Den Strategiske Forvalter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den Strategiske Forvalter"

Transkript

1 2. forsøg Specialetitel: Den Strategiske Forvalter STRATEGISK FORVALTNING Antal ord: (uden tekstbokse m.m.) Vejleder: Stig Brynel STK-11 - STK-E-03 - Hansen, Tim Eggen Forsvaret

2 Abstract This assignment deals with the topic of management in the Defense. It is founded in the problem definition based on a case study at the Army Operational Command s staff whether it can be explained, how the transformation of strategic management actions can contribute to the explanation of the ongoing criticism on strategic management? More than 15 years ago the Defense among other things received so much criticism from the National Audit Office that it was necessary to change its management. This thesis focuses on communication theory from the Defense Commands point of view and Theory U from the view of the Strategic Manager. The conclusion states that the Defense Command did not have sufficient focus on change management of the pointed end through the recent 10 years in order to secure the anchoring of the implementation of its initiatives. The initiatives were never sufficiently transformed, and the Thesis concludes that an enhanced focus on this transformation from both the Defense Command and its subordinate commanders would have contributed to an environment that would have allowed the documents to grow in the strategic manager s awareness. This would probably have put a damper on the management critic from the National Audit Office. 2

3 Resumé Specialet søger at besvare problemformuleringen om, hvorvidt det med udgangspunkt i en case ved Hærens Operative Kommandos stab kan forklares, at forsvaret trods flere strategiske forvaltningsmæssige tiltag, fortsat kritiseres for sin styring? Forsvaret har i det seneste årti iværksat en række strategiske forvaltningsmæssige tiltag, heriblandt udarbejdelse/revision af en række ledelses- og styringsmæssige hoveddokumenter, der skulle styrke forsvarets ledelse og styring. Det var med disse tiltag hensigten, at forsvaret efterhånden som tiltagene blev implementeret fik greb om blandt andet sin styring af virksomheden. Dette har imidlertid ikke været tilfældet, eftersom Rigsrevisionen senest ved en kritisk rapport i juni 2011 fortsat konstaterer, at den nødvendige økonomistyring endnu ikke er til stede. Specialets titel, begrebet den strategiske forvalter indfandt sig i en af Forsvarsakademiets publikationer i 2010, og det kobler sig til den krydspressede sagsbehandler i en offentlig institution, der konstant presses af evnen til at håndtere opgaveløsning på trods af ressourceknaphed på den ene side og forøgede forventningskrav på den anden. Specialet fokuserer på forsvarsledelses evne til at kommunikere sine strategiske forvaltningstiltag og dens evne til at kommunikere disse for at forbedre sin styring; fx for at imødegå Rigsrevisionens kritik af styringen i forsvaret. I dette speciale fokuseres der på de strategiske forvaltningsdokumenter Forsvarets Ledelsesgrundlag (LEGRU), Styring i Forsvaret og Forsvarets Mission, Vision og Strategier (MVS) og på, hvordan disse opfattes af strategiske forvaltere ved staben ved Hærens Operative Kommando. Ved at anvende et teoriapparat, der dels stiller skarpt på ledelsens evne til at kommunikere sin vilje via de tre nævnte strategiske forvaltningsdokumenter og dels behandler de strategiske forvalteres evne til at opfatte, acceptere og følge ditto, argumenteres for ledelsens manglende evne til succesfuldt at føre styrings-, forvaltnings, og ledelsesimplementeringstiltag til ende. Specialet anvender et socialkonstruktionistisk perspektiv ved brug af et casestudy ved staben ved Hærens Operative Kommando med fokus på den strategiske forvalter, hvor der i en undersøgelse indgik 68 strategiske forvaltere. For at inddrage forsvarets ledelses perspektiv blev der gennemført interviews med to repræsentanter fra Forsvarskommandoen. 3

4 På baggrund af gennemførte interviews og spørgeskemaer ved henholdsvis Forsvarskommandoen og staben ved Hærens Operative Kommando er der således indhentet empiri omkring kommunikation, opfattelse, perception og anvendelse af de strategiske forvaltningsdokumenter. Denne empiri er i specialets tre analysekapitler underkastet analyse i forhold til kommunikationsteori og Teori U samt øvrig anvendt litteratur. Det konkluderes i specialet, at den mangelfulde omsætning af de strategiske forvaltningsdokumenter kan bidrage til at forklare Rigsrevisionens fortsatte kritik af forsvarets styring. En optimeret omsætning, og dermed en øget anvendelse af og fokus på de strategiske forvaltningsdokumenters formål, kunne have bidraget til at lægge en dæmper på Rigsrevisionens anførte kritik. Det kan samtidigt fastslås, at der ved ST/HOK har været fravær af mulighed for meningsdannelse om indholdet af dokumenterne, hvilket kun har øget anonymiteten af de strategiske forvaltningsdokumenter. Samtidigt konkluderes det, at samspillet mellem de strategiske forvaltningsdokumenter ikke har været tilstrækkeligt, idet kun et dokument Forsvarets Ledelsesgrundlag lægger op til sammenhæng med de øvrige to dokumenter, samt at dette styringsregime formentlig havde stået sig bedre ved at have været en del af en decideret treenighed. Således kan der svares bekræftende på problemformuleringen. Implementeringstiltagene af de strategiske forvaltningsdokumenter kunne have været bedre kommunikeret, forankrede samt omsat i basisorganisationen, og denne mangel ses afspejlet i og bidrager til at forklare styringskritikken fra Rigsrevisionen. 4

5 Indhold Abstract... 2 Resumé kapitel Indledning Motivation og undren Problemformulering Metode Perspektiv Teori Empiri Blinde pletter Af- og begrænsning kapitel Teori Indledning Teoriforståelse Delkonklusion kapitel Forsvarets Mission, Vision og Strategier Indledning (til kapitlerne 3-5) Analysestrategi (for kapitlerne 3-5) Det strategiske forvaltningsdokument: Forsvarets Mission, Vision og Strategier Kommunikationsteori og interviews i forhold til MVS Teori U og Case ST/HOK i forhold til MVS Delkonklusion kapitel Styring i Forsvaret Det strategiske forvaltningsdokument: Forsvarets Styringsgrundlag Kommunikationsteori og interviews i forhold til Styring i Forsvaret Teori U og Case ST/HOK i forhold til Styring i forsvaret Delkonklusion kapitel Forsvarets Ledelsesgrundlag Det strategiske forvaltningsdokument: Forsvarets Ledelsesgrundlag Kommunikationsteori og interviews i forhold til LEGRU Teori U og Case ST/HOK i forhold til LEGRU Delkonklusion kapitel Konklusion

6 6.1. Indledning Endelig konklusion Refleksion kapitel Perspektivering Bibliografi Bilag 1 HOK... 1 Bilag 2 FKO (1. interview)... 2 Bilag 3 FPT... 1 Bilag 4 (Synopsis vedr. implementering af Virksomhedsmodellen) Bilag 5 (FKO 2. interview)... 1 Bilag 6 Hovedkildekritik... 1 Bilag 7 (CD-rom)

7 1. kapitel 1.1. Indledning Forsvaret er i mange år blevet kritiseret for sin styring af virksomheden. Tilbage i 90 erne fik forsvaret ved flere rapporter kritik af Statsrevisorerne, fordi styringen ikke var tilfredsstillende 1. I sommeren 2011 fik forsvaret en tilsvarende kritik 2, og i den mellemliggende periode kom der tilsvarende et antal kritiske rapporter omkring styring i og af forsvaret 3. Helt aktuelt kunne man forestille sig, at hvis forsvaret ikke hurtigst muligt kunne få greb om sin styring af virksomheden kunne det føre til, at forsvaret sættes under administration. Med andre ord ville forsvarets legitimitet blive sat på spil. Manglende greb om styringen kan desuden medføre, at delegeringen af styringsansvaret fra forsvarsministeriet til Forsvarskommandoen begrænses, som igen vil kunne reducere forsvarets evne til fleksibelt at styre virksomheden 4. Derved fjernes fokus fra forsvarets kerneopgaver og -kompetencer 5, og forsvarets ambition om at være førende på dette område af offentlige institutioner i staten kan komme under pres 6. Det kan med andre ord betale sig for en stor virksomhed som forsvaret at få forbedret styringen; ikke mindst på grund af, at flere andre offentlige institutioner også igennem årene ofte er blevet kritiseret for sin styring 7. Det virker med andre ord ikke ideelt at man fortsat ikke har greb om styringen i betragtning af den tid, der er gået siden problemet blev afdækket i slutningen af 90 erne. Affødt af den oprindelige kritik indførte forsvaret et nyt styringskoncept og et ERP-system 8, der skulle tage højde for denne kritik og skabe orden i styringen. Dette er efter mange år jf. nedenstående figur 1 fortsat endnu ikke lykkes 9. Derudover har forsvaret siden , hvor det hele blev sat i værk, ændret sin organisation mange gange, fået mange nye op- 1 Bl.a. Statsrevisorernes beretninger nr. 9/1991 og nr. 15/1992 (Forsvarsministeriet, Aktstykke 140 omkring indkøb af DeMars., 1998) 2 (Statsrevisorerne, Beretning om forsvarets økonomistyring, 2011) 3 (Rigsrevisionen, 2006), (Rigsrevisionen, 2008) 4 Statsrevisorerne, 2011, Statsrevisorernes bemærkning nederst, forud for side 1. 5 (Forsvarsministeriet, lov om forsvaret, 2001) 6 (Forsvarskommandoen, Forsvarets Mission, Vision og Strategier, 2007) p.10 7 (politireformen, Rigsrevisionen vedr. Politireformen, 2009) 8 ERP = Enterprise Ressource Management. Dansk Forsvars Management Projekt (DeMap) samt Dansk Forsvars Management- og Ressourcestyringssystem (DeMars). 9 Se også interview med REP. forsvarsledelsen Bilag 2 FKO, p. 8 nederst. 7

8 gaver, samt indført nye ledelsesinstrumenter vedr. styring, ledelse og Mission, Vision og Strategi (MVS) som ovenfor nævnt. Kronologien kan ses af figur SR kritiske DeMars Valg af Forsvarets styrings- Forsvarets ledelses- Rapporter opstart SAP filosofi indføres grundlag indføres DeMap aktstykke DEMARS Forsvarets SR kritisk opstart 140 i basis ORG MVS indføres rapport Figur Motivation og undren Min motivation for at skrive dette projekt fik jeg allerede, mens jeg var ansat i forsvarsstaben direkte under forsvarets øverste ledelse. Hovedårsagen til min undren var netop, at man over så lang en årrække vedvarende fik kritik fra Rigsrevisionen til trods for en række iværksatte tiltag. Min første undren er således: At forsvaret over en så lang årrække ikke har fundet greb om sin styring kan undre, og dette giver mig den første undren til formulering af et problem. Når man sidder i forsvarsledelsen synes vejen til den enkelte soldat uendelig lang. Man sidder i små afdelinger og sektioner rundt omkring i forsvarsstaben og pusler med hvert sit mindre område som fx håndtering af indkøbsaftaler, styring af international økonomi, øvelsesvirksomhed på nationalt niveau eller aktindsigtssager i forsvarskommandoens koordinationssektion. Hver gang forsvarsledelsen foretager en ny beslutning om, hvad dens niveau 2 myndigheder skal i gang med, sættes man som sagsbehandler/strategisk forvalter i gang med at udarbejde de nødvendige bagvedliggende analyser, der danner grundlag for konklusion, anbefaling og endelig beslutning for, hvilke(t) direktiv(er) eller ordre(r), som ender med at blive udsendt. Ofte undrede det mig om disse budskaber blev efterkommet, forstået eller endda blot læst, når indholdet af disse var meget overordnet eller måske endda kompliceret eller endnu værre temmelig komplekst. Kunne man endda ved en af forsvarets niveau 2 myndigheder fx staben ved Hærens Operative Kommando slippe af sted med helt at negligere udsendte direktiver, ordrer eller bestemmelser, hvis de blot var oriente- 8

9 rende nok eller ikke føltes helt vedkommende, og hvordan bliver disse ting opfattet? Denne problemstilling har altid undret mig, og dette giver mig min anden undren til formuleringen af et problem. Dette leder mig videre til det næste element i min undren og søgen efter en forklaring på en problemstilling, der kan løfte sløret for kritikken som anført i indledningen: Kommunikationen af budskaber og information. Styring af en virksomhed kan foretages på mange forskellige måder. Nogle virksomheder har meget flade organisationer med meget få ledere og mange specialister, og igen andre har meget hierarkisk opbyggede matrix organisationer. Forsvaret har valgt at opbygge sin organisation meget hierarkisk som en linjestabsorganisation, blandt andet på grund af dens størrelse 10. Den er opbygget under forsvarsministeriet, der betegnes som niveau 0. Forsvarskommandoen betegnes således som niveau 1 som en blandt flere (blandt andre beredskabsstyrelsen, hjemmeværnet og Forsvarets Efterretningstjeneste). Forsvarets 14 underliggende myndigheder betegnes som niveau 2 og under disse niveau 2 myndigheder findes igen yderligere enheder, betegnet niveau 3 myndigheder; fx en brigade i hæren, en eskadre i søværnet eller en eskadrille i flyvevåbnet. Som ovenfor nævnt er der mange måder, hvorpå forsvaret kommunikerer sin information på og derudover gennemfører sin styring 11 på. Men for at kunne dokumentere sine udstukne ordrer til underliggende myndigheder hele vejen ned igennem systemet, benytter forsvarsledelsen sig ofte af skreven information i form af bestemmelseskomplekser, direktiver, vejledninger eller direkte ordrer i form af fx skrivelser. Med andre ord må det således forudsættes, at hvis forsvarsledelsen ønsker at ændre på sin måde at styre virksomheden, fx fordi man er blevet kritiseret af Rigsrevisionen tilstrækkeligt mange gange, så må det nødvendigvis blandt andet ske ved brug af skriftligt materiale. Hvis forsvarsledelsen således har forsøgt at benytte sig af skriftligt materiale til sine underliggende myndigheder med henblik på at rette op på styringen, så kunne det være interessant at se på, hvordan dette materiale er kommunikeret ud, og ikke mindst se på hvordan dette materiale er opfattet af brugeren ude ved niveau 2 myndighederne. Det kan jo undre, at forsvaret gennem dette skriftlige ma- 10 Forsvaret, fundet på forsvarets hjemmeside Forsvaret definerer iht. LE. FKODIR styring som: de ledelsesaktiviteter, der i forbindelse med planlægning, gennemførelse og kontrol sikrer, at de fastsatte mål kan nås gennem en optimal anvendelse af ressourcerne. Med andre ord: Når Rigsrevisionen taler om, at økonomistyringen ikke har været tilfredsstillende, så menes der i dette speciale: Styringen. 9

10 teriale ikke har formået at kommunikere budskabet ud til underliggende myndigheder, der skal være med til at rette op på kritikken, og dette giver mig hermed min tredje undren frem mod formuleringen af et problem. På baggrund af ovenstående opsummeres herunder de fremhævede elementer med henblik på at danne grundlag for diskussion og efterfølgende opstilling af endelig problemformulering. Som overordnet undren anføres forsvarets manglende greb om styring over en længere årrække. Herunder tilfører følgende to forhold input til problemformuleringen: 1. perception af kommunikerede budskaber 2. Forsvarsledelsens kommunikation af budskaber, På baggrund af ovenstående sammenfatning af undrende elementer opstilles følgende problemformulering: 1.3. Problemformulering Hvordan kan omsætningen af de tre strategiske forvaltningstiltag ved staben ved Hærens Operative Kommando bidrage til at forklare den fortsatte kritik af forsvarets styring? I kap.6 i hovedkonklusionen vil problemformuleringen blive besvaret ved opdeling af den i to dele: - Værdien af omsætningen af strategiske forvaltningstiltag. - Disses bidrag til at forklare styringskritikken. Valget af staben ved en af forsvarets niveau 2 myndigheder samt de tre strategiske forvaltningstiltag (fremhævet i figur 1) diskuteres og argumenteres for i afsnittet om empiri. 10

11 1.4. Metode Figur 2 11

12 Fremgangsmåden for specialet består af en undersøgelse af empiriske forhold omkring kommunikation og perception af strategiske forvaltningsdokumenter, der analyseres i forhold til teorier herom i et socialkonstruktionistisk perspektiv. Ideen med dette er at søge forklaring på værdien af den kommunikation, der finder sted mellem forsvarsledelse og strategiske forvaltere samt værdien af den perception, der opstår, når strategiske forvaltningstiltag skal kommunikeres og implementeres. Strukturen for specialet kan ses i ovennævnte figur og er her kort beskrevet: Kapitel 1. Overordnet set præsenteres læseren først for en sammenhængsbeskrivelse, begrundelse for samt fremgangsmåde for specialet. Kapitlet tilrettelægger specialets formål og struktur, metode m.v. Kapitel 2 I andet kapitel diskuteres og gennemgås det introducerede teoriapparatet, der skaber det nødvendige grundlag for at kunne gennemføre de efterfølgende analyser. Kapitlerne 3-5 Disse kapitler analyserer hvert sit strategiske forvaltningsdokument. Analysekapitlerne er i ovennævnte figur 2 placeret i en trekant. MVS udgør det øverste og vigtigste dokument, idet dette indeholder elementer af, hvor man ønsker forsvaret hen (hvad og hvorfor). Derfor tænkes dette dokument at være forudsætningsskabende for de to andre, der i modsætning hertil hver især udgør et ligeværdigt vigtigt ben i mit perspektiv for forsvarsledelsens mulighed for at styre virksomheden. Disse to dokumenter beskriver mere hvordan, man får opfyldt forsvarets mission og vision og under hvilke vilkår. MVS analyseres derfor først. I hvert kapitel analyseres resultaterne fra hhv. interviewene og spørgeskemaundersøgelsen i forhold til de jf. kapitel 2 introducerede teorier. Det socialkonstruktionistiske perspektiv fastholdes. Der anvendes efterfølgende metodik: - Præsentation og kort redegørelse for det strategiske forvaltningsdokument samt diskussion af dette i forhold til de udvalgte teorier. 12

13 - Inddragelse af teoriapparatet i analysen. Nøglebegreber anvendes, der holdes op imod resultater fra undersøgelsen ved ST/HOK samt fra interviews ved Forsvarskommandoen. - På baggrund mine iagttagelser sammenholdt med teorierne gennemføres til sidst en kritisk diskussion i en delkonklusion for at afdække forholdet mellem: Dokumentets formål Analysens resultater Problemformuleringen Kapitel 6 Specialets delkonklusioner samles og diskuteres med henblik på at udlede en hovedkonklusion; herunder dokumenternes interdependens. I diskussionen tages der kritisk stilling den sammenhæng, der er mellem de strategiske forvaltningsdokumenters formål og de resultater analysen i specialet har frembragt, i forhold til problemformuleringen. Kapitel 7 Dette er specialets perspektiveringskapitel. I dette kapitel udstikkes enkelte mulige perspektiver for det videre forløb for strategisk forvaltning i lyset af den opstillede problemformulering Perspektiv Til besvarelse af problemformuleringen og indsamling af empiriske data, er der valgt et socialkonstruktionistisk perspektiv. Problemformuleringen synes at kalde på dette perspektiv via de værdiladede begreber bidrage til samt forklare, som er italesættende begreber og andres opfattelser, der kan gøres til genstand for fortolkning. Der er her tale om en erken- 13

14 delsesteoretisk dimension, som taler ind i socialkonstruktionismen. Denne erkendelsesinteresse handler om den interesse, der er forbundet med at få svar på ovennævnte begreber fra problemformuleringen. Dette vil danne grundlag for afdækningen af mine empiriske elementer jf. pkt Inspirationen til dette perspektiv er primært indhentet i kilden i denne note. 12 Udgangspunktet for socialkonstruktionismen er, at det som noget består af, afhænger af, hvordan vi iagttager det, som igen hænger sammen med, hvordan andres opfattelse er af begreber. 13 For dem der bekender sig til denne retning gælder, at virkeligheden løbende konstrueres, efterhånden som den italesættes 14 i interaktivitet blandt mennesker. Det har betydning for, hvordan fx direktiver fra forsvarets ledelse opfattes, når de udgives til foranstaltning for medarbejdere længere nede i basisorganisationen; såvel mellem medarbejdere som i relationen mellem medarbejdere og chefer. Det har også betydning for mig som fortolker af de fortællinger, der opstår ved såvel undersøgelserne som ved de to interviews, der gennemgås. I dette speciale fortolker jeg empiriske resultater, der er fortolket af medarbejdere. Dette betegner 2. ordensperspektivet og giver netop det reflekterende perspektiv sin store styrke i at kunne vise eftertænksomhed med sine velovervejede refleksioner over, hvad der ligger indenfor, og hvad der ligger udenfor det emne, der iagttages i forhold til problemformuleringen. Dette slutter kredsen for mig, således at jeg bliver i stand til at analysere, vurdere og konkludere på de kvalitative resultater, der skal til for at kunne besvare problemformuleringen. Det socialkonstruktionistiske perspektiv igennem opgaven vil blive bevaret ved at se bagom tilstandene af nedennævnte punkter igennem analyserne: - Hvorledes ledelsen opfatter udgivelse af hvert af de strategiske forvaltningsdokumenter, - Den strategiske forvalters perception af nye ledelses-, styrings- og forvaltningstiltag i form af strategiske forvaltningsdokumenter, 12 (Morten Knudsen, En guide til litteratur om metode, analysestrategi og videnskabsteori, 2009) 13 Ibid, p (Fehler, Cand. Scient. Soc Joachim Ohrt, Introduktion til diskursanalyse og socialkonstruktivisme, 2010) 14

15 - Den strategiske forvalters evne til at opfatte og tænke i nye organisationsforandringstiltag med henblik på, at nye udstukne rammer forsøges implementeret Teori For at kunne besvare problemformuleringen synes det hensigtsmæssigt at fokusere på den interaktion, der sker mellem forsvarets ledelse og den strategiske forvalter. Direktiver er rammegivende, modsat bestemmelser, der skal følges til punkt og prikke. Dette åbner mulighed for at folde det socialkonstruktionistiske perspektiv ud ved at arbejde med iagttagelser af andres iagttagelser og se, hvordan deres opfattelser interagerer og kommer til udtryk. Dette er socialkonstruktionistisk og vil være den måde jeg arbejder mig igennem specialet; altså at arbejde med andres oplevelser. Der kan på baggrund heraf være meningsdannelse blandt modtagere, der drejer i en eller flere retninger. Til at analysere ledelsens muligheder for og evner til at kommunikere budskaber vælges kommunikationsteori, der kan forklare, hvorvidt kommunikationen er effektiv, fri for støj og uhindret kan trænge igennem til modtageren. Dette understøtter tillige problemformuleringens element om omsætning. Med denne teori, sammenholdt med de strategiske forvaltningsdokumenter og empirisk data i form af interview, søges forklaret om Forsvarskommandoens hensigt reelt bliver bragt til udførelse, i f.m. implementering af disse direktiver. Der findes mange forskellige teorier om kommunikation, hvorfor jeg her kort skal argumentere for, hvorfor jeg valgte Gregory Batesons kommunikationsteori, som var ophavsmand til teorien om systemteoretisk kommunikationsteori. Teorien er bl.a. bygget på baggrund af følgende tese: En forskel, gør en forskel. Tesen påpeger, at budskabers mening er afhængig af en fortolker og ikke af intentionerne bag budskabet. Udtalelsen 15 kom Niels Buur med, da han i 2005 anmeldte Bateson s bog Mentale systemers økologi, og den passede godt ind i det teoriapparat, som anvendes i dette speciale. Det som denne kommunikationsteori ikke kan, er at sætte fokus på medarbejderes accept af forandringer. Dette kan derimod Teori U. Med henblik på at analysere den strategiske forvalteres opfattelse og perception af ledelsesinformation, tænkes at anvende en teori, der kan forklare menneskets evne og vilje til 15 (Niels Buus, Dansk Sygeplejeråd, 2005) 15

16 at modtage og acceptere forandringstiltag i form af fx ny ledelsesinformation, nemlig Scharmers U-teori. Med denne teori søges det at sammenholde empirisk indsamlede data med det teoretiske grundlag ifølge Teori U. Herved søges værdien af hvorvidt den strategiske forvalter kan modtage, anerkende, acceptere og anvende nye informationer og retningslinjer under organisationsforandringer, når de strategiske forvaltningsdokumenter udsendes 16. Det som denne teori ikke kan, er at analysere ledelsens muligheder i forbindelse med kommunikation. Slutteligt findes der rigtigt mange andre teorier omkring ledelse af forandringer i organisationer. Disse kunne med stort sandsynlighed tillige inddrages for at besvare problemformuleringen, der netop stiller et spørgsmål i en tid, hvor der kræves konstant tilpasning af forsvaret, såfremt man konstant skal kunne leve op til de seneste krav, politikerne stiller. Det kunne være teorier såsom: - John P. Kotters traditionelle syn på forandringsledelse og teorierne herom, - Karl E. Weick and Robert E. Quinns teorier om organisationer i forandringer, men som forankringsledelse, - Mintzberg teori om strategi som et fremvoksende mønster, eller - Kurt Klaudi Klausens Strategiske Arenaer (note 12). Da jeg har valgt at stille skarpt på både ledelsen hhv. den strategiske forvalter, kunne det være hensigtsmæssigt at finde teorier, der stiller skarpt på hvert sit område: nemlig som ovenfor nævnt kommunikation hhv. perception Empiri I det efterfølgende redegøres for de centrale og nødvendige empiriske elementer, der anvendes i specialet. Dé centrale tiltag forsvaret har gjort for at styrke sin styring gennem de seneste 10 år omfatter blandt andre følgende strategiske forvaltningsdokumenter: 16 De strategiske forvaltningsdokumenter blev udsendt i løbet af en periode, hvor forsvaret gennemgik en af de største totale organisationsændringer nogensinde. Dette foregik i sidste forsvarsforlig ( ). 16

17 Forsvarets Styringsgrundlag (FKODIR LE ), indført i , Forsvarets Mission, Vision og Strategier (FKODIR LE ), indført i 2007 samt Forsvarets Ledelsesgrundlag (FKODIR 121-5), indført i Disse dokumenter er blevet udarbejdet i perioden efter indførelsen af ovennævnte ERP system, og efter megen kritik, som Rigsrevisionen har offentliggjort i løbet af den seneste periode på år. Dokumenterne indeholder afgørende grundlag for hele forsvarets virke og virksomhed; herunder styring som nævnt ovenfor. Derudover rammer disse dokumenter fint ind i den undren jeg fremstiller ovenfor, fordi de kan være med til at belyse en problemstilling om hvordan information kommunikeres og opfattes, samtidigt med at de er udarbejdet i en tid, hvor forsvarsledelsen havde brug for at iværksætte tiltag for at forbedre sin styring. Disse kriterier lever disse dokumenter op til. Som det første empiriske element ses disse strategiske forvaltningsdokumenter at kunne fungere som empirisk materiale i form af fokuselementer i kommunikationen af ledelsesinformation, der kan danne grundlag for problemformuleringen. De strategiske forvaltningsdokumenter er gode til at afgøre, hvorledes de er kommunikeret ved forsvarsledelsen hhv. opfattet af de strategiske forvaltere. Med henblik på ikke kun at fokusere på empirisk skrevet materiale er det hensigtsmæssigt tillige at gennemføre to interviews med repræsentanter fra forsvarsstaben, der har arbejdet med et eller flere af ovennævnte dokumenter og som kan have indgående kendskab til såvel udarbejdelsen af dokumenterne samt indsigt heri. Derved støtter perspektivet mig i det videre arbejde, hvor jeg bliver observatør til andres meningskonstruktioner. Disse interviews kan bidrage med en mulig indsigt i baggrunden for forsvarsledelsens kommunikations- og implementeringsstrategier for dokumenterne. Interviews af repræsentanter fra forsvarsstaben kan skabe forklaringskraft til problemformuleringen som det andet af empiriske elementer. Dette udgør dog kun den ene side af problemet, såfremt jeg udelukkende fokuserer på ledelsens kommunikation af budskaber og information til niveau 2 myndighederne. Det er derfor nødvendigt også at se på den strategiske forvalter. 17 Dokumentet henviser til et ref. d, der indeholder Forsvarskommandoens koncept for resultat- og produktionsstyring. Disse to dokumenter anvendes synonymt, idet dog FKODIR LE er hoveddokumentet 17

18 Slutteligt kan det nævnes, at interviews giver mig mulighed for at få det kvalitative aspekt med ind som en del af min empiri. Den Strategiske Forvalter er en betegnelse for sagsbehandleren (såvel civil som militær) på forsvarets øverste niveauer (0, I og II), der tidligere var passiv og reproducerende (betegnet som fx en loyal kontrollant) til i dag at være en mere aktiv strategisk spiller i virksomhedsgørelsen af forsvaret, der modsat at være reproducerende mere er initierende 18. Den strategiske forvalter er typisk chef, leder eller mellemleder og kan tillige identificeres som værende under de vilkår, der opstår for embedsmænd under de krydspressede forhold, når der det ene øjeblik kræves militær risikoledelse og i det næste øjeblik skal kunne håndtere optimering af de forvaltningsmæssige opgaver, der kræver virksomhedsledelse 19, samtidigt med at opgaven holdes i centrum. Det er denne person, eller funktion om man vil, der har til opgave at omsætte forsvarsledelsens direktiver, informationer og budskaber til aktive handlinger der udføres på mange niveauer. I den forbindelse er det relevant at se på de strategiske forvaltere på niveau 2, idet kommunikationen til disse gennemgår flere filtre, end tilfældet er på niveau 0 og 1. Disse kan endvidere være så tæt på udarbejdelsen og implementering af dokumenterne, at de naturligt får kendskab hertil. Ligesom for ledelsen støtter perspektivet mig i det videre arbejde, hvor jeg igen bliver observatør til andres meningskonstruktioner i arbejdet med strategiske forvaltere. Som det tredje empiriske element er det hensigtsmæssigt at inddrage, hvorledes den strategiske forvalter ved niveau 2 opfatter de strategiske forvaltningstiltag/-dokumenter. Som nævnt ovenfor har det ikke været muligt indenfor rammerne af opgaveskrivningen at vurdere hele forsvarets pool af strategiske forvalteres opfattelse af ledelseskommunikation. Derfor er det hensigtsmæssigt at se på én enkelt af forsvarets niveau 2 myndigheder, der kunne udgøre det for et repræsentativt udsnit heraf. Et godt bud vil være en af største brugerne af Forsvarskommandoens ydelser, og tillige en af de myndigheder der forbruger flest midler og omfangsmæssigt er størst. Jeg vælger derfor at fokusere på Hæren. Hæren består af langt de fleste ansatte i forsvaret; næsten ud af en samlet styrke på godt ansatte. Samtidigt er Hæren en af de tre myndigheder, der tilsammen med Søværnet og Flyvevåbnet er de eneste, der gennemfører opgaveløsning for forsvaret. Resten af myndighederne er funktionelle tjenester, der hver især er særegne derhen, at de bidrager 18 (Forsvarsakademiet, Den politiske kriger, 2010) 19 (Forsvarskommandoen, Forsvarets Ledelsesgrundlag, 2008), p. 6 18

19 med ydelser til disse tre Operative Kommandoer, og derved i forhold til forsvarets opgaveløsning i relation til dette speciale (for)bliver sekundære. På denne baggrund er det hensigtsmæssigt at vælge Staben ved Hærens Operative Kommando som Case Study for undersøgelse af strategiske forvaltere, idet de fleste af disse netop befinder sig ved stabene. Dette tænkes udført med en spørgeskemaundersøgelse, hvor jeg får mulighed for at få en større population af strategiske forvaltere (volumen/kvantitativt) at undersøge. Desuden underbygger denne form for undersøgelse det socialkonstruktionistiske perspektiv ved, at jeg får mulighed for at tolke andres opfattelser af strategiske forvaltningsdokumenter, og hvordan deres meninger er konstrueret. Derved bliver det perspektiv jeg ser gennem et 2. ordensperspektiv; eller en 2. ordensforståelse. I interviews sker dette gennem den opfattelse, som respondenternes meningsopfattelser, og i spørgeskemaundersøgelsen sker gennem respondenternes svar på forud stillede fastsatte spørgsmål, der har baggrund i teorien. For at sikre bevarelse ud fra det socialkonstruktionistiske perspektiv i spørgeskemaundersøgelsen samt sikre, at respondenternes oplevelser og meninger kan komme til udtryk, har jeg til hovedparten af spørgsmålene åbnet mulighed for, at respondenterne kan udtrykke deres egne meninger i et tekstboksfelt. Deres meninger her vil blive inddraget i analysen for således at bevare perspektivet. Der kan nu opstilles tre empiriske elementer som grundlag for dannelse af det empiriske grundlag: 1. Strategiske forvaltningsdokumenter, 2. Interviews af repræsentanter for forsvarsledelsen samt 3. Spørgeskemaundersøgelse ved en niveau 2 myndighed af strategiske forvaltere. Specielt interessant er det at undersøge ved staben for Hærens Operative Kommando (ST/HOK), om disse dokumenter er kendte og vedkommende for strategiske forvaltere i basisorganisationen, og hvorvidt de anvendes. Såfremt dette ikke er tilfældet, kan det vise sig problematisk for forsvarets ledelses evne til at styre og ikke mindst korrigere sin styring, når det findes nødvendigt. Igen anvendes det socialkonstruktionistiske 2. ordensperspektiv for undersøgelsen på strategiske forvaltere. Dette kommer til udtryk i analysekapitlerne, hvor jeg som fortolker af respondenternes fortolkninger af forhold og spørgsmål om- 19

20 kring de strategiske forvaltningsdokumenter anvender dette perspektiv i min søgen efter en forklaring på problemformuleringen. Udarbejdelse af spørgeskemaer til strategiske forvaltere ved ST/HOK har den fordel, at det på den afsatte tid er relativt nemt får et hurtigt overblik over tilstanden for mange strategiske forvalteres perception m.v. i forhold til de strategiske forvaltningsdokumenter. Det problematiske består i fortolkningen heraf, hvilket derfor gennem besvarelsen vil blive diskuteret. Udarbejdelse af interviews af personale ved Forsvarskommandoen, som repræsentanter for forsvarets ledelse har den fordel, at det giver et indblik i forsvarsledelsens meninger og tolkninger af de udsendte dokumenter, deres vurdering af værdien af de strategiske forvaltningsdokumenter samt deres forventning om, hvordan de anvendes ude i basisorganisationen (2. ordensperspektiv). Afslutningsvis skal det fremhæves, at essensen af de fortolkninger, der er fremkommet på baggrund af empiriindsamling ved FKO og HOK er samlet i henholdsvis bilag 1 og bilag 2. Herfra hentes de vigtigste pointer, der anvendes i analysen Dataindsamling Dette afsnit skal tilføre viden om, hvordan dataindsamling ved hhv. FKO og HOK er foretaget. Formålet hermed er at indføre læser i sammenhængen mellem problemformuleringen, teorierne og empiriindsamlingen og at der eksisterer en tæt kobling imellem alle tre elementer. De detaljerede resultater af empiriindsamling foretaget ved interview og spørgeskemaundersøgelse fremgår af Bilag 1 HOK, Bilag 2 FKO, Bilag 3 FPT, Bilag 5 (FKO 2. interview) og Bilag 7 (CD-rom). I de følgende afsnit er der redegjort for, hvordan spørgsmål og interview er bygget op i forhold til de anvendte teorier Dataindsamling ved Forsvarskommandoen Ved ledelsen i forsvarskommandoen er to repræsentanter udvalgt. Den ene respondent igennem specialet benævnt LR1 har været ansat ved Forsvarskommandoen i mere end 20 år og har herunder med kun ganske få undtagelser udelukkende arbejdet med styring på koncernniveau. Respondenten kan således udtale sig på forsvarets ledelses vegne på et solidt grundlag. Yderligere oplysninger om respondenten kan ses i Bilag 2 FKO. I interviewet var der på forhånd udarbejdet tre grupperinger af spørgsmål tæt knyttet til problem- 20

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 12/2014 OM FORSVARETS LAGRE

MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 12/2014 OM FORSVARETS LAGRE Statsrevisorernes Sekretariat Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 12/2014 OM FORSVARETS LAGRE 30. juni 2015 Hermed fremsender jeg min redegørelse til

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i Finansministeren Den 12. december 2006 Statsrevisoratet Christiansborg Beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand Jeg vil nedenfor give mine kommentarer til beretning 2/06 om statens køb af juridisk

Læs mere

Hærens Kommunikationspolitik

Hærens Kommunikationspolitik 2014-2017 Hærens Kommunikationspolitik Hærens Kommunikationspolitik 2014-2017 Vi er imødekomne og offensive Vi udtaler os, hvor det er relevant Vi afstemmer vores budskaber, inden vi udtaler os officielt

Læs mere

Resultatkontrakt 2013

Resultatkontrakt 2013 Resultatkontrakt 2013 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning... 1 2. Mission... 1 3. Vision... 1 4. Revisionens fokus... 1 5. Præsentation af produkter og ydelser - opgavehierarkiet... 2 6. Mål og resultatkrav...

Læs mere

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

UKLASSIFICERET Fagplan 3400 DeMars DIR D 02805227 FEB/2014 HJEMMEVÆRNSSKOLEN FAGPLAN

UKLASSIFICERET Fagplan 3400 DeMars DIR D 02805227 FEB/2014 HJEMMEVÆRNSSKOLEN FAGPLAN UKLASSIFICERET Fagplan 3400 DeMars DIR D 02805227 FEB/2014 HJEMMEVÆRNSSKOLEN Side 1 A. Langt navn Ledelse Maritimt Officerskursus B. Kort navn LED MOK FAGPLAN C. Formål Faget skal udvikle den enkelte kursists

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

HR-målingen 3. runde. Forsvarskommandoen. Rapport Marts 2014

HR-målingen 3. runde. Forsvarskommandoen. Rapport Marts 2014 HR-målingen 3. runde Forsvarskommandoen Rapport Marts 2014 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk

RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om søredningstjenestens effektivitet (beretning nr. 5/02) 1. I mit notat til

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Netbaseret spørgeskemaundersøgelse

Netbaseret spørgeskemaundersøgelse E-læringsmodul til samfundsfag i folkeskolen Netbaseret spørgeskemaundersøgelse It-færdighedsniveau: 1 2 3 4 5 Udarbejdet af: Hasse Francker Christensen Indhold af modulet Indholdsfortegnelse 1 - Hvorfor

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet Bilag 2 Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet I de følgende spørgsmål skal I som gruppe reflektere over, hvad I har gjort for at indfri de faglige krav til projektet. Hvordan har husets

Læs mere

OMDØMMEMÅLING AF FORSVARSMINISTERIETS OMRÅDE

OMDØMMEMÅLING AF FORSVARSMINISTERIETS OMRÅDE OMDØMMEMÅLING AF FORSVARSMINISTERIETS OMRÅDE KØBENHAVN Forsvarsministeriet Rapport, september 2012 EPINION COPENHAGEN EPINION AARHUS EPINION SAIGON RYESGADE 3F 2200 COPENHAGEN DENMARK T: +45 87 30 95 00

Læs mere

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Att. sekretariatschef Rune Heiberg Hansen acedenmark@acedenmark.dk Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Læs mere

FKO Quick Guide. Kom godt igang med FKO Temperaturmåling

FKO Quick Guide. Kom godt igang med FKO Temperaturmåling FKO Quick Guide Kom godt igang med FKO Temperaturmåling FKO GUIDE Temperaturmåling Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 www.socialstyrelsen.dk Udgivet

Læs mere

Statsforvaltningens brev til en borger. Henvendelse vedrørende Ringkøbing-Skjern Kommunes retningslinjer om private børnepasseres brug af vikarer

Statsforvaltningens brev til en borger. Henvendelse vedrørende Ringkøbing-Skjern Kommunes retningslinjer om private børnepasseres brug af vikarer 2014-190698 Statsforvaltningens brev til en borger Dato: 14-0 8-2015 Henvendelse vedrørende Ringkøbing-Skjern Kommunes retningslinjer om private børnepasseres brug af vikarer Du har den 3. september 2014

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

People Test 360 Et testværktøj til at vurdere lederperformance fra alle vinkler

People Test 360 Et testværktøj til at vurdere lederperformance fra alle vinkler People Test 360 Et testværktøj til at vurdere lederperformance fra alle vinkler People Test 360 - PT360 Performance PT360 måler fokuspersonens performance på fem ledelsesmæssige ansvarsområder. Fokuspersonens

Læs mere

HR-MÅLINGEN 4. RUNDE FORSVARSMINISTERIET RAPPORT AUGUST 2015

HR-MÅLINGEN 4. RUNDE FORSVARSMINISTERIET RAPPORT AUGUST 2015 HR-MÅLINGEN 4. RUNDE FORSVARSMINISTERIET RAPPORT AUGUST 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING OVERORDNEDE RESULTATER PRIORITERING AF INDSATSOMRÅDERNE INTERNT BENCHMARK EKSTERNT BENCHMARK: OFFENTLIGT ANSATTE

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 RAPPORT Frederikssund Kommunes hjemmepleje Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Foto: Kenneth Jensen 2/22 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sammenfatning... 5 Metode... 6 Spørgeskemaet... 7 Svarprocenter

Læs mere

Varighed: 8 uger (13,5 ECTS) (I efteråret 2011 inkluderet i fælles forløb med forløbet ProblemUdredende Journalistik (PUJ))

Varighed: 8 uger (13,5 ECTS) (I efteråret 2011 inkluderet i fælles forløb med forløbet ProblemUdredende Journalistik (PUJ)) Journalisthøjskolen Undervisningsplan Efterår 2011 2. semester Indsamling og Analyse Varighed: 8 uger (13,5 ECTS) (I efteråret 2011 inkluderet i fælles forløb med forløbet ProblemUdredende Journalistik

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt benchmark: Offentligt ansatte Side 23 Metode Side 29 2

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Denne rapport kan bruges som undervisningsmateriale om de økonomiske aspekter af myndighedssagsbehandlernes arbejde med udsatte børn

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget)

Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget) Oluf Engell Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget) Partner Tlf 33 34 50 00 oe@bruunhjejle.dk

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret

Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret Ved udviklingen af Innovationsbarometeret har COI lagt vægt på en række væsentlige hensyn, som hver især har nogle konsekvenser for, hvordan dataindsamlingen

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse Januar 2014 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

NOTAT. definitionen af sikkerhedshændelse i lovforslaget om Center for Cybersikkerhed (L 192)

NOTAT. definitionen af sikkerhedshændelse i lovforslaget om Center for Cybersikkerhed (L 192) Forsvarsudvalget 2013-14 L 192 Bilag 6 Offentligt NOTAT 30. maj 2014 om definitionen af sikkerhedshændelse i lovforslaget om Center for Cybersikkerhed (L 192) 1. Begrebet sikkerhedshændelse er et centralt

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Jeg er blevet bedt om at redegøre for årsagerne til merforbruget, som er beskrevet i det aktstykke, som jeg har fremsendt til Finansudvalget.

Jeg er blevet bedt om at redegøre for årsagerne til merforbruget, som er beskrevet i det aktstykke, som jeg har fremsendt til Finansudvalget. Finansudvalget 2008-09 Aktstk. 121 Svar på Spørgsmål 1 Offentligt FORSVARSMINISTERENS TALESEDDEL TIL SAMRÅD I FINANSUDVALGET DEN 22. APRIL OM AKTSTYKKE 121. Jeg er blevet bedt om at redegøre for årsagerne

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af implementeringen af politireformen. December 2008

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af implementeringen af politireformen. December 2008 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af implementeringen af politireformen December 2008 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en

Læs mere

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium marts 2015 2 Introduktion til antropologisk frafalds- og fastholdelsesundersøgelser

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Vejledning til revisionsbekendtgørelsens 1 4, stk. 2, og 13, stk. 2, om opsummering af bemærkninger i revisionsprotokollatet vedrørende årsregnskabet

Vejledning til revisionsbekendtgørelsens 1 4, stk. 2, og 13, stk. 2, om opsummering af bemærkninger i revisionsprotokollatet vedrørende årsregnskabet Finanstilsynets vejledning af 21. december 2001 Vejledning til revisionsbekendtgørelsens 1 4, stk. 2, og 13, stk. 2, om opsummering af bemærkninger i revisionsprotokollatet vedrørende årsregnskabet 1.

Læs mere

Underbilag 9 til Bilag 29 AGPU Delrapport om kompetenceudvikling af forsvarets kortest uddannede (27062007)

Underbilag 9 til Bilag 29 AGPU Delrapport om kompetenceudvikling af forsvarets kortest uddannede (27062007) Initiativer til synliggørelse af AMU systemet overfor medarbejdere, chefer/ledere og udstikkere, og initiativer til håndtering af barrierer omkring anvendelsen af AMU. Initiativer til synliggørelse af

Læs mere

Evaluering af statslige evalueringer

Evaluering af statslige evalueringer Evaluering af statslige evalueringer Agenda Baggrund Undersøgelse af statslige evalueringer Effektundersøgelser Nogle eksempler Aktuelle udfordringer hvor er vi på vej hen? 2 Revisionsordningen i Danmark

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning November 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF

Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Vi ønskede at planlægge og afprøve et undervisningsforløb, hvor anvendelse af

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Spørgeskema nr.: Uge 49 2004 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER. Fakta (interviewerens noter) telefonnummer

Spørgeskema nr.: Uge 49 2004 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER. Fakta (interviewerens noter) telefonnummer SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER Fakta (interviewerens noter) Museum telefonnummer Kontaktperson Henvist til anden kontaktperson (navn) Interviewer Antal opringninger (sæt x per opringning)

Læs mere

Allerød Lærerforening

Allerød Lærerforening Allerød Lærerforening Evaluering af Arbejdstidsaftale 08 Beskrivelse af udvalgte punkter på baggrund af spørgeskemaundersøgelse i december 2010 blandt lærere og børnehaveklasseledere på Allerød Kommunes

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse August 2012 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014 Ankestyrelsens undersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hovedresultater september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner sammenfatning

Læs mere

Medlemsundersøgelsen 2012

Medlemsundersøgelsen 2012 Medlemsundersøgelsen 2012 Fokus på hvilke indsatsområder Foreningen af Speciallæger bør prioritere for at forbedre tilfredshed og loyalitet blandt medlemmerne af Foreningen af Praktiserende Speciallæger

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere

Forsvarschefen har ansvar for opstillingen af de militærfaglige krav til nyt materiel og dermed indflydelse på beslutninger om materielanskaffelser.

Forsvarschefen har ansvar for opstillingen af de militærfaglige krav til nyt materiel og dermed indflydelse på beslutninger om materielanskaffelser. Bilag 1 Forsvarschefens rolle og ansvar i forhold til materielplanlægning Forsvarschefen er ansvarlig for og godkender det såkaldte prioriteringsdirektiv på materielområdet, som prioriterer erstatningsanskaffelser

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om ændringen af støtten til solcelleanlæg. Januar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om ændringen af støtten til solcelleanlæg. Januar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om ændringen af støtten til solcelleanlæg Januar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 25/2013 om ændringen af støtten

Læs mere

Datadrevet HR som ledelsesværktøj

Datadrevet HR som ledelsesværktøj Datadrevet HR som ledelsesværktøj Et bearbejdet og let tilgængeligt datagrundlag skal støtte Forsvarets chefer i deres HR-virke. Grundlaget skal gøre det nemmere at spotte tendenser og sætte prognoser

Læs mere

Modul 6: Ledelse og Organisation 2: Organisation, styring og strategi (5 ECTS point)

Modul 6: Ledelse og Organisation 2: Organisation, styring og strategi (5 ECTS point) Modul 6: Ledelse og Organisation 2: Organisation, styring og strategi (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart forår 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Økonomistyring i staten

Økonomistyring i staten Økonomistyring i staten Del 1 Målbillede Version 1.0 Januar 2014 Indhold 1 Indledning 3 1.1 Formål med vejledningen 3 1.2 Opdatering 3 1.3 Behovet for god økonomistyring i staten 3 1.4 Økonomistyring i

Læs mere

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE # VI OPLEVER, AT MANGE OFFENTLIGE ORGANISATIONER ER UNDER VOLDSOMT PRES. LAD OS HJÆLPE JER! 2 KOORDINERING AF KOMPLEKSE OG TVÆRGÅENDE ARBEJDSPROCESSER

Læs mere

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som:

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som: Mannaz undersøgelse 2011 Rapporten er udarbejdet på baggrund af undersøgelsen gennemført i juni 2011 med svar fra 672 respondenter. Formålet med rapporten er at tage temperaturen på ProjektDanmark og afdække

Læs mere

BEMAFD Pixiebog til jobsøgende

BEMAFD Pixiebog til jobsøgende BEMAFD Pixiebog til jobsøgende Tips til jobsøgning Ikke klassificeret Bemandingsafdelingen 19-12-2014 Tips til jobsøgning Denne Pixiebog er inddelt i nedenstående afsnit som du kan springe direkte til.

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11.

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11. Resultatrapport evaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Foråret 2014 Ref.: TRHJ Dato: 04.11.14 1 1. Indledning Hvert modul skal evalueres minimum 1 gang årligt. I foråret 2014 er der foretaget

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand

Læs mere

Aarhus Kommune - dataudtræk af personaleoplysninger. Statsforvaltningens brev til en borger.

Aarhus Kommune - dataudtræk af personaleoplysninger. Statsforvaltningens brev til en borger. Aarhus Kommune - dataudtræk af personaleoplysninger Statsforvaltningens brev til en borger. 2014-216125 Dato:08-09- 2015 Henvendelse vedrørende Aarhus Kommunes afslag på sammenstilling af oplysninger (dataudtræk)

Læs mere

Dato og forløbsplan MDI efterår 2013. Ledelse og organisation. Delmoduler: Organisation og processer. Organisation, styring og strategi.

Dato og forløbsplan MDI efterår 2013. Ledelse og organisation. Delmoduler: Organisation og processer. Organisation, styring og strategi. Anita Monnerup Pedersen Studiekoordinator for Ledelse og organisation 05-04- 2013 Dato og forløbsplan MDI efterår 2013 Ledelse og organisation Professionsinstituttet KLEO ledelse og organisationsudvikling

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed,

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Ny metode bag læsertal i Index Danmark/Gallup

Ny metode bag læsertal i Index Danmark/Gallup Ny metode bag læsertal i Index Danmark/Gallup Parterne bag Index Danmark/Gallup har med virkning fra 1. januar 2009 implementeret en række ændringer til optimering af metoden bag læsertallene i Index Danmark/Gallup.

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Registreringsudvalget for Energimærkning af Små Ejendommes. af 24. november 2005 Afslag på beskikkelse som energikonsulent

Registreringsudvalget for Energimærkning af Små Ejendommes. af 24. november 2005 Afslag på beskikkelse som energikonsulent (Energi- og vandbesparelser i bygninger) Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form...[klager] over Registreringsudvalget for Energimærkning af Små Ejendomme af 24. november 2005 Afslag på beskikkelse

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...

Læs mere