Inklusion kræver en demokratisk proces
|
|
- Inger Dideriksen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK AARHUS UNIVERSITET : * Inklusion kræver en demokratisk proces Camilla Brørup Dyssegaard Postdoc, Autoriseret Psykolog Leder af Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning
2 INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK AARHUS UNIVERSITET : Inklusionsteori I * 2
3 INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK AARHUS UNIVERSITET : Inklusionsteori II * Ifølge nyere inklusionsteori skal fokus rettes på, hvordan inklusion på institutionerne kan udvikles, frem for hvordan inklusion bør se ud på institutioner Det væsentlige er, at værdierne bag institutionernes handlinger bliver tydelige, da det er fra disse værdier, at handlingerne sættes i gang. 3
4 INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK AARHUS UNIVERSITET : Interview til fase 1 * For at kunne møde den varierende og foranderlige virkelighed må børnene på skolen have mulighed for varierende betingelser for læring. Børnegruppen bliver stadig mere heterogen, og kravet om at få alle med bliver stadig større. Derfor må skolens aktiviteter variere og tage hensyn til forskelle mellem såvel situationer som børn. Dette er engang kravet til og værdien i rummelighed og inklusion Det giver mening, når vi siger, at det vi vil med ressourcecentret, er det, som vi gerne vil med skolen. (Skoleleder) 4
5 INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK AARHUS UNIVERSITET : Interview til fase 1 * Jeg har overhovedet ikke nogen erfaring med specialundervisning. For mig har det været learning by doing. Som jeg ser det, følte jeg lidt, at det var noget med at få skemaerne til at gå op. Det er den enkelte lærer, der styrer, hvad barnet skal. Der mangler et fælles fodslag for indskolingen. Ressourcecentret har helt klar en idé specialundervisningen, men jeg har ikke et overordnet overblik. Jeg har fået en mappe, hvor jeg kan slå op, hvordan gangen er i det og hvad man gør det virker meget ustruktureret. (Lærer C) 5
6 INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK AARHUS UNIVERSITET : Analysen af data peger på følgende resultater * 6
7 INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK AARHUS UNIVERSITET : * I perioden får vi meget mere faktuel viden
8 INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK AARHUS UNIVERSITET : Dokumentationsprojektet * Formål: belyse kommunernes omstillingsproces belyse hvordan kommunerne pædagogisk og styringsmæssigt har grebet omstillingen an belyse hvordan kommunerne arbejder med målsætninger og belyse hvordan det går med fokuspunkterne.
9 INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK AARHUS UNIVERSITET : Dokumentationsprojektet * 12 kommuner fordelt på: Hele landet 4 bykommuner 8 landkommuner Ligelig fordeling af blå og røde kommuner Segregeringsprocenter over og under forventning Segregering valgt ud fra KREVI 2011.
10 INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK AARHUS UNIVERSITET : Dokumentationsprojektet * Kortlægningen skal beskrive følgende fem fokuspunkter: inklusionsfremmende styringsmodeller kompetencer opbakning til inklusion fastholdelse af elevernes trivsel supplerende undervisning.
11 Graden af fælles værdigrundlag på forvaltningsniveau Grad af fælles værdigrundlag på forvaltningsniveau Antal kommuner 2013 Antal kommuner 2014 Høj 8 7 Mellem 1 4 Lav 2 1 Vurderingen af graden af fælles værdigrundlag hviler på udsagn fra skolechefer, PPR-ledere og dokumentanalyse.
12 Kompetenceudviklingsniveau Kompetenceudviklingsniveau Antal kommuner 2013 Højt 9 9 Mellem 1 3 Lavt 2 0 Antal kommuner 2014 I forhold til kompetenceudvikling gælder det, at kommunen rubriceres på højt niveau, når der er taget fat på alle niveauer ledelse, specialister og medarbejdere.
13 Graden af økonomiske incitamenter for inklusion Grad af økonomisk incitamentsstruktur Antal kommuner 2013 Antal kommuner 2014 Høj 9 10 Mellem 0 0 Lav 3 2 Incitamenterne for de 12 kommuner i dokumentationsprojektet er på baggrund af interview med skolecheferne placeret i tre mulige kategorier, høj, hvor der er en klar økonomisk konsekvens for skoler af at segregere/integrere elever, mellem, hvor der er en mere beskeden konsekvens ved, at der i betydelig grad kan trækkes på en central pulje eller forsikringsordning, og lav, ved at der ikke er etableret et økonomisk incitamentssystem.
14 Graden af kvalitet i samarbejdet på forvaltningsniveau Kvalitet af Antal kommuner Antal kommuner samarbejdet Høj 7 8 Mellem 2 3 Lav 3 1 Vurderingen er sket ikke blot på baggrund af den skolechef/pprchef, der har deltaget i interviewet, da der især for sidstnævnte kategori er sket nogle udskiftninger i løbet af de sidste par år.
15 Ændret inklusionsprocent fra 2010 til 2013 Ændret inklusionsprocent Antal kommuner 2013 Antal kommuner 2014 Mindre end procentpoint Fra 1 til 2 procentpoint 4 3 Mere end 2 procentpoint 4 6 Ændret inklusionsprocent kan siges at være en nøglefaktor i forhold til kommuneaftalen for 2013, hvis ordlyd er: Andelen af elever, der skal inkluderes i den almindelige undervisning, øges. Målet er således, at andelen af elever i almindelig undervisning i 2015 er forøget fra 94,4 pct. til 96,0 pct. af det samlede elevtal i folkeskolen.
