Handel, miljø og bæredygtighed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Handel, miljø og bæredygtighed"

Transkript

1 EU Handel, miljø og bæredygtighed NOAH Friends of the Earth Denmark

2 BAGGRUND Tænkepause Da Frankrig og Holland havde stemt nej til forfatningstraktaten var der på Det Europæiske Råd den juni 2005 enighed om at indlede en tænkepause, hvor man ville søge at engagere borgere, civilsamfund, arbejdsmarkedets parter og politiske partier i en debat om EU s og traktatens fremtid. Danskerne stilles en række spørgsmål, som bør debatteres i tænkepausen. To af disse spørgsmål knytter sig i særlig grad til miljøpolitiske emner: 1. Hvilke grænseoverskridende problemer, som Europa står overfor, bør der lægges særlig vægt på at løse og hvilken rolle skal EU spille? 2. Hvilke problemer er de største i EU-samarbejdet, og hvordan kan de løses? Disse spørgsmål sætter NOAH med dette hæfte i fokus: ikke blot som de er beskrevet i forfatningsforslaget og EU s allerede vedtagne politikker og strategier, men også i forhold til, hvordan EU rent faktisk agerer på såvel de indre som de ydre linjer. 2 Det er vores håb, at vi med de nye spørgsmål, vi rejser i dette hæfte, kan komme i dialog med mange om, hvordan EU kan bevæge sig i en retning, der er til glæde for både mennesker og miljø.

3 BAGGRUND Er EU i konflikt med sig selv? I forslaget til en forfatningstraktat for EU findes der, set fra et miljømæssigt synspunkt, både positive og negative tiltag. Det er positiv, at bæredygtighed er skrevet ind i pre-amplen som en overordnet ramme for EU-samarbejdet, og at EU har en erklæret hensigt om at være en fair og hensynsfuld spiller på den globale scene. Men disse hensigtserklæringer synes at være i modstrid med EU s overordnede mål om økonomisk vækst og om at være den stærkeste og mest konkurrencedygtige økonomi i verden (blandt andet udmøntet i Lissabonstrategien). Et andet kritikpunkt er, at forfatningsforslaget lægger op til en fortsættelse af den kurs EU har lagt i forhold til handelsliberaliseringer: at stadig flere områder i stadig stigende grad gøres til handelsvarer og udsættes for liberaliseringer. 4 Når disse faktorer må ses som negative ud fra et miljømæssigt perspektiv, beror det specielt på: 1) at væksten i sig selv via et stadig stigende forbrug af materielle goder genererer et stadig stigende pres på jordens råstoffer og 2) at dette pres på råstofferne yderligere forstærkes gennem de stadig faldende priser på forbrugsgoder, som er et produkt af den øgede frihandel.

4 EU S POLITIKKER OG MILJØET Vækst og arbejdspladser Lissabon-strategiens (2000) mål er at gøre EU til verdens mest konkurrencedygtige og dynamiske vidensbaserede økonomi med flere og bedre arbejdspladser, samtidig med at større social og miljømæssig bæredygtighed sikres. Ved midtvejsevalueringen 2005 blev stats- og regeringscheferne enige om at revitalisere strategien ved at etablere et partnerskab for vækst og beskæftigelse. Målet er en årlig vækst i BNP på 3 % og 6 millioner nye arbejdspladser før For at opnå dette, skal markedsmekanismerne i Det Indre Marked færdiggøres med øget frihandel samt miljømæssige reguleringer, der tager hensyn til virksomheders konkurrenceevne, således at EU bliver et område, hvor det er attraktivt at investere. Barriererne for arbejdskraftens mobilitet skal fjernes. Der skal sikres åbne og konkurrenceprægede markeder både inden og uden for Europa, herunder adgang til markeder i tredjelande. Og den europæiske infrastruktur skal udvides og forbedres via gennemførelsen af det transeuropæiske netværk (TEN). 6 Det forudsættes, at miljømæssig bæredygtighed kan opnås via innovativ forskning og virksomhedsledelse.

5 EU S POLITIKKER OG MILJØET Investeringspolitik Formålet med EU s struktur- og samhørighedsfonde er at reducere forskellene i udviklingsgrad og fremme den økonomiske og sociale samhørighed i EU. Udover fondene (med et årligt budget på 42 mia. Euro) har EU sin egen bank Den Europæiske Investeringsbank (med årlig lånekapacitet på mere end 45 mia. Euro), hvis udlån og garantier skal understøtte EU s politikker, samt andel i Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling. En stor del af midlerne fra såvel fondene som bankerne går til de nye medlemslande i Central- og Østeuropa størstedelen havner i byggeog anlægs-sektoren. Siden vedtagelsen af Amsterdam-traktaten har det været et krav, at miljøhensyn skal integreres i Fællesskabets politikker og aktioner. I forslaget til forfatningstraktaten er dette krav gentaget: Kravene med hensyn til miljøbeskyttelse skal integreres i udformningen og gennemførelsen af Fællesskabets politikker på alle områder. 8 Hvis EU skal leve op til sine egne hensigtserklæringer, må de økonomiske midler, der tildeles via fondene eller udlånes via bankerne integrere hensyn til miljø og bæredygtighed i sine bevillinger.

6 EU S POLITIKKER OG MILJØET Den fælles landbrugspolitik Den fælles landbrugspolitik har til formål, at forøge landbrugets produktion gennem teknisk udvikling og rationaliseringer, at sikre landbrugsbefolkningen en rimelig levestandard, at stabilisere markederne, at sikre forsyningerne samt at sikre forbrugerne rimelige priser på landbrugsvarer. De fælles markedsordninger er kendetegnet ved: - enhedsmarkedet, der betyder fri bevægelse for landbrugsvarer medlemsstaterne imellem - fællesskabspræference, der betyder, at EU s landbrugsvarer har forrang og en prisfordel i forhold til indførte varer, og at det indre marked beskyttes mod produkter fra tredjelande, der indføres til lave priser. 10 Den finansielle støtte til landbruget tildeles gennem Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget, der er delt op i to: Garantifonden: der primært anvendes til indkomststøtte til landmændene under forudsætning af, at de opfylder visse minimale krav om god landbrugspraksis. Det er EU s største fond. Udviklingsfonden: der tager sigte på at fremme regional udvikling og reducere forskellene mellem de forskellige områder i EU.

7 EU S POLITIKKER OG MILJØET Bæredygtighed og ressourceforbrug EU-kommissionen har (2005) udarbejdet en Temastrategi for bæredygtig udnyttelse af naturressourcer. Det erkendes her, at det tempo, hvormed ressourcer forbruges og det deraf følgende pres på miljøet ikke er bæredygtigt, og at tekniske forbedringer hen imod en mere effektiv udnyttelse af naturressourcerne ikke er nok til at modvirke det stadig voksende pres på ressourcerne, som er en følge af væksten. Dette problem har også en global dimension. EU er stærkt afhængig af ressourcer, der kommer udefra, og de miljømæssige virkninger af EU s og andre store økonomiers ressourceforbrug kan mærkes på verdensplan. Det er derfor nødvendigt at vende de ikke-bæredygtige tendenser og begrænse det store ressourceforbrug i alle sektorer. 12 Temastrategien for affaldsforebyggelse og genanvendelse (2005) tager udgangspunkt i, at forebygge affaldsdannelse samt at fremme genbrug, genanvendelse og nyttiggørelse af affald. Affald betragtes således dels som en forureningskilde, der skal begrænses og dels som en potentiel ressource, der kan udnyttes. Der lægges samtidig vægt på at mindske presset på naturressourcerne gennem fremstilling af produkter, der er mindre forurenende og ressourceforbrugende.

8 EU PÅ DE INDRE LINIER Idealer og praksis Det er således vedtaget, at miljø og bæredygtighed skal medtænkes i alle sektorer. Der findes endda også klare målsætninger på nogle af områderne. F.eks. eksisterer der en målsætning om at nedbringe CO2-udslippet i transportsektoren bl.a. ved at fremme overflytningen af såvel gods- som passagertransport fra vej til bane og ved at sørge for, at bilerne kører længere på literen. Alligevel bygges der langt flere veje end baner, godstransporten vokser, og der overflyttes til stadighed godstransport fra bane til vej. Og alligevel anvendes store summer fra EU s fonde på at udbygge vejnettene og lufthavnene. Og alligevel tillades det, at der kommer flere benzinslugende 4-hjulstrækkere på vejene. Selv om EU har en strategi for at nedbringe ressourceforbruget og øge genanvendelsen, støtter EU s fonde opførelsen af adskillige affaldsforbrændingsanlæg i de Øst- og Centraleuropæiske lande en løsning, der hverken fremmer genanvendelsen eller reducerer ressourceforbruget. 14 Og selv om EU gerne vil bevare livet i landdistrikterne, så driver EU s støtteordninger indirekte landbruget hen imod en stadig mere eksport-orienteret produktion, og dette presser mange landmænd ud af erhvervet. Til debat: Skal vi vægte vækst for enhver pris frem for en bæredygtig livsstil og arbejdspladser på et bæredygtigt grundlag?

9 EU PÅ DE INDRE LINIER Koncentration af magten Frihandelen i det indre marked er en magtfuld kraft, der øjensynligt af sig selv gennemtvinger en koncentration af magten. Frihandelen medfører, at produktionen (af fødevarer og forbrugsgoder) flytter rundt efter et billighedsprincip. Ting bliver produceret dér, hvor arbejdskraft, jord eller råstoffer på det pågældende tidspunkt er billigst. At alting uden større økonomiske omkostninger så kan transporteres næsten hvorhen, det skal være, betyder, at det udarter sig til alles kamp mod alle. Detailleddet ønsker at købe tingene til den billigste pris. Det medfører en benhård konkurrence imellem virksomhederne i forarbejdningsleddet, som igen forplanter sig til landbruget. Mennesker og miljø presses til det yderste. Og borgerne kan ikke altid i det øjeblik hvor de skal agere som forbrugere overskue konsekvenserne i forhold til f.eks. arbejdsvilkår og miljø, og så kan de ligeså godt vælge de billigste produkter. 16 De, der kan levere en passende mængde til den billigste pris, bliver vinderne. Og det er de store producenter, som har stordriftsfordele. Små og mellemstore virksomheder og landbrug bliver taberne i dette spil. Ligesom lande med høje standarder for arbejdsmiljø og miljø risikerer at blive tabere. Til debat: Hvad vejer tungest: billige varer og et højt forbrug eller sikkerhed i ansættelsen, et godt arbejdsmiljø og en miljømæssigt bæredygtig produktion?

10 EU PÅ DE INDRE LINIER De store virksomheders magt De store virksomheders magt bygger på en fælles forståelse mellem EU-kommissionen, EU s embedsmænd og virksomhedernes lobbyister. De er enige om, at en gunstig økonomisk udvikling i EU, kun kan sikres ved at give de store virksomheder gunstige vilkår. Efter en periode med en vis økonomisk afmatning i erne pressede virksomheder og politikere på for at få liberaliseret og dereguleret handelen i det indre marked. Med vedtagelsen af Den europæiske fælles akt i 1986 fik de europæiske virksomheder frie tøjler til at operere overalt i EU. Hermed indledtes en æra, hvor de stærkeste europæiske virksomheder under gunstige betingelser kunne vokse sig store. 18 I og med at nogle af virksomhederne bliver større og større, bliver magten også koncentreret på færre og færre hænder. I fødevaresektoren f.eks. ligger magten hos nogle ganske få virksomheder dels i forarbejdnings-leddet (f.eks. Arla, Danish Crown, Nestlé osv.) og dels i detailleddet (Coop Norden, Dansk Supermarked, Lidl, osv.). De, der køber ind til supermarkedskæderne, har en enorm magt. I Europa er denne magt samlet hos bare 110 personer, som bestemmer, om de varer, der står på hylderne, skal være fremstillet under hensyn til arbejdsmiljø, miljø og dyrevelfærd. Til debat: Er det en fordel for borgerne, at Supermarkeder i Danmark sidder på % af detailhandelen med fødevarer?

11 EU PÅ DE INDRE LINIER Forbruger eller borger Arbejdspladser er et kærneområde for EU s borgere. Men når de store virksomheder uhindret kan drive deres liberaliseringspil, er det muligvis, fordi de samme borgere også af og til er forbrugere. Blandt EU s 25 største virksomheder er de 10 fra bil- og olieindustrien, 6 fra fødevaresektoren og 3 fra telekommunikationsindustrien. I de bilproducerende lande er det stort set lykkedes billobbyen at få forhindret indførelse af en registreringsafgift. Disse lande lider under et voldsomt bilpres og under, at samfundet skal betale alle biltrafikkens omkostninger. For forbrugeren i et land med registreringsafgift kan det virke som en tillokkende tanke at få afskaffet denne afgift. Men hvis den samme forbruger tænker som borger i sit land, kan det godt være, at han vil betakke sig for de konsekvenser i form af øget biltrafik, en afskaffelse af afgiften ville give. 20 Forbrugeren er måske glad for billige fødevarer, mens det for borgeren er vigtigere, at grundvandet ikke bliver forurenet af sprøjtemidler. Og billige mobiltelefoner kan være fristende for forbrugeren, men borgeren bekymrer sig måske for alle de stråler, der omgiver os som følge af den trådløse kommunikation. Til debat: Hvem har mest gavn af alle de billige varer? Hvilken rolle spiller det, at det store ressourceforbrug skaber en række miljøproblemer?

12 EU SOM GLOBAL HANDELSPARTNER Vækst og velstand for alle? Når EU s forhandlere optræder på den globale scene i Verdenshandelsorganisationen (WTO), ynder de at fremhæve, at den nuværende forhandlingsrunde Doha Development round er en udviklingsrunde, der først og fremmest skal være til fordel for u-landene. Det er helt i tråd med EU s selvbillede som den gode stormagt, der i modsætning til USA vil det gode på den globale scene. EU arbejder målrettet på at fremme handelsliberaliseringer ud fra en teori om, at når det regner på præsten, drypper det på degnen. Ifølge denne trickle down -teori er al vækst på den globale scene til fordel for de fattige! Utallige vidneudsagn modbeviser denne teori. Studier fra FN og Verdensbanken viser samstemmende, at de fordele, som u-landene er blevet stillet i udsigt ved at indgå i aftaler om øget liberalisering, igen og igen er udeblevet. Omvendt fortæller de økonomiske tal om gevinster for de store selskaber. 22 Dertil kommer, at teorien ikke forholder sig til de ressource- og miljømæssige aspekter ved ubegrænset vækst. Lokale befolkninger fra hele kloden kan tale med om miljøødelæggelser i forbindelse med olieudvinding, minedrift, skovhugst, landbrug og fiskeri, der ikke er underlagt de nødvendige miljøreguleringer. Til debat: Kan trickle down -ideologien forenes med bæredygtighed? Er EU s frihandelspolitik til fordel for europæiske borgere og arbejdstagere?

13 EU SOM GLOBAL HANDELSPARTNER Fair samhandel? EU har en vedtaget landbrugspolitik (fællesskabspræferencen), der giver landbrugsprodukter produceret i EU forrang. Det indre marked beskyttes således mod produkter fra tredjelande, der indføres til lave priser, hvis det er noget EU s egne landmænd dyrker. Men når det gælder råstoffer, som EU ikke selv er leveringsdygtig i, så arbejdes der på at få fjernet de eksportafgifter, der især af udviklingslande anvendes for at imødegå mangelsituationer og miljømæssige ødelæggelser og for at få indtægter til landene. EU hævder, at eksportafgifterne tjener som indirekte subsidier til landenes egne producenter, og at de begrænser adgangen til (billige) råstoffer for andre landes produktionsvirksomheder. 24 Andre varer igen er udsat for den såkaldte toldeskalering. For disse varer stiger tolden med forarbejdningsgraden. For den type af varer vil EU sikre sig retten til den merværdi, som opnås i forarbejdningsleddet. Kakao er et eksempel på en vare, der bruges meget af i Europa, og som er udsat for toldeskalering. Rå eller ristede kakaobønner kan således eksporteres til Europa uden særtold, mens kakaosmør pålægges nogen ekstratold, kakaopulver en større ekstratold og chokolade en meget stor ekstratold. Til debat: Er det fair, at EU scorer kassen på u-landenes råstoffer? Hvad betyder det for EU s borgere, at EU ikke for alvor søger efter de bedste løsninger for u-landene?

14 EU SOM GLOBAL HANDELSPARTNER Noget for noget Selv om den nuværende forhandlingsrunde i Verdenshandelsorganisationen er udnævnt til at være en udviklings-runde, stiller EU krav om indrømmelser fra u-landene. EU kalder det at afbalancere resultaterne.. EU kræver f.eks. fri adgang til u-landenes markeder med hensyn til service-ydelser og industriprodukter som en forudsætning for at åbne EU for import af u- landenes landbrugsvarer. Dette på trods af, at det er en del af forhandlingsgrundlaget, at u-landene ikke må presses til at åbne deres markeder i tilfælde, hvor de har interesse i at beskytte deres egne virksomheder og udbydere af serviceydelser. Erfaringen har vist, at handelsliberaliseringer i udviklingslande kan føre til de-industrialisering. Men de store virksomheder i EU er frustrerede over, at der ikke for længst er opnået de resultater, de ønsker. De lægger derfor et stort pres på EU s forhandlere, for at EU skal give indrømmelser på landbrugsområdet som modydelse for at få de andre liberaliseringer igennem. Disse krav er blevet et vigtigt omdrejningspunkt for EU i forhandlingerne. 26 Med til EU s krav om fri adgang hører et krav om, at udviklingslandene skal nedsætte deres toldtariffer, selv om tarifferne udgør en meget stor del af mange af de fattige landes indkomst. Til debat: Hvilke formål ønsker de europæiske borgere, at handelsreguleringer på den globale scene skal tjene?

15 EU SOM GLOBAL HANDELSPARTNER Er protektionisme altid ondt? Den fælles landbrugspolitik har været debatteret gennem årtier. Siden 1960 erne har Europa kunnet forsyne sig selv med fødevarer, og fra da af udviklede det europæiske landbrug sig til et eksporterhverv, godt hjulpet på vej af subsidier fra Fællesskabets kasser. Subsidierne medfører dumpning af fødevarer på u-landenes markeder til priser, der er lavere end markedsprisen. Der kendes utallige eksempler på, at denne dumpning har ødelagt de lokale bønders muligheder for at sælge deres produkter. Hvad enten det drejer sig om mælk, kyllinger eller bomuld, så må den fattige bonde opgive i konkurrencen med de billige produkter fra EU. I mange år var det den helt urimelige eksportstøtte, der gav anledning til den største kritik, men i takt med at den langsomt bliver trappet ned, er det i dag i stigende grad indkomststøtten til landmændene, der virker handelsforvridende, fordi den betyder, at de europæiske landmænd kan overleve, selv om de sælger nogle af deres produkter uden fortjeneste. 28 Mange bonde-, miljø- og udviklingsorganisationer taler for, at landbrugspolitikken og landbrugsstøtten skal bruges til at sikre lokal og miljøvenlig produktion, fødevaresikkerhed og selvbestemmelse i både Nord og Syd. Til debat: Kan vi acceptere, at landene i både Nord og Syd beskytter deres egen landbrugsproduktion, hvis den anvendes lokalt og ikke dumpes?

16 EU SOM GLOBAL HANDELSPARTNER Til glæde for hvem? Den Europæiske Investeringsbank anvender ca. 10 % af sit budget til at finansiere projekter i Afrika, Asien og Latinamerika. Banken er forpligtet til at bidrage til fattigdomsbekæmpelse og sociale og miljømæssige forbedringer i de lande, hvor den opererer. Banken skal bidrage til bæredygtig udvikling. Et antal undersøgelser viser, at banken i praksis optræder som en almindelig bank, der er styret af efterspørgsel fra kunder med behov for at få finansieret projekter, der giver et godt overskud i stedet for at støtte projekter, der arbejder med fattigdomsbekæmpelse eller miljøbeskyttelse. Nogle af disse projekter er endda direkte ødelæggende for miljøet. 30 I Latinamerika og Asien er lånene fra banken gået til veletablerede sektorer eller kunder, frem for at give en håndsrækning til de fattigste lande eller små lokale virksomheder. I Latinamerika er mere end 90 % af lånene siden 1993 gået til enten datterselskaber af EUbaserede virksomheder eller store transnationale selskaber. Disse investeringer er ofte indrettet, så de støtter eksport, der giver en fortjeneste til den europæiske virksomhed. Derimod synes lån til lokal infrastruktur som elektricitet eller lokal transport ikke at være på dagsordenen. Til debat: NOAH mener, at EU med den nuværende politik følger et helt forkert spor med vækst og frihandel samt fordele for de store virksomheder. Hvad mener du?

17 Formålet med dette hæfte er at skabe øget diskussion om de bæredygtigheds- og miljøproblemer EU s nuværende handelspolitik giver med vægt på ressourceforbruget i EU og globalt. Vi stiller en række spørgsmål, som vi mener, det er vigtigt at få diskuteret i tænkepausen. Disse spørgsmål retter sig imod at finde et fælles grundlag for en politik, der på den ene side sikrer arbejdspladser og arbejdstageres rettigheder, og på den anden side tager hensyn til, at Jordens råstoffer er begrænsede og at vi er mange om at dele dem. Hæftet henvender sig især til medlemmer af fagforbund samt elever på ungdomsuddannelser. Arbejdstagere og unge vil være nogle af de grupper, der i særlig grad vil blive berørt af de strukturelle og miljømæssige konsekvenser af EU s handelspolitik. EU - handel, miljø og bæredygtighed Tekst: NOAH s Bæredygtighedsgruppe, Bente Hessellund Andersen Layout: Sun Media/Stig Melgaard Fotos: Stig Melgaard, Jacob Sørensen Udgivet af NOAH s Forlag april 2006 NOAH - Friends of the Earth Denmark Nørrebrogade 39, 1. tv København N Tlf , Nævnet vedr. EU-oplysning har støttet udgivelsen

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU PROREKTOR SØREN E. FRANDSEN DEN AKTUELLE DISKUSSION I EU Fortsat et behov for en CAP-reform en post 2013-CAP (mål og midler) Marked vs. offentlig regulering? EU vs.

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Strukturtilpasning i Zimbabwe

Strukturtilpasning i Zimbabwe Strukturtilpasning i Zimbabwe Fra hyperinflation til fremgang, Zimbabwe 2009 AF OLE MOS, U-LANDSIMPORTEN Strukturtilpasningsprogrammerne blev indført for at rette op på Zimbabwes økonomi, der allerede

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 10 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi anmarks samhandel med andre lande 700000 600000 Mio.

Læs mere

Et blik på Den Europæiske Investeringsbank

Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Som EU s bank stiller vi finansiering og ekspertise til rådighed til sunde og bæredygtige investeringsprojekter i EU og den øvrige verden. Vi er ejet af EU s

Læs mere

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat Christian Lundgren Advokat TRANSATLANTISK HANDEL NY AFTALE PÅ VEJ Forhandlingerne om den transatlantiske frihandelsaftale mellem EU og USA går nu ind i en afgørende og mere konkret fase. Processen er præget

Læs mere

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier Anders Bjerre abj@iff iff.dk Årtiers fremgang!. 1900-1978: Uendelig række af kriser, krige, kampagner, uro, sult, utryghed, fattigdom. 1978: Økonomiske reformer

Læs mere

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Et ressourceeffektivt Europa En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne "Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt

Læs mere

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22 Stena Metall koncernens indhold BAGGRUND...3 VORES FORPLIGTELSER... 4 Forretnings- og eksterne relationer... 4 Relationer til medarbejderne...5

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Resultater 2009-2014 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror på Vi

Læs mere

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet Fremtidsscenarier For fødevareerhvervet Metode Kombination af scenarie og Delphiteknik Scenarie-teknik opstille en eller flere sandsynlige fremtider ud fra nutidens tendenser Delphi-teknik. eksperter bliver

Læs mere

Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP)

Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP) Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP) Vedtaget på Hovedorganisationernes EU-udvalgsmøde 18. november 2014 Indledning Som led i udviklingen af de tre hovedorganisationers EU-arbejde er

Læs mere

verden er STØRRE end eu

verden er STØRRE end eu verden er STØRRE end eu Gang på gang sætter EU egne økonomiske og storpolitiske interesser højere end fred og udvikling i verden. Det er et stort problem, især fordi en række af EU s egne politikker er

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

BILAG 2: DE INTERNATIONALE FORHANDLINGER VEDRØRENDE TELEKOMMUNIKATION... 145

BILAG 2: DE INTERNATIONALE FORHANDLINGER VEDRØRENDE TELEKOMMUNIKATION... 145 BILAG 2: DE INTERNATIONALE FORHANDLINGER VEDRØRENDE TELEKOMMUNIKATION... 145 FORHANDLINGERNE I WTO... 145 Formålet med forhandlingerne i WTO... 145 Resultatet af forhandlingerne... 146 Hvem forhandlingerne

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 27. juni 2002 ARBEJDSDOKUMENT om den amerikanske lov om sikkerhed og investering i landdistrikterne Tale af Tassos Haniotis,

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

Spørgeskema om langdistance transport

Spørgeskema om langdistance transport Spørgeskema om langdistance transport Velkommen til STOA projektets spørgeskemaundersøgelse vedrørende holdninger til langdistance transport og dets bidrag til global opvarmning. I dette spørgeskema vil

Læs mere

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå?

