ÅRSBERETNING ÅRSRAPPORT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ÅRSBERETNING ÅRSRAPPORT"

Transkript

1 DA SV EUROPEISKA DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKEN ÅRSBERETNING ÅRSRAPPORT ÅRSBERETNING ÅRSRAPPORT

2 I2008 vil alle publikationer bære et motiv taget fra en 10 euroseddel ÅRSBERETNING

3 Den Europæiske Centralbank, 2008 Adresse Kaiserstrasse 29 D Frankfurt am Main Tyskland Postadresse Postfach D Frankfurt am Main Tyskland Telefon Internet Fax Alle rettigheder forbeholdt. Fotokopiering til uddannelsesformål eller iikke-kommercielt øjemed er tilladt, såfremt kilden angives. Foto: Martin Joppen Walter Vorjohann Skæringsdato for statistik idenne årsberetning var den 29. februar 2008 ISSN (online)

4 INDHOLD FORORD 10 KAPITEL 1 DEN ØKONOMISKE UDVIKLING OG PENGEPOLITIKKEN 1 PENGEPOLITISKE BESLUTNINGER 18 2 DEN MONETÆRE, FINANSIELLE OG ØKONOMISKE UDVIKLING Deglobale makroøkonomiske forhold Den monetære og finansielle udvikling Udviklingen ipriser og omkostninger Udviklingen iproduktion, efterspørgsel og arbejdsmarked Udviklingen ideoffentlige finanser Udviklingen ivalutakurser og betalingsbalancen 78 3 DEN ØKONOMISKE OGMONETÆRE UDVIKLING IEU-LANDE UDEN FOR EUROOMRÅDET 83 KAPITEL 2 CENTRALBANKOPERATIONER OG -AKTIVITETER 1 PENGEPOLITISKE OPERATIONER, VALUTAOPERATIONER OG INVESTERINGSAKTIVITETER Pengepolitiske operationer Valutaoperationer Investeringsaktiviteter BETALINGS- OG VÆRDIPAPIRAFVIKLINGSSYSTEMER Target-systemet Target Target2-Securities Afviklingsprocedurer for sikkerhed SEDLER OGMØNTER Udviklingen icirkulerende eurosedler og-mønter og håndteringen deraf Forfalskning af eurosedler og beskyttelse mod forfalskning Udstedelse og fremstilling af eurosedler STATISTIK Nye eller forbedrede statistikker for euroområdet Øvrig statistisk udvikling Forberedelserne til udvidelsen af euroområdet ØKONOMISK FORSKNING Forskningsprioriteter Publikationer og konferencer ANDRE OPGAVER OGAKTIVITETER Overholdelse af forbuddet mod monetær finansiering og privilegeret adgang Rådgivende funktioner Forvaltning affællesskabets låneoptagelses- og långivningstransaktioner Eurosystemets forvaltning af valutareserver 127 KAPITEL 3 CYPERNS OG MALTAS INDTRÆDEN IEUROOMRÅDET 1 DEN ØKONOMISKE OGMONETÆRE UDVIKLING ICYPERN OGMALTA JURIDISKE ASPEKTER AF CENTRAL BANK OF CYPRUS' OG. BANK CENTRALI TA' MALTAS /CENTRAL BANK OF MALTAS INTEGRATION IEUROSYSTEMET 134 ECB 3

5 3 OPERATIONELLE ASPEKTER AF CENTRAL BANK OFCYPRUS' OG. BANK CENTRALI TA' MALTAS /CENTRAL BANK OF MALTAS INTEGRATION IEUROSYSTEMET Pengepolitiske operationer Bidrag til ECBs kapital, reserver og valutareserveaktiver OVERGANGEN TIL EUROSEDLER OG -MØNTER ICYPERN OGMALTA 138 KAPITEL 4 FINANSIEL STABILITET OG INTEGRATION 1 FINANSIEL STABILITET Overvågning af finansiel stabilitet Arrangementer vedrørende finansiel stabilitet FINANSIEL REGULERING OG TILSYN Generelle emner Bankvirksomhed Værdipapirer FINANSIEL INTEGRATION OVERVÅGNING AFMARKEDETS INFRASTRUKTUR Overvågning af systemer og infrastrukturer for store betalinger ieuro Detailbetalingstjenester Betalingskortsystemer Clearing og afvikling af værdipapir 156 KAPITEL 5 EUROPÆISKE OG INTERNATIONALE RELATIONER 2 INTERNATIONALE SPØRGSMÅL Vigtige tendenser idet internationale monetære og finansielle system Samarbejde med lande uden for EU 166 KAPITEL 6 ANSVARLIGHED 1 ANSVARLIGHED OVER FOR OFFENTLIGHEDEN OG EUROPA-PARLAMENTET UDVALGTE EMNER PÅ MØDER MED EUROPA-PARLAMENTET 173 KAPITEL 7 EKSTERN KOMMUNIKATION 1 KOMMUNIKATIONSPOLITIK KOMMUNIKATIONSAKTIVITETER 179 KAPITEL 8 INSTITUTIONELLE RAMMER, ORGANISATION OG ÅRSREGNSKAB 1 ECBS BESLUTTENDE ORGANER OG CORPORATE GOVERNANCE Eurosystemet og Det Europæiske System af Centralbanker Styrelsesrådet Direktionen Det Generelle Råd Eurosystem-/ESCB-komiteer, budgetkomiteen, Personalechefkredsen ogeurosystemets IT-styringskomite Corporate governance EUROPÆISKE SPØRGSMÅL Politikspørgsmål Institutionelle spørgsmål Udviklingen iogforbindelserne med kandidatlandene ECB

6 2 ORGANISATORISK UDVIKLING Human resources ECBs nye hovedsæde Eurosystemets kontor til koordinering af indkøb ESCBS SOCIALE DIALOG ÅRSREGNSKAB FOR ECB Ledelsens beretning for regnskabsåret Balance pr. 31. december Resultatopgørelse for perioden 1. januar til 31. december Anvendt regnskabspraksis 207 Noter til balancen 212 Noter til resultatopgørelsen 223 Note om fordeling afoverskud ogtab 227 Revisionspåtegning EUROSYSTEMETS KONSOLIDEREDE BALANCE PR. 31. DECEMBER 230 BILAG RETLIGE INSTRUMENTER VEDTAGET AF ECB 234 UDTALELSER VEDTAGET AF ECB 237 KRONOLOGISK OVERSIGT OVER EUROSYSTEMETS PENGEPOLITISKE TILTAG 241 ECBs PUBLIKATIONER SIDEN 243 ORDLISTE 249 BOKSE 1 MFIernes nettofordringer på udlandet og deres påvirkning af den monetære udvikling 34 Figur AMFIernes nettofordringer på udlandet og M3 34 Figur BSammensætning af den pengeholdende sektors kapitalstrømme og MFIernes nettofordringer på udlandet 36 Figur CSammensætning af strømme af porteføljeinvesteringer 36 Figur DUdviklingen ieksterne bruttoaktiver og-passiver 37 2 Pengemarkedsrenternes volatilitet i 39 Figur ADaglig realiseret volatilitet idag-til-dag renten 40 Figur BDaglig realiseret volatilitet ilange indlånsrenter 40 Figur CRealiseret og implicit volatilitet for 3-måneders pengemarkedsrenter 42 3 Ligheder og forskelle mellem perioderne med finansiel uro i og Figur ALange obligationsrenter iusa og euroområdet i1998 og 47 Figur BAktiekurser iusa og euroområdet i1998 og 47 4 Basiseffekter fra energis bidrag til HICP-inflationen i 56 Figur ABidrag til ændringen iden årlige HICP-inflation siden december Figur BFordeling af den månedlige ændring iden årlige HICP-inflation 57 Figur CFordeling af ændringen iden årlige HICP-inflation siden december Stigningen ifødevarepriserne i euroområdet 59 Figur ABidrag fra priserne på forarbejdede fødevarer til den årlige HICP-inflation 59 Figur BUdviklingen ipriserne på fødevarer og tropiske drikkevarer 60 Tabel Forarbejdede fødevarer ekskl. tobak ihicp ide forskellige eurolande 60 ECB 5

