AUTOMATISK EVALUERING TILGÆNGELIGHED. Af Michael Christoffersen & Lars Nyberg. 4-ugersprojekt Vejleder: Martin Sønderlev Christensen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AUTOMATISK EVALUERING TILGÆNGELIGHED. Af Michael Christoffersen & Lars Nyberg. 4-ugersprojekt Vejleder: Martin Sønderlev Christensen"

Transkript

1 AUTOMATISK EVALUERING AF TILGÆNGELIGHED Af Michael Christoffersen & Lars Nyberg 4-ugersprojekt Vejleder: Martin Sønderlev Christensen IT-højskolen Maj 2003

2 Resumé Rapporten består af en teori- og analysedel. I teoridelen defineres hvad tilgængelighed er, blandt andet set i forhold til brugevenlighed og handicap vedrørende World Wide Web. Desuden beskrives Web Content Accessibility Guidelines (WCAG eller ofte WAIs retningslinier), med henblik på hvem, hvad og hvorfor. Sidst i teoridelen gives der et overblik over de automatiske evalueringsværktøjer til analyse af tilgængelighed. Herefter analyseres to af disse evalueringsværktøjer, nemlig Bobby ver og WAVE 3.0 beta. Analysens mål er på basis af værktøjernes baggrund, funktionaliteter og især formidling, at vurdere værktøjernes evne til at gøre dets brugere opmærksomme på tilgængelighedsproblemer på deres websteder. 2

3 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Problemformulering...5 Rapportens opbygning...5 Ordforklaring...5 Om forfatterne...6 Teori... 7 Hvad er tilgængelighed?...7 Web Content Accessibility Guidelines Automatisk evaluering af websteder Analyse...17 Analysemodel Analyse af Bobby Analyse af WAVE Sammenfatning af analyser Konklusion...29 Kildefortegnelse...30 Bilag 1: Websteder anvendt i analysen... i Bilag 2: Kommentarer vedrørende projektforløb... ii 3

4 Indledning Den teknologiske udvikling har gjort at vi ikke længere behøver at være afhængige af åbningstider og geografisk placering når vi søger information, går i banken eller køber ind. Internettet har i kraft af sin ikke-fysiske tilstand gjort det muligt for os at købe bøger i USA, læse russiske aviser og tjekke vores bankkonto i Hillerød. Alt sammen i ro og mag foran ens egen computer. Netop denne løsrivelse fra det fysiske univers, åbner op for mange muligheder for de mennesker som i det daglige er begrænset af den fysiske verden. Computeren og Internettet gør at handicappede hjemmefra kan ordne ting som før krævede at de bevægede sig ud i en verden fuld af forhindringer og utilgængelige informationer. Teknologien skaber mulighed for at gøre disse mennesker mindre afhængige af andre mennesker, så de derved kan leve deres liv på mere lige vilkår med resten af verdenen. Den del af Internettet de fleste bruger i det daglige, udover , er World Wide Web (WWW), som opstod i begyndelsen af 1990 erne. Oprindeligt var WWW tænkt som et system, hvor forskellige dokumenter kunne kædes sammen på kryds og tværs af afdelinger og operativsystemer. Denne universalitet åbnede også op for mange muligheder i forhold til tilgængelighed for handicappede. Men selv om WWW har alle disse muligheder så kræver det stadig at de, som skaber og konstruerer f.eks. websider har forståelse for de behov og tekniske krav, et tilgængeligt produkt stiller. Disse krav eller retningslinier for et tilgængeligt websted er blandt andet forsøgt opstillet i Web Accessibility Initiative s Web Content Accessibility Guidelines 1.0 (WCAG) [Web Accessibility Initiative, 1999a]. Retningslinierne i WCAG er i dag de mest benyttede og udgangspunktet for praktisk taget alle andre regler eller retningslinier for tilgængelighed blandt andet det meget omtalte Rehabilitation Act Section 508 (Section 508) i USA [Thatcher et al., 2003 side 33] og den knap så omtalte Hjemmesiders tilgængelighed fra det hedengangne Statens Information [2000]. De fleste websteder skabes i et samarbejde mellem flere mennesker med forskellig baggrund og kompetencer. For at sikre et WWW for alle, kræver det at tilgængelighed bliver integreret i designprocessen at de som koder, designer og vedligeholder overholder retningslinierne for tilgængelighed. I takt med at websteder bliver større og mere komplekse kræver det en viden og et overblik, som kan være vanskelig at administrere på tværs af forskellige faggrupper og processer. En måde at løse det problem på er ved at bruge værktøjer, der kan lave automatiske evalueringer af websteder. 4

5 Der findes i dag et udvalg af disse værktøjer. Nogle er online og andre skal downloades og installeres. Nogle undersøger bare webstedet andre prøver også på at rette de konkrete problemer. Blandt de organisationer og eksperter som beskæftiger sig med tilgængelighed er der dog udpræget skepsis overfor disse værktøjer. Dels på grund af at hvad værktøjerne kan. Dels den måde hvorpå de bliver opfattet og benyttet. Problemformulering Denne rapport vil diskutere om automatiske evalueringsværktøjer kan hjælpe i produktionen af tilgængelige websteder. Ved at analysere et udvalg af værktøjer håber vi at kunne besvare disse spørgsmål: Hvad kan automatiske værktøjer? Hvad kan de ikke? Hvorledes præsenteres resultaterne af evalueringen og formår værktøjerne at gøre dets brugere opmærksomme på tilgængelighedsproblemer på deres websteder? Rapportens opbygning I rapportens første del, Teori, vil vi på baggrund af litteraturen diskutere hvad begrebet tilgængelighed dækker, se på de mest udbredte retningslinier for tilgængelighed samt undersøge hvilke typer af automatiske værktøjer der eksisterer og hvordan de virker. Dette vil danne baggrund for rapportens anden del, Analyse, hvor vil vi analyserer to udvalgte værktøjer udfra deres baggrund, funktionalitet og formidling. En oversigt over websider anvendt i analysen af værktøjerne findes i Bilag 1. Ordforklaring Som beskrevet ovenfor beskæftiger denne opgave sig med tilgængelighed på WWW. Vi anvender ordet WWW i sin rette betydning, nemlig som værende en specifik del af Internettet. Når vi anvender ordet webside refererer vi til en enkelt side på WWW. Ordet websted bruges, når vi refererer til en samling af websider som udgør en samlet helhed, oftest med samme overordnede adresse. I opgaven vil vi omtale de personer, der udarbejder et websted, som webdesignere. Webdesignere skal derfor forstås i betydningen af personer, der designer layout og struktur, skriver koderne eller er en del af tilblivelsesprocessen af et websted. Det betyder, at andre betegnelser som for eksempel webudvikler, er indeholdt i webdesigner for enkelthedens skyld. Når vi i opgaven anvender begrebet tilgængelighed, svarer det til det engelske accessibility, og anvendelse af begrebet brugervenlighed modsvarer det engelske usability. 5

6 Om forfatterne Michael Christoffersen er uddannet bibliotekar DB i 2002 og studerer i øjeblikket Internetteknologi på IThøjskolens kandidatuddannelse. Lars Nyberg er uddannet bibliotekar DB i 2002 og studerer i øjeblikket Design, Kommunikation og Medier på IT-højskolens kandidatuddannelse. 6

7 Hvad er tilgængelighed? Teori Access has a range of meanings that are all related to making things usable and understandable. If you are in a wheelchair, it represents ramps, elevators, and special toilets. Access signifies the ability to do what everybody else can do and to make use of what everybody else can use; access means liberty to make advantage of resources. Acceessibility is the breeze through the window of interest. [Wurman, 2000] Når vi i det daglige sprog siger, at noget er tilgængeligt, kan det betyde flere ting. Dels kan det betyde at noget overhovedet er tilstede, som når vi f.eks. siger at information er tilgængeligt på flere sprog. Dels kan noget være svært tilgængeligt, underforstået at det er svært at forstå eller begribe uden visse kundskaber og erfaringer. Tilgængelighed som det forstås i denne rapport og generelt inden for arkitektur og design, handler først og fremmest om at gøre noget, en bygning eller et produkt, tilgængeligt for handicappede. Handicap defineres»som en betegnelse for tab eller begrænsning af muligheder for at deltage i samfundslivet på lige fod med andre.«[det Centrale Handicapråd, 2003] Et handicap er situationsbestemt og relativt. En blind er ikke handicappet, når hun lytter til musik, og en gangbesværet har ikke problemer med at læse eller se fjernsyn. Vi kan alle være handicappede i specifikke situationer. Hvis jeg er i udlandet og ikke taler sproget er jeg på mange områder handicappet. Hvis jeg er træt og har svært ved at koncentrere mig er jeg handicappet i forhold til at læse og forstå informationer. At være handicappet kan altså defineres bredt som værende mennesker der er funktionshæmmede eller situationshæmmede [Thatcher et al., 2002 side 13]. Det vil sige mennesker der lider af et kognitivt, fysisk eller teknisk handicap [Christoffersen & Nyberg, 2001], hvad enten det er kronisk eller periodisk. Man kan diskutere om arbejdet med tilgængelighed først og fremmest bør koncentrere sig om at forhindre diskrimination af de mennesker som lider af ufrivillige og kroniske funktionsnedsættelser [Clark, 2003 side 37]. Men under alle omstændigheder har tilgængeligt design det med at hjælpe både de, som ikke har noget valg og de, som blot midlertidigt eller frivilligt har valgt at være handicappede. F.eks. er ramper til kørestole også en fordel for barnevogne og cykler, og tilgængeligt webdesign kan også hjælpe de, der bruger andre browsere eller operativsystemer end flertallet af brugerne. 7

8 Når ideen om at hjælpe så mange forskellige brugere, i så mange forskellige situationer, som muligt er integreret i designprocessen, er det traditionelt blevet kaldt universelt design [Thatcher et al., 2002 side 12] eller design for alle. Med udgangspunkt i denne brede definition af handicap, mener vi at tilgængelighed er at mindske de udfordringer og problemer som den handicappede kan have i sin dagligdag altså gøre den handicappede mindre handicappet, i en verden som er lavet af og til ikke-handicappede. Brugervenlighed og tilgængelighed På mange måde overlapper tilgængelighed og brugervenlighed hinanden, men de fleste er dog enige om at der er en forskel. Brugervenlighed er ifølge ISO-standarden (ISO ) defineret som tre parametre: effectiveness, efficiency og satisfaction [Brajnik, 2000]. Tilgængelighed dækker de samme områder, men er mindre fokuseret på tilfredshed (satisfaction) [Thatcher et al., 2003 side 8] og begrænser sig normalt til handicappede brugere. Et tilgængeligt websted er ikke nødvendigvis brugervenligt, men for en handicappet er tilgængelighed forudsætningen for brugervenlighed. Meget af det som er brugervenligt for de fleste, er oftest påkrævet for at være tilgængeligt for handicappede [Thatcher et al., 2003 side 12]. Det gør sig især gældende når det drejer sig om tilgængelighed for kognitivt handicappede, ordblinde og læsesvage, hvor et websted skal være så overskueligt og letforståeligt som muligt noget som er brugervenligt for de fleste andre brugere. Oftest bliver tilgængelighed anset som noget teknisk, centreret omkring standarder og kode. Brugervenlighed derimod bliver betragtet som noget mere abstrakt, noget der opstår i interaktionen mellem brugeren og produktet. Det er da også sandt, at en stor del af tilgængelighedsproblemerne skal løses på det tekniske plan. Men det er vigtigt at disse tekniske løsninger også er meningsfulde i konteksten mellem webstedet og brugeren. F.eks. er en alternativ tekst til et billede kun brugbar hvis den også er korrekt og meningsfuld i forhold til billedets funktion [Thatcher et al., 2002 side 8]. Det er i disse tilfælde at brugervenlighed og tilgængelighed er svære at adskille. Men det er også her hvor vi mener det bliver interessant i forhold til automatisk analyse og denne metodes begrænsninger. Tilgængelighed på WWW For at bruge et websted skal den handicappede, ligesom alle andre, kunne interagere og forstå det gennem en computer. Der findes forskellige teknologiske hjælpemidler (assistive/adaptive technology), som gør det muligt eller lettere for den handicappede at bruge en computer. Disse hjælpemidler kan være software, hardware eller mere traditionelle 8

9 hjælpemidler som f.eks. støtte til nakke eller arme. Selve den handicappedes funktionsnedsættelse samt måden hvorpå disse hjælpemidler virker, stiller forskellige krav til webstederne. I det følgende gennemgås kort disse problemstillinger. Motorisk handicappede kan have problemer med at benytte almindelig mus og tastatur. Oftest bruges en inputenhed som kræver at man for at vælge et område af websiden, et link eller et formularfelt, skal trykke sig igennem alle aktive områder på siden indtil det valgte element er i fokus. For motorisk handicappede vil det gøre et websted betydeligt mere tilgængeligt hvis der ikke er meget lange lister af links eller hvis det er muligt at springe over disse. [Clark, 2003 side 30] Døve og hørehæmmede har oftest ingen problemer med at bruge websteder i dag, men det kan ændre sig i takt med at lyd bliver mere integreret i kommunikationen på WWW. Der kan være problemer med video- og lydklip samt flashfilm og andre multimedier med lyd. Problemerne kan løses med undertekster eller hvis de samme informationer er tilstede i tekstform. [Clark, 2003] Blinde og svagsynede kan bruge forskellige hjælpemidler. Blinde bruger skærmlæsere og/eller dynamiske punktskriftsapparater (Braille displays), mens svagsynede oftest bruger skærmlæsere, specialskærme eller softwarebaserede forstørrelsesprogrammer. Til brugere af skærmlæsere og punktskriftsapparater skal tekstalternativer 1 til billeder og anden visuel information være til stede. Man skal være opmærksom på at forskellige formater som PDF eller flash, ikke nødvendigvis er tilgængelige i disse hjælpemidler. Blinde har naturligvis problemer med at bruge en mus og de samme problemstillinger, som ved de motorisk handicappede, gør sig derfor gældende. Kontrasten mellem tekst og baggrund samt valget af farver, typografi og skriftstørrelse har også stor betydning for de svagsynede. Det sidste især for de som ikke bruger eksterne hjælpemidler, men kun har browsernes egne muligheder for at gøre teksten større. Derudover har blinde og svagsynede oftest svært ved at overskue en webside, fordi de ikke kan se/høre hele siden på en gang. De fleste skærmlæsere har mulighed for at springe mellem sektioner og overskrifter på websiden. Det er derfor vigtig at bruge korrekt HTML/XHTML 2 til markering af sidens struktur. [Clark, 2003; Thatcher et al., 2002] 1 Såkaldte alt-tekster. 2 Hypertext Markup language og extensible Hypertext Markup language 9

10 Ordblinde, læsesvage 3 og kognitivt handicappede 4 bruger i visse tilfælde skærmlæsere til oplæsning af tekst. Derudover er et klart og enkelt design, uden for mange forvirrende signaler, vigtigt for denne gruppe. Samt naturligvis letforståelig tekst suppleret med billeder eller audiovisuelle forklaringer. [Clark, 2003 side33] Teknisk handicappede bruger anderledes browsere, andre operativsystemer, langsomme forbindelser eller mindre skærme og displays end flertallet af brugerne på WWW. Vigtigst for denne gruppe er, at webstedet er lavet fleksibelt, således at funktionaliteten bevares. Mange af de samme problemstillinger som hos de ovenstående grupper gør sig også gældende her. [Christoffersen & Nyberg, 2001] De fleste af de ovenstående krav og problemer overlapper hinanden, men der er alligevel en betragtelig mængde overvejelser at træffe, hvis et websted skal gøres tilgængeligt. I det følgende afsnit vil vi se nærmere på et sæt af retningslinier som forsøger at tage højde for de forskellige problemer. Web Content Accessibility Guidelines Som nævnt er Web Content Accessibility Guidelines 1.0 (WCAG) [Web Accessibility Initiative, 1999a] det mest udbredte og benyttede sæt retningslinier for tilgængelighed på WWW. I dette afsnit vil vi se lidt nærmere på hvem der står bag retningslinierne, hvad de indeholder og diskutere fordele og problemer ved dette. WCAG er lavet af en arbejdsgruppe under Web Accessibility Initiative (WAI), som igen er en del af World Wide Web Consortium (W3C). W3C, oprettet i 1994, er en international sammenslutning af organisationer og virksomheder med interesse i WWW. Derudover består W3C af specielt indbudte eksperter samt en gruppe fastansatte medarbejdere under ledelse af Tim Berners-Lee, opfinderen af WWW. Konsortiets mission er»to lead the World Wide Web to its full potential by developing common protocols that promote its evolution and ensure its interoperability.«[world Wide Web Consortium, 2003] Med det langsigtede formål at gøre 3»1 million voksne danskere har så vanskeligt ved at læse og skrive selv ret simple og korte beskeder, at de har svært ved at begå sig på arbejdsmarkedet og i hverdagen i det hele taget.«[vigh, 2001] Man kan desuden være situationsbestemt læsesvag, hvis man har et andet modersmål end det som bliver brugt på webstedet. 4 Eksempler på kognitive handicap er epilepsi, autisme, demens, mentalt retarderede og neurologiske skader som påvirker evnen til at kommunikere, forstå eller relatere sig til andre mennesker. Det indebærer ikke nødvendigvis at den handicappede er mindre intelligent end den almene befolkning. [Seeman, 2002] 10

11 WWW til et troværdigt, universelt og semantisk netværk. [Christoffersen & Nyberg, 2001] W3C er delt op i fire overordnede domæner hvoraf et af disse er WAI. WAI arbejder med fem hovedområder: teknologi, retningslinier, værktøjer, undervisning og opsøgende arbejde, samt forskning og udvikling. Disse områder varetages af forskellige arbejds- og interessegrupper, hvoraf en af disse er Web Content Accessibility Guidelines Working Group (WCAG WG) [Web Accessibility Initiative, 2003a]. Version 1.0 af WCAG [Web Accessibility Initiative, 1999a] blev færdig i maj 1999 og består af fjorten retningslinier (se Tabel 1) som hver især kan indeholde flere såkaldte kontrolpunkter (checkpoints). Endvidere er disse kontrolpunkter tildelt en prioritet fra 1 til 3, hvor prioritet 1 skal overholdes for at et webstedet er tilgængeligt, prioritet 2 bør overholdes for at fjerne betydelige barrierer for tilgængelighed og prioritet 3 kan overholdes for at gøre det nemmere for nogle handicappede at bruge webstedet. Tabel 1: Web Content Accessibility Guidelines 1. Provide equivalent alternatives to auditory and visual content. 2. Don't rely on color alone. 3. Use markup and style sheets and do so properly. 4. Clarify natural language usage 5. Create tables that transform gracefully. 6. Ensure that pages featuring new technologies transform gracefully. 7. Ensure user control of time-sensitive content changes. 8. Ensure direct accessibility of embedded user interfaces. 9. Design for device-independence. 10. Use interim solutions. 11. Use W3C technologies and guidelines. 12. Provide context and orientation information. 13. Provide clear navigation mechanisms. 14. E Ensure that documents are clear and simple. [Web Accessibility Initiative, 1999a] Et websted kan inddeles i tre forskellige niveauer: A, Dobbelt-A og Trippel-A, hvor Trippel-A svarer til overholdelse af prioritet 1, 2 og 3. Et websted kan angive overholdelsen af WCAG, ved at oplyse det relevante niveau med tekst eller benytte nogle dertil fremstillede ikoner (se Billede 1) [Web Accessibility Initiative, 1999b]. 11

12 Billede 1: WAI ikoner De forskellige kontrolpunkter varierer i kompleksitet og hvor teknisk specifikke de er. Kontrolpunkt 1.1 [Web Accessibility Initiative, 1999a] lyder således: Provide a text equivalent for every non-text element (e.g., via "alt", "longdesc", or in element content). This includes: images, graphical representations of text (including symbols), image map regions, animations (e.g., animated GIFs), applets and programmatic objects, ascii art, frames, scripts, images used as list bullets, spacers, graphical buttons, sounds (played with or without user interaction), stand-alone audio files, audio tracks of video, and video. Mens kontrolpunkt 14.1 lyder:»use the clearest and simplest language appropriate for a site's content.«[ibid.] Oftest er kontrolpunktet herefter efterfulgt af korte beskrivelser og eksempler. Der er ved alle punkter et link til en uddybelse af konkrete teknikker til opnåelse af kravene i det specifikke punkt. Disse tekniker er samlet i dokumentet Techniques for Web Content Accessibility Guidelines 1.0 [Web Accessibility Initiative, 2000] og spænder fra konkrete eksempler på kode, til gode råd om skrivning og strukturering af tekst. WCAG er som nævnt meget udbredt og danner udgangspunkt for næsten al information omkring webtilgængelighed, online eller på tryk. Kritik og problematisering af retningslinierne eksisterer, selv om det er svært at finde. Et kritikpunkt, som i øvrigt ofte forekommer når det gælder materiale fra W3C er, at WCAG er svær at læse, fordi den er skrevet i et meget formelt og upersonligt sprog. Strukturen og sprogbruget er desuden ofte inkonsekvent. The guidelines are too vague and too detailed all at once; ask for the moon, without giving you a rocket to get you there or even instructions on how to build one; and are unusably long and meandering. [Clark, 2003 side51] Endelig kritiseres WAI for ikke at inddrage alle typer af handicap ligeligt i retningslinierne [Robertson, 2002]. Især forbigås de kognitivt handicappede og de ordblinde. Dels fordi de kontrolpunkter der er relevante for disse grupper, oftest er ukonkrete og meget generelle. Dels fordi prioritet 1 oftest kun sikrer at information er tilstede og ikke nødvendigvis at den er forståelig. Således bliver de kognitive handicappede først tilgodeset, hvis webstedet overholder niveau dobbelt-a eller højere. [Seeman, 2002] 12

13 I øjeblikket er WAI ved at udarbejde WCAG 2.0 [Web Accessibility Initiative, 2003b]. Den nye version, som endnu er en arbejdsudgave, er mere generel og rettet mod et bredere udvalg af teknologier. Den mest synlige forskel er at retningslinierne er skåret ned fra 14 til 5, og at alle kontrolpunkter er mindre teknologispecifikke. I stedet vil der blive udarbejdet eksterne dokumenter, såkaldte technology-specific checklist som vil indeholde information om krav specielt for forskellige teknologier som f.eks. XHTML, CSS 5 og SMIL 6. Automatisk evaluering af websteder I takt med at websteder er blevet en integreret del af organisationers markedsføring og kommunikation, er behøvet for hurtig og billig sikring af websteders kvalitet steget markant. Også den stigende fokusering på brugervenlighed og tilgængelighed fra både brugere og myndigheder har gjort sit til at flere og flere efterspørger enkle og effektive måder at teste websteder på. Automatisk evaluering har mange fordele i denne henseende, selvom det naturligvis ikke erstatter en menneskelig evaluering. Først og fremmest kan det reducere tid og omkostninger samt behovet for specialuddannet personale. Automatisk evaluering kan også sikre konsistente fejlrapporter, så det er nemmere at sammenligne forskellige resultater, og øge effektiviteten automatiske værktøjer bliver ikke trætte eller distraherede Automatiseringen vil, på grund af det lave ressourceforbrug, også åbne for muligheden for at teste mere og tidligere i en designproces. [Brajnik, 2002a; Ivory & Hearst, 2001] Endelig kommer man ikke uden om at muligheden for automatiske testmetoder kan være med til at udbrede tilgængelighed og brugervenlighed til de der normalt ikke vil have overvejet dette. [Boldyreff, 2002] En automatisk evaluering skal bygge på nogle opstillede regler. Der findes mange forskellige regelsæt, tommelfingerregler eller heuristikker for kommunikation på WWW. De kan blandt andet opdeles i følgende kategorier: Designregler, som er et sæt specifikke regler for f.eks. et operativsystem eller en software applikation; Style guides, som først og fremmest samler retningslinier for konsistent og ensartet kommunikation indenfor f.eks. en organisation; samlinger af retningsliner, som er mere eller mindre specifikke retningsliner rettet mod en bred gruppe af brugergrænseflader eller medietyper 7 ; samt standarder som er overordnede regler oftest på nationalt eller internationalt plan. Jo mere generelle retningslinerne bliver, desto mere abstrakt bliver fortolkningen af disse. [Scapin et al., 2000] 5 Cascading Style Sheets 6 Synchronized Multimedia Integration Language 7 WGAG er et eksempel på en samling af retningslinier 13

14 En anden måde at opstille dette problem på er at betragte en regel som værende afhængig af en intern eller en ekstern egenskab. Interne egenskaber kan evalueres ved alene at kigge på produktet, mens eksterne egenskaber (attributes) kun kan evalueres ved at se på produktet i forhold til dets omgivelser. En intern egenskab kan f.eks være størelsen i kb på et websted, antallet af ord i en tekst eller overholdelsen af syntaksen for HTML. Eksterne egenskaber er f.eks. om et ord er meningsfuldt i forhold til konteksten, eller om information kun bliver givet ved hjælp af farve. [Brajnik, 2000; Brajnik, 2001] Når man evaluerer et websted i forhold til tilgængelighed eller brugervenlighed, skal man tage både interne og eksterne egenskaber i betragtning. Kun interne egenskaber kan automatiseres, men eksterne egenskaber kan evalueres semiautomatisk f.eks. ved at advare om potentielle problemer. [ibid.] Typer af evalueringsværktøjer Der findes mange forskellige værktøjer, som mere eller mindre automatisk, kan bruges til at evaluere et websted for brugervenlighed og/eller tilgængelighed. Alt efter udgangspunktet kan disse redskaber inddeles i forskellige kategorier. Tager man udgangspunkt i det primære formål med evalueringen kan de inddeles i f.eks. logfilsanalyse, evaluering af tilgængelighed, test af ydeevne etc. [Brajnik, 2002a]. I praksis er det dog ikke nogen særlig god kategorisering, da en del redskaber ofte kan bruges til flere formål. En anden måde at foretage en kategorisering på er ved, at se på hvilke handlinger værktøjet udfører. WAI kategoriserer de forskellige værktøjer i de følgende kategorier: Evalueringsværktøjer, der fremstiller en rapport med mulige fejl; reparationsværktøjer, som retter fejl og problemer på webstedet; og endelig filter- og transformeringsværktøjer, der modificerer eller konverterer webdokumenter i forskellig grad [Web Accessibility Initiative, 2003c]. En ligefrem og overskuelig kategorisering, der dog indeholder nogle problemer. For det første kan alle de forskellige værktøjer siges at være evalueringsværktøjer. For det andet bruges filterog transformeringsværktøjerne til at konvertere og ændre websteder. De kan derfor lige så godt betegnes som reparationsværktøjer. Størstedelen af værktøjerne, som WAI kategoriserer her, er desuden mest rettet mod brugerne af webstedet og ligger derfor uden for denne opgave. Ivory & Hearst [2001] foreslår en mere facetteret kategorisering ud fra først evalueringsmetoden (f.eks. brugertest, inspektion eller simulering) og herefter en yderligere kategorisering efter disse metoder: automatisk dataindsamling, automatisk analyse og automatisk kritik. Denne inddeling giver et meget detaljeret overblik. I vores tilfælde, for detaljeret. 14

15 Endelig foreslår Brajnik [2000] en enkel inddeling i værktøjer til fejlidentificering: de finder fejl på baggrund af simuleret brugeradfærd; værktøjer til fejlanalyse som finder årsager til fejl på baggrund af webstedets kode; og analyse og reparationsværktøjer som retter fejl fundet ved en analyse. Af de eksisterende værktøjer som er beskrevet i litteraturen, og de som vi ellers har kendskab til, er der ingen, der er relevante for webtilgængelighed, som vi kan kategorisere som værktøjer til fejlidentificering. Til gengæld er der et bredt udbud af værktøjer til fejlanalyse eller analyse og reparationsværktøjer. [Kirchner, 2002; Faulkner & Arch, 2003; Ivory & Chevalier, 2002; Harrison & O Grady, 2002] Evaluering og undersøgelser af værktøjer En del undersøgelser og evalueringer af eksisterende værktøjer er offentliggjort. Nogle undersøgelser fokuserer på at sammenligne forskellige værktøjer, for at give et generelt billede af de eksisterende teknologiske muligheder [Harrison & O Grady, 2002; Kirchner, 2002; Brajnik, 2000]. Andre fokuserer på værktøjernes korrekthed i forhold til WCAG niveau-a [Faulkner & Arch, 2003], eller hvordan webdesignere forstår og bruger dem [Ivory & Chevalier, 2001; Ivory & Mankof & Le, 2002]. Brajnik [2001 & 2002b] opstiller forskellige kvalitetskrav til hvor godt et værktøj evaluerer efter de relevante retningslinier. Først og fremmest definerer han to typer af fejl som værktøjet kan lave: Falsk positiv, værktøjet rapporterer en fejl som ikke er en fejl og falsk negativ, værktøjet finder ikke en fejl selv om den eksisterer. For det andet beskriver han to krav til værktøjets fortolkning af en regel for, at den er gyldig. Den skal først og fremmest være korrekt det vil sige at der ikke er nogen falske positiver. Desuden skal den være komplet, således at den aldrig rapporterer falske negativer. De forskellige undersøgelser viser at de fleste værktøjer er nogenlunde korrekte [Faulkner & Arch, 2003], men at de til gengæld ikke er komplette. Det skyldes først og fremmest de grundlæggende retningsliniers afhængighed af eksterne egenskaber, som fremkalder manuelle og semiautomatiske evalueringer. En del af disse skyldes dog interne egenskaber og kan således godt automatiseres, værktøjet har bare ikke nogen teknisk løsning endnu. [Brajnik, 2000] Undersøgelserne viser også at de fleste værktøjer havde problemer med, eller fuldstændig udelod, evaluering af teknologier som Flash, Javascript og CSS. Desuden var der en del som ikke inkluderede samtlige punkter i WCAG. [Kirchner, 2002; Harrison & O Grady, 2002] Alle undersøgelser konkluderer følgende: at 15

16 ingen af værktøjerne kommer i nærheden af at erstatte menneskelig evaluering, men at de kun kan assistere i en sådan manuel evaluering. En undersøgelse [Ivory & Chevalier, 2001; Ivory & Mankof & Le, 2002] af hvorledes webdesignere opfattede og brugte evalueringsværktøjerne, konkluderede desuden at halvdelen af de adspurgte webdesignere, som brugte automatiske værktøjer, mente at de hjalp dem i at lave tilgængelige websteder og lærte dem om bedre design. Et flertal af de adspurgte mente dog ikke at værktøjerne var gode nok, at brugen resulterede i bedre websteder eller at værktøjerne var nemme at bruge. Desuden blev det undersøgt hvor godt det lykkedes webdesignere at rette fejl og problemer, på udvalgte websteder, ved hjælp af værktøjerne. Selv om designerne fik præsenteret eventuelle fejl, så lykkedes det ikke at implementere effektive rettelser i deres redesign. Kun de som ikke tog udgangspunkt i et værktøj, men i deres egne erfaringer, lykkedes at lave egentlige forbedringer. Selv om automatisk evaluering altså uden tvivl kan hjælpe med at gøre websteder tilgængelige, så tyder alt på at de for de første ikke kan hjælpe med alle typer af problemer. For det andet kan værktøjerne være svære at bruge og deres resultater svære at implementere. Det er især de eksterne egenskaber og de følgende manuelle eller semiautomatiske evalueringer, som er problemet. For at gøre værktøjerne bedre er det derfor vigtigt at undersøge hvordan værktøjerne formidler sine resultater og hvorledes dette kan gøres mere forståeligt. 16

17 Analyse Der findes som beskrevet en række værktøjer til automatisk evaluering af tilgængelighed på websider, og af dem har vi valgt at analysere to værktøjer til fejlanalyse, nemlig Bobby og WAVE. For begge evalueringsværktøjer gælder, at de er udviklet på basis af WCAG samt Section 508. Vi har valgt Bobby af to grunde, nemlig at Bobby er det værktøj som flest stadigvæk kender, samt på grund af at Bobby præsenterer sine resultater både visuelt og tekstuelt. WAVE har vi valgt udfra den betragtning, at det præsenterer sine resultaterne visuelt, og på en, efter vores mening, nytænkende måde. Desuden er både Bobby og WAVE tilgængelige online. Det vil sige, at vi derfor har valgt ikke at analysere nogle af de værktøjer, som kan downloades. Dette valg har vi fortaget, da vi ikke umiddelbart mente, at disse værktøjer, som vi kender til, bidrog med en væsentlig anderledes formidling af evalueringsresultaterne, end Bobby og WAVE. Desuden skal man ofte betale for disse værktøjer. Dog har værktøjerne til download blandt andet den finesse, at de kan evaluere flere sider i samme proces. Om denne analyse kan det nævnes, at det ikke er hensigten at analysere os frem til hvordan værktøjerne virker i teknisk henseende 8. Det vil sige, at vi højest perifert berører problematikker vedrørende hvor komplet og korrekt værktøjerne følger WCAG. Vi mener dermed ikke, at det er uvæsentligt om der undersøges for det ene eller det andet, men det interessante for os er, at se på værktøjernes formidling af resultaterne. Vi er selvfølgelige ikke blinde for, at den teknologiske udvikling i henhold til evalueringsværktøjerne, har og vil have indflydelse på, hvordan formidlingen af resultaterne foregår. En oversigt over websider anvendt i analysen af værktøjerne findes i Bilag 1. Analysemodel For at kunne besvare spørgsmålene stillet i problemformuleringen, har vi opstillet følgende model til analyse af de udvalgte automatiske evalueringsværktøjer: Baggrund + Funktionalitet + Formidling Virkning 8 I Bilag 1 beskriver vi dog kort nogle af de tekniske problemer der har været i forbindelse med test af en række websteder. 17

18 Med denne analysemodel vil vi for hvert evalueringsværktøj på basis af baggrunden, funktionaliteten og formidlingen, give vores vurdering af hvordan webdesignere påvirkes i fortolkningen og implementeringen af evalueringsværktøjernes testresultater. Baggrunden er at finde ud af hvilke personer eller organisationer, som har udviklet og/eller står bag det enkelte evalueringsværktøj. Ydermere er baggrunden, at finde ud af hvorfor og hvad formålet er med det enkelte evalueringsværktøj. Funktionaliteten er en beskrivelse af de valgmuligheder brugerne har i forbindelse med hvad de vil teste for, og hvor meget de vil have præsenteret i resultatet. Formidlingen er en beskrivelse af den måde hvorpå de enkelte evalueringsværktøjer har valgt at præsentere deres resultater. Virkningen er vores kritiske kommentarer vedrørende de enkelte værktøjers evne til at gøre brugeren opmærksom på tilgængelighedsproblemer på testede websteder. Analyse af Bobby Baggrund Bobby blev offentliggjort i 1996 af The Center for Applied Special Technology (CAST), som er en nonprofit organisation. Det som drev CAST til at udvikle Bobby, var deres engagement i at anvende teknologi til at hjælpe handicappede, specielt i uddannelsesmiljøer, med at overkomme forhindringer bedre [Cooper, 2000]. Bobby blev derfor udviklet i den ånd at det skulle være med til at uddanne webdesignere om tilgængelighed, og det at designe universelt [Cooper & Rejmer, 2001]. Det vil sige, at den måde Bobby præsenterer sine resultater (rapporter), er baseret på, at brugeren skal lære noget af at bruge værktøjet. Herved skulle man opnå som webdesigner, at man forstår de principper som ligger bag tilgængelighed og universelt design samt at kunne omdanne disse principper til tekniske løsninger. [Cooper, 2000] Bobby er i dag overtaget af WatchFire, som sælger løsninger til automatisk testning og analyse af websider. Efter WatchFires overtagelse af Bobby er det ikke længere muligt frit at benytte Bobby. Downlaodudgaven kan i dag kun erhverves mod betaling og onlineudgaven, som vi arbejder med, kan kun benyttes én gang i minuttet, angiveligt for at undgå misbrug. 18

19 Version Vi har arbejdet med version af onlineudgaven af Bobby i vores analyse. Som beskrevet er denne udgave begrænset i brugen rent tidsmæssigt. Funktionalitet Der er to indgange til at foretage test i onlineudgaven af Bobby. Den ene (standardtest) bliver brugeren præsenteret for allerede på forsiden, og her har brugeren mulighed for at vælge om websiden skal testes op mod WCAG, eller op mod Section 508. Den anden indgang (tilpasset test) findes under punktet Customization Options i undermenuen. Her er det nu muligt for brugeren at vælge om websiden skal testes op mod WCAG prioritet 1, prioritet 1 & 2 eller prioritet 1, 2 & 3. Ydermere har brugeren mulighed for at ændre på nogle parametre vedrørende præsentationen af resultaterne, det vil sige at disse parametre ikke er valgbare i standardtesten. For det første er det muligt at vælge ikke at få vist den visuelle del af rapporten. Den visuelle del vises som standard ikke ved den tilpassede test, men vises ved standardtesten. For det andet kan brugeren ud for de enkelte punkter i den tekstuelle del, desuden vælge at få vist den bid HTML-kode, hvor fejlen forefindes, i stedet for som i standardtesten kun at få en henvisning til et linienummer i koden. Dette blev i de første versioner af Bobby vist i standardtesten, men i arbejdet med at gøre Bobby mere international [Cooper & Rejmer, 2001], blev visningen af HTML-koden flyttet til den tilpassede test, som en valgbar parameter. For det tredje har brugeren mulighed for at teste om hans fejlsider 9 også er tilgængelige. I standardtesten tjekkes fejlsider ikke, men i den tilpassede test bliver de tjekket. Men der er nogle problemer med denne funktion, da visse fejlsider ikke kan testes i Bobby. Om problemet skyldes den aktuelle server, som den testede webside ligger på, har vi ikke undersøgt nærmere. Sidst kan brugeren vælge hvilken browser Bobby skal imitere, eftersom nogle websteder viser indhold i forhold til hvilken browser som webstedet ses med. For både standardtesten og den tilpassede test er ingen specifikke browsere valgt. Formidling Bobby kombinerer en visuel (Billede 2) og tekstuel (Billede 3) formidling i præsentationen af resultaterne af testen. Dog vises resultatet nogle gange kun tekstuelt, hvis eksempelvis en side der testes består af 9 Fejlsider er de websider, som fremkommer, når der opstår fejl eller sider ikke findes på et websted. 19

20 rammer 10. Bobby er derfor ikke konsekvent i sin præsentation af sine resultater angående forholdet mellem den visuelle og tekstuelle del. Begrebsmæssigt betegner Bobby desuden kun den tekstuelle del som rapporten. Men vi opfatter både den visuelle og tekstuelle del som rapporten, og skriver derfor ud fra denne opfattelse. Billede 2: Den visuelle del Den visuelle del består af en præsentation af den testede webside i sit originale udseende, dog vises JavaScript og CSS ikke. At den originale sides stylesheet ikke vises, mener vi kan være problematisk. Grunden herfor er at nogle af de retningslinier der testes for, går på en websides layout, blandt andet kontrastforholdet mellem farverne anvendt til tekst og baggrund. Men grunden til at JavaScript og CSS ikke vises er, at rapporten, som helhed, skulle blive mere læsbar uden [WatchFire, 2003]. I den visuelle del indsætter Bobby i præsentationen af den testede webside: ingen, et eller flere symboler, enten spørgsmålstegn eller Bobbyhatte. Spørgsmålstegnene antyder overfor brugeren at der muligvis er en fejl, hvor Bobby-hattene angiver at der på det givne sted er en fejl som skal rettes. Symbolerne linker hver især til et punkt i den tekstuelle del. 10 Når Bobby tester websider som består af rammer, vil brugeren i første omgang få vist en resultatside med links til hver delrammes webside. Her mener vi, at Bobby burde gøre sine brugere opmærksom på, at det ikke er muligt at teste mere end én webside i minuttet. 20

Sensus. Grafisk design og tilgængelighed

Sensus. Grafisk design og tilgængelighed Grafisk design og tilgængelighed Mange tilgængelighedsproblemer bliver skabt allerede i forbindelse med udviklingen af netstedets grafiske udtryk. Tilgængelige netsteder er ikke nødvendigvis ensbetydende

Læs mere

GUIDEN / TEST AF HJEMMESIDER

GUIDEN / TEST AF HJEMMESIDER GUIDEN / TEST AF HJEMMESIDER VÆRKTØJET TIL TILGÆNGELIG WEB CENTER FOR LIGEBEHANDLING AF HANDICAPPEDE INDHOLD / MAINSTREAMING AF HANDICAPOMRÅDET INTRODUKTION TIL TEST LINKS Medarbejderen som eksperten Automatiserede

Læs mere

Gitte Smed, Styrelsen for biblioteker og medier. Midtvejstest af tilgængeligheden til nyt netsted

Gitte Smed, Styrelsen for biblioteker og medier. Midtvejstest af tilgængeligheden til nyt netsted Sensus ApS Langesvej 34 DK-3400 Hillerød Telefon: +45 48 22 10 03 Telefax: +45 48 22 10 04 www.sensus.dk sensus@sensus.dk Til: To: Kopi: Copy: Fra: From: Dato: Date: Emne: Subject: Gitte Smed, Styrelsen

Læs mere

Tilgængelighedsmanual til CMS et for Københavns Kommunes hjemmeside

Tilgængelighedsmanual til CMS et for Københavns Kommunes hjemmeside Sensus ApS Torvet 3-5, 2.tv. DK-3400 Hillerød Telefon: +45 48 22 10 03 CVR nr.: DK11130976 www.sensus.dk sensus@sensus.dk Tilgængelighedsmanual til CMS et for Københavns Kommunes hjemmeside Version 1.2

Læs mere

PHP Quick Teknisk Ordbog

PHP Quick Teknisk Ordbog PHP Quick Teknisk Ordbog Af Daniel Pedersen PHP Quick Teknisk Ordbog 1 Indhold De mest brugte tekniske udtryk benyttet inden for web udvikling. Du vil kunne slå de enkelte ord op og læse om hvad de betyder,

Læs mere

Afsnittet er temmelig teoretisk. Er du mere til det praktiske, går du blot til det næste afsnit.

Afsnittet er temmelig teoretisk. Er du mere til det praktiske, går du blot til det næste afsnit. Afsnittet er temmelig teoretisk. Er du mere til det praktiske, går du blot til det næste afsnit. XML (eng. extensible Markup Language) XML er en måde at strukturere data på i tekstform. På samme måde som

Læs mere

HOLDNINGER TIL TILGÆNGELIGHED

HOLDNINGER TIL TILGÆNGELIGHED HOLDNINGER TIL TILGÆNGELIGHED En spørgeskemaundersøgelse blandt offentlige webmastere Af Michael Christoffersen Cpr.nr. 04 11 75-2461 & Lars Nyberg Cpr.nr. 30 09 76-1577 16-ugersprojekt Vejleder: John

Læs mere

Århus Kommunes nye hjemmeside - en ny side af Århus Kommune! Århus Kommune Projekt Ny Hjemmeside Borgmesterens Afdeling

Århus Kommunes nye hjemmeside - en ny side af Århus Kommune! Århus Kommune Projekt Ny Hjemmeside Borgmesterens Afdeling Århus Kommunes nye hjemmeside - en ny side af Århus Kommune! Århus Kommune Projekt Ny Hjemmeside Borgmesterens Afdeling Projektplan Århus Kommune Projekt Ny Hjemmeside Borgmesterens Afdeling Opstart Konceptudvikling

Læs mere

GRAFISK WORKFLOW REDESIGN AF HJEMMESIDE

GRAFISK WORKFLOW REDESIGN AF HJEMMESIDE GRAFISK WORKFLOW REDESIGN AF HJEMMESIDE 2 REDESIGN AF FUTURECOM BUSINESS SOLUTIONS HJEMMESIDE OPGAVEN Den gamle hjemmeside skulles redesignes da den daværende hjemmeside var forældet (indhold og udseende)

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

ANALYSE AF WEBSTEDET WWW.BILFORHANDLER.DK

ANALYSE AF WEBSTEDET WWW.BILFORHANDLER.DK ANALYSE AF WEBSTEDET WWW.BILFORHANDLER.DK Denne rapport indeholder en primær analyse af webstedet www.bilforhandler.dk. Vi har kigget på: Det vigtige førstehåndsindtryk af webstedet Brugervenlighed Anvendte

Læs mere

Tilgængelighedsmanual Århus kommunes hjemmeside

Tilgængelighedsmanual Århus kommunes hjemmeside Sensus ApS Torvet 3-5, 2.tv. DK-3400 Hillerød Telefon: +45 48 22 10 03 CVR nr.: DK11130976 www.sensus.dk sensus@sensus.dk Tilgængelighedsmanual Århus kommunes hjemmeside Version 1.4 Indhold 1 GRUNDLÆGGENDE...

Læs mere

Jonas Krogslund Jensen info@j-krogslund.dk +45 2635 6096. Iben Michalik ibenmic@hotmail.com +45 2877 0664

Jonas Krogslund Jensen info@j-krogslund.dk +45 2635 6096. Iben Michalik ibenmic@hotmail.com +45 2877 0664 SENIOR LAND Jonas Krogslund Jensen info@j-krogslund.dk +45 2635 6096 Iben Michalik ibenmic@hotmail.com +45 2877 0664 Michael Himmelstrup eycoco@gmail.com +45 2720 7222 Peter Stillinge Dong peterstillinge.dong@gmail.com

Læs mere

HVAD DU BØR VIDE OM ELEKTRONISKE PUBLIKATIONER PÅ NETTET. Nye regler for net-publikationers tilgængelighed

HVAD DU BØR VIDE OM ELEKTRONISKE PUBLIKATIONER PÅ NETTET. Nye regler for net-publikationers tilgængelighed HVAD DU BØR VIDE OM ELEKTRONISKE PUBLIKATIONER PÅ NETTET Nye regler for net-publikationers tilgængelighed Net-publikationer skal være tilgængelige Mere end 600.000 danskere har ét eller flere handicap,

Læs mere

WagnerGUIDE. - en beskrivelse -

WagnerGUIDE. - en beskrivelse - WagnerGUIDE - en beskrivelse - Generelt Den grundlæggende idé med webprogrammet WagnerGUIDE er at give brugeren et overblik over området, viden om, hvor brugeren befinder sig og præcis information om biblioteket,

Læs mere

FØR DU TESTER TILGÆNGELIGHED PÅ HJEMMESIDER

FØR DU TESTER TILGÆNGELIGHED PÅ HJEMMESIDER FØR DU TESTER TILGÆNGELIGHED PÅ HJEMMESIDER VEJLEDNING Vejledning til tilgængelighedstest Digitaliseringsstyrelsen 2012 Design: www.kopilot.dk 1 Før du tester tilgængelighed på hjemmesider Det er ofte

Læs mere

3. PROJEKT, 2 SEMESTER

3. PROJEKT, 2 SEMESTER 3. PROJEKT, 2 SEMESTER Bruger undersøgelse, af sociale medie. KENDSKAB TIL OG BRUG AF ONLINE SOCIALE MEDIER FORENINGEN AF DANSKE INTERAKTIVE MEDIER, FÅET TIL OPGAVE AT AFDÆKKE DANSKERNES BRUG AF SOCIALE

Læs mere

SmartWeb Brugermanual

SmartWeb Brugermanual SmartWeb Brugermanual Table of Content Table of Content... 1 Best Practice SmartWeb:... 2 Implementering... 4 Egenskaber:... 5 Filer:... 7 Oprettelse af Kategori... 9 Sider og Tekster:... 11 Slideshow...

Læs mere

Opstart. I gang med Dreamweaver. Læs mere om...

Opstart. I gang med Dreamweaver. Læs mere om... Generelle bemærkninger Programmet Dreamweaver har været på markedet i nogle år efterhånden. Den seneste version hedder Dreamweaver CS6, og programmet er på engelsk. Dreamweaver er en såkaldt grafisk editor,

Læs mere

IsenTekst Indhold til Internettet. Manual til Wordpress.

IsenTekst Indhold til Internettet. Manual til Wordpress. Manual til Wordpress Sådan opdaterer du din hjemmeside i Wordpress. Dette er en manual til de mest grundlæggende ting, så du selv kan redigere indholdet eller tilføje nyt på din hjemmeside. Guiden er skrevet

Læs mere

Oversigt over kriterier for klarmelding af bølge 2-løsninger i 2013

Oversigt over kriterier for klarmelding af bølge 2-løsninger i 2013 Notat Oversigt over kriterier for klarmelding af bølge 2-løsninger i 2013 Baggrund Frem mod 1. december 2013 gennemføresen klarmeldingsproces med tre statusrapporteringer i hhv. maj, oktober og november.

Læs mere

Roskilde Tekniske Gymnasium. Eksamensprojekt. Programmering C niveau

Roskilde Tekniske Gymnasium. Eksamensprojekt. Programmering C niveau Roskilde Tekniske Gymnasium Eksamensprojekt Programmering C niveau Andreas Sode 09-05-2014 Indhold Eksamensprojekt Programmering C niveau... 2 Forord... 2 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Krav til

Læs mere

Brugermanual. Outlook Web Access for Exchange Server 2003 (OWA 2003) Udarbejdet af IT-afdelingen 2006

Brugermanual. Outlook Web Access for Exchange Server 2003 (OWA 2003) Udarbejdet af IT-afdelingen 2006 Brugermanual Outlook Web Access for Exchange Server 2003 (OWA 2003) Udarbejdet af IT-afdelingen 2006 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 HVORDAN DU FÅR ADGANG TIL DIN EMAIL... 3 OWA 2003 BRUGERGRÆNSEFLADE...

Læs mere

Formatering af tekst, JCE Editor, Joomla

Formatering af tekst, JCE Editor, Joomla Formatering af tekst, JCE Editor, Joomla skrevet af Inge Vittrup Paragraph anvender du ved almindelige sætninger. Heading 1 er hovedoverskrift med største skrift. Heading 2 er overskrift til en artikel

Læs mere

ActiveBuilder Brugermanual

ActiveBuilder Brugermanual ActiveBuilder Brugermanual Forfatter: TalkActive I/S Dato: Juni 2004 Version: R. 1.01 Sprog: Dansk Copyright 2004 - Talk Active - all rights reserved. Indhold: 1. INDLEDNING...2 2. QUICK-START...3 3. OPBYGNINGEN

Læs mere

WWW Evaluation. Ressourcens troværdighed, indhold funktionalitet. Elektronisk. Let at publicere. Svært at publicere. Du har hjælp til kontrollen

WWW Evaluation. Ressourcens troværdighed, indhold funktionalitet. Elektronisk. Let at publicere. Svært at publicere. Du har hjælp til kontrollen WWW Evaluation Kvalitetsvurdering af Information på hjemmesider Inspireret af http://www.aub.auc.dk/mileinternet/ 1 Mangfoldighed Nettets styrke og svaghed Ressourcens troværdighed, indhold funktionalitet

Læs mere

PHP kode til hjemmeside menu.

PHP kode til hjemmeside menu. PHP kode til hjemmeside menu. Home Hovedmenu 1 Hovedmenu 2 Hovedmenu 3 Hovedmenu 4 Undermenu 1 Breadcrumb Her vises indholdet af den valgte side Undermenu 2 Undermenu 3 Undermenu 4 Evt. en mulighed for

Læs mere

GUIDE TIL OPRETTELSE AF SIDER OG INDHOLD I UMBRACO ONLINE BETJENING

GUIDE TIL OPRETTELSE AF SIDER OG INDHOLD I UMBRACO ONLINE BETJENING GUIDE TIL OPRETTELSE AF SIDER OG INDHOLD I UMBRACO ONLINE BETJENING DANSKE BEDEMÆND august 2014 v1.4 1 P a g e INDHOLDSFORTEGNELSE Adgang... 3 Overordnet om Umbraco... 4 Højreklik muligheder i oversigten...

Læs mere

Afsluttende projekt(kom/it): E-learning Hjemmeside om ballonprojekt Af: Kevin, Martin og Sara

Afsluttende projekt(kom/it): E-learning Hjemmeside om ballonprojekt Af: Kevin, Martin og Sara Afsluttende projekt(kom/it): E-learning Hjemmeside om ballonprojekt Af: Kevin, Martin og Sara Roskilde Teknisk Gymnasium Dato 02/04/13 08/05/13 Side 1 af 9 Indhold Problem... 3 Overvejelser... 3 Produkt...

Læs mere

Internet vs WWW. Internettet er IKKE det samme som www. Internettet Er et netværk af computere Gør det muligt af dele information

Internet vs WWW. Internettet er IKKE det samme som www. Internettet Er et netværk af computere Gør det muligt af dele information web som medie Internet vs WWW Internettet er IKKE det samme som www. Internettet Er et netværk af computere Gør det muligt af dele information Internet protokoller (forskellige måder at udveksle information

Læs mere

Manual til AVG Antivirus

Manual til AVG Antivirus Manual til AVG Antivirus Det anbefales, at alle brugere benytter sig af et antivirus-program. Formålet med programmet er at forhindre din computer i at blive smittet med virus. Virus-inficerede computere

Læs mere

Vistemmernu. Et webbaseret værktøj udviklet af Programdatateket i Skive. E-mail: programdatateket@viauc.dk Web: http://www.programdatateket.

Vistemmernu. Et webbaseret værktøj udviklet af Programdatateket i Skive. E-mail: programdatateket@viauc.dk Web: http://www.programdatateket. Vistemmernu Et webbaseret værktøj udviklet af Programdatateket i Skive E-mail: programdatateket@viauc.dk Web: http://www.programdatateket.dk Kolofon HVAL-vejledning Vistemmernu på HVAL.DK Forfatter: Susanne

Læs mere

Skifte til PowerPoint 2010

Skifte til PowerPoint 2010 I denne vejledning Microsoft PowerPoint 2010 ser meget anderledes ud end PowerPoint 2003, og vi har derfor oprettet denne vejledning, så du hurtigere kan komme i gang med at bruge programmet. Læs videre

Læs mere

Manual til Wordpress. 1. Log ind på din Wordpress-side. Indhold:

Manual til Wordpress. 1. Log ind på din Wordpress-side. Indhold: Manual til Wordpress Sådan opdaterer du din hjemmeside i Wordpress: Dette er en manual til de mest grundlæggende ting, så du selv kan redigere indholdet eller tilføje nyt på din hjemmeside. Guiden er skrevet

Læs mere

5 ARBEJDE MED EDITOREN

5 ARBEJDE MED EDITOREN 5 ARBEJDE MED EDITOREN Editor (eller Rich Tekst Editor) er et indbygget indholdsredigerings værktøj, hvor man uden nogen kendskab til HTML kodning kan skrive tekst, indsætte billeder, videoer og links.

Læs mere

GUIDEN / TILGÆNGELIG WEB FOR WEBUDVIKLERE

GUIDEN / TILGÆNGELIG WEB FOR WEBUDVIKLERE GUIDEN / TILGÆNGELIG WEB FOR WEBUDVIKLERE VÆRKTØJET TIL TILGÆNGELIG WEB CENTER FOR LIGEBEHANDLING AF HANDICAPPEDE INDHOLD / MAINSTREAMING AF HANDICAPOMRÅDET TILGÆNGELIGHED OG WEBDESIGN Brug CSS Brugen

Læs mere

Introduktion til redigeringsfaciliteterne

Introduktion til redigeringsfaciliteterne Sitecore Foundry 3.0 Introduktion til redigeringsfaciliteterne 25. april 2012 - Version 1.2 Pentia A/S Store Kongensgade 66, Baghuset 1264 København K Telefon: 7023 3330 E-mail: info@foreningssite.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 29 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 29 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 29 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg

Læs mere

MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE

MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE Eksamensprojekt, 2. semester, forår 2010 TEMA: E-HANDEL Erhvervsakademiet København Nord Udleveret mandag d. 3. maj 2010 Afleveres i 4 eksemplarer senest d. 28. maj kl.

Læs mere

Mini brugermanual CMD 5.1

Mini brugermanual CMD 5.1 Mini brugermanual CMD 5.1 Kom i gang For at tilgå CMD skal du åbne en web browser og indtaste URL en på dit CMD website i adressefeltet, hvorefter dialogboksen til log in vises. 1. Indtast dit brugernavn

Læs mere

Lav dine egne hjemmesider/websider

Lav dine egne hjemmesider/websider Sider, der skal publiceres på World Wide Web, laves i et særligt format, html, som fortæller browseren, hvordan den skal vise tekst og billeder. Html (Hypertext markup language) er meget fleksibelt og

Læs mere

Brugerundersøgelse på nyidanmark.dk 2008

Brugerundersøgelse på nyidanmark.dk 2008 Brugerundersøgelse på nyidanmark.dk 2008 I perioden fra 7. januar til 3. marts 2008 har webanalyse-firmaet Netminers gennemført en kvantitativ brugerundersøgelse på nyidanmark.dk. Undersøgelsens resultater

Læs mere

1-1 Usability evaluering af den simple udgave

1-1 Usability evaluering af den simple udgave BILAG 1 s. 2 af 19 Bilag 1 1-1 Usability evaluering af den simple udgave...5 1-2 Heuristisk inspektion af den simple udgave...6 1-3 Usability evaluering af den avancerede udgave...8 1-4 Heuristisk inspektion

Læs mere

YouYonder. så husker du det du lærer

YouYonder. så husker du det du lærer YouYonder så husker du det du lærer Lidt om kunsten at tage effektive noter Hvis du læser en artikel på internettet, ser en video, læser en bog eller hører et foredrag, så vil du kunne øge dit udbytte

Læs mere

Guide til Umbraco CMS

Guide til Umbraco CMS web Guide til Umbraco CMS Indhold Indledning 3 Kompatible browsere 3 Log ind i Umbraco 4 Content-delen 5 Indholdstræet 5 Tilføjelse af en side/sektion 7 Sortering af indhold 12 Galleri 14 Mediebibliotek

Læs mere

Retningsliner for etwinning værktøjer

Retningsliner for etwinning værktøjer Retningsliner for etwinning værktøjer Registrer til etwinning Trin 1: Deltagerens data Trin 2: Twinning præferencer Trin 3: Skole data Trin 4: Skole profil TwinFinder Automatisk søgning Gem søgning Avanceret

Læs mere

Skifte til OneNote 2010

Skifte til OneNote 2010 I denne vejledning Microsoft Microsoft OneNote 2010 ser meget anderledes ud end OneNote 2007, og vi har derfor oprettet denne vejledning, så du hurtigere kan komme i gang med at bruge programmet. Læs videre

Læs mere

NT PDC Udarbejdet af Kenneth Dalbjerg

NT PDC Udarbejdet af Kenneth Dalbjerg NT PDC Udarbejdet af Kenneth Dalbjerg Titelblad Denne rapport er udarbejdet af Kenneth Dalbjerg, med det formål at lære noget omkring, NT PDC Server. Side 2 af 13 Indholdsfortegnelse Forside Titelblad

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning...2. Tidsplan...2. Målgruppe...3. Spørgeskema...3. Kode eksempler...5. Procesbeskrivelse...7. Evaluering...

Indholdsfortegnelse. Indledning...2. Tidsplan...2. Målgruppe...3. Spørgeskema...3. Kode eksempler...5. Procesbeskrivelse...7. Evaluering... 1 Indholdsfortegnelse Indledning...2 Tidsplan...2 Målgruppe...3 Spørgeskema...3 Kode eksempler...5 Procesbeskrivelse...7 Evaluering...8 Bilag - Spørgeskema...9 Indledning - Jeg har som skoleprojekt fået

Læs mere

Design af IT-medier. Skriftlig prøve 10. juni Alle skriftlige hjælpemidler er tilladt.

Design af IT-medier. Skriftlig prøve 10. juni Alle skriftlige hjælpemidler er tilladt. Design af IT-medier Skriftlig prøve 10. juni 1999 Varighed: Hjælpemidler: Bedømmelse: Besvarelse: Opgaver: 4 timer. Alle skriftlige hjælpemidler er tilladt. Karakter efter 13-skalaen. Alle ark skal være

Læs mere

Indholdsfortegnelse Valg af opgave... 2 Introduktion... 2 Problem... 2 Målgruppe... 2 Afsender... 2 Budskab... 2 Kodning... 3 Effekt...

Indholdsfortegnelse Valg af opgave... 2 Introduktion... 2 Problem... 2 Målgruppe... 2 Afsender... 2 Budskab... 2 Kodning... 3 Effekt... Indholdsfortegnelse Valg af opgave... 2 Introduktion... 2 Problem... 2 Målgruppe... 2 Afsender... 2 Budskab... 2 Kodning... 3 Effekt... 3 Information... 3 Programmering... 3 Design... 4 Brochure... 4 Hjemmeside...

Læs mere

Administration af subsites BRUGERVEJLEDNING FOR ADMINISTRATOREN

Administration af subsites BRUGERVEJLEDNING FOR ADMINISTRATOREN Administration af subsites BRUGERVEJLEDNING FOR ADMINISTRATOREN Indholdsfortegnelse Introduktion... 2 Definitioner... 2 Generelt... 3 Oprettelse af en skabelon... 4 Sidetypeskabeloner... 5 Globale displaymoduler...

Læs mere

Fase Forklaring Navigation. Mappen skal indeholde alle elementer til dit site.

Fase Forklaring Navigation. Mappen skal indeholde alle elementer til dit site. 1 Opstart af et site Opret hovedmappen Opret grafikmappen Opret dit site Mappen skal indeholde alle elementer til dit site. Opret en mappe indeni den første og kald den grafik. Heri lægges alle dine grafikfiler.

Læs mere

Webside score bugs.eclipse.org

Webside score bugs.eclipse.org Webside score bugs.eclipse.org Genereret August 06 2016 16:58 PM Scoren er 40/100 SEO Indhold Titel Bugzilla Main Page Længde : 18 Perfekt, din titel indeholder mellem 10 og 70 bogstaver. Beskrivelse Længde

Læs mere

Større skriftlige opgaver i Microsoft Word 2007 Indhold

Større skriftlige opgaver i Microsoft Word 2007 Indhold Større skriftlige opgaver i Microsoft Word 2007 Indhold Større skriftlige opgaver i Microsoft Word 2007... 1 Inddeling i afsnit... 2 Sideskift... 2 Sidetal og Sektionsskift... 3 Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Delaflevering. Webdesign og webkommunikation, (hold 2), IT Universitetet, f2011. Kim Yde, kyd@itu.dk. Kenneth Hansen, kenhan@itu.

Delaflevering. Webdesign og webkommunikation, (hold 2), IT Universitetet, f2011. Kim Yde, kyd@itu.dk. Kenneth Hansen, kenhan@itu. Delaflevering Webdesign og webkommunikation, (hold 2), IT Universitetet, f2011. Kim Yde, kyd@itu.dk Kenneth Hansen, kenhan@itu.dk 1 Indholdsfortegnelse Problemfelt - Problemformulering... 3 Målgruppe...

Læs mere

Sådan indlægges nyheder på DSqF s hjemmeside trin for trin

Sådan indlægges nyheder på DSqF s hjemmeside trin for trin Sådan indlægges nyheder på DSqF s hjemmeside trin for trin Systemkrav For at kunne bruge Composite kræves: Windows 95 eller nyere (bemærk - kun Windows kan bruges) Browseren Internet Explorer 6.0 eller

Læs mere

Et krav til portfolien var at det skulle udvikles fra bunden uden brug af CSS-frameworks, samt HTML og CSS skulle valideres uden fejl.

Et krav til portfolien var at det skulle udvikles fra bunden uden brug af CSS-frameworks, samt HTML og CSS skulle valideres uden fejl. Indledning Mit sidste projekt her på 1.semester gik ud på at jeg skulle lave et redesign af mit første portfolio, som jeg lavede i starten af semesteret. Formålet var at vise hvad jeg havde lært siden

Læs mere

Brugervejledning til Design Manager Version 1.02

Brugervejledning til Design Manager Version 1.02 Brugervejledning til Design Manager Version 1.02 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion... 3 1.1 Det kan du med HostedShop Design Manager... 3 1.2 Feature list... 3 2. Design... 4 3. Filer og CSS... 4 3.1

Læs mere

Opstart. I gang med Dreamweaver. Læs mere om... Generelle bemærkninger. Hvilken skærmopløsning? OBS

Opstart. I gang med Dreamweaver. Læs mere om... Generelle bemærkninger. Hvilken skærmopløsning? OBS Generelle bemærkninger Programmet Dreamweaver har været på markedet i nogle år efterhånden. Den seneste version hedder Dreamweaver CS4, og programmet er på engelsk. Dreamweaver er en såkaldt grafisk editor,

Læs mere

Trimmer vindue for Vegas Pro 8.0c giver velkendte resultater

Trimmer vindue for Vegas Pro 8.0c giver velkendte resultater Trimmer vindue for Vegas Pro 8.0c giver velkendte resultater Gary Rebholz Tilbage i artiklen, opdagelse i Vegas Pro Trimmer Rude, fra marts 2008 Tech Tip kolonne, jeg dækkede Vegas Pro Trimmer vindue i

Læs mere

1 Ordliste 2. 2 Indledning 3 2.1 Problemstillinger... 3 2.2 Problemformulering... 4 2.3 Problemafgrænsning... 4 2.4 Mål med projektet...

1 Ordliste 2. 2 Indledning 3 2.1 Problemstillinger... 3 2.2 Problemformulering... 4 2.3 Problemafgrænsning... 4 2.4 Mål med projektet... Indhold 1 Ordliste 2 2 Indledning 3 2.1 Problemstillinger.................................. 3 2.2 Problemformulering................................ 4 2.3 Problemafgrænsning................................

Læs mere

XProtect-klienter Tilgå din overvågning

XProtect-klienter Tilgå din overvågning XProtect-klienter Tilgå din overvågning Tre måder at se videoovervågning på For at skabe nem adgang til videoovervågning tilbyder Milestone tre fleksible brugergrænseflader: XProtect Smart Client, XProtect

Læs mere

Procesbeskrivelse - Webprogrammering

Procesbeskrivelse - Webprogrammering Procesbeskrivelse - Webprogrammering Indholdsfortegnelse Forudsætninger... 1 Konceptet... 2 Hjemmesiden... 2 Server-side... 3 Filstrukturen... 3 Databasehåndtering og serverforbindelse... 4 Client-side...

Læs mere

IT opgave. Informationsteknologi B. Vejleder: Karl. Navn: Devran Kücükyildiz. Klasse: 2,4

IT opgave. Informationsteknologi B. Vejleder: Karl. Navn: Devran Kücükyildiz. Klasse: 2,4 IT opgave Informationsteknologi B Vejleder: Karl Navn: Devran Kücükyildiz Klasse: 2,4 Dato:03-03-2009 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Planlægning... 3 Kommunikationsplanlægning... 3 Problemstillingen...

Læs mere

Krav til tilgængelige webbaserede internetinformationer og - applikationer

Krav til tilgængelige webbaserede internetinformationer og - applikationer Krav til tilgængelige webbaserede internetinformationer og - applikationer Kravene her er baseret på Section 508 of the Rehabilitation Act of 1973, 1194.22 Web-based intranet and internet information and

Læs mere

Byg web sider. Introduktion:

Byg web sider. Introduktion: Introduktion: Du kender nu nogle enkle HTML tags, så nu er det på tide, at du kommer i gang med at lave din første side! Når du har nogle HTML-sider klar skal du have dem lagt op, så dine venner kan se

Læs mere

Grafisk design. Ide. Designprocess. Målgruppe

Grafisk design. Ide. Designprocess. Målgruppe Ide Designprocess I denne opgave har jeg udviklet et website for et feriehus. Kunden ønsker et site, som både fungere privat, men også som offentlig hjemmeside. Hele site skal være på dansk, tysk og engelsk.

Læs mere

Digitale medier i dansk

Digitale medier i dansk Digitale medier i dansk Hvorfor og hvordan? DPU, AU 11.01.13 Sune Weile, Sct. Knuds Gymnasium suneweile.wordpress.com Digital dannelse Hvordan underviser vi digitalt indfødte i anvendelsen af digitale

Læs mere

IT projekt uge 4 9. Marie Vinter, Roskilde Tekniske Gymnasium, klasse 2.6 IT, bw, uge 4 9 2013

IT projekt uge 4 9. Marie Vinter, Roskilde Tekniske Gymnasium, klasse 2.6 IT, bw, uge 4 9 2013 PHP-Projekt IT projekt uge 4 9 Marie Vinter, Roskilde Tekniske Gymnasium, klasse 2.6 IT, bw, uge 4 9 2013 4-3-2013 Indholdsfortegnelse Indledende afsnit... 2 Brainstorm... 2 User stories... 2 Problemformulering...

Læs mere

Opstart. I gang med Dreamweaver. Læs mere om...

Opstart. I gang med Dreamweaver. Læs mere om... Generelle bemærkninger Programmet Dreamweaver har været på markedet i nogle år efterhånden. Den seneste version hedder Dreamweaver CS5, og programmet er på engelsk. Dreamweaver er en såkaldt grafisk editor,

Læs mere

DESIGN4OEE ANDROID MANUAL V.8

DESIGN4OEE ANDROID MANUAL V.8 DESIGN4OEE ANDROID MANUAL V.8 OmniFleet til Android Version 8.3.0 OmniFleet til Android... 2 Introduktion... 3 Forudsætninger... 3 Download og installation... 3 Hovedmenuen... 4 Opsætning... 4 Køretøjsliste...

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Vejledning i redigering af apotekets hjemmeside

Vejledning i redigering af apotekets hjemmeside i redigering af apotekets hjemmeside It-afdelingen Januar 2007 INDHOLDSFORTEGNELSE FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. 1 INTRODUKTION 3 2 ADMINISTRATION 4 3 OPBYGNING 4 SIDER 5 FIL ARKIV 6 ARTIKLER 7 ØVRIGE

Læs mere

Internet Information Services (IIS)

Internet Information Services (IIS) Internet Information Services (IIS) Casper Simonsen & Yulia Sadovskaya H1we080113 06-11-2013 Indholdsfortegnelse Problemformulering... 2 Hvorfor:... 2 Hvad:... 2 Hvordan:... 2 Problembehandling... 3 Introduktion...

Læs mere

RIGSPOLITIET. Vejledning i konvertering. fra. Word -dokument. til. PDF-fil. på politi.dk. Rigspolitiets websektion

RIGSPOLITIET. Vejledning i konvertering. fra. Word -dokument. til. PDF-fil. på politi.dk. Rigspolitiets websektion RIGSPOLITIET Vejledning i konvertering fra Word -dokument til PDF-fil på politi.dk Rigspolitiets websektion Indledning Da vi skal leve op til kravene om tilgængelighed på Internettet, skal alle tekster

Læs mere

TILGÆNGELIGHED PÅ WORLD WIDE WEB

TILGÆNGELIGHED PÅ WORLD WIDE WEB TILGÆNGELIGHED PÅ WORLD WIDE WEB - EN ANALYSE AF FIRE TILTAG - Af Michael Christoffersen og Lars Nyberg Bacheloropgave Vejleder: Lykke Kyllesbech Nielsen Danmarks Biblioteksskole 2001 Abstract Formålet

Læs mere

Vurdering af Speak and Translate Elektronisk Tolk

Vurdering af Speak and Translate Elektronisk Tolk KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed Vurdering af Speak and Translate Elektronisk Tolk Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune har i regi af afdeling for

Læs mere

Bilag 2. Noter. Alternativ: Skriv pakkelabel i søgefeltet Klik på linket ved teksten øverst: pakke labels

Bilag 2. Noter. Alternativ: Skriv pakkelabel i søgefeltet Klik på linket ved teksten øverst: pakke labels Bilag 1 Bilag 2 Projekt 1 - usability test og marketing Gruppe: Senia, Agnete, Andreas, Ninette Website: postdanmark.dk Undersøgelsesområde: navigation og funktionalitet Tests: Brugertest (funktionalitet)

Læs mere

Hvad er fremtiden for internettet?

Hvad er fremtiden for internettet? Hvad er fremtiden for internettet? pcfly.info Den Internettet er blot et par årtier gamle, men i dette korte tidsrum har oplevet væsentlige ændringer. Den voksede ud af et sammensurium af uafhængige netværk

Læs mere

PPHansen.dk. Introduktion til websiden. En fag præsentationsside af Palle Preben Hansen

PPHansen.dk. Introduktion til websiden. En fag præsentationsside af Palle Preben Hansen Introduktion til websiden PPHansen.dk En fag præsentationsside af Palle Preben Hansen Eksamensopgave i Webdesign og Grafiske værktøjer, 5. semester SIV. Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Udviklingsprocessen...

Læs mere

8. Webdesign. Grundlæggende Grafisk design Stefan Grage & Klaus Bjerager Tirsdag 5. april

8. Webdesign. Grundlæggende Grafisk design Stefan Grage & Klaus Bjerager Tirsdag 5. april 8. Webdesign Grundlæggende Grafisk design Stefan Grage & Klaus Bjerager Tirsdag 5. april Kursusplan 5. apr. 12. apr. 18. apr. 9. Webdesign / Opg. 7: website K: Usability, s. 36-39 K: Smukkere grafisk design,

Læs mere

Sådan opdaterer og vedligeholder du din hjemmeside i Wordpress.

Sådan opdaterer og vedligeholder du din hjemmeside i Wordpress. Wordpress manual Sådan opdaterer og vedligeholder du din hjemmeside i Wordpress. Dette er en manual til de mest grundlæggende ting og funktioner i Wordpress, så du selv kan redigere indholdet eller tilføje

Læs mere

Website review groweasy.dk

Website review groweasy.dk Website review groweasy.dk Generated on September 01 2016 10:32 AM The score is 56/100 SEO Content Title Webbureau Odense GrowEasy hjælper dig med digital markedsføring! Length : 66 Perfect, your title

Læs mere

BONUSINFORMATIONER i forbindelse med emnet Billeder og grafik

BONUSINFORMATIONER i forbindelse med emnet Billeder og grafik BONUSINFORMATIONER i forbindelse med emnet Billeder og grafik Dette dokument indeholder yderligere informationer, tips og råd angående: Tabelfunktionen SmartArtfunktionen Billedfunktionen Samt en ekstra

Læs mere

Tjek dine miljøvalg på nettet - når det gælder en tryksag. www.miljonet.org

Tjek dine miljøvalg på nettet - når det gælder en tryksag. www.miljonet.org Tjek dine miljøvalg på nettet - når det gælder en tryksag Kære læser, Du sidder med en brochure, der beskriver et nyt websted,. Det er et websted med rigtig mange oplysninger om de miljøpåvirkninger, der

Læs mere

COOP brugermanual til Podio BRUGERMANUAL. til Podio. 23. februar 2015 Side 1 af 38

COOP brugermanual til Podio BRUGERMANUAL. til Podio. 23. februar 2015 Side 1 af 38 BRUGERMANUAL til Podio 23. februar 2015 Side 1 af 38 INDHOLDSFORTEGNELSE HVAD ER PODIO?... 3 HVAD KAN VI PÅ PODIO?... 4 Aktivitet... 4 Bestyrelsesmøder... 4 Arrangementer & aktiviteter... 5 Opslagstavle...

Læs mere

Produkt. Index side GRAFISK DESIGN

Produkt. Index side GRAFISK DESIGN Grafisk design Produkt Index side Produkt Underside - kontakt Redegørelse OPGAVEN I forbindelse med valgfag, som jeg tog i København, havde vi lært forskellige nye funktioner, som vi skulle implementere

Læs mere

www.wikispaces.com Din egen hjemmeside UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort Basismodul 3

www.wikispaces.com Din egen hjemmeside UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort Basismodul 3 Basismodul 3 www.wikispaces.com Din egen hjemmeside Wikispaces.com er et sted på internettet, hvor man har mulighed for at oprette sin egen hjemmeside sit eget sted. Den hjemmeside man får er ret enkel

Læs mere

Undervisningsmateriale - Rapport

Undervisningsmateriale - Rapport Kom/IT Undervisningsmateriale - Rapport Klasse 1.7 Mathias Saxe H. Jensen 10-05-2011 Side 1 af 10 Indhold Forside... 1 Indledning... 3 Problemstilling... 3 Målgruppe... 3 Problemformulering... 4 Kommunikationsplan...

Læs mere

Det Nye Testamente lyd-app. v. Stefan Lykkehøj Lund

Det Nye Testamente lyd-app. v. Stefan Lykkehøj Lund Det Nye Testamente lyd-app v. Stefan Lykkehøj Lund Indledning For nogle år siden, fik jeg Det Nye Testamente som lydbog på USB. I starten lyttede jeg en del med tiden blev det dog til mindre og mindre.

Læs mere

I gang med Adobe Muse CC

I gang med Adobe Muse CC I gang med MUSE Muse er et program fra Adobe til fremstilling af websites, for de som ikke ønsker at arbejde med koder. De fremstillede websites baserer sig naturligvis på HTML, CSS, Javascript mm., du

Læs mere

Stine Dorry Meulengracht Madsen Rapport Multimedie og kommunikation

Stine Dorry Meulengracht Madsen Rapport Multimedie og kommunikation Portfolioudvikling I denne rapport vil du kunne læse om mit porfolios tilblivelse. Det skal give læseren indblik i mine designvalg og hele processen bag projektet. Hjemmesiden er kodet fra bunden i HTML

Læs mere

Webteknologi evalueringsopgave Vinter 2011-2012 - Niels Sundstrup

Webteknologi evalueringsopgave Vinter 2011-2012 - Niels Sundstrup Niels Sundstrup Webteknologi evalueringsopgave Vinter 2011-2012 - Niels Sundstrup Webteknologi - Carl- Henrik Nielsen - Syddansk Universitet, Kolding - Udlevering: 12. januar 2012 Aflevering: 19. januar

Læs mere

Redigering af Nyheder

Redigering af Nyheder Redigering af Nyheder Her er først klikket på Liste i venstre kolonne, derefter på Nyheder i næste kolonne: (Husk at man klikker på ordet og ikke på ikonet!) For at tilføje, redigere og slette nyheder

Læs mere

Online billede filtrering

Online billede filtrering Online billede filtrering Eksamensprojekt 2014 Andreas Lorentzen, klasse 3.4 Roskilde Tekniske Gymnasium Programmering C 09-05-2014 I dette projekt vil jeg demonstrerer en af de mange ting moderne browsere

Læs mere

It-sikkerhedstekst ST9

It-sikkerhedstekst ST9 It-sikkerhedstekst ST9 Single Sign-On og log-ud Denne tekst må kopieres i sin helhed med kildeangivelse. Dokumentnavn: ST9 Version 1 Juli 2015 Single Sign-On og log-ud Betegnelsen Single Sign-On (SSO)

Læs mere

Hjemmesiden er opdelt i et sidehoved, en sidefod og mellem disse 3 kolonner: venstre, midterste og højre. Højre kolonne vises dog kun på forsiden.

Hjemmesiden er opdelt i et sidehoved, en sidefod og mellem disse 3 kolonner: venstre, midterste og højre. Højre kolonne vises dog kun på forsiden. Hjemmesiden er opdelt i et sidehoved, en sidefod og mellem disse 3 kolonner: venstre, midterste og højre. Højre kolonne vises dog kun på forsiden. VENSTRE kolonne indeholder flere elementer (se illustration

Læs mere

VPN VEJLEDNING TIL MAC

VPN VEJLEDNING TIL MAC VPN VEJLEDNING TIL MAC MAC OS X 1 VPN VEJLEDNING TIL MAC Formålet med en VPN forbindelse er, at du kan tilgå nogle af Aarhus Universitets services hjemmefra, som ellers kun er tilgængelige, når du er på

Læs mere