Danmarks omkostninger ved reduktion af CO 2. En analyse af de forskellige muligheder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danmarks omkostninger ved reduktion af CO 2. En analyse af de forskellige muligheder"

Transkript

1 Danmarks omkostninger ved reduktion af CO 2 En analyse af de forskellige muligheder KØBENHAVN 28. OKTOBER 2002

2 ISBN.: Udarbejdet af : Anders Kristoffersen Rapporten udgives kun elektronisk. 2002, Institut for Miljøvurdering Henvendelse angående rapporten kan ske til: Institut for Miljøvurdering Linnésgade København K Tlf.: Fax:

3 Indledning 4 Danmarks udledning af CO 2 : Sammensætning og udvikling 5 Tidligere handlingsplaner 5 Historisk udledning af drivhusgasser 6 Nuværende handlingsplaner for nationale tiltag 7 Energi 7 Transport 8 Landbrug 10 Skovbrug 10 Erhverv, husholdninger og affald 10 Sammenfatning på handlingsplanerne 11 Fremskrivninger af Danmarks udledninger af drivhusgasser 11 Omkostningerne ved nationale tiltag 14 Midtvejsrapport: Omkostningerne ved CO 2 -reduktion for udvalgte tiltag 14 Indførelse af CO 2 -kvoter for elproduktionen 16 Yderligere udbygning af havvindmøller 17 Elafgift for privat handel og service 17 DØR-rapport: Vurderinger af 90 ernes miljø- og energipolitik 17 Analyse af nationale tiltag 20 Pointe I: CO 2 -kvoter på elproduktionen giver ikke mest miljø for pengene 22 Pointe II: Omkostninger ved opfyldelse af KP med reelle tiltag i Danmark 23 Konklusion på omkostninger ved nationale tiltag 26 Omkostninger ved internationale tiltag 29 EU s stillingtagen til kvotehandel under KP 30 Kvotepriser 33 Status for anvendelse af KP s fleksible mekanismer 35 Finansiering 36 Vidensniveau 36 Fastlæggelse af baselines 37 EU s planlagte CO 2 -kvotemarked 38 Danske initiativer 40 Hollandske initiativer: ERUPT- og CERUPT-programmerne 40 Verdensbanken: PCF 41 Analyse af internationale tiltag 44 POINTE III: Anvendelse af de fleksible mekanismer er en realistisk mulighed for Danmark - men det kræver handling nu 46 Konklusion på omkostninger ved internationale tiltag 47 Konklusion 48 3

4 Indledning Målet med Kyotoprotokollen (KP) er at nedsætte udledningen af drivhusgasser med 5% i i forhold til Kravene er forskellige fra land til land, og de er fastsat bl.a. under hensyntagen til bl.a. historiske emissioner. EU skal samlet reducere udledningerne med 8%, og dette krav er så delt op internt i EU. I forhold til niveauet fra 1990 skal Danmark reducere sine udledninger med 21%. 1 Danmark er særlig hårdt ramt af reduktionerne, da vi i 1990 importerede en stor mængde billig el fra Norge, der det år havde rigelige mængder pga. kraftig nedbør. CO 2 -udledningen blev derfor usædvanligt lav i netop 1990, som udgør baselinen for Kyotoforpligtelsen. Danmarks udledning i 1990 var 76 Mtons CO 2 -ækvivalenter. 2 3 Det forventes, at det kommer til at koste Danmark penge en stor sum penge at overholde forpligtelsen i henhold til KP. Målet for rapporten er at undersøge, hvorledes Danmark billigst overholder sine forpligtelser iht. Kyoto. Der er muligheder for at foretage reduktionerne som nationale tiltag eller internationale tiltag vha. KP s fleksible mekanismer. Der er inden for de sidste par år udarbejdet en række centrale publikationer, der undersøger omkostningerne ved tiltag i Danmark. Resultaterne analyseres i denne rapport. Udviklingen omkring protokollens fleksible mekanismer foregår i disse år i meget højt tempo, og der er stadigvæk en lang række forhold, der er uafklarede. Rapporten er derfor baseret på den nyeste tilgængelige litteratur på området samt personlige henvendelser til relevante personer. 1 Bemærk, at Danmark har gjort indsigelser imod denne fastsættelse af baselinen. Den endelige afgørelse om fastlæggelsen af denne baseline falder ikke før i Den samlede udledning af de seks drivhusgasser omfattet af Kyoto-protokollen (CO 2; (kuldioxid), CH 4 (metan), N 2 O (lattergas), HFC, PFC og SF 6 ). 3 1 Mtons = tons. 4

5 Danmarks udledning af CO 2 : Sammensætning og udvikling Danmark har en stor udledning af CO 2 pr. indbygger i forhold til andre industrilande. Med vedtagelsen af Kyotoprotokollen er Danmark forpligtet til at reducere sine udledninger af drivhusgasser, herunder CO 2, med 21 % i forhold til referenceåret For at opfylde den fremsatte målsætning har flere ministerier udarbejdet sektorhandlingsplaner, hvor løsning af miljøproblemer kombineres med udviklingen i de enkelte sektorer. Planerne indeholder en række konkrete miljømål samt initiativer til at imødekomme målopfyldelsen. Den danske klimastrategi er således udviklet i samspil med samfundets sektorer. De implementerede tiltag har været rettet - og er fortsat rettet mod aktiviteter i hele samfundet, der giver anledning til betydelige udledning af drivhusgasser. Formålet med klimastrategien er at skabe overblik over initiativerne, og derigennem muliggøre at målsætningerne på klimaområdet kan nås på den for samfundet mest omkostningseffektive måde. CO 2 udledningerne skal reduceres der, hvor der opnås mest miljø for pengene. Tidligere handlingsplaner Der har gennem lang tid været fokus på reduktion af CO 2 -udledning, og der er i Danmark iværksat en række tiltag for at minimere udledningen af denne drivhusgas. Tiltag indenfor energi- og transportsektoren har været højt prioriteret, eftersom de bidrager væsentligt til den samlede udledning. Blandt de væsentligste, allerede gennemførte tiltag indenfor energisektoren kan nævnes: CO 2 -afgift for husholdninger og erhverv Omstilling af kraftværker til kraftvarmeværker Udbygning af vindkraft Energibesparelser i det offentlige Øget anvendelse af naturgas i kraftvarmeproduktionen Forskning i vedvarende energi og energibesparelser Transportsektoren er den sektor, der har udvist størst vækst på det seneste. For at modvirke denne tendens lancerede man allerede i 1990 en handlingsplan, der havde til mål at reducere transportens CO 2 -udledning. Dens væsentligste indhold var Forbedring af bilernes energieffektivitet Justering af afgiftsstrukturen Overflytning til mindre miljøbelastende transportformer 5

6 Øget information Begrænsning af trafikvæksten Målsætning var at stabilisere udledningen fra transportsektoren til 1988-niveauet inden Frem til 2030 skal udledningen reduceres med 25%. Denne målsætning er senere blevet justeret. Historisk udledning af drivhusgasser Tiltagene har bevirket, at Danmarks samlede udledninger af drivhusgasser 4 i dag er for nedadgående, jf. figur 1 og 2: Figur 1. Historisk udledning af drivhusgasser frem til år 2000 opdelt på drivhusgasser. (Danmarks Statistik 2002). Figur 2. Historisk udledning af drivhusgasser frem til år 2000 opdelt sektorvis (Danmarks Statistik 2002). 4 Udledningerne er målt i enheden GWP (Global Warming Potential), og de svarer til CO2-ækvivalenter. 6

7 Det ses af figurerne, at de samlede udledninger har været faldende siden 1996, og det ses, at energisektoren har stået for størstedelen af faldet. Energisektoren udleder hovedsageligt CO 2. De historisk implementerede handlingsplaner er siden hen fulgt op af nye handlingsplaner for de forskellige sektorer. Dette skal sikre yderligere reduktioner i udledningen af drivhusgasser for at imødekomme Kyoto Protokollens forpligtelser. Nuværende handlingsplaner for nationale tiltag Miljøproblemerne er vidt forskellige sektorerne imellem, hvorfor handlingsplanerne omhandler klimaproblematikken på forskellig vis. Særlig på energi- og transportområdet har der været fokus på udledning af CO 2, mens der er fokuseret mere på vandmiljøet inden for landbrugsområdet. Her er reduktioner af CO 2 mere en tilstræbt konsekvens af indgreb rettet mod vandmiljøet. Med en samlet udledning på 46 % i energisektoren og 16 % i transportsektoren, står disse to sektorer centralt i de politiske bestræbelser på at nedbringe Danmarks udledning af drivhusgasser. Miljø- og Energiministeriet udgav i foråret 2000 publikationen Klima 2012 (Miljø- og Energiministeriet 2000), hvor der for første gang gives et samlet overblik over den danske klimapolitik, som frem til 2012 (og i fremtiden) skal bidrage til en reduktion i udledningen af drivhusgasser. Nedenfor vil de væsentligste af de igangsatte initiativer i handlingsplanerne i de forskellige sektorer blive omtalt. Energi Energi 21 (1996) indeholder en national målsætning om at nedbringe CO 2 udledningen fra den samlede energianvendelse med 20 % i 2005 i forhold til niveauet i 1988, og sigter efter 2005 mod en samlet halvering frem til Yderligere foreligger der et mål om at de nuværende 10 % af energiforbruget, der er baseret på vedvarende energi, øges til % i 2005 og 35 % i år Handlingsplanen Energi 21 supplerede Energi 2000 fra 1990 med bl.a. følgende tiltag: Decentral kraftvarme Miljøafgifter på brændsel El-spareordning Energi 21 forudsætter således, at der inden 2005 udbygges med kraftvarme svarende til at 90 % af varmeforbruget samt 60 % af elforbruget dækkes af produktion fra kraftvarmeværker. Endvidere er der i marts 2000 indgået aftale om, at 7

8 målsætningen om anvendelse af biomasse skal fastholdes og være opfyldt inden udgangen af 2005, på baggrund af de hidtidige erfaringer af biomasseaftalen fra 1993 (Energistyrelsen 2002). Retningslinierne for elværkernes udbygning med biomasse i deres brændselsanvendelse vil herefter være, at der som minimum skal indfyres 1,0 mio. tons halm og 0,2 mio. tons træflis/år. El-reformaftalen fra 1999 indebærer desuden, at elproduktion baseret på vedvarende energi (VE) skal stige, så 20 % af elforbruget inden udgangen af 2003 udgøres af denne energikilde. 5 Transport Der fremsættes en række nye initiativer i den så kaldte Virkemiddelplan for transportområdet (Trafikministeriet 2000). Virkemiddelplanen indeholder en række forslag til begrænsning af transportsektorens CO 2 udledning. På baggrund Virkemiddelplanen blev der udarbejdet en Handlingsplan (Trafikministeriet 2001). Det hævdes i Handlingsplanen, at der i de kommende år er forbedrede muligheder for at begrænse transportsektorens CO 2 -udledning pga. allerede implementerede tiltag: En international aftale med bilindustrien om forbedring af energieffektiviteten Omlægning af vægtafgiften til grøn ejerafgift Forbrugeroplysning om bilers energiforbrug Afgiftsstigninger på benzin og diesel Hertil kommer en række forslag til yderligere tiltag som vist i tabel 1. Tabel 1. Regeringens strategi til begrænsning af transportsektorens CO 2 -udledning. Strategi Effektivisering af energiforbruget Effektivisering af transporten Initiativer og indsatsområder Skønnet virkning Oplysningskampagne om nye bilers brændstofforbrug 0,5 % 1 % Energirigtig køreteknik 0,5 % 1 % Indsats for overholdelse af gældende hastighedsgrænser 0,5 % ca. 1 % Arbejdsgruppe om skatte- og afgiftspolitiske virkemidler til effektivisering af trafikkens energiforbrug ca. 2 % Fremme af cykeltrafikken 0,5 % 0,5 % Fremme af miljøvenlig godstransport 0,5 % ca. 1 % Fremme af virksomhedsplaner for trafiksikkerhed og miljø samt transportplaner ca. 0,5 % I alt Ca. 2,5 % ca. 7 % 5 Med EU s VE direktiv er der en indikativ målsætning om 29 procent i

9 Det er relativt moderate reduktioner handlingsplanen lægger op til: ca. 2,5% i 2005 og ca. 7% i Grunden til dette er, at sektoren er i vækst, og selv beskedne reduktioner er derfor vanskelige at nå. Selve handlingsplanen indeholder ingen prissætning af de fremsatte tiltag, mens det i Virkemiddelplanen imod hensigten kun er lykkedes i nogle få tilfælde at prissætte initiativer på trafikområdet: Mere miljøvenlig brug af køretøjerne og overholdelse af hastighedsgrænser ( kr./tons CO 2 ) Anvendelse af biobrændsel ( kr./tons CO 2 ) For de resterende forslag mangler der gode prisestimater, og de omtales blot som værende meget dyre. I perioden mellem udarbejdelsen af Virkemiddelplanen og Handlingsplanen, er der foretaget justeringer af målsætningerne. I Virkemiddelplanen (marts 2000) er Danmarks målsætning en stabilisering af 1988-niveauet senest i I 2030 skal udledningen være sænket med 25% i forhold til dette niveau. Dette vurderes i Miljøvurderingen af finansloven for 1999 at være forbundet med meget store omkostninger sammenlignet med tiltag i andre sektorer. Derfor revideredes målsætningen i Handlingsplanen i april Tabel 2. Justeringen af målsætningerne på trafikområdet Oprindelig målsætning i Virkemiddelplan (marts 2000) Stabilisering af 1988-niveauet i senest 2005 Revideret målsætning i handlingsplan (april 2001) Stabilisering af 2003-niveauet i senest 2005 I 2030 skal udledningen være sænket med 25% i forhold til dette niveau En 7% s reduktion i 2010 (jf. Tabel 1) i forhold til basisfremskrivningen Disse justeringer skal formentlig ses som et udtryk for, at det ikke anses for realistisk at nå de tidligere opsatte mål med rimelige midler, og at tiltagene i transportsektoren er for dyre. 9

10 Landbrug Der findes ingen specifikke mål for reduktionen af den direkte udledning af drivhusgasser fra landbruget. Dog er landbrugsområdets energiforbrug omfattet af målsætningerne på energi- og transportområdet under Energi 21. Andre målsætninger i sektoren påvirker imidlertid landbrugets indirekte udledning af drivhusgasser. Det gælder især Vandmiljøplan I og II. Da tilførsel af kvælstof til marker er den væsentligste årsag til udledningen af N 2 O, har målsætningen i Vandmiljøplan I om en halvering af kvælstofudledningen væsentlig betydning for udledningen af denne drivhusgas. Af andre tiltag på området kan nævnes reduktion af gødningstilførslen, forbedring af ressourceudnyttelsen, samt miljøvenlig landbrugsdrift. Endvidere har Miljø- og Energiministeriet udarbejdet et forslag til en handlingsplan for landbrugets ammoniakfordampning (se Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (Ministeriet for Fødevarer 2001)). En reduktion af NH 3 fører indirekte til en reduktion af drivhusgasserne N 2 O og CH 4, foruden til en reduceret forsuring. Ifølge Klima 2012 (Miljø- og Energiministeriet 2000) forventes der en reduktion i udledningen af N 2 O på 3 mio. tons CO 2 -ækvivalent i perioden 1990 til 2012, mens CH 4 -udledningen reduceres med 0,3 mio. tons CO 2 - ækvivalent i samme periode. Den danske politik på landbrugsområdet har allerede medført en reduktion i udledningen af drivhusgasser, men landbruget leverer stadig et væsentligt bidrag til den samlede udledning af drivhusgasser (14% i 2000). Skovbrug Folketinget besluttede i 1989, at det danske skovareal skulle fordobles i løbet af de kommende år. Målet var fremover at plante ha ny skov om året, hvoraf halvdelen skulle være statsskov og halvdelen private skove. Man forventede, at de nye skove kan absorbere op til 0,9 Mtons CO 2 /år. Erhverv, husholdninger og affald Der er ikke fremsat egentlige politiske målsætninger for de tre sektorer. Dog er de omfattet af målsætningerne for Energi 21. De igangværende initiativer for erhvervene og husholdningerne omfatter fremme af energibesparelser og effektivisering, samt omstilling til renere brændsler. Som det vil blive omtalt senere, er elafgiften for husholdningerne og erhvervene ifølge beregninger fra Det Økonomiske Råd (Det økonomiske råd 2002) ikke afstemt, så den afspejler skadesvirkningerne. 10

11 Sammenfatning på handlingsplanerne De fremsatte politiske handlingsplaner med tilhørende reduktionsmålsætninger på CO 2 -området sigter primært mod energi- og transportsektoren. Som omtalt ovenfor er omkostningerne ved at reducere udslippene i transportsektoren dog store. Målsætninger i øvrige sektorer er rettet mod andre miljøproblemer, men de påvirker alligevel indirekte CO 2 -udledningen. Samlet kan det forventede resultat af ovenstående handlingsplaner sammenfattes som i Tabel 3. Tabel 3. Estimeret udvikling i udledning af CO 2 -ækvivalenter opdelt sektorvis i perioden 1990 til (MILJØ- OG ENERGIMINISTERIET 2000) MtonsCO 2 ækvivalent Estimat MtonsCO 2 ækvivalent Energiproduktion Transport Landbrug Erhverv Husholdninger Affald I alt Difference MtonsCO 2 ækvivalent Det forventes altså i rapporten Klima 2012 (Miljø- og Energiministeriet 2000), at energi- og landbrugssektoren skal holde for hvad angår reduktioner, hvorimod transportsektoren forventes at øge udledningerne. Kravene i henhold til Kyoto Protokollen er, at Danmarks gennemsnitlige udledninger i perioden er ca. 60 Mtons CO 2 ækvivalenter. Dette overskrides med 5 Mtons årligt i estimaterne i Tabel 3. Nyere estimater udarbejdet på Risø i 2001 (Fenhann 2001) peger i retning af en endnu større overskridelse. Disse estimater omtales nedenfor. Fremskrivninger af Danmarks udledninger af drivhusgasser Risø har udarbejdet fremskrivninger af Danmarks udledninger af drivhusgasser indtil 2012 (Fenhann 2001). Fremskrivninger af udledningerne er baseret på et businessas-usual scenarie, dvs. de er beregnet under forudsætning af, at allerede planlagte tiltag gennemføres, og at der ikke planlægges yderligere tiltag. Allerede eksisterende tiltag på tidspunktet, hvor fremskrivningerne blev lavet, omfatter: 11

12 Biomasseplanen med anvendelse af 1,4 Mt/år biomasse gennemføres Der rejses fem havvindmølleparker svarende til en produktionskapacitet på 750 MW Disse to tiltag ventes at spare 3 Mtons CO 2 /år. Det understreges i rapporten, at forudsigelserne afhænger af en række andre faktorer som f.eks. den økonomiske udvikling og priserne på energi. Ændres nogle af disse faktorer væsentligt, vil forudsigelserne skulle revideres. Danmark forudsiges at få en udledning af CO 2, der er ca. 15 Mtons/år for stor i KP s forpligtelsesperiode Langt størstedelen af denne manko udgøres af produktion af el til eksport, idet Danmark har opbygget en betydelig overkapacitet for produktion af el. 7 Denne overkapacitet kan med rimelighed forventes at blive anvendt til at producere el til eksportformål. Fremskrivningerne viser, at Danmark antages at komme til at eksportere el svarende til udledning af CO 2 på ca. 13 Mtons CO 2 /år, hvilket udgør 87% af mankoen. Nedenstående figur viser sammensætningen af de forventede udledninger over tid. Figur 3. Forventet udledning af drivhusgasser frem til 2012 uden tiltag (Energistyrelsen 2001a). Figur 3 viser, hvordan udledningerne af CO 2 hidhørende fra produktion af el til eksport vokser fra midten af 2002, og når et niveau på ca. 13 Mtons årligt i Fjernes bidraget fra eleksport, er udledningerne næsten i overensstemmelse med 6 Denne udledning over den fastsatte mængde betegnes mankoen. 7 Overkapacitetet betyder, at Danmark kan producere mere el end hvad vi selv forbruger. Denne situation kan delvist forklares med udbygningen af decentrale kraftvarmeværker og vindmøller. 12

13 forpligtelsen i henhold til KP, som repræsenteret ved den vandrette linie i perioden Forudsigelserne er udarbejdet før regeringsskiftet i efteråret Med indsættelsen af den nye regering er der sket nogle væsentlige ændringer i forudsætningerne omtalt ovenfor: Opførelsen af 3 af de 5 planlagte havvindmølleparker er blevet udskudt idet regeringen ophæver de administrative pålæg til kraftværkerne om udbygning med nye havvindmøller 8 Støtten til biomasse- og biogasanlæg skal drøftes 9 Dette medfører, at der er et udtalt behov for at få opdateret forudsigelserne. Dette arbejde pågår for tiden, men resultatet er endnu ikke offentliggjort. 10 Det vurderes, at resultatet af arbejdet vil være, at den forventede manko vil vokse, da der ikke er iværksat nogen initiativer som erstatning for ovennævnte ændringer. Disse forhold bidrager til usikkerheden omkring omkostningerne ved Danmarks indfrielse af KP. Da der ikke foreligger andre, nyere estimater på udviklingen over tid, vil estimaterne omtalt i dette afsnit blive benyttet i resten af rapporten. 8 (Regeringen 2002) s (Regeringen 2002) s Forfatteren af den kommende publikation vil ikke offentliggøre noget om de foreløbige resultater. 13

14 Omkostningerne ved nationale tiltag Som påpeget i indledningen udgør omkostningseffektiviteten et vigtigt princip i klimapolitikken. Økonomisk teori siger, at en omkostningseffektiv opfyldelse af den politisk fastsatte forureningsreduktion, realiseres ved at de forurenende agenters 11 marginale reduktionsomkostninger er identiske (se f.eks. (Hanley et al. 1997)). Derfor forudsætter en omkostningseffektiv reduktion af den samlede CO 2 -udledning, at alle forurenere (i dette tilfælde hver enkelt sektor) tilpasser deres udledning således, at de har samme omkostninger ved at reducere udledningen af CO 2 med en ekstra enhed. For at tilstræbe dette skal man kende priserne på reduktionerne for de forskellige tiltag. Dette har man forsøgt at beregne for en række tiltag i to publikationer. Disse to publikationer omtales nedenfor. Midtvejsrapport: Omkostningerne ved CO 2 -reduktion for udvalgte tiltag Kravene til reduktion af Danmarks udledningen af CO 2 medfører, at der er et udtalt behov for at danne sig et overblik over hvorledes omkostningerne ved de forskellige nationale tiltag fordeler sig. Der blev derfor under den tidligere regering iværksat en undersøgelse, som havde til mål at estimere omkostningerne ved en række tiltag. Resultatet af første del af arbejdet udmøntede sig i foråret 2001 i en Midtvejsrapport (Energistyrelsen 2001a; Energistyrelsen 2001b). Regeringsskiftet i 2002 medførte, at Midtvejsrapporten aldrig blev fulgt op af den afsluttende rapportering. Den nye regering har imidlertid nedsat et tværministerielt udvalg, der skal gennemføre en opdateret analyse. Analysen forventes at foreligge i december I Midtvejsrapporten gennemføres en Cost-Effectiveness-Analyse, men en række benefits (som f.eks. reduktion af udledningen af SO 2 og NO x ) opgøres alligevel. Den valgte metode bliver derfor et hybrid mellem en ren Cost-Effectiveness-Analyse og en Cost-Benefit-Analyse. I Midtvejsrapporten er tiltagene udvalgt så alle sektorer er repræsenteret. Dette resulterer i 12 udvalgte tiltag indenfor sektorerne affald, skov, landbrug, transport og energi. Denne måde at udvælge tiltagene på giver et stort spænd i de reduktionspotentialer og priser, som de forskellige tiltag indebærer, da der er stor forskel på, hvor svært det er at reducere udledningerne i de forskellige sektorer. Dette medfører, at en række af tiltagene er meget dyre og derfor ikke realistiske at 11 Dvs. de aktører, som udleder drivhusgasser. Dette kan kan f.eks. være virksomheder, kraftværker eller landbrug. 14

15 gennemføre. Et eksempel på et sådan dyrt tiltag er øgede brændstofafgifter, der inkl. sideeffekter har en pris på ca kr/tons CO 2. Tiltag i denne priskategori er ikke omtalt videre, da de ikke kan anbefales realiseret. De fire tiltag med det største potentiale er listet i rækkefølge herunder: Tabel 4. De fire tiltag med de størst reduktionspotentiale i Midtvejsrapporten (Energistyrelsen 2001a). Beskrivelse af tiltag CO 2 - Kvoter for elproduktion i Yderligere udbygning af havvindmøller Bekendtgørelse om udfasning af industrigasser (*) Elafgift for privat handel og service Reduktionspotentiale Side-effekter Pris inkl. Mtons/år kr./tons (r=6%) , ,6 0,5 N/A (>100) N/A 0,4 64 1,4 Nutids pris værdi inkl. Sideeffekter mia. kr. (*) Det er ikke angivet mere præcise priser i Midtvejsrapporten. Rapporten indeholder forslag til tiltag, som er billigere end ovenstående, men tiltagene giver meget små reduktioner af CO 2, og de har derfor kun begrænset interesse. Blandt disse billige tiltag kan nævnes tilskud til privat skovrejsning, der er estimeret til en samfundsøkonomisk indtægt på 42 kr./tons CO 2 inkl. sideeffekter. Det vil altså sige, at samfundet sparer penge ved at lade private opføre skov, hvis sideeffekterne (i dette tilfælde den rekreative værdi) medtages. Tiltaget sparer dog kun samfundet for 0,025 Mtons CO 2 /år. Tilsvarende har det en samfundsmæssig gevinst at indføre normer for små cirkulationspumper, svarende til en pris på -446 kr./tons CO 2 inkl. sideeffekter. Potentialet er estimeret til 0,088 Mtons CO 2 /år. Gennemførelse af sådanne tiltag, der samlet set er en gevinst for samfundet, er naturligvis attraktivt, og tilskuddet til privat skovrejsning ville kunne skaleres op. Dog kan man ikke regne med, at prisen fortsætter med at ligge på -42 kr. /tons CO 2. Disse tiltag med meget små potentialer er ikke omtalt yderligere i overvejelserne i denne rapport, men det er oplagt, at hvis samfundet samlet set får en gevinst ved at gennemføre dem, så bør de gennemføres. 15

16 Indførelse af CO 2 -kvoter for elproduktionen Som det ses af Tabel 4 er indførelse af CO 2 -kvoter 12 for elproduktionen i særklasse tiltaget med det største potentiale, og medregnes sideeffekterne (emissioner af SO 2 og NO x ) også et af de billigste (28 kr/tons CO 2 ). Et stop for eleksporten vil altså kunne bidrage med en meget væsentlig del af den reduktion, som Danmark skal gennemføre i Tiltaget starter tidsmæssigt i 2005, da elværkerne allerede er pålagt CO 2 -kvoter for perioden , og projektionerne forudsiger, at elproduktionen i 2004 kommer til at passe med det danske forbrug. Nedenstående tabel viser de beregnede årlige omkostninger ved tiltaget. Tabel 5. Omkostninger ved indførelse af CO 2 -kvoter for elproduktionen (Energistyrelsen 2001b). År Omkostning / mio. kr Samlet pris for tiltag 1616 Bilagsrapporten til Midtvejsrapporten (Energistyrelsen 2001b) indeholder detaljerede beregninger af tiltaget. I forhold til KP er der ikke nogen grund til at anvende CO 2 -kvoter før 2008, hvor KP s forpligtelsesperiode påbegyndes. Derfor er der i princippet ingen hindringer for eksport af el i årene og herved kan Danmark spares for tabte eksportindtægter i denne periode. Det fremgår ikke af Midtvejsrapporten, hvorfor Danmark ikke skulle eksportere strøm i men måske er årsagen en etisk holdning omkring gradvis nedtrapning af udledningerne op til Det kan dog hævdes, at en sådan beslutning vil være urimelig, hvis kun Danmark vedtager en sådan begrænsning. I 2007, som er det sidste år før KP s forpligtelsesperiode 12 Indførelse af kvoter medfører, at der fastsættes grænser for, hvor stor en mængde CO2 elproducenterne må udlede. Overskrides denne kvote, skal der betales en strafafgift. I det konkrete tilfælde lægges grænsen, så de danske elproducenter kun producerer el svarende til det danske forbrug svarende til, at eleksporten forbydes. 16

17 påbegyndes, koster det Danmark 207 mill. kr. ikke at eksportere el. Dette svarer til 154 mill. nutidskroner, og omkostningerne ved gennemførelse af forslaget falder derfor fra 1,6 mia. kr. til 1,46 mia. kr., hvis eksport af el ikke forbydes i Eksisterende, nationale handlingsplaner på området udgør ikke nogen hindring for eksporten af el i 2007, da det næste fastlagte mål for energisektorens udledninger af CO 2 er i Yderligere udbygning af havvindmøller Prisen for opførelse af havvindmøller er i en helt anden klasse end priserne for indførelse af CO 2 -kvoter på elproduktionen. Ifølge beregningerne er koster det 243 kr./tons CO 2 af reducere emissionerne vha. udbygning af havvindmølleparker, og dette er ca. 9 gange dyrere end indførelse af CO 2 -kvoter for elproduktionen. Reduktionspotentialet ved forslaget er beregnet til 2,1 Mtons CO 2 /år. Det skal dog bemærkes i denne sammenhæng, at tiltaget repræsenterer en langsigtet investering, og møllerne vil vedblive med at producere ren energi lang tid fremover. Elafgift for privat handel og service Den beregnede omkostning ved indførelse af en elafgift for handel og service er 64 kr./tons CO 2. Herved er dette tiltag dyrere end inførelse af CO 2 -kvoter på elproduktionen, men billigere end opførelse af havvindmølleparker. Reduktionspotentialet for dette tiltag estimeres til 0,4 Mtons/år. DØR-rapport: Vurderinger af 90 ernes miljø- og energipolitik Det økonomiske råd (DØR) udgav i foråret 2002 et diskussionsoplæg af titlen Vurderinger af 90 ernes miljø- og energipolitik (Det økonomiske råd 2002). Oplægget anlægger en retrospektiv vinkel på miljø- og energipolitikken i 90 erne. Udgivelsen indeholder en analyse af omkostningseffektivitet ved en given reduktion af CO 2 -udledning for tre tiltag. Der er altså tale om en Cost-Effectiveness-Analyse, idet målet i dette tilfælde reduktionspotentialet er det samme for alle tre tiltag. Resultaterne er gengivet nedenfor: 17

18 Tabel 6. DØR s estimater over omkostningerne ved tre forskellige tiltag (Det økonomiske råd 2002) og Jan V. Hansen, DØR s sekretariat. Beskrivelse af tiltag Samfundsmæssige Samfundsmæssige Potentiale omkostninger i Danmark omkostninger i Mtons CO 2 /år kr/tons CO 2 Nordeuropa* kr/tons CO 2 CO 2 -afgift pålagt ,5 brændselsinputtet Elafgift ,5 Tilskud til vindmøller ,5 (*) Nordeuropa omfatter i denne sammenhæng Danmark, Finland, Norge, Sverige og Tyskland. Tallene er beregnet på en model for elmarkedet for de nordiske lande og Tyskland. 13 Ifølge DØR er langt det mest attraktive tiltag at indføre en CO 2 -afgift, der er pålagt brændselsinputtet også sammenlignet med en elafgift. Dette begrundes med, at indførelse af en brændselsafgift påfører såvel producenter som forbrugere et incitament til at nedsætte forbruget som en følge af den stigende priser på brændsel og hermed el, hvorimod en elafgift alene retter sig imod aftagerleddet (som tiltaget om elafgift for privat handel og service fra Midtvejsrapporten (Energistyrelsen 2001a)). Under antagelse af, at de marginale reduktionsomkostninger i perioden er sammenlignelige med dem, der er anvendt i analysen, kan omkostningen ved implementering af forslaget om en CO 2 -afgift pålagt brændselsinputtet for årene beregnes. Resultatet er, at omkostningerne vil være mio. kr. afhængig af den valgte diskonteringsrate. 14 I tiltaget med elafgiften betaler virksomhederne og husholdningerne lige meget i elafgift. 15 DØR er dog tidligere i rapporten inde på, at CO 2 -afgiften på industriens procesarbejde i dag er for lavt sat, idet beregninger viser, at afgifterne knyttet til procesarbejde er for lave sammenholdt med skadesomkostningerne, hvorimod de er for høje for husholdningerne jf. nedenstående figur: 13 Se for mere information. 14 3% og 6% er anvendt. 15 Personlig korrespondance med Jan V. Hansen, DØR s sekretariat. 18

19 Figur 4. Afgifter og skadesomkostninger på el i kr./kwh (Det økonomiske råd 2002). DØR har desværre ikke haft tid til at beregne, hvor meget denne skævhed mellem reduktionsomkostninger og skadesomkostninger koster samfundet, og hvor stor en reduktion af udledningen af CO 2 man ville kunne opnå ved en forøgelse af elafgifterne på virksomhedernes forbrug til procesformål. 16 En sådan beregning ville være interessant. I sammenhæng med gennemgangen af de samfundsøkonomiske omkostninger for de udvalgte tiltag anbefaler DØR afslutningsvis at gennemføre tiltag i udlandet, der sandsynligvis er den billigste måde at opnå reduktioner på. 17 En indikation af dette for elsektoren kan også ses afspejlet i Tabel 6, hvor de samfundsmæssige omkostninger for samtlige tre forslag til reduktioner i elsektoren er dyrere i Danmark end i resten af Nordeuropa. Dette skyldes ifølge DØR, at Danmark i forvejen har høje afgifter på el, og at yderligere afgifter derfor virker ekstra forvridende. 18 Forvridende effekter skyldes den forskel, der er opstår mellem forbruger- og producentpriser ved 16 Personlig korrespondance med Jan V. Hansen, DØR s sekretariat. Jan V. Hansen mener, at også for husholdningerne vil beregningerne være interessante. 17 (Det økonomiske råd 2002) s (Det økonomiske råd 2002) s

20 indførelse af afgifter. Forskellen medfører en forvridning af aktiviteten i økonomien, og forbrugerne lider således et større økonomisk tab end størrelsen på afgiften. Analyse af nationale tiltag Der er i de to foregående afsnit gennemgået estimater af priser på forskellige tiltag til reduktion af CO 2. Udregningerne er foretaget på forskellige måder og med forskellige modeller. I dette afsnit foretages sammenligninger af resultaterne fra de to undersøgelser (Det økonomiske råd 2002; Energistyrelsen 2001a). Der skal tages forbehold, når resultaterne fra de to undersøgelser sammenlignes, da der kan være anvendt forskellige forudsætninger i de to undersøgelser. Det er dog vores vurdering, at en sammenligning er rimelig, idet begge undersøgelser beregner samfundsøkonomiske omkostninger. Det skal ydermere bemærkes, at de to publikationer ikke dækker alle de tiltag, der vil kunne reducere Danmarks udledning af CO 2, men det vurderes, at de to publikationer tilsammen dækker en stor del af de potentielle tiltag. Prisen for indførelse af en brændselsafgift som foreslået af DØR er i samme størrelsesorden som Midtvejsrapportens forslag om CO 2 -kvoter på elproduktionen (28 kr/tons CO 2 for CO 2 -kvoter i Midtvejsrapporten og 42 kr/tons CO 2 for brændselsafgift hos DØR). I begge tilfælde er der tale om virkemidler, der regulerer størrelsen af den samlede elproduktion. Det skal dog bemærkes, at besparelsespotentialerne er vidt forskellige. Der kan spares 13Mtons CO 2 /år ved at stoppe for eleksporten, mens en indfølelse af brændselsafgift i DØR s beregninger er estimeret til 0,5 Mtons CO 2 /år. For stoppet af eleksportens vedkommende kan potentialet ikke øges, men det kan det for brændselsafgifternes. Det er forventeligt, at hvis tiltagene skal resultere i større besparelser, så vil priserne på tiltagene stige. Danmark har allerede relativt høje afgifter på el, og forslag, der øger disse afgifter, vil derfor medføre store forvridningsomkostninger og hermed større samfundsøkonomiske omkostninger. 19 Det er derfor væsentligt at pointere, at de beregnede priser for indførelse af elafgifter kun gælder for de forudsatte potentialer. Prisen for reduktion af emissionerne vha. vindmøller (243 kr./tons CO 2 i Midtvejsrapporten mod 204 kr./tons CO 2 i DØR s beregninger) er på nogenlunde samme niveau i de to publikationer, om end der er tale om forskellige reduktionspotentialer (2,1 Mtons/år i Midtvejsrapporten og 0,5 Mtons/år i DØR 19 (Det økonomiske råd 2002) s

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag.

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. Notat 25. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. 1 De senere års ændringer har i almindelighed ført til et styrket incitament til samproduktion,

Læs mere

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-142-00012 Ref:Medal Den 11. juni 2013 Klimaplan Udsortering af plast fra affald 1. Beskrivelse af virkemidlet Dette virkemiddel består i at kommunerne fastsætter regler for

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 9. september 2013 Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift

Læs mere

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats Transport- og Energiministeriet Skatteministeriet Finansministeriet 8. februar 2007 Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats I dette

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives

Læs mere

CO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet

CO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet CO2 og VE mål for EU og Danmark Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet Disposition 1. EU: Klima- og energipakken 2. Danmark: Energiaftalen af 21.02.2008 3. Opfølgninger herpå EU s klima-

Læs mere

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 115 Offentligt Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige energispareindsats Mål for energibesparelser i perioden 2006 2013 Årligt energisparemål på

Læs mere

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien Den rigtige vindkraftudbygning Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien 2 Den rigtige vindkraftudbygning Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien anbefaler, at der politisk

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Greenpeace kommentarer til Forslag til national allokeringsplan for Danmark i perioden 2008-12

Greenpeace kommentarer til Forslag til national allokeringsplan for Danmark i perioden 2008-12 7. februar 2007 Greenpeace kommentarer til Forslag til national allokeringsplan for Danmark i perioden 2008-12 Indledende bemærkninger Vi skal indledningsvist bemærke, at vi finder en høringsperiode på

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013

Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 N O T AT 13. august 2013 Ref. mis/abl Klima og energiøkonomi Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 Siden den seneste basisfremskrivning fra efteråret 2012, BF2012, er der

Læs mere

Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3.

Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 162 Offentligt Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3.

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende energieffektivitet og

Læs mere

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport Pressemeddelelse Miljøøkonomisk vismandsrapport Materialet er klausuleret til onsdag den 26. februar 2014 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd den 26. februar indeholder fem kapitler:

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Københavns Universitet. Klimastrategien Dubgaard, Alex. Publication date: 2010. Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf)

Københavns Universitet. Klimastrategien Dubgaard, Alex. Publication date: 2010. Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) university of copenhagen Københavns Universitet Klimastrategien Dubgaard, Alex Publication date: 2010 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published version (APA):

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Deklarering af el i Danmark

Deklarering af el i Danmark Til Deklarering af el i Danmark 4. juni 2015 CFN/CFN Elhandlere er, ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen, forpligtet til at udarbejde deklarationer for deres levering af el til forbrugerne i det forgangne

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Notat J.nr. 12-0173525 Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Miljø, Energi og Motor 1. Beskrivelse af virkemidlet Formålet med virkemidlet er at tilskyndelse til en ændret transportadfærd,

Læs mere

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Oversigt Baggrund: Energiforbrug og CO 2 -udledning Global klimapolitik:

Læs mere

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006 Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006 Denne beretning suppleres med formandens mundtlige beretning på generalforsamlingen. Vindåret Vindåret 2005

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007)

Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) Notat 28. juni 2007 J.nr. Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) 1.Kan det bekræftes at den gaspris, de små værker betaler, er betydeligt højere end spotprisen på naturgas

Læs mere

Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark

Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Et nyt marked derfor vigtigt. Potentielt stort energiforbruget til

Læs mere

Opfølgningg på Klimaplanen

Opfølgningg på Klimaplanen 2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er

Læs mere

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 306 Offentligt Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Indledning og resume: I dette efterår skal der udformes

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

KP, Kvotesystem, personligt ansvar, kul, transport, biobrændstof og atomkraft. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

KP, Kvotesystem, personligt ansvar, kul, transport, biobrændstof og atomkraft. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd KP, Kvotesystem, personligt ansvar, kul, transport, biobrændstof og atomkraft Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Kvotesystem / personligt ansvar Før KP var indsatsen for klimaet frivillig, og baseret

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens

Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens energiforbrug Indledning Transport, der står for ca. 1/3 af det endelige energiforbrug, består næsten udelukkende af fossile brændsler og ligger samtidig

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen Vores samfundsmæssige nytte Om Energinet.dk på el- og gasregningen Energinet.dk varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og naturgas. Vi ejer energiens motorveje og har ansvaret

Læs mere

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S university of copenhagen University of Copenhagen Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S Published in: Jord

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Pressemeddelelse Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Materialet er klausuleret til torsdag den 28. februar 2013 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske

Læs mere

Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013

Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013 Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013 Ib Larsen, Energistyrelsen Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Bedre vilkår for danske virksomheder Regeringen vil gøre det mere attraktivt at

Læs mere

Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget

Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget På vej mod Danmarks klimapolitik 06-11-2012 Rasmus Tengvad Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990 2030:

Læs mere

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord Til Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord 1. Indledning Energinet.dk's centrale analyseforudsætninger er Energinet.dk's bedste bud på fremtidens elsystem

Læs mere

- Hvor stor en el-produktion ønsker vi i Danmark?

- Hvor stor en el-produktion ønsker vi i Danmark? Hvis Danmark omvendt skulle satse på en betydelig netto el-eksport vil dette medføre en kraftig vækst i landets CO 2 -udledning, og nødvendiggøre omkostningskrævende CO 2 -reduktioner indenfor andre sektorer.

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Tiltaget er beregnet ud fra gældende lovgivning, og tager således ikke hensyn til effekter af en kommende ILUC-regulering el.l.

Tiltaget er beregnet ud fra gældende lovgivning, og tager således ikke hensyn til effekter af en kommende ILUC-regulering el.l. N O T AT 14. august 2013 J.nr. Ref. lbj Krav om 1 pct. 2. generation bioethanol iblandet i benzin 1. Beskrivelse af virkemidlet For at fremme anvendelsen af 2. generations bioethanol stilles der krav om,

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

CO2-reduktioner pa vej i transporten

CO2-reduktioner pa vej i transporten CO2-reduktioner pa vej i transporten Den danske regering har lanceret et ambitiøst reduktionsmål for Danmarks CO2-reduktioner i 2020 på 40 % i forhold til 1990. Energiaftalen fastlægger en række konkrete

Læs mere

Sæt pris på klimaet. Få svar på alle spørgsmålene lige fra Kyoto til drivhuseffekten

Sæt pris på klimaet. Få svar på alle spørgsmålene lige fra Kyoto til drivhuseffekten Hvad er drivhuseffekten egentlig og hvad går Kyoto-aftalen ud på? Danmark har forpligtet sig til at reducere udledningen af drivhusgasser svarende til, at alle biler, busser og tog i Danmark skal stå stille.

Læs mere

For EU-27 vil det hjemlige udslip i 2008-12 med fuld brug af tilladte kreditter ligge 66 mio. tons eller kun 1,1 procent under 1990-niveau 2.

For EU-27 vil det hjemlige udslip i 2008-12 med fuld brug af tilladte kreditter ligge 66 mio. tons eller kun 1,1 procent under 1990-niveau 2. 23. september 2008 Klimapolitik på kredit EU Både Klimakonventionen og Kyoto-Protokollen bygger på den fælles forståelse af, at det er de rige lande, der har hovedansvaret for de historiske udslip af drivhusgasser

Læs mere

Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022

Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022 Til Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022 30. april 2013 CFN/CGS Dok. 126611/13, Sag 12/1967 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen udviklingen i forbruget af fossile

Læs mere

Basisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen

Basisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen Basisfremskrivning 2014 Gå-hjem-møde i Energistyrelsen 31.10.2014 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne? Endeligt

Læs mere

Dagsordenpunkt. Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i 2014. Beslutning. Tiltrådt. Gennemgang af sagen

Dagsordenpunkt. Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i 2014. Beslutning. Tiltrådt. Gennemgang af sagen Dagsordenpunkt Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i 2014 Beslutning Tiltrådt. Gennemgang af sagen By- og Miljøforvaltningen har beregnet udledningen af CO2 i Gladsaxe i 2014 og præsenterer i de følgende

Læs mere

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

Danmarks udledning af CO2 - indsatsen i perioden 1990-2001 og omkostningerne herved. Bilagsrapport

Danmarks udledning af CO2 - indsatsen i perioden 1990-2001 og omkostningerne herved. Bilagsrapport Danmarks udledning af CO2 - indsatsen i perioden 1990-2001 og omkostningerne herved Bilagsrapport Redegørelse fra Miljøstyrelsen Nr. 3 2005 Indhold INTRODUKTION 5 BILAG 1 BESKRIVELSE AF TILTAG, ENERGI

Læs mere

Investér i produktion af grøn energi

Investér i produktion af grøn energi Investér i produktion af grøn energi EWII, European WInd Investment A/S, er din mulighed for at investere direkte i produktion af grøn energi og blive medejer af et vindenergiselskab. Alle kan blive aktionærer

Læs mere

Afgifts- og tilskudsanalyse. Danmarks vindmølleforening Risø 1. november 2014 Jens Holger Helbo Hansen

Afgifts- og tilskudsanalyse. Danmarks vindmølleforening Risø 1. november 2014 Jens Holger Helbo Hansen Afgifts- og tilskudsanalyse Danmarks vindmølleforening Risø 1. november 2014 Jens Holger Helbo Hansen Energiaftale 2012: Med henblik på at vurdere behovet for justeringer undersøges det eksisterende tilskuds-

Læs mere

Tilskud til og certificering af samarbejder om virksomheds- og kommunesamarbejder om grøn erhvervstransport

Tilskud til og certificering af samarbejder om virksomheds- og kommunesamarbejder om grøn erhvervstransport Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 72 21 88 00 info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Dato: 5. juli 2013 Tilskud til og certificering af samarbejder om virksomheds- og kommunesamarbejder

Læs mere

1. Udvikling i afgifts- og tilskudsgrundlag. 2. Omkostninger til offentlige forpligtelser

1. Udvikling i afgifts- og tilskudsgrundlag. 2. Omkostninger til offentlige forpligtelser John Tang ANALYSER 1. Udvikling i afgifts- og tilskudsgrundlag 2. Omkostninger til offentlige forpligtelser 6. Fremtidigt tilskud til landvind 1. UDVIKLING I AFGIFTS- OG TILSKUDSGRUNDLAG Optimalt beskatningssystem

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 28. maj 2013 Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden Denne indstilling skal fremme anvendelsen af vedvarende

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024 Til Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024 22. april 2015 CFN/CFN Dok. 15/05521-7 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen udviklingen i forbruget af fossile brændsler

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.

Læs mere

Oplæg til klimastrategi for Danmark. Regeringen

Oplæg til klimastrategi for Danmark. Regeringen Oplæg til klimastrategi for Danmark Regeringen Februar 2003 , februar 2003 Publikationen kan bestilles hos: Schultz Information Herstedvang 12, 2620 Albertslund Telefon 43 63 23 00 Fax: 43 63 19 69 E-mail:

Læs mere

Energi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug

Energi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug Energi 2. juni 2016 Emission af drivhusgasser 2014 Opgørelser over emissionen af drivhusgasser anvendes bl.a. til at følge udviklingen i forhold til Grønlands internationale mål for reduktion af drivhusgasudledninger.

Læs mere

Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020

Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020 Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020 Analyse nr. 3 28. september 2012 Resume Analysen kaster lys over konsekvenserne for Danmarks el- og fjernvarmesystemer af udviklingen i det nordeuropæiske

Læs mere

Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken

Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken MEMO/08/33 Bruxelles, den 23. januar 2008 Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken 1. INDLEDNING I de sidst årtier har vores livsstil og stigende velstand haft gennemgribende virkninger på energisektoren

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Naturgas Fyn 5,9% 25,7% Omsætning 2011: DKK 1,8 mia. 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Resultat før skat 2011: DKK 82 mio. Ansatte: 85 Naturgas

Læs mere

NOTAT 10. Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi. Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd

NOTAT 10. Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi. Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd NOTAT 10 Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd 12. Januar 2015 Dette notat beskriver antagelser og beregninger af den klima-effekt,

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold

Læs mere

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland Jørgen Olesen Dagsorden Udfordringer for energiforsyningen Hvorfor udarbejde kommunale energiregnskaber? Hvilke data bygger regnskaberne på? Hvor nøjagtige

Læs mere

Analysen er udarbejdet af fremtidsforsker, Ph.d. Jesper Bo Jensen og fremtidsforsker cand.scient.pol. Marianne Levinsen

Analysen er udarbejdet af fremtidsforsker, Ph.d. Jesper Bo Jensen og fremtidsforsker cand.scient.pol. Marianne Levinsen Center for fremtidsforskning: Produktionen kan øges 30 pct. eksporten kan stige 42 mia. kr. og 30.000 flere kan få sig et job En scenarieanalyse af potentialet for produktion i dansk landbrug blev i 2012

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Informationsmøde Nationale Klimaprojekter

Informationsmøde Nationale Klimaprojekter Informationsmøde Nationale Klimaprojekter Dagsorden 13.00-15.00 Velkomst og introduktion Karim Arfaoui Gennemgang af krav til ansøgning indlagt pause Bo Riisgaard Pedersen og Karim Arfaoui Spørgsmål og

Læs mere

København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013.

København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013. Biomasse.Dok.2.5 København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013. Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand, Cristina C. Landt og Tyge Kjær,

Læs mere

Vurdering af PSO-betalingen for husholdninger og erhvervsvirksomheder ved blå- og rød bloks klimaplaner sammenlignet med en bred PSO

Vurdering af PSO-betalingen for husholdninger og erhvervsvirksomheder ved blå- og rød bloks klimaplaner sammenlignet med en bred PSO Vurdering af PSO-betalingen for husholdninger og erhvervsvirksomheder ved blå- og rød bloks klimaplaner sammenlignet med en bred PSO 1. Indledning PSO-afgiften blev indført i forbindelse med aftale om

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens støtte til solcelleanlæg. Oktober 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens støtte til solcelleanlæg. Oktober 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens støtte til solcelleanlæg Oktober 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere