Indhold. Cevea-idepaper: Tillid frem for kontrol men hvordan..? 3. Bo Sandemann Rasmussen Øvelsen at få mere ud af mindre 5

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indhold. Cevea-idepaper: Tillid frem for kontrol men hvordan..? 3. Bo Sandemann Rasmussen Øvelsen at få mere ud af mindre 5"

Transkript

1

2 Indhold Cevea-idepaper: Tillid frem for kontrol men hvordan..? 3 Bo Sandemann Rasmussen Øvelsen at få mere ud af mindre 5 Klaus Majgaard: Veje til bedre styringsdialog 8 Jesper Nygård: Det sociale enzym 12 Jens Jonatan Steen: Djøficering: større afstand mellem forvalterne og de forvaltede 15 Ninna Thomsen: Kontrol er godt - tillid er billigere 18 Thomas Medom: Borgerbudgetter i Aarhus 20 Michael Egelund: Laboratorier kickstarter den kommunale styring 21 Demokratisk velfærd erfaringer fra de norske modelkommuner 23 Centrum-venstre visioner for velfærden 25

3 Cevea-idepaper: Tillid frem for kontrol men hvordan..? Introduktion til udgivelsen Afbureaukratisering og tillid er blevet de nye buzz-words i velfærdsdebatten. De fleste er enige om, at kontrol og DJØFicering har taget overhånd men de færreste har konkrete bud på, hvad vi skal sætte i stedet. Med et kommunalvalg om hjørnet er det tid til at sætte skub i diskussionerne af, hvordan vi skal styre og indrette den offentlige sektor i fremtiden. Der er rig mulighed for at komme på banen med forslag, der højner effektiviteten, udbreder ejerskabet og har kant til højrefløjen. Dette Cevea-idepaper indeholder inspiration til, hvordan der kan sikres. Du kan både finde konkrete forandrings-eksempler fra kommuner, hvor politikere og fagforeninger sammen har taget livtag med bureaukrati og kontrol. Og du kan finde mere overordnede bud på, hvordan den offentlige sektor kan anskues på nye måder. En centrum-venstre offensiv? Der er bred enighed om behovet for mindre bureaukrati og mere tid til kerneopgaver. Ambitionen forener ønsket om et bedre og mere meningsfyldt arbejdsliv for de ansatte med behovet for effektiviseringer og bedre brug af ressourcerne og så er det en oplagt offensiv for centrumvenstre med demokratisk og fællesskabsorienteret udgangspunkt. Hvad er Cevea-idepapers? Der er mange gode grunde til at tage temaet op: For det første tales der overalt i det politiske Danmark om afbureaukratisering og om mindre kontrol af de offentligt ansattes arbejde. I den akademiske verden forskes i styringsparadigmer til tiden efter New Public Management.. På Christiansborg tales om tillidsreform, der skal forandre styringen af den offentlige sektor med fokus på at fjerne bureaukrati og kontrol fra de offentligt ansattes hverdag. Der er med andre ord grøde i diskussionen om, hvordan vi styrer vores velfærdssamfund på en hensigtsmæssig og mere menneskelig måde. For det andet kommer der over de kommende år til at være brug for at vende hver en øre og sikre effektiv udnyttelse af de offentlige udgifter. Som du kan læse mere om i artiklen Øvelsen at få mere ud af mindre er der lagt op til historisk lav vækst i den offentlige sektor over de kommende år og der skal findes milliarder på velfærdseffektiviseringer. Derfor er der al grund til at tænke i forandringer og effektiviseringer, som ikke handler om mindre, men mere kvalitet. Centrum-venstre sukker efter inspiration og intellektuel debat. Efter mulighed for at søge efter løsninger, hvor der i dag mangler troværdige svar. Derfor introduceres nu Ceveaidepapers: Længere web-udgivelser med bidrag fra ud- og indland, som kommer rundt om aktuelle politiske spørgsmål om dillemmaer alt det, der ikke er plads til i den hurtige debat: Hvordan håndterer centrum-venstre i USA og Europa den politiske krise? Hvordan tackler vi den globale konkurrence? Hvordan ser fremtidens arbejdsmarked ud? Cevea-idepapers vil udkomme fire gange årligt og være frit tilgængeligt for alle, der ønsker inspiration til udvikling af nye ideer eller baggrund om nye strømning og tendenser i centrum-venstre.

4 For det tredje er der kommunalvalg til efteråret. De snævre økonomiske rammer på den ene side og stigende kvalitetskrav på den anden stiller store krav til kommunale politikere om nye løsninger på komplekse problemer. I kommuner over hele landet diskuteres det, hvordan man kan få flyttet ressourcer fra papirarbejde til kerneydelser og få arbejdsglæden tilbage blandt medarbejderne. Og et kommunalvalg er en oplagt mulighed for at sætte en ny dagsorden. Det er ikke en sjældenhed at tage temaet styring af den offentlige sektor op til debat i disse dage. Cevea er ikke de eneste, der taler om effektiviseringer, afbureaukratisering og velfærdsinnovation. Alligevel adskiller dette idepaper sig fra mængden. Det tager sit afsæt til venstre for den politiske midte og stiller spørgsmålet: Hvad er centrum-venstres offensive vision for demokratisk og effektiv indretning af vores fælles offentlige sektor. En vision om udvidelse af demokratiet. En vision om mere tillid til medarbejderne. En vision om stærke fællesskaber. En vision om et solidt velfærdssamfund. Alt sammen gode venstreorienterede værdier, som fortjener at blive udfoldet ud over parole-niveau. Go fornøjelse Nanna Westerby, publikationschef i Cevea

5 Bo Sandemann Rasmussen Øvelsen at få mere ud af mindre Den offentlige sektor skal i de kommende år både vokse betragteligt mindre end tidligere og effektivisere for milliarder. Det behøver dog ikke betyde ringere velfærd, mener professor Bo Sandemann Rasmussen, som forudser en kamp mellem de offentlige ansatte og de offentlige administratorer. af Christoffer Voss, journalist, Cevea Bo Sandemann Rasmussen, regeringen har fastlagt væksten i den offentlige sektor i 2014 på 0,4 procent den uden sammenligning lavest planlagte stigningstakst i nyere tid. Hvad kommer det til at betyde for den offentlige sektor? Det er rigtigt, at vi næste år skal have lavere vækst i det offentlige, end vi har haft i mange år. Det besynderlige er så, at det faktiske offentlige forbrug - både i 2012 og formentlig også i år - har været meget tilbageholdent, fordi kommunerne har været overforsigtige med deres penge. Det skyldes, at der er kommet sanktioner ved budgetoverskridelser, og det er kommunerne ved at lære. Derfor er vi den underlige situation, at vi har den lavest budgetterede vækst i mange år, men at de faktiske udgifter har ligget under budget (omkring 3,5 milliarder, red.). Hvis kommunerne fastholder samme margin til budgetgrænsen, vil nedskæringerne blive meget reelle. Hvis de bliver bedre til at styre deres økonomi, behøver de kommende år ikke blive så forskellige fra dem, vi allerede har oplevet. Hvad kommer den lavere forbrugsvækst til at betyde for den offentlige beskæftigelse? Fra 1990 til 2012 steg det offentlige forbrug i faste priser med 45 procent, og i samme tidsperiode steg den offentlige beskæftigelse kun med otte procent. Så der skal en relativt stor stigning i det offentlige forbrug til for at fastholde beskæftigelsen. I 2012 steg det offentlige forbrug med en halv procent, men der blev færre offentlige ansatte. Det vil sige, at selv med en vækst i den størrelsesorden, vi regner med at se i de kommende år, var man ikke i stand til at fastholde beskæftigelsesniveauet. Så der skal ske væsentlige ændringer i den måde, det offentlige fungerer på, hvis man skal opretholde beskæftigelsen. Hvor kan Finansministeriet og Moderniseringsstyrelsen så finde pengene henne? Jeg er ikke i tvivl om, at de offentlige ansatte over en bred kam vil blive spændt hårdere for og får forringet deres rettigheder. Noget af det, der vil ske i de kommende år og som allerede sker nu er, at en del af disse milliarder vil blive fundet i forbindelse med overenskomstfornyelser. Embedsmændene ser, at der er nogle grupper i det offentlige, som har for gode forhold, og dem vil de så gerne forringe for at spare penge ad den vej. Man kan måske ikke få de ansatte til at gå ned i løn, men man vil få lønmodtagerorganisationerne til at acceptere mere arbejde uden merbetaling. Ligesom vi så det med lærerne. Er det uproblematisk, at man forsøger at finansiere effektiviseringerne gennem overenskomsterne? Når vores økonomiske situation er, som den er, med lavkonjunktur og lav beskæftigelse, så er det nemmere for arbejdsgiverne at presse de offentlige lønmodtagerorganisationer til på en alle anden måde at acceptere forringelser. Så er spørgsmålet, hvad der sker, når der kommer mere gang i

6 væksten, og de offentlige ansatte har bedre beskæftigelsesmuligheder andre steder. Forringer vi vilkårene i den offentlige sektor, må man forvente, at flere søger over i den private sektor. Det er selvfølgelig også det, regeringen vil have at væksten hovedsagligt kommer i de private. Men de er også nødt til at sørge for, at vi i det offentlige både har de rigtige og nok ansatte til at sørge for velfærden. Især på plejeområdet er det ikke nemt at finde folk, så det kan blive sværere at opnå gevinster ved at presse de offentlige ansatte, for presser du folk for meget, søger de privat ansættelse. Det kan blive så voldsomt, at det bliver et problem at rekruttere de rigtige folk til den offentlige sektor. Og vil vi - for eksempel - gerne have en god folkeskole, skal de bedste lærere jo ikke søge væk. Så den offentlige sektor bliver sandsynligvis mindre, og de ansatte kan se frem til ringere arbejdsvilkår. Betyder det, at den lavere vækst og effektiviseringerne vil medføre nedskæringer og forringelser? Det afhænger fuldstændig af, om man lykkes med at effektivisere. Hvis det ikke lykkes med noget, så vil vi få en nedgang i serviceniveauet. Men omvendt, kan man effektivisere for de 12 milliarder kroner, vil man i gennemsnit kunne opretholde serviceniveauet. Med andre ord skal de 12 milliarder sørge for, at velfærdsniveauet ikke falder. Men det betyder ikke, at pengene skal bredes ud over alle de offentlige serviceydelser. Man skal snarere bruge dem til at lave specifikke prioriteringer. Så på nogle områder vil man opleve en forringet service, mens man på andre vil opleve en forøget service. Det gennemsnitlige serviceniveau er måske uændret, men der vil helt klart ske omprioriteringer. Vi får en omflytning af ressourcer. Hvor vil man så henholdsvis spare og investere? Overordnet set vil man nok forsøge at effektivisere relativt bredt. Det er den nemmeste måde at skaffe pengene. Hvis de ellers kan klare sig for færre midler, vil det være bedst at skære i de administrative enheder i stat, regioner og kommuner, da det ikke umiddelbart forringer velfærdsniveauet. Omvendt er sundhed og ældrepleje formentlig områder, man vil opprioritere. Frem til 2020 stiger aldersgruppen 66+ med personer i forhold til i dag, og med den stigning i antallet af ældre, er det næsten usandsynligt, at man vil kunne klare sig uden mere personale. Derfor kommer der et endnu større behov for hjemmehjælpere. Og det er et svært sted at effektivisere. De varme hænder er et af de områder, hvor det er vanskeligt for færre at klare mere, så det er svært at se, hvordan vi skal klare os uden flere ansatte i ældreplejen. Udover overenskomstfornyelser og øget digitalisering: hvordan kan man ellers effektivisere? Inden for det offentlige har ikke man noget godt mål for, hvordan produktiviteten udvikler sig. Men selvom man ikke kan måle, kan man stadig gøre tingene på anderledes og bedre måder. Jeg vil gætte på, at man bredt set inden for det offentlige vil forsøge at effektivisere de administrative arbejdsgange. I det offentlige skal næsten alt dokumenteres, så man er 100 procent sikker på, at alt bliver lavet ordentligt. Det skal rapporteres tilbage, og der skal evalueres og måles. Det koster også ressourcer. Og spørgsmålet er, om det er gået for vidt. Jeg fornemmer dog - og det kan man både

7 se fra indgrebet i forhold til både lærerne og lægerne at der et ønske fra Finansministeriet om en betydelig kontrol af, hvad der sker rundt omkring. Og kontrol får du kun ved at bruge ressourcer på at kontrollere niveauerne under dig. Så der er en tendens til, at der kommer mere og ikke mindre bureaukrati, selvom det ville kunne spare mange penge? Det er svært at sige for øjeblikket. Men jeg tror ikke, vi kommer til at opleve mindre bureaukrati. Der er ikke tydelige tegn på, at man siger: dem, der er tættest på opgaverne ved bedst, hvordan de løses. Selvom jeg godt kunne se en frigørelse af den offentlige administration som en måde at spare ressourcer på. Ressourcer, som man kunne bruge bedre andre steder, for offentlig administration er nødvendigt i et vist omfang, men det er ikke velfærdssamfundets kerneprodukt. Det er områder som hospitaler, plejeydelser, folkeskole og uddannelser, der bidrager med de egentlige velfærdsydelser. Offentlig administration er det nødvendige onde. Men nu er det jo administratorerne i Moderniseringsstyrelsen, som sidder og styrer dette arbejde, så jeg er ikke sikker på, at deres første tanke er en mere simpel administration. Det ville betyde, at det øverste niveau mister kontrol, og den er de måske bange for at miste. Det er meget tydeligt i de tanker, der kommer fra Finansministeriet og Moderniseringsstyrelsen, at de vil have styr på, hvad der foregår. Det er ikke kontrol, de vil give op på. Er det overordnet set muligt at effektivisere for de her 12 milliarder kroner? Som sagt kan man ikke udelukke det. Men det er ikke nogen nem opgave. Jeg ser det som en af de største opgaver i de kommende fem til ti år. Og jeg tror som sagt, at det er nemmere her i starten, hvor arbejdsmarkedet ikke er så presset. Finansministeriet synes, at nogle grupper i det offentlige har for gode forhold, og de vil prøve at spare pengene ad den vej. Men jo mere presset arbejdsmarkedet bliver, jo sværere bliver det at sætte tommelskruerne på de offentlige ansatte. Bo Sandemann Rasmussen er professor i nationaløkonomi ved Institut for Økonomi på Aarhus Universitet. Han forsker og underviser i makroøkonomi og skatter.

8 Klaus Majgaard: Veje til bedre styringsdialog Der skal over de kommende år udvikles nye styringsformer i den offentlige sektor. Måske Børne- og Undervisningsministerens Ny Nordisk Skole - projekt kan blive forløber for ny netværksstyring af velfærden? Klaus Majgaard peger på nye veje og modeller for fornyelsen af den offentlige sektor. Af Klaus Majgaard, rådgiver i offentlig styring og velfærdsudvikling og aktuel med bogen Offentlig styring simpel, reflekteret, transformativ. I den offentlige sektor kan der være langt fra top til bund. Ét er de politiske mål og reforminitiativer, som lanceres fra folketing, regionsråd og kommunalbestyrelser. Noget andet er, hvordan disse opfattes og omsættes i velfærdssamfundets frontlinje. Selv når intensionerne og budskaber synes ret klare, er vi blevet forbløffet over implementeringssvigt og huller i styrings-kæden. Hvad enten det gælder it-projekter i politiet, brugen af elevplaner eller retssikkerhed i børnesagsbehandlingen, er der tegn på, at kæden hopper af, når centrale initiativer skal finde vej til virkeliggørelse. Der har ikke manglet forsøg på at overvinde denne styringsmæssige afmagt og fremmedgørelse. I midten af 00 erne lancerede den daværende regering en kvalitetsreform, og i dag tales der om en tillidsreform. Med disse reforminitiativer som baggrund skal jeg i det følgende diskutere to aktuelle tilgange til udvikling af dialog og sammenhæng i styringen af den offentlige sektor, som henholdsvis lægger vægt på stringente målhierarkier og netværksbaseret dialog. Resultatbaseret styring Gå tilbage til midten af 00 erne. De sidste 20 års forsøg på at modernisere styringen er under hård kritik. New Public Management er blevet et skældsord, som hurtigt sættes i forbindelse med minut- og dokumentationstyranni. Hjortdahl m.fl. (2007) siger undskyld for deres medvirken i opbygningen af de nye styringsystemer. Det er blevet mondænt at være styringskritiker. Statsministeren er taget på landevejen for at besøge daginstitutioner og holde dialogmøder med medarbejdere og ledere ledsaget af et passende følge af organisationsrepræsentanter og embedsmænd. Resultatet bliver udspillet til kvalitetsreformen (Regeringen 2007). Budskaberne handler om fokus på kerneydelserne og frisættelse af frontmedarbejderne. I dette klima gøres et forsøg på at forny de moderne styringsteknologier. Klareste udtryk er Rambøll-konsulenternes bog Når måling giver mening (Ejler m.fl. 2008). Afsættet for bogen er netop kritikken af, hvordan målstyring og dokumentationskrav har sandet den offentlige sektor til. Løsningen ses dog ikke som at opgive målstyringen, men derimod forny den. Problemet med den hidtidige målstyring var, at den fokuserede på at skabe aftaler mellem de forskellige hierarkiske niveauer. Nu skal vi i stedet fokusere på brugeren og de effekter, vi vil skabe i brugerens situation. I stedet for at følge hierarkiet skal vi følge værdikæden, som forbinder effektmål med de indsatser, vi

9 skaber for at tilvejebringe effekterne. Vi skal kort sagt fokusere mere på resultatet end på procedurer og processer på vejen. Denne tilgang kaldes resultatbaseret styring og bliver varedeklareret som New Public Management version 2.0. Der er to vigtige byggesten i denne konstruktion. Den ene er effektmål. Den anden er forandringsteorier, det vil sige vores kausale antagelser om, hvordan indsatserne bidrager til at skabe effekterne. Begge dele finder hurtigt vej til Finansministeriet styringsvejledning (Finansministeriet 2010). Resultatbaseret styring finder vi nok mest udfoldet i styringen af de nye jobcentre, som dannes i forlængelse af strukturreformen. På baggrund af regeringens 2020-målsætninger formulerer beskæftigelsesministeren hvert år fire effektmål. Hver kommune går i dialog med deres beskæftigelsesregion og aftaler konkrete måltal for disse effektmål, som indarbejdes i den kommunale beskæftigelsesplan. Planen udpeger på den baggrund målgrupper og indsatser. Der er udsendt vejledninger og skabt kampagner, som skal hjælpe jobcentrene med at udforme forandringsteorier, der målretter indsatserne, og tilhørende indikatorer, som giver feedback på progressionen. Den resultatbaserede styring søger altså at gøre styringsdialogen mere vedkommende og sammenhængende ved at fokusere på det, der opfattes som mest væsentligt (brugerorienterede effektmål), og skabe et stringent styringshierarki med dette afsæt. Om dette også frisætter medarbejderne, synes mere tvivlsomt. Intet velfærdsområde er så detailreguleret som beskæftigelsesområdet. Den stærkere målstyring har ikke ført til afvikling af procesregler. Tværtimod er der nøje regler for f.eks. hyppighed af samtaler og organisering, og det hele understøttes af et forfinet systemet af finansielle incitamenter. Netværksstyring Hvor den resultatbaserede styring har værdikæden som sin ledende metafor, så er andre mere fascineret af metaforen netværk. Baggrunden er en erkendelse af, at der ikke kun er én styringslogik, som kan udfoldes i en entydig kæde af mål og midler. Flere forskellige institutionelle regimer konkurrerer, når den styringsmæssige dagsorden skal sættes: Bureaukratier, professioner, markeder, civilsamfund etc. Hver har sine foretrukne rationalitetsnormer og udtryksformer. Udviklingen af styring kommer her til at handle om at danne netværk og balancer mellem de forskellige logikker og regimer. Dette kaldes netværksstyring (Sørensen & Torfing 2005) og forbindes med begrebet New Public Governance (Osborne 2010). På mange måder afspejlede kvalitetsreformen en ambition om at skabe nye dialoger og mødesteder på tværs af styringsniveauerne. Ideen om at forankre nationale politikker i partnerskaber og netværk dukker flere gange op f.eks. da statsministeren i 2010 indbyder folkeskolens interessenter til et nationalt partnerskab.

10 I dag er Børne- og Undervisningsministeriet i færd med at bane nye veje for en mere netværksbaseret styringsdialog. I foråret 2012 udviklede ministeren det partnerskab om folkeskolen, som ikke lykkedes for den tidligere regering. Her forsøges det at skabe enighed om en række overordnede mål og sigtelinjer for skolen. Herudfra udvikler styringen sig ad to spor: Dels et reformspor, som handler om at omforme folkeskolens rammer (netop udmøntet i en politisk aftale). Dels et netværksspor, hvor uddannelsesområdets praktikere inviteres til at medvirke i en græsrodsbevægelse (Ny Nordisk Skole), der skal omsætte praktikernes egne ideer til udvikling af læringsmiljøer for børn og unge. Byggestenene fra resultatbaseret styring indgår i denne konstruktion. Der er opstillet effektmål for hele 0-18 års området. Og der arbejdes på alle niveauer med forandringsteorier også blandt deltagerne i Ny Nordisk Skole. Men dialogen er organiseret anderledes i en langt mere hybrid struktur, hvor hierarkisk regulering kombineres med en græsrodsbevægelse. De seneste måneder har dog vist, at denne arbejdsform er sårbar. Dialog og ejerskab kan lide skade af en arbejdskonflikt. Og forligsforhandlinger kan ligge under for idelogiske hårknuder. Ikke desto mindre er der stadig medarbejderopbakning bag Ny Nordisk Skole lige som at reformprocessen fortsætter. På vej mod en ny moderniseringsreform? Regeringen har et erklæret mål om en ny moderniseringsreform. I dialog med parterne på de offentlige arbejdsmarked skal der udvikles principper for modernisering på alle niveauer. Spørgsmålet er, hvordan den vil bruge de tilgange og erfaringer, der er gjort i de senere år? Som forløber for reformen er der i foråret 2013 gennemført et eftersyn på styringen af tre velfærdsområder. Interessant for dette eftersyn er, at den resultatbaserede styringslogik her er blevet brugt på styringen selv. Fagministerierne har skulle opstille effektmål for styringen samt skitsere forandringsteorier for, hvordan de brugte styringsmidler forventes at virke. Fokus har været at gøre styringen mere formålsorienteret og enkel. Effektmål og forandringsteori er søgt brugt som en ragekniv, der skal fjerne redundant regulering og gøre kæden af styringsmidler mere slank og fokuseret. Ved siden af dette synes der at være interesse for, hvor vidt netværksstyring kan aflaste behovet for detailregulering. I afmagt over, at god praksis ikke udbreder sig, tyr man ofte til at skrive god praksis ind i selve regelværket (det sker f.eks. med Socialministerens Overgrebspakke). Her er imidlertid tale om en meget rigid metode god praksis udvikler sig hele tiden, og formel regulering resulterer ofte snarere i formel efterlevelse end reel læring og kvalitetsudvikling. Alternativet kan være at organisere en mere forpligtende videndeling gennem f.eks. imple-menterings- og kvalitetsfællesskaber. Ministeriet for Børn og Undervisning er lige nu i gang med at opbygge en ny infrastruktur for videndeling og implementering via konsulentenheder, professionshøjskoler, netværk etc.

11 Endelig er der de områder, hvor vi ikke på forhånd kan sige, hvad der er god praksis. Det er her, at der optræder vilde problemer og velfærdspolitiske dilemmaer. Også her synes de mere netværksbaserede og eksperimentelle arbejdsformer velegnede til at bringe parterne sammen om at finde nye og bedre løsninger. Enkel målstyring og netværksbaseret dialog kan let blive hovedelementer i en fornyelse af styringen. I den netop indgåede økonomiaftale med regionerne (i skrivende stund, 10. juni) tales der om at igangsætte styringslaboratorier. Vejen må være pragmatisk.

12 Jesper Nygård: Det sociale enzym Jeg er meget bekymret for vores velfærdssamfund. Og hvordan det vil gå i de kommende år. Jeg tror, at det går galt, hvis vi ikke får frivilligheden fra civilsamfundet, virketrangen fra den private sektor og den faglige tyngde fra den offentlige sektor til i meget større omfang at arbejde sammen og understøtte hinanden. Vi skal sluge et par ideologiske kameler! Af Jesper Nygård, administrerende direktør i KAB (tiltræder som administrerende direktør i Realdania efter sommeren 2013) Omsorgssvigt, ensomhedsproblemer og misbrugsproblemer er aldrig mere end 500 meter væk i et land som Danmark. Hvis der findes en løsning på disse problemer, så ligger den i en mere involverende tilgang til andre mennesker, og det bliver i høj grad din egen tilgang og dit eget valg, om du skal gøre en forskel for andre. Problemstillingen har både økonomiske og holdningsmæssige dimensioner. Vi har en ubalance mellem ydere og nydere af samfundets fælles goder i en skillelinje mellem beskæftigede og ikkebeskæftigede. Vi kan næppe finansiere ønskerne til offentlig service med mere skat. Samtidig er kravene til den offentlige service markant stigende. Fler vil ha mer. Provokerende mange, jeg møder, opfatter ikke offentlig service eller velfærdssamfundets ydelser som en gestus eller en positiv handling. Den opfattes som en selvfølge. Med pil ned af. Mange opfatter velfærd som en sur én nede på kommunen. Ingen føler sig heldigvis stigmatiseret af at modtage offentlige ydelser. Men desværre er nærmest tværtimod. Enhver opsøger den offentlige ydelse og ser det som en rimelig tilbagebetaling en rettighed. Det er da et kæmpe paradoks, at de, der bidrager, ikke er glade, og de, der modtager, ofte heller ikke er det. Er det ren utopi at pege på et velfærdssamfund, som bygger på, at alle bidrager med det, de kan? Med penge, med tid, med omsorg, med engagement eller med kaffebrygning? Det tror jeg ikke, at det er. Og derfor vil jeg godt løfte en moralsk pegefinger. Vi skal tilbage til en situation, hvor de, der bidrager, er stolte af det. Og de, der modtager, både er glade for det og også i langt større omfang end i dag yder noget andet til gengæld. Det handler om at bringe velfærdsstatens værdier og ikke nødvendigvis dens institutioner intakte ind i fremtiden! Hvis vi ikke gør noget, så vil vi om år kigge tilbage og konstatere, at vi forpassede en historisk mulighed for at bevare den gode den fantastiske - danske model. Vores samfund har rykket sig rigtig meget de sidste 70 år, og vi skal blive ved med at udvikle det i en bedre retning. Men det kræver, at vi kommer på forkant med udviklingen i stedet for bare at prøve på at følge med. Og det kræver, at vi tør løfte blikket fra de mange daglige problemer og udfordre hinanden på, hvordan vores samfund egentlig ser ud om 10, 30 eller 50 år fra nu. Det kræver mod. Især fra de politikere, der kæmper fra valg til valg og fra sag til sag. Men også fra de medier og samfundsdebattører, der i mere eller mindre grad spiller bold op ad den samme væg som politikerne og jagter den samme kortsigtede dagsorden. Flaskehalsen peger på os alle som individer. Vi skal leve de værdier, som velfærdssamfundet bygger på. Vi skal tilsætte nogle sociale enzymer og få det til at ske! Fokus skal være på at handle og på at tage ansvar.

13 Der er en særlig faktor, som kan sætte turbo på værdiskabelse. Nogle særlige fokuserede ingredienser eller konstellationer, der får en masse til at ske. Jeg har valgt at kalde denne særlige faktor for det sociale enzym. Vi skal lede efter koblinger til menneskers fulde engagement og energi. Her er nøglen til, at vi alle bliver medskabere af velfærd og ikke bare forbrugere af velfærd. Faktisk tror jeg, at omsorg og velfærd drevet af egen vilje og engagement rummer de bedste svar på samfundets største sociale udfordringer. Lad mig give et enkelt konkret eksempel på en aktivitet med gode sociale enzymer. Gældsrådgivning ved køkkenbordet hedder et projekt, hvor KAB kontakter beboere, som er i restance og tilbyder dem hjælp til at få styr på økonomien og undgå en udsættelse. Mange af dem har mulighed for at få f.eks. boligstøtte, nedsat gældsafvikling eller blot et overblik over deres budget. Men de har ikke selv taget kontakt til kommunen eller deres bank, og mange er ikke kendt af de sociale myndigheder. KAB kan altså komme i kontakt med personer, som ikke umiddelbart ellers ville få eller opsøge hjælp. Projektet er finansieret af staten via satspuljen. En lille investering med et stort afkast. Sidste nye er, at projektet er koblet til markedet. Revisionsfirmaet Ernst & Young og advokatfirmaet Lett stiller timer til rådighed til særligt komplicerede sager som CSR-aktivitet. Jeg kan komme i tanke om snesevis af andre tilsvarende eksempler i krydsfeltet mellem de 3 sektorer. Mange virksomheder vil gerne yde gratis arbejde til en god sag. Det skal vi da række ud efter som borgere, som ledere og som politikere. Og tage imod med kyshånd i den offentlige sektor. Vi skal bevidst gøde jordbunden og fremme udviklingen af det sociale enzym, fordi det skaber velfærdsmæssige resultater i samspillet mellem sektorer. Det er en blindgyde at insistere på, at det

14 gode alene skal komme fra den offentlige sektor, og vi skal blive mere åbne over for, at markedslignende mekanismer i en politisk styret proces kan give det bedste møde mellem borgere og velfærdsproducenter. Jeg tror ikke, at det er et enten-eller-valg mellem marked, politisk styring eller civilsamfund. Jeg tror, at det er et både-og! Ja, der skal sluges ideologiske kameler. Hvorfor ikke modernisere liberalismens eget slogan og flytte det fra enhver er sin egen lykkes smed til enhver er vores velfærds smed? Vi kan sagtens finde barrierer, men de må ikke blive en uoverstigelig sandhed, som vi ikke kan gøre noget ved. Vi har brug for noget vildskab og noget uhæmmet målrettethed, hvis vi skal skære gennem kompleksiteten og realisere noget, som rækker videre end til at optimere kortsigtede sektorinteresser. Dette er en kærlighedserklæring til velfærdsstaten i en moderne iklædning. Lad os sætte fokus på at finde og udvikle det sociale enzym. Og lad os prøve det af. Der er mange muligheder for at realisere en drøm om et bedre samfund med styrket sammenhængskraft. Og hvis man ønsker, at en drøm skal gå i opfyldelse, så handler det om at vågne op, gnide søvnen ud af øjnene og handle! Lad os sammen slippe det sociale enzym fri!! I et større debatpapir om dette emne har jeg beskrevet disse. Det kan læses på eller

15 Jens Jonatan Steen: Djøficering: større afstand mellem forvalterne og de forvaltede Flere kolde bureaukrat hænder, og færre varme velfærdshænder. Så enkel kunne overskriften lyde, når man zoomer ind på, hvordan udviklingen har været på det administrative og akademiske personale i den offentlige sektor. Djøferne indtager flere og flere kontorstole, og medfører mere kontrol, mere registrering og mere monitorering end hvad godt er. Af Jens Jonatan Steen, analysechef i Cevea For at kunne effektivisere er [kommunerne] nødt til at ansætte administratorer, Che konsulent fra KL i Politiken den 2. april 2011 Udviklingen er ikke til at tage fejl af, og antallet af djøfere i kommunerne er steget med 118 pct. over de sidste ti år ( ). Det forholder sig åbenbart således at mere effektivitet kræver flere administratorer(?) selvom nogle måske ville antage at mere effektivitet kunne overflødige mere administration. Men hvis udviklingen fortsætter, vil der i 2030 være yderligere kolde bureaukrathænder til at evaluere, effektmåle og monitorere velfærden. Danmark er klart i førertrøjen, hvad angår ansættelse af djøfere, og ifølge beregninger fra DJØF vil man i fremtiden også mangle djøfere i den offentlige sektor. Til trods for den stigende djøfisering oplever flere og flere danskere den offentlige sektor som tung og langsom. Samtidig mener over to tredjedele af danskerne, at den offentlige sektor ville fungere bedre, hvis der var færre love og regler. Så mere kontrol og flere akademikere skaber ikke en bedre offentlig sektor, hvis man spørger borgerne. Men i stedet for uhensigtsmæssigt at kaste penge efter djøferne, bør man overveje om de nu også er den rigtige løsning til bedre velfærd. For samtidig med den stigende djøfisering, så er service og kvalitet i det offentlige på vej i den gale retning. Det bør diskuteres om det virkelig er flere djøfere, der er midlet til at opretholde og udvikle de velfærdsydelser som vi lever så højt på i Danmark. Kommunerne under pres Kommunerne er under økonomisk pres fra politikerne, og må vælge regnedrenge over rengøringsassistenter for at få et plus i budgettet og på alverdens kontrolskemaer. I kommunerne er djøfisering blevet et skældsord, der dækker over den stigende andel af administrative arbejde, der skyldes meningsløse kontrolsystemer, der kan være dokumentation for politisk slagskraft. Men den stigende djøfisering kommer ikke ud af kommunernes egen lyst til flere jakkesæt, men fra politikernes ønske om mere kontrol og registrering. Fra politikernes side ligger stramme krav om budgethåndtering, skemaficering og registrering af, hvordan hver eneste krone bliver brugt, således at man fra politikernes side kan vise, at man kun bruge pengene, der hvor de slår bedst til. Kommunernes velfærd er således under ekstremt pres fra politikerne på Christiansborg og fra de dominerende styringssystemer, som New Public Management, der netop sætter fokus på standardisering og konkurrenceudsættelse.

16 Men spørgsmålet er om det virkelig også er mest rentabelt at have en horde af samfundsvidenskabsuddannede til at lege eksperter på kerneområde som skoler, sygehuse og institutioner. Det kan vel næppe være rentabelt at have djøferne til at levere de personlige velfærdsydelser? Men hvordan skal man gå til den offentlige sektor, og hvordan skaber vi en offentlig sektor, der kan holde fast i de nære velfærdsydelser? Tillid til de rigtige eksperter Der er behov for flere forskellige faglige indgangsvinkler i de offentlige institutioner, i centraladministrationen og ikke mindst på ministergangene. Når 60 pct. af hver færdiguddannede årgang fra statskundskab ender i den offentlige sektor, risikerer vi, at der kun bliver tænkt på løsninger indenfor den fælles forståelsesramme. Danskernes holdning til den offentlige sektors (manglende) evne til at innovere og nytænke velfærdsydelser kan ses som et symptom på dette. Djøferne er simpelthen ikke repræsentative for det danske samfund. De mange komplicerede regler og bureaukratiske systemer er sandsynligvis en medvirkende faktor til danskernes holdning til den offentlige. Danskerne ligner et folkefærd, der hellere så, at den offentlige sektor var baseret på tillid og nærhed fremfor kontrol og registrering. Tim Knudsen, professor i offentlig forvaltning fra Københavns Universitet, har tidligere påpeget i ugebrevet A4, at der i høj grad opstår problemer og frustration, når den enkelte ansatte ikke længere kan se den overordnede mening med flere kontrol- og dokumentationsopgaver, og frustrationen over kun delvist at kunne levere de egentligt ønskede velfærdsydelser vokser. Ved i højere grad at satse på øget tillid til den enkelte ansatte, kan denne frustration imødegås, og ikke mindst ved at indrette strukturerne således, at flest mulige beslutninger træffes ud fra nærhedsprincippet tættest muligt på de implicerede parter, hvor man har bedst mulighed for at vurdere hensigtsmæssigheden af beslutningen. Den nuværende djøfiseret struktur skaber ikke nye ideer, men er bundet på hænder og fødder af dokumentationskrav, skemaficering og effektmålinger. Man kører fast i en selvforstærkende spiral, hvor den stigende markedsgørelse af tidligere offentlige eller alment menneskelige institutioner generer flere opgaver til djøferne. Kontrol og monitorering giver én virkelighed tillid og personligt ejerskab en anden. Vi bør som samfund vurdere, hvor mange økonomiske ressourcer vi er villige til at bruge på at afdække den første side af sagen.

17

18 Ninna Thomsen: Kontrol er godt - tillid er billigere Det er slut med stopur og skema i hjemmehjælperne i Københavns Kommune. Sundheds- og Omsorgsborgmesteren har skifte måling af 70 enkeltydelser ud med en langt simplere model i form af tre besøgsblokke. Medarbejderne er glade for det nye fagligt råderum, og forvaltningen er glad for det forenklede administrative set-up. af Svend Dyrholm Fem minutter til støttestrømperne og fem minutter til at få dryppet øjne. 10 minutter til toiletbesøg og yderligere 10 minutter til hjælp med at komme op og få mad. Sådan er ældreplejen organiseret i mange kommuner. Hver eneste ydelse er pindet ud i minutter Social- og sundhedshjælpere i hovedstadens hjemmepleje stoppede den 1. december 2012 med at registrere, hvornår og hvad de laver i hjemmet hos den ældre. Før skulle hjemmehjælperne følge en stram tidsplan med et bestemt antal minutter til tandbørstning, badning, og så videre. Det nye initiativ betyder, at der i stedet indføres såkaldte besøgsblokke. Inden for den blok er det hjemmehjælperen, der vurderer, hvad borgeren har brug for. Det skaber større frihed for den enkelte medarbejder og mere fleksibel service for borgeren. København har haft et rødt flertal i næsten 100 år. Så da jeg begyndte som borgmester ville jeg undersøge om København var en særlig rød by at bo og arbejde i. Jeg fandt ud af; at det er vi faktisk ikke. Vi havde den samme kontrol og overvågning som i de blå kommuner. siger Ninna Thomsen, Sundheds- og Omsorgsborgmester i Københavns Kommune Fra 70 enkeltydelser til tre besøgsblokke Derfor gik SF til valg på afskaffelse af minuttyraniet i Efter valget starte Ninna Thomsen et servicetjek af alle styringsmodeller for både at skabe bedre rammer for fagligt råderum og skabe forenklinger i det administrative set-up. Vores udgangspunkt var at det ikke er os, der skal føre kontrol med medarbejderne. Det er dem, der har viden, der skal vurdere, hvad der skal ske under besøget, siger Ninna Thomsen Dette budskab gled dog ikke så nemt ned, hos toppen af embedsværket. Jeg sad for bordenden af det lange bord på mit kontor. Ned langs begge siden af bordet sad økonomer, jurister og statskundsskabere for at fortælle mig, hvorfor mit projekt ikke kunne lykkedes. De sagde, at man ikke kunne styre pengene, at man ikke kunne sikre borgernes retssikkerhed, og at man ikke kunne være sikker på, hvad der blev leveret til den enkelte borger. Jeg sagde, at det skulle vi nok finde en løsning på, siger Ninna Thomsen. Ninna Thomsen fik sin vilje og i 2011 etablerede kommunen et pilotprojekt på Vesterbro/Kongens Enghave, der dækker omkring 20% af København. Som del af projektet ville de ældre ikke længere få tildelt et bestemt antal minutter til enkelte ydelser, men i stedet få et fleksibelt besøg en såkaldt besøgsblok. I Hjemmeplejen blev styringsmodellen derfor ændret fra 70 enkeltydelser til tre

19 besøgsblokke, der kunne variere i længde afhængig af borgerens behov. Derudover valgte man helt at droppe bestil-og-udfør-modellen på de Københavnske plejehjem (den såkaldte BUM-model). Stor tilfredshed iblandt medarbejderne Projektet var en succes, og modstandernes forventninger blev gjort til skamme. Budgettet blev holdt og medarbejdertilfredsheden steg markant. Der var også ros at hente fra fagforeningerne blandt andet i form af en fælleskronik med formanden for FOA Dennis Kristensen, som skriver: Tillidsreformen i København åbner for en demokratisering, hvor de ansattes indflydelse på eget arbejde og arbejdsindhold er i højsædet, og hvor troen og tilliden på ansattes faglighed er det bærende element Projektet har lavet ringe i vandet: Som en del af budgetaftale for 2012, besluttede Københavns Borgerrepræsentation at gennemføre en tillidsreform i hele kommunen. Det forpligtede samtidigt alle kommunens forvaltninger til at lave det samme servicetjek som Ninna Thomsen gennemførte tilbage i Det er gået så vidt, at jeg ikke længere møder systemisk modstand. De økonomer, jurister og statskundsskabere der tidligere var imod, går nu og får gode ideer til nye steder, hvor vi kan skrue ned for kontrollen og op for tilliden, siger Ninna Thomsen

20 Thomas Medom: Borgerbudgetter i Aarhus I Aarhus skal borgere frem over have direkte indflydelse på kommunens budgetlægning. Det er konsekvensen af en ny byrådsbeslutning om at lave såkaldte borgerbudgetter, hvor borgere får en pose af kommunens penge at råde over. Af Thomas Medom, Byrådsmedlem, Politisk Leder for SF-Aarhus Aarhus Byråd har for nylig vedtaget at indføre borgerbudgetter i Aarhus på forslag fra SF. Borgerbudgetter er allerede virkelighed i flere lande, og forslaget fik da også stor opbakning i byrådssalen men hvad er borgerbudgetter egentlig for en størrelse? Borgerbudgetter er først og fremmest en metode til at lade os alle sammen komme helt ind i kommunernes maskinrum og få direkte indflydelse på, hvordan penge anvendes. Vi skal nu udvikle den konkrete model og metode. En del af inspirationen finder vi i Eastfield, der er en engelsk havneby. Her har man i et boligområde med ghetto-stempel haft en årlig afstemning blandt indbyggerne om, hvordan kroner bruges bedst. Pengene er blevet brugt til forskellige former for kriminalitetsbekæmpelse, men på få år er det lykkedes at halvere kriminaliteten. Det skyldes i følge det lokale politi ikke først og fremmest pengene, men nærmere at processen omkring borgerbudgetter skaber nye relationer og binder lokalsamfundet sammen. Konkret kan borgerbudgetter blive gennemført ved at byrådet søger efter bydele i Aarhus der vil være med til at arbejde med borgerbudgetter, og når eksempelvis Åbyhøj, Mårslet eller Viby har udvist interesse for tankegangen, kan vi gå i gang med at finkæmme budgetterne og finde midler, der kan blive en del af den kasse, der skal fordeles. I den mindste udgave tager vi paragraf 18- midlerne og i den udgave der forhåbentlig bliver til virkelighed, tager vi også væsentlige dele af de midler, der bliver brugt på byggeri og drift og lægger i puljen. Efterfølgende vil der også være en proces, hvor man kan engagere sig i udmøntningen af budgetterne. I dag findes der flere hundrede byer i Europa, der inddrager borgerne direkte i budgetlægningen. Enkelte byer bruger borgerbudgetter på over 20 procent af det samlede budget. Og erfaringerne er, at det er med til at skabe en åbning af hidtil uigennemsigtige processer. Og den forskning, der er lavet omkring brugen af borgerbudgetter, konkluderer, at det medfører større borgerinddragelse og nærhed, der tjener som middel til at reducere politikerlede og skabe nye løsninger. I Europa og Nordamerika er borgerbudgetter i stigende grad også et instrument til at håndtere finansieringsproblemer og et middel til at løse de strukturelle kilder til fattigdom i udsatte kvarterer. Der er heller ikke noget, som tyder på, at det bare bliver stærke interessegrupper, der sætter sig på pengekassen. Derimod bliver der taget hensyn til grupper, der ikke selv har tid eller ressourcer til at deltage. Og der opstår ny kreative løsninger og gode ideer. Aarhus bliver nu en af de første danske by, der i stor stil inviterer borgerne helt ind i kommunens maskinrum og til at være med til at beslutte om pengene skal bruges på veje, skoler, reklamekampagne der skal tiltrække nye borgere, en stor byfest, skattelettelser eller ældrepleje på en helt ny måde.i de byer hvor mange bruger borgerbudgetter er der rigtig mange positive toner og ambitionen er at vi også i Aarhus sparke nyt liv ind i vores demokrati flere borgere ser værdien i at være med til at skabe stærke lokalsamfund.

Konference om den offentlige sektors styring

Konference om den offentlige sektors styring Konference om den offentlige sektors styring Rapport: Konference om den offentlige sektors styring Konference om den offentlige sektors styring!... 3 Ninna Thomsen: Kontrol er godt - tillid er billigere!...

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Det forvaltningspolitiske udspil Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, ved Syddansk

Læs mere

N OTAT. Fremtidens kommunestyre

N OTAT. Fremtidens kommunestyre N OTAT Fremtidens kommunestyre Debattens første fase og nyt udviklingsprojekt Vilkårene for kommunalpolitik har ændret sig markant over de seneste år. Danmark er midt i en økonomisk tilpasning, og det

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Kontrol er godt tillid er billigere. Ninna Thomsen

Kontrol er godt tillid er billigere. Ninna Thomsen Kontrol er godt tillid er billigere Ninna Thomsen 1 02-09-2014 Fra skåltale til tillidsreform Kan I se, at kommunen er rød? Kan I se, at I arbejder med velfærd? Det er ikke nok at afskaffe regler! Tillidsreformen

Læs mere

Etf s TR Konference 4. november 2014

Etf s TR Konference 4. november 2014 Etf s TR Konference 4. november 2014 Udviklingstendenser i den offentlige sektor Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen GOD LEDELSE i Børne- og Ungdomsforvaltningen Forord Offentlig ledelse er på alles læber i disse år. På debatsiderne i enhver avis, på snart sagt alle konferencer om den offentlige sektor og sågar som et

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund

New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund New Public Management Markedsbaseret Konkurrence Udbud Frit valg BUM Ledelsesformer fra den private sektor Styrket ledelse Lydhørhed overfor borgerne

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor For at styrke det politiske fokus på at skabe resultater for borgerne anbefaler

Læs mere

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse I opløbet til Folkemødet på Bornholm kan politikerne glæde sig over, at mange danskere har let ved at tage stilling til politiske spørgsmål

Læs mere

FRIVILLIGRÅDETS ÅRSMØDE CIVILSAMFUNDET MELLEM REFORMER OG KOMMUNAL VIRKELIGHED THE MISSING LINK?

FRIVILLIGRÅDETS ÅRSMØDE CIVILSAMFUNDET MELLEM REFORMER OG KOMMUNAL VIRKELIGHED THE MISSING LINK? CIVILSAMFUNDET MELLEM REFORMER OG KOMMUNAL VIRKELIGHED THE MISSING LINK? FRIVILLIGRÅDETS ÅRSMØDE Tirsdag den 12. november 2013 kl. 9.30-16.15 Sted: Docken Færgehavnsvej 35, 2100 Kbh Ø 2013 CIVILSAMFUNDET

Læs mere

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 Dansk Sygeplejeråd er en fagforening med ambitioner. Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund. Vi vil være en stærk og dynamisk

Læs mere

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus Fokus 2014+ er årsaftalen mellem Kommunalbestyrelsen og Koncerndirektionen. Fokus 2014 + beskriver, hvad den kommunale organisation skal kunne

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 2013 Indledning Kost- og ernæringsfaglige spiller en afgørende rolle i velfærdssamfundet både for den enkelte borgers sundhed, trivsel og

Læs mere

En ny og bedre styring af den offentlige sektor - 6 principper

En ny og bedre styring af den offentlige sektor - 6 principper FTF Politik Oktober 2012 En ny og bedre styring af den offentlige sektor - 6 principper 6 principper for en ny og bedre styring Den offentlige sektor styres stadig efter slidte idealer. I 1980 erne vandt

Læs mere

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi?

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? v/ Ole Chr. Madsen Konsulent, CFSA Tlf. 6614 6061, mail: ocm@frivillighed.dk FFUK d. 4. december 2012 1 Center for frivilligt socialt arbejde Hvem er CFSA Et center for

Læs mere

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd Direktørgruppen, Juli 2011 Ny virkelighed - ny velfærd 1 Ny virkelighed ny velfærd Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år, og det er helt andre og mere alvorlige

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

What s next? UNG OG DIGITAL BORGER HVAD SKAL DER TIL FOR AT KOMMUNERNE LYKKES MED DIGITAL SELVBETJENING?

What s next? UNG OG DIGITAL BORGER HVAD SKAL DER TIL FOR AT KOMMUNERNE LYKKES MED DIGITAL SELVBETJENING? What s next? UNG OG DIGITAL BORGER HVAD SKAL DER TIL FOR AT KOMMUNERNE LYKKES MED DIGITAL SELVBETJENING? TIRSDAG 17. FEBRUAR 2015 EJVIND JØRGENSEN DIREKTØR FORMAND FOR DANSK IT S UDVALG FOR IT I DEN OFFENTLIGE

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation

New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation Jacob Torfing ATU, Roskilde Universitet 26. Marts, 2014 Nye veje i dansk forvaltningspolitik Forvaltningspolitik handler om, hvordan vi

Læs mere

Trivsel og produktivitet to sider af samme sag

Trivsel og produktivitet to sider af samme sag Trivsel og produktivitet to sider af samme sag Konference om produktivitet og kvalitet i den offentlige sektor 12-12-2012 Tage Søndergård Kristensen Task-Consult Blandt offentligt ansatte sætter man ofte

Læs mere

Jeg er godt klar over, at I ikke sidder og brænder efter at høre en grundig teknisk gennemgang af lærernes nuværende arbejdstidsaftale.

Jeg er godt klar over, at I ikke sidder og brænder efter at høre en grundig teknisk gennemgang af lærernes nuværende arbejdstidsaftale. 1. maj tale Mange tak for invitationen til at tale her i dag. Det er jo ikke hvert år, at vi lærere hives ind som ekstranummer ved 1. maj festerne. Jeg er godt klar over, at I ikke sidder og brænder efter

Læs mere

Velfærdsministeriet J.nr. 2008-3296 9. december 2008

Velfærdsministeriet J.nr. 2008-3296 9. december 2008 Velfærdsministeriet J.nr. 2008-3296 9. december 2008 Information om udfordringsretten I samarbejde med KL og Danske Regioner gennemfører regeringen nu en udfordringsret. Udfordringsretten betyder, at de

Læs mere

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Folkeskolereformen: Nationale mål øget faglighed: - Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor

Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor Måling af produktivitet i den offentlige sektor I Nationalregnskabet er produktivitetsstigningen i den offentlige produktion definitorisk sat lig

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Notat Emne: Til: Kopi: til: Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Tværgående visitation Udvalget for Sundhed og Omsorg Den 29. november 2010 Århus Kommune Økonomi og Personale Sundhed og

Læs mere

EFFEKTIVISERINGS- STRATEGI

EFFEKTIVISERINGS- STRATEGI EFFEKTIVISERINGS- STRATEGI Ajourført: 13. marts 2014 Økonomi & Løn Østergade 23 5400 Bogense www.nordfynskommune.dk Sagsnummer: 480-2014-31103 Dokumentnr.: 480-2014-43672 Godkendt af Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Den effektive kommune

Den effektive kommune Den effektive kommune - kreative løsninger Vejen Kommunes strategi - kreative løsninger 1 Godkendt af Vejen Kommunes Byråd, den 8. marts 2011 Egon Fræhr borgmester Lay out: Vejen Kommune Tekst: Udvikling,

Læs mere

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Fremtidens offentlige sektor

Fremtidens offentlige sektor Fremtidens offentlige sektor Tag ansvar Holdningspapiret er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 10. maj 2014. Fremtidens offentlige sektor Den offentlige sektor sætter rammer for vores samfund

Læs mere

14 pejlemærker for en læringsreform. Af Børne og Kulturchefforeningen

14 pejlemærker for en læringsreform. Af Børne og Kulturchefforeningen 14 pejlemærker for en læringsreform Af Børne og Kulturchefforeningen Forord På Børne- og Kulturchefforeningens årsmøde 2013 blev der sat fokus på behovet for en sammenhængende læringsreform, som nødvendigvis

Læs mere

1. Hvordan fungerer hjemmeplejen i dag og hvad er udfordringerne

1. Hvordan fungerer hjemmeplejen i dag og hvad er udfordringerne Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Strategi og Analysestab NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Sagsnr. 2012-78503 Dokumentnr. 2012-439594 Dette notat beskriver erfaringerne med projekt Besøgsblokke i

Læs mere

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT MØDREHJÆLPEN TELEFON 33 45 86 30, ADM@MOEDREHJAELPEN.DK Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp 4 Mødrehjælpens strategi 2013-2016 hedder

Læs mere

Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013. Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011

Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013. Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011 Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013 Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011 Baggrunden for projektforløbet 2010-2013? Borgernes behov og ønsker ændrer sig løbende synet på borgerne og deres behov

Læs mere

EFFEKTSTYRING I KOMMUNERNE INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

EFFEKTSTYRING I KOMMUNERNE INDLEVELSE SKABER UDVIKLING EFFEKTSTYRING I KOMMUNERNE OPLÆGSHOLDERE Andreas Østergaard Poulsen, Senior Manager i BDO o o o Omfattende erfaring med indførsel af effektbaseret styring i offentlige organisationer Har bistået kommuner

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN ISSN: 1902-5866 NYHEDSBREV Bruger- og pårørenderåd oktober 2007 UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN I august 2007 fremlagde Regeringen Kvalitetsreformen, som skal sikre fornyelse og udvikling af kvaliteten

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

LFS visioner for den pædagogiske faglighed

LFS visioner for den pædagogiske faglighed 1 LFS visioner for den pædagogiske faglighed Visioner for den pædagogiske faglighed udgør et fælles afsæt for LFS medlemmer samt foreningens ansatte og tillidsvalgte. Det danner baggrund for at navigere

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

NOTAT. Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014

NOTAT. Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014 Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014 Nedenstående er de gode forslag og ideer mm., som udsprang af workshoppen den 18. november 2014. Der er forsøgt at danne et overblik

Læs mere

og arbejdspladser presses konstant af den globale Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende konkurrence: En førsteplads i dag er kun en

og arbejdspladser presses konstant af den globale Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende konkurrence: En førsteplads i dag er kun en Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende valg for Danmark. Det er første finanslov, efter vores økonomi er kommet ud af den mest omfattende krise siden 1930 erne. og arbejdspladser presses konstant

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

Lean i den offentlige sektor. Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat

Lean i den offentlige sektor. Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat Lean i den offentlige sektor Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat Lean i den offentlige sektor Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat Marts 2007 Indholdsfortegnelse

Læs mere

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE DANISH INSTITUTE FOR PARTIES AND DEMOCRACY INSTITUT FOR FLERPARTISAMARBEJDE indgår Demokratiske erfaringer fra Danmark i vores arbejde. FORORD Institut for Flerpartisamarbejde

Læs mere

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis. - Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling

Læs mere

Styringsparadigmer i staten V. Leon Lerborg

Styringsparadigmer i staten V. Leon Lerborg Styringsparadigmer i staten V. Leon Lerborg FLIS konference 23 marts 2015 Min baggrund COWI Institutional planner 1986-7 SDU Adjunkt 2006-09 Finansministeriet Modernisering af den offentlige sektor 1987-95

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune

Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Motivation...2 Om Odense en ny virkelighed...3 Præmisser for projekter...3 Igangværende projekter...4 Sociale

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

ZebraByer i Roskilde Kommune

ZebraByer i Roskilde Kommune ZebraByer i Roskilde Kommune Indledning Følgende beskriver et pilotprojekt, som tester visionen om ZebraByer i Roskilde Kommune. Pilotprojektet er udarbejdet som løsning på Byrådets innovationsspørgsmål

Læs mere

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil

Læs mere

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale.

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale. Villy Søvndals tale Grundlovsdag 2011 Det danske demokrati har mange år på bagen. Vi er vant til det. Faktisk så forvænte, at vi nogle gange tager det for givet. Vi er så sikre på vores ytringsfrihed her

Læs mere

Velkommen til CSA s. årsmøde 2014 på Århus Universitet i Emdrup. Ledelse og velfærdsprofessioner. Center for Studier i Arbejdsliv

Velkommen til CSA s. årsmøde 2014 på Århus Universitet i Emdrup. Ledelse og velfærdsprofessioner. Center for Studier i Arbejdsliv Velkommen til CSA s Ledelse og velfærdsprofessioner Faglighed ved en skillevej årsmøde 2014 på Århus Universitet i Emdrup Center for Studier i Arbejdsliv inviterer til Årsmøde 2014 Torsdag d. 27. marts

Læs mere

Lederskabelse i Børn og Unge 2014

Lederskabelse i Børn og Unge 2014 Lederskabelse i Børn og Unge 2014 Et fælles ledelsesgrundlag I Varde Kommune har vi store forventninger til lederne. Vi skal som ledere kunne arbejde relationelt, strategisk og kunne skabe resultater for

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Brobyggerne. Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd. Maj 2014

Brobyggerne. Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd. Maj 2014 Brobyggerne Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd Maj 2014 De ti projekter 1. Ledelse i akutmodtagelser: Seks hospitaler i fire regioner 2. Klyngeledelse med øre til fremtiden: Dagtilbud

Læs mere

Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring?

Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring? Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring? Programoversigt 15:00 Velkomst Baggrund og ambitioner Fire markante ledelsesmæssige og organisatoriske udfordringer To kritiske stemmer på traditionel

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Økonomisk Politik. Godkendt i Byrådet den [skriv dato]

Økonomisk Politik. Godkendt i Byrådet den [skriv dato] l Økonomisk Politik 1 Godkendt i Byrådet den [skriv dato] Forord Fredensborg Kommunes økonomi kan på mange måder sammenlignes med en almindelig husholdningsøkonomi. Vi skal have balance mellem indtægter

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Velkommen til Ny Nordisk Skole. Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013

Velkommen til Ny Nordisk Skole. Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Velkommen til Ny Nordisk Skole Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Ny Nordisk Skole - i en nøddeskal Ved Katja Munch Thorsen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Målene for Ny

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K 28.09.2012 DK/PERL

Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K 28.09.2012 DK/PERL Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K Kære Peter Birch Sørensen, Jeg vil gerne takke for muligheden for at komme med input til arbejdet i Produktivitetskommissionen. FOA anerkender

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres. Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School

Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres. Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Fra velfærdsstat til velfærdssamfund Velfærdsmiks Velfærdspluralisme Big

Læs mere

Paradigmeskifte inden for arbejdet med social kapital i dagtilbudsområdet. Kerneopgaven. Samarbejdsevne. Dørkarmsparring. Quickie.

Paradigmeskifte inden for arbejdet med social kapital i dagtilbudsområdet. Kerneopgaven. Samarbejdsevne. Dørkarmsparring. Quickie. Samarbejdsevne Quickie Dørkarmsparring Krav i arbejdet Indflydelse på eget arbejde Gruppesparring 2&2- sparring Belønning Kerneopgaven Mening i arbejdet Harbohus Retfærdighed Tillid Social støtte Forudsigelighed

Læs mere

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige

Læs mere

Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer. Excellence Seminar 13. sept.

Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer. Excellence Seminar 13. sept. Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer Excellence Seminar 13. sept. Udfordringer for den offentlige sektors lederskab 2006+ Globaliseringsdagsorden hvad betyder det for den offentlige

Læs mere

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent!

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Hjernecenter Syd En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Vi sagde farvel til det private, den dag vi valgte at gå på arbejde Hjernecenter Syd

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse September 2012 Udvikling i kommunernes konkurrenceudsættelse At en opgave konkurrenceudsættes betyder ikke nødvendigvis, at opgaven udliciteres, men blot at den

Læs mere

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007 LO-varenr.:3000 maj 2007 kom og giv din mening til kende se og læs nærmere på www.lo.dk www.ftf.dk Opsamling på 4 stormøder 2007 om kvalitet i den offentlige sektor Er udgivet af LO og FTF på baggrund

Læs mere

februar 2007-februar 2008 februar 2008-februar 2009

februar 2007-februar 2008 februar 2008-februar 2009 Vi giver Egedal en ommer Egedal Radikale Venstre Tillid og Trivsel i Egedal kommune - et forslag til en Tillidsreform 4000 3500 3000 2500 2000 1500 1000 500 0 3455 3626 Medarbejdere Afgang i alt Ekstern

Læs mere

Emergensen af den tredje sektor i Danmark

Emergensen af den tredje sektor i Danmark Emergensen af den tredje sektor i Danmark Birgit V. Lindberg, Ph.D. stipendiat Copenhagen Business School Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Disposition Introduktion Uafhængighedsstrategier i Frivillige

Læs mere

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse April 2013 1 Sammenhæng og enkelhed Denne pjece beskriver Fredensborg Kommunes styringsfilosofi. Styringsfilosofien bygger princippet

Læs mere

Frivillighed skal kun tjene den gode sag

Frivillighed skal kun tjene den gode sag Frivillighed skal kun tjene den gode sag Hovedtale af Preben Brandt, tidligere formand for Rådet for Socialt Udsatte, ved Frivillig Fredag i Thisted 26. september 2014 Tak for indbydelsen til at komme

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaards tale til Danske Regioners. generalforsamling den 23. april 2015, Centralværkstedet i Aarhus.

Økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaards tale til Danske Regioners. generalforsamling den 23. april 2015, Centralværkstedet i Aarhus. Økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaards tale til Danske Regioners generalforsamling den 23. april 2015, Centralværkstedet i Aarhus. Det talte ord gælder. Tusind tak for invitationen til at tale

Læs mere

Statens brug af konsulenter

Statens brug af konsulenter Statens brug af konsulenter Statens indkøb af konsulentydelser er faldet fra 2011 og frem til 2014 med omkring 0,9 mia. kr. fra 3,9 mia. kr. til 3,0 mia. kr. Statens indkøb har været faldende år for år

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af.

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af. Talen Kære forældre, Jeg er rigtig glad for at se, at så mange af jer er mødt op i aften. Det betyder meget for os, både ledelse, medarbejdere og bestyrelsen. Det er mit håb er, at I vil gå herfra med

Læs mere