16 Sammenfatning resultater Inklusionsgrad og ressourcer: Nogle kommuner har en høj grad af inklusion Nogle kommuner ligger i bunden af landsgennemsnittet Kommunerne bruger mellem 14% og 50% i 2013 til elever med særlige behov Gennemsnittet er 30% - det samme som landsgennemsnittet i Deloitte (2010) De store forskelle taget i betragtning kan det ikke undre, at inklusionsprocessen er grebet meget forskelligt an.
17 PPR: Indsatser af forebyggende karakter 2013 Udgør knap ¼ af PPR s virksomhed (variation 4-70%) Den store variation har baggrund i at opgaver defineres meget bredt fra: Rådgivning af skolechef om inklusionsindsatser Uddannelse af inklusionsvejledere Rådgivning af skoleleder Samtaler med enkelt elever Hvordan PPR s opgave er defineret.
18 Ændret henvisningsmønster i de 12 kommuner 2 ingen reduceret henvisning 3 en lille reduktion 3 nogen reduktion 2 meget reduktion 1 særdeles meget reduktion.
19 Tilbageflytning af elever 2 ingen tilbageflytning 4 en lille tilbageflytning 3 nogen tilbageflytning 1 megen tilbageflytning 2 særdeles megen tilbageflytning.
20 Skolelederes opbakning til inklusion Spørgsmål: Hvor enig eller uenig er du i målsætningen om at nedbringe andelen af elever, der modtager specialundervisning, og således øge andelen af elever i den almindelige undervisning fra 94,4 pct. til 96,0 pct.? Runde Meget enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig Meget uenig Ved ikke I alt Gen nem snit 1 29,3 50,0 15,5 5,2 0,0 0, , ,2 38,3 14,9 6,4 2,1 2, ,02
21 Læreres opbakning til inklusion Spørgsmål: Hvor enig eller uenig er du i målsætningen om at nedbringe andelen af elever, der modtager specialundervisning, og således øge andelen af elever i den almindelige undervisning fra 94,4 pct. til 96,0 pct.? Runde Meget enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig Meget uenig Ved ikke I alt Gen nem snit 1 3,5 15,2 17,8 27,8 33,5 2, ,26 2 3,3 9,6 15,5 30,1 38,2 3,3 100,2 2,07 **
22 Vurderinger af forældrenes opbakning til inklusion Spørgsmål: I hvilken grad vurderer du, at der er opbakning til inklusionsmålsætningen blandt: Runde I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke/ irrelevan t I alt Gen nem snit Skolens forældre? 1 0,0 3,3 35,0 42,1 7,7 11, ,39 2 0,2 2,4 32,4 47,9 5,3 11, ,37 Skoleledelsen? 1 19,2 41,9 28,2 4,4 0,4 6,0 100,1 3, ,5 42,2 29,3 5,8 1,1 6,4 100,3 3,70 *
23 Skoleledersvar kompetenceudvikling Spørgsmål: Har I på skolen i dette skoleår foretaget nogle af nedenstående aktiviteter i arbejdet med inklusion? Rund e Ja Nej I alt Gennem snit Holdt pædagogisk dag om inklusion? 1 72,4 27, ,72 Haft en eller flere lærere på relevante kurser i forhold til inklusion? 2 61,2 38, , ,6 22, , ,8 10, ,90* Taget initiativ i forhold til arbejdet med 1 84,5 15, ,85 bestemte pædagogiske værktøjer eller 2 81,6 18, ,82 modeller? Andet? 1 19,0 81, , ,5 77,6 100,1 0,23
24 Lærersvar kompetenceudvikling Spørgsmål: Har du i dette skoleår deltaget i nogle af nedenstående aktiviteter i arbejdet med inklusion? Runde Ja Nej I alt Deltaget i pædagogisk dag om inklusion, bestemte diagnoser 1 33,6 66,4 100 eller undervisningsbehov? 2 31,7 68,3 100 Gjort brug af en inklusionsvejleder? 1 10,4 89, ,5 87,5 100 Deltaget i kurser om inklusion? 1 28,4 71, ,8 73,2 100 Deltaget i kurser om bestemte pædagogiske modeller, fx LPmodellen? 1 34,7 65, ,9 70,1 100 Gjort brug af informationsmateriale? 1 20,9 79, ,5 81,5 100 Andet? 1 7,6 92, ,6 94,4 100 Jeg har ikke deltaget i nogle af de ovenstående aktiviteter i dette skoleår? 1 22,4 77, ,6** 69,4 100
25 Læreres rustethed til inklusion Spørgsmål: I hvilken grad føler du dig fagligt rustet til at håndtere udfordringer forbundet med inklusion, som du møder i din hverdag? Runde I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke/ irreleva nt Jeg oplever ikke udfordringer forbundet med inklusion I alt 1 2,2 7,1 38,2 40,7 11,6 0,2 0, ,1 9,0 35,8 41,9 11,7 0,2 0,2 99,9
26 Inklusionspanelet Ca elever 5. og 7. klasse Fordelt over hele landet Følges i tre år Elever som for støtte Elever der er tilbageført (130 elever). Klassekammeraterne 26
27 27
28 28
29 29
30 30
31 Udviklingsprocesser Top-down proces: forvaltningen eller ledelsen har udarbejdet målsætninger og forventer, at disse omsættes i praksis Bottom-up proces: vægten lægges på medarbejdernes professionelle viden og medarbejderne er aktivt involveret i udviklingsprocesserne. 31
32 Forandringselementer Resultat MANGLER Praksis Operationelle En hurtig start som Strategier første skridt. ebber ud. Evaluering. Fælles værdier MANGLER Praksis Operationelle første skridt. Evaluering. Nervøsitet, frustrationer. MANGLER Operationelle Lav prioritet. Fælles værdier Strategier første skridt. Evaluering. Fælles værdier Strategier Praksis MANGLER Tilfældige forsøg, falsk start. Fælles værdier Strategier Praksis Operationelle første skridt. Evaluering. Godt på vej! 32
33 INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK AARHUS UNIVERSITET : Opsummering I * Fælles værdigrundlag fælles målsætninger Lærernes professionalisme skal generobres Viden og tilgang til ressourcepersoner er central hvordan får vi lærerne til at benytte ressourcepersoner? Regelmæssig evaluering og justering af strategi, response to intervention.
