S T A T I S T I K. SU-støtte & SU-gæld 2003
|
|
- Stig Jeppesen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 S T A T I S T I K SU-støtte & SU-gæld 2003 SUS nr. 11 Oktober 2004
2 SUstyrelsen Danasvej 30 DK 1780 København V ISBN:
3 Forord SUstyrelsen udgiver hermed SU-statistikpublikationen SU-støtte & SU-gæld 2003 (SUS nr. 11). Publikationen indeholder især oplysninger om de personer, som fik tildelt SU-støtte i 2003, og om de godt personer, som havde SU-gæld ved udgangen af Endvidere belyses udviklingen gennem de seneste år. Publikationen skal primært betragtes som en statistisk årbog uden nøjere analyse af årsagerne til de konstaterede forhold og udgør med den detaljerede fokus på nuværende og tidligere SU-støttemodtagere et supplement til SUstyrelsens årsrapport for 2003, hvis perspektiv er bredere, og som bl.a. også beskriver måltal for administration af støtteordningerne, som SUstyrelsen er ansvarlig for. Data, der belyser tildeling af SU-støtte til personer i ungdomsuddannelser (UU) henholdsvis videregående uddannelser (VU), er adskilt i to separate kapitler. Tidsserier for udvalgte hovedtal for alle år fra og med 1991 fremgår af bilagstabellerne. Alle beløb er opgjort i løbende priser (bilag 1 dog også i faste priser), dvs. de reale udviklingstendenser er mindre end tallene umiddelbart viser. Kapitel 1 indeholder hovedtal for udviklingen i SU-støtten og SU-gælden i femårsperioder fra 1993 til Kapitel 2 beskriver mere detaljeret den tildelte støtte i 2003 for støttemodtagere i ungdomsuddannelser samt visse udviklingstendenser de seneste år. Kapitel 3 beskriver ligeledes detaljeret den tildelte støtte i 2003 for støttemodtagere i videregående uddannelser samt visse udviklingstendenser de seneste år. Kapitlet indeholder også et afsnit om befordringsrabat og specialpædagogisk støtte (SPS) vedr. støttemodtagere i videregående uddannelser. Kapitel 4 belyser specielt SU-støtten til uddannelser i udlandet, til udenlandske statsborgere (indeholdt i kapitel 3 s tal) og uddannelsesstedernes størrelse og dækningsgrad uden skelnen mellem UU og VU. Kapitel 5 omhandler mere specificeret de nuværende og tidligere uddannelsessøgendes studiegæld i form af lånegæld og FM-gæld (for meget modtaget støtte) til staten ved udgangen af Kapitel 6 indeholder bilag med bl.a. støttesatser, bilagstabeller, forkortelser og definitioner.
4 Publikationen kan ses på SUstyrelsens netadresse Henvendelser vedrørende publikationen kan ske til: Specialkonsulent Stig Garsdal på telefon Specialkonsulent Hans Funck Petersen på telefon Specialkonsulent Hans Helmuth Bruhn på telefon
5 Indhold: Side 1. SU-hovedtal SU i ungdomsuddannelser Støttemodtagere og støttebeløb Hjemme- og udeboende stipendiemodtagere Forældreafhængige stipendiemodtagere Støttemodtagernes køn, alder og børn Støttemodtagere med afbrudt uddannelse Støttemodtagernes egenindkomster, fravalg af støtte og indkomstkontrolkrav SU i videregående uddannelser Støttemodtagere og støttebeløb Hjemme- og udeboende stipendiemodtagere Støttemodtagernes køn, alder og børn Klippekortstatus for personer med fuldførte uddannelser Afbrud og stop af stipendium før uddannelsens normale afslutning Støttemodtagernes egenindkomst, fravalg af støtte og indkomstkontrolkrav Befordringsrabat Specialpædagogisk støtte (SPS) SU på uddannelsessteder, uddannelser i udlandet og til udenlandske statsborgere Støtten fordelt på uddannelseskategorier, uddannelsessteder og SU-støttens dækningsgrad SU til uddannelser i udlandet Ikke danske statsborgere med SU-støtte SU-gæld Samlet SU-gæld SU-lånegæld FM-gæld Bilag...79 Bilag 1 Stipendiesatser i støtteårene Bilag 2 Satser for tillægsstipendium og -lån Bilag 3 Lånesatser for studielån (SU-lån) i støtteårene Bilag 4 Støttemodtagere og tildelt støtte i fordelt efter støttekombination...82 Bilag 5 Støttemodtagere og støttebeløb i støtteårene fordelt efter uddannelseskategori Bilag 6 Stipendiemodtagere og tildelt stipendium i støtteårene fordelt efter forældreafhængighed...86 Bilag 7 Stipendiemodtagere og tildelt stipendiestøtte i støtteårene fordelt efter bopælsstatus Bilag 8 Støtteårsværk i fordelt på støtteart og uddannelseskategori...90
6 Bilag 9 Stipendiemodtagere og tildelt stipendiestøtte til uddannelser i udlandet i støtteårene , fordelt på uddannelsesland Bilag 10 Stipendiemodtagere uden dansk statsborgerskab og tildelt stipendiestøtte i støtteårene Bilag 11 Nøgletal for stipendieudgifter og stipendiemodtagere i Bilag 12 Debitorer med SU-gæld og restgæld pr. ultimo fordelt efter gældstype Bilag 13 Debitorer med SU-lånegæld og restlånegæld pr. ultimo fordelt efter uddannelsesmæssig status og om gælden er under tilbagebetaling Bilag 14 Fremsatte FM-krav og tilbagekrævede beløb vedr. støtteårene fordelt efter kravtype Bilag 15 Færdigbetalte SU-lån og FM-krav i fordelt efter låne- og kravtype Bilag 16 Fribeløbssatser for støtteårene Bilag 17 Stipendiesatser på årsbasis i støtteårene 1975/ Bilag 18 Lånesatser for statslån/studielån (SU-lån) på årsbasis i støtteårene 1982/ Bilag 19 Maksimale statsgaranterede studielån i pengeinstitutter og maksimale støtterammer Bilag 20 på årsbasis i støtteårene 1975/ SU-støttemodtagere og tildelt støtte (stipendium, SU-lån og statsgaranterede studielån (stg.)) i undervisningsårene 1975/ /93 fordelt efter støttekombination Bilag 21 Anvendte forkortelser Bilag 22 Anvendte definitioner
7 1. SU-hovedtal I dette kapitel belyses nogle udvalgte hovedtal vedr. den statslige uddannelsesstøtte (SU-støtte), herunder også udbetalingen af de statslige lån (SU-lån), som SUstyrelsen administrerer på statens vegne. Andre og mere detaljerede opgørelser findes i kapitel 2 (ungdomsuddannelser) og kapitel 3 (videregående uddannelser). En mere uddybende beskrivelse af nuværende og tidligere støttemodtageres SU-gæld i form af lån og gæld som følge af tilbagekrævet for meget udbetalt støtte (FM-krav) findes i kapitel 5. Tabel 1.1. Støttemodtagere og støttebeløb i 1993, 1998 og antal Støttemodtagere i alt Stipendiemodtagere mio. kr Udbetalt stipendiebeløb før skat Udbetalt lånebeløb I alt udbetalt før skat indeholdt A-skat af stipendiebeløb % Stipendieudgifternes andel af: - bruttonationalproduktet 0,57 0,60 0,65 Stipendiemodtagernes andel af: - hele befolkningen 4,3 5,3 5,6-18-årige 32,0 51,9 53,3-19-årige 49,6 65,6 68, årige 28,6 36,4 42,4 I 2003 fik støttemodtagere tildelt godt 9 mia. kr. i stipendiestøtte, hvoraf 12 % blev indeholdt som A-skat, og ca. 2,3 mia. kr. i studielån, jf. tabel 1.1. Stipendiestøtten svarede til ca. 0,65 % af bruttonationalproduktet. Antallet af stipendiemodtagere svarer til, at ca. 5,6 % af Danmarks befolkning fik stipendiestøtte i Godt halvdelen af de 18-årige og mere end 2/3 af de 19-årige fik stipendiestøtte. Antallet af støttemodtagere i 2003 er næsten større end i 1993, hvilket svarer til en stigning på 35 %. Den udbetalte støtte er (i løbende priser) i samme periode steget 5,4 mia. kr. til næsten 11 ½ mia. kr. svarende til en stigning på 91 %. Væksten i SU-støttens omfang er bl.a. et resultat af større ungdomsårgange, flere SU-støtteberettigende uddannelser, men også af at alle forældreafhængige støttemodtagere fra og med 1996 blev berettigede til et grundstipendiebeløb uanset forældrenes indkomster. 5
8 Tabel 1.2 Støttemodtagere og støttebeløb i 1993, 1998 og 2003 fordelt på uddannelseskategori antal % Støttemodtagere i alt ungdomsuddannelser videregående uddannelser mio. kr % Tildelt stipendium ungdomsuddannelser videregående uddannelser Tildelt lån ungdomsuddannelser videregående uddannelser Anm.: Støttemodtagerne er optalt under den uddannelseskategori, som de sidst var tilmeldt i året. I 2003 fordelte de støttemodtagere sig med støttemodtagere i ungdomsuddannelserne og støttemodtagere i videregående uddannelser, jf. tabel 1.2. Støttemodtagerne i VU udgjorde 61 % af samtlige støttemodtagere, men de modtog 74 % (6.771 mio. kr.) af det samlede stipendiebeløb på mio. kr. Det skyldes bl.a., at støttemodtagerne i VU i større udstrækning tildeles stipendier efter den højere udeboendesats. Med hensyn til lån modtog støttemodtagerne i VU en endnu større del af det totale lånebeløb på mio. kr., nemlig 85 % (1.909 mio. kr.), hvilket skyldes at lånetilbøjeligheden i VU er væsentlig højere end i UU. Stigningen i antallet af støttemodtagere fra 1993 til 2003 på knap (35 %) er fordelt med en stigning på omkring (28 %) i ungdomsuddannelser (UU) og med en stigning på (40 %) i videregående uddannelser (VU). Den procentuelle fordeling af støttemodtagerne i UU og VU er dog stort set uændret fra 1993 til Støtttemodtagerne optog lån for i alt knap 2,3 mia. kr. i Størstedelen af lånebeløbet (85 %) blev optaget af støttemodtagere i VU. Gennem de seneste 10 år er låneoptagelsen steget markant. I 1993 optog støttemodtagerne lån for i alt 975 mio. kr. Således var det samlede udlån 131 % højere i En mindre del af forklaringen er det forøgede pristal, og en noget større del af forklaringen er, at der i 2003 var væsentligt flere studerende: Antallet af støttemodtagere var i 1993 medens det i 2003 var Hertil kommer, at relativt flere støttemodtagere i 2003 optager studielån og at de gennemgående låner mere set i forhold til Indførelsen af slutlån i 1995 har desuden bevirket, at antallet af støttemodtagere, der udelukkende modtager lån, er steget markant (jf. tabel 1.3). 6
9 Tabel 1.3 Støttemodtagere og støttebeløb i 1993, 1998 og 2003 fordelt på støttekategori antal % Støttemodtagere i alt kun stipendium både stipendium og lån kun lån mio. kr % Stipendium og lån i alt stipendium heraf støttemodtagere med kun stipendium lån heraf støttemodtagere med kun lån Hovedparten af de ca støttemodtagere i 2003 ønskede kun at modtage stipendium (62 %), jf. tabel 1.3. Resten fik både stipendie- og lånestøtte, bortset fra ca , der kun fik lån (slutlån). Andelen af stipendiemodtagere, som tog lån, var 38 % i 2003, hvilket er 6 procent-point flere, set i forhold til Tabel 1.4 Stipendiemodtagere og stipendiebeløb i 1993, 1998 og 2003 fordelt efter bopælsstatus antal % Stipendiemodtagere i alt hjemmeboende udeboende mio. kr % Tildelt stipendium hjemmeboende udeboende Anm.: En stipendiemodtager henføres til den bopælsstatus, som vedkommende senest i året var registreret under, uanset om støtten er beregnet efter udeboende- eller hjemmeboendesats. Der var i 2003 ca (28 %) hjemmeboende stipendiemodtagere og (72 %) udeboende, jf. tabel 1.4. Den tildelte stipendiestøtte til hjemmeboende og udeboende udgjorde henholdsvis mio. kr. (12 %) og mio. kr. (88 %). I forhold til 1993 er antallet af hjemmeboende i 2003 steget med (15 %), mens antallet af udeboende er steget med ca (43 %). Baggrunden herfor er bl.a. flere støtteberettigende uddannelser, større optag på de videregående uddannelser, samt at alle 18-årige fra og med 1996 blev berettiget til minimum et grundstipendium. 7
10 Tabel 1.5 FM-krav vedr. støtteårene 1993, 1998 og antal Fremsatte FM-krav i alt indkomstkontrolkrav ) - afbrudskrav andre FM-krav mio. kr Tilbagekrævede beløb i alt indkomstkontrolkrav 1) ) - afbrudskrav andre FM-krav ) Inkl. %-tillæg 2) Foreløbige tal Studielånegæld er den helt dominerende gældstype, men nogle støttemodtagere får også gæld i forbindelse med, at SUstyrelsen rejser krav om tilbagebetaling af for meget udbetalt støtte (FM-krav). Der forventes i alt rejst FM-krav vedr. udbetalt SU-støtte for støtteåret 2003, og det tilbagekrævede beløb forventes at udgøre 244 mio. kr., jf. tabel 1.5. Hovedparten af FM-kravene - især på beløbssiden - er indkomstkontrolkrav (IK-krav), som fremsættes, hvis SU-støttemodtager tjener mere ved siden af SU-støttten end det tilladte fribeløb. Der forventes rejst IK-krav og tilbagekrævet 159 mio. kr. vedr. støtteåret Tabel 1.6 Indkomstkontrolkrav vedr. støtteårene 1993, 1998 og ) antal Indkomstkontrolkrav i alt personer under uddannelse ult. året personer uden for uddannelse ult. året % Indkomstkontrolkrav i procent af støttemodtagere i alt 6,8 4,8 4,5 - personer under uddannelse ult. året 8,2 5,4 5,2 - personer uden for uddannelse ult. året 2,7 3,1 2,8 Tilbagekrævet støtte 2) i procent af støtte i alt 2,4 1,5 1,3 1) Foreløbige tal 2) Ekskl. %-tillæg De forventede IK-krav vedr svarer til, at 4,5 % af støttemodtagerne i 2003 vil få et IKkrav, jf. tabel 1.6. Den tilbagekrævede støtte forventes at svare til 1,3 % af den udbetalte støtte. Der forventes rejst IK-krav over for støttemodtagere, der fortsat var under uddannelse ved udgangen af Det svarer til, at 5,2 % af disse støttemodtagere under uddannelse vil få et IK-krav. For støttemodtagere, der ikke var under uddannelse ved udgangen af 2003, vil kravprocenten være lavere, nemlig 2,8 %, til trods for at der typisk indgår erhvervsindkomster efter uddannelsens afslutning ved beregningen af, om støtten er retmæssigt tildelt. Kravprocenten var også lavere for støttemodtagere, der afsluttede uddannelsen i 1993 og
11 Tabel 1.7 Studielånegæld ultimo 1993, 1998 og antal Debitorer 1) med studielånegæld i alt debitorer med SU-lånegæld debitorer med statsgaranteret lånegæld mio. kr Restgæld på studielån i alt SU-lånegæld statsgaranteret lånegæld Anm.: Tallene er inkl. misligholdt lånegæld, hvis saldo ikke altid vil være ájourført på opgørelsestidspunktet. 1) Det samlede antal debitorer er især i 1993 og 1998 overvurderet, da det ikke har været muligt at korrigere for personer med både SU-lånegæld og statsgaranteret lånegæld i pengeinstitutter. Ved udgangen af 2003 skyldte personer 20,3 mia. kr. på lån, der var optaget enten som statsgaranterede lån i pengeinstitutter eller som SU-lån udbetalt af SUstyrelsen, jf. tabel 1.7. Hovedparten af debitorerne, nemlig , havde SU-lånegæld svarende til 18,2 mia. kr., mens debitorer skyldte 2,1 mia. kr. på statsgaranterede studielån optaget i pengeinstitutter. Ved udgangen af 1993 var andelen af debitorer med statsgaranteret lånegæld og restgælden for disse væsentligt større end ved udgangen af Denne ændring i fordelingen på gældstyper i 10-årsperioden er et resultat af, at muligheden for at optage statsgaranterede studielån i pengeinstitutter blev afskaffet fra 1993, så det herefter alene var muligt at optage studielån gennem SUstyrelsen. 9
12 2. SU i ungdomsuddannelser Dette kapitel giver en detaljeret beskrivelse af støttetildelingen inden for ungdomsuddannelserne i 2003 og af udviklingen gennem de seneste år. Støttetildelingen er opgjort efter støtteårets udgang og er reguleret for rejste afbrudskrav, men ikke for tilbagekrævede beløb i forbindelse med den efterfølgende indkomstkontrol. Støttens sammensætning beskrives her fordelt på støttemodtagernes bopælsstatus, forældreafhængighed, uddannelseskategori, køn, alder, og om støttemodtagerne har børn. Kapitlet beskriver endvidere støttemodtagernes indkomster, indkomstkontrolkrav og tilbøjeligheden til at afbryde en ungdomsuddannelse. 2.1 Støttemodtagere og støttebeløb Alle 18- og 19-årige i ungdomsuddannelser blev fra 1996 berettiget til et grundstipendium. Støtten gives med satsen for hjemmeboende, uanset hvor eleven bor. Er eleven udeboende, kan skolen dog give støtte med udeboendesats, når visse betingelser er opfyldt. Grundstipendiet var i 2003 på kr. om måneden, og derudover kunne der ydes et tillæg på indtil 795 kr. afhængig af forældrenes indkomst. Efter udeboendesatsen var grundstipendiet på kr. om måneden med mulighed for et tillæg på op til kr. afhængig af forældrenes indkomst. Der er ingen øvre grænse for det antal måneder, en person kan få støtte til ungdomsuddannelser, dvs. uddannelser på folkeskoleniveau (FSK), gymnasiale- og almene ungdomsuddannelser (GU) og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser (EU). 10
13 Tabel 2.1 Tildelt støtte i UU Støttemodtagere Tildelt støtte antal mio. kr Ungdomsuddannelser i alt Støtte i alt Index 100,0 98,8 99,0 101,6 100,0 110,8 114,2 113,2 Stipendier Index 100,0 98,8 99,0 101,6 100,0 108,3 111,0 111,6 Lån Index 100,0 121,5 129,8 116,6 100,0 131,8 141,6 125,3 Erhvervsfaglige ungdomsudd. Stipendier Lån Gymnasiale udd. Stipendier Lån Folkeskoleudd. Stipendier Lån Anm.: Tabellen omfatter personer som i en periode har fået støtte i UU. En person kan være optalt inden for flere uddannelseskategorier, men indgår kun som én person i sammentællingerne. I alt fik ca støttemodtagere i 2003 tildelt støtte for mio. kr., jf. tabel 2.1. Af dette beløb udgør stipendier mio. kr. (87 %) og lån 342 mio. kr. (13 %). I perioden er den samlede støtte steget med 311 mio. kr. (13 %). Denne stigning fordeler sig med 242 mio. kr. i stipendier (12 %) og 69 mio. kr. i lån (25 %). Antallet af stipendiemodtagere er i perioden steget med (1,6 %). Antallet af støttemodtagere, som også er tildelt lån i samme periode, er steget (17 %). Tabel 2.2 Andel af stipendiemodtagere i UU, som tog lån i fordelt på alder. Alder pr. 31/12 i støtteåret Låntagerandel af stipendiemodtagere med børn % årige 3,9 4,3 4,2 4,1 37,9 19-årige 8,7 9,3 9,4 8,9 33,3 20-årige 14,1 16,1 16,9 16,1 49,8 21-årige 26,4 29,3 31,6 30,9 61,2 22 år og derover 45,2 45,8 49,0 49,3 56,9 Alle i UU 16,0 17,4 18,5 18,2 55,9 Anm.: Støttemodtagerne er optalt under UU, hvis de sidst var tilmeldt her i året. 11
14 Lånetilbøjeligheden for stipendiemodtagere i UU er steget fra 16,0 % i 2000 til 18,2 % i 2003, jf. tabel 2.2. Stigningen er markant inden for alle de udvalgte alderstrin. Udover at lånetilbøjeligheden er afhængig af alder - des højere alder des oftere lån - var den desuden betydeligt større for de stipendiemodtagere, der har børn. Det gælder for alle alderstrin. I gennemsnit tog 56 % af dem lån. 2.2 Hjemme- og udeboende stipendiemodtagere Tabel 2.3 Stipendiemodtagere, låntagere og støttebeløb i UU i 2003 fordelt efter alder og bopælsstatus. Stipendiemodtagere Tildelt stipendium Låntagere Tildelt lån Låntagere i pct. af stipendiemodtagere Alder pr. 31/ antal % mio. kr. antal mio. kr. % % % 18 år , , hjemmeboende 85 % 227,2 42 % 4, år , , hjemmeboende 80 % 427,4 36 % 16, år , , hjemmeboende 67 % 181,2 24 % 12, år , , hjemmeboende 33 % 46,9 13 % 5, år , , hjemmeboende 18 % 15,4 8 % 2, år , , hjemmeboende 11 % 6,7 6 % 1, år , , hjemmeboende 8 % 3,4 4 % 0, år , , hjemmeboende 6 % 1,7 3 % 0, år og derover , , hjemmeboende 3 % 2,1 1 % 0, I alt , , hjemmeboende 62 % 912,2 16 % 45, Anm.: En person henføres til den uddannelses- og bopælsstatus, som vedkommende senest i året var registreret under, uanset om støtten er beregnet efter udeboende- eller hjemmeboendesats. Af tabel 2.3 fremgår det, at der i 2003 var knap stipendiemodtagere i ungdomsuddannelser. Hovedparten (62 %) af stipendiemodtagerne i UU var hjemmeboende. 74 % af stipendiemodtagerne var 20 år eller yngre. De 26 %, som var 21 år eller ældre, var altovervejende udeboende. Af tabellen fremgår det således også, at det store ryk hvor stipendiemodtagere flytter hjemmefra, sker i alderen 20 til år. 12
15 Kun 18 % af stipendiemodtagerne i ungdomsuddannelserne ønskede lån, og blandt hjemmeboende blot 5 %. Lånetilbøjeligheden blandt sidstnævnte er steget markant de seneste par år og var i 2001 blot 3 %. Tabel 2.4 Støttemodtagerne i ungdomsuddannelser i 2003 fordelt på bopælsamt pr. 31/ og på bopælsstatus. Bopælsamt pr. 31/ Støttemodtagere i 2003 heraf hjemmeboende antal % antal % Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Bornholms Regionskommune Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkjøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt Øvrige 1) I alt Anm.: Støttemodtagerne er fordelt på bopælsamt ud fra de oplysninger, SUstyrelsen havde modtaget pr. ultimo 2003 fra CPR-registeret. 1) Omfatter hovedsagelig udlandet, inkl. Grønland og Færøerne. De knap støttemodtagere i ungdomsuddannelser i 2003 er fordelt geografisk i tabel 2.4. Omkring 20 % af støttemodtagerne boede i Storkøbenhavn, 13 % i Århus Amt og 10 % i henholdsvis Fyns og Nordjyllands Amt. Tabellen viser også, at knap (60 %) af støttemodtagerne var hjemmeboende. Andelen af hjemmeboende støttemodtagere varierer fra amt til amt. Andelen af hjemmeboende støttemodtagere var størst i Københavns Amt, Frederiksborg Amt og Roskilde Amt med henholdsvis 69 %, 74 % og 68 %. 13
16 Tabel 2.5 Stipendiemodtagere i UU og tildelt stipendiebeløb i fordelt efter bopælsstatus. Stipendiemodtagere Tildelt stipendiebeløb Alder pr. 31/ antal mio. kr I alt ungdomsuddannelser heraf hjemmeboende udeboende % hjemmeboende udeboende hjemmeboende-andel 18-årige årige årige årige Anm.: Tabellen omfatter stipendiemodtagere, som i en periode i støtteåret har været i en UU. Bopælsstatus er den som vedkommende senest i perioden var registreret under, uanset om støtten er beregnet efter udeboende- eller hjemmeboendesats. Tabel 2.5 viser, at andelen af hjemmeboende stipendiemodtagere i ungdomsuddannelserne er faldet fra 61 % til 39 % mellem 2000 og En del af faldet må skyldes de faldende ungdomsårgange (relativt flere ældre), da der stort set ikke er fald på de enkelte alderstrin i perioden. Hjemmeboendesats til udeboende elever under 20 år Fra og med 1. januar 1996 er reglen om hjemmeboendesats til udeboende ikke begrænset til 1. ungdomsuddannelse, men gælder for alle 18- og 19-årige i ungdomsuddannelser. Uddannelsesstedet har dog mulighed for at give stipendium med udeboendesats, når visse betingelser er opfyldt. De væsentligste betingelser fremgår af tabel
17 Tabel 2.6 Udeboende stipendiemodtagere i UU med og uden udeboendesats. Udeboende stipendiemodtagere under 20 år i ungdomsuddannelser antal % antal % antal % antal % I alt Stipendiemodtagere uden udeboendesats Stipendiemodtagere med udeboendesats % De 3 mest anvendte begrundelser for udeboendesats: Mindst 20 km mellem uddannelsesstedet og forældrebopæl Særlige forhold i hjemmet Udeboende i mindst 12 måneder før støttestart Af tabel 2.6 fremgår det, at der i 2003 var udeboende stipendiemodtagere, som var omfattet af reglen. De udgjorde ca. 23 % af de ca og 19-årige støttemodtagere i ungdomsuddannelserne (86 %) af de udeboende fik udbetalt støtte med udeboendesats. Andelen, som fik udeboendesats, er uændret siden Begrundelsen "mindst 20 km mellem uddannelsesstedet og forældrenes bopæl" var med en andel på 60 % stadig klart den hyppigste årsag til at give udeboendesats, men særlige forhold i hjemmet steg dog 3 procent-point mellem 2000 og Forældreafhængige stipendiemodtagere De 18- og 19-årige i ungdomsuddannelser tildeles forældreafhængig støtte. Forældreafhængig støtte beregnes som hovedregel på grundlag af forældrenes indkomstforhold i det kalenderår, der ligger to år forud for støtteåret. Alle forældreafhængige støttemodtagere er sikret et grundstipendium. Støttemodtageren tildeles et tillæg til grundstipendiet, hvis forældreindtægten ikke overstiger kr. (2003-satser). Tillægget nedtrappes i takt med, at forældrenes indkomstgrundlag stiger. Ved forældreindtægt under kr. tildeles maksimal støtte. Lånestøtten nedtrappes dog ikke. Tværtimod er der mulighed for at få supplerende lån i takt med, at tillægget nedtrappes på grund af forældreindkomsten. 15
18 Tabel 2.7 Forældreafhængige (18-19-årige i UU) stipendiemodtagere og tildelte stipendiebeløb i fordelt efter støttens størrelse. Forældreafhængige stipendiemodtagere Tildelt stipendiebeløb antal mio. kr Forældreafhængige årige Maks. støtte Reduceret støtte kun grundstipendium Anm.: Den forældreafhængige støtte vedrører kun stipendier tildelt i de måneder, hvori stipendiemodtageren var forældreafhængig. Det fremgår af tabel 2.7, at der i alt i 2003 var stipendiemodtagere med forældreafhængig støtte, og at de forældreafhængige med fuld støtte udgjorde (28 %) i 2003, og stipendiemodtagerne med reduceret støtte udgjorde (72 %). Den maksimale støtte udgjorde 463 mio. kr. (38 %) og den reducerede støtte 755 mio. kr. (62 %) af den samlede stipendiestøtte på mio. kr. til forældreafhængige i
