dm privat Regnskabets time

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "dm privat Regnskabets time"

Transkript

1 dm privat NR DECEMBER 2012 SEKTOREN FOR PRIVATANSATTE Regnskabets time 3 Arbejdstid havner i skuffen 6 Medarbejdere mister motivation 8 Styr på tiden 9 Kurser for dig 10 Tak for valget 11 Nytårskur 12 Regnskabets time Syv ud af ti privatansatte skal registrere deres arbejdstid. På godt og ondt.

2 2 Af Frederik Nissen, medlem af DM Privats mediegruppe Tidsregistreringens dobbelthed Tidsregistrering på arbejdspladsen optræder i mange former. Det er alt fra en stempelkorttilgang, hvor man blot registrerer sin kommen og gåen, til et redskab, som kan afdække specifikke aktiviteter i processer og projekter, hvor mere tid eller flere ressourcer er påkrævet. Syv ud af ti medlemmer bruger tidsregistreringssystemer til at holde styr på og dokumentere deres timeforbrug. Og rigtig mange DM privatmedlemmer er glade for redskabet. Men lige så ønskelig og uundværlig tidsregistreringen kan være, lige så meget er det et ledelsesstrategisk værktøj, der bruges til styring og kontrol. Og det er denne dobbelthed, som vi forsøger at adressere i dette nummer af DM Privatbladet. Dobbeltheden er kendt af de fleste af vores medlemmer. Tidsregistreringen opleves nemlig ikke kun som en nødvendig og simpel opgave, der afrunder dagens eller ugens arbejde, men også (og i manges øjne derimod) som en opgave forbundet med usikre skøn, strategiske overvejelser og stor mental ulyst. Mange medlemmer føler sig tvunget til at registrere færre timer, end de reelt bruger, og de må fordele timer på en måde, som de ikke mener svarer til virkeligheden. Enten fordi tidsregistreringen ikke indeholder de nødvendige kategorier/aktiviteter, eller fordi projekterne og arbejdsprocesserne simpelthen er for lavt normeret. Mange nævner desuden videndeling og kvalitetsfokusering som de store tabere i virksomheder, hvor tidsregistreringen er for rigid. I virksomheder, hvor al aktivitet skal faktureres på kunderne, kan presset nærme sig en situation, hvor man næsten skal tage ansvar for at snyde en smule. Det kan være, at den tillidsbaserede ledelsestrend får neddæmpet de kontrollerende og styrende elementer i tidsregistreringen, men indtil da er det nødvendigt at forholde sig bevidst og strategisk til tidsregistreringens dobbelthed. Dels fordi det hvis man lærer spillets regler bliver lidt mindre belastende at gå på kompromis med sin egen arbejdsetik, de implicitte krav til interessetimer og den åndssvage flytten rundt på timer om fredagen. Og dels fordi din ledelse godt nok er strategisk, men sagtens kan mangle dialogen og din viden omkring de risici, der er forbundet med en rigid tidsregistreringspraksis. DM Privat er sektorblad for privatansatte medlemmer af DM. Ansvarshavende redaktør: Frederik Nissen Redaktionssekretær: Lisbeth Ammitzbøll Næste nummer af DM Privat udkommer 12. april Forsidetegning: Claus Bigum

3 af Lisbeth Ammitzbøll 3 På den ene side får man som medarbejder overblik over sine arbejdstimer. På den anden side oplever man tidsregistrering som en større instrumentalisering, der går ud over følelsen af at skabe noget. Helge Hvid, Center for Arbejdslivsforskning, RUC Forskere siger nej tak. Tillidsfolk har delte meninger. Medlemmer taler om had-kærligheds-forhold. Syv ud af ti privatansatte DM-medlemmer registrerer deres arbejdstid. Med blandede følelser. Regnskabets time SÅDAN HAR VI GJORT Undersøgelsen af tidsregistrering hviler på svar fra omkring 800 privatansatte medlemmer af DM. Svarene fordeler sig nogenlunde ligeligt på naturvidenskabsfolk og humanister. Seks ud af ti arbejder på store virksomheder med over 100 ansatte. Hver syvende er leder. Stor tak til alle deltagere. Vi beklager, at et af spørgsmålene havde alt for mange svarmuligheder. Lidt over halvdelen af DM s privatansatte medlemmer er positive over for at registrere deres arbejdstid. For mig er det fint at vide, hvad jeg bruger min tid til, og helt nødvendigt i forhold til mit arbejde, som et medlem udtrykker det. Lidt under halvdelen af DM s privatansatte medlemmer er negative over for at registrere deres arbejdstid. Registrering virker demotiverende og kan betyde, at kvaliteten af arbejdsindsatsen kan blive forringet, som et andet medlem skriver. DM Privat har for første gang i historien undersøgt fordele og ulemper ved timeregnskaber, som de opleves af DM s privatansatte medlemmer. En hurtig plusliste: Man får styr på sin arbejdstid og kan lettere argumentere for afspadsering. Minuslisten: Timetælling opleves som kontrol og hæmmer samarbejdet mellem kolleger. Nogle medlemmer oplever det desuden som en belastning, at de er nødt til at lyve om timernes fordeling. For nogle medlemmer er timeregnskabet både godt og skidt. Kommentar fra deltager i undersøgelsen: Superrelevant emne om et Hass-Liebe-værktøj i det private!. Arv fra industrisamfund Et andet medlem er skeptisk over for selve undersøgelsen. Medlemmet beskriver sig selv som ansat i en stor privat virksomhed, hvor stram økonomistyring er forudsætningen for at drive forretning, og hvor der både skal budgetteres og laves opfølgning på budgetter i forhold til indgåede kontrakter. Medlemmet skriver: Tidsregistrering som baggrund for fakturering kan ikke undgås. Set i den sammenhæng er denne undersøgelse og det forventede resultat af undersøgelsen ikke blot naiv, men fuldstændig blot-

4 4 REGNSKABETS TIME fortsat Kæmpe, kæmpe fordel med tidsregistrering. ULEMPE OG FORDEL DM s privatansatte medlemmer har delte meninger om tidsregistrering. SPØRGSMÅL: Hvordan oplever du tidsregistrering i dit arbejdsliv? Angiv dit svar på en skala fra 1 til er mest negativ: Tidsregistrering er en stor ulempe. 10 er mest positiv: Tidsregistrering er en stor fordel. 17 % 15 % 11 % 11 % 10 % 12 % 4 % 5 % 7 % 6 % Tidsregistrering kan være træls. Dobbeltregistrering er dobbelt træls. tet for kendskab til, hvordan store private firmaer drives. Har medlemmet ret? Preben Melander, professor på Center for Virksomhedsudvikling og Ledelse på CBS, mener nej. Veldrevne virksomheder kan ikke bruge tidsregistrering. Systemerne tager en frygtelig tid, resultatet er ikke pålideligt, og der bliver målt på det forkerte. Vi har arvet tidsregistrering fra en industritankegang, hvor tidsmålinger hørte sammen med relativt ensartede opgaver. De er meningsløse i et videnssamfund, siger Preben Melander, hvis forskningsfelt blandt andet er økonomistyring, ledelsesteknologier og videnledelse. Faglighed på vej frem Tidsregistrering er især udbredt inden for projektstyring og i virksomheder, der kan sende en regning videre til kunden. Ifølge Preben Melander er der i de situationer en mening i at registrere tidsforbrug. I projekter af en vis størrelse og kompleksitet er det dog svært at få gavn af tidsregistrering. Succes afhænger i ringe grad af tidsforbruget. Succes afhænger af dygtighed, forstået som faglighed, kompetencer, kreativitet, samarbejde og af, at virksomheden kan definere, udvikle og løse sine opgaver. Ledelse er i dag i stigende grad blevet til selvledelse og medledelse, hvor virksomhedens mål bliver realiseret gennem, at medarbejderen realiserer sine faglige, etiske, sociale og innovative kompetencer. Tidsregistrering vil forsvinde, i takt med at man indfører nye ledelsesformer med større vægt på faglighed, forudser Preben Melander fra CBS. Tvetydigt signal Tidsregistrering bruges til planlægning og kontrol, skriver en deltager i undersøgelsen. Planlægningen er helt o.k. Kontrollen er irriterende. Arbejdsmiljøforsker Helge Hvid går et skridt videre. Han taler om kontrol og disciplinering. Det bruges forskelligt. I en af de virksomheder, vi har været ude i, en større it-virksomhed, var det ledelsens grundopfattelse, at der skulle mere styr på tingene. Det skulle være mere

5 5 For mig er det fint at vide, hvad jeg bruger min tid på, og helt nødvendigt for mit arbejde. Begrundelse for positiv holdning til tidsregistrering: Den synliggør, hvor meget jeg faktisk arbejder, og den er grundlag for, at jeg i nogen grad afspadserer. Uden den ville jeg ikke kunne hævde, at det er o.k., at jeg tager fri. klart, hvem der fakturerede mange timer, og hvem der fakturerede få timer og derfor stod først, næste gang der skulle fyres. Desuden ville man se, hvem der begik fejl. En af effekterne blev dog, at det uformelle samarbejde mellem medarbejderne blev ramt, fortæller Helge Hvid, professor og forskningsgruppeleder for Center for Arbejdslivsforskning på RUC. Han nikker genkendende til holdningen blandt DM s privatansatte. Vi har beskæftiget os med spørgsmålet i nogle og været ude i mange virksomheder. Ambivalensen er udbredt blandt de ansatte. På den ene side får man som medarbejder overblik over sine arbejdstimer. Det gælder også dem, man lægger gratis, fordi man gerne vil gøre arbejdet færdigt, selv om projektet ikke er normeret til det, eller fordi man har en faktureringsgrad på 70 eller 80 procent og føler, at man er nødt til at lægge ekstra timer. På den anden side oplever man en større instrumentalisering, der går ud over følelsen af at skabe noget. Registrering kan hæmme kreativitet, videndeling og alt det, som videntunge og forskningstunge virksomheder er afhængige af. Det virker umyndiggørende, at vi på arbejdet skal registrere tid, når vores timer ikke kan faktureres. Men eftersom jeg bliver trukket i løn, hvis jeg har for få timer (eksempelvis den uge min far døde af kræft), er jeg også blevet nøjeregnende med at notere alt, så jeg får som fortjent. Alle timer skal kunne skrives på et eller andet projekt. Hvis man laver opsøgende arbejde, så skal ens eksisterende projekter finansiere det Man skal således selv tage ansvar for at snyde en smule.

6 6 af Lisbeth Ammitzbøll Arbejdstid havner i skuffen I Kræftens Bekæmpelse fører medarbejderne regnskab over deres arbejdstid. Systemet er elektronisk og enkelt. Alligevel foretrækker mange medarbejdere at føre deres eget skufferegnskab. To afdelinger, to verdner, samme virksomhed. I Kræftens Bekæmpelse er arbejdsvilkårene vidt forskellige alt efter jobfunktion og arbejdssted. Grundlæggende er her orden i sagerne. Overenskomsten fungerer. De fleste har i gennemsnit en 37 timers arbejdsuge, og vi kan afspadsere de timer, der ligger ud over normal arbejdstid, fortæller Ann-Britt Kvernrød, der er tillidsrepræsentant for omkring 100 administrative akademikere i Kræftens Bekæmpelse. Blandt forskerne er billedet mere broget. Her er altid lys i vinduerne. Jeg arbejder også selv tit om aftenen og i weekenden. Hvis man har sat nogle celler til at gro, skal de jo passes. Jeg tvivler på, at vi får afspadseret det hele, siger Thomas Farkas, der er tillidsrepræsentant for omkring 100 akademikere i Center for Kræftforskning. 36 % 40 % Registrering en fordel I Kræftens Bekæmpelse registrerer alle medarbejdere deres arbejdstid måned for måned i et elektronisk skema på virksomhedens intranet. En medarbejder kan vælge blot at klikke o.k. på sit skema ved månedens slutning, og så er arbejdstiden udfyldt automatisk som normal, typisk 37 timer om ugen fordelt på fem dage. Stod det til mig, skulle alle kolleger udfylde efter de faktiske forhold i stedet for at have private skufferegnskaber, siger Ann- Britt Kvernrød, der selv arbejder som projektleder. Hun vurderer, at tidsregistrering er en fordel for medarbejderne. Systemet fungerer generelt godt. Der er tekniske detaljer, som bør rettes. For eksempel har et par kolleger problemer med at få ganget deres overarbejde op, når de arbejder 20 % 4 % REGISTRERING TAGER TID Syv ud af ti privatansatte DM-medlemmer registrerer deres arbejdstid. Grafen viser, hvor meget tid tidsregistrering tager. SPØRGSMÅL: Hvor meget tid bruger du i gennemsnit om dagen på at registrere?. ud over rådighedsforpligtelsens 35 timer. Men i det store og hele ser jeg registreringen som et plus. De kolleger, der klikker o.k. og i øvrigt sjusser sig frem, får ikke nødvendigvis de timer, de har krav på. For mig som tillidsrepræsentant ville det være lettere at dokumentere eventuelle arbejdspukler eller skæve fordelinger af opgaver, hvis folk udfyldte deres skemaer rigtigt. Skufferegnskaber I Center for Kræftforskning er Thomas Farkas mere i tvivl om fordele og ulemper ved at registrere arbejdstid. Mit indtryk er, at der er en del skufferegnskaber blandt forskerne, både faktiske og mentale. Vi arbejder på skæve tidspunkter, og vi arbejder rigtig mange timer. Vi holder fri en gang imellem efter aftale med vores nærmeste leder. Generelt er vi mere fokuserede på resultater end på timer, forklarer Thomas Farkas, der selv er ansat som postdoc. Han fremhæver, at det ikke er ledelsen, der presser på. Presset på forskerne handler om mere interne deadlines og videnskabelige ambitioner. Vi har stor frihed i tilrettelæggelsen af arbejdet. Personligt passer det mig godt, siger han. Fleksibiliteten er dog skrøbelig. I foråret stemte akademikerne i Kræftens Bekæmpelse nej til overenskomsten. Ledelsen krævede blandt andet, at den gratis friuge mellem jul og nytår fremover skulle tages af forskernes egne fridage. Jeg går ind for at sløjfe fridagene, men forskerne bliver nok nødt til at få mere styr på timeregnskabet, hvis vi vil forsvare at afspadsere mellem jul og nytår. Hvis forskerne i Kræftens Bekæmpelse begynder at registrere deres reelle arbejdstid og afspadsere deres overarbejde, vil det være en stor kulturændring. Vi knokler, fordi vi er engagerede i vores arbejde, og timeregnskab vil for mange føles som en bureaukratisk foranstaltning, vurderer Thomas Farkas.

7 7 Tidsregistrering er den eneste dokumentation, firmaet har til fakturering, så derfor er det en nødvendighed. Jeg har et neutralt forhold til tidsregistrering. Jeg går ind for at sløjfe fridagene, men forskerne bliver nok nødt til at få mere styr på timeregnskabet, mener Thomas Farkas, tillidsrepræsentant for forskere i Kræftens Bekæmpelse. Foto: Henrik Petit Foto: Stefan Kai Nielsen Stod det til mig, skulle alle kolleger udfylde efter de faktiske forhold, siger Ann-Britt Kvernrød, tillidsrepræsentant for administrative akademikere i Kræftens Bekæmpelse. Tidsregistrering er lidt tidsspilde, da vi altid arbejder længere end de 37 timer, og timeopgørelsen ikke bliver brugt til ret meget. Personligt anvender jeg den til at holde øje med, hvor meget overarbejde jeg har, men til dato er det ikke lykkedes mig at få noget ud af det. Jeg har dog stadig håbet!.

8 8 af Lisbeth Ammitzbøll Tidsregistrering bruger jeg til at holde styr på mit tidsforbrug og fastholde mig i opgaverne frem for at køre overspringshandlinger. Så tidsregistrering kan sagtens være positivt. 38 % 29 % 22 % FÆRRE DELER VIDEN Hver tredje privatansatte DM er med timeregnskab oplever altid, ofte eller nogle gange, at det dæmper deres lyst til at dele vi- 8 % den og erfaringer. SPØRGSMÅL: Oplever du, at den måde, virksomheden håndterer din tidsregistrering på, dæmper 2 % din lyst til videndeling og faglig sparring?. Medarbejdere mister motivation Lav alting om til kasser, og folk vil følge kasserne, siger arbejdspsykolog Einar Baldursson. Han kritiserer timeregnskaber for at måle kvantitet i stedet for kvalitet. Kun sjældent hører man arbejdspsykolog Einar Baldursson rose danske ledere. Det gør han nu. Hæng på. Her kommer det. Danske ledere har gennem de seneste 15 til 18 år forstået at fremelske fleksibilitet og motivation hos deres medarbejdere. De har opløst de stive rammer, de er ikke længere dem, der står i maskinrummet. I stedet støtter de medarbejderne i at yde med kærlighed. De outsourcer ansvar. Desværre står hans ros ikke alene. Nu kommer Dr. Jekyll og Mr. Hyde-effekten, for ledere er nødt til at føle, at de styrer. Derfor sætter de ind med kontrolsystemer, der skal reducere deres angst, når organisationen ikke længere er gennemsigtig. Timeregnskaber er et tegn på, at ledelsen organiserer ud fra et effektivitetsparadigme, siger Einar Baldursson, der i dag er ansat som arbejdspsykolog på Stressklinikken ved Aalborg Universitet. Reaktionen fra medarbejderne på ledelsens kontrol beskriver han som en tiltagende grad af kynisme på begge sider. Timeregnskabet bliver indlejret i en kultur, hvor man begynder at mingelere med tallene. Det bliver en del af kampen om magt og indflydelse. Timeregnskaber kan være en udmærket ramme om arbejdet, hvis formålet er at holde en rimelig arbejdstid, men ideologien er stadig en maskinmodel, der ikke er gavnlig i et vidensamfund. Så af tre grunde er tidsregistrering spild af tid. For det første er kontrollen og den indbyggede mistillid til medarbejderne en psykologisk belastning, der modarbejder fleksibilitet og motivation. For det andet bliver registrering et spil om magt, for det tredje forskyder værdien af arbejdet sig fra noget kvalitativt til noget kvantitativt. Jeg mener, man bør afskaffe det.

9 9 STYR PÅ ARBEJDSTIDEN I CSC Scandihealth registrerer medarbejderne hver uge deres arbejdstid fordelt på projekter og opgavetyper. Det elektroniske skema skal afleveres hver fredag klokken 12. Man forsøger efter bedste evne at registrere nøjagtigt, men nogle gange må man justere i næste uges registrering, hvis man har arbejdet længere eller kortere tid end forventet, fortæller Uffe Stougaard, dispatcher og tillidsrepræsentant for omkring 110 akademikere. CSC Scandihealth leverer it-systemer til sundhedssektoren og har i alt omkring 300 medarbejdere. Virksomheden ligger i Aarhus. De typiske kategorier i CSC Scandihealth er kvalitetssikring, udvikling, analysearbejde, fejlretning og support. Langt de fleste medarbejdere har jobløn. Systemet er ret detaljeret, men bortset fra detaljen med timerne fredag eftermiddag fungerer det udmærket. Mit indtryk er, at folk generelt er tilfredse med systemet. Man får et overblik over, hvor meget man har arbejdet, og hvad tiden er brugt til, siger tillidsrepræsentanten og understreger, at han kun taler ud fra sine oplevelser af sin egen afdeling med omkring 30 medarbejdere. Foto: Jesper Voldgaard Mit indtryk er, at folk generelt er tilfredse med systemet, siger Uffe Stougaard, akademisk tillidsrepræsentant på CSC Scandihealth. TIMEREGNSKAB HÆMMER FAGLIG SPARRING På Experimentarium i Hellerup registrerer medarbejderne deres tidsforbrug på projekter. Hos os er det blevet helt almindeligt, at en kollega spørger efter et timeregistreringsnummer, før en samtale kan fortsætte om en opgave eller et projekt. Det gælder også samtaler af uformel karakter, der begynder ved kaffemaskinen eller ved, at man stikker hovedet ind på den andens kontor, altså helt almindelig, dagligdags faglig sparring og kollegial udveksling af erfaringer og oplysninger, siger Poul Kattler, der er udstillingsudvikler og tillidsrepræsentant for akademiske medarbejdere på Experimentarium. Medarbejdernes timeregnskab danner grundlag for fakturering internt i afdelingen, mellem afdelinger og i sidste ende med eksterne kunder eller sponsorer. Poul Kattler fremhæver, at han ikke er imod timeregistrering. Det er forståeligt, at ledelsen gerne vil have styr på, hvordan ressourcerne bliver brugt, men når kravet om faktureringsgrad hele tiden stiger, siver det ned gennem hele organisationen og giver en ændret adfærd blandt medarbejderne. Det faglige og kollegiale får tilført en økonomisk og bureaukratisk dimension, når man skal opgive et timeregistreringsnummer for at tale sammen. Man kan ikke bare lade være med at skrive et timeregistreringsnummer, for så kan man ikke holde en høj faktureringsgrad. Jeg frygter, at nogle kolleger tager en samtale for lidt, og at viden ikke bliver delt optimalt i organisationen, siger Poul Kattler. Jeg frygter, at nogle kolleger tager en samtale for lidt, og at viden ikke bliver delt optimalt i organisationen, siger Poul Kattler fra Experimentarium.

10 10 Gratis kurser for privatansatte Får du nok i løn? Vil du lære at forhandle? DM Privat udbyder en række kurser, der er specielt udviklet til dig, som er privatansat DM-medlem. Du deltager gratis. Læs mere på Her kan du også tilmelde dig og tjekke andre tilbud fra DM om fyraftensmøder og netværksarrangementer. MODUL 1: FORHANDLINGSTEKNIK JA SÅDAN! MODUL 2: FORHANDLINGSTEKNIK FÅ RESULTATER PÅ BORDET! Du vil blive en bedre forhandler. Du vil blive mere tryg i rollen som forhandler. Du vil opnå bedre resultater. Dit udgangspunkt er interessebaseret forhandlingsteknik, hvor man går bag om arbejdsgiverens standpunkter og finder løsninger, der tilgodeser både medarbejderens og arbejdsgiverens interesser. Få et bedre udgangspunkt til din næste lønforhandling. Kort introduktion til interessebaseret forhandlingsteknik Hvordan argumenterer du bedst for din sag? Hvilken forhandlingsform skal du vælge? Sådan bevarer du troværdigheden og skaber tillid i forhandlinger Gode spørgeteknikker Hvordan møder du et nej? På dette overbygningskursus udvider vi forhandlingssituationen med et større forhandlingsspil, hvor flere aktører med forskellige interesser skal finde en forhandlingsløsning. Formålet med overbygningskurset er at styrke din egen forhandlingsposition som medarbejder ved at få et indblik i, hvilke interesser og rammer modparten forhandler under. Grundlaget for forhandlingen er fortsat den interessebaserede forhandlingsteknik. Indhold: To store forhandlingsforløb Supervision af professionelle og erfarne forhandlere fra arbejdsgiver- og medarbejdersiden Tid og sted København: Torsdag den 7. marts 2013, kl Aarhus: Onsdag den 24. april 2013, kl Tid og sted København: Torsdag den 21. marts 2013, kl Aarhus: Torsdag den 23. maj, kl Det er en forudsætning, at du har deltaget på kurset Forhandlingsteknik ja, sådan!

11 11 Tre pladser til privatansatte Hver andet år vælger DM s medlemmer ni repræsentanter til hovedbestyrelsens i alt 17 pladser. Valget i år rakte til to kandidater fra Privatansattes Liste: Camilla Gregersen og Frederik Dehlholm. De sidste otte pladser i hovedbestyrelsen er reserveret til repræsentanter fra DM s forskellige sektorer og til hovedbestyrelsens formand, der vælges særskilt. DM Privats bestyrelse udpeger snarest muligt en person til at repræsentere sektoren. Dermed får DM s privatansatte medlemmer i alt tre repræsentanter i hovedbestyrelsen. la Camilla Gregersen er valgt til DM s hovedbestyrelse. Hun arbejder til daglig i PROSA, hvor hun er ledelseskonsulent og tillidsrepræsentant. Frederik Dehlholm er valgt til DM s hovedbestyrelse. Han er ansat i CSC Danmark A/S som systemkonsulent og er desuden formand for Magistrenes A-kasse og for DM Privat. Mød dem på Facebook Har du ønsker, forslag, kommentarer, som du vil dele med dine repræsentanter i DM s hovedbestyrelse? DM Privat har sin egen profil på Facebook. Den hedder DM Privat (en sektor under DM Dansk Magisterforening). SAVNER DU ET PRESSEKORT? Arbejder du med journalistik, kommunikation, information og medier? Måske har du brug for et pressekort. Pressekortet findes i to udgaver, der begge udstedes af DM. De er gratis for aktive medlemmer. Studerende kan også få et pressekort, hvis de er i relevant praktikforløb eller studiejob. Læs mere om pressekortets fordele på under medlemstilbud. Her finder du også en blanket til din ansøgning. DM Privat udpeger snarest muligt en sektorrepræsentant. Dermed får DM Privat i alt tre medlemmer i DM s hovedbestyrelse. TAK FOR JERES TILLID Tak til alle jer, der stemte på DM Privat ved sidste hovedbestyrelsesvalg. Takket være jer får vi tre personer i Hovedbestyrelsen, hvilket er en sejr. Det er kun anden gang i DM s historie, at vi har fået tre pladser. At have tre pladser gør, at der bliver lyttet mere til os i Hovedbestyrelsen, hvilket giver os bedre mulighed for at sætte fokus på de privatansattes situation og på arbejdsmarkedspolitik. Vi vil gerne sende en særlig tak til alle jer, der fik andre medlemmer til at stemme på Privatansattes Liste. Vi ved, at mange har anbefalet listen eller en enkelt kandidat til venner eller kolleger. Tak for jeres indsats det er jeres benarbejde, der har gjort, at vi har bevaret de tre pladser, som vi tilkæmpede os for første gang ved forrige valg. Valget har givet os ekstra stof til eftertanke. Der var nemlig færre, der stemte alt i alt, og der var også færre, der stemte på Privatansattes Liste end ved sidste valg. Vores konklusion er, at der skal være en tættere kontakt DM og medlemmerne, og i vores tilfælde bedre kontakt mellem DM Privats bestyrelse og de privatansatte arbejdspladser. Har du forslag til noget, vi kan gøre for dig eller din arbejdsplads, så tøv ikke med at kontakte os på mail. Med venlig hilsen Privatansattes Liste ved Camilla Gregersen, mail: camilla.gregersen. og Frederik Dehlholm, mail:

12 12 Kom til nytårskur ARoS, Aarhus 16. januar 2013 kl DM, København 23. januar 2013 kl Programmet har indlagte pauser med mad og drikke. Kom og udvid dit netværk : Dørene åbnes : Velkomst ved Frederik Dehlholm, formand for DM Privat. Mød bestyrelsen : Historiker, professor og forfatter Niels Finn Christiansen fortæller om velfærd under forandring. Bliv klogere på velfærdsstat, reformer og hvorfor det var flovt at få hjælp fra det offentlige i 1950 erne. Bliver man stadig stemplet i dag? 18.30: Journalist og forfatter Lars Olsen beretter om akademikere og klasser. Hvor er du selv placeret i Olsens version af klassesamfundet? 19.30: Hjerneforsker Peter Lund Madsen underholder om hjernen og kreativiteten. Hvad er en god idé og hvor kommer den fra? Sko-eksemplet, om alt det vi tænker, uden vi ved det. Om hjernens badekar, bevidsthedsstrømmen og det frie valg. Om forberedelse, afslapning og Nobelpriser. Om alder og fastkørte tankebaner : Nytårskuren slutter. Er du privatansat og medlem af DM, får du automatisk en invitation til nytårskuren. Her kan du læse mere om programmet og tilmelde dig.

Målprogram for HK Kommunal Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016

Målprogram for HK Kommunal Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016 Målprogram for HK Kommunal 2016-2020 Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016 Målprogram som styringsredskab HK Kommunals målprogram understøtter de fælles mål,

Læs mere

Sig nej til stress. dm privat

Sig nej til stress. dm privat dm privat NR. 3 12. NOVEMBER 2010 SEKTOREN FOR PRIVATANSATTE Selvledelse er sundt 3 TEMA: Sådan får du indflydelse på din arbejdsdag 4 Derfor er et nej så svært 8 Stor ros til årsmøde om indflydelse 10

Læs mere

DM Dansk Magisterforening. DM for kommunikatører dm.dk/kommunikation

DM Dansk Magisterforening. DM for kommunikatører dm.dk/kommunikation DM Dansk Magisterforening DM for kommunikatører dm.dk/kommunikation DM for kommunikatører DM (Dansk Magisterforening) er mødested for 36.000 kandidater og studerende inden for humaniora, samfundsfag, naturvidenskab

Læs mere

TAP'ers evaluering af fleksordning Dato 2010-09-29 10:20:03

TAP'ers evaluering af fleksordning Dato 2010-09-29 10:20:03 Navn TAP'ers evaluering af fleksordning Dato 2010-09-29 10:20:03 Hvad er din holdning til fleksordningen? Hvilke fordele kan du se ved ordningen? (Gerne flere svar) Andre fordele: Det gavner både SDU og

Læs mere

5. Opsigelse De i henhold til Funktionærlovens 2 nævnte varsler finder anvendelse.

5. Opsigelse De i henhold til Funktionærlovens 2 nævnte varsler finder anvendelse. Ansættelseskontrakt for privatansatte - med bemærkninger 1. Mellem undertegnede Virksomhedens navn og adresse: Medarbejderens navn og adresse: indgås ansættelseskontrakt på følgende vilkår: 2. Arbejdsstedets

Læs mere

Guide. Sådan håndterer du parforholdets faresignaler. De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det

Guide. Sådan håndterer du parforholdets faresignaler. De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det Foto: Iris Guide September 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan håndterer du parforholdets faresignaler De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det Faresignaler

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

- Modul 5: Værdibaseret vækstledelse

- Modul 5: Værdibaseret vækstledelse Workshop til Vækst - Modul 5: Værdibaseret vækstledelse Indholdsfortegnelse Workshop til Vækst... 1 Værdibaseret vækstledelse... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 4 Indbydelse... 5 Program...

Læs mere

Arbejdstid på offentlige arbejdspladser

Arbejdstid på offentlige arbejdspladser Arbejdstid på offentlige arbejdspladser Hvordan er reglerne? Tænk længere Arbejdstid på offentlige arbejdspladser // 3 Arbejdstid på offentlige arbejdspladser hvordan er reglerne? På mange offentlige arbejdspladser

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

Forskerundersøgelsen. Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2

Forskerundersøgelsen. Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2 Forskerundersøgelsen Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2 Indholdsfortegnelse 1. Arbejdstid 2. Løn 3. Belastning og stress 4. Forskning og forskningsfinansiering 5. Arbejdspålæg 6. Forskningsfrihed

Læs mere

Undersøgelse om ros og anerkendelse

Undersøgelse om ros og anerkendelse Undersøgelse om ros og anerkendelse Lønmodtagere savner ros af chefen Hver tredje lønmodtager får så godt som aldrig ros og anerkendelse af den nærmeste chef. Til gengæld er de fleste kolleger gode til

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som pædagogmedhjælper

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som pædagogmedhjælper F O A F A G O G A R B E J D E Tekst: Britta Lundqvist. Foto: Biofoto/Johnny Madsen og Anders Tvevad. Layout: Joe Anderson og Maja Honoré. Tryk: FOA-tryk marts 2006. Det gør FOA for dig som pædagogmedhjælper

Læs mere

NYHEDSBREV NR. 4 af december 2010 3F-medlemmer i regioner

NYHEDSBREV NR. 4 af december 2010 3F-medlemmer i regioner NYHEDSBREV NR. 4 af 3F-medlemmer i regioner læs i dette nummer OK11 Er der ekstraordinært ansatte på DIN arbejdsplads? Sne Sne Aktuelle kurser og temadage i foråret 2011 OK 11 - Udtagelse af tværgående

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Nye regler og muligheder på fraværsområdet. hvordan fungerer de i praksis?

Nye regler og muligheder på fraværsområdet. hvordan fungerer de i praksis? Nye regler og muligheder på fraværsområdet hvordan fungerer de i praksis? Oktober 2010 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Resume... 3 4-ugers samtalen... 5 Kendskab og anvendelse... 5 Erfaringer og holdninger...

Læs mere

f o a f a g o g a r b e j d e Vi går ikke på akkord med mennesker Læs hvad FOA gør for dig

f o a f a g o g a r b e j d e Vi går ikke på akkord med mennesker Læs hvad FOA gør for dig f o a f a g o g a r b e j d e Vi går ikke på akkord med mennesker Læs hvad FOA gør for dig Det handler om mennesker Social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter er helt specielle mennesker.

Læs mere

Knokl hårdt og bliv fyret

Knokl hårdt og bliv fyret Knokl hårdt og bliv fyret Onsdag den 14. maj 2008, 0:01 Hårdt arbejde giver ikke automatisk succes. Læs om de fem områder, hvor du måske gør en kæmpe arbejdsindsats - uden reelt at blive belønnet for det.

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som ansat i Social- og Sundhedssektoren

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som ansat i Social- og Sundhedssektoren F O A F A G O G A R B E J D E Det gør FOA for dig som ansat i Social- og Sundhedssektoren 2 Det handler om mennesker Social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter er noget særligt. Du er

Læs mere

Forord. Annette Nordstrøm Hansen Fmd. for Gymnasieskolernes Lærerforening

Forord. Annette Nordstrøm Hansen Fmd. for Gymnasieskolernes Lærerforening STYR PÅ LØNNEN Forord Gymnasielærere på hf, hhx, htx og stx skal have en væsentlig del af lønnen som lokale tillæg, hvis sektoren skal have et attraktivt lønniveau, som kan tiltrække og fastholde de dygtigste

Læs mere

Undersøgelse af arbejdstid 2015

Undersøgelse af arbejdstid 2015 Undersøgelse af arbejdstid 2015 HL s undersøgelse er gennemført som en totalundersøgelse blandt samtlige foreningens lærermedlemmer i perioden 28. januar til 3. marts 2015. I alt 811 har gennemført, hvilket

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af i hvor høj grad vi oplever

Læs mere

Velkommen ORIENTERING SPILDER VI TIDEN MED MU-SAMTALER? om ledelse I DETTE NUMMER

Velkommen ORIENTERING SPILDER VI TIDEN MED MU-SAMTALER? om ledelse I DETTE NUMMER ORIENTERING om ledelse I DETTE NUMMER - Spilder vi tiden med MU-Samtaler 1 - Giv plads til de uformelle samtaler 4 - Tillid kan give usikkerhed 5 2015-2. SPILDER VI TIDEN MED MU-SAMTALER? Undersøgelser,

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt

Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt Kære afdelingsbestyrelse DUAB-retningslinie nr. 8 til afdelingsbestyrelserne: Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt Hellerup 28.02.2008 DUAB s organisationsbestyrelse har besluttet disse

Læs mere

Vejledning til skemalæggere

Vejledning til skemalæggere Vejledning til skemalæggere Yngre Læger får tit henvendelser fra medlemmer, som oplever, at arbejdsplanerne ikke lever op til Yngre Lægers overenskomst. Der kan være mange grunde til, at arbejdsplanerne

Læs mere

Forskelle mellem Hovedfag

Forskelle mellem Hovedfag Forskelle mellem Hovedfag Der er blevet benyttet forkortelser for Hovedfag for at give plads til tabellerne. Forkortelserne ser således ud: Hum= humaniora Nat = naturvidenskab Samf = samfundsvidenskab

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

Indhold. side 2 Praktiske oplysninger

Indhold. side 2 Praktiske oplysninger Ergoterapeutforeningens TR-kursuskatalog 2014 I 2014 kan Etf s tillidsrepræsentanter, TR, fællestillidsrepræsentanter, FTR, og arbejdsmiljørepræsentanter, AMiR, vælge mellem uddannelse, kurser og workshops

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som pædagogmedhjælper

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som pædagogmedhjælper F O A F A G O G A R B E J D E Tekst: Britta Lundqvist. Foto: Biofoto/Johnny Madsen og Anders Tvevad. Layout: Joe Anderson og Maja Honoré. Tryk: FOA-tryk marts 2006. Det gør FOA for dig som pædagogmedhjælper

Læs mere

trine kolding Få styr på tiden Sådan bliver du mere effektiv

trine kolding Få styr på tiden Sådan bliver du mere effektiv trine kolding Få styr på tiden Sådan bliver du mere effektiv BØRSEN MIKRO kapitel 5 Tidsregistrering En tidsrealist er bevidst om, at ting tager tid, og bruger tidsestimering som et værktøj til skabe en

Læs mere

Ny på job - Hvordan tager man godt imod nyuddannede psykologer

Ny på job - Hvordan tager man godt imod nyuddannede psykologer Dansk Psykolog Forening 2012 Ny på job - Hvordan tager man godt imod nyuddannede psykologer Mange nyuddannede står usikre over for at skulle begynde i deres første job som psykolog og har behov for svar

Læs mere

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske 2009 Studievejledningen, sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

indmeld dig her

indmeld dig her m e l d e M v i l B / k d. k www.h Indmeld dig her Whats in it for me Hvorfor Jeg har et professionelt talerør og optimal indflydelse på mit fag og min arbejdsplads Jeg har et kæmpe netværk og egne jurister

Læs mere

Forhandling, der skaber resultater

Forhandling, der skaber resultater Forhandling, der skaber resultater Forhandling, der skaber resultater Giv dig selv et forspring til at nå dine forhandlingsmål Forhandling med gennemslagskraft Alt er under forandring og derfor er alt

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet.

Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet. Arbejdstidsspillet Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet. 1) Taler med din leder og beder om at få

Læs mere

Forskerundersøgelsen. Resultater for sektorforskere Spor 3

Forskerundersøgelsen. Resultater for sektorforskere Spor 3 Forskerundersøgelsen Resultater for sektorforskere Spor 3 Indholdsfortegnelse 1. Arbejdstid 2. Løn 3. Belastning og stress 4. Forskning og forskningsfinansiering 5. Forskningsfrihed 6. Medindflydelse 7.

Læs mere

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 DAGENS PROGRAM 08:30 09:30 Opsamling 09:30 09:45 Pause 09:45 10:45 Brik Å Teori:

Læs mere

Indlægget i Fællessalen Christiansborg, den 15. marts 2005. Det grænseløse arbejde

Indlægget i Fællessalen Christiansborg, den 15. marts 2005. Det grænseløse arbejde Indlægget i Fællessalen Christiansborg, den 15. marts 2005 Det grænseløse arbejde Hvilke årsager kan der være til, at mange føler sig pressede i hverdagen? Tilgangen til problemstillingen - overskrifterne

Læs mere

Aktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA

Aktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Aktiv i IDA En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Ingeniørforeningen 2012 Aktiv i IDA 2 Hovedresultater Formålet med undersøgelsen er at få viden, der kan styrke arbejdet med at fastholde nuværende

Læs mere

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 223 Offentligt Talepapir 28. januar 2015 Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Følgende spørgsmål skal behandles

Læs mere

TR undersøgelse vedr. tidsregistrering på erhvervsakademier

TR undersøgelse vedr. tidsregistrering på erhvervsakademier 1 TR undersøgelse vedr. tidsregistrering på erhvervsakademier Djøf, DM og IDA har som et led i opfølgningen med Styrelsen for Videregående Uddannelser af indførelsen af årsnorm og tidsregistrering ved

Læs mere

Lær at lede og. motivere frivillige

Lær at lede og. motivere frivillige Lær at lede og Bog: Ledelse af frivillige. Særpris i dag: 239 kr. motivere frivillige V/ Sociolog Foredragsholder, forfatter og konsulent Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO Hvor er du? 1) I har

Læs mere

Kim Simonsens indlæg på KTOs konference om fremtidens forhandlinger. 28. april 2003.

Kim Simonsens indlæg på KTOs konference om fremtidens forhandlinger. 28. april 2003. Kim Simonsens indlæg på KTOs konference om fremtidens forhandlinger. 28. april 2003. Som bekendt blev mæglingsforslaget i 2002 kun vedtaget med nogle få tusinde ja-stemmers overvægt. Jeg har forstået,

Læs mere

Godt psykisk arbejdsmiljø. Inspiration og metoder til ledere og medarbejdere

Godt psykisk arbejdsmiljø. Inspiration og metoder til ledere og medarbejdere Godt psykisk arbejdsmiljø Inspiration og metoder til ledere og medarbejdere Inspiration og metoder til et sundt arbejdsliv På www.etsundtarbejdsliv.dk finder du en vifte af værktøjer og metoder til at

Læs mere

Tillæg til Beretning. Årsmøde 2009 Service- og Rengøringsassistenter.

Tillæg til Beretning. Årsmøde 2009 Service- og Rengøringsassistenter. Tillæg til Beretning Årsmøde 2009 Service- og Rengøringsassistenter. Årets Lønforhandlinger Århus kommune. For første gang er lønforhandlingerne for daginstitutionernes rengøringsassistenter i Århus Kommune

Læs mere

1. I hvilken grad har 31-9 efter din mening understøttet skolens arbejde med at virkeliggøre folkeskolereformens mål og indholdselementer?

1. I hvilken grad har 31-9 efter din mening understøttet skolens arbejde med at virkeliggøre folkeskolereformens mål og indholdselementer? NOTAT Dato Børne- og Ungeforvaltningen Skoleafdelingen Opsamling på fokusgruppeinterview med medarbejdere - gruppe II Gruppen bestod af 1 pædagog(medhjælper), 1 børnehaveklasseleder, 5 lærere fra indskoling

Læs mere

Danskerne tager arbejdet med på ferie resultat af undersøgelse

Danskerne tager arbejdet med på ferie resultat af undersøgelse Danskerne tager arbejdet med på ferie resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har gennemført en internetbaseret undersøgelse af, hvorvidt vi holder ferie

Læs mere

Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere

Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere Skab resultater med større power og personlig gennemslagskraft Personlig gennemslagskraft styrker dine forhandlinger

Læs mere

- Generalforsamling afklaring og fordeling af opgaver Herunder to punkter: mobilisering og praktisk

- Generalforsamling afklaring og fordeling af opgaver Herunder to punkter: mobilisering og praktisk Referat for bestyrelsesmøde KaJ, medie- og journaliststuderende Dato: Søndag d. 14/02 klokken 15-18 Sted: DJ s lokaler på Fiskergade, Aarhus C Tilstede: Anders (skype), Mie, Philip, Daniel, Kristian, Freja,

Læs mere

Lederes holdning til og brug af sociale medier.

Lederes holdning til og brug af sociale medier. SOCIALE MEDIER Facebook, twitter og LinkedIn Lederes holdning til og brug af sociale medier. Juni 2010 Resumé... 1 Lederne aktive på sociale medier... 2 Begrænset aktivitet i arbejdstiden... 3 Sociale

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Vejledning til skemalæggere

Vejledning til skemalæggere Vejledning til skemalæggere 2 Yngre Læger får tit henvendelser fra medlemmer, som oplever, at arbejdsplanerne ikke lever op til Yngre Lægers overenskomst. Der kan være mange grunde til, at arbejdsplanerne

Læs mere

Vejledning til MUS-skemaet

Vejledning til MUS-skemaet Vejledning til MUS-skemaet Denne vejledning har til formål at give inspiration til dialogen om de forskellige emner i MUS-skemaet. Vejledningen henvender sig både til ledere og medarbejdere. Hvis du under

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Find din. kandidat. dm privat

Find din. kandidat. dm privat dm privat NR. 3 31. AUGUST 2012 SEKTOREN FOR PRIVATANSATTE Millioner på højkant 3 Camilla Gregersen 4 Frederik Dehlholm 6 Nanna Bruun 8 Øvrige kandidater 10 Nye overenskomster 11 Gratis kurser og branchedage

Læs mere

Workshops til Vækst. - Modul 4: Intern indsigt. Indholdsfortegnelse

Workshops til Vækst. - Modul 4: Intern indsigt. Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst - Modul 4: Intern indsigt Indholdsfortegnelse Mentale modeller... 2 Samarbejdskort SKABELON... 3 Kompetencer SKABELON... 4 Den samarbejdende organisation... 5 Praktiske forberedelser...

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om lederuddannelse. Undersøgelsens hovedkonklusioner. Kampagne og analyse 11. januar 2009

Det siger FOAs medlemmer om lederuddannelse. Undersøgelsens hovedkonklusioner. Kampagne og analyse 11. januar 2009 Kampagne og analyse 11. januar 2009 Det siger FOAs medlemmer om lederuddannelse FOA stillede i november 2009 en række spørgsmål til sine ledermedlemmer om deres lederuddannelse og ledelsesansvar. Undersøgelsen

Læs mere

VÆ R D S Æ T T E A F I V E R E T L S E M O T H U M A N U N I V E R Z

VÆ R D S Æ T T E A F I V E R E T L S E M O T H U M A N U N I V E R Z I V E R E T A F VÆ R D S Æ T T E M O T L S E H U M A N U N I V E R Z 20 1 MEDARBEJDERES STØRSTE BEHOV Jeg (Gary) spiste middag med en ven, som er leder i en stor, frivillig organisation. Jeg gav ham en

Læs mere

Børne- og Ungeudvalget

Børne- og Ungeudvalget Det er igen tid til at gøre status i forhold til Børne- og Ungeudvalgets arbejde her i kredsen. Det har på mange måder været et godt år med forandringer, succes, glade spillere og trænere som hoved indtryk.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Hovedresultater Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet... 7

Indholdsfortegnelse. Hovedresultater Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet... 7 Indholdsfortegnelse Hovedresultater... 2 Balance mellem arbejde og privatliv... 3 Balance og fleksibilitet... 7 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 9 1 Hovedresultater Knap hver tiende

Læs mere

Ledelse af frivillige

Ledelse af frivillige Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af RETRO og Yogafaith Danmark giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven

Læs mere

Hvordan får vi erstattet løse ansættelser med faste?

Hvordan får vi erstattet løse ansættelser med faste? Hvordan får vi erstattet løse ansættelser med faste? DM Dansk Magisterforening Et værktøj til DM Offentligs tillidsrepræsentanter til medlemsdiskussion og til forhandling med ledelsen 1 Materialet søger

Læs mere

OK13 Det forhandler vi om

OK13 Det forhandler vi om OK13 Det forhandler vi om Forord Verden er i en økonomisk krise. I medierne og ved forhandlingsbordet fremfører arbejdsgiverne, at der kun er plads til meget små eller ingen lønstigninger til medarbejderne.

Læs mere

DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab

DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab DM dit naturlige valg som cand.scient. DM er en fagforening for højtuddannede og mødestedet for 36.000 kandidater og studerende inden for

Læs mere

1Unge sportudøveres prioritering og planlægning

1Unge sportudøveres prioritering og planlægning 1Unge sportudøveres prioritering og planlægning UNGE SPORTUDØVERES PRIORITERING OG PLANLÆGNING Oldengaard.dk har foretaget en spørgeskemaundersøgelse over nettet for at afdække unge sportudøveres prioriteringer

Læs mere

PÅ 3F UNGDOMSKURSER FÅR DU: udvidet dit netværk. udviklet dig som person. ny viden

PÅ 3F UNGDOMSKURSER FÅR DU: udvidet dit netværk. udviklet dig som person. ny viden 1 PÅ 3F UNGDOMSKURSER FÅR DU: udvidet dit netværk ny viden Som medlem af 3F og under 31 år er det gratis at deltage på kurserne, og vi betaler billigste offentlige transport. For at sikre at så mange forskellige

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

Trivselsrådgiver uddannelsen

Trivselsrådgiver uddannelsen Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.

Læs mere

SYTTEN INFO. Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED. Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3

SYTTEN INFO. Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED. Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3 SYTTEN INFO Rødovre Lærerforenings medlemsblad Årgang 18 Nr. 2 Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3 Ny strategi

Læs mere

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det

Læs mere

Frivillige og et godt arbejdsmiljø

Frivillige og et godt arbejdsmiljø Køb bøgerne i dag Frivillige og et godt arbejdsmiljø V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af RETRO og Yogafaith Danmark giver dig redskaber og inspiration

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

Studerendes studie og jobsøgning

Studerendes studie og jobsøgning 2012 Studerendes studie og jobsøgning De er forkælede, drikker for meget, dyrker for lidt motion, teoretikere der ikke er gearet til erhvervslivet, karriereorienterede, innovative, økonomisk pressede,

Læs mere

Bettina Carlsen April 2011

Bettina Carlsen April 2011 Bettina Carlsen April 2011 FTFs Ungdomsundersøgelsen 2011 De studerendes forventninger til og oplevelse af uddannelsen, SLS og arbejdslivet Nærværende notat vil præsentere de deltagende sygeplejerskestuderendes

Læs mere

Forum 2: Social Kapital Tirsdag d. 8 november 2016 kl

Forum 2: Social Kapital Tirsdag d. 8 november 2016 kl Referat Arbejdsmiljøkonference 2016 Forum 2: Social Kapital Tirsdag d. 8 november 2016 kl. 9 11.45 Tovholder: Stig Ingemann Sørensen, Konsulent/Facilitator Videncenter for arbejdsmiljø Talere: Jan Lorentzen

Læs mere

Efteruddannelse & komperenceudvikling

Efteruddannelse & komperenceudvikling efterår 2012HK Kurser Efteruddannelse & komperenceudvikling Det arbejder HK Midt også for... Et HK-medlemskab er adgangsbillet til en lang række tilbud, som kan styrke din personlige udvikling og dine

Læs mere

12 11 1 10 2 9 3 8 4 7 5 6 STYR PÅ TIDEN

12 11 1 10 2 9 3 8 4 7 5 6 STYR PÅ TIDEN 11 12 1 10 2 9 3 8 4 7 6 5 STYR PÅ TIDEN Forord Med overenskomsten, som blev forhandlet i foråret 2015, har Moderniseringsstyrelsen og GL sammen sendt et klart signal om, at arbejdstidsreglerne, der gælder

Læs mere

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne FOA Kampagne og Analyse Juni 2012 FOA har i perioden fra 1.-12. juni 2012 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel

Læs mere

DM Fagforening for højtuddannede. Velkommen til DM

DM Fagforening for højtuddannede. Velkommen til DM DM Fagforening for højtuddannede Velkommen til DM Velkommen til DM Fagforening for højtuddannede DM yder både kollektiv interessevaretagelse og råd og vejledning til det enkelte medlem med hensyn til

Læs mere

Foto: Jakob Carlsen. GUIDE Når du vil starte selvstændig virksomhed

Foto: Jakob Carlsen. GUIDE Når du vil starte selvstændig virksomhed Foto: Jakob Carlsen GUIDE Når du vil starte selvstændig virksomhed INDHOLD: Jeg vil starte selvstændig virksomhed.. 3 Er din virksomhed din hovedeller bibeskæftigelse?.6 Fordele og ulemper ved selvstændig

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 439 Offentligt Tale til samråd Spørgsmål O-S (sammenfatning): På baggrund af BPA-evalueringen bedes oplyst, hvilke ændringer regeringen overvejer

Læs mere

Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen

Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen Indledning Først vil jeg gerne sige tak til de mange mennesker som har arbejdet hårdt i mange måneder for, at vi i dag

Læs mere

Udtalelser om ledelse og samarbejde: (fra undersøgelsen Moderne Tider )

Udtalelser om ledelse og samarbejde: (fra undersøgelsen Moderne Tider ) Udtalelser om ledelse og samarbejde: (fra undersøgelsen Moderne Tider ) For mange og for uerfarne chefer, der mere eller mindre bare "løber med" uden at have TV-indsigt. Som om de er ansat til at løbe

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Bilag 10. Side 1 af 8

Bilag 10. Side 1 af 8 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april

Læs mere

31 oktober 2013. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 7

31 oktober 2013. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 7 31 oktober 2013 Nr. 7-31. oktober 2013. Nr. 7 Seniorjobbere: Skriv endelig at vi morer os Der er plads til flere på Københavns Stadsarkiv Fotos: Per Sichlau Hvis man gerne vil vide, hvad børn vejede og

Læs mere

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres

Læs mere

1. dag - Modul 1A. Velkomst og præsentation. Indflydelse og interessevaretagelse. Frokost (kl. 13-14) TR-spillet. Arbejdstid. Middag (kl.

1. dag - Modul 1A. Velkomst og præsentation. Indflydelse og interessevaretagelse. Frokost (kl. 13-14) TR-spillet. Arbejdstid. Middag (kl. 1. dag - Modul 1A Velkomst og præsentation Indflydelse og interessevaretagelse Frokost (kl. 13-14) TR-spillet Arbejdstid Middag (kl. 18-19) Overraskelse (kl. 19.30-21) 10-09-2015 SIDE 1 TR-kursus Modul

Læs mere

Form din karriere. Projektleder Pia Ravn Dyhr

Form din karriere. Projektleder Pia Ravn Dyhr Form din karriere Projektleder Pia Ravn Dyhr Dagens program Velkomst & runde med præsentation af jer: Hvem er du? Karriereforståelser Hvem er du? Hvad kan du? Hvad vil du? Dine grundlæggende værdier øvelse:

Læs mere

TILLID PÅ BORNHOLMSK. Han opdagede hurtigt den tavle, som hang på væggen og gav chefen det store overblik over, hvor alle medarbejderne var.

TILLID PÅ BORNHOLMSK. Han opdagede hurtigt den tavle, som hang på væggen og gav chefen det store overblik over, hvor alle medarbejderne var. TILLID PÅ BORNHOLMSK Det handler om is i maven, børneopdragelse og græs på syv centimeter, når Vej og Parks leder og fællestillidsrepræsentant fortæller, hvad tillid er på en arbejdsplads. Og hvordan tillid

Læs mere

Formand, Majbrit Berlau

Formand, Majbrit Berlau Formand, Majbrit Berlau Fokus på klubberne Stærke klubfællesskaber Nyt? Nej men vigtigt Kl. 11.00 11.35 Hvorfor skal vi styrke vores fællesskaber? Kl. 11.00 11.35 Fagbevægelsen er udfordret på styrken

Læs mere

Pårørende, tabu og arbejdsmarked

Pårørende, tabu og arbejdsmarked Pårørende, tabu og arbejdsmarked 1. Jeg oplever, at andre synes: Det er mere acceptabelt at have en fysisk sygdom end en psykisk sygdom 85,5% 437 Det er mere acceptabelt at have en psykisk sygdom end en

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

FOA din partner på arbejdspladsen

FOA din partner på arbejdspladsen F O A F A G O G A R B E J D E FOA din partner på arbejdspladsen Fordele og medlemstilbud 2007 FOA er til for dig FOA Fag og Arbejde er et fagligt fællesskab, hvor vi er omkring 205.000 medlemmer. Som medlem

Læs mere

Trivselsundersøgelse/APV 2013

Trivselsundersøgelse/APV 2013 Trivselsundersøgelse/APV 203 Benchmarkrapport University colleges Totalrapport Maj 203 Antal besvarelser: Svarprocent: 3687 8% INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 DEL : OVERORDNEDE RESULTATER 4 MEDARBEJDERTRIVSELINDEKS

Læs mere

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. I august og september måned 2006 gennemførte Teglkamp & Co. en internetbaseret undersøgelse af, hvor meget vi

Læs mere