7 6 Deseneste års fald iarbejdsløsheden ieuroområdet 68 Figur AArbejdsløshed ogbnp-vækst ieuroområdet 68 Tabel Arbejdsløshed ieuroområdet fordelt på køn, alder og kvalifikationer 69 Figur BReformintensiteten ieuroområdet og fordeling på reformtype, Udviklingen iden offentlige sektors udstedelse af gældsinstrumenter og obligationsrentespændene ieuroområdet 72 Tabel AGældsinstrumenter udstedt af den offentlige sektor ieurolandene 72 Tabel BUdestående gældsinstrumenter udstedt afden offentlige sektor i eurolandene 73 Figur ADekomponering af ændringen i rentebetalinger 74 Figur BRentespænd for statsobligationer over for Tyskland 74 Figur CUdviklingen i"credit default swaps" mellem landene 74 8 Vigtigt at tage ved lære af de finanspolitiske erfaringer fra Figur AUdviklingen ideoffentlige finanser Figur BBudgetsaldoen og konjunkturkomponenten 77 9 Pengepolitiske operationer under volatiliteten på de finansielle markeder 98 Figur Dagligt reserveoverskud i løbet af en reservekravsperiode Statistiske konsekvenser af udvidelsen af euroområdet med Cypern og Malta 133 TABELLER 1 Prisudviklingen 54 2 Indikatorer for arbejdskraftsomkostninger 62 3 Sammensætningen af vækst irealt BNP 65 4 Udviklingen på arbejdsmarkedet 66 5 Budgetstillinger ieuroområdet 71 6 Væksten irealt BNP ieu-landene uden for euroområdet og ieuroområdet 83 7 HICP-inflation ieu-landene uden for euroområdet ogieuroområdet 84 8 Budgetstillinger ieu-landene uden for euroområdet og ieuroområdet 86 9 Betalingsbalancen for EU-landene uden for euroområdet ogieuroområdet Udviklingen ierm Officiel pengepolitisk strategi ieu-lande uden for euroområdet Betalinger itarget Fordeling af euroseddelproduktionen i De vigtigste makroøkonomiske indikatorer for Cypern De vigtigste makroøkonomiske indikatorer for Malta 131 FIGURER 1 ECB-renter ogpengemarkedsrenter 18 2 Hovedtendenser ivigtige udviklede økonomier 25 3 Geografisk fordelte bidrag til global BNP-vækst 27 4 Hovedtendenser på råvaremarkederne 28 5 M3ogudlån til den private sektor 29 6 M3s hovedkomponenter 30 7 MFI-renter for kortfristede indskud og en pengemarkedsrente 31 8 Sektorfordelte M3-indskud 32 9 Kreditgivning til residenter i euroområdet Pengemarkedsrenter måneders Eurepo, Euribor og dag-til-dag renteswap Lange statsobligationsrenter "Break-even"-inflation ieuroområdet på spot- ogterminshandler Væsentlige aktieindeks Implicit volatilitet på aktiemarkederne MFI-lån til husholdningerne Renter for udlån til husholdninger og ikke-finansielle selskaber Husholdningernes gæld og rentebetalinger 50 6 ECB

8 19 Reale omkostninger ved euroområdets ikke-finansielle selskabers eksterne finansiering Profitmål for børsnoterede ikkefinansielle selskaber ieuroområdet Fordeling af den årlige realvækst iekstern finansiering til ikke-finansielle selskaber De ikke-finansielle selskabers finansieringsgab og dets hovedkomponenter De ikke-finansielle selskabers gældskvoter De vigtigste komponenter i HICP-inflationen De vigtigste komponenters bidrag til HIPC-inflationen De enkelte komponenter i producentpriser iindustrien Lønsum pr. ansat fordelt efter sektor Boligprisudviklingen ieuroområdet Euroområdets forbrugeres kvalitative inflationsopfattelse og -forventninger Bidrag til kvartalsvis vækst irealt BNP Konjunkturbarometre Arbejdsløshed Nominelle og reale effektive eurokurser Betalingsbalancens løbende poster Euroområdets eksportmængder til udvalgte handelspartnere Direkte investeringer og porteføljeinvesteringer ieuroområdet Kapitalbalancen over for resten af verden, netto Ændringer ikursen mellem euro og EU-valutaer uden for ERM Kreditgivning til den private sektor i Eonia-spændet Likviditetsfaktorer ieuroområdet i Belånbare aktiver fordelt efter type Sikkerhedsstillelse ieurosystemets kreditoperationer ogudestående kredit idepengepolitiske operationer Aktiver (herunder gældsfordringer) til sikkerhedsstillelse, fordelt efter type Samlet antal eurosedler icirkulation mellem 2002 og Samlet værdi af eurosedler icirkulation mellem 2002 og Antal eurosedler icirkulation mellem 2002 og Antal falske eurosedler fundet mellem 2002 og Fordeling af falske eurosedler efter seddelværdi 115 ECB 7

9 FORKORTELSER LANDE ANDRE FORKORTELSER BE BG CZ DK DE EE IE GR ES FR IT CY LV LT LU HU MT NL AT PL PT RO SI SK FI SE UK JP US Belgien Bulgarien Tjekkiet Danmark Tyskland Estland Irland Grækenland Spanien Frankrig Italien Cypern Letland Litauen Luxembourg Ungarn Malta Holland Østrig Polen Portugal Rumænien Slovenien Slovakiet Finland Sverige Storbritannien Japan USA BIS BPM5 c.i.f CPI ECB EER EMI ENS95 ESCB EU EUR EØS f.o.b. BNP HICP ILO IMF MFIer NCBer OECD PPI ULCM ØMU Den Internationale Betalingsbank IMFs 5. betalingsbalancemanual Omkostninger, fragt og forsikring til importørens grænse Forbrugerprisindeks Den Europæiske Centralbank Effektiv valutakurs Det Europæiske Monetære Institut Det europæiske nationalregnskabssystem 1995 Det Europæiske System af Centralbanker Den Europæiske Union Euro Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde Frit ombord ved eksportørens grænse Bruttonationalprodukt Harmoniseret forbrugerprisindeks Den Internationale Arbejdsorganisation Den Internationale Valutafond Monetære finansielle institutioner Nationale centralbanker Organisation for Økonomisk Samarbejde og Udvikling Producentprisindeks Enhedslønomkostninger ifremstillingssektoren Den Økonomiske og Monetære Union I overensstemmelse med Fællesskabets praksis anføres landenes ogtiltrædelseslandenes navne i denne årsberetning i alfabetisk rækkefølge efter det nationale sprog. 8 ECB

10 FORORD

11 ECB glæder sig over, atdet fremgår afden nye traktat, at prisstabilitet er et af EUs mål, samtidig med atden Økonomiske og Monetære Union (ØMU), med euroen som sin valuta, gøres til et EU-mål. ECB bliver en unionsinstitution, og den nye traktat bekræfter ECBs, ESCBs og de nationale centralbankers uafhængighed samt ECBs status som juridisk person, dens regeludstedende beføjelser og finansielle uafhængighed. ECB er af denopfattelse,atden nyetraktatbekræfter det nuværende set-up afømu, og ser frem til, at ratifikationsprocessen bliver afsluttet med et positivt resultat. *** Når man ser tilbage på, træder den tredje udvidelse af euroområdet siden oprettelsen i 1999 frem som en vigtig begivenhed. Efter at beslutningen var truffet i, blev Cypern og Malta den 1.januar 2008 henholdsvis det 14. og det 15. EU-land, som indførte euroen efter Grækenland i2001 og Slovenien i og deres nationale centralbanker blev samtidig optagetieurosystemet. Jeghilserbefolkningerne i Cypern og Malta hjerteligt velkommen. De gode økonomiske resultater, der er opnået i Cypern og Malta takket være de stabilitetsorienterede makroøkonomiske politikker, som er blevet ført de senere år, gjorde det muligt for deto lande atindføre euroen som valuta. Overgangen til euro foregik problemfrit ogeffektivt ibegge lande. Efter indførelsen af euroen er den største politiske udfordring for de to lande at føre en passende national økonomisk politik, så der kan sikres en høj grad afholdbar konvergens. En anden vigtig begivenhed i var stats- og regeringschefernes undertegnelse af EUs nye traktat ilissabonden 13. december. Traktaten er nu ved at blive ratificeret ialle 27 EU-lande med henblik på ikrafttrædelse den 1. januar I var den årlige HICP-inflation ieuroområdet 2,1 pct. mod 2,2 pct. i2006. Selv omdet er højere end ECBs definition afprisstabilitet, der er en inflation på "under, mentætpå2pct.", fortsatte ECBs pengepolitik ikke desto mindre med at holde inflationsforventningerne på mellemlangt til langt sigt fast forankrede pået niveau, derstort set er foreneligt med prisstabilitet,trods økonomiske konjunkturer, der karakteriseres af et betydeligt opadrettet prispres. Prispresset stammer primært fra stigninger iråvarepriserne, herunder isærprisstigningerpåenergi og isæri 4. kvartal fødevarer, samt påden indenlandske side effekten af stigninger ideindirekte skatter, kapacitetsbegrænsninger i sammenhæng med økonomisk vækst ogetstramt arbejdsmarked. Den fortsatte forankring af inflationsforventningerne på mellemlangttil langtsigti er således enpositiv afspejling afecbs troværdighed, når det gælder om at sikre prisstabilitet på mellemlangt sigt, hvilket er ioverensstemmelse med ECBs mandat. Denne forankring erennødvendig forudsætning for velfungerende markeder, holdbar vækst og jobskabelse ieuroområdet og gives højeste prioritet af Styrelsesrådet. De risici, der knyttede sig til prisstabiliteten på mellemlangt sigt, var klart opadrettede i hele. Deomfattede mulige nye prisstigninger på olie og landbrugsvarer ogpotentielle uforudsete stigningeriadministrativtfastsatte priser og indirekte skatter. Mere grundlæggende var der stor risiko for stigninger ivirksomhedernes "pricing 10 ECB

12 power", især imarkedssegmenter med lav konkurrence, og for en kraftigere end forventet lønudvikling, der indebærer enrisiko for, atmidlertidigthøje inflationsrater kanføre tilanden rundeeffekter iløn- og prisdannelsen. For at sikre fastholdelsen af prisstabiliteten på mellemlangt sigt fulgte Styrelsesrådet lønforhandlingerne og prisdannelsen ieuroområdet særligt nøje. Den økonomiske aktivitet i euroområdet voksede fortsat støti. På trods af volatile energipriser og øget usikkerhed som følge af den finansielle uro i2.halvår var stigningen i årligt realt BNP 2,6 pct. Mens euroområdets eksport fortsat nødgodtafenkraftig,men aftagende global økonomisk vækst, var den indenlandske efterspørgsel og navnlig anlægsinvesteringer stadig hoveddrivkraften bag væksten iden økonomiske aktivitet. I1.halvår blev enkraftig investeringsvækst understøttet af gunstige finansieringsforhold, en stærk indtjening og yderligere effektivitetsstigninger i virksomhederne. I2. halvår blev den realøkonomiske udviklingdelvistilsløret af den øgede finansielle usikkerhed, og de risici, der knyttede sig til det grundlæggende scenario for vækst ieuroområdet, blev nedadrettede. Krydstjekket medden monetære analysebekræftede Styrelsesrådets vurdering af,atderisici, der knyttede sig til prisstabiliteten, fortsat var klart opadrettede på mellemlangt til langt sigt. En bredt funderet vurdering af foreliggende data bekræftede, at den underliggende vækstrate i pengemængden og kreditgivningen var meget kraftig. I2. halvår var den finansielle uros påvirkning af udviklingen i den brede pengemængde og væksten i kreditgivningen fortsat begrænset. Dette blev bl.a. understreget afden vedholdendevækstipengeinstitutternes udlåntil den indenlandske private sektor, isærtil ikkefinansielle selskaber, somtydedepå,atkreditudbuddet ikke var blevet væsentligt indskrænket. Styrelsesrådet rettede isærlig grad sin opmærksomhed mod den monetære udvikling idenne periode. For at dæmme opfor risici for prisstabiliteten på mellemlangt sigt forhøjede ECB de officielle renter med 25basispoint ihenholdsvis marts og juni. Som følge heraf steg minimumsbudrentenpåde primære markedsoperationer ieurosystemet fra 3,50 pct. ved udgangen af2006 til 4,00 pct. ijuni. I2. halvår besluttede Styrelsesrådet at fastholde ECBs officielle renter på et uændret niveau. Da der var usædvanlig stor usikkerhed omden finansielle uros indvirkning på realøkonomien, var Styrelsesrådet af den opfattelse, atdet var nødvendigt at indsamle og vurdere yderligere information og at følge udviklingen på de finansielle markeder meget tæt, før der kunne drages yderligere konklusioner for pengepolitikken. Samtidig bekræftede Styrelsesrådet, at det altid erparat til attræffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, atde opadrettede risici for prisstabiliteten, ikke slår igennem, og at inflationsforventningerne på langt sigt fortsat vil være fast forankrede. *** I skete der ioverensstemmelse med de opdaterede stabilitetsprogrammer yderligere fremskridt i budgetkonsolideringen. Det gennemsnitlige budgetunderskud for euroområdet faldtsåledesfra 1,5pct.afBNP i2006til 0,8pct. i. Fremskrivningerne viser dog allerede en ny stigning idenne kvotient i2008, pået tidspunkt hvor mange lande endnu ikke har opnået sunde budgetstillinger. Dette indebærer en risiko for, at nogle lande ikke vil opfylde bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagtens forebyggende del. For at pagtens troværdighed ikke skal blive undermineret, bør disse lande føre en meget mere ambitiøspolitikog som detkræves ihenhold til pagten at opnå årlige forbedringer iden strukturelle budgetsaldo på 0,5 pct. af BNP som et benchmark. Det er afgørende, at alle landelever op tilderes forpligtelser, og at de sigter mod at nå deres mellemfristede målsætning om sunde budgetstillinger senest i 2010, som Eurogruppen aftalte ogannoncerede på mødet i Berlin iapril. Diskretionære finanspolitiske lempelser ville være fuldstændig uhensigtsmæssige. Finanspolitikkens bedste bidrag til makroøkonomisk stabilitet ville derimod være at lade de automatiske stabilisatorer få lov til at virke frit ilande med sunde budgetstillinger og ECB 11