19 2.4 Støttemodtagernes køn, alder og børn I dette afsnit belyses sammenhængene mellem stipendiemodtagernes køn, alder og uddannelseskategori. Endvidere vises, hvorledes stipendiemodtagere med børn fordeler sig på uddannelseskategori, køn og alder i Tabel 2.8 Stipendiemodtagere i UU 2003 fordelt på alder, uddannelseskategori og børn. Folkeskoleuddannelser Gymnasiale og almene Erhvervsfaglige Ungdomsuddannelser i alt Alder pr. 1) ungdoms- ungdoms- 31/ uddannelser uddannelser antal stipendiemodtagere år med børn 0 % 0 % 0 % 0 % 0 % 19 år med børn 2 % 0 % 1 % 0 % 0 % 20 år med børn 5 % 0 % 2 % 1 % 1 % 21 år med børn 7 % 2 % 2 % 3 % 2 % 22 år med børn 11 % 4 % 4 % 5 % 5 % 23 år med børn 11 % 7 % 7 % 7 % 7 % 24 år med børn 20 % 9 % 9 % 10 % 10 % 25 år og derover med børn 50 % 28 % 29 % 29 % 30 % I alt med børn pct. med børn 13 % 2 % 6 % 3 % 4 % antal børn i alt m. børn født i året Mænd med børn pct. med børn 6 % 1 % 4 % 2 % 2 % Kvinder med børn pct. med børn 18 % 3 % 7 % 4 % 5 % 2 stipendiemodtagende forældre I pct. af alle med børn 9 % 15 % 12 % 12 % 13 % Anm.: Tabellen omfatter personer, som i en periode har fået støtte i UU. En person kan være optalt inden for flere uddannelseskategorier, men indgår kun som én person i sammentællingerne. 1) Inkl. folkeskoleniveau på VUC Af tabel 2.8 ses, at der i 2003 var i alt støttemodtagere i UU. De 19-årige stipendiemodtagere var den største enkeltaldersgruppe. Gruppen udgjorde godt eller 29 % af samtlige sti- 17
20 pendiemodtagere i Næststørste enkeltaldersgruppe var de 18-årige, som udgjorde eller 24 % af samtlige stipendiemodtagere. Med knap (svarende til 56 %) er der godt flere kvinder end mænd i UU. Det gælder også på de enkelte uddannelsesretninger: folkeskoleniveau, almene/erhvervsgymnasiale samt de erhvervsfaglige uddannelser. De senere år har fordelingen ændret sig en smule i retning af, at kvinderne er knap så stærkt repræsenteret som tidligere på folkeskoleområdet (63 %) og på de erhvervsfaglige uddannelser (52 %). Til gengæld er kvindeandelen på de almene/erhvervsgymnasiale uddannelser steget en anelse og udgør i %. Andelen af støttemodtagere med børn er steget markant de senere år. I 2000 havde 2,8 % af samtlige støttemodtagere i UU børn, i 2003 var andelen steget til 3,6 %. Det skyldes først og fremmest at andelen af støttemodtagere på 22 år eller derover er steget. Stipendiemodtagerne havde i alt knap børn. Godt stipendiemodtagere havde et barn, der var født i Andelen af stipendiemodtagere med børn var størst i FSK med 13 %. Andelen, som har børn inden for hvert alderstrin er naturligt nok stigende med alderen. Således har under 1 % af de 18-årige og 19-årige børn, mens 30 % af aldersgruppen på 25 år og derover har børn. For kvinder udgjorde andelen, som havde børn, 5 %; for mænd var den 2 %. Af de knap stipendiemodtagere med børn var den anden forældre også stipendiemodtager i knap 600 af tilfældene, hvilket svarer til 13 %. Andelen var 15 % i de gymnasiale og almene ungdomsuddannelse, 12 % i de erhvervsfaglige uddannelser og 9 % blandt elever i folkeskoleuddannelser. Støttetiden forlænges i forbindelse med fødsel. Moderen får 12 måneders fødselsstøtte og faderen får 6 måneder. Moderen kan vælge at give til og med 6 måneder af sin fødselsstøtte til faderen. Fødselsstøtten til SU-modtagere i ungdomsuddannelserne kaldes rater. Man kan vælge at få udbetalt fødselsstøtten som enkelte rater. Udbetales fødselsstøtten eksempelvis som fødselsdobbeltrater bliver støttetiden forlænget med 6 måneder. I ungdomsuddannelserne udbetales fødselsstøtten næsten uden undtagelse som dobbeltrater. Tabel 2.9 Fødselsrater i UU Personer Rater antal rater Fødselsrater Kvinder Mænd Inden for ungdomsuddannelserne fik 482 personer fødselsrater i Det er en stigning på godt 13 % i forhold til 2002, hvor 426 personer fik fødselsrater. Kvinderne udgør 2/3 af personerne med fødselsrater, medens de får 3/4 af fødselsraterne.
21 2.5 Støttemodtagere med afbrudt uddannelse Tabel 2.10 Støttemodtagere i UU med afbrudt uddannelse i År for afbrudt uddannelse antal støttemodtagere Støttemodtagere med afbrudt UU heraf ej påbegyndt ny uddannelse senest ultimo (33,9 %) (39,4 %) (47,1 %) (70,0 %) påbegyndt ny uddannelse senest ultimo (66,1 %) (60,6 %) (52,9 %) (30,0 %) heraf påbegyndt en UU påbegyndt en VU Blandt støttemodtagerne i ungdomsuddannelserne var der i 2003 knap (13 %), der afbrød en uddannelse, jf. tabel I forhold til 2000 er det en stigning på ca. 1,6 procentpoint. To trediedele af dem, der afbrød en ungdomsuddannelse i 2000, var ved udgangen af 2003 kommet i gang med en uddannelse, heraf ca. 86 % i en ny ungdomsuddannelse og ca. 14 % i en videregående uddannelse. Blandt de der afbrød i 2003, var 30 % påbegyndt en ny uddannelse ved udgangen af året. Tabel 2.11 Andel af støttemodtagere i udvalgte uddannelser, der i løbet af uddannelsen afbryder denne % Alm. Gymn. 7,7 8,6 9,2 8,6 9,2 9,5 HF 21,0 23,3 24,7 24,9 25,3 29,4 28,0 HF-enkeltfag 34,4 36,0 39,1 38,2 39,2 41,1 39,4 37,3 Erhv.gymn. HHX 10,2 15,6 16,6 16,5 18,3 18,1 HTX 16,2 18,4 21,6 19,4 18,3 20,2 Skoleperiode I og II 21,2 25,3 26,3 25,8 27,4 Anm.: Tallene viser den aktuelle samlede afbrudstilbøjelighed blandt dem, som i løbet af uddannelsen får SU. Der er kun tal for de år, hvor det skønnes, at alle der påbegyndte uddannelsen var støtteberettiget i 2003, dvs. fyldt 18 år. Med henblik på at analysere frafaldsprocenten blandt støttemodtagere på en række udvalgte uddannelser, er samtlige støttemodtagere, der er faldet fra i en af de pågældende uddannelser i årene , blevet undersøgt nærmere. Det er blevet undersøgt, i hvilket år hver enkelt af disse støttemodtagere påbegyndte deres uddannelse, og deres antal er blevet sat i forhold til det samlede antal støttemodtagere, der påbegyndte den pågældende uddannelse det givne år. På den måde er andelen af støttemodtagere, der faldt fra uddannelsen et givent årstal efter henholdsvis 0-1 år, 1-2 år, 2-3 års studier osv. blevet beregnet. Ved sammenlægning af samtlige disse studietidsbetingede frafalds- 19
22 procenter fås den samlede frafaldsprocent for en given uddannelse et givent årstal. Resultaterne er vist i tabel Andelen, som i løbet af en almen gymnasial uddannelse afbryder denne, udgjorde i ,5 %, hvilket er 1,8 pct.-point mere end i På HF udgjorde andelen i ,0 %, hvilket er 7 pct.- point mere end i På de erhvervsgymnasiale uddannelser er andelen, som afbryder, steget mest på HHX, fra 10,2 % i 1996 til 18,1 % i Tabel 2.12 Afbrud i UU i 2003 fordelt efter antal år inden uddannelsen blev afbrudt, køn og børn. Antal år i afbrudt uddannelse under 1 år 1-2 år over 2 år I alt antal % antal % antal % antal % Støttemodtagere med afbrudt UU , , , ,1 Køn Mænd , , , ,3 Kvinder , , , ,4 Børn Støttemodtagere uden børn , , , ,5 Støttemodtagere med børn , , , ,6 heraf kvinder med børn , , , ,1 I tabel 2.12 er antal afbrydere sat i forhold til procentandelen af alle støttemodtagere i samme gruppe (uddannelseskategori/køn/børnestatus). På første studieår var det knap 29 %, der afbrød uddannelsen, andet år ca. 10 % og derefter kun ca. 2 %. De mandlige støttemodtagere afbrød oftere en uddannelse end kvinderne. I 2003 afbrød 15,3 % af mændene og 11,4 % af kvinderne. Støttemodtagere med børn havde en afbrudsprocent på knap 29 % mod 12,5 % for støttemodtagere uden børn. De kvindelige støttemodtagere med børn var knap så tilbøjelige til at afbryde som de mandlige. Den omstændighed, at tendensen til at afbryde en ungdomsuddannelse inden for det første studieår er nogenlunde på samme niveau, hvad enten støttemodtageren har børn eller ej, sammenholdt med at afbrudstendensen efter det første studieår er væsentligt højere blandt støttemodtagere med børn, set i forhold til de uden børn, viser ikke alene, at det generelt er vanskeligere for støttemodtagere med børn at gennemføre en ungdomsuddannelse, men kunne tillige pege i retning af, at navnlig støttemodtagere, der har små børn, har en forøget risiko for at falde fra studiet. Det er i øvrigt påfaldende, at afbrudsmønstret blandt støttemodtagere med børn er markant forskelligt, alt efter om støttemodtageren går i en UU eller VU, hvor sidstnævnte gruppe har en væsentligt lavere afbrudstilbøjelighed end støttemodtagere i VU, der ikke har børn (jf. tabel 3.14). Det kunne tyde på, at baggrundskarakteristika blandt støttemodtagere i henholdsvis UU og VU ikke fuldt ud sammenlignelige. 20
23 Tabel 2.13 Afbrudstilbøjeligheden hos støttemodtagere i UU i fordelt på alder. Støttemodtagers alder ved afbrudt uddannelse Ungdomsuddannelser antal % år ,4 7,2 19 år ,4 10,4 20 år ,1 11,3 21 år ,5 18,5 22 år ,7 21,7 23 år ,3 24,1 24 år ,4 25,2 25 år ,3 25,7 26 år ,2 24,5 27 år ,4 25,4 28 år ,0 24,3 29 år ,1 24,9 30 år og derover ,1 24,4 I alt ,8 13,1 I ungdomsuddannelserne var der i alt godt 13 % af støttemodtagerne, der afbrød en uddannelse i Hovedparten af støttemodtagerne i UU er i alderen år, men af denne gruppe afbrød kun 7-11 %. Fra og med det 21. år stiger afbrudsandelen fra knap 1/5 til ca. 1/ Støttemodtagernes egenindkomster, fravalg af støtte og indkomstkontrolkrav Ifølge støttereglerne tildeles en støttemodtager et fribeløb pr. måned afhængig af månedens status i støttemæssig henseende. Fribeløbet er udtryk for den indkomstgrænse, man som støttemodtager må holde sig inden for, når man modtager SU-støtte. I 2003 var der 3 forskellige satser for månedsfribeløbet på henholdsvis kr., kr. og kr. Den laveste sats anvendes for måneder med SU-støtte, den mellemste fx i måneder med fravalgt støtte, og den højeste fx i måneder, hvor personen ikke er under uddannelse. I 2003 var det laveste årsfribeløb kr. Støttemodtagere med børn fik et tillæg til årsfribeløbet pr. barn på kr. i Støttemodtagere med en egenindkomst, der overstiger årsfribeløbet, får krav om at tilbagebetale den for meget modtagne støtte. Tabel 2.14 viser en stor spredning i støttemodtagernes egenindkomster. 10 % tjente således årligt under kr., og hele 25 % tjente mere end kr., dvs. mere end den laveste årsfribeløbsgrænse på kr. Denne store spredning skyldes, at indkomsterne vedrører hele kalenderår og derfor også omfatter perioder efter uddannelsens afslutning, hvor fuldtids erhvervsindkomst hyppigt forekommer. 21
24 Tabel 2.14 Støttemodtagere og helårsstøttemodtagere i UU 2003 fordelt efter egenindkomst. Støttemodtagere i alt heraf helårsstøttemodtagere 1) Helårsstøttemodtagere fordelt efter UU-type Egenindkomst i kr. (ekskl. SU-stip.) FSK GU EU antal % antal % antal % antal % antal % og derover I alt ) Anm.: Egenindkomst = positiv personlig indkomst + positiv kapitalindkomst + positiv aktieindkomst uddannelsesopsparingsrenter arbejdsmarkedsbidrag SU-stipendier. 1) Støttemodtagere, som er under uddannelse i mindst 6 af årets første måneder samt i oktober måned. Endvidere må støttemodtageren hverken begynde eller slutte sin uddannelse i året eller have haft orlov, været i lønnet praktik eller have modtaget anden offentlig støtte. 2) Ekskl. ca. 100 støttemodtagere, hvis endelige årsopgørelse for 2003 endnu ikke forelå pr. primo august I tabel 2.14 belyses også, hvor meget støttemodtagerne tjente ved siden af SU-støtten, når de var under uddannelse hele året. Af de knap støttemodtagere i 2003 var (30 %) helårsstøttemodtagere. Omkring hver femte af helårsstøttemodtagerne tjente under kr., og ca. 74 % tjente mellem kr. og kr. Således tjente flere end 86 % mindre end den laveste årsfribeløbsgrænse. Helårsstøttemodtagere i FSK, GU og EU med en egenindkomst på under kr. udgjorde henholdsvis 91 %, 91 % og 86 %. I FSK havde 41 % ingen indkomst ved siden af støtten (under kr.), i GU var det 20 % og i EU 18 %. 22
25 Tabel 2.15 Støttemodtagere og helårsstøttemodtagere med børn i UU 2003 fordelt efter egenindkomst. Støttemodtagere i alt heraf helårsstøttemodtagere 1) Helårsstøttemodtagere fordelt efter UU-type Egenindkomst i kr. (ekskl. SU-stip.) FSK GU EU antal % antal % antal % antal % antal % og derover I alt Anm.: Egenindkomst = positiv personlig indkomst + positiv kapitalindkomst + positiv aktieindkomst uddannelsesopsparingsrenter arbejdsmarkedsbidrag SU-stipendier. 1) Støttemodtagere, som er under uddannelse i mindst 6 af årets første måneder samt i oktober måned. Endvidere må støttemodtageren hverken begynde eller slutte sin uddannelse i året eller have haft orlov, været i lønnet praktik eller have modtaget anden offentlig støtte. For alle uddannelseskategorier gælder det, at andelen af helårsstøttemodtagere uden eller med beskeden indkomst er markant større, når man har børn jf. tabel For støttemodtagere med børn, var andelen med relativt "store indkomster" 1 forholdsvis stor inden for GU. Af tabel 2.15 fremgår det, at 760 ud af de i alt støttemodtagere med børn, svarende til 18 %, var helårsstøttemodtagere. Blandt alle støttemodtagere var 30 % helårsstøttemodtagere. Der var således en tendens til, at færre var helårsstøttemodtagere, når de havde børn. Knap halvdelen af helårsstøttemodtagerne med børn tjente under kr., hvilket er en betydelig større andel end de 19 %, som gælder for alle helårsstøttemodtagere set under ét jf. tabel Knap en anden halvdel tjente fra til kr. Dvs. at flere end 93 % havde en egenindkomst, som var under det laveste årsfribeløb for en støttemodtager med 1 barn ( kr.). I UU var andelen med store indkomster væsentligt større i hele gruppen af støttemodtagere set i forhold til støttemodtagere med børn. Heraf følger, at en yderligere større andel af støttemodtagere uden børn har store indkomster set i forhold til støttemodtagere med børn. 1 Defineret som egenindtægter der ligger på - eller over - niveau med den laveste fribeløbsgrænse, henholdsvis for støttemodtagere uden børn og for støttemodtagere med børn. 23
26 Tabel 2.16 Fravalg af støtte i UU i Personer Rater antal rater Fravalg % af støttemodt. i UU 5,0 % 4,5 % 4,8 % 5,0 % IK-krav ) % af støttemodt. i UU 1,8 % 2,0 % 1,8 % 1,7 % 1) Foreløbige tal Den uddannelsessøgende kan selv vælge at få stoppet støtten i en eller flere måneder. Formålet med sådanne fravalg vil typisk være at få forhøjet det beløb (fribeløb), som SU-modtageren må tjene ved siden af SU-støtten. Ca. 5 % af støttemodtagerne i 2003 fravalgte en eller flere måneders støtte, jf. tabel Det er 0,2 procent-point mere end i 2002, men uændret i forhold til andelen i Indkomstkontrolkrav (IK-krav) Tabel 2.17 Støttemodtagere i UU med indkomstkontrolkrav og tilbagekrævede beløb vedrørende ) antal % antal % antal % antal % Støttemodtagere i alt med IK-krav , , , ,7 under uddannelse ultimo året , , , ,8 ikke under uddannelse ultimo året 800 1, , , , tilbagekrævede beløb, mio. kr Tilbagekrævet beløb i alt 18,9 21,0 22,1 20,2 stipendium 16,9 18,7 19,3 17,9 lån 1,0 1,1 1,5 1,2 procenttillæg 1,0 1,2 1,3 1,1 1) Foreløbige tal. Omkring af de støttemodtagere i 2003 skønnes at få et IK-krav (1,7 %), svarende til et mindre fald på 0,1 procent-point i forhold til 2002, jf. tabel De tilbagekrævede beløb er steget fra 18,9 mio. kr. vedr til 20,2 mio. kr. vedr Det tilbagekrævede beløb (inkl. %-tillæg) svarer til 0,8 % af det udbetalte støttebeløb på omkring mio. kr. 1,8 % af støttemodtagerne under uddannelse ved udgangen af 2003 forventes at få et IK-krav, mens kun 1,5 % af støttemodtagerne med afsluttet uddannelse forventes at få et krav. Kravprocenten for støttemodtagere med afsluttet uddannelse har for alle de betragtede år ligget under kravprocenten for støttemodtagere under uddannelse ultimo året.
27 I gennemsnit var IK-kravene henholdsvis kr., kr., kr. og kr. for støtteårene Kravene varierer en del i størrelse, men knap halvdelen af kravene er på under kr., jf. tabel Tabel 2.18 Indkomstkontrolkrav i UU vedrørende fordelt efter det samlede kravs størrelse. Samlet kravstørrelse, kr ) ) antal % og derunder ,9 49,6 46,3 46, ,4 18,9 17,4 17, ,2 11,5 12,2 13, ,5 7,6 6,9 7, ,7 4,3 6,5 5, ,2 3,3 4,0 3, ,5 1,5 1,8 2, ,0 1,1 1,3 1, ,7 0,9 1,4 0, ,6 0,7 0,5 0, og derover ,4 0,6 1,3 1,6 Antal IK-krav i alt ,0 100,0 100,0 100,0 1) Foreløbige tal. 25
28 3. SU i videregående uddannelser Dette kapitel giver en detaljeret beskrivelse af støttetildelingen i 2003 inden for videregående uddannelser (VU) og af udviklingen gennem de seneste år. Støttetildelingen er opgjort efter støtteårets udgang og er reguleret for rejste afbrudskrav, men ikke for tilbagekrævede beløb i forbindelse med den efterfølgende indkomstkontrol. Støttens sammensætning beskrives her fordelt efter støttemodtagernes bopælsstatus, køn, alder og om støttemodtagerne har børn. Kapitlet beskriver endvidere støttemodtagernes indkomst, indkomstkontrolkrav, tendensen til at afbryde en videregående uddannelse, klippekortstatus, befordringsrabatordningen for studerende i VU og Specialpædagogisk støtte (SPS) for de videregående uddannelser. 3.1 Støttemodtagere og støttebeløb Ifølge de klippekortregler, der blev indført pr. 1. januar 1996 kan personer i videregående uddannelser få tildelt støtte i et begrænset antal måneder (klip), der bl.a. afhænger af uddannelsens længde, inden for en ramme på normalt 70 måneder. Tabel 3.1 viser fordelingen af støtten i Tabel 3.1 Tildelt støtte i VU Støttemodtagere Tildelt støtte antal mio. kr Støtte i alt Index 100,0 102,2 103,3 103,3 100,0 108,6 114,1 118,4 Stipendier Index 100,0 102,2 103,2 103,1 100,0 108,2 103,0 117,7 Lån Index 100,0 104,5 108,4 105,8 100,0 110,0 117,9 119,8 Anm.: Tabellen omfatter personer, som i en periode har fået støtte i VU. Fra 2000 til 2003 steg antallet af støttemodtagere i videregående uddannelser med 3,3 %. Baggrunden for stigningen er et generelt meroptag af studerende og nye støtteberettigende uddannelser. Set som et gennemsnit fik støttemodtagerne i 2003 tildelt stipendier, der både absolut og relativt var højere set i forhold til
S T A T I S T I K. SU-støtte & SU-gæld 2002
S T A T I S T I K SU-støtte & SU-gæld 2002 SUS nr. 10 November 2003 SUstyrelsen Danasvej 30 DK 1780 København V www.sustyrelsen.dk ISBN: 87-90750-37-3 Forord SUstyrelsen udgiver hermed SU-statistikpublikationen
Læs mereS T A T I S T I K. SU-støtte & SU-gæld 2007
S T A T I S T I K SU-støtte & SU-gæld 2007 SUS nr. 15 December 2008 Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte Danasvej 30 DK 1780 København V www.sustyrelsen.dk ISBN: 87-90750-85-3 Forord Styrelsen for Statens
Læs mereS T A T I S T I K. SU-støtte & SU-gæld 1999
S T A T I S T I K SU-støtte & SU-gæld 1999 SUS nr. 7 Oktober 2000 SUstyrelsen Danasvej 30 DK 1780 København V www.su.dk ISBN: 87-90750-18-7 Forord SUstyrelsen udgiver hermed SU-statistikpublikationen
Læs mereSU-støtte & SU-gæld 2004
S T A T I S T I K SU-støtte & SU-gæld 2004 Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte Danasvej 30 DK 1780 København V www.sustyrelsen.dk ISBN: 87-90750-58-6 Forord Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte
Læs mereS T A T I S T I K. SU-støtte & SU-gæld 2000
S T A T I S T I K SU-støtte & SU-gæld 2000 SUS nr. 8 Oktober 2001 SUstyrelsen Danasvej 30 DK 1780 København V www.su.dk ISBN: 87-90750-27-6 Forord SUstyrelsen udgiver hermed SU-statistikpublikationen
Læs mereStyrelsen for Statens Uddannelsesstøtte S T A T I S T I K. SU-støtte & SU-gæld 2005
Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte S T A T I S T I K SU-støtte & SU-gæld 2005 SUS nr. 13 December 2006 Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte Danasvej 30 DK 1780 København V www.sustyrelsen.dk ISBN:
Læs mereSUstyrelsen udgiver hermed SU-statistikpublikationen SU-støtte & SU-gæld 1997 (SUS nr. 5).
Forord SUstyrelsen udgiver hermed SU-statistikpublikationen SU-støtte & SU-gæld 1997 (SUS nr. 5). Publikationen indeholder oplysninger om styrelsens 345.000 kunder og om de ca. 120.000 tidligere kunder,
Læs mereSUstyrelsen udgiver hermed SU-statistikpublikationen SU-støtte & SU-gæld 1998 (SUS nr. 6).
Forord SUstyrelsen udgiver hermed SU-statistikpublikationen SU-støtte & SU-gæld 1998 (SUS nr. 6). Publikationen indeholder oplysninger om styrelsens 355.000 kunder og om de ca. 120.000 tidligere kunder,
Læs mereS T A T I S T I K. SU-støtte & SU-gæld 2010
S T A T I S T I K SU-støtte & SU-gæld 2010 SUS nr. 18 December 2011 Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte Koncern Statistik og Analyse Bredgade 40 DK-1260 København K www.vus.dk ISBN:
Læs mereS T A T I S T I K. SU-støtte & SU-gæld 2006
S T A T I S T I K SU-støtte & SU-gæld 2006 SUS nr. 14 December 2007 Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte Danasvej 30 DK 1780 København V www.sustyrelsen.dk ISBN: 87-90750-72-1 Forord Styrelsen for Statens
Læs mereSUstyrelsen udgiver hermed sin fjerde SU-statistikpublikation (SUS nr. 4) vedr. støtteåret 1996.
Forord SUstyrelsen udgiver hermed sin fjerde SU-statistikpublikation (SUS nr. 4) vedr. støtteåret 1996. Publikationen indeholder oplysninger om styrelsens 320.000 kunder og om de ca. 120.000 tidligere
Læs mereS T A T I S T I K. SU-støtte & SU-gæld 2009
S T A T I S T I K SU-støtte & SU-gæld 2009 SUS nr. 17 December 2010 Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte Danasvej 30 DK 1780 København V www.sustyrelsen.dk ISBN: 978-87-92601-07-0 Forord Styrelsen for
Læs mereS T A T I S T I K. SU-støtte & SU-gæld 2008
S T A T I S T I K SU-støtte & SU-gæld 2008 SUS nr. 16 December 2009 Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte Danasvej 30 DK 1780 København V www.sustyrelsen.dk ISBN: 87-90750-92-6 Forord Styrelsen for Statens
Læs mereSommerens gymnasiale studenter 2013
Sommerens gymnasiale studenter 2013 Af Lone Juul Hune Snart vil 2013-studenterne 1 præge gadebilledet. I den forbindelse har UNI C Statistik & Analyse set på, hvor mange der bliver studenter i år, og hvilken
Læs mereBekendtgørelse af lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven) 1)
LBK nr 39 af 15/01/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 24. august 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Styrelsen
Læs mereStatsgaranteret udskrivningsgrundlag
Statsgaranteret udskrivningsgrundlag giver sikkerhed under krisen Nyt kapitel Resumé For 2013 har alle kommuner for første gang valgt at budgettere med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Siden
Læs mereDen nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016
Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, Resultaterne af den nationale trivselsmåling i foråret foreligger nu. Eleverne fra.-9. klasses trivsel præsenteres i fem indikatorer: faglig trivsel, social
Læs mereNye tal fra Sundhedsstyrelsen. Kontakter til praktiserende læger under Sygesikringen 1990-2002 2003:10
Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Kontakter til praktiserende læger under Sygesikringen 1990-2002 2003:10 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:
Læs mereFremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom
Fremtidens tabere: Fattigdommen blandt unge er vokset markant over en årrække. Når studerende ikke medregnes, er nu 53.000 fattige unge i Danmark. Det svarer til, at 7,3 pct. af alle unge i Danmark lever
Læs mereElevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen
Elevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen Af Kontor for Analyse og Administration Elevernes fravær i 9. klasse har betydning for deres opnåede karakterer ved de bundne 9.- klasseprøver.
Læs mereBrug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder september 2011 ANALYSE. www.fsr.dk
Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder september 2011 ANALYSE www.fsr.dk Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder
Læs mereJobskifte. Lederes overvejelser om jobskifte anno 2014
Jobskifte Lederes overvejelser om jobskifte anno 2014 Lederne Juli 2014 Indledning Undersøgelsen belyser, hvor mange ledere der har konkrete planer eller overvejelser om at skifte job samt deres motiver
Læs mereNæsten hver 3. akademikerbarn går i privatskole
Næsten hver 3. akademikerbarn går i privatskole Hver femte elev i 8. klasse går på privatskole, og hver sjette elev i begynder 1. klasse i privatskole. Både blandt eleverne i såvel ind- som udskolingen
Læs mere:#%"1$"#%1;'(#2./0"1)231-'.+,,<1" =$2$%-$%-*'.+1$+#!"#$%&%$"$'"($"#')"#*+,-$./0"1)231'455678994
:#%"1$"#%1;'(#2./"1)231-'.+,,
Læs mereBekendtgørelse af lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser
LBK nr 748 af 16/05/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 17. september 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., j.nr. 15/012282 Senere ændringer
Læs mereBørns baggrund har enorm betydning for uddannelse
Børns baggrund har enorm betydning for uddannelse Børns økonomiske opvækstvilkår har enorm betydning for, hvilken uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning de efterfølgende får som unge. Analysen viser,
Læs mereFattigdom blandt FOAs medlemmer
Andelen af FOAs medlemmer, som lever under fattigdomsgrænsen, er på 1,1 procent. Til sammenligning er der i alt 3,7 procent fattige blandt hele befolkningen. Det er især de unge medlemmer og personer uden
Læs mereSPS - statistikrapport 2009. Specialpædagogisk Støtte på Frie Grundskoler, Frie Kostskoler, Ungdomsuddannelser og Videregående Uddannelser
SPS - statistikrapport 2009 Specialpædagogisk Støtte på Frie Grundskoler, Frie Kostskoler, Ungdomsuddannelser og Videregående Uddannelser Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte Danasvej 30 DK 1780 København
Læs mereKontakter til praktiserende læger under Sygesikringen 2003
Kontakter til praktiserende læger under Sygesikringen 23 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 25 : 2 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 23 København S. Telefon: 7222 74 Telefax:
Læs mereLandstingsforordning nr. 5 af 14. november 2004 om uddannelsesstøtte
Landstingsforordning nr. 5 af 14. november 2004 om uddannelsesstøtte I medfør af 5 i lov nr. 582 af 29. november 1978 for Grønland om erhvervsmæssige uddannelser fastsættes: Kapitel 1 Anvendelsesområde
Læs mereÆLDRE I TAL 2016. Antal Ældre. Ældre Sagen Maj 2016
ÆLDRE I TAL 2016 Antal Ældre Ældre Sagen Maj 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs mereUdviklingen i sundhedsvæsenets tilbud til psykisk syge børn og unge fra 1994 2005
Udviklingen i sundhedsvæsenets tilbud til psykisk syge børn og unge fra 1994 August 2006 Danske Regioner 1. Indledning Siden midten af 1990 erne har indsatsen for psykisk syge børn og unge påkaldt sig
Læs mereFredagseffekt en analyse af udskrivningstidspunktets betydning for patientens genindlæggelse
Fredagseffekt en analyse af ets betydning for patientens genindlæggelse Formålet med analysen er at undersøge, hvorvidt der er en tendens til, at sygehusene systematisk udskriver patienterne op til en
Læs mereTal om efterskolen august 2011
Tal om efterskolen august 2011 Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk www.efterskoleforeningen.dk
Læs mereUddannelse og beskæftigelse for unge
Uddannelse og beskæftigelse for unge Uddannelse og beskæftigelse for unge 2014 Ved udgangen af 2014 var 5.795 eller 65 pct. af de grønlandske unge mellem 16 og 25 år tilknyttet uddannelsessystemet eller
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer December 2011 www.aarhus.dk/statistik Beskæftigelse og arbejdsløshed i Aarhus Kommune opdelt på Herkomst pr. 1. januar 2010 samt udviklingen i perioden 1. januar 2005 til 1. januar
Læs mereAktivitetsudviklingen på produktionsskolerne i 2014
Februar 2015 Aktivitetsudviklingen på produktionsskolerne i 2014 Ordinære elever Aktiverede elever Udviklingen i ordinære og aktiverede årselever siden 1996 Kombinationsforløb Udnyttelsen af 10 % kvoten
Læs mereRegion Syddanmark. Sygefravær 2012 Sygehus Lillebælt
Region Syddanmark Sygefravær 2012 Sygehus Lillebælt 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning 3 Måltal 3 Sygefraværet fordelt på sygehusene 4 Sygefraværet fordelt på varighed 4 Sygefravær fordelt på faggrupper
Læs mereKøbenhavn, oktober 2012. Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder oktober 2012 ANALYSE. www.fsr.
København, oktober 2012 Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder oktober 2012 ANALYSE www.fsr.dk 1 Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser
Læs mereOpgjort pr. fødsel udgjorde antallet af barselsdage afholdt af fædrene 31 dage, en stigning på to dage i forhold til 2009.
24. august 2012 OJ/he HK s medlemmers afholdelse af barsel i forbindelse med fødsler i 2010 Notatet giver en beskrivelse af HK s medlemmers afholdelse af barsel i forbindelse med fødsler i 2010. Den registrerede
Læs mereNotat: Forlist, men ikke fortabt
1 Notat: Forlist, men ikke fortabt Tænketanken DEA sætter i denne analyse fokus på de unge på kanten. Det handler om de unge, som af forskellige årsager aldrig rigtig får fat i hverken uddannelse eller
Læs mereFolkeskolelever fra Frederiksberg
Folkeskolelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2010 INDHOLD Indledning... 2 Status for uddannelse 1. oktober 2012... 3 Fuldført ungdomsuddannelse... 6 Igangværende ungdomsuddannelse...
Læs mereKontanthjælpsloftet fælder enlige forældres økonomi
Kontanthjælpsloftet fælder enlige forældres økonomi Kontanthjælpsloftet vil sende knap 12. personer under fattigdomsgrænsen, viser et nyt svar fra Beskæftigelsesministeriet. Heraf er knap 7. børn. Hvordan
Læs mereRegion Syddanmark. Sygefravær 2012 Sygehus Sønderjylland
Region Syddanmark Sygefravær 2012 Sygehus Sønderjylland 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning 3 Måltal 3 Sygefraværet fordelt på sygehusene 4 Sygefraværet fordelt på varighed 4 Sygefravær fordelt på faggrupper
Læs mere,, Hver tredje virksomhed
Økonomisk analyse fra HORESTA juli 2006,, Hver tredje virksomhed havde i 2005 en vækst på mere end 10 procent Danskerne går mere ud og spiser Omsætningen i det danske restauranterhverv steg med 1,8 milliarder
Læs mereLedighedsbekymring og jobsikkerhed
Ledighedsbekymring og jobsikkerhed Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser hvor mange respondenter der generelt er bekymrede for at blive ledige, og om de er mere eller mindre bekymrede for
Læs mereVIDEREGÅENDE UDDANNELSER
9. august 2004 Af Søren Jakobsen VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Tilskuddet til de videregående er i gennemsnit faldet 0,6 procent eller 400 kr. pr. studenterårsværk fra 2001 til 2004. Dette dækker dog over store
Læs mere15 års skattereformer har tilgodeset de rigeste
Status på års skattereformer års skattereformer har tilgodeset de rigeste I løbet af de seneste år er der gennemført en række skattereformer, der har lettet skatten på arbejde. Opsummerer man ændringerne
Læs mereJobmobilitet Lederne Maj 2015
Jobmobilitet Lederne Maj 15 Indledning Undersøgelsen belyser jobmobiliteten blandt nuværende ledere og særligt betroede medarbejdere om respondenterne ville tage et job som almindelig medarbejder, hvis
Læs mere- hvor går de hen? Herning Gymnasium Stx
Herning Gymnasium Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling
Læs mereDe studerendes indtjening. - En analyse af de studerendes indkomster fra 1997 til 2002
De studerendes indtjening - En analyse af de studerendes indkomster fra 1997 til 2002 Undervisningsministeriet 2004 1 Kolofon Titel: De studerendes indtjening Undertitel: En analyse af de studerendes indkomster
Læs mereUFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB
28. januar 28 af Kristine Juul Pedersen direkte tlf. 3355 7727 Resumé: UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB Selvom beskæftigelsen er steget, bliver der nedlagt lige så mange ufaglærte job i dag som
Læs mere2. Resumé. 2.1 Resumé af valgdeltagelsen i Århus Kommune. I alt:
4 2. Resumé. 2.1 Resumé af valgdeltagelsen i Århus Kommune. I alt: Den samlede stemmeprocent ved kommunalvalget den 20. november 2001 blev i Århus Kommune 85,2 mod 70,7 ved kommunalvalget den 18. november
Læs mereKønsmainstreaming af FOA og KL s Socialog sundhedsoverenskomst kvantitativ del
Kønsmainstreaming af FOA og KL s Socialog sundhedsoverenskomst kvantitativ del Mona Larsen, SFI September 2015 1 1. Indledning I henhold til ligestillingslovgivningen skal kommunerne indarbejde ligestilling
Læs mereRegion Syddanmark. Sygefravær 2012 Sydvestjysk Sygehus
Region Syddanmark Sygefravær 2012 Sydvestjysk Sygehus 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning 3 Måltal 3 Sygefraværet fordelt på sygehusene 4 Sygefraværet fordelt på varighed 4 Sygefravær fordelt på faggrupper
Læs mereHvem kender ÅOP? en empirisk undersøgelse
N O T A T Hvem kender ÅOP? en empirisk undersøgelse 16. januar 2008 I forbindelse med julen 2007 blev der af Finansrådet udarbejdet en analyse af lån til forbrug. Analysen indeholdt blandt andet en forbrugerundersøgelse
Læs mereDenne rapport beskriver udviklingen i Gratis Rådgivning i 1999. Ordningen administreres af Erhvervsfremme Styrelsen.
1. Indledning Denne rapport beskriver udviklingen i Gratis Rådgivning i. Ordningen administreres af Erhvervsfremme Styrelsen. Gratis Rådgivning før virksomhedsstart blev iværksat i og vil blive afviklet
Læs mereØkonomisk analyse. Danskernes sundhedsopfattelse af æg øges
Økonomisk analyse 3. januar 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes sundhedsopfattelse af æg øges Highlights: - I 2012 købte de fleste
Læs mereLavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem
Fakta om økonomi 18. maj 215 Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem Beregningerne nedenfor viser, at reduktion i kontanthjælpssatsen kun i begrænset omfang øger incitamentet
Læs mereFaktaark 1 - Tillykke med huen: Profil af en studenterårgang
Juni 2015 Faktaark 1 - Tillykke med huen: Profil af en studenterårgang Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb med udgangspunkt i forskellige uddannelseslængder
Læs mereTal om efterskolen august 2012
Tal om efterskolen august 2012 Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk www.efterskoleforeningen.dk
Læs mereElevprofil af grundforløbselever pa socialog sundhedsskolerne
Elevprofil af grundforløbselever pa socialog sundhedsskolerne Indledning SOSU-Lederforeningen har udarbejdet en profil af de elever, som påbegyndte et grundforløb på landets social- og sundhedsskoler i
Læs merePiger er bedst til at bryde den sociale arv
Piger er bedst til at bryde den sociale arv Piger er bedre end drenge til at bryde den sociale arv. Mens næsten hver fjerde pige fra ufaglærte hjem får en videregående uddannelse, så er det kun omkring
Læs mereAmt Ansøgere 2004 Dimensionering 2004 Optag 2004 Amt Ansøgere 2003 Dimensionering 2003 Optag 2003
Statistik for social- og sundhedshjælperuddannelsen 1993-2004 Følgende oversigt viser ansøgere, dimensionering og optag baseret på social- og sundhedshjælperuddannelsen i perioden 1993-2004. Tallene er
Læs mereBeskæftigelsesministeriet Analyseenheden. Analyse Tilbagetrækningsreformens betydning for beskæftigelsen
Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Analyse Tilbagetrækningsreformens betydning for beskæftigelsen Maj 6 Analysens hovedkonklusioner I maj blev der indgået en aftale om senere tilbagetrækning. Aftalen
Læs mereStatistiske informationer www.aarhus.dk/statistik
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Folke- og førtidspensionister, 28-212 Det samlede antal personer i Aarhus Kommune, der modtager sociale pensioner (inkl. beboere på plejehjem), er pr.