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Dias

Læs mere

Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent

Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent For Halling Autoophug ApS har deltagelse i Region Midtjyllands projekt Rethink Business betydet, at virksomheden har fået den

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 19.05.2004 KOM(2004)385 endelig 2004/0121(CNS) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om en fællesskabsgaranti til Den Europæiske Investeringsbank mod tab

Læs mere

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Den 22. maj 2012 Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Danske virksomheder oplever få udfordringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslan- de og emerging markets uden for Europa kan

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt Europaudvalget og Fødevareudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen foreslår nye regler for økologisk

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.

Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. BÆREDYGTIGHED Lev som du skal dø i morgen - dyrk din jord som

Læs mere

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88. Offentligt. Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12.

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88. Offentligt. Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt 12. april 2013 Samlenotat om Europa- Parlamentets og Rådets Forordning om den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligt Stillede. COM(2012)

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Claus Thustrup Kreiner MÅLBESKRIVELSE Karakteren 12 opnås, når den studerende ud fra fagets niveau på fremragende

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

Dansk landbrug før og nu - fra selveje til godsdannelse

Dansk landbrug før og nu - fra selveje til godsdannelse Dansk landbrug før og nu - fra selveje til godsdannelse Professor, dr.jur. Jens Evald Juridisk Institut (Retslære) Aarhus Universitet. je@jura.au.dk. Underviser i: 1. Retshistorie og alm. retslære. 2.

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort BRIEF Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk De østeuropæiske lande er Europas svar på de asiatiske tigerøkonomier. Siden deres

Læs mere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 13. oktober 2006 Folketingets repræsentant ved EU

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 13. oktober 2006 Folketingets repræsentant ved EU Europaudvalget Info-note - I 16 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 13. oktober 2006 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Europa-Parlamentets

Læs mere

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er inde i nu, så jeg er jo stadig lidt grøn i det politiske

Læs mere

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os?

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? FREMTIDENS EUROPA NØGLESPØRGSMÅL DEN FØRSTE MAJ 2004 ER EN ENESTÅENDE HISTORISK MILEPÆL I DEN EUROPÆISKE UNIONS (EU'S) HISTORIE.

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

INDKØBSPOLITIK. Godkendt af Direktionen den 20.12.2012

INDKØBSPOLITIK. Godkendt af Direktionen den 20.12.2012 Godkendt af Direktionen den 20.12.2012 ... 4 MISSION... 4 VISION... 5 MÅLSÆTNINGER... 5 1. INDKØBSAFTALER... 6 2. INDKØBSFÆLLESSKAB... 6 KOMUDBUD... 6 SKI... 6 3. FAGGRUPPER/ARBEJDSGRUPPER... 6 4. KOMMUNALE

Læs mere

FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU

FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU 19-09-2014 UDFORDRINGEN 1.000.000.000 2.500.000.000 PAGE 2 HVAD ER IFU? Selvejende statslig investeringsfond, der drives på

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

STRATEGI 2024. Der findes ikke affald - kun ressourcer

STRATEGI 2024. Der findes ikke affald - kun ressourcer STRATEGI 2024 Der findes ikke affald - kun ressourcer Juni 2014 Baggrund I perioden frem til 2024 vil der fortsat ske ændringer i samfundets udvikling, herunder i hvordan affalds- og energiopgaver defineres

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Den arbejdsløse vækst

Den arbejdsløse vækst Den arbejdsløse vækst Kan beskæftigelsen klare sig uden vækst? Næsten 800.000 mennesker er sat uden for det danske arbejdsmarked. En del af dem er ikke i stand til at arbejde på grund af sygdom eller andre

Læs mere

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1 Forord og formål Slagelse Kommunes indkøbspolitik sætter en retning hvor offentlig-privat samarbejde, bedre og billigere indkøb, og større fokus på lokal handel går op i en højere enhed. Indkøbspolitikken

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik

Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik Hovedkonklusioner og anbefalinger Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik. Hovedkonklusioner og anbefalinger

Læs mere

Studerendes studie og jobsøgning

Studerendes studie og jobsøgning 2012 Studerendes studie og jobsøgning De er forkælede, drikker for meget, dyrker for lidt motion, teoretikere der ikke er gearet til erhvervslivet, karriereorienterede, innovative, økonomisk pressede,

Læs mere

3.lek&on: De økonomiske mål

3.lek&on: De økonomiske mål 3.lek&on: De økonomiske mål 3.Lek&on i undervisningsforløbet Økonomi og behovsopfyldelse i Danmark baseret på kapitel 9 i bogen Luk Samfundet Op!, af Brøndum og Hansen, Columbus 2010 3.lek&on: De økonomiske

Læs mere

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol.

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol. 22. april 2014 LHNI Folketinget Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 1240 København K. Kopi: Europaudvalget Erhvervsudvalgets betænkning vedrørende L22 Folketingets Erhvervsudvalg har den 3. april afgivet

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 19.10.2011 AP/101.079/AA1-24 ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 Udkast til betænkning Amadou Ciré Sall (Senegal) og

Læs mere

Dansk Luftrensningsteknik DALUTEK. Et netværk for danske luftrensningsvirksomheder

Dansk Luftrensningsteknik DALUTEK. Et netværk for danske luftrensningsvirksomheder Dansk Luftrensningsteknik DALUTEK Et netværk for danske luftrensningsvirksomheder INDHOLD Bestyrelsen og medlemmer... 3 Bestyrelsen... 3 Medlemmer i dag... 3 Aktivitetsplan for 2014/2015... 4 Vedtægter...

Læs mere

EUX-GRUPPEN Det Radikale Venstre. Program til Europa-Parlamentsvalg 2004 Udkast

EUX-GRUPPEN Det Radikale Venstre. Program til Europa-Parlamentsvalg 2004 Udkast EUX-GRUPPEN Det Radikale Venstre Program til Europa-Parlamentsvalg 2004 Udkast 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 Det Radikale Venstre

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

IBIS Analyse Februar 2011 IFU s investeringer i udviklingslandene Afsporet til skattely?

IBIS Analyse Februar 2011 IFU s investeringer i udviklingslandene Afsporet til skattely? IBIS Analyse Februar 2011 IFU s investeringer i udviklingslandene Afsporet til skattely? Af: Sarah Kristine Johansen, Politikmedarbejder IBIS Den nye danske udviklingsstrategi lægger sig med fokusområdet

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Danmark som udviklingsland

Danmark som udviklingsland (NB! De talte ord gælder klausuleret til kl. 14.00) Danmark som udviklingsland DI s formand Jesper Møllers tale ved DI's Erhvervspolitiske Topmøde 2010 Velkommen til DI's Erhvervspolitiske Topmøde 2010!

Læs mere

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK SYDDANMARK I TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK NO.21 Den afgørende rapport I en ny rapport bliver det endnu en gang slået fast, at Vestdanmark er den vigtigste handelspartner for det nordlige

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012 Institution Tradium handelsgymnasium, Rådmands Boulevard, Randers Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Landbrug. Et partnerskab mellem Europa og landmændene INDBLIK I EU POLITIK

Landbrug. Et partnerskab mellem Europa og landmændene INDBLIK I EU POLITIK INDBLIK I EU POLITIK Landbrug Et partnerskab mellem Europa og landmændene EU s fælles landbrugspolitik: for vores mad, vores landdistrikter og vores miljø 2 I N D B L I K I E U - P O L I T I K INDHOLD

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

10 spørgsmål til debat

10 spørgsmål til debat 10 spørgsmål til debat Med konklusionerne og anbefalingerne i den anden samhørighedsrapport fremlægges der 10 spørgsmål til offentlig debat om den fremtidige samhørighedspolitik. Disse spørgsmål gengives

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Radikale tanker om Europa

Radikale tanker om Europa Radikale tanker om Europa i pausen EFTER ET HALVT ÅRHUNDREDE med fredsprojektet skal Europa seriøst overveje, hvad dets projekt egentlig er. EU s fredsprojekt lever stadig i bedste velgående - bedst illustreret

Læs mere

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister

Læs mere

Synopsis i studieområdet del 3. Tema: Globalisering. Emne: Afrikas økonomiske udvikling. Fag: Samtidshistorie og international økonomi

Synopsis i studieområdet del 3. Tema: Globalisering. Emne: Afrikas økonomiske udvikling. Fag: Samtidshistorie og international økonomi Synopsis i studieområdet del 3 Tema: Globalisering Emne: Afrikas økonomiske udvikling Fag: Samtidshistorie og international økonomi X-købing Handelsgymnasium 2010 Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering...2

Læs mere

Invester i det grønne felt

Invester i det grønne felt Invester i det grønne felt Kinas Marked Teknologi Kapital God Virksomhed (aktie) Kina Hvorfor Kina? Konkurrencedygtig: Handelsoverskud på 200 mia. US$ understreger hvor konkurrencedygtige kinesiske virksomheder

Læs mere

Grønbog om forbedret ophugning af skibe (KOM (2007) 269)

Grønbog om forbedret ophugning af skibe (KOM (2007) 269) Europaudvalget 2006-07 EUU Alm.del EU Note 73 Offentligt Folketinget Europaudvalget, Erhvervsudvalget og Miljø- og Planlægningsudvalget Christiansborg, den 3. august 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer

Læs mere

Et godt liv i en ressourcebegrænset

Et godt liv i en ressourcebegrænset isstock Et godt liv i en ressourcebegrænset verden EU s 7. Miljøhandlingsprogram (MHP) frem til 2020 Miljøhandlingsprogrammerne har været ledetråden for udviklingen af EU s miljøpolitik siden begyndelsen

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

Den grønne vækst. Kan grøn og bæredygtig vækst lade sig gøre? NOAHs Forlag

Den grønne vækst. Kan grøn og bæredygtig vækst lade sig gøre? NOAHs Forlag Den grønne vækst Kan grøn og bæredygtig vækst lade sig gøre? Grøn vækst eller endda bæredygtig vækst er slagord, vi har hørt mange gange i de senere år. Mest fra politikere, som gerne vil vise en høj miljøprofil,

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

FAIF Loven DVCA orientering

FAIF Loven DVCA orientering FAIF Loven DVCA orientering Indledning Den 22. juli 2013 trådte den ny lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. ( FAIF loven ) i kraft. FAIF loven implementerer EU Direktiv 2011/61/EU om

Læs mere

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften Presseresumeer 1. Delaftale om Vækstplan DK 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften 3. BoligJobordningen genindføres og udvides i 2013 og 2014 4. Forhøjelse af totalskadegrænsen for

Læs mere

Welcome to Denmark. Liberal Alliances forslag til en ny turismepolitik

Welcome to Denmark. Liberal Alliances forslag til en ny turismepolitik Welcome to Denmark Liberal Alliances forslag til en ny turismepolitik Den danske turistbranche rummer et stort potentiale, når det kommer til at skabe vækst og arbejdspladser i Danmark. Alene i 2010 omsatte

Læs mere

CONSEIL EUROPEEN DES JEUNES AGRICULTEURS. Udvikling af landdistrikterne 2007-2013: nye muligheder for unge landmænd

CONSEIL EUROPEEN DES JEUNES AGRICULTEURS. Udvikling af landdistrikterne 2007-2013: nye muligheder for unge landmænd CONSEIL EUROPEEN DES JEUNES AGRICULTEURS European Council of Young Farmers - Europäischer Rat der Junglandwirte Ref: CEJA-N-018-2008-EN Udvikling af landdistrikterne 2007-2013: nye muligheder for unge

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 8 2008

ØkonomiNyt nr. 8 2008 ØkonomiNyt nr. 8 2008 Finanskrisen Det liberaliserede mar ked Likviditets og kapitalkrise Den kommende rentetilpasning Fast forrentede lån Valuta Den økonomiske krises betydning for landbr ugets finansielle

Læs mere

Markedsmuligheder i Sverige

Markedsmuligheder i Sverige Markedsmuligheder i Sverige Sverige er vores næststørste eksportmarked 23% af DKs eksport går til Norden og Baltikum (2010) svarende til små 200 eksportmilliarder Sverige aftager 13-15% af Danmarks samlede

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter UDKAST TIL BETÆNKNING

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter FORELØBIG 2004/2193(INI) 16.2.2005 UDKAST TIL BETÆNKNING om forenkling af den fælles markedsordning for frugt

Læs mere

Crises 2007 - 20-03-2015. Food crisis. Economic crisis National crisis. Financial crisis. Hvad lærte landbruget af krìserne. 18.

Crises 2007 - 20-03-2015. Food crisis. Economic crisis National crisis. Financial crisis. Hvad lærte landbruget af krìserne. 18. Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Hvad lærte landbruget af krìserne Overskrift her Navn på oplægsholder Navn på KUenhed 18. marts 215 For at ændre Enhedens navn og Sted og dato : Klik i menulinjen,

Læs mere

Notat: Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde

Notat: Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde Notat: Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde Det er på høje tid Danmark udarbejder en strategi for, hvad vi vil med EU på udviklingsområdet. Danmark har en stærk strategisk interesse i, at EU

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

Forslag til. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. xxxx/2010

Forslag til. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. xxxx/2010 EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 24.6.2010 KOM(2010)336 endelig 2010/0183 (COD) C7-0157/10 Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. xxxx/2010 af om ændring af Rådets forordning (EF)

Læs mere

LANDEANALYSER DECEMBER. Bosnien-Hercegovina. Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling. Den økonomiske udvikling

LANDEANALYSER DECEMBER. Bosnien-Hercegovina. Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling. Den økonomiske udvikling DECEMBER 2008 LANDEANALYSER Bosnien-Hercegovina Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling Den økonomiske udvikling Forventet fald i væksten Dansk Erhverv forventer en økonomisk vækst i Bosniens

Læs mere

Samfundsfag. De merkantile Erhvervsuddannelser. Casebaseret eksamen. Juni 2014. Niveau D. Indhold:

Samfundsfag. De merkantile Erhvervsuddannelser. Casebaseret eksamen. Juni 2014. Niveau D. Indhold: De merkantile Erhvervsuddannelser Juni 2014 Casebaseret eksamen Samfundsfag Niveau D Indhold: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Opgave 6 Samfundsøkonmi Arbejdsmarkedet Velfærdsstaten Miljø og

Læs mere

Danskernes holdninger til klimaforandringerne

Danskernes holdninger til klimaforandringerne Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Alkohol set fra geografiske synsvinkler øl, vin og risvin. 1. Byg, vin og ris. Med disse opgaver kan du fordybe dig i:

Alkohol set fra geografiske synsvinkler øl, vin og risvin. 1. Byg, vin og ris. Med disse opgaver kan du fordybe dig i: Alkohol set fra geografiske synsvinkler øl, vin og risvin Med disse opgaver kan du fordybe dig i: 1. Byg, vin og ris 2. Hydrotermfigurer og dyrkning af byg, vin og ris 3. Råvarer, færdigvarer og tjenesteydelser

Læs mere