13 sikre de offentlige finansers holdbarhed pålangt sigt. For såvidt angår strukturreformer, er de resultater, derpådetseneste er opnået iforbindelse med Lissabon-strategien,opmuntrende.Desenere års strukturreformer og løntilbageholdenhed harført til enbetydelig stigning ibeskæftigelsen ieuroområdet (ca. 15,8 mio. flere beskæftigede) siden indledningen påtredje fase af ØMU for ni år siden. Til sammenligning kom ca. 4,5 millioner flere iarbejde iden samme gruppe lande ideni åroptil Arbejdsløsheden ieuroområdet er også fortsat faldende fra 8,3 pct. i2006 til 7,4 pct. i detlaveste niveau i25år. Dererdog ingengrund tilatstillesig tilfreds. Arbejdsløsheden erstadig højimange lande, ogerhvervsfrekvensen er fortsat lav set ietinternationalt perspektiv. Ydermere er produktivitetsvæksten i euroområdet fortsat svag, hvilket begrænser mulighederne for lønstigninger. Derfor er det vigtigt, atregeringerne fastholder momentum og øger bestræbelserne på at fjerne de resterende hindringer for jobskabelse og produktivitetsvækst. Dette kræver først og fremmest forbedrede uddannelseroglivslang læring,som kan styrke den menneskelige kapital, forbedre beskæftigelsesudsigterne og styrke innovationen. Det er også nødvendigt at fortsætte bestræbelserne på at fremme konkurrencen og øge fleksibiliteten samt at forbedre den måde, hvorpå arbejds-, vare- og servicemarkederne fungerer. Isærvil øgetkonkurrence indenfor servicesektoren og netværksindustrierne samt indførelsen af passende foranstaltninger påeus landbrugsmarkeder understøtte produktivitetsvækst og prisstabilitet ieuroområdet. *** var kendetegnet af meget svære udfordringer på de finansielle markeder. Fra og med august påvirkedes europengemarkederne af en meget kraftig verdensomspændende korrektion af markedet med episoder med meget intens uro og høj volatilitet. Likviditeten "tørrede ud" på europengemarkedet den 9.august, hvilket førte til, at ECB tilførte markedet 95 mia. euro til den pengepolitiske rente på 4,00 pct. med løbetid på en dag. ECB gennemførte yderligere,tilsvarende operationer med faldende beløb idagene derefter. Ideefterfølgende uger ogmåneder gennemførte ECB også både en række supplerende langfristede markedsoperationer og finjusterende operationer. Samtidig med Federal Reserve Bank of New Yorks Term Auction Facility tilførteecb også likviditet idollar.ved årets slutning gennemførte ECB særlige likviditetsforanstaltninger for at imødekomme banksektorens særlige behov. Som følge afecbs operationer vendte dag-tildag renten tilbage til det stabile niveau omkring den pengepolitiske rente, som Styrelsesrådet havde fastsat, og som havde været gældende, før uroen begyndte. Der er imidlertid fortsat spændinger, nårdet gælder delængere løbetider på pengemarkedet. Korrektionerne på de finansielle markeder satte en betydelig revurdering af risiko i gang hos markedsdeltagerne. Såvel ECB som andre medlemmerafeurosystemethavde vedflere lejligheder, bl.a. ifinancial Stability Review, advaret om, at situationen var præget afenfor lav prisfastsættelse af risici. Selv omdeaktuelle, betydelige korrektioner af markedet ikke er ovre, er det muligt atdrage en række midlertidige konklusioner. Afdisse kan nævnes, i)atdet er nødvendigt, atbankerne forbedrer deres risikostyringssystemer, ii) at der er behov for at tage fordele og ulemper ved "originate-to-distributemodellen", som blev udviklet førkorrektionerne begyndte, op til fornyet overvejelse, iii) atder er behov for større gennemsigtighed fra alle markedsaktørers side, iv) at der erbehov for at tage kreditvurderingsbureauernes overordnede rolle op til overvejelse, ogv)atder er behov for tilsynsmyndigheder til atgennemføre de nye kapitaldækningsregler ibasel II så hurtigt og effektivt som muligt, ogatdet bør overvejes, hvilke forbedringer af tilsynsordningen for likviditetsrisiko, der kan foretages. Det finansielle system i euroområdet forblev robust i, men dets modstandsdygtighed over for stødblev udsat for en alvorlig prøve i2. halvår. Bortset fra de eventuelle konsekvenser af 12 ECB

14 uroen påkreditmarkedet erfremtidige risici for euroområdets banksektor hovedsagelig forbundet med en mulig ugunstig udvikling ikreditcyklussen, som kanpåvirke kvalitetenafbankernes aktiver og nedskrivninger på udlån negativt. Endvidere udgørmulighedenfor en urolig afvikling af globale balanceproblemer fortsat en risiko påmellemlangt sigt for den globale finansielle stabilitet. *** Iløbetaffortsatte ECB med at ydeetaktivt bidrag til den finansielle integrationsproces i Europa. Udover atovervåge de fremskidt, der gøres på området, og at rådgive omrelevant lovgivning ogregulering slog ECB sin rolle som katalysator for aktiviteter iden private sektor fast, især gennem sin fortsat kraftige støtte til SEPA-initiativet (Single Euro Payments Area). Eurosystemet var ikonstant dialog med banker og andre interessenter ogintensiverede koordineringsbestræbelserne med Europa-Kommissionen. Det støttede Rådets vedtagelse afbetalingstjenestedirektivet den 15. oktober. Desudenblev Target2-systemet satidrift den19. november, da den første gruppe på otte lande flyttede deres operationer til den fælles platform. Den anden gruppe påsyv lande migrerede den 18. februar 2008, og den tredje gruppe migrerer den 19. maj For at få det fulde udbytte af Target2undersøgereurosystemet fortsat muligheden for at tilbyde endnu entjeneste, Target2-Securities (T2S), for at stille en fælles teknisk infrastruktur til værdipapircentralers afvikling af eurodenominerede værdipapirer i centralbankpenge til rådighed samt for at behandle både værdipapir- ogkontantafvikling på en og samme tekniske platform. Med T2S ville der ikke være nogen forskel på indenlandske og grænseoverskridende afviklinger ieuroområdet. TS2 ville derfor bidrage til atintegrere og harmonisere afvikling af værdipapirhandel mv. ieuropa ogfremme konkurrencen ved at give lige, billigere og harmoniseret adgang til afviklingstjenester pådet europæiske finansielle marked. Ivar detsamledeantal budgetterede stillinger istaben fuldtidsstillinger. Dette skal sammenholdes med fuldtidsstillinger i Efter at ECB i2006 indførte enrække overordnede principper for mobilitet, der tilskynder medarbejderne til at skifte job hvert femte arbejdsår, har der været stor interesse for intern mobilitet. Ialt 152 medarbejdere, herunder 31ledende medarbejdere ogrådgivere flyttede til andre stillinger iecb iløbet af, enten midlertidigt eller mere permanent. Ud over at fremme mobilitet satte personalestrategien fortsat fokus på at udvikle ledelsesfunktionen iecb og især påat styrke ledelseskvalifikationerne gennem uddannelse og individuel coaching. En af hjørnestenene iecbs personalestrategi er en stadig udvidelse og udviklingafalle medarbejderes kvalifikationer og kompetencer. Ud over et stort antal interne uddannelsestilbud har medarbejderne fortsatbenyttet sig af eksterne uddannelsestilbud, hvor individuelle uddannelsesbehov af mere teknisk art bliver opfyldt. Personalechefkredsen blev oprettet i2005 med henblik påat fremme samarbejde ogteam spirit blandt eurosystem-/escb-centralbankerne på personaleforvaltningsområdet. I omfattede Personalechefkredsens aktiviteter forskellige aspekter af medarbejdernes uddannelse og udvikling, herunder muligheder for fælles uddannelsesaktiviteter ogudviklingen afforanstaltninger til at øge mobiliteten inden for ESCB. *** Iblevden detaljerede planlægningafecbs nye hovedsæde endeligt udarbejdet. Imidten af juli blev der offentliggjort enudbudsbekendtgørelse iden Europæiske Unions Tidende vedrørendeenansvarlig hovedentreprenørfor opførelsenafecbs fremtidige hovedsæde.efterathave modtaget interessetilkendegivelser udvalgte ECB ibegyndelsenafoktober en rækkevirksomheder til at afgive bud. ECB udvælger etfirma senest ioktober Projektet skrider frem i overensstemmelse med den tidsplan ogdet budget, som Styrelsesrådet har vedtaget. *** *** ECB 13

15 I blev ECBs overskud på286 mio. euro mod etoverskud på1.379 mio. i2006. Som det var tilfældet i2006, blev derforetaget en hensættelse af en størrelsesordensvarendetil overskuddet til dækning afvalutakurs-, rente- ogguldkursrisici, således at nettoresultatet blev lig nul. Hensættelsen skal bruges til at dække tab, der skyldes denne risikoeksponering, isærværdiansættelsestab, som ikke dækkes af revalueringskontiene. Hensættelsens størrelse tages hvert år op til fornyet vurdering. Frankfurt am Main, marts 2008 Jean-Claude Trichet 14 ECB

16

17

18 KAPITEL 1 DEN ØKONOMISKE UDVIKLING OG PENGEPOLITIKKEN

19 1 PENGEPOLITISKE BESLUTNINGER 1 I gennemførte ECB sin pengepolitik under forhold med en solid økonomisk vækst ogen kraftig vækst ipengemængden ogkreditgivningenieuroområdet. Somdet fremgik af Styrelsesrådets regelmæssige økonomiske ogmonetære analyser, varrisicienefor prisstabiliteten på mellemlangt sigt åretigennem klart opadrettede. For at dæmme opfor disse risici fortsatte Styrelsesrådet sin justering af den pengepolitiske stilling ved atforhøje ECBs officielle renter med ialt 50 basispoint imarts og juni. Som følge heraf steg minimumsbudrenten for eurosystemets primære markedsoperationer til 4,00 pct. ijuni. Efter at uroen ogden øgede volatilitet på de finansielle markeder var begyndt primo august, fremkaldt af de forværrede tilstande på det amerikanske subprime-realkreditmarked og justeringen af prisen pårisiko, blev udsigterne for den økonomiske aktivitet ieuroområdet sløret af en udsædvanlig stor usikkerhed. Selv om det blev bekræftet, at der var opadrettede risici for prisstabiliteten påmellemlangt sigt, var det på baggrund af den øgede usikkerhed nødvendigt at indsamle og vurdere yderligere informationer, inden der blev draget nogen pengepolitiske konklusioner. Derfor fastholdt Styrelsesrådet ECBs officielle renter i2. halvår (se figur 1). Den gennemsnitlige årlige HICP-inflation var 2,1 pct. i iforhold til 2,2 pct. i2006. Den samlede inflation svingede betydeligt iløbet af året, isærpågrund af energiprisudviklingen. Indtil 3. kvartal udviklede den årlige HICP-inflationsig ioverensstemmelse medecbs definition af prisstabilitet (under, men tæt på2pct. på mellemlangt sigt), hvilket delvis skyldtes gunstige basiseffekter fra energiprisudviklingen året før. Mod slutningen afåret steg den årlige inflation derimodbratognåedevæsentligt over 2pct. Stigningen skyldtes hovedsagelig markante stigninger ideinternationale olie- og fødevarepriser 1 Alle observationer vedrørende væksten irealt BNP og HICPinflationen er opdateret pr. skæringsdatoen for en (29. februar 2008). Anvendelsenafopdaterede talfremfor de tal, der forelå, da de pengepolitiske beslutninger blev truffet, ændrer ikke ved de underliggende pengepolitiske overvejelser og de beslutninger, der præsenteres idette afsnit. Figur 1. ECB-renter og pengemarkedsrenter (I pct. p.a.; daglige observationer) 6,0 Minimumsbudrente for de primære markedsoperationer Indlånsrente Marginal udlånsrente 3-måneders Euribor 6,0 5,0 5,0 4,0 4,0 3,0 3,0 2,0 2,0 1,0 1,0 0, ,0 Kilde: ECB. Anm.: Renten for de primære markedsoperationer er renten for auktioner til fast rente for markedsoperationer, der blev afviklet inden 28. juni2000, og derefter minimumsbudrenten for auktioner til variabel rente. 18 ECB

20 i2.halvår, som blev forstærket af ugunstige basiseffekter fra faldet ienergipriserne i4. kvartal Samtidig vedblev lønudviklingen at være forholdsvis moderat ihele på trods af en robust økonomisk vækst, begyndende kapacitetsbegrænsninger og strammere arbejdsmarkeder. Mens de langsigtede inflationsforventninger baseret på undersøgelser forblev forankrede på et niveau, der stemmer overens med prisstabilitet, var der en svag stigning i "break-even"-inflationen udledt afobligationsrenter, som omfatter en inflationsrisikopræmie. Alt ialt var risiciene for prisstabiliteten på mellemlangt sigt stadig klart opadrettede. Risiciene omfattede muligheden for yderligereprisstigningerpåolieoglandbrugsprodukter,uventedestigninger iadministrativt fastsatte priser ogindirekte skatter samt muligheden for stigninger i virksomhedernes "pricing power", navnlig isektorer, der er beskyttet mod konkurrence. Mere grundlæggende udgjorde muligheden for en kraftigere lønudvikling end forventet og især for anden runde-effekter iløn- og prisdannelsen somfølge af højere råvarepriser og en højsamlet inflation en betydelig opadrettet risiko for prisstabiliteten. Den økonomiske aktivitet i euroområdet var fortsat solid ihele. Selv om euroområdetseksport stadig nødgodt afverdensøkonomiens kraftige, om end aftagende, vækst, var den indenlandske efterspørgsel den primære drivkraft bag den vedvarende vækst. Investeringsaktiviteten var høj gennem hele året som følge af gunstige finansieringsvilkår (især i1.halvår), stærk indtjening og øget effektivitet ivirksomhederne efter enlængere periode med omstruktureringer. Forbruget bidrogogså fortsattil den økonomiske vækst ieuroområdet ogblev styrket afudviklingen iden disponible realindkomst, idet arbejdsmarkedsforholdene forbedredes yderligere. På baggrund af den finansielle uro, der begyndte primo august, blev udsigterne for den økonomiske aktivitet mere usikre, og de nedadrettede risici for væksten tiltog. Ikke desto mindre var de økonomiske nøgletal for euroområdet fortsat sunde, idet virksomhedernes rentabilitet blev opretholdt, husholdningernes balancer var stærke, beskæftigelsesvæksten var robust, og arbejdsløsheden faldt fra 8,2 pct. i2006 til 7,4 pct. i, det laveste niveau i25 år. På trods af udfordringerne fra volatile energipriserogfinansiel uro var den årlige stigning irealt BNP ieuroområdet 2,6 pct. i. Dekortsigtede risici for de økonomiske vækstudsigter var stort set ibalance det meste afåret, mens de langsigtede risici fortsatvar nedadrettede. Disse risicivedrørtehovedsageligbegivenhederudenfor euroområdet, især udsigt til yderligere stigninger ioliepriserne og andre råvarepriser, globale balanceproblemer og mulige protektionistiske pres. Efter atden finansielle urovar begyndt, forstærkedes de nedadrettede risicifor vækstenpåbaggrund af denpotentielle indvirkning af revurderingen afrisiciene på de finansielle markeder, konjunkturbarometrene ogdeglobale forhold. Krydstjekket mellem resultatet afden økonomiske analyse og resultatet afden monetære analyse bekræftede, atrisiciene for prisstabiliteten på mellemlangt til langt sigt primært var opadrettede. Pengemængden og kreditgivningen fortsatte den stærke vækst i. Selv om udviklingen i det brede pengemængdemål M3 var påvirket af en række midlertidige faktorer (fx rentekurvens udfladning og, senere på året, den finansielle uro og særlige transaktioner itilknytning til omstruktureringen af visse bankkoncerner), bekræftede en bredt funderet vurdering af tallene, at den underliggende vækst i pengemængden og kreditgivningen var stærk, hvilket især fremgik af den vedvarende vækst ilångivningen til den private sektor. Styrelsesrådet var derfor særlig opmærksom på den monetære udvikling, også for atopnå et bedre indblik idefinansielle institutioners, husholdningernes og virksomhedernes kortsigtede respons påuroen på de finansielle markeder i2.halvår. For atmodvirke deopadrettede risici for prisstabiliteten, som blevpåvist ibåde den økonomiske og den monetære analyse, besluttede Styrelsesrådetbåde imarts og ijuniatforhøje ECBs officielle renter med 25 basispoint. Efter at den finansielle uro satte ind primo august, var de økonomiske vækstudsigter i euroområdet præget afhøjere usikkerhed end sædvanligt ilyset af den øgede volatilitet og justeringen afpri- ECB 19

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

ECB Månedsoversigt Juni 2014

ECB Månedsoversigt Juni 2014 LEDER For at opfylde sit mandat til at fastholde prisstabilitet besluttede Styrelsesrådet på mødet den 5. juni 2014 at indføre en kombination af foranstaltninger til at lempe pengepolitikken yderligere

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK ÅRSBERETNING ÅRSBERETNING

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK ÅRSBERETNING ÅRSBERETNING DA DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK ÅRSBERETNING ÅRSBERETNING I 2009 vil alle publikationer bære et motiv taget fra en 200 euroseddel Å RSBERETNING Den Europæiske Centralbank, 2009 Adresse Kaiserstrasse 29 D-60311

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK ÅRSBERETNING ÅRSBERETNING

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK ÅRSBERETNING ÅRSBERETNING DA DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK ÅRSBERETNING ÅRSBERETNING I 2009 vil alle publikationer bære et motiv taget fra en 200 euroseddel Å RSBERETNING Den Europæiske Centralbank, 2009 Adresse Kaiserstrasse 29 D-60311

Læs mere

ECB-STATISTIK EN KORT OVERSIGT AUGUST 2005

ECB-STATISTIK EN KORT OVERSIGT AUGUST 2005 ECB-STATISTIK EN KORT OVERSIGT AUGUST 5 DA Hovedformålet med de statistikker, som Den Europæiske Centralbank (ECB) udarbejder, er at understøtte ECBs pengepolitik og andre opgaver, som udføres af Eurosystemet

Læs mere

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Hvad kan man købe for 10 euro? To cd-singler? Eller måske sit yndlingsugeblad hver uge i en måned? Har du nogen sinde tænkt over, hvordan

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 2 Nationalbankloven Formålsparagraf, 1: "Danmarks Nationalbank, der ved denne Lovs Ikrafttræden overtager

Læs mere

D E N E U R OPÆ I S KE C E NTR ALB ANK 12 I 2005 MÅNEDSOVERSIGT DECEMBER MÅ NEDSOVERSIGT DEN EUROPÆ ISKE CENTRALBANK

D E N E U R OPÆ I S KE C E NTR ALB ANK 12 I 2005 MÅNEDSOVERSIGT DECEMBER MÅ NEDSOVERSIGT DEN EUROPÆ ISKE CENTRALBANK DA D E N E U R OPÆ I S KE C E NTR ALB ANK 12 I 25 MÅNEDSOVERSIGT DEN EUROPÆ ISKE CENTRALBANK 1125 2125 3125 4125 5125 6125 7125 8125 9125 1125 11125 12125 MÅ NEDSOVERSIGT DECEMBER DEN EUROPÆI SKE CENTRALBANK

Læs mere

STATUS PÅ FINANSPOLITIKKEN I EU

STATUS PÅ FINANSPOLITIKKEN I EU STATUS PÅ FINANSPOLITIKKEN I EU Karoline Garm Nissen og Maria Hove Pedersen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Den globale økonomiske krise og aktive finanspolitiske lempelser førte til, at

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE?

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? 2/09/2008-22/10/2008 Der er 329 svar ud af 329, der opfylder dine kriterier DELTAGELSE LAND DE - Tyskland 55 (16.7%) PL - Polen 41 (12.5%) DK - Danmark

Læs mere

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Der er meget store usikkerheder forbundet med international økonomi i øjeblikket og meget taler for, at væksten i udlandet bliver lavere end først

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes IP/08/1831 Bruxelles, 28. november 2008 Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes Bredbåndsdækningen i Europa vokser fortsat fra 18,2 % i juli 2007 til 21,7 % i

Læs mere

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 12/07/2007-31/08/2007 Deltagelse Angiv hvilket EU/EØS-land virksomheden ligger i DA - Danmark 66 (12.9%) PL - Polen 60 (11.7%) DE - Tyskland 59 (11.5%) NL - Nederlandene

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK ÅRSBERETNING ÅRSBERETNING 2009

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK ÅRSBERETNING ÅRSBERETNING 2009 DA DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK ÅRSBERETNING ÅRSBERETNING I 2010 vil alle publikationer bære et motiv taget fra en 500-euroseddel Den Europæiske Centralbank, 2010 Adresse Kaiserstrasse 29 D-60311 Frankfurt

Læs mere

Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne

Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne Videncenter for Økonomi og Finans Horsens d. 13. marts 2012 V. Niels Storm Stenbæk Punkter Danske bankers situation pt. Udfordringer Funding Presset

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Overførsel til udlandet. Opbygning af kontonumre

Overførsel til udlandet. Opbygning af kontonumre Overførsel til udlandet Opbygning af kontonumre Andorra Ingen fælles kontostruktur ADXXBBBBBBBBCCCCCCCCCCCC landekoden AD Australien Ingen fælles kontostruktur AUNNNNNN N = BSB Code: Altid 6 cifre Belgien

Læs mere

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt Europaudvalget - Økofin Offentligt Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. - Økofin - Spørgsmål af. januar. 7. februar J.nr. 5-9 Spørgsmål:

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 44

KonjunkturNYT - uge 44 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Stort set uændret bruttoledighed i september Stigning i konjunkturbarometeret for serviceerhverv i oktober, men fald i de øvrige erhverv Udlånet til erhverv

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 43

KonjunkturNYT - uge 43 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Forbrugertilliden steg i oktober Fald i detailomsætningen i september Dansk inflation på niveau med euroområdets i september Internationalt USA: Uændret inflation

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

NYE FINANSPOLITISKE RAMMER

NYE FINANSPOLITISKE RAMMER NYE FINANSPOLITISKE RAMMER Den statsgældskrise, der truer stabiliteten i Den Økonomiske og Monetære Union, fremhæver det presserende behov for væsentlige forbedringer af den finanspolitiske ramme. En omfattende

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK MÅNEDSOVERSIGT

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK MÅNEDSOVERSIGT DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK MÅNEDSOVERSIGT Oktober 2003 Den Europæiske Centralbank, 2003 Adresse Kaiserstraße 29 60311 Frankfurt am Main Tyskland Postadresse Postfach 16 03 19 60066 Frankfurt am Main Tyskland

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent F Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. maj 2015 Medfører

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Kommissionens vurdering

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job

Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job Overordnet er der positive forventninger til den internationale økonomi. Mens væksten er tilbage i Europa og USA, er der dog begyndende svaghedstegn i nogle

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF ECB'S STAB OG OFFENTLIGGJORT I SEPTEMBER 2014 1

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF ECB'S STAB OG OFFENTLIGGJORT I SEPTEMBER 2014 1 MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF 'S STAB OG OFFENTLIGGJORT I SEPTEMBER 2014 1 De seneste indikatorer tyder på en svagere udvikling på kort sigt i betragtning af den træge handelsudvikling,

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 41

KonjunkturNYT - uge 41 KonjunkturNYT - uge 8. oktober. oktober Danmark Stigning i eksporten i august Overskud på betalingsbalancen i august IMF nedjusterer skøn for den globale vækst Stigning i både husholdningernes og erhvervenes

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget EU-Oplysningen & Den Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 6. august 2015 Den nye lånepakke

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER 8. december 2006 af Anita Vium direkte tlf. 33557724 Resumé: DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER Historien viser, at renten fra ECB har ligget lavere, end man kunne forvente. Dog har renteniveauet

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

DEN ØKONOMISKE SITUATION

DEN ØKONOMISKE SITUATION i:\november 99\den oek-sit-sb-ms.doc Af Steen Bocian og Michael Schrøder RESUMÉ 3.november 1999 DEN ØKONOMISKE SITUATION Ifølge den seneste opgørelse af Dansk Arbejdsgiverforening er tendensen til faldende

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014 PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014 MARKEDSKOMMENTAR OKTOBER 2014 Fortsat udsigt til økonomisk opsving i USA Europa mere tvivlsomt PFA har en forventning om, at det økonomiske opsving i USA vil fortsætte

Læs mere

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt 8. februar 2015 Supplerende samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli 2010 1. Den europæiske finansielle tilsynspakke a) (evt.)

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

TRAKTAT OM STABILITET, SAMORDNING OG STYRING I DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UNION MELLEM KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, KONGERIGET DANMARK,

TRAKTAT OM STABILITET, SAMORDNING OG STYRING I DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UNION MELLEM KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, KONGERIGET DANMARK, TRAKTAT OM STABILITET, SAMORDNING OG STYRING I DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UNION MELLEM KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND,

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE (EU)

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE (EU) L 193/134 DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE (EU) 2015/1196 af 2. juli 2015 om ændring af afgørelse ECB/2010/21 om Den Europæiske Centralbanks årsregnskab (ECB/2015/26) STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE

Læs mere

2012 2012 2012 årsberetning 2012 årsberetning 2012 2012 2012 2012 2012 2012 2012 æiske centralbank op 2012 eur den 2012 2012

2012 2012 2012 årsberetning 2012 årsberetning 2012 2012 2012 2012 2012 2012 2012 æiske centralbank op 2012 eur den 2012 2012 årsberetning ÅRSBERETNING 2010 I 2011 vil alle publikationer I 2013 bære vil alle et motiv ECBpublikationer bære taget motiv fra en taget fra en 100-euroseddel 5-euroseddel. Den Europæiske Centralbank,

Læs mere

Forberedelse af de næste skridt hen imod bedre økonomisk styring i euroområdet

Forberedelse af de næste skridt hen imod bedre økonomisk styring i euroområdet Forberedelse af de næste skridt hen imod bedre økonomisk styring i euroområdet Analysenotat Jean-Claude Juncker i tæt samarbejde med Donald Tusk, Jeroen Dijsselbloem og Mario Draghi Det Europæiske Råds

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Den økonomiske og monetære union

Den økonomiske og monetære union Den økonomiske og monetære union Ulemper = ingen selvstændig valutakurs og ens rentesats også i tilfælde af forskelligartede konjunkturudsving fra land til land (= asymmetriske choks) Fordele ved monetær

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008 Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier Halvårsrapport 2008 Indholdsfortegnelse Ledelsesberetning... 3 Anvendt regnskabspraksis... 5 Resultatopgørelse... 6 Balance... 6 Hoved- og nøgletal... 6 2 Investeringsforeningen

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet N O T A T Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet 26. februar 2010 Konklusioner Finansrådets analyse viser, at forholdene på de finansielle markeder

Læs mere

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os?

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? FREMTIDENS EUROPA NØGLESPØRGSMÅL DEN FØRSTE MAJ 2004 ER EN ENESTÅENDE HISTORISK MILEPÆL I DEN EUROPÆISKE UNIONS (EU'S) HISTORIE.

Læs mere

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer.

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelse 9 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelsen for 9 indeholder et temakapitel om finanskrisen og faren for protektionistiske tiltag. Da kapitlet blev skrevet i foråret 9 og

Læs mere

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen!

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Nyhedsbrev Kbh. 3. mar. 2015 Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Julen varer lige til påske! Der er vist noget om snakken i år. Festen fra januar måned er

Læs mere

RETNINGSLINJER (2014/329/EU) under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 127, stk.

RETNINGSLINJER (2014/329/EU) under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 127, stk. 5.6.2014 L 166/33 RETNINGSLINJER DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE af 12. marts 2014 om ændring af retningslinje ECB/2011/14 om Eurosystemets pengepolitiske instrumenter og procedurer (ECB/2014/10)

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt Finansudvalget 28-9 FIU alm. del Bilag 19 Offentligt N O T A T Møde med Folketingets finansudvalg d. 3/9 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 11

KonjunkturNYT - uge 11 KonjunkturNYT - uge 11 9. marts 1. marts 1 Danmark Fremgang i den private beskæftigelse i. kvartal Stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i. kvartal Fortsat fald i den offentlige beskæftigelse i. kvartal

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

2010 2010 ÅRSBERETNING

2010 2010 ÅRSBERETNING ÅRSBERETNING I 2011 vil alle publikationer bære et motiv taget fra en 100-euroseddel ÅRSBERETNING Den Europæiske Centralbank, 2011 Adresse Kaiserstrasse 29 D-60311 Frankfurt am Main Tyskland Postadresse

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 2003O0002 DA 17.02.2005 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE af 6. februar 2003 om visse krav

Læs mere

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2012

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2012 Europaudvalget 2012 Rådsmøde 3205 - økofin Bilag 4 Offentligt Enhed International Økonomi Sagsbehandler [INI] Koordineret med [INI] Sagsnr. Doknr. Dato Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 255 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Danmarks konvergensprogram

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa!

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Nyhedsbrev Kbh. 5. maj. 2015 Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Efter 14 mdr. med stigninger kunne vi i april notere mindre fald på 0,4 % - 0,6 %. Den øgede optimisme

Læs mere

L 301/6 Den Europæiske Unions Tidende 12.11.2013

L 301/6 Den Europæiske Unions Tidende 12.11.2013 L 301/6 Den Europæiske Unions Tidende 12.11.2013 DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE af 26. september 2013 om yderligere foranstaltninger vedrørende Eurosystemets refinansieringstransaktioner og belånbar

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge marts 2010 HP Hedge gav et afkast på 2,90% i marts måned. Det betyder, at det samlede afkast for første kvartal 2010 blev 7,79%. Afdelingen har nu eksisteret i lige over 3 år, og det er tid at

Læs mere

kan fremgangen fortsætte?

kan fremgangen fortsætte? De globale økonomiske udsigter De globale økonomiske udsigter kan fremgangen fortsætte? Selve finanskrisen er overstået 6 % %-point Lånerente mellem banker 5 4 percent 3 2 1 0 jan "Sikker rente" maj sep

Læs mere

Økonomi Makroupdate, uge 28, 2009

Økonomi Makroupdate, uge 28, 2009 Økonomi Makroupdate, uge 28, 2009 Svær balancegang forude USA klik her Euroland klik her Danmark klik her Grafer klik her Udarbejdet af: Cheføkonom Jan Størup Nielsen, tlf. 65 20 44 66, jsn@fioniabank.dk

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 5

KonjunkturNYT - uge 5 KonjunkturNYT - uge. januar. januar Danmark Lille stigning i bruttoledigheden i december Lille stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i november Stigning i konjunkturbarometrene for industri og serviceerhvervene

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Fordi ØMUen har en række indbyggede svagheder 1. Konvergens-kriterierne sikrer ikke konvergens 2. Stabilitetspagten

Læs mere

Den nye statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik. Statistisk Forening 8. september 2009

Den nye statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik. Statistisk Forening 8. september 2009 Den nye statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik Statistisk Forening 8. september 29 Oversigt Nationalbankens udlånsundersøgelse - Fakta om udlånsundersøgelser - Population

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 16-17

KonjunkturNYT - uge 16-17 KonjunkturNYT - uge -7. april. april Danmark Detailomsætningsindekset steg i første kvartal Uændret forbrugertillid i april Dansk inflation stadig lavere end euroområdets Producent- og importpriserne faldt

Læs mere

EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN

EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN www.exactinvest.dk EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN HANDS-ON IN LATIN AMERICA februar 015 BRASILIEN: OPDATERING OG ØKONOMISKE NØGLETAL Brasiliens BNP-vækst var beskedne 0,1% i 3. kvartal 014,

Læs mere

Danmarks Nationalbank. Beretning og regnskab D A N M A R K S N A T I O N A L

Danmarks Nationalbank. Beretning og regnskab D A N M A R K S N A T I O N A L Danmarks Nationalbank Beretning og regnskab 2003 D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K 2 0 0 3 Beretning og regnskab 2003 kan rekvireres ved henvendelse til: Danmarks Nationalbank, Informationssektionen,

Læs mere

Økonomisk Perspektiv -ved en korsvej. Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009

Økonomisk Perspektiv -ved en korsvej. Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009 Økonomisk Perspektiv -ved en korsvej Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009 1 Global økonomisk krise men nu lysner det Langvarig krise med rod i boligmarkedet Krisen har spredt sig fra Wall

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere