Pas på dig selv og husk cykellygten! DRENGENAVN Flot klaret! Cykelinspiration Vi brænder for cyklisme, og det er der allerede en lang række kommuner, der har nydt godt af. Hvis der er noget her, der inspirerer dig, må du endelig ikke tøve med at kontakte os. Vi

Læs mere

SF Nordjyllands E45-trafikløsning 2013-2030 : September 2013

SF Nordjyllands E45-trafikløsning 2013-2030 : September 2013 SF Nordjyllands E45-trafikløsning 2013-2030 : September 2013 Forbedring af sikkerhed og kapacitet på E45 ved Limfjordstunnelen SF er af den opfattelse, at den langstrakte diskussion om den 3. Limfjordsforbindelse

Læs mere

Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om:

Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om: Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om: Glemte I københavnernes mest anvendte transportform, som er næsten 50%

Læs mere

BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP

BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP NOTAT AF 14. SEPTEMBER 2011 ANBEFALINGER TIL FORBEDRING AF TRAFIKFORHOLD I FIRKANTEN BELDRINGEVEJ, BOGENSEVEJ, STÆREHUSVEJ OG SØHUSVEJ

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

NOTAT. Gennemførelse af bedre skoleveje i forhold til ny skolestruktur. Endnu ikke gennemførte tiltag fra 2013 INDHOLD. Dansborgskolen 5+6 side 2-3

NOTAT. Gennemførelse af bedre skoleveje i forhold til ny skolestruktur. Endnu ikke gennemførte tiltag fra 2013 INDHOLD. Dansborgskolen 5+6 side 2-3 NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Gennemførelse af bedre skoleveje i forhold til ny skolestruktur Endnu ikke gennemførte tiltag fra 2013 By- og Teknikforvaltningen Vej- og Parkafdelingen Sagsbehandler: Per Jensen

Læs mere

TRYGHED OG SIKKERHED I TRAFIKKEN. Indhold

TRYGHED OG SIKKERHED I TRAFIKKEN. Indhold Forældres oplevelse af tryghed og sikkerhed i trafikken Marts 2014 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Metode... 4 3. Konklusioner... 6 4. Transport til skole... 9 5. Trafiksikkerhed på skolevejen... 13 6. Tryghed...

Læs mere

Faktorer. Et værktøj til at strukturere årsag/virkningsforhold ved udredning af trafikulykker. Henrik Værø civ.ing., ph.d. NVF Juni 2015 Silkeborg 1

Faktorer. Et værktøj til at strukturere årsag/virkningsforhold ved udredning af trafikulykker. Henrik Værø civ.ing., ph.d. NVF Juni 2015 Silkeborg 1 Faktorer Et værktøj til at strukturere årsag/virkningsforhold ved udredning af trafikulykker Henrik Værø civ.ing., ph.d. NVF Juni 2015 Silkeborg 1 Havarikommissionen for Vejtrafikulykker (HVU) har på 15

Læs mere

Cyklens potentiale i bytrafik

Cyklens potentiale i bytrafik Civ.ing. Karen Marie Lei Krogsgaard,Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Civ. ing. Puk Kristine Nilsson, Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen. Cyklens potentiale i bytrafik

Læs mere

INSPIRATION TIL SPØRGEUNDERSØGELSER OG TÆLLINGER. Vejledning

INSPIRATION TIL SPØRGEUNDERSØGELSER OG TÆLLINGER. Vejledning INSPIRATION TIL SPØRGEUNDERSØGELSER OG TÆLLINGER Vejledning Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Forslag til spørgsmål... 4 2.1 Spørgsmål med høj prioritet... 5 2.2 Supplerende spørgsmål... 6 2.3 Spørgsmål

Læs mere

Resultater fra Fredericia Cykelby. Vejforum 2012

Resultater fra Fredericia Cykelby. Vejforum 2012 Resultater fra Fredericia Cykelby Vejforum 2012 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Nationalt cykelbyprojekt Udvidet cykelbyprojekt ældre + børn EU projekt - BTB Cykelparkering ved stationen By- og pendlercykler

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Grøn transport i NRGi

Grøn transport i NRGi Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også

Læs mere

handlingsplan. Foruden de to planer er der gennemført en omfattende kortlægning og analyse, som er beskrevet i en baggrundsrapport.

handlingsplan. Foruden de to planer er der gennemført en omfattende kortlægning og analyse, som er beskrevet i en baggrundsrapport. HØRSHOLM KOMMUNE Trafiksikkerhedsplan 2008 Forord Usserød Kongevej Hørsholm Kommune har gennem mange år arbejdet bevidst med trafiksikkerhed og tryghed. Det har resulteret i, at der sker relativt få uheld

Læs mere

Fremme af Cykeltrafik

Fremme af Cykeltrafik Madsen et al, 2011, Fremme af Cykeltrafik 1 Fremme af Cykeltrafik Post doc. Jens Chr. O. Madsen, Aalborg Universitet, overgaard@plan.aau.dk Lektor Victor Andrade, Aalborg Universitet, vsil@create.aau.dk

Læs mere

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og

Læs mere

Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej

Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej Viborg Kommune Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej Trafiksikkerhedsrevision trin 2 Status: Endelig revisionsrapport Kommenteret af Grontmij Kommenteret af Viborg Kommune Beslutning og underskrevet

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen VIA TRAFIK København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen UDKAST Oktober 2004 2 Indhold Indledning 2 Biltrafik 4 Parkering 5 Let trafik 6 Beplantning 7 Trafiksaneringsplan

Læs mere

GÅPRØVEN TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN

GÅPRØVEN TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN GÅPRØVEN TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN Oversigt over forløbet Gåprøven består af tre moduler, der med fordel kan afvikles i følgende rækkefølge, og afsluttes med, at du giver diplomer til eleverne. 1 2 3 4

Læs mere

SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN

SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN 5 bud på hvad landets kommuner kan gøre ALLE HAR RET TIL AT FÆRDES SIKKERT OG TRYGT I TRAFIKKEN Det gælder ikke mindst for vores handicappede og ældre.

Læs mere

Serviceniveau for fodgængere og cyklister

Serviceniveau for fodgængere og cyklister VEJFORUM Serviceniveau for fodgængere og cyklister Trafikanters oplevelser i trafikken er en særdeles væsentlig parameter i trafikpolitik, både lokalt, regionalt og nationalt. I faglige kredse benævnes

Læs mere

Resource Pack. Forbedring og fremme af cykel mobilitet: en specifik markedsføringsstrategi. Eksempel med Bolzano/Bozen. www.trendy-travel.

Resource Pack. Forbedring og fremme af cykel mobilitet: en specifik markedsføringsstrategi. Eksempel med Bolzano/Bozen. www.trendy-travel. Resource Pack Forbedring og fremme af cykel mobilitet: en specifik markedsføringsstrategi Eksempel med Bolzano/Bozen supported by www.trendy-travel.eu Forbedring og fremme af cykel mobilitet: en specifik

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Odense Danmarks Nationale Cykelby. Sykkelkampanjer

Odense Danmarks Nationale Cykelby. Sykkelkampanjer Odense Danmarks Nationale Cykelby Sykkelkampanjer Firmacykler 29 virksomheder bestilte 67 cykler 500 km på ½ år = under halv pris (65 cykler) Den Gyldne Cykelkæde - 5 cykler a 4645 km Gennemsnit 5 km/dag/cykel

Læs mere

Evaluering af minirundkørsler i Odense

Evaluering af minirundkørsler i Odense Før-og-efter uheldsstudie af fem 3-benede vigepligtskryds, der blev ombygget til minirundkørsler Søren Underlien Jensen Juni 2007 Forskerparken Scion-DTU Diplomvej, Bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

Miljø og teknikudvalget

Miljø og teknikudvalget Udvalg: Måloverskrift: Miljø og teknikudvalget Assens Kommunes by- og naturværdier Sammenhæng til vision 2018: Flere vil bo her. Vi vil værne om vores natur og vi vil give borgere og gæster mulighed for

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

www.randers.dk www.randerscykelby.dk

www.randers.dk www.randerscykelby.dk Hornbæk cykler, cykler du med? www.randers.dk www.randerscykelby.dk Hornbæk springer op på jernhesten Denne folder er en oversigt over cykelaktiviteter i Hornbæk i foråret 2011. Aktiviteter går hånd i

Læs mere

Trafiksikkerhedspolitik i Falck

Trafiksikkerhedspolitik i Falck Trafiksikkerhedspolitik i Falck Indholdsfortegnelse Indledning 1.0 Hvem er omfattet af Falcks trafiksikkerhedspolitik 1.1 - Falcks mål med trafiksikkerhedspolitik 1.2 - Direkte mål for trafiksikkerhedspolitikken

Læs mere

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart Det tredje spor Nørre Aaby og Middelfart LILLE- BÆLT 1 Jyllandsvej AULBY MIDDELFART Bogensevej Bogensevej Staurbyvej 2 Langagervej Hovedvejen 3 Aulbyvej Aulbyvej sti Højagervej Timsgyden Hedegårdsvej Langgyden

Læs mere

Deltagere: Vigersted Lokalråd Palle Kristofferen Peter Hansen Kim Petersen

Deltagere: Vigersted Lokalråd Palle Kristofferen Peter Hansen Kim Petersen Referat fra møde med repræsentanter fra Vigersted lokalråd Dato/tid: tirsdag den 7. oktober 2014 kl. 16:30 Sted: Rønnedevej 9, Ringsted (tekniske centre) Emne: Status for trafikale udfordringer som lokalrådet

Læs mere

Cykling som naturlig del af skoleundervisningen Vejforum 2012 Christina Jakobsen Center for Teknik og Miljø, Mørdrupvej 15, 3060 Espergærde Hvorfor? Trafiksikkerhed Tryghed Sundhed Klima Flere børn køres

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER

OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER INDHOLD OG BAGGRUND Denne folder udgør en kortfattet præsentation af projektet Offentlige udgifter ved trafikulykker. Folderen fokuserer på offentlige udgifter til

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2010

Trafiksikkerhedsplan 2010 Kommune Natur, Teknik og Miljø Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 23. marts 2010 Indhold Forord 7 Planens indhold 8 Mål og indsatsområder 10 Trafikulykker 12 Tryghed 14 Skoleveje 16 Samarbejde

Læs mere

KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2006

KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2006 KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 200 CYKELREGNSKAB 200 København cyklernes by! København skal være verdens bedste cykelby. Vi er allerede i verdensklasse, men vi kan stadig gøre

Læs mere

Ørestadsruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ørestadsruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ørestadsruten Nuværende forhold Ørestadsruten forbinder Tårnby og Københavns kommuner, se figur 1 I Københavns Kommune støder ruten til Voldruten

Læs mere

Archimedes projektet i Aalborg CIVITAS ACHIMEDES. Jan Øhlenschlæger. Kollektiv Trafik Aalborg Kommune

Archimedes projektet i Aalborg CIVITAS ACHIMEDES. Jan Øhlenschlæger. Kollektiv Trafik Aalborg Kommune Archimedes projektet i Aalborg CIVITAS ACHIMEDES Jan Øhlenschlæger Kollektiv Trafik Aalborg Kommune Sidste projekt i en lang række af EUprojekter: Hvad er ARCHIMEDES? Kort om de 20 delprojekter i Aalborg

Læs mere

HVORDAN FÅR VI FLERE TIL AT CYKLE? IDÉKATALOG

HVORDAN FÅR VI FLERE TIL AT CYKLE? IDÉKATALOG HVORDAN FÅR VI FLERE TIL AT CYKLE? IDÉKATALOG - Idékataloget er blevet til på et brainstorming møde mellem Dansk Cyklistforbund, kommunale medarbejdere og cykel-ildsjæle Gladsaxe Rådhus torsdag den 29.

Læs mere

NOTAT. Signaloptimering i Lautrupområdet. 1. Baggrund. 2. Trafikale forhold, før-situation

NOTAT. Signaloptimering i Lautrupområdet. 1. Baggrund. 2. Trafikale forhold, før-situation NOTAT Projekt Signalstrategi i Ballerup Kommune Kunde Ballerup Kommune Dato 2015-03-20 Til Morten Mortensen Fra Nicolai Ryding Hoegh Kopi til Signaloptimering i Lautrupområdet Dette notat beskriver kortfattet

Læs mere

Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 2. ansøgningsrunde

Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 2. ansøgningsrunde Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 2. ansøgningsrunde 1. Projekttitel 5 fremkommelighedsprojekter på landevej 505 mellem Assens og Odense. 2. Resumé Fremkommelighed på vejene

Læs mere

Skoleveje i Danmark. - en artikelsamling

Skoleveje i Danmark. - en artikelsamling Skoleveje i Danmark - en artikelsamling 2 Skoleveje i Danmark INDHOLD S. 3 Skolevejspolitikken i Odense nu og fremover S. 5 Skolevejsanalyser i Danmark S. 9 Variable færdselstavlers betydning for sikre

Læs mere

8 TRAFIK LETBANER EUROPA ELSKER LETBANER

8 TRAFIK LETBANER EUROPA ELSKER LETBANER 8 TRAFIK LETBANER EUROPA ELSKER LETBANER Europæerne er faldet for letbaner i sådan en grad, at nogle af dem ligefrem dropper deres elskede biler. Hvad er forklaringen på letbanernes tiltrækningskraft?

Læs mere