dm privat Regnskabets time

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "dm privat Regnskabets time"

Transkript

1 dm privat NR DECEMBER 2012 SEKTOREN FOR PRIVATANSATTE Regnskabets time 3 Arbejdstid havner i skuffen 6 Medarbejdere mister motivation 8 Styr på tiden 9 Kurser for dig 10 Tak for valget 11 Nytårskur 12 Regnskabets time Syv ud af ti privatansatte skal registrere deres arbejdstid. På godt og ondt.

2 2 Af Frederik Nissen, medlem af DM Privats mediegruppe Tidsregistreringens dobbelthed Tidsregistrering på arbejdspladsen optræder i mange former. Det er alt fra en stempelkorttilgang, hvor man blot registrerer sin kommen og gåen, til et redskab, som kan afdække specifikke aktiviteter i processer og projekter, hvor mere tid eller flere ressourcer er påkrævet. Syv ud af ti medlemmer bruger tidsregistreringssystemer til at holde styr på og dokumentere deres timeforbrug. Og rigtig mange DM privatmedlemmer er glade for redskabet. Men lige så ønskelig og uundværlig tidsregistreringen kan være, lige så meget er det et ledelsesstrategisk værktøj, der bruges til styring og kontrol. Og det er denne dobbelthed, som vi forsøger at adressere i dette nummer af DM Privatbladet. Dobbeltheden er kendt af de fleste af vores medlemmer. Tidsregistreringen opleves nemlig ikke kun som en nødvendig og simpel opgave, der afrunder dagens eller ugens arbejde, men også (og i manges øjne derimod) som en opgave forbundet med usikre skøn, strategiske overvejelser og stor mental ulyst. Mange medlemmer føler sig tvunget til at registrere færre timer, end de reelt bruger, og de må fordele timer på en måde, som de ikke mener svarer til virkeligheden. Enten fordi tidsregistreringen ikke indeholder de nødvendige kategorier/aktiviteter, eller fordi projekterne og arbejdsprocesserne simpelthen er for lavt normeret. Mange nævner desuden videndeling og kvalitetsfokusering som de store tabere i virksomheder, hvor tidsregistreringen er for rigid. I virksomheder, hvor al aktivitet skal faktureres på kunderne, kan presset nærme sig en situation, hvor man næsten skal tage ansvar for at snyde en smule. Det kan være, at den tillidsbaserede ledelsestrend får neddæmpet de kontrollerende og styrende elementer i tidsregistreringen, men indtil da er det nødvendigt at forholde sig bevidst og strategisk til tidsregistreringens dobbelthed. Dels fordi det hvis man lærer spillets regler bliver lidt mindre belastende at gå på kompromis med sin egen arbejdsetik, de implicitte krav til interessetimer og den åndssvage flytten rundt på timer om fredagen. Og dels fordi din ledelse godt nok er strategisk, men sagtens kan mangle dialogen og din viden omkring de risici, der er forbundet med en rigid tidsregistreringspraksis. DM Privat er sektorblad for privatansatte medlemmer af DM. Ansvarshavende redaktør: Frederik Nissen Redaktionssekretær: Lisbeth Ammitzbøll Næste nummer af DM Privat udkommer 12. april Forsidetegning: Claus Bigum

3 af Lisbeth Ammitzbøll 3 På den ene side får man som medarbejder overblik over sine arbejdstimer. På den anden side oplever man tidsregistrering som en større instrumentalisering, der går ud over følelsen af at skabe noget. Helge Hvid, Center for Arbejdslivsforskning, RUC Forskere siger nej tak. Tillidsfolk har delte meninger. Medlemmer taler om had-kærligheds-forhold. Syv ud af ti privatansatte DM-medlemmer registrerer deres arbejdstid. Med blandede følelser. Regnskabets time SÅDAN HAR VI GJORT Undersøgelsen af tidsregistrering hviler på svar fra omkring 800 privatansatte medlemmer af DM. Svarene fordeler sig nogenlunde ligeligt på naturvidenskabsfolk og humanister. Seks ud af ti arbejder på store virksomheder med over 100 ansatte. Hver syvende er leder. Stor tak til alle deltagere. Vi beklager, at et af spørgsmålene havde alt for mange svarmuligheder. Lidt over halvdelen af DM s privatansatte medlemmer er positive over for at registrere deres arbejdstid. For mig er det fint at vide, hvad jeg bruger min tid til, og helt nødvendigt i forhold til mit arbejde, som et medlem udtrykker det. Lidt under halvdelen af DM s privatansatte medlemmer er negative over for at registrere deres arbejdstid. Registrering virker demotiverende og kan betyde, at kvaliteten af arbejdsindsatsen kan blive forringet, som et andet medlem skriver. DM Privat har for første gang i historien undersøgt fordele og ulemper ved timeregnskaber, som de opleves af DM s privatansatte medlemmer. En hurtig plusliste: Man får styr på sin arbejdstid og kan lettere argumentere for afspadsering. Minuslisten: Timetælling opleves som kontrol og hæmmer samarbejdet mellem kolleger. Nogle medlemmer oplever det desuden som en belastning, at de er nødt til at lyve om timernes fordeling. For nogle medlemmer er timeregnskabet både godt og skidt. Kommentar fra deltager i undersøgelsen: Superrelevant emne om et Hass-Liebe-værktøj i det private!. Arv fra industrisamfund Et andet medlem er skeptisk over for selve undersøgelsen. Medlemmet beskriver sig selv som ansat i en stor privat virksomhed, hvor stram økonomistyring er forudsætningen for at drive forretning, og hvor der både skal budgetteres og laves opfølgning på budgetter i forhold til indgåede kontrakter. Medlemmet skriver: Tidsregistrering som baggrund for fakturering kan ikke undgås. Set i den sammenhæng er denne undersøgelse og det forventede resultat af undersøgelsen ikke blot naiv, men fuldstændig blot-

4 4 REGNSKABETS TIME fortsat Kæmpe, kæmpe fordel med tidsregistrering. ULEMPE OG FORDEL DM s privatansatte medlemmer har delte meninger om tidsregistrering. SPØRGSMÅL: Hvordan oplever du tidsregistrering i dit arbejdsliv? Angiv dit svar på en skala fra 1 til er mest negativ: Tidsregistrering er en stor ulempe. 10 er mest positiv: Tidsregistrering er en stor fordel. 17 % 15 % 11 % 11 % 10 % 12 % 4 % 5 % 7 % 6 % Tidsregistrering kan være træls. Dobbeltregistrering er dobbelt træls. tet for kendskab til, hvordan store private firmaer drives. Har medlemmet ret? Preben Melander, professor på Center for Virksomhedsudvikling og Ledelse på CBS, mener nej. Veldrevne virksomheder kan ikke bruge tidsregistrering. Systemerne tager en frygtelig tid, resultatet er ikke pålideligt, og der bliver målt på det forkerte. Vi har arvet tidsregistrering fra en industritankegang, hvor tidsmålinger hørte sammen med relativt ensartede opgaver. De er meningsløse i et videnssamfund, siger Preben Melander, hvis forskningsfelt blandt andet er økonomistyring, ledelsesteknologier og videnledelse. Faglighed på vej frem Tidsregistrering er især udbredt inden for projektstyring og i virksomheder, der kan sende en regning videre til kunden. Ifølge Preben Melander er der i de situationer en mening i at registrere tidsforbrug. I projekter af en vis størrelse og kompleksitet er det dog svært at få gavn af tidsregistrering. Succes afhænger i ringe grad af tidsforbruget. Succes afhænger af dygtighed, forstået som faglighed, kompetencer, kreativitet, samarbejde og af, at virksomheden kan definere, udvikle og løse sine opgaver. Ledelse er i dag i stigende grad blevet til selvledelse og medledelse, hvor virksomhedens mål bliver realiseret gennem, at medarbejderen realiserer sine faglige, etiske, sociale og innovative kompetencer. Tidsregistrering vil forsvinde, i takt med at man indfører nye ledelsesformer med større vægt på faglighed, forudser Preben Melander fra CBS. Tvetydigt signal Tidsregistrering bruges til planlægning og kontrol, skriver en deltager i undersøgelsen. Planlægningen er helt o.k. Kontrollen er irriterende. Arbejdsmiljøforsker Helge Hvid går et skridt videre. Han taler om kontrol og disciplinering. Det bruges forskelligt. I en af de virksomheder, vi har været ude i, en større it-virksomhed, var det ledelsens grundopfattelse, at der skulle mere styr på tingene. Det skulle være mere

5 5 For mig er det fint at vide, hvad jeg bruger min tid på, og helt nødvendigt for mit arbejde. Begrundelse for positiv holdning til tidsregistrering: Den synliggør, hvor meget jeg faktisk arbejder, og den er grundlag for, at jeg i nogen grad afspadserer. Uden den ville jeg ikke kunne hævde, at det er o.k., at jeg tager fri. klart, hvem der fakturerede mange timer, og hvem der fakturerede få timer og derfor stod først, næste gang der skulle fyres. Desuden ville man se, hvem der begik fejl. En af effekterne blev dog, at det uformelle samarbejde mellem medarbejderne blev ramt, fortæller Helge Hvid, professor og forskningsgruppeleder for Center for Arbejdslivsforskning på RUC. Han nikker genkendende til holdningen blandt DM s privatansatte. Vi har beskæftiget os med spørgsmålet i nogle og været ude i mange virksomheder. Ambivalensen er udbredt blandt de ansatte. På den ene side får man som medarbejder overblik over sine arbejdstimer. Det gælder også dem, man lægger gratis, fordi man gerne vil gøre arbejdet færdigt, selv om projektet ikke er normeret til det, eller fordi man har en faktureringsgrad på 70 eller 80 procent og føler, at man er nødt til at lægge ekstra timer. På den anden side oplever man en større instrumentalisering, der går ud over følelsen af at skabe noget. Registrering kan hæmme kreativitet, videndeling og alt det, som videntunge og forskningstunge virksomheder er afhængige af. Det virker umyndiggørende, at vi på arbejdet skal registrere tid, når vores timer ikke kan faktureres. Men eftersom jeg bliver trukket i løn, hvis jeg har for få timer (eksempelvis den uge min far døde af kræft), er jeg også blevet nøjeregnende med at notere alt, så jeg får som fortjent. Alle timer skal kunne skrives på et eller andet projekt. Hvis man laver opsøgende arbejde, så skal ens eksisterende projekter finansiere det Man skal således selv tage ansvar for at snyde en smule.

6 6 af Lisbeth Ammitzbøll Arbejdstid havner i skuffen I Kræftens Bekæmpelse fører medarbejderne regnskab over deres arbejdstid. Systemet er elektronisk og enkelt. Alligevel foretrækker mange medarbejdere at føre deres eget skufferegnskab. To afdelinger, to verdner, samme virksomhed. I Kræftens Bekæmpelse er arbejdsvilkårene vidt forskellige alt efter jobfunktion og arbejdssted. Grundlæggende er her orden i sagerne. Overenskomsten fungerer. De fleste har i gennemsnit en 37 timers arbejdsuge, og vi kan afspadsere de timer, der ligger ud over normal arbejdstid, fortæller Ann-Britt Kvernrød, der er tillidsrepræsentant for omkring 100 administrative akademikere i Kræftens Bekæmpelse. Blandt forskerne er billedet mere broget. Her er altid lys i vinduerne. Jeg arbejder også selv tit om aftenen og i weekenden. Hvis man har sat nogle celler til at gro, skal de jo passes. Jeg tvivler på, at vi får afspadseret det hele, siger Thomas Farkas, der er tillidsrepræsentant for omkring 100 akademikere i Center for Kræftforskning. 36 % 40 % Registrering en fordel I Kræftens Bekæmpelse registrerer alle medarbejdere deres arbejdstid måned for måned i et elektronisk skema på virksomhedens intranet. En medarbejder kan vælge blot at klikke o.k. på sit skema ved månedens slutning, og så er arbejdstiden udfyldt automatisk som normal, typisk 37 timer om ugen fordelt på fem dage. Stod det til mig, skulle alle kolleger udfylde efter de faktiske forhold i stedet for at have private skufferegnskaber, siger Ann- Britt Kvernrød, der selv arbejder som projektleder. Hun vurderer, at tidsregistrering er en fordel for medarbejderne. Systemet fungerer generelt godt. Der er tekniske detaljer, som bør rettes. For eksempel har et par kolleger problemer med at få ganget deres overarbejde op, når de arbejder 20 % 4 % REGISTRERING TAGER TID Syv ud af ti privatansatte DM-medlemmer registrerer deres arbejdstid. Grafen viser, hvor meget tid tidsregistrering tager. SPØRGSMÅL: Hvor meget tid bruger du i gennemsnit om dagen på at registrere?. ud over rådighedsforpligtelsens 35 timer. Men i det store og hele ser jeg registreringen som et plus. De kolleger, der klikker o.k. og i øvrigt sjusser sig frem, får ikke nødvendigvis de timer, de har krav på. For mig som tillidsrepræsentant ville det være lettere at dokumentere eventuelle arbejdspukler eller skæve fordelinger af opgaver, hvis folk udfyldte deres skemaer rigtigt. Skufferegnskaber I Center for Kræftforskning er Thomas Farkas mere i tvivl om fordele og ulemper ved at registrere arbejdstid. Mit indtryk er, at der er en del skufferegnskaber blandt forskerne, både faktiske og mentale. Vi arbejder på skæve tidspunkter, og vi arbejder rigtig mange timer. Vi holder fri en gang imellem efter aftale med vores nærmeste leder. Generelt er vi mere fokuserede på resultater end på timer, forklarer Thomas Farkas, der selv er ansat som postdoc. Han fremhæver, at det ikke er ledelsen, der presser på. Presset på forskerne handler om mere interne deadlines og videnskabelige ambitioner. Vi har stor frihed i tilrettelæggelsen af arbejdet. Personligt passer det mig godt, siger han. Fleksibiliteten er dog skrøbelig. I foråret stemte akademikerne i Kræftens Bekæmpelse nej til overenskomsten. Ledelsen krævede blandt andet, at den gratis friuge mellem jul og nytår fremover skulle tages af forskernes egne fridage. Jeg går ind for at sløjfe fridagene, men forskerne bliver nok nødt til at få mere styr på timeregnskabet, hvis vi vil forsvare at afspadsere mellem jul og nytår. Hvis forskerne i Kræftens Bekæmpelse begynder at registrere deres reelle arbejdstid og afspadsere deres overarbejde, vil det være en stor kulturændring. Vi knokler, fordi vi er engagerede i vores arbejde, og timeregnskab vil for mange føles som en bureaukratisk foranstaltning, vurderer Thomas Farkas.

