XHusk tilmelding til: Transportforum i Linköping den 10. januar Herlev. Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik. Indeks. Nr. 12 Årgang 5 december 2006

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "XHusk tilmelding til: Transportforum i Linköping den 10. januar 2007. Herlev. Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik. Indeks. Nr. 12 Årgang 5 december 2006"

Transkript

1 Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik Nr. 12 Årgang 5 december 2006 Udgivet af Dansk Cyklist Forbund og Cykelnetværket Indeks Vigtig stikrydsning sikres i Herlev 5 millioner til højresvingskampagne side 3 Rekonstruktion af cykeluheld BYPAD - europæisk kvalitetssikring af den lokale cykelpolitik Flere penge til cykelfremme i norge cyklister i København får grøn bølge side 1 side 5 side 7 side 9 side 10 Af Morten Lasse Møller - Herlev Kommune Vigtig stikrydsning sikres i Herlev I forbindelse med udarbejdelsen af Herlev Kommunes Hastighedsplan blev der påpeget nogle problemer omkring stikrydsningen på Krebsdammen ved grusbanen. Stien er et led i kommunens eget stisystem med vigtig forbindelse til skoler og sportshaller og en del af det regionale stisystem med forbindelse videre mod nabokommunen Værløse. Ombygningen af stikrydsningen skulle således kombinere sikkerhed med en god fremkommelighed for cyklisterne. Før ombygningen var stikrydsningen markeret med steler, lav kantstenshøjde mellem sti og kørebane, punkteret dobbelt spærrelinie og oplukkelige dobbelte bomme med spærreflader ved begge stitilløb. Bommende var jævnligt ikke lukket efter hensigten og den tilladte hastighed på Krebsdammen var 60 km/t. Se førfotos. Cykling giver glade og koncentrerede børn Trafikpolitik på Frederiksborg Byskole side 11 side 12 XHusk tilmelding til: Transportforum i Linköping den 10. januar 2007 Se og læs mere på Stikrydsningen før ombygning Krebsedammen frem mod stikrydsningen Problemerne blev udpeget til at være bilernes hastighed igennem stikrydsningen, en ikke-fartdæmpet stikrydsning og henvendelser fra skoler om "at gøre noget". I hastighedsplanen kom forslaget til ændring af stikrydsningen ud med en prioritering som nr. 11 blandt tiltag på de større kommuneveje. CYKELVIDEN - Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik V/ Dansk Cyklist Forbund Rømersgade København K Hjemmeside: Redaktør: Pablo Celis - Celis Consult Redaktion afsluttet: 8. december 2006 At forslaget så allerede er udført i 2006 skyldes, at det nærliggende boligområde på Skinderskovvej og Tibbevangen skulle ændres til en 40 km/t hastighedszone i Hastighedsplanen lægger nemlig vægt på, at større tiltag på de større kommuneveje ikke overflytter trafik på de mindre boligveje. Derfor skal "naboprojekter" følges ad. Fortsættes på side 2 Forventet deadline for næste nummer: 15. februar 2007

2 Stikrydsningen efter ombygning, hvor bomme er erstattet af bump på stien og hvor den krydsende trafik er reguleret med en hævet flade. Vigtig stikrydsning sikres i Herlev - fortsat fra side 1 Oplægget i hastighedsplanen var anlæg af en hævet flade med rampe svarende til 50 km/t og en ændring af hastighedsgrænsen i stikrydsningen (og videre mod øst) til 50 km/t, mens de i forvejen tilladte 60 km/t kunne forblive vest for stikrydsningen. Teknisk Forvaltning og Via Trafik (som også var samarbejdspartner ved udarbejdelse af hastighedsplanen) kom med et mere detaljeret forslag til indretningen af den nye stikrydsning, som Teknisk Forvaltning har finpudset og udført i perioden okt.-dec. i samarbejde med kommunens egen driftsafdeling, NCC og DONG ENERGY. Ved stikrydsningen er der er anlagt et cirkelbump svarende til en ønsket hastighed på 50 km/t (efter opfordring fra HUR). Herudover har kørebanen fået en mindre indsnævring, så der stadig er fuld kapacitet og alligevel lidt "bevægelse" i kantstensflugten. På begge stitilløb er der etableret stejle ramper med hajtænder, indsnævringer med chaussésten og vigepligtstavler. Stikrydsningen er endvidere blevet markeret med ny belysning i form af 2 parklamper ligesom skiltningen er blevet suppleret med den ny hastighedsgrænse samt tavle med forvarsling af bump. Med ombygningen er stikrydsningen blevet fartdæmpet og bilernes hastighed igennem stikrydsningnen er alt andet lige faldet - en efter-tælling forventes udført inden jul. En erstatning af bommene med ramper suppleret med hajtænder og vigepligtstavle giver bedre fremkommelighed og kørselskomfort for cyklisterne og er helt klart en forbedring i forhold til den gamle stikrydsning. Men om cyklisterne vil respektere vigepligten og hvordan cyklisterne generelt vil opfatte den nye udformning vil erfaringerne med tiden vise. Yderligere oplysninger om projektet kan fås ved henvendelse til: På begge stitilløb er der etableret stejle ramper med hajtænder, indsnævringer med chaussésten og vigepligtstavler. Morten Lasse Møller Herlev Kommune, Teknisk Forvaltning Tlf: Mail: 2

3 5 millioner til højresvingskampagne A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formål skænker over 5 mio. kr. til en kampagne rettet til lastbilchauffører og cyklister i forbindelse med højresvingsulykker. Mens antallet af trafikdræbte er faldet på næsten alle andre områder, har antallet af ulykker med cyklister og højresvingende lastbiler ligget fast på cirka ti dræbte om året. Dette var baggrunden for at Havarikommissionen igangsatte en undersøgelse af 25 højresvingsulykker, der blev offentliggjort for en måned siden og som nu har afstedkommet privat finansiering til en konkret kampagne. I rapportens konklusioner var der bl.a. klare anbefalinger om målrettede kampagner til chauffører, vognmænd og cyklister, som en vigtig indsats for at få nedbragt antallet af højresvings ulykker. Overraskende resultater i havarikommissionens rapport Rapporten fra Haverikommissionen rummer flere overraskende konklusioner. Opfattelsen har f.eks. indtil nu været, at cyklisterne typisk bliver ramt af lastbilens bagende, men rapporten tegner et andet billede. Ud af de 16 cyklister, der blev kørt over, blev de 14 ramt af lastbilens førerhus og den iagttagelse betyder meget for, hvordan ulykkerne fremover kan forebygges. Rapporten lægger stor vægt på, hvor afgørende det er, at chaufførerne orienterer sig grundigt nok. I samtlige 25 ulykker, konkluderes det, at orienteringen har været utilstrækkelig. Og i 21 tilfælde var lastbilens spejle forkert indstillet. Også cyklisterne orienterer sig utilstrækkeligt og det giver sig også udslag i Havarikommissionens konkrete anbefalinger. Der peges på flere indsatser Èn af rapportens vigtigste anbefalinger omfatter kampagner, der oplyser chaufførerne om deres ansvar og cyklisterne om deres sårbarhed. Samtidig anbefaler rapporten, at det påbydes lastbiler at holde stille og orientere sig inden hvert højresving og at de store lastbilers adgang til byerne bør begrænses. Udover kampagne indsatsen fokuserer rapporten på statens og kommunernes mulighed for at forbedre de vejtekniske anlæg i krydsene. Information og kampagne skal give bedre forståelse Kampagnen skal give cyklisterne meget større forståelse for deres sårbarhed i forhold til højresvingende lastbiler og give enkle klare anvisninger på, hvordan de skal placere sig for at undgå ulykkerne. Fortsættes på side 4 3

4 Nye publikationer Cykelpolitikken i Groningen og andre europæiske byer 5 millioner til højresvingskampagne - fortsat fra side 3 Målrettede indsatser over for lastbilchauffører skal hjælpe chaufførerne til at indøve rutiner, som sikrer bedre udsyn og spejlindstilling samt orientering ved svingning. Rådet for Større Færdselssikkerhed, Færdselsstyrelsen og reklamebureauet DDB skal stå for kampagnen, hvor Dansk Transport og Logistik, 3F og Dansk Cyklist Forbund bliver vigtige medspillere. Kampagnen vil blive lanceret til foråret, når cyklisterne igen i stort antal kommer i sadlen. Rapporten "Continuos and integral: The cycling policies of Groningen and other European cycling cities" beskriver trafikog cykelpolitikken i 10 europæiske byer. Rapporten, som er udgivet af det hollandske cykelforbund Fietsberaad, omtaler politikker i byerne Groningen, Amsterdam, Enschede, Zwolle og Veenendal i Nederland, Odense og København i Danmark, Münster og Freiburg i Tyskland, og Ghent i Belgien. Rapporten indeholder udover evalueringen af cykelpolitikker en forklaringsmodel, som omfatter 11 faktorer med størst betydning for folks valg af transportmiddel. Rapporten kan ses og læses på: ner/groningen.pdf 4

