Indhold. Cevea-idepaper: Tillid frem for kontrol men hvordan..? 3. Bo Sandemann Rasmussen Øvelsen at få mere ud af mindre 5

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indhold. Cevea-idepaper: Tillid frem for kontrol men hvordan..? 3. Bo Sandemann Rasmussen Øvelsen at få mere ud af mindre 5"

Transkript

1

2 Indhold Cevea-idepaper: Tillid frem for kontrol men hvordan..? 3 Bo Sandemann Rasmussen Øvelsen at få mere ud af mindre 5 Klaus Majgaard: Veje til bedre styringsdialog 8 Jesper Nygård: Det sociale enzym 12 Jens Jonatan Steen: Djøficering: større afstand mellem forvalterne og de forvaltede 15 Ninna Thomsen: Kontrol er godt - tillid er billigere 18 Thomas Medom: Borgerbudgetter i Aarhus 20 Michael Egelund: Laboratorier kickstarter den kommunale styring 21 Demokratisk velfærd erfaringer fra de norske modelkommuner 23 Centrum-venstre visioner for velfærden 25

3 Cevea-idepaper: Tillid frem for kontrol men hvordan..? Introduktion til udgivelsen Afbureaukratisering og tillid er blevet de nye buzz-words i velfærdsdebatten. De fleste er enige om, at kontrol og DJØFicering har taget overhånd men de færreste har konkrete bud på, hvad vi skal sætte i stedet. Med et kommunalvalg om hjørnet er det tid til at sætte skub i diskussionerne af, hvordan vi skal styre og indrette den offentlige sektor i fremtiden. Der er rig mulighed for at komme på banen med forslag, der højner effektiviteten, udbreder ejerskabet og har kant til højrefløjen. Dette Cevea-idepaper indeholder inspiration til, hvordan der kan sikres. Du kan både finde konkrete forandrings-eksempler fra kommuner, hvor politikere og fagforeninger sammen har taget livtag med bureaukrati og kontrol. Og du kan finde mere overordnede bud på, hvordan den offentlige sektor kan anskues på nye måder. En centrum-venstre offensiv? Der er bred enighed om behovet for mindre bureaukrati og mere tid til kerneopgaver. Ambitionen forener ønsket om et bedre og mere meningsfyldt arbejdsliv for de ansatte med behovet for effektiviseringer og bedre brug af ressourcerne og så er det en oplagt offensiv for centrumvenstre med demokratisk og fællesskabsorienteret udgangspunkt. Hvad er Cevea-idepapers? Der er mange gode grunde til at tage temaet op: For det første tales der overalt i det politiske Danmark om afbureaukratisering og om mindre kontrol af de offentligt ansattes arbejde. I den akademiske verden forskes i styringsparadigmer til tiden efter New Public Management.. På Christiansborg tales om tillidsreform, der skal forandre styringen af den offentlige sektor med fokus på at fjerne bureaukrati og kontrol fra de offentligt ansattes hverdag. Der er med andre ord grøde i diskussionen om, hvordan vi styrer vores velfærdssamfund på en hensigtsmæssig og mere menneskelig måde. For det andet kommer der over de kommende år til at være brug for at vende hver en øre og sikre effektiv udnyttelse af de offentlige udgifter. Som du kan læse mere om i artiklen Øvelsen at få mere ud af mindre er der lagt op til historisk lav vækst i den offentlige sektor over de kommende år og der skal findes milliarder på velfærdseffektiviseringer. Derfor er der al grund til at tænke i forandringer og effektiviseringer, som ikke handler om mindre, men mere kvalitet. Centrum-venstre sukker efter inspiration og intellektuel debat. Efter mulighed for at søge efter løsninger, hvor der i dag mangler troværdige svar. Derfor introduceres nu Ceveaidepapers: Længere web-udgivelser med bidrag fra ud- og indland, som kommer rundt om aktuelle politiske spørgsmål om dillemmaer alt det, der ikke er plads til i den hurtige debat: Hvordan håndterer centrum-venstre i USA og Europa den politiske krise? Hvordan tackler vi den globale konkurrence? Hvordan ser fremtidens arbejdsmarked ud? Cevea-idepapers vil udkomme fire gange årligt og være frit tilgængeligt for alle, der ønsker inspiration til udvikling af nye ideer eller baggrund om nye strømning og tendenser i centrum-venstre.

4 For det tredje er der kommunalvalg til efteråret. De snævre økonomiske rammer på den ene side og stigende kvalitetskrav på den anden stiller store krav til kommunale politikere om nye løsninger på komplekse problemer. I kommuner over hele landet diskuteres det, hvordan man kan få flyttet ressourcer fra papirarbejde til kerneydelser og få arbejdsglæden tilbage blandt medarbejderne. Og et kommunalvalg er en oplagt mulighed for at sætte en ny dagsorden. Det er ikke en sjældenhed at tage temaet styring af den offentlige sektor op til debat i disse dage. Cevea er ikke de eneste, der taler om effektiviseringer, afbureaukratisering og velfærdsinnovation. Alligevel adskiller dette idepaper sig fra mængden. Det tager sit afsæt til venstre for den politiske midte og stiller spørgsmålet: Hvad er centrum-venstres offensive vision for demokratisk og effektiv indretning af vores fælles offentlige sektor. En vision om udvidelse af demokratiet. En vision om mere tillid til medarbejderne. En vision om stærke fællesskaber. En vision om et solidt velfærdssamfund. Alt sammen gode venstreorienterede værdier, som fortjener at blive udfoldet ud over parole-niveau. Go fornøjelse Nanna Westerby, publikationschef i Cevea

5 Bo Sandemann Rasmussen Øvelsen at få mere ud af mindre Den offentlige sektor skal i de kommende år både vokse betragteligt mindre end tidligere og effektivisere for milliarder. Det behøver dog ikke betyde ringere velfærd, mener professor Bo Sandemann Rasmussen, som forudser en kamp mellem de offentlige ansatte og de offentlige administratorer. af Christoffer Voss, journalist, Cevea Bo Sandemann Rasmussen, regeringen har fastlagt væksten i den offentlige sektor i 2014 på 0,4 procent den uden sammenligning lavest planlagte stigningstakst i nyere tid. Hvad kommer det til at betyde for den offentlige sektor? Det er rigtigt, at vi næste år skal have lavere vækst i det offentlige, end vi har haft i mange år. Det besynderlige er så, at det faktiske offentlige forbrug - både i 2012 og formentlig også i år - har været meget tilbageholdent, fordi kommunerne har været overforsigtige med deres penge. Det skyldes, at der er kommet sanktioner ved budgetoverskridelser, og det er kommunerne ved at lære. Derfor er vi den underlige situation, at vi har den lavest budgetterede vækst i mange år, men at de faktiske udgifter har ligget under budget (omkring 3,5 milliarder, red.). Hvis kommunerne fastholder samme margin til budgetgrænsen, vil nedskæringerne blive meget reelle. Hvis de bliver bedre til at styre deres økonomi, behøver de kommende år ikke blive så forskellige fra dem, vi allerede har oplevet. Hvad kommer den lavere forbrugsvækst til at betyde for den offentlige beskæftigelse? Fra 1990 til 2012 steg det offentlige forbrug i faste priser med 45 procent, og i samme tidsperiode steg den offentlige beskæftigelse kun med otte procent. Så der skal en relativt stor stigning i det offentlige forbrug til for at fastholde beskæftigelsen. I 2012 steg det offentlige forbrug med en halv procent, men der blev færre offentlige ansatte. Det vil sige, at selv med en vækst i den størrelsesorden, vi regner med at se i de kommende år, var man ikke i stand til at fastholde beskæftigelsesniveauet. Så der skal ske væsentlige ændringer i den måde, det offentlige fungerer på, hvis man skal opretholde beskæftigelsen. Hvor kan Finansministeriet og Moderniseringsstyrelsen så finde pengene henne? Jeg er ikke i tvivl om, at de offentlige ansatte over en bred kam vil blive spændt hårdere for og får forringet deres rettigheder. Noget af det, der vil ske i de kommende år og som allerede sker nu er, at en del af disse milliarder vil blive fundet i forbindelse med overenskomstfornyelser. Embedsmændene ser, at der er nogle grupper i det offentlige, som har for gode forhold, og dem vil de så gerne forringe for at spare penge ad den vej. Man kan måske ikke få de ansatte til at gå ned i løn, men man vil få lønmodtagerorganisationerne til at acceptere mere arbejde uden merbetaling. Ligesom vi så det med lærerne. Er det uproblematisk, at man forsøger at finansiere effektiviseringerne gennem overenskomsterne? Når vores økonomiske situation er, som den er, med lavkonjunktur og lav beskæftigelse, så er det nemmere for arbejdsgiverne at presse de offentlige lønmodtagerorganisationer til på en alle anden måde at acceptere forringelser. Så er spørgsmålet, hvad der sker, når der kommer mere gang i

6 væksten, og de offentlige ansatte har bedre beskæftigelsesmuligheder andre steder. Forringer vi vilkårene i den offentlige sektor, må man forvente, at flere søger over i den private sektor. Det er selvfølgelig også det, regeringen vil have at væksten hovedsagligt kommer i de private. Men de er også nødt til at sørge for, at vi i det offentlige både har de rigtige og nok ansatte til at sørge for velfærden. Især på plejeområdet er det ikke nemt at finde folk, så det kan blive sværere at opnå gevinster ved at presse de offentlige ansatte, for presser du folk for meget, søger de privat ansættelse. Det kan blive så voldsomt, at det bliver et problem at rekruttere de rigtige folk til den offentlige sektor. Og vil vi - for eksempel - gerne have en god folkeskole, skal de bedste lærere jo ikke søge væk. Så den offentlige sektor bliver sandsynligvis mindre, og de ansatte kan se frem til ringere arbejdsvilkår. Betyder det, at den lavere vækst og effektiviseringerne vil medføre nedskæringer og forringelser? Det afhænger fuldstændig af, om man lykkes med at effektivisere. Hvis det ikke lykkes med noget, så vil vi få en nedgang i serviceniveauet. Men omvendt, kan man effektivisere for de 12 milliarder kroner, vil man i gennemsnit kunne opretholde serviceniveauet. Med andre ord skal de 12 milliarder sørge for, at velfærdsniveauet ikke falder. Men det betyder ikke, at pengene skal bredes ud over alle de offentlige serviceydelser. Man skal snarere bruge dem til at lave specifikke prioriteringer. Så på nogle områder vil man opleve en forringet service, mens man på andre vil opleve en forøget service. Det gennemsnitlige serviceniveau er måske uændret, men der vil helt klart ske omprioriteringer. Vi får en omflytning af ressourcer. Hvor vil man så henholdsvis spare og investere? Overordnet set vil man nok forsøge at effektivisere relativt bredt. Det er den nemmeste måde at skaffe pengene. Hvis de ellers kan klare sig for færre midler, vil det være bedst at skære i de administrative enheder i stat, regioner og kommuner, da det ikke umiddelbart forringer velfærdsniveauet. Omvendt er sundhed og ældrepleje formentlig områder, man vil opprioritere. Frem til 2020 stiger aldersgruppen 66+ med personer i forhold til i dag, og med den stigning i antallet af ældre, er det næsten usandsynligt, at man vil kunne klare sig uden mere personale. Derfor kommer der et endnu større behov for hjemmehjælpere. Og det er et svært sted at effektivisere. De varme hænder er et af de områder, hvor det er vanskeligt for færre at klare mere, så det er svært at se, hvordan vi skal klare os uden flere ansatte i ældreplejen. Udover overenskomstfornyelser og øget digitalisering: hvordan kan man ellers effektivisere? Inden for det offentlige har ikke man noget godt mål for, hvordan produktiviteten udvikler sig. Men selvom man ikke kan måle, kan man stadig gøre tingene på anderledes og bedre måder. Jeg vil gætte på, at man bredt set inden for det offentlige vil forsøge at effektivisere de administrative arbejdsgange. I det offentlige skal næsten alt dokumenteres, så man er 100 procent sikker på, at alt bliver lavet ordentligt. Det skal rapporteres tilbage, og der skal evalueres og måles. Det koster også ressourcer. Og spørgsmålet er, om det er gået for vidt. Jeg fornemmer dog - og det kan man både

7 se fra indgrebet i forhold til både lærerne og lægerne at der et ønske fra Finansministeriet om en betydelig kontrol af, hvad der sker rundt omkring. Og kontrol får du kun ved at bruge ressourcer på at kontrollere niveauerne under dig. Så der er en tendens til, at der kommer mere og ikke mindre bureaukrati, selvom det ville kunne spare mange penge? Det er svært at sige for øjeblikket. Men jeg tror ikke, vi kommer til at opleve mindre bureaukrati. Der er ikke tydelige tegn på, at man siger: dem, der er tættest på opgaverne ved bedst, hvordan de løses. Selvom jeg godt kunne se en frigørelse af den offentlige administration som en måde at spare ressourcer på. Ressourcer, som man kunne bruge bedre andre steder, for offentlig administration er nødvendigt i et vist omfang, men det er ikke velfærdssamfundets kerneprodukt. Det er områder som hospitaler, plejeydelser, folkeskole og uddannelser, der bidrager med de egentlige velfærdsydelser. Offentlig administration er det nødvendige onde. Men nu er det jo administratorerne i Moderniseringsstyrelsen, som sidder og styrer dette arbejde, så jeg er ikke sikker på, at deres første tanke er en mere simpel administration. Det ville betyde, at det øverste niveau mister kontrol, og den er de måske bange for at miste. Det er meget tydeligt i de tanker, der kommer fra Finansministeriet og Moderniseringsstyrelsen, at de vil have styr på, hvad der foregår. Det er ikke kontrol, de vil give op på. Er det overordnet set muligt at effektivisere for de her 12 milliarder kroner? Som sagt kan man ikke udelukke det. Men det er ikke nogen nem opgave. Jeg ser det som en af de største opgaver i de kommende fem til ti år. Og jeg tror som sagt, at det er nemmere her i starten, hvor arbejdsmarkedet ikke er så presset. Finansministeriet synes, at nogle grupper i det offentlige har for gode forhold, og de vil prøve at spare pengene ad den vej. Men jo mere presset arbejdsmarkedet bliver, jo sværere bliver det at sætte tommelskruerne på de offentlige ansatte. Bo Sandemann Rasmussen er professor i nationaløkonomi ved Institut for Økonomi på Aarhus Universitet. Han forsker og underviser i makroøkonomi og skatter.

8 Klaus Majgaard: Veje til bedre styringsdialog Der skal over de kommende år udvikles nye styringsformer i den offentlige sektor. Måske Børne- og Undervisningsministerens Ny Nordisk Skole - projekt kan blive forløber for ny netværksstyring af velfærden? Klaus Majgaard peger på nye veje og modeller for fornyelsen af den offentlige sektor. Af Klaus Majgaard, rådgiver i offentlig styring og velfærdsudvikling og aktuel med bogen Offentlig styring simpel, reflekteret, transformativ. I den offentlige sektor kan der være langt fra top til bund. Ét er de politiske mål og reforminitiativer, som lanceres fra folketing, regionsråd og kommunalbestyrelser. Noget andet er, hvordan disse opfattes og omsættes i velfærdssamfundets frontlinje. Selv når intensionerne og budskaber synes ret klare, er vi blevet forbløffet over implementeringssvigt og huller i styrings-kæden. Hvad enten det gælder it-projekter i politiet, brugen af elevplaner eller retssikkerhed i børnesagsbehandlingen, er der tegn på, at kæden hopper af, når centrale initiativer skal finde vej til virkeliggørelse. Der har ikke manglet forsøg på at overvinde denne styringsmæssige afmagt og fremmedgørelse. I midten af 00 erne lancerede den daværende regering en kvalitetsreform, og i dag tales der om en tillidsreform. Med disse reforminitiativer som baggrund skal jeg i det følgende diskutere to aktuelle tilgange til udvikling af dialog og sammenhæng i styringen af den offentlige sektor, som henholdsvis lægger vægt på stringente målhierarkier og netværksbaseret dialog. Resultatbaseret styring Gå tilbage til midten af 00 erne. De sidste 20 års forsøg på at modernisere styringen er under hård kritik. New Public Management er blevet et skældsord, som hurtigt sættes i forbindelse med minut- og dokumentationstyranni. Hjortdahl m.fl. (2007) siger undskyld for deres medvirken i opbygningen af de nye styringsystemer. Det er blevet mondænt at være styringskritiker. Statsministeren er taget på landevejen for at besøge daginstitutioner og holde dialogmøder med medarbejdere og ledere ledsaget af et passende følge af organisationsrepræsentanter og embedsmænd. Resultatet bliver udspillet til kvalitetsreformen (Regeringen 2007). Budskaberne handler om fokus på kerneydelserne og frisættelse af frontmedarbejderne. I dette klima gøres et forsøg på at forny de moderne styringsteknologier. Klareste udtryk er Rambøll-konsulenternes bog Når måling giver mening (Ejler m.fl. 2008). Afsættet for bogen er netop kritikken af, hvordan målstyring og dokumentationskrav har sandet den offentlige sektor til. Løsningen ses dog ikke som at opgive målstyringen, men derimod forny den. Problemet med den hidtidige målstyring var, at den fokuserede på at skabe aftaler mellem de forskellige hierarkiske niveauer. Nu skal vi i stedet fokusere på brugeren og de effekter, vi vil skabe i brugerens situation. I stedet for at følge hierarkiet skal vi følge værdikæden, som forbinder effektmål med de indsatser, vi

9 skaber for at tilvejebringe effekterne. Vi skal kort sagt fokusere mere på resultatet end på procedurer og processer på vejen. Denne tilgang kaldes resultatbaseret styring og bliver varedeklareret som New Public Management version 2.0. Der er to vigtige byggesten i denne konstruktion. Den ene er effektmål. Den anden er forandringsteorier, det vil sige vores kausale antagelser om, hvordan indsatserne bidrager til at skabe effekterne. Begge dele finder hurtigt vej til Finansministeriet styringsvejledning (Finansministeriet 2010). Resultatbaseret styring finder vi nok mest udfoldet i styringen af de nye jobcentre, som dannes i forlængelse af strukturreformen. På baggrund af regeringens 2020-målsætninger formulerer beskæftigelsesministeren hvert år fire effektmål. Hver kommune går i dialog med deres beskæftigelsesregion og aftaler konkrete måltal for disse effektmål, som indarbejdes i den kommunale beskæftigelsesplan. Planen udpeger på den baggrund målgrupper og indsatser. Der er udsendt vejledninger og skabt kampagner, som skal hjælpe jobcentrene med at udforme forandringsteorier, der målretter indsatserne, og tilhørende indikatorer, som giver feedback på progressionen. Den resultatbaserede styring søger altså at gøre styringsdialogen mere vedkommende og sammenhængende ved at fokusere på det, der opfattes som mest væsentligt (brugerorienterede effektmål), og skabe et stringent styringshierarki med dette afsæt. Om dette også frisætter medarbejderne, synes mere tvivlsomt. Intet velfærdsområde er så detailreguleret som beskæftigelsesområdet. Den stærkere målstyring har ikke ført til afvikling af procesregler. Tværtimod er der nøje regler for f.eks. hyppighed af samtaler og organisering, og det hele understøttes af et forfinet systemet af finansielle incitamenter. Netværksstyring Hvor den resultatbaserede styring har værdikæden som sin ledende metafor, så er andre mere fascineret af metaforen netværk. Baggrunden er en erkendelse af, at der ikke kun er én styringslogik, som kan udfoldes i en entydig kæde af mål og midler. Flere forskellige institutionelle regimer konkurrerer, når den styringsmæssige dagsorden skal sættes: Bureaukratier, professioner, markeder, civilsamfund etc. Hver har sine foretrukne rationalitetsnormer og udtryksformer. Udviklingen af styring kommer her til at handle om at danne netværk og balancer mellem de forskellige logikker og regimer. Dette kaldes netværksstyring (Sørensen & Torfing 2005) og forbindes med begrebet New Public Governance (Osborne 2010). På mange måder afspejlede kvalitetsreformen en ambition om at skabe nye dialoger og mødesteder på tværs af styringsniveauerne. Ideen om at forankre nationale politikker i partnerskaber og netværk dukker flere gange op f.eks. da statsministeren i 2010 indbyder folkeskolens interessenter til et nationalt partnerskab.

10 I dag er Børne- og Undervisningsministeriet i færd med at bane nye veje for en mere netværksbaseret styringsdialog. I foråret 2012 udviklede ministeren det partnerskab om folkeskolen, som ikke lykkedes for den tidligere regering. Her forsøges det at skabe enighed om en række overordnede mål og sigtelinjer for skolen. Herudfra udvikler styringen sig ad to spor: Dels et reformspor, som handler om at omforme folkeskolens rammer (netop udmøntet i en politisk aftale). Dels et netværksspor, hvor uddannelsesområdets praktikere inviteres til at medvirke i en græsrodsbevægelse (Ny Nordisk Skole), der skal omsætte praktikernes egne ideer til udvikling af læringsmiljøer for børn og unge. Byggestenene fra resultatbaseret styring indgår i denne konstruktion. Der er opstillet effektmål for hele 0-18 års området. Og der arbejdes på alle niveauer med forandringsteorier også blandt deltagerne i Ny Nordisk Skole. Men dialogen er organiseret anderledes i en langt mere hybrid struktur, hvor hierarkisk regulering kombineres med en græsrodsbevægelse. De seneste måneder har dog vist, at denne arbejdsform er sårbar. Dialog og ejerskab kan lide skade af en arbejdskonflikt. Og forligsforhandlinger kan ligge under for idelogiske hårknuder. Ikke desto mindre er der stadig medarbejderopbakning bag Ny Nordisk Skole lige som at reformprocessen fortsætter. På vej mod en ny moderniseringsreform? Regeringen har et erklæret mål om en ny moderniseringsreform. I dialog med parterne på de offentlige arbejdsmarked skal der udvikles principper for modernisering på alle niveauer. Spørgsmålet er, hvordan den vil bruge de tilgange og erfaringer, der er gjort i de senere år? Som forløber for reformen er der i foråret 2013 gennemført et eftersyn på styringen af tre velfærdsområder. Interessant for dette eftersyn er, at den resultatbaserede styringslogik her er blevet brugt på styringen selv. Fagministerierne har skulle opstille effektmål for styringen samt skitsere forandringsteorier for, hvordan de brugte styringsmidler forventes at virke. Fokus har været at gøre styringen mere formålsorienteret og enkel. Effektmål og forandringsteori er søgt brugt som en ragekniv, der skal fjerne redundant regulering og gøre kæden af styringsmidler mere slank og fokuseret. Ved siden af dette synes der at være interesse for, hvor vidt netværksstyring kan aflaste behovet for detailregulering. I afmagt over, at god praksis ikke udbreder sig, tyr man ofte til at skrive god praksis ind i selve regelværket (det sker f.eks. med Socialministerens Overgrebspakke). Her er imidlertid tale om en meget rigid metode god praksis udvikler sig hele tiden, og formel regulering resulterer ofte snarere i formel efterlevelse end reel læring og kvalitetsudvikling. Alternativet kan være at organisere en mere forpligtende videndeling gennem f.eks. imple-menterings- og kvalitetsfællesskaber. Ministeriet for Børn og Undervisning er lige nu i gang med at opbygge en ny infrastruktur for videndeling og implementering via konsulentenheder, professionshøjskoler, netværk etc.

11 Endelig er der de områder, hvor vi ikke på forhånd kan sige, hvad der er god praksis. Det er her, at der optræder vilde problemer og velfærdspolitiske dilemmaer. Også her synes de mere netværksbaserede og eksperimentelle arbejdsformer velegnede til at bringe parterne sammen om at finde nye og bedre løsninger. Enkel målstyring og netværksbaseret dialog kan let blive hovedelementer i en fornyelse af styringen. I den netop indgåede økonomiaftale med regionerne (i skrivende stund, 10. juni) tales der om at igangsætte styringslaboratorier. Vejen må være pragmatisk.

12 Jesper Nygård: Det sociale enzym Jeg er meget bekymret for vores velfærdssamfund. Og hvordan det vil gå i de kommende år. Jeg tror, at det går galt, hvis vi ikke får frivilligheden fra civilsamfundet, virketrangen fra den private sektor og den faglige tyngde fra den offentlige sektor til i meget større omfang at arbejde sammen og understøtte hinanden. Vi skal sluge et par ideologiske kameler! Af Jesper Nygård, administrerende direktør i KAB (tiltræder som administrerende direktør i Realdania efter sommeren 2013) Omsorgssvigt, ensomhedsproblemer og misbrugsproblemer er aldrig mere end 500 meter væk i et land som Danmark. Hvis der findes en løsning på disse problemer, så ligger den i en mere involverende tilgang til andre mennesker, og det bliver i høj grad din egen tilgang og dit eget valg, om du skal gøre en forskel for andre. Problemstillingen har både økonomiske og holdningsmæssige dimensioner. Vi har en ubalance mellem ydere og nydere af samfundets fælles goder i en skillelinje mellem beskæftigede og ikkebeskæftigede. Vi kan næppe finansiere ønskerne til offentlig service med mere skat. Samtidig er kravene til den offentlige service markant stigende. Fler vil ha mer. Provokerende mange, jeg møder, opfatter ikke offentlig service eller velfærdssamfundets ydelser som en gestus eller en positiv handling. Den opfattes som en selvfølge. Med pil ned af. Mange opfatter velfærd som en sur én nede på kommunen. Ingen føler sig heldigvis stigmatiseret af at modtage offentlige ydelser. Men desværre er nærmest tværtimod. Enhver opsøger den offentlige ydelse og ser det som en rimelig tilbagebetaling en rettighed. Det er da et kæmpe paradoks, at de, der bidrager, ikke er glade, og de, der modtager, ofte heller ikke er det. Er det ren utopi at pege på et velfærdssamfund, som bygger på, at alle bidrager med det, de kan? Med penge, med tid, med omsorg, med engagement eller med kaffebrygning? Det tror jeg ikke, at det er. Og derfor vil jeg godt løfte en moralsk pegefinger. Vi skal tilbage til en situation, hvor de, der bidrager, er stolte af det. Og de, der modtager, både er glade for det og også i langt større omfang end i dag yder noget andet til gengæld. Det handler om at bringe velfærdsstatens værdier og ikke nødvendigvis dens institutioner intakte ind i fremtiden! Hvis vi ikke gør noget, så vil vi om år kigge tilbage og konstatere, at vi forpassede en historisk mulighed for at bevare den gode den fantastiske - danske model. Vores samfund har rykket sig rigtig meget de sidste 70 år, og vi skal blive ved med at udvikle det i en bedre retning. Men det kræver, at vi kommer på forkant med udviklingen i stedet for bare at prøve på at følge med. Og det kræver, at vi tør løfte blikket fra de mange daglige problemer og udfordre hinanden på, hvordan vores samfund egentlig ser ud om 10, 30 eller 50 år fra nu. Det kræver mod. Især fra de politikere, der kæmper fra valg til valg og fra sag til sag. Men også fra de medier og samfundsdebattører, der i mere eller mindre grad spiller bold op ad den samme væg som politikerne og jagter den samme kortsigtede dagsorden. Flaskehalsen peger på os alle som individer. Vi skal leve de værdier, som velfærdssamfundet bygger på. Vi skal tilsætte nogle sociale enzymer og få det til at ske! Fokus skal være på at handle og på at tage ansvar.

13 Der er en særlig faktor, som kan sætte turbo på værdiskabelse. Nogle særlige fokuserede ingredienser eller konstellationer, der får en masse til at ske. Jeg har valgt at kalde denne særlige faktor for det sociale enzym. Vi skal lede efter koblinger til menneskers fulde engagement og energi. Her er nøglen til, at vi alle bliver medskabere af velfærd og ikke bare forbrugere af velfærd. Faktisk tror jeg, at omsorg og velfærd drevet af egen vilje og engagement rummer de bedste svar på samfundets største sociale udfordringer. Lad mig give et enkelt konkret eksempel på en aktivitet med gode sociale enzymer. Gældsrådgivning ved køkkenbordet hedder et projekt, hvor KAB kontakter beboere, som er i restance og tilbyder dem hjælp til at få styr på økonomien og undgå en udsættelse. Mange af dem har mulighed for at få f.eks. boligstøtte, nedsat gældsafvikling eller blot et overblik over deres budget. Men de har ikke selv taget kontakt til kommunen eller deres bank, og mange er ikke kendt af de sociale myndigheder. KAB kan altså komme i kontakt med personer, som ikke umiddelbart ellers ville få eller opsøge hjælp. Projektet er finansieret af staten via satspuljen. En lille investering med et stort afkast. Sidste nye er, at projektet er koblet til markedet. Revisionsfirmaet Ernst & Young og advokatfirmaet Lett stiller timer til rådighed til særligt komplicerede sager som CSR-aktivitet. Jeg kan komme i tanke om snesevis af andre tilsvarende eksempler i krydsfeltet mellem de 3 sektorer. Mange virksomheder vil gerne yde gratis arbejde til en god sag. Det skal vi da række ud efter som borgere, som ledere og som politikere. Og tage imod med kyshånd i den offentlige sektor. Vi skal bevidst gøde jordbunden og fremme udviklingen af det sociale enzym, fordi det skaber velfærdsmæssige resultater i samspillet mellem sektorer. Det er en blindgyde at insistere på, at det

14 gode alene skal komme fra den offentlige sektor, og vi skal blive mere åbne over for, at markedslignende mekanismer i en politisk styret proces kan give det bedste møde mellem borgere og velfærdsproducenter. Jeg tror ikke, at det er et enten-eller-valg mellem marked, politisk styring eller civilsamfund. Jeg tror, at det er et både-og! Ja, der skal sluges ideologiske kameler. Hvorfor ikke modernisere liberalismens eget slogan og flytte det fra enhver er sin egen lykkes smed til enhver er vores velfærds smed? Vi kan sagtens finde barrierer, men de må ikke blive en uoverstigelig sandhed, som vi ikke kan gøre noget ved. Vi har brug for noget vildskab og noget uhæmmet målrettethed, hvis vi skal skære gennem kompleksiteten og realisere noget, som rækker videre end til at optimere kortsigtede sektorinteresser. Dette er en kærlighedserklæring til velfærdsstaten i en moderne iklædning. Lad os sætte fokus på at finde og udvikle det sociale enzym. Og lad os prøve det af. Der er mange muligheder for at realisere en drøm om et bedre samfund med styrket sammenhængskraft. Og hvis man ønsker, at en drøm skal gå i opfyldelse, så handler det om at vågne op, gnide søvnen ud af øjnene og handle! Lad os sammen slippe det sociale enzym fri!! I et større debatpapir om dette emne har jeg beskrevet disse. Det kan læses på eller

15 Jens Jonatan Steen: Djøficering: større afstand mellem forvalterne og de forvaltede Flere kolde bureaukrat hænder, og færre varme velfærdshænder. Så enkel kunne overskriften lyde, når man zoomer ind på, hvordan udviklingen har været på det administrative og akademiske personale i den offentlige sektor. Djøferne indtager flere og flere kontorstole, og medfører mere kontrol, mere registrering og mere monitorering end hvad godt er. Af Jens Jonatan Steen, analysechef i Cevea For at kunne effektivisere er [kommunerne] nødt til at ansætte administratorer, Che konsulent fra KL i Politiken den 2. april 2011 Udviklingen er ikke til at tage fejl af, og antallet af djøfere i kommunerne er steget med 118 pct. over de sidste ti år ( ). Det forholder sig åbenbart således at mere effektivitet kræver flere administratorer(?) selvom nogle måske ville antage at mere effektivitet kunne overflødige mere administration. Men hvis udviklingen fortsætter, vil der i 2030 være yderligere kolde bureaukrathænder til at evaluere, effektmåle og monitorere velfærden. Danmark er klart i førertrøjen, hvad angår ansættelse af djøfere, og ifølge beregninger fra DJØF vil man i fremtiden også mangle djøfere i den offentlige sektor. Til trods for den stigende djøfisering oplever flere og flere danskere den offentlige sektor som tung og langsom. Samtidig mener over to tredjedele af danskerne, at den offentlige sektor ville fungere bedre, hvis der var færre love og regler. Så mere kontrol og flere akademikere skaber ikke en bedre offentlig sektor, hvis man spørger borgerne. Men i stedet for uhensigtsmæssigt at kaste penge efter djøferne, bør man overveje om de nu også er den rigtige løsning til bedre velfærd. For samtidig med den stigende djøfisering, så er service og kvalitet i det offentlige på vej i den gale retning. Det bør diskuteres om det virkelig er flere djøfere, der er midlet til at opretholde og udvikle de velfærdsydelser som vi lever så højt på i Danmark. Kommunerne under pres Kommunerne er under økonomisk pres fra politikerne, og må vælge regnedrenge over rengøringsassistenter for at få et plus i budgettet og på alverdens kontrolskemaer. I kommunerne er djøfisering blevet et skældsord, der dækker over den stigende andel af administrative arbejde, der skyldes meningsløse kontrolsystemer, der kan være dokumentation for politisk slagskraft. Men den stigende djøfisering kommer ikke ud af kommunernes egen lyst til flere jakkesæt, men fra politikernes ønske om mere kontrol og registrering. Fra politikernes side ligger stramme krav om budgethåndtering, skemaficering og registrering af, hvordan hver eneste krone bliver brugt, således at man fra politikernes side kan vise, at man kun bruge pengene, der hvor de slår bedst til. Kommunernes velfærd er således under ekstremt pres fra politikerne på Christiansborg og fra de dominerende styringssystemer, som New Public Management, der netop sætter fokus på standardisering og konkurrenceudsættelse.

16 Men spørgsmålet er om det virkelig også er mest rentabelt at have en horde af samfundsvidenskabsuddannede til at lege eksperter på kerneområde som skoler, sygehuse og institutioner. Det kan vel næppe være rentabelt at have djøferne til at levere de personlige velfærdsydelser? Men hvordan skal man gå til den offentlige sektor, og hvordan skaber vi en offentlig sektor, der kan holde fast i de nære velfærdsydelser? Tillid til de rigtige eksperter Der er behov for flere forskellige faglige indgangsvinkler i de offentlige institutioner, i centraladministrationen og ikke mindst på ministergangene. Når 60 pct. af hver færdiguddannede årgang fra statskundskab ender i den offentlige sektor, risikerer vi, at der kun bliver tænkt på løsninger indenfor den fælles forståelsesramme. Danskernes holdning til den offentlige sektors (manglende) evne til at innovere og nytænke velfærdsydelser kan ses som et symptom på dette. Djøferne er simpelthen ikke repræsentative for det danske samfund. De mange komplicerede regler og bureaukratiske systemer er sandsynligvis en medvirkende faktor til danskernes holdning til den offentlige. Danskerne ligner et folkefærd, der hellere så, at den offentlige sektor var baseret på tillid og nærhed fremfor kontrol og registrering. Tim Knudsen, professor i offentlig forvaltning fra Københavns Universitet, har tidligere påpeget i ugebrevet A4, at der i høj grad opstår problemer og frustration, når den enkelte ansatte ikke længere kan se den overordnede mening med flere kontrol- og dokumentationsopgaver, og frustrationen over kun delvist at kunne levere de egentligt ønskede velfærdsydelser vokser. Ved i højere grad at satse på øget tillid til den enkelte ansatte, kan denne frustration imødegås, og ikke mindst ved at indrette strukturerne således, at flest mulige beslutninger træffes ud fra nærhedsprincippet tættest muligt på de implicerede parter, hvor man har bedst mulighed for at vurdere hensigtsmæssigheden af beslutningen. Den nuværende djøfiseret struktur skaber ikke nye ideer, men er bundet på hænder og fødder af dokumentationskrav, skemaficering og effektmålinger. Man kører fast i en selvforstærkende spiral, hvor den stigende markedsgørelse af tidligere offentlige eller alment menneskelige institutioner generer flere opgaver til djøferne. Kontrol og monitorering giver én virkelighed tillid og personligt ejerskab en anden. Vi bør som samfund vurdere, hvor mange økonomiske ressourcer vi er villige til at bruge på at afdække den første side af sagen.

17

18 Ninna Thomsen: Kontrol er godt - tillid er billigere Det er slut med stopur og skema i hjemmehjælperne i Københavns Kommune. Sundheds- og Omsorgsborgmesteren har skifte måling af 70 enkeltydelser ud med en langt simplere model i form af tre besøgsblokke. Medarbejderne er glade for det nye fagligt råderum, og forvaltningen er glad for det forenklede administrative set-up. af Svend Dyrholm Fem minutter til støttestrømperne og fem minutter til at få dryppet øjne. 10 minutter til toiletbesøg og yderligere 10 minutter til hjælp med at komme op og få mad. Sådan er ældreplejen organiseret i mange kommuner. Hver eneste ydelse er pindet ud i minutter Social- og sundhedshjælpere i hovedstadens hjemmepleje stoppede den 1. december 2012 med at registrere, hvornår og hvad de laver i hjemmet hos den ældre. Før skulle hjemmehjælperne følge en stram tidsplan med et bestemt antal minutter til tandbørstning, badning, og så videre. Det nye initiativ betyder, at der i stedet indføres såkaldte besøgsblokke. Inden for den blok er det hjemmehjælperen, der vurderer, hvad borgeren har brug for. Det skaber større frihed for den enkelte medarbejder og mere fleksibel service for borgeren. København har haft et rødt flertal i næsten 100 år. Så da jeg begyndte som borgmester ville jeg undersøge om København var en særlig rød by at bo og arbejde i. Jeg fandt ud af; at det er vi faktisk ikke. Vi havde den samme kontrol og overvågning som i de blå kommuner. siger Ninna Thomsen, Sundheds- og Omsorgsborgmester i Københavns Kommune Fra 70 enkeltydelser til tre besøgsblokke Derfor gik SF til valg på afskaffelse af minuttyraniet i Efter valget starte Ninna Thomsen et servicetjek af alle styringsmodeller for både at skabe bedre rammer for fagligt råderum og skabe forenklinger i det administrative set-up. Vores udgangspunkt var at det ikke er os, der skal føre kontrol med medarbejderne. Det er dem, der har viden, der skal vurdere, hvad der skal ske under besøget, siger Ninna Thomsen Dette budskab gled dog ikke så nemt ned, hos toppen af embedsværket. Jeg sad for bordenden af det lange bord på mit kontor. Ned langs begge siden af bordet sad økonomer, jurister og statskundsskabere for at fortælle mig, hvorfor mit projekt ikke kunne lykkedes. De sagde, at man ikke kunne styre pengene, at man ikke kunne sikre borgernes retssikkerhed, og at man ikke kunne være sikker på, hvad der blev leveret til den enkelte borger. Jeg sagde, at det skulle vi nok finde en løsning på, siger Ninna Thomsen. Ninna Thomsen fik sin vilje og i 2011 etablerede kommunen et pilotprojekt på Vesterbro/Kongens Enghave, der dækker omkring 20% af København. Som del af projektet ville de ældre ikke længere få tildelt et bestemt antal minutter til enkelte ydelser, men i stedet få et fleksibelt besøg en såkaldt besøgsblok. I Hjemmeplejen blev styringsmodellen derfor ændret fra 70 enkeltydelser til tre

19 besøgsblokke, der kunne variere i længde afhængig af borgerens behov. Derudover valgte man helt at droppe bestil-og-udfør-modellen på de Københavnske plejehjem (den såkaldte BUM-model). Stor tilfredshed iblandt medarbejderne Projektet var en succes, og modstandernes forventninger blev gjort til skamme. Budgettet blev holdt og medarbejdertilfredsheden steg markant. Der var også ros at hente fra fagforeningerne blandt andet i form af en fælleskronik med formanden for FOA Dennis Kristensen, som skriver: Tillidsreformen i København åbner for en demokratisering, hvor de ansattes indflydelse på eget arbejde og arbejdsindhold er i højsædet, og hvor troen og tilliden på ansattes faglighed er det bærende element Projektet har lavet ringe i vandet: Som en del af budgetaftale for 2012, besluttede Københavns Borgerrepræsentation at gennemføre en tillidsreform i hele kommunen. Det forpligtede samtidigt alle kommunens forvaltninger til at lave det samme servicetjek som Ninna Thomsen gennemførte tilbage i Det er gået så vidt, at jeg ikke længere møder systemisk modstand. De økonomer, jurister og statskundsskabere der tidligere var imod, går nu og får gode ideer til nye steder, hvor vi kan skrue ned for kontrollen og op for tilliden, siger Ninna Thomsen

20 Thomas Medom: Borgerbudgetter i Aarhus I Aarhus skal borgere frem over have direkte indflydelse på kommunens budgetlægning. Det er konsekvensen af en ny byrådsbeslutning om at lave såkaldte borgerbudgetter, hvor borgere får en pose af kommunens penge at råde over. Af Thomas Medom, Byrådsmedlem, Politisk Leder for SF-Aarhus Aarhus Byråd har for nylig vedtaget at indføre borgerbudgetter i Aarhus på forslag fra SF. Borgerbudgetter er allerede virkelighed i flere lande, og forslaget fik da også stor opbakning i byrådssalen men hvad er borgerbudgetter egentlig for en størrelse? Borgerbudgetter er først og fremmest en metode til at lade os alle sammen komme helt ind i kommunernes maskinrum og få direkte indflydelse på, hvordan penge anvendes. Vi skal nu udvikle den konkrete model og metode. En del af inspirationen finder vi i Eastfield, der er en engelsk havneby. Her har man i et boligområde med ghetto-stempel haft en årlig afstemning blandt indbyggerne om, hvordan kroner bruges bedst. Pengene er blevet brugt til forskellige former for kriminalitetsbekæmpelse, men på få år er det lykkedes at halvere kriminaliteten. Det skyldes i følge det lokale politi ikke først og fremmest pengene, men nærmere at processen omkring borgerbudgetter skaber nye relationer og binder lokalsamfundet sammen. Konkret kan borgerbudgetter blive gennemført ved at byrådet søger efter bydele i Aarhus der vil være med til at arbejde med borgerbudgetter, og når eksempelvis Åbyhøj, Mårslet eller Viby har udvist interesse for tankegangen, kan vi gå i gang med at finkæmme budgetterne og finde midler, der kan blive en del af den kasse, der skal fordeles. I den mindste udgave tager vi paragraf 18- midlerne og i den udgave der forhåbentlig bliver til virkelighed, tager vi også væsentlige dele af de midler, der bliver brugt på byggeri og drift og lægger i puljen. Efterfølgende vil der også være en proces, hvor man kan engagere sig i udmøntningen af budgetterne. I dag findes der flere hundrede byer i Europa, der inddrager borgerne direkte i budgetlægningen. Enkelte byer bruger borgerbudgetter på over 20 procent af det samlede budget. Og erfaringerne er, at det er med til at skabe en åbning af hidtil uigennemsigtige processer. Og den forskning, der er lavet omkring brugen af borgerbudgetter, konkluderer, at det medfører større borgerinddragelse og nærhed, der tjener som middel til at reducere politikerlede og skabe nye løsninger. I Europa og Nordamerika er borgerbudgetter i stigende grad også et instrument til at håndtere finansieringsproblemer og et middel til at løse de strukturelle kilder til fattigdom i udsatte kvarterer. Der er heller ikke noget, som tyder på, at det bare bliver stærke interessegrupper, der sætter sig på pengekassen. Derimod bliver der taget hensyn til grupper, der ikke selv har tid eller ressourcer til at deltage. Og der opstår ny kreative løsninger og gode ideer. Aarhus bliver nu en af de første danske by, der i stor stil inviterer borgerne helt ind i kommunens maskinrum og til at være med til at beslutte om pengene skal bruges på veje, skoler, reklamekampagne der skal tiltrække nye borgere, en stor byfest, skattelettelser eller ældrepleje på en helt ny måde.i de byer hvor mange bruger borgerbudgetter er der rigtig mange positive toner og ambitionen er at vi også i Aarhus sparke nyt liv ind i vores demokrati flere borgere ser værdien i at være med til at skabe stærke lokalsamfund.

Konference om den offentlige sektors styring

Konference om den offentlige sektors styring Konference om den offentlige sektors styring Rapport: Konference om den offentlige sektors styring Konference om den offentlige sektors styring!... 3 Ninna Thomsen: Kontrol er godt - tillid er billigere!...

Læs mere

Veje til bedre styringsdialog. Ledersektionen, Dansk Socialrådgiverforening 30. september 2013

Veje til bedre styringsdialog. Ledersektionen, Dansk Socialrådgiverforening 30. september 2013 Veje til bedre styringsdialog Ledersektionen, Dansk Socialrådgiverforening 30. september 2013 Styring i krydsfeltet Fokus Stram styring Spare Foreskrive Standardisere Strømline Nysgerrighed Innovation

Læs mere

Notat: Flere djøfere eller øget velfærd?

Notat: Flere djøfere eller øget velfærd? Notat: Flere djøfere eller øget velfærd? Djøferne har sig tungt på det politiske apparat og skabt et kompliceret kontrolregime, som giver stadig flere arbejdspladser til stadig flere djøfere. Antallet

Læs mere

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Det forvaltningspolitiske udspil Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, ved Syddansk

Læs mere

HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)

HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013) HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...

Læs mere

Etf s TR Konference 4. november 2014

Etf s TR Konference 4. november 2014 Etf s TR Konference 4. november 2014 Udviklingstendenser i den offentlige sektor Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet

Læs mere

To ud af tre danskere vil hellere have bedre offentlige velfærdsydelser end skattelettelser, viser ny undersøgelse. Foto: Kristian Djurhus, Scanpix

To ud af tre danskere vil hellere have bedre offentlige velfærdsydelser end skattelettelser, viser ny undersøgelse. Foto: Kristian Djurhus, Scanpix PRIORITERING Blå vælgere: Nej, pengene ligger ikke bedst i vores lommer Af Irene Manteufel Fredag den 9. juni 2017 To ud af tre danskere vil have velfærd fremfor skattelettelser. Selv blandt blå bloks

Læs mere

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Tale 12. januar 2017 Det talte ord gælder. Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Jammer. Jeg hører jammer. Men ikke fra jer kommuner. Faktisk oplever

Læs mere

Samarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger

Samarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger Principper for kommunal-statsligt samarbejde Principper for kommunal-statsligt samarbejde I aftalen om kommunernes økonomi for 2008 indgik en række principper for god decentral styring, der tager afsæt

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen GOD LEDELSE i Børne- og Ungdomsforvaltningen Forord Offentlig ledelse er på alles læber i disse år. På debatsiderne i enhver avis, på snart sagt alle konferencer om den offentlige sektor og sågar som et

Læs mere

Djøfs forslag til. principper for udlicitering

Djøfs forslag til. principper for udlicitering Djøfs forslag til principper for udlicitering April 2015 Djøf arbejder for vækst Som faglig organisation har Djøf en klar politisk dagsorden. Den handler om at sikre vækst. Et samfund i vækst skaber flere

Læs mere

John Storm Pedersen, RUC. Leder i kommune, amt, EU og af offentlig-privat selskab

John Storm Pedersen, RUC. Leder i kommune, amt, EU og af offentlig-privat selskab John Storm Pedersen, RUC. Leder i kommune, amt, EU og af offentlig-privat selskab Dagens emner Konkurrence om ydelser og aktiviteter Evidensbaserede ydelser Konkurrence nej. Evidens Ja. Ingen konkurrence

Læs mere

Samskabelse, borgerdeltagelse og politisk ledelse

Samskabelse, borgerdeltagelse og politisk ledelse Samskabelse, borgerdeltagelse og politisk ledelse Jacob Torfing København, 23. juni, 2017 Danske kommunalreform Fantastisk eksempel på skraldespandsproces, hvor løsning kom før problem De fleste bekymringer

Læs mere

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 223 Offentligt Talepapir 28. januar 2015 Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Følgende spørgsmål skal behandles

Læs mere

God ledelse og styring i Region Midtjylland

God ledelse og styring i Region Midtjylland God ledelse og styring i Region Midtjylland Koncernledelsen Region Midtjylland God ledelse og styring i Region Midtjylland Til alle ledere og medarbejdere Region Midtjylland er en politisk ledet organisation,

Læs mere

INNOVATØREN POTENTIALE RISIKO VORES FORTÆLLING VORES LØFTE UNDERVISNINGEN OG FORSKNINGEN DE STUDERENDE AFTAGERNE

INNOVATØREN POTENTIALE RISIKO VORES FORTÆLLING VORES LØFTE UNDERVISNINGEN OG FORSKNINGEN DE STUDERENDE AFTAGERNE INNOVATØREN Tendens #1: En kompleks verden i hastig forandring Københavns Professionshøjskole udvikler nye og radikale måder at løse aftagernes udfordringer på. Vi gør fuld brug af de muligheder, som teknologi

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Råd til velfærd

F O A F A G O G A R B E J D E. Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E Råd til velfærd FOAs mål 2013-2016 Indhold FOAs mål 2013-2016 Vi har råd til velfærd..................... 2 Fælles om velfærd.................... 3 Faglig handlekraft....................

Læs mere

Byledelse og netværk - fremtiden skabes gennem lederskab

Byledelse og netværk - fremtiden skabes gennem lederskab Byledelse og netværk - fremtiden skabes gennem lederskab Byplandage 2013 Peter Andreas Norn, Realdania By og CBS Byer er ikke maskiner Temperaturen på lokaldemokratiet og det politiske lederskab Interessen

Læs mere

Samskabelse Hvad er det, hvorfor skal vi gøre det, og hvordan kan man samskabe politik? Jacob Torfing

Samskabelse Hvad er det, hvorfor skal vi gøre det, og hvordan kan man samskabe politik? Jacob Torfing Samskabelse Hvad er det, hvorfor skal vi gøre det, og hvordan kan man samskabe politik? Jacob Torfing Roskilde Universitet & Nord Universitet 20. Februar, 2018 Tid til nytænkning Offentlige sektor er fanget

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Vesthimmerlands Kommune Borgerinddragelse og samskabelse - nye tendenser. Anne Tortzen

Vesthimmerlands Kommune Borgerinddragelse og samskabelse - nye tendenser. Anne Tortzen Vesthimmerlands Kommune Borgerinddragelse og samskabelse - nye tendenser Anne Tortzen Hvem er jeg? Forsker erhvervs Ph.d. Samskabelse i kommunale rammer Rådgiver om borgerinddragelse og samskabelse - Leder

Læs mere

Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir

Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 321 Offentligt Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Anledning Samråd i Social- Indenrigs- og Børneudvalget

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Sociale partnerskaber

Sociale partnerskaber Sociale partnerskaber Projektbeskrivelse Projektleder: Ejnar Tang Senest revideret: 5/12/2016 Baggrund Børne- og Familieudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Beskæftigelsesudvalget igangsatte i august

Læs mere

15. januar 2018 Udvalget for Tværgående Politik

15. januar 2018 Udvalget for Tværgående Politik 15. januar 2018 Udvalget for Tværgående Politik Afsæt For i bedst mulig grad at kunne møde fremtidens udfordringer og få fuld effekt af arbejdet med Kerneopgaverne, er der behov for en politisk arbejdsform,

Læs mere

Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E

Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E F O A F A G O G A R B E J D E VEDTAGET Råd til velfærd FOAs mål 2013-2016 Indhold FOAs mål 2013-2016 Vi har råd til velfærd..................... 4 Fælles om velfærd.................... 6 Faglig handlekraft....................

Læs mere

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet

Læs mere

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om

Læs mere

Samskabelse bedre samarbejde eller varm luft? Anne Tortzen

Samskabelse bedre samarbejde eller varm luft? Anne Tortzen Samskabelse bedre samarbejde eller varm luft? Anne Tortzen Hvem er jeg? Forsker erhvervs PhD Samskabelse i kommunale rammer Rådgiver om borgerinddragelse og samskabelse - Leder af Center for Borgerdialog

Læs mere

INVESTERINGER SKABER ARBEJDSPLADSER

INVESTERINGER SKABER ARBEJDSPLADSER 12/11 2013 INVESTERINGER SKABER ARBEJDSPLADSER INDHOLD: Fremtidens vækst går gennem bredbånd... 2 Højeste offentlige investeringer i 30 år... 3 Kan DI levere praktikpladserne?... 4 København: S, SF og

Læs mere

ODSHERRED KOMMUNE Direktionen 23. marts 2010 EFFEKTIVISERINGSSTRATEGI FOR ODSHERRED KOMMUNE FOR Side 1

ODSHERRED KOMMUNE Direktionen 23. marts 2010 EFFEKTIVISERINGSSTRATEGI FOR ODSHERRED KOMMUNE FOR Side 1 EFFEKTIVISERINGSSTRATEGI FOR FOR 2010-2013 Side 1 EFFEKTIVISERINGSSTRATEGI FOR FOR 2010-2013 Indledning og formål Nulvækst i den offentlige økonomi, stadig større forventninger til den kommunale service

Læs mere

Direktionens årsplan

Direktionens årsplan Direktionens årsplan 2019 Indhold Indledning 3 Fortælling, vision og pejlemærker 3 Fokusområder i Direktionens årsplan 2019 4 Mål for 2019 med central forankring 7 Mål for 2019 for institutioner og afdelinger

Læs mere

Bilag 2 5 FORSKELLIGE SCENARIER

Bilag 2 5 FORSKELLIGE SCENARIER 5 FORSKELLIGE SCENARIER 1 INNOVATØREN TENDENS 1: EN KOMPLEKS VERDEN I HASTIG FORANDRING 2 INNOVATØREN VORES FORTÆLLING Københavns Professionshøjskole udvikler nye og radikale måder at løse aftagernes udfordringer

Læs mere

God ledelse og styring i Region Midtjylland

God ledelse og styring i Region Midtjylland God ledelse og styring i God ledelse og styring i Til alle ledere og medarbejdere ligeværdig dialog. Vi er alle forpligtede til at Demokratisk udgangspunkt Vi ønsker en god tone, respekt og ordentlig-

Læs mere

Samskabelse, Borgerdeltagelse og Politisk Ledelse

Samskabelse, Borgerdeltagelse og Politisk Ledelse Samskabelse, Borgerdeltagelse og Politisk Ledelse Jacob Torfing København, 21. september, 2018 Tid til nytænkning Offentlige sektor er fanget i et krydspres: Stigende forventninger vs. knappe offentlige

Læs mere

Kommunaldirektør: Verdensmålene er mit ansvar

Kommunaldirektør: Verdensmålene er mit ansvar Kommunaldirektør: Verdensmålene er mit ansvar Af Jens Reiermann 21. oktober 2018 kl. 0:00 0 kommentarer Gladsaxe Kommune har netop vedtaget en strategi med udgangspunkt i 7 af FN s 17 verdensmål, der skal

Læs mere

Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF).

Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF). 1. Velkommen til KØF 2012 Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF). Dejligt at vi kan samle så mange til debat om kommunernes økonomiske udfordringer. Det er en god tradition.

Læs mere

Ny organisering i Ungdommens Røde Kors

Ny organisering i Ungdommens Røde Kors Ny organisering i Ungdommens Røde Kors Vores nuværende struktur stammer tilbage fra 2009. I forbindelse med strategiprocessen i 2015 blev det tydeligt, at vi i Ungdommens Røde Kors havde svært ved at byde

Læs mere

Velfærdsstat/velfærdssamfund Den sociale kontrakt De tre kriser Socialkrisen Ledelseskrisen Demokratikrisen Hvad kan vi gøre?

Velfærdsstat/velfærdssamfund Den sociale kontrakt De tre kriser Socialkrisen Ledelseskrisen Demokratikrisen Hvad kan vi gøre? Velfærdsstat/velfærdssamfund Den sociale kontrakt De tre kriser Socialkrisen Ledelseskrisen Demokratikrisen Hvad kan vi gøre? Den sociale kontrakt 1. Enhver har ret til en sådan levefod, som er tilstrækkelig

Læs mere

CITAT EKSTRA SIMON KOLLERUP, SOCIALDEMOKRATERNE

CITAT EKSTRA SIMON KOLLERUP, SOCIALDEMOKRATERNE SIMON KOLLERUP, SOCIALDEMOKRATERNE Hvad er største udfordring de næste 10 år? De sidste ti år under VKO er borgerne blevet distanceret fra den nære velfærd. De er blevet kunder i velfærdsbutikken frem

Læs mere

Tillidsreform. i Socialforvaltningen

Tillidsreform. i Socialforvaltningen Tillidsreform i Socialforvaltningen Ringe i vandet Det er mange små dråber af tillid, der skal sprede sig som ringe i vandet for, at vi kan få skabt en tillidsfuld organisation. Tilliden starter med vores

Læs mere

sl Der er behov for at udvikle velfærds- og serviceydelsernes kvalitet

sl Der er behov for at udvikle velfærds- og serviceydelsernes kvalitet Statsministeriet Statsminister Hr. Anders Fogh Rasmussen Prins Jørgens Gård 11 1218 København K Regeringens kvalitetsreform Kære Anders Fogh Rasmussen. Vedlagt fremsendes FOA Fag og Arbejdes oplæg/bemærkninger

Læs mere

Forslag ledera rsmøde 7. september 2018

Forslag ledera rsmøde 7. september 2018 1 Forslag ledera rsmøde 7. september 2018 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 Forslagsstiller: Den lokale lederforenings bestyrelse

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation

New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation Jacob Torfing ATU, Roskilde Universitet 26. Marts, 2014 Nye veje i dansk forvaltningspolitik Forvaltningspolitik handler om, hvordan vi

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Ledelse, evalueringskapacitet og kvalitetsrapporter i kommunalt regi

Ledelse, evalueringskapacitet og kvalitetsrapporter i kommunalt regi Ledelse, evalueringskapacitet og kvalitetsrapporter i kommunalt regi - er der en sammenhæng? Konferencen: Kvalitetsrapport generation 3 Tim Jeppesen 25. februar 2009 Kvalitetsrapporter generation 3. 25.02.2009.

Læs mere

EN STÆRK PÆDAGOGPROFESSION I BEVÆGELSE BUPL s professionsstrategi

EN STÆRK PÆDAGOGPROFESSION I BEVÆGELSE BUPL s professionsstrategi EN STÆRK PÆDAGOGPROFESSION I BEVÆGELSE BUPL s professionsstrategi STYRK FAGET OG DØMMEKRAFTEN SÆT AFTRYK PÅ VELFÆRDS- SAMFUNDET STYRK PÆDAGOGERS UDDANNELSE Vedtaget på BUPL s kongres 2018 En stærk pædagogprofession

Læs mere

Politik for borgerinddragelse

Politik for borgerinddragelse Politik for borgerinddragelse Forord Dette er en politik om borgerinddragelse i Albertslund. Vi vil skabe en by, hvor mennesket er først, og hvor alle tager aktivt del i fællesskabet. Det er det, som er

Læs mere

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse I opløbet til Folkemødet på Bornholm kan politikerne glæde sig over, at mange danskere har let ved at tage stilling til politiske spørgsmål

Læs mere

Odense Byråd,

Odense Byråd, Odense Byråd, 2011 1 Ny virkelighed Ny velfærd Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år, og det er helt andre og mere alvorlige udfordringer, der præger dagsordenen.

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

Kontrol er godt tillid er billigere. Ninna Thomsen

Kontrol er godt tillid er billigere. Ninna Thomsen Kontrol er godt tillid er billigere Ninna Thomsen 1 02-09-2014 Fra skåltale til tillidsreform Kan I se, at kommunen er rød? Kan I se, at I arbejder med velfærd? Det er ikke nok at afskaffe regler! Tillidsreformen

Læs mere

New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund

New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund New Public Management Markedsbaseret Konkurrence Udbud Frit valg BUM Ledelsesformer fra den private sektor Styrket ledelse Lydhørhed overfor borgerne

Læs mere

Strategi for det specialiserede socialområde for voksne

Strategi for det specialiserede socialområde for voksne Strategi for det specialiserede socialområde for voksne Forord Denne strategi er gældende for hele det specialiserede socialområde for voksne. Strategien er blevet til i forlængelse af, at der er gennemført

Læs mere

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd Direktørgruppen, Juli 2011 Ny virkelighed - ny velfærd 1 Ny virkelighed ny velfærd Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år, og det er helt andre og mere alvorlige

Læs mere

New Public Leadership Fra Strategi til Effekt. Effektbaseret styring i den offentlige sektor

New Public Leadership Fra Strategi til Effekt. Effektbaseret styring i den offentlige sektor New Public Leadership Fra Strategi til Effekt Effektbaseret styring i den offentlige sektor Indledning Indledning New Public Leadership strategi, styring og ledelse New Public Leadership strategi, styring

Læs mere

LUK MODERNISERINGSSTYRELSEN OG LAV EN STYRELSE FOR GODT ARBEJDSLIV

LUK MODERNISERINGSSTYRELSEN OG LAV EN STYRELSE FOR GODT ARBEJDSLIV OG LAV EN STYRELSE FOR GODT ARBEJDSLIV 2 ORDFØRER/KONTAKT: OG GIV VELFÆRDSSTATENS ANSATTE ARBEJDSGLÆDEN TILBAGE SF vil efter næste valg have et paradigmeskifte for det offentlige som arbejdsgiver. Det

Læs mere

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp Page 1 of 5 søg redaktion nyt job annoncer tema skriv til os print artikler leder noter opslagstavlen debat årgange 23/2008 Børn snydt for to milliarder I 2005 bevilgede regeringen to milliarder kroner

Læs mere

Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbølls talepapir

Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbølls talepapir Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 229 Offentligt Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbølls talepapir Anledning Samråd i Finansudvalget Dato / tid 2. februar 2017

Læs mere

N OTAT. Fremtidens kommunestyre

N OTAT. Fremtidens kommunestyre N OTAT Fremtidens kommunestyre Debattens første fase og nyt udviklingsprojekt Vilkårene for kommunalpolitik har ændret sig markant over de seneste år. Danmark er midt i en økonomisk tilpasning, og det

Læs mere

Om folkeskolens kerneopgave og styring

Om folkeskolens kerneopgave og styring Om folkeskolens kerneopgave og styring Odder torsdag d. 5. februar 2015 Den politiske kultur i DK Ove K Petersen (2011) Nationalstat 1870 erne ca. 1940 Velfærdsstat ca. 1945 1990 erne Subjekt Individ Person

Læs mere

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål I fra Folketingets Udenrigsudvalg den 10. februar 2017

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål I fra Folketingets Udenrigsudvalg den 10. februar 2017 Udenrigsudvalget 2016-17 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 114 Offentligt Dato: 1. februar 2017 Kontor: Task force Sagsbeh: Maria Aviaja Sander Holm Sagsnr.: 2016-0035-0392 Dok.: UDKAST TIL TALE til

Læs mere

Hvad kan frivillige som vi ansatte ikke kan. Samspil mellem det offentlige, det private og civilsamfundet.

Hvad kan frivillige som vi ansatte ikke kan. Samspil mellem det offentlige, det private og civilsamfundet. Hvad kan frivillige som vi ansatte ikke kan Samspil mellem det offentlige, det private og civilsamfundet. Center for Frivilligt Socialt Arbejde CFSA er det nationale videns-, kompetence og udviklingscenter

Læs mere

Ledelse og medarbejderindflydelse. Per Mathiasen kommunaldirektør

Ledelse og medarbejderindflydelse. Per Mathiasen kommunaldirektør Ledelse og medarbejderindflydelse Per Mathiasen kommunaldirektør Disposition Hvorfor har vi fokus på ledelse og inddragelse? Hvad er god kommunal ledelse? Hvad betyder en god kultur i organisationen? Hvordan

Læs mere

INVESTERINGSPLAN FOR VELFÆRDEN FREM MOD 2025

INVESTERINGSPLAN FOR VELFÆRDEN FREM MOD 2025 2 ORDFØRER/KONTAKT: PIA OLSEN DYHR Pia.Olsen.Dyhr@ft.dk Frem mod 2025 vil SF investere markant mere i velfærd. Således vil SF prioritere 47 milliarder kr. mere hvert eneste år i 2025. Især skal velfærden

Læs mere

Samskabt Politik i Kommunerne

Samskabt Politik i Kommunerne Samskabt Politik i Kommunerne Jacob Torfing Strategikonference, Trondheim, 7. marts, 2017 Fokus på politisk lederskab God grund til at fokusere på kommunalpolitikernes politiske lederskab Kommunerne står

Læs mere

Borgerinddragelsen øges

Borgerinddragelsen øges Borgerinddragelsen øges men hvorfor skal en kommune inddrage civilsamfundet? Danske Ældreråd THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV ROSKILDE UNIVERSITET DEN 8. MAJ 2018 Indhold Hvorfor

Læs mere

Fra fagprofessionelle til kommunale medarbejdere? Referencer slide 27

Fra fagprofessionelle til kommunale medarbejdere? Referencer slide 27 Fra fagprofessionelle til kommunale medarbejdere? Referencer slide 27 Dagens temaer: Den historiske udvikling i korte træk. De nye krav til og rammer for fagprofessionelle jer. På vej fra fagprofessionelle

Læs mere

Frivillighed skal kun tjene den gode sag

Frivillighed skal kun tjene den gode sag Frivillighed skal kun tjene den gode sag Hovedtale af Preben Brandt, tidligere formand for Rådet for Socialt Udsatte, ved Frivillig Fredag i Thisted 26. september 2014 Tak for indbydelsen til at komme

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland.

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland. Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Ledelses- og Styringsgrundlag Opdateret via proces i 2012-2013 hvor blandt andre koncernledelsen og MEDsystemet har været inddraget

Læs mere

LEADING. Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd.

LEADING. Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd. LEADING Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd. HAR DU TALENT FOR AT UDVIKLE TALENT? DU SKAL SE DET, DER

Læs mere

Borgmesterens budgettale ved Byrådets 1. behandling af budget 2017

Borgmesterens budgettale ved Byrådets 1. behandling af budget 2017 Borgmesterens budgettale ved Byrådets 1. behandling af budget 2017 Den 2. september havde jeg fornøjelsen af at hilse på Nikolaj Mazur, som netop er flyttet til Odense for at læse til fysioterapeut. Nikolaj

Læs mere

Har I plads til unge i jeres forening?

Har I plads til unge i jeres forening? Artikel 22. juni 2018 Har I plads til unge i jeres forening? Af Mette Wang, rådgiver og konsulent på Center for Frivilligt Socialt Arbejde At engagere unge frivillige kræver, at I har mod på at se jeres

Læs mere

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af.

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af. Talen Kære forældre, Jeg er rigtig glad for at se, at så mange af jer er mødt op i aften. Det betyder meget for os, både ledelse, medarbejdere og bestyrelsen. Det er mit håb er, at I vil gå herfra med

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Udkast #3.0 til CISUs strategi

Udkast #3.0 til CISUs strategi 1. CISUs strategi har flere formål: Udkast #3.0 til CISUs strategi 2018-21 Denne strategi bygger bro fra CISUs vedtægter, vision og mission til arbejdet i CISUs bestyrelse og sekretariat og dermed til

Læs mere

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske

Læs mere

22 juni 2015 Frivillighedsrådets bemærkninger til forslag om NY SOCIALPOLITIK

22 juni 2015 Frivillighedsrådets bemærkninger til forslag om NY SOCIALPOLITIK 22 juni 2015 Frivillighedsrådets bemærkninger til forslag om NY SOCIALPOLITIK Til Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Viborg Kommune Frivillighedsrådet repræsenterer mere end 100 foreninger, der har det

Læs mere

Kurt Klaudi Klausen, professor og leder af MPM og FMOL, Syddansk Universitet

Kurt Klaudi Klausen, professor og leder af MPM og FMOL, Syddansk Universitet Dansk Socialrådgiverforenig Ledersektionens konference Moderniseringen af den offentlige sektor forvaltningsforskernes oplæg www.forvaltningspolitik.dk - og reaktionerne derpå Kurt Klaudi Klausen, professor

Læs mere

Lektor, cand. pæd. Peter Rod

Lektor, cand. pæd. Peter Rod Lektor, cand. pæd. Peter Rod Det frie valg i velfærdsydelsen NPM - DRP I det postmoderne samfund flyder den liberale økonomis principper om de frie markedskræfter udover den offentlige sektor. Strukturreformen

Læs mere

gladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi

gladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi gladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi Forsidefoto: I 2018 har foreningen Lokal Agenda 21 med hjælp fra Gladsaxe Kommune startet et høslætlaug. Lauget slår med le en gang

Læs mere

Bilag 1. Principper for kommunaltstatsligt

Bilag 1. Principper for kommunaltstatsligt Regeringen KL Bilag 1. Principper for kommunaltstatsligt samarbejde Nyt kapitel 25.09.2015 Regeringen og KL er enige om, at udviklingen af velfærdsområderne er et fælles ansvar for stat og kommuner, og

Læs mere

Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet

Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet Byrådet har ultimo 2011 taget hul på drøftelserne af de aktuelle velfærdsudfordringer, og hvordan vi håndterer dem her i Køge. Afsættet er blevet den fælles overordnede

Læs mere

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser 1. Indledning Børne- og uddannelsessystemet kan ikke alene forandres gennem politisk vedtagne reformer. Hvis forandringerne for alvor

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

københavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI

københavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI københavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI 2018-2023 VISION Det Juridiske Fakultet bidrager aktivt til samfundets udvikling. Vi udforsker, udfordrer og udvikler det ret lige

Læs mere

Et værdigt seniorliv. Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik

Et værdigt seniorliv. Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Vedtaget af Byrådet den 5. september 2018 Indhold Forord...4 Vision...5 Om ældre/målgruppe for politikken... 6 Temaer...10 Fællesskab...12

Læs mere

God ledelse og styring i Region Midtjylland

God ledelse og styring i Region Midtjylland UDKAST God ledelse og styring i God ledelse og styring i er en politisk ledet orga- tage problemer op med ledelsen, hvis der er Demokratisk udgangspunkt Dygtighed nisation, hvor regionsrådet beslutter

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen Vi er nu i slutningen af skoleåret 14 15 og også inde i de sidste måneder af det 1. år for den nye skolebestyrelse, der tiltrådte i august 2014. Jeg vil give et kort rids over det sidste år og se lidt

Læs mere

Frivillighedspolitik i Ballerup Kommune

Frivillighedspolitik i Ballerup Kommune marts 2006 Frivillighedspolitik i Ballerup Kommune Forord 2 1. Visionen 4 2. Værdierne 5 3. Frivillighedspolitikkens indsatsområder 6 3.1 Synlighed og tilgængelighed. 7 3.2 Samarbejde mellem de frivillige

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Kongresforslag til den ekstraordinære kongres den juni Organisationsudviklingsprojektet

Kongresforslag til den ekstraordinære kongres den juni Organisationsudviklingsprojektet Kongresforslag til den ekstraordinære kongres den 21.-22. juni 2017 Organisationsudviklingsprojektet Kongresforslag Organisationsudviklingsprojektet Baggrund DSR s kongres besluttede i maj 2016, at gennemføre

Læs mere