ÅRSBERETNING ÅRSRAPPORT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ÅRSBERETNING ÅRSRAPPORT"

Transkript

1 DA SV EUROPEISKA DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKEN ÅRSBERETNING ÅRSRAPPORT ÅRSBERETNING ÅRSRAPPORT

2 I2008 vil alle publikationer bære et motiv taget fra en 10 euroseddel ÅRSBERETNING

3 Den Europæiske Centralbank, 2008 Adresse Kaiserstrasse 29 D Frankfurt am Main Tyskland Postadresse Postfach D Frankfurt am Main Tyskland Telefon Internet Fax Alle rettigheder forbeholdt. Fotokopiering til uddannelsesformål eller iikke-kommercielt øjemed er tilladt, såfremt kilden angives. Foto: Martin Joppen Walter Vorjohann Skæringsdato for statistik idenne årsberetning var den 29. februar 2008 ISSN (online)

4 INDHOLD FORORD 10 KAPITEL 1 DEN ØKONOMISKE UDVIKLING OG PENGEPOLITIKKEN 1 PENGEPOLITISKE BESLUTNINGER 18 2 DEN MONETÆRE, FINANSIELLE OG ØKONOMISKE UDVIKLING Deglobale makroøkonomiske forhold Den monetære og finansielle udvikling Udviklingen ipriser og omkostninger Udviklingen iproduktion, efterspørgsel og arbejdsmarked Udviklingen ideoffentlige finanser Udviklingen ivalutakurser og betalingsbalancen 78 3 DEN ØKONOMISKE OGMONETÆRE UDVIKLING IEU-LANDE UDEN FOR EUROOMRÅDET 83 KAPITEL 2 CENTRALBANKOPERATIONER OG -AKTIVITETER 1 PENGEPOLITISKE OPERATIONER, VALUTAOPERATIONER OG INVESTERINGSAKTIVITETER Pengepolitiske operationer Valutaoperationer Investeringsaktiviteter BETALINGS- OG VÆRDIPAPIRAFVIKLINGSSYSTEMER Target-systemet Target Target2-Securities Afviklingsprocedurer for sikkerhed SEDLER OGMØNTER Udviklingen icirkulerende eurosedler og-mønter og håndteringen deraf Forfalskning af eurosedler og beskyttelse mod forfalskning Udstedelse og fremstilling af eurosedler STATISTIK Nye eller forbedrede statistikker for euroområdet Øvrig statistisk udvikling Forberedelserne til udvidelsen af euroområdet ØKONOMISK FORSKNING Forskningsprioriteter Publikationer og konferencer ANDRE OPGAVER OGAKTIVITETER Overholdelse af forbuddet mod monetær finansiering og privilegeret adgang Rådgivende funktioner Forvaltning affællesskabets låneoptagelses- og långivningstransaktioner Eurosystemets forvaltning af valutareserver 127 KAPITEL 3 CYPERNS OG MALTAS INDTRÆDEN IEUROOMRÅDET 1 DEN ØKONOMISKE OGMONETÆRE UDVIKLING ICYPERN OGMALTA JURIDISKE ASPEKTER AF CENTRAL BANK OF CYPRUS' OG. BANK CENTRALI TA' MALTAS /CENTRAL BANK OF MALTAS INTEGRATION IEUROSYSTEMET 134 ECB 3

5 3 OPERATIONELLE ASPEKTER AF CENTRAL BANK OFCYPRUS' OG. BANK CENTRALI TA' MALTAS /CENTRAL BANK OF MALTAS INTEGRATION IEUROSYSTEMET Pengepolitiske operationer Bidrag til ECBs kapital, reserver og valutareserveaktiver OVERGANGEN TIL EUROSEDLER OG -MØNTER ICYPERN OGMALTA 138 KAPITEL 4 FINANSIEL STABILITET OG INTEGRATION 1 FINANSIEL STABILITET Overvågning af finansiel stabilitet Arrangementer vedrørende finansiel stabilitet FINANSIEL REGULERING OG TILSYN Generelle emner Bankvirksomhed Værdipapirer FINANSIEL INTEGRATION OVERVÅGNING AFMARKEDETS INFRASTRUKTUR Overvågning af systemer og infrastrukturer for store betalinger ieuro Detailbetalingstjenester Betalingskortsystemer Clearing og afvikling af værdipapir 156 KAPITEL 5 EUROPÆISKE OG INTERNATIONALE RELATIONER 2 INTERNATIONALE SPØRGSMÅL Vigtige tendenser idet internationale monetære og finansielle system Samarbejde med lande uden for EU 166 KAPITEL 6 ANSVARLIGHED 1 ANSVARLIGHED OVER FOR OFFENTLIGHEDEN OG EUROPA-PARLAMENTET UDVALGTE EMNER PÅ MØDER MED EUROPA-PARLAMENTET 173 KAPITEL 7 EKSTERN KOMMUNIKATION 1 KOMMUNIKATIONSPOLITIK KOMMUNIKATIONSAKTIVITETER 179 KAPITEL 8 INSTITUTIONELLE RAMMER, ORGANISATION OG ÅRSREGNSKAB 1 ECBS BESLUTTENDE ORGANER OG CORPORATE GOVERNANCE Eurosystemet og Det Europæiske System af Centralbanker Styrelsesrådet Direktionen Det Generelle Råd Eurosystem-/ESCB-komiteer, budgetkomiteen, Personalechefkredsen ogeurosystemets IT-styringskomite Corporate governance EUROPÆISKE SPØRGSMÅL Politikspørgsmål Institutionelle spørgsmål Udviklingen iogforbindelserne med kandidatlandene ECB

6 2 ORGANISATORISK UDVIKLING Human resources ECBs nye hovedsæde Eurosystemets kontor til koordinering af indkøb ESCBS SOCIALE DIALOG ÅRSREGNSKAB FOR ECB Ledelsens beretning for regnskabsåret Balance pr. 31. december Resultatopgørelse for perioden 1. januar til 31. december Anvendt regnskabspraksis 207 Noter til balancen 212 Noter til resultatopgørelsen 223 Note om fordeling afoverskud ogtab 227 Revisionspåtegning EUROSYSTEMETS KONSOLIDEREDE BALANCE PR. 31. DECEMBER 230 BILAG RETLIGE INSTRUMENTER VEDTAGET AF ECB 234 UDTALELSER VEDTAGET AF ECB 237 KRONOLOGISK OVERSIGT OVER EUROSYSTEMETS PENGEPOLITISKE TILTAG 241 ECBs PUBLIKATIONER SIDEN 243 ORDLISTE 249 BOKSE 1 MFIernes nettofordringer på udlandet og deres påvirkning af den monetære udvikling 34 Figur AMFIernes nettofordringer på udlandet og M3 34 Figur BSammensætning af den pengeholdende sektors kapitalstrømme og MFIernes nettofordringer på udlandet 36 Figur CSammensætning af strømme af porteføljeinvesteringer 36 Figur DUdviklingen ieksterne bruttoaktiver og-passiver 37 2 Pengemarkedsrenternes volatilitet i 39 Figur ADaglig realiseret volatilitet idag-til-dag renten 40 Figur BDaglig realiseret volatilitet ilange indlånsrenter 40 Figur CRealiseret og implicit volatilitet for 3-måneders pengemarkedsrenter 42 3 Ligheder og forskelle mellem perioderne med finansiel uro i og Figur ALange obligationsrenter iusa og euroområdet i1998 og 47 Figur BAktiekurser iusa og euroområdet i1998 og 47 4 Basiseffekter fra energis bidrag til HICP-inflationen i 56 Figur ABidrag til ændringen iden årlige HICP-inflation siden december Figur BFordeling af den månedlige ændring iden årlige HICP-inflation 57 Figur CFordeling af ændringen iden årlige HICP-inflation siden december Stigningen ifødevarepriserne i euroområdet 59 Figur ABidrag fra priserne på forarbejdede fødevarer til den årlige HICP-inflation 59 Figur BUdviklingen ipriserne på fødevarer og tropiske drikkevarer 60 Tabel Forarbejdede fødevarer ekskl. tobak ihicp ide forskellige eurolande 60 ECB 5

7 6 Deseneste års fald iarbejdsløsheden ieuroområdet 68 Figur AArbejdsløshed ogbnp-vækst ieuroområdet 68 Tabel Arbejdsløshed ieuroområdet fordelt på køn, alder og kvalifikationer 69 Figur BReformintensiteten ieuroområdet og fordeling på reformtype, Udviklingen iden offentlige sektors udstedelse af gældsinstrumenter og obligationsrentespændene ieuroområdet 72 Tabel AGældsinstrumenter udstedt af den offentlige sektor ieurolandene 72 Tabel BUdestående gældsinstrumenter udstedt afden offentlige sektor i eurolandene 73 Figur ADekomponering af ændringen i rentebetalinger 74 Figur BRentespænd for statsobligationer over for Tyskland 74 Figur CUdviklingen i"credit default swaps" mellem landene 74 8 Vigtigt at tage ved lære af de finanspolitiske erfaringer fra Figur AUdviklingen ideoffentlige finanser Figur BBudgetsaldoen og konjunkturkomponenten 77 9 Pengepolitiske operationer under volatiliteten på de finansielle markeder 98 Figur Dagligt reserveoverskud i løbet af en reservekravsperiode Statistiske konsekvenser af udvidelsen af euroområdet med Cypern og Malta 133 TABELLER 1 Prisudviklingen 54 2 Indikatorer for arbejdskraftsomkostninger 62 3 Sammensætningen af vækst irealt BNP 65 4 Udviklingen på arbejdsmarkedet 66 5 Budgetstillinger ieuroområdet 71 6 Væksten irealt BNP ieu-landene uden for euroområdet og ieuroområdet 83 7 HICP-inflation ieu-landene uden for euroområdet ogieuroområdet 84 8 Budgetstillinger ieu-landene uden for euroområdet og ieuroområdet 86 9 Betalingsbalancen for EU-landene uden for euroområdet ogieuroområdet Udviklingen ierm Officiel pengepolitisk strategi ieu-lande uden for euroområdet Betalinger itarget Fordeling af euroseddelproduktionen i De vigtigste makroøkonomiske indikatorer for Cypern De vigtigste makroøkonomiske indikatorer for Malta 131 FIGURER 1 ECB-renter ogpengemarkedsrenter 18 2 Hovedtendenser ivigtige udviklede økonomier 25 3 Geografisk fordelte bidrag til global BNP-vækst 27 4 Hovedtendenser på råvaremarkederne 28 5 M3ogudlån til den private sektor 29 6 M3s hovedkomponenter 30 7 MFI-renter for kortfristede indskud og en pengemarkedsrente 31 8 Sektorfordelte M3-indskud 32 9 Kreditgivning til residenter i euroområdet Pengemarkedsrenter måneders Eurepo, Euribor og dag-til-dag renteswap Lange statsobligationsrenter "Break-even"-inflation ieuroområdet på spot- ogterminshandler Væsentlige aktieindeks Implicit volatilitet på aktiemarkederne MFI-lån til husholdningerne Renter for udlån til husholdninger og ikke-finansielle selskaber Husholdningernes gæld og rentebetalinger 50 6 ECB

8 19 Reale omkostninger ved euroområdets ikke-finansielle selskabers eksterne finansiering Profitmål for børsnoterede ikkefinansielle selskaber ieuroområdet Fordeling af den årlige realvækst iekstern finansiering til ikke-finansielle selskaber De ikke-finansielle selskabers finansieringsgab og dets hovedkomponenter De ikke-finansielle selskabers gældskvoter De vigtigste komponenter i HICP-inflationen De vigtigste komponenters bidrag til HIPC-inflationen De enkelte komponenter i producentpriser iindustrien Lønsum pr. ansat fordelt efter sektor Boligprisudviklingen ieuroområdet Euroområdets forbrugeres kvalitative inflationsopfattelse og -forventninger Bidrag til kvartalsvis vækst irealt BNP Konjunkturbarometre Arbejdsløshed Nominelle og reale effektive eurokurser Betalingsbalancens løbende poster Euroområdets eksportmængder til udvalgte handelspartnere Direkte investeringer og porteføljeinvesteringer ieuroområdet Kapitalbalancen over for resten af verden, netto Ændringer ikursen mellem euro og EU-valutaer uden for ERM Kreditgivning til den private sektor i Eonia-spændet Likviditetsfaktorer ieuroområdet i Belånbare aktiver fordelt efter type Sikkerhedsstillelse ieurosystemets kreditoperationer ogudestående kredit idepengepolitiske operationer Aktiver (herunder gældsfordringer) til sikkerhedsstillelse, fordelt efter type Samlet antal eurosedler icirkulation mellem 2002 og Samlet værdi af eurosedler icirkulation mellem 2002 og Antal eurosedler icirkulation mellem 2002 og Antal falske eurosedler fundet mellem 2002 og Fordeling af falske eurosedler efter seddelværdi 115 ECB 7

9 FORKORTELSER LANDE ANDRE FORKORTELSER BE BG CZ DK DE EE IE GR ES FR IT CY LV LT LU HU MT NL AT PL PT RO SI SK FI SE UK JP US Belgien Bulgarien Tjekkiet Danmark Tyskland Estland Irland Grækenland Spanien Frankrig Italien Cypern Letland Litauen Luxembourg Ungarn Malta Holland Østrig Polen Portugal Rumænien Slovenien Slovakiet Finland Sverige Storbritannien Japan USA BIS BPM5 c.i.f CPI ECB EER EMI ENS95 ESCB EU EUR EØS f.o.b. BNP HICP ILO IMF MFIer NCBer OECD PPI ULCM ØMU Den Internationale Betalingsbank IMFs 5. betalingsbalancemanual Omkostninger, fragt og forsikring til importørens grænse Forbrugerprisindeks Den Europæiske Centralbank Effektiv valutakurs Det Europæiske Monetære Institut Det europæiske nationalregnskabssystem 1995 Det Europæiske System af Centralbanker Den Europæiske Union Euro Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde Frit ombord ved eksportørens grænse Bruttonationalprodukt Harmoniseret forbrugerprisindeks Den Internationale Arbejdsorganisation Den Internationale Valutafond Monetære finansielle institutioner Nationale centralbanker Organisation for Økonomisk Samarbejde og Udvikling Producentprisindeks Enhedslønomkostninger ifremstillingssektoren Den Økonomiske og Monetære Union I overensstemmelse med Fællesskabets praksis anføres landenes ogtiltrædelseslandenes navne i denne årsberetning i alfabetisk rækkefølge efter det nationale sprog. 8 ECB

10 FORORD

11 ECB glæder sig over, atdet fremgår afden nye traktat, at prisstabilitet er et af EUs mål, samtidig med atden Økonomiske og Monetære Union (ØMU), med euroen som sin valuta, gøres til et EU-mål. ECB bliver en unionsinstitution, og den nye traktat bekræfter ECBs, ESCBs og de nationale centralbankers uafhængighed samt ECBs status som juridisk person, dens regeludstedende beføjelser og finansielle uafhængighed. ECB er af denopfattelse,atden nyetraktatbekræfter det nuværende set-up afømu, og ser frem til, at ratifikationsprocessen bliver afsluttet med et positivt resultat. *** Når man ser tilbage på, træder den tredje udvidelse af euroområdet siden oprettelsen i 1999 frem som en vigtig begivenhed. Efter at beslutningen var truffet i, blev Cypern og Malta den 1.januar 2008 henholdsvis det 14. og det 15. EU-land, som indførte euroen efter Grækenland i2001 og Slovenien i og deres nationale centralbanker blev samtidig optagetieurosystemet. Jeghilserbefolkningerne i Cypern og Malta hjerteligt velkommen. De gode økonomiske resultater, der er opnået i Cypern og Malta takket være de stabilitetsorienterede makroøkonomiske politikker, som er blevet ført de senere år, gjorde det muligt for deto lande atindføre euroen som valuta. Overgangen til euro foregik problemfrit ogeffektivt ibegge lande. Efter indførelsen af euroen er den største politiske udfordring for de to lande at føre en passende national økonomisk politik, så der kan sikres en høj grad afholdbar konvergens. En anden vigtig begivenhed i var stats- og regeringschefernes undertegnelse af EUs nye traktat ilissabonden 13. december. Traktaten er nu ved at blive ratificeret ialle 27 EU-lande med henblik på ikrafttrædelse den 1. januar I var den årlige HICP-inflation ieuroområdet 2,1 pct. mod 2,2 pct. i2006. Selv omdet er højere end ECBs definition afprisstabilitet, der er en inflation på "under, mentætpå2pct.", fortsatte ECBs pengepolitik ikke desto mindre med at holde inflationsforventningerne på mellemlangt til langt sigt fast forankrede pået niveau, derstort set er foreneligt med prisstabilitet,trods økonomiske konjunkturer, der karakteriseres af et betydeligt opadrettet prispres. Prispresset stammer primært fra stigninger iråvarepriserne, herunder isærprisstigningerpåenergi og isæri 4. kvartal fødevarer, samt påden indenlandske side effekten af stigninger ideindirekte skatter, kapacitetsbegrænsninger i sammenhæng med økonomisk vækst ogetstramt arbejdsmarked. Den fortsatte forankring af inflationsforventningerne på mellemlangttil langtsigti er således enpositiv afspejling afecbs troværdighed, når det gælder om at sikre prisstabilitet på mellemlangt sigt, hvilket er ioverensstemmelse med ECBs mandat. Denne forankring erennødvendig forudsætning for velfungerende markeder, holdbar vækst og jobskabelse ieuroområdet og gives højeste prioritet af Styrelsesrådet. De risici, der knyttede sig til prisstabiliteten på mellemlangt sigt, var klart opadrettede i hele. Deomfattede mulige nye prisstigninger på olie og landbrugsvarer ogpotentielle uforudsete stigningeriadministrativtfastsatte priser og indirekte skatter. Mere grundlæggende var der stor risiko for stigninger ivirksomhedernes "pricing 10 ECB

12 power", især imarkedssegmenter med lav konkurrence, og for en kraftigere end forventet lønudvikling, der indebærer enrisiko for, atmidlertidigthøje inflationsrater kanføre tilanden rundeeffekter iløn- og prisdannelsen. For at sikre fastholdelsen af prisstabiliteten på mellemlangt sigt fulgte Styrelsesrådet lønforhandlingerne og prisdannelsen ieuroområdet særligt nøje. Den økonomiske aktivitet i euroområdet voksede fortsat støti. På trods af volatile energipriser og øget usikkerhed som følge af den finansielle uro i2.halvår var stigningen i årligt realt BNP 2,6 pct. Mens euroområdets eksport fortsat nødgodtafenkraftig,men aftagende global økonomisk vækst, var den indenlandske efterspørgsel og navnlig anlægsinvesteringer stadig hoveddrivkraften bag væksten iden økonomiske aktivitet. I1.halvår blev enkraftig investeringsvækst understøttet af gunstige finansieringsforhold, en stærk indtjening og yderligere effektivitetsstigninger i virksomhederne. I2. halvår blev den realøkonomiske udviklingdelvistilsløret af den øgede finansielle usikkerhed, og de risici, der knyttede sig til det grundlæggende scenario for vækst ieuroområdet, blev nedadrettede. Krydstjekket medden monetære analysebekræftede Styrelsesrådets vurdering af,atderisici, der knyttede sig til prisstabiliteten, fortsat var klart opadrettede på mellemlangt til langt sigt. En bredt funderet vurdering af foreliggende data bekræftede, at den underliggende vækstrate i pengemængden og kreditgivningen var meget kraftig. I2. halvår var den finansielle uros påvirkning af udviklingen i den brede pengemængde og væksten i kreditgivningen fortsat begrænset. Dette blev bl.a. understreget afden vedholdendevækstipengeinstitutternes udlåntil den indenlandske private sektor, isærtil ikkefinansielle selskaber, somtydedepå,atkreditudbuddet ikke var blevet væsentligt indskrænket. Styrelsesrådet rettede isærlig grad sin opmærksomhed mod den monetære udvikling idenne periode. For at dæmme opfor risici for prisstabiliteten på mellemlangt sigt forhøjede ECB de officielle renter med 25basispoint ihenholdsvis marts og juni. Som følge heraf steg minimumsbudrentenpåde primære markedsoperationer ieurosystemet fra 3,50 pct. ved udgangen af2006 til 4,00 pct. ijuni. I2. halvår besluttede Styrelsesrådet at fastholde ECBs officielle renter på et uændret niveau. Da der var usædvanlig stor usikkerhed omden finansielle uros indvirkning på realøkonomien, var Styrelsesrådet af den opfattelse, atdet var nødvendigt at indsamle og vurdere yderligere information og at følge udviklingen på de finansielle markeder meget tæt, før der kunne drages yderligere konklusioner for pengepolitikken. Samtidig bekræftede Styrelsesrådet, at det altid erparat til attræffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, atde opadrettede risici for prisstabiliteten, ikke slår igennem, og at inflationsforventningerne på langt sigt fortsat vil være fast forankrede. *** I skete der ioverensstemmelse med de opdaterede stabilitetsprogrammer yderligere fremskridt i budgetkonsolideringen. Det gennemsnitlige budgetunderskud for euroområdet faldtsåledesfra 1,5pct.afBNP i2006til 0,8pct. i. Fremskrivningerne viser dog allerede en ny stigning idenne kvotient i2008, pået tidspunkt hvor mange lande endnu ikke har opnået sunde budgetstillinger. Dette indebærer en risiko for, at nogle lande ikke vil opfylde bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagtens forebyggende del. For at pagtens troværdighed ikke skal blive undermineret, bør disse lande føre en meget mere ambitiøspolitikog som detkræves ihenhold til pagten at opnå årlige forbedringer iden strukturelle budgetsaldo på 0,5 pct. af BNP som et benchmark. Det er afgørende, at alle landelever op tilderes forpligtelser, og at de sigter mod at nå deres mellemfristede målsætning om sunde budgetstillinger senest i 2010, som Eurogruppen aftalte ogannoncerede på mødet i Berlin iapril. Diskretionære finanspolitiske lempelser ville være fuldstændig uhensigtsmæssige. Finanspolitikkens bedste bidrag til makroøkonomisk stabilitet ville derimod være at lade de automatiske stabilisatorer få lov til at virke frit ilande med sunde budgetstillinger og ECB 11

13 sikre de offentlige finansers holdbarhed pålangt sigt. For såvidt angår strukturreformer, er de resultater, derpådetseneste er opnået iforbindelse med Lissabon-strategien,opmuntrende.Desenere års strukturreformer og løntilbageholdenhed harført til enbetydelig stigning ibeskæftigelsen ieuroområdet (ca. 15,8 mio. flere beskæftigede) siden indledningen påtredje fase af ØMU for ni år siden. Til sammenligning kom ca. 4,5 millioner flere iarbejde iden samme gruppe lande ideni åroptil Arbejdsløsheden ieuroområdet er også fortsat faldende fra 8,3 pct. i2006 til 7,4 pct. i detlaveste niveau i25år. Dererdog ingengrund tilatstillesig tilfreds. Arbejdsløsheden erstadig højimange lande, ogerhvervsfrekvensen er fortsat lav set ietinternationalt perspektiv. Ydermere er produktivitetsvæksten i euroområdet fortsat svag, hvilket begrænser mulighederne for lønstigninger. Derfor er det vigtigt, atregeringerne fastholder momentum og øger bestræbelserne på at fjerne de resterende hindringer for jobskabelse og produktivitetsvækst. Dette kræver først og fremmest forbedrede uddannelseroglivslang læring,som kan styrke den menneskelige kapital, forbedre beskæftigelsesudsigterne og styrke innovationen. Det er også nødvendigt at fortsætte bestræbelserne på at fremme konkurrencen og øge fleksibiliteten samt at forbedre den måde, hvorpå arbejds-, vare- og servicemarkederne fungerer. Isærvil øgetkonkurrence indenfor servicesektoren og netværksindustrierne samt indførelsen af passende foranstaltninger påeus landbrugsmarkeder understøtte produktivitetsvækst og prisstabilitet ieuroområdet. *** var kendetegnet af meget svære udfordringer på de finansielle markeder. Fra og med august påvirkedes europengemarkederne af en meget kraftig verdensomspændende korrektion af markedet med episoder med meget intens uro og høj volatilitet. Likviditeten "tørrede ud" på europengemarkedet den 9.august, hvilket førte til, at ECB tilførte markedet 95 mia. euro til den pengepolitiske rente på 4,00 pct. med løbetid på en dag. ECB gennemførte yderligere,tilsvarende operationer med faldende beløb idagene derefter. Ideefterfølgende uger ogmåneder gennemførte ECB også både en række supplerende langfristede markedsoperationer og finjusterende operationer. Samtidig med Federal Reserve Bank of New Yorks Term Auction Facility tilførteecb også likviditet idollar.ved årets slutning gennemførte ECB særlige likviditetsforanstaltninger for at imødekomme banksektorens særlige behov. Som følge afecbs operationer vendte dag-tildag renten tilbage til det stabile niveau omkring den pengepolitiske rente, som Styrelsesrådet havde fastsat, og som havde været gældende, før uroen begyndte. Der er imidlertid fortsat spændinger, nårdet gælder delængere løbetider på pengemarkedet. Korrektionerne på de finansielle markeder satte en betydelig revurdering af risiko i gang hos markedsdeltagerne. Såvel ECB som andre medlemmerafeurosystemethavde vedflere lejligheder, bl.a. ifinancial Stability Review, advaret om, at situationen var præget afenfor lav prisfastsættelse af risici. Selv omdeaktuelle, betydelige korrektioner af markedet ikke er ovre, er det muligt atdrage en række midlertidige konklusioner. Afdisse kan nævnes, i)atdet er nødvendigt, atbankerne forbedrer deres risikostyringssystemer, ii) at der er behov for at tage fordele og ulemper ved "originate-to-distributemodellen", som blev udviklet førkorrektionerne begyndte, op til fornyet overvejelse, iii) atder er behov for større gennemsigtighed fra alle markedsaktørers side, iv) at der erbehov for at tage kreditvurderingsbureauernes overordnede rolle op til overvejelse, ogv)atder er behov for tilsynsmyndigheder til atgennemføre de nye kapitaldækningsregler ibasel II så hurtigt og effektivt som muligt, ogatdet bør overvejes, hvilke forbedringer af tilsynsordningen for likviditetsrisiko, der kan foretages. Det finansielle system i euroområdet forblev robust i, men dets modstandsdygtighed over for stødblev udsat for en alvorlig prøve i2. halvår. Bortset fra de eventuelle konsekvenser af 12 ECB

14 uroen påkreditmarkedet erfremtidige risici for euroområdets banksektor hovedsagelig forbundet med en mulig ugunstig udvikling ikreditcyklussen, som kanpåvirke kvalitetenafbankernes aktiver og nedskrivninger på udlån negativt. Endvidere udgørmulighedenfor en urolig afvikling af globale balanceproblemer fortsat en risiko påmellemlangt sigt for den globale finansielle stabilitet. *** Iløbetaffortsatte ECB med at ydeetaktivt bidrag til den finansielle integrationsproces i Europa. Udover atovervåge de fremskidt, der gøres på området, og at rådgive omrelevant lovgivning ogregulering slog ECB sin rolle som katalysator for aktiviteter iden private sektor fast, især gennem sin fortsat kraftige støtte til SEPA-initiativet (Single Euro Payments Area). Eurosystemet var ikonstant dialog med banker og andre interessenter ogintensiverede koordineringsbestræbelserne med Europa-Kommissionen. Det støttede Rådets vedtagelse afbetalingstjenestedirektivet den 15. oktober. Desudenblev Target2-systemet satidrift den19. november, da den første gruppe på otte lande flyttede deres operationer til den fælles platform. Den anden gruppe påsyv lande migrerede den 18. februar 2008, og den tredje gruppe migrerer den 19. maj For at få det fulde udbytte af Target2undersøgereurosystemet fortsat muligheden for at tilbyde endnu entjeneste, Target2-Securities (T2S), for at stille en fælles teknisk infrastruktur til værdipapircentralers afvikling af eurodenominerede værdipapirer i centralbankpenge til rådighed samt for at behandle både værdipapir- ogkontantafvikling på en og samme tekniske platform. Med T2S ville der ikke være nogen forskel på indenlandske og grænseoverskridende afviklinger ieuroområdet. TS2 ville derfor bidrage til atintegrere og harmonisere afvikling af værdipapirhandel mv. ieuropa ogfremme konkurrencen ved at give lige, billigere og harmoniseret adgang til afviklingstjenester pådet europæiske finansielle marked. Ivar detsamledeantal budgetterede stillinger istaben fuldtidsstillinger. Dette skal sammenholdes med fuldtidsstillinger i Efter at ECB i2006 indførte enrække overordnede principper for mobilitet, der tilskynder medarbejderne til at skifte job hvert femte arbejdsår, har der været stor interesse for intern mobilitet. Ialt 152 medarbejdere, herunder 31ledende medarbejdere ogrådgivere flyttede til andre stillinger iecb iløbet af, enten midlertidigt eller mere permanent. Ud over at fremme mobilitet satte personalestrategien fortsat fokus på at udvikle ledelsesfunktionen iecb og især påat styrke ledelseskvalifikationerne gennem uddannelse og individuel coaching. En af hjørnestenene iecbs personalestrategi er en stadig udvidelse og udviklingafalle medarbejderes kvalifikationer og kompetencer. Ud over et stort antal interne uddannelsestilbud har medarbejderne fortsatbenyttet sig af eksterne uddannelsestilbud, hvor individuelle uddannelsesbehov af mere teknisk art bliver opfyldt. Personalechefkredsen blev oprettet i2005 med henblik påat fremme samarbejde ogteam spirit blandt eurosystem-/escb-centralbankerne på personaleforvaltningsområdet. I omfattede Personalechefkredsens aktiviteter forskellige aspekter af medarbejdernes uddannelse og udvikling, herunder muligheder for fælles uddannelsesaktiviteter ogudviklingen afforanstaltninger til at øge mobiliteten inden for ESCB. *** Iblevden detaljerede planlægningafecbs nye hovedsæde endeligt udarbejdet. Imidten af juli blev der offentliggjort enudbudsbekendtgørelse iden Europæiske Unions Tidende vedrørendeenansvarlig hovedentreprenørfor opførelsenafecbs fremtidige hovedsæde.efterathave modtaget interessetilkendegivelser udvalgte ECB ibegyndelsenafoktober en rækkevirksomheder til at afgive bud. ECB udvælger etfirma senest ioktober Projektet skrider frem i overensstemmelse med den tidsplan ogdet budget, som Styrelsesrådet har vedtaget. *** *** ECB 13

15 I blev ECBs overskud på286 mio. euro mod etoverskud på1.379 mio. i2006. Som det var tilfældet i2006, blev derforetaget en hensættelse af en størrelsesordensvarendetil overskuddet til dækning afvalutakurs-, rente- ogguldkursrisici, således at nettoresultatet blev lig nul. Hensættelsen skal bruges til at dække tab, der skyldes denne risikoeksponering, isærværdiansættelsestab, som ikke dækkes af revalueringskontiene. Hensættelsens størrelse tages hvert år op til fornyet vurdering. Frankfurt am Main, marts 2008 Jean-Claude Trichet 14 ECB

16

17

18 KAPITEL 1 DEN ØKONOMISKE UDVIKLING OG PENGEPOLITIKKEN

19 1 PENGEPOLITISKE BESLUTNINGER 1 I gennemførte ECB sin pengepolitik under forhold med en solid økonomisk vækst ogen kraftig vækst ipengemængden ogkreditgivningenieuroområdet. Somdet fremgik af Styrelsesrådets regelmæssige økonomiske ogmonetære analyser, varrisicienefor prisstabiliteten på mellemlangt sigt åretigennem klart opadrettede. For at dæmme opfor disse risici fortsatte Styrelsesrådet sin justering af den pengepolitiske stilling ved atforhøje ECBs officielle renter med ialt 50 basispoint imarts og juni. Som følge heraf steg minimumsbudrenten for eurosystemets primære markedsoperationer til 4,00 pct. ijuni. Efter at uroen ogden øgede volatilitet på de finansielle markeder var begyndt primo august, fremkaldt af de forværrede tilstande på det amerikanske subprime-realkreditmarked og justeringen af prisen pårisiko, blev udsigterne for den økonomiske aktivitet ieuroområdet sløret af en udsædvanlig stor usikkerhed. Selv om det blev bekræftet, at der var opadrettede risici for prisstabiliteten påmellemlangt sigt, var det på baggrund af den øgede usikkerhed nødvendigt at indsamle og vurdere yderligere informationer, inden der blev draget nogen pengepolitiske konklusioner. Derfor fastholdt Styrelsesrådet ECBs officielle renter i2. halvår (se figur 1). Den gennemsnitlige årlige HICP-inflation var 2,1 pct. i iforhold til 2,2 pct. i2006. Den samlede inflation svingede betydeligt iløbet af året, isærpågrund af energiprisudviklingen. Indtil 3. kvartal udviklede den årlige HICP-inflationsig ioverensstemmelse medecbs definition af prisstabilitet (under, men tæt på2pct. på mellemlangt sigt), hvilket delvis skyldtes gunstige basiseffekter fra energiprisudviklingen året før. Mod slutningen afåret steg den årlige inflation derimodbratognåedevæsentligt over 2pct. Stigningen skyldtes hovedsagelig markante stigninger ideinternationale olie- og fødevarepriser 1 Alle observationer vedrørende væksten irealt BNP og HICPinflationen er opdateret pr. skæringsdatoen for en (29. februar 2008). Anvendelsenafopdaterede talfremfor de tal, der forelå, da de pengepolitiske beslutninger blev truffet, ændrer ikke ved de underliggende pengepolitiske overvejelser og de beslutninger, der præsenteres idette afsnit. Figur 1. ECB-renter og pengemarkedsrenter (I pct. p.a.; daglige observationer) 6,0 Minimumsbudrente for de primære markedsoperationer Indlånsrente Marginal udlånsrente 3-måneders Euribor 6,0 5,0 5,0 4,0 4,0 3,0 3,0 2,0 2,0 1,0 1,0 0, ,0 Kilde: ECB. Anm.: Renten for de primære markedsoperationer er renten for auktioner til fast rente for markedsoperationer, der blev afviklet inden 28. juni2000, og derefter minimumsbudrenten for auktioner til variabel rente. 18 ECB

20 i2.halvår, som blev forstærket af ugunstige basiseffekter fra faldet ienergipriserne i4. kvartal Samtidig vedblev lønudviklingen at være forholdsvis moderat ihele på trods af en robust økonomisk vækst, begyndende kapacitetsbegrænsninger og strammere arbejdsmarkeder. Mens de langsigtede inflationsforventninger baseret på undersøgelser forblev forankrede på et niveau, der stemmer overens med prisstabilitet, var der en svag stigning i "break-even"-inflationen udledt afobligationsrenter, som omfatter en inflationsrisikopræmie. Alt ialt var risiciene for prisstabiliteten på mellemlangt sigt stadig klart opadrettede. Risiciene omfattede muligheden for yderligereprisstigningerpåolieoglandbrugsprodukter,uventedestigninger iadministrativt fastsatte priser ogindirekte skatter samt muligheden for stigninger i virksomhedernes "pricing power", navnlig isektorer, der er beskyttet mod konkurrence. Mere grundlæggende udgjorde muligheden for en kraftigere lønudvikling end forventet og især for anden runde-effekter iløn- og prisdannelsen somfølge af højere råvarepriser og en højsamlet inflation en betydelig opadrettet risiko for prisstabiliteten. Den økonomiske aktivitet i euroområdet var fortsat solid ihele. Selv om euroområdetseksport stadig nødgodt afverdensøkonomiens kraftige, om end aftagende, vækst, var den indenlandske efterspørgsel den primære drivkraft bag den vedvarende vækst. Investeringsaktiviteten var høj gennem hele året som følge af gunstige finansieringsvilkår (især i1.halvår), stærk indtjening og øget effektivitet ivirksomhederne efter enlængere periode med omstruktureringer. Forbruget bidrogogså fortsattil den økonomiske vækst ieuroområdet ogblev styrket afudviklingen iden disponible realindkomst, idet arbejdsmarkedsforholdene forbedredes yderligere. På baggrund af den finansielle uro, der begyndte primo august, blev udsigterne for den økonomiske aktivitet mere usikre, og de nedadrettede risici for væksten tiltog. Ikke desto mindre var de økonomiske nøgletal for euroområdet fortsat sunde, idet virksomhedernes rentabilitet blev opretholdt, husholdningernes balancer var stærke, beskæftigelsesvæksten var robust, og arbejdsløsheden faldt fra 8,2 pct. i2006 til 7,4 pct. i, det laveste niveau i25 år. På trods af udfordringerne fra volatile energipriserogfinansiel uro var den årlige stigning irealt BNP ieuroområdet 2,6 pct. i. Dekortsigtede risici for de økonomiske vækstudsigter var stort set ibalance det meste afåret, mens de langsigtede risici fortsatvar nedadrettede. Disse risicivedrørtehovedsageligbegivenhederudenfor euroområdet, især udsigt til yderligere stigninger ioliepriserne og andre råvarepriser, globale balanceproblemer og mulige protektionistiske pres. Efter atden finansielle urovar begyndt, forstærkedes de nedadrettede risicifor vækstenpåbaggrund af denpotentielle indvirkning af revurderingen afrisiciene på de finansielle markeder, konjunkturbarometrene ogdeglobale forhold. Krydstjekket mellem resultatet afden økonomiske analyse og resultatet afden monetære analyse bekræftede, atrisiciene for prisstabiliteten på mellemlangt til langt sigt primært var opadrettede. Pengemængden og kreditgivningen fortsatte den stærke vækst i. Selv om udviklingen i det brede pengemængdemål M3 var påvirket af en række midlertidige faktorer (fx rentekurvens udfladning og, senere på året, den finansielle uro og særlige transaktioner itilknytning til omstruktureringen af visse bankkoncerner), bekræftede en bredt funderet vurdering af tallene, at den underliggende vækst i pengemængden og kreditgivningen var stærk, hvilket især fremgik af den vedvarende vækst ilångivningen til den private sektor. Styrelsesrådet var derfor særlig opmærksom på den monetære udvikling, også for atopnå et bedre indblik idefinansielle institutioners, husholdningernes og virksomhedernes kortsigtede respons påuroen på de finansielle markeder i2.halvår. For atmodvirke deopadrettede risici for prisstabiliteten, som blevpåvist ibåde den økonomiske og den monetære analyse, besluttede Styrelsesrådetbåde imarts og ijuniatforhøje ECBs officielle renter med 25 basispoint. Efter at den finansielle uro satte ind primo august, var de økonomiske vækstudsigter i euroområdet præget afhøjere usikkerhed end sædvanligt ilyset af den øgede volatilitet og justeringen afpri- ECB 19

ECB Månedsoversigt Oktober 2007

ECB Månedsoversigt Oktober 2007 LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 4. oktober 2007 at fastholde s officielle renter. Den information, der er blevet tilgængelig

Læs mere

vækstøkonomier, ventes den eksterne efterspørgsel også fremover at understøtte euroområdets eksport.

vækstøkonomier, ventes den eksterne efterspørgsel også fremover at understøtte euroområdets eksport. LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 10. januar 2008 at fastholde s officielle renter. I henhold til den information, der er blevet

Læs mere

fremskrivningerne til at ligge mellem 2,4 pct. og 2,8 pct. i 2007, mellem 1,5 pct. og 2,5 pct. i 2008 og mellem 1,6 pct. og 2,6 pct. i I forhold

fremskrivningerne til at ligge mellem 2,4 pct. og 2,8 pct. i 2007, mellem 1,5 pct. og 2,5 pct. i 2008 og mellem 1,6 pct. og 2,6 pct. i I forhold LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 6. december 2007 at fastholde s officielle renter. Den information, der er blevet tilgængelig

Læs mere

ECB Månedsoversigt November 2007

ECB Månedsoversigt November 2007 LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 8. november 2007 at fastholde s officielle renter. Den information, der er blevet tilgængelig

Læs mere

ECB Månedsoversigt Oktober 2006

ECB Månedsoversigt Oktober 2006 LEDER s styrelsesråd besluttede på mødet den 5. oktober 2006 at forhøje minimumsbudrenten på eurosystemets primære markedsoperationer med 25 basispoint til 3,25 pct. Renten på den marginale udlånsfacilitet

Læs mere

ECB Månedsoversigt September 2006

ECB Månedsoversigt September 2006 LEDER Styrelsesrådet besluttede på mødet den 31. august 2006 at fastholde s officielle renter. De informationer, der var blevet tilgængelige siden det forrige møde, underbyggede yderligere ræsonnementet

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

ville få. I mellemtiden er den generelle vurdering dog, at følgerne bliver begrænsede og kortfristede.

ville få. I mellemtiden er den generelle vurdering dog, at følgerne bliver begrænsede og kortfristede. LEDER s styrelsesråd besluttede på mødet den 6. oktober 2005 at fastholde minimumsbudrenten på eurosystemets primære markedsoperationer på 2,0 pct. Renten på den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten

Læs mere

ECB Månedsoversigt December 2006

ECB Månedsoversigt December 2006 LEDER Styrelsesrådet besluttede på mødet den 7. december 2006 at forhøje minimumsbudrenten på eurosystemets primære markedsoperationer med 25 basispoint til 3,50 pct. Det blev ligeledes besluttet at forhøje

Læs mere

ECB Månedsoversigt September 2011

ECB Månedsoversigt September 2011 LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 8. september 2011 at fastholde s officielle renter uændret. Inflationen er fortsat høj og vil

Læs mere

ECB Månedsoversigt November 2006

ECB Månedsoversigt November 2006 LEDER Styrelsesrådet besluttede på mødet den 2. november 2006 at fastholde s officielle renter. De informationer, der var blevet tilgængelige, siden Styrelsesrådet den 5. oktober besluttede at forhøje

Læs mere

ECB Månedsoversigt Marts 2009

ECB Månedsoversigt Marts 2009 LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 5. marts 2009 at nedsætte s officielle renter med yderligere 50 basispoint. Renten ved eurosystemets

Læs mere

ECB Månedsoversigt August 2007

ECB Månedsoversigt August 2007 LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 2. august 2007 at fastholde s officielle renter. Den information, der er blevet tilgængelig siden

Læs mere

end på et historisk lavt niveau. Disse indikationer bør dog bekræftes på et bredere grundlag.

end på et historisk lavt niveau. Disse indikationer bør dog bekræftes på et bredere grundlag. LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 5. februar 2009 at fastholde s officielle renter. Som Styrelsesrådet forudså i forbindelse med

Læs mere

ECB Månedsoversigt August 2006

ECB Månedsoversigt August 2006 LEDER Styrelsesrådet besluttede på mødet den 3. august 2006 at forhøje minimumsbudrenten på eurosystemets primære markedsoperationer med 25 basispoint til 3,0 pct. Renten på den marginale udlånsfacilitet

Læs mere

På en telekonference har ECBs styrelsesråd truffet følgende pengepolitiske beslutninger:

På en telekonference har ECBs styrelsesråd truffet følgende pengepolitiske beslutninger: BESLUTNINGER AF 8. OKTOBER 2008 for denne måned var afsluttet inden Styrelsesrådet den 8. oktober 2008 besluttede at nedsætte s officielle rentesatser og ændre auktionsproceduren og rentekorridoren for

Læs mere

ECB Månedsoversigt September 2014

ECB Månedsoversigt September 2014 LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser besluttede Styrelsesrådet på mødet den 4. september 2014 at nedsætte renten ved Eurosystemets primære markedsoperationer med 10 basispoint

Læs mere

ECB Månedsoversigt Juni 2014

ECB Månedsoversigt Juni 2014 LEDER For at opfylde sit mandat til at fastholde prisstabilitet besluttede Styrelsesrådet på mødet den 5. juni 2014 at indføre en kombination af foranstaltninger til at lempe pengepolitikken yderligere

Læs mere

ECB Månedsoversigt November 2013

ECB Månedsoversigt November 2013 LEDER På mødet den 7. november traf Styrelsesrådet en række beslutninger om 's officielle renter, orienteringen om den fremtidige renteudvikling og likviditetstilførslen. For det første besluttede Styrelsesrådet

Læs mere

Økonomisk Bulletin. Oversigt

Økonomisk Bulletin. Oversigt Økonomisk Bulletin Oversigt 4. udgave / 2018 Den økonomiske og monetære udvikling 1 Oversigt På det pengepolitiske møde 14. juni 2018 konkluderede Styrelsesrådet, at der indtil videre er gjort betydelige

Læs mere

ECB Månedsoversigt September 2004

ECB Månedsoversigt September 2004 LEDER s styrelsesråd besluttede på mødet den 2. september 2004 at fastholde minimumsbudrenten på Eurosystemets primære markedsoperationer på 2,0 pct. Renten på den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten

Læs mere

ECB Månedsoversigt Marts 2011

ECB Månedsoversigt Marts 2011 LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 3. marts 2011 at fastholde s officielle renter. De data, som er blevet tilgængelige siden mødet

Læs mere

ECB Månedsoversigt August 2009

ECB Månedsoversigt August 2009 LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 6. august at fastholde s officielle renter. De informationer og analyser, der er blevet offentliggjort

Læs mere

ECB Månedsoversigt December 2009

ECB Månedsoversigt December 2009 LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 3. december 2009 at fastholde s officielle renter. s aktuelle renter er fortsat passende. Tages

Læs mere

Økonomisk Bulletin. Oversigt

Økonomisk Bulletin. Oversigt Økonomisk Bulletin Oversigt 4. udgave / 2019 Den økonomiske og monetære udvikling Oversigt På baggrund af en grundig vurdering af udsigterne for økonomien og inflationen i euroområdet og under hensyntagen

Læs mere

disponible realindkomst opstår der desuden et spillerum for et opsving i det private forbrug i euroområdet.

disponible realindkomst opstår der desuden et spillerum for et opsving i det private forbrug i euroområdet. LEDER s styrelsesråd besluttede på mødet den 7. oktober 2004 at fastholde minimumsbudrenten på Eurosystemets primære markedsoperationer på 2,0 pct. Renten på den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten

Læs mere

Økonomisk Bulletin. Oversigt

Økonomisk Bulletin. Oversigt Økonomisk Bulletin Oversigt 6. udgave / 2019 Den økonomiske og monetære udvikling Oversigt På det pengepolitiske møde den 12. september traf Styrelsesrådet en række pengepolitiske beslutninger i bestræbelsen

Læs mere

løbende balancetilpasning i forskellige sektorer, forventningen om en lav kapacitetsudnyttelse og svage udsigter for arbejdsmarkederne.

løbende balancetilpasning i forskellige sektorer, forventningen om en lav kapacitetsudnyttelse og svage udsigter for arbejdsmarkederne. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 6. maj 2010 at fastholde s officielle renter. s aktuelle renter er fortsat passende. Tages alle

Læs mere

Alle ekstraordinære foranstaltninger truffet i løbet af perioden med akutte spændinger på de finansielle markeder er midlertidige i deres udformning.

Alle ekstraordinære foranstaltninger truffet i løbet af perioden med akutte spændinger på de finansielle markeder er midlertidige i deres udformning. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 6. oktober 2011 at fastholde s officielle renter uændret. Inflationen er fortsat høj, og nye

Læs mere

markedsoperationer i den pågældende markedsoperations løbetid. Renten betales, når den respektive markedsoperation udløber.

markedsoperationer i den pågældende markedsoperations løbetid. Renten betales, når den respektive markedsoperation udløber. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 8. december 2011 at nedsætte 's officielle renter med 25 basispoint efter nedsættelsen med 25

Læs mere

ECB Månedsoversigt Januar 2010

ECB Månedsoversigt Januar 2010 LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 14. januar 2010 at fastholde s officielle renter. s aktuelle renter er fortsat passende. Tages

Læs mere

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF ECB'S STAB

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF ECB'S STAB Boks MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF 'S STAB De nuværende økonomiske udsigter er meget usikre, da de helt afhænger af forestående politiske beslutninger og af, hvordan repræsentanter

Læs mere

2006 Å R S B E R E T N I N G 2006 2 0 0 6 ÅRSBERETNING 2006 2006 2006 2006 2006 2006 2006 2006 OPÆISKE CENTRALBANK

2006 Å R S B E R E T N I N G 2006 2 0 0 6 ÅRSBERETNING 2006 2006 2006 2006 2006 2006 2006 2006 OPÆISKE CENTRALBANK DA DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK ÅRSBERETNING ÅRSBERETNING I 2007 vil alle publikationer bære et motiv taget fra en 20 euroseddel ÅRSBERETNING Den Europæiske Centralbank, 2007 Adresse Kaiserstrasse 29 D-60311

Læs mere

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB Eurosystemets stab har på grundlag af de informationer, der var tilgængelige pr. 27. maj 2010, udarbejdet fremskrivninger

Læs mere

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB Eurosystemets stab har på grundlag af de informationer, der var tilgængelige pr. 20. november 2008, udarbejdet fremskrivninger

Læs mere

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF ECB'S STAB

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF ECB'S STAB Boks MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF 'S STAB 's stab har på grundlag af de informationer, der var tilgængelige pr. 22. februar 2013, udarbejdet fremskrivninger af den makroøkonomiske

Læs mere

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB Eurosystemets stab har på grundlag af de informationer, der var tilgængelige pr. 19. november 2010, udarbejdet fremskrivninger

Læs mere

Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af Eurosystemets stab

Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af Eurosystemets stab Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af Eurosystemets stab Eurosystemets stab har på grundlag af de informationer, der var tilgængelige pr. 17. maj 2004, udarbejdet fremskrivninger

Læs mere

Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af Eurosystemets stab

Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af Eurosystemets stab Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af Eurosystemets stab Eurosystemets stab har på grundlag af de informationer, der forelå pr. 20. november 2004, udarbejdet fremskrivninger af

Læs mere

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB Eurosystemets stab har på grundlag af de informationer, der var tilgængelige pr. 20. maj 2008, udarbejdet fremskrivninger

Læs mere

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB Eurosystemets stab har på grundlag af de informationer, der var tilgængelige pr. 20. november 2009, udarbejdet fremskrivninger

Læs mere

MAKROØONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB

MAKROØONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB MAKROØONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB Eurosystemets stab har på grundlag af de informationer, der var tilgængelige pr. 24. maj 2012, udarbejdet fremskrivninger

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK ÅRSBERETNING ÅRSBERETNING

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK ÅRSBERETNING ÅRSBERETNING DA DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK ÅRSBERETNING ÅRSBERETNING I 2009 vil alle publikationer bære et motiv taget fra en 200 euroseddel Å RSBERETNING Den Europæiske Centralbank, 2009 Adresse Kaiserstrasse 29 D-60311

Læs mere

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF ECB'S STAB

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF ECB'S STAB Boks MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF 'S STAB 's stab har på grundlag af de informationer, der var tilgængelige pr. 23. august 2013, udarbejdet fremskrivninger af den makroøkonomiske

Læs mere

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB Eurosystemets stab har på grundlag af de informationer, der var tilgængelige pr. 25. november 2011, udarbejdet fremskrivninger

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK ÅRSBERETNING ÅRSBERETNING

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK ÅRSBERETNING ÅRSBERETNING DA DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK ÅRSBERETNING ÅRSBERETNING I 2009 vil alle publikationer bære et motiv taget fra en 200 euroseddel Å RSBERETNING Den Europæiske Centralbank, 2009 Adresse Kaiserstrasse 29 D-60311

Læs mere

ECB Månedsoversigt Oktober 2012

ECB Månedsoversigt Oktober 2012 LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser besluttede Styrelsesrådet på mødet den 4. oktober 2012 at fastholde 's officielle renter. Som følge af de høje energipriser og stigningerne

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken

Læs mere

ECB-STATISTIK EN KORT OVERSIGT AUGUST 2005

ECB-STATISTIK EN KORT OVERSIGT AUGUST 2005 ECB-STATISTIK EN KORT OVERSIGT AUGUST 5 DA Hovedformålet med de statistikker, som Den Europæiske Centralbank (ECB) udarbejder, er at understøtte ECBs pengepolitik og andre opgaver, som udføres af Eurosystemet

Læs mere

Forårsprognose : mod en langsom genopretning

Forårsprognose : mod en langsom genopretning EUROPA-KOMMISSIONEN PRESSEMEDDELELSE Forårsprognose 2012-13: mod en langsom genopretning Bruxelles, den 11. maj 2012 Efter nedgangen i output sidst i 2011 skønnes økonomien i EU i øjeblikket at være inde

Læs mere

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Hvad kan man købe for 10 euro? To cd-singler? Eller måske sit yndlingsugeblad hver uge i en måned? Har du nogen sinde tænkt over, hvordan

Læs mere

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB Eurosystemets stab har på grundlag af de informationer, der var tilgængelige pr. 22. maj 2009, udarbejdet fremskrivninger

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 2 Nationalbankloven Formålsparagraf, 1: "Danmarks Nationalbank, der ved denne Lovs Ikrafttræden overtager

Læs mere

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB 1

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB 1 MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB 1 Eurosystemets stab har på grundlag af de informationer, der var tilgængelige pr. 22. maj 2013, udarbejdet fremskrivninger

Læs mere

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB Eurosystemets stab har på grundlag af de informationer, der var tilgængelige pr. 23. november 2012, udarbejdet fremskrivninger

Læs mere

OFFENTLIGE FINANSER STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2008:26 3. november Offentligt underskud og gæld i EU 2007 (oktober-opgørelse) 1.

OFFENTLIGE FINANSER STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2008:26 3. november Offentligt underskud og gæld i EU 2007 (oktober-opgørelse) 1. STATISTISKE EFTERRETNINGER OFFENTLIGE FINANSER 2008:26 3. november 2008 Offentligt underskud og gæld i EU 2007 (oktober-opgørelse) Resumé: Samlet set opfyldte de 27 EU-lande ØMU-kriterierne for både det

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 28. maj 2009 Konjunktursituationen og aktuel økonomisk politik Udsigt til produktionsfald både i Danmark og internationalt

Læs mere

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE?

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? 2/09/2008-22/10/2008 Der er 329 svar ud af 329, der opfylder dine kriterier DELTAGELSE LAND DE - Tyskland 55 (16.7%) PL - Polen 41 (12.5%) DK - Danmark

Læs mere

VALG TIL EUROPA-PARLAMENTET 2009

VALG TIL EUROPA-PARLAMENTET 2009 Generaldirektoratet for Kommunikation ENHEDEN FOR STATISTIK 15/09/2008 VALG TIL EUROPA-PARLAMENTET 2009 Eurobarometer, Standard (EB 69) Foråret 2008 Første bruttoresultater: Europæisk gennemsnit og overordnede

Læs mere

Økonomisk analyse. Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU

Økonomisk analyse. Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU Økonomisk analyse 19. maj 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU Europa-Kommissionen foretager

Læs mere

Verifikation af miljøteknologi (ETV)

Verifikation af miljøteknologi (ETV) Verifikation af miljøteknologi (ETV) 20/02/2008-21/03/2008 Der er 371 svar ud af 371, der opfylder dine kriterier 0. DELTAGELSE Land DE - Tyskland 63 (17%) NL - Nederlandene 44 (11.9%) CZ - Tjekkiet 30

Læs mere

D E N E U R OPÆ I S KE C E NTR ALB ANK 12 I 2005 MÅNEDSOVERSIGT DECEMBER MÅ NEDSOVERSIGT DEN EUROPÆ ISKE CENTRALBANK

D E N E U R OPÆ I S KE C E NTR ALB ANK 12 I 2005 MÅNEDSOVERSIGT DECEMBER MÅ NEDSOVERSIGT DEN EUROPÆ ISKE CENTRALBANK DA D E N E U R OPÆ I S KE C E NTR ALB ANK 12 I 25 MÅNEDSOVERSIGT DEN EUROPÆ ISKE CENTRALBANK 1125 2125 3125 4125 5125 6125 7125 8125 9125 1125 11125 12125 MÅ NEDSOVERSIGT DECEMBER DEN EUROPÆI SKE CENTRALBANK

Læs mere

ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU

ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU 14. maj 2003 Af Anita Vium, direkte tlf. 3355 7724 Resumé: ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU Fra det øjeblik, de Østeuropæiske lande træder ind i EU, skal de opfylde reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten.

Læs mere

DEN EUROPÆISKE PENGEPOLITIK

DEN EUROPÆISKE PENGEPOLITIK DEN EUROPÆISKE PENGEPOLITIK Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB) omfatter ECB og alle EUmedlemsstaternes centralbanker. Hovedmålet for ESCB er at fastholde prisstabilitet. For at nå sin primære

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Forslag til RÅDETS FORORDNING

Forslag til RÅDETS FORORDNING EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 7.7.2014 COM(2014) 448 final 2014/0207 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING om tilpasning af Rådets forordning (EF) nr. 1340/2008 af 8. december 2008 om handel med visse

Læs mere

Svarstatistik for Det europæiske private selskab

Svarstatistik for Det europæiske private selskab Svarstatistik for Det europæiske private selskab 09/10/2007-19/11/2007 Der er 517 svar ud af 517, der opfylder dine kriterier DELTAGELSE Land DE - Tyskland 80 (15.5%) PL - Polen 51 (9.9%) DA - Danmark

Læs mere

Forårsprognose 2013: EU s økonomi er langsomt ved at komme sig efter en langvarig recession

Forårsprognose 2013: EU s økonomi er langsomt ved at komme sig efter en langvarig recession EUROPA-KOMMISSIONEN PRESSEMEDDELELSE Bruxelles, den 3. maj 2013 Forårsprognose 2013: EU s økonomi er langsomt ved at komme sig efter en langvarig recession Efter den recession, der kendetegnede 2012, forventes

Læs mere

Økonomisk analyse. Renteforhøjelser i horisonten

Økonomisk analyse. Renteforhøjelser i horisonten Økonomisk analyse 7. marts 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Renteforhøjelser i horisonten ECB er begyndt på en gradvis normalisering af

Læs mere

HØRING OM MANGFOLDIGHED PÅ ARBEJDSPLADSEN OG BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

HØRING OM MANGFOLDIGHED PÅ ARBEJDSPLADSEN OG BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING HØRING OM MANGFOLDIGHED PÅ ARBEJDSPLADSEN OG BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 14.06.2005-15.07.2005 803 svar Anfør virksomhedens hovedaktivitetssektor D - Fremstillingsvirksomhed 225 28,0% K - Fast ejendom,

Læs mere

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Der er meget store usikkerheder forbundet med international økonomi i øjeblikket og meget taler for, at væksten i udlandet bliver lavere end først

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0690 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0690 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0690 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 20.10.2004 KOM(2004) 690 endelig BERETNING FRA KOMMISSIONEN KONVERGENSBERETNING 2004 (udarbejdet

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Vejledning til indberetning af store debitorer (KRES)

Vejledning til indberetning af store debitorer (KRES) Vejledning til indberetning af store debitorer (KRES) Finanstilsynet 4 april 2017 Pengeinstitutterne skal i forbindelse med den løbende indberetning til Finanstilsynet indberette eksponeringer over en

Læs mere

Økonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 25. april 2014

Økonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 25. april 2014 Økonomisk analyse 25. april 214 Axelborg, Axeltorv 3 19 København V T +45 3339 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark, EU og fødevareproduktion Hvor mange, og hvem, skal den danske fødevareklynge

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Tema: Ledigheden udgør 9, pct. af arbejdsstyrken i EU7 Danmark har den 5. laveste ledighed

Læs mere

STATUS PÅ FINANSPOLITIKKEN I EU

STATUS PÅ FINANSPOLITIKKEN I EU STATUS PÅ FINANSPOLITIKKEN I EU Karoline Garm Nissen og Maria Hove Pedersen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Den globale økonomiske krise og aktive finanspolitiske lempelser førte til, at

Læs mere

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes IP/08/1831 Bruxelles, 28. november 2008 Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes Bredbåndsdækningen i Europa vokser fortsat fra 18,2 % i juli 2007 til 21,7 % i

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234-238 af 7. maj 2007. /Lene Skov Henningsen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234-238 af 7. maj 2007. /Lene Skov Henningsen Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 234 Offentligt maj 2007 25. J.nr. 2007-218-0126 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234-238 af 7. maj 2007. (Alm.

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 12.12.2007 KOM(2007) 802 endelig 2007/0281 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 1234/2007 om en fælles markedsordning

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om Litauens indførelse af euroen den 1. januar 2015

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om Litauens indførelse af euroen den 1. januar 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 4.6.2014 COM(2014) 324 final 2014/0170 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om Litauens indførelse af euroen den 1. januar 2015 DA DA BEGRUNDELSE 1. BAGGRUND FOR FORSLAGET

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK ECB EZB EKT BCE EKP ÅRSBERETNING

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK ECB EZB EKT BCE EKP ÅRSBERETNING DA DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK ECB EZB EKT BCE EKP ÅRSBERETNING 1999 ÅRSBERETNING 1999 DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK ÅRSBERETNING 1999 Den Europæiske Centralbank, 2000 Adresse Kaiserstrasse

Læs mere

Vejledning til indberetning af store debitorer

Vejledning til indberetning af store debitorer Vejledning til indberetning af store debitorer Finanstilsynet 16. september 2014 Pengeinstitutterne skal i forbindelse med den løbende indberetning til Finanstilsynet halvårligt indberette engagementer

Læs mere

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014

Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014 Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget, Udenrigsudvalget, OSCEs Parlamentariske Forsamling UPN Alm.del Bilag 216, FOU Alm.del Bilag 110, URU Alm.del Bilag 185, OSCE Alm.del Bilag 39, NP Offentligt

Læs mere

PRESSEMEDDELELSE. Første offentliggørelse af rentestatistik for MFI-sektoren i euroområdet 1

PRESSEMEDDELELSE. Første offentliggørelse af rentestatistik for MFI-sektoren i euroområdet 1 10. december 2003 PRESSEMEDDELELSE Første offentliggørelse af rentestatistik for MFI-sektoren i euroområdet 1 Den Europæiske Centralbank (ECB) offentliggør i dag en ny, harmoniseret rentestatistik. Fra

Læs mere

Vejledning til indberetning af store debitorer

Vejledning til indberetning af store debitorer Vejledning til indberetning af store debitorer Pengeinstitutterne skal i forbindelse med den løbende indberetning til Finanstilsynet halvårligt indberette engagementer over en vis størrelse som en særskilt

Læs mere

Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse

Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse K hospodářskému růstu v Evropské unii přispívají pozitivní ekonomické impulsy. Oživení unijního hospodářství, které by za jiných okolností bylo mírné a cyklické,

Læs mere

Betalingstjenesteloven (BTL) og brug af omkostningskoder (OUR, SHA og BEN) fra 1. november 2009

Betalingstjenesteloven (BTL) og brug af omkostningskoder (OUR, SHA og BEN) fra 1. november 2009 September 2009 Betalingstjenesteloven (BTL) og brug af (OUR, SHA og BEN) fra 1. november 2009 1. Formålet med denne information Formålet med denne information er at oplyse kontohaverne i SKB/OBS om, hvilke

Læs mere

DDA 09I 2006 MÅNEDSOVERSIGT SEPTEMBER MÅ NEDSOVERSIGT DEN EUROPÆ ISKE CENTRALBANK

DDA 09I 2006 MÅNEDSOVERSIGT SEPTEMBER MÅ NEDSOVERSIGT DEN EUROPÆ ISKE CENTRALBANK DDA DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK 9I 26 MÅNEDSOVERSIGT DEN EUROPÆ ISKE CENTRALBANK 1126 2126 3126 4126 5126 6126 7126 8126 9126 1126 11126 MÅ NEDSOVERSIGT SEPTEMBER DEN EUROPÆI SKE CENTRALBANK MÅNEDSOVERSIGT

Læs mere

2007 M Å N E D S O V E R S I G T 2007 M A R T S

2007 M Å N E D S O V E R S I G T 2007 M A R T S 1127 2127 3127 4127 5127 6127 7127 8127 9127 1127 11127 MÅNEDSOVERSIGT MARTS I 27 vil alle publikationer bære et motiv taget fra en 2 euro pengeseddel M Å NEDSOVERSIGT MARTS 27 Den Europæiske Centralbank,

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK ÅRSBERETNING

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK ÅRSBERETNING DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK ÅRSBERETNING 2002 Den Europæiske Centralbank, 2003 Adresse Kaiserstraße 29 60311 Frankfurt am Main Tyskland Postadresse Postfach 16 03 19 60066 Frankfurt am Main Tyskland Telefon

Læs mere

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE?

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? 14/08/2007-17/09/2007 Der er 373 svar ud af 373, der opfylder dine kriterier Deltagelse Angiv hvilke EU/EØS-lande virksomheden ligger i: DE - Tyskland

Læs mere

2009 M Å N E D S OV E R S I G T J U N I

2009 M Å N E D S OV E R S I G T J U N I 1129 2129 3129 4129 5129 6129 7129 8129 9129 1129 11129 12129 MÅNEDSOVERSIGT I JUNI I 29 vil alle publikationer bære et motiv taget fra en 2-euroseddel Den Europæiske Centralbank, 29 Adresse Kaiserstrasse

Læs mere

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er

Læs mere

Fremskridt med den økonomiske situation

Fremskridt med den økonomiske situation #EURoad2Sibiu Fremskridt med den økonomiske situation Maj 219 PÅ VEJ MOD EN MERE FORENET, STÆRKERE OG MERE DEMOKRATISK UNION EU s ambitiøse dagsorden for beskæftigelse, vækst og investeringer og bestræbelserne

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 147 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 147 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del Bilag 147 Offentligt NOTAT Status for Danmarks implementering af EU s indre markedslovgivning (november 2014 maj 2015) Resumé Europa-Kommissionen offentliggør halvårligt

Læs mere