Læs mereBørnefattigdommen stiger og er skævt fordelt i Danmark
Børnefattigdommen stiger og er skævt fordelt i Danmark Antallet af børn, der lever i familier i fattigdom er vokset i Danmark gennem mange år. I dag er der næsten 65.000 børn, der lever i fattige familier,
Læs mereLederansvar, medarbejderansvar eller fællesansvar
Lederansvar, medarbejderansvar eller fællesansvar Undersøgelse om lederes og medarbejderes vurdering af, hvem der har ansvaret for samarbejdskultur, medarbejdernes efteruddannelse, arbejdsopgavernes løsning
Læs mereTAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Januar 2016
TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Januar 2016 Center for Familiepleje / Videnscenter for Anbragte Børn og Unge Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Anbringelsesstatistikken
Læs mereFlytninger i barndommen
Flytninger i barndommen Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 18 Formålet med dette analysenotat er at belyse, hvilke børn, der især flytter i barndommen. Dette gøres ved at se på
Læs mereNOTAT: SAMMENHÆNG MELLEM GÆLD OG FORÆLDRES
NOTAT: SAMMENHÆNG MELLEM GÆLD OG FORÆLDRES BAGGRUND I foråret 2015 foretog Analyse & Tal en spørgeskemaundersøgelse blandt landets studerende. 2884 studerende fordelt på alle landets universiteter på nær
Læs mereHar du ikke tidligere arbejdet, kan du altså tjene op til 30.000 kr., uden at skulle bekymre dig om, at din pensionsydelse bliver mindre.
FOLKEPENSIONIST Få folkepension samtidig med, at du arbejder Tjen 30.000 kr. ekstra Nu kan det bedre betale sig at arbejde samtidig med, at du modtager folkepension. Du kan nu tjene op til 30.000 kr. mere
Læs mereRedegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked en opdatering af hovedtallene
NOTAT Redegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked en opdatering af hovedtallene Baggrund I december 2000 indgik den daværende regering (S og RV), V, KF, SF, CD og
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012
Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold FOA Kampagne og Analyse April 2012 Indhold Resumé... 3 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Forholdet til kollegerne...
Læs mereDer er i år indsamlet oplysninger om elevstøtte og elevbetaling for godt 23.500 elever på 223 skoler.
Elevstøtte 2009/10 Efterskoleforeningen Vartov Farvergade 27, H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 Dato 1. oktober 2009 info@efterskole.dk www.efterskole.dk Elevstøtte og elevbetaling
Læs mereUndersøgelse af kønsfordelingen i visse børsnoterede selskaber
24. marts 2015 Undersøgelse af kønsfordelingen i visse børsnoterede selskaber Erhvervsstyrelsen har foretaget en undersøgelse af kønsfordelingen pr. 19. februar 2015 samt pr. 1. januar i de seneste 10
Læs mereStatistiske informationer www.aarhus.dk/statistik
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Folke- og førtidspensionister, 9-13 Det samlede antal personer i Aarhus Kommune, der modtager sociale pensioner (inkl. beboere på plejehjem), er pr. 1.
Læs mere/99. Videregående uddannelse. Ansøgning om uddannelsesstøtte og ændring af uddannelsesstøtte. 2 Personnummer _. 3 Hvor bor du den første støttemåned
Ansøgning om uddannelsesstøtte og ændring af uddannelsesstøtte Videregående uddannelse /99 1 Navn c/o navn Institutionskode Retningskode Uddannelsesretning Nuværende adresse Postnr. By/postdistrikt Modtaget
Læs mereBL Danmarks Almene Boliger. Lønstatistik for boligsociale medarbejdere, september måned 2015
BL Danmarks Almene Boliger Lønstatistik for boligsociale medarbejdere, september måned 2015 AE januar 2016 1 Indhold 1. Undersøgelsens metode... 5 2. Lønbegreberne i tabellerne... 7 3. Alle boligsociale
Læs mereStatistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune
Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Kvartalsopgørelse: Oktober 2011 Center for / Videnscenter for Forord Indholdsfortegnelse Denne kvartalsoversigt er en statistisk opgørelse over anbringelser
Læs mereTabel 1. Husstandsækvivaleret disponibel indkomst for de rigeste, 2009. Indkomstgrænse (1.000 kr.) 395,3 Gennemsnitlig indkomst (1.000 kr.
30. januar 2009 ad pkt. 5c) FORDELING OG LEVEVILKÅR Resumé: DE RIGESTE FAMILIER De rigeste familier i Danmark er en gruppe på knap 200.000 personer, der alle har en indkomst efter skat på over 400.000
Læs mereTrivselsmåling på EUD, 2015
Trivselsmåling på EUD, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i seks indikatorer: Egen indsats og motivation, Læringsmiljø, Velbefindende, Fysiske rammer, Egne evner og Praktik, samt en samlet indikator Generel
Læs mereFOLKETALLETS BEVÆGELSER, 1991-2001
Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.01 Marts 2001 FOLKETALLETS BEVÆGELSER, 1991-2001 x Pr. 1. januar 2001 er indbyggertallet i Århus Kommune på 286.668. På 10 år er kommunens befolkning
Læs mereOverførsler for de rigeste i Danmark
Overførsler for de rigeste i Danmark De rigeste familier i Danmark modtager samlet 3,4 mia. kr. i indkomstoverførsler. Det svarer til et gennemsnit på 15.500 kr. for hver af de 220.000 personer der er
Læs mereForslag. Lov om ændring af SU-loven
Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren Forslag til Lov om ændring af SU-loven (Fribeløb i forbindelse med SU til uddannelsessøgende ved politiets grunduddannelse) 1 I lov om statens uddannelsesstøtte
Læs mereBekendtgørelse af lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger
LBK nr 962 af 19/09/2011 (Historisk) Udskriftsdato: 21. september 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 2011-511-0074 Senere ændringer til forskriften LOV nr 433 af 16/05/2012
Læs mereØje på uddannelse. Årgang 1988
Øje på uddannelse, 2011/06 Udgivet af Landsorganisationen i Danmark Islands Brygge 32D, 2300 København S E-mail: lo@lo.dk Tlf.: 3524 6000 Web: www.lo.dk ISBN Print: 978-87-7735-178-5 ISBN Elektronisk:
Læs mereFORORD. København, den 24. maj 2012. Anne Lind Madsen Direktør
FORORD I 2011 vurderede Arbejdsskadestyrelsens Center for private erstatningssager i alt 5.247 erstatningssager, hvilket er 17 procent flere sager, end der blev oprettet. Næsten hver tredje sag handlede
Læs mereJ.nr. Til Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 389 af 5. september 2008. (Alm. del). Kristian Jensen. /Tina R.
J.nr. j.nr. 08-128864 Dato : 1. oktober 2008 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 389 af 5. september 2008. (Alm. del). Kristian Jensen /Tina R. Olsen Spørgsmål 389: Ministeren
Læs mereUU Aarhus-Samsø Ungdommens Uddannelsesvejledning i Aarhus og Samsø Kommuner Uddannelsesvalget pr. 17. marts 2013
Ungdommens Uddannelsesvejledning i Aarhus og Samsø Kommuner Uddannelsesvalget pr. 17. marts 2013 Folkeskoler, privatskoler og frie grundskoler Uddannelsesvalget pr. 17. marts 2013 er en opgørelse over
Læs merePædagogisk personale i grundskolen
Pædagogisk personale i grundskolen Af Mathilde Molsgaard I perioden fra 2008/09 til 2011/12 er antallet af pædagogisk personale i grundskolen samlet set faldet. Nedgangen er overordnet sket blandt lærere
Læs merePraktipladsmangel giver frafald og forlænger studier
Praktipladsmangel giver frafald og forlænger studier De nyeste tal fra undervisningsministeriet viser, at næsten 1. elever på landets erhvervsskoler lige nu står uden praktikplads. Problemet med de manglende
Læs mereFAKTAARK: INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE
FAKTAARK: INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE Dette faktaark indeholder nøgletal om indvandrere og efterkommere i Danmark. Der er fokus på befolkningstal, uddannelse og beskæftigelse. Faktaboks 1 Udvalgte nøgletal
Læs mereAnsættelse af første akademiker i private virksomheder
af forskningschef Mikkel Baadsgaard 4. december 212 Analysens hovedkonklusioner I perioden fra 1995 til 21 er andelen af private arbejdssteder med akademikere ansat steget fra 9,4 pct. til 15,3 pct. Det
Læs mereRekordhøjt fattigdomsniveau har bidt sig fast
Rekordhøjt fattigdomsniveau har bidt sig fast Fattigdommen i Danmark bliver ved med at stige, og der er nu over.000 fattige i Danmark. Fraregnes studerende er antallet af fattige på godt.000 personer,
Læs mereSpørgsmål og svar om håndtering af udenlandsk udbytteskat marts 2016
Indhold AFTALENS FORMÅL... 2 Hvilken service omfatter aftalen?... 2 Hvad betyder skattereduktion, kildereduktion og tilbagesøgning?... 2 AFTALENS INDHOLD OG OPBYGNING... 3 Hvilke depoter er omfattet af
Læs mereNøgletal vedrørende den kommunale ældreomsorgs udvikling
Axel Mossin. December 2012. Nøgletal vedrørende den kommunale ældreomsorgs udvikling 1. Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal - www.noegletal.dk Vedrørende Frederiksberg kan de senere års
Læs mereLolland afgiver de succesfulde og tager imod de udsatte
Lolland afgiver de succesfulde og tager imod de udsatte AE har analyseret til- og fraflytning i Lolland Kommune siden 199. Samtidig med, at en del af indbyggerne i Lolland Kommune er flyttet siden 199
Læs mereØkonomisk Analyse. Konkurser i dansk erhvervsliv
Økonomisk Analyse Konkurser i dansk erhvervsliv NR. 4 28. juni 211 2 Konkurser i dansk erhvervsliv Under den økonomiske krise steg antallet af konkurser markant. I 29 gik 5.71 virksomheder konkurs mod
Læs mereUnge starter på uddannelse tidligere frafaldet skal nedbringes
10-1037 - lagr - 19.11.2010 Kontakt: Lars Granhøj - lagr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 78 Unge starter på uddannelse tidligere frafaldet skal nedbringes Unge starter på uddannelse tidligere og tidligere. Over
Læs mere