Handel, miljø og bæredygtighed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Handel, miljø og bæredygtighed"

Transkript

1 EU Handel, miljø og bæredygtighed NOAH Friends of the Earth Denmark

2 BAGGRUND Tænkepause Da Frankrig og Holland havde stemt nej til forfatningstraktaten var der på Det Europæiske Råd den juni 2005 enighed om at indlede en tænkepause, hvor man ville søge at engagere borgere, civilsamfund, arbejdsmarkedets parter og politiske partier i en debat om EU s og traktatens fremtid. Danskerne stilles en række spørgsmål, som bør debatteres i tænkepausen. To af disse spørgsmål knytter sig i særlig grad til miljøpolitiske emner: 1. Hvilke grænseoverskridende problemer, som Europa står overfor, bør der lægges særlig vægt på at løse og hvilken rolle skal EU spille? 2. Hvilke problemer er de største i EU-samarbejdet, og hvordan kan de løses? Disse spørgsmål sætter NOAH med dette hæfte i fokus: ikke blot som de er beskrevet i forfatningsforslaget og EU s allerede vedtagne politikker og strategier, men også i forhold til, hvordan EU rent faktisk agerer på såvel de indre som de ydre linjer. 2 Det er vores håb, at vi med de nye spørgsmål, vi rejser i dette hæfte, kan komme i dialog med mange om, hvordan EU kan bevæge sig i en retning, der er til glæde for både mennesker og miljø.

3 BAGGRUND Er EU i konflikt med sig selv? I forslaget til en forfatningstraktat for EU findes der, set fra et miljømæssigt synspunkt, både positive og negative tiltag. Det er positiv, at bæredygtighed er skrevet ind i pre-amplen som en overordnet ramme for EU-samarbejdet, og at EU har en erklæret hensigt om at være en fair og hensynsfuld spiller på den globale scene. Men disse hensigtserklæringer synes at være i modstrid med EU s overordnede mål om økonomisk vækst og om at være den stærkeste og mest konkurrencedygtige økonomi i verden (blandt andet udmøntet i Lissabonstrategien). Et andet kritikpunkt er, at forfatningsforslaget lægger op til en fortsættelse af den kurs EU har lagt i forhold til handelsliberaliseringer: at stadig flere områder i stadig stigende grad gøres til handelsvarer og udsættes for liberaliseringer. 4 Når disse faktorer må ses som negative ud fra et miljømæssigt perspektiv, beror det specielt på: 1) at væksten i sig selv via et stadig stigende forbrug af materielle goder genererer et stadig stigende pres på jordens råstoffer og 2) at dette pres på råstofferne yderligere forstærkes gennem de stadig faldende priser på forbrugsgoder, som er et produkt af den øgede frihandel.

4 EU S POLITIKKER OG MILJØET Vækst og arbejdspladser Lissabon-strategiens (2000) mål er at gøre EU til verdens mest konkurrencedygtige og dynamiske vidensbaserede økonomi med flere og bedre arbejdspladser, samtidig med at større social og miljømæssig bæredygtighed sikres. Ved midtvejsevalueringen 2005 blev stats- og regeringscheferne enige om at revitalisere strategien ved at etablere et partnerskab for vækst og beskæftigelse. Målet er en årlig vækst i BNP på 3 % og 6 millioner nye arbejdspladser før For at opnå dette, skal markedsmekanismerne i Det Indre Marked færdiggøres med øget frihandel samt miljømæssige reguleringer, der tager hensyn til virksomheders konkurrenceevne, således at EU bliver et område, hvor det er attraktivt at investere. Barriererne for arbejdskraftens mobilitet skal fjernes. Der skal sikres åbne og konkurrenceprægede markeder både inden og uden for Europa, herunder adgang til markeder i tredjelande. Og den europæiske infrastruktur skal udvides og forbedres via gennemførelsen af det transeuropæiske netværk (TEN). 6 Det forudsættes, at miljømæssig bæredygtighed kan opnås via innovativ forskning og virksomhedsledelse.

5 EU S POLITIKKER OG MILJØET Investeringspolitik Formålet med EU s struktur- og samhørighedsfonde er at reducere forskellene i udviklingsgrad og fremme den økonomiske og sociale samhørighed i EU. Udover fondene (med et årligt budget på 42 mia. Euro) har EU sin egen bank Den Europæiske Investeringsbank (med årlig lånekapacitet på mere end 45 mia. Euro), hvis udlån og garantier skal understøtte EU s politikker, samt andel i Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling. En stor del af midlerne fra såvel fondene som bankerne går til de nye medlemslande i Central- og Østeuropa størstedelen havner i byggeog anlægs-sektoren. Siden vedtagelsen af Amsterdam-traktaten har det været et krav, at miljøhensyn skal integreres i Fællesskabets politikker og aktioner. I forslaget til forfatningstraktaten er dette krav gentaget: Kravene med hensyn til miljøbeskyttelse skal integreres i udformningen og gennemførelsen af Fællesskabets politikker på alle områder. 8 Hvis EU skal leve op til sine egne hensigtserklæringer, må de økonomiske midler, der tildeles via fondene eller udlånes via bankerne integrere hensyn til miljø og bæredygtighed i sine bevillinger.

6 EU S POLITIKKER OG MILJØET Den fælles landbrugspolitik Den fælles landbrugspolitik har til formål, at forøge landbrugets produktion gennem teknisk udvikling og rationaliseringer, at sikre landbrugsbefolkningen en rimelig levestandard, at stabilisere markederne, at sikre forsyningerne samt at sikre forbrugerne rimelige priser på landbrugsvarer. De fælles markedsordninger er kendetegnet ved: - enhedsmarkedet, der betyder fri bevægelse for landbrugsvarer medlemsstaterne imellem - fællesskabspræference, der betyder, at EU s landbrugsvarer har forrang og en prisfordel i forhold til indførte varer, og at det indre marked beskyttes mod produkter fra tredjelande, der indføres til lave priser. 10 Den finansielle støtte til landbruget tildeles gennem Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget, der er delt op i to: Garantifonden: der primært anvendes til indkomststøtte til landmændene under forudsætning af, at de opfylder visse minimale krav om god landbrugspraksis. Det er EU s største fond. Udviklingsfonden: der tager sigte på at fremme regional udvikling og reducere forskellene mellem de forskellige områder i EU.

7 EU S POLITIKKER OG MILJØET Bæredygtighed og ressourceforbrug EU-kommissionen har (2005) udarbejdet en Temastrategi for bæredygtig udnyttelse af naturressourcer. Det erkendes her, at det tempo, hvormed ressourcer forbruges og det deraf følgende pres på miljøet ikke er bæredygtigt, og at tekniske forbedringer hen imod en mere effektiv udnyttelse af naturressourcerne ikke er nok til at modvirke det stadig voksende pres på ressourcerne, som er en følge af væksten. Dette problem har også en global dimension. EU er stærkt afhængig af ressourcer, der kommer udefra, og de miljømæssige virkninger af EU s og andre store økonomiers ressourceforbrug kan mærkes på verdensplan. Det er derfor nødvendigt at vende de ikke-bæredygtige tendenser og begrænse det store ressourceforbrug i alle sektorer. 12 Temastrategien for affaldsforebyggelse og genanvendelse (2005) tager udgangspunkt i, at forebygge affaldsdannelse samt at fremme genbrug, genanvendelse og nyttiggørelse af affald. Affald betragtes således dels som en forureningskilde, der skal begrænses og dels som en potentiel ressource, der kan udnyttes. Der lægges samtidig vægt på at mindske presset på naturressourcerne gennem fremstilling af produkter, der er mindre forurenende og ressourceforbrugende.

8 EU PÅ DE INDRE LINIER Idealer og praksis Det er således vedtaget, at miljø og bæredygtighed skal medtænkes i alle sektorer. Der findes endda også klare målsætninger på nogle af områderne. F.eks. eksisterer der en målsætning om at nedbringe CO2-udslippet i transportsektoren bl.a. ved at fremme overflytningen af såvel gods- som passagertransport fra vej til bane og ved at sørge for, at bilerne kører længere på literen. Alligevel bygges der langt flere veje end baner, godstransporten vokser, og der overflyttes til stadighed godstransport fra bane til vej. Og alligevel anvendes store summer fra EU s fonde på at udbygge vejnettene og lufthavnene. Og alligevel tillades det, at der kommer flere benzinslugende 4-hjulstrækkere på vejene. Selv om EU har en strategi for at nedbringe ressourceforbruget og øge genanvendelsen, støtter EU s fonde opførelsen af adskillige affaldsforbrændingsanlæg i de Øst- og Centraleuropæiske lande en løsning, der hverken fremmer genanvendelsen eller reducerer ressourceforbruget. 14 Og selv om EU gerne vil bevare livet i landdistrikterne, så driver EU s støtteordninger indirekte landbruget hen imod en stadig mere eksport-orienteret produktion, og dette presser mange landmænd ud af erhvervet. Til debat: Skal vi vægte vækst for enhver pris frem for en bæredygtig livsstil og arbejdspladser på et bæredygtigt grundlag?

9 EU PÅ DE INDRE LINIER Koncentration af magten Frihandelen i det indre marked er en magtfuld kraft, der øjensynligt af sig selv gennemtvinger en koncentration af magten. Frihandelen medfører, at produktionen (af fødevarer og forbrugsgoder) flytter rundt efter et billighedsprincip. Ting bliver produceret dér, hvor arbejdskraft, jord eller råstoffer på det pågældende tidspunkt er billigst. At alting uden større økonomiske omkostninger så kan transporteres næsten hvorhen, det skal være, betyder, at det udarter sig til alles kamp mod alle. Detailleddet ønsker at købe tingene til den billigste pris. Det medfører en benhård konkurrence imellem virksomhederne i forarbejdningsleddet, som igen forplanter sig til landbruget. Mennesker og miljø presses til det yderste. Og borgerne kan ikke altid i det øjeblik hvor de skal agere som forbrugere overskue konsekvenserne i forhold til f.eks. arbejdsvilkår og miljø, og så kan de ligeså godt vælge de billigste produkter. 16 De, der kan levere en passende mængde til den billigste pris, bliver vinderne. Og det er de store producenter, som har stordriftsfordele. Små og mellemstore virksomheder og landbrug bliver taberne i dette spil. Ligesom lande med høje standarder for arbejdsmiljø og miljø risikerer at blive tabere. Til debat: Hvad vejer tungest: billige varer og et højt forbrug eller sikkerhed i ansættelsen, et godt arbejdsmiljø og en miljømæssigt bæredygtig produktion?

10 EU PÅ DE INDRE LINIER De store virksomheders magt De store virksomheders magt bygger på en fælles forståelse mellem EU-kommissionen, EU s embedsmænd og virksomhedernes lobbyister. De er enige om, at en gunstig økonomisk udvikling i EU, kun kan sikres ved at give de store virksomheder gunstige vilkår. Efter en periode med en vis økonomisk afmatning i erne pressede virksomheder og politikere på for at få liberaliseret og dereguleret handelen i det indre marked. Med vedtagelsen af Den europæiske fælles akt i 1986 fik de europæiske virksomheder frie tøjler til at operere overalt i EU. Hermed indledtes en æra, hvor de stærkeste europæiske virksomheder under gunstige betingelser kunne vokse sig store. 18 I og med at nogle af virksomhederne bliver større og større, bliver magten også koncentreret på færre og færre hænder. I fødevaresektoren f.eks. ligger magten hos nogle ganske få virksomheder dels i forarbejdnings-leddet (f.eks. Arla, Danish Crown, Nestlé osv.) og dels i detailleddet (Coop Norden, Dansk Supermarked, Lidl, osv.). De, der køber ind til supermarkedskæderne, har en enorm magt. I Europa er denne magt samlet hos bare 110 personer, som bestemmer, om de varer, der står på hylderne, skal være fremstillet under hensyn til arbejdsmiljø, miljø og dyrevelfærd. Til debat: Er det en fordel for borgerne, at Supermarkeder i Danmark sidder på % af detailhandelen med fødevarer?

11 EU PÅ DE INDRE LINIER Forbruger eller borger Arbejdspladser er et kærneområde for EU s borgere. Men når de store virksomheder uhindret kan drive deres liberaliseringspil, er det muligvis, fordi de samme borgere også af og til er forbrugere. Blandt EU s 25 største virksomheder er de 10 fra bil- og olieindustrien, 6 fra fødevaresektoren og 3 fra telekommunikationsindustrien. I de bilproducerende lande er det stort set lykkedes billobbyen at få forhindret indførelse af en registreringsafgift. Disse lande lider under et voldsomt bilpres og under, at samfundet skal betale alle biltrafikkens omkostninger. For forbrugeren i et land med registreringsafgift kan det virke som en tillokkende tanke at få afskaffet denne afgift. Men hvis den samme forbruger tænker som borger i sit land, kan det godt være, at han vil betakke sig for de konsekvenser i form af øget biltrafik, en afskaffelse af afgiften ville give. 20 Forbrugeren er måske glad for billige fødevarer, mens det for borgeren er vigtigere, at grundvandet ikke bliver forurenet af sprøjtemidler. Og billige mobiltelefoner kan være fristende for forbrugeren, men borgeren bekymrer sig måske for alle de stråler, der omgiver os som følge af den trådløse kommunikation. Til debat: Hvem har mest gavn af alle de billige varer? Hvilken rolle spiller det, at det store ressourceforbrug skaber en række miljøproblemer?

12 EU SOM GLOBAL HANDELSPARTNER Vækst og velstand for alle? Når EU s forhandlere optræder på den globale scene i Verdenshandelsorganisationen (WTO), ynder de at fremhæve, at den nuværende forhandlingsrunde Doha Development round er en udviklingsrunde, der først og fremmest skal være til fordel for u-landene. Det er helt i tråd med EU s selvbillede som den gode stormagt, der i modsætning til USA vil det gode på den globale scene. EU arbejder målrettet på at fremme handelsliberaliseringer ud fra en teori om, at når det regner på præsten, drypper det på degnen. Ifølge denne trickle down -teori er al vækst på den globale scene til fordel for de fattige! Utallige vidneudsagn modbeviser denne teori. Studier fra FN og Verdensbanken viser samstemmende, at de fordele, som u-landene er blevet stillet i udsigt ved at indgå i aftaler om øget liberalisering, igen og igen er udeblevet. Omvendt fortæller de økonomiske tal om gevinster for de store selskaber. 22 Dertil kommer, at teorien ikke forholder sig til de ressource- og miljømæssige aspekter ved ubegrænset vækst. Lokale befolkninger fra hele kloden kan tale med om miljøødelæggelser i forbindelse med olieudvinding, minedrift, skovhugst, landbrug og fiskeri, der ikke er underlagt de nødvendige miljøreguleringer. Til debat: Kan trickle down -ideologien forenes med bæredygtighed? Er EU s frihandelspolitik til fordel for europæiske borgere og arbejdstagere?

13 EU SOM GLOBAL HANDELSPARTNER Fair samhandel? EU har en vedtaget landbrugspolitik (fællesskabspræferencen), der giver landbrugsprodukter produceret i EU forrang. Det indre marked beskyttes således mod produkter fra tredjelande, der indføres til lave priser, hvis det er noget EU s egne landmænd dyrker. Men når det gælder råstoffer, som EU ikke selv er leveringsdygtig i, så arbejdes der på at få fjernet de eksportafgifter, der især af udviklingslande anvendes for at imødegå mangelsituationer og miljømæssige ødelæggelser og for at få indtægter til landene. EU hævder, at eksportafgifterne tjener som indirekte subsidier til landenes egne producenter, og at de begrænser adgangen til (billige) råstoffer for andre landes produktionsvirksomheder. 24 Andre varer igen er udsat for den såkaldte toldeskalering. For disse varer stiger tolden med forarbejdningsgraden. For den type af varer vil EU sikre sig retten til den merværdi, som opnås i forarbejdningsleddet. Kakao er et eksempel på en vare, der bruges meget af i Europa, og som er udsat for toldeskalering. Rå eller ristede kakaobønner kan således eksporteres til Europa uden særtold, mens kakaosmør pålægges nogen ekstratold, kakaopulver en større ekstratold og chokolade en meget stor ekstratold. Til debat: Er det fair, at EU scorer kassen på u-landenes råstoffer? Hvad betyder det for EU s borgere, at EU ikke for alvor søger efter de bedste løsninger for u-landene?

14 EU SOM GLOBAL HANDELSPARTNER Noget for noget Selv om den nuværende forhandlingsrunde i Verdenshandelsorganisationen er udnævnt til at være en udviklings-runde, stiller EU krav om indrømmelser fra u-landene. EU kalder det at afbalancere resultaterne.. EU kræver f.eks. fri adgang til u-landenes markeder med hensyn til service-ydelser og industriprodukter som en forudsætning for at åbne EU for import af u- landenes landbrugsvarer. Dette på trods af, at det er en del af forhandlingsgrundlaget, at u-landene ikke må presses til at åbne deres markeder i tilfælde, hvor de har interesse i at beskytte deres egne virksomheder og udbydere af serviceydelser. Erfaringen har vist, at handelsliberaliseringer i udviklingslande kan føre til de-industrialisering. Men de store virksomheder i EU er frustrerede over, at der ikke for længst er opnået de resultater, de ønsker. De lægger derfor et stort pres på EU s forhandlere, for at EU skal give indrømmelser på landbrugsområdet som modydelse for at få de andre liberaliseringer igennem. Disse krav er blevet et vigtigt omdrejningspunkt for EU i forhandlingerne. 26 Med til EU s krav om fri adgang hører et krav om, at udviklingslandene skal nedsætte deres toldtariffer, selv om tarifferne udgør en meget stor del af mange af de fattige landes indkomst. Til debat: Hvilke formål ønsker de europæiske borgere, at handelsreguleringer på den globale scene skal tjene?

15 EU SOM GLOBAL HANDELSPARTNER Er protektionisme altid ondt? Den fælles landbrugspolitik har været debatteret gennem årtier. Siden 1960 erne har Europa kunnet forsyne sig selv med fødevarer, og fra da af udviklede det europæiske landbrug sig til et eksporterhverv, godt hjulpet på vej af subsidier fra Fællesskabets kasser. Subsidierne medfører dumpning af fødevarer på u-landenes markeder til priser, der er lavere end markedsprisen. Der kendes utallige eksempler på, at denne dumpning har ødelagt de lokale bønders muligheder for at sælge deres produkter. Hvad enten det drejer sig om mælk, kyllinger eller bomuld, så må den fattige bonde opgive i konkurrencen med de billige produkter fra EU. I mange år var det den helt urimelige eksportstøtte, der gav anledning til den største kritik, men i takt med at den langsomt bliver trappet ned, er det i dag i stigende grad indkomststøtten til landmændene, der virker handelsforvridende, fordi den betyder, at de europæiske landmænd kan overleve, selv om de sælger nogle af deres produkter uden fortjeneste. 28 Mange bonde-, miljø- og udviklingsorganisationer taler for, at landbrugspolitikken og landbrugsstøtten skal bruges til at sikre lokal og miljøvenlig produktion, fødevaresikkerhed og selvbestemmelse i både Nord og Syd. Til debat: Kan vi acceptere, at landene i både Nord og Syd beskytter deres egen landbrugsproduktion, hvis den anvendes lokalt og ikke dumpes?

16 EU SOM GLOBAL HANDELSPARTNER Til glæde for hvem? Den Europæiske Investeringsbank anvender ca. 10 % af sit budget til at finansiere projekter i Afrika, Asien og Latinamerika. Banken er forpligtet til at bidrage til fattigdomsbekæmpelse og sociale og miljømæssige forbedringer i de lande, hvor den opererer. Banken skal bidrage til bæredygtig udvikling. Et antal undersøgelser viser, at banken i praksis optræder som en almindelig bank, der er styret af efterspørgsel fra kunder med behov for at få finansieret projekter, der giver et godt overskud i stedet for at støtte projekter, der arbejder med fattigdomsbekæmpelse eller miljøbeskyttelse. Nogle af disse projekter er endda direkte ødelæggende for miljøet. 30 I Latinamerika og Asien er lånene fra banken gået til veletablerede sektorer eller kunder, frem for at give en håndsrækning til de fattigste lande eller små lokale virksomheder. I Latinamerika er mere end 90 % af lånene siden 1993 gået til enten datterselskaber af EUbaserede virksomheder eller store transnationale selskaber. Disse investeringer er ofte indrettet, så de støtter eksport, der giver en fortjeneste til den europæiske virksomhed. Derimod synes lån til lokal infrastruktur som elektricitet eller lokal transport ikke at være på dagsordenen. Til debat: NOAH mener, at EU med den nuværende politik følger et helt forkert spor med vækst og frihandel samt fordele for de store virksomheder. Hvad mener du?

17 Formålet med dette hæfte er at skabe øget diskussion om de bæredygtigheds- og miljøproblemer EU s nuværende handelspolitik giver med vægt på ressourceforbruget i EU og globalt. Vi stiller en række spørgsmål, som vi mener, det er vigtigt at få diskuteret i tænkepausen. Disse spørgsmål retter sig imod at finde et fælles grundlag for en politik, der på den ene side sikrer arbejdspladser og arbejdstageres rettigheder, og på den anden side tager hensyn til, at Jordens råstoffer er begrænsede og at vi er mange om at dele dem. Hæftet henvender sig især til medlemmer af fagforbund samt elever på ungdomsuddannelser. Arbejdstagere og unge vil være nogle af de grupper, der i særlig grad vil blive berørt af de strukturelle og miljømæssige konsekvenser af EU s handelspolitik. EU - handel, miljø og bæredygtighed Tekst: NOAH s Bæredygtighedsgruppe, Bente Hessellund Andersen Layout: Sun Media/Stig Melgaard Fotos: Stig Melgaard, Jacob Sørensen Udgivet af NOAH s Forlag april 2006 NOAH - Friends of the Earth Denmark Nørrebrogade 39, 1. tv København N Tlf , Nævnet vedr. EU-oplysning har støttet udgivelsen

Spis. bæredygtigt. mad til eftertanke NOAH

Spis. bæredygtigt. mad til eftertanke NOAH Spis bæredygtigt mad til eftertanke NOAH INDLEDNING På vej mod bæredygtighed Denne guide handler om mad og miljø, men også om penge og politik. Guiden giver gode råd om, hvordan du ved at gøre en lille

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Østudvidelsen Konsekvenser, muligheder og trusler for danske virksomheder V. Henriette Søltoft, chefkonsulent Dansk Industri 4. november 2003 Dansk Industri

Læs mere

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU PROREKTOR SØREN E. FRANDSEN DEN AKTUELLE DISKUSSION I EU Fortsat et behov for en CAP-reform en post 2013-CAP (mål og midler) Marked vs. offentlig regulering? EU vs.

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Et liv med rettigheder?

Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Udgivet af LO, Landsorganisationen i Danmark med støtte fra DANIDA/Udenrigsministeriet Tekst og layout: LO Foto: Polfoto. Tryk: Silkeborg Bogtryk LO-varenr.:

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 11.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders bidrag til Lissabonstrategien Udvalget

Læs mere

WTO: AFGØRENDE FORHANDLINGSRUNDE

WTO: AFGØRENDE FORHANDLINGSRUNDE 23. november 2005/FH WTO Af Frithiof Hagen Direkte telefon: 33 55 7719 WTO: AFGØRENDE FORHANDLINGSRUNDE Resumé: Udfaldet af WTO-mødet i Hong Kong kan blive afgørende for, om det lykkes at afslutte den

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Europaudvalget og Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 7.

Europaudvalget og Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 7. Europaudvalget og Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 7. november 2008 Grønbog om landbrugsprodukters kvalitet: produktstandarder,

Læs mere

WTO-Doha-udviklingsdagsordenen: EU er parat til at gå endnu videre inden for de tre nøgleområder i forhandlingerne

WTO-Doha-udviklingsdagsordenen: EU er parat til at gå endnu videre inden for de tre nøgleområder i forhandlingerne IP/04/622 Bruxelles, den 10. maj 2004 WTO-Doha-udviklingsdagsordenen: EU er parat til at gå endnu videre inden for de tre nøgleområder i forhandlingerne For at tilføre WTO-forhandlingerne under Doha-udviklingsdagsordenen

Læs mere

Miljøorganisationen NOAH

Miljøorganisationen NOAH 1 Miljøorganisationen NOAH www.visdomsnettet.dk 2 Miljøorganisationen NOAH Hvad er NOAH? NOAH er en landsdækkende miljøbevægelse, der består af grupper, der støtter hinanden i det fælles arbejde med at

Læs mere

Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget

Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget Organisation for erhvervslivet juni 2009 Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget Den økonomiske krise skærper behovet for at omstille EU s budget, så det understøtter den fremtidige

Læs mere

Et blik på Den Europæiske Investeringsbank

Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Som EU s bank stiller vi finansiering og ekspertise til rådighed til sunde og bæredygtige investeringsprojekter i EU og den øvrige verden. Vi er ejet af EU s

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument B6-0441/2007 FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument B6-0441/2007 FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser EUROPA-PARLAMENTET 2004 Mødedokument 2009 7.11.2007 B6-0441/2007 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2 af Joseph Daul, Daniel

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-18

ÆNDRINGSFORSLAG 1-18 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om International Handel 2009/2150(INI) 2.2.2010 ÆNDRINGSFORSLAG 1-18 María Muñiz De Urquiza (PE431.180v01-00) om den økonomiske og finansielle krises følger for udviklingslandene

Læs mere

fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne Finansieringsinstrumenter

fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne Finansieringsinstrumenter fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne , medfinansieret af Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne, er en bæredygtig

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Europa taber terræn til

Europa taber terræn til Organisation for erhvervslivet Marts 2010 Europa taber terræn til og Kina AF CHEFKONSULENT HENRIK SCHRAMM RASMUSSEN, HSR@DI.DK Europa taber terræn til og Kina under krisen. Samtidig betyder den aldrende

Læs mere

STRATEGI FOR MUDP

STRATEGI FOR MUDP STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog

Læs mere

Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen. Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto

Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen. Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto Vi skal hjælpe folk til at modstå katastrofer og klimaforandringer Vi skal

Læs mere

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.

Læs mere

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del Bilag 246 Offentligt

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del Bilag 246 Offentligt Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Bilag 246 Offentligt Europaudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og

Læs mere

Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug. Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer

Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug. Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer Op i helikopteren Globale megatrends i de kommende 10-20 år Fødevareproduktion Efterspørgsel Megatrends

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 10 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi anmarks samhandel med andre lande 700000 600000 Mio.

Læs mere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU Europaudvalget 2004-05 (1. samling) EUU Alm.del Info Note 28 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER A

ØKONOMISKE PRINCIPPER A ØKONOMISKE PRINCIPPER A 1. årsprøve, 1. semester Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 9 Claus Bjørn Jørgensen 1 En lille fortælling Der er to måder, man kan producere vindmøller på i Danmark... 2 1966 1968

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder Uretfærdig middag Befolkning Vand Verdens befolkning har meget forskellige levevilkår. Du mærkede nogle af forskellene på din egen krop ved den uretfærdige

Læs mere

Doha: Hvad står der på spil?

Doha: Hvad står der på spil? SPEECH/06/407 Peter Mandelson EU-kommissær for handel Doha: Hvad står der på spil? Canada-UK Chamber of Commerce London, den 23, juni 2006 EU-kommissær Peter Mandelson giver i denne tale en nøgtern vurdering

Læs mere

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen

Læs mere

Strukturtilpasning i Zimbabwe

Strukturtilpasning i Zimbabwe Strukturtilpasning i Zimbabwe Fra hyperinflation til fremgang, Zimbabwe 2009 AF OLE MOS, U-LANDSIMPORTEN Strukturtilpasningsprogrammerne blev indført for at rette op på Zimbabwes økonomi, der allerede

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414.

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414. EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udviklingsudvalget 2009 2008/2171(INI) 11.11.2008 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 Johan Van Hecke (PE414.231v01-00) Samhandel og økonomiske forbindelser med Kina (2008/2171(INI)) AM\752442.doc

Læs mere

6 skarpe. om bæredygtig omstilling og vækst

6 skarpe. om bæredygtig omstilling og vækst 6 skarpe om bæredygtig omstilling og vækst NOAH s Forlag, 2011 Kolofon 6 skarpe om bæredygtig omstilling og vækst Denne publikation er udarbejdet af NOAH Modvækst ISBN: 978-87-91237-48-5 Udgivet af NOAH

Læs mere

Landbrugets fremtid hvor går udviklingen hen?

Landbrugets fremtid hvor går udviklingen hen? Landbrugets fremtid hvor går udviklingen hen? På mange områder er landbrugets udvikling forudbestemt! Landbruget følger nogle udviklingstendenser, som er globale, eller som er sikre historiske og vedvarende.

Læs mere

Erhvervspolitik i en nordisk kontekst

Erhvervspolitik i en nordisk kontekst Erhvervspolitik i en nordisk kontekst 2 ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST 3 Alle prognoser viser, at servicefagene fortsat vil vokse de kommende år, det gælder

Læs mere

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat Christian Lundgren Advokat TRANSATLANTISK HANDEL NY AFTALE PÅ VEJ Forhandlingerne om den transatlantiske frihandelsaftale mellem EU og USA går nu ind i en afgørende og mere konkret fase. Processen er præget

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Resultater 2009-2014 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror på Vi

Læs mere

Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller. kinesisk ordsprog. EU og arbejdsmarkedet

Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller. kinesisk ordsprog. EU og arbejdsmarkedet Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller kinesisk ordsprog EU og arbejdsmarkedet Ole Christensen, socialdemokratisk europaparlamentariker, medlem af Parlamentets

Læs mere

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3423 - konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3423 - konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3423 - konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 2. november 2015 Nyt notat Situationen i den europæiske stålindustri 1. Resumé På opfordring fra

Læs mere

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder AF AFSÆTNINGSPOLITISK CHEF PETER THAGESEN, PTH@DI.DK OG KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK fodbold VM giver Sydafrika

Læs mere

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp Organisation for erhvervslivet 6. april 29 Protektionismen pakkes ind som krisehjælp AF KONSULENT RASMUS WENDT, RAW@DI.DK En række lande har iværksat protektionistiske foranstaltninger som led i bekæmpelsen

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.3.2014 COM(2014) 181 final 2014/0101 (CNS) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om ændring af beslutning 2004/162/EF om særtoldordningen i de franske oversøiske departementer

Læs mere

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Dato: 28. oktober 2008 Grønbog om Territorial Samhørighed - Territorial Samhørighed skal være en Styrke Kommissionen

Læs mere

Pesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger

Pesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger Vidste du, at EU har verdens mest intensive pesticidanvendelse? Pesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger Men det kræver en ændring af EU s pesticidpolitik - og at Danmark udnytter

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

Analyse 8. november 2013

Analyse 8. november 2013 Analyse 8. november 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Afrika: potentialer for dansk landbrug Stigende efterspørgsel for fødevarer Over

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 27. juni 2002 ARBEJDSDOKUMENT om den amerikanske lov om sikkerhed og investering i landdistrikterne Tale af Tassos Haniotis,

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

CASI BORGERPANEL DANMARK 18.-19. APRIL 2015 TEKNOLOGIRÅDET

CASI BORGERPANEL DANMARK 18.-19. APRIL 2015 TEKNOLOGIRÅDET VISIONSKATALOG CASI BORGERPANEL DANMARK 18.-19. APRIL 2015 TEKNOLOGIRÅDET FIRE VISIONER FOR EN BÆREDYGTIG FREMTID Vision 1: Bæredygtig elektronik Det er vores vision at alt elektronik er bæredygtig på

Læs mere

Verdens fødevareforsyning frem mod 2050 og dansk landbrugs rolle

Verdens fødevareforsyning frem mod 2050 og dansk landbrugs rolle Verdens fødevareforsyning frem mod 2050 og dansk landbrugs rolle Af Direktør Henrik Zobbe Fødevareøkonomisk Institut Det Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Disposition Indledning Malthus

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

UDVIKLING VÆKST BALANCE. Fødevareklyngens indsats i udviklingslande

UDVIKLING VÆKST BALANCE. Fødevareklyngens indsats i udviklingslande UDVIKLING VÆKST BALANCE Fødevareklyngens indsats i udviklingslande Vi skal handle mere med udviklingslande Samhandel og eksport styrker vækst og beskæftigelse i udviklingslandene, når det sker på bæredygtige

Læs mere

MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA

MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA Organisation for erhvervslivet Marts 2010 MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA AF KONSULENT JOAKIM LARSEN, JOLA@DI.DK OG ERHVERVS-PHD. NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Kina har reelt monopol

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en) Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en) 8545/16 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne LIMITE DEVGEN 69 ACP 56 RELEX 340 SOC 216 WTO 109 COMER

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNION OG UDVIKLINGSLANDENE

DEN EUROPÆISKE UNION OG UDVIKLINGSLANDENE Professor Morten Broberg giver i bogens første del en historisk oversigt over, hvordan Europas relationer til udviklingslandene har forandret sig fra de oprindelige kolonirelationer over afkoloniseringen

Læs mere

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Den 22. maj 2012 Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Danske virksomheder oplever få udfordringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslan- de og emerging markets uden for Europa kan

Læs mere

Jens Hartig Danielsen. EU-Landbrugsretten. Landbrugets retsforhold I

Jens Hartig Danielsen. EU-Landbrugsretten. Landbrugets retsforhold I Jens Hartig Danielsen EU-Landbrugsretten Landbrugets retsforhold I Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2009 Kapitel 1. Grundlag og udvikling 13 1. Historien 13 2. Landbrugspolitikkens placering 19 3. Lissabontraktaten

Læs mere

Store muligheder for eksportfremme til MMV er

Store muligheder for eksportfremme til MMV er Januar 2014 Store muligheder for eksportfremme til MMV er Af chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk og chefkonsulent Marie Gad, msh@di.dk De mindre og mellemstore virksomheder står for en begrænset del

Læs mere

P7_TA(2013)0542. Indførsel af ris med oprindelse i Bangladesh ***I

P7_TA(2013)0542. Indførsel af ris med oprindelse i Bangladesh ***I P7_TA(203)0542 Indførsel af ris med oprindelse i Bangladesh ***I Europa-Parlamentets ændringer af 0. december 203 til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om indførsel af ris med oprindelse

Læs mere

*** UDKAST TIL HENSTILLING

*** UDKAST TIL HENSTILLING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om International Handel 2011/0332(NLE) 2.4.2012 *** UDKAST TIL HENSTILLING om forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen i form af brevveksling mellem Den

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Venlig hilsen Bruno Langdahl, EU-konsulent

Venlig hilsen Bruno Langdahl, EU-konsulent Sæt fokus på EU! Kære underviser EU ændrer sig grundlæggende i disse år. Den 1. maj 2004 blev unionen udvidet med 10 nye lande fra central- og østeuropa. De fleste lande er betydeligt fattigere og har

Læs mere

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0261 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0261 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0261 Bilag 2 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 12. august 2005 Til underretning for Folketingets

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

Tyskland lokomotiv for vækst i Europa og dansk eksport 6. oktober 2015 v/ Thomas Jørgensen, ambassaden Berlin

Tyskland lokomotiv for vækst i Europa og dansk eksport 6. oktober 2015 v/ Thomas Jørgensen, ambassaden Berlin Tyskland lokomotiv for vækst i Europa og dansk eksport 6. oktober 2015 v/ Thomas Jørgensen, ambassaden Berlin Forbundsstaten Tyskland 80,5 mio. indbyggere 16 delstater Hovedstad: Berlin Areal: 357.021

Læs mere

Perspektiver for udviklingen af. med bane i Danmark. Kontorchef Tine Lund Jensen

Perspektiver for udviklingen af. med bane i Danmark. Kontorchef Tine Lund Jensen Perspektiver for udviklingen af den intermodale godstransport med bane i Danmark Kontorchef Tine Lund Jensen Side 2 Hvorfor skal vi overhovedet tale om intermodalitet? Samspillet mellem transportformerne.

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Et ressourceeffektivt Europa En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne "Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt

Læs mere

Fødevareøkonomisk Institut. EU s direkte støtte. Konsekvenser og mulige reformstrategier. Af Forskningschef Søren Elkjær Frandsen

Fødevareøkonomisk Institut. EU s direkte støtte. Konsekvenser og mulige reformstrategier. Af Forskningschef Søren Elkjær Frandsen Fødevareøkonomisk Institut EU s direkte støtte Konsekvenser og mulige reformstrategier Af Forskningschef Søren Elkjær Frandsen Baggrund Stigende betydning af den direkte støtte Midtvejsevaluering af CAP

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om International Handel 9.11.2012 2012/2225(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om vækst i udviklingslande via handel og investeringer (2012/2225(INI)) Udvalget om International

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del Bilag 356 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del Bilag 356 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del Bilag 356 Offentligt Samlenotat EU/USA-frihandelsforhandlinger KOM-dokument foreligger ikke. Revideret notat 1. Resumé Kommissionen anbefaler åbning af forhandlinger

Læs mere

IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport

IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport Organisation for erhvervslivet Februar 2010 IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport AF AFSÆTNINGSPOLITISK CHEF PETER THAGESEN, PTH@DI.DK OG KONSULENT TRYGVE ILKJÆR Indonesien står på spring

Læs mere

verden er STØRRE end eu

verden er STØRRE end eu verden er STØRRE end eu Gang på gang sætter EU egne økonomiske og storpolitiske interesser højere end fred og udvikling i verden. Det er et stort problem, især fordi en række af EU s egne politikker er

Læs mere

Mange ting. Udvalget har den 8. november fået en oversigt over mine forskellige aktiviteter, og en ny oversigt er på vej.

Mange ting. Udvalget har den 8. november fået en oversigt over mine forskellige aktiviteter, og en ny oversigt er på vej. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2012-13 FLF alm. del Bilag 89 Offentligt Handels- og investeringsministeren Samråd i Erhvervs- Vækst- og Eksportudvalget den 28. november 2012, kl. 14.15. Spørgsmål:

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

Danske investeringer i Central- og Østeuropa

Danske investeringer i Central- og Østeuropa Danske investeringer i Central- og Østeuropa I løbet af de seneste tre år er antallet af danske investeringerne i de central- og østeuropæiske lande steget støt, og specielt investeringer i servicesektoren

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-15

ÆNDRINGSFORSLAG 1-15 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Budgetkontroludvalget 6.12.2012 2012/2286(INI) ÆNDRINGSFORSLAG 1-15 (PE500.404v01-00) om Den Europæiske Investeringsbanks årsberetning for 2011 (2012/2286(INI)) AM\921157.doc

Læs mere

Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab. v/lars Hvidtfeldt Torsdag d. 21. november

Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab. v/lars Hvidtfeldt Torsdag d. 21. november Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab v/lars Hvidtfeldt Torsdag d. 21. november Forventninger til efterspørgslen i 2050 Befolkning 9,1 mia. Årlig kornproduktion 3 mia. t Årlig kødproduktion 470 mio.

Læs mere

BEDRE Overblik. Hvordan står det til i Aalborg? Årets tredje udgave af BEDRE Overblik retter spotlyset mod temaet eksport og globalisering.

BEDRE Overblik. Hvordan står det til i Aalborg? Årets tredje udgave af BEDRE Overblik retter spotlyset mod temaet eksport og globalisering. BEDRE Overblik Hvordan står det til i Aalborg? Årets tredje udgave af BEDRE Overblik retter spotlyset mod temaet eksport og globalisering. I en stadig mere globaliseret verden er det afgørende for væksten

Læs mere

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort BRIEF Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk De østeuropæiske lande er Europas svar på de asiatiske tigerøkonomier. Siden deres

Læs mere

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier Anders Bjerre abj@iff iff.dk Årtiers fremgang!. 1900-1978: Uendelig række af kriser, krige, kampagner, uro, sult, utryghed, fattigdom. 1978: Økonomiske reformer

Læs mere

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå?

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Dias

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

3.lek&on: De økonomiske mål

3.lek&on: De økonomiske mål 3.lek&on: De økonomiske mål 3.Lek&on i undervisningsforløbet Økonomi og behovsopfyldelse i Danmark baseret på kapitel 9 i bogen Luk Samfundet Op!, af Brøndum og Hansen, Columbus 2010 3.lek&on: De økonomiske

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Claus Thustrup Kreiner MÅLBESKRIVELSE Karakteren 12 opnås, når den studerende ud fra fagets niveau på fremragende

Læs mere

Hvordan udvikler mælkeprisen sig og kan markedet reguleres. Kirsten Due Dansk Kvæg

Hvordan udvikler mælkeprisen sig og kan markedet reguleres. Kirsten Due Dansk Kvæg Hvordan udvikler mælkeprisen sig og kan markedet reguleres Kirsten Due Dansk Kvæg Disposition Først lidt baggrund: Hvordan fungerer EU- og verdensmarkedet for mælk og mejeriprodukter Markedsudviklingen

Læs mere

Folkebevægelsen mod EUs første forslag til finanslov

Folkebevægelsen mod EUs første forslag til finanslov www.folkebevaegelsen.dk Folkebevægelsen mod EUs første forslag til finanslov 19,4 milliarder ekstra på budgettet! 2007 Folkebevægelsen mod EUs første forslag til finanslov 19,4 milliarder ekstra på budgettet!

Læs mere

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 24. februar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): Resumé: DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER I en ny strømlining af de forskellige økonomiske processer

Læs mere

Brint til transport Planer & rammer 2012-2025

Brint til transport Planer & rammer 2012-2025 Brint til transport Planer & rammer 2012-2025 Oktober 2012 Planlægning af 2015+ markedsintroduktion Globale partnerskaber planlægger udrulning af biler og tankstationer Nordisk erklæring om markedsintroduktion

Læs mere

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt Europaudvalget, Sundhedsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 8. januar 2009 Grønbog om sundhedspersonalet i

Læs mere

Danske fødevarevirksomheder investerer massivt i udlandet

Danske fødevarevirksomheder investerer massivt i udlandet November 2012 Danske fødevarevirksomheder investerer massivt i udlandet AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Dansk fødevareindustri investerer massivt i udlandet, mens omfanget af investeringer

Læs mere

miljø og offentlige tjenesteydelser

miljø og offentlige tjenesteydelser 1 EU/Canada handelsaftale udsalg udsalg af demokrati, af demokrati, miljø og miljø og offentlige tjenesteydelser offentlige tjenesteydelser CETA vil føre til liberalisering af offentlige tjenesteydelser,

Læs mere

SKITSE TIL EN SAMARBEJDSMODEL

SKITSE TIL EN SAMARBEJDSMODEL SKITSE TIL EN SAMARBEJDSMODEL På vej mod en samarbejdsmodel SKITSE TIL EN SAMARBEJDSMODEL INDLEDNING Fællesskabet er vigtigt for at skabe vækst. Når vi står sammen er vi stærkere og kan formå mere. Det

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal februar 2011

Status på udvalgte nøgletal februar 2011 Status på udvalgte nøgletal februar 211 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Stabil bruttoledighed I december var der 167.1 bruttoledige, når der korrigeres for sæsonudsving, svarende

Læs mere

INGEN BESPARELSER PÅ EU'S LANDBRUGSBUDGET

INGEN BESPARELSER PÅ EU'S LANDBRUGSBUDGET Januar 2003 Af Frithiof Hagen, direkte tlf. 3355 7719 Resumé: INGEN BESPARELSER PÅ EU'S LANDBRUGSBUDGET EU's statsledere har vedtaget en finansiel ramme for landbrugspolitikken, der indebærer en fastfrysning

Læs mere

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder?

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi

Læs mere