Nordiske energister. Lighter-samling til Gasmuseet. Nr. 1 februar årgang. - det danske tidsskrift for gasinformation og -debat

Transkript

1 Nr. 1 februar årgang Lighter-samling til Gasmuseet Et ægtepar i Bjerringbro har samlet over lightere, som de har testamenteret til Gasmuseet i Hobro. Museet har foreløbigt udstillet et lille udvalg. Nordiske energister Folk fra energibranchen i Norden drager en gang om året på tur sammen for at indsamle og udveksle viden og erfaringer. Det foregår på motorcykel. Jan de Witt fra DGC beretter i dette nummer af Gasteknik om sidste års tur til Norge. - det danske tidsskrift for gasinformation og -debat

2 Formlen for sikkerhed i gasinstallationer = ( ) DUNGS + fh fh Magnetventiler Pressostater Tryktransmittere Max. tilgangstryk 500 mbar Hurtig eller langsom åben Mængdeindstilling Et- eller to-trins Spænding volt Hz Dimension 3/8 - DN 200 Til gas og luft Trykområde 0, mbar Spænding Volt Kapsling IP 54 og 65 CE godkendte Betjeningsvenlige Funktionssikre Vedligeholdelsesfri Trykområde Pa Udgangssignal: Lineær karakteristik 0-10V Forsyningsspænding: 24V AC/DC Kapsling: IP 54 Leveres incl. monteringssæt fh-teknik a/s Ingeniør- og handelsfirma Toldbodgade Randers Tlf Fax fh@fh-teknik.dk fh. teknik.

3 INDHOLD LEDER Debat: Vi har ikke råd til at standse standardiseringsarbejdet Korossion og tilstopning i aftræk fra små kedler Elvarme-konvertering - fornuft eller skidt for CO2-regnskabet? DONG køber elselskab Energioptimering af gasfyrede instustribrændere og processer.. 10 En dag i HNGs kontrolcenter Glem ikke de tekniske IT-systemer Resultatet af Gastekniks læserundersøgelse Primagaz satser på nedgravningstanke Be the light of my life - en udstilling om lightere og tobak på Gasmuseet.. 18 Nordiske energister samler og deler viden Branchenyt Kort nyt Nyt fra IGU: En stor finale og en stærk begyndelse. 23 Artikler i Gasteknik Nyt fra bestyrelsen års jubilæum Runde fødselsdage Medlem af Nr ISSN Et spændende gasår Når disse linier læses er vi allerede et godt stykke inde i 2003, der tegner til at blive endnu et år med betydelig forandring og udvikling i gassektoren. Energien er hurtigt kommet på dagsordenen i det nye år. Årets start bød på en periode med usædvanligt koldt vejr, som fik det danske gasforbrug op på rekordhøjde. Der var afsætningsrekord 6. januar med en samlet afsætning på godt 33 mio. Nm 3, heraf 22,4 mio. Nm 3 i Danmark. DONG eksporterede 12,4 mio. Nm 3, mens der blev importeret 1,5 Nm 3 fra Tyskland. Det er rart at kunne konstatere, at det danske gassystem bestod sin prøve uden væsentlige drifts- eller sikkerhedsmæssige problemer. Liberaliseringsprocessen passerede en ny milepæl ved årsskiftet, hvor opsplitningen af gasselskaberne i handelsselskaber og ledningsselskaber trådte endeligt i kraft. Opgaverne, der skal løses, er i vidt omfang de samme, men også mange nye kommer til, og den ny organisationsstruktur betyder, at 2003 vil være præget af implementering af nye regler og nye IT-systemer i gasselskaberne. Endnu før det er overstået, kan vi stå over for helt nye betydelige strukturændringer. El- og gasselskabernes strategiske overvejelser om opkøb og konsolidering i færre større enheder begynder nu at give sig konkrete udslag. Herning Kommune og DONG har indgået en aftale om, at DONG køber 64 pct. af aktierne i EnergiGruppen Jylland. Man må formode, at det kun er den spæde begyndelse, og at 2003 vil byde på andre væsentlige strategiske opkøb og alliancer. De ændrede ejerstrukturer og ophævelsen af den traditionelle opdeling i selskaber på de enkelte energiformer vil også byde på udfordringer for DGF-medlemmerne uden for gasselskaberne. Der kan blive behov for at gentænke hidtidige faggrænser og opdeling i ekspertiser. Det vil gælde både hos leverandører, entreprenører, rådgivere, myndigheder og interesseorganisationer. Og selvfølgelig bør det også føre til eftertanke i vores egen forening, DGF. DGF skal i det kommende år styrke sin økonomi. Bestyrelsen har nu søsat en kampagne for at få sponsorer til nærværende blad og for at få nye medlemmer. Jeg håber, disse tiltag giver os det økonomiske løft, der skal til, så vi kan stå godt rustet i den ny energiverden. Det er måske lidt sent på traditionel vis at ønske godt nytår, men jeg kan så i stedet byde medlemmerne velkommen til endnu et spændende gasår. Povl Asserhøj formand 3

4 DEBAT Vi har ikke råd til at standse standardiseringsarbejdet Det er vel snart bekendt for alle, at det åbne naturgasmarked er tæt på at være en realitet. Det indebærer, at alle gasforbrugere i løbet af få år får mulighed for selv at vælge deres leverandør af gas. I lov nr. 232 er der fastlagt bestemmelser om, hvordan markedsadgangen skal forløbe. 30% ved lovens ikrafttrædelse 38% fra den 1. august % fra den 1. august 2008 af det årlige gasforbrug i Danmark. Europa-kommissionen har endvidere (96/92 EF og 98/30 EF) vedtaget fællesregler for, hvorledes selskaber indenfor elektricitet og naturgas skal være selskabsmæssigt opbygget (max 5 selskaber), og der kræves en bevilling, udstedt af Miljø- og Energiministeren for et nærmere afgrænset område og gældende for mindst 20 år. Hensigten med denne opdeling er at sikre, at der bliver en klar økonomisk adskillelse af aktiviteterne, så der bliver lige konkurrencemæssige vilkår. Af ovennævnte fremgår, at der er klare aftaler og spilleregler for de aktører, der har med selve behandlingen af gas at gøre hele vejen fra selve fremstillingen til forbrændingen. Det åbne marked stiller også krav til de virksomheder, der designer fremstiller installerer indregulerer og udfører service på gasinstallationen (se artikel i Gasteknik nr ). CEN-standarderne Danmark er jo som bekendt medlem af EU og derfor underlagt EU reglerne, der bygger på harmoniserede CEN standarder. Fra dansk side er der af DS nedsat et udvalg S245, som primært har til opgave at koordinere og ekspedere alle relevante papirer og dokumenter, såvel til som fra CEN inden for gasområdet. S245 har oprettet danske arbejdsgrupper (AG) som pendant til de internationale arbejdsgrupper (TC), man fra dansk side har fundet nødvendig. DS udpeger de personer, der skal deltage i det internationale koordineringsarbejde (SFG), samt de personer, der skal være talsmænd i de respektive plenum for de enkelte arbejdsgrupper såvel internationalt som nationalt. For forsyningsområdet har det i grove træk en opbygning som i figuren nederst på siden. Flere undergrupper Ser man nærmere på TC 237 har man i øjeblikket en struktur af den tekniske komite for gasmåling med underliggende arbejdsgrupper, som anført i skemaet til højre. International National De danske myndigheder og gasselskaber bør hurtigst muligt følge op på arbejdet i EU/CEN ved at tilpasse alle danske foreskrifter og specifikationer til de gældende standarder. AF ERIK F. HYLDAHL, IGA A/S Som det gerne skal fremgå af ovennævnte udpluk af en af ovennævnte TC, er der allerede fremkommet mange standarder, som de enkelte medlemslande har forpligtet sig til at implementere, hvis de er mandateret. Velvidende, at ovennævnte tekniske komite (TC 237) ikke er mandateret, hvilket vel skyldes at man har ventet på MID (Measuring Instrument Directive). Det skal dog siges, at MID under det danske formandskab af EU er kommet et godt stykke på vej til at blive endelig godkendt! TC 234 TC 235 TC 236 SFGI DS/S245 Bør følges op Med alle de i EU/CEN udarbejdede og godkendte standarder ville det nu være et kærkomment, hvis også de danske myndigheder og danske gasselskaber snarest følger op på dette. Det åbne marked kommer stadig nærmere, og da det kræves at man som leverandør af produkter og ydelser til gasinstallationer har de nødvendige godkendelser, bør der også her være klare retningslinier. Derfor ville det være kærkomment, hvis myndigheder og gasselskaber tog alle de danske forskrifter og specifikationer op til revision og tilpasser disse til de regler, der gælder i EU. Hvis man skal pege på et enkelt område, hvor det ville være let at starte, kunne det være indenfor diverse selskabers materialespecifikationer. Dette kunne være en god medicin og ville kunne undgå mange fejldoseringer! TC 237 Plenum Standarder WG 1 Bælggasmålere EN 1359 WG 3 Turbine gas meters EN WG 2 rotary display gas målere EN WG 4 Associated Conversion Devices EN WG 5 Editing Cen WG 6 Ultrasonic Domistic Gas Meters PR EN WG 7 Industrial Electronic Indexing (TS) TC 237 TC 294 AG 234 AG 235 AG 236 AG 237 AG Gasteknik 1/2003