5 Af Per Bo Hansen, DanCrash ApS Rekonstruktion af cykeluheld I forbindelse med trafikulykker vil der i mange tilfælde være behov for en rekonstruktion af, hvordan uheldet er opstået, og hvordan det har udviklet sig. Ved hjælp af bl.a. simuleringsprogrammet PC-Crash kan firmaet DanCrash eftervise hændelsesforløb i forbindelse med virkelige kollisioner, herunder beskrive forløbet i 3D-visualisering, og udregne og dokumentere de enkelte påvirkninger - et nyttigt værktøj når særlige uheld skal dybdeanalyseres. Den viste rekonstruktion af et høresvingsuheld mellem en cyklist og en lastbil er udarbejdet alene til denne artikel, idet DanCrash ikke offentliggør materiale, ejet af - eller tilvejebragt for - en anden part Cykelvidens formål er "at indsamle og formidle eksisterende og ny viden om sikker cykeltrafik især af trafikteknisk karakter - viden som er høstet gennem mange år i forskellige kommuner, amter og statslige instanser samt private virksomheder", sætter meget præcist fokus på det essentielle i færdselssikkerhed såvel som anden sikkerhed. Eksisterende viden og erfaring skal indsamles, ny viden indhentes, og det hele skal formidles på en måde, som dels fanger målgruppens opmærksomhed, dels taler til målgruppen med et genkendeligt udtryk og på en måde så budskabet opfattes - DanCrash er baseret på denne filosofi. DanCrash bidrager med den nyeste viden fra europæiske kolleger i EVUsamarbejdet og bygger videre på 100 års uheldsrekonstruktionsarbejde, som er foretaget af "den Motorsagkyndige" - Bilinspektøren - når noget var gået alvorligt galt, og beregnet og formidlet med den nyeste teknologianvendelse. Det er således lige så vigtigt at kende til "historien bag" som det er at formidle den af hensyn til forebyggelse. Der forskes således løbende i nye beregningsmetoder, så rekonstruktionen kan blive så akkurat som muligt. Dels til brug for strafferetslige og erstatningsretslige sagers afgørelse ved domstolene, dels som basis for det forebyggende arbejde. Et uheld kan defineres som; "en pludselig opstået hændelse, med uønskede konsekvenser for mindst den ene part". På fotoet ved siden af ses en motorcykel og en cykel, placeret som under kollisionen - en pludselig opstået hændelse med uønskede konsekvenser - kan man vist roligt sige. Sidste led i rekonstruktionen er således "efter", da alle tre sekvenser; "Før", "under" og "efter" et uheld skal kunne rekonstrueres. Kun det fuldstændigt afklarede forløb kan bidrage til forebyggelse af en lignende hændelse, og helst skal begge parter bibringes dette kendskab. Fortsættes på side 6 5

6 Kort nyt & landet rundt Blinde er utrygge i trafikken Hver tredje synshandicappede er utryg ved at færdes i trafikken. Især fodgængerfelter uden lys- og lydregulering er et problem. Men også lydløse cyklister rangerer højt på listen, viser en ny undersøgelse, der dokumenterer de blinde og svagtsynedes kvaler i trafikken. Rekonstruktion af cykeluheld - fortsat fra side 5 En undersøgelse, som Catinét A/S har lavet for Dansk Blindesamfund i september 2006 viser, at 34 procent føler sig enten utrygge eller meget utrygge. Frygt for uregulerede overgange Størstedelen af de adspurgte frygter specifikt at blive kørt ned af biler og cykler, men mange angiver, at de generelt er utrygge ved at færdes i trafikken. Hele 55 procent af de blinde og svagtsynede i undersøgelsen peger på, at især fodgængerfelter uden lys- og lydregulering er et problem. Her frygter mange, at bilerne ikke stopper, men over halvdelen har også en konkret frygt for at blive kørt ned af cykler. Næsten halvdelen af de adspurgte venter op til fem minutter på at krydse et ureguleret fodgængerfelt./ritzau/ Ovenfor ses et eksempel på "eftersituationen", hvor politiet bl.a. ved brug af bilinspektører sikrer sig de nødvendige data om køremåde, køretøjernes stand, personernes reaktionsmønstre, vejens beskaffenhed, herunder om tavler, lyssignaler og vejafmærkning var tydelige og virksomme. Alt sammen nødvendige oplysninger for at lave en rekonstruktion og derved kunne drage en lære. DanCrash erfarer, at A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal har skænket godt 5 mio. kr. til en kampagne rettet til lastbilchauffører og cyklister i forbindelse med højresving. Vi ønsker ikke mindst de danske cyklister, men også chauffører og vognmænd tillykke med pengene og initiativet, og håber på en afsmittende virkning hos andre fonde samt de offentlige myndigheder, der er ansvarlige for videns- og erfaringsindsamlingen qua uheldsudrednings-arbejdet. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til: Per Bo Hansen 6

7 Af Morten Rettig og Birgitte Bagge, certificerede BYPAD-auditorer, COGITA BYPAD - europæisk kvalitetssikring af den lokale cykelpolitik BYPAD eller BicYcle Policy AuDit er en europæisk standard for evaluering af byers og regioners cykelpolitik. BYPAD, BYPAD+ og BYPAD Platform er navnene på de tre EU-projekter, der siden 1999 har udviklet, tilpasset og implementeret evalueringsværktøjet. Der er i dag mere end 65 byer i 15 europæiske lande, der har fået deres cykelpolitik evalueret og efterfølgende er blevet certificerede BYPAD-byer. I Danmark har Odense, Hillerød, Viborg og Nakskov fået deres cykelpolitikker evalueret af BYPAD. BYPAD-processen består af 10 trin, og selve certificeringen gennemføres af særligt uddannede BYPAD-auditors. Der er i dag 34 certificerede auditors i 20 europæiske lande, og det seneste uddannelsesforløb blev gennemført i august måned i Østrig, hvor bl.a. to konsulenter fra COGITA deltog og blev certificerede som BYPADauditors. Et dynamisk procesværktøj BYPAD er et meget involverende procesværktøj, der er meget velegnet til at skabe medejerskab og forankring af cykelpolitikken såvel politisk og organisatorisk i kommunen som hos brugergrupperne (cyklisterne). Et medejerskab der kan medvirke til at kvalificere kommunens cykelpolitik, skabe positiv bevågenhed, legitimitet, ressourcer og smidiggøre den efterfølgende implementering af cykelpolitikken. BYPADs karakter af et dynamisk procesværktøj bevirker, at der ikke på forhånd er fastlagt et bestemt niveau for at blive certificeret som BYPAD-by. Certificeringen sker nemlig med udgangspunkt i det konkrete niveau, hvor man befinder sig. Dette er en klar styrke ved BYPAD, og der er således ikke tale om et værktøj for en eksklusiv kreds af cyeklbyer. BYPAD tilbyder således også byer, der først skal i gang med at skabe bedre forhold for cyklister klare incitamenter og værktøjer til at gå i gang med at udvikle en cykelpolitik. Med BYPAD får man nemlig et systematisk værktøj til analysere styrker og svagheder ved den lokale cykelpolitik, ligesom kommunen får klare anbefalinger til fremtidige forbedringer af den eksisterende cykelpolitik. Kommunen bliver således ved hjælp af BYPAD i stand til både at udvikle og evaluere den lokale cykelpolitik. BYPAD metoden BYPAD-metoden tager udgangspunkt i et spørgeskema, der består af 9 moduler. Spørgeskemaet findes i tre versioner, der retter sig mod hver sin særlige målgruppe: mindre byer, større byer og regioner. Der er dog ikke tale om et spørgeskema i traditionel forstand, men snarere et proces- og dialogværktøj, som BYPADauditoren anvender til at skabe et fælles overblik over status for den nuværende cykelpolitik og samtidig opstille mål og handlinger for den fremtidige cykelpolitik. Fortsættes på side 8 7

8 Kort nyt & landet rundt Ingeniører - byg flere cykelstier Hvis vi vil undgå trafikkaos i fremtiden, skal der investeres 200 milliarder kroner, har ingeniørforeningen IDA beregnet. Flere cykelstier er en vigtig del af løsningen. Der er udsigt til en enorm stigning i mængden af både privatbiler og lastbiler over de næste år, som vil skabe kaos. Derfor skal den kollektive trafik og cykelstinettet udbygges markant. De næste 30 år er der behov for at investere mere end 200 mia. kroner i blandt andet højhastighedstog, letbaner, sporvogne og udbygning af cykelstinettet. Konklusionerne fremgår af en analyse, som ingeniørernes forening IDA har gennemført blandt trafik- og planlægningsingeniører. Af de 580, som har svaret, arbejder tre fjerdedele til dagligt med trafik- og planlægningsspørgsmål. - Folk vil gerne benytte offentlige transportformer, hvis de fungerer ordentligt. Det forudsætter, at busser og tog kører til tiden og ikke holder stille på grund af tilsandede veje og signalfejl på bane, udtaler formanden for IDA, Lars Bytoft til Berlingske Tidende. Udbyg cykelstinettet Næsten halvdelen af ingeniørerne bruger selv dagligt cyklen som transportmiddel. 43 pct. mener, at der i høj grad er brug for en udbygning af cykelstinettet i byer og på landet. 35 pct. mener, at der i nogen grad er behov herfor, mens 19 pct. i mindre grad mener, at cykelstinettet bør udbygges. Kun 2 pct. mener ikke, at der skal ske en udbygning. Svarene står i skarp kontrast til de ubetydelige midler til cykelstier, der blev afsat i det netop indgåede trafikforlig. Undersøgelsen viser endvidere, at hele 73 procent af trafikingeniørerne ikke har tillid til, at regeringen og transportminister Flemming Hansen (K) er i stand til at løse trafiksektorens udfordringer. BYPAD - fortsat fra side 7 Spørgeskemaets 9 moduler falder indenfor 3 overordnede faser planlægning, implementering og evaluering af cykelpolitikken. Der er tale om gensidigt afhængige moduler og faser, der tilsammen kan medvirke til at sikre en bæredygtig og velbalanceret cykelpolitik. I planlægningsfasen opererer spørgeskemaet med spørgsmål indenfor kategorierne: Brugerbehov, ledelse og samarbejde, politiske dokumenter samt økonomi og personale. I implementeringsfasen opererer spørgeskemaet med kategorierne: Infrastruktur og sikkerhed, kommunikation og uddannelse, komplementære handlinger samt målgrupper og partnerskaber. Det sidste modul fokuserer på evaluering og monitorering af cykelpolitikkens effekter. Processen skridt for skridt I forbindelse med en BYPAD-evaluering nedsættes en evalueringsgruppe bestående af repræsentanter fra politikere, embedsmænd og cyklistinteressegrupper i kommunen/regionen. De tre grupper udfylder individuelt spørgeskemaet og sender det efterfølgende til auditoren. Med udgangspunkt i de udfyldte spørgeskemaer indplacerer auditoren kommunens cykelpolitik på et foreløbigt niveau i forhold til de 4 BYPAD niveauer. Evalueringsgruppen mødes herefter til en fælles dialog omkring niveauplaceringen og dermed en fælles dialog og forståelse af status for kommunens nuværende cykelpolitik/indsats. BYPAD-metoden viser sig erfaringsmæssigt at fremme konsensus og en fælles forståelse, der er afgørende for at videreudvikle cykelpolitikken. På baggrund af dette møde med evalueringsgruppen udarbejder BYPAD-auditoren efterfølgende en statusrapport samt fremsender forslag til en handlingsplan/kvalitetsplan for fremtidige mål og initiativer, herunder prioriteringer, ansvarlige, tidsperspektiv og budget. Denne plan drøftes på et afsluttende møde med evalueringsgruppen. Med BYPAD certificeringen og nedsættelsen af evalueringsgruppen opnår kommunen således et bredt forankret medejerskab for cykelpolitikken. Det forholdsvis omfangsrige spørgeskema medvirker ikke alene til at sikre, at evalueringsgruppen kommer ind på mange forskellige facetter og aspekter omkring cykelpolitikken/- indsatsen, hvilket giver et solidt grundlag for en fælles dialog omkring gældende status, men spørgeskemaets særlige opbygning giver også inspiration og konkrete handlingsanvisninger i forhold til, hvordan cykelpolitikken kan udvikles og forbedres i fremtiden. Hvorfor BYPAD? Med en BYPAD-audit opnår man en europæisk certificering som cykelby. Certificeringen baserer sig på europæisk best practise og er dermed et velafprøvet værktøj til at (videre)udvikle cykelpolitikker. Med en BYPAD-audit får kommunen således adgang til en fælles europæisk videns- og erfaringsudveksling, der kan medvirke til at kvalificere cykelpolitikken. Værktøjets dialog- og procesform sikrer, at de forskellige interessenter i forhold til kommunens cykelindsatser involveres aktivt og ansvarliggøres for kommunens cykelpolitik. Det brede medejerskab sikrer gode forudsætning for en succesfuld forankring af cykelpolitikken, og dermed at de opstillede mål og visioner også omsættes til konkrete handlinger. Herudover har BYPAD certificeringen også en høj signalværdi overfor borgere og den øvrige omverden og giver samtidig mulighed for aktiv benchmarking med de pt. mere end 65 andre BYPAD-byer i Europa. Kilde: Ingeniøren, og Berlingske Tidende, Indland s ( ) LR Yderligere oplysninger om BYPAD kan fås ved henvendelse til: Morten Rettig COGITA 8

9 Små glimt fra udlandet En by kun for cykler Man tror måske ikke, det kan lade sig gøre, men hollænderne har bevist det. En by kan godt indrettes så cykler har førsteret. Flere penge til cykelfremme i Norge Den norske stats gør meget for at fremme cyklingen - og ved en cykelkonference i Stavanger har samfærdelsministeren netop lovet endnu flere midler til området og øget driftsstøtte til det norske cyklistforbund. En stort anlagt cykelkonference har netop fundet sted i Stavanger den oktober. Den blev åbnet af den norske samfærdselsminister Liv Signe Navasete, der i sin tale understregede, at cykelveje i byerne er en del af svaret på de øgede kø- og miljøproblemer. Den hollandske by Gronningen er helt speciel. Den er næsten renset fra trafikstøj og bilos. Lige siden 1977 har cyklerne nemlig haft førsteret i byen. Byen er på størrelse med Odense, men selv om Odense efter danske normer er en cykelvenlig by, tåler den ikke sammeligning med Gronningen. Her får cyklerne forspring for bilerne i alle lyskryds, kommunen har flere steder etableret overvåget cykelparkering, og næsten alle veje har cykelvenlig belægning. Tilpasningen af byen har kostet millioner, men det havde været endnu dyrere at indrette byen til biler, og resultatet er slående. Halvdelen af indbyggerne cykler til arbejde hver dag - og forretningslivet blomstrer. Kilde: ( ) LR Flere investeringer på vej Hun beklagede samtidigt, at der i budgettet for 2007 kun er afsat 240 mio. kr. til gang- og cykelstier. Det er nemlig kun en tredjedel af det, der er forudsat i den nationale cykelstrategiplan, som er en del af regeringens transportplan. Derfor lovede ministeren, at der i 2008 og 2009 vil blive afsat midler til planlægningen af stærkt øgede investeringer de kommende år, så den norske regering kan leve op til deres ambitiøse cykelstrategiplan. Øget driftssøtte Under stort bifald kunne ministeren oplyse, at støtten til Syklisternes Landsforening ikke alene vil blive videreført, men vil blive øget med virkning fra Ministeren vil gerne have en stærk og krævende cyklistorganisation, der kan tage pulsen på cyklisterne, og som ved hvor cykelskoen trykker. Hun betonede, at cykelfremme er et væsentligt mål for den norske regering, og at regeringen værdsætter den kompetence, som kan hentes hos cyklisternes talerør. 9

