dm privat Regnskabets time

Transkript

1 dm privat NR DECEMBER 2012 SEKTOREN FOR PRIVATANSATTE Regnskabets time 3 Arbejdstid havner i skuffen 6 Medarbejdere mister motivation 8 Styr på tiden 9 Kurser for dig 10 Tak for valget 11 Nytårskur 12 Regnskabets time Syv ud af ti privatansatte skal registrere deres arbejdstid. På godt og ondt.

2 2 Af Frederik Nissen, medlem af DM Privats mediegruppe Tidsregistreringens dobbelthed Tidsregistrering på arbejdspladsen optræder i mange former. Det er alt fra en stempelkorttilgang, hvor man blot registrerer sin kommen og gåen, til et redskab, som kan afdække specifikke aktiviteter i processer og projekter, hvor mere tid eller flere ressourcer er påkrævet. Syv ud af ti medlemmer bruger tidsregistreringssystemer til at holde styr på og dokumentere deres timeforbrug. Og rigtig mange DM privatmedlemmer er glade for redskabet. Men lige så ønskelig og uundværlig tidsregistreringen kan være, lige så meget er det et ledelsesstrategisk værktøj, der bruges til styring og kontrol. Og det er denne dobbelthed, som vi forsøger at adressere i dette nummer af DM Privatbladet. Dobbeltheden er kendt af de fleste af vores medlemmer. Tidsregistreringen opleves nemlig ikke kun som en nødvendig og simpel opgave, der afrunder dagens eller ugens arbejde, men også (og i manges øjne derimod) som en opgave forbundet med usikre skøn, strategiske overvejelser og stor mental ulyst. Mange medlemmer føler sig tvunget til at registrere færre timer, end de reelt bruger, og de må fordele timer på en måde, som de ikke mener svarer til virkeligheden. Enten fordi tidsregistreringen ikke indeholder de nødvendige kategorier/aktiviteter, eller fordi projekterne og arbejdsprocesserne simpelthen er for lavt normeret. Mange nævner desuden videndeling og kvalitetsfokusering som de store tabere i virksomheder, hvor tidsregistreringen er for rigid. I virksomheder, hvor al aktivitet skal faktureres på kunderne, kan presset nærme sig en situation, hvor man næsten skal tage ansvar for at snyde en smule. Det kan være, at den tillidsbaserede ledelsestrend får neddæmpet de kontrollerende og styrende elementer i tidsregistreringen, men indtil da er det nødvendigt at forholde sig bevidst og strategisk til tidsregistreringens dobbelthed. Dels fordi det hvis man lærer spillets regler bliver lidt mindre belastende at gå på kompromis med sin egen arbejdsetik, de implicitte krav til interessetimer og den åndssvage flytten rundt på timer om fredagen. Og dels fordi din ledelse godt nok er strategisk, men sagtens kan mangle dialogen og din viden omkring de risici, der er forbundet med en rigid tidsregistreringspraksis. DM Privat er sektorblad for privatansatte medlemmer af DM. Ansvarshavende redaktør: Frederik Nissen Redaktionssekretær: Lisbeth Ammitzbøll Næste nummer af DM Privat udkommer 12. april Forsidetegning: Claus Bigum

3 af Lisbeth Ammitzbøll 3 På den ene side får man som medarbejder overblik over sine arbejdstimer. På den anden side oplever man tidsregistrering som en større instrumentalisering, der går ud over følelsen af at skabe noget. Helge Hvid, Center for Arbejdslivsforskning, RUC Forskere siger nej tak. Tillidsfolk har delte meninger. Medlemmer taler om had-kærligheds-forhold. Syv ud af ti privatansatte DM-medlemmer registrerer deres arbejdstid. Med blandede følelser. Regnskabets time SÅDAN HAR VI GJORT Undersøgelsen af tidsregistrering hviler på svar fra omkring 800 privatansatte medlemmer af DM. Svarene fordeler sig nogenlunde ligeligt på naturvidenskabsfolk og humanister. Seks ud af ti arbejder på store virksomheder med over 100 ansatte. Hver syvende er leder. Stor tak til alle deltagere. Vi beklager, at et af spørgsmålene havde alt for mange svarmuligheder. Lidt over halvdelen af DM s privatansatte medlemmer er positive over for at registrere deres arbejdstid. For mig er det fint at vide, hvad jeg bruger min tid til, og helt nødvendigt i forhold til mit arbejde, som et medlem udtrykker det. Lidt under halvdelen af DM s privatansatte medlemmer er negative over for at registrere deres arbejdstid. Registrering virker demotiverende og kan betyde, at kvaliteten af arbejdsindsatsen kan blive forringet, som et andet medlem skriver. DM Privat har for første gang i historien undersøgt fordele og ulemper ved timeregnskaber, som de opleves af DM s privatansatte medlemmer. En hurtig plusliste: Man får styr på sin arbejdstid og kan lettere argumentere for afspadsering. Minuslisten: Timetælling opleves som kontrol og hæmmer samarbejdet mellem kolleger. Nogle medlemmer oplever det desuden som en belastning, at de er nødt til at lyve om timernes fordeling. For nogle medlemmer er timeregnskabet både godt og skidt. Kommentar fra deltager i undersøgelsen: Superrelevant emne om et Hass-Liebe-værktøj i det private!. Arv fra industrisamfund Et andet medlem er skeptisk over for selve undersøgelsen. Medlemmet beskriver sig selv som ansat i en stor privat virksomhed, hvor stram økonomistyring er forudsætningen for at drive forretning, og hvor der både skal budgetteres og laves opfølgning på budgetter i forhold til indgåede kontrakter. Medlemmet skriver: Tidsregistrering som baggrund for fakturering kan ikke undgås. Set i den sammenhæng er denne undersøgelse og det forventede resultat af undersøgelsen ikke blot naiv, men fuldstændig blot-

4 4 REGNSKABETS TIME fortsat Kæmpe, kæmpe fordel med tidsregistrering. ULEMPE OG FORDEL DM s privatansatte medlemmer har delte meninger om tidsregistrering. SPØRGSMÅL: Hvordan oplever du tidsregistrering i dit arbejdsliv? Angiv dit svar på en skala fra 1 til er mest negativ: Tidsregistrering er en stor ulempe. 10 er mest positiv: Tidsregistrering er en stor fordel. 17 % 15 % 11 % 11 % 10 % 12 % 4 % 5 % 7 % 6 % Tidsregistrering kan være træls. Dobbeltregistrering er dobbelt træls. tet for kendskab til, hvordan store private firmaer drives. Har medlemmet ret? Preben Melander, professor på Center for Virksomhedsudvikling og Ledelse på CBS, mener nej. Veldrevne virksomheder kan ikke bruge tidsregistrering. Systemerne tager en frygtelig tid, resultatet er ikke pålideligt, og der bliver målt på det forkerte. Vi har arvet tidsregistrering fra en industritankegang, hvor tidsmålinger hørte sammen med relativt ensartede opgaver. De er meningsløse i et videnssamfund, siger Preben Melander, hvis forskningsfelt blandt andet er økonomistyring, ledelsesteknologier og videnledelse. Faglighed på vej frem Tidsregistrering er især udbredt inden for projektstyring og i virksomheder, der kan sende en regning videre til kunden. Ifølge Preben Melander er der i de situationer en mening i at registrere tidsforbrug. I projekter af en vis størrelse og kompleksitet er det dog svært at få gavn af tidsregistrering. Succes afhænger i ringe grad af tidsforbruget. Succes afhænger af dygtighed, forstået som faglighed, kompetencer, kreativitet, samarbejde og af, at virksomheden kan definere, udvikle og løse sine opgaver. Ledelse er i dag i stigende grad blevet til selvledelse og medledelse, hvor virksomhedens mål bliver realiseret gennem, at medarbejderen realiserer sine faglige, etiske, sociale og innovative kompetencer. Tidsregistrering vil forsvinde, i takt med at man indfører nye ledelsesformer med større vægt på faglighed, forudser Preben Melander fra CBS. Tvetydigt signal Tidsregistrering bruges til planlægning og kontrol, skriver en deltager i undersøgelsen. Planlægningen er helt o.k. Kontrollen er irriterende. Arbejdsmiljøforsker Helge Hvid går et skridt videre. Han taler om kontrol og disciplinering. Det bruges forskelligt. I en af de virksomheder, vi har været ude i, en større it-virksomhed, var det ledelsens grundopfattelse, at der skulle mere styr på tingene. Det skulle være mere

5 5 For mig er det fint at vide, hvad jeg bruger min tid på, og helt nødvendigt for mit arbejde. Begrundelse for positiv holdning til tidsregistrering: Den synliggør, hvor meget jeg faktisk arbejder, og den er grundlag for, at jeg i nogen grad afspadserer. Uden den ville jeg ikke kunne hævde, at det er o.k., at jeg tager fri. klart, hvem der fakturerede mange timer, og hvem der fakturerede få timer og derfor stod først, næste gang der skulle fyres. Desuden ville man se, hvem der begik fejl. En af effekterne blev dog, at det uformelle samarbejde mellem medarbejderne blev ramt, fortæller Helge Hvid, professor og forskningsgruppeleder for Center for Arbejdslivsforskning på RUC. Han nikker genkendende til holdningen blandt DM s privatansatte. Vi har beskæftiget os med spørgsmålet i nogle og været ude i mange virksomheder. Ambivalensen er udbredt blandt de ansatte. På den ene side får man som medarbejder overblik over sine arbejdstimer. Det gælder også dem, man lægger gratis, fordi man gerne vil gøre arbejdet færdigt, selv om projektet ikke er normeret til det, eller fordi man har en faktureringsgrad på 70 eller 80 procent og føler, at man er nødt til at lægge ekstra timer. På den anden side oplever man en større instrumentalisering, der går ud over følelsen af at skabe noget. Registrering kan hæmme kreativitet, videndeling og alt det, som videntunge og forskningstunge virksomheder er afhængige af. Det virker umyndiggørende, at vi på arbejdet skal registrere tid, når vores timer ikke kan faktureres. Men eftersom jeg bliver trukket i løn, hvis jeg har for få timer (eksempelvis den uge min far døde af kræft), er jeg også blevet nøjeregnende med at notere alt, så jeg får som fortjent. Alle timer skal kunne skrives på et eller andet projekt. Hvis man laver opsøgende arbejde, så skal ens eksisterende projekter finansiere det Man skal således selv tage ansvar for at snyde en smule.