7 7 Tidsregistrering er den eneste dokumentation, firmaet har til fakturering, så derfor er det en nødvendighed. Jeg har et neutralt forhold til tidsregistrering. Jeg går ind for at sløjfe fridagene, men forskerne bliver nok nødt til at få mere styr på timeregnskabet, mener Thomas Farkas, tillidsrepræsentant for forskere i Kræftens Bekæmpelse. Foto: Henrik Petit Foto: Stefan Kai Nielsen Stod det til mig, skulle alle kolleger udfylde efter de faktiske forhold, siger Ann-Britt Kvernrød, tillidsrepræsentant for administrative akademikere i Kræftens Bekæmpelse. Tidsregistrering er lidt tidsspilde, da vi altid arbejder længere end de 37 timer, og timeopgørelsen ikke bliver brugt til ret meget. Personligt anvender jeg den til at holde øje med, hvor meget overarbejde jeg har, men til dato er det ikke lykkedes mig at få noget ud af det. Jeg har dog stadig håbet!.

8 8 af Lisbeth Ammitzbøll Tidsregistrering bruger jeg til at holde styr på mit tidsforbrug og fastholde mig i opgaverne frem for at køre overspringshandlinger. Så tidsregistrering kan sagtens være positivt. 38 % 29 % 22 % FÆRRE DELER VIDEN Hver tredje privatansatte DM er med timeregnskab oplever altid, ofte eller nogle gange, at det dæmper deres lyst til at dele vi- 8 % den og erfaringer. SPØRGSMÅL: Oplever du, at den måde, virksomheden håndterer din tidsregistrering på, dæmper 2 % din lyst til videndeling og faglig sparring?. Medarbejdere mister motivation Lav alting om til kasser, og folk vil følge kasserne, siger arbejdspsykolog Einar Baldursson. Han kritiserer timeregnskaber for at måle kvantitet i stedet for kvalitet. Kun sjældent hører man arbejdspsykolog Einar Baldursson rose danske ledere. Det gør han nu. Hæng på. Her kommer det. Danske ledere har gennem de seneste 15 til 18 år forstået at fremelske fleksibilitet og motivation hos deres medarbejdere. De har opløst de stive rammer, de er ikke længere dem, der står i maskinrummet. I stedet støtter de medarbejderne i at yde med kærlighed. De outsourcer ansvar. Desværre står hans ros ikke alene. Nu kommer Dr. Jekyll og Mr. Hyde-effekten, for ledere er nødt til at føle, at de styrer. Derfor sætter de ind med kontrolsystemer, der skal reducere deres angst, når organisationen ikke længere er gennemsigtig. Timeregnskaber er et tegn på, at ledelsen organiserer ud fra et effektivitetsparadigme, siger Einar Baldursson, der i dag er ansat som arbejdspsykolog på Stressklinikken ved Aalborg Universitet. Reaktionen fra medarbejderne på ledelsens kontrol beskriver han som en tiltagende grad af kynisme på begge sider. Timeregnskabet bliver indlejret i en kultur, hvor man begynder at mingelere med tallene. Det bliver en del af kampen om magt og indflydelse. Timeregnskaber kan være en udmærket ramme om arbejdet, hvis formålet er at holde en rimelig arbejdstid, men ideologien er stadig en maskinmodel, der ikke er gavnlig i et vidensamfund. Så af tre grunde er tidsregistrering spild af tid. For det første er kontrollen og den indbyggede mistillid til medarbejderne en psykologisk belastning, der modarbejder fleksibilitet og motivation. For det andet bliver registrering et spil om magt, for det tredje forskyder værdien af arbejdet sig fra noget kvalitativt til noget kvantitativt. Jeg mener, man bør afskaffe det.

9 9 STYR PÅ ARBEJDSTIDEN I CSC Scandihealth registrerer medarbejderne hver uge deres arbejdstid fordelt på projekter og opgavetyper. Det elektroniske skema skal afleveres hver fredag klokken 12. Man forsøger efter bedste evne at registrere nøjagtigt, men nogle gange må man justere i næste uges registrering, hvis man har arbejdet længere eller kortere tid end forventet, fortæller Uffe Stougaard, dispatcher og tillidsrepræsentant for omkring 110 akademikere. CSC Scandihealth leverer it-systemer til sundhedssektoren og har i alt omkring 300 medarbejdere. Virksomheden ligger i Aarhus. De typiske kategorier i CSC Scandihealth er kvalitetssikring, udvikling, analysearbejde, fejlretning og support. Langt de fleste medarbejdere har jobløn. Systemet er ret detaljeret, men bortset fra detaljen med timerne fredag eftermiddag fungerer det udmærket. Mit indtryk er, at folk generelt er tilfredse med systemet. Man får et overblik over, hvor meget man har arbejdet, og hvad tiden er brugt til, siger tillidsrepræsentanten og understreger, at han kun taler ud fra sine oplevelser af sin egen afdeling med omkring 30 medarbejdere. Foto: Jesper Voldgaard Mit indtryk er, at folk generelt er tilfredse med systemet, siger Uffe Stougaard, akademisk tillidsrepræsentant på CSC Scandihealth. TIMEREGNSKAB HÆMMER FAGLIG SPARRING På Experimentarium i Hellerup registrerer medarbejderne deres tidsforbrug på projekter. Hos os er det blevet helt almindeligt, at en kollega spørger efter et timeregistreringsnummer, før en samtale kan fortsætte om en opgave eller et projekt. Det gælder også samtaler af uformel karakter, der begynder ved kaffemaskinen eller ved, at man stikker hovedet ind på den andens kontor, altså helt almindelig, dagligdags faglig sparring og kollegial udveksling af erfaringer og oplysninger, siger Poul Kattler, der er udstillingsudvikler og tillidsrepræsentant for akademiske medarbejdere på Experimentarium. Medarbejdernes timeregnskab danner grundlag for fakturering internt i afdelingen, mellem afdelinger og i sidste ende med eksterne kunder eller sponsorer. Poul Kattler fremhæver, at han ikke er imod timeregistrering. Det er forståeligt, at ledelsen gerne vil have styr på, hvordan ressourcerne bliver brugt, men når kravet om faktureringsgrad hele tiden stiger, siver det ned gennem hele organisationen og giver en ændret adfærd blandt medarbejderne. Det faglige og kollegiale får tilført en økonomisk og bureaukratisk dimension, når man skal opgive et timeregistreringsnummer for at tale sammen. Man kan ikke bare lade være med at skrive et timeregistreringsnummer, for så kan man ikke holde en høj faktureringsgrad. Jeg frygter, at nogle kolleger tager en samtale for lidt, og at viden ikke bliver delt optimalt i organisationen, siger Poul Kattler. Jeg frygter, at nogle kolleger tager en samtale for lidt, og at viden ikke bliver delt optimalt i organisationen, siger Poul Kattler fra Experimentarium.

10 10 Gratis kurser for privatansatte Får du nok i løn? Vil du lære at forhandle? DM Privat udbyder en række kurser, der er specielt udviklet til dig, som er privatansat DM-medlem. Du deltager gratis. Læs mere på Her kan du også tilmelde dig og tjekke andre tilbud fra DM om fyraftensmøder og netværksarrangementer. MODUL 1: FORHANDLINGSTEKNIK JA SÅDAN! MODUL 2: FORHANDLINGSTEKNIK FÅ RESULTATER PÅ BORDET! Du vil blive en bedre forhandler. Du vil blive mere tryg i rollen som forhandler. Du vil opnå bedre resultater. Dit udgangspunkt er interessebaseret forhandlingsteknik, hvor man går bag om arbejdsgiverens standpunkter og finder løsninger, der tilgodeser både medarbejderens og arbejdsgiverens interesser. Få et bedre udgangspunkt til din næste lønforhandling. Kort introduktion til interessebaseret forhandlingsteknik Hvordan argumenterer du bedst for din sag? Hvilken forhandlingsform skal du vælge? Sådan bevarer du troværdigheden og skaber tillid i forhandlinger Gode spørgeteknikker Hvordan møder du et nej? På dette overbygningskursus udvider vi forhandlingssituationen med et større forhandlingsspil, hvor flere aktører med forskellige interesser skal finde en forhandlingsløsning. Formålet med overbygningskurset er at styrke din egen forhandlingsposition som medarbejder ved at få et indblik i, hvilke interesser og rammer modparten forhandler under. Grundlaget for forhandlingen er fortsat den interessebaserede forhandlingsteknik. Indhold: To store forhandlingsforløb Supervision af professionelle og erfarne forhandlere fra arbejdsgiver- og medarbejdersiden Tid og sted København: Torsdag den 7. marts 2013, kl Aarhus: Onsdag den 24. april 2013, kl Tid og sted København: Torsdag den 21. marts 2013, kl Aarhus: Torsdag den 23. maj, kl Det er en forudsætning, at du har deltaget på kurset Forhandlingsteknik ja, sådan!

11 11 Tre pladser til privatansatte Hver andet år vælger DM s medlemmer ni repræsentanter til hovedbestyrelsens i alt 17 pladser. Valget i år rakte til to kandidater fra Privatansattes Liste: Camilla Gregersen og Frederik Dehlholm. De sidste otte pladser i hovedbestyrelsen er reserveret til repræsentanter fra DM s forskellige sektorer og til hovedbestyrelsens formand, der vælges særskilt. DM Privats bestyrelse udpeger snarest muligt en person til at repræsentere sektoren. Dermed får DM s privatansatte medlemmer i alt tre repræsentanter i hovedbestyrelsen. la Camilla Gregersen er valgt til DM s hovedbestyrelse. Hun arbejder til daglig i PROSA, hvor hun er ledelseskonsulent og tillidsrepræsentant. Frederik Dehlholm er valgt til DM s hovedbestyrelse. Han er ansat i CSC Danmark A/S som systemkonsulent og er desuden formand for Magistrenes A-kasse og for DM Privat. Mød dem på Facebook Har du ønsker, forslag, kommentarer, som du vil dele med dine repræsentanter i DM s hovedbestyrelse? DM Privat har sin egen profil på Facebook. Den hedder DM Privat (en sektor under DM Dansk Magisterforening). SAVNER DU ET PRESSEKORT? Arbejder du med journalistik, kommunikation, information og medier? Måske har du brug for et pressekort. Pressekortet findes i to udgaver, der begge udstedes af DM. De er gratis for aktive medlemmer. Studerende kan også få et pressekort, hvis de er i relevant praktikforløb eller studiejob. Læs mere om pressekortets fordele på under medlemstilbud. Her finder du også en blanket til din ansøgning. DM Privat udpeger snarest muligt en sektorrepræsentant. Dermed får DM Privat i alt tre medlemmer i DM s hovedbestyrelse. TAK FOR JERES TILLID Tak til alle jer, der stemte på DM Privat ved sidste hovedbestyrelsesvalg. Takket være jer får vi tre personer i Hovedbestyrelsen, hvilket er en sejr. Det er kun anden gang i DM s historie, at vi har fået tre pladser. At have tre pladser gør, at der bliver lyttet mere til os i Hovedbestyrelsen, hvilket giver os bedre mulighed for at sætte fokus på de privatansattes situation og på arbejdsmarkedspolitik. Vi vil gerne sende en særlig tak til alle jer, der fik andre medlemmer til at stemme på Privatansattes Liste. Vi ved, at mange har anbefalet listen eller en enkelt kandidat til venner eller kolleger. Tak for jeres indsats det er jeres benarbejde, der har gjort, at vi har bevaret de tre pladser, som vi tilkæmpede os for første gang ved forrige valg. Valget har givet os ekstra stof til eftertanke. Der var nemlig færre, der stemte alt i alt, og der var også færre, der stemte på Privatansattes Liste end ved sidste valg. Vores konklusion er, at der skal være en tættere kontakt DM og medlemmerne, og i vores tilfælde bedre kontakt mellem DM Privats bestyrelse og de privatansatte arbejdspladser. Har du forslag til noget, vi kan gøre for dig eller din arbejdsplads, så tøv ikke med at kontakte os på mail. Med venlig hilsen Privatansattes Liste ved Camilla Gregersen, mail: camilla.gregersen. og Frederik Dehlholm, mail:

12 12 Kom til nytårskur ARoS, Aarhus 16. januar 2013 kl DM, København 23. januar 2013 kl Programmet har indlagte pauser med mad og drikke. Kom og udvid dit netværk : Dørene åbnes : Velkomst ved Frederik Dehlholm, formand for DM Privat. Mød bestyrelsen : Historiker, professor og forfatter Niels Finn Christiansen fortæller om velfærd under forandring. Bliv klogere på velfærdsstat, reformer og hvorfor det var flovt at få hjælp fra det offentlige i 1950 erne. Bliver man stadig stemplet i dag? 18.30: Journalist og forfatter Lars Olsen beretter om akademikere og klasser. Hvor er du selv placeret i Olsens version af klassesamfundet? 19.30: Hjerneforsker Peter Lund Madsen underholder om hjernen og kreativiteten. Hvad er en god idé og hvor kommer den fra? Sko-eksemplet, om alt det vi tænker, uden vi ved det. Om hjernens badekar, bevidsthedsstrømmen og det frie valg. Om forberedelse, afslapning og Nobelpriser. Om alder og fastkørte tankebaner : Nytårskuren slutter. Er du privatansat og medlem af DM, får du automatisk en invitation til nytårskuren. Her kan du læse mere om programmet og tilmelde dig.

5. Opsigelse De i henhold til Funktionærlovens 2 nævnte varsler finder anvendelse.

5. Opsigelse De i henhold til Funktionærlovens 2 nævnte varsler finder anvendelse. Ansættelseskontrakt for privatansatte - med bemærkninger 1. Mellem undertegnede Virksomhedens navn og adresse: Medarbejderens navn og adresse: indgås ansættelseskontrakt på følgende vilkår: 2. Arbejdsstedets

Læs mere

DM Dansk Magisterforening. DM for kommunikatører dm.dk/kommunikation

DM Dansk Magisterforening. DM for kommunikatører dm.dk/kommunikation DM Dansk Magisterforening DM for kommunikatører dm.dk/kommunikation DM for kommunikatører DM (Dansk Magisterforening) er mødested for 36.000 kandidater og studerende inden for humaniora, samfundsfag, naturvidenskab

Læs mere

DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab

DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab DM dit naturlige valg som cand.scient. DM er en fagforening for højtuddannede og mødestedet for 36.000 kandidater og studerende inden for

Læs mere

Velkommen ORIENTERING SPILDER VI TIDEN MED MU-SAMTALER? om ledelse I DETTE NUMMER

Velkommen ORIENTERING SPILDER VI TIDEN MED MU-SAMTALER? om ledelse I DETTE NUMMER ORIENTERING om ledelse I DETTE NUMMER - Spilder vi tiden med MU-Samtaler 1 - Giv plads til de uformelle samtaler 4 - Tillid kan give usikkerhed 5 2015-2. SPILDER VI TIDEN MED MU-SAMTALER? Undersøgelser,

Læs mere

Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen

Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen Indledning Først vil jeg gerne sige tak til de mange mennesker som har arbejdet hårdt i mange måneder for, at vi i dag

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Branchekursuskatalog 2014

Branchekursuskatalog 2014 Branchekursuskatalog 2014 Tillidsvalgte på det offentlige område ORGANI- SERING VIDEN INSPIRATION FÆLLES- SKAB DEN OFFENTLIGE GRUPPE Kære 3F-medlemmer Velkommen til kursusoversigten 2014 for det offentlige

Læs mere

f o a f a g o g a r b e j d e Vi går ikke på akkord med mennesker Læs hvad FOA gør for dig

f o a f a g o g a r b e j d e Vi går ikke på akkord med mennesker Læs hvad FOA gør for dig f o a f a g o g a r b e j d e Vi går ikke på akkord med mennesker Læs hvad FOA gør for dig Det handler om mennesker Social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter er helt specielle mennesker.

Læs mere

det er her, du hører til

det er her, du hører til DM (Dansk Magisterforening) Peter Bangs Vej 30 2000 Frederiksberg 38 15 66 00 dm.dk MA København Peter Bangs Vej 30 2000 Frederiksberg MA Odense Slotsgade 21B 5000 Odense C MA Aarhus Vesterbro Torv 1-3,

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah:

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah: SLIDE 1 SLIDE 2 Det grænseløse arbejde findes mange steder i vores arbejdsliv i dag og er på mange måder blevet en fastgroet del af den måde, vi organiserer vores arbejdsliv på. Når vi taler om det grænseløse

Læs mere

Kursuskatalog. Ergoterapeutforeningens. for tillidsvalgte og ledere

Kursuskatalog. Ergoterapeutforeningens. for tillidsvalgte og ledere Kursuskatalog Ergoterapeutforeningens 2015 for tillidsvalgte og ledere I 2015 kan Etf s og F, AMiR og ledere vælge mellem uddannelse, kurser og workshops og glæd dig til flere nye tilbud på programmet

Læs mere

Indhold. side 2 Praktiske oplysninger

Indhold. side 2 Praktiske oplysninger Ergoterapeutforeningens TR-kursuskatalog 2014 I 2014 kan Etf s tillidsrepræsentanter, TR, fællestillidsrepræsentanter, FTR, og arbejdsmiljørepræsentanter, AMiR, vælge mellem uddannelse, kurser og workshops

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere

Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere Skab resultater med større power og personlig gennemslagskraft Personlig gennemslagskraft styrker dine forhandlinger

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som pædagogmedhjælper

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som pædagogmedhjælper F O A F A G O G A R B E J D E Tekst: Britta Lundqvist. Foto: Biofoto/Johnny Madsen og Anders Tvevad. Layout: Joe Anderson og Maja Honoré. Tryk: FOA-tryk marts 2006. Det gør FOA for dig som pædagogmedhjælper

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Forskelle mellem Hovedfag

Forskelle mellem Hovedfag Forskelle mellem Hovedfag Der er blevet benyttet forkortelser for Hovedfag for at give plads til tabellerne. Forkortelserne ser således ud: Hum= humaniora Nat = naturvidenskab Samf = samfundsvidenskab

Læs mere

Lige løn? - om ligelønseftersyn

Lige løn? - om ligelønseftersyn Lige løn? - om ligelønseftersyn Ligestillingsgruppen Oktober 2000 Ligeløn er et lovkrav Kvinder og mænd har krav på samme løn, når de udfører samme arbejde eller arbejde, der har samme værdi for arbejdsgiveren.

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. I august og september måned 2006 gennemførte Teglkamp & Co. en internetbaseret undersøgelse af, hvor meget vi

Læs mere

Arbejdstid for lærere/børnhaveklasseledere i Odsherred Kommune

Arbejdstid for lærere/børnhaveklasseledere i Odsherred Kommune Initialer: frf Sag: 306-2015-4375 Dok.: 306-2015-20747 Oprettet: 22. januar 2015 Aftale mellem Danmarks Lærerforening Kreds 51 og Odherred Kommune om rammerne for arbejdstid for lærere og børnehaveklasseledere

Læs mere

Hun kæmper på alle fronter. dm privat

Hun kæmper på alle fronter. dm privat dm privat NR. 4 18. NOVEMBER 2011 SEKTOREN FOR PRIVATANSATTE Støt kolleger i løntilskud 2 Sådan kan I hjælpe 5 DM-medlemmer bliver udnyttet 6 Humanister ofre for myte 7 Videnpilot landede sikkert 8 Studerende

Læs mere

Guide til lønforhandling for mejeriingeniører

Guide til lønforhandling for mejeriingeniører Side 1 af 6 Hovedpunkter Bemærkninger til de enkelte trin Forhandling én gang årligt? ger) De fleste privatansatte mejeriingeniører har anført i deres ansættelseskontrakt, at de forhandler løn én gang

Læs mere

FERIE OG AFSPADSERING

FERIE OG AFSPADSERING FERIE OG AFSPADSERING Sagsøkonomi, planlægning og prognose AutoPilot Indhold 1 Automatisk beregning af ferie og afspadsering...3 2 Overtidsmodeller...4 2.1 Ingen honorering af overarbejde...4 2.2 Honorering

Læs mere

Lederes holdning til og brug af sociale medier.

Lederes holdning til og brug af sociale medier. SOCIALE MEDIER Facebook, twitter og LinkedIn Lederes holdning til og brug af sociale medier. Juni 2010 Resumé... 1 Lederne aktive på sociale medier... 2 Begrænset aktivitet i arbejdstiden... 3 Sociale

Læs mere

NYHEDSBREV NR. 4 af december 2010 3F-medlemmer i regioner

NYHEDSBREV NR. 4 af december 2010 3F-medlemmer i regioner NYHEDSBREV NR. 4 af 3F-medlemmer i regioner læs i dette nummer OK11 Er der ekstraordinært ansatte på DIN arbejdsplads? Sne Sne Aktuelle kurser og temadage i foråret 2011 OK 11 - Udtagelse af tværgående

Læs mere

Sunde arbejdsrytmer. bedre samspil mellem tid og opgaver KERNEOPGAVEN OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ 24.-25. MARTS 2015

Sunde arbejdsrytmer. bedre samspil mellem tid og opgaver KERNEOPGAVEN OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ 24.-25. MARTS 2015 Sunde arbejdsrytmer bedre samspil mellem tid og opgaver KERNEOPGAVEN OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. 24.-25. MARTS 2015. Karen Albertsen; kal@teamarbejdsliv.dk. PUBLIKATION FRA BAR SOSU Fokus er ikke så

Læs mere

12 11 1 10 2 9 3 8 4 7 5 6 STYR PÅ TIDEN

12 11 1 10 2 9 3 8 4 7 5 6 STYR PÅ TIDEN 11 12 1 10 2 9 3 8 4 7 6 5 STYR PÅ TIDEN Forord Med overenskomsten, som blev forhandlet i foråret 2015, har Moderniseringsstyrelsen og GL sammen sendt et klart signal om, at arbejdstidsreglerne, der gælder

Læs mere

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007 LO-varenr.:3000 maj 2007 kom og giv din mening til kende se og læs nærmere på www.lo.dk www.ftf.dk Opsamling på 4 stormøder 2007 om kvalitet i den offentlige sektor Er udgivet af LO og FTF på baggrund

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Nye regler pr. 1/7 2006 Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

DM dansk magisterforening praktik. Praktik Råd og vejledning til et godt praktikforløb. dm.dk/studerende

DM dansk magisterforening praktik. Praktik Råd og vejledning til et godt praktikforløb. dm.dk/studerende 1 Praktik Råd og vejledning til et godt praktikforløb dm.dk/studerende 2 råd og vejledning til et godt praktikforløb Råd og vejledning til et godt praktikforløb Overvejer du et praktikforløb? Har du overblik

Læs mere

Nyvalgt tillidsrepræsentant

Nyvalgt tillidsrepræsentant Nyvalgt tillidsrepræsentant Velkommen Tillykke! Fagligt Fælles Forbund (3F) byder dig velkommen som tillidsrepræsentant. Den største anerkendelse og klap på skulderen, du kan få, er at nyde dine kollegers

Læs mere

Lige løn? - om ligelønseftersyn

Lige løn? - om ligelønseftersyn Lige løn? - om ligelønseftersyn Dansk Journalistforbund Faglig afdeling Februar 2015 Ligeløn er et lovkrav Kvinder og mænd har krav på samme løn, når de udfører samme arbejde eller arbejde, der har samme

Læs mere

Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer

Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer Side Side Kolofon Formålet med pjecen Titel: Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer Udgiver: Rambøll Management A/S Nørregade 7A 1165 København

Læs mere

Branchekursuskatalog 2015

Branchekursuskatalog 2015 Branchekursuskatalog 2015 Den Offentlige Gruppe ORGANI- SERING VIDEN INSPIRATION FÆLLES- SKAB DEN OFFENTLIGE GRUPPE Kære 3F-medlemmer Velkommen til kursusoversigten 2015 for det offentlige område. Vi tilbyder

Læs mere

DM Fagforening for højtuddannede. Styrk dit studieliv

DM Fagforening for højtuddannede. Styrk dit studieliv DM Fagforening for højtuddannede Styrk dit studieliv DM Fagforening for højtuddannede er mødestedet for 36.000 kandidater og studerende inden for humaniora, naturvidenskab, samfundsfag og sundhedsvidenskab.

Læs mere

Registrering af arbejdstid på EUD og kursusområdet på CPH WEST

Registrering af arbejdstid på EUD og kursusområdet på CPH WEST Registrering af arbejdstid på EUD og kursusområdet på CPH WEST Indhold 1 Baggrund... 2 1.1 Formål med tidsregistreringen... 2 1.2 Overordnede principper for tidsregistrering på CPH WEST... 2 1.3 Øvrige

Læs mere

Forhandling, der skaber resultater

Forhandling, der skaber resultater Forhandling, der skaber resultater Forhandling, der skaber resultater Giv dig selv et forspring til at nå dine forhandlingsmål Forhandling med gennemslagskraft Alt er under forandring og derfor er alt

Læs mere

CBS Danske Erhvervsjurister. Den 14. november 2012

CBS Danske Erhvervsjurister. Den 14. november 2012 CBS Danske Erhvervsjurister Den 14. november 2012 Lønforhandlingen en udfordring. 2 Tag initiativet Vi skal turde forhandlingen vi får ikke noget, med mindre vi tør bede om det! 3 INDHOLD De tre forhandlingsniveauer

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Når afdelinger eller virksomheder skal sammenlægges MEDINDFLYDELSE og MEDBESTEMMELSE. KRAV til INFORMATIONER. med RESPEKT SE MULIGHED FREMFOR BEGRÆNSNINGER ÅBENHED OG

Læs mere

Efteruddannelse & komperenceudvikling

Efteruddannelse & komperenceudvikling efterår 2012HK Kurser Efteruddannelse & komperenceudvikling Det arbejder HK Midt også for... Et HK-medlemskab er adgangsbillet til en lang række tilbud, som kan styrke din personlige udvikling og dine

Læs mere

Knokl hårdt og bliv fyret

Knokl hårdt og bliv fyret Knokl hårdt og bliv fyret Onsdag den 14. maj 2008, 0:01 Hårdt arbejde giver ikke automatisk succes. Læs om de fem områder, hvor du måske gør en kæmpe arbejdsindsats - uden reelt at blive belønnet for det.

Læs mere

VEJLEDNING TIL BESVARELSEN og FAQ

VEJLEDNING TIL BESVARELSEN og FAQ VEJLEDNING TIL BESVARELSEN og FAQ Herunder finder du en vejledning til nogle af de spørgsmål i spørgeskemaet, som der kan være tvivl om. Hvis der er spørgsmål, som du ikke kan finde svar på herunder, kan

Læs mere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler Refleksionsguide til ledere En refleksionsguide, som du kan bruge til at reflektere over, hvordan du ønsker at din karriere skal udvikle sig. 2 Refleksionsguide

Læs mere

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Lektor, ph.d. Michael Nørager Aarhus Universitet Business and Social Sciences AU Herning Mandag 27.04.15 Aalborg bibliotekerne 5 ting der kendetegner den velfungerende

Læs mere

Deltagende ved mødet: Christina (Formand) UCN, Mirko (Næstformand) UCL, Maja UCN, Kiki Metropol og Mia Metropol.

Deltagende ved mødet: Christina (Formand) UCN, Mirko (Næstformand) UCL, Maja UCN, Kiki Metropol og Mia Metropol. RSD MØDE 15/6 KL. 10.00 PÅ UCN AALBORG Deltagende ved mødet: Christina (Formand) UCN, Mirko (Næstformand) UCL, Maja UCN, Kiki Metropol og Mia Metropol. 1. GODKENDELSE AF DAGSORDEN Tilføjelser: Kort orientering

Læs mere

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk 1 Er du stressramt? en vejledning dm.dk sygemeldt 2 sygemeldt med stress Har du gennem lang tid været udsat for store belastninger på arbejdet, kan du blive ramt af arbejdsbetinget stress. Efter en periode

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... I FOA kan vi godt se forskel på de problemer, som brandmanden og pædagogmedhjælperen oplever i hverdagen. Vi ved også, at

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

Når du er medlem af FOA...

Når du er medlem af FOA... Serviceløft pjece UDS 06/04/05 23:51 Side 28 FOA Nordsjælland - adresser, telefon, e-mail og åbningstider FOA Nordsjælland Frederiksværksgade 10 3400 Hillerød Afdelingens tlf.nr. 46 97 33 90 Afdelingens

Læs mere

Forskerundersøgelsen. Resultater for sektorforskere Spor 3

Forskerundersøgelsen. Resultater for sektorforskere Spor 3 Forskerundersøgelsen Resultater for sektorforskere Spor 3 Indholdsfortegnelse 1. Arbejdstid 2. Løn 3. Belastning og stress 4. Forskning og forskningsfinansiering 5. Forskningsfrihed 6. Medindflydelse 7.

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

DOFT er foreningen for dig, der tror på fællesskab og åbenhed

DOFT er foreningen for dig, der tror på fællesskab og åbenhed 2014 DOFT er foreningen for dig, der tror på fællesskab og åbenhed I DOFT rummer vi alle ansatte tandlæger. Uanset hvilken af de fire sektorer, du arbejder i, hvad enten det er i staten, regionerne, kommunerne

Læs mere

OK13. Fra aftalt retfærdighed til oplevet retfærdighed. 1) Startede før OK13 var kendt i bredere kredse

OK13. Fra aftalt retfærdighed til oplevet retfærdighed. 1) Startede før OK13 var kendt i bredere kredse Fra aftalt retfærdighed til oplevet retfærdighed. 1. Den generelle proces på landsplan 2. Processen på Favrskov Gymnasium 1) Startede før OK13 var kendt i bredere kredse 2) Total beskrivelse af alle opgaver

Læs mere

Sådan forhandler du din egen løn. Start-kit til den årlige lønsamtale - eller ansættelsessamtalen

Sådan forhandler du din egen løn. Start-kit til den årlige lønsamtale - eller ansættelsessamtalen Sådan forhandler du din egen løn Start-kit til den årlige lønsamtale - eller ansættelsessamtalen Februar 2014 Dansk Journalistforbund Flemming Reinvard 1. Lønforhandling til ny stilling Spørgsmål: Hvad

Læs mere

Netop færdig ABC for nyuddannede sygeplejersker

Netop færdig ABC for nyuddannede sygeplejersker Netop færdig ABC for nyuddannede sygeplejersker Redaktion: Dansk Sygeplejeråd 09-62, 6. udgave jan. 2014 Layout: Dansk Sygeplejeråd Grafisk Enhed: 09-62 ISBN 87-7266-310-3 Copyright Dansk Sygeplejeråd

Læs mere

OK15. Kommuner og regioner. Tryghed med perspektiv

OK15. Kommuner og regioner. Tryghed med perspektiv OK15 Kommuner og regioner Tryghed med perspektiv Program: 14.00 Velkomst og introduktion v/gunner Gamborg 14.10 Løn og pension 14.30 Spørgsmål og svar 14.40 Kandidater, forskning og professionsudvikling

Læs mere

Med udgangspunkt i Guldborgsund Kommunens stresspolitik har vi i Handicapområdet Guldborgsund udarbejdet følgende handleplan.

Med udgangspunkt i Guldborgsund Kommunens stresspolitik har vi i Handicapområdet Guldborgsund udarbejdet følgende handleplan. Handicapområde Guldborgsunds handleplan i forbindelse med stress på arbejdspladsen. Med udgangspunkt i Guldborgsund Kommunens stresspolitik har vi i Handicapområdet Guldborgsund udarbejdet følgende handleplan.

Læs mere

dm privat En køn løn Rapport fra et delt arbejdsmarked

dm privat En køn løn Rapport fra et delt arbejdsmarked dm privat n r. 2 0 4. j u n i 2 0 1 0 SektorEN for privatansatte Mænd er mere værd 3 Ny overenskomst kan løfte kvinder 6 Effektiv kur mod ulige løn 8 Telegigant på vej mod ligeløn 10 Fars Kram gavner kvinder

Læs mere

Forskerundersøgelsen

Forskerundersøgelsen Forskerundersøgelsen Arbejdsvilkår blandt universitetsforskere og andre forskere Udarbejdet til: Forskerforum Udarbejdet af: Rådgivende Sociologer Dato: 23 maj 2012 Om undersøgelsen Formålet med undersøgelsen

Læs mere

www.karrierekampagnen.dk Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden

www.karrierekampagnen.dk Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden www.karrierekampagnen.dk Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden Karrierekampagnen Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden. DMstud. sætter nu fokus på de kompetencer

Læs mere

Referat fra TR møde i Region Sjælland

Referat fra TR møde i Region Sjælland Referat fra TR møde i Region Sjælland Tid: Onsdag d. 3. juni 2015. Sted: Ringsted Sygehus, Bøllingsvej 30, 4100 Ringsted Ordstyrer: Line Reffelt Jørgensen. Referent: Marie Krestensen Lauridsen Dagsorden:

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

DET GRÆNSELØSE ARBEJDE PÅ GODT OG ONDT

DET GRÆNSELØSE ARBEJDE PÅ GODT OG ONDT DET GRÆNSELØSE ARBEJDE PÅ GODT OG ONDT TRÆK GRÆNSEN Stadig flere af os er påvirket af det grænseløse arbejde. Den teknologiske udvikling gør det muligt for os at arbejde på alle tider af døgnet, og vi

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 439 Offentligt Tale til samråd Spørgsmål O-S (sammenfatning): På baggrund af BPA-evalueringen bedes oplyst, hvilke ændringer regeringen overvejer

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Vejledning, 2. udgave

Vejledning, 2. udgave Vejledning, 2. udgave 19. december. 2014 Merarbejde på stx, hhx, htx og hf Moderniseringsstyrelsen udsender denne 2. udgave af vejledning om opgørelse af merarbejde. Merarbejde ikke overarbejde Gymnasielærere

Læs mere

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-29 Illustrationer: Martin Schwartz Foto side 12: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd juli 2015 Alle rettigheder

Læs mere

Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet.

Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet. Arbejdstidsspillet Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet. 1) Taler med din leder og beder om at få

Læs mere

DM Fagforening for højtuddannede. Kickstart din karriere

DM Fagforening for højtuddannede. Kickstart din karriere DM Fagforening for højtuddannede Kickstart din karriere Tillykke med kandidatgraden Står du klar til at kaste dig ud i jagten på drømmejobbet? Eller overvejer du at prøve dine idéer af som selvstændig

Læs mere

Lean Construction-DK s. Guide til bedre planlægning med Last Planner System

Lean Construction-DK s. Guide til bedre planlægning med Last Planner System Lean Construction-DK s Guide til bedre planlægning med Last Planner System Introduktion Last Planner System er et værktøj i Lean Construction udviklet specielt til byggeriet og med hensyn til byggeriets

Læs mere

Kurser for tillidsvalgte

Kurser for tillidsvalgte Kurser for tillidsvalgte Nyvalgt tillidsrepræsentant En dygtig og aktiv tillidsvalgt er en gevinst for kollegerne, for HK og for arbejdsgiveren. Det er også en fantastisk mulighed for dig for personlig

Læs mere

Personaleledelse. Resume

Personaleledelse. Resume juni 2010 Personaleledelse Resume Kort afstand mellem top og bund, mindre formel ledelsesstil og højere grad af tillid præger oftere danske virksomheder end andre europæiske virksomheder, viser ny undersøgelse

Læs mere

VIL du VÆRE vores NYE erhvervsjuridiske fuldmægtig?

VIL du VÆRE vores NYE erhvervsjuridiske fuldmægtig? VIL du VÆRE vores NYE erhvervsjuridiske fuldmægtig? Løft blikket TM 3 EN uddannelse MED ansvar OG udfordringer Som fuldmægtig hos os får du en uddannelse med ansvar og udfordringer og kommer til at prøve

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

trine kolding Få styr på tiden Sådan bliver du mere effektiv

trine kolding Få styr på tiden Sådan bliver du mere effektiv trine kolding Få styr på tiden Sådan bliver du mere effektiv BØRSEN MIKRO kapitel 5 Tidsregistrering En tidsrealist er bevidst om, at ting tager tid, og bruger tidsestimering som et værktøj til skabe en

Læs mere

Ledernes Logbog til Lønforhandling

Ledernes Logbog til Lønforhandling Ledernes Logbog til Lønforhandling Lønhjul Lønsamtale Forberedelse af selve lønsamtalen Evaluering af lønsamtalen Noter dine succeser Opstil mål for det kommende år Noter løbende ændringer i ansvarsområde

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft

Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft en undersøgelse af akademikeres præferencer Undersøgelsens hovedkonklusioner Moments undersøgelse viser, at den offentlige sektor generelt

Læs mere

Interessebaseret forhandling og gode resultater

Interessebaseret forhandling og gode resultater og gode resultater Af Poul Kristian Mouritsen, mindbiz Indledning Ofte anser vi forhandling for en hård og ubehagelig kommunikationsdisciplin. Faktisk behøver det ikke være sådan og hvis vi kigger os omkring,

Læs mere

Information om Livslinien. - til dig som ønsker at vide mere om at være frivillig

Information om Livslinien. - til dig som ønsker at vide mere om at være frivillig Information om Livslinien - til dig som ønsker at vide mere om at være frivillig Organisationen Livslinien Livslinien er en landsdækkende humanitær organisation, der forebygger selvmord og selvmordsforsøg.

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

Trivselsrådgiver uddannelsen

Trivselsrådgiver uddannelsen Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.

Læs mere

Udfordringen med at fastholde branchens unge. Til kamp for bedre retshjælp. Advokater viser vejen til vækst. Skud fra Borgen

Udfordringen med at fastholde branchens unge. Til kamp for bedre retshjælp. Advokater viser vejen til vækst. Skud fra Borgen # 2 Maj 2013 MAGASIN FOR ADVOKATVIRKSOMHEDER Til kamp for bedre retshjælp Advokater viser vejen til vækst Skud fra Borgen MF Ole Birk Olesen: Når det koster at vinde Outsourcing af juristarbejde påvirker

Læs mere

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Slide 1: forside Slide 2: Introduktion Vi vil gerne klæde jer forældre bedre på til at hjælpe jeres børn, når de havner i

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som medlem af Teknik- og Servicesektoren

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som medlem af Teknik- og Servicesektoren F O A F A G O G A R B E J D E Det gør FOA for dig som medlem af Teknik- og Servicesektoren Derfor skal du være med i fællesskabet I FOAs Teknik- og Servicesektor samler vi en lang række faggrupper, som

Læs mere

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. DEN KOMMUNIKERENDE ORGANISATION 3 2. VERDEN OMKRING OS 4 3. SYV FOKUSOMRÅDER FOR GOD KOMMUNIKATION FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE

Læs mere