10 Københavns Kommune cyklister i København får grøn bølge Biler og især busser har i mange år haft grøn bølge på de københavnske veje. Men nu er det cyklisternes tur til at kunne køre gennem byen uden at skulle stoppe for rødt. Den 25. oktober indviede Københavns Kommune byens første gadestrækning, hvor lyssignalerne er indstillet til at give grønt lys for cyklister. Vi har en ambition om at være verdens bedste cykelhovedstad, og jeg ser det derfor som et ganske naturligt skridt, at vi begynder at regulere trafikken, så det bliver endnu nemmere at være cyklist i København, sagde teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam ved indvielsen af bølgen. Fra ydre Nørrebro til søerne på 7½ min. Den grønne bølge betyder, at godt cyklister dagligt får en hurtigere og mere sikker vej, når de cykler på Nørrebrogade. Lyssignalerne er indstillet til, at hvis man kører den ca. 2,5 km lange strækning med 20 km/t, så tager det altså ikke mere end 7,5 min. at komme fra ydre Nørrebro og ind til søerne. 20 km/t svarer til et rask tråd, hvor børnene sagtens kan være med - samtidig kan det have en positiv effekt på trygheden på cykelstien, da det ikke kan betale sig at ræse. Det er ikke muligt at lave grøn bølge samtidig i begge retninger på Nørrebrogade, derfor er lyssignalerne indstillet, så der fra kl til er grøn bølge ind mod byen og fra kl til er der grøn bølge ud af byen. Fakta Grøn bølge for cyklister er et led i en større strategi for at forbedre cyklisternes rejsehastighed i København med 10% (i 2004 var gennemsnittet 15,3 km/t) Nørrebrogade er med sine godt cyklister i døgnet Danmarks mest cykelbefærdede strækning Der er sat et midlertidigt specialdesignet skilt op, som viser strækningen med grøn bølge - Københavns Kommune har ansøgt Vejdirektoratet om at få det op permanent. Der kommer flere grønne bølger i København, kommunen undersøger allerede nu, hvor den næste grønne bølge kan være Yderligere oplsyninger om projektet kan fås ved henvendelse til; Københavns Kommune Vej & Park Trafik- og Plankontoret Njalsgade København S Tlf.:

11 Kort nyt & landet rundt Pædagoger skal lære børn sikker færdsel Flere og flere børn bliver kørt til børnehave i forældrenes bil. Det gør dem til usikre trafikanter, så nu skal særlige trafikpædagoger lære børnene at færdes sikkert i trafikken. Dobbelt så mange børn sidder i dag bag i forældrenes bil på vej til børnehave, end der gjorde for ti år siden. Derfor er der også et stigende antal usikre trafikanter blandt børn. Det kan føre til, at de senere i livet kommer ud for flere ulykker i trafikken. Derfor vil Rådet for Større Færdselssikkerhed nu sætte ind med efteruddannelse af pædagogerne, så de kan give børnene den grundlæggende trafikopdragelse og træning. Både Rådet for Større Færdselssikkerhed og transportminister Flemming Hansen understreger dog, at det først og fremmest er forældrenes ansvar at børnene lærer at begå sig i trafikken. Kilde: Urban s. 8 ( ) LR Cykellygter til Odense-børn Odense var den kommune, hvor flest børn deltog i Alle Børn Cyklerkampagnen. Det belønner kommunen nu ved at uddele gratis lygter til deltagerne skolebørn i Odense Kommune cyklede med i Alle Børn Cykler, da kampagnen rullede over landet i september. Det er kommunen så glad for, at de nu belønner samtlige unger med hver et sæt batteriløse cykellygter. Lygterne skal fastmonteres på cyklerne og lyse uanset om der bliver kørt i lys eller mørke. Det forbedrer trafiksikkerheden markant. Kilde: Fyens Stiftstidende ( ) LR Dansk Cyklist Forbund Cykling giver glade og koncentrerede børn Det er sundt at cykle til skole, men det betyder også meget for humøret og koncentrationen. Det viser en undersøgelse, som Dansk Cyklist Forbund har gennemført blandt de lærere, der havde klasser med i motionskampagnen "Alle Børn Cykler" i september i år elever kørte med, da Dansk Cyklist Forbund i år for femte gang opfordrede alle landets skoleklasser til at cykle til skole i to uger. Og for at måle effekten af kampagnen blev der i år gennemført en spørgeskemaundersøgelse, hvor op mod hver fjerde deltagende lærer svarede på en lang række spørgsmål om kampagnen. Glade og koncentrerede børn 29 pct. af lærerne mener, at kampagnen har øget børnenes koncentration, og 38 pct. siger, at eleverne har været gladere i kampagneperioden. Nogle lærere nævner, at de har oplevet et stort sammenhold omkring det at cykle, og at nogle elever er vokset ved at få muligheden for at cykle. Nye cyklister fylder skolevejen En gennemsnitlig klasse deltager i Alle Børn Cykler med 20 elever af dem cykler de 12 i forvejen, mens otte begynder at cykle i forbindelse med kampagnen. Efter de to kampagneuger er der gennemsnitligt seks børn, som holder op med at cykle igen, men tilbage står et plus på to nye cyklister pr. klasse. Det betyder, at kampagnen årligt bidrager med cirka cyklende børn. Stor opbakning fra alle Kampagnen nyder meget stor opbakning fra lærerne. Hele 97 pct. mener, at kampagnen er god eller rigtig god, mens kun 1 pct. mener, at den er dårlig 94 procent ønsker den gentaget til næste år. Lærerne melder, at opbakningen fra ikke færre end 73 pct. af forældrene har været god, 23 pct. blandet og kun 4 pct. ringe. Mange forældre er oven i købet selv steget på cyklen for at følge børnene. God til de mindste Over halvdelen af lærerne lægger vægt på, at Alle Børn Cykler motiverer børn til at bevæge sig, mens hver tredje primært har fokus på den forbedring af trafiksikkerheden, der opnås. I de skriftlige tilbagemeldinger blev det fremhævet, at kampagnen har motiveret til brug af cykelhjelm, som gav ekstra point i konkurrencen. Kampagnen appellerer især til klasse, mens der er relativt færre deltagere fra de større klasser, hvor der også meldes om problemer med at få hjelmen på. Gang i Danmark 2007 Dansk Cyklist Forbund kan allerede nu afsløre, at Alle Børn Cykler bliver en del af Gang i Danmark 2007 et initiativ fra indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen og TrygFonden med det mål at fremme bevægelse og sundhed i de nye kommuner. 11

12 Hillerød Kommune Trafikpolitik på Frederiksborg Byskole I Hillerød har Frederiksborg Byskole, arbejdet med -og vedtaget- en trafikpolitik for skolen. Skolen ligger ud til en af de primære trafikveje i Hillerød By og er bygget på et tidspunkt, hvor biltrafikken var væsentlig mindre end i dag. Derfor kan man i dag konstatere, at der problemer med afsætning af skolebørn og med tryghed og sikkerhed for den lette trafik. Nu får skolepatruljen på Frederiksborg Byskole hjælp fra en trafikpolitik for skolen. Et Trafikudvalg nedsat på eget initiativ Forældrebestyrelsen på Frederiksborg Byskole nedsatte på eget initiativ i 2005 et trafikudvalg, som har arbejdet målrettet og engageret med en trafikpolitik for skolen i 2005 og I skolens handlingsplan for 2006 var målet for trafikken omkring skolen At give eleverne, deres forældre og ansatte mulighed for at færdes sikkert gående eller på cykel omkring skolen i og udenfor skoletiden og resultatkravet, var " Byskolens trafikpolitik som pjece". Trafikpolitikken blev vedtaget og udgivet som pjece i efteråret Trafikudvalgets arbejde Da trafikudvalget begyndte sit arbejde var ønskelisten til forbedringer på skolevejen lang. Nogle af ønskerne er stadig på tegnebrættet, mens der er aktuelle forbedringer på flere af de vigtigste punkter herunder; Udarbejdelse af en Trafikpolitik Et oversigtskort over skolens parkeringspladser, afsætningspladser og cykelparkering er en del af skolens trafikpolitik og skal hjælpe med til at trafikken omkring skolen afvikles på en mere hensigtsmæssig måde. Flere og bedre cykelparkeringspladser - sikret mod tyveri og hærværk Aftaler omkring korttidsparkering på skolen og de tilstødende parkeringsarealer - for at sprede parkeringen (og trængslen) over et større område. Lukning af stier samt brandveje for kørende trafik - ærindetrafik dog undtaget (ikke af- og påsætning af elever) Trafikudvalgets arbejde som inspiration for andre Trafikudvalgets arbejde har været en stor succes og har medvirket til en bedre trafikafvikling og moral omkring skolen. Og det kan kun anbefales at modellen for gennemførelse af forbedringer bruges på andre skoler i landet for at sikre forholdene omkring skolevejene på en effektiv og pris-billig måde. Yderligere information omkring projektet kan fås ved henvendelse til: Hillerød Kommune Eva Kristensen 12

13 Bliv sponsor Cykelviden er finansieret af Dansk Cyklist Forbund. Finansieringen dækker kun udgifterne til at vedligeholde hjemmeside og udsende nyhedsbrev i en tidsbegrænset periode. Derfor er Cykelviden afhængig af eksterne midler for at kunne fortsætte i forhåbentligt mange år frem. Ønsker din virksomhed at støtte Cykelviden, hører vi meget gerne fra jer. I så fald kontakt venligst direktør Jens Loft Rasmussen - Dansk Cyklist Forbund på eller på telefon

Mere kvalitet i cykeltrafikken. Et effektivt værktøj til kvalitetssikring af indsatsen for cykeltrafik

Mere kvalitet i cykeltrafikken. Et effektivt værktøj til kvalitetssikring af indsatsen for cykeltrafik Mere kvalitet i cykeltrafikken Et effektivt værktøj til kvalitetssikring af indsatsen for cykeltrafik BYPAD Hvor god er kommunens indsats på cykelområdet? Hvor er styrkerne og svaghederne? Hvordan kan

Læs mere

Cykling på Frederiksberg. v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009

Cykling på Frederiksberg. v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009 Cykling på Frederiksberg v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009 Frederiksberg - fakta 93.000 indbyggere 8. største kommune Danmarks tættest

Læs mere

KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2004

KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2004 KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY Foto: Foto: Tine Tine Harden Harden CYKELREGNSKAB 2004 CYKELREGNSKAB 2004 København - cyklernes by! Cyklisterne synes godt om København som cykelby! Hele 8%

Læs mere

Trafikpolitik Tofthøjskolen

Trafikpolitik Tofthøjskolen Trafikpolitik Tofthøjskolen Indholdsfortegnelse Tofthøjskolen Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 10 Rollemodel.. 11 Samarbejde

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

Østervangs trafikpolitik

Østervangs trafikpolitik Østervangs trafikpolitik Vores ambition er at give de bedste forudsætninger for, at børn, deres forældre og pædagoger kan færdes sikkert omkring institutionen i og uden for åbningstiden. Også på længere

Læs mere

Cykel og gå mere til skole

Cykel og gå mere til skole Pjece til forældre om sikker skoletrafik Cykel og gå mere til skole Grundlæg dine børns gode trafikvaner nu Kan du skifte nogle bilture ud med cykel eller gang? Bruger I cykelhjelm? Diskuter trafik på

Læs mere

Trafikpolitik 2014. Børnehuset Skattekisten og Lilleåskolen

Trafikpolitik 2014. Børnehuset Skattekisten og Lilleåskolen Trafikpolitik 2014 Børnehuset Skattekisten og Lilleåskolen Trafikpolitik for Børnehuset Skattekisten og Lilleåskolen Denne trafikpolitik er udarbejdet af Børnehuset Skattekisten og Lilleåskolen i samarbejde

Læs mere

Principskitse. 1 Storegade

Principskitse. 1 Storegade 1 Storegade Strækning Som en del af byomdannelsen i Bredebro ønskes det at give Storegade et nyt profil mellem Søndergade og det nye torv. Det er et ønske at få bedre styr på parkering, skabe bedre forhold

Læs mere

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011 Cykelpolitik 2011-2020 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Vision for 2020...5 4. Målsætninger....6 5. Indsatsområder.....................................

Læs mere

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen!

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! Side 1/6

Læs mere

Mange byrådskandidater parat til at give cyklister mere plads og bilister mindre

Mange byrådskandidater parat til at give cyklister mere plads og bilister mindre KOMMUNALVALG 2017 OG CYKELPOLITIK ANALYSEPAPIR OKTOBER 2017 Mange byrådskandidater parat til at give cyklister mere plads og bilister mindre Hver anden byrådskandidat er ifølge en ny undersøgelse fra Cyklistforbundet

Læs mere

CYKELREGNSKAB 2009 1

CYKELREGNSKAB 2009 1 CYKELREGNSKAB 2009 1 INTRODUKTION 3 CYKELTRAFIK I SILKEBORG 3 CYKLENS ANDEL AF TURE 3 ÅRSDØGNTRAFIK 3 INFRASTRUKTUR 4 CYKELSTINETTET 4 CYKELPARKERING 4 TRAFIKSIKKERHED 5 BORGERUNDERSØGELSE 2009 6 HVEM

Læs mere

Trafikpolitik for Fællesskolen Nustrup-Sommersted

Trafikpolitik for Fællesskolen Nustrup-Sommersted Trafikpolitik for Fællesskolen Nustrup-Sommersted - 2 - Vores ambition er at give de bedste forudsætninger for, at eleverne, deres forældre og lærere kan færdes sikkert omkring skolen i og uden for skoletiden.

Læs mere

Generelt for hele distriktet

Generelt for hele distriktet Trafikpolitik Indhold Generelt for hele distriktet... 2 Sikker skolevej... 2 Forældreinformation... 2 Rollemodeller... 2 Kampagner... 2 Snerydning og saltning... 2 Skolebestyrelsen... 2 Personalets befordring

Læs mere

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested.

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested. Grøn bølge for cyklister i København Nicolai Ryding Hoegh Trafikingeniør Københavns Kommune - Center for Trafik nicols@tmf.kk.dk I Københavns Kommune er der et stort politisk fokus på dels at få flere

Læs mere

Trafikpolitik på skoler 10 gode grunde

Trafikpolitik på skoler 10 gode grunde Trafikpolitik på skoler 10 gode grunde Side 1 10 gode grunde til at lave trafikpolitik på landets skoler Et godt værktøj for skoler og kommuner. I denne pjece giver vi 10 gode grunde til, hvorfor en trafikpolitik

Læs mere

Trafikpolitik på Torslev Skole

Trafikpolitik på Torslev Skole Trafikpolitik på Torslev Skole Vores ambition er at give de bedste forudsætninger for, at elever, deres forældre og lærere kan færdes sikkert omkring skolen i og uden for skoletiden. Også på længere sigt,

Læs mere

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013 TEKNIK OG MILJØ Cykelregnskab 01 Solrød Kommune kommune - februar 013 Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 3 Datagrundlag... 3 Vilkår for cykeltrafikken... 4 3.1 Cykelstier... 4 3. Cykelparkering... 5 4 Cyklisters

Læs mere

Tryg i trafikken ved Hornslet Skole Efterår 2011

Tryg i trafikken ved Hornslet Skole Efterår 2011 Tryg i trafikken ved Hornslet Skole 1 Tryg i trafikken ved Hornslet Skole Efterår 2011 --Mobilitetsplan-- Af: civilingeniør, trafikplanlægger Maria Thrysøe Krogh-Mayntzhusen Rambøll Danmark A/S mtm@ramboll.dk

Læs mere

f f: fcykelpolitikken2012-20

f f: fcykelpolitikken2012-20 -20 f f: fcykelpolitikken2012-20 Forord Cykling er ikke alene godt set ud fra økonomiske og sundheds- og miljøperspektiver. Cykling er en ideel transportform, som medfører uafhængighed for den enkelte

Læs mere

Hellerup Skoles trafikpolitik

Hellerup Skoles trafikpolitik Hellerup Skoles trafikpolitik Vores ambition er at give de bedste forudsætninger for, at børn, deres forældre og lærere kan færdes sikkert omkring skolen i og uden for skoletiden. Også på længere sigt,

Læs mere

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011. Cykelregnskab 2009

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011. Cykelregnskab 2009 Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 11 Cykelregnskab 9 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Transportvaner....5 4. Cykeltællinger....8 5. Trafiksikkerhed...9 6. Brug af cykelhjelm... 7. Vedligeholdelse

Læs mere

Sønderlandsskolens trafikpolitik

Sønderlandsskolens trafikpolitik Sønderlandsskolens trafikpolitik Vores ambition er at give de bedste forudsætninger for, at elever, deres forældre, lærere og pædagoger kan færdes sikkert omkring skolen i og uden for skoletiden. Også

Læs mere

Trafikpolitik. Askov-Malt Skole

Trafikpolitik. Askov-Malt Skole Trafikpolitik Askov-Malt Skole EMNE Hvad er en trafikpolitik Målet for trafikpolitikken Hvordan søger vi målet? Undervisning Færdselskontaktlærer HANDLING En trafikpolitik beskriver, hvad skolen gør for

Læs mere

Børnehaven Svalehusets trafikpolitik

Børnehaven Svalehusets trafikpolitik Børnehaven Svalehusets trafikpolitik Vores ambition er at give de bedste forudsætninger for, at børn, deres forældre og pædagoger kan færdes sikkert omkring institutionen i og uden for åbningstiden. Også

Læs mere

Cykelregnskab En statusrapport. Randers Kommune

Cykelregnskab En statusrapport. Randers Kommune Cykelregnskab 2009 En statusrapport Randers Kommune Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 7 Formålet med cykel- og stiplanen... 7 Hvordan cykel- og stiplanen er blevet til... 7 Borger- og interessentinddragelse

Læs mere

Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008

Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008 Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008 Tidligere projektleder i Odense Cykelby 50 medarbejdere i Odense og Glostrup Afdelinger: Trafik Parkering Byinventar

Læs mere

Supercykelsti får flere pendlere i sadlen

Supercykelsti får flere pendlere i sadlen PRESSEMEDDELELSE: Supercykelsti får flere pendlere i sadlen Supercykelstien Farumruten har fået 52 procent flere pendlere til at vælge cyklen frem for bilen. Det viser ny undersøgelse foretaget af COWI

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Godkendt på Teknisk Udvalgs møde den 5. maj 2010 INDHOLD 1 Forord...3 2 Kortlægning af nuværende forhold...4 3 Utryghed blandt borgere i kommunen....5 4 Skolevejsundersøgelse...

Læs mere

Smørhullets trafikpolitik

Smørhullets trafikpolitik Smørhullets trafikpolitik Vores ambition er at give de bedste forudsætninger for, at børn, deres forældre og pædagoger kan færdes sikkert omkring institutionen i og uden for åbningstiden. Dette vil på

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2014-2017

Trafiksikkerhedsplan 2014-2017 Trafiksikkerhedsplan 2014-2017 Favrskov Kommune Trafik og Veje 2014 Forord Favrskov Kommune udarbejdede i 2008 en trafiksikkerhedsplan med det ambitiøse mål at reducere antallet af dræbte og tilskadekomne

Læs mere

Trafikpolitik Frejlev Skole

Trafikpolitik Frejlev Skole Trafikpolitik Frejlev Skole Indholdsfortegnelse Frejlev Skole Forord Side 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 12 Rollemodel.. 14 Samarbejde

Læs mere

Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, laag@cowi.dk COWI A/S

Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, laag@cowi.dk COWI A/S Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Alminde-Viuf Fællesskoles trafikpolitik 2011.

Alminde-Viuf Fællesskoles trafikpolitik 2011. Alminde-Viuf Fællesskoles trafikpolitik 2011. Vores ambition er at give de bedste forudsætninger for, at elever, deres forældre og lærere kan færdes sikkert omkring skolen i og uden for skoletiden. PÅ

Læs mere

Højresvingskampagne 2015

Højresvingskampagne 2015 Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 7221 8800 Fax 7262 6790 info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Højresvingskampagne 2015 Udviklingen i højresvingsulykker Helt overordnet er udviklingen

Læs mere

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3 Kvalitets- og Designmanual Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Indhold Formål... 3 Generelt... 4 1. Byporte... 6 1.1 Visuel Byport specieldesignet i metal... 6 1.2 Visuel Byport

Læs mere

Trafiksikkerhedsudvalget

Trafiksikkerhedsudvalget Frederikshavn kommune Aktivitetsplan 2014 Sagsnr.14/146_dok.nr.72421-14_Sbh_rlbr Målsætning Frederikshavn Kommune har valgt at følge Færdselssikkerhedskommissionens målsætning i handlingsplanen 2013-2020,

Læs mere

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune.

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Aalborg Kommune har i en årrække fokuseret på at fremme den bæredygtige transport - herunder forholdene for

Læs mere

Allerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD

Allerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes

Læs mere

Emne. Handling Tidsfrist Ansvarlig

Emne. Handling Tidsfrist Ansvarlig Ødis Skoles trafikpolitik Vi ønsker at give de bedste forudsætninger for, at elever, deres forældre og lærere kan færdes sikkert omkring skolen i og uden for skoletiden. På vej til skole Mindre morgenmylder

Læs mere

Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17

Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17 30 Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17 Gennemsnit af borgernes prioritering på hjemmesiden. Tema Point Uheld

Læs mere

Odense Kommune. Susanne Ursula Larsen 205 Thomas Hjarup Andersen 211 Tonny Vest 216 Ulla Gudiksen Chambless 221

Odense Kommune. Susanne Ursula Larsen 205 Thomas Hjarup Andersen 211 Tonny Vest 216 Ulla Gudiksen Chambless 221 Odense Kommune Abir Al-kalemji 2 Alex Ahrendtsen 7 Anette Thysen 12 Annette Blynél 17 Birgitte Knudsen 22 Bjørn J. Bjerrehøj 27 Bo Libergren 32 Brian Lauridsen 37 Brian Skov Nielsen 42 Christell Gall 47

Læs mere

Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune

Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune Indledning. I Regeringens Transporthandlingsplan fra 1993 "Trafik 2005" fremhæves cyklen som et miljøvenligt

Læs mere

Liste over højest prioriterede ønsker Bilag 1 i Trafikhandlingsplanen

Liste over højest prioriterede ønsker Bilag 1 i Trafikhandlingsplanen BILAG 2 J. nr.: 153-2015-7595 Dato: 07-04-2016 Liste over højest prioriterede ønsker Bilag 1 i Trafikhandlingsplanen I vedlagte liste er de højest prioriterede forslag oplistet og beskrevet. Projekterne

Læs mere

Trafikpolitik Østskolen, Waldorfskolen

Trafikpolitik Østskolen, Waldorfskolen Trafikpolitik Østskolen, Waldorfskolen Indholdsfortegnelse Østskolen, Waldorfskolen Side Forord... 4 Skolevejsanalysen... 5 Skolens trafikpolitik... 6 På vej... 7 Undervisning... 10 Rollemodeller... 13

Læs mere

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk Evaluering af pilotprojekt Variable tavler for cyklister ved højresvingende lastbiler Forfattere: Michael Bloksgaard, Ingeniør, Århus Kommune mib@aarhusdk Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør,

Læs mere

Allerød Kommune Blovstrød Skole Skolevejsanalyse 2015

Allerød Kommune Blovstrød Skole Skolevejsanalyse 2015 Blovstrød Skole Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes

Læs mere

Trafikpolitik Gl. Lindholm Skole

Trafikpolitik Gl. Lindholm Skole Trafikpolitik Gl. Lindholm Skole Indholdsfortegnelse Gl. Lindholm Skole Forord Side 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 11 Rollemodel..

Læs mere

Brædstrup Skoles trafikpolitik og handlingsplan

Brædstrup Skoles trafikpolitik og handlingsplan Bræd Brædstrup Skoles trafikpolitik og handlingsplan Skolebestyrelsen har vedtaget en trafikpolitik og forslag til handlinger - for at fremme viden om trafiksikker adfærd for skolens elever. Vores ambition

Læs mere

Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade

Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade TILLÆG TIL Hastighedsplan 2006-2012 Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade Tillæg til Hastighedsplan 2006-2012 for Klausdalsbrovej, Herlev Ringvej og Herlev Hovedgade er udarbejdet i 2007-08

Læs mere

Indhold. Trafiksikkerhedsprojekter til prioritering 2015. Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2. Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5

Indhold. Trafiksikkerhedsprojekter til prioritering 2015. Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2. Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5 Indhold Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2 Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5 Side 5 - beskrivelse af projekter i prioritet 1 og 2 1 Projekter prioritet 1 og 2 kategori Lokalitet

Læs mere

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts UDKAST Køge Kommune Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse NOTAT 22. februar 2013 IF/sts Indholdsfortegnelse 1 Skolevejsundersøgelse... 2 1.1 Besvarelse af spørgeskemaet... 3 1.2 Transport... 5 1.2.1

Læs mere

Socialdemokraternes udspil til en ny og ambitiøs cykelpolitik vil gøre Danmark til verdens førende cykelnation.

Socialdemokraternes udspil til en ny og ambitiøs cykelpolitik vil gøre Danmark til verdens førende cykelnation. Op på cyklen, Danmark! Socialdemokraternes udspil til en ny og ambitiøs cykelpolitik vil gøre Danmark til verdens førende cykelnation. 27. juli 2007 Indledning Danmark er allerede kendt som en ivrig cykelnation.

Læs mere

SVING SIKKERT TIL HØJRE

SVING SIKKERT TIL HØJRE SVING SIKKERT TIL HØJRE - et materiale om, hvad chaufføren kan gøre for at undgå højresvingsulykken Chaufførkonference 2015 HVORDAN SKER HØJRESVINGSULYKKEN? 2000: Cyklisten bliver ramt af siden af lastbilen,

Læs mere

Bylderup-Bov Kristne Friskoles trafikpolitik

Bylderup-Bov Kristne Friskoles trafikpolitik Bylderup-Bov Kristne Friskoles trafikpolitik Vores ambition er at give de bedste forudsætninger for, at elever, deres forældre og lærere kan færdes sikkert omkring skolen i og uden for skoletiden. Også

Læs mere

Ikke noget tilstrækkeligt datagrundlag til at beskrive cykeltrafikkens udvikling i Danmark.

Ikke noget tilstrækkeligt datagrundlag til at beskrive cykeltrafikkens udvikling i Danmark. Cykeltrafikkens udvikling Ikke noget tilstrækkeligt datagrundlag til at beskrive cykeltrafikkens udvikling i Danmark. Ifølge VD's trafikindeks for cykeltrafik faldt den med 15 % fra 1990 til 2000 og yderligere

Læs mere

Stiplan 2010. - offentlige cykel- og gangstier til transport

Stiplan 2010. - offentlige cykel- og gangstier til transport Stiplan 2010 - offentlige cykel- og gangstier til transport Maj 2011 Stiplan 2010 Ringsted Kommune Drift og Forsyning Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 9. maj 2011 2 Indhold Forord 5 Planens

Læs mere

Det er sundt at cykle

Det er sundt at cykle Cykelregnskab Indholdsfortegnelse 5 Forord 6-7 Vi cykler mere 8-9 Sund på cykel 10 Hvem cykler? 12-13 Cyklen hjælper klimaet 14-15 Borgernes holdning til cykling 16-17 Potentiale for mere cykling i Favrskov

Læs mere

Skoleveje Kirstinebjergskolen

Skoleveje Kirstinebjergskolen Notat Skoleveje Kirstinebjergskolen Med den nye skolestruktur i Fredericia Kommune etableres Kirstinebjergskolen med undervisning på 4 skoler: Bøgeskov Skole 0. 6. kl. fra eget tidligere distrikt. Egumvejens

Læs mere

Trafikpolitik Ulsted Skole

Trafikpolitik Ulsted Skole Trafikpolitik Ulsted Skole Indholdsfortegnelse Ulsted Skole Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 12 Rollemodel.. 15 Samarbejde

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Vordingborg Kommune 2013-2016. side 1

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Vordingborg Kommune 2013-2016. side 1 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Vordingborg Kommune 2013-2016 side 1 Vordingborg Kommune - Trafi ksikkerhedsplan Trafi ksikkerhedsplan 2013-2016 Vordingborg Kommune Vej- og Trafi ksekretariatet Mønsvej 130 4760 Vordingborg

Læs mere

Side 1. Mobilitet, trafiksikkerhed og kollektiv trafik

Side 1. Mobilitet, trafiksikkerhed og kollektiv trafik Side 1 Mobilitet, trafiksikkerhed og kollektiv trafik SKANDERBORG KOMMUNES TRAFIKPOLITIK 2016 Trafikpolitik 2016 // Skanderborg Kommune Side 3 Indledning Skanderborg Kommune har vokseværk. Især flytter

Læs mere

Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune.

Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune. Punkt 12. Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune. 2013-3793. Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender Cykelhandlingsplan 2013, der afløser Cykelstihandlingsplan

Læs mere

Forslag til opgradering af National Cykelrute 9 og Strandvejen i Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner

Forslag til opgradering af National Cykelrute 9 og Strandvejen i Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner Lyngby-Taarbæk/Rudersdal lokalafdeling November 2016 Forslag til opgradering af National Cykelrute 9 og Strandvejen i Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner https://www.cyklistforbundet.dk/find-din-afdeling/find-dit-lokale-cyklistforbund/hovedstaden-og-

Læs mere

Sykkelbynettverket Studietur til København. Zofia Jagielska og Mia Stampe Lagergaard, Vejdirektoratet, 5. september 2014

Sykkelbynettverket Studietur til København. Zofia Jagielska og Mia Stampe Lagergaard, Vejdirektoratet, 5. september 2014 Sykkelbynettverket Studietur til København Zofia Jagielska og Mia Stampe Lagergaard, Vejdirektoratet, 5. september 2014 1. Vejdirektoratets organisering VD Vejdirektoratet en del af VD Vejdirektorates

Læs mere

Trafikpolitiske målsætninger

Trafikpolitiske målsætninger Thisted Kommune Trafikpolitiske målsætninger 2013-2020 Marts 2013 Thisted Kommune Asylgade 30 7700 Thisted Telefon 9917 1717 E-mail: teknisk@thisted.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S Forsidefoto:

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020

TÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020 TÅRNBY KOMMUNE Cykelregnskab 2015-2020 1 Indhold: Indledning - Cykelregnskab 2015... 3 Hvorfor cykler borgerne i Tårnby?... 4 og hvorfor ikke?... 6 Ikke - cyklisterne i Tårnby Kommune... 7 Cykling og trafiksikkerhed...

Læs mere

Allerød Kommune Skovvangsskolen Skolevejsanalyse 2015

Allerød Kommune Skovvangsskolen Skolevejsanalyse 2015 Skovvangsskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes

Læs mere

Hastighedsdæmpende foranstaltninger i boligområder Dato: 09.11.2010

Hastighedsdæmpende foranstaltninger i boligområder Dato: 09.11.2010 Notat Til: Vedrørende: Bilag: MPU Trafiksanerende foranstaltninger A Hastighedsdæmpende foranstaltninger i boligområder Side 1/9 Kontaktperson Indledning...2 Skiltning...2 Fysiske foranstaltninger...3

Læs mere

Skolevejsanalyse 2013 Bording Skole

Skolevejsanalyse 2013 Bording Skole Skolevejsanalyse 2013 Bording Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Trafikpolitik Hals Skole

Trafikpolitik Hals Skole Trafikpolitik Hals Skole Indholdsfortegnelse Hals Skole Forord Side 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 14 Rollemodel.. 18 Samarbejde

Læs mere

Trafikpolitik Stolpedalsskolen

Trafikpolitik Stolpedalsskolen Trafikpolitik Stolpedalsskolen Indholdsfortegnelse Stolpedalsskolen Forord Side 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 13 Rollemodel.. 16

Læs mere

DAGINSTITUTIONERNES OVERORDNEDE TRAFIKPOLITIK. Helle Vibeke Hansen Pædagogisk Konsulent Børn & Skole Kultur & Fritid

DAGINSTITUTIONERNES OVERORDNEDE TRAFIKPOLITIK. Helle Vibeke Hansen Pædagogisk Konsulent Børn & Skole Kultur & Fritid DAGINSTITUTIONERNES OVERORDNEDE TRAFIKPOLITIK Helle Vibeke Hansen Pædagogisk Konsulent Børn & Skole Kultur & Fritid Hvorfor en Overordnet Trafikpolitik? Det er i kredsrådet besluttet, at alle daginstitutioner

Læs mere

Odense og Fredericia. 2 sykkelsuksesser i Danmark

Odense og Fredericia. 2 sykkelsuksesser i Danmark Odense og Fredericia 2 sykkelsuksesser i Danmark Andelen af cykelture i danske kommuner er 10 30 % Fredericia Cykelby 2010-2013 Cykelstier At skabe sammenhæng og sikkerhed i cykelstinettet. 7 km cykelsti

Læs mere

SKAL VI SAMARBEJDE? Få inspiration til et konkret samarbejde med Rådet for Sikker Trafik

SKAL VI SAMARBEJDE? Få inspiration til et konkret samarbejde med Rådet for Sikker Trafik SKAL VI SAMARBEJDE? Få inspiration til et konkret samarbejde med Rådet for Sikker Trafik SAMARBEJDE MED KOMMUNERNE I Rådet for Sikker Trafik har vi som mål at samarbejde med kommunerne om at forebygge

Læs mere

Tiltagene fokuserer især på at skabe sikre og trygge forhold for de mange lette trafikanter til skolerne i området.

Tiltagene fokuserer især på at skabe sikre og trygge forhold for de mange lette trafikanter til skolerne i området. NOTAT Projekt Ombygning af krydset Søvej Rolighedsvej i Ringe Kunde Faaborg Midtfyn Kommune Notat nr. 2 Dato 29. juni 2012 Fra Erik Gersdorff Stilling 1. Baggrund Faaborg Midtfyn Kommune har i en trafiksikkerhedsrevision,

Læs mere

CYKELPOLITIK for første gang

CYKELPOLITIK for første gang CYKELPOLITIK for første gang Planlægger Niels Jensen og planlægger Maria Helledi Streuli, Plankontoret, Vej&Park, Københavns Kommune. (nijen@btf.kk.dk/maste@btf.kk.dk). Københavns Kommune udgav i 2002

Læs mere

Grydemoseskolen Helsingør Kommune TRAFIKPOLITIK. Grydemoseskolens Trafikpolitik

Grydemoseskolen Helsingør Kommune TRAFIKPOLITIK. Grydemoseskolens Trafikpolitik Grydemoseskolens Trafikpolitik Udarbejdet efteråret 2011 Forord: Elever, forældre og medarbejdere oplever hver morgen en spidsbelastet trafiksituation på parkeringspladsen omkring Grydemoseskolen. Antallet

Læs mere

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget Mødetidspunkt 11-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Udvalgsværelse D Indholdsfortegnelse Teknik- og Miljøudvalget 11-08-2015 17:00 1 (Åben) Kommissorium

Læs mere

Trafiksaneringer og cykelprojekter giver sundhedsbesparelser for en halv milliard

Trafiksaneringer og cykelprojekter giver sundhedsbesparelser for en halv milliard Trafiksaneringer og cykelprojekter giver sundhedsbesparelser for en halv milliard Nationale Cykelkonference 2016 i Odense Ivan Christensen, tmfich@gladsaxe.dk, Gladsaxe Kommune Investeringer kontra besparelser

Læs mere

NOTAT. Godkendte projekter ved anlægspuljen for 2015.

NOTAT. Godkendte projekter ved anlægspuljen for 2015. NOTAT Godkendte projekter ved anlægspuljen for 2015. Godkendte projekter ved anlægspuljen for 2015. Teknisk Udvalgs anlægspulje er i 2015 på kr. 3.529.000. Indtil nu er der disponeret kr. 3.265.000 af

Læs mere

Trafikale forhold ved 3 skoler

Trafikale forhold ved 3 skoler Vedrørende: Trafikale forhold ved Kristrup Skole, Søndermarkskolen og Vestervangsskolen Sagsnavn: Ny skolestruktur. Trafikale forhold ved Kristrup Skole, Søndermarkskolen og Vestervangsskolen Sagsnummer:

Læs mere

FORSØG MED HØJRE- SVING FOR RØDT FOR CYKLISTER

FORSØG MED HØJRE- SVING FOR RØDT FOR CYKLISTER FORSØG MED HØJRE- SVING FOR RØDT FOR CYKLISTER HØJRESVING FOR RØDT - HVORFOR? Transportministeriet arbejder med at formulere en ny national cykelstrategi. Visionen er, at hele Danmark skal op på cyklen.

Læs mere

Procesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber

Procesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber Procesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber Formålet med at udarbejde et cykelregnskab er primært at evaluere og synliggøre kommunens udfordringer og resultater på cykelområdet. Cykelregnskabet giver

Læs mere

Bilag 4: Evalueringsrapport

Bilag 4: Evalueringsrapport Bilag 4: Evalueringsrapport Projekt Elver som ambassadører for tryg cykeltrafik har afprøvet og dokumenteret en metode til at arbejde helhedsorienteret med at løse skolevejsproblemstillinger. Denne evalueringsrapport

Læs mere

Allerød Kommune. Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD

Allerød Kommune. Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes

Læs mere

Talepapir til samråd om højresvingsulykker

Talepapir til samråd om højresvingsulykker Trafikudvalget 2008-09 TRU alm. del Svar på Spørgsmål 81 Offentligt Talepapir til samråd om højresvingsulykker Indledning Jeg vil starte med at sige tak for dette samråd. Jeg synes, det er en god lejlighed

Læs mere

Trafikpolitik for Voldumegnens Friskole

Trafikpolitik for Voldumegnens Friskole Trafikpolitik for Voldumegnens Friskole På vej Voldumegnens Friskole vil på alle måder medvirke til at forebygge og undgå trafikulykker på skolevejen. Det samme gælder ved arrangementer og ekskursioner

Læs mere

Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner?

Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner? Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner? Helle Huse, Rambøll Nyvig A/S Thyra Uth Thomsen, Roskilde Universitets Center Troels Andersen, Odense Kommune Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner?

Læs mere

Ny institution i Hareskovby

Ny institution i Hareskovby Kunde Sag: Furesø Kommune 30. november 2016 JKD, MLJ Rev. 20. december 2016 Ønske om en ny institution Furesø Kommune ønsker at bygge en ny institution i Hareskovby til at afløse det nuværende Hareskov

Læs mere

Bilag 2 Forventede resultater og effekter Herning Cykler Fase 2

Bilag 2 Forventede resultater og effekter Herning Cykler Fase 2 Bilag 2 Forventede resultater og effekter Herning Cykler Fase 2 Evalueringsplan Evalueringsplanen indeholder en: n skal give et billede af, hvor mange der ved projektstart cykler i Herning Kommune fordelt

Læs mere

handlingsplan for cyklisme

handlingsplan for cyklisme handlingsplan for cyklisme prioriterer cyklismen højt, og vil med denne handlingsplan vise at vi sætter handling bag cykelpolitikken. Cykling er for en integreret del af den moderne by, og cyklismen værdsættes

Læs mere

NOTAT. Dato 2011-03-30. Rambøll. Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Aarhus N. T +45 8944 7700 F +45 8944 7625 www.ramboll.dk

NOTAT. Dato 2011-03-30. Rambøll. Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Aarhus N. T +45 8944 7700 F +45 8944 7625 www.ramboll.dk NOTAT Projekt Skolevejsundersøgelser i Aarhus Kommune Kunde Aarhus Kommune Notat nr. 33. Møllevangskolen Dato 2011.03.23 Deltagere Majbritt Jensen Møllevangskolen Anne Vinter Trafik & Veje, Aarhus Kommune

Læs mere

Svendborg trafiksikkerhedsby

Svendborg trafiksikkerhedsby Svendborg trafiksikkerhedsby Projektet Svendborg trafiksikkerheds Projektet Svendborg trafiksikkerhedsby Bente Hansen, Svendborg Kommune og Birger Villadsen, projektleder, COWI Den nationale cykelkonference,

Læs mere

Idékatalog for cykeltrafik 2011

Idékatalog for cykeltrafik 2011 Idékatalog for cykeltrafik 2011 Af mobilitetschef Marianne Weinreich, VEKSØ A/S (maw@vekso.com) & projektleder Malene Kofod Nielsen, COWI A/S (mkni@cowi.dk) De seneste 10 år er der gennemført adskillige

Læs mere

Trafiksikkerhedsudvalget

Trafiksikkerhedsudvalget Frederikshavn Kommune Aktivitetsplan 2015 Sagsnr.15/344_dok.nr. 56784-15_Sbh_rlbr Målsætning Frederikshavn Kommune har valgt at følge Færdselssikkerhedskommissionens målsætning i handlingsplanen 2013-2020,

Læs mere

243 personer har svaret på spørgeskemaundersøgelsen, heraf har 166 peget på en eller flere utrygge lokaliteter eller strækninger i Aalborg Øst.

243 personer har svaret på spørgeskemaundersøgelsen, heraf har 166 peget på en eller flere utrygge lokaliteter eller strækninger i Aalborg Øst. Tryg sti- kampagne spørgeundersøgelse Dette notat redegør for resultaterne af en spørgeundersøgelse gennemført den 7. april 2005 på forskellige lokaliteter på stisystemet i Aalborg Øst i forbindelse med

Læs mere

TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV

TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV OKTOBER 2015 Analysen af transport, forbrug og adfærd En undersøgelse af danskernes handelsliv er udarbejdet af COWI A/S i samarbejde

Læs mere

Uheldsanalyse fra interview med trafikofre

Uheldsanalyse fra interview med trafikofre Uheldsanalyse fra interview med trafikofre Af Trafikingeniør Pablo Celis, Dansk Cyklist Forbund marts 2002 Baggrund I efteråret 2001 blev der nedsat en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra Rådet

Læs mere