LEIPZIG-CHARTERET om bæredygtige europæiske byer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LEIPZIG-CHARTERET om bæredygtige europæiske byer"

Transkript

1 LEIPZIG-CHARTERET om bæredygtige europæiske byer Vedtaget på det uformelle ministermøde om byudvikling og territorial samhørighed i Leipzig den maj 2007 PRÆAMBEL "LEIPZIG-CHARTERET om bæredygtige europæiske byer" er et dokument, medlemsstaterne har udarbejdet, med bred og tydelig deltagelse af europæiske interessenter. Med udgangspunkt i udfordringer og muligheder, såvel som de europæiske byers forskellige historiske, økonomiske og miljømæssig baggrund, enedes medlemsstaternes ministre, med byudvikling som portefølje, om fælles strategier og principper for byudviklingspolitik. Ministrene forpligter sig til: at indlede en politisk debat i deres lande om, hvordan principperne og strategierne i Leipzigcharteret om bæredygtige europæiske byer kan indarbejdes i de nationale, regionale og lokale udviklingspolitikker, at gøre brug af redskaber som integreret byudvikling og dermed forbundne styreformer til selve implementeringen og på den måde etablere de nødvendige rammer på nationalt plan og at arbejde for at kunne oprette en afbalanceret territorial organisation baseret på en europæisk polycentrisk bystruktur. Ministrene takker det tyske formandskab for at have forberedt rapporten "Integreret byudvikling som forudgående betingelse for vellykket bæredygtighed i byerne" og undersøgelserne "Strategier til opprioritering af det fysiske miljø i dårligt stillede byområder", "Styrkelse af den lokale økonomi og den lokale arbejdsmarkedspolitik i dårligt stillede områder", "Proaktive undervisnings- og uddannelsespolitikker for børn og unge i dårligt stillede byområder" og "Bæredygtig bytransport og dårligt stillede byområder" indeholdende eksempler på god praksis i Europa. Disse undersøgelser kan hjælpe byer af forskellig størrelse til at implementere de principper og strategier, som er beskrevet i Leipzig-chartret om bæredygtige europæiske byer. Ministrene erklærer: Vi, de ansvarlige ministre for byudvikling i den Europæiske Unions medlemsstater, opfatter de europæiske byer af forskellig størrelse, som har udviklet sig i løbet af historien, som et værdifuldt og uerstatteligt økonomisk, socialt og kulturelt aktiv. Med det mål at ville beskytte, styrke og videreudvikle vore byer, støtter vi stærkt EU's strategi for bæredygtig udvikling med udgangspunkt i handlingsprogrammet fra Lille og det såkaldte Urban Acquis fra Rotterdam samt Bristol-overenskomsten. Derved bør samtlige dimensioner om bæredygtig udvikling tages i betragtning, på samme tid og med samme vægt. Herunder hører økonomisk velstand, DA

2 - 2 - social balance og et sundt miljø. Samtidig bør der lægges vægt på kulturelle og sundhedsmæssige aspekter. I den forbindelse bør opmærksomheden rettes mod medlemsstaternes institutionelle kapacitet. Vore byer har enestående, kulturelle og arkitektoniske kvaliteter, stor styrke når det gælder social integration og ekstraordinære muligheder for økonomisk udvikling. De er videnscentre og kilder til vækst og fornyelse. Samtidig lider de dog under demografiske problemer, social ulighed, social udelukkelse af specifikke befolkningsgrupper, mangel på billige og ordentlige boliger samt miljøproblemer. På længere sigt, kan byerne ikke opfylde deres funktion som motor for social fremgang og økonomisk vækst, som det er beskrevet i Lissabon-strategien, medmindre det lykkes at opretholde den sociale balance byerne imellem, hvor man sikrer deres kulturelle mangfoldighed og indfører høj kvalitet på områder som byplanlægning, arkitektur og miljø. Vi har i stadig større grad behov for holistiske strategier og koordinerede tiltag blandt de personer og institutioner, der er involveret i byudviklingsprocessen, som rækker langt ud over de enkelte byers grænser. Hvert eneste myndighedsniveau, såvel det lokale, det regionale, det nationale som det europæiske, bærer et ansvar for vore byers fremtid. For reelt at sikre effektiviteten på disse forskellige myndighedsniveauer er vi nødt til at forbedre koordineringen af sektorpolitiske områder og skabe en ny følelse af ansvar over for en integreret byudviklingspolitik. Vi må også sørge for, at de mennesker, der arbejder med at kunne gennemføre disse politikker på alle niveauer, tilegner sig de almindelige og tværfaglige færdigheder, som er nødvendige for at udvikle byerne til bæredygtige samfund. Vi hilser varmt de erklæringer og henstillinger, som er nærmere beskrevet i EU's "Territoriale Dagsorden" og i de europæiske institutioners arbejde, som fremmer et integreret syn på bypolitik. Vi anerkender "Aalborg Commitments" som et vigtigt bidrag til strategiske og koordinerede foranstaltninger på lokalt plan samt konklusionerne fra det Europæiske Forum for arkitekturpolitik vedrørende Byggekulturen af 27. april Vi noterer os det europæiske charter "Network Vital Cities". Vi anbefaler: I. Bedre udnyttelse af helhedsstrategier i forbindelse med byudvikling For os er helhedsstrategier for byudvikling ensbetydende med, at man samtidig og på rimelig måde tager højde for de problemstillinger og interesser, som betyder noget for byudviklingen. Helhedsstrategi for byudvikling er en proces, hvor de fysiske, sektorspecifikke og tidsmæssige aspekter i bypolitikkens nøgleområder koordineres. Det er afgørende at inddrage de økonomiske aktører, interessenter og den brede offentlighed. En helhedsstrategi i byudvikling er en væsentlig forudsætning for, at EU's strategi for bæredygtig udvikling kan implementeres. Implementeringen er en europæiske opgave, men den skal samtidig tage højde for både lokale forhold og behov samt for nærhedsprincippet.

