S T A T I S T I K. SU-støtte & SU-gæld 2007

Transkript

1 S T A T I S T I K SU-støtte & SU-gæld 2007 SUS nr. 15 December 2008

2 Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte Danasvej 30 DK 1780 København V ISBN:

3 Forord Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte (styrelsen) udgiver hermed SU-statistikpublikationen SU-støtte & SU-gæld 2007 (SUS nr. 15). Publikationen indeholder oplysninger om de personer, som fik tildelt SU-støtte i 2007, og om de personer, der havde SU-gæld ved udgangen af Endvidere belyses udviklingen gennem de seneste år. Publikationen skal primært betragtes som en statistisk årbog uden nøjere analyse af årsagerne til de konstaterede forhold og udgør med det detaljerede fokus på nuværende og tidligere SU-støttemodtagere et supplement til styrelsens årsrapport for 2007, som har et bredere perspektiv, og bl.a. også indeholder måltal for administration af de øvrige støtteordninger, som styrelsen er ansvarlig for. Tidsserier for udvalgte hovedtal for alle år fra og med 1991 fremgår af bilagstabellerne. Alle beløb er opgjort i løbende priser (bilag 1 dog også i faste priser), hvilket betyder, at de reale udviklingstendenser er mindre end tallene umiddelbart viser. Kapitel 1 indeholder hovedtal for 1997, 2002 og 2007 for tildelingen af SU-støtte og størrelsen af SU-gælden ultimo året. Kapitel 2 beskriver mere detaljeret den tildelte støtte i 2007 for støttemodtagere i ungdomsuddannelser samt visse udviklingstendenser i de seneste år. Kapitlet indeholder et afsnit om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser, samt et afsnit om specialpædagogisk støtte (SPS) til støttemodtagere i ungdomsuddannelser. Kapitel 3 beskriver ligeledes detaljeret den tildelte støtte i 2007 for støttemodtagere i videregående uddannelser samt visse udviklingstendenser i de seneste år. Kapitlet indeholder afsnit om befordringsrabat og specialpædagogisk støtte (SPS) til støttemodtagere i videregående uddannelser. Kapitel 4 omhandler mere specificeret de nuværende og tidligere uddannelsessøgendes studiegæld i form af lånegæld og FM-gæld (for meget modtaget støtte) til staten ved udgangen af Kapitel 5 indeholder bilag med bl.a. støttesatser, bilagstabeller, forkortelser og definitioner. Publikationen kan ses på styrelsens netadresse Henvendelser vedrørende publikationen kan ske til: Specialkonsulent Stig Garsdal på telefon Fuldmægtig Anette Bjørsted på telefon

4 .

5 Indhold: Side 1. SU-hovedtal SU i ungdomsuddannelser Støttemodtagere og støttebeløb Støttemodtagernes fordeling på regioner Hjemme- og udeboende stipendiemodtagere Forældreafhængige stipendiemodtagere Støttemodtagernes køn, alder og børn Støtte til forsørgere SU til uddannelser i udlandet Ikke danske statsborgere med SU-støtte Støttemodtagere med afbrudt uddannelse Støttemodtagernes egenindkomster, fravalg af støtte og indkomstkontrolkrav Befordringsrabat i ungdomsuddannelser Specialpædagogisk støtte (SPS) i ungdomsuddannelser SU i videregående uddannelser Støttemodtagere og støttebeløb Støttemodtagernes fordeling på regioner Hjemme- og udeboende stipendiemodtagere Støttemodtagernes køn, alder og børn Støttemodtagernes fordeling på uddannelseskategorier og andelen med studiestart og deres alder ved studiestart Støtte til forsørgere Støtte til handicappede SU til uddannelser i udlandet Ikke danske statsborgere med SU-støtte Afbrud og stop af stipendium før uddannelsens normale afslutning Klippekortstatus for personer med fuldførte uddannelser SU-støttens dækningsgrad Støttemodtagernes egenindkomst, fravalg af støtte og indkomstkontrolkrav Befordringsrabat i videregående uddannelser Specialpædagogisk støtte (SPS) i videregående uddannelser SU-gæld Samlet SU-gæld SU-lånegæld FM-gæld Bilag Bilag 1 Stipendiesatser i støtteårene Bilag 2 Satser for tillægsstipendium og supplerende forsørgerlån pr. måned Bilag 3 Lånesatser for studielån (SU-lån) i støtteårene Bilag 4 Støttemodtagere og tildelt støtte i fordelt efter støttekombination

6 Bilag 5 Støttemodtagere og støttebeløb i støtteårene fordelt efter uddannelseskategori Bilag 6 Stipendiemodtagere og tildelt stipendium i støtteårene fordelt efter forældreafhængighed Bilag 7 Stipendiemodtagere og tildelt stipendiestøtte i støtteårene fordelt efter bopælsstatus Bilag 8 Støtteårsværk i fordelt på støtteart og uddannelseskategori Bilag 9 Støttemodtagere og tildelt stipendiestøtte til videregående uddannelser i udlandet i støtteårene , fordelt på uddannelsesland Bilag 10 Stipendiemodtagere uden dansk statsborgerskab og tildelt stipendiestøtte i støtteårene Bilag 11 Støttemodtagere uden dansk statsborgerskab og tildelt stipendiestøtte i støtteårene Bilag 12 Nøgletal for stipendieudgifter og stipendiemodtagere i Bilag 13 Debitorer med SU-gæld pr. ultimo fordelt efter gældstype Bilag 14 Restgældens størrelse pr. ultimo for SU-gæld fordelt efter gældstype Bilag 15 Debitorer med SU-lånegæld og restlånegæld pr. ultimo fordelt efter uddannelsesmæssig status og om gælden er under tilbagebetaling Bilag 16 Fremsatte FM-krav vedr. støtteårene fordelt efter kravtype Bilag 17 Tilbagekrævede beløb vedr. fremsatte FM-krav fordelt efter kravtype for støtteårene Bilag 18 Færdigbetalte SU-lån og FM-krav i fordelt efter låne- og kravtype Bilag 19 Fribeløbssatser for støtteårene Bilag 20 Støttemodtagerne på VU og UU fordelt på kommuner Bilag 21 Stipendiesatser på årsbasis i støtteårene 1975/ Bilag 22 Lånesatser for statslån/studielån (SU-lån) på årsbasis i støtteårene 1982/ Bilag 23 Maksimale statsgaranterede studielån i pengeinstitutter og maksimale støtterammer på årsbasis i støtteårene 1975/ Bilag 24 SU-støttemodtagere og tildelt støtte (stipendium, SU-lån og statsgaranterede studielån (stg.)) i undervisningsårene 1975/ /93 fordelt efter støttekombination Bilag 25 Anvendte forkortelser Bilag 26 Signaturforklaring Bilag 27 Anvendte definitioner...123

7 1. SU-hovedtal I dette kapitel belyses nogle udvalgte hovedtal vedr. den statslige uddannelsesstøtte (SU-støtte), herunder også udbetalingen af de statslige lån (SU-lån), som styrelsen administrerer på statens vegne. Andre og mere detaljerede opgørelser findes i kapitel 2 (ungdomsuddannelser) og kapitel 3 (videregående uddannelser). En mere uddybende beskrivelse af nuværende og tidligere støttemodtageres SUgæld i form af lån og gæld som følge af tilbagekrævet for meget udbetalt støtte (FM-krav) findes i kapitel 4. Tabel 1.1. Støttemodtagere og støttebeløb i 1997, 2002 og antal Støttemodtagere i alt Stipendiemodtagere mio. kr Udbetalt stipendiebeløb før skat Udbetalt lånebeløb I alt udbetalt før skat indeholdt A-skat af stipendiebeløb % Stipendieudgifternes andel af: - bruttonationalproduktet 0,58 0,64 0,62 Stipendiemodtagernes andel af: - hele befolkningen 5,1 5,5 5,7-18-årige 51,4 51,7 51,9-19-årige 63,0 67,6 69, årige 34,3 42,0 44,4 I 2007 fik støttemodtagere tildelt 10,5 mia. kr. i stipendiestøtte og ca. 2,1 mia. kr. i studielån, jf. tabel 1.1. Af stipendiestøtten blev 12 % indeholdt som A-skat. Stipendiestøtten svarede til ca. 0,62 % af bruttonationalproduktet. Antallet af stipendiemodtagere svarede til, at ca. 5,7 % af Danmarks befolkning fik stipendiestøtte i Godt halvdelen af de 18-årige og knap 70 % af de 19-årige fik stipendiestøtte. Antallet af støttemodtagere i 2007 var øget med ca i forhold til 1997, hvilket svarede til en stigning på 15 %. Den udbetalte støtte var (i løbende priser) i samme periode steget 4,7 mia. kr. til 12,5 mia. kr. svarende til en stigning på 61 %. Væksten i SU-støttens omfang var bl.a. et resultat af flere SU-støtteberettigende uddannelser. 5

8 Tabel 1.2 Støttemodtagere og støttebeløb i 1997, 2002 og 2007 fordelt på uddannelseskategori antal % Støttemodtagere i alt ungdomsuddannelser videregående uddannelser mio. kr % Tildelt stipendium ungdomsuddannelser videregående uddannelser Tildelt lån ungdomsuddannelser videregående uddannelser Anm.: Støttemodtagerne er optalt under den uddannelseskategori, som de sidst var tilmeldt i året. I 2007 fordelte de støttemodtagere sig med støttemodtagere i ungdomsuddannelserne og støttemodtagere i videregående uddannelser, jf. tabel 1.2. Støttemodtagerne i VU udgjorde 59 % af samtlige støttemodtagere, men de modtog 73 % (7.690 mio. kr.) af det samlede stipendiebeløb på mio. kr. Det skyldtes bl.a., at støttemodtagerne i VU i større udstrækning blev tildelt stipendier efter den højere udeboendesats. Med hensyn til lån modtog støttemodtagerne i VU en endnu større del af det totale lånebeløb på mio. kr., nemlig 82 % (1.695 mio. kr.), hvilket var et resultat af, at lånetilbøjeligheden i VU var væsentlig højere end i UU. Stigningen i antallet af støttemodtagere fra 1997 til 2007 på ca (15 %) var fordelt med en stigning på ca (11 %) i ungdomsuddannelser (UU) og med en stigning på (18 %) i videregående uddannelser (VU). I 2002 optog støttemodtagerne lån for i alt mio. kr. Fra 2002 til 2007 faldt den årlige lånetildeling 7 %. 6

9 Tabel 1.3 Støttemodtagere og støttebeløb i 1997, 2002 og 2007 fordelt på støttekategori antal % Støttemodtagere i alt kun stipendium både stipendium og lån kun lån mio. kr % Stipendium og lån i alt stipendium heraf støttemodtagere med kun stipendium lån heraf støttemodtagere med kun lån I 2007 ønskede hovedparten af de ca støttemodtagere kun at modtage stipendium (70 %), jf. tabel 1.3. Resten fik både stipendie- og lånestøtte, bortset fra ca , der kun fik lån (slutlån). I 2007 tog 30 % af støttemodtagerne lån, hvilket var 1 (henholdsvis 9) procentpoint mindre end i 1997 (2002). Tabel 1.4 Stipendiemodtagere og stipendiebeløb i 1997, 2002 og 2007 fordelt efter bopælsstatus antal % Stipendiemodtagere i alt hjemmeboende udeboende mio. kr % Tildelt stipendium hjemmeboende udeboende Anm.: En stipendiemodtager henføres til den bopælsstatus, som vedkommende senest i året var registreret under, uanset om støtten er beregnet efter udeboende- eller hjemmeboendesats. I 2007 var ca (29 %) stipendiemodtagere hjemmeboende og (71 %) udeboende, jf. tabel 1.4. Den tildelte stipendiestøtte til hjemmeboende og udeboende udgjorde henholdsvis mio. kr. (11 %) og mio. kr. (89 %). I forhold til 1997 var antallet af hjemmeboende i 2007 steget med (3 %), mens antallet af udeboende var steget med ca (21 %). Baggrunden herfor var bl.a. flere støtteberettigende uddannelser og større optag på de videregående uddannelser. 7

10 Tabel 1.5 FM-krav vedr. støtteårene 1997, 2002 og antal Fremsatte FM-krav i alt indkomstkontrolkrav ) - afbrudskrav mio Tilbagekrævede beløb i alt indkomstkontrolkrav 2) ) - afbrudskrav ) Foreløbige tal (99 % af sagerne er afsluttet). 2) Inkl. %-tillæg Det skønnes, at der rejses FM-krav vedr. for meget udbetalt SU-støtte for støtteåret 2007, og tilbagekræves 362 mio. kr. Indkomstkontrolkrav (IK-krav) udgjorde beløbsmæssigt hovedparten af FM-kravene. IK-krav fremsættes, hvis en SU-støttemodtager tjener mere ved siden af SU-støtten end det tilladte årsfribeløb. Tabel 1.6 Indkomstkontrolkrav vedr. støtteårene 1996, 2001 og ) antal Indkomstkontrolkrav i alt personer under uddannelse ult. året personer uden for uddannelse ult. året % Indkomstkontrolkrav i procent af støttemodtagere i alt 4,3 5,3 6,0 - personer under uddannelse ult. Året 4,8 5,4 7,0 - personer uden for uddannelse ult. året 2,5 2,9 3,4 Tilbagekrævet støtte 2) i procent af støtte i alt 1,3 1,4 1,8 1) Foreløbige tal (99 % af sagerne er afsluttet). 2) Ekskl. %-tillæg De forventede IK-krav vedr svarer til, at 6,0 % af støttemodtagerne i 2007 vil få et IKkrav, jf. tabel 1.6. Den tilbagekrævede støtte forventes at svare til 1,8 % af den udbetalte støtte. Der forventes rejst IK-krav over for støttemodtagere, der fortsat var under uddannelse ved udgangen af Det svarede til, at 7,0 % af støttemodtagerne under uddannelse vil få et IK-krav. For støttemodtagere, der ikke var under uddannelse ved udgangen af 2007, forventes en kravprocent på kun 3,4 % til trods for, at der typisk i disse sager indgik erhvervsindkomster efter uddannelsens afslutning ved beregningen af, om støtten var retmæssigt tildelt. Den tilsvarende tendens gjorde sig også gældende i 1997 og

11 Tabel 1.7 Studielånegæld ultimo 1997, 2002 og antal Debitorer 1) med studielånegæld i alt debitorer med SU-lånegæld heraf med misligholdt SU-lånegæld debitorer med statsgaranteret lånegæld heraf m. misligh. statsgar. lånegæld mio. kr Restgæld på studielån i alt SU-lånegæld heraf misligholdt SU-lånegæld statsgaranteret lånegæld heraf misligh. statsgarant. lånegæld Anm.: Tallene er inkl. misligholdt lånegæld, hvis saldo ikke altid vil være ajourført på opgørelsestidspunktet. 1) Det samlede antal debitorer er især i 1997 og 2002 overvurderet, da det ikke har været muligt at korrigere for personer med både SU-lånegæld og statsgaranteret lånegæld i pengeinstitutter. Ved udgangen af 2007 skyldte ca personer 23,2 mia. kr. på lån, der var optaget enten som statsgaranterede lån i pengeinstitutter eller som SU-lån udbetalt af styrelsen. Hovedparten af debitorerne, nemlig ca , havde SU-lånegæld på 22,0 mia. kr., mens debitorer skyldte 1,2 mia. kr. på statsgaranterede studielån optaget i pengeinstitutter. Muligheden for at optage statsgaranterede studielån i pengeinstitutter blev afskaffet fra 1993, og andelen af debitorer med statsgaranteret lånegæld faldt fra 1997 til I 2007 var den gennemsnitlige restgæld på statsgaranterede studielån ca kr. 9

12 2. SU i ungdomsuddannelser Dette kapitel giver en detaljeret beskrivelse af støttetildelingen inden for ungdomsuddannelserne i 2007 og af udviklingen gennem de seneste år. Støttetildelingen er opgjort efter støtteårets udgang og er reguleret for rejste afbrudskrav, men ikke for tilbagekrævede beløb i forbindelse med den efterfølgende indkomstkontrol. Støttens sammensætning beskrives her fordelt på støttemodtagernes fordeling på regioner, bopælsstatus, forældreafhængighed, uddannelseskategori, køn, alder, og om støttemodtagerne har børn. Kapitlet beskriver endvidere støttemodtagernes indkomster, indkomstkontrolkrav og tilbøjeligheden til at afbryde en ungdomsuddannelse. Støttemodtagere uden dansk statsborgerskab bliver beskrevet. I kapitlet indgår afsnit om befordringsrabat i ungdomsuddannelser samt specialpædagogisk støtte (SPS) på ungdomsuddannelser. 2.1 Støttemodtagere og støttebeløb Alle 18- og 19-årige i ungdomsuddannelser blev fra 1996 berettiget til et grundstipendium. Støtten gives med satsen for hjemmeboende, uanset hvor eleven bor. Er eleven udeboende, kan skolen dog give støtte med udeboendesats, når visse betingelser er opfyldt. Grundstipendiet var i 2007 på kr. om måneden, og derudover kunne der ydes et tillæg på indtil kr. afhængig af forældrenes indkomst. Efter udeboendesatsen var grundstipendiet på kr. om måneden med mulighed for et tillæg på op til kr. afhængig af forældrenes indkomst. Der er ingen øvre grænse for det antal måneder, en person kan få støtte til ungdomsuddannelser, dvs. uddannelser på folkeskoleniveau (FSK), gymnasiale og almene ungdomsuddannelser og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser (EUD). 10

13 Tabel 2.1 Tildelt støtte i UU Støttemodtagere Tildelt støtte antal mio. kr Ungdomsuddannelser i alt Støtte i alt Indeks 100,0 103,3 103,6 103,5 100,0 107,3 107,7 106,5 Stipendier Indeks 100,0 103,3 103,6 103,5 100,0 107,1 108,0 108,3 Lån Indeks 100,0 101,6 94,6 80,9 100,0 108,9 106,0 95,0 Erhvervsfaglige ungdomsudd. Stipendier Lån Gymnasiale udd. Stipendier Lån Folkeskoleudd. Stipendier Lån Anm.: Tabellen omfatter personer som i en periode har fået støtte i UU. En person kan være optalt inden for flere uddannelseskategorier, men indgår kun som én person i sammentællingerne. I alt fik ca støttemodtagere i 2007 tildelt støtte for mio. kr., jf. tabel 2.1. Af dette beløb udgjorde stipendier mio. kr. (88 %) og lån 363 mio. kr. (12 %). Antallet af stipendiemodtagere steg fra 2004 til 2007 med (3,5 %). Antallet af støttemodtagere, som også er tildelt lån, faldt i samme periode (19,1 %). I perioden steg den samlede støtte med 193 mio. kr. (6,5 %). Heraf steg stipendierne med 212 mio. kr. (8,3 %) og lånene faldt 19 mio. kr. (5 %). Støtten steg primært fra 2004 til 2005 i forbindelse med, at de enlige forsørgere har fået et tillægsstipendium og mulighed for et supplerende forsørgerlån. Fra 2006 til 2007 faldt støtten 35 mio. kr. Tabel 2.2 Andel af stipendiemodtagere i UU, som tog lån i fordelt på alder. Låntagerandel af stipendiemodtagere med børn Alder pr. 31/12 i støtteåret % årige 4,0 3,4 2,7 2,2 27,8 19,2 15,4 11,3 19-årige 8,8 8,2 6,7 5,3 35,1 34,5 35,6 32,6 20-årige 16,1 15,2 13,6 10,4 41,0 53,6 47,5 39,6 21-årige 31,2 30,1 28,2 24,9 55,5 56,5 56,3 52,0 22 år og derover 50,4 51,0 50,4 46,9 59,5 61,4 61,1 60,9 Alle i UU 18,8 18,5 17,2 14,9 57,1 59,7 59,3 56,2 Anm.: Støttemodtagerne er optalt under UU, hvis de sidst var tilmeldt her i året. 11

14 Lånetilbøjeligheden for stipendiemodtagere i UU faldt fra 18,8 % i 2004 til 14,9 % i 2007, det vil sige et fald på 3,9 procentpoint. Lånetilbøjeligheden var betydeligt højere blandt de støttemodtagere, der havde børn. 2.2 Støttemodtagernes fordeling på regioner Af tabel 2.3 fremgår fordelingen af støttemodtagere i UU på regioner. Tabel 2.3 Støttemodtagere i UU, samt tildelt stipendium og SU-lån fordelt på regioner i Støttemodtagere Tildelt stipendium Låntagere Tildelt lån antal % mio. kr. antal mio. kr. Region Hovedstaden ,6 764, ,5 Region Midtjylland ,8 651, ,9 Region Nordjylland ,3 325, ,9 Region Sjælland ,5 381, ,3 Region Syddanmark ,5 656, ,8 Bosat i udlandet 400 0,3 8, ,2 Ikke regionsoplysninger ,1 2,6 0 0,5 I alt , , ,1 1) Omfatter blandt andet personer med postnummer, der strækker sig over flere kommuner m.v. Støttemodtagerne i Region Hovedstaden udgør 29 % af støttemodtagerne i UU, mens støttemodtagerne i Region Midtjylland og Region Syddanmark udgør henholdsvis 24 % og 23 %. Af bilag 20 fremgår fordelingen af støttemodtagere i UU og VU på enkelte kommuner. 12

15 2.3 Hjemme- og udeboende stipendiemodtagere Tabel 2.4 Stipendiemodtagere, låntagere og støttebeløb i UU i 2007 fordelt efter alder og bopælsstatus. Stipendiemodtagere Tildelt stipendium Låntagere Tildelt lån Låntagere i pct. af stipendiemodtagere Alder pr. alders- 31/ fordeling antal % mio. kr. antal mio. kr. % % % 18 år , , hjemmeboende 85 % 252,0 36 % 2, år , , hjemmeboende 81 % 465,9 28 % 8, år , , hjemmeboende 69 % 193,1 20 % 7, år , , hjemmeboende 33 % 47,4 10 % 3, år , , hjemmeboende 17 % 15,6 6 % 1, år , , hjemmeboende 12 % 7,0 5 % 1, år , , hjemmeboende 8 % 3,5 4 % 0, år , , hjemmeboende 5 % 1,8 3 % 0, år og derover , , hjemmeboende 2 % 3,2 1 % 1, I alt , , hjemmeboende 62 % 989,7 10 % 27, Anm.: En person henføres til den uddannelses- og bopælsstatus, som vedkommende senest i året var registreret under, uanset om støtten er beregnet efter udeboende- eller hjemmeboendesats. Af tabel 2.4 fremgår, at der var stipendiemodtagere i ungdomsuddannelser i Hovedparten (62 %) af disse var hjemmeboende. Næsten ¾ af stipendiemodtagerne var 20 år eller yngre. Støttemodtagerne på 21 år og derover var overvejende udeboende. I 2007 ønskede 15 % af stipendiemodtagerne i ungdomsuddannelserne lån; blandt hjemmeboende gjaldt det blot 2 %. 13

16 Tabel 2.5 Stipendiemodtagere i UU og tildelt stipendiebeløb i fordelt efter bopælsstatus. Stipendiemodtagere Tildelt stipendiebeløb Alder pr. 31/ antal mio. kr I alt ungdomsuddannelser heraf hjemmeboende udeboende % hjemmeboende udeboende Hjemmeb.andel 18-årige årige årige årige Anm.: En person henføres til den uddannelses- og bopælsstatus, som vedkommende senest i året var registreret under, uanset om støtten er beregnet efter udeboende- eller hjemmeboendesats. Andelen af hjemmeboende stipendiemodtagere i ungdomsuddannelserne steg fra 58 % i 2004 til 62 % i Hjemmeboendesats til udeboende elever under 20 år Siden 1996 er reglen om hjemmeboendesats til udeboende ikke begrænset til første ungdomsuddannelse, men gælder for alle 18- og 19-årige i ungdomsuddannelser. Uddannelsesstedet har dog mulighed for at give stipendium med udeboendesats, når visse betingelser er opfyldt. De væsentligste betingelser fremgår af tabel 2.6. Tabel 2.6 Udeboende stipendiemodtagere i UU med og uden udeboendesats. Udeboende stipendiemodtagere under 20 år i ungdomsuddannelser antal % antal % antal % antal % I alt Stipendiemodtagere uden udeboendesats Stipendiemodtagere med udeboendesats % De 3 mest anvendte begrundelser for udeboendesats: Mindst 20 km mellem uddannelsesstedet og forældrebopæl Særlige forhold i hjemmet Udeboende i mindst 12 måneder før støttestart

17 Af tabel 2.6 fremgår det, at der i 2007 var udeboende stipendiemodtagere, som var omfattet af reglen. De udgjorde 23 % af de og 19-årige støttemodtagere i ungdomsuddannelserne. Af de udeboende fik (85 %) udbetalt støtte med udeboendesats i Begrundelsen "mindst 20 km mellem uddannelsesstedet og forældrenes bopæl" var med en andel på 57 % den hyppigste årsag til at give udeboendesats. I 35 % af tilfældene blev udeboendesats givet på grund af særlige forhold i hjemmet. Ved tildeling af udeboendesats på grund af særlige forhold i hjemmet foretages en skønsmæssig vurdering. 2.4 Forældreafhængige stipendiemodtagere De 18- og 19-årige i ungdomsuddannelser tildeles forældreafhængig støtte. Forældreafhængig støtte beregnes som hovedregel på grundlag af forældrenes indkomstforhold i det kalenderår, der ligger to år forud for støtteåret. Forældreafhængige støttemodtagere, som fik støtte første gang efter 1. juli 2004, får et grundstipendium på kr. pr. måned (2007-sats). Støttemodtagere på hjemmeboendesats tildeles et tillæg til grundstipendiet, hvis forældreindtægten ikke overstiger kr. Tillægget nedtrappes i takt med, at forældrenes indkomstgrundlag stiger. Ved forældreindtægt under kr. tildeles maksimal støtte. Lånestøtten nedtrappes dog ikke. Tværtimod er der mulighed for at få supplerende lån i takt med, at tillægget nedtrappes på grund af forældreindkomsten. I 2006 kunne støttemodtagere, der havde fået støtte før 1. juli 2004, tildeles kr. i grundstipendium pr. måned og et tillæg, hvis forældreindtægten ikke overstiger kr. I 2007 var der ikke forældreafhængige støttemodtagere, som havde fået støtte før 1. juli Tabel 2.7 Forældreafhængige (18-19-årige i UU) stipendiemodtagere og tildelte stipendiebeløb i fordelt efter støttens størrelse og støtteperiodens start i forhold til 1. juli 2004 Forældreafhængige stipendiemodtagere Tildelt stipendiebeløb ) ) antal mio. kr Forældreafhængige årige Maks. Støtte Reduceret støtte. f. 1/ Reduceret støtte e. 30/ kun grundstip. f. 1/ kun grundstip. e. 30/ Anm.: Den forældreafhængige støtte vedrører kun stipendier tildelt i de måneder, hvori stipendiemodtageren var forældreafhængig. 1) Pr. 1/ blev grundstipendiet sat ned til kr. pr. måned og forældrenes indkomstgrænse er hævet til kr./år (tidl. var satsen kr. pr. måned og indkomstgrænsen kr./år). 15

18 Det fremgår af tabel 2.6, at der i alt i 2007 var stipendiemodtagere med forældreafhængig støtte, og at de forældreafhængige med fuld støtte udgjorde (29 %) i 2007, og stipendiemodtagerne med reduceret støtte udgjorde (71 %). Stipendierne til modtagere af den maksimale stipendiesats udgjorde 569 mio. kr. (42 %) og den reducerede støtte 797 mio. kr. (58 %) af den samlede stipendiestøtte på mio. kr. til forældreafhængige stipendiemodtagere i UU i Støttemodtagernes køn, alder og børn I dette afsnit belyses sammenhængene mellem stipendiemodtagernes køn, alder og uddannelseskategori. Særskilt vises disse fordelinger af stipendiemodtagere med børn. 16

19 Tabel 2.8 Stipendiemodtagere i UU 2007 fordelt med hensyn til alder, uddannelseskategori og børn. Folkeskoleuddannel- Gymnasiale og almene Erhvervsfaglige Ungdomsuddannelser i alt Alder pr. ser 1) ungdoms- ungdoms- 31/ uddannelser uddannelser antal stipendiemodtagere år med børn 1 % 0 % 0 % 0 % 0 % 19 år med børn 4 % 0 % 1 % 1 % 1 % 20 år med børn 7 % 1 % 3 % 2 % 1 % 21 år med børn 13 % 3 % 5 % 5 % 5 % 22 år med børn 21 % 6 % 8 % 9 % 9 % 23 år med børn 30 % 11 % 13 % 13 % 15 % 24 år med børn 43 % 17 % 15 % 19 % 19 % 25 år og derover med børn 75 % 45 % 43 % 46 % 50 % I alt med børn pct. med børn 30,3 % 3,6 % 10,8 % 6,3 % 6,6 % antal børn i alt m. børn født i året Mænd med børn pct. med børn 8,6 % 1,0 % 5,2 % 2,6 % 2,4 % Kvinder med børn pct. med børn 39,8 % 5,5 % 16,2 % 9,3 % 10,0 % 2 stipendiemodtagende forældre I pct. af alle med børn 8,9 % 13,0 % 12,3 % 13,7 % 11,5 % Anm.: Kategorien ungdomsuddannelser består af personer, som senest i året var registreret i en UU. Underkategorierne omfatter personer, som i en periode i året har fået støtte i den pågældende kategori UU. En person kan derfor være optalt inden for flere underkategorier. 1) Inkl. folkeskoleniveau på VUC. I 2007 modtog stipendier i UU. I 2006 var der ca stipendiemodtagere i UU. Antallet er således faldet med 0,9 % fra 2006 til Antallet af forsørgere steg med 4 %, hvilket overvejende var på grund af en stor tilgang af enlige forsørgere (jf. afsnit 2.6). De 19-årige stipendiemodtagere var den største enkeltaldersgruppe blandt stipendiemodtagerne på UU. Gruppen udgjorde eller 31 % af samtlige stipendiemodtagere i Næststørste enkeltaldersgruppe var de 18-årige, som udgjorde eller 26 % af samtlige stipendiemodtagere. 17

20 Af stipendiemodtagerne på UU var kvinder (56 %), og mænd (44 %) i På folkeskoleuddannelserne og det gymnasiale område udgjorde kvinderne henholdsvis 70 % og 57 % af stipendiemodtagerne. På de erhvervsfaglige ungdomsuddannelser var halvdelen af stipendiemodtagerne kvinder. I 2007 havde ca stipendiemodtagere i UU i alt ca børn. Godt stipendiemodtagere havde et barn, der var født i Af stipendiemodtagerne på folkeskoleuddannelser havde 30 % børn. Dette var højere end på de øvrige uddannelsesområder indenfor UU. Andelen, som har børn inden for hvert alderstrin, var naturligt nok stigende med alderen. Således havde under 1 % af de 18-årige og 19-årige børn, mens 50 % af aldersgruppen på 25 år og derover havde børn. Af kvinder havde 10,0 % børn, mens 2,4 % af mænd havde børn. I ca af tilfældene var den anden forældre også stipendiemodtager, hvilket svarer til 12 % af alle stipendiemodtagere i UU med børn. Andelen var 13 % i de gymnasiale og almene ungdomsuddannelser, 12 % i de erhvervsfaglige uddannelser og 9 % blandt elever i folkeskoleuddannelser. Støttetiden forlænges i forbindelse med fødsel. Moderen får 12 måneders fødselsstøtte og faderen får 6 måneder. Moderen kan vælge at give til og med 6 måneder af sin fødselsstøtte til faderen. Fødselsstøtten til SU-modtagere i ungdomsuddannelserne kaldes rater. Man kan vælge at få udbetalt fødselsstøtten som enkelte rater. Udbetales fødselsstøtten eksempelvis som fødselsdobbeltrater bliver støttetiden forlænget med 6 måneder. I ungdomsuddannelserne udbetales fødselsstøtten næsten uden undtagelse som dobbeltrater. Tabel 2.9 Støttemodtagere med fødselsrater i UU Støttemodtagere Rater antal rater Fødselsrater Kvinder Mænd Inden for ungdomsuddannelserne fik 829 støttemodtagere fødselsrater i Heraf udgjorde kvinder 72 %, som fik 86 % af fødselsraterne. 2.6 Støtte til forsørgere Enlige forsørgere kunne pr. 1. august 2004 få et tillægsstipendium på kr. pr. måned. Satsen blev forhøjet til kr. pr. måned pr. 1. januar 2005 (herefter årligt reguleret som de øvrige SU-satser). Fra 1. januar 2005 fik forsørgere, der er samboende med en SU-modtager, mulighed for at få et tillægsstipendium på 660 kr. pr. måned. 18

21 Pr. 1. august 2004 fik de enlige forsørgere mulighed for - udover den almindelige lånerate - at tage et supplerende forsørgerlån på kr. pr. måned (herefter årligt reguleret som de øvrige SU-satser). Pr. 1. januar 2005 fik de øvrige forsørgere samme supplerende lånemulighed. Tabel 2.10 SU-støtte til forsørgere på ungdomsuddannelser Støttemodtagere antal Enlige forsørgere Samboende, begge SU-modtagere Samboende partner ej SU-modtager - heraf uden forsørgerstøtte 1) heraf med suppl. forsørgerlån I alt forsørgere Anm.: Støttemodtagere, der i løbet af støtteåret indgik under flere kategorier, er talt med under hver kategori, men kun en gang i totalen (fx i tilfælde hvor støttemodtageren var samboende med partner, der ikke var SU-modtager, og i enkelte måneder tog forsørgerlån). Støttebeløbene er opgjort på månedsbasis og placeret i den kategori, personen havde den måned. 1) Inklusive støttemodtagere, der ikke søgte tillægget til forsørgere samboende med SU-modtager. Godt halvdelen af forsørgerne (4.800 forsørgere) modtog ikke forsørgerstøtte, da de var samboende med partner, der ikke var SU-støttemodtager, og valgte ikke at tage forsørgerlån. De enlige forsørgere udgjorde 42 % af alle forsørgere. Kun 4 % af forsørgerne var samboende med en anden SU-modtager. Antallet af forsørgere steg 18 % fra 2005 til 2006, og 4 % fra 2006 til Stigningen skyldtes blandt andet, at antallet af enlige forsørgere steg til i Antallet af forsørgere, der tog forsørgerlån, steg til Tabel 2.11 Tildeling af stipendium, SU-lån og forsørgerlån til forsørgere på ungdomsuddannelser i Låntager Støttemodtagere Forsørgerlåntager Tildeling Stipendium Heraf fors.- tillæg Lån Heraf forsørgerlån antal mio. kr Enlige forsørgere ,5 123,1 63,3 19,2 Samboende, begge SU-modtagere ,2 1,4 4,8 1,4 Samboende partner ej SU-modtager - heraf uden forsørgerstøtte 1) ,5-26,2 - - heraf med suppl. forsørgerlån ,5-23,9 8,0 I alt forsørgere ,7 124,5 118,2 28,6 Anm.: Støttemodtagere, der i løbet af støtteåret indgik under flere kategorier, er talt med under hver kategori, men kun en gang i totalen (fx i tilfælde hvor støttemodtageren var samboende med partner, der ikke var SU-modtager, og i enkelte måneder tog forsørgerlån). Støttebeløbene er opgjort på månedsbasis og placeret i den kategori, personen havde den måned. 1) Inklusive støttemodtagere, der ikke søgte tillægget til forsørgere samboende med SU-modtager. 19

22 Af forsørgerne optog (56 %) SU-lån, og (38 %) optog forsørgerlån. Af de enlige forsørgere optog (69 %) lån. De lånte i gennemsnit kr. Af forsørgerne, der boede sammen med en anden SU-modtager optog 300 (58 %) lån. Tabel 2.12 Forsørgerne fordelt på uddannelsestype og forsørgerstatus, samt oplysninger om hvor mange mænd, der er forsørgere Enlige forsørgere Samboende, begge SUmodtagere Samboende, partner ikke SU-modtager - heraf uden - heraf med forsørgerstøtte 1) suppl. Forsørgerlån UU støttemodtagere i alt UU støttemodtagere med børn i alt antal % EUD HF enkeltfag FSK Alm. gymn Erhv. gymn Øvrige UU Total Heraf mænd i % 2 % 42 % 26 % 17 % 44 % 16 % Anm.: Støttemodtagere, der i løbet af støtteåret indgik under flere forsørgerkategorier, er talt med under hver kategori, men kun en gang i totalen (fx i tilfælde hvor støttemodtageren var samboende med partner, der ikke var SUmodtager, og i enkelte måneder tog forsørgerlån). Støttemodtagere, der gik på flere ungdomsuddannelser i løbet af 2007 indgår under begge uddannelser men kun en gang i totalen. 1) Inklusive støttemodtagere, der ikke søgte tillægget til forsørgere, der var samboende med SU-modtager. Forsørgerne fik hovedsageligt støtte til EUD, HF enkeltfag og folkeskoleuddannelser. Af de gik (42 %) på EUD. Forsørgerne udgjorde 11 % af alle støttemodtagere på EUD. Hver fjerde af støttemodtagerne på HF enkeltfag var forsørger, mens 30 % af støttemodtagerne på FSK var forsørger. Mænd udgjorde kun ca. 16 % af forsørgerne på UU. Da mænd udgjorde 44 % af alle støttemodtagere på UU var mænd på UU således underrepræsenteret blandt forsørgerne. Af enlige forsørgere var 89 (2 %) mænd. Af næste tabel fremgår, hvor stor en del af forsørgerne, der havde børn ved uddannelsens start. Tabel 2.13 Forsørgere i UU fordelt efter om forsørgerne havde barn ved uddannelsens start. Forsørgere i UU antal % Havde fået mindst et barn før uddannelsens start Fik det første barn under uddannelsen Forsørgere i UU i alt Anm: Støttemodtagere, der gik på flere UU i 2007 kan indgå i flere kategorier, fx hvis støttemodtageren i løbet af den første uddannelse fik et barn. Næsten 9 ud af 10 forsørgere på UU havde fået mindst et barn inden starten på ungdomsuddannelsen. Dette var en medvirkende faktor til, at forsørgerne startede relativt sent på ungdomsuddannelserne, og dermed den væsentligste forklaring på forsørgernes relative høje alder jf. tabel Det var kun et fåtal af forsørgerne, der fik det første barn under ungdomsuddannelsen. 20

23 Tabel 2.14 Alder ultimo støtteåret Forsørgere i UU fordelt efter alder og forsørgerstatus. Enlige forsørgere Samboende, begge SUmodtagere Samboende, partner ikke SU-modtager - heraf uden - heraf med forsørgerstøtte 1) suppl. forsørgerlån Støttemodtagere med børn i alt UU støttemodtagere i alt antal Højst 19 år år år år år år år år og derover I alt år Median 2) 28,2 26,2 27,9 28,0 28,2 19,9 Gennemsnit 29,7 27,7 29,3 29,3 29,6 21,2 Anm.: Støttemodtagere, der i løbet af støtteåret indgik under flere kategorier, er talt med under hver kategori, men kun en gang i totalen (fx i tilfælde hvor støttemodtageren var samboende med en partner, der ikke var SU-modtager, og i enkelte måneder tog forsørgerlån). 1) Inklusive støttemodtagere, der ikke søgte tillægget til forsørgere samboende med SU-modtager. 2) Hvis støttemodtagerne sorteres efter alder, er medianen alderen på personen i midten. Forsørgerne på UU havde gennemsnitsalderen 29,6 år. Dermed var forsørgerne i UU var i gennemsnit 8,4 år ældre end SU-modtagerne i UU generelt. Hver tiende af støttemodtagere i UU var mindst 25 år, mens dette gjaldt 70 % af forsørgerne. Dette skal ses i sammenhæng med, at forsørgerne på UU typisk havde fået børn inden starten på uddannelsen, og derfor startede sent. Forsørgere, der boede sammen med en anden SU-modtager, var i gennemsnit lidt yngre end andre forsørgere. 2.7 SU til uddannelser i udlandet Personer, der er berettiget til at modtage SU-stipendier til en ungdomsuddannelse, kan vælge at tage hele eller dele af uddannelsen i et andet nordisk land og medbringe sin SU-støtte. I lande uden for Norden gives SU kun til de sidste 2 år af uddannelsen på fire ungdomsuddannelser (bl.a. Duborgskolen i Flensborg). Der kan kun gives SU, hvis ansøgeren ikke i forvejen har en studentereksamen. 21

24 Tabel 2.15 Støttemodtagere og tildelt stipendiebeløb til ungdomsuddannelser i udlandet (ekskl. studieophold) i fordelt på uddannelsesland Støttemodtagere Tildelt stipendiebeløb Uddannelsesland antal mio. kr Norge ,6 0,6 0,6 0,6 Sverige ,4 1,9 2,0 1,8 Tyskland ,0 0,9 1,0 1,0 Øvrige EU-lande 1) ,1 0,3 0,4 0,3 Øvrige lande ekskl. EU ,4 0,4 0,4 0,5 Samtlige lande ,5 4,1 4,4 4,2 Heraf: årige ,8 2,0 1,9 2, årige ,9 1,2 1,6 1,1 22 år og derover ,8 0,9 0,9 1,1 I 2007 fik 174 personer støtte til at tage en ungdomsuddannelse i udlandet. Sverige og Tyskland var de lande, der modtog flest elever i begge tilfælde med 58 elever. 2.8 Ikke danske statsborgere med SU-støtte Som udgangspunkt skal man være dansk statsborger for at få SU. Udenlandske statsborgere kan under visse betingelser få SU på lige fod med danske statsborgere. Reglerne herom blev ændret og forenklet med virkning fra 30. april 2006, hvor dele af EU s nye opholdsdirektiv samtidig blev implementeret i SU-loven. Tabel 2.16 Støttemodtagere i UU uden dansk statsborgerskab i Støttemodtagere Tildelt stipendium Tildelt lån antal mio. kr Norden Øvrig EU Øvrig Europa 1) Mellemøsten Afrika Asien 2) Nord- og Sydamerika Statsløs Øvrige lande I alt Anm.: Opgørelsen er baseret på stipendiemodtagers statsborgerskab ultimo støtteåret. Støttemodtagerne kan siden have opnået dansk statsborgerskab. 1) Oplysningerne for det øvrige Europa er inklusiv Rusland og Tyrkiet. 2) Oplysningerne for Asien er inklusiv Georgien, Armenien og Aserbajdsjan og eksklusiv Rusland. Jævnfør tabel 2.16 modtog personer uden dansk statsborgerskab i 2007 SU-støtte til ungdomsuddannelser, hvilket var en stigning på 4 % i forhold til året før. Heraf udgjorde støttemodtagere fra Mellemøsten 32 %. 22

25 I 2007 fik de udenlandske støttemodtagere tildelt i alt 252 mio. kr. i stipendier og 33 mio. kr. i lån. Tabel 2.17 Støttemodtagere i UU uden dansk statsborgerskab i 2007 fordelt efter alder Alder ultimo og derover antal Stip. modtagere % Stip. modtagere Anm.: Opgørelsen er baseret på stipendiemodtagers statsborgerskab ultimo støtteåret. Stipendiemodtager kan siden have opnået dansk statsborgerskab. I 2007 var der relativt mange ældre blandt udenlandske støttemodtagere. Af udenlandske stipendiemodtagere var 20 % 26 år eller derover, hvilket blot var tilfældet for 7 % blandt samtlige støttemodtagere i ungdomsuddannelserne, jfr. tabel 2.3. Tilsvarende udgjorde andelen af udenlandske støttemodtagere, der var 21 år eller derunder blot 64 %, medens den blandt samtlige støttemodtagere i ungdomsuddannelserne var 81 %. I alt 2.9 Støttemodtagere med afbrudt uddannelse Tabel 2.18 Støttemodtagere i UU med afbrudt uddannelse i År for afbrudt uddannelse antal støttemodtagere Støttemodtagere med afbrudt UU heraf ej påbegyndt ny uddannelse senest ultimo (32,2 %) (38,0 %) (45,7 %) (71,5 %) påbegyndt ny uddannelse senest ultimo (67,8 %) (42,0 %) (54,3 %) (28,5 %) heraf påbegyndt en UU påbegyndt en VU Ca støttemodtagere i ungdomsuddannelserne afbrød deres uddannelse i Det svarede til ca. 14 % af støttemodtagerne, hvilket var et fald i forhold til 2006, hvor 15 % afbrød. To tredjedele af dem, der afbrød en ungdomsuddannelse i 2004, var ved udgangen af 2007 kommet i gang med en ny uddannelse, heraf ca. 88 % i en ny ungdomsuddannelse og ca. 12 % i en videregående uddannelse. Blandt de, der afbrød i 2007, havde 28,5 % påbegyndt en ny uddannelse ved udgangen af året. 23

26 Af tabel 2.19 fremgår udviklingen i andelen af støttemodtagere på udvalgte ungdomsuddannelser, der afbryder et studie. Tabel 2.19 Andel af støttemodtagere i udvalgte ungdomsuddannelser med afbrudt uddannelse i læseåret / / / / % Alm. gymnasium (tre år) Hf-kursus Hf-enkeltfag Erhvervsgymnasium HHX HTX EUD Folkeskoleuddannelser UU i alt Anm.: Tallene viser den aktuelle samlede afbrudstilbøjelighed i SU-støtteperioden af uddannelsen blandt dem, som i løbet af uddannelsen får SU. Afbrud blandt de årige indgår således ikke. I tabellen indgår afbrud registreret pr. februar Opgjort pr. februar 2008 steg afbrudstilbøjeligheden på UU til 35 % i læseåret 2006/2007 fra 32 % det foregående læseår. Afbrudstilbøjeligheden var størst på hf-enkeltfag (55 %), folkeskoleuddannelser (54 %) og EUD (45 %). 1 Afbrudstilbøjeligheden for 2006/07 for fx alm. gymnasium opgøres, som (antal studiestartere 2006 med afbrud indtil 1år efter studiestart)/(antal studiestartere 2006) + (antal studiestartere 2005 med afbrud mellem 1 og 2 år efter studiestart)/(antal studiestartere 2005) + (antal studiestartere 2004 med afbrud mellem 2 og 3 år efter studiestart)/(antal studiestartere 2004). Afbrudsfrekvensen er en summering af procenter. 24

27 Tabel 2.20 Andel af SU-modtagere med en afbrudt UU i studieåret 2006/07 på henholdsvis 1. år af uddannelsen, 2. år af uddannelsen og efter 2. år, fordelt på uddannelseskategori. Læseåret 2006/07 Antal år i afbrudt uddannelse 1. år 1) 2. år 2) Senere 3) I alt 4) Antal % antal % antal % antal % Støttemodtagere med afbrudt UU Alm. gymn. (tre år) Hf-kursus Hf-enkeltfag Erhvervsgymnasium HHX HTX EUD Folkeskoleudd UU i alt Anm.: Tallene viser den aktuelle samlede afbrudstilbøjelighed i SU-støtteperioden af uddannelsen blandt dem, som i løbet af uddannelsen fik SU. Afbrud blandt de årige indgår således ikke. I alle kolonner tælles et afbrud kun med hvis det ligger indenfor normeret studietid+1 år. 1. (antal studiestartere 2006 med afbrud indtil 1år efter studiestart)/(antal studiestartere 2006). 2. (antal studiestartere 2005 med afbrud mellem 1 og 2 år efter studiestart)/(antal studiestartere 2005). 3. (antal studiestartere 2004 med afbrud mellem 2 og 3 år efter studiestart)/(antal studiestartere 2004) + (antal studiestartere 2003 med afbrud mellem 3 og 4 år efter studiestart)/(antal studiestartere 2003). 4. Summering af andelene i 1.år (%)+2. år (%)+senere (%). Tabel 2.20 viser fordelingen af afbrud med hensyn til, hvor langt henne i studiet afbruddet forekom. På UU afbrød i alt på uddannelsens første år (hvilket var 30 % af støttemodtagerne på første år). Dette svarede til 83 % af de i alt afbrud for SU-modtagere på UU. Den samlede afbrudsandel gennem en UU var 35 %. Af næste tabel fremgår, hvor stor en del af studiestarterne fra 2005 der havde afbrudt deres ungdomsuddannelse pr. februar 2008, fordelt efter om de havde et barn ved uddannelsens start samt fordelt på uddannelsesområde. 25