34 INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK AARHUS UNIVERSITET : Opsummering II * Almenundervisningen skal i fokus - inklusion er ikke roden til alt ondt i folkeskolen Viden skal gives videre Vi er i en udviklingsproces.
35 INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK AARHUS UNIVERSITET : * Tak for opmærksomheden.
Inkluderende pædagogik intentioner og virkelighedens verden
Inkluderende pædagogik intentioner og virkelighedens verden 1 Inklusionsteori 2 Ifølge nyere inklusionsteori skal fokus rettes på, hvordan inklusion på skolerne kan udvikles, frem for hvordan inklusion
Læs mereLedelsesudfordringer ved skolereformen. - især med henblik på inklusion
Ledelsesudfordringer ved skolereformen - især med henblik på inklusion Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Inklusionsteori I 2 Inklusionsteori
Læs mereInklusion hvorfor nu det? Generator, 5. dec.2013 Niels Egelund, professor i specialpædagogik, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk
Inklusion hvorfor nu det? Generator, 5. dec.2013 Niels Egelund, professor i specialpædagogik, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning, Aarhus Universitet 1 Rummelighed i DK gennem
Læs mereINKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis
INKLUSION - den svære vej fra idealer til praksis Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Inklusionsteori I 2 Inklusionsteori II Ifølge nyere inklusionsteori
Læs mereHvad siger den internationale forskning om inklusion? Hvad har 12 kommuner foreløbig gjort?
Hvad siger den internationale forskning om inklusion? Hvad har 12 kommuner foreløbig gjort? Professor Niels Egelund Direktør for CSER Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Lidt facts om udviklingen
Læs mereSammenfatning af resultater marts 2014
Sammenfatning af resultater marts 2014 Af Camilla Brørup Dyssegaard, Niels Egelund, Siddhartha Baviskar og Mikkel Lynggaard Generelt gælder, at de tolv kommuner, der indgår i Dokumentationsprojektet, dækker
Læs mereInklusion i skolen, hvordan går det med den?
Inklusion i skolen, hvordan går det med den? Camilla Brørup Dyssegaard lektor og leder af Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning,Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet
Læs mereINKLUSIONSPANELET - MASTERSKEMA LÆRER 4. NEDSLAG
TEKST 1: De første spørgsmål handler om din ansættelse som lærer samt din klasse i Inklusionspanelet. Generelt skal du ved besvarelsen tænke på din undervisning i den klasse, som du er klasselærer for
Læs mereINKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis
INKLUSION - den svære vej fra idealer til praksis Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Nyere inklusionsteori Inklusion og aktuelle tal fra DK
Læs mereRegeringen og KL kommer med den første status for kommunernes omstilling til øget inklusion
Regeringen og kommer med den første status for kommunernes omstilling til øget inklusion Regeringen og har i Aftalen om kommunernes økonomi for 2013 aftalt, at der skal ske en årlig afrapportering af status
Læs mereSkolepolitiske mål 2014-2018. - unikke skoler i et fælles skolevæsen
Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Hvorfor denne publikation? Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Bilag 1 - Udkast til revideret skolepolitik, forår 2014 Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil (stadig) videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor
Læs mereINKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis
INKLUSION - den svære vej fra idealer til praksis Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Nyere inklusionsteori Inklusion og aktuelle tal fra DK
Læs mereInklusion i Rebild Kommune de ansattes besvarelser
Inklusion i Rebild Kommune de ansattes besvarelser Nærværende rapport er en udarbejdelse af statistisk materiale, der er dannet på baggrund af spørgeskemaer vedr. inklusion, besvaret af ledere, lærere
Læs mereKommunerne skal værne om specialpædagogikken
Per B. Christensen, formand for Børne- og Kulturchefforeningen, børne- og kulturdirektør, Næstved. Kommunerne skal værne om specialpædagogikken Kommunerne befinder sig her godt inde i 2007 med en særdeles
Læs mereFolkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014. Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret?
Folkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014 Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret? Skolereform hvorfor? 17 % aflægger ikke afgangsprøve eller opnår karakteren 2 i dansk
Læs mereSkoler sætter psykisk sygdom på dagsordnen
Skoler sætter psykisk sygdom på dagsordnen Unge med en psykisk sygdom efterlyser større opmærksomhed og støtte fra lærerne på skoler og uddannelsesinstitutioner. Det viser en rundspørge foretaget for EN
Læs mereKommunernes omstilling til øget inklusion pr. marts 2015
Dokumentationsprojektet: Kommunernes omstilling til øget inklusion pr. marts 2015 Siddhartha Baviskar Camilla Brørup Dyssegaard Niels Egelund Christopher de Montgomery Titel: Dokumentationsprojektet: Kommunernes
Læs mereVejledning til ledelsestilsyn
Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.
Læs mereMinilex om kvalitetsrapporten. - ordforklaringer, inspiration og gode råd.
Minilex om kvalitetsrapporten - ordforklaringer, inspiration og gode råd. Minilex.indd 1 19-04-2012 09:05:21 Introduktion " kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporten er et redskab, der skal styrke kommunernes
Læs meregladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune
gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune Kære forældre Byrådet i Gladsaxe er optaget af,
Læs mereSkolepolitik for Aalborg Kommunale Skolevæsen
Skolepolitik for Aalborg Kommunale Skolevæsen Indledning Skolepolitikken for Aalborg Kommune er det fælles politisk vedtagne grundlag for skolevæsenets samlede virksomhed. Værdigrundlaget er det fundamentale
Læs mereBØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune
Til udvalgsdrøftelse d. 9. december 2015: Notat til Børn og Unge-udvalget på baggrund af byrådsdrøftelse d. 2. december 2015 af indstilling om ny børne- og ungepolitik for Aarhus Kommune Indstillingen
Læs mereSuccesfuld udvikling og ledelse af erhvervsskoler SAMMEN GØR VI DIG BEDRE
Succesfuld udvikling og ledelse af erhvervsskoler SAMMEN GØR VI DIG BEDRE Vi forstår jer og den reformændring, I som erhvervsskole står overfor Succesfuld udvikling og ledelse af Erhvervsskoler UCN act2learn
Læs mereBØRN OG UNGE Notat November 2009. Samlet resultat for sprogvurdering af 3-årige i 2009
BØRN OG UNGE Notat November 2009 Samlet resultat for sprogvurdering af 3-årige i 2009 I Furesø Kommune tilbydes alle forældre til 3-årige en sprogvurdering af deres barn. Tilbuddet om sprogvurdering gives
Læs mereOpholdssted NELTON ApS
Opholdssted NELTON ApS Tel: 23 71 20 94 Afdeling Vestergårdsvej: Vi har eksisteret siden 2008 og har specialiseret os i arbejdet med unge med store udfordringer i livet. Vi har stor erfaring i at få de
Læs mereChristiansø Skole Christiansø Skole - forældretilfredshed April 2016 1
Christiansø Skole 1 Helt enig Mest enig Hverken enig eller uenig Mest uenig Helt uenig 6 5 4 3 2 1 0 God skole Tryg ved at God God og Godt og sende mit barn information ligeværdig tillidsfuldt dialog samarbejde
Læs mereBeskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune
176 Hjemmebesøg Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune Overgange Hjemmebesøg BAGGRUND Kort om metoden Hjemmebesøg er
Læs merePTSD Undervisningsmateriale til indskolingen
PTSD Undervisningsmateriale til indskolingen Flere af øvelserne knytter sig til tegnefilmen om PTSD. Vi anbefaler derfor, at klassen sammen ser tegnefilmen og supplerer med de interviewfilm, som du finder
Læs mereMANGLER BØRN GRÆNSER eller mangler de voksne? Foredrag, Skole og Forældre Foråret 2015, nogle hovedpointer
OPDRAGELSE et fællesanliggende mellem skole og hjem MANGLER BØRN GRÆNSER eller mangler de voksne? Foredrag, Skole og Forældre Foråret 2015, nogle hovedpointer Mange dilemmaer i opdragelse Mellem fælles,
Læs mereSE MIG! ...jeg er på vej. Skoledistrikt Øst. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Øst
SE MIG!...jeg er på vej Skoledistrikt Øst - En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Øst Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole de er
Læs mereSammenhængende børnepolitik
Sammenhængende børnepolitik Udarbejdet af: Carsten Salling Dato: 30-05-2011 Sagsnummer.: 00.15.00-A00-6-10 Version nr.: 3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. GRUNDLÆGGENDE VÆRDIER 3 2. MÅLSÆTNINGER OG BETYDNING 5 2.1.
Læs mereNYTTIGE TELEFONNUMRE.
NYTTIGE TELEFONNUMRE. Malling dagtilbud kontor 86 93 62 32/29204224 D.I.I. Børnehuset Østerskov 87 13 31 21 D.I.I. Børnehuset Tværgade 87 13 81 37 D.I.I. Malling Eghovedvej 87 13 83 73 D.I.I. Børnehuset
Læs mereForståelse af sig selv og andre
12 Forståelse af sig selv og andre Bamse Buller Skrevet med input fra pædagogerne Lone Kelly og Jane Andersen, Kildemosen, afd. Kilden i Kolding Kommune Forståelse af sig selv og andre Kort om metoden
Læs mereDet Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud
Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud Kommuneforlaget A/S KL 1. udgave, 1. oplag 2010 Pjecen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion:
Læs mereHelsingør Kommune 28.02.2011 Børne- og Ungeudvalget 11/3916. Notat vedr. drøftelse af ny organisering af skolerne/ LO-skolen lørdag den 2.
Helsingør Kommune 28.02.2011 Børne- og Ungeudvalget 11/3916 Notat vedr. drøftelse af ny organisering af skolerne/ LO-skolen lørdag den 2. april 2011 Helsingør Kommune er i gang med en kvalificering af
Læs mereGældende fra den 1.-3.-2013. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?
Antimobbestrategi for Frederiks Skole Gældende fra den 1.-3.-2013 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Børnene på Frederiks Skole siger: Vi vil forebygge mobning på Frederiks Skole, og så vil
Læs mereTønder Kommunale Dagpleje. Handleplan ved bekymring for børns udvikling og trivsel
Tønder Kommunale Dagpleje Handleplan ved bekymring for børns udvikling og trivsel Udsatte børn Udsatte børn er børn, der af en eller anden årsag er forhindret i at deltage aktivt og ligeværdigt i sociale
Læs mereKommunernes omstilling til øget inklusion pr. marts 2014
Dokumentationsprojektet: Kommunernes omstilling til øget inklusion pr. marts 2014 Siddhartha Baviskar Camilla Brørup Dyssegaard Niels Egelund Mette Lausten Mikkel Lynggaard Titel: Dokumentationsprojektet:
Læs mereInvitation til 3. temadag for Tyve Samarbejdskommuner Organisering og overgange
Invitation til 3. temadag for Tyve Samarbejdskommuner Organisering og overgange Læringskonsulenternes indsats for tosprogede børn og unge inviterer nu til 3. temadag for Tyve Samarbejdskommuner. Temaet
Læs mere1. Læsestærke børn i Vores Skole
1. Læsestærke børn i Vores Skole Vores forældre kan lære at styrke børnenes læsefærdigheder Forældre kan bruges endnu mere til at fremme børnenes læsefærdigheder. Vi kan give dem gode råd og brugbare redskaber
Læs mereFORVENTNINGSBASERET KLASSELEDELSE
FORVENTNINGSBASERET KLASSELEDELSE DCUM anbefaler forventningsbaseret klasseledelse, fordi det kan øge trivslen gennem ro og tryghed i undervisningen. Forventningsbaseret klasseledelse sikrer, at læreren
Læs mereInkluderende pædagogik. Hvad siger forskningen?
Inkluderende pædagogik Hvad siger forskningen? Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Daglig leder Dansk Clearinghouse Postdoc, autoriseret psykolog Elever Forældre Lærere Pædagoger
Læs mereSkoleassistent ekstra vitaminer til undervisningen. Evaluering af forsøg med undervisningsassistenter på fem skoler i Holstebro Kommune
Skoleassistent ekstra vitaminer til undervisningen Evaluering af forsøg med undervisningsassistenter på fem skoler i Holstebro Kommune 1 Indholdsfortegnelse Indledning...s.3 Baggrund for forsøgsarbejdet...s.4
Læs mereKATJA MØLGAARD CHRISTENSEN, A070028 LASSE DOBRITZ DUUSGAARD, A070040
Indledning i den danske folkeskole er et begreb, der får en del opmærksomhed både i medierne og fra pædagogisk såvel som social- og uddannelsespolitisk side. I folkeskolelovens 3 stk. 2 står der at Til
Læs mereINKLU. I n k l u s i o n s t e a m K o r u p S k o l e VI BYGGER FÆLLESSKABER. Inklusion på Korup Skole
INKLU I n k l u s i o n s t e a m K o r u p S k o l e fællesskab og mangfol digh ed VI BYGGER FÆLLESSKABER Inklusion på Korup Skole Citater fra elever på Korup Skole Inklusion betyder, at der skal være
Læs mereMølleholmskolens vision, målsætning og værdier
Mølleholmskolens vision, målsætning og værdier Skolens vision er høj trivsel samt en høj grad af læring for alle. Skolens målsætning er at gøre værdierne synlige i skolens fysiske rammer i den daglige
Læs mereInspirationsmateriale til drøftelse af. rammerne for brug af alkohol i. kommunale institutioner med børn
Inspirationsmateriale til drøftelse af rammerne for brug af alkohol i kommunale institutioner med børn Rammer for brugen af alkohol som led i en alkoholpolitik i kommunale institutioner med børn Indledning
Læs mereINKLUSIONSPANELET - MASTERSKEMA SKOLELEDER 5. NEDSLAG
Forslag til indledende tekst Velkommen til Inklusionspanelets spørgeskema til skoleledere.@/ @/@/ I det følgende vil du blive bedt om at svare på spørgsmål om din skoles rammer og indsatser vedr. inklusion.
Læs mereSkabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag
Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag I foråret 2014 går 34 kommuner og 75 skoler i gang med en række udviklingsprojekter om længere og mere varierede
Læs mereAnmeldt tilsyn Rapport
Anmeldt tilsyn Rapport Udfyldes af konsulenten Institution Vuggestuen Evigglad Adresse Finsensvej 83 Leder Anni Juul-Olsen Status (kommunal, selvejende, privat) Privat Normerede pladser 0-3 år 41 Normerede
Læs mereOm besvarelse af skemaet
- 1 - Om besvarelse af skemaet Vi vil bede dig besvare det spørgeskema, som du nu sidder med. Vi forventer at det ca. vil tage 15 minutter at udfylde spørgeskemaet. Spørgeskemaet omhandler din vurdering
Læs mereNYTTIGE TELEFONNUMRE.
NYTTIGE TELEFONNUMRE Malling dagtilbud kontor 86 93 62 32/29204224 DII Børnehuset Østerskov 87 13 81 21 - tryk 1 DII Børnehuset Tværgade 87 13 81 37 DII Malling Eghovedvej 87 13 83 73 DII Børnehuset Ajstrupvej
Læs mereBilag 1 side 1. Pjece. Projektbilag 1/25 Psykosocial indsats i kræftramte familier med børn under 18 år
Bilag 1 side 1 Pjece Projektbilag 1/25 Psykosocial indsats i kræftramte Bilag 1 side 2 Projektbilag 2/25 Psykosocial indsats i kræftramte Bilag 2 side 1 AFSLUTTENDE TELEFONINTERVIEW 6 mdr. efter dødsfald
Læs mereSkolereform på Hjallerup skole
Skolereform på Hjallerup skole Velkommen til en skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Maj 2014 PÅ SKOLEREFORM HJALLERUP SKOLE 1 Hensigt Hensigten med den nye folkeskolereform er at
Læs mereSkolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse
Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Denne rapport belyser, hvordan folkeskoler, og i særlig grad udskolingslærere, arbejder med at forberede deres elever til at påbegynde en ungdomsuddannelse.
Læs mereForældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET
Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET Forord Børn i 0-6 års alderen lærer hele tiden. De lærer, mens de leger selv og med andre børn, synger, lytter, tager tøj på og de lærer rigtig meget i
Læs mereÅrsrapport 2009 for Børnehuset Spodsbjerg
Årsrapport 2009 for Børnehuset Spodsbjerg Side 1 af 8 1. Sammendrag har været inde i en god udvikling. Der er sat fokus på pædagogisk udvikling, den enkelte medarbejders kompetencer og hvordan disse bliver
Læs mereDagplejepædagogen. En garant for pædagogisk kvalitet i dagplejen
Dagplejepædagogen En garant for pædagogisk kvalitet i dagplejen Forord Det er dagplejens opgave at tilbyde børnene tryghed, nærvær og et udviklende miljø. Den enkelte dagplejer skal derfor trives i sit
Læs mereFølgeforskning til Greve Kommunes inklusionsprojekt
Følgeforskning til Greve Kommunes inklusionsprojekt Teori og Metodecentret Juni 2012 Greve Kommune har sat sig som mål, at det almene læringsmiljø skal kunne inkludere flere børn og unge, som tidligere
Læs mereForældresamarbejde og kommunikationsstrategi
Forældresamarbejde og kommunikationsstrategi Skriv firmaslogan her Forældresamarbejde og kommunikationsstrategi i Daginstitution Stensballe Vi lægger vægt på et tæt samarbejde mellem institutionens personale
Læs mereStærke børnefællesskaber - om trivsel og læring for alle børn
Stærke børnefællesskaber - om trivsel og læring for alle børn Konference for Undervisningsministeriets samarbejdskommuner 12. maj 2015 Uddannelseskonsulent Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Agenda
Læs mereDYNAMISK DIDAKTIK BiC2
DYNAMISK DIDAKTIK BiC2 Anders Skriver Jensen, postdoc., ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet OVERMODIG DIDAKTIK Den fuldstændige kunst at lære alle alt - let og behageligt
Læs mereKOMMUNALØKONOMISK FORUM 2016 DEBATMØDE 5/ EN INKLUSIONS- INDSATS DER BYGGER PÅ VIDEN OG EVIDENS
KOMMUNALØKONOMISK FORUM 2016 DEBATMØDE 5/ EN INKLUSIONS- INDSATS DER BYGGER PÅ VIDEN OG EVIDENS INDSÆT EMNE Debatmøde 5: En inklusionsindsats der bygger på viden og evidens Assens Kommune: Udvalgsformand
Læs mereStøtteindsatser i Randers Kommune. Tabelrapport
Støtteindsatser i Randers Kommune Tabelrapport 2014 Støtteindsatser i Randers Kommune Tabelrapport 2014 Støtteindsatser i Randers Kommune 2014 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt
Læs mereHvis du. Helle Larsen. uation, hvor man ofte er i sine
Hvis du får bilen, får jeg så barnet? Der bliver i høj grad handlet med økonomiske forhold, når danske skilsmisseforældre skal forsøge at blive enige om en deleordning for deres fælles børn. I en nyy stor
Læs mereFaglig standard for evalueringskultur i Daginstitution Stensballe
Faglig standard for evalueringskultur i Daginstitution Stensballe Skriv firmaslogan her Faglig standard for evalueringskultur i Daginstitution Stensballe Gennem arbejdet med VIDA-eksperimenter, er det
Læs mereVed aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik
Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...
Læs mereGode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen
Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Udarbejdet af læsevejlederne september 2014. Kære forælder. Dit barn er på nuværende tidspunkt sikkert rigtig dygtig til at læse. De første skoleår er
Læs mereSKOLEN ISHØJGÅRD. Ishøj Kommune Ishøjgård
Ishøj Kommune Ishøjgård SKOLEN PÅ ISHØJGÅRD Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre uden at han holder noget af dets liv i sin hånd. Det kan være meget lidt en forbigående stemning en oplagthed
Læs merePPR ydelser. Familierådgivningen. Bestilling af ydelse
Pædagogisk Psykologisk Rådgivning PPR ydelser Familierådgivningen Bestilling af ydelse Bestilling af ydelse sker ved at udfylde henvisningsskemaet som kan hentes på Handleguide.dk under Professionelle/skemaer
Læs mereBørnehuset Molevittens formål;
Den 4.9.2012 Børnehuset Molevittens formål; Institutionens formål er at skabe et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer børnenes trivsel, sundhed, udvikling og læring. Vi vil sikre barnets
Læs merePolitik for integration
Politik for integration Nordfyns Kommune 2016-2019 Indhold Forord... 2 Baggrund... 3 Hvorfor denne politik?... 3 Hvem henvender integrationspolitikken sig til?... 3 Hvad vil vi med politikken?... 3 Hvad
Læs mereHerningegnens Lærerforening E-MAIL 121@dlf.org WWW.DLF121.DK DLF KREDS 121 PONTOPPIDANSVEJ 4 7400 HERNING TLF. 97 12 31 33
Herningegnens Lærerforening E-MAIL 121@dlf.org WWW.DLF121.DK DLF KREDS 121 PONTOPPIDANSVEJ 4 7400 HERNING TLF. 97 12 31 33 ANALYSENOTAT Medlemsundersøgelse November 2015 Baggrund Herningegnens Lærerforening
Læs mereEKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE
EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE Briefing Vi er to specialestuderende fra Institut for Statskundskab, og først vil vi gerne sige tusind tak fordi du har taget dig tid til at deltage i interviewet! Indledningsvis
Læs mereForældrepjece om specialundervisning til elever i folkeskolen
Forældrepjece om specialundervisning til elever i folkeskolen 2015 SPECIALUNDERVISNING Det kaldes specialundervisning, når en elev får støtte i mindst 9 undervisningstimer ugentligt i den almindelige klasse
Læs mereIngrid Jespersens Gymnasieskole
Datarapportering Medarbejderundersøgelse Ingrid Jespersens Gymnasieskole ASPEKT R&D Medarbejderundersøgelse på IJG - Sådan læses tabellerne De arbejdsområder, du har i dag 76 Særdeles tilfreds 5 6,% Tilfreds
Læs mereDer er i alt ansat ca. 130 medarbejder, hvoraf 85 er lærere eller børnehaveklasseledere.
Virksomhedsplan Hillerød Vest Skolen 2011 / 2012 Hillerød Vest Skolen består af 2 matrikler: Alsønderup, med ca. 400 elever og Ålholm med ca. 590 elever. Begge matrikler har børn fra 0. til 9. klasse.
Læs mereSæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012
Sæt ord pa sproget November 2012 Indhold Mål... 1 Baggrund... 1 Projektets mål... 1 Sammenhæng... 2 1 Beskrivelse af elevernes potentialer og barrierer... 2 2 Beskrivelse af basisviden og hverdagssprog...
Læs mereMobning i dit barns klasse: hvad du kan gøre. Tag mobning alvorligt og reagér, hvis der er mobning i dit barns klasse.
Mobning i dit barns klasse: hvad du kan gøre Tag mobning alvorligt og reagér, hvis der er mobning i dit barns klasse. Indhold 1 Mobning er et udbredt problem 2 Tegn på dit barn bliver mobbet 3 Vær opmærksom
Læs mereDen nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016
Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, Resultaterne af den nationale trivselsmåling i foråret foreligger nu. Eleverne fra.-9. klasses trivsel præsenteres i fem indikatorer: faglig trivsel, social
Læs mereKvalitetsrapport For 2013/14 Båring Skole Båring Børneunivers
Kvalitetsrapport For 2013/14 Båring Skole Båring Børneunivers 1 Indholdsfortegnelse 1. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 1.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 3 2. Mål og resultatmål... 3
Læs mereAnsgarskolen skoleåret 2014/2015. -information til forældre
Ansgarskolen skoleåret 2014/2015 -information til forældre Forord Når Ansgarskolen onsdag d. 13. august slår dørene op, venter der alle en helt ny skole. Dels er Ansgarskolen en helt ny skole, som er opstået
Læs mereTrivsel og fravær i folkeskolen
Trivsel og fravær i folkeskolen Sammenfatning De årlige trivselsmålinger i folkeskolen måler elevernes trivsel på fire forskellige områder: faglig trivsel, social trivsel, støtte og inspiration og ro og
Læs mereFørste udkast spørgeskema Faglig vurdering af Map of Medicine July 2008
Første udkast spørgeskema Faglig vurdering af Map of Medicine July 2008 1 Faglig vurdering af en række udvalgte forløb i Map of Medicine (MoM) Der skal udfyldes et skema pr. forløb/pathway (I MoM anvendes
Læs mereLedelsesberetning. Hellested Friskole og Børnehus april 2016
Ledelsesberetning Hellested Friskole og Børnehus april 2016 Skolens formål Skolens formål er at drive friskole, fritidsordning, fribørnehave og frivuggestue ifølge skolens værdigrundlag og efter de til
Læs mereDrømmer du om at arbejde med mennesker? om at arbejde i børnehave, vuggestue, dagpleje, klub eller på et beskyttet værksted
Drømmer du om at arbejde med mennesker? 6 ugers jobrettet AMUuddannelse for dig drømmer om at arbejde i børnehave, vuggestue, dagpleje, klub eller på et beskyttet værksted WWW.UCC.DK Uddannelse og opkvalificering
Læs mereLP år 4 5. Kari Rune Jakobsen Uddannelseskonsulent act2learn pædagogik. Louise Thierry Pedersen IT projektleder og koordinator LP modellen
LP år 4 5 Kari Rune Jakobsen Uddannelseskonsulent act2learn pædagogik Louise Thierry Pedersen IT projektleder og koordinator LP modellen Act2learn pædagogik 1 Projektleder LP modellen, skole Martin Finderup
Læs mereUdviklingsplan for Frederiksværk Skole 2011-2013
Udviklingsplan for Frederiksværk Skole 2011-2013 Procesplan for Frederiksværk Skole 2011-2013 Skoleåret 2011-2012: Efterår 2011: Værdigrundlag udarbejdes Vinter 2011: Hvidbog for udskolingen (7.-9.kl.)
Læs mereGentofte Kommune. Brugertilfredshedsundersøgelse. (Forældre) Delrapport for Maglegårdsskolen. Januar 2007. NIRAS Konsulenterne A/S
Gentofte Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse (Forældre) Delrapport for Maglegårdsskolen Januar 2007 NIRAS Konsulenterne A/S 1. Indledning Skole og Fritid i Gentofte Kommune har bedt NIRAS Konsulenterne
Læs mereLavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem
Fakta om økonomi 18. maj 215 Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem Beregningerne nedenfor viser, at reduktion i kontanthjælpssatsen kun i begrænset omfang øger incitamentet
Læs mereBakkegård distrikt Værdibaseret program. At bygge er den ny. skole, bedste. lektie hele året. Elias, 0. a, 2002/2003 GENTOFTE KOMMUNE
Bakkegård distrikt Værdibaseret program At bygge er den ny bedste skole, lektie hele året. Elias, 0. a, 2002/2003 GENTOFTE KOMMUNE overblik Gentofte Kommunes Skoleudviklings- Formål og udbygningsprojekt
Læs mereCentrale begreber i Helhedsorienteret undervisning
Centrale begreber i Helhedsorienteret undervisning Forløbet om helhedsorienteret undervisning tager sit teoretiske afsæt i et systemisk og anerkendende ressourcesyn, og det er denne tilgang, der ligger
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012
Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold FOA Kampagne og Analyse April 2012 Indhold Resumé... 3 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Forholdet til kollegerne...
Læs mereBasisgruppen i Holmebo
Greve Kommunes basisgrupper Lunas ark Hundigegårdsvej 16-18 43906458 Åbningstid: Man-tors: tors: 6.30-17.30 6.30 Fre: 6.30-16.30 6.30 Ca. 108 børn fordelt i vuggestue og børnehave med to fysiske placeringer.
Læs mereUMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Herstedøster Skole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til maj 2012
UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Herstedøster Skole Dato: 24.06.11 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til maj 2012 UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen udgør en
Læs mereX-skolen. Kvalitetsaftale. for. Aftale om mål for kvalitetsudvikling af X-skolen i perioden 1. august 2014 31. juli 2016. Sagsnr. 17.01.
Kvalitetsaftale for X-skolen Aftale om mål for kvalitetsudvikling af X-skolen i perioden 1. august 2014 31. juli 2016. Dato og underskrift Dato og underskrift Uddannelsesdirektør Kjeld Kristensen Skoleinspektør
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 189 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Samråd i Børne- og Undervisningsudvalget sammen med social-
Læs mereINKLUSIONS- FORTÆLLINGER
INKLUSIONS- FORTÆLLINGER ET FOKUS PÅ MILJØ OG SAMSPILSPROCESSER Det enkelte barns læring og deltagelsesmuligheder Institutionsmiljø: Samarbejde om organisering af pædagogisk praksis Faglighed: Børnesyn
Læs mereAT STØTTE ET BARN I SORG KRÆVER IKKE, AT DU ER ET OVERMEJNNESKE- BLOT AT DU ER ET MEDMENNESKE.
Introduktion AT STØTTE ET BARN I SORG KRÆVER IKKE, AT DU ER ET OVERMEJNNESKE- BLOT AT DU ER ET MEDMENNESKE. Delt smerte er halvt smerte Når vi står overfor et menneske, der har oplevet et alvorligt tab,
Læs mere