3 - 3 - Integreret byudvikling gør det lettere at forlige forskellige interesser og danner dermed et levedygtigt grundlag for konsensus mellem stat, regioner, byer, borgere og de økonomiske aktører. Ved at samle viden og finansielle ressourcer på ét og samme sted, sikres en mere effektiv anvendelse af knappe offentlige midler. Offentlige og private investeringer vil bedre kunne koordineres. Integreret byudvikling inddrager aktører uden for myndighederne og giver borgerne mulighed for at spille en aktiv rolle i udformningen af deres nærmiljø. Samtidig kan disse foranstaltninger skabe større sikkerhed omkring planlægning og investering. Vi anbefaler, at de europæiske byer overvejer at udarbejde integrerede byudviklingsprogrammer for byen som helhed. Disse implementeringsorienterede værktøjer til planlægning bør: beskrive byernes og bydelenes styrker og svagheder på baggrund af en analyse af den nuværende situation, fastlægge forenelige udviklingsmål for byområderne og udvikle en vision for byerne, koordinere de forskellige sektorplaner, tekniske planer og politikker, der findes for nærmiljøet, og sikre, at de planlagte investeringer bidrager til en afbalanceret udvikling af byområdet. koordinere og sikre en geografisk målrettet anvendelse af midlerne fra offentlige og private aktører og være koordineret på lokalt plan, i byerne og regionerne og inddrage borgerne og andre partnere, som kan bidrage væsentligt til at forme den fremtidige økonomiske, sociale, kulturelle, og miljømæssige kvalitet i hvert enkelt område. Den lokale og regionale bymæssige koordinering bør styrkes. Målet er at nå frem til et jævnbyrdigt partnerskab mellem byer og landområder og mellem mindre, mellemstore og større byer og kommuner i byregioner og storbyområder. Vi må gå bort fra at opfatte byudviklingsspørgsmål og -beslutninger i de enkelte byer som isolerede problemstillinger. Vore byer bør være knudepunkter for byregional udvikling og samtidig være ansvarlige for territorial samhørighed. Det ville derfor være nyttigt, hvis vore byer kunne indgå i tættere netværker på europæiske plan. Integreret byudvikling giver os nogle redskaber, som allerede har bevist deres værd i mange europæiske byer, hvor man har udviklet moderne, samarbejdsvillige og effektive forvaltningsstrukturer. Det er altafgørende, hvis man skal forbedre de europæiske byers konkurrenceevne. Disse forvaltningsstrukturer gør det lettere tidligt i forløbet bedre at kunne koordinere udviklingen på områder som boliger, økonomi, infrastruktur og tjenesteydelser ved blandt andet at tage højde for de nuværende alders- og migrationstendenser samt energipolitiske forhold. Med hensyn til en samlet byudviklingspolitiks anvendelsesområder, mener vi, at følgende handlingsstrategier er af afgørende betydning, hvis de europæiske byers konkurrenceevne skal forbedres:

4 - 4 - Etablere og sikre offentlige områder af høj kvalitet Kvaliteten af offentlige områder, grønne anlæg i byerne, arkitektur og byudvikling spiller en vigtig rolle for bybefolkningens levevilkår. Der er tale om bløde lokaliseringsfaktorer, som er vigtige, da de kan være med til at tiltrække virksomheder inden for vidensindustrien, en kvalificeret og kreativ arbejdsstyrke og turisme. Derfor skal samspillet øges mellem arkitektur, infrastruktur- og byplanlægning, så man skaber attraktive, brugervenlige offentlige områder og sætter høje standarder i borgernes umiddelbare omgivelser. Vi skal have skabt en såkaldt "Baukultur". Baukultur skal forstås i ordets brede betydning. Det er summen af samtlige kulturelle, økonomiske, teknologiske, sociale og økologiske aspekter, der påvirker kvaliteten og processen i planlægnings- og byggearbejdet. Denne tilgang bør dog ikke kun begrænses til offentlige områder. En sådan "Baukultur" er nødvendig for byen som helhed og for dens omgivelser. Såvel byer som forvaltning skal gøre deres indflydelse gældende. Det er især vigtigt for bevarelsen af kulturarven. Historiske bygninger, offentlige rum og deres bymæssige og arkitektoniske værdi må bevares. At skabe og bevare funktionelle, designede områder i byerne, infrastruktur og tjenesteydelser er en opgave, som må varetages i fællesskab af staten, regionale og lokale myndigheder såvel som af borgere og virksomheder. Moderne infrastruktur og bedre energieffektivitet Et væsentligt bidrag til livskvalitet, lokaliserings- og miljøkvalitet kan opnås gennem bæredygtig, tilgængelig og billig bytrafik med koordinerede forbindelser til byregionens transportnet. Der bør navnlig lægges vægt på trafikstyring og forbindelser mellem forskellige transportformer, herunder også infrastruktur for cyklister og fodgængere. Bytransport skal kunne forenes med de forskellige krav til boliger, arbejdsområder, miljø og offentlige områder. Teknisk infrastruktur, navnlig vandforsyning, spildevandsrensning og andre forsyningsnetværker skal forbedres på et tidligt tidspunkt og tilpasses de ændrede behov, så de fremtidige høje krav til levevilkårene i byerne kan nås. Forudgående betingelser for bæredygtige offentlige værker er energieffektivitet, økonomisering med naturressourcerne samt økonomisk effektivitet i værkernes drift. Bygningers energieffektivitet skal forbedres. Det gælder for såvel eksisterende som nye bygninger. Renovering af boligmassen kan have stor betydning for energieffektiviteten og en forbedring af beboernes livskvalitet. Der skal især fokuseres på præfabrikerede, gamle bygninger og bygninger af ringe kvalitet. Optimerede og effektive infrastrukturnetværker samt energieffektive bygninger vil kunne nedbringe omkostningerne for såvel virksomheder som beboere. Et væsentligt grundlag for effektiv og bæredygtig anvendelse af ressourcer er en kompakt bosættelsesstruktur. Dette kan opnås ved fysisk planlægning og byplanlægning, som forhindrer en byspredning gennem streng kontrol med udbuddet af byggegrunde og af spekulation. Strategien, der

5 - 5 - går ud på at blande beboelsesområder med erhvervsliv, uddannelsesfaciliteter og rekreative områder i byområder har vist sig at være særligt bæredygtig. Byerne skal være med til at sikre og forbedre beboernes livskvalitet og kunne tiltrække virksomheder ved at gøre brug af avanceret ikt både inden for uddannelse, beskæftigelse, sociale tjenesteydelser, sundhedsvæsen og arbejdsmiljø og som et middel til at forbedre forvaltningen af byerne. Vore byer skal også være i stand til at tilpasse sig truslerne fra klimaændringer. Veldesignet og planlagt byudvikling kan føre til vækst med lavt kulstofforbrug, forbedring af miljøkvalitet og reduktion af CO 2 -udledning. Byer kan opnå disse resultater gennem innovativ forebyggelse, tilpasninger og afbødende foranstaltninger, som igen kan hjælpe med udviklingen af nye industrier og kulstoffattige erhvervsaktiviteter. Proaktiv fornyelse og uddannelsespolitikker Byer er steder, hvor der skabes og formidles en masse viden. Den fulde udnyttelse af en bys videnspotentiale afhænger af kvaliteten i byens førskole- og skoletilbud, af mulighederne for overgange mellem såvel uddannelses- og undervisningssystemerne som sociale og kulturelle netværker, mulighederne for livslang læring, universiteternes og forskningsinstitutionernes ekspertise og netværker mellem industri, forretningsliv og videnskab. En helhedsstrategi for byudvikling kan være med til at forbedre disse faktorer ved, for eksempel at bringe aktørerne sammen, støtte netværksdannelsen og optimere lokaliseringsstrukturerne. Integreret byudvikling fremmer den sociale og tværkulturelle dialog. Strategier for integreret byudvikling, samarbejdsvilje i styringen af byudviklingen og god forvaltningsskik kan føre til hensigtsmæssig udnyttelse af de europæiske byers potentiale, navnlig for så vidt angår konkurrenceevne og vækst, og være med til at mindske forskelle lokalområder imellem. Det giver borgerne mulighed for at deltage i samfundslivet og i demokratiet. II. Større vægt på udsatte kvarterer, når byen betragtes som en helhed Byerne står over for store udfordringer, navnlig i forbindelse med globaliseringen og de økonomiske og sociale strukturændringer. Helt specifikke problemer er blandt andet meget høj arbejdsløshed og social udstødelse. Inden for byen kan der forekomme store forskelle med hensyn til økonomiske og sociale muligheder i de enkelte bydele, men også for så vidt angår forskellen i miljøets kvalitet. Derudover er de stadigt større sociale skel og forskelle i økonomisk udvikling ofte med til destabiliseringen i byerne. En politik for social integration, som kunne mindske uligheder og forebygge social udelukkelse, ville være den bedste garant for opretholdelse af sikkerheden i vore byer. Med henblik på at kunne gennemføre målsætningen om social samhørighed og integration i byerne og byområderne, kunne gennemtænkte politikker om socialt boligbyggeri være et effektivt redskab.

6 - 6 - Sunde, egnede og billige boliger kan gøre disse bydele mere attraktive for såvel unge som ældre mennesker. Det vil føre til stabilitet i bydelene. Det er bedre at få øje på signalerne tidligt og på den måde effektivt få rettet op på tingene i tide. Det sparer ressourcer. Når først udviklingen i et område er begyndt at gå ned ad bakke, kan omkostningerne og besværet med at få udviklingen vendt vise sig langt større. Myndighederne skal tilbyde beboerne i de berørte områder perspektiver og incitamenter til forbedring. En aktiv inddragelse af beboerne og en bedre dialog mellem de politiske repræsentanter, beboerne og de økonomiske aktører er altafgørende for at finde frem til de bedste løsninger for hvert enkelt af de dårligt stillede byområder. På den baggrund opfatter vi følgende handlingsstrategier, der indgår som led i en integreret byudviklingspolitik, som altafgørende for de dårligst stillede kvarterer i byerne. Strategier til forbedring af de fysiske omgivelser Økonomisk aktivitet og investeringer på den ene side og bymæssige strukturer af høj kvalitet, sunde byggerier og en moderne og effektiv infrastruktur og faciliteter på den anden side hænger tæt sammen. Derfor er det nødvendigt at forbedre de eksisterende bygningsmassen i de dårligt stillede kvarterer med henblik på udformning, tilstand og energieffektivitet. Forbedringer i boligstandarden for nybyggeri såvel som for eksisterende, præfabrikeret, gammelt og lavkvalitetsbyggeri rummer det største potentiale for forbedret energieffektivitet inden for EU og dermed for bekæmpelse af klimaændringer. For at øge investeringernes bæredygtighed gennem forbedringer af de fysiske omgivelser skal investeringerne indgå i en udviklingsstrategi på længere sigt, hvilket bl.a. også indebærer offentlige og private opfølgningsinvesteringer. Styrkelse af den lokale økonomi og den lokale arbejdsmarkedspolitik Foranstaltninger med henblik på økonomisk stabilisering af dårligt stillede lokalområder bør også indeholde muligheden for at trække på egne økonomiske kræfter i disse områder. I den forbindelse vil arbejdsmarkedspolitikken og økonomiskpolitiske tiltag, som er skræddersyede til de enkelte lokalområder, være passende redskaber. Målet er at skabe og sikre beskæftigelse og lette opstarten af nye virksomheder. Det er især adgangen til det lokale arbejdsmarked, der bør forbedres, ved at tilbyde efterspørgselsorienteret uddannelse. Der bør ligeledes trækkes mere på beskæftigelses- og uddannelsesmulighederne i den etniske økonomi. EU, medlemsstaterne og byerne opfordres til at skabe bedre betingelser og redskaber til at styrke den lokale økonomi og dermed de lokale arbejdsmarkeder, navnlig gennem fremme af den sociale økonomi og gennem udbud af borgervenlig service. Proaktive uddannelses- og undervisningspolitikker for børn og unge

