i)ansk VEJTIDSSKRIFT Ved Dansk Vejtidsskrifts 1O-Aars Jubilæum. Nr AARGANG FORENEDE TIDSSKRIFTERS FORLAG A/ KØBENHAVN V

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "i)ansk VEJTIDSSKRIFT Ved Dansk Vejtidsskrifts 1O-Aars Jubilæum. Nr. 4. 1933. 10. AARGANG FORENEDE TIDSSKRIFTERS FORLAG A/ KØBENHAVN V"

Transkript

1 i Ekspeditionssekretær I Ministeriet for offentlige Arbejder II. Wahi. Ekspedition: Vestre Boulevard 2 A, Kjobenliavn V. Nr. 4. Itedaktion: Niels Brocksgade 6. Kjøbenhavn V. b Ved Dansk Vejtidsskrifts 1O-Aars Jubilæum. KØBENHAVN V FORENEDE TIDSSKRIFTERS FORLAG A/ 10. AARGANG Ullwqniiui af Vil1a(1e1ls Slaalsluqqeuxfalt >Sta1iTa i Sommeren REI)AKTION:.i Kontorchef i Socialministeriet P. Chr. v. Stemann. Professor ved den polytekniske LæreanstaU A. R. Christensen. i)ansk VEJTIDSSKRIFT

2 - - 0 i AKTIESELSKABET TAGPAPFABRIKKEN PHØNIX VEJAFDELINGEN Vejen (Fabriker): Telf. i & 222. Sfatsfelf 1. Telegr=Adr. Phonix. København: Vestergade 10. Tlf. C. 2150, I rivat: Godthaab Odence (Fabrik): Telf (Fyens Veimaterialefabrik. A. S.) Frederikssund (Fabrik): Telf Telegr.=Adr.: Davema. (Dansk l ejmaferialefabrik) Aalboig: (irø n n ega a rd F. Telefon 100. ii. i. J S IIOl)I () Koniii tliu I(IIwgning al Phønix $laalslagger Mexas Phønix Vejtjære Phønix Bitumen Tjære

3 4 DIREKTØR FOR FORENEDE DANSKE MOTOREJERE S. KYHL MEDSTIFTER AF DANSK VEJTIDSSKRIFT Professor ved den polytekniske Læreanstalt A. 11. Christensen. REDAKTION: ) Kontorchef i Socialmtnisteriej P. Chr. v. Stewann. I Ekspeditionssekretær i Ministeriet for offentlige Arbejder II. Wahi. DANSK VEJTIDSSKRIFT Ekspedition: Vestre Boulevard 2 A, Kjøbenhavn V Nr. 4. Redaktion: Niels Brocksgade 6, Kjøbenhavn V.

4 Ideen til»dansk Vejtidsskriftc opstod under den internatio I 0-Aars Afsnit. ved et JubiLæum, idet Tidsskriftets 10. Aargang hermed afsluttes, Med Udsendelsen al dette Hæfte staar»dansk VejtidsskrjftK< og dette Hæftes Indhold er ogsna præget af Afslutningen af et 10. AABGANG VED AFSLUTNINGEN AF DANSK VEJTIDSSKRIFTS Tanken var i et Tidsskrift at give Ministeriernes og Domsto nale Vejkongres i Sevilla i 1923 under et MØde mellem de rior diske Deltagere indbyrdes. jo i første Linie blandt de kommunale Opgaver. lenes principielle Afgørelser og at behandle de Spørgsmaal, som Dagen og netop - Irembycier paa Vejspørgsmaalets og det er da naturligt, at Lejligheden her benyttes til at udtale en En særlig Tak skal dernæst rettes til OvervejinspektØren, Sta Opgaver, og ved hvis betydningsfulde Bistand paa forskellig Maade riod e. tilgængeligt for og interesserede i første Linie Medlemmerne af tens og Kommunernes Ingeniører, de kommunale og faglige Orga gælder ikke mindst ogsaa den store Læsekreds saavel indenfor»dansk Vejtidsskrift< gaar nu ind i den næste 10-aarige Pe sit til at opnaa den rette Løsning af de Spørgsmaal, som til en vilje og Forstaaelse, som Tidsskriftet har nydt, stadig maa be vares og udvikles. Redaktionen. ejere, som stadig har vist den største Forstaaelse af Tidsskriftets lige Arbejder, der stadig har vist Tidsskriftet den største Forstaa Men her maa en særlig Tak rettes til»forenede danske Motor har nydt i de forløbne 10 Aar. Færdselens Omraade, og at gøre det i en saadan Form, at det blev tidsskrift< har haft sin Betydning i den nævnte Henseende. Og Tak for den store Bistand, Interesse og Velvilje, som Tidsskriftet Kommunalbestyrelserne Landet over. Thi disse Spørgsmaal staar Fra forskellig Side foreligger der Udtalelser om, at»dansk Vej nisationer og betydende Enkeltmænd i Ind- og Udland, som i den Starten af Tidsskriftet lettedes meget. hver Tid rejser sig om Veje og Færdsel, og at den Interesse, Vel Vejen else og Interesse. - forløbne Tid har bistaaet Tidsskriftet med Raad og Daad, og dette som udenfor Danmarks Grænser. Det er Redaktionens Haab, at Tidsskriftet stadig maa bidrage FØrst og fremmest skal Takken gælde Ministeriet for offent 208 DANSK VEJTIDSSKRIFT 1933

5 ning, var almindelig Tiaaret betegner indenfor dansk Vejvæsen en Periode, Af AmtsvcjinspektØr S. Ellert. AMTERNES VEJVÆSEN GENNEM AARENE toder til Landevejsbelægning 1933 DANSK VEJTIDSSKRIFT 209 med Industrien og gennem en Række Forsøg naaet san vidt i 1923 nemprøvede Metoder at bringe i Forslag til Kørebanernes Belæg og de nærmest følgende Aar, at der var en Række forskellige gen virkende hertil. Først og fremmest blev den nødvendige Kapital stillet til Amternes Raadighed gennem en særlig Lovgivning, der ning, saaledes: bl. a. var begrundet i at Erhvervslivets udstrakte Anvendelse at end oplevet nogensinde før. Forskellige Aarsager har været med hvor der utvivlsomt er foregaaet en større og hurtigere Udvikling Tjære og Emulsioner, Cement-, Asfalt- og Tjærebeton, og nye Me vikles. Naar hertil føjes, at Amterne var godt forsynet med For Landevejenes Vedkommende belyses Udviklingen særdeles træffende ved at studere Overvejinspektørens Indberetninger om Veje af (le forskellige Klasser, der kun manglede det øverste Slid toder kom stadig til gennem Tiaaret, som det senere skal ud Organisation, der uden større Omsvøb i ivrig Kappestrid samtidig lag for at være i Orden, at Vejvæsenet havde en decentraliseret arbejde, er det forklarligt, at der skete en san stærk og hurtig Ud og Arbejdere, der gennem Anrene var trænet i Økonomisk Vej tog fat paa Arbejdet paa mange Steder med en Stab af Ingeniører vikling omfattende samtlige Veje i Danmark. er forsynet med Trykspreder, trækkes og betjenes ved Haandkraft. Kørebanernes Tilstand pr. 1. April 1923 og de tilsvarende for Aarene op til 1. April 1933, der findes anført i hosstaaende Skema. Som man ser, ligger den stærkeste Udvikling pan de overfladebehandlede Kørehaners Omraade, idet Antallet af Kilometer be i Topfyldning er medregnet som en Art Overfladehehandling. handlet pan denne Maade er vokset fra 295 km i 1923 til 5350 km Forbedring. I 1923 anvendes navnlig smaa Maskiner (180 1), der selve Metoden er gennem Tiaaret undergaaet en stor Udvikling og Medens man endvidere tidligere kun kendte ganske faa Me MotorkøretØjet gjorde Vejarbejde langt mere produktivt end forhen. Overfladebehandling, varieret pan mange Maader med Asfalt, Det er dog ikke blot Antallet af Kilometer, der er vokset, men Vej teknikerne efter Krigsaarene ved et Samarbejde Makadam og Brolæg

6 < L L3.. ID L) Bornholm km km km km km km km km km Amtsr iaclskreds :1 d tctc tc OVERSIGT OVER LANDEVEJ ENES KØREBANEBEFÆSTELSE DEN,,,, ,,,, ,,,, , ,,,, ,, ,,,, ,,,, ,, ,,,,,, ,, Danmarkpr. / Sønderborg g) Ringkøbing Viborg Vejle Hjørring Skanderborg Thisted , Assens Ribe Maribo Odense Aahenra i Præstø Tønder Holbæk l Svendborg Aarhus Frederiksborg b) Roskilde Sorø ll.968e) Aalborg pr. 1/ København Randers Haderslev DANSK VEJTIDSSKRIFT 1933

