LEIPZIG-CHARTERET om bæredygtige europæiske byer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LEIPZIG-CHARTERET om bæredygtige europæiske byer"

Transkript

1 LEIPZIG-CHARTERET om bæredygtige europæiske byer Vedtaget på det uformelle ministermøde om byudvikling og territorial samhørighed i Leipzig den maj 2007 PRÆAMBEL "LEIPZIG-CHARTERET om bæredygtige europæiske byer" er et dokument, medlemsstaterne har udarbejdet, med bred og tydelig deltagelse af europæiske interessenter. Med udgangspunkt i udfordringer og muligheder, såvel som de europæiske byers forskellige historiske, økonomiske og miljømæssig baggrund, enedes medlemsstaternes ministre, med byudvikling som portefølje, om fælles strategier og principper for byudviklingspolitik. Ministrene forpligter sig til: at indlede en politisk debat i deres lande om, hvordan principperne og strategierne i Leipzigcharteret om bæredygtige europæiske byer kan indarbejdes i de nationale, regionale og lokale udviklingspolitikker, at gøre brug af redskaber som integreret byudvikling og dermed forbundne styreformer til selve implementeringen og på den måde etablere de nødvendige rammer på nationalt plan og at arbejde for at kunne oprette en afbalanceret territorial organisation baseret på en europæisk polycentrisk bystruktur. Ministrene takker det tyske formandskab for at have forberedt rapporten "Integreret byudvikling som forudgående betingelse for vellykket bæredygtighed i byerne" og undersøgelserne "Strategier til opprioritering af det fysiske miljø i dårligt stillede byområder", "Styrkelse af den lokale økonomi og den lokale arbejdsmarkedspolitik i dårligt stillede områder", "Proaktive undervisnings- og uddannelsespolitikker for børn og unge i dårligt stillede byområder" og "Bæredygtig bytransport og dårligt stillede byområder" indeholdende eksempler på god praksis i Europa. Disse undersøgelser kan hjælpe byer af forskellig størrelse til at implementere de principper og strategier, som er beskrevet i Leipzig-chartret om bæredygtige europæiske byer. Ministrene erklærer: Vi, de ansvarlige ministre for byudvikling i den Europæiske Unions medlemsstater, opfatter de europæiske byer af forskellig størrelse, som har udviklet sig i løbet af historien, som et værdifuldt og uerstatteligt økonomisk, socialt og kulturelt aktiv. Med det mål at ville beskytte, styrke og videreudvikle vore byer, støtter vi stærkt EU's strategi for bæredygtig udvikling med udgangspunkt i handlingsprogrammet fra Lille og det såkaldte Urban Acquis fra Rotterdam samt Bristol-overenskomsten. Derved bør samtlige dimensioner om bæredygtig udvikling tages i betragtning, på samme tid og med samme vægt. Herunder hører økonomisk velstand, DA

2 - 2 - social balance og et sundt miljø. Samtidig bør der lægges vægt på kulturelle og sundhedsmæssige aspekter. I den forbindelse bør opmærksomheden rettes mod medlemsstaternes institutionelle kapacitet. Vore byer har enestående, kulturelle og arkitektoniske kvaliteter, stor styrke når det gælder social integration og ekstraordinære muligheder for økonomisk udvikling. De er videnscentre og kilder til vækst og fornyelse. Samtidig lider de dog under demografiske problemer, social ulighed, social udelukkelse af specifikke befolkningsgrupper, mangel på billige og ordentlige boliger samt miljøproblemer. På længere sigt, kan byerne ikke opfylde deres funktion som motor for social fremgang og økonomisk vækst, som det er beskrevet i Lissabon-strategien, medmindre det lykkes at opretholde den sociale balance byerne imellem, hvor man sikrer deres kulturelle mangfoldighed og indfører høj kvalitet på områder som byplanlægning, arkitektur og miljø. Vi har i stadig større grad behov for holistiske strategier og koordinerede tiltag blandt de personer og institutioner, der er involveret i byudviklingsprocessen, som rækker langt ud over de enkelte byers grænser. Hvert eneste myndighedsniveau, såvel det lokale, det regionale, det nationale som det europæiske, bærer et ansvar for vore byers fremtid. For reelt at sikre effektiviteten på disse forskellige myndighedsniveauer er vi nødt til at forbedre koordineringen af sektorpolitiske områder og skabe en ny følelse af ansvar over for en integreret byudviklingspolitik. Vi må også sørge for, at de mennesker, der arbejder med at kunne gennemføre disse politikker på alle niveauer, tilegner sig de almindelige og tværfaglige færdigheder, som er nødvendige for at udvikle byerne til bæredygtige samfund. Vi hilser varmt de erklæringer og henstillinger, som er nærmere beskrevet i EU's "Territoriale Dagsorden" og i de europæiske institutioners arbejde, som fremmer et integreret syn på bypolitik. Vi anerkender "Aalborg Commitments" som et vigtigt bidrag til strategiske og koordinerede foranstaltninger på lokalt plan samt konklusionerne fra det Europæiske Forum for arkitekturpolitik vedrørende Byggekulturen af 27. april Vi noterer os det europæiske charter "Network Vital Cities". Vi anbefaler: I. Bedre udnyttelse af helhedsstrategier i forbindelse med byudvikling For os er helhedsstrategier for byudvikling ensbetydende med, at man samtidig og på rimelig måde tager højde for de problemstillinger og interesser, som betyder noget for byudviklingen. Helhedsstrategi for byudvikling er en proces, hvor de fysiske, sektorspecifikke og tidsmæssige aspekter i bypolitikkens nøgleområder koordineres. Det er afgørende at inddrage de økonomiske aktører, interessenter og den brede offentlighed. En helhedsstrategi i byudvikling er en væsentlig forudsætning for, at EU's strategi for bæredygtig udvikling kan implementeres. Implementeringen er en europæiske opgave, men den skal samtidig tage højde for både lokale forhold og behov samt for nærhedsprincippet.

3 - 3 - Integreret byudvikling gør det lettere at forlige forskellige interesser og danner dermed et levedygtigt grundlag for konsensus mellem stat, regioner, byer, borgere og de økonomiske aktører. Ved at samle viden og finansielle ressourcer på ét og samme sted, sikres en mere effektiv anvendelse af knappe offentlige midler. Offentlige og private investeringer vil bedre kunne koordineres. Integreret byudvikling inddrager aktører uden for myndighederne og giver borgerne mulighed for at spille en aktiv rolle i udformningen af deres nærmiljø. Samtidig kan disse foranstaltninger skabe større sikkerhed omkring planlægning og investering. Vi anbefaler, at de europæiske byer overvejer at udarbejde integrerede byudviklingsprogrammer for byen som helhed. Disse implementeringsorienterede værktøjer til planlægning bør: beskrive byernes og bydelenes styrker og svagheder på baggrund af en analyse af den nuværende situation, fastlægge forenelige udviklingsmål for byområderne og udvikle en vision for byerne, koordinere de forskellige sektorplaner, tekniske planer og politikker, der findes for nærmiljøet, og sikre, at de planlagte investeringer bidrager til en afbalanceret udvikling af byområdet. koordinere og sikre en geografisk målrettet anvendelse af midlerne fra offentlige og private aktører og være koordineret på lokalt plan, i byerne og regionerne og inddrage borgerne og andre partnere, som kan bidrage væsentligt til at forme den fremtidige økonomiske, sociale, kulturelle, og miljømæssige kvalitet i hvert enkelt område. Den lokale og regionale bymæssige koordinering bør styrkes. Målet er at nå frem til et jævnbyrdigt partnerskab mellem byer og landområder og mellem mindre, mellemstore og større byer og kommuner i byregioner og storbyområder. Vi må gå bort fra at opfatte byudviklingsspørgsmål og -beslutninger i de enkelte byer som isolerede problemstillinger. Vore byer bør være knudepunkter for byregional udvikling og samtidig være ansvarlige for territorial samhørighed. Det ville derfor være nyttigt, hvis vore byer kunne indgå i tættere netværker på europæiske plan. Integreret byudvikling giver os nogle redskaber, som allerede har bevist deres værd i mange europæiske byer, hvor man har udviklet moderne, samarbejdsvillige og effektive forvaltningsstrukturer. Det er altafgørende, hvis man skal forbedre de europæiske byers konkurrenceevne. Disse forvaltningsstrukturer gør det lettere tidligt i forløbet bedre at kunne koordinere udviklingen på områder som boliger, økonomi, infrastruktur og tjenesteydelser ved blandt andet at tage højde for de nuværende alders- og migrationstendenser samt energipolitiske forhold. Med hensyn til en samlet byudviklingspolitiks anvendelsesområder, mener vi, at følgende handlingsstrategier er af afgørende betydning, hvis de europæiske byers konkurrenceevne skal forbedres:

4 - 4 - Etablere og sikre offentlige områder af høj kvalitet Kvaliteten af offentlige områder, grønne anlæg i byerne, arkitektur og byudvikling spiller en vigtig rolle for bybefolkningens levevilkår. Der er tale om bløde lokaliseringsfaktorer, som er vigtige, da de kan være med til at tiltrække virksomheder inden for vidensindustrien, en kvalificeret og kreativ arbejdsstyrke og turisme. Derfor skal samspillet øges mellem arkitektur, infrastruktur- og byplanlægning, så man skaber attraktive, brugervenlige offentlige områder og sætter høje standarder i borgernes umiddelbare omgivelser. Vi skal have skabt en såkaldt "Baukultur". Baukultur skal forstås i ordets brede betydning. Det er summen af samtlige kulturelle, økonomiske, teknologiske, sociale og økologiske aspekter, der påvirker kvaliteten og processen i planlægnings- og byggearbejdet. Denne tilgang bør dog ikke kun begrænses til offentlige områder. En sådan "Baukultur" er nødvendig for byen som helhed og for dens omgivelser. Såvel byer som forvaltning skal gøre deres indflydelse gældende. Det er især vigtigt for bevarelsen af kulturarven. Historiske bygninger, offentlige rum og deres bymæssige og arkitektoniske værdi må bevares. At skabe og bevare funktionelle, designede områder i byerne, infrastruktur og tjenesteydelser er en opgave, som må varetages i fællesskab af staten, regionale og lokale myndigheder såvel som af borgere og virksomheder. Moderne infrastruktur og bedre energieffektivitet Et væsentligt bidrag til livskvalitet, lokaliserings- og miljøkvalitet kan opnås gennem bæredygtig, tilgængelig og billig bytrafik med koordinerede forbindelser til byregionens transportnet. Der bør navnlig lægges vægt på trafikstyring og forbindelser mellem forskellige transportformer, herunder også infrastruktur for cyklister og fodgængere. Bytransport skal kunne forenes med de forskellige krav til boliger, arbejdsområder, miljø og offentlige områder. Teknisk infrastruktur, navnlig vandforsyning, spildevandsrensning og andre forsyningsnetværker skal forbedres på et tidligt tidspunkt og tilpasses de ændrede behov, så de fremtidige høje krav til levevilkårene i byerne kan nås. Forudgående betingelser for bæredygtige offentlige værker er energieffektivitet, økonomisering med naturressourcerne samt økonomisk effektivitet i værkernes drift. Bygningers energieffektivitet skal forbedres. Det gælder for såvel eksisterende som nye bygninger. Renovering af boligmassen kan have stor betydning for energieffektiviteten og en forbedring af beboernes livskvalitet. Der skal især fokuseres på præfabrikerede, gamle bygninger og bygninger af ringe kvalitet. Optimerede og effektive infrastrukturnetværker samt energieffektive bygninger vil kunne nedbringe omkostningerne for såvel virksomheder som beboere. Et væsentligt grundlag for effektiv og bæredygtig anvendelse af ressourcer er en kompakt bosættelsesstruktur. Dette kan opnås ved fysisk planlægning og byplanlægning, som forhindrer en byspredning gennem streng kontrol med udbuddet af byggegrunde og af spekulation. Strategien, der

5 - 5 - går ud på at blande beboelsesområder med erhvervsliv, uddannelsesfaciliteter og rekreative områder i byområder har vist sig at være særligt bæredygtig. Byerne skal være med til at sikre og forbedre beboernes livskvalitet og kunne tiltrække virksomheder ved at gøre brug af avanceret ikt både inden for uddannelse, beskæftigelse, sociale tjenesteydelser, sundhedsvæsen og arbejdsmiljø og som et middel til at forbedre forvaltningen af byerne. Vore byer skal også være i stand til at tilpasse sig truslerne fra klimaændringer. Veldesignet og planlagt byudvikling kan føre til vækst med lavt kulstofforbrug, forbedring af miljøkvalitet og reduktion af CO 2 -udledning. Byer kan opnå disse resultater gennem innovativ forebyggelse, tilpasninger og afbødende foranstaltninger, som igen kan hjælpe med udviklingen af nye industrier og kulstoffattige erhvervsaktiviteter. Proaktiv fornyelse og uddannelsespolitikker Byer er steder, hvor der skabes og formidles en masse viden. Den fulde udnyttelse af en bys videnspotentiale afhænger af kvaliteten i byens førskole- og skoletilbud, af mulighederne for overgange mellem såvel uddannelses- og undervisningssystemerne som sociale og kulturelle netværker, mulighederne for livslang læring, universiteternes og forskningsinstitutionernes ekspertise og netværker mellem industri, forretningsliv og videnskab. En helhedsstrategi for byudvikling kan være med til at forbedre disse faktorer ved, for eksempel at bringe aktørerne sammen, støtte netværksdannelsen og optimere lokaliseringsstrukturerne. Integreret byudvikling fremmer den sociale og tværkulturelle dialog. Strategier for integreret byudvikling, samarbejdsvilje i styringen af byudviklingen og god forvaltningsskik kan føre til hensigtsmæssig udnyttelse af de europæiske byers potentiale, navnlig for så vidt angår konkurrenceevne og vækst, og være med til at mindske forskelle lokalområder imellem. Det giver borgerne mulighed for at deltage i samfundslivet og i demokratiet. II. Større vægt på udsatte kvarterer, når byen betragtes som en helhed Byerne står over for store udfordringer, navnlig i forbindelse med globaliseringen og de økonomiske og sociale strukturændringer. Helt specifikke problemer er blandt andet meget høj arbejdsløshed og social udstødelse. Inden for byen kan der forekomme store forskelle med hensyn til økonomiske og sociale muligheder i de enkelte bydele, men også for så vidt angår forskellen i miljøets kvalitet. Derudover er de stadigt større sociale skel og forskelle i økonomisk udvikling ofte med til destabiliseringen i byerne. En politik for social integration, som kunne mindske uligheder og forebygge social udelukkelse, ville være den bedste garant for opretholdelse af sikkerheden i vore byer. Med henblik på at kunne gennemføre målsætningen om social samhørighed og integration i byerne og byområderne, kunne gennemtænkte politikker om socialt boligbyggeri være et effektivt redskab.

6 - 6 - Sunde, egnede og billige boliger kan gøre disse bydele mere attraktive for såvel unge som ældre mennesker. Det vil føre til stabilitet i bydelene. Det er bedre at få øje på signalerne tidligt og på den måde effektivt få rettet op på tingene i tide. Det sparer ressourcer. Når først udviklingen i et område er begyndt at gå ned ad bakke, kan omkostningerne og besværet med at få udviklingen vendt vise sig langt større. Myndighederne skal tilbyde beboerne i de berørte områder perspektiver og incitamenter til forbedring. En aktiv inddragelse af beboerne og en bedre dialog mellem de politiske repræsentanter, beboerne og de økonomiske aktører er altafgørende for at finde frem til de bedste løsninger for hvert enkelt af de dårligt stillede byområder. På den baggrund opfatter vi følgende handlingsstrategier, der indgår som led i en integreret byudviklingspolitik, som altafgørende for de dårligst stillede kvarterer i byerne. Strategier til forbedring af de fysiske omgivelser Økonomisk aktivitet og investeringer på den ene side og bymæssige strukturer af høj kvalitet, sunde byggerier og en moderne og effektiv infrastruktur og faciliteter på den anden side hænger tæt sammen. Derfor er det nødvendigt at forbedre de eksisterende bygningsmassen i de dårligt stillede kvarterer med henblik på udformning, tilstand og energieffektivitet. Forbedringer i boligstandarden for nybyggeri såvel som for eksisterende, præfabrikeret, gammelt og lavkvalitetsbyggeri rummer det største potentiale for forbedret energieffektivitet inden for EU og dermed for bekæmpelse af klimaændringer. For at øge investeringernes bæredygtighed gennem forbedringer af de fysiske omgivelser skal investeringerne indgå i en udviklingsstrategi på længere sigt, hvilket bl.a. også indebærer offentlige og private opfølgningsinvesteringer. Styrkelse af den lokale økonomi og den lokale arbejdsmarkedspolitik Foranstaltninger med henblik på økonomisk stabilisering af dårligt stillede lokalområder bør også indeholde muligheden for at trække på egne økonomiske kræfter i disse områder. I den forbindelse vil arbejdsmarkedspolitikken og økonomiskpolitiske tiltag, som er skræddersyede til de enkelte lokalområder, være passende redskaber. Målet er at skabe og sikre beskæftigelse og lette opstarten af nye virksomheder. Det er især adgangen til det lokale arbejdsmarked, der bør forbedres, ved at tilbyde efterspørgselsorienteret uddannelse. Der bør ligeledes trækkes mere på beskæftigelses- og uddannelsesmulighederne i den etniske økonomi. EU, medlemsstaterne og byerne opfordres til at skabe bedre betingelser og redskaber til at styrke den lokale økonomi og dermed de lokale arbejdsmarkeder, navnlig gennem fremme af den sociale økonomi og gennem udbud af borgervenlig service. Proaktive uddannelses- og undervisningspolitikker for børn og unge

7 - 7 - Et vigtigt udgangspunkt for forbedring af situationen i dårligt stillede kvarterer er forbedring af uddannelse og undervisning i lokalsamfundet kombineret med proaktive politikker med fokus på børn og unge. I dårligt stillede kvarterer bør der sikres flere og bedre muligheder for uddannelse og undervisning, som er tilpasset de derværende børns og unges behov, og som tager hånd om de manglende tilbud til disse. Gennem en politisk fokusering på børn og unge, der er skræddersyet til de sociale omgivelser, de lever i, må vi bidrage til at forbedre børns og unges muligheder for, når de kommer fra dårligt stillede kvarterer, at indtage en plads, realisere deres ambitioner og sikre lige muligheder på længere sigt. Fremme af effektiv og billig bytransport Mange dårligt stillede kvarterer lider under den ekstra byrde ved dårlige transportmuligheder og dårlige miljøforhold, hvilket igen gør dem mindre attraktive. Udviklingen af et effektivt og billigt transportsystem, vil give borgerne i disse områder de samme muligheder for mobilitet og tilgængelighed som alle andre borgere, hvilket de er i deres gode ret til at forvente. For at opnå denne målsætning bør transportplanlægning og styring af trafikken i disse områder i stadig større grad sigte på at reducere trafikkens negative følger for miljøet og tilrettelægge transportsystemet på en måde, så områderne integreres bedre i byen og regionen som helhed. Det forudsætter ligeledes egnede gang- og cykelstinet. Jo bedre vi formår at stabilisere de dårligt stillede områder økonomisk og integrere dem socialt samt forbedre deres fysiske omgivelser og transportinfrastruktur, des bedre er chancerne for, at der i vore byer på længere sigt stadig vil være social fremgang, vækst og innovation. Vi fremhæver, at: Byudviklingspolitik bør fastlægges på nationalt plan, og at incitamenter til innovative løsninger ligeledes bør skabes på såvel nationalt plan, som på andre planer. Vore byer har behov for tilstrækkeligt spillerum til at udfylde lokale opgaver på ansvarlig vis og et sundt finansielt grundlag, som sikrer stabilitet på længere sigt. Derfor er det også vigtigt, at medlemsstaterne har mulighed for at benytte sig af de europæiske strukturfonde, i forbindelse med betydelige integrerede byudviklingsprogrammer. I anvendelsen af disse midler bør der navnlig fokuseres på konkrete problemer og muligheder samtidig med, at man tager højde for de enkelte medlemsstaters udviklingspotentiale, hindringer og særtræk. Hvis det ikke allerede er sket, bør de lokale myndigheder ligeledes udvikle de nødvendige færdigheder og effektivitet til implementering af helhedsstrategier for byudvikling, også med henblik på overordnet at opnå kvalitet og bæredygtighed i byggeriet. De nye EU-initiativer, JESSICA og JEREMIE, der støtter oprettelsen af byudviklingsfonde og midler til SVM'er, hvor man gør brug af finansieringstekniske instrumenter til at lede privat kapital over i

8 - 8 - implementeringen af integrerede byudviklingsstrategier, indeholder lovende muligheder for at effektivisere almindelige nationale og europæiske finansieringskilder. På nationalt plan, er ministerierne nødt til i stadig større grad at indse, hvor vigtigt det er, at byerne har nationale, regionale og lokale ambitioner og at deres politikker påvirker dem. De forskellige ministerier, der arbejder med eller har indflydelse på byplanlægningsspørgsmål, bør tilpasses hinanden og integreres bedre, så de supplerer snarere end modarbejder hinanden. Vi fremhæver vigtigheden af systematisk og struktureret udveksling af erfaring og know-how inden for bæredygtig byudvikling. Vi opfordrer Kommissionen til på baggrund af retningslinjerne i Leipzig-charteret at fremlægge resultatet af udvekslingen af eksempler på god praksis på en kommende konference, som vil blive holdt inden for rammerne af initiativet "Regioner for økonomisk forandring". Samtidig har vi behov for en europæisk platform til indsamling og udvikling af eksempler på god praksis, statistisk materiale, benchmarking-analyser, evalueringer, gensidige vurderinger og andre former for byforskning, der kan bistå de aktører, der er involveret i byudvikling på alle planer og i alle sektorer. Vi vil fortsætte med at fremme og intensivere udveksling af viden og erfaring mellem politiske beslutningstagere, praktiske udøvere og forskere på lokalt, regionalt, nationalt og europæisk plan i fremtiden, så den bymæssige dimension styrkes i EU's strategi for bæredygtig udvikling, Lissabon-strategien og EU's beskæftigelsesstrategi. Europa har behov for stærke byer og regioner, som er rare at leve i. CdR 163/2007 PSK/SFJ/alj

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 11.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders bidrag til Lissabonstrategien Udvalget

Læs mere

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Dato: 28. oktober 2008 Grønbog om Territorial Samhørighed - Territorial Samhørighed skal være en Styrke Kommissionen

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNION. Regionsudvalget. Høring Din mening om Europa 2020. Hovedkonklusioner, vurdering og politiske konsekvenser maj 2010

DEN EUROPÆISKE UNION. Regionsudvalget. Høring Din mening om Europa 2020. Hovedkonklusioner, vurdering og politiske konsekvenser maj 2010 DEN EUROPÆISKE UNION Regionsudvalget Høring Din mening om Europa 2020 Hovedkonklusioner, vurdering og politiske konsekvenser maj 2010 HOVEDKONKLUSIONER, VURDERING OG POLITISKE KONSEKVENSER Regionsudvalgets

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 15.4.2015 2014/2236(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om socialt iværksætteri og social innovation til bekæmpelse af arbejdsløshed

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

og verden Foto: Vibeke Meyling

og verden Foto: Vibeke Meyling Kommuner 4 og regioner i den verden Foto: Vibeke Meyling udfordringer, muligheder og indsatsområder? Hvordan kan kommuner, byer og lokalområder i fremtiden klare sig bedre i et globaliseret samfund, hvor

Læs mere

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes

Læs mere

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Et ressourceeffektivt Europa En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne "Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Tid og sted Fremlæggelse af indholdet af Rådsmødet 22. maj til Folketingets Europaudvalg Fremlæggelse af indholdet af Rådsmødet

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål 25. juni 2003 PE 323.186/1-17 ÆNDRINGSFORSLAG 1-17 Udkast til udtalelse (PE 323.186) Miquel Mayol i Raynal om Kommissionens meddelelse

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Viden og uddannelse i EU 2020 strategien

Viden og uddannelse i EU 2020 strategien 09-1411 - ersc - 21.04.2010 Kontakt: - ersc@ftf.dk@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Viden og uddannelse i EU 2020 strategien Uddannelse, videnudvikling og innovation spiller en afgørende rolle i Kommissionens

Læs mere

Politik for Kulturhovedstad 2017

Politik for Kulturhovedstad 2017 Politik for Kulturhovedstad 2017 Vision Hvordan kan vi medvirke til, at lokale kunst- og kulturmiljøer bidrager endnu mere offensivt og værdsættes for deres kompetencer og bidrag til den samlede udvikling

Læs mere

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305.

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305. 31 DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER den 15. og 16. juni 2001 BILAG 33 BILAG Bilag I Erklæring om forebyggelse af spredning af ballistiske missiler Side 35 Bilag II Erklæring om Den

Læs mere

Velkommen til Gå-hjem-møde

Velkommen til Gå-hjem-møde Velkommen til Gå-hjem-møde 15:00 15:30 Præsentation af GA s råstofstrategiske overvejelser og Råstofklynge 15:30 16:30 Introduktion til KIC Raw Materials 16:30 18:00 Muligheder for samarbejde Grl. Dk.

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-19

ÆNDRINGSFORSLAG 1-19 Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 27.5.2015 2015/2074(BUD) ÆNDRINGSFORSLAG 1-19 Giovanni La Via (PE554.828v01-00) Budget 2016 - mandat for trepartsmødet

Læs mere

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK INDLEDNING Turisme skaber arbejdspladser og vækst i hovedstadsregionen og er med til at gøre vores hovedstad og hele Greater Copehagen mere levende og mangfoldig. De

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Bedre Miljø i Byerne. EU s temastrategi for bymiljøet

Bedre Miljø i Byerne. EU s temastrategi for bymiljøet Bedre Miljø i Byerne EU s temastrategi for bymiljøet Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Hvorfor fokus på bymiljøet? Miljøproblemerne koncentreres i byerne støj, luftforurening, kemikalier, overforbrug

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt Europaudvalget, Sundhedsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 8. januar 2009 Grønbog om sundhedspersonalet i

Læs mere

Europaudvalget, Uddannelsesudvalget EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 17. august 2009

Europaudvalget, Uddannelsesudvalget EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 17. august 2009 Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del EU-note 64 Offentligt Europaudvalget, Uddannelsesudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 17. august 2009 Grønbog om øget mobilitet

Læs mere

Aalborg-charteret. Europæiske byer for bæredygtighed. godkendt af deltagerne i Den Europæiske Konference om Bæredygtige Byer, 27.

Aalborg-charteret. Europæiske byer for bæredygtighed. godkendt af deltagerne i Den Europæiske Konference om Bæredygtige Byer, 27. I Part Konsensuserklæring: Charter om europæiske byer for bæredygtighed Part I: Konsensuserklæring: europæiske byer for bæredygtighed Part II: Europæiske byers kampagne for bæredygtighed Part III: Lokal

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Skanderborg en international kommune

Skanderborg en international kommune Skanderborg en international kommune I Skanderborg Kommune ønsker vi at tage del i de muligheder, som et samspil med vores internationale omgivelser byder os. Vi er åbne for at se tingene med andre briller

Læs mere

DE TRE STRATEGIER FOR VOLLSMOSE UDVIKLINGEN FRA BOLIGOMRÅDE TIL BYDEL I ODENSE I VOLLSMOSE VOLLSMOSE SEKRETARIATET 2016

DE TRE STRATEGIER FOR VOLLSMOSE UDVIKLINGEN FRA BOLIGOMRÅDE TIL BYDEL I ODENSE I VOLLSMOSE VOLLSMOSE SEKRETARIATET 2016 LOKALT ENGAGEMENT DE TRE ER FOR UDVIKLINGEN I SEKRETARIATET 2016 VÆKST I FYSISK SOCIAL Odense Byråds otte politiske mål for Vollsmoses fremtid fra byrådsbeslutning den 12.12.2012: Vollsmose skal gå fra

Læs mere

Beliggenhed Ballerup Kommune ligger i Region Hovedstaden. Kommunen afgrænses af Egedal, Furesø, Herlev, Glostrup og Albertslund Kommuner.

Beliggenhed Ballerup Kommune ligger i Region Hovedstaden. Kommunen afgrænses af Egedal, Furesø, Herlev, Glostrup og Albertslund Kommuner. Overordnede rammer 1. Vision Ballerup Kommunes motto vi satser på mennesker dækker over kommunens vision frem mod 2020. Ballerup Kommune vil være en sund kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle.

Læs mere

forslag til indsatsområder

forslag til indsatsområder Dialogperiode 11. februar til 28. april 2008 DEN REGIONALE UDVIKLINGSSTRATEGI forslag til indsatsområder DET INTERNATIONALE PERSPEKTIV DEN BÆREDYGTIGE REGION DEN INNOVATIVE REGION UDFORDRINGER UDGANGSPUNKT

Læs mere

12 RETNINGSLINJER FOR TVÆRRELIGIØS DIALAOG PÅ LOKALT PLAN

12 RETNINGSLINJER FOR TVÆRRELIGIØS DIALAOG PÅ LOKALT PLAN 12 RETNINGSLINJER FOR TVÆRRELIGIØS DIALAOG PÅ LOKALT PLAN VIDEN OM OG FORSTÅELSE AF RELIGION I LOKALSAMFUNDET 01 Kommunerne opfordres til at notere sig den voksende rolle, som religion nu spiller i forbindelse

Læs mere

15647/12 bhc/fh/bh/jb/js/bh/jb/pfw/ikn 1 DGE - 1C

15647/12 bhc/fh/bh/jb/js/bh/jb/pfw/ikn 1 DGE - 1C RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 31. oktober 2012 (09.11) (OR. en) 15647/12 JEUN 88 SOC 873 EDUC 319 CULT 138 RELEX 986 NOTE fra: Generalsekretariatet for Rådet til: De Faste Repræsentanters

Læs mere

KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN GRØN OMSTILLING OG VÆKST HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1

KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN GRØN OMSTILLING OG VÆKST HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1 KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1 INDHOLD 1. Introduktion og proces 2. Et holistisk perspektiv på grøn omstilling og vækst 3. Eksempler på grøn

Læs mere

Høringssvar til Regional vækst- og udviklingsstrategi 2016-2019

Høringssvar til Regional vækst- og udviklingsstrategi 2016-2019 Høringssvar til Regional vækst- og udviklingsstrategi 2016-2019 Varde Kommune har med fornøjelse gennemlæst høringsudkastet, der sætter fokus på det gode liv i Syddanmark - med en vision og de tre mål

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-15

ÆNDRINGSFORSLAG 1-15 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Budgetkontroludvalget 6.12.2012 2012/2286(INI) ÆNDRINGSFORSLAG 1-15 (PE500.404v01-00) om Den Europæiske Investeringsbanks årsberetning for 2011 (2012/2286(INI)) AM\921157.doc

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

9814/13 sol/sol/bh 1 DG D 2C

9814/13 sol/sol/bh 1 DG D 2C RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 28. maj 2013 (31.05) (OR. en) 9814/13 COSI 60 ENFOPOL 148 A-PUNKTS-NOTE fra: Generalsekretariatet til: Rådet Tidl. dok. nr.: 8985/13 COSI 43 ENFOPOL 124 8453/1/13

Læs mere

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Indenrigs- og Socialministeriet International J.nr. 2009-5121 akj 28. oktober 2009 Samlenotat om EU-Komissionens forslag om et europæisk

Læs mere

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision 2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen Rammer og vision Der er i Guldborgsund Kommune en stor udfordring med den ændrede demografi. Der bliver færre borgere

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling 29.11.2012 2012/0000(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om uddannelses- og erhvervsrelateret mobilitet for kvinder i EU 2012/0000 (INI))

Læs mere

Fremtidens transport Infrastrukturkommissionens anbefalinger

Fremtidens transport Infrastrukturkommissionens anbefalinger Fremtidens transport Infrastrukturkommissionens anbefalinger Indlæg ved Birgit Aagaard-Svendsen, Formand for Infrastrukturkommissionen 1 års konference for Infrastrukturkommissionens rapport 1 Visionen

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Byplanlægning og erhvervsudvikling Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden

Læs mere

SAMHØRIGHEDSPOLITIK 2014-2020

SAMHØRIGHEDSPOLITIK 2014-2020 FINANSIELLE INSTRUMENTER I SAMHØRIGHEDSPOLITIK 2014-2020 SAMHØRIGHEDSPOLITIK 2014-2020 Rådet for Den Europæiske Union godkendte formelt de nye regler og den nye lovgivning vedrørende næste runde af EU

Læs mere

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget og Klima-, Energi- og Bygningsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Grønbog om innovative

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 2015/2226(INI) 6.4.2016 UDKAST TIL BETÆNKNING om, hvordan den fælles landbrugspolitik kan forbedre beskæftigelsen i landdistrikterne

Læs mere

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer

Læs mere

fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Den Europæiske Socialfond Finansieringsinstrumenter

fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Den Europæiske Socialfond Finansieringsinstrumenter fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Den Europæiske Socialfond , medfinansieret af Den Europæiske Socialfond, er en bæredygtig og effektiv måde at investere i vækst og udvikling af mennesker og

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Kultur- og Uddannelsesudvalget 2013/2007(INI) 3.4.2013 UDKAST TIL BETÆNKNING om udryddelsestruede europæiske sprog og den sproglige mangfoldighed i Den Europæiske Union (2013/2007(INI))

Læs mere

Europaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/ Bilag 10 Offentligt

Europaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/ Bilag 10 Offentligt Europaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/3 2005 Bilag 10 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere. Bilag Journalnummer 1 400.C.2-0 EUK 21. marts 2005 Til underretning

Læs mere

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016 Proces- og tidsplan September 2014 Baggrund Bornholms udviklingsplan(bup) bliver omdøbt til Bornholms udviklingsstrategi (BUS), Bornholms udviklingsstrategi skal

Læs mere

Odense Bæredygtighedspris

Odense Bæredygtighedspris Odense Bæredygtighedspris Du indstiller initiativer til Odense Bæredygtighedspris ved at udfylde skemaerne herunder og sende filen til Torben Jarlstrøm Clausen, Odense Kommunes Bæredygtighedssekretariat

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Kultur- og Uddannelsesudvalget 10.2.2011 2010/2307(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om Unge på vej - en ramme for forbedring af undervisnings- og uddannelsessystemerne i Europa (2010/2307(INI))

Læs mere

AALBORG+10 INSPIRATION FOR FREMTIDEN

AALBORG+10 INSPIRATION FOR FREMTIDEN AALBORG+10 INSPIRATION FOR FREMTIDEN VOR FÆLLES VISION Vi, europæiske lokale myndigheder, der er forenede i European Sustainable Cities & Towns Campaign (Kampagnen for bæredygtige europæiske byer), og

Læs mere

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det Simon S. Simonsen Lecture. Working paper - Arbejdspapir Urban Sundhed nogle grundbegreber Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, Roskilde Universitet, 2010. Byen Såvel

Læs mere

OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING NYBYGGERI NYBYGGERI BEBOERSAMMEN- SÆTNING

OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING NYBYGGERI NYBYGGERI BEBOERSAMMEN- SÆTNING OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING BEBOERSAMMEN- SÆTNING NYBYGGERI NYBYGGERI DET BYSTRATEGISKE SPOR DET BOLIGSOCIALE SPOR NYBYGGERI TRYGHED ORGANISERINGS- SPORET..

Læs mere

BILAG. til. Europa-Parlamentet og Rådets direktiv

BILAG. til. Europa-Parlamentet og Rådets direktiv EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.7.2014 COM(2014) 397 final ANNEX 1 BILAG til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2008/98/EF om affald, 94/62/EF om emballage og emballageaffald,

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Bilag 223 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Bilag 223 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 223 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K

Læs mere

REFERENCE FRAMEWORK FOR SUSTAINABLE CITIES. København, 4. maj 2011

REFERENCE FRAMEWORK FOR SUSTAINABLE CITIES. København, 4. maj 2011 REFERENCE FRAMEWORK FOR SUSTAINABLE CITIES København, 4. maj 2011 INTEGRATIONSMINISTERIETS INTERNATIONALE SAMARBEJDE PÅ BY- OG BOLIGOMRÅDET Det bypolitiske EU-samarbejde Urban Development Group European

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

REGION SJÆLLANDS KVALITETSPOLITIK

REGION SJÆLLANDS KVALITETSPOLITIK REGION SJÆLLANDS REGION SJÆLLANDS 1 Introduktion til Region Sjællands Kvalitetspolitik I Region Sjælland arbejder vi struktureret og målrettet med kvalitet og sikrer, at vi leverer ydelser af høj kvalitet

Læs mere

15814/12 av/sol/bh 1 DG E -1C

15814/12 av/sol/bh 1 DG E -1C RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 6. november 2012 (12.11) (OR. en) 15814/12 SPORT 66 SAN 270 NOTE fra: formandskabet til: De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling)/rådet Tidl. dok. nr.:

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

EN PAGT FOR EUROEN STÆRKERE KOORDINERING AF DEN ØKONOMISKE POLITIK MED HENBLIK PÅ KONKURRENCEEVNE OG KONVERGENS

EN PAGT FOR EUROEN STÆRKERE KOORDINERING AF DEN ØKONOMISKE POLITIK MED HENBLIK PÅ KONKURRENCEEVNE OG KONVERGENS EN PAGT FOR EUROEN STÆRKERE KOORDINERING AF DEN ØKONOMISKE POLITIK MED HENBLIK PÅ KONKURRENCEEVNE OG KONVERGENS Euroområdets stats- og regeringschefer har besluttet at vedtage en pagt for euroen for at

Læs mere

Fremtidens Nordøst Amager

Fremtidens Nordøst Amager WORKSHOP LØRDAG DEN 27. SEPTEMBER KL. 14.00 16.00 STRANDLODSVEJ 69: Fremtidens Nordøst Amager INTRO Side 1-2 indeholder en opsamling på workshoppen og de forskellige input og diskussioner. På side 3-5

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 23.3.2015 2014/2235(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om skabelse af et konkurrencedygtigt EU-arbejdsmarked for det 21. århundrede:

Læs mere

Bilag 1 360 grader rundt om Green Cities samarbejdet

Bilag 1 360 grader rundt om Green Cities samarbejdet Bilag 1 360 grader rundt om Green Cities samarbejdet Indledning I Kommuneplan 2009 har Byrådet besluttet, at der skal handles på klimaområdet. Handling kan primært ske ved CO 2 reduktion og tilpasning

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

Klimaudfordringen globalt og nationalt

Klimaudfordringen globalt og nationalt Klimaudfordringen globalt og nationalt Titel. Gate 21 Jarl Strategisk Krausing Forum 27. maj 2016 CONCITO Christian Ibsen, direktør Danmarks grønne tænketank www.concito.dk CONCITO Danmarks grønne tænketank

Læs mere

1. RÅUDKAST TIL BOSÆTNINGSPOLITIK. Krig, fred og kærlighed. Drømmen om

1. RÅUDKAST TIL BOSÆTNINGSPOLITIK. Krig, fred og kærlighed. Drømmen om 1. RÅUDKAST TIL BOSÆTNINGSPOLITIK Krig, fred og kærlighed Vi er Skanderborg Kommune ligger i et geografisk og historisk smørhul. Her kan du bo 15 minutter fra Aarhus, midt i naturen og være en del af de

Læs mere

Cultura Creative (RF) / Alamy Stock Photo

Cultura Creative (RF) / Alamy Stock Photo Cultura Creative (RF) / Alamy Stock Photo DE EUROPÆISKE STRUKTUR- OG INVESTERINGSFONDE (ESI) OG DEN EUROPÆISKE FOND FOR STRATEGISKE INVESTERINGER (EFSI) SIKRING AF KOORDINATION, SYNERGIER OG KOMPLEMENTARITET

Læs mere

Erhvervspolitik i en nordisk kontekst

Erhvervspolitik i en nordisk kontekst Erhvervspolitik i en nordisk kontekst 2 ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST 3 Alle prognoser viser, at servicefagene fortsat vil vokse de kommende år, det gælder

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

VISIONSPOLITIK ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESPOLITIK

VISIONSPOLITIK ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESPOLITIK VISIONSPOLITIK ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESPOLITIK 1 1. Indledning Denne visionspolitik er den overordnede ramme for arbejdet med erhverv og beskæftigelse i Varde Kommunes organisation, for kommunens samarbejde

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Vedr.: Udkast til Rådets konklusioner om Revisionsrettens særberetning nr. 4/2011 vedrørende revision af SMV-garantifaciliteten Vedtagelse

Vedr.: Udkast til Rådets konklusioner om Revisionsrettens særberetning nr. 4/2011 vedrørende revision af SMV-garantifaciliteten Vedtagelse RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 14. september 2011 (20.09) (OR. en) 14208/11 COMPET 397 FIN 629 IND 104 I/A-PUNKTS-NOTE fra: Gruppen vedrørende Konkurrenceevne og Vækst til: De Faste Repræsentanters

Læs mere

Udkast til vision for det dansk tyske samarbejde

Udkast til vision for det dansk tyske samarbejde Udkast til vision for det dansk tyske samarbejde 2011 2020 RSD og Slesvig Holsten som centerregion mellem det østjyske bybånd og Hamborg Øget økonomisk vækst i den dansk tyske region Styrket integration

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Den europæiske økonomiske genopretningsplan i regioner og byer: Ét år efter Papirversion af en online-undersøgelse http://www.cor.europa.

Den europæiske økonomiske genopretningsplan i regioner og byer: Ét år efter Papirversion af en online-undersøgelse http://www.cor.europa. Direktoratet for Rådgivende Funktioner Enhed 3 Netværk & Subsidiaritet DEN EUROPÆISKE UNION Regionsudvalget Den europæiske økonomiske genopretningsplan i regioner og byer: Et år efter Spørgeskema Frist

Læs mere

opsplitning og social udstødelse.

opsplitning og social udstødelse. By- og Boligministeriet Må først offentliggøres den 1. oktober kl. 9.00 Tale ved det uformelle EU-boligministermøde i Bruxelles og Charleroi den 1.-2. oktober 2001, holdes af kontorchef Charlotte Bro,

Læs mere

Værdiskabelse i et regionalt perspektiv

Værdiskabelse i et regionalt perspektiv Socialt Entreprenørskab Værdiskabelse i et regionalt perspektiv Lise Bisballe liseb@ruc.dk ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning CSE: Forskning, uddannelse og vidensdeling

Læs mere

Letbanen Fra opdelt til sammenhængende omegn Oktober 2016

Letbanen Fra opdelt til sammenhængende omegn Oktober 2016 www.pwc.dk Letbanen Fra opdelt til sammenhængende omegn Oktober 2016 Indhold Fokus på byerne Attraktive byer skaber økonomisk vækst s undersøgelser og målinger Indikatorer og variable Transport og infrastruktur

Læs mere

Klimaplan og Boligrenovering Bæredygtig by og grøn innovation

Klimaplan og Boligrenovering Bæredygtig by og grøn innovation Hållbar Udveckling Väst, 29. maj 2012 Klimaplan og Boligrenovering Bæredygtig by og grøn innovation Agenda 14:00 14:45: Albertslund Kommune, miljø- og klimaprojekter 14:45 15:00: Walk and talk 15:00 15:45:

Læs mere

RYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017

RYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017 RYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017 VISION FOR RYGAARDS SKOLE At sikre vores langsigtede fremtid som en enestående skole med kristne værdier, et højt fagligt niveau og en vision om, at uddannelse

Læs mere

Prisuddeling for god praksis på arbejdsmiljøområdet. Sikre og sunde arbejdspladser for alle aldre. Indkaldelse af ansøgninger

Prisuddeling for god praksis på arbejdsmiljøområdet. Sikre og sunde arbejdspladser for alle aldre. Indkaldelse af ansøgninger Sikkerhed og sundhed er godt for alle både for dig og for arbejdspladsen. Sikre og sunde arbejdspladser for alle aldre Fremme et bæredygtigt arbejdsliv #EUhealthyworkplaces www.healthy-workplaces.eu Prisuddeling

Læs mere

Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken

Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken MEMO/08/33 Bruxelles, den 23. januar 2008 Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken 1. INDLEDNING I de sidst årtier har vores livsstil og stigende velstand haft gennemgribende virkninger på energisektoren

Læs mere