7 - 7 - Et vigtigt udgangspunkt for forbedring af situationen i dårligt stillede kvarterer er forbedring af uddannelse og undervisning i lokalsamfundet kombineret med proaktive politikker med fokus på børn og unge. I dårligt stillede kvarterer bør der sikres flere og bedre muligheder for uddannelse og undervisning, som er tilpasset de derværende børns og unges behov, og som tager hånd om de manglende tilbud til disse. Gennem en politisk fokusering på børn og unge, der er skræddersyet til de sociale omgivelser, de lever i, må vi bidrage til at forbedre børns og unges muligheder for, når de kommer fra dårligt stillede kvarterer, at indtage en plads, realisere deres ambitioner og sikre lige muligheder på længere sigt. Fremme af effektiv og billig bytransport Mange dårligt stillede kvarterer lider under den ekstra byrde ved dårlige transportmuligheder og dårlige miljøforhold, hvilket igen gør dem mindre attraktive. Udviklingen af et effektivt og billigt transportsystem, vil give borgerne i disse områder de samme muligheder for mobilitet og tilgængelighed som alle andre borgere, hvilket de er i deres gode ret til at forvente. For at opnå denne målsætning bør transportplanlægning og styring af trafikken i disse områder i stadig større grad sigte på at reducere trafikkens negative følger for miljøet og tilrettelægge transportsystemet på en måde, så områderne integreres bedre i byen og regionen som helhed. Det forudsætter ligeledes egnede gang- og cykelstinet. Jo bedre vi formår at stabilisere de dårligt stillede områder økonomisk og integrere dem socialt samt forbedre deres fysiske omgivelser og transportinfrastruktur, des bedre er chancerne for, at der i vore byer på længere sigt stadig vil være social fremgang, vækst og innovation. Vi fremhæver, at: Byudviklingspolitik bør fastlægges på nationalt plan, og at incitamenter til innovative løsninger ligeledes bør skabes på såvel nationalt plan, som på andre planer. Vore byer har behov for tilstrækkeligt spillerum til at udfylde lokale opgaver på ansvarlig vis og et sundt finansielt grundlag, som sikrer stabilitet på længere sigt. Derfor er det også vigtigt, at medlemsstaterne har mulighed for at benytte sig af de europæiske strukturfonde, i forbindelse med betydelige integrerede byudviklingsprogrammer. I anvendelsen af disse midler bør der navnlig fokuseres på konkrete problemer og muligheder samtidig med, at man tager højde for de enkelte medlemsstaters udviklingspotentiale, hindringer og særtræk. Hvis det ikke allerede er sket, bør de lokale myndigheder ligeledes udvikle de nødvendige færdigheder og effektivitet til implementering af helhedsstrategier for byudvikling, også med henblik på overordnet at opnå kvalitet og bæredygtighed i byggeriet. De nye EU-initiativer, JESSICA og JEREMIE, der støtter oprettelsen af byudviklingsfonde og midler til SVM'er, hvor man gør brug af finansieringstekniske instrumenter til at lede privat kapital over i

8 - 8 - implementeringen af integrerede byudviklingsstrategier, indeholder lovende muligheder for at effektivisere almindelige nationale og europæiske finansieringskilder. På nationalt plan, er ministerierne nødt til i stadig større grad at indse, hvor vigtigt det er, at byerne har nationale, regionale og lokale ambitioner og at deres politikker påvirker dem. De forskellige ministerier, der arbejder med eller har indflydelse på byplanlægningsspørgsmål, bør tilpasses hinanden og integreres bedre, så de supplerer snarere end modarbejder hinanden. Vi fremhæver vigtigheden af systematisk og struktureret udveksling af erfaring og know-how inden for bæredygtig byudvikling. Vi opfordrer Kommissionen til på baggrund af retningslinjerne i Leipzig-charteret at fremlægge resultatet af udvekslingen af eksempler på god praksis på en kommende konference, som vil blive holdt inden for rammerne af initiativet "Regioner for økonomisk forandring". Samtidig har vi behov for en europæisk platform til indsamling og udvikling af eksempler på god praksis, statistisk materiale, benchmarking-analyser, evalueringer, gensidige vurderinger og andre former for byforskning, der kan bistå de aktører, der er involveret i byudvikling på alle planer og i alle sektorer. Vi vil fortsætte med at fremme og intensivere udveksling af viden og erfaring mellem politiske beslutningstagere, praktiske udøvere og forskere på lokalt, regionalt, nationalt og europæisk plan i fremtiden, så den bymæssige dimension styrkes i EU's strategi for bæredygtig udvikling, Lissabon-strategien og EU's beskæftigelsesstrategi. Europa har behov for stærke byer og regioner, som er rare at leve i. CdR 163/2007 PSK/SFJ/alj

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes

Læs mere

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Et ressourceeffektivt Europa En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne "Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

AALBORG+10 INSPIRATION FOR FREMTIDEN

AALBORG+10 INSPIRATION FOR FREMTIDEN AALBORG+10 INSPIRATION FOR FREMTIDEN VOR FÆLLES VISION Vi, europæiske lokale myndigheder, der er forenede i European Sustainable Cities & Towns Campaign (Kampagnen for bæredygtige europæiske byer), og

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

En ny traktat: en ny rolle for regionerne og de lokale myndigheder

En ny traktat: en ny rolle for regionerne og de lokale myndigheder En ny traktat: en ny rolle for regionerne og de lokale myndigheder EU s forsamling af lokale og regionale repræsentanter 1 Regionsudvalget i dag: en rolle i udvikling Vi er ambassadører for Europa i regionerne,

Læs mere

REFERENCE FRAMEWORK FOR SUSTAINABLE CITIES. København, 4. maj 2011

REFERENCE FRAMEWORK FOR SUSTAINABLE CITIES. København, 4. maj 2011 REFERENCE FRAMEWORK FOR SUSTAINABLE CITIES København, 4. maj 2011 INTEGRATIONSMINISTERIETS INTERNATIONALE SAMARBEJDE PÅ BY- OG BOLIGOMRÅDET Det bypolitiske EU-samarbejde Urban Development Group European

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG

Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG Hvad er Smart City Frederiksberg? En smart city er fremtidens by hvor beslutningstagerne har redskaberne og data til at træffe bedre beslutninger, forudse problemer

Læs mere

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det Simon S. Simonsen Lecture. Working paper - Arbejdspapir Urban Sundhed nogle grundbegreber Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, Roskilde Universitet, 2010. Byen Såvel

Læs mere

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Byplanlægning og erhvervsudvikling Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden

Læs mere

Europaudvalget 2005 2689 - Uddannelse, ungdom og kultur Offentligt

Europaudvalget 2005 2689 - Uddannelse, ungdom og kultur Offentligt Europaudvalget 2005 2689 - Uddannelse, ungdom og kultur Offentligt Den internationale enhed Vester Voldgade 123 1552 København V. Tlf. 3392 5600 Fax 3395 5411 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa og Nordamerika Den 5. marts 2014 Rådsmøde (almindelige anliggender) den 18.

Læs mere

10 spørgsmål til debat

10 spørgsmål til debat 10 spørgsmål til debat Med konklusionerne og anbefalingerne i den anden samhørighedsrapport fremlægges der 10 spørgsmål til offentlig debat om den fremtidige samhørighedspolitik. Disse spørgsmål gengives

Læs mere

CONSEIL EUROPEEN DES JEUNES AGRICULTEURS. Udvikling af landdistrikterne 2007-2013: nye muligheder for unge landmænd

CONSEIL EUROPEEN DES JEUNES AGRICULTEURS. Udvikling af landdistrikterne 2007-2013: nye muligheder for unge landmænd CONSEIL EUROPEEN DES JEUNES AGRICULTEURS European Council of Young Farmers - Europäischer Rat der Junglandwirte Ref: CEJA-N-018-2008-EN Udvikling af landdistrikterne 2007-2013: nye muligheder for unge

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 18. maj 2004 (19.05) (OR. en) 9286/04 LIMITE EDUC 109 SOC 234

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 18. maj 2004 (19.05) (OR. en) 9286/04 LIMITE EDUC 109 SOC 234 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 18. maj 2004 (19.05) (OR. en) 9286/04 LIMITE EDUC 109 SOC 234 ORIENTERENDE NOTE fra: Generalsekretariatet for Rådet til: Rådet Tidl. dok. nr.: 8448/04 EDUC

Læs mere

Bidrag fra Lønmodtagergruppe

Bidrag fra Lønmodtagergruppe DA Bidrag fra Lønmodtagergruppe Fagforeningernes og arbejdsmarkedsparternes rolle i programmering og opfølgning på samhørighedspolitikkerne i den nye finansielle ramme for 2014-2020 Sammendrag 1. Hvad

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Årsplan 2011/2012. for samarbejdet mellem Region Syddanmark og delstaten Schleswig-Holstein

Årsplan 2011/2012. for samarbejdet mellem Region Syddanmark og delstaten Schleswig-Holstein Årsplan 2011/2012 for samarbejdet mellem Region Syddanmark og delstaten Schleswig-Holstein Strategiske grundlag Det grænseoverskridende samarbejde mellem Schleswig-Holstein og Region Syddanmark har i

Læs mere

Faktablad 3 HVAD VIL PENGENE BLIVE BRUGT PÅ?

Faktablad 3 HVAD VIL PENGENE BLIVE BRUGT PÅ? Faktablad 3 HVAD VIL PENGENE BLIVE BRUGT PÅ? Investeringsplanen for Europa er en pakke med foranstaltninger, der skal sætte gang i offentlige og private investeringer i realøkonomien på mindst 315 mia.

Læs mere

RYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017

RYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017 RYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017 VISION FOR RYGAARDS SKOLE At sikre vores langsigtede fremtid som en enestående skole med kristne værdier, et højt fagligt niveau og en vision om, at uddannelse

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

Regionsudvalgets onlinehøring om resultatet af forhandlingerne om partnerskabsaftalerne og de operationelle programmer

Regionsudvalgets onlinehøring om resultatet af forhandlingerne om partnerskabsaftalerne og de operationelle programmer Udkast til spørgeskema om resultatet af forhandlingerne om partnerskabsaftalerne og de operationelle programmer Version af 20.01.2015 Regionsudvalgets onlinehøring om resultatet af forhandlingerne om partnerskabsaftalerne

Læs mere

Hvad skal EU s forskningspenge bruges til?

Hvad skal EU s forskningspenge bruges til? Hvad skal EU s forskningspenge bruges til? Af seniorforsker Claus Hedegaard Sørensen (chs@transport.dtu.dk), DTU Transport og referent for transportpanelet under Copenhagen Research Forum. Manchet: Et

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3296 - Uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3296 - Uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3296 - Uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt Undervisningsministeriet 10. februar 2014 Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse) den 24. februar 2014 Uddannelse Punkt 1: Effektiv

Læs mere

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0010 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0010 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0010 Bilag 2 Offentligt AARHUS Modtager(e): Europaudvalget Angående foretræde for Folketingets Europaudvalg, fredag den 22. maj 2015 I forbindelse med vores foretræde for

Læs mere

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd Direktørgruppen, Juli 2011 Ny virkelighed - ny velfærd 1 Ny virkelighed ny velfærd Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år, og det er helt andre og mere alvorlige

Læs mere

ET KREATIVT EUROPA (2014-2020) Kulturdelprogrammet. Indkaldelse af forslag

ET KREATIVT EUROPA (2014-2020) Kulturdelprogrammet. Indkaldelse af forslag ET KREATIVT EUROPA (2014-2020) Kulturdelprogrammet Indkaldelse af forslag EACEA 47/2014: Europæiske platforme Gennemførelse af kulturdelprogrammets ordninger: europæiske platformsprojekter Indledning Denne

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar?

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? Lederne August 2009 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Indledning... 3 Arbejdet med CSR... 3 Effekter af CSR-arbejdet... 5 Krisens betydning

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Grønbogen om pensioner

Grønbogen om pensioner MEMO/10/302 Bruxelles, den 7. juli 2010 Grønbogen om pensioner Hvorfor offentliggør Kommissionen grønbogen nu? Befolkningens aldring lægger pres på pensionssystemerne i Europa som følge af den øgede levealder

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Udvikling i landdistrikterne - Lokal udviklingsstrategi og muligheder for støtte

Udvikling i landdistrikterne - Lokal udviklingsstrategi og muligheder for støtte Udvikling i landdistrikterne - Lokal udviklingsstrategi og muligheder for støtte Fødevareministeriets Netværkscenter Hvad er en udviklingsstrategi? En overordnet beskrivelse af de aktiviteter, aktionsgruppen

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 255 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Danmarks konvergensprogram

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT MØDREHJÆLPEN TELEFON 33 45 86 30, ADM@MOEDREHJAELPEN.DK Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp 4 Mødrehjælpens strategi 2013-2016 hedder

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger

Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger 19. Oktober 2010 Susanne Balslev Nielsen Center for Facilities Management Danmarks Tekniske Universitet Hvem er jeg? Civilingeniør 1993, byplanlægning Ph.D.:

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Økonomi- og Valutaudvalget 19.9.2012 2012/2134(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om bedre adgang til finansiering for SMV'er 2012/2134 (INI)) Økonomi- og Valutaudvalget Ordfører:

Læs mere

Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt

Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt MILJØstyrelsen 15. september 1997 Klima- og Transportkontoret Brk/Soo/17 Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt Med det formål at styrke sammenhængen i miljøindsatsen på statsligt og kommunalt niveau har Miljøstyrelsen

Læs mere

Idéoplæg til Ny Arkitekturpolitik

Idéoplæg til Ny Arkitekturpolitik 10. april 2013 Idéoplæg til Ny Arkitekturpolitik Arkitekturpolitik Regeringen vil udvikle en ny national arkitekturpolitik, som skal sætte mennesket i centrum og have fokus på kvalitet, bæredygtighed,

Læs mere

The Line. Connecting People!

The Line. Connecting People! The Line Connecting People! Nye urbane virksomheder og institutioner Ny urban virksomheds- og arbejdskultur Nye medarbejder netværk på kryds og tværs Nye attraktive arbejdspladser og innovative miljøer

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions SDSD CLEAN Innovating Green Solutions AGENDA 1. Hvem er CLEAN? 2. Hvad laver vi? 3. Hvordan arbejder vi? 2 STÆRKESTE CLEANTECH KLYNGE I DANMARK CLEAN er resultatet af en fusion mellem Lean Energy Cluster

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Næstved 26. maj 2010 KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på kommunens klimaplan Lidt om byen og klimaplanen Byens fornyelse Boligområder

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland?

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Jane Pedersen Specialkonsulent Region Nordjylland Gennem oplæget belyses følgende 1. Sundhedsprofiler

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Plan09 og plankulturen til debat!

Plan09 og plankulturen til debat! Plan09 og plankulturen til debat! På programmet Plan09 og Fornyelse af planlægningen Hvad er plankultur? Værdier og kompetencer Eksempler Redskaber til udvikling af den lokale plankultur Et første bud

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

KOMMISSIONENS AFGØRELSE. om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer

KOMMISSIONENS AFGØRELSE. om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den XXX [ ]( 2012) XXX draft KOMMISSIONENS AFGØRELSE af XXX om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt 12. april 2013 Samlenotat om Europa- Parlamentets og Rådets Forordning om den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligt Stillede. COM(2012)

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

DET LANGE, SEJE TRÆK

DET LANGE, SEJE TRÆK DET LANGE, SEJE TRÆK Energiby hvad er det? Det gode eksempel Skal tjene som inspirationskilde En udnævnelse, der forpligter Kolding vil fortsætte de gennemtænkte, fremtidssikrede og ambitiøse indsatser

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Side 1 Uge 2 // januar// 2010 EU-SPOT

Side 1 Uge 2 // januar// 2010 EU-SPOT Side 1 Uge 2 // januar// 2010 EU-SPOT Uge 2 // Januar // 2010 Side 2 Uge 2 // januar// 2010 EU-SPOT Ugebrev fra NordDanmarks EU-kontor om partnersøgninger, indkaldelser, EUprogrammer, invitationer og nyheder

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN INDHOLD AC BØRNEHJÆLP OM: 03 BARNETS RET TIL EN FAMILIE 04 PARTNERSKABER 07 SÆRLIGT UDSATTE BØRN 07 PROJEKTLANDENE 08 KONTAKT OS PARTNERCITATER: HVER

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 17.7.2012 2011/0177(APP) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter til Budgetudvalget

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Forebyg stress med et effektivt innovationsprogram

Forebyg stress med et effektivt innovationsprogram Forebyg stress med et effektivt innovationsprogram Sænk sygefraværet, styrk opgaveløsning og medarbejderfastholdelse, få et bedre arbejdsmiljø og undgå røde tal på bundlinjen med en effektiv, helhedsorienteret

Læs mere

SAMMEN SKABER VI VÆRDIFULDE FORANDRINGER I DIN VIRKSOMHED

SAMMEN SKABER VI VÆRDIFULDE FORANDRINGER I DIN VIRKSOMHED INTRODUKTION TIL 4IMPROVE SAMMEN SKABER VI VÆRDIFULDE FORANDRINGER I DIN VIRKSOMHED VI HJÆLPER DIG MED AT SKABE FORANDRING Kunder, medarbejdere og netværkspartnere oplever en intensiv og stejl læringskurve

Læs mere

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT LÆSEVEJLEDNING Lejerbos bæredygtige boliger er beskrevet i tre dokumenter, som samlet tegner Lejerbos koncept for almene bæredygtige boliger. Visionsdokumentet beskriver den

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere