JUNI 2014 MAERSK OIL. Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM) for etablering og drift af Adda og Tyra N

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "JUNI 2014 MAERSK OIL. Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM) for etablering og drift af Adda og Tyra N"

Transkript

1 JUNI 2014 MAERSK OIL Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM) for etablering og drift af Adda og Tyra N

2

3 ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby TLF FAX WWW cowi.dk JUNI 2014 MAERSK OIL Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM) for etablering og drift af Adda og Tyra N PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. 1 VERSION 04 UDGIVELSESDATO 27 juni 2014 UDARBEJDET ERP, MORH, JEK, HLE, MRWA, UKBR, KLFE, JLM KONTROLLERET MORH, ERP TTAN GODKENDT TTAN

4

5 Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM) for Adda og Tyra N. 5 INDHOLD 1 Resumé Introduktion Beskrivelse af projektet Det omgivende miljø Miljøeffekter i anlægsfasen Miljøeffekter i driftsfasen Dekommissionering Miljøeffekter af uheld Natura 2000 screening Socioøkonomisk vurdering Kumulative effekter Grænseoverskridende effekter Forebyggelse og Afværgeforanstaltninger 21 2 Introduktion Adda- og Tyra LC-felterne 23 3 Omfang og metode Beskrivelse af det eksisterende miljø og socioøkonomiske forhold Konsekvensvurdering Vurdering af miljøkonsekvens 31 4 Nationale og internationale krav VVM-lovgivning Havmiljøloven Kvoteloven NEC-direktivet IE-direktivet Natura Espoo-konventionen 36

6 6 Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM) for Adda og Tyra N. 4.8 OSPAR-konventionen Havstrategidirektivet Offshorehandlingsplan 37 5 Alternative udbygningsløsninger alternativet Alternativer Alternative rørledninger Borealternativer 41 6 Beskrivelse af anlægsfasen Generelt Etablering af brønde Etablering af platforme Etablering af rørledninger Udbygning af Tyra Øst 65 7 Beskrivelse af driftsfasen Drift af Adda- og Tyra N-platformene Drift af rørledninger Behandling af olie og gas Udledning af produktionsvand Emissioner 69 8 Det omgivende miljø Introduktion Vanddybde og sediment Hydrografiske forhold Økologiske forhold Beskyttede områder Kommercielle aktiviteter 83 9 Miljøeffekter i anlægsfasen Potentielle effekter Udledninger fra borerig Emissioner til atmosfæren Effekter af nedlægning af rørledninger Støj og lys Miljøeffekter i driftsfasen Potentielle effekter Udledninger til havet Emissioner til atmosfæren Affald 122

7 Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM) for Adda og Tyra N Effekter af den fysiske tilstedeværelse af platforme Støj og lys Risiko for skibskollisioner Miljøeffekter under dekommissionering Regulering af dekommissionering Adda og Tyra N dekommissionering Miljøeffekter af uheld Blow-out Brud på rørledninger Andre udledninger som følge af uheld Natura 2000 screening Effekter af planlagte aktiviteter Effekter af oliespild i forbindelse med blow-out Socioøkonomisk vurdering Indledning Metode Afgrænsning Fiskeriet og turismens økonomiske betydning i udgangspunktet (0-alternativet) De afledte konsekvenser af miljøpåvirkningerne Konklusion Kumulative effekter Kumulative effekter med andre olie/gas relaterede aktiviteter Kumulative effekter med andre aktiviteter Grænseoverskridende effekter Planlagte aktiviteter Ikke planlagte aktiviteter Sammenfatning. Miljøkonsekvens Forebyggelse og Afværgeforanstaltninger Miljøledelse BAT/BEP Projektspecifik miljøledelse Afværgeforanstaltninger 167

8 8 Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM) for Adda og Tyra N. 19 Datakvalitet og begrænsninger Omgivende miljø Miljøvurdering af planlagte udledninger Miljøvurdering af udledninger ved uheld Miljøvurdering af udlægning af rørledninger Miljøvurdering af støj og lysemissioner Socio-økonomisk vurdering Kumulative effekter Referencer 172 BILAG Appendix 1A PEC/PNEC diagrams

9 VVM Adda og Tyra N 9 1 Resumé 1.1 Introduktion Denne VVM redegørelse beskriver de potentielle miljøpåvirkninger af udviklingen af Adda- og Tyra LC-felterne, herunder etableringen af platformene Adda og Tyra North LC (Tyra N), og opfylder hermed kravet om, at der skal udfærdiges en Vurdering af Virkning på Miljøet (VVM redegørelse) for at opnå tilladelse til at efterforske og producere olie og gas offshore. De to felter ligger ca. 250 km vest for den jyske vestkyst og omtrent 5 og 10 km nord for de allerede eksisterende Tyra Øst og Tyra Vest anlæg. Tyra LC-feltet ligger umiddelbart sydvest for Adda-feltet. Felterne indeholder reservoirer af gas og olie, som Maersk Oil planlægger at udvikle. Redegørelsen indeholder: En teknisk beskrivelse af anlæggene, deres konstruktion og driftsforhold En beskrivelse af det eksisterende miljø i området og de socioøkonomiske forhold der potentielt kan påvirkes af projektet. Konsekvensvurdering, herunder Natura 2000 screening, og en vurdering af grænseoverskridende effekter samt mulige afværgeforanstaltninger. Beskrivelse af afværgeforanstaltninger På baggrund af en række faste vurderings kriterier vedrørende effektens natur, effektens omfang, geografisk udbredelse og effektens varighed, er størrelsen af de miljømæssige virkninger (miljøkonsekvensen) af de forskellige operationer og hændelser i projektforløbet karakteriseret vha. følgende kategorier: i) Ikke påvirket, ii) Ubetydelig påvirkning, iii) Mindre påvirkning, iv) Moderat påvirkning og v) Betydelig påvirkning.

10 10 VVM Adda og Tyra N 1.2 Beskrivelse af projektet Projektet omfatter opstilling af op til to ubemandede platforme, henholdsvis en 4- benet jacket platform på Adda-feltet og en STAR platform på Tyra LC-feltet. De forbindes med rørledninger på 11,6 km til Tyra Øst, hvor behandling af produktion og udledninger af produktionsvand og atmosfæriske emissioner vil finde sted. Udlægningen af rørledninger vil ske fra et udlægningsfartøj. Der er planlagt boring af op til 22 brønde fra en borerig, der bugseres til området. Det forventes at anlægsfasen begynder i Når Adda og Tyra LC er i drift, vil produktionen ledes op på platformene ved hjælp af trykket i reservoiret og en separation af væske og gas finder sted, hvorefter de to strømme sendes den pumpes til Tyra Øst for videre behandling. I separationsprocessen adskilles olie, gas og produktionsvand, som indeholder oliestoffer og andre kemikalier. Al udledning af produktionsvand og emissioner til atmosfæren i forbindelse med produktionen vil foregå fra Tyra Øst Maersk Oil har overvejet flere alternative udviklingsmuligheder for felterne, hvor det såkaldte 0-alternativ er ikke at udvikle felterne. Derudover har udvinding fra undervandsanlæg og fra andre typer af platforme været under overvejelse. Den udvalgte løsning er det bedst mulige alternativ ud fra tekniske, økonomiske, sikkerhedsmæssige og miljømæssige hensyn. 1.3 Det omgivende miljø Vanddybden ved Adda og Tyra N er ca. 40 m og området er domineret af nordøst gående strømme. Området ved felterne kan økologisk set karakteriseres som følger: Den biologiske produktion er relativ lav dikteret af at vandmasserne er lagdelte i forårs- og sommerperioden og fuldt opblandede om vinteren. Området ligger mere end 100 km fra områder, hvor der udvikles højproduktive hydrografiske fronter, der bl.a. er opvækstområde for fiskelarver og et vigtigt fourageringsområde for havfugle. De mest almindelige fisk i området er sild, ising, grå knurhane, hvilling og tobis Det er konstateret at torsk, ising, rødspætte, håising, hvilling, grå knurhane og makrel gyder i området. Feltet ligger langt fra de vigtigste fugleområder i Nordsøen. I vinterperioden kan der dog forekomme arter som mallemuk, ride, sule og lomvie. Dette skyldes ikke, at området har særlig betydning for disse arter, men er resultatet af, at netop disse arter spredes over hele Nordsøen i vinterhalvåret. Tætheden af de pågældende arter i projektområdet er relativt lavt i forhold til andre steder i Nordsøen, hvor der er bedre fødemuligheder end i den centrale Nordsø. Af havpattedyr vil der især kunne forekomme marsvin og strejfende spættet sæl, men området er ikke et kerneområde for disse arter.

11 VVM Adda og Tyra N 11 Sydøst for Adda- og Tyra N-platformene ligger to Natura 2000 områder: Det tyske Natura 2000 område DE Doggerbank, som ligger 27 km fra Adda- og Tyra N-platformene, samt det hollandske Natura 2000 område NL Doggerbank, som ligger i forlængelse af det tyske. De øvrige udpegede marine Natura 2000 områder i Nordsøen ligger tæt ved kysten langt fra Adda- og Tyra N- platformene. De vigtigste kommercielle aktiviteter i den centrale Nordsø er olie- og gasproduktion samt fiskeri. Området omkring Adda- og Tyra N-platformene har en vis betydning for det danske tobisfiskeri. Fiskeriet foregår med trawl i perioden april til juli. Desuden fanges især rødspætte, torsk og brisling. Området er af mindre betydning for andre landes fiskeri. 1.4 Miljøeffekter i anlægsfasen I VVM redegørelsen er følgende potentielle effekter i anlægsfasen vurderet: Effekter af planlagte udledninger til havet under boring af brønde, cementering og færdiggørelse af brønde samt tryktestning af rørledninger Effekter af nedlægning af rørledninger Effekter af støj og lys Emissioner til atmosfæren Affald Planlagte udledninger fra borerig Under boring af de 22 brønde udledes borespåner og vandbaseret boremudder. Det forventes at der ved boring af de 22 brønde udledes omtrentlig tons borespåner og m³ vandbaseret mudder. Det er vurderet at de miljømæssige effekter af de planlagte udledninger fra boreriggen i forbindelse med boringer af de 22 brønde vil være forholdsvis begrænset: Det er således vurderet at: Effekter af faner af faste bestanddele af boremudder og borespåner på æg og larver af torsk, hvilling, ising, rødspætte, håising, grå knurhane og makrel, som kan forekomme omkring Adda- og Tyra N-platformene i gydeperioden, vil være begrænset til et område inden for en radius i størrelsesordenen maks. 750 m fra platformene. Desuden er det muligt at vandlopper indenfor en radius af ca. 150 m vil påvirkes. Flugtadfærd hos sild kan potentielt observeres ud til m fra platformen. Det vurderes imidlertid, at sådanne effekter på ingen måde vil have målelige effekter på bestandene. Udledningerne vil have begrænset effekt på bundfaunaen i området. Hvis der opstår effekter vurderes det, at de vil være begrænset til faunaen indenfor en

12 12 VVM Adda og Tyra N radius af højst 7500 m fra platformene. Hvis bundfaunaen påvirkes forventes det at den er genetableret 0,5 2 år efter at borearbejdet er afsluttet. Modelberegninger af spredningen af udvalgte kemikalier viser at der potentielt kan opstå toksiske effekter på organismer i vandsøjlen indenfor mindre end 100 meter og op til meter fra riggen i udledningsfanens retning. Det vurderes imidlertid at giftvirkninger på fiske- æg og larver og andre plankton organismer omkring Adda og Tyra N ikke vil have målelige effekter på bestandene. Ved anvendelse af de opstillede miljøkonsekvens kriterier er det vurderet: At udledning af de faste bestanddele i boremudder og borespåner for de 22 brønde vil påvirke vandkvalitet/plankton og fisk i mindre grad og påvirke bundfaunaen i moderat grad. Det er vurderet at luftkvalitet, havpattedyr, fugle, Natura 2000 områder og kystnære habitater ikke påvirkes At udledning af borerelaterede kemikalier for de 22 brønde vil påvirke vandkvalitet/plankton og fisk i mindre grad. Luftkvalitet, bundfauna, havpattedyr, fugle, Natura 2000 områder, og kystnære habitater vil ikke blive påvirket Emissioner til atmosfæren Emissioner til atmosfæren under anlægsfasen stammer fra energiforbruget på boreriggen, transportaktiviteter forbundet med anlægsarbejdet herunder helikopterflyvning af mandskab, vagtskibe og forsyningsbåde samt installation af platforme og udlægning af rør på havbunden. Den samlede effekt af emissioner fra konstruktionsfasen på luftkvaliteten vurderes at blive begrænset. Emissionen sker yderligere på åbent hav langt med god spredning og langt fra beboede områder. Det er således beregnet og vurderet at: Den største udledning af NO X og SO X i anlægsfasen, henholdsvis ca. 90 % og 93 %, vil ske i forbindelse med borearbejdet. Udledningen herfra vil ske over relativ lang tid dvs. over perioder for hver brønd på ca. 120 dage. Den største udledning af CO 2, CH 4 og nmvoc i anlægsfasen, henholdsvis ca. 57 %, 98% og 91%, vil ske i forbindelse med produktionstest. Udledningen herfra vil ske over en relativ kort periode og over i alt 56 dage fordelt over hele boreperioden som er 6 år og 8 måneder for alle 22 brønde. Anlægsarbejdet (eksklusiv produktionstest) giver anledning til en gennemsnitlig årlig CO 2 udledning svarende til ca. 2 % af den samlede årlige udledning i 2013 fra Mærsk installationer i Nordsøen. For NO X vil det dreje sig om en andel svarende til 8 %, SO X 16 %, CH 4 0,03% og nmvoc 1%. Emissionerne fra produktionstest sker over flere korte perioder og giver anledning til den mest koncentrerede udledning relateret til anlægsfasen. Specielt udledningen af VOC er er betydelige set i forhold til den øvrige udledning af VOC fra Adda og Tyra N.

13 VVM Adda og Tyra N 13 Udledning af nmvoc svarer til ca. 76 % og CH 4 til ca. 12 % af Maersk Oil s årlige udledning. nmvoc erne har primært en regional effekt idet stofgruppen blandt andet er med til at danne ozon i den nedre del af atmosfæren, hvilket har en potentiel skadelig effekt på plantevækst og menneskers helbred. Set i forhold til den samlede danske emission af nmvoc, som udgør ca ton per år, udgør udledningen fra udvikling af Adda- og Tyra LC-felterne i anlægsfasen kun omkring 1,3 % og må i den sammenhæng anses for at være ubetydelig. Ved anvendelse af de opstillede miljøkonsekvenskriterier er det vurderet, at emissioner til atmosfæren under anlægsfasen samlet set kan påvirke luftkvaliteten i moderat grad Effekter af nedlægning af rørledninger Det er vurderet at de miljømæssige effekter af nedlægning af de 11,6 km rørledninger fra Adda via Tyra N til Tyra Øst vil være begrænsede: I selve udgravningsfeltet og i et ca m bredt bælte omkring rørledningen vil de fleste organismer formentlig blive slået ihjel pga. direkte påvirkning og kraftig sedimentation af partikler Indenfor en afstand af m fra rørledningen vil organismerne blive mindre påvirket, men dog markant som følge af sedimentation af grovkornet materiale, der er hvirvlet op under operationen. I større afstand vil organismerne blive påvirket mindre markant som følge af sedimentation af finkornet materiale spredt ved nedgravningsoperationen. Det forventes at bundfaunasamfundene i og udenfor renden med rørledningen vil genetableres relativt hurtigt efter arbejdets ophør. Umiddelbart efter, at gravearbejdet er afsluttet vil bundfaunaarter invadere det påvirkede område, og høje tætheder af hurtige kolonisatorer kan forventes inden for en måned afhængigt af sæsonen og efter 0,5 2 år vil et stabilt bundfaunasamfund have udviklet sig Umiddelbart efter nedlægningen af rørledningerne forventes at den åbne grav vil blive invaderet af fisk som f.eks. fladfisk og torsk, der tiltrækkes af ujævn havbund som giver beskyttelse mod rovdyr, der efterstræber fiskene. Efterhånden som graven opfyldes vil denne effekt forsvinde. Under nedlægningsarbejdet kan der opstå flugtreaktioner hos fisk pga. forhøjede sedimentkoncentrationer ved havbunden. Det kan ikke udelukkes at planktonorganismer påvirkes af suspenderet sediment i umiddelbar nærhed af graveområdet Ved anvendelse af de opstillede miljøkonsekvenskriterier er det vurderet, at nedlægning af rørledninger vil påvirke vandkvalitet/plankton og fisk i ubetydelig grad og bundfauna i mindre grad og at luftkvalitet, havpattedyr, fugle, Natura 2000 områder og kystnære områder ikke påvirkes.

14 14 VVM Adda og Tyra N Støj og lys Forskellige operationer i anlægsfasen vil uundgåeligt forårsage støj under vandet, der kan påvirke marine organismer, herunder nedramning af lederør (well conductor casing) og pæle (skirt piles), selve boringen, fartøjer og installation af platform. Boreriggen vil operere alle døgnets 24 timer og vil derfor være oplyst om natten. Riggen er også forsynet med navigationslys og under brøndtestning udsendes en lang flamme fra flaren, der lyser betydeligt op om natten. Det er vurderet at de miljømæssige effekter af støj og lys under anlægsfasen vil være begrænsede. Det er således vurderet: At hvaler og sæler der måtte opholde sig i umiddelbar nærhed af boreriggen eller platformen (< 100 m fra kilden) kan få høreskader. Risikoen for at der opstår høreskader hos hvaler kan forhindres ved at indlede nedramningen med soft start. At marsvin og andre hvaler vil flygte ud af et område, der ligger indenfor km fra nedramningsstedet i det tidsrum, hvor nedramningen foregår. Sæler vil også flygte under nedramningsarbejderne At flugtreaktioner hos marsvin andre hvalarter og sæler som følge af undervandsstøj fra boreriggen under boring kun vil forekomme helt tæt ved riggen/platformen (indenfor af afstand af højst 100 m) hvis de overhovedet påvirkes. Der er således eksempler på at støjen fra boring ved kilden ligger under tærskelgrænsen for flugtreaktion hos marsvin og sæler, som derfor ikke påvirkes At ekkolokationen hos tandhvaler ikke vil påvirkes af boringen At kommunikationsfrekvenser hos både tandhvaler og bardehvaler potentielt kan påvirkes. For vågehvalers vedkommende indenfor 100 m fra riggen. For marsvin kan maskering af kommunikationsfrekvensen ikke udelukkes ud til afstande på op til 1 km fra borestedet At flugtreaktioner fra undervandsstøj fra skibe hos hvaler og sæler vil kunne forekomme ud til en afstand af hhv. 500 m 1 km og m fra et passerende fartøj. At undervandsstøj fra udbygningsoperationer kun har en marginal effekt på fisk, hvis de da påvirkes overhovedet At eventuelt negative effekter af lys på fugle er marginale i forhold til det forhold at dårligt vejr er generelt skyld i at store mængder af fugle omkommer under træk over havområder Ved anvendelse af de opstillede miljøkonsekvenskriterier er det vurderet, at støj og lys i anlægsfasen vil påvirke fisk, havpattedyr og fugle i mindre grad og at luftkvalitet, vandkvalitet/plankton, bundfauna, Natura 2000 områder og kystnære habitater ikke påvirkes.

15 VVM Adda og Tyra N Miljøeffekter i driftsfasen Når Adda- og Tyra LC-felterne er udviklet og platformene er i drift, kan det have de følgende potentielle påvirkninger: Effekter af udledninger til havet fra Tyra Øst. Emissioner til atmosfæren Effekter af fysisk tilstedeværelse af platformene Effekter af støj og lys Risiko for skibskollisioner Planlagte udledninger til havet Olie og gas fra Adda- og Tyra LC-felterne vil blive behandlet på Tyra Øst og således give anledning til øget udledning af produktionsvand og øget emission til atmosfæren fra Tyra Øst. Der er gennemført en miljøvurdering af udledningen af produktionsvand fra Tyra Øst, hvor også produktionsvandet fra Adda og Tyra N indgår. Vurderingen er baseret på Risk Based Approach tilgangen (RBA), som blev implementeret af OSPAR i 2012 og er baseret på et worst case scenarie, hvor det antages, at den forventede maksimale mængde produktionsvand udledes. Resultatet viser en påvirkningsgrad, der er sammenlignelig med påvirkningsgraden i 2013, hvor bidraget fra Adda og Tyra N ikke er medtaget. Naturligt forekommende stoffer i produktionsvandet bidrager med 31 % af påvirkningsgraden. De områder, der potentielt kan påvirkes af udledningen af produktionsvand, strækker sig 13,6 km i nordøstlig retning fra Tyra Øst og udgør et areal på ca. 14 km x 5 km. Samlet set og med anvendelse af de opstillede miljøkonsekvenskriterier er det vurderet, at ekstra udledning af produktionsvand ved Tyra Øst, som følge af produktionen fra Adda og Tyra N, vil påvirke vandkvalitet/plankton, bundfauna og fisk i mindre grad og at luftkvalitet, havpattedyr, fugle, Natura 2000 og kystnære habitater ikke påvirkes Emissioner til atmosfæren I driftsfasen vil tilslutningen af Adda og Tyra N brønde føre til et yderligere bidrag til emissionerne primært fra energiproduktion, flaring og vedligeholdelsesaktiviteter. Produktionen på Adda- og Tyra LC-felterne giver anledning til en samlet årlig CO 2 udledning svarende til ca. 3 % af den samlede årlige udledning i 2013 fra Maersk Oil s aktiviteter i Nordsøen. For NO X vil det svare til 2 %, SO X 0,1 %, CH 4 1 % og nmvoc 0, 9 %. Den samlede udledning fra Adda- og Tyra LC-felterne er således begrænset i forhold til den samlede årlige emission fra felterne i Nordsøen og vil

16 16 VVM Adda og Tyra N endvidere foregå til havs, hvor stofferne spredes hurtigt og hvor der er langt til befolkede områder. Emissioner til atmosfæren som følge af drift af Adda-og Tyra LC-felterne vurderes på den baggrund og med anvendelse af de opstillede miljøkonsekvenskriterier, at kunne påvirke luftkvaliteten i moderat grad Affald Der vil ikke blive genereret noget affald på platformene i driftsfasen. Besøg på platformene i forbindelse med vedligeholdelse begrænser sig maksimalt til 12 timer, og eventuelt affald medtages når platformen forlades. Alt affald fra Maersk Oil s platforme transporteres til land, hvor det genanvendes, afbrændes eller deponeres jf. gældende lovgivning. Dette gælder også for affald genereret i anlægsfasen Effekter af den fysiske tilstedeværelse af platforme Sammenfattende kan konkluderes at den fysiske tilstedeværelse af platformene vil have følgende effekter: Benene på platformene vil tildække ubetydelige arealer med bundfauna, og arealet vil ikke længere være et tilgængeligt habitat for blødbundsfauna Det forventes at de to platforme vil komme til at fungere som kunstige rev, der vil blive begroet med fastsiddende organismer og som tiltrækker fisk og sandsynligvis også marsvin Platformene vil kunne fungere som et hvilested for fugle, især småfugle, som vadefugle og arter af drosler, bynkefugle, sangere og finker, der er på træk over Nordsøen. Platforme kan også tiltrække havfugle udenfor ynglesæsonen. Ved anvendelse af de opstillede miljøkonsekvenskriterier er det vurderet, at den fysiske tilstedeværelse af platformene Adda og Tyra N vil have positiv effekt på fisk, havpattedyr og fugle og påvirke bundfaunaen i mindre grad. Luftkvalitet, vandkvalitet/plankton, Natura 2000 områder, kystnære habitater påvirkes ikke Støj og lys Der vil ikke genereres støj af betydning på de ubemandede platforme. Belysning på de ubemandede platformene begrænser sig imidlertid til navigationslys. Det vurderes derfor, at støj og lys ikke vil påvirke marine organismer eller fugle i driftsfasen Risiko for skibskollisioner Risikoen for skibskollisoner vurderes til at være minimal da Adda- og Tyra N- platformene ikke ligger på nogen større trafikrute og der etableres sikkerhedszoner med en radius på ca. 500 m omkring platformene.

17 VVM Adda og Tyra N Dekommissionering Afviklingen af udstyr og faciliteter i et oliefelt, der ikke længere er rentabelt er reguleret af både dansk lov og internationale konventioner. Reguleringen sætter rammerne for, hvad der skal gøres med platforme, rørledninger og andet materiel. Adda- og Tyra LC-felterne har forventede levetider på 27 år, hvorefter det forventes at platformene adskilles og delene transporteret til land for enten at blive genbrugt eller destrueret. Materiel i brønde forventes fjernet med efterfølgende lunkning af brøndene med cement. Rørledninger tømmes for olie og renses. De nedgravede dele af platformenes ben samt rørledninger forventes efterladt. 1.7 Miljøeffekter af uheld Der kan opstå potentielt utilsigtede udslip som følge af blow-out, brud på rørledning andre udledninger som følge af uheld Blow-out Ved et blow-out forstås en ukontrolleret udblæsning af gas, olie eller vand fra et borehul i undergrunden. Udblæsning kan opstå hvis boremudderet ikke har tilstrækkelig massefylde i forhold til det hydrostatiske tryk i undergrunden, eller hvis borehulstrykket under produktion af olie og gas ikke kan holdes under kontrol. Blow-out hændelser kan ske både i anlægsfasen og i driftsfasen. Risikoen for at der sker et blow-out er meget lille, i størrelsesordenen 4,8 x 10-5 til 7,0 x På baggrund af resultater af oliespildsmodelleringer er det vurderet: At effekter på havfugle af et blow out kan være betydelige. Hvis der sker et blow-out om vinteren kan overvintrende mallemuk og ride påvirkes alvorligt At dødelige koncentrationer af oliekomponenter overfor æg og larver af fisk vil med relativ høj sandsynlighed kunne forekomme ud til en afstand af 25 km. Æg og larver af ising, hvilling, grå knurhane, torsk, rødspætte, håising og makrel, der kan forekomme i området kan derfor påvirkes. Dødelige koncentrationer kan imidlertid også optræde i større afstand fra platformene Sandsynligheden er imidlertid relativ lille. Det vurderes at bestandene af disse arter ikke vil påvirkes af et blow-out. Selv massedød af æg og larver ikke vil således påvirke bestandene fordi fiskene producerer endog meget store mængder æg og larver, dels at de fleste arter har meget udstrakte gydeområder. At ca. 30 % af den udblæste olie vil sedimentere. Det vurderes at det meste af olien vil sedimentere i et bælte der strækker sig ud til km fra brønden. Det kan ikke udelukkes, at sedimenterede oliekomponenter vil kunne påvirke bundfaunaen i dette bælte i et vist omfang. Det kan heller ikke udelukkes at det tyske Natura 2000 område sydvest for Adda- og Tyra LC-felterne kan påvirkes

18 18 VVM Adda og Tyra N At der er relativt stor sandsynlighed for at olien havner på den jyske vestkyst mellem Skagen og Skallingen, med størst risiko fra Thy kysten til Ringkøbing Fjord hvis den ikke samles op forinden. På kyststrækningen mellem Thy og Nissum fjord vil olien allerede drive iland efter minimum ca. 5 dages forløb. De pågældende kyststrækninger er sandstrande, der som beskrevet ovenfor ikke er særligt økologisk sårbare overfor oliespild og desuden er relativt nemme at rense. Et oliespild på disse strande kan dog være til stor gene for turismen, da de er vigtige badestrande. Der er desuden en relativt lille sandsynlighed for, at der driver olie i land på den Norske sydkyst, hvor der findes sårbare områder med beskyttet (ikke eksponeret) klippekyst og ind i det sårbare Vadehav langs den danske, tyske og hollandske kyst. Drift tiden er imidlertid forholdsvis lang, generelt mere end 28 dage. Efter dette tidsrum vil olien være omdannet til svært nedbrydelige tjæreklumper (tar balls), der ikke er klæbrige eller giftige. Det er beregnet at et olieudslip på m 3 tidligst vil nå kysten i løbet af 5 dage. Maersk Oil har placeret oliespildsbekæmpelsesudstyr i Esbjerg. Det er dimensioneret til et olieudslip på ca m³ pr. døgn under rimelige vejrforhold. Dette udstyr kan mobiliseres med øjeblikkeligt varsel. Hvis der er gas i udslippet den udblæste gas boble up til overfladen og udgøre en alvorlig sikkerhedsmæssig risiko for mandskabet på rig, platform eller fartøjer og høj risiko for at der opstår brande og eksplosioner, der ødelægger installationer og udstyr og i værste tilfælde forårsager tab af menneskeliv, hvis det ikke lykkes at evakuere mandskabet i tide. Risikoen for dette er imidlertid lille, idet der findes et omfattende beredskab til evakuering af mandskab. Gassen kan forårsage alvorlige skader på og massedød af zooplankton, bundfauna og fisk i det umiddelbare nærområde af udslippet. Hvis gassen ikke brænder, vil der ske et betydeligt udslip af drivhusgassen metan. Ved anvendelse af de opstillede miljøkonsekvenskriterier er det vurderet, at blowout ved Adda eller Tyra N, vil påvirke fugle i betydelig grad og luftkvalitet, bundfauna, fisk, havpattedyr, Natura 2000 områder og kysthabitater i moderat grad. Dette gælder i en situation, hvor der ikke er etableret oliebekæmpelsesberedskab. Det eksisterende beredskab vil reducere miljøkonsekvenserne Brud på rørledninger Risikoen for at, der slipper større mængder olie eller gas ud i tilfælde af brud på rørledninger er yderst minimal. Ved brud lukkes rørledningerne øjeblikkeligt. Trykket i rørledningerne moniteres kontinuert fra Tyra Øst og hvis trykket i ledningerne falder, lukker systemet ned i løbet af mindre end et minut. Derfor er det vurderet, at brud på rørledninger vil påvirke vandkvalitet/plankton, bundfauna, fisk, havpattedyr og fugle i ubetydelig grad. Luftkvalitet, Natura 2000 områder og kystnære habitater påvirkes ikke Andre udledninger som følge af uheld Adda og Tyra N vil være ubemandede platforme, der forsynes med kemikalier, der er nødvendige for produktionen, via rørledning fra Tyra Øst. Der vil således ikke

19 VVM Adda og Tyra N 19 transporteres kemikalier til platformene via skib. Risikoen for spild er derfor minimal. 1.8 Natura 2000 screening Umiddelbart sydvest for Adda feltet ligger det tysk udpegede Natura 2000 område: DE Dogger Banke. I forlængelse heraf er et andet Natura 2000 område udpeget af Holland (NL Dogger Banke). I udpegningsgrundlaget for de to områder er habitattypen 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand og de to arter 1351 marsvin og 1365 spættet sæl. I det hollandske Natura 2000 område indgår arten 1364 Gråsæl også i udpegningsgrundlaget. Øvrige Natura 2000 områder i Nordsøen ligger langt fra Adda feltet, tættere på de danske og tyske kyster Effekter af planlagte aktiviteter Der er ingen planlagte udledninger eller emissioner som vil påvirke de tysk og hollandsk udpegede Natura 2000 områder. Det kan ikke udelukkes at marsvin og sæler i den nordøstlige del af det Tyske Natura 2000 område DE Doggerbank vil flygte fra området under nedramningsarbejder. Efter nedramningen vil dyrene vende tilbage til området igen Effekter af oliespild I den lidet sandsynlige situation at der sker et blow-out ved Adda eller Tyra N, er der en relativ stor sandsynlighed for at oliespild fra et blow-out spredes ind i det tyske Natura 2000 område DE Doggerbank og en mindre sandsynlighed for det hollandske NL Dogger Banke rammes. Det kan ikke udelukkes at en del af den olie, der havner i de to Natura 2000 områder vil sedimentere og dermed påvirke habitattypen 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand, med størst risiko for effekter i DE Det vurderes imidlertid at der ikke vil være tale om væsentlige effekter, der påvirker habitatens mulighed for at bevare eller opnå gunstig bevaringsstatus. Risikoen for at de øvrige Natura 2000 områder påvirkes af et oliespild er meget lille. 1.9 Socioøkonomisk vurdering VVM redegørelsen indeholder også en vurdering af de afledte socioøkonomiske konsekvenser af projektets miljøpåvirkninger. Fokus er i denne henseende på de væsentligste økonomiske konsekvenser for mennesker og erhverv i nærområdet som er afgrænset til den jyske vestkyst. I denne analyse er hovedfokus på de to miljøeffekter, som kan få økonomisk betydning for området langs den jyske vestkyst, nemlig fiskeforbudszonerne og olieudslip i forbindelse med uheld. Begge disse parametre kan få indflydelse på fiskeriets indtjening og indtjeningen fra turisme. De socioøkonomiske effekter af disse to miljøeffekter kan opsummeres således:

20 20 VVM Adda og Tyra N Fiskeriet udgør en marginal andel af den samlede beskæftigelse (0,3 %) og økonomi (0,2 %), men har større betydning for såvel beskæftigelsen som økonomien i Jylland end i resten af landet, og det især i Nordjylland Turisterhvervet udgør ligeledes kun en mindre andel af den samlede økonomi om end større end fiskerierhvervet. Der kan dog være lokalområder som kan være endog meget afhængig af indtægter fra turismen De økonomiske påvirkninger på fiskerierhvervet fra forbudszonerne omkring platformen og rørledningerne vurderes at være ubetydelige Et blow-out vurderes til at have en mindre socioøkonomisk effekt Udledningerne af emissioner fra Adda- og Tyra LC-feltet vil være begrænsede sammenholdt med de samlede emissioner fra felter i Nordsøen, og vurderes ikke at have effekter på hverken befolkningen langs den jyske vestkyst sundhedstilstand eller på fiskerierhvervets indtjening Havudledningerne i anlægs- og driftsfasen vurderes ikke at have målelige effekter på faunaen og fiskebestanden og dermed heller ikke på fiskeriets indtjening Kumulative effekter Kumulative effekter er kombinerede effekter fra mere end et projekt eller igangværende aktiviteter i et bestemt område henover tid. Relevante potentielle kumulative effekter i forbindelse med udviklingen af Adda- og Tyra LC-felterne inkluderer: Effekter fra aktiviteter ved de to platforme Adda og Tyra N kan gensidigt påvirke aktiviteter fra andre olie- og gasfelter Effekter fra aktiviteter ved de to platforme Adda og Tyra N kan interagere med effekter fra andre aktiviteter i området som for eksempel fiskeri og skibstrafik. Udviklingen af Adda feltet er planlagt på en sådan måde, at eventuelle kumulative effekter vil være mest sandsynlige i anlægsfasen. Der vil ikke være nogen emissioner, udledninger eller støj fra platformene i driftsfasen. Den forøgede udledning og emission forbundet til produktionen fra Adda feltet vil ske fra Tyra Øst. I relation til andre olie- og gasfelter er det vurderet, at den eneste kumulative effekt kan være fra hhv. udledning af produceret vand fra Tyra Øst og udledning af borekemikalier i anlægsfasen. På grund af de fremherskende strømretninger i området vurderes denne risiko for ubetydelig, idet fanen af produceret vand fra Tyra Øst vil gå i en mere østlig retning mod nord, hvor Adda- og Tyra LC-felterne ligger. I relation til andre aktiviteter i området er det konstateret, at Adda og Tyra N platformene er placeret i et område med lav risiko for at forårsage kumulative effekter med påvirkninger fra andre aktiviteter, herunder skibstrafik.

VURDERING AF VIRKNINGER PÅ MILJØET (VVM) FOR ETABLERING OG DRIFT AF ADDA OG TYRA N INDHOLD. 1 Introduktion 3. 2 Omfang og metode 5

VURDERING AF VIRKNINGER PÅ MILJØET (VVM) FOR ETABLERING OG DRIFT AF ADDA OG TYRA N INDHOLD. 1 Introduktion 3. 2 Omfang og metode 5 MAERSK OIL VURDERING AF VIRKNINGER PÅ MILJØET (VVM) FOR ETABLERING OG DRIFT AF ADDA OG TYRA N ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk IKKE-TEKNISK

Læs mere

VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET (VVM) RAVN FELTET

VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET (VVM) RAVN FELTET MAJ 2014 WINTERSHALL NOORDZEE B.V. VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET (VVM) RAVN FELTET IKKE-TEKNISK RESUMÉ ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99

Læs mere

VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN FELTET

VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN FELTET MAJ 2014 WINTERSHALL NOORDZEE B.V. VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN FELTET ENDELIG RAPPORT MAJ 2014 WINTERSHALL NOORDZEE B.V. VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN FELTET ENDELIG RAPPORT Dette dokument

Læs mere

VURDERING AF VIRKNINGER PÅ MILJØET FOR HEJRE-FELTET, UDBYGNING OG PRODUKTION IKKE-TEKNISK RESUMÉ, 2011

VURDERING AF VIRKNINGER PÅ MILJØET FOR HEJRE-FELTET, UDBYGNING OG PRODUKTION IKKE-TEKNISK RESUMÉ, 2011 VURDERING AF VIRKNINGER PÅ MILJØET FOR HEJRE-FELTET, UDBYGNING OG PRODUKTION IKKE-TEKNISK RESUMÉ, 2011 Indholdsfortegnelse 2 Indledning 2 Hejre 3 VVM-processen 4 Etablering og drift af produktionsanlæg

Læs mere

MAERSK OIL ESIA-16 IKKE-TEKNISK RESUMÉ ESIS DAN

MAERSK OIL ESIA-16 IKKE-TEKNISK RESUMÉ ESIS DAN Rettet til Maersk Oil Dokumenttype Ikke-teknisk resumé Dato August 2015 Denne danske udgave er en oversættelse af den originale engelske udgave. I tilfælde af uoverensstemmelse er den engelske udgave gældende

Læs mere

EVENTUELLE MANGLER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

EVENTUELLE MANGLER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 29 EVENTUELLE MANGLER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 29 EVENTUELLE MANGLER 1617 29.1 Det marine område 1617 29.2 Lolland 1619 29.3 Fehmarn 1620 29.4 Sammenfatning

Læs mere

MAERSK OIL ESIA-16 IKKE-TEKNISK RESUMÉ ESIS HALFDAN. Maersk Oil. Ikke-teknisk resume. September 2015

MAERSK OIL ESIA-16 IKKE-TEKNISK RESUMÉ ESIS HALFDAN. Maersk Oil. Ikke-teknisk resume. September 2015 Rettet til Maersk Oil Dokumenttype Ikke-teknisk resume Dato September 2015 Denne danske udgave er en oversættelse af den originale engelske udgave. I tilfælde af uoverensstemmelse er den engelske udgave

Læs mere

VVM for Hejre-feltet C086-COWI-S-DG-0002 rev. 1

VVM for Hejre-feltet C086-COWI-S-DG-0002 rev. 1 Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 7 2. Introduktion... 20 2.1 Hejre-feltet... 20 2.2 VVM-omfang... 24 3. Nationale og internationale krav... 29 4. Alternative udbygningsløsninger... 36 4.1 0-alternativ...

Læs mere

VVM for Syd Arne Feltudbygning og produktion. Ikke-teknisk resumé

VVM for Syd Arne Feltudbygning og produktion. Ikke-teknisk resumé VVM for Syd Arne Feltudbygning og produktion Ikke-teknisk resumé 2006 Udarbejdet af: COWI A/S for Hess Denmark ApS Layout: COWI A/S Oplag: 200 stk. Fotos: Hess Denmark ApS, Scanpix Udgivelsesdato: Oktober

Læs mere

DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHUS UNIVERSITET NOTAT. Råstofdirektoratet Grønlands Selvstyre

DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHUS UNIVERSITET NOTAT. Råstofdirektoratet Grønlands Selvstyre Råstofdirektoratet Grønlands Selvstyre NOTAT Notat vedr. rapporter for miljøundersøgelser før og efter olieefterforskningsboringerne udført i sommeren 2010 af Capricorn Greenland Exploration 1 Ltd (Cairn

Læs mere

MAERSK OIL ESIA-16 IKKE-TEKNISK RESUMÉ ESIS HARALD. Maersk Oil. Ikke-teknisk resume. September 2015

MAERSK OIL ESIA-16 IKKE-TEKNISK RESUMÉ ESIS HARALD. Maersk Oil. Ikke-teknisk resume. September 2015 Rettet til Maersk Oil Dokumenttype Ikke-teknisk resume Dato September 2015 Denne danske udgave er en oversættelse af den originale engelske udgave. I tilfælde af uoverensstemmelse er den engelske udgave

Læs mere

Endelave Havbrug. 26. januar 2014 1

Endelave Havbrug. 26. januar 2014 1 Endelave Havbrug Hvem er jeg Beskrivelse af Havbrug og Kompensationsopdræt Tab af næringsstoffer (N2000 og VRD) Forstyrrelse af naturtyper og arter (N2000) Tab af medicin (VRD) Forstyrrelse af andre aktiviteter

Læs mere

Miljø- og Fødevareministeriet Miljøstyrelsen

Miljø- og Fødevareministeriet Miljøstyrelsen Miljø- og Fødevareministeriet Miljøstyrelsen Wintershall Noordzee BV P.O. Box 1011 NL 2280 CA Rijswijk Netherlands Miljøstyrelsen Virksomheder J.nr. MST-400-00012 Ref. hebec/emibm 16. december 2016 Generel

Læs mere

MAERSK OIL ESIA-16 IKKE-TEKNISK RESUMÉ ESIS GORM

MAERSK OIL ESIA-16 IKKE-TEKNISK RESUMÉ ESIS GORM Rettet til Maersk Oil Dokumenttype Ikke Ikke-teknisk teknisk resume resumé Dato August 2015 Denne danske udgave er en oversættelse af den originale engelske udgave. I tilfælde af uoverensstemmelse er den

Læs mere

Boreteknologi og vandrette boringer

Boreteknologi og vandrette boringer 1 Sub-soil konference. Tirsdag den 6. februar 2007 Boreteknologi og vandrette boringer Ved Allan Christensen Offshore Center Danmark Program Generel rundtur i olie/gas brøndteknikken 1. De danske koncessioner

Læs mere

Miljøstatusrapport 2013

Miljøstatusrapport 2013 Miljøstatusrapport 2013 Olie Gas Danmark Knabrostræde 30 DK-1210 København K Tlf. : +45 3841 1880 E-mail: info@oilgasdenmark.dk Design: e-types Daily Tryk: Jyderup Bogtryk/Offset Tekst- og databearbejdning:

Læs mere

Status for den danske Offshore handlingsplan

Status for den danske Offshore handlingsplan Miljøstyrelsen 25.06.2008 tva Status for den danske Offshore handlingsplan Miljøministeren fremlagde den 19. december 2005 den såkaldte Offshore handlingsplan (jf. Bilag 2) med det formål, at miljøpåvirkningerne

Læs mere

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 28 KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 28 KONTROL OG OVERVÅGNINGSPROGRAM 1612 28.1 Indledning 1612 28.2 Principperne for kontrol-

Læs mere

Miljøstatusrapport 2013 Den danske Nordsø

Miljøstatusrapport 2013 Den danske Nordsø Miljøstatusrapport Den danske Nordsø Forord Maersk Oil Miljøstatusrapport 1 Forord Integreret miljøledelse og højt aktivitetsniveau Indhold Forord 3 Miljøperformance - resumé 5 Fokusområder i 014 7 8 Aktivitetsniveauet

Læs mere

Vattenfall har drifts- og vedligeholdelsesansvaret for Horn Rev Havmøllepark. Dette ansvar varetages af Vattenfalls Vindservice-afdeling i Esbjerg:

Vattenfall har drifts- og vedligeholdelsesansvaret for Horn Rev Havmøllepark. Dette ansvar varetages af Vattenfalls Vindservice-afdeling i Esbjerg: Denne rapport er udarbejdet af de oprindelige bygherrer, Elsam og Eltra, som i dag er del af andre, større selskaber. Horns Rev ejes således i dag 60 procent af Vattenfall og 40 procent af DONG Energy.

Læs mere

Hess Danmark Østergade 26B DK 1100 København K. Virksomheder J.nr. MST Ref. hebec/emibm 16. december 2016

Hess Danmark Østergade 26B DK 1100 København K. Virksomheder J.nr. MST Ref. hebec/emibm 16. december 2016 Hess Danmark Østergade 26B DK 1100 København K Virksomheder J.nr. MST-400-00011 Ref. hebec/emibm 16. december 2016 Generel tilladelse for Hess Danmark til anvendelse, udledning og anden bortskaffelse af

Læs mere

PRODUKTION 17. december 2015 MB 1

PRODUKTION 17. december 2015 MB 1 PRODUKTION 1 17. december 2015 PRODUKTION I 2014 blev der produceret 9,6 mio. m 3 olie. Dette var et fald i olieproduktionen på 6 pct. i forhold til 2013. Mængden af salgsgas faldt fra 2013 til 2014 med

Læs mere

1 Indledning. 2 Metode. Rønne Havn A/S Udvidelse af Rønne Havn - Etape 1 TE-Udbud Påvirkninger ved øget uddybning og klapning.

1 Indledning. 2 Metode. Rønne Havn A/S Udvidelse af Rønne Havn - Etape 1 TE-Udbud Påvirkninger ved øget uddybning og klapning. 12. oktober 2018 Notat Rønne Havn A/S Udvidelse af Rønne Havn - Etape 1 TE-Udbud Påvirkninger ved øget uddybning og klapning Projekt nr.: 227462 Dokument nr.: 1229911198 Version 1 Revision 00 Udarbejdet

Læs mere

Udkast til. I medfør af 2 a, 28 c, 28 d, stk. 2 og 38, stk. 2, i lov om anvendelse af Danmarks undergrund, jf.

Udkast til. I medfør af 2 a, 28 c, 28 d, stk. 2 og 38, stk. 2, i lov om anvendelse af Danmarks undergrund, jf. Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 EFK Alm.del Bilag 176 Offentligt Udkast til Bekendtgørelse om konsekvensvurdering vedrørende internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse

Læs mere

INPUT TIL SCREENING FOR NATURA 2000 OMBYGNING AF FÆRGELEJE,

INPUT TIL SCREENING FOR NATURA 2000 OMBYGNING AF FÆRGELEJE, Birgitte Maria Tøttrup Maddock Trafik- og Byggestyrelsen Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S DATO: 06-04-2017 INPUT TIL SCREENING FOR NATURA 2000 OMBYGNING AF FÆRGELEJE, FÅÅBORG HAVN I relation til

Læs mere

Jammerland Bugt kystnær Havmøllepark

Jammerland Bugt kystnær Havmøllepark Jammerland Bugt kystnær Havmøllepark VVM - VURDERING AF VIRKNINGER PÅ MILJØET Borgermøde 16. januar 2019 Kristian Nehring Madsen Orbicon 1 Redegørelse og baggrundsrapporter VVM-redegørelse Geofysik Hydrografi

Læs mere

Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet

Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet Arlas rensningsanlæg ved Nr. Vium Trin 1 Videncentret for Landbrug Trin1-Teknisk notat Juni 2013 Vand Miljø Sundhed Undersøgelse af spildevandsudledning

Læs mere

OPGRADERING AF VESTERNASEN OG BATTERIVEJ SAMT NY VEJFORBINDELSE INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Forhold til Natura 2000-reglerne 2

OPGRADERING AF VESTERNASEN OG BATTERIVEJ SAMT NY VEJFORBINDELSE INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Forhold til Natura 2000-reglerne 2 FANØ KOMMUNE OPGRADERING AF VESTERNASEN OG BATTERIVEJ SAMT NY VEJFORBINDELSE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NATURA 2000-VÆSENTLIGHEDSVURDERING

Læs mere

Vi har inkluderet baggrundsinformation vedrørende klassifikationen af kemikalier for at placere vores svar i den rette sammenhæng.

Vi har inkluderet baggrundsinformation vedrørende klassifikationen af kemikalier for at placere vores svar i den rette sammenhæng. Miljøstyrelsen - Virksomheder Strandgade 29 1401 København K 7. august 2017 SUPPLERENDE REDEGØRELSE VEDRØRENDE WT-1099 OG MB-5952 Introduktion Denne redegørelse er et svar på brevet af 5. juli 2017, hvori

Læs mere

Miljørapport. Energistyrelsen

Miljørapport. Energistyrelsen Miljørapport Juli 2012 Juli 2012 Strategisk miljøvurdering i forbindelse med udbud i området vest for 6 15 Ø i den danske del af Nordsøen med henblik på efterforskning af olie og gas, og udbud af tilladelser

Læs mere

Lancering af 7. Udbudsrunde. Pressebriefing den 24. april 2014

Lancering af 7. Udbudsrunde. Pressebriefing den 24. april 2014 Lancering af 7. Udbudsrunde Pressebriefing den 24. april 2014 7. udbudsrunde Baggrund for runden 7. runde herunder økonomiske vilkår og Fremtidigt udbud af arealer - efter 7. udbudsrunde Tidsplan Spørgsmål

Læs mere

Miljøstatusrapport. Juni 2016

Miljøstatusrapport. Juni 2016 Miljøstatusrapport 215 Juni 216 Miljødata 215 Hovedaktiviteter på dansk sokkel Myndighedskrav og - tilladelser Olie Gas Danmark (OGD) har siden 214 udgivet en årlig miljøstatusrapport. Formålet med miljøstatusrapporten

Læs mere

Præsentation af forundersøgelsen Lillebælt Syd 26/

Præsentation af forundersøgelsen Lillebælt Syd 26/ Præsentation af forundersøgelsen Lillebælt Syd 26/27.11.18 1 PROGRAM Første time Velkomst Dagen i dag, projektet og den videre proces Gennemgang af forundersøgelserne Menneskers sundhed, herunder luftbåren

Læs mere

INTRODUKTION TIL PROJEKTETS OG DETS MILJØKONSEKVENSER CONTAINER- OG NY KRYDSTOGTTERMINAL. YDRE NORDHAVN

INTRODUKTION TIL PROJEKTETS OG DETS MILJØKONSEKVENSER CONTAINER- OG NY KRYDSTOGTTERMINAL. YDRE NORDHAVN INTRODUKTION TIL PROJEKTETS OG DETS MILJØKONSEKVENSER BY & HAVN / COPENHAGEN MALMÖ PORT CONTAINER- OG NY KRYDSTOGTTERMINAL. UDARBEJDET AF SWECO FOR BY & HAVN OG COPENHAGEN MALMÖ PORT Indledning By & Havn

Læs mere

VVM for Schultz Stevedoring A/S, Kalundborg

VVM for Schultz Stevedoring A/S, Kalundborg VVM for Schultz Stevedoring A/S, Kalundborg Idéoplæg Oktober 2015 VVM-redegørelse Marts 2016 Sammenfattende redegørelse Juli 2016 INDHOLD 1. Den sammenfattende redegørelse 3 1.1 Indhold 3 1.2 Den videre

Læs mere

M IL JØSTATUSR A PPORT 2012 Den danske del af Nordsøen

M IL JØSTATUSR A PPORT 2012 Den danske del af Nordsøen M IL JØSTATUSR A PPORT 2012 Den danske del af Nordsøen Miljøstatusrapport 2012 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 2. Forord af Mark Wallace 3. Danske aktiviteter 4. Udledningstilladelser 5. Miljøcertificering

Læs mere

Farlige kemikalier i offshore-branchen kan udpeges. Internationalt samarbejde. Vurdering af offshore-kemikalier

Farlige kemikalier i offshore-branchen kan udpeges. Internationalt samarbejde. Vurdering af offshore-kemikalier Farlige kemikalier i offshore-branchen kan udpeges Der anvendes årligt omkring en million tons kemikalier ved offshore-aktiviteterne i Nordsøen, hvoraf omkring 50.000 tons anvendes i den danske del. Der

Læs mere

KUNSTENS Ø, ISHØJ ISHØJ KOMMUNE VVM SCREENING. Parallelvej Kongens Lyngby ADRESSE COWI A/S. TLF FAX WWW cowi.

KUNSTENS Ø, ISHØJ ISHØJ KOMMUNE VVM SCREENING. Parallelvej Kongens Lyngby ADRESSE COWI A/S. TLF FAX WWW cowi. ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk ISHØJ KOMMUNE KUNSTENS Ø, ISHØJ VVM SCREENING PROJEKTNR. A0 DOKUMENTNR. 1 VERSION 1 UDGIVELSESDATO

Læs mere

PRODUKTION 20 december 2016 MB 1

PRODUKTION 20 december 2016 MB 1 PRODUKTION 1 20 december 2016 PRODUKTION I 2015 blev der produceret 9,1 mio. m 3 olie. Dette var et fald i olieproduktionen på 5,5 pct. i forhold til 2014. Mængden af salgsgas var stabil fra 2014 til 2015

Læs mere

Notat NY VESTHAVN. Vurdering af konsekvenser og afværgeforanstaltninger - Asnæs Fiskeopdræt. 19. september 2008

Notat NY VESTHAVN. Vurdering af konsekvenser og afværgeforanstaltninger - Asnæs Fiskeopdræt. 19. september 2008 Notat NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk NY VESTHAVN CVR-nr. 37295728 Tilsluttet F.R.I Vurdering af konsekvenser og afværgeforanstaltninger

Læs mere

Vattenfall har drifts- og vedligeholdelsesansvaret for Horn Rev Havmøllepark. Dette ansvar varetages af Vattenfalls Vindservice-afdeling i Esbjerg:

Vattenfall har drifts- og vedligeholdelsesansvaret for Horn Rev Havmøllepark. Dette ansvar varetages af Vattenfalls Vindservice-afdeling i Esbjerg: Denne rapport er udarbejdet af de oprindelige bygherrer, Elsam og Eltra, som i dag er del af andre, større selskaber. Horns Rev ejes således i dag 60 procent af Vattenfall og 40 procent af DONG Energy.

Læs mere

VVM af IsuaIronOre Project

VVM af IsuaIronOre Project VVM af IsuaIronOre Project Borgermøde i Nuuk September 2012 VVM udarbejdet for Præsentation af Orbicon - Steen Øgaard Dahl - Flemming Pagh Jensen - Inooraq Brandt Disposition Hvaderformåletmed VVM? HvaderomfangetafVVM?

Læs mere

Vurdering af Virkningen på Miljøet (VVM) fra yderligere brønde

Vurdering af Virkningen på Miljøet (VVM) fra yderligere brønde Vurdering af Virkningen på Miljøet (VVM) fra yderligere brønde Ikke-teknisk resume - Juli 2005 Indholdsfortegnelse Side 4 Beskrivelse af felter og udbygninger Felternes position Reservoirbeskrivelse og

Læs mere

Screening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder

Screening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder Screening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 16. april 2013 Thomas Eske Holm Karsten Dahl Jonas Teilmann

Læs mere

Velkommen til borgermøde om Lillebælt Syd Havmøllepark

Velkommen til borgermøde om Lillebælt Syd Havmøllepark Velkommen til borgermøde om Lillebælt Syd Havmøllepark Jeanette Hallundbæk, Hallundbæk Consult ApS Iben Nielsen, Projektleder, Sønderborg Forsyning Peter Rathje, Direktør, ProjectZero Anne Eiby, Projektchef,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Sammendrag af høringssvar # 15 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug

Sammendrag af høringssvar # 15 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Sammendrag af høringssvar # 15 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Ref. Kommentar Svar Ændringer af VVM eller VSB, hvor dette måtte være relevant 15.1 Hermed høringssvar fra Fangstafdelingen

Læs mere

Afgørelse om at opsætning af marine målestationer i Femern Bælt ikke er VVM-pligtigt

Afgørelse om at opsætning af marine målestationer i Femern Bælt ikke er VVM-pligtigt Femern Bælt A/S Vester Søgade 10 1601 København V Sendt elektronisk til: Christian Henriksen; che@femern.dk Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 4178 0101 Fax 7262 6790 heto@tbst.dk www.trafikstyrelsen.dk

Læs mere

Femern Bælt projektet og det kohæsive sediment. - udfordringer og foranstaltninger. Miljøkoordinator Bjarne Holm Jakobsen

Femern Bælt projektet og det kohæsive sediment. - udfordringer og foranstaltninger. Miljøkoordinator Bjarne Holm Jakobsen Femern Bælt projektet og det kohæsive sediment - udfordringer og foranstaltninger Miljøkoordinator Bjarne Holm Jakobsen Den faste forbindelse over Femern Bælt Femern A/S som bygherre og VVM processens

Læs mere

Miljøministeriet Naturstyrelsen. Måde Havnedeponi. Bilag 2. Oversigt over delkonklusioner. Juni 2013

Miljøministeriet Naturstyrelsen. Måde Havnedeponi. Bilag 2. Oversigt over delkonklusioner. Juni 2013 Miljøministeriet Naturstyrelsen Måde Havnedeponi Bilag 2 Oversigt over delkonklusioner Juni 2013 Notat BILAG 2 Måde Havnedeponi Oversigt over delkonklusioner 21. maj 2013 Miljøer i anlægsfasen Projekt

Læs mere

IKKE TEKNISK RESUMÉ. Foreslået projekt

IKKE TEKNISK RESUMÉ. Foreslået projekt IKKE TEKNISK RESUMÉ Foreslået projekt TGS-NOPEC Geophysical Company ASA (TGS) foreslår, at der foretages en todimensionel (2D) seismisk undersøgelse og en prøvetagning af havbunden i det vestgrønlandske

Læs mere

1. INTRODUKTION. Indholdsfortegnelse

1. INTRODUKTION. Indholdsfortegnelse M I L J Ø S T A T U S R A P P O R T D E N D A N S K E N O R D S Ø 2 0 10 1. INTRODUKTION Indholdsfortegnelse 1. Introduktion Politik for sundhed, sikkerhed og miljø (HSSE) Virksomhedsprofil Forord - Kurt

Læs mere

Morsø Kommune Jernbanevej Nykøbing Mors Tlf DKBW Nr. 251.

Morsø Kommune Jernbanevej Nykøbing Mors    Tlf DKBW Nr. 251. Badevandsprofil Badevandsprofil for Ørding Ansvarlig myndighed: Morsø Kommune Jernbanevej 7 7900 Nykøbing Mors www.morsoe.dk Email: kommunen@morsoe.dk Tlf. 99 70 70 00 Medlemsstat Kommune Danmark Morsø

Læs mere

Basisanalyse for Natura 2000 område 206, Stevns Rev

Basisanalyse for Natura 2000 område 206, Stevns Rev Basisanalyse for Natura 2000 område 206, Stevns Rev Figur 1.1 Afgrænsning af Natura 2000 område 206, Stevns Rev. 1. Områdets afgrænsning Natura 2000 område 206, Stevns Rev, udgøres af 1 beskyttelsesområde:

Læs mere

Notat om VVM-screening af tidsbegrænset udledning af lettere forurenet vand fra spunsmellerum ved havnekaj på Enstedværket.

Notat om VVM-screening af tidsbegrænset udledning af lettere forurenet vand fra spunsmellerum ved havnekaj på Enstedværket. Plan- og virksomhedsområdet J.nr. ODE-430-00161 Ref. hecla/rukso Den. 26. august 2009 Notat om VVM-screening af tidsbegrænset udledning af lettere forurenet vand fra spunsmellerum ved havnekaj på Enstedværket.

Læs mere

Uddybende notat om partikelforurening til VVM for Kalundborg Ny Vesthavn

Uddybende notat om partikelforurening til VVM for Kalundborg Ny Vesthavn Kystdirektoratet Att.: Henrik S. Nielsen NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk Direkte: Telefon 87323262 E-mail rho@niras.dk CVR-nr.

Læs mere

Scoping udtalelse - Ansøgning om udvidelse af Københavns Havn, Container- og ny krydstogtterminal i Ydre Nordhavn.

Scoping udtalelse - Ansøgning om udvidelse af Københavns Havn, Container- og ny krydstogtterminal i Ydre Nordhavn. Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +4541780482 Fax 7262 6790 chbe@tbst.dk www.trafikstyrelsen.dk Scoping udtalelse - Ansøgning om udvidelse af Københavns Havn, Container- og ny krydstogtterminal

Læs mere

Lokalplanforslag 7.14 og Kommuneplantillæg nr. 6

Lokalplanforslag 7.14 og Kommuneplantillæg nr. 6 MILJØVURDERING AF PLANER - SCREENINGSSKEMA xx april 2016 Lokalplanforslag 7.14 og Kommuneplantillæg nr. 6 Læsevejledning Lov om miljøvurdering af planer og programmer indebærer, at offentlige myndigheder

Læs mere

Screening af brug af Side Scan Sonar og bortsprængning af miner i Samsøbælt, Langelandsbælt og Begtrup Vig

Screening af brug af Side Scan Sonar og bortsprængning af miner i Samsøbælt, Langelandsbælt og Begtrup Vig Screening af brug af Side Scan Sonar og bortsprængning af miner i Samsøbælt, Langelandsbælt og Begtrup Vig Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. oktober 2013 Thomas Eske Holm Ib

Læs mere

Notat om offentlig høring af VVM-redegørelser for Harald, Halfdan og Tyra felterne

Notat om offentlig høring af VVM-redegørelser for Harald, Halfdan og Tyra felterne Notat om offentlig høring af VVM-redegørelser for Harald, Halfdan og Tyra felterne Kontor/afdeling Center for Energiressourcer Dato 11. april 2017 J nr. 2015 5115, 2015 5116 og 2015 5117 Høringsnotat om

Læs mere

Risikogrænseværdier. De tre AEGL-kategorier er defineret på følgende måde:

Risikogrænseværdier. De tre AEGL-kategorier er defineret på følgende måde: Risikogrænseværdier Risikogrænseværdier En risikogrænseværdi eller en eksponeringsgrænseværdi - er en koncentration i luften af et kemisk stof (en gas eller dampe fra en væske). Efter indånding af denne

Læs mere

Miljøministeriet Naturstyrelsen. Måde Havnedeponi. Bilag 1. Vurderingsmetode. Juni 2013

Miljøministeriet Naturstyrelsen. Måde Havnedeponi. Bilag 1. Vurderingsmetode. Juni 2013 Miljøministeriet Naturstyrelsen Måde Havnedeponi Bilag 1 Vurderingsmetode Juni 2013 Notat Vurderingsmetode 1. november 2012 Metode til vurdering af miljøpåvirkninger (Virkninger på Miljøet, VVM) En vurdering

Læs mere

Tjekliste Miljøvurdering af spildevandsplan eller tillæg dertil

Tjekliste Miljøvurdering af spildevandsplan eller tillæg dertil Tjekliste Miljøvurdering af spildevandsplan eller tillæg dertil Læsevejledning Offentlige myndigheder skal foretage en miljøvurdering af planer og programmer, der kan få en væsentligt indvirkning på miljøet,

Læs mere

Forslag til lokalplan 2.10 og tillæg til kommuneplan nr. 7

Forslag til lokalplan 2.10 og tillæg til kommuneplan nr. 7 MILJØVURDERING AF PLANER - SCREENINGSSKEMA 30. november 2016 Forslag til lokalplan 2.10 og tillæg til kommuneplan nr. 7 Læsevejledning Lov om miljøvurdering af planer og programmer indebærer, at offentlige

Læs mere

Energistyrelsen. Scopingnotat. Endelig version januar 2012

Energistyrelsen. Scopingnotat. Endelig version januar 2012 Energistyrelsen Scopingnotat Endelig version januar 2012 STRATEGISK MILJØVURDERING I FORBINDELSE MED UDBUD I OMRÅDET VEST FOR 6 15 Ø MED HENBLIK PÅ EFTER- FORSKNING OG INDVINDING AF OLIE OG GAS, OG UDBUD

Læs mere

Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr af 16. december 2015]

Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr af 16. december 2015] Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 1832 af 16. december 2015] VVM Myndighed Naturstyrelsen (journalnummer: NST- 130-533) Basis oplysninger Projekt

Læs mere

Risiko for havforurening fra borespåner fra olieplatforme undgås for 3-4 millioner kroner årligt

Risiko for havforurening fra borespåner fra olieplatforme undgås for 3-4 millioner kroner årligt Risiko for havforurening fra borespåner fra olieplatforme undgås for 3-4 millioner kroner årligt En samfundsøkonomisk analyse fra Miljøstyrelsen har beregnet, at det kun koster cirka 3-4 millioner kroner

Læs mere

Kvælstofbelastning i Guldborgsund

Kvælstofbelastning i Guldborgsund Ringsted Femern Banen Projekteringsfasen, NIRAS + Rambøll Notat Dato 23-10-2015 RFB_10_03_05_Nr2004_Kvælstofbelastning i Guldborgsund Kvælstofbelastning i Guldborgsund 1.1 Vedtagne vandplaner og udkast

Læs mere

Bekendtgørelse om vurdering af virkning på miljøet (VVM) ved projekter om etablering m.v. af elproduktionsanlæg på havet 1)

Bekendtgørelse om vurdering af virkning på miljøet (VVM) ved projekter om etablering m.v. af elproduktionsanlæg på havet 1) BEK nr 68 af 26/01/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 25. november 2017 Ministerium: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Journalnummer: Klima-, Energi- og Bygningsmin., Energistyrelsen, j.nr. 2203/1190-0033

Læs mere

Miljøvurdering af lynfangere øst for linjeføringen

Miljøvurdering af lynfangere øst for linjeføringen Miljøvurdering af lynfangere øst for linjeføringen Modtager: Attention: Kopi til: Femern A/S Henrik Bay, Femern A/S Christian Henriksen, Femern A/S Sag: 01-05-01B_Ad hoc support to ENV Udarbejdet af: Martin

Læs mere

VVM for Syd Arne - feltudbygning og produktion

VVM for Syd Arne - feltudbygning og produktion Hess Denmark ApS VVM for Syd Arne - feltudbygning og produktion Oktober 2006 Hess Denmark ApS VVM for Syd Arne - feltudbygning og produktion Oktober 2006 Dokument nr 62341-A-2 Revision nr 1 Udgivelsesdato

Læs mere

Vedr. forundersøgelser for en havmøllepark i Vesterhavet på op til 200 MW (Vesterhav Syd)

Vedr. forundersøgelser for en havmøllepark i Vesterhavet på op til 200 MW (Vesterhav Syd) Bilag 1 Vedr. forundersøgelser for en havmøllepark i Vesterhavet på op til 200 MW (Vesterhav Syd) Energinet.dk skal foretage forundersøgelser på søterritoriet for at byggemodne et område til en havmøllepark

Læs mere

Hjørring Kommune Springvandspladsen Hjørring E mail: Tlf

Hjørring Kommune Springvandspladsen Hjørring  E mail: Tlf Badevandsprofil Badevandsprofil for Uggerby Strand, Uggerby Ansvarlig myndighed: Hjørring Kommune Springvandspladsen 5 9800 Hjørring www.hjoerring.dk E mail: hjoerring@hjoerring.dk Tlf. 72 33 33 33 Hvis

Læs mere

Danmarks Havstrategi. Miljømålsrapport

Danmarks Havstrategi. Miljømålsrapport Miljøudvalget 2011-12 MIU alm. del Bilag 413 Offentligt < &? Danmarks Havstrategi Miljømålsrapport Miljøministeriet Naturstyrelsen Indholdsfortegnelse Forord 3 1. Indledning 4 1.1 Introduktion 4 1.2 God

Læs mere

Anmeldelse af ændrede forudsætninger for anlægsarbejdet til omdannelse af Kanalvejsparkeringen

Anmeldelse af ændrede forudsætninger for anlægsarbejdet til omdannelse af Kanalvejsparkeringen Lyngby-Tårbæk Kommune Center for Plan og Miljø Rådhuset Lyngby Torv 17 2800 Kongens Lyngby ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FA +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk Att.: Thomas

Læs mere

VINDMØLLER PÅ AVEDØRE HOLME INDHOLD. 1 Indledning 2. 2 Eksisterende vindmøller på Avedøre Holme 2

VINDMØLLER PÅ AVEDØRE HOLME INDHOLD. 1 Indledning 2. 2 Eksisterende vindmøller på Avedøre Holme 2 HOFOR VINDMØLLER PÅ AVEDØRE HOLME ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Indledning 2 2 Eksisterende vindmøller på Avedøre Holme

Læs mere

STITUNNEL RIBE INDHOLD. 1 Indledning og formål. 2 Datagrundlag. 1 Indledning og formål 1. 2 Datagrundlag 1

STITUNNEL RIBE INDHOLD. 1 Indledning og formål. 2 Datagrundlag. 1 Indledning og formål 1. 2 Datagrundlag 1 VEJDIREKTORATET STITUNNEL RIBE TOLKNING AF PRØVEPUMPNING OG FORSLAG TIL GRUNDVANDSSÆNKNING ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD

Læs mere

Citronbasens metalprojekt

Citronbasens metalprojekt BILAG 5 Citronbasens metalprojekt MPL - 001 Utilsigtede hændelser med spild/udslip (= LOC) og nødberedskabsplan April 2012 1 Dokumenttitel: Utilsigtede hændelser med spild og udslip (= LOC) og nødberedskabsplan

Læs mere

MILJØVURDERING - VURDERINGSMETODE

MILJØVURDERING - VURDERINGSMETODE MILJØVURDERING - VURDERINGSMETODE Miljøvurderingsdag AUC, 31-10- 2012 MeDe Jeppesen NIRAS NIRAS, miljøvurdering 31. oktober 2012 1 VURDERINGSMETODE NIRAS har udarbejdet en generel metode Gl vurdering af

Læs mere

Teknisk notat. Pumpestation Linderupvej Forhold vedr. Natura BAGGRUND

Teknisk notat. Pumpestation Linderupvej Forhold vedr. Natura BAGGRUND Teknisk notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Pumpestation Linderupvej Forhold vedr. Natura 2000 30. april 2015 Vores reference: 30.2100.20

Læs mere

Screening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde

Screening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde Screening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. september 2013 Ib Krag Petersen Jakob

Læs mere

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.

Læs mere

Område Arealet er på ca. 0,4 ha. Arealet ligger i byzone, men bruges i dag til juletræer.

Område Arealet er på ca. 0,4 ha. Arealet ligger i byzone, men bruges i dag til juletræer. SCREENING FOR MILJØVURDERING Ophævelse af lokalplan nr. 3.6 Baggrund og formål Det eksisterende erhvervsareal i Ravnkilde er ved at være solgt. Der er dog et markareal vest og nord for det eksisterende

Læs mere

Screening af Vandforsyningsplan

Screening af Vandforsyningsplan Screening af Vandforsyningsplan 2019-2028 I henhold til Miljøvurderingsloven 1 er der pligt til at miljøvurdere planer, hvor der fastlægges rammer for fremtidige anlægstilladelser til projekter, der kan

Læs mere

Ikke Teknisk resumé. Projekt forslag

Ikke Teknisk resumé. Projekt forslag Ikke Teknisk resumé Projekt forslag TGS-NOPEC Geophysical Company ASA (TGS) foreslår at foretage en todimensionel (2D) seismisk undersøgelse og havbunds prøveudtagning ud for den Sydvestlige Grønland mellem

Læs mere

Ønsker til VVM redegørelsen (scoping)

Ønsker til VVM redegørelsen (scoping) Ønsker til VVM redegørelsen (scoping) rev. 2 Aarhus Kommune lægger vægt på, at VVM redegørelsen bruges til at få en god og let læselig belysning af de miljømæssige konsekvenser af projekter, der er omfattet

Læs mere

Notat. Værløse Kommune FLYVESTATION VÆRLØSE. Forureningsforhold på Flyvestation Værløse. 21. august 2006

Notat. Værløse Kommune FLYVESTATION VÆRLØSE. Forureningsforhold på Flyvestation Værløse. 21. august 2006 Notat Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S NIRAS Sortemosevej 2 DK-450 Allerød Værløse Kommune FLYVESTATION VÆRLØSE Telefon 4810 4200 Fax 4810 400 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 7295728 Tilsluttet F.R.I

Læs mere

VVM-screenings skema ny vej fra den nye by Nye og til Høvej s krydsning af Letbanen Nye

VVM-screenings skema ny vej fra den nye by Nye og til Høvej s krydsning af Letbanen Nye VVM-screening i henhold til 3, stk. 1 og bilag 3 i bekendtgørelse nr. 1832 af 16. december 2015 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning.

Læs mere

VVM Screening af indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Glostrup Kommune

VVM Screening af indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Glostrup Kommune Rådhusparken 2 2600 Glostrup www.glostrup.dk miljo.teknik@glostrup.dk Tlf: 4323 6100 VVM Screening af indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Glostrup Kommune 25-03-2019 18/5824 1. Introduktion Glostrup

Læs mere

Kapitel 11. Grænseoverskridende indvirkninger DEN

Kapitel 11. Grænseoverskridende indvirkninger DEN Kapitel 11 Grænseoverskridende indvirkninger 1546 Indhold Side 11 Grænseoverskridende indvirkninger 1549 11.1 Indledning 1549 11.2 Rørledningernes linjeføring i nærheden af grænserne for de enkelte landes

Læs mere

MILJØVURDERING AF LANDSPLANDIREKTIV FOR OMPLACERING OG UDLÆG AF NYE SOMMERHUSOMRÅDER I KYSTNÆRHEDSZONEN

MILJØVURDERING AF LANDSPLANDIREKTIV FOR OMPLACERING OG UDLÆG AF NYE SOMMERHUSOMRÅDER I KYSTNÆRHEDSZONEN JANUAR 2019 ERHVERVSSTYRELSEN MILJØVURDERING AF LANDSPLANDIREKTIV FOR OMPLACERING OG UDLÆG AF NYE SOMMERHUSOMRÅDER I KYSTNÆRHEDSZONEN AFGRÆNSNINGSRAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby

Læs mere

Signifikant 1. Omfattende påvirkning (positiv/negativ) 2. Moderat påvirkning (positiv/negativ) 3. Mindre påvirkning (positiv/negativ)

Signifikant 1. Omfattende påvirkning (positiv/negativ) 2. Moderat påvirkning (positiv/negativ) 3. Mindre påvirkning (positiv/negativ) Notat Vurderingsmetode 13. december 2010 Udarbejdet af HHK, ESB, LRM Kontrolleret af HHK, ESB Godkendt af HHK Metode til vurdering af miljøpåvirkninger (Virkninger på Miljøet, VVM) En vurdering af miljøpåvirkninger

Læs mere

MILJØVURDERING AF SÆNKETUNNEL VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

MILJØVURDERING AF SÆNKETUNNEL VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 11 MILJØVURDERING AF SÆNKETUNNEL VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 11 MILJØVURDERING AF SÆNKETUNNEL 649 VVM-REDEGØRELSE KAPITEL 11 MILJØVURDERING AF SÆNKETUNNEL

Læs mere

Tilladelse til etablering af vertikalt jordvarmeanlæg

Tilladelse til etablering af vertikalt jordvarmeanlæg VVM-screening af: Journalnummer: Adresse: Matrikel: Projekt: Tilladelse til etablering af vertikalt jordvarmeanlæg 09.08.26-P19-38-16 Okavangovej 44, 3600 Frederikssund, 3cp, Snostrup By, Snostrup GeoDrilling

Læs mere

VVM i forbindelse med revision af miljøgodkendelse til LEO Pharma A/S samt produktion af Ingenol Mebutate Del 3: Ikke teknisk resumé

VVM i forbindelse med revision af miljøgodkendelse til LEO Pharma A/S samt produktion af Ingenol Mebutate Del 3: Ikke teknisk resumé VVM i forbindelse med revision af miljøgodkendelse til LEO Pharma A/S samt produktion af Ingenol Mebutate Del 3: Ikke teknisk resumé Del 1: Forslag til kommuneplantillæg Del 2: VVM-redegørelse Del 3:Ikke

Læs mere

Hjørring Kommune Springvandspladsen Hjørring Tlf

Hjørring Kommune Springvandspladsen Hjørring     Tlf Badevandsprofil Badevandsprofil for Skallerup Strand, Lønstrup Ansvarlig myndighed: Hjørring Kommune Springvandspladsen 5 9800 Hjørring www.hjoerring.dk Email: hjoerring@hjoerring.dk Tlf. 72 33 33 33 Hvis

Læs mere

DMU s vurdering af miljø og klimamæssige forhold

DMU s vurdering af miljø og klimamæssige forhold DMU s vurdering af miljø og klimamæssige forhold 1. DMU s Resume og konklusion DMU har for Råstofdirektoratet vurderet de miljømæssige forhold i forbindelse med Capricorns planer om, at udføre 4 efterforskningsboringer

Læs mere

1. Problemstilling. 2. Retligt grundlag. Jura J.nr. MST Ref. liwgr Den 24. august Fredericia Kommune

1. Problemstilling. 2. Retligt grundlag. Jura J.nr. MST Ref. liwgr Den 24. august Fredericia Kommune Fredericia Kommune Jura J.nr. MST-088-00003 Ref. liwgr Den 24. august 2018 Bindende udtalelse vedr. udkast af 7. juni 2018 til afgørelse om miljøskade eller overhængende fare for miljøskade fra Fredericia

Læs mere

Tjekliste Miljøvurdering af spildevandsplan eller tillæg dertil

Tjekliste Miljøvurdering af spildevandsplan eller tillæg dertil Tjekliste Miljøvurdering af spildevandsplan eller tillæg dertil Læsevejledning Offentlige myndigheder skal foretage en miljøvurdering af planer og programmer, der kan få en væsentligt indvirkning på miljøet,

Læs mere

Vindmøller på Odense havneterminal ved Munkebo

Vindmøller på Odense havneterminal ved Munkebo Anmeldelse af Vindmøller på Odense havneterminal ved Munkebo Eksempel på visualisering af projektet set fra sydsydvest (EMD) Projektansøger Energi Fyn Holding A/S Att: Jette I. Kjær Sanderumvej 16 5250

Læs mere