Danmarks omkostninger ved reduktion af CO 2. En analyse af de forskellige muligheder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danmarks omkostninger ved reduktion af CO 2. En analyse af de forskellige muligheder"

Transkript

1 Danmarks omkostninger ved reduktion af CO 2 En analyse af de forskellige muligheder KØBENHAVN 28. OKTOBER 2002

2 ISBN.: Udarbejdet af : Anders Kristoffersen Rapporten udgives kun elektronisk. 2002, Institut for Miljøvurdering Henvendelse angående rapporten kan ske til: Institut for Miljøvurdering Linnésgade København K Tlf.: Fax:

3 Indledning 4 Danmarks udledning af CO 2 : Sammensætning og udvikling 5 Tidligere handlingsplaner 5 Historisk udledning af drivhusgasser 6 Nuværende handlingsplaner for nationale tiltag 7 Energi 7 Transport 8 Landbrug 10 Skovbrug 10 Erhverv, husholdninger og affald 10 Sammenfatning på handlingsplanerne 11 Fremskrivninger af Danmarks udledninger af drivhusgasser 11 Omkostningerne ved nationale tiltag 14 Midtvejsrapport: Omkostningerne ved CO 2 -reduktion for udvalgte tiltag 14 Indførelse af CO 2 -kvoter for elproduktionen 16 Yderligere udbygning af havvindmøller 17 Elafgift for privat handel og service 17 DØR-rapport: Vurderinger af 90 ernes miljø- og energipolitik 17 Analyse af nationale tiltag 20 Pointe I: CO 2 -kvoter på elproduktionen giver ikke mest miljø for pengene 22 Pointe II: Omkostninger ved opfyldelse af KP med reelle tiltag i Danmark 23 Konklusion på omkostninger ved nationale tiltag 26 Omkostninger ved internationale tiltag 29 EU s stillingtagen til kvotehandel under KP 30 Kvotepriser 33 Status for anvendelse af KP s fleksible mekanismer 35 Finansiering 36 Vidensniveau 36 Fastlæggelse af baselines 37 EU s planlagte CO 2 -kvotemarked 38 Danske initiativer 40 Hollandske initiativer: ERUPT- og CERUPT-programmerne 40 Verdensbanken: PCF 41 Analyse af internationale tiltag 44 POINTE III: Anvendelse af de fleksible mekanismer er en realistisk mulighed for Danmark - men det kræver handling nu 46 Konklusion på omkostninger ved internationale tiltag 47 Konklusion 48 3

4 Indledning Målet med Kyotoprotokollen (KP) er at nedsætte udledningen af drivhusgasser med 5% i i forhold til Kravene er forskellige fra land til land, og de er fastsat bl.a. under hensyntagen til bl.a. historiske emissioner. EU skal samlet reducere udledningerne med 8%, og dette krav er så delt op internt i EU. I forhold til niveauet fra 1990 skal Danmark reducere sine udledninger med 21%. 1 Danmark er særlig hårdt ramt af reduktionerne, da vi i 1990 importerede en stor mængde billig el fra Norge, der det år havde rigelige mængder pga. kraftig nedbør. CO 2 -udledningen blev derfor usædvanligt lav i netop 1990, som udgør baselinen for Kyotoforpligtelsen. Danmarks udledning i 1990 var 76 Mtons CO 2 -ækvivalenter. 2 3 Det forventes, at det kommer til at koste Danmark penge en stor sum penge at overholde forpligtelsen i henhold til KP. Målet for rapporten er at undersøge, hvorledes Danmark billigst overholder sine forpligtelser iht. Kyoto. Der er muligheder for at foretage reduktionerne som nationale tiltag eller internationale tiltag vha. KP s fleksible mekanismer. Der er inden for de sidste par år udarbejdet en række centrale publikationer, der undersøger omkostningerne ved tiltag i Danmark. Resultaterne analyseres i denne rapport. Udviklingen omkring protokollens fleksible mekanismer foregår i disse år i meget højt tempo, og der er stadigvæk en lang række forhold, der er uafklarede. Rapporten er derfor baseret på den nyeste tilgængelige litteratur på området samt personlige henvendelser til relevante personer. 1 Bemærk, at Danmark har gjort indsigelser imod denne fastsættelse af baselinen. Den endelige afgørelse om fastlæggelsen af denne baseline falder ikke før i Den samlede udledning af de seks drivhusgasser omfattet af Kyoto-protokollen (CO 2; (kuldioxid), CH 4 (metan), N 2 O (lattergas), HFC, PFC og SF 6 ). 3 1 Mtons = tons. 4

5 Danmarks udledning af CO 2 : Sammensætning og udvikling Danmark har en stor udledning af CO 2 pr. indbygger i forhold til andre industrilande. Med vedtagelsen af Kyotoprotokollen er Danmark forpligtet til at reducere sine udledninger af drivhusgasser, herunder CO 2, med 21 % i forhold til referenceåret For at opfylde den fremsatte målsætning har flere ministerier udarbejdet sektorhandlingsplaner, hvor løsning af miljøproblemer kombineres med udviklingen i de enkelte sektorer. Planerne indeholder en række konkrete miljømål samt initiativer til at imødekomme målopfyldelsen. Den danske klimastrategi er således udviklet i samspil med samfundets sektorer. De implementerede tiltag har været rettet - og er fortsat rettet mod aktiviteter i hele samfundet, der giver anledning til betydelige udledning af drivhusgasser. Formålet med klimastrategien er at skabe overblik over initiativerne, og derigennem muliggøre at målsætningerne på klimaområdet kan nås på den for samfundet mest omkostningseffektive måde. CO 2 udledningerne skal reduceres der, hvor der opnås mest miljø for pengene. Tidligere handlingsplaner Der har gennem lang tid været fokus på reduktion af CO 2 -udledning, og der er i Danmark iværksat en række tiltag for at minimere udledningen af denne drivhusgas. Tiltag indenfor energi- og transportsektoren har været højt prioriteret, eftersom de bidrager væsentligt til den samlede udledning. Blandt de væsentligste, allerede gennemførte tiltag indenfor energisektoren kan nævnes: CO 2 -afgift for husholdninger og erhverv Omstilling af kraftværker til kraftvarmeværker Udbygning af vindkraft Energibesparelser i det offentlige Øget anvendelse af naturgas i kraftvarmeproduktionen Forskning i vedvarende energi og energibesparelser Transportsektoren er den sektor, der har udvist størst vækst på det seneste. For at modvirke denne tendens lancerede man allerede i 1990 en handlingsplan, der havde til mål at reducere transportens CO 2 -udledning. Dens væsentligste indhold var Forbedring af bilernes energieffektivitet Justering af afgiftsstrukturen Overflytning til mindre miljøbelastende transportformer 5

6 Øget information Begrænsning af trafikvæksten Målsætning var at stabilisere udledningen fra transportsektoren til 1988-niveauet inden Frem til 2030 skal udledningen reduceres med 25%. Denne målsætning er senere blevet justeret. Historisk udledning af drivhusgasser Tiltagene har bevirket, at Danmarks samlede udledninger af drivhusgasser 4 i dag er for nedadgående, jf. figur 1 og 2: Figur 1. Historisk udledning af drivhusgasser frem til år 2000 opdelt på drivhusgasser. (Danmarks Statistik 2002). Figur 2. Historisk udledning af drivhusgasser frem til år 2000 opdelt sektorvis (Danmarks Statistik 2002). 4 Udledningerne er målt i enheden GWP (Global Warming Potential), og de svarer til CO2-ækvivalenter. 6

7 Det ses af figurerne, at de samlede udledninger har været faldende siden 1996, og det ses, at energisektoren har stået for størstedelen af faldet. Energisektoren udleder hovedsageligt CO 2. De historisk implementerede handlingsplaner er siden hen fulgt op af nye handlingsplaner for de forskellige sektorer. Dette skal sikre yderligere reduktioner i udledningen af drivhusgasser for at imødekomme Kyoto Protokollens forpligtelser. Nuværende handlingsplaner for nationale tiltag Miljøproblemerne er vidt forskellige sektorerne imellem, hvorfor handlingsplanerne omhandler klimaproblematikken på forskellig vis. Særlig på energi- og transportområdet har der været fokus på udledning af CO 2, mens der er fokuseret mere på vandmiljøet inden for landbrugsområdet. Her er reduktioner af CO 2 mere en tilstræbt konsekvens af indgreb rettet mod vandmiljøet. Med en samlet udledning på 46 % i energisektoren og 16 % i transportsektoren, står disse to sektorer centralt i de politiske bestræbelser på at nedbringe Danmarks udledning af drivhusgasser. Miljø- og Energiministeriet udgav i foråret 2000 publikationen Klima 2012 (Miljø- og Energiministeriet 2000), hvor der for første gang gives et samlet overblik over den danske klimapolitik, som frem til 2012 (og i fremtiden) skal bidrage til en reduktion i udledningen af drivhusgasser. Nedenfor vil de væsentligste af de igangsatte initiativer i handlingsplanerne i de forskellige sektorer blive omtalt. Energi Energi 21 (1996) indeholder en national målsætning om at nedbringe CO 2 udledningen fra den samlede energianvendelse med 20 % i 2005 i forhold til niveauet i 1988, og sigter efter 2005 mod en samlet halvering frem til Yderligere foreligger der et mål om at de nuværende 10 % af energiforbruget, der er baseret på vedvarende energi, øges til % i 2005 og 35 % i år Handlingsplanen Energi 21 supplerede Energi 2000 fra 1990 med bl.a. følgende tiltag: Decentral kraftvarme Miljøafgifter på brændsel El-spareordning Energi 21 forudsætter således, at der inden 2005 udbygges med kraftvarme svarende til at 90 % af varmeforbruget samt 60 % af elforbruget dækkes af produktion fra kraftvarmeværker. Endvidere er der i marts 2000 indgået aftale om, at 7

8 målsætningen om anvendelse af biomasse skal fastholdes og være opfyldt inden udgangen af 2005, på baggrund af de hidtidige erfaringer af biomasseaftalen fra 1993 (Energistyrelsen 2002). Retningslinierne for elværkernes udbygning med biomasse i deres brændselsanvendelse vil herefter være, at der som minimum skal indfyres 1,0 mio. tons halm og 0,2 mio. tons træflis/år. El-reformaftalen fra 1999 indebærer desuden, at elproduktion baseret på vedvarende energi (VE) skal stige, så 20 % af elforbruget inden udgangen af 2003 udgøres af denne energikilde. 5 Transport Der fremsættes en række nye initiativer i den så kaldte Virkemiddelplan for transportområdet (Trafikministeriet 2000). Virkemiddelplanen indeholder en række forslag til begrænsning af transportsektorens CO 2 udledning. På baggrund Virkemiddelplanen blev der udarbejdet en Handlingsplan (Trafikministeriet 2001). Det hævdes i Handlingsplanen, at der i de kommende år er forbedrede muligheder for at begrænse transportsektorens CO 2 -udledning pga. allerede implementerede tiltag: En international aftale med bilindustrien om forbedring af energieffektiviteten Omlægning af vægtafgiften til grøn ejerafgift Forbrugeroplysning om bilers energiforbrug Afgiftsstigninger på benzin og diesel Hertil kommer en række forslag til yderligere tiltag som vist i tabel 1. Tabel 1. Regeringens strategi til begrænsning af transportsektorens CO 2 -udledning. Strategi Effektivisering af energiforbruget Effektivisering af transporten Initiativer og indsatsområder Skønnet virkning Oplysningskampagne om nye bilers brændstofforbrug 0,5 % 1 % Energirigtig køreteknik 0,5 % 1 % Indsats for overholdelse af gældende hastighedsgrænser 0,5 % ca. 1 % Arbejdsgruppe om skatte- og afgiftspolitiske virkemidler til effektivisering af trafikkens energiforbrug ca. 2 % Fremme af cykeltrafikken 0,5 % 0,5 % Fremme af miljøvenlig godstransport 0,5 % ca. 1 % Fremme af virksomhedsplaner for trafiksikkerhed og miljø samt transportplaner ca. 0,5 % I alt Ca. 2,5 % ca. 7 % 5 Med EU s VE direktiv er der en indikativ målsætning om 29 procent i

9 Det er relativt moderate reduktioner handlingsplanen lægger op til: ca. 2,5% i 2005 og ca. 7% i Grunden til dette er, at sektoren er i vækst, og selv beskedne reduktioner er derfor vanskelige at nå. Selve handlingsplanen indeholder ingen prissætning af de fremsatte tiltag, mens det i Virkemiddelplanen imod hensigten kun er lykkedes i nogle få tilfælde at prissætte initiativer på trafikområdet: Mere miljøvenlig brug af køretøjerne og overholdelse af hastighedsgrænser ( kr./tons CO 2 ) Anvendelse af biobrændsel ( kr./tons CO 2 ) For de resterende forslag mangler der gode prisestimater, og de omtales blot som værende meget dyre. I perioden mellem udarbejdelsen af Virkemiddelplanen og Handlingsplanen, er der foretaget justeringer af målsætningerne. I Virkemiddelplanen (marts 2000) er Danmarks målsætning en stabilisering af 1988-niveauet senest i I 2030 skal udledningen være sænket med 25% i forhold til dette niveau. Dette vurderes i Miljøvurderingen af finansloven for 1999 at være forbundet med meget store omkostninger sammenlignet med tiltag i andre sektorer. Derfor revideredes målsætningen i Handlingsplanen i april Tabel 2. Justeringen af målsætningerne på trafikområdet Oprindelig målsætning i Virkemiddelplan (marts 2000) Stabilisering af 1988-niveauet i senest 2005 Revideret målsætning i handlingsplan (april 2001) Stabilisering af 2003-niveauet i senest 2005 I 2030 skal udledningen være sænket med 25% i forhold til dette niveau En 7% s reduktion i 2010 (jf. Tabel 1) i forhold til basisfremskrivningen Disse justeringer skal formentlig ses som et udtryk for, at det ikke anses for realistisk at nå de tidligere opsatte mål med rimelige midler, og at tiltagene i transportsektoren er for dyre. 9

10 Landbrug Der findes ingen specifikke mål for reduktionen af den direkte udledning af drivhusgasser fra landbruget. Dog er landbrugsområdets energiforbrug omfattet af målsætningerne på energi- og transportområdet under Energi 21. Andre målsætninger i sektoren påvirker imidlertid landbrugets indirekte udledning af drivhusgasser. Det gælder især Vandmiljøplan I og II. Da tilførsel af kvælstof til marker er den væsentligste årsag til udledningen af N 2 O, har målsætningen i Vandmiljøplan I om en halvering af kvælstofudledningen væsentlig betydning for udledningen af denne drivhusgas. Af andre tiltag på området kan nævnes reduktion af gødningstilførslen, forbedring af ressourceudnyttelsen, samt miljøvenlig landbrugsdrift. Endvidere har Miljø- og Energiministeriet udarbejdet et forslag til en handlingsplan for landbrugets ammoniakfordampning (se Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (Ministeriet for Fødevarer 2001)). En reduktion af NH 3 fører indirekte til en reduktion af drivhusgasserne N 2 O og CH 4, foruden til en reduceret forsuring. Ifølge Klima 2012 (Miljø- og Energiministeriet 2000) forventes der en reduktion i udledningen af N 2 O på 3 mio. tons CO 2 -ækvivalent i perioden 1990 til 2012, mens CH 4 -udledningen reduceres med 0,3 mio. tons CO 2 - ækvivalent i samme periode. Den danske politik på landbrugsområdet har allerede medført en reduktion i udledningen af drivhusgasser, men landbruget leverer stadig et væsentligt bidrag til den samlede udledning af drivhusgasser (14% i 2000). Skovbrug Folketinget besluttede i 1989, at det danske skovareal skulle fordobles i løbet af de kommende år. Målet var fremover at plante ha ny skov om året, hvoraf halvdelen skulle være statsskov og halvdelen private skove. Man forventede, at de nye skove kan absorbere op til 0,9 Mtons CO 2 /år. Erhverv, husholdninger og affald Der er ikke fremsat egentlige politiske målsætninger for de tre sektorer. Dog er de omfattet af målsætningerne for Energi 21. De igangværende initiativer for erhvervene og husholdningerne omfatter fremme af energibesparelser og effektivisering, samt omstilling til renere brændsler. Som det vil blive omtalt senere, er elafgiften for husholdningerne og erhvervene ifølge beregninger fra Det Økonomiske Råd (Det økonomiske råd 2002) ikke afstemt, så den afspejler skadesvirkningerne. 10

11 Sammenfatning på handlingsplanerne De fremsatte politiske handlingsplaner med tilhørende reduktionsmålsætninger på CO 2 -området sigter primært mod energi- og transportsektoren. Som omtalt ovenfor er omkostningerne ved at reducere udslippene i transportsektoren dog store. Målsætninger i øvrige sektorer er rettet mod andre miljøproblemer, men de påvirker alligevel indirekte CO 2 -udledningen. Samlet kan det forventede resultat af ovenstående handlingsplaner sammenfattes som i Tabel 3. Tabel 3. Estimeret udvikling i udledning af CO 2 -ækvivalenter opdelt sektorvis i perioden 1990 til (MILJØ- OG ENERGIMINISTERIET 2000) MtonsCO 2 ækvivalent Estimat MtonsCO 2 ækvivalent Energiproduktion Transport Landbrug Erhverv Husholdninger Affald I alt Difference MtonsCO 2 ækvivalent Det forventes altså i rapporten Klima 2012 (Miljø- og Energiministeriet 2000), at energi- og landbrugssektoren skal holde for hvad angår reduktioner, hvorimod transportsektoren forventes at øge udledningerne. Kravene i henhold til Kyoto Protokollen er, at Danmarks gennemsnitlige udledninger i perioden er ca. 60 Mtons CO 2 ækvivalenter. Dette overskrides med 5 Mtons årligt i estimaterne i Tabel 3. Nyere estimater udarbejdet på Risø i 2001 (Fenhann 2001) peger i retning af en endnu større overskridelse. Disse estimater omtales nedenfor. Fremskrivninger af Danmarks udledninger af drivhusgasser Risø har udarbejdet fremskrivninger af Danmarks udledninger af drivhusgasser indtil 2012 (Fenhann 2001). Fremskrivninger af udledningerne er baseret på et businessas-usual scenarie, dvs. de er beregnet under forudsætning af, at allerede planlagte tiltag gennemføres, og at der ikke planlægges yderligere tiltag. Allerede eksisterende tiltag på tidspunktet, hvor fremskrivningerne blev lavet, omfatter: 11

12 Biomasseplanen med anvendelse af 1,4 Mt/år biomasse gennemføres Der rejses fem havvindmølleparker svarende til en produktionskapacitet på 750 MW Disse to tiltag ventes at spare 3 Mtons CO 2 /år. Det understreges i rapporten, at forudsigelserne afhænger af en række andre faktorer som f.eks. den økonomiske udvikling og priserne på energi. Ændres nogle af disse faktorer væsentligt, vil forudsigelserne skulle revideres. Danmark forudsiges at få en udledning af CO 2, der er ca. 15 Mtons/år for stor i KP s forpligtelsesperiode Langt størstedelen af denne manko udgøres af produktion af el til eksport, idet Danmark har opbygget en betydelig overkapacitet for produktion af el. 7 Denne overkapacitet kan med rimelighed forventes at blive anvendt til at producere el til eksportformål. Fremskrivningerne viser, at Danmark antages at komme til at eksportere el svarende til udledning af CO 2 på ca. 13 Mtons CO 2 /år, hvilket udgør 87% af mankoen. Nedenstående figur viser sammensætningen af de forventede udledninger over tid. Figur 3. Forventet udledning af drivhusgasser frem til 2012 uden tiltag (Energistyrelsen 2001a). Figur 3 viser, hvordan udledningerne af CO 2 hidhørende fra produktion af el til eksport vokser fra midten af 2002, og når et niveau på ca. 13 Mtons årligt i Fjernes bidraget fra eleksport, er udledningerne næsten i overensstemmelse med 6 Denne udledning over den fastsatte mængde betegnes mankoen. 7 Overkapacitetet betyder, at Danmark kan producere mere el end hvad vi selv forbruger. Denne situation kan delvist forklares med udbygningen af decentrale kraftvarmeværker og vindmøller. 12

13 forpligtelsen i henhold til KP, som repræsenteret ved den vandrette linie i perioden Forudsigelserne er udarbejdet før regeringsskiftet i efteråret Med indsættelsen af den nye regering er der sket nogle væsentlige ændringer i forudsætningerne omtalt ovenfor: Opførelsen af 3 af de 5 planlagte havvindmølleparker er blevet udskudt idet regeringen ophæver de administrative pålæg til kraftværkerne om udbygning med nye havvindmøller 8 Støtten til biomasse- og biogasanlæg skal drøftes 9 Dette medfører, at der er et udtalt behov for at få opdateret forudsigelserne. Dette arbejde pågår for tiden, men resultatet er endnu ikke offentliggjort. 10 Det vurderes, at resultatet af arbejdet vil være, at den forventede manko vil vokse, da der ikke er iværksat nogen initiativer som erstatning for ovennævnte ændringer. Disse forhold bidrager til usikkerheden omkring omkostningerne ved Danmarks indfrielse af KP. Da der ikke foreligger andre, nyere estimater på udviklingen over tid, vil estimaterne omtalt i dette afsnit blive benyttet i resten af rapporten. 8 (Regeringen 2002) s (Regeringen 2002) s Forfatteren af den kommende publikation vil ikke offentliggøre noget om de foreløbige resultater. 13

14 Omkostningerne ved nationale tiltag Som påpeget i indledningen udgør omkostningseffektiviteten et vigtigt princip i klimapolitikken. Økonomisk teori siger, at en omkostningseffektiv opfyldelse af den politisk fastsatte forureningsreduktion, realiseres ved at de forurenende agenters 11 marginale reduktionsomkostninger er identiske (se f.eks. (Hanley et al. 1997)). Derfor forudsætter en omkostningseffektiv reduktion af den samlede CO 2 -udledning, at alle forurenere (i dette tilfælde hver enkelt sektor) tilpasser deres udledning således, at de har samme omkostninger ved at reducere udledningen af CO 2 med en ekstra enhed. For at tilstræbe dette skal man kende priserne på reduktionerne for de forskellige tiltag. Dette har man forsøgt at beregne for en række tiltag i to publikationer. Disse to publikationer omtales nedenfor. Midtvejsrapport: Omkostningerne ved CO 2 -reduktion for udvalgte tiltag Kravene til reduktion af Danmarks udledningen af CO 2 medfører, at der er et udtalt behov for at danne sig et overblik over hvorledes omkostningerne ved de forskellige nationale tiltag fordeler sig. Der blev derfor under den tidligere regering iværksat en undersøgelse, som havde til mål at estimere omkostningerne ved en række tiltag. Resultatet af første del af arbejdet udmøntede sig i foråret 2001 i en Midtvejsrapport (Energistyrelsen 2001a; Energistyrelsen 2001b). Regeringsskiftet i 2002 medførte, at Midtvejsrapporten aldrig blev fulgt op af den afsluttende rapportering. Den nye regering har imidlertid nedsat et tværministerielt udvalg, der skal gennemføre en opdateret analyse. Analysen forventes at foreligge i december I Midtvejsrapporten gennemføres en Cost-Effectiveness-Analyse, men en række benefits (som f.eks. reduktion af udledningen af SO 2 og NO x ) opgøres alligevel. Den valgte metode bliver derfor et hybrid mellem en ren Cost-Effectiveness-Analyse og en Cost-Benefit-Analyse. I Midtvejsrapporten er tiltagene udvalgt så alle sektorer er repræsenteret. Dette resulterer i 12 udvalgte tiltag indenfor sektorerne affald, skov, landbrug, transport og energi. Denne måde at udvælge tiltagene på giver et stort spænd i de reduktionspotentialer og priser, som de forskellige tiltag indebærer, da der er stor forskel på, hvor svært det er at reducere udledningerne i de forskellige sektorer. Dette medfører, at en række af tiltagene er meget dyre og derfor ikke realistiske at 11 Dvs. de aktører, som udleder drivhusgasser. Dette kan kan f.eks. være virksomheder, kraftværker eller landbrug. 14

15 gennemføre. Et eksempel på et sådan dyrt tiltag er øgede brændstofafgifter, der inkl. sideeffekter har en pris på ca kr/tons CO 2. Tiltag i denne priskategori er ikke omtalt videre, da de ikke kan anbefales realiseret. De fire tiltag med det største potentiale er listet i rækkefølge herunder: Tabel 4. De fire tiltag med de størst reduktionspotentiale i Midtvejsrapporten (Energistyrelsen 2001a). Beskrivelse af tiltag CO 2 - Kvoter for elproduktion i Yderligere udbygning af havvindmøller Bekendtgørelse om udfasning af industrigasser (*) Elafgift for privat handel og service Reduktionspotentiale Side-effekter Pris inkl. Mtons/år kr./tons (r=6%) , ,6 0,5 N/A (>100) N/A 0,4 64 1,4 Nutids pris værdi inkl. Sideeffekter mia. kr. (*) Det er ikke angivet mere præcise priser i Midtvejsrapporten. Rapporten indeholder forslag til tiltag, som er billigere end ovenstående, men tiltagene giver meget små reduktioner af CO 2, og de har derfor kun begrænset interesse. Blandt disse billige tiltag kan nævnes tilskud til privat skovrejsning, der er estimeret til en samfundsøkonomisk indtægt på 42 kr./tons CO 2 inkl. sideeffekter. Det vil altså sige, at samfundet sparer penge ved at lade private opføre skov, hvis sideeffekterne (i dette tilfælde den rekreative værdi) medtages. Tiltaget sparer dog kun samfundet for 0,025 Mtons CO 2 /år. Tilsvarende har det en samfundsmæssig gevinst at indføre normer for små cirkulationspumper, svarende til en pris på -446 kr./tons CO 2 inkl. sideeffekter. Potentialet er estimeret til 0,088 Mtons CO 2 /år. Gennemførelse af sådanne tiltag, der samlet set er en gevinst for samfundet, er naturligvis attraktivt, og tilskuddet til privat skovrejsning ville kunne skaleres op. Dog kan man ikke regne med, at prisen fortsætter med at ligge på -42 kr. /tons CO 2. Disse tiltag med meget små potentialer er ikke omtalt yderligere i overvejelserne i denne rapport, men det er oplagt, at hvis samfundet samlet set får en gevinst ved at gennemføre dem, så bør de gennemføres. 15

16 Indførelse af CO 2 -kvoter for elproduktionen Som det ses af Tabel 4 er indførelse af CO 2 -kvoter 12 for elproduktionen i særklasse tiltaget med det største potentiale, og medregnes sideeffekterne (emissioner af SO 2 og NO x ) også et af de billigste (28 kr/tons CO 2 ). Et stop for eleksporten vil altså kunne bidrage med en meget væsentlig del af den reduktion, som Danmark skal gennemføre i Tiltaget starter tidsmæssigt i 2005, da elværkerne allerede er pålagt CO 2 -kvoter for perioden , og projektionerne forudsiger, at elproduktionen i 2004 kommer til at passe med det danske forbrug. Nedenstående tabel viser de beregnede årlige omkostninger ved tiltaget. Tabel 5. Omkostninger ved indførelse af CO 2 -kvoter for elproduktionen (Energistyrelsen 2001b). År Omkostning / mio. kr Samlet pris for tiltag 1616 Bilagsrapporten til Midtvejsrapporten (Energistyrelsen 2001b) indeholder detaljerede beregninger af tiltaget. I forhold til KP er der ikke nogen grund til at anvende CO 2 -kvoter før 2008, hvor KP s forpligtelsesperiode påbegyndes. Derfor er der i princippet ingen hindringer for eksport af el i årene og herved kan Danmark spares for tabte eksportindtægter i denne periode. Det fremgår ikke af Midtvejsrapporten, hvorfor Danmark ikke skulle eksportere strøm i men måske er årsagen en etisk holdning omkring gradvis nedtrapning af udledningerne op til Det kan dog hævdes, at en sådan beslutning vil være urimelig, hvis kun Danmark vedtager en sådan begrænsning. I 2007, som er det sidste år før KP s forpligtelsesperiode 12 Indførelse af kvoter medfører, at der fastsættes grænser for, hvor stor en mængde CO2 elproducenterne må udlede. Overskrides denne kvote, skal der betales en strafafgift. I det konkrete tilfælde lægges grænsen, så de danske elproducenter kun producerer el svarende til det danske forbrug svarende til, at eleksporten forbydes. 16

17 påbegyndes, koster det Danmark 207 mill. kr. ikke at eksportere el. Dette svarer til 154 mill. nutidskroner, og omkostningerne ved gennemførelse af forslaget falder derfor fra 1,6 mia. kr. til 1,46 mia. kr., hvis eksport af el ikke forbydes i Eksisterende, nationale handlingsplaner på området udgør ikke nogen hindring for eksporten af el i 2007, da det næste fastlagte mål for energisektorens udledninger af CO 2 er i Yderligere udbygning af havvindmøller Prisen for opførelse af havvindmøller er i en helt anden klasse end priserne for indførelse af CO 2 -kvoter på elproduktionen. Ifølge beregningerne er koster det 243 kr./tons CO 2 af reducere emissionerne vha. udbygning af havvindmølleparker, og dette er ca. 9 gange dyrere end indførelse af CO 2 -kvoter for elproduktionen. Reduktionspotentialet ved forslaget er beregnet til 2,1 Mtons CO 2 /år. Det skal dog bemærkes i denne sammenhæng, at tiltaget repræsenterer en langsigtet investering, og møllerne vil vedblive med at producere ren energi lang tid fremover. Elafgift for privat handel og service Den beregnede omkostning ved indførelse af en elafgift for handel og service er 64 kr./tons CO 2. Herved er dette tiltag dyrere end inførelse af CO 2 -kvoter på elproduktionen, men billigere end opførelse af havvindmølleparker. Reduktionspotentialet for dette tiltag estimeres til 0,4 Mtons/år. DØR-rapport: Vurderinger af 90 ernes miljø- og energipolitik Det økonomiske råd (DØR) udgav i foråret 2002 et diskussionsoplæg af titlen Vurderinger af 90 ernes miljø- og energipolitik (Det økonomiske råd 2002). Oplægget anlægger en retrospektiv vinkel på miljø- og energipolitikken i 90 erne. Udgivelsen indeholder en analyse af omkostningseffektivitet ved en given reduktion af CO 2 -udledning for tre tiltag. Der er altså tale om en Cost-Effectiveness-Analyse, idet målet i dette tilfælde reduktionspotentialet er det samme for alle tre tiltag. Resultaterne er gengivet nedenfor: 17

18 Tabel 6. DØR s estimater over omkostningerne ved tre forskellige tiltag (Det økonomiske råd 2002) og Jan V. Hansen, DØR s sekretariat. Beskrivelse af tiltag Samfundsmæssige Samfundsmæssige Potentiale omkostninger i Danmark omkostninger i Mtons CO 2 /år kr/tons CO 2 Nordeuropa* kr/tons CO 2 CO 2 -afgift pålagt ,5 brændselsinputtet Elafgift ,5 Tilskud til vindmøller ,5 (*) Nordeuropa omfatter i denne sammenhæng Danmark, Finland, Norge, Sverige og Tyskland. Tallene er beregnet på en model for elmarkedet for de nordiske lande og Tyskland. 13 Ifølge DØR er langt det mest attraktive tiltag at indføre en CO 2 -afgift, der er pålagt brændselsinputtet også sammenlignet med en elafgift. Dette begrundes med, at indførelse af en brændselsafgift påfører såvel producenter som forbrugere et incitament til at nedsætte forbruget som en følge af den stigende priser på brændsel og hermed el, hvorimod en elafgift alene retter sig imod aftagerleddet (som tiltaget om elafgift for privat handel og service fra Midtvejsrapporten (Energistyrelsen 2001a)). Under antagelse af, at de marginale reduktionsomkostninger i perioden er sammenlignelige med dem, der er anvendt i analysen, kan omkostningen ved implementering af forslaget om en CO 2 -afgift pålagt brændselsinputtet for årene beregnes. Resultatet er, at omkostningerne vil være mio. kr. afhængig af den valgte diskonteringsrate. 14 I tiltaget med elafgiften betaler virksomhederne og husholdningerne lige meget i elafgift. 15 DØR er dog tidligere i rapporten inde på, at CO 2 -afgiften på industriens procesarbejde i dag er for lavt sat, idet beregninger viser, at afgifterne knyttet til procesarbejde er for lave sammenholdt med skadesomkostningerne, hvorimod de er for høje for husholdningerne jf. nedenstående figur: 13 Se for mere information. 14 3% og 6% er anvendt. 15 Personlig korrespondance med Jan V. Hansen, DØR s sekretariat. 18

19 Figur 4. Afgifter og skadesomkostninger på el i kr./kwh (Det økonomiske råd 2002). DØR har desværre ikke haft tid til at beregne, hvor meget denne skævhed mellem reduktionsomkostninger og skadesomkostninger koster samfundet, og hvor stor en reduktion af udledningen af CO 2 man ville kunne opnå ved en forøgelse af elafgifterne på virksomhedernes forbrug til procesformål. 16 En sådan beregning ville være interessant. I sammenhæng med gennemgangen af de samfundsøkonomiske omkostninger for de udvalgte tiltag anbefaler DØR afslutningsvis at gennemføre tiltag i udlandet, der sandsynligvis er den billigste måde at opnå reduktioner på. 17 En indikation af dette for elsektoren kan også ses afspejlet i Tabel 6, hvor de samfundsmæssige omkostninger for samtlige tre forslag til reduktioner i elsektoren er dyrere i Danmark end i resten af Nordeuropa. Dette skyldes ifølge DØR, at Danmark i forvejen har høje afgifter på el, og at yderligere afgifter derfor virker ekstra forvridende. 18 Forvridende effekter skyldes den forskel, der er opstår mellem forbruger- og producentpriser ved 16 Personlig korrespondance med Jan V. Hansen, DØR s sekretariat. Jan V. Hansen mener, at også for husholdningerne vil beregningerne være interessante. 17 (Det økonomiske råd 2002) s (Det økonomiske råd 2002) s

20 indførelse af afgifter. Forskellen medfører en forvridning af aktiviteten i økonomien, og forbrugerne lider således et større økonomisk tab end størrelsen på afgiften. Analyse af nationale tiltag Der er i de to foregående afsnit gennemgået estimater af priser på forskellige tiltag til reduktion af CO 2. Udregningerne er foretaget på forskellige måder og med forskellige modeller. I dette afsnit foretages sammenligninger af resultaterne fra de to undersøgelser (Det økonomiske råd 2002; Energistyrelsen 2001a). Der skal tages forbehold, når resultaterne fra de to undersøgelser sammenlignes, da der kan være anvendt forskellige forudsætninger i de to undersøgelser. Det er dog vores vurdering, at en sammenligning er rimelig, idet begge undersøgelser beregner samfundsøkonomiske omkostninger. Det skal ydermere bemærkes, at de to publikationer ikke dækker alle de tiltag, der vil kunne reducere Danmarks udledning af CO 2, men det vurderes, at de to publikationer tilsammen dækker en stor del af de potentielle tiltag. Prisen for indførelse af en brændselsafgift som foreslået af DØR er i samme størrelsesorden som Midtvejsrapportens forslag om CO 2 -kvoter på elproduktionen (28 kr/tons CO 2 for CO 2 -kvoter i Midtvejsrapporten og 42 kr/tons CO 2 for brændselsafgift hos DØR). I begge tilfælde er der tale om virkemidler, der regulerer størrelsen af den samlede elproduktion. Det skal dog bemærkes, at besparelsespotentialerne er vidt forskellige. Der kan spares 13Mtons CO 2 /år ved at stoppe for eleksporten, mens en indfølelse af brændselsafgift i DØR s beregninger er estimeret til 0,5 Mtons CO 2 /år. For stoppet af eleksportens vedkommende kan potentialet ikke øges, men det kan det for brændselsafgifternes. Det er forventeligt, at hvis tiltagene skal resultere i større besparelser, så vil priserne på tiltagene stige. Danmark har allerede relativt høje afgifter på el, og forslag, der øger disse afgifter, vil derfor medføre store forvridningsomkostninger og hermed større samfundsøkonomiske omkostninger. 19 Det er derfor væsentligt at pointere, at de beregnede priser for indførelse af elafgifter kun gælder for de forudsatte potentialer. Prisen for reduktion af emissionerne vha. vindmøller (243 kr./tons CO 2 i Midtvejsrapporten mod 204 kr./tons CO 2 i DØR s beregninger) er på nogenlunde samme niveau i de to publikationer, om end der er tale om forskellige reduktionspotentialer (2,1 Mtons/år i Midtvejsrapporten og 0,5 Mtons/år i DØR 19 (Det økonomiske råd 2002) s

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats Transport- og Energiministeriet Skatteministeriet Finansministeriet 8. februar 2007 Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats I dette

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 306 Offentligt Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Indledning og resume: I dette efterår skal der udformes

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER CONCITO 2014 ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Sammenfatning og anbefalinger Den klimapolitiske, økonomiske og samfundsmæssige udvikling i det forgangne år har bevirket, at Danmarks

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2. -udledningen. Januar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2. -udledningen. Januar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2 -udledningen Januar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Danmarks reduktion af CO2-udledningen (beretning

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Side 1 1. Kinas voksende energiforbrug Kina har siden slutningen af 1970 erne haft økonomiske vækstrater på 8-10 pct. om året og er i dag et øvre

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Jørgen Jordal-Jørgensen, Cowi A/S Miljøprojekt Nr. 1156 2007 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Til Folketingets skatteudvalg Dok. ansvarlig: SJA Sekretær: Sagsnr.: s2014-305 Doknr.: d2014-17176-0.1 9. december 2014 Henvendelse til Skatteudvalget

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Det Miljøøkonomiske Råds diskussionsoplæg

Det Miljøøkonomiske Råds diskussionsoplæg DI Den 23. februar 2011 Nyhedsbrev Det Miljøøkonomiske Råds diskussionsoplæg Vismændene har i dag fremlagt deres årlige diskussionsoplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd. Rapporten indeholder 3 kapitler:

Læs mere

Mere vindkraft hvad så?

Mere vindkraft hvad så? Mere vindkraft hvad så? Vindtræf 2009, Danmarks Vindmølleforening 7. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Agenda Udfordringen for det danske elsystem Effektiv indpasning af vindkraft

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

1. Dansk energipolitik for træpiller

1. Dansk energipolitik for træpiller 1. Dansk energipolitik for træpiller En aktiv dansk energipolitik har gennem mere end 25 år medvirket til, at Danmark er blevet førende indenfor vedvarende energi. Deriblandt at skabe rammerne for en kraftig

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

Basisfremskrivning og scenarieanalyser

Basisfremskrivning og scenarieanalyser Vordingborg Kommune Basisfremskrivning og scenarieanalyser Oktober 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Vordingborg Kommune Basisfremskrivning

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen WEC Danmark 12. apr. 12 Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen Hans Peter Branchedirektør DI Energibranchen Hvad betyder aftalen Sikker, effektiv og miljørigtig energiforsyning 35,5

Læs mere

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme.

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Nordisk folkecenter 18 April 2013 Frede Hvelplund Aalborg Universitet Department of Development and Planning

Læs mere

Vind som varmelever andør

Vind som varmelever andør Vind som varmelever andør Udgivet af Vindmølleindustrien Januar 2005 Redaktion: Claus Bøjle Møller og Rosa Klitgaard Andersen Grafik & Layout: Katrine Sandstrøm Vindmølleindustrien Vester Voldgade 106

Læs mere

Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet.

Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet. 6. marts 2014 NOTAT Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet. Notatet er et baggrundsnotat til hovedrapporten

Læs mere

Nyt fra Energistyrelsen. Tina Sommer Kristensen ERFA-træf Maj 2015

Nyt fra Energistyrelsen. Tina Sommer Kristensen ERFA-træf Maj 2015 Nyt fra Energistyrelsen Tina Sommer Kristensen ERFA-træf Maj 2015 Indhold Status for energiselskabernes energispareindsats Opfyldelse af sparemålet Omkostninger Hvad viser evalueringen? Aktiviteter og

Læs mere

Nedenfor belyses en stramning af et komponentkrav, der ligger ud over, hvad der allerede er påtænkt eller gældende i bygningsreglementet.

Nedenfor belyses en stramning af et komponentkrav, der ligger ud over, hvad der allerede er påtænkt eller gældende i bygningsreglementet. N O T AT 17. september 2012, rev 17. oktober 2012, rev 17 jan 2013, rev 6 feb 2013, rev 1 marts 2013 J.nr. Ref. Mra, Hdu Klimaplan Skærpede energikrav til nye vinduer 1. Beskrivelse af virkemidlet I bygningsreglementet

Læs mere

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 28. maj 2013 Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden Denne indstilling skal fremme anvendelsen af vedvarende

Læs mere

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Regeringen fortsætter skæv energibeskatning med NOx-afgiften

Regeringen fortsætter skæv energibeskatning med NOx-afgiften 8. december 2011 Regeringen fortsætter skæv energibeskatning med NOx-afgiften 1. Indledning og sammenfatning Energiafgifter er et populært skatteobjekt. Bare indenfor de seneste år er forhøjelser af energiafgifterne

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Klimabelastning og import af Soya

Klimabelastning og import af Soya Klimabelastning og import af Soya 22. Februar 2012 NOTAT Efter aftale med fødevareministeriet er udarbejdet et kort notat omkring klimaproblematikken ved den store import af soya til foderbrug i dansk

Læs mere

Størst CO2-udslip blandt de rigeste familier

Størst CO2-udslip blandt de rigeste familier Størst CO2-udslip blandt de rigeste familier Den rigeste femtedel af familier i Danmark har et forbrug af el, varme, gas, benzin og diesel, som er næsten dobbelt så stort, som det den fattigste femtedel

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats og rammerne fra 2016. Tina Sommer Kristensen DGC Gastekniske Dage Maj 2015

Status for energiselskabernes energispareindsats og rammerne fra 2016. Tina Sommer Kristensen DGC Gastekniske Dage Maj 2015 Status for energiselskabernes energispareindsats og rammerne fra 2016 Tina Sommer Kristensen DGC Gastekniske Dage Maj 2015 Indhold Status for energiselskabernes energispareindsats Evalueringen resultater

Læs mere

Analyse 27. september 2012

Analyse 27. september 2012 27. september 2012. Subsidieringen af privatejede solcelleanlæg Af Jens Hauch Antallet af privatejede solcelleanlæg udbygges kraftigt i 2012, og regeringens målsætning vil være nået ved årsskiftet. I notatet

Læs mere

Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012

Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012 Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012 Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk ANALYER OG PLANER PEGER I SAMME RETNING

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om Danmarks reduktion af CO 2. - udledningen. Oktober 2012

Beretning til Statsrevisorerne om Danmarks reduktion af CO 2. - udledningen. Oktober 2012 Beretning til Statsrevisorerne om Danmarks reduktion af CO 2 - udledningen Oktober 2012 BERETNING OM DANMARKS REDUKTION AF CO 2 -UDLEDNINGEN Indholdsfortegnelse I. Introduktion og konklusion... 1 II. Indledning...

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Klima og Grøn Strøm. Kun få danske Grøn Strøm produkter gør en faktisk forskel DET ØKOLOGISKE RÅD

Klima og Grøn Strøm. Kun få danske Grøn Strøm produkter gør en faktisk forskel DET ØKOLOGISKE RÅD Klima og Grøn Strøm Kun få danske Grøn Strøm produkter gør en faktisk forskel DET ØKOLOGISKE RÅD Klima og Grøn Strøm Notatet er udarbejdet af Det Økologiske Råd Forfatter: Søren Dyck-Madsen ISBN: 87-92044

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Chefkonsulent Peter Bach MILJØFORUM MIDTJYLLAND Konference Aarhus, 31. oktober 2012 Nye rammebetingelser Energiaftalen

Læs mere

Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel

Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel N O T AT 24. august 2015 Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel 24, stk. 1 Danmark vejledende mål i henhold til artikel 3 er et absolut primært energiforbrug (bruttoenergiforbrug

Læs mere

Er Danmarks energipolitik økonomisk fordelagtig? Et samfundsøkonomisk perspektiv

Er Danmarks energipolitik økonomisk fordelagtig? Et samfundsøkonomisk perspektiv Er Danmarks energipolitik økonomisk fordelagtig? Et samfundsøkonomisk perspektiv af Eirik S. Amundsen Formand for De Økonomiske Råd ( økonomisk vismand ) Professor Københavns Universitet og Universitetet

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats 2014

Status for energiselskabernes energispareindsats 2014 Den 29. april 2015 Status for energiselskabernes energispareindsats 2014 Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie har samlet indberettet energi på 9,2 PJ i 2014. Dette

Læs mere

Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Kampen om biomasse og affald til forbrænding til forbrænding Kommunernes Landsforening Politisk Forum den 14. april Forsyningsdirektør Astrid Birnbaum Københavns Energi 1 Hvad laver Københavns Energi? Vand Afløb Bygas Fjernvarme Fjernkøling Vind

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en

Læs mere

Skatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt

Skatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt Skatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Att.: Annemette Ottosen j.nr. 12-0227905 DONG Energy A/S Nesa Allé 1 2820 Gentofte Danmark Tlf.

Læs mere

Energi og Infrastruktur

Energi og Infrastruktur Energi og Infrastruktur Transportens Innovationsnetværk den 18. juni 2009 v/lærke Flader v/lærke Flader Chefkonsulent, Dansk Energi Energi og Infrastruktur Oplæggets indhold: De energipolitiske udfordringer

Læs mere

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt 19. juni 2008 hjo/03.02.0006 NOTAT Til: Ledergruppen Fra: sekretariatet Miljøvurdering af energiudnyttelse af Med de stigende smængder i Danmark er der behov for

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008

Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Mere brændstoføkonomiske biler Hybrid- og plug-in hybrid biler Elbiler Brintbiler? Biobrændstof? Bedre biler forudsætter øget brug af økonomiske virkemidler på

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand

Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand 2011.10.27 1 Det Nordiske Elmarked Per B. Christiansen 27/10/2011 Vattenfall 2 Det Nordiske Elmarked Per B. Christiansen 27/10/2011 Vattenfall er

Læs mere

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets Notatark Sagsnr. 1.5.12-G-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff 27.3.215 Hedensted Kommune har forpligtet sig til at reducere udledningen af CO 2 med 2% fra 1,1 tons pr. borger i 1995 til 8.1 tons pr. borger

Læs mere

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Juni 2015 Energibesparelser i private virksomheder Indledning I 2009 udarbejdede IDA et scenarie for, hvordan Danmark i 2050 kan reducere sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling

Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling BRAMMING FJERNVARME August 2013 Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling Der indkaldes herved til ordinær generalforsamling i BRAMMING GYMNASTIK- & IDRÆTSEFTERSKOLE Gabelsvej 12 Tirsdag,

Læs mere

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug April 2011 3 Udvikling i danske personbilers Forord Forord Trafikstyrelsen har bl.a. til opgave at monitorere udviklingen i den danske personbilpark i

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Konference om omstillinger i den dieseldrevne, professionelle transport Christiansborg, 27. maj 2008 Asger Myken, DONG Energy asgmy@dongenergy.dk 1 Disposition

Læs mere

En visionær dansk energipolitik

En visionær dansk energipolitik En visionær dansk energipolitik Det er regeringens vision, at Danmark på langt sigt helt skal frigøre sig fra fossile brændsler kul, olie og naturgas. I stedet skal vi anvende vedvarende energi. I dag

Læs mere