7 f Længde af: seje gader Landevejs- Ialt Vedtegning. Lande RIL 1933 LÆNGDEN AF LANDEVEJE OG LANDEVEJSGADER 1933 DANSK VEJTIDSSKRIFT 211 g c) Topias I olsi kadam , I ! L Over [ brokegning , , rn km km km km km km km 25.l92i $ d) Heraf37rnTræ- 138, o d) Heraf km Emulsionsbeton : Emulsions d) b) Heraf 460 m beton c) HeriKronprins m Frederiks Bro e) Fleraf 140 m og ) Tjæremakadam l.753, i i , fy1dni ng ) Tjære I , a) Emulsionsma Træbrolægning

8 Fugtigt Vejr lægger Hindringer i Vejen for UdfØrelsen af Be handlingen og Reparationer kan kun foretages om Sommeren, naar Øre for hver Behandling. for tidligere behandlet Vej. Prisen er henhoisvis Øre og (1: 40). Dagsarbejdet er m2 for raa Vej og rn2 tjæring finder først Sted i eller 2 Aar efter at Makadamen er lagt, forstaaet Økonomi i Reglen af alm. groft Grus. Den første Over ved Haariden. Dækmaterialet er af Bekostningshensyn en mis Renfejning af Vejene og UdstrØning af Dækmaterialet sker ogsaa hvorfor denne er ujævn og Vejbanens Oprunding er alt for stor efter Overfladens Præparering finder Sted samtidig med at Maka damen lægges kun hvert andet Aar for de fleste Strækningers Vedkommende. med Reparationer og Nvanlæg. Man anvender nu en Metode, hvor UdstrØning af Dækmaterialet sker ved Maskinkraft, og samtidig Øre pr. rn2 tidligere behandlet Vej, og Behandlingen gentages nu større Maskiner (indtil ), der trækkes med Maskinkraft Dagsarbejdet kan stige indtil 18 20,000 ru2. Prisen er (rfraktorer) eller ogsaa benyttes Tankautomobiler. Fejning og den saakaldte Topfyldning. herved bliver Vejvæsenet i Stand til at arbejde i fugtige Perioder virkes efter danske Normer, udarbejdet pan Grundlag af de en til Landevejene, stiller sig efter indsamlede Oplysninger for Aarene henholdsvis saaledes: at det gælder om at have et stabilt Lag i Overfladen, saaledes at denne ikke forskydes og faar Tilbøjelighed til BØlgedannelse un der Færdsien. Samtidig med Topfyldning anvendes en betydelig i Tons nf Emulsion, Tjære med eller uden Asfalt og ren Asfalt er afløst af Smaaskærver eller vaskede Natursten. Man har lært, gelske, og der tilsættes som Regel pct. Asfalt. Forbruget fie Aar bringes Asfaltemulsionerne pan Markedet i Danmark og ke værdifulde Erfaringer med hjem, der hurtig sætter Frugt. Sam til England, for at studere Overfladebehandling og bringer en Ræk Der anvendes nu ikke længere alm. Grus til Afdækning, men dette I 1925 foretager Landets AnitsvejinspektØrer en samlet Rejse Vejret er varmt og tørt er Udviklingen naaet saa vidt, at der anvendes betydelig nedtromles dette, idet Grussprederen er monteret pan Tromleh jul. mindre Oprunding (1: 60 eller 1: 80). Den benyttede Tjære til 212 DANSK VEJTIDSSKRIFT 1933

9 Asfaltemulsionen anvendes til Topfyldning, i de færreste Til Overfladebehandlingens gode Økonomi selv for stærkere be (4 6 min) med Emulsion, og da det er Stenmaterialet, som for fælde til efterfølgende Overfladebehandlinger. Disse udføres som 1933 DANSK VEJTIDSSKRIFT 213 Ved de gentagne Behandlinger har man opnaaet at faa dannet en»tynd Belægning< af Asfalt eller Tjærebeton med en Tyk Laget er dannet ved først at ucilægge Bindematerialet og derefter kelse af indtil 10 mm ovenpaa alm. Makadam eller Topfyldning. Knusning sker der en Deformation af Vejbanens Øverste Lag, som ling er det muligt at anvende Stenmateriale med større KornstØr varm Behandling med Asfalt eller Tjære. Ved den varme Behand relse (6 12 rum eller mm) end ved den kolde Behanclling er til Skade for Vejens vedvarende Jævnhed. Endvidere er man faaet en stabil BLanding af stort og smaat Materiale. Ved denne en stor Del bestemmer Overfladens Slidfasthed, har den varme Herved knuses en Del al (le større Smaaskærver, indtil man har tynde Belægninger efter et andet Princip, hvorefter Stenmateriale belægning, Bitu-Kalk og forskellige Arter Emulsionsbeton (Goudex, ikke altid Herre over, at Mængden af Bindstof overalt er den samrue i Vejens Overflade. Behandling større Varighed end den kolde. Stenmaterialet og lade Færdslen arbejde Materialerne sammen. for fundet udstrakt Anvendelse i saa godt som alle Danmarks Amter. færdede Landeveje er fastslaaet i disse Aar, og Metoden har der og Bindstof blandes sammen forinden Udlægning. Herved er man i den ideale Sammensætning, : den Sammensætning, som ellers at Procenten af Bindemidlet bliver ensartet overalt i Laget. Naar Knusning under Færdslens Tryk, og endvidere kan man sørge for, Stand til at anvende Stenmateriale, der fra Begyndelsen af har dette er udlagt og færdigtromlet, sker der saa kun en Eftcrkompri senere opnaas i Vejen, naar Materialet har stabiliseret sig efter pan et Underlag af Topfyldning eller Tjærebeton som Afløsning af mering under Færdslen. Disse tynde Belægninger anvendes oven pr. m2 vil en Varighed af Aar give samme Økonomi som de hidtil brugte Overfladebehandlinger. Med en Pris af 1 2 Kr aarlige Overfladebehandlinger. Igennem Stationsbyer og undgaa Ulempen ved de gentagne Behandlinger med de varme fly Staalslaggeasfalter, Dammannasfalt, Koral-Kalk, Carpave, Resa Strækninger med tættere Bebyggelse er det en særlig Fordel at dende Stoffer. I (le senere Aar er man derfor kommen ind paa at anvende Som saadanne tynde Belægninger har Asfaltbeton, StØbeasfalt,

10 tikler i Dansk Vejtidsskrift 1932, S. 191 og 1933, S. 48 og 122). naar Færdsiens Polering af Overfladen bliver fremtrædende. Dette halvpermanente og deres Varighed anslaas i Øjeblikket til 5 15 henvendt pan, naar det drejer sig om Landeveje med større Trafik. Samtlige ovennævnte tynde Belægninger maa betegnes som er mindre saavel straks efter at Laget er lagt og navnlig senere. er et Forhold man vedblivende maa have Opmærksomheden har disse tynde Belægninger den Mangel, at Ruheden af KØrebanen I Sammenligning med de alm. aarlige Overfladebehandlinger Icoheton) fundet Udbredelse i de seneste Aar (jvf, bl. a. Ar at afslutte Arbejdet med en saadan Overfladehehandling, og derved opnaas for en Merudgift pr. m2 af Øre at faa en Belægning, der kan betegnes som hørende til de permanente (9 10 Kr. pr. forhaandenværende stærke Udvikling af Trafikspørgsmaalet. stor Oprunding, er det ved ældre Brolægningers Behandling nød Størrelse som Chaussésten brosten. Det kræves imidlertid i de fleste Tilfælde, at der foretages forhindre Vandets Nedtrængen og Grusets Opsugning. vendelse af Emulsion og Smaaskærver til Fugerne, for derved at Sigt for den overvejende Del af Landeveje, under Hensyn til den Makadam, bande ved at gennemføre Arbejdet pan en rationel Maade og ved at præservere Overfladen ved Bindemidler, er man ogsan i de senere Aar begyndt at forbedre Cliaussébrolægning ved An Da Chaussébrolægning i de fleste Tilfælde erlagt med alt for til m 2) Der er endvidere pan Skovvæsenets Foranledning gjort Forsøg vendigt at omlægge Stenene, men ved nye Anlæg har man prøvet i de fleste Amter for klog Økonomi ikke at disponere pan for langt Aar. Det forventes, at denne Beregning holder Stik, og det anses Ligesom man i denne Periode er slaaet ind pan at forbedre alm. med at benytte Træ kløvet Belægning i Stedet for Chaussé Bøgeknippel i 8 10 cm Højde af at være Tilfældet ved Forsøget i Holbæk Amt (1930), hvor Træet længe en Imprægnering kan bevare Træet, kan der endnu ikke da Prisen i Forvejen ligger omkring 4 Kr. pr. m2 excl. Underlag, siges noget bestemt om, men givet er det, at denne Imprægnering Skovveje og pan skyggefulde Steder, hvor Fugtigheden er mere ikke var imprægneret, og hvor der nu 3 Aar efter findes en Del Klodser med udpræget Angreb af Raaddenskab i Overfladen. Hvor Skovvæsenets Side. Muligvis holder Træbelægningen sig bedre pan Træet ellers vil raadne efter fan Aars Forløb. Dette har vist sig trænge igennem, trods det ihærdige Arbejde, der er udfoldet fra en lmprægnering af Blokkene med Kreosotolie eller Cuprinol, da vil fordyre Prisen pan Træbelægning med Øre pr. m2, og vil man forstaa, at denne Belægning har Vanskelighed ved at 214 DANSK VEJTIDSSKRIFT 1933

11 Sammenlignet med Topfyldning bliver Cementbeton ved nye saavel naar Banen er gennemtør, som naar den er vaad af Regn. I)rolægning ud i Henseende til Pris. Hovedveje ovenpaa gammel Makadam, samt til større Vejforlæg ges op helt fra Bunden. I (le sidste Aar er den anvendt im enkelte (les navnlig, at denne Belægning, der i sig selv forener Bærelag og søgsrækker, der blev udført forskellige Steder i Dette ski- Cenientbeton har ikke fundet større Anvendelse udover de For ver slimet. Slidlag, navnlig egner sig for nye Vejanlæg, hvor Vejen skal byg konstant!. Belægningen med rfl.æ har ogsan vist sig at blive glat, 19:33 DANSK VEJTIDSSKBIFT 215 samlet sig om at forbedre Kørebanens Belægning. Bredden var til at begynde med kun 4-5 Meter (senere 6 Meter), da Opgaven var ved den ringe aarlige Vedligeholdelse over et længere Aaremaal, og Vejtinlæg 2-3 Kr. dyrere pr. m2, men denne Prisforskel udlignes som et yderligere Plus haves Cementbetonens gode Egenskaber: end 1/5 mm pr. Aar. I si(lste Tilfælde fordi der er en Tilbøjelighed til at Overfladen bli Benzin og Gummi angaar. Anganende Slid paa selve Betonen, kan og som i de første Aar havde en Del Trafik med Hestekøretøjer, lys, ren og ru, samt ens i alt Slags Vejr og billig at køre paa, hvad oplyses, at Slidmaalinger paa en Strækning, som blev anlagt i 1924 videre igennem, men de nærmest kommende Aar vil formentlig bringe en Forandring heri. Om Cvklestiens Anbringelse i selve den at skaffe de størst mulige Længder af Landeveje i farhar Stand udviser, at der i de forløbne Aar har været et Slid, som er mindre og at holde dem vedlige, men der er ogsaa ved Siden heraf sat et Arbejde incl pan at forbedre Vejenes Plan og Profil. ninger og Anlæg af helt nye Veje, hvor den ganske slaar Chauss& drejet sig om, hvorledes Cyklestier skulde in(lflettes i de hestaaende ved Amtsvejinspek tørforeningens aarlige MØder, særlig har det mange Cyklestier, hvad der for en stor Del skyldes, at Hovedvejene Anlæg. Pan Foreningens Initiativ har (ler været foretaget Studierejser til Holland og Tyskland, u(lclukkende for at studere, hvor vide Cyklisterne henvist til særlige Baner, maa (let kunne forsvares ledes man der har ordnet sig. Særlig Holland er kendt for sine at nndgaa en Cykleskat indtil videre og at anvende Motorskatten til Anlæg af Cvklestier. Disse koster en Del Penge, og derfor er det administreres af Staten, og at denne har indført en Cykleskat. kun i Nærheden af de større Byer, at saadanne Anlæg findes i større Udstrækning. Pan det aabne Land er de endnu ikke trængt Som det var at vente, har Arbejdet i de forløbne Aar særlig Siden 1923 har Tværprofilets Udnyttelse staaet i Dagsordenen I Betragtning af den store Fordel det er for de motorkørende at

12 fyldning adskilt fra Motorbanen ( 6 m bred) ved Kantsten eller to Meninger, som gør sig gældende. Man skelner her mellem op højet Sti og Sti i Flugt med KØrebanen. I første Tilfælde er Stien (1,5 2,0 m bred) anlagt 8 10 cm over Kørebanen paa en Op Vejens Tværprofil, hvor dette i Forvejen er bredt nok, er der særlig Ordning, hvor der er en Sti i Flugt med KØrebanen og adskilt fra I Aabenraa Amt har man paa en længere Strækning prøvet en bred) afmærket ved malede Striber, nedsænkede hvide Sten, sanledes at der bliver 1,5 2,0 m ved hver Side. Græsrabat; i andet Tilfælde ligger den i Flugt med Kørebanen (6,0 m denne ved Græskant og Stensætning. Herved lettes Vandaflednin langs en malet Stribe. I alle Tilfælde maa Stiens Overflade være nøjes med en lettere Befæstelse end den Sti, der ligger i KØrebanen men til Gengæld kommer de lettere ind og ud pan den, der er i for at lokke Cyklisterne til at bruge den. Det hævdes fra nogen motorkørende at have en 9 Meter bred Kørebane til Raadighed i enkelte paakommencle Tilfælde. Pan hosstaaende Billede vises en Enkelte Steder i Nærheden af Badesteder, Havnebyer er anlagt Vanskeligheden bliver her at faa Cyklisterne til at benytte Stien skæringer, Sving, Sidevejes Indmundinger og UdkØrsler fra Ejen ning paa Cyklestierne har man de senere Aar anvendt lignende skaffe den nødvendige Oversigt ved Skæringer eller Indmundinger tydning, om man i 11 af den reviderede Færdselslov 1932 var kommen ind pan at forlange en særlig Afmærkning i Marken for gennemgaaende Veje, saaledes at de motorkørende kunde være tynde Belægninger som til Kørebanen, afpasset efter Forholdene, Bredde, at der bliver Plads til Cykling i begge Retninger). domme er der sket mange Forbedringer, selv om der stadig er et for en rimelig Bekostning. Det vilde derfor have været af stor Be en god Støtte for Vejvæsenet. Det er imidlertid ofte vanskeligt at og andet at rette. Færdselsloven af 1923 har i saa Henseende været Med Hensyn til at skaffe forbedrede Færdselsforhold ved Vej i begge Retninger, da Færdselsloven ikke fordrer dette ( 23). f. Eks. Bitu Kalk, Dammannasfalt, Stahias. Cementfliser eller Ce lig males op hvert Aar, men første Aar er det dyreste. Til Belæg 9 ni bred Kørebane med Cyklestriber i 6 Meters Afstand. Striberne Side, at Cvklisterne føler sig mere trygge pan den ophøjede Sti, mindst lige san god og helst bedre end Overfladen pan KØrebanen, Flugt med Kørebanen, og (let maa siges at være en Fordel for de koster 12 Qre pr. lb. m incl. Maling og Arbejde, og de maa forment mentbeton er ogsaa anvendt. gen, der ellers fordyrer den ophøjede Sti. Denne kan til Gengæld en bred Cyklesti uden for Vejens Planum i den ene Side (san stor 216 DANSK VEJTIDSSKRIFT 1933

13 sten til de I Et stort Skridt til Forbedring af Færdselsforholdene er gjort (jvnfr. Færdselsafmærkning pan Vejene i LJ. 5. A.). klar over, hvilke Veje der var anset for at være mere befærdede 1933 DANSK VEJTIDSSKRIFT 217 samme Afstand overalt, og giver i særlige Tilfælde Dispensation, eller betaler Erstatning bestemt ved Taxation. Her er et af de har valgt at reducere Afstanden gennem Landsbyer og tættere Be alt eftersom den ligger i det ene eller andet Amt. Nogle Amter byggelser, for derved at undgaa Erstatninger, andre fastholder den Punkter, hvor et Direktiv fra Staten vilde være af Betydning. I fremskaffe ensartede Typer for \Tejvisere og Bynavneskilte, samt pan at indføre en ny Art Kilometersten 1928 paabegyndte AmtsvejinspektØrforeningen Arbejdet pan at skulde saa kun tjene til Brug for Vejadministrationen. skelligt Landet over, og det maa siges at være uheldigt, at den samme gennemgaaende Hovedvej har forskellige Byggelinieafstande Dog har det vist sig, at Lovens Bestemmelser praktiseres meget for passende Afstand fra Landevejene (12 el. 17,5 m fra Vejmidte). i de fleste Amter samtidig med Landevejenes Opmaaling og Kortlægning. Herved har man opnaaet at holde fremtidig Bebyggelse i med Byggelinieloven af 28. Novbr. 1928, der er bragt til UdfØrelse Landevej Elverdam Holbæk. Goudex med hvide Lwngdestriber. Vejledning for Færdsien. De nuværende Kilornetersten saakaldte Afstands

14 Fællesskab med Motorklubberne i et Forslag, der blev lagt til Grund Indsendelse udløber d. 1. Novbr nu u(lskrevet i Samrand med Arkitektforeningen, og Fristen for om en StØtte pan 5000 Kr. Konkurrencen er som bekendt for en Konkurrence, hvortil Min;teriet for offentlige Arbejder gav gaar tid fra, at denne Foranstaltning for alle Amters Vedkommende navneskilte resulterede AintsvejinspektØrforeningens Arbejde i (en km) forventes panhegyndt i nærmeste Fremtid, idet man Anbringelse af Afstand ssten pan nærmere betegnede Landeveje anses for at være meget betimelig. VedrØrende Vejvisere og By en stor Andel i, at Udviklingen paa Vejenes Omraade er ført san Paa adskillige Omraader ved rørende tek niske Vej spørgsmaal, rationelle Forsøg, Undersøgelse af Materialer m. v., har Amternes nedsat af Dansk 1ngenirforening i 1921 og senere den 15Januar Dansk Vejlaboratoriuni, der arbejder i Tilknytning til Vejkomi Dansk Vejtidsskrift, som i Aar holder 10-Aars Jubilæum, og senteret ved Vejkomiteen og Vejlaboratoriet. som alle Organisationer og Institutioner, der her i Landet beskæf teen, har ligeledes udsendt en Række Skrifter (8) om sin Virksom Det maa derfor synes naturligt, om Ministeriet for offentlige af teknisk Sagkundskab og praktisk Erfaring, som findes repræ for offentlige Arbejder, der er repræsenteret ved Overvejinspektø ren (Formand), Polyteknisk Læreanstalt, Dansk Ingeniørforening. tiger sig med vejtekniske SpØrgsmaal, saaledes findes Ministeriet Motorklubberne, Stads- & HavneingeniØrforeningen, Entreprenørforeningen og AmtsvejinspektØrforeiiingen. tingelser for Levering af Tjære, Asfalt og Ernulsioner, Overfladebehandling, Anlæg og Vedligeholdelse af Biveje m. v. Arbejder fremtidig i større Grad end hidtil benyttede sig af det Fond Glostrup. Laboratoriet er i stadig Udvikling og benyttes i stigende Udviklingen i de førende Lande. \rejes Profil og Plan, Nomenklatur for biturhinøse Bindemidler, Be hed: Færdselstælling, forskellige Vejbelægninger, ForsØgsbanen ved I Komitéen findes som bekendt Repræsentanter for saa godt vende Komité for (let 1928 oprettede Dansk Vejlaboratorium. at holde dansk Vejvæsen i den rette Standard, og i Kontakt med 1930 anerkendt af Ministeriet for offentlige Arbejder som raadgi Vejvæsen haft en stor Støtte i Vejkomi(éen, som oprindelig blev Komitéen har udsendt en Række Sk rifter (12), blandt andre: dets Oprettelse var et nødvendigt Led i det omfattende Arbejde pan gennemføres for hele Landet, saavel Landeveje som Biveje. Det er at haabe, at der snart kan foreligge et Forslag, der kan Grad af Kommuner og Virksomheder, hvad der tydeligt viser, at hvis Redaktion har foranlediget denne Artikel, kan tilskrive sig DANSK VEJTIDSSKRIFT 1933

15 1933 DANSK VEJTIDSSKRIFT 219 vidt frem. Det har ved sine populære Behandlinger af VejspØrgs maal bidraget til, at Forstaaelse af Tidens Krav er bleven udbredt blandt Amtsraad, Sognernad og selve Befolkningen, hvorved Inter essen for at gøre et personligt Arbejde til Fordel for Vejene er bleven stimuleret. Hvad der i det foregaaende er nævnt om Vejvæsen i omfatter væsentlig Landevejene. Samtidig med er der for Bivejenes Vedkommende sket en stor Udvikling, idet de Metoder, som har fundet Udbredelse ved Amtsvejvæsenet, efterhaanden i stigende Grad er anvendt paa Bivejene. Medens Overfladebehandling og maskintromlet Makadam i 1923 kun fandtes paa enkelte Biveje, er (ler nti i 1933 ikke i et mange Kommuner, uden at der anvendes Maskintromi e til Vej enes Vedligeholdelse, ligesom de overfladebehandlede Vejes Antal er iøjnefaldende til Gavn for Økonomien. Er de almindelige Landeveje og Bivejene fulgt særdeles godt med Tiden, kan det samme ikke siges om de Landeveje, der udgør Landets Hovedfærdselsaarer, om hvilke det for fleres Ved kommende gælder, at Tiden er ved at le fra dem. Vi har saa ledes endnu ikke faaet en eneste moderne 4-sporet Hovedlandevej, skønt den er haardt tiltrængt paa flere Steder. Forklaringen ligger formentlig deri, at Udgiften til Veje af den Art ligger over det enkelte Amts Økonomiske Evne. Man maa derfor haabe, at dette Forhold tages i Betragtning ved de Overvejelser, som nu finder Sted anganende fremtidig Vej-Administration. Her er ogsaa et Omraade, hvor et Direktiv fra Staten vedlagt den fornødiie Kapital vilde være paa sin Plads. BYERNES GADER OG VEJE Af StadsingeniØr H. V. Ryqner, Odense. Den internationale Vejkongres i Sevilla i Maj 1923 havde som saa mange suge store Sammenkomster sin væsentligste Betydning ved de Impulser, Deltagerne fik direkte eller indirekte. Nærvæ rende Tidsskrift er et af dens Resultater, og den Oversigt over Gadebelægningerne i Byerne, som Stads- og Havneingeniørforenin gen siden 1923 har udarbejdet, et andet. Efter at Krigstidens Restriktioner var ophørt og Tjære og Asfalt igen var kommen paa Markedet, blev Arbejdet med For bedring af Gadernes og Vej enes KØrebaner taget op med fornyet Kraft. Det var i 1923 dog ikke blevet til synderlig meget, men de

16 0,9 220 DANSK VEJTIDSSKRIFT 1933 sidst forløbne 10 Aar udviser til Gengæld en meget betydelig gang. I nedenstaaende Tabel er opført Længden af de forskellige Belægninger i Kilometer: Asfalt 29,1 57,0» paa Brolægning. 0 20,1 Træbrolægning - 1,5 Frem 30,0 1,8 % 78,6 3,5 % Engelsk Brolægning. 19,0 18,6 Alm. Brolægning 401,6 358,5 Chaussébrolægning 80,9 154,2 501,5 29,6 % 531,3 23,4 % Cementbeton 0,8 6,5 Asfaitmakadam 3,0 13,6 Begmakadam 0,7 1,6 Tjærebeton 12,8 21,9 17,3 1,0 % 43,6 1,5 % Asfaltbeton 0 68,3 Toplagsfyldning 0 175,9 Dammannbelægning 0 16, ,2 11,6 % Overfladebehandling med Tarnac 0 173,4 raff. Tjære 16,4 129,6 Asfalttjære 0 44,5 alm. Tjære 91,4 21,6 Asfaltbitumen 1,3 52,5 Asfaltemulsion 0 153,3 109,1 6,5 % 574,9 25,6 % Alm. Makadam 691,8 510,2 Grusmakadam 304,0 224,0 Uden Belægning 40,9 41,2 1036,7 61,1 % 775,4 34,4 % 1694,6 100,0 % 2264,0 100,0 % Ved Fremkomsten af den første Tabel skrev Forfatteren af disse Linier i»ingeniøren«følgende med Henblik paa de nye metoder:»dette sidste Tal er kun en beskeden Begyndelse. Det Vej

17 Tal fremkommer de samlede Længder, som er opgivet i Tabellen, Den i Butiksgader saa yndede Asfalt Stampeasfalt sendt de fornødne Oplysninger, og ved at sammenlægge de enkelte gjort rundt om i Landets Byer. Hver enkelt Kommune har ind ven udarbejdet og udsendt til Belysning af det Arbejde, der er I hvert af de forløbne 10 Aar er denne statistiske Oversigt ble Gadebelagningernes Art i l3yerne nu er gjort.< eller Udviklingslinier, som er fulgt her i Landet. nem Aarene, idet det første Skridt til en statistisk Redegørelse for skal imidlertid blive interessant at følge Udviklingen frem igen 1933 DANSK VEJTIDSSKRIFT 221 med. I særlig Grad gælder det Asfalt paa gammel Brolægning, idet derne, efter at Støbeasfaltens Fremstilling er forbedret betydeligt. denne Metode er et godt og billigt Middel til at forskønne Ga noget tilbage, hvilket navnlig skyldes, at Færdselen i brolagt Gade medfører Støj og afstedkommer Rystelser i Husene. Brolagte Ga medregnes. Indbefattet den engelske Brolægning udgør disse Sten der dominerer alligevel i Byerne, især naar Chaussébrolægningen belægninger 29,6 pct. af den samlede Gadelængde i 1923 og 23 pct. i Chaussébrolægningen er i stadig Stigning, fordi den især yndet i KØbenhavn og Odense, den sidste især i Odense og Esbjerg. Begmakadam staar helt i Stampe. Tre Metoder, som ikke var kendt i 1923, har derimod vundet egner sig til den stærke Trafik paa Byernes Udfaldsveje. og som nok kan give Anledning til nogle Betragtninger over de nem. I Helsingør og NØrresundby findes ret lange Strækninger, men i de øvrige Byer er der kun korte Prøver, og sammenlagt ud gør de kun en i Forhold til de Øvrige Belægninger ringe Længde. de større Byer, men ogsaa i mange mindre, at man er kommen Støbeasfalt er gaaet frem til det dobbelte. Det er ikke alene i faltmakadam, Begmakadam og Tjærebeton. Den første er især finger, der egner sig til en nogenlunde stærk Trafik, saasom As pct. Det særlige Tjærepræparat, der kaldes Tarnac, var ikke frem- en relativ betydelig Udbredelse. Det gælder Asfaltbetonen og i endnu højere Grad Taplagsfyldningen. Begge disse Belægninger ikke til at skelne fra Stampeasfalten. Det samlede Tal, 260,2 km, en smuk, jævn Overflade, den første og den sidste endda næsten og ligeledes den tredie, Dammannbelægningen, udmærker sig ved udgør 11,6 pct. af hele Længden. Overfladebehandlingerne. Her er en Stigning fra 6,5 pct, til 25 Den almindelige Brolægning er ogsaa pan anden Maade gaaet Cementbetonen har endnu Vanskelighed ved at trænge igen 1\ Ian kan sige noget lignende om en Del af de øvrige Belæg Endnu større Tal finder vi dog i den Gruppe, der omhandler

18 kendt i 1923, vundet betydeligt Indpas, uden Tvivl i Grund af. Anvendelse. Derimod har Asfaltemulsion, der heller ikke var yndet i enkelte Byer, men har i det hele ikke vundet nogen større l)ræp1i aterfle.at blande en mindre Mængde Asfaltbitumen i Tjæ en ret stor Udbredelse, men synes ikke at kunne fortrænge Tjære Asfaltbitumen, der i 1923 lige var kommen i Handelen, har naaet ganske naturligt som mindre holdbar er gaaet betydeligt tilbage. ligeledes en stærk Fremgang, medens Anvendelse af raa Tjære re var ikke kendt i 1923; denne snakaldte Asfalttjære er meget me i 1923, men har nu Førstepladsen. Raffineret Tjære udviser sidste Tal er vel endnu stort og forstaas ikke umiddelbart, idet hver Henseende tilfredsstiller Tidens Behov og tager et passende Hensyn til Fremtiden. Kaster vi et Blik paa den samlede Længde, ser vi, at den er faldsveje med en Bredde paa 25 m, og at Hovedstaden har fore bringe Byernes Gader og Veje op paa et Udviklingstrin, der i en man overalt, selv i meget srnaa Byer, finder Gaderne enten brolagt taget Udvidelser til endnu større Bredder, forstaar man let, hvil Pengemidler, der bliver stillet til Byernes Raadighed til Gade- og med Sk ærve- eller Grustnakadam uden Overfladehehandling, er Pan dette sidste Omraade er der rundt om i Byerne, særlig i Der er ingen Tvivl om, at de kommende ti Aar, med de rigelige befærdede Sidegader, hvor fremmede sjældent kommer, og da Behandling. Naar man ser, at de større Byer kan fremvise Ud ken betydelig Lettelse disse Arbejder har skabt for Færdselen. Følge af Byernes Udvidelse og Vækst, men ogsaa for at tilfreds de større, udfoldet en omfattende Virksomhed, væsentligst som rører fra Amtsvejenes Overgang til kommunale Udfaldsveje, tilbage som fra 62 pct. til 34 pct. af den samlede Længde. Dette eller overtjæret. Men Tallet repræsenterer de afsides eller svagt der næppe Udsigt til, at Tallet i væsentlig Grad vil formindskes. forøget med 569,6 km eller 34 pct. Denne anselige Tilvækst hid stille den stadig stigende Gadetrafik. Ved Siden heraf er der over alt i Landet foretaget anselige Arbejder med Udvidelse af og Om i Længden af de ubehandlede Strækninger, der er gaaet saa meget l)li ate Vejes Overtagelse som offentlige og Anlæg af nye Gader og Veje. Resultatet af de ti Aars Fremskridt giver sig tydeligt til Kende saadanne Gader meget godt kan holdes i tilfredsstillende Stand profilering af de vigtigste Gader, men disse unddrager sig statistisk Vejarbejder, vil medføre yderligere Forbedringer og efterhaanden at den er særlig let at have med at gøre. DANSK Vl.JTIDSSKBIFT 1933

19 eller mindskes fornemmelser og føleri til fra Byplananlægningen i Danmark har i store træk udviklet sig Af Ingeniør, cand, polyt. V. Molling. BYPLANLÆGNING I DANMARK DANSK VEJTIDSSI{BIFT 223 vækkende i det tidsrum. l)er er ikke sket afgørende spring i udviklingen, hvorimod der dag for dag er foretaget forbedringer. nye, der fremkommer, det, som kan anvendes for danske forhold. den fordel, at vi kan nøjes med at bruge det gode af det meget (ler er heller ikke i dansk byplanlægning sket noget egentlig epoke I det følgende skal søges lja1vist en række af disse mange smaa eller de samme linier som i udlandet. Gennem de sidste aar har byplanlægningen gennem løbet en tydelig forandring fra forandringer. lovteknik som ingeniørteknik kunstarten arkitektur til teknik taget i vid forstand nemlig saavel den udvikling som finder sted i bebyggelserne. Stagnerer byerne lægning, men vokser bebvggelserne, øges interessen. San maa der muligheder. Selv i stagnerende bebyggelser kan der dog være trang nemlig ved udvidelserne disponeres, at (ler ikke skal forspildes først da har myndighederne tid til rolig velovervejet planlægning, at der bliver trang til andre hustyper o. I. disse omraader, er blot en tak bagefter, hvad der dog medfører planlæggeren vendt sig til mere haandgribelige værdier, pengeværdier og socialværdier. Vi følger godt med herhjemme paa ske ændringer i næringsvejene, ligesom boligvanerne kan medføre, byerne og de bymæssige bebyggelser, og det er jo her, at interessen til byplanlægning. I)er kan blive brug for sanering, og der kan været en voldsom indvandring til byerne og byernes forstæder, skydninger i befolkningens aldersfordeling. I perioden har der hppighed er fulgt al nedgang i dødelighed, san der er sket for for byplanlægning fortrinsvis er at finde. Nedgangen i fødsels turerne for landbruget har været ugunstige. lige tider med ringe byggevirksomhed, er planlægningsticler, for idet mulighederne for udvandring har været ringe og konjunk gaar de tilbage i folketal 10 aar er ikke noget langt tidsrum for byplanlægningen, og Trangen til byplananlægning staar iøvrigt i et vist forhold til Tiaaret har vist en rivende befolkningsudvikling for I den forbindelse maa det lige paapeges, at krisetider, vanske Befoikningsudvikling i rationalisme. Fra beskæftigelse med stemningsværdier har by trangen til byplan

20 ikke kan udarbejdes i huj og hast. Ved en byplan er der nemlig dommeligheder og naturskønheder, erhvervs- og trafikforhold m. m.), og det er den kyndige planlæggers vanskelige opgave at af Befoikningsudviklingen herhjemme har som sagt været inter de hundrede hensyn at tage (f. ex. højdeforholdene, kloakeriags med at expedere udstvknings- og byggesager hurtigt. Og roligt overlæg er yderst paakrævet i al byplanlægning, da en god byplan veje disse hensyn som ofte strider indbyrdes mod hinanden. mens myndighederne i de store byggeperioder har nok at gøre forhold, ej endomsforhold, udstykningsformer, stedets naturej en byggere en bbc. Og jo flere voxne, des flere er der til at kræve grundejernes i en aarrække gentagne profetier befolkningens sammensætning ikke er stationær, men at den er i færd med at skifte karakter. Der bliver flere voxne pr ind har faaet et bvggekrak, hænger dette i høj grad sammen med, at ikke trods I den forbindelse skal det omtales, at naar man endnu mindre Antal lejligheder opført pr indbyggere: hovedstaden 86 provinsbyer med mere end indbyggere end l laa den anden side tide til velovervejet planlægning samtidig bli benhavns-egnens kommuner (Taarnby, Gladsaxe, Herlev kommu ner er voxet til Ca. det dobbelte, Rødovre endog fra 1643 til 5836, indflydelse paa interessen for byplanlægning. I perioder, hvor heder foreligger der følgende tal for perioden der bygges meget, bliver trangen til planlægning stærkere, mens til Hovedstaden er vokset fra til En livlig virksomhed paa bolighyggeriets omraade har ogsaa er provinsbyernes indbyggerantal vokset fra februar Rent ud explosiv har udviklingen været i nogle af Kø Om byggevirksomheden i henseende til antal nyopførte lejlig essen for byplanlægning gunstig i det omhandlede tiaar. Saaledes til i november Samtidig er provinsbyernes forstæ der vokset fra Ca til og stationsbyerne fra Hvidovre fra 962 til 6523). ver knappere. 224 DANSK VEJTIDSSKRIFT 1933

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk

S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk Til Kerteminde Kommune att. Kent Stephensen Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Dato: 19.02.2008. Bemærkninger til planforslaget

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart Det tredje spor Nørre Aaby og Middelfart LILLE- BÆLT 1 Jyllandsvej AULBY MIDDELFART Bogensevej Bogensevej Staurbyvej 2 Langagervej Hovedvejen 3 Aulbyvej Aulbyvej sti Højagervej Timsgyden Hedegårdsvej Langgyden

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 Sag 68/2009 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Finn Bachmann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 9. april

Læs mere

BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP

BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP NOTAT AF 14. SEPTEMBER 2011 ANBEFALINGER TIL FORBEDRING AF TRAFIKFORHOLD I FIRKANTEN BELDRINGEVEJ, BOGENSEVEJ, STÆREHUSVEJ OG SØHUSVEJ

Læs mere

UDVIKLING AF VEJBELÆGNINGER MED MEGET STOR STØJDÆMPNING

UDVIKLING AF VEJBELÆGNINGER MED MEGET STOR STØJDÆMPNING UDVIKLING AF VEJBELÆGNINGER MED MEGET STOR STØJDÆMPNING HANS BENDTSEN, SENIORFORSKER, KOORDINATOR STØJ, VEJDIREKTORATET ERIK OLESEN, VEJDIREKTORATET HENRIK FRED LARSEN, VEJDIREKTORATET GILLES PIGASSE,

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej.

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 19. april 2013 12/06000-25 Søren Peter Kongsted spk@vd.dk 7244 3113 EKSPROPRIATION TIL ETABLERING AF CYKELSTI I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens

Læs mere

Byplanvedtægt 11. Vest for Hørsholm Hovedgade

Byplanvedtægt 11. Vest for Hørsholm Hovedgade Byplanvedtægt 11 Vest for Hørsholm Hovedgade HØRSHOLM KOMMUNE Partiel byplan 11 for området vest for Hørsholm Hovedgade Byplanvedtægt for området vest for Hørsholm Hovedgade. I medfør af lov om byplaner,

Læs mere

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri DI Den 8. juni 2009 jual Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri i 2009 1. Sammenfatning Følgende analyse belyser forskellene i byggesagsgebyrerne kommunerne imellem. Dette gøres ved, at opstille

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Partiel byplanvedtægt nr. 7 (tidligere Holmsland Kommune)

Partiel byplanvedtægt nr. 7 (tidligere Holmsland Kommune) Partiel byplanvedtægt nr. 7 (tidligere Holmsland Kommune) er d. 15.11.2011 blevet delvis aflyst. Det aflyste område er i stedet omfattet af: Lokalplan nr. 316 For et område til boligformål ved Minervavej,

Læs mere

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia Kildepakke industrialiseringen i Fredericia I denne kildepakke er et enkelt tema af industrialiseringen i Danmark belyst ved bryggeriernes udvikling i anden halvdel af det 19. århundrede. Her er der udvalgt

Læs mere

REGULATIV. for. udførelse af overkørsler. Hørsholm Kommune. Gældende fra 29. oktober 2007

REGULATIV. for. udførelse af overkørsler. Hørsholm Kommune. Gældende fra 29. oktober 2007 REGULATIV for udførelse af overkørsler i Hørsholm Kommune Gældende fra 29. oktober 2007 Indledning Under henvisning til lov om offentlige veje og lov om private fællesveje bestemmes herved, at overkørsler

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

BYPLANVEDTÆGT. PARTIEL nr: 16. for et område, KOMMUNE NYBORG

BYPLANVEDTÆGT. PARTIEL nr: 16. for et område, KOMMUNE NYBORG PARTIEL nr: 16 BYPLANVEDTÆGT for et område, vest for Delfinvej mellem Nyborg Fjord, Provst Hjortsvej, Gormsvej, Jernbanen, Knudshovedvej, Storebæltsvej og Motorvej A 1. august -1977 NYBORG KOMMUNE I medfør

Læs mere

LÆGGEVEJLEDNINGER - CHAUSSÉSTEN.

LÆGGEVEJLEDNINGER - CHAUSSÉSTEN. LÆGGEVEJLEDNINGER - CHAUSSÉSTEN. Belægningen anvendes i dag mest til parkeringspladser, torve, overkørsler, korte vejstrækninger i bykerner og private anlæg m.v. Brolægning af chaussésten laves med retvinklede,

Læs mere

00970.00. Afgørelser - Reg. nr.: 00970.00. Fredningen vedrører: Brosbøl Hede, Kongevej. Domme. Taksations kom miss ionen.

00970.00. Afgørelser - Reg. nr.: 00970.00. Fredningen vedrører: Brosbøl Hede, Kongevej. Domme. Taksations kom miss ionen. 00970.00 Afgørelser - Reg. nr.: 00970.00 Fredningen vedrører: Brosbøl Hede, Kongevej Domme Taksations kom miss ionen Naturklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet 21-04-1945 Kendelser Deklarationer

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Chr. Bjørn Petersen Ingeniør & entreprenør København Stockholm Hovedkontor: Grønningen 15

Chr. Bjørn Petersen Ingeniør & entreprenør København Stockholm Hovedkontor: Grønningen 15 Moderne Fyrtaarne i Danmark Chr. Bjørn Petersen Ingeniør & entreprenør København Stockholm Hovedkontor: Grønningen 15 MODERNE FYRTAARNE I DANMARK Medens Fyrtaarne i Almindelighed bygges paa land eller

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

i)ansk VEJTIDSSKRt FT

i)ansk VEJTIDSSKRt FT 1931. Nr. 4. Redaktion: Frederiksholnis Kaiial 1S, Ijo benliavii K Ekspedition: St. Kongeiisgada 132 1, Kjøbenhavn K. I - I KØBENHAVN K. FORENEDE TIDSSKRIFTERS FORLAG A/s 8. AARGANG Iletonvej uiltttrt

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

DANSK VEJTIDSSKRIFT. Nr 6 19. AARGANG. FORENEDE TIDSSKRIFTERS FORLAG Als KØBENHAVN K.

DANSK VEJTIDSSKRIFT. Nr 6 19. AARGANG. FORENEDE TIDSSKRIFTERS FORLAG Als KØBENHAVN K. 19. AARGANG FORENEDE TIDSSKRIFTERS FORLAG Als KØBENHAVN K. DANSK VEJTIDSSKRIFT Professor ved den polytekniske Læreanslall A. 11. Christensen (ansv.) REDAKTION: 4rntmand P. Chr. v. Stemann. i Kontorchef

Læs mere

Byplanvedtægt 12. Et område omkring Hørsholm Torv

Byplanvedtægt 12. Et område omkring Hørsholm Torv Byplanvedtægt 12 Et område omkring Hørsholm Torv HØRSHOLM KOMMUNE Partiel byplan nr. 12 for området omkring Hørsholm Torv I medfør al' byplanloven (lovbekendtgørelse nr. 160 af 9. maj 1962) fastsættes

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Del af 177a m.fl. Søgård Hovedgård Holmsland klit

Del af 177a m.fl. Søgård Hovedgård Holmsland klit Mtr. nr., ejerlav, sogn: (i København kvarter) eller (i at sønderjydsk Landsdele)bd, og bl..i tingbogen, art. nr., e/er/av, sogn. Gade og hus nr.: Stempel: kr. øre Del af 177a m.fl. Søgård Hovedgård Holmsland

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

01970.00. Afgørelser - Reg. nr.: 01970.00. Fredningen vedrører: Veksømose - Udsigt. Domme. Taksationskommissionen.

01970.00. Afgørelser - Reg. nr.: 01970.00. Fredningen vedrører: Veksømose - Udsigt. Domme. Taksationskommissionen. 01970.00 Afgørelser - Reg. nr.: 01970.00 Fredningen vedrører: Veksømose - Udsigt Domme Taksationskommissionen Naturklagenævnet Overfred ningsnævnet 28-01-1954 Fredningsnævnet 04-01-1953 Kendelser Deklarationer

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 15. februar 2013 12/13320 AFVISNING AF KLAGE OG VEJLEDNING OM DOBBELTKOTELETBEN Vejdirektoratet har behandlet din forespørgsel af 15. november 2012. Du har henvendt

Læs mere

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven www.børnogseksualitet.dk Bilag 1. Antal børnehaver i kommunerne I kolonne 1 er angivet alle de 98 kommuner i Danmark. I kolonne 2 er opgjort antal børnehaver i

Læs mere

uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg,

uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg, Uden Betaling. uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg, Gøre vitterligt: 3Sfter indgiven allerunderdanigst

Læs mere

Klage over påbud om fjernelse af træ ud for Bindeleddet 7, Knebel Afgørelse i genoptagelsessag

Klage over påbud om fjernelse af træ ud for Bindeleddet 7, Knebel Afgørelse i genoptagelsessag Dato 11. marts 2015 Sagsbehandler Julie Egholm Mail jue@vd.dk Telefon 7244 3135 Dokument 14/03405-40 Side 1/7 Klage over påbud om fjernelse af træ ud for Bindeleddet 7, Knebel Afgørelse i genoptagelsessag

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

GRUNDEJERLAUGET HOLTE AVLSGÅRD Kikhanebakken og Ørnebakken, 2840 Holte www.holteavlsgaard.dk 22-03-2013

GRUNDEJERLAUGET HOLTE AVLSGÅRD Kikhanebakken og Ørnebakken, 2840 Holte www.holteavlsgaard.dk 22-03-2013 Ekstraordinær generalforsamling tirsdag den 2. April 2013 kl. 19.30 i Mariehøjcentret lokale 3. Skal de 41 år gamle fortove renoveres samtidig med at der bliver lagt nyt asfalt på kørebanerne? Kom og hør,

Læs mere

Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner

Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner 22. maj 2014 Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner Danskernes friværdier i ejerboligerne er i øjeblikket på 1.022 mia. kroner. Friværdierne har overordnet set været i fremgang over det

Læs mere

BYPLANVEDTÆGT NR. 16

BYPLANVEDTÆGT NR. 16 Et byområde i Egebæk-Hviding BYPLANVEDTÆGT NR. 16 Ribe kommune Partiel "byplanvedtægt nr. 16 BYPLANVEDTÆGT H R. 16 for Et byområde i Egebæk Hviding I medfør af byplanloven (lovbekendtgørelse nr. 63 af

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

DANSK VJTIDSSKRIFT. Jens Villadsens Fabriker 15. AARGANG. FORENEDE TIDSSKRIFTERS FORLAG A/s KØBENHAVN V.

DANSK VJTIDSSKRIFT. Jens Villadsens Fabriker 15. AARGANG. FORENEDE TIDSSKRIFTERS FORLAG A/s KØBENHAVN V. DANSK VJTIDSSKRIFT Professor ved den joigtekniske Læreanstalt A. II. Christensen (ansv.). I?EDAKTIO: Amtmand P. Chr. v. Stemann. Kontorchef i Ministeriet for offentlige Arbejder S. Garde. April fledaktinn:

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Noget om arbejderbevægelsens historie

Noget om arbejderbevægelsens historie Noget om arbejderbevægelsens historie Lønarbejde Løn = prisen på varen arbejdskraft Lønarbejde Løn = prisen på varen arbejdskraft En fagforening er en sammenslutning af sælgere, med det formål at (forsøge

Læs mere

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER Beretning om TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER Afgivet af Civilstyrelsen i april - 1 - Reglerne Som led i implementeringen af reformen vedrørende blandt andet fri proces og retshjælp, der er vedtaget

Læs mere

Bør Kristendommen afskaffes

Bør Kristendommen afskaffes Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Byplanvedtægt A 10. Byplanvedtægt. for matr. nr. 19 bo Avedøre by og sogn i. Glostrup kommune. (Strandhaven II)

Byplanvedtægt A 10. Byplanvedtægt. for matr. nr. 19 bo Avedøre by og sogn i. Glostrup kommune. (Strandhaven II) Byplanvedtægt A 10 Byplanvedtægt for matr. nr. 19 bo Avedøre by og sogn i Glostrup kommune (Strandhaven ) Byplanvedtægt A 10 for matr. nr. 19 bo Avedøre by og sogn i Glostrup kommune (Strandhaven ) medfør

Læs mere

LOKALPLAN NR. 1015 FOR BOLIGO~OMRÅDET ((BISGÅRDSPARKEN)) I ODDER

LOKALPLAN NR. 1015 FOR BOLIGO~OMRÅDET ((BISGÅRDSPARKEN)) I ODDER ODDER KOMMUNE LOKALPLAN NR. 1015 FOR BOLIGO~OMRÅDET ((BISGÅRDSPARKEN)) I ODDER ODDER KOMMUNE LOKALPLAN NR. 1015 Lokalplan for boligområdet "Bisgårdsparken" i Odder Omslagskort trykt med Geodætisk Instituts

Læs mere

( / 5540 Ul1?r~1~.. 4866 PI~TIEL BYPLPINVEDTÆI~T NR 0 2 I ULLERSLEV KO~1MUNEO

( / 5540 Ul1?r~1~.. 4866 PI~TIEL BYPLPINVEDTÆI~T NR 0 2 I ULLERSLEV KO~1MUNEO 22.../ Ammelder: Ullrjev&où ( / 5540 Ul1?r1.. 4866 PITIEL BYPLPINVEDTÆIT NR 0 2 I ULLERSLEV KO1MUNEO 31. JUL 972 medfør af byplanloven (lovbekendtgørelse nr0 63 af 2o0 februar 197o) fastsættes følgende

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 6. august 2012 12/05626 BET. FOR VEJBELYS. Vejdirektoratet har behandlet din klage af 29. maj 2012 over Kommunens afgørelse af 22. maj 2012 vedrørende betaling

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

NCC Roads overfladebehandling. En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti. ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible

NCC Roads overfladebehandling. En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti. ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible NCC Roads overfladebehandling En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible Holdbare Alternative Flotte Velegnede til både små og store opgaver

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark.

HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark. HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark. Af Diplomingeniør Claus Thorup, Colas Danmark A/S, ct@colas.dk Egenskaberne for HøjModul asfalt er så forskellige fra traditionel asfalt at der

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Så gennemført kan det gøres med betonbelægninger!

Så gennemført kan det gøres med betonbelægninger! Så gennemført kan det gøres med betonbelægninger! Belægningsfraktionen, Dansk Beton Industriforening Viborg Politigård - et studie i design og anvendelse af betonbelægninger Viborgs nye politigård blev

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

Notat. Omhandlende Biokraft A/S. Udarbejdet den 21. juli 2008.

Notat. Omhandlende Biokraft A/S. Udarbejdet den 21. juli 2008. Notat Omhandlende Biokraft A/S Udarbejdet den 21. juli 2008. Indholdsfortegnelse Side Indledning 3 Notat fra BDO Kommunernes Revision 4-6 Anbefalinger 7-8 Bilag 9 2 Indledning Dette er notat er udarbejdet

Læs mere

DEN NYE PRIVATVEJSLOV SET UDEFRA

DEN NYE PRIVATVEJSLOV SET UDEFRA Horten Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf +45 3334 4000 Fax +45 3334 4001 J.nr. 152342 DEN NYE PRIVATVEJSLOV SET UDEFRA AF ANDERS VALENTINER-BRANTH OG HENRIK SAUER Folketinget har vedtaget en ny privatvejslov,

Læs mere

Det onde Liv og den gode Gud

Det onde Liv og den gode Gud En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

DANSK VEJTIDSSKRIFT. Nr. 4. 1936. STIFTAMTMAND N. TROLLE FRIIS. Fnrlt (i. Àtigust (mfl 6. epi emhev 1936. REDAKTiON:

DANSK VEJTIDSSKRIFT. Nr. 4. 1936. STIFTAMTMAND N. TROLLE FRIIS. Fnrlt (i. Àtigust (mfl 6. epi emhev 1936. REDAKTiON: 1936. Ekspedition: Vestre l3oulevard 4, KjØbenhavn V. Nr. 4. Redaktion: Amagerbrogade 4, Kjøbenhavn S. REDAKTiON: DANSK VEJTIDSSKRIFT Fnrlt (i. Àtigust (mfl 6. epi emhev 1936. Ekspeditionssekretar i Ministeriet

Læs mere

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 Q1 Dit barns alder Besvaret: 216 Sprunget over: 0 10 8 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 11,11% 24 12,04%

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 5. februar 2013 11/16848 EGENBETALING AF VEJBELYSNING I brev af 26. oktober 2011 har grundejerforeningen klaget over Kommunens afgørelse af 29. september 2011 om

Læs mere

Tilsyn med fortidsminder

Tilsyn med fortidsminder Tilsyn med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen overtager tilsynet med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen har det nationale ansvar for vores ca. 30.000 fortidsminder. nordjyllands historiske museet for thy

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 9. april 2010 09/07866 EKSPROPRIATION TIL OFFENTLIG VEJ Vejdirektoratet har behandlet en klage fra advokaten på vegne af K og N C T over Kommunens afgørelse af

Læs mere

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Adgang til Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem via www.virk.dk kræver følgende: Digital medarbejdersignatur, som fås fra kommunens lokale virk-administrator

Læs mere

Stempel: kr. øre D E K L A R A T I O N.

Stempel: kr. øre D E K L A R A T I O N. Fællesdeklaration tinglyst på matr. 4 e, 7 a, 7 æ, 8 a og 11 a, avnsø By, Føllenslev Sogn, Skippinge erred, olbæk Amt. Tinglyst 16-6-1970: Dokument om benyttelse, bebyggelse, hegn, veje, grundejerforening

Læs mere

Vejens Design. Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere

Vejens Design. Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere Vejens Design Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere Skagen Forventet trafikvækst 2007-2022 Hirtshals Hjørring Hanstholm Basis vækst Høj vækst Meget høj vækst Frederikshavn (15-30%) (30-45%) (Over

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Stor variation i de kommunale affaldsordninger

Stor variation i de kommunale affaldsordninger En ny organisering af affaldssektoren betyder, at der etableres en tilmeldeordning i kommunerne, hvor virksomhederne kan tilmelde sig, hvis de ønsker at bruge den kommunale genbrugsplads. Selvom kommunerne

Læs mere

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Denne side indeholder koncentrater af de forslagstekster, der jf. vedtægterne skal

Læs mere

Vejledning om hegn og hegnssyn.

Vejledning om hegn og hegnssyn. Hegnsynet for Egedal Kommune Hegnsynssekretariatet Rådhustorvet 2 3660 Stenløse Tlf.: 72 59 72 66 e-post: hegnssyn@egekom.dk Revideret den. 15. marts 2013 Vejledning om hegn og hegnssyn. Her kan du læse

Læs mere

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift Notat Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi og Planlægning Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 11.08.2015 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Muligheder og

Læs mere

Ubundne vejmaterialer nye regler og standarder Af afdelingschef, civilingeniør Flemming Berg Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, fb@vd.

Ubundne vejmaterialer nye regler og standarder Af afdelingschef, civilingeniør Flemming Berg Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, fb@vd. Ubundne vejmaterialer nye regler og standarder Af afdelingschef, civilingeniør Flemming Berg Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, fb@vd.dk Som EU-medlem er Danmark forpligtet til at følge europæiske spilleregler

Læs mere

Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009.

Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009. Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009. En gang i 1917 startede der en influenzalignende epidemi

Læs mere

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder.

Læs mere

Vejdirektoratet har behandlet jeres klage af 5. februar 2012 over kommunen.

Vejdirektoratet har behandlet jeres klage af 5. februar 2012 over kommunen. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 5. juli 2012 12/04174 Vejdirektoratet har behandlet jeres klage af 5. februar 2012 over kommunen. I har klaget over kommunens behandling af sagen vedrørende istandsættelsen

Læs mere

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Ny kredsstruktur. Arbejdsopgaver

Ny kredsstruktur. Arbejdsopgaver - dele - hjælp - møder - medlemshvervning - arrangere - deltage - oprette F JAfd. J.nr. KOP til Aarhus den 23. september 2013 Forslag til Repræsentantskabsmødet &-9. november 2013 Fremsat af Hovedbestyrelsen

Læs mere

HADEBSLEV KOMMUNE. ^Byplanvedtægt nr. 14 \ for et område øst for Starup,

HADEBSLEV KOMMUNE. ^Byplanvedtægt nr. 14 \ for et område øst for Starup, HADEBSLEV KOMMUNE ^Byplanvedtægt nr. 14 \ for et område øst for Starup, HADERSLEV KOMMUNE PARTIEL BYPLANVEDTÆGT NR/14. Byplanvedtægt nr. 14 for et område øst for Starup«I medfør af byplanloven ( lovbekendtgørelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 Typer og placeringer af chikaner 2 Forslag til ændringer 3 Plan og økonomi for udskiftning

Indholdsfortegnelse. 1 Typer og placeringer af chikaner 2 Forslag til ændringer 3 Plan og økonomi for udskiftning Grundejerforeningen Nørvang Vurdering af Stillevejsforanstaltninger COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Typer og placeringer

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovforslag nr. L 88 Folketinget 2010-11 Fremsat den 1. december 2010 af ministeren for ligestilling (Hans Christian Schmidt, fg.) Forslag til Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd (Ophævelse

Læs mere

NYHED S BREV. Folketallets bevægelser i Odense Kommune i 2003. Nr. 1 marts 2004

NYHED S BREV. Folketallets bevægelser i Odense Kommune i 2003. Nr. 1 marts 2004 NYHED S BREV Odense Kommune Borgmesterforvaltningen Erhvervs- og Planlægningskontoret Resume Pr. 1.1. 24 var der over 5. indbyggere i Odense Kommune Folketallets bevægelser i Odense Kommune i 2. Nr. 1

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 22. februar 2012

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 22. februar 2012 UDSKRIFT AF HØJESTERETS DOMBOG HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 22. februar 2012 Sag 104/2010 (1. afdeling) A/S Roskilde og Omegns Fællesbageri (advokat Jens Ahrendt) mod Aktieselskabet Arbejdernes Landsbank

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 10.5.2012 2012/2037(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om gennemførelsen af direktiv 2008/48/EF om forbrugerkreditaftaler (2012/2037(INI))

Læs mere

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter LOKALPLAN 81 Pileparken ll Mørkhøj kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1992 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der gennemføres

Læs mere

HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED MILJØGODKENDELSE

HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED MILJØGODKENDELSE KØBENHAVN. AARHUS. LONDON. BRUXELLES ADVOKATFIRMA RÅDHUSPLADSEN 3 DK-8000 AARHUS C TEL. +45 70 12 12 11 FAX. +45 70 12 14 11 HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED

Læs mere