Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download ""

Transkript

1

2

3

4

5

6

7

8 28. årgang sektioner Nr. Teknikkens Nyhedsmagasin 43 Tlf Fax Sektion 1 Stående bølger får cd er til at splintre De hurtigste cd-drev roterer med omdrejningstal langt over de kritiske. Drevene bør trækkes tilbage, siger forbrugerne. Side 7 nyheder hver dag Mange fejl på Københavns metro De første dages driftserfaringer viser, at metroens teknik og styresystemer langt fra er på plads. Det kan betyde, at godkendelsen trækker ud. Ingeniøren bringer listen over fejl og mangler, som nu skal udbedres. Side 9 Lille dansk interesse for turbinetog Et nyt amerikansk dieseltog drives af en jetmotor. Fordelen er lavt brændstofforbrug. DSB afviser foreløbig, at lokomotivet kan bruges på danske skinner. Side 17 Karl Iver Dahl-Madsen, tv og Jacob Steen Møller fra DHI, står bag en ny model, der kan forudsige iltsvind. (Foto: Lars Bertelsen) Nye bøger om teknik og naturvidenskab. Side Usædvanligt vejr gav rekord-iltsvind Ny beregning fra DHI dokumenterer klimaets store betydning Postbesørget blad (0900 KHC) Sektion 2 Job og uddannelse Offshorebranchen mangler ingeniører På trods af en uddannelse rettet mod offshorebranchen mangler den vestjyske industri folk. Side 6-7 Eftersommerens varme vejr er en afgørende faktor bag årets rekordstore iltsvind, siger institut, som vil med i arbejdet med næste vandmiljøplan. Af Jan Dahlmann For første gang præsenterer DHI Vand og Miljø nu resultatet af en beregning, der viser, hvordan iltsvindet i år ville have været, hvis vind og temperatur havde været som for to år siden. Beregningerne dokumenterer, at vejrets betydning for iltsvindet er enorm, og de bør indgå i den kommende vandmiljøplan, mener instituttet. Dette års historisk store iltsvind i de danske farvande faldt sammen med et usædvanligt vejrlig. Vinteren var våd og sensommeren var ekstraordinær varm og meget vindstille. Disse forhold er baggrunden for, at DHI nu for Ingeniøren har beregnet vejrets indflydelse på iltsvindet. Resultatet kan ses på midtersiderne i dagens avis. DHI bruger et modelværktøj, som er udviklet for at lave den iltsvindudsigt, som findes på instituttets hjemmeside. Afdelingsleder på DHI s Økologiske Modelcenter, civilingeniør Karl Iver Dahl-Madsen siger:»reelt har de tidligere vandmiljøplaner været lavet delvist i blinde, med de resulterende problemer omkring uopfyldte forventninger og manglende økonomisk optimering«. Hertil svarer direktør Henrik Sandbech,DMU:»Effekten af halvering af N- udledningen fra Danmark til Kattegat er tidligere blevet vurderet til at være relativ beskeden. Det er rigtigt, at der ikke er foretaget nogen effektberegning på de enkelte fjorde og kystvande. Det beror på, at effekten af en national regulering er umulig at forudsige«.»dhi er et af statens ti godkendte teknologiske serviceinstitutter, hvilket medfører en forpligtelse for DHI til at anvende instituttets viden i vigtige samfundsanliggender«, siger Karl Iver Dahl-Madsen. Og DHI ser gerne, at Danmarks Miljøundersøgelser i højere grad inddrager matematisk modellering af iltsvindet i sin rådgivning og oplysning. DMU s direktør Henrik Sandbech siger, at DMU anvender en lang række modeller i forskningen og i overvågningen:»det drejer sig om konceptuelle modeller, simple matematiske modeller, mekanistiske modeller, empimodeller og dynamiske modeller. Skalaerne omfatter i tid år til århundreder og rum fra lokalområder til globale modeller. I denne sammenhæng er DHI s model kun én af mange muligheder,«siger han. Indsigt side 12-13

9 2 Debat Fredag den Erkend og handl efter, at jeres egen målsætning kræver, at der investeres flere penge i forskning. Leder Forskningspolitik savner erkendelse og handling I videnskabsministeriet er der stor travlhed med at få lagt nye rammer for forskningen, så det danske samfund kan få bedre udnyttelse af den viden og idérighed, der findes i de danske forskningsmiljøer hvad enten det er offentlige eller private penge, der står bag. Tak for det, for som vi gang på gang har fremhævet i Ingeniøren er der god ræson i at styrke forskningen i Danmark, så vi i fremtiden kan opretholde og forbedre det velfærdssystem, som ingen vil undvære. Og et tillykke til videnskabsminister Helge Sander for at have forhandlet en aftale om en universitetsreform på plads mellem regeringen og Socialdemokratiet og Kristeligt Folkeparti. Vi noterer os, at der i denne aftale er afsat 60 mio. kr. ekstra årligt de næste tre år til universiteterne. Det er et skridt på vejen mod en styrkelse af forskningen om end et meget lille skridt, for skal regeringen leve op til sit eget og EU s mål om at bruge tre pct. af bruttonationalproduktet til forskning, skal den offentlige forskning sættes i vejret med flere milliarder kroner om året. Og her er det virkelige problem. Forandringer i ledelsesprincipper og bedre kontakt mellem universiteter og samfund er altså ikke nok i sig selv. Der skal flere penge på bordet. Det er omsonst at indsætte nye bestyrelser med gode og kloge mennesker, hvis de blot skal administrere hensygnende budgetter, fordi ejeren (i dette tilfælde staten) ikke vil yde det bidrag, der skal til, for at ejeren kan få sine egne mål opfyldt. Regeringen er med rette blevet kritiseret for ikke i sit finanslovsforslag at øge forskningsbevillingerne, så tre-procent-målet kan opnås senest i Den nuværende opposition kan med samme ret kritiseres for, at den gjorde endnu mindre, da den havde muligheden. Heldigvis får videnskabsministeren og forligspartierne snart en ny chance for at gøre det bedre. For hele forskningsrådssystemet og lovgrundlaget for Grundforskningsfonden og sektorforskningen skal også revideres i denne folketingssamling. I regeringens lovprogram fremgår det, at der skal ske en grundlæggende modernisering af det forskningsrådgivende system med henblik på at sikre et forbedret samspil mellem universiteter og andre forskningsinstitutioner samt de erhvervs- og innovationspolitiske institutioner. Det skal bl.a. ske ved at forenkle strukturen i forskningsrådgivningen og skabe et gennemsigtigt støttesystem. Umiddelbart fornuftige ord, som mange naturligvis allerede fortolker på egen måde. Vi skal ikke her tage stilling til, om der skal være tre, fire eller seks forskningsråd, om bedømmelsen af ansøgningerne skal ske på basis af en faglig bedømmelse i rådene eller ved såkaldte peer-reviews. Det er ligegyldige spørgsmål, hvis man ikke samtidig vil tilføre forskningsrådene eller fondene flere penge. Ved den samtidige revision af loven om Grundforskningsfonden slipper man ikke uden om pengespørgsmålet. For skal fonden køre videre med sit nuværende niveau, skal der tilføres mere kapital. Ved revisionen af lovgrundlaget for de nuværende seks statslige forskningsråd, hvis bevillinger falder på de årlige finanslove, må målet samtidig være at lave en langsigtet aftale om bevillingernes størrelse. Alt andet bliver kun til ord uden handling. Struktur uden indhold. Gang på gang har vi fremført de fornuftige argumenter, denne gang skal der kun lyde en lille bøn til videnskabsministeren og partiernes forhandlere: Erkend og handl efter, at jeres egen målsætning kræver, at der investeres flere penge i forskning. Jens Ramskov Skriv kort! Korte læserindlæg (under 400 ord) kommer hurtigst i bladet. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere. Husk at oplyse titel eller uddannelse. Send venligst indlæg på pcdiskette eller som . Ingeniøren Skelbækgade 4 Postboks Kbh.V Tåre-gener Japanske forskere har fundet det tårefremkaldende stof i løg, og dermed er der basis for at gensplejse et nyt tårefrit løg. Om denne forbedring af køkkenmiljøet slipper igennem EU s forbud på gmo-fødevarer er uvist. Miljøpolitik Det er på høje tid at vore lægemidler miljøvurderes Af Sidsel Dyekjær og Christian Ege Hhv. cand.scient (biolog) og sekretariatsleder, Det Økologiske Råd Man har fundet rester af både human og veterinær medicin i spildevand, slam, jord og i vandmiljøet. Både i Danmark og internationalt er der spirende opmærksomhed omkring problemerne med medicin i miljøet. Størst bekymring er der for hormonmidler såsom p-piller, som mistænkes for at forårsage de meget udbredte kønsforstyrrelser hos fisk. I Danmark er der konstateret op til 26 pct. hanfisk med feminisering (ægceller i testiklerne), mens det i Storbritannien ligger helt oppe på 50 pct. som gennemsnit. I forbindelse med godkendelse af lægemidler bør det kræves, at industrien offentliggør de data, som er nødvendige for at gennemføre en miljørisikovurdering. Siden 1998 har der været stillet krav om miljøvurdering af veterinærmedicin, men der stilles endnu ikke sådanne krav til medicin til mennesker. Emea (European Agency for Evaluation of medicinal products) og Vich (International Cooperation on harmonisation of technical requirement for registration of veterinary medicinal products) arbejder med at udforme tekniske guidelines for miljøvurderinger (EIA) af henholdsvis human og veterinær medicin. Men disse rapporter har været længe undervejs, og de er stadig kun på et meget indledende stadium. Det skyldes, at man for næsten alle medicinstoffer mangler de helt basale data, der skal til, for at lave ordentlige risikovurderinger. Man har ikke eksakte oversigter over det samlede forbrug, man har ringe viden om tilbageholdelsen i patienten. Der findes kun få data om stoffernes nedbrydelighed i renseanlæg eller gylletank, og der er ikke mange undersøgelser af transport og omsætning i naturen eller af stoffernes økotoxicitet. Der er dog flere forskningsprogrammer i gang med henblik på at skaffe disse data. F.eks. ved vi, at blandt almindelig smertestillende medicin er paracetamol letnedbrydeligt, mens acetylsalicylsyre er langt sværere nedbrydeligt. Disse kan ikke erstatte hinanden ved alle symptomer, men de kan ved de mest gængse og netop disse stoffer udgør den største mængde, solgt til mennesker. Problemerne omkring medicin i miljøet blev diskuteret for nylig ved en konference arrangeret af Det Økologiske Råd i samarbejde med Farmaceutisk Højskole, Foreningen for Miljø og Folkesundhed og Dansk Selskab for Miljøkemi. Som afslutning på konferencen blev der formuleret en række forslag til ny og bedre regulering af lægemidler: I forbindelse med revurdering og godkendelse af lægemidler bør det fremover kræves, at industrien offentliggør de data, som er nødvendige for at gennemføre en miljørisikovurdering. Herudover bør der stilles krav om, at lægemidler så vidt muligt designes til at kunne nedbrydes hurtigt i naturen. Overvågning af medicin og medicinrester bør indgå i vandmiljøovervågningen. Det fremgår af et svar, som miljøministeren netop har afgivet til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg, at der ingen planer er om at inddrage medicinstoffer i overvågningen af vandmiljøet. Det fremgik på konferencen, at analyseteknisk står vi med medicinstoffer i miljøet på et stadium, der svarer til, hvor vi var med pesticiderne for år siden dengang man målte for otte og kun otte pesticider, som senere viste sig ikke at være de vigtigste. I dag måler vi for 70 pesticider i forbindelse med vandmiljøovervågningen. Herudover bør stilles krav om, at lægemidler så vidt muligt designes til at kunne nedbrydes hurtigt i naturen. EU er netop nu i gang med en reform at sin politik over for industrikemikalier det såkaldte Reach-system, som bl.a. indebærer, at der sættes frister for, hvornår alle eksisterende stoffer på markedet skal være vurderet. Der sættes tre frister, afhængig af mængden, sluttende i år Herefter skal alle stoffer være vurderet. Der bør sættes en tilsvarende frist for medicinstoffer. Det blev understreget, at der ikke sigtes imod at forbyde bestemte medicinstoffer, fordi de er miljøfarlige men derimod mod at industrien skal levere data om stofferne. Også andre ideer blev fremført på seminaret: Man bør rangordne medicin efter miljøfarlighed, således at læger kan vælge det mindst miljøfarlige alternativ, hvis der er flere ligeværdige alternativer ved en given behandling. Der bør gives oplysning til læger og forbrugere om medicins miljøpåvirkning og for veterinær medicin bør man indføre et krav om, at der skal gå en vis tid fra dyrene er medicineret til gyllen spredes på marken. Dette skal sikre, at medicinresterne når at blive nedbrudt i gylletanken.

10 2.879 ambitiøse medarbejdere 1 PORTAL TIL VIDENSDELING På Odense Universitetshospital samarbejder næsten medarbejdere om at behandle og pleje patienterne bedst muligt. Døgnet rundt og ofte på tværs af faggrænser og afdelinger. Derfor er det vigtigt at al relevant information er lettilgængelig. Og helst ikke kun på papir, som kan blive væk i farten. Derfor har hospitalet implementeret en browserbaseret intranet-portal med Microsoft Content Management Server som fundament. Intranettet bliver brugt til at formidle og dele både administrativ og faglig information. Formålet er at lette de daglige rutiner og ikke mindst forbedre den interne kommunikation mellem afdelingerne. Intranettet er udviklet, så det er brugervenligt og ikke kræver særlig uddannelse af de enkelte brugere. Informationer, som før eksisterede på papir eller gemte sig i isolerede databaser, er nu samlet i ét fleksibelt system, som løbende kan udbygges efter behov. Og det er bare et eksempel på, hvordan software fra Microsoft er med til at gøre institutioner og virksomheder mere agile. Software for the agile business agil [a'gi l] adj. -t, -e 1.=ADRÆT være agil i sine bevægelser Besøg og læs mere om, hvordan Odense Universitetshospital samt mange andre virksomheder og organisationer hver dag bliver mere agile.

11 4 Debat Fredag den Kolofon Redaktion Adresse: Skelbækgade 4, Postboks 373, 1503 København V Tlf.: Fax: Samlet oplag: eksemplarer, (Dansk Oplagskontrol, 1. halvår 2002) Ring direkte ved at taste 3326 efterfulgt af det fire-cifrede lokalnummer.ved af ing.dk Chefredaktør Per Westergård, ansvarsh., 5331, Nyhedsredaktør Rolf Ask Clausen, 5339, Redaktions- Henrik Lilholt, net og produktion, chef 5361, Magasinredaktør Anna Sophie Jessien, 5363, Redaktions- Trine Ahrensberg, net, 8212, sekretærer Trine Baadsgård, 2. sek., 5347, Ellen Buhl,3.sek., 5312, Tina Frederiksen, 1. sek., 8224, Line Sterm Riis, 3. sek., 5360, Redaktører Lars Bennetzen, IT, 5341, Jan og journalister Dahlmann, miljø, 5334, Niels Dreijer, elektronik og tele, 5355, Bjørn Godske, maskiner og produktion, Henrik Jensen, biotek, 5336, Tommy B. Krog, byggeri, 5323, Kent Krøyer, elektronik og tele, 5342, Thomas Lemke, 8202, Signe Lund, 5338, Erik Lyngsø- Petersen, debat, 5311, Birgitte Marfelt, trafik, 5335, Per Mathiessen, elektronik og tele, 5353, Henning Mølsted, IT, 5351, Morten B. Pedersen,job og uddannelse, 5349, Jens Ramskov, naturvidenskab og forskning, 5354, Søren Ravnsborg,job og uddannelse, 5333, Lene Wessel,job og uddannelse, 5348, Bjarke Wiegand, maskiner og produktion, 5357, Kurt Westh Nielsen,IT, 8206, Sanne Wittrup,energi, 5337, Karen Margrethe Ørnstrup, naturvidenskab, 8204, Layout, grafik Lars Bertelsen, foto, 8203, og foto Ann-Britt Broström, layout, 5372, Casper Dalhoff, foto, 8203, Connie Jønsson, layout, 5373, Troels Marstrand, grafik, 5367, Lars Refn, tegning, 5371, Fagmedarbejdere Tekst- og temaannoncer Stillings- og kursusannoncer Netsalg Materialer og produktion Abonnement og adresseændringer Thomas A.E. Andersen,rumfart, Hans Peter Dejgaard,ulande, Erik Herse, elteknik, Allan Astrup Jensen, miljøkemi, Poul-Erik Karlshøj, satellitter, Vagn Poul M. Kvist, produktion, Erik Erup Søren Rise, energi, Mikael Skouby,bygge og Wejdling,affald, Salgsafdeling Per Bach, 5384, salgschef, Jesper B. Bækmark, 5390, Kåre Eliasen, 5392, Ane-Marie Larsen, 5379, Lars Sølby, 5393, Morten Weihrauch, 5398, Telefax tekstannoncer: Claus Kornval, 5397, Bolette Westh, Telefax stillingsannoncer: Brian Holmgaard, 8220, salgschef, Ole Thomsen, 5395, servicechef, Årligt kr ,- inkl. moms. Jette Sørensen, 5316, Udgiver Ingeniøren A/S, som ejes af Ingeniørforeningen i Danmark (IDA). Direktion Per Westergård,adm.dir.,chefred., 5331, Søren Queitsch,salgsdir., 5381, Økonomichef Jette Mortensen, 5314, Tryk Helsingør Dagblad: ISSN-nr Synspunkter i artikler, ledere og indlæg kan ikke betragtes som IDA s stilling til de omhandlede spørgsmål. Redaktionen påtager sig ikke ansvar for materiale, der indsendes uopfordret. Arkiv-indeklima Brug tunge konstruktioner i Rigsarkivet Af Tim Padfield, Poul Klenz Larsen og Morten Ryhl-Svendsen Hhv. museumsinspektør, civilingeniør og konservator, Nationalmuseets Bevaringsafdeling Medens de lærde strides om placeringen af det nye Rigsarkiv kan man benytte ventetiden til at revurdere arkivets fysiske udformning. Det primære må være at bygge et hus, som kan beskytte dokumenterne mod omverdenens påvirkning så længe som muligt med kun den nødvendige omkostning. Påvirkninger som brand og oversvømmelse er sjældne, men set i et historisk perspektiv uundgåelige. Derfor skal nationens hukommelse være sikret bedst muligt mod katastrofer som krig eller kometnedslag, hvilket over en årig periode forekommer med stor regelmæssighed, både på Amager og i Odense. Open Source Microsofts urimelige mistænkeliggørelse Af Jens Hørlück Lektor, cand.oecon. Medlem af Teknologirådets arbejdsgruppe vedr. Open Source. Under overskriften Teknologirådet og Microsoft er dybt uenige om Open Source i Ingeniøren 42/02, fremkommer Microsofts salgschef Dan Bælum (DB) med et par påstande, der fortjener en yderligere kommentar, især fordi vi gennem hele forløbet har haft en konstruktiv informationsudveksling med Microsoft. DB er citeret for at rapporten er et forklædt partsindlæg til støtte for Open Source, fordi Microsoft ved søgning via Google har fundet, at arbejdsgruppen har været aktiv i Skåne-Sjællands Linux-brugergruppe. Det er ikke konstruktivt for debatten om Open Vindenergi Alt andet lige giver kompakte anlæg med tunge konstruktioner større sikkerhed end komplicerede bygninger med lette konstruktioner. Det er den grundlæggende designparameter for et sikkert rigsarkiv. De klimatiske påvirkninger kan synes ubetydelige, men har stor nedbrydende effekt over tid. Heldigvis er det forholdsvis nemt at sikre betryggende klimaforhold for arkivalier. Groft sagt skal de Magasiner af denne type fungerer uden kendskab til Mollierdigrammer, blot man husker at holde døren lukket. opbevares som havregryn, tørt og køligt. Hvis bygningen udformes hensigtsmæssigt, kan arkiverne klimatiseres passivt uden brug af aircondition eller andre anlæg. Dette kræver et kompakt Source, at Microsoft mistænkeliggør gruppens arbejde fordi Microsoft finder det odiøst at deltage i en brugergruppe, Microsoft ikke bryder sig om. I øvrigt er det forkert. Tre af rapportens fire forfattere har aldrig nogensinde ytret sig i SSLUG. Den fjerde forfatter, Niels Jørgensen, er medlem af SSLUG. Han blev valgt af Teknologirådet, fordi han er en af de få forskere herhjemme, der har publiceret internationalt om Open Source-software. Endelig er DB citeret for at de salgstal, som Microsoft har leveret til Teknologirådets arbejdsgruppe er forvanskede og misbrugt til absurde talspekulationer. Arbejdsgruppen har ikke fået salgstal fra Microsoft. Eksemplerne i rapporten er baseret på konkrete tilbud fra software leverandører. Derudover har vi diskuteret licensbetingelser og priser med Microsoft og Microsoft har godkendt alle rapportens specifikke detaljer herom. Vi ville gerne have offentliggjort flere detaljer; men det ønskede Microsoft ikke. Vi ville gerne have offentliggjort flere detaljer; men det ønskede Microsoft ikke. I de samfundsøkonomiske beregninger har vi derfor anvendt egne skøn og forudsætningerne for disse skøn er klart beskrevet i rapporten. Som eksempel kan nævnes, at hverken Danmarks Statistik, Videnskabsministeriet eller andre Useriøse og udokumentere påstande Af Henning Lindberg Ingeniør, Silkeborg I sit svar til bl.a. undertegnede i Ingeniøren 40/02 vedr. grådighed og fornuft ved vindmøller skriver formanden for Sammenslutningen af Danske Elvarmeforbrugere, H. C. Schjerning (HCS), bl.a: Det ville være ønskeligt hvis myndigheder og vindmøllefolket ville tage en åben debat med fremlæggelse af konkrete oplysninger og seriøse argumenter i stedet for de stadige overfladiske og udokumenterede bemærkninger om miljø, eksport, arbejdspladser og idealisme og misbrug af internationale rapporter. HCS fortsætter med at fremkomme med useriøse og især udokumenterede påstande, samtidig med at han beskylder bl.a. mig for det modsatte! Man kan med rette diskutere om det er klogt for samfundet at overlade et så vigtigt samfundsanliggende som energiforsyning til det private initiativ. Men når man har valgt denne fremgangsmåde, er det her som i alle andre tilfælde: Det der er tilbage af virkemidler for at påvirke adfærden er reguleringer, sanktioner og subsidier. Fra samfundets side har man forsøgt at regulere energiforbruget gennem afgifter, og subsidieret produktionen af vedvarende energi. For mig at se er det sket af indlysende årsager. Det kunne afgjort være blevet gjort meget mere fikst og retfærdigt, men hovedsagen er altså at man har opnået, at en efterhånden meget stor del af elenergien nu bliver fremstillet med vindkraft. Samtidig har man opnået, at produktionsanlæggene er blevet fremstillet indenlands. bygningsanlæg med en stor termisk inerti, dvs. en tung bygningskrop med en varmeisolerende hud. Derudover skal bygningens indre kunne dæmpe svingninger i luftfugtigheden, hvilket opnås ved at vælge materialer med stor fugtkapacitet. Herved kan de naturlige udsving i luftfugtigheden holdes inden for et interval på pct. relativ luftfugtighed. Der findes allerede arkiver opført efter dette princip. Landsarkivet for Schleswig- Holstein er opført med 510 mm murværk og etageadskillelser af beton, som sammen med arkivalierne selv giver den fornødne fugt- og temperaturstabilitet. Det samlede volumen på m 3, fordelt på fire etager, klimatiseres derved uden energiforbrug. På det nye universitet på Amager får den Arnamagneanske samling (islandske håndskrifter) et boksrum på ca. 200 m 3 med passiv klimastyring. Her bidrager den bærende konstruktion af betonelementer med den termiske inerti, og en indvendig beklædning af porebeton sørger for fugtstabiliteten. Boksen ligger på 2. sal omgivet på den ene side af normale kontorer og på den anden side af det udvendige klima. Der opnås stabil luftfugtighed omkring 50 pct. relativ luftfugtighed med en temperatur, der vandrer over året mellem 13 grader om vinteren og 22 grader om sommeren. Magasiner af denne type fungerer uden kendskab til Mollier-diagrammer, blot man husker at holde døren lukket. Skulle strømmen svigte i et par hundrede år, vil der ikke af den grund opstå hukommelsestab. har et blot nogenlunde skøn over antallet af pc er i den offentlige sektor. Via indirekte beregninger (der er beskrevet i rapporten) finder vi frem til, at der findes pc er i den offentlige sektor. Samtidig skønner vi, at den samlede udgift pr. år pr. pc til operativsystem, klientadgang til server, kontorpakke, mailklient m.m. er mindst kr. Ved at gange de to tal sammen får man 900 mio. kr. i forskel i licensudgifter mellem Open Source og leverandørejet software. Dette tal har Microsoft kritiseret. Hvis Microsoft mener, det er for meget, så må mindst et af de to tal være for højt. Hvad er Microsofts bud på de to tal? Det hører vi meget gerne og hellere end en grundløs mistænkeliggørelse af rapportens forfattere. Det kan i grunden undre at HCS ikke som elvarmeforbruger kan se en fordel i at en stor del af hans energiforbrug kommer fra vindkraft: Generelt blæser det faktisk mere på de tidspunkter af året, hvor HCS har valgt at anvende energi af høj kvalitet til noget så simpelt som opvarmning af en bolig! Havde HCS i sit indlæg dokumenteret eller underbygget blot et af sine mange udfald kunne vi fortsætte derfra. Indtil det sker vil jeg betragte denne polemik som overstået fra min side.

12 Spildevandssystemer mere end bare pumper Omfattende sortiment Professionel spildevandsbehandling kræver mange forskellige pumpeløsninger. Grundfos har for nylig overtaget Sarlin Pumps, hvorfor vi nu kan tilbyde et komplet sortiment af pumper til næsten alle formål. Og vi sælger ikke bare pumper vi sælger komplette løsninger, der er skræddersyet til individuelle behov. Grundfos vil gerne være en HardCore partner inden for spildevandsbehandling det er vi med vores HardCore løsninger.

13 6 Debat Fredag den Drivhuseffekt Lauts katastrofale overvejelser om økonomimodeller Af Bjørn Lomborg Direktør for Institut for miljøvurdering, forfatter til The Skeptical Environmentalist Peter Laut har forfattet et ret så omfattende indlæg i Ingeniøren 39/02 ( Derfor er Lomborgs model så katastrofal ), hvor han kritiserer nogle af de omkostningsestimater, jeg har inkluderet i min danske bog Verdens Sande Tilstand fra Det ærgerlige ved denne kritik er, at den udelukkende omhandler Nordhaus DICE-model fra 1992 altså en 10 år gammel model. Imidlertid har Nordhaus udbygget modellen siden da. I 2000 publicerede Nordhaus RICE-modellen, som er en regional udbyggelse af DICE, hvormed han præcis imødegår den kritik Laut fremførte i sit indlæg. Den globale økonomi behandles her netop ikke som et stort fællesskab, men er i stedet opdelt i 13 regioner. Det havde derfor været mere konstruktivt, hvis PL havde holdt sig bedre opdateret på området (måske endda ved at have læst min nyere engelske udgave af bogen, der naturligvis bruger de nye resultater). Det bør også understreges, at jeg i bogen ikke kun bygger min argumentation på Nordhaus ene model. Jeg viser netop, at alle eksisterende cost-benefit beregninger viser det samme: Samfundsøkonomisk kan det ikke betale sig at implementere Kyoto. Ser vi bort fra denne manglende opdatering og information, kalder PL noget nedladende Nordhaus omkostningsestimat af den globale opvarmning for et meget simpelt regnestykke og synes at vide, at omkostningerne af de beregnede klimaskader er forbavsende små. Først og fremmest bør det bemærkes, at bestemmelsen af de samfundsmæssige omkostninger ved global opvarmning naturligvis er beskrevet ved en ligning bestående af endogene variable, og det er derfor karikeret at hive en enkelt ligning ud af modellen for herved at fremstille den som et simpelt regnestykke. Der er stor usikkerhed i økonomiske beregninger, men igen betyder det vel ikke, at vi ikke skulle bruge den bedste information på området? Dernæst synes et sådant synspunkt at have rod i en gammel uvane, hvor naturvidenskaben symptomatisk anså økonomiske estimater for at være simple og bygge på stor usikkerhed. Det er værd at huske på, at eksempelvis IPCC s klimamodeller også indeholder en meget stor usikkerhed (f.eks. om aerosolers indirekte effekt) og deraf følgende forsimplinger. Men skulle vi så hellere være foruden disse klimaberegninger? Tilsvarende er det givet, at der er stor usikkerhed i økonomiske beregninger, men igen betyder det vel ikke, at vi ikke skulle bruge den bedste information på området? Generelt gør formaliserede økonomiske modeller det muligt at diskutere de antagelser og forudsætninger, som ligger til grund for resultaterne. I tilfælde som dette, hvor alle cost-benefit modelberegninger med dertil hørende følsomhedsanalyser peger i samme retning, kan man ydermere opnå en overbevisende indikation på en systematisk pointe uafhængigt af usikkerheden. Under alle omstændigheder er sådanne gennemarbejdede peer-reviewed modeller bedre end blot at stole blindt på intuitionen, hvilket PL tydeligvis gør ved at postulere, at skaderne er forbavsende små. Forbavsende i forhold til hvad? Både inden for naturvidenskaben og samfundsvidenskaben er modeller nødvendige for at kunne skabe brugbare resultater og et troværdigt beslutningsgrundlag. Derfor er jeg også ganske sikker på, at PL s regnskabskyndige venner, som han beskrev i sit indlæg, hellere ville sætte deres penge i et pensionsselskab, der baserer sig på økonomiske analyser og modeller end at sætte deres lid til ren intuition. Energipolitik Er energibesparelser umagen værd? Af Poul Ancher Larsen Civilingeniør, Lyngby Ja men dog! Claus M. Hvenegaard (CMH), Teknologisk Institut, skriver i Ingeniøren 40/02, at mine læserbreve om den problematiske Kyoto-protokol er løgnagtige og forrykte. De har indirekte ødelagt hans humør og fået ham til at spekulere på, om hans mission her i livet: at skære ned på vort syndige energiforbrug, er helt spildt. Det er ædelt at medvirke til at spare på vor klodes ressourcer, men det er da gavnligt en gang imellem at vurdere, hvad det er man bruger sine kræfter på. Hvis målet er at sikre, at vore børnebørn også har tilstrækkelig energi, så fint nok. Hvis formålet derimod, som CMH skriver bl.a. er at reducere udledningen af CO 2 er det mere tvivlsomt. For det første er en tilgang af rigelig og billig energi en nødvendig forudsætning for vort samfund og vor velfærd. For det andet løber vi jo ikke tør for energi de første par tusind år. For det tredje er Kyoto-aftalen en ekstrem dyr og ineffektiv løsning på et muligt problem. Lad os lige resumere situationen i den korte version. Vort forbrug af fossile brændsler medfører et samlet globalt udslip på mio. ton CO 2 om året og heraf kommer 75 mio. ton fra Danmark. FN s klimapanel IPCC vurderer, at dette vil medføre en global temperaturstigning på ca. 3 grader i år 2100 (variation 1,4 til 5,8 grader). Kyoto-protokollen vil reducere dette med 0,15 grader. Hvis vi vil afbøde hele stigningen er der således behov for 20 Kyoto-protokoller. Det vil være helt ubetaleligt. Kyoto-protokollen koster globalt mia. dollar om året. I 2000 brugte vi i Danmark 20 mia. kr. hertil og opnåede kun en reduktion på beskedne 5 mio. ton CO 2. Dette er 0,02 pct. af det globale udslip og er helt uden nogen Det er i øvrigt karakteristisk, at al diskussion om forurening i dag handler om CO 2 som ikke er en forurening. miljømæssig effekt, hverken globalt eller lokalt. Det kostede altså kr. pr. ton, hvilket et 10 gange markedsprisen for CO 2. Det svarer også til kr. pr. dansker om året. Vi har verdens dyreste klimapolitik og Svend Auken har sørget for, at vi hænger på den. Det er i øvrigt karakteristisk, at al diskussion om forurening i dag handler om CO 2 som ikke er en forurening. Ingen taler længere om de rigtige miljøskadelige og sundhedsfarlige forureninger partikler, svovldioxid, nitrogenoxider mm. I samme nummer af Ingeniøren opfordrer Jens Dall Bentzen, Dansk Biomasse Forening regeringen til at forbedre de økonomiske betingelser for bioenergi-anlæggene. Igen er det ædle formål at reducere CO 2 - udslippet og midlet er massive statstilskud og desuden statsstøtte til at udkonkurrere den ligeledes statsstøttede naturgas. Det vil befordre det danske EU-formandsskabs image, skriver JDB. Man får tårer i øjnene. Det koster ofte mange penge at gennemføre energibesparelser, bl.a. i honorarer til energikonsulenter og andre rådgivere. Bestræbelserne for at skære ned på energien medfører selvfølgelig, at de egentlige forureninger reduceres yderligere, men effekten på den globale opvarmning er altså helt forsvindende. CMH og hans klienter bør derfor først og fremmest overveje om bestræbelserne for at reducere energiforbruget er produktionsmæssigt og økonomisk rentable i stedet for at tro, at de redder verden. CMH skriver, at mange mennesker har gjort en stor indsats i Danmark for at spare på energien og derved at reducere udslippet af drivhusgasser. Ja, det viser sig jo bl.a. ved, at der ifølge Finansministeriet i de sidste 10 år er brugt mere end 160 mia. kr. på klimapolitikken, men resultatet er altså ret skuffende. Dette vil nok ikke overbevise CMH og de mange andre energisparere, men han skal have tak for, at han rejser diskussionen. Svend Auken siger jo, at Kyoto-aftalen er absolut nødvendig og politisk korrekt, så CMH vil føle at han gør det helt rigtige og gode. Som salig Ibsen skrev, er det farligt at tage livsløgnen fra et menneske. I mellemtiden er vor nye regering i færd med at revurdere klimapolitikken, og det er da godt. Iltsvind Vandmiljøets ekspertvidne Af Ernst Krogager Civilingeniør, dr.techn., St. Merløse Niels Kristian Højerslev (NKH) beskylder i Ingeniøren 42/02 Flemming Bo Pedersen (FBP) for uvidenhed på en række områder, fordi FBP i 39/02 hævder, at de senere års iltsvindhændelser er kulturskabte, og at de ikke kan forklares ved meteorologiske forhold. NKH henviser til, at sommeren 2002 har været meget våd med heftige regnskyl, hvor især Øst- og Nordjylland var plaget af regn. Videre skriver han, at stor nedbør som bekendt medfører en stor vandføring fra land til hav. Som bekendt er vandbevægelsen i jorden ellers normalt opadgående i sommermånederne, hvorfor udvaskningen er minimal, og i øvrigt sørger planterne for, at der næsten heller ingen kvælstof er at udvaske. Til gengæld favoriseres de giftige blågrønalger, når kvælstofmanglen breder sig, fordi de er i stand til at udnytte frit kvælstof direkte fra den blå luft, hvilket muligvis endnu ikke er vasket ud af NKH s hukommelse. Ammoniakfordampning blev der ikke nævnt noget om, men det skyldes måske en forglemmelse. For resten var det vist ikke Øst- og Nordjylland, der var hårdest ramt af iltsvind i denne omgang; men det er måske heller ikke det, NKH mener. Noget helt andet, som NKH måske ikke er uvidende om, er, at rensningsanlæg til tider løber over i forbindelse med store nedbørsmængder og sender uartige ting og sager direkte ud i vandmiljøerne. Hvorvidt dette så er kulturskabt eller betinget af meteorologiske forhold, kan vel komme an på, hvem af FBP og NKH der kan holde sig længst på en pæl ude på Lynetten. NKH har, som den opmærksomme læser vil vide, tidligere i år argumenteret for, at landbidraget til kvælstofudledningerne kun udgør en lille del af de samlede bidrag. Ikke desto mindre synes han altså nu at mene, at udvaskning fra land til hav efter sommerregn kan have afgørende betydning for vandmiljøet. Det kunne man nøjes med at le ad, hvis ikke det var, fordi Venstres formand for folketingets miljøpolitiske udvalg, Eyvind Vesselbo, ifølge Ing. 37/02 vil sørge for at få indkaldt NKH som intet mindre end ekspertvidne i forbindelse med forberedelsen af Vandmiljøplan III. Økologiske huse Om sunde og usunde byggematerialer Af Ole Kristensen Projektleder, Herning I sit indlæg Beton er usundt brug træ i stedet i Ingeniøren 40/02 beskæftiger Thorvald Johan Pedersen sig med emnet sunde og usunde byggematerialer. Ifølge TJP er der mange, der ved, at beton ikke er sundt, og TJP er, så vidt jeg kan forstå, blandt disse mange. Jeg har i en længere årrække arbejdet med beton og letbeton og mener derigennem at have opået rimeligt produktkendskab, men trods det er jeg ikke bekendt med, at der skulle være tale om usunde byggematerialer. Da jeg ikke ønsker at mine medmennesker udsættes for sundhedsfare, er jeg meget interesseret i at høre, hvilke kilder TJP baserer sin viden på. TJP oplyser meget korrekt, at der er bygget mange boliger med elementer af beton og letbeton. Det store antal boliger taget i betragtning, skulle man forvente en dramatisk ændring af folkesunden i negativ retning. Jeg skal ikke anfægte, at TJP kan bo i en lejlighed med et dårligt indeklima. Ej heller skal jeg anfægte, at der kan være andre boliger i betonbyggerier, som har et dårligt indeklima. Jeg efterlyser blot en klar og entydig dokumentation af, at det skulle have noget med byggematerialet at gøre. En sammenligning af byggematerialer bør ske på baggrund af konkret viden om materialernes fysiske og kemiske egenskaber. Alt for ofte bliver vi præsenteret for udsagn, som baserer sig på tro snarere end viden. Et godt luftskifte er af afgørende betydning for et godt indeklima. Det virker derfor paradoksalt, at TJP i sit indlæg nævner muligheden for at reducere den mekaniske ventilation i boligerne. Ventilationen sørger netop for at bringe de forureninger ud, som naturligt fremkommer i boliger, og som kan fremkalde ubehag eller sygdomme. I takt med, at boligerne bliver udført stadigt tættere, øges behovet for en god ventilation. Hvis man samtidigt ønsker at spare på energien bør der etableres et ventilationsanlæg med varmegenvinding. I det bygningsreglement, som forventes i 2005, påregner man at reducere bygningers samlede varmetab med 33 pct., hvilket ikke kan nås uden den reduktion af ventilationstabet, som et ventilationsanlæg med varmegenvinding kan give. Så TJP s idé om at undgå mekanisk ventilation fremmer hverken energibesparelse eller et godt indeklima. Den vurdering af byggematerialers egnethed, som TJP efterlyser, foregår hver dag i byggebranchen og det er dybest set forklaringen på den udbredte anvendelse af beton og letbeton, som på et bredt felt byder på tekniske og økonomiske muligheder, som andre byggematerialer ikke kan præstere.

14 Fredag den Nyheder 7 Digital-tv på auktion Dansk jordbaseret digital-tv skal på auktion i løbet af foråret 2003, og sendenettet skal dække hele landet efter halvandet år. Det sker efter aftale mellem Dansk Folkeparti og regeringen, som nu sender udbudsbetingelserne i høring for at hindre, at de spænder ben for økonomien hos det kommende driftsselskab. Det digitale sendenet skal til sin tid udsende minimum seks samtidige tv-kanaler i prime-time (klokken 17-24). DR og TV2/Danmark er på forhånd sikret plads på det tvnet, der skal afløse det nuværende analoge i nid Debat om Open Source Videnskabsministeriet holder 30. oktober 2002 konference i København om anvendelse af Open Sourcesoftware i den offentlige sektor. Konferencen er åben for alle. Forud for konferencen åbner et debatforum på Internettet hvor interesserede kan diskutere emnet. Konferencen vil blive præget af konklusionerne af en nylig rapport fra Teknologirådet, som viser, at det offentlige kan spare milliarder på at skifte fra udbredte Microsoft-produkter til fri software som f.eks Open Office. Medlemmer af Teknologirådets arbejdsgruppe vil på konferencen diskutere med Microsofts danske topledelse. Blandt andre deltagere er videnskabsminister Helge Sander. Program og tilmelding kan findes på konference kwn Forbrugerråd starter nordisk Open Sourceportal De nordiske forbrugerorganisationer er i færd med at opbygge en netportal, som skal rådgive forbrugerne om mulighederne for at benytte fri software, som f.eks. Linux og Open Office som et gratis alternativ til udbredte softwarepakker og Windowsoperativsystemer. Det er en bevilling på omkring en halv mio. kr. fra Nordisk Ministerråd, der har gjort projektet muligt. Ifølge projektleder Jason Armstrong hos danske Forbrugerinformationen bliver den skandinaviske portal udviklet i Danmark, som bliver det skandinaviske knudepunkt for Open Source. Forbrugerinformationen vil i pagt med indholdet køre portal med Open Source-software. Den forventede lanceringsdato er 1. juni kwn Cd er kører overkritisk i højhastighedsdrev Ved et særligt, kritisk omløbstal kommer skiven i bølgesvingninger, som kan føre til udmattelsesbrud. Drevene bør trækkes tilbage, siger Forbrugerrådet Af Signe Lund Computeres cd-skiver kan blive sprængt i højhastighedsdrev. Det skyldes, at resonansen får strukturen til at svinge, så eventuelle ridser åbner og lukker, indtil materialet udmattes og bliver revet fra hinanden. Problemet opstår derfor, når cd en er ridset og lægges i et drev, der er hurtigere end 40X, viser beregninger. Drevene bør trækkes væk fra markedet, mener Forbrugerrådet. Cd er er modstandskraftige, og selv en stilethæl for fuld kraft efterlader kun skrammer i overfladen. Ikke desto mindre kunne Ingeniøren i forrige uge fortælle om, at cd erne kan blive knust i hurtige drev. Det skyldes udmattelse i materialet som følge af resonanssvingninger i strukturen; et fænomen, der er kendt inden for mekanikken. Af Per Mathiessen SAS og Statens Luftfartsvæsen (SLV) forsøger nu i fællesskab at sløre en alvorlig sikkerhedsovertrædelse over for offentligheden. Sagen vækker ifølge flere kilder minder om flystyrtet i 1991 ved Gottröra, hvor begge motorer på SAS-flyet SK 751 blev ødelagt af indsuget vinge-is kort efter start. Nærmest mirakuløst overlevede den danske pilot Stefan Rasmussen og de øvrige 128 ombordværende dengang styrtet med det kilo tunge svævefly. Den nye sag drejer sig om det dansk indregistrerede MD-80- Stående bølger i cd-drev De hurtigste cd-drev roterer med omløbstal, der ligger pænt over de kritiske. Konsekvensen kan være cd-skiver, der vibrerer i stykker. Kritiske punkter Morten Hansen, der er forsker ved Risøs afdeling for vindenergi, har skrevet ph.d.-afhandling om roterende skiver, og han forklarer, at når en skive roterer, vil dens resonans udløse en bølgevibration hen over skiven.»det kritiske omløbstal er det omløbstal, hvor hastigheden på den baglæns vandrende bølge er lig skivens rotationshastighed. Så står bølgen stille, og egenfrekvensen er derfor nul,«siger Morten Hansen. Når egenfrekvensen af bølgen er nul, kan selv små ydre påvirkninger, som luften omkring skiven, sætte gang i den pågældende bølgebevægelse. Et forskerhold fra Sogang University i Seoul i Sydkorea har målt cd ers laveste kritiske omløbstal til rpm. Det er blot et af flere kritiske omløbstal, som således kan udløse sprængning. Et 52X drev når op på omkring rpm, hvilket er over flere af de kritiske punkter, som forskerholdet har målt.»en løsning kan være at forspænde cd erne, men man kan ikke fjerne vibrationerne,«siger Morten Hansen.»Hvis man vil køre et drev ved overkritiske hastigheder, kan Skivens rotation Bølgens rotation Ridse Knudediameter man enten prøve at dæmpe vibrationerne, eller fjerne den ydre påvirkning, som for eksempel luften. Det er dog ikke særlig nemt i praksis at pumpe luften ud af drevet.«bruddene sker over 40X Det er usandsynligt, at cd erne vil blive splittet i drev med under 40X hastighed. Det skyldes den kritiske længde af ridserne i skiven, viser beregninger fra Oxford-professoren David Nowell. Under alle omstændigheder vil intakte cd er ikke blive revet fra hinanden. Polykarbonaten, som cd erne er lavet af, er elastisk og kan tåle fly, OY-KHT, der umiddelbart efter starten fra Gardermoen i Norge 28 februar i år måtte vende om på grund af en ødelagt højre motor. Årsagen var, at vinge-is blev revet løs og suget ind i motoren, fordi en tekniker hos SAS havde undladt at inspicere vingen for is. Det viser dokumenter, som Ingeniøren er i besiddelse af. Flyet landede heldigvis uden yderligere problemer på den venstre motor, og alle de 63 ombordværende slap uden fysiske skader.»det kan ikke fornægtes, at det her er en alvorlig hændelse. Havde det været på begge sider, så havde vi haft en situation som i Gottröra,«fastslår direktøren for det fælles skandinaviske tilsynskontor STK, Sven Christiansson, trods den forholdsvis udramatiske udgang. En alvorlig hændelse rummer i luftfartsterminologi omstændigheder, som indikerer, at der nær var indtruffet et havari. Alligevel forsøgte de danske luftfartsmyndigheder at dække over hændelsen ved at fjerne omtalen af sagen i dokumenter, som Ingeniøren i juli bad om aktindsigt i. SLV opgav dog senere modstanden, da ansøgningen blev gentaget sammen med en anmodning om en juridisk afgørelse. Trods adskillige henvendelser har det ikke været muligt at få en kommentar fra Statens Luftfartsvæsen. Hverken som forklaring på hemmelighedskræmmeriet eller som en uddybning af MARSTRAND meget større grad af svingninger end for eksempel stål. Problemet opstår derfor først, når skiven er ridset, så resonansen får ridserne til at åbne og lukke og til sidst medføre et udmattelsesbrud. Den kritiske længde af ridserne er omvendt proportional med hastigheden af drevet, og sandsynligheden for et brud er størst, når ridsen løber fra midterhullet og udad på skiven. David Nowell har beregnet den kritiske længde af ridserne til 12,5 mm for et 52X-drev og 35,7 mm for et 40X-drev. Eftersom det inderste dataspor begynder i en afstand på ca. 22 mm, vil cd en i 40X-drevet Myndigheder slører SAS-sjusk Is ødelagde i februar en motor på et MD-80-fly, fordi SAS undlod at tjekke for vinge-is. Vinge-is har tidligere ført til flystyrt SLV s holdning til sagens substans. Dokumenterne viser dog, at de skandinaviske luftfartsmyndigheder diskuterede sagen med SAS på et møde i foråret. Her erkendte vedligeholdelseschef og såkaldt Nominated Postholder i SAS, Ørnulf Myrvoll, at SAS betragter sagen som en meget alvorlig hændelse, og han forklarede yderligere, at de-icingproblematikken har været omfattende behandlet i SAS siden Gottrörahavariet. Under mødet erkendte Ørnulf Myrvoll, at årsagen til hændelsen var manglende inspektion for is på den ene vinge, men SAS ønsker i dag ikke at kommentere sagen yderligere. Ifølge Ingeniørens oplysninger blev der efterfølgende fundet blive ulæselig, før ridsen nærmer sig en kritisk længde. Uanset årsagen kan det ifølge Forbrugerrådet ikke være forbrugernes problem, at cd erne kan blive sprængt. Ingeniør Carsten Grønnemann fik ødelagt et drev for nogle uger siden, men han måtte forlade forhandleren med uforrettet sag, fordi det var en selvforskyldt skade cd en måtte have været ridset. Men den går ikke, siger Forbrugerrådets jurist Sonny Kristoffersen.»Den er god med dem. Jeg vil opfordre til, at sagen bliver indgivet for Forbrugerklagenævnet til syn og skøn,«siger Sonny Kristoffersen. Han sidder selv i Forbrugerklagenævnet, og han er til daglig ansat i afdelingen for Forbrugernes Principsager. Sonny Kristoffersen har ikke hørt om lignende sager, men han siger, at der kan være tale om et kollektivt ansvar mellem producenten af drevet og cd-fabrikanten.»producenten bør desuden trække produktet fra markedet, indtil problemet er løst. De handler jo i ond tro, hvis de kender problemet uden at gøre noget ved det,«siger Sonny Kristoffersen. Drevproducenterne LiteOn og Plextor har begge forsynet deres nyeste drev med forstærket front, så eventuelle splinter fra cd er ikke ryger ud og skader brugeren. Men det er ikke nok, ifølge juristen.»der kommer stadig skader på ting, og forbrugerne har krav på sikre produkter,«siger Sonny Kristoffersen, som vil overveje at forfølge problemet i Forbrugerrådet. flere brister i SAS de-icing-system, men årsagen til den konkrete hændelse skal tilsyneladende findes i menneskelige fejl.»vi har ingen kommentarer til medierne i denne sag. Vi afventer undersøgelsen fra havarikommisionen,«siger SAS danske informationschef Troels Rasmussen efter en kort konference med sin norske kollega. Den endelige havarirapport er dog næppe færdig før til næste år. Hvorfor flyteknikeren undlod at tjekke for vinge-is, hvorvidt SAS kan dokumentere, at flyets anden vinge blev tjekket og hvad SAS har gjort for at undgå lignende hændelser i fremtiden kan således ikke besvares endnu.

15 Op til 16 udskrifter i minuttet. Op til kr. i bytte.* Nu er det op til dig! hp color LaserJet 4600 En hel ny farveprinter til hele arbejdsgruppen. Printer farveprint lige så hurtigt som sort/hvid. Op til kr. i bytte Op til 16 sort/hvide og farveudskrifter i minuttet Første side printes på 17,5 sekunder Nem at bruge, enkel adgang til forbrugsvarer gennem kun én dør hp LaserJet 4100mfp Op til kr. i bytte Op til 24 sort/hvide udskrifter og kopier i minuttet Send dokumenter som direkte fra enheden Kan udbygges med ekstra sikkerhed, LANfax og analog fax hp LaserJet 9000 Op til kr. i bytte Op til 50 sort/hvide udskrifter i minuttet Når der for alvor skal printes hurtigt og i høj kvalitet Embedded Virtual Machine (til afvikling af HP Chai Java applikationer) hp color LaserJet 2500 Op til kr. i bytte Op til 16 sort/hvide udskrifter i minuttet, Op til 4 farveprint i minuttet Den billigste originale HP Color LaserJet nogen sinde Grib chancen og byt til nyt! Få dig en spritny og hurtig LaserJet farveprinter eller en af vores geniale sort/hvide favoritter. Lige meget hvad du vælger, kan du være sikker på at få en printer, der er billig i drift, nem at håndtere og mere effektiv end nogen anden. Og ikke nok med det! Du kommer samtidig af med den gamle mekanik. Takket være vores generøse byt-til-nyt kampagne, hvor du uanset mærke og model kan bytte din gamle printer ind for en pæn sum. Det eneste du skal gøre er at købe en af HP's nyeste monokrome-, farve- eller multifunktionsprodukter. Slå til nu! Hvad er din gamle printer værd i bytte for en ny? Find ud af det på *) for en gammel laserprinter/kopimaskine ved køb af ny hp color LaserJet 4600hdn Hewlett-Packard Alle andre mærkevare- og produktnavne er varemærker eller registrerede varemærker for deres respektive firmaer. Alle priser er gældende til 31. december, og kun så længe lager haves. De anførte priser er vejledende afhentningspriser hos forhandleren og kan ændres uden varsel. Der tages endvidere forbehold for trykfejl. De fotograferede produkter kan være forsynet med ekstraudstyr. Sådant ekstraudstyr er ikke med i prisen, medmindre dette tydeligt fremgår.

16 Fredag den Nyheder 9 Metroen har mange startvanskeligheder Metroens driftspålidelighed er på under 90 procent, skønner Metroservice Af Birgitte Marfelt Københavns metro har siden starten i sidste weekend vist sig at ligge langt fra de vilkår, som Metroservice, Ansaldo og Ørestadsselskabet har indgået kontrakt om. Metroens første travle dage har frembudt en række fejl. Ørestadsselskabet har kontraktligt stillet krav om en driftspålidelighed på 98 procent. Et skøn fra Metroservices kundeog udviklingschef, Christian Tvede, over driftspålideligheden i metroens første dage, siger under 90 procent. Ved det fejlniveau er bøderne for ikke at leve op til Ørestadsselskabets krav store. Til gengæld mener Christian Tvede, at Jernbanetilsynets reducerede driftstilladelse, der har halveret metroens driftshyppighed i de næste to måneder, har medført andre præmisser end dem, der var grundlag for den kontrakt, Metroservice indgik med Ørestadsselskabet:»Vi ville gerne køre flere tog. Så jeg kan godt forestille mig, at der skal pilles ved det kontraktlige mellem os, Ansaldo og Ørestadsselskabet, så vi stadig kan være sikret en indtægt,«siger Christian Tvede. Ifølge Jernbanetilsynets direktør, Flemming Lund, er der ikke noget, der tyder på, at metroen kan sende flere tog af sted i timen inden to måneder:»kravene til reduceret drift gælder foreløbig to måneder. Efterfølgende har vi sendt krav om, hvad der skal til for at overgå fra reduceret til fuld drift. Vi kræver simpelthen, at der er overensstemmelse omkring målemetoder og acceptkriterier, så man ved, hvad niveauet rent faktisk er på de forskellige delsystemer, der har vist sig at være ustabile. I den udstrækning, at vores krav kan opfyldes hurtigere, vil vi meget gerne drøfte, om det kan ske før,«siger Flemming Lund. Fokus på fejllog Han får hver morgen en rapport fra Metroservice, der giver et generelt overblik over, hvordan den foregående dag er gået og hvilke problemer af forskellig art, den har budt på. Formålet er, at Jernbanetilsynet kan være på forkant, hvis dagens problemer tenderer sikkerhed. Rapporten er en kopi af den, som vagthavende i kontrolcentret skriver til sin egen ledelse. Den er udformet på grundlag af de mange elektroniske logbøger i metrosystemet og Metroservices manuelt indtastede, elektroniske log, hvor de opståede hændelser bliver forklaret, så man har noget at kæde de elektroniske logs sammen med, når de bliver læst ud. Metroens elektroniske log bliver studeret med stor interesse af Ansaldo, Ørestadsselskabet og Metroservice, for det er fortolkningen af loggens data, der kan blive genstand for diskussioner og sagsbehandling i et reviewpanel, som de tre interessenter netop etablerede mandag.»vi er selvfølgelig meget fokuserede på, om de ting, der går galt derude, skyldes operatørfejl eller materielfejl. Vi og f.eks. Ansaldo læser nok med hver vores briller,«siger Christian Tvede, der vurderer, at de fejl, der er opstået i metroens første dage, er fejl i materiellet, ikke operatørfejl. De delsystemer, der fik Jernbanetilsynet til at kræve større tidsintervaller mellem togafgangene er det infrarøde skanningssystem, der på de overjordiske stationer sikrer, at toget automatisk standser, hvis en person eller genstand falder ned på sporet. Det har vist sig at overreagere og f.eks. slå ud, når en måge kommer for tæt på detektorerne. Det har der, ifølge Flemming Lund, været lidt småtteri med i de første dage. Det andet delsystem er nødopkaldsystemet fra tog og ubemandede stationer til kontrolcentret. Listen af fejl Uden at have kigget på fejlloggen, giver Ørestadsselskabets drifts- og sikkerhedschef, Morten Søndergaard, følgende bud på den liste af fejl, der er opstået i metroens to første dage: Signalproblemer. De kan let opstå i systemer, hvor der sendes signaler mellem spor og tog. Et fejlramt tog stod stille i 75 minutter, men samtidig fik fejlen styresystemet til at standse alle øvrige tog. Nøgleproblemer. Stewarden i toget forsøgte at slå toget over på manuel kørsel, men de to nøgler, der skal sættes i førerbordet, for dels at tænde toget, dels sætte det i manuel mode var af så dårlig kvalitet, at de nu er ved at blive skiftet ud i hele systemet. Dørproblemer. Nogle passagerer er kommet i klemme i dørene, derfor er døråbningstiden nu sat op fra minimum 10 til 35 sekunder og til minimum 20 til 35 sekunder. Fejl ved døre i tog på perroner, som har betydet, at den enkelte dør i en overgang har måttet isoleres. Kommunikationssystemet mellem tog/stationer og kontrolcentret: Når folk kaldte op, fik de ofte ikke svar. Muligvis skyldes det, at for mange trykker næsten samtidig, og at opkaldene dermed kommer til at stå i kø og vente på svar. En billetmaskine og en billetklippemaskine er gået ned. Problemer med rulletrapper. Nogle trapper kørte ikke, andre viste sig problematiske at vende. Driftstop i enkelte elevatorer. Alle de småfejl i toget, der har udløst alarmer i undersystemer og derved medført uregelmæssig togdrift. Alt sammen banale indkøringsfejl, der først viser sig den dag, hvor systemet bruges af rigtigt mange mennesker, mener Morten Søndergaard, der er overrasket over, at der ikke er flere fejl. Christian Tvede deler glæden over, hvor relativt gnidningsfrit metroens drift er spændt af de første dage, men er usikker på fremtiden:»senest om to måneder skal der søges om endelig driftsgodkendelse, og har vi det godt med at søge? Den næste godkendelse vil enten blive endelig og total eller slet ikke. Så vi vil gerne have vores stof i orden.«www.ing.dk Boeing afslører hemmeligt fly Boeing afslører for første gang deres tophemmelige flyprojekt Rovfuglen. Tokamak fusionstestreaktor nedlagt En fusionsreaktor kan være lige så krævende at nedlægge som at bygge den. Initiativ mod digitale kopispærringer IT-borgerrettighedsgruppe advarer mod omfattende overvågning af forbrugere. Stinkende hår holder lus og lopper borte Giraffers pels afgiver stinkende stoffer, der holder lopper og mider væk. Moses skal dele Venedigs vande Venedig vil etablere højvandsporte for at forhindre de mange årlige oversvømmelser Selvbyg: Linux-pc i miniformat Ingeniørens selvbyggerprojekt har appeal til både Windowsbrugere og hardcore Linux-kodere. På Ingeniøren net kan du læse hele artiklen og mange flere nyheder. opdateres flere gange dagligt, når nyhederne sker. Udfordring # 4 Tag fire kugler. Placér dem så der er NØJAGTIG lige stor afstand mellem hver enkelt kugle. Se den rigtige løsning på: I/HA/PP/4 Vi udfordrer vanetænkningen inden for moderne telekommunikation Ting kan gøres bedre og gøres på en anden måde. Det er den udfordring, Tellabs har sat sig selv. Vi tænker stort, selv når vi tænker småt. Det er vores kompakte kommunikationsløsninger et godt bevis på. Vi er drevet af nysgerrighed efter at gøre det umulige muligt. Det er ikke udfordringer, som den du finder her på siden, vi fordriver tiden med. Men den illustrerer vigtigheden af at tænke anderledes og stort. Det forstår vores medarbejdere. Når medarbejderne vokser fagligt og i samme retning som virksomheden, så vokser virksomhedens position på markedet også. Hos Tellabs spiller vi sammen. Og vi vinder sammen. Er du nysgerrig efter at vide mere om Tellabs så kontakt os. tel.:

17 DDB DAGENS TILBUD Få to aviser til prisen for én DAGEN er den første avis, der er født 1 ind i det 21. århundrede. DAGEN er uden fortilfælde. En avis der aldrig gør, som den plejer. Sådan en avis skal der en vis dristighed til at lancere. Og ikke mindst et vist mod til at abonnere på. Det mod vil vi gerne belønne. Belønningen er håndplukket til dig, som ikke kan blive for velorienteret: Tegn et abonnement på DAGEN i 50 dage og få Børsen i 2 måneder med oven i købet. Brug kuponen nedenfor eller kontakt os på Send mig dagbladet DAGEN i 50 dage og giv mig Børsen med ved samme lejlighed på min privatadresse. Jeg betaler kun 510 kr. og sparer med andre ord i alt 703 kr. (normalpris DAGEN 750 kr. og Børsen 463 kr.) * Har du allerede abonnement på dagbladet Børsen på din privatadresse, vil du alene modtage dagbladet DAGEN i 50 dage for 510 kr. Ingeniøren Navn: Adresse: Postnr.: By: Telefon: Tegn abonnement nu og vær med fra start. Send kuponen allerede i dag til: Dagbladet DAGEN A/S, Kanonbådsvej 8, 1437 København K

18 Fredag den Nyheder 11 Faglighed tidligere ind i EU-direktiver Naturvidenskaben skal fremover spørges, hvis det er relevant for udformningen af EUs direktiver Af Kent Krøyer Snart vil der være ens EUregler for, hvor meget elektromagnetisk stråling, en ansat må udsættes for på en arbejdsplads. Et forslag til direktiv ventes klar til nytår, når det danske formandskab slutter. Som noget nyt bygger forslaget på tidlig inddragelse af faglig ekspertise. Beskæftigelsesministeriet annoncerede for to uger siden, at der undervejs er gjort landvindinger mht. den fremtidige politiske proces i den slags sager.»det handler om arbejdsmiljøet og især om Europas indre marked. Altså for eksempel, at maskiner skal leve op til nogle minimumskrav, så de kan sælges i hele Europa. Det har længe været ønsket både fra lønmodtagerside og fra industrien,«siger kontorchef Peter Nedergaard fra Beskæftigelsesministeriet, som deltog i ministermøderne sammen med beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen. I virkeligheden er der tale om et temmelig støvet forslag fra 1992, som først nu er ved at trænge igennem Bruxelles papirmøller. Forslaget handlede oprindeligt om fire såkaldte tekniske agenser, nemlig vibration, støj, elektromagnetiske felter og bølger samt optisk stråling. Undervejs er de imidlertid delt op i særskilte sager.vibrationsdirektivet er færdigt, støj er næsten færdigt, og det samme gælder som sagt for elektromagnetisk påvirkning. Den politiske landvinding, som har et dansk fodaftryk, består i, at det naturvidenskabelige grundlag denne gang er efterprøvet i fællesskab, før den politiske proces nu afsluttes og bliver til et direktivforslag. I modsætning til andre tekniske direktivbehandlinger er der nemlig afholdt en konference, hvor landenes tekniske eksperter (herhjemme Arbejdstilsynet) har mødt videnskaben. Tidligere har rækkefølgen været den omvendte: Først har man udformet et juridisk revideret ændringsforslag og derpå overladt det til landene at konsultere eventuelle videnskabsfolk. Og det giver erfaringsmæssigt en lang række nye ændringsforslag, som tager tid at behandle.»hvis man skal udnævne en helt, må det være Venstres Anne E. Jensen (medl. af Europaparlamentet, red.), som gjorde opmærksom på, at der kunne være sket videnskabelige udviklinger på området i den tid, sagen har været undervejs. Og det er første gang, dette er undersøgt så systematisk en dansk landvinding,«siger Peter Nedergaard. Anne E. Jensen (V) selv siger:»jeg synes, arbejdsmiljø er vigtigt. Det drejer sig om folks liv og helbred, og jeg vil prøve at holde Kommissionen fast på, at der fremover skal afholdes høringer i tekniske sager som denne.«i virkeligheden er der ikke de store tekniske nyheder, siger Arbejdstilsynet, som var med på konferencen. Specialkonsulent Jesper Olsen:»Processen har været enklere. Man kan håbe på, at vejen er banet for at gøre noget tilsvarende i fremtiden i tekniske sager. Og som ministeren siger: Vi har gjort erfaringer, man kan lære af.«jesper Olsen tilføjer, at det ikke er normalt, at et forslag er ti år undervejs. Den tekniske organisation, der har dokumenteret det videnskabelige niveau for politikerne, er ICNIRP (International Commission on Non-ionizing Radiation Protection). ICNIRP s publikationer om helbredsrisikoen ved EMF (ekstremt lavfrekvente magnetiske felter) ICNIRP s opsamling af det videnskabelige grundlag for risikovurdering epireview1.pdf retssager rammer Bayer Til foråret indledes de første af i alt søgsmål mod den tyske kemi- og medicinalkoncern Bayer, efter at selskabet i august 2001 måtte trække det kolesterolsænkende lægemiddel Lipobay tilbage. Mindst 100 dødsfald er verden over sat i forbindelse med produktet, der skulle have været koncernens nye storsællert. Tilbagetrækningen har kastet Bayer ud i en krise, der har ført til opsplitning af konglomeratet i mindre selskaber. Hovedparten af retssagerne vil foregå i USA, hvor midlet blev solgt under navnet Baycol. Indtil videre har Bayer indgået forlig i cirka 100 sager, og analytikere anslår, at der er udbetalt op mod euro (1,5 mio. kroner) i erstatning pr. sag. Koncernen, der sidste år omsatte for 31 mia. euro fastholder, at anklagerne er grundløse. tbk Svært at ramme IT-kriminelle med hårdere straf Af Henning Mølsted Hacking, piratkopiering og lyssky udveksling af password til Internettjenester skal fremover straffes hårdere. Det mener en juridisk tænketank under Justitsministeriet. Praktikerne på ITområdet er stærkt skeptiske.»stort set al IT-kriminalitet sker fra udlandet. Så selv om juristerne forsøger at være på forkant med udviklingen ved at foreslå en skrappere dansk lovgivning, har den meget svært ved at komme til sin ret. Det er nedslående,«siger Preben Andersen, der er chefkonsulent hos den danske Internetmyndighed Cert. Et underudvalg til det såkaldte Brydensholtudvalg, primært med jurister fra Justitsministeriet, politiet og universiteter, har drøftet udviklingen inden for IT-kriminalitet og har for nylig konkluderet, at strafferammen for hacking bør forhøjes fra fængsel i et halvt år til halvandet år. Ifølge udvalget er det IT-baserede samfund meget sårbart. Der skal også slås hårdere ned på piratkopiering, som ifølge udvalget skal straffes i op til halvandet år mod tidligere ét. Samtidig skal også ikke-erhvervsmæssig piratkopiering kunne straffes. Udvalget konstaterer, at piratkopiering formentlig er langt mere omfattende end de krænkelser, der sker i erhvervsmæssig sammenhæng. Your ni.com plete resource Reducér dine testomkostninger med åbne værktøjer fra National Instruments I nutidens verden, hvor produktspecifikationer udvikles i stadig hurtigere grad, vil National Instruments fleksible testløsninger tilfredsstille dine dynamiske behov for sikring af produktkvalitet. For yderligere informationer om NI s måle- og automationsløsninger, besøg ni.com/info og tast info koden nedenfor. Download en hvidbog om reducering af udgifter på produktionstests (info code dktjia) Besøg vores on-line PXI produktrådgiver for at lære mere om hvordan modulær måle-hardware kan forbedre ydelsen af dit testsystem (info code dkswwg) Download en gratis evalueringskopi af TestStand National Instruments prisvindende teststyringssoftware (info code dkr8ke) ni.com/info Mød os på Stand B Fax: Finland: (09) Norge: Sverige: National Instruments Corporation. All Rights Reserved. De anførte produktnavne er de respektive fabrikanters varemærker. De anførte firmanavna er de respektive firmaers varemærker.

19 12 Fredag den Fredag den Det matematiske iltsvind Vejret kan gøre hele forskellen på, om det årlige iltsvind bliver dramatisk eller lille. Dansk Hydraulisk Institut venter utålmodigt på at deres matematiske model over iltsvind i de danske farvande tages i brug i forbindelse med den nye vandmiljøplan. Den viser, at klimaet har meget stor betydning for iltsvindet Afdelingsleder Karl Iver Dahl- Madsen (t.v.) og divisionsdirektør Jacob Steen Møller, DHI, mener, at deres modelberegninger bør med i arbejdet med den næste vandmiljøplan. (Foto: Lars Bertelsen) Af Jan Dahlmann Havde vejret i september i år været som for to år siden, så havde iltsvindet i år i de danske farvande været langt mindre. I hvert fald hvis man skal tro den modelberegning, som DHI Institut for vand og miljø har foretaget for Ingeniøren.»Kortene taler vel nærmest for sig selv.«sådan besvarer divisionsdirektør i DHI Jacob Steen Møller Ingeniørens spørgsmål om, hvad han konkluderer på baggrund af DHI s beregninger over iltsvind og klima. De to DHI-kort her på siden viser størrelsen af vejrets indflydelse, klimafaktoren. Kortene demonstrerer samtidig det modelværktøj, som DHI har udviklet til at lave iltsvindsprognoser og -kort.»hvis man vil vide noget om effekten i vandmiljøet af et indgreb over for for eksempel kvælstofudledningen fra landbruget, er modellen det p.t. bedst egnede værktøj,«mener afdelingsleder i DHI s Økologiske Modelcenter, civ.ing. Karl Iver Dahl-Madsen. Problemet for ham og DHI er blot, at sådanne modeller hidtil ikke har været anvendt i forbindelse med vandmiljøplanerne.»begge planer er lavet delvist i blinde, uden at der er foretaget beregninger af planernes effekt på iltsvindet. Man har reguleret på udledningerne og håbet på det bedste men resultatet er blevet problemer med uopfyldte forventninger og manglende økonomisk optimering,«siger Dahl-Madsen. Han slår på, at DHI er et af statens ti godkendte teknologiske serviceinstitutter, og derfor må det være på tide, at»rådgivningen til miljøforvaltningen også kommer fra dem, som tør anvende det, man allerede ved som grundlag for at tage de bedst mulige beslutninger på området.«sådan lyder i korthed DHI s budskab. Ifølge Jacob Steen Møller har DHI forberedt sig grundigt på at kunne regne med på næste vandmiljøplan, den såkaldte VMP3.»Vi har præsenteret vores opfattelse for de relevante aktører, og vi håber at blive indkaldt til en af de arbejdsgrupper, som miljøministeren har nedsat til at forberede VMP3,«siger han. At der ikke skulle være lavet effektberegninger af de to tidligere vandmiljøplaner, afvises dog kraftigt af Danmarks Miljøundersøgelser.»Ved VMP1 og især ved VMP2 omfattede beslutningsgrundlaget for politikerne både de enkelte virkemidlers effekt i kg fjernet N og prisen på virkemidlerne. Det er en myte, at politikerne ikke kunne have valgt en økonomisk optimeret løsning. De havde beslutningsgrundlaget, og der blev foretaget en politisk beslutning. De økonomiske beregninger ved VMP2 blev lavet af det, der nu er Fødevareøkonomisk Institut. Det er i orden, at DHI ønsker at markedsføre sine produkter, men ikke på denne måde«, siger DMU s direktør Henrik Sandbech. Et spørgsmål om metode Ifølge DHI drejer sagen sig om metode.»der har blandt nogle universitetsbiologer været en udtalt og påfaldende modvilje imod at anvende matematisk modellering. Modviljen er på retur, men den er fortsat udtalt,«siger Karl Iver Dahl-Madsen, der står i spidsen for udviklingen af iltudsigten. Hans analyse i forhold til at anvende matematiske modeller lyder således: Det er kompliceret at opgøre stoftilførsler og stoftransporter i havet, især når man iagttager, at de indre danske farvande reelt er en stor flodmunding, hvor alt varierer stærkt med tiden i tidsskalaer fra tidevandsperioder til klimatiske ændringer over hundreder og tusinder af år. Men det klassiske værktøj til at analysere et sådan system er matematiske modeller af hydrodynamik, transport og biologiske kemiske processer. Hvis et sådant værktøj havde været anvendt i forbindelse med de store nationale vandmiljøplaner, kunne det danske samfund ifølge Dahl-Madsen have fået meget mere miljø for pengene.»vi mener, at rådgivningen til miljøforvaltningen på miljøområdet har været domineret af grundforskere, som i sagens natur har lagt vægt på det, man ikke ved som jo altid er uendelig meget, men måske ikke uendelig vigtigt,«siger Karl Iver Dahl-Madsen. Stillet over for denne svada siger professor i økologi på ferskvandsbiologisk laboratorium på Københavns Universitet, Kaj Sand Jensen, som selv er uddannet marinbiolog.»ja ja, det har Karl Iver Dahl- Madsen sagt tusind gange før, men det passer ikke. Langt de fleste miljøbiologer synes, at simple erfaringsmodeller og også komplekse beregningsmodeller er fortrinlige værktøjer. Men det er også en sund skepsis over for komplekse modeller, når man ikke har testet deres faktiske evne til at forudsige virkelige hændelser ude i naturen.«han tilføjer, at der i højeste grad er brug for at udvikle regnemæssige modeller, der kobler afstrømningen af kvælstof fra land med primærproduktionen af alger, nedsynkningen af organisk stof til bundvandet og udviklingen af iltsvind.»men det er DHI altså i gang med, og det er fortrinligt, at DHI har udført det arbejde«, siger Kaj Sand Jensen. På DHI besvarer chefingeniør Ian Sehested Hansen, Sand Jensens spørgsmål om modelpålidelighed:»modellerne er nu i stand til at regne tilbage i tiden og beskrive de observerede iltsvind. Vi kan med lige så stor sikkerhed beregne effekterne af indgreb over for næringsstofbelastningen.modellen kan jo regne med alle mulige scenarier, så den er alt andet lige fortrinlig til at vurdere effekter af nye tiltag,«siger han. Allerede i 1988 lavede de daværende vandmiljøinstitutter (VKI og DHI og Isotopcentralen) en rapport om problemstillingen baseret bl.a. på en tolags massebalancemodel for de indre danske farvande. Rapporten konkluderede blandt andet: En halvering af kvælstofudledningen fra Danmark vil få en meget beskeden virkning på iltkoncentrationen i bundvandet i Kattegat og Bælthavet.»Ganske profetisk fik man ligeledes udtrykt, at Vandmiljøplan VMP1 højest ville kunne reducere N-udledningen fra landbruget med 20 procent og ikke som ønsket med 50 procent,«siger Karl Iver Dahl-Madsen. Modellens usikkerhed Modellens pålidelighed er selvsagt et punkt til debat. Hvor stor er usikkerheden? Kan man modellere alt?»det forekommer os, at der i spørgsmålene ligger gemt en opfattelse af, at modellering er noget meget usikkert noget, og at målinger uden modeller er et meget bedre udgangspunkt for at tage beslutninger. Det er efter vores opfattelse helt forkert, når det gælder en kontant og rent naturvidenskabelig problemstilling som iltsvindet og dets årsager. Først skal man gøre sig klart, at alle mennesker anvender modeller af virkeligheden, når de tager beslutninger,«siger Karl Iver Dahl-Madsen. Et eksempel på en sådan misvisende model er ifølge DHI, når det ofte i debatten om iltsvindet fremhæves, at 80 procent af kvælstofbelastningen af de kystnære områder kommer fra landbruget.»i den iagttagelse ligger implicit den helt forkerte model, der siger at iltsvindet er direkte proportionalt med belastningen fra land. Det er ikke rigtigt. Forholdene i de kystnære områder afhænger i høj grad af baggrundskoncentrationerne af stof ihavet. Forholdene varierer stærkt fra sted til sted og kan kun tydeliggøres gennem beregninger,«mener han. Hertil kommer ifølge Karl Iver Dahl-Madsen at modeller, der kun befinder sig i folks hoveder, er svære at tjekke. En væsentlig fordel ved matematisk modellering er, at denne metode giver en tydelig og gennemsigtig fremstilling af problemstillingen, hvor både forudsætninger og ligninger kan tjekkes af fagfolk på området. DHI-vand og miljø: Danmarks Miljøundersøgelse: Sådan virker DHI s iltsvindsmodel Af Jan Dahlmann DHI s modelberegninger af klima og iltsvind er baseret på Farvandsmodellen, der anvendes i det nationale overvågningsprogram for vandmiljøet på kontrakt for Miljøstyrelsen/ DMU. Modellen er en 3-dimensionel model og dækker helt fra Østersøen til Nordsøen. Chefingeniør Ian Sehested Hansen siger:»en så stor model kan umiddelbart virke overvældende og meget kompliceret, men i virkeligheden er den ret enkel.«iltsvindsmodellen for de indre danske farvande er baseret på massebalancer for en række kontrolkasser, som er er 3x3 sømil horisontalt og to meter dybe. For hver af disse kontrolkasser holdes der regnskab med mere end ti forskellige komponenter: Alger, ilt, kvælstof, fosfor og kulstof i forskellige former, inden for hvert af modellens tidsskridt. Kort fortalt beregner modellen ændringen løbende i tidsskridt på 5 minutter i mængden af de indgående komponenter som funktion af hvor meget vand, der løber ind og ud af kasserne, og af de biologiske og kemiske processer.»det er i princippet ikke vanskeligere end, at en tålmodig bogholder ville kunne gennemføre beregningen i hånden for en kontrolkasse i et tidsskridt,«siger Ian Sehested Hansen. I betragtning af, at der i de indre danske farvande er mere end kontrolkasser, at beregningerne for hver kasse skal gennemføres mere end gange for at dække et år og for et minimum af ti komponenter, giver det i alt mere end ti milliarder regnskaber for at beregne udviklingen i et år. Derfor er computeren et uundværligt redskab til dette formål.»det er den støtte og hurtige udvikling af computerkraften, og ikke manglende viden, der er den virkelige grund til, at det først nu er muligt at opstille 3Dmodeller, der både er enkle, hurtige og pålidelige,«siger Ian Sehested Hansen. Træfsikker model Dette diagram illustrerer, hvor præcist DHI s modeller regner. Den øverste henholdsvis nederste kurve og dertil hørende krydser og boller viser iltindholdet målt som milligram ilt pr. liter vand i havoverfladen og ved bunden af Storebælt ud for Kerteminde igennem år Kurverne er resultater fra modellen, krydser og boller er fra målinger.»jeg synes, at diagrammet klart viser, at pålideligheden i modellen er ganske god«, siger Ian Sehested Hansen, DHI. Uoverensstemmelsen sidst på året mellem den nederste kurve og de tilhørende målinger skyldes ifølge Ian Sehested Hansen, at der sidst på året var kraftig vind, som ikke er repræsenteret tilstrækkeligt i modellens drivdata. Iltsvindet i de danske farvande med 2002-forudsætninger, men med vejret som det var i år 2000, beregnet af DHI. Signaturforklaring: over 4 mg ilt/liter 2-4 mg ilt/liter under 2 mg ilt/liter Iltsvindet i de danske farvande med 2002-vejr, det vil sige sådan som det faktisk var. Her er til sammenligning DMU s målinger over iltsvind i de danske farvande. Signaturforklaring: over 4 mg ilt/liter 2-4 mg ilt/liter under 2 mg ilt/liter

20 Kapital og Teknologi for iværksættere og topchefer ansvarlige inden for forretningsudvikling investorer i teknologi Business Angels business development konsulenter innovations- eksperter m.fl. Onsdag den 6. november 2002, Hilton Hotel, Københavns Lufthavn Konference og work shops og Cocktail fra Julie Meyer, Initiativtager til First Tuesday. En spændende international event, som giver en unik mulighed for at få ny inspiration gennem debat og erfaringsudveksling. Finn Helmer, Legendarisk iværksætter som solgte Giga for 10 Milliarder Kr. Lars Kolind, Management guru og Venture Capitalist. Deltag i workshops, oplev dynamikken og få indsigt i: How do start ups and corporations create value together Can Venture Capitalist add value to corporate innovation process? A New Approach to Early Stage Business Development How do Business Angels add value to Venture Capitalists? Investment opportunities in Scandinavia The role of Business Angels in securing the survival of New Ventures and creating exit possibilities Yderligere oplysninger og tilmelding på: Pris: 1200 kr. ekskl. moms Copenhagen Match Making 2002 Om formiddagen præsenterer teknologivirksomheder og iværksættere inden for Life Science, elektronik og IT deres projekter for potentielle investorer. Yderligere oplysninger på Tilmelding kan ske online eller på kuponen nedenfor Navn: Adresse: Virksomhed: Postnr./By: Jeg vil gerne tilmelde mig til: Hele dagen (4.960 kr. ekskl. moms) Telefon: Arrangementet fra kl jvf. ann. (1.200 kr. ekskl. moms) Arrangør: IT-Contact ApS, Højeloft Vænge 177, 3500 Værløse, Tlf.:

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag - jfr. Statsministeriets cirkulære nr. 31 af 26. februar 1993 Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag 1. Indledning Den 26. februar 1993 udsendte Statsministeriet

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 Kære læser! Som leder har man de medarbejdere, man fortjener. For nogle vil det virke provokerende for andre vil det være en selvfølge. Den første artikel i dette nyhedsbrev uddyber

Læs mere

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier.

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier. Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Guide til lønforhandling for mejeriingeniører

Guide til lønforhandling for mejeriingeniører Side 1 af 6 Hovedpunkter Bemærkninger til de enkelte trin Forhandling én gang årligt? ger) De fleste privatansatte mejeriingeniører har anført i deres ansættelseskontrakt, at de forhandler løn én gang

Læs mere

Regeringsgrundlaget og realismen

Regeringsgrundlaget og realismen Politiken 02.11.2011 Regeringsgrundlaget og realismen Det, der for alvor vil betyde noget i klimakampen, er, hvornår vi udvikler en energi, der er billigere end fossil energi. Af Bjørn Lomborg DANMARK

Læs mere

25 års jubilæum for Det store Bedrag

25 års jubilæum for Det store Bedrag 25 års jubilæum for Det store Bedrag Vagn Lundsteen, direktør, BL Hvad sagde Rehling i 1986? De kommunale rensningsanlæg, der ikke virker, må bringes i orden inden for seks måneder. Alle kommunale rensningsanlæg

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26.

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. maj 2010 Introduktion til esbensen Esbensen Rådgivende Ingeniører

Læs mere

Betænkning afgivet af Kommunaludvalget den 3. december 2009. Betænkning. over

Betænkning afgivet af Kommunaludvalget den 3. december 2009. Betænkning. over Til lovforslag nr. L 34 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Kommunaludvalget den 3. december 2009 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om kommunernes styrelse og regionsloven (Kommunalbestyrelsernes

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Boligventilation Nr.: 1.04

Boligventilation Nr.: 1.04 Side 1/5 Tema: Boligventilation Nr.: Boligventilation med VGV, etageejendomme Dato: May, 2004. Rev. maj 2012 Keywords: Residential ventilation, system layout, humidity control, heat recovery. Resume Der

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Nyhedsbrev august - 2009. Hej alle gode MJ ere! Økonomi

Nyhedsbrev august - 2009. Hej alle gode MJ ere! Økonomi Nyhedsbrev august - 2009 Hej alle gode MJ ere! Økonomi Generelt kører vi pænt efter budgettet - og vi er dybt taknemlige for Jespers (Spar købmandens) sponsorat. Årets sponsorat falder i år i to omgange:

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Jens Otto Kjær Hansen 9:07 AM (17/3-2015) to, Thomas Kære Jeg overlader det 100 % hvad du mener der skal skrives og indestår på ingen måde for hvad du skriver,

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Hvorfor E-business løsninger ofte ikke lever op til forventningerne og hvordan man kan undgå det

Hvorfor E-business løsninger ofte ikke lever op til forventningerne og hvordan man kan undgå det ARTIKEL De svageste led Hvorfor E-business løsninger ofte ikke lever op til forventningerne og hvordan man kan undgå det Dato: 24 aug 2000 Ver.: Draft Rev.: 11 Forfatter: Anders Munck I den seneste tids

Læs mere

ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2015 - KONSEKVENSER PÅ UNIVERSITETSOMRÅDET

ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2015 - KONSEKVENSER PÅ UNIVERSITETSOMRÅDET ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2015 - KONSEKVENSER PÅ UNIVERSITETSOMRÅDET Regeringen fremlagde tirsdag d. 26. august 2014, sit forslag til finanslov for 2015. Ligesom sidste år indeholder finansloven

Læs mere

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger Environmental Compliance Assistance Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar Finde de svar, der giver brugbare løsninger René Grøn European Commission DG Environment and Industry Miljømæssige

Læs mere

Indhold. Side 1 af 6. Internet Explorer 7 Internet Explorer 7

Indhold. Side 1 af 6. Internet Explorer 7 Internet Explorer 7 Internet Explorer 7 Side 1 af 6 Indhold Internet Explorer 7...1 Indhold...1 Nye ting i Internet Explorer 7...2 Nyt udseende...2 Faneblade...2 Nemmere søgning...3 Nemme nyheder...3 Bedre sikkerhed...5 Understøttelse

Læs mere

efteruddannelse Bygningsreglementet Efterisolering Energibehov/Be10 Fugt Fundering Lydisolering Radonsikring Tilgængelighed Vandinstallationer

efteruddannelse Bygningsreglementet Efterisolering Energibehov/Be10 Fugt Fundering Lydisolering Radonsikring Tilgængelighed Vandinstallationer Bygningsreglementet Efterisolering Energibehov/Be10 Fugt Fundering Lydisolering Radonsikring Tilgængelighed Vandinstallationer efteruddannelse HørsHolm, lyngby, odense & Vejle Vinter/forår 2012 bygningers

Læs mere

Introduktion. Installation. En kort oversigt

Introduktion. Installation. En kort oversigt Indhold Indhold...1 Introduktion...2 Installation...2 En kort oversigt...2 Biblioteksoversigt...3 Liste over mapper...3 Miniatureportrætter...4 Flytte et billede...4 Slette et billede...4 Det nederste

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

- så du undgår at blive snydt, når du vælger ny kopimaskine

- så du undgår at blive snydt, når du vælger ny kopimaskine - så du undgår at blive snydt, når du vælger ny kopimaskine Din guide til overlevelse, når du møder en kopimaskinesælger... Kopimaskine. Printer. Man er nærmest ved at falde i søvn allerede. Næstefter

Læs mere

Hvad skal vi gøre først?

Hvad skal vi gøre først? Hvad skal vi gøre først? Tidl. direktør for Institut for Miljøvurdering, lektor ved Aarhus Universitet Hver dag foretages der globale politiske prioriteringer. Vi vælger at støtte nogle gode forslag, mens

Læs mere

Modul 1: Hvad er god energirådgivning?

Modul 1: Hvad er god energirådgivning? 1 Modul 1: Indholdsfortegnelse: Rådgivningens formål...2 Den gode rådgivning...2 Fokus på formidlingen...3 Energimærkningsordningen i udvikling...3 Energimærkningens indhold...4 5 gode råd...5 10 ting

Læs mere

sørger et Dantherm HC ventilationsanlæg på loftet for sundt og behageligt indeklima i hele huset.

sørger et Dantherm HC ventilationsanlæg på loftet for sundt og behageligt indeklima i hele huset. Ingen grund til bekymring om skimmelsvamp Boligventilation CASE STORY En forbedring af det fugtige indeklima havde høj prioritet, da Jannie og Mads Nejsum Madsen i Fly ved Skive bestemte sig for at renovere

Læs mere

Kaos truer vindmøllesektoren Mange års politisk styring med tilskud/overpriser til el-energi fra vind og sol styrer mod kollaps.

Kaos truer vindmøllesektoren Mange års politisk styring med tilskud/overpriser til el-energi fra vind og sol styrer mod kollaps. Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del Bilag 110 Offentligt (01) Klima-, og Energiminister Rasmus Helveg Petersen Miljøminister Kirsten Brosbøl Skatteminister Morten Østergaard Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget

Læs mere

Referat af møde den 17. august 2009 om spildevandsløsning i Klinteby og Karrebækstorp

Referat af møde den 17. august 2009 om spildevandsløsning i Klinteby og Karrebækstorp Klinteby, den 20. august 2009 Referat af møde den 17. august 2009 om spildevandsløsning i Klinteby og Karrebækstorp Mødet blev afholdt hos Jesper Lund Andersen. Til stede ved mødet var: Steen B. Rasmussen,

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Notat vedr. modeller for kontrolleret udvikling af solcellebranchen i Danmark. Dansk Solcelleforening

Notat vedr. modeller for kontrolleret udvikling af solcellebranchen i Danmark. Dansk Solcelleforening Notat vedr. modeller for kontrolleret udvikling af solcellebranchen i Danmark Dansk Solcelleforening Indledning Skiftende danske regeringer har haft ambitiøse målsætninger for at reducere udledningen af

Læs mere

Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner

Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner 22. maj 2014 Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner Danskernes friværdier i ejerboligerne er i øjeblikket på 1.022 mia. kroner. Friværdierne har overordnet set været i fremgang over det

Læs mere

Lange kabler i elsystemet

Lange kabler i elsystemet Lange kabler i elsystemet De teknologiske udfordringer 1 Elsystemet - status Vekselstrøm i luftledninger som hovedparten af verdens elsystemer Teknisk relativt enkel og billig teknologi Modsat jævnstrøm

Læs mere

Product Sustainability - undgå greenwashing

Product Sustainability - undgå greenwashing DNV Seminar Rikke Topp Petersen Greenwashing Bevidshed blev skabt da miljø kom på dagsordenen i USA i 80 erne Ordet dukkede op i Græsrodsmiljøet i USA i 1990 Ordet blev nævnt første gang i et undergrundstidsskrift

Læs mere

Kommunikationspolitikken GPS

Kommunikationspolitikken GPS Kommunikationspolitikken GPS Sådan kommunikerer vi godt og bedst i Silkeborg Kommune Kommunikationspolitikken GPS hvad er det? Kommunikationspolitikken GPS God Praksis i Silkeborg er grundlaget for, at

Læs mere

PÅ CHRISTIANSBORG ENERGIPOLITISK KONFERENCE 26. MARTS 2015

PÅ CHRISTIANSBORG ENERGIPOLITISK KONFERENCE 26. MARTS 2015 ENERGIPOLITISK KONFERENCE PÅ CHRISTIANSBORG 26. MARTS 2015 Fjernvarmeindustrien (DBDH & FIF Marketing) inviterer til energipolitisk fjernvarmedag i Fællessalen på Christiansborg den 26. marts kl. 13.30-17.30

Læs mere

Bør vi handle på klimaforandringerne?

Bør vi handle på klimaforandringerne? Bør vi handle på klimaforandringerne? 5 10 15 20 25 30 35 40 45 Spørgsmålet om, hvordan vi bør handle i hverdagen, hvis eksempelvis en mand falder om på gaden, synes knapt så svært at svare på. Her vil

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

Regnetest B: Praktisk regning. Træn og Test. Niveau: 9. klasse. Med brug af lommeregner

Regnetest B: Praktisk regning. Træn og Test. Niveau: 9. klasse. Med brug af lommeregner Regnetest B: Praktisk regning Træn og Test Niveau: 9. klasse Med brug af lommeregner 1 INFA-Matematik: Informatik i matematikundervisningen Et delprojekt under INFA: Informatik i skolens fag Et forskningsprogram

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

ISO9001:2015 Konsekvenserne Nyhedsbrev: August 2015

ISO9001:2015 Konsekvenserne Nyhedsbrev: August 2015 ISO9001:2015 Konsekvenserne Nyhedsbrev: August 2015 1 Nu varer det ikke længe ISO9001:2015 er lige på trapperne. Final Draft blev udgivet den 9. juli 2015 og medio september 2015 udgives både 9001 og 14

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

Kravspecifikation for bibos1

Kravspecifikation for bibos1 Oktober 2011 Projekt for Århus Kommunes Biblioteker i samarbejde med Odense Centralbibliotek og Silkeborg Bibliotekerne Indhold 1. Baggrund for projektet... 2 1.1 Projektets formål... 2 2. Tilbud... 3

Læs mere

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Kommentarer 79 De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Hans Bay, UCC I december 2010 udkom den 4. danske PISA-rapport (PISA, 2009). Rapporten er omtalt i MONA i Egelund (2011), i Davidsson

Læs mere

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Omnibus uge 16 Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Om undersøgelsen Om undersøgelse Undersøgelsen er gennemført af YouGov på vegne af Dansk Kommunikationsforening. Undersøgelsen er baseret

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

Her er nogle tip til, hvordan du kommer i gang med almindelige opgaver. Kom godt i gangserien

Her er nogle tip til, hvordan du kommer i gang med almindelige opgaver. Kom godt i gangserien Her er nogle tip til, hvordan du kommer i gang med almindelige opgaver. Kom godt i gangserien 2 Microsoft Dynamics CRM 2013 og Microsoft Dynamics CRM Online Fall '13 Først skal du vælge det rigtige arbejdsområdet

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Øget risiko For begyndere

Øget risiko For begyndere Øget risiko For begyndere Vi ser det dagligt i medierne: Ny undersøgelse viser 20 % øget risiko for at udvikle (et eller andet ubehageligt eller dødeligt) hvis man (gør noget som Sundhedsstyrelsen eller

Læs mere

Få optimeret dit firmas website til mobilen og styrk dit image ud af til.

Få optimeret dit firmas website til mobilen og styrk dit image ud af til. Få optimeret dit firmas website til mobilen og styrk dit image ud af til. Hvorfor? Vi danskere vil være på nettet overalt. Og det kan ses på mængden af datatrafik, vi henter og sender til og fra vores

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Artikel i Matematik nr. 2 marts 2001 VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Inge B. Larsen Siden midten af 80 erne har vi i INFA-projektet arbejdet med at udvikle regne(arks)programmer til skolens

Læs mere

WWW Evaluation. Ressourcens troværdighed, indhold funktionalitet. Elektronisk. Let at publicere. Svært at publicere. Du har hjælp til kontrollen

WWW Evaluation. Ressourcens troværdighed, indhold funktionalitet. Elektronisk. Let at publicere. Svært at publicere. Du har hjælp til kontrollen WWW Evaluation Kvalitetsvurdering af Information på hjemmesider Inspireret af http://www.aub.auc.dk/mileinternet/ 1 Mangfoldighed Nettets styrke og svaghed Ressourcens troværdighed, indhold funktionalitet

Læs mere

Tilstandskontrol. ved hjælp af vibrationsanalyse

Tilstandskontrol. ved hjælp af vibrationsanalyse VIBRO CONSULT Palle Aggerholm Tilstandskontrol ved hjælp af vibrationsanalyse Et minikursus med særlig henvendelse til vindmølleejere Adresse: Balagervej 69 Telefon: 86 14 95 84 Mobil: 40 14 95 84 E-mail:

Læs mere

CTS fra strategi til praksis

CTS fra strategi til praksis CTS fra strategi til praksis Om CTS fra strategi til praksis Processen Tekniske løsninger Projektmæssige løsninger Opvarmning af brugsvand i to trin Kontakter Udrulning af CTS i Brøndby Kommune er baseret

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012

Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012 20. april 2012 Sagsnr.: 2012030096 Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012 Aftale om dansk energipolitik 2012-2020 Så kom den endelig den nye aftale om dansk energipolitik.

Læs mere

Vindmøllerne i Batum

Vindmøllerne i Batum Vindmøllerne i Batum Forvaltningens svar på de mange høringssvar,i alt 177, er nu tilgængelige. De 177 høringssvar indeholder mange både generelle og specifikke spørgsmål til de bekymringer som lokalsamfundet

Læs mere

Lærervejledning til Ressourceforløbet

Lærervejledning til Ressourceforløbet Lærervejledning til Ressourceforløbet Opbygning af forløbets indgang Indgangen til forløbet omfatter en lærerintroduktion, rollespillet pressemødet og arbejde med energistatistik. Hvis du har valgt at

Læs mere

Din partner i udvikling

Din partner i udvikling Din partner i udvikling Få overblik over dine opgaver Opnå konkurrence fordele Skab merværdi for dine kunder Spar tid gennem effektivisering Overblik gennem indsigt NOVAQ as er et udviklingshus, der bygger

Læs mere

Afdragsfrihed kan være en dyr fornøjelse

Afdragsfrihed kan være en dyr fornøjelse 23. februar 211 Afdragsfrihed kan være en dyr fornøjelse Afdragsfrie lån kan ved første øjekast fremstå som en ekstrem billig finansieringsløsning, men i princippet udskyder man blot regningen til et senere

Læs mere

Det har været et godt landsmøde - med nogle herlige taler og en god fest.

Det har været et godt landsmøde - med nogle herlige taler og en god fest. Denne weekend har bekræftet, hvad vi allerede vidste: Det er dejligt at være liberal! Det har været et godt landsmøde - med nogle herlige taler og en god fest. Men det vigtigste ved dette landsmøde er

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Hvorfor energieffektivisering?

Hvorfor energieffektivisering? Hvorfor energieffektivisering? Seminar om energieffektivisering i den 4. december 2010 Klimaudfordringen 70 60 Business as usual 62 Gt 9,2 mia. mennesker Højere levestandard 50 Gt CO2 40 30 Ny og eksisterende

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 306 Offentligt Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Indledning og resume: I dette efterår skal der udformes

Læs mere

Integration af vindkraft. Flemming Nissen

Integration af vindkraft. Flemming Nissen Integration af vindkraft CEPOS og CEESA analyser Flemming Nissen Baggrund Grunden til at det er vigtigt at beskæftige sig med problemstillingerne i forbindelse med integration af vindkraft i elsystemet

Læs mere

Vejledning til sagkyndige i småsagsprocessen

Vejledning til sagkyndige i småsagsprocessen Vejledning til sagkyndige i småsagsprocessen Domstolsstyrelsen den 10. december 2014 Sagsnr. 2014-4308-0001 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Hvad er småsagsprocessen?...3 3. Beskikkelse som sagkyndig...3

Læs mere

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S)

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Fem lande. Tre selvstyrende områder. 26 millioner indbyggere og verdens 12. største økonomi. Det er

Læs mere

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA Forslag til ændring af energi/klimapolitik. Forslaget består af følgende dele, der kan stemmes om særskilt hvis ønsket: 1. Opsplitning af området så energi/klimapolitik får sit eget afsnit. I dag er miljø-politik

Læs mere

Langtved Data A/S Nyhedsbrev

Langtved Data A/S Nyhedsbrev Langtved Data A/S Nyhedsbrev Marts, 2008 Nyhedsbrev Velkommen til Langtved Data A/S nyhedsbrev Ca. fire gange om året vil vi informere vore kunder og personer med tilknytning til os, om udvikling og nye

Læs mere

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 2 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 30. november

Læs mere

ELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND. v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima

ELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND. v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima ELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima AGENDA Præsentation ELENA teknisk bistand betalt af EU Erfaringer fra Region Sjælland og 12 kommuner Forundersøgelse ELENA-ansøgning

Læs mere

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken 1 Introduktion Den 10. oktober 2008 vedtog folketinget lov om finansiel stabilitet, der introducerer en garantiordning

Læs mere

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere