JUNI 2014 MAERSK OIL. Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM) for etablering og drift af Adda og Tyra N

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "JUNI 2014 MAERSK OIL. Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM) for etablering og drift af Adda og Tyra N"

Transkript

1 JUNI 2014 MAERSK OIL Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM) for etablering og drift af Adda og Tyra N

2

3 ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby TLF FAX WWW cowi.dk JUNI 2014 MAERSK OIL Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM) for etablering og drift af Adda og Tyra N PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. 1 VERSION 04 UDGIVELSESDATO 27 juni 2014 UDARBEJDET ERP, MORH, JEK, HLE, MRWA, UKBR, KLFE, JLM KONTROLLERET MORH, ERP TTAN GODKENDT TTAN

4

5 Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM) for Adda og Tyra N. 5 INDHOLD 1 Resumé Introduktion Beskrivelse af projektet Det omgivende miljø Miljøeffekter i anlægsfasen Miljøeffekter i driftsfasen Dekommissionering Miljøeffekter af uheld Natura 2000 screening Socioøkonomisk vurdering Kumulative effekter Grænseoverskridende effekter Forebyggelse og Afværgeforanstaltninger 21 2 Introduktion Adda- og Tyra LC-felterne 23 3 Omfang og metode Beskrivelse af det eksisterende miljø og socioøkonomiske forhold Konsekvensvurdering Vurdering af miljøkonsekvens 31 4 Nationale og internationale krav VVM-lovgivning Havmiljøloven Kvoteloven NEC-direktivet IE-direktivet Natura Espoo-konventionen 36

6 6 Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM) for Adda og Tyra N. 4.8 OSPAR-konventionen Havstrategidirektivet Offshorehandlingsplan 37 5 Alternative udbygningsløsninger alternativet Alternativer Alternative rørledninger Borealternativer 41 6 Beskrivelse af anlægsfasen Generelt Etablering af brønde Etablering af platforme Etablering af rørledninger Udbygning af Tyra Øst 65 7 Beskrivelse af driftsfasen Drift af Adda- og Tyra N-platformene Drift af rørledninger Behandling af olie og gas Udledning af produktionsvand Emissioner 69 8 Det omgivende miljø Introduktion Vanddybde og sediment Hydrografiske forhold Økologiske forhold Beskyttede områder Kommercielle aktiviteter 83 9 Miljøeffekter i anlægsfasen Potentielle effekter Udledninger fra borerig Emissioner til atmosfæren Effekter af nedlægning af rørledninger Støj og lys Miljøeffekter i driftsfasen Potentielle effekter Udledninger til havet Emissioner til atmosfæren Affald 122

7 Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM) for Adda og Tyra N Effekter af den fysiske tilstedeværelse af platforme Støj og lys Risiko for skibskollisioner Miljøeffekter under dekommissionering Regulering af dekommissionering Adda og Tyra N dekommissionering Miljøeffekter af uheld Blow-out Brud på rørledninger Andre udledninger som følge af uheld Natura 2000 screening Effekter af planlagte aktiviteter Effekter af oliespild i forbindelse med blow-out Socioøkonomisk vurdering Indledning Metode Afgrænsning Fiskeriet og turismens økonomiske betydning i udgangspunktet (0-alternativet) De afledte konsekvenser af miljøpåvirkningerne Konklusion Kumulative effekter Kumulative effekter med andre olie/gas relaterede aktiviteter Kumulative effekter med andre aktiviteter Grænseoverskridende effekter Planlagte aktiviteter Ikke planlagte aktiviteter Sammenfatning. Miljøkonsekvens Forebyggelse og Afværgeforanstaltninger Miljøledelse BAT/BEP Projektspecifik miljøledelse Afværgeforanstaltninger 167

8 8 Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM) for Adda og Tyra N. 19 Datakvalitet og begrænsninger Omgivende miljø Miljøvurdering af planlagte udledninger Miljøvurdering af udledninger ved uheld Miljøvurdering af udlægning af rørledninger Miljøvurdering af støj og lysemissioner Socio-økonomisk vurdering Kumulative effekter Referencer 172 BILAG Appendix 1A PEC/PNEC diagrams

9 VVM Adda og Tyra N 9 1 Resumé 1.1 Introduktion Denne VVM redegørelse beskriver de potentielle miljøpåvirkninger af udviklingen af Adda- og Tyra LC-felterne, herunder etableringen af platformene Adda og Tyra North LC (Tyra N), og opfylder hermed kravet om, at der skal udfærdiges en Vurdering af Virkning på Miljøet (VVM redegørelse) for at opnå tilladelse til at efterforske og producere olie og gas offshore. De to felter ligger ca. 250 km vest for den jyske vestkyst og omtrent 5 og 10 km nord for de allerede eksisterende Tyra Øst og Tyra Vest anlæg. Tyra LC-feltet ligger umiddelbart sydvest for Adda-feltet. Felterne indeholder reservoirer af gas og olie, som Maersk Oil planlægger at udvikle. Redegørelsen indeholder: En teknisk beskrivelse af anlæggene, deres konstruktion og driftsforhold En beskrivelse af det eksisterende miljø i området og de socioøkonomiske forhold der potentielt kan påvirkes af projektet. Konsekvensvurdering, herunder Natura 2000 screening, og en vurdering af grænseoverskridende effekter samt mulige afværgeforanstaltninger. Beskrivelse af afværgeforanstaltninger På baggrund af en række faste vurderings kriterier vedrørende effektens natur, effektens omfang, geografisk udbredelse og effektens varighed, er størrelsen af de miljømæssige virkninger (miljøkonsekvensen) af de forskellige operationer og hændelser i projektforløbet karakteriseret vha. følgende kategorier: i) Ikke påvirket, ii) Ubetydelig påvirkning, iii) Mindre påvirkning, iv) Moderat påvirkning og v) Betydelig påvirkning.

10 10 VVM Adda og Tyra N 1.2 Beskrivelse af projektet Projektet omfatter opstilling af op til to ubemandede platforme, henholdsvis en 4- benet jacket platform på Adda-feltet og en STAR platform på Tyra LC-feltet. De forbindes med rørledninger på 11,6 km til Tyra Øst, hvor behandling af produktion og udledninger af produktionsvand og atmosfæriske emissioner vil finde sted. Udlægningen af rørledninger vil ske fra et udlægningsfartøj. Der er planlagt boring af op til 22 brønde fra en borerig, der bugseres til området. Det forventes at anlægsfasen begynder i Når Adda og Tyra LC er i drift, vil produktionen ledes op på platformene ved hjælp af trykket i reservoiret og en separation af væske og gas finder sted, hvorefter de to strømme sendes den pumpes til Tyra Øst for videre behandling. I separationsprocessen adskilles olie, gas og produktionsvand, som indeholder oliestoffer og andre kemikalier. Al udledning af produktionsvand og emissioner til atmosfæren i forbindelse med produktionen vil foregå fra Tyra Øst Maersk Oil har overvejet flere alternative udviklingsmuligheder for felterne, hvor det såkaldte 0-alternativ er ikke at udvikle felterne. Derudover har udvinding fra undervandsanlæg og fra andre typer af platforme været under overvejelse. Den udvalgte løsning er det bedst mulige alternativ ud fra tekniske, økonomiske, sikkerhedsmæssige og miljømæssige hensyn. 1.3 Det omgivende miljø Vanddybden ved Adda og Tyra N er ca. 40 m og området er domineret af nordøst gående strømme. Området ved felterne kan økologisk set karakteriseres som følger: Den biologiske produktion er relativ lav dikteret af at vandmasserne er lagdelte i forårs- og sommerperioden og fuldt opblandede om vinteren. Området ligger mere end 100 km fra områder, hvor der udvikles højproduktive hydrografiske fronter, der bl.a. er opvækstområde for fiskelarver og et vigtigt fourageringsområde for havfugle. De mest almindelige fisk i området er sild, ising, grå knurhane, hvilling og tobis Det er konstateret at torsk, ising, rødspætte, håising, hvilling, grå knurhane og makrel gyder i området. Feltet ligger langt fra de vigtigste fugleområder i Nordsøen. I vinterperioden kan der dog forekomme arter som mallemuk, ride, sule og lomvie. Dette skyldes ikke, at området har særlig betydning for disse arter, men er resultatet af, at netop disse arter spredes over hele Nordsøen i vinterhalvåret. Tætheden af de pågældende arter i projektområdet er relativt lavt i forhold til andre steder i Nordsøen, hvor der er bedre fødemuligheder end i den centrale Nordsø. Af havpattedyr vil der især kunne forekomme marsvin og strejfende spættet sæl, men området er ikke et kerneområde for disse arter.

11 VVM Adda og Tyra N 11 Sydøst for Adda- og Tyra N-platformene ligger to Natura 2000 områder: Det tyske Natura 2000 område DE Doggerbank, som ligger 27 km fra Adda- og Tyra N-platformene, samt det hollandske Natura 2000 område NL Doggerbank, som ligger i forlængelse af det tyske. De øvrige udpegede marine Natura 2000 områder i Nordsøen ligger tæt ved kysten langt fra Adda- og Tyra N- platformene. De vigtigste kommercielle aktiviteter i den centrale Nordsø er olie- og gasproduktion samt fiskeri. Området omkring Adda- og Tyra N-platformene har en vis betydning for det danske tobisfiskeri. Fiskeriet foregår med trawl i perioden april til juli. Desuden fanges især rødspætte, torsk og brisling. Området er af mindre betydning for andre landes fiskeri. 1.4 Miljøeffekter i anlægsfasen I VVM redegørelsen er følgende potentielle effekter i anlægsfasen vurderet: Effekter af planlagte udledninger til havet under boring af brønde, cementering og færdiggørelse af brønde samt tryktestning af rørledninger Effekter af nedlægning af rørledninger Effekter af støj og lys Emissioner til atmosfæren Affald Planlagte udledninger fra borerig Under boring af de 22 brønde udledes borespåner og vandbaseret boremudder. Det forventes at der ved boring af de 22 brønde udledes omtrentlig tons borespåner og m³ vandbaseret mudder. Det er vurderet at de miljømæssige effekter af de planlagte udledninger fra boreriggen i forbindelse med boringer af de 22 brønde vil være forholdsvis begrænset: Det er således vurderet at: Effekter af faner af faste bestanddele af boremudder og borespåner på æg og larver af torsk, hvilling, ising, rødspætte, håising, grå knurhane og makrel, som kan forekomme omkring Adda- og Tyra N-platformene i gydeperioden, vil være begrænset til et område inden for en radius i størrelsesordenen maks. 750 m fra platformene. Desuden er det muligt at vandlopper indenfor en radius af ca. 150 m vil påvirkes. Flugtadfærd hos sild kan potentielt observeres ud til m fra platformen. Det vurderes imidlertid, at sådanne effekter på ingen måde vil have målelige effekter på bestandene. Udledningerne vil have begrænset effekt på bundfaunaen i området. Hvis der opstår effekter vurderes det, at de vil være begrænset til faunaen indenfor en

12 12 VVM Adda og Tyra N radius af højst 7500 m fra platformene. Hvis bundfaunaen påvirkes forventes det at den er genetableret 0,5 2 år efter at borearbejdet er afsluttet. Modelberegninger af spredningen af udvalgte kemikalier viser at der potentielt kan opstå toksiske effekter på organismer i vandsøjlen indenfor mindre end 100 meter og op til meter fra riggen i udledningsfanens retning. Det vurderes imidlertid at giftvirkninger på fiske- æg og larver og andre plankton organismer omkring Adda og Tyra N ikke vil have målelige effekter på bestandene. Ved anvendelse af de opstillede miljøkonsekvens kriterier er det vurderet: At udledning af de faste bestanddele i boremudder og borespåner for de 22 brønde vil påvirke vandkvalitet/plankton og fisk i mindre grad og påvirke bundfaunaen i moderat grad. Det er vurderet at luftkvalitet, havpattedyr, fugle, Natura 2000 områder og kystnære habitater ikke påvirkes At udledning af borerelaterede kemikalier for de 22 brønde vil påvirke vandkvalitet/plankton og fisk i mindre grad. Luftkvalitet, bundfauna, havpattedyr, fugle, Natura 2000 områder, og kystnære habitater vil ikke blive påvirket Emissioner til atmosfæren Emissioner til atmosfæren under anlægsfasen stammer fra energiforbruget på boreriggen, transportaktiviteter forbundet med anlægsarbejdet herunder helikopterflyvning af mandskab, vagtskibe og forsyningsbåde samt installation af platforme og udlægning af rør på havbunden. Den samlede effekt af emissioner fra konstruktionsfasen på luftkvaliteten vurderes at blive begrænset. Emissionen sker yderligere på åbent hav langt med god spredning og langt fra beboede områder. Det er således beregnet og vurderet at: Den største udledning af NO X og SO X i anlægsfasen, henholdsvis ca. 90 % og 93 %, vil ske i forbindelse med borearbejdet. Udledningen herfra vil ske over relativ lang tid dvs. over perioder for hver brønd på ca. 120 dage. Den største udledning af CO 2, CH 4 og nmvoc i anlægsfasen, henholdsvis ca. 57 %, 98% og 91%, vil ske i forbindelse med produktionstest. Udledningen herfra vil ske over en relativ kort periode og over i alt 56 dage fordelt over hele boreperioden som er 6 år og 8 måneder for alle 22 brønde. Anlægsarbejdet (eksklusiv produktionstest) giver anledning til en gennemsnitlig årlig CO 2 udledning svarende til ca. 2 % af den samlede årlige udledning i 2013 fra Mærsk installationer i Nordsøen. For NO X vil det dreje sig om en andel svarende til 8 %, SO X 16 %, CH 4 0,03% og nmvoc 1%. Emissionerne fra produktionstest sker over flere korte perioder og giver anledning til den mest koncentrerede udledning relateret til anlægsfasen. Specielt udledningen af VOC er er betydelige set i forhold til den øvrige udledning af VOC fra Adda og Tyra N.

13 VVM Adda og Tyra N 13 Udledning af nmvoc svarer til ca. 76 % og CH 4 til ca. 12 % af Maersk Oil s årlige udledning. nmvoc erne har primært en regional effekt idet stofgruppen blandt andet er med til at danne ozon i den nedre del af atmosfæren, hvilket har en potentiel skadelig effekt på plantevækst og menneskers helbred. Set i forhold til den samlede danske emission af nmvoc, som udgør ca ton per år, udgør udledningen fra udvikling af Adda- og Tyra LC-felterne i anlægsfasen kun omkring 1,3 % og må i den sammenhæng anses for at være ubetydelig. Ved anvendelse af de opstillede miljøkonsekvenskriterier er det vurderet, at emissioner til atmosfæren under anlægsfasen samlet set kan påvirke luftkvaliteten i moderat grad Effekter af nedlægning af rørledninger Det er vurderet at de miljømæssige effekter af nedlægning af de 11,6 km rørledninger fra Adda via Tyra N til Tyra Øst vil være begrænsede: I selve udgravningsfeltet og i et ca m bredt bælte omkring rørledningen vil de fleste organismer formentlig blive slået ihjel pga. direkte påvirkning og kraftig sedimentation af partikler Indenfor en afstand af m fra rørledningen vil organismerne blive mindre påvirket, men dog markant som følge af sedimentation af grovkornet materiale, der er hvirvlet op under operationen. I større afstand vil organismerne blive påvirket mindre markant som følge af sedimentation af finkornet materiale spredt ved nedgravningsoperationen. Det forventes at bundfaunasamfundene i og udenfor renden med rørledningen vil genetableres relativt hurtigt efter arbejdets ophør. Umiddelbart efter, at gravearbejdet er afsluttet vil bundfaunaarter invadere det påvirkede område, og høje tætheder af hurtige kolonisatorer kan forventes inden for en måned afhængigt af sæsonen og efter 0,5 2 år vil et stabilt bundfaunasamfund have udviklet sig Umiddelbart efter nedlægningen af rørledningerne forventes at den åbne grav vil blive invaderet af fisk som f.eks. fladfisk og torsk, der tiltrækkes af ujævn havbund som giver beskyttelse mod rovdyr, der efterstræber fiskene. Efterhånden som graven opfyldes vil denne effekt forsvinde. Under nedlægningsarbejdet kan der opstå flugtreaktioner hos fisk pga. forhøjede sedimentkoncentrationer ved havbunden. Det kan ikke udelukkes at planktonorganismer påvirkes af suspenderet sediment i umiddelbar nærhed af graveområdet Ved anvendelse af de opstillede miljøkonsekvenskriterier er det vurderet, at nedlægning af rørledninger vil påvirke vandkvalitet/plankton og fisk i ubetydelig grad og bundfauna i mindre grad og at luftkvalitet, havpattedyr, fugle, Natura 2000 områder og kystnære områder ikke påvirkes.

14 14 VVM Adda og Tyra N Støj og lys Forskellige operationer i anlægsfasen vil uundgåeligt forårsage støj under vandet, der kan påvirke marine organismer, herunder nedramning af lederør (well conductor casing) og pæle (skirt piles), selve boringen, fartøjer og installation af platform. Boreriggen vil operere alle døgnets 24 timer og vil derfor være oplyst om natten. Riggen er også forsynet med navigationslys og under brøndtestning udsendes en lang flamme fra flaren, der lyser betydeligt op om natten. Det er vurderet at de miljømæssige effekter af støj og lys under anlægsfasen vil være begrænsede. Det er således vurderet: At hvaler og sæler der måtte opholde sig i umiddelbar nærhed af boreriggen eller platformen (< 100 m fra kilden) kan få høreskader. Risikoen for at der opstår høreskader hos hvaler kan forhindres ved at indlede nedramningen med soft start. At marsvin og andre hvaler vil flygte ud af et område, der ligger indenfor km fra nedramningsstedet i det tidsrum, hvor nedramningen foregår. Sæler vil også flygte under nedramningsarbejderne At flugtreaktioner hos marsvin andre hvalarter og sæler som følge af undervandsstøj fra boreriggen under boring kun vil forekomme helt tæt ved riggen/platformen (indenfor af afstand af højst 100 m) hvis de overhovedet påvirkes. Der er således eksempler på at støjen fra boring ved kilden ligger under tærskelgrænsen for flugtreaktion hos marsvin og sæler, som derfor ikke påvirkes At ekkolokationen hos tandhvaler ikke vil påvirkes af boringen At kommunikationsfrekvenser hos både tandhvaler og bardehvaler potentielt kan påvirkes. For vågehvalers vedkommende indenfor 100 m fra riggen. For marsvin kan maskering af kommunikationsfrekvensen ikke udelukkes ud til afstande på op til 1 km fra borestedet At flugtreaktioner fra undervandsstøj fra skibe hos hvaler og sæler vil kunne forekomme ud til en afstand af hhv. 500 m 1 km og m fra et passerende fartøj. At undervandsstøj fra udbygningsoperationer kun har en marginal effekt på fisk, hvis de da påvirkes overhovedet At eventuelt negative effekter af lys på fugle er marginale i forhold til det forhold at dårligt vejr er generelt skyld i at store mængder af fugle omkommer under træk over havområder Ved anvendelse af de opstillede miljøkonsekvenskriterier er det vurderet, at støj og lys i anlægsfasen vil påvirke fisk, havpattedyr og fugle i mindre grad og at luftkvalitet, vandkvalitet/plankton, bundfauna, Natura 2000 områder og kystnære habitater ikke påvirkes.

15 VVM Adda og Tyra N Miljøeffekter i driftsfasen Når Adda- og Tyra LC-felterne er udviklet og platformene er i drift, kan det have de følgende potentielle påvirkninger: Effekter af udledninger til havet fra Tyra Øst. Emissioner til atmosfæren Effekter af fysisk tilstedeværelse af platformene Effekter af støj og lys Risiko for skibskollisioner Planlagte udledninger til havet Olie og gas fra Adda- og Tyra LC-felterne vil blive behandlet på Tyra Øst og således give anledning til øget udledning af produktionsvand og øget emission til atmosfæren fra Tyra Øst. Der er gennemført en miljøvurdering af udledningen af produktionsvand fra Tyra Øst, hvor også produktionsvandet fra Adda og Tyra N indgår. Vurderingen er baseret på Risk Based Approach tilgangen (RBA), som blev implementeret af OSPAR i 2012 og er baseret på et worst case scenarie, hvor det antages, at den forventede maksimale mængde produktionsvand udledes. Resultatet viser en påvirkningsgrad, der er sammenlignelig med påvirkningsgraden i 2013, hvor bidraget fra Adda og Tyra N ikke er medtaget. Naturligt forekommende stoffer i produktionsvandet bidrager med 31 % af påvirkningsgraden. De områder, der potentielt kan påvirkes af udledningen af produktionsvand, strækker sig 13,6 km i nordøstlig retning fra Tyra Øst og udgør et areal på ca. 14 km x 5 km. Samlet set og med anvendelse af de opstillede miljøkonsekvenskriterier er det vurderet, at ekstra udledning af produktionsvand ved Tyra Øst, som følge af produktionen fra Adda og Tyra N, vil påvirke vandkvalitet/plankton, bundfauna og fisk i mindre grad og at luftkvalitet, havpattedyr, fugle, Natura 2000 og kystnære habitater ikke påvirkes Emissioner til atmosfæren I driftsfasen vil tilslutningen af Adda og Tyra N brønde føre til et yderligere bidrag til emissionerne primært fra energiproduktion, flaring og vedligeholdelsesaktiviteter. Produktionen på Adda- og Tyra LC-felterne giver anledning til en samlet årlig CO 2 udledning svarende til ca. 3 % af den samlede årlige udledning i 2013 fra Maersk Oil s aktiviteter i Nordsøen. For NO X vil det svare til 2 %, SO X 0,1 %, CH 4 1 % og nmvoc 0, 9 %. Den samlede udledning fra Adda- og Tyra LC-felterne er således begrænset i forhold til den samlede årlige emission fra felterne i Nordsøen og vil

16 16 VVM Adda og Tyra N endvidere foregå til havs, hvor stofferne spredes hurtigt og hvor der er langt til befolkede områder. Emissioner til atmosfæren som følge af drift af Adda-og Tyra LC-felterne vurderes på den baggrund og med anvendelse af de opstillede miljøkonsekvenskriterier, at kunne påvirke luftkvaliteten i moderat grad Affald Der vil ikke blive genereret noget affald på platformene i driftsfasen. Besøg på platformene i forbindelse med vedligeholdelse begrænser sig maksimalt til 12 timer, og eventuelt affald medtages når platformen forlades. Alt affald fra Maersk Oil s platforme transporteres til land, hvor det genanvendes, afbrændes eller deponeres jf. gældende lovgivning. Dette gælder også for affald genereret i anlægsfasen Effekter af den fysiske tilstedeværelse af platforme Sammenfattende kan konkluderes at den fysiske tilstedeværelse af platformene vil have følgende effekter: Benene på platformene vil tildække ubetydelige arealer med bundfauna, og arealet vil ikke længere være et tilgængeligt habitat for blødbundsfauna Det forventes at de to platforme vil komme til at fungere som kunstige rev, der vil blive begroet med fastsiddende organismer og som tiltrækker fisk og sandsynligvis også marsvin Platformene vil kunne fungere som et hvilested for fugle, især småfugle, som vadefugle og arter af drosler, bynkefugle, sangere og finker, der er på træk over Nordsøen. Platforme kan også tiltrække havfugle udenfor ynglesæsonen. Ved anvendelse af de opstillede miljøkonsekvenskriterier er det vurderet, at den fysiske tilstedeværelse af platformene Adda og Tyra N vil have positiv effekt på fisk, havpattedyr og fugle og påvirke bundfaunaen i mindre grad. Luftkvalitet, vandkvalitet/plankton, Natura 2000 områder, kystnære habitater påvirkes ikke Støj og lys Der vil ikke genereres støj af betydning på de ubemandede platforme. Belysning på de ubemandede platformene begrænser sig imidlertid til navigationslys. Det vurderes derfor, at støj og lys ikke vil påvirke marine organismer eller fugle i driftsfasen Risiko for skibskollisioner Risikoen for skibskollisoner vurderes til at være minimal da Adda- og Tyra N- platformene ikke ligger på nogen større trafikrute og der etableres sikkerhedszoner med en radius på ca. 500 m omkring platformene.

17 VVM Adda og Tyra N Dekommissionering Afviklingen af udstyr og faciliteter i et oliefelt, der ikke længere er rentabelt er reguleret af både dansk lov og internationale konventioner. Reguleringen sætter rammerne for, hvad der skal gøres med platforme, rørledninger og andet materiel. Adda- og Tyra LC-felterne har forventede levetider på 27 år, hvorefter det forventes at platformene adskilles og delene transporteret til land for enten at blive genbrugt eller destrueret. Materiel i brønde forventes fjernet med efterfølgende lunkning af brøndene med cement. Rørledninger tømmes for olie og renses. De nedgravede dele af platformenes ben samt rørledninger forventes efterladt. 1.7 Miljøeffekter af uheld Der kan opstå potentielt utilsigtede udslip som følge af blow-out, brud på rørledning andre udledninger som følge af uheld Blow-out Ved et blow-out forstås en ukontrolleret udblæsning af gas, olie eller vand fra et borehul i undergrunden. Udblæsning kan opstå hvis boremudderet ikke har tilstrækkelig massefylde i forhold til det hydrostatiske tryk i undergrunden, eller hvis borehulstrykket under produktion af olie og gas ikke kan holdes under kontrol. Blow-out hændelser kan ske både i anlægsfasen og i driftsfasen. Risikoen for at der sker et blow-out er meget lille, i størrelsesordenen 4,8 x 10-5 til 7,0 x På baggrund af resultater af oliespildsmodelleringer er det vurderet: At effekter på havfugle af et blow out kan være betydelige. Hvis der sker et blow-out om vinteren kan overvintrende mallemuk og ride påvirkes alvorligt At dødelige koncentrationer af oliekomponenter overfor æg og larver af fisk vil med relativ høj sandsynlighed kunne forekomme ud til en afstand af 25 km. Æg og larver af ising, hvilling, grå knurhane, torsk, rødspætte, håising og makrel, der kan forekomme i området kan derfor påvirkes. Dødelige koncentrationer kan imidlertid også optræde i større afstand fra platformene Sandsynligheden er imidlertid relativ lille. Det vurderes at bestandene af disse arter ikke vil påvirkes af et blow-out. Selv massedød af æg og larver ikke vil således påvirke bestandene fordi fiskene producerer endog meget store mængder æg og larver, dels at de fleste arter har meget udstrakte gydeområder. At ca. 30 % af den udblæste olie vil sedimentere. Det vurderes at det meste af olien vil sedimentere i et bælte der strækker sig ud til km fra brønden. Det kan ikke udelukkes, at sedimenterede oliekomponenter vil kunne påvirke bundfaunaen i dette bælte i et vist omfang. Det kan heller ikke udelukkes at det tyske Natura 2000 område sydvest for Adda- og Tyra LC-felterne kan påvirkes

18 18 VVM Adda og Tyra N At der er relativt stor sandsynlighed for at olien havner på den jyske vestkyst mellem Skagen og Skallingen, med størst risiko fra Thy kysten til Ringkøbing Fjord hvis den ikke samles op forinden. På kyststrækningen mellem Thy og Nissum fjord vil olien allerede drive iland efter minimum ca. 5 dages forløb. De pågældende kyststrækninger er sandstrande, der som beskrevet ovenfor ikke er særligt økologisk sårbare overfor oliespild og desuden er relativt nemme at rense. Et oliespild på disse strande kan dog være til stor gene for turismen, da de er vigtige badestrande. Der er desuden en relativt lille sandsynlighed for, at der driver olie i land på den Norske sydkyst, hvor der findes sårbare områder med beskyttet (ikke eksponeret) klippekyst og ind i det sårbare Vadehav langs den danske, tyske og hollandske kyst. Drift tiden er imidlertid forholdsvis lang, generelt mere end 28 dage. Efter dette tidsrum vil olien være omdannet til svært nedbrydelige tjæreklumper (tar balls), der ikke er klæbrige eller giftige. Det er beregnet at et olieudslip på m 3 tidligst vil nå kysten i løbet af 5 dage. Maersk Oil har placeret oliespildsbekæmpelsesudstyr i Esbjerg. Det er dimensioneret til et olieudslip på ca m³ pr. døgn under rimelige vejrforhold. Dette udstyr kan mobiliseres med øjeblikkeligt varsel. Hvis der er gas i udslippet den udblæste gas boble up til overfladen og udgøre en alvorlig sikkerhedsmæssig risiko for mandskabet på rig, platform eller fartøjer og høj risiko for at der opstår brande og eksplosioner, der ødelægger installationer og udstyr og i værste tilfælde forårsager tab af menneskeliv, hvis det ikke lykkes at evakuere mandskabet i tide. Risikoen for dette er imidlertid lille, idet der findes et omfattende beredskab til evakuering af mandskab. Gassen kan forårsage alvorlige skader på og massedød af zooplankton, bundfauna og fisk i det umiddelbare nærområde af udslippet. Hvis gassen ikke brænder, vil der ske et betydeligt udslip af drivhusgassen metan. Ved anvendelse af de opstillede miljøkonsekvenskriterier er det vurderet, at blowout ved Adda eller Tyra N, vil påvirke fugle i betydelig grad og luftkvalitet, bundfauna, fisk, havpattedyr, Natura 2000 områder og kysthabitater i moderat grad. Dette gælder i en situation, hvor der ikke er etableret oliebekæmpelsesberedskab. Det eksisterende beredskab vil reducere miljøkonsekvenserne Brud på rørledninger Risikoen for at, der slipper større mængder olie eller gas ud i tilfælde af brud på rørledninger er yderst minimal. Ved brud lukkes rørledningerne øjeblikkeligt. Trykket i rørledningerne moniteres kontinuert fra Tyra Øst og hvis trykket i ledningerne falder, lukker systemet ned i løbet af mindre end et minut. Derfor er det vurderet, at brud på rørledninger vil påvirke vandkvalitet/plankton, bundfauna, fisk, havpattedyr og fugle i ubetydelig grad. Luftkvalitet, Natura 2000 områder og kystnære habitater påvirkes ikke Andre udledninger som følge af uheld Adda og Tyra N vil være ubemandede platforme, der forsynes med kemikalier, der er nødvendige for produktionen, via rørledning fra Tyra Øst. Der vil således ikke

19 VVM Adda og Tyra N 19 transporteres kemikalier til platformene via skib. Risikoen for spild er derfor minimal. 1.8 Natura 2000 screening Umiddelbart sydvest for Adda feltet ligger det tysk udpegede Natura 2000 område: DE Dogger Banke. I forlængelse heraf er et andet Natura 2000 område udpeget af Holland (NL Dogger Banke). I udpegningsgrundlaget for de to områder er habitattypen 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand og de to arter 1351 marsvin og 1365 spættet sæl. I det hollandske Natura 2000 område indgår arten 1364 Gråsæl også i udpegningsgrundlaget. Øvrige Natura 2000 områder i Nordsøen ligger langt fra Adda feltet, tættere på de danske og tyske kyster Effekter af planlagte aktiviteter Der er ingen planlagte udledninger eller emissioner som vil påvirke de tysk og hollandsk udpegede Natura 2000 områder. Det kan ikke udelukkes at marsvin og sæler i den nordøstlige del af det Tyske Natura 2000 område DE Doggerbank vil flygte fra området under nedramningsarbejder. Efter nedramningen vil dyrene vende tilbage til området igen Effekter af oliespild I den lidet sandsynlige situation at der sker et blow-out ved Adda eller Tyra N, er der en relativ stor sandsynlighed for at oliespild fra et blow-out spredes ind i det tyske Natura 2000 område DE Doggerbank og en mindre sandsynlighed for det hollandske NL Dogger Banke rammes. Det kan ikke udelukkes at en del af den olie, der havner i de to Natura 2000 områder vil sedimentere og dermed påvirke habitattypen 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand, med størst risiko for effekter i DE Det vurderes imidlertid at der ikke vil være tale om væsentlige effekter, der påvirker habitatens mulighed for at bevare eller opnå gunstig bevaringsstatus. Risikoen for at de øvrige Natura 2000 områder påvirkes af et oliespild er meget lille. 1.9 Socioøkonomisk vurdering VVM redegørelsen indeholder også en vurdering af de afledte socioøkonomiske konsekvenser af projektets miljøpåvirkninger. Fokus er i denne henseende på de væsentligste økonomiske konsekvenser for mennesker og erhverv i nærområdet som er afgrænset til den jyske vestkyst. I denne analyse er hovedfokus på de to miljøeffekter, som kan få økonomisk betydning for området langs den jyske vestkyst, nemlig fiskeforbudszonerne og olieudslip i forbindelse med uheld. Begge disse parametre kan få indflydelse på fiskeriets indtjening og indtjeningen fra turisme. De socioøkonomiske effekter af disse to miljøeffekter kan opsummeres således:

20 20 VVM Adda og Tyra N Fiskeriet udgør en marginal andel af den samlede beskæftigelse (0,3 %) og økonomi (0,2 %), men har større betydning for såvel beskæftigelsen som økonomien i Jylland end i resten af landet, og det især i Nordjylland Turisterhvervet udgør ligeledes kun en mindre andel af den samlede økonomi om end større end fiskerierhvervet. Der kan dog være lokalområder som kan være endog meget afhængig af indtægter fra turismen De økonomiske påvirkninger på fiskerierhvervet fra forbudszonerne omkring platformen og rørledningerne vurderes at være ubetydelige Et blow-out vurderes til at have en mindre socioøkonomisk effekt Udledningerne af emissioner fra Adda- og Tyra LC-feltet vil være begrænsede sammenholdt med de samlede emissioner fra felter i Nordsøen, og vurderes ikke at have effekter på hverken befolkningen langs den jyske vestkyst sundhedstilstand eller på fiskerierhvervets indtjening Havudledningerne i anlægs- og driftsfasen vurderes ikke at have målelige effekter på faunaen og fiskebestanden og dermed heller ikke på fiskeriets indtjening Kumulative effekter Kumulative effekter er kombinerede effekter fra mere end et projekt eller igangværende aktiviteter i et bestemt område henover tid. Relevante potentielle kumulative effekter i forbindelse med udviklingen af Adda- og Tyra LC-felterne inkluderer: Effekter fra aktiviteter ved de to platforme Adda og Tyra N kan gensidigt påvirke aktiviteter fra andre olie- og gasfelter Effekter fra aktiviteter ved de to platforme Adda og Tyra N kan interagere med effekter fra andre aktiviteter i området som for eksempel fiskeri og skibstrafik. Udviklingen af Adda feltet er planlagt på en sådan måde, at eventuelle kumulative effekter vil være mest sandsynlige i anlægsfasen. Der vil ikke være nogen emissioner, udledninger eller støj fra platformene i driftsfasen. Den forøgede udledning og emission forbundet til produktionen fra Adda feltet vil ske fra Tyra Øst. I relation til andre olie- og gasfelter er det vurderet, at den eneste kumulative effekt kan være fra hhv. udledning af produceret vand fra Tyra Øst og udledning af borekemikalier i anlægsfasen. På grund af de fremherskende strømretninger i området vurderes denne risiko for ubetydelig, idet fanen af produceret vand fra Tyra Øst vil gå i en mere østlig retning mod nord, hvor Adda- og Tyra LC-felterne ligger. I relation til andre aktiviteter i området er det konstateret, at Adda og Tyra N platformene er placeret i et område med lav risiko for at forårsage kumulative effekter med påvirkninger fra andre aktiviteter, herunder skibstrafik.

VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN FELTET

VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN FELTET MAJ 2014 WINTERSHALL NOORDZEE B.V. VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN FELTET ENDELIG RAPPORT MAJ 2014 WINTERSHALL NOORDZEE B.V. VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN FELTET ENDELIG RAPPORT Dette dokument

Læs mere

VVM for Syd Arne Feltudbygning og produktion. Ikke-teknisk resumé

VVM for Syd Arne Feltudbygning og produktion. Ikke-teknisk resumé VVM for Syd Arne Feltudbygning og produktion Ikke-teknisk resumé 2006 Udarbejdet af: COWI A/S for Hess Denmark ApS Layout: COWI A/S Oplag: 200 stk. Fotos: Hess Denmark ApS, Scanpix Udgivelsesdato: Oktober

Læs mere

Miljøstatusrapport 2013 Den danske Nordsø

Miljøstatusrapport 2013 Den danske Nordsø Miljøstatusrapport Den danske Nordsø Forord Maersk Oil Miljøstatusrapport 1 Forord Integreret miljøledelse og højt aktivitetsniveau Indhold Forord 3 Miljøperformance - resumé 5 Fokusområder i 014 7 8 Aktivitetsniveauet

Læs mere

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 28 KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 28 KONTROL OG OVERVÅGNINGSPROGRAM 1612 28.1 Indledning 1612 28.2 Principperne for kontrol-

Læs mere

VVM for Syd Arne - feltudbygning og produktion

VVM for Syd Arne - feltudbygning og produktion Hess Denmark ApS VVM for Syd Arne - feltudbygning og produktion Oktober 2006 Hess Denmark ApS VVM for Syd Arne - feltudbygning og produktion Oktober 2006 Dokument nr 62341-A-2 Revision nr 1 Udgivelsesdato

Læs mere

Vedr. forundersøgelser for en havmøllepark i Vesterhavet på op til 200 MW (Vesterhav Syd)

Vedr. forundersøgelser for en havmøllepark i Vesterhavet på op til 200 MW (Vesterhav Syd) Bilag 1 Vedr. forundersøgelser for en havmøllepark i Vesterhavet på op til 200 MW (Vesterhav Syd) Energinet.dk skal foretage forundersøgelser på søterritoriet for at byggemodne et område til en havmøllepark

Læs mere

Miljøministeriet Naturstyrelsen. Måde Havnedeponi. Bilag 2. Oversigt over delkonklusioner. Juni 2013

Miljøministeriet Naturstyrelsen. Måde Havnedeponi. Bilag 2. Oversigt over delkonklusioner. Juni 2013 Miljøministeriet Naturstyrelsen Måde Havnedeponi Bilag 2 Oversigt over delkonklusioner Juni 2013 Notat BILAG 2 Måde Havnedeponi Oversigt over delkonklusioner 21. maj 2013 Miljøer i anlægsfasen Projekt

Læs mere

Ikke Teknisk resumé. Projekt forslag

Ikke Teknisk resumé. Projekt forslag Ikke Teknisk resumé Projekt forslag TGS-NOPEC Geophysical Company ASA (TGS) foreslår at foretage en todimensionel (2D) seismisk undersøgelse og havbunds prøveudtagning ud for den Sydvestlige Grønland mellem

Læs mere

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

ETABLERING AF GØDNINGTERMINAL PÅ VORDINGBORG HAVN

ETABLERING AF GØDNINGTERMINAL PÅ VORDINGBORG HAVN NOVEMBER 2014 YARA DANMARK GØDNING A/S ETABLERING AF GØDNINGTERMINAL PÅ VORDINGBORG HAVN VVM-ANMELDELSE ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk

Læs mere

Citronbasens metalprojekt

Citronbasens metalprojekt BILAG 5 Citronbasens metalprojekt MPL - 001 Utilsigtede hændelser med spild/udslip (= LOC) og nødberedskabsplan April 2012 1 Dokumenttitel: Utilsigtede hændelser med spild og udslip (= LOC) og nødberedskabsplan

Læs mere

VVM-screening af jordvarmeanlæg med dyb boring på Garderhøjvej 3, 2820 Gentofte

VVM-screening af jordvarmeanlæg med dyb boring på Garderhøjvej 3, 2820 Gentofte VVM-screening af jordvarmeanlæg med dyb boring på Garderhøjvej 3, 2820 Gentofte VVM Myndighed Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Gentofte Kommune Tekst Ansøgning om udførelse af vertikal

Læs mere

Figur 1. Kort over vurderingsområdet I Sydgrønland, med angivelse af eksisterende licensområder, havdybder, byer og andre stednavne.

Figur 1. Kort over vurderingsområdet I Sydgrønland, med angivelse af eksisterende licensområder, havdybder, byer og andre stednavne. Dansk resumé Dette dokument er en Strategisk Miljøvurdering (SMV) af aktiviteter forbundet med efterforskning, udvikling og produktion af olie og gas i den grønlandske sektor af Labradorhavet og den sydøstlige

Læs mere

DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet

DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet Frants Torp Madsen Råstofdirektoratet Postboks 930 3900 Nuuk Grønland DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet Institut for Bioscience Kim Gustavson Seniorforsker Dato: 13. august 2012 Mobiltlf.:

Læs mere

Offshorebranchen fremtidens og mulighedernes marked Seminar på KursusCenter Vest Torsdag d.23 marts 2006

Offshorebranchen fremtidens og mulighedernes marked Seminar på KursusCenter Vest Torsdag d.23 marts 2006 Offshorebranchen fremtidens og mulighedernes marked Seminar på KursusCenter Vest Torsdag d.23 marts 2006 Velkomst: Status og perspektiver for dansk offshore - vurderet af Peter Blach fra kompetence centeret

Læs mere

Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder Kommune

Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder Kommune NaturErhvervstyrelsen Pioner Allé 9 6270 Tønder Kystdirektoratet J.nr. 14/00592-25 Ref. Ilse Gräber 03-07-2015 Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder

Læs mere

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Miljøregnskab 2010 2011 NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Basisoplysninger Nybro Gasbehandlingsanlæg Nybrovej 185 6851 Janderup CVR-nr.: 27.21.05.38 P-nr.: 1.003.049.158 Nybro Gasbehandlingsanlæg er en behandlingsenhed

Læs mere

Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10.

Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10. Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10. september HMJ Nedenfor er gengivet med almindelig lodret skrift

Læs mere

Arbejdsplan for efterforskningen og mulige fremtidige projektudviklingsaktiviteter

Arbejdsplan for efterforskningen og mulige fremtidige projektudviklingsaktiviteter Tekniske drøftelser mellem Brønderslev / Frederikshavn Kommuner og Total / Nordsøfonden / Energistyrelsen på møde afholdt fredag den 16. marts 2012 i Brønderslev Formålet med mødet med de tekniske direktorater

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Husby Klit, Vedersø. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Husby Klit, Vedersø. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Husby Klit, Vedersø Ansvarlig myndighed: Ringkøbing-Skjern Kommune Ved Fjorden 6 6950 Ringkøbing www.rksk.dk Email: post@rksk.dk Tlf.: 99 74 24 24 Hvis der observeres

Læs mere

Ballerup Forsyning Undersøgelsesboring til 20 meter under terræn Lyngkær 2, Smørum Egedal Kommune

Ballerup Forsyning Undersøgelsesboring til 20 meter under terræn Lyngkær 2, Smørum Egedal Kommune Notat om VVM-screening af moniteringsboring 1. Projektbeskrivelse Ansøger Anlæg Placering Ejer Ballerup Forsyning Undersøgelsesboring til 20 meter under terræn Lyngkær 2, Smørum Egedal Kommune Indledning

Læs mere

Energistyrelsens klassifikationssystem for olie- og gasressourcer

Energistyrelsens klassifikationssystem for olie- og gasressourcer Senest revideret juni 2011 Energistyrelsens klassifikationssystem for olie- og gasressourcer Energistyrelsen benytter et klassifikationssystem for kulbrinter til at opgøre Danmarks olie- og gasressourcer,

Læs mere

Vindmøller syd for Østrup

Vindmøller syd for Østrup Vindmøller syd for Østrup Indkaldelse af idéer og synspunkter Jammerbugt Kommune planlægger nu for opstilling af vindmøller ved Østrup mellem Saltum og Pandrup. Den nye møllepark får 6 vindmøller med totalhøjder

Læs mere

Parasitter og sygdomme i fisk

Parasitter og sygdomme i fisk Kapitel 11 side 93 Parasitter og sygdomme i fisk En stor del af vores fiskebestande huser en række forskellige parasitter, som ofte er uskadelige for fisken selv. Fisk kan også leve med forskellige sygdomme.

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Bagenkop Sommerland, Bagenkop. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Bagenkop Sommerland, Bagenkop. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for, Bagenkop Ansvarlig myndighed: Langeland Kommune Fredensvej 1 5900 Rudkøbing www.langelandkommune.dk Email: post@langelandkommune.dk Tlf.: 63 51 60 00 Hvis der observeres

Læs mere

Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt)

Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Dato: Sagsbehandler:KABJE J.nr. MST-1270-01050 Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Tekst Projektet omfatter opførelse af

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Hesselbjerg Strand, Hesselbjerg. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Hesselbjerg Strand, Hesselbjerg. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for, Hesselbjerg Ansvarlig myndighed: Langeland Kommune Fredensvej 1 5900 Rudkøbing www.langelandkommune.dk Email: post@langelandkommune.dk Tlf.: 63 51 60 00 Hvis der observeres

Læs mere

IKKE-TEKNISK RESUMÉ FOR 3D SEISMISK UNDERSØGELSE I SAQQAMIUT OG UNDERSØGELSESOMRÅDET OFFSHORE SYDGRØNLAND 2011

IKKE-TEKNISK RESUMÉ FOR 3D SEISMISK UNDERSØGELSE I SAQQAMIUT OG UNDERSØGELSESOMRÅDET OFFSHORE SYDGRØNLAND 2011 IKKE-TEKNISK RESUMÉ FOR 3D SEISMISK UNDERSØGELSE I SAQQAMIUT OG UNDERSØGELSESOMRÅDET OFFSHORE SYDGRØNLAND 2011 Udarbejdet for CAPRICORN GREENLAND EXPLORATION 1 LTD Rapport nr. EHE2108 RPS Energy Forfatter(e)

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Bjerge Strand, Årgab. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Bjerge Strand, Årgab. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Bjerge Strand, Årgab Ansvarlig myndighed: Ringkøbing-Skjern Kommune Ved Fjorden 6 6950 Ringkøbing www.rksk.dk Email: post@rksk.dk Tlf.: 99 74 24 24 Hvis der observeres

Læs mere

MV Screening / Scoping Afgørelse om miljøvurdering / Afgrænsning af miljøvurderingen. Lokalplan 086-620, Bolig ved Ribelandevej

MV Screening / Scoping Afgørelse om miljøvurdering / Afgrænsning af miljøvurderingen. Lokalplan 086-620, Bolig ved Ribelandevej MV Screening / Scoping Afgørelse om miljøvurdering / Afgrænsning af miljøvurderingen Lokalplan 086-620, Bolig ved Ribelandevej TØNDER KOMMUNE Teknik og Miljø November 2014 INDHOLD FORMALIA 3 INDLEDNING

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009 Baggrund Kommuneplantillægget er udarbejdet på baggrund af en konkret ansøgning om opstilling af vindmøller øst for Turebylille. Rammeområdet ligger umiddelbart

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Sønderballe Strand, Sønderballe. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Sønderballe Strand, Sønderballe. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for, Sønderballe Ansvarlig myndighed: Haderslev Kommune Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev www.haderslev.dk Email: post@haderslev.dk Tlf.: 74 34 34 34 Hvis der observeres uregelmæssigheder

Læs mere

HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED MILJØGODKENDELSE

HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED MILJØGODKENDELSE KØBENHAVN. AARHUS. LONDON. BRUXELLES ADVOKATFIRMA RÅDHUSPLADSEN 3 DK-8000 AARHUS C TEL. +45 70 12 12 11 FAX. +45 70 12 14 11 HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED

Læs mere

Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland.

Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland. Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland. Sammenfatning Nyere fremskrivninger viser, at havisen i Arktis vil blive stadigt mindre

Læs mere

Skåstrup V. Side 1 af 10

Skåstrup V. Side 1 af 10 Skåstrup V Side 1 af 10 Badevandsprofil Badevandsprofil for Skåstrup V, Skåstrup Ansvarlig myndighed: Nordfyns Kommune Østergade 23 5400 Bogense Tlf.: 64 82 82 82 Email: post@nordfynskommune.dk Web: www.nordfynskommune.dk

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Søbadeanstalt, Rudkøbing. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Søbadeanstalt, Rudkøbing. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Søbadeanstalt, Rudkøbing Ansvarlig myndighed: Langeland Kommune Fredensvej 1 5900 Rudkøbing www.langelandkommune.dk Email: post@langelandkommune.dk Tlf.: 63 51 60 00

Læs mere

Lovgivning om emissioner fra skibe

Lovgivning om emissioner fra skibe Lovgivning om emissioner fra skibe Dorte Kubel Civilingeniør Miljøstyrelsen Industri Ansvarsområder: Emissioner fra køretøjer og skibe Brændstoffer til køretøjer og skibe Lovgivning om emissioner fra skibe

Læs mere

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag - jfr. Statsministeriets cirkulære nr. 31 af 26. februar 1993 Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag 1. Indledning Den 26. februar 1993 udsendte Statsministeriet

Læs mere

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Opdateret december 2013

Læs mere

THE QUEST FOR OIL. Game Guide

THE QUEST FOR OIL. Game Guide Game Guide THE QUEST FOR OIL Et computerspil der har som generelt mål at give en detaljeret indføring i geografiske forhold og den globale olieindustri. Sådan vinder du i Quest for Oil Du kan både spille

Læs mere

Svendborg Kommune Ramsherred 5 5700 Svendborg www.svendborg.dk Email: svendborg@svendborg.dk Tlf.: 62 23 30 00

Svendborg Kommune Ramsherred 5 5700 Svendborg www.svendborg.dk Email: svendborg@svendborg.dk Tlf.: 62 23 30 00 Badevandsprofil Badevandsprofil for Lundeborg Strand, Lundeborg Ansvarlig myndighed: Svendborg Kommune Ramsherred 5 5700 Svendborg www.svendborg.dk Email: svendborg@svendborg.dk Tlf.: 62 23 30 00 Hvis

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Flyvesandet. Side 1 af 8

Flyvesandet. Side 1 af 8 Flyvesandet Side 1 af 8 Badevandsprofil Badevandsprofil for Flyvesandet, Agernæs Ansvarlig myndighed: Nordfyns Kommune Østergade 23 5400 Bogense Tlf.: 64 82 82 82 Email: post@nordfynskommune.dk Web: www.nordfynskommune.dk

Læs mere

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0)

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Udviklet i et samarbejde med DI og Erhvervsstyrelsen STANDARD REGNSKAB (SCOPE 1 + 2) 2 UDVIDET REGNSKAB (SCOPE 1 + 2 + 3) 2 SCOPE 1, 2 OG 3 3 AFLEDTE VÆRDIER

Læs mere

Bilag 1. Indholdsfortegnelse. Vurdering af hydrauliske forhold for. Lokalplan 307. Gentofte Kommune. 1 Introduktion

Bilag 1. Indholdsfortegnelse. Vurdering af hydrauliske forhold for. Lokalplan 307. Gentofte Kommune. 1 Introduktion Bilag 1 Gentofte Kommune Vurdering af hydrauliske forhold for Lokalplan 307 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse 1 Introduktion

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Kyndeløse Sydmark, Kirke Hyllinge. Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø www.lejre.dk Tlf.

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Kyndeløse Sydmark, Kirke Hyllinge. Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø www.lejre.dk Tlf. Badevandsprofil Badevandsprofil for, Kirke Hyllinge Ansvarlig myndighed: Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø www.lejre.dk Tlf.: 46 46 46 46 Hvis der observeres uregelmæssigheder eller uheld på stranden

Læs mere

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema Plan nr.: Risikostyringsplan 2015 Tekst: Risikostyringsplanen er udarbejdet på bagrund af EU's Oversvømmelsesdirektiv. Planen indeholder dels en kortlægning af oversvømmelsesomfang, hyppighed og risiko

Læs mere

Afgørelse - klage over Energistyrelsens miljøvurdering af en plan for nye udbud af olie- og gaslicenser i Nordsøen

Afgørelse - klage over Energistyrelsens miljøvurdering af en plan for nye udbud af olie- og gaslicenser i Nordsøen Bruch Kultur e.v. Neutrebbiner Str. 11 15320 Neuhardenberg Deutschland Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf. 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen HEVRING Skydeterræn natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Hevring Skydeterræn, Natura 2000-resumé af

Læs mere

Skifergasi Danmark. Og i Furesø Kommune? Af Nick Svendsen

Skifergasi Danmark. Og i Furesø Kommune? Af Nick Svendsen Skifergasi Danmark Og i Furesø Kommune? Af Nick Svendsen Hvad er skiffer gas? Kulbrintedannelsenbehøver fire komponenter: 1. Moderbjergart 2. Reservoir 3. Forsegling 4. Fælde Moderbjergart? En moderbjergartindeholder

Læs mere

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere

HVOR KOMMER OLIEFORURENINGEN FRA Olien ender i havet som spild fra olieboreplatforme

HVOR KOMMER OLIEFORURENINGEN FRA Olien ender i havet som spild fra olieboreplatforme 85 Udtømning af olie på havene og særligt forlis af olietankskibe - forvolder store skader på fisk, søfugle, skaldyr og andre organismer. Vi kender alle til historier om oliekatastrofer, hvor store kyststrækninger

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Badevandsprofil for Vilstrup Strand ved Hoptrup Kanal, Diernæs

Badevandsprofil for Vilstrup Strand ved Hoptrup Kanal, Diernæs Badevandsprofil Badevandsprofil for, Diernæs Ansvarlig myndighed: Haderslev Kommune Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev www.haderslev.dk Email: post@haderslev.dk Tlf.: 74 34 34 34 Hvis der observeres uregelmæssigheder

Læs mere

Borgermøde om Universitetssygehus Køge Forslag til Lokalplan 1035

Borgermøde om Universitetssygehus Køge Forslag til Lokalplan 1035 Borgermøde om Universitetssygehus Køge Forslag til Lokalplan 1035 Teknik- og miljøforvaltningen Dagsorden Velkomst ved Teknik- og Miljøudvalgsformand v. Mette Jorsø (5 min) Baggrund, tidsplan og præsentation

Læs mere

Navn: Ikast-Brande Spildevand A/S Adresse: Europavej 2, 7430 Ikast

Navn: Ikast-Brande Spildevand A/S Adresse: Europavej 2, 7430 Ikast Bilag 5 Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: I overensstemmelse med Ikast-Brande Kommunes Spildevandsplan 2010-2021 skal der

Læs mere

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt Regnskab Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse Spulefelter side 3 Basisoplysninger side Ledelsens redegørelse side Miljøoplysninger side Noter

Læs mere

UDVIDELSE AF FREDERIKSHAVN HAVN

UDVIDELSE AF FREDERIKSHAVN HAVN SEPTEMBER 2013 FREDERIKSHAVN HAVN A/S UDVIDELSE AF FREDERIKSHAVN HAVN VVM SCOPINGRAPPORT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk SEPTEMBER 2013

Læs mere

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel Juni 2009 Af Bjarke Huus Jensen 1, Jens Gregersen 2, Kjeld Tommy Pedersen 3 & Thomas Bregnballe 4 1 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel,

Læs mere

Viborgegnens Energi- og Miljøkontor Projektrapport. Forsøg med udvikling af billigt, robust og effektivt system for indvinding af lossepladsgas

Viborgegnens Energi- og Miljøkontor Projektrapport. Forsøg med udvikling af billigt, robust og effektivt system for indvinding af lossepladsgas Viborgegnens Energi- og Miljøkontor Projektrapport Forsøg med udvikling af billigt, robust og effektivt system for indvinding af lossepladsgas November 1998 * INDHOLD: Side Forord 3 Resumé 4 Proj ektbeskrivelse

Læs mere

Grønt regnskab for kontorarbejde. - om www.greenoffice.dk. Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse

Grønt regnskab for kontorarbejde. - om www.greenoffice.dk. Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse Grønt regnskab for kontorarbejde - om www.greenoffice.dk Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse Projektet Grønt regnskab for kontorarbejde består dels af en screening af miljøbelastningen ved kontorarbejde, dels

Læs mere

Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232

Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232 Dansk Vindenergi ApS Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232 Frederikshavn Kommune Att.: Lene Morthensen Rådhus Alle 100 9900 Frederikshavn

Læs mere

Miljøeffekter af energiproduktion

Miljøeffekter af energiproduktion Miljøeffekter af energiproduktion god ide at bruge de kemiske reaktionsligninger under Forbrænding og forsuring. Forud for laboratoriearbejdet er det en stor fordel hvis eleverne allerede ved hvordan el

Læs mere

EFTERFORSKNINGSBORING VENDSYSSEL-1 NOTIFIKATION OG PROJEKTBESKRIVELSE TIL VVM FOR FASE 2 TEST AF BORING

EFTERFORSKNINGSBORING VENDSYSSEL-1 NOTIFIKATION OG PROJEKTBESKRIVELSE TIL VVM FOR FASE 2 TEST AF BORING EFTERFORSKNINGSBORING VENDSYSSEL-1 NOTIFIKATION OG PROJEKTBESKRIVELSE TIL VVM FOR FASE 2 TEST AF BORING SEPTEMBER 2014 Indsendt af: Total E&P Denmark B.V. Denne version er sendt til Naturstyrelsen 19.

Læs mere

Oplysningskrav til VVM-bekendtgørelsens bilag 2-virksomheder. Basisoplysninger. Projektbeskrivelse (kan eftersendes)

Oplysningskrav til VVM-bekendtgørelsens bilag 2-virksomheder. Basisoplysninger. Projektbeskrivelse (kan eftersendes) Basisoplysninger Projektbeskrivelse (kan eftersendes) Navn, adresse, telefonnr. og e-mail på bygherre Navn, adresse, telefonnr. og e-mail på kontaktperson Projektets adresse, matr. nr. og ejerlav Projektet

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Vintermøde den 11. marts 2015, Fagsession 4 Sandra Roost, Orbicon A/S Risiko for overfladevand. Efter ændring af jordforureningsloven pr.

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer

Miljøvurdering af planer og programmer Miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan 90 Et bevaringsværdigt sommerhusområde ved Sønderklit, Fanø Bad Fanø Kommune Udført efter lov nr. 316 af 5. maj 2004 om Miljøvurdering af planer

Læs mere

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik 1: Princip for varmepumpe 2: Case 2 Beregning VP. Kontra Gas 3: Regeringens nye energistrategi 4: Som vi ser udviklingen med VP. 5: Hvad kunne være fremtidens uddannelse Henrik P. Hansen 1 Strategi for

Læs mere

Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø

Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø Ansvarlig på alle områder Aalborg Portland stræber konstant efter at udvise ansvarlighed til gavn for vores fælles

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Præstø Strand, Præstø. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Præstø Strand, Præstø. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Præstø Strand, Præstø Ansvarlig myndighed: Vordingborg Kommune Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg www.vordingborg.dk Email: post@vordingborg.dk Tlf. 55 36 36 36 Hvis

Læs mere

Fakta om miljø- og sundhedsaspekterne ved røgede fødevarer. Røg fra træflisgeneratorer versus anvendelse af naturlige røgkondensater

Fakta om miljø- og sundhedsaspekterne ved røgede fødevarer. Røg fra træflisgeneratorer versus anvendelse af naturlige røgkondensater Fakta om miljø- og sundhedsaspekterne ved røgede fødevarer. Røg fra træflisgeneratorer versus anvendelse af naturlige røgkondensater Dette informationsblad er fremstillet aftarber AB og Red Arrow, februar

Læs mere

Big data. Anvendelse af Miljøportalen i forskning og undervisning

Big data. Anvendelse af Miljøportalen i forskning og undervisning Big data Anvendelse af Miljøportalen i forskning og undervisning Mogens Flindt Biologisk Institut Syddansk Universitet Aalborg d. 28/10-2014 Mogens Kandidat og PhD I akvatisk økologi Bach i datalogi. Forskning

Læs mere

Debatoplæg Vindmøller ved Torrild

Debatoplæg Vindmøller ved Torrild Debatoplæg Vindmøller ved Torrild Debatperiode: 16. april 2014 til den 14. maj 2014 Visualisering af 3 nye vindmøller med en totalhøjde på 100 meter, set fra det sydlige Torrild Baggrund Byrådet har i

Læs mere

INDHOLD ØSTJYSK VÅBENHANDEL A/S - VURDERING AF DETAILHANDELSMÆSSIGE KONSEKVENSER. 1 Indledning. 2 Østjysk Våbenhandel A/S - præsentation

INDHOLD ØSTJYSK VÅBENHANDEL A/S - VURDERING AF DETAILHANDELSMÆSSIGE KONSEKVENSER. 1 Indledning. 2 Østjysk Våbenhandel A/S - præsentation HEDENSTED KOMMUNE ØSTJYSK VÅBENHANDEL A/S - VURDERING AF DETAILHANDELSMÆSSIGE KONSEKVENSER ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk BILAG 1 INDHOLD

Læs mere

VVM Screening af Spildevandsslamdepot. VVM Screening. 1. Projektbeskrivelse NOTAT

VVM Screening af Spildevandsslamdepot. VVM Screening. 1. Projektbeskrivelse NOTAT NOTAT VVM Screening af Spildevandsslamdepot VVM Screening 1. Projektbeskrivelse Indledning Bjørn Selvyn, FMT A/S, Hammersholt Erhvervspark 32, 3400 Hillerød, har pr. e-mail d. 23.2.2015 fremsendt ansøgning

Læs mere

DECEMBER 2014 COWI-analyse. En analyse af kommunernes potentiale for omstilling

DECEMBER 2014 COWI-analyse. En analyse af kommunernes potentiale for omstilling DECEMBER 2014 COWI-analyse Elbiler vejen til økonomiske besparelser og grønne gevinster En analyse af kommunernes potentiale for omstilling til elbiler i Region Hovedstaden INDHOLDSFORTEGNELSE 3 Indhold

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Guldborgbroen. Guldborgsund Kommune. aafhjælpning af træk i kabler i klappille. 1 Introduktion

Indholdsfortegnelse. Guldborgbroen. Guldborgsund Kommune. aafhjælpning af træk i kabler i klappille. 1 Introduktion Guldborgsund Kommune Guldborgbroen aafhjælpning af træk i kabler i klappille COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Introduktion

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Kragenæs, Kragenæs. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Kragenæs, Kragenæs. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Kragenæs, Kragenæs Ansvarlig myndighed: Lolland Kommune Jernbanegade 7 4930 Maribo www.lolland.dk Email: lolland@lolland.dk Tlf.: 54 67 67 67 Hvis der observeres uregelmæssigheder

Læs mere

Høring vedr. screening af arealer til kystnære havmøller

Høring vedr. screening af arealer til kystnære havmøller Høring vedr. screening af arealer til kystnære havmøller Dato: 24-08-2012 Vindmølleindustrien bakker op om Energistyrelsens arbejde med at identificere egnede områder til potentielle kystnære havmølleparker

Læs mere

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Grønt regnskab Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Perioden 1. juni 2013-31. maj 2014 Introduktion Bestyrelsen for Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.a. præsenterer hermed

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Askø, vest for Askø Havn. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Askø, vest for Askø Havn. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Askø, vest for Askø Havn Ansvarlig myndighed: Lolland Kommune Jernbanegade 7 4930 Maribo www.lolland.dk Email: lolland@lolland.dk Tlf.: 54 67 67 67 Hvis der observeres

Læs mere

Offshore vind sikkerhed og sundhed

Offshore vind sikkerhed og sundhed Offshore vind sikkerhed og sundhed 1. marts 2012 Professor Bent Ole Gram Mortensen, Syddansk Universitet Advokat Bo Sandroos, Sandroos advokatfirma 1 Baggrunden for vort oplæg Stigende risici inden for

Læs mere

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan nr. 393 og Tillæg nr. 54 til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing- Skjern Kommune for et område til sommerhusformål, Klydevænget

Læs mere

Vindmøller, muligheder og bekymringer

Vindmøller, muligheder og bekymringer Vindmøller, muligheder og bekymringer Input til VVM-undersøgelsen fra grupperne på idémødet den 11. marts Illustration: Vindmøllerejseholdet Erhverv og turisme Bekymringer Hæmsko for etablering af virksomheder

Læs mere

Badevandsprofil Kollund Strand

Badevandsprofil Kollund Strand Badevandsprofil Kollund Strand Version 2015 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Generelt... 3 Datablad... 3 Klassifikation... 5 Fysiske forhold... 5 Geografiske forhold... 5 Hydrologiske forhold...

Læs mere

Strategi for risikohåndtering af 1,4-benzenediol (2,5-di-tertbutylhydroquinone)

Strategi for risikohåndtering af 1,4-benzenediol (2,5-di-tertbutylhydroquinone) NOTAT UDKAST Kemikalier J.nr. MST-620-00155 Ref. lesto Den 12. marts 2013 Strategi for risikohåndtering af 1,4-benzenediol (2,5-di-tertbutylhydroquinone) 1. Resume Stoffet 1,4-benzenediol, 2,5-bis(1,1-dimethylethyl)-

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

AFDELING 5 OG 6 INDHOLD. 1 Baggrund. 2 Forudsætninger. 1 Baggrund 1. 2 Forudsætninger 1. 3 Principper for renovering 6 3.

AFDELING 5 OG 6 INDHOLD. 1 Baggrund. 2 Forudsætninger. 1 Baggrund 1. 2 Forudsætninger 1. 3 Principper for renovering 6 3. HEJREVANGENS BOLIGSELSKAB AFDELING 5 OG 6 VURDERING AF METODE FOR RENOVERING AF TAG ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til transport og aflevering af spildevand fra indre boreområde til godkendt renseanlæg ved Frederikshavn Spildevand A/S

Ansøgning om tilladelse til transport og aflevering af spildevand fra indre boreområde til godkendt renseanlæg ved Frederikshavn Spildevand A/S Frederikshavn Kommune Center for Teknik & Miljø Aalborgvej 93 9300 Sæby Ansøgning om tilladelse til transport og aflevering af spildevand fra indre boreområde til godkendt renseanlæg ved Frederikshavn

Læs mere

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 Vordingborg Kommune CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 CO 2 - kortlægning Juli 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk

Læs mere

Ny vandplanlægning i Danmark

Ny vandplanlægning i Danmark Amterne i Danmark Ny vandplanlægning i Danmark Arbejdsprogram, tidsplan og høringsproces 2 Ny vandplanlægning i Danmark Udgivet af Miljøministeriet og Amterne i Danmark ISBN 87-7279-756-8 Hæftet findes

Læs mere

Lov om ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund 1)

Lov om ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund 1) LOV nr 535 af 29/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 4. maj 2015 Ministerium: Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Journalnummer: Klima-, Energi- og Bygningsmin. Energistyrelsen, j.nr. 1001/1021-0003 Senere

Læs mere

Hvad må man som nabo til Metroen? Bestemmelser og begrænsninger for naboejendomme til den underjordiske del af Københavns Metro

Hvad må man som nabo til Metroen? Bestemmelser og begrænsninger for naboejendomme til den underjordiske del af Københavns Metro Hvad må man som nabo til Metroen? Bestemmelser og begrænsninger for naboejendomme til den underjordiske del af Københavns Metro Indhold 3 For Metroens sikkerhed 4 Om servitutten 5 Belastninger 7 Udgravninger

Læs mere

Det meste af havet er fisketomt

Det meste af havet er fisketomt OVERBLIK januar 2014 Det meste af havet er fisketomt Der har i den offentlige debat været rejst en række spørgsmål vedr. fiskeriressourcerne i Grønland. Hvorfor er Grønlands fiskeriudbytte lavt i sammenligning

Læs mere