5 Lækre ved hjælp af træflis..?! Frikadeller kan steges på mange måder: Træflis, halm, vind, kul, olie, naturgas. De bliver lige lækre, uanset hvilken energikilde vi bruger, når du tænder for strømmen til dit komfur. Og faktisk er vi nogle af verdens bedste til at udnytte vores råstoffer. Mange vil kalde det forbløffende i vores kredse hedder det innovativt. Men det betyder bare, at vi gør alt, hvad vi kan for at minimere belastningen af samfundet, miljøet og din pengepung. Innovativ energiudnyttelse ( som vi ingeniører siger)

6 MINDRE ANLÆG Korrosion og tilstopning i aftræk fra små gaskedler Aluminium er et mindre velegnet materiale til aftræksrør fra gasfyrede kedler fordi det tæres af svovlsyre I et tidligere nummer af Gasteknik blev der gennemgået en undersøgelse af 500 gasinstallationer, som viste store problemer med korrosion og tilstopninger. Denne artikel omtaler igen kort undersøgelsens hovedkonklusioner samt en forsættelse af projektet og nogle aktioner, der har været på området. Undersøgelsen af aftrækket fra ca. 500 små gaskedler viste, at ca. 11% af anlæggene havde mere eller mindre korrosion i aftrækket, og at 20% havde begyndende eller større tilstopninger. Primært blev der konstateret tæringer på aftræk af aluminium, men også en række aftræk af rustfrit stål havde tæringer. Tæringsformerne for aluminium og rustfrit stål har forskellig natur. For aluminium sker der en tæring over det meste af rørets overflade, mens der for rustfrit stål er tale om en grubetæring på enkelte steder (pinhols). Dette betyder da også, at tæringen fra aluminium leder til tilsmudsning og tilstopning af aftrækkene på sigt, mens tæringerne i rustfrie aftræk ikke kan tillægges større betydning, i det omfang vi har konstateret tæringerne. Undersøgelsen viste, at det primært var svovlsyre i røggassen, der forårsagede tæringerne. Svovlsyren dannes, når svovlet i naturgassen (hidrørende fra odoriseringen) via forbrændingen reagerer med vandet i røggassen. Den udkondenserede svovlsyre forårsager derefter korrosion og tæring i aftræksrøret. Aluminium dårligt valg til aftræk DGC har i rapporten Svovlsyrekorrosion af aluminiumsaftræk undersøgt dette forhold nærmere. Aluminium er i princippet et dårligt valg til aftræksrør fra små gaskedler. Anvendelse af aluminium i et normalt miljø giver ikke anledning til nævneværdige korrosionsproblemer, da det aluminiumsoxidlag, der dannes på overfladen, beskytter resten af materialet. I en svovlsur opløsning påpeger rapporten, at aluminium AF BJARNE SPIEGELHAUER, AFD. CHEF, DANSK GASTEKNISK CENTER A/S På figuren ses aluminiumsvægttabet i gram pr. m2 fra en flade, som er omsluttet af en svovlopløsning med varierende styrke. Øverst ses kurven ved 50 C, nederst kurven ved 20. bestemt ikke er korrosionsbestandig og forholdsvis hurtigt vil korrodere og tære. Matematisk model DGC har opbygget en matematisk model, der beskriver kondensationen af syre i aftrækket fra en gasfyret kedel. Modellen er bygget til at håndtere en række parametre, som vurderes at være af betydning for kondensation af syre i aftrækket, herunder svovlmængden i aftrækket, start/stop frekvens, gasforbrug, kedeleffektivitet, støkiometri, udetemperatur og aftrækkets længde. Modellen indeholder en detaljeret beskrivelse af kondensation af vand og syre i et balanceret aftræk. Med udgangspunkt i modellen er der beregnet kondensation af syre i et standardtilfælde, og herudfra er virkningen af mulige tiltag til reduktion af syrekondensationen vurderet. Små mængder Modelberegningerne på en standardcase viser, at der forekommer kondensation af svovlsyre i hele aftrækket. Modelberegninger viser, at hver gang kedlen starter jævnt, kondenserer en mængde svovlsyre ud på hele aftrækkets overflade. Den afsatte syremængde er ikke særlig stor, og det er kun en lille del af den tilførte svovlmængde, der afsættes. Hvis den afsatte svovlsyremængde jævnt skulle tære aftrækket, ville den forventede levetid af aftrækket være ca år. Procentfordelingen af de indkommende registreringer fordelt på tærings- og tilsmudsningsgrad 6 Gasteknik 1/2003

7 MINDRE ANLÆG Figuren viser den samlede molmængde SO 3, som er kondenseret på aluminiumsoverfladen gennem en periode på 6000 sek. Syren samler sig Desværre afsættes der under driftsforløbet også vand i aftrækket. Når kedlen starter, er aftrækket relativt koldt, og det giver anledning til kondensation af store mængder vand. Dette gør det muligt for vand og syre at bevæge sig i aftrækket som dug/dråber. I lodrette aftræk vil evt. dråber løbe ned mod kedlen og samle sig på bestemte steder. Efterhånden som aftrækket bliver varmet op, vil vandet igen fordampe fra svovlsyren. Tilbage vil der blive en koncentreret svovlsyrefilm med en syrestyrke på ca. 80% vægt/vægt (w/w), der vil kunne tære aftrækket på selektive steder. Service hver 3-5 år Tæring og dermed tilstopning er også afhængig af både den gasmængde, som gaskedlen bruger, og af den aktuelle odoriseringsgrad. I den standardcase, som rapporten anvender, og som kan siges at være typisk for danske gasinstallationer, vurderes det, at aftrækket vil være 50% tilstoppet efter ca. 14 år. Afhængig af de sikkerhedsmæssige overvejelser for de forskellige aftrækstyper anbefales der et serviceinterval på mellem 3 og 5 år, hvis der anvendes aluminiumsaftræksrør. For andre materialer så som rusfrit stål, emaljeret stål eller plast, vil der ikke være samme problemer. De to arbejder, som er udført af DGC for gasselskabernes FAU GI, har dels været til diskussion i DGPs sikkerhedsudvalg og dels udmøntet sig i DGC-vejledning nr. 44 Kontrol og rensning af aftræk. Vælg et bor, der passer til endoskopet Anbefaler renselem I vejledningen beskrives, hvordan man kan inspicere aftrækket fra gaskedler med lukket forbrændingskammer ved enten at anvende et endoskop eller bedre endnu ved at montere en renselem. Endoskop kan også bruges til inspektion af aftræk, men ikke til rensning. Dette vil kræve adskillelse af aftrækket. Brug et passende endoskop. (Se DGCfaktablad om endoskoper). Anskaf et dobbeltdiameterbor, som kan fremstille huller i aftræksrøret, der passer til endoskopet og til den valgte lukkeprop. Vælg en konisk lukkeprop af silikone, der kan tåle op til 150 C. Renselemme kræves i flere europæiske lande og bliver med tiden også et krav i Danmark. Der findes renselemme til de fleste kedeltyper, og de er rimelige i anskaffelsespris. Montagetiden tjenes hurtigt hjem, da aftrækskontrol og rensning herved bliver meget hurtigere. Vi anbefaler derfor, at der monteres en renselem på alle nye gaskedelinstallationer samt i de situationer, hvor man alligevel skal adskille aftrækket for at rense det. Udgiften til renselemmen vil hurtigt tjene sig ind, da inspektions- og rensearbejdet bliver meget lettere. Brug støvmaske Ved rensning af aftræk skal man være opmærksom på, at aluminiumsoxid kan være sundhedsfarligt samt give irritation af øjne og slimhinder. Derfor anbefales det altid at anvende støvmaske ved rensning. Hvis der anvendes en støvsuger, skal denne være forsynet med et mikrofilter på luften. Konklusionen på de to nævnte undersøgelser er, at aluminium er et mindre velegnet materiale til aftræksrør fra gasfyrede kedler. Derfor anbefales det på sigt at anvende materialer, der er resistente over for svovlsyrekorrosion, som fx plast eller rustfrit stål, samt at kræve regelmæssig inspektion og rensning af de eksisterende aftræk, der anvender aluminiumsrør. I denne forbindelse anbefales det også at montere renselemmen på passende steder i aftrækssystemet. Refencer Korrosion og tæring i aluminiumsaftræk fra gaskedler med lukket forbrændingskammer Bjarne Spiegelhauer, DGC, august 2001 Svovlsyrekorrosion af aluminiumsaftræk Marius Kildsig, DGC, december 2002 DGC-vejledning nr. 44 Kontrol og rensning af aftræk DGC-faktablad: Endoskoper Rensning og inspektion af et vandretbalanceret aftræk kan oftest udføres udefra Gasteknik 1/2003 7

8 ENERGIPOLITIK Elvarmekonvertering - fornuft eller skidt for CO2-regnskabet? Et af de helt aktuelle energipolitiske emner er begrænsninger i CO2 emissionen. Tildeling af og handel med CO 2 kvoter, er et virkemiddel for CO2 reduktion og i Danmark er de større elproducenter allerede tildelt CO2 kvoter. Energi- og CO2-besparelser hos slutbrugeren er en anden mulighed og et at de mere populære tiltag (blandt dette blads læsere) er elvarmekonvertering. Spørgsmålet er, om de forskellige initiativer trækker i samme retning. Forfatterne vil med dette indlæg gerne sætte spørgsmålet til debat i Gasteknik. Der er i 2002 gennemført store kampagner for at konvertere elopvarmede boliger til naturgas-opvarmede boliger. Det overordnede formål er at reducere Danmarks samlede emission af CO2 og med den begrundelse, kan boligejeren få tilskud til konverteringen. Kvoter til elværker Elværkerne er tildelt kvoter for deres årlige emission af CO2. Kvoterne er fastsat uden skelen til produktionsformen, og det er muligt for elværkerne at overføre en ubrugt kvote til en CO2 bank Hvorledes kan en kampagne for konvertering fra elvarme til naturgas da give en CO2 reduktion? For at belyse spørgsmålet tages udgangspunkt i en case, hvor én elvarmekunde konverteres. Kunden sparer kwh el per år og bruger i stedet m 3 naturgas, som ved forbrænding giver en emission på kg CO2 per år. Forudsætningerne for alle beregninger er vist i faktaboksen. Tre valgmuligheder Hvad betyder tabet af elvarmekunden for elproduktionen? Man må forvente, at elproducenterne analyserer situationen og vælger den for dem mest fordelagtige af følgende muligheder: Det afhænger bla. af, om den kulbaserede elproduktion mindskes tilsvarende AF PER GRAVERS KRISTENSEN OG JAN K. JENSEN, DGC 1)Elværkerne fastholder produktionsmønsteret og produktionen. De kwh el eksporteres. Elværkerne fastholder dermed deres CO2 emission, og den opnåede CO2 reduktion ved elvarmekonverteringen erstattes i det totale regnskab for Danmark, med en øget CO2 emission på kg fra gasfyret. 2)Elværkerne fastholder produktionsmønsteret og sænker produktionen med kwh el, men sælger den CO2 kvote, der bliver i overskud. Den tilsyneladende CO2 reduktion går tabt, når køberen af CO2 kvoten udnytter denne, og resultatet bliver igen et plus på 3400 kg CO2 i det danske CO2 regnskab. CO2 emissionen sker dog ikke nødvendigvis i Danmark. 3)Elværkerne ændrer produktionsmønsteret således, at produktionen sænkes med kwh (som egentlig var ideen med konverteringen), men de udfylder forsat den oprindelige CO2 kvote (hvilket ikke var ideen). Det sker som en konsekvens af synspunktet: Gas er dyrt, kul er billigt. Heraf følger, at den andel el, der produceres med kul øges, mens den andel el der produceres med naturgas mindskes. Dermed udnyttes den manko, der opstår i CO2 regnskabet ved konvertering af elvarmekunden, til at flytte på brændselssammensætningen i elproduktionen. Resultatet er en forbedret økonomi for elværket samt et plus på kg CO2 for Danmark. Tvivlsom gevinst Isoleret set for kunden eller boligen, er elvarmekonvertering et CO2 besparende tiltag. De tre mulige reaktioner på tabet af elvarmekunden viser dog, at konverteringen ikke nødvendigvis gavner Danmarks CO2 regnskab og måske øges CO2 emissionen globalt i stedet. Det sker i tilfælde 3) og måske i tilfælde 1) afhængig af hvilken produktionsform den eksporterede strøm erstatter. I tilfælde 2) sælges CO2 kvoten og systemet virker tilsyneladende. Forudsætningen er en global tildeling af CO2 kvoter, hvilket endnu ikke er indført. Nationalt kunne elvarmekonverteringen godt virke CO2 reducerende, men det vil kræve, at gennemførte elbespareler modregnes i CO2 kvoterne. Ellers udnyttes kvoten, når det er rentabelt og det har det fx været denne vinter. Mindre gassalg? Hvad betyder elvarmekonvereteringen for naturgassalget? Konsekvensen for gasafsætningen afhænger af hvorledes ovennævnte muligheder udnyttes, men under alle omstændigheder sælges der m 3 naturgas/år til varmekunden. Herudover: 1. Hvis option 1 realiseres, er der ikke yderligere konsekvenser for gasafsætningen. Det samlede resultat er et mersalg på m 3 naturgas/år. 2. Hvis option 2 realiseres, må et mindsket salg af naturgas til elproduktion forventes. I alt m 3 naturgas/år tabes i salg til elværkerne. Samlet resultat for gasafsætningen er et øget salg på m 3 naturgas/år. 3. Hvis option 3 realiseres, må et mindre salg af naturgas til elproduktion forventes. I alt m 3 naturgas/år, hvis der benyttes naturgasfyret dampkedel og m 3 naturgas/år, såfremt der anvendes et combined cycle anlæg til elproduktion. Samlet resultat for gasafsætningen er et tabt gassalg på m 3 naturgas/år. Sammenfatning Ovennævnte case giver flg. resultater: Konvertering af elvarmekunder til naturgas fører til øget CO2 udledning, medmindre der indføres et internationalt CO2 kvote og CO2 handelssystem. I det nuværende danske kvotesystem kan en elvarmekonvertering være en god forretning for elproducenten. Afhængig af prisen på CO2 kan den overskydende kvote sælges eller udnyttes til brændselsomlægning, idet elbesparelsen ikke 8 Gasteknik 1/2003

9 KORT NYT DONG køber andel af jysk el-selskab har konsekvens for kvotestørrelsen. Gasafsætningen synes umiddelbart øget ved en elvarmekonvertering, men udnyttes den overskydende kvote til brændselsomlægning i elproduktionen, så kan gasafsætningen samlet set blive mindre. Boligejeren bliver forhåbentlig glad for sit nye varmeanlæg og kan i det lange løb se frem til billigere varme. Den ret betydelige udgift til konverteringen skal fordeles over en del år før regnestykket går op og måske er det VVS installatøren der p.t. har det største kontante udbytte af CO2 debatten? Fakta om CO2 Kul har en CO2 emission på 95 kg/gj Naturgas har en CO2 emission på 57 kg/gj Et kulkraftværk har en elvirkningsgrad på 45%, giver dermed en emission på 760 g CO2/kWh el Et gaskraftværk (kedel) har en effektivitet på 45%, giver en emission på 454 g CO2/kWhel Et gaskraftværk (combined cycle) har en effektivitet på 55%, giver en emission på 372 g CO2/kWhel Et standard naturgasfyr har en virkningsgrad på ca. 90% Konverteringen omfatter et typisk elopvarmet hus med et forbrug på kwh el til varme/år Ved at benytte Eltras varedeklaration for el i det Jysk-Fynske område findes den tilsyneladende CO2 emissionsreduktion. Den vil afhænge af hvilken produktionstype der erstattes: 687 kg/år hvis der reduceres i prioriteret elproduktion (vind, affald, biogas og gasmotor KV), kg CO2/år for den gennemsnitlig elproduktion og kg/år ved at stoppe ikke prioriteret elproduktion. Gasteknik 1/2003 Herning Kommune og DONG har indgået en aftale om, at DONG køber 64 pct. af aktierne i EnergiGruppen Jylland. DONG overtager aktierne til en pris af ca. 500 mio. kr. Aftalen er dog betinget af konkurrencemyndighedernes godkendelse. EnergiGruppen Jylland står for el-, vand- og varmeforsyningen i Herning og omegn. EnergiGruppen har ca elkunder og varmekunder og omsatte i 2001 for 580 mill. kr. Købet af aktierne er et led i udmøntningen af DONGs strategi, hvor vigtige mål er etablering i elsektoren og medvirken til konsolidering af den danske energisektor. Købet er samtidig i overenstemmelse med Energi- Gruppens strategiske målsætning om at placere virksomheden som det naturlige centrum for regionens energiforsyning - og ekspandere aktiviteterne inden for selskabets kernekompetencer på el og kraftvarme. Med aktiehandlen er der ifølge DONG indledt et værdifuldt, strategisk samarbejde mellem EnergiGruppen Jylland og DONG. EnergiGruppen har kompetencer og aktiviteter inden for el og varme, og DONG er Danmarks førende virksomhed inden for naturgas. Der er store fordele ved at kombinere de forskellige kompetencer, som de to virksomheder besidder. Endvidere kan både DONG og EnergiGruppen markedsføre begge virksomheders energiprodukter over for kunderne. Handlen indebærer, at det bliver lettere at være energikunde i regionen, fordi kunderne med tiden kan købe flere og nye energiydelser samme sted. Borgmester Lars Krarup (V) er utrolig glad for aftalen med DONG. Med den her aftale har vi sikret, at Herning fortsat kan indtage rollen som spydspids - også på energiområdet, og vi har sikret en fortsat god udvikling af EnergiGruppen Jylland, pointerer Hernings borgmester. DONG er en særdeles stærk samarbejdspartner, og Energi- Gruppen og DONG supplerer hinanden utrolig godt. For Herning Kommune betyder aftalen, at vi både kan opretholde en fortsat god forsyningssikkerhed for regionens forbrugere og samtidig glæde os over, at vi fortsat har gode arbejdspladser i energisektoren i vores region. Staten kræver andel Ved redaktionens slutning var det fortsat uafklaret, hvor stor en del af salgssummen, Herning Kommune får lov at beholde. Flere partier i Folketinget mener, at kommunalt og privat ejede selskaber skal aflevere en del af provenuet ved salg af energiselskaber til staten fordi værdierne i selskabet er betalt af forbrugerne. Andre er af den opfattelse, at en evt. lovgivning på dette område ikke kan vedtages med tilbagevirkende kraft og derfor ikke vil gælde for Herning Kommune. Til afvikling af gæld Ifølge flere medier vil Herning Kommune anvende salgssummen til nedbringelse af sin gæld og efterfølgende af skatten, efterhånden som rentebyrden falder. Begrundelserne for at inddrage en del af provenuet til staten har netop været at undgå, at kommunerne får udvidet deres økonomiske råderum. Flere omegnskommuner ejer mindre aktieposter i Energi- Gruppen, som DONG også skulle være interesseret i at købe. Det er endnu ikke sket. Kilde: DONG mfl. 9

10 STØRRE ANLÆG Energioptimering af gasfyrede industribrændere og processer DGC har for Gasselskabernes Fagudvalg for Gas Installationer (FAU GI) gennemført en kortlægning af metoder og teknikker, ved hvilke det er muligt at overvåge og energioptimere gasfyrede industribrændere og processer. Undersøgelsen viste at primært to systemer er benyttet. Disse to teknikker er hhv.: Zirkoniumoxidprincippet, som primært anvendes til iltstyring af fastbrændselsovne og større gaskedler over 10 MW. Teknikken bliver ikke i større udstrækning benyttet BUHL & BØNSØE MÅLETEKNIK til mindre kedler, men kan anvendes hertil. SCOT princippet, som anvendes til iltstyring af en mindre andel af de danske villakedler. SCOT systemet er ikke velegnet til styring af industrielle kedler. Det koster ikke kassen - at checke gassen Vi tilbyder røggasanalysatorer til stort alle parametre og opgaver med op til 6 valgbare brændselstyper herunder rapsolie og træpiller. Virumgårdsvej Virum Tlf.: inf@buhl-bonsoe.dk Zirkoniumoxidprincippet er foreløbigt det mest udbredte til større anlæg, men nye metoder er under udvikling AF MARIUS KILDSIG, DGC (MKI@DGC.DK) Andre teknikker Undersøgelsen omfatter også en vurdering af andre teknikker, som i dag anvendes til overvågning og energioptimering af gasfyrede industribrændere og processer. Nedenstående er fire af disse teknikker beskrevet. Konklusionen er dog generelt, at disse tekniker primært er dyrere end de to ovennævnte teknikker. Ingen af de nedenstående tekniker forventes derfor i den nærmeste fremtid at vinde indpas på det danske marked. Gaskromatografer er instrumenter, som benyttes i udlandet, i forbindelse med specielle processer til overvågning og energioptimering af gasfyrede industribrændere. Instrumentet er velegnet til at måle en specifik gassammensætning. Gaskromatograferne er forholdsvis dyre. Optisos systemet er udviklet af et Tyskland firma til manuel overvågning af kedler. Optisos er et system, der ved hjælp af kameraovervågning affotograferer flammen i kedlen. Systemet findes stadig kun som en slags demoudgave. Laserbaserede måleinstrumenter til måling af blandt andet ilt, kulilte og kuldioxid findes i dag kommercielt tilgængelige. DGC har dog ikke fundet eksempler på, at disse teknikker finder anvendelse i forbindelse med overvågning af gasfyrede industribrændere i Danmark. Derimod er der flere eksempler på anvendelse af teknikken i mindre håndholdte måleapparater. Instrumenter, som baserer sig på laserteknikken, vurderes til være dyrere end instrumenter, som baserer sig på f.eks. Zirkoniumoxidprincippet. Paramagnetisk måleteknik benyttes til måling af iltprocenten i røggas. Denne teknik er f.eks. anvendt i laboratoriuminstrumenter. For kort levetid I undersøgelsen blev også betragtet andre teknikker, som i dag enten bliver anvendt til overvågning og energioptimering af gasfyrede processer, eller som er under udvikling. Herunder kan specielt nævnes de elektrokemiske celler, som bliver benyttes i små håndholdte måleinstrumenter. Disse små måleinstrumenter er meget populære ved indregulering af f.eks. gasmotorer. Det anses dog ikke sandsynligt, at disse elektrokemiske celler kan benyttes i forbindelse med overvågning og energioptimering af gasfyrede industribrændere og processer, idet de elektrokemiske celler har en kort levetid på ca. et 1/2 år. En anden kategori af måleinstrumenter, som specielt kan nævnes, er instrumenter som baserer sig på UV-teknikken. Teknikken er stadig under udvikling, og DGC kender ikke til nogle kommercielt tilgængelige instrumenter af denne type. I tabel 1 er de ovennævnte metoder og teknikker til overvågning samlet og sorteret efter anvendelsesområde. Yderligere deltaljer kan desuden findes i rapporten Oversigt over teknikker til overvågning samt energioptimering af gasfyrede industribrændere. Rapporten kan bestilles online på 10 Gasteknik 1/2003

11 STØRRE ANLÆG Anvendelse Princip/effekt Pris/leverandør Større gasfyrede kedler og fastbrændselsovne. Mest anvendt er zirkoniumoxidprincippet, som består af en zirkoniumoxidsonde, som måler iltindholdet i røggassen og sender et signal ind i en styreboks, som f.eks. regulerer et luftspjæld. Benyttes primært på kedler over 1 MW. Optiske systemer. Effekt: 1% besparelse kr. (merpris ved leveringen en ny industribrænder) kr. for et måleapparat baseret på laser. Leverandører er f.eks. BOSCH, Fisher Tabel 1: Oversigt over teknikker til overvågning samt energioptimering af gasfyrede processer, opdelt efter anvendelsesområde Håndholdte (let transpor-table) apparater. Kan bl.a. benyttes til manuel justering af mindre industrikedler. Håndholdte apparater benyttes f.eks. i forbindelse med indregulering af kedler. Parmagnetisk iltanalysatorer benyttes til at måle ilt vol.-% Zirkoniumoxid princip Elektrokemiske celler Effekt: 1% besparelse Generelt er prisen for håndholdte apparater mellem kr kr. Et større instrument baseret på elektrokemiske celler kan købes for ca kr. Leverandører er f.eks.: Servomex FLS Airloq Manuel overvågning i forbindelse med energioptimering af større gaskedler. Optisos systemet (kameraovervågning) er i dag ikke anvendeligt til kontinuert overvågning. Effekt: Ukendt. Benyttes pt. kun af Fachgebiet Gasan-wendung DBI Gas- und Umwelttechnik GmbH. En måling og udarbejdelse af en rapport koster ca kr.+ udlæg. Leverandører: Systemet kan ikke købes. Analyser kan rekvireres. Teknikker til optimering af specielle processer som f.eks. glasering af keramik. Kan bruges til overvågning af større gaskedler. Overvågningssystemer under udvikling til industrikedler Gaskromotografer. Benyttes i Danmark primært i forskningssammenhæng. Effekt: Procesoptimering. UV-måleapparater. Benytter UV-stråling fra flammen til fx energioptimering. Pris kr kr. Leverandører er fx: HP Perkin Elmer CHROMPEAK Analytical Instruments Produktioner er ikke kommerciel tilgængelige. Isodor 1x130 film fra 6-02 Systemer til villakedler som opererer ved et luftoverskudstal på over På længere sigt kan systemet udvikles til også at kunne benyttes på industrikedler. Effekt: Forv. besparelse ca. 1% SCOT princippet udnytter flammens ioniseringsevne. Systemet benyttes i dag kun til villakedler. Effekt: 1% besparelse. Pris: Leveres kun sammen med Weishaupt kedler. Gasteknik 1/

12 KUNDESERVICE Hellere en gang for meget AF LARS LØNSTRUP, FREELANCE JOURNALIST - Mit gasfyr lyder som en ambulance. Hvad er der galt? Sådan spurgte kunden. Hun havde ringet til HNGs kontrolcenter, der holder åbent døgnet rundt for at rådgive kunderne i tilfælde af sikkerhedsproblemer på deres egen gasinstallation eller på HNGs ledningsnet. - I det konkrete tilfælde viste det sig at være en vandmåler under kvindens gasfyr, som afgav lyden, når vaskemaskinen satte i gang, fortæller Ole Wilsleff, en af de i alt ni medarbejdere. Det var ham, der i sin tid fik kunden i røret, og han fortæller historien for at understrege en pointe. Nemlig, at mange af de henvendelser, som kontrolcentret årligt besvarer, drejer sig om uskyldige problemer, som medarbejderne kan afhjælpe med et godt råd over telefonen. Hjælp fra database Medarbejderne i kontrolcentret har HNGs omfattende database at trække på, når de skal forsøge at besvare alle de forskellige typer spørgsmål, som kunderne ringer ind med. - Ved hjælp af kundens adresse kan vi slå op og se, hvilken type gaskedel kunden har og andre data om gasinstallationen. Er det eksempelvis en ældre kedel, som ikke har været til eftersyn længe, råder vi kunden til at få den efterset af en vvsmontør inden for den nærmeste fremtid, siger kontrolcentrets leder, Per Baumgarten. Ring hellere en gang for meget end en gang for lidt, lyder opfordringen fra HNG s kontrolcenter, hvor erfarne rådgivere døgnet rundt sidder parat til at hjælpe kunderne. Falsk alarm Knap kunder ringer årligt, fordi de synes, der lugter af gas i boligen. Statistikken viser, at omkring en tredjedel af disse henvendelser er reelle. Det vil sige, at lugten faktisk har noget med gasinstallationen at gøre for eksempel som følge af en utæthed. I resten af tilfældene er der tale om falsk alarm, hvor lugten skyldes andre årsager. Det kan være udtørrede vandlåse, fordærvet mad eller opløsningsmidler, der har skræmt en del kunder til at tro, at deres gasinstallation er defekt. Luk gasfyret og vent Per Baumgarten understreger, at man hellere må ringe en gang for meget end en gang for lidt, hvis man er utryg over gaslignende lugte i sit hus. Men om der i det konkrete tilfælde er tale om et problem med gasinstallationen kan ofte først afgøres, når der er kommet en tekniker ud på stedet. Der er dog to gode råd, som personalet i kontrolcentret har på rygmarven og altid videregiver ved sådanne opringninger: 1)Åbn alle vinduer og døre i nærheden af gaslugten. 2)Luk gashovedhanen eller sluk fyret og afvent besøg af en tekniker. I løbet af en time dukker en af HNGs teknikere op og undersøger fyret. Det gælder også i nattetimerne, hvor 10 teknikere er på tilkaldevagt parat til at rykke ud, hvis det er nødvendigt. Overgravninger En anden situation, hvor kontrolcentret straks alarmerer en tekniker, er ved de såkaldte overgravninger. Det vil sige situationer, hvor HNGs ledningsnet beskadiges typisk fordi entreprenører under deres gravearbejde rammer HNGs ledninger. Når det sker, reageres der hurtigt. Kravet til HNGs teknikere er, at de skal være fremme inden for en time. Er der tale om brud nær en bygning, eller er der andre forhold, som taler for hurtig afspærring af området, opfordrer HNG desuden kunden til at alarmere 112. Politi og brandvæsen er fremme i løbet af seks-syv minutter og kan således afspærre området, inden HNGs teknikere når frem. Som regel udbedres skader i løbet af få timer. Men er der tale om brud på større ledninger, kan det vare længere. Dog yderst sjældent mere end otte timer. HNG gør sig mange anstrengelser for at undgå overgravninger. Oplysninger om, hvor ledningerne ligger i jorden, kan fås gratis af enhver enten på eller ved at ringe på telefon HNG kører også gerne ud på stedet for at påvise de lidt mere komplicerede sager. Garanti ved driftsstop Nogle kunder ringer også, hvis de er uden varme. Det sker ofte, når kunden efter en lang sommer føler, at der er koldt i huset. Medarbejderne i kontrolcentret spørger derfor altid, om der er tændt for strømmen til kedlen, og om anlægget er sat tilbage til vinterdrift, for at undgå unødige montørbesøg. Driftvagterne kender til de fleste anlæg og kan via telefonen mange gange guide kunden frem til en løsning. Kan problemet ikke løses umiddelbart, tager kontrolcentret kontakt til en vvs-montør og beder ham om at tage ud at se på sagen. Har man en serviceaftale med HNG og ringer efter kl og inden kl , rykker montøren normalt ud inden for to timer efter opringningen. Det gælder dog kun i fyringssæsonen, mens skaden vil blive udbedret inden for normal arbejdstid i sommermånederne. Med en serviceaftale er vvsmontørens transport og arbejdsløn gratis, ellers skal man selv betale for hans hjælp. 12 Gasteknik 1/2003

13 energi a la carte Morgendagens ret: Energi a la carte Vi arbejder hele tiden på at udvikle nye energiløsninger, så du altid har den energi, du har brug for. Ud over at producere og sælge olie og gas fra Nordsøen, er vi gået ind i arbejdet med vedvarende energi. For eksempel er vi netop nu med til at opføre en af verdens største havvindmølleparker. Geotermisk varme er et andet område, vi arbejder med. Her bruger vi vores ekspertise til at bore efter varmt vand ca. 3 km nede i undergrunden. Og snart tilbyder vi også vores kunder el. Kort sagt: Vi har en varieret menu af energiløsninger. Så hvad enten du har en stor virksomhed eller en mindre husholdning, kan vi hjælpe dig til at bruge energien rigtigt og opnå en effektiv energianvendelse så du får energi til mere. Ring eller klik ind på

14 IT-STRATEGI Glem ikke de tekniske IT systemer ERP og CRM Den danske energisektor gør sig klar til det liberaliserede marked. Styret af lovgivningen og de nye markedsvilkår har man blandt andet investeret i store nye IT systemer til økonomistyring, kundekontakt, afregning og leverandørskift også kaldet ERP (Enterprise Ressource Planning) og CRM (Customer Relationship Management). Det ser ud til at selskaberne har besluttet at lade de tekniske IT systemer vente til 2. runde. Det kan vise sig at blive en dyr beslutning. Teknisk afdeling Nu består energiselskabernes IT arkitektur ikke kun af økonomi- og kundesystemer. Mange vil mene at ligeså vigtige systemer findes i energiselskabernes tekniske afdeling, hvor de sikrer at virksomheden kan levere energi og service til kunderne 24 timer i døgnet, 365 dage om året sikkert, pålideligt og effektivt. I takt med kravet om generel effektivisering og optimering af virksomhedernes arbejdsprocesser og en øget kundefokus, er det blevet nødvendigt at gøre noget ved integrationen mellem de tekniske systemer og de nye store IT systemer, så det samlede IT system kan leve op til de nye krav. Der er fokus på energiselskabernes IT systemer til håndtering af kunde/- afregning, leverandørskift og transport i forbindelse med etablering af det liberaliserede energimarked. AF JACOB HIMMELSTRUP,BREAKOUTIMAGE A/S Underskoven af tekniske IT systemer SCADA, SRO, Netovervågning, Netberegning, GIS, CAD, Service og vedligehold, Fejlhåndtering og rapportering, flådestyring, komponentdatabaser, kvalitetssikringssystemer osv. Listen over tekniske IT systemer er lang, og listen giver kun et begrænset billede af den underskov af vigtige systemer, som findes i et hvert energiselskab i Danmark. Øget fokus og nye krav Med den øgede fokus som branchen selv, politikere, myndigheder, medier og kunder har sat på energisektoren vil der blive stillet endnu større krav til systemerne i fremtiden, for blot at nævne nogle få områder: værdiopgørelse af aktiverne i forsynings- og transmissionsnet, stationer mv. effektivisering i forbindelse med benchmarking øget kundeservice og information via call center og internet rådighedsopgørelse hvor mange minutter/år har kunden været uden forsyning reduktion af graveskader Eksempel på løs integration mellem virksomhedens underskov af tekniske IT systemer. outsourcing af IT funktioner og drift sammenlægning af IT systemer ved opkøb og fusioner web/internet adgang til systeminformationer Hvert enkelt IT system skal forsynes med håndprogrammeret interface til de øvrige IT systemer, så mængden af interfaces vokser. Løs integration De tekniske IT systemer er historisk set vokset op i hver sin del af skoven uden behov for fællesskab eller integration i mellem de enkelte systemer. Typisk udveksles data med andre afdelinger og eksterne parter i en løs integration mellem systemerne via deling af fælles tabeller, regneark, filer eller lignende i mere eller mindre formaliserede systemer. Løs integration mellem IT systemer er kendetegnet ved at være personafhængig der er typisk en systemansvarlig person, som ved hvordan systemet fungerer. Får vedkommende en tagsten i hovedet står man uden system i lang tid. baseret på redundante data, tabeller, filer mv. som flyder uorganiseret rundt i organisationen. afdelingsfokuseret hver afdeling sit system og sine data tidskrævende, langsommelig og dyr i drift Afdelingsanarki og kongedømmer Data ejerskab og ansvar er svært definerbart, da man i princippet arbejder med mange ens 14 Gasteknik 1/2003

15 IT-STRATEGI IT systemet som konkurrenceparameter Energiselskabernes interne IT systemer bliver en vigtig brik i puslespillet, når det danske energimarked skal konsolideres. De selskaber, som er fremsynede og investerer strategisk ikke bare i økonomi- og kundesystemer, men i en komplet strategisk IT platform, som understøtter hele forretningen, vil kunne imødegå udfordringerne i den nye spændende markedssituation og dermed stå stærkt overfor kunderne, potentielle købere og samarbejdspartnere. Jacob Himmelstrup er akademiingeniør og account manager i breakoutimage A/S. jacob.himmelstrup@break outimage.dk breakoutimage A/S leverer tekniske IT systemer til den skandinaviske forsyningssektor fra GE Network Solutions, en del af GE Power Systems. data, som flyder rundt mellem afdelingerne. Fejlhåndtering og eliminering flytter med fra afdeling til afdeling og er dermed svær at styre. Løs integration fører ofte til afdelingsanarki og kongedømmer, hvor man populært sagt sætter sig på egne data og nødigt giver dem fra sig. Mange små systemer ineffektivt og dyrt For at undgå den løse integration bruges derfor mange ressourcer og konsulenttimer på at integrere underskoven af de små enkeltstående tekniske IT rand systemer med de nye store strategiske ERP og CRM systemer. Integrationen baseres typisk på håndprogrammerede interfaces mod hvert enkelt randsystem, en løsning som kræver løbende vedligehold og er dyr i drift, ligesom den binder randsystemerne fast til de store IT systemer, og dermed gør det endnu dyrere at gennemføre rationaliseringer i IT systemerne, da der er bliver bundet store investeringer i denne midlertidige integration. Standardiserede tekniske IT løsninger Den europæiske udvikling går mod store samlede IT løsninger også på det tekniske område, leveret af globale leverandører med branchespecifikke skalerbare standardløsninger, som kan vokse med virksomheden. Der er mange eksempler på den store effekt, som opnås ved en sådan strategisk IT løsning. Desværre ser det ud til at man i den danske energisektor lader de tekniske IT systemer vente til 2. runde. Dermed er vi desværre sat bagud inden vi er begyndt, medmindre branchen tager udfordringen op og kommer i gang. COBALCH Accessories ApS Bregnerødvej Birkerød Tel.: Fax: cobalch@cobalch.com Sikkerhed skal have første prioritet. Vi leverer den nyeste teknologi indenfor lækagesporing og peresonbeskyttelse til gassektoren Gasteknik 1/

16 GASTEKNIK Resultatet af læserundersøgelsen Gennemgående tilfredshed med bladet, men også værdifulde kommentarer og forslag til forbedringer Resultater af læserundersøgelsen blandt Gastekniks læsere foreligger nu. I denne artikel er hovedresultaterne fra undersøgelsen gengivet. Hele undersøgelsen vil snarest blive lagt ud på foreningens hjemmeside ( AF OLE SUNDMAN, DONG Undersøgelsen blev annonceret i Gasteknik nr. 4/04 samt fulgt op i forbindelse med DGFs årsmøde. Formålet med læserundersøgelsen har været, at afdække læsertal og tilfredshed med bladet Gasteknik samt en identifikation af: I hvilket omfang Gasteknik bliver læst Hvor ofte bladet bør udgives samt antal sider. Læsernes prioritering og vurdering af stofområder i Gasteknik Læsernes overordnede opfattelse af Gasteknik Prioritering af stofområder Energi, miljø og sikkerhed Industri- og erhverv Myndighedsstof Produkt- og branchenyt Individuel rumvarme Markedsforhold Gastransport Kraftvarme Dataindsamlingen er foretaget i to omgange. Som spørgeskema i septemberudgaven af Gasteknik og ved Dansk Gas Forenings møde i november. Bladet har et oplagstal omkring Den samlede svarprocent er 8,2. I alt er der er der besvarelser fra 123 læsere - fordelt på 113 medlemmer og 10 ikke-medlemmer. Dermed er det overvejende medlemmernes holdninger, der kommer til udtryk i undersøgelsen. Besvarelserne giver grundlag for følgende konklusioner: Samarbejde og organisation Hvor meget læser du i bladet Gasteknik? 60% 50% 40% 35% 30% 28% 25% 20% Eksponering 10% har kigget/bladret i bladet, mens - en relativ høj andel - på 28% har læst en eller to artikler. Det er således hele 60%, der har læst enten halvdelen eller hele bladet. 98% angiver, at de har set eller læst bladet. Kun 9% anvender under 10 minutter på at læse i bladet, og 17% mellem minutter. Således er det hele 74% som bruger 20 minutter eller mere på at læse i Gasteknik. 40% angiver, at bladet cirkulerer til andre. 10% 0% 1% Jeg læser det aldrig eller sjældent 10% Jeg skimmer det som regel Jeg læser nogle få artikler Jeg læser omkring halvdelen af bladet Jeg læser næsten det hele eller det hele Udgivelse 93% finder det passende, at Gasteknik udkommer 6 gange om året. Hvad angår finansiering af 16 Gasteknik 1/2003

17 BRANCHENYT Gasteknik mener 71%, at det er OK, at op til 50% af kontingentet til Dansk Gasforening går til Gasteknik. 13% mener, beløbet er for stort. 92% foretrækker at modtage Gasteknik som trykt blad, mens 8% helst vil modtage bladet elektronisk. Indhold De 3 højst prioriterede stofområder: Energi, miljø og sikkerhed (77) Industri og erhverv (73) Myndighedsstof (73) Da Gastekniks dækning af de 3 nævnte stofområder jf. kvalitetskortet, vurderes relativt lavt er dette således de primære indsatsområder. Værdifulde forslag til forbedringer Det kan alt i alt konkluderes, at læserne (medlemmerne) er tilfredse med Gasteknik uden tilfredsheden er i den absolutte top. Således angiver 82% af læserne, at de er tilfredse med bladet - heraf 13%, som erklærer sig meget tilfredse. Kun 6% angiver, at de er utilfredse. Gasteknik 1/2003 Uover ovennævnte resultater har mange læsere fremkommet med værdifulde kommentarer og forslag til forbedringer af bladet. Redaktionsudvalget takker læserne for de modtagne besvarelser og vil bruge resultatet af læserundersøgelsen til en kontinuerlig forbedring af bladet. Nej 53% Cirkulerer bladet? Ved ikke 7% Det er OK at op til 50% af kontingentet til Dansk Gasforening går til bladet G t k ik? 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 3% 10% 11% Uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Enig Ved ikke 26% 45% 4% Ja 40% Direktør Bjarne Nyborg Larsen, Primagaz ved en af de italiensk producerede ståltanke til nedgravning, som stort set er vedligeholdelsesfrie. Derfor er de i længden billigere end at renovere de hidtil anvendte tanke. Hvor naturgassen ikke når ud Primagaz har skabt et nyt koncept, hvor gastanke nedgraves ved kroer, restauranter og lignende Nedgravningstanke er et stigende forretningsområde i Primagaz A/S. Køge-virksomheden har skabt et helt nyt koncept, og det er blevet et hit ved kroer og restauranter, men også ved gårde, mejerier og andre steder, der forsynes med gas via en tank. Kunderne kan dermed få ledningsført gas udenfor naturgasområdet, siger direktør Bjarne Nyborg Larsen, Primagaz A/S. - Og selv om sikkerheden ved anvendelse af gas i forvejen er høj, så er en nedgravet tank det sikreste, man kan få. Derfor er afstandskravene til en nedgravet tank også mindre end for de overjordiske. Begejstringen hos brandmyndighederne vil ingen ende tage. Italiensk produceret Nedgravningstankene produceres i Italien, og de er trykprøvet og kontrolleret, når de kommer til Danmark. Ståltankene er forsynet med en plastbelægning samt katodisk korrosionsbeskyttelse, og de er stort set vedligeholdelsesfri. Til sammenligning skal de overjordiske tanke ofte males. - Vedligeholdelsen er altså billigere end på de overjordiske tanke, men til gengæld er de lidt dyrere at installere og indkøbe, siger Bjarne Nyborg Larsen. Fjernaflæsning.Til de nye tanke har Primagaz udviklet en trådløs fjernpejling den kan også bruges på overjordiske tanke. - Det er stor fordel for kunderne specielt dem, der har et svingende forbrug at de hele tiden kan se, hvor meget gas, der er tilbage i tanken, siger Bjarne Nyborg Larsen. - Fjernpejlingen skal blot sluttes til en stikkontakt, og den rækker 500 m, så man behøver ikke at gå helt hen til tanken. Det er hensigten at fjernpejleudstyret skal kunne bruges til dels egenkontrol samt åbner mulighed for overførsel af data til Primagaz kørselsafdeling. 17

18 GASMUSEET Be the light of my life Titlen var inskriptionen på en af de lightere, der var i det første lightermuseum, der blev oprettet af Alexander Harris, direktør for Ronson efter firmaets grundlægger Louis Aronsons død i Inskriptionen er nu også navnet på Gasmuseets særudstilling om lightere og rygning. I 1940 var lighteren en forholdsvis ny men alligevel velkendt ting. Aronson fik patent på en lighter i 1910, samme år som han fik patent på navnet (A)Ronson. Privat samling Mange af de forskellige Ronsonlightere, der siden er udviklet, udgør en stor del af den samling på forskellige lightere og i alt eksemplarer, som Gasmuseet har fået testamenteret i 2001 af Erna og Børge Jensen i Bjerringbro. De fleste af lighterne er fortsat i Villa Fyrtøjet i Bjerringbro, hvor Erna og Børge Jensen som de inkarnerede samlere de er, fortsat gør et stort arbejde for at vedligeholde og udbygge samlingen. Erna og Børge Jensen begyndte at samle i 1985, og på Gasmuseet håber vi, at de i løbet af nogle få år kan forøge samlingen, så det bliver Europas største. Udvalg udstilles I juni 2002 åbnede udstillingen om lightere og rygning på Gasmuseet. I udstillingen kan ses fyrtøj, tændstikker og så lightere i alle mulige udgaver. Der er de fine Ronsonlightere, heraf en af de allerførste; der er flotte bordlightere; der er de strømlinede modeller fra 1960 erne; der er engangslightere; og så er der de udgaver af lightere, der viser at den menneskelige fantasi er meget meget stor. Børge Jensen har lightere, der ligner håndgranater, pistoler og en diligence, hvor man tænder lighteren på toppen af vognen. Men disse lightere er for intet at regne, når man ser de lightere Danmarks Gasmateriel Prøvning har konfiskeret i tolden. Lighterne har ikke sikkerhedsmæssigt kunnet bestå prøven, og de er nu kommet på museum til skræk og advarsel. I udstillingen kan man derfor Gasmuseet i Hobro har fået testamenteret en enestående samling af lightere fra et ægtepar i Bjerringbro, som nu har over forskellige AF HANNE THOMSEN, GASMUSEET se en hest, der spyder ild, samtidig med at den vrinsker, en håndvask, hvor vandhanen spreder ild i stedet for vand og et kloset, hvor man trykker ned foroven og får ild op ad kummen. Der er også lightere, der ligner legetøj og blandt dem en lighter, der ligner en håndtaske til lillepigens dukke. Hanken brændte over første gang den blev tændt, og man kan levende forestille sig den ulykke, den kunne have været i hånden på den lille pige, der troede hun havde fået fat på noget legetøj. Tv. Udstillingen på Gasmuseet er også en beretning om tobakkens historie. Th. eksempler på pragteksemplarer af gaslightere. Foto: Niels Løgager Nielsen Skyldes tobakken Det var rygningen, der satte gang i udviklingen af fyrtøjet, tændstikken og lighteren. Tobakken kom til Europa med Columbus opdagelse af Vestindien i 1492, og den blev almindeligt kendt i de europæiske havnebyer i løbet af de næste 100 år. Man antager at tobakken kom til Helsingør, som var en stor international havneby, omkring 1590erne. Indtil rygningen blev udbredt, havde man kunnet nøjes med det fyrtøj, befolkningen havde kendt siden jernalderen. Fyrtøjet bestod af stål og flint og så tønderet eller gnistfangeren. Det at slå ild var en proces som krævede stor tålmodighed og fingersnilde. Var man heldig fik man ild i løbet af nogle minutter, men var tønderet fugtigt eller var der træk i rummet, kunne det vare flere timer, inden der var slået ild, og det var ikke praktisk for den, der længtes efter at tænde sin pibe. Første lommefyrtøj Med tobakken kom interessen i det bærbare fyrtøj og i at forbedre mulighederne for at lave ild. På Gasmuseet kan ses et lommefyrtøj, som man kunne tage med sig, bestående af en læderpung, der var beregnet på at sætte i bæltet. På læderpungen sidder stålet, og inde i pungen ligger flinten og tønderet. Men selvom man kunne tage sit lommefyrtøj med sig kunne det stadig afhængigt af omstændighederne - tage lang tid, inden der var ild i piben. Det var sjældent piben blev tændt direkte fra tønderet, ofte brugte man en svovldyppet pind, som man fik til at flamme op ved glødende tønder og derefter tændte piben med. På kroer og lignende steder, hvor folk samledes stod der gerne et specielt fyrfad med glødende trækul på bordet, så kunne rygerne få ild herfra, enten med hjælp af svovlpinde eller direkte fra fyrfadet. Svovlpindene, som havde været 18 Gasteknik 1/2003

19 GASMUSEET Erna og Børge Jensen i villa Fyrtøjet i Bjerringbro, hvor de siden 1985 har samlet over lightere, heraf forskellige. De fortsætter udbygningen, selv om samlingen nu er testamenteret til Gasmuseet i Hobro. Foto: Jens Utoft kendt siden romerne til at bære ild med, fik en fornyet opblussen med tobakkens udbredelse i Europa, men tænde - som en tændstik - kunne de ikke. Tændstikkerne Fosfor var blevet opdaget i 1670, og man gjorde forsøg med at anvende det som tændmiddel, men da brandrisikoen var for stor, opgav man ideen igen. I 1825 opfandt man friktionstændstikken, i den blev der brugt svovl i tændsatsen i stedet for fosfor, og den antændtes ved at blive trukket igennem et stykke sandpapir. Først i 1844 fandt professor G.E. Pasch fra Karolingska Instituttet ud af at anvende den nyopdagede og udskadelige - røde fosfor, som han smurte på strygefladerne på siden af æskerne og ikke på tændstikkens hoved. Hans landsmand Edvard Lundström forbedrede ideen med udviklingen af sikkerhedstændstikken i 1855, og det fik han sølv- og bronzemedalje for på verdensudstillingen i Paris samme år. Med sikkerhedstændstikken var der en hurtig og sikker vej til at lave ild, og den blev hurtigt umådeligt populær overalt i Europa. Danske fabrikker Den første fabrik i Danmark kom i 1837 og lå tæt ved Kongens Nytorv, men der skød hurtigt tændstikfabrikker op rundt om i landet og i de forskellige lande. Den bedst kendte danske tændstikfabrik er H.E. Gosch, der huskes for portrættet med Tordenskjold. Oprindeligt var det dog fabrikant A. Sørensen, der i 1865 startede med at sætte søhelten på forsiden af æskerne, men da fabrikken blev opkøbt af Gosch som så mange andre i øvrigt, kom Tordenskjold til at pryde Goschs tændstik-æsker. Tændstikfabrikationen ophørte i Danmark, da Gosch i 1973 blev overtaget af Swedish Match, men Tordenskjold sidder der stadig. Lightere til cigaretter Mens tallets piber blev tændt ved det langsommelige fyrtøj og med pinde, blev cigaren, som blev almindelig i 1800-tallet, tændt i ro og mag med de mere driftssikre tændstikker. Cigaretten blev tallets røgtobak, og 1900-tallets hurtigt brændende tobak blev tændt med den hurtigt tændende lighter. I løbet af 1800-tallet var der blevet gjort forskellige forsøg på at udvikle mekaniske, kemiske og elektriske tændere, de fungerede dog ikke rigtigt. Først da man fik konstrueret et hjul af hærdet stål, kunne den første brugbare benzinlighter udvikles, som den blev i Wien i Men det var mangelen på tændstikker under 1. verdenskrig, der som det næste satte skub i udviklingen. Soldaterne ved fronten fandt på at konstruere en lighter, der kun glødede men ikke flammede op. Dermed kunne cigaretten akkurat tændes samtidig med at risikoen for at blive set fra fjendens skyttegrave blev formindsket. Ronson og Dunhill Soldaternes tændere var ikke helt stabile og driftssikre, men de var et led i udviklingen af de pålidelige og gode lightere Ronson og Dunhill, som de første kom med efter krigen. Ronson kom med en driftssikker lighter i 1919 men den var stor og klodset. Dunhill kom med den første gode lommelighter i Dunhills lighter udmærkede sig ved at være handy, rumme rigeligt med brændstof og ved at kunne betjenes med kun en hånd. I 1926 producerede Ronson efter et studiebesøg i Europa og hos Dunhill lighteren Banjo. Banjo var en automatisk lighter med en lille plade, og når man trykkede på den drejede flinthjulet. Flammen slukkede, når trykket ophørte. Ligesom Dunhills lighter havde den en hætte, der sluttede tæt over vægen, så man forhindrede fordampning. Med Banjo-lighteren blev lighteren eftertragtet, men masseproduktionen kom først efter 2. verdenskrig med plastik- og engangslightere. I tidens løb er tændingsmekanismen blevet varieret, og benzin og gas har vekslet med elektricitet som brændstof. Men bag det hele ligger princippet fra det gamle fyrtøj med stål og flint blot tilsat et hjul. Et udvalg af Gasmuseets udstilling Be the light of my life. Foto: Niels Løgager Nielsen Gasteknik 1/

20 ERFA Nordiske Energister Igennem nogle år har en større eller mindre gruppe fra den nordiske energibranche været på studieture i nabolande eller mere fjerntliggende lande. Arrangøren af disse studieture har været Owe Jönsson fra Svenskt Gastekniskt Center (SGC), og deltagerskaren har formentlig af denne grund haft betydelig svensk islæt. Der har været dansk deltagelse på et par af turene ved denne artikels forfatter. Deltagerne er folk fra gas- og elbranchen samt andre energiaktører og konsulentfirmaer/- rådgivere med engagement i energisektoren. Turene har gået til henholdsvis Norge, Danmark, Estland, Tjekkiet og det tidligere DDR. I forbindelse med turen til Danmark (Jylland) for et par år siden, blev der aflagt besøg hos Naturgas Midt-Nord, Viborg Krafvarmeværk, Nordjyllandsværket, Bonus Vindmøllefabrik, Brønderslev Kraftvarmeværk m.m. Energiforskning Turen sidste år gik til Norge, hvor der blev aflagt besøg hos Norges Forskningsråd med præsentation af specielt interessante aktiviteter hos rejsens deltagere samt naturligvis grundig orientering om norsk energiforskning og diskussion herom. Der var også deltagelse fra Norsk Hydro med præsentation af deres indsatsfelter. Selv om Norge som bekendt har rigelige olie/gasressourcer, bruges der store midler på både at kigge på CO2-udskillelse/- deponering og anvendelse af CO2-frie brændsler/energikilder, som fx brint. Norge arbejder endvidere med vedvarede energikilder, som fx solceller/- solvarme, vindmøller og anvendelse af bølgekraft ved undersøiske møller. Der planlægges desuden udnyttelse af mere eksotiske energikilder, såsom forskelle i saltkoncentration i havet/indsøer (ferskvand) omkring Norge! Varmepumper samt udnyttelse af geotermi indgår også i vurderingerne/- Folk fra gas- og elbranchen i Norden drager en gang årligt på tur sammen. Sidste år gjaldt besøget Norge. Turene foregår på motorcykel! AF JAN DE WIT, DGC demonstrationsprojekter. Tungtvandsanlæg Efter besøg i Oslo drog Energist-gruppen af kønne veje mod vest ind i Telemarken mod byen Rjukan. Her besøgte vi anlægget, hvor Norge i forbindelse med salpeterproduktion producerede såkald tungt vand op til og under 2. verdenskrig. Industriaktiviteterne her, udgjorde i virkeligheden baggrunden for Norsk Hydro. Dette anlæg bemægtigede tyskerne sig under krigen. En lille gruppe nordmænd satte ved en sabotageaktion anlægget ud af spillet for en tid. Efter 6 måneder var anlægget dog i gang igen; de allierede bombede det da med en flyarmada på over 200 fly. Dette forårsagede ikke så voldsom stor skade på selve tungtvandsproduktionen, der lå i kælderen (dvs. hugget ind i bjergsiden). Tyskerne agtede derefter at fragte anlægget samt det producerede tunge vand til Tyskland. I forbindelse med denne transport lykkedes det norske sabotører at sænke jernbanefærgen, hvorpå udstyret og tankene med det tunge vand befandt sig. Industrimuseum Anlægget er nu et industrimuseum. Det rummer såvel vandkraftanlægget (der var i brug indtil 1970), en udstilling/film om hændelserne under krigen, som generel information om salpeterproduktionen på stedet. Museet har endvidere skiftende udstillinger; aktuelt en fotoudstilling, der i billeder og korte faktatekster fortæller om krigsforbrydelser/fortrædeligheder verden rundt i 1990 erne. Har man interesse i disse studieture, er man velkommen til at kontakte artiklens forfatter. Turenes varighed afhænger naturligvis af rejsemålet, men er typisk på 4-6 dage i tilknytning til en weekend. Næste års tur går formentlig til Finland. En lille, men ganske væsentlig, detalje er, at turene foregår på motorcykel! Figur 1 Et lille udsnit af Nordiske Energisters deltagere på Norgesturen sidste år sammen med deres køretøjer. Figur 2 Turbiner/genratorer i tilknytning til fordums tungtvandproduktion i Rjukan (2x 6MWe turbine på billedet, fabrikken rådede over flere sådanne) 20 Gasteknik 1/2003