6 6 af Lisbeth Ammitzbøll Arbejdstid havner i skuffen I Kræftens Bekæmpelse fører medarbejderne regnskab over deres arbejdstid. Systemet er elektronisk og enkelt. Alligevel foretrækker mange medarbejdere at føre deres eget skufferegnskab. To afdelinger, to verdner, samme virksomhed. I Kræftens Bekæmpelse er arbejdsvilkårene vidt forskellige alt efter jobfunktion og arbejdssted. Grundlæggende er her orden i sagerne. Overenskomsten fungerer. De fleste har i gennemsnit en 37 timers arbejdsuge, og vi kan afspadsere de timer, der ligger ud over normal arbejdstid, fortæller Ann-Britt Kvernrød, der er tillidsrepræsentant for omkring 100 administrative akademikere i Kræftens Bekæmpelse. Blandt forskerne er billedet mere broget. Her er altid lys i vinduerne. Jeg arbejder også selv tit om aftenen og i weekenden. Hvis man har sat nogle celler til at gro, skal de jo passes. Jeg tvivler på, at vi får afspadseret det hele, siger Thomas Farkas, der er tillidsrepræsentant for omkring 100 akademikere i Center for Kræftforskning. 36 % 40 % Registrering en fordel I Kræftens Bekæmpelse registrerer alle medarbejdere deres arbejdstid måned for måned i et elektronisk skema på virksomhedens intranet. En medarbejder kan vælge blot at klikke o.k. på sit skema ved månedens slutning, og så er arbejdstiden udfyldt automatisk som normal, typisk 37 timer om ugen fordelt på fem dage. Stod det til mig, skulle alle kolleger udfylde efter de faktiske forhold i stedet for at have private skufferegnskaber, siger Ann- Britt Kvernrød, der selv arbejder som projektleder. Hun vurderer, at tidsregistrering er en fordel for medarbejderne. Systemet fungerer generelt godt. Der er tekniske detaljer, som bør rettes. For eksempel har et par kolleger problemer med at få ganget deres overarbejde op, når de arbejder 20 % 4 % REGISTRERING TAGER TID Syv ud af ti privatansatte DM-medlemmer registrerer deres arbejdstid. Grafen viser, hvor meget tid tidsregistrering tager. SPØRGSMÅL: Hvor meget tid bruger du i gennemsnit om dagen på at registrere?. ud over rådighedsforpligtelsens 35 timer. Men i det store og hele ser jeg registreringen som et plus. De kolleger, der klikker o.k. og i øvrigt sjusser sig frem, får ikke nødvendigvis de timer, de har krav på. For mig som tillidsrepræsentant ville det være lettere at dokumentere eventuelle arbejdspukler eller skæve fordelinger af opgaver, hvis folk udfyldte deres skemaer rigtigt. Skufferegnskaber I Center for Kræftforskning er Thomas Farkas mere i tvivl om fordele og ulemper ved at registrere arbejdstid. Mit indtryk er, at der er en del skufferegnskaber blandt forskerne, både faktiske og mentale. Vi arbejder på skæve tidspunkter, og vi arbejder rigtig mange timer. Vi holder fri en gang imellem efter aftale med vores nærmeste leder. Generelt er vi mere fokuserede på resultater end på timer, forklarer Thomas Farkas, der selv er ansat som postdoc. Han fremhæver, at det ikke er ledelsen, der presser på. Presset på forskerne handler om mere interne deadlines og videnskabelige ambitioner. Vi har stor frihed i tilrettelæggelsen af arbejdet. Personligt passer det mig godt, siger han. Fleksibiliteten er dog skrøbelig. I foråret stemte akademikerne i Kræftens Bekæmpelse nej til overenskomsten. Ledelsen krævede blandt andet, at den gratis friuge mellem jul og nytår fremover skulle tages af forskernes egne fridage. Jeg går ind for at sløjfe fridagene, men forskerne bliver nok nødt til at få mere styr på timeregnskabet, hvis vi vil forsvare at afspadsere mellem jul og nytår. Hvis forskerne i Kræftens Bekæmpelse begynder at registrere deres reelle arbejdstid og afspadsere deres overarbejde, vil det være en stor kulturændring. Vi knokler, fordi vi er engagerede i vores arbejde, og timeregnskab vil for mange føles som en bureaukratisk foranstaltning, vurderer Thomas Farkas.

7 7 Tidsregistrering er den eneste dokumentation, firmaet har til fakturering, så derfor er det en nødvendighed. Jeg har et neutralt forhold til tidsregistrering. Jeg går ind for at sløjfe fridagene, men forskerne bliver nok nødt til at få mere styr på timeregnskabet, mener Thomas Farkas, tillidsrepræsentant for forskere i Kræftens Bekæmpelse. Foto: Henrik Petit Foto: Stefan Kai Nielsen Stod det til mig, skulle alle kolleger udfylde efter de faktiske forhold, siger Ann-Britt Kvernrød, tillidsrepræsentant for administrative akademikere i Kræftens Bekæmpelse. Tidsregistrering er lidt tidsspilde, da vi altid arbejder længere end de 37 timer, og timeopgørelsen ikke bliver brugt til ret meget. Personligt anvender jeg den til at holde øje med, hvor meget overarbejde jeg har, men til dato er det ikke lykkedes mig at få noget ud af det. Jeg har dog stadig håbet!.

8 8 af Lisbeth Ammitzbøll Tidsregistrering bruger jeg til at holde styr på mit tidsforbrug og fastholde mig i opgaverne frem for at køre overspringshandlinger. Så tidsregistrering kan sagtens være positivt. 38 % 29 % 22 % FÆRRE DELER VIDEN Hver tredje privatansatte DM er med timeregnskab oplever altid, ofte eller nogle gange, at det dæmper deres lyst til at dele vi- 8 % den og erfaringer. SPØRGSMÅL: Oplever du, at den måde, virksomheden håndterer din tidsregistrering på, dæmper 2 % din lyst til videndeling og faglig sparring?. Medarbejdere mister motivation Lav alting om til kasser, og folk vil følge kasserne, siger arbejdspsykolog Einar Baldursson. Han kritiserer timeregnskaber for at måle kvantitet i stedet for kvalitet. Kun sjældent hører man arbejdspsykolog Einar Baldursson rose danske ledere. Det gør han nu. Hæng på. Her kommer det. Danske ledere har gennem de seneste 15 til 18 år forstået at fremelske fleksibilitet og motivation hos deres medarbejdere. De har opløst de stive rammer, de er ikke længere dem, der står i maskinrummet. I stedet støtter de medarbejderne i at yde med kærlighed. De outsourcer ansvar. Desværre står hans ros ikke alene. Nu kommer Dr. Jekyll og Mr. Hyde-effekten, for ledere er nødt til at føle, at de styrer. Derfor sætter de ind med kontrolsystemer, der skal reducere deres angst, når organisationen ikke længere er gennemsigtig. Timeregnskaber er et tegn på, at ledelsen organiserer ud fra et effektivitetsparadigme, siger Einar Baldursson, der i dag er ansat som arbejdspsykolog på Stressklinikken ved Aalborg Universitet. Reaktionen fra medarbejderne på ledelsens kontrol beskriver han som en tiltagende grad af kynisme på begge sider. Timeregnskabet bliver indlejret i en kultur, hvor man begynder at mingelere med tallene. Det bliver en del af kampen om magt og indflydelse. Timeregnskaber kan være en udmærket ramme om arbejdet, hvis formålet er at holde en rimelig arbejdstid, men ideologien er stadig en maskinmodel, der ikke er gavnlig i et vidensamfund. Så af tre grunde er tidsregistrering spild af tid. For det første er kontrollen og den indbyggede mistillid til medarbejderne en psykologisk belastning, der modarbejder fleksibilitet og motivation. For det andet bliver registrering et spil om magt, for det tredje forskyder værdien af arbejdet sig fra noget kvalitativt til noget kvantitativt. Jeg mener, man bør afskaffe det.

9 9 STYR PÅ ARBEJDSTIDEN I CSC Scandihealth registrerer medarbejderne hver uge deres arbejdstid fordelt på projekter og opgavetyper. Det elektroniske skema skal afleveres hver fredag klokken 12. Man forsøger efter bedste evne at registrere nøjagtigt, men nogle gange må man justere i næste uges registrering, hvis man har arbejdet længere eller kortere tid end forventet, fortæller Uffe Stougaard, dispatcher og tillidsrepræsentant for omkring 110 akademikere. CSC Scandihealth leverer it-systemer til sundhedssektoren og har i alt omkring 300 medarbejdere. Virksomheden ligger i Aarhus. De typiske kategorier i CSC Scandihealth er kvalitetssikring, udvikling, analysearbejde, fejlretning og support. Langt de fleste medarbejdere har jobløn. Systemet er ret detaljeret, men bortset fra detaljen med timerne fredag eftermiddag fungerer det udmærket. Mit indtryk er, at folk generelt er tilfredse med systemet. Man får et overblik over, hvor meget man har arbejdet, og hvad tiden er brugt til, siger tillidsrepræsentanten og understreger, at han kun taler ud fra sine oplevelser af sin egen afdeling med omkring 30 medarbejdere. Foto: Jesper Voldgaard Mit indtryk er, at folk generelt er tilfredse med systemet, siger Uffe Stougaard, akademisk tillidsrepræsentant på CSC Scandihealth. TIMEREGNSKAB HÆMMER FAGLIG SPARRING På Experimentarium i Hellerup registrerer medarbejderne deres tidsforbrug på projekter. Hos os er det blevet helt almindeligt, at en kollega spørger efter et timeregistreringsnummer, før en samtale kan fortsætte om en opgave eller et projekt. Det gælder også samtaler af uformel karakter, der begynder ved kaffemaskinen eller ved, at man stikker hovedet ind på den andens kontor, altså helt almindelig, dagligdags faglig sparring og kollegial udveksling af erfaringer og oplysninger, siger Poul Kattler, der er udstillingsudvikler og tillidsrepræsentant for akademiske medarbejdere på Experimentarium. Medarbejdernes timeregnskab danner grundlag for fakturering internt i afdelingen, mellem afdelinger og i sidste ende med eksterne kunder eller sponsorer. Poul Kattler fremhæver, at han ikke er imod timeregistrering. Det er forståeligt, at ledelsen gerne vil have styr på, hvordan ressourcerne bliver brugt, men når kravet om faktureringsgrad hele tiden stiger, siver det ned gennem hele organisationen og giver en ændret adfærd blandt medarbejderne. Det faglige og kollegiale får tilført en økonomisk og bureaukratisk dimension, når man skal opgive et timeregistreringsnummer for at tale sammen. Man kan ikke bare lade være med at skrive et timeregistreringsnummer, for så kan man ikke holde en høj faktureringsgrad. Jeg frygter, at nogle kolleger tager en samtale for lidt, og at viden ikke bliver delt optimalt i organisationen, siger Poul Kattler. Jeg frygter, at nogle kolleger tager en samtale for lidt, og at viden ikke bliver delt optimalt i organisationen, siger Poul Kattler fra Experimentarium.

10 10 Gratis kurser for privatansatte Får du nok i løn? Vil du lære at forhandle? DM Privat udbyder en række kurser, der er specielt udviklet til dig, som er privatansat DM-medlem. Du deltager gratis. Læs mere på Her kan du også tilmelde dig og tjekke andre tilbud fra DM om fyraftensmøder og netværksarrangementer. MODUL 1: FORHANDLINGSTEKNIK JA SÅDAN! MODUL 2: FORHANDLINGSTEKNIK FÅ RESULTATER PÅ BORDET! Du vil blive en bedre forhandler. Du vil blive mere tryg i rollen som forhandler. Du vil opnå bedre resultater. Dit udgangspunkt er interessebaseret forhandlingsteknik, hvor man går bag om arbejdsgiverens standpunkter og finder løsninger, der tilgodeser både medarbejderens og arbejdsgiverens interesser. Få et bedre udgangspunkt til din næste lønforhandling. Kort introduktion til interessebaseret forhandlingsteknik Hvordan argumenterer du bedst for din sag? Hvilken forhandlingsform skal du vælge? Sådan bevarer du troværdigheden og skaber tillid i forhandlinger Gode spørgeteknikker Hvordan møder du et nej? På dette overbygningskursus udvider vi forhandlingssituationen med et større forhandlingsspil, hvor flere aktører med forskellige interesser skal finde en forhandlingsløsning. Formålet med overbygningskurset er at styrke din egen forhandlingsposition som medarbejder ved at få et indblik i, hvilke interesser og rammer modparten forhandler under. Grundlaget for forhandlingen er fortsat den interessebaserede forhandlingsteknik. Indhold: To store forhandlingsforløb Supervision af professionelle og erfarne forhandlere fra arbejdsgiver- og medarbejdersiden Tid og sted København: Torsdag den 7. marts 2013, kl Aarhus: Onsdag den 24. april 2013, kl Tid og sted København: Torsdag den 21. marts 2013, kl Aarhus: Torsdag den 23. maj, kl Det er en forudsætning, at du har deltaget på kurset Forhandlingsteknik ja, sådan!

11 11 Tre pladser til privatansatte Hver andet år vælger DM s medlemmer ni repræsentanter til hovedbestyrelsens i alt 17 pladser. Valget i år rakte til to kandidater fra Privatansattes Liste: Camilla Gregersen og Frederik Dehlholm. De sidste otte pladser i hovedbestyrelsen er reserveret til repræsentanter fra DM s forskellige sektorer og til hovedbestyrelsens formand, der vælges særskilt. DM Privats bestyrelse udpeger snarest muligt en person til at repræsentere sektoren. Dermed får DM s privatansatte medlemmer i alt tre repræsentanter i hovedbestyrelsen. la Camilla Gregersen er valgt til DM s hovedbestyrelse. Hun arbejder til daglig i PROSA, hvor hun er ledelseskonsulent og tillidsrepræsentant. Frederik Dehlholm er valgt til DM s hovedbestyrelse. Han er ansat i CSC Danmark A/S som systemkonsulent og er desuden formand for Magistrenes A-kasse og for DM Privat. Mød dem på Facebook Har du ønsker, forslag, kommentarer, som du vil dele med dine repræsentanter i DM s hovedbestyrelse? DM Privat har sin egen profil på Facebook. Den hedder DM Privat (en sektor under DM Dansk Magisterforening). SAVNER DU ET PRESSEKORT? Arbejder du med journalistik, kommunikation, information og medier? Måske har du brug for et pressekort. Pressekortet findes i to udgaver, der begge udstedes af DM. De er gratis for aktive medlemmer. Studerende kan også få et pressekort, hvis de er i relevant praktikforløb eller studiejob. Læs mere om pressekortets fordele på under medlemstilbud. Her finder du også en blanket til din ansøgning. DM Privat udpeger snarest muligt en sektorrepræsentant. Dermed får DM Privat i alt tre medlemmer i DM s hovedbestyrelse. TAK FOR JERES TILLID Tak til alle jer, der stemte på DM Privat ved sidste hovedbestyrelsesvalg. Takket være jer får vi tre personer i Hovedbestyrelsen, hvilket er en sejr. Det er kun anden gang i DM s historie, at vi har fået tre pladser. At have tre pladser gør, at der bliver lyttet mere til os i Hovedbestyrelsen, hvilket giver os bedre mulighed for at sætte fokus på de privatansattes situation og på arbejdsmarkedspolitik. Vi vil gerne sende en særlig tak til alle jer, der fik andre medlemmer til at stemme på Privatansattes Liste. Vi ved, at mange har anbefalet listen eller en enkelt kandidat til venner eller kolleger. Tak for jeres indsats det er jeres benarbejde, der har gjort, at vi har bevaret de tre pladser, som vi tilkæmpede os for første gang ved forrige valg. Valget har givet os ekstra stof til eftertanke. Der var nemlig færre, der stemte alt i alt, og der var også færre, der stemte på Privatansattes Liste end ved sidste valg. Vores konklusion er, at der skal være en tættere kontakt DM og medlemmerne, og i vores tilfælde bedre kontakt mellem DM Privats bestyrelse og de privatansatte arbejdspladser. Har du forslag til noget, vi kan gøre for dig eller din arbejdsplads, så tøv ikke med at kontakte os på mail. Med venlig hilsen Privatansattes Liste ved Camilla Gregersen, mail: camilla.gregersen. privat@gmail.com og Frederik Dehlholm, mail: freddehl@mail.tele.dk.

12 12 Kom til nytårskur ARoS, Aarhus 16. januar 2013 kl DM, København 23. januar 2013 kl Programmet har indlagte pauser med mad og drikke. Kom og udvid dit netværk : Dørene åbnes : Velkomst ved Frederik Dehlholm, formand for DM Privat. Mød bestyrelsen : Historiker, professor og forfatter Niels Finn Christiansen fortæller om velfærd under forandring. Bliv klogere på velfærdsstat, reformer og hvorfor det var flovt at få hjælp fra det offentlige i 1950 erne. Bliver man stadig stemplet i dag? 18.30: Journalist og forfatter Lars Olsen beretter om akademikere og klasser. Hvor er du selv placeret i Olsens version af klassesamfundet? 19.30: Hjerneforsker Peter Lund Madsen underholder om hjernen og kreativiteten. Hvad er en god idé og hvor kommer den fra? Sko-eksemplet, om alt det vi tænker, uden vi ved det. Om hjernens badekar, bevidsthedsstrømmen og det frie valg. Om forberedelse, afslapning og Nobelpriser. Om alder og fastkørte tankebaner : Nytårskuren slutter. Er du privatansat og medlem af DM, får du automatisk en invitation til nytårskuren. Her kan du læse mere om programmet og tilmelde dig.