Den Strategiske Forvalter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den Strategiske Forvalter"

Transkript

1 2. forsøg Specialetitel: Den Strategiske Forvalter STRATEGISK FORVALTNING Antal ord: (uden tekstbokse m.m.) Vejleder: Stig Brynel STK-11 - STK-E-03 - Hansen, Tim Eggen Forsvaret

2 Abstract This assignment deals with the topic of management in the Defense. It is founded in the problem definition based on a case study at the Army Operational Command s staff whether it can be explained, how the transformation of strategic management actions can contribute to the explanation of the ongoing criticism on strategic management? More than 15 years ago the Defense among other things received so much criticism from the National Audit Office that it was necessary to change its management. This thesis focuses on communication theory from the Defense Commands point of view and Theory U from the view of the Strategic Manager. The conclusion states that the Defense Command did not have sufficient focus on change management of the pointed end through the recent 10 years in order to secure the anchoring of the implementation of its initiatives. The initiatives were never sufficiently transformed, and the Thesis concludes that an enhanced focus on this transformation from both the Defense Command and its subordinate commanders would have contributed to an environment that would have allowed the documents to grow in the strategic manager s awareness. This would probably have put a damper on the management critic from the National Audit Office. 2

3 Resumé Specialet søger at besvare problemformuleringen om, hvorvidt det med udgangspunkt i en case ved Hærens Operative Kommandos stab kan forklares, at forsvaret trods flere strategiske forvaltningsmæssige tiltag, fortsat kritiseres for sin styring? Forsvaret har i det seneste årti iværksat en række strategiske forvaltningsmæssige tiltag, heriblandt udarbejdelse/revision af en række ledelses- og styringsmæssige hoveddokumenter, der skulle styrke forsvarets ledelse og styring. Det var med disse tiltag hensigten, at forsvaret efterhånden som tiltagene blev implementeret fik greb om blandt andet sin styring af virksomheden. Dette har imidlertid ikke været tilfældet, eftersom Rigsrevisionen senest ved en kritisk rapport i juni 2011 fortsat konstaterer, at den nødvendige økonomistyring endnu ikke er til stede. Specialets titel, begrebet den strategiske forvalter indfandt sig i en af Forsvarsakademiets publikationer i 2010, og det kobler sig til den krydspressede sagsbehandler i en offentlig institution, der konstant presses af evnen til at håndtere opgaveløsning på trods af ressourceknaphed på den ene side og forøgede forventningskrav på den anden. Specialet fokuserer på forsvarsledelses evne til at kommunikere sine strategiske forvaltningstiltag og dens evne til at kommunikere disse for at forbedre sin styring; fx for at imødegå Rigsrevisionens kritik af styringen i forsvaret. I dette speciale fokuseres der på de strategiske forvaltningsdokumenter Forsvarets Ledelsesgrundlag (LEGRU), Styring i Forsvaret og Forsvarets Mission, Vision og Strategier (MVS) og på, hvordan disse opfattes af strategiske forvaltere ved staben ved Hærens Operative Kommando. Ved at anvende et teoriapparat, der dels stiller skarpt på ledelsens evne til at kommunikere sin vilje via de tre nævnte strategiske forvaltningsdokumenter og dels behandler de strategiske forvalteres evne til at opfatte, acceptere og følge ditto, argumenteres for ledelsens manglende evne til succesfuldt at føre styrings-, forvaltnings, og ledelsesimplementeringstiltag til ende. Specialet anvender et socialkonstruktionistisk perspektiv ved brug af et casestudy ved staben ved Hærens Operative Kommando med fokus på den strategiske forvalter, hvor der i en undersøgelse indgik 68 strategiske forvaltere. For at inddrage forsvarets ledelses perspektiv blev der gennemført interviews med to repræsentanter fra Forsvarskommandoen. 3

4 På baggrund af gennemførte interviews og spørgeskemaer ved henholdsvis Forsvarskommandoen og staben ved Hærens Operative Kommando er der således indhentet empiri omkring kommunikation, opfattelse, perception og anvendelse af de strategiske forvaltningsdokumenter. Denne empiri er i specialets tre analysekapitler underkastet analyse i forhold til kommunikationsteori og Teori U samt øvrig anvendt litteratur. Det konkluderes i specialet, at den mangelfulde omsætning af de strategiske forvaltningsdokumenter kan bidrage til at forklare Rigsrevisionens fortsatte kritik af forsvarets styring. En optimeret omsætning, og dermed en øget anvendelse af og fokus på de strategiske forvaltningsdokumenters formål, kunne have bidraget til at lægge en dæmper på Rigsrevisionens anførte kritik. Det kan samtidigt fastslås, at der ved ST/HOK har været fravær af mulighed for meningsdannelse om indholdet af dokumenterne, hvilket kun har øget anonymiteten af de strategiske forvaltningsdokumenter. Samtidigt konkluderes det, at samspillet mellem de strategiske forvaltningsdokumenter ikke har været tilstrækkeligt, idet kun et dokument Forsvarets Ledelsesgrundlag lægger op til sammenhæng med de øvrige to dokumenter, samt at dette styringsregime formentlig havde stået sig bedre ved at have været en del af en decideret treenighed. Således kan der svares bekræftende på problemformuleringen. Implementeringstiltagene af de strategiske forvaltningsdokumenter kunne have været bedre kommunikeret, forankrede samt omsat i basisorganisationen, og denne mangel ses afspejlet i og bidrager til at forklare styringskritikken fra Rigsrevisionen. 4

5 Indhold Abstract... 2 Resumé kapitel Indledning Motivation og undren Problemformulering Metode Perspektiv Teori Empiri Blinde pletter Af- og begrænsning kapitel Teori Indledning Teoriforståelse Delkonklusion kapitel Forsvarets Mission, Vision og Strategier Indledning (til kapitlerne 3-5) Analysestrategi (for kapitlerne 3-5) Det strategiske forvaltningsdokument: Forsvarets Mission, Vision og Strategier Kommunikationsteori og interviews i forhold til MVS Teori U og Case ST/HOK i forhold til MVS Delkonklusion kapitel Styring i Forsvaret Det strategiske forvaltningsdokument: Forsvarets Styringsgrundlag Kommunikationsteori og interviews i forhold til Styring i Forsvaret Teori U og Case ST/HOK i forhold til Styring i forsvaret Delkonklusion kapitel Forsvarets Ledelsesgrundlag Det strategiske forvaltningsdokument: Forsvarets Ledelsesgrundlag Kommunikationsteori og interviews i forhold til LEGRU Teori U og Case ST/HOK i forhold til LEGRU Delkonklusion kapitel Konklusion

6 6.1. Indledning Endelig konklusion Refleksion kapitel Perspektivering Bibliografi Bilag 1 HOK... 1 Bilag 2 FKO (1. interview)... 2 Bilag 3 FPT... 1 Bilag 4 (Synopsis vedr. implementering af Virksomhedsmodellen) Bilag 5 (FKO 2. interview)... 1 Bilag 6 Hovedkildekritik... 1 Bilag 7 (CD-rom)

7 1. kapitel 1.1. Indledning Forsvaret er i mange år blevet kritiseret for sin styring af virksomheden. Tilbage i 90 erne fik forsvaret ved flere rapporter kritik af Statsrevisorerne, fordi styringen ikke var tilfredsstillende 1. I sommeren 2011 fik forsvaret en tilsvarende kritik 2, og i den mellemliggende periode kom der tilsvarende et antal kritiske rapporter omkring styring i og af forsvaret 3. Helt aktuelt kunne man forestille sig, at hvis forsvaret ikke hurtigst muligt kunne få greb om sin styring af virksomheden kunne det føre til, at forsvaret sættes under administration. Med andre ord ville forsvarets legitimitet blive sat på spil. Manglende greb om styringen kan desuden medføre, at delegeringen af styringsansvaret fra forsvarsministeriet til Forsvarskommandoen begrænses, som igen vil kunne reducere forsvarets evne til fleksibelt at styre virksomheden 4. Derved fjernes fokus fra forsvarets kerneopgaver og -kompetencer 5, og forsvarets ambition om at være førende på dette område af offentlige institutioner i staten kan komme under pres 6. Det kan med andre ord betale sig for en stor virksomhed som forsvaret at få forbedret styringen; ikke mindst på grund af, at flere andre offentlige institutioner også igennem årene ofte er blevet kritiseret for sin styring 7. Det virker med andre ord ikke ideelt at man fortsat ikke har greb om styringen i betragtning af den tid, der er gået siden problemet blev afdækket i slutningen af 90 erne. Affødt af den oprindelige kritik indførte forsvaret et nyt styringskoncept og et ERP-system 8, der skulle tage højde for denne kritik og skabe orden i styringen. Dette er efter mange år jf. nedenstående figur 1 fortsat endnu ikke lykkes 9. Derudover har forsvaret siden , hvor det hele blev sat i værk, ændret sin organisation mange gange, fået mange nye op- 1 Bl.a. Statsrevisorernes beretninger nr. 9/1991 og nr. 15/1992 (Forsvarsministeriet, Aktstykke 140 omkring indkøb af DeMars., 1998) 2 (Statsrevisorerne, Beretning om forsvarets økonomistyring, 2011) 3 (Rigsrevisionen, 2006), (Rigsrevisionen, 2008) 4 Statsrevisorerne, 2011, Statsrevisorernes bemærkning nederst, forud for side 1. 5 (Forsvarsministeriet, lov om forsvaret, 2001) 6 (Forsvarskommandoen, Forsvarets Mission, Vision og Strategier, 2007) p.10 7 (politireformen, Rigsrevisionen vedr. Politireformen, 2009) 8 ERP = Enterprise Ressource Management. Dansk Forsvars Management Projekt (DeMap) samt Dansk Forsvars Management- og Ressourcestyringssystem (DeMars). 9 Se også interview med REP. forsvarsledelsen Bilag 2 FKO, p. 8 nederst. 7

8 gaver, samt indført nye ledelsesinstrumenter vedr. styring, ledelse og Mission, Vision og Strategi (MVS) som ovenfor nævnt. Kronologien kan ses af figur SR kritiske DeMars Valg af Forsvarets styrings- Forsvarets ledelses- Rapporter opstart SAP filosofi indføres grundlag indføres DeMap aktstykke DEMARS Forsvarets SR kritisk opstart 140 i basis ORG MVS indføres rapport Figur Motivation og undren Min motivation for at skrive dette projekt fik jeg allerede, mens jeg var ansat i forsvarsstaben direkte under forsvarets øverste ledelse. Hovedårsagen til min undren var netop, at man over så lang en årrække vedvarende fik kritik fra Rigsrevisionen til trods for en række iværksatte tiltag. Min første undren er således: At forsvaret over en så lang årrække ikke har fundet greb om sin styring kan undre, og dette giver mig den første undren til formulering af et problem. Når man sidder i forsvarsledelsen synes vejen til den enkelte soldat uendelig lang. Man sidder i små afdelinger og sektioner rundt omkring i forsvarsstaben og pusler med hvert sit mindre område som fx håndtering af indkøbsaftaler, styring af international økonomi, øvelsesvirksomhed på nationalt niveau eller aktindsigtssager i forsvarskommandoens koordinationssektion. Hver gang forsvarsledelsen foretager en ny beslutning om, hvad dens niveau 2 myndigheder skal i gang med, sættes man som sagsbehandler/strategisk forvalter i gang med at udarbejde de nødvendige bagvedliggende analyser, der danner grundlag for konklusion, anbefaling og endelig beslutning for, hvilke(t) direktiv(er) eller ordre(r), som ender med at blive udsendt. Ofte undrede det mig om disse budskaber blev efterkommet, forstået eller endda blot læst, når indholdet af disse var meget overordnet eller måske endda kompliceret eller endnu værre temmelig komplekst. Kunne man endda ved en af forsvarets niveau 2 myndigheder fx staben ved Hærens Operative Kommando slippe af sted med helt at negligere udsendte direktiver, ordrer eller bestemmelser, hvis de blot var oriente- 8

9 rende nok eller ikke føltes helt vedkommende, og hvordan bliver disse ting opfattet? Denne problemstilling har altid undret mig, og dette giver mig min anden undren til formuleringen af et problem. Dette leder mig videre til det næste element i min undren og søgen efter en forklaring på en problemstilling, der kan løfte sløret for kritikken som anført i indledningen: Kommunikationen af budskaber og information. Styring af en virksomhed kan foretages på mange forskellige måder. Nogle virksomheder har meget flade organisationer med meget få ledere og mange specialister, og igen andre har meget hierarkisk opbyggede matrix organisationer. Forsvaret har valgt at opbygge sin organisation meget hierarkisk som en linjestabsorganisation, blandt andet på grund af dens størrelse 10. Den er opbygget under forsvarsministeriet, der betegnes som niveau 0. Forsvarskommandoen betegnes således som niveau 1 som en blandt flere (blandt andre beredskabsstyrelsen, hjemmeværnet og Forsvarets Efterretningstjeneste). Forsvarets 14 underliggende myndigheder betegnes som niveau 2 og under disse niveau 2 myndigheder findes igen yderligere enheder, betegnet niveau 3 myndigheder; fx en brigade i hæren, en eskadre i søværnet eller en eskadrille i flyvevåbnet. Som ovenfor nævnt er der mange måder, hvorpå forsvaret kommunikerer sin information på og derudover gennemfører sin styring 11 på. Men for at kunne dokumentere sine udstukne ordrer til underliggende myndigheder hele vejen ned igennem systemet, benytter forsvarsledelsen sig ofte af skreven information i form af bestemmelseskomplekser, direktiver, vejledninger eller direkte ordrer i form af fx skrivelser. Med andre ord må det således forudsættes, at hvis forsvarsledelsen ønsker at ændre på sin måde at styre virksomheden, fx fordi man er blevet kritiseret af Rigsrevisionen tilstrækkeligt mange gange, så må det nødvendigvis blandt andet ske ved brug af skriftligt materiale. Hvis forsvarsledelsen således har forsøgt at benytte sig af skriftligt materiale til sine underliggende myndigheder med henblik på at rette op på styringen, så kunne det være interessant at se på, hvordan dette materiale er kommunikeret ud, og ikke mindst se på hvordan dette materiale er opfattet af brugeren ude ved niveau 2 myndighederne. Det kan jo undre, at forsvaret gennem dette skriftlige ma- 10 Forsvaret, fundet på forsvarets hjemmeside Forsvaret definerer iht. LE. FKODIR styring som: de ledelsesaktiviteter, der i forbindelse med planlægning, gennemførelse og kontrol sikrer, at de fastsatte mål kan nås gennem en optimal anvendelse af ressourcerne. Med andre ord: Når Rigsrevisionen taler om, at økonomistyringen ikke har været tilfredsstillende, så menes der i dette speciale: Styringen. 9

10 teriale ikke har formået at kommunikere budskabet ud til underliggende myndigheder, der skal være med til at rette op på kritikken, og dette giver mig hermed min tredje undren frem mod formuleringen af et problem. På baggrund af ovenstående opsummeres herunder de fremhævede elementer med henblik på at danne grundlag for diskussion og efterfølgende opstilling af endelig problemformulering. Som overordnet undren anføres forsvarets manglende greb om styring over en længere årrække. Herunder tilfører følgende to forhold input til problemformuleringen: 1. perception af kommunikerede budskaber 2. Forsvarsledelsens kommunikation af budskaber, På baggrund af ovenstående sammenfatning af undrende elementer opstilles følgende problemformulering: 1.3. Problemformulering Hvordan kan omsætningen af de tre strategiske forvaltningstiltag ved staben ved Hærens Operative Kommando bidrage til at forklare den fortsatte kritik af forsvarets styring? I kap.6 i hovedkonklusionen vil problemformuleringen blive besvaret ved opdeling af den i to dele: - Værdien af omsætningen af strategiske forvaltningstiltag. - Disses bidrag til at forklare styringskritikken. Valget af staben ved en af forsvarets niveau 2 myndigheder samt de tre strategiske forvaltningstiltag (fremhævet i figur 1) diskuteres og argumenteres for i afsnittet om empiri. 10

11 1.4. Metode Figur 2 11

12 Fremgangsmåden for specialet består af en undersøgelse af empiriske forhold omkring kommunikation og perception af strategiske forvaltningsdokumenter, der analyseres i forhold til teorier herom i et socialkonstruktionistisk perspektiv. Ideen med dette er at søge forklaring på værdien af den kommunikation, der finder sted mellem forsvarsledelse og strategiske forvaltere samt værdien af den perception, der opstår, når strategiske forvaltningstiltag skal kommunikeres og implementeres. Strukturen for specialet kan ses i ovennævnte figur og er her kort beskrevet: Kapitel 1. Overordnet set præsenteres læseren først for en sammenhængsbeskrivelse, begrundelse for samt fremgangsmåde for specialet. Kapitlet tilrettelægger specialets formål og struktur, metode m.v. Kapitel 2 I andet kapitel diskuteres og gennemgås det introducerede teoriapparatet, der skaber det nødvendige grundlag for at kunne gennemføre de efterfølgende analyser. Kapitlerne 3-5 Disse kapitler analyserer hvert sit strategiske forvaltningsdokument. Analysekapitlerne er i ovennævnte figur 2 placeret i en trekant. MVS udgør det øverste og vigtigste dokument, idet dette indeholder elementer af, hvor man ønsker forsvaret hen (hvad og hvorfor). Derfor tænkes dette dokument at være forudsætningsskabende for de to andre, der i modsætning hertil hver især udgør et ligeværdigt vigtigt ben i mit perspektiv for forsvarsledelsens mulighed for at styre virksomheden. Disse to dokumenter beskriver mere hvordan, man får opfyldt forsvarets mission og vision og under hvilke vilkår. MVS analyseres derfor først. I hvert kapitel analyseres resultaterne fra hhv. interviewene og spørgeskemaundersøgelsen i forhold til de jf. kapitel 2 introducerede teorier. Det socialkonstruktionistiske perspektiv fastholdes. Der anvendes efterfølgende metodik: - Præsentation og kort redegørelse for det strategiske forvaltningsdokument samt diskussion af dette i forhold til de udvalgte teorier. 12

13 - Inddragelse af teoriapparatet i analysen. Nøglebegreber anvendes, der holdes op imod resultater fra undersøgelsen ved ST/HOK samt fra interviews ved Forsvarskommandoen. - På baggrund mine iagttagelser sammenholdt med teorierne gennemføres til sidst en kritisk diskussion i en delkonklusion for at afdække forholdet mellem: Dokumentets formål Analysens resultater Problemformuleringen Kapitel 6 Specialets delkonklusioner samles og diskuteres med henblik på at udlede en hovedkonklusion; herunder dokumenternes interdependens. I diskussionen tages der kritisk stilling den sammenhæng, der er mellem de strategiske forvaltningsdokumenters formål og de resultater analysen i specialet har frembragt, i forhold til problemformuleringen. Kapitel 7 Dette er specialets perspektiveringskapitel. I dette kapitel udstikkes enkelte mulige perspektiver for det videre forløb for strategisk forvaltning i lyset af den opstillede problemformulering Perspektiv Til besvarelse af problemformuleringen og indsamling af empiriske data, er der valgt et socialkonstruktionistisk perspektiv. Problemformuleringen synes at kalde på dette perspektiv via de værdiladede begreber bidrage til samt forklare, som er italesættende begreber og andres opfattelser, der kan gøres til genstand for fortolkning. Der er her tale om en erken- 13

14 delsesteoretisk dimension, som taler ind i socialkonstruktionismen. Denne erkendelsesinteresse handler om den interesse, der er forbundet med at få svar på ovennævnte begreber fra problemformuleringen. Dette vil danne grundlag for afdækningen af mine empiriske elementer jf. pkt Inspirationen til dette perspektiv er primært indhentet i kilden i denne note. 12 Udgangspunktet for socialkonstruktionismen er, at det som noget består af, afhænger af, hvordan vi iagttager det, som igen hænger sammen med, hvordan andres opfattelse er af begreber. 13 For dem der bekender sig til denne retning gælder, at virkeligheden løbende konstrueres, efterhånden som den italesættes 14 i interaktivitet blandt mennesker. Det har betydning for, hvordan fx direktiver fra forsvarets ledelse opfattes, når de udgives til foranstaltning for medarbejdere længere nede i basisorganisationen; såvel mellem medarbejdere som i relationen mellem medarbejdere og chefer. Det har også betydning for mig som fortolker af de fortællinger, der opstår ved såvel undersøgelserne som ved de to interviews, der gennemgås. I dette speciale fortolker jeg empiriske resultater, der er fortolket af medarbejdere. Dette betegner 2. ordensperspektivet og giver netop det reflekterende perspektiv sin store styrke i at kunne vise eftertænksomhed med sine velovervejede refleksioner over, hvad der ligger indenfor, og hvad der ligger udenfor det emne, der iagttages i forhold til problemformuleringen. Dette slutter kredsen for mig, således at jeg bliver i stand til at analysere, vurdere og konkludere på de kvalitative resultater, der skal til for at kunne besvare problemformuleringen. Det socialkonstruktionistiske perspektiv igennem opgaven vil blive bevaret ved at se bagom tilstandene af nedennævnte punkter igennem analyserne: - Hvorledes ledelsen opfatter udgivelse af hvert af de strategiske forvaltningsdokumenter, - Den strategiske forvalters perception af nye ledelses-, styrings- og forvaltningstiltag i form af strategiske forvaltningsdokumenter, 12 (Morten Knudsen, En guide til litteratur om metode, analysestrategi og videnskabsteori, 2009) 13 Ibid, p (Fehler, Cand. Scient. Soc Joachim Ohrt, Introduktion til diskursanalyse og socialkonstruktivisme, 2010) 14

15 - Den strategiske forvalters evne til at opfatte og tænke i nye organisationsforandringstiltag med henblik på, at nye udstukne rammer forsøges implementeret Teori For at kunne besvare problemformuleringen synes det hensigtsmæssigt at fokusere på den interaktion, der sker mellem forsvarets ledelse og den strategiske forvalter. Direktiver er rammegivende, modsat bestemmelser, der skal følges til punkt og prikke. Dette åbner mulighed for at folde det socialkonstruktionistiske perspektiv ud ved at arbejde med iagttagelser af andres iagttagelser og se, hvordan deres opfattelser interagerer og kommer til udtryk. Dette er socialkonstruktionistisk og vil være den måde jeg arbejder mig igennem specialet; altså at arbejde med andres oplevelser. Der kan på baggrund heraf være meningsdannelse blandt modtagere, der drejer i en eller flere retninger. Til at analysere ledelsens muligheder for og evner til at kommunikere budskaber vælges kommunikationsteori, der kan forklare, hvorvidt kommunikationen er effektiv, fri for støj og uhindret kan trænge igennem til modtageren. Dette understøtter tillige problemformuleringens element om omsætning. Med denne teori, sammenholdt med de strategiske forvaltningsdokumenter og empirisk data i form af interview, søges forklaret om Forsvarskommandoens hensigt reelt bliver bragt til udførelse, i f.m. implementering af disse direktiver. Der findes mange forskellige teorier om kommunikation, hvorfor jeg her kort skal argumentere for, hvorfor jeg valgte Gregory Batesons kommunikationsteori, som var ophavsmand til teorien om systemteoretisk kommunikationsteori. Teorien er bl.a. bygget på baggrund af følgende tese: En forskel, gør en forskel. Tesen påpeger, at budskabers mening er afhængig af en fortolker og ikke af intentionerne bag budskabet. Udtalelsen 15 kom Niels Buur med, da han i 2005 anmeldte Bateson s bog Mentale systemers økologi, og den passede godt ind i det teoriapparat, som anvendes i dette speciale. Det som denne kommunikationsteori ikke kan, er at sætte fokus på medarbejderes accept af forandringer. Dette kan derimod Teori U. Med henblik på at analysere den strategiske forvalteres opfattelse og perception af ledelsesinformation, tænkes at anvende en teori, der kan forklare menneskets evne og vilje til 15 (Niels Buus, Dansk Sygeplejeråd, 2005) 15

16 at modtage og acceptere forandringstiltag i form af fx ny ledelsesinformation, nemlig Scharmers U-teori. Med denne teori søges det at sammenholde empirisk indsamlede data med det teoretiske grundlag ifølge Teori U. Herved søges værdien af hvorvidt den strategiske forvalter kan modtage, anerkende, acceptere og anvende nye informationer og retningslinjer under organisationsforandringer, når de strategiske forvaltningsdokumenter udsendes 16. Det som denne teori ikke kan, er at analysere ledelsens muligheder i forbindelse med kommunikation. Slutteligt findes der rigtigt mange andre teorier omkring ledelse af forandringer i organisationer. Disse kunne med stort sandsynlighed tillige inddrages for at besvare problemformuleringen, der netop stiller et spørgsmål i en tid, hvor der kræves konstant tilpasning af forsvaret, såfremt man konstant skal kunne leve op til de seneste krav, politikerne stiller. Det kunne være teorier såsom: - John P. Kotters traditionelle syn på forandringsledelse og teorierne herom, - Karl E. Weick and Robert E. Quinns teorier om organisationer i forandringer, men som forankringsledelse, - Mintzberg teori om strategi som et fremvoksende mønster, eller - Kurt Klaudi Klausens Strategiske Arenaer (note 12). Da jeg har valgt at stille skarpt på både ledelsen hhv. den strategiske forvalter, kunne det være hensigtsmæssigt at finde teorier, der stiller skarpt på hvert sit område: nemlig som ovenfor nævnt kommunikation hhv. perception Empiri I det efterfølgende redegøres for de centrale og nødvendige empiriske elementer, der anvendes i specialet. Dé centrale tiltag forsvaret har gjort for at styrke sin styring gennem de seneste 10 år omfatter blandt andre følgende strategiske forvaltningsdokumenter: 16 De strategiske forvaltningsdokumenter blev udsendt i løbet af en periode, hvor forsvaret gennemgik en af de største totale organisationsændringer nogensinde. Dette foregik i sidste forsvarsforlig ( ). 16

17 Forsvarets Styringsgrundlag (FKODIR LE ), indført i , Forsvarets Mission, Vision og Strategier (FKODIR LE ), indført i 2007 samt Forsvarets Ledelsesgrundlag (FKODIR 121-5), indført i Disse dokumenter er blevet udarbejdet i perioden efter indførelsen af ovennævnte ERP system, og efter megen kritik, som Rigsrevisionen har offentliggjort i løbet af den seneste periode på år. Dokumenterne indeholder afgørende grundlag for hele forsvarets virke og virksomhed; herunder styring som nævnt ovenfor. Derudover rammer disse dokumenter fint ind i den undren jeg fremstiller ovenfor, fordi de kan være med til at belyse en problemstilling om hvordan information kommunikeres og opfattes, samtidigt med at de er udarbejdet i en tid, hvor forsvarsledelsen havde brug for at iværksætte tiltag for at forbedre sin styring. Disse kriterier lever disse dokumenter op til. Som det første empiriske element ses disse strategiske forvaltningsdokumenter at kunne fungere som empirisk materiale i form af fokuselementer i kommunikationen af ledelsesinformation, der kan danne grundlag for problemformuleringen. De strategiske forvaltningsdokumenter er gode til at afgøre, hvorledes de er kommunikeret ved forsvarsledelsen hhv. opfattet af de strategiske forvaltere. Med henblik på ikke kun at fokusere på empirisk skrevet materiale er det hensigtsmæssigt tillige at gennemføre to interviews med repræsentanter fra forsvarsstaben, der har arbejdet med et eller flere af ovennævnte dokumenter og som kan have indgående kendskab til såvel udarbejdelsen af dokumenterne samt indsigt heri. Derved støtter perspektivet mig i det videre arbejde, hvor jeg bliver observatør til andres meningskonstruktioner. Disse interviews kan bidrage med en mulig indsigt i baggrunden for forsvarsledelsens kommunikations- og implementeringsstrategier for dokumenterne. Interviews af repræsentanter fra forsvarsstaben kan skabe forklaringskraft til problemformuleringen som det andet af empiriske elementer. Dette udgør dog kun den ene side af problemet, såfremt jeg udelukkende fokuserer på ledelsens kommunikation af budskaber og information til niveau 2 myndighederne. Det er derfor nødvendigt også at se på den strategiske forvalter. 17 Dokumentet henviser til et ref. d, der indeholder Forsvarskommandoens koncept for resultat- og produktionsstyring. Disse to dokumenter anvendes synonymt, idet dog FKODIR LE er hoveddokumentet 17

18 Slutteligt kan det nævnes, at interviews giver mig mulighed for at få det kvalitative aspekt med ind som en del af min empiri. Den Strategiske Forvalter er en betegnelse for sagsbehandleren (såvel civil som militær) på forsvarets øverste niveauer (0, I og II), der tidligere var passiv og reproducerende (betegnet som fx en loyal kontrollant) til i dag at være en mere aktiv strategisk spiller i virksomhedsgørelsen af forsvaret, der modsat at være reproducerende mere er initierende 18. Den strategiske forvalter er typisk chef, leder eller mellemleder og kan tillige identificeres som værende under de vilkår, der opstår for embedsmænd under de krydspressede forhold, når der det ene øjeblik kræves militær risikoledelse og i det næste øjeblik skal kunne håndtere optimering af de forvaltningsmæssige opgaver, der kræver virksomhedsledelse 19, samtidigt med at opgaven holdes i centrum. Det er denne person, eller funktion om man vil, der har til opgave at omsætte forsvarsledelsens direktiver, informationer og budskaber til aktive handlinger der udføres på mange niveauer. I den forbindelse er det relevant at se på de strategiske forvaltere på niveau 2, idet kommunikationen til disse gennemgår flere filtre, end tilfældet er på niveau 0 og 1. Disse kan endvidere være så tæt på udarbejdelsen og implementering af dokumenterne, at de naturligt får kendskab hertil. Ligesom for ledelsen støtter perspektivet mig i det videre arbejde, hvor jeg igen bliver observatør til andres meningskonstruktioner i arbejdet med strategiske forvaltere. Som det tredje empiriske element er det hensigtsmæssigt at inddrage, hvorledes den strategiske forvalter ved niveau 2 opfatter de strategiske forvaltningstiltag/-dokumenter. Som nævnt ovenfor har det ikke været muligt indenfor rammerne af opgaveskrivningen at vurdere hele forsvarets pool af strategiske forvalteres opfattelse af ledelseskommunikation. Derfor er det hensigtsmæssigt at se på én enkelt af forsvarets niveau 2 myndigheder, der kunne udgøre det for et repræsentativt udsnit heraf. Et godt bud vil være en af største brugerne af Forsvarskommandoens ydelser, og tillige en af de myndigheder der forbruger flest midler og omfangsmæssigt er størst. Jeg vælger derfor at fokusere på Hæren. Hæren består af langt de fleste ansatte i forsvaret; næsten ud af en samlet styrke på godt ansatte. Samtidigt er Hæren en af de tre myndigheder, der tilsammen med Søværnet og Flyvevåbnet er de eneste, der gennemfører opgaveløsning for forsvaret. Resten af myndighederne er funktionelle tjenester, der hver især er særegne derhen, at de bidrager 18 (Forsvarsakademiet, Den politiske kriger, 2010) 19 (Forsvarskommandoen, Forsvarets Ledelsesgrundlag, 2008), p. 6 18

19 med ydelser til disse tre Operative Kommandoer, og derved i forhold til forsvarets opgaveløsning i relation til dette speciale (for)bliver sekundære. På denne baggrund er det hensigtsmæssigt at vælge Staben ved Hærens Operative Kommando som Case Study for undersøgelse af strategiske forvaltere, idet de fleste af disse netop befinder sig ved stabene. Dette tænkes udført med en spørgeskemaundersøgelse, hvor jeg får mulighed for at få en større population af strategiske forvaltere (volumen/kvantitativt) at undersøge. Desuden underbygger denne form for undersøgelse det socialkonstruktionistiske perspektiv ved, at jeg får mulighed for at tolke andres opfattelser af strategiske forvaltningsdokumenter, og hvordan deres meninger er konstrueret. Derved bliver det perspektiv jeg ser gennem et 2. ordensperspektiv; eller en 2. ordensforståelse. I interviews sker dette gennem den opfattelse, som respondenternes meningsopfattelser, og i spørgeskemaundersøgelsen sker gennem respondenternes svar på forud stillede fastsatte spørgsmål, der har baggrund i teorien. For at sikre bevarelse ud fra det socialkonstruktionistiske perspektiv i spørgeskemaundersøgelsen samt sikre, at respondenternes oplevelser og meninger kan komme til udtryk, har jeg til hovedparten af spørgsmålene åbnet mulighed for, at respondenterne kan udtrykke deres egne meninger i et tekstboksfelt. Deres meninger her vil blive inddraget i analysen for således at bevare perspektivet. Der kan nu opstilles tre empiriske elementer som grundlag for dannelse af det empiriske grundlag: 1. Strategiske forvaltningsdokumenter, 2. Interviews af repræsentanter for forsvarsledelsen samt 3. Spørgeskemaundersøgelse ved en niveau 2 myndighed af strategiske forvaltere. Specielt interessant er det at undersøge ved staben for Hærens Operative Kommando (ST/HOK), om disse dokumenter er kendte og vedkommende for strategiske forvaltere i basisorganisationen, og hvorvidt de anvendes. Såfremt dette ikke er tilfældet, kan det vise sig problematisk for forsvarets ledelses evne til at styre og ikke mindst korrigere sin styring, når det findes nødvendigt. Igen anvendes det socialkonstruktionistiske 2. ordensperspektiv for undersøgelsen på strategiske forvaltere. Dette kommer til udtryk i analysekapitlerne, hvor jeg som fortolker af respondenternes fortolkninger af forhold og spørgsmål om- 19

20 kring de strategiske forvaltningsdokumenter anvender dette perspektiv i min søgen efter en forklaring på problemformuleringen. Udarbejdelse af spørgeskemaer til strategiske forvaltere ved ST/HOK har den fordel, at det på den afsatte tid er relativt nemt får et hurtigt overblik over tilstanden for mange strategiske forvalteres perception m.v. i forhold til de strategiske forvaltningsdokumenter. Det problematiske består i fortolkningen heraf, hvilket derfor gennem besvarelsen vil blive diskuteret. Udarbejdelse af interviews af personale ved Forsvarskommandoen, som repræsentanter for forsvarets ledelse har den fordel, at det giver et indblik i forsvarsledelsens meninger og tolkninger af de udsendte dokumenter, deres vurdering af værdien af de strategiske forvaltningsdokumenter samt deres forventning om, hvordan de anvendes ude i basisorganisationen (2. ordensperspektiv). Afslutningsvis skal det fremhæves, at essensen af de fortolkninger, der er fremkommet på baggrund af empiriindsamling ved FKO og HOK er samlet i henholdsvis bilag 1 og bilag 2. Herfra hentes de vigtigste pointer, der anvendes i analysen Dataindsamling Dette afsnit skal tilføre viden om, hvordan dataindsamling ved hhv. FKO og HOK er foretaget. Formålet hermed er at indføre læser i sammenhængen mellem problemformuleringen, teorierne og empiriindsamlingen og at der eksisterer en tæt kobling imellem alle tre elementer. De detaljerede resultater af empiriindsamling foretaget ved interview og spørgeskemaundersøgelse fremgår af Bilag 1 HOK, Bilag 2 FKO, Bilag 3 FPT, Bilag 5 (FKO 2. interview) og Bilag 7 (CD-rom). I de følgende afsnit er der redegjort for, hvordan spørgsmål og interview er bygget op i forhold til de anvendte teorier Dataindsamling ved Forsvarskommandoen Ved ledelsen i forsvarskommandoen er to repræsentanter udvalgt. Den ene respondent igennem specialet benævnt LR1 har været ansat ved Forsvarskommandoen i mere end 20 år og har herunder med kun ganske få undtagelser udelukkende arbejdet med styring på koncernniveau. Respondenten kan således udtale sig på forsvarets ledelses vegne på et solidt grundlag. Yderligere oplysninger om respondenten kan ses i Bilag 2 FKO. I interviewet var der på forhånd udarbejdet tre grupperinger af spørgsmål tæt knyttet til problem- 20

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Forsvarets. mission og vision

Forsvarets. mission og vision Forsvarets mission og vision Forsvarets mission Ved at kunne kæmpe og vinde fremmer Forsvarets soldater en fredelig og demokratisk udvikling i verden og et sikkert samfund i Danmark Forsvaret Forsvarskommandoen

Læs mere

Bilag 10: Interviewguide

Bilag 10: Interviewguide Bilag 10: Interviewguide Briefing - introduktion Vi skriver speciale om ufrivillig barnløshed, og det, vi er optaget af, er det forløb du og din partner/i har været igennem fra I fandt ud af, at I ikke

Læs mere

Case i DOL valg modulet: Strategisk ledelse i den offentlige sektor

Case i DOL valg modulet: Strategisk ledelse i den offentlige sektor Case i DOL valg modulet: Strategisk ledelse i den offentlige sektor Tag lederskabet når du kan ledelse af xxxx xxxx Tegn: 12326 Afleveringsdato: 19. november 2014. Opgaven må gerne anvendes til undervisningsmateriale.

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

Obligatorisk kompetenceudviklingsforløb for forsvarets civile chefer og ledere på hhv. nederste, mellemste og øverste ledelsesniveau.

Obligatorisk kompetenceudviklingsforløb for forsvarets civile chefer og ledere på hhv. nederste, mellemste og øverste ledelsesniveau. Obligatorisk kompetenceudviklingsforløb for forsvarets civile chefer og ledere på hhv. nederste, mellemste og øverste ledelsesniveau. Generelle forudsætninger: Det styrende for den civile chef/leders kompetenceudvikling

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes vurdering. Eksperternes vurdering af akkrediteringsprocessen og samarbejdet

Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes vurdering. Eksperternes vurdering af akkrediteringsprocessen og samarbejdet Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes vurdering Eksperternes vurdering af akkrediteringsprocessen og samarbejdet med EVA Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Strategisk. Guide til strategisk kompetenceudvikling. for strategisk kompetenceudvikling

Strategisk. Guide til strategisk kompetenceudvikling. for strategisk kompetenceudvikling Guide til strategisk kompetenceudvikling Som myndighedschef er det dit ansvar at sørge for, at din myndighed har en kompetenceudviklingsstrategi. Vi har udarbejdet en guide, hvor du kan få inspiration

Læs mere

MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 12/2014 OM FORSVARETS LAGRE

MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 12/2014 OM FORSVARETS LAGRE Statsrevisorernes Sekretariat Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 12/2014 OM FORSVARETS LAGRE 30. juni 2015 Hermed fremsender jeg min redegørelse til

Læs mere

F.0.3 Juni 2003 Egentlig militærtjeneste

F.0.3 Juni 2003 Egentlig militærtjeneste At-VEJLEDNING F.0.3 Juni 2003 Egentlig militærtjeneste 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes. At-vejledninger bruges til at

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS

Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS Hvad ligger der i kortene. Selvvalgt tema En praktisk organisationsanalyse i selvvalgt virksomhed. Herefter individuel

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

A N A LYSEKONCEPTER. Analyse af den kommunale kommunikation

A N A LYSEKONCEPTER. Analyse af den kommunale kommunikation I N TRODUKTION TIL A N A LYSEKONCEPTER Analyse af den kommunale kommunikation KL har i samarbejde med en gruppe af kommunale kommunikationschefer udviklet en række koncepter, som kan bruges ved måling

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 7. oktober 2004 RN B202/04

RIGSREVISIONEN København, den 7. oktober 2004 RN B202/04 RIGSREVISIONEN København, den 7. oktober 2004 RN B202/04 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 9/03 om Justitsministeriets økonomistyring

Læs mere

Hærens Kommunikationspolitik

Hærens Kommunikationspolitik 2014-2017 Hærens Kommunikationspolitik Hærens Kommunikationspolitik 2014-2017 Vi er imødekomne og offensive Vi udtaler os, hvor det er relevant Vi afstemmer vores budskaber, inden vi udtaler os officielt

Læs mere

MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 23/2014 OM REVISIONEN AF STATSREGN- SKABET FOR 2014

MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 23/2014 OM REVISIONEN AF STATSREGN- SKABET FOR 2014 Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K 18 november 2015 MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 23/2014 OM REVISIONEN AF STATSREGN- SKABET FOR 2014 Hermed fremsender jeg

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Almen studieforberedelse. 3.g

Almen studieforberedelse. 3.g Almen studieforberedelse 3.g. - 2012 Videnskabsteori De tre forskellige fakulteter Humaniora Samfundsfag Naturvidenskabelige fag Fysik Kemi Naturgeografi Biologi Naturvidenskabsmetoden Definer spørgsmålet

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i Finansministeren Den 12. december 2006 Statsrevisoratet Christiansborg Beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand Jeg vil nedenfor give mine kommentarer til beretning 2/06 om statens køb af juridisk

Læs mere

Susanne Teglkamp Ledergruppen

Susanne Teglkamp Ledergruppen Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt LEDERGRUPPEN det dynamiske omdrejningspunkt Copyright 2013 Susanne Teglkamp All

Læs mere

Ligestillingsrapport 2015 fra. Forsvarsministeriet

Ligestillingsrapport 2015 fra. Forsvarsministeriet Ligestillingsrapport 2015 fra Indledning Traditionelt forbindes s kerneydelser med fysisk orienteret arbejde, hvilket bl.a. afspejles i, at særligt det militære område er forholdsvist mandsdomineret. lægger

Læs mere

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis:

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis: Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis Skriftlig refleksion Planlagt refleksion Refleksion i praksis: Klinisk vejleder stimulerer til refleksion

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

INDICIUM. Løbende evaluering af forvaltningernes indsats for at forbedre sagsbehandlingen og borgerbetjeningen

INDICIUM. Løbende evaluering af forvaltningernes indsats for at forbedre sagsbehandlingen og borgerbetjeningen INDICIUM Løbende evaluering af forvaltningernes indsats for at forbedre sagsbehandlingen og borgerbetjeningen Indledning På mødet i Borgerrepræsentationen den 19. juni 2013 blev det besluttet at pålægge

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse Januar 2014 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Projekt- og studievejledning. for. Akademiuddannelsen i Finansiel rådgivning. Gældende fra d. 1. august 2014

Projekt- og studievejledning. for. Akademiuddannelsen i Finansiel rådgivning. Gældende fra d. 1. august 2014 Projekt- og studievejledning for Akademiuddannelsen i Finansiel rådgivning Gældende fra d. 1. august 2014 1 INDLEDNING... 2 2 OVERSIGT OVER EKSAMENSFORMER... 2 3 VIDEREUDDANNELSE... 2 3.1 ADGANG TIL HD

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets understøttelse af sine militære operationer i Afghanistan. Marts 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets understøttelse af sine militære operationer i Afghanistan. Marts 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets understøttelse af sine militære operationer i Afghanistan Marts 2010 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK.

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Resultatkontrakt 2013

Resultatkontrakt 2013 Resultatkontrakt 2013 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning... 1 2. Mission... 1 3. Vision... 1 4. Revisionens fokus... 1 5. Præsentation af produkter og ydelser - opgavehierarkiet... 2 6. Mål og resultatkrav...

Læs mere

UKLASSIFICERET Fagplan 3400 DeMars DIR D 02805227 FEB/2014 HJEMMEVÆRNSSKOLEN FAGPLAN

UKLASSIFICERET Fagplan 3400 DeMars DIR D 02805227 FEB/2014 HJEMMEVÆRNSSKOLEN FAGPLAN UKLASSIFICERET Fagplan 3400 DeMars DIR D 02805227 FEB/2014 HJEMMEVÆRNSSKOLEN Side 1 A. Langt navn Ledelse Maritimt Officerskursus B. Kort navn LED MOK FAGPLAN C. Formål Faget skal udvikle den enkelte kursists

Læs mere

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven.

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven. TIL OPGAVESKRIVEREN Formål med opgaven. Den større skriftlige opgave i biologi er en eksamensopgave, hvor der gives en selvstændig karakter, som tæller med på eksamensbeviset på lige fod med de øvrige

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Att. sekretariatschef Rune Heiberg Hansen acedenmark@acedenmark.dk Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF AT 2 ligger lige i foråret i 1.g. AT 2 er det første AT-forløb, hvor du arbejder med et skriftligt produkt. Formål Omfang Produktkrav Produktbedømmelse Opgavens

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse August 2012 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om tilskud til dansk fiskeri (FIUF-programmet ) Januar 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om tilskud til dansk fiskeri (FIUF-programmet ) Januar 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om tilskud til dansk fiskeri (FIUF-programmet 2000-2006) Januar 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om tilskud til dansk

Læs mere

Rigsrevisionens notat om beretning om Forsvarsministeriets effektiviseringer

Rigsrevisionens notat om beretning om Forsvarsministeriets effektiviseringer Rigsrevisionens notat om beretning om Forsvarsministeriets effektiviseringer December 2016 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2015 om Forsvarsministeriets

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.

Læs mere

Mange professionelle i det psykosociale

Mange professionelle i det psykosociale 12 ROLLESPIL Af Line Meiling og Katrine Boesen Mange professionelle i det psykosociale arbejdsfelt oplever, at de ikke altid kan gøre nok i forhold til de problemer, de arbejder med. Derfor efterlyser

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen AT-eksamen på SSG Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen Litteratur Inspirationsmateriale fra UVM (USB) Primus - grundbog og håndbog i almen studieforberedelse AT-eksamen på EMU Skolens egen folder

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Sammenfatning af udvalgets konklusioner

Sammenfatning af udvalgets konklusioner KAPITEL 2 Sammenfatning af udvalgets konklusioner Kapitel 2. Sammenfatning af udvalgets konklusioner Danmark er et folkestyre og en retsstat. De politiske beslutninger på nationalt, regionalt og kommunalt

Læs mere

Stafetanalyse /Q&A Relay. Pia Lauritzen, ph.d.

Stafetanalyse /Q&A Relay. Pia Lauritzen, ph.d. Stafetanalyse /Q&A Relay Pia Lauritzen, ph.d. Stafetanalyse = en måde at tænke på Stafetkoncepter 3-i-1 Stafetanalyse vs. traditionelle undersøgelsesmetoder Bottom up = traditionelle metoder vendes på

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Konferencerapport:Musikpædagogisk Forskning og Udvikling i Danmark Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Rasmus Krogh-Jensen, stud. mag., Københavns Universitet, Musikvidenskabeligt

Læs mere

STATISTIK OM FORÆLDREANSVARSLOVENS EFFEKT I DE SAGER, DER BEHANDLES I STATSFORVALTNNGERNE

STATISTIK OM FORÆLDREANSVARSLOVENS EFFEKT I DE SAGER, DER BEHANDLES I STATSFORVALTNNGERNE 2011 STATISTIK OM FORÆLDREANSVARSLOVENS EFFEKT I DE SAGER, DER BEHANDLES I STATSFORVALTNNGERNE OPLYSNINGER INDSAMLET I PERIODEN 1. FEBRUAR 2010 TIL 31. JANUAR 2011 INDHOLD 1. BAGGRUND 3 2. KORT OM STATISTIKKEN

Læs mere

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Rapporten vil beskrive : 1) Tilrettelæggelse af undervisningen 2) Gennemførelsen af undervisningen 3) Undervisningsmateriale/Litteratur 4) Erfaringsopsamling,

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Rigsrevisionens notat om beretning om indsatsen over for anbragte børn

Rigsrevisionens notat om beretning om indsatsen over for anbragte børn Rigsrevisionens notat om beretning om indsatsen over for anbragte børn December 2016 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 21/2015 om indsatsen over for anbragte

Læs mere

Jeg er blevet bedt om at redegøre for årsagerne til merforbruget, som er beskrevet i det aktstykke, som jeg har fremsendt til Finansudvalget.

Jeg er blevet bedt om at redegøre for årsagerne til merforbruget, som er beskrevet i det aktstykke, som jeg har fremsendt til Finansudvalget. Finansudvalget 2008-09 Aktstk. 121 Svar på Spørgsmål 1 Offentligt FORSVARSMINISTERENS TALESEDDEL TIL SAMRÅD I FINANSUDVALGET DEN 22. APRIL OM AKTSTYKKE 121. Jeg er blevet bedt om at redegøre for årsagerne

Læs mere

Projektrapporten. - At I kan disponere et emne/område Arbejde systematisk. - At I kan undersøge og afgrænse en problemstilling Indsnævre et problem

Projektrapporten. - At I kan disponere et emne/område Arbejde systematisk. - At I kan undersøge og afgrænse en problemstilling Indsnævre et problem Projektrapporten Krav til projektrapporten - At I kan skrive en sammenhængende rapport - Rød tråd - At I kan disponere et emne/område Arbejde systematisk - At I kan undersøge og afgrænse en problemstilling

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Ref.: a. FPTBST 180-6 Bestemmelse for uansøgt afgang af elever på grund- og videreuddannelser til mellemleder- og leder, juli 2007

Ref.: a. FPTBST 180-6 Bestemmelse for uansøgt afgang af elever på grund- og videreuddannelser til mellemleder- og leder, juli 2007 April 2015 BESTEMMELSE FOR UANSØGT AFGANG AF STUDERENDE VED FORSVARSAKADEMIETS UDDANNELSER. Ref.: a. FPTBST 180-6 Bestemmelse for uansøgt afgang af elever på grund- og videreuddannelser til mellemleder-

Læs mere

EUTOPIA. Gentænkning af ældres boligsituationer og børns hverdagsinstitutioner, så generationer mødes af Heidi Jacobsgaard Schøbel

EUTOPIA. Gentænkning af ældres boligsituationer og børns hverdagsinstitutioner, så generationer mødes af Heidi Jacobsgaard Schøbel EUTOPIA Gentænkning af ældres boligsituationer og børns hverdagsinstitutioner, så generationer mødes af Heidi Jacobsgaard Schøbel Er blevet til med støtte fra Ensomme Gamles Værn Intention 7 INDHOLD Forord

Læs mere

FOKUS BEDØMMELSE. 1.1 Efternavn, fornavn(e) *: Biering, Christian 1.2 MA-nr. *: Grad/Stilling *: KN 1.4 Værn *: FLV

FOKUS BEDØMMELSE. 1.1 Efternavn, fornavn(e) *: Biering, Christian 1.2 MA-nr. *: Grad/Stilling *: KN 1.4 Værn *: FLV FOKUS BEDØMMELSE Bedømmer 0.1 Grad/stilling *: MJ 0.2 Efternavn, fornavn(e) *: Christensen, Finn 0.3 Stillingsbetegnelse og CH A5 tjenestested *: 0.4 MA-nr. *: 152977 1. Bedømte 1.1 Efternavn, fornavn(e)

Læs mere

Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter

Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter Sammenfatning Forældrene er glade for elevplanerne 70 % af skolebestyrelsesmedlemmerne i Skole og Samfunds undersøgelse

Læs mere

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d. Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets indkøb af større materiel. Maj 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets indkøb af større materiel. Maj 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets indkøb af større materiel Maj 2010 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere