Miljø. Fagnotat, fase 1. Ny forbindelse Storstrømmen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Miljø. Fagnotat, fase 1. Ny forbindelse Storstrømmen"

Transkript

1 Miljø Fagnotat, fase 1 Ny forbindelse Storstrømmen

2 PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. A VERSION 2.0 UDGIVELSESDATO UDARBEJDET CRJ, MOHR, LHJN, ERP, JNIR KONTROLLERET UVA, JGIM, TWA GODKENDT LHE Ny forbindelse Storstrømmen ISBN: Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads København Ø COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby Danmark

3 Miljø Indhold Side 1 Indledning Baggrund Introduktion til miljø 6 2 Planforhold og arealanvendelse Metode Eksisterende forhold Vurdering 13 3 Landskab og kulturhistorie Metode Eksisterende forhold Masnedøfortet Storstrømsbroen Kystlandskabet og friluftsinteresser Vurdering 17 4 Støj Metode Beregningsresultater 19 5 Natur og fredningsinteresser på land Metode Natura Bilag IV(arter Fredninger og beskyttede naturtyper Vurdering 33 6 Marint miljø Eksisterende forhold Datagrundlag Farvandsområdet Hydrografi Sediment Ålegræs og anden vegetation Økologisk betydning af ålegræs( og algebevoksninger Bundfauna Fisk og fiskeri Fugle Marine Pattedyr Miljøtilstand og Miljømålsætning Effektvurdering Det Marine Miljø Afgrænsning og metode 43

4 6.3 Påvirkninger i anlægsfasen Midlertidigt tab af marine habitater Vurdering af effekter af sedimentspild Vurdering af effekter af frigivelse af stoffer under gravning Vurdering af effekter af støj under anlægsfasen Påvirkninger i driftsfasen Blokeringseffekter Effekter af ændringer af lokale strømforhold Tab af marine habitater Etablering af nye marine habitater Trafikstøj og anden forstyrrelse Konklusion Sammenfatning af midlertidige effekter i anlægsfasen Sammenfatning af effekter i driftsfasen 68 7 Samlet vurdering af miljøforhold Virkninger på landmiljø Landskab og kulturhistorie Naturområder, flora og fauna Støj Virkninger på marint miljø i anlægsfasen Påvirkning af marine habitater Ålegræs Bundfauna og fisk Fugle Havpattedyr Virkninger på marint miljø i driftsfasen 72 8 Referencer 73 Bilag Bilag A Hydraulisk model Bilag B De 5 scenarier på grafisk form

5 1 Indledning 1.1 Baggrund Som forberedelse af Femernforbindelsen planlagde man en hovedistandsættelse af Storstrømsbroen. I den forbindelse viste særeftersyn og omfattende undersøgelser, at jernbanebroen ikke kunne leve op til kravene, når Femernforbindelsen åbner i Der var derfor behov for en undersøgelse af, hvorledes vej og banetrafikken kan opretholdes på den mest samfundsøkonomiske måde, bl.a. i forhold til prognoserne for udviklingen i jernbanetrafikken. Folketinget igangsatte derfor i november 2011 en forundersøgelse af handlemuligheder vedrørende Storstrømsbroen. Undersøgelsen er blevet udført med henblik på at udarbejde et beslutningsgrundlag, som medio 2012 skal danne grundlag for en politisk beslutning om forbindelsen ved Storstrømmen. Forundersøgelsen er afgrænset til at omfatte følgende fem scenarier: Scenarie 1: Broen forstærkes og bevares som jernbane og vejbro. Scenarie 2: Broen forstærkes og bevares som jernbanebro. I scenariet undersøges muligheden for nedlæggelse af vejforbindelsen på den eksisterende bro i lyset af, at vejtrafikken er begrænset, og istandsættelse vil være dyr. Scenarie 3: Ny jernbanebro og opretholdelse af vej på den eksisterende bro. Scenarie 4: Ny kombineret vej og jernbanebro. I scenariet indgår nedrivning af den eksisterende bro. Scenarie 5: Ny jernbanebro og nedlæggelse af vejforbindelsen. I scenariet indgår nedrivning af den eksisterende bro. En grafisk fremstilling af de fem scenarier indgår som sidste bilag, Bilag B. I scenarierne med nye anlæg undersøges både enkelt og dobbeltsporede løsninger. I den indledende undersøgelse er det kortlagt, at en tunnel ikke er en ønskværdig løsning, og der arbejdes derfor kun med en ny forbindelse i form af en bro. Forundersøgelsen belyser de tekniske muligheder for etablering af en ny forbindelse og forstærkning af den eksisterende. Undersøgelsen belyser desuden anlægs og vedligeholdelsesomkostninger, levetiden af bygværkerne, miljøkonsekvenser samt risikoforhold. Ny forbindelse Storstrømmen 5

6 Banedanmark analyserer i samarbejde med Vejdirektoratet de samfundsøkonomiske og trafikale effekter ved de fem scenarier. 1.2 Introduktion til miljø Formålet med dette fagnotat er at beskrive mulige miljøpåvirkninger af en ny bro over Storstrømmen. Følgende miljøforhold indgår i denne indledende vurdering: Arealanvendelse, og byområder Landskab og kulturhistorie Støj Natur og fredningsinteresser på land Marin biologi, herunder påvirkning fra sedimentspredning Følgende løsninger er vurderet: Scenarie 3: Ny jernbaneforbindelse og opretholdelse af eksisterende bro som vejforbindelse Ny enkeltsporet jernbanebro Ny dobbeltsporet jernbanebro Scenarie 4: Ny kombineret vej$ og jernbaneforbindelse og nedrivning af den eksisterende bro Ny enkeltsporet jernbane og vejbro Ny dobbeltsporet jernbane og vejbro Scenarie 5: Ny jernbaneforbindelse og nedlæggelse af vejforbindelsen med nedrivning af den eksisterende bro Ny enkeltsporet jernbanebro Ny dobbeltsporet jernbanebro Alle løsningerne er vurderet for den samme linjeføring, der er vist på kortene i dette fagnotat. Løsningerne er vurderet ud fra den viden om tekniske forhold og konstruktionsmetoder, der var i projektet pr. 20. februar Mens linjeføringen vil være den samme, vil der være mindre forskelle på landanlæggene, afhængig af hvilket scenarie der behandles. Nedenfor er linjeføring, vejanlæg og rampernes omfang vist for scenarie 3 og 5 (Figur 1.1 og Figur 1. 2), og for scenarie 4 (Figur 1.3 og Figur 1.4). Alle tre scenarier er vist med dobbeltsporet jernbane. Støjberegninger omfatter også Scenarie 1, forstærkning af den eksisterende bro. Afledte effekter fra jernbaneprojektet Femern Bælt danske jernbanelandanlæg i form af gravning af en ny sejlrende til Vordingborg indgår i vurderingen af effekterne på det marine miljø. Ny forbindelse Storstrømmen 6

7 Figur 1.1: Landanlæg på Masnedø for scenarierne 3 og 5. I begge scenarier opføres en ny jernbanebro, og i scenarie 3 bevares den eksisterende Storstrømsbro til biltrafik, mens den i scenarie 5 nedtages. Ny forbindelse Storstrømmen 7

8 Figur 1. 2: Landanlæg på Falster for scenarierne 3. Ny forbindelse Storstrømmen 8

9 Figur 1.3: Landanlæg på Masnedø for scenarie 4. I scenariet opføres en ny bro med jernbane og vej. Ny forbindelse Storstrømmen 9

10 Figur 1.4: Landanlæg på Masnedø for scenarie 4. Ny forbindelse Storstrømmen 10

11 2 Planforhold og arealanvendelse 2.1 Metode Planforhold og arealanvendelse er kortlagt på baggrund af oplysninger fra Vordingborg og Guldborgsund Kommuner samt topografiske kort og luftfotos. Der er endvidere gennemført en besigtigelse i området. Dobbeltsporet og enkeltsporet jernbane behandles overordnet ens, omend en dobbeltsporet jernbane nødvendigvis vil kræve et større areal. 2.2 Eksisterende forhold Broen landfæstes i nord på Masnedø, der ligger i Vordingborg Kommune. På Masnedø berøres områder i landzone og et erhvervsområde, og linjeføringen grænser op til et boligområde og et rekreativt område. Erhvervsområdet på Masnedø omfatter Masnedøværket i nord og 15 ha drivhuse i syd. Det massive drivhuskompleks blev opført omkring 1990 som forsøg på at udnytte overskudsvarmen fra kraftværket. I dag dyrkes tomater i drivhusene (Masnedø Tomater). Masnedøfortet er omfattet af en lokalplan fra 2001, der indebærer udviklings muligheder, som endnu ikke er gennemført. I planen gives der mulighed for opførelse af et nyt underjordisk udstillingsområde, en café/restaurant delvist over jorden samt tilhørende ppladser på et tilstødende areal (Vordingborg Kommune 2001). Friluftsområdet langs en del af vestkysten omfatter bl.a. Masnedøfortet og en lystbådehavn med under 50 bådpladser (Vordingborg Kommune, 2009). På en strækning mellem friluftsområdet og den eksisterende vej er der tinglyst en beskyttelse af et område. Formålet med beskyttelsen er at friholde arealet for bebyggelse, og at sikre udsigtsmuligheden fra vejen over det åbne land (Vordingborg Kommune 2001). Storstrømmen er en del af Smålandsfarvandet, der er et populært område for fritidssejlere. Frihøjden under Storstrømsbroen ved den midterste bue er i dag 26 m. Der er i dag advarsler mod at sejle under dele af den eksisterende bro pga. af fare for nedfald. I Guldborgsund Kommune ligger linjeføringen hovedsageligt i landzone. I landzonen udgøres arealanvendelsen af landbrugs og græsningsarealer. Desuden ligger der en stribe bygninger langs Storstrømsvej. Hvor den nye linjeføring for jernbanen tilsluttes den eksisterende, ligger desuden et område med blandet bolig og erhverv ved Gåbense. Ny forbindelse Storstrømmen 11

12 Figur 2.1: Kortet viser planudpegninger i Vordingborg og Guldborgsund kommuner Ny forbindelse Storstrømmen 12

13 På Masnedø og på Falster krydser linjeføringen højspændingsledninger. Linjeføringen krydser desuden undersøiske kabellagte højspændingsledninger. I en senere fase af projektet skal det derfor undersøges, om søkablerne skal flyttes inden opførelse af en bro påbegyndes. 2.3 Vurdering Hvis den eksisterende bro opretholdes, samtidig med at der etableres en ny forbindelse (scenarie 3), vil boligområdet og friluftsområdet på Masnedø blive påvirket af trafik fra både den eksisterende og den nye bro. Friluftsområdet og boligområdet vil i denne løsning ligge mellem to tekniske anlæg. Beskyttelse af udsigten fra vejen påvirkes ikke af projektet, se Figur 1.1. Ved scenarie 4 og 5 vil vejbanen og dæmningen fra den eksisterende vej, der i dag fører til brorampen, fortsat findes, men den sydligste del vil kun være tilgængelig for cyklister og gående mv. De to boligområder, der i dag ligger langs jernbanen, vil påvirkes mindre af trafikken end i dag. Biltrafikken vil fortrinsvist bestå af transport til og fra havneområderne, lokal færdsel samt besøgende i rekreativt øjemed. Lokalplanområdet for Masnedøfortet vil blive påvirket af projektet, men i meget begrænset omfang. Broens dæmningsskråning vil berøre et hjørne af lokalplanens nordvestlige del, hvor et areal er reserveret til mulige ppladser. Området vurderes at være så begrænset, at inddragelsen ikke vil være til hinder for en gennemførelse af lokalplanen. I de tre scenarier inddrages en del af erhvervsområdet med drivhuse. Ved scenarie 4 inddrages det største areal, idet den nye bro skal rumme op til to jernbanespor og vejbane, se Figur 1.3 På Falster vil scenarie 3 og 5 betyde, at enkelte ejendomme vil blive inddraget og at der vil komme et restareal mellem de to dæmninger, se Figur Ved scenarie 4 vil vejen komme marginalt tættere på beboelsesområdet, der i dag ligger op ad Storstrømsvejen. Til gengæld er vejforløbet placeret længere mod øst, hvorved afstanden fra boligområdet øges. Det betyder også, at rundkørslen forskydes mod sydøst, og derved kommer til at ligge tættere på en fritliggende gård, se Figur 1.4. Ny forbindelse Storstrømmen 13

14 3 Landskab og kulturhistorie 3.1 Metode Landskabelige og kulturhistoriske interesser er kortlagt på baggrund af oplysninger fra Danmarks miljøportal, Guldborgsund og Vordingborg Kommuner, diverse kortblade, Kulturstyrelsens databaser samt information indhentet hos Kulturstyrelsen. 3.2 Eksisterende forhold De væsentlige eksisterende områder og interesser er: Masnedøfortet Storstrømsbroen som kulturarv Et kulturmiljø på Falster langs Storstrømsvejen Kystlandskaberne på Masnedø og Falster samt Et udpeget friluftsområde på Masnedøs sydvestkyst Masnedøfortet Figur 3.1: Fra toppen af Masnedøfortet er der vid udsigt over Storstrømmen. Ny forbindelse Storstrømmen 14

15 Fortet blev opført i 1915 til overvågning af farvandet mellem Falster og Sjælland. I 1973 ophørte fortets militære funktioner endeligt, og i 1995 blev fortet fredet som nationalt fortidsminde. Fredningens ydre grænse blev ikke oprindeligt beskrevet i fredningskendelsen, men defineres i dag som matrikelgrænsen (Kulturstyrelsen 2012). Fortet bruges i dag af marinehjemmeværnet, til kunstudstillinger og som udflugtsmål (Vordingborg Kommune, 2012). Der er en 100 m beskyttelses zone omkring fortidsmindet i henhold til naturbeskyttelseslovens 18. Fortet er anlagt under terræn, og udnytter således den naturlige 6 m høje kystskrænt, der vender ud mod Storstrømmen. I ly af skrænten kunne man overvåge sejladsen i Storstrømmen, der var en af de vigtigste forbindelseslinjer i de skandinaviske farvande. Dengang skete besejling med mindre skibe, der ikke havde brug for så store havdybder som i dag. Den vide udsigt fra fortet var derfor en nødvendighed i forhold til at kunne kontrollere farvandet. Vordingborg Kommune har i 2001 udarbejdet en lokalplan for området omkring fortet. En del af formålet med planen er at sikre fortets samspil med kystnaturen Storstrømsbroen Storstrømsbroen stod færdig i 1937 og fungerede som eneste faste forbindelse mellem Sjælland og Falster, indtil Farøbroerne blev åbnet i Den 3210 m lange bro var i næsten 30 år den længste i Europa. Broen kan betragtes som et kulturhistorisk element, der til dels blev opført som et arbejdsløshedsprojekt og som vidner om tidens arkitektur og ingeniørkundskaber inden for brobygning. Kulturstyrelsen har meddelt, at der ikke er ønske om at rejse fredningssag i forbindelse med en eventuel nedrivning af den eksisterende bro. Ved forstærkning/renovering ønskes de tre nuværende buefag bevaret. Husene, der er opført langs vejen på Falster umiddelbart syd for broen, er opstået efter broen er bygget og er i dag udpeget som kulturmiljø. Bebyggelsen er hovedsageligt opført i , på tilnærmelsesvis lige store matrikler. De er beliggende i det åbne land, og der er ikke udarbejdet lokalplan for området. Det oprindelige grundlag for udpegelsen af kulturmiljøet kendes ikke. Hvor den nye linjeføring for jernbanen kobles på den eksisterende, ligger desuden et større arkæologisk kulturarvsareal. Ny forbindelse Storstrømmen 15

16 Figur 3.2: Kortet viser planforhold med relation til landskab og kulturhistorie i Vordingborg Kommune og Guldborgsund Kommune. Ny forbindelse Storstrømmen 16

17 3.2.3 Kystlandskabet og friluftsinteresser Sydvestkysten af Masnedø er i Vordingborg Kommunes kommuneplan udpeget som friluftsområde. Desuden er et rektangulært område langs vejen beskyttet gennem en tinglysning, hvis formål er at bevare den frie havudsigt fra vejen over landområdet. På Masnedø ligger der flere erhvervs og lystbådehavne på kyststrækningerne. Kysterne ved de to broender spænder over den op mod 6 m høje kystskrænt og stenstrand på Masnedø, til den flade og lavvandede kyst ved Orehoved på Falster. 3.3 Vurdering Projektet er på flere måder blevet tilpasset de kulturhistoriske og landskabelige interesser. For at tilgodese det fredede fortidsminde Masnedøfortet, er brorampen trukket tilbage fra kystlinjen. Det betyder, at dæmningen holdes landværts fortidsmindets indre grænse, og at broen herefter etableres på piller, hvilket friholder det fredede fortidsminde og sikrer udsigten fra fortet i nordvestlig retning. Umiddelbart nordvest for fortet vil broen ligge ca. 8 m over terræn, og derfor vil der fortsat være forbindelse med havet fra fortet. Den visuelle forbindelse er, som beskrevet ovenfor, afgørende for at forstå fortets oprindelige funktion og vigtige position, i forhold til at overvåge og kontrollere de danske farvandsinteresser. Det vurderes, at projektets tilpasning af broen, så den allerede er hævet på piller inden kysten nås, tilgodeser det fredede Masnedøfort i tilstrækkeligt omfang. Det vil dog ikke kunne undgås, at dele af anlægget vil ligge inden for fortidsmindets 100 meters beskyttelseslinje. Linjeføringen er tillige optimeret efter de landskabelige forhold, dette er beskrevet i fagnotat landskabsarkitektur. For de to scenarier, hvor den eksisterende bro ikke længere skal anvendes (scenarierne 4 og 5) vil Masnedøfortets samspil med kysten og farvandet fortsat være synlig. I disse scenarier nedrives den eksisterende Storstrømsbro, og det fysiske bevis på datidens ingeniørkunst vil ikke længere kunne opleves. Kystlandskabet på både Masnedø og Falstersiden vil blive påvirket væsentligt ved scenarie 3, hvor der vil være to broer med forskellige udformninger, materialer og til hørende rampeanlæg. Kystens geomorfologiske formationer vil blive fragmenteret af de to tekniske anlæg. Der er dog, som det fremgår af Figur 3.2 ikke tale om påvirkninger af et større uforstyrret landskab. Den visuelle påvirkning givet af to broer med tilhørende dæmningsanlæg er beskrevet i fagnotat landskabsarkitektur. En enkelt fritstående bro som Storstrømsbroen fremstår i dag og det planlægges ved scenarierne 4 og 5 vil medføre en mindre påvirkning af Ny forbindelse Storstrømmen 17

18 landskabets geomorfologi. Karakteren og det visuelle udtryk af den nye bro er vist på visualiseringerne i fagnotat broarkitektur. I de to alternativer, hvor vejforbindelsen nedlægges, vil det desuden være et tab for den regionale samfundsstrukturelle forbindelse mellem befolkningen på begge sider af farvandet. Ind til broen stod færdig i 1937 blev forbindelsen mellem Sjælland og Falster opretholdt ved færgetransport. Det vil derfor have konsekvenser for øvrige trafikanter (bilister, lastbiltransport, landbrugskøretøjer mv.) hvis passagemuligheden inddrages og kun muliggøres for togrejsende og godstog. I det tilfælde hvor der etableres en ny jernbanebro, vil forbindelse for cyklister og gående kunne opretholdes via den kombinerede cykelsti/redningsvej. Ny forbindelse Storstrømmen 18

19 4 Støj 4.1 Metode Dette afsnit behandler støj fra trafikken i broens driftsfase. Der vil naturligvis også være en støjpåvirkning i anlægsfasen. Dette forventes behandlet i forbindelse med en miljøredegørelse for projektet, når der foreligger flere oplysninger om, hvilke arbejdsmetoder der skal anvendes. I forbindelse med støjundersøgelsen er der gennemført beregninger for scenarie 1. Dette scenarie beskriver den situation, hvor der ikke etableres en ny bro over Storstrømmen, men vej og jernbanetrafikken opretholdes på den eksisterende bro, som renoveres og bevares. Denne beregning fungerer samtidig som reference ved sammenligning med de øvrige beregninger. Der er gennemført beregninger af støj som præsenteres i form af SBT (støjbelastningstal), antal støjbelastede boliger og støjudbredelse omkring nye og eksisterende anlæg vist på oversigtskort. Beregningerne er udført i SoundPLAN, som beregner på grundlag af den nordiske beregningsmodel Nord2000. Som basis for SoundPLANmodellen benyttes en 3D model af terræn med bygningspolygoner. Som grundlag er der benyttet data for nuværende og forventet fremtidig jernbanetrafik: Togtyper, toglængder, hastigheder, maksimalt antal tog, samt nuværende/fremtidig vejtrafik som ÅDT, fordelingen mellem lette/tunge køretøjer og disses hastigheder med udgangspunkt i fagnotat projektgrundlag og Metoder for støj og vibrationsundersøgelser, Femern Bælt danske jernbanelandanlæg for strækningen mellem Ringsted og Holeby til den faste forbindelse over Femern Bælt. Hastigheden af tog på den nuværende strækning over Masnedø er dog begrænset af de skarpe kurver, og for scenarie 1 er der på øen regnet med en generel toghastighed på 100 km/t for både gods og passagertog. For scenarier med ny jernbanebro er hastigheden for godstog på jernbanestrækningen fastlagt til 120 km/t Beregningsresultater På Figur 4.1 til Figur 4.8 er udbredelsen af støj i de tre scenarier beregnet, og det angives desuden, om de gældende støjgrænser i forhold til bl.a. beboelse overholdes. Resultaterne af støjberegningerne kan ses på de følgende figurer i form af støjudbredelseskort. Ny forbindelse Storstrømmen 19

20 Støjudbredelsen over farvandet kan ikke vises for vejtrafikstøj, da støjniveauet er under den viste grænseværdi. Grunden til dette er, at koten for havoverfladen er 0 m, hvorimod den er ca. 20 m for selve broen. Det giver en stor dæmpning af støjen, at vejen ligger så højt. Figur 4.1 Støj fra vejtrafik, Masnedø. Scenarierne 1 og 3 Ny forbindelse Storstrømmen 20

21 Figur 4.2 Støj fra vejtrafik, Falster. Scenarierne 1 og 3 Ny forbindelse Storstrømmen 21

22 Figur 4.3 Støj fra vejtrafik, Masnedø. Scenarie 4 Ny forbindelse Storstrømmen 22

23 Figur 4.4 Støj fra vejtrafik, Falster. Scenarie 4 Ny forbindelse Storstrømmen 23

24 Figur 4.5 Støj fra jernbanetrafik, Masnedø. Scenarie 1 Ny forbindelse Storstrømmen 24

25 Figur 4.6 Støj fra jernbanetrafik, Falster. Scenarie 1 Ny forbindelse Storstrømmen 25

26 Figur 4.7 Støj fra jernbanetrafik, Masnedø. Scenarierne 3, 4 og 5 Ny forbindelse Storstrømmen 26

27 Figur 4.8 Støj fra jernbanetrafik, Falster. Scenarierne 3, 4 og 5 Tabellen nedenfor angiver de beregnede støjbelastningstal for de forskellige løsninger. Støjbelastningstallet kombinerer antallet af støjbelastede boliger og graden af belastningen. Ny forbindelse Storstrømmen 27

28 Tabel 4.1 Beregnede støjbelastningstal for de undersøgte scenarier Støjbelastningstal, SBT Jernbanetrafik Vejtrafik Scenarie 1 29,0 7,1 Scenarie 3 9,5 7,1 Scenarie 4 9,5 3,1 Scenarie 5 9,5 0 Det ses af SBTværdierne, at en ny broforbindelse vil reducere den samlede støjgene i området markant. Tabellen nedenfor angiver den forventede mængde af boliger belastet af støj over Miljøstyrelsens gældende grænseværdier for trafikstøj. Det skal dog bemærkes, at den enkelte bolig både kan være belastet af vej og jernbanetrafikstøj og dermed optræde i begge kolonner. Tabel 4.2 Antal støjbelastede boliger for de undersøgte scenarier Antal støjbelastede boliger Jernbanetrafik Vejtrafik Scenarie Scenarie Scenarie Scenarie Af beregningerne fremgår det, at jernbanestøjen vil være den mest dominerende kilde til støjgener i området. Dette skyldes i særdeleshed den store mængde godstog der forventes på strækningen. En ny jernbaneforbindelse vil generelt flytte en stor del af støjbelastningen længere væk fra boligerne på Masnedø, hvilket vil have mærkbar effekt for beboerne som helhed. De resterende støjbelastede boliger forudsættes facadeisoleret for at nedbringe støjgenerne. Ny forbindelse Storstrømmen 28

29 5 Natur og fredningsinteresser på land 5.1 Metode Til vurdering af mulige konflikter mellem natur og fredningsinteresser på land er der indsamlet oplysninger om: Natura 2000 Fredninger 3beskyttede naturområder Strandbeskyttelseslinje Fredskov. 5.2 Natura 2000 Den nye forbindelse vil ligge i en afstand af mindre end 1 km fra Natura 2000 område nr. 173 Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborgsund, Bøtø Nor og HyllekrogRødsand, som består af habitatområde nr. 152 og fuglebeskyttelsesområde nr. 85. Området er udpeget for at beskytte en række arter og naturtyper, som er vist i Tabel 5.1. Ifølge Natura 2000planerne er det overordnede mål for Natura 2000 området: At de store marine områder har god vandkvalitet og en artsrig flora og fauna, der tilfredsstiller livsbetingelserne for de internationalt vigtige forekomster af trækkende vandfugle, bl.a. knopsvane, sangsvane, grågås og troldand, som Danmark har et særligt ansvar for at beskytte. At fri landskabsdannelse og kystdynamik i området er sikret og genskabt flere steder, hvor det ikke strider mod væsentlige samfundsmæssige, natur eller kulturhistoriske interesser. At opnå og sikre gunstig bevaringsstatus for områdets truede arter: plettet rørvagtel, splitterne, dværgterne, mosehornugle og eremit samt de truede naturtyper surt overdrev, tidvis våd eng og rigkær. At sikre Natura 2000områdets store antal hav og kysttilknyttede fuglearter samt spættet sæl og gråsæl mod menneskelige forstyrrelser. Områdets økologiske sammenhæng og robusthed (dets økologiske integritet) sikres som helhed i form af en: hensigtsmæssig drift og hydrologi, lav næringsstofbelastning samt gode etablerings og spredningsmuligheder for arterne. Ny forbindelse Storstrømmen 29

30 En del af målene i natura 2000planen omfatter det marine miljø og vil derfor blive vurderet nærmere i det relevante kapitel. Tabel 5.1: Oversigt over udpegningsgrundlaget for habitatområdet og fuglebeskyttelsesområdet. Udpegningsgrundlag for Habitatområde nr. 152 Udpegningsgrundlag for Habitatområde nr. 152 Naturtyper: Sandbanke (1110) Næringsrig sø (3150) Vadeflade (1140) Brunvandet sø (3160) *Lagune (1150) Kalkoverdrev (6210) Bugt (1160) *Surt overdrev (6230) Rev (1170) Tidvis våd eng (6410) Strandvold med enårige planter (1210) Urtebræmme (6430) Strandvold med flerårige planter (1220) *Kildevæld (7220) Enårig strandengsvegetation (1310) Rigkær (7230) Strandeng (1330) Bøg på mor (9110) Forklit (2110) Bøg på muld (9130) Hvid klit (2120) Bøg på kalk (9150) *Grå/grøn klit (2130) Egeblandskov (9160) Klitlavning (2190) Kransnålalgesø (3140) *Elle og askeskov (91E0) Arter: Skæv vindelsnegl Damflagermus *Eremit Bredøret flagermus *angiver prioriteret naturtype Gråsæl Spættet sæl *angiver prioriteret art Udpegningsgrundlag for Fuglebeskyttelsesområde nr. 85 Fugle: Knopsvane (rastende) Rørhøg (ynglende) Sangsvane (rastende) Blishøne (rastende) Grågås (rastende) Klyde (ynglende) Hvinand (rastende) Fjordterne (ynglende) Toppet skallesluger (rastende) Havterne (ynglende) Stor skallesluger (rastende) Dværgterne (ynglende) Den nye bro kommer ikke til at påvirke Natura 2000området direkte, men det skal vurderes, om projektet kan medføre indirekte påvirkninger på habitatområdet f.eks. ved forstyrrelse af arter og ændringer i de naturtyper, som området er udpeget for at beskytte. Der er gennemført en foreløbig vurdering af virkningerne på de marine naturforhold. Der vil sandsynligvis skulle udarbejdes en Natura 2000 konsekvensvurdering af anlægget i forbindelse med miljøvurderingen af anlægget Bilag IV$arter Habitatdirektivet stiller ikke kun krav om udpegning af særlige bevaringsområder for naturtyper på direktivets bilag I og dyre og plantearter på bilag II, men også om, at medlemsstaterne skal træffe de nødvendige foranstaltninger til at indføre en streng beskyttelsesordning i det naturlige udbredelsesområde for de dyre og plantearter, der er nævnt i direktivets Ny forbindelse Storstrømmen 30

31 bilag IV. De danske regler fremgår af miljøministeriets "Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter" (BEK nr. 408 af 01/05/2007). Bestemmelserne i habitatdirektivet betyder, at følgende er forbudt med hensyn til dyrearterne: Alle former for forsætlig indfangning eller drab af individer af disse arter i naturen Forsætlig forstyrrelse af disse arter, i særdeleshed i perioder hvor dyrene yngler, udviser yngelpleje, overvintrer eller vandrer Forsætlig ødelæggelse eller indsamling af æg i naturen Beskadigelse eller ødelæggelse af yngle eller rasteområder. Det skal derfor vurderes, om der er bilag IVarter, der kan blive skadet ved anlæg af forbindelsen. Følgende strengt beskyttede arter (bilag IVarter) vurderes at kunne forekomme i området: Eremit Bredøret flagermus Damflagermus Vandflagermus Troldflagermus Dværgflagermus Langøret flagermus Sydflagermus Brunflagermus Marsvin Markfirben Grønbroget tudse Stor vandsalamander Springfrø Spidssnudet frø Grønbroget tudse Strandtudse. De eksisterende dæmninger kan være levesteder for bilag IVarter som markfirben og evt. flagermus. Både ved anlæg af den nye forbindelse og ved fjernelse af den eksisterende bro skal der tages hensyn til disse arter. En kortlægning af arterne vil derfor være nødvendig i en senere fase af projektet. Ny forbindelse Storstrømmen 31

32 Figur 5.1: Kortet viser de planmæssige forhold og beskyttede naturområder, der knytter sig til natur$ og fredningsinteresser på land Ny forbindelse Storstrømmen 32

33 5.3 Fredninger og beskyttede naturtyper Den foreslåede linjeføring berører ingen fredede naturområder. Den foreslåede linjeføring berører heller ingen naturtyper, som er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Den foreslåede linjeføring berører ikke større områder med fredskov. Det er dog muligt at dele af de eksisterende banedæmninger er omfattet af fredskovpligt. Masnedøfortet henligger i dag som et naturområde, der holdes græsset med får. Lokaliteten er bl.a. voksested for landets eneste bestand af lindebladet brombær. Der er opsat et informationsskilt på stedet. 5.4 Vurdering Bevarelse af eksisterende bro vil medføre, at to store infrastrukturanlæg ligger tæt op ad hinanden. De eksisterende dæmninger for jernbanen udgør en barriere, der hindrer fri passage for arterne gennem området. Barrierevirkningen er især alvorlig for mindre dyr som f.eks. padder og krybdyr. Af hensyn til passage af landlevende dyr, der færdes langs kysten er dæmningen på Masnedøsiden trukket så langt tilbage, at forstranden, kystskrænten og området omkring fortet friholdes for anlæg. Det vurderes derfor, at virkningen på den terrestriske natur er begrænset. Opretholdelse af eksisterende og anlæg af nye dæmninger ud i farvandet vil begrænse den naturlige kystdynamik. På Falstersiden etableres en dæmning i området mellem Orehoved Havn og den eksisterende bro. I denne forbindelse er det vigtigt, at der etableres en passage langs kysten, så det bliver muligt for landlevende dyr at passere under vej og jernbane. De nye dæmninger vil udgøre et potentielt levested for forskellige dyr og plantesamfund, f.eks. kan de være voksested for overdrevsvegetation og ynglested for markfirben. Virkningerne på den terrestriske natur fra de omlagte skærende veje i forbindelse med den nye bro vurderes at være begrænsede, idet der kun sker meget få indgreb i beplantninger og ingen egentlige naturområder berøres. Ny forbindelse Storstrømmen 33

34 6 Marint miljø 6.1 Eksisterende forhold Datagrundlag Beskrivelse af det eksisterende marine miljø i projektområdet er baseret på: Eksisterende litteratur og rapporter Søkort Eksisterende luftfotos (COWIs landsdækkende ortofotoserie fra 2010 med en opløsning på 12,5 cm (DDOland 2010) Data fra Fiskeridirektoratets database Farvandsområdet Farvandsområdet omkring Storstrømsforbindelsen inkluderer mod vest Smålandsfarvandet, som består af en åben central del, en sydlig lavvandet del langs kysten af Falster med Sakskøbing Fjord og Guldborgsund, der har forbindelse til Rødsand syd for Falster, og de lavvandede, delvist lukkede fjorde Dybsø Fjord og Karrebæk Fjord langs Sjællands sydkyst. Havområdet har forbindelse til Storebælt via to strømrender ved Omø og Agersø. Storstrømsforbindelsen ligger i Storstrømmen, der forbinder Smålandsfarvandet med Østersøen. Øst for Storstrømmen ligger Grønsund mellem Falsters nordkyst og hhv. Sydsjælland, Bogø og Møn Hydrografi Der løber en ganske kraftig strøm i Storstrømmen. Strømhastigheden kan typisk nå op over 0,3 m/sek (Danmarksmodellen 2010) og i Masnedsund er strømhastigheden ofte 0,30,8 m/s. Saltholdigheden i området varierer normalt mellem ca. 10 og 15 (Trafikstyrelsen 2012) Sediment Figur 6.1 giver en oversigt de sedimenttyper, der findes i Storstrømmen. Som det fremgår, består havbunden i linjeføringen for den nye bro af sand eller residualbund på moræne (dvs. eroderet havbund). Nyere feltundersøgelser bekræfter dette generelle billede. Der foreligger detaljerede feltundersøgelser af sedimentets sammensætning på Masnedø Østflak på ca. 26 m dybde (Orbicon 2010). Substratet i dette område er primært ren sandbund eller siltet finkornet sediment med få forekomster af sten. Tørstofindholdet i sedimentet er højt (5969,7 %) og glødetabet er lavt (1,8 3,6 % af tørstofindholdet). Det viser, at der er et højt indhold af minerogent materiale (silt og sand) med lavt indhold af organisk materiale Ny forbindelse Storstrømmen 34

35 Figur 6.1. Bundsedimenter i Storstrømmen (efter GEUS kor over overfladesedimenter i de danske farvande). I 2010 blev der gennemført sedimentundersøgelser i Masnedsund på vanddybder mellem ca. 610 m dybde (Trafikstyrelsen 2012). Substratet her er fortrinsvis sand med sten i varierende størrelse. Små sten (0,2 10 cm) forekommer spredt over størstedelen af området, ligesom større sten Ny forbindelse Storstrømmen 35

36 (> 10 cm) dækker op til 35 % på de enkelte lokaliteter. Der blev dog ikke observeret egentlige stenrev (Trafikstyrelsen 2012) Ålegræs og anden vegetation Udbredelsen af ålegræs i Storstrømmen er vist i Figur 6.2. Udbredelsen er estimeret på baggrund af udbredelseskort og data fra Storstrøms Amt indsamlet i perioden (Storstrøms Amt, 2003). Udbredelsen er yderligere verificeret ved sammenligning med resultater fra dykkertransektundersøgelser af ålegræsudbredelsen på Masnedø Østflak fra 2008 (Orbicon, 2010), og COWIs DDO luftfotos fra 2008 og Vurderet på basis af tidligere overvågningsdata er dækningsgraden af ålegræs i ålegræsområderne 50 % eller mere af havbunden i dybdeintervallet 2 6 meter (Storstrøms Amt, 2003). Undersøgelser på Masnedø Østflak i 2010 viste, at der i dette område er et tæt sammenhængende ålegræsdække, der ofte dækker % af havbunden. Der blev ikke registreret ålegræs dybere end 5,8 m, men dybdegrænsen var typisk omkring 5,0 meter (Orbicon 2010). Der blev registreret epifytter på ålegræsset, primært buskede rødalger (f.eks. Spermothamnion sp.), men dækningsgraden af epifytter var ganske lav. Der blev også observeret spredt forekomst af vandaks og havgræs. På lokaliteter med større sten, blev der observeret fastsiddende makroalger, primært gaffeltang, blæretang, pudderkvastalge, krølhårstang, savtang, vandhår og strengetang Økologisk betydning af ålegræs$ og algebevoksninger Økologisk set er ålegræs og makroalgebevoksninger særligt værdifulde områder. De er vigtige for en lang række fisk, enten som permanent levested, som gydeplads eller som opvækstområde for fiskeyngel. Fiskearter som f.eks. hornfisk, stenbider og sild anvender ålegræsområderne som gydeplads og som opvækstområde for yngel. Ålegræsbevoksningerne fungerer desuden som spisekammer for en række fugle. Flere fugle lever af bundplanter som ålegræs, havgræs og søsalat. Det gælder bl.a. knortegæs, knopsvaner, sangsvaner, pibeænder og blishøns. Endelig har ålegræsset stor betydning ved, at det dæmper bølgebevægelserne ved kysten, samtidig med at det indfanger sediment. Dette betyder, at ålegræsset yder fysisk beskyttelse mod kysterosion og sedimentvandring langs kysten. Ålegræsset i Natura 2000 i område N173 vest for den planlagte forbindelse indgår som element i udpegningsgrundlaget "Habitattype Sandbanker med vedvarende vanddække" Ny forbindelse Storstrømmen 36

37 Figur 6.2 Potentiel udbredelse af ålegræs (Zostera marina) i Storstrømmen. Beliggenheden af Natura 2000$områder er også vist Bundfauna Bundfaunaen på det lavvandede Masnedø Østflak er både arts og individfattig. De absolut dominerende arter er dyndsnegl (Hydrobia ulvae) og juvenile blåmuslinger. Ny forbindelse Storstrømmen 37

38 Brødkrummesvamp og strandsnegl (Littorina saxatilis og Littorina littorea) forekommer også relativt hyppigt. Herudover er der registreret enkelte sandorm, strandkrabbe og hjertemusling, Den invasive børsteorm Marenzelleria viridis forekommer i hele området. Der er registreret blåmuslinger på hele flakket men dækningsgraden er meget lav (0,5 og 10 % dækning) (Orbicon 2010). I Masnedsund er bundfaunaen også arts og individfattig. Dyndsnegl er dominerende i relation til individantal, mens sandmusling (Mya arenaria) og børsteormen Marenzelleria viridis dominerer biomassen (Trafikstyrelsen 2012). Bundfaunasammensætningen på Masnedø Østflak og Masnedsund er repræsentative for områderne med sandbund i Storstrømmen. Der foreligger ikke oplysninger om fauna sammensætningen på residualbunden midt i Storstrømmen (Jvf. Figur 6.1) Fisk og fiskeri Fiske arter Det tidligere Danmarks Fiskeriundersøgelser (nu DTU Aqua) gennemførte i årene i samarbejde med Dansk Amatørfiskerforening og Dansk Fritidsfiskerforbund en undersøgelse af fangsterne af samtlige fiskearter (også ikke kommercielt vigtige arter) i ruser og bundsatte garn i de indre danske farvande. Formålet med undersøgelsen var at få viden om fiskeforekomsterne i lokale kystnære områder i Danmark (Pedersen, et al 2005). Denne undersøgelse viste, at de hyppigst forekommende bundlevende arter i Smålandsfarvandet er ålekvabbe, aborre, helt, kutling, ål, torsk, skrubbe, sort kutling, ulk og ørred (Figur 6.3 og Figur 6.4). Set i lyset af den markante tilbagegang i ålebestandene generelt i vore farvande i de senere år, er den forholdsvis store andel af ål i fangsterne i formentlig ikke repræsentativ for forholdene i dag. Desuden findes pelagiske arter som sild og hornfisk, der ikke fanges i ruser og bundsatte garn. Ny forbindelse Storstrømmen 38

39 Figur 6.3: Procentvis fangst af bundfisk i ruser i Smålandsfarvandet 2003$2004 (Figuren er baseret på data fra Pedersen, et al 2005). Figur 6.4: Procentvis fangst af bundfisk i bundsatte garn i Smålandsfarvandet 2003$ 2004 (Figuren er baseret på data fra Pedersen, et al 2005.) I forbindelse med de biologiske undersøgelser på Masnedø Flak i 2010 observeredes følgende arter i det tætte ålegræs under paravanedykning: Toplettet kutling, som var den dominerende fiskeart, hundestejle, tangsnare, tangsnippe og fladfiskeyngel (Orbicon 2010). I forbindelse med biologiske undersøgelser i Masnedsund i 2010 observerede man følgende fiskearter: kutling, tangnål, tangspræl, tangsnare, hundestejle og fladfiskeyngel (Trafikstyrelsen 2012). Fladfiskeyngel opholder sig navnlig på ren sandbund, mens de øvrige arter især er knyttet til ålegræs og anden bundvegetation på lavt vand. Ny forbindelse Storstrømmen 39

40 Gyde og opvækstpladser Det lave vand i Storstrømmen og Smålandsfarvandet er gydepladser for sild, hornfisk og stenbider: Forårsgydende sild vandrer ind for at gyde på det lave vand ned til 10 m dybde. Den største indvandring sker i februarmaj. Æggene synker til bunds og klæber sig fast til sten, grus eller bundplanter (Worsaae mfl., 2002). I februar maj trækker stenbider ind for at gyde i vegetationsbæltet på det lave vand. Æggene afsættes på bundplanterne. I maj og juni vandrer hornfisk ind for at gyde i ålegræsset. Æggene afsættes på planterne. Arter som tangspræl, tangsnarre, toplettet kutling og ulk har også deres gydepladser i vegetationen på det lave vand Fiskeri Vegetationen på det lave vand er ligeledes opvækstplads for yngel af ål, torsk, sild, hornfisk og stenbider. Sandbunden på det lave vand er opvækstplads for fladfiskeyngel. Erhvervsfiskeriet i Storstrømmen er ikke af væsentlig betydning. Der er kun indregistreret et meget begrænset antal fiskefartøjer i havnene omkring Storstrømmen. Pr 31/ var der således registreret i alt 7 fartøjer, heraf 4 der drev erhvervsfiskeri, og 3 der drev fritidsfiskeri. Der er tale om små fartøjer på typisk mindre end 1 ton, og højst 3 tons med enkeltmands besætning. Tabel 6.1 Antal fiskefartøjer af forskellig type der har basishavn i havnene ved Storstrømmen pr 31/ NaturErhvervstyrelsens fartøjsregister. Basishavn/Erhvervsstatus Jolle/robåd Damjolle Rusefartøj Garn$ /krogfartøj Orehoved Erhverv 2 2 Gåbense havn Bierhverv Masnedsund Bierhverv 1 1 Vordingborg Erhverv I alt Fugle I Storstrømmen foregår der lystfiskeri efter havørred, hornfisk, sild, og torsk. I vinterperioden fiskes fortrinsvis torsk, men fra midten af maj fiskes hornfisk. I det sene efterår fiskes igen torsk og havørred, samt evt. regnbueørreder (Møn turistbureau 2011) Smålandsfarvandet og Storstrømmen er et vigtigt område for kyst og havfugle. Fuglebeskyttelsesområde 85 "Smålandsfarvandet nord for Lolland", der indgår Natura 2000 område N173 huser store bestande af rastende knopsvane, sangsvane, og blishøne, der fouragerer på de udstrakte ålegræs enge og anden bundvegetation på det helt lave vand. Hvinand, som også Ny forbindelse Storstrømmen 40

41 raster i området, lever af bundinvertebrater. Rastende toppet skallesluger og stor skallesluger lever af fisk. Andre fuglearter benytter områderne til at yngle og søge føde i, heriblandt klyde, havterne, dværgterne, og fjordterne, toppet skallesluger og stor skallesluger samt havørn og rørhøg. Alle de nævnte arter indgår i udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelses området (Naturstyrelsen, 2011). De rastende fugle er ikke kun begrænset til fuglebeskyttelsesområdet, men optræder ofte i store flokke i vintermånederne i hele Smålandsfarvandet og Storstrømmen. Tabel 6.2. Fugle der indgår i udpegningsgrundlaget for Fuglebeskyttelsesområde 85 "Smålandsfarvandet nord for Lolland", og som potentielt vil kunne påvirkes af de marine arbejder i forbindelse med etableringen af en ny Storstrømsbro Art Ynglefugle Klyde Fjordterne Havterne Dværgterne Rastende fugle Sangsvane Knopsvane Hvinand Toppet skallesluger Stor skallesluger Blishøne Føde Bundinvertebrater Fisk Fisk Fisk Ålegræs, havgræs o. lign. på lavt vand Ålegræs, havgræs o. lign. på lavt vand Muslinger, snegle og andre bundinvertebrater Fisk Fisk Overvejende vandplanter Rørhøg og grågås indgår også i udpegningsgrundlaget men disse arter vurderes ikke at ville blive påvirket af de marine arbejder. Arternes fødegrundlag er også vist, til brug for den senere vurdering af afledte effekter på fugle af effekter på vegetation, bundfauna og fisk Marine Pattedyr Marsvin er udbredt i hele Smålandsfarvandet, der har en vis betydning for hele den danske bestand. Akustiske undersøgelser og satellitsporing af marsvin viser, at et lille antal er til stede året rundt i Smålandsfarvandet, primært i området vest for Storstrømsbroen (Teilmann m.fl., 2008). Marsvin er beskyttet som bilag IV art i habitatdirektivet. Natura 2000 område N173 "Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborg sund, Bøtø Nord og HyllekrogRødsand " er meget vigtig for spættet sæl og gråsæl, der begge indgår i udpegningsgrundlaget (Bilag II art iflg. Habitatdirektivet). Sandrevlerne ved Rødsand er et af de få steder, hvor gråsæl og spættet sæl yngler i Danmark. Udenfor ynglesæsonen strejfer Ny forbindelse Storstrømmen 41

42 sælerne omkring og kan f.eks. let komme ind i Smålandsfarvandet og Storstrømmen via Guldborgsund Miljøtilstand og Miljømålsætning Vandkvalitet Smålandsfarvandet har gennem årene været væsentligt belastet med næringsstofferne kvælstof og fosfor fra land og atmosfære. Dette har medført opblomstringer af planteplankton og hurtigt voksende makroalger, som igen har medført iltsvind i de dybere dele af området og tilbagegang i ålegræssets udbredelse i dele af farvandet. Storstrømmen er strømfyldt med god opblanding af vandsøjlen. Der er dermed mindsket risiko for iltsvind, som dog kan forekomme i perioden fra juli og frem til november. Vest for Masnedsundbroen blev der således i 2010 på enkelte lokaliteter på dybt vand observeret 12 % dækning af svovlbakterier, hvilket er tegn på kraftig organisk nedbrydning under anaerobe forhold nær bunden i dette område. (Trafikstyrelsen 2012). Intensiteten og varigheden af iltsvinds hændelser er primært afhængig af lokale vejr og klimaforhold Miljøfarlige stoffer Der foreligger ingen analyser af tungmetaller eller miljøfremmede stoffer i linjeføringen for den nye broforbindelse, men den stærke strøm i Storstrømmen forhindrer formentlig, at der deponeres særlig høje koncentrationer i sedimentet. Farvandets kemiske tilstand vurderes ud fra vandrammedirektivets prioriterede stoffer, hvor koncentrationer af stoffer sammenlignes med grænseværdier i de tilfælde den findes, som f.eks. EACværdier (Ecotoxicological Assessment Criteria) fastsat af OSPAR. Der foreligger undersøgelser af indholdet af et af disse miljøfarlige stoffer i sediment og biota fra Musholm Bugt, Agersø Sund, Smålandsfarvandet, Karrebæk Fjord, Nakskov Fjord og Guldborgsund (Naturstyrelsen, 2011). Der er også data på biologiske effekter på fisk og muslinger (ålekvabbe og blåmusling) i Karrebæk Fjord, ved Knudshoved Odde og ved Vejrø. Mængden af kviksølv i blåmuslinger overskrider miljøkvalitetskravet på 20 Qg Hg/kg vv i prøver fra Smålandsfarvandet. I den åbne del er niveauet på 22 Qg Hg/kg vv, i Agersø Sund Nord og Karrebæk Fjord er det 24 Qg Hg/kg vv. Tilstanden for disse områder er sat til "ikke god" som følge af Hg indholdet, mens tilstanden for det øvrige Smålandshav er ukendt. Tilstanden for de øvrige prioriterede stoffer kendes ikke. Koncentrationerne af Hg i blåmuslinger i dette område ligger på niveau med andre havområder i Danmark. En screeningsundersøgelse i 2008 viste værdier af Hg i blåmuslinger, der svingede fra 8,1 Qg Hg/kg vv i Århus Bugt til 36 Qg Hg/kg vv i Vesterhavet og Vadehavet (Strand m.fl., 2010). Ny forbindelse Storstrømmen 42

43 I de områder af Smålandsfarvandet (Musholm Bugt, Smålandsfarvandets åbne del, Karrebæk Fjord, Guldborgsund og Nakskov Fjord), hvor der foreligger analyser af miljøfarlige stoffer i sediment og biota, overskrider et eller flere stoffer vurderingskriterierne, på trods af at prøvegrundlaget er småt. Især i Karrebæk Fjord findes et højt indhold af flere miljøfarlige forurenende stoffer både i sediment og biota. Ligeledes er der fundet koncentrationer af tungmetaller i fisk i Agersø Sund over grænseværdien for forurening af fødevarer. I Smålandsfarvandets åbne del og i Karrebæk Fjord samt i Guldborgsund (kun muslinger) overskrides EACgrænseværdierne for koncentrationen af TBT i sediment og muslinger. Overskridelserne af EACgrænseværdier, hvad angår Hg og TBT, er ikke unikke for Smålandshavet, men forekommer også i andre lignende havområder som Køge Bugt og det Sydfynske Øhav Miljømålsætning Dybdeudbredelsen af ålegræs er den bærende parameter i vurdering af den økologiske tilstand af et farvandsområde. Den maksimale dybdeudbredelse er blandt andet relateret til sigtdybde og næringsstofbelastning. Sidstnævnte kan forårsage forøget vækst af planteplankton og hurtigvoksende makroalger, der hæmmer lysforholdene for ålegræs og kan reducere deres vækst og udbredelse. Den økologiske tilstand for de områder af Smålandsfarvandet, hvor denne er fastsat, er moderat tilstand baseret på data for dybdegrænsen af ålegræs (Naturstyrelsen, 2011). I Smålandsfarvandets sydlige del er den nuværende dybdegrænse 5,7 m, og i Smålandsfarvandets åbne del er den 6,3 m, hvilket er sammenligneligt med andre lignende havområder som for eksempel Køge Bugt og det Sydfynske Øhav. Ifølge vandplan skal Smålandsfarvandet senest i år 2015 have opnået en "god tilstand", hvilket svarer til, at dybdegrænserne for ålegræs skal være 6,8 m for Smålandsfarvandets sydlige del og 8,1 m for Smålandsfarvandets åbne del (Naturstyrelsen, 2011). 6.2 Effektvurdering Det Marine Miljø Afgrænsning og metode Potentielle effekter på det marine miljø der vurderes Figur 6.5 og Figur 6.6 viser de potentielle effekter på det marine miljø af anlæggelse af ny bro over Storstrømmen, i hhv. anlægsfasen og driftsfasen, der vurderes i dette kapitel. Effekter på udpegningsgrundlaget mht. marine habitater og organismer i Natura 2000områderne vurderes også. Ny forbindelse Storstrømmen 43

44 Figur 6.5. Potentielle effekter på havmiljøet i anlægsfasen af anlæggelse af bro, der vurderes i dette kapitel. Figur 6.6. Potentielle effekter på havmiljøet i driftsfasen af anlæggelse af bro, der vurderes i dette kapitel. Ny forbindelse Storstrømmen 44

45 Potentielle effekter i anlægsfasen Potentielle effekter i anlægs fasen, der er vurderet i dette kapitel omfatter: Midlertidigt tab af marine habitater. Eksempelvis kan bundfauna samfund blive bortgravet og ødelagt under udgravning til midlertidige anlægskanaler. Det ødelagte bundfaunasamfund vil imidlertid blive retableret efter arbejdets ophør, idet larver og mobile voksne individer vil indvandre fra omgivende, upåvirkede arealer. Man kan dog ikke regne med, at det er præcis de samme arter, der etablerer sig, når vanddybden ændres. Effekter af sediment spild og sedimentspredning under gravning i havbunden. Under udgravning til brofundamenter og midlertidige anlægskanaler i havbunden i anlægsfasen vil der uundgåeligt spildes sediment, som vil spredes med strømmen, hvorefter det vil falde til bunds igen. Finkornet materiale som silt og ler vil forblive i vandsøjlen i længere tid og forårsage øget turbiditet i et større område inden det bundfældes. Grovkornet materiale sedimenterer hurtigere og falder til bunds forholdsvis tæt ved udgravningsstedet. Det suspenderede og det sedimenterede materiale kan give anledning til følgende midlertidige skader på havmiljøet: o Hvis det suspenderede sediment af strømmen føres hen over bevoksninger af ålegræs og anden bundvegetation, vil sedimentet skygge for planterne. Det kan i værste fald medføre væksthæmning på grund af nedsat fotosyntese med nedgang i biomassen og reduktion af dybdeudbredelsen til følge. Materiale, der sedimenterer på planternes blade, kan også hæmme fotosyntesen. Planterne vil dog sagtens kunne klare endog fuldstændig lysmangel i en kortere periode. Nedgang i biomassen af ålegræs og anden bundvegetation vil kunne påvirke fødegrundlaget for fugle, der lever af bundplanter. o En række fiskearter flygter fra forhøjede koncentrationer af suspenderet partikulært materiale i vandet. Sedimentfaner i vandet kan således forstyrre fisk, der f.eks. er på gyde eller fourageringsvandring. Sedimentfaner kan også påvirke fiskeriet ved at jage fiskene væk fra redskaberne. o Når det suspenderede materiale sedimenterer igen kan det påvirke bundfaunaen. Nedgravede dyr skal grave sig opad i områder, hvor der sker en nettosedimentation. Det stresser generelt bestandene. Hvis sedimentationsraten er højere end dyrenes evne til at grave sig opad i sedimentet, kan individer blive kvalt. Da der er stor forskel på de enkelte arters følsomhed overfor sedimentation, vil der ske en ændring i bundfaunaens sammensætning. Der vil ske en retablering af de påvirkede bundfaunasamfund, når sedimentationen ophører efter at anlægsarbejdet er afsluttet. Effekter på bundfaunaen vil kunne give anledning til effekter på fisk og fugle, der lever af bundfaunaorganismer. o Sedimentation af spildt sediment kan også påvirke gydeforholdene for fisk som f.eks. sild, hornfisk og stenbider, der lægger deres æg på havbunden. Sedimenteret materiale kan tildække æg på Ny forbindelse Storstrømmen 45

46 havbunden. Sedimenteret materiale kunne også tænkes at ændre bundforholdene så de ikke længere er egnede som gydepladser. o Sedimentfaner vil blive oplevet som en æstetisk forringelse af områdets beboere, rekreative brugere (sportsfiskere, lystsejlere, badegæster, sommerhusbeboere, motionister etc.) Effekter af frigivelse af stoffer under gravning. Gravning i forurenet sediment kan forårsage frigivelse og spredning af tungmetaller og andre miljøfremmede stoffer, der kan påvirke flora og fauna. Effekter af støj fra anlægsarbejderne på fugle, fisk og havpattedyr Potentielle effekter i driftsfasen Potentielle effekter i driftsfasen, der vurderes i dette kapitel, omfatter: Blokeringseffekter på vandgennemstrømningen i Storstrømmen. Dæmning og bropiller har en blokerende effekt på gennemstrømningen af vand, hvilket kunne påvirke de økologiske forhold Effekter af ændringer af lokale strømforhold. Dæmning og bropiller vil kunne give anledning til lokale ændringer i strømforholdene, hvilket kunne give anledning til effekter på flora of fauna. Permanent tab af habitater som dækkes under dæmning og bropiller Dannelse af nye habitater på ramper og bropiller der vil fungere som substrat for alger og epifauna (som f.eks. blåmuslinger ). Trafikstøj og anden forstyrrelse, herunder især effekter på fugle, sæler og marsvin Metoder anvendt til effektvurderinger Hydrauliske effekter af tilstedeværelsen af den nye broforbindelse og effekter af sedimentspredning under gravearbejde er vurderet ved hjælp af hydraulisk modellering og informationer fra litteraturen. Områdets hydrauliske forhold er simuleret ved hjælp af flow modulet i MIKE 21 modellen (MIKE 21 HD) og spredning og sedimentation af partikler er modelleret ved hjælp af particle PA modulet. Modelleringen er beskrevet i notatet Hydraulisk model. I den hydrauliske model indgår udgravning af: Adgangskanal ved Masnedø Midlertidig anlægskanal ved Kalverev Midlertidig anlægskanal ved Falster/bortgravning af materiale før fundering af dæmning ved Falster Almindelige fundamenter, 34 stk. Gennemsejlingsfag, 3 stk. I projektet indgår der ikke længere udgravning til en midlertidig anlægskanal nord for Falster. Det har vist sig, at det ikke bliver nødvendigt med denne kanal. Til gengæld skal der udskiftes ca m³ blød bund (dynd og Ny forbindelse Storstrømmen 46

47 dynd med sand). Det er vurderet, at effekter på koncentrationer af suspenderet stof, sedimentationsrater samt lysdæmpning vil være af samme størrelsesorden for gravearbejder til den modellerede anlægskanal ved Falster, som nu ikke længere er end el af projektet. Modellering af sedimentspredning for anlægskanalen nord for Falster kan dermed anses for også at være gældende for jordudskiftningen. Den eneste forskel vil være, at varigheden af jordudskiftningen vil være længere end for den midlertidige anlægskanal, da der skal flyttes ca. 5 gange så meget jord. Det forventes, at det opgravede materiale opmagasineres i depot enten på land eller på det lave vand mellem den nye rampe og den eksisterende brorampe. Det er muligt, at der også bliver også behov for at flytte sejlrenden til Orehoved Havn. Placeringen af denne sejlrende er endnu ikke klart defineret og omfanget af mulig sedimentspredning herfra, er derfor ikke medtaget i modelleringen. Effekter af sedimentspredning fra sejlrenden, skal vurderes nøjere i næste fase af projektet. Det vil sandsynligvis være muligt at begrænse effekterne herfra ved at undgå gravearbejde i vækstsæsonen. Ved vurderingen af konsekvenserne for det marine miljø er indregnet effekten fra udgravning af ca m 3 sediment i forbindelse med etablering af en sejlrende ved Masnedø Østflak. I modelberegningerne er derimod ikke taget hensyn til en eventuel opgravning af ca m 3 sediment i forbindelse med forstærkning/renovering af den eksisterende bro. Udgravning af arbejdskanaler i forbindelse med nedrivningen vil først ske flere år efter gravearbejderne i forbindelse med en ny bro. Vurderingen af kumulative effekter vil ske i forbindelse med vurderingen af konsekvenserne ved nedrivning eller renovering af den eksisterende bro. Modelresultaterne, kombineret med kendte dosisresponsrelationer fra litteraturen, er anvendt til at vurdere: Blokering af vandgennemstrømningen som følge af tilstedeværelsen af dæmning og bropiller og resulterende effekter på havmiljøet Ændringer i lokale strømforhold som følge af tilstedeværelsen af rampe og bropiller og resulterende effekter på havmiljøet Effekter af spredning af sediment spildt under grave og opfyldningsarbejder på, bundfauna, ålegræs og fisk 6.3 Påvirkninger i anlægsfasen Midlertidigt tab af marine habitater. Under udgravning til de midlertidige anlægskanaler samt gravning af sejlrende over Masnedø Flak og vendeområde for fartøjer bortgraves følgende arealer (se Figur 6.7 og Tabel 6.3): et areal med ålegræs på i alt 0,14 km². Ny forbindelse Storstrømmen 47

48 et areal på sandbund med tilknyttet bundfaunasamfund på 0,03 km². et areal på residualbund med tilknyttet bundfaunasamfund på 0,05 km². Figur 6.7: Beliggenheden af midlertidige anlægskanaler, ny sejlrende og vendecirkel i relation til udbredelsen af ålegræs i Storstrømmen. Ny forbindelse Storstrømmen 48

49 Tabel 6.3 Arealer af forskellige habitattyper, der bortgraves ved udgravning til sejlrende og midlertidige anlægskanaler Sejlrende over Masnedø Flak og vendeområde Midlertidige anlægskanaler syd for Masnedø og ved Kalverev samt udgravning til fundering af dæmning nord for Falster. Ålegræseng (km²) Sandbund med bundfauna$ samfund (km²) Residualbund med bundfaunasamfund (km²) 0,078 0,063 0,03 0,051 I alt 0,141 0,03 0,051 Genetablering af de ødelagte ålegræsarealer er tvivlsom eller vil i bedste fald være en meget langvarig proces. Ålegræs har både kønnet og vegetativ formering. I danske farvand foregår formeringen hovedsageligt ved hjælp af stængeludløbere (rhizomer). Rekoloniseringen af et ødelagt ålegræsområde foregår derfor primært ved at omkringstående planters rhizomer vokser ind over området. Dette kan være en langvarig proces. Der er således eksempler på at fuld naturlig rekolonisering af ødelagte havgræsområder først kunne observeres efter 6 års forløb (Erfenmeijer & Lewis 2006). Hertil kommer, at sejlrende og midlertidige anlægskanaler vil blive udgravet til ca. 5m, hvilket ligger omring dybdegrænsen for ålegræs i området (5,7 6,3 m og typisk omkring 5 m). Ålegræsset vil således næppe kunne genetablere sig i størsteparten af de udgravede områder. Der vil dog muligvis på lang sigt kunne ske en indvandring af ålegræs i de midlertidige anlægskanaler efterhånden som de sander til. Baseret på erfaringer fra en lang række både danske og udenlandske undersøgelser af effekter af gravearbejder i marine områder forventes, at arealerne med opgravede ålegræsenge, sandbunds og residualbundsarealer indenfor en måned, afhængigt af årstiden, vil blive koloniseret af bundfaunaorganismer som følge af indvandring af voksne individer og nedslag af larver rekrutteret fra uforstyrrede områder og efter 1 2 år vil et stabilt bundfaunasamfund have udviklet sig (Kiørboe og Møhlenberg 1982). Under og umiddelbart efter gravearbejdets ophør, forventes en midlertidig stigning i individtæthed, antal af arter og biodiversitet i de påvirkede områder, med et efterfølgende fald svarende til basissituationen før gravearbejdet (COWI/DHI Joint Venture 2001, Kiørboe & Møhlenberg 1982). I følge teorier opstillet af Conell (1975) og Gray et al. (1990) kan den midlertidige stigning i individtæthed og artsantal forklares som følger: Opgravningen har udryddet faunaen lokalt, hvorved der er opstået ledige økologiske nicher, som voksne og larver af bundfaunaorganismer er parat til at udnytte. De ledige nicher rekoloniseres hurtigt på tilfældig måde, i første omgang af såkaldt opportunistiske arter, hvilket medfører en stigning i individtæthed og artsantal. Efter arbejdet er afsluttet og forstyrrelsen ophørt, vil konkurrencen mellem organismerne om levested og føde medføre, at nogle af organismerne uddør igen (kompetitiv mortalitet) således at tæthed og artsantal falder til niveauet før forstyrrelsen. Ny forbindelse Storstrømmen 49

50 6.3.2 Vurdering af effekter af sedimentspild Jordmængder Effekten af sedimentspild og sedimentspredning på havmiljøet er generelt afhængig af: Mængden af materiale, der spildes, hvilket blandt andet er afhængig af mængden der skal graves og den anvendte gravemetode Varigheden af gravearbejdet Materialets beskaffenhed Hvor materialet føres hen med strømmen, det vil sige hvilke habitater, der påvirkes. Tidspunkt på året hvor gravearbejdet foregår Tabel 6.4 giver en oversigt over mængden af materiale, der skal opgraves ved de forskellige løsningsforslag. Som det fremgår, er der ikke den store forskel på de opgravede mængder mellem de forskellige løsninger. De små forskelle beror på forskelle i antal bropillefundamenter og bredden af de midlertidige anlægskanaler, der skal udgraves til. Der vil derfor ikke være de helt store forskelle i mængden af materiale, der spildes under udgravning til de forskellige løsningsforslag. Det kan dog forventes at løsningerne med kombineret jernbane og vejbro, scenarie 4 vil forårsage et spild der er i størrelsesordenen 15 % større end jernbanebroløsningerne i scenarierne 3 og 5. Ny forbindelse Storstrømmen 50

51 Tabel 6.4 Skønnede mængder havbundsmateriale, der skal graves væk i forbindelse Jordmængder midlertidig anlægskanal, Masnedø Jordmængder midlertidig anlægskanal, Kalverev Jordmængder midlertidig anlægskanal Falster* Jordmængder alm. fundamenter Jordmængder gennemsejlingsfag Sejlrende over Masnedø Østflak med udgravning til fundamenter, gennemsejlingsfag og midlertidige anlægskanaler ved de forskellige løsninger [m³]. Scenarierne 3 og 5 Scenarie 4 Ny enkeltsporet jernbanebro Ny dobbeltsporet jernbanebro Ny enkeltsporet jernbane$ og vejbro Ny dobbeltsporet jernbane og vejbro I alt jordmængder *Denne anlægskanal indgår ikke længere i projektet, men er med i modelleringen Vurdering af effekter på ålegræs Potentielle effekter og effektniveauer Hvis det opslæmmede sediment føres hen over ålegræs, vil sedimentfanerne skygge for planterne med risiko for nedgang i biomasse og dybdeudbredelse af ålegræs til følge. Minimumskravet for at ålegræs kan vokse er at lysintensiteten ved bunden er større end ca. 20 % af lysintensiteten ved havoverfladen (Erftemeier & Lewis 2006, DHI 2004). Ålegræs kan imidlertid overleve under lysintensiteter, der ligger endog ganske betydeligt under deres minimumskrav til vækst i en vis periode. Der foreligger ikke informationer vedrørende Zostera marina, men dens nære slægtning Zostera capricomi kan overleve en hel måned under lysintensiteter, der kun er 5 % af lysintensiteten ved havoverfladen. Minimumskravet til vækst for denne art er 30 % af lysintensiteten ved havoverfladen (Erftemeier & Lewis 2006). Materiale, der sedimenterer på ålegræssets blade, kan også påvirke planterne og i værste fald slå planterne ihjel. Havgræsarter i Spanien kan overleve, hvis sedimentationsraterne af materiale er 25 cm/år. Der foreligger ikke informationer vedrørende Zostera marina, men den beslægtede Zostera nolti kan overleve hvis sedimentationsraten er under 2 cm/år (Erftemeier & Lewis 2006). Effektvurdering af løsningsforslagene Figur 6.8 viser hyppigheden hvormed lysintensiteten ved havbunden bliver mindre end 20 % af lysintensiteten ved havoverfladen som følge af skygning fra sedimentfaner under samtidig udgravning til en midlertidig anlægskanal ved Masnedø og Falster samt sejlrende over Masnedø Østflak over en periode Ny forbindelse Storstrømmen 51

52 på 16 døgn modelleret vha. MIKE 21. Figur 6.9 viser det samme for udgravning til en midlertidig anlægskanal ved Kalverev. I de påvirkede områder er der generelt tæt forekomst af ålegræs (sammenlign med Figur 6.2). Foregår gravearbejderne i vækstsæsonen aprilseptember vil ålegræssets vækst hæmmes i større eller mindre grad i de viste områder. Væksthæmningen i områder med blå signatur (hyppighed 530 %) vil næppe kunne måles, men i de øvrige områder (med grøn, gul og rød signatur) vurderes det at væksthæmning vil være målbar. De mest påvirkede ålegræs områder vil være: Masnedø Østflak (især som følge af udgravning til sejlrende over flakket) Kalverev (især som følge af udgravning til midlertidige anlægskanaler ved Masnedø og Kalverev) Nordkysten af Falster (som følge af udgravning til midlertidig anlægskanal ved Falster) Ifølge vandplan skal Smålandsfarvandet senest i år 2015 have opnået en "god tilstand" hvilket svarer til at dybdegrænserne for ålegræs skal være 6,8 m for Smålandsfarvandets sydlige del og 8,1 m for Smålandsfarvandets åbne del. De nævnte væksthæmmende effekter af udgravningerne på ålegræsset vil kunne forsinke opnåelsen af disse mål. I forbindelse med udgravning til midlertidige anlægskanaler ved Falster og ved Kalverev i vækstsæsonen vil der kunne opstå væksthæmning af ålegræs i den vestligste del af Natura 2000 område N173. Dette ålegræs indgår som element i udpegningsgrundlaget for "Habitattype Sandbanker med vedvarende vanddække". Det er ikke muligt på det foreliggende grundlag at vurdere hvorvidt der vil opstå afledte effekter af væksthæmning på fødegrundlaget for Sangsvane og Knopsvane, der også indgår i udpegningsgrundlaget. Der mangler således kendskab til udbredelse og størrelsen af populationer af svanerne i relation til forekomsten af ålegræs i området Det vurderes at udgravninger til bropiller ikke vil påvirke ålegræsset i navneværdig grad. Ny forbindelse Storstrømmen 52

53 Figur 6.8 Hyppighed af overskridelse af 20 % lysdæmpning i området omkring gravearbejder i den nordlige anlægskanal, den sydlige anlægskanal (subsidiært jordudskiftning under rampen ved Falster) og i den nye sejlrende til Vordingborg.. Figur 6.8 viser hvor mange procent af simuleringstiden, det er sandsynligt at lysintensiteten ved havbunden er mindre end 20 % af lysintensiteten ved havoverfladen, dvs. hvor ålegræsset ikke kan vokse som følge af skygning. I området med gul signatur er det eksempelvis sandsynligt at ålegræsset ikke vokser i 7080 % af tiden, svarende til 11,2 12,8 døgn af de 16 døgn der er modelleret over. Ny forbindelse Storstrømmen 53

54 Figur 6.9 Hyppighed af overskridelse af 20 % lysdæmpning i området omkring gravearbejder i den central midlertidige anlægskanal på Kalverev. Figur 6.9 viser hvor mange procent af simuleringstiden, det er sandsynligt, at lysintensiteten ved havbunden er mindre end 20 % af lysintensiteten ved havoverfladen, dvs. hvor ålegræsset ikke kan vokse som følge af skygning. i området med gul signatur er det eksempelvis sandsynligt at ålegræsset ikke vokser i 7080 % af tiden. Effekter på ålegræssets vækst kan helt undgås, ved at undlade at grave midlertidige anlægskanaler, sejlrende mv. i ålegræssets vækstsæson april september Ålegræssets vækst vil hæmmes, hvis der graves i vækstsæsonen. Det er dog muligt forhindre, at ålegræsset dør i de mest påvirkede områder under gravning i vækstperioden, ved at sikre at: Ingen af graveoperationerne for uddybning til sejlrende og udgravning til de tre midlertidige anlægskanaler foregår samtidigt Varigheden af de enkelte garveoperationer ikke overstiger 2 måneder For helt at undgå effekter på ålegræsset i Natura 2000 område N173 skal man helt undlade at udgrave til anlægskanalerne ved Falster og Kalverev i ålegræssets vækstsæson aprilseptember Vurdering af effekter på bundfauna Potentielle effekter og effektniveauer Blødbundsfauna kan blive begravet af sediment, der er spredt under gravearbejdet og kan i værste fald blive slået ihjel. Mulighederne for at overleve afhænger af artens evne til at grave sig op gennem det aflejrede sediment og genetablere forbindelsen mellem dyrets gang og sedimentoverfladen. Dødelige effekter optræder når sedimentationsraten Ny forbindelse Storstrømmen 54

55 overskrider den hastighed hvormed dyret kan grave sig op gennem det aflejrede materiale. I laboratorier har man bestemt sedimentationsrater, der er dødelige for forskellige bunddyr. For fem arter af bunddyr, der er almindelige i Danmark ligger tærskelværdierne i intervallet 1,3 >15,6 kg/m²/dag.(se Tabel 6.5). Overstiger sedimentationsraten tærskelværdierne vil dyrene blive kvalt i sediment. Tabel 6.5. Tærskelværdier for dødelige sedimentationsrater bestemt i Laboratoriet (Essink 1996) Art Sandmusling (Mya arenaria) Børsteormen Pygospio elegans Hjertemusling (Cerastoderma edule) Slikkrebs (Corophium volutator) Børsteormen Nephtys hombergi Sedimentationsrate (mm/dag) Sedimentationsrate* (kg/m²/dag) 1,7 2,2 1,6 2,1 6,0 7,8 1,0 1,3 > 12,0 > 15,6 * Værdierne i Essink er angivet i cm/måned. Omregnet fra sedimentationsrate i mm (1 mm = 1,3 kg/m² (forudsætning massefylde af sediment 2,6 og porøsitet = 0,5) Effektvurdering af løsningsforslagene De højeste sedimentationsrater af finkornet materiale der er spredt ved udgravning til adgangskanal ved Masnedø og Falster samt sejlrende over Masnedø Østflak er modelleret til at være 12 kg/m² over 16 dage (De grønne områder på Figur 6.10), svarende til 0,06 0,13 kg/m/dag. Dette ligger langt under de koncentrationer der vil kvæle bunddyrene (jf. Tabel 6.5). Samme billede gælder for udgravning til adgangskanal ved Kalverev (Figur 6.11). Spredning af sediment i forbindelse med udgravning til bropiller vil være marginal i forhold til udgravning af midlertidige anlægskanaler og ny sejlrende. Individtætheden af bundfaunaorganismer vurderes derfor ikke at ville falde i noget område på grund af sedimentation af finkornet sediment. Den øgede sedimentation vil tværtimod kunne medføre en midlertidig stigning i tætheden og artsantallet af bundfaunaorganismer som følge af et midlertidigt øget fødeudbud i form af spredt organisk materiale (Kiørboe & Møhlenberg 1982, COWI/DHI Joint Venture 2001). Baseret på erfaringer fra andre store marine gravearbejder forventes det, at individtætheden og artsantallet falder til niveauet før påvirkningen indenfor 12 år efter arbejdets ophør. Grovere sedimentpartikler, der hvirvles op under graveoperationerne, vil sedimentere umiddelbart nedstrøms fra arbejdsstedet. Sedimentationen forventes at kunne være så kraftig, at store mængder bundfaunaorganismer tildækkes og slås ihjel. Det vurderes, at sådanne effekter kan opstå inden for en afstand af højst 200 m fra gravefeltet. Påvirkede bundfaunasamfund vil blive retableret ad naturlig vej. Ny forbindelse Storstrømmen 55

56 De indledende beregninger viser, at forskelle mellem effekterne af de forskellige løsningsforslag på bundfaunaen vil være helt marginale og bundfaunaen i Natura 2000 område N173 "Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborgsund, Bøtø Nord og HyllekrogRødsand vurderes ikke at ville blive påvirket i negativ retning. Figur 6.10 Fordeling af sedimentation efter 16 dages graveaktivitet i området omkring gravearbejder i den nordlige anlægskanal, den sydlige anlægskanal (subsidiært jordudskiftning under rampen ved Falster) og i den nye sejlrende til Vordingborg. Ny forbindelse Storstrømmen 56

57 Figur 6.11 Fordeling af sedimentation efter 16 dages graveaktivitet i området omkring gravearbejder for udgravning til midlertidig anlægskanal ved Kalverev Vurdering af effekter på fisk Potentielle effekter og effektniveauer Både laboratorieundersøgelser og undersøgelser i felten har vist, at en række fiskearter flygter fra forhøjede koncentrationer af suspenderet partikulært materiale i vandet. I anlægsfasen kan faner af materiale, der er spildt under gravearbejdet, således forstyrre fisk, der f.eks. er på gyde eller fourageringsvandring og påvirke fiskeriet. Hos sild er tærskelen for flugtadfærd lav, ca. 10 mg/l suspenderet stof, mens den er højere hos bundlevende fisk som torsk, fladfisk og ål. Laksefisk er mere tolerante end sild idet flugttærskelen for disse er over mg/l (se Tabel 6.6) (Johnson & Wildish, 1985; Moore, 1977; Oulasvirta & Lehtonen, 1988; Wilson & Connor, 1976; Newcombe and Jensen, 1996; Berg, 1983). Tabel 6.6 Koncentrationer af suspenderet stof, der har udløst flugtreaktioner hos forskellige arter af laksefisk i laboratoriet. Effektkoncentration Art Reference > mg/l Chinook laks Lloyd 1987 > 300 mg/l Chinook laks Servizi and Martens 1982 > 90 mg/l Chinook laks (juvenile) Bisson and Bilby Newcome 1994 > 100 mg/l Regnbueørred Suchanek et al Effektvurdering af løsningsforslagene MIKE 21 modelleringen af sedimentspredning under gravearbejderne viser, at der forholdsvist hyppigt vil forekomme koncentrationer, der kan udløse flugtreaktioner hos fisk i ålegræsområderne ved Masnedø, Masnedø Østflak, Ny forbindelse Storstrømmen 57

58 Kalverev og langs kysten på Falster (de grønne områder på Figur 6.12 og Figur 6.13). Foregår gravearbejderne i forårs og sommermånederne kan disse områders vigtige funktion som opholdssted, gydeplads og opvækstplads for yngel af en række fiskearter blive påvirket. I et mindre område i den nordøstligste del af Natura 2000 område N173 kan der opstå koncentrationer, der udløser flugt reaktioner hos fisk i kortere perioder. Dette vurderes ikke at ville påvirke fiskebestandene i Natura 2000 området. Derimod vil fisk på gennemvandring altid kunne finde områder med rent vand, som de kan passere. Gravearbejdet vurderes derfor ikke at ville påvirke fiskenes vandringer gennem Storstrømmen. Dette er i overensstemmelse med undersøgelser af sildens vandringer igennem Øresund i forbindelse med etableringen af Øresundsforbindelsen, hvor det ikke kunne påvises, at sedimentspild havde nogen effekt på sildens vandringer gennem Øresund. Hydrauliske beregninger viste, at selvom der var faner af sediment, som teoretisk set ville forårsage flugtreaktioner hos sild, var der altid store områder, der ikke var påvirket af sediment, hvor sildene kunne passere. (COWI/VKI Joint Venture 1990 Øresundskonsortiet 1998). Figur 6.12 Sandsynlighed for overskridelse af koncentration af suspenderet stof på 10 mg/l. Gravearbejde i den nordlige anlægskanal, den sydlige anlægskanal (subsidiært jordudskiftning under rampen ved Falster) og i den nye sejlrende til Vordingborg. Figur 6.12 viser hvor mange procent af simuleringstiden, det er sandsynligt, at der vil forekomme koncentrationer af suspenderet stof på 10 mg/l eller derover. I området med lysegrøn signatur er det eksempelvis sandsynligt, at der i 6070 % af tiden eller 9,6 11,2 døgn vil være koncentrationer af suspenderet stof på 10 mg/l eller derover. 10 mg/l er den nedre grænse for flugtreaktioner hos sild. Ny forbindelse Storstrømmen 58

59 Figur 6.13 Sandsynlighed for overskridelse af koncentration af suspenderet stof på 10 mg/l. Gravearbejde for midlertidig anlægskanal ved Kalverev. Figur 6.13 viser hvor mange procent af simuleringstiden, det er sandsynligt, at der vil forekomme koncentrationer af suspenderet stof på 10 mg/l eller derover. I området med lysegrøn signatur er det eksempelvis sandsynligt, at der i 6070 % af tiden eller 9,6 11,2 døgn vil være koncentrationer af suspenderet stof på 10 mg/l eller derover. 10 mg/l er, som nævnt, den nedre grænse for flugtreaktioner hos sild Vurdering af effekter på rekreative og æstetiske forhold Potentielle effekter og effektniveauer Sedimentspredning vil blive bemærket og oplevet som en æstetisk forringelse af områdets rekreative brugere (lystsejlere, badegæster, sommerhusbeboere, motionister etc.). Sedimentfaner er synlige, når koncentrationen er over 2 3 mg/l af suspenderet stof. Effektvurdering af løsningsforslagene Figur 6.14 og Figur 6.15 viser maksimumskoncentrationerne af suspenderet finkornet materiale, der vil opstå i forbindelse med udgravning til midlertidige anlægskanaler ved Masnedø og Falster samt sejlrende over Masnedø Østflak og udgravning til sejlrende ved Kalverev over en periode på 16 døgn. Den mørkeblå farve på kortene svarer til en koncentration på 1025 mg/l. Der vil således kunne opstå synlige sedimentfaner i hele Storstrømmen under gravearbejdet. Der vil også kunne opstå synlige sedimentfaner i et mindre område i den østligste del af Natura 2000 område N173. i forbindelse med udgravning af en midlertidig anlægskanal på Falstersiden. Bemærk at figurerne ikke skal fortolkes på den måde, at der på en gang er synlige faner i de viste områder. Figurerne viser kun, hvor der på et eller andet tidspunkt under gravearbejdet kan optræde synlige sedimentfaner. Ny forbindelse Storstrømmen 59

60 Figur 6.14 Maksimum koncentration af suspenderet finkornet materiale modelleret vha. MIKE 21 for udgravning til midlertidige anlægskanaler ved Masnedø og Falster samt sejlrende over Masnedø Østflak over en periode på 16 døgn. Figur 6.15 Maksimum koncentration af suspenderet finkornet materiale modelleret vha. MIKE 21 for udgravning til midlertidig anlægskanal ved Kalverev over en periode på 16 døgn. Ny forbindelse Storstrømmen 60

61 6.3.3 Vurdering af effekter af frigivelse af stoffer under gravning. Gravning i forurenet sediment kan forårsage frigivelse og spredning af tungmetaller og andre miljøfremmede stoffer, der kan påvirke flora og fauna. Der foreligger imidlertid ingen analyser af tungmetaller eller miljøfremmede stoffer i linjeføringen for den nye broforbindelse. Den stærke strøm i Storstrømmen forhindrer formentlig at der deponeres særlig høje koncentrationer i sedimentet, og at der dermed ikke frigives giftige koncentrationer under gravearbejdet. Dette kan imidlertid kun vurderes endegyldigt ved indsamling og analyse af sedimentprøver i linjeføringen Vurdering af effekter af støj under anlægsfasen Støjkilder Der er risiko for at det lokalt kan blive nødvendigt med pælefundering af enkelte bropiller. Ramning af pæle giver specielt meget undervandsstøj. Hertil kommer støj fra uddybningsfartøjer og andre skibe Effekter på fugle Moniteringsresultater fra etableringen af Øresundsforbindelsen har vist at forstyrrelser i forbindelse med anlægsarbejdet jager fugle væk fra arbejdsområdet. Det gælder for en række arter af dykænder og for svaner. Der kunne ikke konstateres effekter på vadefugle (Øresundskonsortiet 1998). På denne baggrund vurderes det, at fugle i den umiddelbare nærhed af arbejdsområderne vil blive forstyrret og flygte under anlægsarbejdet. Fuglene i fuglebeskyttelsesområde nr. 85 "Smålandsfarvandet nord for Lolland" vil næppe blive forstyrret Effekter på fisk Fisk kan også blive påvirkede af undervandsstøjstøj og lydtryk fra pæleramningen. Flere undersøgelser viser, at fisk reagerer og påvirkes af støj fra ramning af pæle. Det er dels påvist, at fisk kan skades fysisk af støjen, hvis de er i bur og ikke kan flygte, dels at de vil flygte, hvis de har mulighed for det (Feist et al, 1992; Hastings & Popper, 2005; Carlson et al, 2001). Der er imidlertid også eksempler på, at pæleramning ikke påvirker fisk overhovedet (Nedwell et al, 2003). Feltundersøgelser har vist, at flere arter af fisk kan forstyrres af skibsstøj og vil flygte fra fartøjer, der har motoren i gang, mens andre ikke påvirkes. Det er påvist, at arter som torsk og kuller, overhovedet ikke reagerer på støj fra passerende fartøjer (Freon et al, 1993). Andre arter påvirkes og svømmer væk fra et passerende fartøj. Det er f.eks. observeret for sild. Det ser imidlertid ud til, at sildene kun undgår området umiddelbart under fartøjet og ikke svømmer langt væk (Freon et al, 1993). Det har imidlertid også vist sig, at fisk, der under normale omstændigheder ville svømme væk, kan vænne sig til kontinuert støj. Der er f.eks. eksempler på, at sildefiskere tilbringer flere dage med at sejle mellem sildestimer for at vænne sildene til deres tilstedeværelse, før de begynder at fiske (Steward, 2003). Støj fra skibe under anlægsfasen vurderes derfor kun, at ville have en marginal effekt på fisk, hvis nogen overhovedet. Ny forbindelse Storstrømmen 61

62 Effekter på sæler og marsvin De høje lydtryk, der genereres i forbindelse med ramning af pæle kan potentielt midlertidigt påvirke marsvin og sæler i området. Undersøgelser foretaget i årene 1999 til 2006 i og omkring Horns Rev vindmøllepark har vist, at sæler og marsvin flygter i forbindelse med ramningsarbejder, og at der helt klart var færre dyr i umiddelbar nærhed af konstruktionsområdet i forbindelse med ramningsarbejder. Flugtreaktionen hænger nøje sammen med de høje lydtryk, der forekommer under ramning. Undersøgelserne viste, at de flygtede dyr vendte tilbage og at aktivitetsniveauet omkring konstruktionsområdet var normalt 6 8 timer efter arbejdets ophør (Tougaard et al, 2006a). Undersøgelserne viste desuden, at etableringen af vindmølleparken, ud over de nævnte effekter af ramningsarbejder, ikke påvirkede sæler og marsvin i nævneværdig grad (Tougaard et al, 2006a; Tougaard et al, 2006b; DONG E&P, 2006; DONG E&P et al, 2006), hvilket antyder at støj fra skibe under anlægsarbejdet ikke påvirkede dyrene. Det bekræftes af undersøgelser i forbindelse med etablering af havvindmøllepark ved Sprogø (Tougaard, J. and Carstensen, J, 2011), hvor der ikke blev udført ramningsarbejder. Undersøgelsen kunne ikke påvise at marsvin flygtede fra anlægsområdet. Moniteringsresultater fra etableringen af Øresundsforbindelsen viste at sæler ikke blev forstyrret af støj og forstyrrelse under anlægsarbejdet (Øresundskonsortiet 1998). På denne baggrund vurderes, at marsvin og sæler ikke generelt vil blive forstyrret af anlægsarbejderne som følge af skibstrafik o. lign. Kun i forbindelse med pæleramning kan man forvente, at marsvin og sæler vil flygte ud af området 6.4 Påvirkninger i driftsfasen Blokeringseffekter Bropillernes og dæmningernes blokerende effekt på vandgennemstrømningen er modelleret. Modelleringerne er gennemført på fire situationer: 0) Den eksisterende situation, dvs. med eksisterende bro og uden sejlrende (reference situationen) 1) Ingen broer og ingen sejlrende (historisk situation) 2) Ny bro plus eksisterende bro samt sejlrende 3) Ny bro ingen eksisterende bro samt sejlrende. Ny forbindelse Storstrømmen 62

63 Tabel 6.7 Blokerings procenter ved forskellige udbygningssituationer Blokering (%) 1) Ingen bro, ingen sejlrende 2) Ny bro, eksisterende bro, sejlrende 3) Ny bro, sejlrende (eksisterende bro fjernet) Strøm mod øst 0,07 0,03 0,02 Strøm mod vest 0,09 0,06 0,01 Total 0,09 0,06 0,01 Den tidsmæssige udvikling af blokeringsprocenten for den aktuelle blokering i situation 3) er vist i figuren nedenfor. Figur 6.16 Tidlig udvikling af blokeringsprocenten under modelleringen. Figur 6.16 viser, at blokeringsprocenten relativ hurtigt finder sin værdi, og at værdien ikke udviser ustabilitet med tiltagende varighed af modelleringen. Resultaterne viser, at alle de undersøgte scenarier vil give en blokering, der stort set er uændret i forhold til den, der findes i den eksisterende situation. Den modellerede effekt må anses at være mindre end modelleringsusikkerheden. Resultaterne viser også, at fjernelsen af den eksisterende bro vil have en effekt, der er af lille, men sammenlignelig størrelsesorden som effekten af etablering af en ny bro. Beregningerne er gennemført på en enkelt bro alene. For bygning af to parallelle ny broer (en til vej og en til jernbane) forventes det, at blokeringen stadig vil ligge omkring 0,1 %. For Storebæltsforbindelsen var en blokering efter kompensationsafgravninger på 0,07 ± 0,20 % acceptabel. Blokeringen i Storstrømmen vil være af samme størrelsesorden. Blokeringerne vurderes at være af en så lille størrelsesorden, at de ikke har nogen praktisk betydning for vandudskiftningen og dermed for det marine økosystem. Ny forbindelse Storstrømmen 63

64 6.4.2 Effekter af ændringer af lokale strømforhold Da blokeringsprocenterne er så lave forventes der ikke ændringer af strømningsmønsteret ud over strømningen omkring selve bropillerne. De lokale strømningsændringer udstrækker sig ikke længere end 510 gange bredden af bropillerne. For sejlrenden forventes det, at strømningen vil koncentreres i selve renden, uden at det dog vil give anledning til hastigheder der kan have effekter på havmiljøet eller sejladssikkerheden Tab af marine habitater Etableringen af dæmningen på Falster siden vil tildække et areal på 0,012 km² med sandbund og bropillerne vil tildække helt marginale arealer ålegræs, residualbund og sand. Disse habitater vil være tabt permanent Etablering af nye marine habitater På den anden side vil dæmningsoverflader og bropiller være substrat for nye habitater. De hårde overflader på dæmningen vil være substrat for alger og epifauna, og det forventes, at der vil udvikles en artsrig stenrevshabitat med alger, epifauna og fisk som f.eks. ringbug, tangspræl, nålefisk, kutling og ålekvabbe. Bropillerne vil også være substrat for alger og epifauna. Baseret på erfaringer fra bl.a. Storebæltsforbindelsen kan man forvente, at bropillerne især vil blive begroet med blåmuslinger Trafikstøj og anden forstyrrelse Fugle Ilandføringen på Falster af den nye Storstrømsforbindelse vil komme til at ligge tæt ved Fuglebeskyttelsesområde 8285 "Smålandsfarvandet nord for Lolland", der er et vigtigt raste og yngleområde for en række andefugle, vadefugle og terner (Se Tabel 6.2). Forskellige undersøgelser af vandfugles reaktioner på trafikstøj viser at vadefugle, andefugle og terner tilsyneladende ikke påvirkes af støjniveauer under 56 db: Hirvonen 2001 undersøgte antallet af ynglende fugle før under og efter anlæggelse af en tosporet motorvej over et vådområde i Finland. Han fandt en signifikant nedgang i forekomsten af ynglende vadefugle i områder, hvor trafikstøjen oversteg 56 db. Lydniveauer under 56 db påvirkede ikke forekomsten af ynglende vadefugle Black et al 1984 fandt at lydniveauer på db fra fly ikke påvirkede hejrer Brown 1990 fandt at lyd fra fly under 85 db ikke forårsagede flugtreaktioner hos terner Ny forbindelse Storstrømmen 64

65 Conomy et al Fandt at svømmeænders normale adfærd ikke blev påvirket af flystøj på 63 db Støjberegninger for driftsfasen viser, at Natura 2000 området ikke bliver belastet med et støjniveau over 55 db fra trafikken på broen. Da vandfugle tilsyneladende ikke påvirkes af støjniveauer under 56 db, vurderes det derfor, at trafikstøj fra en ny bro ikke vil påvirke fuglene i Fuglebeskyttelsesområdet, herunder klyde, fjordterne, havterne, dværgterne, sangsvane, knopsvane, hvinand, toppet skallesluger, stor skallesluger og blishøne Marsvin og sæler Da marsvin orienterer sig ved hjælp af ekkolokation, er det blevet fremført at undervandsstøj udsendt fra broer kan fungere som en barriere for marsvin. Der foreligger imidlertid ikke undersøgelser af broers eventuelle barriereeffekt overfor marsvin. Undersøgelser af broers effekter på sæler foreligger heller ikke. Det kan dog fremføres: At der allerede ligger en bro, og at der optræder sæler og marsvin i området i dag Hvis broanlæg giver anledning til forstyrrelse af marsvin og sæler vil etablering af en ny bro ikke forværre allerede eksisterende forhold 6.5 Konklusion Sammenfatning af midlertidige effekter i anlægsfasen Tab af marine habitater Mht. tab af marine habitater i anlægsfasen er det vurderet: At der under udgravning til midlertidige anlægskanaler samt gravning af sejlrende over Masnedø Flak og vendeområde for fartøjer bortgraves 1) et areal med ålegræs på i alt 0,14 km². 2) et areal på sandbund med tilknyttet bundfaunasamfund på 0,03 km². og 3) et areal på residualbund med tilknyttet bundfaunasamfund på 0,05 km². At bortgravning af ålegræsarealer ikke kan betragtes som en midlertidig effekt, da genetablering af de ødelagte ålegræsarealer er tvivlsom eller vil i bedste fald være en meget langvarig proces. At arealerne med opgravede ålegræsenge, sandbunds og residualbundsarealer vil blive koloniseret af bundfaunaorganismer som følge af indvandring af voksne individer og nedslag af larver rekrutteret fra uforstyrrede områder indenfor en måned, afhængigt af årstiden og efter 1 2 år vil et stabilt bundfaunasamfund have udviklet sig Effekter af sedimentspild på Ålegræs Mht. effekter af sediment spild på ålegræs er det vurderet: At der er risiko for væksthæmning af ålegræs som følge af skygning fra sedimentfaner under udgravning til midlertidige anlægskanaler og Ny forbindelse Storstrømmen 65

66 sejlrende over Masnedø Østflak. De mest påvirkede ålegræs områder vil være: o Masnedø Østflak (især som følge af udgravning til sejlrende over flakket) o Kalverev (især som følge af udgravning til midlertidige anlægskanaler ved Masnedø og Kalverev) o Nordkysten af Falster (som følge af udgravning til midlertidig anlægskanal ved Falster) At de nævnte væksthæmmende effekter af udgravningerne på ålegræsset vil kunne forsinke opnåelsen af målene i Vandplan At der i forbindelse med udgravning til midlertidige anlægskanaler ved Falster og ved Kalverev i vækstsæsonen vil kunne opstå væksthæmning af ålegræs i den nordøstligste del af Natura 2000 område N173. Dette ålegræs indgår som element i udpegningsgrundlaget for "Habitattype Sandbanker med vedvarende vanddække". Det er ikke muligt på det foreliggende grundlag at vurdere hvorvidt der vil opstå afledte effekter af væksthæmning på fødegrundlaget for Sangsvane og Knopsvane, der også indgår i udpegningsgrundlaget. Der mangler således kendskab til udbredelse og størrelsen af populationer af svanerne i relation til forekomsten af ålegræs i området At udgravninger til bropiller ikke vil påvirke ålegræsset i navneværdig grad. At effekter på ålegræsset kan afværges/mindskes ved hjælp af følgende afværgeforanstaltninger: o Undgå at grave til anlægskanaler, dæmningsarbejder og sejlrende i ålegræssets vækstsæson, dvs. aprilseptember o Ingen af graveoperationerne for uddybning til sejlrende og udgravning til de midlertidige anlægskanaler/dæmningsarbejder foregår samtidigt o Varigheden af de enkelte garveoperationer ikke overstiger 2 måneder o For helt at undgå effekter på ålegræsset i Natura 2000 område N173 skal man helt undlade at udgrave til anlægskanalerne ved Falster og Kalverev i ålegræssets vækstsæson aprilseptember Effekter af sedimentspild på bundfauna Mht. effekter af sediment spild på bundfaunaen er det vurderet: At individtætheden af bundfaunaorganismer ikke vil falde i noget område på grund af sedimentation af finkornet sediment. Den øgende sedimentation vurderes tværtimod at kunne medføre en midlertidig stigning i tætheden og artsantallet af bundfaunaorganismer af 12 års varighed At bundfauna organismer indenfor m fra gravefelterne vil kunne blive tildækket og slået ihjel af sedimenteret grovkornet sediment, der er spildt under gravearbejdet. Bundfaunaen vil blive genetableret ad naturlig vej og efter 1 2 års forløb vil et stabilt bundfaunasamfund have udviklet sig Ny forbindelse Storstrømmen 66

67 At der kun er marginale forskelle mellem effekterne af de forskellige løsningsforslag på bundfaunaen At bundfaunaen i Natura 2000 område N173 "Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborgsund, Bøtø Nord og HyllekrogRødsand ikke vil blive påvirket i negativ retning Effekter af sedimentspild på fisk Mht. midlertidige effekter af sediment spild på fisk er det vurderet: At der under gravearbejderne forholdsvist hyppigt vil forekomme koncentrationer, der kan udløse flugtreaktioner hos fisk i ålegræsområderne ved Masnedø, Masnedø Østflak, Kalverev og langs kysten på Falster Hvis gravearbejderne foregår i forårs og sommermånederne, kan disse områders vigtige funktion som opholdssted, gydeplads og opvækstplads for yngel af en række fiskearter blive påvirket. I et mindre område i den vestligste del af Natura 2000 område N173 kan der opstå koncentrationer, der udløser flugt reaktioner hos fisk i kortere perioder. Dette vurderes ikke at ville påvirke fiskebestandene i Natura 2000 området Gravearbejderne vurderes ikke at ville påvirke fiskenes vandringer gennem Storstrømmen Effekter af sedimentspild på rekreative og æstetiske forhold Mht. effekter af sediment spild på rekreative og æstetiske forhold er det vurderet: At der vil kunne opstå synlige sedimentfaner i hele Storstrømmen under grave arbejdet. At der vil kunne opstå synlige sedimentfaner i et mindre område i den østligste del af Natura 2000 område N173 i forbindelse med udgravning af anlægskanal på Falster siden Effekter af frigivelse af stoffer under gravning. Mht. effekter af frigivelse af stoffer under gravning er det vurderet: At der formentlig ikke findes koncentrationer af miljøfremmede stoffer i sedimentet der frigives i giftige koncentrationer under gravearbejdet. Dette kan imidlertid kun vurderes endegyldigt ved indsamling og analyse af sedimentprøver i linjeføringen Effekter af støj under anlægsfasen Mht. midlertidige effekter af støj under anlægsfasen er det vurderet: At havfugle i den umiddelbare nærhed af arbejdsområderne vil blive forstyrrede og flygte under anlægsarbejdet. Fuglene i fuglebeskyttelsesområde nr. 85 "Smålandsfarvandet nord for Lolland", vil næppe blive forstyrret. Dette skal vurderes nøjere i forbindelse men en Natura 2000 konsekvensvurdering. Ny forbindelse Storstrømmen 67

68 At marsvin og sæler ikke generelt vil blive forstyrret af anlægsarbejderne som følge af skibstrafik o. lign. Kun i forbindelse med evt. pæleramning kan man forvente at marsvin og sæler vil flygte ud af området. At fisk kun vil blive marginalt påvirket af støj fra anlægsarbejderne. Kun i forbindelse med pæleramning kan man muligvis observere at fisk vil flygte ud af området Sammenfatning af effekter i driftsfasen Blokeringseffekter Blokeringerne vurderes at være af en så lille størrelsesorden, at de ikke har nogen praktisk betydning for vandudskiftningen og dermed for det marine økosystem Effekter af ændringer af lokale strømforhold Da blokeringsprocenterne er så lave, forventes der ikke ændringer af strømningsmønsteret ud over strømningen omkring selve bropillerne. De lokale strømningsændringer udstrækker sig ikke længere end 510 gange bredden af bropillerne Tab af marine habitater og etablering af nye Mht. tab af marine habitater og etablering af nye er det vurderet: At dæmningen på Falster siden vil tildække et areal på 0,012 km² med sandbund og bropillerne vil tildække helt marginale arealer ålegræs, residualbund og sand. Disse habitater vil være tabt permanent. At dæmningsoverflader og bropiller være substrat for nye habitater. Det forventes, at der på de hårde overflader af dæmningen vil udvikles en artsrig stenrevshabitat med alger, epifauna og fisk. Bropillerne vil også være substrat for alger og epifauna. Baseret på erfaringer fra bl.a. Storebæltsforbindelsen kan man forvente, at bropillerne især vil blive begroet med blåmuslinger Trafikstøj og anden forstyrrelse Mht. effekter af trafikstøj og anden forstyrrelse under driftsfasen er det vurderet: At fugle i fuglebeskyttelsesområde nr. 85 "Smålandsfarvandet nord for Lolland", ikke vil blive påvirket af trafikstøj eller anden forstyrrelse fra broen i driftsfasen herunder klyde, fjordterne, havterne, dværgterne, sangsvane, knopsvane, hvinand, toppet skallesluger og stor skallesluger, der indgår i udpegningsgrundlaget. At der ikke foreligger undersøgelser af effekter af undervandsstøj fra broer på sæler og marsvin. Det kan dog fremføres: At der allerede ligger en bro og at der optræder sæler og marsvin i området i dag Hvis broanlæg giver anledning til forstyrrelse af marsvin og sæler vil etablering af en ny bro ikke forværre allerede eksisterende forhold Ny forbindelse Storstrømmen 68

69 7 Samlet vurdering af miljøforhold 7.1 Virkninger på landmiljø Landskab og kulturhistorie Der er gennemført en miljøoptimering af placeringen af veje og dæmnings anlæg, for at begrænse de miljømæssige virkninger af landanlæggene ved den nye bro. Tilbagetrækningen af dæmningen på Masnedø, så vej og jernbane er ført på en bro forbi Masnedøfortet sikrer, at det fredede fortidsminde friholdes. Samtidig sikres det, at anlæggets barrierevirkning for mennesker, flora og fauna begrænses, samt at landskabelige hensyn og udsigtsmuligheder tilgodeses. Figur 7.1: Udsigt over Storstrømmen fra Masnedøfortet Naturområder, flora og fauna De eksisterende dæmninger kan være levesteder for bilag IVarter som markfirben og evt. flagermus. Både ved anlæg af den nye forbindelse og ved fjernelse af den eksisterende bro skal der tages hensyn til disse arter. En kortlægning af arterne vil derfor være nødvendig i en senere fase af projektet. Af hensyn til passage af landlevende dyr, der færdes langs kysten, er dæmningen på Masnedøsiden trukket så langt tilbage, at forstranden, kystskrænten og området omkring fortet friholdes for anlæg. Det vurderes derfor, at virkningen på den terrestriske natur her er begrænset. Ny forbindelse Storstrømmen 69

70 Opretholdelse af eksisterende bro og anlæg af nye dæmninger vil begrænse den naturlige kystdynamik. På Falstersiden etableres en dæmning i området mellem Orehoved Havn og den eksisterende bro. I denne forbindelse er det vigtigt, at der etableres en passage langs kysten, så det bliver muligt for landlevende dyr at passere under vej og jernbane. Denne passagemulighed er indarbejdet i projektet for at begrænse barrierevirkningen af den nye bro. De nye dæmninger vil udgøre et potentielt levested for forskellige dyr og plantesamfund, f.eks. kan de være voksested for overdrevsvegetation og ynglested for markfirben. Virkningerne på terrestrisk natur af de omlagte skærende veje i forbindelse med den nye bro vurderes at være begrænsede. Der sker generelt meget få indgreb i beplantninger og ingen egentlige naturområder berøres Støj De beregnede støjbelastningstal viser, at en ny broforbindelse vil reducere den samlede støjgene i området markant. Jernbanestøjen vil være den mest dominerende kilde til støjgener i området. Dette er særligt på grund af den store mængde godstog på strækningen, der forventes. De fremtidigt støjbelastede boliger er placeret nær den nuværende jernbane og er også belastet af støj i dag. En ny jernbaneforbindelse vil generelt flytte en stor del af støjbelastningen længere væk fra boligerne på Masnedø, hvilket vil have mærkbar effekt for beboerne som helhed. De resterende støjbelastede boliger forudsættes facadeisoleret for at nedbringe støjgenerne. 7.2 Virkninger på marint miljø i anlægsfasen Påvirkning af marine habitater Midlertidigt tab af marine habitater i anlægsfasen under udgravning til anlægskanaler, afgravning til dæmning på Falstersiden samt gravning af sejlrende over Masnedø Flak omfatter: Areal med ålegræs på i alt 0,14 km² Areal på sandbund med tilknyttet bundfaunasamfund på 0,03 km² Areal på residualbund med tilknyttet bundfaunasamfund på 0,05 km². Genetablering af de ødelagte ålegræsarealer er tvivlsom og vil i bedste fald være en meget langvarig proces. Arealerne med opgravede ålegræsenge, sandbund og residualbund vil blive koloniseret af bundfaunaorganismer som følge af indvandring af voksne individer og nedslag af larver rekrutteret fra uforstyrrede områder. Dette kan ske indenfor en måned efter afgravningen, afhængigt af årstiden. Efter 1 2 år vil et stabilt bundfaunasamfund have udviklet sig. Ny forbindelse Storstrømmen 70

71 7.2.2 Ålegræs Det er vurderet, at der er risiko for væksthæmning af ålegræs som følge af skygning af spildt sediment under udgravning til anlægskanaler og sejlrende over Masnedø Østflak. De væksthæmmende effekter af udgravningerne på ålegræsset vil kunne forsinke opnåelsen af målene i Vandplan for Smålandsfarvandet. Udgravninger ved Falster og ved Kalverev i vækstsæsonen vil kunne medføre væksthæmning af ålegræs i den nordøstligste del af Natura 2000 område N173. Dette ålegræs indgår som element i udpegningsgrundlaget for Habitattype 1110 " Sandbanker med vedvarende vanddække". Effekter på ålegræsset kan afværges/mindskes ved hjælp af følgende afværgeforanstaltninger: Hvis man helt vil undgå effekter på ålegræssets vækst, skal man undlade at grave ud til anlægskanaler og sejlrende i ålegræssets vækstsæson april september Hvis man vil acceptere, at ålegræssets vækst hæmmes, men vil forhindre at ålegræsset dør i de mest påvirkede områder under gravning i vækstperioden skal man: 1) Sørge for at ingen af graveoperationerne for uddybning til sejlrende og udgravning til de enkelte anlægskanaler foregår samtidigt. 2) Sørge for at varigheden af de enkelte graveoperationer ikke overstiger 2 måneder For helt at undgå effekter på ålegræsset i Natura 2000 område N173 skal man helt undlade at udgrave ved Falster og Kalverev i ålegræssets vækstsæson aprilseptember Bundfauna og fisk Individtætheden af bundfaunaorganismer ikke vil falde i området på grund af sedimentation af finkornet sediment. Bundfaunaorganismer indenfor m fra gravefelterne kan blive tildækket og slået ihjel af grovkornet sediment, der er spildt under gravearbejdet. Bundfaunaen vil blive retableret ad naturlig vej, og efter 1 2 års forløb vil et stabilt bundfaunasamfund have udviklet sig. Bundfaunaen i Natura 2000 område N173 ikke vil blive påvirket i negativ retning. Under gravearbejderne vil der forholdsvist hyppigt forekomme koncentrationer, der kan udløse flugtreaktioner hos fisk i ålegræsområderne ved Masnedø, Masnedø Østflak, Kalverev og langs kysten på Falster. Dette vurderes dog ikke at påvirke fiskebestandene i Natura 2000området og gravearbejderne vurderes ikke at påvirke fiskenes vandringer gennem Storstrømmen. Ny forbindelse Storstrømmen 71

72 7.2.4 Fugle Det er ikke muligt på det foreliggende grundlag at vurdere, om der vil opstå afledte effekter af væksthæmning på fødegrundlaget for Sangsvane og Knopsvane. Begge fuglearter der indgår i udpegningsgrundlaget for Natura 2000området. Der mangler således kendskab til udbredelse og størrelsen af populationer af svanerne i relation til forekomsten af ålegræs i området. Dette skal undersøges i forbindelse med Natura 2000konsekvensvurdering af projektet. Havfugle i den umiddelbare nærhed af arbejdsområderne vil blive forstyrrede og flygte under anlægsarbejdet. Fuglene i fuglebeskyttelsesområde nr. 85 "Smålandsfarvandet nord for Lolland", vil næppe blive forstyrret. Dette skal dog vurderes nøjere i forbindelse men en Natura 2000 konsekvensvurdering Havpattedyr Marsvin og sæler vil generelt ikke blive forstyrret af anlægsarbejderne som følge af skibstrafik o. lign. Kun i forbindelse med evt. pæleramning kan man forvente, at marsvin og sæler vil flygte ud af området. Det er dog ikke sikkert, at der bliver behov for pælefundering af broen. 7.3 Virkninger på marint miljø i driftsfasen Blokeringseffekten af den nye bro for vandgennemstrømningen i farvandet vurderes at være så begrænsede, at den ikke har nogen praktisk betydning for vandudskiftningen og dermed for det marine økosystem. Da blokeringseffekten er så lav, forventes der ikke ændringer af strømningsmønsteret ud over strømningen omkring selve bropillerne. De lokale strømningsændringer vil ikke udstrække sig længere end 510 gange bredden af bropillerne. Mht. tab af marine habitater og etablering af nye er det vurderet at: Dæmningen på Falstersiden vil tildække et areal på 0,012 km² med sandbund og bropillerne vil tildække helt marginale arealer med ålegræs, residualbund og sand. Disse habitater vil være tabt permanent. Dæmningsoverflader og bropiller være substrat for nye habitater. Det forventes, at der på de hårde overflader af dæmningen vil udvikles en artsrig stenrevshabitat med alger, epifauna og fisk. Bropillerne vil også være substrat for alger og epifauna. Baseret på erfaringer fra bl.a. Storebæltsforbindelsen kan man forvente, at bropillerne især vil blive begroet med blåmuslinger. Ny forbindelse Storstrømmen 72

73 8 Referencer Banedanmark (2011). Trin 2/Projektforslagsrapport. Femern Bæltdanske jernbanelandanlæg Projekt Nord. Berg, L Effects of short term exposure to suspended sediment on the behaviour of juvenile coho salmon. M.S. University of British Columbia,Vancouver. Bisson, P. A., and R. E. Bilby Avoidance of suspended sediment by juvenile coho salmon. North American Journal of Fisheries Management 2: Black B.B., M.W. Collopy, H.F. Percival, A.A. Tiller, and P.G. Bohall (1984). Effect of low level military training flights on wading bird colonies in Florida. Florida Cooperative Fish and Wildlife Research Unit, School for Research and Conservation, University of Florida. Technical Report N0 7. Brown, A.L. (1990). Measuring the effect of aircraft noise on sea birds. Environmental International 16: Carlson T.J., G. Ploskey, R.L. Johnson, R.P. Mueller, M.A. Weiland P.N.Johnson (2001). Observations of the Behavior and Distribution of Fish in Relation to the Columbia River Navigation Channel and Channel Maintenance Activities. Pacific Northwest National Laboratory for United States Department of Energy Contract DEAC06 76RLO1830. Connell, J.H. (1975). Some mechanisms producing structure in natural communities: a model and evidence from field experiments. In Cody, m. L. Diamond J.M. (eds.). Ecology and evolution of communities. Harvard University Press, Cambridge pp Conomy, J.T., J.A.Collazo, J.A. Dubovsky and W.J. Fleming (1998). Dabbling duck behaviour and aircraft activity in coastal North Carolina. Journal of Wildlife Management 62: COWI/DHI Joint Venture (2001). The Great Belt Link. The monitoring programme Report to Storebælt. Sund og Bælt. Danmarksmodellen 2012: De danske statsbaner, 1937:"Storstrømsbroen,1937". DHI (2004). Køge Havn. Jorddepot, havneudvidelse og rekreative områder. VVM baggrundsundersøgelser Rapport nr. 11. Sedimentspild og lysdæmpning. Køge kommune. Ny forbindelse Storstrømmen 73

74 DONG E&P (2006). Horns Rev 2 Havmøllepark. Vurdering af Virkninger på Miljøet. DONG E&P, Vattenfall, The Danish Energy Authority and The Danish Forest and Nature Agency (2006). Danish Offshore Wind Key Environmental Issues. Energistyrelsen (2009). Energistyrelsens årsrapport 2009 Erftemeier P.L.A & R.R.R. Lewis (2006). Environmental impacts of dredging on seagrasses: A review Mar. Poll.Bull 52, Essink Die Auswirkungen von Baggergutablagerungen auf das Makrozoobenthos. Eine Übersicht der Niederländischen Untersuchungen. In: Baggern und Verklappen im Küstenbereich. Auswirkungen auf das Makrozoobenthos. Beiträge zum Workshop am in Hamburg. Mitteilungen Nr 11. Bundesanstal für Gewässerkunde Koblenz. Berlin. Feist B.E., J.J. Anderson & R. Miyamoto (1992). Potential Impacts of Pile Driving on Juvenile Pink (Onchorhynchus gorbuscha) and Chum (O. keta) Salmon Behavior and Distribution. Pound Sounds Final Report. University of Washington School of Fisheries and Applied Physics Laboratory. Freon P., F. Gerlotto and O.A. Misund (1993). Consequences of fish behaviour for stock assessment. ICES mar. Sci. Symp, 196: Great Belt A/S, 1994:"Environment 1994", Great Belt A/S, Vester Søgade 10, DK 1601Copenhagen V, Gray, J.S., Clarke, R.M., Warwick & G. Hobbs (1990). Detection of initial ef fects of pollution on Marine Benthos: an example from Ekofisk and Eldfisk oil fields, North Sea. Mar. Ecol. Progr. Ser. 66: Hastings M.C & A.N. Popper (2005). Effects of Sound on Fish. Report to California Department of Transportation (Contract No. 43A0139, Task Order 1. Hirvonen H (2001). Impacts of highway construction and traffic on a wetland bird community. In: Proceedings of the 2001 International Conference on Ecology and Transportation. Eds. Irwin C.L. Garrett P, McDermott KP. Center for Transportastion and Environment, North Carolina State University, Raleigh, NC pp Johnson D.W. & D.J. Wildish Avoidance of dredge spoil by herring (Clupea harengus). Bull. Environmental Contam Toxicol Kiørboe T. & F. Møhlenberg Sletter havet sporene?. En biologisk undersøgelse af miljøpåvirkninger ved ral og sandsugning. Miljøministeriet, fredningsstyrelsen Ny forbindelse Storstrømmen 74

75 Kulturstyrelsen 2012: Mail ang. bevaringsværdien af den eksisterende Storstrømsbro. Afsender: Kulturstyrelsen ved Hannelene Toft Jensen, 17. Februar Lloyd D.S. (1987). Turbidity as a water quality standard for salmonid habitats. North American Journal of Fisheries Management :3435 Mallet et al Idahos Anadromous Fish Stocks. Their status and recovery options. Report to the Director Idaho Department of Fish and Game. Internet edition. Masnedø Tomater Aps. personlig kommunikation d. 10. januar Moore P. G Inorganic particulate suspensions in the sea and their effects on marine animals. Oceanogr. Mar. Biol. Ann Rev. 15: Møn turistbureau (2011). Natur og kultur. Lystfiskeri på Møn. Naturstyrelsen (2011). Vandplan Smålandsfarvandet. Hovedvandopland 2.5. Vanddistrikt: Sjælland. EDC3D7F28B0D/33246/bilag3_kystvande.pdf Naturstyrelsen Natura 2000plan Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborgsund, Bøtø Nor og HyllekrogRødsand. Natura 2000 område nr Nedwell J, A. Turnpenny, J. Langworthy & B. Edwards (2003). Measurements of underwater noise during piling at the Red Funnel Terminal, Southampton and observations of its effects on caged fish. Report to Red Funnel Report Reference 558 R Newcombe, C. P Suspended sediment in aquatic ecosystems: Ill effects as a function of concentration and duration of exposure. British Columbia Ministry of Environment, Lands and Parks, Habitat Protection Branch, Victoria. Newcombe, C. P., and J. O. T. Jensen Channel suspended sediment and fisheries: A synthesis for quantitative assessment of risk and impact. North American Journal of Fisheries Management 16: Newcombe, C. P Fisheries and the problem of turbidity and inert sediment in water: A synthesis for environmental impact assessment. British Columbia Ministry of Environment, Environmental Impact Unit, Environmental Services Section, Waste Management Branch, Victoria. Orbicon (2010). Teknisk notat. Biologisk screening, Masnedø Østflak. Rekvirent Rambøll. Oulasvirta, P & H. Lehtonen Effects of sand extraction on herring spawning and fishing in the Gulf of Finland. Mar Poll Bull. 19: Ny forbindelse Storstrømmen 75

76 Pedersen, S.A., J. Støttrup, C.R. Sparrevohn & H. Nicolajsen, Registreringer af fangster i indre danske farvande 2002, 2003 og 2004 Slutrapport. DFURapport nr s. Regionplan 2005: Regionplan , Bilag 3, Målsætninger for Kystvande i Storstrøms Amt. Scholik A.R. & H.Y. Yan (2002). The effect of noise on the auditory sensitivity of the bluegill sunfish, Lepomis macrochirus. Comparative Chemistry and Physiology Part A 133: Steward D.B (2003). Possible Impacts on Overwintering Fish of Trucking Granular Materials Over Lake and River Ice in the Mackenzie Delta Area.Canada/Inuvialuit Fisheries Joint Management Committee Report v+12p. Servizi, J. A., and D. W. Martens Sublethal responses of coho salmon Oncorhynchus kisutch to suspended sediments. Canadian Journal of Fisheries & Aquatic Sciences 49: Storebæltsforbindelsen, 1998: "West Bridge", The Storebælt Publications, Edited by Frandsen, A. and Gimsing, N.J. Published by Storebæltsforbindelsen, Copenhagen Storstrøms Amt (2003). Tilstanden i kystvande Teknik og Miljøforvaltningen, Storstrøms Amt. Strand J, Vorkamp, K., Larsen, M.M., Reichenberg, F., Lassen, P., Elmeros, M. & Dietz, R. (2010): Kviksølvforbindelser, HCBD og HCCPD i det danske vandmiljø. NOVANA screeningsundersøgelse. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 36 s. Faglig rapport fra DMU nr Suchanek, P., R. Marshall, S. Hale, and D. Schmidt Juvenile salmon rearing suitability criteria Report 2, Part 3, Alaska Department of Fish and Game, Susitna Hydro Aquatic Studies, Anchorage. Teilmann, J., Sveegaard, S., Dietz, R., Petersen, I.K., Berggren, P. & Desportes, G. (2008): High density areas for harbour porpoises in Danish waters. National Environmental Research Institute, University of Aarhus. 84 pp. NERI Technical Report No Tougaard et al. (2006a). Harbour porpoises on Horns Reef. Effects of the Horns Reef Wind Farm. NERI commissioned report. Tougaard et al. (2006b). Harbour seals on Horns Reef before, during and after construction of Horns Rev Offshore Wind Farm. Ny forbindelse Storstrømmen 76

77 Tougaard, J. and Carstensen, J. (2011). Porpoises north of Sprogø before, during and after construction of an offshore wind farm. NERI commissioned report to A/S Storebælt. Roskilde, Denmark. Trafikstyrelsen (2012). Overfladevand. Fehmern Bæltdanske jernbaneanlæg. Strækningen mellem Ringsted og Orehoved. Wilson K.W. & P.M. Connor The effects of china clay on the fish of St. Austell and Mevagissey Bays. J. Mar Biol. Ass UK 56: Vordingborg Kommune, 2001: Lokalplan nr. O16.1 Masnedøfortet Udstillingscenter. Vordingborg Kommune, 2009: Plan 21 Kommuneplan for Vordingborg Kommune Vordingborg Kommune, 2012: Masnedøfortet i fremtiden. Notat omkring anvendelse af Masnedøfortet, renovering mv. Kultur, Idræts og Fritidsudvalget. Worsøe LA, Horsten MB, Hoffmann E, (2002). Gyde og opvækstpladser for kommercielle fiskearter i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat. Danmarks Fiskeriundersøgelser, DFUrapport nr Øreundskonsortiet (1998). The Øresundslink. Assessment og the Impacts on the Marine Environment of the Øresund Link. Update. March Ny forbindelse Storstrømmen 77

78 Bilag A Hydraulisk model Ny forbindelse Storstrømmen

79 Hydraulisk model Fase 1 Ny forbindelse Storstrømmen

80 PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. A VERSION 2.0 UDGIVELSESDATO UDARBEJDET CRJ, JGIM, TWA KONTROLLERET UVA GODKENDT LHE Ny forbindelse Storstrømmen Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads København Ø COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby Danmark

81 Hydraulisk model Indhold Side 1 Hydrauliske forhold Den hydrauliske modellering Modeltopografi Randdata Teknisk beskrivelse af anlæggene Modellerede scenarier Resultater for strømningsblokering Resultater for sediment spredning Sammenfatning Referencer: 32 Ny forbindelse Storstrømmen 3 Hydraulisk model

82 1 Hydrauliske forhold De foreliggende vurderinger baserer sig på det konceptuelle design af en ny bro over Storstrømmen og af en sejlrende over Masnedø Flak. Beliggenheden af de to anlæg er vist i Figur 1.1. Der er anvendt en hydraulisk model til at beskrive de fysiske påvirkninger i farvandet. Figur 1.1 Beliggenhed af den planlagte nye Storstrømsforbindelse (venstre oval) og af den planlagte nye sejlrende (højre oval), (Det levende søkort, 2000) 1.1 Den hydrauliske modellering I det følgende gives en kort beskrivelse af den anvendte hydrauliske beregningsmodel, og principper for de vigtigste hydrauliske begreber, der er nødvendige for den videre vurdering af miljøpåvirkningerne ved en ny bro Modelbeskrivelse Den anvendte matematiske model er MIKE21, som er et kommercielt program, der er udviklet af DHI Water & Environment i Hørsholm (www.dhi.dk). Modellen er gennem de sidste tre årtier blevet videreudviklet og anvendes nu i flere tusinde applikationer verden over. MIKE21 er et omfattende modelleringssystem for to dimensionale strømninger med fri overflade. Modellen løser de styrende ligninger for bevarelse af masse og impuls. At modellen er 2dimensional betyder, at den integrerer alle tilstandsvariable over vanddybden. Det medfører, at den gennemsnitlige tilstand angives for hvert sted og hvert tidspunkt mens variationer over dybden, som f.eks. lagdeling, ikke beskrives. Modellen kræver en model topografi (bathymetrien) og er styret af tidsserier for vind, vandstand og/eller Ny forbindelse Storstrømmen Hydraulisk model

83 vandføring. Modeloutput er tidsserier for udvalgte parametre, som igen kan behandles, så de gengives som kort over f.eks. isolinjer, hastighedsvektorer, overskridelsesrisiko, o.a. Den anvendte MIKE21 modellering omfatter følgende moduler: Hydrodynamik (HD): Dette modul beskriver vandstand og vandføring i hvert punkt til enhver tid. Advektion og Dispersion (AD): Dette modul beskriver transport og fortynding af opløst stof. Transporten foregår advektiv med strømmen og dispersiv på grund af den turbulente blanding. Stoffet behandles konservativt, dvs. det skifter ikke identitet f.eks. ved henfald, kemiske eller biologiske processer. Partikel (PA): Dette modul beskriver udslip, transport, blanding og sedimentation af sediment. Modeltopografien er beskrevet ved et trekantet netværk, hvor trekanterne er forskellig store afhængig af de lokale krav til nøjagtighed. Ved Storstrøms broen, ved den nye sejlrende til Vordingborg og på steder hvor farvandet er snævert, vil trekanterne således være små. På store åbne strækninger, så som den åbne del af Smålandsfarvandet, vil trekanterne være store. Trekanterne erstatter tidligere modelversioners kvadratiske modelelementer. Et netværk med fleksibel opløsning har den fordel frem for et netværk af faste maskestørrelser, at beregningsindsatsen kan koncentreres om de områder, hvor en nøjagtig beregning er påkrævet Modellering af vandstand og strøm Vandstand, strømhastighed og strømretning beregnes samtidig i hvert knudepunkt af modellens netværk. Den styrende parameter til denne beregning er friktion mod havbunden. Friktionen udtrykkes ved et modstandstal, det såkaldte Manningtal M, som er angivet i m 1/3 /s. Manningtallet er et af de vigtigste parametre til at kalibrere vandstand og strømhastighed. Efter kalibreringen er Manningtal bestemt for de forskellige modelområder og vist i Figur 1.2. Jo højere Manningtallet er des mindre er modstanden. Det ses, at Manningtallene er kalibreret til at variere mellem 40 og 52 m 1/3 /s, og at tallet i området ved broen er 45 m 1/3 /s. Ny forbindelse Storstrømmen Hydraulisk model

84 Figur 1.2 Fordelingen af strømningsmodstanden, det såkaldte Manning tal. Friktion mellem vind og havoverflade er vigtig for at modellere vindens effekt på opstuvning af vand i situationer med pålandsvind. Friktionsfaktoren er dimensionsløs og fastsat som vist i Figur 1.3. Figur 1.3 Friktions tallet for friktion mellem atmosfæren og havoverfladen ved forskellige vindhastigheder. Tidsskridtet for modelleringen bestemmes dynamisk i Flexible Mesh modelleringen (det trekantede modelnet) for at kunne tage højde for de forskellige netvidder. Minimumstidsskridtet er sat til 0,01 s, mens maksimumstidsskridtet er sat til 600 s. Det kritiske CFL (CoudrantFriedrich Lévy) nummer er sat til 0, Modellering af blokering fra bropiller og rampe Modelleringen af bropillernes effekt på vandgennemstrømningen har den udfordring, at bropillerne er af så lille en størrelsesorden, at de ikke kan opløses med det hydrauliske beregningsnet. Derfor beregnes pillernes "bremsende" effekt ved at øge den lokale bundfriktion, således at den samlede friktion i det beregnede element svarer til modstanden af den eksisterende bundfriktion plus friktionen af selve bropillen. I beregningen af Ny forbindelse Storstrømmen Hydraulisk model

85 bidraget fra bropillen indgår ud over pillernes koordinater også pillens geometriske dimensioner samt overflade beskaffenhed. Der er derfor gennemført en række parametriseringer af bropillerne, inden de kan indgå i modelleringen. Bropillernes placering for den eksisterende bro såvel som for den nye bro er vist i hhv. Figur 1.4 og Figur 1.5. Figur 1.4 Indikering af placering af bropillerne for den eksisterende bro. Figur 1.5 Indikering af placering af bropillerne for den nye bro. Ny forbindelse Storstrømmen Hydraulisk model

86 Blokering Blokering af vandgennemstrømningen i Storstrømmen er beregnet efter samme principper som blev anvendt ved forbindelserne over Storebælt, Øresund og Femer Bælt. Vandføringen gennem et tværsnit i broens linjeføring er modelleret over en udvalgt periode. Perioden er udvalgt således, at den repræsenterer de typiske strømningsforhold i området. Modelleringen er gennemført for en situation med en ny bro i linjeføringen og for en situation uden bro for at kunne sammenligne effekten af broen. Blokeringen er derefter beregnet på baggrund af forskellen mellem vandføringen i situationen med bropiller Q og vandføringen i referencesituationen uden bro Q. Denne forskel er derefter divideret med referencevandføringen for at opnå en relativ (procentuel) forskel. Denne operation er gennemført for hvert tidsskridt og integreret over hele den udvalgte periode. Denne resulterende relative forskel δq benævnes også blokering og beregnes efter følgende formel: Det bemærkes, at Q og Q er størrelser, der er fremkomet ved at integrere alle hastighedsbidrag i tværsnittet over hele tværsnittet for det aktuelle tidsskridt. Den integrerede vandføring kan således indeholde store strømhastigheder i én retning og samtidige store strømhastigheder i modsatte retning og dermed fremkomme med en beskeden nettovandføring Modellering af spredning og sedimentation af ophvirvlet materiale Partikler, der befinder sig i suspension (ophvirvlet) i vandet, spredes, mens de transporteres med strømmen. Denne spredning er modelleret med en diffusions proces, der styres af en dispersion eller diffusionskoefficient D. I modsætning til tidligere dispersionsmodelleringer bliver dispersionen i denne modellering i MIKE21 FM modellen beregnet ved en såkaldt "skaleret hvirvel viskositets formulering". Beregningen af dispersionen foregår under selve modelleringen og styres med en skaleringsfaktor. Denne skaleringsfaktor er her sat til 1. Sedimentation af partikler er beregnet på baggrund af deres densitet og typiske korndiameter. Sedimentationshastigheden beskrives som ligevægtshastigheden, hvor tyngdeaccelerationen balanceres af modstanden. 1.2 Modeltopografi Modeltopografien (Bathymetrien) beskriver dybdeforholdene i det område der ønskes modelleret. Det overordnede søkort for området er vist i Figur 1.6. Ny forbindelse Storstrømmen Hydraulisk model

87 Figur 1.6 Rød markering af modelområdet (Det levende søkort, 2000). Modelområdet er udvalgt, så det omfatter Bøgestrøms og Grønsunds munding mod Østersøen samt Smålandsfarvandets vestlige grænse mod Storebælt. På denne måde er vandstande og stofkoncentrationer på de ydre rande ikke påvirket af tiltagene ved Storstrømsbroen og i sejlrenden. Modelbathymetrien er taget fra (Cmap, 2012) og vist i Figur 1.7 til Figur 1.11 nedenfor. MIKE CMAP arbejder over Global Electronic Chart Database CM93, Edition 3.0. DHI Water & Environment har udviklet et modul, som anvender Cmap data direkte til at producere modelbathymetrier til MIKE modelserien. Ny forbindelse Storstrømmen Hydraulisk model

88 Figur 1.7 Modeltopografi af hele modelområdet uden indtegning af modelnettet. Figur 1.8 Modeltopografi af hele modelområdet med indtegning af modelnettet. Ny forbindelse Storstrømmen Hydraulisk model

89 Figur 1.9 Udsnit af eksisterende modeltopografi (uden ny sejlrende) omkring broforbindelsen uden indtegning af modelnettet. Figur 1.10 Udsnit af fremtidig modeltopografi (med ny sejlrende) omkring broforbindelsen uden indtegning af modelnettet. Ny forbindelse Storstrømmen Hydraulisk model

90 Figur 1.11 Udsnit af fremtidig modeltopografi (med ny sejlrende) omkring broforbindelsen med indtegning af modelnettet 1.3 Randdata Randdata indhentes for en periode, der er udvalgt således, at den dækker såvel længere varende strøm i vestlig, som i østlig retning. På denne måde beskrives forhold, hvor en eventuel blokering mod gennemstrømning vil være mest udpræget og derfor lettest at identificere, og suspenderet sediment vil drive langt med strømmen Strømhastigheden er målt ved Farø Broerne. Perioden fra den 13. juli 2003 til den 27. juli 2003 er en velegnet periode, der dækker såvel øst som vestgående strøm og som dækker over gennemsnitlige strømhændelser (Farvandsvæsenet, 2012). Se beliggenhed i Figur 1.12 og målingerne sammenlignet med modellering i Figur Ny forbindelse Storstrømmen Hydraulisk model

91 Figur 1.12 Beliggenhed af Farvandsvæsenets strømmåler Figur 1.13 Strømhastighed målt ved Farø Broerne i den udvalgte periode. Strømhastighedsmåleren ligger i et sving, og derfor er strømmålingerne domineret af tredimensionale effekter, som ikke er en del af den 2 dimensionale modellering. Derfor er målerens placering ikke optimal til det aktuelle formål. Hastighedskomponenten giver dog en acceptabelt god overensstemmelse med modelleringen Tidsserier Som randværdier til modellen er der anvendt målte tidsserier af vandstand og vindhastighed og retning. Der indgår følgende randdata til gennemførelse af modelleringerne: Vandstand ved Rødvig Vandstand ved Hesnæs Vandstand ved Spodsbjerg Vindfelt over Smålandsfarvandet Ny forbindelse Storstrømmen Hydraulisk model

92 Ved inspektion af vandstandsmålinger fra Bandholm og fra Karrebæksminde er det fundet, at vandspejlet ikke varierer betydende i nordsydlig retning på denne rand. Det er derfor en acceptabel antagelse at anvende en rand, der varierer ens over hele randens længde. Målingerne er vist i Figur 1.14 nedenfor: Figur 1.14 Målte vandstande på modelrandene: Sort: Hesnæs (Østersø syd5østlige rand), Eta5S i signaturforklaringen Blå: Rødvig (Østersø nord5østlige rand), Eta5E i signaturforklaringen Rød: Spodsbjerg (Smålandsfarvandet vestlig rand), Eta5W i signaturforklaringen Vandstandene er angivet i meter og målt i systemet DVR90. Det ses af målingerne, at vandstanden i det vestlige Spodsbjerg i den første halvdel af perioden ligger tydelig under vandstandene i de to østlige positioner. Dette betyder, at vandet strømmer mod vest i denne periode, mens strømmen løber periodevis mod øst i den sidste del af modelperioden. Vinddata for perioden er vist i Figur 1.15 og Figur 1.16 for hhv. hastighed og retning. Figur 1.15 Vindhastighed over Smålandsfarvandet i modelperioden, (m/s). Ny forbindelse Storstrømmen Hydraulisk model

93 Figur 1.16 Vindretning i Smålandsfarvandet i modelperioden, (Grader N). Vinddata er downloaded fra ECMWF ERAInterim reanalysed hindcast model leveret af European Centre for MediumRange Weather forecast (ECMWF, 2012). Vinddata bekræfter vandstandsmålingerne, idet de viser østlige vinde i den første halvdel af perioden med høj vandstand i sydvestlige Østersøen og lav vandstand i Storebælt og dermed med vestgående strøm til følge. Vinden blæser fra vestlige retninger i anden halvdel af perioden med lav vandstand i den sydvestlige Østersø og høj vandstand i Storebælt og dermed med østgående strøm i Storstrømmen til følge. 1.4 Teknisk beskrivelse af anlæggene Teknisk beskrivelse af ny bro Beliggenheden og udformning af den nye bro fremgår af tegningerne i Figur 1.17 og Figur Figur 1.17 Foreløbig beliggenhed og udformning af den nye bro. Ny forbindelse Storstrømmen Hydraulisk model

94 Figur 1.18 Foreløbig beliggenhed og udformning af bropiller, rampe på sydsiden (højre) samt de temporære adgangskanaler. Den nye bro antages at bestå af en række normale fag af 80 m længde og to gennemsejlingsfag på 160 m spænd, se Tabel 1.1. Tabel 1.1 Oversigt over bropillers art, dimensioner og antal Konstruktionselement Dimension Antal bropiller for tilslutningsfag (i vand) éns dimensioner over dybden 2,5 m bred 4,5 m lang (rombeformet) 34 Hoved bropiller (gennemsejlingsfag) 5 m bred 5 m lang (kvadratisk) 3 Beliggenheden af bropillerne er indikeret i Figur Figur 1.19 Beliggenhed af bropiller og rampe for den nye bro i modelopsætningen. Ny forbindelse Storstrømmen Hydraulisk model

95 Gravearbejdet vil omfatte udgravning til selve brofundamenterne og til midlertidige adgangskanaler. Adgangskanalerne kan være nødvendige, for at komme ind på lavt vand med tunge pramme, kraner mv. for at bygge bropiller og brofag. De maksimalt forventede mængder, der skal afgraves, er givet i Tabel 1.2 nedenfor. Tabel 1.2 Afgravningsmængder for anlæg af de forskellige muligheder for broløsninger. *Denne adgangskanal indgår ikke længere i projektet. Enkeltsporet jernbane (m³) Dobbeltsporet jernbane (m³) 9 m vej (m³) Adgangskanal, Masnedø Adgangskanal, Kalve Rev Adgangskanal, Falster* Almindelige fundamenter, 34 stk Gennemsejlingsfag, 3 stk Der er undersøgt et scenarie, der omfatter både en dobbeltsporet jernbane og en vej forbindelse. Til beregning af mængderne for adgangskanalerne et tillæg på 17 % på den ene af de to kanaler for at tage højde for kravet om ekstra bredde. Tallene indebærer at der skal afgraves ca m³ til de temporære adgangskanaler og ca m³ til fundamenterne. Omtrent m³ skal anvendes til tilbagefyld for fundamenterne. Tilbagefyldet regnes for at være relativ velsorteret sand uden betydelige mængder af silt eller ler. Derfor påregnes der ikke betydende mængder af sediment spild under tilbagefyldning Variant Efter afslutning af modelleringsarbejdet er der fremkommet en variant af udførelsesmetoden. Varianten indeholder to ændringer: Ingen opgravning af en midlertidig sydlig adgangskanal mod Falster Udskiftning af bløde jordarter under rampen til bro ved landfæstet på Falster. Dette betyder, at der i en situation med både en jernbanebro og en vejbro ikke skal udgraves ca m³ til en adgangskanal. Til gengæld skal der udskiftes ca m³ blød bund (dynd og dynd med sand), se også de Ny forbindelse Storstrømmen Hydraulisk model

96 geologiske profiler i Figur Det antages, at der vil blive brugt samme gravemaskine som til de andre arbejder. Samme spildrate på maksimum 5 % vil ligeledes blive krævet af dette gravearbejde. En bestemmelse af densitet og faldhastighed af dynd eller dynd med sand er meget vanskelligt at vurdere, selv hvis der er udtaget prøver. Det opgravede materiale vil have en lettere densitet på grund at dets organiske indhold. På den anden side vil partiklerne, der spildes under gravearbejdet, ofte være større end siltfraktionen. Den resulterende faldhastighed må derfor forventes at være af samme størrelsesorden som den faldhastighed, der er beregnet på baggrund af informationerne om smeltevandsleret, som forefindes i den største del af boringerne for denne linjeføring. Det er derfor vurderet, at effekter på koncentrationer af suspenderet stof, sedimentationsrater samt lysdæmpning vil være af samme størrelsesorden for gravearbejder til en midlertidig arbejdskanal ved Falster, som for udskiftning af jord under rampen ved Falster. Modelleringerne for adgangskanalen kan dermed anses for også at være gældende for jordudskiftningen. Den eneste forskel vil være, at varigheden af jordudskiftningen vil være længere end for adgangskanalen, da der skal flyttes ca. dobbelt så meget jord. Det forventes, at det opgravede materiale opmagasineres i depot enten på land eller på det lave vand mellem den nye rampe og den eksisterende brorampe. I en situation hvor der både skal gennemføres en adgangskanal og en jordudskiftning, vil disse aktiviteter sandsynligvis gennemføres efter hinanden, således at intensiteten ikke ændres, kun varigheden Graveintensitet Det antages, at der skal bruges en middelstor gravemaskine med en kapacitet mellem og m³/døgn. Regneteknisk bruges derfor en kapacitet på m³/døgn med en variations bredde på ca. ± m³/døgn svarende til ± 43 %. Undergrunden er beskrevet ved boreprofiler som vist i Figur Ny forbindelse Storstrømmen Hydraulisk model

97 Figur 1.20 Boreprofiler i under den eksisterende Storstrømsbro (optegnet efter De danske statsbaner 1937) Figur 1.21 Kornkurve for moræneler(frandsen & Gimsing, 1998) Eksisterende bro Den eksisterende bro påvirker gennemstrømningen ved relativt massive bropiller, se Figur 1.22 og Figur Figur 1.22 Luftfoto af den eksisterende Storstrømsbro (Det Levende Søkort, 2009) Ny forbindelse Storstrømmen Hydraulisk model

98 Figur 1.23 Illustration af pille i tilslutningsfaget.(de danske statsbaner, 1937) Af figuren ses at bredden af pillerne er omtrent 6 m. Afstanden mellem pillerne er 60 m. Positionerne af de enkelte piller fremgår af Figur 1.24 Figur 1.24 Beliggenhed af rampe og bropiller for den eksisterende bro Ny sejlrende I modelberegningerne er det forudsat, at Masnedøbroen vil blive lukket permanent. Dermed kan større skibe ikke længere sejle gennem Masnedsund til Vordingborg eller videre rundt om Sjælland gennem Bøgestrømmen. Derfor skal der etableres en ny sejlrende gennem Masnedø flak, se Figur 1.25, Figur 1.26 og Figur Ny forbindelse Storstrømmen Hydraulisk model

99 Figur 1.25 Plantegning af beliggenhed af ny sejlrende til Vordingborg (Banedanmark 2011) Figur 1.26 Plantegning af selve sejlrenden. (Banedanmark, 2011) Dybdeforhold og anlæg fremgår af opstalten i Figur 1.27 Ny forbindelse Storstrømmen Hydraulisk model

100 Figur 1.27 Opstalt af ny sejlrende til Vordingborg (fra Banedanmark, 2011) Sejlrendens længde er omtrent 1,3 km, bredden er 45 m mens dybden er 5 m. Med et anlæg på skrænterne på 1:2 vil det medføre, at der skal afgraves ca m³ ifølge (Banedanmark, 2011). Det opgravede materiale forventes at være moræneler. Klapning af det opgravede materiale fra den nye sejlrende er behandlet i Overfladevand Fagnotat, RingstedOrehoved, Banedanmark, Under gravearbejdet for broen forudsættes det, at sedimentspildet ikke overstiger 5 %. Under gravearbejdet for sejlrenden forudsættes det ligeledes, at sedimentspildet ikke overstiger 5 %. Det svarer til anvendelse af gravemaskine (backhoe) eller anvendelse af cutter suction dredger med indpumpning til sedimentationsbassiner (Great Belt A/S, 1994). 1.5 Modellerede scenarier For at belyse påvirkningerne af det marine miljø gennemføres modelleringer af følgende scenarier, se Tabel 1.3. Tabel 1.3 Model scenarier for den hydrauliske modellering Scenarie Ny Bro Eksisterende bro Sejlrende 0) Reference 0 X 0 1) ny bro, eksisterende bro, sejlrende 2) + Ny bro, + eksisterende bro, + ny sejlrende 3) + Ny bro eksisterende bro, + ny sejlrende X X X x 0 X Scenarierne er udvalgt på baggrund af antagelse om, at broen etableres sammen med den nye sejlrende. 1.6 Resultater for strømningsblokering De største modstande mod gennemstrømning ligger i de mest snævre løb. Derfor er gennemstrømningen af Smålandsfarvandet bestemt af forhold ved Kalvehave (Dronning Alexandrines Bro) og Grønsund, se Figur Tværsnittet ved Storstrømsbroen er derfor ikke det bestemmende tværsnit for den østlige del af Smålandsfarvandet. En lokal øgning af Ny forbindelse Storstrømmen Hydraulisk model

101 strømningsmodstanden ved Storstrømsbroen vil derfor have lokal effekt som begrænser sig til lokale ændringer af strømningsmønsteret omkring bropiller, og eventuelle inddæmmede områder. Figur 1.28 Illustration af de overordnede geometri for strømrender i Smålandsfarvandet. Områder med de største modstande er fremhævede med gult. Beliggenheden af Storstrømsbroen er indikeret med en rød streg. I Figur 1.29 ses det tværsnit som er anvendt til at modellere blokering af gennemstrømning. Figur 1.29 Beliggenhed af tværsnit L3 til modellering af strømningsblokering. Ny forbindelse Storstrømmen Hydraulisk model

102 Tabel 1.4 Blokerings resultater for det centrale tværsnit L3, se Figur Scenarie Blokering ved østgående strøm (%) Blokering ved vestgående strøm (%) Samlet blokering (%) 1) Historisk situation Ingen bro, ingen sejlrende 2) Ny bro, eksisterende bro ny sejlrende 3) Ny bro fjernelse af eksisterende bro, ny sejlrende 0,07 0,09 0,09 0,03 0,06 0,06 0,02 0,02 0,01 For Storebæltsforbindelsen var en blokering efter omfattende kompensations afgravninger på 0,07±0,20 % acceptabel, (Sund & Belt Holding, 1999). Blokeringen i Storstrømmen vil være af samme størrelsesorden. Det ses af ovenstående, at blokeringerne er meget små i forhold til de blokeringerne, der blev beregnet for Storebælt. Det ses endvidere, at bygningen af en ny bro med etablering af en sejlrende og samtidig fjernelse af den eksisterende bro i praktisk ikke vil ændre på de eksisterende blokeringsforhold. De modellerede værdier for blokeringen er så små, at de nærmer sig beregnings usikkerheden. Den hydrauliske blokering er under 0,1 % selvom bropillerne optager ca. 3 % af tværsnittet. Grunden til, at blokeringen er så lille er, at broen ikke står i et for gennemstrømningen kritisk sted. Beregningerne er gennemført på en enkelt bro. For bygning af to parallelle nye broer, en til jernbane og en til vej, forventes det, at blokeringen stadig vil ligge omkring 0,1 %. Sammenfattende vurderes det, at blokeringen er af en så lille størrelsesorden, at den ikke har nogen praktisk betydning for vandudskiftningen og dermed for det marine økosystem Sensitivitet overfor varighed af modelleringsperiode Blokeringens robusthed overfor modelleringsperiode er vist i nedenstående Figur Ny forbindelse Storstrømmen Hydraulisk model

103 Figur 1.30 Tidslig udvikling af blokering i tværsnit L1. Samlet blokering (beregnet for begge strømretninger) i scenarie 3) Ny bro, fjernelse af eksisterende bro, ny sejlrende. Det ses at den modellerede blokeringsværdi efter en kort indsvingningstid på 34 dage stabiliserer sig omkring sin slutværdi. Den modellerede blokering kan derfor anses for ikke at være sensitiv overfor ændrede modelleringsperioder Sensitivitet overfor valg af beregningstværsnit For at beskrive hvor robust blokeringen er i forhold til hvor tværsnittet til beregningen er lagt, er der foretaget blokeringsberegninger for to alternative tværsnit L1 og L5, se Figur Figur 1.31 Beliggenhed af alternative tværsnit L1 og L5 til modellering af strømningsblokering. Ny forbindelse Storstrømmen Hydraulisk model

104 Tabel 1.5 Illustration af modelresultaternes robusthed ved sammenligning af de modellerede blokeringsprocenter for tre forskellige tværsnit L1, L3 og L3. Scenarie Blokering ved østgående strøm (%) Blokering ved vestgående strøm (%) Samlet blokering (%) L1 L3 L5 L1 L3 L5 L1 L3 L5 1) Historisk situation 0,07 0,07 0,07 0,09 0,09 0,09 0,09 0,09 0,09 2) Ny bro, eksisterende bro, ny sejlrende 3) Ny bro fjernelse af eksisterende bro, ny sejlrende 0,03 0,03 0,04 0,06 0,06 0,06 0,06 0,06 0,06 0,02 0,02 0,01 0,01 0,02 0,01 0,01 0,01 0,01 Som det fremgår af ovenstående er blokeringsberegningerne stort set uafhængige af den valgte placering af tværsnittet, idet værdierne kun afviger på sidste decimal. 1.7 Resultater for sediment spredning Resultater for sedimentspredning er vist for suspenderet stof og for sedimentation nedenfor. Der ses i denne sammenhæng bort fra de grove fraktioner af spildt materiale, hvis kornstørrelser er så store, at sedimentet vil nå havbunden i selve arbejdszonen (nærzonen) Suspenderet stof Maksimale koncentrationer Koncentrationen af suspenderet stof er modeleret over hele modelleringsperioden med konstant udledning af suspenderet stof på de steder hvor der gennemføres marine gravearbejder. De maksimale koncentrationer for situationen med aktivitet i nordlig adgangskanal, sydlig adgangskanal (subsidiært jordudskiftning under rampen ved Falster) samt for udgravning af den nye sejlrende er vist i Figur 1.32, mens gravearbejdet for adgangskanalen på Kalverev er vist i Figur Ny forbindelse Storstrømmen Hydraulisk model

105 Figur 1.32 Maksimal koncentration af suspenderet stof for samtidig gravearbejde i den nordlige adgangskanal, den sydlige adgangskanal (subsidiært jordudskiftning under rampen ved Falster) og i den nye sejlrende til Vordingborg. Figur 1.33 Maksimal koncentration af suspenderet stof for gravearbejde i den centrale adgangskanal på Kalverev. Det ses at jordarbejderne på den nordlige side af Storstrømmen vil give påvirkninger på den nordlige side og ikke spredes på tværs af Storstrømmen med påvirkninger af de sydlige kystområder til følge. Det er dermed kun jordarbejder på sydsiden af Storstrømmen (Sydlig adgangskanal eller jordudskiftning under rampe ved Falster) der forventes at give anledning til nævneværdige koncentrationer af suspenderet stof i Natura 2000 området vest for Orehoved Havn. Ny forbindelse Storstrømmen Hydraulisk model

106 Overskridelse af tærskelkoncentration for sild Det ses i Figur 1.34 og Figur 1.35, at de maksimale koncentrationer for suspenderet stof findes i umiddelbar nærhed af graveaktiviteterne, og at de maksimale koncentrationer, der forefindes i området, generelt ligger omkring grænseværdien for flugtadfærd for sild. Grænseværdien er reaktions koncentrationen for sild, som er 10 mg/l (Lloyd, 1987). Ved højere koncentrationer udviser sild flugtadfærd. Fordelingen af overskridelses procenten ved de forskellige gravearbejder er vist i Figur 1.34 og Figur Figur 1.34 Sandsynlighed for overskridelse af koncentration af suspenderet stof på 10 mg/l. Gravearbejde i den nordlige adgangskanal, den sydlige adgangskanal (subsidiært jordudskiftning under rampen ved Falster) og i den nye sejlrende til Vordingborg. Figur 1.35 Sandsynlighed for overskridelse af koncentration af suspenderet stof på 10 mg/l. Gravearbejde i den centrale adgangskanal på Kalverev. Ny forbindelse Storstrømmen Hydraulisk model

107 Det ses, at der altid vil være områder i Storstrømmen, hvor kriteriet er overskredet i mindre end 5 % af tiden. I praksis vil det betyde, at der altid vil være en vej gennem Storstrømmen, hvor kriteriet ikke er overskredet Lysdæmpning Lysdæmpning på havbunden er en direkte følge af øgede koncentrationer af suspenderet stof i vandfasen. Lysdæmpning er beregnet på baggrund af teorier der er angivet i (Christian, D. and Sheng, Y., 2003). For ålegræsset Zostera Marina er den kritiske tærskelværdi for lysdæmpning ved havbunden 20 %. Sandsynligheden for overskridelse af 20 % lysdæmpning ved havbunden er vist for de forskellige graveaktiviteter i Figur 1.36 og Figur Figur 1.36 Hyppighed af overskridelse af 20 % lysdæmpning i området omkring gravearbejder i den nordlige adgangskanal, den sydlige adgangskanal (subsidiært jordudskiftning under rampen ved Falster)og i den nye sejlrende til Vordingborg. Ny forbindelse Storstrømmen Hydraulisk model

108 Figur 1.37 Hyppighed af overskridelse af 20 % lysdæmpning i området omkring gravearbejder i den central adgangskanal på Kalverev. Af de to figurer ovenfor fremgår det tydeligt, at lysdæmpning over 20 % kun forekommer i mindre end halvdelen af tiden i store dele af området. Dette kan ses som en følge af, at strømmen enten er øst eller vestgående Sedimentation En høj sedimentation kan begrænse bundlevende organismers levevilkår og i yderste konsekvens begrave og dermed udslette dem. For forskellige bundlevende planter og dyr er der bestemt specifikke grænseværdier. Sedimentationen som følge af sedimentspild under gravearbejdet er her modelleret som følge af de aktuelle spildrater, strømningsforhold, spredningsforhold samt nedsynkning og resuspension. Den resulterende netto sedimentation efter 16 dages graveaktivitet er vist i Figur 1.38 og Figur 1.39 for de respektive graveaktiviteter. Ny forbindelse Storstrømmen Hydraulisk model

109 Figur 1.38 Fordeling af sedimentation efter 16 dages graveaktivitet i området omkring gravearbejder i den nordlige adgangskanal, den sydlige adgangskanal (subsidiært jordudskiftning under rampen ved Falster)og i den nye sejlrende til Vordingborg. Figur 1.39 Fordeling af sedimentation efter 16 dages graveaktivitet i området omkring gravearbejder i den central adgangskanal på Kalverev. 1.8 Sammenfatning I en nærzone på ca. 200 m fra byggepladsen må det antages at overskridelser af tærskelværdier kan accepteres under anlægsarbejdet. I en fjernzone skal vandkvalitetskriterierne overholdes. Især er der bevågenhed på Ny forbindelse Storstrømmen Hydraulisk model

110 området, der er udpeget som Natura 2000 område, vest for Orehoved havn på Falster Strømningsblokering Blokeringen af ny bro og sejlrende er modelleret til at være mindre end 0,1 %. Det vurderes derfor at den er af så lille en størrelsesorden, at den ikke har nogen praktisk betydning for vandudskiftningen og dermed for det marine økosystem Suspenderet stof Gennemførelse af de marine jordarbejder vil medføre spild af jord og dermed faner af suspenderet stof i vandet. Miljøeffekten kan vurderes på baggrund af modellerede maksimale koncentrationer af suspenderet stof i vandet og på sandsynligheden for overskridelse af tærskelværdien for sild af suspenderet stof Maksimale koncentrationer af suspenderet stof Fordelingen af maksimalværdierne for suspenderet stof er modellerede og viser at koncentrationerne uden for nærområderne holder sig under 0,2 kg/m³ eller under 200 mg/l Overskridelse af tærskelværdier Tærskelværdien på 10 mg/l for sild er overskredet i nærområderne med ca. 50 %. Der vil altid være områder i Storstrømmen hvor tærskelværdien ikke er overskredet Lysdæmpning Fordelingen af lysdæmpningen over 20 % på havbunden er kortlagt. Modelleringen viser at 20 %kriteriet kun overskrides med mere end 50 % i selve nærområderne. Uden for disse områder overskrides kriteriet i en mindre andel af tiden Sedimentation Sedimentation over de modellerede 16 dage er bestemt. Uden for nærområderne forventes sedimentationen ikke at overskride 0,5 kg/m²/16 dage, svarende til 30 g/m²/dag. 1.9 Referencer: Banedanmark, 2011: Trin 2 / Projektforslagsrapport. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Projekt Nord. Banedanmark, 2011: Overfladevand Fagnotat, RingstedOrehoved, Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Ny forbindelse Storstrømmen Hydraulisk model

111 Banedanmark, 2011: Sejlrende gennem Masnedsund Østflak. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg. Banedanmark, Anlægsudvikling, Amerikas Plads København Ø, september Cmap,2012: Christian, D. and Sheng, Y., 2003: Relative influence of various water quality parameters on light attenuation in Indian River Lagoon. Esutarine, Coastal and Shelf Science (57), Danmarksmodellen 2012: ECMWF, 2012: Essink (1996). Die Auswirkungen von Baggergutablagerungen auf das Makrozoobenthos. Eine Übersicht der Niederländischen Untersuchungen. In: Baggern und Verklappen im Küstenbereich. Auswirkungen auf das Makrozoobenthos. Beiträge zum Workshop am in Hamburg. Mitteilunegn Nr 11. Bundesanstal für Gewässerkunde Koblenz. Berlin. Det levende søkort, 2000: Det levende søkort, udarbejdet i samarbejde mellem Søsportens Sikkerhedsråd, Søfartsstyrelsen, Dansk Sejlunion, Farvandsvæsenet og Kort & Matrikelstyrelsen, November Farvandsvæsenet, 2012: Frandsen & Gimsing, 1998: Frandsen, A.G., Gimsing, N.J., 1998: "West Bridge", The Storebælt Publications, Published by A/S Storebæltsforbindelsen, København Great Belt A/S, 1994:"Environment 1994", Great Belt A/S, Vester Søgade 10, DK 1601Copenhagen V Lloyd, 1987:"Turbidity as a water quality standard for salmoid habitats in Alaska, North American Journal of Fisheries management Vol Regionplan 2005: Regionplan , Bilag 3, Målsætninger for Kystvande i Storstrøms Amt. EDC3D7F28B0D/33246/bilag3_kystvande.pdf Storebæltsforbindelsen, 1998: "West Bridge", The Storebælt Publications, Edited by Frandsen, A. and Gimsing, N.J.. Published by Storebæltsforbindelsen, Copenhagen Sund & Belt Holding, 1999: "Storebælt og miljøet", BB Offset, December De danske statsbaner, 1937:"Storstrømsbroen,1937" Ny forbindelse Storstrømmen Hydraulisk model

112 Bilag B De 5 scenarier på grafisk form Ny forbindelse Storstrømmen Miljø, fase 1

Broarkitektur - Fagnotat, fase 1

Broarkitektur - Fagnotat, fase 1 Broarkitektur - Fagnotat, fase 1 Ny forbindelse - Storstrømmen Broarkitektur Indhold Side 1. Indtroduktion 2. Linjeføring 3. Tilslutningsfag 4. Hovedspænd 5. Afslutning 4 6 10 32 40 Ny forbindelse - Storstrømmen

Læs mere

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 28 KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 28 KONTROL OG OVERVÅGNINGSPROGRAM 1612 28.1 Indledning 1612 28.2 Principperne for kontrol-

Læs mere

Storstrømsforbindelsen. Vejforum 4. dec. 2014 - Ulrik Larsen og Niels Gottlieb Vejdirektoratet

Storstrømsforbindelsen. Vejforum 4. dec. 2014 - Ulrik Larsen og Niels Gottlieb Vejdirektoratet Storstrømsforbindelsen Vejforum 4. dec. 2014 - Ulrik Larsen og Niels Gottlieb Vejdirektoratet Hvorfor en ny bro? Forbindelsen har stor betydning og er samtidig en vigtig del af jernbanekorridoren mellem

Læs mere

Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10.

Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10. Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10. september HMJ Nedenfor er gengivet med almindelig lodret skrift

Læs mere

Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift

Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift Annette Pihl Pedersen LRØ Kort over Natura 2000 områder Forslag til Natura 2000-plan nr 56 Horsens Fjord, havet øst for og Endelave 2009-2015

Læs mere

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars Vesthimmerlands Kommune Trafik og Grønne områder Himmerlandsgade 27 9600 Aars Sendt til: jkr@vesthimmerland.dk Dato: 01. juni 2015 Teknik- og Økonomiforvaltningen, Farsø Sagsnr.: 820-2015-16385 Dokumentnr.:

Læs mere

Vedr. forundersøgelser for en havmøllepark i Vesterhavet på op til 200 MW (Vesterhav Syd)

Vedr. forundersøgelser for en havmøllepark i Vesterhavet på op til 200 MW (Vesterhav Syd) Bilag 1 Vedr. forundersøgelser for en havmøllepark i Vesterhavet på op til 200 MW (Vesterhav Syd) Energinet.dk skal foretage forundersøgelser på søterritoriet for at byggemodne et område til en havmøllepark

Læs mere

Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder Kommune

Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder Kommune NaturErhvervstyrelsen Pioner Allé 9 6270 Tønder Kystdirektoratet J.nr. 14/00592-25 Ref. Ilse Gräber 03-07-2015 Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Banen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk

Læs mere

Storstrømsbroen. Miljøvurdering VVM-redegørelse. Del 2 Rapport 516-2014

Storstrømsbroen. Miljøvurdering VVM-redegørelse. Del 2 Rapport 516-2014 Storstrømsbroen Miljøvurdering VVM-redegørelse Del 2 Rapport 516-2014 Storstrømsbroen Miljøvurdering VVM-redegørelse Del 2 Rapport 517-2014 Dato: Oktober 2014 ISBN (NET): 978-87-93184-32-9 ISBN: 978-87-93184-31-2

Læs mere

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta:

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Planens navn Kommuneplantillæg 2013.15 og lokalplan 594 for et boligområde ved Efterskolevej, Rantzausminde Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Boligområde med åben lav og tæt lav boligbebyggelse,

Læs mere

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.

Læs mere

Høringsnotat for Natura 2000-plan

Høringsnotat for Natura 2000-plan Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. 108 Habitatområde H92 Fuglebeskyttelsesområde F76

Læs mere

Miljøministeriet Naturstyrelsen. Måde Havnedeponi. Bilag 2. Oversigt over delkonklusioner. Juni 2013

Miljøministeriet Naturstyrelsen. Måde Havnedeponi. Bilag 2. Oversigt over delkonklusioner. Juni 2013 Miljøministeriet Naturstyrelsen Måde Havnedeponi Bilag 2 Oversigt over delkonklusioner Juni 2013 Notat BILAG 2 Måde Havnedeponi Oversigt over delkonklusioner 21. maj 2013 Miljøer i anlægsfasen Projekt

Læs mere

Driftsrisikoanalyse. Fagnotat, Fase 1. Ny forbindelse Storstrømmen

Driftsrisikoanalyse. Fagnotat, Fase 1. Ny forbindelse Storstrømmen Fagnotat, Fase 1 Ny forbindelse Storstrømmen PROJEKTNR. A023755 DOKUMENTNR. A02375512003 VERSION 2.0 UDGIVELSESDATO 27.03.2012 UDARBEJDET LSC KONTROLLERET MES, JGIM GODKENDT LHE Ny forbindelse Storstrømmen

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen HEVRING Skydeterræn natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Hevring Skydeterræn, Natura 2000-resumé af

Læs mere

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Att. Malene Søndergaard Frederikshavn Spildevand A/S Knivholtvej 15 9900 Frederikshavn Sendt til: forsyningen@forsyningen.dk og masd@forsyningen.dk

Læs mere

NOTAT. Høring for fastsættelse af indhold i VVMredegørelse/miljøvurdering. Notat - scoping. Dato: 17-09-2014

NOTAT. Høring for fastsættelse af indhold i VVMredegørelse/miljøvurdering. Notat - scoping. Dato: 17-09-2014 Side 1/6 NOTAT Til: Sagsnr.: Vedr.: Høring for fastsættelse af indhold i VVMredegørelse/miljøvurdering 01.02.00-K04-1-14 Notat - scoping Dato: 17-09-2014 Afgrænsning af hvilke miljømæssige forhold der

Læs mere

Vedr. høring om ændring af bekendtgørelser om beskyttede naturtyper, bygge- og beskyttelseslinjer samt beskyttede sten- og jorddiger

Vedr. høring om ændring af bekendtgørelser om beskyttede naturtyper, bygge- og beskyttelseslinjer samt beskyttede sten- og jorddiger Anne-Marie Rasmussen Naturbeskyttelseskontoret Skov- og Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Dato: 13-03-2001 Journ.nr.: 00-112-0012 Ref.: BAA, TNP Tel. dir.: 3395 5790 e-mail dir.: Vedr. høring

Læs mere

Bilag A. Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed

Bilag A. Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Opstilling af to vindmøller ved Søren Lolks Vej 2, Skiftekær og Knasthovvej 21

Læs mere

Etablering af jordvarmeanlæg indebærer, at 1000 m varmeslanger nedgrubbes/nedrilles i have og i beskyttet strandeng.

Etablering af jordvarmeanlæg indebærer, at 1000 m varmeslanger nedgrubbes/nedrilles i have og i beskyttet strandeng. POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK Steen Mogensen Bakkedalvej 10 7790 Thyholm Etablering af jordvarmeanlæg i have og beskyttet natur

Læs mere

INDLEDNING. Faxe Kommune Industrivej 2 4683 Rønnede. Sendes pr. mail til: kommunen@faxekommune.dk. Dear

INDLEDNING. Faxe Kommune Industrivej 2 4683 Rønnede. Sendes pr. mail til: kommunen@faxekommune.dk. Dear Industrivej 2 4683 Rønnede Sendes pr. mail til: kommunen@faxekommune.dk Dear NY VINDMØLLEPARK VED TUREBYLILLE I FAXE KOMMUNE - ANSØG- NING OM DISPENSATION TIL ETABLERING AF TO NYE OVERKØRSLER INDENFOR

Læs mere

Tilladelse til anlæg af sø

Tilladelse til anlæg af sø #BREVFLET# Click here to enter text. Tilladelse til anlæg af sø Steen Søndergaard Christensen Munkhauge 4 9240 Nibe Sendes pr. e-mail: munkhauge4@skylinemail.dk 10-10-2014 Tilladelse til anlæg af sø./.

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009 Baggrund Kommuneplantillægget er udarbejdet på baggrund af en konkret ansøgning om opstilling af vindmøller øst for Turebylille. Rammeområdet ligger umiddelbart

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 014

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 014 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 014 Tillæg til Kommuneplan 2013-2025 for Frederikssund Kommune For rammeområde LE 6.3 ved Femhøj Offentligt fremlagt i perioden den xxxx til og med den xxxx Rammeområde

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Vurdering af løsningsforslag for ny adgangsvej til Eco Park, Rønnede. Faxe Kommune. 1 Baggrund. 2 Forslagene til vejføring

Indholdsfortegnelse. Vurdering af løsningsforslag for ny adgangsvej til Eco Park, Rønnede. Faxe Kommune. 1 Baggrund. 2 Forslagene til vejføring Faxe Kommune Vurdering af løsningsforslag for ny adgangsvej til Eco Park, Rønnede COWI A/S Jens Chr S 8000 Aarhu Telefon 87 Telefax 87 wwwcowid Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 1 2 Forslagene til vejføring

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Lokalplan/kommuneplantillæg nr.: 913.413-L2 og kommuneplantillæg Sags.nr.: 9..4-K8-1-15 nr. 36 Kontor/team: Team Plan og Erhvervsudvikling Sagsbehandler:

Læs mere

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Geoteknisk Forening 19.03.2015 Præsenteret af anlægschef Klaus S. Jørgensen, Ringsted-Femern Banen 1 Banedanmark hvem

Læs mere

Nyt godsspor til Esbjerg Havn. Debatoplæg til idéfase

Nyt godsspor til Esbjerg Havn. Debatoplæg til idéfase Nyt godsspor til Havn Debatoplæg til idéfase Deltag i debatten For at sikre at alle relevante og lokale forhold i projektet belyses, opfordrer Banedanmark alle borgere, interesseorganisationer, virksomheder,

Læs mere

EN NY FÆRGEHAVN SYD FOR BALLEN BALLEN FÆRGEHAVN

EN NY FÆRGEHAVN SYD FOR BALLEN BALLEN FÆRGEHAVN OFFENTLIG HØRING INDKALDELSE AF IDÉER OG FORSLAG TIL DEN VIDERE PLANLÆGNING EN NY FÆRGEHAVN SYD FOR BALLEN BALLEN FÆRGEHAVN Kystdirektoratet og Aarhus Kommune har besluttet, at der skal gennemføres vurdering

Læs mere

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience Hvorfor er kvælstofudledning et problem i vandmiljøet? Kort beskrivelse af sammenhængen mellem kvælstofudledning til vandmiljøet og natur- og miljøeffekter Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og

Læs mere

Indsigelser til Lokalplan 27-011

Indsigelser til Lokalplan 27-011 Indsigelser til Lokalplan 27-011 Indsiger Indhold i indsigelse Forvaltnings kommentar Helle Søndergaard Torngårdsvej 30 9440 Aabybro To indsigelser Cirkus Ønsker at der udlægges areal til cirkus og markedsplads

Læs mere

Ny bane Hovedgård - Hasselager Idéfasehøring

Ny bane Hovedgård - Hasselager Idéfasehøring Ny bane Hovedgård - Hasselager Idéfasehøring Juni 2015 Forord Som led i forliget om Togfonden DK fra 2014 skal der etableres ny bane mellem Horsens og Aarhus. Den nye banestrækning bliver ca. 23 km lang

Læs mere

Miljøvurdering af lokalplan 513 - Udvidelse af Svendborg Lystbådehavn

Miljøvurdering af lokalplan 513 - Udvidelse af Svendborg Lystbådehavn Svendborg Kommune Miljøvurdering af lokalplan 513 - Udvidelse af Svendborg Lystbådehavn April 2008 COWI A/S Havneparken 1 7100 Vejle Telefon 76 42 64 00 Telefax 76 42 64 01 www.cowi.dk Svendborg Kommune

Læs mere

Nej (Det tror vi ikke, da der ikke er tale om nyt spor, men kun etablering af december 2006

Nej (Det tror vi ikke, da der ikke er tale om nyt spor, men kun etablering af december 2006 Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Indledende vurdering af miljøkonsekvenser ved elektrificeringen af jernbanestrækningen

Læs mere

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring - April 2015 Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Forord Med den politiske aftale om Togfonden

Læs mere

Tilladelse til og VVM-screening af etablering af skov på matr. 2i, Stenstrup by, Stenstrup

Tilladelse til og VVM-screening af etablering af skov på matr. 2i, Stenstrup by, Stenstrup Bo Grüner Rørkærvej 3 5771 Stenstrup Sendt med email: bo@gkgh.dk Kultur, Erhverv og Udvikling Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Fax. +4562228810 Tilladelse til og VVM-screening af etablering

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232

Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232 Dansk Vindenergi ApS Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232 Frederikshavn Kommune Att.: Lene Morthensen Rådhus Alle 100 9900 Frederikshavn

Læs mere

Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt)

Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Dato: Sagsbehandler:KABJE J.nr. MST-1270-01050 Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Tekst Projektet omfatter opførelse af

Læs mere

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent!

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! - eller er 9 millioner kroner for meget for at beholde 5 udpegningsarter? Kronikøren mener, at Naturstyrelsen snarest bør sætte arbejdet

Læs mere

Trafikstøjsberegninger. Oktober 2014 ERHVERVSKORRIDOR OMKRING MOTORVEJ SILKEBORG

Trafikstøjsberegninger. Oktober 2014 ERHVERVSKORRIDOR OMKRING MOTORVEJ SILKEBORG Oktober 2014 ERHVERVSKORRIDOR OMKRING MOTORVEJ SILKEBORG PROJEKT Erhvervskorridor Silkeborg 24. oktober 2014 Projekt nr. 218536 Udarbejdet af JEK Kontrolleret af MABO NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks

Læs mere

Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen

Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen Med 200 km/t fra Ringsted til Femern muligheder for Vordingborg 27.05.2015 Præsenteret til Erhvervskonference i Vordingborg af Jens Ole Kaslund 1

Læs mere

Debatoplæg Vindmøller ved Torrild

Debatoplæg Vindmøller ved Torrild Debatoplæg Vindmøller ved Torrild Debatperiode: 16. april 2014 til den 14. maj 2014 Visualisering af 3 nye vindmøller med en totalhøjde på 100 meter, set fra det sydlige Torrild Baggrund Byrådet har i

Læs mere

Slagelse Kommune Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør

Slagelse Kommune Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør Slagelse Kommune Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør Miljø og Natur Natur Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf. 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Landzonetilladelse og dispensation fra naturbeskyttelseslovens

Læs mere

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Rekvirent: Gentofte Kommune Dato: 4. December 2008 Feltarbejde: Thomas Vikstrøm Tekst: Thomas Vikstrøm og Martin Hesselsøe GIS: Jakob Hassingboe Indhold: 1.

Læs mere

VVM-screening af jordvarmeanlæg med dyb boring på Garderhøjvej 3, 2820 Gentofte

VVM-screening af jordvarmeanlæg med dyb boring på Garderhøjvej 3, 2820 Gentofte VVM-screening af jordvarmeanlæg med dyb boring på Garderhøjvej 3, 2820 Gentofte VVM Myndighed Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Gentofte Kommune Tekst Ansøgning om udførelse af vertikal

Læs mere

Projektrisikoanalyse. - Fagnotat, fase 1. Ny forbindelse/eksisterende forbindelse - Storstrømmen

Projektrisikoanalyse. - Fagnotat, fase 1. Ny forbindelse/eksisterende forbindelse - Storstrømmen Projektrisikoanalyse - Fagnotat, fase 1 Ny forbindelse/eksisterende forbindelse - Storstrømmen PROJEKTNR. A023755 DOKUMENTNR. A023755-12-002 VERSION 2.1 UDGIVELSESDATO 24.04.2012 UDARBEJDET LSC KONTROLLERET

Læs mere

BILAG IV-ARTER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

BILAG IV-ARTER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 18 BILAG IV-ARTER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 18 BILAG IV-ARTER 1312 18.1 Bilag IV-arter på Lolland 1312 18.2 Bilag-IV arter på Fehmarn 1320 18.3 Bilag-IV

Læs mere

Bamsebo Camping, Kano og Fiskeri ved Gudenåen Hagenstrupvej 28 8860 Ulstrup

Bamsebo Camping, Kano og Fiskeri ved Gudenåen Hagenstrupvej 28 8860 Ulstrup Bamsebo Camping, Kano og Fiskeri ved Gudenåen Hagenstrupvej 28 8860 Ulstrup Postadresse: Favrskov Kommune Natur og Miljø Skovvej 20 8382 Hinnerup Pos Fav Nat Sko 838 Tlf. 8964 1010 Tlf. Tilladelse til

Læs mere

UDVIDELSE AF FREDERIKSHAVN HAVN

UDVIDELSE AF FREDERIKSHAVN HAVN SEPTEMBER 2013 FREDERIKSHAVN HAVN A/S UDVIDELSE AF FREDERIKSHAVN HAVN VVM SCOPINGRAPPORT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk SEPTEMBER 2013

Læs mere

Navn: Ikast-Brande Spildevand A/S Adresse: Europavej 2, 7430 Ikast

Navn: Ikast-Brande Spildevand A/S Adresse: Europavej 2, 7430 Ikast Bilag 5 Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: I overensstemmelse med Ikast-Brande Kommunes Spildevandsplan 2010-2021 skal der

Læs mere

Natura. 2000-områder. Vejle. Hedensted. også vurderes, hvad der skal gøres for at fjerne eventuelle skader.

Natura. 2000-områder. Vejle. Hedensted. også vurderes, hvad der skal gøres for at fjerne eventuelle skader. Hedensted Bredal Daugård Assendrup Vejle Stouby Vejle Fjord Natura 2000områder Andkær Brejning Linjeføring fra forundersøgelse Natura 2000-områder Fredninger Børkop Natura 2000 er et internationalt netværk

Læs mere

Badevandsprofil for Fynshav Nord i Sønderborg Kommune

Badevandsprofil for Fynshav Nord i Sønderborg Kommune Badevandsprofil for Fynshav Nord i Sønderborg Kommune Strandens navn Fynshav Nord Adresse Strandnr. A455, Færgevej (til venstre for færgelejet) 6440 Augustenborg, (nr. oplyses ved opkald til 112, alarm)

Læs mere

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel Juni 2009 Af Bjarke Huus Jensen 1, Jens Gregersen 2, Kjeld Tommy Pedersen 3 & Thomas Bregnballe 4 1 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel,

Læs mere

Natura 2000-plan 2010-2015. Knudegrund. Natura 2000-område nr. 203 Habitatområde H203

Natura 2000-plan 2010-2015. Knudegrund. Natura 2000-område nr. 203 Habitatområde H203 Natura 2000-plan 2010-2015 Knudegrund Natura 2000-område nr. 203 Habitatområde H203 Kolofon Titel: Natura 2000-plan 2010-2015. Knudegrund. Natura 2000-område nr. 203 Habitatområde H203 Emneord: Habitatdirektivet,

Læs mere

Oplysningskrav til VVM-bekendtgørelsens bilag 2-virksomheder. Basisoplysninger. Projektbeskrivelse (kan eftersendes)

Oplysningskrav til VVM-bekendtgørelsens bilag 2-virksomheder. Basisoplysninger. Projektbeskrivelse (kan eftersendes) Basisoplysninger Projektbeskrivelse (kan eftersendes) Navn, adresse, telefonnr. og e-mail på bygherre Navn, adresse, telefonnr. og e-mail på kontaktperson Projektets adresse, matr. nr. og ejerlav Projektet

Læs mere

Solcelleanlæg. Byggeandragende er vedlagt med tilhørende bilag. Danica Ejendomsselskab ApS CVR: 24 91 97 14

Solcelleanlæg. Byggeandragende er vedlagt med tilhørende bilag. Danica Ejendomsselskab ApS CVR: 24 91 97 14 Skema til VVM Basisoplysninger Projektbeskrivelse (kan vedlægges) Solcelleanlæg. Byggeandragende er vedlagt med tilhørende bilag Navn, adresse, telefonnr. og e-mail på bygherre Danica Ejendomsselskab ApS

Læs mere

Skema til brug for screening (VVM-pligt)

Skema til brug for screening (VVM-pligt) Natur & Miljø Sags id.: 14/2408 Sagsbehandler: Mette Schjødt 29-04-2014 Cpr. nr. 1712741747 Bilag 1 VVM Myndighed Basis oplysninger Skema til brug for screening (VVM-pligt) Fredericia Kommune Tekst Projekt

Læs mere

Etablering af midlertidig supplerende naturgasfyret fjernvarmemobilcentral til fjernvarmeforsyning af nyt boligområde i Funder.

Etablering af midlertidig supplerende naturgasfyret fjernvarmemobilcentral til fjernvarmeforsyning af nyt boligområde i Funder. VVM-screening Vejledning Skemaet benyttes til screening af projekter for at afgøre, om der er VVM-pligt. Igennem skemaet skal det via en række spørgsmål vurderes, om projektet medfører en given miljøpåvirkning

Læs mere

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Banebetjening af Billund Lufthavn

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Banebetjening af Billund Lufthavn Idéfasehøring - Debatoplæg Banebetjening af Billund Lufthavn Revideret tekst. Version af 16. oktober 2014 Idéfasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk

Læs mere

Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen

Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen Med 200 km/t fra Ringsted til Femern 30.04.2015 Præsenteret for Banebranchen af Jens Ole Kaslund 1 De store programmer er centralt placeret i Banedanmarks

Læs mere

www.ikast-brande.dk Mogens Lauridsen ved Nedre Hestlundvej 10, 7430 Ikast 5. august 2015

www.ikast-brande.dk Mogens Lauridsen ved Nedre Hestlundvej 10, 7430 Ikast 5. august 2015 Mogens Lauridsen Nedre Hestlundvej 10 7430 Ikast 5. august 2015 Landzonetilladelse til etablering af en ny tilbygning med beboelse og garage/værksted på matr. nr. 15et, Tulstrup By, Ikast, beliggende ved

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Dir. tlf.: 72 36 41 50 Att. Søren Perby E-mail: landzone@holb.dk

Dir. tlf.: 72 36 41 50 Att. Søren Perby E-mail: landzone@holb.dk BALD EJENDOMME ApS Dato: 22. juli 2014 Baldersbuen 14 Sagsb.: Lov 2640 Hedehusene Sagsnr.: 14/31578 Dir. tlf.: 72 36 41 50 Att. Søren Perby E-mail: landzone@holb.dk AFSLAG og PÅBUD Fritidshytte opført

Læs mere

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS Projektets formål er at skabe direkte adgang til E45 Østjyske Motorvej fra Horsens by og havn via etablering af nyt tilslutningsanlæg nord for

Læs mere

Vejdirektoratet. Februar 2014 VVM-UNDERSØGELSE FOR NY STORSTRØMSBRO OG NEDRIVNING AF DEN EKSISTERENDE. Kortlægningsrapport

Vejdirektoratet. Februar 2014 VVM-UNDERSØGELSE FOR NY STORSTRØMSBRO OG NEDRIVNING AF DEN EKSISTERENDE. Kortlægningsrapport Vejdirektoratet Februar 2014 VVM-UNDERSØGELSE FOR NY STORSTRØMSBRO OG NEDRIVNING AF DEN EKSISTERENDE Kortlægningsrapport PROJEKT Ny Storstrømsbro Kortlægningsrapport Vejdirektoratet Projekt nr. 214379

Læs mere

Miljø og landskabsæstetik ved anlæg af nye baner Niels Kjølhede, arkitekt m.a.a

Miljø og landskabsæstetik ved anlæg af nye baner Niels Kjølhede, arkitekt m.a.a Miljø og landskabsæstetik ved anlæg af nye baner Niels Kjølhede, arkitekt m.a.a Trafikministeriet nedsatte i 1994 et baneplanudvalg med henblik på at opstille en samlet langsigtet plan for udbygning og

Læs mere

LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport

LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport Natur- og Vandmiljøafdelingen, Fyns Amt, Danmark i samarbejde med Fugleværnsfonden under Dansk Ornitologisk

Læs mere

Forvaltningens vurdering af projektet Porremarken, matrikel 586b, Viborg Markjorder

Forvaltningens vurdering af projektet Porremarken, matrikel 586b, Viborg Markjorder Forvaltningens vurdering af projektet, matrikel 586b, Viborg Markjorder Projektforslag Region Midt har fremsendt skitseprojekt med enten A. 4 rækkehuse i 2 etager på hver ca. 170 m² - bebyggelsesprocent

Læs mere

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema Plan nr.: Risikostyringsplan 2015 Tekst: Risikostyringsplanen er udarbejdet på bagrund af EU's Oversvømmelsesdirektiv. Planen indeholder dels en kortlægning af oversvømmelsesomfang, hyppighed og risiko

Læs mere

Ansøgning vedr. vindmølleområde 1

Ansøgning vedr. vindmølleområde 1 Ansøgning vedr. vindmølleområde 1 Sagsnummer: Lokalitet: Ansøger: Konsulent: 01.02.20-G01-7-12 sydvest for Sæsing eksisterende vindmølleområde med 6 stk. 660 kw 4 eksisterende mølleejere bl.a. Niels Jørgen

Læs mere

Tilladelsen er givet på en række vilkår, som fremgår af side 2 og 3. Afgørelsen annonceres i Svendborg Ugeavis den 16. april 2008.

Tilladelsen er givet på en række vilkår, som fremgår af side 2 og 3. Afgørelsen annonceres i Svendborg Ugeavis den 16. april 2008. Advokat Henrik Horn Andersen Det Gule Pakhus Havnepladsen 3A, 1 5700 Svendborg Vand- og naturområdet J.nr. ODE-421-00060 Ref. LOKNU Den 16. april 2008 Vedr.: Tilladelse til klapning af 44 m 3 oprensningsmateriale

Læs mere

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs.

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Ærøskøbing kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse side 3 Kommuneplantillæg side 5 Lokalplan side 7 Kortbilag side 10 2 Redegørelse for Lokalplan

Læs mere

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt jf. Naturbeskyttelseslovens 66, stk. 2.

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt jf. Naturbeskyttelseslovens 66, stk. 2. Business College Syd Att. Rikke Mikkonen Holm Sendt pr. e-mail: RH@bcsyd.dk Det åbne land J.nr. NST-4132-540-00240 Ref. narhe Den 08. juli 2014 Dispensation til etablering af highrope bane inden for strandbeskyttelseslinjen

Læs mere

Borgermøde om Universitetssygehus Køge Forslag til Lokalplan 1035

Borgermøde om Universitetssygehus Køge Forslag til Lokalplan 1035 Borgermøde om Universitetssygehus Køge Forslag til Lokalplan 1035 Teknik- og miljøforvaltningen Dagsorden Velkomst ved Teknik- og Miljøudvalgsformand v. Mette Jorsø (5 min) Baggrund, tidsplan og præsentation

Læs mere

Skema til brug for screening (VVM-pligt)

Skema til brug for screening (VVM-pligt) Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) Sønderborg Kommune 24. august 2015 Projektbeskrivelse jf. anmeldelse Til at understøtte den generelle udvikling af Sønderborg Nordhavn etableres et p hus

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

VVM Screening af Spildevandsslamdepot. VVM Screening. 1. Projektbeskrivelse NOTAT

VVM Screening af Spildevandsslamdepot. VVM Screening. 1. Projektbeskrivelse NOTAT NOTAT VVM Screening af Spildevandsslamdepot VVM Screening 1. Projektbeskrivelse Indledning Bjørn Selvyn, FMT A/S, Hammersholt Erhvervspark 32, 3400 Hillerød, har pr. e-mail d. 23.2.2015 fremsendt ansøgning

Læs mere

Dispensation fra åbeskyttelseslinjen til opførsel af to shelters

Dispensation fra åbeskyttelseslinjen til opførsel af to shelters De Grønne Pigespejdere Att: Henry Bridstrup Jepsen Sydtoften 30 7200 Grindsted Dispensation fra åbeskyttelseslinjen til opførsel af to shelters De Grønne Pigespejdere har søgt om tilladelse til, at opfører

Læs mere

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Teknik og Miljø Naturprojekt på Glænø 2009-2010 Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Indholdsfortegnelse Oversigtskort s. 3 Baggrund for Glænø-Naturplejeprojektet s. 4

Læs mere

Ballerup Forsyning Undersøgelsesboring til 20 meter under terræn Lyngkær 2, Smørum Egedal Kommune

Ballerup Forsyning Undersøgelsesboring til 20 meter under terræn Lyngkær 2, Smørum Egedal Kommune Notat om VVM-screening af moniteringsboring 1. Projektbeskrivelse Ansøger Anlæg Placering Ejer Ballerup Forsyning Undersøgelsesboring til 20 meter under terræn Lyngkær 2, Smørum Egedal Kommune Indledning

Læs mere

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter.

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter. RANA-CONSULT v/peer Ravn Jacobsen Finlandsvej 6 4200 Slagelse 08-04-2014 Sags id.: 14/3714 Sagsbehandler: Dorthe Brix Folsted Aaboer Landzonetilladelse til etablering af vandhul Afgørelse Fredericia Kommune

Læs mere

www.ikast-brande.dk Ikast-Brande Spildevand A/S Europavej 2 7430 Ikast 18. august 2015

www.ikast-brande.dk Ikast-Brande Spildevand A/S Europavej 2 7430 Ikast 18. august 2015 Ikast-Brande Spildevand A/S Europavej 2 7430 Ikast 18. august 2015 Landzonetilladelse til udstykning og til etablering af regnvandsbassiner på matr. nr. 6ix, 1ee, 1ef, Nr. Snede By, Nr. Snede og matr.

Læs mere

KØBENHAVN-FEMERN: ÅBEN FOR UNDERLEVERANDØRER

KØBENHAVN-FEMERN: ÅBEN FOR UNDERLEVERANDØRER KØBENHAVN-FEMERN: ÅBEN FOR UNDERLEVERANDØRER To projekter. Godt 20 mia.kr. En spritny jernbane fra København til Ringsted, der er forberedt til 250 km/ t og en opgradering af banen fra Ringsted og frem

Læs mere

Den 20. august 2014. Natur, Miljø og Trafik. NEAL DAVID MCMULLAN Projektleder. Vejdirektoratet. Guldalderen 12 2640 Hedehusene

Den 20. august 2014. Natur, Miljø og Trafik. NEAL DAVID MCMULLAN Projektleder. Vejdirektoratet. Guldalderen 12 2640 Hedehusene Den 20. august 2014 NEAL DAVID MCMULLAN Projektleder Vejdirektoratet Guldalderen 12 2640 Hedehusene Natur, Miljø og Trafik Ref.: JRA Sag: 306-2014-51222 Dok.: 306-2014-174559 Vedr. ejd.nr.: Kontakt Natur,

Læs mere

Dong Energy Thomas Toftman Hansen Mail. thoto@dongenergy.dk

Dong Energy Thomas Toftman Hansen Mail. thoto@dongenergy.dk Dong Energy Thomas Toftman Hansen Mail. thoto@dongenergy.dk Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 49282541 ajb55@helsingor.dk www.helsingor.dk Dato 06.02.2015

Læs mere

NOTAT. Screeningsskema til vurdering af. Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø. Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530

NOTAT. Screeningsskema til vurdering af. Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø. Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530 Screeningsskema til vurdering af NOTAT Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530 JORD OG VAND GRUNDVAND Indebærer planen påvirkning af grundvandsressourcens

Læs mere

Bilag 1. Indholdsfortegnelse. Vurdering af hydrauliske forhold for. Lokalplan 307. Gentofte Kommune. 1 Introduktion

Bilag 1. Indholdsfortegnelse. Vurdering af hydrauliske forhold for. Lokalplan 307. Gentofte Kommune. 1 Introduktion Bilag 1 Gentofte Kommune Vurdering af hydrauliske forhold for Lokalplan 307 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse 1 Introduktion

Læs mere

ETABLERING AF GØDNINGTERMINAL PÅ VORDINGBORG HAVN

ETABLERING AF GØDNINGTERMINAL PÅ VORDINGBORG HAVN NOVEMBER 2014 YARA DANMARK GØDNING A/S ETABLERING AF GØDNINGTERMINAL PÅ VORDINGBORG HAVN VVM-ANMELDELSE ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk

Læs mere

Landzonetilladelse. Telcon A/S att. Peer Justesen Ndr. Boulevard 93 6800 Varde

Landzonetilladelse. Telcon A/S att. Peer Justesen Ndr. Boulevard 93 6800 Varde Telcon A/S att. Peer Justesen Ndr. Boulevard 93 6800 Varde Plan og Byg Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.: 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Landzonetilladelse Slagelse Kommune giver hermed

Læs mere

Storstrømsbroen. Miljøvurdering VVM-redegørelse. Del 1 Rapport 516-2014

Storstrømsbroen. Miljøvurdering VVM-redegørelse. Del 1 Rapport 516-2014 Storstrømsbroen Miljøvurdering VVM-redegørelse Del 1 Rapport 516-2014 Storstrømsbroen Miljøvurdering VVM-redegørelse Del 1 Rapport 517-2014 Dato: Oktober 2014 ISBN (NET): 978-87-93184-32-9 ISBN: 978-87-93184-31-2

Læs mere

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Vintermøde den 11. marts 2015, Fagsession 4 Sandra Roost, Orbicon A/S Risiko for overfladevand. Efter ændring af jordforureningsloven pr.

Læs mere

Fastlæggelse af linjeføringer til VVM-undersøgelse - Jernbane over Vestfyn

Fastlæggelse af linjeføringer til VVM-undersøgelse - Jernbane over Vestfyn Dato 12. marts 2015 Sagsbehandler Leif Hald Pedersen Mail LHP@vd.dk Telefon Dokument 15/03755-1 Side 1/7 Fastlæggelse af linjeføringer til VVM-undersøgelse - Jernbane over Vestfyn 1. Sammenfatning Vejdirektoratet

Læs mere

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-235-8. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Havterner ved Halmø i Sydfynske Øhav. Fotograf: Leif Bisschop-Larsen.

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-235-8. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Havterner ved Halmø i Sydfynske Øhav. Fotograf: Leif Bisschop-Larsen. Kolofon Titel: Natura 2000-basisanalyse 2016-2021 Revideret udgave Sydfynske Øhav Natura 2000-område nr. 127 Habitatområde nr. 111 Fuglebeskyttelsesområde nr. 71 og 72 Emneord: Habitatdirektivet, fuglebeskyttelsesdirektivet,

Læs mere

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven 16

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven 16 Eivind Johansen og Lene Gerd Sørensen Nordre Strandvej 182 A 3140 Ålsgårde Den 2. oktober 2014 Natur, Miljø og Trafik Dispensation efter naturbeskyttelsesloven 16 Odsherred Kommune har modtaget din ansøgning

Læs mere

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Fly Enge Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder, har regeringen lanceret Grøn Vækst pakken.

Læs mere

Lillebælt. Udvidelse af vejkapaciteten - konsekvenser. Trekantområdet

Lillebælt. Udvidelse af vejkapaciteten - konsekvenser. Trekantområdet Lillebælt Udvidelse af vejkapaciteten - konsekvenser Trekantområdet September 2011 Udarbejdet af COWI as, september 2011 Forsidefoto: Janne Klerk Trekantområdet Lillebælt Udvidelse af vejkapaciteten -

Læs mere

Nationalt udvalgsmøde NVF Marked og Organisering den 19. november 2014. Teknisk dialog. Torkil Schrøder-Hansen, Vejdirektoratet

Nationalt udvalgsmøde NVF Marked og Organisering den 19. november 2014. Teknisk dialog. Torkil Schrøder-Hansen, Vejdirektoratet Nationalt udvalgsmøde NVF Marked og Organisering den 19. november 2014 Teknisk dialog Torkil Schrøder-Hansen, Vejdirektoratet Dagsorden Den nye Storstrømsbro Fjordforbindelsen Frederikssund Udbudsstrategi

Læs mere