i)ansk VEJTIDSSKRIFT Ved Dansk Vejtidsskrifts 1O-Aars Jubilæum. Nr AARGANG FORENEDE TIDSSKRIFTERS FORLAG A/ KØBENHAVN V

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "i)ansk VEJTIDSSKRIFT Ved Dansk Vejtidsskrifts 1O-Aars Jubilæum. Nr. 4. 1933. 10. AARGANG FORENEDE TIDSSKRIFTERS FORLAG A/ KØBENHAVN V"

Transkript

1 i Ekspeditionssekretær I Ministeriet for offentlige Arbejder II. Wahi. Ekspedition: Vestre Boulevard 2 A, Kjobenliavn V. Nr. 4. Itedaktion: Niels Brocksgade 6. Kjøbenhavn V. b Ved Dansk Vejtidsskrifts 1O-Aars Jubilæum. KØBENHAVN V FORENEDE TIDSSKRIFTERS FORLAG A/ 10. AARGANG Ullwqniiui af Vil1a(1e1ls Slaalsluqqeuxfalt >Sta1iTa i Sommeren REI)AKTION:.i Kontorchef i Socialministeriet P. Chr. v. Stemann. Professor ved den polytekniske LæreanstaU A. R. Christensen. i)ansk VEJTIDSSKRIFT

2 - - 0 i AKTIESELSKABET TAGPAPFABRIKKEN PHØNIX VEJAFDELINGEN Vejen (Fabriker): Telf. i & 222. Sfatsfelf 1. Telegr=Adr. Phonix. København: Vestergade 10. Tlf. C. 2150, I rivat: Godthaab Odence (Fabrik): Telf (Fyens Veimaterialefabrik. A. S.) Frederikssund (Fabrik): Telf Telegr.=Adr.: Davema. (Dansk l ejmaferialefabrik) Aalboig: (irø n n ega a rd F. Telefon 100. ii. i. J S IIOl)I () Koniii tliu I(IIwgning al Phønix $laalslagger Mexas Phønix Vejtjære Phønix Bitumen Tjære

3 4 DIREKTØR FOR FORENEDE DANSKE MOTOREJERE S. KYHL MEDSTIFTER AF DANSK VEJTIDSSKRIFT Professor ved den polytekniske Læreanstalt A. 11. Christensen. REDAKTION: ) Kontorchef i Socialmtnisteriej P. Chr. v. Stewann. I Ekspeditionssekretær i Ministeriet for offentlige Arbejder II. Wahi. DANSK VEJTIDSSKRIFT Ekspedition: Vestre Boulevard 2 A, Kjøbenhavn V Nr. 4. Redaktion: Niels Brocksgade 6, Kjøbenhavn V.

4 Ideen til»dansk Vejtidsskriftc opstod under den internatio I 0-Aars Afsnit. ved et JubiLæum, idet Tidsskriftets 10. Aargang hermed afsluttes, Med Udsendelsen al dette Hæfte staar»dansk VejtidsskrjftK< og dette Hæftes Indhold er ogsna præget af Afslutningen af et 10. AABGANG VED AFSLUTNINGEN AF DANSK VEJTIDSSKRIFTS Tanken var i et Tidsskrift at give Ministeriernes og Domsto nale Vejkongres i Sevilla i 1923 under et MØde mellem de rior diske Deltagere indbyrdes. jo i første Linie blandt de kommunale Opgaver. lenes principielle Afgørelser og at behandle de Spørgsmaal, som Dagen og netop - Irembycier paa Vejspørgsmaalets og det er da naturligt, at Lejligheden her benyttes til at udtale en En særlig Tak skal dernæst rettes til OvervejinspektØren, Sta Opgaver, og ved hvis betydningsfulde Bistand paa forskellig Maade riod e. tilgængeligt for og interesserede i første Linie Medlemmerne af tens og Kommunernes Ingeniører, de kommunale og faglige Orga gælder ikke mindst ogsaa den store Læsekreds saavel indenfor»dansk Vejtidsskrift< gaar nu ind i den næste 10-aarige Pe sit til at opnaa den rette Løsning af de Spørgsmaal, som til en vilje og Forstaaelse, som Tidsskriftet har nydt, stadig maa be vares og udvikles. Redaktionen. ejere, som stadig har vist den største Forstaaelse af Tidsskriftets lige Arbejder, der stadig har vist Tidsskriftet den største Forstaa Men her maa en særlig Tak rettes til»forenede danske Motor har nydt i de forløbne 10 Aar. Færdselens Omraade, og at gøre det i en saadan Form, at det blev tidsskrift< har haft sin Betydning i den nævnte Henseende. Og Tak for den store Bistand, Interesse og Velvilje, som Tidsskriftet Kommunalbestyrelserne Landet over. Thi disse Spørgsmaal staar Fra forskellig Side foreligger der Udtalelser om, at»dansk Vej nisationer og betydende Enkeltmænd i Ind- og Udland, som i den Starten af Tidsskriftet lettedes meget. hver Tid rejser sig om Veje og Færdsel, og at den Interesse, Vel Vejen else og Interesse. - forløbne Tid har bistaaet Tidsskriftet med Raad og Daad, og dette som udenfor Danmarks Grænser. Det er Redaktionens Haab, at Tidsskriftet stadig maa bidrage FØrst og fremmest skal Takken gælde Ministeriet for offent 208 DANSK VEJTIDSSKRIFT 1933

5 ning, var almindelig Tiaaret betegner indenfor dansk Vejvæsen en Periode, Af AmtsvcjinspektØr S. Ellert. AMTERNES VEJVÆSEN GENNEM AARENE toder til Landevejsbelægning 1933 DANSK VEJTIDSSKRIFT 209 med Industrien og gennem en Række Forsøg naaet san vidt i 1923 nemprøvede Metoder at bringe i Forslag til Kørebanernes Belæg og de nærmest følgende Aar, at der var en Række forskellige gen virkende hertil. Først og fremmest blev den nødvendige Kapital stillet til Amternes Raadighed gennem en særlig Lovgivning, der ning, saaledes: bl. a. var begrundet i at Erhvervslivets udstrakte Anvendelse at end oplevet nogensinde før. Forskellige Aarsager har været med hvor der utvivlsomt er foregaaet en større og hurtigere Udvikling Tjære og Emulsioner, Cement-, Asfalt- og Tjærebeton, og nye Me vikles. Naar hertil føjes, at Amterne var godt forsynet med For Landevejenes Vedkommende belyses Udviklingen særdeles træffende ved at studere Overvejinspektørens Indberetninger om Veje af (le forskellige Klasser, der kun manglede det øverste Slid toder kom stadig til gennem Tiaaret, som det senere skal ud Organisation, der uden større Omsvøb i ivrig Kappestrid samtidig lag for at være i Orden, at Vejvæsenet havde en decentraliseret arbejde, er det forklarligt, at der skete en san stærk og hurtig Ud og Arbejdere, der gennem Anrene var trænet i Økonomisk Vej tog fat paa Arbejdet paa mange Steder med en Stab af Ingeniører vikling omfattende samtlige Veje i Danmark. er forsynet med Trykspreder, trækkes og betjenes ved Haandkraft. Kørebanernes Tilstand pr. 1. April 1923 og de tilsvarende for Aarene op til 1. April 1933, der findes anført i hosstaaende Skema. Som man ser, ligger den stærkeste Udvikling pan de overfladebehandlede Kørehaners Omraade, idet Antallet af Kilometer be i Topfyldning er medregnet som en Art Overfladehehandling. handlet pan denne Maade er vokset fra 295 km i 1923 til 5350 km Forbedring. I 1923 anvendes navnlig smaa Maskiner (180 1), der selve Metoden er gennem Tiaaret undergaaet en stor Udvikling og Medens man endvidere tidligere kun kendte ganske faa Me MotorkøretØjet gjorde Vejarbejde langt mere produktivt end forhen. Overfladebehandling, varieret pan mange Maader med Asfalt, Det er dog ikke blot Antallet af Kilometer, der er vokset, men Vej teknikerne efter Krigsaarene ved et Samarbejde Makadam og Brolæg

6 < L L3.. ID L) Bornholm km km km km km km km km km Amtsr iaclskreds :1 d tctc tc OVERSIGT OVER LANDEVEJ ENES KØREBANEBEFÆSTELSE DEN,,,, ,,,, ,,,, , ,,,, ,, ,,,, ,,,, ,, ,,,,,, ,, Danmarkpr. / Sønderborg g) Ringkøbing Viborg Vejle Hjørring Skanderborg Thisted , Assens Ribe Maribo Odense Aahenra i Præstø Tønder Holbæk l Svendborg Aarhus Frederiksborg b) Roskilde Sorø ll.968e) Aalborg pr. 1/ København Randers Haderslev DANSK VEJTIDSSKRIFT 1933

7 f Længde af: seje gader Landevejs- Ialt Vedtegning. Lande RIL 1933 LÆNGDEN AF LANDEVEJE OG LANDEVEJSGADER 1933 DANSK VEJTIDSSKRIFT 211 g c) Topias I olsi kadam , I ! L Over [ brokegning , , rn km km km km km km km 25.l92i $ d) Heraf37rnTræ- 138, o d) Heraf km Emulsionsbeton : Emulsions d) b) Heraf 460 m beton c) HeriKronprins m Frederiks Bro e) Fleraf 140 m og ) Tjæremakadam l.753, i i , fy1dni ng ) Tjære I , a) Emulsionsma Træbrolægning

8 Fugtigt Vejr lægger Hindringer i Vejen for UdfØrelsen af Be handlingen og Reparationer kan kun foretages om Sommeren, naar Øre for hver Behandling. for tidligere behandlet Vej. Prisen er henhoisvis Øre og (1: 40). Dagsarbejdet er m2 for raa Vej og rn2 tjæring finder først Sted i eller 2 Aar efter at Makadamen er lagt, forstaaet Økonomi i Reglen af alm. groft Grus. Den første Over ved Haariden. Dækmaterialet er af Bekostningshensyn en mis Renfejning af Vejene og UdstrØning af Dækmaterialet sker ogsaa hvorfor denne er ujævn og Vejbanens Oprunding er alt for stor efter Overfladens Præparering finder Sted samtidig med at Maka damen lægges kun hvert andet Aar for de fleste Strækningers Vedkommende. med Reparationer og Nvanlæg. Man anvender nu en Metode, hvor UdstrØning af Dækmaterialet sker ved Maskinkraft, og samtidig Øre pr. rn2 tidligere behandlet Vej, og Behandlingen gentages nu større Maskiner (indtil ), der trækkes med Maskinkraft Dagsarbejdet kan stige indtil 18 20,000 ru2. Prisen er (rfraktorer) eller ogsaa benyttes Tankautomobiler. Fejning og den saakaldte Topfyldning. herved bliver Vejvæsenet i Stand til at arbejde i fugtige Perioder virkes efter danske Normer, udarbejdet pan Grundlag af de en til Landevejene, stiller sig efter indsamlede Oplysninger for Aarene henholdsvis saaledes: at det gælder om at have et stabilt Lag i Overfladen, saaledes at denne ikke forskydes og faar Tilbøjelighed til BØlgedannelse un der Færdsien. Samtidig med Topfyldning anvendes en betydelig i Tons nf Emulsion, Tjære med eller uden Asfalt og ren Asfalt er afløst af Smaaskærver eller vaskede Natursten. Man har lært, gelske, og der tilsættes som Regel pct. Asfalt. Forbruget fie Aar bringes Asfaltemulsionerne pan Markedet i Danmark og ke værdifulde Erfaringer med hjem, der hurtig sætter Frugt. Sam til England, for at studere Overfladebehandling og bringer en Ræk Der anvendes nu ikke længere alm. Grus til Afdækning, men dette I 1925 foretager Landets AnitsvejinspektØrer en samlet Rejse Vejret er varmt og tørt er Udviklingen naaet saa vidt, at der anvendes betydelig nedtromles dette, idet Grussprederen er monteret pan Tromleh jul. mindre Oprunding (1: 60 eller 1: 80). Den benyttede Tjære til 212 DANSK VEJTIDSSKRIFT 1933

9 Asfaltemulsionen anvendes til Topfyldning, i de færreste Til Overfladebehandlingens gode Økonomi selv for stærkere be (4 6 min) med Emulsion, og da det er Stenmaterialet, som for fælde til efterfølgende Overfladebehandlinger. Disse udføres som 1933 DANSK VEJTIDSSKRIFT 213 Ved de gentagne Behandlinger har man opnaaet at faa dannet en»tynd Belægning< af Asfalt eller Tjærebeton med en Tyk Laget er dannet ved først at ucilægge Bindematerialet og derefter kelse af indtil 10 mm ovenpaa alm. Makadam eller Topfyldning. Knusning sker der en Deformation af Vejbanens Øverste Lag, som ling er det muligt at anvende Stenmateriale med større KornstØr varm Behandling med Asfalt eller Tjære. Ved den varme Behand relse (6 12 rum eller mm) end ved den kolde Behanclling er til Skade for Vejens vedvarende Jævnhed. Endvidere er man faaet en stabil BLanding af stort og smaat Materiale. Ved denne en stor Del bestemmer Overfladens Slidfasthed, har den varme Herved knuses en Del al (le større Smaaskærver, indtil man har tynde Belægninger efter et andet Princip, hvorefter Stenmateriale belægning, Bitu-Kalk og forskellige Arter Emulsionsbeton (Goudex, ikke altid Herre over, at Mængden af Bindstof overalt er den samrue i Vejens Overflade. Behandling større Varighed end den kolde. Stenmaterialet og lade Færdslen arbejde Materialerne sammen. for fundet udstrakt Anvendelse i saa godt som alle Danmarks Amter. færdede Landeveje er fastslaaet i disse Aar, og Metoden har der og Bindstof blandes sammen forinden Udlægning. Herved er man i den ideale Sammensætning, : den Sammensætning, som ellers at Procenten af Bindemidlet bliver ensartet overalt i Laget. Naar Knusning under Færdslens Tryk, og endvidere kan man sørge for, Stand til at anvende Stenmateriale, der fra Begyndelsen af har dette er udlagt og færdigtromlet, sker der saa kun en Eftcrkompri senere opnaas i Vejen, naar Materialet har stabiliseret sig efter pan et Underlag af Topfyldning eller Tjærebeton som Afløsning af mering under Færdslen. Disse tynde Belægninger anvendes oven pr. m2 vil en Varighed af Aar give samme Økonomi som de hidtil brugte Overfladebehandlinger. Med en Pris af 1 2 Kr aarlige Overfladebehandlinger. Igennem Stationsbyer og undgaa Ulempen ved de gentagne Behandlinger med de varme fly Staalslaggeasfalter, Dammannasfalt, Koral-Kalk, Carpave, Resa Strækninger med tættere Bebyggelse er det en særlig Fordel at dende Stoffer. I (le senere Aar er man derfor kommen ind paa at anvende Som saadanne tynde Belægninger har Asfaltbeton, StØbeasfalt,

10 tikler i Dansk Vejtidsskrift 1932, S. 191 og 1933, S. 48 og 122). naar Færdsiens Polering af Overfladen bliver fremtrædende. Dette halvpermanente og deres Varighed anslaas i Øjeblikket til 5 15 henvendt pan, naar det drejer sig om Landeveje med større Trafik. Samtlige ovennævnte tynde Belægninger maa betegnes som er mindre saavel straks efter at Laget er lagt og navnlig senere. er et Forhold man vedblivende maa have Opmærksomheden har disse tynde Belægninger den Mangel, at Ruheden af KØrebanen I Sammenligning med de alm. aarlige Overfladebehandlinger Icoheton) fundet Udbredelse i de seneste Aar (jvf, bl. a. Ar at afslutte Arbejdet med en saadan Overfladehehandling, og derved opnaas for en Merudgift pr. m2 af Øre at faa en Belægning, der kan betegnes som hørende til de permanente (9 10 Kr. pr. forhaandenværende stærke Udvikling af Trafikspørgsmaalet. stor Oprunding, er det ved ældre Brolægningers Behandling nød Størrelse som Chaussésten brosten. Det kræves imidlertid i de fleste Tilfælde, at der foretages forhindre Vandets Nedtrængen og Grusets Opsugning. vendelse af Emulsion og Smaaskærver til Fugerne, for derved at Sigt for den overvejende Del af Landeveje, under Hensyn til den Makadam, bande ved at gennemføre Arbejdet pan en rationel Maade og ved at præservere Overfladen ved Bindemidler, er man ogsan i de senere Aar begyndt at forbedre Cliaussébrolægning ved An Da Chaussébrolægning i de fleste Tilfælde erlagt med alt for til m 2) Der er endvidere pan Skovvæsenets Foranledning gjort Forsøg vendigt at omlægge Stenene, men ved nye Anlæg har man prøvet i de fleste Amter for klog Økonomi ikke at disponere pan for langt Aar. Det forventes, at denne Beregning holder Stik, og det anses Ligesom man i denne Periode er slaaet ind pan at forbedre alm. med at benytte Træ kløvet Belægning i Stedet for Chaussé Bøgeknippel i 8 10 cm Højde af at være Tilfældet ved Forsøget i Holbæk Amt (1930), hvor Træet længe en Imprægnering kan bevare Træet, kan der endnu ikke da Prisen i Forvejen ligger omkring 4 Kr. pr. m2 excl. Underlag, siges noget bestemt om, men givet er det, at denne Imprægnering Skovveje og pan skyggefulde Steder, hvor Fugtigheden er mere ikke var imprægneret, og hvor der nu 3 Aar efter findes en Del Klodser med udpræget Angreb af Raaddenskab i Overfladen. Hvor Skovvæsenets Side. Muligvis holder Træbelægningen sig bedre pan Træet ellers vil raadne efter fan Aars Forløb. Dette har vist sig trænge igennem, trods det ihærdige Arbejde, der er udfoldet fra en lmprægnering af Blokkene med Kreosotolie eller Cuprinol, da vil fordyre Prisen pan Træbelægning med Øre pr. m2, og vil man forstaa, at denne Belægning har Vanskelighed ved at 214 DANSK VEJTIDSSKRIFT 1933

11 Sammenlignet med Topfyldning bliver Cementbeton ved nye saavel naar Banen er gennemtør, som naar den er vaad af Regn. I)rolægning ud i Henseende til Pris. Hovedveje ovenpaa gammel Makadam, samt til større Vejforlæg ges op helt fra Bunden. I (le sidste Aar er den anvendt im enkelte (les navnlig, at denne Belægning, der i sig selv forener Bærelag og søgsrækker, der blev udført forskellige Steder i Dette ski- Cenientbeton har ikke fundet større Anvendelse udover de For ver slimet. Slidlag, navnlig egner sig for nye Vejanlæg, hvor Vejen skal byg konstant!. Belægningen med rfl.æ har ogsan vist sig at blive glat, 19:33 DANSK VEJTIDSSKBIFT 215 samlet sig om at forbedre Kørebanens Belægning. Bredden var til at begynde med kun 4-5 Meter (senere 6 Meter), da Opgaven var ved den ringe aarlige Vedligeholdelse over et længere Aaremaal, og Vejtinlæg 2-3 Kr. dyrere pr. m2, men denne Prisforskel udlignes som et yderligere Plus haves Cementbetonens gode Egenskaber: end 1/5 mm pr. Aar. I si(lste Tilfælde fordi der er en Tilbøjelighed til at Overfladen bli Benzin og Gummi angaar. Anganende Slid paa selve Betonen, kan og som i de første Aar havde en Del Trafik med Hestekøretøjer, lys, ren og ru, samt ens i alt Slags Vejr og billig at køre paa, hvad oplyses, at Slidmaalinger paa en Strækning, som blev anlagt i 1924 videre igennem, men de nærmest kommende Aar vil formentlig bringe en Forandring heri. Om Cvklestiens Anbringelse i selve den at skaffe de størst mulige Længder af Landeveje i farhar Stand udviser, at der i de forløbne Aar har været et Slid, som er mindre og at holde dem vedlige, men der er ogsaa ved Siden heraf sat et Arbejde incl pan at forbedre Vejenes Plan og Profil. ninger og Anlæg af helt nye Veje, hvor den ganske slaar Chauss& drejet sig om, hvorledes Cyklestier skulde in(lflettes i de hestaaende ved Amtsvejinspek tørforeningens aarlige MØder, særlig har det mange Cyklestier, hvad der for en stor Del skyldes, at Hovedvejene Anlæg. Pan Foreningens Initiativ har (ler været foretaget Studierejser til Holland og Tyskland, u(lclukkende for at studere, hvor vide Cyklisterne henvist til særlige Baner, maa (let kunne forsvares ledes man der har ordnet sig. Særlig Holland er kendt for sine at nndgaa en Cykleskat indtil videre og at anvende Motorskatten til Anlæg af Cvklestier. Disse koster en Del Penge, og derfor er det administreres af Staten, og at denne har indført en Cykleskat. kun i Nærheden af de større Byer, at saadanne Anlæg findes i større Udstrækning. Pan det aabne Land er de endnu ikke trængt Som det var at vente, har Arbejdet i de forløbne Aar særlig Siden 1923 har Tværprofilets Udnyttelse staaet i Dagsordenen I Betragtning af den store Fordel det er for de motorkørende at

12 fyldning adskilt fra Motorbanen ( 6 m bred) ved Kantsten eller to Meninger, som gør sig gældende. Man skelner her mellem op højet Sti og Sti i Flugt med KØrebanen. I første Tilfælde er Stien (1,5 2,0 m bred) anlagt 8 10 cm over Kørebanen paa en Op Vejens Tværprofil, hvor dette i Forvejen er bredt nok, er der særlig Ordning, hvor der er en Sti i Flugt med KØrebanen og adskilt fra I Aabenraa Amt har man paa en længere Strækning prøvet en bred) afmærket ved malede Striber, nedsænkede hvide Sten, sanledes at der bliver 1,5 2,0 m ved hver Side. Græsrabat; i andet Tilfælde ligger den i Flugt med Kørebanen (6,0 m denne ved Græskant og Stensætning. Herved lettes Vandaflednin langs en malet Stribe. I alle Tilfælde maa Stiens Overflade være nøjes med en lettere Befæstelse end den Sti, der ligger i KØrebanen men til Gengæld kommer de lettere ind og ud pan den, der er i for at lokke Cyklisterne til at bruge den. Det hævdes fra nogen motorkørende at have en 9 Meter bred Kørebane til Raadighed i enkelte paakommencle Tilfælde. Pan hosstaaende Billede vises en Enkelte Steder i Nærheden af Badesteder, Havnebyer er anlagt Vanskeligheden bliver her at faa Cyklisterne til at benytte Stien skæringer, Sving, Sidevejes Indmundinger og UdkØrsler fra Ejen ning paa Cyklestierne har man de senere Aar anvendt lignende skaffe den nødvendige Oversigt ved Skæringer eller Indmundinger tydning, om man i 11 af den reviderede Færdselslov 1932 var kommen ind pan at forlange en særlig Afmærkning i Marken for gennemgaaende Veje, saaledes at de motorkørende kunde være tynde Belægninger som til Kørebanen, afpasset efter Forholdene, Bredde, at der bliver Plads til Cykling i begge Retninger). domme er der sket mange Forbedringer, selv om der stadig er et for en rimelig Bekostning. Det vilde derfor have været af stor Be en god Støtte for Vejvæsenet. Det er imidlertid ofte vanskeligt at og andet at rette. Færdselsloven af 1923 har i saa Henseende været Med Hensyn til at skaffe forbedrede Færdselsforhold ved Vej i begge Retninger, da Færdselsloven ikke fordrer dette ( 23). f. Eks. Bitu Kalk, Dammannasfalt, Stahias. Cementfliser eller Ce lig males op hvert Aar, men første Aar er det dyreste. Til Belæg 9 ni bred Kørebane med Cyklestriber i 6 Meters Afstand. Striberne Side, at Cvklisterne føler sig mere trygge pan den ophøjede Sti, mindst lige san god og helst bedre end Overfladen pan KØrebanen, Flugt med Kørebanen, og (let maa siges at være en Fordel for de koster 12 Qre pr. lb. m incl. Maling og Arbejde, og de maa forment mentbeton er ogsaa anvendt. gen, der ellers fordyrer den ophøjede Sti. Denne kan til Gengæld en bred Cyklesti uden for Vejens Planum i den ene Side (san stor 216 DANSK VEJTIDSSKRIFT 1933

13 sten til de I Et stort Skridt til Forbedring af Færdselsforholdene er gjort (jvnfr. Færdselsafmærkning pan Vejene i LJ. 5. A.). klar over, hvilke Veje der var anset for at være mere befærdede 1933 DANSK VEJTIDSSKRIFT 217 samme Afstand overalt, og giver i særlige Tilfælde Dispensation, eller betaler Erstatning bestemt ved Taxation. Her er et af de har valgt at reducere Afstanden gennem Landsbyer og tættere Be alt eftersom den ligger i det ene eller andet Amt. Nogle Amter byggelser, for derved at undgaa Erstatninger, andre fastholder den Punkter, hvor et Direktiv fra Staten vilde være af Betydning. I fremskaffe ensartede Typer for \Tejvisere og Bynavneskilte, samt pan at indføre en ny Art Kilometersten 1928 paabegyndte AmtsvejinspektØrforeningen Arbejdet pan at skulde saa kun tjene til Brug for Vejadministrationen. skelligt Landet over, og det maa siges at være uheldigt, at den samme gennemgaaende Hovedvej har forskellige Byggelinieafstande Dog har det vist sig, at Lovens Bestemmelser praktiseres meget for passende Afstand fra Landevejene (12 el. 17,5 m fra Vejmidte). i de fleste Amter samtidig med Landevejenes Opmaaling og Kortlægning. Herved har man opnaaet at holde fremtidig Bebyggelse i med Byggelinieloven af 28. Novbr. 1928, der er bragt til UdfØrelse Landevej Elverdam Holbæk. Goudex med hvide Lwngdestriber. Vejledning for Færdsien. De nuværende Kilornetersten saakaldte Afstands

14 Fællesskab med Motorklubberne i et Forslag, der blev lagt til Grund Indsendelse udløber d. 1. Novbr nu u(lskrevet i Samrand med Arkitektforeningen, og Fristen for om en StØtte pan 5000 Kr. Konkurrencen er som bekendt for en Konkurrence, hvortil Min;teriet for offentlige Arbejder gav gaar tid fra, at denne Foranstaltning for alle Amters Vedkommende navneskilte resulterede AintsvejinspektØrforeningens Arbejde i (en km) forventes panhegyndt i nærmeste Fremtid, idet man Anbringelse af Afstand ssten pan nærmere betegnede Landeveje anses for at være meget betimelig. VedrØrende Vejvisere og By en stor Andel i, at Udviklingen paa Vejenes Omraade er ført san Paa adskillige Omraader ved rørende tek niske Vej spørgsmaal, rationelle Forsøg, Undersøgelse af Materialer m. v., har Amternes nedsat af Dansk 1ngenirforening i 1921 og senere den 15Januar Dansk Vejlaboratoriuni, der arbejder i Tilknytning til Vejkomi Dansk Vejtidsskrift, som i Aar holder 10-Aars Jubilæum, og senteret ved Vejkomiteen og Vejlaboratoriet. som alle Organisationer og Institutioner, der her i Landet beskæf teen, har ligeledes udsendt en Række Skrifter (8) om sin Virksom Det maa derfor synes naturligt, om Ministeriet for offentlige af teknisk Sagkundskab og praktisk Erfaring, som findes repræ for offentlige Arbejder, der er repræsenteret ved Overvejinspektø ren (Formand), Polyteknisk Læreanstalt, Dansk Ingeniørforening. tiger sig med vejtekniske SpØrgsmaal, saaledes findes Ministeriet Motorklubberne, Stads- & HavneingeniØrforeningen, Entreprenørforeningen og AmtsvejinspektØrforeiiingen. tingelser for Levering af Tjære, Asfalt og Ernulsioner, Overfladebehandling, Anlæg og Vedligeholdelse af Biveje m. v. Arbejder fremtidig i større Grad end hidtil benyttede sig af det Fond Glostrup. Laboratoriet er i stadig Udvikling og benyttes i stigende Udviklingen i de førende Lande. \rejes Profil og Plan, Nomenklatur for biturhinøse Bindemidler, Be hed: Færdselstælling, forskellige Vejbelægninger, ForsØgsbanen ved I Komitéen findes som bekendt Repræsentanter for saa godt vende Komité for (let 1928 oprettede Dansk Vejlaboratorium. at holde dansk Vejvæsen i den rette Standard, og i Kontakt med 1930 anerkendt af Ministeriet for offentlige Arbejder som raadgi Vejvæsen haft en stor Støtte i Vejkomi(éen, som oprindelig blev Komitéen har udsendt en Række Sk rifter (12), blandt andre: dets Oprettelse var et nødvendigt Led i det omfattende Arbejde pan gennemføres for hele Landet, saavel Landeveje som Biveje. Det er at haabe, at der snart kan foreligge et Forslag, der kan Grad af Kommuner og Virksomheder, hvad der tydeligt viser, at hvis Redaktion har foranlediget denne Artikel, kan tilskrive sig DANSK VEJTIDSSKRIFT 1933

15 1933 DANSK VEJTIDSSKRIFT 219 vidt frem. Det har ved sine populære Behandlinger af VejspØrgs maal bidraget til, at Forstaaelse af Tidens Krav er bleven udbredt blandt Amtsraad, Sognernad og selve Befolkningen, hvorved Inter essen for at gøre et personligt Arbejde til Fordel for Vejene er bleven stimuleret. Hvad der i det foregaaende er nævnt om Vejvæsen i omfatter væsentlig Landevejene. Samtidig med er der for Bivejenes Vedkommende sket en stor Udvikling, idet de Metoder, som har fundet Udbredelse ved Amtsvejvæsenet, efterhaanden i stigende Grad er anvendt paa Bivejene. Medens Overfladebehandling og maskintromlet Makadam i 1923 kun fandtes paa enkelte Biveje, er (ler nti i 1933 ikke i et mange Kommuner, uden at der anvendes Maskintromi e til Vej enes Vedligeholdelse, ligesom de overfladebehandlede Vejes Antal er iøjnefaldende til Gavn for Økonomien. Er de almindelige Landeveje og Bivejene fulgt særdeles godt med Tiden, kan det samme ikke siges om de Landeveje, der udgør Landets Hovedfærdselsaarer, om hvilke det for fleres Ved kommende gælder, at Tiden er ved at le fra dem. Vi har saa ledes endnu ikke faaet en eneste moderne 4-sporet Hovedlandevej, skønt den er haardt tiltrængt paa flere Steder. Forklaringen ligger formentlig deri, at Udgiften til Veje af den Art ligger over det enkelte Amts Økonomiske Evne. Man maa derfor haabe, at dette Forhold tages i Betragtning ved de Overvejelser, som nu finder Sted anganende fremtidig Vej-Administration. Her er ogsaa et Omraade, hvor et Direktiv fra Staten vedlagt den fornødiie Kapital vilde være paa sin Plads. BYERNES GADER OG VEJE Af StadsingeniØr H. V. Ryqner, Odense. Den internationale Vejkongres i Sevilla i Maj 1923 havde som saa mange suge store Sammenkomster sin væsentligste Betydning ved de Impulser, Deltagerne fik direkte eller indirekte. Nærvæ rende Tidsskrift er et af dens Resultater, og den Oversigt over Gadebelægningerne i Byerne, som Stads- og Havneingeniørforenin gen siden 1923 har udarbejdet, et andet. Efter at Krigstidens Restriktioner var ophørt og Tjære og Asfalt igen var kommen paa Markedet, blev Arbejdet med For bedring af Gadernes og Vej enes KØrebaner taget op med fornyet Kraft. Det var i 1923 dog ikke blevet til synderlig meget, men de

16 0,9 220 DANSK VEJTIDSSKRIFT 1933 sidst forløbne 10 Aar udviser til Gengæld en meget betydelig gang. I nedenstaaende Tabel er opført Længden af de forskellige Belægninger i Kilometer: Asfalt 29,1 57,0» paa Brolægning. 0 20,1 Træbrolægning - 1,5 Frem 30,0 1,8 % 78,6 3,5 % Engelsk Brolægning. 19,0 18,6 Alm. Brolægning 401,6 358,5 Chaussébrolægning 80,9 154,2 501,5 29,6 % 531,3 23,4 % Cementbeton 0,8 6,5 Asfaitmakadam 3,0 13,6 Begmakadam 0,7 1,6 Tjærebeton 12,8 21,9 17,3 1,0 % 43,6 1,5 % Asfaltbeton 0 68,3 Toplagsfyldning 0 175,9 Dammannbelægning 0 16, ,2 11,6 % Overfladebehandling med Tarnac 0 173,4 raff. Tjære 16,4 129,6 Asfalttjære 0 44,5 alm. Tjære 91,4 21,6 Asfaltbitumen 1,3 52,5 Asfaltemulsion 0 153,3 109,1 6,5 % 574,9 25,6 % Alm. Makadam 691,8 510,2 Grusmakadam 304,0 224,0 Uden Belægning 40,9 41,2 1036,7 61,1 % 775,4 34,4 % 1694,6 100,0 % 2264,0 100,0 % Ved Fremkomsten af den første Tabel skrev Forfatteren af disse Linier i»ingeniøren«følgende med Henblik paa de nye metoder:»dette sidste Tal er kun en beskeden Begyndelse. Det Vej

17 Tal fremkommer de samlede Længder, som er opgivet i Tabellen, Den i Butiksgader saa yndede Asfalt Stampeasfalt sendt de fornødne Oplysninger, og ved at sammenlægge de enkelte gjort rundt om i Landets Byer. Hver enkelt Kommune har ind ven udarbejdet og udsendt til Belysning af det Arbejde, der er I hvert af de forløbne 10 Aar er denne statistiske Oversigt ble Gadebelagningernes Art i l3yerne nu er gjort.< eller Udviklingslinier, som er fulgt her i Landet. nem Aarene, idet det første Skridt til en statistisk Redegørelse for skal imidlertid blive interessant at følge Udviklingen frem igen 1933 DANSK VEJTIDSSKRIFT 221 med. I særlig Grad gælder det Asfalt paa gammel Brolægning, idet derne, efter at Støbeasfaltens Fremstilling er forbedret betydeligt. denne Metode er et godt og billigt Middel til at forskønne Ga noget tilbage, hvilket navnlig skyldes, at Færdselen i brolagt Gade medfører Støj og afstedkommer Rystelser i Husene. Brolagte Ga medregnes. Indbefattet den engelske Brolægning udgør disse Sten der dominerer alligevel i Byerne, især naar Chaussébrolægningen belægninger 29,6 pct. af den samlede Gadelængde i 1923 og 23 pct. i Chaussébrolægningen er i stadig Stigning, fordi den især yndet i KØbenhavn og Odense, den sidste især i Odense og Esbjerg. Begmakadam staar helt i Stampe. Tre Metoder, som ikke var kendt i 1923, har derimod vundet egner sig til den stærke Trafik paa Byernes Udfaldsveje. og som nok kan give Anledning til nogle Betragtninger over de nem. I Helsingør og NØrresundby findes ret lange Strækninger, men i de øvrige Byer er der kun korte Prøver, og sammenlagt ud gør de kun en i Forhold til de Øvrige Belægninger ringe Længde. de større Byer, men ogsaa i mange mindre, at man er kommen Støbeasfalt er gaaet frem til det dobbelte. Det er ikke alene i faltmakadam, Begmakadam og Tjærebeton. Den første er især finger, der egner sig til en nogenlunde stærk Trafik, saasom As pct. Det særlige Tjærepræparat, der kaldes Tarnac, var ikke frem- en relativ betydelig Udbredelse. Det gælder Asfaltbetonen og i endnu højere Grad Taplagsfyldningen. Begge disse Belægninger ikke til at skelne fra Stampeasfalten. Det samlede Tal, 260,2 km, en smuk, jævn Overflade, den første og den sidste endda næsten og ligeledes den tredie, Dammannbelægningen, udmærker sig ved udgør 11,6 pct. af hele Længden. Overfladebehandlingerne. Her er en Stigning fra 6,5 pct, til 25 Den almindelige Brolægning er ogsaa pan anden Maade gaaet Cementbetonen har endnu Vanskelighed ved at trænge igen 1\ Ian kan sige noget lignende om en Del af de øvrige Belæg Endnu større Tal finder vi dog i den Gruppe, der omhandler

18 kendt i 1923, vundet betydeligt Indpas, uden Tvivl i Grund af. Anvendelse. Derimod har Asfaltemulsion, der heller ikke var yndet i enkelte Byer, men har i det hele ikke vundet nogen større l)ræp1i aterfle.at blande en mindre Mængde Asfaltbitumen i Tjæ en ret stor Udbredelse, men synes ikke at kunne fortrænge Tjære Asfaltbitumen, der i 1923 lige var kommen i Handelen, har naaet ganske naturligt som mindre holdbar er gaaet betydeligt tilbage. ligeledes en stærk Fremgang, medens Anvendelse af raa Tjære re var ikke kendt i 1923; denne snakaldte Asfalttjære er meget me i 1923, men har nu Førstepladsen. Raffineret Tjære udviser sidste Tal er vel endnu stort og forstaas ikke umiddelbart, idet hver Henseende tilfredsstiller Tidens Behov og tager et passende Hensyn til Fremtiden. Kaster vi et Blik paa den samlede Længde, ser vi, at den er faldsveje med en Bredde paa 25 m, og at Hovedstaden har fore bringe Byernes Gader og Veje op paa et Udviklingstrin, der i en man overalt, selv i meget srnaa Byer, finder Gaderne enten brolagt taget Udvidelser til endnu større Bredder, forstaar man let, hvil Pengemidler, der bliver stillet til Byernes Raadighed til Gade- og med Sk ærve- eller Grustnakadam uden Overfladehehandling, er Pan dette sidste Omraade er der rundt om i Byerne, særlig i Der er ingen Tvivl om, at de kommende ti Aar, med de rigelige befærdede Sidegader, hvor fremmede sjældent kommer, og da Behandling. Naar man ser, at de større Byer kan fremvise Ud ken betydelig Lettelse disse Arbejder har skabt for Færdselen. Følge af Byernes Udvidelse og Vækst, men ogsaa for at tilfreds de større, udfoldet en omfattende Virksomhed, væsentligst som rører fra Amtsvejenes Overgang til kommunale Udfaldsveje, tilbage som fra 62 pct. til 34 pct. af den samlede Længde. Dette eller overtjæret. Men Tallet repræsenterer de afsides eller svagt der næppe Udsigt til, at Tallet i væsentlig Grad vil formindskes. forøget med 569,6 km eller 34 pct. Denne anselige Tilvækst hid stille den stadig stigende Gadetrafik. Ved Siden heraf er der over alt i Landet foretaget anselige Arbejder med Udvidelse af og Om i Længden af de ubehandlede Strækninger, der er gaaet saa meget l)li ate Vejes Overtagelse som offentlige og Anlæg af nye Gader og Veje. Resultatet af de ti Aars Fremskridt giver sig tydeligt til Kende saadanne Gader meget godt kan holdes i tilfredsstillende Stand profilering af de vigtigste Gader, men disse unddrager sig statistisk Vejarbejder, vil medføre yderligere Forbedringer og efterhaanden at den er særlig let at have med at gøre. DANSK Vl.JTIDSSKBIFT 1933

19 eller mindskes fornemmelser og føleri til fra Byplananlægningen i Danmark har i store træk udviklet sig Af Ingeniør, cand, polyt. V. Molling. BYPLANLÆGNING I DANMARK DANSK VEJTIDSSI{BIFT 223 vækkende i det tidsrum. l)er er ikke sket afgørende spring i udviklingen, hvorimod der dag for dag er foretaget forbedringer. nye, der fremkommer, det, som kan anvendes for danske forhold. den fordel, at vi kan nøjes med at bruge det gode af det meget (ler er heller ikke i dansk byplanlægning sket noget egentlig epoke I det følgende skal søges lja1vist en række af disse mange smaa eller de samme linier som i udlandet. Gennem de sidste aar har byplanlægningen gennem løbet en tydelig forandring fra forandringer. lovteknik som ingeniørteknik kunstarten arkitektur til teknik taget i vid forstand nemlig saavel den udvikling som finder sted i bebyggelserne. Stagnerer byerne lægning, men vokser bebvggelserne, øges interessen. San maa der muligheder. Selv i stagnerende bebyggelser kan der dog være trang nemlig ved udvidelserne disponeres, at (ler ikke skal forspildes først da har myndighederne tid til rolig velovervejet planlægning, at der bliver trang til andre hustyper o. I. disse omraader, er blot en tak bagefter, hvad der dog medfører planlæggeren vendt sig til mere haandgribelige værdier, pengeværdier og socialværdier. Vi følger godt med herhjemme paa ske ændringer i næringsvejene, ligesom boligvanerne kan medføre, byerne og de bymæssige bebyggelser, og det er jo her, at interessen til byplanlægning. I)er kan blive brug for sanering, og der kan været en voldsom indvandring til byerne og byernes forstæder, skydninger i befolkningens aldersfordeling. I perioden har der hppighed er fulgt al nedgang i dødelighed, san der er sket for for byplanlægning fortrinsvis er at finde. Nedgangen i fødsels turerne for landbruget har været ugunstige. lige tider med ringe byggevirksomhed, er planlægningsticler, for idet mulighederne for udvandring har været ringe og konjunk gaar de tilbage i folketal 10 aar er ikke noget langt tidsrum for byplanlægningen, og Trangen til byplananlægning staar iøvrigt i et vist forhold til Tiaaret har vist en rivende befolkningsudvikling for I den forbindelse maa det lige paapeges, at krisetider, vanske Befoikningsudvikling i rationalisme. Fra beskæftigelse med stemningsværdier har by trangen til byplan

20 ikke kan udarbejdes i huj og hast. Ved en byplan er der nemlig dommeligheder og naturskønheder, erhvervs- og trafikforhold m. m.), og det er den kyndige planlæggers vanskelige opgave at af Befoikningsudviklingen herhjemme har som sagt været inter de hundrede hensyn at tage (f. ex. højdeforholdene, kloakeriags med at expedere udstvknings- og byggesager hurtigt. Og roligt overlæg er yderst paakrævet i al byplanlægning, da en god byplan veje disse hensyn som ofte strider indbyrdes mod hinanden. mens myndighederne i de store byggeperioder har nok at gøre forhold, ej endomsforhold, udstykningsformer, stedets naturej en byggere en bbc. Og jo flere voxne, des flere er der til at kræve grundejernes i en aarrække gentagne profetier befolkningens sammensætning ikke er stationær, men at den er i færd med at skifte karakter. Der bliver flere voxne pr ind har faaet et bvggekrak, hænger dette i høj grad sammen med, at ikke trods I den forbindelse skal det omtales, at naar man endnu mindre Antal lejligheder opført pr indbyggere: hovedstaden 86 provinsbyer med mere end indbyggere end l laa den anden side tide til velovervejet planlægning samtidig bli benhavns-egnens kommuner (Taarnby, Gladsaxe, Herlev kommu ner er voxet til Ca. det dobbelte, Rødovre endog fra 1643 til 5836, indflydelse paa interessen for byplanlægning. I perioder, hvor heder foreligger der følgende tal for perioden der bygges meget, bliver trangen til planlægning stærkere, mens til Hovedstaden er vokset fra til En livlig virksomhed paa bolighyggeriets omraade har ogsaa er provinsbyernes indbyggerantal vokset fra februar Rent ud explosiv har udviklingen været i nogle af Kø Om byggevirksomheden i henseende til antal nyopførte lejlig essen for byplanlægning gunstig i det omhandlede tiaar. Saaledes til i november Samtidig er provinsbyernes forstæ der vokset fra Ca til og stationsbyerne fra Hvidovre fra 962 til 6523). ver knappere. 224 DANSK VEJTIDSSKRIFT 1933

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 798-1919) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Uddrag fra byrådsmødet den 27. marts 1920 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 798-1919)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Staalbuen teknisk set

Staalbuen teknisk set Fra BUEskydning 1948, nr 10, 11 og 12 Staalbuen teknisk set Af TOMAS BOLLE, Sandviken Fra vor Kollega hinsides Kattegat har vi haft den Glæde at modtage følgende meget interessante Artikel om det evige

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 98-1915) Originalt emne Den kommunale Fortsættelsesskole Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Uddrag fra byrådsmødet den 27. maj

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Originalt emne Aldersrente Aldersrenteboliger Uddrag fra byrådsmødet den 29. januar 1931 - side 1 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 654-1930)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 10. oktober 1907 2) Byrådsmødet den 24. oktober 1907 Uddrag fra byrådsmødet den

Læs mere

LOVE LANDINSPEKTØRFORENINGEN. i912 FOR. Falkonerallé 11

LOVE LANDINSPEKTØRFORENINGEN. i912 FOR. Falkonerallé 11 LOVE FOR LANDINSPEKTØRFORENINGEN i912 F r e d e r i k s b e r g b o g t r y k k e r! Falkonerallé 11 A. F oreningens Form aal, 1. Foreningens Formaal er at varetage Landinspektørernes Interesser, at virke

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte

Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte blive forelagt Lovgivningsmagten, da grundigt at tage Hensyn til, at en saadan Bane formentlig er aldeles unødvendig, da de Egne,

Læs mere

Forblad. Murværk af teglsten og klinkerbetonsten. Ernst Ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte

Forblad. Murværk af teglsten og klinkerbetonsten. Ernst Ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte Forblad Murværk af teglsten og klinkerbetonsten Ernst Ishøy Tidsskrifter Arkitekten 1941, Ugehæfte 1941 Murværk af 'l'eg Isten og Klinkerbetonsten Af Civiling-eniøi :Ei nst Ishøy Civilingeniør Ernst Ishøy

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 212-1920) Originalt emne Den danske Købstadforening Foreninger Færdselen Gader Kørsel Kørsel i Almindelighed Skatter og Afgifter Skatter og Afgifter i Almindelighed Indholdsfortegnelse

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag Ark No 173/1893 Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober 1893. o Bilag Efter Modtagelsen af det ærede Byraads Skrivelse af 30. f.m. angaaende Anbringelsen

Læs mere

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Forblad. Ydervægges vanddamptransmission. Ellis ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte

Forblad. Ydervægges vanddamptransmission. Ellis ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte Forblad Ydervægges vanddamptransmission Ellis ishøy Tidsskrifter Arkitekten 1941, Ugehæfte 1941 Ydervægges Va11ddamptransmiss:i.011 Af Civiling eniør Fer :Brask Foruden den Fugtighed, der udefra tilføres

Læs mere

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes.

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Ved Forordningen af 18 Oktbr 1811 er der forsaavidt de i privat Eje overgaaede Kjøbstadjorder afhændes,

Læs mere

Landinspektørforeningen.

Landinspektørforeningen. LOVE for Landinspektørforeningen. & Jehny Lazarus, Ittfbenhay^ V. A. Foreningens Formaal. i- Foreningens Formaal er at varetage Landinspektørernes Interesser, at virke til Gavn for og Sammenhold i Standen,

Læs mere

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje

Læs mere

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse.

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Min. f. Handel, Industri og Søfart V. Fibiger. (Lov-Tid. A. 1945 af 12/10). 1. Bestemmelserne

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938) Originalt emne Sporvejene Trambusser Uddrag fra byrådsmødet den 9. marts 1939 - side 6 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 917-1938) Indstilling

Læs mere

3. Renholdelse Grundejernes forpligtelser med hensyn til renholdelse er i henhold til 13 stk. 1 og 2 fastsat således:

3. Renholdelse Grundejernes forpligtelser med hensyn til renholdelse er i henhold til 13 stk. 1 og 2 fastsat således: Afsnit I Regulativet omfatter vintervedligeholdelse og renholdelse af veje og stier, der i henhold til Trafikministeriets lovbekendtgørelse nr. 432 af 31. maj 1991 administreres af Ballerup Kommune, samt

Læs mere

for område Bryggergade, Nørregade, Østergade, Nørresundby købstad.

for område Bryggergade, Nørregade, Østergade, Nørresundby købstad. BYPLANVEDTÆGT for område Bryggergade, Nørregade, Østergade, Nørresundby købstad. I medfør af lov, nr. 181 af 29. april 1938 om byplaner med ændringer ifølge lov, nr, 211, af 23. april 1949, jfr. lovbekendtgørelse,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen i Almindelighed Stefanshjemmet Sundhedsvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 24. januar 1929 2) Byrådsmødet den 7. februar 1929

Læs mere

Tilgang til ungdomsuddannelserne fra 9. og 10. klasse 2017

Tilgang til ungdomsuddannelserne fra 9. og 10. klasse 2017 Tilgang til ungdomsuddannelserne fra 9. og 10. klasse 2017 Ministeriet har offentliggjort søgetallene fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelserne. Ministeriet offentliggør ikke søgetallene til den enkelte

Læs mere

Ark No 35/1883. Til Vejle Byraad.

Ark No 35/1883. Til Vejle Byraad. Ark No 35/1883 Forsamlingen antager, at en Formueskat som Lovforslaget ikke kan? gjøre der??? udover den egentlige Indtægt som Beskatning efter I og C tillader. at det overlades til hver Kommunes Vedtægt

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen i Almindelighed Embedsmænd Laan Stadsarkitekt Udlaan og Anbringelse af Kommunens Midler Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 13.

Læs mere

Forblad. Om lerindskud i bjælkelag. Henning Hansen. Tidsskrifter. Arkitekten 1932, Ugehæfte

Forblad. Om lerindskud i bjælkelag. Henning Hansen. Tidsskrifter. Arkitekten 1932, Ugehæfte Forblad Om lerindskud i bjælkelag Henning Hansen Tidsskrifter Arkitekten 1932, Ugehæfte 1932 OM LERINDSKUD I BJÆLKELAG Kære Monberg. Tak for Deres Svar, nærmere kommer vi vel ikke Tingene denne Gang. Som

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunelæger Sct. Josephs Hospital Sundhedsvæsen Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 21. juni 1917 2) Byrådsmødet den 13. december 1917 Uddrag fra

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Horsens Gasværk horsens, den

Horsens Gasværk horsens, den Horsens Gasværk horsens, den 9-1 1913 Hrr. Gasværksbestyrer cand. polyt Ing. Th. Kofoed Vejle I besvarelse af Deres Forespørgsel af 30. f.m. skal jeg meddele, at jeg for Ingeniørarbejdet med Ombygningen

Læs mere

Forblad. Kalk- og cementmørtel. H.P. Bonde. Tidsskrifter. Architekten, Afd B, 22 aug 1902

Forblad. Kalk- og cementmørtel. H.P. Bonde. Tidsskrifter. Architekten, Afd B, 22 aug 1902 Forblad Kalk- og cementmørtel H.P. Bonde Tidsskrifter Architekten, Afd B, 22 aug 1902 1902 KALK- OG CEMENTMØRTEL. "Architekten" af 8. August cl. A. findes en Artikel, betitlet: "En Sammenligning mellem

Læs mere

Overkørsler. Regler for udførelse og vedligeholdelse

Overkørsler. Regler for udførelse og vedligeholdelse Overkørsler Regler for udførelse og vedligeholdelse 1 Istandsættelse af overkørsel. Arbejder i forbindelse med eventuel forstærkning og vedligeholdelse skal ejeren udføre hurtigst muligt, dog senest 14

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens Ark No 26/1880 Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens 17 19. 17 Ligningskommissionen bestaar af 9 Medlemmer. Den vælger selv sin Formand og Næstformand.

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Originalt emne Boligforhold Boliglove (Huslejelove) Lejerforhold Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet den 10. oktober 1918

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Ejendomme og Inventar Erhvervelse og Afstaaelse af Ejendomme Foreninger Forsørgelsesvæsen Forsørgelsesvæsen i Almindelighed Sundhedsvæsen Sundhedsvæsen i Almindelighed

Læs mere

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

NOTAT OM VEDLIGEHOLDELSE AF PRIVATE FÆLLESVEJE OG STIER MED OG UDEN VEDLIGEHOLDELSESKONTRAKT MED KOMMUNEN.

NOTAT OM VEDLIGEHOLDELSE AF PRIVATE FÆLLESVEJE OG STIER MED OG UDEN VEDLIGEHOLDELSESKONTRAKT MED KOMMUNEN. Til grundejerforeninger, vejlaug m.m. Teknisk Forvaltning Park- og Vejafdelingen NOTAT OM VEDLIGEHOLDELSE AF PRIVATE FÆLLESVEJE OG STIER MED OG UDEN VEDLIGEHOLDELSESKONTRAKT MED KOMMUNEN. BESIGTIGELSE

Læs mere

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 15 Offentligt ANALYSENOTAT Oktober 2015 Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Resumé af resultater - Den gennemsnitlige klassekvotient i

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 259-1908) Originalt emne Embedsmænd i Almindelighed Embedsmænd, Kommunale Uddrag fra byrådsmødet den 4. marts 1909 - side 4 Klik her for at åbne den oprindelige kilde

Læs mere

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Elevprognoser Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk www.efterskoleforeningen.dk

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Barakker Boligforhold Brandforsikring Byraadet Ejendomme og Inventar Ejendomme og Inventar i Almindelighed Forsikring Kommunale Beboelseshuse Taksation Udvalg

Læs mere

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 15.12. 2016 Sagsnr. 2016-4559 Aktid. 308901 PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang Hovedbudskaber På under tre år er antallet af praksis, der har lukket for tilgang

Læs mere

Adgange. Regler for udførelse og vedligeholdelse

Adgange. Regler for udførelse og vedligeholdelse Adgange Regler for udførelse og vedligeholdelse 1 Istandsættelse af adgang Arbejder i forbindelse med eventuel forstærkning og vedligeholdelse skal ejeren udføre hurtigst muligt, dog senest 14 dage efter

Læs mere

Vejdirektoratet har forud for denne afgørelse fremsendt udkast afgørelse, som hverken Vejle Kommune eller klagerne har fremsendt bemærkninger til.

Vejdirektoratet har forud for denne afgørelse fremsendt udkast afgørelse, som hverken Vejle Kommune eller klagerne har fremsendt bemærkninger til. Dato 18. december 2015 Sagsbehandler Tim Winther Christensen Mail twc@vd.dk Telefon +45 7244 3662 Dokument 15/14505-13 Side 1/6 Istandsættelse af del af privat fællesvej, Grejsbjergvej i Vejle Vejdirektoratet

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 533 af 10. maj Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mads Rørvig (V).

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 533 af 10. maj Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mads Rørvig (V). Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 533 Offentligt J.nr. 2011-518-0180 Dato: 07.06.2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 533 af 10. maj 2011.

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT Flere elever går i store klasser November 2016 I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

DEKLARATION PARTIEL BYPLANVEDTÆGT NR 17 GRUNDEJERFORENINGEN ØSTERBY 8310 TRANBJERG J

DEKLARATION PARTIEL BYPLANVEDTÆGT NR 17 GRUNDEJERFORENINGEN ØSTERBY 8310 TRANBJERG J DEKLARATION OG PARTIEL BYPLANVEDTÆGT NR 17 for GRUNDEJERFORENINGEN ØSTERBY 8310 TRANBJERG J Hjemmeside: www.grf- Adresse: Horsevænget 97 oesterby.dk 8310 Tranbjerg J Deklaration Undertegnede, Århus kommune,

Læs mere

Ark No 29/1878. Til Byraadet.

Ark No 29/1878. Til Byraadet. Ark No 29/1878 Til Byraadet. I Anledning af Lærer H. Jensens Skrivelse af 13 April (som hermed tilbagesendes) tillader vi os at foreslaa. 1) at de 2 Beboelsesleiligheder som H. Jensen og H. Jørgensen jo

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2005-152-0421 Dok.: MHH40258 Besvarelse af spørgsmål nr. S 822 fra medlem af Folketinget Christine Antorini (S). Spørgsmål:

Læs mere

LÆGGEVEJLEDNINGER - CHAUSSÉSTEN.

LÆGGEVEJLEDNINGER - CHAUSSÉSTEN. LÆGGEVEJLEDNINGER - CHAUSSÉSTEN. Belægningen anvendes i dag mest til parkeringspladser, torve, overkørsler, korte vejstrækninger i bykerner og private anlæg m.v. Brolægning af chaussésten laves med retvinklede,

Læs mere

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF Nye tal omkring Indikator for Konkurrenceudsættelse (IKU) der måler hvor stor en del af de konkurrenceegnede

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 196-1932) Originalt emne Kommunehospitalet Radiologisk Afdeling, Radiumstation Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 26. maj 1932 2) Byrådsmødet den 16. juni

Læs mere

Prædiken til 3. S.e. Paaske

Prædiken til 3. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk

S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk Til Kerteminde Kommune att. Kent Stephensen Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Dato: 19.02.2008. Bemærkninger til planforslaget

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015 Økonomisk analyse 26. oktober 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave Den

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 889-1936) Originalt emne Raadhus Uddrag fra byrådsmødet den 28. januar 1937 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 889-1936) Indstilling fra Budgetudvalget

Læs mere

LANDLIGGERSAMMENSLUTNINGEN i Halsnæs Kommune

LANDLIGGERSAMMENSLUTNINGEN i Halsnæs Kommune LANDLIGGERSAMMENSLUTNINGEN i Halsnæs Kommune På baggrund af henvendelser fra nogle medlems foreninger, besluttede forretningsudvalget at emnet Vore veje skulle være indledning til delegeretmødet i Landliggersammenslutningen

Læs mere

Adresse: Arbejds- og Socialministeriet, laxegade 19, København K. U.K.J Nr2 7 7.1 o l3 *

Adresse: Arbejds- og Socialministeriet, laxegade 19, København K. U.K.J Nr2 7 7.1 o l3 * Udvalget til Realisation af Barakiter m.v. CP«Adresse: Arbejds- og Socialministeriet, Beskæftigelsescentralen,, 9 7 ah n København, den 1047 laxegade 19, København K. U.K.J Nr2 7 7.1 o l3 * Under Dags

Læs mere

00060.00. Afgørelser - Reg. nr.: 00060.00. Fredningen vedrører: Kanderende Sti. Domme. la ksations kom miss ionen.

00060.00. Afgørelser - Reg. nr.: 00060.00. Fredningen vedrører: Kanderende Sti. Domme. la ksations kom miss ionen. 00060.00 Afgørelser - Reg. nr.: 00060.00 Fredningen vedrører: Kanderende Sti Domme la ksations kom miss ionen Naturklagenævnet Overfredningsnævnet 14-11-1919 Fredningsnævnet 28-07-1919 Kendelser Deklarationer

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 221-1936) Originalt emne Erhvervelse af Grunde og Jorder Jorder Private Jorder Uddrag fra byrådsmødet den 25. juni 1936 - side 3 Klik her for at åbne den oprindelige

Læs mere

Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 HOVEDPLAN. for ETABLERINGEN AF FÆSTNINGSOVERSVØMMELSEN KØBENHAVN

Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 HOVEDPLAN. for ETABLERINGEN AF FÆSTNINGSOVERSVØMMELSEN KØBENHAVN Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 Den kommanderende General 1' Generalkommandodistrikt København den 27/7 1910 Fortroligt D. Nr. 197 HOVEDPLAN for ETABLERINGEN

Læs mere

Notat om lovgivning for optagelse af private fællesveje som offentlige og istandsættelse af private fællesveje

Notat om lovgivning for optagelse af private fællesveje som offentlige og istandsættelse af private fællesveje Notat 26. maj 2015 Sagsbeh.:SV J.nr.: 05.02.00-P21-56-15 Vej og Park Notat om lovgivning for optagelse af private fællesveje som offentlige og istandsættelse af private fællesveje Nærværende notat beskriver

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

Sønderjyllands Prinsesse

Sønderjyllands Prinsesse Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 505-1928) Originalt emne Ejendomme og Inventar Forskellige Næringsdrivende Kommunens Malerforretning Næringsvæsen Uddrag fra byrådsmødet den 10. januar 1929 - side 2

Læs mere

Kommunernes udgifter til idræt

Kommunernes udgifter til idræt Kommunernes udgifter til idræt Februar 2013 Introduktion Det lokale foreningsliv udgør livsnerven i dansk idræt, og foreningerne er helt afhængige af kommunernes velvilje til at støtte foreningerne økonomisk

Læs mere

Partiel byplanvedtægt nr. 7 (tidligere Holmsland Kommune)

Partiel byplanvedtægt nr. 7 (tidligere Holmsland Kommune) Partiel byplanvedtægt nr. 7 (tidligere Holmsland Kommune) er d. 15.11.2011 blevet delvis aflyst. Det aflyste område er i stedet omfattet af: Lokalplan nr. 316 For et område til boligformål ved Minervavej,

Læs mere

Forblad. Byggelovens konstruktive bestemmelser. Under lige Forudsætninger bør gælde lige Krav til Bygningers Konstruktion. Poul H. Mørck.

Forblad. Byggelovens konstruktive bestemmelser. Under lige Forudsætninger bør gælde lige Krav til Bygningers Konstruktion. Poul H. Mørck. Forblad Byggelovens konstruktive bestemmelser. Under lige Forudsætninger bør gælde lige Krav til Bygningers Konstruktion Poul H. Mørck Tidsskrifter Arkitekten 1935 1935 Byggelovens konstruktive Bestemmelser

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner

Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner 22. maj 2014 Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner Danskernes friværdier i ejerboligerne er i øjeblikket på 1.022 mia. kroner. Friværdierne har overordnet set været i fremgang over det

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914) Originalt emne Fodfolkskasernen Garnisonen Uddrag fra byrådsmødet den 12. november 1914 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 309-1914)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Hunde Hunde i Almindelighed Politivedtægt Rets- og Politivæsen Vedtægter Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 29.

Læs mere

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2014

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2014 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2014 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskat og udligningstilskud for 2014. Udskrivningsgrundlaget ten

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Katedralskolen Marselisborg Skole Regulativer, Reglementer m m Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Vedtægter Indholdsfortegnelse

Læs mere

Retningslinjer for naturrådene fastættes i bekendtgørelse og vejledning om etablering af lokale naturråd, som forventes udstedt primo august 2017.

Retningslinjer for naturrådene fastættes i bekendtgørelse og vejledning om etablering af lokale naturråd, som forventes udstedt primo august 2017. Dato 28. juni 2017 Side 1 af 5 Til Foreningsformænd og -sekretærer Nedsættelse af naturråd frist 1. september Med revisionen af planloven, der blev vedtaget den 1. juni 2017, er det slået fast, at der

Læs mere

Teknisk beskrivelse af og konsekvenser for valg af vejbelægning

Teknisk beskrivelse af og konsekvenser for valg af vejbelægning NOTAT (Bilag 2 til UTM 08APR08) Lejre Kommune Lyndby Gade 19, Lyndby Postboks 51 4070 Kirke Hyllinge T 4646 4646 F 4646 4599 H www.lejre.dk Nawzad Marouf Ejendom & Anlæg D 4646 4933 E nama@lejre.dk Teknisk

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i Vores sejlbaad. Siden jeg var barn har jeg været fascineret af skibe af enhver art, men det var nok fordi far var fisker og havde en kutter. Jeg husker at jeg byggede modelbaade som barn. Efter at jeg

Læs mere

Hovedbyer på forkant. Baggrundsdata

Hovedbyer på forkant. Baggrundsdata Hovedbyer på forkant Baggrundsdata Introduktion Dette notat samler en række baggrundsdata, som anvendes i Realdanias indsats Hovedbyer på forkant. Notatet er baseret på frit tilgængelige data hentet fra

Læs mere

VINTERVEDLIGEHOLDELSE OG RENHOLDELSE. Veje og stier m.m. i Lyngby-Taarbæk Kommune. Regulativ august 2015

VINTERVEDLIGEHOLDELSE OG RENHOLDELSE. Veje og stier m.m. i Lyngby-Taarbæk Kommune. Regulativ august 2015 VINTERVEDLIGEHOLDELSE OG RENHOLDELSE Veje og stier m.m. i Lyngby-Taarbæk Kommune Regulativ august 2015 1 Indholdsfortegnelse: Indledning 1. Vintervedligeholdelse og renholdelse af offentlige veje og stier

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Droske- og Kaperkørsel Foreninger Kørsel Regulativer, Reglementer m. m. Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Vognmandsforeninger Indholdsfortegnelse 1)

Læs mere

Den 30. marts 2013 meddelte Udlændingestyrelsen, at landstallet for 2014, var 3000.

Den 30. marts 2013 meddelte Udlændingestyrelsen, at landstallet for 2014, var 3000. 2. Asylkontor db UDLÆNDINGESTYRELSEN Kommunernes Landsforening Kommune Kontaktrådene Dato: 12. december 2013 Sagsnummer: 13/013100 Sagsbehandler: pep Forhøjelse af landstallet for 2014 Det følger af Integrationslovens

Læs mere

Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang

Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang Hidtil har fremgangen på arbejdsmarkedet været mest tydelig i og omkring København og Århus. Det seneste år er mange nye kommuner dog kommet bedre med.

Læs mere

Saa blæser det op igen

Saa blæser det op igen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2013

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2013 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2013 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskat og udligningstilskud for 2013. Udskrivningsgrundlaget ten

Læs mere

Konsekvenser for kommuner, hvis der indføres karakterkrav på 4 til gymnasieuddannelser

Konsekvenser for kommuner, hvis der indføres karakterkrav på 4 til gymnasieuddannelser Konsekvenser for kommuner, hvis der indføres karakterkrav på 4 til gymnasier - Undersøgelse af betydningen for kommuner af karakterkrav til almene gymnasier og hf-kurser En tidligere analyse foretaget

Læs mere

Forblad. Staalrørssituationen. Tidsskrifter. Arkitekten 1943, Ugehæfte

Forblad. Staalrørssituationen. Tidsskrifter. Arkitekten 1943, Ugehæfte Forblad Staalrørssituationen - Tidsskrifter Arkitekten 1943, Ugehæfte 1943 Staalrørssituationen Fra "Staalrørsudvalget af 1943", som er en Fællesrepræsentation \ for Elektricitetsbranchens, Ingeniørernes

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 383-1915) Originalt emne Kommunelæger Regulativer, Reglementer m m Sundhedsvæsen Vedtægter Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 30. marts 1916 2) Byrådsmødet den 30.

Læs mere

uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg,

uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg, Uden Betaling. uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg, Gøre vitterligt: 3Sfter indgiven allerunderdanigst

Læs mere

Danmarks 100 største byers mediesynlighed Infomedia Analytics & Advisory Maj 2016

Danmarks 100 største byers mediesynlighed Infomedia Analytics & Advisory Maj 2016 Danmarks 100 største byers mediesynlighed Infomedia Analytics & Advisory Maj 2016 HOVEDRESULTATER Der er ikke ændret i listens top 3 i forhold til opgørelsen over (udgivet i september ). Det er fortsat

Læs mere